article_id int32 3M 9.8M | title stringlengths 0 160 | subtitle stringlengths 0 1.01k | last_modified_time timestamp[us] | premium bool 2 classes | body stringlengths 0 47.4k | published_time timestamp[us] | image_ids listlengths 1 105 ⌀ | article_type stringclasses 16 values | url stringlengths 41 207 | ner_clusters listlengths 0 200 | entity_groups listlengths 0 200 | topics listlengths 0 11 | category int16 2 2.98k | subcategory listlengths 0 5 | category_str stringclasses 33 values | total_inviews float64 1 4.6M ⌀ | total_pageviews float64 1 1.64M ⌀ | total_read_time float32 0 218M ⌀ | sentiment_score float32 0.34 1 | sentiment_label stringclasses 3 values |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
4,837,414 | Taxichauffør sigtes for ny voldtægt af kunde | Dna-spor fører til ny voldtægtssigtelse mod chauffør - om forbrydelse begået for næsten to år siden | 2023-06-29T07:13:38 | false | En københavnsk taxichauffør sigtes for yderligere en voldtægt af en kvindelig kunde, oplyser politiet.
Manden blev i slutningen af april varetægtsfængslet for at have voldtaget en kvinde på 20 år påskedag.
Og nu mener politiet at kunne bevise, at han også for næsten to år siden begik en lignende forbrydelse mod en kvinde på 35 år.
- Den nye sigtelse er rejst på baggrund af et dna-hit, siger politikommissær Hans Erik Raben i Københavns Politi.
Sporet stammer fra midten af august 2012. Her anmeldte kvinden, at hun var blevet voldtaget af en chauffør i det indre København.
Kvinden prajede hyrevognen, da hun havde været i byen. Hun var beruset, og chaufføren udnyttede ifølge politiet hendes tilstand.
- Han nægter sig skyldig, siger Hans Erik Raben om taxichaufførens forklaring.
Men ifølge en dna-analyse forbindes chaufføren altså til voldtægten.
Efter anholdelsen og fængslingen i april har efterforskerne set på andre tilfælde, hvor kvinder har anmeldt sig voldtaget af taxichauffører.
Ingen af disse sager er den 25-årige dog sigtet for at have begået. | 2014-06-11T08:38:18 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837414.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Transportmiddel",
"Personfarlig kriminalitet",
"Større transportmiddel"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9951 | Negative |
4,837,466 | Kronborg: Jeg skylder René Dif en undskyldning | Stine Kronborg har savnet ekskæresten og vil gerne have talt ud om deres brud | 2023-06-29T07:13:38 | false | Da Stine Kronborg og René Dif for syv år siden gik fra hinanden - blot tyve dage efter, at de var flyttet sammen - skete bruddet ikke uden dramatik:
- Jeg vil kalde ham en utilregnelig dramaqueen, som kunne vende på en tallerken hele tiden. Min sjette sans sagde mig, at han bare ikke skulle være far til mine børn. En stemme sagde, at jeg måtte gå med det samme, sagde Stine Kronborg dengang til
Se og Hør
.
Læs meget mere om balladen her:
Kvinder flygter fra ustyrlig Dif
I dag fortryder Kronborg sine ord og vil gerne stikke René Dif en undskyldning. Det skriver poledanseren på sin blog på
HER&NU's
hjemmeside:
René Dif skal skilles: Her er hans damer
René Dif skal skilles
'Der var utroligt mange gode ting ved René og jeg, men desværre også ting, der gik temmelig galt i vores forhold. Og på grund af hende den nye stoppede vores kommunikation meget brat. René og jeg har ikke talt sammen siden. Jeg er siden blevet ældre. Jeg var kun 24, da jeg mødte René og kan nu sagtens se, hvilke ting jeg gjorde galt i vores forhold. Og jeg forstår også godt, hvorfor han ikke vil tale med mig. Jeg udtalte mig blandt i arrigskab om nogle ting til pressen, da jeg vidste, hvor meget han ville hade det. Ja, man gør mærkelige ting, når man ikke helt kan skelne mellem had, kærlighed og skuffelse. Men da vi ikke taler sammen - han fik børn og blev gift - har jeg selvfølgelig holdt mig væk i ren respekt. Så jeg fik heller aldrig en mulighed for at sige undskyld, få svar og tale ud om det hele' skriver Kronborg i det lange indlæg under overskriften 'Sandheden om René Dif og mig'.
TV: Frække Kronborg fortæller om ny kæreste
Her beskriver Kronborg også, at hun savner eks-kæresten og ikke har fundet svar på spørgsmålet om hun er kommet sig over ham. Læs meget mere på Stine Kronborgs blog -
KLIK HER
. | 2014-06-11T10:47:39 | [
4836712
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4837466.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Reality",
"Partnerskab"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.9544 | Negative |
4,837,469 | Jetsetter i højt humør i retten: Indrømmer svindel | Champagnedrengen var i højt humør i retten, hvor han er anklaget for blandt andet bedrageri og mandatsvig | 2023-06-29T07:13:38 | false | RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Jetsetteren Mads Dinesen dukkede velklædt op i retten i Glostrup onsdag morgen. Mads Dinesen, der er kendt som ’champagnedrengen’ og har deltaget i programmet ’Kræsne Købere’ på TV3, var iklædt et sort jakkesæt og lignede en, der havde nydt sommervejret de seneste dage.
- Min røde kulør skyldes, at jeg har ligget på stranden i fire timer, sagde han jokende i retten på trods af, at det er alvorlige anklager, der hænger over hovedet på ham - hvoraf han netop i retten har erkendt de fleste.
Dinesen trues med nøgen-video
Heriblandt 13 tilfælde af bedrageri eller forsøg på det, et tilfælde af mandatsvig, syv tilfælde af dokumentfalsk og 12 overtrædelser af færdselsloven. Desuden erkender han i april 2013 at have spist og drukket for 2.866 kroner fra en bistro på Rungsted Havn uden at betale. Han nægter sig dog skyldig i at have slået ud efter en politimand, fordi han angiveligt ikke kan huske noget om det.
- Jeg vågnede bare op i detentionen med peberspray i øjnene dagen efter, lød det.
I retten har Mads Dinesen også erkendt at have været i besiddelse af hash, men han vil ikke erkende at have haft 0,64 gram kokain i sin lejlighed på Amerikavej på Østerbro i København, hvor han har holdt masser af fester.
- Hashen vidste jeg var der, men ikke kokainen, der lå bag en sofa. Så havde jeg jo taget det, forklarede han.
Dinesen forlanger kaviar i fængslet
Det vilde liv med champagne
Den rødhårede jetsetter følte sig dog ikke helt hjemme i retten.
- Jeg troede, at retsmødet skulle holdes på Nimb Brasserie, (dyr restaurant i København red.)
Dinesen bliver bag tremmer: Glad for vand og brød
Den 22-årige 'Champagnedreng' er kendt for at føre sig frem og leve et vildt liv med champagne, hummer og kaviar - og for at lave vilde ting som at blende en tusindekroneseddel i en drink.
Den unge erhvervsfantast blev i februar anholdt sammen med en 33-årig mand i en koordineret politiaktion på baggrund af mistanke om svindel for 30 millioner kroner.
Champagnedrengens forvandling: Fra akvarienørd til bedragerisigtet fantast
Omkring 20 betjente fra Bagmandspolitiet samt Københavns Vestegns Politi deltog i den storstilede aktion, hvor der blandt andet blev konfiskeret en dyr bil samt diverse former for elektronik i luksusklassen.
B&O, biler og Ipads
For 22-årige Mads Dinesens vedkommende var der, ifølge sigtelsen, tale flere forhold, som er begået over flere år. Herunder er en falsk kapitalforhøjelse med Danske Banks navn for 14 mio. kr., som Dinesen ifølge politiet brugte til at vise TV3, hvor velhavende han er.
Champagnedrengen sigtet for millionsvindel
Dinesen blev sammen med en 33-årig mand også mistænkt for have lavet talrige falske bilag for at kunne få lov til at købe varer på kredit hos Ikea og Skousen, samt at have lavet flere leasingaftaler på dyre biler. Desuden spiste han flere gange på dyre restauranter uden at betale regningen, læste anklageren blandt andet op i retten. | 2014-06-11T08:26:36 | [
4837851,
4650066,
4836733
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837469.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Bedrageri",
"Kendt"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.4287 | Neutral |
4,837,472 | Sexperternes frække ferie | Sydens varme eller Nordens lys? Se hvad sexperterne foreslår | 2023-06-29T07:13:38 | true | Sommeferien truer, og du har ikke bestilt rejsen væk. Men frygt ej - sexperterne kommer dig hjælp med et par ferietips, som kan spiffe din sommer lidt op.
Signe: Åh Rom!
La belle notte.
Slentre hjem til hotellet igennem de sene, lune sommeraftener i verdens smukkeste kulisser. Man skal have et hjerte omgivet af perma-frost is for ikke at blive forelsket på ny, når man er i Rom.
Byen summer af liv, alt foregår udenfor, man mødes på farten over morgenkaffen i den lokale, hvor romeren nyder sin morgenmad, der sjældent består mere en cappuchino, mens hun står som sild i tønde.
Sommerens bedste sexoplevelser
Alt foregår ude og omkring i byen, aldrig hjemme; frokost-møder, veninde-møder, stævnemøder etc. Selv om byen også rummer den største koncentration af katolske præster og nonner i verden og selve Vatikanstaten, så bliver der aldrig løftet et øjebryn, når de unge ragazzi tungekysser på vespaen eller under en blåregn i den Villa Borghese, den smukke oase midt i byen.
Romere elsker at vise sig frem og er altid smukke og raffinerede at beskue. Filrten er en væsentlig del af det romerske sprog og typiske adfærd. Alle flirter med alle. Der er sex i alt.
Ikke mindst i maden, der er vidunderlig, især hvis man følger efter romerne og spiser, der hvor de selv spiser. Og de spiser sent sådan først ved 22.30-23-tiden (det er måske derfor de kan nøjes med kaffe til morgenmad).
Hver eneste mundfuld er sex. Fra de saftigste, solmodne grønstager til møre bøffer og hjemmelavet pasta i cremede saucer.
When in Rome - do as the romans.
Og du er garanteret en top-sexet ferie.
Tip: Find et værelse på fx AirBnB i en af de gamle huse, i en af den gamle bydele. Det er både billigere og så meget mere autentisk.
Derfor er sommersex dejligt
Signe: Kom helt ned i kroppen i Thailand
Har du tid og penge på lommen til en flybillet til Thailand, så er absolut stedet, hvor du og din partner kan komme helt ned i tempo.
Her i varmen, hvor alting foregår i adstadigt tempo, kroppen falder til ro og I begynder at kunne nyde (sex-)livet for helt igennem igen.
Thailand er et af de meste sexede steder på jorden, fordi alt her handler om at gøre det lækkert for kroppen - og derigennem sindet. Undgå de oplagte turist-ghettoer som Pkuket, Patthaya og Koh Samui.
Her er sex ganske vist både billigt og nemt at komme til, men det har intet med landets sande sexede natur at gøre. Tag en båd ud til en af de små øer eller tag nordpå med tog.
Hvor som helst, hvor I kan komme så tæt på stranden og naturen som muligt. Køb dig til den billige massage - gerne hver dag, så din krop er blød og modtagelig for nydelse.
Spis løs af de saftige frugter og drik shakes (uhm watermelonshake!), som købes overalt på gaden og på strandene. Gå ture i vandkanten og hold din elskede i hånden hele vejen.
Vandet er omkring 30 grader året rundt, så der er rig mulighed for hanky-panky under vandets overflade, hvor ingen kan se det.
Tip: Vær ikke bange for at tage til Thailand på egen hånd. Hvis du booker værelser hjemmefra, så hold noget af tiden åben. Du vil helt sikkert blive fristet til at bo et andet og billigere sted, når I først er der.
Sådan knalder vi i det fri
Tomas: Kullen
Signe er jo en globetrotter, der først rigtigt mærker sig selv og sin ferie, når hun er laaaangt væk fra hverdagens tummel, stress og to do- lister. Derfor giver det god mening, at hendes frække favoritter er på den anden side af jorden, hvor man kan plages af jetlag, dyttende scootere og dødskørsel, malariamyg, turistjægere- og fælder og en helt usandsynlig massiv varme, som presser dig til helt ned i den smeltende asfalt og de svedige lagner.
Jeg er derimod stor fan af den nordiske sommer.
Intet slår lyset. Den sarte, opløftende bræmme af rosa, af blå og let melankoli, som ligger i horisonten hele den skandinaviske nat over Kullen i Sverige.
Intet slår den frihedsfølelse, som en dag tilbragt nøgen på klipperne, med en dykkermaske, en god bog og en ditto kvinde inden for rækkevidde, giver.
Med udsigt til svulmende potente klipper, der indrammer din kvindes runde herligheder, til en grillaften med nye kullapotatis og til en øl eller is i havnen, virker verden åben, mulig, nær.
Derfor elsker vi sex i det fri
Fem eller flere sexpartnere på charterferien
Intet slår sex sex på disse dage og nætter. Kroppen har suget solens varme til sig og smager salt og fissen hav og kyssene er våde og opslugende.
Ja, det kan også regne, mens I skutter jer i det klamme telt eller det klaustrofobiske sommerhus, hvor ungernes rastløse dovenskab foran skærmen (som du konstant tjekker vejrudsigten på) kolliderer med din irritation over misbrugte feriedage, som kunne være tilbragt ved Middelhavet med vin, grillet fisk og azurblåt varmt vand.
Men ifølge vejrprofeterne er der en varm sommer i vente herhjemme, og de har jo aldrig taget fejl, så det nordiske sommerland er førstevalget.
Fem frække sommerlege
Her er alle verdens nøgensteder
Tomas: København
Du kan også satse på det helt lokale.
Start dagen med at vide, at den er din. Du slipper for Sydens horder af grimme, blegfede englændere og brovtende, nyrige russere, der ribber morgenmadsbuffeten, og du er fri for uforskammede, skrigende unger, kørt op på en cocktail af litervis af cola og is og skuffelse og forældrenes overdrevne alkoholindtag (vi må godt drikke hele dagen - det er jo ferie, og vi har fortjent det, ikke sandt?).
I stedet kan du tage den med ro. Nyde formiddagen i din have, hvor naboerne er taget sydpa, så du er helt uden den infernalske støj af motorsave, græsslåmaskiner og havefræsere, der ellers fylder villakvarteret i weekenderne.
Måske tager du på den nærmeste strand, hvor pigernes bikinier knap kan rumme den ungdommelige begejstring, de strutter af.
Derfor er sommersex dejligt
Feriesex på de særeste steder
Du behøver ikke at ligge der hele dagen, for du har tid nok, og fordi du har sparet en formue på flyrejsen, du ikke købte til Thailand eller Rhodos, har du råd til at køre forbi en af byen vandingshuller, for eksempel Cava Bar i Torvehallerne. Som på en god dag kan minde om sydeuropæiske madtempler.
Her deler du en flaske cava med din ligeledes by-strandede ven, mens I spiser en chorizo og ser sommerdagen bliver til lovende sommeraften, hvor pigernes brune lår afslører, at vinterens crossfit/yoga/løb har givet pote.
Og når du bliver hjemme, sparer du på CO2-udslippet.
Må sommeren blive lys og lang.
Læsernes frækkeste sommersex
Derfor skal du undgå sommersex | 2014-06-26T06:31:14 | [
4892777
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4837472.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Kultur",
"Rejse"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.9246 | Neutral |
4,837,483 | Tv-par venter barn igen | DR-værterne Lillian Gjerulf-Kretz og Steffen Kretz udvider børneflokken | 2023-06-29T07:13:38 | false | Tv-seerne har i månedsvis kunnet følge på skærmen, hvordan Lillian Gjerulf-Kretz har lagt sig ud.
DR-stjerner hemmeligt gift i troperne
Men først nu er værten på TV-Avisen klar til at offentliggøre, at hun venter sit andet barn.
Den 40-årige DR-vært og hendes mand, kollegaen Steffen Kretz (52), har i forvejen Alexander på tre år, og til september bliver der føjet en lillesøster til familien. Det bekræfter parret over for
Billed-Bladet
.
DR-værtspar er blevet forældre
Det er Steffen Kretz' fjerde barn. Han har i forvejen børnen Laura (19) og Adam (17) med sin ekskone Jane.
Kretz sælger villa med million-afslag | 2014-06-11T11:22:29 | [
3530224
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4837483.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.7546 | Positive |
4,837,499 | Esben Bjerre er blevet far | Fra ét projekt til det næste: Dagen efter at Monte Carlo lukkede og slukkede, blev DR-værten far for første gang | 2023-06-29T07:13:38 | false | Man kan aldrig rigtig lægge planer, når det kommer til børn - og især ikke i forbindelse med fødslen.
Den tidligere 'Monte Carlo'-vært og hans kæreste, DR-værten Sisse Sejr-Nørgaard, havde nemlig først forventet deres datters ankomst om to uger, men i lørdags bankede hun på døren og pludselig var parret forældre.
Det skriver
BT
.
TV: Monte Carlo-gutterne efter afsked: Vi er meget rørte
Allerede fredag, hvor 'Monte Carlo' sendte for sidste gang, blev Sisse Sejr-Nørgaard indlagt på hospitalet. Lægen havde dog en direkte ordre til den kommende far, da han mødte op på fødegangen.
'Jeg er hospitaliseret af en læge, som tog et kig på Esben Bjerre og sagde 'absolut ingen grund til du er her, du skal ud og sende..' Præcis!,' skrev Sisse Sejr-Nørgaard i fredags i et tweet.
Jeg er hospitaliseret af en læge, som tog et kig på
— Sisse Sejr-Nørgaard (@sissesejr)
@EsbenBjerre
og sagde "absolut ingen grund til du er her, du skal ud og sende.." Præcis!
6. juni 2014
Uffe Holm om Monte Carlo: Smart at stoppe nu
Her er par dage efter fødslen, hygger den lille familie hjemme foran fjernsynet.
'I aftes havde min pige for første gang øjnene åbne i mere end 10 sekunder. Vi så selvfølgelig 'Hofretter' og ja det var prinsgemalen på tv,' lyder det på Twitter.
I aftes havde min pige for første gang øjnene åbne i mere end 10 sekunder. Vi så selvfølgelig "Hofretter" og ja det var prinsgemalen på tv.
— Sisse Sejr-Nørgaard (@sissesejr)
10. juni 2014
P3-chef: Monte Carlo efterlader kæmpe hul
Hvad den lille pige skal hedde, har de to DR-værter endnu ikke besluttet.
- Vi ved endnu ikke, hvad hun skal hedde, da hun er en stor personlighed - og alle ved, at store personligheder har ret almindelige navne. Så der er en del at prøve af, siger Sisse Sejr-Nørgaard til BT.
Her er Monte Carlo-skandalerne
Nekrolog: I dag dør Monte Carlo | 2014-06-11T12:00:56 | [
4836946,
4836951
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4837499.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Familieliv",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.7219 | Positive |
4,837,543 | 'Champagnedrengen' får to år og seks måneders fængsel for svindel | 23-årige Mads Dinesen har i retten i Glostrup fået en dom på to år og seks måneders fængsel og frakendes retten til at køre bil i ti år | 2023-06-29T07:13:38 | false | Det var en solbrændt Mads Dinesen - bedre kendt som 'Champagnedrengen' der i retten i Glostrup i dag erkendte sig skyldig i flere forhold. Han skal nu i fængsel i to år og seks måneder for groft bedrageri og flere overtrædelser af færdselsloven. Han må desuden ikke køre bil i de næste ti år og får konfiskeret flere effekter.
Mads Dinsen sad helt stille og nikkede, mens han blev endnu mere rød i hovedet, end hans i forvejen kulørte farve. Han lyttede til dommerens uddybning af straffen. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen og ønskede ikke at kommentere på dommen efter retsmødet.
Jetsetter i højt humør i retten: Indrømmer svindel
Og det var en lang liste af svindel og andre lovovertrædelser, den unge mand har været indvolveret i siden 2012:
13 tilfælde af bedrageri eller forsøg på det, et tilfælde af mandatsvig, syv tilfælde af dokumentfalsk og 12 overtrædelser af færdselsloven. Desuden erkender han i april 2013 at have spist og drukket for 2.866 kroner fra en bistro på Rungsted Havn uden at betale. Han nægter sig dog skyldig i at have slået ud efter en politimand, fordi han angiveligt ikke kan huske noget om det.
- Jeg vågnede bare op i detentionen med peberspray i øjnene dagen efter, lød det.
Slut med bedrageri
Mads Dinesen forklarede i retten, lige inden dommen faldt, at han har lært meget af forløbet. Han havde i den forbindelse valgt at pakke den ellers så kække attitude lidt væk.
- Jeg har været dybt påvirket af det. Men det har også været en nødvendighed at blive taget ud af det miljø, jeg befandt mig i. Det blev jeg, da jeg sad i Vestre Fængsel og jeg havde tid til at tænke.
Mads Dinesen håber således, at han efter dommen kan få en normal tilværelse.
- Jeg vil gerne tage mig en uddannelse. Jeg har kun 9.klasse, så jeg vil gerne tage HF-enkeltfag og også gerne noget jura. Desuden er jeg i fuld gang med en masse projekter. Det er ikke noget, der giver noget økonomi lige nu. Det kommer forhåbentlig i fremtiden. Men bedrageri er jeg færdig med, lyder det.
Den 23-årige svindeldømte unge mand forklarer, at han var inde i en ond cirkel af fusk og druk i 18 måneder.
- Jeg vidste, at jeg ville få en dom på et tidspunkt, men vidste ikke hvornår. Derfor var det ikke så skræmmende at begå nyt bedrageri. Samtidig var jeg i en tilstand, hvor jeg konstant var påvirket af alhohol. Derfor tænkte jeg ikke over konsekvenserne af det, jeg gjorde. Jeg blev bare ved. Og når det blev for meget satte jeg mig ned og åbnede en tre liters champagneflaske.
Gået i behandling
Mads Dinesen har på nuværende tidspunkt været i behandling i seks måneder for sit alkoholmisbrug, og det har han tænkt sig at fortsætte med.
- Jeg går i samtaleterapi og tager antabus. Det går rigtig godt. Det skal jeg nok blive ved med resten af livet, lyder det fra den unge mand, der i dag har ændret vaner og pengeforbrug.
- Jeg fakturerer 25.000 om måneden for det konsulentarbejde, jeg laver. Og jeg har skåret kraftigt ned på mine faste udgifter.
Mads Dinesen bor nu i en lejet lejlighed og er kæreste med en mandlig frisørstuderende.
Champagnedreng: Derfor fuskede jeg
Den unge erhvervsfantast blev i februar anholdt sammen med en 33-årig mand, i en koordineret politiaktion på baggrund af mistanke om svindel for 30 millioner kroner. Den 33-årige var onsdag ikke mødt op i retten. Han er desuden beskyttet af navneforbud.
Omkring 20 betjente fra Bagmandspolitiet samt Københavns Vestegns Politi deltog i den storstilede aktion, hvor der blandt andet blev konfiskeret en dyr bil samt diverse former for elektronik i luksusklassen. | 2014-06-11T12:30:32 | [
4837851
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837543.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Bedrageri"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9809 | Negative |
4,837,593 | Kørte ven i døden: To års fængsel for trafikdrab | Tre dage efter sin prøveløsladelse kørte 18-årig sin 20-årige kammerat i døden med både alkohol og kokain i blodet. | 2023-06-29T07:13:39 | false | Nu 19-årige Mustapha El-Dimassa skal to år i fængsel og frakendes førerretten i otte år, fordi han tre dage efter sin prøveløsladelse forvoldte sin kammerats død i en voldsom bilulykke på Christianshavn.
Ved ulykken kvæstedes også en tredje person i Mustapha El-Dimassas bil. Han blev svært invalideret og ligger i dag i respirator på et genoptræningscenter.
Den nu 19-årige fører af ulykkesbilen har valgt at anke byrettens dom til landsretten. Bortset fra spiritus- og narkokørsel, som han har erkendt i forbindelse med tragedien, ønsker han frifindelse for de tungeste anklager.
Den 29. juni i fjor havde han og to venner, der alle kommer fra Tingbjerg/Brønshøj-området, været på bytur i København.
De tre kammerater valgte at afslutte turen på Christiania, men da de tidligt om morgenen var på vej gennem den indre by, påkørte El-Dimassa med sin lille Peugeot ganske let en Mercedes, og valgte at flygte fra stedet.
Mercedes-føreren satte imidlertid efter, og selv om parterne er uenige om, hvorvidt der var tale om en egentlig biljagt, kom El-Dimassas bil i hvert fald op på mellem 85 og 98 km/t på Knippelsbro, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Her mistede den 19-årige herredømmet over bilen, der kom i slinger og hamrede ind i en lysmast i Torvegade.
Vennerne mindes dødsoffer
Begge hans passagerer blev slynget ud på gaden i ulykkesøjeblikket. Den ene, 20-årige Yasin Ünlü, blev dræbt på stedet, mens medpassageren blev så alvorligt kvæstet, at han næppe kan genvinde førlighed af betydning.
Mustapha El-Dimassa fik også betydelige skader bl.a. i form af en punkteret lunge og flere brækkede ribben.
Han erklærede i retten, at han er nu helt og aldeles færdig med at køre sprit -og narkokørsel, at at han dybt beklager de konsekvenser ulykken har fået for hans venner.
- Men dommen er alt for mild. Hvis man kan sidde og sniffe kokain, før man kører bil, må man også tage straffen for det, siger dødsofrets søster, Sömeyye Ünlü.
Ud over fængselsstraffen og frakendelsen af førerretten skal den 19-årige også betale 50.000 kroner i erstatning til Yasin Ünlüs familie. Et noget større erstatningskrav ventes fra hans stærkt invaliderede ven, men det tager retten først stilling til senere. | 2014-06-11T14:40:31 | [
4501194,
4501197
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837593.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Transportmiddel",
"Bil",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9976 | Negative |
4,837,623 | Lina, 31 år og fra Søborg | 2023-06-29T07:13:39 | false | 31-årige Lina fra Søborg er dyrepasser med speciale i heste, men hun bekymrer sig også for nogle lidt mindre firbenede størrelser.
– Jeg kunne godt tænke mig, at staten indførte et dyrepoliti og samtidig afskaffede hundeloven. Hundeejerne skulle til gengæld udstyres med et hundekørekort, siger Lina.
Når Lina ikke går op i dyrevelfærden og menneskets bedste ven, er hun mor til to - men den blonde godte har også plads til lidt fest og ballade af og til.
– Jeg hører dødsmetal og har flest drengevenner - og så kan jeg godt lide at drikke en masse bajere.
Lina kan også fortælle, at hun har medvirket i to splatterfilm.
– Jeg har været med i to film med Hellbound Productions, som laver splatterfilm, hvor jeg blevet slået ihjel begge gange! | 2014-06-14T00:00:30 | [
4837180
] | article_page_nine_girl | https://ekstrabladet.dk/side9/article4837623.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv",
"Dyr"
] | 572 | [] | side9 | null | null | null | 0.5125 | Neutral | |
4,837,644 | Ven til kendt komiker: Sådan døde Rik | Ifølge Rik Mayalls kollega Peter Richardson, døde kult-komikeren af et slagtilfæde | 2023-06-29T07:13:39 | false | Den folkekære komiker Rik Mayall, bedst kendt for 80-serien 'The Young Ones', døde pludseligt mandag i en alder af 56 år.
Politiet fastslog hurtigt, at der ikke var tale om en forbrydelse, og nu løfter vennen og den tidligere kollega Peter Richardson så lidt af sløret for, hvordan Rik Mayall døde.
I BBC Radio 4-programmet 'Today' udtrykker han sorg over tabet af sin ven, der kom så pludseligt, men kommer samtidigt med en forklaring.
Kendt komikers kone afslører: Mystik om Riks død
- Vi ved stadig ikke præcist, hvorfor han døde, men det var på grund af et slagtilfælde af en slags, siger han.
Tidligere på dagen havde Mayalls enke ellers fortalt, at hun ikke var klar, hvordan hendes afdøde mand døde.
- Vi ved ikke endnu, hvad der skete. Han havde et stærkt hjerte, så jeg tror ikke, at det var et hjerteanfald, siger hans enke Barbara Robbin til BBC og fortsætter
- Måske havde han et anfald, eller måsket var det hans hjerte. Vi får ikke vished før ligsynsrapporten.
Rik Mayall er død
Ligsynsrapporten er endnu ikke udgivet, så det vides ikke, hvordan Richardson ved, at der var tale om et slagtilfælde. | 2014-06-11T02:55:03 | [
4835678
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4837644.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Begivenhed",
"Personlig begivenhed",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.9929 | Negative |
4,837,655 | Rik Mayall er død | Kendt britisk komiker er død i sit hjem i London i en alder af 56 år | 2023-06-29T07:13:39 | false | Den britiske skuespiller, komiker og forfatter Rik Mayall er død. Han blev kun 56 år.
Det bekræfter hans agent overfor
The Independent
og en række andre britiske medier.
De fleste, der var unge i 1980'erne, husker serien 'The Young Ones', hvor Mayall spillede en hovedrolle side om side med skuespilleren Adrian Edmondson.
Ifølge en talskvinde døde Mayall i sit hjem i London.
Dødsårsagen er endnu ikke fastslået, men ifølge politiet er der intet mistænkeligt ved dødsfaldet.
Han blev i 1998 hårdt kvæstet i en ulykke på en firehjulet motorcykel og lå i koma i flere dage.
Ven: Egoistiske røvhul
Rik Mayall kom sig dog og arbejdede indtil for nylig.
Han efterlader sig tre voksne børn og en kone.
Ovenpå beskeden om dødsfaldet siger Adrian Edmondson:
- Der var tidspunkter, når Rik og jeg skrev sammen, hvor vi næsten omkom af grin. Det var nogle af de mest ubekymrede, dumme dage, jeg nogensinde har haft, og jeg føler mig privilegeret over at have oplevet det.
- Og nu er han endelig død. Uden mig. Egoistiske røvhul.
Da Rik Mayall sidste år omtalte den alvorlige sin ulykke, afslørede Mayall, at lægerne skulle til at slukke for den respirator, som holdt ham i live, da han pludselig viste livstegn.
Jeg er bare glad
Efter eget udsagn ændrede nærdødsulykken hans liv markant:
- Den største forskel på nu og før min ulykke er, at jeg bare er meget glad for at være i live, lød det ifølge The Independent.
- Andre mennesker bliver humørsyge i fyrrerne og halvtredserne - mænd kommer i deres mandlige overgangsalder. Jeg gik glip af det hele. Jeg var bare virkelig glad, har han udtalt.
Siden markerede Mayall hvert år årsdagen for ulykken ved at udveksle gaver med sin kone og sine børn.
Rik Mayall og Adrian Edmondson mødte hinanden på Manchester Universitet, hvor de skabte duoen, som blev kendt som 'The Dangerours Brothers'. Gennembruddet skete med successerien 'The Young Ones', som kørte fra 1982 til 1984.
Her spillede han den indbildske anakistpoet Rick, som sammen med sine bofæller forsøgte at mobilisere en revolution mod den britiske leder Margaret Thatcher.
Serien fik for alvor de alternative britiske tv-komedier til at blomstre igennem 1980'erne.
Senere fulgte den britiske sitcom Bottom, The New Statesman og endelig den historiske BBC-komedieserie Blackadder. Her spillede Mayall den sjofle lord Flashheart. På rollelisten var udover ham blandt andre Rowan Atkinson. | 2014-06-09T16:55:45 | [
4835678,
4835649,
4835648,
4835645,
4835677
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4837655.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Personlig begivenhed",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.9769 | Negative |
4,837,668 | Chokerende statistik: 74 skoleskyderier på 18 måneder | Statistik chokerer USA: Et skoleskyderi hver uge siden Sandy Hook-massakre | 2023-06-29T07:13:39 | false | NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Sort på hvidt. Bogstavelig talt drabelig statistik chokerer USA efter gårsdagens og det seneste af hele tre skyderier indenfor kun 14 dage, der i alt har kostet 14 mennesker livet inklusiv de fire gerningsmænd, red.
Skoleskyder på gymnasium i USA: Mindst to dræbt
For to uger siden skød og dræbte en ung mand 6 personer og sig selv i Santa Barbara på åben gade. I søndags gik et ungt par amok på en café, dræbte tre og skød sig selv.
Tirsdag var rammen så endnu et skoleskyderi, der fandt sted på Reynold's High School i delstaten Oregon. Her dræbte en ung elev udstyret med hjelm og skudsikker vest først en 16-årig elev, sårede en lærer og skød dernæst sig selv på et toilet i et omklædningsrum.
Et skyderi, der kan opgøres som det 74. af slagsen, der har fundet sted på en skole eller gymnasium i USA på blot 18 måneder.
Det viser en opgørelse fra hjemmesiden everytown.org - en organisation der arbejder for en strammere våbenlov i USA - der har registeret samtlige skoleskyderier siden december 2012.
Newtown-rapport afslører nye detaljer om massakre
Her skød og dræbte den kun 20-årige Adam Lanza 20 børn og 6 medarbejdere på Sandy Hook i Newtown, Connecticut i New York.
Den deprimerende statistik er baseret på hændelser, hvor der er blevet skudt på skolens grund og dækker både over selvmord, ulykker, drab og overfald men bunder i hændelser beskrevet i medierne.
En person dræbt i nyt amerikansk skoleskyderi
Alene i 2014 er der blevet registreret hele 37 skoleskyderier rundt om i USA.
I den lidet flaterende top ligger delstaten Georgia med hele ti skudepisoder siden december 2012. Fire af skoleskyderierne fandt sted på det, der svarer til almindelige skoler, hvor eleverne er op til 17-19 år. Resten skete på gymnasier.
Så sent som i april udvidede Georgia netop deres våbenlovgivning og tildelte endnu flere beføjelser til folk, der har våbentilladelser. Blandt andet udvides områder, hvor våbenbrugere må medbringe deres skydevåben, våbenhandlere behøver ikke registrere køb/salg til staten, og ingen der affyrer deres våben udfra 'Stand Your Ground' reglen kan retsforfølges.
Flere sårede i amerikansk skoleskyderi
På andenpladsen ligger sydstaten Florida, der også anses at være særlig liberal med deres våbenlovgivning med 7 episoder siden Sandy Hook - heraf fire i almindelige skoler.
Delstaten lovgiver udfra selvforsvarsbegrebet 'Stand Your Ground', hvor en borger må gribe til våben, hvis man føler sig truet på livet. Det skete blandt andet i drabssagen, hvor den 17-årige Trayvon Martin blev skudt ned på vej hjem fra en kiosk af naboborgeren George Zimmermann, der blev frifundet under retssagen.
Den uhyggelige statistik afslører, at næsten halvdelen af de 74 skudepisoder endte med mindst en dræbt, og at tre ud af fire gerningsmænd angiveligt skulle have fået våbene hjemmefra.
Præsident Barack Obama har under sit embede forgæves forsøgt at stramme våbenlovgivningen i landet men bliver mødt at stærke kræfter fra både politisk hold og folk i våbenindustrien.
Tre elever skudt ved high school i USA
- Det her land er nødt til at foretage noget selvransagelse. Det her er ved at blive normen, og vi tager det for givet på en måde, som skræmmer mig som forælder, lød det fra en vred præsident tirsdag aften som reaktion på skyderiet i Oregon.
- USA har ikke monopol på sindssyge mennesker. Det er ikke det eneste land, hvor psykoser forekommer, men vi dræber hinanden i disse masseskyderier i mængder, der er eksponentiel højere end noget andet sted. Hvad er forskellen? Forskellen er, at disse personer kan få sig et lager af ammunition i deres boliger, sagde han.
Ifølge everytown.org bliver 33 amerikanere dræbt hver eneste dag ved brug af skydevåben. | 2014-06-11T19:03:56 | [
4836279
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837668.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Uddannelse",
"Grundskole"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9809 | Negative |
4,837,672 | Emily Blunt dræbte næsten Tom Cruise | Den 31-årige skuespillerinde kørte galt med en skrigende Tom Cruise på bagsædet af bilen | 2023-06-29T07:13:39 | false | Der blev skreget godt og grundigt på bagsædet af Tom Cruise, 51 år, da Emily Blunt kørte galt på settet til filmen 'Edge of Tomorrow'.
- Jeg dræbte næsten Tom Cruise, sagde Blunt.
Hun satte sig ind bag rattet for at optage en scene, hvor hun havde Tom Cruise på bagsædet. På det andet take af scenen - da hun fik at vide af stunteksperter, at hun godt kunne køre en lille smule hurtigere - valgte hun så pludselig at ignorere sin stjernemakkers råd om ikke at køre for stærkt.
Anmeldelse: Tom Cruise gør det igen og igen
Emily sagde: - Det går skide godt, og Tom er meget stille bag ved mig.
- Jeg hører ham, da jeg kører tættere på et højresving, sige, 'Brems, brems, brems. Brems. Brems, brems, brems... Åh Gud. Brems, brems, brems. Brems hårdt! Brems hårdt!'
- Jeg ventede for længe, og så kørte jeg os ind i et træ. ...Jeg dræbte næsten Tom Cruise.
Tom Cruise fejrer fødselsdag på sexklub
Emily Blunt dummede sig over for Obama
Hold kæft
Den britiske skuespillerinde indrømmer, at det var dumt at ignorere det irriterende råd, men hun var glad for at Tom Cruise kunne le ad det senere.
Emily sagde senere på TV-programmet 'Conan':
- Da jeg første gang hørte 'brems', tænkte jeg, 'Åh, hold kæft.' Som om jeg kendte mere til stuntkørsel end Tom Cruise! Altså, han ved jo helt sikkert intet om det. Jeg styrer.
- Bagefter grinte jeg bare, og han grinte, og så fortalte jeg ham, 'Jeg syntes, du var så irriterende'. Og så undskyldte jeg. | 2014-06-06T16:40:26 | [
4834268,
4834264,
4834263,
4834262
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmmagasinet/Filmnyheder/article4837672.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Transportmiddel",
"Bil",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 414 | [
451,
453
] | underholdning | null | null | null | 0.9961 | Negative |
4,837,685 | Eks-tennisstjerne skal giftes med 72-årig milliardær | Den tidligere verdensetter Monica Seles skal giftes med en 72-årig amerikansk milliardær | 2023-06-29T07:13:39 | false | Hun var verdens bedste kvindelige tennisspiller i starten af 1990’erne, men blev så stukket ned med en kniv i Hamburg april 1993, hvor en fan løb på banen. Nu er den serbisk-fødte tennisspiller Monica Seles i en alder af 40 år igen kommet i mediernes søgelys.
Den 40-årige tidligere tennisspiller skal giftes med sin 72-årige amerikanske partner Thomas Golisano, der er milliardær og tidligere ejer af NHL-holdet Buffalo Sabres. Forretningsmanden annoncerede sin forlovelse med Seles under sit besøg på en skole i New York i sidste uge. Det skriver den lokale avis Rochester Democrat and Chronicle onsdag.
Seles og Golisano har datet siden 2009 og bor sammen i Florida. Golisano har grundlagt sin formue ved at starte lønudbetalingsfirmaet Paychex. Han er aktiv i sportsmiljøet i USA, hvor han senest er kommet med et bud, hvor han vil overtage NFL-holdet Buffalo Bills efter den afdøde ejer.
Anklage: Tidligere tennis-stjerne voldtog helt unge piger
Caroline i seednings-fare efter nyt fald på ranglisten
Golisano har tidligere også budt på baseball-holdet LA Dodgers, men her blev han overgået af en gruppe med blandt andre den tidligere NBA-stjerne Magic Johnson på holdet.
Tidligere har han været gift tre gange og har også forsøgt sig i politik, hvor han dog i såvel 1994, 1998 og 2002 mislykkedes med at blive guvernør i New York.
Seles vandt i sin karriere ni Grand Slam-titler, og blev i 1990 den yngste French Open-vinden nogensinde i en alder af 16 år. Hun toppede verdensranglisten i såvel 1991 som 1992, men var derefter ude af sporten i to år som følge af knivoverfaldet.
Seles har formentlig ikke taget sin 72-årige partner kun for pengene. I sin karriere tjente hun omkring 82 millioner danske kroner i præmiepenge, og dertil kommer diverse sponsoraftaler og andet godt. Serberen spillede sin sidste professionelle kamp i 2003, men stoppede ikke officielt før 2008. | 2014-06-11T07:52:08 | [
3977257
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/tennis/article4837685.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Sport",
"Ketcher- og batsport"
] | 142 | [
327,
349
] | sport | null | null | null | 0.5056 | Neutral |
4,837,690 | Seriøs champagnedreng: Aldrig mere bedrageri | 23-årige Mads Dinesen forklarede i retten i Glostrup, at han er færdig med alkohol og fusk | 2023-06-29T07:13:39 | false | Mads Dinesen forklarede i retten kort tid før den forventede dom, at han har lært meget af forløbet, han har været igennem. Han havde i den forbindelse pakket den kække attitude lidt væk.
