Add more example docs

docs/KU_s-retningslinjer-for-uans_gt-afsked-begrundet-i-institutionens-forhold.txt

@@ -0,0 +1,185 @@
+1 
+ 
+ 
+ 
+KU’s retningslinjer for uansøgt afsked begrundet i 
+institutionens forhold  
+ 
+ 
+1. Baggrund og formål  
+Disse retningslinjer har til formål at fastlægge klare rammer for håndtering af sager om uansøgt afsked be-
+grundet i institutionens forhold. Ved institutionens forhold forstås f.eks. budgetreduktioner, bortfald af bevil-
+linger og organisatoriske ændringer. Retningslinjerne skal tillige sikre, at medarbejderne også i sådanne 
+situationer oplever en understøttende arbejdsplads, hvor der tages hensyn til den enkelte medarbejders 
+individuelle forhold. 
+KU har forpligtelse til at prioritere god økonomistyring, dels af hensyn til den daglige drift, dels af hensyn til 
+langsigtet strategisk planlægning. Alligevel kan der opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at gen-
+nemføre økonomiske besparelser. Ved realiseringen af sådanne besparelser skal ledelsen med inddragelse 
+af samarbejdsudvalget agere professionelt i forhold til den berørte enheds medarbejdere og bl.a. sørge for 
+hurtig og relevant information, så usikkerhed blandt medarbejderne begrænses mest muligt.  
+KU må løbende foretage organisatoriske tilpasninger for at leve op til sin overordnede målsætning og for at 
+sikre den nødvendige balance mellem opgaver og ressourcer. Organisatoriske ændringer vil ofte have kon-
+sekvenser for medarbejderne og skal derfor i videst muligt omfang implementeres på grundlag af en åben 
+proces- og tidsplan.  
+Grundprincipperne for KU’s personalepolitik lægger vægt på kontinuerlig faglig udvikling, således at medar-
+bejderne får mulighed for at vedligeholde og udvide deres kompetencer. Dette tjener naturligvis flere formål, 
+men medvirker bl.a. til, at medarbejderne får bedre muligheder for flytning til andre opgaver/enheder. Ret-
+ningslinjerne gælder for alle ansættelsesforhold på KU, uanset ansættelsesform, finansieringskilde og ar-
+bejdsområde. Der gælder yderligere regler for tjenestemandsansatte og tillidsrepræsentanter m.fl., jf. pkt. 8 
+og 9. 
+ 
+2. Inddragelse af SU ved risiko for afskedigelser1 
+I samarbejdsudvalget skal der gives gensidig information og foregå drøftelser om arbejdspladsens forhold. 
+Informationen skal så vidt muligt gives både skriftligt og mundtligt og skal gives så tidligt og med et så pas-
+sende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejder-
+nes synspunkter og forslag kan indgå i ledelsens endelige beslutning.  
+Formanden for samarbejdsudvalget orienterer samarbejdsudvalget, når det budgetmæssige grundlag for 
+området foreligger, og det derved bliver klart, at der er risiko for afskedigelser, eller når planen for foranstå-
+ende organisationsændringer, som eventuelt kan medføre afskedigelser, foreligger. Formålet hermed er, at 
+SU skal drøfte situationen og processen for det videre forløb2. Sammen med orienteringen fremlægger le-
+delsen det budgetmæssige grundlag og andet, der danner baggrund for eventuelle afskedigelser, samt for-
+slag til hvilke mulige afværgeforanstaltninger, jf. pkt. 3, der kan komme på tale. Generelle kriterier for udvæl-
+                                                 
+1 Jf. Samarbejdsaftalen 2013, cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. 
+2 Se i øvrigt CFU’s Notat fra november 2005 om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejds-
+udvalget. 
+2 
+ 
+gelse af, hvilke medarbejdere/-medarbejdergrupper der skal afskediges, forelægges samarbejdsudvalget til 
+drøftelse. Hvis det på dette tidspunkt er muligt, drøfter samarbejdsudvalget, hvilke konsekvenser en eventuel 
+tilpasning af medarbejderstaben vil have for den fremtidige opgaveløsning. Hvis det ikke er muligt at drøfte 
+mulige konsekvenser på dette tidspunkt, foregår drøftelserne sideløbende med beslutnings- og udvælgelses-
+fasen, jfr. pkt. 4, samt i orienteringsfasen, jf. pkt. 5.  
+Ved enkeltstående afskedigelser begrundet i institutionens forhold orienterer formanden for samarbejdsud-
+valget næstformanden om sagen. Næstformanden kan kræve sagens principelle indhold drøftet i samar-
+bejdsudvalget.  
+Samarbejdsudvalget aftaler, hvilken grad af fortrolighed udvalgets drøftelser skal omfattes af på forskellige 
+tidspunkter i processen, bl.a. for ikke at skabe unødig bekymring hos medarbejderne på et tidligt tidspunkt. 
+I det følgende skitseres den videre proces ved uansøgt afsked begrundet i institutionens forhold. 
+ 
+3. Afværgefasen 
+Formålet med afværgefasen er så vidt muligt at undgå afskedigelser af medarbejdere begrundet i institutio-
+nens forhold. I afværgefasen er det ikke fastlagt, hvilke medarbejdere der er i risiko for at blive afskediget 
+begrundet i institutionens forhold.   
+I afværgefasen undersøger ledelsen mulighederne for at undgå afskedigelser. Det kan fx være naturlig af-
+gang, senior- og frivillige fratrædelsesordninger, imødekommelse af ønsker om deltidsbeskæftigelse, særlig 
+opmærksomhed på forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser og særlig vurdering af behov for evt. nyan-
+sættelser. Ledelsen overvejer endvidere, om antallet af afskedigelser kan mindskes ved omplacering inden 
+for ansættelsesmyndighedens område3. 
+Lederen har en særlig pligt til at orientere sine ledelseskollegaer uden for ansættelsesmyndighedens område 
+i tilfælde, hvor der er risiko for afskedigelser inden for arbejdsområder, hvor medarbejdernes kompetencer 
+skønnes anvendelige et andet sted på KU.  
+Når sådanne generelle afværgeforanstaltninger iværksættes, stiller tillidsrepræsentanten sig til rådighed for 
+medarbejderne med rådgivning og vejledning.  
+ 
+4. Beslutnings- og udvælgelsesfasen 
+Efter endt afværgefase beslutter ledelsen det endelige tilpasningsmål. Når afskedigelse er nødvendig, er det 
+et grundlæggende hensyn, at institutionen også fremover skal være i stand til at varetage sine arbejdsopga-
+ver på kvalificeret måde. 
+  
+Ledelsen skal på denne baggrund samt på grundlag af de generelle kriterier, der er drøftet i SU, foretage en 
+vurdering af medarbejdergruppen med henblik på at beholde den til arbejdsopgavernes løsning bedst kvalifi-
+cerede medarbejdergruppe. På dette grundlag beslutter lederen, hvilke medarbejdere der i den givne situati-
+on skal indstilles til afskedigelse. 
+ 
+5. Orienteringsfasen  
+Når den ansættelses- og afskedigelsesbemyndigede leder har besluttet, hvilke medarbejdere der skal indstil-
+les til afskedigelse, er det ledelsens opgave: 
+                                                 
+3 Ved ansættelsesmyndighed forstås en organisatorisk enhed, der har eget bevillingsområde og egen ansættelses- og afskedigelses-
+kompetence. Det kan f.eks. være inden for instituttet, hvis der er tale om TAP-ansatte og tidsbegrænsede VIP. For tidsubegrænsede 
+adjunkter, lektorer, seniorforskere og professorer er ansættelsesmyndigheden fakultetet, da det er dekanen, som har ansættelses- og 
+afskedigelseskompetencen, jfr. rektors delegation af ledelseskompetence. 
+3 
+ 
+ 
+at orientere tillidsrepræsentanten om antal påtænkte afskedigelser inden for dennes dækningsområ-
+de, dog uden at ledelsen oplyser navne på de berørte medarbejdere, da denne information til tillids-
+repræsentanten først skal gives samtidig med eller umiddelbart efter, at medarbejderen er blevet 
+orienteret om den forestående afskedigelse 
+ 
+ 
+at indkalde de berørte medarbejdere til individuelle samtaler med opfordring til medarbejdere om at 
+søge bistand hos en tillidsrepræsentant/faglig organisation eller anden bisidder, som efter ønske fra 
+medarbejderen kan deltage i samtalen 
+ 
+samtidig med eller umiddelbart efter indkaldelsen af de berørte medarbejdere at orientere den/de re-
+levante tillidsrepræsentanter om, hvem der påtænkes afskediget 
+ 
+kort at orientere medarbejderen om situationen og om den påtænkte afskedigelse enten ved udleve-
+ring af en skriftlig partshøring eller ved mundtlig orientering om, at medarbejderen efterfølgende vil 
+modtage en partshøring om påtænkt afskedigelse 
+ 
+efter orienteringen af de berørte medarbejdere evt. at orientere enhedens medarbejdere om status 
+for processen.   
+ 
+6. Afbødefasen  
+KU’s ledelse og tillidsrepræsentanter har et fælles ansvar for at bistå medarbejdere, der er indstillet til afske-
+digelse eller er i opsigelsesperioden, med at få et andet job på KU – hvis medarbejderen ønsker det.  
+KU ønsker på bedst mulig måde at bistå de medarbejdere, der indstilles til afskedigelse eller er i opsigelses-
+perioden. Derfor sikres mulighed for, at den enkelte medarbejder kan oprette en ”elektronisk jobagent” via 
+KU´s jobportal, således at medarbejderen automatisk orienteres pr. mail om relevante, ledige stillinger på KU 
+inden for det valgte område.   
+Lederen tilbyder på forskellig vis de medarbejdere, der indstilles til afskedigelse eller er i opsigelsesperioden 
+at være behjælpelig med at komme videre. Det kan fx ske ved at: 
+ 
+distribuere CV til relevante enheder på KU 
+ 
+stille sig til rådighed som referenceperson 
+ 
+formidle kontakt til interne og eksterne samarbejdsparterer 
+ 
+oplyse om muligheden for krisehjælp ved ekstern psykolog mv. 
+ 
+Hvis der i perioden frem til fratrædelsen er ledige relevante stillinger på KU, har medarbejderen krav på at 
+komme til samtale, såfremt en sådan stilling søges, og medarbejderen ved ansøgningen gør opmærksom 
+på, at pågældende er indstillet til afskedigelse eller er opsagt på grund af institutionens forhold. 
+ 
+Derudover kan der inden for en af ledelsen fastsat ramme eksempelvis tilbydes: 
+ 
+Outplacementforløb 
+ 
+Økonomisk støtte til relevant efteruddannelse  
+ 
+Senior- og frivillige fratrædelsesordninger 
+ 
+7. Tillidsrepræsentantens/den faglige organisations rolle 
+Ledelsen har en særlig forpligtelse til at orientere den relevante tillidsrepræsentant om forestående påtænkte 
+afskedigelser. Ledelsen skal tidligst muligt opfordre medarbejderen til at lade sig bistå af tillidsrepræsen-
+tant/faglig organisation. Medarbejderen har endvidere mulighed for at vælge at lade sig bistå af andre. Til-
+lidsrepræsentanten har et særligt ansvar for at bistå medarbejdere, der er indstillet til afskedigelse/eller er 
+blevet afskediget.  
+4 
+ 
+ 
+8. Afskedigelse af tjenestemænd 
+Tjenestemandslovens kapitel 54 fastlægger særlige regler om uansøgt afsked. Beslutning om uansøgt af-
+sked træffes af ressortministeriet efter indstilling fra rektor. 
