| { |
| "paper_id": "W87-0111", |
| "header": { |
| "generated_with": "S2ORC 1.0.0", |
| "date_generated": "2023-01-19T06:44:33.660330Z" |
| }, |
| "title": "", |
| "authors": [], |
| "year": "", |
| "venue": null, |
| "identifiers": {}, |
| "abstract": "D isain biq u erin q i human o v e r s ae t t e ls e og i m a s k in o v e r s g t t e ls e * ** Frede B o je E\\irotra-DK-170-0. In d le d n in g * Foredrag ved de Nordiske Datalingvistdage i 4. november 1987. K\u00f8benhavn 3. Disambiguering i human oversae ttelse og i maskinoversae ttelse Frede Boje Proceedings of NODALIDA 1987, pages 170-186", |
| "pdf_parse": { |
| "paper_id": "W87-0111", |
| "_pdf_hash": "", |
| "abstract": [ |
| { |
| "text": "D isain biq u erin q i human o v e r s ae t t e ls e og i m a s k in o v e r s g t t e ls e * ** Frede B o je E\\irotra-DK-170-0. In d le d n in g * Foredrag ved de Nordiske Datalingvistdage i 4. november 1987. K\u00f8benhavn 3. Disambiguering i human oversae ttelse og i maskinoversae ttelse Frede Boje Proceedings of NODALIDA 1987, pages 170-186", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Abstract", |
| "sec_num": null |
| } |
| ], |
| "body_text": [ |
| { |
| "text": "Denne artikel udspringer af mit arbejde i Eurotra, hvor jeg isaer har beskaeftiget mig med transfer mellem tysk og dansk, men de problemer, jeg omtaler med udgangspunkt i konkret materiale fra transfer-arbejdet, er temmelig generelle. Emnet ligger i graense omr\u00e5det mellem datalingvistik og leksikografi, men selv om jeg ikke kommer meget ind p\u00e5 datalingvistiske formalismer, har jeg fors\u00f8gt at anskue problemet fra datalingvistens synsvinkel snarere end fra leksikografens. Det betyder bl.a., at jeg ikke forudsaetter fortrolighed med leksikografiske begreber.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "N\u00e5r jeg i det f\u00f8lgende bruger betegnelsen \"ordb\u00f8ger\", betyder det almindelige tosprogede ordb\u00f8ger til brug for mennesker, med mindre jeg udtrykkelig naevner andre former for ordb\u00f8ger.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Det er i de senere \u00e5r inden for tosprogs-leksikografien blevet almindeligt at skelne mellem aktive og passive ordb\u00f8ger. Betegnelserne, der er indf\u00f8rt af Smolik (1969)^, er ikke saerlig velvalgte, men de er vist efterh\u00e5nden s\u00e5 fastgroede, at det er h\u00e5bl\u00f8st at fors\u00f8ge at udskifte dem. Efter min mening ville det vaere bedre at tale om produktions-kontra receptionsordb\u00f8ger eller -med Hausmann (1977) -Hiniibersetzunqs-kontra Herubersetzunqsworterbiicher.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Kort fortalt ligger forskellen i oversaettelsesretningen i forhold til brugerens modersm\u00e5l. Ved oversaettelse til et fremmedsprog, alts\u00e5 Hiniibersetzung, har man brug for en aktiv ordbog, ved oversaettelse til sit modersm\u00e5l, Herubersetzung, for en passiv ordbog. Der er s\u00e5ledes -principielt -behov for 4 ordb\u00f8ger for et givet sprogpar, f. eks. mellem dansk og tysk;", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "1. dansk => tysk for danskere 2. dansk => tysk for tyskere 3. tysk => dansk for danskere 4. tysk => dansk for tyskere.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Hovedtanken i denne opsplitning er, at leksikografen kan -og b\u00f8r -udnytte brugerens modersm\u00e5ls-kompetence, n\u00e5r han udvaelger de informationer, der skal medtages i ordbogen. Hvilke konkrete konsekvenser dette synspunkt f\u00e5r, vil jeg ikke uddybe her; det er beskrevet indg\u00e5ende i Kromann/Riiber/Rosbach (1984) og flere andre artikler af de s\u00e9unme forfattere. Lidt forenklet kan det siges s\u00e5ledes: Det er fremmedsprogets ordforr\u00e5d, der kraever kommentarer (dvs. forklaringer, definitioner, eksempler osv.).", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Det forudsaettes alts\u00e5, at brugeren ved Hinvibersetzunq umiddelbart forst\u00e5r kildesproget, nemlig sit modersm\u00e5l, mens han kan have behov for kommentarer af en eller anden slags for at kunne vaelge den rigtige aekvivalent p\u00e5 m\u00e5lsproget. Omvendt kan han ved Herlibersetzung have behov for kommentarer for at forst\u00e5 den fremmedsprogede kildetekst, mens han forventes at beherske sit modersm\u00e5l s\u00e5 godt, at han kan vaelge den rette m\u00e5lsprogs aekvivalent, n\u00e5r blot kildeteksten er forst\u00e5et.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Denne skelnen gaelder for ordb\u00f8ger til mennesker. Ved maskinoversaettelse har hverken maskinen eller de programmer, man putter i den, nogen form for modersm\u00e5ls-kompetence. Derfor har man brug for en ordbog, som s\u00e5 at sige er dobbelt aktiv;", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Kildesprog M\u00e5lsprog Aktiv ordbog", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". A k tiv / p a s s i v ordbog", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Maskin-ordbog -komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "+ komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "+ komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "+ komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "-komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "+ komm.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Passiv ordbog", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Den forskel, jeg hidtil har omtalt, er isaer principiel. I praksis har de fleste eksisterende ordb\u00f8ger ikke klart definerede m \u00e5 l grupper og derfor ofte en blanding af kommentarer til lemmaerne, alts\u00e5 kildesprogsordene, og m\u00e5lsprogsaekvivalenterne.