text stringlengths 128 1.04M | source stringclasses 3 values | doc_id stringlengths 7 34 | LICENSE stringclasses 3 values | uri stringlengths 2 57 | date_built stringclasses 244 values |
|---|---|---|---|---|---|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00822
Resumé
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri har ikke retlig interesse
DR bragte et radioindslag om Natur- og Erhvervsstyrelsens fiskeriinspektorats fangst af ulovlige ålefælder. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri klagede blandt andet med den begrundelse, at betegnelsen ” ålefælder ” er forkert, idet ålene selv kan svømme ind og ud. Pressenævnet afviser at behandle klagen, da foreningen ikke er omtalt i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, [Klager], har klaget over et radioindslag vedrørende ålefiskeri bragt den 16. juni 2015 på DR P4 Fyn og en tilsvarende tekst på DRs tekst-tv den 24. juni 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at det er faktuelt forkert, når de ulovlige ålerør og åledæk i radioindslaget og på tekst-tv betegnes som ålefælder, idet ålen selv kan svømme ud og bruger dem som skjul for sine naturlige fjender. Ifølge [Klager] er DRs dækning af emnet ensidig, og han har i den forbindelse påpeget, at fiskerikontrollen, trods massiv overvågning af de ulovlige ålerør og åledæk, aldrig har pågrebet en person i at tømme et sådant redskab.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 20. august 2015. | retsinformationdk | retsinformationdk_173889 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173889 | Fri Nov 22 00:51:31 2019 +0100 |
Resume
Efter at der var sket afskedigelser på en virksomhed, blev denne
indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for overtrædelse af en
overenskomstbestemmelse, hvorefter tillidsmanden bedst muligt skal holdes
orienteret om forestående afskedigelser, og har påtaleret ved eventuelt
forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser, og for brud på
kutyme i forbindelse med afskedigelser, idet virksomheden hævdedes ikke at
have fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med afskedigelserne
Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomhedens
produktionschef i forbindelse med, at han meddelte fællesklubben, at det blev
nødvendigt at afskedige medarbejderne, udtalte, at han ønskede en hurtig
afklaring, og at fællesklubben var enig heri.
Det lagdes endvidere til grund, at ingen af de foretagne afskedigelser
blev påtalt som urimelige. Under disse omstændigheder fandtes der ikke
grundlag for at fastslå, at virksomheden havde overtrådt overenskomsten, og
da klagerne ikke havde dokumenteret den påberåbte kutyme, blev virksomheden
frifundet.
Den fulde tekst
Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense
(advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert
Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme
Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark har for Specialarbejderforbundet i Danmark,
Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget
Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S,
Odense, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande:
Indklagede har i forbindelse med afskedigelse af 28 medarbejdere den 25.
april 1991 begået brud på gældende overenskomsts § 2, stk. 6.
Indklagede har brudt gældende lokalaftale af 22. september 1980 i
forbindelse med de foretagne afskedigelser.
Indklagede har brudt gældende kutyme i forbindelse med afskedigelserne,
idet indklagede ikke har fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med
afskedigelserne.
Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens
skøn fastsat bod for ovennævnte brud til de klagende forbund.
De indklagede har påstået frifindelse.
Overenskomstens § 2, stk. 6, er sålydende:
»Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt holdes
orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende
urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.
Jernets Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med
forbundene eller Centralorganisationen om sådanne spørgsmål, når særlige
forhold gør det rimeligt.«
Lokalaftalen af 22. september 1980 er sålydende:
»Fratrædelsespolitik
På grundlag af en drøftelse i »fratrædelsesudvalget«, som består
af DM/Freddy Hansen, SID/Børge Frederiksen, KAD/Anna Pallisborg og WP/Gunnar
Vestergaard, WP/Gert Fischer, blev følgende fastlagt.
1. Ordninger og politikker for fratrædelse må fastlægges således at man på
samme tid opnår hensynet til driften af de enkelte produktionsafdelinger,
stigende tryghed med stigende anciennitet og inddækning af forhold, som er
fastlagt ved »tryghedsaftalen« eller andre lokalaftaler.
Der tilstræbes i henhold til det under pkt. 1 nævnte:
2. Ansatte med anciennitet fra 0 mdr. til 2 år:
Mandskabsjusteringer sker i henhold til VF-vurderinger og foretages ved
samråd med tillidsmanden for den pågældende afdeling.
3. Ansatte med anciennitet fra 2 år til 10 år:
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til den opnåede anciennitet år for
år.
Fratrædelser kan for denne gruppe, uanset anciennitet forekomme for
ansatte, såfremt disse er belastet af påtaler i henhold til gældende regler,
d.v.s. stamkort noterede påtaler, idet disse altid er meddelt tillidsmanden i
forbindelse med notatet. En betingelse herfor er imidlertid, at
påtalen/påtalerne er maximalt eet år gamle.
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til vurdering af mulighederne for
overflytning til andre områder. I den forbindelse understreges det at
skifteholdsarbejde må påregnes.
Mandskabsjusteringer/overflytninger som berører ansatte i denne gruppe
forelægges tillidsmandsgrupperne, som tages med på råd ved bedømmelse af
mulighederne.
4. Ansatte med over 10 års anciennitet.
Vil normalt ikke blive berørt af mandskabsjusteringer.
Generelt:
Foranstående ordninger og politik medfører ikke, at gældende regler for
afskedigelse ved overtrædelse af almindelige værkstedsregler bortfalder.
Forhold som medfører øjeblikkelig bortvisning vil blive meddelt
tillidsmandsorganisationen snarest muligt efter bortvisningen.'
Sagen blev den 2. maj 1991 behandlet på et fællesmøde. Referatet herfra er
sålydende:
»Sagen forhandledes.
Fra arbejderside gjorde man gældende, at afskedigelserne var en
overenskomststridig lockout. Endvidere gjorde arbejdersiden gældende, at der
i forbindelse med afskedigelserne var begået brud på Hovedaftalens § 4,
gældende overenskomst, § 2, stk. 6, og en på virksomheden gældende kutyme
vedrørende inddragelse af tillidsmænd ved beslutning om afskedigelser.
Arbejdsgiversiden afviste klagen i sin helhed og bemærker, at
afskedigelserne blev meddelt de på virksomheden tilstedeværende tillidsmænd
og i mangel af disse deres suppleanter. Afskedigelserne er i øvrigt en
konsekvens af det på mødet i samarbejdsudvalget den 17. april 1991 meddelte
om, at det ikke var muligt at fastholde beskæftigelsen. Forretningsudvalget
for fællesklubben blev den 24. april 1991 informeret om antallet (28) af
afskedigelser som en konsekvens af en 10%»s afmatning. Proceduren og
kriterierne for afskedigelserne blev oplyst. Det blev endvidere oplyst, at
afskedigelserne ville blive foretaget den 25. april 1991. I konsekvens heraf
blev afskedigelserne effektueret den 25. april 1991.
Arbejdersiden forbeholder sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«
På et samarbejdsudvalgsmøde på Wittenborg A/S den 18. februar 1981 var der
en drøftelse af medarbejderpolitik og fratrædelsesaftale. Referatet herom er
sålydende:
»Helmuth Drevs fremførte, at det var Fællesklubbens holdning, at
firmaet ved afskedigelserne i november 1980 ikke levede op til den
fratrædelsespolitik, som blev fastlagt den 22. september 1980.
Gunnar Vestergaard henviste til, at politikken var opstillet for at
tydeliggøre de hensyn, der vil blive taget, når afskedigelser var nødvendige
på grund af forhold, der ikke var dækket af overenskomstens almindelige
værkstedsregler. Han fastholdt, at firmaet havde tilstræbt overholdelsen af
de nævnte hensyn og fortsat ønskede at fastholde disse hensyn, men det er
helt klart, at firmaet - sådan som det indledningsvis er beskrevet i
politikken - er nødt til at tage hensyn til driften af de enkelte afdelinger.
Børge Frederiksen ønskede oplyst fra Svend Åge Brandt, om han havde fået
at vide, at afskedigelser skal ske i samråd med tillidsmanden.
Svend Åge Brandt svarede, at det havde han og de øvrige værkførere fået at
vide mere end een gang.
Freddy Hansen spurgte, om Gunnar Vestergaard ville bruge politikken på
samme måde ved behov for fremtidige afskedigelser.
Gunnar Vestergaard bekræftede dette og tilføjede, at det ikke var muligt
at køre en afskedigelsespolitik efter reglen »sidst ind - først
ud«. Der er flere hensyn, der må tilgodeses end ancienniteten.
Gert Fischer understregede, at afskedigelserne i november måned var sket
ifølge fratrædelsespolitikken, der var i høj grad foretaget vurderinger
vedrørende mulighederne for forflytninger imellem arbejdsområder og
afdelinger, men det er klart, at der ved flyttemuligheder må bedømmes, både
om den pågældende kan forventes at kunne udføre jobbet, eller om oplæring kan
gennemføres indenfor en rimelig tid, man kan ikke bare flytte.
Børge Frederiksen spurgte, om Gunnar Vestergaard var indstillet på at
ændre ordene »tilstræbe« og »tages med på råd« i
politikken.
Gunnar Vestergaard fandt det ikke muligt at ændre på ordene.
Børge Frederiksen ville derefter vide, om man kunne komme ud for, at folk,
der har været her i 5 år eller mere, bliver afskediget, selvom der findes
folk, der kun har været her i 1 år.
Gunnar Vestergaard svarede, at det under afvejning af øvrige hensyn godt
kunne tænkes.
Såvel Børge Frederiksen som Freddy Hansen var af den mening, at politikken
i så fald var uden værdi, og at Fællesklubben måtte bryde aftalen og alene
henvise til overenskomsten.
Gunnar Vestergaard ønskede ikke at påvirke denne holdning, men påpegede,
at politikken var en holdningstilkendegivelse, og at den angav procedurer,
som ikke var dækket af de overenskomstfastlagte regler.
Det blev afslutningsvis understreget af repræsentanterne fra
Fællesklubben, at firmaet efter deres mening bryder aftalen.
Gunnar Vestergaard og Gert Fischer henviste til det afholdte 10-mandsmøde
vedrørende fratrædelsespolitikken og meddelte, at de - ligesom de havde
udtrykt det der - var af den overbevisning, at de havde holdt aftalen.'
På et samarbejdsudvalgsmøde den 30. oktober 1985 blev personalehåndbogen
omtalt. Referatet herom er sålydende:
»Arbejdet med at revidere personalehåndbogen vil være tilendebragt i
den allernærmeste fremtid, når en beskrivelse af medarbejderintroduktionen er
færdig. Materialet er skrevet på tekstbehandlingsanlæg, hvilket letter
fremtidige tilføjelser/rettelser.«
Personalehåndbogen af 1. november 1985 indeholder følgende afsnit om
»hvis virksomheden tvinges til afskedigelser:»
»Større ændringer eller omlægninger af virksomheden kan nødvendiggøre
reduktioner af den samlede medarbejderstab. I sådanne tilfælde fastlægges de
regler, hvorefter afskedigelser gennemføres, i samarbejde med repræsentanter
fra de berørte medarbejdergrupper.«
Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet den 16. december 1991 indeholder i
afsnittet om »personaleretningslinier/-håndbog« blandt andet
følgende afsnit:
»Jørgen Houge Laursen gennemgik de på sidste møde behandlede punkter,
der skulle revideres. Efter et par tilføjelser godkendte Samarbejdsudvalget
personaleretningslinierne, der forventes udsendt omkring 1. februar
1992.«
Personalehåndbogen fra februar 1992 indeholder følgende bestemmelser om
fratrædelse:
»Wittenborg forventer en varig tilknytning af medarbejdere til
virksomheden. Men der kan naturligvis opstå situationer, hvor et
ansættelsesforhold må bringes til ophør enten på virksomhedens eller den
enkelte medarbejders foranledning.
Der kan opstå situationer, hvor Wittenborg vurderer, at et
ansættelsesforhold må ophæves. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor det
personlige og/eller faglige samarbejde ikke kan bringes til at fungere i
overensstemmelse med de krav, Wittenborg naturligt må stille til
medarbejderne.
Afskedigelser kan også forekomme i de tilfælde, hvor medarbejderen gennem
sin optræden nedbryder virksomhedens muligheder for en effektiv drift eller
hvor han/hun på grund af ustabilitet ikke fungerer som forventet.
Vores aktivitetsniveau har indflydelse på, hvor mange vi skal være ansat.
Hvis der er tale om nedgang i aktivitet, arbejdsomlægning og lignende, kan
Wittenborg se sig nødsaget til at reducere medarbejderstaben. Dette vil i så
fald ske under hensyntagen til den enkelte medarbejders engagement,
kvalifikationer samt personlige og sociale forhold.
Enhver medarbejder har, når han/hun fratræder sin stilling hos os, ret til
at få en skriftlig bekræftelse på sin beskæftigelse og
ansættelsesperiode.«
Virksomhedens »produktionsstatus« blev drøftet på et
samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991. Det hedder i mødereferatet herom
blandt andet:
»Under henvisning til ledelsens beslutning om at sænke
aktivitetsniveauet i Odense som følge af den føromtalte afmatning på visse
automatmarkeder oplyste Per Christiansen, at man allerede på nuværende
tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at fastholde beskæftigelsen.
Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil være kendt inden for en
uge.
NB:
Næstformanden er ikke enig i følgende ovennævnte referering: »at man
allerede på nuværende tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at
fastholde beskæftigelsen. Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil
være kendt inden for en uge«, som menes burde hedde: »at i løbet af
en uge kan det siges, om vi kan bibeholde den nuværende beskæftigelse«.'
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsrepræsentant
Freddy Hansen, Dansk Metalarbejderforbund, tillidsrepræsentant Dennis
Nielsen, Specialarbejderforbundet i Danmark, fabrikschef Per Christiansen og
driftschef Jørgen Jensen.
Tillidsrepræsentant Freddy Hansen har forklaret, at han var med til at
udarbejde lokalaftalen af 22. september 1980, som ikke er blevet opsagt. I de
10-12 år, han har været tillidsrepræsentant, er der omkring otte gange forud
for den 25. april 1991 af virksomheden foretaget afskedigelser. Hver af disse
gange har virksomheden nævnt navne på flere personer end de, det var
nødvendigt at afskedige, således at der var en mulighed for at forhandle
spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges. Virksomheden vendte tilbage til
den fremgangsmåde ved en ekstra afskedigelsesrunde efter den 25. april 1991,
men fraveg fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25. april 1991. Han var
forud for den 25. april 1991 af firmaets ledelse blevet orienteret om, at der
nok skulle foretages afskedigelser. Umiddelbart før den 25. april 1991 fik
han at vide, at der ville blive tale om 28 afskedigelser, men ikke om hvem og
hvilke fagklubber der ville blive berørt af afskedigelserne. Han fik først
navnene, efter at afskedigelserne var foretaget. Den 25. april 1991 blev
tillidsmændenes suppleanter kaldt op til værkføreren, hvor de fik besked om,
hvilke fyresedler der den dag ville blive udleveret, men ikke om hvilke
fyresedler der ville blive udleveret de næste dage, hvor fraværende
medarbejdere mødte. Situationen den 25. april 1991 var præget af
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser, der afgøres ved en
samtidig afsagt dom i Arbejdsrettens sag nr. 91.128.
Tillidsrepræsentant Dennis Nielsen har forklaret, at han har været ansat
på virksomheden i 12 år, og at han har været tillidsrepræsentant i 10 år. Han
har bekræftet Freddy Hansens forklaring om den normale fremgangsmåde ved
afskedigelser. Han blev den 25. april 1991 kl. 11.00 kaldt til møde med
værkfører Erik Poulsen, der meddelte omfanget af afskedigelser, og at navnene
ikke kunne diskuteres. Kl. 12.15 fik han navnene på de, der skulle afskediges
af de, der var på arbejde, men ikke på de, der skulle afskediges af de, der
ikke var på arbejde. Fyresedlerne blev udleveret fem minutter senere. Han har
ikke efterfølgende påtalt afskedigelserne overfor virksomheden.
Fabrikschef Per Christiansen har forklaret, at han tiltrådte sin stilling
den 1. januar 1991. Først i april 1991 stod det klart, at der måtte foretages
afskedigelser. Der blev på et samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991
foretaget en orientering om, at det blev nødvendigt at foretage
afskedigelser. Han kontaktede den 19. april 1991 fællestillidsmanden om, at
afskedigelserne kunne begrænses, hvis arbejderne trak efterårsferien frem.
Fællestillidsmanden afprøvede denne ide på et informationsmøde, men meldte
den 23. april 1991 tilbage, at der ikke var interesse for at rykke
efterårsferien frem. Den 24. april 1991 meddelte han fællesklubben, at det
blev nødvendigt at afskedige 28. Han meddelte ikke fællesklubben navnene på
de 28, men han tilkendegav, at han ønskede en hurtig afklaring. Heri var
fællesklubben enig. Den 25. april 1991 blev tillidsmændene for de personer,
der skulle afskediges, orienteret om navnene på de personer, der skulle
afskediges blandt de, der var på arbejde. Samme fremgangsmåde er anvendt i to
senere afskedigelsessituationer. Han forstår udtrykket »samråd« i
lokalaftalen af 22. september 1980 som værende lig med orientering med
mulighed for at erklære sig enig eller uenig. Afskedigelserne den 25. april
1991 blev foretaget under hensyn til arbejdernes kvalifikationer, herunder
deres fremmøde. Værkføreren fandt navnene frem på de personer, der skulle
afskediges. Han kender ikke den kutyme, klagerne påberåber sig.
Driftsleder Jørgen Jensen har forklaret, at han har været ansat i
virksomheden siden 1971, hvor han fra 1985 til 1988 var afdelingsleder og
siden 1988 har været driftsleder. Fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25.
april 1991 var den samme som ved tidligere afskedigelser. Klubformændene er
kun ved tre tidligere afskedigelser blevet orienteret om navnene på de
personer, der var tale om at afskedige. De tre tilfælde var alle tilfælde,
hvor der var tale om at afskedige kontroversielle personer. Det var der i
omkring halvdelen af afskedigelsessituationerne. Klubformændene blev den 25.
april 1991 ikke orienteret om navnene på de personer, der var tale om at
afskedige, da der ikke var tale om at afskedige kontroversielle personer.
Klagerne har anført, at overenskomstens § 2, stk. 6, foreskriver, at
tillidsmanden ved forestående afskedigelser skal holdes bedst muligt
orienteret. Hertil hører, at navnene bliver meddelt tidligere end fem
minutter før afskedigelserne bliver foretaget. I modsat fald bliver den i
bestemmelsen statuerede påtaleret ved urimelige afskedigelser illusorisk.
Tillidsrepræsentanterne blev i øvrigt ikke orienteret om navnene på de
fraværende arbejdere, der skulle afskediges. I hvert fald i det omfang er
overenskomstens § 2, stk. 6, overtrådt. Lokalaftalens bestemmelse i pkt. 2.
om at justeringer sker ved samråd med tillidsmanden er også overtrådt. Den
påberåbte kutyme er tilstrækkelig bevist ved de af tillidsrepræsentanterne og
driftsleder Jørgen Jensen afgivne forklaringer.
De indklagede har anført, at § 2, stk. 6, i overenskomsten er iagttaget,
da virksomheden og fællesklubben den 24. april 1991 begge ønskede en hurtig
afklaring af de 28 afskedigelser, hvortil kommer, at den i bestemmelsen
hjemlede påtaleret overfor urimelige afskedigelser ikke er udnyttet.
Lokalaftalen er alene en hensigtserklæring, der omskriver overenskomstens §
2, stk. 6. Den påberåbte kutyme er ikke dokumenteret.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen kan følgende lægges til grund:
Situationen på virksomheden var i slutningen af april 1991 efter de skete
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser spændt.
Produktionschefen meddelte den 24. april 1991 fællesklubben, at det blev
nødvendigt at afskedige 28 medarbejdere, og at han ønskede en hurtig
afklaring, hvad fællesklubben var enig i. Ingen af de foretagne afskedigelser
blev påtalt som urimelige.
Da der under disse omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at
virksomheden har overtrådt overenskomstens
§ 2, stk. 6, eller lokalaftalen af 22. september 1980, og da klagerne ikke
har dokumenteret den påberåbte kutyme, må de indklagede frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere
for Wittenborg A/S, frifindes.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,
skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) | retsinformationdk | retsinformationdk_39059 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=39059 | Fri Nov 22 00:51:14 2019 +0100 |
Resume
Containere kunne ikke anses som genbrugsemballage, jf. fritagelsesreglen i
olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, og der kunne derfor ikke ske
tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug anvendt til
højtryksrensere ved rengøring af containere.
Den fulde tekst
Landsskatteretskendelse
Olie- og CO2-afgift
- rengøring af containere
A A/S's klage skyldes, at told- og skatteregionen ved
afgørelse truffet den 30. september 1999 ikke har anset virksomheden
for berettiget til tilbagebetaling af olie- og CO2-afgift vedrørende
afgiftspligtige varer anvendt til højtryksrensere ved rengøring
af containere, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 4 og CO2-afgiftslovens § 9,
stk. 4, nr. 1. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt
containere kan anses for omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5.
Det er oplyst, at virksomheden er beliggende i en
containerhavn og foretager rengøring og sterilisering af containere og
tanke, hovedsageligt for skibe i udenrigsfart. Rengøringen, der kan
være alt fra almindelig fejning til rengøring i varmt vand ved
hjælp af højtryksrensere, foretages på virksomhedens egne
vaskepladser. Til produktion af varmt vand og damp til
højtryksrenserne har virksomheden et lille oliefyr, der udelukkende
anvendes hertil. Olien anvendes direkte fra den tank, hvor den
påfyldes. Virksomheden rengør 30 - 50 containere dagligt.
Fakturering sker til mæglerne på havnen.
Den af virksomheden foretagne rengøring
afhænger af, hvorvidt de i containeren anbragte varer har været
emballeret. Såfremt disse har været læsset i containeren i
uemballegeret form, er der behov for en grundig rengøring og
sterilisering, der indbefatter anvendelsen af varmt vand og damp. Eksempelvis
transporteres kød, fisk, kartoffelmel, korn, foderstoffer,
gødning, malt mv. i vidt omfang uemballeret.
Virksomheden har over for Landsskatteretten fremlagt notat
om containerbegrebet udarbejdet af Søren Østergaard,
Teknologisk Institut, hvori det sammenfattende er anført, at en
ISO-container med sikkerhed er transportudstyr, men ikke et transportmiddel,
at alle andre emballager også er transportudstyr, og at der er en
mindre usikkerhed om man skal klassificere en ISO-container (skibscontainer)
som en emballage, men teoretisk er det umuligt at fremkomme med en logisk
begrundelse på forskellene mellem en ISO-container og andre
genbrugsemballager til transport.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede
afgørelse ikke anset virksomheden for berettiget til tilbagebetaling
af olie- og CO2-afgift vedrørende olie anvendt til opvarmning af vand,
jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 4 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1,
og følgelig forhøjet dens afgiftstilsvar for perioden 1. januar
1996 - 31. december 1998 med i alt 55.421 kr. vedrørende for meget
godtgjort olie- og CO2-afgift. For årene 1996 og 1997 har virksomheden
i henhold til § 4, stk. 4 i lov nr. 418 af 14. juni 1995 fået godtgjort
henholdsvis 70 % og 35 % af det omhandlede forbrug. Det er som begrundelse
herfor anført, at olie til højtryksrensere anvendt til
fremstilling af varmt vand til rengøring ikke er
godtgørelsesberettiget, ligesom anvendelsen ikke er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i olieafgiftslovens § 11, stk. 5.
Regionen har således ikke anset det omhandlede
energiforbrug for omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5,
vedrørende rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved
transport eller salg af varer. Det er herved anført, at containere
ikke kan anses for omfattet af begrebet emballage, men derimod sprogligt
må beskrives som drifts- eller transportmidler og sidestilles med
lastbiltrailere og togvogne, der er i samme størrelsesorden og i stor
udstrækning kan anvendes til samme typer af gods. Den
omstændighed, at containere anvendes til uemballerede varer,
medfører efter regionens opfattelse ikke, at containeren får
karakter af emballage på linie med de i bemærkningerne
nævnte kød-, fiske- og brødkasser, der er betydeligt
mindre enheder, der umiddelbart kan erstattes af tilsvarende
engangsemballage. Til støtte for denne fortolkning har regionen
henvist til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, vedrørende reparation mv.
på skibes faste udstyr samt Tolddepartementets afgørelse nr. 922
af marts 1985 hvorefter skibscontainere blev anset for lastrum i et
containerskib og som sådan en del af skibets faste udstyr. Videre er
henvist til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993
om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel
670, litra g, hvori begrebet container defineres som en transportenhed, dvs.
som en del af et transportmiddel. Endelig er det anført, at en
container i modsætning til fiskekasser og lignende emballage kan
identificeres ved et særligt internationalt stelnummer i lighed med
lastbiler og togvogne.
Den klagende virksomhedens advokat har over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det omhandlede energiforbrug
er godtgørelsesberettiget.
Det er til støtte herfor gjort gældende
at
containere og tanke er emballage, jf. det udarbejdede
notat,
at
containere og tanke anvendes i forbindelse med transport
eller salg af varer,
at
containere og tanke anvendes i forbindelse med transport
eller salg af varer mellem virksomheder og ikke internt i en virksomhed,
at
containere ikke er en del af skibets faste udstyr,
at
nummereringen af containere kun har til formål at
lette genbrug og til identificering af ejeren - tilsvarende mærkes
andre genbrugsemballager, og
at
der derfor skal godkendes afgiftsgodtgørelse af
olieafgift, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, med deraf
følgende godtgørelse af CO2-afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 9,
stk. 4, nr. 1.
Det er bl.a. anført, at når det i
bemærkningerne til bestemmelsen er anført, at emballage er "for
eksempel kødkasser, fiskekasser og brødkasser" er der ikke
herved tale om en udtømmende eksemplifikation, og emballagen
behøver således ikke at have karakter af en kasse. Containere og
tanke er beholdere, der anvendes til transport af varer, ligesom nævnte
kasser. Containeres og tankes emballagefunktion kan selvfølgelig
være af mere eller mindre direkte karakter, idet tanke dog i alle
tilfælde må antages at have en egentlig emballagefunktion, idet
de påfyldte varer ikke er emballerede på nogen måde. For
containeres vedkommende vil emballagefunktionen i nogle tilfælde
være direkte og i andre tilfælde af mere indirekte karakter.
Containeren vil imidlertid i alle tilfælde have en emballerende
funktion. Det er herved bemærket, at der i havnen er en betragtelig
omsætning af løst gods i containere. Transporten af det
løse gods sker ikke kun i tankcontainere men også i
såkaldte tørlastcontainere. Flere rederier opererer dog
også med begrebet "bulk" eller "drybulk", altså containere der i
langt overvejende grad anvendes til løst gods (bulkvarer). Det er
således konkluderet, at containere og tanke anvendes til transport af
uemballerede varer i vidt omfang, og derfor har karakter af egentlig
emballage, og at virksomhedens rengøring af sådanne containere
forudsætter anvendelse af damp og varmt vand, hvorefter containeren i
realiteten kan genbruges.
For så vidt angår regionens henvisninger til
momslovens § 34 og kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2/7-1993 er det
bemærket, at når det i en departementsafgørelse
vedrørende den nævnte bestemmelse i momsloven anføres, at
en container er en del af skibets faste udstyr, er der tale om en konkret
fortolkning i relation til netop denne bestemmelse, der næppe lader sig
direkte overføre på andre lovbestemmelser, der regulerer helt
andre retsforhold. Det er således bestridt, at fortolkningen af en
specifik bestemmelse i en speciallov generelt kan finde anvendelse ved
fortolkningen af specialbestemmelser i andre speciallove. Til støtte
herfor er endvidere anført, at en container - uanset om den
måtte blive anset som en del af skibets faste udstyr eller en
transportenhed - ikke tilhører det enkelte skib som sådan.
Containeren vil i løbet af dens levetid blive fragtet rundt af et utal
af skibe, og kan vel næppe antages at tilhøre disse skibe,
ligesom containeren ofte ikke er ejet af skibets ejer. Særligt for
så vidt angår tankcontainere er det tilføjet, at disse
normalt ikke tilbydes af containerrederierne som en del af en fragtaftale,
idet dette er alt for omstændeligt. Dette skyldes, at tankcontaineren
skal rengøres efter aflevering af hver last, eller alternativt lastes
med samme vare, hvilket kun sjældent vil være muligt.
Tankcontaineren returneres derfor ofte uden last. En transportkøber,
der har brug for en tankcontainer, vil derfor være henvist til at leje
eller købe disse hos virksomheder, der har specialiseret sig indenfor
denne branche, og som oftest ikke er containerrederier. Tankcontaineren kan
således ikke betegnes som en del af skibets faste udstyr, idet der ikke
er sammenfaldende ejerforhold til henholdsvis skibet og containeren.
Det er videre bemærket, at regionen i det den 4. maj
1999 fremsendte forslag til afgørelse fremførte en anden
begrundelse for den foretagne regulering. Efterfølgende har regionen
videre oplyst, at man ikke havde kendskab til lignende afgørelser,
ligesom man ikke i øvrigt kunne bidrage med fortolkningsbidrag
vedrørende emballagebegrebet, herunder om containere kan anses for
emballage. De i den endelige afgørelse anførte henvisninger,
må derfor anses at have særdeles begrænset værdi og
fremtvunget af, at regionen ikke har kunnet fremføre nogen reel
begrundelse for den trufne afgørelse. Derimod har regionen ladet det
komme virksomheden til skade, at denne ikke har kunnet fremføre
tilstrækkelig dokumentation for det modsatte, uagtet at virksomheden
direkte har kunnet henvise til bestemmelsens forarbejder hvoraf bl.a.
fremgår, at der fortsat ikke vil kunne ydes tilbagebetaling af vask af
driftsmidler, herunder vogne og kasser, der udelukkende bruges internt i
virksomheden, og som således ikke har karakter af transport- eller
salgsemballage. Containere og tanke som virksomheden
rengør/steriliserer anvendes ikke internt i virksomhederne, men
derimod som emballage i forbindelse med transport af varer mellem
virksomheder, og det kan i den forbindelse ikke være afgørende,
hvor stor kassen er.
Sammenfattende er det således anført, at
containere er en emballagetype, der anvendes til transport af forskellige
varer, herunder i stort omfang uemballerede varer, og erstatter således
engangsemballage i form af eksempelvis sække og kasser. Der er herved
henvist til den fremlagte udtalelse som konkluderer, at en ISO-container er
en slags stor emballage, som benyttes på samme måde som andre
mindre containere. En fortolkning som den af virksomheden
påståede vil være i overensstemmelse med lovens
formål om at foretrække engangsemballage frem for
engangsemballage. Containere er således klart inden for
anvendelsesområdet af lovens § 11, stk. 5, nr. 5, jf. en udvidende
fortolkning af denne bestemmelse sammenholdt med den foreliggende
udtalelse.
Told- og Skatteregionen har under sagens behandling ved
Landsskatteretten afgivet høringsudtalelse hvoraf bl.a. fremgår,
at undtagelsesbestemmelserne i olieafgiftslovens § 11, stk. 5, ikke var
behandlet i den af regionen fremsendte agterskrivelse, idet disse på
dette tidspunkt i sagens forløb ikke var påberåbt af
virksomhedens revisor. Der er således ikke tale om, at regionen har
ændret begrundelse, men blot foretaget justeringer i forhold til
bestemmelser, hvortil repræsentanterne har henvist. Det er videre
anført, at den af regionen foretagne henvisning til momslovens § 34
udelukkende tjener til støtte for fortolkningen af begreber inden for
afgiftslovgivningen og ikke med henblik på at overføre praksis
fra bestemmelser i momslovgivningen.
Landsskatteretten udtaler:
I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 4, ydes der
ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden,
rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. I henhold til
overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 418 af 4. juni 1995 kan
momsregistrerede virksomheder i perioderne fra lovens ikrafttræden til
31. december 1996 og fra 1. januar 1997 til 31. december 1997 få
tilbagebetalt henholdsvis 70 % og 35 % af afgiften af varer omfattet af
bestemmelsen.
Af § 11, stk. 5, nr. 5, fremgår, at der dog ydes
tilbagebetaling af afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som
anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved
transport eller salg af varer. Dette gælder, selvom indtil 25 % af
genbrugsemballagen bliver anvendt til andre formål end transport eller
salg af varer. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1998, jf.
bekendtgørelse nr. 1076 af 3. december 1997 om ikrafttræden af
lov om ændring af forskellige energiafgiftslove.
Bestemmelsen i § 11, stk. 5, nr. 5, blev indsat ved § 1,
nr. 16 i lov nr. 444 af 10. juni 1997. Af bemærkningerne hertil, jf. L
218, fremgår følgende:
"Det har imidlertid vist sig, at visse
ydelser, der i et vist omfang er i konkurrence med varefremstilling, belastes
relativt hårdt. Derfor foreslås det, at vask af genbrugsemballage
og tekstilvaskeriernes energiforbrug til vask, tørring, rulning mm.
beskattes som procesenergi. Vask af genbrugsemballage er i konkurrence med
fremstilling af engangsemballage, ligesom vaskeriernes udlejning af
håndklæder mm. er i konkurrence med fremstilling af
engangsartikler.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke
på det grundlæggende princip om, at der ikke ydes tilbagebetaling
af afgiften vedr. varmt vand til rengøring. Der vil fortsat ikke kunne
ydes tilbagebetaling af vask af driftsmidler, herunder vogne og kasser, der
udelukkende bruges internt i virksomheden, og som således ikke har
karakter af transport- eller salgsemballage. De emballagetyper, der er
omfattet af forslaget, er f.eks. kødkasser, fiskekasser og
brødkasser, der i vid udstrækning anvendes ved vareudveksling
mellem virksomheder".
For perioderne 1. januar 1996 - 31. december 1996 og 1.
januar 1997 - 31. december 1997 har virksomheden ved den påklagede
afgørelse fået godkendt tilbagebetaling henholdsvis 70 % og 35 %
af den i sagen omhandlede afgift. Under henvisning til § 4, stk. 4, i lov nr.
418 af 4. juni 1995 stadfæster Landsskatteretten den påklagede
afgørelse for disse perioder.
Landsskatteretten finder videre, at virksomheden for
perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998 med rette ikke er anset for
berettiget til godtgørelse i medfør af olieafgiftslovens § 11,
stk. 5, nr. 5. Retten har herved henset til, at det af forarbejderne
fremgår, at bestemmelsen har til formål at sikre
konkurrencemæssig ligestilling mellem genbrugsemballage og
engangsemballage. Da de omhandlede containere ikke kan antages at være
i konkurrence med varer, der alene anvendes én gang, findes
afgiftsgodtgørelse for olie benyttet til rengøring af
sådanne containere ikke at være i overensstemmelse med lovens
formål. Da denne fortolkning endvidere ikke kan anses at stride mod
bestemmelsens ordlyd, vil den påklagede afgørelse allerede af
den grund være at stadfæste. | retsinformationdk | retsinformationdk_15045 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=15045 | Fri Nov 22 00:51:28 2019 +0100 |
Resume
En forhandler ved »home-parties« af et firmas produkter,
blev anset som lønmodtager, og de af hende fradragne omkostninger i
forbindelse med salget skulle derfor reduceres med 3.000 kr., jf. Højesterets
dom af 20. december 1974, hvorefter indkomst ved sådant salg blev anset for
A-indkomst i relation til spørgsmålet om tilbageholdelse af skat.
Den fulde tekst
Lønmodtagere, home-parties. (* 1)
A klagede for indkomståret 1987 bl.a. over, at de stedlige
skattemyndigheder havde anset hende for lønmodtager, hvorfor det selvangivne
fradrag for erhvervsudgifter i medfør af ligningslovens § 9, stk. 1, var
reduceret med 3.000 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren havde indgået forhandlersamarbejdsaftale
med distributører for firmaet B. I henhold til distributionsaftalen skulle
klageren sælge firmaets produkter ved »home-parties«, og hendes
honorar herfor udgjorde en nærmere fastsat procentsats af firmaets vejledende
udsalgspris. Klageren afholdt selv udgifter til befordring, telefon, porto og
forsendelser, medens momsen blev afregnet af firmaets distributører.
Ved opgørelsen af den selvangivne indkomst havde klageren fratrukket 5.644
kr. for telefon, porto og forsendelser.
Ved ansættelsen havde skatterådet i medfør af ligningslovens § 9, stk 1,
reduceret disse udgifter på 5.644 kr. med 3.000 kr., idet klageren var anset
for lønmodtager.
Klageren gjorde gældende, at hun var selvstændig erhvervsdrivende.
Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med den af Højesteret den 20.
december 1974 afsagte dom, at klageren måtte sidestilles med en
provisionslønnet repræsentant, og efter det oplyste om karakteren og omfanget
af de af klageren afholdte udgifter fandt retten ikke, at der forelå
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1988, C 4.2.4. | retsinformationdk | retsinformationdk_37261 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=37261 | Fri Nov 22 00:49:27 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Skrivelse om lov om fleksydelse
(Til samtlige kommuner m.fl.)
Den 1. juli 2001 træder lov om fleksydelse i kraft.
Der henvises til orienteringsskrivelse af 4. april 2001.
I forbindelse med den nye lov har Socialministeriet udarbejdet vedlagte
bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om fleksydelse nr. 524 af 7. juni 2001 1)
Desuden er bekendtgørelse om betaling- og
indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse offentliggjort d.d. i
Lovtidende.
Socialministeriet har endvidere udarbejdet en vejledning
om fleksydelse, der kan findes på www.fleksydelse.dk, som er hjemmeside
for det nyoprettede Fleksydelseskontor i Socialministeriet.
I forbindelse med fleksydelsesordningens
ikrafttræden skal Socialministeriet påminde om, at kommunerne fra
den 1. juli 2001 skal indberette til Fleksydelseskontoret, når en
person bliver visiteret til fleksjob.
Kommunen skal indberette navn, adresse, cpr. nr. samt
visitationsdato på den visiterede senest to uger efter, at kommunen har
truffet afgørelsen om visitation til fleksjob. Indberetningen
foretages elelktronisk via Fleksydelseskontorets hjemmeside. I skrivelsen af
1. juni 2001 vedrørende oplysninger om personer visiteret til fleksjob
fremgik det, at den enkelte kommune skal have tildelt et password og
brugernavn af Fleksydelseskontoret til brug for den elektroniske
indberetning.
Fleksydelseskontoret skal have et navn på en
kontaktperson, før et brugernavn og password kan blive tildelt. Hvis
Fleksydelseskontoret endnu ikke har fået tilsendt et navn på en
kontaktperson, bedes det blive gjort hurtigst muligt.
Fleksydelseskontoret vil snarest sende kontaktpersonen i
kommunen en meddelelse om brugernavn og password.
Yderligere oplysninger om fleksydelsesordningen kan
fås på Fleksydelseskontorets hjemmeside eller ved henvendelse til
Fleksydelseskontoret, Admiralgade 31, 1060 København K., tlf.
33929300, e-post: fleksydelse@sm.dk.
Socialministeriet, den 22. juni 2001
Barbette Hjelmborg
End of "GIVET"
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen udelades her, da denne findes som selvstændig
dokument i retsinformation. | retsinformationdk | retsinformationdk_19415 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19415 | Fri Nov 22 00:52:27 2019 +0100 |
Resume
Resumé
Klage over påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever der udfører
svejsning
skal behandles på trods af overskridelse af klagefristen.
Arbejdstilsynet
konstaterede under besøg på skolens metalsløjdlokale, at der var etableret
svejseplads med dertil hørende svejseudstyr. Det blev af skolens
repræsentanter
oplyst, at børnene på 8., 9. og 10. klassetrin i forbindelse med
undervisningen
gennemgik et svejsekursus, der blev forestået af en lærer. Svejseapparatet
blev
anvendt af de unge i sammenlagt ca. 15 timer årligt. Eleverne havde ikke
gennemført den særlige uddannelse vedrørende arbejdsprocesser, som indebærer
udsættelse for svejserøg.
Arbejdstilsynet
gav den 28. juni 2006 påbud om, at virksomheden skulle sørge for, at de
elever,
som udførte svejsning mv. gennemgik den særlige uddannelse, som omhandler
sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse
med
svejsearbejde m.v.
Skolen
klagede over Arbejdstilsynets påbud i brev af 30. august 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet
traf afgørelse om, at klagen skulle behandles, selvom klagefristen på 4 uger
var overskredet, da der var særlige grunde til at se bort fra
fristoverskridelsen.
Klagenævnet
lagde ved afgørelsen vægt på, at sagen indeholdt følgende spørgsmål af
principiel karakter:
- Er
folkeskoleelevers praktiske øvelser i form af svejsning omfattet af
arbejdsmiljøloven
og, hvis dette er tilfældet
- gælder
kravet i § 26, jf. bilag 2, i bekendtgørelse om foranstaltninger til
forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. om
særlig uddannelse før der må svejses, som blev indført ved bekendtgørelse nr.
906 af 8. november 2002, også folkeskoleelevers svejsning ?
Klagenævnet
bemærkede i forbindelse med sidstnævnte spørgsmål, at At-meddelelse nr.
4.01.8
ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
På
baggrund af afgørelsen anmodede klagenævnet Arbejdstilsynet om på ny at tage
stilling til, om tilsynets afgørelse fastholdes, og - hvis dette er tilfældet
at udarbejde en ny udtalelse og indstilling til de principielle spørgsmål.
Den fulde tekst
Klagenævnet
besluttede at behandle sag om påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever,
der udfører svejsning, selv om klagefristen var
overskredet
Arbejdsmiljøklagenævnet
har på møde den 28. november 2006 taget stilling til, om klagenævnet skal
behandle Xs klage af 30. august 2006 over Arbejdstilsynets afgørelse af 28.
juni 2006 om påbud vedrørende elever, der udfører svejsning.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet
vil behandle klagen fra X, selvom klagefristen på 4 uger er overskredet, da
der
er særlige grunde til at se bort fra fristoverskridelsen.
BEGRUNDELSE
Arbejdstilsynets
afgørelse er dateret den 28. juni 2006, og rettidig klage skulle senest være
modtaget den 28. juli 2006.
Klagen fra X er dateret
den 30. august 2006 og formentlig modtaget i Arbejdstilsynet den 31. august
2006 (klagen er ikke modtagestemplet i Arbejdstilsynet).
Klagefristen er således
overskredet betydeligt.
Klagenævnet kan
behandle en klage selv om den ikke er fremkommet rettidigt, når særlige
grunde
taler herfor.
Klagenævnet vurderer,
at der i denne sag er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.
Klagenævnet finder, at
sagen indeholder følgende spørgsmål af principiel karakter:
-
Er
folkeskoleelevers praktiske øvelser i form af svejsning omfattet af
arbejdsmiljøloven og, hvis
dette
er tilfældet,
-
gælder
kravet i § 26, jf. bilag 2, i bekendtgørelse om foranstaltninger til
forebyggelse af
kræftri-
sikoen
ved arbejde med stoffer og materiale m.v. om særlig uddannelse før der må
svejses, som
blev
indført ved bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002, også
folkeskoleelevers
svejsning ?
I forbindelse med
sidstnævnte spørgsmål bemærkes, at At-meddelelse nr. 4.01.8 ikke er i
overensstemmelse
med bekendtgørelsen.
På baggrund af, at
klagenævnet vil behandle sagen, vil Arbejdstilsynet blive anmodet om på ny at
tage stilling til, om tilsynets afgørelse fastholdes. Hvis afgørelsen
fastholdes anmodes Arbejdstilsynet om at udarbejde en ny udtalelse og
indstilling til de principielle spørgsmål.
Vedrørende spørgsmålet
om, til hvem Arbejdstilsynet skulle sende sin afgørelse, skal klagenævnet
anføre, at Arbejdstilsynets afgørelse blev sendt til Y, der i CVR registret
er
registreret som den juridiske enhed for X. Det er således Y der er den
juridisk
ansvarlige og forpligtede ifølge påbudet, og det er derfor korrekt, at
afgørelsen blev sendt til kommunen. Det er herefter Ys ansvar at kommunikere
med X om påbudet.
Klagenævnet bemærker,
at Arbejdstilsynet i tidligere sager har oplyst, at det er jur-enheden, der
er
adressat for Arbejdstilsynets afgørelser, og at p-enheden får kopi af
afgørelsen. I denne sag har Arbejdstilsynet ikke sendt kopi af sin afgørelse
til X, hvilket ville have været hensigtsmæssigt.
Klagenævnet henviser
til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, 2 og 4.
På klagenævnets vegne
XXX
Kopi til:
X
X
X
De kan læse om
afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet har i
udkast til påbud af 13. juni 2006 anført følgende:
Elever der udfører
svejsning
(Arbejdsmiljøproblem
nr.: )
Nærværende påbud
erstatter tidligere udsendte strakspåbud af den 16. maj 2006. Strakspåbuddet
af
16. maj 2006 er ophævet, idet dette var afgivet med hjemmel i en ukorrekt
bekendtgørelse.
Arbejdstilsynet ved
tilsynsførende X har den 15. maj 2006 kl. 9:00 besøgt X (P-nummer ). Ved
besøget talte Arbejdstilsynet med X.
Beskrivelse
Arbejdstilsynet kunne
ved besøget i skolens metalsløjdlokale konstatere, at der var etableret
svejseplads
med dertil hørende svejseudstyr.
Under besøget blev det
af skolens repræsentanter oplyst, at børnene på 8., 9. og 10. klassetrin
gennemgår
et svejsekursus i forbindelse med undervisningen. Svejsekurset forestås af
lærer X.
Det blev af
sikkerhedsrepræsentant X og viceskoleinspektør X skønnet at svejseapparatet
anvendes af de unge i sammenlagt ca. 15 timer årligt. Det blev oplyst, at der
svejses i sort jern.
Arbejdstilsynet fik af
viceskoleinspektør X og sikkerhedsrepræsentant X oplyst, at de pågældende
elever ikke har gennemført den særlige uddannelse vedrørende
arbejdsprocesser,
som indebærer udsættelse for svejserøg.
Vurdering
Ifølge bekendtgørelse
om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer
og materialer, § 26, jf. bilag 2, skal personer, der udfører svejsning og
plasmaskæring i metal, gennemgå den særlige uddannelse vedrørende
arbejdsprocesser, som indebærer udsættelse for svejserøg.
Påbud
Virksomheden skal sørge
for, at de elever, som udfører svejsning mv. gennemgår den særlige
uddannelse,
som omhandler sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i
forbindelse med svejsearbejde m.v.
Påbudet skal
efterkommes
senest mandag den 3. juli
2006.
Hvis påbudet ikke
efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse
eller fremsendt administrativt bødeforelæg.
Hjemmel
-
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 77, stk. 1
og § 38, stk. 1
-
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til
forebyggelse
af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v., som ændret ved
bekendtgørelse nr. 309 af 25. april 2003 og bekendtgørelse nr. 859 af 22.
oktober 2003, § 26, jf. bilag 2
Vejledning
Kræftbekendtgørelsen gælder
for alt arbejde, privates såvel som skoleelevers praktiske øvelser i
folkeskolen. Både skolelærere og folkeskoleelever skal have svejseuddannelsen
efter § 26 for at måtte svejse i metaller.
Der henvises til
At-vejledning C.2.1. om kræftrisikable stoffer og materialer, specielt
eksempel
3.
Den kan findes på
Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk / Regler / Vejledninger
Arbejdstilsynet
anbefaler, at folkeskoleelever under 18 år kun udfører den type arbejde med
farlige kemiske stoffer, materialer og processer, som de må, hvis de var
ansat
hos en arbejdsgiver - se evt. At-meddelelse nr. 4.01.7 om Elevers anvendelse
af
stoffer og materialer i grundskolen.
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal
senest mandag den 10. juli 2006
have
modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal
gives
skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.
Pligten til at foretage
tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3.
juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76,
stk.
1.
Orientering af ansatte
Alle berørte
sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf.
arbejdsmiljølovens § 18.
Klage over påbud
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet,
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning.
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf
den 28. juni 2006 følgende afgørelse:
Påbud om elever der udfører svejsning
(Arbejdsmiljøproblem nr.: )
Virksomheden har haft
lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til påbud af 13. juni 2006
udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos X (P-nummer: ) den 15. maj 2006.
Arbejdstilsynet har
ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.
Arbejdstilsynet har i
dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til påbud,
som
var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 13. juni 2006.
Virksomheden har nu
pligt til at opfylde ovennævnte påbud
senest
den 3. juli 2006.
Arbejdstilsynet skal
senest den 10. juli 2006
have besked
om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.
Klagevejledning
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klagen sendes til:
Arbejdstilsynet,
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden
klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når
klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget
andet.
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
X, ved skoleinspektør
og sikkerhedsrepræsentant har i klage af 30. august 2006 anført følgende:
Klage over påbud.
Sagsnr.
I et brev stilet til Y
den 13. juni 2006 påbydes det, at elever på X inden de svejser
gennemgår den
særlige uddannelse som omhandler sikkerheds og sundhedsmæssige problemer og
foranstaltninger i forbindelse med svejsearbejdet. Vi forestiller os,
AT
hermed mener den specielle miljøuddannelse tekniske skoler giver.
Brevet er sendt til Y.
Vi har på X desværre først fået kendskab til påbuddet fredag den 25. august
efter en telefonisk kontakt med Arbejdstilsynet. Vi har derfor ikke kunnet
anke
påbuddet før nu.
Under forudsætning af
at AT med udtrykket den særlige uddannelse tænker på ovennævnte
miljøkursus
anker vi påbuddet med følgende begrundelse:
1.
det er i modstrid
med AT-meddelelse nr. 4.01.8
2.
i AT-vejledning
C.2.1 (som påbuddet henviser til) gælder reglerne her for ansatte,
arbejdsgivere
og selvstændige, ikke for skoler.
3.
som skrevet i vor
forrige anke, så mener AT selv, at elevers praktiske øvelser ikke
kan sidestilles
med unges arbejde for en arbejdsgiver.
4.
påbuddet skelner
ikke mellem elektrodesvejsning og MIG/MAG-svejsning, men taler blot om
svejserøg
5.
ingen anden skole
har efter vore undersøgelser fået et sådant påbud. Herved stilles elever på
XXX
ringere end andre skolers elever.
Vi skal endvidere gøre
opmærksom på, at elever altid forinden kurset i svejsning nøje indprentes de
sikkerhedsmæssige risici ved svejsning, ligesom der løbende følges op herpå.
De
krav, der stilles i AT-meddelelse nr. 4.01.8 overholdes endvidere nøje:
C02-flasken håndteres af lærer, læreren tænder udsug, svejseværket er låst
inde
når det ikke bruges, og det kan kun bruges efter at læreren med en nøgle har
tændt kontakten. Sikkerhedsudstyret kontrolleres regelmæssigt og der er
opslag
ved anlægget om betjening.
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i
udtalelse af 19. september 2006 anført følgende:
For sent indgivet klage
X har den 30. august
2006 klaget over Arbejdstilsynets påbud af 28. juni 2006, om at skoleelever,
der udfører svejsning m.v., skal gennemgå den særlige uddannelse, som
omhandler
sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse
med
svejsearbejde mv.
Klagefristen i
arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, er på 4 uger. Selv om fristen er
overskredet,
kan en klage, efter bestemmelsen i lovens § 81, stk. 4, dog alligevel
behandles, når særlige grunde taler for det.
Klager har i klagen
dateret den 30. august 2006 oplyst, at påbudet er sendt til Y, og at de
desværre ikke har fået kendskab til det før den 25. august 2006.
Påbudet er sendt til Y,
som er den juridiske enhed, og dermed den juridiske ansvarlige og forpligtet
ifølge påbudet.
Ifølge bekendtgørelse
nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisiko
ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer § 1 er
skoleelevers
arbejde med svejsning omfattet af bekendtgørelsens krav om, at de skal
gennemgå
en særlig uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 26, bilag 2. Kravet om
uddannelse
fremgår således klart af bekendtgørelsens ordlyd og da klagen i øvrigt ikke
findes at angå spørgsmål af principiel karakter, er det Arbejdstilsynets
opfattelse at klagen bør afvises.
6. Nyt efter klagen
X, ved skoleinspektør
og sikkerhedsrepræsentant har i brev af 9. oktober 2006 anført følgende:
Arbejdstilsynet har i
skrivelse af 19. september 2006 bl.a. påpeget, at der for sent er indgivet
klage over påbuddet af 28. juni 2006.
X ankede påbuddet så
snart vi fik kendskab til det. Omtalte påbud blev sendt til Y d. 28. juni.
Det
var midt i skolernes sommerferie, så selv om påbuddet på det tidspunkt var
blevet sendt videre til X, havde det grundet ferielukning ikke været muligt
at
overholde svarfristen på 4 uger.
At vi på X først d. 25.
august fik kendskab til påbuddet skyldes åbenbart fejlkommunikation imellem X
og X, hvilket vel bl.a. kan tillægges den kommende kommunesammenlægning med
omlægninger /tilpasninger i forvaltningerne.
Vi mener derfor, at der
er særlige grunde til at behandle klagen trods den overskredne tidsfrist.
Endvidere er de 5 påpegne begrundelser i vores klage af 30. august 2006 af en
sådan karakter, at der er særdeles principielle grunde til at behandle den.
Vi henviser i øvrigt
til indholdet i vores klage.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en
afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6,
kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at
afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2
og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed. | retsinformationdk | retsinformationdk_31217 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31217 | Fri Nov 22 00:49:18 2019 +0100 |
Resume
Resumé
I en række af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler er det
fastsat, at studerende, der i studieøjemed opholder sig midlertidigt i
Danmark,
ikke beskattes her af vederlag for tjenesteydelser, som er nødvendige for
deres
underhold.
Den fulde tekst
Færøfradraget, for indkomståret 1995
- Visse studerendes udgifter til nødvendigt
underhold (Færøfradraget) for indkomståret 1995
Ligningsrådet har fastsat beløbet for det
nødvendige underhold til 53.000 kr. for indkomståret 1995. | retsinformationdk | retsinformationdk_14387 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=14387 | Fri Nov 22 00:49:49 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
[af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]:
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 31. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin parti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Socialdemokratiet (S)
47
Dansk Folkeparti (DF)
22
Radikale Venstre (RV)
17
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Enhedslisten (EL)
12
Liberal Alliance (LA)
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 5
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
2
1. udkast til betænkning
3
Henvendelse af 18/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
4
Henvendelse af 25/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 5
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå | retsinformationdk | retsinformationdk_166197 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166197 | Fri Nov 22 00:49:44 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om afregning af den del af den
amtskommunale grundskyld, som skal indbetales til statskassen
I medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 250 af 6. juni 1985 om ændring af lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fastsættes:
§ 1. Kommunerne indbetaler den del af den
amtskommunale grundskyld, der skal indbetales til statskassen, til:
Girokontonr. 1.59.86.43.,
mrkt. »Amtskommunal grundskyld«.
Landbrugsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Girokort udsendes af landbrugsministeriet til kommunen den 1. marts i
hvert kalenderår.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft ved
offentliggørelsen i Lovtidende.
Landbrugsministeriet, den 12. februar
1986
Niels Anker Kofoed
/L. Hoelgaard
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_76994 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=76994 | Fri Nov 22 00:52:52 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - adgangsbegrænsning - medhold
J. nr. 2016-6811-20199
En mand af anden etnisk oprindelse blev sammen med sin ven afvist ved indgangen til et diskotek, mens deres venner og andre af etnisk dansk oprindelse blev lukket ind. Manden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Trods opfordret dertil var diskoteket ikke fremkommet med bemærkninger til klagen og havde ikke løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager og hans ven blev nægtet adgang til et diskotek.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev nægtet adgang til indklagede diskotek.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrente fra den 21. april 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Sagsfremstilling
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager og hans ven blev nægtet adgang til et diskotek, mens deres venner og andre personer af etnisk dansk oprindelse blev lukket ind.
Klager og hans ven har begge indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet den 21. april 2016.
Klagers vens sag er behandlet som sag nr. 2016-6811-20202.
Parternes bemærkninger
Klager har oplyst, at han ankom til indklagede diskotek fredag nat kl.
00.30 sammen med to veninder og tre venner. Da de ankom, stillede de sig alle i køen til diskoteket. Pigerne kom først frem til indgangen, da de stod foran ham og de andre drenge i køen. Pigerne pegede på klager og de andre drenge og fortalte dørmanden, at de alle var sammen. Pigerne kom derefter ind på diskoteket, mens klager og de andre drenge stod pænt og ventede i køen.
Klager og de andre drenge kom frem til indgangen kort efter, men dørmanden lukkede kun to af de fire drenge ind. De to drenge, der blev lukket ind, er af etnisk dansk oprindelse. Klager og hans ven, der begge er af anden etnisk oprindelse, måtte ikke komme ind. Klager og hans ven spurgte dørmanden, hvorfor de ikke måtte komme ind, hvortil dørmanden sagde: ”I kan ikke komme ind i dag. Der er ikke plads til jer. ”
Klager og hans ven var meget chokerede, da deres to veninder og to venner netop var kommet ind, og da de alle var ankommet sammen.
Klager og hans ven var pæne i tøjet, de havde stilrent tøj, og de var ikke berusede. Dørmanden var iskold, da han sagde: ”Vi kan ikke lukke jer ind. ” 2-3 minutter senere så klager og hans ven, at flere andre blev lukket ind, herunder mange piger og drenge af etnisk dansk oprindelse med danske navne.
Det er udtryk for direkte forskelsbehandling, at klager blev nægtet adgang til diskoteket. Klager og hans ven blev nægtet adgang, da de ikke har dansk klingende navne, og da de ikke har hvid hudfarve. Kun de gæster, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev ikke lukket ind på diskoteket.
Klager og hans ven har begge klaget og kræver godtgørelse.
Indklagede er trods gentagne opfordringer ikke fremkommet med bemærkninger til klagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.
Klager og hans ven har begge udenlandsk klingende navne, og det må efter klagers oplysninger lægges til grund, at både han og hans ven er af anden etnisk oprindelse end dansk.
Klager har redegjort nærmere for forløbet omkring afvisningen af ham og hans ven ved indgangen til indklagede diskotek den pågældende nat.
Der er på baggrund af klagers oplysninger, der ikke er imødegået af indklagede, påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.
Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at klagers etniske oprindelse ikke helt eller delvist har haft betydning for beslutningen om at nægte ham indgang til diskoteket.
Indklagede er trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnets formand har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis og foretaget et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. april 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence
– § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1, om klagebehandling
Lov om etnisk ligebehandling
– § 2 om lovens anvendelsesområde
– § 3, stk. 2 og 3, om forbud mod forskelsbehandling
– § 7 om bevisbyrde
– § 9 om godtgørelse
<2016-6811-20199> | retsinformationdk | retsinformationdk_192325 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192325 | Fri Nov 22 00:51:41 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Vejledning om pyrotekniske nødsignaler
i skibe
1. Denne vejledning omfatter pyrotekniske nødsignaler om bord i
skibe, dvs. røde faldskærmssignaler, røde
nødraketter, røde håndblus, orange røgsignaler og
for fritidssejlere desuden røde signalpatroner. For nemheds skyld
anvendes betegnelsen nødsignaler i denne vejledning.
Baggrund
2. Udbredt ulovlig affyring af nødsignaler Nytårsaften,
Sankt Hans aften og ved andre festlige lejligheder giver anledning til mange
unødige og ressourcekrævende eftersøgninger og kan
være årsag til, at skibe i virkelig nød ikke modtager
rettidig assistance. Ulovlig affyring af nødsignaler er strafbar og
synderen kan desuden blive dømt til at betale de meget høje
omkostninger til en evt. eftersøgningsoperation. Formålet med
denne vejledning at oplyse om korrekte anskaffelse, opbevaring, anvendelse og
bortskaffelse af nødsignaler.
Nødsignalers anvendelse
3. Det er ved en international traktat bestemt at røde
faldskærmssignaler, nødraketter og håndblus samt orange
røgsignaler anvendes til at signalere, at et skibe er i nød.
Specielt røde faldskærmssignaler er meget effektive som
nødsignal. De viser et kraftigt rødt lys højt over
skibet og kan ses langt væk. Når der ses bort fra
fritidsfartøjer og skibe med en bruttotonnage under 20, som ikke
sejler mere end 2 sømil fra kysten, kræves der
nødraketter i alle skibe. Mange fritidssejlere anskaffer røde
nødraketter og håndblus som en ekstra sikkerhed og ved flere
større kapsejladser er det obligatorisk, at de kapsejlende både
har nødraketter om bord.
Anskaffelse af nødsignaler
4. Fyrværkeri må ikke overdrages, erhverves eller anvendes
uden politiets tilladelse. Dog gælder det, at hvis et skib anskaffer
typegodkendte nødsignaler hos skibsprovianteringshandlere eller
forhandlere af skibsinventar, så er politiets tilladelse til
anskaffelsen ikke nødvendig.
Opbevaring om bord
5. Nødsignaler bør opbevares i tillukkede,
vandtætte beholdere, som forhindrer fugt i at komme i forbindelse med
nødsignalerne. Det anbefales at lægge et materiale, der opsuger
luftfugtighed, i beholderen, f.eks. silikagel eller blaugel.
Nødsignalerne bør også forhindres i at bevæge sig i
beholderen ved at lægge skumplast eller lignende i den.
Kontrol og kassation
6. Nødsignalerne og det fugtopsugende materiale bør
kontrolleres med jævne mellemrum. Det fugtopsugende materiale skifter
farve fra blå til rød, når det opsuger fugt. Er materialet
rødt, bør det udskiftes. Viser nødsignalerne tegn
på beskadigelse, korrosion, fugt eller anden defekt, udskiftes de.
Nødsignaler krævet efter lov om skibes sikkerhed skal udskiftes
ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra
fabrikationsdatoen. Det gælder uanset hvilken udløbsdato
fabrikanten har stemplet på signalerne. Andre nødsignaler
bør udskiftes i henhold til fabrikantens anvisninger. Gamle, defekte
nødsignaler er upålidelige.
Kasserede nødsignaler bør afleveres til politiet
7. Lovgivningen forbyder ethvert skib eller luftfartøj at
anvende et internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at
et skib, et luftfartøj eller en person er i nød. Den forbyder
også anvendelsen af et signal, der kan forveksles med et internationalt
nødsignal. Hvis nødsignalerne bortskaffes med
husholdningsaffald udsættes renovationspersonalet for fare. Derfor
bør man i Danmark aflevere kasserede nødsignaler til politiet,
som så drager omsorg for at de destrueres. I udlandet bør
nødsignalerne bortskaffes på betryggende måde, idet der
skal tages hensyn til den betydelige brand- og eksplosionsfare
nødsignaler frembyder, samt lovgivningen i det pågældende
land. For at lette politiets arbejde anbefales det, at sejlklubber,
fiskeriforeninger m.fl., efter aftale med det stedlige politi, foranstalter
indsamlingsdage og afleverer de indsamlede nødsignaler til politiet.
Afprøvning af nødsignaler kræver politiets
tilladelse
8. Man kan ved ansøgning til det nærmeste stedlige politi
opnå tilladelse til at afprøve nødsignaler. Ved
tilladelse til afprøvning af nødsignaler vil det stedlige
politi underrette Søværnets Operative Kommando, der er ansvarlig
for den Maritime Redningstjeneste, således at afprøvning af
signalet ikke giver anledning til en unødvendig og kostbar
eftersøgning. Ved afprøvning af nødsignaler skal man
være særlig opmærksom på at nødsignaler -
især glødende faldskærmssignaler - kan antænde det
materiale, de lander på. Brugsanvisningen påtrykt
nødsignalerne skal altid følges.
Forsagere kastes over bord
9. Signaler, der er beregnet til at holde i hånden under
affyringen, bør - hvis de ikke virker ved første
affyringsforsøg - straks kastes over bord. Signaler, der affyres fra
et hylster eller på anden måde, må - hvis de ikke virker
ved første affyringsforsøg - ikke røres før man
er sikker på, at evt. indre gløder er gået ud. Derefter
bør de kastes over bord.
Lovgrundlag
10. Pyrotekniske nødsignaler er omfattet af lov om
fyrværkeri og bekendtgørelse om fyrværkeri.
11. Regler om hvor mange nødsignaler det enkelte skib skal
være udrustet med og hvor ofte de skal udskiftes findes i bestemmelser
udstedt i medfør af lov om skibes sikkerhed. Afhængig af
skibstype er regelsættene Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,
-C, -D, -E og -F, teknisk forskrift om udlejningsfartøjer, samt
enkelte andre regelsæt for specielle skibstyper.
12. Regler, der forpligter enhver fører, som observerer
nødsignaler, at gå de nødstedte personer til
undsætning og forbyder misbrug af nødsignaler findes i lov om
skibsfartens betryggelse.
Søfartsstyrelsen, den 9. december
1997
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_4495 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4495 | Fri Nov 22 00:49:55 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Cirkulære om kontrol med forbud mod salg af
levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori
aflatoksin forekommer
SIDE
1. Indledning ........................................ 3
2. Kontrollen med bekendtgørelsens overholdelse ...... 4
3. Import af jordnødder og jordnøddeprodukter ........ 6
4. Prøveudtagning .................................... 8
5. Laboratorieundersøgelse ........................... 12
6. Sagsbehandling .................................... 14
7. Ikrafttrædelsesbestemmelse ........................ 15
Bilag 1. Bekendtgørelsen ............................. 16
Bilag 2. Passerseddel ................................ 18
1 INDLEDNING
1.1 I dette cirkulære fastsættes regler for kontrollen med overholdelse af
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 142 af 2. april 1984 om forbud mod salg
af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori
aflatoksin forekommer (* 1). Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 1.
Statens levnedsmiddelinstitut fastsætter disse regler for kontrollen med
overholdelsen af bekendtgørelsen efter bekendtgørelsens § 5.
Reglerne er bindende.
1.2 Cirkulæret afløser statens levnedsmiddelinstituts
cirkulæreskrivelse af juli 1977 om fremgangsmåden ved import af jordnødder og
jordnøddeprodukter.
Baggrunden for at ændre denne cirkulæreskrivelse er EF-domstolens dom af
9. november 1983. I dommen statueres, at Danmark ved at opkræve en afgift for
sundhedskontrol ved indførsel af jordnødder og jordnøddeprodukter har
tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Rom-traktatens
artikel 9 og 13.
Efter de nye regler skal importøren ikke afholde udgifter forbundet med
prøveudtagning og analyse. Analyse for aflatoksin, herunder prøveudtagning,
foretages vederlagsfrit af det offentlige. Importøren kan dog i stedet - for
egen regning - vælge at få udtaget og analyseret prøver af jordnødder og
jordnøddeprodukter af private laboratorier, der er autoriseret hertil af
statens tekniske prøvenævn.
Statens levnedsmiddelinstitut har med de nye regler også ønsket at
tilpasse kontrollen til det almindelige kontrolsystem for levnedsmidler,
hvorfor prøveudtagning i udlandet ikke længere er mulig.
Principperne for prøveudtagning, prøveforberedelse og analysemetode er i
øvrigt uændrede.
2. KONTROLLEN MED BEKENDTGØRELSENS OVERHOLDELSE
2.1 Varer omfattet af bekendtgørelsen
De følgende regler for kontrol med forbud mod salg af levnedsmidler med
indhold af jordnødder og jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer,
gælder for varer med følgende brugstarifposition (* 2).
Varebeskrivelse Pos.
--------------------------------------------------------------
Jordnødder med og uden skal 12.01.310
350
Rå jordnødolie 15.07.650
15.07.740
Sukrede jordnødder 17.04.080
17.04.120
17.04.190
17.04.250
17.04.330
17.04.400
17.04.470
17.04.580
17.04.660
17.04.730
17.04.790
17.04.831
17.04.871
17.04.921
17.04.981
Ristede og saltede jordnødder samt 20.06.010
blandinger af nødder(* 3) med indhold af
jordnødder 030
Jordnøddesmør 21.07.278
999
2.2 Ansvar for kontrol med overholdelse af bekendtgørelsen
Ifølge levnedsmiddellovens § 44 er det de kommunale myndigheder, der
påser, at lovgivningen overholdes.
Den kommunalbestyrelse, i hvis område importøren oplagrer varen, skal
påse, at bekendtgørelsen overholdes. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige
vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed hertil.
2.3 Prøveudtagning og laboratorieundersøgelse
Importøren kan vælge mod betaling at lade prøveudtagning og analyse udføre
af private laboratorier, der er autoriseret af statens tekniske prøvenævn(*
4).
Prøveudtagning til analyse for indhold af aflatoksin skal i øvrige
tilfælde udføres af den levnedsmiddelkontrolenhed, i hvis område varen er
oplagret.
Den kemiske analyse af aflatoksin hører ifølge laboratorieplanen under
A-laboratoriernes arbejdsområde. A-laboratoriet kan vælge at få analysen
udført efter regning enten af et privat autoriseret laboratorium(* 4) eller
et andet A-laboratorium.
3. IMPORT AF JORDNØDDER OG JORDNØDDEPRODUKTER
Ved importøren af en vare forstås den varemodtager, der er registreret hos
toldvæsenet som importør af varen (lov nr. 519 af 13. december 1972 om told
med senere ændringer).
Importøren rekvirerer en passerseddel hos den kommunale myndighed, i hvis
område varen skal oplagres indtil eventuel frigivelse. En ikke udfyldt
passerseddel er gengivet i bilag 2.
Den kommunale myndighed sender derpå en passerseddel (in blanco) i tre
eksemplarer, der alle bærer samme nummer, til importøren.
Når importøren har udfyldt de tre eksemplarer, sendes passersedlen tilbage
til den kommunale myndighed.
Denne påtegner de tre eksemplarer, angiver til hvilken dato passersedlen
er gyldig (f.eks. en måned) og sender den til importøren. Ved forevisning af
passersedlen til toldvæsenet påtegner dette alle tre eksemplarer. Importøren
beholder selv et eksemplar. Herefter kan importøren indføre partiet til
oplagring. Den enkelte forsendelse skal oplagres samlet og må ikke fjernes
fra oplagringsstedet eller undergives behandling, før den kommunale myndighed
har truffet beslutning vedrørende varepartiets frigivelse.
Vælger importøren at få foretaget prøveudtagning og analyse for egen
regning af et privat laboratorium autoriseret af statens tekniske prøvenævn,
sendes senest 3 dage efter toldvæsenets påtegning et eksemplar af
passersedlen til laboratoriet og et eksemplar til den kommunale myndighed.
Hvis importøren vælger at få foretaget analyse, herunder prøveudtagning
hos det offentlige, sendes to eksemplarer af passersedlen til den kommunale
myndighed.
Det private autoriserede laboratorium eller den kommunale myndighed
foretager prøveudtagning og analyse efter reglerne i afsnit 4, henholdsvis
afsnit 5.
Når resultatet af analysen foreligger, udsteder laboratoriet en
analyseattest, hvoraf det fremgår, om partiet overholder kravet i
bekendtgørelsens § 1. Analyseattesten påføres oplysning om udstedende
kommunale myndighed og nummer for passersedlen.
Partiet eller delpartiet (jf. side 8) anses at opfylde kravet i
bekendtgørelsens § 1, hvis analysen viser, at der ikke er påvist aflatoksin.
Med den i afsnit 5 beskrevne analysemetode er dette tilfældet, hvis
analyseresultatet for summen af aflatoksinerne B1, B2, G1, og G2 er 10 myg/kg
(10 mikrogram/kg) eller derunder.
Opfylder partiet kravet i bekendtgørelsens § 1, sender laboratoriet
analyseattesten direkte til importøren, som herefter kan disponere over
partiet. Samtidig sendes kopi af analyseattesten til den lokale myndighed.
Opfylder partiet ikke kravet i bekendtgørelsens § 1, nedlægger den
kommunale myndighed forbud mod partiets anvendelse som levnedsmiddel. (Er
analysen udført af et privat autoriseret laboratorium, sender dette
analyseattesten til den kommunale myndighed). Samtidig sender den kommunale
myndighed en kopi af analyseattesten til statens levnedsmiddelinstitut med
henblik på orientering af andre myndigheder i EF Hot Food Line) og Norden.
Partier, hvori aflatoksin forekommer i påviselig mængde, skal beslaglægges
og tilintetgøres. Frigivelse kan dog altid ske til fremstilling af raffineret
jordnødolie. Partiet kan frigives til salg i udlandet, hvis det i
handelsdokument m.v. angives, at partiet er afvist til brug som levnedsmiddel
i Danmark på grund af indhold af aflatoksin.
Importøren skal dokumentere over for den kommunale myndighed, at partiet
enten destrueres her i landet, anvendes til fremstilling af raffineret
jordnødolie, eller genudføres med tilkendegivelse som nævnt ovenfor.
Der vil kunne rekvireres flere sæt passersedler af gangen. Da
passersedlerne er nummererede, er det imidlertid nødvendigt, at alle
passersedler på et tidspunkt sendes tilbage til den kommunale myndighed, selv
om passersedlen ikke ønskes anvendt, eller den er blevet ubrugelig på grund
af fejlskrivning eller lignende.
4. PRØVEUDTAGNING
Prøveudtagningen iværksættes af den levnedsmiddelkontrolenhed, i hvis
område varen er oplagret eller af et privat laboratorium autoriseret af
statens tekniske prøvenævn, hvis importøren har valgt denne fremgangsmåde.
Importøren skal, i henhold til § 46 i levnedsmiddelloven, afgive prøverne
uden vederlag.
4.1 Detailpakkede varer
Ved detailpakkede varer forstås jordnødder og jordnøddeprodukter, som er
indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af den
endelige forbruger.
For detailpakkede varer udtages stikprøver, hvis størrelse er afhængig af
partistørrelsen (jf. tabel 1, side 9).
Af hvert parti udtages et antal stikprøver som angivet i tabel 1. Hvis
partiet består af mere end en kvalitet, opdeles partiet i et antal
delpartier, svarende til antal kvaliteter. Prøverne udtages separat af de
enkelte delpartier, som angivet i tabel 1.
Ved et parti forstås her varerne på en fortoldningsbegæring.
Ved forskel i kvalitet forstås forskel i vareart (jordnødder i skal, uden
skal, i flager (splitter), saltede eller ristede, jordnøddesmør og
jordnødolie), forskel i sortering (størrelse eller udseende) og forskel i
leverandør eller i oprindelsesland.
Stikprøverne udtages forskellige steder i partiet eller delpartierne for
at opnå en så repræsentativ prøve som muligt.
Størrelsen på den enkelte stikprøve skal svare til mindst 100 stk. (ca. 50
g) hele nødder. Ved detailpakker under 50 g udtages derfor to eller flere
pakker pr. stikprøve, ialt min. 50 g pr. stikprøve.
Tabel 1. Prøveudtagning for detailpakkede jordnødder og jordnøddeprodukter
--------------------------------------------------------------
Partistørrelse Prøvens størrelse
(Antal detailpakker(* 5) (Antal detailpakker)
--------------------------------------------------------------
1 - 4 alle
5 4
6 - 7 5
8 - 9 6
10 - 12 7
13 - 21 8
22 - 38 9
39 - 70 10
71 - 89 11
90 - 100 12
101 - 113 13
114 - 127 14
128 - 144 15
145 - 163 16
164 - 183 17
184 - 207 18
208 - 234 19
235 - 265 20
266 - 300 21
300 - 380 22
380 - 480 23
480 - 600 24
600 - 760 25
760 - 960 26
960 - 1.220 27
1.220 - 1.550 28
1.550 - 1.950 29
1.950 - 2.450 30
2.450 - 3.100 31
3.100 - 3.900 32
3.900 - 4.900 33
4.900 - 6.200 34
6.200 - 7.800 35
7.800 - 9.800 36
9.800 - 12.300 37
12.300 - 15.800 38
15.800 - 20.000 39
over 20.000 40
4.2 Ikke-detailpakkede varer
For ikke-detailpakkede varer udtages en prøve af en sådan størrelse, at
den efter findeling og sammenblanding kan antages at repræsentere et
gennemsnit af partiet med hensyn til aflatoksinindhold.
Af hvert parti udtages et antal delprøver som angivet i tabel 2, side 11.
Hvis partiet består af mere end en kvalitet, opdeles partiet i et antal nye
delpartier, svarende til antal kvaliteter, og prøverne udtages separat af de
enkelte delpartier som angivet i tabel 2.
Ved et parti forstås her varerne på en fortoldningsbegæring.
Ved forskel i kvalitet forstås: forskel i vareart (jordnødder i skal, uden
skal, i flager (splitter), saltede eller ristede), forskel i sortering
(størrelse eller udseende) og forskel i leverandør eller oprindelsesland.
For partier pakket i sdække/beholdere udtages delprøverne af hver fjerde
sæk/beholder og forenes til en samlet prøve. Delprøvernes størrelse varierer
efter partiets størrelse (antal sække), som angivet i tabel 2, således at
prøverne sammenlagt udgør ca. 20 kg.
For bulk-emballerede partier (container eller lignende) udtages en prøve
på ca. 20 kg, sammensat af det antal delprøver, der skulle udtages, (jf.
tabel 2), hvis partiet var pakket i sække a 50 kg. Delprøverne udtages jævnt
fordelt over beholderens rumfang.
De udtagne prøver anbringes i en egnet beholder, der lukkes omhyggeligt.
Beholderen forsynes med oplysninger om partiets mærker og numre, total antal
sække og passersedlens nummer. Eventuel pakkestations identifikationssymbol
angives.
Tabel 2. Prøveudtagning for ikke-detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
A = Partistørrelse (Antal sække/beholdere)
B = Antal sække/beholdere, hvoraf delprøver udtages (hver fjerde)
C = Vægtmængde pr. delprøve
A B C
1 1 20 kg
2 2 10 kg
3 3 7 kg
4 - 16 4 5 kg
17 - 20 5 4 kg
21 - 24 6 3,5 kg
25 - 28 7 3 kg
29 - 36 8 - 9(* 6) 2,5 kg
37 - 48 10 - 12 2 kg
49 - 72 13 - 18 1,5 kg
73 - 96 19 - 24 1,0 kg
97 - 156 25 - 39 0,75 kg
157 - 224 40 - 56 0,50 kg
225 - 300 57 - 75 0,40 kg
301 - 400 76 - 100 3,30 kg
401 - 600 101 - 150 0,20 kg
5. LABORATORIEUNDERSØGELSE
Som nævnt under punkt 2.3 hører den kemiske analyse af aflatoksin ifølge
laboratorieplanen under A-laboratoriernes arbejdsområde.
A-laboratoriet kan vælge at få analysen udført efter regning hos enten et
privat laboratorium, autoriseret af statens tekniske prøvenævn eller et andet
A-laboratorium (jf. s. 5).
Importøren kan dog vælge at få prøveudtagning og laboratorieundersøgelse
udført for egen regning ved et privat autoriseret laboratorium.
Aflatoksinbestemmelsen udføres, indtil statens levnedsmiddelinstitut
foreskriver andet, efter Nordisk Metodik-Komitee for Levnedsmidlers metode
nr. 90 (seneste udgave, nu 1975). Ved positive fund af aflatoksin B1 og G1
bekræftes efter A.O.A.C., 13th ed., 26.083.
5.1 Aflatoksinundersøgelse af detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
Det følgende gælder for hvert delparti (jf. s. 8).
For jordnøddesmør og jordnødolie udføres analysen på en blanding af
stikprøverne (gennemsnitsprøve).
For de øvrige varer udføres analysen på det materiale, der fremkommer ved
nedenstående procedure.
Der aftælles (afvejes) 100 stk. jordnødder fra hver stikprøve, dog
maksimum fra 10 stikprøver. Alle således aftalte nødder inspiceres, hele
nødder skæres igennem med en skalpel, og de to halvdele inspiceres igen.
Nødder, der viser mugangreb, afvigende farve, skrumpning eller anden form for
abnormt udseende, sorteres fra.
De frasorterede nødder blandes, formales, og der udføres
aflatoksinanalyse.
De resterende nødder fra alle stikprøver blandes, formales, og der udføres
aflatoksinanalyse på denne gennemsnitsprøve.
De kvantitative resultater opgives, dels enkeltvis for aflatoksinets
komponenter (B1, B2, G1 og G2) dels det totale resultat.
Overskridelse af tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) i prøven af
frasorterede nødder medfører forbud mod salg. Overskridelsen kan ikke
verificeres.
Overskridelse af tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) i
gennemsnitsprøven skal verificeres ved gentagelse af analysen. Afgørelsen
træffes da på grundlag af gennemsnittet af de to totalværdier for
gennemsnitsprøven.
5.2 Aflatoksinundersøgelse af ikke-detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
Det følgende gælder for hvert delparti (jf. s. 8).
Aflatoksinbestemmelsen udføres på 50 g analyseprøve. Analyseprøven
fremkommer ved findeling og blanding af den samlede prøve på 20 kg efterfulgt
af udtagning af 100 g.
De kvantitative resultater opgives, dels enkeltvis for aflatoksinets
komponenter (B1, B2, G1 og G2) dels det totale resultat. Overskridelse af
tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) skal verificeres ved gentagelse af
analysen på en ny analyseprøve. Afgørelsen træffes da på grundlag af
gennemsnittet af de to totalværdier.
6.1 SAGSBEHANDLING
6.1 I henhold til levnedsmiddellovens § 44 er det
kommunalbestyrelsen eller efter dennes bemyndigelse vedkommende
levnedsmiddelkontrolenhed, der skal nedlægge forbud mod salg af varepartier
som levnedsmiddel, hvis der er påvist aflatoksin. Dette er tilfældet, hvis
summen af aflatoksinerne B1, B2, G1 og G2 er større end 10 mikrogram/kg.
Frigivelse kan dog altid ske til fremstilling af jordnødolie eller til
salg i udlandet, hvis det angives i handelsdokument m.v., at partiet er
afvist på grund af indhold af aflatoksin.
6.2 Opfylder varepartiet ikke ovennævnte krav, bedes den
kommunale myndighed sende kopi af analyseattesten til statens
levnedsmiddelinstitut med henblik på orientering af andre myndigheder i EF
(Hot Food Line) og Norden.
6.3 I medfør af § 10 i levnedsmiddelloven gælder kravene om
analyseattest ikke for jordnødder og jordnøddeprodukter, der kun føres gennem
landet som transitgods eller oplagres som transitgods under
tilsynsmyndighedernes kontrol.
Som eksempel på fritagelse for krav om analyseattest kan nævnes et
udenlandsk flyselskabs import af jordnødder, der udelukkende skal anvendes
som proviantering i selskabets egne fly og ikke til konsum eller videresalg
her i landet.
Fritagelse for krav til analyseattest berører dog ikke kravet om
passerseddel.
7. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE
Dette cirkulære træder i kraft ved bekendtgørelsens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Samtidig ophæves statens levnedsmiddelinstituts cirkulæreskrivelse af juli
1977 om fremgangsmåden ved import af jordnødder og jordnøddeprodukter.
Niels Borre
Bilag 1
Bekendtgørelse om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af
jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer
I medfør af §§ 13, 21, 41, 43, 44, 55, og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973
om levnedsmidler m.m. som ændret ved lov nr. 108 af 29. marts 1978 fastsættes
følgende:
§ 1. Levnedsmidler med indhold af jordnødder eller
jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer i påviselig mængde, må ikke
sælges eller overdrages til andre, jfr. dog § 4, stk. 2.
§ 2. Til salg som levnedsmiddel eller til anvendelse
ved fremstilling af levnedsmidler må følgende varer kun indføres her i landet
med tilladelse fra kommunalbestyrelsen:
1) jordnødder i eller uden skal,
(ex pos. 12.01)*
2) rå jordnøddeolie,
(ex pos. 15.07)*
3) sukrede jordnødder,
(ex pos. 17.04)*
4) saltede eller ristede jordnødder og
(ex pos. 20.06)*
5) jordnøddesmør
(ex pos. 21.07)*
§ 3. På skriftlig begæring indeholdende nedennævnte
oplysninger meddeler kommunalbestyrelsen indførselstilladelse til importøren
i form af en passerseddel, der angiver importørens virksomhedsnummer, navn og
adresse, varens art, mængde og oprindelsesland, stedet hvor varen opbevares,
indtil afgørelse om frigivelse træffes, jfr. § 4, og den forventede dato for
modtagelsen på opbevaringsstedet.
Stk. 2. Ved fortoldning af de i § 2 nævnte varer skal
fortoldningsbegæringen for hver enkelt forsendelse ledsages af den i stk. 1
nævnte passerseddel, som påtegnes af toldvæsenet.
Stk. 3. Senest 3 dage efter toldvæsenets påtegning
tilbagesender importøren passersedlen til kommunalbestyrelsen. Ikke udnyttede
passersedler skal straks efter gyldighedsperiodens udløb tilbagesendes til
kommunalbestyrelsen.
§ 4. Den enkelte forsendelse af de i § 2 nævnte varer
skal opbevares samlet og må ikke fjernes fra opbevaringsstedet, jfr. § 3,
stk. 1, eller undergives behandling, forinden kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning vedrørende varepartiets frigivelse, jfr. stk. 2.
Stk. 2. Varepartiet frigives til anvendelse som
levnedsmiddel, hvis det ved analyseattest godtgøres, at partiet ikke
indeholder aflatoksin i påviselig mængde. Frigivelse kan dog altid ske til
fremstilling af raffineret jordnøddeolie. I alle andre tilfælde nedlægger
kommunalbestyrelsen forbud imod salg af varepartiet som levnedsmiddel.
§ 5. Statens levnedsmiddelinstitut fastsætter regler
og træffer bestemmelse om gennemførelsen af kontrollen med overholdelsen af
denne bekendtgørelse. Det kan herunder fastsættes, i hvilket omfang
prøveudtagning og analyse kan foretages af private laboratorier.
§ 6. Varepartier, hvori aflatoksin forekommer i
påviselig mængde, skal beslaglægges og tilintetgøres. Partiet kan dog
frigives til salg i udlandet, såfremt det angives i handelsdokumenter m.v.,
at partiet er afvist her i landet på grund af indhold af aflatoksin.
§ 7. Afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen i
henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til statens
levnedsmiddelinstitut efter reglerne i kapitel 10 i lov nr. 310 af 6. juni
1973 om levnedsmidler m.m.
§ 8. Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende
bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens
bestemmelser straffes med bøde eller hæfte i henhold til § 63, stk. 2 og stk.
3, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.
§ 9. bekendtgørelsen træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 7 af 7.
januar 1971 om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder og
jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer.
Miljøministeriet, den 2. april 1984
CHRISTIAN CHRISTENSEN
/Peter Skak-Iversen
Officielle noter
(* 1) I det følgende benævnt bekendtgørelsen.
(* 2) Brugstariffen udgives af Direktoratet for Toldvæsenet og kan købes i
boghandelen.
(* 3) Jf. dog miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 29. november
1974 om forbud mod indførsel af paranødder.
(* 4) For tiden er følgende private laboratorier autoriseret af statens
tekniske prøvenævn: Steins Laboratorium, Holsbjergvej 42, 2620 Albertslund og
Alfred Jørgensen, Gæringsfysiologisk Laboratorium A/S, Frydendalsvej 30, 1809
København V.
(* 5) Antal detailpakker = antal pakker i detailemballage, der er bestemt
til først at brydes af forbrugeren. Indeholder partiet flere forskellige
pakkestørrelser, fordeles prøverne i forhold til antallet af pakker af de
respektive størrelser.
(* 6) Eks.: af 29 - 32 udtages 8 prøver a 2,5 kg af 33 - 36 sække udtages
9 prøver a 2,5 kg | retsinformationdk | retsinformationdk_84186 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84186 | Fri Nov 22 00:50:36 2019 +0100 |
Den fulde tekst Landsskatteretsafgørelse vedr. lønindeholdelse - manglende møde
Resumé
SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.
Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT Inddrivelsescentret har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 22.
Landsskatteretten annullerer SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser.
Sagens oplysninger
Ved brev af 19. maj 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2007 og 2008 samt en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 112.070 kr.
Ved brev af 21. juni 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af to parkeringsafgifter. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.770 kr.
Ved brev af 3. september 2010 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at hvis restancen ikke blev betalt, ville SKAT foretage lønindeholdelse.
Den 14. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af SKAT’s skrivelse af den 7. ds. vedr. varsling af lønindeholdelse af påståede skatterestancer. Jeg har lidt svært ved at forholde mig hertil al den stund, at jeg tidligere har påpeget urigtighederne i SKAT’s opgørelse jfr. de tilsendte opgørelser af den 9. april 2010. Jeg skal derfor bede om et møde, hvor der vil være mulighed for at gennemgå disse opgørelser således at der kan skabes enighed om, hvorvidt jeg har en skatterestance.«
Ved 3 afgørelser af 27. september 2010 iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse for restancer vedrørende underholdsbidrag, personskat, arbejdsmarkedsbidrag, parkeringsafgifter og gebyr. Det fremgår af afgørelserne, at der foretages lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel.
Den 29. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på, at det ikke var korrekt, at han ikke havde reageret på SKATs tidligere henvendelser.
SKAT Inddrivelsescentret besvarede klagerens henvendelse ved mail af 4. oktober 2010. Af mailen fremgår blandt andet følgende:
»Jeg har nu overtaget din sag og via gennemgang kan jeg bekræfte at vi har modtaget din anmodning om møde. Det er desværre således at fra d. 1/1-2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen.
D.d. har jeg tilbagekaldt iværksatte lønindeholdelse og slettet gebyret for afgørelsen.«
Den 4. oktober 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Tak for svar. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at det ikke er muligt at møde personligt og gennemgå de opgørelser punkt for punkt, betaling for betaling. Jeg ønsker denne personlige gennemgang da jeg mener at de fremsendte opgørelser for det første er forkerte og for det andet er komplet umulige at afstemme med egen noteringer.
Jeg skal derfor fastholde min begæring om et personligt møde. Mener SKAT fortsat at dette ikke kan lade sig gøre, skal jeg bede om oplysning om hvilket hjemmelsgrundlag den afgørelse er truffet på lige som jeg skal udbede mig en ankevejledning – begge dele iht. Forvaltningslovens bestemmelser.«
Ved mail af 18. oktober 2010 svarede SKAT Inddrivelsescentret klageren således:
»Jeg må med beklagelse meddele dig, at jeg fortsat ikke har fået svar fra min afdelingsleder vedrørende personlig fremmøde i nærliggende Skattecenter.
I mellem tiden vil jeg foreslå, at du fremsender kopi af kvitteringer vedrørende dine indbetalinger, således at vi kan påbegynde gennemgang af sagen ud fra dine uoverensstemmelser.«
Klageren fremsendte ikke kopi af kvitteringer vedrørende indbetalinger.
Ved brev af 19. januar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 2.045 kr.
Ved brev af 21. februar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 28.551 kr.
Ved brev af 18. april 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.010 kr.
Ved brev til klageren af 26. juli 2011 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at de ville foretage lønindeholdelse med 22 %.
Den 27. juli 2011 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af endnu en skrivelse i ovenstående sag – nemlig SKAT’s skrivelse af den 25. ds.
Da jeg endnu ikke har modtaget svar på min nedstående og tidligere henvendelser i sagen skal jeg endnu en gang afvise sagen.«
SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser
Der er iværksat lønindeholdelse hos klageren med 22 % til dækning af klagerens gæld.
Lønindeholdelse er iværksat, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel om lønindeholdelse.
Lønindeholdelsen er foretaget efter reglerne i kapitel 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. inddrivelseslovens § 10.
Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT Inddrivelsescentret fastholdt afgørelserne.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.
Det er ikke korrekt, at klageren ikke har reageret på SKATs varslingsskrivelser. Klageren har gentagne gange henvendt sig til SKAT, da han ikke er enig i opgørelserne.
Klageren har forsøgt at få SKAT til at erkende, at de tidligere skatterestancer for længst er enten betalt eller forældet, og han har i den forbindelse forsøgt at få arrangeret et personligt møde.
SKAT har imidlertid truffet afgørelse uden at tage stilling til klagerens indsigelser og tilsidesat forvaltningsloven ved ikke at give klageren mulighed for et personligt møde med SKAT. SKAT har ignoreret klagerens henvendelser, hvilket er en overtrædelse af god forvaltningsskik.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT Inddrivelsescentret ikke har afholdt møde med klageren, trods hans gentagne anmodninger herom.
Som begrundelse har SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra 1. januar 2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen, og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke har svaret vedrørende personligt fremmøde i nærliggende skattecenter.
Det må antages, at en part i en afgørelsessag efter almindelige forvaltningsretlige principper har krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde, se således John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, side 402 ff.
I skatteministeriets høringsnotat til Folketingets skatteudvalg angående forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse (L112) anførte ministeriet endvidere til høringssvar fra Kommunernes Landsforening og Foreningen af Pantefogeder om disses betænkeligheder ved den forslåede effektivisering af inddrivelsesopgaven følgende:
»Det vil naturligvis indgå i overvejelserne om den fremtidige organisering, hvorledes opgaveløsningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgerne, og det vil selvsagt i den forbindelse være relevant at trække på erfaringer fra den nuværende inddrivelse i såvel kommunerne som i staten.
Det vil i øvrigt være op til borgeren at vælge, hvorvidt der foretrækkes personligt fremmøde, telefon, brev eller mail. Endvidere vil eventuelle muligheder for nye og andre måder at servicere borgerne på kunne komme på tale. Eksempelvis skal det overvejes, om myndighederne i særlige situationer kan komme ud til borgerne i stedet for, at borgerne altid skal komme til myndighederne.«
Både forvaltningsretlige regler og forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven tilsiger således, at en skyldner har krav på at kunne afgive en udtalelse ved personligt fremmøde hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT. Det må derfor også påhvile SKAT at indrette sig således, at et sådant møde kan finde sted.
Det må derfor anses for en fejl, at SKAT Inddrivelsescentret ikke imødekom klagerens anmodning om et møde forud for afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse.
Partshøringsregler anses som garantiforskrifter. Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.
Der er ikke grundlag for at anse denne formodning for afkræftet. Det kan i den henseende ikke tillægges betydning, at klageren undlod at følge SKAT Inddrivelsescentrets opfordring til at fremsende kopi af kvitteringer.
Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om at iværksættelse lønindeholdelse for ugyldige. Disse afgørelser annulleres derfor. | retsinformationdk | retsinformationdk_142986 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142986 | Fri Nov 22 00:50:03 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om
Fanefjord-Grønsund Vildtreservat
I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997,
fastsættes:
Formål
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål
at sikre Fanefjord og en del af Grønsund som yngle-, raste- og
fourageringsområde for vandfugle .
Afgrænsning
End of "§ 1"
§ 2. Fanefjord-Grønsund Vildtreservat i
Storstrøms Amt omfatter, som angivet på kortbilag:
1) Landarealer ved Fanefjord:
a) Matr. nr. 12 b , del af 14 b , del af 20 b ,
20 e , 23 a , 23 b , 23 c, 55 a , 55 b ,
55 c og 64 Hårbølle By, Fanefjord. Den del af matr. nr.
8 f og 23 d Hårbølle By, Fanefjord, som er
beliggende nord for den øst-vestgående markvej til
Færgensvænge samt den del af matr. nr. 12 c
Hårbølle By, Fanefjord, som er beliggende indenfor en afstand af
200 m fra Fanefjord. De dele af matr. nr. 1, 4 e , 6 c ,
19 c , 20 a og 20 af Hårbølle By, Fanefjord,
som er beliggende indenfor en afstand af 100 m fra Fanefjord.
b) Matr. nr. 12 e , 12 k , 12 o , 13 d ,
13 f , 13 g og 13 k Kokseby By, Fanefjord, og de dele af
matr. nr. 13 c og 13 e Kokseby By, Fanefjord, som er beliggende
syd for diget mellem Færgegården og Vollerup Græsgange. De
dele af matr. nr. 12 u , 12 i og 12 f Kokseby By, Fanefjord,
som er beliggende syd for en ret linie fra vejen syd for Kirkegården
(60 m nord for Lammehavevej) til et punkt i matrikelskellet mellem 12 f
og 12 k Kokseby By, Fanefjord, beliggende i en afstand af ca. 35 m fra,
hvor matrikelskellet skærer kystlinien ved Fanefjord.
c) De dele af matr. nr. 1 c og 1 b Grønsund
Færgegård, Fanefjord (herunder Malurt-holm), som er beliggende
syd for diget mellem Færgegården og Vollerup
Græsgange.
2) Fanefjord og Grønsund afgrænset:
a) Mod sydøst af en ret linie mellem den nordlige mole ved
lystbådehavnen ved Hårbøllebro og Skansepynt ved
Grønsund,
b) mod vest af en ret linie mellem høfden ved Ore Strand og det
punkt på kysten ved Bogø, hvor dæmningen møder
kysten ved Gundernæs, og
c) mod nord af Bogødæmningen.
3) Den del af Bogø Letten som er beliggende indenfor en afstand
af 200 meter fra Bogødæmningen.
Stk. 2. Mod land afgrænses de i stk. 1, nr. 2 og 3
nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige
vandstandslinie.
Jagt
End of "§ 2"
§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på
eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle
på de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte landarealer.
End of "§ 3"
§ 4. Det er forbudt at udøve jagt på
eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr
og fugle på:
1) Den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte del af søterritoriet,
der er beliggende nord og øst for en ret linie mellem positionerne
54 °
53,40 N. 12 °
07,80 E (200 m sydvest for Hårbøllebro), og 54 °
53,68 N. 12 °
07,35 E (250 m sydvest for Færgensvænge) og en ret linie derfra
til position 54 °
54,31 N. 12 °
04,63 E (300 m syd for Gundernæs på Bogø), og
2) den i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte del af søterritoriet,
der er beliggende indenfor en afstand af 200 m fra
Bogødæmningen.
Stk. 2. Færdsel med ladt skydevåben er
forbudt på de i stk. 1 nævnte dele af søterritoriet.
Stk. 3. De anvendte koordinater er geografiske positioner
i henhold til projektion WGS-84.
End of "§ 4"
§ 5. Det er forbudt at udøve jagt fra
motordrevet fartøj på den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte del
af søterritoriet, der er beliggende syd for de i § 4 stk. 1, nr. 1,
beskrevne linier.
Færdsel
End of "§ 5"
§ 6. Sejlads med motordrevet fartøj med
højere hastighed end 6 knob er forbudt på de i § 4, stk. 1,
nævnte dele af søterritoriet.
End of "§ 6"
§ 7. Brætsejlads er forbudt på de i §
4, stk. 1, nævnte dele af søterritoriet fra 1. september til 30.
april.
End of "§ 7"
§ 8. Færdsel er forbudt fra 1. april til 15.
juli på Malurtholm og på søterritoriet omkring øen
indenfor en afstand af 50 meter fra højeste, daglige
vandstandslinie.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke
for:
1) Ejere og brugere samt disses husstand og personale.
2) Sejlads på den nævnte del af søterritoriet i
forbindelse med erhvervsfiskeri.
Dispensation og tilsyn
End of "§ 8"
§ 9. Skov- og Naturstyrelsen kan, når
særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§
3-8.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 6 og § 8 kan
Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i
forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige
afmærkning m.v.
End of "§ 9"
§ 10. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn
med, at reservatbestemmelserne overholdes.
Straf og ikrafttrædelse
End of "§ 10"
§ 11. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om
jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar
1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-8 eller
tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i
medfør af § 9 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
End of "§ 11"
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. september 1999.
End of "§ 12"
Miljø- og Energiministeriet, den 28. juni
1999
Svend Auken
/Jens Peter Simonsen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_12227 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12227 | Fri Nov 22 00:52:29 2019 +0100 |
Resume
Bladet havde bragt et portrætinterview af en chef fra en stor
virksomhed. Klageren havde godkendt artiklen, hvorefter bladet
efterfølgende tilføjede nogle negative oplysninger om klagers
virksomhed, der ikke var forelagt klageren. Klageren fandt de
tilføjede oplysninger fejlagtige og mente, det var et brud på
deres aftale om artiklen. Nævnet udtalte, at bladet havde ret til at
redigere i artiklen og bemærkede, at det i øvrigt ikke fremstod
som om, at klageren havde accepteret de påstande, der ikke var blevet
ham forelagt. God presseskik var ikke tilsidesat.
Den fulde tekst
Kendelse fra Pressenævnet
Adm. direktør K, SAS, har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ingeniøren den 28. december
2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften " SAS-chef i
stormvejr " fremgik bl.a.
-----
"Fasten your seatbelts it´s gonna be a rocky
ride!" Sådan burde det have lydt, da [klageren] indtog chefstolen
i SAS for godt et halvt år siden. Men det gjorde det ikke. Slet ikke.
Den lune, solrige forårsdag tegnede det skandinaviske flyselskabs
fremtid sig så lys og lykkelig, som tilværelsen kun kan se ud i
maj.
Selskabet var trimmet og strategien klar: K´s hovedopgaver
ville blive at sørge for, at SAS fik 50 pct. flere passagerer, 5.000
nye medarbejdere og en forrentning af kapitalen på mindst 12 pct. Og
det var ikke opgaver, han anså for specielt vanskelige.
Men så kom virkeligheden tordnende ind på
radaren i et hysterisk tempo. Fire begivenheder ændrede dagsordenen,
livet i SAS og K´s job dramatisk:
18. juli: SAS idømmes af EU en bøde på
219 mio. kr. for ulovlig karteldannelse med Maersk Air. Skandalen koster
først men efter manges mening for langsomt vicekoncernchef
Vagn Sørensen jobbet, siden går den samlede
SAS-bestyrelse af.
11. september: Terror-aktionerne i USA fratager folk
lysten til at flyve.
8. oktober : SK686 forulykker i Milanos Lufthavn og alle
118 om bord omkommer.
6. november: Regnskabstallene tegner så ildravende
røde, at koncernledelsen må lancere en sparepakke, der betyder
et farvel til i alt 3.600 ansatte og 21 fly. Underskuddet år 2001
ventes at blive et minus på 1,5-2 mia. svenske kroner.
Oveni kunne Ingeniøren så i december
fortælle, at en havarirapport har afsløret mangler i SAS
vedligeholdelsesprocedurer. Til trods for at man vidste, der var fejl
på begge motorer, blev et DC9-fly i april 2000 sendt i luften.
Umiddelbart efter starten eksploderede den ene motor. Det lykkedes dog
piloten at nødlande flyet.
.. "
Klageren har oplyst, at artiklen, der er et portræt
af klager, blev forelagt klager af journalisten, der medtog nogle enkelte
rettelser, som klager havde til teksten, hvorefter klager godkendte
artiklen.
Klageren har anført, at bladet efterfølgende
har føjet et afsnit til artiklen om en meget kontroversiel sag, hvor
den virksomhed, klager repræsenterer, er beskyldt for bevidst at
sætte passagerernes sikkerhed på spil. Det siger sig selv, at
klager aldrig ville deltage i et stort portrætinterview, hvis han havde
vidst, at man bag hans ryg, og uden han havde mulighed for at svare, ville
bringe noget sådant til torvs. At bladets påstande er positivt
forkerte, skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er
betænkeligt, at et medie på den måde kan indgå
aftaler om medvirken i større artikler og derefter ændre
radikalt på forudsætningerne. Det springende punkt er, at bladet
da det modtog klagers rettelser var helt på det rene med, at man
ville bringe stærkt kontroversielle oplysninger om SAS. Det undlod man
at meddele klager, ligesom man undlod at meddele, at disse artikler nu var
omtalt i portrætinterviewet. Enhver ved, at det ikke er muligt at
udarbejde et sådant portræt uden klagers aktive medvirken. Det
kommer derfor til at fremstå, som om klager har godkendt artiklen og
dermed accepteret bladets påstande, hvilket klager ikke har gjort.
Alene af den grund, at de er fejlagtige. Det er korrekt, at klager har gjort
ophævelser over en ledende artikel, der yderligere strammede
konklusionerne fra artiklerne.
Klageren har endvidere anført, at det er hans
opfattelse, at bladet var i ond tro, da man bragte de kontroversielle
artikler, idet chefen for havarikommissionen i Danmark havde undsagt bladets
udlægning, allerede inden de blev bragt. Ved at bringe oplysningerne
fra artiklerne i portrætartiklen bruger man således klagers navn
til at sandsynliggøre artikler, som man ved er forkerte. Det sker uden
klagers vidende, selv om man havde alle muligheder for at drøfte sagen
med klager.
Klageren har endelig oplyst, at da bladet bragte de samme
ubegrundede artikler i det almindelige ugeblad, henvendte klager sig til
redaktøren og bad ham om at fjerne portrætartiklen fra det
kommende nummer. Klager fik at vide, at det ikke teknisk kunne lade sig
gøre. Klager fik ikke oplyst, at man havde valgt at lave en
sådan tilføjelse.
Bladet har oplyst, at man ikke har ændret på
forudsætningerne i forbindelse med portrætartiklen med klager.
Dette hænger sammen med, at der hverken før, under eller efter
interviewet er aftalt forudsætninger eller særlige betingelser
med klager. Der har alene eksisteret en aftale om, at klager skulle lade sig
interviewe til en portrætartikel i bladets årlige specialmagasin
"Året Rundt".
Bladet har oplyst, at interviewet blev gennemført i
Stockholm den 26. november 2001. Klager havde forud for interviewet givet
udtryk for, at han var bekendt med bladet og særnummeret
"Året Rundt". Da interviewet var overstået, blev klager
spurgt, om han havde lyst til at se artiklen, så han eventuelt kunne
reagere. Det takkede klager ja til, og et udkast blev sendt til klager den
28. november 2001. Dagen efter vendte klager tilbage og sagde, at artiklen
var god, men at han havde et par smårettelser, som han ville vende
tilbage med efter en rejse i USA. Den 4. december 2001 ringede klager med
sine rettelser, der blev accepteret af journalisten og indføjet
direkte på ombrydningsskærmen i portrætartiklen, der i
mellemtiden var blevet redigeret og layoutet.
Bladet har anført, at der intet er i
forløbet, der kunne give klager anledning til at tro, at han havde
hånds- og halsret over den færdige artikel i bladet. Journalisten
har opbygget sin artikel som en blanding af elementer fra interviewet, anden
research og egne iagttagelser. Journalist og redaktionssekretær har
efterfølgende redigeret artiklen, idet der er rettet op på
sproglige uklarheder, føjet til og trukket fra, sådan som det
rutinemæssigt sker med en hvilken som helst artikel under redigering og
layout. Under redigeringen føjede journalisten et ekstra afsnit ind i
sin egen indledning, hvor hun i forvejen opremser de negative
hændelser, der har præget klagers første år som
koncernchef i SAS. Journalisten vurderede, at det i denne opremsning ville
være naturligt også at nævne den allerseneste sag, hvor der
i bladets ordinære ugeavis blev rettet kritik af selskabets
sikkerhedssystemer i forbindelse med et konkret motorhavari. Der var tale om
en opremsning af hændelser, der ikke havde klager som kilde, men som
var alment kendte hændelser.
Bladet har videre oplyst, at den 5. december 2001 blev de
færdige sider sendt til ekstern repro-behandling. Den 7. december 2001
ringede klager til bladet. Klager var vred over nogle artikler og en leder,
som bladet samme dag bragte i den ordinære avis, idet klager mente, at
bladet på et urigtigt og urimeligt grundlag stillede
spørgsmålstegn ved SAS sikkerhed. Klager krævede en
skriftlig og uforbeholden undskyldning over tonen i lederen og to
artikeloverskrifter, og samtidig forlangte han at få
portrætartiklen trukket tilbage. Bladet opfordrede i den forbindelse
klager til at påpege konkrete fejl eller mangler i behandlingen af
sikkerhedsproblemerne, idet bladet som princip altid tydeligt og
ufortrødent retter og beklager, når man har taget fejl, hvorimod
man naturligvis ikke bringer undskyldninger, blot fordi en part i en sag ikke
kan lide f.eks. "tonen i en leder". Klager vendte ikke tilbage
derefter. Bladet har i øvrigt gennem december 2001 og januar 2002
fortsat sin artikelserie om sikkerhedsforholdene i SAS.
Bladet har i den forbindelse anført, at man ikke
kunne nå at trække portrætartiklen tilbage, men at det
under alle omstændigheder ville være betænkeligt, hvis en
professionel og medievant person som klager kunne trække sin medvirken
i en artikel tilbage især når artiklens indhold ikke havde
meget med den opståede konflikt at gøre, og når han i
øvrigt havde godkendt samtlige de dele af artiklen, der byggede
på ham selv som kilde.
Bladet har til klagers anførsel om, at han ikke
"fik et ord at vide om, at man havde valgt at lave en sådan
tilføjelse", anført, at baggrunden for, at bladet valgte
at tilføje et afsnit om de seneste artikler om SAS motorhavari, var,
at læserne ellers kunne undre sig over, at denne sag ikke var
nævnt i rækken af hændelser, når "Året
Rundt", der som magasin har en lang produktionstid, kom læserne i
hænde mellem jul og nytår. Det, der for bladet var ét
blandt flere rutinemæssige redigeringstiltag, fremstår
åbenbart for klager som noget, bladet bevidst har sat ind for at genere
ham og SAS. Sådan tænker man simpelthen ikke hos indklagede.
Bladet kan på den baggrund ikke anerkende, at bladet
skulle have handlet i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte,
hvad man vil bringe i mediet, og at det kan lægges til grund, at der
med klageren ikke var indgået aftale, der indebar en fravigelse af
dette princip.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i
anledning af, at bladet valgte at lave en tilføjelse til rækken
af negative hændelser, der har ramt SAS, mens klager har været
administrerende direktør. Nævnet bemærker samtidig, at SAS
i den ordinære udgave af bladet den 7. december 2001 har kommenteret
det spørgsmål, som bladets tilføjelse i
portrætartiklen vedrører.
Nævnet finder samtidig anledning til at
bemærke, at det efter nævnets opfattelse ikke på nogen
måde i artiklen fremstår, som om at klager har accepteret de
påstande, der er bragt i den ordinære udgave af bladet om
flysikkerheden hos SAS.
Afsagt den 10. april 2002. | retsinformationdk | retsinformationdk_1312 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1312 | Fri Nov 22 00:49:37 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen
I medfør af § 24 i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14.
oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, og § 29
t, stk. 3, og § 38 i museumsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af
14. december 2006 fastsættes:
Kapitel 1
Kulturarvsstyrelsens opgaver
§ 1.
Kulturarvsstyrelsen varetager,
medmindre andet bestemmes, administrationen af lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer samt museumsloven.
Stk. 2.
For så vidt angår beføjelser i
henhold til den lovgivning, der er nævnt i stk. 1, henvises til kapitel
2.
End of "§ 1"
§ 2.
Kulturarvsstyrelsen forbereder og
udarbejder generelle retsforskrifter samt forbereder enkeltsager m.v., der
skal
forelægges for kulturministeren.
Stk. 2.
Styrelsen træffer afgørelser i
enkeltsager inden for rammerne af de beføjelser, der ved bekendtgørelsen
henlægges til Kulturarvsstyrelsen.
Stk. 3.
Kulturarvsstyrelsen indsamler,
bearbejder og formidler oplysninger og medvirker ved udredningsvirksomhed
inden
for de lovgivningsområder, der er nævnt i § 1.
End of "§ 2"
§ 3.
Kulturarvsstyrelsen varetager
sekretariatsfunktionen for Det særlige Bygningssyn og Kulturværdiudvalget.
End of "§ 3"
§ 4.
Kulturarvsstyrelsen udøver de
beføjelser, som måtte være tillagt Kulturministeriet i henhold til
servitutter,
aftaler, fundatser m.v., og som er udfærdiget i medfør af den lovgivning, der
er nævnt i § 1, eller har tilknytning til denne lovgivning.
End of "§ 4"
§ 5.
Kulturarvsstyrelsen yder faglig
rådgivning og anden bistand til kulturministeren samt andre centrale og
lokale
myndigheder inden for de sagsområder, der er henlagt til styrelsen.
End of "§ 5"
§ 6.
Kulturarvsstyrelsen forestår
vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre centrale og lokale
myndigheder samt private inden for de sagsområder, der er henlagt til
styrelsen.
End of "§ 6"
§ 7.
Kulturarvsstyrelsen bistår
kulturministeren ved behandlingen af EU-sager og internationale sager inden
for
de sagsområder, der er henlagt til styrelsen.
End of "§ 7"
§ 8.
Kulturarvsstyrelsen kan efter
kulturministerens bestemmelse få tillagt andre opgaver og beføjelser i
forbindelse med administrationen af den lovgivning, der hører under
ministeriet.
End of "§ 8"
End of "Kapitel 1"
Kapitel 2
Kulturarvsstyrelsens administrative beføjelser
Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
(Lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, som
senest ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006)
§ 9.
Følgende opgaver og beføjelser i
henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
udøves af Kulturarvsstyrelsen:
1)
Beslutte om en
bygning skal fredes; § 7, jf. § 3.
2)
Begære tinglysning af
meddelelse om, at en bygning er opført før år 1536; § 4, stk. 2.
3)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om fredning, herunder fastsætte frist
for indsendelse af bemærkninger, samt foretage offentlig bekendtgørelse;
§ 6, stk. 1, 2 og 4, § 7, stk. 1 og 2, og § 24,
stk. 3, 2. pkt.
4)
Begære tinglysning af
fredning, herunder begæring om aflysning eller sletning af tingbogen eller om
offentliggørelse af fredning i Statstidende; § 7, stk. 3.
5)
Beslutte ændring af
omfanget af fredning; § 8, stk. 1.
6)
Beslutte ophævelse af
en fredning; § 8, stk. 2.
7)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om ændring af omfanget af en fredning
og om ophævelse af en fredning, herunder fastsætte frist for indsendelse af
bemærkninger, samt foretage offentlig bekendtgørelse; § 8, stk. 3,
jf. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7.
8)
Tillade
bygningsarbejder, opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner
og
lignende samt skiltning på facader herunder tagflader; § 6, stk. 3,
og § 10, stk. 1, 2, og 4.
9)
Tillade nedrivning af
en fredet bygning; § 11, stk. 1.
10)
Nægte tilladelse til
nedrivning og beslutte eventuel overtagelse af ejendommen mod erstatning,
såfremt overtagelsen ikke kræver de bevilgende myndigheders godkendelse, og
der
er opnået enighed om statens overtagelse og vilkårene herfor; § 11,
stk. 1, og § 12.
11)
Indhente oplysninger
til vurdering af en ansøgning om nedrivning samt bestemme, om behandling af
ansøgning om nedrivning skal afslås; § 11, stk. 2.
12)
Underrette i
forbindelse med behandling af en ansøgning om nedrivning, herunder fastsætte
frist for indsendelse af bemærkninger, samt foretage offentlig
bekendtgørelse;
§ 11, stk. 4, jf. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7.
13)
Fastsætte særlige
bevaringsbestemmelser; § 15.
14)
Yde støtte til
bygningsarbejder på fredede bygninger; § 16, stk. 1, nr. 1.
15)
Yde støtte til
sagkyndig bistand og projektudarbejdelse samt udarbejdelse af planer for
istandsættelse
og fremtidig brug af bygninger, der er indstillet til fredning af Det særlige
Bygningssyn; § 16, stk. 1, nr. 2.
16)
Yde støtte til sikring
af inventar i fredede bygninger, hvor inventaret ikke er omfattet af
fredningen
i henhold til lovens § 3 samt inventar i bevaringsværdige bygninger,
såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har
en
særlig tilknytning til den pågældende bygning; § 16, stk. 1, nr. 3.
17)
Yde støtte til
landsdækkende og lokale foreninger og lignende med bygningskulturelle formål;
§ 16, stk. 1, nr. 4.
18)
Yde støtte til
institutioner og lignende, der har til formål at bevare de traditionelle
bygningshåndværk og informere og vejlede om bygningskulturelle spørgsmål
m.v.;
§ 16, stk. 1, nr. 5.
19)
Yde støtte til
bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger; § 19; § 16,
stk. 1, nr. 6.
20)
Yde støtte til lokale
bevaringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevaringsværdige
bygninger;
§ 17 og § 19; § 16, stk. 1, nr. 7.
21)
Beslutte formen for
støtte, herunder betingelserne herfor; § 16, stk. 2.
22)
Til løsning af særlige
frednings- og bevaringsopgaver købe, forvalte, istandsætte og afhænde fast
ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne samt modtage og forvalte
gaver og arv, herunder i form af kontante beløb; § 16, stk. 3.
23)
Beslutte om en bygning
er bevaringsværdig; § 19.
24)
I særlige tilfælde
beslutte, at ejeren af en bevaringsværdig bygning ikke uden
kommunalbestyrelsens
tilladelse må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre;
§ 19 a, stk. 2.
25)
Ophæve en beslutning
om, at en bygning er bevaringsværdig; § 19 b.
26)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om, at en bygning er bevaringsværdig,
herunder fastsætte frist for indsendelse af bemærkninger, samt foretage
offentlig bekendtgørelse og begære tinglysning af udpegningen, herunder
begæring om aflysning eller sletning af tingbogen eller om offentliggørelse
af
udpegningen i statstidende; § 19, stk. 2; § 6, stk. 1, 2
og
4, og § 7.
27)
Indsamle oplysninger
og udarbejde registreringer; § 20, stk. 1.
28)
Udarbejde
sammenfattende oversigter over fredningsinteresserne; § 20, stk. 2.
29)
I samarbejde med
kommunalbestyrelserne foretage kortlægning og registrering af bygningers og
bymiljøers bevaringsværdi til brug for kommunernes bevaringsplanlægning;
§ 20, stk. 3.
30)
Udarbejde fortegnelse
over de fredede bygninger hvert 4. år; § 20, stk. 4.
31)
Udarbejde vejledninger
for varetagelsen af de i lovens § 1 nævnte interesser i den kommunale
planlægning; § 21, stk. 1.
32)
Udarbejde forslag til
bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning; § 21,
stk. 2.
33)
Forelægge for Det
særlige Bygningssyn forslag om fredninger, jf. § 3 om ændringer af en
frednings
omfang, jf. § 8, stk. 1, ansøgninger om nedrivning af en fredet
bygning, jf. § 11 og ansøgninger om bygningsarbejder, jf. § 6,
stk. 3, og § 10; § 23, stk. 1, 2 og 4.
34)
Indhente udtalelse fra
Det særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jf. § 8,
stk. 2,
om ansøgning om støtte til sikring af inventar; § 16, stk. 1, nr.
3,
samt i principielle spørgsmål om administrationen af § 16; § 23,
stk. 3 og 5.
35)
Meddele samtykke til
opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder; § 27, stk. 1.
36)
Få adgang til
offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for
afgørelser i henhold til loven samt give bemyndigelse til sådan adgang;
§ 32.
37)
Påse overholdelsen af
loven og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af
fredningsbeslutninger
og særlige bevaringsbestemmelser; § 32 a, stk. 1.
38)
Påse at påbud og
forbud efter loven efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser
overholdes;
§ 32 a, stk. 2.
39)
Modtage indberetninger
fra en kommunalbestyrelse om ulovlige forhold; § 32 a, stk. 3.
40)
Behandle sager om
lovliggørelse af konstaterede ulovlige forhold; § 32 a, stk. 4.
41)
Meddele påbud om
berigtigelse af ulovlige forhold og træffe beslutning om at indbringe sagen
for
domstolene; § 33, stk. 2.
42)
Få adgang til at
foretage det fornødne til berigtigelse af et ulovligt forhold; § 33,
stk. 3.
43)
Meddele påbud om at
afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningernes opretholdelse, samt
lade
de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning; § 33, stk. 4.
44)
Begære tinglysning og
aflysning af påbud om at berigtige et ulovligt forhold; § 33,
stk. 5.
45)
I særlige tilfælde
beslutte ekspropriation af fast ejendom; § 33 a.
46)
Varetage funktioner
ved ekspropriation af fredede bygninger; § 33 a, stk. 3.
Museumsloven
(Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006)
End of "§ 9"
§ 10.
Følgende opgaver og beføjelser, i
henhold til museumsloven, udøves af Kulturarvsstyrelsen:
1)
Modtage arbejdsplaner
fra de statslige museer; § 10, 2. pkt.
2)
Kræve, at de
statsanerkendte museer i videst muligt omfang er administrativt og økonomisk
adskilt fra andre institutioner, hvis de statsanerkendte museer ønsker at
bevare tilskud efter lovens §§ 15 og 16; § 14, stk. 1, nr. 1.
3)
Godkende et
statsanerkendt museums ansvarsområde og ændringer heri; § 14,
stk. 1,
nr. 2.