- Jeg har været dybt påvirket af det. Men det har også været en nødvendighed at blive taget ud af det miljø, jeg befandt mig i. Det blev jeg, da jeg sad i Vestre Fængsel og jeg havde tid til at tænke.
Mads Dinesen håber således, at han efter dommen kan få en normal tilværelse.
Champagne-drengen i fint selskab
- Jeg vil gerne tage mig en uddannelse. Jeg har kun 9.klasse, så jeg vil gerne tage HF-enkeltfag og også gerne noget jura. Desuden er jeg i fuld gang med en masse projekter. Det er ikke noget, der giver noget økonomi lige nu. Det kommer forhåbentlig i fremtiden. Men bedrageri er jeg færdig med, lyder det.
Den 23-årige svindeldømte unge mand forklarer, at han var inde i en ond cirkel af fusk og druk i 18 måneder.
Jetsetter i højt humør i retten: Indrømmer svindel
- Jeg vidste, at jeg ville få en dom på et tidspunkt, men vidste ikke hvornår. Derfor var det ikke så skræmmende at begå nyt bedrageri. Samtidig var jeg i en tilstand, hvor jeg konstant var påvirket af alhohol. Derfor tænkte jeg ikke over konsekvenserne af det, jeg gjorde. Jeg blev bare ved. Og når det blev for meget satte jeg mig ned og åbnede en tre liters champagneflaske.
Mads Dinesen: Foretrækker udsigt til Middelhavet
Gået i behandling
Mads Dinesen har på nuværende tidspunkt været i behandling i seks måneder for sit alkoholmisbrug, og det har han tænkt sig at fortsætte med.
- Jeg går i samtaleterapi og tager antabus. Det går rigtig godt. Det skal jeg nok blive ved med resten af livet, lyder det fra den unge mand, der i dag har ændret vaner og pengeforbrug.
- Jeg fakturerer 25.000 om måneden for det konsulentarbejde, jeg laver. Og jeg har skåret kraftigt ned på mine faste udgifter.
Mads Dinesen bor nu i en lejet lejlighed og er kæreste med en mandlig frisørstuderende. | 2014-06-11T12:12:04 | [
4837081,
4837851
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4837690.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Bedrageri"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.4866 | Neutral |
4,838,318 | Holly, 31 år og fra Odense | 2023-06-29T07:13:39 | false | Vand, vand og atter vand - 31-årige Holly fra Odense og fotografen Janus Nielsen fra COVERMODEL.DK havde rigeligt at arbejde med, da de skulle fuldføre shootet til dagens eksklusive, afslørende og våde galleri.
– Det var kreativt, og det tog lang tid at pille mærkerne af alle flasker. Men det var sjovt at lave billederne, da vi endelig havde fået det stillet op, siger Holly, mens Janus tilføjer:
–Vi købte 100 flasker kildevand og pillede mærkaterne af (kostede lige 100x1,5 kr)... og så var der ellers vand og flasker overalt i studiet!!!
Holly repræsenterede for nylig Side 9 i et afsnit af TV-programmet 'Gintberg på kanten', hvor komikeren Jan Gintberg tog sig kærligt af pressen - og var med til et vaskeægte Side 9-fotoshoot.
– Jeg syntes, at det var rigtig sjovt at se programmet. Jan Gintberg er jo hammersjov at være sammen med, og det hele gik op i hat og briller, da vi lavede fotoshootet, slutter Holly. | 2014-06-11T00:00:35 | [
4836239
] | article_page_nine_girl | https://ekstrabladet.dk/side9/article4838318.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Erotik"
] | 572 | [] | side9 | null | null | null | 0.4804 | Neutral | |
4,838,377 | Klaus hængte sig - gav seks andre liv | Klaus' enke, Laila Wittenkamp Helliz, følger på afstand med i, hvordan det går med de mennesker, der har fået hendes mands organer | 2023-06-29T07:13:39 | true | Bilradioen kører, og da Metallicas ‘Nothing Else Matters’ spiller, bemærker Laila, at det er Klaus’ yndlingssang. Han ligger på intensiv på sygehuset i Sønderborg, hvor hun har våget over ham de seneste dage, men nu er hun på vej hjem for en kort bemærkning. Laila når ikke at stille bilen, før hendes søster ringer fra sygehuset:
Klaus er død.
Efter en uge i koma har hans hjerte givet op – netop som Laila hører ’hans’ sang. Fordi Klaus er organdonor, holder de hans organisme i gang. Det er anden gang, han bliver genoplivet. Den første gang var efter selvmordet, hvor Laila en aften fandt ham hængende i garagen med en nylon-sele om halsen.
FØLG MED I TEMAET OM ORGANDONATION
HER
Siden 2004 havde Klaus og Laila Wittenkamp Helliz boet i Agerskov med Lailas to børn, og i 2009 gik Klaus voldsomt ned med stress. Som langturs-chauffør kunne han alle smuthullerne i Spaniens vejnet, men hans sygdom betød, at nordjyden pludselig kunne fare vild på vej til købmanden, der lå 200 meter længere nede ad vejen. Så han skulle helst følges med nogen. Stressen gjorde også, at Klaus mistede noget af sin førlighed, og der var dage, hvor han slet ikke kom ud af sengen. Det passede ikke den tidligere så utrættelige arbejdshest.
Laila havde derfor nærmest tre i huset, hun skulle sørge for. Hun vidste godt, han havde svært ved at acceptere sin situation, men hun anede ikke, at han havde det så svært, at han som 40-årig en forårssøndag i 2012 kvalte sig selv.
Laila er samarit i Hjemmeværnet, og da hun finder Klaus, slår hun straks alarm. I stedet for at gå i panik går hun i gang med at yde førstehjælp. Hun gør alt for at presse og puste livet tilbage i ham, og inden ambulancen kommer, får hun hans hjerte til at slå igen. Hvordan hjernen har det, er mere usikkert.
På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa bliver Klaus lagt i koma og får lagt isposer ved lysken, under armene og ved halsen. I et døgn er han nedkølet for at give kroppen og hjernen ro til selv at regenerere. En respirator hjælper ham med at trække vejret, og han bliver overført til Sønderborg, der har flere specialiserede neurologer.
Hver dag bliver Klaus’ hjerne skannet, og på billederne kan Laila se et gråt område, der breder sig for hver skanning. Det er hjernedøden, der langsomt kvæler Klaus’ bevidsthed.
– Hjernen blev mere og mere smadret. Og om onsdagen var det hele gråt på skanningen. Lægerne sagde, at hvis han overlevede, så ville han sandsynligvis ende på et plejehjem uden at kunne huske nogen af os. Det ville slet ikke være Klaus.
Det er efter den besked, at Laila indser, at hun har mistet sin mand. Selv om måleudstyret viser, at hjertet slår, og selv om brystkassen hæver og sænker sig med hjælp fra respiratoren, er Klaus og hans personlighed netop afgået ved døden for hende.
– Derfra var det kun et spørgsmål om tid, før kroppen ville sige stop. Jeg græd, og så skældte jeg ham ud. Og så tilgav jeg ham igen og fortalte ham, hvor meget jeg elskede ham. Det gjorde jeg hver dag, for det var ikke til at vide, hvornår det var helt slut.
Et spørgsmål om liv eller død
Laila minder personalet om, at Klaus er donor med ‘fuld tilladelse’ til at bruge alle organer. Det ved hun, fordi de sammen var inde og registrere sig online. Hun har altid selv været organdonor, og da de kom til at tale om det, viste det sig, at det ville Klaus egentlig også. Han havde bare aldrig fået det oplyst officielt.
Efter en uge på sygehuset følger Klaus’ krop efter hjernen, og hjertet ender hans liv for anden gang. Lægerne sætter hjertet i gang igen, ligesom de også har behandlet den betændelse, der havde sat sig på lungerne. Mens maskiner holder gang i fysikken, undersøger personalet, hvilket transplantations-center han skal til. Det ender med Odense, og Klaus bliver kørt i ambulance til Fyn, mens lægerne håber, at han er stabil nok til at blive flyttet.
– I Odense mødte vi en sød organkoordinator, der sagde ‘tak for gaven’. Og jeg tænkte ‘gud, det har vi da ikke med’. Men det var jo Klaus’ organer hun mente. Hun sikrede sig, at jeg var indforstået med, at de kunne tage alle organer, og det var jeg.
Organkoordinatoren går i gang med at matche organerne med flere modtagere. Dels ud fra hvem der står øverst på listen – og dels om deres tilstand er god nok til at modtage et organ.
– Jeg ville gerne have været en flue på væggen i de hjem, der blev ringet op. Tænk at få at vide, at nu kan ens mand leve mange år endnu. Eller ens barn. Det må da være skønt.
Katastrofal organmangel: Hver tiende dag dør en dansker på ventelisten
Inden Klaus bliver kørt ind på operationsstuen, bliver Laila tilbudt, at hun kan hjælpe ham i tøjet bagefter, men det takker hun nej til.
– Jeg vidste ikke, hvor meget han kunne være blevet skåret op. Jeg tog igen afsked med Klaus, holdt ham i hånden og kyssede ham på kinden for sidste gang. Selv om hans kropstemperatur var normal, havde han været død for mig siden de helt grå hjerneskanninger. Der forsvandt hans personlighed, og der var kun et hylster tilbage.
Laila får at vide, at operationen kommer til at vare cirka 12 timer, så hun tager hjem og får et par timers søvn, inden hun igen er i Odense med det tøj, Klaus skal begraves i. Hendes børn har valgt, hvordan han skal være klædt, og det bliver hans sorte arbejdsbukser. Desuden den trøje, han brugte, når han dømte speedway, og til allersidst kasketten med ’verdens bedste bonus-far’.
Seks mennesker får en ny chance i livet, fordi Klaus har doneret sine organer. Laila hviner af glæde, da hun får nyheden på sygehuset i Sønderborg. Et hjerte, to lunger til samme modtager, en lever, en bugspytkirtel og to nyrer til hver sin modtager giver i alt syv organer til seks mennesker.
– Så var hans død alligevel ikke forgæves, og det var dejligt, at han havde kunnet redde andre.
Der går cirka fire måneder fra transplantationen, til Laila får besked, fordi modtageren af lungerne havde haft det rigtig skidt og havde været lang tid om at komme sig. På det tidspunkt fungerer alle syv organer, og Laila får at vide, at hun altid kan ringe og høre, hvordan modtagerne har det.
– Modtageren af lungerne er desværre død nu, men de andre fem lever. Den ene nyre og bugspytkirtlen er i udlandet, og den anden nyre har fået en patient ud af dialyse, og han spiller fodbold og har det godt. Lever og hjerte har det også godt.
Derfor er der højst 80 organdonorer om året
Det er begrænset, hvad Laila ved om modtagerne, men hun har heller ikke brug for at vide mere, end at organerne stadig gør nytte. Omvendt må hun ikke være for præcis omkring Klaus’ død, så modtagere kan regne sig frem til, om han mon er donoren til dem.
Det vigtigste for Lailas søn Lars, der i dag er 13 år, er, at hjertet er blevet i Danmark. I princippet kunne organerne være endt hvor som helst i Norden, hvor sygehusene arbejder sammen om organer.
– Min søn føler, at hjertet er 'vores', og det skal helst ikke uden for landets grænser. Som mine børn sagde dengang: Når vi nu ikke kunne beholde Klaus, så er det dejligt at vide, at en anden dreng eller pige måske kan beholde deres far eller mor i længere tid. Vi vidste, at Klaus ikke ønskede at leve mere, men det er der så heldigvis andre, der gør nu på grund af ham.
Da Klaus bliver begravet, får han alligevel et hjerte med sig i kisten. Lailas børn synes ikke, han skal i jorden uden, bare fordi han har doneret det væk. Det er Lars, der skærer hjertet ud af træ henne i skolen, og han skriver ’jeg elsker dig’ lige ved siden af ’ses’. De lægger også et gruppebillede af sig selv ned til ham, og Lars får også sneget speedway-reglementet med, så Klaus kan huske det, når han skal lære børnene i himlen om sin store hobby.
På Klaus' gravsted er hans navn indgraveret på en sten med to hjerter. Familien har desuden fået tilføjet fire små ord, som for de allernærmeste giver ekstra mening: Et hjerte af guld.
TILMELD DIG DONORREGISTERET
HER
Før Klaus døde, havde hverken Camilla (15 år) eller Lars (13 år) tænkt over organdonation. I dag har de begge Lailas børn taget stilling.
Mens Laila sidder ved Klaus’ side på sygehuset, tager hendes søster sig af børnene. Datteren Camilla er sammen med sin moster hos Klaus, da han dør.
– Jeg skulle ind og sige farvel til ham, men det kunne jeg ikke, fordi jeg græd så meget. Så jeg fik min moster til at sige, at han godt måtte give slip. Lige da vi havde sagt det, kom der en læge ind. Han kiggede på de skærme ved sengen, og så forklarede han, at nu var Klaus helt væk.
– Efter jeg har været så meget med i Klaus’ forløb, vil jeg også selv være donor. Før hans død havde jeg aldrig tænkt over det. For mig betyder det rigtig meget at kunne redde andre menneskers liv, og hvis en i familien har givet sine organer, får man det også bedre selv. Det har i hvert fald hjulpet mig, siger Camilla.
Lillebroren Lars vil kun af med de organer, der kan fjernes, uden det er synligt bagefter:
– Jeg vil ikke have, jeg ser helt vild herrens ud, når jeg skal begraves. Hvis jeg har fået børn og sådan noget, så skal de kunne se mig, som jeg så ud, før jeg døde. Klaus så faktisk fin nok ud i sin kiste, og han var heller ikke hverken blå eller bleg, siger Lars.
– Det var godt, at Klaus gav sine organer væk. Selv om jeg synes, det var synd, han skulle lives op igen. Det kunne jeg ikke lide, for jeg synes, det blev meget værre, for så var han på sygehuset meget længere, fordi de var nødt til at holde hans organer levende. Jeg siger ikke, at han led, men det var, som om jeg led, fordi jeg ikke bare kunne sige farvel en dag, og så var det bare det.
– Hvis jeg hører om nogen, hvor en onkel eller en eller anden har fået et nyt organ, så bliver jeg glad og stolt, fordi jeg føler, min bonusfar har været med til at hjælpe Danmark med det. Eller i hvert fald har været med til det. Jeg er ikke så vild med at snakke med mine venner om det, og det er nok også svært at forstå, hvis man ikke lige selv har været ude for det. | 2014-06-07T11:43:45 | [
4834149,
4834152,
4834150,
4834151
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4838377.ece | [] | [] | [
"Sundhed",
"Sygdom og behandling",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9852 | Negative |
4,838,400 | Enke taber sag om Bamse-penge | Enken efter den kendte danske sager Flemming 'Bamse' Jørgensen taber sag i landsretten om bogindtægter | 2023-06-29T07:13:39 | false | Enken efter sangeren Flemming 'Bamse' Jørgensen får ikke del i indtægterne fra den bog, som journalisten Poul Blak skrev sammen med den kendte sanger.
Vestre Landsret har frifundet Poul Blak for et krav om en erstatning på 150.000 kroner, fremsat af Bamses enke, Käte Mona Præst Jørgensen. Hun skal i stedet betale sagens omkostninger med 35.000 kroner.
Flemming Bamse Jørgensen døde nytårsnat 2010, og få måneder efter udgav Forlaget Hovedland bogen 'Bamse fortæller sit liv til Poul Blak'.
De to var gamle venner, og tidligere i 2010 havde de planer om at skrive en bog sammen.
Bamses enke kræver igen 150.000 kr.
Således havde et andet forlag, Turbine Forlaget, udarbejdet en kontrakt, hvorefter de to skulle dele overskuddet ved bogsalget ligeligt mellem sig. Den kontrakt blev imidlertid aldrig underskrevet af Poul Blak, og han følte sig ikke bundet af den.
Allerede 3. januar 2011 indgik Poul Blak aftale med Forlaget Hovedland om at skrive Bamse Jørgensens biografi, og bogen udkom 10. april 2011.
Bamse-forfatter: Jeg skulle skrive hele bogen om efter hans død
Bamses manager, MN Music og enken protesterede voldsomt over udgivelsen og krævede en andel af overskuddet i henhold til det første aftaleudkast fra Turbineforlaget.
Kravet blev afvist af Poul Blak, der henviste til, at der ingen aftale forelå, og at det ikke er kutyme, at kilder får andel af forfatterhonoraret.
Ifølge Hovedlands regnskab solgte bogen i 2011 næsten 6500 eksemplarer og gav et overskud på 180.000 kroner.
Der var stor uenighed mellem parterne om, hvad der blev aftalt på nogle møder i foråret 2010, og hverken Retten i Aarhus og nu Vestre Landsret finder det bevist, at der er indgået en egentlig aftale.
Da det samtidig ifølge Forlæggerforeningen ikke er kutyme, at kilden til en biografi får andel i overskuddet, frifindes Poul Blak. | 2014-06-12T09:04:52 | [
3889864
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4838400.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Litteratur",
"Økonomi"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9645 | Negative |
4,838,430 | Kelly Brook i kavalergang-selfies | Den smækre model er pivfræk som altid i nye billeder | 2023-06-29T07:13:39 | false | Hun designer undertøj og bikini-sæt for branded New Look, så det er vel ingen overraskelse, at smækre Kelly Brook nærmest lader til at føkle sig bedst tilpas i netop de klædestykker.
Og så laver hun gerne selfies i de sexede klæder, så eventuelle kunder ved selvsyn kan dannne sig indtryk af, hvordan lingeriet sidder, når det vises frem på allerbedste vis.
'34-årige har netop offentliggjort flere nye fotos, hvor ikke mindst kavalergangen har de bedste betingelser for at tage sig imponerende ud.
Kelly Brook: Sexlyst steg 100 procent
Kelly Brook-badetøj i retro-stil
Kelly tilbage hos eks-kæresten
Det er nu næsten også umuligt at vise det modatte, når det nu er Kelly Brook, der er modellen.
Hun er pivfræk som altid. | 2014-06-11T18:37:57 | [
4836144,
4836115,
4836118,
4836117,
4836116,
4836113
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/kelly-brook-i-kavalergang-selfies/4838430 | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Krop og velvære"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.7596 | Neutral |
4,838,450 | Pensionist skal i fængsel: Ville lave sin egen strøm | 74-årige Mads Kjær bor i Vejlby Klit i Lemvig Kommune. Den 26. juni skal han otte dage i spjældet på grund af sin 11 år gamle vindmølle. | 2023-06-29T07:13:40 | false | Længst ude i Vejlby Klit ved Lemvig bor Mads. Mads vil gerne leve så billigt som muligt – han har kun sin folkepension – og derfor installerede han en vindmølle tilbage i 2003, der kunne producere strøm til køleskab, læselampe og computer.
Den drejede også fint rundt i de første 10 år, men siden 2006 har kommunen været efter hans mølle, fordi de mener den larmer.
Efter at kommunen gik ind i sagen, er der de seneste år begået alvorlig hærværk på møllen, der det sidste år har ligget ned. Og det gør Mads sådan set også, for forleden modtog han et brev fra kriminalforsorgen om at han skal afsone 8 dages fængsel på grund af de bøder kommunen har udstedt hver måned siden 2013.
Kræver støjtest
- De mener at min mølle er ulovlig, fordi jeg ikke har fået den støjtestet, men de støjtestere, der har været herude har slet ikke kunne høre møllen, så de er gået igen, fortæller Mads.
En støjtest som den kommunen kræver koster 32.500 kr ifølge Mads, der synes, at der er noget pjat at Lemvig Kommune stiller den slags krav, for det gør andre kommuner ikke. Der kører 300 møller af tilsvarende type landet over, og ifølge forhandleren Pro-Cure står de bl.a. i kolonihaver, uden at genere naboer og uden at kommunen stiller krav:
- Men selv om møllen ligger ned for tiden, bliver kommunen ved med at sende bøder på 5.000 kroner om måneden, og nu skal jeg så i fængsel, fortæller Mads, der føler at han er udsat for en helt urimelig behandling fra kommunen, bare fordi han gerne vil lave sin egen CO2-fri strøm.
- Der står andre af de møller her rundt i landet, og de skal ikke støjtestet. Jeg synes kommunen skal trække deres krav tilbage og så komme med en undskyldning, siger Mads, hvis samlede gæld til kommunen på grund af møllen er nået op på 50.000 kroner.
Teknisk direktør i Lemvig Kommune, Claus Borg, bekræfter over for nationen!, at der er en sag om en vindmølle, og at de fastholder, at den selv om den er mindre end normale møller, skal leve op til de krav kommunen normalt stiller - herunder at der skal laves en støjtest.
- Og husk nu på, at det blæser herude i Vestjylland, og når de blæser så larmer møllerne altså, siger Claus Borg.
Torben Olsen fra firmaet Pro-Cure, der har solgt møllen til Mads og de godt 300 andre ejere, har ikke hørt om andre kommuner, der kræver støjtest. Torben har dog været med til at støjteste sammen med en kunde, der ville stille sin mølle op tæt på naboskel, men den støjtest gik i vasken to gange:
- Fuglene fløjtede så højt, at man ikke kunne måle møllen, siger Torben Olsen.
Men hvad siger du? Møllen er 3,5 meter høj, der er 70 meter til nærmeste nabo - synes du den skal støjtestes for 30.000 kr? | 2014-06-13T07:55:37 | [
4837775,
4837773,
4837937
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4838450.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Erhverv",
"Økonomi"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.9865 | Negative |
4,838,460 | Himmel, hav og harmoni - tag med Ekstra Bladet til Kreta og spar 1950 kr. | Læserrejse: Nyd ferien på et designhotel med afslappet atmosfære - Ocean Beach Club på Kreta har alt, hvad hjertet begærer | 2023-06-29T07:13:40 | false | Den græske ferieø Kreta er et yndet rejsemål blandt mange danskere, og det er i den grad til at forstå. Her får du nemlig den perfekte kombination af ø-hygge, ferieliv og historiske omgivelser. Den svale vind fra nord opfrisker selv de varmeste sommerdage, og strandene og Middelhavet skuffer aldrig, så hvorfor ikke tage af sted?
Som læser af Ekstra Bladet kan du nemlig komme af sted i en uge fra kun 3999 kroner pr. person og spare op til 1950 kroner pr. person på rejsen.
Kretas bedste strand
Blot tre en halv times flyvetur fra Danmark bliver du indbudt til en lille græsk perle. Makrigialos er en lille fiskerby, som passer perfekt til børnefamilier og andre, som vil holde ferie i fred og ro – et godt stykke væk fra de store feriebyer.
Her finder du en kilometerlang sandstrand, som hører til Kretas bedste, en hyggelig havn og en håndfuld taverner, hvor du møder lige så mange grækere som feriegæster.
På designhotellet Ocean Beach Club Makrigialos vil du opleve en afslappet atmosfære i ekstra smagfulde omgivelser. Hotellet vender mod havet, og der er både spa-afdeling, motionsrum og mulighed for holdtræning.
Du bliver indlogeret i en af de 64 Clubhouse-suiter, der ligger på en skråning ved stranden og har udsigt over havet. Her er der alt fra elkedel og mikroovn til tv og gratis Wi-Fi.
Lær at svømme
I samarbejde med Medley, som er Sveriges største udbyder af private svømmekurser for børn og voksne, har du nu mulighed for at tage revanche, hvis du aldrig selv har lært at begå dig til vands – eller du kan gøre dine børn til vaskeægte vandhunde. Svenske instruktører står til rådighed ved bassinkanten, så alle er trygge og kan lære at få det sjovt i vandet.
Ocean Beach Club Makrigialos er derudover et kontantfrit hotel. Det betyder, at du ved check-in modtager et kort, som anvendes i restauranterne, Mini Market og iskiosken. Alt, hvad du køber, bliver sat på din regning, som betales samlet, når du forlader hotellet.
Sådan gør du:
Kontakt Spies på 70 10 42 00. Husk at oplyse Ekstra Bladet og nr. 3713 for bestilling til denne pris. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, som sælges efter først til mølle-princippet. | 2014-06-10T11:21:13 | [
4836131,
4836127,
4836129
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4838460.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Rejse"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.5967 | Positive |
4,838,469 | Politikere og fagbosser flyver til Folkemøde uden overenskomst | Social dumping og lønmodtageres rettigheder fylder den politiske dagsorden - også på Folkemødet. Men eneste fly til Bornholm er uden overenskomst | 2023-06-29T07:13:40 | false | Folketingspolitikere, ministre, debattører og fagforeningsfolk m.fl valfarter i disse dage til Folkemødet på Bornholm.
Social dumping og lønmodtageres rettigheder er blandt tidens hedeste debatemner. Også på Folkemødet.
Men mange af deltagerne lader sig transportere til solskinsøen med flyselskabet DAT - Danish Aviation Transport - som ikke har overenskomst for det flyvende personale.
Læs også: Er de OK? Politikere flyver uden overenskomst
Fagforeningen FPU (Flyvebranchens Personale Union) har i flere år forsøgt at tegne overenskomst for selskabets piloter og stewardesser, men er hidtil blevet afvist, fortæller næstformand Anders Mark Jensen.
- Jeg synes, det er godt, at der nu kommer opmærksomhed omkring den manglende overenskomst, siger han.
- FPU finder det både bekymrende og åbenlyst diskriminerende, at DAT ikke ønsker at tegne en overenskomst for det flyvende personale, siger Anders Mark Jensen på baggrund af de hidtidige erfaringer med DAT.
Fagforeningen har de seneste dage fået en række nye henvendelser fra flyselskabet, der lige op til folkemødet, hvor DAT skal fragte tusindvis af passagerer til Bornholm, har udvist fornyet interesse for dialog med FPU.
- Det er korrekt, at der de seneste dage er udvist en interesse fra DAT's side for at indgå overenskomst. Det kan vi naturligvis kun glæde os over, siger Anders Mark Jensen.
Læs også: EL-ordførere afbestiller fly uden overenskomst
FPU er en del af Serviceforbundet, der er et LO-forbund. LO's næstformand Lizette Risgaard oplyser ligeledes, at der i øjeblikket arbejdes på en overenskomst for det flyvende personale.
Meldingen fra hende er, at der er en "god dialog" med DAT.
Derfor sætter hun sig selv til rette i DAT-flyet på vej til Folkemødet. Det sker i klar forventning om, at der umiddelbart efter Folkemødet kommer skred i forhandlingerne.
- Der skal selvfølgelig være overenskomst for alle ansatte i selskabet. Og det har vi en klar forventning om, at der snart kommer. Ellers er det klart, at der kun er én måde at komme til folkemøde på til næste år, og det er med færgen, siger hun.
I det andet store hovedforbund FTF skrev formand Bente Sorgenfrey i søndags på Facebook, at hun ikke vil flyve til Bornholm, fordi DAT ikke har overenskomst. Dog siger hun til Avisen.dk, at det med de igangværende forhandlinger med DAT ifølge hende er i orden at flyve med selskabet.
- Jeg har bare presset lidt på og skrevet til DAT-direktøren, at jeg ikke ville flyve med ham, hvis ikke han tegnede overenskomst," siger hun.
Bente Sorgerfrey mener, at Folkemødet lægger ekstra pres på DAT, men stiller sig tilfreds med, at selskabet har indledt drøftelser med fagforeningen.
Læs også: Norwegians fidus: Må hyre ansatte for en slik
Efter konkursen af Cimber Sterling i 2012 har DAT overtaget et par af de mindre indenrigsruter i Danmark og er i dag eneste flyforbindelse til Bornholm.
Selskabet har tegnet overenskomst for de ansatte på jorden med HK, 3F og Dansk Metal, men ifølge flydirektør Jesper Rungholm har det flyvende personale aldrig selv over for ham efterlyst en overenskomst.
- Der er utvivlsomt ansatte, som ønsker en overenskomst, men der er også nogen, som ikke vil. Der er en frygtelig masse principper i fagforeningspolitik, som ikke altid tjener medlemmernes bedste, siger han.
Han bekræfter, at der er dialog med Flyvebranchens Personale Union og vil gerne drøfte muligheden for en overenskomst. Men han lægger ikke skjul på, at hans grundholdning er, at det er der ikke brug for.
- Hvis ikke de vil flyve med os, kan de bare tage færgen. Jeg vil ikke udelukke, at vi har en overenskomst næste år, men som udgangspunkt synes vi ikke, det er nogen god ide, siger Jesper Rungholm.
Det flyvende personales fagforening håber, at DAT-direktøren er til at snakke med, når parterne mødes efter folkemødet.
- Jeg håber, at han har en mere positiv indgangsvinkel, når vi mødes. Det vil være til alles bedste, siger næstformand Anders Mark Jensen.
Læs også: Flyselskab overvåger stewardessers sexliv | 2014-06-12T05:53:47 | [
4837736
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4838469.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Privat virksomhed",
"Transportmiddel",
"Ansættelsesforhold",
"Politik",
"National politik",
"Større transportmiddel"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.6088 | Negative |
4,838,491 | Top tre tv: Det bedste sexlegetøj til kvinder | Med disse tre sexgadgets skulle orgasmerne være sikret fremover | 2023-06-29T07:13:40 | false | Man kan købe sig fattig i sexlegetøj. Håbet om at lige den næste dildo eller vibrator får det hele til at spille og klokkerne til at ringe, er lige så stor, som skuffelsen er efter første brug: Dimsen er sjældent helt så
mindblowing
fræk og effektiv som håbet. Og så samler den støv og nullermænd sammen med alle de andre skuffelser i skuffen.
Derfor har vi fået dildopusher Mathilde Mackowski fra sinful.dk i studiet til at fortælle, hvilke tre stykker sexlegetøj er
must haves
for kvinder.
Nu kommer den anden sorte sextsunami
Opgaven lød: Hvis en kvinde kun skal have tre, hvilke skulle det så være:
Top tre til kvinder:
Magic Wand vibrator:
sinful.dk/sinful-magic-wand
Mini-med-på-farten vibrator:
sinful.dk/rocks-off-80mm-klitoris-vibrator
Fun Facory G-punkt:
sinful.dk/fun-factory-delight-g-punkts-vibrator
Bliv orgasme-ingeniør
Kæl for din nye vibrator, som du kæler for din iPhone
Dildo-pushere i chok over ftalat-tilladelse | 2014-06-12T12:45:41 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/top-tre-tv-det-bedste-sexlegetoej-til-kvinder/4838491 | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Teknologi",
"Forbrugerelektronik"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.8386 | Neutral |
4,838,522 | DSB-passagerer trætte af kabeltyve | Der skal mere overvågning til af sporene, siger pendlertalsmand efter morgenens kaos på S-togene efter endnu et kabeltyveri | 2023-06-29T07:13:40 | false | Fortjenesten er få tusinde kroner, men kabeltyvene, der raserer S-banen i Københavns-området, generer tusindvis af passagerer, og Banedanmark bruger millioner af kroner på at udbedre skaderne, når kobberkablerne langs sporene bliver klippet i stykker og stjålet.
I nat blev 300 meter kobberkabel parteret ved Sjælør Station, hvor politiet anholdt en 24-årig rumæner på fersk gerning.
Det førte til store forsinkelser på S-togene i morgenmyldretrafikken, og DSB´s passagerer er grundigt trætte af kabeltyverierne.
Den 24-årige rumæner blev i dag varetægtsfængslet, og han kan se frem til en dom både for tyveri og for omfattende forstyrrelse af samfærdslen. Hans formodede medgerningsmænd er ikke fundet.
Kobbertyv anholdt efter sabotage mod S-togene
- Problemet med kabeltyverier er blevet værre og værre de seneste par år. Sporene ligger øde hen om natten, så det er en ren gavebod for kabeltyvene. Nu er man nødt til at gøre noget for at stoppe det, ellers bliver det bare ved, siger pendlertalsmand Kristian Jakobsen, Køge Bugt Banen, til Ekstra Bladet.
Tyskland bruger droner
Han pendler selv hver dag mellem Ølby og Østerport og i morges blev han 40 minutter forsinket på grund af kabeltyveriet. Da han endelig kom med et S-tog var det proppet med mennesker, og mange kom ikke med.
I maj var der også et stort kabeltyveri, så der måtte indsættes togbusser mellem Hundige og Vallensbæk.
- Der må mere overvågning til, så det ikke er så nemt at stjæle kabler. I Tyskland bruger man droner til at overvåge sporene om natten, så jeg tror, at Banedanmark skal skele til udlandet og se, hvad man gør der. Overvågning koster naturligvis nogle penge, men når man tænker på, hvad disse tyverier koster samfundet i forsinkelser og tabt produktion, så er det nødvendigt at gøre noget, siger Klaus Jakobsen.
Inden kabeltyveriet i nat var 190 S-tog i år blevet berørt af forsinkelser og aflysninger alene på grund af kabeltyverier.
I 2013 var det 800 S-tog og i 2012 755 afgange på S-banen, viser tal fra Banedanmark. Banedanmark bruger årligt 10-15 millioner kr. på at udbedre skader efter kabeltyverier.
I 2013 var også 48 fjerntog berørt af kabeltyverier.
Østbander står bag
Politiet mener, at østeuropæiske bander især rumænere og litauere står bag kabeltyverierne. Kobberet sælges til suspekte skrothandlere i Danmark eller udlandet.
Tre rumænere blev i december 2012 idømt hver fire måneders fængsel for tyveri af 390 kilo kobberkabel fra Banedanmark. En hundelufter opdagede en teltlejr ved et grønt areal i Københavns SV-kvarter, hvor rumænerne boede.
I november 2013 blev to rumænere på 27 og 41 idømt fire og fem måneders fængsel for tyveri af kobberkabler og for omfattende forstyrrelse af driften på S-togsbanen efter et kabeltyveri ved Karlslunde den 2. oktober 2013, hvor mange S-tog blev aflyst eller forsinket.
Rumænerne blev også udvist i seks år. | 2014-06-11T15:26:02 | [
4837054,
4837052
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4838522.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Transportmiddel",
"Større transportmiddel",
"Offentlig transport"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9946 | Negative |
4,838,562 | Tiltale: Smuglede narko til Danmark under flugt fra dødsvold | Bror og søster importerede 30 kilo amfetamin sammen med to andre, lyder tiltalen | 2023-06-29T07:13:40 | false | Østre Landsret har i dag besluttet at ophæve navneforbuddet i en stor narkosag, der begyndte ved retten i Glostrup 12. juni, hvor fire er tiltalt for at indsmugle og sælge 30 kilo amfetamin fra Holland.
Navneforbuddet gjorde det umuligt at beskrive, at den formodede hovedmand i narkoringen er den 34-årige Atilla Celikdemir, der i december sidste år blev idømt ni års fængsel for dødsvold mod den 30-årige Mohammad Asjad, der blev stukket ihjel med en kniv i låret på en p-plads i Ballerup under indkrævning af narkogæld.
Atilla Celikdemir organiserede, ifølge tiltalen, indsmuglingen af de 30 kilo amfetamin, mens han var på flugt i Holland efter dødsvolden mod Mohammad Asjad og var eftersøgt af Interpol med en international arrestordre.
Tiltale: Søster tog imod narkoen
11. april 2013, mindre end en måned efter at Atilla Celikdemir dræbte Mohammad Asjad med et 15 cm dybt knivstik i venstre lår, der skar pulsåren over, sendte han de 30 kilo amfetamin fra Holland til Danmark. Her tog hans 41-årige søster og skjulte amfetaminen i sin lejlighed i Ballerup, lyder tiltalen.
Indsmuglingen skete efter aftale med søsteren og to mænd på 39 og 32 år. Det store parti amfetamin blev solgt til en række ukendte købere, og de tre andre tiltalte afregnede deres andele med Atilla Celikdemir. Alle fire nægter sig skyldige. Retssagen fortsætter torsdag ved retten i Glostrup.
Dødeligt knivstik sender mand ni år i fængsel
Mohammad Asjad blødte ihjel i sneen på en p-plads ved Baltorpvej i Ballerup 13. marts 2013. Atilla Celikdemir og hans to 'muskelmænd' havde tilsagt Asjad til et møde på p-pladsen, der ligger tæt på hans bopæl. Ved retssagen kom det frem, at Mohammad Asjad havde hash- og narkogæld til Celikdemir, en gæld som Celikdemir nu var kommet for at indkræve.
Fik dødeligt stik i benet
På p-pladsen kulminerede mødet med, at Asjad blev stukket i låret på samme måde, som Atilla Celikdemir og hans to kumpaner havde afstraffet en anden skyldner i Ballerup samme aften, som dog overlevede.
Mohammad Asjad var uheldig, og det dybe knivstik ramte ved venstre balde og gik frem til lysken, hvor pulsåren blev kappet.
Politiet troede først, at Mohammed Asjad var blevet skudt, så voldsomt var såret.
Skyldte penge: Døde af knivstik i låret
Den hårdt sårede blev fundet blødende på parkeringspladsen, hvor et vidne forsøgte at stoppe blødningen ved at stikke en finger i såret. Han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han døde to dage senere.
Blot 25 minutter før drabet tvang Celikdemir og to medgerningsmænd det andet offer ind i en bil. Også denne skyldner blev stukket i venstre lår med kniv, men han overlevede mødet med de tre inkassofolk.
Flugten slut: Mordsigtet anholdt i udlandet
Atilla Celikdemir flygtede efter de to knivstikkerier til Holland, hvor han senere blev anholdt og sad fængslet i et par måneder, indtil han midten af august sidste år blev udleveret til Danmark.
Frifundet for drab, dømt for dødsvold
I retten i Glostrup blev Atilla Celikdemir tiltalt for ulovlig tvang, vold og drab. Men nævningetinget fandt det ikke bevist, at han havde til hensigt at dræbe Mohammad Asjad, men kendte ham skyldig i vold med døden til følge. Han fik ni års fængsel.
Politiet: Mord-tiltalt i kæmpe narkosag
Sagen om dødsvold var ikke Atilla Celikdemirs første dom. I 2006 fik han ved Østre Landsret fik syv års fængsel i en sag om grov vold, frihedsberøvelse, våbenbesiddelse og ulovlig tvang. Hans to medtiltalte fik henholdsvis tre og fire års fængsel. Den ene håndlanger var netop Mohammed Asjad, der senere døde ved knivstikkeriet i Ballerup.
Syv års fængsel til bandeleder
Gennem længere tid havde de tre, med Celikdemir i spidsen, med vold og trusler spredt frygt i Ballerup og omegn, hvor de blandt andet tvang en gruppe drenge i 15-16-årsalderen til at begå røverier mod flere supermarkeder.
Hvis Atilla Celikdemir bliver fundet skyldig i at have organiseret indsmugling af de 30 kilo amfetamin, kan han se frem til en ny langvarig fængselsstraf oven i de ni år, han skal afsone for dødsvolden mod Mohammad Asjad. | 2014-06-18T20:07:33 | [
4475278,
3977697,
4475896
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4838562.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9906 | Negative |
4,838,591 | Sprængte tarm under fodboldkamp: Ventede fem kvarter på ambulance | Steffen Dax Heide skal være glad for, at han lever i dag. Under en fodboldkamp i Taastrup fik han et knæ i maven og sprængte en tarm - men ambulancen lod vente på sig | 2023-06-29T07:13:40 | false | Da Steffen Dax Heide forrige lørdag gik på fodboldbanen i Taastrup, var han nok ikke klar over, at det var med livet som indsats. Kampen gik i gang lørdag den 31. maj klokken 14, og da der var cirka to minutter tilbage af kampen, fik Steffen Dax Heide, som er angriber, en bold i dybden.
- Målmanden løber selvfølgelig ud mod bolden, mens jeg kommer fremad. Jeg ved ikke, om vi rammer bolden på samme tid, eller hvad der sker, men i hvertfald får jeg hans knæ i maven, og det var rent uheld. Det var ikke svinsk eller noget fra hans side. Jeg troede med det samme, at det var en mavepuster, men det fandt jeg hurtigt ud af, at det var det ikke, siger Steffen Dax Heide.
Han fortæller, at det gjorde 'lidt' mere ondt end det plejer. Så han måtte udgå af kampen.
Ringede seks gange
- Og så får jeg lov til at ligge i halvanden time eller deromkring, før ambulancen kom og hentede mig. Min træner og min kæreste, og en anden af mine venner ringede i hvertfald to gange hver. Så der er nok blevet ringet seks gange til 112, siger Steffen Dax Heide til Ekstra Bladet.
Han fortæller, at smerterne var så stærke, at han bare lå krøllet sammen uden at kunne gøre noget. På et tidspunkt var han tæt på at kaste op.
- Jeg kunne mærke, at den var helt gal inde i maven. Men det forstod de ikke inde på centralen (Alarmcentralen red.), siger Steffen Dax Heide.
Livstruende
Ved det første opkald havde vedkommende, der ringede op, ved en fejltagelse lagt sin mobil i lommen, så hun havde et par ubesvarede opkald fra Region Hovedstaden, som er næste instans, man bliver stillet igennem til efter Alarmcentralen.
Men det gjorde ingen forskel, for de havde bare lagt et telefonsvar på mobilen, hvor det blev vurderet, at Steffen Dax Heide havde fået en såkaldt 'mavepuster', så de ville ikke sende en ambulance.