+ 
+9. Afskedigelse af tillidsrepræsentanter og andre med tillidshverv 
+I aftalen om tillidsrepræsentanter5 er fastsat særlige procedurer og opsigelsesvarsler ved afskedigelse af 
+tillidsrepræsentanter. Aftalen gælder (fælles)tillidsrepræsentanter, suppleanter for (fælles) tillidsrepræsentan-
+ter, samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter), suppleanter for samarbejdsudvalgsmed-
+lemmer (medarbejderrepræsentanter) og arbejdsmiljørepræsentanter. Medarbejderrepræsentanter i KU’s 
+bestyrelse er omfattet af samme beskyttelse, jf. universitetslovens § 12, stk. 56.  
+ 
+10. Det juridiske grundlag og delegationsforhold 
+Sager om uansøgt afsked begrundet i institutionens forhold er reguleret af en række regler, herunder dansk 
+ansættelsesret og retspraksis samt forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger. 
+Rektor varetager den daglige ledelse af universitetet, jf. universitetsloven. Den øvrige ledelse varetager de-
+res opgaver efter bemyndigelse fra rektor, se Rektors delegationsrammer på personaleområdet7. 
+ 
+11. Gyldighed og opsigelse 
+Retningslinjerne træder i kraft ved vedtagelse i HSU.  
+Opsigelse følger samarbejdsudvalgscirkulærets regler, ifølge hvilke hver af parterne kan opsige fastlagte 
+retningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal samarbejdsudvalget forsøge at ændre de hidti-
+dige retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.  
+ 
+ 
+ 
+                                                 
+4 Link til tjenestemandsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=5654  
+5 Link til aftale om tillidsrepræsentanter: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=5520  
+6 Link til universitetsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168797 
+7 Link til Rektors delegationsrammer på personaleområdet:  
+ 

docs/Ordensregler-Vejledning-af-01-03-2023-revideret-10-2025.txt

@@ -0,0 +1,676 @@
+ 
+K Ø B E N H A V N S  U N I V E R S I T E T  
+ 
+ 
+Regler om disciplinære foranstaltninger over 
+for studerende ved Københavns Universitet 
+(ordensreglerne) 
+ 
+Fastsat i henhold til reglerne i universitetsloven. 
+Ordensregler 
+§ 1. Den studerende skal i forbindelse med sin uddannelse optræde 
+hensynsfuldt og ordentligt over for medstuderende og ansatte, således at der 
+ikke skabes gener for andre, voldes skade på andre eller på andres eller 
+universitetets ting. 
+ 
+§ 2. Den studerende skal efterkomme de anvisninger og påbud, som gives af 
+ansatte. Den studerende skal overholde interne regler, herunder ordens- eller 
+sikkerhedsforskrifter, der fremgår af skiltning, opslag eller regler i 
+laboratorier, på biblioteker, i undervisnings-, eksamens- og mødelokaler, i 
+kantiner mv. 
+Stk. 2. Den studerende skal tage hensyn til universitetets ejendom, 
+bygninger og ejendele, når denne færdes på universitetets område eller 
+anvender IT-systemer og digitale platforme stillet til rådighed af 
+universitetet. 
+Stk. 3. Den studerende, der benytter IT-systemer, digitale platforme mv. 
+stillet til rådighed af universitetet, har pligt til at overholde gældende 
+retningslinjer for anvendelse af disse systemer. 
+Stk. 4. Den studerende skal, når denne er i praktik-, klinikophold el.lign., 
+tillige overholde de normer og retningslinjer, som er gældende i 
+virksomheden/institutionen. 
+Stk. 5. Det er den studerendes eget ansvar at sætte sig ind i gældende regler. 
+Stk. 6. Der foreligger en overtrædelse af reglerne, uanset om forholdet kan 
+tilregnes den studerende som uagtsomt eller forsætligt. 
+ 
+ 
+SIDE 2 AF 8 
+§ 3. Forhold, der udgør uacceptabel adfærd, og derved en overtrædelse af 
+ordensreglerne, omfatter bl.a. 
+a) Chikanerende, truende eller voldelig adfærd 
+b) Dokumentfalsk 
+c) Eksamenssnyd 
+d) Forstyrrelse af undervisningen og støjende adfærd 
+e) Hærværk 
+f) Krænkelse af immaterielle rettigheder 
+g) Krænkende handlinger som f.eks. mobning, nedværdigelse, seksuel 
+chikane 
+h) Manglende efterlevelse af en studienævnsafgørelse 
+i) Misbrug af data/datahackning 
+j) Overtrædelse af normerne for patient/klient-kontakt 
+k) Overtrædelse af rygeforbud 
+l) Tyveri 
+m) Ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer 
+ 
+Eksamenssnyd 
+§ 4. Den studerende skal overholde de eksamensregler, der er fastsat af 
+universitetet, herunder reglerne om eksamenssnyd, jf. § 5. 
+Stk. 2. Den studerende må til den konkrete eksamen ikke vildlede om egen 
+indsats eller resultater. 
+Stk. 3. Hver enkelt eksamen skal være et resultat af den studerendes egen 
+selvstændige præstation inden for rammerne for den konkrete eksamen. En 
+eksamensbesvarelse skal være præsteret inden for den tidsramme, der er 
+fastsat til den konkrete eksamen, under hensyntagen til eventuelle 
+dispensationer. 
+ 
+§ 5. Forhold, der udgør eksamenssnyd, omfatter bl.a.: 
+a) Plagiat  
+b) Selvplagiat (genbrug af egen tekst uden henvisning) 
+c) Ikke-tilladt samarbejde 
+d) Brug af fællesnoter uden henvisning 
+ 
+SIDE 3 AF 8 
+e) Modtagelse af hjælp under eksamen eller hjælp til andre, når der 
+ikke er tale om en gruppeeksamen 
+f) Ikke-tilladte hjælpemidler 
+g) Forfalskning 
+h) Fabrikering 
+i) Forudgående kendskab til eksamensopgaven 
+j) Omgåelse, deaktivering eller på anden vis hindring af 
+universitetets eventuelle anvendelse af elektroniske 
+overvågningsprogrammer, jf. stk. 5 
+k) Urigtige fremmødeoplysninger 
+Stk. 2. Medvirken til eksamenssnyd behandles på samme måde som 
+gennemført eksamenssnyd. 
+Stk. 3. Forsøg på at snyde behandles på samme måde som gennemført 
+eksamenssnyd. 
+Stk. 4. Eksamenssnyd betragtes som en grov overtrædelse af ordensreglerne. 
+Stk. 5. Universitetet kan inden for rammerne af den til enhver tid gældende 
+lovgivning anvende elektroniske hjælpemidler med henblik på afsløring af 
+eksamenssnyd. 
+ 
+Undersøgelse af eksamenssnyd 
+§ 6. Sager om eksamenssnyd undersøges af studielederen. 
+Stk. 2. Hvis studielederen efter undersøgelse af sagen finder, at den 
+studerende har begået eksamenssnyd, jf. §§ 4 og 5, afgives der en 
+redegørelse til dekanen. 
+Stk. 3. Finder dekanen, at der foreligger eksamenssnyd, fremsender denne 
+sagen til rektor med en indstilling, jf. dog § 7. 
+Stk. 4. Indberetningen skal udformes således, at den kan danne grundlag for 
+rektors vurdering og en høring af den studerende. Forstår den studerende 
+ikke dansk, skal indberetning ske på engelsk. 
+Stk. 5. Dekanen kan af egen drift indberette en sag til rektor, hvis forholdet 
+tilsiger det. 
+Stk. 6. Den studerendes karakter tilbageholdes, indtil der er truffet afgørelse 
+i sagen. 
+Stk. 7. Den studerende kan ikke forud for sagens afgørelse på ny aflægge 
+eksamen i det pågældende kursus/fagelement. 
+ 
+SIDE 4 AF 8 
+ 
+Sanktioner 
+§ 7. Dekanen kan i sager om eksamenssnyd afslutte sagen med en advarsel, 
+jf. § 9, stk. 1, eller fremsende den til rektor, jf. § 6, stk. 3. 
+ 
+§ 8. Rektor har i sager om eksamenssnyd følgende sanktionsmuligheder: 
+1) Tildeling af en advarsel, jf. § 9, stk. 3 
+2) Bortvisning fra den pågældende eksamen, jf. § 10 
+3) Bortvisning fra universitetet, jf. § 11 
+ 
+Advarsel 
+§ 9. Dekanen kan i medfør af § 7 afslutte sagen med en skriftlig advarsel, 
+såfremt der er grundlag herfor, og såfremt det vurderes fagligt forsvarligt at 
+frigive den studerendes produkt til bedømmelse. 
+Stk. 2. Dekanen sender samtidig en kopi af afgørelsen til rektor. 
+Stk. 3. Rektor kan i medfør af § 8, nr. 1, tildele den studerende en skriftlig 
+advarsel. 
+ 
+Bortvisning fra eksamen 
+§ 10. Rektor kan i medfør af § 8, nr. 2, bortvise fra den eksamen, hvor den 
+studerende har snydt, forsøgt at snyde, hjulpet en anden med at snyde eller 
+overtrådt andre eksamensregler, jf. §§ 4 og 5. 
+Stk. 2. Bortvisning fra eksamen indebærer, at den studerende ikke får sin 
+eksamensbesvarelse bedømt eller får en allerede givet karakter annulleret. 
+Stk. 3. Den studerendes eksamen registreres administrativt som ”Ej Bedømt” 
+(”EB”), og den studerende bliver registreret for et brugt eksamensforsøg. 
+Stk. 4. Eventuelt udstedte eksamensbeviser annulleres, såfremt der er 
+grundlag herfor. 
+ 
+Bortvisning fra universitetet 
+§ 11. Rektor kan i medfør af § 8, nr. 3, bortvise den studerende fra 
+universitetet ved eksamenssnyd. Bortvisning fra universitetet kan ske for en 
+tidsbegrænset periode eller permanent. 
+ 
+SIDE 5 AF 8 
+Stk. 2. Bortvisning indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden 
+bliver udelukket fra al undervisning, eksamen og alle andre aktiviteter på 
+universitetet. 
+Stk. 3. Bortvisning er ikke til hinder for den studerendes tilmelding til 
+undervisning og eksamen placeret efter bortvisningsperiodens udløb. 
+Stk. 4. Den studerende kan ikke få forhåndsmerit til eller endelig merit for 
+eventuelle studieaktiviteter, der planlægges eller er gennemført ved andre 
+uddannelsesinstitutioner i bortvisningsperioden. 
+ 
+Anden uacceptabel adfærd 
+Undersøgelse af anden uacceptabel adfærd 
+§ 12. Sager om anden uacceptabel adfærd end eksamenssnyd, jf. § 3, 
+undersøges af studielederen, hvis det vedrører undervisning eller eksamener, 
+af institutlederen, hvis det vedrører instituttets anliggender, og i øvrigt af 
+dekanen. 
+Stk. 2. Kompetencen efter stk. 1 kan efter de almindelige regler delegeres til 
+andre. 
+Stk. 3. Hvis det efter en undersøgelse af sagen vurderes, at den studerende 
+har begået en grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, afgives der en 
+redegørelse til dekanen. 
+Stk. 4. Finder dekanen, at der er begået en grov eller gentagen overtrædelse 
+af reglerne, fremsender denne sagen til rektor med en indstilling, jf. dog § 
+14. 
+Stk. 5. Indberetningen skal udformes således, at den kan danne grundlag for 
+rektors vurdering og en høring af den studerende. Forstår den studerende 
+ikke dansk, skal indberetning ske på engelsk. 
+Stk. 6. Dekanen kan af egen drift indberette en sag til rektor, hvis forholdet 
+tilsiger det. 
+ 
+§ 13. Kriminelle forhold, der opdages lokalt, indberettes til dekanen. 
+Stk. 2. Dekanen foretager indberetning til rektor af kriminelle forhold. 