4)
Godkende et
statsanerkendt museums vedtægter, hvis Kulturministeriet er
hovedtilskudsyder;
§ 14, stk. 1, nr. 3.
5)
Modtage arbejdsplaner
fra de statsanerkendte museer; § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.
6)
Tillade, at et
statsanerkendt museum udskiller genstande fra samlingen; § 14,
stk. 1, nr. 9.
7)
Modtage de
statsanerkendte museers budget, regnskab og beretning; § 14,
stk. 1,
nr. 14.
8)
Fravige bestemmelsen
i lovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., når særlige omstændigheder
gør
sig gældende; § 14, stk. 4.
9)
Beregne og anvise
tilskud til driften af de statsanerkendte museer; 14 a, § 15,
stk. 1,
§ 15 a, stk. 1 og 2, og § 16.
10)
Yde tilskud til
løsning af fællesopgaver, erhvervelser samt de statsanerkendte museers
virksomhed
i øvrigt; § 16, stk. 2.
11)
Yde støtte til
udvikling af museumsområdet; § 16, stk. 3.
12)
Yde driftstilskud til
de konserveringscentre m.v., der tidligere var amtskommunalt finansierede;
§ 16 a, stk. 1.
13)
Afgøre, efter
forhandling med et museums hovedtilskudsyder, hvad der skal ske med et
statsanerkendt
museums samling, såfremt et statsanerkendt museum ophører; § 17,
stk. 1.
14)
Godkende de
bestemmelser i et statsanerkendt museums vedtægter, der afviger fra lovens
§ 17, stk. 1; § 17, stk. 2.
15)
Yde tilskud til lokale
museumsråd; § 18, stk. 3.
16)
Gennem samarbejde med
planmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for
eftertiden; § 23, stk. 1.
17)
Underrette
planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har
betydning
for planlægningen; § 23, stk. 4.
18)
Yde tilskud til lokale
kulturmiljøråd; § 23 a, stk. 3.
19)
Modtage udtalelser fra
museer om, hvorvidt et jordarbejde på landjorden vil indebære en risiko for
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder til brug for udtalelse til bygherren
eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, herunder om det vil være
nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse; § 25, stk. 2.
20)
Godkende museernes
budgetter for større forundersøgelser; § 26, stk. 2.
21)
Godkende museernes
regnskaber for udførte større forundersøgelser; § 26, stk. 2.
22)
I særlige tilfælde yde
tilskud til større forundersøgelser; § 26, stk. 2, 3. pkt.
23)
Afholde udgifter til
forundersøgelser under de i loven nævnte forhold; § 26, stk. 2.
24)
Modtage anmeldelser om
fortidsminder, som findes under jordarbejde; § 27, stk. 2.
25)
Beslutte at fundne
kulturgenstande, som ikke er danefæ, skal afleveres til vedkommende statslige
eller statsanerkendte museum; § 27, stk. 2, 3. pkt.
26)
Beslutte om et
jordarbejde kan fortsætte eller skal indstilles, indtil der er foretaget en
arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmål om erhvervelse efter lovens
§ 27, stk. 8, er afgjort; § 27, stk. 3.
27)
Godkende museernes
budgetter for arkæologiske undersøgelser; § 27, stk. 4.
28)
Godkende museernes
regnskaber for udførte arkæologiske undersøgelser; § 27, stk. 4.
29)
Afholde udgifter til
arkæologiske undersøgelser under de i loven nævnte forhold; § 27,
stk. 5.
30)
I særlige tilfælde yde
tilskud til arkæologiske undersøgelser, der gennemføres efter lovens
§ 27,
stk. 3, jf. stk. 4; § 27, stk. 6.
31)
Afholde udgifter til
erstatning af grundejeres tab, mens en undersøgelse foretages, eller indtil
spørgsmål om erhvervelse efter lovens § 27, stk. 8, er afgjort;
§ 27, stk. 7.
32)
Erhverve fortidsmindet
og eventuelt omkringliggende areal; § 27,stk. 8.
33)
Få adgang til
offentlige og private steder, hvor der foretages jordarbejder, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven samt
give
bemyndigelse til sådan adgang; § 27, stk. 1; § 27,
stk. 9.
34)
Modtage anmeldelse af
fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra
sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år
siden;
§ 28, stk. 1.
35)
Træffe bestemmelser om
tilrettelæggelsen af arkæologiske undersøgelser af de genstande der tilhører
staten; § 28, stk. 3.
36)
Fravige
alderskriteriet i lovens § 28, stk. 1, i særlige tilfælde i
forbindelse med gennemførelsen af arkæologiske undersøgelser efter lovens
§ 28, stk. 3; § 28, stk. 4.
37)
Modtage og fordele
indleverede genstande, som tilhører staten, mellem relevante museer og
udbetale
en eventuel godtgørelse; § 28, stk. 5.
38)
Modtage anmeldelser om
fund af fortidsminder, som er gjort på den dybe havbund; § 28 a,
stk. 1 og 2; § 28 a, stk. 3.
39)
Tillade ændringer i
tilstanden af undervandskulturarv, som tilhører den danske stat, danske
statsborgere eller juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark;
§ 28 a, stk. 1; § 28 a, stk. 4.
40)
Modtage indleverede
genstande, som tilhører staten; § 28 a, stk. 1; § 28 a,
stk. 5.
41)
Bestemme at
fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne
skibsvrag,
der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af § 28
a, stk. 1; § 28 a, stk. 6.
42)
Modtage anmeldelser af
naturhistoriske genstande i forbindelse med jordarbejder og anmode om
aflevering af fundne genstande, der ikke er danekræ; § 29, stk. 1.
43)
Træffe beslutning om,
at arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er
foretaget
en undersøgelse; § 29, stk. 2.
44)
Afholde udgifter til
en undersøgelse; § 29, stk. 2.
45)
Afholde udgifter til
erstatning til private grundejere, mens en undersøgelse foretages; § 29,
stk. 3, jf. § 27, stk. 7.
46)
Få adgang til
offentlige og private steder, hvor der foretages jordarbejder, for at
tilvejebringe
oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven samt give
bemyndigelse
til sådan adgang; § 29, stk. 1; § 29, stk. 4.
47)
Give meddelelse til
ejeren om tilstedeværelsen af et fortidsminde på en ejendom og bestemme, at
fortidsmindebeskyttelsen udstrækkes til ejendomsskellet; § 29 e,
stk. 3.
48)
Oplyse om hvilke
fortidsminder, der findes på en ejendom, og deres udstrækning; § 29 e,
stk. 4.
49)
Beslutte at lade en
meddelelse om tilstedeværelse af et fortidsminde på en ejendom tinglyse;
§ 29 e, stk. 3; § 29 e, stk. 5.
50)
Bestemme at vrag af
skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for mindre end 100 år siden,
skal
være omfattet af lovens § 29 g, stk. 2; § 29 g, stk. 3.
51)
Stille krav om, at den
ansvarlige for et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden udfører en
marinarkæologisk forundersøgelse; § 29 g, stk. 4.
52)
Modtage anmeldelser om
fund af fortidsminder eller vrag omfattet af lovens § 29 g, stk. 1
og
2; § 29 h, stk. 1.
53)
Træffe beslutning
inden 4 uger efter anmeldelse efter lovens § 29 h, stk. 1, om,
hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om arbejdet skal indstilles, indtil
der
er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse, herunder fastsættelse af
vilkår
for genoptagelse af arbejdet; § 29 h, stk. 2.
54)
Tillade arkæologiske
undersøgelser af fortidsminder, som er omfattet af lovens § 29 e,
stk. 1, 1. pkt.; § 29 j, stk. 1.
55)
Gøre andre undtagelser
end nævnt i nr. 54 fra bestemmelserne i lovens § 29 e, stk. 1, 1.
pkt.; § 29 j, stk. 1.
56)
Gøre undtagelse fra
bestemmelserne i lovens § 29 e, stk. 1, 2. pkt.; 29 j, stk. 1.
57)
Kan ved meddelelse om
dispensation fra lovens § 29 e, stk. 1, stille vilkår, herunder om
at
der for ansøgerens regning skal udføres en arkæologisk undersøgelse;
§ 29
j, stk. 1.
58)
Gøre undtagelse fra
bestemmelserne i lovens § 29 f; § 29 j, stk. 1.
59)
Tillade arkæologiske
undersøgelser af historiske skibsvrag og fortidsminder på havbunden, jf.
lovens
§ 29 g, stk. 1 og 2; § 29 j, stk. 1.
60)
Gøre andre undtagelser
end nævnt i nr. 59 fra bestemmelserne i lovens § 29 g, stk. 1 - 2;
§ 29 j, stk. 1.
61)
Påse overholdelsen af
lovens kapitel 8 a og af de regler, der er udstedt efter dette kapitel;
§ 29 o, stk. 1.
62)
Bestemme, at tilsynet
i særlige tilfælde udøves af en anden myndighed; § 29 o, stk. 2,
for
så vidt angår § 29 a og §§ 29 e - 29 h.
63)
Påse at påbud og
forbud efter lovens kapitel 8 a efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i
tilladelser, overholdes; § 29 o, stk. 3.
64)
Foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning;
§ 29 o, stk. 4.
65)
For ejerens regning
lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen samt
aflyse påbuddet fra tingbogen, når forholdet er berigtiget; § 29 p,
stk. 2.
66)
Foretage det
nødvendige til et forholds berigtigelse på den forpligtedes regning, når et
ved
dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke er efterkommet
rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til at
påbuddet efterkommes; § 29 p, stk. 3.
67)
Umiddelbart lade det
nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning, såfremt et ulovligt
forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af sten- og jorddiger
og lignende og af fortidsminder, der er beskyttet i medfør af lovens kapitel
8
a, og et påbud om at berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt;
§ 29
p, stk. 4.
68)
Lade fortidsminder
istandsætte; § 29 q, stk. 1.
69)
Give påbud til en ejer
eller bruger om at genoprette hidtidig tilstand af et fortidsminde samt
foretage
foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre nye beskadigelser;
§ 29 q, stk. 2, 1. pkt.
70)
Lade arbejde udføre
for ejernes eller brugernes regning; § 29 q, stk. 2, 2. pkt. og
stk. 3.
71)
Få adgang til
offentlige og private arealer for at tilvejebringe oplysninger til brug for
afgørelser i henhold til loven samt give bemyndigelse til sådan adgang;
§ 29 r, for så vidt angår § 29 a og §§ 29 e - 29 h.
72)
Klage til
Naturklagenævnet over kommunalbestyrelsens afgørelser; § 29 u,
stk. 1, nr. 3, for så vidt angår § 29 a og § 18 i
naturbeskyttelsesloven.
73)
Træffe afgørelse om
deponering af et nyt danefæfund, hvis Nationalmuseet og et andet museum ikke
kan opnå enighed herom; § 30, stk. 5.
74)
Træffe afgørelse i
samråd med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om deponering af
et nyt danekræfund, hvis Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum
ikke
kan opnå enighed herom; § 31, stk. 5.
75)
Indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for revisionen til en nøjere
regnskabsgennemgang;
§ 35.
76)
Træffe bestemmelse om
tilskud, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet;
§ 37.
77)
Føre et
kulturhistorisk centralregister og et centralt register over kunstværker samt
stille registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndigheder;
§ 39.
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
(Lov nr. 454 af 11. juni 1992 som senest ændret ved
lov nr. 562 af 24. juni 2005)
End of "§ 10"
§ 11.
Følgende opgaver og beføjelser i
henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde udøves af
Kulturarvsstyrelsen:
1)
Udpege sagkyndig;
§ 21, stk. 2.
End of "§ 11"
End of "Kapitel 2"
Kapitel 3
Klage m.v.
§ 12.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsen kan påklages til
kulturministeren,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 10, nr. 53, 55, 60
og
69, kan påklages til Naturklagenævnet, der har den endelige administrative
afgørelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 82.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 10, nr. 31 og 45,
kan
påklages til Taksationskommissionen, der har den endelige administrative
afgørelse, jf. museumslovens § 27, stk. 7 og § 29,
stk. 3.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9, nr. 2-4, 7-44,
46,
§ 10, nr. 1-2, 5, 7, 10-11, 15-19, 21-22, 24, 28, 30, 33-34, 38, 40, 42,
46-52, 54, 56-59, 61-68, 70-72, 75 og 77, og § 11, nr. 1, kan ikke
påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Klagefristen til
Kulturministeriet for Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til
bekendtgørelsens § 9, nr. 1, 5-6, 45, § 10, nr. 3-4, 6, 8-9, 12-14,
20, 23, 25-27, 29, 32, 35-37, 39, 41, 43-44 og 73-74 og 76, er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagefristen til Naturklagenævnet
for Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsens
§ 10, nr. 53, 55, 60, og 69, er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt
den pågældende. Klagefristen til Taksationskommissionen for
Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsens
§ 10, nr. 31 og 45, er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog
altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
End of "§ 12"
§ 13.
Klage over Kulturarvsstyrelsens
afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives skriftligt til styrelsen,
der
videresender klagen til Kulturministeriet, Naturklagenævnet eller
Taksationskommissionen
ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens
bedømmelse.
Stk. 2.
En tilladelse må ikke udnyttes,
før klagefristen er udløbet, medmindre andet er tilkendegivet i afgørelsen.
Stk. 3.
Efter meddelelse af afgørelse
fra Kulturarvsstyrelsen om ikke at frede en bygning, jf. bekendtgørelsens
§ 9, nr. 1, må der ikke uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen inden
for
4 uger foretages byggearbejde eller lignende ud over almindelig
vedligeholdelse.
Stk. 4.
Efter meddelelse af afgørelse
fra Kulturarvsstyrelsen om ophævelse af fredning, jf. bekendtgørelsens
§ 9, nr. 6, må der ikke uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen inden
for
4 uger foretages byggearbejde eller lignende ud over almindelig
vedligeholdelse.
Stk. 5.
Rettidig klage har opsættende
virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet.
End of "§ 13"
§ 14.
Kulturministeren kan bestemme, at
en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsen henhører under
Kulturarvsstyrelsen, træffes af ministeren.
Stk. 2.
Kulturministeren kan give
Kulturarvsstyrelsens direktør instrukser for udøvelsen af de opgaver og
beføjelser, der er henlagt til Kulturarvsstyrelsen.
End of "§ 14"
End of "Kapitel 3"
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse
nr. 1028 af 21. oktober 2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til
Kulturarvsstyrelsen.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 10, nr. 9,
for så vidt angår tilskud efter § 15 a, stk. 1 og 2, og § 10,
nr. 12, for så vidt angår tilskud efter § 16 a, stk. 1, har dog kun
virkning fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 12,
stk. 4, finder anvendelse på afgørelser truffet af Kulturarvsstyrelsen
den
1. januar 2007 eller senere. Klager over afgørelser truffet før dette
tidspunkt
behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1028 af
21. november 2004.
End of "§ 15"
End of "Kapitel 4"
Kulturministeriet, den 14. december
2006
Brian Mikkelsen
/Malene Sthyr
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_12035 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12035 | Fri Nov 22 00:49:43 2019 +0100 |
Resume
En universitetsadjunkt, der havde fået bevilget tjenestefrihed med løn
under et godt 2 måneder langt ophold ved et amerikansk universitet, var
indrømmet standardfradrag for lønarbejde i udlandet, og fik i
Landsskatteretten godkendt fradrag for rejseudgifterne.
Den fulde tekst
Rejseudgifter - studieophold - udlandet. (* 1)
Adjunkt A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde
godkendt hans fradrag i indkomstopgørelsen for 1985 på 5.191 kr. for
rejseudgifter til USA i forbindelse med arbejde deer i godt 2 måneder i 1985.
Myndighederne havde indrømmet standardfradrag for merudgifter ved lønarbejde
i udlandet for den nævnte periode.
Klageren var ansat ved et herværende universitet, og hans løn i stillingen
havde indbefattet udlandsopholdet, idet han havde fået bevilliget
tjenestefrihed med løn. Han havde bestilt billet i forventning om, at der i
lighed med tidligere ville blive givet tilskud fra erhvervslivet, men da det
ikke var lykkedes, havde han selv bekostet rejsen.
Der var tale om en slags udvekslingsrejse, hvor
universitetslærere/forskere holdt sig ajour på internationalt plan, for
klagerens vedkommende således, at han studerede forhold inden for sit
fagområde ved X Universitet. Han anså det for almindelig vedligeholdelse af
sin viden, jf. statsskattelovens § 6 a, og betegnede forskningen som arbejde,
idet han som nævnt havde oppebåret løn under fraværet fra Danmark. Fra
klagerens side henvistes til Landsskatterettens kendelse, Meddelelser 1979
nr. 201, hvor der foruden standardfradrag for merudgifter ved lønarbejde i
udlandet var godkendt fradrag for rejseudgifter.
Statsskattedirektoratet henviste til, at fradraget for arbejde i udlandet
ikke kunne begrunde en videregående fradragsret for rejseudgifter end efter
almindelige regler. Udlandsfradraget var et standardfradrag, som var
uafhængigt af faktiske udgifter, medens rejsefradrag forudsatte, at udgiften
havde været afholdt for at erhverve den pågældende indtægt. Da universitetet
ikke havde godtgjort rejseudgifter, fandt direktoratet ikke, at udgifterne
havde en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen, at der var grundlag for
fradrag.
Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten at måtte lægge
til grund, at arbejdet i USA havde været udført med henblik på ajourføring af
klagerens viden og ikke i videreuddannelsesøjemed. Klageren var herefter i
medfør af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6 a, berettiget til at
fradrage de udgifter, der var forbundet med det indtægtsgivende arbejde i
USA. Da retten fandt, at rejseudgifterne på samme måde som det anerkendte
standardfradrag til dækning af merudgifter under opholdet i USA måtte anses
for omfattet af fradragsretten efter de nævnte lovbestemmelser, kunne retten
tiltræde klagerens synspunkt. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat
med 5.191 kr.
LV 1987, D 2.3.20.
Officielle noter
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 242 | retsinformationdk | retsinformationdk_37268 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=37268 | Fri Nov 22 00:51:11 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indretning, udstyr m.v. af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring Kapitel 2 Mærkning af busser Kapitel 3 Straffebestemmelser m.v. Kapitel 4 Ikrafttrædelse m.m. Den fulde tekst Bekendtgørelse om særlige krav til busser 1) I medfør af § 18, stk. 1, § 20 og § 22 i stk. 2, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003, som ændret ved lov nr. 582 af 24. juni 2005 og lov nr. 553 af 6. juni 2007, fastsættes: Kapitel 1 Indretning, udstyr m.v. af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring § 1. En bus skal opfylde de nedenfor nævnte krav til siddepladser og ståpladser, og på grundlag heraf fastsættes det højst tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser: Siddepladser 1) Bredden af siddepladsen for hver passager skal mindst være 450 mm. I dette mål kan medregnes op til 35 mm fri plads på hver side af selve sædet. 2) Sædets dybde fra forkant til ryglæn skal mindst være 400 mm. 3) Afstanden mellem forsiden af sædets ryglæn og det foranstående ryglæns bagside eller glasvæg m.v. skal, målt 600 mm over gulvhøjde, mindst være 650 mm for busser, der benyttes til rutekørsel, og som er registreret første gang den 15. maj 1987 eller senere, og 620 mm for øvrige busser. For sæder med front imod hinanden skal afstanden mellem forsiden af ryglæn være mindst 1300 mm, målt 600 mm over gulvhøjde. 4) Højden fra sæde til loftsflade skal mindst være 950 mm målt fra sædets midterlinje ved ryglænet både lodret og langs ryglænet. 5) Klapsæde anbragt på ståpladsareal anses ikke som siddeplads. 6) Forbeholdte siddepladser og pladser til kørestol, jf. § 6 til § 11, indgår i antallet af siddepladser. Dog anses kørestolsplads, som er anbragt på et ståpladsareal, ikke for siddeplads. Ståpladser 1) Er der i bussen afsat plads til stående passagerer, kan der godkendes indtil 6 ståpladser pr. m 2 ståpladsareal, og bussen skal kunne godkendes til mindst 4 ståpladser pr. m 2 ståpladsareal. Tilladt totalvægt og tilladt akseltryk må herved ikke overskrides, idet arealet ellers må reduceres. 2) Midtergangen – undtagen det i 4, stk 1, nævnte areal – kan anses som ståpladsareal, hvis denne har en bredde af mindst 550 mm målt i enhver højde. I busser forsynet med tværsæder i begge sider, og hvor midtergangens bredde er mindst 450 mm målt i sædehøjde og mindst 550 mm målt i 850 mm's højde, kan midtergangen anses som ståpladsareal, dog således at der højst kan beregnes et antal ståpladser svarende til det største antal tværsæder i bussens ene side. 3) Ved beregningen af ståpladsarealet skal forskydelige sæder være skudt ud mod ståpladsarealet, og der skal fradrages den gulvplads, der ligger inden for 125 mm foran et sæde, målt fra sædets forkant. 4) Højden fra gulv til loftsflade skal være mindst 1900 mm. 5) Ved alle ståpladser skal der være støttestænger, håndtag eller lignende. Klapsæde anbragt på ståpladsareal kan alternativt være forsynet med hoftesele med retractor. § 2. I busser, der benyttes til rutekørsel og er registreret første gang den 15. maj 1987 eller senere, må højden fra kørebanen op til bussens nederste trin ved ud- og indstigningsdøre ikke overstige 375 mm målt ved ubelastet bus. Dog tillades på busser med mekanisk affjedring en tolerance på 25 mm. For de efterfølgende trin må trinhøjden maksimalt være 300 mm. I øvrigt gælder følgende: 1) Trinenes dybde skal være mindst 200 mm, dog for det nederste trin mindst 300 mm. 2) Er der mere end et trin, må det nederste trin gå 100 mm ind under det næste trin. 3) Trinene skal udformes med en skridsikker overflade. Stk. 2. I andre busser end de i stk. 1 nævnte skal der ved ind- og udstigningsdøre i fornødent omfang findes trinbrætter, så ind- og udstigning kan ske hurtigt og ubesværet. Trinhøjden må ikke overstige 400 mm. Stk. 3. Bussens døråbning er til ind- og udstigning og trappeskakter skal være forsynet med håndlister på begge sider. Ved dobbeltdøre, hvor der er trappe, skal der endvidere være anbragt en midterhåndliste. Håndlister skal være monteret således, at de giver mulighed for greb for en person, der står på jorden umiddelbart ved døren og på ethvert af bussens trin. Stk. 4. Belysningen skal give et godt lys på dørpartier og trin og skal være tændt ved åben dør i lygtetændingstiden. Belysning, der kan genere førerens direkte eller indirekte udsyn, må kun kunne tændes, når bussen holder stille. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for separat dør til passagersæde ved siden af føreren. Stk. 6. For trinene ved ud- og indgangsdøre til forbeholdte siddepladser, jf. § 9 og § 10, gælder følgende: Ved én dør må højden fra kørebanen op til nederste trin ikke overstige 250 mm. Alternativt kan der være 270 mm ved to døre (én indgang og én udgang). Ved måling af trinhøjde kan knælesystem og/eller optrækkeligt trin anvendes. For alle andre trin fra døren til de forbeholdte siddepladser må trinhøjden maksimalt være 200 mm. § 3. En bus må ikke benyttes til befordring af flere personer, end den er godkendt til. I bybus, jf. § 6, og bus, der er indrettet med mindst 20% ståpladser og anvendes til rutekørsel, må der dog ses bort fra børn på 4 år eller derunder, og 3 børn i alderen 5 til og med 12 år regnes som 2 voksne personer. § 4. For at sikre førerens udsyn må passagerer under kørslen ikke opholde sig på arealet ved førerpladsen. Dette areal skal ved tydelig afmærkning eller farveforskel i gulvet være afgrænset fra ståpladsarealet. Stk. 2. Nødudgange må ikke spærres af bagage eller lignende. § 5. Busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. eventuel færgeoverfart er mindst 150 km, skal medføre en forbindskasse med følgende indhold: 1) 4 stk. firkantede eller trekantede tørklæder, 2) 4 stk. små kompresforbindinger, eksempelvis med et kompres på 7 x 7 cm, 3) 4 stk. store kompresforbindinger, eksempelvis med et kompres på 15 x 15 cm. 4) 6 stk. gazekompres på 7,5 x 15 cm, 5) 10 stk. plasterstrips i forskellig størrelse, 6) 1 stk. kraftig vinkelformet saks, og 7) 1 stk. kortfattet vejledning i førstehjælp. § 6. Ved bybus forstås i denne bekendtgørelse en bus, der har ståpladser, og er indrettet til hyppig af- og påstigning, og har plads til mere end 22 passagerer. En bus, der hovedsagelig er indrettet med siddepladser, men har ståpladser i gangen og/eller i et område, der ikke er større end det areal, der er afsat til to dobbeltsæder, regnes dog ikke for bybus. Stk. 2. I bybus skal der være afsat plads til mindst én kørestol. Dette gælder ikke bus, som er registreret første gang før 13. februar 2004. Stk. 3. I bus, der benyttes til rutekørsel inden for landets grænser, og hvor rutens længde er mindst 100 km, inkl. eventuel færgeoverfart, skal der være afsat plads til mindst to kørestole. Stk. 4. Er der flere afgange pr. dag på de i stk. 3 nævnte ruter, anses kravet i stk. 3 for opfyldt, såfremt mindst en bus daglig i hver retning er forsynet med to kørestolspladser. § 7. I bus med plads til kørestol skal det med kørestol være muligt at komme gennem mindst én dør og derfra til den plads, som er afsat til kørestol(e). I bybus, jf. § 6, skal mindst én af dørene til kørestole være en almindelig dør til ind- og udstigning. Adgangen skal kunne ske for en bruger i en kørestol med følgende dimensioner: længde: 1200 mm; bredde: 700 mm; højde 1090 mm. Stk. 2. Ved adgangsdør for kørestol skal der være knælesystem og enten lift eller rampe til kørestolsbruger. Stk. 3. I nærheden af døråbning, som er forsynet med lift eller rampe, skal der udvendigt være anbragt en knap til kommunikation med chaufføren. Knappen skal være anbragt højst 1.300 mm over jorden, skal kunne aktiveres med håndfladen og skal have kontrastfarve(r) eller kontrasterende farvetone(r). Stk. 4. § 7 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 8. Der kan være klapsæder og aftagelige sæder i et kørestolsområde. Klapsæder må i opklappet tilstand ikke rage ind i kørestolsområdet. Aftagelige sæder skal nemt kunne fjernes af føreren eller andet personale. Stk. 2. Hvis et sædes fodrum eller en del af et klapsæde i brug berører et kørestolsområde, skal der ved sådanne sæder være et skilt med følgende tekst: »Overlad venligst denne plads til en kørestolsbruger« § 9. I bybus, jf. § 6, skal der være mindst fire pladser, som er forbeholdt andre bevægelseshæmmede passagerer end kørestolsbrugere (forbeholdte siddepladser). Stk. 2. § 9 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 10. I bybus, jf. § 6, gælder de i stk. 2 til stk. 9 nævnte krav til forbeholdte siddepladser. Stk. 2. Forbeholdte siddepladser skal være placeret nær en dør, hvortil adgangsforholdene overholder bestemmelserne om trinhøjde jf. § 2, stk. 6. Stk. 3. Ved mindst én forbeholdt siddeplads skal der være plads til førerhund. Stk. 4. Der skal være armlæn mellem siddepladsen og gangen, og dette skal kunne fjernes eller klappes bort hurtigt, så der bliver fri adgang til sædet. Der skal i nærheden af sædet være anbragt et gelænder eller et håndtag, som passageren kan gribe fast i. Stk. 5. Sædehynden skal mindst være 440 mm bred. Stk. 6. Målt fortil på den usammenpressede sædehynde skal afstanden til gulvet være mellem 400 og 500 mm. Stk. 7. Fodrummet ved forbeholdt siddeplads skal strække sig frem foran sædet fra et lodret plan gennem sædehyndens forreste kant. Fodrummet må ikke skråne mere end 8% i nogen retning. Stk. 8. Over hver forbeholdt siddeplads skal der være en fri højde på mindst 1300 mm målt fra det højeste punkt på den ikke sammenpressede sædehynde. Den frie højde skal være inden for den lodrette projektion af hele sædets areal og det tilhørende fodrum. Indsættelse af et ryglæn eller anden genstand i dette rum kan tillades, såfremt der fortsat er et frit lodret rum på 230 mm foran sædehynden. Hvis den forbeholdte siddeplads er placeret over for en forplade, der er mere end 1,2 m høj, skal dette rum være på 300 mm. Stk. 9. Forbeholdt siddeplads må ikke kunne klappes op. Stk. 10. § 10 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 11. For bybus, jf. § 6, gælder endvidere følgende: Stk. 2. Der skal i nærheden af alle kørestolspladser og alle forbeholdte siddepladser være anbragt en ”stop-knap” i en højde på mellem 700 og 1200 mm over gulvet. Knappen skal kunne aktiveres med håndfladen og skal have kontrastfarve(r) eller kontrasterende farvetone(r). Stk. 3. På adgangsvejen mellem en forbeholdt siddeplads eller et kørestolsområde og relevant ind- og udstigningsdør, må gulvets hældning ikke overstige 8%. For lavgulvsbusser, der er registreret første gang inden den 13. februar 2005 gælder dog følgende: Hvis bussen har en EU-typegodkendelse i henhold til direktiv 76/756/EØF, som er fra før den 13. august 2002, kan gulvets hældning omkring bagakslen (bagakslerne) være op til 12,5% på en samlet længde af 2 m. Lavgulvsbus er en bus, hvor mindst 35% af ståpladsarealet udgør et samlet område uden trin med direkte adgang til mindst én dør. I ledbus dog 35% af ståpladsarealet i forreste sektion. Stk. 4. Områder, hvor gulvet hælder, skal være forsynet med en skridsikker overflade. Stk. 5. § 11 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 12. Sovebus skal være godkendt som sovebus af en synsvirksomhed. Stk. 2. Sovebus skal være forsynet med en digital hastighedsmåler, der er synlig for passagererne. Hastigheden skal vises med en talstørrelse på mindst 5 cm i højden. For busser i to etager gælder kravet begge etager. Stk. 3. Når sæderne i en sovebus omdannes til liggepladser, skal der monteres sikkerhedsadskillelser foran alle liggepladser. Kapitel 2 Mærkning af busser § 13. Busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning, skal udvendig ud for førerpladsen være forsynet med navn på den, der er registreret som bruger af køretøjet. Stk. 2. Påskriften skal være i en farve, der tydeligt afviger fra bussens farve, og udført med mindst 4 cm høje bogstaver og tal. Stk. 3. Påskriften skal være direkte på bussens karosseri og må ikke være udført på aftagelige skilte eller lignende. Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 1 er busser, der er registreret med trafikselskaber og Bornholms Regionskommune som brugere, samt busser, der er registreret med den, der udfører kørslen for de nævnte trafikselskaber m.v. som bruger. § 14. Bus, der benyttes til rutekørsel, og som er forsynet med plads til kørestol og/eller med forbeholdte siddepladser, skal udvendig være forsynet med piktogrammer, som vist nedenfor, i nærheden af den/de relevante dør(e). Der skal også anbringes relevante piktogrammer inde i køretøjet i nærheden af kørestolsområdet og/eller de forbeholdte pladser. Piktogram for plads til kørestol Piktogram for forbeholdt siddeplads for andre bevægelseshæmmede passagerer end kørestolsbrugere § 15. I busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. eventuel færgeoverfart er mindst 150 km, skal der på et for passagererne synligt sted være påskrift eller skilt med et godkendt indhold, der angiver reglerne for chaufførers køre- og hviletid, herunder ved kørsel, hvor flere chauffører deltager i kørslen og afløser hinanden samt om klagemuligheder ved overtrædelse af reglerne. § 16. Ved førerpladsen i busser, der benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, skal der være påskrift eller skilt om 1) forbud mod samtale mellem passagerer og chauffør under kørsel og 2) det højst tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser. Kapitel 3 Straffebestemmelser m.v. § 17. Overtrædelse af §§ 1-16 straffes med bøde. § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 4 Ikrafttrædelse m.m. § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 700 af 8. august 2003 om særlige krav til busser. Færdselsstyrelsen, den 12. december 2007 Carsten Falk Hansen / Ib Rasmussen Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF, EF-Tidende 2002, L 42, s.1. | retsinformationdk | retsinformationdk_113748 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113748 | Fri Nov 22 00:51:43 2019 +0100 |
Den fulde tekst Kendelse
afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. december 2006 i sag 20.2006
A (Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark v/faglig sekretær Per Nielsen)
mod
B
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndig deltaget konsulent Henrik Olsen, Dansk Byggeri og faglig medarbejder Jørgen Drotner, TIB.
Mellem klageren, elev A, født den 10. januar 1979 og indklagede, B, blev den 18. december 2005 af arbejdsgiveren og 2. marts 2006 af eleven underskrevet uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 18. december 2005 til den 26. marts 2006.
Klageren har ved sin organisation, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 22. maj 2006 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 109.465,49 kr. til klageren.
Kravet er sammensat af skyldig løn, 51.692,70 kr., skyldig pension, 5.518 kr., feriepenge 6.461,59 kr., ikke afholdt feriefridag 793,20 kr., godtgørelse i medfør af lov om ansættelsesbeviser, 15.000 kr. og godtgørelse for misligholdelse af ansættelsesforholdet 30.000 kr. Løn, pension og feriepenge mv. er beregnet på grundlag af satserne for voksenelever. Lønkravet mv. vedrører perioden fra den 18. december 2005 til den 26. marts 2006.
Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 13. oktober 2006.
Klageren har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav. Der er desuden afgivet forklaring af afdelingsleder V, Roskilde Tekniske Skole.
Sagens omstændigheder:
Af et udateret brev fra Roskilde Tekniske Skole til indklagede fremgår bl.a., at skolen over for indklagede under henvisning til aftale bekræfter, at klageren starter hos indklagede den 5. december 2005 til den 18. december 2005 som skolepraktikelev med virksomhedsforlagt undervisning. Skolen afholder lønudgiften i den nævnte periode. Det er anført, at timelønnen udgør 57,35 kr.
I den ovenfor nævnte uddannelsesaftale er pkt. 8 vedr. løn og andre vilkår ikke udfyldt.
Af et forhandlingsmødereferat af 24. marts 2006, der er underskrevet af parterne, fremgår, at der var enighed om, at eleven var i delaftale som voksenlærling.
Klageren har forklaret bl.a., at han blev ansat hos indklagede efter at hans tidligere arbejdsgiver var taget under konkursbehandling. Han fik ikke løn eller lønsedler fra indklagede, men tænkte, at det måske hang sammen med, at der skulle komme penge fra Lønmodtagernes Garantifond vedrørende den tidligere arbejdsgiver. Det var i forbindelse med garantifondsagen, at hans fagforening blev opmærksom på, at han ikke havde fået løn og heller ikke havde modtaget uddannelsesaftalen. Han bad den 2. marts 2004 arbejdsgiveren om uddannelsesaftalen. Denne var da allerede underskrevet af arbejdsgiveren og dateret den 18. december 2005. Arbejdsgiveren gjorde under henvisning til den manglende udfyldelse af pkt. 8 opmærksom på, at det ikke var ham, der skulle betale løn. Hans fagforening sagde, at han under de omstændigheder ikke skulle arbejde videre. Han ophørte med arbejdet den 8. marts 2006.
V har forklaret bl.a., at det udaterede brev fra skolen indebærer, at det har været aftale med indklagede, at eleven fik sin løn betalt af skolen frem til den 18. december 2005. Derefter er det arbejdsgiveren, der skal betale lønnen for resten af perioden. Det kan indklagede, der før har haft elever på denne måde, ikke have været i tvivl om.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren har krav på løn mv. som opgjort, idet han i sit tidligere elevforhold var voksenelev, hvilket indklagede også har erkendt på forligsmødet. Da ansættelsesaftalen ikke er afleveret inden en måned efter ansættelsesforholdets start og desuden mangler væsentlige oplysninger, jf. pkt. 8, bør indklagede betale godtgørelse som krævet efter lov om ansættelsesbeviser. Klageren har med rette ophævet ansættelsesforholdet som følge af manglende betaling af løn fra indklagedes side, og klageren har derfor krav på godtgørelse herfor.
Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:
Det må efter brevet fra Roskilde Tekniske Skole, uddannelsesaftalen, klagerens forklaring og sagens omstændigheder i øvrigt lægges til grund, at klageren har krav på løn mv. fra den 19. december 2005 til den 8. marts 2006, hvor han reelt ophævede ansættelsesforholdet. Det må endvidere lægges til grund, at klageren har krav på godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser som følge af manglende oplysninger om løn mv. i uddannelsesaftalen.
4 medlemmer af nævnet udtaler herefter vedrørende opgørelsen af lønkravet:
Vi finder, at det efter bevisførelsen, herunder forligsmødereferatet af 24. marts 2006, må lægges til grund, at klageren har krav på løn frem til den 8. marts 2006 efter de satser for voksenelever, der er anvendt ved opgørelsen af kravet.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Det kan ikke anses for godtgjort, at klagerens krav skal opgøres på grundlag af satserne for voksenelever, hvorfor vi finder, at kravet skal opgøres efter overenskomstens almindelige satser for elever.
Vedrørende godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser bemærker 4 medlemmer af nævnet:
Vi finder, at godtgørelsen i den foreliggende situation, hvor de manglende oplysninger har foranlediget en tvist, bør fastsættes til 10.000 kr.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Vi er ikke enige i flertallets afgørelse for så vidt angår godtgørelsens størrelse, men vi finder efter stemmefordelingen ikke anledning til at fastsætte størrelsen af en sådan godtgørelse.
Vedrørende godtgørelseskravet for misligholdelse af ansættelsesforholdet bemærker 4 medlemmer af nævnet:
Vi finder, at klageren, ved først den 8. marts 2006 at hæve uddannelsesaftalen som følge af manglende lønudbetaling siden december 2005, har fortabt sin ret til at ophæve uddannelsesforholdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, hvorfor klageren ikke har krav på godtgørelse i anledning heraf.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Vi finder af klageren som følge af de særlige forhold vedrørende kommende betaling fra Lønmodtagernes Garantifond og den omstændighed, at skolen betalte hans løn i starten af ansættelsesperioden har befundet sig i en sådan situation, at erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, i den konkrete sag ikke kan finde anvendelse.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallene, således at klageren tilkendes løn mv. efter de opgjorte satser frem til den 8. marts 2006, hvilket udgør 53.761,36 kr. samt 10.000 kr. i godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser, i alt 63.761,36 kr.
T h i b e s t e m m e s:
Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 63.761,36 kr.
Hver part bærer sine egne omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. | retsinformationdk | retsinformationdk_115279 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115279 | Fri Nov 22 00:51:53 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Skrivelse vedrørende helbredsbetinget karenstid
i forbindelse med tjenestemandsansættelser (* 1)
Ved direktoratets skrivelse af 19. september 1975, der er udsendt i
tilslutning til Justitsministeriets bekendtgørelse af 8. august 1975 om
udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd ved kriminalforsorgens anstalter,
er det i § 8, stk. 1 fastsat, at kriminalforsorgens anstalter samt
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i forbindelse med ansættelse af
tjenestemænd på prøve skal forelægge spørgsmålet om eventuel helbredsbetinget
karenstid for Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.
Endvidere er det i § 8, stk. 2 fastsat, at der træffes skriftlig afgørelse
om eventuel helbredsbetinget karenstid i overensstemmelse med Helbredsnævnets
udtalelse.
Denne skriftlige afgørelse er hidtil blevet truffet og meddelt af
direktoratet, idet anstalterne og uddannelsescentret forelægger
Helbredsnævnets udtalelse for direktoratet.
Da det er ansættelsesstedet, der indhenter en udtalelse fra
Helbredsnævnet, finder direktoratet, at spørgsmålet om eventuel
helbredsbetinget karenstid i forbindelse med tjenestemandsansættelser bør
behandles af anstalterne og uddannelsescentret i det omfang anstalterne og
uddannelsescentret selv har ansættelseskompetencen.
Direktoratet skal derfor anmode anstalterne samt uddannelsescentret om
fremover selv at træffe skriftlig afgørelse i overensstemmelse med nævnets
udtalelse, jfr. ovennævnte § 8, stk. 2.
Ved meddelelse om den trufne afgørelse til den pågældende prøveansatte
tjenestemand bedes vedlagte standardkoncept benyttet.
Der gøres notat om afgørelsen i det på ansættelsesstedet førte
personalecharteque.
Endvidere skal direktoratet underrettes ved kopi af alle afgørelser om
helbredsbetinget karenstid.
E.B.
Erik Bang
Kriminalforsorgens anstalter og Uddannelsescenter. | retsinformationdk | retsinformationdk_60429 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60429 | Fri Nov 22 00:52:48 2019 +0100 |
Resume
Resumé
Skatteministeriet har
udsendt notits af 15. juni 2006 om ophævelse af personfradraget for
studerende
for indkomståret 2004 og 2005 for visse begrænsede skattepligtige personer.
Notitsen omhandler også muligheden for genoptagelse af skatteansættelsen hos
SKAT.
Den fulde tekst
Ophævelse af personfradraget for studerende
visse begrænsedeskattepligtige personer genoptagelse af
skatteansættelsen indkomståret 2004og 2005
Af
Skatteministeriets notits fremgår følgende:
Ved lov nr. 221
af 31. marts 2004 (L 119) blev personfradraget ophævet for begrænset
skattepligtige personer, som kun er skattepligtige til Danmark i en del af et
år, og som ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af
grænsegængerreglerne, dvs. ikke har mindst 75 pct. af årets samlede globale
indkomst fra Danmark i form af løn, SU m.v.
Lovændringen har primært haft betydning
for udenlandske sæsonarbejdere, dvs. personer, der bor i udlandet og arbejder
i
Danmark en del af året, uden at opfylde betingelserne for at blive omfattet
af
grænsegængerreglerne. Herudover er der muligvis et lille antal studerende,
der
med lovændringen i 2004 heller ikke opfylder betingelserne for at få et dansk
personfradrag.
Skattepligt
Der vil i det følgende blive redegjort
nærmere for, hvilke studerende, der kan risikere at miste deres personfradrag
med lovændringen i 2004, og hvilke muligheder disse studerende har for
eventuelt at søge om genoptagelse af deres skatteansættelse.
Når en person, herunder en studerende,
tager ophold i udlandet, må skattemyndighederne ud fra de konkrete
omstændigheder afgøre, om den pågældende har bevaret sin fulde skattepligt
til
Danmark. Er der tale om egentlig udvandring, hvor den på gældende flytter
"sig og sine" til udlandet og ikke længere har et
tilknytningsforhold
til Danmark, er det klart, at den pågældende ikke har bevaret sin fulde
skattepligt til Danmark. Er der derimod tale om midlertidige udlandsophold,
må
den pågældendes skattepligtsforhold bero på en konkret vurdering.
Fuldt skattepligtig
Man er
fuldt skattepligtig
til
Danmark, hvis man har en bolig til sin rådighed her i landet. Der er ingen
nærmere definition på, hvad der forstås ved en bolig, og en studerende i
udlandet kan sagtens have en bolig til rådighed i Danmark i form af
eksempelvis
et kollegieværelse eller en lejlighed, som er fremlejet til en anden. Et
værelse i forældrenes hus kan også være en bolig. Hvis den fulde skattepligt
til Danmark er bevaret, er der ikke noget problem i forhold til
personfradraget, da afskaffelsen af personfradraget ved delårsindkomst som
før
nævnt kun gælder for de begrænset skattepligtige.
Begrænset skattepligtig
En studerende, der har opgivet sin fulde
skattepligtig til Danmark, og som modtager dansk SU, er
begrænset
skattepligtig
til Danmark. Studerer den pågældende i udlandet
hele
året, har vedkommende adgang til personfradrag på samme måde som fuldt
skattepligtige.
Det er således kun i de tilfælde, hvor
den studerende er begrænset skattepligtig til Danmark en del af året, at den
studerende risikerer, at miste sit danske personfradrag. De situationer, hvor
der kan opstå problemer for studerende vil typisk være i udrejseåret, hvis
den
studerende eksempelvis påbegynder uddannelsesopholdet ved efterårssemesterets
begyndelse, og tilsvarende i hjemrejseåret, hvis den studerende eksempelvis
afslutter uddannelsesforløbet ved forårssemestrets udløb.
Grænsegængerregler
I disse tilfælde vil den studerende dog
som regel kunne gøre brug af de såkaldte grænsegængerregler. Betingelsen er,
at
den pågældende har mindst 75 pct. af sin indkomst i løbet af et år fra
Danmark.
Det drejer sig om 75 pct. af indkomsten i hele året - også den del af
året, hvor den på gældende bor i Danmark. Hvis man opfylder denne betingelse,
kan man opgøre sin indkomst på stort set samme måde som fuldt skattepligtige
personer, og man får således også adgang til personfradrag.
Fra og med
indkomståret 2006
Den 2. juni 2006
vedtog et enigt folketing, at begrænset skattepligtige personer med
delårsindkomst fra og med indkomståret 2006 igen får mulighed for at få et
dansk personfradrag. Formålet med lovændringen var at styrke integrationen i
det dansk-tyske grænseområde og i Øresundsregionen. Loven er givet
tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2006. Loven ændrer således ikke
på, at studerende og andre personer, der kun er begrænset skattepligtige en
del
af 2004 og/eller 2005, og som ikke opfylder betingelserne for at vælge
grænsegængerbeskatning fortsat ikke vil kunne få et dansk personfradrag for
den
del af 2004 og/eller 2005, hvor de har været begrænset skattepligtige.
Genoptagelse
Opmærksomheden
skal for disse personer henledes på, at alle personer, herunder studerende,
efter skatteforvaltningslovens regler har mulighed for at få
skatteansættelsen
for tidligere år genoptaget, når grundlaget herfor er til stede. Dette gælder
også i spørgsmålet om, hvorvidt den fulde skattepligt til Danmark er bevaret.
Hvis studerende eller andre vurderer, at deres skatteansættelse er foregået
på
et ufuldstændigt grundlag kan og bør de derfor rette henvendelse til SKAT.
Ifølge
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse ske
senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og være vedlagt
oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af
skatteansættelsen. Det er ikke et krav, at de oplysninger, der fremlægges, er
nye i objektiv forstand. Afgørende er, at oplysningerne ikke har dannet
grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af
de
forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.
Det er SKAT, der
ud fra en konkret bedømmelse vurderer, om der er grundlag for en
genoptagelse. | retsinformationdk | retsinformationdk_17316 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17316 | Fri Nov 22 00:50:59 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om ændringer i ministeriernes forretningsområder
(Sager vedrørende udbetaling af beløb til kommunerne efter
merværdiafgiftslovens § 39 stk. 4)
På statsministeriets derom nedlagte forestilling er det
ved kgl. resolution af 31. august 1973 bestemt, at sager vedrørende
udbetaling
af beløb til kommunerne efter § 39 stk. 4 i merværdiafgiftsloven
(lovbekendtgørelse nr. 241 af 7. maj 1973) fra den 1. september 1973 at regne
overføres fra finansministeriet til indenrigsministeriet.
Statsministeriet, den 5. september
1973
Anker Jørgensen
/A. Lund-Sørensen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_21020 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21020 | Fri Nov 22 00:53:05 2019 +0100 |
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens økonomi
(Brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål, oprettelse af udvalg om kirkegårde samt registrering og afregistrering af gravminder m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Menighedsrådet kan med biskoppens tilladelse stille kirken til rådighed til brug for ikkekirkelige formål. Det er herved en betingelse for biskoppens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 19, stk. 3, ændres »§§ 13 og 14« til: »§ 5, stk. 2, og §§ 13 og 14«.
3. I § 24, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2,« til: »§ 5, stk. 3,«.
§ 2
I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Ministeren for ligestilling og kirke opretter et udvalg om kirkegårde. Udvalget består af 1 medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, 1 medlem udpeget efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn og 1 medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt 1 medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Stk. 2. Inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.
Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i:
1) Umistelige kirkegårde.
2) Bevaringsværdige kirkegårde.
3) Andre kirkegårde.
Stk. 4. En kirkegård, som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, må ikke nedlægges.
Stk. 5. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed.«
2. Overskriften til kapitel IV affattes således:
»Kapitel IV
Registrering og afregistrering af gravminder«.
3. § 21, stk. 1, affattes således:
»Registreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages af det syn, der er nævnt i § 26.«
4. § 21, stk. 3, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
5. § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Biskoppen kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
6. Efter § 22 indsættes i kapitel IV:
»§ 22 a. Afregistrering af gravminder på provstiets kirkegårde foretages af det syn, der er nævnt i § 26.
Stk. 2. Til brug ved afregistreringen udarbejder menighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten.
Stk. 3. For kirkegårde, hvor registreringen af gravminder er foretaget af Nationalmuseet, foretages afregistreringen af Nationalmuseet. Kirkegårdsbestyrelsen fremsender forslag til afregistrering til Nationalmuseet. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om afregistrering.«
§ 3
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Udgifter til den sagkyndige medvirken samt registrering og afregistrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3, og § 22 a, stk. 2 og 3.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. april 2014.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Amalienborg, den 25. marts 2014 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Marianne Jelved | retsinformationdk | retsinformationdk_162254 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162254 | Fri Nov 22 00:51:27 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Skriftlig fremsættelse (7. februar
2001)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
(Lovforslag nr. L 164).
Lovforslaget omfatter 2.614 personer. Endvidere
indebærer forslaget, at 2.117 børn kan få dansk
indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om
dansk indfødsret.
Lovforslaget er det andet af i alt tre lovforslag om
indfødsrets meddelelse, som forventes fremsat i dette
folketingsår. Lovforslaget er udarbejdet efter de retningslinier for
meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation, som blev fastlagt
ved forlig mellem et bredt flertal af Folketingets partier i foråret
1999.
Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det
høje Tings velvillige behandling. | retsinformationdk | retsinformationdk_87935 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87935 | Fri Nov 22 00:49:32 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst Bekendtgørelse om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring 1)
I medfør af § 343 c, stk. 5 og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010 fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på investeringsrådgivere.
§ 2. Det er en betingelse for at udøve virksomhed som investeringsrådgiver, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab om,
1) at virksomheden er dækket af en ansvarsforsikring,
2) at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for det erstatningsansvar, virksomheden ifalder ved uagtsomt forhold udvist af virksomheden eller nogen, denne hæfter for,
3) at ansvarsforsikringen dækker virksomhedens aktiviteter i alle lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og
4) at ansvarsforsikringens dækningssum er på mindst 1 mio. euro pr. skadestilfælde pr. forsikringsår og på mindst 1,5 mio. euro for alle skadestilfælde pr. forsikringsår.
Stk. 2. Er ansvarsforsikringen for den enkelte virksomhed etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere samarbejdende virksomheder eller som medlem af en brancheforening gælder de i stk. 1, nr. 4, anførte dækningssummer for hver deltagende virksomhed.
§ 3. Det er endvidere en betingelse,
1) at ansvarsforsikringen indeholder dækning for en genikrafttrædelse af dækningssummen i tilfælde af, at denne måtte blive udtømt som følge af en eller flere skader i et forsikringsår (policedækket reinstatement),
2) at ansvarsforsikringen indeholder ret for virksomheden til ved forsikringens ophør som følge af virksomhedens ophør at forsikre sig mod erstatningskrav, der er rejst og anmeldt senest 3 år efter virksomhedens ophør, jf. § 4, stk. 1, og
3) at ansvarsforsikringen i forhold til tredjemand dækker erstatningskrav, der er rejst og anmeldt senest 3 år efter ansvarsforsikringens ophør, idet omfang der ikke er tegnet ansvarsforsikring i andet forsikringsselskab med fuld retroaktiv dækning.
§ 4. Ved en virksomheds konkurs eller ophør på anden måde samt ved inddragelse af tilladelse skal virksomheden tegne en afløbsforsikring, der dækker erstatningsansvar i forbindelse med erstatningskrav, der er rejst og anmeldt senest 3 år efter virksomhedens ophør.
Stk. 2. Forsikringens dækningssum skal udgøre mindst 1 mio. euro pr. skadestilfælde og mindst 1,5 mio. euro for alle skadestilfælde. De nævnte dækningssummer er gældende for hele den 3-årige afløbsperiode.
Stk. 3. Ophører virksomheden, f.eks. ved overdragelse af kundeporteføljen til anden virksomhed, kan den overtagende virksomheds forsikringsselskab over for Finanstilsynet erklære, at den eksisterende ansvarsforsikring udvides til at dække erstatningskrav fra den overdragende investeringsrådgivers kunder, som vedrører erstatningsberettiget rådgivning ydet af investeringsrådgiveren inden overdragelsen og som er rejst og anmeldt senest 3 år efter overdragelse.
Stk. 4. Kan der ikke opnås dækningstilsagn som angivet i stk. 3 fra den overtagende virksomheds forsikringsselskab skal den ophørende virksomhed etablere selvstændig afløbsforsikring af samme omfang som angivet i stk. 1 og 2.
§ 5. Selvom den i § 4 omhandlede forsikring ikke tegnes, eller ansvarsforsikringen ophører af anden grund, og uden at ny ansvarsforsikring af samme omfang er tegnet i et andet forsikringsselskab, hæfter forsikringsselskabet for tredjemands krav, der er rejst og anmeldt mod virksomheden senest 3 år efter ansvarsforsikringens ophør.
Stk. 2. I forhold til tredjemand kan en ansvarsforsikring kun bringes til ophør på anmodning af forsikringsselskabet fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter anmodningens modtagelse i Finanstilsynet.
§ 6. Ved indsendelse af forsikringserklæring indestår forsikringsselskabet for, at ansvarsforsikringen opfylder reglerne i §§ 2-4 og § 5, stk. 1. Forsikringsselskabets erklæring afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
§ 7. For virksomheder, der har en forbindelse som angivet i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 6 og 7, til selskaber uden vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, tager Finanstilsynet konkret stilling til om indhold og omfang af en etableret forsikringsdækning svarer til reglerne i §§ 2-4 og § 5, stk. 1.
§ 8. En virksomhed kan til opfyldelse af reglerne i §§ 2-5 i stedet tegne en garantistillelse i et pengeinstitut.
Stk. 2. Ved indsendelse af garantierklæring indestår pengeinstituttet for, at garantistillelsen opfylder reglerne i §§ 2-4 og § 5, stk. 1. Garantistillers erklæring afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
§ 9. Overtrædelse af §§ 2-5 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1528 af 13. december 2007 om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring. Finanstilsynet, den 31. oktober 2010 Ulrik Nødgaard / Vibeke Olesen Officielle noter
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, (EF - Tidende 2004 nr. L 145, s. 1). | retsinformationdk | retsinformationdk_133868 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133868 | Fri Nov 22 00:51:42 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ophør med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner bortfaldet/overtaget af anden arbejdskraft
Resumé
Et medlem var beskæftiget i et selskab, som hendes ægtefælle var medejer af.
Medlemmet arbejdede i virksomheden ca. seks timer om ugen, hovedsagelig om aftenen og i weekenden, og hendes primære arbejdsopgave var oversættelsesarbejde. Udover medlemmet var der ca. 15 andre ansatte i virksomheden.
Beskæftigelsen blev anset for at være drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse for medlemmet.
Medlemmet ophørte med bibeskæftigelsen i ægtefællens virksomhed. Medlemmet begrundende ophøret med, at samarbejdet med den leverandør, der havde medført størstedelen af hendes arbejdsopgaver i virksomheden, var ophørt, og at de resterende opgaver, som hun havde udført, nu blev varetaget af virksomhedens øvrige ansatte.
Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Ankenævnet fandt derimod, at medlemmet var ophørt med bibeskæftigelsen under henvisning til, at medlemmet var udtrådt af virksomheden samtidig med, at hendes hidtidige arbejdsfunktioner dels var bortfaldet som følge af at virksomheden havde mistet en stor kunde dels var overtaget af virksomhedens øvrige ansatte.
Ankenævnet henviste til, at et medlem, der har haft bibeskæftigelse, og som udtræder af virksomheden, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder enten samtidig med at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller samtidig med at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 14. juni 2007.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Deres beskæftigelse i Deres ægtefælles virksomhed var drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse for Dem.
De anses for at være ophørt med at drive bibeskæftigelsen den 31. marts 2006.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 16. oktober 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund:
– at De var ansat som lønmodtager i Y fra den 1. oktober 2004 til den 31. marts 2006,
– at De tilmeldte Dem arbejdsformidlingen den 3. april 2006,
– at De fra den 1. juli 2000 til den 31. marts 2006 var ansat med lønaftale i Z A/S, hvor Deres ægtefælle ejer 62% af aktiekapitalen,
– at der er 15 ansatte i Z A/S,
– at Deres arbejdsopgaver i Z A/S var oversættelsesopgaver m.v.,
– at Deres tidsforbrug i virksomheden var ca. seks timer om ugen,
– at arbejdet i Z A/S ikke på noget tidspunkt har været Deres hovedbeskæftigelse,
– at De ophørte med beskæftigelsen i Z A/S som følge af, at virksomhedens største enkeltleverandør opsagde kontrakten, der svarede til 1/3 af virksomhedens omsætning,
– at kommunikation med denne leverandør havde givet størstedelen af de oversættelsesopgaver, som De havde løst for virksomheden, og
– at de øvrige opgaver, som De havde løst for virksomheden, var uvæsentlige småting, som nu blev klaret af de øvrige medarbejdere, der dels var blevet mere sprogligt erfarne, dels var hjulpet af pc´ens stavekontrol m.v.
Et medlems beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses for at være drift af selvstændig virksomhed i relation til reglerne om arbejdsløshedsforsikring.
Afgørende indflydelse foreligger, hvis medlemmet og/eller dennes ægtefælle ejer mindst 50% af selskabskapitalen.
Ankenævnet finder, at De i relation til reglerne om arbejdsløshedsforsikring må anses for at have afgørende indflydelse i Z A/S, idet Deres ægtefælle ejer 62% af selskabskapitalen.
Et medlem, der uden at være medejer arbejder i ægtefællens virksomhed, anses dog under visse betingelser for at være lønmodtager. Det er blandt andet et krav, at der er mindst 20 ansatte i virksomheden. Dette krav opfylder De ikke, da der er 15 ansatte i virksomheden.
Ankenævnet finder derfor, at Deres beskæftigelse i Z A/S er drift af selvstændig virksomhed i relation til reglerne om arbejdsløshedsforsikring.
Da denne virksomhed ikke har været Deres hovedbeskæftigelse, anses virksomheden for at være bibeskæftigelse for Dem.
Et medlem, der har haft bibeskæftigelse, og som udtræder af virksomheden, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder enten samtidig med at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller samtidig med at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft end ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
Ankenævnet finder, at De må anses for at være ophørt med bibeskæftigelsen den 31. marts 2006.
Ankenævnet har herved lagt vægt på Deres oplysninger om, at De udtrådte af virksomheden samtidig med, at Deres hidtidige arbejdsfunktioner med oversættelsesopgaver m.v. dels bortfaldt som følge af, at virksomheden mistede en stor kunde, dels blev overtaget af virksomhedens øvrige medarbejdere.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til:
– § 53, stk. 8 og § 58, stk. 1, nr. 2, litra a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
– § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 4, stk. 1, nr. 1 og § 6, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, og
– § 7, stk. 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt det brev som advokat … den 13. december 2006 sendte til ankenævnet.
………
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005:
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 53. ………
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om
……….
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
………
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift selvstændig virksomhed:
Selskaber
§ 3. Beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, jf. stk. 2, 4 og 5, anses for selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 3, er indehaver af
1) mindst 50 % af selskabskapitalen,
2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
3) en bestemmende andel af selskabets kapital,
4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller
5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.
………
Medarbejdende ægtefæller
§ 4. En person, der uden at være medejer arbejder i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis
1) der er under 20 ansatte i virksomheden,
2) pågældende har en overordnet stilling, eller
3) pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for dette eller tilsvarende arbejde.
………
Bibeskæftigelse
§ 6. Et medlem, som driver selvstændig virksomhed, jf. §§ 2-4, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, hvis virksomheden ikke er hovedbeskæftigelse, jf. § 5.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse:
Ophør
§ 7. Et medlem kan anses for at være ophørt med sin bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på tro og love erklærer, at virksomheden er lukket eller afhændet til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn. Medlemmet skal dokumentere afmeldelse af eventuel momsregistrering af virksomheden. A-kassen kan om nødvendigt bede om mere dokumentation for ophøret.
Stk. 2. Ophør kan også anerkendes, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
Stk. 3 . Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder samtidig med,
1) at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller
2) at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft end ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
Stk. 4. Ophør efter stk. 3 gælder også, hvis virksomheden fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.
Stk. 5. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan også anses for ophørt, når medlemmet har ophævet samlivet med ægtefællen. | retsinformationdk | retsinformationdk_114485 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114485 | Fri Nov 22 00:51:19 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om rengøring og desinfektion af transportmidler, der har været anvendt til transport af svin i Litauen eller Polen 1)
I medfør af § 30, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, § 37, stk. 1 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovebekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, fastsættes følgende:
§ 1. Den ansvarlige for et transportmiddel, der har været anvendt til transport af svin i Litauen eller Polen eller i øvrigt har været i kontakt med svinebesætninger i Litauen eller Polen, skal sikre, at transportmidlet efter endt transport rengøres og desinficeres i Danmark, inden transportmidlet kommer i kontakt med svin i Danmark.
§ 2. Den ansvarlige for redskaber og genstande m.v., der har været i kontakt med svinebesætninger i Litauen eller Polen, skal sikre, at de pågældende redskaber og genstande m.v. rengøres og desinficeres i Danmark, inden de kommer i kontakt med svin i Danmark.
§ 3. Den, der er ansvarlig for et transportmiddel, skal sikre, at den i § 1 anførte rengøring og desinfektion foretages på en rengørings- og desinfektionsplads, der er godkendt jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 29. november 2010.
Stk. 2. Rengørings- og desinfektionspladsen skal udstede et vaskecertifikat eller anden skriftlig dokumentation for rengøringen og desinfektionen til den ansvarlige for transportmidlet.
Stk. 3. Den ansvarlige for et transportmiddel skal opbevare vaskecertifikatet i 3 år og forevise det på forlangende.
§ 4. Udgifterne forbundet med den i §§ 1 2 nævnte rengøring og desinfektion samt udgifter forbundet med udstedelse af vaskecertifikat, jf. § 3, stk. 2, er det offentlige uvedkommende.
§ 5. Overtrædelse af § 1, § 2 og § 3, stk. 1 eller stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2014, klokken 20.00.
Stk. 2. Bekendtgørelsen er gældende indtil den 30. april 2014. Fødevarestyrelsen, den 26. februar 2014 Per Henriksen / John Larsen Officielle noter
1) Bekendtgørelsen har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked. | retsinformationdk | retsinformationdk_161966 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161966 | Fri Nov 22 00:52:53 2019 +0100 |
Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)
Justitsministeriet
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 84 af 28. januar 2014 og senest ved § 4 i lov nr. 551 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »syns- og skønsmænd« til: »skønsmænd«, og »syns- eller skønsmænd« til: »skønsmænd«.
2. I § 1 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) sager efter § 51 f om afsked før tilkaldeperiodens udløb,«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
3. I § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »en præsident og«: »mindst«.
4. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For at give mulighed for, at landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 4 landsdommere. Ved ledighed i en dommerstilling ved en landsret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere efter 1. pkt., bestemmer Domstolsstyrelsen, om stillingen skal søges besat, og i givet fald ved hvilken landsret stillingen skal placeres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5. § 9, stk. 12, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm.«
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter »2 vicepræsidenter og«: »mindst«.
7. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For at give mulighed for, at dommere eller vicepræsidenter kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere 1 dommer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. § 20, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»I ankesager i landsretten kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.«
9. I § 31 b, 1. pkt., og § 41 c, stk. 1, ændres »og 878« til: », 878 og 930 a«.
10. I § 44, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»En pensioneret højesteretsdommer kan dog tilkaldes for at virke som dommer efter § 51 e.«
11. Efter § 44 d indsættes:
»§ 44 e. Landsrettens præsident kan meddele en byretsdommer midlertidig beskikkelse i op til 1 år som dommer ved en anden byret, som led i at to byretsdommere midlertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse efter 1. pkt. meddeles efter ansøgning fra de pågældende byretsdommere og efter indstilling fra vedkommende retspræsidenter.
Stk. 2. Landsretternes præsidenter kan meddele landsdommere midlertidig beskikkelse i op til 1 år som landsdommer ved den anden landsret, som led i at to landsdommere midlertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse meddeles efter ansøgning fra de pågældende landsdommere.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten.«
12. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med vedkommende retspræsident overgå til deltidsansættelse, hvis retspræsidenten vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågældende embede, jf. dog stk. 2. Arbejdstidens længde kan ikke nedsættes til under halv tid.
Stk. 2. Retspræsidenter og højesteretsdommere kan ikke overgå til deltidsansættelse.
§ 51 b. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra en byretspræsident, som er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved en af de byretter, der er nævnt i § 9, stk. 2-6. Det samme gælder for Tinglysningsrettens præsident.
Stk. 2. Udnævnelse kan ikke ske ved den byret, hvor den pågældende har været byretspræsident, eller ved en byret, hvor der allerede er udnævnt en yderligere dommer efter stk. 1.
Stk. 3. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende byret.
§ 51 c. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra en landsretspræsident, som er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved landsretten eller ved den anden landsret.
Stk. 2. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende landsret.
§ 51 d. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra Sø- og Handelsrettens præsident indstille til justitsministeren, at den pågældende, når denne er fyldt 62 år, udnævnes som yderligere dommer ved en af de to landsretter.
Stk. 2. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende landsret.
§ 51 e. En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, kan af vedkommende retspræsident tilkaldes for at virke som dommer ved det pågældende embede i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte 72. år.
Stk. 2. En dommer, som er tilkaldt efter stk. 1, kan afskediges før tilkaldeperiodens udløb på grund af uegnethed eller sygdom.
§ 51 f. Sager om afsked uden ansøgning før tilkaldeperiodens udløb af en pensioneret dommer, som er tilkaldt efter § 51 e, indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. § 54 a finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse.«
13. § 54, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
14. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 51, 51 e og 51 f finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
15. I § 55 indsættes efter »midlertidigt beskikkede dommere«: », dommere og fuldmægtige tilkaldt efter § 51 e«.
16. I § 58, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Formanden for Arbejdsretten kan beskikke ansatte ved retten til at foretage telefonforkyndelser.«
17. I § 60, stk. 1, nr. 4, ændres »syns- eller skønsmand« til: »skønsmand«.
18. Efter § 148 a indsættes:
»§ 148 b. Retten kan bestemme, at processkrifter skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil.«
19. I § 149, stk. 7, ændres »syns- og skønsmand« til: »skønsmand«, og to steder ændres »syns- og skønsmanden« til: »skønsmanden«.
20. I § 175, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Rettens indkaldelse af vidner i civile sager skal ske hurtigst muligt efter berammelsen af hovedforhandlingen, og parterne skal underrette deres egne vidner om tidspunktet for hovedforhandlingen, så snart den er berammet.«
21. I § 175, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) kravene til vidnets forberedelse, jf. § 180, og«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
22. Kapitel 19 affattes således:
»Kapitel 19
Syn og skøn
§ 196. Parter i en borgerlig sag kan over for retten fremsætte begæring om optagelse af syn og skøn. En kopi af begæringen sendes samtidig til modparten.
Stk. 2. Af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen. Begæringen kan være vedlagt spørgsmålene til skønsmanden.
Stk. 3. Retten træffer på baggrund af begæringen og en eventuel udtalelse fra modparten afgørelse om foretagelse af syn og skøn.
§ 197. Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part, som har begæret syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til modparten og retten, hvis de ikke blev fremsendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter fremsende sine eventuelle spørgsmål til parten og retten. Der kan fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden parts spørgsmål er modtaget. Retten fastsætter en frist for parternes fremsendelse af spørgsmålene.
Stk. 2. Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller rettens afgørelse om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.
§ 198. Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller flere skønsmænd.
Stk. 2. Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis dette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.
Stk. 3. Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til retten, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke personer der agtes udpeget, og give parterne adgang til at udtale sig om disse.
Stk. 4. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigelser inden 1 uge efter udpegningen.
§ 199. Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til skønsmænd.
Stk. 2. Personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke udpeges som skønsmænd, og de øvrige personer nævnt i § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd.
§ 200. Retten kan bestemme, at en person, der har pligt til at vidne, også har pligt til at lade sig udpege som skønsmand.
§ 201. Inden udpegningen i en borgerlig sag sendes begæringen om syn og skøn samt spørgsmålene til den skønsmand, som påtænkes udpeget. Skønsmanden skal snarest meddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved forretningens udførelse og ved skønsmandens møde i retten. Skønsmanden anmodes samtidig om at meddele, hvornår skønserklæringen forventes at foreligge.
Stk. 2. Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om de indhentede overslag over vederlag og tidspunkt for skønserklæringen, inden retten udpeger skønsmanden.
Stk. 3. Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid.
§ 202. Spørgsmålene sendes i en borgerlig sag til skønsmanden til besvarelse, og retten fastsætter i den forbindelse en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.
Stk. 2. Hvis fristen ikke overholdes, kan retten tilbagekalde udpegningen af skønsmanden og udpege en ny skønsmand.
§ 203. Skønsmanden giver i borgerlige sager parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen.
Stk. 2. Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen.
§ 204. Skønsmanden besvarer i en borgerlig sag spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til retten. Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere den i en yderligere skriftlig erklæring.
Stk. 2. Afgives erklæring af to eller flere skønsmænd, skal hver enkelts mening fremgå af erklæringen, hvis der ikke er enighed, eller hvis skønsmændene repræsenterer forskellige fagområder.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der i forbindelse med syn og skøn skal anvendes særlige blanketter til spørgsmål og svar, og kan fastsætte regler om, at spørgsmål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder digitalt.
§ 205. Efter erklæringens afgivelse kan parterne i en borgerlig sag efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
Stk. 2. Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal disse fremsendes til retten og modparten inden en frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt af skønsmanden ved en supplerende skønserklæring eller mundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 206.
§ 206. Skønsmænd kan i en borgerlig sag indkaldes til et retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen.
Stk. 2. Er skønserklæringen afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer samme fagområde, møder som udgangspunkt en af skønsmændene i retten. Hvis der er meningsforskel, møder en skønsmand for hver af de meninger, hvori skønsmændene har delt sig. Skønsmændene udpeger selv den eller dem, der skal give møde. Hvis erklæringen er afgivet af flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres fagområde, møder som udgangspunkt en skønsmand for hvert fagområde.
Stk. 3. Afhøring af skønsmænd sker efter reglerne om afhøring af vidner. Skønsmændene kan dog som udgangspunkt overhøre hinandens og andre vidners afhøring, og retten kan give skønsmændene lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.
§ 207. Reglerne om vidner anvendes på skønsmænd med de lempelser, der følger af forholdets natur, hvis ikke reglerne i dette kapitel er til hinder herfor.
§ 208. Retten fastsætter i en borgerlig sag vederlaget til skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgørelsen indhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af vederlaget mellem parterne.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om skønsmanden har overskredet den frist, som retten, jf. § 202, stk. 1, har fastsat for erklæringens afgivelse.
Stk. 3. Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dog også for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkostningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn.
§ 209. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre skønsmænd.
§ 210. I straffesager kan retten efter begæring fra tiltalte eller anklagemyndigheden bestemme, at der skal foretages syn og skøn.
Stk. 2. § 197, § 198, stk. 1-3, §§ 199-204, § 207, § 208, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, og § 209 finder med de ændringer, der følger af forholdets natur, anvendelse i straffesager.
Stk. 3. Efter skønserklæringens afgivelse kan tiltalte og anklagemyndigheden stille supplerende spørgsmål til skønsmanden inden en frist fastsat af retten.
Stk. 4. Skønsmanden kan indkaldes til hovedforhandlingen i straffesagen for at gennemgå skønserklæringen og besvare spørgsmål i tilknytning hertil. § 206, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
23. I § 218 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I byretsdomme i borgerlige sager, der har været undergivet kollegial behandling, kan sagsfremstillingen forkortes, hvis retten finder det forsvarligt. Det skal i givet fald fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
24. I § 218 b ændres »§ 218 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 218 a, stk. 2 og 4,«.
25. I § 219, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Udskriften kan sendes digitalt til parterne.«
26. § 219 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Er tiltalte ikke fængslet, kan dommen dog afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, eller hvis sagen er behandlet efter § 930 a. Dommen kan endvidere afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis sagen er behandlet efter § 896 a.«
27. I § 221, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Øvrige fejl og forglemmelser kan berigtiges, hvis parterne ikke udtaler sig herimod.«
28. Efter § 245 indsættes:
»§ 245 a. Hvis det samlede antal sager, der er til behandling ved en byret, og sagsbehandlingstiderne ved byretten taler for det, kan den byret, der efter reglerne i dette kapitel er rette værneting, henvise sagen til behandling ved en tilstødende byret efter aftale med vedkommende retspræsident, hvis en afgørelse ved denne ret kan forventes væsentlig hurtigere. Før retten træffer afgørelse om henvisning, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.«
29. § 253, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte afgørelser kan først indbringes for højere ret i forbindelse med den endelige afgørelse i sagen, medmindre afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde. Hvis tilladelse skal gives til at indbringe en afgørelse for Højesteret som 3. instans, skal sagen desuden angå spørgsmål af principiel karakter, jf. § 371, stk. 1, og § 392, stk. 3. En tilladelse til at indbringe afgørelsen for Højesteret som 3. instans kan begrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden udløbet af den almindelige frist for indbringelse af afgørelsen. § 371, stk. 2, 2. pkt., og § 392, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Meddeles tilladelsen, skal sagen indbringes for den overordnede ret inden 4 uger.«
30. I § 259, stk. 2, ændres »på forsvarlig måde« til: »på hensigtsmæssig måde«.
31. I § 261, stk. 2, ændres », der er underskrevne af« til: »fra«.
32. I § 273 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Dommere eller fuldmægtige, som er udpeget til at fungere som retsmægler, jf. stk. 1, nr. 1, kan efter aftale mellem retspræsidenterne fungere som retsmægler ved andre embeder end deres eget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
33. I § 297 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Retten kan henstille til parterne, at der indhentes en skriftlig erklæring fra et vidne, hvis forklaringen uden betænkeligheder vil kunne afgives skriftligt.«
34. I § 301, stk. 2, 2. pkt., ændres »synsmændene« til: »skønsmændene«.
35. I § 311, stk. 2, ændres »syns- og skønsmanden« til: »skønsmanden«.
36. I § 312 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved kære af kendelser og beslutninger skal den tabende part i kæresagen erstatte modparten de udgifter, kæresagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
37. I § 312, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »Stk. 2« til: »Stk. 3«.
38. I § 318 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Parter kan pålægges at bære de omkostninger, som de har forårsaget ved handlemåde, der er i strid med § 336 a.«
39. I § 322 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved kære af kendelser og beslutninger træffer retten i forbindelse med afgørelse af kæremålet bestemmelse om sagsomkostninger, jf. § 312, stk. 2.«
40. Efter § 336 indsættes i kapitel 32:
»§ 336 a. Parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige sagsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg.«
41. I § 343, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »afholdes«: »foreløbigt«.
42. § 343, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten træffer bestemmelse om betaling af omkostningerne ved bevisoptagelsen, medmindre parterne har aftalt andet.«
43. I § 348, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »og 353«: », herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 353«.
44. § 348, stk. 5, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der skal anvendes særlige blanketter som forside på en stævning. Domstolsstyrelsen fastsætter desuden regler om, at stævninger i øvrigt kan udfærdiges på særlige blanketter.«
45. I § 351, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »og 353«: », herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 353«.
46. § 351, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der skal anvendes særlige blanketter som forside på et svarskrift. Domstolsstyrelsen fastsætter desuden regler om, at svarskrifter i øvrigt kan udfærdiges på særlige blanketter.«
47. I § 353, stk. 1, nr. 14, ændres »til syns- og skønsmænd, jf. § 201, stk. 1,« til: »til skønsmænd, jf. § 197,«.
48. I § 353, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Hver af parterne skal dog give møde ved en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse om spørgsmål af processuel karakter.«
49. I § 353, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Retten kan, når det er nødvendigt af hensyn til drøftelserne på det forberedende møde, pålægge parterne at meddele deres foreløbige stillingtagen til bestemte problemstillinger.«
50. I § 353, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»For vidner, som parterne ønsker ført, skal angives et tema for, hvad vidnet skal forklare om, og en begrundelse for, hvorfor vidnet ønskes ført.«
51. I § 353, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Parterne redegør desuden for, hvilke drøftelser der forud for udtagelse af stævning har været mellem parterne, herunder om muligheden for forlig. Retten kan pålægge parterne at redegøre for, hvilke initiativer der har været i sagen forud for det forberedende møde.«
52. Efter § 353 indsættes:
»§ 353 a. Retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne samtykker heri, sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.«
53. § 357, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Retten kan bestemme, at kopier af de udvekslede processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes påberåbt under sagen, skal samles i en ekstrakt.«
54. I § 368, stk. 1, 2. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«
55. Efter § 368 indsættes:
»§ 368 a. Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten kan dog ikke afvise en sag, som er indbragt efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Stk. 2. Hvis landsretten overvejer at afvise en ankesag efter stk. 1, underrettes parterne herom. Parterne kan herefter inden 2 uger efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om deres bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse.
Stk. 3. Retten træffer ved dom afgørelse om afvisning på det indkomne skriftlige grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.«
56. I § 369, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder domme, hvorved landsretten afviser sagen efter § 368 a, stk. 1, jf. § 391, stk. 4.«
57. I § 371, stk. 2, 1. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.
58. § 372, stk. 1, affattes således:
»Ankefristen er 4 uger. Fristen regnes fra dommens afsigelse.«
59. I § 372, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 392, stk. 2« til: »§ 392, stk. 3-5«.
60. I § 389, stk. 2, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«
61. I § 389, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun indbringes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.«
62. I § 389 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
63. I § 389, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
64. Efter § 389 indsættes:
»§ 389 a. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.
Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet.«
65. I § 391, stk. 1, ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«
66. I § 391, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom kun indbringes særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.«
67. I § 391, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 389, stk. 3,« til: »§ 389, stk. 4,«.
68. I § 391 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Domme, hvorved landsretten afviser sagen efter § 368 a, kan indbringes for Højesteret ved kære. Kære kan kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis særlige grunde taler derfor. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.«
69. § 392 affattes således:
»§ 392. Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Stk. 2. En kendelse om afvisning, der afsiges af en landsret efter § 226, stk. 5, kan kæres til Højesteret uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Stk. 3. I andre tilfælde kan landsrettens kendelser og beslutninger kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvis kendelsen eller beslutningen er afsagt efter reglerne i § 253, skal der desuden foreligge særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 3 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 3, 1. og 2. pkt., hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
Stk. 5. Hvis særlige grunde taler for det, kan en tilladelse efter stk. 3 til at kære til Højesteret som 3. instans begrænses til en del af sagen.«
70. § 392 a affattes således:
»§ 392 a. Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne i § 253, kan kæres til landsretten, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4. Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 2, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.«
71. I § 394, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der er meddelt tilladelse efter § 392, stk. 3, jf. § 253, stk. 4, skal kære ske, inden 4 uger efter at tilladelsen er meddelt ansøgeren.«
72. I § 395 indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære efter § 389 a.«
73. I § 406, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Retten kan dog beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fortegnelse, hvis det findes forsvarligt at afholde hovedforhandling på det foreliggende grundlag.«
74. I § 454, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.
75. I § 475 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.
76. I § 477 f indsættes efter 1. pkt.:
»I sager, hvor betalingspåkravet overstiger 50.000 kr., kan retten beslutte, at sagsøger inden 14 dage fra modtagelsen af underretning om indsigelsen skal indlevere et supplerende processkrift, der skal opfylde kravene i § 348, stk. 2, nr. 4-6.«
77. I § 478, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, kan underskriften være tilføjet digitalt.«
78. I § 488, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Ved udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fogedretten.«
79. § 566, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Rekvirenten eller den sagkyndige skal endvidere bekendtgøre auktionen på internettet, således at bekendtgørelsen indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, og sker på eller kan findes ved hjælp af en almindeligt anvendt portal, der giver adgang til de steder på internettet, hvor ejendomme udbydes til salg, og eventuelt tillige i et andet medie, der også er egnet til at skabe købsinteresse. I helt særlige tilfælde kan bekendtgørelse dog ske på anden vis.«
80. § 567 affattes således:
»§ 567. Bortfalder eller udsættes auktionen, skal rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige så vidt muligt aflyse denne ved bekendtgørelse én gang i de samme medier, hvori den har været bekendtgjort. Endvidere skal rekvirenten give underretning til alle, der har fået særskilt indkaldelse til auktionen.«
81. I § 569, stk. 2, 1. pkt., ændres », placering, indrykningssteder og antal indrykninger« til: »og valg af bekendtgørelsesmedie«.
82. I § 584, stk. 2, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«
83. I § 584 a, stk. 1, ændres »10.000 kr.« til: »20.000 kr.«
84. I § 584 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser, hvorved det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.«
85. I § 584 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
86. § 585, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter afgørelsen.«
87. I § 586, stk. 2, ændres »§ 584 a, stk. 2 og 3« til: »§ 584 a, stk. 2-4«.
88. I § 586, stk. 4, 5. pkt., ændres »§ 392, stk. 2« til: »§ 392, stk. 3-5«.
89. I § 714, 2. pkt., ændres »§ 218 a, stk. 4,« til: »§ 218 a, stk. 5,«.
90. § 731, stk. 1, litra f, ophæves, og i stedet indsættes:
»f) når sagen ankes, og anken ikke straks afvises,
g) når der i anledning af kære eller begæring om genoptagelse skal finde mundtlig forhandling sted,«.
Litra g-i bliver herefter litra h-j.
91. I § 731, stk. 1, litra g, der bliver litra h, ændres »syns- eller skønsmænds« til: »skønsmænds«.
92. I § 734, stk. 1, ændres »syns- eller skønsmand« til: »skønsmand«.
93. I § 769, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Hvis retten har truffet afgørelse om, at ankesagen skal afgøres uden mundtlig hovedforhandling, kan retten ved udløb af en frist efter 2. pkt., jf. § 767, stk. 1, bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. § 767, stk. 2, 2.-4. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.«
94. I § 871, stk. 3, ændres »syns- og skønsmændene« til: »skønsmændene«.
95. I § 907, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forsvareren«: »i givet fald«.
96. I § 917, stk. 1, 3. pkt., ændres »926-930« til: »926-930 a«.
97. I § 918, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis sagen behandles efter § 930 a, indsendes ekstrakten til landsretten og forsvareren senest samtidig med anklagerens første procedureindlæg.«
98. Efter § 930 indsættes:
»§ 930 a. Retten kan med parternes samtykke bestemme, at ankesagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når parterne nedlægger samstemmende påstande. Retten træffer i så fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.«
99. I § 932, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »stk. 2 og 3«: », og § 904, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis sagen er behandlet efter § 930 a«.
100. I § 936, stk. 1, ændres »924-930« til: »924-930 a«.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 181 af 28. februar 2007, § 4 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr. 517 af 6. juni 2007 og senest ved § 2 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Har der forud for sagens anlæg været afholdt syn og skøn uden anlæg af retssag, jf. retsplejelovens § 343, stk. 1, svares ny afgift, hvis parterne stiller supplerende spørgsmål til dette syn og skøn, senere end 3 måneder efter at besvarelsen af de stillede spørgsmål forelå.«
2. § 49, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uden afgift udfærdiges endvidere:
1) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsforlig i en borgerlig retssag.
2) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende borgerlige krav i en offentlig straffesag.
3) Første udskrift til rekvirenten af en notarialforretning.
4) Første domsudskrift til beskikket advokat eller beskikket forsvarer.
5) Første domsudskrift til den forurettede efter retsplejelovens § 219 a.
6) Attest om, hvorvidt dommen i en ægteskabssag er anket.
7) Første udskrift eller attest til en rekvirent af en fogedforretning, når rekvirenten i henhold til retsplejelovens § 492, stk. 2, ikke har givet møde under forretningen.
8) Straffeattester.
9) Fotokopier af salgsopstilling udfærdiget til brug ved tvangsauktion over fast ejendom.
10) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved bobestyrer.
11) Første ekstraktudskrift af en dom i et gruppesøgsmål til gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet.
12) Første kopi til den førstafdøde ægtefælles livsarvinger af den formueoversigt, som ægtefællen skal indlevere ved udlevering af et bo til uskiftet bo.«
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Retten kan bestemme, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil.«
2. I § 248, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Om kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 389, stk. 2.«
3. I § 254 ændres »§ 392, stk. 3,« til: »§ 392, stk. 3-5,«.
§ 4
I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 4. august 2005, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, ændres to steder »8 uger« til: »4 uger«.
§ 5
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 628 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 121, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 392, stk. 3, 3.-5. pkt.,« til: »§ 392, stk. 4 og 5,«.
§ 6
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 30, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.
2. I § 35, 1. pkt., ændres »§ 36, stk. 2« til: »§ 36, stk. 3«.
3. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En købekontrakt som nævnt i stk. 1 kan være underskrevet digitalt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 42, stk. 1, ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.
5. I § 45, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Hvis dokumentet er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet fremlægges under fogedforretningen.«
6. I § 45, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes efter »det originale dokument«: »eller den skriftlige repræsentation«.
7. I § 51, stk. 1 og stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.
§ 7
I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, som ændret senest ved § 84 i lov nr. 594 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan boet eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, hvis
1) afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet, eller
2) afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.
Stk. 3. Anmodning om behandling efter stk. 2 indgives til skifteretten på det sted, hvor boets faste ejendom er beliggende eller boets aktiver befinder sig. Hvis boet ikke har fast ejendom eller aktiver i Danmark, indgives anmodningen til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl. I øvrige tilfælde indgives anmodningen til Københavns Byret.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 skal vedlægges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes arvinger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at samtykke ikke kan indhentes.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. I § 25, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »gæld«: »og der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent«.
3. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilladelse kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kun gives, hvis den del af boet, som henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet.«
4. I § 42 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skifteretten udleverer samtidig oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR) og oplysninger om den længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyrer.«
5. I § 96 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at klage over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig blanket.«
6. I § 105, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 3,« til: »§ 2, stk. 5,«.
§ 8
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1244 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 102, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 9
I lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, som ændret ved § 2 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 9 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 10
I lov nr. 181 af 28. februar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), som ændret ved § 1 i lov nr. 272 af 4. april 2011, foretages følgende ændring:
1. § 8, stk. 3, ophæves.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
§ 11
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 170 indsættes:
»§ 171. Byrettens afgørelse kan ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 18, 31 og 79-81, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 29, 54-66, 68-72, 74, 75 og 82-86, § 3, nr. 2, § 5 og § 11 finder alene anvendelse på afgørelser, der træffes af retten efter lovens ikrafttræden. For afgørelser truffet af retten før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 7, nr. 1, finder alene anvendelse på anmodninger indgivet efter lovens ikrafttræden. For anmodninger om henvisning indgivet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. §§ 3 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. § 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 11. juni 2014 Mogens Lykketoft / Karen J. Klint | retsinformationdk | retsinformationdk_163762 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163762 | Fri Nov 22 00:51:07 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Oversigt over overenskomster og aftaler
Bilag 2
Ændringer i overenskomster og aftaler på det kommunale område
Underbilag 2.1
Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
Bilag 3
Ændringer i overenskomster og aftaler på det statslige område
Bilag 4
Ændringer i overenskomster og aftaler på det regionale område
Underbilag 4.1
Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne
Den fulde tekst Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2-4.
§ 2. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2-4.
§ 3. På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i § 1, forlænges den fredspligt, der er knyttet til overenskomst- og aftaleforholdet til den 31. marts 2015.
Stk. 2. På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i § 2, genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelse mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke finde sted.
§ 4. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de overenskomster og aftaler, der er forlænget eller fornyet ved denne lov, afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på området.
§ 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 6. Loven træder i kraft den 27. april 2013.
Stk. 2. Forlængelse af overenskomster og aftaler, jf. § 1, har virkning fra den 1. april 2013. Fornyelse af overenskomster og aftaler, jf. § 2, har virkning fra lovens ikrafttræden.
§ 7. Loven gælder ikke for Grønland. Givet i København, den 26. april 2013 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Mette Frederiksen
Bilag 1
Oversigt over overenskomster og aftaler
A. Overenskomster og aftaler, der forlænges
Det kommunale område
1. Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 5. november 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. indenfor LCʼs forhandlingsområde.
2. Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet pr. 1. april 2009.
3. Aftale af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansættelse af ledere på undervisningsområdet inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde.
4. Aftale af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.
5. Aftale med tilhørende bilag af 28. april 2009 mellem KL og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Landinspektørforening, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.
6. Aftale med tilhørende bilag af 28. november 2012 mellem KL og Arkitektforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, De Offentlige Tandlæger, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOF FA – Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Kommunale Chefer, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Forhandlingskartellet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Serviceforbundet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen og Teknisk Landsforbund om gennemsnitsløngaranti.
7. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse for lærere m.fl.
8. Aftale af 23. august 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.
9. Aftale med tilhørende bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.
Det statslige område
10. Aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
11. Aftale af 26. januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
12. Aftale af 9. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.
13. Aftale af 12. marts 2011 mellem Finansministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.
14. Øvrige overenskomster og organisationsaftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO 10 – Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC eller tilsluttede organisationer, bortset fra de overenskomster og aftaler, der er nævnt i afsnit B, og bortset fra de overenskomster og aftaler, der er omfattet af resultatet af 8. februar 2013 af forhandlingerne mellem finansministeren og AC.
15. Øvrige aftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af eller efter bemyndigelse fra Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO 10 – Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC.
Det regionale område
16. Aftale med bilag af 23. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.
17. Overenskomst med bilag af 16. december 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation for ernærings- og husholdningsøkonomer.
18. Aftale med bilag af 2. november 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse.
19. Aftale af 23. august 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring.
20. Aftale af 21. april 2009 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet i DK, C3 økonomi og ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Kiropraktor-Forening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DM (Dansk Magisterforening), Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger samt tiltrådt af Dansk Journalistforbund om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse med bilag.
21. Aftale af 18. februar 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Blik og Rørarbejderforbundet, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F - Fagligt Fælles Forbund, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, Fødevareforbundet NNF, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen, IDA, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Serviceforbundet, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om gennemsnitsløngaranti med bilag.
B. Overenskomster og aftaler, der fornyes
Det kommunale område
22. Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.
23. Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere i ungdomsskolen.
24. Overenskomst med tilhørende protokollater og bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation for lærere ved sprogcentre.
25. Aftale med tilhørende protokollater og bilag af 4. oktober af 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl.
26. Aftale med tilhørende bilag af 28. april 2009 mellem KL og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Landinspektørforening, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.
27. Aftale med tilhørende bilag af 28. november 2012 mellem KL og Arkitektforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Formands Forening, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, De Offentlige Tandlæger, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Kommunale Chefer, Foreningen af Speciallæger, Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM), Forhandlingskartellet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Serviceforbundet, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen og Teknisk Landsforbund om gennemsnitsløngaranti.
28. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse for lærere m.fl.
29. Aftale af 23. august 2011 mellem KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.
30. Aftale med tilhørende bilag af 7. juli 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.
31. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008.
32. Aftale med tilhørende protokollater og bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005.
33. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008.
34. Aftale med tilhørende bilag af 17. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005.
35. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008.
36. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2008.
37. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2005.
38. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre 2008.
39. Aftale med tilhørende bilag af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre 2005.
40. Aftale med tilhørende bilag af 31. maj 2000 mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen.
41. Aftale af 3. august 2011 mellem KL og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler 2005.
Det statslige område
42. Organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater.
43. Organisationsaftale af 21. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Jordemoderforeningen, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
44. Organisationsaftale af 7. oktober 2011 mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.
45. Organisationsaftale af 1. december 2012 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.
46. Organisationsaftale af 1. november 2011 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler.
47. Organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for faglærere ansat ved SKT.
48. Organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for undervisningsassistenter ansat ved SKT.
49. Organisationsaftale af 4. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling.
50. Organisationsaftale af 12. august 2011 mellem Finansministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010 og Kriminalforsorgsforeningen for fængselslærere m.fl.
51. Aftale af 6. juli 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Lærernes Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere.
Det regionale område
52. Overenskomst af 2. november 2011 og tjenestemandsaftale af samme dato mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne med tilhørende protokollater og bilag.
53. Aftale med bilag og protokollater af 4. oktober 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL, Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl.
54. Aftale med bilag af 23. august 2008 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen.
55. Aftale af 2. november 2011 med bilag mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lærernes Centralorganisation om lokal løndannelse.
56. Aftale af 23. august 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL og Lærernes Centralorganisation om gruppelivsforsikring.
57. Aftale af 21. april 2009 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet i DK, C3 økonomi og ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Kiropraktor-Forening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DM (Dansk Magisterforening), Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbundet Træ-Industri-Byg, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen i Danmark, Jordbrugsakademikerne, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet i Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger samt tiltrådt af Dansk Journalistforbund om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse med bilag.
58. Aftale af 18. februar 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Blik og Rørarbejderforbundet, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk El-forbund, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F - Fagligt Fælles Forbund, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Speciallæger, Forhandlingskartellet, Fødevareforbundet NNF, HK/KOMMUNAL, Ingeniørforeningen, IDA, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet Danmark, Pharmadanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Serviceforbundet, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund og Yngre Læger om gennemsnitsløngaranti med bilag.
Bilag 2
Ændringer i overenskomster og aftaler på det kommunale område
Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler med tilhørende protokollater og bilag, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 1-9, og afsnit B, nr. 22-41, sker med følgende ændringer:
A. De ændringer, der fremgår af Referat af 22. marts 2013 mellem KL og LC
B. Kompensation for udfasning af 60-årsregel
Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af
a. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008
b. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005
c. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008
d. aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005
e. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008
f. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler
ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg.
For overenskomstansatte udgør tillægget 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er pensionsgivende.
For tjenestemænd samt overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension udgør tillægget 3.250 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er ikke-pensionsgivende. Tillægget kan ikke konverteres til løntrin.
C. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler
1. Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne
I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, ophæves.
2. I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.
3. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . Lærere og børnehaveklasseledere ved selvstændige folkeskoler for specialundervisning for børn ydes et tillæg på 18.600 kr. Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. undervisningstime til disse lærere og børnehaveklasseledere for varetagelse af specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser.
Disse lærere og børnehaveklasseledere er ikke omfattet af stk. 8-11.
Lønseddeltekst: spec-uv skolebørn.
Lønseddeltekst: spec-skole uv-tillæg.«
4. § 5, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Der ydes til lærere, (skole)konsulenter og børnehaveklasseledere, der varetager specialundervisningspecialpædagogisk bistand i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, et ikke-pensionsgivende tillæg på 32,43 kr. pr. time.
Ydes der tillæg efter denne bestemmelse, kan der ikke ydes tillæg efter stk. 9-11 for de samme timer.
Lønseddeltekst: spec-uv-tillæg.«
5. § 5, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Til børnehaveklasseledere, der varetager særlig støtte til tosprogede elever, undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andetsprog i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 og støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. time.
Ydes der tillæg efter denne bestemmelse, kan der ikke ydes tillæg efter stk. 10 for de samme timer.
Lønseddeltekst: to-sprogede elever.«
6. § 5, stk. 12, ophæves.
7. Bemærkningen til § 5, stk. 14A, ophæves.
8. § 5, stk. 15, affattes således:
»Stk. 15. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«
9. § 14, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. For ansatte, der ikke er omfattet af stk. 2, gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.
Bemærkning
Lærere, der får tillagt funktionen som skolekonsulent, jf. § 5, stk. 16, er omfattet af Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«
10. §§ 15, 15A og 16 ophæves.
11. § 17, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at give en børnehaveklasseleder opgaver svarende til en fuldtidsstilling, kan der oprettes deltidsstillinger i videre omfang end fastsat i stk. 3.
Bemærkning
Deltidsbeskæftigede børnehaveklasseledere tilbydes fuldtidsbeskæftigelse, eventuelt med tjeneste på flere skoler, hvis dette er praktisk muligt.
Der henvises til bilag 3 – Opgavepapir for børnehaveklasseledere.«
12. Bemærkningen til § 23, nr. 20, ophæves.
13. I § 23 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15 %.
Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.
Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«
14. I protokollat 2, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.
15. I bilag 1 ophæves afsnittet »Vejledende kriterier specifikt for funktionsløn«.
16. Bilag 3 affattes således:
»Bilag 3 - Opgavepapir for børnehaveklasseledere
Undervisning
Børnehaveklasselederen kan varetage følgende undervisning:
1. Undervisning i børnehaveklasse.
2. Undervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.
3. Specialundervisning, jf. folkeskolelovens §§ 3 og 4.
4. Særlig støtte til tosprogede elever, jf. § 6 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog med senere ændring.
5. Undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andet sprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.
6. Støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge § 11 (dagtilbudsloven).
7. Arbejde som børnehaveklasseassistent. Dvs. en medarbejder, der er ansat til at bistå en børnehaveklasseleder med varetagelsen af undervisningen i børnehaveklassen.
8. Vikartimer i 1. og 2. klasse som enkeltstående tilfældige vikartimer eller vikartimer for perioder i sammenhæng (dog ikke for resten af skoleåret).
9. Undervisning i 1. og 2. klasse, som ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb. Dette gælder kun for allerede ansatte børnehaveklasseledere på fuld tid, der herved kan få udfyldt en resttjenestetid, når der ikke i øvrigt er ledige (»normerede«) timer inden for de øvrige arbejdsopgaver for børnehaveklasseledere. Det er samtidig en forudsætning, at lærerne – i kommunen som helhed – har et tilsvarende antal timer i børnehaveklasser, der fortrinsvist søges udført i børnehaveklasser, der indgår i samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.
Bemærkning
Der ansættes en børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse. I de tilfælde, hvor en børnehaveklasseleder ikke kan varetage alle undervisningstimerne i børnehaveklassen på grund af
– deltidsbeskæftigelse
– nedsat arbejdstid ved fyldt 60 år, jf. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
– omfanget af undervisningen i børnehaveklassen
– varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever
– varetagelse af støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen,
kan der ansættes én yderligere børnehaveklasseleder til at varetage de resterende undervisningstimer, således at de tilsammen kan dække alle undervisningstimer i børnehaveklassen. Grundlaget for at ansætte flere børnehaveklasseledere, end der er børnehaveklasser, er alene undervisning efter punkt 1-6 samt 8-9.
Såfremt der for et enkelt skoleår er en overtallig børnehaveklasseleder kan denne dog – i denne periode – være beskæftiget fuldt ud som børnehaveklasseassistent.
Arbejde i skolefritidsordningen
Børnehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger (i Københavns Kommune: også skoleinstitutioner) inden for hele skolefritidsordningens/-institutionens åbningstid. Ved arbejde i skolefritidsordninger (skoleinstitutioner) følges samme retningslinjer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, som er gældende for skolepædagoger.
Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til børnehaveklasselederens øvrige arbejde på skolen. Pauser i forbindelse med skift fra arbejde i en børnehaveklasse til arbejde i en skolefritidsordning medregnes i den pågældendes arbejdstid.
Hele dage i skolefritidsordningen/-institutionen placeres i tilknytning til en skoledag. Arbejdsdage i forbindelse med arbejde i skolefritidsordning på skolefridage skal medregnes med mindst 7,4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte børnehaveklasseleder.
Der knytter sig en del øvrige opgaver til arbejdet i skolefritidsordningen. Eksempelvis:
– deltagelse i møder og arrangementer for børn og/eller forældre i skolefritidsordningen/-institutionen
– deltagelse i personalemøder og lignende i skolefritidsordningen/-institutionen
– deltagelse i koloni- og weekendophold og lignende for børn i skolefritidsordningen/-institutionen, som dog er frivillig for børnehaveklasseledere
– oprydning, indkøb og lignende.
Arbejde som skoleassistent
Børnehaveklasselederen varetager arbejde som skoleassistent. Eksempelvis:
– beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid og af elever i fri- og mellemtimer
– medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fælles arrangementer for elever (fx skoleudflugter, -fester, -komedier, lejrskoler, klasseture, ekskursioner og featuredage/-uger)
– andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolens nærmere anvisning (fx ledsagelse af syge eller tilskadekomne elever og hjælp og støtte til elever i elevrådsarbejde og lignende).
Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner
Handler om pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner, dvs. praktisk/pædagogisk arbejde i forbindelse med elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud over selve undervisningen, men er en forudsætning for dens gennemførelse.
Såfremt en deltidsansat børnehaveklasseleder ud over undervisning også varetager andre af ovennævnte arbejdsopgaver, betragtes den samlede beskæftigelse som ét ansættelsesforhold.
Der er alene mulighed for, at én børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse kan arbejde i skolefritidsordningen, som skoleassistent eller varetage pædagogiske støtteforanstaltninger.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
2. Overenskomst for lærere i ungdomsskolen
I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere i ungdomsskolen foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lærere ydes et tillæg for planlagt og eventuelt yderligere pålagt undervisning fra og med de angivne grænser:
Lærere med grundløn:
Undervisningstimer
Sats pr. time
300-700
27,09
751-
84,05
Lønseddeltekst: uv-tillæg 300-750.
Lønseddeltekst: uv-tillæg = 751.
Tillæg for planlagte undervisningstimer udbetales løbende. Tillæg for yderligere pålagte undervisningstimer udbetales ved skoleårets afslutning. Tillæg ydes for hver påbegyndte halve time.
Undervisningstillægget er ikke-pensionsgivende for overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandspension, jf. § 10, stk. 7 og 8.
Bemærkning
For deltidsbeskæftigede beregnes grænserne for undervisningstillæg i forhold til beskæftigelsesgraden.
For lærere i tidsbegrænsede stillinger af mere end en måneds varighed og mindre end et skoleår skal der beregnes undervisningstillæg svarende til undervisningsaktiviteten i et helt skoleår. Viser denne opgørelse, at den enkelte lærer forholdsmæssigt har haft planlagt og yderligere pålagt undervisning i det, der svarer til minimum 300 undervisningstimer i løbet af et skoleår, skal der ske udbetaling i forhold til ansættelsens varighed inden for perioden. Samme fortolkning skal anvendes på 750 undervisningstimer. Fortolkningen gælder endvidere lærere, der har haft mindre end 300 undervisningstimer i et skoleår på grund af stillingsskift eller ved til- og fratræden i løbet af et skoleår.
Bilag 2 indeholder regneeksempler på de to situationer.«
2. § 5, stk. 2A, affattes således:
»Stk. 2A. Til lærere ved ungdomskostskoler ydes for planlagt og eventuel ekstra pålagt undervisning fra og med 751 undervisningstimer årligt yderligere en godtgørelse på 55,92 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. time. Godtgørelse for planlagte undervisningstimer udbetales løbende. Godtgørelse for ekstra pålagte undervisningstimer udbetales ved arbejdsårets afslutning. Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.«
3. I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.
4. § 5, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 18,92 kr. pr. time.
Disse lærere er ikke omfattet af stk. 6.
Lønseddeltekst: spec-skole uv-tillæg.«
5. § 5, stk. 5A, ophæves.
6. § 5, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«
7. § 14, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. For ansatte ved ungdomsskolens heltidsundervisning og ved ungdomskostskoler gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«
8. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Tillægget ydes som godtgørelse i stedet for ulempeydelser, jf. §§ 11 og 12 i Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«
9. Bemærkningen til § 22, nr. 20, ophæves.
10. I § 22 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15 %.
Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.
Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«
11. I protokollat 1, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.
12. Bilag 4 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
3. Overenskomst for lærere ved sprogcentre
I overenskomst af 7. juli 2011 for lærere ved sprogcentre foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, ophæves.
2. I § 5, stk. 2A, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05,«.
3. § 5, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Der ydes et ikke-pensionsgivende konverteringstillæg på 34 kr. pr. undervisningstime.
Lønseddeltekst: konverteringstillæg.«
4. § 5, stk. 6A, ophæves.
5. § 5, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde.«
6. § 14, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. For de ansatte gælder Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne.«
7. § 15 ophæves.
8. Bemærkningen til § 22, nr. 20 , ophæves.
9. I § 22 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15 %.
Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem KL og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.
Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«
10. I protokollat 1, § 2, stk. 2, udgår », som følger Arbejdstidsaftale 05«.
11. Bilag 4 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
4. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, jf. underbilag 2.1, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, ungdomsskolens heltidsundervisning, ungdomskostskoler og sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.
2. Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag:
a. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008.
b. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005.
c. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008.
d. Aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005.
e. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008.
f. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2008.
g. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning 2005.
h. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre 2008.
i. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre 2005.
j. Aftale af 31. maj 2000 om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen.
k. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.
5. Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler
Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler, indgået med hjemmel i nedenstående bilag (som ophæves pr. 1. august 2014) bortfalder med virkning pr. 1. august 2014:
a. Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne:
Bilag 3 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til Arbejdstidsaftale 08 ved undervisning for børn og ved specialundervisning for voksne.
b. Overenskomst for lærere i ungdomsskolen:
Bilag 4 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til Arbejdstidsaftale 08
c. Overenskomst for lærere ved sprogcentre:
Bilag 4 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til Arbejdstidsaftale 08
I den forbindelse anvendes eventuelle lokale lønmidler, som indgår i lokale lønaftaler med hjemmel i ovennævnte bilag, primært til de grupper, som i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.
6. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver
I aftale af 7. juli 2011 om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen foretages følgende ændringer:
1. I bemærkningen til § 2, stk. 1, punkt b, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan ydes forholdsmæssigt vederlag ved anvendelse af mindre end en arbejdstime til en opgave«.
2. I bemærkningen til § 3, stk. 1, ophæves 2. pkt.
3. Bemærkningen til § 4, stk. 2 og 3, ophæves.
4. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt undervisning af lærerstuderende indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt afgivelse af udtalelse indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«
6. § 6, stk. 4, ophæves.
7. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Lokalaftale
Der kan lokalt indgås aftale om udbetaling af tillæg for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen til erstatning for de tillæg (honorar/vederlag), der gælder efter denne aftale.
Bemærkning
Lokalaftaler om tillæg indgås mellem kommunen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Der henvises til bilag 1.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
Underbilag 2.1
Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
§ 1. Hvem er omfattet af reglerne?
Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, i ungdomsskolens heltidsundervisning og på sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.
§ 2. Lokalaftaler
Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82).
§ 3. Arbejdstid
Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.
Bemærkning
Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.
Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.
Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.
Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.
Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.
»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.
Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Bemærkning
Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.
§ 4. Deltid
Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt.
§ 5. Opgaveoversigt
Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Bemærkning
Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.
Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
Bemærkning
Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.
§ 6. Ansatte, der er fyldt 60 år
For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:
a. For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsansatte. For deltidsansatte og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.
b. For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.
Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 6a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 7. Opgørelse af arbejdstiden
Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal.
Bemærkning
Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Afspadsering og ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har besluttet afvikling heraf på hele arbejdsdage, ellers gælder nr. 3 og 4.
3. Afspadsering fra tidligere normperiode, som er afviklet i normperioden, medregnes.
Bemærkning
Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.
4. Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår, som er afviklet i normperioden, medregnes.
Bemærkning
Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.
5. Aldersreduktion, jf. § 6, som er afviklet i normperioden, medregnes.
6. Tid, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
7. Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, hytteture, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter pkt. 7, ikke efter pkt. 8.
8. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.
Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.
Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.
9. Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med 3/4.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.
Bemærkning
Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det derfor kun den faktiske arbejdstid, der medregnes.
11. Tid, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.
Bemærkning til § 7, stk. 1
Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
For lærere ved ungdomskostskoler, der varetager tilsyn, henvises desuden til protokollat 1.
Stk. 2. Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:
a. Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.
b. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 191,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.
§ 8. Overarbejde og merarbejde
Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. § 3, stk. 2, (fuldtid) og § 4 (deltid), godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 3, stk. 2, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
Bemærkning til § 8
Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet). For lærere ved ungdomskostskoler indgår ungdomskostskoletillæg ikke i beregningen af timelønnen.
§ 9. Afspadsering
Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.
Bemærkning
Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, medmindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling.
Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen.
Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til stk. 2 og 3
Stk. 2 og 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
§ 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse
Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentligt.
Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk.
Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Bemærkning til § 10
I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.
Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt.
Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.
Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
§ 11. Ulempegodtgørelse
For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (grundbeløb 31. marts 2000).
Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.
Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til stk. 3
Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Bemærkning til § 11
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:
Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).
Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.
Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.
Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.
Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.
Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage.
Tillægget efter § 11 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 12.
Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb.
§ 12. Weekendgodtgørelse
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2. Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 7.
Stk. 3. Der ydes herudover tillæg efter § 11.
Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til § 12, stk. 4
§ 12, stk. 4, finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Bemærkning til § 12
Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).
Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 7.
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.
Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 11 og weekendgodtgørelse efter § 12.
§ 13. Tillæg for delt tjeneste
For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (grundbeløb 31. marts 2000).
Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (grundbeløb 31. marts 2000) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.
Bemærkning
Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.
§ 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11.
Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11, og weekendgodtgørelse, jf. § 12.
Protokollat 1 – Ungdomskostskoletilsyn
Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har ungdomskostskoletilsyn, fuldt ud som arbejdstimer.
Stk. 2 . Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 7.00 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem, og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen.
Stk. 3 . Ved tilkald af over en halv times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid.
Bilag 3
Ændringer i overenskomster og aftaler på det statslige område
Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 10-15, og afsnit B nr. 42-51, sker med følgende ændringer:
A. De ændringer, der fremgår af forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg.
B. Øvrige ændringer, der er aftalt på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 – Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC eller tilsluttede organisationer.
C. De ændringer, der fremgår af fælles forståelse af 23. april 2013 mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation om indførelse af et nyt lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ændringen træder i kraft den 1. august 2013. Indtil denne dato gælder det midlertidige lønsystem i § 4a i organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.
D. Kompensation for udfasning af 60-årsregel
1. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af organisationsaftale af 11. juli 2011 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler samt protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler eller protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.
2. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af
– aftale af 28. november 2008 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
– organisationsaftale af 7. oktober 2011 for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning samt protokollat om arbejdstid mv. for lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
– aftale af 9. februar 2009 for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
– organisationsaftale af 20. september 2011 for faglærere ansat ved SKT samt protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT
– organisationsaftale af 12. august 2011 for fængselslærere m.fl.
– aftale af 21. marts 2005 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
– aftale af 6. juli om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere
ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.
E. I reguleringsordningen i bilag A til forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg, foretages for så vidt angår reguleringen pr. 1. april 2014 følgende ændring:
1. [d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 ændres til:
[d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 + α
hvor α = kompensation for bortfald af 60-årsreglen for gymnasielærere/statens samlede lønsum * 0,8.
Kompensation for bortfald af 60-årsreglen for gymnasielærere =
110.000.000 kr.
Statens lønsum, 2. kvartal 2012 (OK 13 kvartal. ) =
87.082.592.000 kr.
α = 110.000.000/87.082.592.000 * 0,8 =
0,10 pct.
F. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler
1. Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid
a. I organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, litra d, ophæves.
2. I § 22, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 1, punkt d)«.
3. I § 24, nr. 1, udgår »som skoletid«.
4. § 24, nr. 2, og § 38, stk. 2, ophæves.
5. I bilag 1, nr. 4, afsnit 1,1. pkt., udgår », i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets § 5«.
6. Bilag 6, nr. 2, 1. afsnit, litra a-c, ophæves .
7. I bilag 6, nr. 2, 3. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.« og »b.«
8. I bilag 6, nr. 2, 4. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.«
9. Bilag 6, nr. 3, og bilag 7, nr. 4, ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
b. I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler foretages følgende ændringer:
1. §§ 2-8 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 2. Arbejdstid
De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. På skoler uden kostafdeling tilrettelægges arbejdet normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 3. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år
Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 9, stk. 3.
Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«
§ 3 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.«
2. § 9, stk. 1 og 2, ophæves.
3. I § 9, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.
4. I § 9, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.
5. § 10 , § 11 , § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 15 ophæves.
6. § 16 affattes således:
Ȥ 16. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
7. Bilag 1-7 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
c. I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:
1. §§ 2-4, § 5, stk. 1-4, §§ 6-8, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 2, ophæves.
2. I § 12, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.
3. I § 12, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.
4. §§ 13-17 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 13. Arbejdstid
De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 4. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 14. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år
Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 12, stk. 3.
Stk. 2. Timerne medregnes for den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.
§ 14 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 15. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
5. Bilag 1-5 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
2. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
I aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, litra b, ophæves.
2. §§ 2-4 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 2. Arbejdstid
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«
3. § 5, stk. 1-3, og §§ 6-22 ophæves.
4. I § 23 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«
5. § 23 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
6. §§ 24-26 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 24. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
7. Bilag A-D ophæves.
8. I praktikvejledningen i forbindelse med pædagogikum på erhvervsskoler, der supplerer aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ophæves bestemmelsen om en grundakkord på 68 timer.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
3. Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
I organisationsaftale af 21. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Jordemoderforeningen, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, foretages følgende ændringer:
1. §§ 8-13 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 8. Arbejdstid for lærere
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 9. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
2. § 14, stk. 1 - 3, §§ 15 og 16, §§ 18-21 ophæves.
3. I § 22 udgår », jf. § 19«.
4. Bilag 1 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
4. Aftale om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)
I aftale af 26. januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), foretages følgende ændringer:
1. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår
Ledere og lærere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftalen for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, bortset fra pensionsbestemmelserne.
§ 2 a. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
5. Organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
I organisationsaftale af 7. oktober 2011 mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:
1. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 6. Arbejdstid for lærere
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 6 a. Godtgørelse
Opgørelsesårets afslutning opgøres omfanget af undervisningstimer. For hver time læreren har undervist ud over 750 timer, ydes en godtgørelse for hver times undervisning på 68,66 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1. oktober 1997). Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.
§ 6 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år
For lærere, der er fyldt 60 år, medregnes yderligere 21 minutter i arbejdstidsopgørelsen pr. times undervisning.
Stk. 2. For lærere, der ved det 60. år får yderligere tid, jf. stk. 1, kan der alene ske afspadsering for eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.
§ 6 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 6 d. Ændring af beskæftigelsesgrad for lærere
Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset).
§ 6 e. Undervisning mv. ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne
Undervisning, eksamination, censur og rettegodtgørelse ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne medregnes i arbejdstidsopgørelsen efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
Stk. 2. For hver time, der i henhold til stk. 1 medregnes i arbejdstidsopgørelsen, ydes et tillæg på 24,41 kr. (grundbeløb niveau oktober 1997). Tillægget kan højst ydes for 840 timer årligt.
§ 6 f. Flere arbejdssteder
For lærere med flere arbejdssteder fastsætter den ansættende myndighed et hovedarbejdssted. Som hovedregel fastsættes dette som det arbejdssted, hvor hovedparten af tjenesten er placeret.
Stk. 2. Ændring af hovedarbejdssted betragtes som en væsentlig vilkårsændring, bortset fra de tilfælde hvor en ændring af hovedarbejdsstedet medfører en daglig mertransport på 8 km eller derunder.
Stk. 3. Ved tjeneste andre steder end hovedarbejdsstedet anvendes de sædvanlige regler for tjeneste uden for det faste arbejdssted.
Stk. 4. For lærere, der som led i ansættelsesvilkårene gør tjeneste inden for et nærmere geografisk afgrænset område (et distrikt), kan en institution eller et mødested inden for distriktet eller den pågældendes hjem anvendes som udgangspunkt for beregning af kørselsgodtgørelse og medregning af arbejdstid, jf. reglerne for tjeneste uden for det faste arbejdssted.
Stk. 5. Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end hovedarbejdsstedet medregnes alene den tid, der ligger ud over lærerens befordringstid mellem hjem og hovedarbejdssted.
§ 6 g. Arbejdstid for konsulenter
Konsulenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Stk. 2. Konsulenter er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.
§ 6 h. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
2. Bilag 1 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
6. Aftale for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
I aftale af 9. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:
1. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår
Lærere m.fl. omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bortset fra pensionsbestemmelserne.
§ 2 a. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
7. Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.
I organisationsaftale af 1. december 2012 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. foretages følgende ændringer:
1. § 4 ophæves.
2. §§ 13 og 14 affattes således:
Ȥ 13. Arbejdstid
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
Stk. 6. Lærere, hvis ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer, har krav på en godtgørelse på 56,00 kr. (grundbeløb niveau 1. oktober 1997) pr. time ud over 30,9 timer.
§ 14. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
8. Organisationsaftale for ledere og lærere ved produktionsskoler
I organisationsaftale af 1. november 2011 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler foretages følgende ændringer:
1. §§ 3-5 affattes således:
»§ 3. Arbejdstid for lærere
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 4. Arbejdstid for ledere
Ledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Ledere er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.
Stk. 2. Viceforstandere og afdelingsledere, som er tillagt mindre end 1040 timer til ledelsesmæssige og pædagogisk/administrative opgaver, er dog omfattet af § 3.
§ 5. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
2. § 9 ophæves.
3. I § 10, stk. 2, 4. pkt., udgår », jf. §§ 5 og 6«.
4. § 11 ophæves.
5. Bilag 1 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
9. Organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for faglærere ansat ved SKT foretages følgende ændringer:
1. § 12 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 12. Arbejdstid
Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 12 a. Tillæg
Såfremt en lærer pålægges flere end 28 undervisningslektioner a 45 minutters varighed i en uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 min. , der medregnes i normperioden.
Stk. 2. Ved andre lektionslængder end 45 min. beregnes de anførte minuttal forholdsmæssigt.
§ 12 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år
Lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, skal i deres arbejdstidsopgørelse tillægges 175 timer årligt. Arbejdstimer udover det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.
§ 12 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 12 d. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af de ansattes arbejdstid ophæves.«
2. Bilag 3 og 4 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
10. Organisationsaftale for undervisningsassistenter ansat ved SKT
I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for undervisningsassistenter ansat ved SKT foretages følgende ændringer:
1. §§ 10-12 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 10. Arbejdstid
Undervisningsassistenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Ved beregning af arbejdstiden regnes hver ugentlig instruktionstime ud over 25,9 som 1 time og 25 minutter.
Stk. 4. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 5. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til undervisningsassistenten. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, undervisningsassistenten påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 6. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og undervisningsassistenten, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 11. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
11. Organisationsaftale for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling
I organisationsaftale af 4. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 5, 2. pkt., udgår »i henhold til aktivitetsplanen, jf. § 17«.
2. §§ 13-18 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 13. Arbejdstid
Lærere og børnehaveklasseledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«
3. § 19, nr. 2, §§ 20-22, § 24, § 26 og § 27, stk. 1 og 2, ophæves.
4. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
5. I bilag 3, nr. 4, udgår »tid i et omfang, der svarer til opgavernes art, samt«.
6. Bilag 4 og 5 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
12. Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
I organisationsaftale af 12. august 2011 mellem Finansministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010 og Kriminalforsorgsforeningen for fængselslærere m.fl. foretages ændringer:
1. §§ 7-10 affattes således:
Ȥ 7. Arbejdstid
Fængselslærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.
Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til fængselslæreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, fængselslæreren påtænkes at løse i normperioden.
Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og fængselslæreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.
§ 8. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år
Fængselslærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 170 timer årligt, som fængselslæreren selv disponerer over.
Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori fængselslæreren fylder 60 år. Fængselslærere, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis den årlige arbejdstidsnorm overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Stk. 3. Undervisningstimetallet i § 10, stk. 1, nedsættes med 170.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for fængselslærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.
§ 8 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 9. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.
§ 10. Godtgørelse
For hver undervisningstime ud over 750 inden for en normperiode ydes fængselslæreren en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage.
Stk. 2. Undervisningstiden opgøres i hele timer.
Stk. 3. Fængselslærerens tidsforbrug som vagt mv. ved skriftlig prøve samt tidsforbrug til udarbejdelse af interne skriftlige prøver i dansk og matematik medregnes i antallet af undervisningstimer i stk. 1.«
2. §§ 11-15 og bilag 1 - 3 ophæves.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
13. Aftale om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
I aftale af 12. marts 2011 mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse foretages følgende ændringer:
1. I § 6 udgår », jf. §§ 6-15.«
2. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
14. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere
I aftale af 6. juli 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Lærernes Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk.1, litra b, affattes således:
»b. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«
2. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Lokalaftaler mv.