Men han havde altså sprunget tarmen, og det kan være potentielt livstruende at få indholdet ud i maven. Steffen Dax Heide mente, at netop det var sket.
Blod og afføring
- Jeg tror, det var en blanding af afføring og blod. Jeg fik at vide af flere læger bagefter, at jeg var rimeligt heldig. I forhold til at overleve, siger Steffen Dax Heide.
Han blev indlagt akut forrige lørdag, og blev først udskrevet torsdag i sidste uge med besked om, at han skulle tage den med ro i et stykke tid.
Ekstra Bladet har bedt en af de ansvarlige for akutområdet I Region Hovedstaden, enhedschef Jan Nørtved, om en kommentar til, hvorfor der skulle gå så lang tid, inden der blev sendt en ambulance.
De har undersøgt sagen, og erkender, at der er sket fejl. Der gik præcist en time og 13 minutter inden der kom en ambulance for at hente Steffen Dax Heide.
Undervurderede alvoren
- Det der sker ved det første opkald, er, at man undervurderer alvoren. Normalt sker der jo ikke noget ved, at man får et knæ i skridtet under en fodboldkamp. Der er jo ikke noget, der går i stykker af det. Men allerede ved det andet opkald, kl. 16.10, burde den beskrivelse som fodboldtræneren gav af ham, have ført til, at vi havde reageret noget hurtigere, og sendt en ambulance afsted, siger Jan Nørtved.
Men er det ikke veluddannet sundhedsfagligt personale, der sidder ved telefonen?
- Jo, men de er jo ikke ufejlbarlige. De kommer jo også til at vurdere forkert engang i mellem. Men det tager vi helt klart op med dem. Fordi, det er ikke godt nok, siger Jan Nørtved.
Han forklarer, at når der sker uheld som disse bliver fejlene brugt som undervisningsmateriale, så de ikke sker igen. | 2014-06-11T11:50:10 | [
4836294,
4836295
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4838591.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Begivenhed",
"Sport",
"Fodbold",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling",
"Sportsbegivenhed",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.9895 | Negative |
4,838,601 | Lana Del Rey: Bitchen er tilbage | Popstjernens dekadente glamour har mistet glansen før aftenens koncert i Aarhus | 2023-06-29T07:13:40 | false | Med ’Born to Die’ slog Lana Del Rey uimodståeligt igennem som den slemme pige i klassen fra årgang 2012, men hun går klassen om uden samme æggende resultat med opfølgeren ’Ultraviolence’.
Albummet er et klassisk eksempel på ’det samme - bare ikke ligeså godt’, og hendes ellers på papiret spændende producervalg af The Black Keys’ frontmand Dan Auerbach, der tidligere har forskønnet især Bombino og Dr. John, fører alt for lidt med sig.
Lana Del Rey er Barbie fra helvede
Man kan faktisk kun mærke Auerbachs sans for snavsede grooves på den dragende førstesingle ’West Coast’, der ganske symptomatisk og ubestridt er pladens mest besnærende skæring.
Trods en håndfuld højdepunkter føltes ’Born to Die’ i længden noget ensformig, og den tendens fortsætter ufortrødent på ’Ultraviolence’, hvor adskillige numre slæber sig af sted uden afgørende dynamik, melodier og hooks.
Småpsykotisk chanteuse
Og når den notorisk svagtsyngende newyorker presser sin beskedne stemmepragt på især ’Shades of Cool’ og ’The Other Woman’, lyder hun som en sanglærke, der er blevet udstødt af flokken på grund af utålelig kvidren.
Del Rey fremstiller atter sig selv i spinkel skikkelse af småpsykotisk chanteuse, der drømmer sig væk i et mareridtsagtigt David Lynch-univers, hvor Phil Spectors ekko aldrig forstummer, og hendes filmiske pop-melodrama er intakt med flere dunkle sange om penge, begær og usund kærlighed.
Lana Del Rey: Slatten i Seattle
De velkendte tricks fungerer undtagelsesvist glimrende på det pirrende titelnummer, mens fornøjelige ’Fucked My Way Up to the Top’ dog nok alligevel først og fremmest vil blive husket for titlen.
Bestået. Men ikke med glans. | 2014-06-13T12:22:21 | [
4645505,
4837225
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4838601.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.6276 | Neutral |
4,838,603 | Pirlo afslører: Hodgson kaldte mig altid 'pikhoved' | Den engelske landstræner brugte - måske uforvarende - et temmelig nedsættende navn om den italienske storspiller Andreas Pirlo, da han trænede ham i Inter | 2023-06-29T07:13:40 | false | Den tidligere FCK-træner og nuværende engelske landstræner, Roy Hodgson, plejede i sin tid som Inter-træner i 1999 at kalde Andrea Pirlo for 'Pirla', fortæller den italienske storspiller i sin selvbiografi, der udkom i april.
Det morede ifølge Pirlo de andre Inter-spillere en hel del, hver gang det skete, for 'pirla' er temmeligt nedsættende slang på italiensk og kan oversættes til 'pikhoved'.
- Hodgson udtalte mit navn forkert. Han kaldte mig 'Pirla', måske fordi han forstod min sande natur bedre end andre managere, skriver den italienske storspiller blandt andet i sin bog, hvor han dog også gør opmærksom på, at Hodgson formentlig ikke forstod, hvad ordet betød.
Roy Hodgson måtte tirsdag på et pressemøde i den engelske VM-lejr svare på, hvorfor i alverden han havde kaldt Pirlo for Pirla.
Hodgson før VM: Intet galt med Gerrard
- Jeg tror, han digter lidt. Jeg kaldte ham som regel Andrea. Jeg bruger aldrig efternavne, sagde Hodgson ifølge The Mirror.
. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde kaldte ham Pirla. Jeg burger fornavne. Måske lyder det ens - men han var i hvert fald alt andet end et 'pirla'! sagde Hodgson, der forklarede, hvor Pirlo spillede knapt så meget under ham.
- Jeg havde lidt ondt af ham. Han spillede ikke meget, fordi truppen var fuld af 10'ere. Roberto Baggio, Youri Djorkaeff, Roberto Ze Elias og flere andre, som alle sloges med Paulo Sousa om den samme position, forklarede Hodgson, der kaldte det en genistreg, at Carlo Ancelotti i 2001 hentede Pirlo til Milan og gjorde ham til defensiv midtbanespiller.
England møder netop Pirlo og Italien i deres VM-åbningskamp 14. juni.
Ordre til engelske VM-spillere: Don't mention the war! | 2014-06-11T12:51:16 | [
4836934
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/article4838603.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Sport",
"Fodbold"
] | 142 | [
196,
271
] | sport | null | null | null | 0.6058 | Negative |
4,838,604 | Brugerne har talt: Det var den bedste VM-kamp nogensinde | Maradona er historiens bedste spiller, Frankrig-Vesttyskland er den bedste VM-kamp nogensinde og Brasilien anno 1982 er det bedste hold, der aldrig har vundet VM-guld - eller hvad mener du? Adskillige af Ekstra Bladets brugere gav deres mening til kende. Se hvordan chatten forløb her | 2023-06-29T07:13:40 | false | Så skal vi til det igen - og hold nu kæft, hvor vi glæder os! Verdensmesterskaberne i fodbold kickstartes i aften med åbningskampen Brasilien-Kroatien. Den slags premiereopgør byder sjældent på det flotte, polerede spil, men så kan vi jo passende gå en tur ned ad mindernes allé, mens vi glæder os til, at fodboldfesten for alvor kommer i gang i Sydamerika.
Sådan skal du ikke se VM
Påstand herfra: Historiens mest dramatatiske og spændende opgør var semfinalen fra VM i 1982 - Frankrig vs. Vesttyskland. Frankrig førte 3-1 et kvarters tid før den forlængede spilletid skulle fløjtes af.
Indskiftede Rumenigge reducerede, Klaus Fischer udlignede på saksespark, Uli Stielike misbrugte fra 11-meterpletten, siden brændte to franskmænd, inden monsteret fra HSV, Horst Hrubesch, sendte vesttyskerne i finalen.
Paven ønsker alle et godt VM
Og, nå ja, så maltrakterede målmand Harald Schumacher lige Patrick Battiston undervejs med et veltimet hoftesving, der slog franskmanden bevidstløs og mærkværdigvis endte med kendelsen: Målspark til vesttyskerne!
Det var mit bud på en klassisk VM-kamp, der havde alt, hvad et fodboldhjerte kan begære - men måske har du en helt anden favorit? Deltag i livechatten og del dine bedste VM-minder med os alle sammen. Spørgsmål til VM er mere end velkomne.
window.cilAsyncInit = function() {cilEmbedManager.init()};(function() {if (window.cilVwRand === undefined) { window.cilVwRand = Math.floor(Math.random()*10000000); }var e = document.createElement('script');e.async = true;var domain = (document.location.protocol == 'http:' || document.location.protocol == 'file:') ? 'http://cdnsl.coveritlive.com' : 'https://cdnslssl.coveritlive.com';e.src = domain + '/vw.js?v=' + window.cilVwRand;e.id = 'cilScript-a1742d64c1';document.getElementById('cil-root-a1742d64c1').appendChild(e);}()); | 2014-06-12T13:47:52 | [
4838026
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/article4838604.ece | [] | [] | [
"Begivenhed",
"Sport",
"Fodbold",
"Sportsbegivenhed"
] | 142 | [
196,
271
] | sport | null | null | null | 0.5117 | Neutral |
4,838,609 | Tvillinger født med 24 dages mellemrum | Sjældent har man set noget lignende. Et amerikansk tvilllingepar måtte undvære hinanden i 24 dage, da de blev født hver for sig | 2023-06-29T07:13:40 | false | Tvillinger har normalt samme fødselsdag, men ikke to nyfødte drenge fra Boston. De blev nemlig mirakuløst født med 24 dages mellemrum.
35-årige Lindalva Da Silva var kun 24 uger henne, da vandet gik, og hun begyndte at få veer. Lægerne prøvede forgæves at udsætte fødslen, men måtte opgive, og Alexandre blev født.
Alexandre vejede kun 745 gram og kunne ligge i sin fars håndflade, men havde det efter omstændighederne fint.
- Han græd, og han var så lille. Jeg var meget bange, fortæller Lindalva Da Silva til
ABCNews.
Efter fire dages kamp for at få den anden søn ud, måtte lægerne anvende en usædvanlig procedure. De opgav nemlig at få den anden søn ud på daværende tidspunkt, idet Da Silvas veer trak sig tilbage.
- Lægerne fortalte mig, at der måske ville gå en dag eller en uge, før vi kunne få den anden søn ud, forklarer moderen.
24 dage: Søn blev stærkere og større
Men der skete intet. I stedet kæmpede moderen og lægerne alt hvad de kunne for at holde den endnu ufødte Ronaldo i live i over tre uger.
Først efter 24 dage begyndte Da Silvas at få veer igen. Denne gang hilste babyen Ronaldo på verden med en vægt på 1600 gram - næsten et kilo mere end sin tvillingebror.
Strategien kunne kun lykkes, fordi børnene lå i deres eget fostervand og ikke delte moderkage. Og den ekstra tid i livmoderen var en stor fordel for den andenfødte tvilling.
- Tiden gjorde en stor forskel. Han blev født som en almindelig baby, der både var stærkere og større end sin bror. Han behøvede ikke respirator eller noget, siger Da Silva.
Parret forventer at forlade hospitalet i Boston 18. juni.
Overlæge: Det er meget usædvanligt
Det er tale om en meget usædvanlig fødsel, mener Eva Mosfeldt Jeppesen, ledende overlæge hos børneafdelingen i Herlev.
- Det sker sjældent. Og det kan kun foregå, fordi det er en for tidlig fødsel. 24 uger er meget tidligt og er lige på grænsen til, at barnet kan overleve, fortæller overlægen til Ekstra Bladet.
Zenia Stampe knust: Har mistet sin datter
Hun forklarer, at normalt er det ekstrem sjældent, at man kan stoppe en fødsel, som er i gang. Men når man kan, så er det kun en fordel.
- Hvis det kan lade sig gøre, så er det selvfølgelig godt for det andet barn, der så kan nå at modne sig mere. Det er heldigt, hvis man kan stoppe den, siger Eva Mosfeldt Jeppesen.
Det kan dog være risikabelt at stoppe en fødsel.
- Der kan opstå infektion efter en fødsel, så man skal selvfølgelig være opmærksom og overvåge moderen, forklarer hun.
Ifølge Eva Mosfeldt Jeppesen så er spredte tvillingefødsler også sket i Danmark, men det sker dog meget sjældent.
Krisepsykolog om Zenia Stampes tab: Facebook kan hjælpe i sorg | 2014-06-12T11:02:26 | [
4596772
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4838609.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Familieliv",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.5081 | Neutral |
4,838,626 | Hed trekant endte i tragisk ulykke | En kinesisk trekant i en bil endte med to brækkede ben og indre kvæstelser, da håndbremsen blev sluppet under udskejelserne | 2023-06-29T07:13:40 | false | To nøgne kvinder og en enkelt halvnøgen mand i en bil er sjældent en dårlig cocktail.
Men der kom store mængder malurt i glasset, da tre kinesere i sidste uge forsøgte sig med en hed trekant på fire hjul i Wenzhou på den kinesiske østkyst.
Under akten blev der skubbet til håndbremsen, hvilket resulterede i, at bilen trillede ned ad en skrænt og endte i et træ.
Manden slap uskadt, mens kvindernes køretur endte helt katastrofalt. Den ene brækkede begge ben, mens den anden fik indre kvæstelser. De måtte begge skæres fri.
Et vidne fortæller - ifølge
Daily Mail
- at den halvnøgne mand råbte til brandmændene, at de skulle sætte tempoet op for at få kvinderne fri.
- Jeg kunne se, at kvinderne var nøgne i bilen, fortæller vidnet.
Politiet arbejder lige nu på at få alle tre sigtet for uterlig optræden på et offentligt sted, skriver
Metro
.
Du kan se video fra ulykken her: | 2014-06-11T08:39:47 | [
4836727
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/article4838626.ece | [] | [] | [
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 118 | [] | nyheder | null | null | null | 0.9954 | Negative |
4,838,631 | De vildeste babe-tatoveringer på Copenhell | Der er tatoverede babes overalt på metalfestivalen Copenhell - se et udvalg her | 2023-06-29T07:13:40 | false | Stilen er klar som solskinnet over den populære danske metalfestival Copenhell, der lige nu afvikles for femte gang på Refshaleøen på Amager.
Størstedelen af de knap 14.000 gæster har nemlig tatoveringer, der spænder fra det små til det helt vilde. Og det gælder i lige så høj grad kvinder som mænd.
TV: Copenhell-gæster smadrer biler
Blandt andet Pernille på 36 år, der gav sig selv ti røde roser i gave, efter hun fødte sit første barn.
- Når min mand ikke kunne finde ud af det, måtte jeg jo gøre det selv, griner hun.
Gammeljomfru knaldede igennem
Ydersiden af hendes venstre ben er prydet af en kæmpe, farverig tatovering, der forestiller ti roser. Men også arme og ryg har fået en ordenlig tur under tatovørens nål.
- Ja da, men det her er ikke noget særligt. Det er en helt anden historie, som vi ikke gider at snakke om smiler hun og peger på sin højre arm, der er prydet af flotte tatoveringer fra håndled til overarm.
Pivfræk djævledronning skriger med brækket ribben
Du kan se mange flere tatoveringer i galleriet over artiklen.
Smat og smadder på sjaskvåd satanfestival | 2014-06-12T18:29:14 | [
4838171,
4838179,
4838178,
4838177,
4838175,
4838168,
4838174,
4838166,
4838165,
4838173,
4838167,
4838169,
4838170,
4838172,
4838187
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4838631.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Begivenhed",
"Samfund",
"Underholdningsbegivenhed",
"Tendenser"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.8295 | Neutral |
4,838,634 | Martin døde på ventelisten | 32 danskere døde sidste år, mens de ventede på et nyt organ. En af dem var 28-årige Martin Larsen. En ny lever kunne have reddet hans liv, og familien håbede til det sidste. Forgæves ... | 2023-06-29T07:13:40 | true | Hans navn står stadig på dørtelefonen. Men oppe i lejligheden på Hvidkildevej i Københavns nordvestkvarter er de første flyttekasser pakket.
- Der er ikke rigtigt mere for os her, så nu flytter vi, siger Kristina Larsen, som sidder med sin toårige datter på skødet. Det er syv måneder siden, at de to blev alene.
Hendes mand og Kaias far, 28-årige Martin Larsen, døde sidste år i november. Han var den ene dansker, som ifølge statistikken endte sit liv på ventelisten til en ny lever i 2013.
I alt 32 danskere nåede ikke at få et nyt organ i tide.
Organforening: Ikke-donorer må bagest i køen
MARTIN FIK
som 21-årig konstateret kronisk galdevejs-forsnævring i leveren, en lidelse, der kan føre til skrumpelever. I flere år holdt han sygdommen nede med medicin.
Men i 2010 fik han et tilbagefald. Martins storebror, Danni, husker tydeligt, hvordan lillebroderens hud og øjne blev gullige, og han blev mere og mere træt.
– På det tidspunkt sagde lægerne, at han nok var nødt til at få en ny lever på et tidspunkt, men det var ikke akut. Lægerne var ikke bekymrede, så det var vi andre heller ikke, fortæller Danni.
FØLG TEMAET OM ORGANDONATION
HER
Kort efter - mens Martin gennemgår diverse undersøgelser for at komme på ventelisten – bliver han kæreste med Kristina. De mødes, da nytåret 2011 skydes ind, og det slår gnister med det samme.
- Jeg kan ikke forklare det, men det var, som om vi begge fik en mavepuster, fortæller hun:
- Selv om han fortalte mig alt om sin sygdom, tænkte jeg aldrig, at jeg ikke kunne overskue det. Jeg var overbevist om, at det skulle jeg gå igennem med ham.
Et spørgsmål om liv eller død
TO GANGE
i løbet af det første år bliver Martin ringet op og hentet ind på Rigshospitalet, fordi der er et organ, som umiddelbart passer til ham. Begge gange ender han dog med at blive forbigået, fordi lægerne vurderer, at andre patienter har mere brug for leveren.
Og begge gange er både han og Kristina faktisk lidt lettede. For Martin føler sig stadig rask, han passer sit arbejde som kok og lever et almindeligt liv. En transplantation lige nu og her føles som en belastning. Ikke mindst fordi der er tale om et stort indgreb.
- Jeg var helt vildt bange for at miste ham. Hvad hvis der stødte komplikationer til? Eller hvis kroppen bagefter afstødte den nye lever? Det var en skræmmende tanke.
Ventepositionen er det, der tærer mest på Martin. Han føler konstant, at der hænger en sort sky over hans hoved, fordi der kan blive ringet efter ham hvert øjeblik. Så da de løbende kontroller flere gange i træk viser uændrede levertal, og lægerne tilbyder, at han kan blive taget af ventelisten i en periode, er han glad. Nu kan han koncentrere sig om at opfylde sit og Kristinas store ønske: At få et barn.
PARRET GIFTER SIG
, og 31. marts 2012 bliver Kaia født.
Men allerede da hun er et år gammel, falder den lille families verden sammen. Det sker en dag i maj 2013, da Martin bliver indkaldt til møde på Rigshospitalet, fordi hans prøveresultater er bekymrende.
- Jeg havde godt lagt mærke til trætheden, men han sagde, at det var, fordi han havde travlt på arbejdet, og den gullige farve i huden svingede i forvejen meget - uden at det var noget, vi skulle bekymre os om. Så jeg var egentlig ikke bange.
- Før vi kom ind til det møde.
Lægens besked er klar: Betændelsen i Martins lever er forværret markant, og familiefaderen har kun tre år tilbage at leve i, hvis udviklingen fortsætter. Han skal tilbage på ventelisten. Både Martin og Kristina føler sig slået helt ud og reagerer ved at bryde ud i gråd. Tre år er jo
ingenting
.
De lader sig dog også berolige af lægens optimisme: Martin er ung og stærk, og der er tid nok til at finde en lever. Situationen er ikke akut.
MEN HAN FÅR
det værre. Den sommer tilbringer Martin mere og mere tid i sengen. Familien oplever, hvordan hans kræfter svinder. Han har konstant brug for hvile, og hans krop hæver op på grund af væske.
- Hans hud og øjne var efterhånden også så gullige, at det blev en psykisk belastning for ham, fordi folk kiggede efter ham overalt. Det var ubehageligt.
- Men han gad jo heller ikke have ondt af sig selv. Han hadede, hvis folk ynkede ham - så hellere lidt galgenhumor. Han lavede selv sjov med, at han ikke længere kunne passe sine sko og havde så megen væske i maven, at han lignede en alkoholiker, fortæller Danni.
Martin beklager sig ikke, når kroppen gør ondt, for han vil ikke bekymre sin lille familie. Men han får flere og flere smerter. En aften - 6. oktober 2013 - er de så slemme, at han må indlægges på Rigshospitalet.
Klaus hængte sig - gav seks andre liv
'DU MÅ LOVE MIG
, at du kommer tilbage’, er Kristinas sidste ord til til sin mand, inden han bliver kørt af sted til operationsstuen. Tre uger efter at han er blevet indlagt.
Lægerne har i ugevis forsøgt at afhjælpe smerterne. Uden held. Martins mave er udspilet, han kan ikke komme af med sin afføring, og på et tidspunkt tappes han for ni liter væske. Også levertallene er forværrede. Han er gået mere og mere ind i sig selv og har til sidst bidt sin egen læbe i stykker, fordi han har så ondt.
Nu har lægerne fundet ud af, at han har tarmslyng. Hvis de ikke opererer med det samme, vil Martin med sikkerhed dø.
Men Kristina får også at vide, at hun ikke skal regne med, at han overlever indgrebet. Fordi han er så svækket.
- Jeg kunne slet ikke forstå det, de sagde. Jeg var helt lamslået, for det var jo slet ikke sådan, det skulle være.
- Min næste tanke var, at jeg skulle have nogle andre til at hente Kaia fra vuggestuen. For hun skulle ikke være der, hvis ...
Kristinas stemme knækker. Hun tørrer tårerne væk, inden hun fortsætter:
- Hun skulle i hvert fald ikke være der, hvis han døde under den operation.
Martin er så forpint, at han ikke magter at svare Kristina. Han nikker bare.
Noget tyder på, at han ved, hvor alvorlig situationen er. Nogle dage forinden har han spurgt en kammerat, om vedkommende vil hjælpe ham med at undersøge muligheden for livsforsikring til sin kone. Og til sin mor har han sagt: ’Jeg har klaret mange ting i mit liv, men det her regner jeg ikke med, at jeg kan klare. Det er mere, end jeg kan overkomme’.
- Det har jeg først fået at vide senere. Den slags snakkede han ikke med mig om. Men det overrasker mig ikke, at han havde de tanker. For jeg havde dem jo også selv. Selv om jeg håbede til det sidste.
ET DØGN SENERE
er Martins tilstand kritisk, men stabil. Han har været på operationsbordet to gange, hvor kirurgerne har ordnet hans tarmslyng og reddet hans liv, da flere organer satte ud. Men da narkosen aftager, vågner han ikke. Han glider ind i koma, og infektionstallene i leveren er skyhøje. Det er et kapløb med tiden: Han SKAL have en lever inden for 14 dage.
Rigshospitalet sender et haste-request ud i hele Skandinavien. Lægerne siger, at det normalt lykkes. Der plejer at komme et organ, og allerede dagen efter er der en mulig lever. Den viser sig dog alligevel ikke at matche.
- Men stemningen var høj, for hvis det gik så hurtigt, skulle vi jo nok nå det. Og nu havde han jo overlevet operationen, siger Danni.
De næste to uger bor familien nærmest på intensivafdelingen og er kun hjemme for at spise og sove.
Men tiden går. Og nedtællingen er barsk.
- Jeg blev mere og mere frustreret, Og vred. Hvorfor kom den lever ikke? Jeg var magtesløs, og det føltes så unfair, siger Kristina om håbet, der svandt lidt efter lidt.
Vil du af med dine organer?
7. NOVEMBER 2013
bliver hun ringet op af Rigshospitalets intensivafdeling klokken seks om morgenen og får besked på at komme straks. Martins blodtryk er ude af kontrol.
Inde på hans stue er stemningen forandret, bemærker Kristina. Lyset er dæmpet, og personalet, som plejer at tage sig god tid til at forklare og få familien til at føle sig trygge, løber fortravlet rundt.
- Jeg kunne også se det på Martin. Han var ligesom visnet hen. Hans hud var helt grå, og han så forpint ud. Som om han kæmpede og havde brug for ro. Det var ikke Martin mere.
Lægerne har pumpet patienten med medicin for at holde ham i live, indtil de pårørende er samlet. Men leveren er ved at stå helt af. Når det sker, vil han med 100 procent sikkerhed blive hjerneskadet. Formentlig vil han også dø af det.
Familien vælger derfor at lukke ned for behandlingen og lade ham få fred.
Kristina holder Martins ene hånd og Danni den anden, mens der skrues ned for medicinen.
Syv minutter senere er han væk.
- Jeg har aldrig
troet på, at man kunne møde sin soulmate. Men Martin var min.
Kristina kigger på billederne fra familiens sidste sommerferie sidste år. Hun smiler ved tanken om de sidste gode minder, inden sygdommen for alvor tog over.
Kaia kan sagtens genkende sin far. Og nogle gange bryder hun ud i grin, når hun ser ham på fotos.
For Martins to piger gælder det nu om at få en ny hverdag til at fungere. Og om at fortælle andre, hvor vigtigt det er at tage stilling til organdonation.
- Hele den debat og behovet for at oplyse om det fylder enormt meget for mig nu.
- Jeg meldte mig selv til donorregisteret, efter at jeg mødte Martin, men jeg havde aldrig tænkt over det før, og sådan har mange det nok, fordi det ikke er en del af ens liv.
- Indtil du så pludselig står i den situation, som jeg gjorde: At faderen til mit barn skulle dø, fordi der ikke var nogen lever til ham.
TILMELD DIG DONORREGISTERET
HER
Katastrofal organmangel: Hver tiende dag dør en dansker på ventelisten | 2014-06-14T08:18:41 | [
4837950,
4837953,
4837944,
4837945,
4837960,
4837943,
4837970
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4838634.ece | [] | [] | [
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9936 | Negative |
4,838,677 | Restaurant vinder sag over kritisk anmelder: Får 3 mio | I 2003 bragte Sydney Morning Herald en kritisk madanmeldelse. Kort tid efter lukkede restaurant Coco Roco, og ejerne gav madanmelderen skylden. Nu skal avisen betale erstatning | 2023-06-29T07:13:40 | false | - Gik der ikke seks måneder før den lukkede?
- Det er da tid nok til at restauranten kan bevise at anmeldelsen var forkert.
Sådan skriver Chippychap libertarius i en af de 198 kommentarer historien om en dårlig og nu meget dyr mad-anmeldelse i Sydney Morning Herald, har fået på
Telegraph.co.uk
- Hvad bliver det næste? En filmanmelder der skal i retten fordi man har skrevet dårligt om noget bras fra Holllywood, skriver Ruth_is_Right i sin kommentar om restaurant-anmeldesen, der indeholdt ord som udkogte kartofler, røvsyg kylling og sluttede med at opfordre kunder til at blive hjemme.
Ejer tabte penge og fik depression
Ejerne af restaurant Coco Roco har ført sagen i 11 år, og har argumenteret med, at anmelderen ikke havde været præcis nok, da der var to restauranter i samme bygning, og at kunderne derfor kunne tro, at der var tale om begge steder. Den ene ejer har desuden fået depression og taget på efter restauranten - der havde kostet ni millioner kroner at bygge - måtte give op i slutningen af 2003.
Nu bliver aviserne bange
Dommer Peter Hall fra Højesteretten i delstaten New South Wales, sagde at han især havde lagt vægt på, at anmeldelsen havde været tilængelig on-line igennem alle årene, og derfor havde påført ejerne en stadig smerte.
Madanmelderen Matthew Evans - der stoppede med madskriveri for seks år siden - siger, at dommen markerer en trist udvikling:
- Nu bliver aviser bange for det de trykker, siger han.
Hvad siger du? Er det fair, at kritiske madanmeldere bliver stillet til regnskab?
Eller skulle anmeldere kun anmelde restauranter, der selv beder om det? | 2014-06-12T09:39:25 | [
3505752
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4838677.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Privat virksomhed",
"Kultur",
"Byliv"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.924 | Negative |
4,838,681 | Kvinder: Her er den bedste penis | Det kan næppe komme bag på dig, men det er ikke kun længden af penis, der har betydning for kvinders nydelse. Ny forskning fastslår, hvad den perfekte penis-tykkelse er | 2023-06-29T07:13:40 | false | Kvinder siger, at størrelsen ikke betyder noget.
Men ny forskning kan tyde på, at det ikke er helt sandt.
Det skriver Videnskab.dk
, hvor du kan læse, hvad målene på den ideelle penis ifølge det nye studie er:
Ifølge et nyt resultat optager størrelsen nemlig særligt kvinder, når det drejer sig om engangsknald, men i langt mindre grad, hvis der er udsigt til et fast parforhold.
Overraskende nok var det ikke længden, men tykkelsen de 41 kvindelige forsøgsdeltagere i forskningsprojektet bekymrede sig om, når målet var uforpligtende sex. De 41 kvinder skulle ud fra 33 modeller af penisser lavet på en 3D printer tage stilling til, hvad for en penis, de ville foretrække.
Læs også hos Videnskab.dk: Kvinders lyst har skabt mandens store penis
Hvis det kun var for en nat, valgte kvinderne penismodellerne med lidt større omkreds i gennemsnit, end når penissen skulle tilhøre en fast partner.
Når kvinderne skulle tage stilling til længden, var der ikke forskel på deres ønsker, hvad enten det gjaldt et engangsknald eller et langt forhold. Her var ønsket, at penissen målte 16,5 centimeter. Hvordan det helt præcist er målt, fremstår lidt uklart i artiklen hos LiveScience.
Forskningen er foretaget af forskeren Shannon Leung fra University of Los Angeles. Resultaterne blev præsenteret på et møde i Association for Psychological Science i San Francisco sidste måned.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Forskere: Fingre afslører længden på penis
Forsker lod bier stikke sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt
Pokkers: Penis falder af efter sex | 2014-06-11T05:13:36 | [
3751006
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4838681.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Krop og velvære",
"Videnskab",
"Samfundsvidenskab og humaniora"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.8985 | Neutral |
4,838,686 | Danskerne om Folkemødet: Politikerne skal tage sig sammen | Ekstra Bladet har taget temperaturen på danskernes holdning til Folkemødet på Bornholm. Er det en elitær fest for samfundets top, eller er det den folkefest, som politikerne skilter med? | 2023-06-29T07:13:40 | false | Tusinder af danskere strømmer i disse dage til Allinge på Bornholm, hvor der fra den 12. juni til den 15. juni afholdes Folkemøde.
Det er politikernes mulighed for at tale med den menige dansker og vise, at der er mere bag politikerfacaden end blot politiske reformer og valgflæsk.
Dette setup betyder, at der på en gennemsnitlig dag er mere end 20.000, der deltager i de forskellige aktiviteter. Politikere, interesseorganisationer, medier og andet godtfolk
Men hvad siger den almindelige dansker egentlig til de festlige begivenheder på Bornholm.
Er det virkelig den fest for folket, som politikerne prædiker om?
Ekstra Bladet har taget temperaturen på begivenhederne og talt med den almindelige dansker rundt om i landet om, hvad de synes om Folkemødet. | 2014-06-12T15:26:14 | [
4838186,
3923922
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article4838686.ece | [] | [] | [
"Begivenhed",
"Politik",
"National politik"
] | 118 | [
130,
131
] | nyheder | null | null | null | 0.7639 | Neutral |
4,838,873 | Hun lider, når han kommer for hurtigt | Forskerchok: | 2023-06-29T07:13:41 | false | Godt nok er det tyrkiske studie kun med 32 kvinder, men resultatet giver god mening: Kvinder, der har en partner, som får udløsning i løbet af to minutters samleje, har markant dårligere sexliv.
Forskere bag undersøgelsen, publiceret i
'Journal of Sex & Marital Therapy,'
fik 32 kvinder, som har en kæreste, der lider af præmatur ejakulation, til at udfylde
Female Sexual Function Index - FSFI
Kvinder dropper manden, der skyder den af for hurtigt
For tidlig sædafgang? Se om det er dig
En kontrolgruppe på 32 kvinder, som altså ikke havde en kæreste med lynkinserer-syndromet, fik også skemaet, som afslører, hvordan kvindens seksuelle funktioner er på områder som ophidselse, begær, tilfredshed, orgasme og smerte.
78 procent af de kvinder, hvis kæreste ofte eller altid fik orgasme inden for 120 sekunder, havde et dysfunktionelt sexliv, og de scorede alle signifikant lavere på FSFI i forhold til kontrolgruppen, især med henblik på tilfredsshed, orgasme og lubrikation. 'Kun' 40 af kontrolgruppen havde et dysfunktionelt sexliv.
Kommer du for hurtigt? Så kan du måske få hjælp her:
Nu er den her: Kuren mod for tidlig sædafgang
Hold længere i sengen
Holder fire gange længere i sengen
Jeg vil holde længere
Bliv langtidsholdbar i sengen
TV: Tantrahjælp til 'One minute man'
Mirakelkur mod for tidlig sædafgang? | 2014-06-19T07:32:38 | [
4837946
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/hun-lider-naar-han-kommer-for-hurtigt/4838873 | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Krop og velvære",
"Videnskab",
"Samfundsvidenskab og humaniora"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.9714 | Negative |
4,838,878 | Justin Bieber og Selena Gomez' 'kærlighed er betingelsesløs' | Sangeren har - vist nok - genfundet forholdet med sin on-off kæreste | 2023-06-29T07:13:41 | false | 20-årige Justin og 21-årige Selena skulle - efter sigende - være sammen igen.
Selena Gomez hyrer Katy Perrys manager
Det var i hvert fald det, man fik ud af et sort-hvid billede på Biebers Instagram-profil i onsdags, hvor hans hoved befinder sig i hendes arme, mens han kigger i kameraet.
Billedteksten lyder: 'Vores kærlighed er betingelsesløs.'
Men den canadiske sanger slettede dog hurtigt det intime billede, muligvis fordi det skabte et raseri blandt hans fans.
Genforenet til familiefest
Sidste gang de to gik fra hinanden var efter Coachella Valley Music & Arts Festival i april. De begyndte første gang at date tilbage i 2010, og der har så været nogle on-off-tilfælde imellem de to siden da.
Rygter siger, at Justin tog Selena med til Canada sidste weekend for at deltage i en familiefest og fejre sin fars, Jeremy Biebers, fødselsdag.
Den brunhårede skønhed, der søgte alkoholbehandling i januar, genforenedes med sangeren i marts, efter at han bragte et billede af hende til Vanity Fair Oscars efter-fest med teksten: - Mest elegante prinsesse i verden.
Selena Gomez fyrer Justin Bieber
De gik fra hinanden få uger efter, mens der var rygter om, at hun var jaloux over hans venskab med reality TV-stjernen Kylie Jenner, 16 år.
I sidste måned så det dog ud til, at Justin var kommet videre, da han var sammen med Victorias Secret-modellen Adriana Lima ved Cannes Filmfestivallen. | 2014-06-12T21:41:49 | [
4631642
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4838878.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Partnerskab"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.7771 | Positive |
4,838,953 | Søren Rasted skal være talentudvikler | Musikeren skal sammen med Medina og Christiane Schaumburg-Müller finde Danmarks næste musikalske stjernefrø | 2023-06-29T07:13:41 | false | Kanal 5 har den store tegnedreng fremme, når tv-stationen til efteråret blænder op for en ny omgang ’Popstars’. For det er lykkedes at gafle tre af Danmarks mest omtalte og eftertragtede personer som frontfigurer. Først blev Medina og Christiane Schaumburg-Müller bekræftet som dommere i det genopståede talentprogram. Og nu har også Søren Rasted efter lidt betænkningstid sat sin signatur på kontrakten med Kanal 5. Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.
Medina skal være dommer i talentshow
Christiane trækker i dommertrøjen
- Jeg sagde blankt nej, da de spurgte mig første gang for et par måneder siden, ler Søren Rasted, der havde kalenderen fyldt op med andre musikalske projekter.
Men SBS, der står bag Kanal 5,
ville
have popveteranen og ringede igen:
- Måske havde de ikke andre numre end mit, siger musikeren og slår sin karakteristiske latter op, inden han fortæller, hvorfor han endte med at sige ja.
- Jeg kan godt lide programmets dna, og at vi tre dommere ikke har hver vores agenda, men at vi er sammen om at finde en, og så kan jeg godt lide ideen om, at programmet har vist - som ét af de eneste - at det kan genere nogle stjerner, som også er der, når kameraerne er slukkede.
Søren Rasted har været involveret i 'Popstars' før. I 2003 lavede han den første 'Popstars'-vinder, Jon Nørgaards debutplade 'This Side Up', som blandt andet havde monsterhittet 'Right Here Next to You'.
- Dengang fik vi etableret en artist, som havde flere singler, og som radioen spillede og havde succes bagefter. Det var den bedst sælgende plade det år, så det kan gøre en forskel for et band eller en artist at være med i 'Popstars', siger Søren Rasted.
Dansk popduo har overraskelser i ærmet
Sideløbende med 'Popstars' har det tidligere Aqua-medlem en ny artist i støbeskeen, som er et helt ubeskrevet blad.
- Hele sidste år arbejdede jeg med en helt afsindig fantastisk artist, og han kommer ud her i efteråret. Det er noget helt andet. Jeg tror, man vil blive meget overrasket over, jeg er involveret, siger popdrengen, der dog først skal talentudvikle en artist til 'Postars'.
Endnu et talentshow: Popstars vender tilbage
’Popstars’ bliver et program uden værter. Det er de tre dommere, der skal styre slagets gang, når programmet får premiere til efteråret. | 2014-06-13T05:09:46 | [
3678232
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4838953.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Musik og lyd"
] | 414 | [
433,
436
] | underholdning | null | null | null | 0.6959 | Positive |
4,838,962 | Will Ferrell udfordrer dansk rockikon | Den danske trommeslager Lars Ulrich er blevet udfordret til en decideret trommekamp af den amerikanske komiker og skuespiller Will Ferrell | 2023-06-29T07:13:41 | false | For nylig var det trommeslageren i rockbandet Red Hot Chili Peppers, Chad Smith, der kunne se sig slået i en såkaldt 'drum-off' i talkshowet The Tonight Show with Jimmy Fallon.
Årsagen var, at han har en skræmmende lighed med den amerikanske komiker og skuespiller Will Ferrell, der var manden bag udfordringen.
Og hvis den populære komiker får sin vilje, så kan det meget vel være en dansk rockhelt, der bliver den næste i ringen. Han har nemlig udfordret heavybandet Metallicas trommeslager Lars Ulrich, som allerede nu har givet udtryk for at være klar til kamp.
TV: Derfor råbte jeg røvhul efter Will Ferrell
- Lars bliver sur, fordi folk altid tager fejl af ham og mig og Chad Smith. Nu kan han få det afgjort én gang for alle. Handsken er kastet, sagde Ferrell for nylig til magasinet Spin.
Og det har ikke taget lang tid for danske Lars Ulrich at beslutte sig, selv om han vægrer sig ved at skulle op mod Will Ferrells gudelignende trommeevner.
Danske Vito pungede ud for Lars Ulrichs kæreste
- Jeg er sikker på, at jeg med lidt øvelse vil kunne komme helt op på siden af Chad. Men Will? Det er en helt anden historie. Han styrer 'bad-ass-trommeslager-universet'. Jeg mener, vi taler om en fyr, som er på så højt et niveau, at han måske faktisk er umulig at nå! Med det sagt er jeg helt sikkert klar på udfordringen. Kom an!, skriver Lars Ulrich i en pressemeddelelse til Spin.
Nu vil tiden vise, om det igen bliver Jimmy Fallon, der kan spille rollen som storgrinende vært. | 2014-06-13T06:59:04 | [
3747666,
4481526
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4838962.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.5499 | Positive |
4,838,971 | Dræbt HA-rocker og sigtet drabsmand var venner | Martin Helbos storebror kan ikke forstå, hvorfor hans lillebror skulle dø: Hvorfor skød du min bror? | 2023-06-29T07:13:41 | true | De har kendt hinanden siden børnehaven. Lavet drengestreger sammen. Og da de blev ældre slog de også på tæven sammen og festede med hele slænget i barndomsbyen Hobro.
Mandag eftermiddag mødtes de så igen. Men denne gang var den 32-årige RC bevæbnet med et haglgevær og få øjeblikke senere var den 30-årige HA'er Martin Helbo dræbt og den 38-årige TR hårdt såret.