+Stk. 3. Politianmeldelse kan dog foretages lokalt, hvis forholdet er akut. 
+ 
+Sanktioner 
+§ 14. Dekanen har i sager om anden uacceptabel adfærd følgende 
+muligheder: 
+ 
+SIDE 6 AF 8 
+1) Tildeling af en advarsel, jf. § 16, stk. 1  
+2) Bortvisning fra universitetets sociale arrangementer, jf. § 18 
+3) Fremsende sagen til rektor, jf. § 12, stk. 4 og § 12, stk. 6 
+ 
+§ 15. Rektor har i sager om anden uacceptabel adfærd følgende 
+sanktionsmuligheder: 
+1) Tildeling af en advarsel, jf. § 16, stk. 4 
+2) Bortvisning fra universitetet, jf. § 17 
+3) Annullation, jf. § 19 
+4) Politianmeldelse, jf. § 20 
+ 
+Advarsel 
+§ 16. Dekanen kan i medfør af § 14, nr. 1, afslutte sagen med en skriftlig 
+advarsel, såfremt der er grundlag herfor. 
+Stk. 2. Dekanen sender samtidig en kopi af afgørelsen til rektor. 
+Stk. 3. Er der tale om en grov eller gentagen overtrædelse, skal sagen dog 
+indberettes til rektor, jf. § 14, nr. 3. 
+Stk. 4. Rektor kan i medfør af § 15, nr. 1, tildele den studerende en skriftlig 
+advarsel. 
+ 
+Bortvisning fra universitetet 
+§ 17. Rektor kan i medfør af § 15, nr. 2, bortvise den studerende fra 
+universitetet, når den studerende på grov måde eller gentagne gange har 
+overtrådt reglerne i §§ 1 - 3. 
+Stk. 2. Bortvisning fra universitetet kan ske for en tidsbegrænset periode 
+eller permanent. 
+Stk. 3. Bortvisning indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden 
+bliver udelukket fra al undervisning, eksamen og alle andre aktiviteter på 
+universitetet. 
+Stk. 4. Den studerende kan ikke få forhåndsmerit til eller endelig merit for 
+eventuelle studieaktiviteter, der planlægges eller er gennemført ved andre 
+uddannelsesinstitutioner i bortvisningsperioden. 
+ 
+ 
+ 
+SIDE 7 AF 8 
+Bortvisning fra sociale arrangementer 
+§ 18. Dekanen kan i medfør af § 14, nr. 2, bortvise den studerende fra 
+sociale arrangementer afholdt på fakultetet, såfremt det vurderes, at 
+yderligere bortvisning fra fakultetet eller universitetet ikke er nødvendigt. 
+Stk. 2. Bortvisning fra sociale arrangementer kan ske for en tidsbegrænset 
+periode. 
+Stk. 3. Bortvisning fra sociale arrangementer betyder, at den studerende må 
+deltage i undervisningen samt faglige arrangementer. 
+Stk. 4. Dekanen sender samtidig en kopi af afgørelsen til rektor. 
+ 
+Annullation 
+§ 19. Såfremt det konstateres, at en studerende er blevet optaget på grundlag 
+af urigtige eller mangelfulde oplysninger, kan rektor i medfør af § 15, nr. 3, 
+annullere den pågældendes optagelse.  
+Stk. 2. Såfremt det konstateres, at en studerende har afgivet urigtige eller 
+mangelfulde oplysninger om tidligere beståede uddannelseselementer, kan 
+rektor i medfør af § 15, nr. 3, annullere den pågældendes optagelse.  
+Stk. 3. Eventuelt beståede eksamener og udstedte eksamensbeviser 
+annulleres, såfremt der er grundlag herfor. 
+ 
+Politianmeldelse 
+§ 20. Rektor kan indgive politianmeldelse, såfremt der findes grundlag 
+herfor. 
+ 
+Refusion 
+§ 21. Sanktioner efter dette regelsæt giver ikke den studerende ret til at få 
+refunderet eller på anden måde godskrevet en eventuel studieafgift eller 
+lignende helt eller delvist. 
+ 
+Klageadgang 
+§ 22. Afgørelser efter ordensreglernes §§ 9, 10, 11, 16, 17, 18, og 19 kan 
+indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og 
+Forskningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 
+Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af dekanen indgives til dekanen, mens 
+klager over afgørelser truffet af rektor indgives til rektor. Henholdsvis 
+dekanen og rektor afgiver en udtalelse, som klageren får lejlighed til at 
+ 
+SIDE 8 AF 8 
+kommentere inden for en frist af mindst en uge. Dekanen videresender 
+klagen til rektor. Rektor sender klagen til Uddannelses- og 
+Forskningsstyrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle 
+kommentarer. 
+Stk. 3. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er 
+meddelt klageren. 
+ 
+Forrang 
+§23. Ordensreglerne er samtidig offentliggjort i en engelsk udgave af 
+hensyn til universitetets internationale studerende. 
+Stk. 2. I det omfang, der måtte være uoverensstemmelser mellem den danske 
+og den engelske udgave, har den danske udgave forrang. 
+ 
+Ikrafttræden 
+§ 24. Dette regelsæt træder i kraft den 1. marts 2023. Samtidig ophæves 
+”Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved 
+Københavns Universitet (ordensreglerne)” af 27. juni 2014, idet de dog 
+fortsat finder anvendelse på forhold, der blev begået, før dette regelsæt 
+trådte i kraft. 
+Reglerne om klageadgang i § 22 er revideret i december 2023. Desuden er 
+der i oktober 2025 foretaget en ændring af § 10 stk. 3, om 
+eksamensregistrering samt en teknisk tilføjelse til § 14, nr. 3. 
+ 
+ 
+ 
+ 
+Københavns Universitet, den 9. februar 2023 
+ 
+ 
+Henrik C. Wegener 
+Rektor 
+ 
+K Ø B E N H A V N S  U N I V E R S I T E T  
+ 
+ 
+VEJLEDNING vedrørende 
+”Regler om disciplinære foranstaltninger over 
+for studerende ved Københavns Universitet 
+(ordensreglerne)” 
+ 
+ 
+Denne vejledning er baseret på ”Regler om disciplinære foranstaltninger over for 
+studerende ved Københavns Universitet (ordensreglerne)” af 1. marts 2023. 
+ 
+Forholdet til andre regler 
+Lovgivningens almindelige regler gælder ved siden af disse særlige regler. 
+Det betyder bl.a., at skader, som forvoldes på universitetets eller andres ting, 
+kan kræves erstattet efter de almindelige erstatningsregler. 
+Det betyder også, at der kan straffes efter de almindelige strafferetlige 
+regler, f.eks. for tyveri, vold og dokumentfalsk. Af særlig betydning for 
+universitetets administration er straffelovens § 163 om urigtige erklæringer 
+til det offentlige samt § 171 om dokumentfalsk. 
+Sagsbehandlingen skal gennemføres i overensstemmelse med gældende 
+forvaltningsret. Det betyder bl.a., at den studerende skal gives mulighed for 
+at udtale sig om det faktiske forløb og den påtænkte reaktion, og at den 
+pågældende har ret til en bisidder. Det gælder dog ikke, hvis der 
+umiddelbart eller efter en summarisk sagsbehandling foretages 
+politianmeldelse, idet den videre behandling af sagen så sker efter de 
+straffeprocessuelle regler. 
+Der er mulighed for delegation efter de almindelige regler herom. 
+ 
+Terminologi 
+”Studerende” skal forstås i udvidet betydning og omfatter alle studerende 
+indskrevet på Københavns Universitet.  
+”Ph.d.-studerende” er ikke omfattet af ordensreglerne, idet disse er omfattet 
+af ”Lov om videnskabelig uredelighed”, Københavns Universitets regler for 
+ 
+SIDE 2 AF 11 
+ansvarlig forskningspraksis samt øvrige regler og retningslinjer relateret 
+hertil. Se nærmere på Praksisudvalgets hjemmeside. 
+Ikke-ansatte ph.d.-studerende skal dog efterleve dette regelsæts §§ 1 – 3, 
+med undtagelse af § 3, litra c, og manglende efterlevelse kan sanktioneres i 
+henhold til reglerne. 
+”Ansøgere” er ikke omfattet af ordensreglerne, her gælder de almindelige 
+forvaltningsretlige regler mv. 
+”Eksamen” omfatter i dette regelsæt også enhver form for prøver, der 
+aflægges eller afleveres til bedømmelse på uddannelsen. 
+Særligt for så vidt angår forudsætningsopgaver el.lign. – dvs. opgaver, som 
+er en forudsætning for eksamensdeltagelse – bemærkes det, at snyd i disse 
+behandles som eksamenssnyd. 
+"Uddannelse" skal forstås i udvidet betydning og omfatter alle faglige og 
+sociale aktiviteter i tilknytning til studiet. Det kan således efter 
+omstændighederne omfatte rusture, hospitaler, almen praksis, feltophold, 
+praktikophold, sociale arrangementer i tilknytning til studiet m.v. 
+ 
+Uacceptabel adfærd 
+Generelt 
+En verserende disciplinærsag har ikke betydning for en studerendes 
+mulighed for at fortsætte sit studium, indtil der evt. måtte blive truffet 
+afgørelse om bortvisning fra universitetet. Den studerende kan i sager om 
+formodet eksamenssnyd dog ikke forud for sagens afgørelse på ny aflægge 
+eksamen i det pågældende kursus/fagelement. 
+Ved afgørelsen af reaktionen skal der bl.a. lægges vægt på overtrædelsens 
+konkrete karakter og skadevirkning for universitetet, eventuelle forudgående 
+advarsler, risikoen for gentagelse, hensynet til bevarelse af respekten for 
+arbejdet på universitetet, samt om universitetets interesser kan tilgodeses 
+tilstrækkeligt ved en mindre indgribende reaktion. 
+Manglende kendskab til reglerne medfører ikke ansvarsfrihed. 
+Der kan sanktioneres i henhold til reglerne, uanset om forholdet kan 
+tilregnes den studerende som uagtsomt eller forsætligt. 
+ 
+Ad §§ 1 - 3 
+Alle ansatte kan give påbud eller forbud, når der er grund hertil. 
+Eksempelvis anses et studienævns afgørelser om, at den studerende ikke er 
+ 
+SIDE 3 AF 11 
+berettiget til at deltage i et kursus el.lign. som et forbud, der skal efterleves. 
+Overtrædelse heraf vil således udgøre en overtrædelse af ordensreglerne. 
+Skader eller gener, som forårsages elektronisk, er omfattet, såvel som f.eks. 
+ordinære breve, selv om den studerende eller den chikanerede opholder sig 
+uden for universitetets område. Chikanerende eller injurierende breve, e-
+mails, sms'er og lignende vil således være omfattet af reglerne, uanset 
+hvilken adresse de er afsendt fra eller til, dersom de har baggrund i den 
+studerendes tilknytning til universitetet. 
+For § 3, litra g, henvises der i øvrigt til universitetets ”Retningslinjer for 
+forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, herunder mobning og 
+seksuel chikane ”. 
+ 
+Eksamenssnyd 
+Ad § 4 
+Hver enkelt eksamen skal være et resultat af den studerendes egen 
+selvstændige præstation til den konkrete eksamen, og en 
+eksamensbesvarelse skal være præsteret inden for den tidsramme, der er 
+fastsat til den konkrete eksamen, under hensyntagen til eventuelle 
+dispensationer. 
+Den studerende skal arbejde på en sådan måde, at andre kan efterprøve 
+dennes arbejde. Det skal således være gennemskueligt for andre, på hvilket 
+grundlag den studerende skriver og mener, som vedkommende gør. Der må 
+ikke vildledes om, hvori den studerendes indsats og resultater består. 