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
Bilag 4
Ændringer i overenskomster og aftaler på det regionale område
Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler med tilhørende protokollater og bilag, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 16-21, og afsnit B, nr. 52-58, sker med følgende ændringer:
A . De ændringer, der fremgår af Referat af 22. marts 2013 mellem RLTN og LC.
B. Kompensation for udfasning af 60-årsregel
1. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af overenskomst af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne, jf. protokollat A, E, F og G, ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er pensionsgivende.
2. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af tjenestemandsaftale af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne, jf. protokollat A, E, F og G, ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 3.250 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er ikke pensionsgivende. Tillægget kan ikke konverteres til løntrin.
C. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler
1. Overenskomst vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne
I overenskomst af 2. november 2011 vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne, herunder tjenestemandsaftale af samme dato, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, om funktionsløn udgår andet punktum i femte afsnit.
2. § 7, stk. 5, tredje afsnit, affattes således:
»Til lærere/overlærere ved institutioner, hvor det er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde aftales funktionsløn.«
3. § 13 affattes således:
»§ 13. For de ansatte gælder arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i regionerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Reglerne for regionens tjenestemænd uden højeste tjenestetid gælder for skoleinspektører, forstandere, viceskoleinspektører, viceforstandere, afdelingsledere, skolekonsulenter, konsulenter og skolepsykologer (OK 22.18.1). Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid gælder (OK 21.18.1).«
4. Bemærkningerne til § 17, stk. 1, punkt 20, ophæves.
5. I § 23 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15 %.
Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår i henhold til Ferieaftalen indgået mellem RLTN og KTO. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.
Hvis den ansatte og skolelederen ikke indgår aftale om at overføre ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkommende ønsker ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. Ønsker den ansatte at afvikle optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge), sker det som en nedskrivning af årsnormen eller, hvis forholdene tillader det, som afholdelse efter den ansattes ønsker.«
6. § 25 affattes således:
»§ 25. Arbejdstiden fastsættes efter reglerne i § 13.«
7. Bilag 2 ophæves.
8. Som bilag 6 indsættes:
»Bilag 6 – Opgavepapir for børnehaveklasseledere
Undervisning
Børnehaveklasselederen kan varetage følgende undervisning:
1. Undervisning i børnehaveklasse.
2. Undervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.
3. Specialundervisning, jf. folkeskolelovens §§ 3 og 4.
4. Særlig støtte til tosprogede elever, jf. § 6 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog med senere ændring.
5. Undervisning af børnehaveklasseelever i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.
6. Støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge § 11 (dagtilbudsloven).
7. Arbejde som børnehaveklasseassistent. Dvs. en medarbejder, der er ansat til at bistå en børnehaveklasseleder med varetagelsen af undervisningen i børnehaveklassen.
8. Vikartimer i 1. og 2. klasse som enkeltstående tilfældige vikartimer eller vikartimer for perioder i sammenhæng (dog ikke for resten af skoleåret).
9. Undervisning i 1. og 2. klasse, som ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb. Dette gælder kun for allerede ansatte børnehaveklasseledere på fuld tid, der herved kan få udfyldt en resttjenestetid, når der ikke i øvrigt er ledige (»normerede«) timer inden for de øvrige arbejdsopgaver for børnehaveklasseledere. Det er samtidig en forudsætning, at lærerne – i regionen/på skolen som helhed – har et tilsvarende antal timer i børnehaveklasser, der fortrinsvist søges udført i børnehaveklasser, der indgår i samordnet indskoling eller lokalt besluttede skolestartsprojekter.
Bemærkning
Der ansættes en børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse. I de tilfælde hvor en børnehaveklasseleder ikke kan varetage alle undervisningstimerne i børnehaveklassen på grund af:
– deltidsbeskæftigelse
– nedsat arbejdstid ved fyldt 60 år, jf. § 14, stk. 13
– omfanget af undervisningen i børnehaveklassen
– varetagelse af undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever
– varetagelse af støtte til fremme af sproglig udvikling for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
kan der ansættes én yderligere børnehaveklasseleder til at varetage de resterende undervisningstimer, således at de tilsammen kan dække alle undervisningstimer i børnehaveklassen. Grundlaget for at ansætte flere børnehaveklasseledere, end der er børnehaveklasser, er alene undervisning efter punkt 1-6 samt 8-9.
Såfremt der for et enkelt skoleår er en overtallig børnehaveklasseleder kan denne dog – i denne periode – være beskæftiget fuldt ud som børnehaveklasseassistent.
Arbejde i skolefritidsordningen
Børnehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger inden for hele skolefritidsordningens/-institutionens åbningstid. Ved arbejde i skolefritidsordninger (skoleinstitutioner) følges samme retningslinjer vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, som er gældende for skolepædagoger.
Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til børnehaveklasselederens øvrige arbejde på skolen. Pauser i forbindelse med skift fra arbejde i en børnehaveklasse til arbejde i en skolefritidsordning medregnes i den pågældendes arbejdstid.
Hele dage i skolefritidsordningen/-institutionen placeres i tilknytning til en skoledag. Arbejdsdage i forbindelse med arbejde i skolefritidsordning på skolefridage skal medregnes med mindst 7,4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte børnehaveklasseleder.
Der knytter sig en del øvrige opgaver til arbejdet i skolefritidsordningen. Eksempelvis:
– deltagelse i møder og arrangementer for børn og/eller forældre i skolefritidsordningen/-institutionen
– deltagelse i personalemøder og lignende i skolefritidsordningen/-institutionen
– deltagelse i koloni- og weekendophold og lignende for børn i skolefritidsordningen/-institutionen, som dog er frivillig for børnehaveklasseledere
– oprydning, indkøb og lignende.
Arbejde som skoleassistent
Børnehaveklasselederen varetager arbejde som skoleassistent. Eksempelvis:
– beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid og af elever i fri- og mellemtimer
– medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fælles arrangementer for elever (fx skoleudflugter, -fester, -komedier, lejrskoler, klasseture, ekskursioner og featuredage/-uger)
– andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolens nærmere anvisning (fx ledsagelse af syge eller tilskadekomne elever og hjælp og støtte til elever i elevrådsarbejde og lignende).
Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner
Handler om pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner, dvs. praktisk/pædagogisk arbejde i forbindelse med elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud over selve undervisningen, men er en forudsætning for dens gennemførelse.
Såfremt en deltidsansat børnehaveklasseleder ud over undervisning også varetager andre af ovennævnte arbejdsopgaver, betragtes den samlede beskæftigelse som ét ansættelsesforhold.
Der er alene mulighed for, at én børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse kan arbejde i skolefritidsordningen, som skoleassistent eller varetage pædagogiske støtteforanstaltninger.«
Ændringerne har virkning fra 1. august 2014.
2. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne
1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne, jf. underbilag 4.1, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne i det omfang, det fremgår af overenskomsten og tjenestemandsaftalen.
2. Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag:
a. Protokollat A om arbejdstid af 10. marts 2006 med bilag
b. Protokollat C om arbejdstid af 16. februar 2009
c. Protokollat E om arbejdstid af 18. december 2008 med bilag
d. Protokollat F om arbejdstid af 16. februar 2009 med bilag
e. Protokollat G om arbejdstid af 29. marts 2009 med bilag
Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.
3. Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler
Lokale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler, indgået med hjemmel i nedenstående bilag (som ophæves pr. 1. august 2014), bortfalder med virkning pr. 1. august 2014:
Protokollat E om arbejdstid:
Bilag 3 om Indgåelse af lokal lønaftale i forbindelse med overgang til arbejdstidsaftale 2008
I den forbindelse anvendes eventuelle lokale lønmidler, som indgår i lokale lønaftaler med hjemmel i ovennævnte bilag, primært til de grupper, som i dag er omfattet af de lokale lønaftaler.
4. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver
I aftale af 23. august 2008 om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen foretages følgende ændringer:
1. I bemærkningen til § 2, stk. 1, punkt b, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan ydes forholdsmæssigt vederlag ved anvendelse af mindre end en arbejdstime til en opgave.«
2. I bemærkningen til § 3, stk. 1, ophæves 2. pkt.
3. Bemærkningen til § 4, stk. 2 og 3, ophæves.
4. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . Såfremt undervisning af lærerstuderende indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . Såfremt afgivelse af udtalelse indgår i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et vederlag beregnet som fastsat i § 2, stk. 1, punkt b.«
6. § 8 affattes således:
Ȥ 8. Lokalaftale
Der kan lokalt indgås aftale om udbetaling af tillæg for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen til erstatning for alle de tillæg (honorar/vederlag), der gælder i denne aftale.«
Bemærkning
Lokalaftaler om tillæg indgås mellem regionen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Der henvises til bilag 1.
Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.
Underbilag 4.1
Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne
§ 1. Hvem er omfattet af reglerne?
Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og voksne i det omfang, det fremgår af overenskomsten og tjenestemandsaftalen.
§ 2. Lokalaftaler
Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.2).
§ 3. Arbejdstid
Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.
Bemærkning
Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage.
Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage.
Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.
Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.
Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.
»Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag.
Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.
Bemærkning
Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
§ 4. Deltid
Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt.
§ 5. Opgaveoversigt
Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Bemærkning
Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.
Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af den ansattes opgaveoversigt, drøftes konsekvenser af ændringer.
Bemærkning
Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.
§ 6. Ansatte, der er fyldt 60 år
For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:
a. For lærere og børnehaveklasseledere ved specialundervisning for børn, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 25 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
b. For lærere ved voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.
Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 6 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.
Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.
§ 7. Opgørelse af arbejdstiden
Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal.
Bemærkning
Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Afspadsering og ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har besluttet afvikling heraf på hele arbejdsdage, ellers gælder nr. 3 og 4.
3. Afspadsering fra tidligere normperiode, som er afviklet i normperioden, medregnes.
Bemærkning
Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.
4. Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår, som er afviklet i normperioden, medregnes.
Bemærkning
Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr. 2.
5. Aldersreduktion, jf. § 6, som er afviklet i normperioden, medregnes.
6. Tid, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
7. Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn.
8. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.
9. Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med 3/4.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.
Bemærkning
Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det derfor kun den faktiske arbejdstid, der medregnes.
11. Tid, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.
Bemærkning
Arbejdstiden opgøres i timer og minutter og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
Stk. 2. Lærere, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:
a. Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1
b. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes udenfor arbejdstidsopgørelsen.
Stk. 3. Timetaksten udgør 191,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.
§ 8. Overarbejde og merarbejde
Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. § 3, stk. 2, (fuldtid) og § 4 (deltid), godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 3, stk. 2, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
Bemærkning til § 8
Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet).
§ 9. Afspadsering
Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.
Bemærkning
Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, med mindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode ydes i stedet overarbejdsbetaling.
Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen.
Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til stk. 2 og 3
Stk. 2 og 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
§ 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse
Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig.
Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 døgn i træk.
Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Bemærkning til § 10
I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.
Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt.
Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.
Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.
§ 11. Ulempegodtgørelse
For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (grundbeløb 31. marts 2000).
Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.
Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning
Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Bemærkning til § 11
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:
Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).
Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.
Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.
Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.
Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.
Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage.
Tillægget efter § 11 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 12.
Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb.
§ 12. Weekendgodtgørelse
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2. Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 7.
Stk. 3. Der ydes herudover tillæg efter § 11.
Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning
§ 12, stk. 4, finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.
Bemærkning til § 12
Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).
Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 7.
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.
Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 11 og weekendgodtgørelse efter § 12.
§ 13. Tillæg for delt tjeneste
For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (grundbeløb 31. marts 2000).
Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (grundbeløb 31. marts 2000) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.
Bemærkning
Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.
§ 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11.
Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 11, og weekendgodtgørelse, jf. § 12. | retsinformationdk | retsinformationdk_146561 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146561 | Fri Nov 22 00:52:58 2019 +0100 |
Den fulde tekst Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2 – tortgodtgørelse ved frihedsberøvelse, nævnets j.nr. 09-520-13875
N.j.nr. 09-520-13875 Ansøger blev under et aftenbesøg i skadevolders hjem låst inde i soveværelset, hvor hun natten over blev tvunget til at ligge i sengen sammen med skadevolder. Skadevolder fremkom med dødstrusler og holdt i en periode ansøger fast ved at presse sin arm ned mod hendes kæbe, hals og overkrop, hvorved der opstod punktformede blødninger i højre øje samt snurrende fornemmelser i venstre arm. Først næste formiddag fik ansøger lov til at forlade skadevolders hjem. Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til 15.000 kr. i godtgørelse for frihedsberøvelse. | retsinformationdk | retsinformationdk_134241 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134241 | Fri Nov 22 00:50:51 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om mobile offshoreenheder
I medfør af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 1-10, og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, og § 1, stk. 2, § 3, nr. 1-10, og § 32, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 71 af 29. januar 2013, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for mobile offshoreenheder, som er registreret eller skal registreres på dansk flag.
Stk. 2. Ved mobile offshoreenheder forstås flytbare enheder som defineret i IMO 2009 MODU kode (Resolution A. 1023(26)) punkt 1.3.40 samt tilsvarende flytbare enheder, som anvendes til andre offshore formål som f.eks. i forbindelse med produktion af energi fra vind eller bølger.
Stk. 3. Mobile offshoreenheder, som er eller har været under dansk flag inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, kan fortsætte under de for den pågældende enhed hidtil gældende tekniske krav og tilsynsbestemmelser, medmindre andet følger af gældende lov.
§ 2. Mobile offshoreenheder skal opfylde bestemmelserne i IMO's »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« med senere ændringer (MODU koden). Ved afgørelse af hvilken version af MODU-koderne og hvilke ændringer, der gælder for en flytbar boreenhed, henvises til kodernes og ændringernes bestemmelser herom.
Stk. 2. Mobile offshoreenheder, som er køllagt eller tilsvarende før den 1. januar 2012, og som registreres første gang under dansk flag efter ikrafttrædelsen af denne bestemmelse, skal enten opfylde de danske regler, der var gældende på køllægningstidspunktet, eller den på registreringstidspunktets gældende MODU kode.
Stk. 3. Mobile offshoreenheder, som ikke arbejder, hvor der er risiko for forekomst af eksplosionsfarlige eller giftige gasser, kan af Søfartsstyrelsen bevilges dispensation for opfyldelse af relevante afsnit af MODU koden.
Straffebestemmelser m.v.
§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i § 2 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Såfremt forholdet alene er omfattet af lov om sikkerhed til søs, kan der alene idømmes straf af bøde eller hæfte.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 5 af 18. maj 2000 om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v. ophæves. Søfartsstyrelsen, den 14. december 2017 Per Sønderstrup / Martin John | retsinformationdk | retsinformationdk_194063 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194063 | Fri Nov 22 00:52:07 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Meddelelse om indhentelse af udtalelser fra
dagplejemødre, børnehaver m.v.
I en sag om godkendelse som adoptivforældre til et udenlandsk barn klagede
ansøgerne, der tidligere havde adopteret et indisk barn, over, at en
medarbejder ved socialcentret hos barnets dagplejemoder og dagplejelederen
havde forhørt sig om ansøgernes egnethed som adoptanter til endnu et barn.
Nævnet udtalte bl.a., at nævnet er af den opfattelse, at en sagsbehandler
ved forundersøgelsen - når man med ansøgernes samtykke indhenter udtalelser
om andre børn i hjemmet fra dagplejeleder og/eller dagplejemoder ikke må
opfordre de pågældende til at udtale sig om ansøgernes egnethed som
adoptivforældre.
P.N.V.
Hornslet
Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre. | retsinformationdk | retsinformationdk_59810 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59810 | Fri Nov 22 00:52:02 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018
I medfør af § 3, stk. 4, og § 14, stk. 3, i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fastsættes efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension:
§ 1. Det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 3,60 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 til 3,60 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.
§ 2. Det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 0 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 til 0 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1270 af 21. november 2017 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018 ophæves.
Stk. 3. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 30. juni i 2018.
Stk. 4. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 30. juni 2018.
Stk. 5. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 1, på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. juli - 31. december i 2018, opkræves ikke.
Stk. 6. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 2, på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. juli - 31. december 2018, opkræves ikke. Beskæftigelsesministeriet, den 17. maj 2018 Troels Lund Poulsen / Eva Jensen | retsinformationdk | retsinformationdk_201605 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201605 | Fri Nov 22 00:52:53 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2 Den fulde tekst Bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler 1)
I medfør af § 10, § 22, stk. 6, og § 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 9. juni 2008, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler. Reglerne i §§ 7-9 gælder dog kun kombiterminaler, der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed.
Stk. 2. Ved kombiterminaler forstås terminaler, hvor enhedslastebærere kan omlades mellem vej og jernbane.
Stk. 3. Transportministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om en kombiterminal, herunder om hvorvidt arealer med tilhørende faciliteter, der er beliggende i udendørs terræn, hører med til kombiterminalen. Af bilag 1 til denne bekendtgørelse fremgår de kombiterminaler, der for tiden er omfattet.
Stk. 4. Kombiterminaler i forbindelse med privatejede net, der kun tjener ejerens eget brug med henblik på dennes godstransport, er undtaget fra denne bekendtgørelse.
Modtagepligt og ydelser fra en kombiterminal
§ 2. Den, der driver en kombiterminal (terminaloperatøren), skal stille kombiterminalen til rådighed for jernbanevirksomheder efter betaling på lige og ikke diskriminerende vilkår efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kombiterminalen med tilhørende serviceydelser, herunder kombiterminalens spor, klargøringsfaciliteter, betjent løftekapacitet, adgangsveje og midlertidig henstillingsplads, stilles således til rådighed mod betaling for jernbanevirksomheder.
Stk. 2. Hvis terminaloperatøren leverer ydelser udover de i stk. 1 nævnte som f.eks. strøm til elektrisk kørsel, levering af brændstof, rangering og alle andre ydelser samt særlige kontrakter om kontrol af transport af farligt gods eller assistance af specialtog skal sådanne ydelser tilbydes enhver jernbanevirksomhed mod betaling.
Stk. 3. Terminaloperatøren kan levere andre hjælpeydelser som adgang til telenet, levering af supplerende oplysninger og teknisk inspektion af rullende materiel, men terminaloperatøren er ikke forpligtet hertil.
Stk. 4. Enhver jernbanevirksomhed, der opfylder de til enhver tid gældende regler for at drive jernbanevirksomhed, er uden forskelsbehandling berettiget til de ydelser, der leveres af kombiterminalen mod betaling.
Stk. 5. Enhver jernbanevirksomhed er berettiget til sporadgang til kombiterminaler efter ansøgning herom efter de til enhver tid gældende regler.
Stk. 6. Anmodninger fra jernbanevirksomheder efter stk. 1 og 2 om ydelser fra kombiterminalen kan kun afslås, hvis der findes anvendelige alternativer på markedsvilkår. Hvis ydelserne ikke tilbydes af samme terminaloperatør, skal denne gøre, hvad denne med rimelighed kan for at lette tilvejebringelsen af disse tjenesteydelser.
§ 3. Vognmænd, speditører m.v., der er samarbejdspartnere med jernbanevirksomheder, der modtager ydelser fra en kombiterminal, har adgang til denne på lige og ikke diskriminerende vilkår i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.
Jernbanevirksomheders betaling til terminaloperatøren
§ 4. Kombiterminalens takster fastsættes i overensstemmelse med
1) Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 1991 nr. L 237 side 25) med senere ændringer, senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007 om ændring af bl.a. direktiv 91/440/EØF,
2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EF-Tidende 2001 nr. L 75 side 29) med senere ændringer, senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007 om ændring af bl.a. direktiv 2001/14/EF, og
3) bestemmelserne om statsstøtte i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
§ 5. Takster for jernbanevirksomheders benyttelse af kombiterminaler fastsættes således, at enhver forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder undgås. Taksterne kan fastsættes under hensyntagen til togets sammensætning og andre særlige forhold, for eksempel kørselsfrekvens og kørselsperioder, såfremt taksterne hermed fremmer en effektiv anvendelse af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen.
Stk. 2. Ved fastsættelse af takster skal der tages hensyn til konkurrencesituationen inden for jernbanedriften. Trafikstyrelsen kan træffe afgørelse om nedsættelse af taksterne, hvis takstniveauet ikke er i overensstemmelse med konkurrencesituationen, eksempelvis i en situation, hvor der ikke er konkurrence på kombiterminalområdet, og taksterne ikke er konkurrencedygtige i forhold til andre transportmåder.
§ 6. Eventuelle rabatter til jernbanevirksomheder for ydelser fra kombiterminalen skal være baseret på reelle konstaterede besparelser. Ved fastsættelse af rabatten må der ikke tages hensyn til besparelser, som allerede er indregnet i taktsten.
Stk. 2. Der kan indføres rabatordninger, der er til rådighed for alle jernbanevirksomheder i form af tidsbegrænsede rabatter for at fremme en effektiv anvendelse af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen. Rabatter kan således fastsættes tidsmæssigt for at fremme anvendelsen af kombiterminalen på tidspunkter, hvor denne er underudnyttet.
§ 7. Taksterne fastsættes således, at de dækker de fulde omkostninger i det omfang, at de er rimelige i forhold til de leverede serviceydelser, og med tillæg af en rimelig forrentning af den investerede kapital.
Stk. 2. Jernbanevirksomhederne betaler for de serviceydelser, som jernbanevirksomheden rekvirerer fra kombiterminalen, på grundlag af ydelseskategorier, således at der foreligger betaling for de enkelte omkostningsdannende ressourcetræk.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan træffe afgørelse vedrørende forrentningen som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Taksterne gælder for et år og offentliggøres forud for det kalenderår for hvilket, de gælder, jf. § 10.
§ 8. Kombiterminalens takster skal godkendes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af takster skal indsendes til Trafikstyrelsen senest 3 måneder forud for den dato, hvorfra taksten skal være gældende.
Stk. 3. Terminaloperatøren skal inden ansøgningen om godkendelse til Trafikstyrelsen høre eksisterende og potentielle brugere af kombiterminalen (jernbanevirksomheder) om forslaget til takster. Dokumentation og resultat af høringen vedlægges ansøgningen til Trafikstyrelsen.
Stk. 4. Hvis Trafikstyrelsen ikke kan godkende forslaget til takster, kan Trafikstyrelsen kræve ændringer af taksterne. Trafikstyrelsen kan dog i stedet for at kræve ændringer anmode om et forslag til takster, der er baseret på en eller flere, evt. alle de takstkategorier, der fremgår af bilag 2.
§ 9. Terminaloperatøren skal i overensstemmelse med gældende forretningspraksis foretage en nøjagtig regnskabsmæssig adskillelse mellem kombiterminalens regnskab og eventuelle øvrige aktiviteter, uanset om disse måtte blive udøvet i samme selskab.
Stk. 2. I supplement til regnskabsføringen efter årsregnskabsloven udarbejder hovedvirksomheden et internt regnskab for hver kombiterminal, der indeholder produktkalkuler for de enkelte serviceydelser på kombiterminalen.
Stk. 3. De interne delregnskaber for kombiterminalen med produktkalkuler udfærdiges efter anerkendte og ensartede teoretiske principper og metoder for indtægts- og omkostningsallokering og baseres på en dokumenteret produktøkonomimodel.
Stk. 4. Terminaloperatøren sikrer, at en statsautoriseret revisor for hvert regnskabsår afgiver en revisorerklæring om, hvorvidt den i stk. 1 angivne regnskabsmæssige adskillelse er overholdt, og om der føres finansielle midler mellem terminaloperatørvirksomheden og eventuel anden virksomhed, herunder eventuel jernbanevirksomhed. Der må ikke ske en krydssubsidiering mellem de to aktivitetsområder.
Stk. 5. Trafikstyrelsen skal på grundlag af kombiterminalens interne regnskab, produktkalkulerne og de udarbejdede revisorerklæringer kontrollere og påse, at bestemmelserne overholdes.
Forretningsbetingelser
§ 10. Terminaloperatøren skal offentliggøre betingelserne for adgang til og anvendelse af kombiterminalen i kombiterminalens forretningsbetingelser. Forretningsbetingelserne skal endvidere indeholde oplysninger om de ydelser, der tilbydes, og de takster, der opkræves.
Stk. 2. Forretningsbetingelserne skal udformes på dansk og engelsk og optages på kombiterminalens hjemmeside.
Stk. 3. Forretningsbetingelserne skal sendes til Trafikstyrelsen senest samtidig med offentliggørelsen på hjemmesiden.
Ansøgning om tildeling af kanaler m.v.
§ 11. Jernbanevirksomheden ansøger Banedanmark om tildeling af kapacitet til kombiterminalen i forbindelse med den almindelige kapacitetstildeling på det øvrige net. Principperne om kapacitetstildeling i bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastruktur (kapacitet mv.) finder anvendelse i forbindelse med tildeling af kapacitet til kombiterminalen.
Stk. 2. Terminaloperatøren skal senest 14 måneder før køreplanskifte oplyse Banedanmark om, hvor mange kanaler terminalen har kapacitet til det følgende år. Banedanmark oplyser om den præcise dato for 14-måneders fristen i forbindelse med tidsplanen for den internationale proces for køreplanen.
Stk. 3. Terminaloperatøren udarbejder hvert år en oversigt over de spor og faciliteter, som stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne og indsender den til Banedanmark.
Aftaler om modtagelse af ydelser fra kombiterminalen
§ 12. Terminaloperatøren og den jernbanevirksomhed, der ønsker at modtage ydelser fra kombiterminalen, indgår en aftale herom. Aftalen skal som minimum indeholde følgende:
1) De ydelser, som jernbanevirksomheden rekvirerer.
2) Betaling for ydelserne i henhold til forretningsbetingelserne.
3) Passende sikkerhedsstillelse for jernbanevirksomhedens betalingsforpligtelse, samt dækning af eventuelle tab ved jernbanevirksomhedens betalingsstandsning, konkurs el. lign. Sikkerhedsstillelse skal ske i form af en bankgaranti udstedt af en godkendt bank eller på anden godkendt måde og med en godkendt ordlyd.
4) Forpligtelse til overholdelse af de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser.
5) Voldgift i Danmark og anvendelse af dansk ret.
Tilsyn
§ 13. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at terminaloperatøren overholder reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Terminaloperatøren er forpligtet til at give de oplysninger, herunder de dokumenter, som Trafikstyrelsen anmoder om som led i godkendelsen af taksterne og tilsynet i øvrigt med overholdelse af denne bekendtgørelse. Trafikstyrelsen kan f.eks. anmode om oversigter over kombiterminalens:
1) interne og eksterne regnskabstal vedrørende samlede omkostninger og indtægter fra kombiterminalens anlæg og ydelser og fordelt på hvert takstområde,
2) udviklingen i efterspørgslen over flerårige perioder inden for hvert takstområde, og
3) en redegørelse for de anvendte fordelingsprincipper og -nøgler, herunder om der i perioderne er sket ændringer i disse.
Stk. 3. Brugere og potentielle brugere af kombiterminalen er forpligtet til på anmodning at oplyse Trafikstyrelsen om deres forventede brug af kombiterminalen det eller de følgende år.
Klage
§ 14. Den, der ansøger om ydelser fra en kombiterminal, men får afslag herpå, kan inden 4 uger indgive klage til Jernbaneklagenævnet. Klage over terminaloperatørens takster og Trafikstyrelsens afgørelser kan inden 4 uger indgives til Jernbaneklagenævnet. Der kan ikke klages over afgørelser efter denne bekendtgørelse til Transportministeriet.
Straf
§ 15. Overtrædelse af § 2, §§ 4-6, § 7, stk. 1-2, § 8, stk. 1, §§ 9-11 og § 13, stk. 2-3 straffes med bøde.
Stk. 2. For overtrædelse begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. jernbanelovens § 22, stk. 7.
Dispensation
§ 16. Trafikstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, forudsat at en dispensation i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler herunder EU-retlige regler.
Ikrafttræden
§ 17. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2009. Bekendtgørelse nr. 977 af 16. december 1998 om modtagepligt på kombiterminaler ophæves.
Stk. 2. Kombiterminalens takster skal første gang indsendes til godkendelse hos Trafikstyrelsen senest den 1. juni 2009. Taksterne har virkning fra 1. april 2009. Trafikstyrelsen, den 3. marts 2009 Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht Bilag 1
Følgende kombiterminaler er for tiden omfattet af bekendtgørelsen:
– Kombiterminalen i Taulov
– Kombiterminalen i Høje-Tåstrup
Bilag 2
Takstkategorier
Takst A:
Adgang til terminalen fra kanal på hovedspor:
Takst A kr.:
Takst B1:
Skinnekapacitet under 8 timer. Aktiv henstilling til af og pålæsning:
Takst B1 per wagon kr.:
Takst B2:
Skinnekapacitet over 8 timer. Passiv togstammehenstilling:
Takst B2 per time pr. wagon kr.:
Takst C:
Klargøring i forbindelse med ankomst og afgang af togstamme per anvendt medarbejdertid:
Takst C per time kr.:
Takst D:
Løftekapacitet over for banedelen. Der betales separat for løft af wagon til midlertidig henstilling og løft fra midlertidig henstilling på wagon:
Takst D per løft kr.:
Takst E:
Intern logistik på banedelen. Anvendelse af rangerlokomotiv og personale mm. til rangering af togstammer og wagoner.
Terminaloperatørs nødvendige rangering på terminalen er honoreret via taksterne B1 og B2 Rangering efter kunders ønske om togstammeombrydning takseres per time:
Takst E per time kr.:
Takst F:
Intern logistik uden for bane. Intern transport, mellemløfthenstilling og administration heraf: Takst F1 midlertidig henstilling under 24 timer kr.:
Takst F2 henstilling af container over 24 timer per påbegyndt døgn kr.:
Takst F3 henstilling af trailer eller veksellad over 24 timer per påbegyndt døgn kr.:
Takst F4 særlig aftale om langtidshenstilling kr.:
Takst G:
Modtagekapacitet ved port. Modtagekontrol, tilsyn med lastebærer på bil, ekspedition og administration, terminalanvisning for chauffører samt løft fra bil til midlertidig henstilling. Taksten dækker tillige afgangskontrol fra terminalen for bil med lastebærer:
Takst G1 Indlevering af Container (20 el 40): per enhed kr.:
Takst G2 Indlevering af veksellad: per enhed kr.:
Takst G3 Indlevering af semitrailer til løft: per enhed kr.:
Takst G4 Indlevering af semitrailer til ro-ro: per enhed kr.:
Takst H:
Afgangskontrol ved port. Kontrol af at chauffør afhenter den rette lastebærer:
Takst H er kr.:
Takst I:
Særhåndtering af forsinket ankomst af togstamme. Forsinkelse større end 59 minutter. Taksten betales udover den øvrige normale taksering:
Takst I udgør per time kr.:
Takst J:
Transportaflysning (togstamme) på et for sent tidspunkt for alternativ planlægning på terminalen (dvs. mindre end 24 timer før planmæssig ankomst):
Takst J kr.:
Takst K:
Rabatter i henhold til regler herom:
Takst K1 rabat for kr.:
Takst K2 rabat for kr.:
Takst L:
Modtagelse og håndtering af tog uden for terminalens normale åbningstid:
Takst L kr.:
Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 1991 nr. L 237 side 25) med senere ændringer, senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007 om ændring af bl.a. direktiv 91/440/EØF. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EF-Tidende 2001 nr. L 75 side 29) med senere ændringer, senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007 om ændring af bl.a. direktiv 2001/14/EF. | retsinformationdk | retsinformationdk_123752 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123752 | Fri Nov 22 00:52:17 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - chikane - afskedigelse - medhold
J. nr. 2017-6810-17599
Et barn med en hørenedsættelse begyndte på en stue i en daginstitution, hvor en pædagog af tyrkisk oprindelse var tilknyttet. Forældrene til barnet skrev efter kort tid en klage til institutionen, fordi barnet var blevet placeret på en stue, hvor en pædagog ikke talte korrekt dansk. Forældreparret fortsatte med over for ledelsen at udtrykke utilfredshed med pædagogen. Ledelsen orienterede ikke pædagogen om konflikten eller de foranstaltninger, der blev truffet for at imødegå forældrene. Hun fik kun kendskab hertil fra sine kolleger.
Pædagogen blev et halvt år inde i forløbet sygemeldt. I sygemeldingsperioden besluttede ledelsen at flytte pædagogen til en anden stue, så hun ikke dagligt skulle konfronteres med forældreparret. Pædagogen var ikke enig i beslutningen. Hun endte med at blive afskediget på grund af sit sygefravær.
Pædagogen klagede til nævnet over arbejdsvilkårene og afskedigelsen. Nævnet lagde til grund, at sygefraværet, der førte til afskedigelsen, havde sammenhæng med konflikten med forældrene og ledelsens dispositioner. Nævnet vurderede, at institutionen ikke havde gjort tilstrækkeligt for at sikre pædagogen et chikanefrit arbejdsmiljø, og at institutionen ved sine dispositioner havde medvirket til at forskelsbehandle pædagogen af grunde, der havde relation til hendes etniske oprindelse.
Pædagogen fik medhold. Nævnet fastsatte en godtgørelse, der svarede til 9 måneders løn.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling af en pædagog på grund af etnisk oprindelse i relation til arbejdsvilkår og afskedigelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med klagers arbejdsvilkår og ved afskedigelsen af hende.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 250.000 kr. med procesrente fra den 13. marts 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager, der er af tyrkisk oprindelse, blev uddannet pædagog i 2005.
Klager blev ansat som pædagog i en institution i indklagede kommune den 15. maj 2011.
I slutningen af 2015 begyndte et barn med en hørenedsættelse på den stue, klager var tilknyttet.
Kort tid efter skrev barnets forældre en klage til institutionen, hvoraf det i et afsnit om ”Sproglige rollemodeller” fremgår:
"Vi har erfaret at barnet er blevet placeret på en stue, hvor den ene pædagog ikke taler korrekt dansk, og hvor der kun er meget få jævnaldrende børn, som kan agere sproglige rollemodeller, Dette er stærkt kritisabelt."
Indklagedes visitationsudvalg svarede:
”…
Lederen af institutionen udtaler, at samtlige af medarbejderne lever op til de krav og forventninger, der er til uddannede pædagoger i dagtilbud.
Lederen af institutionen udtaler, at den nævnte pædagog taler dansk med nogen accent, dog kan der ind imellem optræde få syntaktiske fejl.
Barnets primærpædagog er dansk. Hun er ligeledes uddannet pædagog, sprogvejleder, samt deltager i efteruddannelsesprogram i social inklusion.
Visitationsudvalget vurderer, at medarbejdernes faglige niveau modsvarer de krav der er beskrevet i Ministeriets Uddannelsesbekendtgørelse.
…”
Klager blev sygemeldt den 26. maj 2016.
Af referat fra en sygefraværssamtale fra den 6. juni 2016, hvor ledelsen, klager og hendes tillidsrepræsentant og faglige organisation deltog, fremgår:
"[Klager] har været sygemeldt siden den 26/5. [Klager] oplyser at sygefraværet dels skyldes at hendes samarbejde med barnets forældre er meget belastende for hendes oplevelse af egen faglighed, dels at hun ikke har oplevet at hun er blevet bakket op af lederen.
Barnets forældre har siden barnets start i december 2015 været kritiske over for, at [klager] taler med accent, samt ikke altid har syntaksen korrekt. Forældrene har, via Logopæd i [by] fået præciseret vigtigheden af have gode sproglige rollemodeller i institutionen, og de er derfor utilfredse med, at [stue M] har [klager] på stuen.
[Klager] er meget chokeret over det samarbejde hun har med familien, og har aldrig tidligere oplevet den slags samarbejdsvanskeligheder med forældre.
Lederen forklarer, at hun, fra barnets start har fastholdt, at [stue M] er den rigtige stue for barnet, af flere årsager, og at dette ligeledes er blevet bakket op af Visitationsudvalget.
Ligeledes er det fra Visitationsudvalgets side blevet præciseret, at [klager] har de nødvendige sproglige forudsætninger for at være ansat på [stue M].
At lederen har udleveret stuens mødeskema er, for at kunne dokumentere over for logopæd, at barnet er fint dækket ind i forhold til sproglige rollemodeller, har især været grænseoverskridende for [klager]. [Klager] har oplevet, at det alene var hendes skema, der var blevet udleveret. Derudover har [klager] følt sig udelukket fra diverse møder med familien, og har kun oplevet at få besked om, at forældrene er utilfredse med at hun ikke taler korrekt dansk.
Lederen siger, at hun ikke kan forstå, at [klager] ikke på noget tidspunkt har kontaktet hende, og fortalt om, hvordan hun oplever det.
Lederen præciserer, at hun mener at det er vigtigt for [klager] at komme hurtigt tilbage på arbejde, da det er på arbejdspladsen hun kan få genopbygget sin faglige stolthed. ”
Klager henvendte sig den 6. juni 2016 til Psykologisk Konsultation, da hun følte sig krænket og udsat for diskrimination. Af journalnotatet fremgår, at hun var psykisk belastet af situationen, og at hendes leder ikke havde forstået alvoren.
Den 7. juni 2016 fik klager fra egen læge en henvisning til Psykologisk Konsultation. Af henvisningen fremgår, at klager følte, at konklusionen på sygefraværssamtalen var, at det var forældreparret, der havde gjort hende syg. Klager mente, at det i virkeligheden var lederens håndtering, der havde været skidt.
Af mulighedserklæring af 13. juni 2016 fremgår om ”Arbejdsgiverens og medarbejderens forslag til ændringer i arbejdsfunktioner”:
¬”På baggrund af, at [klagers] fravær, skyldes forhold, der kan relateres til den stue i institutionen, som [klager] arbejder på, flyttes [klager] til en anden stue, på en anden afdeling. Vi ønsker på den baggrund at få lægens vurdering af, hvornår
[klager] kan vende tilbage til arbejdet."
Af lægens attestation fremgår, at arbejdsforholdene ikke skønnedes forsvarlige, og at der burde foretages yderligere ændringer. Lægen anførte, at den løsning, der var skitseret i mulighedserklæringen, var en mulighed, men anførte dog også:
"Jeg finder det dog urimeligt, at flytte offeret i stedet for, at finde en holdbar løsning. . . . Jeg anbefaler yderligere kommunikation med fagforening og tillidsmand."
Af referat fra en ny sygefraværssamtale af 16. juni 2016, hvor ledelsen, klager og hendes tillidsrepræsentant og faglige organisation deltog, fremgår blandt andet:
"Lederen forklarer at hun, for at [klager] skal kunne genoptage sit arbejde, ser sig nødsaget til at flytte [klager] til en anden stue i en anden afdeling, således at [klager] ikke dagligt skal konfronteres med barnets forældre.
[Klager] kan forstå denne beslutning, men er ikke enig i, at dette er nødvendigt. ¬¬[Klager] oplever fortsat at forældrene får deres vilje, og derved vinder denne konflikt, ligesom hun stadig oplever manglende opbakning fra lederens side. ”
Af journalnotat fra Psykologisk Konsultation af 20. juni 2016 fremgår, at klager var blevet flyttet til en anden stue, hvilket klager ikke kunne acceptere. Klager var trist, modløs og opgivende, og egen læge havde startet antidepressiv behandling.
Af journalnotat fra Psykologisk Konsultation af 24. juni 2016, fremgår, at klager følte sig diskrimineret og krænket og slet ikke kunne overskue at vende tilbage til arbejdet. Klager følte sig urolig, i dårligt humør, gad ikke noget og følte ingen glæde. Klager så ingen mening i at flytte stue.
Af journalnotater fra Psykologisk Konsultation af 30. juni og 14. juli 2016 fremgår, at tilstanden var uændret.
Af journalnotat fra Psykologisk Konsultation af 18. juli 2016 fremgår, at klager stadig ikke var klar til at vende tilbage til arbejdet.
Til en sygefraværssamtale den 4. august 2016 oplyste klager, at hun ikke havde oplevet en bedring, og at det ikke var muligt for hende at vende tilbage til arbejdet på nuværende tidspunkt.
Klager blev afskediget den 27. september 2016 med den begrundelse, at hendes sygefravær ikke var foreneligt med institutionens drift.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. marts 2017.
Af en udtalelse af 4. maj 2017 fra den speciallæge i psykiatri, der var tilknyttet klager i Psykologisk Konsultation, fremgår blandt andet:
”…
[Klager] henvender sig 6.06.16 til […] Psykologisk Konsultation, da hun oplever, at hun er udsat for forskelsbehandling og diskrimination, idet hun er frataget den daglige kontakt med et hørehæmmet barn i institutionen, da barnets far har påtalt hendes udtale på dansk, som mangelfuld i forhold til barnets behov. (Barnet modtager nogle dage om ugen timer med special hørepædagog/vejleder.)
Ifølge [klager] beslutter lederen, at flytte hende til en anden stue, alene af hensyn til, at barnet ikke må komme i børnehaven for faderen, hvis hun er på stuen. Hun påpeger, at hendes pædagogiske kompetencer underkendes i forhold til barnets øvrige behov, ligesom den øvrige børnegruppes tilknytning til deres pædagog ved flytningen underkendes.
Der sker ingen udvikling i forhold til arbejdssituationen, fremstår trist og modløs og med depressive symptomer, er sygemeldt af egen læge ved henvendelsen.
Er allerede i antidepressiv medicinsk behandling uden det hjælper på aktuelle situation, dosis øges, fortsat uden bedring. ”
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet diskrimineret på grund af sin etniske oprindelse i relation til arbejdsvilkår og i forbindelse med afskedigelsen. Hun ønsker godtgørelse.
Forældrene til drengen med hørenedsættelsen gjorde det på møder klart for institutionen, at de ikke var glade for at have en to-sproget pædagog på sønnens stue.
Klager har kun fået viden om deres holdninger fra en kollega, der har deltaget i alle møder med forældreparret. Hun har ikke fået det oplyst af sin leder.
Omkring april 2016 orienterede en kollega klager om, at lederen havde udleveret klagers mødeskema til forældreparret.
Klager blev ked af det og vred. Hun spurgte lederen, hvorfor hendes skema var blevet udleveret. Lederen svarede, at klager ikke skulle bekymre sig eller tage det personligt.
Forældreparret begyndte herefter at hente barnet, lige så snart klager var den eneste tilbageværende pædagog på stuen.
Der var også en episode et par uger før klagers sygemelding i maj 2016, hvor hun følte sig krænket. En eftermiddag, hvor børn fra forskellige stuer var samlet til diskomusik, kunne klager efter cirka 15 minutters aktivitet se, at to børn havde brug for en pause fra larmen. Det ene barn var barnet med hørenedsættelsen. Hun tog de to børn et andet sted hen, hvor klager stille og roligt kunne læse en bog for dem.
En kollega, der var på vej hjem, kom hen til klager. Kollegaen sagde, at det ville være bedst at lade en kollega læse videre, da forældreparret snart ville hente barnet. Klager fik et chok og kunne se, at kollegaen også var påvirket af situationen. Klager rejste sig og kiggede på en anden kollega, der skulle overtage barnet, som rystede på hovedet over situationen.
Der var endvidere en episode, hvor klager var alene på stuen med børn omkring sig, hvor hendes leder kom hen til hende og begyndte at stille spørgsmål. Lederen spurgte blandt andet, hvornår klager kom til Danmark. Spørgsmålene kom helt ud af det blå og efter 5 års ansættelse.
Alt dette har påvirket klager psykisk. Sagen stod på i 6 måneder, og det endte med stress og depression.
Klager har aldrig tidligere fået klager over sit sprog, men da hun gentagne gange havde hørt klagerne fra forældrene til barnet med hørenedsættelse, blev hun usikker på sig selv og sit sprog. Klager har selvfølgelig accent, men det er en del af at være to-sproget.
Det undrer også hendes kolleger, at lederen har taget så meget hensyn til forældreparrets ønsker i stedet for at beskytte sin medarbejder.
Det er uacceptabelt for klager, at det under hendes sygefravær blev bestemt, at hun ved tilbagevenden skulle flytte til en anden stue i en anden afdeling. Klager skulle dermed rykkes væk fra alle de børn og forældre, hun havde et godt forhold til på sin egen stue, bare for at tilfredsstille ét forældrepars behov.
Det er ikke kun forældrene til barnet, men også lederens håndtering af sagen, der har gjort klager syg.
Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager, at institutionen har andet to-sproget personale.
Lederen kunne have holdt et møde med klager og fortalt om forældreparrets utilfredshed og orienteret om, at mødeskemaet var blevet udleveret. Lederen kunne have støttet klager og vist gennemsigtighed. Det skete ikke.
Var klager blevet bakket om af ledelsen, havde hun stået stærkere over for forældrene.
Det er et faktum, at lederen ikke en eneste gang har holdt møde med klager og bakket hende op eller anerkendt hende, selvom klager næsten dagligt blev diskrimineret af forældrene.
Det er et faktum, at lederen selv bidragede til klagers usikkerhed ved lige pludselig at spørge ind til, hvor længe klager havde været i Danmark.
Det er et faktum, ar ledelsen hjalp forældrene til at diskriminere klager ved at udlevere mødeskema, således at forældrene kunne undgå at være sammen med klager.
Det er et faktum, at ledelsen til sidst valgte at overflytte klager til en anden stue i stedet for at tage kampen op med forældrene.
Oplysningerne viser tydeligt, at institutionen ikke har håndteret denne sag, som de burde, og at der er sket diskrimination.
Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer af blandt andet institutionens leder.
Indklagede gør også gældende, at der skal se frifindelse.
Klager er ikke blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse. Klager er ikke blevet afskediget som følge af sin etniske oprindelse eller sine sproglige kvalifikationer.
Institutionen har 51 medarbejdere, hvoraf 7 har en anden etnisk oprindelse end dansk. Det har derfor formodningen imod sig, at institutionen skulle have forskelsbehandlet klager på grund af etnisk oprindelse.
Klagers udførelse af arbejdsopgaver og danske sprogkundskaber har ikke givet anledning til kritik fra ledelsens side, og institutionen har kun positivt at sige om klagers ansættelsesforhold.
Barnet med hørenedsættelse fik plads på netop klagers stue, idet der på denne stue er en bedre personalenormering end på de øvrige 10 stuer i institutionen.
Forældrene til barnet fortsatte efter deres skriftlige klage med at udtrykke utilfredshed med klager, men ledelsen fastholdt, at der ikke kunne blive tale om at flytte klager, da hun fuldt ud levede op til ledelsens forventninger.
Det var for at forklare denne beslutning for forældrene, at lederen spurgte klager, hvor længe hun havde været i Danmark.
Stuens mødeskema blev udleveret til forældrene for at kunne dokumentere over for logopæd, at barnet var dækket fint ind i forhold til sproglige rollemodeller.
Begge tiltag var med det formål at beskytte klager.
At klager ikke deltog i møderne med forældreparret, var helt bevidst. Det var besluttet, at en kollega med en diplomuddannelse i inklusion var den rette til at være forældreparrets kontaktperson. Det er almindelig procedure, at referaterne fra disse møder er et internt stueanliggende.
Om episoden, hvor klagers kollega foreslog, at klager ikke læste for barnet, har kollegaen forklaret, at det skete for at beskytte klager, da situationen ellers højst sandsynligt ville have ført til en påtale fra forældreparret.
Klager har over for ledelsen beskrevet, at især faderen ofte gentog en sætning, som klager havde sagt, for at sikre sig, at barnet hørte korrekt dansk.
Forældreparret har været særligt optaget af barnets behov og har aldrig accepteret forholdene i institutionen. Samarbejdet har været meget vanskeligt, og forældreparret har benyttet enhver lejlighed til at klage. Forældrene har blandt andet klaget over, at barnet ikke fik tildelt en specialplads, at barnet ikke fik tilstrækkeligt med lyttepauser, og at barnet indimellem var sammen med et andet hørehæmmet barn, der ikke talte korrekt dansk.
Klager så sig som følge af situationen ikke i stand til at genoptage arbejdet på stuen. Ledelsen forsøgte herefter at få klager til at genoptage arbejdet ved at flytte hende til en anden stue ved tilbagevenden til arbejdet. Ledelsen forsøgte at sikre klager et forsvarligt arbejdsmiljø ved at beskytte hende imod daglige konfrontationer med forældrene.
Klagers faglige organisation har været inddraget under forløbet og har støttet op om beslutningen om at flytte klager til en anden stue.
Klager har under hele forløbet fået lederens ubetingede støtte i forhold til at være velkvalificeret på alle parametre.
Indklagede bestrider, at ledelsen har givet forældreparret mulighed for at forskelsbehandle klager.
Indklagede bestrider, at ledelsen har taget forældrenes parti, og at ledelsens behandling af sagen har gjort klager syg.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til arbejdsvilkår eller ved afskedigelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
Omfattet af forbuddet mod chikane er ifølge forarbejderne både adfærd, der direkte henviser til personens etniske oprindelse, som adfærd, der uden at henvise til personens etniske oprindelse dog alligevel indebærer en krænkelse af personens værdighed og finder sted i relation til personens etniske oprindelse. Eksempler herpå er sprog eller gestus.
Arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre, for eksempel andre ansatte eller kunder.
Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
I slutningen af 2015 begyndte et barn med hørenedsættelse på den stue, klager var tilknyttet. Kort tid efter skrev barnets forældre en klage til institutionen, hvor de blandt andet klagede over, at barnet var blevet placeret på en stue, hvor en pædagog (klager) ikke talte korrekt dansk.
Forældreparret fortsatte med over for ledelsen at udtrykke utilfredshed med klager, hvilket førte til, at ledelsen udleverede personalets mødeskema til forældreparret for at vise, at barnet var ”fint dækket ind i forhold til sproglige rollemodeller”.
Det må lægges til grund, at ledelsen ikke under dette forløb, der startede med en klage og førte til foranstaltninger, der kunne berøre klager, orienterede klager om situationen eller indgik i en dialog med hende herom. Efter det, klager har oplyst, fik hun alene kendskab hertil fra sine kolleger.
Klager har også oplyst, at forældreparret – efter at mødeskemaet var blevet udleveret – hentede deres barn, lige så snart klager var den eneste pædagog tilbage på stuen.
Klager har herudover beskrevet flere konkrete episoder, hvor hun følte sig krænket, og det er herunder ubestridt, at klagers leder på et tidspunkt i forløbet spurgte klager, hvor længe hun havde været i Danmark.
Klager blev sygemeldt den 26. maj 2016. Det fremgår af referatet fra sygefraværssamtalen af 6. juni 2016, at sygemeldingen var begrundet i konflikten med forældrene og hendes oplevelse af ikke at være bakket op af sin leder.
Klagers leder traf i sygemeldingsperioden beslutning om at flytte klager til en anden stue i en anden afdeling, således at klager ikke dagligt skulle konfronteres med forældreparret. Klager tilkendegav ifølge referatet fra en sygefraværssamtale af 16. juni 2016, at hun ikke var enig i beslutningen, at forældreparret dermed ville vinde konflikten, og at hun savnede opbakning fra ledelsen.
Klager blev afskediget den 27. september 2016 på baggrund af sit længerevarende sygefravær.
På baggrund af helbredsoplysningerne og referaterne fra sygefraværssamtalerne må det lægges til grund, at sygefraværet, der førte til afskedigelsen af klager, havde sammenhæng med konflikten med forældrene og ledelsens dispositioner i den forbindelse, herunder beslutningen om at flytte klager til en anden stue.
Herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder den manglende orientering og/eller dialog med klager i forløbet, vurderer nævnet, at indklagede ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre klager et chikanefrit arbejdsmiljø, og at indklagede ved sine dispositioner har medvirket til at forskelsbehandle klager af grunde, der har relation til hendes etniske oprindelse.
Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun i forløbet op til og i forbindelse med afskedigelsen har været udsat for ulovlig forskelsbehandling med relation til sin etniske oprindelse.
Indklagede har ikke ved sine oplysninger, herunder om baggrunden for ledelsens dispositioner og formålet med de foranstaltninger, der blev truffet, godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 250.000 kr. svarende til cirka 9 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 250.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. marts 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
– § 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde
– § 2 om forbud mod forskelsbehandling
– § 7, stk. 1, om godtgørelse
– § 7a om delt bevisbyrde
<2017-6810-17599> | retsinformationdk | retsinformationdk_198666 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=198666 | Fri Nov 22 00:49:37 2019 +0100 |
Resume
Resumé
Arbejdsministeriet (AM) havde afvist A's klage over, at der
manglede hjemmel til etablering af en informationsdatabase - KEMI INFO (K-I).
AM henviste til, dels at arbejdsmiljølovens §
49 a, stk. 4, gav hjemmel til at
fastsætte regler om et register for stoffer og materialer, og dels at den
tekniske og sociale udvikling gav grundlag for, at der også kunne gives
direkte
og åben EDB-adgang til ikke-fortrolige oplysninger. AM henholdt sig herudover
til, at offentlighedsloven ikke regulerede, på hvilken måde oplysninger
indhentet i henhold til loven kan udnyttes af dem, til hvem oplysningerne
videregives.
Ombudsmanden udtalte, at acces til EDB-oplysninger i offentlige
registre nødvendiggør en særskilt regulering, jf. offentlighedslovens § 5,
stk.
2 og 3, også for EDB-registre, som ikke er omfattet af lov om offentlige
myndigheders registre. Ombudsmanden udtalte endvidere, at han ikke i
arbejdsmiljølovens §
49 a,
stk. 4, og bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 fandt den fornødne
hjemmel til det omhandlede register. Herudover fandt ombudsmanden det
temmelig
tvivlsomt, om arbejdsmiljølovens §
49 a,
stk. 4, 2. pkt., indeholdt fornøden hjemmel for at anse K-I for undtaget fra
loven om offentlige myndigheders registre.
Ombudsmanden henstillede på denne baggrund til AM at foranledige,
at K-I indstilledes, til der var skabt det fornødne hjemmelsmæssige grundlag
herfor.
Ombudsmanden udtalte endvidere, at offentlighedslovens § 12, stk.
1, nr. 2, ikke i den konkrete sag var til hinder for databasen, men
henstillede
til AM at tage højde for, hvorvidt der kunne være behov for at fastsætte
visse
begrænsninger i søgeadgangen.
Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at AM ikke ved afgørelsen
havde besvaret de af A stillede spørgsmål vedrørende hjemmelsgrundlaget. (J.
nr. 1990-251-033).
Den fulde tekst
Utilstrækkelig hjemmel til etablering af en offentlig
EDB-database (KEMI-INFO).
A klagede over en afgørelse
fra Arbejdsministeriet, hvorved Arbejdsministeriet afviste en klage over, at
der manglede den fornødne hjemmel til etablering af en informationsdatabase.
A
klagede samtidig over Arbejdsministeriets sagsbehandling.
Jeg indhentede udtalelser fra
henholdsvis Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet.
Jeg modtog endvidere sagens
akter, hvori bl.a. indgik to notater udarbejdet af Direktoratet for
Arbejdstilsynet vedrørende etablering af informationsdatabasen.
I notat af 30. september 1986
var bl.a. anført følgende:
"Arbejdstilsynet har
gennem nogen tid arbejdet med at få oprettet et offentligt produktregister på
basis af de oplysninger, der findes i det administrative myndighedsregister
"Produktregistret" samt den viden, der i øvrigt findes i
arbejdstilsynet om kemiske produkter og de kemiske stoffer, der indgår heri.
.......
Udvikling og drift af EDB-systemet
er lagt i hænderne på I/S DATACENTRALEN af 1959, der har mangeårig erfaring
med
drift af offentlig tilgængelige databaser.
Ud over at denne erfaring
udnyttes i opbygningsfasen indeholder driften på I/S DATACENTRALEN en række
fordele for de kommende brugere:
- Det offentligt tilgængelige
produktregister bliver placeret sammen med andre databaser med
kemikalieinformationer, således at brugere relativt let kan kombinere
oplysninger fra den ene og den anden database.
..."
I notat af 22. juni 1987 er
bl.a. oplyst følgende:
"....
I løbet af 1986 foregik der
udviklings- og kontraktforhandlingsarbejde på Datacentralen og i
arbejdstilsynet samt i arbejdstilsynet afklaring af, hvilke data der i første
omgang skulle stilles til rådighed på denne måde.
Undervejs konstateredes, at
det færdige register ville komme til at indeholde data fra såvel
arbejdstilsynet som andre kilder. Datacentralen havde kontakt med
Rigspolitiets
færdselsafdeling og Statens Brandinspektion ......
Registrets indhold.
Til den offentligt tilgængelige
database er fra PRABAS overført de varer og stoffer, der omfatter et vist
minimum af aktuelle, ikke-fortrolige data, hvis kvalitet og rigtighed er
rimeligt verificerede. Det drejer sig om følgende varekategorier:
......
Hertil kommer nogle tusind
stoffer, som for langt de flestes vedkommende har myndighedernes interesse på
grund af sikkerheds- og sundhedsfarer, der kan være forbundet med brugen af
dem.
For såvel stoffer som varer
vil der normalt blive overført oplysninger om:
- Navn(e)
- Klassificering og mærkning.
- Anvendelse, herunder teknisk funktion, brugerbranche (mest
udfyldt for varer).
- Sikkerhedsforholdsregler ved normalt brug og uheld (mest
udfyldt for varer).
- Fysisk-kemiske data.
- Toksikologiske data.
- UN-nr.
Specielt for varer vil der endvidere være oplysning om:
- Firmanavn/anmelder.
- Dato for registrering.
- Udleveret PR-nr.
- Indholdsstoffer (i det omfang der foreligger ikke-fortrolige
sammensætningsoplysninger).
- MAL-kode.
- Emballering/pakningsstørrelse.
- Brugskoncentration/tilhørende komponenter.
Specielt for stoffer vil der blive overført oplysninger om:
- CAS-nr.
- Bruttoformel.
- Molvægt.
- Evt. EF-nr.
- Grænseværdier.
- Andre arbejdsmiljø- og miljørelevante lister som stoffet er
optaget på.
Søgekriterier.
Alle de omstående oplysninger
(datatyper) om varer og stoffer, kan i princippet bruges som søgekriterier,
bortset fra firma/anmelder for varer.
......"
I forbindelse med
Arbejdstilsynets demonstration af den udviklede database i foråret 1987 for
repræsentanter for Danmarks Arbejdsgiverforening, Industrirådet og Det Danske
Handelskammer blev der af de nævnte organisationer i april 1987 i skrivelser
til direktøren for Arbejdstilsynet rejst tvivl om, hvorvidt der var hjemmel
til
at etablere en offentlig tilgængelig database byggende på oplysninger fra
produktregistret, idet det samtidig gjordes gældende, at der ved et sådant
åbent register var mulighed for ved krydsreferencer m.v. at anvende
registrets
oplysninger til markedsundersøgelser og analyser. Organisationerne anmodede
derfor direktoratet om at udskyde den påtænkte åbning af registeret pr. 1.
maj
1987, indtil de videre perspektiver havde været drøftet nærmere med
leverandørerne af oplysninger til Produktregistret.
Ved skrivelse af 2. juni 1987
blev sagen indbragt for Arbejdsministeriet af Det Danske Handelskammer.
Efter en korrespondance
mellem bl.a. Arbejdsministeriet, Det Danske Handelskammer og Direktoratet for
Arbejdstilsynet meddelte Arbejdsministeriet i skrivelse af 23. november 1987
Det Danske Handelskammer, at ministeriet ikke havde fundet, at der var
hjemmelsmæssigt noget til hinder for, at der etableredes en offentlig
kemibase
baseret på ikke-fortrolige oplysninger fra Produktregistret, hvorfor
ministeren
nu agtede at lade KEMI-INFO åbne.
Åbningen af registret fandt
sted d. 8. januar 1988 uanset, at der fortsat blev protesteret herimod fra de
ovennævnte organisationers side.
I skrivelse af 11. februar
1988 rettede A, som er medlem af Det Danske Handelskammer, henvendelse til
arbejdsministeren, idet A nærmere redegjorde for, at man efter en gennemgang
af
arbejdsmiljølovens §§ 49a-49c og de bekendtgørelser, som var blevet udstedt
med
hjemmel heri, ikke fandt, at ministeren havde haft den fornødne hjemmel til
at
træffe beslutning om at indlægge oplysninger fra Produktregistret i
informationsdatabasen KEMI-INFO. A gjorde herunder tillige gældende, at noget
sådant var i strid med offentlighedslovens § 5, stk. 2, og § 12, stk. 1, nr.
2. A
anførte endvidere i sin
henvendelse, at man ikke mente, at der i arbejdsmiljølovens § 49a, stk. 4,
var
hjemmel til at indføre en bestemmelse som § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
466
fra 1981 om registret for stoffer og materialer (Produktregistret), hvorefter
beskyttelsesperioden for fortrolige oplysninger som udgangspunkt er begrænset
til 10 år. De nævnte oplysninger kunne efter A's opfattelse i hvert fald ikke
uden videre indlægges i KEMI-INFO efter 10-års periodens udløb.
Ved skrivelser af 14. april
og 14. juni 1988 erindrede A arbejdsministeren om sagen.
I skrivelse af 1. juli 1988
orienterede Arbejdsministeriet A om, at sagens forsinkelse i ministeriet
skyldtes valget i foråret 1988 og det langvarige forløb inden den
efterfølgende
regeringsdannelse, men at svar nu kunne forventes med udgangen af juli 1988.
I Arbejdsministeriets
afgørelse af 11. august 1988, som blev truffet på baggrund af en redegørelse
fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, var nærmere redegjort for, at der efter
Arbejdsministeriets opfattelse var den fornødne hjemmel i
arbejdsmiljølovgivningen og i offentlighedsloven til etablering af den
offentlige kemidatabase KEMI-INFO, baseret på ikke-fortrolige oplysninger fra
Produktregistret, idet der i afgørelsen var anført følgende vedrørende
henholdsvis arbejdsmiljøloven og offentlighedsloven:
"Efter arbejdsmiljølovens
§ 49a, stk. 1, kan arbejdsministeren med henblik på at forebygge og imødegå
sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet bl.a. fastsætte regler om, at
den,
der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal indgive
anmeldelse. Bestemmelsen er udmøntet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer. De oplysninger, som
indhentes gennem denne bekendtgørelses anmeldelsessystem, danner sammen med
oplysninger fra anmeldelsessystemet efter miljølovgivningen basis for
registret
for stoffer og materialer, der er fælles for Arbejds- og Miljøministerierne.
Arbejdsmiljølovens § 49a,
stk. 4, giver hjemmel til at fastsætte regler om oprettelse, drift og brug af
et register for stoffer og materialer. Bestemmelsens ordlyd er i
overensstemmelse med det ændringsforslag til § 49a, stk. 4, der fremsattes
under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 152, jf. Betænkning 16. maj
1979 over forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.
Af bemærkningerne til
ændringsforslaget, sammenholdt med lovforslagets bemærkninger til § 49a, stk.
4, fremgår, "at fabrikationshemmeligheder, som registret indeholder,
skal
beskyttes bedst muligt over for uvedkommende. Regler herom vil kunne
fastsættes
i den bekendtgørelse, der udstedes i medfør af § 49a, stk. 4. Disse regler
skal
træde i stedet for offentlighedslovens regler i det omfang disse ellers måtte
finde anvendelse".
Af lovens forarbejder,
herunder drøftelserne i Folketinget, folketingsudvalgets betænkning og
spørgsmål til og svar fra arbejdsministeren, fremgår, at en effektiv
beskyttelse af fabrikationshemmeligheder bør ske ved, at sådanne oplysninger
af
fortrolig karakter alene skal være tilgængelige for myndigheder og personer,
som har tavshedspligt, men at der i øvrigt ikke er noget ønske om at begrænse
offentlighedens adgang til registrets oplysninger, idet det er sigtet med
lovforslaget at sikre brugerne af stoffer og materialer. Oplysninger, der er
af
betydning for sikkerhed og sundhed, såsom oplysninger, der omhandler
forebyggelse
af sikkerheds- og sundhedsfarer samt forholdsregler ved uheld, vil derfor
være
tilgængelige for organisationer, sikkerhedsorganisationer,
bedriftssundhedstjenester, institutioner osv. for at øge disse gruppers
kendskab til stoffer og materialer.
Det fremgår endelig, at
registret skal opbygges som en EDB-database.
Af hjemmelsgrundlaget for
registrering af stoffer og materialer følger således, at der ved udformning
af
bekendtgørelsens regler om adgang til registrerede oplysninger skal lægges
vægt
på, at det på den ene side sikres, at såvel myndighedernes som
offentlighedens
(særligt arbejdstagerne og deres organisationer) indsigt på området skal
forbedres, og på den anden side at sikre virksomhederne beskyttelse i
fornødent omfang. Bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 om registret
for stoffer og materialer er udformet i overensstemmelse hermed.
Arbejdsministeriet er
opmærksom på, at det ikke i loven samt de i medfør af denne fastsatte
bestemmelser direkte er bestemt, at produktregistret skulle indeholde en
EDB-baseret
åben del. Arbejdsministeriet finder imidlertid, at da det som nævnt er
forudsat, at samtlige registrets oplysninger foreligger på EDB, indebærer
dette, at der - hvis den tekniske og sociale udvikling danner grundlag
herfor,
jf. arbejdsmiljølovens § 1 - også kan gives direkte og åben EDB-adgang til
ikke-fortrolige oplysninger.
På baggrund af det anførte er
det Arbejdsministeriets opfattelse, at hjemmelsgrundlaget for registrering af
stoffer og materialer ikke er til hinder for en generel adgang til registrets
ikke-fortrolige oplysninger og på den måde, som KEMI-INFO giver mulighed for.
I
den forbindelse skal det understreges, at kun ikke-fortrolige oplysninger er
overført til KEMI-INFO.
Med hensyn til det anførte
vedrørende registerbekendtgørelsens kapitel 2 om beskyttelsen af de
registrerede oplysninger bemærkes, at de omhandlede sikkerhedsbestemmelser
navnlig er foreskrevet for at sikre, at fortrolige oplysninger ikke kommer
uvedkommende personer i hænde.
Arbejdsministeriet kan i
øvrigt være enig med advokatfirmaet i, at bestemmelserne i bekendtgørelsens §
8, stk. 1 og 2, præciserer, at den personkreds, der er omfattet af disse
bestemmelser, har ret til at få udleveret enhver registreret oplysning, som
ikke er beskyttet af bestemmelsen om fortrolighed i § 5.
Offentlighedsloven regulerer
alene spørgsmålet om, i hvilket omfang administrative myndigheder er
forpligtet
til at give adgang til aktindsigt, men den afskærer ikke en
forvaltningmyndighed fra efter eget skøn at videregive oplysninger i videre
omfang, herunder på anden måde eller i en anden form end denne lov forpligter
til, dog med de begrænsninger, der følger af reglerne om tavshedspligt mv.,
jf.
lovens § 4, stk. 1.
Offentlighedsloven regulerer
ikke, på hvilken måde oplysninger meddelt i henhold til loven kan udnyttes af
dem, til hvem oplysningerne videregives.
Bekendtgørelsen om registret
for stoffer og materialer sammenholdt med offentlighedsloven indebærer derfor
efter Arbejdsministeriets opfattelse, at Arbejdstilsynet kan udlevere enhver
registreret oplysning, som ikke er registreret som fortrolig efter
bekendtgørelsens
§ 5, og at Arbejdstilsynet er berettiget til at overføre ikke-fortrolige
oplysninger fra Produktregistret til informationsdatabasen KEMI-INFO."
I A's klage til mig af 6.
april 1989 anmodede A mig om at undersøge hjemmelsgrundlaget for og
sagligheden
af Arbejdsministeriets afgørelse, idet A samtidig anmodede mig om at tage
stilling til, hvorvidt Arbejdsministeriets besvarelse indholds- og
tidsmæssigt
måtte anses for tilfredsstillende. A klagede i den forbindelse over, at
Arbejdsministeriet undlod at tage stilling til en række af de
tvivlsspørgsmål,
som A havde rejst i sin henvendelse til ministeriet, herunder om
bekendtgørelse
nr. 466 fra 1981 om Produktregistret i sin helhed kunne siges at have den
fornødne hjemmel i arbejdsmiljølovens § 49a, stk. 4.
Af A's klage til mig fremgik
tillige, at A's protest imod etableringen af KEMI-INFO var begrundet i en
frygt
for, at uvedkommende på grund af krydssøgemulighederne i databasen skulle
skaffe sig en viden, som virksomhederne betragtede som deres
forretningshemmeligheder.
Dette bad jeg A i skrivelse af 20. april 1989 uddybe nærmere.
Min skrivelse af 20. april
1989 blev besvaret af A ved skrivelse af 7. februar 1990.
I den fra Arbejdsministeriet
indhentede udtalelse af 16. august 1990 fastholdt ministeriet sin opfattelse
vedrørende hjemmelsgrundlaget for KEMI-INFO, idet ministeriet i øvrigt
henholdt sig til den fra Arbejdstilsynet indhentede udtalelse af 2. juli
1990.
Arbejdstilsynet redegjorde heri bl.a. for, at netop muligheden for tværgående
søgninger var af afgørende værdi for registrets anvendelse til løsning af
arbejdsmiljømæssige opgaver, herunder gennemførelse af arbejdsmiljølovens §
49c's krav om, at et farligt stof ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af
et mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.
Arbejdstilsynet
anførte herunder bl.a. følgende:
"I den forbindelse kan
henvises til, at formålet med den åbne database er at øge alle interesserede
parters mulighed for information og viden om sundhedsmæssige, miljømæssige og
sikkerhedsmæssige forhold, når materialer produceres, anvendes,
transporteres, oplagres, affaldsbehandles eller i øvrigt håndteres, f.eks. i
forbindelse med uheld, udslip og lignende. Det kan ikke afvises, at denne
øgede informationsmulighed vil kunne bruges også til andre formål end de
tilsigtede, især hvis informationen kan sammenholdes med information af anden
art, erhvervet andre steder fra. Denne risiko eksisterer imidlertid generelt
ved al informationsvirksomhed."
I A's kommentar af 16.
september 1990 til ovennævnte udtalelser anførte A bl.a., at hjemmelen til at
oprette et register alene var knyttet til arbejdsmiljølovens § 49a og ikke
til § 49c, idet A samtidig citerede en række uddrag fra bemærkningerne til
ændringen i 1979 af arbejdsmiljøloven, som efter A's opfattelse
dokumenterede,
at det aldrig havde været lovgivers intention, at offentligheden skulle have
direkte adgang til oplysningerne i Produktregistret, ej heller for selv at
kunne søge med henblik på at substituere farlige med mindre farlige stoffer.
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"1.
Ad spørgsmålet om oprettelsen af en offentlig tilgængelig database som
KEMI-INFO kræver et særligt hjemmelsgrundlag:
I betænkning nr. 857/78 om
offentlighedslovens revision, som ligger til grund for den nugældende
offentlighedslov, har offentlighedsudvalget s. 112-113 bl.a. udtalt følgende
vedrørende offentlig registervirksomhed:
"Efter udvalgets
opfattelse må det dernæst erkendes, at den umiddelbare acces til EDB-lagrede
oplysninger i sig selv er forbundet med sådanne problemer af overvejende
teknisk karakter, at en særskilt regulering heraf må foretrækkes. Denne kan
på
baggrund af den nu gennemførte lov om offentlige myndigheders registre samt
det
forhold, at elektronisk opbevarede oplysninger som nævnt ikke uden videre
sidestilles med sædvanlige dokumenter, bedst foretages ved særskilt
lovgivning.
Der henvises herom nærmere til det nedenfor i kapitel VII side 158 ff
anførte.
Udvalget foreslår derfor udtrykkeligt fastsat i loven, at denne ikke gælder
for indførsler i registre eller andre systematiske fortegnelser, hvor der
gøres
brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra journaler, registre og
andre fortegnelser vedrørende en sags dokumenter, jf. i det hele lovudkastets
§
5, stk. 2."
Offentlighedslovens § 5, stk.
2, er i overensstemmelse hermed affattet således:
"Stk. 2. Retten til
aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiske fortegnelser, hvor
der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser
som
nævnt i stk. 1, nr. 2."
Samtidig er i offentlighedslovens
§ 5, stk. 3, bestemt følgende:
"Stk. 3. Vedkommende
minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort
bekendt med oplysninger i EDB-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om
offentlige myndigheders registre. Der kan herunder fastsættes regler om
betaling."
Af bemærkningerne til denne
bestemmelse, jf. FT 1985/86 tillæg A, sp. 215, fremgår, at bestemmelsen er
indsat for at undgå, at den forventede øgede brug af EDB-tekniske
hjælpemidler
i forbindelse med løsningen af administrative opgaver skulle medføre en
udhuling af offentlighedsprincippet for den offentlige forvaltning.
På baggrund af det anførte
vedrørende offentlighedslovens § 5, stk. 2 og 3, og forarbejderne hertil er
det min opfattelse, at acces til EDB-oplysninger i offentlige registre
nødvendiggør en særskilt regulering også for EDB-registre, som ikke er
omfattet
af lov om offentlige myndigheders registre, men at vedkommende minister i
relation til sådanne registre er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
herom.
Med hensyn til spørgsmålet
om, hvorvidt arbejdsmiljølovgivningen m.v. har indeholdt den fornødne hjemmel
til at kunne etablere en offentlig tilgængelig database som KEMI-INFO baseret
på ikke-fortrolige oplysninger fra Produktregistret bemærkes følgende:
Ved ændringen i 1979 af
arbejdsmiljøloven indsattes som § 49a, stk. 4, sålydende bestemmelse:
"Stk. 4. Arbejdsministeren
fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og
materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre
finder ikke anvendelse på dette register."
I bemærkningerne til denne
bestemmelse er bl.a. anført følgende, jf. FT 1978/79, tillæg A, sp. 2738:
"ad stk. 4. Anmeldelsen
af nye stoffer og materialer og den gradvise anmeldelse af eksisterende
stoffer og materialer danner basis for opbygningen af et centralt
stofregister.
Registret tænkes oprettet på
arbejdsmiljøinstituttet i forlængelse af den indsamling af oplysninger om
stoffer i arbejdsmiljøet, som dette institut allerede i nogen tid har
gennemført. Et fyldigt stofregister er et uundværligt redskab for
instituttets virksomhed som det faglige samlingspunkt for arbejdsmedicinske
og arbejdshygiejniske aktiviteter. Samtidig ligger det inden for instituttets
naturlige arbejdsopgaver at vurdere indkomne oplysninger og bearbejde dem til
indpasning i registret og til videre brug i arbejdstilsynets regelarbejde og
vejledning af og kontrol med virksomheder, organisationer m.v.
.....
Registret må kunne anvendes
effektivt af de myndigheder og andre berettigede, f.eks. Rigshospitalets
giftsinformationscentral, som har brug for dets informationer.
Det vil sige, at såvel miljøministeriet
som arbejdsministeriet vil have adgang til alle fællesregistrets oplysninger
i
det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af vedkommende myndigheds
opgaver.
Samtidig må det dog sikres,
at de fabrikationshemmeligheder, som registret indeholder, beskyttes
effektivt
overfor uvedkommende. Derfor bør kun et begrænset antal personer have adgang
til registrets oplysninger.
..."
§ 49, stk. 4, 2. pkt., blev
indsat under folketingsbehandlingen af lovforslaget. Baggrunden herfor var,
at
registret bl.a. skulle indeholde oplysninger til identifikation af
producenter/importører af stoffer og materialer, hvorfor registret uden
tilføjelsen i 2. pkt. ville blive omfattet af loven om offentlige
myndigheders
registre § 1, stk. 3. Dette ansås imidlertid for uhensigtsmæssigt, da
formålet
med det fælles register ikke var at registrere personoplysninger, men
oplysninger om kemiske stoffer og deres virkning på personers sikkerhed og
sundhed og på det omgivende miljø. I bemærkningerne til § 49, stk. 4, 2.
pkt.,
er bl.a. anført følgende, jf. FT 1978/79, blad nr. 728, s. 3:
"Det er dog som nævnt i
bemærkningerne til § 49a, stk. 4, klart, at fabrikationshemmeligheder, som
registret indeholder, skal beskyttes bedst muligt over for uvedkommende.
Regler herom vil kunne fastsættes i den bekendtgørelse, der udstedes i medfør
af § 49a, stk. 4. Disse regler skal træde i stedet for offentlighedslovens
regler, i det omfang disse ellers måtte finde anvendelse."
I forbindelse med
lovforslagets behandling i Folketinget anførte arbejdsministeren som svar på
spørgsmål nr. 33, 34 og 69 bl.a. følgende vedrørende adgangen til
Produktregistrets
oplysninger:
(Uddrag af svar på spørgsmål
33)
"....
Hjemmelen i § 49a, stk. 4,
skal udnyttes til at udstede regler om offentlige myndigheders brug af
registret. Den arbejdsgruppe, der behandler spørgsmålet, har ikke helt
afsluttet sit arbejde. I en foreløbig redegørelse er det dog foreslået, at
de,
der skal være berettiget til direkte at trække på registrets oplysninger
ifølge
regler efter § 49a, stk. 4, skal være direktoratet for arbejdstilsynet,
miljøstyrelsen,
kemikaliekontrollen, statens levnedsmiddelinstitut og sundhedsstyrelsen.
..."
(Svar på spørgsmål 34)
"Lovforslagets hovedsigte
er at øge myndighedernes indsigt på dette punkt, men det er samtidig meget
ønskeligt, at også arbejdernes og fagbevægelsens indsigt på området
forbedres.
Dette mål mener man at kunne nå ved at sikre, at stoffer og materialer
leveres ledsaget
af fyldestgørende oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger. Anmeldte stoffer
og materialer kan således kræves leveret med vejledning om sikkerheds- og
sundhedsmæssig forsvarlig brug, og disse oplysninger vil være
gennemkontrollerede i et omfang, der ikke lader sig gøre i dag.
På den anden side vil
lovforslagets praktiske gennemførlighed være afhængig af, at der skabes
tillid
blandt anmelderne til, at økonomiske og konkurrencemæssigt følsomme
oplysninger
vil opnå en rimelig beskyttelse, og dette synes kun at kunne opnås, såfremt
oplysninger kun vil gøres tilgængelige for en snæver personkreds, dog med
hensyntagen til, at oplysningerne skal kunne bruges i forbindelse med
praktiske foranstaltninger i arbejdsmiljøet.
Selve bestemmelsen af hvilke
oplysninger, der er konkurrencemæssigt følsomme, er afhængig af en vurdering,
der kræver en høj grad af indsigt i de tekniske, økonomiske og markedsmæssige
forhold på området. Denne indsigt findes kun i begrænset omfang i
administrationen
i dag; lovforslaget tilsigter bl.a. netop at give grundlag for
tilvejebringelsen
af en sådan indsigt. For øjeblikket vil man ofte være henvist til at lægge
stor
vægt på leverandørens egen bedømmelse af behovet for hemmeligholdelse af
oplysninger, og det forventes, at en mere selvstændig bedømmelse af
spørgsmålet
fra administrationens side kan resultere i en mere åben kommunikation og
dermed
bidrage til fagbevægelsens ønsker om øget indsigt."
(Svar på spørgsmål 69)
"En direkte adgang til
registrets oplysninger frygtes at hæmme den praktiske gennemførelse af
lovforslaget, idet det anses som vigtigt at skabe tillid blandt anmelderne
til,
at økonomiske og konkurrencemæssigt følsomme oplysninger vil opnå en rimelig
beskyttelse. Dette synes kun at kunne opnås, såfremt registrets oplysninger
kun gøres tilgængelige for en snæver personkreds, dog således, at alle
oplysninger skal kunne bruges i forbindelse med praktiske foranstaltninger i
arbejdsmiljøet."
Bemyndigelsen efter § 49a,
stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om Produktregistrets oprettelse,
drift
og brug er udnyttet ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 466 af 14.
september 1981, som er udarbejdet af et regeludvalg nedsat af
Arbejdsmiljørådet
med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Industrirådet, Miljøstyrelsen
og Arbejdstilsynet. I bekendtgørelsens §§ 7-9 er bestemt følgende vedrørende
adgangen til registrets oplysninger:
"§ 7. De i § 3, stk. 1,
nævnte myndigheder samt rigshospitalets giftsinformationscentral,
civilforsvarsstyrelsens
kemiske rådgivergruppe, statens brandinspektion og sundhedsstyrelsen har
direkte adgang til de registrerede oplysninger i overensstemmelse med
sikkerhedsforskrifterne.
Stk. 2. Andre myndigheder kan
få udleveret de oplysninger, som er nødvendige for den forsvarlige
varetagelse
af deres opgaver. Det samme gælder personer, der varetager opgaver efter
miljø-
og arbejdsmiljølovgivningen, og som har tavshedspligt.
§ 8. Virksomheder, der
anvender stoffer, materialer og produkter, som skal anmeldes, medlemmer af
disse virksomheders sikkerhedsorganisationer samt bedriftssundhedspersonale
kan få udleveret enhver registreret oplysning, som ikke er fortrolig efter §
5.
Stk. 2. Det samme gælder
forskere, planlæggere og institutioner, der arbejder med afværgelse af
person-, miljø- og tingskader.
§ 9. Registrets oplysninger
kan i øvrigt udleveres efter lov om offentlighed i forvaltningen."
Bekendtgørelsen er i december
1981 blevet udgivet i et begrænset oplag med tilhørende bemærkninger
udarbejdet af ovennævnte regeludvalg, hvori bl.a. er anført følgende:
"....
Til § 7.
....
Udover de myndigheder, der
kan trække oplysninger fra registret, vil også personer, som udøver opgaver
efter miljø- og arbejdsmiljølovgivningen, og som er undergivet denne
lovgivnings tavshedsbestemmelser, have adgang til at få oplysninger fra
registret,
når oplysningerne er nødvendige af hensyn til hvervets udøvelse.
...
Til § 8.
....
...Det forudsættes
herved, at
kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage opgaverne,
udleveres og at dette sker, uden at der herved videregives oplysninger, som
er
fortrolige.
....
Nogle oplysninger vil som
enkeltoplysninger ikke være hemmelige, men det kan ændre karakter, hvis de
sættes ind i bestemte sammenhænge. I denne situation vil bekendtgørelsens § 5
hindre en udlevering.
Muligheden for at besvare
tværgående spørgsmål vil i øvrigt afhænge af, at registret ikke skal
iværksætte særlige undersøgelser eller foranstaltninger.
....
Af ressourcemæssige og
administrative årsager vil der ikke være mulighed for at etablere "on
line"-kobling til registret. Til gengæld vil arbejdstilsynets
dokumentationskontor få oplysninger, der er tilgængelige i henhold til
EF-rådets direktiv af 18. september 1979 om 6. ændring af direktiv 67/548/EØF
om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering
af
farlige stoffer. Der er kun direkte adgang til registret for de i § 7 nævnte,
men registret vil kunne meddele oplysninger over datanet, såfremt de tekniske
forudsætninger er til stede.
Til § 9.
...
...Det er dog en
betingelse
for udlevering af oplysninger efter § 9, i modsætning til efter § 8, at
dokumenterne vedrører "sager", d.v.s. er modtaget af den offentlige
forvaltning med henblik på eller er afsendt til en anden offentlig myndighed
som led i en administrativ sagsbehandling. Til gengæld omfatter adgangen til
aktindsigt principielt samtlige dokumenter i en sag.
For registrets vedkommende
vil hver enkelt anmeldelse være en sag; men en stor del af det kommende
registers oplysninger vil ikke være del af nogen sag i offentlighedslovens
forstand og vil derfor ikke kunne være genstand for aktindsigt, medmindre de
tillige
indgår i en forvaltningsmyndigheds
sagsbehandling.
..."
På baggrund af det ovenfor
anførte vedrørende arbejdsmiljølovens § 49a, stk. 4, og forarbejderne hertil
er det min opfattelse, at der ikke er hjemmel til at give adgang til
Produktregistrets
oplysninger i videre omfang end, hvad der følger af de regler, som
arbejdsministeren
har fastsat i medfør af § 49a, stk. 4.
Det er endvidere min
opfattelse, at der ikke i de regler, som er fastsat af arbejdsministeren i
bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981, er fornøden hjemmel til at
etablere en offentlig tilgængelig database som KEMI-INFO baseret på
oplysninger hidrørende fra Produktregistret. Dette gælder uanset, at disse
oplysninger angives at være af ikke-fortrolig karakter.
Da KEMI-INFO-databasen synes
at adskille sig en hel del fra Produktregistret med hensyn til formål og
indhold, finder jeg det i øvrigt temmelig tvivlsomt, om arbejdsmiljølovens §
49a, stk. 4, 2. pkt., indeholder fornøden hjemmel for også at anse KEMI-INFO
for et register, der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders
registre. Anses KEMI-INFO for et i forhold til Produktregistret selvstændigt
register, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 49a, stk. 4, synes
registret,
som indeholder oplysninger til identifikation af firmanavn/anmelder, omfattet
af loven om offentlige myndigheders registre, jf. denne lovs § 1, stk. 1 og
3,
som er sålydende:
"§ 1. Loven gælder for
edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder
personoplysninger.
....
Stk. 3. Ved personoplysninger
forstås oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det
forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende
særlige identifikationer."
Jeg er i den forbindelse
opmærksom på, at Justitsministeriet i skrivelse af 15. december 1988 til Det
Danske Handelskammer er gået ud fra, at databasen er oprettet med hjemmel i
arbejdsmiljølovens § 49a, stk. 4, og dermed undtaget fra loven om offentlige
myndigheders registre. Det fremgår imidlertid ikke, hvorvidt
Justitsministeriet
har været opmærksom på den af mig rejste problemstilling.
Jeg har på denne baggrund
anmodet Arbejdsministeriet om en udtalelse om denne problemstilling efter
forud
indhentet udtalelse fra Registertilsynet.
Jeg har samtidig henstillet
til Arbejdsministeriet at foranledige, at offentlighedens acces til
KEMI-INFO-databasen indstilles, indtil der er skabt det fornødne
hjemmelsmæssige grundlag herfor.
2. Ad forholdet til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2:
De har endvidere rejst
spørgsmålet om, hvorvidt offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, er til
hinder
for, at KEMI-INFO kan oprettes som en offentligt tilgængelig
informationsdatabase.
Offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2, er sålydende:
"§ 12. Retten til
aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
...
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold
eller
lignende, for så vidt det er
af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen
angår, at begæringen ikke imødekommes."
Det fremgår af forarbejderne
til bestemmelsen, jf. FT 1984/85, tillæg B, sp. 3088-3089, at den kun er
anvendelig, hvis indrømmelse af aktindsigt efter et konkret skøn må antages
at
indebære en nærliggende risiko for, at der - typisk af konkurrencemæssige
grunde - påføres den pågældende person eller virksomhed skade, navnlig et
økonomisk tab af nogen betydning.
Bestemmelsen kan derfor næppe
som sådan antages at være til hinder for oprettelsen af en offentlig
tilgængelig database indeholdende ikke-fortrolige oplysninger fra
Produktregistret forudsat, at der fastsættes en registerforskrift
indeholdende
de nødvendige regler til sikring af, at der ikke ved acces til registret kan
erhverves oplysninger af den i § 12, stk. 1, nr. 2, nævnte karakter. I
forbindelse
med fastsættelsen af sådanne regler må det efter min opfattelse bl.a.
overvejes, hvorvidt der er behov for at fastsætte visse begrænsninger i
søgeadgangen i relation til masseoplysninger eller i relation til anden
systematisk indhentning af oplysninger.
Jeg har gjort
Arbejdsministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet
at
sørge for, at der i en kommende registerforskrift vedrørende acces til
KEMI-INFO-databasen tages højde for den nævnte problemstilling. Jeg har
samtidig anmodet om at blive holdt underrettet om, hvad der sker angående
dette
spørgsmål.
3. Vedrørende Arbejdsministeriets sagsbehandling:
Hvad angår Deres klage over,
at Arbejdsministeriet ikke har besvaret Deres spørgsmål om, hvorvidt
bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 i sin helhed kan antages at have
den fornødne hjemmel i arbejdsmiljølovens § 49a, finder jeg det kritisabelt,
at Arbejdsministeriet i sin afgørelse af 11. august 1988 har undladt at
besvare de af Dem stillede spørgsmål herom. Jeg har gjort Arbejdsministeriet
bekendt med min opfattelse og anmodet ministeriet om at besvare Deres
spørgsmål.
Jeg skal samtidig anmode Dem
om at afvente Arbejdsministeriets svar, forinden De tager stilling til,
hvorvidt De finder grundlag for at indbringe det omhandlede hjemmelsspørgsmål
for mig.
Hvad angår Deres klage over
Arbejdsministeriets tidsmæssige behandling af Deres sag bemærkes, at
vurderingen af, hvad der må anses for en acceptabel sagsbehandlingstid, må
vurderes konkret. Der må således bl.a. tages hensyn til, hvor mange
ekspeditioner en forsvarlig oplysning af sagen kræver, om der foreligger
faktiske hindringer for ekspeditioner, om særlige tidskrævende undersøgelser
er
påkrævet, om sagen efter sin art er hastende, ligesom der må tages hensyn til
forholdet mellem myndighedens ressourcer og arbejdsopgaver.
Min gennemgang af sagen har
ikke givet mig grundlag for at antage, at Arbejdsministeriet ikke skulle have
fremmet sagen i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Det skal dog bemærkes, at jeg
finder, at Arbejdsministeriet, allerede da De den 14. april 1988 erindrede om
sagen første gang, burde have orienteret Dem om, hvorpå sagen beroede, jf.
herved pkt. 208 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, som
har
følgende ordlyd:
"Rykkerskrivelser fra
den, som er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i
sagsbehandlingstiden,
bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde
oplysning om, hvorpå sagens behandling beror, og så vidt muligt oplysning om,
hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge." " | retsinformationdk | retsinformationdk_28605 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28605 | Fri Nov 22 00:49:43 2019 +0100 |
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-766
Resumé
Det indklagede medie anmodede om genoptagelse af en sag, idet mediet mente, der var kommet nye oplysninger.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. På det foreliggende grundlag finder nævnet, at sagen skal genoptages.
Tænk har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2008-6-0674, som nævnet traf afgørelse i den 24. juni 2008. Afgørelsen vedrørte en klage fra [K] angående en artikel i Tænk nr. 83 den 28. marts 2008 og en rettelse i Tænk nr. 84 den 25. april 2008.
Pressenævnet afviste ved kendelse af 13. august 2008 i sag nr. 2008-6-0705 at genoptage behandlingen af sag nr. 2008-6-0674.
I kendelsen af 24. juni 2008 hed det:
”En del af klagen angår www.taenk.dk og www.fbr.dk. Da internetsiderne www.taenk.dk og www.fbr.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over www.taenk.dk og www.fbr.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.
[K] har fremlagt testresultater, hvor methidathion ikke var påviseligt, hvorimod Tænk har fremlagt testresultater, hvor methidathion er påvist med henholdsvis 0,013 og 0,005 mg/kg. Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om de fremlagte tests er korrekt gennemført og derved påviser det korrekte indhold af methidathion i overensstemmelse med kvalificeringsgrænsen. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning vedrørende indholdet af methidathion. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Tænk har bragt ukorrekt information ved at videregive testresultater om, at rosencremen indeholdt pyraclostrobin.
Under hensyn til, at oplysningerne – herunder den forkerte oplysning vedrørende pyraclostrobin - kom fra en kilde, som må vurderes som troværdig, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Tænk sammen med bladet den 28. marts 2008 medsendte en pressemeddelelse og berigtigede den forkerte oplysning i bladet i det førstkommende nummer af Tænk den 25. april 2008.
Artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Dansk Helios blev den 10. marts 2008 kontaktet med henblik på en kommentar til testresultaterne, hvorefter [K] den 12. marts 2008 blev interviewet. [K]s kommentarer til oplysninger fremgår af artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik af Tænk for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] ønskede 4 uger til at foretage en test, kan ikke føre til et andet resultat.
Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Efter det foran anførte, lægger Pressenævnet til grund, at rosencremen ikke indeholder pyraclostrobin. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] som udgangspunkt berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Da Tænk har bragt en rettelse vedrørende dette forhold, finder nævnet ikke, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidathion, ikke er utvivlsom rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39:
”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at [A]s rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidathion. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidathion.
[K] på vegne af [A]
Pressenævnet har bestemt, at [K] er berettiget til at få bragt ovennævnte genmæle. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.””
Tænk har ved brev af 5. november 2008 anmodet om genoptagelse af sag nr. 2008-6-0674 og samtidig sendt Pressenævnet udskrift af Østre Landsrets kendelse af 17. oktober 2008 i kæresagen [K] mod Forbrugerrådet og den ansvarshavende chefredaktør. Under retssagen nedlagde [K] påstand om forbud mod dels offentliggørelse og udbredelse af bl.a. artiklen af 28. marts 2008 i Tænk nr. 83 og rettelsen af 25. april 2008 i nr. 84 . [K]s påstand blev ikke taget til følge. Af landsrettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende:
”Landsretten finder ikke, at de testresultater vedrørende pesticidprøvning af kærendes [Ks] rosencreme, der er fremlagt for landsretten, og som er ensidigt indhentet [af K], entydigt tilbageviser Eurofins Sofia GmbH, Berlins testresultat af 11. februar 2008 [testen omtalt i Tænk], i henhold til hvilket der er fundet methidation i en tube rosencreme fra batch 711660.
Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at prøverne tilsendt de konkurrerende laboratorier ikke tydeligt er blevet undersøgt under anvendelse af de samme detektions- og kvantificeringsgrænser, som ved Eurofins Sofia GmbH, Berlin. Prøverne er dermed ikke blevet undersøgt med den tilsvarende følsomhed og er efter landsrettens opfattelse derfor ikke sammenlignelige.”
Tænk har til støtte for denne anmodning om genoptagelse bl.a. anført, at Østre Landsrets afgørelse endegyldigt frifinder Tænk og bekræfter, at den test, bladet refererede, ikke kan tilbagevises. Det er dermed utvivlsomt rigtigt, at den testede tube rosencreme indeholdt pesticidet methidation. Tænk har i den forbindelse henvist til den omfattende vidneførsel ved retten angående rosencremens indhold af pesticider. Herudover er der henvist til Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i sagen Bladet Tromsö v. Norway.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. På det foreliggende grundlag finder nævnet, at sagen skal genoptages.
Afgjort den 18. november 2008 | retsinformationdk | retsinformationdk_122182 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122182 | Fri Nov 22 00:51:59 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse N-3-06 om uddannelsesforløb - undervisningsmateriale - studietur - nødvendig forudsætning
Resume:
Der var ikke grundlag for at yde økonomisk hjælp til deltagelse i en studietur i forbindelse med et uddannelsesforløb på et amtsligt specialundervisningscenter for voksne. Begrundelsen var, at deltagelse i studieturen ikke var en nødvendig forudsætning for uddannelsesforløbet.
Det indgik i Ankestyrelsens overvejelser, at der med vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var påtænkt ændringer i anvendelsesområdet vedrørende tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale m.v. i forhold til hidtidig praksis vedrørende hjælp efter bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte under revalidering.
Love:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 77, stk. 1
Sagsfremstilling:
Sagen drejede sig om en kvinde, der var kontanthjælpsmodtager. Hun påbegyndte i august 2004 et tre-årigt uddannelsesforløb på et amtsligt specialundervisningscenter for voksne.
Kommunen gav afslag på ansøgning om tilskud til studietur. Kommunen oplyste, at der normalt ikke blev ydet hjælp til studieture, medmindre en studietur var af afgørende betydning for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Det var kommunens vurdering, at det i dette tilfælde ikke var en nødvendig udgift for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet på undervisningscentret, og kommunen fandt ikke tungtvejende grunde til at bortse fra denne vurdering.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til studietur til en beregnet udgift på 2.400 kr., idet beløbet til mad på 300 kr. blev fratrukket.
Der blev lagt vægt på, at turen var et meget væsentligt led i uddannelsen, idet den indeholdt en række faglige og sociale dimensioner, som var vigtige i skolens arbejde med at udvikle elevernes personlige kompetencer.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden var bevilget opholdet på undervisningscentret i henhold til § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at det i uddannelsesplanen, som aftaltes på et møde ca. 3 måneder efter start på uddannelsen, var angivet, at der skulle påregnes en årlig kommunal udgift på ca. 3.000 kr. til studieture og kurser, idet det var udgifter, som en kontanthjælpsmodtager ville have svært ved at betale selv.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen ønskede Ankestyrelsens stillingtagen til, om den omstændighed, at uddannelsesstedet anså turene for et meget væsentligt led i uddannelsen, kunne sidestilles med forudsætningen i § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter udgiften skulle være en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Nævnet fandt ved genvurdering ikke grundlag for at ændre afgørelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var muligt at yde hjælp til studietur efter § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Afgørelse:
Kvinden var ikke berettiget til økonomisk hjælp til deltagelse i studietur i forbindelse med uddannelsesforløbet på det amtslige specialundervisningscenter for voksne.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke var en nødvendig forudsætning for kvindens uddannelsesforløb på det amtslige specialundervisningscenter for voksne, at hun deltog i en årlig studietur.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at uddannelsesstedet betragtede studieturen som et meget væsentligt led i uddannelsen. Imidlertid forelå der ikke oplysninger om, at det ikke skulle være muligt at gennemføre uddannelsen uden deltagelse i studieturen.
Ankestyrelsen henviste til SM A-45-01, hvor Ankestyrelsen meddelte afslag på hjælp til en studierejse, der var et led i uddannelsen som pædagog, men som ikke kunne betragtes som obligatorisk.
Ankestyrelsen lagde i øvrigt vægt på, at der med vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var påtænkt ændringer i anvendelsesområdet vedrørende tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale m.v. efter lovens § 77, stk. 1, i forhold til hidtidig praksis vedrørende hjælp efter § 63 i lov om aktiv socialpolitik.
Ankestyrelsens afgørelse medførte dog ikke, at kvinden skulle tilbagebetale eventuel hjælp, som hun måtte have fået udbetalt i henhold til nævnets afgørelse. | retsinformationdk | retsinformationdk_155026 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=155026 | Fri Nov 22 00:51:16 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 Forbud mod import og salg
Kapitel 3 Kontrol, dispensation og klageadgang
Kapitel 4 Straf og ikrafttrædelse
Bilag 1
Bilag 2 Den fulde tekst Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly 1)
I medfør af § 30, § 31, § 45, stk. 1, § 59, stk. 4, og § 60 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. 97 af 10. februar 2009, fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens område
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter import og salg af produkter, der indeholder bly.
§ 2. Ved bly forstås grundstoffet bly, både i metallisk form og i kemiske forbindelser.
Stk. 2. Ved produkter, der indeholder bly, forstås produkter, hvori bly indgår med mere end 100 ppm (mg/kg) i produktets homogene enkeltdele.
§ 3. Bekendtgørelsens regler hindrer ikke import og salg af produkter, der er reguleret af andre regler, der er udstedt i medfør af kemikalieloven eller anden lovgivning.
§ 4. Bekendtgørelsen omfatter ikke import og salg af produkter udelukkende til eksport.
§ 5. Bekendtgørelsen omfatter ikke:
1) Råvarer og halvfabrikata.
2) Brugte produkter, der ved førstegangssalg opfyldte danske krav.
3) Blycarbonater og blysulfater som stoffer eller som bestanddele i kemiske produkter beregnet til maling omfattet af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006/EF af 18. december 2006.
Kapitel 2
Forbud mod import og salg
Kemiske forbindelser af bly
§ 6. Import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly, er forbudt fra 1. marts 2001.
Stk. 2. Uanset forbuddet i stk. 1 er import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly, fortsat tilladt for de produktkategorier, som er nævnt i bilag 1 til denne bekendtgørelse, indtil de i bilaget anførte tidspunkter.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke produkter til reparation af eksisterende produkter.
Metallisk bly
§ 7. Import og salg af produkter, der indeholder metallisk bly, er forbudt for de produktkategorier, som er nævnt i bilag 2 til denne bekendtgørelse, fra det tidspunkt, som er anført i bilaget.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke produkter til reparation af eksisterende produkter.
Kapitel 3
Kontrol, dispensation og klageadgang
§ 8. Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens bestemmelser herom.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges. Miljøstyrelsen kan stille vilkår for tilladelsen.
Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Straf og ikrafttrædelse
§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) importerer eller sælger produkter i strid med § 6, stk.1, eller § 7, stk.1, eller
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 8, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på menneskers liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2009.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1082 af 13. september 2007 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly ophæves. Miljøministeriet, den 5. september 2009 Troels Lund Poulsen / Claus Torp Bilag 1
Liste over produktkategorier, der indeholder kemiske forbindelser af bly, hvor import og salg - uanset forbuddet i § 6, stk. 1 - er tilladt indtil de anførte tidspunkter
Produktkategorier
Tilladt indtil
1.
Højfleksible kabler til maskindele, herunder elevatorkabler
indtil videre
2.
Superledere
indtil videre
3.
Tændsats til ammunition og boltpistoler
indtil videre
4.
Blymønje til restaurering af historiske genstande
indtil videre
5.
Udladningslamper
indtil videre
6.
Maling til specielle formål:
– korrosionsbeskyttelsesmaling med under 250 ppm bly
indtil videre
– antibegroningsmaling med under 1250 ppm bly
indtil videre
7.
Glas til specielle formål:
indtil videre
– lyskilder
– optik
– strålingsbeskyttelse
– krystalglas
– silikatglas til sandblæsning
8.
Glasurer på tændrør til udendørs anvendelse
indtil videre
9.
Glasur på tegl, mursten og klinker
indtil videre
10.
Elektroniske komponenter
indtil videre
11.
Produkter til forskning, udvikling og laboratorieanvendelse
indtil videre
Bilag 2
Liste over produktkategorier, der indeholder metallisk bly, hvor import og salg - i henhold til § 7, stk. 1 - er forbudt fra de anførte tidspunkter
Produktkategorier
Forbudt fra
1.
Produkter til hobbyformål
1. marts 2001
2.
Fyrfadslys og andre lys
1. marts 2001
3.
Gardinvægte
1. marts 2001
4.
Produkter til dekorative formål, herunder smykker
1. marts 2001
5.
Sikkerhedsplomber
1. marts 2001
6.
Produkter til tagdækning af bygninger
1. marts 2001
7.
Produkter til inddækning på bygninger
1. december 2002
8.
Produkter til reparation af samt om- og tilbygning på huse, med undtagelse af fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning
1. november 2007
9.
Fiskeredskaber til erhvervsfiskeri:
– Import af synk
1. december 2007
– Import af synkeliner og vodtove
1. december 2011
– Salg af synk
1. juni 2008
– Salg af synkeliner og vodtove
1. juni 2012
10.
Fiskeredskaber til lystfiskeri
1. december 2002
11.
Loddelegeringer til VVS- og blikkenslagerformål, undtagen til lodning af zinkplader
1. december 2002
12.
Kappe til elektriske jordkabler < 100 kV AC, med undtagelse af søkabler i vand og på land
1. november 2007
Kappe til elektriske jordkabler < 150 kV DC, med undtagelse af søkabler i vand og på land
1. november 2007
13.
Bly i hjulvægte til motordrevne køretøjer undtagen biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren iberegnet (personbiler) og biler, der er indrettet til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebiler)
1. november 2009
Officielle noter 1) Bekendtgørelse nr. 1082 af 13. september 2007, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF. | retsinformationdk | retsinformationdk_126138 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126138 | Fri Nov 22 00:52:23 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
Kapitel 2
Fysiske forhold på bedriften
Kapitel 3
Foder og drikkevand
Kapitel 4
Tilsyn m.v.
Kapitel 4 a
Obligatorisk digital kommunikation
Kapitel 5
Påbud og straf
Kapitel 6
Ikrafttræden
Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekalkuner
Herved bekendtgøres lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekalkuner med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1459 af 17. december 2013.
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner, der holdes til erhvervsmæssigt formål.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på slagtekalkuner, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 1) kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage bedrifter eller hold af slagtekalkuner fra loven.
§ 2. Ved slagtekalkuner forstås i denne lov kalkuner, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.
§ 3. Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og regler fastsat i medfør af dyreværnsloven anvendelse på enhver bedrift med slagtekalkuner.
§ 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af slagtekalkuner og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i retsakter nævnt i 1. og 2. pkt., i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Kapitel 2
Fysiske forhold på bedriften
§ 6. Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kalkunerne kan se de øvrige kalkuner, undersøge omgivelserne og udvise normal adfærd, samt til, at der kan føres et nøje tilsyn med kalkunerne.
Stk. 2. Der skal anvendes et lysprogram, der sikrer kalkunerne en døgnrytme med en tilstrækkelig og sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Skumring og dæmring skal imiteres ved en overgang mellem lys og mørke, der skal være tilstrækkelig lang til, at kalkunerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder, om lysintensitet og om imiteret skumring og dæmring.
§ 7. Den maksimale belægning i et hus, hvor der holdes slagtekalkuner, må ikke overstige 58 kg levende vægt pr. m 2 friareal for haner og 52 kg levende vægt pr. m 2 friareal for høner.
Stk. 2. Den gennemsnitlige belægning i et hus må ikke overstige 55 kg levende vægt pr. m 2 friareal for haner og 48 kg levende vægt pr. m 2 friareal for høner. Den gennemsnitlige belægningsgrad i et hus måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekalkuner i samme hus.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at producenten skal stille nærmere angivne oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden.
§ 8. Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen.
§ 9. I bygninger, hvor der holdes slagtekalkuner, skal isolering, opvarmning og ventilation sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalkunerne. I varme perioder må temperaturen i bygningerne ikke overstige temperaturen udenfor væsentligt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om luftcirkulation, støvindhold, temperatur, luftfugtighed og koncentrationer af luftarter.
§ 10. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj. Pludselig udefrakommende støj skal i videst muligt omfang undgås.
Kapitel 3
Foder og drikkevand
§ 11. Kalkuner skal have adgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter. Pludselige ændringer, der kan være til skade for kalkunerne, af den type eller kvalitet af foder, der anvendes i fodringsprocedurerne, bør undgås, medmindre der er tale om en nødsituation.
Stk. 2. Kalkuner skal tildeles kråseflint gennem hele produktionsforløbet. Tildeling kan dog undlades den sidste uge inden slagtning.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kapaciteten og udformningen af foder- og drikkevandsanlæg.
Kapitel 4
Tilsyn m.v.
§ 12. Kalkuner skal tilses mindst to gange dagligt. Kalkuner, som er syge og tilskadekomne i en sådan grad, at behandling ikke længere er mulig og transport vil medføre yderligere lidelser, skal aflives straks. Døde kalkuner skal fjernes med det samme.
Stk. 2. Tekniske installationer til foder, vand, temperaturregulering og ventilation samt strøelsens kvalitet skal efterses mindst en gang om dagen.
§ 13. Bygninger og indhegninger, hvor der holdes slagtekalkuner, og udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes tilfredsstillende rene.
Stk. 2. De dele af bygningerne, udstyret og redskaberne, som kalkuner er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes en ny flok.
§ 14. Elektriske systemer, der er af betydning for kalkunernes sundhed og velfærd, skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis de elektriske systemer ikke fungerer. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
Stk. 2. Der skal være en beredskabsplan, der foreskriver, hvordan nødsituationer i forbindelse med strømsvigt skal håndteres.
§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, hvordan kalkuner skal løftes og bæres.
Kapitel 4 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 15 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.
§ 15 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 5
Påbud og straf
§ 16. Ved overtrædelse af regler i denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyde den ansvarlige for bedriften inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.
Stk. 2. Påbud skal meddeles skriftligt. Den, der har ansvaret for bedriften, skal have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyrene.
Stk. 4. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for bedriften i forvejen er meddelt et pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
§ 18. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 16.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
§ 20. (Udelades) 2)
§ 21. (Udelades) 3)
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1459 af 17. december 2013 (Obligatorisk digital kommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. 4)
Stk. 2. (Udelades) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 15. maj 2014 Dan Jørgensen / Birthe Schubart Officielle noter
1) Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende dyreværn, dyrevelfærd for produktionsdyr, kæle- og hobbydyr samt eksotiske dyr, slagtning og aflivning af dyr, transport af dyr og avl af dyr m.v. overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Overalt i lovbekendtgørelsen er »Justitsministeren« ændret til: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
2) Bestemmelsen vedrører ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
3) Bestemmelsen vedrører ændring af lov om hold af heste.
4) Lovændringen vedrører §§ 15 a - 15 c, og § 17. | retsinformationdk | retsinformationdk_162962 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162962 | Fri Nov 22 00:52:47 2019 +0100 |
Den fulde tekst Lov om ændring af beredskabsloven
(Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps og om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 udgår »i fredstid«.
2. I § 8 udgår »i tilfælde af ulykker eller katastrofer«.
3. I § 12, stk. 3, indsættes efter »en eller flere kommunalbestyrelser«: », Beredskabsstyrelsen«.
4. I § 23 a, 1. pkt., ændres »lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg« til: »brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet,«.
5. I § 23 a, 2. pkt., ændres »lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg« til: »sådanne anlæg«.
6. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Beredskabsplanlægning m.v.«
7. § 24 affattes således:
»§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.
Stk. 2. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3. Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen.«
8. I § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udgår »samlet«.
9. § 26 affattes således:
»§ 26. Forsvarsministeren koordinerer beredskabsplanlægningen, jf. § 24, og rådgiver myndighederne.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i §§ 24 og 25.«
10. I § 28, stk. 1 og 2, og i § 38, stk. 2, ændres »inden for den civile sektors beredskab« til: »inden for beredskabet«.
11. § 28 a ophæves.
12. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at sådan offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligt for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, til at planlægge for at imødegå forsætlige skadegørende handlinger.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de i stk. 1 nævnte stoffer, dog ikke for så vidt angår eksplosivstoffer eller udgangsstoffer til eksplosivstoffer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
13. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 1 og 2,« til: »§ 33, stk. 1-6,«.
14. I § 33 a, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5,« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6, § 70, stk. 4 og 5, og § 79, stk. 5,«.
15. I § 33 a, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1 og 2,« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6,«.
16. I § 35, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 2, nr. 2« til: »§ 33, stk. 6, nr. 2«.
17. I § 45 ændres »den civile sektors beredskab« til: »beredskabet«.
18. Efter § 51 indsættes før overskriften før § 52:
»Medlemmer af ungdomsbrandkorps
§ 51 a. Forsvarsministeren fastsætter regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og om statens tilskud til kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrandkorps.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps.«
19. I § 57 ændres »redningsberedskabet og den civile sektors beredskab« til: »beredskabet«.
20. § 82 affattes således:
»§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. De enkelte ministre fremsender første gang beredskabsplanen som omtalt i § 1, nr. 7, til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 26. maj 2014 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Nicolai Wammen | retsinformationdk | retsinformationdk_163280 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163280 | Fri Nov 22 00:51:38 2019 +0100 |
Den fulde tekst Klage over, at anlæggelse af epiduralkateter måtte udføres to gange
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A og 1. reservelæge B, for deres behandling af <****> henholdsvis den 13. og 16. oktober 2004 på anæstesiologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.
Hændelsesforløb
I 2003 fik <****> bortamputeret sit venstre underben (krusamputation) grundet manglende blodforsyning.
Den 10. oktober 2004 blev <****> indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, på grund af kaffegrumslignende opkastninger samt smerter i amputationsstumpen. <****> blev i forbindelse med indlæggelsen kikkertundersøgt i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, og der blev påvist irritation svarende til spiserøret og siden blødning fra åreknuder lavt i spiserøret.
Den 12. oktober 2004 blev der foretaget et kirurgisk indgreb med henblik på forbedring af blodtilførslen til amputationsstumpen, idet smerterne skyldtes nedsat blodforsyning.
Den 13. oktober 2004 anlagde overlæge A, anæstesiologisk afdeling, et rygmarvskateter til indgift af smertestillende medicin, idet <****> fortsat havde smerter fra venstre benstump. Overlægen forsøgte først anlæggelse på ét lændeniveau (L2/L3), men da dette kateter lå forkert, blev et nyt anlagt på et lavere niveau (L4/L5).
Den 16. oktober 2004 var det af overlæge A anlagte epiduralkateter gledet ud. 1. reservelæge B, anæstesiologisk afdeling, anlagde et nyt rygmarvskateter, idet han først forsøgte anlæggelse på ét lændeniveau (L3/L4). Dette lå dog forkert, og han måtte anlægge et nyt lige ovenfor (L2/L3).
Den 16. oktober 2004 blev <****> flyttet til Sygehus Y på grund af pladsmangel. Kort efter ankomsten dertil fik han høj feber, smerter fra kateteret og tegn til infektion omkring kateterets indstikssted. Videre undersøgelser afslørede infektion i rygmarvskanalen involverende hjernehinden (meningitis).
Den 17. oktober 2004 blev <****> overflyttet til Sygehus Z og gennemgik hér et længerevarende forløb. Infektionen i hjernehinde og rygmarvskanal viste sig at være forårsaget af en bakterie, der var vanskelig at behandle (MRSA af Vejle typen), og <****> måtte isoleres for at hindre spredning. Desuden tilstødte der infektion i venstre benstump, der måtte amputeres yderligere.
Den 11. november 2004 blev <****> udskrevet fra Sygehus Z og overflyttet til Sygehus Y med henblik på fortsat antibiotisk behandling og genoptræning.
Den 30. marts 2005 afgik <****> ved døden på Sygehus Y.
Klagen
Der er klaget over følgende:
At <****> i forbindelse med lumbalpunktur, som blev foretaget den 13. oktober og den 16. oktober 2004 på Sygehus X, blev påført en bakterie, der udviklede sig til en blodforgiftning.
Det er herved anført, at lumbalpunkturen den 13. oktober 2004 blev udført, mens <****> lå i en hospitalsseng. Indgrebet måtte udføres 2 gange, da det første forsøg mislykkedes. Det er videre anført, at <****> efterfølgende har ligget 3 uger i isolation på Sygehus Z.
Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge A og 1. reservelæge B, har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af <****> henholdsvis den 13. og 16. oktober 2004 på anæstesiologisk afdeling, Sygehus X.
Begrundelse
Det fremgår af journalen den 12. oktober 2004, at der blev foretaget et kirurgisk indgreb på <****> med henblik på at forbedre blodtilførslen til amputationsstumpen.
Det følger videre af journalen den 13. oktober 2004, at der efter operationen var betydelige smerter, hvorfor der blev ordineret anlæggelse af epiduralkateter. Epiduralkateteret blev anlagt af overlæge A.
Nævnet kan oplyse, at de smerter, som <****> havde, kan behandles effektivt med et epiduralkateter.
Nævnet kan videre oplyse, at man ved anlæggelse af epiduralkateter fører en speciel kanyle (epiduralkanylen) ind i det såkaldte epiduralrum, som er beliggende uden på den hårde rygmarvshinde (dura mater spinalis). Derpå føres et tyndt plastikkateter gennem epiduralkanylen og anbringes således i epiduralrummet, hvorpå epiduralkanylen fjernes. Der kan herefter sprøjtes lokalanæstesimiddel (og ofte også morfinlignende stoffer, såkaldte opioider) ind gennem epiduralkateteret, hvorved der fremkaldes regional anæstesi svarende til operationsområdet. Fordelen ved denne teknik er, at bedøvelsen kan udstrækkes i tid til også at omfatte de første postoperative dage, idet der til stadighed kan indsprøjtes lokalanæstesimiddel ved hjælp af en mekanisk pumpe.
Det fremgår af journalen den 13. oktober 2004, at overlæge A anlagde epiduralkateteret på ét lændeniveau (L2/L3), men at der herved skete en punktering af den hårde rygmarvshinde (dura mater spinalis). Overlægen anlagde derfor et nyt epiduralkateter på et lavere niveau (L4/L5).
Nævnet kan oplyse, at det, hvis epiduralkanylen føres lidt for langt ind, kan forekomme, at den hårde rygmarvshinde punkteres, hvorved der utilsigtet er foretaget en lumbalpunktur (accidentel durapunktur). Dette er en hændelig komplikation, som ikke skyldes manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Hvis det forekommer, er det nødvendigt at anlægge epiduralkateteret svarende til et andet hvirvelmellemrum ovenfor eller nedenfor det første indstikssted.
Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han ved indgrebet den 13. oktober 2004 anvendte hue, mundbind og handsker samt steril afdækning forudgået af afvaskning af punktionsområdet med desinfektionsmiddel.
Det fremgår videre af overlæge As udtalelse til sagen, at indgrebet foregik, mens <****> lå i sin seng.
Nævnet kan oplyse, at det er i overensstemmelse med vanlig praksis at anlægge epiduralkateter, mens patienten ligger i sin seng.
På baggrund af ovenstående er det samlet nævnets vurdering, at overlæge A ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <****> den 13. oktober 2004.
Det fremgår af journalen den 16. oktober 2004, at det anlagte epiduralkateter var gledet ud, hvorfor 1. reservelæge B besluttede at lægge et nyt. Også denne gang forekom der accidentel durapunktur, hvorefter der problemfrit blev anlagt et nyt kateter på et højere niveau.
1. reservelæge B har i sin udtalelse til sagen anført, at indgrebet den 16. oktober 2004 fandt sted i almindeligt aseptisk regime med brug af hue, mundbind og sterile handsker og med desinficering af hænderne.
Klager har i et partshøringssvar til sagen anført, at 1. reservelæge B ved indgrebet den 16. oktober 2004 var iført åbentstående kittel, at han ikke vaskede hænder og ikke havde handsker eller åndedrætsværn på.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og 1. reservelæge B om, hvorledes indgrebet den 16. oktober 2004 blev udført. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at 1. reservelæge B ikke fulgte almindelige hygiejniske forholdsregler ved indgrebet den 16. oktober 2004.
Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at 1. reservelæge B udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <****> den 16. oktober 2004.
Nævnet kan i øvrigt oplyse, at der ved enhver diagnostisk eller terapeutisk procedure, hvor der sker en gennemtrængning af den intakte hudbarriere, er en risiko for, at der kan opstå infektion. Dette gælder, selv om indgrebet har været udført helt efter forskrifterne.
Nævnet finder herefter samlet, at overlæge A og 1. reservelæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af <****> henholdsvis den 13. og den 16. oktober 2004. | retsinformationdk | retsinformationdk_126870 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126870 | Fri Nov 22 00:51:20 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Lov om ændring af udlændingeloven
og ægteskabsloven
med flere love
(Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet,
effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af
betingelserne for familiesammenføring m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august
2001, som ændret ved lov nr. 134 af 20. marts 2002 og § 2 i lov
nr. 193 af 5. april 2002, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Indenrigsministeren« til:
»Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«,
»indenrigsministeren« til: »ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration«, »Indenrigsministeriet« til: »Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration«, »indenrigsministerens« til: »ministeren for
flygtninge, indvandrere og integrations« og »Indenrigsministeriets« til:
»Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations«.
2. § 7 affattes således:
»§ 7. Efter ansøgning
gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til
en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit
hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En
ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan
nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i
et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et
andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå
beskyttelse.«
3. § 9 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 9. Der kan efter
ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding over 24 år, som samlever på
fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af
længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år,
der
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere
end de sidste 3 år,
2) et ugift mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person
eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende
person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse
med henblik på varigt ophold,
3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos
en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens
indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption,
ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler
derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark
fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse
med henblik på varigt ophold.
Stk. 2. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1,
nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at
forsørge ansøgeren.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at den
herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren,
godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod,
betinges af, at den herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for
50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til
ansøgeren, jf. stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter nærmere regler for, hvordan
økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne
beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod,
betinges af, at den herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, i en periode på 1 år inden
tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af
opholdstilladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 17.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende
person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 18.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark
er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke,
medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derfor, gives,
såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er
indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters
ønske.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke
gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller
etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan,
såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den
herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren,
godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt
væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse,
jf. stk. 18.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal
betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge
ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf.
stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når
opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets
nærmeste familie, skal endvidere betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse,
jf. stk. 18.
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Har
udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold
her i landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller
§ 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter
§§ 6-9 e, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og tillægges opsættende
virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 13. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende
person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren,
jf. stk. 2 og stk. 11, 1. pkt., og har skullet godtgøre at
være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 11, 1. pkt., og ydes
der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen pålægge
garanten at yde betaling for hjælpen. Betalingen skal af
kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den
pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Stk. 14. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende
person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og
ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det
beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen.
Stk. 13, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler
om, hvordan tvangsinddrivelse efter 1. pkt. skal ske.
Stk. 15. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den
herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en sag efter
stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende
den herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen
skønner vil være af betydning for afgørelsen af
sagen.
Stk. 16. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den herboende person, som
det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil,
jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende
person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i
stand hertil, jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1.
pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 17. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den herboende person
siden 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har
modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. stk. 5.
Stk. 18. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboende persons boligforhold,
herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen
kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter
1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med
Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe
oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der
er tilmeldt den pågældende adresse. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om,
hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person
råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6,
stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens
udtalelse efter 1. pkt.