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Derimod er der -b\u00e5de i teori og i praksis -en meget stor forskel p\u00e5 ordb\u00f8ger til human-og maskinoversaetteIse m.h.t. hvad der er brug for af det, jeg i f\u00f8rste omgang blot har kaldt \"kommen tarer\". Denne forskel vil blive uddybet senere i artiklen, men inden da vil jeg redeg\u00f8re for en raekke kvantitative aspekter, der danner baggrund for hovedproblemet.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "For at begraense unders\u00f8gelsernes omfang har jeg valgt at koncen trere mig om ord med begyndelsesbogstavet ' f , der i de forskel lige vaerker optager fra knap 5% til godt 8% af pladsen. Eksempler, stikpr\u00f8veunders\u00f8gelser, forklaringer osv. i det f\u00f8lgende er s\u00e5ledes hovedsagelig taget fra b\u00f8gernes afsnit med ord, der begynder med *f'.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "F\u00f8rst har jeg set p\u00e5, hvor mange oversaettelses-aekvivalenter der er pr. lemma. En unders\u00f8gelse af de f\u00f8rste 500 F-ord i Gyldendals r\u00f8de ordbog Tysk-Dansk (7) giver det resultat, der er vist i skemaets f\u00f8rste dobbeltspalte^.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Denne fordeling har jeg derefter sammenlignet med den samme ordbogs oversaettelse af F-ordene i Heinz Oehlers \"Grundwortschatz Deutsch\"(15), der rummer de 2500 hyppigste ord p\u00e5 tysk. Fordelingen af de 40 F-ord, der efter Oehlers angivelser h\u00f8rer til de 600 almindeligste tyske ord, er vist i skemaets 2. dobbelt spalte .", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Resten af F-ordene i grundordforr\u00e5det (i alt 87 ord) havde den fordeling, der er vist i skemaets 3. dobbeltspalte.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Endelig har jeg sammenlignet med de ord fra f\u00f8rste dobbeltspalte, der ikke h\u00f8rer til grundordforr\u00e5det. Deres fordeling er vist i skemaets sidste dobbeItspalte.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Det skal ogs\u00e5 naevnes, at det af forordet til ordbogen tydeligt fremg\u00e5r, at man bevidst har \"udeladt det meste af det ordforr\u00e5d, der er umiddelbart forst\u00e5eligt\". Der er her i h\u00f8j grad tale om lavfrekvente ord, der kun har \u00e9n 2Bkvivalent, f. eks. et stort antal uproblematiske fremmedord. Det vil sige, at procenten af ord med \u00e9n aekvivalent snarere er h\u00f8jere, end optaellingen i ordbogen viser.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Hvis vi generaliserer ud fra denne stikpr\u00f8ve -og det mener jeg man roligt kan tillade sig -kan vi se, at langt over halvdelen af det samlede ordforr\u00e5d (i vores tilfaelde 68%) ikke giver disambigueringsproblemer, fordi der kun er \u00e9n oversaettelses aekvivalent pr. lemma. Jo sjaeldnere et ord er, desto st\u00f8rre er sandsynligheden for, at det kun har \u00e9n aekvivalent, og omvendt: jo almindeligere et ord er, desto flere aekvivalenter har det som regel, og desto svaerere er det derfor at disambiguere sikkert.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Lingvistisk og leksikografisk er det alts\u00e5 svaerere at f\u00e5 et maskinoversaettelsessystem til at oversaette de 5-600 almindeligste ord rigtigt i en rimelig procentdel af tilfaeldene end at udvide et velfungerende systems ordforr\u00e5d fra f. eks. 2.000 til 20.000 ord eller for den sags skyld til 100.000 ord. Den sidste store udvidelse er ikke et lingvistisk problem, men et datamatisk, primaert et kapacitetsproblem.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 A n t a l l e t a f ae k v iv a le n te r", |
| "sec_num": "2" |
| }, |
| { |
| "text": "Forel\u00f8big har vi kun set p\u00e5 antallet af aekvivalenter, som en almindelig ordbog \"tilbyder\". N\u00e5r man skal tage stilling til, hvilke aekvivalenter der skal bruges i et maskinoversaettelses system, kan man med fordel inddrage en anden form for statistik, nemlig sandsynlighedberegning. N\u00e5r et ord i ordbogen f. eks. har et stort antal aekvivalenter, er det rimeligt at unders\u00f8ge, om antallet kan reduceres til noget mere overkommeligt. Man kan bl.a. overveje, hvor sandsynlig en oversaettelsesmulighed er. Lad os f. eks. se, hvad der st\u00e5r i ordbogen (7) om \"fahrbar\": ", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "S a n d sy n lig h e d", |
| "sec_num": "2.2.1" |
| }, |
| { |
| "text": "-173 - Fahntcin n trop", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "S a n d sy n lig h e d", |
| "sec_num": "2.2.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Det er ikke kun hyppigheden, der spiller en rolle. En vaesentlig faktor er ogs\u00e5 den enkelte aekvivalents betydningsomfang. Ofte har man i aekvivalentraekken en generel glose, der kan bruges i alle eller naesten alle tilfaelde, plus nogle mere eller mindre synonyme udtryk, der hver for sig har en mere begraenset anvendelse. Her vil man normalt vaelge det mest generelle udtryk, selv om man derved g\u00e5r glip af nogle nuancer.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "G e n e r a lis e r in g", |
| "sec_num": "2.2.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Et eksempel herp\u00e5 er oversaettelsen af det danske \"bestanddel\", som if\u00f8lge Vinterberg & Bodelsen 1har fire engelske oversaettelses-aekvivalenter:", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "G e n e r a lis e r in g", |