- Jeg er helt uforstående overfor, at R skulle dræbe Martin. Vi var jo et helt slæng fra Hobro, og de har jo kendt hinanden i mange år, siden børnehaven, siger Martin Helbos storebror Robert til Ekstra Bladet.
Han fik beskeden om sin brors død, da han i løbet af mandagen gik og ventede på, at Martin Helbo skulle ringe for at ønske tillykke.
- Det var min fødselsdag, og jeg ringede faktisk til ham, men han ringede jo aldrig tilbage, så jeg fik aldrig sagt farvel, fortæller Robert Helbo med tårene trillende ned af kinderne.
- Det var sgu' en mærkelig fødselsdag. Først var der en masse lykønskninger på facebook, og så pludselig skrev folk, at de kondolerede.
Ikke HA'er
Robert Helbo har også selv været venner med den nu sigtede i alle årene og har arbejdet sammen med ham på fabrik i Aalestrup.
- R har aldrig sagt et ondt ord om Martin. Det er helt uforståeligt. Hvordan kunne han gøre det, spørger Robert Helbo.
Han er ikke selv medlem af Hells Angels, men erkender, at han færdes i de kredse, og han ønsker derfor ikke at udtale sig om Hells Angels eventuelle rolle i sagen.
Den sigtedes familie har til flere medier udtalt, at skyderiet var kulminationen på et økonomisk mellemværende mellem den sigtede RC og Hells Angels, og at det var derfor, at Martin Helbo var med. Men det afviser Robert Helbo.
- Jeg kan med 100 procents sikkerhed sige, at der ikke var penge mellem R og Martin. Han er sikkert bare taget med som en ven. For sådan var han. Han hjalp altid sine venner.
Afviser narko
Men har han tidligere deltaget i tæskehold, så R muligvis kunne frygte, at det var det, der skulle foregå?
- Nej, aldrig, siger Robert Helbo og understreger, at hans lillebror kun er dømt for noget dieseltyveri og nogle mindre voldssager, der ligger flere år tilbage.
Robert Helbo kender heller ikke til, at den 38-årige, der blev ramt i ansigtet og halsen under skyderiet, skulle være involveret i narkohandel eller anden form for kriminalitet.
- T er jo også kommet i det samme slæng, og jeg ved virkelig heller ikke, hvad der skulle få R til at skyde ham. Hvis han har gæld til T, er det i hvert fald noget andet end narko. Men det er måske en ti år gammel gæld, for jeg har ikke hørt nogen snakke om gæld mellem dem.
Hos Nordjyllands Politi vil politiinspektør Michael Kjeldgaard endnu ikke udtale sig om motivet eller Hells Angels eventuelle rolle i sagen, men han oplyser, at gældsforhold er hovedteorien i øjeblikket.
- Men hvordan gælden er opstået, hvor gammel den er, og hvem der eventuelt skylder penge til hvem, det er det , vi skal undersøge nu, siger Michael Kjeldgaard til Ekstra Bladet.
Har truet før
Ifølge Robert Helbo har den nu sigtede tidligere truet med at dræbe, hvis han blev opsøgt at eventuelle kreditorer.
Han blev for tre år siden overfaldet med bl.a. knivstik i sit hjem af to AK81'ere, og efter den episode skulle han ifølge Robert Helbo have fremsat trusler.
- Han sagde, at hvis der igen kom nogen, så ville han skyde dem.
Selv om han ikke rigtig har haft noget med RC at gøre de seneste par år, så blev han ringet op af ham i fredags - tre dage før det skæbnesvangre møde i på Homarksvej i Hobro.
- Jeg talte ikke med ham, men det har sikkert haft noget med det møde at gøre. Jeg ved ikke, om han ville have mig med eller om han ville advare mig, men det sætter da tanker i gang, om det kunne være undgået, siger Robert Helbo.
Den dræbte HA-rocker efterlader sig en kæreste og tre-årig datter samt en stedsøn på 13 år.
Den 32-årige RC er varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter drab og drabsforsøg. | 2014-06-14T08:00:07 | [
4838716,
4838032,
4838711,
4836980,
4838712
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/draebt-ha-rocker-og-sigtet-drabsmand-var-venner/4838971 | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9934 | Negative |
4,838,994 | Muslimsk MF'er skældt ud: Får mænd til at tænke på sex | Venstre's nyvalgte folketingsmedlem Fatma Øktem blev fotograferet bagfra, da hun i oktober 2011 gik ind i Folketinget. Nu bliver hun kritiseret på nettet | 2023-06-29T07:13:41 | false | - Dette er til mine kære muslimske søstre, både med og uden tørklæde.
- Her er et billede af jeres 'muslimske søster' Fatma Öktem som sidder i folketinget.
- Hun har glemt at følge Allah SWT og Profetens sædvane. Her på billedet kan I se resultatet af det.
Sådan skriver muslimske Ahmad Chamali på sin Facebook i et indlæg ledsaget af ovenstående foto, der lige nu bliver flittigt delt på nettet og har fået b
logger og kunstner Uwe Max Jensen
til at svare igen:
Advarer mod danske mænds begær
'Liderbuksen Ahmed Chamali har det stramt med folketingspolitiker Fatma Øktem 's røv. Ahmed brystede sig i går af sit dametække hos danske kvinder på min Facebook profil, men advarer nu sine medsøstre imod danske mænds begær', skriver Uwe på sin blog på denfrie.dk, hvor han også kan bringe Ahmeds originale Facebook-indlæg, der fortsætter således:
- Danske mænd, som har seksuelle forestillinger omkring hende, og som nyder den krop, som kun hendes mand bør nyde.
- Det her er hvad den danske kultur ønsker fra jer. At I skal være 'frie'.
Er det hvad i ønsker?
- Definitionen gemt bag 'frie' er nærmere noget i retning af 'I Danmark deler vi vores kvinder, alle skal have retten til at nyde en anden mands kvinde'.
- Er det hvad i ønsker, fortsætter Ahmed, der har skrevet til Fatma Øktem, men ikke fået svar. Det har nationen!, og Fatma der lige nu er på vej til folkemøde, kan fortælle at hun synes billedet er smadder-godt:
Bruger sin frihed på at begrænse min
- Tasken passer til skoerne, og det er min første dag som folkevalgt. Jeg synes det er et virkelig godt billede, siger Fatma, der er ked af Ahmad mener at hun er et dårligt eksempel:
- Jeg forstår ikke, hvorfor han bruger sin frihed til at begrænse min frihed, siger Fatma, der tænker på, det pres andre muslimske kvinder bliver udsat for af deres mænd:
Fatma Øktem siger at hun godt kan klare, at blive kritiseret for sit tøjvalg, men at hun tænker på, at andre muslimske kvinder, nok har det sværere end hende. (Foto: Jens Dresling)
Du kan se
Ahmed Chamalis Facebook indlæg her
- og nedenfor kan du skrive - indenfor nationens! normale kommentar-regler - hvad du mener om mænd, der skal bestemme, hvad kvinder har på. | 2014-06-12T11:38:55 | [
4837976,
4837975
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4838994.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Samfund",
"Værdier",
"Politik",
"National politik"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.9624 | Negative |
4,839,139 | Disse bryster tænder mænd på | Skal man være slank, ung og struttende for, at mænd tænder på én? Nej, siger Sexolog Sara Skaarup. Mænd tænder på noget helt andet... | 2023-06-29T07:13:41 | false | Det er jo egentlig rimeligt tydeligt, når man ser en gængs pornofilm: Kvinderne er smukke, slanke og har kæmpe bryster. Derfor må det vel også være dét, som mænd tænder på i virkeligheden. Eller hvad?
Sådan ser bryster ud 'i virkeligheden':
Kig med på Q.dk, når 7 modige kvinder viser deres bryster frem
Pia kvæler fyrene med sine megabryster
Men nej, sådan er det ikke, siger sexolog Sara Skaarup fra
Tidens Kvinder.
- Nogle finder selvfølgelig slanke kvinder med store, struttende bryster sexede, men smag og behag er heldigvis forskellig, siger hun og fortsætter:
- Under alle omstændigheder, så er der én ting, der er vigtig at huske: Dét, der tænder mænd allermest, er IKKE en perfekt fysik – det er hengivenhed. At du kan slappe af og føler dig fri med ham, nyder sex og viser ham, at du vil have ham. Så brug energien der frem for på at tænke på kroppens detaljer.
Sådan ser bryster ud 'i virkeligheden':
Kig med på Q.dk, når 7 modige kvinder viser deres bryster frem
Min kæreste er besat af pornobryster
Hængebryster eller ej?
Lidt i samme boldgade har vi den tanke, som i hvert fald mange kvinder får, når de er kommet lidt op i årene og ser sig selv i spejlet: 'Er der virkelig nogen, der kan tænde på sådan et par hængebryster?'
Men det er der helt sikkert!
- Jeg tror, at det er en typisk kvindetanke. Selvfølgelig findes der nogen, der tripper over små, faste bryster. Men der er altså også mænd, der først kommer helt op at ringe, når brystværket har en vis tyngde og gerne svinger frem og tilbage in action, siger Sara Skaarup, og slutter af:
- Mænd tænder generelt på kvinder, der kan lide sig selv, og de fleste mænd er ret vilde med bryster i det hele taget. De bedste bryster for en mand er tilgængelige bryster og bryster, der kan modtage nydelse. Så frem med attributterne, også de lidt lange. Lad ham elske dem, og elsk dem selv.
Få sexologens bedste råd:
S
ådan får du det godt med din nøgne krop
De store bryster vandt igen!
Fem tegn på du er babsoman
Mmm - flere bryster | 2014-06-17T09:50:57 | [
4839204
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4839139.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Krop og velvære"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.9407 | Neutral |
4,839,175 | Guldrocker tiltalt: Tævede og dødstruede sin kæreste | Guldrockeren Flemming Lønver, der er tæt på Bandidos, er nu i sag om vold mod kæreste | 2023-06-29T07:13:41 | false | Den såkaldte guldrocker fra den Københavnske Vestegn, Flemming Lønver, skal atter en tur i retten. Denne gang i en sag om vold og trusler mod sin daværende kæreste.
Ifølge anklageskriftet slog den gennemtrænede og hærdebrede 46-årige sin kæreste i hoved og ansigt med knyttede næver. Det skete 12. november i fjor på en adresse i Ballerup.
Godt to uger senere opsøgte han igen kvinden, hvor han ifølge anklageskriftet udtalte, 'nu bliver jeg morder'. Samtidig truede han kvinden med en kniv. Han nægter sig skyldig. Sagen skal køre senere denne måned ved Retten i Glostrup.
Sigtet rocker: Jeg giver op
Det er langtfra første gang, den 47-årige er tilsagt som anklaget i en straffesag. Blandt andet har han tidligere afsonet en længere narkodom.
Også Skat har været efter ham, da de mente, at han skyldte et større beløb. Kravet blev siden droppet, da det formodede beløb skulle være indtjent, mens han afsonede narkodommen.
Jagtet af skat:Guld-rocker sigtet for at unddrage skat for 11.3 mio. kroner
Den 47-årige er mangemillionær-arving fra Københavns Vestegn. Han har blandt andet haft en karriere, hvor han ejer villaer og udlejningsejendomme i Glostrup,autoværksted, handler biler, motorcykler, låner penge ud og sælger havemøbler.
Sideløbende har han på skift haft tæt kontakt til diverse rockerklubber og indvandrerbander. Frem til forrige år var han tæt på grupperingen Brothas, hvor han på facebook poserede i Brothas-tøj.
Bandidos om guldrocker:- Vi passer på os selv
Her skiftede han vennekredsen ud og begyndte at hænge ud med Bandidos i stedet. Det tog Brothas-folkene ilde op og angreb efterfølgende et Bandidosklubhus i Hvidovre, erfarer Ekstra Bladet.
Bandidos-klubhus ramt af skudsalve
Efterfølgende forklarede Lønver til Ekstra Bladet, hvordan hans venskab med Brothas-grupperingen havde været en fejltagelse.
De skal dø i helvede
Og, i den forbindelse havde Lønver også oplevet en kidnapning. Hændelsen bekræftede han overfor Ekstra Bladet. Men uddybe den - det ville han ikke.
- Det er ikke noget, der er meldt. Men herude på Vestegnen tror mange mennesker, at jeg er meget rig, fordi jeg har arvet mange penge fra min far. Jeg har haft en stor formue, og rygtet herude går, at jeg er meget velhavende. Mere kan jeg ikke sige om kidnapningen.
Flemming Lønver startede i rocker-miljøet i Red and White, en support-gruppe til Hells Angels. Og han har siden bevæget sig i miljøet – samtidig med, at han har investeret i ejendomme, solgt biler, havemøbler og andre mærkevarer, ligesom han har lånt penge ud.
Hvorfor er du kommet ind i rocker-miljøet?
– Det hele startede, da jeg var omkring 17 år, hvor jeg var tilknyttet Red and White. Og når man først er inde i det miljø, så kan det være meget svært at komme ud igen, hvad enten man har lyst eller ej. | 2014-06-14T06:09:10 | [
4588829,
4588833
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4839175.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9961 | Negative |
4,839,194 | Ny film: Anders W. som drengerøv | Anders W. Berthelsen springer igen ud som en 'drengerøv' i Natasha Arthys kommende komedie 'Comeback' | 2023-06-29T07:13:41 | false | Den danske skuespiller Anders W. Berthelsen har i de to 'Klassefesten'-film bevist, at han er formidabel til at spille en vaskeægte drengerøv. Og det skal han altså igen i filminstruktøren Natasha Arthys kommende komedie 'Comeback', der i disse dage optages på location i København og i Randers.
Kopernikus: Klassefesten 3 er på vej
'Alting har en ende, og selvom det måske kan være svært for den danske mand, at indrømme det, må han før eller siden spørge sig selv: Hvor gammel kan en drengerøv egentlig blive? Hvornår er det på tide, at han smøger ærmerne op og bliver en voksen mand!
Sådan er det ifølge en pressemeddelelse for filmen også for Anders W. Berthelsen, når han i rollen som komikeren Thomas Vang tvinges til at tage en patetisk og endegyldig konfrontation med livet som voksen mand i Natasha Arthys nye film 'Comeback'.
Anders W: Min familie betyder alt for mig
Rapkæftet teenagedatter
Filmen tager udgangspunkt i Thomas, der har smadret sin karriere og vil gøre alt for at komme tilbage på toppen. Om han så må nøjes med at varme op for vennen, den succesfulde Mads Andersen, skal al energi sættes ind på at få karrieren på rette køl igen. Men hans rapkæftede teenagedatter Frederikke, spillet af Sarah-Sofie Boussnina, dukker pludselig op ud af glemslens tågede slør, og der bliver nu for alvor vendt op og ned på hans liv. Hun gør alt, hvad hun kan for at sabotere hans drømme, og inden Thomas helt forstår, hvad der har ramt ham, styrer han direkte mod den sikre afgrund. Kun Frederikke kan redde ham.
Rollen som kollegaen Mads spilles af Peder Thomas Pedersen (tidligere dj og P3-radiovært kendt fra Gramsespektrum, Aggressiv Amar og Osman & Jeppe), og i de øvrige roller ses blandt andet Sarah-Sofie Boussnina, Peter Frödin, Benedikte Hansen, Roberta Reichhardt, Maria Rossing, Filippa Suensson og Tina Gylling Mortensen.
Persbrandt forsvandt fra optagelser til dansk film
Manuskriptet er skrevet af Hallgrimur Helgason og bearbejdet af komikeren Jacob Tingleff og instruktør Natasha Arthy. Morten Kaufmann producerer for Toolbox Film i koproduktion med Grimworks og Deluca Film med støtte fra Det Danske Filminstitut med 6,1 mio. kr. ved filmkonsulent Steen Bille og 1,0 mio. kr. i Regionalstøtte. Filmen produceres i samarbejde med DR Filmklubben, Den Vestdanske Filmpulje, Randers Kommune, Beofilm Post Produktion, Filmgear og Nordisk Film Biografdistribution.
'Comeback' får biografpremiere i 2015.
Casper Christensen laver tv-serie om Se og Hør | 2014-06-14T14:38:27 | [
4839777,
4839728
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmmagasinet/Filmnyheder/article4839194.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
451,
453
] | underholdning | null | null | null | 0.8635 | Positive |
4,839,271 | Niels Højlund er død | Den kendte debattør og tv-vært, Niels Højlund er død | 2023-06-29T07:13:41 | false | Den 82-årige forfatter og samfundsdebattør, Niels Højlund, døde torsdag aften.
- Jeg kan bekræfte, at han døde efter kort tids sygdom, siger hans datter, Gertrud Thisted Højlund til Ekstra Bladet.
Døde pludseligt
Hun er sammen med sine fire helsøstre samlet i forældrenes hjem efter faderens pludselige død.
- Vi havde ikke forberedt os på det. Han tog på sygehuset mandag, og vi regnede med at få ham hjem igen, siger Gertrud Thisted Højlund, der er radiovært på Radio24syv.
Selv om Niels Højlund, der især var kendt for tv-programmet 'Højlunds Forsamlingshus' på TV2 fra 1988 til 1994, havde trukket sig tilbage fra tv-optrædender de senere år, så var han aktiv til det sidste.
- Hans livsnysgerrighed forlod ham aldrig, siger Gertrud Thisted Højlund.
Niels Højlund efterlader sig hustruen Rikke, med hvem han har døtrene, Christiane, Louise, Gertrud, Johanne og Ingeborg, samt børnene fra første ægteskab; Margrethe Jes, Ruth og Signe.
Begravelsen finder sted i Tømmerby Kirke på torsdag kl. 13. | 2014-06-13T12:04:46 | [
4839310,
4839291
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4839271.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Begivenhed",
"Personlig begivenhed"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.9528 | Negative |
4,839,500 | Se dagens billeder fra NorthSide | Det startede sløvt, men nu er der for alvor gang i den aarhusianske musikfestival | 2023-06-29T07:13:42 | false | Se de mange billeder fra den første dag på NorthSide ovenover
Det var ikke mange, der lå i kø foran NorthSide, da festivalen åbende klokken 12.30. Og der var mere havefest over pladsen end reel festivalsstemning.
Men det fik Gnags-forsangeren lavet om på, da han gik på scenen sammen med producerteamet, Donky Roadshow. De ellers sønige festivalsgæster fløj op og kastede hænderne i vejret og lavede 'kaninører', da Peter AG sang hitnummeret, 'Vilde kaniner'.
Nu er NorthSide åben: Derfor er vi her
Derefter gik både Pharfar og Ida Corr på scenen efterfulgt af Lucy Love og Quadron. Og det fik alvor den aarhusianske festival op at køre.
Dog var der problemer ved indgangen i eftermiddags, hvor flere tusinde mennesker måtte vente i tre timer på at komme ind. Det skabte en del kaos og ikke mindst utilfredshed for de mange gæster, hvilket NorthSide måtte ud og beklage.
Se dagens billeder fra NorthSide
Ildsjæl tændte af i Aarhus
- Vi er er rigtig kede af, at mange fik en dårlig start på deres festival, men i det mindste kan jeg trøste mig med, at vejret er godt, siger talspersonen fra NorthSide, John Fogde.
Men på trods af opstartsvanskelighederne, så går gæsterne på NorthSide lige nu amok.
Læs Thomas Treos mange anmeldelser fra den første dag her, og senere kommer Treos anmeldelse af hovednavnet Lana Del Rey.
Næsten for lækkert
Lana Del Rey: Bitchen er tilbage
Se de mange billeder fra den første dag på NorthSide ovenover | 2014-06-13T20:26:47 | [
4839968,
4839967,
4839966,
4839965,
4839964,
4839963,
4839961,
4839962,
4839960,
4839957,
4839989,
4839985
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4839500.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.9082 | Positive |
4,839,511 | NorthSide beklager: Nu er der køkaos | Flere tusinde mennesker står i kø for at komme ind på den aarhusianske musikfestival | 2023-06-29T07:13:42 | false | Grotesk, åndssvagt, latterligt.
Flere tusinde mennesker prøver forgæves lige nu at komme ind på festivalspladsen, hvilket skaber stor utilfredshed.
Og det er festivalen NorthSide dybt kede af, skriver de på twitter.
— NorthSide (@NorthSide_DK)
@Joakim_Bang
Vi kan naturligvis kun beklage. Vi håber, du kommer godt igennem og får en god festival.
13. juni 2014
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal vente så lang tid. De burde da have set det komme, at det er nu folk kommer direkte fra arbejde. Seriøst det er irriterende at miste så meget tid i en åndssvag kø, når vi vil ind og høre musik, siger den 23-årige Mads til Ekstra Bladet, da han endeligt er kommet ind på pladsen.
Det samme mener den 27-årige Jonas.
- Det er ikke lige den fedeste start. De burde virkelig få det til at gå hurtigere, siger han.
Også på twitter er folk rasende over, at de skal vente på at komme ind.
— Joakim Bang Jakobsen (@Joakim_Bang)
@NorthSide_DK
hvad sker der for kø!? I kunne ikke forudse at der kom mange fredag eftermiddag? Jeg har armbånd men skal stå i kø!
#NS14
13. juni 2014
— tea hviid (@teatralsk)
#NS14
hold op op op hvor en latterligt lang kø for at få armbånd ;(
13. juni 2014
Flere times kø for at komme ind på NorthSide_DK.
— Peter Thorup (@PeterThorup)
#suk
#ns14
13. juni 2014
Flere er sure over, at de skal stå i den lange kø, når de allerede har fået deres armbånd udleveret tidligere på dagen.
— Emil Hougaard (@Emil_Hougaard)
@NorthSide_DK
i har fucket up. Alle i køen har armbånd eller billet, så lad dog folk gå ind uden det langsomme check.
#ns14
13. juni 2014
John Fogde, der er festivalens officielle talsperson er utrolig ked af, at der er så mange problemer lige nu med at komme ind.
- Det er da selvfølgelig super ærgerligt, at der står så mange i kø udenfor lige nu. Det gik rigtig godt, da vi åbnede, men lige nu har alle folk fået fri fra arbejde, og det skaber altså nogle problemer. Vi arbejder på højtryk for at få det løst lige nu, og jeg kan godt forstå, at det er frustrerende at starte sin festival sådan. I det mindste kan jeg trøste mig med, at vejret er godt, siger han til Ekstra Bladet.
NortSide skriver på twitter, at de har besluttet at komme problemet til livs ved, at folk selv får lov til at sætte deres armbånd på.
Vi har fået forstærkning ved indgangen, og udleverer nu armbånd som I selv sætter på.
— NorthSide (@NorthSide_DK)
#NS14
13. juni 2014 | 2014-06-13T16:01:36 | [
4839528
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4839511.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.9113 | Negative |
4,839,624 | Lana Del Rey: På røven i Aarhus | Discountdivaen fra New York leverede endnu en håbløst ordinær koncert i Danmark | 2023-06-29T07:13:42 | false | Det er unægtelig sjældent, at danske sangerinder får udenlandske popstjerner til at ligne lallende novicer i sammenligning, men den usædvanlige hændelse indtraf såmænd fredag på NorthSide Festival.
Københavnske Lucy Love og Coco fra Quadron viste international klasse tidligere på dagen, mens albumaktuelle Lana Del Reys amatøragtige midnatsforestilling efterfølgende var fuldkommen dybt godnat.
Lana Del Rey: Fæl narrefisse
Newyorken lignede en, der skulle feje scenen, inden den rigtige Lana Del Rey trådte ind i rampelyset.
Men hun dukkede aldrig op.
Blind og tonedøv
Som i København i fjor måtte vi nøjes med discountudgaven, og gennem 60 trøstesløse minutter fik hun tiden til at stå stille i Aarhus.
- Det her er et af de smukkeste steder, vi nogensinde har været, udbrød Lana Del Rey apatisk og afslørede dermed, at hun ikke kun er tonedøv, men også blind.
Lana Del Rey: Bitchen er tilbage
Synge pop kan fænomenet stadig ikke, og så alligevel kastede hun sig atter ud i skingre operette-lignende forløb, der fik flere blandt det talstærke publikum til at se lettere desorienteret på sidemanden. Mening gav det da heller ikke, og klapsalverne var mildest talt spredte.
Lana Del Rey: Slatten i Seattle
Trods sætlistens svulstige ørehængere som blandt andre ’West Coast’, ’Ride’ og ’Video Games’ var Lana Del Reys udtryk fladt som hendes sko, og det nærmeste hun kom nærvær, var da hun indledningsvis gik ned blandt fansene på de forreste rækker.
Ynkeligt. | 2014-06-13T22:45:10 | [
4840025,
4840020,
4840022,
4840023,
4840024,
4840021,
4840018,
4840019,
4840016,
4840017
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4839624.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.4953 | Neutral |
4,840,286 | Lara Denice, 21 år og fra København | 2023-06-29T07:13:42 | false | 21-årige Lara Denice er dagens Side 9 denne mandag. Ekstra Bladets udsendte har spurgt frækkerten fra København til, hvordan kærestesituationen ser ud lige for tiden.
– Jeg må sige, at det er kompliceret, men hvis en mand skal gøre mig tilfreds og glad, så skal han behandle mig som om, at jeg er den dejligste i hele verden, siger Lara Denice.
Lara Denice elsker at vise sig lækre krop frem - og det er faktisk også hendes job.
– Jeg arbejder som model, og jeg har valgt at blive Side 9-pige, fordi jeg synes, at det er sjovt, og så kan jeg godt lide at vise mine billeder frem, slutter Lara Denice, som håber på, at hun engang i fremtiden kommer til at leve i Sydamerika eller Spanien. | 2014-06-16T00:00:20 | [
4841229
] | article_page_nine_girl | https://ekstrabladet.dk/side9/article4840286.ece | [
"København"
] | [
"LOC"
] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Erotik"
] | 572 | [] | side9 | null | null | null | 0.66 | Neutral | |
4,840,314 | Se de mange NorthSide-babes | Festivalen har et overtal af kvinder, så Ekstra Bladet har fundet nogle af de bedste til dig | 2023-06-29T07:13:42 | false | Se de mange lækre babes ovenover
Med vejret på sin side vælter den aarhusianske festival NorthSide sig i smukke piger i korte shorts og solbriller.
Ekstra Bladet har fundet en række lækre tøser, der alle har iklædt sig deres bedste festivalstøj og har begivet sig ud til de mange koncerter.
NorthSide beklager: Nu er der køkaos
Og pigerne på NorthSide er bare mere lækre end på andre festivaler, og det er der en helt speciel grund til.
- Det hjælper jo gevaldigt, at vi kan komme hjem i bad hver dag og sove i vores egen seng, griner en af de mange piger.
Se dagens billeder fra NorthSide
Og det, tror NorthSides officielle talsperson, John Fogde, også er den mest eksakte grund til, at hans festival vrimler sig i smukke piger.
- Jeg tror, at vi tiltrækker flere kvinder til vores festival, er, fordi vi har nogle ordentlige forhold. Vi har satset stort på bæredygtig mad, og så tror jeg det er en fordel fra et kvindeperspektiv, at vi ikke har tilknyttet camping, så man skal bo der i flere dage i stedet for derhjemme, fortæller han.
Så ruller luksus-festivalen igen
Du kan stemme på de mange smukke pigegrupper nedenunder | 2014-06-14T19:39:57 | [
4841298,
4841299,
4841297,
4841296,
4841295,
4841290,
4841289,
4841288
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4840314.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Begivenhed",
"Samfund",
"Erotik",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.5751 | Neutral |
4,840,326 | Godt med fadøl til Folkemødet: Tre taget for spirituskørsel | Trafikkontroller ved Folkemødet ved Allinge på Bornholm har ført til tre sigtelser for spirituskørsel og 11 billister, der har fået et klip i kørekortet | 2023-06-29T07:13:43 | false | I disse dage fester politikere, lobbyister og andet godtfolk til det traditionsrige Folkemøde ved Allinge på Bornholm, hvor politikerne får mulighed for at vise en anden side af dem selv end den iskolde politikerfacade, de viser på Christiansborg til dagligt.
Det er heller ikke et særsyn, at der bliver hældt godt med humle i ganen, når de politiske debatter slutter ved aftentide.
Derfor har Bornholms Politi foretaget flere trafik- og spirituskontroller.
- Her til aften har vi taget to spritbillister ved en trafikkontrol for en times tid siden. Så ialt har vi taget tre for spirituskørsel, der har været på vej væk fra Folkemødet. Og så har vi 11 hastighedssager, der giver et klip i kørekortet, fortæller politikommisær ved Bornholms Politi Arne Andersen og fortsætter.
Folkemøde: Ingenting sker
Løkke: Luk Danmark for udlændinge der ikke vil bidrage
- Men bortset fra det har det været et roligt Folkemøde. Der bliver drukket meget fadøl. Virkelig meget. Men der er ingen uorden som sådan, og vi ikke har haft nogen voldsepisoder.
-
De her tre spiritusbillister. Er der nogle af dem, der er politikere?
- Haha, nej, det tror jeg ikke, så havde jeg nok hørt om det.
Selv om det indtil videre har været et stille Folkemøde, kan det godt gå hen og blive en travl lørdag aften for det bornholmske politi.
- Det kan være, at vi får lidt mere at lave i aften. Det er sidste aften, så der er mange mennesker på gaden. Så der bliver nok fest og farver, men nu må vi se, siger politikommisæren.
Folkemødet startede i torsdags og slutter søndag. Der er mere end 20.000, der deltager i begivenhederne hver dag. | 2014-06-14T21:10:45 | [
4841302
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4840326.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil",
"Politik",
"National politik"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.6735 | Negative |
4,840,367 | Vold på slaggerne: Nicki i slåskamp med rival | Nicki Pedersen kom i slåskamp med Matej Zagar under det svenske speedway-grandprix | 2023-06-29T07:13:43 | false | MÅLILLA (Ekstra Bladet): Sikke en nedsmeltning.
Det svenske Speedway Grand Prix, der længe lignede den bedst tænkelige reklame for alle tiders sidste VM-ræs i Parken om to uger, endte i groteske scener, da Nicki Pedersen kom i direkte slagsmål med slovenske Matej Zagar.
Pedersen, der ellers havde en aften af de bedre, havde kørt sig i semifinalen, hvor han dog helt missede starten.
I et desperat forsøg på at køre sig i finalen, vædrede han Zagars cykel bagfra.
Det ville den iltre slovener ikke stå model til og slog ud efter danskeren foran 12.000 måbende tilskuere på G&B Arena i Målilla.
Så slog fynboens berømte temperament gnister, og han landede et spark direkte i Zagars ædle dele.
TV: Nicki Pedersen styrter sammen med Zagar - efterfølgende slag og spark
TV: Nicki Pedersen styrter sammen med Zagar - efterfølgende slag og spark
Men det pinlige optrin sluttede ikke her.
Nicki til rival: Lad være med at skabe dig
I ryttergården råbte Nicki Pedersen til sin rival - tilsyneladende for at forklare sig.
Men det gad Zagar ikke.
- Din fucking idiot, råbte han, inden det helt kogte over.
Zagar slog ud efter Pedersen, og kun fordi danskerens manager Helge Frimodt Pedersen og flere andre lagde sig i mellem, undgik man den helt åbne slagudveksling.
Sloveneren fik dog slået ud efter Nicki Pedersen, der kvitterede med at kalde Zagar for en 'fucking pikspiller ('fucking wanker',
red.
).
Det fik dog heller ikke lov at slutte her.
Nicki: Han bør udelukkes
Mens Nicki Pedersen efterfølgende gav sin version til Ekstra Bladet, spyttede Matej Zager danskerne i nakken foran flere måbende pressefolk.
- Det får du betalt, lød svaret fra en sjældent behersket fynbo, der også måtte lægge ryg til provokationer fra Zagars mekanikere.
- Alle så, hvad der skete i ryttergården, på tv, så jeg behersker mig. Jeg er ligeglad med, om vi får en straf, men jeg synes, han skal udelukkes. Jeg synes, de er nogle pattebørn, siger han.
- Vi laver et forkert sats til semifinalen og kører med et for lille gear. Men jeg kæmper for et point, og jeg er hurtigere end Zagar. Så rammer jeg ham, da jeg kører forbi, så det er o.k., jeg bliver udelukket, lyder hans kommentar.
Nicki: Derfor er VM-ræset så tæt
TV: Garagefight: Nicki Pedersen og Matej Zagar i klammeri
TV: Garagefight: Nicki Pedersen og Matej Zagar i klammeri
Den episode får givetvis et alvorligt efterspil for begge kørere og blev samtidig en trist afslutning på en aften, der ellers åbnede perfekt set med danske briller.
Det lykkedes nemlig alle tre danskere - udover Pedersen Kenneth Bjerre og Niels-Kristian Iversen - at køre sig i semifinalen.
Her sluttede festen dog for alle tre.
Dermed var der ingen danskere i finalen, der blev vundet af den regerende verdensmester Tai Woffinden foran Greg Hancock, Chris Holder og Jaroslaw Hampel.
Nicki dropper DM-finale | 2014-06-14T19:39:49 | [
4841349
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/motorsport/speedway/article4840367.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Begivenhed",
"Sport",
"Sportsbegivenhed",
"Cykling"
] | 142 | [
327,
336,
342
] | sport | null | null | null | 0.9919 | Negative |
4,840,373 | Så ruller luksus-festivalen igen | På NorthSide, der netop har skudt dag to i gang, er dyre bøffer, økologisk øl og styling en del af festivalpakken | 2023-06-29T07:13:43 | false | Mange forbinder nok Roskilde Festival med smat, urinlugt og dårlig mad.
Men sådan foregår det langtfra på den aarhusianske festival NorthSide. Her dækker ordet festival over luksus, økologi og god hygiejne.
Lana Del Rey: På røven i Aarhus
Det er en af grundene til, at NorthSide er noget helt specielt, siger 27-årige Charlotte.
- Hovedårsagen til vi er her er, at vi kan sove hjemme i vores egen seng og få et bad hver dag, siger hun.
Hendes veninde, Caroline på 25, er enig og tilføjer:
- Drenge er også bare mere attraktive, når de er barberede og rene.
Se dagens billeder fra NorthSide
Hun synes, det er noget helt særligt, at festivalen er præget af økologi og har fokus på god mad.
- Jeg har været på Roskilde, hvor man nærmest kun kunne få pomfritter, og det er altså ikke rart at få i flere dage. Det er derfor fantastisk, at man kan få noget godt at spise, siger Caroline.
Det er ikke kun maden, der har fået en overhaling på festivalen. For første gang nogensinde serverer Tuborg økologisk fadøl. Og erfaringen fra de mange barer er klar: Det er et hit.
- Når folk får tilbudt valget mellem en almindelig øl og den økologiske, så vælger de den sidste. Og når de først har smagt den en gang, så drikker de kun den. Vi får rigtig mange tilbagemeldinger om, at det bare smager bedre, fortæller barchef Jacob Bøker.
NorthSide beklager: Nu er der køkaos
Steakhouset Mash er også til stede på festivalen. De er i et dyrere prisleje end mange andre restauranter, men det mærker de ikke selv noget til.
- Folk er meget begejstrede for os, og det er folk i alle aldre, der kommer herind. Det går strygende, siger Maria Svaneborg, der er bestyrer luksusrestauranten på NorthSide.
Ildsjæl tændte af i Aarhus
Det er et velkendt fænomen, at man på Roskilde Festival på dag to begynder at have en ’dårlig hårdag’. Men det er også en løsning på for gæsterne på NorthSide, for der er lavet et såkaldt styling-telt, hvor forfængelige gæster gratis kan få lagt makeup og sat hår af professionelle, der også giver tips og tricks undervejs.
- Der er rigtig mange, der synes, det er en fed oplevelse, siger den ansvarlige for styling-teltet Rikke Hjeresen.
- Det er et kæmpe hit. Folk har stået i lange køer for at komme herind, siger hun.
Næsten for lækkert
Nu er NorthSide åben: Derfor er vi her
NorthSide: Fra niche til stor succes på fem år | 2014-06-14T11:14:28 | [
4839964,
4841104,
4841105,
4841106
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4840373.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Samfund",
"Kultur",
"Byliv",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.6805 | Positive |
4,840,388 | Dansk model afslører: Derfor hang jeg ud med Steven Tyler | Heidi Albertsen blev i sidste uge spottet i København sammen med Aerosmith-forsangeren | 2023-06-29T07:13:43 | false | Aerosmith-forsangeren Steven Tyler hang i sidste uge ud med den danske topmodel Heidi Albertsen, da han var i København i forbindelse med sine koncerter i norske Kristiansand og Fængslet i Horsens.
Flere gange blev de spottet sammen, men umiddelbart var der ingen, der vidste, hvad det celebre makkerpar havde gang i.
TV: Steven Tyler i København med dansk model
Ekstra Bladet kan som det første medie nu fortælle, hvad danskeren og amerikaneren lavede sammen i København - og samtidig afvise, at der skulle være tale om en hed romance.
Heidi Albertsen fortæller nemlig til Ekstra Bladet, at hun gennem flere år har kendt Steven Tyler, og at de blot er gode venner.
- Jeg var i København på ferie, samtidig med at Steven Tyler og Aerosmith var på turné i Europa, siger hun.
- Vi er gode venner, og vi tilbragte tid sammen over flere dage sammen med min bror, Mick Carstensen. Bandet havde lidt fritid mellem deres koncerter, og de ville gerne se nogle af de kendte seværdigheder i Danmark.
Se billederne: Verdensstjerner indtager Danmark
På den måde endte den 178 centimeter høje babe med at agere turistguide for nogle af rockens bedst sælgende drenge.
- Som dansker var jeg naturligvis glad for at kunne vise dem nogle af mine favoritsteder i mit hjemland. Min bror og jeg tog på sightseeing med dem og viste dem blandt andet Den Lille Havfrue og Tivoli. Vi spiste også alle sammen en virkelig god middag på Nimb. Det var nogle fantastiske dage, og min bror og jeg nød virkelig den tid, vi brugte sammen med dem, fortæller hun.
Danske Heidi fester med New Yorks hotteste jetset
Selvom Steven Tyler er næsten 30 år ældre end den smækre 37-årige dansker, kan det ikke mærkes på venskabet - Steven Tyler er nemlig et ualmindeligt dejligt menneske at være sammen med, fortæller Heidi Albertsen.
- Steven er et meget omsorgsfuld og passioneret menneske med et kæmpe hjerte og en fantastisk humor. Han har en meget kærlig sjæl, og han er helt nede på jorden.
Den danske model understreger, at der ikke er noget romantisk mellem hende og rockikonet, og at hun allerede har en kæreste, som hun dog helst ikke vil fortælle for meget om til offentligheden.
- Jeg har planer om at se Aerosmiths koncert i New York, hvor jeg bor, i juli sammen med min kæreste, siger hun dog.
Jeg har sniffet kokain for 35 millioner
Dansk supermodel i New York: Det er scary | 2014-06-15T07:55:39 | [
4841120,
4834266,
4841123,
4841121,
4841119,
4841124
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4840388.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Musik og lyd",
"Partnerskab"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.77 | Neutral |
4,840,411 | Hamrende vildt fund: Thors Hammer ER faktisk en hammer | Den seje nordiske gud Thor har en hammer. Det ved alle. Men faktisk har der været tvivl om, hvorvidt hammeren overhovedet er en hammer | 2023-06-29T07:13:43 | false | Skaftet på Thors Hammer er ret kort. Og de færreste hammere har symmetriske hoveder. Det har fået skeptikere til at stille spørgsmålstegn ved, om Thors Hammer overhovedet ér en hammer.
Men det er den altså.
Det står klart, efter at en amatørarkæolog har fundet det eneste kendte eksemplar af en torshammer, som har runeskrift på sig. Runerne slår tydeligt fast, at hammeren virkelig ér – en hammer.
Du kan se billeder og en video af det sensationelle nye fund hos
Videnskab.dk
.
- Der står: 'Hmar x is', hvilket oversat til moderne dansk betyder: 'Dette er en hammer', siger runolog Lisbeth Imer fra Nationalmuseet i en pressemeddelelse fra museet. Hun betegner fundet som 'enestående'.
Der findes i alt kun omtrent 1.000 amuletter formet som torshammere, men altså ingen andre med inskriptioner som den nye hammerformede amulet, som er fundet ved Købelev på det nordvestlige Lolland, og som stammer fra 900-tallet.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor er nogle æg så svære at pille?
Og der har faktisk hersket tvivl om, hvorvidt de små amuletter overhovedet forestiller en hammer. Det er især 'hammerens' fysiske atributter, der har lagt op til debat, altså det korte skaft og det symmetriske hoved, som måske, måske ikke, burde være asymmetrisk, hvis hammeren virkelig skulle kunne bruges som en gudeværdig hammer.
Med det nye fund må de fleste skeptikere dog føle sig overbeviste.
- Nu har vi fået på skrift, at dét, vi mener, er hammere, også forestiller hammere, siger arkæolog Peter Pentz fra Nationalmuseet.
Læs også hos Videnskab.dk: Er det sundt at spise fisk fra dåse?