§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen
kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er
mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9
e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,
stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når
udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere
varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i
landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er
truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller
om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende
virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler
derfor.
§ 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2,
nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at
væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler
for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i
landet. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 1 kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden
ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om
opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, fra
Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet.
§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
Medmindre særlige grunde taler derimod, betinges opholdstilladelse
efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en
herboende person af, at de i § 9, stk. 2-9, nævnte
betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 13-18, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, hvis
1) udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har været
mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne
i sammenhængende 18 måneder og
3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må
anses for udsigtsløs.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
§ 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til
en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre
udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter
§ 8 A i lov om dansk indfødsret.
§ 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse
til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., der uden for de i
§ 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde må antages at
have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Stk. 2. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding
fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft
opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til
nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien
(Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er
eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i
§ 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at
have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.«
4. § 10 affattes således:
»§ 10. En udlænding kan
ikke gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens
sikkerhed,
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller
3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i
flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde taler
derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis
1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som
kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt
pådømmelsen var sket her i landet,
2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for
landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre
udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne
medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,
4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og er
indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i
medfør af Schengenkonventionen, eller
5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere
sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller
væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud, jf.
§ 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-25, kan ikke
gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde
taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32,
stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a eller 25 b,
kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige
grunde taler derimod.
Stk. 4. En udlænding, som har
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse
efter §§ 6 og 9-9 e, medmindre ganske særlige grunde taler
derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.«
5. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Opholdstilladelse
efter §§ 7-9 e meddeles med henblik på varigt eller midlertidigt
ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med
henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19.
Stk. 3. Efter ansøgning meddeles der
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet
lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e, jf. dog stk. 5-7, medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18.
år.
Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke
er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at
imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5-7.
Stk. 5. En udlænding kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er
idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
1) lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 eller
§ 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2) udlændingelovens § 59, stk. 5, eller straffelovens
§ 125 a eller
3) bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens
§ 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1
og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1,
§ 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216,
§ 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237,
§ 245 og § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2,
eller § 288.
Stk. 6. Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en
udlænding, der uden for de i stk. 5 nævnte tilfælde her i
landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a
nævnte tidsrum.
Stk. 7. Medmindre særlige grunde taler derimod, er
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at
udlændingen
1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter
integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har
gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed,
jf. stk. 8,
2) har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration godkendt danskprøve, jf. stk. 8, og
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. stk.
8.
Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3, 4 og 7 og
for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.«
6. Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a. Betinget
frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom,
dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i
dommen.
Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11,
stk. 5, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for
løsladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6
måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
3) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1
år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for løsladelse.
4) Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2
år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5) Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra
tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes
de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller
ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 5, nævnte
tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Dom til ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til behandling i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69,
er til hinder for meddelelse af tidsubegræsdet opholdstilladelse i 4
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
3) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69,
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6
år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
4) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og
§ 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5. Ved efterfølgende ændringer af en af de i
stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af
tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge.
Stk. 6. Er udlændingen flere gange idømt betinget
eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne
karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst
idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere
end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for
udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.«
7. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 7,
8 eller 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 5-7« til:
»§§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e«.
8. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9,
stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.
9. I § 14, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.
10. I § 14, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.
11. I § 17 a, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.
12. I § 17 a, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9,
stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.
13. I § 17 a, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.
14. I § 17 a, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e«.
15. § 17 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 6 og 7.
16. I § 17 a, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6,
ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2,
nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«, og »nr.
1-6« ændres til: »nr. 1-5«.
17. I § 17 a, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7,
ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.
18. I § 17 a, stk. 3, ændres »stk. 1,
nr. 7« til: »stk. 1, nr. 6«.
19. I § 17 a, stk. 4, nr. 1, ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e«.
20. I § 17 a, stk. 4, nr. 2, ændres
»§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller
7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«.
21. § 19, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) Når grundlaget for ansøgningen eller
opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede,
herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7
eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har
ændret sig på en sådan måde, at udlændingen
ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og
8.«
22. I § 19, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres
»ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4« til: »udlændingen,
jf. § 9, stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1.
pkt.«
23. I § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres
»Bestemmelsen i § 9, stk. 12« til: »Bestemmelserne i § 9,
stk. 16«.
24. Efter § 19, stk. 1, nr. 4, indsættes:
»5) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende
person godtgør at være i stand til at forsørge
udlændingen, fordi ganske særlige grunde taler derimod, jf.
§ 9, stk. 3, og disse ganske særlige grunde ikke
længere foreligger og den herboende person ikke kan godtgøre at
være i stand til at forsørge udlændingen. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
25. I § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6,
1. pkt., der bliver § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1.
pkt., ændres »§ 9, stk. 11« til: »§ 9, stk. 6,
stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt.«
26. I § 19, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., og nr. 6,
2. pkt., der bliver § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2.
pkt., ændres »§ 9, stk. 13« til: »§ 9,
stk. 18«.
27. I § 19, stk. 4, ændres »nr. 2-6« til:
»nr. 2-7«.
28. I § 19, stk. 6, ændres to steder
»§ 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7« til: »§ 9,
stk. 1, nr. 1«.
29. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,«.
30. § 26, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
31. I § 27, stk. 3, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e, stk. 1«.
32. I § 32, stk. 6, ændres »§§ 6-9«
til: »§§ 6-9 e«.
33. § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes
således:
»Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af
§ 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges
udlændingen at udrejse straks. Det samme gælder ved
fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at
Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller
Flygtningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7.«
34. § 33, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen for
udlændingen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt
end det i 1. pkt. nævnte, har ikke opsættende virkning, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.«
35. I § 33, stk. 5, ændres »§ 53 a,
stk. 3« til: »§ 53 b, stk. 1«.
36. I § 33, stk. 6, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 2,« til: »§ 9 b«.
37. I § 33, stk. 7, 1. pkt., ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 9 b«.
38. § 33, stk. 7, 2. pkt., affattes
således:
»Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en
ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.«
39. Efter § 33, stk. 7, indsættes:
»Stk. 8. En ansøgning om genoptagelse af en
afgørelse efter § 7 eller § 9 b eller efter § 9 c,
når afgørelsen vedrører en udlænding, der har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, behandles
ikke, hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke er bekendt
med udlændingens opholdssted.«
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
40. I § 33, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »§ 9« til: »§§ 9-9 e«.
41. § 33, stk. 11, der bliver stk. 12,
affattes således:
»Stk. 12. Påklager en udlænding fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft
opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til
nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien
(Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er
eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 e, stk. 2, eller en beslutning om
inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at
afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den
pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er
afgjort.«
42. I § 36, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 53 a, stk. 3« til: »§ 53 b, stk. 1«.
43. I § 40 c ændres »udlændingelovens
§ 9« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1,«.
44. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 9, stk. 2, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 4-6« til:
»§ 9 b, § 9 c eller § 9 e«.
45. I § 42 a, stk. 3, nr. 1, ændres
»§§ 6 eller 9« til: »§ 6 eller §§ 9-9 e«.
46. Efter § 42 a, stk. 7, indsættes:
»Stk. 8. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre
særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7
eller 8, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal tage ophold
på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte
udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
47. Efter § 44 indsættes:
»§ 44 a. Udlændingestyrelsen videregiver
uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune,
hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil
udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1,
eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9
e eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,
eller
2) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet
forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde
videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til
kommunalbestyrelsen de oplysninger vedrørende udlændingens
opholdsgrundlag, som er nødvendige for kommunens administration efter
integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger
der videregives efter 1. pkt.
Stk. 3. Meddeles en udlænding opholdstilladelse efter
§ 9 eller efter § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan
Udlændingestyrelsen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen uden
udlændingens samtykke videregive oplysninger om, hvorvidt der ved
afgørelsen af sagen er gjort undtagelse fra de i § 9,
stk. 1, 3-8, 10 eller 11, nævnte betingelser for meddelelse af
opholdstilladelse, til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvori
udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen
flytter fra udlandet.
Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller opholder
sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en
opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, og som ikke er indkvarteret på
et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte
udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse,
videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke
oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor
udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis
ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som
nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens
videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4 herunder om, at
videregivelsen af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger kan ske i
elektronisk form.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan samkøre de i
stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale
Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration
efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan endvidere efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen
registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale
Personregister (CPR).«
48. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9,
stk. 5« til: »§ 9, stk. 13 og 14«.
49. § 46, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan,
bortset fra de i § 9 e, stk. 1, § 33, § 42 a,
stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 d,
stk. 2, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser,
påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.«
50. § 46 a affattes således:
»§ 46 a. Afgørelser
efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«
51. § 46 b affattes således:
Ȥ 46 b.
Udenrigsministeriet bistår politiet, statsamterne,
Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration med at indhente nærmere
oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter
denne lov.«
52. I § 46 c, 1. pkt., ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 1« til: »§ 9, stk. 1, nr. 3«.
53. I § 48, 2. og 7. pkt., ændres
»§ 33, stk. 8« til: »§ 33, stk. 9«.
54. Efter § 48 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes:
»Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til
et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer
flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en
forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke finde sted
til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for
dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er
beskyttelse mod videresendelse til et sådant land.«
55. § 48 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 7
behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet
afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel
eller tilbageførsel og udsendelse, jf. stk. 1.«
56. § 48 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
57. I § 52, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9,
stk. 1, nr. 3 eller 4« til: »§ 9, stk. 1, nr. 2«.
58. § 53, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved nævnets behandling af en sag medvirker
foruden formanden eller en af næstformændene 2 medlemmer, der
beskikkes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 1 af de i
1. pkt. nævnte medlemmer skal være medlem af Det Danske
Advokatsamfund og beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.
Nævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller
søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed
eller organisation.«
59. § 53, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter
forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet
bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan
indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en af
næstformændene alene, medmindre der er grund til at antage, at
nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens
afgørelse.«
60. I § 53 a, stk. 1, ændres »stk. 3«
til: »§ 53 b, stk. 1«.
61. § 53 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
62. I § 53 a, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
63. § 53 b affattes således:
Ȥ 53 b.
Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk
Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om
opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for
Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for
åbenbart grundløs, herunder når
1) den identitet, som ansøgeren påberåber sig,
åbenbart er urigtig,
2) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber
sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse
efter § 7,
3) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber
sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan
føre til meddelelse af opholdstilladelse efter § 7,
4) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber
sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle baggrundsoplysninger
om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland,
5) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber
sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete oplysninger om
ansøgerens forhold, eller
6) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber
sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som
følge af ansøgerens skiftende, modstridende eller usandsynlige
forklaringer.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan, medmindre
væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk
Flygtningehjælp samme dag, som Udlændingestyrelsen
forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1,
skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp er
enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen
må anses for åbenbart grundløs. Udlændingestyrelsen
kan endvidere bestemme, at Udlændingestyrelsens afhøring af
ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren
skal finde sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter
Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes
for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse
herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte
grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.«
64. § 56, stk. 4, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
65. I § 60, stk. 1, ændres »§ 34 eller
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 34, § 42 a, stk. 7,
1. pkt., eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt.«, og »§ 42 a,
stk. 7, 2. pkt.« ændres til: »§ 42 a, stk. 7,
2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2. pkt.«
§ 2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 1:
»§ 11 a. Ægteskab
må kun indgås, når hver af parterne har dansk
indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af
udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5,
stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 6-9 e.
Stk. 2. Hvis ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler
derfor, kan statsamtet give tilladelse til ægteskabet, selv om
betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.
§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk
indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 e, og hvor den
anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en
sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås,
uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt
med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og
stk. 3-9.«
2. § 19, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Attesten har gyldighed i 4 måneder. Hvis
betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere tidsrum end 4
måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses tilsvarende.«
3. Efter § 22 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 22 a. Ved borgerlige
vielser kan vielsesmyndigheden, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1,
indberette tilfælde, hvor der kan være grund til at antage, at
det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at
opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 9, til Udlændingestyrelsen.«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov), jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, som ændret ved
§ 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 3, udgår »§ 7,
stk. 4, og«.
2. I § 16, stk. 5, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.
3. I § 25, stk. 7, ændres »§ 9,
stk. 3 og 4« til: »§ 9, stk. 2 og 3, og § 9 c,
stk. 1, 2. pkt.«
4. I § 45, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.
5. § 52 affattes således:
Ȥ 52. Til brug for
Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 6, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den
pågældende udlænding har gennemført et tilbudt
introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er
tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der
kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende
udlænding har forfalden gæld til det offentlige.«
6. I § 54, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 2« til: »§ 9 b«.
7. I § 54, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2«
ændres til: »§ 9 b«.
8. § 54, nr. 4, affattes således:
»4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt
en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, eller«.
9. I § 54, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«.
10. § 54, nr. 6, ophæves.
11. I § 55 ændres »§ 9, stk. 1, nr.
2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller
§ 9 c, stk. 1«.
12. I § 56 ændres »§ 9, stk. 1, nr.
2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, der er meddelt
opholdstilladelse« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1,«.
§ 4
I repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.
2. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9,
stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.
3. § 3, stk. 2, nr. 4, affattes
således:
»4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt
en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, eller«.
4. I § 3, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«
5. § 3, stk. 1, nr. 6, ophæves.
6. I § 3, stk. 3 og 4, ændres
»§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller
7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«.
§ 5
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24.
september 2001, som ændret ved lov nr. 273 af 8. maj 2002, foretages
følgende ændringer:
1. I § 133, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.
2. I § 133, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9,
stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.
3. I § 133, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9,
stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7« til: »§ 9,
stk. 1, nr. 1 eller 2«.
4. I § 133, stk. 1, nr. 5 og 6,
ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c,
stk. 1«.
5. I § 133, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.
6. § 133, stk. 1, nr. 8, affattes
således:
»8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når
tilladelsen er givet som følge af en tilknytning til en
mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,
eller«.
7. I § 133, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«
8. § 133, stk. 1, nr. 10, ophæves.
§ 6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni
2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 285 af 25. april 2001,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 a, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.
2. I § 3 a, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9,
stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.
3. I § 3 a, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9,
stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2«.
4. I § 3 a, stk. 2, nr. 4 og 5,
ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c,
stk. 1«.
5. I § 3 a, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.
6. I § 3 a, stk. 2, nr. 7, ændres
»udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4« til:
»udlændingelovens § 9 c, stk. 1«, og »eller § 9,
stk. 2, nr. 4« ændres til: »eller § 9 c«.
§ 7
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25.
april 2002 og lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende
ændringer:
1. I § 65, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 2« til: »§ 9 b«.
2. I § 65, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2«
ændres til: »§ 9 b«.
3. I § 65, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 1,
nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7« til: »§ 9, stk. 1, nr.
1 eller 2«.
4. I § 65, nr. 5 og 6, ændres »§ 9,
stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.
5. I § 65, nr. 7, ændres »§ 9, stk. 2,
nr. 4« til: »§ 9 c«.
6. I § 65, nr. 8, ændres »udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »udlændingelovens § 9 c,
stk. 1«, og »eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4« ændres til: »eller § 9 c«.
7. I § 65, nr. 9, ændres »§ 9, stk. 2,«
til: »§ 9 c eller § 9 e«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2. Udlændingelovens § 7, §§ 9-9 e,
§ 19, stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5, og § 26,
stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1,
nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge,
der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er
meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Udlændingelovens §§ 11 og 11 a som
affattet henholdsvis indsat ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, finder
ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4. Udlændingelovens § 26, stk. 1, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene anvendelse
ved afgørelser efter udlændingelovens §§ 22-25 b,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter
lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder
udvisningen, er begået inden lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b som indsat
ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på vielser, der
indgås på grundlag af en gyldig prøvelsesattest udstedt
inden lovens ikrafttræden i medfør af ægteskabslovens
§ 19, stk. 1.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni
2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Bertel Haarder
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_28895 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28895 | Fri Nov 22 00:51:54 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 216-11 om fleksjob - kontanthjælp - befordringsgodtgørelse - målgruppe
Resume:
En person, der er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp, tilhører både målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 82 og målgruppen i lovens § 83, der har ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud efter loven. Det skyldes, at personen bådehører til målgruppen i lovens § 2, nr. 3, om personer, der modtager hjælp ikke alene på grund af ledighed og målegruppeni § 2, nr. 7 om personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke modtager pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Personen kan derfor søge om befordringsgodtgørelse efter enten den ene eller den anden bestemmelse.
Lovens definition af målgrupper bestemmer ikke, at en person kun kan tilhøre én af målgrupperne.
Love:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 2, nr. 3, § 2, nr. 7, § 82 og § 83
Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om befordringsgodtgørelse.
Sagen er antaget til behandling for at afklare muligheden for befordringsgodtgørelse efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en person, der er visiteret til et fleksjob, og som modtager kontanthjælp.
Resultatet er
• Du har ret til befordringsgodtgørelse efter enten § 82 eller § 83 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe du deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12
Det betyder, at du kan vælge, om du vil søge befordringsgodtgørelse efter enten § 82 eller § 83.
Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i YY.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen
Det afgørende for at kunne få befordringsgodtgørelse efter enten Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 eller § 83 er, at du deltager i et tilbud efter lovens kapitel 10 – 12.
Du tilhører den målgruppe, der har ret til befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i enten § 82 eller § 83.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt vægt på, at du er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp, idet du ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse eller særlig ydelse.
Vi har lagt vægt på, at du på tidspunktet for kommunens afgørelse deltog i et tilbud efter lovens § 32, der skulle hjælpe dig med at finde et fleksjob. I den forbindelse havde du en udgift til offentlig transport på 600 kr. om måneden.
Så længe du modtager kontanthjælp og venter på at få et fleksjob, hører du både til målgruppen i lovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 7.
Vi har lagt vægt på, at lovens definition af målgrupper ikke bestemmer, at en person kun kan tilhøre én af målgrupperne.
Samtidig har vi lagt vægt på lovens forarbejdere. Det fremgår, at formålet med at tilføje de fleksjobvisiterede som en del af målgruppen for befordringsgodtgørelse har været at give denne personkreds samme mulighed som andre ledige.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 23. juli 2010
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 27. april 2010
• Nævnets genvurdering
• Dit brev af 18. august 2010 til Folketingets Ombudsmand
• Brev af 28. september 2010 fra Folketingets Ombudsmand
• Kommunens supplerende bemærkninger af 16. november 2010
• Nævnets supplerende bemærkninger af 23. december 2010
Jobcenter BB meddeler ved afgørelse af 20. april 2010, at du er omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, stk. 7, idet du er visiteret til fleksjob.
Det er jobcentrets opfattelse, at du i forhold til befordringsgodtgørelse har ret til godtgørelse efter § 82 i beskæftigelsesindsatsloven. Når du deltager i tilbud/vejledningsforløb kan du bevilges 1,17 kr. per kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer fra bopælen til stedet, hvor du er i aktivitet/tilbud.
Jobcentret finder ikke, at du har ret til noget beskæftigelsestillæg/godtgørelse i den periode, hvor du deltager i vejledningsforløb. Begrundelsen er, at du ikke er omfattet af den målgruppe, der efter lovens § 83 kan få hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet.
Nævnet stadfæster jobcentrets afgørelse.
Nævnet begrunder afgørelsen med, at du ikke er omfattet af målgruppen for befordringsgodtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens § 83, stk. 1.
Ved afgørelsen lægger nævnet vægt på, at du ikke er omfattet af målgruppen i lovens § 2, nr. 2, og nr. 3.
Du klager over nævnets afgørelse.
Du oplyser, at du, anden aktør og sagsbehandler adskillelige gange siden januar 2010 har skrevet under på, at du får kontanthjælp og at du tilhører målgruppe § 2, nr. 3, i beskæftigelsesindsatsloven.
Det er din opfattelse, at du har ret til at søge om godtgørelse for transportudgifter efter lovens § 83 i forbindelse med vejlednings- og afklaringsforløb, idet du får kontanthjælp og dermed tilhører såvel målgruppen i lovens § 2, nr. 3, som nr. 7. Du oplyser, at ingen vist har opdaget, at man ikke nødvendigvis får ledighedsydelse samme dag, man får ret til et fleksjob.
Du mener, det er frækt at forlange, at du som kontanthjælpsmodtager skal betale for en månedlig transportudgift på 650 kr.
Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering af sagen.
Jobcentret har supplerende oplyst, at det er jobcentrets opfattelse, at det vil kræve en lovændring, hvis personer, som er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp, skal være omfattet af muligheden for at få godtgørelse efter § 83.
Nævnet har supplerende oplyst, at du ved visitationen til fleksjob er overgået fra at være i målgruppen efter § 2, nr. 2, eller nr. 3, til at være i målgruppen efter § 2, nr. 7.
Dit forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp, fordi du ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse ved visitationen til fleksjob.
Det er nævnets opfattelse, at du ikke har ret til de ydelser, som er forbeholdt for kontanthjælpsmodtagere i målgrupperne efter § 2, nr. 2, og § 2, nr. 3. I den forbindelse oplyser nævnet, at du har ret til fleksjob, og at du kan gå ud til en arbejdsgiver med henblik på at søge job med tilskud til arbejdsgiver.
På den baggrund fastholder nævnet, at du alene har ret til befordringsgodtgørelse efter § 82.
Retsregler
Vi har truffet afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det er lov nr. 419 af 10. juni 2003, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011.
Vi henviser til:
• § 2, nr. 3, og nr. 7 om målgruppe
• § 82 og § 83 om befordringsgodtgørelse
Vi vedlægger uddrag af loven.
Vi henviser endvidere til bemærkningerne til ændringsforslag bilag 6 til lovforslag nr. 233 af 19. april 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og ligningsloven.
Vi vedlægger bemærkningerne til ændringsforslag bilag 6 til lovforslag nr. 233 af 19. april 2006.
Vi har behandlet sagen efter reglerne om sager af principiel eller generel betydning i
§ 59 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
Det er lov nr. 453 af 10. juni 1997, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011. | retsinformationdk | retsinformationdk_153549 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153549 | Fri Nov 22 00:51:53 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse O-40-93 om hjælpemiddel
Resume:
Et nævn tiltrådte, at kommunen havde givet afslag på hjælp til EDB anlæg med tekstbehandling og stavekontrol til en svært ordblind kvinde med den begrundelse, at kommunen ikke ville have godkendt an søgers uddannelse som erhvervsplan.
Ankestyrelsen kunne ikke tilslutte sig denne begrundelse, idet hjælp efter § 43, stk. 7 ( nu aktivlovens § 63) ikke er betinget af, om kommunen har godkendt erhvervsplanen.
Efter de foreliggende oplysninger, fandt Ankestyrelse herefter, at ansøger var berettiget til det ansøgte hjælpemiddel.
Love:
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 7
Vejledninger:
Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) -
Sagsfremstilling:
En 24-årig svært ordblind kvinde, der var under uddannelse som stud.polit. , søgte om støtte til indkøb af et EDB-anlæg med tekst behandling og stavekontrol.
Kommunen gav afslag på det ansøgte med den begrundelse, at den ikke ville have godkendt en så langvarig teoretisk uddannelse som led i en eventuel revalideringsplan.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med kommunens begrundelse.
Det var oplyst i sagen, at ansøgers tidligere studiested havde stillet et EDB-anlæg til rådighed, samt at Københavns Universitet havde givet hende 50% længere eksamenstid på grund af hendes handicap.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om der kan gives afslag på det ansøgte efter bistandslovens § 43, stk. 7, med den begrundelse, at man ikke ville have godkendt ansøgers uddannelse som erhvervsplan.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om ansøgers forhold, samt om, at ansøger under uddannelsen modtog hjælp tildækning af sine leveomkostninger efter anden lovgivning end bistands loven, at hun var omfattet af bistandslovens § 43, stk. 7.
Vurderingen af om ansøger var berettiget til hjælp til anskaffelse af et EDB-anlæg var herefter - i modsætning til retten til bruttorevalideringsydelse - uafhængig af, om kommunen kunne acceptere an søgers igangværende uddannelse. Vurderingen måtte således alene bero på, om der var tale om en særlig udgift, som i ansøgers situation var rimelig som følge af uddannelsen og/eller ansøgers handicap.
Ankestyrelsen kunne således ikke tilslutte sig den begrundelse, som ankenævnet og kommunen havde givet.
Efter de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen i øvrigt, at der var grundlag for at yde ansøger støtte til det ansøgte hjælpe middel.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på ansøgers ordblindhed, som havde medført, at hun under sin tidligere HH-uddannelse havde et EDB-anlæg til rådighed, samt på at hun havde fået bevilget forlænget tid til besvarelse af forskellige eksamensopgaver.
Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og anmodede derefter kommunen om at fastsætte den endelige beløbsramme samt de nærmere vilkår for støtten til et EDB-anlæg med tekstbehandling og stavekontrol. | retsinformationdk | retsinformationdk_155095 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=155095 | Fri Nov 22 00:50:59 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Rundskrivelse i tilknytning til EMU-cirkulære
nr. 71/86 vedrørende de administrative retningslinier for ansøgning om
tilskud til lære- og praktikpladser.
Til Arbejdsformidlingskontorerne.
Vedrører afdelingen for uddannelsesaftaler.
I tilknytning til EMU-cirkulære nr. 71/86 udstedes følgende administrative
retningslinier:
1. Såfremt kontorerne i forbindelse med registrering/godkendelse af
uddannelsesaftaler, som er indgået efter den 31. december 1985, har modtaget
ansøgning om tilskud til lære- og praktikpladser på den gamle
ansøgningsblanket og tillægsblanket, skal direktoratet anmode kontorerne om
at foranledige enten
a. at der fremsendes ny ansøgningsblanket og tillægsblanket (sidstnævnte
dog kun ved ansøgning om forhøjet tilskud efter § 11, stk. 1, nr. 2 i
bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985) til arbejdsgiver med henblik på
fornyet udfyldelse af ansøgningsblanket, eller
b. at arbejdsgiver anmodes som skriftligt at bekræfte, at
eleven/lærlingen, hvis plads der søges om tilskud til, ikke allerede har
afsluttet en ungdomsuddannelse som anført i ovennævnte bekendtgørelses § 3,
stk. 1. - Eller ved ansøgning om forhøjet tilskud efter nævnte
bekendtgørelses § 11, stk. 1, nr. 1, anmodes arbejdsgiver om skriftligt at
bekræfte, at den ledige over 25 år har fået bevilget uddannelsesydelse i
henhold til § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige. - Eller ved forhøjet
tilskud efter samme bekendtgørelses § 11, stk. 1, nr. 2 anmodes arbejdsgiver
om skriftligt at bekræfte, at virksomheden indenfor de sidste 5 år ikke har
beskæftiget lærlinge/elever. Såfremt Mini-Virk undtagelsesvis ikke har
registreret virksomheden, bedes arbejdsgiver ligeledes bekræfte, at
virksomheden har bestået i 5 år at regne fra ansættelsestidspunktet for
lærlingen/eleven som det forhøjede tilskud knytter sig til. - Afslutningsvis
bedes arbejdsgiveren skriftligt bekræfte, at der ikke søges eller modtages
anden offentlig støtte til samme ansættelsesforhold.
Ovennævnte retningslinier, jfr. punkt a og b, bedes fulgt i det omfang,
kontorerne ikke allerede ligger inde med dokumentation herfor. Det skal dog
betones, at telefoniske svar fra arbejdsgiver desangående ikke kan betragtes
som fyldestgørende dokumentation.
2. Ansøgning om tilskud, der knytter sig til bekendtgørelse nr. 329 af
22. juni 1984, kan fortsat - sålænge oplag haves - indgives på den gamle
ansøgningsblanket og tillægsblanket.
3. En revideret brochure vedrørende tilskud til lære- og praktikpladser
er under trykning. Indtil nævnte tryksag foreligger, skal direktoratet
opfordre kontorerne til at tage fotokopi af § 3, §§ 10-15 i bekendtgørelse
nr. 629, således at der ved fremsendelse af ansøgningsblanket/tillægsblanket
til arbejdsgiver vedlægges en fotokopi af de nævnte bestemmelser.
4. Til orientering vedlægges 4 standardskrivelser, udarbejdet af
AF-København, til brug ved afslag på ansøgning om tilskud til lære- og
praktikpladser.
Skrivelserne vedrører afslag på tilskud grundet:
- manglende opretholdelse af gennemsnittet af antallet af
uddannelsespladser,
- allerede udbetalt opretholdelsestilskud i indeværende kalenderår,
- uddannelsesforholdet ikke har bestået i mindst 6 måneder at regne fra
forholdets påbegyndelsestidspunkt,
- den uddannelsessøgende allerede har afsluttet en ungdomsuddannelse, som
betinger at tilskud ikke kan ydes.
Det skal foreslås, at rundskrivelsen indsættes under de generelle
EMU-cirkulærer under punkt 9-2.
P.D.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig
De nævnte skrivelser er udeladt her.
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_69463 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=69463 | Fri Nov 22 00:52:03 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2008
Betænkning
over
Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 24. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Lars Nygaard-Pedersen, Humlebæk, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.
Deputationer
Endvidere har Lars Nygaard-Pedersen, Humlebæk, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Årstallet »2009« ændres til: »2008«.
[Teknisk ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget angår Folketingets godkendelse af en protokol af 4. april 2008 til ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Efter protokollens artikel XIII træder den i kraft, 14 dage efter at samtlige parter har afleveret en note til det finske udenrigsministerium om, at de har opfyldt betingelserne for protokollens godkendelse. Herefter finder protokollens bestemmelser anvendelse på skatter, som fastsættes for skatteår, som begynder den 1. januar i det følgende kalenderår og senere.
Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget er det planen, at Danmark kan aflevere en note om dansk godkendelse af protokollen den 15. december 2008 eller umiddelbart herefter.
Torsten Schack Pedersen V Karsten Lauritzen V Peter Christensen V Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Charlotte Dyremose KF Anders Samuelsen LA nfmd. Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S René Skau Björnsson S Anne‑Marie Meldgaard S Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 18
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Henvendelse af 9/10-08 fra Lars Nygaard-Pedersen, Humlebæk, vedrørende foretræde om dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Sverige
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 29/9-08 fra Lars Nygaard-Pedersen, Humlebæk
5
Ændringsforslag, fra skatteministeren
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at oplyse, hvor langt fremme de andre nordiske lande er med godkendelse af protokollen, og hvornår ministeren forventer at protokollen træder i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorledes det er sikret, at der i fremtiden sker beskatning af kabinepersonale, der er hjemmehørende i Japan, Kina eller Indien, og som flyver for SAS, når de flyver på destinationer, der udgår fra et skandinavisk land, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om opfølgning af besvarelse af spm. 2 af 10/11-08, til skatteministeren, og ministerens svar herpå | retsinformationdk | retsinformationdk_122347 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122347 | Fri Nov 22 00:49:42 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse A-10-07 om særlig ydelse - sygemelding - fleksjob - kontanthjælp
Resume:
En kvinde, som modtog særlig ydelse, mens hun ventede på et fleksjob, havde ikke ret til særlig ydelse eller sygedagpenge i forbindelse med en sygemelding. Hendes forsørgelsesgrundlag, mens hun var syg, var således kontanthjælp.
Love:
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 74a, stk. 5 og § 74i, stk. 5
Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32 og § 34
Sagsfremstilling:
Det fremgik af sagen, at kvinden i oktober 2005 blev ansat i fleksjob på et apotek. Der var alene tale om et vikariat, som kun skulle vare indtil 31. december 2005. I starten af januar 2006 rejste hun spørgsmålet om, hvilken ydelse hun var berettiget til under sygdom, da hun i februar måned 2006 skulle have lagt testkorset med henblik på en eventuel stivgørende operation af ryggen. Hun skulle derfor være sygemeldt en periode.
Kommunen fandt, at hun var berettiget til særlig ydelse fra 1. januar 2006, og at hun kunne fortsætte med denne ydelse, mens hun var sygemeldt på grund af ryggen. Kommunen fandt endvidere ikke, at hun var berettiget til sygedagpenge, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet.
Nævnet fandt, at hun ikke var berettiget til sygedagpenge fra 2. februar 2006.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at hun den 2. februar 2006 modtog ledighedsydelse, og at denne ydelse blev bevaret efter aktivlovens § 74, stk. 5, i tilfælde af sygdom. Reglen var en specialbestemmelse, der gik forud for dagpengelovens regler.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at hun ikke modtog ledighedsydelse, men særlig ydelse efter aktivlovens § 74 i.
I genvurderingen fastholdt nævnet afgørelsen. Det blev bl.a. anført, at nævnet var klar over, at hun modtog særlig ydelse og ikke ledighedsydelse. Nævnet var af den opfattelse, at aktivlovens § 74 a, stk. 5, måtte gælde tilsvarende for modtagere af særlig ydelse, der således også bevarede denne ydelse under sygdom.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, efter hvilke regler en person, som modtog særlig ydelse efter aktivloven, skulle kompenseres ved sygdom.
Afgørelse:
Kvinden havde ikke ret til særlig ydelse eller sygedagpenge i forbindelse med sygemeldingen i februar 2006.
Begrundelsen for afgørelsen var, at aktivlovens regel om særlig ydelse forudsatte, at der alene var ret til ydelsen, såfremt personen ventede på et fleksjob. Dette medførte, at det var en betingelse for modtagelse af ydelsen, at personen kunne påtage sig et fleksjob.
Begrundelsen var endvidere, at det af lovbemærkningerne til § 74 a, stk. 5, fremgik, at modtagere af ledighedsydelse indtil da alene havde ret til kontanthjælp i perioder med sygdom eller barsel. Eftersom aktivlovens regel om særlig ydelse og reglen om ledighedsydelse (§ 74 a) begge forudsatte, at personen ventede på et fleksjob, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at ret til ydelsen i perioder med sygdom fordrede en specifik hjemmel.
Endelig var begrundelsen, at det var en forudsætning for ret til sygedagpenge, at kvinden enten opfyldte beskæftigelseskravet i dagældende dagpengelovs § 4, (nu lov om sygedagpenge § 32) eller at sygefraværet var forårsaget af arbejdsskaden, og disse betingelser var ikke opfyldt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
Kvinden skulle ikke tilbagebetale den særlige ydelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anmodede kommunen om at træffe afgørelse, om kvinden havde ret til kontanthjælp, såfremt hun fortsat var sygemeldt. | retsinformationdk | retsinformationdk_154047 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=154047 | Fri Nov 22 00:50:29 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1072 af 7. november 2008, bekendtgørelse nr. 162 af 2. marts 2009, bekendtgørelse nr. 993 af 18. august 2010 og bekendtgørelse nr. 581 af 27. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 25 B, stk. 7, § 25 C, stk. 6, § 25 E, stk. 4, og § 25 F, stk. 4 og 5, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 31 D, stk. 1:«
2. § 29, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Trafik- og Byggestyrelsen, den 2. december 2016 Carsten Falk Hansen / Lars Colding Laustrup | retsinformationdk | retsinformationdk_185344 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185344 | Fri Nov 22 00:52:58 2019 +0100 |
Den fulde tekst Afgørelse uden påbud om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima
Arbejdstilsynet var den 16. oktober 2014 på tilsynsbesøg i en sportsforretning.
Arbejdstilsynet konstaterede, at virksomheden havde etableret et kælderlager, hvor der blev opbevaret sportsartikler. Lagerlokalet var, via en trappe, i åben forbindelse med lagerlokale i stueetagen, hvor der blev opbevaret sko.
Arbejdstilsynet konstaterede endvidere, at der i kælderlageret var en tydelig jordslået lugt, samt tydelig tegn på fugtindtrængen på kælderens ydervægge.
Det blev oplyst, at der var 4 ansatte, der dagligt opholdt sig i kælderlokalet i forbindelse med afhentning og afsætning af varer. Hver medarbejder opholdt sig i kælderlageret 10-20 min. dagligt.
Virksomheden meddelte senere, at forholdene var bragt i orden, idet den havde tømt lageret i kælderen og ikke benyttede kælderen længere. Udlejeren ville endvidere fugtbehandle.
Arbejdstilsynet traf afgørelse uden påbud om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, dels om at virksomheden var rette modtager af påbuddet, dels at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima.
[adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. marts 2015 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse uden påbud af 31. oktober 2014 om, at virksomheden [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
[navn udeladt] er rette modtager af afgørelsen.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse uden påbud af 31. oktober 2014 om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.
B E G R U N D E L S E
Om virksomheden er rette modtager
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [navn udeladt] er rette modtager af afgørelsen.
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at fire ansatte hos [navn udeladt] dagligt opholdt sig i kælderlokalet i forbindelse med afhentning og afsætning af varer.
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det følger således af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdsgiveren har et ansvar for at sikre egne ansatte, og for at arbejdet udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det følger endvidere af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at forpligtelsen ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende og rådgivere med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
Det påhviler desuden den, der udlejer eller fremlejer bygninger, lokaler, arealer m.v. til brug for en virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse, at sørge for, at det udlejede er til rådighed for det pågældende formål på en måde, så det kan indrettes i overensstemmelse med kravene ifølge bekendtgørelsen.
[navn udeladt] har således ansvaret for, at kælderlageret hos [navn udeladt] er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 16. oktober 2014 konstaterede, at der i kælderlageret var en tydelig jordslået lugt.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var tydelige tegn på fugtindtrængen på kælderens ydervægge. Der var på sydvendt kælderydervæg to områder på hver 2 x 2m, og på østvendt kælderydervæg var der et område på 1 x 2m, hvor der ud over fugt drev klar vand ned af væggen. Der var tale om et samlet areal på 10m2.
Nævnet finder, at Arbejdstilsynets foto, optaget på tilsynstidspunktet, understøtter grundlaget for påbuddet.
Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger endvidere af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsen, at arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.
Nævnet lægger til grund, at der var fire ansatte, der gennemsnitligt opholder sig i kælderlageret 2 gange dagligt i et tidsrum på 5-10 minutter pr. gang.
Nævnet lægger desuden til grund, at virksomheden den 29. oktober 2013 har oplyst, at forholdene er bragt i orden. Kælderen er tømt fuldstændigt, og personalet færdes ikke længere i kælderen. Udlejer vil endvidere give kælderen en fugtbehandling.
Bemærkninger til klagen
I klagen er det anført, at [navn udeladt] lejer sig ind i lokalerne [adresse udeladt], hvorfor det må være udlejer der til dels er ansvarlig for, at regler om indeklima bliver overholdt.
Der henvises til begrundelsen oven for.
I klagen er det yderligere anført, at Arbejdstilsynet havde valgt at tage på tilsynsbesøg i de dage, hvor hele området stod under vand og hvor mange lokaler, huse, lejemål etc., der normalt ikke er påvirket af dårligt indeklima, ikke kunne undgå andet end at have ekstreme fugtskader og dårligt indeklima. [navn udeladt] finder, at der burde tages hensyn til, at det ikke var en normal situation den pågældende dag.
Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet finder, at de tegn på fugtindtræden i kælderlagerets ydervægge, som Arbejdstilsynet konstaterede på tilsynstidspunktet, ikke er kommet på få dage, men over en vis tid.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Om faste arbejdssteders indretning:
● § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
● §§ 5, 6, og § 23, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse:
● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
Om arbejdsgiverens ansvar:
● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
[titel udeladt]
Kopi til
[Adressater udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
Arbejdsstedets indretning
§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Arbejdstilsynet
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
§ 5. Forpligtelsen ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende og rådgivere med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
Stk. 2. Det påhviler desuden den, der udlejer eller fremlejer bygninger, lokaler, arealer m.v. til brug for en virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse, at sørge for, at det udlejede er til rådighed for det pågældende formål på en måde, så det kan indrettes i overensstemmelse med kravene ifølge bekendtgørelsen.
Indretning af arbejdsstedet
§ 6. Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Arbejdsrum
§ 23. Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer. | retsinformationdk | retsinformationdk_173310 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173310 | Fri Nov 22 00:50:13 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Lov
om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse
af personale m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og
juridiske personer.
End of "§ 1"
§ 2.
Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest,
jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer
ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver
skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan
fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 2.
Vedkommende
minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for
de
i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende
børn, såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år.
Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 3.
Ved en
børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret).
Stk. 4.
I regler
fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse
af
reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige
forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
End of "§ 2"
§ 3.
Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i
overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.
End of "§ 3"
§ 4.
Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter
børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1
og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente
udtalelse
eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12
eller 13.
End of "§ 4"
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Forslag til
revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.
End of "§ 5"
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
End of "§ 6"
Givet på Kongeskibet Dannebrog, den 21. juni
2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Brian Mikkelsen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_11961 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11961 | Fri Nov 22 00:52:00 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om Livø Bredning Vildtreservat.
Landbrugsministeriet fastsætter i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni
1967 om jagt og vildtforvaltning, som ændret ved lov nr. 294 af 9. juni 1982
(* 1) nedennævnte bestemmelser for Livø Bredning vildtreservat i Viborg og
Nordjyllands amter.
§ 1. Vildtreservatet omfatter: a. Blinderøn, et umatrikuleret sand- og
stenrev, beliggende ca. 4. km vest for Livø (56 grader 54 minutter N, 09
grader 01 minut Ø).
b. Søterritoriet ud for det under a nævnte område indenfor følgende
koordinater:
56 grader 54 min. 6 sek. N, 09 grader 00 min. Ø (nordvesthjørnet)
56 grader 53 min. 8 sek. N, 09 grader 00 min. 5 sek. Ø (sydvesthjørnet)
56 grader 53 min. 9 sek. N, 09 grader 01 min. 5 sek. Ø (sydøsthjørnet)
56 grader 54 min. 3 sek. N, 09 grader 01 min. 5 sek. Ø (nordøsthjørnet)
c. Den del af Liv Tap, matr. nr. 17 Livø, Ranum, der er beliggende
indenfor det under d nævnte område.
d. Søterritoriet nordøst, sydøst og sydvest for det under c nævnte område
indenfor følgende koordinater:
56 grader 52 min. 7 sek. N, 09 grader 05 min. 9 sek. Ø (nordvesthjørnet)
56 grader 51 min. 2 sek. N, 09 grader 07 min. 7 sek. Ø (sydvesthjørnet)
56 grader 51 min. 5 sek. N, 09 grader 08 min. 6 sek. Ø (sydøsthjørnet)
56 grader 52 min. 9 sek. N, 09 grader 06 min. 5 sek. Ø (nordøsthjørnet)
Stk. 2. De under b og d nævnte farvandsområder afmærkes med gule sømærker
påsat gult kryds som topbetegnelse. Det under b nævnte sydøsthjørne er dog
markeret ved rødt sømærke med cylindertopbetegnelse.
§ 2. På vildtreservatets landområder er adgang forbudt.
§ 3. Sejlads på det i § 1, litra d, nævnte søterritorium er forbudt.
Sejlads på det i § 1, litra b, nævnte søterritorium er forbudt i perioden 1.
marts - 30. september.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
a. Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri, hvorunder der dog højst kan
meddtages det antal personer, der er nødvendig af hensyn til fiskeriets
gennemførelse.
b. sejlads i forbindelse med optagning af sømaterialer på den del af
vildtreservatets søterritorium, der ligger udenfor en afstand af 300 meter
fra henholdsvis Blinderøn og Liv Tap, regnet fra højeste daglige
vandstandslinie.
§ 4. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold
taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 2 og 3 efter nærmere af
Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier og efter forhandling med
Miljøministeriet.
§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2 og 3 straffes i medfør af
jagtlovens § 51, stk. 4, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1983 og gælder til og
med den 31. marts 1993.
Stk. 2. Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 26. juni 1979 om Livø
Bredning vildtreservat ophæves.
Landbrugsministeriet, den 21. marts
1983.
Niels Anker Kofoed
/J. Baunehøj Jørgensen | retsinformationdk | retsinformationdk_48943 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=48943 | Fri Nov 22 00:53:05 2019 +0100 |
Resume
Et virksomhedsmæglerfirma klagede over en artikel omhandlende en
konflikt mellem klager og en udviklingsvirksomhed. Ifølge klager blev
artiklen forelagt ham forud for offentliggørelsen, men hans rettelser
om forkerte oplysninger medførte ikke ændringer i artiklen.
Pressenævnet fandt under hensyn til, at det var udviklingsvirksomhedens
administrerende direktørs vurdering af sagsforløbet, der var
kommet til udtryk i artiklen enten ved direkte citat, eller ved at bladet i
øvrigt har gengivet dennes opfattelse at der ikke er grundlag for
genmæle.
Nævnet fandt videre, at bladet i tilstrækkeligt omfang havde
efterprøvet oplysningerne og ladet klager komme til orde, og bladet
havde derfor ikke handlet i strid med god presseskik.
Nævnet fandt i øvrigt ikke, at der var grundlag for at
fastslå, at journalisten bag artiklen skulle have haft en bevidst
skadevoldende hensigt.
Den fulde tekst
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
91/2002
ProConsult ved [K] har klaget til Pressenævnet over
en artikel bragt den 17. september 2002, idet man mener, at god presseskik er
tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et
genmæle.
På forsiden af Børsen den 17. september 2002
hed det i en notits, der henviste til en artikel i bladet:
" En dyr affære . Det kalder
udviklingsvirksomheden Excitor sit bekendtskab med virksomhedsmægleren
Pro Consult, der tog 187.500 kr. for at skaffe 250.000 kr. og en
bestyrelsesformand. Side 7 ."
I artiklen med overskriften " Mægler scorer
fedt på iværksættere " hed det i en
underoverskrift:
"Virksomhedsmægleren Pro Consult er harm over
Vækstfondens indblanding i kapitalmarkedet gennem Dansk Business Angel
Netværk."
I artiklen hed det:
"Kapitaltilførsel
Af Christina Boutrup
Det kan koste en nystartet virksomhed 187.500 kr. at
få en privat rådgiver til at skaffe 250.000 kr. og en
bestyrelsesformand. Det må udviklingsvirksomheden Excitor til sin store
forundring betale for sit korte bekendtskab med mæglervirksomheden Pro
Consult, der ejes af [K].
"Der er noget, der hedder etik og moral, og der er
noget, der hedder malkning af små virksomheder. Jeg har forsøgt
at få en fornuftig aftale med [K] om, at vi kunne betale et mindre
beløb og stoppe jagten på investorer i et stykke tid, men det
var han ikke interesseret i," siger Lars Graversen, stifter af
Excitor.
Holder sig til kontrakt
Han har fået den tidligere Magasin-chef Stig
Bøgh Karlsen som bestyrelsesformand og business angel og
foretrækker en lille pause i jagten på kapital.
Men [K] er hverken til at hugge eller stikke i. Han holder
sig til kontrakten, der fastsætter et minimumsgebyr til 150.000 kr.
"Det fremgik klokkeklart af kontrakten, at der var
tale om et minimumsgebyr for at skaffe fem-syv mio. kr., men så valgte
de at gå. Jeg går ud fra, at de vil skaffe resten af kapitalen
gennem Stig Bøgh Karlsens venner i Dansk Business Angel
Netværk og så slippe for at betale vores gebyr," siger [K] i
en bitter tone.
Han er vred over vækstfondens initiativ med at
oprette et netværk (DBAN), hvor business angels kan møde
kapitalhungrende iværksættere uden at betale for det. Det er
konkurrenceforvridende, mener han.
Lars Graversen kendte ikke DBAN, da han kort efter den
11. september sidste år løb panden mod lutter lukkede
døre i venturebranchen. Derfor tog han kontakt til Pro Consult, og det
endte med at blive en dyr affære.
Anbefaler netværk
"Jeg vil anbefale andre iværksættere at
gå til DBAN, hvor der er kompetente folk, som interesserer sig for,
hvordan virksomheden går. Det eneste [K] er interesseret i er hans
mæglersalær, og det kan i værste fald føre til
konkurs for en lille virksomhed," siger den 34-årige
iværksætter, som er heldig med, at hans virksomhed går
godt.
Kritik imødegås
De andre virksomhedsmæglere, Børsen har talt
med, forstår ikke [K]s irritation over det offentligt støttede
netværk.
"Vi er utrolig glade for DBAN, for netværket
gør det lettere for os at finde frem til de helt rigtige business
angel, som matcher vores kunders behov. Det hele handler jo om at tilbyde det
rigtige til virksomhederne og ikke om særinteresser," siger
Carsten Birk Nielsen, som driver enkeltmandsvirksomheden CBN Finance &
Consult A/S.
Heller ikke Johan Jensen, partner i Advizor,
forstår [K]s frustration over det offentlige netværk. Han
opfatter på ingen måde DBAN som en konkurrent."
Den 18. september 2002 anmodede klager bladet om at bringe
et genmæle.
Den 19. september 2002 afviste bladet at bringe et
genmæle.
Klageren har indledningsvis oplyst, at bladets journalist
den 16. september 2002 forelagde indholdet af artiklen for [K], der svarede,
at væsentlige dele af artiklen var direkte usand. [K]s indsigelser
medførte imidlertid ikke ændringer i artiklen.
Klageren har anført, at det er usandt, når
adm. direktør Lars Graversen, Excitor A/S, udtaler, at han har
forsøgt at få en fornuftig aftale med [K] om, at man kunne
betale et mindre beløb og stoppe jagten på investorer et stykke
tid. Klager har ikke modtaget en sådan henvendelse. Klager har
tværtimod rykket flere gange for at få en dialog om klagers
resthonorar, men det har Stig Bøgh Karlsen ikke været
interesseret i. Klager har henvist til e-mail af 22. august 2002 fra klager
til Stig Bøgh Karlsen. Klager har blot modtaget en opsigelse fra
Excitors side den 20. august 2002, idet selskabet alligevel ikke havde behov
for en kapitaltilførsel på 5-7 mio. kr. som planlagt, men
på det tidspunkt var det meste af klagers arbejde udført.
Klageren har videre anført, at det ligeledes er
forkert, når bladet anfører, at Lars Graversen
"foretrækker en lille pause i jagten på kapital".
Klager har ikke modtaget en anmodning om at holde en pause i søgningen
efter kapital. Tværtimod forespørger Lars Graversen den 4.
juli 2002, om vi snart skal have de yderligere planlagte investorer på
banen. Det er endvidere usandt, når bladet skriver "Men [K] er
hverken til at hugge eller stikke i. Han holder sig til kontrakten, der
fastsætter et minimumsgebyr til 150.000 kr.". Klager har henvist
til ovennævnte e-mail til Stig Bøgh Karlsen.
Klageren har yderligere anført, at det er forkert,
at Excitors bekendtskab med ProConsult blev en "dyr affære",
idet der er tale om normalt mæglerhonorar, som Excitor havde mulighed
for at få reduceret, men man ønskede ikke at gøre brug af
denne mulighed. Udsagnet fra Lars Graversen om, at "Det eneste [K] er
interesseret i er hans mæglersalær, og det kan i værste
fald føre til konkurs for en lille virksomhed" er ligeledes
usandt, jf. blandt andet klagers e-mail til Stig Bøgh Karlsen.
Excitor var ikke interesseret i at finde en løsning, og derfor var det
nødvendigt at tage hele klagers fordring til inkasso. Det er i
øvrigt indlysende forkert, at en virksomhed, der får
tilført 250.000 kr. og som alligevel ikke har brug for de planlagte
5-7 mio. kr. i kapitaltilførsel, skulle være konkurstruet
på grund af et honorar på 187.500 kr.
Klageren har endelig anført, at bladet har handlet
i strid med god presseskik, idet man bevidst og mod bedre vidende har bragt
usandheder, som man undlader at kontrollere rigtigheden af. Endvidere har
bladet bragt en artikel, der er kraftigt farvet af journalistens personlige
opfattelse og bevidste skadevoldende hensigt, ligesom bladet har undladt at
bringe angreb og svar på samme måde.
Bladet har afvist at have tilsidesat god presseskik.
Artiklens opbygning er gængs journalistik. Først ridses
konflikten op i indledningen, derefter kommer den ene part til orde og
efterfølgende forsvarer den angrebne part sig. Artiklen blev
før publicering forelagt for [K], der ikke ønskede at
ændre sine udtalelser.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at den aktuelle
artikel blot var én af flere om erfaringerne med de såkaldte
Business Angels. Artiklen var initieret af [K], der henvendte sig til bladet,
fordi han var utilfreds med en af de personer, der optrådte i
artikelserien og desuden var utilfreds med DBAN. [K]s udtalelser blev
researchet og førte til den indklagede artikel.
Bladet har videre anført, at journalisten bag
artiklen ikke kan genkende referatet af de førte samtaler. Der er
intet belæg for, at bladet skulle "udbrede usande påstande
med det klare formål at nedsætte ProConsult eller min ([K]s)
agtelse i erhvervslivet". Bladet har i øvrigt ved flere
lejligheder omtalt både klager og [K] i andre sammenhænge.
Bladet har endelig oplyst, at man efter opfordring fra
Vækstfonden og DBAN sammen med andre erhvervsvirksomheder var sponsor
på en konference den 18. september 2002, men har i øvrigt ingen
tilknytning til DBAN.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk
karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk
eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages
til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
I artiklen omtales en konflikt mellem Excitor og klager,
ProConsult, omkring størrelsen af et mæglerhonorar. I den
forbindelse fremkommer den administrerende direktør fra Excitor med
sin opfattelse af sagen, ligesom [K] fra ProConsult får lejlighed til
at kommentere sagen.
Under hensyn til at det er Excitors administrerende
direktørs vurdering af sagsforløbet, der er kommet til udtryk i
artiklen enten ved direkte citat, eller ved at bladet i øvrigt har
gengivet dennes opfattelse finder nævnet, at der ikke er grundlag for
genmæle.
Nævnet finder, at bladet i tilstrækkeligt
omfang har efterprøvet oplysningerne og ladet klager komme til orde,
og bladet har derfor ikke handlet i strid med god presseskik. Nævnet
finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at fastslå, at
journalisten bag artiklen skulle have haft en bevidst skadevoldende
hensigt.
Afsagt den 23. oktober 2002. | retsinformationdk | retsinformationdk_1467 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1467 | Fri Nov 22 00:49:54 2019 +0100 |
Den fulde tekst Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019)
Undervisningsministeren (Merete Riisager):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)
(Lovforslag nr. L 199)
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 22. november 2018 Aftale om Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden. Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale, som forudsætter lovændring.
Med hensyn til lov om erhvervsuddannelser omfatter lovforslaget bl.a. elementer om karakterdannelse og faglig stolthed, om studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen, bedre mulighed for optagelse på gymnasiale suppleringskurser, etablering af adgangskurser på erhvervsskoler i dansk, dansk som andetsprog og matematik, herunder med tilsagn om betinget optagelse, en udvidelse tidsrummet for, hvornår ansøgere har adgang til grundforløbets 1. del, etablering af et nyt grundforløb+ (GF+) samt mulighed for at indgå praktikpladstilsagn mellem kommende elever og virksomheder.
Med hensyn til lov om folkeskolen omfatter lovforslaget mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskoler i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder således, at erhvervsskoler kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen.
I tilknytning hertil indeholder lovforslaget ændringer af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler opnår samme mulighed for at indgå overenskomster med erhvervsskoler om undervisning af elever i grundskolen.
Med hensyn til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse indebærer lovforslaget, at der skal lægges større vægt på elevernes opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne, og at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. klasse.
Med hensyn til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indebærer lovforslaget en skærpelse af kompetencebeskrivelsen for institutionsbestyrelserne i form af en tilføjelse af relevant erhvervserfaring, krav til udefrakommende bestyrelsesmedlemmer om at have gennemført en bestyrelsesuddannelse samt mulighed for at pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af dens arbejde. Dertil kommer en udvidelse af formålsbestemmelsen således, at erhvervsskolerne dels vil kunne udbyde de omtalte adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik, dels varetage de omtalte dele af undervisningen af elever fra grundskolen.
Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer i en række andre love.
Det foreslås, at loven altovervejende træder i kraft den 1. august 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. | retsinformationdk | retsinformationdk_208022 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208022 | Fri Nov 22 00:50:51 2019 +0100 |
Resume
Resumé
En 46-årig kvinde havde en hævelse i venstre side af nakken, som gav
trykkende smerter, som trak lidt ud i skulderen. Hun blev henvist til
fjernelse
af udfyldningen hos en speciallæge i kirurgi, hvor der blev foretaget et
indsnit i relation til den venstre store halsmuskel. Efter operationen fik
patienten store problemer med smerter i venstre skulder, og senere
undersøgelser viste tegn på læsion af 11. hjernenerve i venstre side.
Der blev klaget over, at der ved behandlingen var skåret en nerve over,
hvilket
havde medført, at venstre skulder ikke mere kunne løftes, ligesom der var
konstante smerter.
Den fulde tekst
Klage
over nervelæsion i forbindelse med indgreb på halsen
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere
speciallægen for hans behandling, idet der efter operationen ikke blev
foretaget eller planlagt en funktionsundersøgelse af den venstre skulder.
Nævnet lagde vægt på, at 11. hjernenerve er i umiddelbar risiko for skade ved
operation på siden af halsen, og at man derfor skal være yderst påpasselig
ved
operation i halsområdet. Nævnet lagde herunder vægt på, at man ved enhver
undersøgelse af knuder eller lymfeknuder i området bør afslutte indgrebet med
at undersøge funktionen af skulderåget, da det er vigtigt for et godt
resultat
af en efterfølgende rekonstruktion, at en eventuel nerveskade opdages
hurtigt. | retsinformationdk | retsinformationdk_10691 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10691 | Fri Nov 22 00:49:37 2019 +0100 |
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark
(Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten og styrket koordination af international markedsføring)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 1359 af 16. december 2014 om dansk turisme foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Det Nationale Turismeforum skal aktivt arbejde for, at der er sammenhæng i den offentlige turismefremmeindsats, og at der ikke etableres overlappende turismefremmeindsatser.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »7« til: »9«.
4. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »på 4 år« til: »på op til 4 år«.
5. § 4, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Bestyrelsesformanden i Wonderful Copenhagen.«
6. I § 4, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Bestyrelsesformanden i Dansk Kyst- og Naturturisme.«
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
7. § 4, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes således:
»4) 2 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra KL.«
8. I § 4, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »2« til: »3«.
9. I § 6, stk. 1, 1 pkt., ændres »2 observatører« til: »1 observatør«, og i 2. pkt. ændres »observatørerne« til: »observatøren«.
10. § 6, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-17 bliver herefter nr. 13-16.
11. § 6, stk. 2, nr. 16, der bliver nr. 15, affattes således:
»16) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Danske Regioner.«
12. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »på 4 år« til: »på op til 4 år«.
13. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Turismeudviklingsselskaber«.
14. § 7 ophæves.
15. § 8, stk. 1, affattes således:
»Turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme har til opgave at udvikle dansk turisme inden for henholdsvis kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.«
16. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Turismeudviklingsselskaberne skal årligt aflægge rapport om selskabernes status for udmøntningen af deres udviklingsstrategier til Det Nationale Turismeforum.«
17. § 9 affattes således:
»§ 9. Kommuner og kommunale selskaber, der iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til lov om erhvervsfremme, destinationsselskaber og turismeudviklingsselskaber skal, hvor der er offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væsentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring af danske turismeprodukter og -oplevelser og branding af Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1.«
18. § 10 affattes således:
»§ 10. Turismeudviklingsselskaberne skal indgå aftaler med Visitdenmark om samarbejdet mellem udvikling af forretningsområdet og den internationale markedsføring af Danmark.«
19. I § 11 ændres »de regionale udviklingsselskaber for turisme« til: »turismeudviklingsselskaberne«.
§ 2
I lov nr. 648 af 15. juni 2010 om Visitdenmark foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, nr. 3, udgår »og regionale«.
2. I § 2, stk. 8, ændres »kommunale og regionale turismeudviklingsselskaber« til: »destinationsselskaber og turismeudviklingsselskaber m.v.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Givet på Christiansborg Slot, den 18. december 2018 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Rasmus Jarlov | retsinformationdk | retsinformationdk_205979 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205979 | Fri Nov 22 00:49:49 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Ansøgning om patent på
fremgangsmåde til fremstilling af et koncentrat af antihæmofilisk
faktor med høj renhed afslået
År 1996, den 29. oktober afsagde
Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Holm,
A. Sørensen)
Følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 9/93: Klage fra
Novo Nordisk A/S
Bagsværd,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse af 23.
februar 1993 vedrørende
patentansøgning nr. 4507/85 for
Miles, Inc., USA,
v/Patentbureau
Budde, Schou & Co. A/S.
Den 20. januar 1992 fremlagdes under nr. 163107B en den 3.
oktober 1985 indleveret ansøgning om patent på
fremgangsmåde til fremstilling af et koncentrat af antihæmofilisk
faktor med høj renhed.
De fremlagte krav lød således:
"1. Fremgangsmåde til fremstilling af et
koncentrat af antihæmofilisk faktor med høj renhed og
forøget specifik aktivitet og nedsat fibrinogen-urenhed, ved hvilken
man
(a) isolerer et udgangsmateriale indeholdende
antihæmofilisk faktor, ud fra blodplasma eller en blodplasmafrak tion,
(b) fremstiller en opløsning af det således
isolerede udgangsmateriale indeholdende antihæmofilisk faktor fra trin
(a),
(c) udfører en første
plasmaproteinfældning ved tilsætning til opløsningen af
udgangsmateriale indeholdende den antihæmofiliske faktor fra trin (b)
af ca. 1 til ca. 4% (vægt/rumfangsenhed), beregnet på rumfanget
af opløsning fra trin (b), af polyethylenglycol, og indstiller
pH-værdien for den resulterende blanding på fra ca. 6,6 til ca.
6,8 og temperaturen af den resulterende blanding til ca. 5 til ca. 10 B C og omrører den fremkomne blanding i ca. 15
minutter,
(d) fraskiller fældningen og udvinder den
ovenstående vandige polyethylenglycolopløsning hidrørende
fra trin (c),
(e) udfører en anden plasmaproteinfældning
ved indstilling af polyethylenglycolkoncentrationen af den vandige
polyethylenglycolopløsning fra trin (d) på ca. 9 til ca. 15%
(vægt/rumfangsenhed), beregnet på rumfanget af opløsning
fra trin (d), og indstiller pH-værdien af den resulterende blanding
på fra ca. 5,7 til ca. 6,8 og temperaturen af den resulterende blanding
på ca. 5 til ca. 10 B C og omrører
den resulterende blanding i ca. 15 minutter, og
(f) fraskiller den ovenstående vandige
polyethylenglycolopløsning og udvinder fældningen fra trin (e),
kendetegnet ved , at man
(i) kombinerer polyethylenglycolen i den første
fældning i trin (c) med en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3
vægt%, beregnet på den totale vægt af suspensionen, af
aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein i udgangsmaterialet indeholdende
udgangs-antihæmofilisk faktor, og at man
(ii) kombinerer polyethylenglycolen i den anden
fældning i trin (e) med fra ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet
på det totale rumfang af opløsning i trin (i), af glycin og fra
ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet på det totale rumfang af
opløsning i trin (e), af natriumchlorid.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,
kendetegnet ved , at den blodplasmafraktion indeholdende
antihæmofilisk faktor, der isoleres fra blodplasma i trin (a), er et
kryopræ-cipitat.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1,
kendetegnet ved , at (i) den første fældning i trin (c)
udføres under anvendelse af fra ca. 2 til ca. 3 vægt%
polyethylenglycol og fra ca. 2 til ca. 3% suspension af aluminiumhydroxid i
vand i forholdet fra ca. 0,15 til ca. 0,2 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g
protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og at (ii) den anden fældning
i trin (e) udføres under anvendelse af polyethylenglycol i en
mængde fra ca. 10 til ca. 15 vægt%, ca. 12 til ca. 18 vægt%
glycin og ca. 12 til ca. 18 vægt% natriumchlorid.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 2,
kendetegnet ved , at (i) den første fældning i trin (c)
udføres under anvendelse af ca. 2 til ca. 3 vægt%
polyethylenglycol og ca. 2 til ca. 3% suspension af aluminiumhydroxid i vand
i et forhold fra ca. 0,15 til ca. 0,2 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g
protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og at (ii) den anden fældning
i trin (e) udføres under anvendelse af polyethylenglycol i en
mængde fra ca. 10 til ca. 15 vægt%, ca. 12 til ca. 18 vægt%
glycin og ca. 12 til ca. 18 vægt% natriumchlorid.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 4,
kendetegnet ved , at (i) den første fældning i trin (c)
udføres under anvendelse af ca. 3 vægt% polyethylenglycol og en
ca. 3%'s suspension af aluminiumhydroxid i vand i forholdet ca. 0,16 g
aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og
at (ii) den anden fældning i trin (e) udføres under anvendelse
af polyethylenglycol i en mængde på fra ca. 10 til ca. 12
vægt%, ca. 12 til ca. 15 vægt% glycin og ca. 12 til ca. 15
vægt% natriumchlorid.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 4,
kendetegnet ved , at (i) den første fældning i trin (c)
udføres under anvendelse af ca. 3 vægt% polyethylenglycol og en
ca. 3%'s suspension af aluminiumhydroxid i vand i forholdet ca. 0,16 g
aluminiumhydroxidsuspension pr. g protein af udgangs-blodplasmafraktionen, og
at (ii) den anden fældning i trin (e) udføres under anvendelse
af polyethylenglycol i en mængde på ca. 11 vægt%, ca. 13
vægt% glycin og ca. 14 vægt% natriumchlorid.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 1,
kendetegnet ved , at der i mindst ét af trinene (b) og (c)
tilsættes i det mindste enten heparin, natriumheparin eller en blanding
deraf i mængdeområdet fra 10 til 200 enheder pr. ml
opløsning eller suspension, idet man om ønsket yderligere
behandler den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning til
formindskelse eller eliminering af infektiøse mikroorganis-mer og til
at gøre den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning
ikke-hepatitis-infektiøs.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 1,
kendetegnet ved , at man yderligere solubiliserer den udvundne
fældning fra trin (f), sterilfiltrerer den solubiliserede
fældning og dernæst frysetørrer den sterilfiltrerede
solubiliserede fældning, idet man om ønsket yderligere behandler
den sterilfiltrerede solubiliserede fældning til formindskelse og
eliminering af infektiøse mikroorganismer og til at gøre den
sterilfiltrerede, solubiliserede fældning
ikke-hepatitis-infektiøs.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 6,
kendetegnet ved , at der i trin (b) tilsættes ca. 60 enheder pr.
ml af i det mindste enten heparin, natriumheparin eller en blanding
deraf.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 6,
kendetegnet ved , at der yderligere anvendes et trin til behandling af
den sterilfiltrerede, solubiliserede fældning til formindskelse eller
eliminering af infektiøse mikroorganismer og til at gøre den
sterilfiltrerede, solubiliserede fældning
ikke-hepatitis-infektiøs."
Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 21. april
1992 indsigelse mod udstedelse af patent. Indsigelsen støttedes
på,"at den påståede opfindelse savner
opfindelseshøjde, når henses til indsigerens DK ans. nr.
5494/83, der blev almindeligt tilgængelig den 22. september 1984, jfr.
DK fremlæggelsesskrift nr. 157170 B.
Der kan endvidere henvises til den tilsvarende
PCT-ansøgning WO 84/03628, der blev almindeligt tilgængelig den
27. september 1984. Disse skrifter har ikke været fremdraget under
ansøgningens behandling."
Efter flere gange at have fået bevilget
udsættelse af fristen til indgivelse af indsigelsesbegrundelse, udbad
klageren sig i skrivelse af 25. august 1992 endnu en frist på en
måned og anførte:
"at indsigeren i samråd med undertegnede har
gennemført en række sammenligningsforsøg mellem
fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftet og
fremgangsmåden ifølge indsigerens modholdte
fremgangsmåde.
Disse forsøg har været meget
tidskrævende, og vi har først modtaget resultaterne med brev den
20. august.
Da undertegnede i egenskab af medlem af EPO's Examination
Committee III er i færd med at rette en del af dette års
eksamensopgaver, som skal drøftes på et møde i
München den 8.-11. oktober og forinden konfereres med de relevante
medeksaminatorer, tillader tiden ikke, at jeg sætter mig ind i det
omfattende forsøgsmateriale og udarbejder indsigelsesbegrundelsen
inden den ovennævnte frist."
Ansøgeren fremkom i skrivelse af 12. februar 1993
med følgende bemærkninger til sagen:
"Indsigelsen er ikke nærmere begrundet, eftersom det
eneste, der er anført til støtte for indsigelsen, er en
udokumenteret påstand om, at den foreliggende opfindelse savner
opfindelseshøjde, når henses til DK ans. nr. 5494/83 (svarende
til DK fremlæggelsesskrift nr. 157.170 B, hvilket dokument ikke som
sådant kan modholdes); indsigerne har desuden henvist til WO 84/03628
(PCT-ans. svarende til DK ans. nr. 5494/83).
Indsigelsen må tilbagevises som åbenbart
grundløs; der er ikke tale om, at ansøgerne søger
beskyttelse for en 2 trins-anvendelse af polyethylenglycol i forbindelse med
fældning/rensning af faktor VIII, idet disse foranstaltninger er
angivet i krav 1's indledning. Det for ansøgernes fremgangsmåde
særegne og ejendommelige fremgår af krav 1's kendetegnende del,
ifølge hvilken det første PEG-fældningstrin foretages i
en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3 vægtprocent
aluminiumhydroxid i vand. Dette trin er hverken omtalt eller antydet i det
fremdragne. Endvidere foreskrives det i krav 1's kendetegnende del, at
aluminiumhydroxidsus- pensionen anvendes i forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25
g suspension pr. gram protein i udgangsmaterialet, og denne foranstaltning er
ej heller hverken kendt fra eller antydet i modholdet.
Det henstilles herefter, at direktoratet uden
unødigt ophold tilbageviser den udokumenterede og klart
grundløse indsigelse og vedtager meddelelse af patent i henhold til
fremlæggelsesskrift nr. 163.107 B."
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 23. februar
1993 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende
begrundelse:
"1. De begrunder indsigelsen med, at den foreliggende
opfindelse savner opfindelseshøjde, når henses til Deres DK
ansøgning nr. 5494/83. Den fremgangsmåde, der ifølge
denne ansøgning anvendes til fremstilling af et koncentrat af den
antihæmofile faktor VIII (AHF) med høj renhed, består i
fældning fra en vandig opløsning af et udgangsmateriale
indeholdende AHF i to trin, hvor der i første trin anvendes
polyethylenglycol og i andet trin polyethylenglycol og et indsaltningsmiddel
(aminosyre eller kulhydrat).
Fremgangsmåden ifølge den foreliggende
ansøgning adskiller sig fra denne kendte fremgangsmåde på
samme måde, som den adskiller sig fra, hvad der i ansøgningen er
omtalt som kendt teknik, nemlig ved at der i første
fældningstrin anvendes to proteinfældningsmidler.
Polyethylenglycolfældningen i første trin foretages
således i en vandig suspension indeholdende aluminiumhydroxid. Ved
kombination af disse to proteinfældningsmidler i bestemte mængder
og forhold opnås AHF med større renhed og i større
udbytte, end ved anvendelse af ét af fældningsmidlerne
alene.
Vi mener derfor, at opfindelsen har både nyhed og
opfindelseshøjde.
Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag
af fremlæggelsesskrift nr. 163.107 uden ændringer."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23.
april 1993 indbragt for Patentankenævnet.
I skrivelse af 30. september 1993 har klageren
fremført følgende appelbegrundelse:
"Direktoratets beslutning om at meddele patent på
trods af den nedlagte indsigelse, som på grund af en intern
ekspeditionsfejl her i huset i forbindelse med en fristforlængelse, der
ikke blev bevilget, beklagevis ikke blev nærmere begrundet, hviler
alene på den motivering, at den patentansøgte
fremgangsmåde adskiller sig fra den kendte teknik, der er omtalt i
ansøgningen, ved, at der i det første fældningstrin
ifølge krav 1, punkt (c) for det efterspurgte faktor VIII (AHF)
anvendes to proteinfældningsmidler, nemlig aluminiumhydroxid og
polyethylenglycol (PEG). Ved kombination af disse to
proteinfældningsmåder i bestemte mængder og forhold
opnås - siges det i skrivelsen - AHF i større renhed og i
større udbytte end ved anvendelse af et af fældningsmidlerne
alene.
Denne afgørelse hviler efter klagerens opfattelse
på en ufuldstændig analyse af den kendte teknik, men da vi
erkender vort medansvar herfor, skal vi ikke opponere mod Direktoratets
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Forholdet er imidlertid det, at det relevante
beslutningsgrundlag ikke er en sammenligning mellem kombinationen af
fældningsmidler og et af midlerne alene - sådan som
ansøgeren har gjort i f.eks. eksempel 1 (ifølge den
påståede opfindelse) og sammenligningseksempel A (der i
første trin kun betjener sig af polyethylenglycol).
Det relevante sammenligningsgrundlag er for trin
(c)'s vedkommende den fra ansøgning 5494/83 (WO 84/03628) kendte
kombination af aluminiumhydroxid og polyethylenglycol i to trin og for
hele processens vedkommende de opnåede resultater med hensyn til
udbytte, specifik aktivitet og renhed af det opnåede Faktor VIII
sammenlignet med de fra ans. 5494/83 opnåede resultater i samme
henseende.
Vi erindrer i den forbindelse om, at ansøgeren i
fremlæggelsesskriftet side 1, første afsnit udtrykkeligt
anfører, at der anvendes konventionelle fældningsmidler -
herunder aluminiumhydroxid, polyethylenglocol og glycin med natriumchlorid,
og dette er da også righoldigt dokumenteret i den efterfølgende
omtale af kendt teknik, hvor der dog ikke omtales ans. 5494/83 eller
WO 84/03628.
Dette afspejles også til en vis grad af
kravaffattelsen, hvor betingelserne i trin c) både hvad angår
PEG-koncentration, temperatur og varighed er angivet som kendt teknik.
Det må her være på sin plads at
bemærke, at de "bestemte mængder og forhold" af
aluminiumhydroxidgel, som er anført i krav 1's kendetegnende del,
punkt (i), og som Direktoratet lagde vægt på i sin
afgørelse også er "i sig selv kendte" mængder. Vi
skal her henvise til ansøgerens eget i fremlæggelsesskriftet,
side 3 omtalte UD patent nr. 4.386.068 (Bilag A), hvor en indledende
fældning med aluminiumhydroxid nævnes i spalte 1, linie 22-23,
spalte 2, linie 64-spalte 3, linie 5, og hvor det fremhæves, at
aluminiumhydroxidbundfaldet ikke medfører væsentligt tab af
AHF-aktivitetet, samt i spalte 5, linie 48-52, hvor der nævnes
mængder og forhold for aluminiumhydroxid, som svarer til angivelserne i
krav 1(i).
Ans. 5494/83 beskriver i samtlige eksempler uden
nærmere fremhævelse en indledende behandling med
Al 2 0 3 for at fjerne prothrombinkomplex.
Denne behandling er imidlertid, som også
fremhævet i US patent nr. 4.386.068 en helt traditionel teknik ved
plasmafraktionering til fjernelse af især prothrombinkompleks, hvilket
også gælder for den ifølge ans. 5494/83 foretagne
første fældning med PEG ved pH 6,0 - 8,5, fortrinsvis 6,2 - 6,6,
der ikke afviger nævneværdigt fra den i krav 1, trin (c) anvendte
pH 6,6 - 6,8, men kombinationen af disse behandlinger er ikke
beskrevet tidligere. Fremgangsmåden ifølge krav 1 må
derfor anses for ny.
Ansøgeren har dog ikke i sit eksempelmateriale
godtgjort, at denne kombination fører til noget uventet fordelagtigt
resultat i forhold til den tilsvarende to-trins behandling ifølge ans.
5494/83.
Klageren vil ikke afvise, at det vil være muligt at
påvise et lidt højere udbytte på grund af det "geometriske
tab" af Faktor VIII, der sker på grund af adhæsion til
glasvæggene og indeslutning af mindre mængder Faktor VIII i
aluminiumhydroxidbundfaldet ved fraseparering af dette, hvis behandlingen
udføres separat. Denne eventuelle udbytteforøgelse opnås
imidlertid på bekostning af en betydelig risiko for overføring
af Al(OH) 3 i det færdige præparat. Ved
totrinsfældningen ifølge ans. 5494/83 vil eventuelle
AlOH) 3 partikler i supernatanten udfældes med PEG-bundfaldet
ved den efterfølgende PEG-fældning.
Dette opnås ikke med samme sikkerhed ved den
kombinerende fældning ifølge den påståede
opfindelse.
At tilstedeværelsen af aluminium i
AHF-præparater er et problem dokumenteres i vedlagte to artikler fra
Svensk Farmaceutisk Tidskrift, vol. 91, nr. 7-8 og 9 "Aluminium och dess
risker" (Bilag B og C), hvor forfatteren i begge artikler opregner en
række sygdomme, der kan tilskrives forhøjet Al-indhold i
kroppen, såsom renal osteodystrofi og dialyse demens ved
dialysepatienter , og Alzheimers syge og nedsat nyrefunktion. På side
16 i Bilag C fremhæves specielt risikoen for forhøjet
aluminiumindhold i blodprodukter såsom Faktor
VIII-præparater.
De angiveligt patentbegrundende fordele ved den
kombinerede fældning er da heller ikke nævnt med et ord i
vedlagte artikel af Ng, Equizabal og Mitra (opfindere i
nærværende ansøgning, Thrombosis Research, vol. 42, p.
825-834 (1986)) (Bilag D), der nærmere beskriver fremgangsmåden
ifølge ansøgningen.
I artiklen anføres side 828, at glycin og NaCl blev
anvendt, fordi de var vidt udbredt i tidligere AHF-præparater, og i
tabel II gives så sammenligningsdata, der skulle illustrere den
forbedrede kombinationsvirkning. De angivne data er dog langt fra entydige.
Det er klart, at 13% glycin/14% NaCl har en bedre indsaltende virkning end
15% glycin alene. Det havde dog været rart også at se
talværdier for forbindelserne hver for sig i disse koncentrationer.
Endvidere er 15% glycin/20% NaCl (ifølge den påståede
opfindelse) ikke bedre end 30% NaCl og ikke meget bedre end 20% NaC1
alene.
Under alle omstændigheder kommer aktiviteterne dog
ikke i nærheden af de højeste værdier ved
fremgangsmåden ifølge ans. 5494/83.
Med hensyn til det andet "originale" trin ved den
ansøgte fremgangsmåde, nemlig pkt. (ii) i kravets kendetegnende
del, ifølge hvilket der ved den anden PEG-fældning
tilsættes glycin og natriumchlorid i nærmere angivne
mængder, forholder det sig sådan, at dette trin principielt
modsvarer det andet PEG-fældningstrin ved fremgangsmåden
ifølge ans. 5494/83, jfr. krav 3, ifølge hvilket der under det
andet trin tilsættes et indsaltningsmiddel, der jfr. krav 4, kan
være en aminosyre, fortrinsvis lysin eller arginin, men som
anført f.eks. i tabel 3 og 6 også glycin.
NaCl er - som bl.a. nævnt i Bilag D - også et
velkendt indsaltningsmiddel, der under de anvendte omstændigheder vil
befinde sig på dissocieret form. Ved fremgangsmåden ifølge
ans. 5494/83 anvendes NaOH og HCl til pH-justeringer, og der vil derfor i
praksis altid være Na + og Cl ! til stede, dog ikke nødvendigvis i de i trin
(ii) angivne mængder på 10-20 vægtprocent.
At det andet trin ifølge den påståede
opfindelse er en "fremgangsmåde ifølge ans. 5494/83" ses ved et
studium af eksempel 7 i det tilsvarende fremlæggelsesskrift nr. 157170,
som er optaget under sagens behandling.
Det ses af tabellen, at NaCl ved den anvendte
glycinkoncentration i koncentrationer på 10% ganske vist forøger
den specifikke aktivitet i forhold til aktiviteten uden tilsætning af
NaCl. Den specifikke aktivitet er dog ikke tilnærmelsesvis så
høj som opnået ved det foretrukne indsaltningsmiddel lysin-HCl,
og den specifikke aktivitet ved anvendelse af 12% NaCl/13% glycin overstiger
ikke aktiviteten af 2M glycin alene som anført i Tabel 6, side 12.
For god ordens skyld skal det nævnes, at pH ved den
anden PEG-fældning ifølge den påståede opfindelse er
5,7 - 6,8, og at den i ans. 5494/83, jfr. krav 11, er 5,0 - 8,5, fortrinsvis
6,0 - 6,6, og at det er fremhævet, at den (fortrinsvis) anvendte
pH-værdi afhænger af det valgte indsaltningsmiddel, jfr. side 7,
linie 15.
Med hensyn til krav 2-10 i fremlæggelsesskriftet
gælder det, at de omhandler i sig selv kendte foranstaltninger ved
fremgangsmåder af den omhandlede art, eller snævrere intervaller,
der heller ikke ses at medføre særlige fordele i forhold til
fremgangsmåden ifølge ans. 5494/83.
Specielt vedr. heparintilsætningen ifølge
7-10 kan der f.eks. henvises til US patent nr. 4.289.691 (Bilag E).
Sammenfattende vil vi gøre gældende, at
fremgangsmåden ifølge den påståede opfindelse ikke
opfylder patentlovens krav til opfindelseshøjde, og at
ansøgningen derfor bør afslås."
Ansøgeren har i skrivelse af 8. december 1993
nedlagt påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse
og udtalt som følger:
"Klageren har i sin begrundelse af ovennævnte dato
anført, at han ikke vil opponere mod Direktoratets påklagede
afgørelse på det foreliggende grundlag; udgangspunktet er
herefter, at klageren accepterer afgørelsen af 23. februar 1993.
Imidlertid fremkommer klageren i begrundelsen af 30.
september 1993 - og først i denne - med en udførlig
argumentation ledsaget af diverse nyt materiale. Klageren erkender dog
nyheden af ansøgerens fremgangsmåde, men gør
gældende, at den ikke opfylder patentlovens krav til
opfindelseshøjde. Med hensyn til det af klageren nu
påberåbte materiale (klagerens bilag A-E) skal det for god ordens
skyld konstateres, at bilagene B, C og D alle hidrører fra tidspunkter
efter ansøgningens indleverings/prioritetsdato og derfor ikke kan
påberåbes til støtte for en påstand om
utilstrækkelig opfindelseshøjde.
Vi skal i øvrigt først og fremmest henvise
til det, vi har anført i vort indlæg af 12. februar 1993 til
Direktoratet, se dette indlægs side 1, linie 6 f.n. til side 2, linie
11; ansøgeren hævder ikke at det udgør en patenterbar
opfindelse at anvende PEG i to trin, og ansøgeren hævder ej
heller, at det er en patenterbar opfindelse at kombinere anvendelsen af PEG
og en begrænset mængde Al-hydroxid. Ansøgerens - klart ny
og patenterbare - fremgangsmåde er en fremgangsmåde af den art,
der er angivet i krav 1, punkt (a)-(f), og det for denne fremgangsmåde
ejendommelige består i de i krav 1's kendetegnende del angivne
foranstaltninger, nemlig at man
"(i) kombinerer polyethylenglycolen i den første
fældning i trin (c) med en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3
vægt%, beregnet på den totale vægt af suspensionen, af
aluminiumhydroxid i vand, idet aluminiumhydroxidsuspensionen anvendes i
forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25 g aluminiumhydroxidsuspension pr. g
protein i udgangsmaterialet indeholdende udgangs-antihæmofilisk faktor,
og at man
(ii) kombinerer polyethylenglycolen i den anden
fældning i trin (e) med fra ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet
på det totale rumfang af opløsning i trin (i), af glycin og fra
ca. 10 til ca. 20 vægt%, beregnet på det totale rumfang af
opløsning i trin (e), af natriumchlorid."
Klageren har ikke påvist - og vil heller ikke kunne
påvise - at de ovennævnte foranstaltninger (i) og (ii), anvendt i
forbindelse med en fremgangsmåde som defineret i krav 1's indledning,
på nogen måde kan betragtes som nærlig-gende for en
gennemsnitsfagmand på det pågældende område med
kendskab til den del af det fremdragne materiale, der overhovedet kan
påberåbes i relation til den foreliggende ansøgning.
Specielt bemærkes, at der i det fremdragne i det
omfang, klageren overhovedet kan påberåbe sig dette, ikke er tale
om eller antydning af, at det andet PEG-fældningstrin
foregår i en suspension indeholdende fra ca. 1 til ca. 3 vægt%
Al-hydroxid i vand, og ej heller tale om eller antydning af, at
Al-hydroxid-suspensionen anvendes i forholdet fra ca. 0,1 til ca. 0,25 g
Alhydroxid-suspension pr. gram protein i udgangsmaterialet; kombinationen af
(i) og (ii) i krav 1's kendetegnende del i forbindelse med trin (a)-(f) er
overhovedet ikke så meget som antydet i det fremdragne.
Klagerens kommentarer m.h.t. tilstedeværelsen af
aluminium og dettes skadelige virkninger ved visse medicinske indikationer er
naturligvis ganske irrelevante i denne sag.
Sammenfattende er det vor opfattelse, at Direktoratets
afgørelse af 23. februar 1993 bør stadfæstes som fuldt ud
korrekt, også når det af klageren først nu
fremførte tages i betragtning.
Ovennævnte afgørelse påstås
herefter stadfæstet.
Vi bemærker endelig, at klageren kun har sig selv at
takke for "den begrænsede skriftveksling" med Direktoratet, og vi ser
ingen rimelig grund til, at klageren gives adgang til at forhale sagen ved at
få lejlighed til at fremkomme med yderligere skriftlige indlæg.
Klageren må, hvis han ønsker det, plædere for sine
synspunkter ved den mundtlige forhandling, som normalt finder sted ved
Ankenævnets foranstaltning."
Klageren har i skrivelse af 10. januar 1994 kommenteret
ansøgers ovennævnte svar af 8. december 1993 som
følger:
"Svaret indeholder intet af substans til støtte for
den påståede opfindelses patenterbarhed men udelukkende
udokumenterede påstande samt en fejlkarakteristik af processen
øverst på side 3. Det kan næppe være ansøgers
mening, at det nu er det andet PEG fældningstrin, der
foregår i nærvær af Al-hydroxid, henset til krav 1's
affattelse og forklaringen af den påståede opfindelse i
øvrigt.
Ansøgers mere polemiske betragtninger unddrager sig
kommentarer.
Indsigeren (klageren) skal derfor sammenfatte og uddybe,
hvorfor den påståede opfindelse savner opfindelseshøjde i
forhold til indsigerens proces som beskrevet i ans. 5494/83 og WO 84/03628,
set i lyset af anden kendt teknik og de af indsigeren gennemførte
forsøg.
A. Det tekniske problem er det samme
Ifølge fremlæggelsesskrift 163 107, side
5, er der fortsat behov for yderligere forbedringer af fremgangsmåden
til opnåelse af et AHF-koncentrat i højt udbytte og med
høj renhed under nedsættelse til det mindst mulige af den
formindskelse i specifik aktivitet, der er forbundet med
fremgangsmåderne ifølge den kendte teknik.
Ifølge WO 84/03628 er "The object of the present
invention to provide a high purity AHF preparation with a previously
unattainable solubility and a high specifik activity".
B. Udgangspunktet for problemløsningen er det samme, nemlig
PEG/PEG fældning
Som det fremgår af indledningen til de to
ansøgninger er plasmafraktionering, herunder AHF-udvinding, et
patentmæssigt meget tættrampet område. Der er i
patentlitteraturen beskrevet en række
(flertrins)fældningsprocesser med forskellige fældningsmidler og
kombinationer af disse.
Ansøgeren har blandt disse, jvf. krav 1's
indledning og krav 4 og 6 udvalgt en metode baseret på en to trins
fældning med polyethylenglycol (PEG), hvor det første trin
udføres ved en relativt lav koncentration (ca. 1-4%, især 2-3,
fortrinsvis ca. 3%) og det andet ved en højere koncentration (ca.
9-15%, især ca. 10-15%, fortrinsvis ca. 11%).
Betingelserne for fældningen i øvrigt er -
bortset fra de i den kendetegnende del anførte - angivet som
værende velkendte.
Indsigerens metode tager ligeledes udgangspunkt i den
kendte to trins PEG-fældning, jvf. WO 84/03628, krav 3, og ved
tilsvarende koncentrationer, nemlig 2-6, fortrinsvis ca. 4%, i første
trin og 6-20, fortrinsvis ca. 12% i det andet trin.
C. Den konkrete problemløsning
i) Medanvendelse af Aluminiumhydroxid i 1.
trin.
Som også medgivet af ansøgeren er
aluminiumhydroxid et særdeles velkendt fældningsmiddel ved
udvinding af faktor VIII, jvf. bl.a. fremlæggelsesskriftet, side 9, og
omtalen af en række patenter i indledningen, bl.a. klagerens bilag A,
hvor der anvendes mængder af samme størrelsesorden som
ifølge den påståede opfindelse, hvortil kommer klagerens
WO 84/03678. Supplerende henvises til:
US patent nr. 3.652.530 (Bilag F), jvf. bl.a.
diagrammerne spalte 3, spalte 4, linie 68-75, og spalte 6, linie
20-24.
US patent nr. Re 29.698 (Bilag G), jvf. spalte
1, linie 47 - spalte 2, linie 9.
US patent nr. 4.170.639 (Bilag H), jvf. spalte 4,
linie 63 - spalte 2, linie 9 og spalte 3, linie 1-9.
US patent nr. 4.297.344 (Bilag I), jvf. spalte
4, linie 59-68 og spalte 9, linie 33-37.
Formålet med aluminiumhydroxidfældningen
ifølge kendt teknik er normalt at fjerne prothrombin-komplexet (Faktor
II, VII, IX og X) fra udgangsmaterialet for faktor VIII-koncentratet, normalt
det såkaldte kryopræcipitat.
Som det fremgår af Bilag A og F-I kan
aluminiumhydroxid-fældningen efterfølges af en række
forskellige fraktionerings- eller koncentreringsbehandlinger, i Bilag F
således f.eks. en PEG/PEG fældning, som også anført
i fremlæggelsesskriftet side 2, linie 21-29.
Som fremhævet i vor klagebegrundelse er den
kombinerede fældning med aluminiumhydroxid og PEG i første trin
ikke problemfri p.g.a. faren for overføring af aluminium til
AHF-præparatet. Ansøgeren affærdiger dette argument med,
at Bilag B og C hidrører fra tidspunkter efter ansøgningens
prioritetsdato (4. okt. 1984).
Dette er naturligvis korrekt, men det betyder ikke, at
problemet ikke var erkendt og beskrevet før disse artikler, der
jo sammenfatter flere års publikationer, hvoraf flere er fra før
oktober 1984.
At problemet ikke kan være ukendt for
ansøgeren, ses iøvrigt af Bilag G, spalte 2, linie 1-9. Af
Bilag F, tabel 1, fremgår det, at det ved Al(OH)-fældningen
dannede "intermediate purity AHF" indeholder aluminium, men at dette
tilsyneladende fjernes ved de to efterfølgende
PEG-fældninger. Begge disse patenter er nævnt i
fremlæggelsesskriftet.
Hvad der så end måtte være af fordele
ved at kombinere Aluminiumhydroxid og PEG i 1. trin, så opnås de
altså på bekostning af en forøget risiko for kontamination
med aluminium.
Fremlæggelsesskriftet indeholder imidlertid ikke
nogen som helst sandsynliggørelse af sådanne fordele,
nærmest tværtimod.
I vor klagebegrundelse fremhævede vi, at de
foretagne sammenligningsforsøg ikke var foretaget med den
nærmestliggende kendte teknik, nemlig klagerens proces.
I eksempel 1 sammenlignes således 1. trin
ifølge opfindelsen (Aluminiumhydroxid + PEG) med en ren PEG
fældning ifølge US patent 3.631.018 (sammenligningsforsøg
A) og ikke med klagerens Aluminiumhydroxid efterfulgt af PEG, et
forløb der også er beskrevet i ovennævnte US. pat. no.
3.652.570 (Bilag F).
Det er således ikke ud fra eksempel 1 + A muligt at
vurdere den mulige effekt af kombinationen.
Imidlertid kommer ansøgeren os til hjælp i
det efterfølgende sammenligningseksempel B.
Dette eksempel, der fører til et AHF-koncentrat med
en specifik aktivitet på 2,2 (enheder/mg protein) viser med al
ønskelig tydelighed, at kombinationen i 1. trin ikke i sig selv
medfører nogen forbedring i forhold til de kendte PEG/PEG
fældninger på et produkt, der først er fældet med
Aluminiumhydroxid, jvf. f.eks. Bilag, F, spalte 7, linie 24-28, hvor der
angives en specifik aktivitet på 3-6.
Ansøgeren synes dog også at være vel
vidende om denne sammenhæng, jvf. den totale mangel på
fremhævelse af en særlig effekt ved trin 1 i artiklen Bilag D,
der ganske rigtigt er publiceret efter prioritetsdagen, men ubestrideligt
vedrører fremgangsmåden ifølge den påståede
opfindelse, jvf. henvisningen på side 826 til Ref. (6), der er US
patentet meddelt på basis af prioritetsansøgningen og tabel III,
der - til forskel fra tabel II - genfindes i fremlæggelsesskriftet, og
artiklens indhold iøvrigt.
Det skal bemærkes, at ansøgeren i sit
indlæg af 12. februar 1993 til Patentdirektoratet alene
fremhævede betydningen af 1. trin, og at Direktoratet alene
lagde forskellen med ansøgerens og indsigerens 1. trin til grund for
den positive vurdering af patenterbarheden.
Det er derfor tankevækkende, at ansøgeren i
sit indlæg af 8. december 93 - efter at have henvist til sit tidligere
indlæg - nu fortsætter:
"ansøgeren hævder ej heller, at det er en
patenterbar opfindelse at kombinere anvendelsen af PEG og en begrænset
mængde Al-hydroxid".
Nu er det altså alle de i krav 1 angivne
foranstaltninger, det handler om.
Det tror vi ikke, at Direktoratet har været i tvivl
om, men man har altså forståeligt fæstnet sig ved trin 1,
da man vedtog at meddele patent.
Det er på denne baggrund, man skal læse
klagerens bemærkning om ikke at ville opponere mod Direktoratets
afgørelse "på det foreliggende grundlag". Vi er overbevist om,
at udfaldet ville have været et andet, hvis Direktoratet var blevet
præsenteret for de af indsigeren (klageren) fremførte
argumenter, men det skete som bekendt ikke, hvilket skulle være
beklaget i tilstrækkelig grad herfra. Klageren har dog ikke villet
belaste og forsinke sagen med påstande om, at den nægtede
fristforlængelse burde have været meddelt, og at sagen burde
sendes tilbage til fortsat behandling.
Klageren har imidlertid for ankenævnet godtgjort,
hvorfor fældningen i trin 1 ikke selvstændigt kan begrunde
fremgangsmådens opfindelseshøjde, og ansøgerens seneste
udtalelse synes at støtte dette synspunkt.
ii) Medanvendelse af glycin og NaCl.
Interessen samler sig herefter om, hvorvidt dette
træk kombineret med træk ii) kan begrunde
opfindelselshøjden, jvf. at indsigeren (klageren) anerkender
fremgangsmådens nyhed.
At dette ikke er tilfældet, har vi begrundet
udførligt i vor klagebegrundelse. Ansøgeren har intet
substantielt anført heroverfor. Vi ser derfor ikke grund til at
gå nærmere ind på trin 2, men skal blot gentage, at trinet
i begge processer er baseret på brug af indsaltningsmidler og
for sammenligningens skyld nævne, at 15% glycin modsvarer 2M glycin,
der er omtalt flere gange i klagerens ansøgning.
Efter klagerens opfattelse vil udøvelse af
ansøgerens metode være en krænkelse af klagerens
patentrettigheder, jvf. også at Direktoratet har tilladt eksempel 7
optaget i klagerens fremlæggelsesskrift nr. 151 170. Dette er
naturligvis ikke i sig selv patenthindrende, hvis de karakteristiske
træk sandsynliggjorde opfindelseshøjden.
Glycin er ubestrideligt et indsaltnings-middel
ifølge klagerens proces. Hvorvidt NaCl som sådan falder ind
under karakteristikken af indsaltningsmidlet, afhænger af
kravaffattelsen i de enkelte lande. Hvad enten imidlertid ansøgerens
proces skal opfattes som en "udvalgsopfindelse" eller som en
"kombinationsopfindelse" kræves der ifølge praksis en
sandsynliggørelse af teknisk effekt, der overstiger den for fagmanden
forventelige. Denne sandsynliggørelse er ikke gennemført og vil
efter klagerens opfattelse heller ikke kunne gennemføres, hvorfor
ansøgningen bør afslås."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 30. april 1996.
For klageren mødte civilingeniør Ejvind
Christiansen, civilingeniør Per Kærsgaard og
patentingeniør Eisten Pettersson.
Førstnævnte forelagde sagen.
For ansøgeren mødte civilingeniør
Gunnar Lind.
Parterne procederede sagen i det væsentlige under
henvisning til de skriftlige indlæg.
Ankenævnet skal udtale:
Ved Direktoratets sagsbehandling og ved godkendelse af
ansøgningen til fremlæggelse er der ikke taget stilling til
Dansk patent ans. nr. 5494/83 (WO 84/03628) som modhold, da der af tekniske
årsager fra indsigerens side ikke blev udarbejdet
indsigelsesbegrundelse inden for den af Direktoratets fastsatte tidsfrist.
Dette modhold er fremdraget ved Patentankenævnets sagsbehandling.
Direktoratets beslutning om at meddele patent er baseret
på den motivering, at det første trin adskiller sig fra den
kendte teknik ved, at der i første trin anvendes to
proteinfældningsmidler, nemlig aluminiumhydroxid og PEG. Herved
opnås - iflg. ansøgeren - AHF i større renhed og i
større udbytte end ved anvendelse af fældningsmidlerne alene.
Afgørelsen hviler, efter klagerens opfattelse, på en
ufuldstændig analyse af den kendte teknik.
Ankenævnet er enig i, at den fremlagte proces er ny,
selvom brugen af aluminiumoxid indgår i udførelseseksemplerne,
men ikke i patentkravene, i Dansk patent ans. nr. 5494/83 som en indledende
behandling for at fjerne prothrombinkompleks. Dette er en traditionel teknik,
som også er fremhævet i US patent nr. 4.386.068. Derimod finder
Ankenævnet ikke, at der ved ansøgerens fremgangsmåde er
påvist et teknisk fremskridt i forhold til det modholdte, således
en større aktivitet af det fremstillede AHF, som måtte kunne
begrunde udstedelse af patent.
Herefter bestemmes:
Ansøgning nr. 4507/85 afslås. | retsinformationdk | retsinformationdk_4381 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4381 | Fri Nov 22 00:49:39 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Cirkulære om lov nr.
874 af 3. december 1999 om ændring af forskellige
skattelove (kildeartsbegrænsede tab ved skattefri fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.m.)
(Til de statslige told- og skattemyndigheder og de
kommunale skattemyndigheder)
1.
Indledning
2.
Skattemæssige underskud
3.
Skattemæssige tab efter aktieavancebeskatningsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven ved skattefri
transaktioner efter fusionsskatteloven
3.1.
Tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven
3.2.
Ændring af reglerne om fremførsel af tab
3.2.1.
Hovedreglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8
3.2.2.
Undtagelse for visse institutioners omdannelse til aktieselskaber
3.2.3.
Ikrafttrædelse
4.
Skattemæssige tab efter aktieavancebeskatningsloven ved
transaktioner efter konkursskatteloven, personskatteloven og lov om skattefri
virksomhedsomdannelse
4.1.
Ændring af reglerne om fremførsel af tab
4.2.
Ikrafttrædelse
1. Indledning
Ved lov nr. 874 af 3. december1999 om ændring af
forskellige skattelove (lovforslag L 22) er der fastsat regler om adgangen
til ikke at anvende uudnyttede skattemæssige tab efter
aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven ved skattefri transaktioner efter fusionsskattelovens
regler. Der er endvidere foretaget en ændring af reglerne om
fremførsel af skattemæssige tab på børsnoterede
aktier ejet i 3 år eller mere.
2. Skattemæssige underskud
Skattemæssigt skelnes der mellem
skattemæssige underskud , som er underskud opstået ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst, og skattemæssige
tab , som er tab opstået ved opgørelse efter
aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven. Dette cirkulære omhandler de ændringer, som er
vedtaget ved lov nr. 874 af 3. december 1999, og som bl.a. vedrører
adgangen til at anvende uudnyttede skattemæssige tab efter
aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven. For at give et overblik over de forskellige regelsæt,
er der i pkt. 2 redegjort for reglerne om adgangen til at overføre
skattemæssige underskud ved skattefri transaktioner efter
fusionsskatteloven, medens pkt. 3 vedrører adgangen til at anvende
skattemæssige tab efter aktieavancebeskatningsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven ved skattefri
transaktioner efter fusionsskatteloven.
Udgangspunktet er, at der ved transaktioner efter
fusionsskatteloven, eksempelvis fusion, ikke er adgang til at fremføre
skattemæssige underskud fra et af de fusionerende selskaber til
det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Efter
disse regler kan skattemæssige underskud fra før fusionen ikke
fradrages ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Såvel
underskud i det indskydende selskab som i det modtagende selskab bortfalder.
Der gøres alene en undtagelse herfra, når et moderselskab
fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med
indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor.
Begrundelsen for, at skattemæssige underskud som
hovedregel bortfalder i forbindelse med en skattefri fusion, er ønsket
om at undgå, at et selskab med skattemæssige overskud kan
eliminere sit overskud ved fusion med et selskab med skattemæssige
underskud, når transaktionen i øvrigt ikke har
skattemæssige konsekvenser. Når også det modtagende
selskabs eget underskud fortabes ved fusionen, skyldes det hensynet til at
sikre, at underskudsselskabet ikke blot i stedet bliver valgt som det
modtagende selskab.
Der gælder tilsvarende regler for bortfald af
skattemæssige underskud ved skattefri tilførsel af aktiver og
spaltning efter fusionsskatteloven, jf. fusionsskattelovens §§ 15 b og
15 d. Foreligger der ved tilførsel af aktiver i enten det indskydende
selskab eller i det modtagende selskab et skattemæssigt underskud, kan
dette underskud ikke fradrages ved det modtagende selskabs eller de
modtagende selskabers indkomstopgørelse. Underskud fra tidligere
år i det indskydende selskab kan derimod fremføres i det
indskydende selskab efter de almindelige regler i ligningslovens
§ 15.
Endvidere gælder, at hvis der ved spaltning
foreligger underskud fra tidligere indkomstår i det indskydende selskab
eller i det modtagende selskab, kan sådanne underskud ikke fradrages
ved det eller de modtagende selskabers indkomstopgørelse. Underskud i
et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan fradrages
i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter de almindelige
regler i ligningslovens § 15.
3. Skattemæssige tab efter aktieavancebeskatningsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven ved skattefri
transaktioner efter fusionsskatteloven
3.1. Tab efter aktieavancebeskatningsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven
Efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kan tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i tilfælde, hvor
fortjenesten ville have været skattepligtig, fradrages i
indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de
samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab
fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier ejet i mindre end 3
år i de 5 efterfølgende indkomstår.
Efter kursgevinstlovens § 31, stk. 1, kan
selskaber, der ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, - dvs.
selskaber, der ikke som led i deres næringsvej opnår fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier - fradrage tab på kontrakter,
herunder sådanne, som er baseret på et aktieindeks, der
indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, i selskabets skattepligtige indkomst i det
omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående
indkomstårs. Efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3, kan
yderligere tab efter nærmere regler herudover fradrages i
indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster
på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller
erhverve aktier.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 5, kan den skattepligtige som udgangspunkt fradrage
indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i
indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af fast
ejendom. Hvis indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan
den skattepligtige efter nærmere regler fradrage det overskydende
beløb i sådanne fortjenester i de 5 efterfølgende
indkomstår.
Muligheden for at fremføre skattemæssige tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, og kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, til fradrag i en skattepligtig gevinst,
ændredes efter de hidtil gældende regler ikke af, at der
eksempelvis blev foretaget en skattefri fusion efter fusionsskatteloven.
3.2. Ændring af reglerne om fremførsel af tab
I fusionsskattelovens § 8, stk. 8, er der nu ved
lov nr. 874 af 3. december 1999 fastsat regler om adgangen til at anvende
uudnyttede tab ved skattefri transaktioner efter fusionsskattelovens regler.
Efter disse regler kan uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 2, stk. 2, ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,
og kursgevinstlovens § 31, stk. 3, ikke modregnes i fremtidige
gevinster på tilsvarende aktiver ved skattefri fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver.
Reglerne gælder kun for tab, der er realiseret, men
ikke udnyttet forud for den skattefri transaktion. Derimod omfatter reglerne
ikke tab, der først realiseres efter fusionsdatoen.
Efter reglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6,
kan skattemæssige underskud uanset ligningslovens § 15
overføres til det modtagende selskab, når et moderselskab
fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet i
de seneste 5 år forud herfor. En af årsagerne til denne
bestemmelse er, at skattemæssige underskud som udgangspunkt kan
fremføres til fradrag mellem sambeskattede selskaber.
En sådan fremførelsesregel er ikke
gældende for fremførsel af skattemæssige tab mellem
sambeskattede selskaber, og i sammenhæng hermed er der ikke
indført en lempelsesregel i fusionsskatteloven for fremførsel
af skattemæssige tab mellem sambeskattede selskaber.
3.2.1. Hovedreglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8
I fusionsskattelovens § 8, stk. 8, er det
fastsat, at det modtagende selskab ved fusion ikke kan fremføre
uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, og kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, der hidrører fra et af de fusionerende
selskaber forud for fusionen. Dette gælder såvel uudnyttede tab i
det indskydende som uudnyttede tab i det modtagende selskab. Reglen
vedrører kun tab, der er realiseret forud for fusionsdatoen.
Reglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, finder
tillige anvendelse ved spaltning af selskaber både for så vidt
angår selskaber hjemmehørende i udlandet og selskaber her i
landet. I fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, om spaltning af
selskaber hjemmehørende i udlandet, og i § 15 b, stk. 2, om
spaltning af selskaber hjemmehørende her i landet er fastsat, at
fusionsskattelovens § 8 finder tilsvarende anvendelse. Dette
gælder også for den ny bestemmelse i § 8, stk. 8.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 8, begrænser
alene fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i et indskydende
selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan således fradrages i
en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne
for fremførsel af skattemæssige underskud i det indskydende
selskab ved skattefri spaltning.
Reglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, finder
tilsvarende anvendelse ved skattefri tilførsel af aktiver. I
fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, om tilførsel af aktiver
fra et selskab hjemmehørende her i landet, og i § 15 d,
stk. 3, om tilførsel af aktiver fra et selskab
hjemmehørende i udlandet, er fastsat, at fusionsskattelovens § 8
finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder tillige bestemmelsen i
§ 8, stk. 8.
Skattefri tilførsel af aktiver kan alene ske,
når de overførte aktiver og passiver udgør en gren af en
virksomhed. Efter de hidtidige regler kunne et sådant uudnyttet tab fra
et af de indskydende selskaber fra perioden før tilførslen af
aktiver overføres til fradrag i det modtagende selskab, når
tabet indgik som en del af en virksomhed.
Skattemæssige tab fra tidligere indkomstår i
det indskydende selskab kan ved skattefri tilførsel af aktiver
fremføres til fradrag i det indskydende selskab. Dette svarer til
reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud i det
indskydende selskab ved skattefri tilførsel af aktiver.
3.2.2. Undtagelse for visse institutioners omdannelse til
aktieselskaber
I fusionsskattelovens §§ 14 a - 14 h er der bl.a.
fastsat særlige successionsregler for en række institutioners
omdannelse til aktieselskaber. Reglerne gælder bl.a. i tilfælde,
hvor sparekasser (§ 14 a), realkreditinstitutter (§ 14 b),
gensidige forsikringsforeninger (§ 14 d), brugsforeninger m.v.
(§ 14 f), andelskasser (§ 14 g) samt visse
børsmarkedsinstitutioner (§ 14 h) omdannes til aktieselskaber.
Fusionsskattelovens § 8 finder i sin helhed
anvendelse ved de pågældende institutioners omdannelse til
aktieselskaber. Ved lov nr. 874 af 3. december 1999 blev fusionsskattelovens
§ 8, stk. 8 indsat, jf. herom i pkt. 3.2.1., således at
uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5 ikke kan
overføres til det modtagende selskab. Ved samme lov blev det i
bestemmelserne i fusionsskatteloven § 14 a, stk. 2, § 14 b,
stk. 2, § 14 d, stk. 4, § 14 f, stk. 2, § 14 g,
stk. 2 og § 14 h, stk 2, fastsat, at tab fra tidligere
indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til
fradrag i det modtagende selskab. De nye regler i fusionsskattelovens
§ 8, stk. 8, gælder således ikke ved omdannelse af
sparekasser m.v., og det modtagende aktieselskab kan fortsat fremføre
den indskydende institutions eventuelle skattemæssige tab fra
indkomstår forud for omdannelsen.
3.2.3. Ikrafttrædelse
De ændrede regler i fusionsskattelovens § 8,
stk. 8 og § 14 a, stk. 2, § 14 b, stk. 2, § 14
d, stk. 4, § 14 f, stk. 2, § 14 g, stk. 2 og
§ 14 h, stk 2 gælder for selskaber, hvor vedtagelse om fusion m.v.
er sket den 7. oktober 1999 eller senere i samtlige de selskaber, der er
omfattet af den skattefri transaktion. Selskaber, hvor fusion m.v. er
vedtaget i ét eller flere af de fusionerende selskaber m.v. inden den
7. oktober 1999, kan fremføre skattemæssige tab efter
aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven efter de hidtil gældende regler.
4. Skattemæssige tab efter aktieavancebeskatningsloven ved
transaktioner efter konkursskatteloven, personskatteloven og lov om skattefri
virksomhedsomdannelse
4.1. Ændring af reglerne om fremførsel af tab
Enkelte steder i lovgivningen er der fastsat regler,
hvorefter selskaber og personer er afskåret fra efter de almindelige
regler at fremføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i
fremtidige gevinster på tilsvarende aktiver.
Ved lov nr. 874 af 3. december 1999 er der foretaget en
ændring af reglerne for fremførsel af tab på
børsnoterede aktier, således at reglerne svarer til reglerne for
fremførsel af tab på aktier ejet i mindre end 3 år.
Det følger af aktieavancebeskatningslovens
§ 2, stk. 2, at tab ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i de
tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig, kan
fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier.
Efter gældende ret begrænses retten til at fremføre tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, ved et selskabs
tvangsakkord eller frivillige akkord, jf. ligningslovens § 15,
stk. 2, ved en persons tvangsakkord, frivillige akkord eller
gældssanering, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5,
ved afsigelse af konkursdekret, jf. konkursskattelovens § 12,
stk. 1, og ved omdannelse efter § 8, stk. 2 i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Det følger endvidere af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, at tab på
børsnoterede aktier ved afståelse 3 år eller mere efter
erhvervelsen, i de tilfælde, hvor fortjenesten ville have været
skattepligtig, kan fradrages i indkomstårets fortjeneste ved
afståelse af børsnoterede aktier. Efter de hidtil gældende
regler var der ingen begrænsninger i retten til at fremføre tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.
Konkursskattelovens § 12, stk. 1, er nu
ændret således, at i det indkomstår, hvori konkursdekret
afsiges og senere indkomstår, kan tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, heller ikke
fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle.
I personskattelovens § 13 a, stk. 1 er
tilsvarende fastsat, at ved en tvangsakkord og gældssanering for en
person nedsættes også uudnyttede tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, fra og med det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat, dvs. det uudnyttede tab begrænses med
gældseftergivelsen. Dette gælder tilsvarende ved en frivillig
akkord, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 5.
I § 8, stk. 2, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse er ligeledes fastsat, at i tilfælde af, at der
på statusdagen for sidste årsregnskab foreligger uudnyttede
fradragsberettigede tab, kan disse tab uanset reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, ikke fremføres af
selskabet. Bestemmelsen indebærer således, at selskabet ikke kan
fremføre sådanne tab, der ligger forud for omdannelsesdatoen.
Reglen begrænser ikke den tidligere ejers ret hertil. Der kan henvises
til cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 om lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
4.2. Ikrafttrædelse
Ovennævnte ændringer i konkursskattelovens
§ 12, stk. 1, personskattelovens § 13 a, stk. 1, og lov
om skattefri virksomhedsomdannelse § 8, stk. 2, har virkning fra og
med indkomståret 2000.
Skatteministeriet, den 24. februar
2000
Peter Loft
/K. H. Ludolph
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_13690 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13690 | Fri Nov 22 00:51:59 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
I medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016, fastsættes:
§ 1. Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom som følge af forholdene under et uddannelses- eller praktikforløb, og ikke er i et ansættelsesforhold til uddannelsesstedet eller en praktikvært, er ikke sikrede efter arbejdsskadesikringsloven. Skader, der opstår i et sådant uddannelses- eller praktikforløb, anerkendes derfor ikke som arbejdsskader, jf. dog §§ 2 og 3.
§ 2. Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom, jf. lovens §§ 5-7, på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads i forbindelse med et undervisnings- eller praktikforløb, er sikrede efter lovens almindelige regler, hvis tilskadekomne ved skadens indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til uddannelsesstedets eller praktikværtens produktion i et ikke uvæsentligt omfang (nyttekriteriet). Dette gælder dog ikke § 3, nr. 12.
§ 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler anmeldte sager og fastsætter erstatning m.v. efter § 11 i lov om arbejdsskadesikring, for uddannelsessøgende, der i medfør af følgende lovgivning har ret til erstatning m.v. ved skade under et uddannelses- eller praktikforløb:
1) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014.
2) Elever i de gymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 44 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016.
3) Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016.
4) Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 9 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016.
5) Elever under skoleophold eller i erhvervstræning efter lov om kombineret ungdomsuddannelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 27 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015.
6) Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 21. juni 2016, som kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold efter § 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015.
7) Elever efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, der modtager løn under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale.
8) Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold efter § 18 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015.
9) Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2015 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. med senere ændringer.
10) Uddannelsessøgende, der som led i en erhvervsrettet uddannelse deltager i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads, som de skal deltage i efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. Det er en betingelse, at uddannelsen enten er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, er udbudt efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 23. juni 2016, eller er omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014 med senere ændringer.
11) Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015.
12) Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats efter § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015.
§ 4. Praktikværter/arbejdsgivere for de personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, § 2, nr. 7 og 10, er sikringspligtige arbejdsgivere efter §§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017 og anvendes for ulykker, der indtræder, og erhvervssygdomme, der anmeldes, på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 937 af 26. november 2003 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2004. Beskæftigelsesministeriet, den 30. november 2016 Troels Lund Poulsen / Nanna Møller | retsinformationdk | retsinformationdk_185176 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185176 | Fri Nov 22 00:51:46 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport
§ 1
I bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport, som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007 og bekendtgørelse nr. 889 af 9. juli 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:
»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014, og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90, Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90, Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92, Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95, Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97, Rådets forordning (EF) nr. 2135/98, Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006, Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006, Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2009, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009, Kommissionens forordning nr. 1266/2006, Rådets Forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og for anvendelsen af Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR). I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets og Kommissionens forordninger. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bekendtgørelsen gennemfører desuden dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599 EØF (EU-Tidende 2006, L 102, s. 35). Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer :
»3) Takografforordningen : Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3. I § 1, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »kontrolapparatforordningen«: », takografforordningen«.
4. I § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »kontrolapparatforordningen«: », takografforordningen«.
5. § 2, litra d, affattes således:
»d) Køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons, som benyttes af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som led i befordringspligten. Disse køretøjer må kun benyttes inden for en radius af 100 kilometer fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.«
6. I § 2, litra f og p, ændres »50 km« til: »100 km«.
7. I § 4, 1. pkt., og § 5, 1. pkt., ændres »og artikel 15, stk. 2, i kontrolapparatforordningen« til: », artikel 15, stk. 2, i kontrolapparatforordningen og artikel 34, stk. 1, i takografforordningen«.
8. Som bilag 2 a indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. marts 2015. Justitsministeriet, den 24. februar 2015 Mette Frederiksen / Sidsel Kathrine Møller
Bilag 1
» Bilag 2 a
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport
1)
Præambel og notehenvisninger er udeladt.
KAPITEL I
PRINCIPPER, ANVENDELSESOMRÅDE OG KRAV
Artikel 1
Genstand og principper
1. Ved denne forordning fastsættes forpligtelser og krav i forhold til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af takografer, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF og Rådets direktiv 92/6/EØF.
Takografer skal opfylde denne forordnings krav for så vidt angår deres konstruktion, installering, brug og afprøvning.
2. I denne forordning fastsættes betingelser for og krav til, hvornår de oplysninger og data, bortset fra personoplysninger, der registreres, behandles eller lagres af takografer, må anvendes til andre formål end kontrol af overholdelsen af de retsakter, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 2
Definitioner
1. Definitionerne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 561/2006 finder anvendelse.
2. Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne forordning ved:
a) »takograf« eller »kontrolapparat«: udstyr, der er bestemt til installering i køretøjer for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse de nærmere oplysninger om sådanne køretøjers kørsel, herunder hastigheden, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, og de nærmere oplysninger vedrørende deres føreres bestemte aktivitetsperioder
b) »køretøjsenhed«: takograf bortset fra bevægelsessensoren og de kabler, hvormed bevægelsessensoren tilsluttes. Køretøjsenheden kan enten være en enkelt enhed eller flere enheder, som er fordelt i køretøjet, forudsat at den opfylder sikkerhedskravene i denne forordning; køretøjsenheden omfatter bl.a. en processor, et datalager, en tidsmålefunktion, to chipkortinterface-enheder (fører og medfører), en printer, en skærm, stik samt faciliteter til indlæsning af brugerens data
c) »bevægelsessensor«: en del af takografen, som afgiver et signal, som repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt afstand
d) »takografkort«: et chipkort til anvendelse i takografen, som giver takografen mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle samt giver mulighed for at overføre og lagre data
e) »diagramark«: et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som lægges i en analog takograf, og på hvilket den analoge takografs skriveanordning fortløbende optegner de oplysninger, der skal registreres
f) »førerkort«: et takografkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til en bestemt fører, og som identificerer føreren og giver mulighed for at lagre aktivitetsdata for føreren
g) »analog takograf«: en takograf, hvori der anvendes et diagramark i overensstemmelse med denne forordning
h) »digital takograf«: en takograf, hvori der anvendes et takografkort i overensstemmelse med denne forordning
i) »kontrolkort«: et takografkort, som en medlemsstats myndigheder udsteder til en national kompetent kontrolmyndighed, som identificerer kontrolorganet og eventuelt kontrolmedarbejderen, og som giver adgang til de data, der er lagret i datalageret eller i førerkortene og eventuelt i værkstedskortene med henblik på læsning, udskrift og/eller dataoverførsel
j) »virksomhedskort«: et takografkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til en transportvirksomhed, der skal betjene køretøjer monteret med en takograf, som identificerer transportvirksomheden og giver mulighed for at vise, overføre og udskrive data, der er lagret i takografen, og som denne transportvirksomhed har låst
k) »værkstedskort«: et takografkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til udpeget personale hos en fabrikant af takografer, en installatør, en køretøjsfabrikant eller i et værksted, som er autoriseret af samme medlemsstat, som identificerer kortindehaveren og giver mulighed for afprøvning, kalibrering og aktivering af og/eller dataoverførsel fra takograferne
l) »aktivering«: den fase, hvori takografen bliver helt driftsklar og implementerer alle funktioner, herunder sikkerhedsfunktioner, ved hjælp af et værkstedskort
m) »kalibrering« af en digital takograf: opdatering eller bekræftelse af de køretøjsparametre, herunder køretøjsidentifikation og køretøjskarakteristika, som skal ligge i datalagret, ved hjælp af et værkstedskort
n) »dataoverførsel« fra en digital takograf: kopiering sammen med den digitale signatur af en del af eller et komplet sæt datafiler, som er registreret i køretøjets datalager eller i takografkortets datalager, forudsat at denne proces ikke ændrer eller sletter lagrede data
o) »hændelse«: unormal funktion, som afsløres af den digitale takograf og kan skyldes forsøg på misbrug
p) »fejl«: unormal funktion, som afsløres af den digitale takograf og kan skyldes funktionsfejl ved takografen eller svigt af denne
q) »installering«: montering af en takograf i et køretøj
r) »ugyldigt kort«: et kort, som enten findes defekt, som ikke har bestået den indledende ægthedskontrol, hvis gyldighedsperiode endnu ikke er begyndt, eller hvis udløbsdato er overskredet
s) »periodisk kontrol«: et sæt eftersyn, som udføres for at kontrollere, at takografen fungerer korrekt, at dens indstillinger svarer til køretøjets parametre, og at der ikke er nogen manipulerende anordninger knyttet til takografen
t) »reparation«: enhver reparation af en bevægelsessensor eller af en køretøjsenhed, som kræver afbrydelse af dens strømforsyning, eller dens afbrydelse fra andre af takografens komponenter eller oplukning af bevægelsessensoren eller køretøjsenheden
u) »typegodkendelse«: den proces, hvormed en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 13 attesterer, at takografen, dens relevante komponenter eller takografkortet, der skal markedsføres, opfylder kravene i denne forordning
v) »interoperabilitet«: systemers og de bagvedliggende forretningsprocedurers evne til at udveksle data og dele information
w) »grænseflade«: en facilitet, der forbinder systemer og udgør det medium, hvorigennem de kan forbindes og fungere sammen
x) »tidsmåling«: en permanent digital registrering af den koordinerede universale dato og tid (UTC)
y) »tidsjustering«: en automatisk justering af aktuelt klokkeslæt regelmæssigt og inden for en højeste tolerance på et minut eller en justering foretaget ved kalibrering
z) »åben standard«: en standard som fastsat i et standardspecifikationsdokument, der kan fås gratis eller for et symbolsk beløb, og som det er tilladt at kopiere, distribuere eller bruge gratis eller for et symbolsk vederlag.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Takografer skal installeres og anvendes i køretøjer, som er indregistreret i en medlemsstat, som anvendes til vejtransport af personer eller gods, og som henhører under anvendelsesområdet i forordning (EF) nr. 561/2006.
2. Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 561/2006.
3. Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der anvendes til transportopgaver, der er blevet meddelt en undtagelse i overensstemmelse med i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006.
Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, der anvendes til transportopgaver, der er blevet meddelt en undtagelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006; de underretter straks Kommissionen herom.
4. Femten år efter, at nyregistrerede køretøjer pålægges at have en takograf som fastsat i artikel 8, 9 og 10, skal køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har indregistreret dem, udstyres med en sådan takograf.
5. Medlemsstater kan for national transport stille krav om, at der installeres og benyttes takografer i overensstemmelse med denne forordning i ethvert køretøj, for hvilket installering og benyttelse heraf ikke ellers er foreskrevet i stk. 1.
Artikel 4
Krav og data til registrering
1. Takografer, inklusive eksterne komponenter, takografkort og diagramark skal opfylde strenge tekniske og andre krav for at give mulighed for en korrekt gennemførelse af bestemmelserne i denne forordning.
2. Takografer og takografkort skal opfylde følgende krav.
De skal:
– registrere data vedrørende føreren, førerens aktivitet og køretøjet, der skal være nøjagtige og pålidelige
– være sikker navnlig for at garantere integriteten og oprindelsen af den kilde til data, der registreres af og uddrages fra køretøjsenheder og bevægelsessensorer
– være interoperabel mellem de forskellige generationer af køretøjsenheder og takografkort
– tillade effektiv kontrol af overholdelse af denne forordning og andre gældende retsakter
– være brugervenlig.
3. Digitale takografer skal registrere følgende oplysninger:
a) den tilbagelagte vejstrækning og køretøjets hastighed
b) tidsmåling
c) positionspunkter som omhandlet i artikel 8, stk. 1
d) førerens identitet
e) førerens aktivitet
f) kontrol-, kalibrerings- og takografreparationsdata, herunder værkstedets identitet
g) hændelser og fejl.
4. Analoge takografer skal mindst registrere de i stk. 3, litra a), b) og e), nævnte oplysninger.
5. Følgende kan til enhver tid gives adgang til data lagret på takografen og takografkortet:
a) de kompetente kontrolmyndigheder
b) den relevante transportvirksomhed, så den kan opfylde sine lovbestemte forpligtelser, navnlig dem, der nævnes i artikel 32 og 33.
4. Analoge takografer skal mindst registrere de i stk. 3, litra a), b) og e), nævnte oplysninger.
5. Følgende kan til enhver tid gives adgang til data lagret på takografen og takografkortet:
a) de kompetente kontrolmyndigheder
b) den relevante transportvirksomhed, så den kan opfylde sine lovbestemte forpligtelser, navnlig dem, der nævnes i artikel 32 og 33.
6. Dataoverførslen gennemføres med mindst mulig forsinkelse for transportvirksomheder og førere.
7. Data, der registreres af takografen, og som kan overføres til eller fra takografen, enten trådløst eller elektronisk, skal udtrykkes i en form, der er kompatibel med offentligt tilgængelige protokoller som defineret i åbne standarder.
8. For at sikre, at takografer og takografkort overholder principperne og kravene i denne forordning og navnlig i denne artikel, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af denne artikel, navnlig bestemmelser, der vedrører de tekniske midler til at opfylde disse krav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
9. De i stk. 8 omhandlede detaljerede bestemmelser skal, når det er hensigtsmæssigt, bygge på standarder og skal sikre interoperabilitet og kompatibilitet mellem de forskellige generationer af køretøjsenheder og alle takografkort.
Artikel 5
Den digitale takografs funktioner
Digitale takografer skal garantere følgende funktioner:
– måling af hastighed og tilbagelagt afstand
– overvågning af førerens aktiviteter og kørestatus
– overvågning af indsættelse og udtagelse af takografkort
– registrering af manuel indlæsning foretaget af føreren
– kalibrering
– automatisk registrering af positionspunkter som omhandlet i artikel 8, stk. 1
– overvågning af kontrolaktiviteter
– afsløring og registrering af hændelser og fejl
– læsning af datalager og registrering og lagring i datalager
– læsning fra takografkort og registrering og lagring på takografkort
– visning på skærm, advarselssignaler, udskrivning og overførsel af data til eksterne enheder
– tidsjustering og måling
– fjernkommunikation
– forvaltning af virksomhedslåse
– indbyggede tester og selvtester.
Artikel 6
Visning på skærm og advarselssignaler
1. Oplysninger indeholdt i digitale takografer og takografkortet vedrørende køretøjets aktiviteter og førere og medførere skal vises på en klar, utvetydig og ergonomisk måde.
2. Følgende oplysninger skal vises:
a) tid
b) funktionsmåde
c) førerens aktivitet:
– hvis den aktuelle aktivitet er kørsel, førerens aktuelle sammenhængende køretid og aktuel kumuleret pausetid
– hvis den aktuelle aktivitet er rådighed/andet arbejde/hvile eller pause, aktuel varighed af denne aktivitet (siden den valgtes), og aktuel kumuleret pausetid
d) data vedrørende advarselssignaler
e) data vedrørende adgang via menu.
På skærmen kan vises supplerende oplysninger, forudsat at de tydeligt kan skelnes fra de i dette stykke krævede oplysninger.
3. Digitale takografer skal advare førere, når de afslører en hændelse og/eller fejl, og forud for og når den højeste tilladte sammenhængende køretid overskrides, med henblik på at lette overholdelsen af den relevante lovgivning.
4. Advarselssignaler skal være synlige og kan også være akustiske. Advarselssignaler skal have en varighed på mindst 30 sekunder, medmindre brugeren kvitterer for dem ved at trykke på en vilkårlig knap på takografen. Skærmen skal vise årsagen til advarselssignalet og skal vedblive hermed, indtil brugeren kvitterer ved at trykke på en bestemt knap eller angive en bestemt kommando på takografen.
5. For at sikre, at takografer overholder denne artikels krav til visning og advarselssignaler, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
Artikel 7
Databeskyttelse
1. Medlemsstaterne sørger for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udelukkende udføres med henblik på at kontrollere, at denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006 overholdes, i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og med 2002/58/EF og under tilsyn af medlemsstatens tilsynsmyndighed, jf. artikel 28 i direktiv 95/46/EF.
2. Medlemsstaterne sørger navnlig for, at personoplysninger er beskyttet mod andre anvendelser end dem, der hænger snævert sammen med denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, i overensstemmelse med stk. 1 i forhold til:
– anvendelsen af et globalt satellitnavigationssystem (GNSS) til registrering af positionsdata som omhandlet i artikel 8
– anvendelsen af fjernkommunikation til kontrolformål som omhandlet i artikel 9
– anvendelsen af takografer med et interface som omhandlet i artikel 10
– den elektroniske udveksling af oplysninger om førerkort som omhandlet i artikel 31 og navnlig enhver grænseoverskridende udveksling af data med tredjelande
– transportvirksomheders opbevaring af optegnelser som omhandlet i artikel 33.
3. Digitale takografer udformes således, at privatlivets fred sikres. Kun data, som er nødvendige til denne forordnings formål, må behandles.
4. Køretøjers ejere, transportvirksomheder og eventuelt andre berørte enheder skal i givet fald opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
KAPITEL II
INTELLIGENTE TAKOGRAFER
Artikel 8
Registrering af køretøjets position på visse punkter i løbet af den daglige arbejdsperiode
1. Med henblik på at lette kontrollen af overholdelsen af den relevante lovgivning skal køretøjets position registreres automatisk på følgende punkter eller på det punkt tættest ved sådanne steder, hvor satellitsignalet er til rådighed:
– stedet, hvor den daglige arbejdsperiode påbegyndes
– hver tredje times kumulerede køretid
– stedet, hvor den daglige arbejdsperiode afsluttes.
Til dette formål skal køretøjer, som registreres for første gang 36 måneder efter de i artikel 11 nævnte detaljerede bestemmelsers ikrafttræden, have en takograf monteret, der er tilsluttet en lokaliseringstjeneste, der er baseret på et satellitnavigationssystem.
2. For så vidt angår opkoblingen af takografen til en lokaliseringstjeneste, der er baseret på et satellitnavigationssystem som nævnt i stk. 1, skal der kun bruges opkoblinger til tjenester, der bruger en gratis lokaliseringstjeneste. Kun positionsdata, der udtrykkes, når det er muligt, i geografiske koordinater for at fastsætte de i stk. 1 nævnte punkter lagres permanent i takografen. Positionsdata, der skal lagres midlertidigt for at give mulighed for den automatiske registrering af de i stk. 1 nævnte punkter eller bekræfte bevægelsessensoren, må ikke være tilgængelige for nogen bruger og skal automatisk slettes, når de ikke længere er påkrævet til disse formål.
Artikel 9
Tidlig fjernafsløring af mulig manipulation eller misbrug
1. For at gøre det lettere for de kompetente kontrolmyndigheder at foretage målrettede vejkontroller skal takografer, der installeres i køretøjer, som registreres for første gang 36 måneder efter de i artikel 11 nævnte detaljerede bestemmelsers ikrafttræden, kunne kommunikere med disse myndigheder, medens køretøjet er i bevægelse.
2. Femten år efter, at nyregistrerede køretøjer pålægges at have en takograf, jf. nærværende artikel og artikel 8 og 10, udstyrer medlemsstaterne i behørigt omfang deres kontrolmyndigheder med udstyr til tidlig fjernafsløring, der er nødvendigt for at muliggøre den i nærværende artikel omhandlede datakommunikation, idet der tages højde for medlemsstaternes specifikke håndhævelseskrav og -strategier. Indtil da kan medlemsstaterne selv vælge, hvorvidt de udstyrer deres kontrolmyndigheder med sådant udstyr til tidlig fjernafsløring.
3. Den i stk. 1 nævnte kommunikation med takografen etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontroludstyret garanteres. Adgang til de kommunikerede data begrænses til kontrolmyndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 og af nærværende forordning, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere takografens korrekte funktion.
4. Data, som udveksles i forbindelse med denne kommunikation, begrænses til de data, der er nødvendige af hensyn til de målrettede vejkontroller af køretøjer med en potentielt manipuleret eller misbrugt takograf. Sådanne data skal vedrøre følgende hændelser eller data, som takografen har registreret:
– det seneste forsøg på sikkerhedsbrud
– den længste afbrydelse af strømforsyning
– sensorfejl
– fejl i køredata
– køretøjsbevægelseskonflikt
– kørsel uden gyldigt kort
– isætning af kort under kørslen
– tidsjusteringsdata
– kalibreringsdata inkl. datoerne for de seneste to kalibreringer
– køretøjets registreringsnummer
– hastighed registreret af takografen.
5. De udvekslede data må udelukkende benyttes til kontrol af overholdelsen af denne forordning. De må ikke overføres til andre enheder end de myndigheder, der kontrollerer kørsels- og hvileperioder, og retsinstanser i forbindelse med en igangværende retslig procedure.
6. Dataene må kun lagres af kontrolmyndighederne, så længe vejkontrollen varer, og de slettes senest tre timer efter, at de er blevet kommunikeret, medmindre dataene viser mulig manipulation eller misbrug af takografen. Hvis manipulationen eller misbruget ikke bekræftes i løbet af den umiddelbart følgende vejkontrol, slettes de fremsendte data.
7. Transportvirksomheder, der betjener sig af køretøjerne, er ansvarlige for at oplyse førere om, at fjernkommunikation med henblik på tidlig afsløring af eventuel manipulation eller misbrug af takografer er mulig.
8. En fjernkommunikation med henblik på tidlig afsløring af den art, der beskrives i nærværende artikel, må under ingen omstændigheder føre til automatiske bøder eller sanktioner over for føreren eller transportvirksomheden. Den kompetente kontrolmyndighed kan på baggrund af de udvekslede data beslutte at kontrollere køretøjet og takografen. Resultatet af fjernkommunikationen er ikke til hinder for, at kontrolmyndighederne kan gennemføre tilfældige vejkontroller i henhold til det risikoklassificeringssystem, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2006/22/EF.
Artikel 10
Interface med intelligente transportsystemer
Takograferne til køretøjer, som registreres for første gang 36 måneder efter de i artikel 11 nævnte detaljerede bestemmelsers ikrafttræden, kan være udstyret med et standardiseret interface, der gør, at de data, der registreres eller produceres af en takograf, kan bruges i driftstilstand af en ekstern anordning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) interfacet påvirker ikke ægtheden og integriteten af takografens data
b) interfacet overholder de detaljerede bestemmelser i artikel 11
c) den eksterne anordning, der er forbundet med interfacet, har først adgang til personoplysninger, herunder geolokaliseringsdata, efter bevisligt samtykke fra den fører, som dataene vedrører.
Artikel 11
Detaljerede bestemmelser for intelligente takografer
For at sikre, at intelligente takografer overholder principperne og kravene i denne forordning, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af artikel 8, 9 og 10, bortset fra bestemmelser om takografens registrering af supplerende data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
De i stk. 1 omhandlede detaljerede bestemmelser skal:
a) for så vidt angår funktionerne i den intelligente takograf, som omhandlet i nærværende kapitel, omfatte de nødvendige krav til sikring af sikkerheden, nøjagtigheden og pålideligheden af de data, der leveres til takografen af satellitpositioneringstjenesten og den fjernkommunikationsteknologi, der er omhandlet i artikel 8 og 9
b) specificere de forskellige betingelser og krav til satellitpositioneringstjenesten og fjernkommunikationsteknologien, der er omhandlet i artikel 8 og 9, enten uden for eller indbygget i takografen, og når de er uden for, specificere betingelserne for brugen af satellitpositioneringssignalet som en anden bevægelsessensor
c) specificere de nødvendige standarder for det i artikel 10 nævnte interface. Sådanne standarder kan omfatte en bestemmelse om distributionen af adgangsrettigheder for førere, værksteder, transportvirksomheder og kontrolroller for de data, som takografen registrer, hvis kontrolroller skal bygge på en mekanisme til ægthedsbekræftelse/tilladelse, der er defineret for interfacet som f.eks. et certifikat for hvert adgangsniveau og med forbehold af den tekniske gennemførlighed heraf.
KAPITEL III
TYPEGODKENDELSE
Artikel 12
Ansøgninger
1. Fabrikanter eller deres agenter forelægger en ansøgning om typegodkendelse af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort hos de typegodkendelsesmyndigheder, som hver medlemsstat udpeger til dette formål.
2. Medlemsstaterne meddeler senest den 2. marts 2015 Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de i stk. 1 omhandlede udpegede myndigheder og foretager derefter ajourføringer, når det er nødvendigt. Kommissionen offentliggør en fortegnelse over udpegede typegodkendelsesmyndigheder på sit websted og ajourfører den løbende.
3. En ansøgning om typegodkendelse ledsages af de relevante specifikationer, herunder nødvendig information om plomberingerne, og af certifikater vedrørende sikkerhed, funktion og interoperabilitet. Sikkerhedscertifikatet udstedes af et godkendt certificeringsorgan, der udpeges af Kommissionen.
Funktionscertifikater udstedes til fabrikanten af typegodkendelsesmyndigheden.
Interoperabilitetscertifikatet udstedes af ét enkelt laboratorium under Kommissionens myndighed og ansvar.
4. For så vidt angår takografer, deres relevante komponenter og takografkort:
a) sikkerhedscertifikatet certificerer følgende for køretøjsenheden, takografkort, bevægelsessensor og opkoblingen til GNSS-modtageren, når GNSS ikke er indbygget i køretøjsenheden:
i) opfyldelse af sikkerhedsmålene
ii) opfyldelse af følgende sikkerhedsfunktioner: identifikation og ægthedsbekræftelse, godkendelse, fortrolighed, ansvarlighed, integritet, revision, nøjagtighed og pålidelighed med hensyn til tjenesten
b) funktionscertifikatet certificerer, at den afprøvede genstand opfylder de relevante krav med hensyn til funktion, miljøegenskaber, elektromagnetisk kompatibilitetstræk, opfyldelse af fysiske krav og overholdelse af andre gældende standarder
c) interoperabilitetscertifikatet certificerer, at den afprøvede genstand er fuldt ud interoperabel med de nødvendige takografer eller takografkortmodeller.
5. Enhver ændring af takografens software eller hardware eller af arten af de til dens fremstilling anvendte materialer anmeldes, inden takografen tages i brug, til den myndighed, som har typegodkendt den. Denne myndighed bekræfter over for fabrikanten typegodkendelsens omfang eller kan kræve opdatering eller bekræftelse af de relevante funktions-, sikkerheds- og/eller interoperabilitetscertifikater.
6. For enhver type af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort må denne ansøgning kun fremsættes over for én medlemsstat.
7. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
Artikel 13
Meddelelse af typegodkendelse
En medlemsstat meddeler typegodkendelse for alle typer af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort, hvis disse overholder kravene i artikel 4 og 11, forudsat at medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type.
Ved ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende typegodkendelse af den medlemsstat, som meddelte den oprindelige typegodkendelse.
Artikel 14
Typegodkendelsesmærke
Medlemsstaterne tildeler ansøgeren et typegodkendelsesmærke svarende til en forud fastsat model for hver type af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort, de godkender i henhold til artikel 13 og bilag II. Sådanne modeller vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
Artikel 15
Godkendelse eller afslag
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgningen om typegodkendelse er indgivet, sender for hver type af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort, de godkender, inden en måned en kopi af godkendelsesattesten ledsaget af kopier af de relevante specifikationer, herunder vedrørende plomberingerne, til de andre medlemsstaters myndigheder. Godkender de kompetente myndigheder ikke ansøgningen om typegodkendelse, skal de underrette de øvrige medlemsstaters myndigheder om, at godkendelsen er afslået, og de skal meddele begrundelsen for deres afgørelse.
Artikel 16
Udstyrs overensstemmelse med typegodkendelsen
1. Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en typegodkendelse i henhold til artikel 13, at køretøjsenheder, bevægelsessensorer, diagramark eller takografkort med det tildelte typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte type, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte type. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte tilbagekaldelse af typegodkendelsen.
2. En medlemsstat, der har meddelt en typegodkendelse, skal tilbagekalde denne, såfremt de køretøjsenheder, bevægelsessensorer, diagramark eller takografkort, for hvilke der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, eller hvis de ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør dem uegnet til deres formål.
3. Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med den underrettende stat de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.
4. Den medlemsstat, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende køretøjsenheder, bevægelsessensorer, diagramark eller takografkort forhandles eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for køretøjsenheder, bevægelsessensorer, diagramark eller takografkort, for hvilke der ikke kræves nogen EU-førstegangskontrol, når fabrikanten efter en påmindelse herom ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i denne forordning.
Under alle omstændigheder underretter medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for en måned hinanden og Kommissionen om tilbagekaldelse af en typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.
5. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de berørte medlemsstater sig på at bilægge uoverensstemmelsen, og Kommissionen holdes underrettet.
Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede underretning, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks. økonomiske og tekniske, inden for en frist på seks måneder efter udløbet af denne firemånedersperiode en afgørelse, som de berørte medlemsstater underrettes om, og som samtidig meddeles de øvrige medlemsstater. Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af afgørelsen.
Artikel 17
Godkendelse af diagramark
1. En ansøger om typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningsskemaet præcisere, i hvilken eller i hvilke typer analoge takografer dette diagramark er beregnet til at anvendes, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.
2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilken eller i hvilke typer analoge takografer denne model af diagramark kan anvendes.
Artikel 18
Begrundelse af afgørelser om afslag
Enhver afgørelse i henhold til denne forordning, hvorved en typegodkendelse for en type af køretøjsenheder, bevægelsessensorer, modeller af diagramark eller takografkort afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Afgørelsen skal meddeles den berørte part med angivelse af de retsmidler, der består efter de relevante medlemsstaters lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.
Artikel 19
Anerkendelse af typegodkendte takografer
Medlemsstaterne må ikke afslå indregistrering eller forbyde ibrugtagning eller anvendelse af køretøjer, der har en takograf monteret, med den begrundelse, at køretøjet har dette udstyr installeret, hvis udstyret er forsynet med det i artikel 14 nævnte typegodkendelsesmærke og med den i artikel 22, stk. 4, nævnte installationsplade.
Artikel 20
Sikkerhed
1. Fabrikanter skal konstruere, afprøve og løbende efterkontrollere køretøjsenheder, bevægelsessensorer og takografkort, som de producerer, for at afsløre svagheder, der opstår i alle faser af produktets levetid, og skal forhindre eller afbøde et muligt misbrug. Afprøvningshyppigheden fastlægges af den medlemsstat, der har udstedt godkendelsesattesten, inden for en frist på højst to år.
2. Til dette formål forelægger fabrikanterne den nødvendige dokumentation med henblik på en analyse af svagheder for det certificeringsorgan, der er nævnt i artikel 12, stk. 3.
3. Med henblik på stk. 1 skal det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, foretage afprøvninger af køretøjsenheder, bevægelsessensorer og takografkort for at bekræfte, at kendte svagheder ikke kan misbruges af individer, som er i besiddelse af offentligt tilgængelig viden.
4. Hvis der under afprøvningerne som omhandlet i stk. 1 afsløres svagheder i systemets elementer (køretøjsenheder, bevægelsessensorer og takografkort), bringes disse elementer ikke på markedet. Hvis der afsløres svagheder under afprøvningerne omhandlet i stk. 3 ved elementer, der allerede er på markedet, underretter fabrikanten eller certificeringsorganet de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der udstedte typegodkendelsen. Disse kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige til at sikre, at problemet afhjælpes, navnlig af fabrikanten, og underretter omgående Kommissionen om de afslørede svagheder og om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet, herunder, når det er nødvendigt, tilbagekaldelse af typegodkendelsen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2.
Artikel 21
Praktisk afprøvning
1. Medlemsstaterne kan tillade praktisk afprøvning af takografer, som endnu ikke er typegodkendt. Medlemsstaterne skal gensidigt anerkende sådanne tilladelser til praktisk afprøvning.
2. Førere og transportvirksomheder, der deltager i en praktisk afprøvning, skal opfylde kravene i forordning (EF) nr. 561/2006. Førerne skal følge proceduren i denne forordnings artikel 35, stk. 2, med henblik på at dokumentere overholdelsen.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte procedurer for udførelsen af praktisk afprøvning og de formularer, der skal benyttes for at overvåge disse praktiske afprøvninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
KAPITEL IV
INSTALLERING OG KONTROL
Artikel 22
Installering og reparation
1. Installering og reparationer af takografer må kun foretages af installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 24.
2. Autoriserede installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter skal i overensstemmelse med de specifikationer, der indgår i den i artikel 15 nævnte typegodkendelsesattest, plombere takografen efter at have verificeret, at den fungerer korrekt, og navnlig på en måde, der sikrer, at ingen manipulerende anordninger kan forvanske eller ændre de registrerede data.
3. De autoriserede installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke og indlæser desuden for digitale takografers vedkommende de elektroniske sikkerhedsdata, som gør det muligt at kontrollere deres rigtighed. Hver medlemsstats kompetente myndigheder sender Kommissionen en fortegnelse over de anvendte mærker og elektroniske sikkerhedsdata samt de nødvendige oplysninger vedrørende de anvendte elektroniske sikkerhedsdata. Kommissionen giver medlemsstaterne adgang til disse oplysninger efter anmodning.
4. Med henblik på at certificere, at installeringen af takografen er sket i overensstemmelse med denne forordnings forskrifter, skal en installationsplade påsættes på en måde, så den er klart synlig og let tilgængelig.
5. Takografens komponenter skal være plomberet som specificeret i typegodkendelsescertifikatet. Enhver forbindelse til takografen, der er potentielt sårbar over for angreb, herunder forbindelsen mellem bevægelsessensoren og gearkasse, og installationspladen, når det er relevant, skal være plomberet.
En plombering kan kun fjernes eller brydes:
– af installatører eller værksteder, der er godkendt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 24 til reparation, vedligeholdelse eller rekalibrering af takografen, eller af kontrolmedarbejdere, der er behørigt uddannet og, hvor det er påkrævet, bemyndiget til kontrolformål
– med henblik på reparation eller ændring af køretøjet, der påvirker plomberingen. I så tilfælde skal der om bord på køretøjet opbevares en skriftlig erklæring, der angiver den dato og det tidspunkt, hvor plomberingen blev brudt, og begrundelsen for, at plomberingen blev fjernet. Kommissionen udarbejder en standardformular til den skriftlige erklæring ved gennemførelsesretsakter.
I alle tilfælde skal plomberingerne erstattes af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted uden unødig forsinkelse og senest syv dage efter, at de blev fjernet.
Inden plomberingerne erstattes, foretager et autoriseret værksted kontrol og kalibrering af takografen.
Artikel 23
Kontrol af takografer
1. Takograferne underkastes regelmæssig kontrol af autoriserede værksteder. Regelmæssige kontroller gennemføres mindst hvert andet år.
2. Ved den i stk. 1 omhandlede kontrol kontrolleres mindst følgende:
– at takografen er korrekt monteret og hensigtsmæssig for køretøjet
– at takografen fungerer korrekt
– at takografen er forsynet med typegodkendelsesmærke
– at installationspladen er påsat
– at alle plomberinger er intakte og effektive
– at der ikke er nogen manipulerende anordninger eller spor af brug af sådanne
– dækstørrelsen og den faktiske dækperiferi.
3. Værksteder udarbejder en kontrolrapport i de tilfælde, hvor uregelmæssigheder i takografens funktion måtte afhjælpes, uanset om dette sker ved en periodisk kontrol eller ved en kontrol gennemført på anmodning af den nationale kompetente myndighed. De fører en fortegnelse over alle udarbejdede kontrolrapporter.
4. Kontrolrapporterne opbevares i mindst to år fra det tidspunkt, hvor rapporten blev udfærdiget. Medlemsstaterne afgør, hvorvidt kontrolrapporterne skal opbevares eller sendes til den kompetente myndighed i løbet af den periode. I tilfælde, hvor kontrolrapporterne opbevares af værkstedet, stiller værkstedet efter anmodning fra den kompetente myndighed rapporter over udførte kontroller og kalibreringer i denne periode til rådighed.
Artikel 24
Autorisation af installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter
1. Medlemsstaterne autoriserer, kontrollerer regelmæssigt og certificerer de installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der kan udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter er kompetente og pålidelige. De fastsætter og offentliggør til dette formål et sæt klare nationale procedurer og sikrer, at følgende mindstekrav opfyldes:
a) personalet er behørigt uddannet
b) det udstyr, som er nødvendigt for at udføre de relevante afprøvninger og opgaver, forefindes
c) installatørerne, værkstederne og køretøjsfabrikanterne opfylder vandelskravet.
3. Der føres tilsyn med autoriserede installatører eller værksteder på følgende måde:
a) autoriserede installatørers og værksteders procedurer for håndtering af takografen tilses mindst hvert andet år. Tilsynet skal bl.a. målrettes mod de trufne sikkerhedsforholdsregler og håndteringen af værkstedskort. Medlemsstaterne kan foretage disse tilsyn uden at gennemføre et besøg på stedet
b) der foretages også uanmeldte tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere de udførte kalibreringer, kontroller og installeringer. Disse tilsyn skal årligt omfatte mindst 10 % af de autoriserede installatører og værksteder.
4. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder træffer egnede foranstaltninger for at forhindre interessekonflikter mellem installatører og værksteder og transportvirksomheder. Navnlig i tilfælde af alvorlig risiko for interessekonflikter træffes der yderligere specifikke foranstaltninger for at sikre, at installatøren eller værkstedet overholder denne forordning.
5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler årligt Kommissionen, om muligt elektronisk, fortegnelsen over autoriserede installatører og værksteder samt de kort, der er udstedt til disse. Kommissionen offentliggør disse fortegnelser på sit websted.
6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan midlertidigt eller definitivt tilbagekalde autorisationen fra installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, som ikke opfylder deres forpligtelser i medfør af denne forordning.
Artikel 25
Værkstedskort
1. Værkstedskorts gyldighed må ikke overstige ét år. Når værkstedskortet skal fornyes, sikrer den kompetente myndighed, at kriterierne i artikel 24, stk. 2, opfyldes af installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten.
2. Den kompetente myndighed fornyer et værkstedskort senest 15 arbejdsdage efter, at den har modtaget en gyldig anmodning om fornyelse og al nødvendig dokumentation. Hvis et værkstedskort er beskadiget, bliver uanvendeligt, eller bortkommer eller stjæles, udsteder den kompetente myndighed et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom. De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over bortkomne, stjålne og defekte kort.
3. Hvis en medlemsstat tilbagekalder autorisationen fra installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter, jf. artikel 24, tilbagekalder den også de værkstedskort, der er udstedt til disse.
4. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forfalskning af de værkstedskort, der udstedes til autoriserede installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter.
KAPITEL V
FØRERKORT
Artikel 26
Udstedelse af førerkort
1. Førerkort udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl. De udstedes senest en måned efter, at den kompetente myndighed har modtaget anmodningen og al nødvendig dokumentation.
2. I denne artikel forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller, hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold, på grund af et privat tilhørsforhold med snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor.
En person, som har erhvervsmæssigt tilhørsforhold på et sted, der er forskelligt fra det sted, hvor vedkommende har privat tilhørsforhold, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udføre en arbejdsopgave af bestemt varighed.
3. Førerne forelægger bevis for deres sædvanlige bopæl ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument. Såfremt de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om sædvanlig bopæl, eller hvis de ønsker visse specifikke kontrolforanstaltninger, kan de kræve yderligere oplysninger eller beviser.
4. I behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde kan medlemsstater udstede et midlertidigt førerkort, der ikke kan fornyes, og som er gyldigt i højst 185 dage for en fører, som ikke har sin sædvanlige bopæl i en medlemsstat eller i en stat, som er kontraherende part i AETR-overenskomsten, forudsat at en sådan fører er i et arbejdsmarkedsretligt forhold med en virksomhed, som er etableret i den udstedende medlemsstat, og, for så vidt som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 finder anvendelse, præsenterer en førerattest som omhandlet i nævnte forordning.
Kommissionen overvåger på grundlag af data fra medlemsstaterne nøje anvendelsen af dette stykke. Den aflægger hvert andet år rapport om sine resultater til Europa-Parlamentet og Rådet og undersøger navnlig, hvorvidt midlertidige førerkort har nogen negative virkninger på arbejdsmarkedet, og hvorvidt midlertidige kort normalt udstedes til navngivne førere ved mere end en lejlighed. Kommissionen kan om nødvendigt forelægge et passende forslag til retsakt for at revidere dette stykke.
5. De kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat træffer egnede foranstaltninger for at sikre sig, at ansøgeren ikke i forvejen besidder et gyldigt førerkort, og de forsyner førerkortet med førerens personoplysninger og sørger for, at data er synlige og sikre.
6. Førerkortet må højst være gyldigt i fem år.
7. Et gyldigt førerkort må ikke tilbagekaldes eller inddrages, medmindre en medlemsstats kompetente myndighed konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt kortet, tilbagekalder eller inddrager det, sender den pågældende medlemsstat hurtigst muligt kortet tilbage til myndighederne i den udstedende medlemsstat og meddeler grunden til tilbagekaldelsen eller inddragelsen. Hvis tilbagesendelsen af kortet ventes at tage længere tid end to uger, informerer den medlemsstat, der tilbagekalder eller inddrager det, den udstedende medlemsstat inden for disse to uger om grunden til tilbagekaldelsen eller inddragelsen.
8. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forfalskning af førerkort.
9. Denne artikel er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan udstede et førerkort til en fører, der har sin sædvanlige bopæl i en del af den pågældende medlemsstats område, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke finder anvendelse, forudsat at de relevante bestemmelser i denne forordning finder anvendelse i sådanne tilfælde.
Artikel 27
Anvendelse af førerkort
1. Førerkortet er personligt.
2. En fører må ikke besidde mere end ét gyldigt førerkort og må kun bruge sit eget personlige førerkort. En fører må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet.
Artikel 28
Fornyelse af førerkort
1. Når føreren ønsker at forny sit førerkort, indsender vedkommende en anmodning herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, senest 15 arbejdsdage, inden kortet udløber.
2. Såfremt, i tilfælde af fornyelser, medlemsstaten, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, er forskellig fra den medlemsstat, der udstedte vedkommendes nuværende førerkort, og såfremt førstnævnte medlemsstats myndigheder bliver anmodet om at forny førerkortet, underretter disse myndigheder de myndigheder, der udstedte det tidligere kort, om grunden til fornyelsen.
3. Hvis der indgives anmodning om fornyelse af et kort, der udløber inden for kort tid, udsteder den kompetente myndighed et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen herom er blevet indsendt inden for den i stk. 1 fastsatte frist.
Artikel 29
Stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort
1. Udstedende myndigheder fører register over udstedte, stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort i en periode svarende til mindst deres gyldighed.
2. Hvis et førerkort beskadiges eller bliver uanvendeligt, sender føreren kortet tilbage til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl. Tyveri af førerkort skal behørigt anmeldes til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tyveriet fandt sted.
3. Enhver bortkomst af et førerkort skal anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat samt til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, medmindre det er den samme myndighed.
4. Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal føreren inden for en frist på syv kalenderdage anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, om et nyt kort. Disse myndigheder udsteder et erstatningskort senest otte arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom.
5. Under de i stk. 4 nævnte omstændigheder kan føreren køre uden førerkort i højst 15 kalenderdage, eller længere hvis det er nødvendigt for at føre køretøjet tilbage til det sted, hvor det har base, såfremt føreren kan godtgøre, at det er umuligt for ham at forevise eller anvende kortet i denne periode.
Artikel 30
Gensidig anerkendelse og udskiftning af førerkort
1. Medlemsstaterne anerkender gensidigt de førerkort, de udsteder.
2. Når indehaveren af et gyldigt førerkort, der er udstedt af en anden medlemsstat, flytter sin sædvanlige bopæl til en anden medlemsstat, kan den pågældende anmode om at få sit kort udskiftet med et tilsvarende førerkort. Den medlemsstat, der foretager udskiftningen, undersøger, om det forelagte kort fortsat er gyldigt.
3. De medlemsstater, der foretager udskiftningen, sender det gamle kort tilbage til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, og meddeler grunden til denne tilbagesendelse.
4. Når en medlemsstat erstatter eller udskifter et førerkort, registreres denne erstatning eller udskiftning samt alle efterfølgende erstatninger eller udskiftninger i denne medlemsstat.
Artikel 31
Elektronisk udveksling af oplysninger om førerkort
1. For at sikre, at en ansøger ikke allerede besidder et gyldigt førerkort som omhandlet i artikel 26, fører medlemsstaterne nationale elektroniske registre med følgende oplysninger om førerkort, herunder de i artikel 26, stk. 4, omhandlede førerkort, i en periode, som mindst svarer til disse korts gyldighedsperiode:
– førerens efternavn og fornavn
– førerens fødselsdato og eventuelt fødested
– det gyldige kørekorts nummer og udstedelsesland (hvis dette er relevant)
– førerkortets status
– nummer på førerkort.
2. Kommissionen og medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de elektroniske registre er sammenkoblede og tilgængelige i hele Unionen ved hjælp af meddelelsessystemet TACHOnet, jf. henstilling 2010/19/EU, eller et kompatibelt system. Anvendes der et kompatibelt system, skal udveksling af elektroniske data med alle andre medlemsstater være mulig via meddelelsessystemet TACHOnet.
3. I forbindelse med udstedelse, erstatning og om nødvendigt fornyelse af et førerkort verificerer medlemsstaterne med elektronisk udveksling af data, at føreren ikke allerede besidder et andet gyldigt førerkort. Dataudvekslingen skal begrænses til de data, som er nødvendige til denne verifikation.
4. Kontrolmedarbejdere kan få adgang til det elektroniske register for at kontrollere et førerkorts status.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles procedurer og specifikationer, som er nødvendige for udvekslingen, jf. stk. 2, herunder dataudvekslingsformatet, de tekniske procedurer for elektronisk søgning i de nationale elektroniske registre, adgangsprocedurer og sikkerhedsmekanismer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
KAPITEL VI
BRUGSFORSKRIFTER
Artikel 32
Korrekt brug af takografer
1. Transportvirksomheder og førere sørger for, at de digitale takografer fungerer og anvendes korrekt, og det samme gælder for førerkort. Transportvirksomheder og førere, der anvender analoge takografer, sørger for, at de fungerer korrekt, og at diagramarkene anvendes korrekt.
2. Digitale takografer må ikke indstilles på en sådan måde, at de automatisk skifter til en bestemt aktivitetstype, når køretøjets motor eller tænding er slået fra, medmindre føreren fortsat manuelt kan vælge den korrekte aktivitetstype.
3. Det er forbudt at forfalske, skjule, fjerne eller ødelægge data, der er registreret på diagramarket eller lagret i takografen eller førerkortet, samt udskrifter fra takografen. Det er også forbudt at manipulere med takografen, diagramarket eller førerkortet, således at data og/eller udskrevne oplysninger forfalskes, fjernes eller ødelægges. Der må ikke i køretøjet findes indretninger, som kan anvendes til dette formål.
4. Køretøjer må ikke have mere end en takograf monteret, undtagen når der er tale om praktisk afprøvning som nævnt i artikel 21.
5. Medlemsstaterne skal forbyde fremstilling, distribution, annoncering og/eller salg af genstande, der er konstrueret og/eller beregnet til at manipulere takografer.
Artikel 33
Transportvirksomheders ansvar
1. Transportvirksomheder er ansvarlig for at sikre, at deres førere er behørigt uddannet og har modtaget de nødvendige instrukser for så vidt angår takografers korrekte funktion, det være sig digitale eller analoge takografer, foretager regelmæssig kontrol for at sikre, at deres førere anvender takograferne korrekt, og må ikke give deres førere nogen direkte eller indirekte incitamenter, der kan tilskynde til misbrug af takografer.
Transportvirksomheder udleverer til førerne af køretøjer, som er udstyret med analoge takografer, et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til diagramarkenes individuelle karakter, tjenestens varighed og det eventuelle behov for at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en dertil bemyndiget kontrolmedarbejder. Transportvirksomheder må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en godkendt model, og som kan anvendes i det apparat, der er installeret i køretøjet.
Hvis et køretøj er udstyret med en digital takograf, sørger transportvirksomheden og føreren under hensyn til tjenestens varighed for, at udskrift af data fra takografen på en kontrolmedarbejders anmodning kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol.
2. Transportvirksomheder opbevarer diagramark og udskrifter, når der er lavet udskrifter for at efterkomme artikel 35, i kronologisk orden og i læselig form i mindst et år efter anvendelsen og skal give de berørte førere en kopi, såfremt de ønsker det. Transportvirksomheder giver også kopier af data, der er overført fra førerkortene, til de berørte førere, som anmoder herom, samt udskrifter af disse kopier. Diagramark, udskrifter og overførte data forevises på anmodning af eller udleveres til en dertil bemyndiget kontrolmedarbejder.
3. Transportvirksomheder holdes ansvarlig for overtrædelser af denne forordning begået af deres førere eller af førere, der er til deres rådighed. Medlemsstaterne kan imidlertid gøre et sådant ansvar betinget af transportvirksomhedens overtrædelse af stk. 1, første afsnit, i denne artikel og artikel 10, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 561/2006.
Artikel 34
Anvendelse af førerkort og diagramark
1. Førerne anvender diagramark eller førerkort hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket eller førerkortet udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark eller førerkort må anvendes ud over det tidsrum, det gælder for.
2. Førerne beskytter på passende måde diagramark og førerkort og må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort.
3. Når en fører har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene den på selve køretøjet monterede takograf, skal de i stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv), nævnte tidsrum:
a) hvis køretøjet har en analog takograf monteret, noteres på diagramarket ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser eller på anden vis, således at de er let læselige, og uden at diagramarket tilsmudses, eller
b) hvis køretøjet har en digital takograf monteret, indlæses på førerkortet ved hjælp af takografens manuelle indlæsningsmulighed.
Medlemsstaterne må ikke pålægge førere et krav om at forelægge formularer, der bekræfter deres aktiviteter, når de har forladt køretøjet.
4. Når der er mere end en fører i et køretøj, der har en digital takograf monteret, sørger hver fører for, at dennes førerkort anbringes det rigtige sted i takografen.
Når der er mere end en fører i et køretøj, der har en analog takograf monteret, foretager førerne de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, således at de relevante oplysninger optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.
5. Førere skal:
a) sørge for, at den tid, der registreres på diagramarket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret
b) betjene takografens indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider optegnes særskilt og klart:
i)
under tegnet
: køretid
ii)
under tegnet
: »andet arbejde«: anden aktivitet end kørsel, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2002/15/EF, herunder alt arbejde udført for den samme eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for transportsektoren
iii)
under tegnet
: »rådighedstid«: som defineret i artikel 3, litra b), i direktiv 2002/15/EF
iv)
under tegnet
: pauser eller hvileperiode.
6. Hver fører i et køretøj, der har en analog takograf monteret, skal anføre følgende oplysninger på sit diagramark:
a) ved begyndelsen af diagramarkets benyttelse: førerens efternavn og fornavn
b) ved begyndelsen og slutningen af diagramarkets benyttelse: tidspunkt og sted
c) registreringsnummer på det køretøj, som er anvist føreren, til den første tur, der er noteret på diagramarket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket
d) kilometertællerens stand
i) inden den første tur, der er noteret på diagramarket
ii) ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på diagramarket
iii) hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller)
e) tidspunktet for ethvert skift af køretøj.
7. Føreren indlæser i den digitale takograf nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen om disse detaljerede geografiske betegnelser.
Førerne pålægges ikke at indlæse de i første afsnit, første punktum, omhandlede oplysninger, hvis takografen automatisk registrerer positionsdata i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 35
Beskadigede førerkort og diagramark
1. Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, eller et førerkort, opbevarer førerne det beskadigede diagramark eller førerkort sammen med de reservediagramark, som erstatter det.
2. Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal føreren:
a) ved kørslens begyndelse udskrive oplysningerne om det køretøj, han fører, og på udskriften anføre:
i) oplysninger, der gør det muligt at identificere ham (navn, nummer på førerkort eller kørekort), samt egen underskrift
ii) perioderne, som omhandlet i artikel 34, stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv)
b) ved kørslens afslutning udskrive oplysningerne om de perioder, som takografen har registreret, anføre eventuelle perioder med andet arbejde, rådighedstid og hvil efter den udskrift lavet ved kørslens begyndelse, når disse ikke er registreret af takografen, og anføre oplysninger på dette dokument, som gør det muligt at identificere føreren (navn, nummer på førerkort eller kørekort), samt førerens underskrift.
Artikel 36
Registreringer, som føreren skal medbringe
1. Føreren af et køretøj, som har en analog takograf monteret, skal på en dertil bemyndiget kontrolmedarbejders anmodning kunne forevise:
i) diagramarkene for den pågældende dag og de diagramark, føreren har brugt de forudgående 28 dage
ii) førerkortet, hvis han er indehaver af et sådant, og
iii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006.
2. Føreren af et køretøj, som har en digital takograf monteret, skal på en dertil bemyndiget kontrolmedarbejders anmodning kunne forevise:
i) sit førerkort
ii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006
iii) diagramarkene for den samme periode som den, der er nævnt i nr. ii), hvis han i denne periode har ført et køretøj, som har en analog takograf monteret.
3. En dertil bemyndiget kontrolmedarbejder kan kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 ved at analysere diagramarkene og de viste, udskrevne eller overførte data, som er registreret af takografen eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ethvert andet dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse, jf. nærværende forordnings artikel 29, stk. 2 og artikel 37, stk. 2.
Artikel 37
Procedure i tilfælde af funktionsfejl i apparatet
1. Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer en takograf mangelfuldt, skal transportvirksomheden, så snart omstændighederne tillader det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.
Kan tilbagekomst til transportvirksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken driftsforstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af artikel 41 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til dette stykkes første og andet afsnit, såfremt dette er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
2. Udviser takografen en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion, skal føreren nedfælde data, der gør det muligt at identificere den pågældende (navn, nummer på førerkort eller kørekort), herunder en underskrift, samt oplysninger om de forskellige tidsperioder, såfremt takografen ikke længere registrerer eller udskriver disse korrekt:
a) på diagramarket eller diagramarkene, eller
b) på et midlertidigt ark, der vedlægges diagramarket eller opbevares sammen med førerkortet.
KAPITEL VII
HÅNDHÆVELSE OG SANKTIONER
Artikel 38
Kontrolmedarbejdere
1. Med henblik på effektivt at kunne kontrollere, at denne forordning overholdes, skal alle dertil bemyndigede kontrolmedarbejdere disponere over tilstrækkeligt udstyr og passende lovmæssige beføjelser, således at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning. Dette udstyr omfatter navnlig:
a) kontrolkort, der giver adgang til data, som er registreret i takografer og i takografkort og eventuelt i værkstedskort
b) de nødvendige redskaber til at overføre datafiler fra køretøjsenheder og takografkort og til at kunne analysere sådanne datafiler og udskrifter fra digitale takografer kombineret med diagramark eller kort fra analoge takografer.
2. Hvis kontrolmedarbejdere efter at have foretaget en kontrol finder tilstrækkeligt belæg for en rimelig mistanke om svig, har de beføjelser til at dirigere køretøjet hen til et autoriseret værksted med henblik på at foretage yderligere afprøvninger, navnlig for at kontrollere, at takografen:
a) fungerer korrekt
b) registrerer og lagrer data korrekt, og at kalibreringsparametrene er korrekte.
3. Kontrolmedarbejdere skal have beføjelser til at anmode autoriserede værksteder om at foretage de i stk. 2 omhandlede afprøvninger og specifikke afprøvninger til afsløring af, om der findes manipulerende anordninger. Hvis der afsløres manipulerende anordninger, kan apparatet, herunder selve anordningen, køretøjsenheden eller dens komponenter samt førerkortet fjernes fra køretøjet og kan anvendes som bevismateriale i overensstemmelse med nationale procesreglementer vedrørende håndteringen af sådant bevismateriale.
4. Kontrolmedarbejdere gør, når det er relevant, brug af muligheden for at kontrollere takografer og førerkort, som befinder sig på stedet, under en kontrol hos virksomheder.
Artikel 39
Uddannelse af kontrolmedarbejdere
1. Medlemsstaterne sørger for, at kontrolmedarbejdere får en passende uddannelse i at analysere de registrerede data og kontrollere takografer for således at opnå effektiv og harmoniseret kontrol og håndhævelse.
2. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om kravene til deres kontrolmedarbejderes uddannelse senest den 2. september 2016.
3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger, der omfatter en nærmere beskrivelse af indholdet af kontrolmedarbejderes grundlæggende uddannelse og efter- og videreuddannelse, herunder uddannelse vedrørende teknikker med henblik på at målrette kontrol og afsløre manipulerende indretninger og svig. Disse foranstaltninger skal omfatte retningslinjer for at lette gennemførelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning og i forordning (EF) nr. 561/2006. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
4. Medlemsstaterne medtager det af Kommissionen nærmere beskrevne indhold af den uddannelse, kontrolmedarbejderne har fået.
Artikel 40
Gensidig bistand
Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.
Inden for rammerne af denne gensidige bistand tilsender medlemsstaternes kompetente myndigheder navnlig regelmæssigt hinanden alle tilgængelige oplysninger om overtrædelser af denne forordning begået af installatører og værksteder, forskellige former for manipulation samt eventuelle sanktioner, som pålægges for disse overtrædelser.
Artikel 41
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med nationale forfatningsmæssige ordninger bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning, ikke medføre forskelsbehandling og skal være i overensstemmelse med de overtrædelseskategorier, der er fastlagt i direktiv 2006/22/EF.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse foranstaltninger og sanktionsbestemmelser senest den 2. marts 2016. De skal oplyse Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer af disse foranstaltninger.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
Udvalg
1. Kommissionens bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, når udvalgets formandskab inden for fristen for afgivelse af udtalelsen beslutter dette, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom.
Artikel 43
Takografforum
1. Der oprettes et takografforum for at fremme dialogen om tekniske spørgsmål vedrørende takografer blandt medlemsstaternes eksperter, medlemmer af det i artikel 42 omhandlede udvalg og eksperter fra tredjelande, som anvender takografer i medfør af AETR-overenskomsten.
2. Medlemsstaterne bør som eksperter til takografforummet udnævne de eksperter, der deltager i det udvalg, der er omhandlet i artikel 42.
3. Takografforummet skal være åbent for deltagelse af eksperter fra interesserede tredjelande, der er kontraherende parter i AETR-overenskomsten.
4. Interessenter, repræsentanter for køretøjsfabrikanter, takograffabrikanter, arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse opfordres til at deltage i takografforummet.
5. Takografforummet vedtager selv sin forretningsorden.
6. Takografforummet mødes mindst én gang om året.
Artikel 44
Meddelelse af nationale foranstaltninger
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning, senest 30 dage efter vedtagelsen deraf og første gang senest den 2. marts 2015.
Artikel 45
Ændring af forordning (EF) nr. 561/2006
I forordning (EF) nr. 561/2006 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3 indsættes følgende litra efter litra a):
»aa)
køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet«.
2) I artikel 13, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) I litra d), f) og p) erstattes ordene »50 kilometer« eller »50 km« af »100 km«.
b) Litra d), første afsnit, affattes således:
»d)
køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (17), til at omdele forsendelser som led i befordringspligten«.
Artikel 46
Overgangsforanstaltninger
For så vidt gennemførelsesretsakterne, der er omhandlet i denne forordning, ikke er blevet vedtaget, så de kan finde anvendelse på tidspunktet for denne forordnings anvendelse, finder bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, herunder i bilag I B, fortsat anvendelse som overgangsforanstaltning indtil datoen for anvendelsen af de i denne forordning omhandlede gennemførelsesretsakter.
Artikel 47
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 3821/85 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 48
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .
Den anvendes med forbehold af overgangsforanstaltningerne i artikel 46 med virkning fra den 2. marts 2016. Dog anvendes artikel 24, 34 og 45 med virkning fra den 2. marts 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 4. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
Bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport:
(Tekst er udeladt) «
Officielle noter
1) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1–33. | retsinformationdk | retsinformationdk_168516 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168516 | Fri Nov 22 00:50:21 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2017
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
(Krav om sovepladser i campingbiler, afgiftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede køretøjer m.v. som led i offentligt hverv, adgang for forsvaret til at registrere og afmelde egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]:
1. Ændringsforslag
Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til 1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteududvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. november 2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 23. november 2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, idet det bemærkes, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning i forhold til at fremme gas til transportformål. Således bakker Socialdemokratiet op om lovforslagets formål om en ligestilling af biogas med diesel for på den måde at lette indfasningen af biogas i transportsektoren. Vi noterer os, at der er ikke er tale om en afgiftsligestilling, når der ses på selve transportarbejdet, men en ligestilling med hensyn til energiindhold.
Når Socialdemokratiet ikke støtter det stillede ændringsforslag skyldes det, at vi ikke mener, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af en sænkning af afgiften til 63,5 kr. pr. GJ er tilstrækkeligt belyst. Det er imidlertid Socialdemokratiets holdning, at en nærmere undersøgelse af mulighederne for at fremme gas til transportformål bør iværksættes. Det er på sigt uhensigtsmæssigt, at afgiften på eksempelvis biogas er højere end afgiften på diesel.
Et mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer påpeger, at lovforslaget uden det stillede ændringsforslag ikke vil sidestille biogas og diesel, hvilket havde været oplagt, da biogas ifølge både Energistyrelsen og Energinet samfundsmæssigt udgør den mest optimale måde at reducere CO 2 -udledningen fra den tunge transport på. Den lille justering af afgiftssatsen i det oprindelige forslag indregner ikke det tekniske faktum, at forbruget af biogas i forbindelse med transport er ca. 18,9 pct. højere, jf. henvendelsen fra E. ON Danmark A/S (bilag 9). Justeringen i det oprindelige forslag vil derfor næppe øge omstillingen af den tunge transport fra diesel til biogas. Biogas har desuden dobbelt CO 2 -effekt, hvilket ikke bare gør biogassen CO 2 -neutral, men faktisk CO 2 -negativ, i det omfang biogas fortrænger fossile brændsler i transportsektoren (jf. Energistyrelsen).
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 5
Af et mindretal (ALT og SF):
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., ændres »297,6« til: »251,4«.«
[Ændring af afgiftssatsen for biogas til transportformål]
Bemærkninger
Til nr. 1
Et af formålene med lovforslaget er afgiftsmæssigt at sidestille biogas med diesel for på den måde at lette indfasningen af biogas i den tunge transport og derved udfase fossil diesel. Men i forslaget er der blot justeret på afgiften, så den modsvarer dieselafgiften og er baseret på energiindholdet. Inden for transportområdet er der imidlertid tradition for at sammenholde selve transportarbejdet og regne alt om til kilometer, og der har biogas den ulempe, at forbruget er relativt højere end for diesel.
Skal lovforslaget sikre en lige konkurrence mellem diesel og biogas på transportområdet, bør afgiftssatsen derfor sænkes til 63,5 kr. pr. GJ, svarende til 251,4 øre pr. Nm3 biogas. Dermed tages der højde for det øgede energiforbrug i gaskøretøjer, som ifølge Energistyrelsen er 18,9 pct. højere end i dieseldrevne køretøjer (Energistyrelsen 2016). Denne afgiftssats svarer til dieselafgiften, når man tager højde for det faktiske energiforbrug i køretøjerne, så afgiftssatserne ligestilles i forhold til transportarbejde.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
46
Dansk Folkeparti (DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
34
Enhedslisten (EL)
14
Liberal Alliance (LA)
13
Alternativet (ALT)
10
Radikale Venstre (RV)
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
7
Det Konservative Folkeparti (KF)
6
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Tjóðveldi (T)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 18
Bilagsnr.
Titel
8
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. november 2017
9
Henvendelse af 23/11-17 fra E. ON Danmark A/S
10
1. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18
Spm.nr.
Titel
6
Spm. om, hvor stor afgiftsbyrden er pr. 1.000 km kørt for en rutebus på henholdsvis diesel og biogas leveret fra naturgasnettet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor stor CO 2 -udledningen er pr. 1.000 km kørt for en rutebus på henholdsvis diesel og biogas leveret fra naturgasnettet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor store de globale vugge til grav-klimaemissioner er (beregnet i CO 2 -ækvivalenter pr. 1.000 kørte km i en rutebus) for henholdsvis fossil diesel, biodiesel lavet på palmeolie, biodiesel lavet på rapsolie og biogas, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke provenumæssige effekter der forventes at være ved at erstatte den nuværende mængde af importerede biobrændsler med danskproduceret biogas, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvad de provenumæssige effekter forventes at blive ved at opfylde iblandingskravet på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i 2020 ved henholdsvis biogas, bioethanol og biodiesel inklusive eventuelle grænsehandelseffekter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvad regeringen agter at gøre for at udnytte den dobbelte CO 2 -gevinst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvad den provenumæssige virkning på de offentlige finanser vil være af en sænkelse af afgiftssatsen på biogas til transportformål til 63 kr. pr. GJ, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/11-17 fra E. ON Danmark A/S, til skatteministeren, og ministerens svar herpå | retsinformationdk | retsinformationdk_195250 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=195250 | Fri Nov 22 00:52:04 2019 +0100 |
Resume
Resumé
En 31-årig mand, der havde været indlagt mange gange tidligere i
psykiatrisk afdeling, først under diagnosen bipolar affektiv sindslidelse,
men
senere under diagnosen skizoaffektiv sindslidelse, blev aktuelt
tvangsindlagt.
Under indlæggelsen fremtrådte han grænseoverskridende overfor medpatienter,
han
var vredladen, højtråbende og hurtigt talende, ligesom han fremsatte trusler
overfor
personalet. Patienten kunne en dag ikke finde ro, var voldsomt forpint og
blev
givet beroligende medicin i form af tablet Stesolid, som han indtog
frivilligt.
Da der efter en time ikke var effekt heraf, blev der med tvang givet
beroligende medicin i form af injektion Cisordinol Acutard. Dagen igennem
blev
patienten søgt skærmet i forhold til medpatienter, men var vedvarende
grænseoverskridende. Samme aften blev patienten tiltagende forpint og havde
sværere og sværere ved at holde sammen på sig selv, og han blev pludselig
truende overfor personalet, idet han gik hurtigt hen mod et personalemedlem
med
løftet arm og knyttede hænder. Patienten fik tilbudt beroligende medicin, som
han ikke ønskede, ligesom personalet foreslog ham at blive frivilligt
bæltefikseret,
hvilket han heller ikke ville. Han blev herefter kl. 22.30 bæltefikseret og
samtidig indgivet beroligende medicin med tvang i form af injektion Stesolid.
Bæltefikseringen blev bragt til ophør dagen efter kl. 13.
Den fulde tekst
Beroligende medicin under tvangsfiksering godkendt, idet formålet var at
begrænse tvangsfikseringens varighed
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte i lighed
med det lokale nævn både tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin
med tvang. For så vidt angår den beroligende medicin med tvang lagde nævnet
vægt på, at patienten efter bæltefikseringen fortsat var urolig, og at den
beroligende medicin blev givet med henblik på at begrænse varigheden af
bæltefikseringen. | retsinformationdk | retsinformationdk_11319 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11319 | Fri Nov 22 00:51:04 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
Kapitel 3 Kapacitetsstyring m.v.
Kapitel 4 Institutionernes ledelse
Kapitel 5 Tilskud til institutionerne m.v.
Kapitel 6 Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling
Kapitel 7 Tilsyn
Kapitel 8 Særlige institutioner
Kapitel 9 Forskellige bestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Herved bekendtgøres lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, § 37 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 58 i lov nr. 346 af 14. maj 2008 og § 3 i lov nr. 543 af 17. juni 2008. De ændringer, der følger af § 23 i lov nr. 475 af 17. juni 2008, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da ændringerne først træder i kraft den 1. august 2009. 1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser er ikke omfattet af loven.
Stk. 2. Institutionerne kan af undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, der er godkendt eller fastsat af undervisningsministeren.
§ 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 2
Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
§ 3. Undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Undervisningsministeren fastsætter institutionens vedtægt. Efter indstilling fra bestyrelsen kan ministeren godkende senere ændringer i institutionens vedtægt.
Stk. 2. For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
§ 4. Undervisningsministeren kan godkendeoprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.
§ 5. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.
Stk. 3. Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Sammenlægning og spaltning af institutioner
§ 6. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte institutions vedtægt.
Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 4. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 7. Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.
Kapitel 3
Kapacitetsstyring m.v.
§ 8. Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og i §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.
§ 9. Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. § 11.
Stk. 2. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen udbydes, kan undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted.
Regionsrådets opgaver
§ 10. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.
Stk. 2. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen.
Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
§ 11. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
§ 12. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Samarbejder mellem institutioner
§ 13. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering.
Stk. 2. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.
§ 14. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. § 12, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk. 1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 15. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser.
Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.
Kapitel 4
Institutionernes ledelse
§ 16. Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren.
Stk. 4. Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.
Stk. 6. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 7. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.
§ 17. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
Stk. 2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
Bestyrelsens opgaver
§ 18. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
§ 19. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge en institutions bestyrelse at oprette og besætte en uddannelsesstilling.
Bestyrelsens ansvar
§ 20. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
§ 21. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.
Stk. 3. Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 4. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.
§ 22. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Søgsmålskompetence
§ 23. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Institutionens leder
§ 24. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.
Stk. 2. Institutionens leder påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
§ 25. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.
Pædagogisk råd
§ 26. Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere og alle institutionens lærere.
Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder.
Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd.
Elevråd og kursistråd
§ 27. Ved hver institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret til at danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for dem.
Stk. 2. På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd.
Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre
§ 28. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.
Kapitel 5
Tilskud til institutionerne m.v.
§ 29. En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode.
§ 30. Undervisningsministeren yder tilskudtil fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesforløb.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.
Stk. 7. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-7, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 9. Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af pædagogikumkandidater inden for en af ministeren fastsat ramme. Tilskuddet ydes pr. gennemført forløb pr. år. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove for de enkelte pædagogikumuddannelser.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel.
§ 30 a. For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet, betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk. 1. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Institutionerne beregner og opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning og opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster.
§ 31. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.
§ 32. Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.
§ 33. Undervisningsministeren kan yde tilskud til en institution, der i henhold til § 45, stk. 2, i gymnasieloven eller § 40, stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om, at der kan opkræves deltagerbetaling for deltagelse i en sådan gymnasial uddannelse.
§ 34. Undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.
§ 34 a. Undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 11 a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
§ 35. Tilskud kan udbetales forskudsvis.
§ 36. Statslige tilskud efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne.
§ 37. Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål.
Stk. 2. Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 38. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 39. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-7, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning.
§ 40. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
§ 41. Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.
Regnskab og revision
§ 42. Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.
§ 43. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang .
Stk. 2. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Kapitel 6
Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling
Tilskud til specialpædagogisk bistand
§ 44. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af tilskud, herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Tilskud til undervisning i udlandet
§ 45. Undervisningsministeren kan til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.
Deltagerbetaling m.v.
§ 46. Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er vederlagsfri, jf. dog stk. 8.
Stk. 2. Elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.
Stk. 3. Elever og kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i gymnasieloven og § 12 i hf-loven, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.
Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.
Stk. 6. Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Stk. 7. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister eller for grupper af elever og kursister på institutionen.
§ 47. Kursisterne ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingens størrelse er den pr. 31. december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen.
Stk. 2. Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 3. Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke.
Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 48. Kursisterne på almen voksenuddannelse skal efter regler fastsat af undervisningsministeren for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag. For de øvrige fag er deltagerbetalingen den pr. 31. december 2006 for det enkelte voksenuddannelsescenter fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering.
Stk. 2. Det i stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. dog stk. 3. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Stk. 3. Det i stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres ikke i 2006.
Stk. 4. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 49. Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8,gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 50. Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne.
Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
§ 51. Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.
§ 52. Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 2. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
§ 53. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig.
Stk. 2. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Oplysninger til ministeren
§ 54. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud,gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.
§ 55. Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Klager
§ 56. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Klage over et voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for undervisningsministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.
§ 57. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 2, kan af eleverne og kursisterne inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.
Kapitel 8
Særlige institutioner
§ 58. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.
§ 59. Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10. klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring.
Stk. 3. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.
Stk. 5. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
§ 60. Undervisningsministeren kan godkende, at gymnasie- og hf-delen af Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole kan overgå til at blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, jf. § 1, stk. 1 og 3. Ministeren bestemmer vilkårene herfor, herunder at lovens bestemmelser i en overgangsperiode på indtil 6 år kan fraviges i fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever og en takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 61. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.
§ 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4. For så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 4. For så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar 2007.
Stk. 5. (Udeladt)
Stk. 6. I en overgangsperiode på op til 4 år kan der etableres overgangsordninger, der udligner den forskel i institutionernes tilskud, som følger af overgangen til et tilskudssystem, der er landsdækkende, og som er udgiftsneutrale for staten. Udligningsbeløbene fastsættes endeligt ved ordningernes etablering.
Stk. 7. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005.
2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.
Stk. 8. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.
Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
§ 64. (Udeladt)
§ 65. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 556 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 3, og § 2 træder i kraft den 1. august 2008.
Lov nr. 561 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Stk. 2. (Udeladt)
Lov nr. 562 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 49
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 3-5. (Udeladt)
Lov nr. 311 af 30. april 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 32
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2. § 2, stk. 2, og §§ 37 og 38 træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 4, og har virkning for kursister, der optages efter den 1. august 2008 i henhold til § 2, stk. 2.
Stk. 3. (Udeladt)
Stk. 4. § 36 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 37, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 2) og har virkning for finansåret 2007 og senere, idet der dog for perioden før den 1. august 2008 alene kan medtages statslige tilskud ved opgørelse af kompensation.
Lov nr. 346 af 14. maj 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 49
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2008.
Stk. 2-3. (Udeladt)
Lov nr. 543 af 17. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008.
Stk. 2. (Udeladt) Undervisningsministeriet, den 22. september 2008 Bertel Haarder / Tina Høpfner Christensen Officielle noter 1) § 23 i lov nr. 475 af 17. juni 2008 ophæver § 19, stk. 4, og ændrer affattelsen af § 30, stk. 8 og 9.
2) Lov nr. 311 af 30. april 2008 blev kundgjort i Lovtidende den 1. maj 2008. | retsinformationdk | retsinformationdk_120859 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120859 | Fri Nov 22 00:52:32 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om begrænsning af støjgener
fra kontrollerede flyvepladser
(BL 3-40, 2. udgave)
I medfør af § 82 i lov om
luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsætter Statens
Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf.
bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til
Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet
udfærdigede
forskrifter, følgende:
1. Referencedokumenter
1.1 BL 7-8, Bestemmelser om
drift af lufttrafiktjenesteenheder, seneste udgave.
1.2 Aeronautical Information
Publication Denmark, AIP Denmark, seneste udgave.
1.3 VFR Flight Guide Denmark
indeholder oplysninger om de støjbegrænsende bestemmelser, der er fastsat i
AIP
Denmark.
1.4 De dokumenter, der er
nævnt i pkt. 1.2 og 1.3 kan købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen,
Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.
2. Definitioner
AIP (Aeronautical Information Publication):
Publikation udgivet af en
stat eller efter bemyndigelse af en stat og indeholdende sådanne oplysninger
af
varig natur, som er af væsentlig betydning for luftfarten.
Flyvekontrolenhed (Air traffic control unit):
Fællesbetegnelse omfattende
kontrolcentral, indflyvningskontrol eller kontroltårn.
Koncessionshaver (Licence holder):
En person, et selskab eller
andet foretagende, der har fået tilladelse til at indrette og drive en
offentlig flyveplads eller et civilt område på en militær flyvestation.
Kontrolleret flyveplads (Controlled aerodrome):
En flyveplads, hvor der ydes
flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.
Luftfartsforetagende (Operator):
En person, et selskab eller
andet foretagende, der har til formål at beskæftige sig med flyvevirksomhed.
Luftfartøjschef (Pilot-in-command):
Den pilot, der er ansvarlig
for luftfartøjets føring og sikkerhed i flyvetiden.
MTOM - maksimal tilladt startmasse (Maximum take-off
mass):
Luftfartøjets største,
godkendte startmasse, ved hvilken det er godtgjort, at de gældende
luftdygtigheds- og støjcertificeringskrav er opfyldt.
Støjbegrænsende bestemmelser (Noise abatement
provisions):
Regler for udførelse af
start og landing og for brug af flyvepladsens baner (inklusive rulleveje),
hvis
formål er at begrænse støj fra flyvepladsen.
3. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser
om begrænsning af støjgener i forbindelse med ud- og indflyvning samt brug af
banesystemet i forbindelse med start og landing på de kontrollerede
flyvepladser i Danmark.
Anm.: For tiden er der følgende kontrollerede flyvepladser: Billund
Lufthavn, Bornholms Lufthavn, Esbjerg Lufthavn, Karup Lufthavn, Københavns
Lufthavn, Kastrup, Københavns Lufthavn, Roskilde, Sønderborg Lufthavn, Vojens
Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn.
4. Ansvar
4.1 Flyvning til og fra de
flyvepladser, der er nævnt i afsnit 3, skal foregå i overensstemmelse med de
støjbegrænsende bestemmelser, der er fastsat for hver enkelt flyveplads og
publiceret i AIP Denmark, jf. afsnit 5.
4.1.1 Luftfartøjschefen skal
sikre, at luftfartøjet føres i overensstemmelse med de støjbegrænsende
bestemmelser.
4.1.2 Ved erhvervsmæssig
flyvning påhviler den forpligtelse, der er nævnt i pkt. 4.1.1, tillige det
luftfartsforetagende, der udfører flyvningen.
4.1.3 Luftfartøjschefen skal
sikre, at Statens Luftfartsvæsen skriftligt underrettes om operationer, der
skal rapporteres i henhold til de støjbegrænsende bestemmelser.
4.1.4 Luftfartøjschefen
eller ved erhvervsmæssig flyvning luftfartsforetagendet skal sikre, at
forhåndsgodkendelse af operationer i natperioden indhentes, hvis det er
krævet
i de støjbegrænsende bestemmelser.
4.1.5 Den daglige leder af
en flyvekontrolenhed skal sikre, at der udstedes lokale ATS-instrukser, der
sikrer
a.
at anvendelsen af
banesystemet er i overensstemmelse med de støjbegrænsende bestemmelser,
b.
at klareringer til
luftfartøjer er i overensstemmelse med de start- og landingsrestriktioner,
der
er anført i de støjbegrænsende bestemmelser, og
c.
at Statens
Luftfartsvæsen underrettes om forhold, der skal rapporteres i henhold til de
støjbegrænsende bestemmelser.
Anm.: Det ansvar, der er pålagt flyvekontrolenhedens
personale, fremgår af BL 7-8, pkt. 4.4.
4.1.6 Flyvepladsens
koncessionshaver skal sikre, at Statens Luftfartsvæsen skriftligt underrettes
om forhold, der skal rapporteres i henhold til de støjbegrænsende
bestemmelser.
5. Støjbegrænsende bestemmelser
5.1 De støjbegrænsende
bestemmelser for Københavns Lufthavn, Kastrup, er publiceret i AIP Denmark,
AD
2 EKCH, Afsnit 21 (Noise Abatement Provisions).
5.1.1 Alle tidsangivelser i
AIP Denmark, AD 2 EKCH, afsnit 21, er i dansk tid.
5.1.2 Bestemmelserne i AIP
Denmark, AD 2 EKCH, afsnit 21, er delt i 3 afsnit:
a.
Støjbegrænsende
procedurer for jetflyvemaskiner uanset vægt og for propeller- og
turbopropflyvemaskiner med MTOM på eller over 11.000 kg.
b.
Støjbegrænsende
procedurer for propeller- og turbopropflyvemaskiner med MTOM under 11.000 kg.
c.
Støjbegrænsende
procedurer for helikoptere.
5.2 For de øvrige
kontrollerede flyvepladser er eventuelle støjbegrænsende bestemmelser anført
i
AIP Denmark, AD 2, afsnit 21 under den pågældende lufthavn.
6. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i
ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det
skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende
bestemmelser.
7. Straf
7.1 Med bøde straffes i
medfør af luftfartslovens § 149, stk. 9, den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed overtræder bestemmelserne i afsnit 4 i denne BL.
7.2 Selskaber m.v.
(juridiske personer) kan straffes med bøde, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den juridiske person eller en hertil knyttet person som forsætlig
eller uagtsom. Tilsvarende kan en ejer af en enkeltmandsvirksomhed straffes
med
bøde, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ejeren eller en til
virksomheden
knyttet person som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen
forvandlingsstraf.
8. Ikrafttræden
8.1 Denne BL træder i kraft
den 1. april 2003.
8.2 Samtidig ophæves BL
3-40, 1. udgave af 21. marts 1997.
Statens Luftfartsvæsen, den 17. marts
2003
Kurt Lykstoft Larsen
/Karsten Theil
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_22194 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22194 | Fri Nov 22 00:51:49 2019 +0100 |
Den fulde tekst Lån til ansatte i forbindelse med selvfinansiering - Ikke aktionærlån
Skatterådet bekræftede, at spørgers moderselskab kunne yde aktionærlån til udvalgte medarbejder til køb af aktier, uden at lånene blev omfattet af ligningslovens § 16 E. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at de ansatte ikke var opfattet af ligningslovens § 2, da ejeraftalen ikke udgjorde en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
Skatterådet bekræftede desuden efter en konkret vurdering, at lånevilkårerne var svarende til, hvad uafhængige parter vil være villige til at indgå aftale om.
Skatterådsmøde 24. april 2018 - SKM2018. 191. SR
Spørgsmål:
1. Kan Skatterådet bekræfte, at udvalgte blandt spørgers ansatte (de ”Ansatte”) ikke omfattes af ligningslovens § 16 E i anledning af, at spørgers moderselskab yder de Ansatte lån til køb af aktier i spørgers moderselskab på vilkår som beskrevet i pkt. 1 nedenfor?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at de Ansatte ikke beskattes i anledning af, at spørgers moderselskab yder de Ansatte lån til køb af aktier i spørgers moderselskab på vilkår som beskrevet i pkt. 2 nedenfor?
Svar:
1. Ja
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold ¬Spørger er et dansk selskab stiftet i 2014. Alle anparter i spørger ejes af det udenlandske moderselskab, M1, som er et selskab svarende til et dansk ApS eller A/S. M1 ejes af fem aktionærer, hvoraf to er hjemmehørende i »Land 1«, andre to er hjemmehørende i »Land 2« mens den femte aktionær er hjemmehørende i Danmark.
De fem ejere af M1 ønsker at give mulighed for, at de Ansatte optages i ejerkredsen. Af hensyn til at sikre en så enkel selskabsstruktur som muligt, er det ønsket, at også de Ansatte i spørger optages i ejerkredsen i M1 og ikke f.eks. bliver ejere af anparter i spørger alene.
De Ansatte er tidligere på året blevet tilbudt at købe aktier i M1 til markedspris. Ved fastsættelsen af den købesum, der skal betales, indgår altså ikke et favørelement.
Den for spørger, M1 og de Ansatte enkleste model indebærer, at de Ansatte køber en andel af M1’s beholdning af egne aktier på vilkår som beskrevet nedenfor i pkt. 1, og at de Ansattes køb af aktierne finansieres ved lån ydet af M1 på vilkår som beskrevet nedenfor i pkt. 2.
SKAT har anmodet om supplerende oplysninger med henblik på at få oplyst faktum, vedrørende antagelsen af udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i pkt. 1.
Spørgers repræsentant har oplyst, at ingen af de Ansatte i spørger ejer på nuværende tidspunkt aktier i M1.
Det er desuden oplyst, at de Ansatte er omfattet af forbindelsen i ligningslovens § 2, idet henholdsvis ejeraftalen, lånedokumentet og aktiekøbsaftalen underskrives under samme arbejdsgang. Dette skyldes, at dokumenterne er indbyrdes afhængige.
Endeligt har repræsentanten fremsendt aktionæroverenskomsten.
Aktionæroverenskomsten, indeholder følgende punkter:
1. Background
2. Shareholding/Ownership
3. Capital-increase
4. The Board of Directors
5. General Assembly
6. Dividend Policy
7. Warrents
8. Additional Agreements
9. Disputes
Følgende fremgår bl.a. af enkelte af punkterne:
Background:
Pkt.
Indhold
1
This Shareholders’ Agrrement constitutes the principal agreement between the shareholders
Shareholding/Ownership:
Pkt.
Indhold
2.4.1
The parties are not allowed to sell their shares prior to »Dato«
2.4.2
The parties agree that after »Antal« years of operation, the aim is to sell the Company. At such point it shall be the task of the Board and the Management to prepare the Company for this event.
2.4.3
If, after »Dato«, a party wishes to sell all his shares in the Company, the remaining parties shall have an option to pro-rata acquire such shares from the selling party.
a. Take-Along Right ¬If one party (“A”), representing a minimum of »Procentsats« of the shareholding of the Company, wishes to sell all of his shares in the Company, A is obliged to ensure that the other parties can sell their shares to the same third-party at the same price (proportionally) and on the same terms as those applicable to A (“Take-Along right”).
b. Drag-Along Right ¬If one or more parties, representing a minimum of »Procentsats« of the shareholding of the Company, wish to sell all of their shares in the Company to a third-party, and make a demand to this effect (“Drag-Along right”), the other parties shall be under an obligation to assign all of their shares to the same third-party at the same price (proportionally) and on the same terms and conditions.
The Board of Directors
Pkt.
Indhold
4.1
The Board of Directors shall be appointed at the Annual General Meeting. Each of the parties, as long as their shareholding of the Company is larger than 10%, shall have the right (but not the obligation) to a seat on the Board of Directors, alternatively to nominate a Director.
4.2
Each Board Member shall have one vote. In case of deadlock, the Chairman of the Board shall have a casting vote.
4.4
Board decisions shall be valid once supported by a simple majority.
General Assembly
Pkt.
Indhold
5
All shareholders shall be entitled to participate at the General Assembly but only shareholders holding, directly or indirectly, 10% or more of the total shares in the company, shall have the right to vote at the General Assembly.
The following decisions can only be taking at the General Assembly and the require the support of more than 75% of the share capital:
Sale and purchase of assets in excess of »Beløb«
Capital increases
Entry of new Investors
Mergers or other transactions fundamentally changing the ownership and structure of the Company
Changes to this Agreement
Changes to the Rules of Procedure for the Board of Directors
The shareholders have also agreed on the flowing good leaver/bad leaver clause which constitutes a part of the Shareholders’ Agreement and is applicable to any shareholder that (i) is (or whose sole shareholder is) employed by the Company or one of its subsidiaries and (ii) holds less than »Procentsats« of the shares in the Company (the “Employee Shareholder”).
Good Leaver: ¬If an Employee Shareholder’s employment with the Company is terminated for whatever reason, other than material breach of his employment contract or of specific restrictive covenants in the Shareholders Agreement, the Employee Shareholder must, irrespective of clause 2.4.1 of the Shareholders’ Agreement, immediately be obligated to offer all his shares for sale to the other shareholders in proportion to their existing shareholdings.
Bad Leaver: ¬If the Employee Shareholder’s employment with the Company is terminated due to material breach of his employment contract or specific restrictive covenants in the Shareholders Agreement, the Employee Shareholder must, irrespective of clause 2.4.1 of the Shareholders’ Agreement, immediately be obligated to offer all his shares for sale to the other shareholders in proportion to their existing shareholdings.
Dividend Policy
Pkt.
Indhold
6
The parties agree that no dividends shall be paid before the end of the »Antal« financial year of the Company.
Spørgers opfattelse og begrundelse ¬ Ad spørgsmål 1: ¬ Pkt. 1 ¬De Ansatte er blevet tilbudt at købe aktier i M1 til markedspris, således som den er beregnet af en uafhængig revisor. Det er således ikke hensigten, at der ved købesummens fastsættelse indgår et favørelement eller en særlig begunstigelse af de Ansatte.
M1 og den Ansatte forudsætter, at købesummen og vilkårene for dens betaling svarer til markedsvilkår, og at M1 og den Ansatte ønsker at indrette sig i overensstemmelse med SKATs afgørelse, skulle SKAT finde, at dette ikke er tilfældet.
De aktier, som de Ansatte tilbydes at købe, tilhører ikke en særlig aktieklasse, men har rettigheder svarende til de øvrige aktionærers aktier, både med hensyn til udbytter og stemmerettigheder. De Ansatte vil blive tilpligtet at tiltræde en aktionæroverenskomst, men denne vil ikke begrænse de ansattes adgang til at stemme på aktierne, men regulere de Ansattes ret og pligt til at afstå Aktierne, herunder i forbindelse med eventuelt ophør af ansættelse hos spørger. Samtidig vil aktionæroverenskomsten indeholde sædvanlige bestemmelser om udøvelse af stemmeretter på generalforsamlinger i M1.
For at give de Ansatte mulighed for at købe aktierne uden umiddelbar likviditetsmæssig belastning, ønsker M1 at yde lån til brug for de Ansattes køb af aktierne.
Fordi de Ansatte i forbindelse med købet tiltræder en aktionæroverenskomst, som også tiltrædes af de øvrige aktionærer i M1, kan de Ansatte og de øvrige aktionærer siges at udøve fælles bestemmende indflydelse over M1.
Fordi de Ansatte sammen med de øvrige aktionærer kan siges at udøve fælles bestemmende indflydelse over M1, vil det lån, som M1 yder de Ansatte i forbindelse med købet af aktierne, efter spørgers opfattelse som udgangspunkt blive omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16E, og som sådan skattepligtige for de Ansatte som en hævning uden tilbagebetalingspligt uden hensyntagen til lånevilkårene i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16E, stk. 1, 1. pkt. at bestemmelsen finder anvendelse, både når lånet ydes af danske selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 og når lånet ydes af tilsvarende selskaber hjemmehørende i udlandet. M1 er som nævnt et selskab svarende til et dansk ApS eller A/S, og er derfor også svarende til de selskaber, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Et lån ydet af M1 til de Ansatte vil derfor være skattepligtigt for de Ansatte på samme måde, som et lån ydet af et dansk selskab ville være det.
Som en undtagelse til hovedreglen i ligningslovens § 16E, stk. 1, 1. pkt., følger det af ligningslovens § 16E, stk. 1, 2. pkt., at lånet ikke skal udgøre en hævning uden tilbagebetalingspligt, hvis lånet er ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller i forbindelse med selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.
Det er spørgers opfattelse, at lånet ikke kan hævdes ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Derimod ydes lånet som led i selvfinansiering. Det er de Ansattes, M1 og spørgers hensigt, at lånet skal omfattes af ligningslovens § 16E, stk. 1, 2. pkt. som lovlig selvfinansiering omfattet af selskabslovens § 206, stk. 2.
Af ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 16E, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at skal lånet ikke beskattes som en hævning uden tilbagebetalingspligt, skal lånet være ydet til selvfinansiering " som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2 ". M1 er som nævnt et udenlandsk selskab hjemmehørende i »Land 4«, og selskabet er derfor ikke omfattet af selskabsloven, jf. således selskabslovens § 1. Lån til selvfinansiering ydet af M1 - eller af et hvilket som helst andet selskab hjemmehørende udenfor Danmark - kan derfor ikke direkte omfattes af selskabslovens § 206, stk. 2.
Spørger er opmærksom på, at selskabslovens § 206, stk. 2 i henhold til selskabslovens § 214 ikke selskabsretligt finder anvendelse i forbindelse med finansiering af medarbejderes aktiekøb. Dette antages dog at være uden betydning for vurderingen af, om betingelsen i ligningslovens § 16E, stk. 1, 2. pkt. kan opfyldes.
Det fremgår ikke af forarbejderne til ligningslovens § 16E og er tilsyneladende heller ikke behandlet i SKATs praksis vedrørende bestemmelsen, om frasen " …som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. . . " skal forstås som (i) selvfinansiering omfattet af bestemmelsen i selskabslovens § 206, stk. 2, eller (ii) selvfinansiering på vilkår svarende til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.
Det er spørgers opfattelse, at man ud fra en formålsfortolkning og under hensyntagen til Danmarks EU-retlige forpligtelser må forstå bestemmelsen, således at lånet ikke skal udgøre en hævning uden tilbagebetalingspligt, hvis lånet er ydet på vilkår svarende til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2, med de naturlige tilpasninger af disse vilkår, som følger af det forhold, at långiver jo netop ikke er et dansk, men et udenlandsk selskab.
For at sikre, at lånet fra M1 til de Ansatte ydes på vilkår svarende til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2, ydes lånet som beskrevet i det følgende.
Lånets hovedstol vil nøje svare til den købesum, som de Ansatte skal erlægge i forbindelse med købet af en andel af M1’s beholdning af egne aktier. Lånet vil således udelukkende blive anvendt til køb af aktier i M1.
Direktionen i M1 vil foretage en vurdering af kreditværdigheden hos de Ansatte. For at sikre lånet så vidt muligt, vil de Ansatte stille de aktier, som de køber i og af M1, til sikkerhed for lånet.
Beslutningen om at gennemføre salget af aktierne og at yde lånet vil blive truffet på generalforsamling i M1, og salget vil kun blive vedtaget, hvis der blandt aktionærerne opnås samme flertal, som efter »Land 4s« selskabslov kræves for en ændring af vedtægten for M1. På generalforsamlingen vil der blive fremlagt redegørelse beskrivende:
– Baggrunden for gennemførelsen af salget og ydelsen af lånet,
– Den interesse, M1 har i at gennemføre salget og yde lånet,
– Betingelserne for salgets gennemførelse og ydelsen af lånet,
– En kort vurdering af salget og lånets konsekvenser for likviditeten og solvensen hos M1,
– Den købesum, som de Ansatte skal betale.
Endelig vil det samlede beløb, som M1 udlåner til de Ansatte, ikke overstige det beløb, som M1 i overensstemmelse med »Land 4s« lovgivning ville kunne anvende til udbytteudlodning.
I henhold til selskabslovens § 207, stk. 3, skal redegørelse indeholdende samme beskrivelse, som nævnt ovenfor i pkt. 2.13.3 offentliggøres af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Da M1 som nævnt er hjemmehørende i »Land 4«, vil det ikke være muligt at indsende redegørelsen til Erhvervsstyrelsen i Danmark. Efter det til os oplyste om »Land 4s« ret, gælder der ikke tilsvarende krav om offentliggørelse i »Land 4« og derfor kan en offentliggørelse svarende til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen ikke gennemføres.
Dette til trods, er det spørgers opfattelse, at M1’s ydelse af lån til de Ansatte til brug for erhvervelse af aktier i M1, ikke skal udgøre en uberettiget hævning i henhold til ligningslovens § 16E, stk. 1, 1. pkt., når lånet ydes på de vilkår og efter den procedure, som er beskrevet ovenfor.
Det er således spørgers opfattelse, at svaret på Spørgsmål 1 skal være: "Ja".
Ad spørgsmål 2: ¬ Pkt. 2 ¬Som beskrevet ovenfor ydes lånet af M1 til de Ansatte som led i selvfinansiering på vilkår svarende til selvfinansiering omfattet af selskabslovens § 206, stk. 2. Heraf følger, at lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
Lånet ydes som et anfordringslån og M1 kan således forlange lånet indfriet øjeblikkeligt og uden varsel. Samtidig kan gældsbrevet tjene som grundlag for tvangsfuldbydelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, hvortil de Ansatte stiller de aktier, som købes for det udlånte beløb, til sikkerhed for lånet. Sikkerhedsstillelsen noteres i ejerbogen for M1.
Der er ikke i låneaftalen aftalt afdrag af lånets hovedstol, men de Ansatte kan når som helst indfri lånet helt eller delvist. Derimod er det aftalt, at de Ansatte betaler renter af lånet, således at årets rente erlægges til M1 senest den sidste bankdag i året.
Det til enhver tid resterende lån forrentes med en variabel rente svarende til Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3%.
Lånebeløbet vil være i danske kroner. Det er endvidere oplyst at der er tale om anfordringslån uden forud aftalte afdrag. Udbytter på de købte aktier udbetales som udgangspunkt til medarbejderne. Det står medarbejderne frit for at anvende eventuelt modtaget udbytte til afdrag på gælden, men sådanne afdrag er ikke en del af aftalen.
Henset til:
– at lånet ydes som et anfordringslån som kan forlanges indfriet af M1 uden varsel,
– at lånet ydes mod sikkerhed i de aktier, hvis erhvervelse lånet finansierer,
– at der udarbejdes kreditvurdering af de Ansatte forud for at lånet ydes,
er det spørgers opfattelse, at en variable rente svarende til Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3% er markedsrenten.
Betingelsen om, at lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår er efter spørgers opfattelse således opfyldt.
Spørger har efterfølgende oplyst, at spørger er enig med SKAT i, at det afgørende i forhold til den skattemæssige konsekvens er, om forrentningen af lånene sker på markedsvilkår.
Spørger er imidlertid ikke enig i SKATs vurdering af, at en rente svarende til Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3% i det aktuelle rentemarked ikke er svarende til markedsrenten.
Det udgangspunkt SKAT anvender, hvorefter renten skal fastsættes til gennemsnittet af renter for udlån til andet end boligformål, som for andet kvartal i 2017 var 4,48%, er beregnet på baggrund af både egentlige forbrugerkreditter og lån til andre formål.
Gennemsnitsrenten for egentlige forbrugerkreditter var i andet kvartal 2017 5,81%, mens den for lån til andre formål var 2,75%.
De i anmodningen omhandlede lån vedrører ikke lån til boligformål og er heller ikke egentlige forbrugerkreditter. Lån til boligformål ydes typisk til erhvervelse eller forbedring af fast ejendom, og aflejrer sig således i et håndgribeligt aktiv, mens egentlige forbrugerkreditter omfatter egentlige forbrugslån, som typisk ikke vil aflejre sig i et håndgribeligt aktiv.
Det forhold, at egentlige forbrugerkreditter typisk ikke aflejrer sig i håndgribelige aktiver, afspejles også i den høje gennemsnitsrente. De i anmodningen omhandlede lån ydes med henblik på køb af aktier, som stilles til sikkerhed for lånet. Der er således på ingen måde tale om egentlige forbrugerkreditter, men om lån som aflejrer sig i aktiver, der om end de ikke er håndgribelige, så dog er både identificerbare og blivende.
Ved bedømmelsen af, om spørgers forslag til rentefastsættelse er svarende til markedsrenten, skal således tages udgangspunkt i gennemsnitsrenten for lån til husholdninger til andet formål end egentlige forbrugerkreditter. Denne gennemsnitsrente er for første kvartal 2017 beregnet til 2,9% og i andet kvartal 2017 beregnet til 2,75%.
SKAT angiver ikke at tillægge det forhold, at lånene ydes som anfordringslån vægt, fordi man vurderer at det er usandsynligt, at lånene opsiges under de Ansattes ansættelsesforhold i driftsselskabet. Uanset at det er korrekt, at lånene næppe vil blive opsagt under de Ansattes ansættelsesforhold, er det spørgers opfattelse, at der skal tages hensyn til, at lånene både helt og delvist vil kunne forlanges indfriet på anfordring, også selvom lånene først måtte blive forlangt fuldt indfriet i forbindelse med de Ansattes fratræden.
For M1 er der således reelt tale om lån, som vil kunne forlanges indfriet øjeblikkeligt. Dette taler for en lavere rente end for lån, hvor en sådan mulighed ikke eksisterer og det skal der tages hensyn til ved besvarelsen af anmodningen.
SKAT angiver, at lånene fraviger termerne for de fleste udlån, fordi lånet ikke materialiserer sig i en kontant udbetaling, men ydes i forbindelse med de Ansattes køb af aktier. Der er tale om en helt sædvanlig mekanisme i forbindelse med kreditkøb, hvor der aldrig sker udbetaling af kontantbeløb, men alene indgås låneaftaler i forbindelse med køb af et aktiv. Det er uklart, hvilken betydning SKAT tillægger den påståede usædvanlighed, men spørger noterer sig, at SKAT mener at långivers likviditetsrisiko mindskes. En mindsket likviditetsrisiko end i normalsituationen taler for en lavere rente og det skal der tages hensyn til ved besvarelsen af anmodningen.
SKAT angiver, at selskabet har kontrol over selskabets udbyttepolitik. Dette er ikke helt korrekt. Det er selskabets øvrige aktionærer, der på generalforsamling i selskabet, hvor beslutninger om udbytteudlodning vedtages, kan udøve en sådan kontrol. Selskabet har imidlertid i praksis mulighed for at sikre sig, at et udbytte udloddet til de Ansatte anvendes til afdrag på gælden. Der er tale om anfordringslån, som selskabet vil kunne forlange indfriet helt eller delvist, herunder i forlængelse af en udbytteudlodning. Det forhold, at selskabet i praksis har mulighed for at sikre sig delvise tilbagebetalinger af lånet i forbindelse med eventuelle udbytteudlodninger taler for en lavere rente end for de lån, som indgår i af den af SKAT refererede statistik, som er ydet til formål, hvor denne mulighed ikke eksisterer. Dette skal der tages hensyn til ved besvarelsen af anmodningen.
Samlet set er det således fortsat spørgers opfattelse – der bekræftes af den af SKAT refererede statistik – at en rente svarende til Nationalbankens diskonto med tillæg af 3% er markedsrenten og at lånene til de Ansatte på den baggrund kan ydes uden skattemæssige konsekvenser for de Ansatte.
Det er således spørgers opfattelse, at svaret på Spørgsmål 2 skal være: "Ja".
SKATs indstilling og begrundelse ¬ Spørgsmål 1 ¬Det ønskes bekræftet, at udvalgte blandt spørgers ansatte (de ”Ansatte”) ikke omfattes af ligningslovens § 16 E i anledning af, at spørgers moderselskab yder de Ansatte lån til køb af aktier i spørgers moderselskab på vilkår som beskrevet i pkt. 1 nedenfor.
Begrundelse ¬Det følger af ligningslovens § 16 E, at et lån kun er omfattet af bestemmelsen, hvis der mellem M1 og den Ansatte er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.
En forbindelse omfattet af ligningslovens § 2 foreligger i tilfælde, hvor den Ansatte udøver en bestemmende indflydelse over M1.
Ved bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2 forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Ved bedømmelsen medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående samt ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
Efter ligningslovens § 16 E, skal forbindelsen omfattet af ligningslovens § 2 foreligge mellem den Ansatte og M1 på tidspunktet, hvor lånet ydes.
Repræsentanten har oplyst, at ingen af de Ansatte i forvejen ejer aktier i M1, men opnår en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, idet henholdsvis aktiekøbs-, ejer- og låneaftalen underskrives under én og samme arbejdsgang.
Om lånene er omfattet af ligningslovens § 16 E, beror således på en vurdering af, om de Ansatte gennem aftale udøver fælles bestemmende indflydelse.
Afgørende for, om de Ansatte sammen med de øvrige aktionærer har aftalt fælles bestemmende indflydelse over M1, er en konkret vurdering af den foreliggende ejeraftale.
Af ejeraftalen indgået mellem aktionærerne i M1 fremgår blandt andet kapitalejernes ret og pligt til at medsælge deres kapitalandele i M1.
Det fremgår desuden, at kapitalejerne tidligst kan sælge deres kapitalandele den »Dato«, dog således at Ansatte kan tilpligtes at sælge deres kapitalandele i tilfælde af, at ansættelsen ophører.
Det er SKATs opfattelse, at disse to punkter i relation til den foreliggende selskabsstruktur hovedsageligt regulerer forhold, der vedrører aktionærernes rettigheder.
Endvidere er der enighed om, at kapitalejere, der ejer mindre end 10 pct. af de udstedte kapitalandele, er frataget muligheden for at stemme på deres kapitalandele på generalforsamlingen.
Vedrørende beslutninger om selskabets driftsmæssige ledelse, er det generelt nævnt, at visse beslutninger af mere vidtgående betydning skal træffes med kvalificeret flertal. SKAT bemærker, at ejeraftalen ikke indeholder konkrete retningslinjer for selskabets fremtidige strategi, investeringer mv., og den indebærer derfor, at kapitalejerne stadig kan udøve deres selvstændighed i form af særinteresser og særlige ønsker til selskabets forsatte drift og strategi.
Henset til at ejeraftalen ikke indeholder retningslinjer for selskabets forsatte drift, betyder det forhold, at stemmeretten generelt begrænses for kapitalejere med mindre end 10 pct. af selskabskapitalen, at disse kapitalejere reelt ingen indflydelse har i selskabet.
Vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer, er det aftalt, at kapitalejere med over 10 pct. kan vælge at indtræde i bestyrelsen i stedet for at udnævne en kandidat til afstemning.
Det er SKATs opfattelse, at ejeraftalen heller ikke på dette punkt indebærer en aftale om fælles bestemmende indflydelse. Mens kapitalejere med over 10 pct. af selskabskapitalen kan udøve deres selvstændighed gennem deltagelsen i bestyrelsen, er de øvrige kapitalejere med mindre end 10 pct. helt afskåret fra indflydelse på selskabets drift og strategi.
Det er således SKATs opfattelse, at ejeraftalen bærer præg af en standardkontrakt, der har til formål at skabe en A- og B-kapitalstruktur med stemmeløse andele. Aftalen sikrer dermed, at kontrollen bevares af majoritetsaktionærerne, og skal ikke anses for at udgøre en aftale om fælles bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt.
Da ejeraftalen ikke er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, finder ligningslovens § 16 E ikke anvendelse.
Selskabet kan derfor yde aktionærlån til de Ansatte, uden at aktionærlånene omfattes af ligningslovens § 16 E.
Indstilling ¬SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.
Spørgsmål 2 ¬Det ønskes bekræftet, at de Ansatte ikke beskattes i anledning af, at spørgers moderselskab yder de Ansatte lån til køb af aktier i spørgers moderselskab på vilkår som beskrevet i pkt. 2.
Begrundelse ¬I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede indtægter, uanset fremtrædelsesform.
Moderselskabet M1 vil som led i selvfinansiering yde lån til de Ansatte i datterselskabet D1 ApS, til køb af aktier i moderselskabet på sædvanlige markedsvilkår.
Det fremgår af lånevilkårene, at lånet ydes af M1 til køb af kapitalandele i dette selskab. Lånet ydes i danske kroner og forrentes med en rente svarende til Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3 procent årligt. Renten betales den sidste bankdag i året.
Det er videre oplyst, at der er tale om et anfordringslån, som långiver til enhver tid kan opsige til indfrielse uden varsel.
Fra låntagers side kan lånet til enhver tid indfris helt eller delvis.
Anfordringslånet ydes uden forud aftalte afdrag. Udbytter på de købte aktier udbetales som udgangspunkt til medarbejderne, og det står medarbejderne frit for at anvende eventuelt modtaget udbytte til afdrag på gælden, men sådanne afdrag er ikke en del af aftalen.
Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, og til sikkerhed for udlånet gives håndpant i aktierne.
Endelig er det oplyst, at der udarbejdes en kreditvurdering i forhold til de Ansatte, inden lånene ydes.
Det er efter SKATs opfattelse afgørende for besvarelsen af spørgsmålet, om de omhandlede lån kan anses for ydet på markedsvilkår, og at værdien af de omhandlede lån svarer til værdien af de omhandlede aktier, der modtages, idet de Ansatte i modsat fald vil få en formuefordel, der vil kunne være skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.
Det bemærkes i den forbindelse, at praksis efter ligningslovens § 16 efter SKATs opfattelse ikke vil kunne finde anvendelse, idet beskatning efter denne bestemmelse forudsætter, at lånet er optaget direkte hos arbejdsgiveren eller gennem arbejdsgiveren jf. Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. A. 5.8.2 Personalelån samt cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.
De skattepligtige er endvidere ikke omfattet af ligningslovens § 2, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.
Det har, som det fremgår ovenfor, afgørende betydning for besvarelse af det omhandlede spørgsmål, om de omhandlede lån, henset til de fastsatte lånevilkår, herunder rente, opsigelsesvilkår og sikkerhed mv. må anses at være ydet på markedsvilkår.
Til at vurdere, hvorvidt lånene ydes på markedsvilkår, har SKAT taget udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistikker om udlånsrenter til lønmodtagere i Danmark på tidspunktet for modtagelsen af anmodning om bindende svar, dvs. andet kvartal 2017.
2017K1
2017K2
Alle formål
3,72
3,75
Boligformål for udlån til husholdninger
3,23
3,32
Ej boligformål for udlån til husholdninger
4,68
4,48
- Forbrugerkredit for udlån til husholdninger
5,97
5,81
- Andet formål for udlån til husholdninger
2,90
2,75
Ovenstående er udregnet baseret på datasættet DNRUGPI fra statistikbanken.dk
Den gennemsnitlige effektive udlånsrente for pengeinstitutters nye indenlandske udlån til lønmodtagere mv. udgjorde 3,75% i det seneste kvartal (2017K2). Denne rente er dog højt påvirket af udlån med boligformål, hvorfor renten har begrænset informationsværdi i forhold til den konkrete sag. Den gennemsnitlige rente for udlån uden boligformål udgjorde 4,48% i andet kvartal 2017.
Efter spørgers opfattelse bør rentefastsættelsen tage udgangspunkt i gennemsnitsrenten for lån til husholdninger til andet formål end egentlige forbrugerkreditter, da de i anmodningen omhandlede lån ydes med henblik på køb af aktier, som stilles til sikkerhed for lånet. Der argumenteres for, at der på ingen måde er tale om egentlige forbrugerkreditter, men om lån som aflejrer sig i aktiver, der om end de ikke er håndgribelige, så dog er både identificerbare og blivende.
SKAT har på den baggrund undersøgt, hvad forbrugerkredit i statistikken omfatter. Det kan konstateres, at forbrugerkredit omfatter alt fra kreditter mod sikkerhed til blankolån.
Det er SKATs vurdering, at forbrugerkredit mod sikkerhed som udgangspunkt er sammenlignelig med lånene der ydes til medarbejderne i spørger. Der forefindes imidlertid ikke rentestatistikker for de enkelte subkategorier af forbrugerkreditter.
I andet kvartal 2017 (2017K2) udgjorde kredit mod sikkerhed under 25% af de samlede forbrugerkreditter, jf. datasæt MPK30 fra Statistikbanken.dk.
Rentestatistikken for forbrugerkredit for udlån til husholdninger er dermed højt influeret af lån uden sikkerhed, hvorfor denne rente som udgangspunkt ikke er sammenlignelig med lånene ydet til medarbejderne i spørger. Gennemsnitsrenten for forbrugerkredit for udlån til husholdninger på 4,48% i andet kvartal 2017 må antages at være højere end markedsrenten for lånene ydet til medarbejderne i spørger.
Gennemsnitsrenten for udlån til husholdninger eksklusiv forbrugerkreditter og lån til boligformål udgjorde 2,75% i andet kvartal 2017.
Eftersom der er tale om udlån mod sikkerhed, vurderes markedsrenten for lånene til medarbejderne i spørger at være tættere på 2,75% end 4,48%. En rente svarende til nationalbankens diskonto plus 3 % vurderes derfor at repræsentere en markedsrente.
SKAT har herudover foretaget en vurdering af låneaftalens specifikke låneforhold.
Eftersom M1 yder lånet i danske kroner til køb af aktier, der er normeret i USD, påtager selskabet sig en valutarisiko, herunder risikoen for et potentielt tab som følge af valutakursændringer, men ligeledes potentielle gevinster ved favorable valutakursændringer. Der er derimod ingen tvivl om, at de Ansatte ikke påtager sig nogen valutarisiko, hvorfor hele valutarisikoen påhviler M1.
At lånet ydes på anfordringsvilkår, har efter SKATs opfattelse kun en begrænset værdi i den konkrete sag. Dette skyldes, at det vurderes at være usandsynligt, at lånet opsiges under de Ansattes ansættelsesforhold i driftsselskabet.
Desuden bemærkes, at lånene fraviger termerne for de fleste udlån, idet M1 intet udbetaler. Ved at selskabet bibeholder, de erhvervede aktier, som lånene finansierer, i håndpant, begrænses likviditetsrisikoen.
Til trods for at M1 påtager sig en valutarisiko ved at yde lånene, vurderer SKAT, at den begrænsede likviditetsrisiko mere end afvejer dette.
Afhængig af selskabets udbyttepolitik, vil de Ansatte potentielt få likvide midler i hænde. Udbyttepolitikken har selskabet dog kontrollen over, hvorfor dette som udgangspunkt ikke øger lånenes risiko betydeligt.
Det er på den baggrund SKATs samlede vurdering, at en rente svarende til nationalbankens diskonto plus 3%, er det bedste estimat for, hvad uafhængige parter vil være villige til at indgå aftale om.
Der skal dog tages forbehold for, at SKAT har vurderet lånene alene ud fra betingelserne på lånene uden hensyntagen til de indblandede individer, ligesom det er en forudsætning, at værdien af de omhandlede aktier, der modtages modsvarer de omhandlede udlån.
Indstilling ¬SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja, se dog indstilling og begrundelse”.
Skatterådets afgørelse og begrundelse ¬Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis ¬ Spørgsmål 1 ¬ Lovgrundlag ¬ Ligningsloven § 16 E ¬Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed¬(…)
Ligningsloven § 2 ¬Skattepligtige,
1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. ¬(…)
Praksis ¬ Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. D. 11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse ¬ Fælles bestemmende indflydelse ifølge aftale ¬Ejerandele og stemmerettigheder der tilhører andre selskabsdeltagere, skal medregnes til den skattepligtiges ejerandel, når der er indgået aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Se LL § 2, stk. 2, 3. pkt.
En aftale om fælles bestemmende indflydelse vil medføre, at alle selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab - både direkte og indirekte ejere. Indskydelse af et mellemholdingselskab ændrer ikke ved dette. Fx vil både kapitalfonde og mellemholdingselskaber blive anset for at have fælles bestemmende indflydelse, når to kapitalfonde, med hvert sit mellemholdingselskab, har aftalt at udøve fælles bestemmende indflydelse. Dette gælder, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.
Det vil være op til en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører fælles
– råderet over flertallet af stemmerettigheder
– udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller
– bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.
Selskabsdeltagere fx kapitalfonde der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. Selskabsdeltagerne vil i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, fx i form af en ejeraftale. Dette kan fx være:
– Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.
– Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldte Tag-Along og Drag-Along Rights).
– Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-måde).
– Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger mv.).
– Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.
En ejeraftale er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om at udøve fælles bestemmende indflydelse. Visse ejeraftaler indeholder fx bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen, og sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.
Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller fx kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter, det vil sige uanset selskaberne i andre sammenhænge anses for uafhængige, vil selskaberne i henhold til LL § 2 og SKL § 3 B kunne blive anset for at have bestemmende indflydelse. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel, hver for sig, kan have investeringer i konkurrerende virksomheder.
SKM2017. 599. BR ¬Sagen drejede sig om, hvorvidt fem anpartshaveres transaktioner med deres selskab var omfattet af ligningslovens § 2. I bekræftende fald vil anpartshaverne have adgang til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5.
Anpartshaverne gjorde gældende, at de var omfattet af ligningslovens § 2, idet der mellem dem var indgået aftaler, der bevirkede, at de udøvede fælles bestemmende indflydelse på selskabet, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt.
Retten fandt ikke, at anpartshaverne med henvisning til bl.a. en anpartshaveroverenskomst havde godtgjort, at der forelå en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Retten henviste i den forbindelse til, at anpartshaveroverenskomsten havde karakter af en standardkontrakt, der ikke begrænsede den enkelte anpartshavers indflydelse på selskabet eller overlod denne indflydelse til en anden. Tværtimod bevarede anpartshaverne i henhold til aftalen på en række områder blokerende rettigheder.
SKM2014. 18. SR ¬A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.
SKM2009. 286. SR ¬Skatterådet bekræfter, at en aktionæroverenskomst, der påtænkes indgået mellem aktionærerne H1 ApS og H2 ApS vedrørende aktierne i A A/S, ikke anses som en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over A A/S, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette gælder uanset, at der til aktionæroverenskomsten sker tilføjelser i form af generelle hensigtserklæringer om udbyttepolitik, fremme af fælles aktionær- og selskabsinteresser samt et fremtidigt salg af aktierne i A A/S.
Spørgsmål 2 ¬ Lovgrundlag ¬ Statsskattelovens § 4 ¬Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, (…)
Ligningslovens § 16 ¬Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser
Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. (…) Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:
1. Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
2. Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.
3. Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.
4. Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.
Praksis ¬ Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. A. 5.1.1 Regler for personalegoder ¬ Hovedregel ¬Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se statsskattelovens § 4 Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.
Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.
Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C. A. 5.1.2.
Anvendelsesområde ¬Reglen i ligningslovens § 16 gælder kun goder, der er ydet
– som led i en ansættelsesaftale
– som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
– til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
– til medlemmer af folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
– til menighedsrådsmedlemmer
– til hovedaktionærer.
Se ligningslovens § 16, stk. 1.
Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.
Goder indirekte fra arbejdsgiver ¬Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til medarbejderen. Det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.1.
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. A. 5.8.2 Personalelån ¬ Regel ¬For ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til fx. en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes. ¬(…)
Gennem arbejdsgiveren ¬Med udtrykket "gennem arbejdsgiveren" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet som kautionist eller lignende. | retsinformationdk | retsinformationdk_201017 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201017 | Fri Nov 22 00:52:00 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation
I medfør af § 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne tilrettelægge, organisere og gennemføre opgaver indenfor kommunikation, undervisning, omsorg og ledelse i forbindelse med kristendoms- og kulturformidling i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer og andre foreninger, organisationer og institutioner.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Christianity, Culture and Communication.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Christianity, Culture and Communication.
§ 3. Uddannelsen består af:
1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 150 ECTS-point.
2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point.
3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
1) Kristendomskundskab.
2) Pædagogik og didaktik.
3) Kulturhistorie, kulturteori, kulturmøde og religionsmøde.
4) Organisations- og ledelsesteori.
5) Virksomhedskommunikation i værdibaserede organisationer.
§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2010. Undervisningsministeriet, den 12. august 2010 P.M.V. Torben Kornbeck Rasmussen Afdelingschef / Kirsten Lippert Bilag 1
Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation skal opnå i uddannelsen.
Viden
Den uddannede har viden om
1) kristendommens tros- og værdimæssige grundlag og forståelse af kristendommens udtryks- og praksisformer,
2) kristendommens oprindelse, historie, udvikling og samfundsmæssige betydning,
3) kulturteori og kulturanalyse i en kristendomsfaglig og samfundsmæssig kontekst,
4) centrale begreber og anvendte teorier inden for globalisering, kulturmøde og migration i relation til en faglig praksiskontekst,
5) minoritetsreligioner og forståelse af deres samfundsmæssige og kulturelle vilkår,
6) pædagogiske og didaktiske virkemidlers betydning for formidling og læring,
7) religionspsykologiske udviklingsteorier og deres anvendelse i praksisfeltet,
8) anvendt teori, praksis og metode inden for kommunikation, medier og markedsføring i relation til professionens typiske formidlingssituationer,
9) anvendelse af ledelses- og organisationsteori i frivillighedskulturer og professionelle sammenhænge inden for det kirkefaglige felt, samt
10) tværfaglige og tværsektorielle arbejds- og samarbejdsformer, som indgår i kirkeligt arbejde.
Færdigheder
Den uddannede kan
1) analysere og vurdere kristendommens centrale grundtekster og virkningshistorie med henblik på udvikling af professionsfeltets praksis,
2) udvælge og begrunde valg af centrale kristendomsfaglige tekster med henblik på formidling til forskellige målgrupper,
3) tilrettelægge formidlingsaktiviteter i forhold til specifikke målgrupper med anvendelse af forskellige æstetiske udtryksformer, såsom drama, musik, billedkunst og fortælling,
4) identificere, beskrive og analysere kulturelle og tværkulturelle problemstillinger inden for professionen samt udvælge, argumentere for og formidle relevante løsningsmodeller,
5) indgå i dialog med mennesker med forskellige etniske, religiøse, sociale og kulturelle baggrunde,
6) vurdere og udvælge kommunikationsstrategier med henblik på professionens typiske formidlingssituationer,
7) vurdere frivillige organisationer og foreningers kommunikationsbehov og vælge relevante løsningsmodeller ud fra organisationens eller foreningens værdier, typiske kommunikationssituationer og relevante medier og genrer,
8) anvende IT i det formidlingsmæssige arbejde,
9) identificere relevante problemstillinger inden for organisation og ledelse og udvælge og begrunde relevante løsningsmodeller, samt
10) søge, vurdere og anvende ny viden og deltage i udviklingsarbejde inden for professionsfeltet.
Kompetencer
Den uddannede kan
1) bidrage til udviklingen af kristendommens praksis, udtryksformer og kommunikationsformer i forskellige kirkelige sammenhænge,
2) indgå i dialog om kristendom og kulturelt betingede forhold på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger,
3) indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde og håndtere komplekse problemstillinger ud fra en helhedsforståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser, holdninger samt sociale og miljømæssige vilkår,
4) varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i relation til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af kirkefaglige, kristendomsfaglige og kulturelle aktiviteter,
5) håndtere kulturelle og tværkulturelle problemstillinger i en organisatorisk og formidlingsmæssig kontekst,
6) indgå i og varetage praktiske ledelsesopgaver, herunder projektledelse og teamledelse, samt tilrettelægge organisatoriske strategier,
7) identificere egne læringsbehov, evaluere læringsudbytte og videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer som en del af livslang læring,
8) selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og anvende resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde, samt
9) udvikle professionens kristendomsfaglige, formidlingsmæssige og organisatoriske teori, praksis og metode. | retsinformationdk | retsinformationdk_132922 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132922 | Fri Nov 22 00:50:54 2019 +0100 |
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
(Forlængelse af forældelsesfristen for visse krav på tilbagebetaling af grundskyld)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009, som ændret ved § 17 i lov nr. 529 af 26. maj 2010, lov nr. 705 af 25. juni 2010 og lov nr. 1605 af 22. december 2010, foretages følgende ændring:
1. Efter § 30 A indsættes i kapitel VI:
»§ 31. For krav på tilbagebetaling af grundskyld, som støttes på § 1, stk. 4 eller 6, indtræder forældelse uanset § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer tidligst den 1. januar 2014.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Givet på Marselisborg Slot, den 28. december 2011 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Margrethe Vestager | retsinformationdk | retsinformationdk_139957 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139957 | Fri Nov 22 00:51:00 2019 +0100 |
Resume
Udtalt, at en persons ophold på en anden adresse for at passe sin syge
mor anses for midlertidigt, og derfor ikke medfører at registreringen i
folkeregistret skal ændres
Den fulde tekst
Registrering i folkeregistret af bopæl
I brev af 29. marts 1989 har de klaget over X folkeregisters afgørelse af
10. februar 1989, hvori Deres flytteanmeldelse til N-vej blev annulleret,
således at De nu som tidligere står registreret på O-vej.
De oplyser i klagen, at De for tiden overnatter 4 dage om ugen hos Deres
moder på N-vej på grund af dennes sygdom.
I brev af 2. februar 1989 har De overfor X folkeregister tilkendegivet, at
De ikke er fraflyttet Deres lejlighed i O-vej, samt at opholdet på N-vej vil
ophøre, når Deres moder er blevet rask nok til at klare sig selv.
I henhold til Indenrigsministeriets vejledning vedrørende registrering af
bopæl i folkeregistrene og CPR forstås ved en persons bopæl det sted, hvor
den pågældende regelmæssigt tager sin døgnhvile og opbevarer sit bohave, når
vedkommende ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie,
forretningsrejse, sygdom eller lignende.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse må Deres ophold på N-vej betragtes
som værende af midlertig karakter grundet særlige omstændigheder i
forbindelse med Deres moders sygdom.
Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre X folkeregisters
afgørelse.
Sagens endelige afgørelse henhører under domstolene.
Med venlig hilsen
Niels Nørby Pedersen
Sekr.
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_32838 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32838 | Fri Nov 22 00:49:55 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bestemmelser om faldskærmsspring
I medfør af § 149. stk. 10, samt § 151, stk. 2, i lov om luftfart, jf.
lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens
Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf.
bekendtgørelse nr. 161 af 20. april 1971 vedrørende benyttelse af faldskærme,
følgende:
1. Referencedokumenter
1.1 BL 5-3, Bestemmelser om civile flyveopvisninger, seneste udgave.
1.2 BL 7-1, Lufttrafikregler, seneste udgave.
1.3 Aeronautical Chart - ICAO/RDAF, Danmark 1:500.000, seneste udgave.
Anm.: Kortet kan købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen,
Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.
2. Definitioner
AFIS (Aerodrome Flight Information Service):
Flyvepladsflyveinformationstjeneste.
Faldskærmsspringer:
En person, som foretager et planlagt faldskærmsspring, selvstændigt eller
med passager, fra et luftfartøj.
Flyvekontrolenhed (Air Traffic Control Unit):
Fællesbetegnelse omfattende kontrolcentral, indflyvningskontrol eller
kontroltårn.
Flyveopvisning:
Ethvert arrangement, hvortil offentligheden tilbydes adgang, og hvor
luftfartøjers manøvredygtighed demonstreres i luften, og/eller hvor der
udføres faldskærmsspring.
Flyveopvisning, civil:
En flyveopvisning, der ikke arrangeres af militære myndigheder.
Flyveplads, offentlig:
En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på
nærmere fastsatte vilkår er åben for offentligheden.
Springleder:
En person, som er ansvarlig for, at de betingelser, der er knyttet til
faldskærmsspring i forbindelse med flyveopvisninger, overholdes.
Trafikinformationsområde (Traffic Information Area - TIA):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter
fra en nærmere fastsat grænse over jordens eller vandets overflade til en
nærmere fastsat øvre grænse, og som er oprettet i tilknytning til en
trafikinformationszone.
Trafikinformationszone (Traffic Information Zone -TIZ):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter
fra jordens eller vandets overflade til en nærmere angivet øvre grænse, og
som er oprettet omkring en ikke-kontrolleret flyveplads.
Trafikzone (Aerodrome Traffic Zone - ATZ):
Et nærmere afgrænset luftrum, oprettet omkring en flyveplads til
beskyttelse af flyvepladstrafik.
3. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for faldskærmsspring fra et luftfartøj
under flyvning over dansk område, bortset fra faldskærmsspring, der foretages
i nødsituationer.
4. Generelt
4.1 Faldskærmsspringeren er ansvarlig for,
a. at sigtbarhed og afstand til skyer ved spring i perioden, hvor VFR-DAG
flyvning er tilladt, opfylder kravene, der er anført i BL 7-1, Kapitel 4, til
VFR-flyvning,
b. at sigtbarheden ved spring uden for perioden, hvor VFR-DAG flyvning er
tilladt, er mindst 8 km, og afstanden til skyer mindst 1,5 km vandret og 300
m lodret,
c. at vedkommende ved spring i perioden fra solnedgang til solopgang bærer
et fast, hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt,
d. at der ved spring uden for perioden, hvor VFR-DAG-flyvning er tilladt,
er etableret et lysarrangement for at markere landingsstedet,
e. at springet ikke foretages med henblik på landing i tæt bebyggede
områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder,
hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, medmindre kravene, der
er anført i afsnit 8 i denne BL, er opfyldt,
f. at andre ikke udsættes for fare eller ulempe ved springet, samt
g. at de bestemmelser, der er fastsat i afsnit 6 og afsnit 7, overholdes.
4.2 Luftfartøjschefen skal have erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef
på mindst 150 timer på et luftfartøj af den pågældende kategori.
4.3 Luftfartøjschefen er ansvarlig for,
a. at faldskærmsspring kun foretages fra et luftfartøj, der ifølge dets
luftdygtighedsbevis må anvendes hertil,
b. at udspring inden for København Special Rules Area (SRA) kun finder
sted efter forud indhentet tilladelse fra den pågældende flyvekontrolenhed,
hvorved bemærkes, at en sådan tilladelse vil være afhængig af
trafikforholdene,
c. at udspring i andet kontrolleret luftrum kun finder sted efter forud
indhentet tilladelse fra den pågældende flyvekontrolenhed samt
d. at udspring inden for trafikinformationszoner,
trafikinformationsområder og trafikzoner kun finder sted efter forud truffet
aftale med den pågældende lufttrafiktjenesteenhed.
Anm.: Special Rules Area, kontrolleret luftrum,
trafikinformationszoner, trafikinformationsområder og trafikzoner fremgår af
Aeronautical Chart ICAO/RDAF Danmark.
4.4 Springlederen er ansvarlig for overholdelsen af de bestemmelser, der
er fastsat for faldskærmsspring under flyveopvisninger, jf. afsnit 8.
5. Uddannelse
5.1 Grunduddannelsen af faldskærmsspringere skal foregå efter Dansk
Faldskærms Unions, British Parachute Association's eller United States
Parachute Association's uddannelsesbestemmelser.
5.2 Erhvervsmæssig uddannelse af faldskærmsspringere kræver tilladelse fra
Statens Luftfartsvæsen.