| "sec_num": "2.2.2" |
| }, |
| { |
| "text": "1. component 2. constituent 3. element 4. ingredient", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "G e n e r a lis e r in g", |
| "sec_num": "2.2.2" |
| }, |
| { |
| "text": "If\u00f8lge vores engelske samarbejdspartnere (der jo har ansvaret for oversaettelserne til engelsk) vil \"component\" altid kunne bruges, mens de tre andre forslag har hver deres begraensning. Man kan alts\u00e5 n\u00f8jes med at bruge \u00e9n oversaettelse:", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "G e n e r a lis e r in g", |
| "sec_num": "2.2.2" |
| }, |
| { |
| "text": "\"bestanddel\" => \"component\". ", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "G e n e r a lis e r in g", |
| "sec_num": "2.2.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Selv om vi i Eurotra-projektet i \u00f8jeblikket af praktiske grunde pr\u00f8ver at begraense antallet af aekvivalenter mest muligt, kan vi ogs\u00e5 blive n\u00f8dt til at tilf\u00f8je oversaettelsesmuligheder, som ikke st\u00e5r i de gaengse ordb\u00f8ger. Det haenger sammen med, at vi i den nuvaerende fase arbejder korpus-baseret. De ord, der st\u00e5r i de tilsvarende korpora p\u00e5 de andre sprog, skal mindst kunne oversaettes i den eller de betydninger, der optraeder i disse korpora, og det giver undertiden oversaettelser, der ikke findes i ordb\u00f8gerne. Et ekstremt eksempel her -som ilcke er med F -er verbet \"ansprechen\", som kun optraeder \u00e9n gang i det tyske korpus. Det har i konteksten en betydning, som bedst gengives med \"vedr\u00f8re\". Den tysk-danske ordbog har i alt 25 oversaettelses forslag, men ikke \"vedr\u00f8re\" eller dermed beslaegtede udtryk.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "T i l f \u00f8 j e l s e r", |
| "sec_num": "2.2.3" |
| }, |
| { |
| "text": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "174", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "N\u00e5r man i lingvistisk litteratur har beskaeftiget sig med ambiguitet og disambiguering, har det -s\u00e5vidt jeg har kunnet se -normalt vaeret i et monolingvalt perspektiv, og det er mit indtryk, at mange datalingvister regner med, at en monolingval disambiguering er tilstraekkelig ogs\u00e5 i oversaettelsessairanenhaeng.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". M o n o l i n q v a l /b i l i n q v a l /n m l t i l i n g v a l d isa m b iq u e rin q -R eadings", |
| "sec_num": "3" |
| }, |
| { |
| "text": "Tager vi en tekststreng -med F -som: <fortaler>, vil mange m\u00e5ske mene, at opgaven er l\u00f8st, af, om det drejer sig om en form af; n\u00e5r man har fundet ud 1. \"fortaler\", cat=n, f. eks.; \"Han er fortaler for en ny p o l i t i k \" . 2. \"fortale\", cat=n, f. eks.: \"Han har skrevet fortaler til begge b\u00f8ger\" eller 3. \"fortale sig\", cat=v, f. eks.: \"Han fortaler sig let, n\u00e5r han er nerv\u00f8s\".", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". M o n o l i n q v a l /b i l i n q v a l /n m l t i l i n g v a l d isa m b iq u e rin q -R eadings", |
| "sec_num": "3" |
| }, |
| { |
| "text": "I oversaettelsessairanenhaeng er disambigueringen imidlertid kun faerdig, hvis det viser sig, at hvert af disse tre udtryk har lige praecis \u00e9n oversaettelsesaekvivalent. Ved oversaettelse til tysk eller engelsk er det taet p\u00e5 at vaere rigtigt, men lad os tage en anden sammensaetning med \"-tale\", nemlig: <aftale> Her vil man ud fra et rent dansk synspunkt mene, at det m\u00e5 vaere tilstraekkeligt at skelne mellem verbet og substantivet, for \"en aftale er en aftale\". I hvert fald er der hverken i NDO (9), ODS (10) eller Dansk Sprogbrug (11) s\u00e5 meget som en antydning af en skelnen mellem flere betydninger af substantivet. aftale\" f\u00f8rst disambigueret, n\u00e5r der kan skelnes mellem 5-7 readings af ordet.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". M o n o l i n q v a l /b i l i n q v a l /n m l t i l i n g v a l d isa m b iq u e rin q -R eadings", |
| "sec_num": "3" |
| }, |
| { |
| "text": "Begrebet \"reading\", som jeg nu brugte, er desvaerre ogs\u00e5 problematisk, ikke kun fordi vi savner et godt dansk ord for det. I de fleste tilfaelde svarer det meget godt til ordet \"betydning\", men langtfra altid. F. eks. virker det i vores eksempel lidt maerkeligt at sige, at substantivet \"aftale\" alt efter synsvinkel har \u00e9n, fem eller syv betydninger.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Det, der isaer g\u00f8r \"reading\" til et problematisk begreb, er, at mange bruger ordet, som om det var en n\u00f8je defineret st\u00f8rrelse, sk\u00f8nt der laegges forskellige betydninger i ordet. Det samme gaelder \"lexical unit\", forkortet LU. F. eks. er afgraensningen mellem, hvad der er to LU'er og hvad der er to \"readings\" af \u00e9n LU, ikke saerlig klar.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Jeg vil gerne saette de to begreber i relation til begreberne \"homonymi\" og \"polyserai\", men f\u00f8rst lige afklare, hvilke betegnelser jeg bruger for nogle faenomener, der selv er simple, men hvor terminologien tilsyneladende ikke er fast, i hvert fald ikke p\u00e5 dansk. For de tre engelske betegnelser: Som bekendt er det vanskeligt at give sikre kriterier for en skelnen mellem homonymi (her som homografi) og polysemi, og der har vaeret argumenteret for, at denne skelnen inden for datalingvistikken skulle vaere irrelevant, at der f. eks. ikke skulle vaere grund til at laegge mere vaegt p\u00e5 ordklasse end p\u00e5 alle andre traek i en feature-beskrivelse. I \u00e9n forstand er det rigtigt: I en unificeringsgranunatik er det ligegyldigt, om de vaerdier, der i en given regel skal (eller ikke m\u00e5) matche, er vaerdier for ordklasse eller f. eks. for taellelighed, komparation eller tempus.