For ph.d. og lektor Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet er der da heller ingen tvivl om, at der virkelig ér tale om et exceptionelt fund:
»Det er ikke ofte, at man får lov at høre en autentisk stemme fra den tid, hvor man stadig troede på de nordiske guder. De allerfleste kilder – og stort set alle skriftlige kilder – er skrevet af kristne i kristen tid, hvad der selvfølgelig betyder, at man som udgangspunkt må være skeptisk over for det, de beretter om den hedenske tro. Det behøver man ikke i dette tilfælde.«
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Hvilke vikinger var mest barske – danske eller norske?
Unikt fund på vikingegravplads
Kvinde spiser sten – hvad sker der?
Hvorfor vil unge piger ligne Barbie? | 2014-06-14T13:51:02 | [
4841112
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840411.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Videnskab"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.6586 | Positive |
4,840,423 | Johan Wohlert gjorde comeback i Mew | Efter bruddet med sangerinden Pernille Rosendahl er bassisten nu tilbage i sit gamle band | 2023-06-29T07:13:43 | false | Johan Wohlert gjorde comeback, da han sent lørdag aften på NorthSide vendte tilbage til sit gamle band, Mew.
- Vi er utrolig glade for at være tilbage i Aarhus efter så lang tid. Og i aften er vi meget glade for at byde en gammel ven velkommen hjem, sagde bandet, da de præsenterede Johan Wohlert
Mew-trommeslager: - Jeg savner altid Johan
Wohlert virkede noget mere glad end publikum, da han indtog scenen, for ingen foran scenen brød ligefrem ud i euforisk jubel.
Mew-bassisten forlod bandet tilbage i 2006, da han skulle have barn med sangerinden Pernille Rosendahl fra det nu opløste band Swan Lee.
Dengang kom det ikke som et chok for bandet, at deres bassist gik fra dem.
- Jamen, jeg havde haft det lidt på fornemmelsen i et stykke tid. Man kunne mærke, at han ikke var så glad for at turnere hele tiden. Det har vi alle sammen haft det hårdt med i perioder, men han havde det hårdt på en anden måde. Det var selvfølgelig enormt trist og svært at acceptere, fordi vi havde spillet sammen i så mange år, fortalte bandet et par år senere til musikmagasinet Gaffa.
Mew mister bassist
Johan Wohlert brød i 2013 med kæresten Pernille Rosendahl, som han under forholdet havde dannet bandet The Storm med. Men siden det overraskende brud har bassisten stået uden band. | 2014-06-14T21:29:24 | [
4841354,
4841357,
4841358,
4841356
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4840423.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.8147 | Positive |
4,840,445 | Mistede kæresten på Le Mans: Jeg glemmer ham aldrig | Carina Lundbye Hansen må leve uden sin afdøde kæreste Allan Simonsen, der døde under sidste års Le Mans | 2023-06-29T07:13:43 | false | 22. juni 2013.
Den dato vil for altid være prentet i Carina Lundbye Hansen. Det var den dag, hun mistede sin kæreste, racerkøreren Allan Simonsen, som ti minutter inde i 24-timersløbet på Le Mans forulykkede og omkom af sine kvæstelser samme aften.
Nu står det klassiske motorløb igen for døren, og dermed bliver Allan Simonsens kæreste igen revet igennem en ekstra følelsesmæssig periode –næsten på årsdagen for kærestens død.
Jeg skal se min døde mand i dag
Selv om livet går videre, er det fortsat svært at bearbejde sorgen, fortæller Carina Lundbye – et år efter – til Ekstra Bladet.
- Det har ikke været nemt, og det er det fortsat ikke. Det er ømt punkt, og jeg er stadig ked af det. Tiden hjælper mig en smule til at komme videre. Men jeg glemmer ham ikke.
- Jeg tænker på ham hver dag. Det kan være, når jeg kører bil, når jeg sidder i mine egne tanker. Så har jeg tid til at tænke over nogle ting, og så kan det være ham, jeg tænker på. Det er ikke bestemte tidspunkter, jeg tænker på ham på. Jeg gør det bare hver dag, siger hun.
Læs hele interviewet med Carina Lundbye Hansen i EKSTRA
Tænker på ham hver eneste dag | 2014-06-15T09:18:59 | [
4841355
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/motorsport/article4840445.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Begivenhed",
"Personlig begivenhed",
"Sport",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 142 | [
327,
336
] | sport | null | null | null | 0.9866 | Negative |
4,840,462 | Hvilken trilling giver mest for pengene? | Toyota Aygo, Peugeot 107 og Citroen C1 lander i Danmark den kommende uge - hvilken bil giver mest mening? | 2023-06-29T07:13:43 | false | Selvom det går fremad for bilerne i Polo- og Golf-klassen, er det stadig de allermindste, der regerer. VW Up sælger som varmt brød på tredje år. VW Up har indtil udgangen af maj måned solgt knap 5.000 styks, og Toyota Aygo og Peugeot 107 har også fart på selvom de har overskredet hvad der burde være sidste salgsdato.
Heldigvis er trillingerne på vej med tre helt nyudviklede og moderne erstatninger - og både Peugeot 108, Citroen C1 og Toyota Aygo kan ses og købes i butikkerne i den kommende weekend.
Citroen har allerede i maj annonceret at den nye C1 kommer til at koste 80.000 kr. Det er 10.000 mere end den udgående model, men du er godt tosset, hvis du vælger en af gamle modeller til 69.000 kr. Den er sagt på på pænt jysk: 'godt træls' i forhold til konkurrenterne og selvfølgelig den ny C1, som i det store hele er en helt ny konstruktion.
Basisbil uden udstyr
Den nye C1 kommer i tre udstyrsniveauer: Live, Feel og Shine, og fra det første niveau er højdejustering af rat og boardcomputer standard sammen med 6 airbags og den lovpligtige dæktrykmåler til 80.000 kroner. Vær opmærksom på at bilen ikke har ISO-fix-beslag i bagsædet - og heller ingen radio. En femdørs version fås til 11.000 kr. ekstra. og står således i 91.000 kroner og kommer med stop-start som tvangsudstyr - og et par km ekstra på literen naturligvis (26,3 fra 24,4) - i hvert fald på papiret.
Næste udstyrsversion har start-stop funktion og koster 84.000 kr. Herefter følger en model til 100.000 kr. med aircon, splitbagsæde, fjernbetjent centrallås, elruder på fordørene (bagdørne har ikke rudeoptræk), ISO-fix-beslag i bagsædet, og radio.
Læs om en ny kampagneudgave af VW Up og de andre spændende biler i mikroklassen senere på dagen.
Utrolig meget for pengene
Topmodellen kaldet Shine har fem døre som standard, aircon, læderrat, 15 tommer alu, digital DAB-radio, mirrorlink, som kan kobles til din Android-telefon og normal bluetooth funktion, som dur sammen med alle smartphones. En 7 tommer berøringsfølsom skærm er også standard - og det er krom-vindueslister og omdrejningstæller også. Prisen er yderst fair: 112.000 kr. kroner for en bil med 7-tommer-skærm, mirrorlink og DAB-radio - det er ikke set før.
Vil du have det samme udstyr men også den rigtig fine 1,2'er på 82 hk ender prisen på fair 122.000 kr. Så har du en bil, som måske ikke er særlig rummelig, og med udstyr som selv naboens BMW ikke har.
Og den mest oplagte konkurrent, Peugeot 108, koster 113.500 kr. med den lille motor og 123.500 kr. for modellen, der hos Citroen koster 122.000 kr.
Topmodellen Citroen C1 Shine Edition har desuden automatisk klimaanlæg, tofarve-lakering, kromsidespejle og bakkamera til 132.000 kr. - en model der ikke findes hos Peugeot.
Du kan downloade hele pris- og udstyrslisten
her.
Du får en fuld tv-test af bilen i den kommende uge!
Peugeot'en koster også 80.000 kr. version. Kan du ikke nøjes med tre døre løber prisen op i 91.000 kr. for en femdørs version.
Går du en udstyrsversion op, koster bilen 10.000 ekstra og lander på runde 100.000 kr. Her får du multifunktionsrat - el-ruder foran, manuel indstilling af sidespejle - splitbagsæde 50/50 samt to nakkestøtter, højdejusterbart førersæde - radio/CD med 3,5 tommer skærm og Bluetooth og ikke mindst: aircon.
Topmodellen Allure med 5 døre og 82 hk fra en større 1,2'er står i 140.000 kr. - men så får du også 15 tommer alufælge, fartpilot, tågeforlygter, omdrejningstæller (vildt, ik?), elektriske opvarmede sidespejle og en radio, som betjenes via en lækker 7 tommer skærm.
Download en Peugeot prisliste
her.
Toyota Aygo er som bekendt den tredje trilling - men på trods af tekniske ligheder, adskiller den sig på flere måder fra de to andre - f.eks. ved udelukkende at kunne fås med den lille 1.0-motor. Den større 1,2'er er en PSA-motor, som Toyota altså har valgt ikke at benytte i deres udgave.
Ellers er de tre biler helt ens, hvis man lige ser bort fra designet og priserne.
Toyota Aygo er en smule dyrere end de to andre - i hvert faldt hvis du køber den kontant. En startpris på 89.500 kroner gør Aygo knap 10.000 kr. dyrere end de to andre. Men det er værd at bemærke, at du ikke kan få Aygo uden stop-start-system. Så i realiteten er Aygo 5.000 kroner dyrere end Peugeot og Citroen. Og når du bevæger dig op i udstyrsniveauerne er prisen den samme:
En Aygo X-press koster 114.000 kroner med det samme massive mængde udstyr som de to andre - umiddelbart vurderet. Vi har nemlig ikke det fulde overblik over Aygoens udstyr, fordi Toyota ikke har fortalt os om det. Toyotaens største force vil for nogen være den attrative finansiering. X-press udgave kan fås fra kun 1.150 kr. om måneden ved 20 procent i udbetaling og 1,95 procent i variabel rente gennem Toyota Finans. Det er en hel procent mindre end hvad Citroen tager for deres finansiering.
Jeg vender tilbage med mere nyt om Aygo i morgen! | 2014-06-15T09:16:48 | [
4841464,
4841469,
4841454
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article4840462.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil"
] | 529 | [
531
] | biler | null | null | null | 0.8382 | Neutral |
4,840,465 | Robyn: En stjerne i natten | Svenskeren overstrålede Röyksopp med kraftpræstation på NorthSide sent lørdag | 2023-06-29T07:13:43 | false | Robyn lod vente på sig. Hun var dog værd at vente på.
Supersvenskerens nattediskotek med Röyksopp åbnede klokken 00.20, men først efter 40 minutters søvndyssende muzak fra den elektroniske norske duo dukkede nattens dronning endelig op. Og så blev der fest.
Ekstatisk danserus med Robyn
Robyns vindende væsen, boblende energi og sjældne evne til at rive folk med svigtede heller ikke i Aarhus, hvor hun spjættede, sang og rystede røv, så det var en fryd.
I koncertens anden af tre afdelinger var fokus på Robyns repertoire, og ’Indestructible’, ’Call Your Girlfriend’ og ’Dancing On My Own’ fik folk til at danse med både sig selv, naboen og Robyn, der lod publikum skråle hele omkvædet til sidstnævnte kæmpehit.
Ejede bare scenen
Hun sang nu noget bedre selv og løftede problemfrit de ellers tunge og ret stereotype beats fra Röyksopp, som fuldstændigt overlod scenen til Robyn, der ejede den som den naturligste ting i verden.
Branderterne begyndte at vakle talstærkt mod udgangen længe inden, festens midtpunkt stillede danseskoene, men også i showets sidste afdeling imponerede Robyn med flere numre fra hendes ellers noget tvivlsomme samarbejde med Röyksopp på det for nyligt udsendte minialbum ’Do It Again’.
Svensk popstjerne gør det ikke igen
Den bevægende ballade ’Every Little Thing’ og titelnummeret sendte de sidste hjem efterfulgt af en afskedssalut fra konfettikanonerne.
Klokken var 2.22, og Robyn smilede som om, hun ville videre i byen. | 2014-06-15T01:24:47 | [
4841389,
4841385,
4841388,
4841387,
4841386,
4841384
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4840465.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9669 | Positive |
4,840,467 | Ditte, 22 år og fra Odense | 2023-06-29T07:13:43 | false | 22-årige Ditte fra Odense er helt vild med bla. amerikansk rap, og det skal en fyr være opmærksom på, hvis han skal have en chance hos hende.
– Hvis en fyr skal gøre mig glad, så skal han helst invitere mig til en Kid Ink(amerikansk rapper red.) koncert, men en tur i Tivoli og popcorn er også en mulighed, siger Ditte, som ikke vil afsløre for læserne, om hun har kæreste på for tiden.
Ditte debuterede på Side 9 tilbage i 2012, og hun nyder tilværelsen på den største model-scene i kongeriget.
– Jeg er Side 9-pige, fordi det er rigtig sjovt at få taget billeder sammen med fotografen - og jeg håber på at vinde 'Månedens Side 9-pige', fordi jeg er en flot pige, slutter Ditte. | 2014-06-15T00:00:54 | [
4839863
] | article_page_nine_girl | https://ekstrabladet.dk/side9/article4840467.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Erotik",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 572 | [] | side9 | null | null | null | 0.6001 | Neutral | |
4,840,469 | Pigerne på NorthSide: Hvor fanden er alle mændene? | Kvinder overalt: Både på scenen og blandt tilskuerne er der flest hunkønsvæsner til den aarhusianske festival | 2023-06-29T07:13:43 | false | Det vrimler med smukke kvinder i korte shorts, mavebluser og solbriller på festivalen NorthSide.
- Men hvor fanden er alle mændene henne? spørger 24-årige Marie Jensen.
Johan Wohlert gjorde comeback i Mew
NorthSide er nærmest blevet invaderet af kvinder, hvilket den officielle talsmand for festivalen, John Fogde, bekræfter.
- Den gennemsnitlige NorthSider er kvinde og i slutningen af tyverne. Sidste år var 58 procent af dem, der købte billet, kvinder, siger han.
Svensk blondine gik i sort
Det er ikke kun festivalpladsen, der er blevet indtaget af kvinder. På scenen er flere af hovednavnene kvinder som Lucy Love, MØ, Lana Del Rey, Oh Land og Quadron.
Det er ikke et bevidst valg, at programmet henvender sig særligt til det kvindelige publikum.
- Vi er jo to fyre, der sidder og booker det, og vi prøver bestemt ikke kun at henvende os til kvinderne. Vi prøver at skabe et bredt program, og at de så godt kan lide det, er jo bare fedt, siger John Fogde.
Se de mange NorthSide-babes
Flere kvindelige festivalgæster siger, at det ikke kun er programmet, men også omgivelserne med de mange økologiske madboder og barer med drinks, der lokker.
- Her falder man jo ikke i en bananskræl, men derimod i en østers, griner 30-årige Vicki Bruhn.
- Ej, det er jo et lækkert område. Selv toiletterne er pæne og rene, og man skal ikke overtales til at gå derind.
Kun for piger: Ekstra Bladet kårer dagens lækreste festival-fyr
De gode forhold mener den officielle talsperson er vigtige at tage med, men han tror også, at særligt den brede markedsføring er med til at løfte det hele.
- Vi kører nok en mere sofistikeret markedsføring end andre festivaler. Der er ikke så meget dyb kavalergang over det her, og det er nok meget tiltrækkende for kvinder, griner han.
Så ruller luksus-festivalen igen
Selv om der gennemsnitligt er flest kvindelige gæster på festivalpladsen, er det ikke et problem, mener Vicki Bruhn.
- De er jo superflotte, de mænd, der er her, så det er jo lige meget, siger hun.
Ellevild i varmen
Veloplagt massakre
Lana Del Rey: På røven i Aarhus | 2014-06-15T10:31:32 | [
4841480,
4841290,
4841288
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4840469.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Begivenhed",
"Samfund",
"Underholdningsbegivenhed",
"Tendenser"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.8259 | Neutral |
4,840,505 | Stort portræt af Steffen Jensen: Min familie bærer en stor byrde | Han insisterer på, at han ikke er krigskorrespondent. Alligevel har han været øjenvidne til mere krig, død og ødelæggelse end godt er. For oplevelserne har givet posttraumatisk stress, tilbagevendende mareridt og depressioner. Noget han nægter at tale med sin familie eller professionelle om. EKSTRA bringer her et indblik i udenrigskorrespondent Steffen Jensens krigshærgede sind | 2023-06-29T07:13:43 | true | (Portrættet er bragt første gang i Ekstra Bladet 14. juli 2012)
Containerne er proppet til randen.
Med lig.
En brøkdel af de mange ofre, som denne krig tager med sig.
Lighuset på hospitalet er stuvende fuldt - derfor er containerne taget i brug. To af dem har indbygget køleanlæg, der skal holde en nogenlunde temperatur på kadaverne.
I den sidste er de livløse og lemlæstede kroppe lagt på is. Lag på lag: lig, is, lig, is. Som fisk, der bliver lagt i kasser på en kutter. Og da der heller ikke er flere ligposer, ligger ligene i gennemsigtige plasticsække, hvor man kan se de døde og den suppe af væsker, der siver ud af dem.
Steffen Jensen står og kigger på containerne.
Der er krig i Libanon, og Steffen Jensen rapporterer fra begivenhederne.
En hospitalsansat vil åbne for containerne, så Steffen kan se indholdet med sine egne øjne. Han skal have set det for at kunne formidle tragedien videre til danskerne hjemme i den trygge andedam.
Der bliver åbnet en låge i den ene side af den ene container. Steffen ser bjerge af lig og is, der når ham til langt over hovedet.
Pludselig begynder bjerget at skride. En lavine af lig vælter ned mod ham. Han står lamslået og ser de døde nærme sig. Han springer til side for ikke at blive opslugt i bølgen af dræbte, der skyller ned mod ham.
- Det er det, jeg ser i mine mareridt i dag. Det, der får mig til at vågne badet i sved om natten. Det var simpelt hen så ulækkert.
Journalist Steffen Jensen har rapporteret fra, skyder han selv på, 15 krige i Mellemøsten.
Jeg græder rigtig tit, når jeg står derude. Især hvis det handler om børn
Han har set mere død og ødelæggelse end de fleste. Har dækket krige og konflikter, der, som årene er gået, er blevet voldsommere og mere blodige. Alligevel er det minderne fra krigen i Libanon i 1982, der hjemsøger ham i mareridt om natten.
- Men jeg tror ikke, det er, fordi det er det værste, jeg har oplevet. Det er måske, fordi det er det, der ligger længst tilbage. Noget, der har hobet sig op gennem mange år.
- Jeg troede i mange år, at jeg var meget hardcore, fordi jeg oplevede, syntes jeg selv, nogle forfærdelige ting, og jeg syntes, jeg levede med det uden forfærdelige psykiske mén. 'Jeg er godt nok tough', tænkte jeg. Men nu kan jeg godt se, at det er jeg nok ikke, fortæller udenrigskorrespondenten, der er diagnosticeret med posttraumatisk stress-syndrom, men stadig hverken taler med professionelle, kolleger eller sin familie om sine oplevelser.
Oplevelser, der i lange perioder sender ham til tælling med depressioner.
Det kommer vi tilbage til.
Jeg er ikke krigskorrespondent
EKSTRA er på besøg hos TV2' s grand old Mellemøst-man i hans hjem i Jerusalem. Byen, Steffen Jensen har kaldt ' hjem' i mere end 25 år. Verdens religiøse navle. Hvor synagoger ligger side om side med moskeer, der støder op til kristne kirker. Så tæt på paradis, man kan komme på jord, men samtidig - og måske af samme årsag - epicenter for de mange konflikter i området.
På en stejl bakke døbt Ramat Dania - danskerhøjen - bor Steffen med sin kone Luli og børnene Sarah og Jonathan.
Der er ikke langt fra den Steffen Jensen, man ser på skærmen iklædt afslappet tøj, stort kruset hår, og som taler med en blød og venlig stemme, selv om han står med projektiler flyvende om ørene og ruiner fra terroraktioner i baggrunden, til den Steffen, der åbner døren for os. Det skulle da lige være, at han endnu er i nattøj, hvilket dog bliver - lovligt - undskyldt med, at han blev forsinket med flyet hjem fra det krigshærgede Syrien i løbet af natten. Det er fredag - jødernes helligdag - og hele familien skal samles over en festmiddag samme aften.
- Kom indenfor. Så skal I se noget forfærdeligt, siger manden, der har set utallige lemlæstede mennesker og hungerramte børn, febrilsk.
'Jeg er godt nok tough', tænkte jeg. Men nu kan jeg godt se, at det er jeg nok ikke
Han gelejder os hen til dagligstuens terrassedør, hvor hans 18-årige søn og Luli, hans kone, sidder på hug og kigger ud i den vildtvoksende have. På fliserne - cirka en meter fra havedøren - ligger en lille fugleunge og spræller efter et fald fra sin rede.
- Stakkels lille fyr. Bare vi kunne hjælpe ham, siger han dybtfølt, inden det går op for ham, at fugleungen må lade livet. Steffen samler den op med en plasticpose og knalder den mod havebordet.
- Der var ingen anden udvej. Og jeg som hader død. Jeg hader ødelæggelse - og jeg hader de ting, som krig fører med sig. Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er krigskorrespondent - jeg er Mellemøst-korrespondent. Jeg dækker krige, fordi de er her, og ikke fordi det er min drøm.
På trods af det har krig altid været en stor del af Steffen Jensens liv.
Krigsbarn
28. februar 1956 kom Steffen Jensen til verden. Mere end ti år efter Anden Verdenskrigs slutning, men stadig som et resultat af besættelsen.
I april 1945 var Hitlers jernnæve ved at miste grebet i drømmen om verdensherredømmet, besættelsen af Europa - og Danmark.
Samtidig blev modstandsmanden og kz-fangen, der senere blev Steffen Jensens far, reddet ud af koncentrationslejren i Tyskland og kørt i sikkerhed i Sverige. Her forelskede han sig øjeblikkeligt i en dansk kvinde, der 11 år senere blev mor til deres eneste barn.
Steffen voksede op under trange kår i Randers.
Hans mor var hjemmegående, og hans far ernærede sig som altmuligmand, gartner eller fabriksarbejder. Det var en god opvækst, men alt foregik i skyggen af især faderens fortid.
- Min far havde mange mareridt. Han var blevet grusomt mishandlet og havde lange perioder med sygdom, depressioner og dårlige nerver på grund af de ting, han havde oplevet. Jeg var så bange for, at hvis jeg kom til at sige et eller andet, så ville han falde fra hinanden.
Jeg kan forstå fundamentalisters bevæggrunde. Jeg kan sagtens forstå, at en lille, palæstinensisk dreng, der har set sin far blive brutalt arresteret af israelske soldater, bliver ramt så dybt, at han kun har hævn for øje
Alt, hvad Steffen vidste om sin fars fortid, vidste han fra sin mor. Hans far havde ikke nået at lave ret meget for modstandsbevægelsen - ' højst sprængt et par jernbaneskinner i stykker' - inden han blev fanget af Gestapo som bare 17-årig. Det var ikke, fordi det var tabu at berøre emnet - Steffen turde bare ikke.
- Og min frygt holdt hele hans liv. Så selv da min far som ældre selv begyndte at tale om det, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var, som om jeg bare ledte efter et musehul, jeg kunne kravle i. Jeg turde ikke svare ham, ikke kommentere. Jeg lod ham bare snakke, siger han med tårer i øjnene. Han har aldrig fortalt om faderens skæbne før.
Da Steven Spielberg i 1993 udkom med Oscar-braget ' Schindlers Liste', lavede Steffen Jensen en dokumentar om de overlevende fra Schindler, som boede i Israel. Normalt ringede han altid stolt hjem til far, når han havde lavet dokumentarudsendelser. Men ikke denne gang.
- Han ringede så til mig, efter den var blevet sendt. Han havde set den og var meget glad. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle sige til ham. Det var så underligt, fortæller Steffen og gnider sin højre hånd mod venstre hånds fingerspidser.
- Min far havde sådan nogle mærkelige negle, fordi de var blevet rykket ud i koncentrationslejren. Og dét at vide, at der var nogen, der havde gjort det mod min far, det berørte mig så afsindig dybt, da jeg var barn. At nogle mennesker kunne gøre de mennesker, jeg holdt så meget af, ondt.
- Måske er det derfor, jeg kan forstå fundamentalisters bevæggrunde. Jeg kan sagtens forstå, at en lille, palæstinensisk dreng, der har set sin far blive brutalt arresteret af israelske soldater, bliver ramt så dybt, at han kun har hævn for øje. Det retfærdiggør ikke hans - eventuelle - senere handlinger. Men jeg forstår godt vreden.
Og vrede er der som bekendt nok af i Mellemøsten.
Jeg oplever alt krystalklart
En væsentlig del af Steffen Jensens jobbeskrivelse lyder: Bevæg dig derud, hvor mennesker mister livet - og du risikerer dit eget. Og hans eget liv har flere gange været i fare. Men det er ikke, når snigskytternes projektiler hvisler forbi ham, eller når han bliver fanget midt i en krydsild, han bliver bange.
- Det, der gør mig bange, er alt det, jeg ikke ved. Jeg er altid bange, når jeg kører ind et nyt sted, jeg ikke kender.
- Jeg var i Misrata i Libyen (under Det Arabiske Forår, red.), og byen var under bombardement. Jeg var meget nervøs, da vi kørte derind, og jeg var bange, da vi kørte frem til frontlinjen - og så begynder de at skyde. Med et er jeg så fuldstændig rolig. Det vælter ned med granater, men alligevel taler jeg til kameraet og forsøger at gøre sætningerne færdige. Når jeg ser det klip nu, tænker jeg: 'Hvorfor fanden holder jeg dog ikke bare kæft og løber?'.
- Men fordi adrenalinen pumper i min krop, bliver jeg så klar i hjernen. Jeg ser og oplever alting krystalklart - og jeg føler virkelig, jeg har fod på, hvad der foregår. Det lyder sygt, griner 56-årige Steffen Jensen, der - måske med hjælp fra de to gin & tonic, han har slukket tørsten med i løbet af interviewet - er talt så varm, at historierne fra den lange række af krige og konflikter, han har været vidne til, står i kø.
Som den om de to afghanske drenge, der døde af forbrændinger efter at have leget med en bombe. Eller de seks forældreløse, palæstinensiske børn på Vestbredden, hvis mor var blevet henrettet, fordi hun - fejlagtigt - var anklaget for at være israelsk spion. Og så er der historien om Shura, den lille, irakiske pige, der - da Saddam Hussein stadig var ved magten - døde af iltmangel, fordi der ikke var nogen respirator på hospitalet i Bagdad. Hun åndede ud i armene på sin mor - mens Steffen og hans kameramand stod og filmede.
- Og der brød jeg sammen. Jeg græder rigtig tit, når jeg står derude. Især hvis det handler om børn. Børn er det værste, for man har ikke nogen forsvarsværker. Normalt kan jeg godt lægge et beskyttende filter mellem mig og begivenheden - ikke fordi jeg er kynisk, det tror jeg også, at ambulanceførere kan. Men det kan jeg bare ikke, når det er børn, der er lemlæstede, eller børn, der bliver forældreløse. Jeg ser jo mine egne børn i dem, fortæller Steffen, mens han skifter hjemmesutterne ud med et par Jesus-sandaler.
Vi skal på marked i Jerusalem for at købe ind til middagen i aften. Steffen sætter sig bag rattet i den sorte Mazda, hvis ridsede og bulede karosseri bærer tydelige præg af både den mellemøstlige trafikkultur - og måske også Steffens temperament som bilist. Som med alt andet, han foretager sig, går det stærkt, samtidig med at det føles helt roligt.
Som når han taler: Hans stemme er venlig og mild, men ordene, der kommer ud af hans mund, gør det i et hæsblæsende tempo. Hans skikkelse er blød og afslappet, men han bevæger den hektisk, som om han har travlt.
Steffen suser gennem Jerusalems små stræder i høj fart, mens han igen og igen hamrer på hornet, når medtrafikanterne ikke lige har læst hans tanker. De får et råb med på vejen.
Mine børn skal håndhæve noget, både de og jeg er uenige i. Og de kommer ud af hæren som andre mennesker, end de var, før de kom derind, fordi de bliver tvunget til at gøre nogle forfærdelige ting
Og midt i myldretidstrafikken formår han at koordinere både indkøb og mulighed for parkering med Luli, mens han peger ud ad vinduerne til højre og venstre og agerer guide. Alt dette forhindrer ham dog ikke i også at holde fokus på den godtepose af livshistorier, han netop har åbnet op for og fortæller om med stor indlevelse. Han er helt klart på hjemmebane.
Men Israel har også været hans mål, siden han var teenager.
Tog til Israel for at redde verden
Fritidsjobbet på Kulturhistorisk Museum i Randers i 1970 afgjorde det for ham.
Det var den sommer, hvor Steffen skulle starte i 1. real, og han blev ansat som studentermedhjælper på en stor udgravning i et gammelt kloster midt i Randers. Det fik virkelig skovlen under den arkæologi-interesserede Steffen, der de følgende fire-fem år brugte al sin fritid, alle weekender og alle sine ferier på museet. Kort inden Steffen forlod Danmark i slutningen af 2.G, var der en udstilling om det mellemøstlige land Oman, som museet var involveret i, og som ændrede hans verden.
- Jeg blev ansvarlig for at åbne og fotografere indholdet i alle de kister, som en kulturhistoriker sendte op til os. Jeg var altså den første, der mødte alle de ting, der kom fra fjerne, Aladdin-agtige 1001 nats eventyr-lande. Det var alt muligt. Brokader. Damask. Fine stoffer og klæder. Krydderier, kaffe og trædøre med udskæringer. Og hver gang, jeg åbnede sådan en kiste, væltede det ud med dufte, som jeg forelskede mig i, siger Steffen Jensen, der lige nøjagtig der - bukket ind over kisterne - tog beslutningen om at tage i kibbutz i Israel.
Et af målene var at redde verden, men Steffen nøjedes med at plukke appelsiner - og forelske sig i kvinden, der i dag er hans kone og mor til hans to børn.
- Vi blev kærester meget hurtigt og var sammen i et par år, inden hun gik fra mig. I de efterfølgende 12 år havde vi ingen kontakt, siger Steffen, der efter to år i Israel - i 1976 - tog tilbage til Danmark for at gøre sin studentereksamen færdig, så han kunne læse arkæologi på Aarhus Universitet.
Men på trods af, at han havde kærester, han boede sammen med, og han vidste, at Luli var blevet gift, glemte han hende aldrig.
Det var dog et rent tilfælde, at de fandt sammen igen.
Adrenalinen pumper i min krop, bliver jeg så klar i hjernen. Jeg ser og oplever alting krystalklart - og jeg føler virkelig, jeg har fod på, hvad der foregår. Det lyder sygt
Steffen Jensen havde egentlig massive kærestesorger, da han deltog i åbningen af en kunstudstilling om Israel på Københavns Rådhus.
Han gik for sig selv og så på kunsten, da han fornemmede, at der i sprækkerne mellem de enkelte værker stod en og kiggede på ham.
Han kunne ikke se, hvem det var, men pludselig hørte han en mand sige 'Steffen?'. Det var en gammel ven fra kibbutzen, der spøjst nok var flyttet til Danmark med sin kone. Han inviterede Steffen med hjem og kunne straks viderebringe den nyhed, at han var blevet sendt til Danmark med en besked fra Lulis far: 'Sig til Steffen, at Luli er blevet skilt'. Og så en opfordring om at skrive til hende.
- Jeg havde jo tænkt meget på hende i alle de år, så selvfølgelig skrev jeg, griner Steffen med tanke på, hvordan den spæde kærlighed fik mulighed for at blomstre.
- Jeg var journalistpraktikant på Berlingske på det tidspunkt, og jeg fandt ud af, at der var nogle telefonbokse inde på Christiansborg, hvorfra man kunne ringe internationalt. Så jeg gik ind på Borgen konstant og ringede til Luli. I virkeligheden har det danske folkestyre betalt min kærlighedsaffære, der siden er blevet til et langt ægteskab og to dejlige børn.
Børn i den israelske hær
Hans øjne bliver fjerne, når han taler om sin familie. Det er tydeligt, at Sarah på 20 år og 18-årige Jonathan betyder hele verden for ham.
Men som med alt andet i Mellemøsten er alt godt ikke kun godt. Sarah aftjener nu sin toårige værnepligt i den israelske hær - og Jonathan, der netop er blevet student, skal i gang efter sommerferien. Han skal som mand aftjene tre år.
- Det ville vi så gerne være foruden. Man er jo et nervevrag, så længe ens børn er i hæren.
- Hvis bare jeg var enig i den israelske regerings politik, kunne jeg måske leve med det. Men når jeg dybt og inderligt er imod politikken, der bliver ført, er det bare endnu mere forfærdeligt. Mine børn skal håndhæve noget, både de og jeg er uenige i. Og de kommer ud af hæren som andre mennesker, end de var, før de kom derind, fordi de bliver tvunget til at gøre nogle forfærdelige ting, siger Steffen, der dog ikke kan se noget alternativ til at bide i det sure æble.
For vælger familien at flygte fra det svære dilemma og flytte til Danmark, kan børnene aldrig komme ind i Israel igen. De ville blive arresteret i lufthavnen. Alene tanken om det gør Steffen bange.
- Masser, masser, masser af mine korrespondent-kolleger er jo skilt og har dårlige forhold til deres børn. Jeg ville ikke kunne fungere, hvis jeg ikke havde min familie. Det er dem, der redder mig
- Depression hjælper mig
På trods af det stærke bånd, familien helt tydeligt har, bliver konen og børnene aldrig indviet i efterdønningerne i Steffen Jensens sind efter hans oplevelser i krig, katastrofer og konflikter. Det gør hans kolleger, venner eller TV2' s hotline til et hold af krisepsykologer nu heller ikke.
- Det går ikke for mig at fortælle om det. Jeg forsøgte engang - efter det store jordskælv i Tyrkiet i 1999 - at snakke med Luli om det, da jeg kom hjem. Og så brød jeg fuldstændig sammen - men det hjælper ikke mig at bryde sammen. Jeg holder nogle foredrag og underviser om mine oplevelser, og det fungerer som en form for terapi for mig, forklarer Steffen, der med jævne mellemrum må se sig selv sendt til tælling med en depression.
Perioder, hvor han er bundet til sin seng uden kræfter til at rejse sig for at tage et bad. Hvis det endelig lykkes at komme i bad, sætter han sig i lænestolen og glor på sin telefon.
- Jeg tror, at alle mennesker er forskellige, og jeg har ikke noget problem med, at andre har brug for psykologhjælp. Men for mig at se er der ikke noget galt i depressioner. I sorg. I at være ulykkelig. Det er en del af en proces. Kommer du igennem det, kommer du stærkere ud på den anden side.
- Indtil videre er det lykkedes mig at komme igennem det. Tror jeg. Det overraskede mig dog noget, at jeg begyndte at få mareridt over noget, der er foregået for 20-30 år siden. Det kan være, at det, jeg oplever nu, rammer mig om 20-30 år. Det må jeg tage stilling til til den tid.
I mellemtiden er det den uvidende families støtte, der får ham rejst, hver gang han vælter.
- Min familie bærer en stor byrde. Selv om de er kede af det, når jeg er væk, accepterer de det - også selv om jeg går glip af vigtige ting. For eksempel er Jonathan lige blevet student, siger han med dårlig samvittighed.
- Men de accepterer også, at jeg indimellem ikke er helt til stede, selv om jeg er her fysisk. Jeg ved, hvor skrøbelig lykken er. Hvis bare jeg er heldig at få sat børnene ordentligt i vej, og de er glade og lykkelige, så er det sgu det eneste, der betyder noget for mig, siger Steffen og rækker hænderne frem med alle ti fingre strakt:
- Masser, masser, masser af mine korrespondent-kolleger er jo skilt og har dårlige forhold til deres børn. Jeg ville ikke kunne fungere, hvis jeg ikke havde min familie. Det er dem, der redder mig. | 2013-10-07T11:54:18 | [
4227084,
3956471,
3956469,
3956474,
3821960
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/stort-portraet-af-steffen-jensen-min-familie-baerer-en-stor-byrde/4840505 | [] | [] | [
"Konflikt og krig",
"Katastrofe",
"Større katastrofe"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.9327 | Negative |
4,840,575 | Det eneste, han kan, er at skrige af smerte | Lægerne famler i blinde: | 2023-06-29T07:13:43 | true | Biiiip. Biiiip. Biiiiip.
På stue 13 i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalets sjette sal ligger fireårige William Massimo Julius Jørgensen. I isolation bag en sikringssluse på snart sjette måned, fuldstændig afskåret fra omverdenens livsfarlige bakterier og aldeles uvidende om, at maj-solen blærer sig om kap med udsigten over København på den anden side af vinduerne.
Den 14,7 kilo tunge dreng er svær at få øje på for slanger og maskiner, der overvåger hans krops mindste signaler. Det er, som om måleinstrumenternes monotone bippen kæmper for at overdøve vejrtrækningsmaskinens konstante susen - det apparat, som har hjulpet William med at trække vejret, siden hans lille krop måtte opgive det i sidste uge. Maskinerne bliver kun delvist overdøvet af den beroligende meditationsmusik, som mor Maria sætter på, og af forældrenes opmuntrende fortællinger.
- Når du bliver rask, skal vi ride på elefanter i Thailand. Vi skal bade ved stranden, lege i solen, og vi skal hoppe på trampolin hjemme i haven igen, siger Williams far, Brian Julius Jørgensen.
Han får ingen reaktion. Det har han ikke fået i snart et halvt år.
- Jeg er nødt til at være stærk, og jeg er nødt til at bevare en tro på, at William bliver rask igen. Men i virkeligheden er jeg bare helt vildt bange. Hvad er det, der sker med ham? Lægerne aner ingenting. De har mange teorier, men de ved ikke, hvad der er gået galt.
For noget er gået galt. Den lille, blonde charmetrold burde spille fodbold og slås med sværd med sine venner. Præcis som han gjorde, før lægerne insisterede på en knoglemarvstransplantation.
Nu slås han i stedet for sit liv i en hospitalsseng.
Williams liv
DET VAR
ikke planlagt, da den professionelle håndboldspiller Maria Julius Hansen blev gravid. Men William var meget velkommen, da han blev født 9. juni 2007 på Sønderborg Sygehus. 3230 gram tung og 51 centimeter lang. Ti fingre, ti tæer. Alt var, som det skulle være.
I april 2009, da William var 22 måneder gammel, viste han dog de første tegn på, at alt alligevel ikke var helt efter bogen. Den lille dreng klagede over smerter i benet, der gjorde, at han humpede sig gennem dagligdagen hos dagplejemoderen. Da smerterne forsvandt, gik der ikke lang tid, før de dukkede op i den ene arm. Da det gik væk, kom det igen i det andet ben. Så den anden arm. Sådan flyttede smerterne sig rundt i kroppen i noget tid - for til sidst at forsvinde helt. Nærmest som om de flygtede fra at få sat diagnose på sig.
Den knap 14,7 kilo tunge dreng er svær at få øje på for slanger og maskiner, der overvåger hans krops mindste signaler
Brian insisterede på en blodprøve. Hans mavefornemmelse sagde ham, at der var noget alvorligt i vejen.
- Jeg havde jo hørt om, hvordan børn med leukæmi har ondt i knoglerne, inden sygdommen bliver opdaget. Det gjorde mig selvfølgelig vildt bange, siger den 37-årige far.
Diagnosen, der kom i januar 2010, skulle dog vise sig at være begyndelsen på et mareridt, der er langt værre, end nogen kunne have forestillet sig.
Blodprøven viste, at William, der på dette tidspunkt var to et halvt år gammel, ikke havde kræft. Til gengæld afslørede den nogle 'skævheder'. Blandt andet havde William ikke antistoffer i sit blod. Det kan skyldes flere ting og være en forbigående tilstand, men er tilstanden permanent, er det livsfarligt - og derfor blev Williams blod sendt til uddybende analyser på Rigshospitalet. Her konkluderede man, at han led af en medfødt immundefekt kaldet Hyper IgM Syndrom.
Sådan går det nu: - Det værste er, at alle andre har opgivet William
Sygdommen skyldes en yderst sjælden form for genetisk mutation, som højst en håndfuld danskere har levet med. På europæisk plan er der ikke omtalt flere end omkring 150 tilfælde.
Mennesker med Hyper IgM Syndrom er yderst modtagelige for infektioner og kræftsygdomme, da deres immunforsvar er stærkt reduceret. Det er en rigtig dårlig kombination, og i langt de fleste tilfælde bliver defekten opdaget inden for patientens første leveår, fordi den giver bekymrende mange sygedage for det lille barn, der lider af gentagne infektioner - ofte i ører, svælg, bihuler og lunger.
Prognosen for patienter med sygdommen er rigtig dårlig. Man vil typisk dø, før man bliver voksen. Enten af infektioner eller en kræftsygdom, som har frit spil på grund af det manglende immunforsvar. Eneste mulighed for helbredelse er en knoglemarvstransplantation.