6. Sikkerhedsbestemmelser
6.1 Faldskærmsspringeren skal bære hoved- og redningsskærm.
6.2 Udløsning af hovedskærm skal foregå således, at denne er bærende
mindst 600 m over landingsstedet.
6.3 Er der risiko for landing i vand, skal springeren bære egnet
svømmevest. Foretages faldskærmsspring således, at der med forsæt landes i
vand, skal der forefindes en båd til bjærgning af springeren.
6.4 Ved udspring fra større højder end 20.000 ft (6.100 m) skal ilt
anvendes under springet.
6.4.1 Under flyvning i udspringshøjden skal ilt anvendes i flyet
a. i en hvilken som helst periode ud over 30 minutter, når flyvehøjden er
mellem 10.000 ft (3.050 m) og 13.000 ft (3.950 m), og
b. når flyvehøjden er over 13.000 ft (3.950 m).
7. Springområder på offentlige flyvepladser
7.1 Faldskærmsspring, der foretages nærmere end 5 km fra banen/banerne på
en offentlig flyveplads, som angivet på Geodætisk Instituts kort (1:25.000
eller 1:50.000), skal foregå efter retningslinier, der er godkendt af Statens
Luftfartsvæsen.
7.1.1 Der skal tillige foreligge tilladelse fra flyvepladsens ledelse til,
at flyvepladsen benyttes til faldskærmsspring.
7.2 Faldskærmsspring på en offentlig flyveplads skal i øvrigt foregå i
henhold til følgende retningslinier:
a. Springområdet skal være beliggende uden for bane og taxivejsystemets
sikkerhedszoner samt fri af banernes ud- og indflyvningszoner.
b. Springområdet skal være placeret mindst 100 m fra flyvepladsens
tilskuerpladser, flyparkeringsområdet, hangarer og offentlige veje.
c. Færdsel til og fra springområdet skal kunne foregå fri af baner og
sikkerhedszoner.
d. Medmindre der anvendes springgrav, skal springområdet være afmærket med
et orange kryds. De to flager, der udgør krydset, skal mindst være 1 m brede
og 3 m lange.
e. På betjente flyvepladser, hvor der er etableret radiostation, skal
denne være bemandet under springaktivitet, der finder sted i flyvepladsens
etablerede tjenestetid.
f. Springaktiviteten skal på betjente flyvepladser til- og afmeldes hos
flyvepladsens ledelse, hvis virksomheden finder sted i flyvepladsens
etablerede tjenestetid.
7.3 Ansøgning om godkendelse af et springområde nærmere end 5 km fra
banen/banerne på en offentlig flyveplads skal indsendes til Statens
Luftfartsvæsen og være vedlagt
a. kort i målestok 1:4.000, der viser områdets placering, og oversigtskort
i målestok 1:25.000 eller 1:50.000 samt
b. skriftlig tilladelse fra områdets ejer/bruger.
7.4 Statens Luftfartsvæsen kan kræve oprettet særligt regulativ for
springaktivitet på de områder, der er nævnt i pkt. 7.3.
7.5 Påbud meddelt af flyvepladsens ledelse eller dennes stedfortræder på
baggrund af et skøn om, hvorvidt springaktiviteten er til gene for den øvrige
flyvepladstrafik, skal efterkommes af faldskærmsspringeren.
7.6 Tilladelse meddelt af Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekaldes, hvis
forholdene taler herfor.
8. Bestemmelser for faldskærmsspring under civile
flyveopvisninger
8.1 Der skal udpeges en springleder. Springlederen skal opfylde de
kvalifikationskrav, der er anført i pkt. 8.2, nr. 9 og nr. 10.
8.2 Inden faldskærmsspring påbegyndes, skal følgende betingelser være
opfyldt:
1. Politimesterens tilladelse skal foreligge.
2. Ejerens tilladelse til anvendelse af de planlagte
og alternative springområder skal foreligge.
3. Tilskuerpladserne skal være effektivt afspærret og
bevogtet.
4. Springområdet skal være uden hindringer og udgøre
et areal, der kan indeholde en cirkel med radius på mindst 30 m, hvis der
findes et eller flere alternative springområder af mindst samme størrelse.
5. Springområdet skal være uden hindringer og udgøre
et areal, der kan indeholde en cirkel med en radius på mindst 100 m, hvis der
ikke findes alternative springområder, som angivet under pkt. 4.
6. Springområdets centrum skal være tydeligt markeret.
7. Springområdet skal holdes frit for uvedkommende
personer, og vindhastigheden ved jorden må højst være 8 m/sek. (15 kts).
8. Faldskærmsspringeren skal være udstyret med styrbar
hovedskærm med en faldhastighed på højst 5,5 m/sek. og egendrift på mindst
8,0 m/sek. samt være udstyret med styrbar redningsskærm, visuel højdemåler
eller akustisk højdeindikator.
9. Faldsskærmsspringeren skal have udført mindst 150
faldskærmsspring med styrbar hovedskærm af samme type som den anvendte.
10. Faldskærmsspringeren skal have udført mindst 10
faldskærmsspring inden for de sidste 6 måneder af den sværhedsgrad, der agtes
udført. Ingen af disse spring må have afveget mere end 10 m fra et udlagt
landingsmærke.
8.3 Ved udøvelse af faldskærmsspring skal der være tegnet
ansvarsforsikring, hvor forsikringssummens størrelse skal være mindst
50.000.000 kr. ved personskade og 1.500.000 kr. ved tingskade. Forsikringen
skal udtrykkeligt dække erstatningskrav for skade på trediemand som følge af
flyveopvisning.
9. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra
bestemmelserne i denne BL.
10. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen kan påklages til
Trafikministeriet.
11. Straf
Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 straffes med bøde eller hæfte.
12. Ikrafttræden
12.1 Denne BL træder i kraft den 1. marts 1991.
12.2 Samtidig ophæves BL 9-1, 7. udgave af 15. maj 1983.
Statens Luftfartsvæsen, den 21. januar
1991
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_50491 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=50491 | Fri Nov 22 00:52:51 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold
J.nr. 2016-6810-02507
En 62-årig ernæringsassistent blev afskediget som følge af virksomhedens økonomiske forhold. Ernæringsassistentens chef havde i forbindelse med kommentarer til et mødereferat fra assistentens forbund anført, at man ”blandt andet så på den samlede medarbejder skares alder…”. Sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen havde assistenten derfor påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at virksomheden ved afskedigelsen havde lagt vægt på hendes alder. Virksomheden havde ikke begrundet tilstrækkeligt, hvorfor assistenten ikke havde de fornødne kompetencer, og hvorfor de øvrige medarbejdere var bedre egnet.
Ernæringsassistenten fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som ernæringsassistent.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som ernæringsassistent hos indklagede.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 245.000 kr. med procesrente fra den 12. januar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager, der er født i 1954, blev den 1. februar 2011 ansat som ernæringsassistent af virksomhed 1 med arbejdssted hos virksomhed 2 i X by. Klagers anciennitet blev beregnet fra den 1. november 2008.
Den 1. september 2014 blev klager ansat hos indklagede med arbejdssted hos virksomhed 2 og med anciennitet fra den 1. november 2008. Indklagede varetog kantinedriften hos virksomhed 2.
Den 29. september 2015 blev klager opsagt. Af den skriftlige opsigelse fremgik det, at begrundelsen var en kraftig reduktion i kundegrundlaget i kantinen hos virksomhed 2, hvilket tvang indklagede til at reducere omkostningerne.
Klagers fagforbund skrev den 5. oktober 2015 en mail til markedschef/partner B og bad om en begrundelse for afskedigelsen af klager. B svarede samme dag, at forbundets konsulent var velkommen til at ringe til ham.
Forbundet bad om en skriftlig begrundelse. B svarede:
”…Som du kan se af opsigelsen, er virksomheden under kraftig reduktion, idet de er blevet opkøbt af et amerikansk selskab.
Vi har i ledelsen, valgt [klager], dette har ikke noget med faglighed eller færdigheder at gøre, da alle medarbejdere har de samme evner…”
Forbundet bad derefter om en yderligere begrundelse for, at lige netop klager var blevet udvalgt til afskedigelse. B svarede, at det lå i ledelsesretten at tage en sådan beslutning, og at der ikke var arbejde nok til alle, da arbejdet blev reduceret. B mente ikke, at der var mere at forklare.
Forbundet svarede senere samme dag:
”Hej [B]
Jeg er med på, at I driftsmæssigt har et behov for at reducere i køkkenpersonalet pga. økonomi. Det der undrer mig er, at [klager] har oplyst mig, at hun under mødet den 29. september 2015 med dig og [køkken chef A], hvor hun blev mundtligt orienteret om afskedigelsen, fik oplyst som begrundelse for valg af hende ”At så var der jo også lige det med min alder” . Det undrer mig meget, at hun har fået denne begrundelse for, hvorfor netop hun er blevet udvalgt, da det er i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelse at forskelsbehandle medarbejdere pga. alder…”
Den 7. oktober 2015 skrev forbundet til B:
”Kære [B]
Tak for behagelig samtale tidligere i dag. For god ordens skyld sender jeg dig her et referat fra samtalen. Under samtalen oplyste du mig, at [indklagede] i forbindelse med udvælgelsesprocessen lagde afgørende vægt på at fremtidssikre driften i køkkenet, og at I derfor så på [klagers] alder. Du oplyste samtidig, at I for at fremtidssikre driften ikke ønskede at vælge en af de yngre medarbejdere blandt køkkenpersonalet.
Du bekræftede derudover, at der i udvælgelsen ikke var blevet lagt vægt på andre kriterier…”
B sendte samme dag en mail retur til forbundet, hvoraf det fremgik:
”… Jeg har lige tilknyttet et par ting til dig referat, idet jeg ikke er helt enig i din betragtning.
Se nedenstående med rødt. ”
B’s rettelser var skrevet ind i forbundets mail:
”Kære [B]
Tak for behagelig samtale tidligere i dag. For god ordens skyld sender jeg dig her et referat fra samtalen. Under samtalen oplyste du mig, at [indklagede] i forbindelse med udvælgelsesprocessen lagde afgørende vægt på at fremtidssikre driften i køkkenet, og at I derfor [blandt andet så på den samlede medarbejder skares alder, for der med at sikre den fremtidige drift. ] Du oplyste samtidig, at I for at fremtidssikre driften ikke ønskede at vælge en af de yngre medarbejdere blandt køkkenpersonalet.
Du bekræftede derudover, at der i udvælgelsen ikke var blevet lagt vægt på andre kriterier…”
Forbundet skrev den 26. oktober 2015 på ny til B og gjorde gældende, at afskedigelsen af klager var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Forbundet spurgte, om indklagede ønskede at komme med et forligstilbud, idet sagen ellers ville blive sendt til Ligebehandlingsnævnet.
Indklagedes advokat skrev den 3. november 2015 til klagers fagforbund. Advokaten afviste forbundets udlægning af samtalen med B den 7. oktober 2015, herunder at indklagede udelukkende havde lagt vægt på klagers alder ved afskedigelsen. Advokaten oplyste, at alder ikke havde været et kriterium i forbindelse med afskedigelsen, men at det derimod havde været de økonomiske hensyn. Advokaten oplyste, at 37,5 pct. af medarbejderne var 60 år eller ældre. Klager blev udvalgt til afskedigelse, fordi hun var den blandt den faglærte del af medarbejderne, som indklagede skønnede, bedst kunne undværes, idet hun var den blandt de faglærte, der var mindst kompetent. Klager havde desuden en meget kort anciennitet.
Forbundet svarede den 10. november 2015, at deres udlægning af samtalen med B var baseret på B’s egne rettelser til referatet, og at advokatens oplysninger om, at klager var den medarbejder, der var mindst kompetent, var i modstrid med B’s oplysninger om, at de ikke havde lagt vægt på faglighed.
Indklagedes advokat svarede den 11. november 2015. Advokaten gentog, at afskedigelsen af klager var begrundet i nødvendige nedskæringer. Advokaten oplyste også, at valget var faldet på klager, fordi hun med sine evner inden for gastronomi bedst kunne undværes, fordi hendes fleksibilitet inden for de forskellige arbejdsopgaver i et køkken var begrænset til kold produktion.
Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 12. januar 2016.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at afskedigelsen af hende helt eller delvist var begrundet i hendes alder. Klager har derfor krav på en godtgørelse på 324.034,68 kr., svarende til 12 måneders løn.
Indklagede oplyste i september 2015, at virksomheden var nødsaget til at afskedige en medarbejder. Medarbejderne fik hen over en weekend mulighed for at overveje, om der var nogen, der var interesseret i at fratræde frivilligt, fx for at gå på efterløn. Klager oplyste mandag den 28. september 2015 til køkkenchef A og markedschef/partner, at hun ikke ønskede at blive udvalgt til afskedigelse, da hun gerne ville forblive ansat i mange år endnu.
Den 29. september 2015 blev klager kaldt til møde med A og B. På mødet modtog hun sin opsigelse. Som begrundelse for at valget var faldet på hende, fik hun oplyst af B, at ”så var der jo lige det med din alder. ”
Som følge af denne bemærkning sammenholdt med, at klager som 61-årig var den ældste medarbejder i køkkenet, skabte det hos klagers fagforbund en formodning for, at der var blevet lagt vægt på hendes alder. Denne formodning blev bestyrket ved den efterfølgende korrespondance med B.
Indklagedes advokat har oplyst, at 37,5 pct. af medarbejderne var 60 år eller ældre. Klager har oplyst, at to af de øvrige medarbejdere i kantinen, der er fyldt 60 år, begge er ufaglærte. De to øvrige ufaglærte er i hhv. slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne. Derudover er der ansat tre faglærte medarbejdere i slutningen af 30’erne.
Klager er ifølge advokatens mail af 3. november 2015 kun blevet sammenlignet med de øvrige faglærte medarbejdere. Hun er derfor kun blevet sammenlignet med medarbejdere, der er i slutningen af 30’erne og altså mere end 20 år yngre end hende.
Der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling.
Indklagede har ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det er de faktiske ord på afskedigelsestidspunktet, der har betydning for, om en afskedigelse er i strid med forskelsbehandlingsloven.
Faktum er, at klager var den eneste kantinemedarbejder, der blev afskediget i september 2015. Det er uden betydning, at indklagede efterfølgende har reduceret antallet af medarbejdere yderligere.
Indklagede kan ikke ved at bagatellisere forløbet ændre på det faktum, at B ved sin mail af 7. oktober 2015 godkendte referatet fra telefonsamtalen med de ændringer, som han havde fremhævet i teksten. Hvis han havde haft yderligere ændringer, havde han tilkendegivet dette i mailen. Referatet er derfor et enigt referat.
Selv hvis man ser isoleret på den sætning i referatet, som B ændrede, ville det stadig være i strid med forskelsbehandlingsloven. Sætningen viser nemlig isoleret set, at alder er indgået som et kriterium ved afskedigelsen.
Klager mener, at indklagedes ændring af forklaring om begrundelsen for afskedigelsen af klager er bemærkelsesværdig. Og ændringen kan ikke føre til, at de bemærkninger, som B fremsatte først, pludselig bliver usagte eller uden afgørende betydning for sagen.
Indklagede har aldrig under ansættelsen påpeget over for klager, at der var problemer med hendes kompetencer og kvalifikationer. Tværtimod har indklagede udtrykt tilfredshed med klagers indsats. Klager var heller ikke den eneste faglærte, der hovedsageligt var i den kolde produktion. Klager udviste fleksibilitet og hjælpsomhed i køkkenet, når der skulle rokeres om blandt kontorpersonalet ved fx ferie og sygdom.
I september 2015, hvor klager blev afskediget, var der otte medarbejdere i køkkenet. Efter det oplyste var syv af stillingerne på fuld tid, mens en stilling var omkring 32 timer ugentligt. Hovedparten af medarbejderne havde faste arbejdsområder, og kun en af de otte medarbejdere arbejdede fast i det varme køkken sammen med køkkenchefen.
De øvrige syv medarbejdere var således hovedsageligt beskæftiget inden for de arbejdsområder, som ikke indebar tilberedning af varm mad, da hovedparten af opgaverne hos indklagede netop ikke indebar tilberedning af varm mad.
En markant del af uddannelsen som køkkenassistent består i teoretisk og praktisk læring i tilberedning af varm mad. Som det fremgår af klagers CV, har klager generelt en bred erfaring med tilberedning af varme retter, og hun har derfor de nødvendige kvalifikationer.
Klager har fremlagt en udtalelse fra køkkenchef A, der viser, at hun også har arbejdet i det varme køkken hos indklagede.
Klager gør gældende, at de faktiske omstændigheder i UfR2015. 1H og 2015.2027H ikke er sammenlignelige med klagers sag. I de to domme var afskedigelseskriterier aftalt på forhånd i en kollektiv aftale mellem arbejdsgiver og de ansattes fagforening. Den udmålte godtgørelse kan derfor ikke overføres til klagers sag. Den godtgørelse, klager har krævet, er sammenlignelig med nævnets afgørelser nr. 296/2012, 181/2013 og 103/2015.
I nævnets afgørelse nr. 296/2012 blev der henvist til skriftligt materiale fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgik, at klager var indstillet til afskedigelse, blandt en række andre grunde henvist til udfordringer set i forhold til aldersspredning og fagprofession.
I nævnets afgørelse nr. 181/2013 blev der henvist til, at det skriftligt fremgik, at man blandt andet har lagt vægt på den aldersmæssige spredning i gruppen i forbindelse med beslutningen om, hvilke medarbejdere der skulle afskediges.
I begge disse sager fandt nævnet, at afskedigelserne var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at klageren var berettiget til en godtgørelse på ni måneders løn.
Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder.
Virksomhed 2 har ud fra økonomiske hensyn foretaget store nedskæringer blandt de ansatte på virksomheden i X by. Det har betydet en reduktion i det antal medarbejdere, der er medlem af kantinen, fra 787 i 2014 til 622 i 2015.
Indklagede var derfor nødsaget til at reducere i antallet af deres medarbejdere i kantinen. Efter afskedigelsen af klager har indklagede foretaget en yderligere reduktion svarende til 34 timer. Dette er sket ved, at fem medarbejdere er varslet ned i tid. Indklagede er desuden blevet pålagt at reducere antallet af kantiner fra to til en. Den kantinemedarbejder, der er blevet overflødigt ved det, har valgt at gå på efterløn.
Indklagede bestrider, at klagers referat loyalt gengiver, hvad der blev sagt under telefonsamtalen den 7. oktober 2015, og at klager dermed har påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket forskelsbehandling.
Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 158/2015, at ”Det faktum, at dagplejeren, der blev afskediget, var den ældste dagplejer, var ikke i sig selv nok til at påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til formodning om forskelsbehandling. ” Indklagede henviser også til nævnets afgørelse nr. 4/2015.
Indklagede har på intet tidspunkt tilkendegivet, at klager skulle være blevet afskediget på grund af sin alder. Tværtimod har indklagede gentagne gange bestridt, at det skulle være tilfældet.
Det er korrekt, at indklagede den 25. september 2015 spurgte til, om der var nogle af medarbejderne, der var interesserede i at gå på efterløn. Det faktum, at en arbejdsgiver spørger ind til medarbejdernes pensionsovervejelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er dog ikke udtryk for aldersdiskrimination, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 229/2015.
Der var ingen af medarbejderne, der var interesserede i at fratræde frivilligt, hvorfor indklagede var nødsaget til at afskedige en medarbejder.
Indklagede bestrider, at klager henvendte sig til A og B og oplyste, at hun ikke ønskede at blive udvalgt til afskedigelse. Det ville imidlertid ikke have stillet klager eller hendes kolleger anderledes, da der ikke var nogen af medarbejderne, der ønskede at blive afskediget, og da det i kraft af ledelsesretten er arbejdsgiver, der har bemyndigelsen til at ansætte og afskedige.
Afskedigelsen af klager er sket på grund af indklagedes økonomiske forhold. Det forhold, at valget faldt på klager, er ikke udtryk for, at der er sket forskelsbehandling.
Klager har intet til støtte for sin påstand om, at afskedigelsen var begrundet i hendes alder. Hun baserer sin sag på et postulat om, at indklagede skulle have sagt til klager, at hun blev afskediget på grund af sin alder. Indklagede har gentagne gange benægtet at have sagt dette.
Indklagedes svar til klagers forbund om, at ledelsens valg af klager ikke havde noget med faglighed eller færdigheder at gøre skal ses i sammenhæng med, at indklagede netop var blevet uretmæssigt beskyldt for at have opsagt klager på grund af alder. Der er ikke en medarbejderstab, der er 100 pct. ens – der vil altid være nogen, der er lidt bedre eller lidt dårligere end andre.
Klager var blandt de faglærte den eneste, der udelukkende var udlært til ”koldt køkken”. Hun fik dog samme løn som de andre faglærte, selvom de kunne arbejde med både koldt og varmt køkken. Valget faldt på klager, fordi hun på grund af sin lave anciennitet var blandt de ”billigste” at afskedige, og fordi hendes løn var høj i forhold til hendes kompetencer, hvilket betyder, at hun var den, der ville medføre den største lønbesparelse.
Afskedigelsen af klager var ikke begrundet i en utilfredshed med klagers præstationer som sådan, og indklagede har derfor heller ikke påtalt klagers arbejde under ansættelsen. Det er dog ikke korrekt, at klager udviste fleksibilitet i køkkenet. Klager har meddelt B og køkkenchefen, at hun ikke ønskede at være en del af det varme køkken, da det var fysisk hårdt for hende.
Indklagede har fremlagt en kopi af klagers CV, som viser, at hun ikke har arbejdet i det varme køkken i den periode, hvor hun har arbejdet i kantinen i virksomhed 2. I det omfang klager har arbejdet i det varme køkken hos indklagede, har det været meget sporadisk og mod hendes egen vilje.
Klager har haft interesse i at få en fuldkommen saglig afskedigelse til at fremstå som værende sket i strid med forskelsbehandlingsloven. Det er også klager, der har skrevet referatet fra samtalen og har haft en interesse i at lokke indklagede ind i en diskussion om alder, selvom alder aldrig har været et kriterium for afskedigelsen.
Da B pludseligt blev ringet op og beskyldt for at have foretaget en ulovlig opsigelse og stillet et stort godtgørelseskrav i udsigt, giver det sig selv, at indklagede allerede der blev udsat for et ekstremt pres fra klagers side. Klager har betjent sig af en direkte usmagelig revolverpolitik, hvor der bliver fremsat trusler og lavet fordrejninger af ellers saglige og uskyldige svar. Det forhold, at klager har sat sig for, at afskedigelsen af hende er sket på grund af alder, gør ikke påstanden mere sand.
Indklagede bestrider, at indklagede måtte have accepteret klagers rettelse af referatet. Indklagede meddelte klager, at der ikke blev set på medarbejdernes alder. Klager fastholder imidlertid, at indklagede skulle have lagt vægt på alder. Indklagedes bemærkninger til klagers referat skal ses som en protest over for klagers postulat om, at alder har været et kriterium, men det er ikke en godkendelse af den resterende referattekst. Dette især henset til, at klager på yderst beregnende vis har opstillet referatet som en dobbeltkonfekt, idet den sidste linje i referatet ”Du oplyste samtidig, at I for at fremtidssikre driften ikke ønskede at vælge en af de yngre medarbejdere blandt køkkenpersonalet” siger præcis det samme som den linje, indklagede protesterede over, nemlig en erkendelse af, at indklagede skulle have lagt vægt på alder.
Da referatet er udarbejdet af klagers fagforbund, skal enhver unøjagtighed lægges klager til last.
Det er ikke korrekt, at indklagede har ændret forklaring. Indklagede har gennem hele forløbet gjort det klart over for klager, at afskedigelsen skyldtes virksomhedens forhold og ikke klagers alder. Klager har imidlertid fastholdt sin egen overbevisning om, at afskedigelsen var begrundet i hendes alder.
Indklagede gør gældende, at klagers godtgørelseskrav er disproportionalt i forhold til sagens karakter og den påståede overtrædelse. I lignende sager udgør godtgørelsen normalt ikke over fire måneder, jf. UfR2015. 1H og Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 126/2011.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling.
Det fremgår heraf, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer ringere end andre personer på grund af deres alder, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det kan lægges til grund, at det på grund af indklagedes økonomiske forhold var nødvendigt at afskedige en medarbejder i kantinen.
Spørgsmålet er, om klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede ved beslutningen om at opsige netop klager, helt eller delvist lagde vægt på klagers alder.
Parterne er ikke enige om, hvad der blev sagt under telefonsamtalen den 7. oktober 2015 mellem konsulenten fra klagers fagforbund og B fra indklagede. B kommenterede imidlertid skriftligt på det referat, som konsulenten havde udarbejdet om samtalen. B anførte, at man ”blandt andet så på den samlede medarbejder skares alder…”.
Når henses hertil og ud fra sagens oplysninger i øvrigt er der påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede ved beslutningen om at opsige klager lagde vægt på hendes alder.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde. Indklagede har gjort gældende, at klager på grund af sine kompetencer, og særligt manglende kompetencer i forhold til arbejde i det varme køkken, var den medarbejder, der bedst kunne undværes. Indklagede har dog henset til oplysningerne om klagers uddannelse og tidligere erfaring ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at klager ikke besad de fornødne kompetencer, og at de øvrige medarbejdere var bedre egnet end klager. Indklagede har således ikke afkræftet formodningen for, at alder er indgået som et kriterium ved udvælgelsen, og at udvælgelsen af klager til afskedigelse udelukkende var begrundet i klagers kvalifikationer.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 245.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 245.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. januar 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
<2016-6810-02507> | retsinformationdk | retsinformationdk_188307 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188307 | Fri Nov 22 00:50:15 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1.
KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR
Kapitel 2.
KRAV TIL KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR
Kapitel 3.
OBLIGATORISK MÅLETEKNISK KONTROL
Kapitel 4.
UDFØRENDE ORGANER
Kapitel 5.
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Kapitel 6.
STRAFFEBESTEMMELSER
Kapitel 7.
IKRAFTTRÆDEN M.V.
Den fulde tekst
Vejledning vedrørende Statens Metrologiråds
bekendtgørelse om foreløbig ordning vedrørende måleteknisk kontrol. Statens
Metrologiråds bekendtgørelse nr. 95 af 15. februar 1983
VEJLEDNING vedrørende
Statens Metrologiråds bekendtgørelse om foreløbig ordning vedrørende
måleteknisk kontrol.
Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 95 af 15. februar 1983.
Baggrund for denne vejledning.
Den 1. januar 1983 blev Justervæsenet nedlagt. Dets arbejde med at udstede
tekniske direktiver m.v. blev overført til Statens Metrologiråd, som i øvrigt
har en væsentlig videre kompetence til at fastsætte bestemmelser efter den
bemyndigelse industriministeren har givet rådet. Statens Metrologiråd og
Sekretariatet for Måleteknik har kun haft kort tid til at forberede sig på
sine opgaver. Man har derfor på dette område valgt at videreføre en række af
de hidtil gældende regler, som var fastsat af Justervæsenet. Hvilke regler og
hvilke ordninger, der gælder i en overgangsperiode, er fastsat i
bekendtgørelsen om foreløbig ordning vedr. måleteknisk kontrol. Denne
bekendtgørelse skal her på en række punkter kommenteres og uddybes nærmere:
Hvilket udstyr omfattes af bekendtgørelsen
Kapitel 1.
KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR
Rådet har valgt i første omgang at kræve kontrol for måleudstyr, der
anvendes ved måling af LÆNGDE, VOLUMEN og MASSE, når det er således at
sådanne målinger udføres i forbindelse med vareomsætning eller
afgiftsberigtigelse - med andre ord, hvor det på grundlag af målingen
afgøres, hvor mange penge, der skal betales.
Hvilke krav stilles til måleudstyret
Kapitel 2.
KRAV TIL KONTROLPLIGTIGT MÅLEUDSTYR
Dette kapitel fastslår, at det er Statens Metrologiråd, som fastsætter
hvilke krav, der skal gælde for det måleudstyr, som er beskrevet i kapitel 1.
Den måde Statens Metrologiråd fastsætter krav på, er ved udstedelse af
MÅLETEKNISKE FORSKRIFTER. Hvilke FORSKRIFTER der er gældende i overgangsfasen
er beskrevet I KAPITEL 7. Derudover gælder de krav, som er stillet i
tidligere udsendte godkendelser f.eks. i typegodekendelser af vægte og
benzinstandere m.v.
I forskrifterne kan der være stillet krav om, at måleudstyret skal
typegodkendes, hvorved man forstår en godkendelse på grundlag af en nærmere
undersøgelse (typeprøvning) af et eksemplar af det pågældende måleudstyr
f.eks. en vægt eller en benzinstander. Dette vil normalt være kravet, når der
er tale om mere komplekse instrumenter eller ved idriftsættelse af en
produktionsserie.
TYPEGODKENDELSEN danner grundlag for en VERIFIKATION og for det TILSYN,
der gennemføres med det pågældende måleudstyr under brugen. Forklaring på
udtrykkene verifikation og tilsyn er givet i kap. 3.
En række tekniske forskrifter fastsætter iøvrigt krav til måleudstyr, der
her i landet ikke er underkastet obligatorisk måleteknisk kontrol. Disse
forskrifter, der er EF-KRAV overført til danske forskrifter, giver mulighed
for at få EF-typegodkendelse og førstegangsverifikation på instrumenter, der
herefter kan markedsføres i andre EF-lande. Sådan typegodkendelse m.v. sker
fortsat i medfør af Handelsministeriets bekendtgørelse om EØF-justering, der
er opretholdt ved metrologiloven. Der vil senere blive udgivet en særlig
vejledning herom.
Kontroltekniske begreber
Kapitel 3.
OBLIGATORISK MÅLETEKNISK KONTROL
I dette kapitel beskrives, hvilke former for måleteknisk kontrol, der kan
være foreskrevet for måleinstrumenter inden de tages i brug eller når de
bruges.
1. Førstegangskontrol.
I de tekniske forskrifter kan der være stillet krav om, at et måleudstyr
skal underkastes en førstegangskontrol, inden det tages i brug.
Førstegangskontrollen foretages som hovedregel på fabrikken (eller hos
importøren) af et hertil bemyndiget laboratorium. Førstegangskontrollen
foretages enten efter de krav, der måtte være opstillet i det pågældende
udstyrs typegodkendelse, hvor en sådan måtte være forlangt (eks. vægte,
benzinstandere), eller der kan i forskrifterne være givet den mulighed, at
førstegangskontrollen foretages direkte efter de regler, som er fastsat i de
tekniske direktiver (f.eks. stålmålebånd, der anvendes af landinspektører).
Førstegangskontrol udføres kun på nyt måleudstyr eller på renoveret
måleudstyr, hvilket vil sige måleudstyr, som har gennemgået en så omfattende
reparation el.lign., at det i virkeligheden må betragtes som et nyt udstyr.
Førstegangskontrol kan kun udføres af et hertil bemyndiget laboratorium,
se kap. 4, Udførende organer.
2. Periodisk kontrol.
For visse typer af måleudstyr stiller Metrologirådet krav om, at der
foretages periodisk kontrol under måleudstyrets brug. Eksempler herpå er
kontrol af volumenmålere (benzin, olie) og brovægte, der anvendes af
statsautoriserede vejere og målere, jf. Metrologirådets bekendtgørelse om
statsautoriserede vejere og målere. I det omfang der anvendes lodder i
forbindelse med kontrolpligt vejeudstyr, skal lodderne fortsat kontrolleres
hvert fjerde år.
3. Efterkontrol.
Efter bekendtgørelsen skal efterkontrol foretages, hvor måleudstyret har
været udsat for indgreb, der berører dets funktion eller stabilitet, eller
hvor plomberingen er blevet brudt.
Såvel ved førstegangskontrol og periodisk kontrol som ved efterkontrol
udføres den måletekniske kontrol som VERIFIKATION. Verifikation (som i øvrigt
er det samme som »justering« og »omjustering« i den form,
som det var praktiseret af det hidtidige Justervæsen) består af:
1. En identificering af, hvilket måleudstyr man har
med at gøre,
2. En undersøgelse og afprøvning af udstyret, hvor det
konstateres, om det stadig overholder gældende krav, hrunder de foreskrevne
verifikationstolerancer (de tolerancer, der er angivet i Metrologirådets
eller i øvrigt gældende specifikationer).
3. En mærkning af udstyret (så man bl.a. kan se, hvem
der har foretaget kontrollen og i hvilket år) samt evt. en plombering f.eks.
af hovedkomponenter, eller såfremt det er muligt, af hele udstyret.
I de tilfælde, hvor der ikke er foreskrevet periodisk kontrol af et
måleudstyr, hvortil Statens Metrologiråd har stillet krav, etablerer det
offentlige TILSYN med ibrugværende måleudstyr. Ved dette tilsyn undersøges om
udstyret er i overensstemmelse med gældende krav, om udstyret overholder de
foreskrevne brugstolerancer (som er det dobbelte af
verifikationstolerancerne) samt om mærkning og plombering stadig er intakt.
For 1983 har Teknologistyrelsen foreløbig godkendt to mærkninger:
1. Verifikationsmærke: Christian den V's navneciffer
med krone og årstal (83).
2. Tilsynsmærke: Påskrift: »Dantest« og
årstal (83)
Hvilke laboratorier kan udføre typeprøvning, verifikation og tilsyn
Kapitel 4.
UDFØRENDE ORGANER
Ansøgning om TYPEGODKENDELSE af måleudstyr sendes til Sekretariatet for
Måleteknik, Teknologistyrelsen. Teknologistyrelsen anmoder hertil
kvalificerede laboratorier om at udføre selve typeprøvningen. Som eksempel
kan nævnes Dantest, Amager Boulevard 115, 2300 Københvn S.
Metrologirådet/Teknologistyrelsen er i øvrigt indstillet på at anerkende
prøvning af måleinstrumenter eller enkeltkomponenters egenskaber udført af
laboratorier, der har fornøden autorisation fra Statens Tekniske Prøvenævn.
Teknologistyrelsen opkræver hos ansøgeren betaling for typegodkendelsen,
herunder for den undersøgelse og prøvning, som styrelsen har ladet foretage.
VERIFIKATION og TILSYN foretages af hertil bemyndigede laboratorier,
f.eks. Dantest. Det bemyndigede laboratorium vil opkræve betaling for
verifikation, hvorimod tilsynet indtil videre er gratis. Som eksempel på
tilsyn kan nævnes tilsynet med detailhandelens vægte.
Om reparatøransvar m.v.
Kapitel 5.
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Det bør bemærkes, at såfremt et måleudstyr er blevet repareret, er
REPARATØREN ansvarlig for, at brugeren underrettes, og at der bliver
rekvireret efterkontrol, såfremt indgrebet har været af et sådant omfang, at
dette er nødvendigt, f.eks. hvis der er foretaget indgreb, hvorved plomber er
brudt.
Overtrædelse af bestemmelserne
Kapitel 6.
STRAFFEBESTEMMELSER
Kapitel 6 indeholder straffebestemmelser for at anvende kontrolpligtigt
måleudstyr, der ikke er verificeret, og hvor der forsætligt eller groft
uagtsomt anvendes måleudstyr, som ikke overholder brugstolerancen. Det
bemærkes, at også reparatørfirmaer kan ifalde bødeansvar, hvis de ikke sørger
for at få rekvireret efterkontrol.
Hvilke hidtidige bestemmelser gælder stadig og hvilke ophæves
Kapitel 7.
IKRAFTTRÆDEN M.V.
Det hidtil gældende justerreglement ophæves med bekendtgelsens
ikrafttræden med undtagelse af de afsnit, der angiver kapacitet og
verifikationstolerancer for VOLUMENMÅLERE, VÆGTLODDER og VÆGTE, for ikke at
gøre alle de tidligere godkendte og stadig anvendte produkter ulovlige.
Samtidig bibeholdes § 14, stk. 1, i det tidligere justerreglement der
fastsætter brugstolerancen som det dobbelte af verifikationstolerancen.
Det er dog ikke hensigten i større udstrækning at tillade disse gamle
tolerancer anvendt ved nye typegodkendelser. Derfor skal Teknologistyrelsen
forelægge sådanne tilfælde for Metrologirådet til godkendelse i hvert enkelt
tilfælde. Begrundelsen herfor er, at det generelt er hensigten at anvende
forskrifter, som bygger på EF-SPECIALDIREKTIVER. Metrologirådet har i
overensstemmelse hermed besluttet at opretholde de tekniske direktiver TDIR.,
hvormed Justervæsenet har overført EF-forskrifterne til danske retsregler.
Nærmere om disse TDIR., se sidst i dette afsnit.
Bortfald af JUSTERREGLEMENTET bortset fra de ovennævnte kapitler samt
bortfald af den hidtidige lov om mål og vægt fra 1950 betyder flg.:
1. Målestokke skal ikke mere verificeres og løbende
tilses. Særlige regler opretholdes dog for MÅLEBÅND, der anvendes ved
landmåling.
2. Bestemmelsen, om at målekar skal kontrolleres, er
bortfaldet. Det har betydning for en række områder som oliemålekander på
tankstationer, udmåling af koks i f.eks hektolitermål (koksafbæring) og for
verifikaton af centilitermål, der anvendes på restauranter. Hvad de sidste
angår, henledes opmærksomheden på at bekendtgørelsen fra Justervæsenet nr.
581 af 1.4.1972 stadig er gældende, hvorfor SPIRITUSMÅL, der anvendes på
restauranter fortsat skal have en standardiseret størrelse på henholdsvis 2,
3 eller 5 cl. Samme bekendtgørelse fastsætter også, hvorledes disse målebægre
skal udformes. Det, der bortfalder, er kravet om, at hvert eneste målebæger
skal godkendes og stemples samt løbende kontrolleres.
3. Måleredskaber med mekanisk fyldning' skal ikke
længere verificeres før de må tages i anvendelse og dækkes ikke af det
løbende tilsyn. F.eks. har kokssiloer tidligere været omfattet af dette
afsnit. Opmærkomheden henledes på, at automatisk eller halvautomatisk
udmåling af spiritus på restauranter stadig er kontrolpligtig, idet disse
apparater er dækket af TDIR., der stadig er gældende.
4. Krav om offentlig kontrol af
»præcisionsmålekar af glas« o.l. til videnskabelig og teknisk brug'
er ophævet. I stedet henvises interesserede til at få kalibreret målekarrene
hos et kalibreringslaboratorium, der er autoriseret af Statens Tekniske
Prøvenævn.
5. Rammemål for brænde' er ikke længere
kontrolpligtigte.
6. Transportbeholdere for flydende varer' er ikke
længere kontrolpligtige. Under denne kategori forekommer mælkebeholdere.
Bestemmelsens bortfald kan derfor have betydning for landmænd, der leverer
mælk til mejeriet via tankbil uden målere. Der er dog her, som for de øvrige
bestemmelser der bortfalder, intet i vejen for at lade den lovpligtige
ordning erstatte med en FRIVILLIG ORDNING, hvorefter et laboratorium
foretager løbende tilsyn.
7. Kravet om at fustager skal kontrolleres er
bortfaldet.
8. Kravet om at fiskespande skal kontrolleres er
bortfaldet.
9. Med Justervæsenets nedlæggelse er også
Justervæsenets eneret bortfaldet (forhandling af justerede målestokke, visse
målekar, vægtlodder, alm. håndbismere). Disse redskaber kan dog fortsat købes
hos Dantest i verificeret stand.
Fortsat gældende direktiver:
De tekniske direktiver, TDIR., kan henføres til to hovedområder:
1. TDIR., som overfører et EF-direktiv til gældende
retsregler i Danmark.
En oversigt over disse direktiver er angivet på bilag 1 (TDIR. i grupperne
10-19 og 30-39 incl.)
2. TDIR., som alene gælder som nationale bestemmelser.
Det største område i denne gruppe er måleudstyr med elektronik.
En oversigt over disse TDIR. er angivet på bilag 2 (TDIR. i gruppen 20-29
incl.)
TDIR. såvel som de måletekniske direktiver, som SMR efterhånden vil
udsende (MDIR.), kan købes hos
Sekretariatet for Måleteknik
Teknologistyrelsen
Tagensvej 135
2200 København N.
Tlf.: 01-85 10 66
Så længe Justervæsenets TDIR. er gældende, vil det være nødvendigt at
»oversætte« en række BETEGNELSER og BEGREBER i disse
specifikationer - se bilag 3.
Bilag 1
EØF-direktiv Titel TDIR nr.
76/766/EØF Alkoholometriske tabeller 19.91.1-02
76/765/EØF Alkohometre og Areometre 19.91.1-01
(71/316/EØF) EØF-typegodkendelser og
førstegangsjustering 30.01.1.-01
- almindelige bestemmelser
78/629/EØF Materialiserede længdemål 31.01.1-01
73/362/EØF Materialiserede længdemål 31.01.1-01-udg. 2
71/349/EØF Udmåling af skibstanke 32.06.1-01
75/107/EØF Flasker som målebeholdere 32.20.1-01
- (måleflasker)
75/ 33/EØF Koldtvandsmålere 32.36.1-01
79/830/EØF Varmtvandsmålere 32.41.1-01
77/313/EØF Måleanlæg til væsker bortset
fra vand 32.46.1-01
71/319/EØF Måleanlæg til væsker bortset
fra vand 32.46.1-02
71/348/EØF Suppl. anordninger til målere
bortset fra vand 32.91.1-01
71/318/EØF
Volumen-gasmålere 33.02.1-01
71/331/EØF
78/365/EØF Volumen-gasmålere 31.02.1-01-rev. 1
74/148/EØF Præcisionslodder 34.04.1-01
71/317/EØF Lodder af midterste
toleranceklasse 34.05.1-01
73/360/EØF Ikke-automatiske vægte 34.11.1-01
76/696/EØF Ikke-automatiske vægte 34.11.1-01-rev. 1
76/1031/EØF Automatiske kontrol- og
sorteringsvægte 34.41.1-01
75/410/EØF Transportbåndsvægte 34.61.1-01
71/347/EØF Hektolitervægten for korn 34.81.1-01
77/ 95/EØF Taxametree Justitministeriet,
Færdselssikkerheds
afd.'s meddelelse
nr. 1398 af
1976-06-20
Bilag 2.
TDIR. Titel Udgave Dato
19.91.1-02 Alkoholometriske tabeller
- almindelige bestemmelser 1 80-01-25
19.91.1-01 Alkoholometre og Areometre
- almindelige bestemmelser
EØF-typegodkendelse og
justering 1 80-01-25
20.00.1-01 Måleinstrumenter med elektronik
- godkendelse og justering
foreløbig alm. bestemmelser 1 78-01-09
Measuring instruments
incorporating electronic devices 1 78-01-09
20.05.1-01 Jv-normaler 1 79-11-01
20.05.2-01 Metode for kalibrering af normaler
for masse samt massebestemmelse 1 79-11-01
20.05.2-02 Metode for kalibrering af volumen 1 79-12-01
20.05.02-02 Metode for kalibrering af volumen 1 79-12-01
1. rev.
21.05.1-01 Stålmålebånd
- justering og tilsyn
almindelige bestemmelser 1 77-05-15
21.05.1-01 - - - 2 79-01-10
21.05.1-02 Stålmålebånd
- supplerende alm. bestemmelser
for justering 1 77-05-15
21.21.1-01 Længdemålemaskiner
- almindelige bestemmelser 1 77-08-01
22.07.1-01 Halvautomatiske spiritusmålere
- almindelige bestemmelser 1 77-08-15
24.11.1-01 Ikke-automatiske vægte
- national typegodkendelse og
justering almindelige bestemmelser 1 78-10-15
24.11.1-02 Ikke-automatiske vægte
- national typegodkendelse og
justering supplerende alm.
bestemmelser 1 79-10-01
24.20.1-01 Ikke-automatiske vægte
- national typegodkendelse og
justering suppl. alm. bestemmelser,
elektronik 1 79-12-01
Bilag 3.
Nuværende betegnelse i TDIR Betegnelse/betydning i nyt system
Typeprøvning/typegodkendelse Ingen ændring
Godkendelse til justering Godkendelse til verifikation
Justering
Førstegangsjustering Verifikation
Justerpligtige måleinstrumenter Kontrolpligtige måleinstrumenter
Justervæsenet (Jv) Statens Metrologiråd (SMR/
Teknologistyrelsen (TS)
Omjustering Verifikation
Teknisk tilsyn
Eftersyn Tilsyn
Tilsyn
Periodisk prøvning Ingen ændring
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_66664 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66664 | Fri Nov 22 00:50:35 2019 +0100 |
Resume
Ved forrentning af aktiver i forbindelse med opgørelsen af goodwill
skal likvide midler som alt overvejende hovedregel holdes uden for, idet der
ikke er tale om investeret kapital. Forespørgeren fik medhold i, at
der ved beregning af goodwill efter TS-cirkulære 2000-10 skal
korrigeres for likvide midler, idet virksomhedens beholdning af likvide
midler ikke siger noget om virksomhedens evne til at oparbejde
goodwill.
Den fulde tekst
Bindende forhåndsbesked
Spørgsmål
Kan goodwill i forbindelse med overdragelse af aktiviteten i den danske
filial af Selskabet til et koncernforbundet selskab ved overdragelse inden
for de næste 6 måneder fastsættes til DKK 1.000.000?
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan
goodwill i forbindelse med overdragelse af aktiviteten i den danske filial af
Selskabet til et koncernforbundet selskab ved overdragelse inden for de
næste 6 måneder fastsættes til DKK 825.000 opgjort efter
principperne i Ligningsrådets seneste vejledende anvisning?
Såfremt både spørgsmål 1 og
spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes det oplyst til
hvilken værdi goodwill kan fastsættes, og efter hvilke principper
denne goodwill er fastsat.
Svar
Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
Bortfalder - se sagsfremstilling og begrundelse.
Bortfalder - se sagsfremstilling og begrundelse.
Sagsfremstilling og begrundelse
Moderselskabet har siden 1. januar 1998 ejet 100% af aktierne i Selskabet.
Selskabet driver aktivitet i Danmark gennem filialen Danmark. Filialen har
eksisteret siden 1995.
Moderselskab
o
100%
Selskabet
o
100%
Filial i Danmark
Selskabet ønsker at overføre aktiviteten i den danske filial
til et nystiftet dansk selskab som er datterselskab til Moderselskabet.
Overdragelsen forventes at blive gennemført snarest muligt - dog
senest med udgangen af indkomståret 2000.
Moderselskab
A
B
Selskabet
Nystiftet
dansk selskab
Baggrunden for salget af aktiviteten er ønsket om, at Selskabet's
virksomhed i Danmark skal foregå i en selvstændig juridisk
enhed.
Efter repræsentanternes vurdering kan det lægges til grund, at
ved et salg af filialens aktivitet til en uafhængig part, vil der
skulle betales goodwill for den til aktiviteten knyttet
kundeportefølje.
Det bemærkes således, at en overdragelsespris på kr.
1.000.000- udfra repræsentanternes kendskab til virksomheden - svarer
til en arms længde værdiansættelse. Det oplyses i den
forbindelse, at virksomheden forventer en mindre fremgang i resultat og
omsætning i perioden 1. januar 2000 til salgsdatoen.
Revisor har ved anvendelsen af den vejledende beregningsregel i
TSS-cirkulære 2000-10 opgjort værdien af goodwill til kr.
825.180, afrundet til kr. 825.000:
1999
1998
1997
Skattepligtig indkomst
1.350.708
1.559.841
(1.075.262)
korrektioner: - renteindtægter
(126.713)
(57.837)
(13.564)
+ renteudgifter
311.152
126.979
159.547
Korrigeret indkomst
1.535.147
1.628.983
(929.279)
Vægtning
3
2
1
4.605.441
3.257.966
(929.279)
Total
6.934.128
Vægtet reguleret resultat (divideret med 6)
1.155.688
Udviklingstendens
0
1.155.688
Driftsherreløn
0
Forrentning af aktiver (eksl. likvid beholdning)
8% af 9.288.722
(743.098)
Rest til forrentning af goodwill
412.590
Kapitaliserinsfaktor 2
825.180
Den beregnede goodwillværdi bliver således
825.180
Der er lagt følgende forudsætninger til grund ved
ovennævnte beregning:
Forrentning af virksomhedens aktiver er beregnet eksklusive likvide
midler, idet disse anses for at være driftsfremmed kapital.
Goodwill forventes at have en levetid på 5 år.
Repræsentanterne anfører for så vidt angår
forrentningen af virksomhedens aktiver, at likvide midler efter deres
opfattelse bør anses for driftsfremmed kapital og som sådan
ikke bør indgå i beregningen af forrentning af virksomhedens
aktiver. Dette synspunkt begrundes med det forhold, at likvide midler alene
skal understøtte virksomhedens betalingsevne og ikke som sådan
er en del af virksomhedens aktivitetsgrundlag. Endvidere understøttes
dette i følge repræsentanterne af eksemplificeringen, hvorefter
værdipapirer anses for værende driftsfremmede aktiver, idet disse
også dybest set er udtryk for overskydende likviditet.
Repræsentanterne har således beregnet forrentningen af
virksomhedens aktiver alene af kr. 9.288.722. Den samlede aktivmasse pr.
31.12.1999 var på i alt kr. 18.477.655.
Om baggrunden for filialens forholdsmæssige store
likviditetsbeholdning på kr. 9.188.933 har repræsentanterne
fremkommet med følgende redegørelse:
"Den store likviditetsbeholdning skyldes en tidsmæssig forskydning i
selskabets faktureringer og betalinger. Selskabet fakturerer egne kunder
kvartalsvis 3-6 måneder forud . Afregning med
leverandører sker månedsvis bagud .
Indbetalinger finder normalt sted inden for 30 dage efter fakturering.
Likviditeten vil derfor typisk være på sit højeste i
slutningen af den første måned i et kvartal og på sit
laveste ved starten af et nyt kvartal. Likviditetsbeholdningen pr. 31.12.1999
er således udtryk for en middelstor likviditetsbeholdning for den
pågældende virksomhed.
Denne forskydning i ind- og udbetalinger giver sig udslag i en konstant
stor likviditetsbeholdning. Det skal imidlertid understreges, at der er et
regelmæssigt flow i selskabets ind- og udbetalinger, således at
der ikke er tale om ophobning af overskydende likviditet, men at
likviditetsbeholdningen alene er et udtryk for selskabets faktiske
likviditetsbehov over tid."
Repræsentanterne bemærker i denne forbindelse, at den
anførte praksis tillige anvendes af selskabets søsterselskaber
i øvrige lande, og at selskabets praksis anvendes efter aftale med
såvel kunder som leverandører. Det lægges således
til grund, at der er tale om en branchekutyme.
Med hensyn til den forventede levetid bemærker
repræsentanterne, at det kan lægges til grund, at overdragelse af
filialens kundeportefølje udløser betaling af goodwill. Ved
almindelig kundepleje forventes det tillige, at kundeporteføljen kan
opretholdes delvist i en overskuelig fremtid. Omvendt ses der ikke at kunne
forventes en særlig kundeloyalitet overfor filialens produkter og
services, idet disse ikke er knyttet op om et bestemt varemærke eller
lignende. Det forventes således, at kunderne er neutrale overfor
hvilken udbyder, de modtager ydelser fra.
Told- og Skattestyrelsen skal bemærke følgende:
Anmodningen drejer sig om fastsættelse af goodwill-værdi ved
overdragelse af en virksomhed mellem interesseforbundne parter.
Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter skal goodwill
ansættes til handelsværdien. Handelsværdien for goodwill
værdiansættes ud fra et skøn under hensyntagen til de
konkret foreliggende omstændigheder.
I mangel af særlige holdepunkter, herunder eksistensen af en
eventuel branchekutyme og eventuelt dokumenterede købstilbud fra
tredjemand, må værdiansættelsen ske på grundlag af et
skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete
tilfælde foreliggende omstændigheder, der er kendt på
tidspunktet for værdiansættelsen, herunder navnlig virksomhedens
hidtidige overskud.
Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af
skønnet over handelsværdien, må den vejledende
beregningsregel i TSS-cirkulære 2000-10 anvendes som udgangspunkt for
skønnet over handelsværdien for goodwill mellem
interesseforbundne parter.
Den vejledende beregningsregel er imidlertid som anført kun
vejledende , og det resultat, der fremkommer ved en eventuel anvendelse
af reglen, skal derfor underkastes en selvstændig vurdering af, om det
afspejler handelsværdien.
Repræsentanterne har ved hjælp af den vejledende
beregningsregel i TSS-cirkulære 2000-10 kommet frem til, at der kan
opgøres en goodwillværdi stor kr. 825.180. Til denne beregningen
har styrelsen følgende bemærkninger:
Inden man kommer frem til det beløb, der resterer til forrentning
af goodwill, skal man fratrække en forrentning af samtlige
aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen bortset fra
driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve samt
bogført værdi af tilkøbt goodwill, jf. cirkulærets
punkt 3.6.
Repræsentanterne har ved deres beregning reduceret den samlede
aktivmasse med likvide midler.
Styrelsen er enig med repræsentanterne i, at likvide midler som alt
overvejende hovedregel skal holdes uden for forrentningen af aktiverne, idet
der ikke er tale om investeret kapital, som skal forrentes via virksomhedens
overskud over investeringens levetid. Dette understøttes efter
styrelsens opfattelse af, at man ved beregningen af goodwill efter
cirkulæret korrigerer for finansielle indtægter og udgifter, idet
sælgerens finansiering af virksomheden ikke antages af have indflydelse
på virksomhedens goodwill.
Likvide midler har således i lighed med pantebreve og obligationer
ikke indflydelse på værdiansættelsen af virksomhedens
kundekreds, idet virksomhedens beholdning af værdipapirer og likvide
midler ikke siger noget om virksomhedens evne til at oparbejde goodwill.
Styrelsen skal herefter indstille, at de likvide midler ikke indgår
i forrentningen af virksomhedens aktiver.
Aktiver skal i følge beregningsreglen forrentes med
kapitalafkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 + 3%.
Kapitalafkastsatsen for 2000 udgør 6%, jf. meddelelse fra
Skatteministeriet, offentliggjort i TfS 2000.600. Aktiverne skal herefter
forrentes med 9% - og ikke 8% som anført i repræsentanternes
beregning. Forrentningen udgør herefter 9% af kr. 9.288.722 =
835.985.
I følge den vejledende beregningsregel skal det beløb, der
resterer til forrentning af goodwill kapitaliseres. Beløbet
multipliceres med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det forventede
årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens
forventede levetid, som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et
afkast på den erhvervede goodwill, jf. cirkulærets punkt 3.7.
Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet
gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9 + 8%. For
overdragelser i indeværende år er renten således på
14%, jf. at kapitalafkastsatsen for 2000 udgør 6%. Med en rente
på 14% og en forventet levetid for goodwillen på 5 år
bliver kapitaliseringsfaktoren på 1,9 - og ikke 2, som anført i
beregningen foretaget af repræsentanterne.
Med de ovenfor anførte korrektioner fremkommer der en
goodwillværdi efter den vejledende beregningsregel på kr.
607.435.
Som anført indledningsvist skal det resultat der fremkommer ved
anvendelsen af den vejledende beregningsregel underkastes en
selvstændig vurdering af om resultatet afspejler handelsværdien,
jf. punkt 4 i cirkulære 2000-10.
Som følge af det mindre fald i virksomhedens resultat fra 1998 til
1999 kan der ikke korrigeres for udviklingstendens efter cirkulærets
punkt 3.4., som fordrer en konstant stigning fra år til år. Da
filialen imidlertid i perioden fra 1997 til 1999 har oplevet en positiv
udvikling - og også forventer en mindre fremgang i resultat og
omsætning i perioden 1. januar 2000 til salgsdatoen, bør
goodwillværdien efter styrelsens vurdering sættes højere
end kr. 607.435.
Repræsentanterne har i det første spørgsmål
spurgt, om Ligningsrådet kan tiltræde en goodwill
værdiansættelse på kr. 1.000.000. Denne værdi
udgør efter repræsentanternes vurdering en arms længde
værdiansættelse. Told-og Skattestyrelsen skal herefter indstille
- udfra det ovenfor anførte om udviklingen i selskabets resultat - at
spørgsmål 1 besvares med et "Ja".
Spørgsmål 2 og spørgsmål 3 bortfalder
herefter.
Ligningsrådet tiltrådte Told-og Skattestyrelsens
indstilling. | retsinformationdk | retsinformationdk_14978 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=14978 | Fri Nov 22 00:49:57 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Cirkulærskrivelse angående ydelse af
rådighedstillæg til præster
I aftale af 27. august 1971 mellem ministeren for statens lønnings- og
pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer om omklassificering
af tjenestemandsstillinger m.v. er der i § 4 optaget følgende bestemmelse:
»Der kan af kirkeministeren tillægges præster i lønramme 16/31 et
særligt tillæg med grundbeløb 1.800 kr., når de forpligter sig til tjenstligt
at udføre opgaver såvel inden for som uden for det hidtidige
ansættelsesområde.
stk. 2. Anden særskilt vederlæggelse, herunder
konstitutionshonorar borfalder, og adgangen til beskæftigelse ved siden af
stillingen begrænses efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.
stk. 3. Bestemmelsen i klassificeringslovens § 31, stk.
6, afløses af en bestemmelse, der giver kirkeministeren hjemmel for efter
retningslinier fastsat efter forhandling med lønnings- og pensionsministeren
at tillægge præster, der ikke oppebærer det nævnte tillæg på 1.800 kr., et
særligt tillæg med grundbeløb 900 kr. efter 5 år på slutløn.
stk. 4. Præster, som allerede oppebærer tillæg på 1.500
kr., kan dog forblive under den hidtidige ordning«.
Aftalen har virkning fra den 1. april 1971.
Ved at oppebære særligt tillæg i henhold til denne aftale påtager præster
sig forpligtelse til i et vist omfang at gøre tjeneste også uden for deres
ansættelsesområde (pastoratet).
Sådan tjeneste kan bestå i deltagelse i betjening af anden præstestilling
under ledighed eller vedkommende præsts sygdom eller tjenestefrihed samt i
deltagelse i bistandsordninger for præster - eller provster - i andre
pastorater, herunder bistand ved konfirmandundervisning, hvor
forudsætningerne herfor er til stede. Endvidere i betjening af særlige
institutioner m.v., f.eks. hospitaler, arresthuse og fængselsafdelinger,
institutioner under åndssvageforsorgen og socialforsorgen, militære
forlægninger og betjening af hørehæmmede.
Ministeriet har optaget forhandling med Præsteforeningen om enkeltheder i
forbindelse med ordningens gennemførelse. Disse forhandlinger er endnu ikke
afsluttet. Indtil videre skal man henstille til biskopperne at tage initiativ
til, at der af provsterne i samråd med præsterne foretages en opstilling over
og forelægges biskoppen forslag til fordeling af fælles betjeningsopgaver og
bistandsopgaver til godkendelse. I denne forbindelse skal anføres, at det ved
aftalens udformning bl.a. har været tilsigtet at skabe mulighed for en bedre
arbejdsfordeling mellem præsterne, og opmærksomheden må ved ordningens
gennemførelse være henledt på, at mulighederne i så henseende udnyttes i
videst muligt omfang, idet der dog tillige, såvidt det lader sig gøre, bør
tages hensyn til alder, helbred, særlige forudsætninger og andre personlige
forhold.
Da præsterne nu vil modtage et særligt tillæg for varetagelsen af de
nævnte opgaver, kan der ikke tillige ydes særligt vederlag for disse, jfr.
aftalens § 4, stk. 2. Derimod vil der - indtil anden ordning gennemføres -
kunne ydes præster befordringsgodtgørelse efter regning eller efter reglerne
for befordring i eget automobil for kørsel, der er forbundet med varetagelsen
af opgaver, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af den hidtil
ydede befordringsgodtgørelse. Opgørelse over kørselsudgifter må attesteres af
provsten inden indsendelsen til stiftsøvrigheden til refusion, og man går ud
fra, at der ved opgavefordelingen mellem præsterne også tages skyldigt hensyn
til en begrænsning af befordringsudgifterne.
I henhold til aftalens § 4, stk. 2, om begrænsning af adgangen til
beskæftigelse ved siden af præstestilling fastsættes herved, at præster, der
oppebærer rådighedstillæg, ikke uden ministeriets tilladelse må påtage sig
lønnet undervisning eller anden bibeskæftigelse af en varighed, der
overstiger 6 timer ugentlig. Præster, hvis bibeskæftigelse i øjeblikket er af
større omfang, må med kortest muligt varsel afvikle den overskydende del,
hvorom meddelelse gives til provsten. Såfremt bibeskæftigelsen andrager over
12 timer ugentlig, må indberetning dog ske til ministeriet, og man må tage
forbehold med hensyn til udbetaling af fuldt særligt tillæg efter aftalen,
indtil rimelig nedbringelse af bibeskæftigelsen har fundet sted.
Såfremt en præst ønsker at holde sig uden for den omhandlede
rådighedsordning, udbeder ministeriet sig indberetning om, i hvilket omfang
præsten måtte have lønnet beskæftigelse ved siden af sin præstegerning.
Bestemmelsen i klassificeringslovens § 31, stk. 6, hvorefter der ydes
præster, der i fem år har oppebåret slutløn i lønramme 31, et særligt tillæg
på 1.500 kr., er ophævet. Præster, som ikke ønsker at oppebære særligt tillæg
efter aftalen af 27. august 1971, og som inden 1. april 1971 har opnået
særligt tillæg på 1.500 kr. kan bevare dette. For præster, der først 1. april
1971 eller derefter har opnået tillægget, bortfalder dette. Tilbagebetaling
af allerede udbetalt tillæg for tiden indtil 30. november skal dog ikke finde
sted i tilfælde, hvor tillægget ikke afløses af særligt tillæg efter aftalen.
Ordningen forudsætter, at betjening af ledige præstestillinger og
etablering af bistandsordninger efter ordningens ikrafttræden kun
undtagelsesvis vil medføre udgifter til honorar. Ligeledes forudsættes det,
at betjening af præstestillinger under sygdom eller tjenestefrihed varetages
som led i ordningen og uden honorarudgifter for fællesfonden.
Udbetaling af tidligere fastsatte vakancehonorarer bortfalder i alle
tilfælde - uanset om den vikarierende præst indgår under ordningen - for
vakancetjeneste efter 1. november d.å. Såfremt det i enkelte tilfælde er
begrundet, vil konstitution af præster, som ikke omfattes af ordningen -
herunder præster i lønramme 34, provster og pastores emeriti - og ansættelse
af lønnede bistandspræster dog stadig kunne ske, eventuelt videreføres.
Indberetning ledsaget af oplysning om begrundelsen for sådanne ordningers
etablering eller videreførelse udbedes af hensyn til fastsættelse af honorar,
i hvilken forbindelse tilføjes, at hidtidig praksis vedrørende
honorarfastsættelse er bortfaldet.
Man skal anmode biskoppen om at bekendtgøre aftalen for stiftets præster.
Præster, som ikke ønsker at påtage sig de rådighedsforpligtelser, der er
forbundet med at oppebære det omhandlede tillæg, skal gennem provsten give
biskoppen meddelelse herom senest 1. november.
Stiftsøvrigheden er samtidig hermed bemyndiget til at udbetale det særlige
tillæg med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1971 at regne til præster i
lønramme 16/31, fra hvem meddelelse om, at de ikke ønsker at påtage sig de
med oppebærelse af tillægget forbundne pligter, ikke af biskoppen er modtaget
senest 1. november 1971. Udbetalingen forberedes således, at den kan finde
sted i forbindelse med lønudbetalingen for december d.å.
I forbindelse med efterbetaling af det særlige tillæg for tiden efter 1.
april 1971 modregnes:
a. særligt tillæg efter klassificeringslovens § 31, stk. 6 (1.500 kr. +
tillæg), der bortfalder ved opnåelse af særligt tillæg efter aftalens § 4,
b. personlige, ikke-pensionsgivende tillæg,
c. honorarer for vakancetjeneste i tiden efter 1. april 1971 og
d. honorarer, som faktisk er oppebåret for betjening af institutioner m.v.
for tiden efter 1. april 1971, såfremt betjeningen af den pågældende
institution efter det ovenfor anførte vil henhøre under
rådighedsforpligtelsen.
Overstiger modregningsbeløbet efterbetalingsbeløbet, skal tilbagebetaling
ikke finde sted.
Præster, der ikke indgår under ordningen fra dens ikrafttræden, vil efter
ansøgning til biskoppen senere under ordningens løbetid kunne inddrages under
denne fra den efter ansøgningens indsendelse nærmest følgende første i en
måned. Ansøgning fra præster, der er indgået under ordningen, om fritagelse
for rådighedspligt, vil være at forelægge ministeriet.
Stiftsøvrigheden vil blive bemyndiget til at udbetale særligt tillæg til
nyansatte præster, der ikke tilkendegiver at ville stå uden for ordningen.
Udgifter vedrørende tillæg i henhold til aftalens § 4, stk. 1, afholdes i
deres henhed af fællesfonden. Derimod finder sædvanlig refusion af
statskassen sted af tillæg efter aftalens § 4, stk. 3 og stk. 4.
Til biskopperne.
Dorte Bennedsen
/A. Holm
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_72579 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72579 | Fri Nov 22 00:52:10 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om ophævelse af lov om CO 2
-kvoter for elproduktion
I medfør af § 40, stk. 1, i lov nr. 493 af 9. juni 2004 om
CO 2
-kvoter
fastsættes:
§ 1.
Lov
nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2
-kvoter
for elproduktion ophæves.
End of "§ 1"
§ 2.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2006.
End of "§ 2"
Energistyrelsen, den 7. februar 2006
Ib Larsen
/Michel Schilling
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_22531 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22531 | Fri Nov 22 00:50:45 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I A
Grænsegængere
Afsnit II
Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
Afsnit
IV
Afsnit V
Opkrævning af indkomstskat m.v.
Afsnit VI
Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.
Afsnit VII
Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser
Afsnit VIII
Straffebestemmelser m.v.
Afsnit IX
Forskellige bestemmelser
Afsnit X
Forskudt indkomstår
Afsnit XI
Bestemmelser om ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af
lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
1)
(kildeskat)
Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, med de ændringer, der følger af
§
19 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, §
1
i lov nr. 270 af 8. maj 2002, § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 18 i lov
nr.
313 af 21. maj 2002 og § 2 i lov nr. 394 af 6. juni 2002. (Den bekendtgjorte
lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 460 af 31.
maj 2000,
da loven endnu ikke er trådt i
kraft)
2) .
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i
denne lov påhviler
1.
personer, der har
bopæl her i landet,
2.
personer, der uden
at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder,
heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3.
danske statsborgere,
der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste
eller
varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,
at
de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord
senest
har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende
paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4.
danske statsborgere,
som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget,
og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med
disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der
ikke
er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og
børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til
fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
Stk. 2.
En person,
der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække
udgifter,
der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf.
dog
afsnit I A.
End of "§ 1"
§ 2.
Pligt
til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke
omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet,
jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende
personer eller dødsboer
a) 2)
oppebærer
indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført
her
i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten
eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.
Virksomhed
udført her i landet omfatter også arbejde udført ombord på et luftfartøj med
hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i
Grønland
eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk
luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et
luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til
befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med
hjemsted her i landet,
b)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra
i), skal henregnes til A-indkomst,
c)
oppebærer indkomst
hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43,
stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,
d)
udøver et erhverv med
fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere
indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra
afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på
et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden
bortforpagtning
af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller
tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en
sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre
et fast driftssted fra første dag,
e)
ejer fast ejendom
her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet
familiefideikommis
(jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital
båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4.
oktober
1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,
f)
3)
oppebærer
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B,
g)
oppebærer rådighed
over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold
her
i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og
8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i §
16,
stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde,
h) 3)
oppebærer
renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, her sidestilles med renter,
i)
oppebærer royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,
j) 2)
oppebærer
indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om
bord
på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet
sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,
såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib
med
hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af
udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet,
k)
oppebærer vederlag i
form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for
virksomhed
udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller
medhjælp for
et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten
til
vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.
Stk. 2.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e),
omfatter
alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det
omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A.
Stk. 3.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat.
Stk. 4.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller
den
skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.
Stk. 5.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun
personer,
som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i
alt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter
§ 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten.
Indkomstskattepligten
er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog
ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet
af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af
indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens
§ 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.
Stk. 6.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt
ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 7.
2)
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de
dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse
indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C,
stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved
indeholdelsen
af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i
medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.
Stk. 8.
(Ophævet)
Stk. 9.
4)
Salgsvirksomhed
udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at
binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne,
medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren.Ved fjernsalg forstås
repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via
telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det
er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående
person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en
fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller
et
selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2,
2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en
fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver
erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
End of "§ 2"
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)
Kongen og dennes
ægtefælle.
2)
Medlemmer af det
kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til
grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
Stk. 2.
Fremmede
staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes
personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat
tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske
forbindelser
samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr.
107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).
Stk. 3.
Fremmede
staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes
tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i
Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972
om konsulære forbindelser.
End of "§ 3"
§ 4.
Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.
Stk. 2.
For
samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter
§ 1,
foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres
indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter
personskatteloven.
Stk. 3.
Ved
separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i
skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller
skilsmissen.
Stk. 4.
Ved
samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i
skattemæssig
henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af
samlivet har fundet sted.
Stk. 5.
Genoptager
ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet
også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.
Stk. 6.
Bortfalder
skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses
samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for
skattepligtens
bortfald.
End of "§ 4"
§ 5.
Børn ansættes selvstændigt til skat.
Stk. 2.
Har barnet
modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre,
stedforældre
eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos
giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog
kun
til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til
barnet
indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var
barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at
det
forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end
forældrene,
sker beskatningen fortsat hos barnet.
Stk. 3.
Hvis et
barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i
en
erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller
plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af
barnets skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Til et
barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre
har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag
for
arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens
skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog
ligningslovens §§ 10 og 11.
Stk. 5.
Renter af
beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om
uddannelsesopsparing
er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om
boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,
medregnes
alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
End of "§ 5"
End of " Afsnit I "
Afsnit I A
Grænsegængere
§ 5 A.
Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i
Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde
og
fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og
kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør
mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter
med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort
efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at
blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor
både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den
skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet
beskattet efter dette afsnit.
Stk. 2.
Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved
sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.
Stk. 3.
Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og
g,
medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til
en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om
indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
gives
fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede
udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.
Stk. 4.
Er
indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved
bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af
lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).
End of "§ 5A"
§ 5 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter
skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1,
stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges
familiemæssige og personlige forhold:
1)
Udgifter, herunder
renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger
indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter
danske regler.
2)
Renteudgifter,
stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.
3)
Indbetalinger til
pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter
pensionsbeskatningsloven.
4)
Bidrag til velgørende
foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.
5)
Underholdsbidrag, jf.
ligningslovens §§ 10 og 11.
6)
Obligatoriske
udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning
i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en
arbejdsmarkedsfond.
Stk. 2.
2)
Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C,
stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan
endvidere
fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.
Stk. 3.
Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.
End of "§ 5B"
§ 5 C.
Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller
kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige
omfattet af kildeskattelovens § 1.
Stk. 2.
Er den
skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme
bopæl,
anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til
ægtefællens
samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv
vælger
beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem
ægtefællerne
i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt
virksomhedsskattelovens
§ 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er
opstået,
vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige
efter
kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.
End of "§ 5C"
§ 5 D.
Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den
skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til
den
kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens
§ 3, stk. 1, nævnte frist.
Stk. 2.
Ved
tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der
samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.
End of "§ 5D"
End of " Afsnit I A "
Afsnit II
Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør
§ 6.
Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende
modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne
betingelser for skattepligt er opfyldt.
End of "§ 6"
§ 7.
For
en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her,
indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først,
når
han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold
her i landet på grund af ferie eller lignende.
Stk. 2.
For
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,
stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingeloven.
End of "§ 7"
§ 8.
For
de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen
af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.
Stk. 2.
For
personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet,
som
under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som
vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for
derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2,
først,
når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365
dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Stk. 3.
For
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1,
stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingeloven.
End of "§ 8"
§ 8 A.
Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af
virksomhedens
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2. Overfører
en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt
immaterielle
aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i
udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes
værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.
End of "§ 8A"
§ 9.
Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en
person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil
tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på
tilflytningstidspunktet.
Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk
beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter
afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver
skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været
skattepligtige efter § 1.
End of "§ 9"
§ 10.
Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der
er
tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke
efter
fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog
højst
med et beløb svarende til anskaffelsessummen.
End of "§ 10"
§ 11.
Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens
skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet
gælder dødsboskatteloven.
End of "§ 11"
§§ 12-20.
(Ophævet)
End of "§ 12-20"
End of " Afsnit II "
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 21.
Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige
regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.
End of "§ 21"
§ 22.
Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Stk. 2.
Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning.
Består
skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum.
Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring
herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte
indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteministeren. Det
er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra
kalenderåret, at det begynder den første i en måned.
End of "§ 22"
§ 23.
Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter
og
folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af
indkomst eller formue, samt det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg, det i
§ 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte
renter.
Stk. 2.
Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter
§ 62,
stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. De i
§ 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
End of "§ 23"
§ 24.
(Ophævet)
End of "§ 24"
§ 24 A.
Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst
medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af
ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet
eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke
afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb
vedrører,
medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende
erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i
forening,
behandles efter § 25 A.
End of "§ 24A"
§ 24 B.
Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har
kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til
nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens
§ 33
eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller
kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller
indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F
omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller
udgifter.
End of "§ 24B"
§ 25.
(Ophævet)
End of "§ 25"
§ 25 A.
Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf.
personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden.
Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt.
hos
den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog
stk. 8.
Stk. 2.
Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den
skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og
kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden
som
nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.
Stk. 3. Hvis
ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i
væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges
erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst
et
grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter
stk. 4
overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden,
som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog
stk. 7
og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den
medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet
på
117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 4.
Ved
beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til
den
anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen
af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab
på
fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt
kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette
overskud.
Stk. 5.
Den
skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1
nedsættes
med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter
stk. 3.
Stk. 6.
Er samlivet
mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5
ikke.
Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i
stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved
indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden.
Stk. 7.
En
lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene
ægtefælles
eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis
pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde
og
indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en
lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3
og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der
ikke
i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til
ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter
stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes
som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens
almindelige
regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8. Deltager
begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller
begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for
virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele
virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan
begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og
passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat
fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 9. Ægtefæller
kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis
tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale
skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3,
stk. 1, nævnte frist.
End of "§ 25A"
§ 26.
(Ophævet)
End of "§ 26"
§ 26 A.
Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person
drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet
tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,
hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på
aktiver,
der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal
medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Overdrager
eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til
anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som
derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles
skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles
aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den
sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for
foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse
af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Uanset
reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4
tilsvarende
anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til
ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
End of "§ 26A"
§ 26 B.
Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin
samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke
medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne
anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og
med
samme formål som de oprindelige anskaffelser.
End of "§ 26B"
§§ 27-33 B.
(Ophævet)
End of "§ 27-33B"
§ 33 C.
5)
6)
Ved
overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i
overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13
gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom,
hvor
mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den
erhvervsmæssige
andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse
til
grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk.1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for
erhvervsvirksomhed.
For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden
i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i
overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder
heller
ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,
medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For
aktier,
anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens
§§ 11 og
11 A,
uanset om de indgår i virksomheden.
Stk. 2.
Fortjeneste
ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af
erhververen
skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger
samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som
om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil
de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og
nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af
erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes
næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som
fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved
opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller
tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens
skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved
overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende
aktiv,
lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og
anskaffelseshensigt,
som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for
beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt
i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn
til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den
faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af
gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med
beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens
anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.
1-5,
såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.
Stk. 3.
Tab, som
konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens
skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som
salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af
gaveafgift
eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts-
eller
indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og
vandel
på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier
som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens
skattemæssige
stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 4.
Erhververen
kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste
ved
overdragelse af virksomheden.
Stk. 5.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan
overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer
til
den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del
beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget ved
udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem
værdien
af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte
virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved
beregningen
af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der
flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af
kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder
kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
kapitalafkastordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af
indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet
mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for
overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.
Virksomhedsskattelovens §
22 a,
stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2.
pkt.
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit
II.
Stk. 7.
Beslutning
om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal
senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 8.
Hvis de
værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i
forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan
parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i
overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3
måneder
efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om
ændringen.
Stk. 9.
Hvis en af
de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet
efter
§ 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter § 2, stk. 1, litra d eller e.
Stk. 10.
Hvis en af
de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter
§ 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder
stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i
en
virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har
beskatningsretten
til.
Stk. 11.
Ved
overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder
stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 12.
Reglerne i
stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en
medarbejder,
når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år
har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og
13
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en
tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den
tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og
såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4
seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af
virksomheden
var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration
af foranstående bestemmelser.
End of "§ 33C"
§ 33 D.
5)
Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller
aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og
11
A
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis
gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og
indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der
i
tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning
af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde,
hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c,
nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning
af
eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
Stk. 2.
Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige
skattepligtige fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis gavegiveren havde
solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i
overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes
passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der
indtrædes.
Stk. 3.
Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste,
der
ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2
beregnede
fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten
vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører
børsnoterede aktier.
Stk. 4.
I det
omfang konto for opsparet overskud overtages efter §
33 C, stk. 5, beregnes der af indestående
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes
dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90.
Passivposten
udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud
opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001
og
senere indkomstår.
Stk. 5.
I det
omfang konjunkturudligningskonto overtages efter §
33 C, stk. 6, beregnes der af indestående
med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på
12
pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15
pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til
brug
for beregningen af passivposterne.
Stk. 7.
Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2-5 er bindende
for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne
i
skattestyrelsesloven.
End of "§ 33D"
§ 34.
(Ophævet)
End of "§ 34"
End of " Afsnit III "
Afsnit IV
§§ 35-39.
(Ophævet)
End of " Afsnit IV "
Afsnit V
Opkrævning af indkomstskat m.v.
§ 40.
Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter sker for personer i
overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte
m.v.
opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer
m.v.,
som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i, opkræves efter
reglerne i § 65 C.
End of "§ 40"
§ 41.
Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal
og
amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt
kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb.
Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit
VI
eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et
andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet
indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Foreløbige
beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,
benævnes
»A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet,
benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes,
benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal
indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller
royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.
Stk. 3.
Falder
sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
End of "§ 41"
§ 42.
De
foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt
svare
til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb.
De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.
End of "§ 42"
§ 43.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse
hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,
herunder
løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser.
Stk. 2.
Til
A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse
henregnes
nedennævnte indkomstarter:
a)
Godtgørelse for
medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og
lignende.
b)
Pension og ventepenge
samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tidligere
tjenesteforhold.
c)
Folkepension,
invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige
stipendier,
der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.
d)
Arbejdsløshedsdagpenge,
strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved
sygdom og fødsel.
e)
Understøttelser og
andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige
myndigheder
eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller
lignende.
f)
Indkomstskattepligtige
udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46,
stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
g)
Andre arter af
skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for
erhververen.
h)
Vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles
til
rådighed for at udføre arbejde her i landet.
i)
Vederlag, der ikke
er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter
§ 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver,
konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5
år
forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte
del
i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et
selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende
virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller
har
ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende
indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder
tilsvarende
anvendelse.
End of "§ 43"
§ 44.
En
indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:
a)
Fremmede magters
herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt
fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
b)
Personer, dødsboer,
selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i
landet,
medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
End of "§ 44"
§ 45.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i
§ 43, ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.
Stk. 3.
6)
I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses
for A-indkomst eller B-indkomst.
End of "§ 45"
§ 46.
I
forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning
udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,
stk. 2,
litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages
ved,
at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og
tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Stk. 2.
Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling
ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst,
skal
indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til
udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og
søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser
om
tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal
beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad
taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst
skal
foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.
Stk. 3.
Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,
herunder
modkrav fra den indeholdelsespligtige.
Stk. 4.
Såfremt
A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller
en
institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er
skattepligtig
efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der
har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at
foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren
fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget
med hjemting her i landet.
Stk. 5.
Når den,
for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i
landet,
og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting
her
i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b,
og
det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
End of "§ 46"
§ 47.
(Ophævet)
End of "§ 47"
§ 48.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder
skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at
få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere
skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt
skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk
direkte fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige, skal
skattekortet ikke afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må
ikke
samtidig benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske
skattekortoplysninger anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af
elektroniske skattekortoplysninger.
Stk. 2.
Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres,
hvilket
beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en
uge
og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør
forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville
tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og
skatteberegning
for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige
omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske
fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.
Stk. 4.
Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort
anføres,
med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten
fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og
under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller
nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde
må
forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter
endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets
fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den
skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
Stk. 5.
Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges
beregning
af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 6.
Når
omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er
åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal
svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med
fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst,
som
den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis
A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode
eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal
vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt
frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten.
Skatteministeren
kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en
vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses
der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra
udgiftsfradrag,
der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 7. Har den
skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller
frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den
udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
Stk. 8.
Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der
ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af
A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.
Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen,
såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog
stk. 1, 3. pkt.
Stk. 9.
Den
skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne
indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller
bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.
End of "§ 48"
§ 48 A.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at
indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden
anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler
om
indeholdelsen i disse tilfælde.
End of "§ 48A"
§ 48 B.
For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af
vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som
30
pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af
udgifter
til rejse og ophold m.v.
End of "§ 48B"
§ 48 C.
2)
For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af
vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et
dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af
bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i
udenrigsfart
eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd
m.v.
Stk. 2.
2)
Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af
personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder
henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.
Stk. 3.
2)
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af
personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige
forhyringsvilkår.
End of "§ 48C"
§ 48 D.
2)
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke
svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk
skib,
der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
End of "§ 48D"
§ 48 E.
7)
Personer,
som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af
ansættelsesforhold
hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,
selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3,
fondsbeskatningeslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver
bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan
vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i
penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i
landet.
Stk. 2.
Personer,
som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i
stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter
bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges
kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet
af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
1)
den skattepligtige
ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2)
den skattepligtige
ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
ansættelsen
har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf.
§
43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i
udlandet
af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed
ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som
ph.d.-studerende
lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
5)
vederlaget i penge
udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om
arbejdsmarkedsfonde
og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske
sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis
kvalifikationer
som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en
offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 4.
For
personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes
A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til
ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens
§
16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og
vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke
foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos
den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt
ved
den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf.
ligningslovens §
8 M,
stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4.
Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge
som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de
obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svare til
vederlaget
i penge.
Stk. 6.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36
måneders
samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor vederlaget
beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af
tidligere
tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder
i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere
perioder,
hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved
bedømmelsen
efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7.
Når
beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den
skattepligtige
ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de
almindelige regler.
Stk. 8.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år
forud
for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter
stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d
eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den
i
stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i
en
samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5
bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den
nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse
med
ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været
beskattet
efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende
arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige
indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som
indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9.
Beskatning
efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3,
nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse,
at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
Hvis den
skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens §
6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den
skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr.
5,
og stk. 9.
End of "§ 48E"
§ 49.
Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder
beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal
A-indkomsten
opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver
foretages
opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den
skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende
A-skat.
Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem
parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af
tjenesten.
End of "§ 49"
§ 50.
Må
det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst,
men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den
foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat
med
de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den
foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
End of "§ 50"
§ 51.
Må
det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af
A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i
hvilket
omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved
skattebillet.
Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.
End of "§ 51"
§ 51 A.
Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori
der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af
grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at
den
samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede
slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et
eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at
den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto
for
opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og
§ 13,
stk. 1.
End of "§ 51A"
§ 52.
Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den
skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes disse, for så vidt
andet
ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de
oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til
grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig
skattesvarelse. Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter
lov
om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under
hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 2. Er der ikke
tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig
skattesvarelse
for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for
sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra vedkommende
skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges
til
grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere
regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af
daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil.
End of "§ 52"
§ 53.
Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans
oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang
skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen
tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen
af
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give
nærmere
regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Stk. 2.
I øvrigt
kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse
efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter
foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den
skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra,
hvad
der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag
for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan
skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse
under
hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne fra de
indeholdelsespligtige, jf. § 57.
Stk. 3.
I løbet af
den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal
benyttes,
kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den
fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan
skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende
måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
Stk. 4.
Til brug
ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne
afkræve
den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i
§ 52, stk. 2.
End of "§ 53"
§ 54.
Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne
og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme,
at
der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af
indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige
eller for grupper af skattepligtige.
End of "§ 54"
§ 55.
Må
det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige
slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,
stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C,
stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i
§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen,
tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for
meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen
af det
kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Stk. 2.
Der ydes
ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.
End of "§ 55"
§ 55 A.
Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,
bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,
2. pkt., og §§ 48-55.
End of "§ 55A"
§ 55 B.
Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45,
stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55
træffes
af den kommunale skattemyndighed.
Stk. 2.
Den
kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan give anvisninger for
administrationen
af kompetencerne efter stk. 1 og 2. Anvisningerne skal godkendes af
Ligningsrådet. § 14, stk. 2-7, samt § 19, stk. 1, 1.
pkt.,
og stk. 2, i skattestyrelsesloven finder tilsvarende anvendelse.
End of "§ 55B"
§ 56. For
følgende indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket
afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:
1)
Ministerier og
institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
2)
Institutioner,
foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i
lov
om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om
regnskabsvæsen
skal finde anvendelse.
3)
Ikke statslige
institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens
driftsudgifter på halvdelen eller mere.
4)
Kommunerne.
5)
Kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene
deltager
kommuner, og hvis regnskab optages i en kommmunes regnskab.
6)
Selvejende
institutioner med driftsoverenskomst
med
en kommune.
End of "§ 56"
§ 56 A.
(Ophævet)
End of "§ 56A"
§ 56 B.
(Ophævet)
End of "§ 56B"
§ 57.
Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de
indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder
foretage
angivelse af indeholdelsen, herunder identificere ved personnummer de
personer,
der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden.
Skatteministeren kan fritage grupper af indeholdelsespligtige fra at
identificere modtagere af A-indkomst i angivelsen.
Stk. 2. Såfremt den
i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået
udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang
inden
for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.
Stk. 3.
Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte
redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere
oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af
A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort.
Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges
regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt
indeholdelse
af A-skat.
Stk. 5.
De statslige
told- og skattemyndigheder kan i elektronisk form stille oplysninger fra
angivelserne
til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug for
skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol af
udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til
rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med
udbetaling af dagpenge m.v.
End of "§ 57"
§ 58.
B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar,
februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med
sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden.
End of "§ 58"
§ 59. 6)
Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er
indeholdt
i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også
foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i
året
efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter
indkomståret,
kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter
indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder
i
stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale
et
tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår
heri,
inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra
e.
End of "§ 59"
§ 60.
I
den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter
fradrag
af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,
modregnes
nedennævnte beløb vedrørende samme år:
a)
Foreløbige
skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den
skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d)
De i § 67,
stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e)
Beløb, som den
skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f)
Beløb efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g)
Beløb efter
personskattelovens § 8 a, stk. 5.
Stk. 2.
For
personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i
stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt
a)
foreløbige
skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, er indeholdt i A-indkomst,
b)
foreløbige
skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, har skullet indbetales efter § 68.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller
stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til
§ 55.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at
ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten
skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende
skat,
der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes
til
udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den
anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale
om
restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter
reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.
End of "§ 60"
§ 61.
Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af
eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes
»restskat«.
Stk. 2. Ved
betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende
tillæg
på 7 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober
i
året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle
skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et
grundbeløb
på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg
efter
stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis
dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.
Skatteministeren
fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år,
hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af
den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter
stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den
1.
i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned.
Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1.
oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med
eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger
et
grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten
svarende
tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,
til
betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister
som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den
1.
januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C,
stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter
stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling
den
1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december
måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Er den
pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker
opkrævningen
efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i
umiddelbar
forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker
opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Det i
stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 9. Af de
skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes
indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
End of "§ 61"
§ 61 A.
I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3,
ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende
del
af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af
forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter
reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse
træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan
ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.
End of "§ 61A"
§ 62.
Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige
skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.
Stk. 2. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en
godtgørelse
på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt
efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af
overskydende skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter
§
59, 4. pkt.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i
tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der
tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis
tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted,
modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og
eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Af det
beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales
kun
det hele kronebeløb.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af
det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
End of "§ 62"
§ 62 A.
Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere
restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet
med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
opkrævning,
der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket
efter
§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.
Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61,
stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal
beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2.
Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk.
2,
i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.
Stk. 3. Medfører en
ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller
bortfalder,
udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter
§ 61,
stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger
nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente
svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den
1.
oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes
eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle
restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne
bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter
reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter
den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,
stk. 3.
Stk. 4. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere
overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62,
stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt.,
inden
udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden
tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat
og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
End of "§ 62A"
§ 62 B.
(Ophævet)
End of "§ 62B"
§ 62 C.
Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele
beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.
Stk. 2.
Hvis
skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61,
stk. 3,
reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør
et
mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende
skat,
der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori
ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af
ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller
fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller
udbetalt.
Stk. 3.
Ved
opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende
gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.
End of "§ 62C"
§ 62 D.
Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf.
§§ 52-55, for en skattepligtig person, som har lønindkomst for
personligt
arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf.
stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen
i
ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om
nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den
skattepligtige
dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten
for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den
danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for
riget,
eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark
beskatningsretten til lønindkomsten.
Stk. 2.
Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i
stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang
denne
har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for
arbejdet
dér.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i
en
fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr.
77/799/EØF
af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25.
januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig
administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.
End of "§ 62D"
§ 62 E. Reglerne i § 62 A,
stk. 3
og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en
skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den
skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på
skatter,
der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af
skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme
rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis
erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte
skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved
opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte
periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen
ifølge
renteloven, indtil udbetaling sker.
End of "§ 62E"
§ 62 F.
I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af,
at
en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde
nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan
fradrages
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62
A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.
End of "§ 62F"
§ 62 G.
Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat,
og
den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62
E
af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61,
stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2,
overstiger
det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en
skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den
skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige
indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A,
stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige
indkomstskat.
End of "§ 62G"
§ 63. Er
et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen
tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den
skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten
for
de pågældende år.
End of "§ 63"
§ 64.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om
amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af
skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og
amtskommunal
indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Stk. 2.
Staten
afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for
kommunen.
End of "§ 64"
§ 64 A.
For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel
afregning
af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10,
og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august
1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Indenrigsministeren
kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel
afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg
Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som
vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994
om
opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 3.
Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i
stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse
af
tidspunktet for afregningen af disse beløb.
End of "§ 64A"
End of " Afsnit V "
Afsnit VI
Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.
§ 65.
I
forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte
af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal
vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede
udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af
stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den
samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af
egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre
andet
følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og
friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,
finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2.
Udbytteskat
indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele.
Skattemyndighederne
kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets
beholdning af egne aktier eller andele.
Stk. 3.
3)
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og
udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes udbytteskat
af
tillægget efter ligningsloven §
16 A,
stk. 8.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 5. Der
indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i
udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det
pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf.
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c.
Stk. 6.
Der skal
ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren
i
henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 9, eller § 16 B,
stk. 4.
End of "§ 65"
§ 65 A.
En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1,
litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af
udbytter,
der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller
afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af
indeholdelsespligten
i § 65.
Stk. 2.
Udgør den
skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter
virksomhedsomdannelseslovens
§ 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens
§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative
værdi,
når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f. Det samme
gælder
en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i
forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
End of "§ 65A"
§ 65 B.
Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et
selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder
eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i §§ 44-46, 57, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt
angår den i stk. 1 omhandlede skat.
End of "§ 65B"
§ 65 C.
I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en
person
eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1,
litra
i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den, for
hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct.
af
den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,
dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting
her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning
foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller
godskrivningen
foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet,
påhviler
det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes
»royaltyskat«.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte
regler
om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal
foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark
og
den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den
pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er
lavere end 30 pct.
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte
regler
om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling
eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller
godskrivningen ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en
person,
et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med
hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald
pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til indbetaling
og
indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab,
fond, forening eller institution m.v.
Stk. 4.
Til royalty
henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
End of "§ 65C"
§ 66.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende
måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2.
Selskaber,
der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er
pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren
foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages
senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at
deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en
nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Det
forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling
af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få
udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.
End of "§ 66"
§ 66 A.
Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af
royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den
følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med
royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren
foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde
godtgør
sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
End of "§ 66A"
§ 67.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i
slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte
udbytteskat
endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,
indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.
pkt.
Stk. 2.
Har nogen,
der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i
den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i
hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til
sådan
modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den,
han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der
skal
ske kontant udbetaling.
Stk. 3.
Har nogen,
som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter
§ 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den
pågældende
et beløb svarende til udbytteskatten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for de investeringsforeninger,
der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.
Stk. 5.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde
godtgør
sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
Stk. 6.
For
skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der
ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter
personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C.
Er
udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet
kun
kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.
End of "§ 67"
End of " Afsnit VI "
Afsnit VII
Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser
§ 68.
Er
der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke
sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,
skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.
End of "§ 68"
§ 69.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som
indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart
ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke
er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i
denne lov.
Stk. 2.
Den, som
har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for
betaling
af det indeholdte beløb.
End of "§ 69"
§ 70.
De
herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er
medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og
boer.
End of "§ 70"
§ 71.
(Ophævet)
End of "§ 71"
§ 72.
Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter
og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
Stk. 2.
Er udlæg
forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der
tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele,
der
tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder
ikke
ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været
pligtig at indeholde.
End of "§ 72"
§ 73.
Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om,
at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet
arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver
forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3
i
lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling
fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som
skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de
ændringer
i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse
kan
efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der
hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde
foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været
pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige
inden
det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den
indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn
til
det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen
m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst
udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49
indeholdte
skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det
nødvendige
til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal
skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der
overlades skatteyderen de nødvendige midler.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter
skattemyndighedens
skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge,
pensioner
og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,
andre offentlige kasser eller private kasser.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også
anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
Stk. 6.
Når det er
foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt
brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan
skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med
skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og
stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det
beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt
arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed
drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør
af
foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem
parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af
tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal
skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.
Stk. 7.
Reglerne i
§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i
henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.
Stk. 8.
Hvis en skatteyder,
for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen
modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det Fælles
Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom. Tilsvarende
oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når
han
forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede
skatterestance
ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom
skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 9.
Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige
af
beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til
bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 10.
Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86
finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
End of "§ 73"
§ 73 A.
Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget
som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at
der
er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.
End of "§ 73A"
§ 73 B.
Reglerne om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og
afgifter
m.v. § 15 finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter
denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder
efter § 79.
End of "§ 73B"
§ 73 C.
Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers
indkomstskat
til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om
eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra
kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.
End of "§ 73C"
§ 73 D.
Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler
derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer,
selskaber,
foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde. § 73 C, 2.
pkt.,
finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.
End of "§ 73D"
End of " Afsnit VII "
Afsnit VIII
Straffebestemmelser m.v.
§ 74.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1)
undlader at opfylde
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat
eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
2)
undlader rettidigt at
afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller § 66
A,
stk. 1, omhandlede oplysninger,
3)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,
stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller
4)
anmoder om
elektroniske skattekortoplysninger hos skattemyndighederne vedrørende
personer,
som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale
A-indkomst
til.
Stk. 2.
8)
Er
forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller
foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 2 år.
End of "§ 74"
§ 74 A.
(Ophævet)
End of "§ 74A"
§ 75.
På
samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1)
lader sig udbetale
A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som
påbudt,
2)
benytter skattekortet
over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil
skattekortoplysningerne
er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,
3)
forsætligt eller ved
grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6,
§ 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en
af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af
betydning
for sagens afgørelse, eller
4)
forsætligt eller ved
grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan
beregning fortier oplysninger af betydning for denne.
End of "§ 75"
§ 76.
I
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
End of "§ 76"
§ 77.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for
overtrædelse af § 74, og § 76 efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
End of "§ 77"
§ 78.
I
sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf.
§ 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ransagning
i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse
med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
End of "§ 78"
§ 79.
Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,
kan
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig
skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet
eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
End of "§ 79"
§ 79 A.
Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og
inddrives af skatteministeren.
Stk. 2.
Bøderne kan
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i
kildeskatteloven.
Der er udpantningsret for bøden.
End of "§ 79A"
End of " Afsnit VIII "
Afsnit IX
Forskellige bestemmelser
§§ 80-82.
(Ophævet)
End of "§ 80-82"
§ 83.
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,
der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var
foretaget
af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden
efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond
fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
finder
herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med
foranstående.
Stk. 2.
I forhold
til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for
kildeskat,
i stedet for A-skat af indkomsten.
End of "§ 83"
§ 84.
Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst
underrettet
om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
Vægrer den
indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning
til
modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden
begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens
mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal
opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.
End of "§ 84"
§ 85.
Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter
regler,
der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
Ved de i
stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give
skattemyndighederne meddelelse om
a)
indtræden og ophør
af indeholdelsespligt,
b)
ændringer i den
indeholdelsespligtiges adresse,
c)
tilgang og afgang af
modtagere af A-indkomst.
Stk. 3.
Indsendelse
af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
End of "§ 85"
§ 86.
Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de
indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er
pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og
fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej,
på
stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist
skattekort
og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang oplysningerne
er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk
adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne
fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der
fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er
regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit
regnskabsmateriale
med bilag.
Stk. 3.
Adgangen
til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af
regnskabsmateriale
med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af
skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 4.
Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til
brug ved kontrollen med indeholdelserne.
Stk. 5.
Politiet yder de
statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen
efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
End of "§ 86"
§ 87.
Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og
skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og
3 A
finder anvendelse.
End of "§ 87"
§ 88.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger,
institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage
indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår
indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden
del af riget.
Stk. 2.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets
direktiv
nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets
bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den
ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden
stats skattekrav i samme indkomst.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af
kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og
2.
I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke
er
anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan
ministeren
fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede
indkomst- og skattebeløb.
End of "§ 88"
§ 89.
Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan skatteministeren eller
den, som skatteministeren bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig
midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan
gøres betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2,
i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.
End of "§ 89"
§ 89 A.
9)
Personer,
som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder
aldersbetingelsen
for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension eller §
6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension
og
andre love modtager eller får forskud på pension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette
tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse
betingelser,
kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår
værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for
ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del
af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7.
Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den
skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer,
som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der
vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2.
Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede
formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del
af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,
der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder
ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som
benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.
Stk. 4.
Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra
udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives
henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 5.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog
stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis
ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller
dennes
husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en
ny,
jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog
forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes
som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 6.
Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af
en
efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.
Stk. 7.
Henstand
med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en
fast
ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det
er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes
til
bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling
ved
den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af
ejendommen,
såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for
at
opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til
betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den
skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af
formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i
øvrigt,
samt om henstandsordningens gennemførelse.
End of "§ 89A"
§ 89 B.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder eller
de
kommunale myndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren
kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
End of "§ 89B"
§ 89 C.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage
opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. efter denne lov.
End of "§ 89C"
End of " Afsnit IX "
Afsnit X
Forskudt indkomstår
§ 90.
Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår
efter
de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for,
jf. dog § 98.
End of "§ 90"
§ 91.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.
End of "§ 91"
§ 92.
Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages
den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af
indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til
skattepligtens ophør.
End of "§ 92"
§ 93.
Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af
en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede
indkomstår til skattepligtens ophør.
End of "§ 93"
§ 94.
Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til
at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode.
Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den
personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme
længde
som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte,
til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis
helårsindkomsten og delårsindkomsten.
Stk. 2.
På grundlag
af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i
personskattelovens
§§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som
svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
End of "§ 94"
§ 95.
Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale
løbende
indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i
stk. 2-3.
Stk. 2.
Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved
beregningen
ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse
indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst
og
delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst
og
den regulerede delårsindkomst.
Stk. 3.
På grundlag
af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter
personskattelovens
§§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til
forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.
End of "§ 95"
§ 96.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.
Stk. 2.
Ophører
skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares
et
helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede
helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori
skattepligten
er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så
stor
en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved
skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.
End of "§ 96"
§ 97.
(Ophævet)
End of "§ 97"
§ 98.
I
de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages
indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for
det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.
Stk. 2.
I det i
§ 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og
skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori
indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det
kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette
kalenderår gældende regler.
End of "§ 98"
§ 99.
Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der
begynder efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 2.
Hvis
ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende,
skal
en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden
ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af
selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse,
hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning
ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne
hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.
End of "§ 99"
§ 100.
For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på
grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99
medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,
ansættes
indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori
ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra
det
forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i
§§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden
skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne,
henholdsvis de regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes
indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.
End of "§ 100"
§§ 101-113.
(Ophævet)
End of "§ 101-113"
End of " Afsnit X "
Afsnit XI
Bestemmelser om ikrafttræden m.v.
§ 114.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens
gennemførelse.
End of "§ 114"
§ 115.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.
End of "§ 115"
§ 116.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
End of "§ 116"
End of " Afsnit XI "
Skatteministeriet, den 12. august
2002
Svend Erik Hovmand
/H.K. Andersen
End of "GIVET"
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001
og
2001-2002, jf. dog note 2. Bemærkninger om tidligere ændringer af
kildeskatteloven er ikke medtaget, jf. dog note 2. Der henvises herom til
tidligere lovbekendtgørelser, senest lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar
2001.
2)
Kildeskatteloven er yderligere ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000
(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i
international trafik m.v.), som skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden for, jf. § 8, stk. 2, i førnævnte lov. Disse ændringer er ikke
indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om nyaffattelse af § 48 E,
stk. 8, ændring af § 5 B, stk. 2, og § 48 E, stk. 2, nr. 1, og ophævelse af §
2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt., § 2, stk. 1, litra j, § 2, stk. 7, § 48 C og
§
48 D.
3)
Ændringen af § 2, stk. 1, litra f og h, og § 65, stk. 3, 2. pkt., trådte i
kraft den 8. juni 2002, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
4)
Ændringerne af § 2, stk. 9, trådte i kraft den 23. juni 2002 og har virkning
for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 5, i lov
nr.
313 af 21. maj 2002.
5)
Ændringerne af § 33 C, stk. 1, indsættelse af ny § 33 C, stk. 12 og ændringen
af § 33 D, stk. 1, trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for
overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 1
og 2, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
6)
Nyaffattelsen af § 33 C, stk. 1, 6. og 7. pkt., ophævelsen af § 45, stk. 3,
2.
pkt., og ændringen af § 59, trådte i kraft den 9. juni 2001, og har virkning
for indbetaling af foreløbig skat vedrørende indkomståret 2001 og
efterfølgende
indkomstår, jf. § 5, stk. 1 og 5, i lov nr. 484 af 7. juni 2001.
7)
Nyaffattelsen af § 48 E trådte i kraft den 11. maj 2002. Loven finder
anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere, jf. §
4
i lov nr. 270 af 8. maj 2002.
8)
Ændringen af § 74, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. § 58 i lov
nr.
1029 af 22. november 2000.
Hvis der den 1. juli eller senere skal idømmes straf for en tidligere begået
overtrædelse, for hvilken straf af hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt,
idømmes fængsel med samme antal dage som tidligere hæfte, jf. § 59 i
førnævnte
lov.
9)
Ændringen af § 89 A, stk. 1, trådte i kraft den 11. maj 2002 og har virkning
fra og med den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1 og 4 i lov nr. 271 af 8. maj
2002. | retsinformationdk | retsinformationdk_15547 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=15547 | Fri Nov 22 00:52:44 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. maj 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove
(Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og
anpartsreglerne)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1.
behandling den 20. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 14. januar 2005 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del bilag 103.
Den 25.
februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra PriceWaterhouseCoopers. Skatteministeren har over
for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget kan, som lovforslaget ser ud nu, ikke støtte lovforslaget.
SF vil opfordre skatteministeren til at stille et ændringsforslag,
hvor den del af lovforslaget, som afskaffer reglen om fælles udleje i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, udgår.
Skatteministerens begrundelse
for at afskaffe reglen om fælles udleje synes nærmest at være, at
denne bestemmelse jo alligevel reelt ikke overholdes. SF er enig i, at den
nuværende praksis ikke er hensigtsmæssig. Der er imidlertid ikke brug for en
udvanding af reglerne, men derimod en opstramning.
I dag breder etableringen
af 10-mands-ejendomskommanditselskaber sig som en steppebrand blandt personer
med høj indtægt (ofte kræves der en årlig indkomst på over 1 mio. kr.) med
store aktuelle tab for statskassen til følge. Hvis
skatteministeren stiller det foreslåede ændringsforslag, vil SF
kunne
støtte lovforslaget.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af
udvalget er imod at øge mulighederne for skattespekulation i anparter.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 5
1)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 2,
stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4)
Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse
af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af
erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af
erhverv
med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv
med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en
sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en
sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3
opgjort efter
reglerne for skattepligtige omfattet af
§ 1
. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt
efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den
skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort
efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v.,
hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser
gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som
led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet.
Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 11
eller
§ 11 A
samt
dødsboskattelovens §§ 36
-38. Bygge-, anlægs-
eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første
dag.«
[Teknisk ændring, så den foreslåede formulering af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, kommer til at svare til ordlyden af den
gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d]
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 2,
stk. 1,
indsættes efter nr.
26 som nye numre:
»27)
Erhverver stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om
universiteter
(universitetsloven).
28) Erhverver stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved
korte og mellemlange videregående uddannelser.«
Nr. 27 bliver herefter nr. 29.
[Udvidelse af den begrænsede skattepligt for stipendier som en
konsekvens af vedtagelsen den 28. april 2005 af forslag til lov om ændring af
lov om universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af uddannelsesdele i
udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet, friplads- og
stipendieordning
og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) og forslag til
lov
om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange
videregående uddannelser]
Til § 10
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes som
6. pkt.:
»Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter
(universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende
ved korte og mellemlange videregående uddannelser.««
[Fritagelse for skattepligt af friplads for udenlandske
studerende, der er eller er blevet fuldt skattepligtige til Danmark.
Ændringsforslaget
er en konsekvens af vedtagelsen den 28. april 2005 af forslag til lov om
ændring af lov om universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af
uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet,
friplads- og stipendieordning og opkrævning af betaling for visse udenlandske
studerende) og forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende
ved korte og mellemlange videregående uddannelser]
Ny paragraf
4)
Efter § 15 indsættes som ny
paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af aftale
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
(grænsegængeraftale) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »litra a« til:
»nr. 1«.«
[Teknisk ændring som følge af, at »litra« ændres til »numre« i
kildeskattelovens § 2, stk. 1]
Til § 16
5)
I
stk. 2
ændres »§ 10, nr.
1-3 og 5, § 11, nr. 4, § 12, nr. 1 og 2, og § 14« til: »§ 10, nr. 1-3, 01 og
5,
§ 11, nr. 4, § 12, nr. 1 og 2, § 14 og § 01«.
[Teknisk ændring til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse
som følge af, at der med ændringsforslag nr. 3 er indsat et nyt nummer i
lovforslagets § 10 og en ny paragraf efter § 15 med ændringsforslag nr. 4.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der foreslås foretaget en teknisk ændring, så den foreslåede
formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, kommer til at svare til
ordlyden
af den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Til nr. 2
Den 28. april 2005 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om
universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af uddannelsesdele i
udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet, friplads- og
stipendieordning og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende)
og
lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange
videregående uddannelser. Begge love indfører bl.a. nye løbende stipendier
til
udenlandske studerende i Danmark som støtte til dækning af de studerendes
leveomkostninger
her i landet.
For så vidt angår stipendiet efter lov om universiteter
(universitetsloven), følger det af reglerne om udmåling, at det løbende
stipendium normalt tildeles for den normerede studietid og gives med et beløb
pr. kalendermåned til stipendiemodtageren. Stipendiet vil kunne ophøre, hvis
den studerende ikke længere er studieaktiv.
For så vidt angår det løbende stipendium efter lov om stipendier
til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående
uddannelser, er det i loven præciseret, at stipendiet mindst skal udgøre et
beløb, der svarer til satsen for stipendium til udeboende studerende ved
videregående
uddannelser efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte. Mindstebeløbet
forudsættes herefter at svare til den til enhver tid gældende sats for det
månedlige stipendium for udeboende uddannelsessøgende ved videregående
uddannelser.
Af begge love følger det herudover, at den studerende ikke kan
modtage de løbende stipendier, hvis den pågældende er berettiget til at
modtage
stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte. De nye stipendier er
således
ikke et supplement til stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, men
træder i stedet for dette stipendium i de tilfælde, hvor den studerende er
berettiget til at modtage begge dele.
Ud fra en samlet vurdering anses de to nye stipendier for at
have så store lighedstræk med stipendiet efter lov om statens
uddannelsesstøtte, at modtagere af disse stipendier, ligesom modtagere af et
stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, bør være begrænset
skattepligtige til Danmark. Det foreslås derfor, at positivlisten over
begrænset skattepligtige stipendier i den foreslåede formulering af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, udvides til at omfatte disse to nye
stipendier.
Til nr. 3
Udenlandske studerende har hidtil ikke skullet betale for
studiepladser på danske universiteter. Med vedtagelsen den 28. april 2005 af
lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af
uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet,
friplads-
og stipendieordning og opkrævning af betaling for visse udenlandske
studerende)
og forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets
område. (Afskæring af statstilskud og opkrævning af betaling for visse
udenlandske
studerende) er dette blevet ændret for visse udenlandske studerende. Til
gengæld bliver der for disse udenlandske studerende etableret en
stipendieordning,
der bl.a. består af et begrænset antal fripladser.
Fripladsen er ikke begrænset skattepligtig til Danmark, da den
ikke er opført på positivlisten over begrænset skattepligtige stipendier. Der
er
dog mulighed for, at fripladsen gives til en person, der er, eller
efterfølgende bliver, fuldt skattepligtig til Danmark, f.eks. fordi personen
erhverver bopæl her i landet, eller fordi den studerende opholder sig her i
landet i mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Den
studerende
vil i disse tilfælde være skattepligtig af fripladsen, hvis den pågældende
ikke
er omfattet af skattefritagelsen for legater til udenlandske studerende i
ligningslovens § 7 K, stk. 5.
For at undgå, at visse udenlandske studerende, der får tildelt
en friplads til et dansk universitet eller til en anden dansk
uddannelsesinstitution, bliver skattepligtige heraf, foreslås det, at de nye
fripladsordninger
gøres skattefri for udenlandske studerende, der er fuldt skattepligtige til
Danmark.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse i lov om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål
(grænsegængeraftale) som følge af, at det i det foreliggende lovforslags § 5,
nr. 1, foreslås at ændre betegnelsen fra »litra« til »numre« i
kildeskattelovens
§ 2, stk. 1.
Til nr. 5
Der foreslås foretaget en teknisk ændring til lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af, at der med ændringsforslag nr. 3 er
indsat et nyt nummer i lovforslagets § 10 og en ny paragraf efter § 15 med
ændringsforslag nr. 4.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 148
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
2
Henvendelse af 26/4-05 fra PriceWaterhouseCoopers
3
1. udkast til betænkning
4
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 26/4-05
fra PriceWaterhouseCoopers
5
Ændringsforslag fra skatteministeren
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 148
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om de reelle forskelle mellem lovforslagets regler
om omfanget af begrænset skattepligt og reglerne for begrænset skattepligt i
dag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om sammenligning af nærværende lovforslag og
lovforslag nr. L 61 af 24. oktober 2001, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm. om, hvornår skattehullerne i forbindelse med skattepligtige
personalegoder, sygedagpenge m.m. bliver lukket, samt årsagen til, at
hullerne ikke er lukket tidligere, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om indholdet i de almindelige bemærkninger om
skattepligtige indkomsttyper, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke indkomsttyper, herunder stipendier og
uddannelsesydelser, der skal være omfattet af den begrænsede skattepligt, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorfor der skal ske ophævelse af den begrænsede
skattepligt for renter hos fraflyttere, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om, hvorfor lempelserne i anpartsreglerne er indsat
i forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, i hvor mange tilfælde der i årene 2000 til 2004
er etableret 10-mands-ejendoms-K/S, hvor udbyderne af ejendomsprojektet i det
pågældende år har udbudt flere projekter, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
9
Spm. om begrundelsen for indførelsen af
personskattelovens § 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om beskatning af skatteyder, som er fraflyttet til
Tyrkiet med hensyntagen til dobbeltbeskatningsaftalen med Tyrkiet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om redegørelse for ministerens opfølgning på den
tidligere skatteministers besvarelse af spørgsmål nr. S 799 fra
folketingsåret 2002-03, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om redegørelse for ministerens opfølgning på den
tidligere skatteministers besvarelse af spørgsmål nr. S 2342 fra
folketingsåret 2003-04, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
End of "Bilag 1 " | retsinformationdk | retsinformationdk_98233 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=98233 | Fri Nov 22 00:50:32 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Meddelelser
fra Søfartsstyrelsen F. Mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.
Indledende forskrift af 1. maj 2005
I medfør af § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 17, stk. 2 og 5, og § 32 i lov om
sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret
ved lov nr. 1231 af 27. december 2003 og lov nr. 1465 af 22. december 2004,
og
anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om
sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands Hjemmestyre og efter
bemyndigelse
fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes:
§ 1.
Forskriften gælder for
mindre erhvervsfartøjer, som fastlagt i regel 1 i kapitel I.
End of "§ 1"
§ 2.
De nærmere regler om
mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. er optrykt i hæfter som bilag
til denne forskrift.
Stk. 2.
Kapitelhæfterne er:
Kapitel
I Almindelige bestemmelser, dateret 1. januar 2001.
Kapitel II
Konstruktion, vandtæthed og udstyr, dateret 1. januar 2001.
Kapitel III
Stabilitet og sødygtighed, dateret 1. januar 2001.
Kapitel IV
Maskineri og elektriske installationer, dateret 1. januar 2001.
Kapitel V
Brandsikring, opdagelse af brand og brandslukning, dateret 1. januar 2001.
Kapitel VI
Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed mv.), dateret 1. januar
2001.
Kapitel VII
Redningsmidler og -arrangementer, dateret 1. januar 2001.
Kapitel VIII
Foranstaltninger i nødsituationer, mønstringer og øvelser, dateret 1. januar
2001.
Kapitel IX
Radiokommunikation, dateret 1. maj 2005.
Kapitel X
Navigationsudstyr i fartøjer, dateret 1. januar 2001.
Kapitel XI Særlige
bestemmelser for Grønland, dateret 1. februar 2003.
Kapitel XII
Opholdsrum, dateret 1. januar 2001.
(Kapitel
XIII-XIX er reserveret til senere brug)
Kapitel XX
Behandling og opbevaring af kloakspildevand, dateret 1. januar 2001.
Kapitel XXI
Forebyggelse af olieforurening, dateret 1. januar 2001.
(Kapitel XXII
er reserveret til senere brug)
(Kapitel XXIII
er reserveret til senere brug)
Kapitel XXIV
Forebyggelse af forurening med affald fra fartøjer, dateret 1. januar 2001.
Kapitel XXVI
Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret 1. maj 2005.
End of "§ 2"
§ 3.
Kapitlerne I-V og VII-X
indeholder bestemmelser for mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.
og
er udformet på baggrund af
Nordisk
Bådstandard
med de tilføjelser og ændringer, udviklingen og
indvundne erfaringer har gjort nødvendig.
Stk. 2.
Kapitel VI indeholder dele af Rådets direktiv nr.
93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om
bord i fiskerfartøjer.
Til bestemmelserne om mindre erhvervsfartøjers medicinkiste henvises til
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel IX B.
Stk. 3.
Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum
og drikkevandsanlæg og er udformet på baggrund af ILO konvention om
opholdsrum
i fiskeskibe.
Stk. 4.
Kapitel XX, XXI, XXIV og XXVI indeholder
bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på
baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til
søs
(MARPOL).
Stk. 5.
Kapitlerne XIII-XIX, XXII og XXIII anvendes ikke.
End of "§ 3"
§ 4.
Udstyr til fartøjer specificeret
i bilagene til forskriften kan erstattes af udstyr, som er
overensstemmelsesmærket
i henhold til teknisk forskrift om udstyr i skibe.
End of "§ 4"
§ 5.
Overtrædelse af denne
forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
der
1)
ved overtrædelsen er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor,
2)
tidligere er afgivet forbud eller påbud for
samme eller tilsvarende forhold eller
3)
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
Det skal betragtes som en særlig skærpende
omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er
opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde,
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
End of "§ 5"
§ 6.
Såfremt forholdet er
omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til
søs,
kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til
kriminalloven
for Grønland.
Stk. 2.
De i § 5, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses
som skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf.
kriminallovens
§ 116, stk. 1, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4.
Er en overtrædelse begået af selskaber m.v.
(juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan
bødeansvar.
Er
overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et
kommunalt
fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende
offentlige
myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5.
Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland,
eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan
løsere
karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til
stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
End of "§ 6"
§ 7.
Forskriften træder i
kraft den 19. maj 2005.
Stk. 2.
De konstruktionsmæssige krav i Skibstilsynets
Meddelelser F, Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre
erhvervsfartøjer, som ændret senest ved teknisk forskrift F af 27. juli 1995,
gælder fortsat for eksisterende fartøjer, medmindre andet bestemmes i denne
forskrift.
End of "§ 7"
Søfartsstyrelsen, den 1. maj 2005
Anne Skov Strüver
/Ralph Sylvestersen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_27172 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27172 | Fri Nov 22 00:49:51 2019 +0100 |
Resume
Resumé
En 49-årig mand fik en dom til sexologisk behandling på en psykiatrisk
afdeling med sexologisk ekspertise. På den behandlende psykiatriske afdeling
vurderede overlægen på et visitationsmøde kort tid efter, at der på
afdelingen
ikke var den nødvendige sexologiske ekspertise, hvorfor patienten skulle
henvises til en specialafdeling på et andet sygehus. Det blev aftalt, at en
socialrådgiver skulle informere Kriminalforsorgen og specialafdelingen herom
samt i journalen notere, hvad der var sket i sagen. Socialrådgiveren blev
imidlertid langtidssygemeldt og fik ikke foretaget de aftalte tiltag i sagen,
som blev overdraget til en kollega. Denne fandt ikke patientens sag.
Der var
klaget over, at overlægen i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000 hverken
foretog en korrekt behandling af patienten eller førte journal over
behandlingen.
Den fulde tekst
Klage
over utilstrækkelig psykiatrisk behandling og journalføring heraf i
forbindelse
med behandlingsdom
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægens
behandling af patientens, idet hans henvisning fra psykiatrisk afdeling til
specialafdelingen på grund af manglende sexologisk ekspertise var i
overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og idet det var
blevet aftalt, at en socialrådgiver skulle informere Kriminalforsorgen og
specialafdelingen om henvisningen af patienten til behandling dér. Nævnet
oplyste i denne forbindelse, at det altid er Kriminalforsorgen, som bærer det
endelige ansvar for, at betingelserne for en betinget benådning bliver
overholdt.