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Det er muligt, at man i en analyse, der kun skal bruges monolingvalt, ikke har behov for en skelnen, men til oversaettelses form\u00e5l mener jeg, at det er i det mindste praktisk, og m\u00e5ske n\u00f8dvendigt at opstille nogle klare operationelle kriterier for en skelnen, der ikke n\u00f8dvendigvis falder sammen med en graensedragning efter f. eks. etymologiske principper. Det kan ogs\u00e5 vaere relevant at operere med forskellige kriterier for forskellige analyse niveauer. Mit forslag til skelnen lyder s\u00e5ledes:", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Ord, der (i deres opslagsform) skrives ens, men tilh\u00f8rer forskellige ordklasser, er homografer og dermed forskellige L U ' e r . Er det substantiver, anses de for homografer ^ og alts\u00e5 forskellige LU'er, hvis de har forskelligt k\u00f8n. Bortset herfra gaelder, at hvis de tilh\u00f8rer samme ordklasse, men har forskellige vaerdier for mindst \u00e9t traek, er de polysemer og dermed forskellige readings af samme LU.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Denne opdeling er foretaget til praktiske form\u00e5l og kan selvf\u00f8l gelig forfines, hvis man f\u00f8ler behov for det. Det vil s\u00e5ledes nok vaere naturligt at inddrage i hvert fald b\u00f8jning som yderligere kriterium. Intuitivt virker det f. eks. maerkeligt at behandle 'die Bank' (= bank) og 'die Bank' (= baenk) som readings af samme L U \" .", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "-177 -", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Reading", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Der skal ikke her siges s\u00e5 meget om, hvor disambigueringen finder sted; det uddybes i Annelise Bech og Poul Andersens artikel i dette nummer af Lambda*. I stedet vil jeg koncentrere mig om, hvilke midler man har.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "Man kan se disambigueringsprocessen som en form for regelmatchning: Hvis en tekstenhed opfylder nogle bestemte betingelser, udl\u00f8ses et bestemt valg mellem aekvivalenter. Disse betingelser kan vaere angivet i en ordbog, en grammatik eller en anden form for opslagsvaerk, eller de findes inde i oversaetterens hoved, som viden eller intuition. Det sidste tilfaelde unddrager sig beskrivelse, s\u00e5 vi holder os til elektroniske og trykte medier.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "For at der kan finde en matchning sted, skal. det alts\u00e5 for det f\u00f8rste vaere muligt at opstille nogle klare betingelser, for det andet skal det vaere muligt at konstatere, hvorn\u00e5r betingelserne er opfyldt. Det lyder banalt og selvindlysende, men det er alt andet end simpelt at anvende principperne i praksis. Ved maskinoversaettelse er det meget svaerere at opfylde krav nr. 2 end ved human-oversaettelse, og det f\u00e5r. ogs\u00e5 indvirkning p\u00e5, hvilke betingelser der kan opstilles.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "Hximan-oversaetteren kan inddrage sin viden om verden og sin forst\u00e5else at teksthelhed, situationskontekst m.m. og kan drage alle mulige analogislutninger, n\u00e5r han betingelserne for et givet valg er opfyldt. skal afg\u00f8re, om", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "Ved maskinoversaettelse kan der stort set kun bruges betingelser, som g\u00e5r p\u00e5 forekomsten af bestemte faenomener i teksten. Mere konkret drejer det sig om tilstedevaerelsen af st\u00f8rrelser med bestemte features eller bestemte vaerdier p\u00e5 traekkene.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "Et afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er nu: af denne type? Finder man i ordb\u00f8gerne oplysninger", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". Hvordan d is a n^iq u e r e r man?", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "Et faellestraek ved de fleste ordb\u00f8ger, b\u00e5de mono-og bilingvale, er, at de vigtigste og undertiden naesten eneste midler til disambiguering er forklaringer og eksempler. \"Forklaringer\" er her brugt som overbegreb for definitioner, parafraser, synonymer osv. Uanset hvor relevante og velvalgte disse informationer m\u00e5tte vaere set fra et almindeligt leksikografisk synspunkt, er de totalt ubrugelige til maskinoversaettelse, vel at maerke direkte. Maskinen kan ikke stille noget som helst op med en oplysning i ordbogen om, at et givet ord f. eks. er synonymt med et andet. Derimod kan gode forklaringer og eksempler selvf\u00f8lgelig vaere en hjaelp for de mennesker, der laver ordb\u00f8gerne til maskinen.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ".1 D i s a n^i g u e r i n g s k r i t e r i e r i ordb\u00f8gern e", |
| "sec_num": "4" |
| }, |
| { |