- Vi kunne jo ikke forstå det. William har ikke været mere syg end andre børn. Faktisk mindre. Han har været ørebarn og har haft lungebetændelse en gang, men det gør ham jo ikke dødssyg - og han har næsten ikke haft nogle sygedage fra dagplejen, siger Maria Hansen.
'SKAL JEG
dø af det her', spørger William ud af det blå.
Det er forår 2011. Spørgsmålet kommer fuldstændig bag på hans forældre. Skal en dreng på fire år reflektere over sådan noget? 'Selvfølgelig skal du ikke dø, William. Vi skal blive 100 år sammen', overbeviser hans far ham - og er ikke et sekund i tvivl om, at hans søn skal leve et langt og lykkeligt liv. Uden sygdom.
For hvorfor skulle William dø? Han skal jo igennem den knoglemarvstransplantation, som netop skal forhindre døden. Og William har ikke grund til at være bange, tænker Brian og Maria. Immundefekten har - ud over de ugentlige indsprøjtninger med flydende antistof, som ruster ham til at stå imod bakterier og vira - ikke nogen indflydelse på hans liv.
William er ikke syg. Tværtimod. Han spiller fodbold, gynger, hopper i trampolin og spiller musik.
- Jeg er sikker på, at William har frygtet, at han skulle blive rigtig syg og ende med at dø af sin sygdom. Det er forfærdeligt at tænke på, at min lille dreng har været så angst. Og jeg løj for ham. Han er jo ikke blevet rask - lige nu er han faktisk så langt fra, som man kan komme, fortæller Brian.
- Og det virker, som om at jo mere vi gør ved ham, jo mere trækker han sig ind i sig selv. Væk fra os. Væk fra alle de onde ting, vi dagligt udsætter ham for. Jeg tror, han er så bange, at han mentalt er flygtet. Fra smerterne og overgrebene, vi begår mod ham, siger Maria.
Hendes stemme knækker. For det er det, de gør, føler Maria og Brian: begår smertefulde overgreb på deres elskede, lille dreng hver eneste dag, mens lægerne knokler i blinde for at finde svar. Overgreb der - på trods af, at han har mistet evnen til at tale - får William til at skrige af smerte.
Som når han flere gange dagligt skal have lagt et kateter op i tissemanden, så han kan få tømt sin blære - og hvor decibellerne kun stiger, når der i stedet for urin kommer blod og klumper ud. Eller når han skal have opereret nye slanger, som han får medicin igennem, ind i brystkassen. Når han konstant skal have taget blodprøver. Eller når Maria og Brian gang på gang giver lægerne lov til at lægge ham i narkose, selv om William er hunderæd for det.
Ud over at blinke med sine brune øjne, er det det enest. lille William kan: skrige af smerte. Alle andre sanser har han for længst mistet.
'HVAD ER
det værste, der kan ske', spørger Brian den læge, der skal foretage knoglemarvstransplantationen på hans søn. Han har spurgt rigtig mange gange efterhånden. Så mange, at Maria er træt af det.
'Slap nu af og hør på, hvad lægen siger', tænker hun, men siger ikke noget.
'Det allerværste, der kan ske, er, at William skal re-transplanteres', siger lægen beroligende og gennemgår grundigt de mest almindelige alvorlige bivirkninger.
Den lille blonde charmetrold burde spille fodbold og slås med sværd med sine venner
Det lyder ikke så slemt, synes Maria og Brian. Alternativet er som bekendt værre: Så dør William, inden han bliver voksen.
Så selv om det virker helt forkert på hans forældre at udsætte en tilsyneladende rask dreng for en risikofyldt operation og den barske forberedelse med hård kemo-behandling, som skal ødelægge Williams eget immunforsvar, der på dette tidspunkt fungerer fint, gennemgår William 7. september 2011 knoglemarvstransplantationen, der skal forhindre døden.
I første omgang ser transplantationen ud til at være en succes. Williams nye knoglemarv, som kommer fra en ubeslægtet donor, lader til at virke. Lige så stille genopbygger den lille dreng et livsnødvendigt immunforsvar. De første to måneder efter operationen går det kun fremad. William bliver udskrevet 28. september og kan samme dag fejre lillesøster Matildes etårs fødselsdag hjemme hos familien i Jyderup. Stadig i isolation - altid med maske på, når han er uden for hjemmet og med forbud mod at være i større forsamlinger og butikker.
Men han er trods alt hjemme, og alt tyder på, at William inden for få måneder kan begynde at leve et helt almindeligt liv igen - fuldstændig fri af sygdommen.
21. december 2011 er William til tjek på Rigshospitalet. 'I skal være glade for forløbet. Det går helt perfekt', siger lægen.
På det tidspunkt har der ikke været fremgang i Williams tilstand i otte uger målt ud fra ugentlige blodprøver. Samtidig har han fået udslæt på hele kroppen. Røde plamager, som han kradser til blods.
'Hvordan kan det være godt?', spørger Maria lægen.
Smerterne flyttede sig rundt i kroppen i nogen tid. Nærmest som om de flygtede fra at få sat diagnose på sig
'I har haft et godt forløb', gentager lægen og sender familien hjem med beskeden om, at William kan vende tilbage til børnehaven i april måned.
De er ikke begejstrede, men rolige. Godt nok er der ikke fremgang lige nu, men William er jo heller ikke blevet dårligere.
Tre dage senere har familien en fantastisk juleaften. Der er små tegn på, at William er svag. Han trækker sig ind i sig selv. Har ikke kræfter til at holde fast i legetøjet, når lillesøster Matilde på et år tager det fra ham. Der er også noget med øjnene. De ændrer sig. Pupillerne bliver større. Men Brian og Maria afskriver det som træthed på grund af den stærke medicin, han får.
Dog er han ikke svagere, end at han på årets sidste dag fyrer krudt og raketter af i kulden - præcis som andre fireårige. Samme aften skåler forældrene 2012 ind i håb om, at deres dreng for altid er fri for alvorlig sygdom.
Blot to dage senere bliver William indlagt på Rigshospitalet. Han har mistet følelsen i højre side af kroppen. Lægerne scanner ham for at finde en forklaring. Det kan de ikke. Teorierne svinger mellem infektioner eller en blodprop i hjernen til bivirkninger af medicinen.
Men de kan ikke finde svar, indrømmer lægerne. De ved simpelthen ikke, hvad der sker med lille William.
Men noget sker der. I hæsblæsende tempo og i den forkerte retning. Ned ad bakke. Hver eneste dag forværres hans tilstand. Venstre side følger hurtigt trop og lammes. Hans færdigheder bukker en for en under for noget. Lægerne ved ikke hvad. Faktum er dog, at William midt i februar er forvandlet fra en storsmilende og livsglad knægt, til - med forældrenes egne ord - 'en grøntsag'.
- Smilene havde vi rigtig længe - og det var så vigtigt. De viste os, at han var derinde bagved, selv om han ikke kunne svare. Han smilede, når vi sagde, han blev rask igen - og fortalte om alle de ting, vi skulle.
- Men smilene forsvandt i marts. Og det er så hårdt. Nu har vi ingenting tilbage. Kun håbet, græder Maria, der i dag er i tvivl om, hvorvidt hun og Brian skulle have sagt ja til den transplantation, der skulle redde drengens liv.
- Vi sad og kiggede på vores raske dreng, men fik samtidig at vide, at hvis vi ikke sagde ja til en transplantation, så skulle vi ikke forberede hans første skoledag eller hans konfirmation - så skulle vi i stedet forberede hans begravelse. Det var jo reelt ikke noget valg, forklarer Brian.
Tankerne går på, om det er lægernes skyld, at William ligger, som han gør nu. Har lægerne givet ham noget forkert? For meget kemo? For lidt? Spørgsmålene hænger som en sort sky over dem, men de kan ikke få dem besvaret.
- Ville I kunne leve med, at det viste sig at være en lægefejl?
Forældrene tøver begge to. Kigger på hinanden.
- Ja, fremstammer Maria stille.
- Vi kan ikke leve uden at få svar, siger Brian så.
Galleri: Williams liv
EKSTRA MØDER
Williams familie i Ronald McDonald-huset i bunden af Rigshospitalet.
Her bor Maria, Brian og lillesøster Matilde midlertidigt - dør om dør med andre familier med syge børn, der er indlagt på Rigshospitalet.
- Tidligere havde jeg så ondt af de andre forældre. Jeg gik rundt og tænkte, at jeg var heldig. Jeg havde en dreng, der var stærk - han skulle bare lige have en knoglemarvstransplantation, så var vi ude igen. Troede jeg. Nu er jeg blevet klogere.
Jeg er sikker på, at William har frygtet, at han skulle blive rigtig syg og ende med at dø af sin sygdom
Der er langt fra den billedskønne familieidyl i parcelhuset i Jyderup på Midtsjælland til det liv, der leves i Ronald McDonald-huset. Men alt andet lige er de lyse lokaler, samtalekøkkenet, hvor de kan tale med andre voksne om andet end farlige infektioner og værdier på diverse målinger, og hvor de kan kokkerere hjemmelavet mad, bedre end 50 meter derfra - på Rigshospitalets mørke gange.
- Det er rart at være her. Vi er tæt på William, og vi kan være noget for Matilde. Selv om det ikke føles som et rigtigt hjem, så er det bedre end at bruge flere timer i transport mellem Riget og Jyderup hver dag, forklarer Maria.
Det hele virker som en dårlig film. Om en eventyrlig kernefamilie af den slags, hvor solen altid skinner, og hvor kærlighed, omsorg og tid med hinanden ubestridt har førstepladsen på prioriteringslisten. Men hvor filmmanuskriptet pludselig ændrer sig fra romantisk komedie til den dunkleste film noir. Trøstesløs, farveløs og indtil videre uden udsigt til en happy end. Hverken for filmens hovedperson William - eller for resten af den smukke kernefamilie.
For det har massive konsekvenser for kærligheden at bruge samtlige sine vågne timer på at bekymre sig om sin syge søn, samtidig med at man også skal være noget for sit raske barn. Det har skabt en synlig kile mellem forældrene, der takler sønnens tilstand meget forskelligt.
Brian græder meget. Maria er mere nøgtern og fremadrettet - 'Vi skal bare igennem det. Videre, videre, videre', siger hun ikke, men det udstråler hun.
- Vores lille dreng er væk, og ham skal vi have tilbage - det er det, det handler om nu, forklarer Maria.
Hverdagen er stramt skemalagt for Maria, der har orlov fra sit job som pædagog, og Brian, der har fri fra jobbet som bilforhandler, mens William er syg. De våger over William i skiftehold og bytter hver dag klokken 14, hvor den, der har ' fri', enten hviler sig eller er sammen med lillesøster Matilde.
FOR AT
komme ind til Williams stue skal man passere en sluse mellem to sikringsdøre. Åbner man den ene dør, låser den anden automatisk, så der aldrig er åbent mellem William og hospitalsgangen. Allerede her rammer lugten én i ansigtet - hvis lugten af ingenting kan lugte. For på den klinisk rene stue følger den vanlige, udefinérbare lugt af hospital ikke med. Men måske er det manglen på samme, der gør synet af lille William gennem det lille vindue i døren så voldsomt.
Den lidt over en meter lange krop ligger helt stille, øjnene er lukkede, og hans mund er et stort sår som følge af den skrappe kemo-kur, der har skrællet hans slimhinder væk. Hans hænder er hver især krampagtigt knuget om en bjergkrystal. Dem lægger Maria forsigtigt i hans hænder, for at de kan udsende positive energier til ham. Sammen med dem knuger han sig til bamserne Bjørnen Bjørn og Hundi - hans forældre klamrer sig til håbet.
I første omgang ser transplantationen ud til at være en succes
Herinde i sin egen, lille, lukkede verden gemmer William sig. Psykisk er han flygtet ind i sig selv. Fysisk helt og aldeles afskærmet fra den øvrige del af Rigshospitalet - og som nærmest arrogant afgrænser ham fra den verden, han burde lege rundt i.
- Han glider lidt ind og ud af søvnen i disse dage, forklarer Maria, mens hun aer sin søn på et langt ar på hans pande. Arret er forevigelsen af den hjernebiopsi, han fik taget i april, fordi lægerne ville se, om hans tilstand skyldtes skader i hjernen. Williams hjerne er ikke påvirket overhovedet.
- Det er både positivt og negativt. Det var selvfølgelig godt, at det ikke var derfor, han er gledet væk fra os. Men igen er lægerne på bar bund omkring, hvad det så skyldes, forklarer Brian og tager sig til hovedet, mens tårerne løber og rammer det sorte brillestel.
I SLUSEN
ind til Williams stue skal man vaske og afspritte hænderne, man skal iføre sig kittel, gummihandsker og ansigtsmaske. Reglerne gælder for alle - undtagen Maria og Brian, der dog hele tiden skal være iklædt hospitalstøj og være desinficerede. Masken og handskerne slipper de for. De kan altså røre ved William, ae hans kinder og slappe krop, og han kan føle deres hud mod sin, frem for kun at mærke berøring fra gummihandskerne på de læger og sygeplejersker, der flere gange i timen døgnet rundt skal foretage målinger, tage blodprøver eller scanne hans lille krop.
- Der er så mange regler, som man skal overholde. Men jeg har lavet mine egne regler, forklarer Maria.
- Jeg lægger mig op i sengen til ham, selv om jeg ikke må. Han skal mærke mig tæt på.
- Prøv at forestille dig, at du ikke kan give dit barn et kram - også selv om det skriger af smerte. Jeg ved godt, at alle bakterier er den rene gift for ham. Men nu har han været isoleret i ni måneder. Skulle jeg ikke røre ved min søn i ni måneder? Du må være sindssyg. Det i sig selv er jo skadeligt for ham.
I TAKT
med, at William forsvinder fra omverdenen, afstøder hans krop den transplanterede knoglemarv og efterlader ham med et immunforsvar på nul.
Det kan man ikke overleve ret længe. Derfor bliver det besluttet, at han skal igennem en ny transplantation. 10. maj i år modtager William sin fars knoglemarv. Det er den, hans krop nu ligger og bruger alle kræfter på at få sat i spil.
Status tre uger efter transplantationen er, at marven tilsyneladende virker. I hvert fald er der første gang siden januar spor af immunforsvar i Williams blod.
Det ændrer dog ikke på, at han stadig ligger fuldstændig lammet og stærkt medicineret i sin hospitalsseng. De 'neurologiske komplikationer', som lægerne betegner tilstanden, er altså ikke i bedring. Og udsigten til, hvornår William igen kan smile til sine forældre, fortælle historier om Buzz Lightyear og Spiderman med den stemme, de savner at høre, eller spise en af de is, hans far dagligt lover ham, når han stille hvisker ham i øret, er desværre ikke blevet lysere. For lægerne har ingen idé om, hvor komplikationerne stammer fra - eller om de nogensinde forsvinder.
- Hvad tænker I om fremtiden?
- William skal bare blive rask. Det her er noget, han skal igennem. Jeg tror på, at vi som mennesker ikke bliver sat igennem noget, vi ikke kan klare, siger Maria og fortsætter:
- William har så megen styrke. Han kæmper helt vildt. Jeg kan se det i hans øjne, i hele hans krop. Han bliver ved. Og han skriger af smerte, når det gør ondt. Det fortæller mig, at han ikke har givet op. Havde han opgivet, havde han ikke orket at skrige. Og så skylder vi ham bare, at vi heller ikke giver op.
Brian, der tydeligt har sværere ved at tale om fremtidsplanerne med og uden sin søn, klamrer sig til håbet. For som med alt, der har med Williams sygdom at gøre, er alternativet det værst tænkelige.
- Han skal bare klare det. Det gør så ondt på mig at se ham ligge sådan her. Jeg savner ham så meget, når han at fortælle, inden han bryder ud i gråd.
Smilene forsvandt i marts. Og det er så hårdt. Nu har vi ingenting tilbage. Kun håbet
I sidste uge stoppede William med at trække vejret to gange. Derfor ligger han nu i respirator. Holdt i live af en maskine. I denne omgang besluttede lægerne at fortsætte behandlingen af ham. Men sker det igen, kan det være, at de beslutter, at det er meningsløst at fortsætte.
Gør de det, så dør William. Hurtigt.
- Lige nu er vores eneste håb, at der sidder en et sted i Danmark eller udlandet, som har hørt om denne komplikation før. En, som kan redde William, siger Maria.
- Hvad hvis han ikke får det bedre?
- Man begynder jo at stille sig selv spørgsmålet, om alternativet nu også er værre. At vi ikke skulle udsætte ham for flere overgreb og smerter. Måske skulle han bare have fred.
Brian afbryder Maria.
- Det kan jeg slet ikke tænke. Han skal bare blive rask. Jeg kan ikke leve videre uden William.
Maria nikker. Det kan hun heller ikke. | 2013-06-22T05:51:59 | [
3980998,
3980996,
3980999,
3981000,
3981003,
3981002,
3981001,
3980997
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/det-eneste-han-kan-er-at-skrige-af-smerte/4840575 | [] | [] | [
"Sundhed",
"Sygdom og behandling",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.988 | Negative |
4,840,613 | Ekspert: Karse-forsøg er mægtig interessant | Stråling fra en internet-router kan ikke sammenlignes med mobilstråling, da der er forskel på frekvensen, siger lektor fra DTU, der dog finder karse-forsøget meget interessant. | 2023-06-29T07:13:44 | false | Det har vakt opsigt i forskningskredse, at fem unge piger fra en 9. klasse på Hjallerup Skole har lavet et strålingsforsøg med karse.
Så meget, at de vandt en pris hos 'Unge Forskere Junior'.
9.-klassepiger vækker opsigt med karseprojekt
Forsøget gik i al sin enkelthed ud på, at de udsatte den ene halvdel af karse-frøene for bestråling fra to trådløse routere, mens den anden halvdel ikke blev strålet.
Resultatet ses herunder.
- Vi har haft en rigtig god oplevelse. Og vi er blevet kontaktet af folk fra Sverige, England og Holland, så det er spændende, siger Mathilde Nielsen, der var en af de fem piger, som har lavet forsøg i fritiden under supervision af deres lærer.
Ekspert: Derfor 'suger' routere vand
I forsøget har pigerne antaget, at bestrålingen fra routeren kan overføres til mobilstråling. Men så enkelt er det ikke, siger Michael Stübert Berger, forsker ved Danmarks Tekniske Universitet.
Det, der er interessant, er, at bestråling fra routere er på samme frekvensbånd som mikroovne
- Jeg har ikke nogen god forklaring på hvorfor karsen er død, og om resultatet kan overføres til mobiltelefoner fra router kan ikke siges med sikkerhed, da de sender stråling med forskelllige frekvenser og effekt., siger Michael Stübert Berger, der har sin daglige gang på DTU Fotonik, til Ekstra Bladet.
- Så man kan ikke direkte sammenligne stråling fra routere med mobilstråling?
- Nej, det kan man ikke. De opererer ikke på samme frekvens.
- Men det er da et mægtigt interessant forsøg, som har vakt internationalt bevågenhed, siger forskeren.
Ingeniøren
har talt med seniorforsker og ekspert i afgrødesundhed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Per Nielsen Kudsk.
Han kan ikke forklare mysteriet, men er skeptisk.
- Jeg har meget svært ved at tro på, at effekterne kan være så dramatiske som på de billeder, der er blevet vist. I det ene tilfælde vokser de jo fint, og i det andet tilfælde er de nærmest ikke spiret, siger Per Nielsen Kudsk og fortsætter:
- Selvfølgeligt bliver der udsendt nogle stråler, men jeg har aldrig hørt om, at stråling i det niveau, som der må være tale om her, skulle påvirke planter så kraftigt.
Vil følge med på sidelinjen
Det kommer lidt bag på pigerne fra Hjallerup Skole.
Vi vidste godt, at man ikke direkte kunne overføre forsøget til mennesker. Det har vi kunnet læse os til
- Derfor lavede vi også dette enkle forsøg med routere og karse, siger Lea Nielsen fra 9.-klassen.
Pigernes veje skilles
Hvorvidt pigerne skal videre indenfor det naturvidenskabelige felt, ved de endnu ikke.
Fredag har de været til eksamen i diktat og læseprøve.
- Vi kan ikke følge op på forsøget, så nu ser vi, hvad der sker i udlandet, siger Mathilde Nielsen
Pigernes veje skilles efter sommerferien, hvor de alle skal videre i uddannelsessystemet. | 2013-05-17T11:23:30 | [
4322506
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab/article4840613.ece | [] | [] | [
"Videnskab",
"Samfundsvidenskab og humaniora"
] | 118 | [
138
] | nyheder | null | null | null | 0.6711 | Neutral |
4,840,614 | Et år efter verdens undergang: Maria taler med øjnene | Livstykket og hestepigen Maria Dixen mistede efter en rideulykke 18. maj sidste år næsten alle sine kropsfunktioner.Hun kan ikke længere tale, smile, græde, skrive, gå eller kravle - kun føle, se og lytte. Nøjagtig et år senere bringer EKSTRA nu for første gang beretningen om den 30-årige kvinde | 2023-06-29T07:13:44 | true | ’Løft hovedet, Maria. Kom!’
Nicola Dixen hvisker små anvisninger til sin datter, mens hun aer hende ved den ene tinding.
Det er en kølig formiddag i maj i et parcelhus i Aarhus-forstaden Højbjerg.
Den 30-årige kvindes hoved hviler på kørestolens nakkepude.
Pulsen stiger til 81, og hendes grønne øjne flakker lidt, før hun langsomt løfter et bjerg. I små ryk drejer hun hovedet, så hun i nogle sekunder kan fastholde moderens blik.
Det er den eneste respons, Maria Dixen er i stand til at give. Hun har ikke noget sprog.
Hendes datter - det kloge, grinende, stærke og livskraftige vidunderbarn - er reduceret til en grøntsag. Et menneskeligt hylster som ikke kan trække vejret selv og risikerer at dø i næste øjeblik
Den 30-årige kvindes 1,66 meter høje krop er en skal, der kun kan udtrykke sig med små, krampagtige bevægelser og en øjenkontakt, der må tale for sig selv.
Nicola Dixen er ekspert i at afkode signalerne. Se og lytte sig frem til, om datteren har en god dag. Om hun er sulten, mæt, træt eller frisk.
– Jeg løfter lige dit højre ben. Og det venstre, siger hun.
Maria Dixen stirrer ud i luften. På en væg i baggrunden hænger et maleri af rådyr, som en anden Maria i en anden tid skabte med fine penselstrøg.
Nu er dyrene et spejlbillede af hendes selv. Fastfrosset i en verden uden bevægelse.
Maria er stadigvæk Maria et sted inde i den multihandikappede skikkelse. Det ved hendes mor, hendes tre brødre, hendes far, og de veninder, der trofast besøger hende.
I sin kerne er det den samme kvinde, der sidste år før påske skrev en ansøgning fuld af håb til Syddansk Universitets journalistuddannelse.
Brevet fyldte to A4-ark og i fjerde afsnit skrev hun:
’Jeg har noget på hjerte’.
Om Maria Dixen stadigvæk har det, ved hun muligvis ikke en gang selv.
Først mandag 21. maj sidste år, fire dage efter den sidste ridetur i hendes liv, kommer svaret på hendes ansøgning, en optagelsesprøve og flere samtaler i Odense:
Der står ’tillykke’.
På det tidspunkt er verden gået under for Maria Christina Armelle Dixen.
Hun ligger i respirator på Aarhus Sygehus med kraniebrud.
Med en hjernemasse, der ikke længere kan være i sin skal, med en sonde til søbemad og væske i munden og med lukkede øjne.
(Foto: Claus Bonnerup)
Kun ét menneske ved
, hvorfor ulykken er ude for nøjagtig et år siden.
Det er Maria Dixen selv.
Fredag 18. maj 2012 er hun nemlig helt alene på Skåde Ridecenters sydlige springbane, og bagefter er hestens opførsel, rytterens livløse krop og skridspor i sandet de eneste brudstykker til en forklaring.
Klokken ca. 15.10 skridter den store varmblods-vallak, som hun få minutter tidligere sadlede op i ridecentrets stald, forbi to 13-årige piger langs en af ridehallerne.
Sadlen er tom. Der er sand på dens højre side.
De to hestepiger aner uråd og opsporer den erfarne rytter.
Hun ligger helt stille. Blod siver ud af hendes næse, ører og øjne. Men der er ingen brækkede lemmer, og ridehjelmen har ikke en skramme.
Kort efter lyder alarmen på vagtcentralen.
En af Marias mange hestevenner får det første opkald. Hun ringer forgæves til den bevidstløse rytters mor og en af hendes brødre.
Lidt efter lidt spredes det i familien og i det østjyske hestemiljø, at heldet er sluppet op for en af landets to professionelle ’hestehviskere’ udstyret med licens til at behandle vilde og utilpassede heste på Monty Roberts Horsemanship i USA.
Først ud på aftenen bliver ulykkesstedet undersøgt af Østjyllands Politi. Betjentene finder fire dråber blod. Der er med stor sandsynlighed tale om menneskeblod.
Der er ingen prognoser. Kun en alvorlig men uudgrundelig hjerneskade, og håbet om det bedste og frygten for det værste
For den chokerede mor
forsvinder de næste timer i en tåge.
Hendes datter - det kloge, grinende, stærke og livskraftige vidunderbarn - er reduceret til en grøntsag.
Et menneskeligt hylster som ikke kan trække vejret selv og risikerer at dø i næste øjeblik.
Marias kraniebrud fra issen til det ene øre kan - det tror lægerne - være resultatet af, at den fyrige vallak, som få andre kunne ride, pludselig stod af.
Han rejste sig på bagbenene og kastede hovedet tilbage, så det ramte Marias med et hårdt knockout-slag.
Den dybt bevidstløse kvinde styrter som en kludedukke. Hendes kranium er ude af kontrol, og den tragiske konsekvens er, at hendes hjernestamme bliver rykket op som en knude for enden af en pisk.
Den viden får Nicola Dixen første senere. På dagen er hun ude af sig selv.
De næste nætter sover hun i en stol ved siden af sin datter på neurokirurgisk afdeling.
Hun nynner. Hun taler til de lukkede øjne. Hun læser op af facebook-hilsner og Per Pettersons roman ’Ud og stjæle heste’.
Der er ingen prognoser. Kun en alvorlig men uudgrundelig hjerneskade, og håbet om det bedste og frygten for det værste.
Nicola Dixen er langt fra den eneste mor, der brutalt er blevet revet ud af den romantiske opfattelse, at ridesporten kun kaster glæder af sig, og at deres egne børn er usårlige.
En opgørelse fra Odense Universitetshospitals skadestue viste for tre år siden, at 12 danske ryttere under 15 år var døde efter at være slæbt efter, sparket eller styrtet af heste siden 1975.
Fire af dødsulykkerne skete på en rideskole.
I samme periode pådrog 21 børneryttere sig kranietraumer, selv om 14 af dem var beskyttet af ridehjelme.
En opgørelse fra fire danske skadestuer fra 2009 viser, at ud af 892 tilskadekomne ryttere det år pådrog de 105 sig hoved- og ansigtslæsioner.
Det årlige antal danske rytterskader, hvor der er behov for sygehusbehandling ligger på 7.900, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange forulykkede ryttere der sidder tilbage med en kronisk hjerneskade.
Maria overlever. Dét ved lægerne. Resten er som en ligning uden x og y
Barndomsbillede. (Privatfoto)
Heste galopperer
tidligt ind i Maria Dixens liv.
I anden klasse på Rudolf Steiner-skolen i Aarhus er hun hestepige, og hun græder og griner af lykke, da hun som 14-årig får lov at vælge en pony til sig selv.
’Al Capone’ ligner et forpjusket kræ. Men da han bliver for lille til hende, er han så veltrænet, at den unge ejer kan sælge hesten videre med stor fortjeneste.
Maria Dixen kan så meget. Hun taler i lange sætninger som etårig og maler skævt og naturalistisk, længe før de andre børn er trætte af Bamse & Kylling.
Som teenager forfølger hun drømmen om at blive fotograf eller kunstner.
For de østjyske rideklubbers lille dronning, hvis oldefar flere menneskealdre før hendes fødsel døde i en rideulykke i Tyskland, ved, at heste er et barsk og slidsomt job. Hun vil derfor ikke gøre det til et spørgsmål om penge. Hun vil bevare ridning som en hobby.
Maria Dixen før ulykken. (Privatfoto)
Men den kompromisløse piges sjældne blik for at se potentialet i og vinde tillid hos heste - især de små, lunefulde araberheste - er umuligt at skubbe til side.
I 2005 banker Maria Dixen på døren hos den amerikanske hesteterapeut Monty Roberts i USA’s sydvestlige hjørne.
Hun har læst oraklets bog og er solgt til hans filosofi: Ud med pisken, ind med de usynlige bånd mellem dyr og menneske. Tre år senere er danske Maria certificeret som en af verdens 25 ’hestehviskere’.
Ryet følger med til Danmark, hvor den bomstærke Aarhus-pige med lige dele mod og tæft kan leve af at rette op på de vildeste krikker. Altid med det gode.
En plejehjemsplads. Det er velfærdssamfundets tilbud til hende, indtil hun med sin mor som trodsig og ukuelig stemme og kampleder flytter hjem til Højbjerg med bideskinne, så hun ikke gør skade på sig selv, en sonde i maven, og en nakke, som risikerer at knække, hvis hun hoster eller vikler sig ud af det tørklæde, som længe fikserer hende
Bange er hun
tilsyneladende aldrig, selv om hun tager chancer. Det gør dygtige ryttere.
Hun bliver smidt af og får masser af skrammer, men sikkerheden er høj.
Hjelmen sidder, hvor den skal, og Maria ved, at meget få heste sætter sig op imod hende.
– Du kan godt. Hvorfor tror du, jeg har valgt dig, siger hun en dag, hvor hendes assistent tvivler på sig selv under en terapi-ridning med to fremmede ’problemheste’ i stormvejr syd for Aarhus.
Sammen med et bijob som sandwich-jomfru giver hesteræset midler til rejser ved verdens ende, byture med veninderne Anne Tine og Sofie og andre happy go lucky-tøser, et lille værelse i Aarhus midtby og en brugt Mitsubishi Pajero 2,8 med muskler til at trække de største trailere.
Fyrene vil gerne i lag med den ’seje cookie’ i funky genbrugstøj. Men det er ikke Maria Dixens fokus.
Hun går i byen for at give den gas. Ikke for at score. Hvad skal hun med et etableret forhold? Der er så meget andet, der er sjovere og vigtigere.
Højdepunktet er en tre måneders tjans som træner ved et hesteshow i Dubai. Det er her Maria Dixen i marts sidste år skriver ’Hej, jeg hedder Maria’ i den ansøgning, der åbner journalistuddannelsens porte i Odense.
Det er en anden Maria. En Maria, der kan alting selv. Som da hun slår en kolbøtte i en grøft med hesten over sig, cykler til Odder og løber tilbage til Aarhus.
Det er længe siden nu.
Maria Dixen - før ulykken for et år siden. (Foto: Claus Bonnerup)
Maria overlever.
Dét ved lægerne. Resten er som en ligning uden x og y.
Hendes grønne øjne åbner sig igen, da de endelig fjerner medicinen og respiratoren og giver hende lov til at vågne.
Det er en sommerdag, og Nicola Dixen sidder ved siden af sin datters hospitalsseng.
Først er der to sprækker. Så et blik, der er stillet ind på uendelig. Meget mere husker hendes mor ikke. For gensynet med Maria er gennemsyret af bekymringer og sorg.
Resten af det år er en lidelseshistorie.
For Maria Dixen, for hendes mor, for de allernærmeste og for de nære og lidt fjernere venner, der pludselig skal kommunikere med en krop, der aldrig svarer igen, men muligvis forstår alting.
I små hold besøger veninder og familiemedlemmer hende i sygehusets tresengsstue i Århus midtby. Nogle kan bedst klare konfrontationen, når Maria Dixen sover. Når hendes øjne er åbne, er de med en nær venindes udtryk et brutalt minde om, at ’den gamle Maria er væk’.
Nicola Dixen
er der for det meste. Hun vil støtte sin datter. Kæmpe for at behandlerne lindrer smerterne og lytter til kroppen og sjælen, som var det deres egen.
Moderen er der også som en skygge, da Maria Dixen i august flyttes til Hammel Neurocenter med nogle af rigets mest anerkendte eksperter i neurologi.
Men de giver op efter 14 dage. Kontakten er der ikke, og Maria Dixen bliver aldrig en succeshistorie. Hun snører sig sammen i kramper, hendes hvilepuls dunker af stress, og hun får det værre og værre.
En plejehjemsplads. Det er velfærdssamfundets tilbud til hende, indtil hun med sin mor som trodsig og ukuelig stemme og kampleder flytter hjem til Højbjerg med bideskinne, så hun ikke gør skade på sig selv, en sonde i maven, og en nakke, som risikerer at knække, hvis hun hoster eller vikler sig ud af det tørklæde, som længe fikserer hende.
Fru Dixens holdninger er klare: Den tortur må stoppe!
Knap er Maria Dixen båret ind over trappetrinnet på Hørhavevej, før pulsen lægger sig for aldrig at stige til de samme højder igen.
Lige siden den dag har mor og datter kun oplevet fremgang. Den er lille, men væk er maveknebene, en stor del af medicinen, hjælpemidlerne til hendes vejrtrækning, tørklæde-fikseringen og det høje blodtryk. Musklerne spiller også mere og mere med i den smadrede nakke.
En del af Maria Dixens liv er vendt tilbage. Det samme er de signaler, der for en mor beviser, at datteren er mere end en grøntsag. Meget mere.
Det er øjeblikke af nærvær, hvor lillebror Ragnar forærer hende et tørklæde i fødselsdagsgave og pludselig suges ind i sin søsters øjne. Hvor hun i en langsom eksplosion af vilje hæver den ene hånd i en hilsen til veninden Anne Tine, og hvor hun i glimt genopstår som det vitale menneske, hun var engang.
(Foto: Claus Bonnerup)
Det er en kold majdag
i Højbjerg. Det er besøgstid for hesteteurapeuten Maj-Britt Carters pony. I en kørestol med uldtæpper over benene sidder Maria Dixen i sin mors have. En kasket beskytter hende mod solstrålerne.
– Se Maria. Der er Sjuske, siger Nicola Dixen.
Hesten skridter frem mod den multihandikappede kvinde. Han kender hende, og hun kender Sjuske.
For første gang er kontakten tydelig. Marias øjne er opmærksomme, og hendes venstre hånds fingre kærtegner hestens mule.
Sjuske vil efter et par minutter flytte sig for at græsse. Det sker ikke med Maria Dixens gode vilje. Hun griber fat i tovet til hans hovedtøj.
Fingermusklerne er spændte. Sjuske må give sig.
’Ingen viljebestemte bevægelser’, ’ingen blikkontakt’, og ’ingen følgebevægelser med øjnene’, hed det i en tværfaglig vurdering af Maria Dixen fra Hammel Neurocenter i august 2012.
Et halvt år senere har Sjuske, Maj-Britt Carter og hendes mor en anden oplevelse.
Maria Dixen har stadigvæk noget på hjerte. | 2013-05-18T06:27:22 | [
4319146,
4322494,
3927758,
4322493,
4322489,
4322490,
4319146
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840614.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.8711 | Negative |
4,840,638 | Diana: - Det har en konsekvens | Diana vandt sæson 4 og har siden oplevet bagsiden af medaljen - alligevel vil hun ikke fraråde andre at melde sig til 'Paradise Hotel' | 2023-06-29T07:13:44 | true | Vinderen af 'Paradise Hotel' sæson 4 opfordrer kommende deltagere til at overveje bagsiden af medaljen, før de melder sig til reality-programmet
Meget er sket, siden Diana Jeanett Nielsen vandt 'Paradise Hotel' sæson 4 sammen med Nick Zitouni.
I dag er den tidligere paradiso uddannet cand.itko. og arbejder som projektleder i en online markedsførings-virksomhed i Aarhus.
Når Diana ikke arbejder, bruger hun de fleste vågne timer på at træne til triatlon. Derudover er den tidligere reality-stjerne personlig træner i Fitnessdk.
Jeg vil ikke fraråde folk at melde sig, men de skal vide, at hvis man har sex på Paradise eller behandler folk dårligt, så hænger det ved
Konsekvenser ved reality
Selvom 27-årige Diana har travlt med arbejde og sport og ikke længere lever livet i rampelyset, spiller 'Paradise Hotel' stadig en rolle i Dianas liv.
- Jeg holder foredrag om, hvordan det er at være med i et reality-program. Mange ser det som værende rosenrødt, og det er det også for nogle, men der er også bagsider ved det. Det er hårdt at komme i rampelyset og pludselig få en masse opmærksomhed. Folk tror, at det bare er fester og farver, men det er jo ikke altid sjovt at få opmærksomheden, siger Diana, der understreger, at kommende deltagere skal være bevidste om, hvad det er, de går ind til.
- Det har en konsekvens, når man kommer hjem. Jeg vil ikke fraråde folk at melde sig, men de skal vide, at hvis man har sex på 'Paradise' eller behandler folk dårligt, så hænger det ved. Tidligere deltagere skal arbejde en lille smule hårdere for at få respekt, og man skal knokle lidt ekstra, når man har været med i reality.
Kæmper mod fordomme
Det er ikke altid lige let at være forhenværende reality-stjerne, og Diana har oplevet folks fordomme på egen krop.
Heldigvis kommer der ikke noget snavs frem om mig, når man googler mit navn, da jeg ikke har haft sex på tv
- På handelshøjskolen troede folk ikke, at jeg kunne noget, og da jeg så fik høje karakter, kunne de andre se, at jeg faktisk havde noget mellem ørerne. Heldigvis kommer der ikke noget snavs frem om mig, når man googler mit navn, da jeg ikke har haft sex på tv eller kysset med nogen. Jeg har heller ikke vist mig nøgen. For nogle kommer der ting frem, som virksomheder ikke vil have siddende på sig, men jeg har heldigvis haft let nok ved at få job, siger Diana til EKSTRA.
Flyttede til England
Diana vandt sæsonen og vendte snuden hjem fra paradiset i Mexico med vindergevinsten på 250.000 kroner. Efterfølgende gik Diana en svær tid i møde, da hun havde svært ved at finde sin plads. Det var tid til forandring, og derfor valgte den tidligere deltager at bruge pengene på at tage til England og studere et år.
- Jeg var superglad for 'Paradise Hotel'. Jeg gennemgik en kæmpe personlig udvikling, og det har gjort mig stærkere. Inden var jeg supernaiv. Jeg troede ikke, at der var nogen mennesker, der kunne finde på at lyve over for mig. Jeg har også lært, at folk ikke altid er, som man tror, de er. Jeg har lært at pille skallen af folk. Og så har jeg lært at stole mere på mig selv, men jeg blev også snurret rundt 190 grader, da jeg kom hjem. Så jeg tog til England for at finde mig selv, siger Diana. | 2013-05-27T17:49:28 | [
4474710
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/article4840638.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Reality"
] | 414 | [] | underholdning | null | null | null | 0.7513 | Negative |
4,840,640 | Samanta fra Paradise: Fra reality-stjerne til bagerjomfru | Samanta fortryder ikke sin deltagelse i 'Paradise Hotel' trods druk og hor | 2023-06-29T07:13:44 | true | Hun blev kendt som den serbiske rappenskralde, der gerne ville domineres seksuelt, og som igen og igen ragede uklar med de andre deltagere, da hun deltog i 'Paradise Hotel' sæson 6.
Senere checkede Samanta Stojkovic atter ind på det luksuøse hotel i Mexico, hvor hun deltog i 'Paradise Hotel Reunion'.
I dag er Samanta 27 år og læser til markedsføringsøkonom i Lyngby uden for København.
Får kick af tv
Samanta har siden sin debut i 'Paradise Hotel' deltaget i diverse reality-programmer som 'Divaer i Junglen', 'Amalies Verden' og 'Fangerne på Fortet'. Og forhåbentlig er hendes tv-karriere ikke slut.
Det er sjovt at underholde folk og være på kameraet
Den serbiske skønhed elsker nemlig branchen.
- Jeg får et kæmpe kick af at lave tv. Men jeg går ikke neden om og hjem, hvis der ikke kommer mere. Jeg elsker tv-universet og synes, det er rigtig spændende. Det er sjovt at underholde folk og være på kameraet, siger Samanta, der afviser, at hun gør det for berømmelsens skyld.
Mange fordomme
Den tidligere Paradise-deltager blev i tidernes morgen kontaktet af Produktionsselskabet Mastiff, der står bag reality-programmet 'Paradise Hotel', og den serbiske paradiso fortryder ikke, at hun sagde ja til at checke ind på hotellet.
Men hendes reality-karriere har dog haft visse konsekvenser, og Samanta indrømmer, at det ikke altid er lige nemt at være kendt for et program, hvor de unge deltagere drikker sig fulde aften efter aften og knalder på kryds og tværs.
- Da jeg startede på min uddannelse, kiggede folk på mig. Jeg skulle bryde nogle fordomme og bevise, at jeg kan godt noget, og at jeg ikke render rundt med to hjerneceller. Jeg forstår godt, at folk har fordomme over for reality, men det gør mig alligevel lidt ked af det en gang imellem, siger Samanta, der bor i Nordvest i København.