+Der forudsættes i det hele en sådan form for selvstændighed i den 
+studerendes arbejde, at resultatet i såvel form som indhold kan henføres til 
+den studerende. 
+ 
+Ad § 5 
+"Plagiat” 
+Hvis den studerende refererer eller skriver af fra andres arbejde, herunder 
+også tabeller, figurer og billeder, skal der kildehenvises, og citatet skal 
+markeres (hvis der er tale om direkte citat).  
+Direkte citat: Direkte citater skal markeres med eksempelvis brug af 
+anførselstegn, indryk eller kursiv. Ved manglende kildehenvisning og 
+markering, når der er tale om direkte citat, er der tale om plagiat. 
+Det er plagiat, hvis den studerende afleverer en besvarelse, som den 
+studerende ikke selv har skrevet, som sin egen. 
+ 
+SIDE 4 AF 11 
+Ved gengivelse af andres tankegang skal referatet være loyalt. Det betyder, 
+at den tankegang eller tekst, som man refererer til, skal gengives så præcist 
+som muligt. 
+Det indebærer også, at man skal respektere en teksts ophavsrettigheder til 
+vigtige pointer og formuleringer. Ethvert forsøg på at udgive eller omskrive 
+(parafrase) andres tanker eller værker, så det fremstår som den studerendes 
+egne, anses for eksamenssnyd. 
+ 
+"Selvplagiat” 
+Hvis den studerende refererer eller skriver af fra sit eget arbejde, er der tale 
+om selvplagiat (autocitat), hvis ikke den studerende henviser til sig selv som 
+kilde. Det er uden betydning, om den studerende genbruger en tidligere 
+afleveret opgave, en artikel eller andre tekster, som vedkommende tidligere 
+har skrevet. 
+Hvis den studerende genbruger en af sine tidligere besvarelser eller dele 
+heraf, skal den studerende tydeligt angive sig selv som kilde, ellers er der 
+tale om selvplagiat og derved eksamenssnyd. Det er også selvplagiat, hvis 
+der er genbrug af tekst i to eksamensbesvarelser, som den studerende 
+afleverer samtidig eller i nær tilknytning til hinanden. 
+Den studerende skal dog være opmærksom, at der kan være særlige regler 
+ved den konkrete eksamen, der kan gøre det muligt for den studerende at 
+(gen)bruge egen tekst. 
+Begrundelsen for bestemmelsen er bl.a., at den studerende ikke må opnå 
+merit for det samme arbejde to gange (dobbeltmerit). 
+ 
+”Fællesnoter” 
+Noter, som er skrevet i fællesskab, er ikke den studerendes egne, men 
+gruppens. Hvis den studerende ikke angiver kilden, er der tale om plagiat. 
+Den studerende skal anføre, hvem noterne er lavet sammen med og præcist 
+angive, hvilken del af eksamensbesvarelsen der stammer fra de fælles noter. 
+ 
+"Uretmæssig kontakt med andre” 
+Under eksamen udgør det eksamenssnyd, såfremt den studerende uberettiget 
+har kontakt med andre personer, uanset på hvilken måde dette sker 
+(personligt, telefonisk eller elektronisk). Dette gælder uagtet, om kontakten 
+er en hjælp i eksamenssituationen. 
+ 
+ 
+SIDE 5 AF 11 
+"Ikke-tilladte hjælpemidler” 
+Medbringer den studerende ikke-tilladte hjælpemidler til eksamen, 
+foreligger der eksamenssnyd. Dette skyldes risikoen for, at bedømmelsen af 
+den studerendes præstation sker på et andet grundlag end forudsat. Alene 
+forekomsten af ikke-tilladte hjælpemidler under eksamen er eksamenssnyd. 
+Det er således uden betydning, om den studerende konkret har anvendt 
+hjælpemidlet eller har fået udbytte heraf. 
+ 
+”Forfalskning og fabrikering” 
+Foruden plagiat er forfalskning og fabrikering omfattet af eksamenssnyd. 
+Disse omfatter således bl.a. uoplyst konstruktion af data eller substitution 
+med fiktive data, uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede 
+resultater, uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske 
+metoder og uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og 
+konklusioner. 
+ 
+"Forudgående kendskab til eksamensopgaven” 
+Deltagelse i en eksamen med forudgående kendskab til eksamensopgaven er 
+eksamenssnyd, uagtet på hvilken måde kendskabet er opstået. Er den 
+studerende uforvarende eller som følge af fejl fra universitetets side kommet 
+i besiddelse af eksamensopgaven, skal den studerende gøre universitetet 
+opmærksom herpå, hvorefter universitetet tilbyder den studerende en ny 
+eksamen. 
+ 
+"Medvirken til eksamenssnyd” 
+Hvis den studerende medvirker til, at en anden studerende begår 
+eksamenssnyd, er det også eksamenssnyd og behandles på samme måde, 
+som om den studerende selv har snydt. 
+Medvirken til eksamenssnyd kan f.eks. ske i form af videregivelse af egen 
+tekst, eksamensbesvarelse m.m. til en medstuderende eller sparring omkring 
+løsningen af en given opgave i tilfælde, hvor det ikke er en gruppeeksamen. 
+ 
+”Urigtige fremmødeoplysninger” 
+Urigtige fremmødeoplysninger foreligger f.eks., hvis den studerende afgiver 
+urigtige ID-oplysninger i forbindelse med en eksamen, eller hvis den 
+studerende afgiver urigtige oplysninger om fremmøde til universitetet i 
+situationer, hvor der er krav om fremmøde til undervisningen. 
+ 
+SIDE 6 AF 11 
+ 
+Ad § 6. Undersøgelse af eksamenssnyd 
+Studielederen kan henlægge en sag, hvis denne ikke finder, at der foreligger 
+eksamenssnyd. Finder studielederen derimod, at der foreligger snyd, er 
+denne forpligtet til at sende sagen videre til dekanen. 
+Finder dekanen på baggrund af studielederens redegørelse, at der foreligger 
+eksamenssnyd, er dekanen forpligtet til at sende sagen til afgørelse hos 
+rektor, medmindre dekanen træffer afgørelse om en advarsel. 
+Deler dekanen ikke studielederens vurdering af, at der foreligger 
+eksamenssnyd, kan denne afslutte sagen, jf. § 6, stk. 3, modsætningsvist. 
+Dekanen kan af egen drift indberette en sag til rektor, hvis forholdet tilsiger 
+det. 
+Har en studerende begået (formodet) eksamenssnyd til en eksamen afholdt 
+på et andet fakultet end det fakultet, som den studerende er indskrevet på, er 
+det det fakultet, som har afholdt den konkrete eksamen, som skal undersøge 
+sagen nærmere, herunder afholde samtalen med den studerende. Forud for 
+redegørelsen til dekanen/indberetningen til rektor skal fakultetet høre det 
+fakultet, som den studerende er indskrevet på, med henblik på at afklare 
+eventuelle uklarheder og problemstillinger (f.eks. i forhold til den 
+studerendes studieforløb og tidligere afgørelser om eksamenssnyd). 
+ 
+Ad §§ 7 – 11. Sanktioner 
+Dekanen kan afslutte sagen med en advarsel, eller fremsende sagen til 
+rektor.  
+Rektor træffer beslutning om bortvisning fra eksamen eller universitetet, 
+idet alene rektor har kompetence til at træffe afgørelse om bortvisning. 
+Rektor kan bortvise, selv om dekanen ikke har indstillet til denne reaktion. 
+ 
+§ 9: ”Advarsel” 
+Dekanen og rektor kan afslutte sagen med en skriftlig advarsel, såfremt der 
+er grundlag herfor, og såfremt det i sager om eksamenssnyd vurderes fagligt 
+forsvarligt at frigive den studerendes produkt til bedømmelse. 
+Dekanen sender samtidig med afgørelsen til den studerende en kopi til 
+rektor. Rektor vil løbende gennemgå sagerne med henblik på sparring og 
+sikring af ensartet praksis. 
+Rektor kan endvidere tildele den studerende en advarsel i sammenhæng med 
+de øvrige sanktioner. 
+ 
+SIDE 7 AF 11 
+Bliver produktet frigivet til bedømmelse, må der ved bedømmelsen ikke 
+blive lagt vægt på, at der har været rejst mistanke om eksamenssnyd. 
+Fakultetet kan i den forbindelse overveje, om det er hensigtsmæssigt at 
+sende produktet til bedømmelse ved en anden bedømmer. 
+ 
+§ 10: ”Bortvisning fra eksamen” 
+Hvis den studerende bliver bortvist fra eksamenen, bliver 
+eksamensbesvarelsen ikke bedømt, eksamensbesvarelsen bliver 
+administrativt registreret som ”Ej Bedømt” (”EB”), og den studerende bliver 
+registreret for et brugt eksamensforsøg. 
+Den studerende kan ikke forud for sagens afgørelse på ny aflægge eksamen 
+i det pågældende kursus/fagelement, jf. § 6, stk. 7. Er den studerende blevet 
+gjort bekendt med dette og mod reglerne alligevel aflægger eksamen i det 
+pågældende kursus/fagelement, vil prøveforsøget og en evt. givet karakter 
+blive annulleret. 
+ 
+Brugt eksamensforsøg: Ved den efterfølgende eksamen skal den studerende 
+deltage i et nyt eksamensforsøg i det pågældende fag. 
+Dvs. har den studerende snydt til sit første eksamensforsøg, vil det 
+efterfølgende eksamensforsøg således være den studerendes andet 
+eksamensforsøg. 
+Dette gælder tillige for bachelorprojekter. 
+Hvis den studerende har snydt til sit tredje eksamensforsøg, skal 
+vedkommende søge om dispensation til et fjerde eksamensforsøg. 
+ 
+Særligt vedr. specialer: Det er en konkret faglig vurdering, om den 
+studerende skal udarbejde et speciale svarende til omfanget af et første- eller 
+senere specialeforsøg. 
+Udgangspunktet er, at den studerende skal udarbejde et speciale svarende til 
+det eksamensforsøg, som den studerende er nået til. 
+Dvs. har den studerende snydt til sit første eksamensforsøg, vil det 
+efterfølgende eksamensforsøg således være den studerendes andet 
+eksamensforsøg. 
+Den studerende har mulighed for at skrive inden for samme emnekreds, men 
+med en ændret problemformulering (hvis der er tale om et senere 
+eksamensforsøg), jf. uddannelsesbekendtgørelsens regler. 
+Der kan imidlertid være situationer, hvor den studerende må skrive et helt 
+nyt speciale, eksempelvis hvis forholdet ud fra en konkret faglig vurdering 
+ 
+SIDE 8 AF 11 
+tilsiger det, eller hvis den studerende har plagieret hovedparten af specialet 
+eller datagrundlaget ved første eksamensforsøg. 
+ 
+§ 11: ”Bortvisning fra universitetet” 
+Hvis den studerende bliver bortvist fra universitetet, bliver vedkommende 
+udelukket fra al undervisning, eksamener og sociale og faglige 
+arrangementer. Bortvisning gælder både fysisk og digitalt fremmøde, som 
+f.eks. online undervisning, online eksamener mv. 
+Bortvisning er dog ikke til hinder for, at den studerende kan foretage 
+handlinger, som er nødvendige i forhold til det efterfølgende semester, 
+herunder tilmelding til undervisning og eksamen placeret efter 
+bortvisningsperiodens udløb. 
+Den studerende modtager ikke SU under bortvisningen, jf. SU-reglerne. 
+Annullering af udleverede eksamensbevis: I tilfælde, hvor den studerende 
+har fået udleveret sit eksamensbevis, dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor 
+den studerendes karakter ved en fejl er blevet frigivet, og den studerende 
+derved har bestået sin uddannelse og modtaget et eksamensudskrift, eller 
+hvor eksamenssnyd først opdages på et senere tidspunkt, skal det 
+pågældende eksamensbevis annulleres. 