| "text": "De bilingvale ordb\u00f8ger, oversaettelsesordb\u00f8gerne, indeholder normalt mindst \u00e9n oplysning, der direkte kan angives som et feature, nemlig ordklassen; for substantivers vedkommende angives tit ogs\u00e5 k\u00f8n, for verbernes vedkommende transitivitet.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Desuden er der \u00e9n type forekomst-relation, der ofte angives, nemlig den relation, der p\u00e5 engelsk kaldes \"co-occurrence\", men som vist ikke er navngivet p\u00e5 dansk. Det drejer sig typisk om forholdet mellem adjektiv og substantiv, alts\u00e5 den kendsgerning, at oversaettelsen af et adjektiv ofte afhaenger af, hvilket substantiv det modificerer. F. eks. kan man se i den dansk-tyske ordbog, at \"h\u00f8j\" hedder \"hoch\" om et hus og \"groB\" om et menneske. Det store problem ved den slags oplysninger er, at det som regel ikke klart fremg\u00e5r, hvilken form for co-occurrence der er tale om, alts\u00e5 om en given oversaettelse af adjektivet er knyttet til \u00e9t bestemt substantiv, eller om substantivet st\u00e5r som repraesentant for en klasse -og i givet fald hvorledes denne klasse er afgraenset.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Selv hvis der er gjort fors\u00f8g p\u00e5 en afgraensning, er den ofte vag og skal tages med forbehold. I eksemplet med \"h\u00f8j\" st\u00e5r der s \u00e5 l e d e s: 3. (om mennesker) groB (1,80 g.).", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Ikke desto mindre finder man under \"hoch\" eksemplet Det er normalt ogs\u00e5 kun relevant i forbindelse med mennesker.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Den slags inkonsekvenser spiller tit ikke nogen saerlig rolle for den haerdede ordbogsbruger, fordi han er vant til at skulle hente supplerende disambiguerings-kriterier i eksemplerne og i \u00f8vrigt bruge sin sunde fornuft, men det g\u00f8r det vanskeligt at omsaette betingelserne til features, som kan bruges i en maskine.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Ud over de ovennaevnte oplysninger er der i de fleste oversaettel sesordb\u00f8ger naesten ingen informationer, der kan bruges som kriterier ved aekvivalentvalget, n\u00e5r de skal kunne udtrykkes ved feature-beskrivelser. Med andre ord: Oversaettelsesordb\u00f8ger kan bruges som en hjaelp til at finde oversaettelsesaekvivalenter, men kun i ringe omfang til ud fra formelle kriterier at afg\u00f8re valget mellem dem, alts\u00e5 til at disambiguere maskinelt.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "B i l i n g v a l e ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.1" |
| }, |
| { |
| "text": "Ser vi nu p\u00e5 de monolingvale ordb\u00f8ger, kan vi konstatere, at der er ret stor forskel p\u00e5, hvilke informationer de giver, og hvilken form informationerne har. Som i de bilingvale ordb\u00f8ger indtager eksemplerne en fremtraedende plads, men i de monolingvale ordb\u00f8ger er forklaringsdelen som regel mere omfattende og rummer ofte egentlige definitioner.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Forskellen mellem ordb\u00f8gerne ligger isaer i, hvilke formaliserede eller direkte formaliserbare informationer de giver.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Naesten alle har oplysning om ordklasse, om substantivers k\u00f8n (selvf\u00f8lgelig ikke p\u00e5 engelsk) og mere eller mindre udt\u00f8mmende oplysninger om b\u00f8jning*. Men derudover har nogle ordb\u00f8ger systematiske oplysninger om opslagsordets omgivelser. Det gaelder f\u00f8rst og fremmest t o ordb\u00f8ger, Longmans Dictionary of Contemporary English (16) og dtv-W\u00f6rterbuch der deutschen Sprache (12). Longman har et meget udbygget kodesystem med bogstaver og tal, der angiver kombinationer af b\u00f8jningstype og distribution, mens dtv-W\u00f6rterbuch udelukkende bruger talkoder til at udtrykke lignende informa tioner .", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "N\u00e5r man unders\u00f8ger, hvorledes man kan udnytte disse oplysninger ved maskinoversaettelse, konstaterer man, at de -med undtagelse af en vigtig gruppe informationer -som regel ikke er til saerlig stor nytte. De er s\u00e5 sproginterne, at de er absolut relevante, n\u00e5r det drejer sig om tekstproduktion p\u00e5 det p\u00e5gaeldende sprog, her alts\u00e5 henholdsvis engelsk og tysk, men de udg\u00f8r sjaeldent kriterier ved disambiguering.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Undtagelsen er verberne. Her er der efterh\u00e5nden udviklet metoder til en ret detaljeret beskrivelse af verbernes valens, og det ser ud til, at disse valensbeskrivelser kan g\u00f8re stor nytte ved udformningen af oversaettelseskriterier. I monolingvale ordb\u00f8ger foretages der en inddeling i readings, der normalt begrundes i forskelle i ordenes betydning, og i oversaettelsesordb\u00f8ger er den vaesentligste grund til at angive flere aekvivalenter, at de udtrykker forskellige betydninger. Det ville derfor vaere naerliggende at antage, at den skelnen mellem betydninger, der foretages monolingvalt, kunne bruges til at vaelge mellem forskellige oversaettelsesmuligheder.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Det kan desvaerre ikke uden videre lade sig g\u00f8re. Der problemer forbundet med det.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "er en raekke", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "(1) Det f\u00f8rste er det tekniske problem, jeg allerede har naevnt, at forskellen mellem readings ofte kun angives ved forklaringer og eksempler. Det vil f. eks. vaere svaert at formalisere forskellen p\u00e5 de f\u00f8rste to readings under substantivet \"fault\" i Longman:", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "1 a mistake or imperfection: There are several faults in that page of figures.| a small electrical fault in the motor 2 a bad point, but not of a serious moral kind, in someone's character: Your only fault is that you w o n ' t do what you're t o l d . 