- De ser noget på tv, og så tager de et standpunkt. Men de kender kun en lille brøkdel af, hvem vi er, men de tror, de kender en.
Kage er den store drøm
Samanta er på andet år af sin uddannelse, men hun ved allerede nu, hvad hun drømmer om at kaste sig over, når hun en dag er færdiguddannet.
Jeg skulle bryde nogle fordomme og bevise, at jeg kan godt noget, og at jeg ikke render rundt med to hjerneceller
- Jeg har altid haft et ønske om at åbne en butik, og det vil jeg gerne gøre en dag sammen med min mor. Min mor er pædagog, men arbejder også som konditor, hvor hun laver specielle kager. Jeg vil gerne åbne en cafe sammen med hende, hvor man både kan komme ind og købe kager, men også bestille ud af huset,´ siger Samanta til EKSTRA. | 2013-05-27T17:48:41 | [
4474716
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/article4840640.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Reality"
] | 414 | [] | underholdning | null | null | null | 0.8218 | Neutral |
4,840,645 | Danske Tom døde på Mount Everest | Højdesyge er dødsensfarligt. Man skal virkelig have stor respekt for den. I værste fald får man væskeansamlinger i hjernen og i lungerne, og så er man i akut livsfare. | 2023-06-29T07:13:44 | true | De to danske Mount Everest- veteraner, bjergbestigerne Mogens Jensen og Bo Belvedere Christensen, har begge lidt af højdesyge på vej mod toppen på verdens højeste bjergtinde. Men begge reddede livet i modsætning til 56-årige Tom Jørgensen, der onsdag døde af højdesyge under forsøget på at besejre Dødens Bjerg.
Her er det virkelig svært at komme hurtigt ned
– Det gælder om at komme ned i en fart, hvis man bliver ramt af højdesyge. Helst 1500 højde-meter. Jeg kan forstå, at Tom Jørgensen har forsøgt at bestige bjerget fra nordsiden. Her er det virkelig svært at komme hurtigt ned, forklarer Bo Belvedere Christensen, der i dag lever af at arrangere ekspeditioner til bjerget.
De nærmere omstændigheder omkring Tom Jørgensens dødsfald var i aftes ukendte. Det vides kun, at danskeren under opstigningen til bjerget blev ramt af et alvorligt anfald af højdesyge. Den danske bjergbestiger blev transporteret ned ad bjerget for at komme i lægebehandling i den tibetanske by Zham Port, men døde undervejs.
Det var i aftes ikke muligt at få nærmere oplysninger om Tom Jørgensens baggrund og erfaring som bjergbestiger. Han er ikke kendt i de officielle organisationer for bjergbestigere i Danmark. Heller ikke Mogens Jensen eller Bo Belvedere Christensen kender den nu afdøde dansker.
Jeg blev syg i den såkaldte dødszone
Mogens Jensen måtte i 2006 opgive at nå de 8850 meter op til toppen af Mount Everest. Netop på grund af højdesyge.
– Jeg blev syg i den såkaldte dødszone, der ligger fra 8000 meters højde. Jeg blev ramt af et lille hjerneødem (væskeansamling i hjernen, red.). Men takket være min fysiske og psykiske træning lykkedes det mig at gøre de rigtige ting, selv om jeg følte det, som om at jeg blev kastet rundt i en centrifuge, beretter Mogens Jensen.
Året efter – i 2007 – nåede Mogens Jensen dog den eftertragtede bjergtinde.
Tror de er døde
Bo Belvedere Christensen fortæller, at han kun har haft milde symptomer på højdesyge.
– Man skal være uhyre opmærksom på kvalme, manglende evne til at kunne falde i søvn og svimmelhed. Hvis man senere får væskeansamlinger i lunger eller hjerne, så risikerer man at miste bevidstheden og dø.
– Jeg ved, at man på andre ekspeditioner har oplevet folk med højdesyge glide over i dyb bevidstløshed. De andre deltagere har troet, at personen var død, og efterladt ham. Men pludseligt vågner personen op et døgns tid senere og stavrer rundt, beretter Bo Belvedere Christensen.
På Bo Christensens ekspeditioner til Mount Everest bliver der altid medbragt en stor tryksæk, som bjergbestigere med højdesyge kan anbringes i.
I alt er godt 250 bjergbestigere omkommet på Mount Everest. | 2013-05-31T12:58:57 | [
4662992
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840645.ece | [] | [] | [
"Politik",
"Kultur",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling",
"National politik",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9917 | Negative |
4,840,649 | Seriemordersken fra Enghavevej | Dagmar Overby fik penge for at adoptere børn. Kort efter kvalte eller druknede hun dem. Danmarks eneste kvindelige massemorder blev kun opdaget på grund af en enkelt mor, der savnede sit barn | 2023-06-29T07:13:44 | true | Uret på Palæet i Fredericiagade i det indre København slog ni, da Dagmar Overby endelig trådte ind i Østre Landsrets store sal.
De tilhørere, der havde været heldige at få tilkæmpet sig en plads inde i salen tirsdag morgen 1. marts 1921, strakte hals og gyste.
Flere havde væbnet sig med en teaterkikkert for at være sikre på at få det meget omtalte udyr at se.
Dér stod hun så. Satan selv. Velfriseret og iklædt en sort kjole med hvidt liv og en stor, grøn sløjfe bundet over brystet.
Tilsyneladende var hun ganske rolig.
Hendes hud var livløs og grå af seks måneders indespærring i fængslet. Men en muskel i hendes mundvig sitrede en anelse. Var det et smil, hun ikke kunne skjule? Kvinden, som i folkemunde blev kaldt Englemagersken, Barnemordersken eller Vampyren.
Ifølge Ekstra Bladets daværende retsreporter havde tusinder af mennesker denne morgen kæmpet vildt for at få en af de eftertragtede pladser som tilskuer til datidens største og mest grusomme kriminalhistorie.
Politiet måtte bruge hårde midler for at få styr på menneskemængden.
Dér stod hun så. Satan selv. Velfriseret og iklædt en sort kjole med hvidt liv og en stor, grøn sløjfe bundet over brystet
Det var, som om Dagmar Overby aldrig følelsesmæssigt forstod, hvad hun havde gjort.
En halv time før retssagen begyndte, blev hun eskorteret af politiet til landsretten fra Vestre Fængsel. Og selv om sagen om den uhyggelige massemorderske havde fyldt aviserne i månedsvis, så kom postyret foran døren alligevel helt bag på hende.
Ekstra Bladets reporter skrev i avisens aftenudgave:
’Hun ankom rolig og fattet, indtil hun så de ophidsede menneskemasser. Da blev hun askegrå i ansigtet og tog sig til hjertet. Det var for hende, som om det stod stille.’
Et andet lig havde hun stoppet i en kuffert og taget med til sine forældres gård i Jylland, hvor hun gravede det ned ved møddingen
Den fattige
og socialt dårligt stillede 33-årige Johanne Dagmar Amalie Overby havde før retssagen i en lang række oprørende politiforhør i morbide detaljer fortalt om de mange mord – og hvordan hun havde fået den fatale tanke om at adoptere små børn.
Det hele begyndte at formes, da hun hørte om et ægtepar, der havde fået 400 kroner for at adoptere en lille dreng.
For Dagmar et svimlende beløb i en tid, hvor hendes mand tjente 18 kroner om ugen i de forholdsvis sjældne perioder, hvor han ikke var arbejdsløs.
Kort efter døde drengen af lungebetændelse, men ægteparret havde uden videre kunnet beholde pengene.
Aviserne bragte i denne årrække en del annoncer fra gravide, ugifte kvinder, der søgte pleje eller adoptanter til deres endnu ufødte børn. Inspireret af dette begyndte Dagmar nu at sætte små rubrikannoncer i avisen, hvor hun skrev:
’Nyfødt barn ønskes straks til adoption, lille udbetaling en gang for alle. Billetmrk...’.
Det virkede.
Unge mødre begyndte at opsøge Dagmar Overby, der fortalte de desperate kvinder rørende og oftest opdigtede historier om, at hun var sygeplejerske, hvis mand sejlede langfart – og at hun netop havde mistet et barn. Netop derfor ønskede hun sig brændende et lille barn, der ville få en god, kærlig og tryg opvækst hos hende. Dagmar fik herefter uden yderligere besvær overdraget barnet og en klækkelig sum på 200-400 kroner, samt stofbleer, navlebind, babytøj og udstyr.
Men så snart Dagmar havde fået overdraget barnet, blev hun overvældet af opgaven.
Udsigten til, hvad hendes mand ville sige til at få et ekstra barn i den i forvejen meget trængte husholdning, kunne hun ikke bære.
Den eneste udvej, hun kunne finde på, var at dræbe barnet. Derved skaffede hun sig af med problemet en gang for alle.
De unge mødre
havde været så lettede over at slippe for byrden at skulle opfostre deres ’uægte’ barn, at de færreste nogen sinde henvendte sig til Dagmar Overby igen.
De få, der efterfølgende spurgte til deres barn, fik fortalt en historie om, at barnet lige nu blev passet af en slægtning, men at det havde det godt og intet savnede.
Kun en enkelt mor fortrød og opsøgte Dagmar for at få sin lille datter tilbage. Hun blev dermed årsag til, at Dagmars grusomme forretning stoppede brat.
I forhørene fortalte Dagmar, at hun havde dræbt omkring 19 småbørn. De fleste ved at binde et stykke navlebind stramt om deres hals – eller ved at drukne dem i en balje i sit køkken.
De første mord havde oprørt hende stærkt, men efterhånden blev hendes myrderier og ligbrændinger mere mekaniske.
Hostemedicin og beroligende dråber fra apoteket dulmede hendes sind, og hendes medicinforbrug steg i takt med antallet af børn, hun slog ihjel.
Pengene fra adoptionerne kunne nu i lange perioder opretholde en udmærket økonomisk og social status for Dagmar og hendes samlever, den brovtende, dovne og voldelige Svendsen.
Man talte om parret som dem, der havde en påfaldende svingende økonomi, og som pludselig købte møbler og betalte med de ellers sjældent sete hundredkronesedler.
Hvordan det kunne
lade sig gøre, at hverken Svendsen, hendes egen familie eller naboer undrede sig i en grad, der fik dem til at slå alarm, blev datidens gåde og sorte samvittighed.
Hvordan kunne Dagmar uhindret adoptere de mange småbørn, der pludselig kom og forsvandt? Og hvordan kunne det i det hele taget lade sig gøre at skaffe sig af med ligene, uden at det blev opdaget?
Men dengang blev børn født uden for ægteskab ikke registreret, og det var en umådelig grum skæbne for en ung mor at skulle opfostre et 'uægte’ barn.
Hvor mange fødte og ufødte børn, der mistede livet på den bekostning, vil aldrig kunne gøres op. Om der fandtes andre end Dagmar, der dræbte nyfødte børn, er aldrig blevet dokumenteret.
Derfor havde hun også Erena med ved hånden, da hun tog liget af sit første offer med u en lille, brun pakke under armen og kørte med sporvognen
Dagmar var den første og er stadig den eneste dømte kvindelige massemorder i Danmark. Men det var kendt, at der blev foretaget mange illegale aborter på de såkaldte englefabrikker.
Og det var herfra, Dagmar fik øgenavnet Englemagersken.
I Dagmars sag skrev hun efter sin dom en appel om at få genoptaget sagen. Her beskrev hun i en forvirrende sætningsvrimmel, at Svendsen ikke opdagede noget, fordi han også havde del i mordene. At det endda var ham, der havde slået børnene ihjel. Men datidens retsmedicinske og kriminaltekniske formåen rakte ikke til at kunne fastslå noget sådant. Hendes appel blev afvist, og Svendsen blev aldrig tiltalt.
Under retssagen havde Dagmar svært ved at huske helt præcist, hvordan hun dræbte børnene.
Alle mordene beskrev hun påfaldende ens.
Til spørgsmålet om, hvordan hun skaffede sig af med ligene, fortalte hun, at et af dem havde hun gemt på loftet under gulvbrædderne, et andet havde hun stoppet i et rør under toiletterne på Assistens Kirkegård.
En lille pige havde hun kvalt og pakket ind i brunt papir, før hun kastede liget i et vandløb på Amager – og et andet lig havde hun stoppet i en kuffert og taget med til sine forældres gård i Jylland, hvor hun gravede det ned ved møddingen.
Størstedelen af ligene havde hun gemt under sengen eller i en flettet vasketøjskurv hjemme i sin toværelses lejlighed på Enghavevej, hvor hun i perioder boede sammen med Svendsen, som hun havde et turbulent forhold til. Og så snart hun var alene i lejligheden, stoppede hun de små lig i kakkelovnen og brændte dem.
Efterforskerne fandt dog kun tilstrækkelige beviser og troværdige vidneudsagn til at kunne tiltale den både økonomisk og socialt meget dårligt stillede Dagmar Overby for otte mord.
Forfatter: Vi må aldrig glemme Dagmar
Der er skrevet flere
bøger og skuespil om Englemagersken, som Dagmar Overby blev kaldt.
Senest har den tidligere kriminalassistent forfatteren Frank Bøgh minutiøst samlet en lang række dokumenter og vidneudsagn om sagen i bogen ’Dagmar’.
Bogen dokumenterer en grusom opremsning af mødrene, der afleverede deres børn, og de mange mord, som den psykisk forstyrrede kvinde forholdt sig forbløffende følelsesløst til.
I bogen fortæller Frank Bøgh om Dagmar, at hun voksede op i en ekstremt fattig familie.
Allerede som barn viste hun sig at være anderledes end sine søskende.
Hun løj, smårapsede og havde ingen venner, fordi hun blev anset for at være manipulerende og dominerende. Hun blev sendt hjemmefra i en tidlig alder på grund af sin dårlige opførsel, og hun fortalte senere om, hvordan hun var blevet seksuelt misbrugt af sin farfar og tæsket i sin familie.
Men hendes søskende fortalte en anden historie om en mere rolig opvækst.
Dagmar Overby fødte selv fire børn, hvor to sønner døde kort efter fødslen. Ifølge dødsattesterne begge af naturlige årsager. Hendes tredje søn valgte hun kort efter fødslen at ’sætte ud’ i en lade på et nærliggende husmandssted i landsbyen Lemmer, hvor han hurtigt blev fundet og voksede op hos ’gode folk’.
Datteren Erena, som hun fødte i 1912, valgte hun at beholde.
Og derfor havde hun også Erena ved hånden, da hun tog liget af sit første offer i en lille, brun pakke under armen og kørte med sporvognen ud til et sted, hvor hun til Erenas forundring ’tabte’ pakken.
Da Dagmar blev fængslet, var Erena sat i pleje, og ingen har senere kunnet spore hendes videre livsbane.
Da hun har sikret sig, at drengen er død, vikler hun ham ind i dynens betræk og bærer ham hen til de offentlige toiletter på kirkegården
15. april 1916
begår Dagmar sit første mord. På den unge Rasmines Jensens tre uger gamle søn.
Dagmar har netop modtaget drengen i en barnevogn og den første rate på 12 kroner, som de to kvinder er blevet enige om, Rasmine skal betales i månedlig plejeløn, da det går op for Dagmar, at hun slet ikke magter at have adopteret et barn.
Hun sætter sig på en bænk på Assistens Kirkegård og beslutter, at hun er nødt til at skille sig af med barnet.
I vognen finder hun et navlebind, som hun binder stramt om drengens hals og lægger et klæde over hans ansigt. Hun ønsker ikke at se ham dø.
Da hun har sikret sig, at drengen er død, vikler hun ham ind i dynens betræk og bærer ham hen til de offentlige toiletter på kirkegården, hvor hun smider liget i en tønde i et ulåst toilet.
I hendes kakkelovn i lejligheden på Enghavevej fandt politiet resterne af små knogler og anlæg til en kindtand
Da hun kommer hjem, fortæller hun Svendsen, at hun har fået en barnevogn, som hun tidligere har udlånt til en veninde, tilbage. Og hun beder ham om at gå ned og pantsætte den. Han får 20 kroner for barnevognen.
Tre dage senere bliver et lig af en lille dreng fundet under kirkegårdens toilet, men politiet opklarer aldrig sagen. Og ingen henvender sig om et forsvundet barn.
Herfra går det
tilsyneladende stadig nemmere for Dagmar at adoptere børn, modtage et større beløb og herefter slå børnene ihjel.
Når naboerne bliver for mistænksomme, flytter Dagmar til et nyt sted.
Hun er datidens sociale nomade.
På Enghavevej bor hun også flere steder, men det er i lejligheden nummer 21, 1. tv., at Dagmars frygtelige forretning bliver afsløret.
Det er 21-årige Caroline Aagesen, der bliver årsagen til en dramatisk afslutning på Dagmars myrderier.
For dagen efter fortryder den unge mor, at hun har afleveret sin ti måneder gamle datter til den næsten ukendte plejemor.
Caroline savner sin datter voldsomt og får derfor sin søster til at opsøge Dagmar for at få datteren tilbage igen.
Søsteren møder Dagmar i opgangen. Her får hun stukket en forvirret, mystisk løgn om, at den lille pige er sendt videre i pleje hos en dame på Bornholm. Søsteren må derfor gå forgæves tilbage til Caroline, der bliver desperat af savn og angst over den sære besked. Dagen efter opsøger hun nu selv Dagmar. Hun vil for alt i verden have sin datter tilbage.
Dagmar kunne selv mærke, hvordan jorden for alvor begynde at brænde under hele hendes grusomme forretning. For hun havde allerede dræbt pigen, og nu kunne hun ikke finde på en ordentlig forklaring til Caroline.
Straks efter Dagmar havde stået med Carolines yndige lille pige i sine arme og vinket farvel til den ulykkelige mor oppe fra sit vindue i lejligheden på Enghavevej, havde hun kvalt pigen med et stykke snor og lagt liget i en fletkuffert i soveværelset.
Næste morgen klokken halv seks, da Svendsen var gået på arbejde, havde Dagmar åbnet den midterste luge i kakkelovnen og med meget besvær mast liget ind i ovnen. Hun havde prøvet det flere gange før, men den ti måneder gamle piges liv var større, end hun havde beregnet.
Til sidst fik hun liget bugseret ind i oprejst stilling i ovnen, som hun fyldte godt op i siderne med optænding og fugtede med ekstra petroleum. Ovnen kom til at brænde så heftigt denne sensommerdag, at Dagmar måtte forlade sin lejlighed. På trappen mødte hun Carolines søster.
Den aften turde
hun ikke tømme askeskuffen af angst for at finde rester af liget, og da hun lagde sig i sengen hos Svendsen, sagde hun til ham:
– Hvis jeg ikke er her i morgen, så er det, fordi politiet har taget mig.
Da Caroline tidligt næste morgen bankede heftigt på Dagmars dør, var Svendsen allerede taget på arbejde. Dagmar åbnede ikke døren. Hele dagen forsøgte Caroline at banke Dagmar op. Ved 17-tiden var hun så desperat, at hun gik til politiet.
Denne aften, 2. september 1920 klokken 18.45, blev Dagmar Overby anholdt.
I hendes kakkelovn i lejligheden på Enghavevej fandt politiet resterne af små knogler og anlæg til en kindtand.
Efter et halvt års
efterforskning og tre retsdage blev Dagmar Overby 3. marts 1921 dømt til døden for otte mord.
Hendes dom blev senere omstødt til livsvarigt fængsel.
Her blev hun som indsat stadig mere psykisk syg, og man overvejede at flytte hende til den lukkede afdeling på Sankt Hans Hospital. Det nåede man aldrig.
6. maj 1929 blev Dagnar Overby fundet død i sin celle i Vestre Fængsel. Alle vidner og dokumenter vedrørende omstændighederne omkring hendes død blev aldrig fundet. Alt forsvandt sammen med Dagmar Overby, Englemagersken. Danmarks første kvindelige massemorder efterlod sig ingen dødsattest, intet gravsted.
Men hun efterlod en voldsom debat, der førte direkte til en ny lov om tilsyn med børn og oprettelsen af et folkeregister. | 2013-06-09T18:29:37 | [
4482850,
4482415,
4482428,
4482429,
4482416,
4482427
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840649.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9928 | Negative |
4,840,663 | Religiøs leder hylder danske krigere | 2023-06-29T07:13:44 | true | Danske jihadister sætter et solidt fodaftryk på slagmarken i det krigshærgede Syrien.
Det fortæller libyeren Abu Talha, der er sharialeder i oprørsbevægelsen Muhajireen Brigaden, hvor den langt overvejende del udgøres af udlændinge fra både Vesten og muslimske lande.
Vi er kommet her for, at Allahs ords skal være det mægtigste og for at implementere Sharia i landet
Som det første vestlige medie har Ekstra Bladet fået mulighed for at interviewe Abu Talha i hans hovedkvarter i byen Salma i det nordvestlige Syrien.
Her hylder han de unge danske mænd, der tilslutter sig de syriske oprørere i kampen mod Bashar al-Assads regime.
Dansk Jihad-turisme: Unge danskere valfarter til Syrien
Ung dansker med arabisk baggrund: 'Jeg ville være umenneskelig, hvis jeg ikke gjorde noget'
Dansk konvertit dræbt
Abu Talha fremhæver specielt Kenneth Sørensen med det muslimske navn Abu Aisha eller Abdul Malik al Dinmarki. Han blev dræbt under kampe for Muhajireen Brigaden i begyndelsen af marts i år, 30 år gammel.
- Vores bror Abu Aisha var elsket af alle, siger Abu Talha og fremhæver, at den danske konvertit reciterede fra Koranen, inden han udåndede.
Abu Talha, der er klædt i camouflagetøj og grå kjortel, fremstår som en blid og imødekommende mand, som han sidder på gulvet i hovedkvarteret og fortæller om de danske krigere.
Men bag den midaldrende mands rolige ydre gemmer sig en dyster historie - i 16 år sad han i et libysk fængsel på grund af hans religiøs-politiske kamp mod det daværende Gaddafi-styre.
Kæmper for islamisk lov
Nu kæmper han for et frit Syrien og for, at landet skal underlægges islamisk lov.
- Vi er kommet her, for at Allahs ords skal være det mægtigste og for at implementere sharia i landet.
- Og vi er her for at kæmpe mod den onde fjende, siger Abu Talha.
Han mener, at enhver rettroende muslim bør gribe til gevær og gå ind i krigen, der indtil videre har kostet over 100.000 mennesker livet.
- Hvis du tror på Gud, så har du en forpligtelse til at hjælpe det syriske folk mod denne fjende, der har ødelagt religionen og landet.
- I over 40 år har styret myrdet, tortureret, voldtaget og undertrykt muslimernes rettigheder, siger han.
I over 40 år har styret myrdet, tortureret, voldtaget og undertrykt muslimernes rettigheder
Vi er velkomne
Abu Talha forsikrer samtidig om, at den syriske civilbefolkning bakker op om den udenlandske Muhajireen Brigade.
- De har budt os velkommen på en varm måde. Ellers ville vi ikke kunne blive her, siger han. Og den almindelige syrer skal ikke forvente, freden snart kommer til landet. Oprørsstyrkernes kamp mod regimet foregår lige nu med uformindsket styrke, og den vil med stor sikkerhed koste adskillige andre udenlandske krigere livet.
Muhajireen Brigaden arbejder for en islamisk stat.
Lederen af gruppen er tjetjeneren Abu Omar Shishani, og brigaden får primært støtte fra private donorer. | 2013-06-17T05:34:24 | [
4486800
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840663.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Konflikt og krig",
"Væbnet konflikt",
"Religion"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.6046 | Positive | |
4,840,680 | Jan Lagermand Lundme var ungdomsvært for 20 år siden:- Jeg ville bare være kendt | Der er gået over 20 år, siden Jan Lagermand Lundme var vært på ungdomsprogrammet 'Zig Zag'. I dag taler folk stadig om det – og dét elsker den tidligere ungdomsvært | 2023-06-29T07:13:44 | true | I slutningen af 1980'erne var Jan Lagermand Lundme vært på det populære underholdningsprogram 'Zig Zag'. I dag arbejder Jan som underholdningschef på DR, og han står bag seer-succeser som 'X Factor' og 'Melodi Grand Prix'.
Selv om det er over 20 år siden, Jan var vært på 'Zig Zag', bliver han stadig konfronteret med sin tid som ungdomsvært – og han elsker det.
Havde jeg været ung i dag, havde jeg nok søgt ind i 'Paradise Hotel' eller 'Big Brother', men heldigvis for mig var de programmer der ikke dengang
- Jeg elsker at snakke om 'Zig Zag', fordi det var sådan en fed tid. Jeg er på toppen, når folk taler om det. Hver uge eller faktisk nærmest hver dag er der nogen, der spørger til det, siger Jan, der ikke er i tvivl om, hvorfor 'Zig Zag' blev en kæmpe succes.
- Det var et ungdomsprogram, som virkelig var i øjenhøjde med seerne. Programmet gjorde en forskel, fordi vi tog nogle emner op, som var vigtige for unge. Der var ingen løftede pegefingre, og det var noget af det, der var allervigtigst for os. Vi var amatører, og vi havde ikke prøvet at lave tv før, og dét var med til at give programmet en nærhed. Jeg lærte stort set alle de basale ting, som jeg kan i dag. Vi havde en fantastisk chef, som piskede os igennem. Han er grunden til, at jeg er der, hvor jeg er i dag, siger Jan til EKSTRA.
Ville være kendt
Da Jan i tidernes morgen blev vært på 'Zig Zag', havde han en helt særlig drøm – nemlig at blive et kendt ansigt.
Folk blev forelskede på kryds og tværs, og der var store dramaer
Hurtigt fandt han dog ud af, at det ikke var så rosenrødt, som han havde forestillet sig, at livet i rampelyset ville være.
- Jeg drømte om at blive kendt. I virkeligheden har det ikke ændret sig så meget. Havde jeg været ung i dag, havde jeg nok søgt ind i 'Paradise Hotel' eller 'Big Brother', men heldigvis for mig var de programmer der ikke dengang. Men det at være kendt var drivkraften for mig. Da jeg så blev kendt, var det hult. Der var ikke rigtig noget i det. Så manglede der noget, og for mig blev det så vigtigst at fortælle historierne, og i dag er jeg stolt af, at jeg måske har ændret noget for nogen, siger Jan, der tænker tilbage på 'Zig Zag'-tiden med glæde.
- Det var en fantastisk tid. Arbejdsmæssigt var det sindssygt. Vi blev udlært for åben skærm. Alt det, vi lærte, lærte vi, mens vi sendte. Vi var altid seks værter på samme alder, som havde den samme drøm, og vi havde det sindssygt sjovt sammen. Folk blev forelskede på kryds og tværs, og der var store dramaer. Men vi havde hele tiden det mål, at vi skulle sende mandag klokken 17.
Fik en identitetskrise
'Zig Zag' var et ungdomsprogram, der var det helt store samtaleemne blandt danske unge, men efter seks år var det pludseligt slut, og Jan oplevede en personlig nedtur, da han ikke vidste, hvad han så skulle kaste sig over.
- Jeg havde et arbejde, der var meget udadvendt, og min identitet blev bygget op om det. Jeg var 'Jan fra Zig Zag', men det var jeg så lige pludselig ikke længere, og hvem var jeg så? Det var en identitetskrise, som tog mig et halvt år at komme ud af. | 2013-07-29T06:53:03 | [
4503928
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/article4840680.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Reality"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.6474 | Positive |
4,840,681 | Jonas fra 'PULS' udlever den amerikanske drøm | Som kun 17-årig blev han ungdomsvært i på 'PULS', som var et populært program i 90'erne. Læs her, hvad Jonas laver i dag | 2023-06-29T07:13:44 | true | Jonas Gülstorff blev som kun 17-årig vært på ungdomsprogrammet 'PULS', der var en stor seersucces i 90'erne.
Jonas startede med at lave radio på Hvidovre Nærradio og fik hurtigt sit eget tv-program på DK 4. Det banede vejen til værtsrollen på det populære ungdomsprogram 'PULS', der blev sendt på TV2.
Jeg havde allerede lavet noget lokal-tv og tænkte derfor ikke rigtig over, at jeg pludselig var på en landsdækkende kanal, men før jeg så mig om, skulle jeg forholde mig til fanklubber, idol-plakater i ugebladene og autografer til skrigende piger
- 'PULS' var en anarkistisk legestue. Vi bestemte alting selv, inklusive de musikvideoer, vi spillede. Det ville aldrig ske i dag, hvor alt er så kontrolleret, at det hurtigt kan blive kedeligt og upersonligt. Desuden var jeg en af de yngste værter, der var på tv, og det var helt sikkert en af grundene til, at jeg blev så populær, skriver Jonas i en mail til EKSTRA.
En travlt herre
I dag er Jonas 34 år og bor i USA med sin amerikanske kone.
Efter sin karriere som ungdomsvært har Jonas medvirket i flere danske film – bl.a. i ungdomsfilmene 'Anja og Viktor'.
Jonas har udgivet tre album med bandet Poeten og Lillebror, og derudover har han produceret musik for kunstnere som Szhirley, Karl Bille, Saseline og Rasmus Nøhr.
De bedste venner, jeg har, er alle sammen fra den periode i mit liv
Jonas må siges at være en produktiv herre, da han ved siden af sin karriere i mediebranchen har skrevet en række bøger. Lige nu prøver Jonas kræfter med at skrive på engelsk.
- Min agent er i gang med at sælge min første engelske roman, der handler om amerikansk idoldyrkelse. Herovre kan man ikke sende sin bog direkte ind til forlagene, ligesom i Danmark, for alle bange for at blive sagsøgt, så man skal have en agent, der kan repræsentere ens arbejde. De første par år jeg boede i New York, gik al min tid med at finde den rigtige samarbejdspartner. Set med danske øjne, er det lidt skørt, men jeg er rigtig glad for det arbejde, de gør for mig, skriver Jonas, der husker 'PULS'-tiden som en hård periode i sit liv.
- Jeg havde allerede lavet noget lokal-tv og tænkte derfor ikke rigtig over, at jeg pludselig var på en landsdækkende kanal, men før jeg så mig om, skulle jeg forholde mig til fanklubber, idol-plakater i ugebladene og autografer til skrigende piger. Det var første gang, jeg havde succes med noget, jeg havde skrevet, og jeg var pludselig ansvarlig for to manuskripter om ugen. Så selv om jeg gerne vil sige, at jeg husker tiden som det vilde liv, så var det hårdt arbejde og en meget lærerig periode i mit liv.
Er ikke glemt
15 år er der gået, siden dødforelskede teenagepiger kunne følge Jonas folde sig ud som ungdomsvært, men gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, og de mange år har ikke fået danskerne til at glemme den populære tv-vært.
- Hver gang jeg kommer til Danmark, bliver jeg overrasket over, at folk stadig kan huske 'PULS'. Især når man tænker på, hvor meget tv der er blevet lavet siden. De bedste venner, jeg har, er alle sammen fra den periode i mit liv, så det er jeg meget taknemlig for, skriver Jonas. | 2013-08-02T07:10:30 | [
4503944
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/article4840681.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.7032 | Neutral |
4,840,699 | Natascha Kampusch: Jeg er altid alene | Hun var ti år gammel, da hun blev kidnappet. I otte et halvt år kæmpede hun for sit liv, indespærret i et fangehul dybt nede under en psykisk syg mands garage. Ekstra Bladet har mødt Natascha Kampusch | 2023-06-29T07:13:44 | true | Hun tøver et øjeblik, inden hun lister ind på sin agents kontor i den lyse taglejlighed ved Stubenring midt i Wiens centrum.
Med sine højhælede sko størrelse 36 træder hun nænsomt på gulvets vinyl, som om hun er bange for, at hvert eneste af hendes skridt kan få gulvet til at forsvinde under hende.
'
På vej til skole var jeg usikker, mine skridt var nølende og små. Det har han måske set. Måske fornemmede han, hvor betydningsløs jeg følte mig, og besluttede den dag, at jeg skulle være hans offer
'
Hendes hud lyser hvidt i stærk kontrast til hendes pink frakke. Hun smiler genert og lukker sine øjne nogle sekunder, inden hun samler sig og præsenterer sig ved at udtale sit navns stavelser langsomt og korrekt, som var det gentagelser på et sprogkursus i østrigsk: - Natascha Kampusch.
Med ét er det som at være midt i en film, der foregår i landet mellem virkelighed og fiktion.
'
Jeg følte mig som levende konserveret i en underjordisk boks. Mit fængsel var cirka 2,70 meter langt og 1,80 meter bredt og knap 2,40 meter højt
'
Det er, som om hjernen ikke formår at godkende, at den unge pige, der lige nu står her og ser genert ned i gulvet, ikke blot har skrevet en bog om en lille piges møde med den mest forkrøblede, syge og mørkeste side af menneskesindet, men at hovedpersonen er hende selv.
At den unge pige
, der nu sætter sig her på en stol og folder sine hænder eftertænksomt foran sig, har betalt med sin ungdom - og formentligt med resten af sit liv - for en psykisk syg mands tilfældige indfald. At hun, fra hun var ti år gammel, til hun var en voksen kvinde, var spærret inde i et klaustrofobisk snævert hul under jorden midt i et villakvarter i en forstad til Wien.
Hvor hendes fangevogter slog hende, når hun ikke adlød hans uforudsigelige ordrer. Hvor han sultede hende, truede med at skyde hende, lænkede hende til sig i sin seng, lod hende alene uden lys i dagevis i fangehullet og jævnligt indprentede hende, at hendes forældre ikke elskede hende og ikke ønskede at se hende igen.
'
Gerningsmanden var et paranoidt, ængsteligt menneske, som var overbevist om, at verden var ond og mennesker ude efter ham
'
Nu står hun her
. Oprejst, levende og i stand til at fortælle om de mange år, hvor hun var fanget og isoleret fra omverdenen, mens hendes liv og chance for at overleve alene var afhængigt af det menneske, som begravede hende levende og stjal hendes identitet.
Vagtsomt og på samme tid imødekommende forsøger hun at sætte ord på, hvordan hun nu kæmper for at lære livet at kende igen. Kæmper for at turde tage det næste skridt ind i fremtiden, uden at have et fundament af tillid at tage afsæt fra.
I stedet må hun søge at finde fodfæste mellem store, sorte huller af angst. Finde fast grund i et fundament, der er farefuldt gennemskåret af brede sprækker ned til det mørke, hvor hun har mødt den ondskab, der ligger på lur i menneskesindet.
'
Jeg var fuldstændig afskåret fra omverdenen. Ikke en lyd trængte ind. Luften var kvalm og lagde sig over mig som en fugtig film, som jeg ikke kunne krænge af
'
Nu har hun skrevet sin vidnesbyrd om, hvad der skete, da en fremmed mand greb fat i hende og smed hende ind i sin hvide varevogn - til hun otte et halvt år efter formåede at flygte. Bogen '3096 dage' er en grusom historie om et barns ufatteligt stærke evne til at overleve.
Natascha Kampuschs beretning er udkommet i en lang række lande, og den skal nu være med til at sikre hendes fremtid økonomisk.
'
Hver dag ventede jeg på, at mænd i uniform skulle bryde igennem muren ind til mit fangehul. I virkeligheden var den storstilede eftersøgning efter mig i verden udenfor allerede blevet indstillet om torsdagen, efter kun tre dage
'
Men mest af alt er bogen blevet det punktum, hvorfra hun nu vil forsøge at lære at leve i sin ny virkelighed.
- Det har været meget vigtigt for mig at skrive det her, for der har været så mange fortolkninger, beskyldninger og misforståelser omkring det, der er sket med mig. Jeg synes, det er nødvendigt, at jeg fortæller sandheden nu, siger hun, da Ekstra Bladet møder Natascha Kampusch i Wien.
- Der er så mange bedrevidende mennesker, der har udtalt sig. Men jeg er den eneste, der kender sandheden, siger hun og understreger med et drag af vrede i sit lyse ansigt, der stadig bærer barnlige træk: - Dette er mit vidnesbyrd og min sidste udtalelse.
Og hvis nogle herefter mener, det forholder sig anderledes, så er det op til dem selv at løse det.
'
Allerhelst udmalede jeg mig mødet med mine forældre. Hvordan de ville tage mig i deres arme, og min far ville råbe hurra og svinge mig op i luften
'
For få timer siden
landede vi i den østrigske hovedstads lufthavn og kørte gennem den farveløse, nærmest uhyggeligt stille forstad Strasshof an der Nordbahn 26,5 kilometer nordøst for hovedstadens centrum.
Det var her, den 35-årige, elektronik-uddannede Wolfgang Priklopil holdt hende fanget i et knap fem kvadratmeter lille hul, som han selv havde gravet og armeret med beton under en mekanikergrav i sin garage. Kun 18,4 kilometer i fuldkommen lige linje fra det betonbyggeri, hvor han den tidlige morgen i marts 1998 holdt ind til siden og parkerede sin varevogn.
'
Den eneste støj, der fulgte mig, var en klapren fra ventilatoren, som gennem et rør i loftet blæste luft ind i mit fængsel fra loftsrummet over garagen
'
På den lange, øde villavej i Strasshof ligger de små enfamilieshuse nu tillukkede bag hække, nedrullede persienner, paraboler og hegn.
Naboen til huset med nummer 60 i Heinestrasse har spændt pigtråd hen over sin hæk for at understrege adskillelsen til det hus, hvor det i otte år lykkedes for Priklopil at leve et dobbeltliv, som hverken naboer, hans snævre omgangskreds eller hans egen mor fattede mistanke om. Nu ligger huset ubeboet hen.
Den hvide garagedør er lukket og låst. Gardinerne er trukket for i det triste, brunligt pudsede hus.
Det er Natascha Kampusch, der nu ejer huset.
Som skadeserstatning blev hun tilkendt halvdelen. Resten har hun købt af Priklopils mor.
- Jeg købte huset for at forhindre, at det bliver et valfartssted for pervers turisme. Og det var samtidig en måde at købe en del af min fortid og identitet tilbage på, siger hun.
'
Selvmord forekom mig at være den højeste form for frihed, løsrivelse fra alt, fra et liv, som alligevel for længst var ødelagt
'
Da Wolfgang Priklopil
opdagede, at hans fange var undsluppet, lagde han sig ud på skinnerne ved Wiens Nordbahn. Han blev dræbt på stedet. Nyheden om hans selvmord hørte Natascha Kampusch i politiets radio få timer efter, hun endelig selv havde gjort sit liv op og besluttet ikke at dø som fange, men i stedet satse sit liv på at udføre den ?ugt, hun havde forberedt i otte et halvt år.
Det var en varm eftermiddag 23. august 2006. Under konstant overvågning og trusler om at blive dræbt, hvis hun gjorde blot antydninger til at ville flygte, var hun blevet taget op fra fangehullet og som vanligt halvnøgen sat til at gøre rent og hjælpe til oppe i Priklopils hus bag de nedrullede persienner.
'
På grund af de trange forhold måtte han hjælpe mig med at blive vasket; det var uvant for mig at stå nøgen foran ham, en fremmed mand
'
- Jeg dræber dig og alle dem, du henvender dig til, hvis du forsøger at flygte, havde han sagt til hende. Ganske som de andre gange, hun havde fået lov at komme fra fangehullet og op i hans hus. Han havde igen fortalt hende, at der var sat sprængladninger på alle husets vinduer og døre, og han havde som vanligt befalet hende ikke at fjerne sig over en meter fra ham, så han kunne overvåge hver eneste af hendes bevægelser.
Hun var ved at støvsuge
bilen ude i garagen, da Priklopils telefon ringede. I samme sekund han vendte sig om for at besvare opkaldet, kom modet til hende som i et lyn af ekstrem styrke. Uden at overveje konsekvensen løb hun ud gennem den åbne havelåge og søgte desperat hjælp hos en ældre dame, der boede et par huse væk. Der gik mange frygtelige minutter, før damen troede så meget på hendes historie, at hun indvilgede i at kontakte politiet.
Og de første to betjente, der mødte op, var så unge, at de ikke umiddelbart havde hørt om en forsvunden Natascha Kampusch. Men de valgte at tage den udsultede, blege, næsten skaldede og uhyggeligt skræmte pige med på stationen for at tjekke hendes forklaring.
'
Jeg måtte ikke tage et eneste skridt, uden at jeg først havde fået ordre til det
'
Kort efter var en af Østrigs største kriminalgåder nogen sinde løst. Mediestormen var enorm. Overstrømmende, lettet glæde. Det var et mirakel. Hun levede!
Natascha Kampusch
blev de første uger indlagt og behandlet på et psykiatrisk hospital. Efterfølgende blev hun en mediestjerne, der skulle fortælle sin historie igen og igen. Hun fik sit eget talkshow på tv, og hun var med ét en celeber, ombejlet kendis. Men hun magtede ikke rollen. Over otte år i isolation og den daglige sult og vold havde fjernet al hendes psykiske styrke.
Og da bølgen af fascination, medfølelse og eufori begyndte at lægge sig, blev en del af skumbruset afløst af skepsis og spekulationer.