Vedrørende journalføringen fandt nævnet grundlag
for at kritisere overlægen, fordi han burde have journalført såvel
visitationen
og begrundelsen for viderevisitationen som de to efterfølgende samtaler med
patienten for at kunne dokumentere, hvilken information patienten havde fået,
og hvad der var aftalt vedrørende viderevisitationen til specialafdeling med
henblik på behandling af hans psykiske lidelse. | retsinformationdk | retsinformationdk_10460 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10460 | Fri Nov 22 00:50:32 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn + etnisk oprindelse - parts- og vidneforklaringer - adgangsbegrænsning
J. nr. 2015-6811-26445
En kvinde af anden etnisk herkomst end dansk ønskede at deltage i et debatarrangement med to folketingsmedlemmer. Arrangementet blev afholdt på en bar. I døren til baren fik klager at vide, at hun ikke måtte komme ind, hvis hun ikke tog sin overtrøje af. Hun mente, at årsagen til, at hun blev bedt om dette, var hendes køn eller etniske oprindelse. Der var for nævnet tvivl om, hvad der var den egentlige årsag til, at kvinden ikke måtte have sin overtrøje på. Denne tvivl kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en bar, medmindre hun tog sin overtrøje af.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Sagsfremstilling
Klager, der er en kvinde, var den 29. maj 2015 i forbindelse med valgkampen ude for at sætte valgplakater op. Efterfølgende blev der afholdt et arrangement på en bar, hvor et par folketingskandidater skulle debattere.
Klager har oplyst, at hun gerne ville deltage i arrangementet, men endte med at måtte forlade stedet.
Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 1. juni 2015.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller etnisk oprindelse. Hun ønsker, at andre kvinder ikke skal udsættes for samme situation, da det var ubehageligt og enormt grænseoverskridende, at en vagt skal bestemme, hvilken påklædning man må have på.
Klager kom til den indklagede bar sammen med en ældre herre og to unge damer. Hun blev stoppet af en vagt, som sagde, at hun ikke måtte have sin overtrøje på, da den kunne indeholde ting, som man ikke måtte have med ind.
Klagers trøje havde to små lommer, hvor hun havde sit dankort i den ene, hvilket hun viste vagten.
Vagten kunne se, at hun ikke havde særlig meget tøj på under sin trøje, idet hun havde nylonstrømper på, en tynd top til midten af låret og et stort halstørklæde rundt om halsen.
Hun spurgte ham, om hun ikke måtte beholde sin trøje på, da hun ville føle sig utilpas, hvis hun skulle tage den af, hvortil vagten svarede: "Her bestemmer jeg, hvem der kommer ind, og hvem der ikke kommer ind. Derfor bestemmer jeg, at du skal tage din trøje af, hvis du skal ind til debatten".
Klager og dem, hun fulgtes med, lagde mærke til at vagten kiggede på hendes barm og bagdel med et sexistisk blik.
Den ældre herre, som hun fulgtes med, havde en jakke på, men vagten lod ham komme ind uden diskussion, ligesom også andre gæster - mænd og kvinder - gik ind med jakker og tasker.
Da vagten blev spurgt, hvordan han kunne differentiere klager fra andre gæster, sagde han: "Jeg bestemmer her, og jeg bestemmer hvad en jakke er, og jeg bestemmer også, at hun skal tage den af".
Han smågrinte og sagde, at det var dumt af klager, at hun ikke undersøgte barens regler og vilkår, inden hun kom, og han henviste hende til barens hjemmeside.
Hun har undersøgt forholdene, men hun kan ikke se, at det er et krav, at man skal tage sin trøje af for at komme ind.
Under hele situationen følte klager sig dårligt tilpas, da hun var den eneste pige af anden etnisk herkomst, og hun er en kvinde med kraftige former.
Klager forlod derfor stedet.
Indklagede gør gældende, at de ikke forskelsbehandler gæster på grund af køn eller etnisk baggrund, og en gæst bliver ikke pålagt at tage beklædningsgenstande af under henvisning hertil.
Det afvises derfor, at klager skulle være blevet pålagt at tage sin trøje af begrundet i hendes køn eller etniske oprindelse.
Der er hos indklagedes vagtpersonale ingen konkret erindring om det af klager beskrevne hændelsesforløb.
Der er hos indklagede en garderobe, som gæsterne i videst muligt omfang opfordres til at anvende til overtøj.
Årsagen er, at indklagede gennem mange års bardrift har gjort den erfaring, at hvis gæsterne ikke afleverer deres overtøj i garderoben, vil de i stedet, når baren bliver fyldt, og temperaturen i lokalerne stiger, lægge overtøjet på gulvene, i hjørner, i vindueskarme, under bordene etc., hvilket kan føre til, at det bliver vanskeligt at færdes i lokalerne.
Anbringelse af overtøj i garderoben tilgodeser derfor hensynet til dels brandsikkerheden på stedet, idet gæsterne skal kunne forlade stedet uden vanskeligheder, dels det ansatte personales mulighed for at kunne færdes i lokalerne uden hindring ved servering, afrydning m.v.
Anvendelse af garderoben fører desuden til færre sager om mistet overtøj/løse genstande, hvilket selvsagt er en fordel for gæsterne, men også for indklagedes administration af baren.
Afhængig af det konkrete antal besøgene på en given dag/aften kan opfordringen til at anbringe overtøj i garderoben efter omstændighederne blive stillet som en egentlig betingelse for at få adgang til baren.
Det adgangskontrollerende personale foretager altid en konkret vurdering af hver enkelt adgangssøgende gæst. En sådan vurdering vil altid være baseret på et skøn.
Om et konkret stykke overtøj er at betragte som en del af gæstens outfit/look eller som et egentligt stykke overtøj, kan være en vanskelig grænsedragning, hvor personalet må træffe en beslutning.
Der kan være mange gæster med deraf følgende pres på døren, og beslutningen må derfor nogle gange træffes hurtigt.
Eksempelvis vil mandlige gæster, som bærer en blazerjakke normalt ikke blive anmodet om at anbringe jakken i garderoben, idet dette vurderes at være en del af den pågældendes indendørspåklædning.
Der kan også være eksempler, hvor en kort læderjakke eller en let sommerjakke vel nok er at betragte som et stykke overtøj, men hvor jakken alligevel vurderes at være en del af gæstens outfit/look, og hvor gæsten får adgang uden at skulle anbringe jakken i garderoben.
Ved vurderingen vil det ofte være udslagsgivende, om den konkrete beklædningsgenstand er af en sådan karakter, at det er nærliggende, at gæsten vil tage den af, når pågældende er kommet ind på selve baren.
Ud fra klagers beskrivelse af hændelsesforløbet ser det ud til, at vagten konkret har vurderet, at klagers trøje var et egentligt stykke overtøj, og at vagten samtidig har meddelt klager, at overtøjet skulle anbringes i garderoben som vilkår for at få adgang til baren.
Det forhold, at trøjen havde lommer til opbevaring, kan have givet vagten det indtryk, at der var tale om et egentligt stykke overtøj.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven) og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Klager har oplyst, at hun blev nægtet adgang til den indklagede bar, medmindre hun tog sin overtrøje af. Klager mener, at dette var begrundet i hendes køn eller etniske oprindelse.
Indklagede har oplyst, at der kan være tilfælde, hvor det er en betingelse for adgang til baren, at overtøj efterlades i garderoben. Det beror på en konkret vurdering fra personalets side, om der er tale om overtøj eller ej.
Det er på baggrund af klagers og indklagedes oplysninger uklart, hvad der var den egentlige årsag til, at klager ikke måtte have sin trøje på, hvis hun ønskede at få adgang til den indklagede bar.
Denne uklarhed kan kun afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.
<2015-6811-26445> | retsinformationdk | retsinformationdk_179105 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179105 | Fri Nov 22 00:49:44 2019 +0100 |
Den fulde tekst Skrivelse om ophævelse af skrivelse nr. 19054 af 27. september 1984 om udtalelser fra sikringsstyrelsen til brug ved fastsættelse af erstatning efter lov om erstatningsansvar
Skrivelse nr. 19054 af 27. september 1984, om udtalelser fra sikringsstyrelsen til brug ved fastsættelse af erstatning efter lov om erstatningsansvar, ophæves den 11. april 2016. 1) Arbejdsskadestyrelsen, den 7. april 2016 Steen Østergaard Jensen / Leif Rasmussen Officielle noter
1) Skrivelsen vedrører tidligere gældende lovgivning og er ikke længere retvisende. | retsinformationdk | retsinformationdk_179466 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179466 | Fri Nov 22 00:50:50 2019 +0100 |
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01046
Sagsøger får ikke fjernet artikel om søgsmål fra sn.dk
En borger klagede til Pressenævnet, efter Sjællandske på sin hjemmesiden havde omtalt, at han havde sagsøgt kommunens centerchef for ærekrænkende udtalelser. Borgeren mente, at søgsmålet var beskrevet forkert og ønskede samtidig artiklen slettet fra sn.dk. Nævnet udtalte ikke kritik og kritiserede heller ikke, at sn.dk ikke havde imødekommet anmodningen om sletning.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
Pressenævnet har ikke en kopi af den første udgave af artiklen på sn.dk. Den opdaterede version har overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” . I den første udgave af artiklen var ordet ”ærekrænkelse” angiveligt ”injurier”.
God presseskik
[Klager] har klaget over overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” . Han har klaget over brugen af ordene ”anmelder” og ”vred”.
- Korrekt information
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkterne A. 1 og A. 6.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har stævnet centerchefen i Næstved Kommune for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om krænkende udtalelser (§ 267 i straffelovens kapitel 27 om fred- og ærekrænkelser).
Pressenævnet finder, at ordet ”vred” i overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” har fornøden dækning i de informationer, der fremgår af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder, at oplysningen i den oprindelige artikel om, at [Klager] havde anmeldt centerchefen for injurier, fejlagtigt kan give indtryk af, at [Klager] har politianmeldt centerchefen.
Ifølge straffelovens § 275 er overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser undergivet privat påtale. Sager af denne art indebærer derfor ikke en politianmeldelse, men behandles under en privat straffesag, der anlægges af den person, der anser sig for at være krænket.
Da [Klager] således har anlagt en privat straffesag, hvor der kan være tale om at pålægge straf, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere brugen af ordet ”anmeldt”. Pressenævnet lægger herved også vægt på, at Sjællandske Medier efterfølgende indsatte en præcisering i artiklen og i den løbende nyhedsstrøm den 15. november 2016 oplyste, at der ikke var tale om en anmeldelse.
[Klager] har endvidere klaget over, at hans udtalelser er gengivet forkert i artiklen.
Journalisten og [Klager] talte telefonisk sammen før offentliggørelsen af artiklen. Ifølge Sjællandske Medier har avisen ikke en optagelse samtalen, og [Klager] har heller ikke fremlagt en optagelse over for Pressenævnet. Nævnet har derfor ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt [Klager]s citater ( citaterne ”synes, at Næstved Kommune er lukket og ekstremt irriterende” , at der er en ”pilrådden forvaltningskultur” i Næstved Kommune, og at Næstved Kommune benytter en ”ulækker magtretorik”) , er en korrekt gengivelse af, hvad [Klager] udtalte til journalisten. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.
- Afpublicering
[Klager] har anført, at artiklen bør slettes fra sn.dk, da den indeholder forkerte oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Da artiklen ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger, som kan anses som omfattet af punkt B. 8, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere sn.dk for ikke at imødekomme anmodningen om at slette artiklen.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at sn.dk har tilsidesat god presseskik.
[Klager] har klaget over artiklen ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” bragt på Sjællandske Mediers hjemmeside sn.dk den 21. september 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række forkerte oplysninger om hans søgsmål mod en kommunal chef, og at artiklen bør fjernes fra sn.dk.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
Sjællandske medier bragte den 21. september 2016 på sn.dk artiklen ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” . Det fremgår, at artiklen er blevet opdateret den 21. september 2016 kl. 10.48 og igen den 23. september 2016 kl. 18.18. Af den opdaterede artikel fremgår følgende:
”ARTIKLEN ER OPDATERET
[Klager] har anmeldt centerchef i Næstved Kommune, [Centerchefen], for ærekrænkende udtalelser.
Det er en strid om rensning af spildevandet fra [Klager]s ejendom nær Vallensved i den vestlige del af kommunen, der har udløst uenighederne.
Ifølge [Klager] forlanger Næstved Kommune, at der laves et nedsivningsanlæg på hans ejendom. [Klager] oplyser, at der allerede er et nedsivningsanlæg på Lund Møllevej.
Sagen mellem [Klager] og Næstved Kommune har stået på i flere år og er nu kulmineret med stævningen.
- Jeg synes, at Næstved Kommune er lukket og ekstremt irriterende. Jeg har kun dårlige erfaringer med for eksempel Borgerservice, hvor man skal bestille tid for at få ordnet en bagatel, der tager ganske få minutter. Der er en pilrådden forvaltningskultur, hvor man behandler sine borgere som man har lyst til, siger [Klager].
Formand for Byrådets tekniske udvalg, Søren Revsbæk (V), havde tirsdag et møde med [Klager] om sagen.
Søren Revsbæk ønsker ikke at udtale sig om stævningen mod den kommunale topchef. Men på et generelt plan siger han:
- Det er uheldigt, hvis den slags sker.
Om sagens substans, nemlig rensning af [Klager]s spildevand, siger Søren Revsbæk:
- Vi prøver at finde en løsning på sagen.
Vil have renset sit navn
Ifølge [Klager] er han blevet beskyldt for at true centerchef [Centerchefen].
[Klager] afviser at have fremsat trusler og er så vred over anklagen, at han vil have renset sit navn.
- Kommunen kører en ulækker magtretorik og så er der ikke andet at gøre, end at gå rettens vej, siger [Klager].
[Centerchefen]s chef, direktør Sven Koefoed-Hansen, er ærgerlig over sagen.
- Vi støtter naturligvis vores medarbejder og hun får al den juridiske hjælp hun har brug for. Vi plejer at komme overens med borgere og virksomheder. Vi ser helst, at tingene kører gnidningsfrit, siger han.
Sven Koefoed-Hansen startede som direktør i Næstved 1. november 2015. Det er første gang han har oplevet, at en strid mellem en borger og forvaltningen ender i en retssal.
Han kan ikke genkende [Klager]s beskrivelse af en »pilrådden forvaltningskultur«, der benytter en »ulækker magtretorik«.
- Overhovedet ikke. Havde det været tilfældet, ville vi naturligvis gøre noget ved det, siger direktøren. ”
[Klager] klagede den 11. november 2016 til Sjællandske Medier og anmodede dem om at fjerne artiklen. Af mailen fremgår følgende:
”Hun er ikke stævnet for injurier men efter Straffelovens § 267 om æreskrænkende udtalelser.
Det er ikke en strid om kloakering, men omkring nedsivningsanlæg.
Forklar venligst hvordan i havde tænkt jer at kommunen skulle indrømme at bruge en ulækker magtretorik?
I går ikke ind i det problematiske i at kommunen bruger penge på juridisk hjælp til en jurist, men ikke på at hjælpe borgeren.
Mig bekendt har NK en lang række sager der bunder i deres forvaltningskultur. ”
Mediet fjernede ikke artiklen, men ændrede efterfølgende i artiklens tekst og under artiklen blev indsat følgende:
”PRÆCISERING
Det har tidligere fremgået af denne artikel, at [Klager] havde anmeldt centerchefen for injurier. Dette er ikke korrekt. Anmeldelsen handler om æreskrænkende udtalelser.
Vi skrev også at sagen var en strid om kloakering. Det er mere præcist en strid om rensning af spildevandet fra ejendommen. ”
Den 15. november 2016 bragte sn.dk i den løbende nyhedsstrøm følgende:
”Rettelse: Det var ikke en anmeldelse om injurier
Det har tidligere fremgået af artiklen 'Vred borger anmelder topchef for æreskrænkelse' [link til artiklen] fra den 21. september 2016, at borgeren, [Klager], havde anmeldt centerchef i Næstved Kommune, [Centerchefen] for injurier. Dette er ikke korrekt. Anmeldelsen handler om ærekrænkende udtalelser. ¬Vi skrev også, at sagen var en strid om kloakering. Det er mere præcist en strid om rensning af spildevandet fra ejendommen. ”
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at han gentagne gange har været i kontakt med journalisten bag artiklen, som er blevet tilrettet to gange, men at artiklen stadig er fejlagtig og derfor bør fjernes fra sn.dk.
Det fremgår fejlagtigt af artiklen, at [Klager] har ”anmeldt” centerchefen, selvom han har indgivet en stævning. Der er stor juridisk forskel på disse begreber.
Endvidere konkluderer journalisten, at [Klager] er ”vred” , hvilket er en følelsestilstand, journalisten tillægger [Klager], uden at journalisten ved noget herom. Vrede er tillige for ham som kristen en dødssynd.
I artiklen er [Klager] citeret for, at han ”synes, at Næstved Kommune er lukket og ekstremt irriterende” , at der er en ”pilrådden forvaltningskultur” i Næstved Kommune, og at Næstved Kommune benytter en ”ulækker magtretorik” . [Klager] har afvist at have udtalt således.
2.2 Sjællandske Mediers synspunkter
Sjællandske Medier har anført, at avisens journalist alene erindrer at have talt med [Klager] den 20. september 2016 som optakt til den påklagede artikel og den 11. november 2016, hvor [Klager] kontaktede sn.dk for at klage over artiklen.
Ved henvendelsen den 11. november 2016 påklagede [Klager] to ting. For det første, at sagen drejede sig om en stævning for ærekrænkende udtalelser og ikke injurier. For det andet påklagede [Klager], at det var en strid om nedsivningsanlæg og ikke kloakering. Det var samme emner, som var blevet berørt i en samtale med journalisten samme dag, og begge ting blev rettet i artiklen samme dag. Sjællandske Medier har til brug for sagens behandling fremsendt en udskrift af avisens mailkorrespondance af 11. november 2016 med [Klager].
For så vidt angår mediets brug af ordet ”anmelder” i stedet for ordet ”stævner” gøres det gældende, at en stævning også er en anmeldelse. Ordet stævning er endvidere nævnt i artiklen.
For så vidt angår mediets brug af ordet ”vred” har Sjællandske Medier anført, at [Klager] udtalte sig i en vred tone i telefonsamtalen, og at [Klager]s ordvalg også er udtryk for vrede.
[Klager] har ikke tidligere benægtet at have udtalt de ting, som han nu i klagen anfører, han fejlagtigt er citeret for i artiklen. Da avisen ikke bånder samtlige samtaler med deres kilder, ligger der ikke et båndudskrift af de omtalte samtaler. Journalisten har dog ikke frit opfundet de udtryk om Næstved Kommune og kommunens sagsbehandling, som [Klager] er citeret for.
Sjællandske Medier rettede artiklen den 11. november 2016, men opdateringen kom ved en teknisk fejl ikke med denne dag. Rettelsen er også lagt selvstændigt på sn.dk for at gøre opmærksom på, at der er rettet i artiklen. Denne selvstændige rettelse blev imidlertid først bragt den 15. november 2016 på grund af en procedurefejl.
Sjællandske Medier har afvist at fjerne artiklen, da det har en nyhedsværdi, at en borger stævner en chef i den kommunale forvaltning. Efter Sjællandske Mediers opfattelse er artiklen også korrekt.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse :
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Pressenævnet har ikke en kopi af den første udgave af artiklen på sn.dk. Den opdaterede version har overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” . I den første udgave af artiklen var ordet ”ærekrænkelse” angiveligt ”injurier”.
God presseskik
[Klager] har klaget over overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” . Han har klaget over brugen af ordene ”anmelder” og ”vred”.
– Korrekt information
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkterne A. 1 og A. 6.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har stævnet centerchefen i Næstved Kommune for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om krænkende udtalelser (§ 267 i straffelovens kapitel 27 om fred- og ærekrænkelser).
Pressenævnet finder, at ordet ”vred” i overskriften ”Vred borger anmelder topchef for ærekrænkelse” har fornøden dækning i de informationer, der fremgår af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder, at oplysningen i den oprindelige artikel om, at [Klager] havde anmeldt centerchefen for injurier, fejlagtigt kan give indtryk af, at [Klager] har politianmeldt centerchefen.
Ifølge straffelovens § 275 er overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser undergivet privat påtale. Sager af denne art indebærer derfor ikke en politianmeldelse, men behandles under en privat straffesag, der anlægges af den person, der anser sig for at være krænket.
Da [Klager] således har anlagt en privat straffesag, hvor der kan være tale om at pålægge straf, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere brugen af Ordet ”anmeldt”. Pressenævnet lægger herved også vægt på, at Sjællandske Medier efterfølgende indsatte en præcisering i artiklen og i den løbende nyhedsstrøm den 15. november 2016 oplyste, at der ikke var tale om en anmeldelse.
[Klager] har endvidere klaget over, at hans udtalelser er gengivet forkert i artiklen.
Journalisten og [Klager] talte telefonisk sammen før offentliggørelsen af artiklen. Ifølge Sjællandske Medier har avisen ikke en optagelse samtalen, og [Klager] har heller ikke fremlagt en optagelse over for Pressenævnet. Nævnet har derfor ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt [Klager]s citater ( citaterne ”synes, at Næstved Kommune er lukket og ekstremt irriterende” , at der er en ”pilrådden forvaltningskultur” i Næstved Kommune, og at Næstved Kommune benytter en ”ulækker magtretorik”) , er en korrekt gengivelse af, hvad [Klager] udtalte til journalisten. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.
– Afpublicering
[Klager] har anført, at artiklen bør slettes fra sn.dk, da den indeholder forkerte oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Da artiklen ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger, som kan anses som omfattet af punkt B. 8, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere sn.dk for ikke at imødekomme anmodningen om at slette artiklen.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at sn.dk har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 19. december 2016. | retsinformationdk | retsinformationdk_186035 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186035 | Fri Nov 22 00:50:56 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Definitioner
Kapitel 2 Offentlige veje og stier
Kapitel 3 Private fællesveje og stier i byer og bymæssige bebyggelser
Kapitel 4 Private fællesveje og stier på landet
Kapitel 5 Private veje
Kapitel 6 Vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) udførelse af grundejernes forpligtelser
Kapitel 7 Nærmere regler om grundejernes forpligtelser
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, § 68 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 4 i lov nr. 583 af 24. juni 2005.
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 3. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov den myndighed, under hvis administration den pågældende vej eller sti henhører i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.
Kapitel 2
Offentlige veje og stier
§ 2. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for snerydning på offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.
Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer snerydningens omfang og rækkefølge, herunder på hvilke offentlige stier snerydning skal finde sted. Nærmere retningslinjer for snerydningens gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet.
Stk. 3. Vejbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at enkelte vejstrækninger skal undtages fra snerydningsforpligtelsen.
Stk. 4. Vejbestyrelsen kan på de til vejene grænsende arealer lade opstille flyttelige sneskærme eller træffe andre foranstaltninger af midlertidig karakter til forebyggelse af snedriver på vejarealet.
Stk. 5. Kan rydning af en vej ikke gennemføres umiddelbart, kan vejbestyrelsen uden for byer og bymæssige bebyggelser lade etablere og afmærke en midlertidig vej over tilgrænsende marker.
Stk. 6. Såfremt foranstaltninger efter stk. 4 og 5 medfører tab og ulemper, fastsættes erstatningen i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58 i lov om offentlige veje.
§ 3. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at træffe foranstaltninger mod glat føre på offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.
Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer på hvilke strækninger, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge foranstaltninger mod glat føre skal træffes. Nærmere retningslinjer for foranstaltningernes gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet.
§ 4. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for renholdelse af offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.
Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer renholdelsens omfang og rækkefølge. Nærmere retningslinjer for renholdelsens gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet.
Stk. 3. Uden for byer og bymæssige bebyggelser omfatter vejbestyrelsens renholdelsespligt – bortset fra parkerings- og rastepladser og lign. – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.
§ 5. I byer og bymæssig bebyggelse kan vejbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel.
Stk. 2. Forpligtelser pålagt grundejere efter stk. 1 kan begrænses efter vejbestyrelsens bestemmelse og kan højst omfatte 10 m af det nærmest ejendommen beliggende færdselsareal. Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som fortovs- eller stiareal.
Stk. 3. Såfremt Vejdirektoratet er vejbestyrelse, kan dette overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser.
Stk. 4. Om de i henhold til stk. 1 trufne beslutninger skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, der har almindelig udbredelse i kommunen.
§ 6. Forpligtelser efter § 5 kan ikke pålægges ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til en adgangsbegrænsning, der er etableret af færdselsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommene.
Stk. 2. Forpligtelser efter § 5 kan dog pålægges ejerne af ejendomme ved veje og stier, der er led i et samlet vejsystem til udelukkende eller overvejende trafikbetjening af et udstykningsområde.
Stk. 3. Forpligtelser efter § 5 kan kun pålægges jernbaner og lufthavne for vejstrækninger, ved hvilke anlæggets beliggenhed ved vejen udnyttes eller kan udnyttes, og for hvilke der ikke er givet afkald på udnyttelse af beliggenheden ved vejen. Som udnyttelse af en vejstrækning betragtes også benyttelse af overgange, der alene tjener anlæggets drift. Såfremt der i øvrigt er givet afkald på udnyttelsen af beliggenheden ved vejen, kan forpligtelser efter § 5 med hensyn til overgange, der alene tjener anlæggets drift, dog kun pålægges for strækningen ud for overgangen med et tillæg af 10 m til hver side.
Kapitel 3
Private fællesveje og stier i byer og bymæssige bebyggelser
§ 7. I byer og bymæssige bebyggelser påhviler det inden for områder, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, efter forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti at rydde vejen (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet begrænse eller helt ophæve grundejernes forpligtelser i henhold til stk. 1, såfremt det skønnes forsvarligt under hensyn til færdslens ringe omfang.
Stk. 3. Om de i henhold til stk. 1 og 2 trufne beslutninger skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, som har almindelig udbredelse i kommunen.
Kapitel 4
Private fællesveje og stier på landet
§ 8. Med hensyn til private fællesveje og stier på landet kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at de personer, der er vedligeholdelsespligtige efter lovgivningen om private fællesveje, skal rydde vejene for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre samt renholde vejene. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes bestemme, at arbejdet helt eller delvis skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 7.
Stk. 2. Om beslutning efter stk. 1 skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, som har almindelig udbredelse i kommunen.
Kapitel 5
Private veje
§ 9. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet med hensyn til skov- og klitveje, veje på havneområder og andre lignende veje, som er åbne for offentlig færdsel og af væsentlig betydning for denne, bestemme, at vedkommende vejejer skal rydde vejene for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre og renholde vejene, og at bestemmelserne i kap. 7 helt eller delvis skal finde anvendelse. Første punktum finder tilsvarende anvendelse for veje, der ikke er omfattet af §§ 1, 2 og 4 i lov om private fællesveje, men som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter lange og tjener som færdselsareal for mere end 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller for mere end 12 beboelseslejligheder.
Stk. 2. Om beslutning efter stk. 1 skal der gives vedkommende vejejer meddelelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter § 23 i lov om naturbeskyttelse.
Kapitel 6
Vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) udførelse af grundejernes forpligtelser
§ 10. Vejbestyrelsen (kommunalbestyrelsen) kan bestemme, at forpligtelser, der er pålagt grundejere efter § 5, stk. 1, vedligeholdelsespligtige efter § 8, stk. 1, vejejere efter § 9, stk. 1, og forpligtelser, som påhviler grundejere efter § 7, stk. 1, helt eller delvis skal udføres ved vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) foranstaltning for de forpligtedes regning, eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne mellem de forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen (kommunalbestyrelsen).
Kapitel 7
Nærmere regler om grundejernes forpligtelser
§ 11. Den snerydningspligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne.
Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres ejendomme for sne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for snerydningens udførelse, herunder om hvor snebunker skal henlægges.
§ 12. Den pligt, der påhviler grundejerne til at træffe foranstaltninger mod glat føre, omfatter pligt til snarest muligt efter førets indtræden at bestrø færdselsarealet med grus, sand el.lign.
Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at gruse trapper til deres ejendomme.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for glatføreforanstaltningernes udførelse, herunder for anvendelse af salt og andre kemikalier.
§ 13. Den renholdelsespligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at renholde trapper til deres ejendomme.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for renholdelsens udførelse, herunder for tidspunkter for renholdelsen, anvendelse af kemikalier samt for henlæggelse eller fjernelse af affald.
§ 14. En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af ejendommen bosat person at drage omsorg for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler grundejeren.
Stk. 2. Sådan overdragelse skal finde sted, såfremt grundejeren ikke bor på eller i nærheden af ejendommen.
Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejerens forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, skal aftalen dog anmeldes til denne kommunalbestyrelse. Den myndighed, til hvem aftalen anmeldes, kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 15. Transportministeren 1) bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren at udfærdige vejledende retningslinjer for snerydning og foranstaltninger mod glat føre.
§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter denne lov, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejernes forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, føres tilsynet dog af denne kommunalbestyrelse. Tilsynsmyndigheden kan om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.
§ 17. Såfremt nogen på vej eller sti, der er åben for almindelig færdsel, henkaster eller efterlader affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særlig forurenende, er vej- eller kommunalbestyrelsen eller i påtrængende tilfælde politiet berettiget til for den pågældendes regning at lade det henkastede eller efterladte fjerne.
§ 18. For udgifter, som det offentlige afholder i anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v. på den forpligtedes vegne, haves pant i den pågældendes ejendom. De pågældende beløb kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til transportministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.
§ 19 a. Transportministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for transportministeren.
§ 20. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7, stk. 1, 11, 12, 13 og 14, stk. 2. På samme måde straffes den, der tilsidesætter beslutninger, truffet i henhold til § 2, stk. 4 og 5, §§ 5, 8 og 9.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 21. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1970.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter de overgangsregler, der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.
Stk. 3. § 12, stk. 1, i lov af 14. december 1857 indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i København med senere ændringer, lov nr. 158 af 13. april 1938 om snekastning med senere ændringer samt §§ 53 og 54 i lov om bestyrelsen af offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 9. december 1964, ophæves.
§ 22. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 583 af 24. juni 2005 om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen), hvis § 4 indeholder en ændring af § 1, § 5, § 9 og §§ 19 og 19 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 33 og 34, § 4, nr. 6, § 5, nr. 6, og § 6, stk. 6, træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 5. Sager vedrørende landeveje, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overføres til den vejbestyrelse, som overtager den pågældende vej. Sager vedrørende kommunevej nr. 170 og 171, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Bornholms Kommune, overgår til Vejdirektoratet.
Stk. 6. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Transportministeriet, den 22. maj 2008 Carina Christensen / Knud Erik Andersen Officielle noter 1) Betegnelsen for trafikministeren, transport- og energiministeren og Transport- og Energiministeriet er i hele lovbekendtgørelsen ændret til transportministeren og Transportministeriet som følge af kongelig resolution af 23. november 2007. | retsinformationdk | retsinformationdk_115600 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115600 | Fri Nov 22 00:52:53 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om gevinstkontoordninger hos
Postgiro
I medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 321 af den 16. maj 1990 om
gevinstopsparing fastsættes:
§ 1. Postgiro kan oprette gevinstkontoordninger på de
vilkår, som gælder for pengeinstitutter i medfør af lov om gevinstopsparing.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Økonomiministeriet, den 19. juni 1990
Niels Helveg Petersen
/ N. J. Mau Pedersen
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_41532 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=41532 | Fri Nov 22 00:53:00 2019 +0100 |
Resume
Resumé
En 54-årig mand blev den 1. juni 2004 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling
af helbredsmæssige grunde.
Ved indlæggelsen oplyste patienten, at der var folk i hans lejlighed, der gik
ind og ud, samt stjal ting fra hans scrapbog, vægtæpper, lysestager og
lignende. Han havde aldrig set de pågældende, men han var overbevist om deres
eksistens, da ting forsvandt for ham. Han forklarede tyveri af hans tegninger
med, at de måske kunne sælges og var gode nok til at blive trykt direkte. Han
fortalte endvidere, at han også på sin tidligere bopæl havde haft problemer
med, at naboerne gik rundt i hans hus, samt problemer med et vandhul, hvori
der
boede krybdyr, og hvori en bonde tømte sin gylletank.
Patienten erkendt ved indlæggelsen, at han tidligere havde haft problemer med
at skelne fantasi fra virkelighed, men at dette ikke var tilfældet nu. Han
var
uforstående overfor, at han nogensinde skulle have haft brug for medicin, som
han mente var skyld i mange af hans dårligdomme.
Ved lægesamtale den 3. juni 2004, erkendte patienten, at han på et tidspunkt
havde været noget opkørt, fordi han var blevet generet af en række mennesker,
ligesom han erkendte, at han konstant havde tanker, der kørte rundt i hovedet
af ham, og at han i højere grad end tidligere blev generet af beboere i
området. Vedrørende tidligere medikamentel behandling med Cisordinol oplyste
han, at dette præparat gav ham bivirkninger i form af impotens, manglende
initiativ og nedsat stemningsleje, men han accepterede efterfølgende at
påbegynde behandling med Risperdal, hvis mulige bivirkninger han blev
informeret
om, ligesom han blev informeret om muligheden for depotbehandling med
Risperdal.
Patienten blev herefter ordineret behandling med tablet Risperdal 1 mg 2
gange
dagligt med efterfølgende gradvis dosisøgning til 3 mg 2 gange dagligt.
I den efterfølgende periode stillede han sig imidlertid uforstående overfor
og
modsatte sig den efterfølgende dosisøgning, således at han kun ville
acceptere
behandling med den indledende og på længere sigt utilstrækkelige dosis.
Ved efterfølgende lægesamtaler og samtaler med personalet fortalte patienten
fortsat om, hvordan han i sit hjem blev overvåget af diverse folk, og at der,
når han kom hjem, hver gang var flyttet rundt på hans møbler. Han angav at
blive ført bag lyset, og at folk stjal fra ham for at gøre ham paranoid,
ligesom han angav at vennerne til en meget kriminel nabo muligvis holdt ham
under overvågning, at folk i forretninger generede ham, og at han var udsat
for
underbevidst frekvensmanipulation. Han gav udtryk for at være Guds
soldat,
hvilket han gerne talte om til medpatienter, ligesom han angav at have 2
huller
i hovedet (i kinden og i panden), som han mente måtte være synlige for
enhver.
Han var uforstående overfor, at naboer kunne have følt sig generet af, at han
havde gået nøgen rundt i haven og talte om folk, der havde lavet
pletter i
hans seng.
Fra den 10. juni 2004 blev patienten dagligt tilbudt Risperdal i doseringen 2
mg 2 gange dagligt, men han accepterede fortsat kun indtagelse af 1 mg 2
gange
dagligt og modsatte sig fremdeles at stige i dosis af Risperdal.
Den 17. juni 2004 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med Zyprexa
givet som tablet i doser op til 40 mg dagligt, alternativt givet som
injektion.
Patienten tilkendegav umiddelbart at ville klage over beslutningen om
tvangsbehandling.
Det Lokale Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 23.
juni
2004 beslutningen om tvangsmedicinering af patienten. Det blev som
begrundelse
anført, at patienten var sindssyg, og at han havde et udtalt
behandlingsbehov,
og at undladelse af behandling ville være uforsvarligt.
Den fulde tekst
Klage over beslutning om tvangsbehandling med et andet præparat end det,
der var motiveret for
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet
vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke
at
tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og
afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.
Nævnet
lagde herved lagt vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand,
præget af forfølgelsesforestillinger i form af en overbevisning om at blive
overvåget og bestjålet, han var tankeforstyrret og uden sygdomsindsigt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at
tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kunne herved oplyse,
at det fremgår af psykiatrilovens § 4, at tvang ikke må benyttes, før der er
gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når
forholdene tillader det, skal patienten gives en passende betænkningstid.
Tvangsmedicinering forudsætter således, at vedvarende
forsøg er gjort for at forklare patientens behandlingens nødvendighed for
derved at opnå patientens frivillige medvirken.
Det var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse,
at betænkningstiden ved en tvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor
patienten er blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefaler et konkret
behandlingstilbud. Patienten skal således være søgt motiveret for brug af et
konkret præparat og dosis.
Patienten var søgt motiveret for behandling med
præparatet Risperdal gennem 14 dage, inden der blev truffet beslutning om
tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørte imidlertid
præparatet Zyprexa.
Det fremgik imidlertid ikke af sagen, at patienten
havde været søgt motiveret for præparatet Zyprexa.
På denne baggrund var Sundhedsvæsenets
Patientklagenævns opfattelse, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var
opfyldt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede på denne
baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Lokale Psykiatriske
Patientklagenævn. | retsinformationdk | retsinformationdk_11213 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11213 | Fri Nov 22 00:51:16 2019 +0100 |
Resume
En parcel af en gartneriejendom med et stuehus, der har været anvendt
til bolig for ejeren i 13 år, kunne afstås skattefrit efter parcelhusreglen,
uanset at ejeren havde opført et nyt stuehus til bolig, og udlejet det gamle
stuehus.
Den fulde tekst
Bindende forhåndsbesked om salg af parcel af
gartneriejendom med et gammelt stuehus var omfattet af parcelhusreglen
Spørgsmål
Kan en parcel af en ejendom i Solrød, hvorpå der ligger et gammel stuehus,
sølges skattefrit, eller beskattes avancen i henhold til
ejendomsavancebeskatningsloven?
Svar
Avancen vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, Stk.
1, nr. 2, jfr. § 9, stk. 4.
Sagsfremstilling og begrundelse
En skatteyder erhvervede i 1960 en ejendom i Solrød by, der lå i landzone
med status som frugtplantage, gartneri og planteskole. Ejendommen var på 5,2
ha, og anvendt til gartneri. Foruden den oprindelige driftsbygning på 120
(m2) er der i 1973 opført drivhuse på 2.770 (m2).
Det oprindelige stuehus på 120 (m2) blev anvendt til bolig for
skatteyderen indtil 1973, hvor han opførte et nye stuehus på 160 (m2), som
han siden har anvendt til bolig. Det oprindelige stuehus blev i 1973 lejet ud
til hans datter.
I 1996 gav Roskilde amt tilladelse i medfør af planlovens § 35 til
udstykning af en parcel på 2.295 (m2) md det gamle stuehus. Amtet har
efterfølgende bekræftet overfor Told- og Skattestyrelsen, at der ikke vil
blive givet tilladelse til yderligere udstykning af parcellen på 2.295 (m2).
Solrød kommunes skatteforvaltning har udtalt, at parcellen ikke var
omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Der er henvist til,
at ejeren ikke har anvendt det gamle stuehus til bolig de sidste 22 år, men
til udlejning.
Ligningsrådet bemærkede, at situationen var omfattet af ordlyden i
ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Det fremgår af denne
bestemmelse, der gælder for salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet
var helt eller delvist benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, at afståelse af et el-eller to-familiehus, der tidligere har
udgjort en del af en sådan ejendom, kan ske efter lovens § 8, hvis ejeren har
beboet ejendommen i en del af eller hele perioden, hvor han ejede den samlede
ejendom.
Ligningsrådet fandt herefter, at avancen ved salg af den omhandlede parcel
på 2.295 (m2) af ejendommen, var skattefri efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, jfr. § 9, stk. 4. Der
blev henset til, at skatteyderen har beboet det gamle stuehus i 13 år af sin
ejertid har bekræftet, at der ikke vil blive givet tilladelse til yderligere
udstykning af grunden på 2.295 (m2).
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_41305 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=41305 | Fri Nov 22 00:49:25 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring
af sønæringsloven og lov om ændring af lov om søfartsuddannelse
I medfør af § 2 i lov nr. 587 af 19. december 1980 om ændring af
sønæringsloven og § 2 i lov nr. 588 af 19. december 1980 om ændring af lov om
søfartsuddannelse fastsættes:
Lov nr. 587 af 19. december 1980 om ændring af sønæringsloven og lov nr.
588 af 19. december 1980 om ændring af lov om søfartsuddannelse træder i
kraft den 1. marts 1984.
Industriministeriet, den 14. februar
1984
Ib Stetter
/ Torben Ginnerup
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_64191 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=64191 | Fri Nov 22 00:49:47 2019 +0100 |
Resume
K klagede over, at bladet i en artikel bl.a. havde bragt oplysninger om, at
han var sigtet i en større straffesag, idet man ikke i samme
forbindelse havde oplyst, at han havde erklæret sig ikke-skyldig i
sigtelserne. Da klageren ikke kunne identificeres ud fra artiklens
oplysninger, fandt Pressenævnet ikke, at god presseskik var
tilsidesat.
Den fulde tekst
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
105/2000
K (navneforbud) har ved advokat Henrik Karl Nielsen
klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 19. august
2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel bragt i B.T. den 19. august 2000 med
overskriften "Stasi-agent fængslet for millionsmugleri"
fremgår at:
"En af de danskere, der har været i politiets
søgelys for at arbejde i Danmark og Tyskland for den østtyske
efterretningstjeneste STASI, blev i går fængslet i
København, sigtet for millionsmugleri.
Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens §
289 og Toldlovens § 73 ved den 20. juli i Padborg i Sønderjylland at
have indsmuglet 2 millioner cigaretter i en russisk lastbil.
Ifølge sigtelsen skete smugleriet sammen med to
navngivne mænd.
Det store parti smuglercigaretter blev senere udleveret
til ukendte modtagere bag Bella Centret på Amager i
København.
Torsdag blev smugleren anholdt af politiet.
Nægter sig skyldig.
Manden, der er beskyttet af et navneforbud, blev i
går fremstillet i Københavns dommervagt i et lukket
grundlovsforhør.
Under afhøringer hos politiet har han nægtet
sig skyldig.
Efter retsmødet i går blev den sigtede
varetægtsfængslet i 13 dage i isolation og politiet forventer
flere anholdelser i sagen.
Manden er tidligere dømt for smugleri, og det var
under hans smugleraktiviteter i Polen og det daværende
Østtyskland, at diktaturets udspekulerede sikkerhedstjeneste fik en
klemme på manden.
Mod at arbejde for STASI fik han uhindret lov til at
fortsætte sine smuglerier af spiritus og cigaretter fra
Østtyskland og Polen til Danmark.
Sendte flygtninge i fængsel.
Derefter begyndte han, ifølge B.T.s oplysninger, at
arbejde for Østtyskerne, bl.a. med optrevling af en flugtorganisation
i Vesttyskland, der hjalp politiske flygtninge ud af den østtyske
diktaturstat.
Flere personer endte i diktaturets fængsler, da
flugthjælperne blev fanget i midten af 80'erne.
Danskerens dæknavn i STASI var først
" Hamster", og han blev senere i karrieren døbt om til " Apollo".
På et tidspunkt var manden også aktiv omkring
en udspionering af den polske befrielsesorganisation "Solidaritet" og dets
aktiviteter i Danmark. Resultaterne af hans udspionering blev givet videre
til de to kommunistiske diktaturer.
Ville infiltrere PET.
Manden har været afhørt af det danske politi,
efter at Danmark med 10 års forsinkelse søgte oplysninger i de
tidligere østtyske STASI-arkiver.
På et tidspunkt i 80'erne prøvede manden
også at infiltrere PET, Politiets Efterretningstjeneste, men
forsøget var så amatøragtigt, at han i stedet kom i de
danske myndigheders søgelys.
Ingen myndigheder ønsker at oplyse om den
smuglerfængslede er blevet sigtet for landsskadelig virksomhed, men
ifølge B.T's oplysninger i sagen er han blevet afhørt flere
gange med en sigtets rettigheder.
Til gengæld vides det med sikkerhed, at han blev
fængslet i sommeren sidste år, sigtet for smugleri af en million
cigaretter."
Klageren har anført, at når det i artiklen er
oplyst, at "til gengæld vides det med sikkerhed, at han blev
fængslet i sommeren sidste år, sigtet for smugleri af en million
cigaretter", så burde det i samme forbindelse have været oplyst,
om han som sigtet/tiltalt har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
Da disse oplysning ikke fremgår af artiklen, er god presseskik
tilsidesat. Det skal i denne forbindelse anføres, at det ud fra
artiklens oplysninger er åbenbart, at klageren kan identificeres, idet
artiklen sætter klageren i forbindelse med dæknavnene " Apollo"
og " Hamster", der ifølge bogen "Ugræs" er klagerens
dæknavne. Hertil kommer, at disse oplysninger indebærer en
overtrædelse af det navneforbud, der er nedlagt i sagen, hvorfor
klageren har indgivet anmeldelse til politiet herom.
Klageren har endvidere anført, at oplysningerne om,
at "manden, har været afhørt af det danske politi, efter at
Danmark med 10 års forsinkelse søgte oplysninger i de tidligere
østtyske STASI-arkiver" og "ingen myndigheder ønsker at oplyse,
om den smuglersigtede er blevet sigtet for landsskadelig virksomhed, men
ifølge B.T.'s oplysninger i sagen er han blevet afhørt flere
gange med en sigtets rettigheder", er faktuelt forkerte oplysninger, idet
klageren på intet tidspunkt har været afhørt eller sigtet
i sager vedrørende danskes bistand til myndigheder i det tidligere
DDR. Det forhold, at indklagede har bragt disse meget grove beskyldninger
uden forinden at have søgt dem forelagt for klageren, indebærer,
at god presseskik er tilsidesat.
Klageren har tillige anført, at når det i
artiklen oplyses, at "mod at arbejde for STASI fik han uhindret lov til at
fortsætte sine smuglerier af spiritus ", er der ligeledes tale om
faktuelt forkerte oplysninger. Da der endvidere er tale om grove
beskyldninger, burde oplysningerne have været søgt forelagt for
klageren, inden de blev bragt. Ved at undlade at gøre dette har
indklagede tilsidesat god presseskik.
Klageren har endelig anført, at indklagede kunne
have forelagt de forskellige oplysninger for klagerens beskikkede advokat,
men dette har man heller ikke gjort.
Indklagede har anført, at klageren ikke har
benægtet, at han blev fængslet i sommeren sidste år sigtet
for smugleri af en million cigaretter, hvorfor det må kunne
lægges til grund, at oplysningen herom er korrekt.
Indklagede har endvidere anført, at kravet om, at
det i forbindelse med omtale af en straffesag skal fremgå, om en
sigtet/tiltalt har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig alene
gælder, når den sigtede/tiltalte kan identificeres. Klageren kan
imidlertid ikke identificeres ud fra artiklen, idet han alene omtales under
hans angivelige dæknavne som Stasi-agent, ligesom hans
påståede virke i organisationen er beskrevet i hovedtræk.
Disse oplysninger kan imidlertid ikke anses for at muliggøre en
identifikation af klageren for andre end en snæver kreds af personer,
der i forvejen kender ham. Det forhold, at artiklens dæknavne kan
sammenholdes med en liste i bogen "Ugræs", og at læseren på
denne baggrund kan regne klagerens identitet ud, medfører ikke, at
klageren kan identificeres ud fra artiklens oplysninger alene. Det vil
således ofte være muligt ved egen efterforskning at afdække
identiteten på en person, der omtales i medierne, men denne mulighed
gør læserene meget sjældent brug af, hvorfor det
afgørende må være, at klageren ikke kan identificeres
på baggrund af artiklen alene. Det er således ikke i strid med
god presseskik, at det ikke fremgår af artiklen, hvordan klageren
stiller sig til sigtelserne. Hertil kommer, at bestemmelsen herom kun har
betydning ved omtale af sager til udenforstående, der ikke i forvejen
kender den pågældende person eller dennes indstilling til
sagen.
Indklagede har endvidere anført, at oplysningen om,
at klageren er blevet afhørt af det danske politi, efter at politiet
fik adgang til oplysninger i Stasi-arkiverne, er korrekt. Oplysningerne i
artiklen bygger på forskellige avisartikler, på Mette Herborg
og Per Michaelsens bog "Ugræs" samt på kilder, som indklagede
ønsker at hemmeligholde. Hertil kommer, at pligten til at
forelægge oplysninger må forudsætte, at de oplysninger, det
drejer sig om, vedrører en person, som kan identificeres, hvilket der
ikke er tale om i denne sag. Da klageren endvidere efter retsmødet den
18. august 2000 blev varetægtsfængslet i isolation, havde
indklagede rent faktisk ikke mulighed for at forelægge nogen
oplysninger for ham. Indklagede mener således ikke, at man har
tilsidesat god presseskik, idet man så langt, det er muligt, har
kontrolleret, at de oplysninger, man har bragt, er korrekte. Hertil kommer,
at det må anses for berettiget at omtale en sigtelse for
overtrædelse af straffelovens § 289 om smugling af særlig grov
karakter og i den forbindelse videregive allerede offentliggjorte oplysninger
om den sigtede person. Det må endvidere antages at have offentlig
interesse at beskrive kriminelle aktiviteter, som angivelige Stasi-agenter er
sigtet, tiltalt eller dømt for.
Indklagede har herudover anført, at når det
oplyses, at mod "at arbejde for STASI fik han uhindret lov til at
fortsætte sine smuglerier...", så har klageren kun klaget over,
at oplysningerne om spiritussmugling er forkerte, og at de burde have
været forelagt for ham, mens klageren ikke har nævnt noget om
cigaretterne. Oplysningerne om klagerens smugleraktiviteter bygger på
offentligt tilgængeligt materiale og på kilder, som indklagede
ikke ønsker at oplyse om. Oplysningerne findes tillige i en artikel i
Ekstra Bladet den 23. marts 1999, som klageren tidligere har haft klaget over
til Pressenævnet, i hvilken forbindelse klageren imidlertid ikke gjorde
gældende, at oplysningerne om smuglerierne var forkerte.
Vedrørende klagerens påstand om, at oplysningerne skulle have
været forelagt for ham, har indklagede anført, at klageren ikke
er identificeret i artiklen, hvorfor der ikke er krav herom, samt at han var
varetægtsfængslet i isolation, da artiklen blev offentliggjort,
hvorfor det var umuligt at forelægge oplysningerne for ham. God
presseskik er således ikke tilsidesat. Det forhold at der i artiklen
både henvises til spiritus- og cigaretsmugling, ses endvidere ikke at
have betydning for kravet om forelæggelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
På baggrund af det indklagede har anført,
finder Pressenævnet ikke, at den enkelte læser kan identificere
klageren på baggrund af oplysningerne i artiklen.
I forbindelse med omtalen af en straffesag skal det som
udgangspunkt oplyses, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig
eller ikke-skyldig. B.T. burde således have oplyst, at klageren havde
erklæret sig ikke-skyldig i en sag, hvor klageren sidste sommer blev
fængslet sigtet for smugleri af en million cigaretter. Da klageren
imidlertid ikke kan identificeres, finder Pressenævnet i denne sag ikke
anledning til at udtale kritik.
Det forhold, at indklagede ikke har søgt at
forelægge oplysninger for klageren eller for dennes advokat om
rigtigheden af oplysningerne i artiklen herunder f.eks., at "manden har
været afhørt af det danske politi , efter at Danmark med 10
års forsinkelse søgte oplysninger i de tidligere østtyske
STASI-arkiver", indebærer efter nævnets opfattelse heller ikke en
tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet har herved lagt
vægt på, at klageren ikke kan identificeres på baggrund af
artiklens oplysninger, og at klageren var fængslet i isolation, da
artiklen blev offentliggjort.
Afsagt den 1. november 2000. | retsinformationdk | retsinformationdk_934 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=934 | Fri Nov 22 00:51:05 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Vejledning om decentrale klassificeringer
FINANSMINISTERIET
VEJLEDNING OM
DECENTRALE KLASSIFICERINGER
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD ved departementschef Søren Christensen
KAPITEL 1 Større dispositionsfrihed Lønramme 35 og 36
decentraliseret Øget lokalt ansvar Vejledningen
KAPITEL 2 De nye muligheder Klassificering af nye stillinger Nye
enkeltstillinger Særligt om lønramme 35 og 36 Omklassificering til lønramme
35 og 36 Smidigere ansættelsesform
KAPITEL 3 Lønramme 35 eller 36? Specialister Chefer
KAPITEL 4 Omklassificering Klassificering eller omklassificering
Forhandling og aftale Udgiftsberegning
KAPITEL 5 Ændringer i lokalløn og chefløn
KAPITEL 6 Konsulentbistand
BILAG A
Eksempler på stillinger
klassificeret i lønramme 35 og 36
BILAG B
Cirkulære om klassificering af
nyoprettede stillinger
FORORD
Den offentlige leders opgaver er ændret gennem de senere år. Nye krav til
opgaveløsningen og en aktiv lokal personalepolitik udgør en større del af
lederens hverdag.
I de senere år er der sket en øget decentralisering af kompetencen til at
indgå aftaler på løn- og ansættelsesområdet. Den lokale ledelse, der har det
bedste kendskab til, hvordan problemerne bør løses, skal i højere grad selv
have mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger.
Kravet om ressourcestyring og optimal tilpasning til nye opgaver gør det
samtidig nødvendigt, at lederen i ministerier og institutioner, ligesom
lederen i den private sektor, hurtigt kan foretage de nødvendige tilpasninger
i personalesammensætning og organisationsstruktur.
En moderne løn- og personalepolitik må bygge på disse forudsætninger, hvis
den skal virke som et effektivt styringsinstrument.
I Finansministeriet har vi med delegation af lønfastsættelsen for alle
enkeltstillinger under lønramme 37 skabt grundlaget for en øget lokal styring
af stillingsoprettelse og lønfastsættelse.
De større frihedsgrader giver imidlertid også større ansvar. Af hensyn til
den overordnede lønstyring er det vigtigt, at den lokale lønfastsættelse ikke
resulterer i en utilsigtet lønglidning og dermed til generelt højere
lønudgifter for staten.
Dette synspunkt gør sig specielt gældende i forbindelse med
lønfastsættelsen for lønramme 35 og 36, men jeg er overbevist om, at statens
ledere kan leve op til det nye ansvar.
Det er mit håb, at vejledningen vil være et nyttigt hjælpemiddel for
ministerier og styrelser.
KAPITEL 1.
Større dispositionsfrihed
Omstillingen af den offentlige sektor har sat fokus på den offentlige
leder og den lokale beslutningskompetence.
Skal ressourcerne anvendes optimalt, må såvel de drifts- som
personalemæssige beslutninger i større omfang end hidtil kunne træffes af den
lokale ledelse.
Produktiviteten skal forøges og statens produktion i højere grad tilpasses
ændringer i borgernes ønsker og behov for ydelser. Den lokale leder har netop
den viden, der er en forudsætning herfor.
Det er derfor helt afgørende, at budgetmæssige frihedsgrader følges op af
tilsvarende frihedsgrader på det løn- og personalepolitiske område.
Siden midten af 80'erne har Finansministeriet trinvist gennemført en
liberalisering og decentralisering af lønfastsættelsen. Målet er, at
stillingsoprettelse og lønfastsættelse af enkeltstillinger i videst muligt
omfang skal ske lokalt, således at der kan ske optimal tilpasning til de
lokale forhold.
LØNRAMME 35 OG 36 DECENTRALISERET
Finansministeriet har besluttet at decentralisere oprettelsen af
stillinger i bevillingslønrammerne 35 og 36 (herefter alene benævnt lønramme
35 og 36). Det betyder, at den centrale stillingskontrol med virkning fra 1.
januar 1992 er ændret for disse lønrammer, jf. Budgetvejledning 1992.
Samtidig har Finansministeriet delegeret kompetencen til at indgå aftale
om klassificering af stillinger i lønramme 35 og 36 til de enkelte
ministerier. Disse skal således selv indgå aftale med centralorganisationerne
om, i hvilken af de to lønrammer den enkelte stilling skal klassificeres.
Endvidere er lokalløns- og cheflønsordningen udvidet, således at der
lokalt kan indgås aftale om varig personlig eller stillingsmæssig
omklassificering til lønramme 35 eller 36 fra lavere lønramme. Dette gælder,
uanset om stillingerne er besat på tjenestemands-, tjenestemandslignende
eller overenskomstvilkår.
Det følger heraf, at aftale om omklassificering af stillinger fra lønramme
35 til 36 inden for cheflønssystemet nu skal indgås lokalt og ikke længere
forelægges Finansministeriet.
Udgiften til omklassificering af eksisterende stillinger til en højere
lønramme skal altid afholdes af puljemidler.
Delegation og øget lokalt ansvar betyder, at den enkelte institution også
får større frihedsgrader til selv at sammensætte sin personalestruktur,
således at der lettere kan ske tilpasning til ændringer i ministeriernes og
institutionernes ressourceanvendelse og opgavetilrettelæggelse.
Finansministeriet har derfor endvidere bemyndiget ministerierne til selv at
indgå aftale om klassificering af alle nyoprettede enkeltstillinger under
lønramme 35, som ikke er optaget på friliste, jf. Finansministeriets
cirkulære om klassificering af nyoprettede stillinger.
Dette betyder, at klassificering og omklassificering af
enkeltstillinger under lønramme 37 ikke længere skal forelægges
Finansministeriet.
Hensynet til den overordnede og tværgående lønstyring betyder, at
klassificering og omklassificering af stillingsgrupper fortsat skal
forelægges Finansministeriet. Der kan derfor ikke lokalt indgås aftale om
klassificering eller omklassificering af stillingsgrupper.
På delegationsområderne - DSB, P&T, Politiet, Kriminalforsorgen, Told-
og Skattestyrelsen samt Forsvaret - kan der dog fortsat i mindre omfang
aftales gruppevise omklassificeringer, forudsat at omklassificeringerne
omfatter personalegrupper, der kun findes inden for den pågældende styrelses
område.
Oprettelse af nye stillinger i lønramme 37 og derover kræver ikke længere
forelæggelse for Lønningsrådet, men skal fra 1. januar 1992 fremsendes
direkte til Finansministeriet, Budgetdepartementet, jf. Budgetvejledning 92.
Når oprettelsen af stillinger i lønramme 37 og derover er godkendt, skal
de som hidtil klassificeres af Finansministeriet, Administrations- og
Personaledepartementet.
ØGET LOKALT ANSVAR
Ophævelsen af stillingskontrollen har til formål at forenkle proceduren
for oprettelse og klassificering af stillinger i lønramme 35 og 36.
Der har af styringsmæssige grunde hidtil været ført en tilbageholdende
linie med oprettelse af stillinger i lønramme 35 og 36. Denne linie er ikke
tilsigtet ændret med decentralisering af stillingsoprettelsen. I kapitel 3 er
beskrevet de kriterier, som Finansministeriet hidtil har lagt vægt på ved
klassificeringen.
Den lønpolitiske styring af alle enkeltstillinger under bevillingslønramme
37 er nu de enkelte ministeriers ansvar. Det betyder, at ministerier og
institutioner samtidig får bedre mulighed for selv at justere og tilpasse
personalestrukturen til det lokale behov. Der skabes kort sagt større
muligheder for en lokal helhedsorienteret lønpolitik samt et bedre grundlag
for den lokale ressourcestyring, opgaveprioritering og omstilling.
Af hensyn til den overordnede lønstyring er det vigtigt, at de større
frihedsgrader ikke resulterer i en utilsigtet lønglidning og dermed til
højere lønudgifter for staten. Finansministeriet vil derfor følge
lønudviklingen på de enkelte områder.
VEJLEDNINGEN
Vejledningen skal både være en inspirationskilde og et praktisk
hjælpemiddel for ministerier og institutioner.
I kapitel 2 gennemgås de nye regler om stillingsoprettelse, klassificering
og omklassificering.
I kapitel 3 beskrives Finansministeriets praksis for klassificering af
stillinger i lønramme 35 og 36, herunder de kriterier, der har været lagt til
grund for indplacering i den enkelte lønramme.
I kapitel 4 beskrives forskellen mellem stillingsoprettelse og
omklassificering samt udgiftsberegningen.
Kapitel 5 og 6 omhandler ændringer i cirkulæret om lokalløn og chefløn
samt konsulentbistand fra Administrations- og Personaledepartementet i
forbindelse med klassificering.
Som bilag A er optaget eksempler på stillinger, der er klassificeret i
lønramme 35 og 36.
Som bilag B er optaget cirkulære om klassificering af nyoprettede
stillinger.
KAPITEL 2
De nye muligheder
KLASSIFICERING AF NYE STILLINGER
Oprettes der en ny stilling, sker lønfastsættelsen enten ved en
klassificeringsaftale med vedkommende (central)organisation eller ved
anvendelse af friliste.
1. Er stillingen ikke optaget på friliste sker
klassificeringen således:
a) Enkeltstillinger til og med lønramme 36 klassificeres af ministerierne
selv. b) Enkeltstillinger i lønramme 37 og derover klassificeres af
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet. c)
Klassificering af stillingsgrupper, uanset lønramme, foretages af
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet.
2. Hvis den nyoprettede stilling er optaget på
friliste, er lønfastsættelsen foretaget på forhånd. Lønfastsættelsen sker
således: a) Hvis enkeltstillingen ikke er markeret med »»,
underrettes (central)organisationen om stillingsoprettelsen. For stillinger i
lønramme 35 og derover underrettes organisationen samtidig om opskrivning af
cheflønspuljen. b) Er enkeltstillingen markeret med »», underrettes
(central)organisationen om stillingsoprettelsen. Organisationen kan herefter
inden for en frist af 3 uger gøre indsigelse mod anvendelse af frilisten. For
stillinger i lønramme 35 og derover underrettes (central)organisationen
samtidig om opskrivning af cheflønspuljen.
NYE ENKELTSTILLINGER
Den lokale lønfastsættelse af enkeltstillinger på tjenestemandsvilkår bør
ske ud fra en konkret og helhedsorienteret vurdering af stillingens indhold
sammenholdt med aflønningen af tilsvarende stillinger og stillinger på såvel
højere som lavere niveau. Dette gælder både stillinger under lønramme 35 og
stillinger i lønramme 35 og 36.
Frilisternes stillingbeskrivelser kan være et nyttigt hjælpemiddel i denne
proces. Det kan også være en god ide at undersøge aflønningen inden for andre
ministerieområder.
Klassificering af alle nye enkeltstillinger på tjenestemandsvilkår skal
foretages af de enkelte ministerier og sker således:
Er stillingen opført på friliste, underrettes centralorganisationen om, at
der er oprettet en stilling, som er klassificeret i henhold til frilisten.
Hvis stillingen ikke er opført på friliste, skal der indgås aftale med
vedkommende centralorganisation om klassificeringen.
Når ministereriet eller institutionen, jf. ovenfor pkt. 1 a), har
besluttet, hvilken lønramme stillingen skal foreslås henført til, fremsendes
forslag til den pågældende centralorganisation eller den organisation, som
centralorganisationen bemyndiger hertil. For stillinger under lønramme 35
angives tillige eventuelt særligt tillæg.
Såfremt der kan være tvivl om, hvilken centralorganisation, der har
forhandlingsretten for stillingen, sendes forslaget tillige til CFU. Dette
gælder f.eks. ved oprettelse af en helt ny stillingskategori.
Det følger af Finansministeriets aftale med centralorganisationerne om
klassificering af nye stillinger, at forslaget anses for godkendt, hvis ingen
centralorganisation har reageret inden for 3 uger.
Det vil ofte fremskynde processen, hvis forslag til
centralorganisationerne om klassificering vedlægges stillingsbeskrivelse,
organisationsdiagram o.lign.
Såfremt der er indgået en overenskomst for den pågældende personalegruppe,
vil lønfastsættelse af stillinger, der oprettes på overenskomstvilkår,
ikke skulle aftales med den forhandlingsberettigede organisation, med mindre
der i overenskomsten er fastsat bestemmelser om kvalifikationstillæg mv.
SÆRLIGT OM LØNRAMME 35 OG 36
Ved klassificeringen aftales alene, hvilken lønramme stillingen skal
henføres til.
Når der er opnået enighed om klassificeringen, opskrives ministeriets
cheflønspulje med 28.000 kr. Beløbet er imidlertid ikke på forhånd øremærket
til stillingen.
Det vil sige, at den hidtidige puljeopskrivning på 36.500 kr. efter
cheflønsordningen nu er ændret til 28.000 kr. for stillinger i lønramme 35 og
36. Beløbet for stillinger i lønramme 37-40 er samtidig ændret til 45.000 kr.
For stillinger i lønramme 35 og derover, som er opført på friliste, skal
der ligeledes foretages opskrivning af cheflønspuljen.
Ydelse af personlige tillæg og eventuel senere omklassificering af
stillingen sker fortsat efter reglerne i cheflønsordningen.
Der er fortsat ingen grænse for størrelsen af det personlige tillæg, der
kan ydes af cheflønspuljen. Eksempelvis er der intet til hinder for, at der
kan ydes et personligt tillæg til en chef i lønramme 36, der bringer den
samlede aflønning op over lønnen i lønramme 37.
Det følger af cheflønssystemet, at alle stillinger i bevillingslønramme 35
og derover skal lønrammeklassificeres, uanset om de besættes på
tjenestemands-, tjenestemandslignende eller overenskomstvilkår.
Det vil sige, at overenskomststillinger i bevillingslønramme 35 og
derover, som ikke er klassificeret i en lønramme, fremover kun skal
forelægges for Finansministeriet, hvis stillingen ønskes klassificeret i
lønramme 37 eller derover, jf. pkt. 4.4 i cirkulære af 18. april 1991 om
lokalløn og chefløn.
Bestemmelse om, hvilke stillinger, der skal besættes på åremål, sker
fortsat efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Fastsættelse af
åremålsvilkårerne sker efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 3.
december 1990 om løn- og andre ansættelsesvilkår under åremålsansættelse i
staten mv.
OMKLASSIFICERING TIL LØNRAMME 35 og 36
Der kan lokalt aftales varig personlig eller stillingsmæssig
omklassificering til lønramme 35 eller 36 fra lavere lønramme, uanset om
stillingen er besat på tjenestemands-, tjenestemandslignende eller
overenskomstvilkår.
Udgiften til omklassificering til lønramme 35 eller 36 fra lavere
lønramme skal altid afholdes af cheflønspuljen. Der er dog adgang til at
overføre midler mellem lokalløns- og cheflønspuljen.
Ydes der samtidig eller senere et personligt tillæg, afholdes udgiften
hertil også af cheflønspuljen.
Ligeledes kan der lokalt indgås aftale om en varig personlig eller
stillingsmæssig omklassificering fra lønramme 35 til 36 af cheflønspuljen.
Merudgiften til såvel omklassificeringen som eventuelt personligt tillæg
afholdes af cheflønspuljen. Der skal således ikke længere ske forelæggelse
for Finansministeriet.
Varig personlig omklassificering eller varig omklassificering af
stillingen aftales altid lokalt.
I modsætning til nyoprettelse af stillinger, kan der ikke ske
opskrivning af cheflønspuljen i forbindelse med omklassificeringer.
Hvis et ministerområde/institution vælger at overføre midler mellem
lokalløns- og cheflønspuljerne skal centralorganisationerne, eller de
organisationsled, der er bemyndiget til at indgå aftale, underrettes herom,
jf. side 45 i vejledning om lokalløn og chefløn.
Det er forudsat, at cheflønspuljen som hidtil primært anvendes til
individuelle lønforbedringer. Det betyder, at omklassificering fortrinsvis
skal ske som en personlig omklassificering og kun i helt særlige tilfælde som
stillingsmæssig omklassificering.
Ved ledighed tilbageføres midlerne til cheflønspuljen. Dette hindrer dog
ikke, at midler, der er overført fra lokallønspuljen til cheflønspuljen, kan
tilbageføres til lokallønspuljen.
Udgiften til varig personlig omklassificering af lektorstillinger ved de
højere uddannelsesinstitutioner skal som hidtil afholdes af lokallønspuljen,
jf. side 29 i vejledning om lokalløn og chefløn.
SMIDIGERE ANSÆTTELSESFORM
Finansministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt at gøre
ansættelsesformen mere fleksibel gennem større valgfrihed for ministerier og
institutioner, således at organisationsstrukturen lettere kan tilpasses
aktuelle behov.
Der er i dag mulighed for ansættelse af akademikere på overenskomstvilkår
i lønramme-35 stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, jf. § 2 i
Akademikeroverenskomsten.
Denne adgang til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår
er der enighed mellem Finansministeriet og AC-organisationerne om at udvide
til også at gælde stillinger i lønramme 36, der forudsætter akademisk
uddannelse.
Hvor stillingen er klassificeret efter aftale med en anden
centralorganisation end Akademikernes Centralorganisation, kan der dog kun
foretages overenskomstansættelse efter hidtidig praksis.
Der skal altid ske lønrammeklassificering af nye stillinger, uanset om de
besættes på tjenestemands-, tjenestemandslignende eller overenskomstvilkår,
jf. pkt. 4.1 og 4.2 i cirkulære om lokal- og chefløn.
KAPITEL 3
Lønramme 35 eller 36?
Ansvaret for klassificeringspolitikken er nu overdraget til de enkelte
ministerier for så vidt angår alle enkeltstillinger under lønramme 37,
herunder også chef- og specialistlønrammerne 35 og 36. Det betyder, at de
overvejelser og vurderinger, som Finansministeriet hidtil har lagt til grund
for klassificering af stillinger, fremover er de enkelte ministeriers og
institutioners ansvar.
En effektiv og hensigtsmæssig organisationsstruktur i ministerier og
institutioner sikres bedst, hvis der er synlig balance mellem stillingernes
indbyrdes lønrammeklassificering og deres indhold, ansvar og placering i
organisationen.
Finansministeriet har ved klassificering af stillinger hidtil lagt vægt på
at sikre denne balance. Dette ansvar er nu overdraget til det enkelte
ministerium.
Forskelle i den individuelle opgavevaretagelse bør primært afspejles i
størrelsen af det personlige tillæg og ikke i lønrammeindplaceringen.
Finansministeriet har ved behandlingen af indkomne forslag til
lønrammeindplaceringer taget hensyn til lokale forhold. Det overordnede
synspunkt har imidlertid været at sikre en ensartet linie i det generelle
klassificeringsmønster.
Til støtte for det enkelte ministeriums valg af det rigtige lønrammeniveau
er der som bilag A til vejledningen optaget en række eksempler på stillinger,
der er klassificeret i lønramme 35 og 36. Det bliver herved muligt at drage
paralleller til sammenlignelige stillinger inden for andre ministerieområder,
hvor dette er relevant og naturligt.
Der kan også forekomme chef- og specialiststillinger under lønramme
35-niveau. Der er dog ikke her forsøgt at give nogen beskrivelse af de
kriterier, som Finansministeriet har lagt til grund for indplacering af disse
stillinger, idet hovedvægten er lagt på klassificering af stillinger i
lønramme 35 og 36.
SPECIALISTER
Erfaringsmæssigt har lønrammeindplaceringen af specialister altid voldt
problemer, bla. fordi det niveaumæssigt kan være vanskeligt at afgrænse
specialisten entydigt i forhold til chefgruppen på den ene side og
medarbejdergruppen på den anden side.
Eksempelvis har Finansministeriet ved klassificeringen af stillinger som
specialkonsulent lagt vægt på følgende faktorer:
Besiddelse af særlig specialviden på højt fagligt niveau
Varetagelse af særlige arbejdsopgaver på højt kvalifikationsniveau
Ofte tværgående koordineringsfunktioner f.eks i form af projektledelse
Ledelsesvendte opgaver, herunder rådgivning af samt udviklings- og
udredningsopgaver for den øverste ledelse.
Ofte ikke direkte personaleansvar
Specialiststillinger klassificeres som hovedregel lavere end lønramme 35.
Visse specialiststillinger på højt niveau er dog blevet klassificeret højere,
f.eks. stillinger som specialkonsulent i lønramme 35.
CHEFER
Lønrammeindplaceringen af egentlige chefstillinger er derimod normalt
lettere at foretage, bla. fordi indplaceringen kan ske på grundlag af
ledelsesopgaver, ansvarsområde og placering i organisationen.
I forbindelse med klassificeringen efter stillingsvurderingsundersøgelsen
af kontorchefer m.fl. i 1989 blev der f.eks. fastlagt nogle vejledende
retningslinier som grundlag for klassificering af kontorchefstillinger i
lønramme 37.
Det blev herved lagt til grund, at stillingen normalt skal indeholde
arbejdsledelse for mindst 4 fuldtidsansatte sagsbehandlere på
akademikerniveau, at stillingsindehaveren typisk har en akademisk uddannelse,
en etatsuddannelse eller en kombination af uddannelse og erfaring, der svarer
hertil, samt at arbejdsopgaverne indebærer lovforberedelse eller
lovfortolkning o.lign.
Tilsvarende kriterier er ikke i samme omfang fastlagt for chefer i
lønramme 35 og 36. Typisk kan dog peges på, at der er tale om et »smalt
arbejdsområde« og egentlig chefkompetence i mindre omfang, f.eks i
forbindelse med ledelse af mindre kontorer, enheder eller sektioner med få
medarbejdere på sagsbehandlerniveau. Endvidere kan der være tale om ledelse
af tjenestesteder med relativt mange medarbejdere på teknisk/fagligt eller
administrativt niveau.
Særlige referenceforhold, f.eks til en styrelseschef, eller ledelse for et
meget stort antal medarbejdere kan eventuelt påvirke klassificeringsniveauet
i opadgående retning.
Det er imidlertid vigtigt, at der i klassificeringen markeres en klar
forskel mellem en chef og dennes overordnede chef.
Eksempelvis har Finansministeriet normalt fastholdt, at chefer, hvis
nærmeste foresatte er i lønramme 37, ikke bør klassificeres højere end
lønramme 35.
KAPITEL 4
Omklassificering
KLASSIFICERING ELLER OMKLASSIFICERING
Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er tale
om oprettelse af en ny stilling eller varig omklassificering af en
eksisterende stilling. I kapitel 8 i vejledningen om lokalløn og chefløn er
dette forhold nærmere beskrevet.
Oprettelse af nye stillinger i situationer, hvor der egentlig burde
aftales en varig omklassificering af stillingen, vil medføre utilsigtet
lønglidning og være et brud på de forudsætninger, der er aftalt mellem
Finansministeriet og centralorganisationerne om anvendelse af lokalløns- og
cheflønspuljer.
Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om stillingsoprettelse eller
omklassificering, er nu de enkelte ministeriers og institutioners ansvar.
En stillingsoprettelse er typisk karakteriseret ved, at stillingen
besættes efter eksternt stillingsopslag.
Det er en forudsætning, at stillingsoprettelsen er begrundet i et af
følgende forhold:
En helt ny arbejdsopgave, eller en omfattende udvidelse af de eksisterende
opgaver.
En organisatorisk ændring, hvor der med henblik på styrings-,
koordinerings- eller ledelsesopgaver etableres en ny funktion, som ikke før
har eksisteret i institutionen.
Hvis arbejdsopgaverne derimod tillægges en eksisterende stilling, uden
denne samtidig ændres i en så væsentlig grad, at der er tale om en helt ny
stilling, vil der typisk være tale om en omklassificering.
Eksempelvis har Finansministeriet generelt fastholdt, at der ikke kan ske
oprettelse af en ny stilling som kontorchef i lønramme 37 mod nedlæggelse af
en kontorchefstilling i en lavere lønramme. I dette tilfælde vil der altid
være tale om en omklassificering og sagen skal forelægges for
Finansministeriet, jf. bestemmelsen i pkt. 4.3 i cirkulære af 18. april 1991
om lokalløn og chefløn.
FORHANDLING OG AFTALE
Ved omklassificeringer skal følges de samme regler og procedurer for
forhandling og indgåelse af aftaler, som er beskrevet i vejledningen om
lokalløn og chefløn.
Det nye er, at i de tilfælde, hvor klassificeringen er decentraliseret,
skal aftale nu indgås mellem ansættelsesmyndigheden og vedkommende
forhandlingsberettigede centralorganisation eller den organisation, der er
bemyndiget hertil. Aftalen skal altså ikke længere indgås af
Finansministeriet.
De lønkoder til SCL, der er anvist i vejledning om lokalløn og chefløn,
skal anvendes som hidtil.
UDGIFTSBEREGNING
Udgiften til omklassificering til lønramme 35 eller 36 skal altid afholdes
af cheflønspuljen.
I modsætning til omklassificeringer inden for lønrammerne 35-40 efter
cheflønssystemet skal cheflønspuljen ved omklassificering af
overenskomstansatte til lønramme 35 eller 36 fra en lavere lønramme, altid
belastes med merudgiften til eget-pensionsbidraget (5 pct.) af
udligningstillægget mellem sluttrinnet (netto) efter overenskomstens lønskala
og tjenestemandens lønrammeløn. For tjenestemænd skal udgiften derimod ikke
medregnes.
Ved omklassificering af tjenestemandsstillinger, uanset om oprykning sker
til lønramme 35-36 eller til lavere lønramme, beregnes puljebelastningen som
slutlønsforskellen mellem de to lønrammer. Der henvises til kapitel 6 i
vejledning om lokalløn og chefløn.
Ved omklassificering fra lønramme 35 til 36 af stillinger, der er oprettet
i lønramme 35 - dvs. ikke tidligere omklassificeret til lønramme 35 fra
lavere lønramme - skal udgiftsberegning foretages efter de regler, der er
beskrevet i vejledningen om lokalløn og chefløn.
Ved omklassificering af akademikerstillinger, der er besat på
overenskomstvilkår, beregnes udgiften altid som forskellen mellem lønnen i
lønramme 35 eller 36 incl. eventuelt personligt tillæg og den samlede løn i
overenskomststillingen på lønskalaens sluttrin.
KAPITEL 5
Ændringer i lokalløn og chefløn
Delegationen af lønramme 35 og 36 har medført, at der er sket følgende
ændringer i cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn:
Indgåelse af aftaler om lønrammeklassificering af nyoprettede stillinger i
lønramme 35 og 36 er delegeret til ministerierne og skal ikke længere
forelægges Finansministeriet, (pkt. 4.1 og 4.2 i cirkulæret).
Opskrivning af cheflønspuljen i forbindelse med klassificering af
nyoprettede stillinger, (pkt. 4.2 i cirkulæret), er ændret til: Lønramme 35
og 36 28.000 kr. Lønramme 37 - 40 45.000 kr.
Der kan lokalt aftales personlig og stillingsmæssig omklassificering fra
lønramme 35 til 36, (pkt. 4.3 i cirkulæret).
Der kan lokalt aftales varig personlig og stillingsmæssig omklassificering
af cheflønspulje til lønramme 35 og 36 fra lavere lønramme (pkt. 3.1 i
cirkulæret).
KAPITEL 6
Konsulentbistand
Der kan opstå situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der
foreligger en omklassificeringssituation eller en stillingsoprettelse. Der
kan også være behov for bistand i forbindelse med indplacering af stillinger
mv.
Ministerier og institutioner kan ringe til deres kontaktpersoner i det
pågældende sektorkontor i Administrations- og Personaledepartementet og få
råd og vejledning om disse og andre problemer, der måtte opstå - telefon
33-923344.
BILAG A
Eksempler på stillinger klassificeret i lønramme 35 og 36
Eksempel 1- 6 omhandler stillinger i lønramme 35
Eksempel 7-12 omhandler stillinger i lønramme 36
BILAG B
Cirkulære om klassificering af nyoprettede stillinger
Er udeladt her - se FCIR
EKSEMPEL NR. 1
KONKRET STILLING: Forstander , lr. 35,
Specialarbejderskole
NÆRMESTE FORESATTE: Bestyrelse
MEDARBEJDERE: 1 inspektør, 1 maskininspektør,
1 kt.leder, 3 ledende faglærere,
1 værkstedsleder, 2 formænd, 1 pedel,
1 økonoma, ca. 50 øvrige (herunder
30 fag- og timelærere)
ARBEJDSOPGAVER
Tilrettelæggelse af skolens drift. Udarbejdelse af hoved- og detailplaner,
møder med brancheudvalg. Fastlæggelse af retningslinier og procedurer for
skolens benyttelse mht. faciliteter, materiel, personel mv.
Deltagelse sammen med øvrige forstandere i møder i direktoratet til
drøftelse af skolernes langtidsplanlægning samt generelle budget- og
personaleforhold.
Udarbejdelse af forslag til driftsbudget.
Fordeling af midler til aktiviteter og kontrol af forbrug.
Indkøb af udstyr og materiel mv.
Udarbejdelse af kursusprogrammer og -planer med angivelse af
kapacitetsanvendelse mht. lokaler, personel og økonomiske ressourcer mv.
Tilsyn med undervisningens faglige og pædagogiske niveau samt med
overholdelse af kursusplaner mv.
Ledelse af drift på produktionsarealer. Fastlæggelse af driftsplaner.
Indkøb og salg af produkter samt økonomistyring.
Tilsyn med bygninger. Deltagelse i bygningssyn. Indstilling om ny- og
ombygninger mv. indeholdende brugerkrav. Varetagelse af løbende
vedligeholdelse og bygningsadministration.
Ledelse af kostskolefunktion mht. drift, økonomi, benyttelse,
værelsesfordeling, forplejning mv.
EKSEMPEL NR. 2
KONKRET STILLING: Forsøgsleder , lr. 35, forsøgscenter
NÆRMESTE FORESATTE: Forstander
MEDARBEJDERE: 2 videnskabelige assistenter, 3 for- søgsteknikere,
1 sekretær
ARBEJDSOPGAVER
Planlægning af afdelingens forsøgsvirksomhed ved udarbejdelse af
indstilling til instituttets ledelse om rammeplaner mv. vedr. såvel det
faglige som det økonomiske forløb af forsøgsprojekter.
Prioritering og ledelse af de enkelte projekter mht. delresultater og
forløb mv. Ansøgning om forskningsmidler fra forskningsråd og fonde.
Varetagelse af budgetkontrol.
Gennemførelse af egne forsøgs- og forskningsprojekter.
Analyse og udformning af konklusion på grundlag af opnåede resultater.
Beskrivelse og publicering af forskningsresultater i meddelelser og
beretninger fra institutionen, samt via tidsskrifter mv.
Besvarelse af henvendelser af principiel karakter fra
erhvervsorganisationer og virksomheder.
Medvirken i institutionelt udvalg vedr. udformning af lovtekster,
cirkulærer mv.
Deltagelse i udvalgsarbejde vedrørende visse kontrolforanstaltninger.
Deltagelse i internationalt samarbejde på kongresser, seminarer mv.,
herunder afholdelse af forelæsninger.
EKSEMPEL NR. 3
KONKRET STILLING: Forvaltningsinspektør , lr. 35,
styrelse
NÆRMESTE FORESATTE: Forvaltningschef
MEDARBEJDERE: 1 akadem.sagsbeh., 3 inspektører
1 sektionsleder, 1 bogholder,
11 kt.medarb.
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af styrelsens økonomi- og personaleforvaltning. Fastlæggelse af
retningslinier for sagsfordeling og -behandling. Afgørelse af principielle
sager. Forelæggelse af særligt vidtrækkende sager.
Medvirken i ledelse af kontoret. Udarbejdelse af forslag som prioritering
af opgavefordeling og ressourceanvendelse og personalemæssige ressourcer.
Forelæggelse af udkast til besvarelse af spørgsmål fra minister eller
departement.
Udarbejdelse af budgetforslag for hele styrelsen.
Tilrettelægger beregningsforudsætninger og sikrer overensstemmelse med
planlagte aktiviteter. Afgør fordeling af midler. Deltager i budgetmøder i
ministeriet.
Udarbejdelse af oplæg om bevillinger til de decentrale myndigheder.
Forhandling med øvrige fagkontorer herom. Fastlæggelse af retningslinier for
intern bevillingskontrol. Afgørelse af justeringer, evt. efter forelæggelse.
Udarbejdelse af retningslinier for regnskabsføring, samt afgørelse af
fuldmagtsbeføjelser. Udarbejdelse af oplæg vedr. udnævnelse, forfremmelse og
afskedigelse mv. Godkendelse af sagsbehandling vedr. ansøgninger. Deltagelse
i eller ledelse af forhandlinger med personaleorganisationer om løn og
ansættelsesforhold. Varetagelse af sekretæropgaver i styrelsens
personalenævn.
Formand for arbejdsgruppe vedr. konsekvenser ved nedsættelse af
afgangsalder.
EKSEMPEL NR. 4
KONKRET STILLING: Sektionsleder, lr. 35, institution
NÆRMESTE FORESATTE: Kontorchef
MEDARBEJDERE: 1 akadem. sagsbeh., 1 kostkonsulent,
1 kt.medarb.
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af informationsenhed. Tilrettelæggelse af ernæringsfaglig
oplysningsvirksomhed over for borgere, erhvervsvirksomheder, kommuner og
særlige målgrupper. Medlem af institutionens ledelsesgruppe.
Planlægning og gennemførelse af indsatsen, såvel generelt som i
forbindelse med konkrete projekter. Herunder samarbejde med ministeriets
øvrige forebyggelsesorganer, branche- og private organisationer,
institutionsledere, journalister mv.
Vejledning af virksomheder og kommuner om disses forpligtelser i henhold
til lovgivningen. Vejledning af borgerne, generelt, om bedre kostvaner og
allergi- og overvægtsproblemer samt af særlige grupper, f.eks. børn, gravide
og ældre.
Varetagelse af institutionens øvrige informations- og formidlingsopgaver,
herunder udgivelse af periodiske tidsskrifter, pressemeddelelser og
publikationer mv.
EKSEMPEL NR. 5
KONKRET STILLING: (Special)konsulent , lr. 35,
departement
NÆRMESTE FORESATTE: Direktør
MEDARBEJDERE: Ingen
ARBEJDSOPGAVER
Varetagelse af det generelle internationale samarbejde på
grunduddannelsesområdet.
Opfølgning vedr. det fagspecifikke internationale samarbejde og
koordinering af afdelingens indsats på området.
Opfølgning vedr. den internationale udvikling på grunduddannelsesområdet
og formidling af erfaringerne herfra til brug i arbejdet med dansk
skoleudvikling.
Deltagelse i arbejdet i internationale organisationer samt
ARBEJDSOPGAVER
Varetagelse af det generelle internationale samarbejde på
grunduddannelsesområdet.
Opfølgning vedr. det fagspecifikke internationale samarbejde og
koordinering af afdelingens indsats på området.
Opfølgning vedr. den internationale udvikling på grunduddannelsesområdet
og formidling af erfaringerne herfra til brug i arbejdet med dansk
skoleudvikling.
Deltagelse i arbejdet i internationale organisationer samt i bilateralt
samarbejde med andre lande. Repræsentation af afdelingen i ministeriets
arbejde med internationale uddannelsespolitiske spørgsmål. Opfølgning af
projekt vedr. undervisning af danske børn i udlandet.
Behandling af henvendelser fra internationale organisationer og udlandet
gennem udarbejdelse af svar, notater og udredninger mv.
Koordinering og deltagelse i udarbejdelse af informationsmateriale om
grunduddannelse i Danmark til brug i international sammenhæng.
Ministeriets repræsentant i DANIDAs Oplysningsudvalg og Udvalget for
kulturelt samarbejde med udviklingslandene.
EKSEMPEL NR. 6
KONKRET STILLING: Teknisk chef , lr. 35, direktorat
NÆRMESTE FORESATTE: Underdirektør
MEDARBEJDERE: 1 akadem.sagsbeh., 1 datalog, 1 program-
mør, 4 edb-assistenter
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af edb-funktion. Udarbejdelse og forelæggelse af mål og planer.
Fordeling af ressourcer og prioritering af arbejdsopgaver. Kortlægning af
uddannelsesbehov. Stillingtagen til enkeltsager og tvivlsspørgsmål.
Formand for direktoratets edb-koordineringsgruppe. Medlem af
edb-ledelsesgruppe samt direktoratets ledelsesgruppe vedr. strategisk
planlægning. Udarbejdelse af strategi oplæg til direktoratets
edb-langtidsplanlægning.
Opfølgning i forbindelse med udviklingen på maskinelområdet. Udarbejdelse
af oplæg om større maskinelanskaffelser. Gennemfører selv mindre
anskaffelser.
Opfølgning af udviklingen inden for programmelområdet.
Koordinering af vedligeholdelse og nyudvikling af specialprogrammel.
Udarbejdelse af budgetoplæg vedr. drift og vedligeholdelse af edb-systemer
samt totaløkonomiske oplæg ved større investeringer. Budgetopfølgning og
-kontrol vedr. drift og vedligeholdelse af edb-systemer.
Deltagelse i planlægning og opfølgning vedr. eksterne brugeres adgang til
direktoratets databaser. Udarbejdelse af oplæg med henblik på udnyttelse af
ressourcer til edb-kommunikation.
Planlægning og gennemførelse af edb-uddannelse af medarbejdere.
Koordinering af kontakt til leverandører. Udarbejdelse af oplæg til
tilbudsindhentning samt kontraktoplæg. Forhandling med leverandører.
EKSEMPEL NR:7
KONKRET STILLING: Administrator , lr. 36,
udd.institution
NÆRMESTE FORESATTE: Rektor
MEDARBEJDERE: 2 sagsbehandlere (kt.udd.), 1 bygn.kon-
struktør, 3 o.ass., 1 betj.formand,
6 ass., 2 betj., 3 hvk., 1 offsettrykker,
30 timelønn. (reng.)
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af institutionens administration. Fordeling af arbejdsopgaver.
Beslutning om anvendelse af områdets delbevillinger til administrative
formål. Bistand til rektor, bestyrelse og de styrende organer mht.
sagsbehandling og mødeforberedelse. Deltagelse i møder i bestyrelse og
styrelsesråd.
Ledelse af studiekontor (dagl.leder: fuldmægtig) mht. studentermatrikel,
koordineret tilmelding, stipendier og lån mv. Iværksættelse af ændringer i
arbejdsgange mv.
Ledelse af bygningsforvaltning og eksamenskontor (dagl.leder:
teknikumingeniør), herunder bygnings- og lokalevedligeholdelse og -rengøring,
inventarindkøb, eksamenstilrettelæggelse mv. Repræsenterer institutionen over
for entreprenører, rengøringsselskab mv.
Ledelse af personalekontor (daglig leder: fuldmægtig), herunder
personaleadministrative rutiner vedr. SCL-systemet, skattemyndigheder,
årsværkskontrol, personalebudget mv.
Ledelse af kasse- og regnskabsvæsen (daglig leder: o.ass.), herunder
indstilling til styrelsesrådet om budget og bevillinger. Varetagelse af
løbende budgetkontrol, legalitetskontrol, udarbejdelse af årsregnskaber og
instrukser, forvaltning af fonds- og tilskudsmidler.
Ledelse af sekretariat for rektor og de styrende organer samt
pedeltjeneste og offsettrykkeri.
EKSEMPEL NR. 8
KONKRET STILLING: Afdelingsingeniør , lr. 36, region
NÆRMESTE FORESATTE: Regionschef
MEDARBEJDERE: Ca. 200 (mestre, mekanikere, montører,
tegnere, assistenter, kontorpersonale
og ufaglærte)
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse og koordinering af arbejdet inden for regionens tekniske område.
Afgørelse af principielle spørgsmål.
Ledelse af beslutningsgruppe vedrørende planlægning og budget. Ledelse af
projektgruppe vedrørende udbygning af faciliteter.
Medvirken ved ledelsen af regionen ved deltagelse i faste eller ad
hoc-møder i ledelsesgruppen og ved deltagelse i møder med regionschefen og
organisationsrepræsentanter.
Disponering af personaleressourcer. Ansættelse af teknisk personale.
Afgørelse af specielle personalespørgsmål.
Fastlæggelse af vedligeholdelsesniveau for bygninger og tekniske anlæg.
Medvirken ved opstilling af brugerkrav mv. til nybygninger.
Opstilling og revision af regionens bidrag til styrelsens
langtidsplanlægning vedr. udbygning og vedligeholdelse af tekniske anlæg.
Udarbejdelse af budgetforslag vedrørende anlæg og drift.
Fremsættelse af indstilling herom.
Budgetkontrol vedrørende personel og materiel inden for området.
Godkendelse af omdisponeringer vedr. driftssiden.
Indstilling vedr. anlægssiden.
EKSEMPEL NR. 9
KONKRET STILLING: Konsulent , lr. 36, direktorat
NÆRMESTE FORESATTE: Direktør
MEDARBEJDERE: 2 kt.medarb.
ARBEJDSOPGAVER
Indstillinger vedr. direktoratets holdning til den statslige
byggevirksomhed i tværgående gruppe sammensat af repræsentanter fra de
statslige byggeadministrationer.
Indstillinger vedr. generelle spørgsmål om direktoratets opgaver som
bygherre og byggeadministrator i forhold til de tekniske rådgivere og
entreprenørvirksomheder.
Ledelse af opgaver vedr. generelle spørgsmål i forbindelse med
direktoratets struktur, udvikling og opgavefordeling.
Forhandling og indgåelse af aftaler med rådgivnings- og
entreprenørvirksomheder om større kontrakter og leverancer mv.
Vejledning af de tekniske afdelinger om rådgivnings- og
entreprenørkontrakter, bygningspleje mv. Udarbejdelse og revision af
standarddokumenter. Udarbejdelse af statistikker.
Juridisk konsulentbistand til afdelingerne om besvarelse af
folketingsspørgsmål, leverance- og entrepriseaftaler mv. Behandling og
afgørelse af erstatningssager.
Suppleant for direktøren i Koordineringsudvalget for Statsbyggeri. Medlem
af arbejdsgruppe under udvalget om revision af Almindelige betingelser for
Arbejder og Leverancer. Formand og hovedforhandler i arbejdsgrupper vedr.
konkrete projekter, produktudvikling samt miljøspørgsmål.
EKSEMPEL NR. 10
KONKRET STILLING: Kontorchef , lr. 36, styrelse
NÆRMESTE FORESATTE: Afdelingschef
MEDARBEJDERE: 3 sagsbehandlere (AC, sekretær, revisor)
8 kt.medarbejdere
ARBEJDSOPGAVER
Tilrettelæggelse og ledelse af kontorets opgaver, herunder revisions- og
beregningsopgaver, udarbejdelse af revisionsprogrammer og ledelse af kontrol
af anvisninger via edb.
Udarbejdelse af retningslinier for revision af specielle områder samt
iværksættelse og gennemførelse af pensionsretlige undersøgelser.
Koordinering og kontrol vedrørende udførelse og afvikling af kontorets
revisionsopgaver. Instruktion og vejledning af medarbejderne. Afgørelse af
forelagte referater og indstillinger. Forelæggelse for foresatte af spørgsmål
af særlig principiel eller vidtrækkende betydning.
Ledelse af udarbejdelse af revisionsberetninger til statsrevisorerne.
Deltagelse i styrelsens chefmøder samt i arbejdsgrupper vedrørende
udformning og administration af pensionsregler.
Møder med amtskommuner vedrørende tilsyn med beregning og udbetaling af
pensioner til folkeskolelærere.
EKSEMPEL NR. 11
KONKRET STILLING: Kontorchef , lr. 36, departement
NÆRMESTE FORESATTE: Administrationschef
MEDARBEJDERE: 2 akadem. sagsbehandlere
8 kontormedarb.
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af departementets personaleadministration mht. ansættelse,
afskedigelse, rokering, tillægsfastsættelse, omklassificeringer mv. Træffer
afgørelse herom eller indstiller til nærmeste foresatte.
Forestår opgavefordeling, instruerer om sagsbehandling og -ekspedition.
Deltager i behandlingen af væsentlige og principielle sager. Leder eller
deltager i forhandlinger med organisationer og andre ministerier.
Behandling af personaleadministrative sager for hele ministerområdet, for
så vidt disse ikke er delegeret til den enkelte styrelse (ansættelse og
afskedigelse over lr. 34), lønjusteringer og behandling af principielle
sager. Afgør sagerne eller indstiller til nærmeste foresatte.
Administration af ministeriets statskonsulenttjeneste, herunder spørgsmål
vedr. udstationering, hjemkaldelse, refusion af udgifter mv. Afgør sagerne
evt. efter indhentet sagkyndig udtalelse, eller indstiller til nærmeste
foresatte.
Rådgivning af ministeriets institutioner om personaleadministrative
spørgsmål, evt. ved udarbejdelse af vejledninger.
Udarbejdelse af indstillinger vedr. tilpasning af målsætningen for
ministeriets personalepolitik. Påser at denne udmøntes i administrative
retningslinier.
STILLINGSEKSEMPEL NR. 12
KONKRET STILLING: Sekretariatschef, lr. 36, forebyggelsesråd
NÆRMESTE FORESATTE: Rådsformanden
MEDARBEJDERE: 2 akadem.sagsbeh., 1 kt.medarb.
ARBEJDSOPGAVER
Ledelse af sekretariatets opgaver. Fordeling af sager.
Fastlæggelse af retningslinier for sagsbehandlingen. Afgør sagerne eller
forelægger særlige vidtrækkende sager for rådsmanden. Varetagelse af
administrative opgaver, herunder journalisering, kontoranskaffelser, indkøb
af materiel.
Ledelse af opgaver i relation til rådet. Forberedelse af møder,
udarbejdelse af indstillinger, bl.a. om nye initiativer. Indgåelse af aftaler
om medvirken af eksterne specialister.
Varetagelse af bevillings- og regnskabskontrol mv. for rådets medlemmer.
Repræsentation af rådet i internationale organer.
Ledelse af opgaver i relation til departementet, herunder deltagelse i
ministeriets planlægningsgruppe, udarbejdelse af oplæg til
forebyggelsesprogrammer. Udformning af sagkyndige udtalelser vedr.
forebyggelsespolitikker, f.eks. i EF-sammenhæng, eller i forbindelse med
spørgsmål om reklamer, mærkning af varer mv. Indstilling om ansættelse og
afskedigelse af sekretariatsmedarbejdere.
Ledelse af rådets informationskampagner og andre former for
projektaktiviteter, herunder publikationsvirksomhed,
spørgeskemaundersøgelser, oplysningskampagner mv.
Koordinering mellem sekretariatet, rådet og dets underudvalg i forbindelse
med projektstyring.
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_57209 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=57209 | Fri Nov 22 00:51:29 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Apoteksforbeholdte lægemidler m.v.
Kapitel 2
Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler
Kapitel 3
Lægemidler til produktionsdyr
Kapitel 4
Magistrelt fremstillede lægemidler
Kapitel 5
Dosisdispenserede lægemidler
Kapitel 6
Gebyrer til apoteket
Kapitel 7
Afregning ved levering af lægemidler fra apotek
Kapitel 8
Straf-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler
I medfør af § 44 og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, som ændret ved lov nr. 1554 af 18. december 2018 og lov nr. 1555 af 18. december 2018, og efter høring af Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Forbrugerrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dansk Erhverv og Lægemiddelindustriforeningen og Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark i forening, fastsættes:
Kapitel 1
Apoteksforbeholdte lægemidler m.v.
§ 1. Forbrugerprisen for lægemidler, dog ikke lægemidler omfattet af § 4 eller kapitel 2, 3, 4 eller 5, består af den i § 2 beregnede registerpris samt eventuelle gebyrer, jf. §§ 14 og 15.
§ 2. Ved forhandling af lægemidler beregnes registerprisen ved til den efter lægemiddellovens § 77 anmeldte apoteksindkøbspris pr. pakning (ekskl. moms) at lægge følgende beløb, jf. dog stk. 2: 8,2 pct. af apoteksindkøbsprisen + 5,46 kr., jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan i konkrete tilfælde nedsætte registerprisen for lægemidler, der udleveres fra Statens Serum Institut eller Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, og for blodprodukter fra private producenter af tilsvarende art som Statens Serum Instituts blodprodukter.
Stk. 3. Ved forhandling af lægemidler til sygehuse, hospice, fængsler og arresthuse, misbrugscentre for stof- og alkoholmisbrugere med tilknyttet læge samt infirmerier beregnes registerprisen, bortset fra de i stk. 6 nævnte tilfælde, ved til den efter lægemiddellovens § 77 anmeldte apoteksindkøbspris pr. pakning (ekskl. moms) at lægge følgende beløb: 3,2 pct. af apoteksindkøbsprisen + 85 pct. af det i stk. 1 nævnte kronebeløb.
Stk. 4. Beløbet i stk. 3 dækker en daglig leverance til institutionens medicindepot eller et andet centralt sted på institutionen. For ydelser herudover aftales honorar mellem apoteket og institutionen, der dækker apotekets omkostninger ved den supplerende ydelse.
Stk. 5. Ved forhandling af lægemidler til speciallægeklinikker og sundhedspersoner, der på apotek har købt lægemidler for mere end 500.000 kr. i det foregående kalenderår, beregnes registerprisen efter stk. 3.
Stk. 6. Ved forhandling af lægemidler til sygehuse, hospice, fængsler og arresthuse, misbrugscentre for stof- og alkoholmisbrugere med tilknyttet læge samt infirmerier, der udleveres fra Statens Serum Institut eller Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, og af blodprodukter fra private producenter af tilsvarende art som Statens Serum Instituts blodprodukter beregnes registerprisen ved til den efter lægemiddellovens § 77 anmeldte apoteksindkøbspris pr. pakning (ekskl. moms) at lægge 3 pct. af apoteksindkøbsprisen + 40,00 kr.
Stk. 7. Ved forhandling af et lægemiddel, der udgør en del af en multipakning, udelukkende markedsført til veterinært brug, beregnes registerprisen forholdsmæssigt ud fra multipakningens registerpris, jf. stk. 1, 3, 5 og 6.
Stk. 8. Ved forhandling af et lægemiddel, der udgør en inderpakning af en storpakning, der er fremkommet ved opsplitning af en veterinær lægemiddelpakning efter bekendtgørelse om opsplitning af storpakninger af lægemidler til veterinær brug, beregnes registerprisen forholdsmæssigt ud fra storpakningens registerpris, jf. stk. 1, 3, 5 og 6.
Stk. 9. Ved forhandling af et opsplittet lægemiddel til veterinær brug efter bekendtgørelse om dyrlægers og apotekers opsplitning og udlevering af lægemidler til veterinær brug, og apotekers registrering til ordningen m.v., beregnes registerprisen for den opsplittede mængde forholdsmæssigt ud fra lægemiddelpakningens registerpris, jf. stk. 1, 3, 5 – 8.
Stk. 10. Til de i stk. 1-9 fremkomne beløb lægges moms.
Stk. 11. Beløb, som fremkommer i stk. 10, afrundes til nærmeste ørebeløb, der kan deles med 5.
§ 3. Lægemiddelstyrelsen offentliggør i Medicinpriser, jf. bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v., registerprisen for lægemidler beregnet efter § 2, stk. 1, samt registerprisen pr. lægemiddelenhed ved dosisdispensering, jf. § 11.
§ 4. Forbrugerprisen for lægemidler, der ikke er optaget i Medicinpriser, jf. bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v., og som udleveres efter særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af fremstiller eller grossist fastsatte pris pr. pakning inkl. eventuelle gebyrer fastsat af fremstiller eller grossist.
Stk. 2. Forbrugerprisen for lægemidler, der i henhold til § 56, stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed må forhandles af sygehusapoteker til apoteker, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af sygehusapoteket fastsatte pris pr. pakning inkl. eventuelle gebyrer fastsat af sygehusapoteket.
Stk. 3. Forbrugerprisen for vacciner, som indkøbes af apotekerne hos Statens Serum Institut i de tilfælde, hvor vaccinerne ikke kan indkøbes hos grossisten, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af Statens Serum Instituts fastsatte pris pr. pakning inkl. eventuelle gebyrer fastsat af Statens Serum Institut.
Kapitel 2
Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler
§ 5. Forbrugerprisen for håndkøbslægemidler, der i henhold til lægemiddellovens § 60, stk. 2, kan forhandles uden for apotek, består af en udsalgspris fastsat af apoteket eller et salgssted godkendt til forhandling af sådanne lægemidler, jf. lægemiddellovens § 39, samt eventuelt recepturgebyr, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved salg på apotek eller apoteksenhed af et af stk. 1 omfattet lægemiddel efter recept eller rekvisition omfatter forbrugerprisen recepturgebyr efter § 14.
§ 6. Ved salg af et af § 5, stk. 1, omfattet lægemiddel på apotek eller apoteksenheder kan apotekeren fastsætte forskellige priser på apoteker og apoteksenheder, dog skal der på det enkelte apotek eller apoteksenhed inden for samme dato tages samme pris, uanset om lægemidlet sælges med eller uden tilskud efter sundhedslovens §§ 143-154.
Stk. 2. Ved forsendelse af lægemidler omfattet af § 5, stk. 1, fra apoteker og apoteksfilialer til et medicinudleveringssted, skal anvendes den pris, der er gældende på apoteket eller apoteksfilialen på forsendelsestidspunktet.
Kapitel 3
Lægemidler til produktionsdyr
§ 7. Udsalgsprisen for lægemidler beregnet til behandling af produktionsdyr, der i henhold til lægemiddellovens § 60, stk. 3, kan forhandles uden for apotek, fastsættes af apoteket eller et salgssted godkendt til forhandling af sådanne lægemidler, jf. lægemiddellovens § 39.
Stk. 2. Opsplitter et apotek lægemidler omfattet af stk. 1, skal apoteket fastsætte prisen for den opsplittede mængde forholdsmæssigt ud fra prisen efter stk. 1 for en hel lægemiddelpakning.
Kapitel 4
Magistrelt fremstillede lægemidler
§ 8. Apotekeren fastsætter afregningsprisen for magistrelle lægemidler med baggrund i produktionsomkostningerne, jf. stk. 2, samt en rimelig avance.
Stk. 2. Produktionsomkostningerne vedrører faste såvel som variable omkostninger og dækker bl.a. indholdsstoffer, herunder lægemiddelstoffer og hjælpestoffer, tilberedning/blanding, herunder under særlige forhold, udstyr i forbindelse med tilberedning, kvalitetskontrol, emballage, forsendelse samt ekspedition/administration.
§ 9. Afregningsprisen for magistrelle lægemidler sidestilles med den efter lægemiddellovens § 77 anmeldte apoteksindkøbspris i forbindelse med udlevering til forbrugeren, jf. også § 10.
§ 10. Forbrugerprisen på magistrelle lægemidler består af afregningsprisen, jf. § 8, som anvendes som grundlag ved beregning efter § 2, stk. 1, 3, 5, 6, 9 og 10, samt recepturgebyr efter § 20.
Kapitel 5
Dosisdispenserede lægemidler
§ 11. Ved forhandling af et apoteksforbeholdt dosisdispenseret lægemiddel beregnes forbrugerprisen ud fra antallet af udleverede lægemiddelenheder til en pris svarende til den billigste registerpris, jf. § 2, pr. lægemiddelenhed i en markedsført pakning af det pågældende lægemiddel. Beregning af forbrugerprisen foretages af det receptekspederende apotek.
Stk. 2. Ved forhandling af et ikke apoteksforbeholdt dosisdispenseret håndkøbslægemiddel beregnes forbrugerprisen ud fra antallet af udleverede lægemiddelenheder til en pris svarende til den billigste udsalgspris pr. lægemiddelenhed fastsat af det receptekspederende apotek i en markedsført pakning af det pågældende lægemiddel. Er lægemidlet kun undtaget fra apoteksforbehold i visse pakningsstørrelser, anvendes den billigste registerpris pr. lægemiddelenhed i en markedsført pakningsstørrelse, der ikke er undtaget fra apoteksforbehold, såfremt denne enhedspris er lavere end den billigste udsalgspris pr. lægemiddelenhed fastsat af det receptekspederende apotek.
§ 12. Ved dosisdispensering foreskrevet af en læge skal opkræves et gebyr til det receptekspederende apotek (dosisekspeditionsgebyr) på 19 kr., ekskl. moms, for ekspedition af lægemidler til 14 dages forbrug, og et gebyr til det apotek, der udfører dosispakningen (dosispakningsgebyr) på 70 kr., ekskl. moms, for pakning af lægemidler til 14 dages forbrug.
Stk. 2. Ved dosisdispensering foreskrevet af en læge for en kortere periode end 14 dage, opkræves forholdsmæssige gebyrer efter stk. 1.
Stk. 3. Er dosisdispensering foreskrevet af en læge, ydes der medicintilskud til gebyret nævnt i stk.1 og 2.
Stk. 4. Ved dosisdispensering, der ikke er forskrevet af en læge, men sker på borgerens egen foranledning, opkræves og betales gebyr i henhold til apotekerlovens § 12, stk. 2.
Stk. 5. Ved dosisdispensering kan ikke opkræves gebyr efter §§ 14-16.
Stk. 6. Det receptekspederende apotek opkræver dosisekspeditionsgebyr og dosispakningsgebyr fra borgeren med fradrag af eventuelt medicintilskud, jf. bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler. Det receptekspederende apotek afregner opkrævet dosispakningsgebyr uden fradrag af eventuelt medicintilskud til det apotek, der har foretaget dosispakningen, jf. § 13.
§ 13. Ved samhandel med dosisdispenserede lægemidler, jf. apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 2, betaler det receptekspederende apotek den efter lægemiddellovens § 77 anmeldte apoteksindkøbspris for det doserede antal enheder af et lægemiddel til det apotek, der udfører dosispakningen. Indkøbsprisen beregnes af pakkeapoteket på pakketidspunktet til en pris svarende til den billigste apoteksindkøbspris pr. lægemiddelenhed i en markedsført pakning af det pågældende lægemiddel.
Stk. 2. Ved samhandel med dosisdispenserede lægemidler omfattet af § 5 betaler det receptekspederende apotek den apoteksindkøbspris, der er betalt af det apotek, der udfører dosispakningen, for det doserede antal enheder af et lægemiddel. Apoteksindkøbsprisen beregnes af pakkeapoteket på pakketidspunktet til en pris svarende til den billigste apoteksindkøbspris pr. lægemiddelenhed i en markedsført pakning af det pågældende lægemiddel. I de i § 11, stk. 2, 2. pkt., omhandlede tilfælde betaler det receptekspederende apotek apoteksindkøbsprisen efter bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3. Pakkeapoteket opkræver endvidere dosispakkegebyr fra det receptekspederende apotek, jf. § 12.
Kapitel 6
Gebyrer til apoteket
§ 14. Ved ekspedition af en recept eller rekvisition skal apoteker og apoteksfilialer beregne et gebyr for hver enkelt pakning (recepturgebyr). Der beregnes dog ikke recepturgebyr ved ekspedition af de i § 2, stk. 6, nævnte leverancer.
Stk. 2. Recepturgebyret, jf. stk. 1, udgør 8,00 kr. ekskl. moms.
Stk. 3. Ved genordination af visse receptpligtige lægemidler, jf. autorisationslovens § 70 e, stk. 4, nr. 2, tillægges et gebyr pr. genordination af et lægemiddel.
Stk. 4. Genordinationsgebyret, jf. stk. 3, udgør 16,00 kr. ekskl. moms.
§ 15. Ved forhandling af lægemidler, hvor der skal ske farmaceutisk færdigbehandling før lægemidlerne er klar til udlevering, skal apoteker og apoteksfilialer beregne et gebyr for hver enkelt pakning (færdigbehandlingsgebyr), jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v. Færdigbehandlingsgebyret efter denne bestemmelse omfatter ikke opsplitning af lægemidler til veterinær brug.
Stk. 2. Færdigbehandlingsgebyret udgør 17,50 kr. ekskl. moms.
§ 16. Ved forhandling af lægemidler til veterinær brug, hvor der er sket opsplitning af lægemidlet efter bekendtgørelse om dyrlægers og apotekers opsplitning og udlevering af lægemidler til veterinær brug, og apotekers registrering til ordningen m.v., skal apoteker og apoteksfilialer beregne et gebyr for opsplitningen (opsplitningsgebyr).
Stk. 2. Opsplitningsgebyret må udgøre op til 10 % af registerprisen eller udsalgsprisen opgjort efter § 2, stk.9, henholdsvis § 7, stk. 2, ekskl. moms.
§ 17. Ved ekspedition af en recept ordineret pr. telefon skal apoteker og apoteksfilialer tillægge et gebyr for den samlede ordination (telefonreceptgebyr).
Stk. 2. Telefonreceptgebyret udgør 10,00 kr. ekskl. moms.
§ 18. Ved ekspedition af recepter, som ikke er ordineret inden for det seneste døgn, skal apoteker og apoteksfilialer, der varetager vagttjeneste, pålægge et gebyr (vagtgebyr) i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 8.30 på hverdage, på lørdage fra kl. 17.00 til kl. 8.30, samt på søn- og helligdage.
Stk. 2. Vagtgebyr efter stk. 1 skal tillægges den samlede ekspedition, uanset om ekspeditionen omfatter et eller flere lægemidler, ordineret på recept.
Stk. 3. Ved salg af håndkøbslægemidler, herunder hvor prisberegningen sker efter § 2, stk. 1, samt andre varer end lægemidler, kan pålægges vagtgebyr efter stk. 1.
Stk. 4. Vagtgebyret udgør 16,50 kr. ekskl. moms.
§ 19. Ved udbringning og anden forsendelse af lægemidler, hvor forbrugerprisen beregnes efter § 2, stk. 1, og hvor udbringning ikke er ordineret af en læge i henhold til bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, skal apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg tillægge et gebyr (udbringningsgebyr).
Stk. 2. Udbringningsgebyret skal dække de faktiske omkostninger ved udbringningen og udgøre minimum 12,00 kr. ekskl. moms, jf. dog stk. 3, 4 og 5.
Stk. 3. Ved udbringning af lægemidler, hvor forbrugerprisen beregnes efter § 2, stk. 1, til beboere på institutioner og ved udbringning gennem hjemmeplejen til personer i eget hjem tillægges hver enkelt beboers forsendelse et gebyr på 10,00 kr. ekskl. moms.
Stk. 4. Ved udlevering af forsendelser fra apoteket gennem et håndkøbsudsalg eller et medicinudleveringssted tillægges hver enkelt forsendelse et gebyr på 10,00 kr. ekskl. moms.
Stk. 5. Forsendelse af lægemidler købt ved e-handel kan pålægges et gebyr (forsendelsesgebyr ved e-handel).
§ 20. Ved opkrævning af betaling for lægemidler, hvor forbrugerprisen beregnes efter § 2, stk. 1, og hvor der ikke er betalt kontant ved udleveringen, skal det samlede regningsbeløb tillægges et gebyr (administrationsgebyr), jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Administrationsgebyret udgør 15,00 kr. ekskl. moms.
Stk. 3. Administrationsgebyr efter stk. 1 og 2 kan højst opkræves en gang månedligt hos den enkelte borger.
Stk. 4. Der opkræves ikke administrationsgebyr efter stk. 1 og 2 for borgere med en henstandsordning, jf. bekendtgørelse om henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.
Stk. 5. Som kontant betaling anses betaling med betalingskort over internettet.
§ 21. Der kan ved ekspedition af lægemidler omfattet af kapitel 1, 4 og 5 ikke opkræves andre gebyrer end de i §§ 14-20 nævnte.
§ 22. Ved udførelse af øvrige serviceopgaver og gennemførelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter skal tillægges et gebyr (servicegebyr), med mindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 2. Servicegebyret skal mindst dække omkostningerne ved at udføre opgaven.
§ 23. Til de i § 12, §§ 14-20 og § 22 nævnte gebyrer lægges moms.
Stk. 2. Beløb, som fremkommer i stk. 1, afrundes til nærmeste ørebeløb, der kan deles med 5.
Kapitel 7
Afregning ved levering af lægemidler fra apotek
§ 24. Ved apotekets afregning med en bestyrer af et håndkøbsudsalg eller et medicinudleveringssted ved udlevering af forsendelser fra apoteket kan bestyreren ydes et maksimalt vederlag på 4,80 kr. ekskl. moms pr. forsendelse.
Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte beløb lægges moms.
§ 25. Betaling for lægemiddelleverancer fra apotekerne til bestyrer af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder skal finde sted senest en måned efter udløbet af den måned, hvor leverancen har fundet sted. Apotekeren kan dog i særlige tilfælde bestemme, at betalingen skal ske kontant. Ved for sen betaling gælder reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Stk. 2. Det er en betingelse for vederlaget efter bestemmelserne i dette kapitel, at betaling finder sted inden for den frist, som er nævnt i stk. 1.
Kapitel 8
Straf-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 26. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, §§ 4-6, og §§ 8-25.
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bekendtgørelsens § 14, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 283 af 12. april 2018 om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler ophæves.
§ 28. For lægemidler forhandlet i perioden 1. januar til 13. januar 2019 finder priser fastsat ved bekendtgørelse nr. 283 af 12. april 2018 om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler fortsat anvendelse. Sundheds- og Ældreministeriet, den 18. december 2018 Ellen Trane Nørby / Anna Skat Nielsen | retsinformationdk | retsinformationdk_205992 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205992 | Fri Nov 22 00:52:49 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2
Autorisation
Kapitel 3
Godkendelse af personale
Kapitel 4
Udøvelse af inkassovirksomhed
Kapitel 5
Kompetenceregler og bemyndigelsesbestemmelser
Kapitel 6
Tilbagekaldelse og bortfald af autorisation m.v.
Kapitel 7
Tilsyn
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om inkassovirksomhed
Herved bekendtgøres lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed med de ændringer, der følger af § 24 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, lov nr. 467 af 7. juni 2001, § 11 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, § 5, stk. 3, i lov nr. 419 af 9. maj 2006, § 13 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 1 i lov nr. 498 af 12. juni 2009, § 10 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 8 i lov nr. 736 af 25. juni 2014.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Med undtagelse af §§ 9-11, § 12, stk. 1-3, § 13 og § 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed, der udøves af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed eller af pengeinstitutter, samt undtagelsesvis efter justitsministerens bestemmelse for inkassovirksomhed, der udøves af andre.
Stk. 3. Loven gælder ikke for inkassovirksomhed, der udøves af offentlige myndigheder, eller for auktionslederes inddrivelse af auktionskøbesummer m.v.
§ 2. Ved inkassovirksomhed forstås i denne lov ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre samt i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, som er købt efter forfaldstid med henblik på inddrivelse på egne vegne.
Kapitel 2
Autorisation
§ 3. Den, der udøver inkassovirksomhed eller indgår aftale herom, skal være autoriseret hertil, jf. dog § 22, stk. 2.
§ 4. Den, der ansøger om autorisation, skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve inkassovirksomhed forsvarligt og i overensstemmelse med god inkassoskik.
Stk. 2. Ansøgeren skal endvidere stille betryggende sikkerhed for pengekrav, som måtte opstå som følge af vedkommendes udøvelse af inkassovirksomhed. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse, herunder om dens størrelse og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
§ 5. Autorisation kan meddeles personer, der opfylder betingelserne i § 4, og som
1) har bopæl her i landet,
2) er fyldt 25 år,
3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
4) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og
6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve inkassovirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 2. Kravet om bopæl i Danmark bortfalder, i det omfang dette har hjemmel i international aftale eller i bestemmelser fastsat af justitsministeren.
§ 6. Autorisation kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervsstyrelsen, og som opfylder betingelserne i § 4. Det er endvidere en betingelse for meddelelse af autorisation, at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 5, stk. 2, og at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, nr. 4-6, jf. dog § 6, stk. 3. Der kan endvidere under samme betingelser meddeles autorisation til andre her i landet hjemmehørende selskaber, foreninger, fonde og lignende. Udenlandske selskaber m.v. af den art, som er nævnt i 1. og 3. pkt., kan meddeles autorisation, hvis dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren.
Stk. 2. Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet m.v. inden 14 dage anmelde dette til den myndighed, der har meddelt autorisationen. Myndigheden afgør herefter, om autorisationen kan opretholdes. Bestemmer myndigheden, at autorisationen ikke kan opretholdes, finder bestemmelserne i §§ 24-27 anvendelse.
Stk. 3. Vil udøvelse af inkassovirksomhed kun udgøre en mindre del af de samlede erhvervsmæssige aktiviteter i selskabet m.v., kan autorisation også meddeles, såfremt selskabet opfylder betingelsen i § 4, stk. 2, og den person, som skal lede ansøgerens udøvelse af inkassovirksomhed (bestyreren), opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og § 5. Ved udskiftning af bestyreren finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Autorisation efter stk. 1 og 3 kan kun meddeles, såfremt personer med bestemmende indflydelse over selskabet m.v. opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 6.
§ 7. En autorisation meddeles for højst 5 år ad gangen. Bestemmer myndigheden, at autorisationen ikke kan fornys, finder bestemmelserne i §§ 24-27 anvendelse.
Stk. 2. For autorisation i henhold til denne lov betales 5.000 kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr. Fornyelse uden ændringer af en autorisation er dog gebyrfri.
Kapitel 3
Godkendelse af personale
§ 8. Autorisationsindehaveren skal sørge for, at personale, der retter personlig henvendelse til skyldnere, er godkendt hertil, inden den ansatte påbegynder denne form for inkassovirksomhed.
Stk. 2. Godkendelse kan ske, såfremt
1) den pågældende person er fyldt 18 år,
2) den pågældende person ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, og
3) der ikke i øvrigt er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
Kapitel 4
Udøvelse af inkassovirksomhed
God inkassoskik
§ 9. Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.
Henvendelser til skyldneren
§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.
Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.
Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.
§ 11. Uanset § 10 kan der iværksættes retslige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestemmelse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.