1 I love her for her faults as well as for her virtues.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "(2) Det naeste problem er, at \"betydning\" og \"betydningsforskel\" er s\u00e5 subjektivt bestemte begreber, at det er svaert at blive enige om, hvor mange betydninger et ord har, og hvorledes forholdet er mellem disse betydninger. Det ses tydeligt, hvis man sammenligner beskrivelsen af det samme ord i forskellige monolingvale ordb\u00f8ger. Ikke blot er antallet af readings og afgraensningen mellem dem forskellige, men undertiden ser man ogs\u00e5, at et eksempel, der i \u00e9n bog skal illustrere \u00e9n betydning, er identisk med eller svarer n\u00f8je til et eksempel, der i en anden bog illustrerer en anden betydning.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Hvis man ved oversaettelsen vil tage udgangspunkt i en monolingval disambiguering i kildesproget, m\u00e5 man derfor tage stilling til, hvilke kriterier der skal laegges til grund og alts\u00e5 bl.a., om man vil g\u00e5 ud fra en enkelt ordbog, eller om man vil g\u00e5 eklektisk til vaerks. For behandlingen af dansk som kildesprog stiller sagen sig lidt anderledes. Vi har ikke noget at vaelge imellem, da der ikke findes noget vaerk p\u00e5 dansk, der svarer til de andre sprogs Longman, Wahrig, Petit Robert osv., men vi m\u00e5 i stedet finde ud a f , hvordan de sparsomme oplysninger i NDO skal suppleres.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "(3) Det tredie problem er hovedproblemet. Det haenger naert sammen med det foreg\u00e5ende, og det er oven i k\u00f8bet ekstra kompliceret i Eurotra-sammenhaeng, fordi projektet ikke er bilingvalt, men multi l ingvalt .", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "Problemet er, at det ville vaere lettere at lave simpel transfer, hvis kildesprogsanalysen leverede lige praecis de readings, der udl\u00f8ser forskellige oversaettelser, men samtidig ved vi, at man ved oversaettelse til forskellige sprog har brug for forskellige betydningsafgraensninger. Desvaerre er der mig bekendt ikke nogen, der kan sige noget saerlig konkret om dette sidste faenomen.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "M o n o lln g v a le ord b \u00f8ger", |
| "sec_num": "4.1.2" |
| }, |
| { |
| "text": "For at belyse problemet kan vi se p\u00e5 Longman-eksemplet ovenfor. Vi kan p\u00e5 den ene side konstatere, at det fra en dansk synsvinkel er ligegyldigt, om man kan skelne mellem reading 1 og 2, for de skal begge oversaettes ved. \"fejl\". P\u00e5 den anden side kan vi ikke vide, om de m\u00e5ske skal oversaettes forskelligt til f. eks. fransk eller graesk, s\u00e5 det alligevel kunne vaere relevant at kunne redeg\u00f8re for forskellen.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Lad os se p\u00e5 et dansk eksempel: Verbet \"f\u00f8re\" har i NDO 4 readings. Nr. 2 er forklaret som \"st\u00e5 i spidsen for\" og rummer f\u00f8lgende eksempler, som jeg har nummereret:", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "1. f\u00f8re en haer 2. Niels f\u00f8rte (0: var forrest) under slutspurten 3. f\u00f8re bog over sine udgifter 4. f\u00f8re hus 5. f\u00f8re krig 6. f\u00f8re en sag 7. de f\u00f8rende (0: toneangivende) kredse 8. f\u00f8re ordet 9. f\u00f8re en samtale 10. f\u00f8re et raedsomt sprog 11. det er et skraekkeligt liv, han f\u00f8rer 12. refleksivt: hun forst\u00e5r at f\u00f8re sig 0: optraeder smukt.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Man kan godt sp\u00f8rge sig selv, om \"st\u00e5 i spidsen for\" er en rimelig parafrase for verbet i de anf\u00f8rte eksempler -jeg ved f. eks. ikke, hvordan man kan \"st\u00e5 i spidsen for et raedsomt sprog\". Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor meget betydnings faellesskab verbet har i disse eksempler. Men lad os nu se p\u00e5, hvad der sker ved oversaettelse. Jeg har ikke f\u00e5et 'native speakers' til at checke det f\u00f8lgende, men hvis jeg har brugt ordb\u00f8gerne rigtigt, og hvis man kan stole p\u00e5 dem (?!), skal (eller kan) \"f\u00f8re\" i de anf\u00f8rte eksempler oversaettes s\u00e5ledes: ", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Oversaettelsen til tysk er her ret simpel -jeg kan endda tilf\u00f8je, at ogs\u00e5 samtlige eksempler under reading 1 og 3 naturligst over saettes med \"fiihren\". Hvis man omvendt pr\u00f8ver at oversaette de eksempler med \"fiihren\", der st\u00e5r i Wahrig, f\u00e5r man til gengaeld brug for en halv snes danske aekvivalenter.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Bortset fra det tyske er det tydeligt, at eksemplerne skal oversaettes s\u00e5 forskelligt, at der ikke er vundet noget som helst ved at lave en betydningsgruppering af det danske verbum.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Nu kunne man taenke sig, at verbet \"f\u00f8re\" var et saerlig ondskabs fuldt eksempel, og det er rigtigt, at det er vaerre end gennemsnittet, men det er ikke ekstremt med hensyn til antal aekvivalenter. Til gengaeld er det meget almindeligt forekommende, s\u00e5 vi er n\u00f8dt til at kunne g\u00f8re noget ved det. Det tyske \"fiihren\" h\u00f8rer til de 600 hyppigste ord, og jeg vil tro, at hyppigheden af \"f\u00f8re\" er nogenlunde den samme.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Nogle vil m\u00e5ske mene, at ovenst\u00e5ende eksempel isaer viser, at der er behov for at f\u00e5 gjort noget ved kollokationer. Det er ogs\u00e5 rigtigt.