+ 
+Anden uacceptabel adfærd 
+Ad §§ 12 - 13. Undersøgelse af anden uacceptabel adfærd  
+Dekanen kan af egen drift indberette en sag om anden uacceptabel adfærd til 
+rektor, hvis forholdet tilsiger det. 
+Grov overtrædelse: Som grov overtrædelse af ordensreglerne kan som 
+eksempel nævnes overtrædelser af straffeloven, herunder dokumentfalsk, 
+chikane, (trusler om) vold samt krænkende handlinger. 
+ 
+Ad §§ 14 – 19. Sanktioner 
+Det er alene rektor, der kan bortvise fra universitetet. Dekanen kan dog 
+bortvise fra sociale arrangementer på fakultetet, jf. § 18. 
+ 
+§ 16: ”Advarsel” 
+Dekanen og rektor kan afslutte sagen med en skriftlig advarsel, såfremt der 
+er grundlag herfor. Er der tale om en grov eller gentagen overtrædelse, skal 
+dekanen dog indberette sagen til rektor. 
+ 
+SIDE 9 AF 11 
+Dekanen sender samtidig med afgørelsen til den studerende en kopi til 
+rektor. Rektor vil løbende gennemgå sagerne med henblik på sparring og 
+sikring af ensartet praksis. 
+Rektor kan endvidere tildele den studerende en advarsel i sammenhæng med 
+de øvrige sanktioner. 
+ 
+§ 17: "Bortvisning fra universitetet” 
+Hvis den studerende bliver bortvist fra universitetet, bliver vedkommende 
+udelukket fra al undervisning, eksamener og sociale og faglige 
+arrangementer, så længe bortvisningen varer. Bortvisning gælder både 
+fysisk og digitalt fremmøde, som f.eks. online undervisning, online 
+eksamener mv. 
+Bortvisning er dog ikke til hinder for, at den studerende kan foretage 
+handlinger, som er nødvendige i forhold til det efterfølgende semester, 
+herunder tilmelding til undervisning og eksamen placeret efter 
+bortvisningens udløb. 
+Den studerende modtager ikke SU under bortvisningen, jf. SU-reglerne. 
+ 
+§ 18: ”Bortvisning fra sociale arrangementer” 
+Dekanen kan bortvise den studerende fra sociale arrangementer i en 
+tidsbegrænset periode, hvis forholdet tilsiger det, og hvis det vurderes, at en 
+mere omfattende bortvisning ikke er nødvendig. Den studerende har i dette 
+tilfælde mulighed for at deltage i undervisningen og faglige arrangementer. 
+Dekanen har i tvivlstilfælde kompetencen til at vurdere, om der er tale om et 
+fagligt eller socialt arrangement. Ved blandede arrangementer må den 
+studerende alene deltage i den faglige del, og skal forlade arrangementet 
+herefter.  
+Vurderes det efterfølgende, at omfanget af bortvisningen skal udvides til 
+tillige at omfatte en bortvisning fra undervisningen og faglige arrangementer 
+mv., skal sagen indberettes til rektor. 
+Dekanen sender samtidig med afgørelsen til den studerende en kopi til 
+rektor. Rektor vil løbende gennemgå sagerne med henblik på sparring og 
+sikring af ensartet praksis. 
+ 
+ 
+ 
+ 
+ 
+SIDE 10 AF 11 
+§ 19: ”Annullation” 
+Annullering af udleverede eksamensbevis: I tilfælde, hvor den studerende 
+har fået udleveret sit eksamensbevis, skal det pågældende eksamensbevis 
+annulleres, hvis der er grundlag herfor. 
+Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor dokumentfalsk er begået på i 
+forbindelse med ansøgningen om optagelse på en bacheloruddannelse, men 
+hvor det først opdages efter, at den studerende har opnået sin bachelorgrad.  
+ 
+§ 20: ”Politianmeldelse” 
+Rektor træffer beslutning om politianmeldelse. Rektor kan politianmelde, 
+selv om dekanen ikke har indstillet denne reaktion. 
+En politianmeldelse udelukker ikke advarsel eller bortvisning for samme 
+forhold. 
+Reglerne om politianmeldelse er ikke udtømmende. Politianmeldelse kan 
+altid foretages lokalt, hvis forholdet er akut. En ansat kan således tilkalde 
+politiet, hvis det er nødvendigt for at forhindre kriminalitet, f.eks. i tilfælde 
+af slagsmål eller tyveri. 
+Hvis den kriminelle handling har karakter af en politisk demonstration, skal 
+den ansatte dog først søge at orientere ledelsen. 
+Hvis kriminaliteten er begået, og man ikke ved, hvem gerningspersonen er, 
+træffer den lokalt ansvarlige beslutning om, hvorvidt forholdet skal 
+indberettes til rektor med henblik på politianmeldelse. 
+Er den kriminelle handling ikke foretaget af en studerende, men f.eks. af en 
+ansøger eller en anden udefrakommende, gælder de almindelige 
+forvaltningsretlige regler, hvis der samtidig med politianmeldelsen træffes 
+afgørelse om f.eks. afslag på optagelse eller bortvisning fra universitetets 
+grund. 
+Der er ikke hjemmel til at bortvise ansøgere fra universitetet efter 
+ordensreglerne, idet ansøgere ikke er omfattet af ordensreglerne. 
+ 
+Klageadgang 
+Ad. § 22. Den fastsatte klagefrist gælder for begge typer af sager, dvs. for 
+både eksamenssnydsager og sager, der omhandler anden uacceptabel 
+adfærd. 
+ 
+Revidering 
+ 
+ 
+SIDE 11 AF 11 
+Reglerne om klageadgang i § 22 er revideret i december 2023. Desuden er 
+der i oktober 2025 foretaget en ændring af § 10 stk. 3, om 
+eksamensregistrering samt en teknisk tilføjelse til § 14, nr. 3. 

docs/Retningslinjer_for__rs-_og_skemastruktur_2020-2025_m._bilag.txt

@@ -0,0 +1,546 @@
+ 
+K Ø B E N H A V N S  U N I V E R S I T E T  
+ 
+ 
+UDDANNELSER & STUDERENDE 
+FRUE PLADS 4 
+1168 KØBENHAVN K 
+DIR 
+ 3533 1242 
+soren.kirk@adm.ku.dk 
+www.ku.dk 
+REF: SVK 
+SAG: 400-0111/18-7000 
+ 
+S A G S N O T A T  
+20. JUNI 2023 
+Vedr.: 
+Retningslinjer for års- og skemastruktur 2020-2025 
+(gældende fra september 2020) 
+ 
+Sagsbehandler: Uddannelser & Studerende 
+ 
+Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur 
+for bachelor- og kandidatuddannelserne 
+ 
+Kapitel 1  
+Indledning 
+KU’s Ledelsesteam (LT) har den 19. december 2007 besluttet at indføre et 
+”Indre marked” for uddannelser på KU, således at det i højere grad vil være 
+muligt for studerende at følge fagelementer1 fra andre uddannelser og fakul-
+teter. 
+Det betyder, at studieåret og skemalægningen på hele KU, uanset om der lo-
+kalt tænkes i blokke eller i semestre, skal fastlægges inden for de nedenfor 
+beskrevne retningslinjer. 
+Fakulteterne orienterer årligt KUUR om væsentlige nødvendige afvigelser. 
+Det ligger i sagens natur, at hvis de studerende er fuldtidsbeskæftigede med 
+obligatoriske studieaktiviteter på en uddannelse, hvor der ikke er adgang for 
+andre, og hvor de studerende ikke har mulighed for at tage valgfri kurser fra 
+andre uddannelser/fakulteter, så er det et mindre problem, hvis års- eller ske-
+mastrukturen fraviges. 
+Års- og skemastrukturen trådte i kraft med virkning fra efterårssemestret 
+2009. På baggrund af fakulteternes og de studerendes erfaringer med den gæl-
+dende års- og skemastruktur er nærværende justering udformet af følge- grup-
+pen for Indre marked og herefter godkendt af LT d. 10. november 2010. De 
+ 
+1 Med et fagelement menes et kursus eller en anden studieaktivitet, der er skemalagt og for-
+løber over en længere periode.  
+ 
+SIDE 2 AF 10 
+justerede retningslinjer trådte i kraft fra september 2011. Retningslinjerne 
+blev evalueret med henblik på personalepolitiske forhold og studentermobili-
+tet i efteråret 2013. 
+Retningslinjerne blev d. 1. september 2015 besluttet videreført for studieårene 
+2016/17 - 2019/20 af SAK.  
+Retningslinjerne blev d. 27. november 2018 besluttet videreført for studie-
+årene 2020/21 - 2024/25 af SAK. Som følge af opsigelsen af 1. maj som fridag 
+på KU blev retningslinjerne konsekventrettet af SAK d. 3. februar 2022, så 1. 
+maj pr. studieåret 2022/23 betragtes som ordinær undervisningsdag2. Som 
+følge af afskaffelsen af store bededag som dansk helligdag, er retningslinjerne 
+konsekvensrettet af SAK d. 19. juni 2023 ved virkning fra studieåret 2023-
+2024. 
+ 
+Kapitel 2  
+Årsstrukturen 
+For en fuldtidsstuderende sættes arbejdsåret til 42 uger. Dette svarer til 60 
+ECTS-point. Der er to semestre. Hvert semester opdeles i to blokke. Året reg-
+nes i denne sammenhæng fra uge 36 det ene år til uge 35 det følgende år. 
+Undervisningsåret dvs. perioden, hvor der foregår ordinær undervisning og 
+eksamen, er fra uge 36 til og med uge 25. 
+De 42 årlige arbejdsuger består af 36 ordinære arbejdsuger til ordinær under-
+visning og eksamen, og 6 arbejdsuger, der i princippet ligger inden for de ske-
+mafri perioder. De 36 ordinære arbejdsuger deles op i to semestre af hver 18 
+uger. Hvert semester deles op i to blokke af 9 uger. 
+Se bilag, som beskriver årsstrukturen for årene 2020/21 til og med 2024/25. 
+ 
+2.1. Semestre og blokke 
+Ordinær undervisning og eksamen foregår inden for ordinære uger, som 
+fordeler sig som følger: 
+Første semester starter mandag i uge 36, der falder i perioden 30/8 – 6/9, og 
+består af ugerne 36-41 og 43-45 (Blok 1) og ugerne 47-4, bortset fra skemafri 
+mellem jul og nytår (Blok 2). Andet semester starter mandagen i perioden 2.-
+ 
+2 Jævnfør ’Cirkulære om fritagelse for arbejde i statens tjeneste den 1. maj’ af 16. april 
+1963 skal medarbejdere på begæring fritages fra arbejdet den 1. maj i den udstrækning ar-
+bejdet tillader det. Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, hvorvidt en med-
+arbejder kan fritages for tjeneste. Medarbejderen skal aftale det med nærmeste leder, hvis 
+medarbejderen ønsker at holde fri den 1. maj. Fridagen vil være for egen betaling 
+ 
+SIDE 3 AF 10 
+8. februar og består af ugerne 6-14/153 (Blok 3), og ugerne 16/173-25 (Blok 
+4). 
+Mulighed for særligt forløb i januar: Undervisningen i blok 2 og efterårs-
+semesteret kan evt. afsluttes før jul. Herved frigøres en 3-4 ugers periode i 
+januar med mulighed for kortere undervisningsaktivitet. Hovedbegrundelsen 
+for at afslutte fagelementer inden jul er at lette international udveksling af 
+studerende, fx udrejsende studerende eller gæstestuderende, der gerne vil 
+hjem inden jul.  