§ 12. Der må ikke uden skyldnerens forudgående anmodning herom rettes personlig henvendelse til skyldneren på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, medmindre et skriftligt varsel forinden er kommet frem til skyldneren. I varselsskrivelsen skal tydeligt være angivet stedet og det omtrentlige tidspunkt på dagen, hvor henvendelsen vil finde sted, samt autorisationsindehaverens telefonnummer og adresse. Varselsskrivelsen må ikke afsendes, før den i § 10, stk. 3, nævnte frist er udløbet. Har den varslede henvendelse fundet sted, uden at skyldneren er blevet truffet, må personlige henvendelser herefter foretages uden yderligere varsler, såfremt dette er anført tydeligt i varselsskrivelsen.
Stk. 2. Personlig henvendelse til skyldneren uden forudgående anmodning herom, jf. stk. 1, må kun ske på hverdage herunder lørdage, bortset fra juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag og må kun ske i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 21.00, lørdage dog kun i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 16.00.
Stk. 3. Er skyldneren en fysisk person, må personlig henvendelse til skyldneren uden forudgående anmodning herom, jf. stk. 1, kun ske på skyldnerens bopæl. Driver den pågældende skyldner egen erhvervsvirksomhed, kan sådan henvendelse dog tillige ske på virksomhedens adresse.
Stk. 4. Den, der foretager personlig henvendelse til skyldneren, skal over for skyldneren straks legitimere sig ved et legitimationskort, som udstedes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 5. For udstedelse af legitimationskort betales 300 kr.
Tilbagetagelse af løsøre
§ 13. Ved tilbagetagelse af løsøre skal autorisationsindehaveren indhente skyldnerens skriftlige samtykke til tilbagetagelsen. Skyldneren skal senest samtidig med tilbagetagelsen have udleveret en kopi af det skriftlige samtykke.
Behandlingen af inddrevne pengebeløb
§ 14. Inddrevne pengebeløb skal holdes adskilt fra autorisationsindehaverens egne midler.
§ 15. Inddrevne pengebeløb skal straks indsættes på en konto i et pengeinstitut, medmindre andet er aftalt med fordringshaveren. Pengebeløb, der er indsat på en konto i et pengeinstitut, skal uden ugrundet ophold udbetales til fordringshaveren, medmindre andet er aftalt med denne.
Stk. 2. Rente af indsatte pengebeløb tilfalder fordringshaveren, jf. dog § 20, stk. 2.
§ 16. Autorisationsindehaveren skal til enhver tid kunne oplyse fordringshaveren om størrelsen af pengebeløb, som er inddrevet for denne, herunder om størrelsen af beløb, som er indsat på en konto i et pengeinstitut. Fordringshaveren skal på begæring have skriftlig oplysning herom.
Annoncering m.v.
§ 17. (Ophævet)
Tavshedspligt
§ 18. Straffelovens § 152 b finder tilsvarende anvendelse på den, der har fået autorisation efter denne lov, og straffelovens § 152 c finder tilsvarende anvendelse på personale, der er godkendt efter reglerne i denne lovs § 8.
Kapitel 5
Kompetenceregler og bemyndigelsesbestemmelser
§ 19. Autorisation til at udøve inkassovirksomhed samt godkendelse af personale efter § 8 meddeles af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og indholdet af ansøgninger om autorisation og godkendelse af personale.
§ 20. Det skal fastsættes som vilkår for en autorisation, at autorisationsindehaveren på begæring dokumenterer, at den i § 4, stk. 2, nævnte sikkerhedsstillelse er i kraft. Der kan i autorisationen endvidere fastsættes vilkår om inkassovirksomhedens udøvelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af inddrevne midler, herunder om førelse af kundekonti og beregning af rente til fordringshavere. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Kapitel 6
Tilbagekaldelse og bortfald af autorisation m.v.
§ 21. En autorisation samt en godkendelse af ansættelse kan tilbagekaldes, hvis autorisationsindehaveren eller den ansatte gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det samme gælder, hvis der er særlig grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, eller hvis betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 6, § 6, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, § 6, stk. 3, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, eller § 6, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, for meddelelse af autorisation eller betingelsen i § 8, stk. 2, nr. 2, for godkendelse ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. En autorisation kan endvidere tilbagekaldes, hvis betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 5, eller § 6, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, for meddelelse af autorisation ikke længere er opfyldt. Ved betydelig offentlig gæld forstås i denne sammenhæng beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. En autorisation skal tilbagekaldes, såfremt autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 20, stk. 1, 1. pkt., nævnte vilkår om sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. En tilbagekaldelse efter stk. 1 og 2 kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.
§ 22. En autorisation bortfalder, hvis autorisationsindehaveren dør eller ophører med at opfylde en eller flere af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 6, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, eller § 6, stk. 3, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 4.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en autorisationsindehavers dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en autorisationsindehaver, der er under rekonstruktionsbehandling, autorisationsindehaverens konkursbo eller en værge for en autorisationsindehaver, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, fortsætte inkassovirksomheden uden autorisation med henblik på afvikling eller afhændelse, såfremt fortsættelsen af inkassovirksomheden inden 4 uger efter dødsfaldet, indledningen af rekonstruktionsbehandling, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse anmeldes til den myndighed, der har meddelt autorisationen. Myndigheden fastsætter en frist for afviklingen m.v., som kun i særlige tilfælde kan forlænges ud over 6 måneder fra den begivenhed, som medførte autorisationens bortfald.
§ 23. Dokumenter og legitimationskort vedrørende en autorisation eller godkendelse, der tilbagekaldes, bortfalder eller ikke fornys, skal inden 4 uger tilbageleveres til den myndighed, der har udstedt den pågældende autorisation eller godkendelse, medmindre tilbagekaldelsen eller afgørelsen om, at autorisationen ikke fornys, med opsættende virkning er indbragt for domstolene.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte frist regnes fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse eller om, at autorisationen ikke fornys, eller fra den begivenhed, som har medført autorisationens bortfald. Fortsættes inkassovirksomhed i medfør af § 22, stk. 2, regnes fristen dog først fra udløbet af den i § 22, stk. 2, 2. pkt., nævnte frist.
§ 24. En afgørelse om tilbagekaldelse i medfør af § 21, stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. §§ 25 og 26, og om fristen herfor.
§ 25. En tilbagekaldelse i medfør af § 21, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har meddelt tilbagekaldelsen, inden 4 uger efter, at afgørelse om tilbagekaldelse er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af myndigheden for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80 uden medvirken af domsmænd.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomheden. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 26. Den, hvis autorisation er tilbagekaldt i medfør af § 21, stk. 2, kan forlange tilbagekaldelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har meddelt tilbagekaldelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes af myndigheden for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan fortsætte inkassovirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke må udøve inkassovirksomhed under ankesagen.
§ 27. En tilbagekaldelse af en autorisation i medfør af § 21 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves. Ansøgning herom kan dog ikke indgives tidligere end 1 år efter, at ophævelse senest ved endelig afgørelse er nægtet. Ansøgeren kan forlange en nægtelse af ophævelse indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. § 24, § 25, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 28. (Ophævet)
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 3, § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, 2. pkt., § 8, stk. 1, § 10, §§ 12-14, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16 eller § 23.
Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af § 20 kan der fastsættes straf i form af bøde og fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997 og har virkning for inkassovirksomhed, der udøves efter lovens ikrafttræden. For den, som ved lovens ikrafttræden udøver inkassovirksomhed, træder bestemmelserne i lovens §§ 3 og 8 om autorisation og godkendelse først i kraft den 1. april 1998.
Stk. 2-3. (Udelades) 1)
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 736 af 25. juni 2014 (Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.) 2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. 3)
Stk. 2. §§ 1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11 træder i kraft den 1. juli 2014. Justitsministeriet, den 19. september 2014 Karen Hækkerup / Thomas Klyver Officielle noter
1) Bestemmelserne vedrører ændringer i anden lovgivning og udelades derfor.
2) Lovændringen vedrører § 19, stk. 1.
3) Bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 2014. | retsinformationdk | retsinformationdk_143233 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143233 | Fri Nov 22 00:51:24 2019 +0100 |
Resume
Et selskabs hensættelser til garantiforpligtelser i dets første
regnskabsår blev godkendt fradragsberettiget, idet erfaringer inden for den
pågældende branche viste, at skader først viste sig 3-7 år efter arbejdets
udførelse, og idet selskabet senere havde udbedret skader for mere end
hensættelsesbeløbet.
Den fulde tekst
Garantiforpligtelser - hensættelse
A ApS klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anset
selskabet for berettiget til den ved indkomstopgørelsen for skatteåret
1983/84 foretagne skattemæssige hensættelse til tab på garantiforpligtelser
på 300.000 kr.
Det fremgik, at det klagende selskab beskæftigede sig med isolering af
fjernvarmerør, og at kundekredsen hovedsagelig bestod af kommuner og store
boligselskaber. I forbindelse med udførelsen af fjernvarmeisoleringen påtog
selskabet sig en garanti på 10 år fra fakturadatoen for mangler, som
forefandtes på leveringstidspunktet, men som først viste sig senere. Det var
oplyst, at garantien både omfattede korrosionsbeskyttelsen og
isoleringsevnen, men medens selskabet havde kunnet dække sig ind
forsikringsmæssigt imod garantien for korrosionsbeskyttelsen, havde dette
ikke været muligt for så vidt angik garantien for isoleringsevnen.
Selskabet var stiftet i 1979, og det havde sit første arbejde i 1980. Til
imødegåelse af tab på de afgivne garantiforpligtelser havde selskabet i
regnskabsåret 1981/82 regnskabsmæssigt hensat et beløb svarende til 2,5% af
omsætningen, eller 300.000 kr., ligesom dette beløb var fratrukket ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1983/84.
De stedlige skattemyndigheder havde ikke anset selskabet for berettiget
til den foretagne hensættelse. Skattemyndighederne havde henvist til, at der
var tre betingelser for, at fradragsretten kunne anerkendes - nemlig dels, at
garantien gælder mangler, der er ved genstanden på leveringstidspunktet, men
som først kommer frem senere, dels, at der i praksis har vist sig at være en
risiko, og endelig, at de beløb, der skal udredes som følge af garantien,
ikke er uvæsentlige. Disse betingelser havde skattemyndighederne ikke anset
for opfyldt i nærværende tilfælde, hvor der i perioden fra den 22. november
1979 til den 31. december 1983 kun havde været udgifter i anledning af
garantiforpligtelserne på 6.930 kr.
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om godkendelse af den foretagne
hensættelse. Han henviste til støtte herfor bl.a. til en rapport udgivet af
Teknologisk Institut vedrørende underjordiske varmeledningsnet. Det fremgik
heraf, at skaderne erfaringsmæssigt først viste sig 3-7 år efter arbejdets
udførelse, ligesom de økonomiske udgifter i forbindelse med udbedring af
skaderne var store. Selskabets kundekreds lagde således stor vægt på, at der
blev foretaget hensættelser og det var repræsentantens opfattelse, at
skattemæssige hensættelser var almindelige inden for den branche, som
selskabet tilhørte. Herudover anførte repræsentanten, at det ikke burde komme
selskabet til skade, at det var nystartet, og således ikke fuldt ud i stand
til at dokumentere risikoen. Et sådant selskab ville i givet fald være
dårligere stillet end etablerede virksomheder, uanset at det reelt var
undergivet samme risiko som disse.
Repræsentanten fremlagde for det klagende selskab en opgørelse over de
skader, der havde været indtil den 20. januar 1988 på arbejder i perioden fra
1981 til og med 1986. Det fremgik heraf, at der for arbejder foretaget i 1981
og 1982 nu havde været tab på garantiforpligtelser på i alt 307.152 kr., dvs.
et tab udover den foretagne hensættelse. For så vidt angik arbejder,
foretaget i 1983, havde der nu været et tab på 525.000 kr., medens der endnu
ikke var konstateret tab i forbindelse med senere arbejder. Det var endnu
uafklaret, i hvilket omfang tabet for 1983 ville blive dækket af
forsikringen.
Efter de meddelte oplysninger om forventede skader inden for
garantiperioden, som blev underbygget af rapporten fra Teknologisk Institut
og af den omstændighed, at selskabets faktiske udgifter ved de påtagne
garantiforpligtelser allerede havde oversteget årets hensættelse, fandt
Landsskatteretten, at selskabet ved regnskabsafslutningen for det pågældende
år med rette havde kunnet forudse, at de fremtidige udgifter i forbindelse
med garantiforpligtelserne ville blive betydelige. Betingelserne for
hensættelse med skattemæssig virkning til imødegåelse af
garantiforpligtelserne måtte derfor anses for opfyldt.
Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 300.000 kr.
LV 1986, L 3.6.7.
Officielle noter
Skat 1988, nr. 4, side 221 | retsinformationdk | retsinformationdk_36870 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=36870 | Fri Nov 22 00:50:26 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Lov om en Statstidende (* 1)
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1
Der udgives ved offentlig Foranstaltning en Statstidende, som udkommer
hver Søgnedag. I denne indrykkes de retslige og andre offentlige
Kundgørelser, der ifølge Lovgivningen for Tiden skulle optages i
»Berlingske Tidende« og de ved kgl. Bevilling dertil autoriserede
Blade uden for Kjøbenhavn. I Statstidenden kan endvidere indrykkes, hvad
Regeringen finder Anledning til at meddele Offentligheden,
§ 2
Optagelsen af de foran nævnte Kundgørelser sker efter en Takst, der
fastsættes af Indenrigsministeren overensstemmende med de Regler, der hidtil
ere fulgte ved Fastsættelsen af Takster for slige Kundgørelsers Optagelse i
de autoriserede Blade. Indenrigsministeren bestemmer ligeledes, hvilke
Bekendtgørelser der skal optages gratis, Abonnementsprisen for Statstidenden,
hvilke Myndigheder der skal have Bladet frit tilstillet, samt hvad der vil
være at foretage for at lette Almenhedens Adgang til at faa Kendskab til
Bladets Indhold.
§ 3
Alle Bevillinger, der meddele andre Blade Autorisation til Optagelse af de
foran nævnte Kundgørelser, bortfalde. Det samme gælder den ved
Justitsministeriets Skrivelse af 17. December 1857 givne Bestemmelse om visse
Bekendtgørelsers Optagelse i ,Bornholms Avis'. Den til Optagelse i de
autoriserede Blade hidtil knyttede Retsvirkning indtræder fremtidig ved
Offentliggørelse i Statstidenden.
§ 4
Denne Lov træder i Kraft 1. April 1904. For Færøernes Vedkommende har det
sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler, dog at Kundgørelse i
Statstidenden
træder i Stedet for Kundgørelse i »Berlingske Tidende«.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 23de Januar
1903
Under Vor Kongelig Haand og Segl
Christian R.
(L. S.)
/ Enevold Sørensen
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gennem Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidenden for
1902-3: Folket. Tid. Sp. 99, 905-8, 1513, 1642, 2286-88; Landst. Tid. Sp.
384-95, 414-32, 459-61; Till. A. Sp. 2899-3000; Till. C. Sp. 41-42, 643-46,
647-48. (Jfr. Rigsdagstidenden for 1901-2: Folket. Tid. Sp. 3498-99,
4999-5043, 5462-70, 5513-27; Till. A. Sp. 4595-96; Till. B. Sp. 1913-16:
Till. C. Sp. 1101-2). | retsinformationdk | retsinformationdk_81669 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81669 | Fri Nov 22 00:52:10 2019 +0100 |
Den fulde tekst L 30
Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.).
Af skatteministeren (Karsten Lauritzen (V)).
Fremsat skr 3/10 18
Lovf som fremsat 3/10 18
1.beh 25/10 18
Betænkning 22/11 18
2.beh 27/11 18
Ordførere: (1.beh) Jesper Petersen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Louise Schack Elholm (V), Rune Lund (EL), May-Britt Kattrup (LA), René Gade (ALT), Andreas Steenberg (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Anders Johansson (KF).
Ministre: (1.beh) skatteministeren (Karsten Lauritzen).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget(SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Formålet med lovforslaget er at afbureaukratisere forskerskatteordningen, således at betingelserne for at anvende ordningen gøres mere fleksible, pg at justere seniornedslagsordningen for at give seniorer mulighed for at få genoptaget en sag om afgørelse af en seniors beskæftigelsesgrad.
Lovforslaget har endvidere til formål at indføre skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre og at præcisere reglerne for grænsegængeres fradrag for løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.
End of "INDHOLD" | retsinformationdk | retsinformationdk_203339 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203339 | Fri Nov 22 00:52:11 2019 +0100 |
Resume
Der kræves for tiden legalisering af skilsmissedokumenter fra alle
lande uden for Europa, dog ikke USA og Canada. Der kræves legalisering af
dokumenter, selvom disse stammer fra de europæiske dele af Tyrkiet eller fra
den hidtidige Sovjetunion.
Den fulde tekst
Udenlandske skilsmisser. Legalisering.
Civilretsdirektoratet har haft praksis om krav til legalisering af
udenlandske (ikke nordiske) skilsmissedokumenter under overvejelse gennem
nogen tid. Afgørelsen beror i den enkelte sag på, om man - på baggrund af
erfaringer med dokumenter fra det pågældende land - også uden legalisering
kan føle sig tilstrækkelig sikker på, at dokumenter fra visse lande, og det
er for tiden alle lande uden for Europa, dog ikke USA og Canada. (Der kræves
legalisering af dokumenter, selvom disse stammer fra de europæiske dele af
Tyrkiet eller fra den hidtidige Sovjetunion).
Man kan oplyse, at Den amerikanske Ambassade har besluttet at ophøre med
at give påtegninger om retskraft.
Det bemærkes iøvrigt, at Civilretsdirektoratet skal henstille, at
ansøgerne fremover forelægger det originale skilsmissedokument eller en af
den udstedende myndighed bekræftet kopi.
Officielle noter
Skarrildhus 1991, s. 7 f. | retsinformationdk | retsinformationdk_36285 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=36285 | Fri Nov 22 00:51:18 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Uddannelsernes overordnede formål
Kapitel 2 Tilrettelæggelse m.v.
Kapitel 3 Adgangskrav m.v.
Kapitel 4 Indhold m.v.
Kapitel 5 Eksamen m.v.
Kapitel 6 Studieordning
Kapitel 7 Andre bestemmelser
Kapitel 8 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
I medfør af § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 21. oktober 2009, og § 11, stk. 2, § 14, stk. 4, § 15, stk. 5, og § 19, nr. 1, litra a, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009, fastsættes:
Kapitel 1
Uddannelsernes overordnede formål
§ 1. Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.
§ 2. En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med
1) vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
2) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
3) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
4) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
5) egen faglige udvikling.
Stk. 2. I studieordningen for den enkelte masteruddannelse fastsættes nærmere om den enkelte masteruddannelses formål.
§ 3. En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.
Stk. 2. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.
Kapitel 2
Tilrettelæggelse m.v.
§ 4. Universitetet kan udbyde masteruddannelser efter denne bekendtgørelse efter godkendelse af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.
§ 5. En masteruddannelse giver ret til at anvende betegnelsen »master i« med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: »Master of« efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
Stk. 2. Godkendelsen efter § 4 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk og på engelsk. Betegnelserne samt en eventuel forkortelse heraf optages i studieordningen.
§ 6. En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på 1 år.
Stk. 4. Universitetet fastsætter i studieordningen regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt den.
§ 7. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler.
Stk. 2. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
§ 8. Universitetet skal vejlede og informere ansøgere i forbindelse med optagelse på masteruddannelser og tilbyde studerende på uddannelserne studievejledning under selve uddannelsesforløbet.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 9. Adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst
1) en relevant bacheloruddannelse,
2) en relevant professionsbacheloruddannelse,
3) en relevant mellemlang videregående uddannelse,
4) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller
5) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring.
Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.
§ 10. Universitetet bestemmer selv, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten.
Stk. 2. Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.
Kapitel 4
Indhold m.v.
§ 11. Den enkelte uddannelse omfatter efter regler fastsat i studieordningen:
1) Et antal obligatoriske moduler svarende til mindst 30 ECTS-point , der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.
2) Et afsluttende masterprojekt svarende til mindst 12 ECTS-point og højst 20 ECTS-point, der inden for et af universitetet godkendt emne dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.
Stk. 2. Uddannelsen kan endvidere indeholde et antal valgfrie moduler eller egentlige specialiseringsmoduler. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen.
Kapitel 5
Eksamen m.v.
§ 12. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder:
1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2.
2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).
Stk. 2. For masteruddannelser omfattet af bekendtgørelsen om parallelforløb og fællesuddannelse gælder tillige dennes bestemmelser om eksamensbevis.
Stk. 3. En masteruddannelse skal normalt tilknyttes et censorkorps for en eksisterende kandidatuddannelse og have fælles censorkorps med ens eller sammenlignelige masteruddannelser.
Kapitel 6
Studieordning
§ 13. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning.
Stk. 2. Studieordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde:
1) Uddannelsens betegnelse, herunder eventuel forkortelse, og den engelske oversættelse.
2) Adgangsgivende uddannelser.
3) Erhvervserfaring, herunder dennes omfang.
4) Faglig profil, der beskriver
a) uddannelsens formål og
b) uddannelsens mål for læringsudbytte.
5) Regler om moduler, herunder fagelementer:
a) Mål.
b) Indhold.
c) Omfang angivet i ECTS-point.
d) Undervisnings- og arbejdsformer.
e) Tidsmæssig placering.
f) Forudsætninger for deltagelse.
6) Regler om skriftlige opgaver, herunder masterprojektet og dettes omfang.
7) Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden masteruddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet.
8) Regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne.
9) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.
10) Overgangsordninger.
Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, hvilket studienævn og hvilket censorkorps uddannelsen hører under.
Stk. 4. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen. Hvis dele af en masteruddannelse kan eller skal gennemføres ved udenlandske universiteter efter aftale med disse om gennemførelse af parallelforløb og fællesuddannelse, skal studieordningen tillige indeholder regler fastsat i medfør af bekendtgørelse om parallelforløb og fællesuddannelse.
Stk. 5. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 14. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet en drøftelse med aftagerpaneler og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
Stk. 2. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder ens eller sammenlignelige masteruddannelser.
Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer skal indeholde de fornødne overgangsordninger.
Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.
§ 15. Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for masteruddannelser kan universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsens indhold og tilrettelæggelse på universitetet.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 16. Universitetet kan, i det enkelte tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt dansk masteruddannelse eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 17. Universitetets afgørelser efter § 16, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Stk. 2. Universitetets afgørelser efter § 16, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
§ 18. Der kan i universitetets vedtægt fastsættes særlige regler for styrelse af masteruddannelser.
§ 19. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.
§ 20. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
§ 21. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
§ 22. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).
Kapitel 8
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder en masteruddannelse den 1. september 2010 og senere.
Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt en masteruddannelse før den 1. september 2010 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i de hidtidige bekendtgørelser. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter disse bekendtgørelser.
Stk. 3. Universitetet fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der efter stk. 2 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 24. Følgende bekendtgørelser ophæves, jf. dog stk. 2:
1) Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne.
2) Bekendtgørelse nr. 1205 af 15. december 2000 om uddannelsen til Master i Management Development.
3) Bekendtgørelse nr. 950 af 20. oktober 2000 om uddannelsen til Master i Modern Economics (MME).
4) Bekendtgørelse nr. 792 af 21. august 2000 om uddannelsen til Master i Computer-Mediated Communication (MMC) ved Roskilde Universitetscenter.
5) Bekendtgørelse nr. 790 af 21. august 2000 om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik.
6) Bekendtgørelse nr. 787 af 21. august 2000 om uddannelsen til Master i Engelsk Teknisk Kommunikation (MTC).
7) Bekendtgørelse nr. 246 af 5. april 2000 om uddannelsen til Master of International Health (MIH).
8) Bekendtgørelse nr. 43 af 20. januar 2000 om uddannelsen til Master i Læreprocesser.
9) Bekendtgørelse nr. 1053 af 16. december 1999 om uddannelsen til Master of Language Administration (MLA).
10) Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1999 om masteruddannelsen i brandsikkerhed.
11) Bekendtgørelse nr. 679 af 23. august 1999 om uddannelsen til Master i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet.
12) Bekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1998 om uddannelsen til Master of Business Administration (MBA) og Master of Public Administration (MPA).
13) Bekendtgørelse nr. 156 af 19. februar 1998 om uddannelsen til Master of Information Technology (MI) ved Aalborg Universitet.
14) Bekendtgørelse nr. 666 af 19. august 1997 om uddannelse i teknologiledelse.
15) Bekendtgørelse nr. 639 af 31. juli 1997 om uddannelsen til Master of Multimedia Science (MMS) og Master of Multimedia Arts (MMA) ved Aarhus Universitet.
16) Bekendtgørelse nr. 74 af 28. januar 1997 om uddannelsen til Master of Public Management (MPM) ved Odense Universitet.
17) Bekendtgørelse nr. 774 af 22. august 1996 om uddannelsen til teknisk miljøleder ved Danmarks Tekniske Universitet.
18) Bekendtgørelse nr. 772 af 22. august 1996 om uddannelsen til Master of Public Policy (MPP) ved Roskilde Universitetscenter.
19) Bekendtgørelse nr. 770 af 22. august 1996 om uddannelse til Master of Technology Management (MTM) med specialisering i Geo Informatics (Geo Informatik) og Master of Technology Management (MTM) med specialisering i Cadastral Administration (Matrikulær Informatik) ved Aalborg Universitet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bekendtgørelser finder dog fortsat anvendelse, indtil denne bekendtgørelse får virkning efter § 23. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 7. december 2009 Helge Sander / Gertie Lund | retsinformationdk | retsinformationdk_127798 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127798 | Fri Nov 22 00:51:04 2019 +0100 |
Den fulde tekst Bekendtgørelse om gebyr vedrørende klager og driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
I medfør af § 52, stk. 4, og § 56 i lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom m.v., fastsættes:
§ 1. Til finansiering af driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr på kr. 590 fra alle ejendomsmæglere, der pr. 1. januar 2015 var godkendt, jf. lov om formidling af fast ejendom m.v. § 6. Gebyret dækker finansiering for 2015.
§ 2. For behandling af en klage ved Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere opkræves et gebyr på 250 kr. Gebyret opkræves alene hos forbrugere, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om formidling af fast ejendom m.v. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren, hvis denne får helt eller delvist medhold i klagen.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december 2015. Erhvervsstyrelsen, den 4. december 2015 Victor Kjær / Camilla Hesselby | retsinformationdk | retsinformationdk_176128 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176128 | Fri Nov 22 00:52:36 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om ophævelse af
bekendtgørelse om restriktioner i forbindelse med udførsel af
fjerkræ og rugeæg
Bekendtgørelse nr. 908 af 11. november 2002 om
restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og
rugeæg ophæves den 1. januar 2003.
Fødevaredirektoratet, den 13. december
2002
P.D.V. Preben Willeberg
/Tina Lund Jensen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_7665 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=7665 | Fri Nov 22 00:50:27 2019 +0100 |
Den fulde tekst Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Arbejdsmiljø
Revideret 31. oktober 2016
1. Overblik og tjekliste
Ved vurdering af tiltalespørgsmålet i en sag om overtrædelse af arbejdsmiljøloven skal du bl.a. være opmærksom på følgende:
• I praksis rejses der alene tiltale for overtrædelse af klare og velkendte regler, og hvor overtrædelsen har indebåret en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare, se pkt. 3.2.
• Arbejdsgiveren kan ifalde objektivt ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, se herom pkt. 4.1.2.
• Hvis der er spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren skal fritages for ansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, bør du overveje at forelægge spørgsmålet for Arbejdstilsynet, inden du træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, se herom pkt. 3.1. og pkt. 4.1.2.
• Den ansattes strafansvar forudsætter i praksis, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, se herom pkt. 3.2. og pkt. 4.2.
• Først når du har taget stilling til arbejdsgivers straffrihed i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, skal du overveje, om der er grundlag for at henføre den ansattes overtrædelse under strafskærpelsesbestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, se pkt. 3.2. og pkt. 4.2.1.
Efter sagens afgørelse bør du bl.a. overveje:
• om Arbejdstilsynet skal underrettes om afgørelsen, se pkt. 6.1.
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Arbejdstilsynets anmeldelse af sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
Anmeldelse af mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil ofte blive indgivet til politiet af Arbejdstilsynet på baggrund af et tilsynsbesøg eller lignende.
Arbejdstilsynets anmeldelse indeholder en beskrivelse af sagen, herunder de oplysninger, som Arbejdstilsynet har indhentet i forbindelse med tilsynsbesøget. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, indeholder anmeldelsen en beskrivelse af, hvilke forhold der efter Arbejdstilsynets vurdering bør efterforskes til brug for en vurdering af, hvorvidt der skal rejses tiltale mod arbejdsgiveren og/eller den ansatte.
Arbejdstilsynet har udarbejdet orienteringsmateriale vedrørende visse ændringer af arbejdsmiljølovens bestemmelser om straf og vedlægger dette orienteringsmateriale sammen med anmeldelsen til politiet, såfremt det skønnes relevant.
Arbejdstilsynet har ved brev af 22. december 2015 til Justitsministeriet redegjort nærmere for Arbejdstilsynets praksisændring i sager om arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er kommet til skade eller afgået ved døden. Efter praksisændringen vil Arbejdstilsynet – hvis tilsynet vurderer, at der er grundlag for at rejse en straffesag – indstille sagen til politiet med benævnelsen ”Anmeldelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”. Anmeldelsen vil indeholde et citat af de relevante bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, et udkast til tiltale og en stillingtagen til, hvorfor arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, om arbejdsgivers begrænsede ansvar ikke finder anvendelse, samt andre juridiske overvejelser af betydning for sagen. Herudover vil tilsynet beskrive relationerne mellem den ansvarlige og tilskadekomne/afdøde og anføre, at tilsynet på grund af de nære relationer mellem den ansvarlige og tilskadekomne/afdøde ikke har indvendinger mod, at sagen afgøres med tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Tilsynet vil herudover angive den sædvanlige bødestørrelse for det pågældende forhold samt beskrive, hvordan tilsynet er nået frem til dette beløb.
Arbejdstilsynet har ved brev af 6. januar 2016 orientereret politikredsene om praksisændringen.
3. Forberedelse
3.1. Før tiltalerejsning
I nogle sager kan der være spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren skal fritages for ansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Anklagemyndigheden bør i sådanne tilfælde forelægge sagen for Arbejdstilsynet, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet. Der henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Særlov – Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager. Se i øvrigt om arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, under pkt. 4.1.2.
3.2. Tiltalerejsning
Alle, der har pligter efter arbejdsmiljølovgivningen, kan straffes. Udover arbejdsgiveren og de ansatte kan også virksomhedsledere og arbejdsledere straffes for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
I almindelighed rejses der kun tiltale for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, når der er tale om overtrædelse af klare og velkendte regler, hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare.
Endvidere rejses der efter praksis kun tiltale mod den ansatte for groft uagtsomme eller forsætlige overtrædelser, og kun såfremt den ansatte inden for sit område havde mulighed for at udføre arbejdet på lovlig vis. Hvis den ansatte alene har udvist simpel uagtsomhed, rejses der kun tiltale mod arbejdsgiveren.
I de sager, hvor der er grundlag for at henføre den ansattes overtrædelse under strafskærpelsesbestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, er det en betingelse, at arbejdsgiveren er straffri efter bestemmelsen i § 83, stk. 3.
Dette indebærer, at spørgsmålet om arbejdsgiverens strafansvar altid må afklares, før det vurderes, om der skal rejses tiltale mod den ansatte med påstand om skærpet straf efter § 82, stk. 3.
Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden skønner, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod arbejdsgiveren, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og § 86, 2. pkt., vil der således kunne rejses tiltale mod den ansatte med påstand om en skærpet bøde efter § 82, stk. 3. I de tilfælde, hvor der rejses tiltale mod arbejdsgiveren, vil der alene tillige kunne rejses tiltale mod den ansatte efter bestemmelsen i § 82, stk. 1, nr. 1.
I tilfælde af arbejdsulykker, hvor en nærtstående til den ansvarlige er kommet til skade eller afgået ved døden, kan anklagemyndigheden efter en konkret vurdering afgøre sagen med et tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dette gælder, uanset om den ansvarlige er arbejdsgiveren eller ansat, herunder arbejdsleder.
Om straffebestemmelserne se i øvrigt nedenfor pkt. 4.
4. Jura
4.1. Arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljøloven
Arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljøloven hovedansvarlig for virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren er efter lovens kapitel 4 ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at det kan udføres lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom arbejdsgiveren gennem tilstrækkelig instruktion og effektivt tilsyn er ansvarlig for, at arbejdet også rent faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Som arbejdsgiver anses i relation til strafansvaret ejere af enkeltmandsvirksomheder samt kollektive enheder (selskaber og lign.).
Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed kan ifalde strafansvar efter den almindelige bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, der gælder for alle fysiske personer, som har pligter efter loven.
Ejeren af en enkeltmandvirksomhed kan endvidere som arbejdsgiver ifalde strafansvar efter bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, om objektivt individualansvar.
Endvidere gælder bestemmelsen i § 83, stk. 3, om straffrihed for arbejdsgiveren for enkeltmandsvirksomheder.
For arbejdsgivere, der driver virksomhed i selskabsform, gælder bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 86, som henviser til de almindelige regler om selskabsansvar i straffelovens 5. kapitel. Selskaber vil ligeledes kunne fritages for strafansvar, hvis betingelserne i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er opfyldt, jf. § 86, 2. pkt.
Arbejdsmiljølovens § 86 indebærer, at strafansvar for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen også kan pålægges stat og kommune.
De nævnte straffebestemmelser suppleres af arbejdsmiljølovens § 84 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i henhold til loven.
4.1.1. Arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 og 2
Arbejdsgiverens overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes som udgangspunkt efter § 82, stk. 1, der omfatter stort set alle de materielle regler i arbejdsmiljøloven. Der er strafansvar for såvel uagtsomme som forsætlige overtrædelser. Overtrædelse af § 82, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. § 82, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.
Begrebet ”alvorlig personskade” i § 82, stk. 2, omfatter f.eks. amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes som alvorlige personskader. I øvrigt kan domstolene ved en konkret vurdering fastslå, om en skade er en ”alvorlig personskade”.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4 og 5
Det skal ved straffastsættelsen betragtes som en skærpende omstændighed:
• at der er sket skade på liv eller helbred eller er opstået fare for det, uden at forholdet er omfattet af § 82, stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1,
• at der tidligere er givet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, jf. § 82, stk. 4, nr. 2,
• at der ved overtrædelsen er opnået eller søgt opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, jf. § 82, stk. 4, nr. 3, eller
• at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. § 82, stk. 4, nr. 4.
Det skal herudover betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at:
• at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. § 82, stk. 5, nr. 1,
• at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. § 82, stk. 5, nr. 2,
• at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor, jf. § 82, stk. 5, nr. 3, (Gælder kun for overtrædelser begået den 1. januar 2016 eller senere) eller
• at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. § 82, stk. 5, nr. 4. ( Gælder kun for overtrædelser begået den 1. januar 2016 eller senere)
Ved vurderingen af, om en virksomhed tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. § 82, stk. 5, nr. 4, er det afgjorte straffesager i den samlede juridiske enhed, der skal lægges til grund. Enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den lovovertrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædelse.
Grove overtrædelser er de sager, der omhandler direkte overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Sager om manglende efterkommelse af påbud er således ikke omfattet. De typiske områder for straffesager af grov karakter er eksempelvis:
• fare for nedstyrtning eller fare for gennemstyrtning,
• manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
• fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde,
• arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger,
• arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,
• berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion,
• uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning,
• uforsvarligt personløft,
• fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion, og
• unges ulovlige arbejde.
Grove overtrædelser omhandler typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets udførelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler mv., § 48, stk. 1, om stoffer og materialer, eller kapitel 10 om unges arbejde.
Opregningen i § 82, stk. 4 og 5, er i øvrigt ikke en udtømmende beskrivelse af, hvilke omstændigheder der skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed.
Se i det hele forarbejderne til lov nr. 1869 af 29. december 2015 (L 31 af 29. oktober 2015, de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.2. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7.)
4.1.2. Arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83
Arbejdsgiveren kan ligeledes straffes, hvis denne forsømmer sine pligter i forbindelse med at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarlig arbejdsplads, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.
Straffeansvaret, jf. § 83, stk. 1, er et objektivt ansvar, hvor der kan pålægges bødeansvar for visse overtrædelser af loven, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Strafansvaret er betinget af, at en eller flere personer inden for virksomheden uagtsomt eller forsætligt har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, eller at overtrædelsen er begået af virksomheden som sådan. Det er ikke en betingelse, at en bestemt person kan gøres ansvarlig for den pågældende overtrædelse. Anonyme eller kumulerede overtrædelser er således også omfattet af strafansvaret.
Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er en undtagelse til hovedreglen i § 83, stk. 1, om det objektive ansvar. Bestemmelsen begrænser arbejdsgiverens ansvar for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som begås af de ansatte.
Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav for anvendelse af § 83, stk. 3, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.
Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.
Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende.
Herudover skal den ansatte ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, f.eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet.
Anvendelsesområdet for § 83, stk. 3, om fritagelse af arbejdsgiveren for strafansvaret er således begrænset til de særligt opregnede overtrædelser, der er nævnt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, om skærpelse af straffen for de ansatte. Det er ikke en betingelse for anvendelse af § 83, stk. 3, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Den ansattes simpelt uagtsomme overtrædelser er også omfattet, ligesom anonyme og kumulerede overtrædelser efter forarbejderne er omfattet. I disse sidstnævnte tilfælde kan resultatet blive, at der hverken rejses tiltale mod arbejdsgiveren eller den ansatte, idet der efter praksis ikke rejses tiltale mod ansatte for simpelt uagtsomme overtrædelser.
Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 og dermed eventuelt skal fritages for strafferetligt ansvar , vil der ifølge Arbejdstilsynet kunne lægges vægt på følgende :
• om arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,
• om arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
• om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er udleveret og tilstede og lever op til reglerne om indretning og brug,
• om arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte i, hvordan det konkrete arbejde kan udføres forsvarligt,
• om arbejdsgiveren har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres forsvarligt,
• om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering,
• om arbejdsgiveren har sikret sig, at virksomhedens sikkerhedsarbejde fungerer, herunder om virksomheden har en sikkerhedsorganisation, såfremt dette er påkrævet.
Bestemmelsen i § 83, stk. 3, gælder ikke for overtrædelser, som kun arbejdsgiveren er ansvarlig for, f.eks. overtrædelser vedrørende arbejdets planlægning eller tilrettelæggelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis arbejdsgiveren selv udfører det pågældende arbejde, der indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
4.2. Den ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Ansatte har efter arbejdsmiljølovens § 28 en strafbelagt pligt til at medvirke til, at arbejdsgivere kan overholde arbejdsmiljøloven. Dette indebærer, at de ansatte skal bidrage til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
De ansatte kan ligesom arbejdsgiveren ifalde strafansvar efter den almindelige bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, hvis de ikke lever op til ansvaret efter § 28, og overtrædelsen kan tilregnes de pågældende som groft uagtsom eller forsætlig.
4.2.1. Skærpet ansvar for den ansatte efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, vedrører skærpet straf for visse overtrædelser begået af de ansatte.
Ifølge § 82, stk. 3, skal det betragtes som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling, såfremt den ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de krav, der er nævnt i bestemmelsen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser efter lovens kapitel 4 og således er straffri efter bestemmelsen i § 83, stk. 3.
Anvendelsesområdet for § 82, stk. 3, vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 28 sammenholdt med de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen. Det er navnlig overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38 om arbejdets udførelse, § 45 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og § 48 om anvendelse af farlige stoffer og materialer.
Det er en betingelse for anvendelse af strafskærpelsen over for ansatte, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Der kan efter § 82, stk. 3, rejses tiltale mod ansatte, der forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt arbejdsmiljølovens regler om anvendelse af personlige værnemidler, anvendelse af udsugningsforanstaltninger, anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsudstyr, forsvarlige arbejdsmetoder eller krav om certifikater til kran og gaffeltruck.
§ 82, stk. 3, nr. 1 , omfatter tilfælde, hvor den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efter arbejdsmiljølovgivningen. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at værnemidlerne er stillet til rådighed for de ansatte, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v.
§ 82, stk. 3, nr. 2, omfatter manglende brug af etableret procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at udsugningsanlægget m.v. er etableret og fuldt forsvarligt at anvende.
§ 82, stk. 3, nr. 3 , omfatter situationer, hvor beskyttelsesudstyr sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v.
§ 82, stk. 3, nr. 4, omfatter åbenbart uforsvarlige arbejdsmetoder, hvor ansatte tilsidesætter krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, i medfør navnlig af reglerne om arbejdets udførelse, anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder at tekniske hjælpemidler anvendes efter deres hensigt og anvendelse af stoffer og materialer, der er foreskrevet med henblik på at sikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Overtrædelserne kan angå følgende tilfælde:
• Uforsvarlig gaffeltruckkørsel, hvor den ansatte har certifikat.
• Manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes.
• Uforsvarlig stabling/læsning, således at der opstår risiko for væltning.
• Uforsvarlige personløft med kran, hvor den ansatte har certifikat.
• Forkert anvendt anhugningsgrej, f.eks. tovstropper i stedet for kæder.
• Overbelastning af elevator.
• Anvendelse af teknisk hjælpemiddel, der er uegnet til arbejdet.
• Risiko for sammenstyrtning ved jordarbejde som følge af manglende afstivning, manglende anlæg m.v.
• Overtrædelser af forbud, eksempelvis forbud mod brug af byggehejs til persontransport.
• Svejsearbejde på lukkede tønder, som indeholder rester af antændelige væsker.
• Arbejde uden at elektrisk spænding er afbrudt.
• Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer, der f.eks. har høj akut giftighed.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at den ansatte er blevet instrueret om den korrekte forsvarlige arbejdsmetode.
§ 82, stk. 3, nr. 5, omfatter tilfælde, hvor ansatte fører gaffeltruck eller kran uden at være i besiddelse af lovpligtigt gaffeltruckfører- eller kranførercertifikat. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte udtrykkeligt er blevet instrueret om ikke at føre gaffeltruck eller kran uden certifikat.
5. Straf og andre retsfølger
Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. I praksis er udgangspunktet ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen en bødestraf. Der foreligger således ikke i hidtidig praksis afgørelser, hvor der er udmålt frihedsstraf.
Ved lov nr. 1869 af 29. december 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø blev straffebestemmelserne om skærpende og særligt skærpende omstændigheder ændret. Det er ved ændringen forudsat, at bødeniveauet skal forhøjes, at området for særligt skærpende omstændigheder udvides, og at det fremover skal være den samlede forhøjede bøde – efter tillæg for skærpende og særligt skærpende omstændigheder – der skal differentieres efter virksomhedens størrelse.
Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2016, finder alene anvendelse ved arbejdsmiljøovertrædelser begået den 1. januar 2016 eller senere.
Pkt. 5.1. omhandler strafpåstande i sager om arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået den 1. januar 2016 eller senere.
Pkt. 5.2. omhandler strafpåstande i sager om arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået før den 1. januar 2016.
Pkt. 5.3. omhandler strafpåstande i sager om ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
5.1. Strafpåstande i sager om arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået den 1. januar 2016 eller senere
Der har i praksis blandt andet gennem tilkendegivelser i forarbejder til arbejdsmiljøloven udviklet sig et fast bødeniveau i sager om arbejdsgiverens overtrædelse af § 82.
Bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, fastsættes som udgangspunkt til en grundbøde afhængigt af, om der er tale om en formel overtrædelse eller materiel overtrædelse.
Hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller døden til følge, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, skal bøden som udgangspunkt fordobles (normalbøde).
Hvis der ved overtrædelsen har været skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4 og 5, skal grundbøden/normalbøden forhøjes yderligere, uanset om der er tale om strafudmåling efter § 82, stk. 1, eller § 82, stk. 2.
Endelig skal der ved bødefastsættelsen ske differentiering efter virksomhedens størrelse, det vil sige antal ansatte. Differentieringen sker efter, at grundbøden/normalbøden er blevet forhøjet på baggrund af eventuelle skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 6.
Spørgsmålet om, hvilken straf der skal udmåles i den konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den enkelte sag. Det angivne strafniveau nedenfor vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det er udgangspunktet, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af bøderne for hvert af forholdene. Det gælder også, hvor bøderne eventuelt er blevet forhøjet på baggrund af skærpende eller særligt skærpende omstændigheder og differentieret som følge af virksomhedens størrelse.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1869 af 29. december 2015 (L 31 af 29. oktober 2015, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7).
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 1869 af 29. december 2015 (L 31 af 29. oktober 2015, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7), at der ved særligt grove overtrædelser fortsat skal være mulighed for at idømme bøder, der falder uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis.
Se nærmere om udregning af bøderne i skemaerne under pkt. 5.1.1. og 5.1.2.
5.1.1. Bødeniveauet i sager uden skærpende eller særligt skærpende omstændigheder
Bøden i sager uden skærpende eller særligt skærpende omstændigheder beregnes først som en grundbøde/normalbøde, jf. nedenfor.
Herefter skal der ved nærmere angivne overtrædelser ske differentiering af bøden, jf. nedenfor.
Beregning af grundbøde/normalbøde
Arbejdsgiverens f ormelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dvs. overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, hvor der ikke har været sikkerheds- eller sundhedsfare, f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller arbejdsmiljøorganisation, skal som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr . Dette er udgangspunktet for bødens størrelse uanset virksomhedens størrelse. Der kan f.eks. henvises til U 2002.1617V, hvor bøden for en formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er fastsat til 10.000 kr.
Ved almindelige overtrædelser skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 20.000 kr ., hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter § 82, stk. 6, jf. nedenfor.
Ved almindelige overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 40.000 kr ., hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter § 82, stk. 6, jf. nedenfor.
Ved grove overtrædelser s kal bøden som udgangspunkt fastsættes til 40.000 kr. , hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter § 82, stk. 6, jf. nedenfor.
Ved grove overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald omfattet af § 82, stk. 2, skal bøden som udgangspunkt fordobles i forhold til bødeniveauet for overtrædelse af § 82, stk. 1. Det betyder, at bøden som udgangspunkt skal fastsættes til 80.000 kr. , hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter § 82, stk. 6, jf. nedenfor. Det er hensigten, at fordoblingen af bøden skal have en præventiv virkning, således at arbejdsgivere motiveres til at overholde arbejdsmiljølovgivningen, og risiko for ulykker således forebygges.
Definitionen af en grov overtrædelse i relation til § 82, stk. 1, fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven. Det må dog antages, at en grov overtrædelse er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige overtrædelser. Der kan f.eks. være tale om nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning.
Differentiering af grundbøden/normalbøden, jf. § 82, stk. 6
Det fremgår af § 82, stk. 6, at der ved arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgivers manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for arbejdsskader vedrørende det konkrete arbejde, f.eks. arbejde i højden uden rækværk eller manglende udsugning ved svejsning.
Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, det vil sige antallet af ansatte, sker der en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder.
Der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på f.eks. en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Herudover vil en overtrædelse konstateret i f.eks. en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.
Med ”virksomheden” forstås en juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.
Små virksomheder omfatter virksomheder med 0-9 ansatte. For små virksomheder skal der ikke ske en differentiering af grundbøden/normalbøden.
Mellemstore virksomheder omfatter virksomheder med 10-34 ansatte. Der skal for mellemstore virksomheder ske en forhøjelse af grundbøden/normalbøden med 50 pct.
Store virksomheder omfatter virksomheder med 35-99 ansatte. For store virksomheder skal der ske en forhøjelse af grundbøden/normalbøden med 75 pct.
Ved helt store virksomheder, der omfatter 100 ansatte eller flere, skal der ske en forhøjelse af grundbøden/normalbøden med 100 pct.
Bøderne efter differentiering af bøden vil som udgangspunkt se ud som følger:
Små
virksomheder:
0-9 ansatte
Mellemstore
virksomheder:
10-34 ansatte
Store
virksomheder:
35-99 ansatte
Meget store
virksomheder:
100 og flere ansatte
Formelle overtrædelser
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
Almindelige overtrædelser
20.000 kr.
30.000 kr.
35.000 kr.
40.000 kr.
Almindelige overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald
40.000 kr.
60.000 kr.
70.000 kr.
80.000 kr.
Grove overtrædelser
40.000 kr.
60.000 kr.
70.000 kr.
80.000 kr.
Grove overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald
80.000 kr.
120.000 kr.
140.000 kr.
160.000 kr.
5.1.2. Bødeniveauet i sager med skærpende eller særligt skærpende omstændigheder
Bøden i sager med skærpende eller særligt skærpende omstændigheder beregnes først som en grundbøde/normalbøde. Derefter skal der ske forhøjelse af bøden for hver skærpende eller særligt skærpende omstændighed. Endelig skal der foretages en differentiering af bøden, jf. nedenfor.
Beregning af grundbøde/normalbøde
Arbejdsgiverens f ormelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dvs. overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, hvor der ikke har været sikkerheds- eller sundhedsfare, f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller arbejdsmiljøorganisation, skal som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr . Dette er udgangspunktet for bødens størrelse uanset virksomhedens størrelse. Der kan f.eks. henvises til U 2002.1617V, hvor bøden for en formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er fastsat til 10.000 kr.
Ved almindelige overtrædelser skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 20.000 kr.
Ved almindelige overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 40.000 kr.
Ved grove overtrædelser skal bødes som udgangspunkt fastsættes til 40.000 kr.
Ved grove overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald omfattet af § 82, stk. 2, skal bøden som udgangspunkt fordobles i forhold til bødeniveauet for overtrædelse af § 82, stk. 1. Det betyder, at bøden som udgangspunkt skal fastsættes til 80.000 kr. Det er hensigten, at fordoblingen af bøden skal have en præventiv virkning, således at arbejdsgivere motiveres til at overholde arbejdsmiljølovgivningen og risiko for ulykker således forebygges.
Definitionen af en grov overtrædelse i relation til § 82, stk. 1, fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven. Det må dog antages, at en grov overtrædelse er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige overtrædelser. Der kan f.eks. være tale om nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning.
Skærpende eller særligt skærpende omstændigheder
Efter beregning af grundbøden/normalbøden skal der ske forhøjelse af bøden som følge af skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.
Skærpende omstændigheder
Foreligger der skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1-4, skal bøden som udgangspunkt forhøjes med 10.000 kr. for hver skærpende omstændighed, uanset om der er tale om almindelige eller grove overtrædelser. Se nærmere om skærpende omstændigheder under pkt. 4.1.1.
Der kan henvises til forarbejderne til lov nr. 1869 af 29. december 2015 (L 31 af 29. oktober 2015, de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.1. samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7).
Særligt skærpende omstændigheder
Foreligger der særligt skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1-4, skal bøden som udgangspunkt forhøjes med 20.000 kr. for hver særligt skærpende omstændighed, uanset om der er tale om almindelige eller grove overtrædelser. Se nærmere om særligt skærpende omstændigheder under pkt. 4.1.1.
Der kan henvises til forarbejderne til lov nr. 1869 af 29. december 2015 (L 31 af 29. oktober 2015, de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.2. samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7).
Det følger af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, at det er en særligt skærpende omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Se nærmere herom under pkt. 4.1.1. Bødeforhøjelsen på baggrund af § 82, stk. 5, nr. 4, er 20.000 kr., uanset antallet af tidligere straffe i perioden.
I de tilfælde, som ikke er omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4, vil gentagelsesvirkning som skærpende omstændighed i almindelighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1.
Differentiering
Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6, skal der ved arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgivers manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for arbejdsskader vedrørende det konkrete arbejde, f.eks. arbejde i højden uden rækværk eller manglende udsugning ved svejsning.
Bøden skal differentieres efter tillæg for skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.
Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, det vil sige antallet af ansatte, sker der en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder.
Der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på f.eks. en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse konstateret i f.eks. en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.
Med ”virksomheden” forstås en juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.
Små virksomheder omfatter virksomheder med 0-9 ansatte. For små virksomheder skal der ikke ske en differentiering af bøden.
Mellemstore virksomheder omfatter virksomheder med 10-34 ansatte. Der skal for mellemstore virksomheder ske en forhøjelse af bøden med 50 pct.
Store virksomheder omfatter virksomheder med 35-99 ansatte. For store virksomheder skal der ske en forhøjelse af bøden med 75 pct.
Ved helt store virksomheder, der omfatter 100 ansatte eller flere, skal der ske en forhøjelse af bøden med 100 pct.
Hvis der er tale om skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, vil bøderne efter differentiering af en bøde med almindelig overtrædelse (20.000 kr.) se ud som følger, hvis der tages udgangspunkt i et eksempel, hvor der er én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed:
Små
virksomheder:
0-9 ansatte
Mellemstore
virksomheder:
10-34 ansatte
Store
virksomheder:
35-99 ansatte
Meget store
virksomheder:
100 og flere ansatte
Differentiering i %
0 %
50 %
75 %
100 %
Grundbøde
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
Alvorlig personskade
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
Pr. skærpende omstændighed
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
Pr. særligt skærpende omstændighed
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
Differentiering i kr.
0 kr.
35.000 kr.
52.500 kr.
70.000 kr.
I alt
70.000 kr.
105.000 kr.
122.500 kr.
140.000 kr.
Hvis der er tale om skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, vil bøderne efter differentiering af en bøde med grov overtrædelse (40.000 kr.) se ud som følger, hvis der tages udgangspunkt i et eksempel, hvor der er én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed:
Små
virksomheder:
0-9 ansatte
Mellemstore
virksomheder:
10-34 ansatte
Store
virksomheder:
35-99 ansatte
Meget store
virksomheder:
100 og flere ansatte
Differentiering i %
0 %
50 %
75 %
100 %
Grundbøde
40.000 kr.
40.000 kr.
40.000 kr.
40.000 kr.
Alvorlig personskade
40.000 kr.
40.000 kr.
40.000 kr.
40.000 kr.
Pr. skærpende omstændighed
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
Pr. særligt skærpende omstændighed
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
20.000 kr.
Differentiering i kr.
0 kr.
55.000 kr.
82.500 kr.
110.000 kr.
I alt
110.000 kr.
165.000 kr.
192.500 kr.
220.000 kr.
5.2. Strafpåstande i sager om arbejdsgivers overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået før den 1. januar 2016
Der har i praksis blandt andet gennem tilkendegivelser i forarbejder til arbejdsmiljøloven udviklet sig et fast bødeniveau i sager om arbejdsgiverens overtrædelse af § 82.
Bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, fastsættes som udgangspunkt til en grundbøde afhængigt af, om der er tale om en formel overtrædelse eller materiel overtrædelse.
Hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller døden til følge, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, skal bøden som udgangspunkt fordobles (normalbøde).
Herudover skal der, hvis der er tale om overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, jf. § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), tages hensyn til virksomhedens størrelse, hvorefter der skal ske en differentiering af bøden afhængigt af antallet af ansatte i virksomheden. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for arbejdsskader vedrørende det konkrete arbejde, f.eks. arbejde i højden uden rækværk eller manglende udsugning ved svejsning.
Hvis der ved overtrædelsen har været skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4 (tidligere stk. 5), skal bøden efter differentieringen yderligere forhøjes for hver skærpende omstændighed. Som skærpende omstændighed anses:
• at der er sket skade på liv eller helbred eller er opstået fare for det, uden at forholdet er omfattet af § 82, stk. 2,
• at der tidligere er givet påbud eller truffet afgørelse om samme eller lignende forhold,
• at der ved overtrædelsen er opnået eller søgt opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,
• at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
På samme måde skal den differentierede bøde forhøjes, hvis der er særligt skærpende omstændighede r, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5 (tidligere stk. 6) . Som særligt skærpende omstændigheder betragtes forhold, hvor der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, eller at der er sket skade på liv eller helbred eller er fremkaldt fare herfor.
Bødeniveauet
Arbejdsgiverens f ormelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dvs. overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, hvor der ikke har været sikkerheds- eller sundhedsfare, f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller arbejdsmiljøorganisation, straffes som udgangspunkt med en bøde på 10.000 kr. Dette er udgangspunktet for bødens størrelse uanset virksomhedens størrelse. Der kan f.eks. henvises til U 2002.1617V, hvor bøden for en formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er fastsat til 10.000 kr.
Ved almindelige overtrædelser uden skærpende omstændigheder fastsættes bøden som udgangspunkt til 20.000 kr., hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse i overensstemmelse med § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. nedenfor. Der kan fra retspraksis henvises til U 2000.293/3H og U 2000.295H, hvor Højesteret tog stilling til bødeniveauet i sager om almindelige overtrædelser af arbejdsmiljøloven efter ændring af straffebestemmelserne i § 82 og § 83 ved lov nr. 379 af 10. juni 1997. Det fremgår af forarbejderne til denne lov (L 259 af 7. maj 1997), at formålet med ændringen var at skærpe niveauet for straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen generelt, således at bøderne blev bragt op på et niveau, hvor det var mere føleligt for virksomhederne. I begge sager udtalte Højesteret, at udgangspunktet for bødefastsættelsen bør sættes til 20.000 kr. Som anført ovenfor er dette fortsat udgangspunktet ved almindelige overtrædelser uden skærpende omstændigheder, når der ikke er tale om sager omfattet af § 82, stk. 2. De nævnte afgørelser er fra før indførelsen af den differentierede bøde.
Ved almindelige overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald uden øvrige skærpende omstændigheder vil bøden som udgangspunkt skulle fastsættes til 40.000 kr., hvorefter der skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. nedenfor.
Grove overtrædelser uden skærpende omstændigheder straffes som udgangspunkt med en bøde på 40.000 kr., hvorefter der også skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. nedenfor.
Grove overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald som omfattet af § 82, stk. 2, vil som udgangspunkt medføre en fordobling af bødeniveauet i forhold til § 82, stk. 1, således at bøden som udgangspunkt fastsættes til 80.000 kr., hvorefter der også skal tages hensyn til virksomhedens størrelse efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), jf. nedenfor. Det er hensigten, at fordoblingen af bøden skal have en præventiv virkning, således at arbejdsgivere motiveres til at overholde arbejdsmiljølovgivningen og risiko for ulykker således forebygges.
Definitionen af en grov overtrædelse i relation til § 82, stk. 1, fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven. Det må dog antages, at en grov overtrædelse er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige overtrædelser. Der kan f.eks. være tale om nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning.
Det hensyn, der skal tages til virksomhedens størrelse i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6 (tidligere stk. 4), trådte i kraft 1. januar 2012 . Bødeniveauet tager herefter udgangspunkt i, hvor store virksomhederne er med henblik på at sikre et bødesystem, hvor bøderne kan mærkes mere ensartet i store og små virksomheder. I sager, hvor overtrædelser er begået inden den 1. januar 2012, skal der ses bort fra de nedenstående udgangspunkter for differentiering af bøden.
Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte, sker der en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder.
Der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på f.eks. en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Herudover vil en overtrædelse konstateret i f.eks. en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.
Med ”virksomheden” forstås en juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.
Små virksomheder omfatter virksomheder med 0-9 ansatte. For små virksomheder skal der ikke ske en differentiering af bøden.
Mellemstore virksomheder omfatter virksomheder med 10-34 ansatte. Der skal for mellemstore virksomheder ske en forhøjelse af bøden med 50 pct.
Store virksomheder omfatter virksomheder med 35-99 ansatte. For store virksomheder skal der ske en forhøjelse af bøden med 75 pct.
Ved helt store virksomheder, der omfatter 100 ansatte eller flere, skal der ske en forhøjelse af bøden med 100 pct.
Bødesatserne vil efter differentiering af bøden som udgangspunkt se ud som følger:
Små
virksomheder:
0-9 ansatte
Mellemstore
virksomheder:
10-34 ansatte
Store
virksomheder:
35-99 ansatte
Meget store
virksomheder:
100 og flere ansatte
Formelle overtrædelser
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
10.000 kr.
Almindelige overtrædelser uden skærpende omstændigheder
20.000 kr.
30.000 kr.
35.000 kr.
40.000 kr.
Almindelige overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald uden øvrige skærpende omstændigheder
40.000 kr.
60.000 kr.
70.000 kr.
80.000 kr.
Grove overtrædelser uden skærpende omstændigheder
40.000 kr.
60.000 kr.
70.000 kr.
80.000 kr.
Grove overtrædelser med alvorlig personskade eller dødsfald uden øvrige skærpende omstændigheder
80.000 kr.
120.000 kr.
140.000 kr.
160.000 kr.
Efter differentiering af bøden vil der eventuelt ske en yderligere forhøjelse på grund af skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.
Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 82, stk. 4 (tidligere stk. 5), vil bøden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, uanset om der er tale om almindelige eller grove overtrædelser, forhøjes med 5.000 kr . for hver skærpende omstændighed, der foreligger.
Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket b ødeforhøjelse for én skærpende omstændighed , kan nævnes U 2005.1958Ø, U 2006.1650V og U 2006.2206Ø. I disse sager er bøden for arbejdsgiverens almindelige overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer - forhøjet med 5.000 kr. til 25.000 kr. Som det fremgår, er afgørelserne fra før indførelsen af den differentierede bøde den 1. januar 2012.
Ved s ærligt skærpende omstændigheder som nævnt i § 82, stk. 5 (tidligere stk. 6), forhøjes bøden med 10.000 kr. Vedrørende bødeforhøjelse for særligt skærpende omstændigheder kan der fra retspraksis henvises til U 2001.1169V og U 2005.1063V, hvor bøden for arbejdsgiverens almindelige overtrædelse er forhøjet med 10.000 kr., således at bøden er fastsat til 30.000 kr. Disse afgørelser er fra før indførelsen af den differentierede bøde.
Det er fast praksis, at bødestørrelsen i gentagelsestilfælde forhøjes, samt at bødestraffen ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse som udgangspunkt skal fastsættes ved en sammenlægning af de normale bøder (absolut kumulation). Som eksempler på, at bødestørrelsen i gentagelsestilfælde forhøjes, kan der fra retspraksis henvises til TfK 2005.144, U 2002.2766Ø og U 2001.939V, ligesom der ved eksempler på sammenlægning af bøder (absolut kumulation) kan henvises til U 2004.2173V, TfK 2002.176 og U 2001.442V. De nævnte afgørelser er fra før indførelsen af den differentierede bøde den 1. januar 2012.
Spørgsmålet om, hvilken straf der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den enkelte sag. Der er således mulighed for ved særligt grove overtrædelser at idømme højere bøder end det bødeniveau, der fremgår af de ovenfor anførte retningslinjer.
5.3. Strafpåstande i sager om ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Den ansattes overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen straffes i almindelighed med en bøde på 1.000 kr.
Hvis den ansattes adfærd er omfattet af strafskærpelsesbestemmelse i § 82, stk. 3, bør der udmåles en bøde i størrelsesordenen 2.500 kr.
Det angivne vejledende bødeniveau vil ifølge forarbejderne kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder.
6. Efter dom
6.1. Underretning til Arbejdstilsynet
Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst på foranledning af Arbejdstilsynet, eller hvor Arbejdstilsynet har afgivet en udtalelse, skal Arbejdstilsynet underrettes om sagens udfald.
Underretning skal gives i så god tid, at Arbejdstilsynet har lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om anke.
6.2. Domme til Vidensbasen
Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.
En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.
Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.
Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.
7. Love og forarbejder
Hovedlove:
• Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljøloven
• Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljøloven (HISTORISK)
Relevante ændringslove og forarbejder:
• Lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af arbejdsmiljøloven (Gennemførelse af handlingsprogrammet, rent arbejdsmiljø år 2005 m.v.) (L 259 af 7. maj 1997)
• Lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af arbejdsmiljøloven (Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte m.v.) (L 14 af 5. oktober 2005)
• Lov nr. 1395 af 27. december 2008 om ændring af arbejdsmiljøloven (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.) (L 48 af 30. oktober 2008)
• Lov nr. 508 af 19. maj 2010 om ændring af arbejdsmiljøloven (Samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.) (L 126 af 10. februar 2010)
• Lov nr. 597 af 14. juni 2011 om ændring af arbejdsmiljøloven (Risikobaseret tilsyn, differentieret bøder m.v.) (L 177 af 30. marts 2011)
• Lov nr. 1869 af 29. december 2015 om ændring af arbejdsmiljøloven (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straf og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.) (L 31 af 29. oktober 2015)
Bekendtgørelser:
• Bekendtgørelse nr. 615 af 8. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet
• Bekendtgørelse nr. 107 af 28. februar 2002 om arbejdsmiljølovgivningen, bødeforelæg ved overtrædelse
• Bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr
• Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler
• Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler
Rigsadvokaturen, den 31. oktober 2016 Rigsadvokaten / Rigsadvokaten | retsinformationdk | retsinformationdk_197069 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=197069 | Fri Nov 22 00:51:27 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Bekendtgørelse om gennemførelse af Kommissionens afgørelse af 23. juli 2012 om ændring og ophævelse af forskellige tekniske specifikationer for interoperabilitet 1)
I medfør af § 21 h, stk. 1, 1. pkt., og § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 24 h, stk. 1.
§ 1. Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens afgørelse af 23. juli 2012 om ændring af beslutning 2002/731/EF, 2002/732/EF, 2002/733/EF, 2002/735/EF og 2006/66/EF og om ophævelse af beslutning 2002/730/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet (»Omnibus del 1«).
Stk. 2. Kommissionens afgørelse med tilhørende bilag er medtaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2013.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæver BJ 9-01, Bestemmelser om gennemførelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) for delsystemet »vedligeholdelse« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Trafikstyrelsen, den 18. januar 2013 Carsten Falk Hansen / Leif Funch
Bilag 1
Kommissionens afgørelse
af 23. juli 2012
om ændring af beslutning 2002/731/EF, 2002/732/EF, 2002/733/EF, 2002/735/EF og 2006/66/EF og om ophævelse af beslutning 2002/730/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet
(meddelt under nummer C(2012) 4982)
(EØS-relevant tekst)
(2012/462/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet 1) , særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (»agenturforordningen«) 2) skal Det Europæiske Jernbaneagentur (i det følgende betegnet »agenturet«) sikre, at de tekniske specifikationer for interoperabilitet (i det følgende betegnet »TSI'er«) er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav og foreslå Kommissionen de ændringer af TSI'erne, som det finder nødvendige.
(2) Ved afgørelse C(2007) 3371 af 13. juli 2007 gav Kommissionen agenturet et rammemandat til at udføre visse aktiviteter i henhold til Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog 4) . I henhold til betingelserne i dette rammemandat blev agenturet anmodet om at revidere TSI'erne for rullende materiel til højhastighedstog, godsvogne, lokomotiver og passagervogne, støj, infrastruktur, energi, togkontrol og signaler, drift og trafikstyring, telematik til gods- og passagertrafik, sikkerhed i jernbanetunneller og tilgængelighed for bevægelseshæmmede.
(3) Den 31. marts 2011 udsendte agenturet en anbefaling om specifikationer for infrastrukturregistret, proceduren for eftervisning af, i hvor høj grad TSI'ernes grundparametre overholdes på eksisterende strækninger, og om efterfølgende ændringer af TSI'er (ERA/REC/04-2011/INT).
(4) Den 9. juni 2011 afgav udvalget, jf. artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, positiv udtalelse om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer og om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner. Efter vedtagelsen af Kommissionens to retsakter, der er baseret på disse forslag, nemlig Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU af 15. september 2011 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner 5) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer 6) , skal de relevante TSI'er ajourføres for at sikre den overordnede sammenhæng.
(5) Af praktiske grunde er det at foretrække at ændre en række TSI'er gennem en enkelt kommissionsafgørelse med henblik på at gennemføre særlige korrektioner og ajourføring i retsakterne. Disse korrektioner og ajourføringer skyldes ikke en samlet revision af TSI'erne eller en udvidelse af deres geografiske anvendelsesområde.
(6) Følgende retsakter bør derfor ændres:
– Kommissionens beslutning 2002/731/EF af 30. maj 2002 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »styringskontrol og signaler« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF 7)
– Kommissionens beslutning 2002/732/EF af 30. maj 2002 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »infrastruktur « i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF 8)
– Kommissionens beslutning 2002/733/EF af 30. maj 2002 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »elforsyning« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF 9)
– Kommissionens beslutning 2002/735/EF af 30. maj 2002 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »rullende materiel« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF 10)
– Kommissionens beslutning 2006/66/EF af 23. december 2005 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »rullende materiel — støj« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog 11) .
– Skriv tekst her!
(7) Beslutning 2002/731/EF blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2006/860/EF af 7. november 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »togkontrol og signaler« i det transeuropæiske jernbanenet for højhastighedstog og om ændring af bilag A til beslutning 2006/679/EF af 28. marts 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet »styringskontrol og signaler« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog 12) . Beslutning 2002/732/EF blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2008/217/EF af 20. december 2007 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »infrastruktur« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 13) . Beslutning 2002/733/EF blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2008/284/EF af 6. marts 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet »energi« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 14) . Beslutning 2002/735/EF blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2008/232/EF af 21. februar 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »rullende materiel« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 15) . Beslutning 2006/66/EF blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2011/229/EU af 4. april 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »rullende materiel – støj« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog 16) .
(8) Men beslutning 2006/860/EF, 2008/217/EF, 2008/232/EF, 2008/284/EF og 2011/229/EU indeholder overgangsbestemmelser om anvendelsen af den beslutning, som de ophæver, for så vidt angår videreførelse af projekter godkendt i henhold til den TSI, der findes som bilag til nævnte beslutning, og projekter vedrørende en ny strækning eller fornyelse eller modernisering af en eksisterende strækning, der befinder sig på et fremskredent udviklingsstade eller er omfattet af en kontrakt, der er under udførelse på datoen for meddelelse af beslutning 2006/860/EF, beslutning 2008/217/EF, beslutning 2008/232/EF, beslutning 2008/284/EF og beslutning 2011/229/EU. Derfor skal beslutning 2002/731/EF, 2002/732/EF, 2002/733/EF, 2002/735/EF og 2006/66/EF alligevel ændres i overensstemmelse med dette.
(9) Det udvalg, der er omhandlet artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, vedtog på mødet den 22. og 23. april 2004 at annullere den TSI for vedligeholdelse, som blev vedtaget ved Kommissionens beslutning 2002/730/EF 17) , og at overføre dens indhold til de øvrige TSI'er. Siden da er indholdet af beslutning 2002/730/EF blevet indføjet i de reviderede TSI'er for højhastighedstog, der blev offentliggjort i 2006, hvorfor denne beslutning af hensyn til klarheden bør ophæves.
(10) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF –
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2002/731/EF ændres i overensstemmelse med bilag I til denne beslutning.
Artikel 2
Bilaget til beslutning 2002/732/EF ændres i overensstemmelse med bilag II til denne beslutning.
Artikel 3
Bilaget til beslutning 2002/733/EF ændres i overensstemmelse med bilag III til denne beslutning.
Artikel 4
Bilaget til beslutning 2002/735/EF ændres i overensstemmelse med bilag IV til denne beslutning.
Artikel 5
Bilaget til beslutning 2006/66/EF ændres i overensstemmelse med bilag V til denne beslutning.
Artikel 6
Beslutning 2002/730/EF ophæves.
Artikel 7
Denne afgørelse anvendes fra den 24. januar 2013.
Artikel 8
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2012.
På Kommissionens vegne
Siim Kallas
Næstformand
BILAG I
I bilaget til beslutning 2002/731/EF (HS CCS — TSI for styringskontrol og signaler) foretages følgende ændringer:
1) I afsnit 6.2 foretages følgende ændringer:
a) Tredje, fjerde og femte afsnit udgår.
b) Ottende afsnit affattes således:
»Verifikationserklæringen for de indbyggede og jordbaserede enheder er, sammen med overensstemmelsesattesterne, tilstrækkelig til at sikre, at en indbygget enhed kan drives med en jordbaseret enhed, der er udstyret med tilsvarende funktioner, uden en yderligere verifikationserklæring for delsystemet.«
2) Afsnit 7.2.1.4 affattes således:
»7.2.1.4. Registre
Hvilke oplysninger der skal medtages i de i artikel 34 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF [*] omtalte registre, er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU af 15. september 2011 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner [**] og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer [***] .
________
[*] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1
[**] EUT L 256 af 1.10.2011, s. 1.
[***] EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32. »
3) Afsnit 7.2.2.4 udgår.
4) Afsnit 7.2.3.1 udgår.
5) I bilag B foretages følgende ændringer:
a) Afsnittet »Brug af bilag B«, tredje afsnit, affattes således:
»Jernbanevirksomheder, der står for at skulle installere et eller flere af disse systemer på deres tog, skal tage kontakt til den pågældende medlemsstat.«
b) Afsnit »Del 2: Radio«, sidste afsnit i »INDEKS«, affattes således:
»Disse systemer er aktuelt i brug i medlemsstaterne.«
6) Bilag C udgår.
7) I bilag E foretages følgende ændringer:
a) Afsnittet »Modul SB (typeundersøgelse)«, underafsnit 3, sjette afsnit, andet led, affattes således:
»– det europæiske register over godkendte køretøjstyper, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
b) I afsnittet »Modul SD (kvalitetssikring af produktionen)« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 6.2, andet afsnit, andet led, affattes således:
»– infrastrukturregistret, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
ii) Underafsnit 6.7, ottende led, affattes således:
»– infrastrukturregistret, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
c) I afsnittet »Modul SF (produktverifikation)« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 5, andet afsnit, tredje led, affattes således:
»– infrastrukturregistret, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
ii) Underafsnit 11, andet led, affattes således:
»– infrastrukturregistret, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
d) Afsnittet »Modul SH2 (fuld kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse)«, underafsnit 6.7, syvende led, affattes således:
»– infrastrukturregistret, inklusive alle angivelser, der er anført i TSI'en«.
__________
BILAG II
I bilaget til beslutning 2002/732/EF (HS INF — TSI for infrastruktur) foretages følgende ændringer:
1) Afsnit 4.1.4 »Maksimal belastning af spor (parameter 4)«, underafsnittet »Lodrette kræfter«, andet afsnit, andet led, andet punktum, affattes således:
»De tekniske regler, der bruges på disse strækninger, er gældende.«
2) Afsnit 4.2.3.1.3 »Lange tunneller«, fjerde afsnit, affattes således:
»Hvis perroner derudover er bygget i særlige zoner i tunneller med henblik på at skabe nem udgang enten til beskyttede sikkerhedsområder eller til nabobanen, defineret ifølge gældende nationale love, skal deres højde være mellem 550 og 760 mm med henblik på at sikre kompatibilitet med adgangen til det rullende materiel.«
3) Afsnit 4.2.3.2.3 »Undtagelse i tilfælde af udførelse af anlægsarbejder«, tredje afsnit, andet led, affattes således:
»– Jernbanevirksomheder, der driver virksomhed på strækningen, skal underrettes om disse midlertidige undtagelser, deres geografiske placering, deres art samt midlerne til signalering, ved hjælp af meddelelser, der, hvor det kræves, beskriver det særlige type signal, der bruges.«
4) Afsnit 4.2.3.2.4 »Sideplads for passagerer i tilfælde af afstigning fra toget uden for en station«, andet afsnit, affattes således:
»Eksisterende strækninger, der er udbygget til høj hastighed, skal på lignende vis forsynes med sideplads på alle steder, hvor denne bestemmelse med rimelighed kan gennemføres. Når der ikke kan tilvejebringes tilstrækkelig plads, skal begge ender af zonen med begrænset bevægelse afskiltes på stedet, og jernbanevirksomheder skal underrettes om denne specifikke situation.«
5) Afsnit 4.2.3.2.6 udgår.
6) Afsnit 4.3.1 »Strækninger, der er bygget specielt til højhastighedstog«, femte afsnit, affattes således:
»Sådanne krav, der afviger fra dem, der behøves for at opnå netværkets grundlæggende ydeevneniveau, skal anvendes for hvert relevant parameter eller grænseflade på en ensartet måde på hvert afsnit af højhastighedsstrækningen, der skal anlægges eller er under planlægning.«
7) Afsnit 4.3.2 »Strækninger, der er opgraderet til højhastighedstog«, femte afsnit, udgår.
8) I afsnit 4.3.3.8a »Manglende overhøjde på fri bane og på sporskifters og sporkrydsningers stamspor« foretages følgende ændringer:
a) Underafsnittet »Strækninger, der er bygget specielt til højhastighedstog«, fjerde afsnit, affattes således:
»På strækninger, hvis radier er blevet defineret på basis af værdierne for manglende overhøjde i tabellen ovenfor, kan interoperable tog, der er udstyret med særlige mekanismer (kurvestyring), få lov til køre med højere værdier for manglende overhøjde, forudsat at vedtagelse af sådanne værdier for disse tog ikke medfører restriktioner for andre interoperable tog. Med hensyn til tog, der er udstyret med særlige mekanismer (f.eks. kurvestyring), skal den maksimale værdi for manglende overhøjde bestemmes for hver enkelt interoperable strækning ved anvendelse af de nationale retsforskrifter for den pågældende type tog. Godkendelsen af disse tog til ibrugtagning skal være underlagt kravene i TSI for det rullende materiel.«
b) Underafsnittet »Strækninger, der er opgraderet til højhastighedstog, og forbindelsesstrækninger«, femte afsnit, affattes således:
»På strækninger, hvis radier er blevet defineret på basis af værdierne for manglende overhøjde i tabellen ovenfor, kan interoperable tog, der er udstyret med særlige mekanismer (kurvestyring), få lov til køre med højere værdier for manglende overhøjde, forudsat at vedtagelse af sådanne værdier for disse tog ikke medfører restriktioner for andre interoperable tog. Med hensyn til tog, der er udstyret med særlige mekanismer (f.eks. kurvestyring), skal den maksimale værdi for manglende overhøjde bestemmes for hver enkelt interoperable strækning ved anvendelse af de nationale retsforskrifter for den pågældende type tog. Godkendelsen af disse tog til ibrugtagning skal være underlagt kravene i TSI for det rullende materiel.«
c) Underafsnittet »Strækninger, der specielt er bygget eller opgraderet til højhastighedstog, og som har særlige karakteristika«, tredje afsnit, affattes således:
»På strækninger, hvis radier er blevet defineret på basis af værdierne for manglende overhøjde i tabellen ovenfor, kan interoperable tog, der er udstyret med særlige mekanismer (kurvestyring), få lov til køre med højere værdier for manglende overhøjde, forudsat at vedtagelse af sådanne værdier for disse tog ikke medfører restriktioner for andre interoperable tog. Med hensyn til tog, der er udstyret med særlige mekanismer (f.eks. kurvestyring), skal den maksimale værdi for manglende overhøjde bestemmes for hver enkelt interoperable strækning ved anvendelse af de nationale retsforskrifter for den pågældende type tog. Godkendelsen af disse tog til ibrugtagning skal være underlagt kravene i TSI for det rullende materiel.«
9) Afsnit 4.3.3.21 »Sporets, sporskifters og sporkrydsningers modstandsevne mod bremse- og accelerationskræfter«, underafsnittet »Varmekrav«, første afsnit, andet led, affattes således:
»– tilfælde 2: i andre bremsetilfælde, som f.eks. bremsning pga. hastighedsnedsættelse under normal drift eller ikke-gentaget opbremsning eller gentaget bremsning ved hastighedsregulering, skal brug af bremse og den maksimale tilladte bremsekraft, indtil offentliggørelsen af den tilsvarende europæiske specifikation eller CEN-standard, bestemmes af infrastrukturforvalteren for hver pågældende interoperable strækning.«
10) Afsnit 4.3.3.23 »Sidevindspåvirkning«, andet afsnit, affattes således:
»Hver medlemsstat skal for hver interoperabel strækning definere de regler, der skal gælde for både køretøjer og infrastruktur med henblik på at garantere køretøjernes stabilitet, når de udsættes for sidevinde.«
11) Afsnit 4.3.3.26 »Passagerperroner«, underafsnittet »Eksisterende strækninger til højhastighedstog, strækninger, der er opgraderet til højhastighedstog, og forbindelsesstrækninger«, tredje afsnit, affattes således:
»Hvis de eksisterende forhold ikke muliggør nem adgang for handicappede passagerer, skal jernbanevirksomheden tilvejebringe hjælpemidler for de handicappede og oplyse passagererne om dette. Disse hjælpemidler kan for eksempel være:
– mobile ramper til af- og påstigning
– hævede perroner.«
12) Bilag B, tabel B. 1, tiende række »Infrastrukturregister (4.2.3.2.6)«, udgår.
13) I bilag D foretages følgende ændringer:
a) I afsnit D. 2.1. »Detaljeret projektering af det samlede anlægs- og overbygningsarbejde« foretages følgende ændringer:
i) Andet afsnit affattes således:
»Som et første trin, der har til formål at muliggøre problemfrie verifikationer af det udpegede bemyndigede organ, udfærdiger den afgørende myndighed eller infrastrukturforvalteren, og sender til sidstnævnte, en verifikationsbog for det pågældende projekt, der sammenfatter oplysninger om projektdefinitionen for det planlagte delsystem, der skal være del af delsystemets tekniske dossier, i den takt, det fremkommer i denne fase af definitionen, fra den projektering, der har været grundlag for medlemsstatens beslutning for at fortsætte. Denne verifikationsbog beskriver i et særskilt kapitel de elementer, der skal indføres i »infrastrukturregistret« for den pågældende strækning.«
ii) Underafsnittet »Fritrumsprofil for infrastruktur, sporafstand (mellem centerlinjer), sideplads, adgang og indtrængninger«, første led, første og andet underled, affattes således:
»–fritrumsprofilet for hvert af de pågældende spor, da det er et resultat af de valg, der er foretaget på grundlag af beregningerne på baggrund af de relevante europæiske specifikationer eller, indtil de offentliggøres, UIC-folderne 505-4 og 506, som er angivet i punkt 4.3.3 for elementet »Fritrumsprofil« (punkt 4.3.3.1), hvor beregningerne skal vedhæftes tegningerne
– fritrumsprofilet for strømaftager, da det er et resultat af de valg, der er foretaget på grundlag af beregningerne på baggrund af UIC-folderne 606-1, 505-1 og 505-4, som er angivet i punkt 4.3.3 for elementet »Fritrumsprofil« (punkt 4.3.3.1), hvor beregningerne skal vedhæftes«.
b) Afsnit D. 2.6 »Ibrugtagningsfase«, fjerde underafsnit (»Infrastrukturregistret«), udgår.
14) Bilag E affattes således:
»BILAG E
SPECIFIKATIONER, DER SKAL FREMGÅ AF »INFRASTRUKTURREGISTRET«
Hvilke oplysninger der skal medtages i de i artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF [*] omtalte register, er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU af 15. september 2011 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner [**] .
________
[*] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
[**] EUT L 256 af 1.10.2011, s. 1.«
__________
BILAG III
I bilaget til beslutning 2002/733/EF (HS ENE — TSI for elforsyning) foretages følgende ændringer:
1) Afsnit 4.1.1 »Spænding og frekvens«, andet afsnit, affattes således:
»Spændingen ved fordelingsstationens terminaler og strømaftageren skal overholde bilag N til denne TSI. Spændingsfrekvensen skal overholde bilag N til denne TSI. Se overensstemmelsesvurderingen i bilag N, afsnit N. 4.«
2) I afsnit 4.1.2.1 »Køreledningers geometri for AC-systemer«, tabel 4.2, udgår note 3.
3) I afsnit 4.1.2.2 »Køreledningens geometri for DC-systemer«, tabel 4.3, udgår note 4.
4) Afsnit 4.2.2.4 affattes således:
»4.2.2.4. Dynamisk køretøjsramme
Udformningen af køreledningsudstyret skal overholde køretøjernes dynamiske rammer. Hvilket profil, der skal anvendes, afhænger af, hvordan strækningen er defineret. Der skal udarbejdes en overensstemmelseserklæring i delsystemet Elforsyning.«
5) Afsnit 4.2.2.5 affattes således:
»4.2.2.5. Begrænsning af maksimalt effektforbrug
Den installerede strøm på højhastighedsstrækninger og opgraderede strækninger eller forbindelsesstrækninger bestemmer togenes tilladte effektforbrug. Derfor skal der monteres strømbegrænsende anordninger i toget, som det er beskrevet i bilag O til denne TSI. Der skal udarbejdes en overensstemmelseserklæring som en del af vurderingen af delsystemet Rullende materiel.«
6) Afsnit 4.2.2.8 »Koordinering af elektrisk beskyttelse«, første afsnit, affattes således:
»Det er nødvendigt at koordinere den elektriske beskyttelse af fordelingsstationer og af trækkraftenheder for at aflede kortslutninger optimalt. (De anvendte krav kan ses i bilag E til denne TSI).«
7) I afsnit 4.2.2.10 foretages følgende ændringer:
a) Tredje afsnit udgår.
b) Underafsnittet »Kravene til udformning af delsystemet Elforsyning«, tredje afsnit, udgår.
8) I afsnit 4.2.2.11 foretages følgende ændringer:
a) Underafsnittet »Generelt«, tredje afsnit, affattes således:
»Ordregiveren skal træffe dette valg.«
b) Underafsnittet »Der er følgende krav til delsystemerne Styringskontrol og Rullende materiel«, fjerde afsnit, udgår.
9) Afsnit 4.2.3.4 »Undtagelse i tilfælde af udførelse af anlægsarbejder«, tredje afsnit, andet led, affattes således:
»– jernbanevirksomheder, der driver virksomhed på strækningen, skal underrettes om disse midlertidige undtagelser, deres geografiske placering, deres art samt midlerne til signalering ved skriftlige meddelelser, der beskriver den særlige type signal, der bruges.«
10) Afsnit 4.2.3.5 udgår.
11) Afsnit 4.3.1.1 »Installeret effekt«, andet afsnit, affattes således:
»Ordregiveren skal angive strækningstypen i henhold til dens funktion i henhold til bilag F til denne TSI. Udformningen af elektrificeringssystemet skal sikre, at strømforsyningen er i stand til at opnå den specificerede præstation. Derfor angiver punkt 4.2.2.5 krav til begrænsning af strømforbruget for delsystemet Rullende materiel.«
12) Afsnit 4.3.1.4 »Regenerativ bremsning«, tredje afsnit, affattes således:
»Ordregiveren kan bestemme, hvorvidt regenerativ bremsning skal tillades på DC-systemer.«
13) Afsnit 5.3.1.2 »Strømkapacitet«, første afsnit, affattes således:
»Strømkapaciteten afhænger af de omgivende vilkår, dvs. maksimal omgivende temperatur og laveste sidevindshastighed samt den tilladte temperatur for køreledningsdelene og varigheden af den aktuelle handling. Udvikling af køreledninger skal tage højde for grænserne for de maksimale temperaturer, som det er angivet i bilag B til EN 50 119, version 2001, med hensyn til data i EN 50 149, version 1999, paragraf 4.5, tabel 3 og 4. En analyse skal efterprøve, at køreledningen kan overholde de specificerede krav.«
14) Afsnit 5.3.2.7 »Den gennemsnitlige kontaktkraft og ydeevne mellem køreledning og strømaftagersystem«, femte afsnit, affattes således:
»Fabrikanten af strømaftagerne skal tage højde for de ændringer, der skal foretages i toget, mellem de tre kurver, f.eks. brug af strømaftagere på 1950 mm eller information om spændingstypen for køreledningerne.«
15) Bilag D affattes således:
»BILAG D
INFRASTRUKTURREGISTRET, INFORMATION OM DELSYSTEMET ELFORSYNING
Hvilke oplysninger der skal medtages i de i artikel 34 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF [*] omtalte registre, er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU af 15. september 2011 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner [**] og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer [***] .
16) I bilag H, afsnit H. 3.1 »Køreledninger«, tabel H. 1, udgår note 3.
17) I bilag J, afsnit J. 3.1 »Køreledninger«, tabel J. 1. udgår note 4.
18) I bilag O foretages følgende ændringer:
a) Afsnit O. 2 »MAKSIMAL TOGSTRØM«, første afsnit, affattes således:
»Den maksimalt tilladte togstrøm kan ses i tabel O. 1: Niveauerne gælder både trækkraftstatus og regenerativ status.«
b) Afsnit O. 4 »ANORDNING TIL BEGRÆNSNING AF EFFEKT ELLER STRØM«, andet afsnit, udgår.
________
[*] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
[**] EUT L 256 af 1.10.2011, s. 1.
[***] EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32.«
__________
BILAG IV
I bilaget til beslutning 2002/735/EF (HS RST — TSI for rullende materiel, højhastighedstog), foretages følgende ændringer:
1) Afsnit 4 »BESKRIVELSE AF DELSYSTEMET«, tredje afsnit i indledningen, affattes således:
»Det rullende materiels generelle egenskaber er defineret i afsnit 4 i denne TSI.«
2) Afsnit 4.1.1 »Maksimale sporkræfter (GP4)«, underafsnit a) Dynamisk last, andet led, andet punktum, affattes således:
»De tekniske regler, der bruges på disse strækninger, er gældende.«
3) Afsnit 4.1.2 »Akseltryk (GP 10)«, syvende afsnit, andet led, andet punktum, affattes således:
»De tekniske regler, der bruges på disse strækninger, er gældende.«
4) Afsnit 4.1.4 »Køretøjers referenceprofil (GP12)«, andet afsnit, affattes således:
»Valg af profil for det rullende materiel skal træffes med udgangspunkt i de ruter, som det rullende materiel skal befare.«
5) Afsnit 7.2 »KOMPATIBILITET MELLEM RULLENDE MATERIEL OG ANDRE DELSYSTEMER«, fjerde, femte og sjette afsnit udgår.
6) I bilag E, tabel 2, udgår følgende note:
»(*) Data i henhold til Infrastrukturregistret og Registret for det rullende materiel.«
7) I bilag F foretages følgende ændringer:
a) I afsnittet »Modul SD (KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN)« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 6.2, leddet »registret for det rullende materiel, herunder alle angivelser som er anført i TSI«, udgår.
ii) Underafsnit 6.7, leddet »registret for det rullende materiel, herunder alle angivelser som er anført i TSI«, udgår, og i det umiddelbart foregående led udgår ordet »navnlig«.
b) I afsnittet »Modul SF (PRODUKTVERFIKATION)« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 5, leddet »registret for det rullende materiel, herunder alle angivelser som er anført i TSI«, udgår.
ii) Underafsnit 11, leddet »registret for det rullende materiel, herunder alle angivelser som er anført i TSI«, udgår.
c) I afsnittet »Modul SH2 (FULD KVALITETSSIKRING MED PROJEKTGENNEMGANG)« udgår i underafsnit 6.7, leddet »registret for det rullende materiel, herunder alle angivelser som er anført i TSI.«
8) Bilag I affattes således:
»BILAG I
Hvilke oplysninger der skal medtages i det i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF [*] omtalte register, er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer [**] .
________
[*] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
[**] EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32.«
__________
BILAG V
I bilaget til beslutning 2006/66/EF (TSI for støj) foretages følgende ændringer:
1) Afsnit 4.8.2 affattes således:
»4.8.2. Det europæiske register over godkendte køretøjstyper
Hvilke oplysninger der skal medtages i det i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF [*] omtalte register, er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer [**] .
2) I bilag B foretages følgende ændringer:
a) I afsnit B. 2 »Modul SD: Kvalitetssikring af produktionen« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 4.2, andet afsnit, sjette led, udgår.
ii) I underafsnit 10 udgår niende led samt i ottende led ordene »og navnlig:«.
b) I afsnit B. 3 »Modul SF: Produktverifikation« foretages følgende ændringer:
i) Underafsnit 5, andet afsnit, tredje led, udgår.
ii) Underafsnit 10, andet led, udgår.
c) Afsnit B. 4 »Modul SH2: Fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse«, underafsnit 10, ottende led, udgår.
________
[*] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
[**] EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32.«
__________ Officielle noter
1) Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens afgørelse af 23. juli 2012 (2012/462/EU) om ændring af beslutning 2002/731/EF, 2002/732/EF, 2002/733/EF, 2002/735/EF og 2006/66/EF og om ophævelse af beslutning 2002/730/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet (EU-tidende 2012 nr. L 217, side 1 ff).
1) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1.
3) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.
4) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.
5) EUT L 256 af 1.10.2011, s. 1.
6) EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32.
7) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 37.
8) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 143.
9) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 280.
10) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 402.
11) EUT L 37 af 8.2.2006, s. 1.
12) EUT L 342 af 7.12.2006, s. 1.
13) EUT L 77 af 19.3.2008, s. 1.
14) EUT L 104 af 14.4.2008, s. 1.
15) EUT L 84 af 26.3.2008, s. 132.
16) EUT L 99 af 13.4.2011, s. 1.
17) EFT L 245 af 12.8.2002, s. 1. | retsinformationdk | retsinformationdk_145049 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145049 | Fri Nov 22 00:52:52 2019 +0100 |
Den fulde tekst 2010 17-1. Afslag på aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter mv. Selvstændig myndighed og hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser
Resumé
Udenrigsministeriet gav tre journalister afslag på aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter med henvisning til at CIA-arbejdsgruppen måtte anses for en selvstændig myndighed, og dokumenterne derfor havde karakter af interne arbejdsdokumenter. Et dokument oprettet uden for arbejdsgruppen om kontakten til USA blev undtaget fra aktindsigt med henvisning til at det var nødvendigt at hemmeligholde det på grund af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser.
Ombudsmanden udtalte at CIA-arbejdsgruppen ikke kunne anses for en selvstændig myndighed. Arbejdsgruppens dokumenter kunne derfor ikke undtages fra aktindsigt med henvisning til at der var tale om interne arbejdsdokumenter. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på at arbejdsgruppens formand var en myndighed som sådan, Udenrigsministeriet, at formandskabet ikke benyttede et særligt afskærmet journalnummer til arbejdsgruppens dokumenter, at formandskabet primært indebar en sekretariatsfunktion, og at arbejdsgruppens enkelte medlemmer afgav bidrag på vegne af de ressortmyndigheder som de hver især repræsenterede. Ombudsmanden henstillede derfor til Udenrigsministeriet at genoptage de meddelte afslag på aktindsigt.
Ombudsmanden henstillede tillige at ministeriet genovervejede om der fortsat forelå hemmeligholdelseshensyn med hensyn til kontakten til USA. Ombudsmanden henviste til at der forelå en pressemeddelelse fra Grønlands Landsting hvoraf der fremgik oplysninger om kontakten til USA.
(J.nr. 2009-0188-401, j.nr. 2009-0318-401 og j.nr. 2009-1264-401).
Tre journalister (journalist A, B og C) klagede til mig over Udenrigsministeriets afslag på aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter mv. Journalist C klagede desuden over Udenrigsministeriets afslag på aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter om kontakten til USA til brug for CIA-arbejdsgruppens redegørelse.
Den såkaldte CIA-arbejdsgruppe blev nedsat af regeringen i umiddelbar forlængelse af det dokumentarprogram som DR1 bragte den 30. januar 2008 med titlen ”CIA’s danske forbindelse”.
Den 23. oktober 2008 offentliggjorde regeringen ”Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne”.
Efter offentliggørelsen af redegørelsen bad journalist A, B og C hver især om aktindsigt hos Udenrigsministeriet i nogle (forskellige) af arbejdsgruppens dokumenter. Journalist C anmodede også om aktindsigt i Udenrigsministeriets egne dokumenter om kontakten til USA.
Journalist A fik afslag i brev af 8. december 2008 (ministeriets j.nr. 6.B.28.a.1.) på sin anmodning om aktindsigt med den begrundelse at CIA-arbejdsgruppen var en selvstændig myndighed, og at arbejdsgruppens dokumenter derfor var interne og undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7, nr. 1, og nr. 2.
Journalist B fik afslag på sin anmodning om aktindsigt i brev af 13. januar 2009 (ministeriets j.nr. 6.B.28.a.1.) med en tilsvarende begrundelse som meddelt journalist A.
Journalist C fik ligeledes afslag i brev af 6. marts 2009 (ministeriets j.nr. 6.B.28.a.1.) på aktindsigt i nogle af arbejdsgruppens dokumenter, med henvisning til at der var tale om en selvstændig myndighed. Ministeriet udleverede dog et bilag til akt nr. 357, og anførte samtidig at der var oplysninger i akt nr. 360 som var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, men som ministeriet ville undtage i medfør af § 13, stk. 1, nr. 2. I samme brev meddelte ministeriet at ministeriet anså kontakten til det amerikanske udenrigsministerium for varetaget af det danske udenrigsministerium (og altså ikke af CIA-arbejdsgruppen). Ministeriet meddelte afslag på aktindsigt i disse dokumenter med henvisning til § 2 i lov om udenrigstjenesten (interne arbejdsdokumenter) og offentlighedslovens § 13.
Efterfølgende har Udenrigsministeriet i breve af 25. marts 2009 til henholdsvis journalist A og journalist B udleveret visse akter med henvisning til at de ikke var eksterne i forhold til CIA-arbejdsgruppen. Ministeriet meddelte samtidig at man var blevet opmærksom på at der i akt nr. 360, som begge havde bedt om aktindsigt i, var oplysninger som var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, men som ministeriet anså for undtaget i medfør af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Jeg har behandlet de tre klager samlet idet de rejser et fælles spørgsmål, nemlig om den tværministerielle CIA-arbejdsgruppe kan anses som en selvstændig myndighed med den konsekvens at brevvekslingen inden for arbejdsgruppen kan anses som en intern.
Efter at have indhentet udtalelser fra Udenrigsministeriet mv. udtalte jeg den 18. marts 2010 følgende i et brev til Udenrigsministeriet:
Ombudsmandens udtalelse
“CIA-arbejdsgruppens dokumenter
Udenrigsministeriet har undtaget CIA-arbejdsgruppens dokumenter fra aktindsigt med henvisning til at der er tale om interne arbejdsdokumenter i henhold til offentlighedslovens § 7.
En forudsætning for at CIA-arbejdsgruppens dokumenter er interne i offentlighedslovens forstand, er at CIA-arbejdsgruppen kan anses for en selvstændig myndighed. Kan CIA-arbejdsgruppen ikke anses for en selvstændig myndighed, er brevvekslingen mellem medlemmerne ikke intern, men ekstern, da arbejdsgruppen består af repræsentanter for forskellige myndigheder.
Ved vurderingen af om en bestemt enhed i den offentlige forvaltning kan anses for en selvstændig myndighed, lægges der i praksis navnlig vægt på enhedens grad af selvstændighed i forhold til andre myndigheder, herunder på i hvilket omfang enheden har klart afgrænsede opgaver, jf. Karsten Loiborg, Forvaltningsret, 2. udgave, s. 117 ff.
Hidtidig praksis for hvornår tværministerielle arbejdsgrupper kan anses for selvstændige myndigheder (i relation til offentlighedslovens § 7 om interne arbejdsdokumenter), er bl.a. beskrevet i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 524 ff. Det anføres her (s. 525) at der i henhold til ombudsmandspraksis bl.a. er blevet lagt vægt på følgende hovedkriterier ved vurderingen af om der er tale om en selvstændig myndighed: om der i arbejdsgruppen indgår repræsentanter fra andre myndigheder, om arbejdsgruppens opgave er afgrænset såvel i tidsmæssig- som emnemæssig henseende, om opgaven er af en selvstændig karakter, om arbejdsopgaven er undergivet andre myndigheders instruktionsbeføjelse, og om arbejdsgruppens eventuelle afgørelser kan indbringes for en anden myndighed.
For at en arbejdsgruppe overhovedet kan anses for en selvstændig myndighed, må det efter min opfattelse være en implicit forudsætning ved vurderingen af de ovenfor anførte hovedkriterier at arbejdsgruppen har en relativ uafhængig og selvstændig ledelse, typisk en formand eller et formandskab, og at gruppens ledelse i et vist omfang har instruktionsbeføjelser over for medlemmerne af arbejdsgruppen. Forudsætningen om ledelsens relative selvstændighed og uafhængighed gælder også i forhold til den eller de myndigheder som har udpeget ledelsen, og som eventuelt sekretariatsbetjener denne.
CIA-arbejdsgruppen blev nedsat af regeringen. Om arbejdsgruppens sammensætning og arbejdsopgave er der i den offentliggjorte redegørelse af 23. oktober 2008 pkt. 1.2 ’Formål’ anført:
’Den nedsatte Tværministerielle Arbejdsgruppe for Udarbejdelse af Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne (CIA-arbejdsgruppen) har været sammensat af repræsentanter fra Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Lufthavnsvæsen, Justitsministeriet, Naviair, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet (formand).
CIA-arbejdsgruppens opgave har været dels at gennemgå alle de hidtidige oplysninger om påståede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne, dels at gennemgå de oplysninger, som kom frem i DR1’s udsendelse ’CIA’s danske forbindelse’. Den nærmere afgrænsning af redegørelsen fremgår af nedenstående afsnit 1.3.
CIA-arbejdsgruppen har siden dens nedsættelse ultimo januar 2008 afholdt 7 møder. Parallelt hermed har hver af de involverede myndigheder gennemgået alle de for sagen relevante oplysninger under hvert myndighedsområde med henblik på at kortlægge de faktiske omstændigheder i sagen samt de pågældende myndigheders eventuelle kendskab til de påståede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne.
Som et led i arbejdet med denne redegørelse har arbejdsgruppen haft kontakt med en række relevante lande, herunder særligt USA. Resultatet af disse kontakter indgår i redegørelsen i det omfang, dette har været muligt uden at krænke den internationale kutyme, hvorefter det konkrete indhold af diplomatiske kontakter mellem stater ikke offentliggøres.
Denne redegørelse er resultatet af CIA-arbejdsgruppens samlede gennemgang af de foreliggende oplysninger. Redegørelsen indeholder en række anbefalinger til regeringen.’
Det fremgår således at arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for forskellige myndigheder, og at formandskabet af arbejdsgruppen blev varetaget af Udenrigsministeriet. Det fremgår også af det citerede afsnit at de involverede myndigheder hver især gennemgik oplysningerne under hvert deres myndighedsområde. Endelig fremgår det at arbejdsgruppen har haft kontakt med en række lande, herunder særligt USA. Udenrigsministeriet har oplyst at kontakten til USA er varetaget af Udenrigsministeriet på egne vegne og dernæst videregivet til arbejdsgruppen til brug for arbejdsgruppens redegørelse.
Ved vurderingen af om arbejdsgruppen i sig selv kan anses for en selvstændig myndighed, eller om der blot er tale om et samarbejde mellem flere myndigheder, har jeg bl.a. lagt vægt på at formandskabet var en myndighed som sådan, nemlig Udenrigsministeriet. Den omstændighed at ledelsen af en arbejdsgruppe varetages af en myndighed og ikke af en bestemt udpeget person – f.eks. en arbejdsgruppeformand – taler efter min opfattelse imod at arbejdsgruppen kan anses for en selvstændig myndighed.
I relation til vurderingen af om arbejdsgruppen kan anses for en selvstændig myndighed, har jeg også noteret mig at Udenrigsministeriet (formandskabet) ikke har oprettet et særskilt journalnummer til arbejdsgruppens dokumenter, og at Udenrigsministeriets dokumenter/journalsystem i princippet er tilgængeligt for samtlige medarbejdere i ministeriet. Arbejdsgruppens dokumenter er således indjournaliseret på Udenrigsministeriets j.nr. 6.B.28.a.1. som indeholder alle ministeriets 649 dokumenter i relation til emnet. På dette journalnummer er således både journaliseret CIA-arbejdsgruppens dokumenter, dokumenter om Udenrigsministeriets egen kontakt til USA, medarbejdernes betjening af ministeren i forhold til Folketinget, borgerhenvendelser og aktindsigtsanmodninger, herunder de tre anmodninger om aktindsigt denne sag handler om. Andre navngivne medarbejdere end dem der figurerer på ministeriets telefonlister over Udenrigsministeriets medlemmer af arbejdsgruppen, f.eks. de medarbejdere der skulle besvare anmodningerne om aktindsigt, har således været nødt til at sætte sig i besiddelse af arbejdsgruppens dokumenter for at kunne varetage deres arbejde som sagsbehandlere på de øvrige opgaver i ministeriet i relation til de påståede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne.
Desuden har jeg lagt vægt på oplysningerne om arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet, herunder formandskabets funktion. Jeg henviser bl.a. til Udenrigsministeriets akt nr. 83. Ministeriet har undtaget dokumentet fra aktindsigt, men overordnet kan jeg oplyse at det er en oversigt over de forventede afsnit i redegørelsen udarbejdet af Udenrigsministeriet og sendt til de myndigheder der deltog i arbejdsgruppen. Ud for de enkelte afsnit som redegørelsen skulle indeholde, er det anført hvilken ansvarlig ressortmyndighed (og altså ikke den navngivne person fra arbejdsgruppen) der skulle levere arbejdet. Det er også oplyst at den ansvarlige ressortmyndighed havde ansvaret for at indhente bidrag fra deres underordnede myndigheder. Det vil sige at bidragene blev leveret af de respektive ansvarlige ressortmyndigheder som hver især havde ansvaret for indholdet af det de leverede, og deres underordnede myndigheder.
Udenrigsministeriet har om formandsfunktionen i udtalelserne af 25. marts 2009 til mig bl.a. anført:
’Redegørelsen og de dokumenter, der relaterede sig til redegørelsen, blev til under instruktion af og ansvar overfor Udenrigsministeriet, der var formand for CIA-arbejdsgruppen. Formandskabet har karakter af en sekretariatsfunktion, der var ledet af chefen for Folkeretskontoret i Udenrigsministeriet, med henblik på at føre tilsyn med arbejdet i arbejdsgruppen samt at sammenskrive og færdiggøre redegørelsen.’
Udenrigsministeriet anfører således at formandskabet havde karakter af en sekretariatsfunktion der skulle føre tilsyn med om de ansvarlige ressortmyndigheder leverede deres bidrag, herunder sørge for at indhente og sammenskrive de leverede bidrag til den fælles redegørelse. Jeg har også forstået på den tilsendte aktoversigt at det var Udenrigsministeriets opgave at forelægge arbejdsgruppens samlede udkast til redegørelse for regeringens koordinationsudvalg (f.eks. akt nr. 429, nr. 430, nr. 431), og at ministeriet tillige har stået for tilrettelæggelsen af offentliggørelse af redegørelsen (f.eks. akt nr. 461, nr. 469, nr. 472, nr. 474).
De repræsenterede myndigheder i arbejdsgruppen har – som sagen er oplyst for mig – også forstået arbejdsopgaven sådan at de afgav bidrag på vegne af den ansvarlige ressortmyndighed hvor de var ansat, og ikke som enkeltmedlem under instruktion af Udenrigsministeriet. Desuden er nogle af bidragene fra de repræsenterede myndigheder fremsendt af medarbejdere der ikke var medlemmer af arbejdsgruppen. Omvendt er der også bidrag der er leveret af myndigheder der ikke var repræsenteret i arbejdsgruppen. I det følgende har jeg gengivet nogle eksempler på fremsendelse af disse bidrag.
Det fremgår f.eks. af akt nr. 204 hvor et medlem af arbejdsgruppen fra Justitsministeriet sendte en e-mail til to medlemmer af arbejdsgruppen/sekretariatet i Udenrigsministeriet vedhæftet et bidrag til rapporten. Det anføres i e-mailen:
’Hermed Justitsministeriets foreløbige bidrag. Afsnittet om grænsekontrol – som udarbejdes i samarbejde med Integrationsministeriet – vil blive eftersendt. I øvrigt er det muligt, at der vil blive behov for tilføjelser her og der, når vi kommer længere i processen.’
Bidraget der var vedhæftet, er udfærdiget på Justitsministeriets brevpapir og er journaliseret med et journalnummer fra Justitsministeriets politikontor. Overskriften på bidraget er som følger:
’Justitsministeriets bidrag til udkast til redegørelse vedrørende hemmelige CIA-flyvninger.’
I forlængelse af akt nr. 204 sendte en anden medarbejder fra Justitsministeriet – der ikke var medlem af arbejdsgruppen – et senere bidrag (akt nr. 331) til Udenrigsministeriet med bemærkningen at det var ’Justitsministeriets nye/reviderede afsnit’ med henblik på indarbejdelse i CIA-rapporten. Medarbejderen gjorde samtidig opmærksom på at der snarest ville følge et supplerende bidrag fra ’INM’ (Integrationsministeriet eller Indenrigsministeriet, men ingen af disse to ministerier havde medlemmer i arbejdsgruppen). Det vedhæftede bidrag i akt nr. 331 er også udfærdiget på Justitsministeriets brevpapir med samme journalnummer som akt nr. 204, og det anføres i overskriften at det er ’Revideret bidrag fra Justitsministeriet til CIA-rapport’, og at to afsnit er bidrag fra Integrationsministeriet.
Akt nr. 236 er en e-mail fra et medlem af arbejdsgruppen fra Grønlands hjemmestyre til Udenrigsministeriet hvor det bl.a. anføres at ’Som aftalt vedlægges Grønlands Lufthavnsvæsens og Skattestyrelsens bidrag til redegørelsen (…)’. I e-mailen kopiorienterer medlemmet i øvrigt en person der ikke er medlem af arbejdsgruppen (men ansat i Grønlands Lufthavsvæsen, forstår jeg). Bidraget er udfærdiget på Grønlands Hjemmestyres/Skattedirektoratets brevpapir og journaliseret med et journalnummer i Skattedirektoratet. Overskriften er ’Bidrag til afsnit 3.2.2 i redegørelse vedrørende hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne’.
Også i andre akter er bidragene omtalt som myndighedens bidrag , f.eks. akt nr. 256 – ’Hjemmestyrets bidrag’, akt nr. 262 – ’Transportministeriets bidrag’, akt nr. 356 – ’Transportministeriets bidrag, herunder Statens Lufthavnsvæsen og Naviar’, akt nr. 357 – ’Hjemmestyrets bemærkninger og rettelsesforslag’, akt nr. 401 – ’Hermed Transportministeriets samlede bemærkninger til redegørelsen’. Akt nr. 412 er en e-mail fra Forsvarsministeriets hoved-e-mail-adresse sendt til Udenrigsministeriets hoved-e-mail-adresse. E-mailen er vedhæftet et brev underskrevet af en kontorchef i Forsvarsministeriet som ikke var medlem af arbejdsgruppen. Det anføres i brevet at ’Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til udkast til Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne (...)’.
Den måde som de respektive ansvarlige ressortmyndigheder blev bedt om at udfærdige bidrag til redegørelsen på (akt nr. 83) og som følge heraf gjorde det (jf. eksemplerne ovenfor), svarer efter min opfattelse til den måde Udenrigsministeriet selv har arbejdet i forhold til kontakten til USA. Ministerierne mv. har gjort det på egne vegne og har benyttet sig af ministeriernes viden og forbindelser og dernæst leveret deres bidrag til regeringens samlede redegørelse.
På den baggrund mener jeg ikke at CIA-arbejdsgruppen kan anses for en selvstændig myndighed, men at det drejer sig om samarbejde mellem flere selvstændige myndigheder. Brevvekslingen mellem disse selvstændige myndigheder, altså myndighederne repræsenteret i arbejdsgruppen, kan derfor ikke anses for intern.
Jeg skal derfor henstille til ministeriet at genoptage de tre aktindsigtssager idet der ikke kan gives afslag på aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter med henvisning til at CIA-arbejdsgruppen er en selvstændig myndighed og brevvekslingen dermed intern.
Aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter om kontakten til USA
Udenrigsministeriet har oplyst at ministeriet har varetaget kontakten til USA på egne vegne. Dokumenterne er indjournaliseret på j.nr. 6.B.28.a.1., dvs. den sag hvor Udenrigsministeriet bl.a. også journaliserede akterne til og fra myndighederne repræsenteret i CIA-arbejdsgruppen. Der er ifølge ministeriets dokumentliste 44 af de i alt 649 aktnumre på j.nr. 6.B.28.a.1. der vedrører Udenrigsministeriets egen kontakt til USA. Jeg har i forbindelse med min behandling af journalist (C)’s klage kun bedt om udlån af to af de 44 akter, nemlig akt nr. 336 og akt nr. 339.
Journalist (C) klagede den 27. marts 2009 til mig over Udenrigsministeriets afslag på aktindsigt i dokument nr. 339. Det var Statsministeriets høringssvar på en høring over akt nr. 336. Afslaget var meddelt med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Jeg har besluttet ikke at undersøge spørgsmålet om hvorvidt akt nr. 339 kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Det skyldes at Udenrigsministeriet den 24. april 2009 udleverede dokumentet til journalist (C). Jeg henviser til at ombudsmanden selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse (§ 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand).
Journalist (C) udvidede i en e-mail af 2. april 2009 klagen til også at vedrøre akt nr. 336 for så vidt angår et ministerforelæggelsesnotat. Det var ifølge ministeriets dokumentliste undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Akt nr. 336 er bl.a. et ministerforelæggelsesnotat med bilag som er udarbejdet af Udenrigsministeriets Folkeretskontor til udenrigsministeren. Journalist (C) har fået udleveret de øvrige akter/bilag i akt nr. 336.
Journalist (C) har i sine klager til mig begrundet sit ønske om aktindsigt i ministerforelæggelsesnotatet med at det fremgår af CIA-redegørelsen og de offentliggjorte spørgsmål til USA (bilag 31 til redegørelsen) og svar fra USA (bilag 32 til redegørelsen) at man fra dansk side ikke havde stillet spørgsmål til USA om forsvarsaftalen. Aktindsigt i dokumentet kan derfor efter journalist (C)’s opfattelse eventuelt give indsigt i hvilke overvejelser Udenrigsministeriet og Statsministeriet havde gjort sig om ikke at spørge de amerikanske myndigheder direkte om deres fortolkning af rækkevidden af forsvarsaftalen.
Journalist (C) har tillige henvist til en pressemeddelelse fra Grønlands Hjemmestyre, Udenrigsdirektoratet, hvor det bl.a. var anført:
’Landsstyret finder det skuffende, at USA ikke har givet en klarere afkræftelse af, at grønlandsk luftrum er blevet anvendt til efterretningsflyvninger uden tilladelse fra dansk/grønlandske myndigheder. Landsstyret finder det dog tilfredsstillende, at USA ikke bygger på forsvarsaftalen af 1951 som grundlag for efterretningsoperationer. Der er således enighed om fortolkningen af forsvarsaftalen.’
Journalist (C) har anført at pressemeddelelsen tyder på at USA rent faktisk blev spurgt om forsvarsaftalen, og at USA har svaret benægtende når det gælder brugen af CIA-flyvninger. Journalist (C) anfører at da spørgsmålet om forsvarsaftalen ikke fremgår af redegørelsen, er det også af den grund af offentlig interesse at få afklaret hvilke overvejelser de danske myndigheder har gjort sig om hvad og hvordan der skulle spørges eller ikke spørges til forsvarsaftalen hos de amerikanske myndigheder i forbindelse med CIA-arbejdsgruppens arbejde.
Udenrigsministeriet har i brev af 24. april 2009 redegjort nærmere for undtagelsen fra aktindsigt af akt nr. 336 og nr. 339. Dele af høringssvaret indeholder fortrolige oplysninger som jeg ikke har kunnet udlevere til (journalist C) og også har undtaget i det følgende. Om undtagelsen af dokument nr. 336 fra aktindsigt er der i høringssvaret af 24. april 2009 bl.a. anført:
’Undtagelse vedrørende akt 336
Udenrigsministeriet har ved behandlingen af akt 336 lagt til grund, at indholdet var af ekstern karakter i offentlighedslovens forstand, idet akten har været i høring i Statsministeriet. Ud fra en konkret vurdering af akten, traf Udenrigsministeriet afgørelse om at begrænse retten til aktindsigt i den indeholdte ministerforelæggelse efter OFL § 13, stk. 1, nr. 2.
I henhold til § 13, stk. 1, nr. 2, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.
Udenrigsministeriet har i sin konkrete afvejning om begrænsning af aktindsigt i henhold til offentlighedsloven lagt vægt på, at der i ministerforelæggelsen nøje redegøres for overvejelserne samt fremgangsmåden i forbindelse med kontakten til USA, herunder begrundelserne for de rejste spørgsmål samt forventninger til den amerikanske position. Ministerforelæggelsen er bl.a. baseret på information modtaget under uformelle konsultationer med USA om sagen. Efter Udenrigsministeriets opfattelse er undtagelse af ministerforelæggelsen efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, nødvendig af hensyn til beskyttelsen af væsentlige udenrigspolitiske interesser i forhold til USA, herunder beskyttelsen af Danmarks samarbejde med USA og den gensidige tillid til, at den politiske dialog mellem to lande kan foregå i fortrolighed.
[Undtaget afsnit]
Udenrigsministeriet skal med henvisning til klagers bemærkninger om hvilke typer af dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, bemærke, at bestemmelsen efter Udenrigsministeriets opfattelse også finder anvendelse på dokumenter, der ikke er udvekslet med en fremmed magt eller international organisation.
Udenrigsministeriet skal endelig oplyse, at Udenrigsministeriet har vurderet, at det beskyttelsesværdige hensyn gør sig gældende for hele ministerforelæggelsen, hvorfor det ikke er muligt at udlevere en del af dokumentet, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.
Udenrigsministeriet finder ikke efter en fornyet gennemgang af akten anledning til at ændre den hidtil anlagte vurdering.’
I forbindelse med min supplerende høring af 31. august 2009 bad jeg bl.a. om at få nærmere oplysninger om hvorvidt Udenrigsministeriet havde informeret medlemmerne af CIA-arbejdsgruppen om kontakten til USA. Jeg henviste også til pressemeddelelsen fra Grønlands Hjemmestyre hvor kontakten til USA var omtalt.
Udenrigsministeriet har i brev af 29. oktober 2009 oplyst at Udenrigsministeriets kontakt til USA indgår i selve CIA-redegørelsen som blev offentliggjort den 23. oktober 2008, herunder spørgsmål til USA og USA’s svar herpå. Det er samtidig gentaget at Udenrigsministeriet har varetaget kontakten til USA.
På den baggrund har jeg lagt til grund at oplysninger om Udenrigsministeriets (egen) kontakt til USA er udvekslet med CIA-arbejdsgruppen med henblik på at oplysningerne kunne indgå i redegørelsen. Det svarer i øvrigt som anført ovenfor til den måde som alle de øvrige myndigheder i arbejdsgruppens bidrag er udarbejdet på, dvs. de er udarbejdet på egne vegne og dernæst udvekslet mellem de repræsenterede myndigheder i arbejdsgruppen.
Selv om et internt dokument i Udenrigsministeriet har mistet sin interne karakter ved at blive udvekslet med andre myndigheder, f.eks. de myndigheder der var repræsenteret i arbejdsgruppen, kan der være oplysninger i dokumentet der kan undtages i medfør af f.eks. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som ministeriet netop har påberåbt sig i forhold til akt nr. 336.
Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, har følgende ordlyd:
’§ 13 . Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
…
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
…
Stk. 2 . Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.’
De hemmeligholdelseshensyn i offentlighedslovens § 13 der kan begrunde at man giver afslag på aktindsigt i visse oplysninger, forudsætter naturligvis at der er noget at hemmeligholde. Hvis oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige f.eks. i en pressemeddelelse, er der ikke længere noget beskyttelseshensyn der kan begrunde anvendelsen af § 13.
Det må derfor i relation til Udenrigsministeriets anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, særligt overvejes om beskyttelseshensynene fortsat gør sig gældende, bl.a. på baggrund af pressemeddelelsen fra Grønlands Hjemmestyre. Udenrigsministeriet ses ikke at have overvejet dette i relation til akt nr. 336.
Jeg skal derfor henstille til ministeriet at foretage en fornyet vurdering af det meddelte afslag af 6. marts 2009 for så vidt angår akt nr. 336. Jeg skal henstille at ministeriet tager højde for at offentlighedslovens § 13 ikke kan anvendes på oplysninger der er offentliggjort i f.eks. pressemeddelelsen fra Grønlands Hjemmestyre.
Jeg beder om at blive orienteret om resultatet af Udenrigsministeriets nye afgørelser om aktindsigt til de tre journalister.”
Den 29. juni 2010 blev jeg orienteret om at Udenrigsministeriet havde truffet en ny afgørelse om aktindsigt vedrørende akt 336 og udleveret dele af dokumentet.
Den 11. januar 2011 blev jeg orienteret om at Udenrigsministeriet den 21. december 2010 havde truffet nye afgørelser vedrørende aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter.
Da ministeriet således havde genoptaget sagen som jeg henstillede i brev af 18. marts 2010, og da jeg ikke havde modtaget eventuelle nye klager fra de tre journalister, meddelte jeg i brev af 19. januar 2011 at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen. | retsinformationdk | retsinformationdk_135378 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135378 | Fri Nov 22 00:52:13 2019 +0100 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.