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Det generelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som saettes i relief af eksemplet med \"fiihren\", er, hvor stor overensstemmelse der er mellem de readings, man finder frem til ved den monolingvale analyse, og de oversaettelses-aekvivalenter, der skal bruges.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "Endnu er vores erfaringsmateriale ikke s\u00e5 stort, at vi kan sige ret meget om det, men et eksperiment, som vi har udf\u00f8rt sammen med den tyske Eurotra-gruppe, tyder p\u00e5, at en opdeling af de enkelte verber efter valens er en stor hjaelp i transfer-arbejdet, primaert efter syntaktisk valens, men ogs\u00e5 efter semantiske re striktioner. I de tilfaelde, hvor syntaktiske oplysninger ikke var tilstraekkelige, var der dog en tendens til, at oversaettelses kriterierne faldt i to grupper: enten var traekket +/-HUM(AN) afg\u00f8rende, eller ogs\u00e5 m\u00e5tte man opfinde ad hoc-regler. Eksperimentet er beskrevet i Boje & al. (1986) .", |
| "cite_spans": [ |
| { |
| "start": 594, |
| "end": 611, |
| "text": "Boje & al. (1986)", |
| "ref_id": null |
| } |
| ], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "fiihren", |
| "sec_num": "1" |
| }, |
| { |
| "text": "I abstract'et til dette foredrag opstillede jeg en tese. Jeg vil slutte med at gentage tesen i udbygget og kommenteret form.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". K on k lu sion", |
| "sec_num": "5" |
| }, |
| { |
| "text": "Jeg haevdede, at \"en vaesentlig del af de oplysninger, der er relevante\" for maskinoversaettelse, \"enten ikke findes i de almindelige ordb\u00f8ger eller h\u00f8jst er implicitte\", og jeg mener at have vist, at det gaelder fuldt ud for oversaettelses-ordb\u00f8gerne. I nogle monolingvale ordb\u00f8ger findes en raekke formaliserede oplysninger; det endnu uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l er, i hvor h\u00f8j grad de er relevante for oversaettelse.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". K on k lu sion", |
| "sec_num": "5" |
| }, |
| { |
| "text": "-183 -", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": ". K on k lu sion", |
| "sec_num": "5" |
| }, |
| { |
| "text": "\"maskinoversaettelse stiller saerlige krav til oplysningernes formaliserbarhed\", mener jeg ogs\u00e5 at have vist, selv om det naeppe har vaeret nogen overraskelse for ret mange.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Endelig siger jeg i abstractet, at \"formaliseringen ... med fordel vil kunne udnyttes i fremtidige ordb\u00f8ger til human oversaettelse\". Den slags p\u00e5stande er svaere at dokumentere, isaer s\u00e5 laenge der er s\u00e5 f\u00e5 resultater at fremlaegge, men lige s\u00e5 vel som den \u00f8gede formalisering har gjort monolingvale ordb\u00f8ger bedre, er der for mig ingen tvivl om, at det samme vil kunne ske med oversaettelsesordb\u00f8gerne, efterh\u00e5nden som resultaterne af formaliseringsarbejdet viser sig.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Jeg har ikke givet svaret p\u00e5 to vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke st\u00e5r i abstractet, men m\u00e5ske ligger der -implicit;", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "(1) Hvordan oplysninger? konkretiserer og formaliserer man implicitte", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "(2) Hvordan fremtryller og formaliserer man de oplysninger, som er n\u00f8dvendige for fuldstaendig disambiguering, men som ikke findes i nogen opslagsvaerker?", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Der kan endnu kun gives meget ufuldkomne svar p\u00e5 disse to sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det arbejde, der i \u00f8jeblikket udf\u00f8res i Eurotra, omfatter bl.a. fors\u00f8g p\u00e5 at finde frem til et faelles system til kodning af semantiske traek. Forh\u00e5bentlig vil erfaringerne fra dette arbejde snart kunne udm\u00f8ntes i en redeg\u00f8relse, der rummer i hvert fald nogle af svarene p\u00e5 disse to sp\u00f8rgsm\u00e5l.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "183 Proceedings of NODALIDA 1987 Noter 1. Henvisning til ordboger sker ved et tal i parentes. Dette tal angiver vaerkets nuiruner i litteraturlisten. \"Anden eiteret litteratur\" angives p\u00e5 traditionel vis (som her); forfatter + \u00e5 r s t a l .", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "2. Optaellingen skal selvf\u00f8lgelig tages med et vist forbehold, ikke kun fordi det er en stikpr\u00f8ve, men isaer fordi kriterierne for optaellingen altid kan diskuteres. a. Der er kun medregnet ord og komplekse udtryk, der er anf\u00f8rt som danske aekvivalenter til lemmaet alene, mens komplekse tyske udtryk, som indeholder lemmaet, men ikke er oversat komposi tionelt, er holdt uden for beregningerne. Det gaelder alts\u00e5 bl.a. idiomatiske udtryk. b. Der er ikke gjort fors\u00f8g p\u00e5 at vurdere, hvilke aekvivalenter der er helt eller delvis synonyme. Til gengaeld er ord (eller mere korrekt: tekststrenge), der er anf\u00f8rt flere gange som aekvivalent for samme lemma, kun talt med \u00e9n gang, uanset at de (i hvert fald efter ordbogsforfatterens mening) m\u00e5 anses for polysemer eller homografer. Antallet af aekvivalenter er derfor ikke automatisk lig med antallet af \"betydninger\".", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Endelig vil antallet af aekvivalenter selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 afhaenge af bl.a. ordbogens omfang. Sammenligner man f. eks. de to engelsk-danske ordb\u00f8ger fra Gyldendal, er maengden af aekvivalenter i den r\u00f8de ordbog (3) ( i hvert fald normalt) en aegte delmaengde af aekvivalenterne i Kjaerulff Nielsens store ordbog (2).", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Eksempel: fahrbar (adj): transportabel, som kan k\u00f8res;", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "(gid) fremkommelig; -er Tisch: rullebord er talt m e d r e g n e t . farbar, som 4 aekvivalenter, \"(fahrbar)-er Tisch\" er ikke 3. Fundet i hhv. (1) og (7). 