| "abstract": "Njalsgade 96 DK 2300 kbh. S. GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, ud formet som et oversaetter-fortolker system med virtuel mellem kode. Parsingsystemer til automatisk analyse af naturlige sprog kan udformes p\u00e5 utallige m\u00e5der-og det gaelder naesten uanset hvilken metode, man vaelger for selve parsing-processen. Det er et st\u00f8rre projekt at udforme en parser til et rimelig stort udsnit af naturligt sprog. Som regel vil udformningen af s\u00e5 store systemer ske i flere tempi: Primaert sker den i kravspecifikationsfasen, hvor der med udgangspunkt i bl.a. brugerbehov og ind-og uddata opstilles en raekke krav til sy stemet; Sekundaert i designfasen, hvor systemets struktur, al goritmer og datastrukturer endeligt fastlaegges. I designfasen vil det typisk vaere s\u00e5dan, at der i forhold til de opstillede krav findes flere l\u00f8sninger. I denne artikel vil jeg kort skitsere fire system-modeller, og derefter opridse nogle af de overvejelser i designfasen, der f\u00f8rte til at GESA-systemet blev udformet som et oversaet ter-fortolker system med virtuel mellemkode. Jeg har alts\u00e5 her anlagt en typisk \"system-designer synsvinkel\" p\u00e5 udform ningsproblematikken, idet jeg har set bort fra alle overve jelser ang\u00e5ende systemets sproglige kapacitet. En mere udf\u00f8rlig beskrivelse af GESA, hvor ogs\u00e5 disse overvejelser er taget med, er givet i SAML nr. 10. Skemaet med de fire modeller. De fire udformningsm\u00e5der-eller rettere system-modellerjeg har valgt at tage med her, kan opstilles i et skema, hvor der er taget hensyn til to forhold: 74 GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, udformet som et oversae tter-fortolker system med virtuel mellem-kode Jens Erlandsen Proceedings of NODALIDA 1983, pages 74-83", |
| "text": "Njalsgade 96 DK 2300 kbh. S. GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, ud formet som et oversaetter-fortolker system med virtuel mellem kode. Parsingsystemer til automatisk analyse af naturlige sprog kan udformes p\u00e5 utallige m\u00e5der-og det gaelder naesten uanset hvilken metode, man vaelger for selve parsing-processen. Det er et st\u00f8rre projekt at udforme en parser til et rimelig stort udsnit af naturligt sprog. Som regel vil udformningen af s\u00e5 store systemer ske i flere tempi: Primaert sker den i kravspecifikationsfasen, hvor der med udgangspunkt i bl.a. brugerbehov og ind-og uddata opstilles en raekke krav til sy stemet; Sekundaert i designfasen, hvor systemets struktur, al goritmer og datastrukturer endeligt fastlaegges. I designfasen vil det typisk vaere s\u00e5dan, at der i forhold til de opstillede krav findes flere l\u00f8sninger. I denne artikel vil jeg kort skitsere fire system-modeller, og derefter opridse nogle af de overvejelser i designfasen, der f\u00f8rte til at GESA-systemet blev udformet som et oversaet ter-fortolker system med virtuel mellemkode. Jeg har alts\u00e5 her anlagt en typisk \"system-designer synsvinkel\" p\u00e5 udform ningsproblematikken, idet jeg har set bort fra alle overve jelser ang\u00e5ende systemets sproglige kapacitet. En mere udf\u00f8rlig beskrivelse af GESA, hvor ogs\u00e5 disse overvejelser er taget med, er givet i SAML nr. 10. Skemaet med de fire modeller. De fire udformningsm\u00e5der-eller rettere system-modellerjeg har valgt at tage med her, kan opstilles i et skema, hvor der er taget hensyn til to forhold: 74 GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, udformet som et oversae tter-fortolker system med virtuel mellem-kode Jens Erlandsen Proceedings of NODALIDA 1983, pages 74-83", |