+Skæve fridage: Blok 2 består af 104 uger og indeholder perioden mellem jul 
+og nytår, der dog for det meste er ca. 1½ uge. Herved kommer der de fleste år 
+til at mangle nogle dage4. Påsken falder i Blok 3 eller Blok 43, der så forlæn-
+ges med en uge. Blok 4 består af 9 uger til trods for, at der kan være adskillige 
+skæve fridage5. 
+Undervisningen tilrettelægges, dette gælder især Blok 2 og Blok 4, så fagele-
+menterne i hver blok får rådighed over, hvad der svarer til 9 uger til skemalagt 
+undervisning og eksamen. Dette kan f.eks. gøres ved at inddrage den såkaldte 
+joker-skemagruppe D, se kapitel 3. Ligesom fakulteterne kan vælge at ind-
+drage dage fra mellemugerne 46 og 15/16 eller fra uge 26. 
+Af hensyn til tværgående samarbejde må problemet med de skæve helligdage 
+ikke løses ved inden for de ordinære uger at bytte om på skemadag og uge-
+dag, f.eks. således at der benyttes mandagsskema om tirsdagen. 
+ 
+2.2 Skemafri perioder 
+Disse er alle perioder uden for de ordinære uger. I de skemafri perioder må 
+der med få undtagelser ikke lægges ordinær skemalagt undervisning eller or-
+dinær eksamen. De skemafri perioder tilrettelægges af det enkelte fakultet og 
+benyttes typisk til selvstudium, reeksamen og ferie. 
+Der er følgende skemafri perioder: 
+• Sommerperioden er uge 26 til uge 35. I begyndelsen af denne peri-
+ode vil bedømmelsen af de skriftlige eksaminer typisk kunne færdig-
+gøres. Der vil også være mulighed for at afholde sommerkurser o. 
+lign. I slutningen af sommerperioden afholdes ofte aktiviteter som 
+ruskurser, modtagelse af udenlandske studerende og introdage. Den 
+sidste uge i sommerperioden, uge 35, betegnes studiestartsugen, idet 
+mange uddannelser lægger deres ruskurser el.lign. her. 
+ 
+3 Blok 3 slutter med uge 15, når påsken falder i ugerne 12-14. Hvis påsken falder i uge 15 
+eller 16, slutter Blok 3 med uge 14. Hvis påsken falder i uge 16, begynder blok 4 i uge 16. 
+4 Dog ikke de år, hvor der er en uge 53, hvor Blok 2 strækker sig over 11 uger.  
+5 Skemagrupperne (se Kapitel 3) bliver ikke ensartet ramt af de skæve fridage: Kr. Himmel-
+fartsdag er en torsdag, 2. Pinsedag og 2. påskedag er mandage, mens Grundlovsdag falder 
+på ugedage, der skifter med årstallet. 
+ 
+SIDE 4 AF 10 
+• Efterårsugen er uge 42, der er sammenfaldende med folkeskolens 
+efterårsferie. 
+• Mellemugen mellem Blok 1 og Blok 2 er uge 46. For uddannelser, 
+hvor der ikke ligger reeksamen, kan denne uge med forsigtighed 
+bruges til ordinær skemalagt undervisning. 
+• Juleperioden ligger altid inden for ugerne 51-1, således d. 22. de-
+cember er sidst mulige skemadag i kalenderåret, og den første hver-
+dag efter nytårsdag er første skemadag i kalenderåret. 
+• Vinterugen er uge 5, der ligger imellem 1. semester og 2. semester, 
+eller imellem Blok 2 og Blok 3. 
+• Påsken (dvs. skærtorsdag) falder skiftevis i ugerne 12, 13, 14, 15 
+eller 16. Normalt vil der være skemafri fra onsdag til og med tirsdag; 
+men fakulteterne kan udnytte onsdag og tirsdag til undervisning, 
+hvis det ønskes. 
+• Mellemugen mellem Blok 3 og Blok 4 er uge 16, dog uge 15, så-
+fremt påsken falder i uge 16. For uddannelser, hvor der ikke ligger 
+reeksamen, kan denne uge med forsigtighed bruges til ordinær ske-
+malagt undervisning. 
+ 
+2. 3 Andre bestemmelser om årsstrukturen 
+Der er ikke taget højde for placering af perioder med praksisrelaterede akti-
+viteter, ekskursioner, projektarbejde, klinisk undervisning og andre særligt 
+intensive forløb. Noget sådant må altid konkret planlægges under så megen 
+hensyntagen som muligt til de studerende, der deltager i andre fagelementer i 
+samme periode. 
+Ingen fagelementer kan strække sig over mere end et semester, uden at de er 
+opdelt i moduler, der kan afsluttes inden for det enkelte semester. 
+Sammenhængende obligatoriske, semiobligatoriske eller valgfrie studieen-
+heder bør placeres således i studieplanerne, at der ikke skabes for store for- 
+hindringer for studerende, der planlægger ½ års studier i udlandet. Fx bør 
+sammenhængende forløb, der kun involverer blok 2 og 3 undgås. 
+Ugerne 7 og 8 er ordinære undervisningsuger, men af hensyn til KU’s per-
+sonalepolitiks bestemmelser om en familievenlig arbejdsplads skal arbejdet 
+tilrettelægges, så der tages udstrakt hensyn til børnefamiliers ønsker om ferie 
+i disse uger. 
+ 
+Kapitel 3 
+Skemastruktur 
+ 
+SIDE 5 AF 10 
+De ordinære undervisnings- og eksamensuger opdeles i tre skemagrupper, A, 
+B og C samt en supplerende skemagruppe D, til de normale fagelementer. 
+Hertil kommer en særlig skemagruppe E til efter- og videreuddannelsesunder-
+visning. 
+For at imødekomme behovet for, at der (typisk ved semesteropdeling) skal 
+kunne være mere end tre parallelt løbende fagelementer opdeles skema- 
+grupperne hver i to undergrupper. 
+Denne opdeling i skemagrupper og -undergrupper sker af hensyn til gen-
+nemskuelighed for fagenes tidsmæssige placering. Dette gør det nemmere 
+for de studerende at planlægge undervisningsforløb på tværs af uddannel-
+serne. 
+ 
+3.1 Undervisning og eksamen 
+Undervisning og eksamen for fuldtidsstuderende foregår inden for de 36 or-
+dinære uger. Den fordeles på skemagrupperne A, B, C og D. Dvs. undervis-
+ning og eksamen afholdes normalt på hverdage kl. 8.00 – 17.00. A og C dæk-
+ker hver over ½ og 1 hel dag, mens skemagruppe B er delt på 3 halve dage. 
+Skemagruppe D, der er en ½ dag anvendes som en ’joker-gruppe’, se neden-
+for. 
+Der er pause kl. 12.00 – 13.00, så studerende og undervisere kan nå at 
+transportere sig fra en campus til en anden. 
+Ethvert fagelement placeres afhængig af sin størrelse inden for en skema- 
+gruppe eller en skemaundergruppe. Meget store fagelementer kan placeres til 
+to skemagrupper. Dette betyder dels, at et fagelement principielt kan dispo-
+nere de studerendes tid inden for skema(under)gruppen, og dels at den ske-
+malagte del af undervisningen så vidt overhovedet muligt skal holdes in- den 
+for denne. Det betyder ikke, at der skal være skemalagt undervisning hele 
+tiden. Vedrørende eksamen se særligt afsnit. 
+Joker-skemagruppen D: I denne skemagruppe kan lægges mindre fagele-
+menter, der har fleksible skemabehov, som kan afpasses med skemagruppe 
+D’s status som Joker-skemagruppe, se nedenfor. Desuden kan D1, D2 eller 
+begge dele anvendes, hvor der er vanskeligheder med at passe skemaet ind 
+under en af skemagrupperne A (A1, A2), B (B1, B2) eller C (C1, C2). Ek-
+sempelvis kan der tænkes, at et fagelement i skemagruppe B har behov for 
+nogle dage med heldagsaktiviteter. I så fald kan formiddagen (B1 og B2) 
+suppleres med D1 og evt. D2. Endelig kan D inddrages i enkelte uger, hvor 
+der har været aflysninger, eller hvor de skæve fridage i Blok 2 eller 4 gør 
+skemaet vanskeligt. 
+Skemagruppen E: Denne skemagruppe er en zone for efter- og videreud-
+dannelse, hvor der ofte ønskes undervisning uden for normal arbejdstid. 
+ 
+SIDE 6 AF 10 
+Skemagruppe E ligger på hverdage kl. 17.00 – 21.00 samt lørdage kl. 8.00 – 
+12.00. 
+Skemafri dag: Fagelementer for fuldtidsstuderende, der følger en normal 
+studieplan, bør så vidt muligt placeres inden for to af de tre skemagrupper A, 
+B og C og disses undergrupper. (Evt. suppleret med aktiviteter i D.) Her- ved 
+får de fleste studerende en skemafri dag. 
+Afvigelser: På grund af kapacitetsproblemer kan skemagruppe E helt und-
+tagelsesvist bruges til undervisning af fuldtidsstuderende. 
+Der kan være tilfælde, hvor mange parallelle øvelseshold ikke alle kan få lo-
+kaler og/eller undervisere i fagelementets skemagruppe. Dette kan nødven-
+diggøre, at nogle af holdene placeres i andre skemagrupper. I så fald skal der 
+være et tilstrækkeligt antal hold inden for skemagruppen for at tilgodese stu-
+derende, der er forhindrede i deltagelse uden for denne. 
+Under helt særlige omstændigheder, som fx hensyn til de studerendes fysi-
+ske belastning (f.eks. idræt) og hvor skemagruppe B ikke kan benyttes, kan 
+et fagelement placeres i to skemaundergrupper i to forskellige skemagrup-
+per. 
+Placering af eksamen: Alle fagelementer i blokstruktur skal afsluttes med 
+eksamen inden for den pågældende blok. Alle fagelementer i semesterstruk-
+tur skal afsluttes med eksamen inden for det pågældende semester. Ingen fag-
+elementer kan strække sig over mere end et semester, uden at de er op- delt i 
+moduler, der kan afsluttes inden for det enkelte semester. 
+Der er ikke i års- og skemastrukturen indlagt særlige hensyn til eksamens 
+placering på anden måde end, at den skal holdes inden for den pågældende 
+bloks 9 eller det pågældende semesters 18 ordinære uger. Desuden forud- 
+sættes det, at eksamen placeres inden for det pågældende fagelements ske-
+magruppe, evt. med inddragelse af fredag eftermiddag (skemagruppe D) el- 
+ler lørdag. 
+Herved skulle det være muligt løbende at udvikle nye eksaminationsformer, 
+uden at det kræver ændringer af uge-skemaet eller griber ind i andre fagele-
+menter. 
+Særlige hensyn vedr. eksamen: Mundtlig eksamen må nødvendigvis i 
+visse tilfælde brede sig uden for skemagruppen. I så tilfælde skal det til-
+stræbes, at deltagere der følger andre fagelementer, har forret til eksamens-
+tidspunkter inden for fagelementets skemagruppe. 
+Da retningslinjerne lægger op til, at der ikke er særskilte eksamensperioder, 
+vil der opstå situationer, hvor en studerende har eksamen i et fagelement, 
+mens der er normal undervisning i et andet fagelement. Når det er muligt, skal 
+de parallelle fagelementer forsøge ikke at lægge særligt intensive forløb i pe-
+rioder, hvor mange studerende har eksamen i andre fagelementer. 
+ 
+SIDE 7 AF 10 
+Placering af reeksamen: Reeksamen skal af fakulteterne så vidt muligt pla-
+ceres i de skemafri perioder, dvs. uden for de ordinære undervisnings- og ek-
+samensuger. Dette kan formelt ikke opfyldes for reeksamen, der afholdes efter 
+fagelementer, der strækker sig over 1. semester, idet sådanne efter den nuvæ-
+rende eksamensbekendtgørelse skal afholdes inden udgangen af februar. 