4. P\u00e5 den anden side er forholdet mellem b\u00f8jning, syntaks og betydning ikke altid s\u00e5 enkelt. F. eks. er der i velplejet tysk en syntaktisk og betydningsmaessig forskel p\u00e5 det staerkt og det svagt b\u00f8jede verbxam 'h\u00e4ngen'", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "('er h\u00e4ngte' er transitivt, 'er hing' er intransitivt), mens en tilsvarende skelnen p\u00e5 dansk er naesten opgivet. De fleste danskere bruger 'haengte' og 'hang' i flaeng, b\u00e5de transitivt og intransitivt.", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "5. De to foredrag er udarbejdet uafhaengigt af hinanden, af os udtaler sig p\u00e5 Eurotras vegne. og ingen 6. Der er her tale om et fors\u00f8mt omr\u00e5de inden for leksikografien, se f. eks. Kromann (1985) .", |
| "cite_spans": [ |
| { |
| "start": 180, |
| "end": 194, |
| "text": "Kromann (1985)", |
| "ref_id": null |
| } |
| ], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "184 Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Hvorledes", |
| "sec_num": null |
| }, |
| { |
| "text": "Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "cite_spans": [], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "", |
| "sec_num": null |
| } |
| ], |
| "back_matter": [ |
| { |
| "text": "Fransk: Italiensk: Tysk: (1) D a n sk -e n g e lsk Ordbog v. H. Vinterberg og C. A. Bodelsen, 2.udg. 7. opl. (1985) (2) B n g e lsk -d a n sk Ordbog v. B. Kjaerulff Nielsen, 2. udg. 3. opl. (1985) (3) B n g e lsk -d a n sk Ordbog af Jens Axelsen (Gyldendals r\u00f8de ordb\u00f8ger) 10. udg., 7. opl. (1985) (4) D a n sk -fra n sk Ordbog v. A. Blinkenberg og P. H\u00f8ybye, 3. udg. (1976) (5) D a n s k -I t a lie n s k Ordbog v. P. H\u00f8ybye og J. Mengel, 2. udg., 2. opl. (1979) .3. 1969, 11-13. In:", |
| "cite_spans": [ |
| { |
| "start": 81, |
| "end": 115, |
| "text": "A. Bodelsen, 2.udg. 7. opl. (1985)", |
| "ref_id": null |
| }, |
| { |
| "start": 155, |
| "end": 196, |
| "text": "Kjaerulff Nielsen, 2. udg. 3. opl. (1985)", |
| "ref_id": null |
| }, |
| { |
| "start": 283, |
| "end": 297, |
| "text": "7. opl. (1985)", |
| "ref_id": null |
| }, |
| { |
| "start": 352, |
| "end": 374, |
| "text": "H\u00f8ybye, 3. udg. (1976)", |
| "ref_id": null |
| }, |
| { |
| "start": 432, |
| "end": 463, |
| "text": "Mengel, 2. udg., 2. opl. (1979)", |
| "ref_id": null |
| }, |
| { |
| "start": 464, |
| "end": 480, |
| "text": ".3. 1969, 11-13.", |
| "ref_id": null |
| } |
| ], |
| "ref_spans": [], |
| "eq_spans": [], |
| "section": "Engelsk:", |
| "sec_num": null |
| } |
| ], |
| "bib_entries": {}, |
| "ref_entries": { |
| "FIGREF1": { |
| "num": null, |
| "type_str": "figure", |
| "text": "", |
| "uris": null |
| }, |
| "FIGREF3": { |
| "num": null, |
| "type_str": "figure", |
| "text": "feature: attribute = value (a feature is an a/v pair)", |
| "uris": null |
| }, |
| "FIGREF4": { |
| "num": null, |
| "type_str": "figure", |
| "text": "ein hoher B e a m t e r \" , og embedsmaend er dog normalt ogs\u00e5 en slags mennesker. Laengere nede i artiklen st\u00e5r der: 178 Proceedings of NODALIDA 1987 5. (stofp\u00e5virket) high [hai].", |
| "uris": null |
| }, |
| "FIGREF5": { |
| "num": null, |
| "type_str": "figure", |
| "text": "o lin g v a le r e a d in g s og o v e r s ae t t e ls e s x k v iv a le n t e r 179 Proceedings of NODALIDA 1987", |
| "uris": null |
| }, |
| "TABREF1": { |
| "text": "h\u00f8rer betydningsmaessigt saininen to og to, hvilket er angivet ved semikolon. Den betydning, som udtrykkes med aekvi valent 3 og 4 er markeret som (gid.), alts\u00e5 gammeldags, en vurde ring, som deles af ordb\u00f8ger som Wahrig (11), DudGW (13) og DUW (14). Vi kan alts\u00e5 med god Scimvittighed se helt bort fra disse to aekvivalenter; tilbage bliver 1 og 2, som jeg ikke vil kommentere yderligere i denne omgang.Desvaerre er det de faerreste tilfaelde, hvor man har s\u00e5 enkle metoder til at afg\u00f8re, hvad der kan s)caeres fra. Normalt m\u00e5 sk\u00f8nnet baseres p\u00e5 ens erfaring og common sense. Et tilstraekkelig stort relevant korpus ville vaere en stor hjaelp. Det korpus, vi arbejder med i Eurotra i \u00f8jeblikket, er, dels p.g.a. sit ringe omfang, dels p.g.a. sin tilblivelse, ikke egnet til at give tilstraekkelig sikre kriterier.", |
| "num": null, |
| "html": null, |
| "content": "<table><tr><td>De 4 aekvivalenter</td></tr><tr><td>m Fahr>ab(eitunf f (mil.) motoriseret afdeling; -autweis m officersaspirant</td></tr><tr><td>re)sehjemmel: SZ k\u00f8rekort: -bahn / k\u00f8rebane; -bahn-</td></tr><tr><td>markiening i k\u00f8rebaneafstribning; *bahnrand m rabat:</td></tr><tr><td>\u25ba .bar \u00bbdi transportabel, som kan keres: (gid) farbar, frem kommelig; -er T isch rullebord; -bereich m aktionsom-</td></tr><tr><td>ride; -bcreit klar til afgang/start, k\u00f8reklar</td></tr></table>", |
| "type_str": "table" |
| } |
| } |
| } |
| } |