| "text": "regel ikke nogen enkel sag, at aendre sprogbeskrivelsen, fordi det betyder at selve programmet skal aendres. Alle med erfa ring i system-arbejde og programmering ved, hvor problematisk det er at aendre st\u00f8rre systemer, fx et halvt \u00e5r efter de er \"faerdiggjorte\" . Har man anvendt et fornuftigt struktureringsprincip, fx det naevnte recursive descent-princip, kan parsere udformet efter denne model blive uhyre effektive. S\u00e5 er man i en situation, hvor effektiviteten spiller en stor rolle, fx fordi parseren skal analysere terminal-input fra en bruger i et interaktivt system (fx et undervisnings program) og/eller ligger sprogbeskrivelsen helt fast, har mo dellen m\u00e5ske alligevel en vis berettigelse. MODEL II Denne model, der alts\u00e5 er karakteriseret ved, at grammatikken skrives i en saerlig formalisme og direkte i denne form anven des af parseren under processen, kan skematisk fremstilles p\u00e5 denne m\u00e5de: 76 76 Proceedings of NODALIDA 1983 S\u00e5danne systemer kaldes ofte fortolkere, fordi grammatikken fortolkes under processen. Grammatikken betragtes her som data (cirkel G), parseren indlaeser f\u00f8r eller under selve parsingprocessen, og den er alts\u00e5 adskilt fra selve parserprogrammet. Dette skulle g\u00f8re det enklere at aendre og udvide grammatik ken, og forandringerne kan m\u00e5ske ligefrem foretages af perso ner uden kendskab til programmering. P\u00e5 den anden side er brugervenlige formalismer, og det vil her sige formalismer, hvori beskrivelse af sprog udtrykkes i en for beskriveren naturlig form, ofte et ineffektivt arbejds grundlag for parseren. Da dette forhold er et velkendt problem ved fortolkere, ud formes formalismerne ofte s\u00e5ledes, at der tages mere hensyn til en effektiv fortolkning end til dens naturlighed for brugeren. MODEL III, Model III er modellen, hvor der nok er en praeprocessor til be handling af grammatikken inden den anvendes af parseren, men hvor grammatikken alts\u00e5 stadig formuleres direkte i et pro grammeringssprog eller i en slags formalisme, der er taet p\u00e5 et kendt programmeringssprog. Skematisk ser den s\u00e5ledes ud: programmeringssprog, der i sig selv kan blive fortolket, fx LISP. Praeprocessorens primaere opgave kan her vaere at unders\u00f8ge, om grammatikeren har overholdt programmeringssprogets syntaktiske og semantiske regler i sin formulering af grammatikken; og m\u00e5 ske foretager praeprocessoren en mindre omformning af gramma tikken. Det, der isaer skiller praeprocessoren i denne model fra praeprocessoren i naeste model, er, at den her hvis den foreta ger en omformning af grammatikken, altid afleverer den i en programmeringssprogsform, s\u00e5 den direkte kan indg\u00e5 i parsersystemet. MODEL IV. I denne model omformer praeprocessoren grammatikken til en form, der af parseren anvendes som data. Denne model vaelges i situationer, hvor man \u00f8nsker at vaere friere stillet med hensyn til grammatik-formalismens udformning, dvs. hvor man \u00f8nsker en saerlig formalisme. Den kan skitseres s\u00e5ledes: 78 78 Proceedings of NODALIDA 1983 Denne udformning har sammenlignet med model II en raekke for dele. Her skal blot naevnes, at den ofte vil kunne give en mere effektiv parsing-proces, og at fejl opdages p\u00e5 et tidligere tidspunkt, og med st\u00f8rre sikkerhed. Det sidste giver modellen et stort plus i brugervenlighed. Praeprocessorens uddata kan vaere p\u00e5 en af to former. Hvis ud data er p\u00e5 tabelform, kaldes praeprocessoren en tabel-genera tor. Er uddata derimod en saerlig mellemkode, der fungerer som instruktioner, kaldes praeprocessoren en oversaetter. I skitsen ovenfor er koden instruktioner til en maskine, der ikke eksi sterer som hardware, men som simuleres af et program. En s\u00e5 dan maskine kaldes en virtuel maskine, og mellemkoden til den for virtuel mellemkode. Udformningen af GESA-systemet. I det f\u00f8lgende vil jeg kort opridse nogle af de overvejelser i design-fasen, der f\u00f8rte til, at GESA-systemet blev udformet som et oversaetter-fortolker system med virtuel mellemkode. Et af m\u00e5lene med GESA har vaeret at lave et system, der g\u00f8r det muligt for studerende og en en bredere kreds af lingvister at eksperimentere med lingvistiske beskrivelser og strategier. til naturlige sprog, vil altid vaere meget ressourcekraevende, dvs. processen vil kraeve meget plads 1 ma skinen og vil tage meget lang tid. S\u00e5 selv om der er tale om et eksperlmental-system, hvor en bruger formodentlig Ikke vil prioritere effektivitet saerlig h\u00f8jt, b\u00f8r alt andet lige den mest effektive model vaelges. Hermed er model II ude af bille det . Alt 1 alt m\u00e5 model IV nok