+Særlige personalepolitiske hensyn: Af hensyn til personalepolitikkens 
+princip om, at KU skal være en familievenlig arbejdsplads, skal undervis-
+ning og eksamen på hverdage efter kl. 17, fredage eftermiddag efter kl. 15, 
+lørdage og søndage ske efter individuel aftale med medarbejderne. 
+Skemastrukturen fremgår nedenfor i Figur 1:  
+ 
+Figur 1: Ugeskema 
+Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 
+Lørdag 
+Formiddag 08.00 – 12:00 
+ 
+ 
+B1 
+ 
+A1 
+ 
+ 
+C1 
+ 
+ 
+A1 
+ 
+B1 
+ 
+ 
+E 
+ 
+A2 
+ 
+B2 
+Eftermiddag 13:00 – 17:00 
+C1 
+ 
+ 
+ 
+B2 
+ 
+ 
+ 
+C2 
+ 
+ 
+ 
+A2 
+ 
+D1 
+ 
+ 
+C2 
+ 
+D2 
+Aften 17:00 – 21:00 
+ 
+ 
+E 
+ 
+ 
+E 
+ 
+ 
+E 
+ 
+ 
+E 
+ 
+ 
+E 
+ 
+ 
+3.2 Størrelse af fagelementer. Der anvendes normalt 
+størrelser på fagelementer delelige med 2½. Fagelementer 
+på 5, 7½, 10, 15, 20 og 30 ECTS- point er at foretrække. 
+Studieordninger kan kun i særlige tilfælde indeholde fag-
+elementer på 2½ ECTS-point. 
+ 
+ 
+ 
+ 
+SIDE 8 AF 10 
+Bilag til Retningslinjer for års- og skemastruktur 
+Oversigt over årsstruktur for studieårene 2020/21 til og med 2024/25 
+ 
+Årsstruktur september 2020 til august 2021 
+ 
+ 
+Undervisning og  
+eksamen 
+Skemafri perioder 
+1. semester 
+Blok 1 
+Uge 36 til og med uge 45 
+Første undervisningsdag: 
+31/8  
+Efterårsuge: 42 
+Mellemuge: 46 
+ 
+Blok 2 
+Uge 47 til og med uge 4 
+Første undervisningsdag: 
+16/11 
+Jul: ons. 23/12 – søn. 3/1 inkl.  
+Vinteruge: 5 
+2. semester 
+Blok 3 
+Uge 6 til og med uge 15 
+Første undervisningsdag: 
+8/2 
+Påske: 1-5/4 
+Mellemuge: 16 
+ 
+Blok 4 
+Uge 17 til og med 25 
+Første undervisningsdag: 
+26/4 
+Sommerperiode fra uge 26 til uge 
+35. 
+Studiestartsuge 35 
+Påsken: uge 13. St. Bededag 30/4 (fredag). 1. maj: (lørdag). Kr. Himmelfart: 13/5 (torsdag). 
+2. pinsedag: 24/5 (mandag). Grundlovsdag 5/6 (lørdag).  
+ 
+Årsstruktur september 2021 til august 2022 
+ 
+ 
+Undervisning og  
+eksamen 
+Skemafri perioder 
+1. semester 
+Blok 1 
+Uge 36 til og med uge 45 
+Første undervisningsdag: 
+6/9 
+Efterårsuge: 42 
+Mellemuge: 46 
+ 
+Blok 2 
+Uge 47 til og med uge 4 
+Første undervisningsdag: 
+22/11 
+Jul: tors. 23/12 – søn. 2/1 inkl. 
+Vinteruge: 5 
+2. semester 
+Blok 3 
+Uge 6 til og med uge 14 
+Første undervisningsdag: 
+7/2 
+Påske: 14-18/4 
+Mellemuge: 16 
+ 
+Blok 4 
+Uge 17 til og med 25 
+Første undervisningsdag: 
+25/4 
+Sommerperiode fra uge 26 til 
+uge 35. 
+Studiestartsuge: 35 
+Påsken: uge 15. 1. maj: søndag. St. Bededag: 13/5 (fredag). Kr. Himmelfart: 26/5 (tors-
+dag). Grundlovsdag: 5/6 (søndag). 2. pinsedag: 6/6 (mandag). 
+ 
+SIDE 9 AF 10 
+Årsstruktur september 2022 til august 2023 
+ 
+ 
+Undervisning og  
+eksamen 
+Skemafri perioder 
+1. semester 
+Blok 1 
+Uge 36 til og med uge 45 
+Første undervisningsdag: 
+5/9 
+Efterårsuge: 42 
+Mellemuge: 46 
+ 
+Blok 2 
+Uge 47 til og med uge 4 
+Første undervisningsdag: 
+21/11 
+Jul: fre. 23/12 – søn. 1/1 inkl. 
+Vinteruge: 5 
+2. semester 
+Blok 3 
+Uge 6 til og med uge 15 
+Første undervisningsdag: 
+6/2 
+Påske: 6-10/4 
+Mellemuge: 16 
+ 
+Blok 4 
+Uge 17 til og med 25 
+Første undervisningsdag: 
+24/4 
+Sommerperiode fra uge 26 til 
+uge 35. 
+Studiestartsuge: 35 
+Påsken: uge 14. St. Bededag: 5/5 (fredag). Kr. Himmelfart: 18/5 (torsdag). 2. pinsedag: 
+29/5 (mandag). Grundlovsdag: 5/6 (mandag). 
+ 
+ 
+Årsstruktur september 2023 til august 2024 
+ 
+ 
+Undervisning og  
+eksamen 
+Skemafri perioder 
+1. semester 
+Blok 1 
+Uge 36 til og med uge 45 
+Første undervisningsdag: 
+4/9 
+Efterårsuge: 42 
+Mellemuge: 46 
+ 
+Blok 2 
+Uge 47 til og med uge 4 
+Første undervisningsdag: 
+20/11 
+Jul: lør. 23/12 – man. 1/1 inkl. 
+Vinteruge: 5 
+2. semester 
+Blok 3 
+Uge 6 til og med uge 15 
+Første undervisningsdag: 
+5/2 
+Påske: 28/3-1/4 
+Mellemuge: 16 
+ 
+Blok 4 
+Uge 17 til og med 25 
+Første undervisningsdag: 
+22/4 
+Sommerperiode fra uge 26 til 
+uge 35. 
+Studiestartsuge: 35 
+Påsken: uge 13. Kr. Himmelfart: 9/5 (torsdag). 2. pinsedag: 20/5 (mandag). Grundlovsdag: 
+5/6 (onsdag). 
+ 
+ 
+SIDE 10 AF 10 
+ 
+Årsstruktur september 2024 til august 2025 
+ 
+ 
+Undervisning og  
+eksamen 
+Skemafri perioder 
+1. semester 
+Blok 1 
+Uge 36 til og med uge 45 
+Første undervisningsdag: 
+2/9 
+Efterårsuge: 42 
+Mellemuge: 46 
+ 
+Blok 2 
+Uge 47 til og med uge 4 
+Første undervisningsdag: 
+18/11 
+Jul: lør. 21/12 – ons. 1/1 inkl. 
+Vinteruge: 5 
+2. semester 
+Blok 3 
+Uge 6 til og med uge 14 
+Første undervisningsdag: 
+3/2 
+Påske: 17-21/4 
+Mellemuge: 15 
+ 
+Blok 4 
+Uge 16 til og med 25 
+Første undervisningsdag: 
+14/4 
+Sommerperiode fra uge 26 til 
+uge 35. 
+Studiestartsuge: 35 
+Påsken: uge 16. Kr. Himmelfart: 29/5 (torsdag). Grundlovsdag: 5/6 (torsdag). 2. pinse-
+dag: 9/6 (mandag). 
+ 
+ 
+ÅRSSTRUKTUR OPDATERET 
+20. JUNI 2023 
+UDDANNELSER & STUDERENDE 
+FRUE PLADS 4 
+1168 KØBENHAVN K  
+SVK 

docs/Retningslinjer_for_behandling_af_klager_over_medarbejdere_og_ledere.txt

@@ -0,0 +1,107 @@
+ 
+Retningslinjer for behandling af klager over 
+medarbejdere og ledere 
+ 
+ 
+ 
+ 
+ 
+ 
+1. Formål 
+KU ønsker, at medarbejdere og ledere kan løse deres opgaver i et tillidsfuldt samarbejde og under trygge 
+arbejds- og studieforhold. KU værner om ytrings- og forskningsfriheden og giver rum for, at medarbejdere, 
+ledere og studerende kan udfolde sig kreativt og fagligt under ansvar over for fællesskabet og universitetets 
+målsætninger. Hvis der alligevel opstår situationer, hvor en medarbejder, leder, studerende eller udefrakom-
+mende finder grundlag for at klage over en medarbejder eller en leder ved KU om forhold af tjenstlig art, fast-
+lægger disse retningslinjer rammerne for håndtering således, at alle involverede parter er klar over, hvordan 
+klager håndteres. 
+2. Målgruppe  
+Retningslinjerne gælder for klager over alle medarbejdere og ledere på KU uanset ansættelsesform, finan-
+sieringskilde og arbejdsområde.   
+3. Klageprocessen  
+Klage indgives til den ansættelsesbemyndigede leder, jf. retningslinjer for rektors delegation af ledelseskom-
+petence. Hvis man er i tvivl om, hvem en klage skal indgives til, kan man kontakte sit HR-center eller sin til-
+lidsrepræsentant. Studerende kan f.eks. kontakte studievejledningen.  
+Hvis en medarbejder føler sig usikker ved at kontakte ledelsen, kan medarbejderen i fortrolighed rådføre sig 
+med sin tillidsrepræsentant.  
+Lederen skal tage alle henvendelser alvorligt, og alle henvendelser skal håndteres hurtigst muligt. 
+Lederen kan afvise en klage, som lederen finder åbenbart grundløs og/eller bagatelagtig. Hvis dette er tilfæl-
+det, orienterer lederen den som har indgivet klagen herom. 
+3.1  Anonymitet 
+Lederen kan ikke garantere anonymitet til den, der indgiver en klage. Hvorvidt den indklagede (den medarbejder, 
+der klages over) får at vide hvem klageren er, afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn, som 
+de involverede parter har, herunder hensynet til den anden parts mulighed for at kunne varetage sine interesser i 
+sagen.  
+Klager indgivet anonymt kan normalt højst danne grundlag for at lederen iværksætter en undersøgelse. Det vil 
+være en konkret vurdering, hvorvidt lederen skal iværksætte en undersøgelse. 
+Medarbejdere kan desuden i fortrolighed henvende sig til sin tillidsrepræsentant. 
+3.2 Mundtlige henvendelser 
+Mundtlige henvendelser bør i første omgang føre til, at der indledes en dialog i forventning om, at denne 
+samtale kan forebygge, at uoverensstemmelser og/eller misforståelser udvikler sig til egentlige klager. I de 
+tilfælde, hvor lederen vurderer, at en dialog mellem parterne vil være relevant, har lederen ansvar for at for-
+søge at skabe en sådan. I de tilfælde, hvor en samtale mellem parterne løser situationen, foretages der ikke 
+yderligere på baggrund af henvendelsen.  
+3.3  Behandling af klager 
+Hvis det forhold som henvendelsen vedrører, ikke kan løses ved dialog eller ikke er egnet til dialog, skal 
+henvendelsen behandles som en egentlig klage. I disse tilfælde vil klageren, hvis det kan fremme klarheden 
+over henvendelsen, blive bedt om at indgive en skriftlig klage. Hvis dette ikke sker, skal lederen udarbejde et 
+notat om det faktiske grundlag i henvendelsen.1  
+Når lederen har modtaget en klage, skal lederen snarest muligt gøre den medarbejder, der klages over 
+(indklagede) skriftligt bekendt med klagens indhold og oplyse, hvem der har indgivet klagen. Det skal 
+give den indklagede mulighed for at udtale sig om sagen. Der fastsættes en rimelig frist, inden for hvil-
+ken den indklagede har mulighed for at afgive sin udtalelse. Hvis udtalelsen afgives mundtligt, skrives et 
+referat fra samtalen, som forelægges den indklagede til godkendelse.  
+Behandling af klager skal ske med størst mulig diskretion af hensyn til både indklagede og klager.  
+Både indklagede og klager har mulighed for at inddrage en tillidsrepræsentant eller anden bisidder.  
+Hvis der i en klagesag henvises til forhold, der vurderes at være strafbare, bør lederen opfordre til at forhol-
+det meldes til politiet. Samtidig orienterer lederen sin nærmeste leder om forholdet. 
+4. Særlige forhold vedrørende klager over undervisere 
+Klager fra studerende over en underviser skal rettes til den indklagedes institutleder, der skal behandle kla-
+gen.  
+Berører en klage undervisere fra forskellige institutter, men samme fakultet, sendes sagen til dekanen, der 
+kan beslutte enten selv at behandle den eller lade de involverede institutledere behandle klagen for deres 
+respektive (indklagede) undervisere.  
+Berører en klage undervisere fra forskellige fakulteter, bør klagen indsendes til dekanerne for de fakulteter, 
+hvor undervisningerne er ansat. De relevante dekaner har ansvaret for at koordinerer i relevant omfang.  
+Hvis en studieleder eller andre modtager en klage fra en studerende, skal klagen straks sendes videre til 
+den indklagedes institutleder. 
+Retningslinjerne omfatter ikke henvendelser eller klager fra studerende om det konkrete faglige indhold og 
+metoder anvendt i undervisningen eller om, hvilken underviser der varetager den enkelte undervisningsop-
+gave. Sådanne sager behandles efter bestemmelser vedrørende uddannelse.  
+5. Særligt vedr. klager over krænkende handlinger 
+Ved klager, der omhandler krænkende handlinger, henvises endvidere til Retningslinjer om forebyggelse og 
+håndtering af krækende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. 
+                                                     
+1 Jf. Offentlighedslovens § 13 om notatpligt 
+6. Klager, der rejser spørgsmål om misligholdelse af ansættelsesforholdet   
+Finder lederen, at den indklagede har misligholdt ansættelsesforholdet, overgår sagen til behandling i hen-
+hold til HSU’s retningslinjer for håndtering af misligholdelse af ansættelsesforholdet og uansøgt afsked. 
+Den indklagede orienteres herom. 
+7. Orientering af klager og indklagede 
+Efter behandling af klagen informerer lederen klager om, at klagen er håndteret. Lederens mulighed for at 
+informere om, hvad der er sket i sagen, afhænger af den konkrete sag. 
+Hvis lederen, efter at have forelagt klagen for indklagede, vurderer at der ikke skal foretages videre i anled-
+ning af klagen, skal den indklagede orienteres herom.  
+8. Tillidsrepræsentantens rolle   
+Ved klagesager opfordrer lederen medarbejderen til at lade sig bistå af sin tillidsrepræsentant eller anden 
+bisidder. Herefter er det op til medarbejderen at inddrage tillidsrepræsentanten/den faglige organisation. Den 
+pågældende kan også vælge at lade sig bistå af andre.  
+9. Gyldighed og opsigelse  
+Retningslinjerne træder i kraft ved vedtagelse i HSU.   
+Opsigelse følger samarbejdsudvalgscirkulærets regler, ifølge hvilke hver af parterne kan opsige fastlagte ret-
+ningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal samarbejdsudvalget forsøge at ændre de hidtidige 
+retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.   
+Disse retningslinjer er behandlet og vedtaget på HSU møde den 24. marts 2021 og erstatter de tidligere 
+retningslinjer.  
+ 
+ 
+Henrik C. Wegener 
+ 
+ 
+ 
+Ingrid Kryhlmand 
+Rektor, formand for HSU 
+ 
+ 
+ 
+Næstformand for HSU 

docs/mus_retningslinjer.txt

@@ -0,0 +1,113 @@
+__________________________________________________________________________________ 
+ 
+ 
+DEN PERSONALEPOLITISKE HÅNDBOG 
+ 
+1 
+Retningslinjer for afholdelse af 
+medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på 
+Københavns Universitet  
+ 
+ 
+HSU besluttede på mødet den 21. juni 2007, at det er obligatorisk at gennemføre medarbejder-
+udviklingssamtaler (MUS) for alle medarbejdere på Københavns Universitet.  
+Dette indebærer, at enhver leder med ansvar for personaleledelsen i en given enhed1 har ansvar for, at der 
+gennemføres medarbejderudviklingssamtaler med alle enhedens medarbejdere. Samtalen med den enkelte 
+medarbejder kan enten forestås af den pågældende leder selv eller efter dennes nærmere bestemmelse af 
+en mellemleder, se nedenfor om adgangen til delegation. Enhver medarbejder har pligt til at deltage i 
+medarbejderudviklingssamtaler. 
+Nedenfor fastsættes retningslinjer og anbefalinger til, hvordan denne beslutning kan gennemføres i praksis i 
+den enkelte enhed (afdeling/institut).2 
+ 
+Form og rammer for MUS 
+Ansvaret for afholdelse af MUS varetages af den, der har den formelle ledelseskompetence (f.eks. 
+institutleder eller driftschef). 
+Ledere, til hvem et stort antal medarbejdere refererer, kan uddelegere MUS-opgaven til relevante 
+mellemledere, f.eks. administratorer eller område- eller sektionsledere. Jf. også bemærkningerne til 
+Universitetslovens § 17, stk. 2: ”Institutlederen kan udpege viceinstitutledere og forskningsledere, og det vil 
+være naturligt, at institutlederen uddelegerer ledelsesopgaver til disse”. 
+Hvis opgaven uddelegeres, skal indehaveren af den formelle ledelseskompetence fastlægge de beføjelser, 
+der følger med opgaven, dvs. spørgsmål vedrørende økonomiske og ledelsesmæssige beføjelser i forhold til 
+de pågældende medarbejdere. Ledelsen drøfter i det lokale samarbejdsudvalg en eventuel delegation og 
+indholdet heraf (drøftelsen skal foregå ud fra et skriftligt oplæg). 
+Det forudsættes generelt, at alle fakulteter, institutter, afdelinger og øvrige enheder etablerer en 
+organisationsstruktur for de enkelte enheder, der sikrer, at den generelle personalepolitik, herunder også 
+vedrørende MUS, kan praktiseres hensigtsmæssigt og med efterlevelse af gældende regler og aftaler.  
+En forudsætning for, at MUS kan gennemføres og følges op på en kvalificeret måde, er, at lederen afsætter 
+fornøden tid til forberedelsen og til selve samtalen, og at lederen gennem stadig kontakt til medarbejderen 
+har tilstrækkelig indsigt i dennes arbejde.  
+En velgennemført MUS forudsætter en åben og fortrolig dialog mellem leder og medarbejder. I forbindelse 
+med formulering af udviklingsplanen træffer parterne aftale om, hvorvidt oplysninger om dele af samtalen må 
+videregives. Materialet vedrørende samtalen er ikke omfattet af aktindsigt. 
+ 
+                                                 
+1 Institut, fakultetskontor, driftsafdeling eller lignende. 
+2 Om inddragelse af de lokale samarbejdsudvalg: http://www.samarbejdssekretariatet.dk/samarbejdsaftalen/regler/rammer-og-formaal/ 
+__________________________________________________________________________________ 
+ 
+ 
+DEN PERSONALEPOLITISKE HÅNDBOG 
+ 
+2 
+Lederen, der skal afholde MUS, skal:  
+ 
+være tilstrækkeligt orienteret om enhedens opgaver og mål i det kommende år og have indsigt i de 
+pågældende medarbejderes udviklingsplaner.  
+ 
+have fornødent kendskab til, hvilke økonomiske midler der er til rådighed i enheden det kommende 
+år, med henblik på at kunne vurdere, om det er realistisk at imødekomme konkrete ønsker om 
+kompetenceudvikling. Det er enhedens leder, der har ansvaret for beslutninger om iværksættelse af 
+kompetenceudvikling. 
+ 
+i samarbejde med medarbejderen notere eventuelle ønsker om kompetenceudvikling. Hvis der efter 
+afholdelsen af samtalen er brug for nærmere undersøgelser, kan medarbejderens ønsker afgives til 
+lederen efterfølgende. Først når alle MUS i enheden er afholdt, kan det vurderes, i hvilket omfang de 
+fremkomne ønsker kan imødekommes. 
+ 
+sørge for at samtalen afsluttes med, at en udviklingsplane udfyldes, og dermed sikre, at leder og 
+medarbejder er enige om det kommende års udviklingsmål for den enkelte medarbejder, jf. ovenfor.3 
+Både lederen og den enkelte medarbejder har et ansvar for at gå aktivt og konstruktivt ind i MUS-processen. 
+Begge parter har desuden en forpligtelse til at sikre, dels at udviklingsmålene gennemføres, dels at der 
+følges op på de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter.4   
+ 
+Afrapportering til HSU 
+Hvert år følger HSU op på kompetenceudviklingsaktiviteterne på KU, herunder på, hvordan det er gået med 
+afholdelse af MUS. Jf. således bilag 1 til forlig mellem Finansministeren og CFU 2008, s. 7: 
+”Samarbejdsudvalget evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling herunder brugen af 
+medarbejderudviklingssamtaler”.  
+Der afrapporteres en gang årligt. Dette sker på baggrund af drøftelser i de lokale samarbejdsudvalg på 
+institutter og fakulteter vedrørende antal afholdte MUS samt kompetenceudviklingsaktiviteter. På denne 
+baggrund udarbejdes der en samlet rapport, som behandles i HSU. 
+ 
+Hjælp til MUS 
+Ledere, der skal gennemføre MUS, kan hente inspiration eller sparring hos KLU, som er en sektion under 
+HR & Organisation.  
+I Medarbejderguiden på KUnet kan der downloades et MUS-koncept, som kan anvendes ved 
+medarbejderudviklingssamtaler. Endvidere afholder KLU bl.a. kurser eller inspirationsmøder om MUS. 
+Kontakt KLU på: hr-klu-info@adm.ku.dk 
+ 
+                                                 
+3 Se også Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2014 § 4, stk. 2: 
+http://hr.modst.dk/Service%20Menu/Love%20regler%20og%20aftaler/Circular/2014/~/media/Circular/2014/006-14.ashx 
+4 Jf. Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2014 § 4, stk. 5 og 6: 
+http://hr.modst.dk/Service%20Menu/Love%20regler%20og%20aftaler/Circular/2014/~/media/Circular/2014/006-14.ashx 
+ 
+ 
+__________________________________________________________________________________ 
+ 
+ 
+DEN PERSONALEPOLITISKE HÅNDBOG 
+ 
+3 
+Gyldighed og opsigelse 
+Retningslinjerne træder i kraft ved vedtagelse i HSU og vil løbende blive evalueret af 
+Personalekompetenceudvalget på grundlag af erfaringsopsamling. 
+Opsigelse følger samarbejdsudvalgscirkulærets regler, ifølge hvilke hver af parterne kan opsige fastlagte 
+retningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal samarbejdsudvalget forsøge at ændre de 
+hidtidige retningslinjer på en måde, som er tilfredsstillende for samarbejdsudvalgets parter.  
+Behandlet og vedtaget på Hovedsamarbejdsudvalgets møde den 9. april 2008. 
+ 
+ 
+ 
+ 
+