anses som den mest hensigtsmaessige udformning for et system som GESA. Til gengaeld er det den van skeligste og mest omfangsrige model at Implementere. Dette kunne tale for at formalismen blev tilpasset, s\u00e5 systemet blev enklere, men det ville sikkert f\u00f8re til det resultat, at den Ikke laengere opfyldte de oprindelige krav. Det kan selvf\u00f8lgelig Ikke accepteres at de \"lingvistiske\" krav til formalismen og krav om brugervenlighed nedprioriteres p\u00e5 denne m\u00e5de; p\u00e5 den anden side skal beskrivelsen jo omskrives. Ved at betragte den formalisme sprogbeskrivelsen skrives 1 som et h\u00f8jniveau programmeringssprog og praeprocessoren som en oversaetter, kunne man m\u00e5ske komme ud over denne problemstil ling. For en Ikke-datalog virkede tanken om at skulle lave en rigtig oversaetter overvaeldende, men en n\u00f8jere gennemgang af littera tur om design af programmeringssprog og oversaettere viste, at man er n\u00e5et meget langt med at forene krav til programmerlngs-80 80 Proceedings of NODALIDA 1983 sprog og deres oversaettere med et krav om, at de sidste skulle vaere nemme at lave og vedligeholde. Inden for dette forskningsomr\u00e5de har man isaer koncentreret sig om oversaetterens parserdel, idet man har s\u00f8gt efter metoder, der kunne klare flest af de eksisterende programmeringssprogs konstruktioner p\u00e5 den mest effektive m\u00e5de. Laengst er man nok n\u00e5et med en metode kaldet LR-parsing, der oprindelig er udviklet af Knuth (Knuth 1965) (se ogs\u00e5 Aho and Ullman 1977). Metoden kaldes LR, fordi parseren skanner indda ta fra \"Left-to-right\" og konstruerer \"a Rightmost derivation in reverse\" . En LR-parser har tre fordele frem for de hidtil anvendte metoder: 1. Den kan udformes, s\u00e5 den kan genkende en hvilken som helst sprogkonstruktion, der kan beskrives med en kontekstfri grammatik. 2. Den er mere generel end tidligere anvendte parsere og tilmed lige s\u00e5 effektiv. 3. Den finder syntaksfejl s\u00e5 hurtigt, det er muligt med strikt venstre-h\u00f8jre skanning af inddata. Desvaerre er en LR-parser/compiler til et bestemt programme ringssprog vanskelig at implementere, hvis man starter fra bar bund. Teknikken forudsaetter naesten, at man har en LR-parser/ compiler-generator: dvs. at selve parseren er tabeldrevet og at der findes en praeprocessor, der kan indlaese opgave, og da PASCAL og PASCAL-oversaettere findes grundigt beskrevet, var der grundlag for at unders\u00f8ge om de til PASCAL stillede krav kunne forenes med de krav, der var blevet stillet til formalismen i GESA. Det viste sig at vaere tilfaeldet, og da der tilmed fandtes en LALR(1)-parser/compiler-generator, BOBS (Eriksen a.o. 1982) p\u00e5 vores maskine, var der kun et alvorligt problem tilbage: Hvor dan skulle oversaetterens uddata ae ud. Normalt er uddata fra en PASCAL-oversaetter ikke en parsertabel, men derimod maskinkode, assembler eller den s\u00e5kaldte Pkode. P(ASCAL)-kode er et instruktionssaet til en virtuel ma skine, der som naevnt er en maskine, der ikke eksisterer som hardware. En virtuel maskine kan via fortolkning af instruk tionerne simuleres af et program, der er skrevet i en eksi sterende maskines sprog. S\u00e5 ved at lade oversaetteren generere en virtuel mellemkode, opn\u00e5r man alts\u00e5 at g\u00f8re hele systemet mere uafhaengigt af en enkelt maskine. Hvor portabelt det i sidste ende bliver, afhaenger selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 af, hvilket sprog det er skrevet i. En anden fordel ved virtuel mellemkode er, at den kan udformes efter behov, idet instruktionssaet og maskine definerer hinan den. Instruktionssaettet kan alts\u00e5 tilpasses, at den virtuelle maskine er en parser til naturlige sprog. Da P-kode alene ikke hensigtsmaessigt definerer en s\u00e5dan par ser, var det n\u00f8dvendigt at definere et nyt instruktionssaet: Gkode, hvis oversaetteren skulle generere virtuel mellemkode. Ved bestemmelsen af instruktionssaettet skulle der tages hen syn til, at saettet ikke m\u00e5tte blive for stort, at den enkelte instruktion ikke m\u00e5tte blive for kompleks, at koden skulle 82 82 Proceedings of NODALIDA 1983" |