'
Da jeg var fyldt fjorten år, tilbragte jeg for første gang i fire år en nat over jorden. Det var ingen følelse af befrielse. Jeg lå stiv af angst i gerningsmandens seng
'
Den nu 18 år gamle pige blev beskyldt for selv at have opsøgt og indvilget i at være Priklopils slave. Han blev kaldt for et 'sex-monster', og samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt hendes forældre var i ledtog med gerningsmanden og havde 'solgt' deres yngste datter via en ring af pædofile. Ingen af disse beskyldninger har nogen sinde kunnet verificeres.
- I begyndelsen ramte beskyldningerne umådelig hårdt, men nu gør den slags mig ikke længere så ondt. For jeg er blevet vant til dem og er blevet lidt stærkere til at stå imod.
- Indimellem kan jeg dog stadig blive bange for, hvem der mon kan finde på at komme og 'gøre mig færdig' - eller 'slagte mig' i henhold til de mange falske oplysninger, siger hun.
'
Da jeg begyndte at komme i puberteten, begyndte også terroren med maden... Da jeg var seksten, var jeg på sultedødens rand
'
I dag bor
Natascha Kampusch i sin egen lejlighed i Wien, hun går i psykoterapi og får hjælp af den østrigske stat til at uddanne sig til guldsmed. Hun arbejder nu på at lære at leve i frihed sammen med andre mennesker, og hun har et godt forhold til sine forældre og søskende, som hun langsomt er ved at lære at kende igen, fortæller hun.
- De mange beskyldninger har gjort det svært at finde ind i et dagligt liv igen.
- Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor mennesker havde brug for at behandle mig sådan i stedet for at vise medfølelse. Og min mor har måttet køre retssag for at mane en række beskyldninger i jorden. Selv min skolevej har jeg skullet dokumentere i retten. Derfor er det en lettelse, at jeg nu har fortalt min version i en bog, så jeg i stedet kan koncentrere mig om at komme videre. Der er så meget, jeg skal lære, siger hun.
'
I begyndelsen af 2000 fik jeg en radio, som kunne modtage østrigske kanaler. Ved hjælp af de programmer, der blev sendt på kulturkanalen, forsøgte jeg at danne mig et billede af verden udenfor
'
Men også vi kan lære noget af hendes fortælling, mener hun.
- Jeg forsøger at vise, hvilket udtryk vold også kan have, siger hun og taler om de usynlige mure, gerningsmanden byggede op omkring hende ved at udsætte hende for grov vold, trusler, magt og psykisk terror. Ganske som de mange kvinder, der får tæsk af deres samlever, men som ikke kan flygte, selv om hoveddøren står åben.
- Det er bl.a. disse kvinder, jeg gerne vil give mulighed for at lære deres egen situation bedre at kende og vurdere alternativer, så de får bedre mulighed for at befri sig selv. At det lykkedes for mig kan måske give styrke, siger hun.
'
På FM lærte jeg lidt engelsk Jeg måtte ikke tale, hvis han ikke havde opfordret mig til det
'
Men først og fremmest
er bogen en beretning om en skæbne så ond, at det var yderst smertefuldt at bringe billederne frem igen og give dem videre.
- Det var meget belastende at genopleve de følelser, som jeg samtidig kæmpede for at fortrænge. Det var som at blive viklet ind i en spiral, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere de erindringer, der gennemstrømmede mig.
- Og det var ekstra svært at skulle skrive og fortælle om min relation til min mor, siger hun og holder en pause, lukker igen sine øjne i nogle lange sekunder.
- Noget af det kan jeg ikke huske. Der er så meget, jeg allerede har fortrængt, siger hun.
'
En dag slog han mig med knytnæve på højre øje, så det lynede, samt på mit højre øre, der var en stikkende smerte, en rungen og knagen. Så fortsatte han med at slå løs på mit hoved
'
I bogen fortæller hun om sin barndom og opvækst i den trøstesløse Rennbahn-bebyggelse i udkanten af Wien. Hun var efternøler, og hendes forældres skilsmisse ramte hende hårdt. Hun følte sig tilovers, uelsket og svag, og hun kunne ikke leve op til sin mors strenge krav om at være stærk.
I dag konstaterer hun, at netop morens krav og hårde livsmotto: 'Indianere kender ikke til smerte', sandsynligvis var det, der reddede hende fra døden i fangehullet. At det var det, der gav hende den sidste styrke, når længslen, angsten og den årelange isolation tappede hende for styrke til at blive ved med at leve.
- Før jeg blev kidnappet, havde min mor og jeg mange konflikter. Og man behøver vel heller ikke at elske sine forældre ud over alle grænser. Så da jeg skrev bogen, var det vigtigt for mig at forklare vores forhold ærligt og sandt, men samtidig sådan, at det ikke var sårende og fornærmende. Og på en sådan måde, at det ikke kan blive misforstået som indikation på, at mine forældre havde skyld eller medvirkede til kidnapningen, siger hun.
'
Nogle gange var det nok til at få hans humør til at vende, hvis jeg lavede en pludselig bevægelse
'
Eftervirkningerne
af de mange år som fange vil altid følge hende, siger hun stille og fortæller, at hun kun formår at have ganske få venner.
- De fleste mennesker har svært ved at komme overens med min fortid. De er bange for at gøre eller sige noget forkert, og jeg har svært ved at være sammen med jævnaldrende. Vi har jo ikke rigtig noget fælles at relatere til, fordi jeg ikke har haft det liv som alle andre på min alder. Men sådan vil det nok altid være for mig.
- Jeg lider af en social fobi, konstaterer hun, da vi sammen går en tur ned på gaden og hen til den nærliggende bypark, hvor den tidlige sommer har lokket mange mennesker ud i det fri. Bag hende går to medarbejdere fra forlaget og 'passer på hende'. Hun bryder sig ikke om at gå alene med os.
- Det er da en skøn følelse at kunne gå her i solen midt i det grønne. Men samtidig er det også svært. For nu ved jeg, at det kan forandre sig i løbet af et sekund. At idyllen med ét kan forsvinde og ændre sig til det stik modsatte, siger hun.
'
Alt, som ikke passede ind i den skabelon for min opførsel, som han havde inde i sit hoved, fik hans paranoia til at vokse
'
Ganske som den gjorde den morgen 2. marts 1998, da hun var ti år og på vej til skole. Selv om hun dengang gik i 4. klasse, havde hendes mor hidtil insisteret på at køre hende i bil til og fra skole. Derfor var det en mærkedag for Natascha denne forårsmorgen, hvor hun endelig havde fået lov til at vise, hun var stærk nok til at gå alene til skolen.
Dagen forinden
havde hun skændtes med sin mor, og denne morgen var hun gået i skole uden at sige farvel. Hun var ked af det og vred. Og da hun så den hvide varevogn, der holdt med åben dør ved fortovet, havde hun netop besluttet, at hun fra i dag ville være stærk og selvstændig. At fra nu af ville hun være en ny Natascha.
- Bagefter virker det nærmest kynisk, at mit liv, sådan som jeg kendte det, endte netop den dag, siger hun.
'
Den ombyggede radio blev et frygteligt torturinstrument for mig. Den havde en mikrofon, som var så stærk, at den udsendte hver lyd fra mit værelse op ovenpå
'
Hun vidste godt, at hun ikke måtte tale med fremmede mænd, og hun følte da også en snert af angst, da hun besluttede at gå forbi ham. Som han stod der og lignede en skramlet version af et ungdomsbillede fra 1970' erne, virkede han lidt fortabt og skrøbelig.
Han ramte på samme tid hendes ønske om at være modig - og hendes barnlige tro på det gode i mennesket.
Men i det øjeblik, hun passerede ham med nedslået blik, greb han hende om livet og løftede hende ind i varevognen.
Alt i hende var ét eneste skrig. Men der kom ingen lyd, fortæller hun om de første minutter, hvor hun lå under et muggent tæppe i varevognen.
Hun kunne næsten ikke trække vejret.
Lammet af dødsangst og slag blev hun kørt rundt i ubestemt tid og herefter bugseret ned ad nogle trapper under et hus et dengang ukendt sted.
'
Gerningsmanden kunne nu uden forvarsel gå ind og lytte til mit liv og hvert sekund kontrollere, om jeg fulgte hans anvisninger. Jeg vidste ikke, om han havde sat kameraer op
'
Da hun blev
overladt til sig selv i det snævre, mørke hul, der lugtede af fugt, råddenskab og død, var hun sikker på, at manden ville myrde hende. Eller at han ville hente 'de andre', som han hele tiden talte om, hun skulle afleveres til. Hvad ville de gøre ved hende? Angsten fyldte alt i hendes ti-årige krop. Hun kunne intet se i mørket, men slog omkring sig og skreg. Ingen kunne høre hende.
Mens eftersøgningen gik i gang over hende, lå hun i fangehullet og var sikker på, at gerningsmanden ville mishandle hende, inden han slog hende ihjel - som det var sket for de mange andre piger, som hun havde set ligge blodige, druknede, sex-misbrugte, kvalte i fjernsynets nyheder og krimi-programmer.
I de første mange minutter, timer, dage, døgn lå hun sammenkrøbet som et lille dyr på en smal madras langs væggen i hullet. Hun klamrede sig til det lille håb om, at politiet snart ville finde hende og straffe den mand, der havde indespærret hende her. I korte øjeblikke kom han ned til hende. Han havde brændt hendes skoletaske, hendes nye sko og røde vindjakke.
'
Nu følte jeg mig iagttaget hvert sekund, helt ind i søvnen
'
Nogle dage
overlod han hende til sig selv.
Ofte i flere døgn ad gangen. Efter en uges tid skruede han en elektrisk pære i fangehullets væg. Men det lys, hun havde længtes så meget efter, blev i stedet en pinsel. For han styrede lyset oppe fra huset, og lod hende skiftevis og uforudsigeligt være i mørke i flere døgn - eller lod lyset brænde uafbrudt. Ganske som han sultede og straffede hende. Tortur.
Mens dagene og håbet om at blive fundet langsomt svandt, tog han alt fra hende. Omsorg, leg, luft, lys, kærlighed. Stjal alt det, et barn har brug for. Med vold og psykisk terror stjal han hendes identitet og byggede et fængsel af usynlige mure op omkring hende.
Mure så faste, at han efter syv måneders fangenskab - og under dødstrusler om hurtig likvidering, hvis hun gjorde det mindste for at flygte eller råbte op - endelig vovede at tage hende et øjeblik med op i husets badeværelse for at give hende det bad, som hun ønskede så stærkt.
'
Dødsangsten greb mig i disse øjeblikke. Den bed sig fast i mit hoved, det sortnede for mine øjne, det susede for mine ører, den frigjorte adrenalin jog gennem mine årer og beordrede: Flugt! Men jeg kunne ikke
'
Da hun efter mere end et halvt år i fangehullet endelig kravlede på knæ ud af den smalle gang og opdagede, hvor dybt nede hun var spærret inde, mistede hun det sidste håb om nogen sinde at slippe ud.
Da havde politiet afsluttet eftersøgningen.
De havde accepteret, hun var død. Hun eksisterede ikke længere.
De næste otte år levede hun med angsten for, at gerningsmanden skulle blive syg, eller der skulle ske ham noget, så hun ville dø alene dybt nede i mørket, hvor ikke engang hendes skelet ville blive fundet.
Flere gange
, mens hun var indespærret, forsøgte hun at begå selvmord. Men efterhånden var hun så svag, at hun end ikke magtede at tage sit eget liv. Og hun var så overbevist om, at Priklopil ville slå hende ihjel, hvis hun forsøgte at flygte, at hun end ikke tillod sig at fantasere om flugt. Alligevel lå tanken ubevidst og ulmede.
Gerningsmanden ville kaldes hersker og gjorde hende til sin slave. Efterhånden blev Natascha en zombie, frataget sin egen vilje.
'
Det fængsel, som i begyndelsen kun havde været et ydre, holdt nu også mit indre fanget
'
Ofte sparkede og slog han hende. Han klippede hendes hår af og styrede hende, som han lystede:
- Hvis du ikke lystrer, må jeg binde dig! Jeg dræber dig! Hans ordrer gjaldt måden, hun spiste på. Hvorhen hun valgte at rette sit blik.
Hendes tonefald.
Hun anede ikke, hvad det var, hun skulle lystre.
Det var uforudsigeligt, afhængigt af hans humør.
Når han fik sin mor eller en af sine få bekendte på besøg oppe i huset, så lod han hende være lukket inde i isolation i flere dage ad gangen, uden lys eller mad. Han sultede hende i fangehullet i dagevis som straf, hvis hun havde sagt noget, han fandt upassende, eller gjorde bevægelser, han ikke brød sig om.
Efterhånden tog han
hende med op i huset, hvor hun halvnøgen blev sat til at arbejde og gøre rent, mens han overvågede hver en bevægelse, hun foretog sig.
Da hun var 14 år gammel, tog han hende første gang op fra fangehullet om natten for at lænke hende til sig. Det gentog sig ofte.
Nætter, hvis indhold hun i dag ikke vil fortælle detaljer om. Netop denne relation mellem de to forbeholder hun sig stadig friheden til at holde for sig selv. Den frihed, som hun dengang blev frataget, og som hun nu værner om som det vigtigste i sit liv. Alligevel kommer hun en anelse ind på den i sin bog:
- Efter mit liv i fangenskab er blevet pillet fra hinanden i utallige rapporter, forhør, billeder, vil jeg gerne beholde den sidste rest for mig selv.
- Men jeg vil dog sige så meget, at gerningsmanden i mange henseender var et uhyre og mere grusom, end man overhovedet kan forestille sig - men i denne henseende var han det ikke. Selvfølgelig udsatte han mig for små seksuelle overgreb, men når han lænkede sig til mig de nætter, som jeg skulle tilbringe ovenpå, drejede det sig ikke om sex. Den mand, der slog mig, spærrede mig inde i kælderen og lod mig sulte, ville ligge tæt, fortæller hun.
Til spørgsmålet om
, hvorvidt hun i dag har en kæreste, siger hun efter en lang pause, hvor hun tydeligt er tæt på at overveje at forlade interviewet:
- Det er et meget privat spørgsmål. Det vil jeg ikke svare på!
Hendes ord står sært i kontrast til det faktum, at hun har skrevet en bog, hvor hun i detaljer udleverer sine tanker og størstedelen af sit liv i fangehullet. Hun forklarer det med, at hun nu har brug for at holde fast i den kerne i sig selv, som hun nu forsøger at bygge op igen.
- Det handler også om at bevare min integritet. Det er også en del af min frihed. Det er meget vigtigt for mig. Jeg ville jo gøre mig afhængig af andre mennesker, hvis jeg fortalte noget så intimt om mig selv. Jeg vælger min frihed til at tie, siger hun.
- For mig er frihed det vigtigste overhovedet i mit liv. Og sådan vil den sandsynligvis altid være. Derfor vil jeg nok aldrig selv stifte familie og få børn. For børn betyder jo også en hel del ufrihed - og det samme gør en kæreste.
Hun smiler og tilføjer så, mens vi går ind i parken og sætter os på en bænk.
- Men jeg ved jo ikke... Måske en dag.
Vi taler om fremtiden.
- De sidste år efter flugten har lært mig, at jeg skal turde satse noget mere. Have mod til at springe ud i fremtiden. Jeg forsøger hele tiden, men det er et stort ansvar at leve med så stor og tung en historie på sig. Og om jeg nogensinde vil kunne forlige mig med min fortid, ved jeg ikke.
- Jeg tænker, at min fremtid i hvert fald bliver bedre end min fortid. Men jeg ved også, at selv det kan ændre sig. At selv det, der virker mest idyllisk og trygt, pludselig kan blive revet væk.
- Hvad ville du sige til Wolfgang Priklopil, hvis du kunne møde ham igen?
Hun ser væk. Længe. Det er, som om hun leder efter billeder, ord. Forgæves:
- Det har jeg ingen anelse om. Det var et andet liv. Denne person har ingen plads i mit liv.
Bag parkens
veltrimmede hække og nyligt udsprungne træer kører sporvognene idyllisk i pendulfart mellem de store, renskurede bygninger.
Masser af mennesker vrimler ud og ind ad dørene. Stemmer, latter, lys.
Hun går ind i en af vognene og sætter sig for at spare lidt på sine ømme fødder i de højhælede sko. Som hun sidder her på sædet og ser ud ad vinduet, står det med ét skærende klart, at den viden om menneskesindets afgrunde, hun har mødt, altid vil lægge en tone i mol hen over hendes liv og valg.
At uanset hvor mange millioner eksemplarer hendes fortælling nu vil sælge, så vil hun altid være alene med sin historie. | 2013-07-26T12:38:10 | [
4509834,
6242479,
4509836,
4509835,
6242476,
6242480,
6242482,
6242483,
6242477,
4509833,
6242475
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/natascha-kampusch-jeg-er-altid-alene/4840699 | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Livsstil",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9883 | Negative |
4,840,714 | Narkomaner på statens regning | På fem klinikker landet over kan narkomaner få udleveret heroin to gange dagligt. Det skal holde dem fra kriminalitet, prostitution og livet på gaden. EKSTRA har været på besøg på en af dem | 2023-06-29T07:13:44 | true | (Artiklen er bragt første gang i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA 27. august 2011)
De, der forsøger at komme foran i køen, kan 'sætte gang i en helvedes masse ballade', forklarer narkomanen Anne.
Hun står klar på trappen med kuglepen og et stykke pap, der i dagens anledning agerer blok. Hun har den meget betroede opgave at notere, hvilken rækkefølge folk ankommer i.
Klokken er 7.45 og døren til paradis bliver først åbnet klokken ni. Men det fungerer efter først-til-mølle-princippet - og heroin er svær at vente på.
Dennis kom først. Så hende selv. Og Freddy er treer.
Klokken otte sharp lyder der et klik fra den aflåste port, og de ventende brugere kan komme ind i Valmuens opgang - en kold betontrappe - og fortsætte deres forehavende. Venten.
Men trods alt et skridt nærmere deres fristed.
Valmuen - en heroinklinik i Københavns Nordvestkvarter.
I en lind strøm kommer flere til. Der bliver diskuteret lidt, inden en ekspedition til den nærliggende Netto bliver sendt af sted efter morgenens guldbajere.
- En enkelt gør mig jo ikke til alkoholiker, griner Freddy.
Han knapper sin Somersby op. De smager bedre end øl.
- I hvert fald om morgenen.
- Men det bliver vel ofte to eller tre ret hurtigt, ikke?, spørger Kim.
Alle griner.
Det gør de meget. Selvironien piller det akavede ud af den situation, at de alle sammen er en flok stiknarkomaner, som mere eller mindre er blevet opgivet af samfundet, og som efter et hårdt liv med stoffer, fængselsophold, hjemløshed og prostitution selv har opgivet det. Samfundet.
Et liv, som de dagen igennem - for EKSTRA's skyld - vil blive mindet om, når de bliver spurgt til, hvorfor de er kommet så langt ud, at de er nødt til at få lægeordineret heroin to gange dagligt for overhovedet at kunne trække vejret. Det liv, de egentlig søger flugt fra, når de skyder stoffet ind.
Ventetiden udnyttes. (Foto: Klavs Bo Christensen)
VALMUEN ÅBNEDE
1. marts 2010. Som den første af nu fem klinikker på landsplan, som to gange dagligt udleverer heroin til deres brugere. For at få adgang til den statsbetalte narko skal man have været i metadonbehandling for sit heroinmisbrug i lang tid.
- Det vigtigste er, at brugeren har været i metadonbehandling og på trods af det har et illegalt sidemisbrug. Altså, at de så at sige har bevist, at de ikke kan holde sig fra heroin, selv om de får deres metadon. Derudover lægger vi vægt på, at brugeren ikke har nogen ubehandlede psykiatriske lidelser, som kan gøre samarbejdet svært. Det har vi ikke ressourcer til at håndtere, forklarer Valmuens leder, Torben Ballegaard.
De fleste brugere bliver indstillet via det kommunale rådgivningscenter, som de i forvejen er tilknyttet, og hvorfra de får deres metadon.
Men lægeambulatorier kan også indstille narkomanerne.
- Når vi modtager en indstilling, vil et udvalg bestående af en læge, en socialrådgiver og jeg selv vurdere, om personen kan indskrives på Valmuen eller ej. Hvis tilfældet er ja, så indkaldes vedkommende til en samtale med en pædagog, som sætter den kommende bruger ind i reglerne og kravene ved at få adgang til Valmuen - og til en samtale med lægen, som vurderer, om personen lider af nogle alvorlige, fysiske sygdomme, som kan give problemer.
Det kan for eksempel være et dårligt hjerte, siger Torben Ballegaard.
Narkomaner er snu. De har brugt hele deres liv på at lyve, bedrage og hutle sig gennem tilværelsen
PÅ LANDSPLAN
er der ifølge en opgørelse fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet fra 2009 mere end 33.000 stofmisbrugere i Danmark.
Hver dag, to gange om dagen, kan op mod 240 af dem få udleveret lægeordineret heroin. Normeringen er fordelt, så 30 kan få heroin i Esbjerg, 30 i Aarhus, 30 i Odense og 30 i Hvidovre. Valmuen er egentlig normeret til 120 brugere, men er kun halvt fyldt op med de nuværende 60. Ligesom også klinikkerne i resten af landet står med ledige pladser.
- Vi diskuterer meget, hvordan det kan være. Jeg tror, det hænger sammen med, at man ude i det etablerede behandlingssystem ikke tænker på, at muligheden er der. De tænker simpelt hen ikke på os, mener Torben Ballegaard.
Han er i øjeblikket i gang med at skrive rundt til de sjællandske kommuner for at gøre opmærksom på Valmuens eksistens. For heroinbehandlingen er ikke kommuneafgrænset.
- Får vi en ansøgning fra en narkoman i Aalborg, vil vi - hvis ellers kriterierne er opfyldt - tage imod ham, siger han.
En anden grund kan være, at narkomanerne bliver afskrækket, fordi de tror, de skal møde op to gange dagligt for at få adgang til heroinen.
- Men det behøver de ikke. Vil de kun komme en gang om dagen, kan de sagtens det. Så får de metadon med til at dække dem ind resten af døgnet.
Nu er klokken lidt i ni. Abstinenserne er begyndt at blive synlige.
I Valmuens café står Dennis, Anne og de andre i kø som en flok influenzapatienter i lægens venteværelse. De ryster, fryser og er blege. Næserne løber. De gnider hænderne op og ned ad lårene - musklerne gør ondt nu.
Indgangen til deres himmerige, som de efter at have fået deres elskede sprøjte befinder sig i i fem-seks timer, foregår via en slags slusesystem. Fra caféen bliver de af pædagogen Gunilla lukket ind ad en glasdør - i den rækkefølge, som Anne har noteret, de er ankommet i - videre til et venteværelse med en kæmpe ' kokse-sofa'. På en stol ved siden af sidder en sygeplejerske og ' observerer'.
I dag er det Diana. Hun ser brugerne an - er de for alkoholpåvirkede til at få adgang til heroinen? Er de skæve af hash? Har de udvidede pupiller? Hvis de bliver fundet for påvirkede, kan de vinke farvel til denne ration heroin. De er velkomne igen i eftermiddag, når der igen er udlevering.
Er de o. k., går turen videre herfra ind i et lille lokale, hvor endnu en sygeplejerske suger diacetylmorfin, som heroinen lægeligt korrekt hedder, op i en sprøjte.
'Dam', kalder brugerne det. Det får de udleveret i et papbækken og herefter bliver gelejdet videre ind i fixe-rummet. Bestående af tolv små båse med borde separeret af en meter dybe skillevægge lægger det lokale til brugernes flugt til deres 'paradis på lånt tid', som en bruger kalder det. Dog et paradis, hvor man rydder op efter sig selv. På bordene står en kasse til brugte sprøjter og en dispenser med rensesprit.
'Din mor arbejder ikke her'.
(
Foto: Klavs Bo Christensen)
LARS ER
53 år. Han ankommer lidt over ni, men får meget overraskende snydt sig udenom i den nærmest religiøst ophøjede kø-kultur.
Der er en del brok over hans 'forlomme', men optøjerne udebliver. Måske til ære for os.
Narkomaner er snu. De har brugt hele deres liv på at lyve, bedrage og hutle sig gennem tilværelsen.
Vil sælge deres mor for et fix. Det sker også jævnligt, at brugerne på kreative måder forsøger at smugle heroinen ud fra Valmuen for at tage det med på gaden og sælge det. For eksempel har nogle gemt små balloner i buksebenet, som de så sprøjter heroinen ind i, mens det for personalet ser ud som om, de fixer sig i låret. På den måde kan de ubemærket smugle den rene og yderst salgbare heroin med sig. Tror de. For de bliver som regel opdaget.
Lars har modsat mange af de andre brugere ikke haft en skidt barndom med en alkoholiseret mor og en voldelig far.
- Skomagerens børn går med huller i skoene, som man siger. Begge mine forældre var velfungerende skolelærere, så der var intet i min barndom, der skrev i stjernerne, at jeg skulle ende mine dage som junkie, siger Lars.
Og det ved han, han kommer til. Han har for længst opgivet at blive clean. Selv om han har været i Minnesota-behandling ad flere omgange - eller 'mine sorte sko', som han kalder det. Han er ikke ret begejstret for de tolv trin, som er det eneste behandlingstilbud, der er til narkomaner, der gerne vil være stoffri, i Danmark.
Lars startede sit misbrug, som langt størstedelen af alle narkomaner gør det: ved at ryge hash. Lars var fjorten, da han startede.
Men hans misbrug eskalerede hurtigt, og han var fast inventar i Pusher Street på Christiania op gennem 80' erne og 90' erne. Her både solgte og tog han selv stoffer.
Lars startede sit misbrug som langt størstedelen af alle narkomaner gør det: ved at ryge hash
NARKOMANERNE
kommer ud i samme tempo, som de bliver lukket ind i fixe-rummet. Afslappede. Vaklende og med et smil på læben. Øjnene er fjerne og slet ikke til at fastholde kontakt med, men de er glade. Eller gladere i det mindste.
Mange sætter sig i kokse-sofaen og kommer sig over suset.
- For tre minutter siden gjorde alt i min krop ondt. Jeg kunne ikke være i den. Men nu..
37-årige Dennis er meget skæv. Han har svært at formulere sig. Læner sig op ad en dørkarm.
- Når heroinen rammer blodbanerne, føles det som en boblende lykke, der fjerner alle smerterne, der på det tidspunkt er i hele kroppen. Musklerne løsner op og bliver lette. Man får varmen. Du kan sammenligne det med en livsnødvendig orgasme, du ikke kan undvære, forklarer han.
Men hvad løser det, at vi som stat går ind og finansierer en udsat gruppe menneskers brug af et ulovligt og livsfarligt stof? Brugerne kender godt svaret. I hvert fald svaret på, hvad det har haft af betydning for dem hver især. Det er en befrielse at være på Valmuen.
- Man slipper for at stresse rundt som en skoldet skid for at finde penge til stoffer. Det er et 24-timers job at skaffe pengene. Jeg vågnede om natten og tænkte på, hvordan jeg skulle lave penge. Skal jeg lave et bræk i kiosken? Rulle en gammel dame? Det kørte bare i mit hoved hele tiden. Siden jeg begyndte her, har jeg ikke så meget som stjålet et æble, siger Lars, der hver dag på den ene eller anden måde skulle komme op med 2000 kroner for at dække sit heroinmisbrug.
Han tog også speed, kokain, benzoer - som er en fælles slang-betegnelse over alle beroligende midler, for eksempel valium og stesolid - og røg hash. Nu er hans eneste sidemisbrug, som stort set alle brugerne på Valmuen har, benzoerne. De forlænger heroinrusen, forklarer han.
- Og siden jeg begyndte at komme her den 8. oktober sidste år, har mine succeskriterier ændret sig. Fra at drømme om at blive clean og efterfølgende fejle gang på gang, er mit mål nu at fungere med de to fix om dagen, som jeg får her. Det giver mig noget at stå op til hver dag. Jeg har jo ikke andet. Ingen pensionsopsparing, ikke noget hus, ikke noget arbejde og ingen familie.
Lars har godt nok en datter på 20 år, som han dog aldrig har haft kontakt til. Han savner hende ikke. Fortryder det heller ikke. Hun har det nok bedre uden ham.
Man slipper for at stresse rundt som en skoldet skid for at finde penge til stoffer. Det er et 24-timers job at skaffe pengene. Jeg vågnede om natten og tænkte på, hvordan jeg skulle lave penge. Skal jeg lave et bræk i kiosken? Rulle en gammel dame?
DER ER IKKE
lavet beregninger i Danmark, der kan dokumentere den samfundsmæssige og -økonomiske gevinst ved lægeordineret heroin.
Men erfaringer fra udlandet viser, at det er en succes.
- Grunden til, at der ikke er lavet beregninger i Danmark, og at der heller ikke er planer om at lave det, er, at man i Schweiz - hvor man har haft behandlingsformen i 17 år - i Tyskland, England og Holland har lavet disse undersøgelser. De er sammenlignelige med danske forhold, og de har alle haft så gode, dokumenterede resultater, at man ikke har følt behov for at nye beregninger i Danmark, siger Torben Ballegaard, leder af Valmuen.
En af undersøgelserne fra Schweiz er en såkaldt cost-benefit analyse. Den har vist, at det rent økonomisk er en besparelse at udlevere heroin til stofmisbrugere. Det er især nedsat kriminalitet og store besparelser i sundhedssystemet - for eksempel får færre hepatitis, sår, hiv og lignende sygdomme, der er forbundet med narkomani - der giver den samlede gevinst.
Når heroinen rammer blodbanerne, føles det som en boblende lykke, der fjerner alle smerterne, der på det tidspunkt er i hele kroppen. Musklerne løsner op og bliver lette
53-årige Lars, der kan se tilbage på et liv, hvor stoffer i mere end 35 år har været det altoverskyggende for ham, er ikke glad for sit liv. Overhovedet. Faktisk ville han hellere være død. Arrene på hans håndled bekræfter det.
- Det ville være lettere. Men jeg har ikke nosserne til at tage mit eget liv. Og jeg kan ikke tage en overdosis mere. Jeg har ødelagt mine vener, så nu fixer jeg i musklerne, men på den måde kan man ikke tage en overdosis stor nok til at dø af det, siger han.
Sker det - og det gør det cirka en gang om måneden - at en bruger får en overdosis på Valmuen, fordi de er sluppet påvirkede ind i fixerummet, har sygeplejerskerne en 'modgift' klar. Den bliver dog kun brugt i sjældne tilfælde, fordi den med det samme ophæver heroinrusen.
- Vi bruger den kun, når det er absolut nødvendigt. En sidste udvej. Vi har stor respekt for den virkning, heroinen har på brugerne. Det er den, de lever for. Og i mange tilfælde er det nok at holde et vågent øje med dem og daske lidt til dem, hvis de falder hen.
Samtlige de brugere, som vi taler med, har set døden dybt i øjnene flere gange, fordi de har taget for meget.
- Jeg levede i en lang periode kun af stoffer. Fik ikke noget mad. Så da jeg den dag, det gik over gevind, vågnede på hospitalet, var jeg mager og havde tabt mine negle på grund af underernæring. Jeg havde taget både speed og heroin i en lang periode, fordi jeg var så langt ude, at jeg ikke kunne mærke nogen optur ved heroinen alene, fortæller Lars.
Det er mange år siden, han sidste gang tog en overdosis.
KLOKKEN 11
er første udlevering slut. Mange af brugerne tager hjem, men en del bliver i Valmuens café, hvor de tager for sig af frokosten til en 20' er. For mange er måltiderne, der ud over frokosten består af gratis morgenmad og frugt eller kage om eftermiddagen, den eneste mad de får. Det er sund og nærende kost. Og den bærer stor skyld for, at brugerne ikke ligner det, de er: afdankede narkomaner.
Dennis har for eksempel taget 16 kilo på, siden han startede på Valmuen. Og en bruger, Robert, er faktisk på slankekur nu, fordi han har taget lige vel for sig af retterne gennem det seneste år, hvor han har været på heroinklinikken.
I cafeen sidder fire brugere foran de fire computere. De googler, spiller spil og læser op på dagens nyheder på ekstrabladet. dk. Pædagogen Gunilla går forbi en bruger, der er faldet i søvn med hovedet på tastaturet. Han googler 'ggggggg'.
- Så Svend, siger hun og puffer til ham.
Han rejser sig op i stolen - dog ikke vågen.
En anden lukker øjnene, mens han klikker rundt på jobnet. dk.
Det er ikke tilladt at sove i caféen - det kan man gøre i den dertil anbragte 'koksesofa'.
Den er i dag fuldt optaget. Syv brugere snorksover.
Et kærestepar ligger arm i arm. Som de ligger der, er det svært at se, at de er voldsmænd, bankrøvere, ludere og lommetyve. Bogstaveligt talt.
Pædagogerne udnytter de stille timer mellem de to udleveringer til at holde et statusmøde for dagen. Det gør de hver dag. Det er vigtigt, fordi dagens første møde med brugerne er altafgørende for, hvordan næste udlevering af heroin, der er klokken 15, bliver. De diskuterer Lars' snyd i køen.
'Den er lukket nu', siger en sygeplejerske. Og så er den ude af verden.
De vender en brugers manglende respekt for reglerne i fixerummet.
'Men den er lukket nu', lyder meldingen fra en anden sygeplejerske.
Og så er det glemt.
- Det er vigtigt, at vi får diskuteret de her ting, men at de så også er ude af verden - ude af vores system, når vi siger, den er lukket. Der er behov for klare linjer - både for os og for brugerne. Siger vi, at 'den er lukket', så er den det. Der er ingen, der går videre med det, forklarer Torben Ballegaard.
- Det samme gælder, når en bruger har været voldelig eller truende over for os. Så tager vi en beslutning om, hvad der skal ske. Han/hun kan måske få karantæne i en dag eller to, men når vedkommende så kommer igen, må vi ikke holde det imod ham/hende.
Mit mål er nu at fungere med de to fix om dagen, som jeg får her. Det giver mig noget at stå op til hver dag. Jeg har jo ikke andet
DET SKER
, at personalet bliver overfaldet og truet. Derfor går de alle sammen med overfaldsalarmer.
De skaber tryghed og er praktiske, hvis der bliver behov for at tilkalde lidt kollegial hjælp. Bliver en alarm aktiveret, går en sirene i gang og en lampe på et panel i cafeen, i personalerummet og på Torbens kontor viser, hvem der har trykket på knappen.
- Når sirenen lyder, slipper alle, hvad de har i hænderne. Sygeplejerskerne, lægen og jeg bevæger os hen til der, hvor problemet er opstået. Pædagogerne samler de øvrige brugere i cafeen, så der er ro i området og plads i det tilfælde, at vi er nødt til at få hjælp fra ambulance eller politi udefra, fortæller Torben.
Det er dog oftest en overdosis, der får alarmen til at hyle. Hvor der er en overdosis cirka en gang om måneden på Valmuen, er alarmen blevet brugt ved overfald og trusler mindre end ti gange siden starten for halvandet år siden.
Klokken 15 går det løs igen. Efter samme køsystem som i morges. Sådan er det. Den, der kommer først om morgenen, får først heroin - både klokken ni og klokken tre. Nogle brugere når nærmest kun lige at rejse sig fra 'koksesofaen' for at stille sig klar til det nye skud. Samme procedure.
Denne gang varer rusen længere, fortæller brugeren Freja mig. Fordi dosen fra i morges stadig sidder lidt i kroppen. Og det er godt, for den skal holde hele natten. Brugerne får et antal metadonpiller med hjem, som de skal klare sig igennem natten på. Indtil de igen kan stille nede ved trappen på Tomsgårdsvej i morgen tidlig.
Og heri ligger brugernes største kritik af heroinbehandlingen, som de ellers føler sig heldige at være kommet i. Metadon er ikke det samme som heroin, og den er grunden til, at en del brugere falder fra behandlingen på Valmuen.
Narkomanerne efterlyser et alternativ til metadonen. For eksempel rygeheroin, som de behandler med i Holland, heroinpiller, som i Schweiz - eller simpelt hen en sprøjte med den opmålte dosis heroin i, som de kan tage derhjemme i løbet af natten.
- Det er Sundhedsstyrelsens beslutning, at al lægeordineret heroin skal indtages overvåget. Et argument for dette kan være, at man ikke vil risikere, at en bruger dør af en overdosis med statsfinansieret heroin, fordi der ikke er en læge og sygeplejerske til stede. Og så er der jo også frygten for, at det bliver solgt videre på gaden, forklarer Peter Ege, der er lægelig rådgiver i den gruppe i Sundhedsstyrelsen, som tager stilling til spørgsmålet om lægeordineret heroin.
Ifølge ham vil tilladelse til behandling med rygeheroin åbne for en helt ny gruppe brugere - og dermed besætte de gabende tomme båse i landets fem statsstøttede fixe-rum.
- Der er rigtig mange danske misbrugere af rygeheroin, som er afskåret fra tilbuddet, som det er nu, fordi de ikke 'skyder' sig. 75 procent af de narkoamaner, der er i heroinbehandling i Holland, får rygeheroin. Med gode resultater. Som jeg ser det, er behandling med rygeheroin et helt naturligt næste skridt i Danmark også, siger Peter Ege.
Lars er hurtigt ude af Valmuen efter anden omgang heroin. Hjem til lejligheden på Islands Brygge. Med sig i lommen har han fem metadoner til natten - og så benzoerne, som personalet på Valmuen ikke må vide noget om.
Uden fristelser burde det være nok til at bringe ham sikkert igennem natten, indtil han igen stiller sig i kø i morgen tidlig. | 2013-08-21T08:28:43 | [
4524685
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840714.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Samfund"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.7825 | Neutral |
4,840,733 | Ligestillingsministeren arbejder - konen må tage sig af børnene | Manu Sareens børn må nøjes med mor. -Min søn sover, når jeg kommer hjem fra arbejde, fortæller ministeren, som lige har fået tæv i pressen, fordi han undlod at sende et større beløb til et børnehjem i Indien, som han ellers havde lovet. ' En forglemmelse' kalder han det selv | 2023-06-29T07:13:44 | true | Interviewet er første gang bragt i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA 28. april 2012
Kyllingen sprutter lystigt i den sorte gryde.
En duft af det indiske blandingskrydderi 'garam masala' rammer næseborene. Det er lørdag eftermiddag.
I køkkenet står Manu Sareen, ministeren for ligestilling og kirke samt nordisk samarbejde.
Han forbereder indiske retter med konen Anya i hjemmet på Amager. Der kommer gæster inden så længe. Det er Manus fridag. Næsten. Hans sorte iPhone bipper. En journalist vil have fat i ham.
- Der er noget hele tiden - og nu er I her fra EKSTRA. I morgen skal jeg noget, og næste uge er helt pakket. Så jeg har ikke fri på noget som helst tidspunkt. Jeg får først fri den dag, jeg stopper som minister, siger Manu Sareen.
Han indrømmer, at posten kan være hård for familielivet. Og det kan hans kone også skrive under på.
- Jeg ville brænde fuldstændig sammen, hvis jeg var Manu. Når jeg kigger på hans kalender, puha, så bliver jeg helt stresset. Jeg ville nærmest vågne op med hjertebanken, siger Anya Degn Sareen, mens hun hakker nogle grøntsager.
- Hvis vi er heldige, kommer han hjem tidligst halv syv, ellers bliver klokken halv ni-ti - og så har han en ordentlig bunke papirer, han skal læse igennem til næste dag. Han er nødt til at være velforberedt og skarp, for ellers bliver han overhalet indenom, siger hun.
Parret blev gift på Rådhuset for næsten 16 år siden og har i dag tre børn sammen.
De to yngste drenge, Alvin og Felix, spiller spil på en iPad og tegner i stuen, mens den 14-årige datter, Cilja, er på sit værelse, da EKSTRA besøger familien i villalejligheden.
- Hvad siger dine børn til, at du er så lidt hjemme, Manu? - Jamen, jeg har ikke lige haft tid til at tale med dem.
- Endnu, tilføjer han med et smil.
- Det er rigtig svært at være væk fra mine børn. Selvfølgelig. Det havde været nemt, hvis jeg var et råt karrieremenneske. Men jeg er et familiemenneske. På den anden side synes jeg også, at det arbejde, jeg laver, giver så meget mening, siger ministeren.
- Jeg fik først mit job som minister, da mine to store børn var 12 og 14. De er begyndt at blive selvstændige, udadvendte og få deres eget liv. Men der er ingen tvivl om, at det går mest ud over den mindste på syv. Han er gået i seng, når jeg kommer hjem. Det gør sgu ondt.
Jeg har ikke fri på noget som helst tidspunkt. Jeg får først fri den dag, jeg stopper som minister
44-ÅRIGE MANU
Sareen har haft travlt, siden han blev udnævnt til minister 3. oktober 2011.
Den offentlige debat har kørt på højtryk.
Kirkeministeren er blevet kritiseret for ikke at tro på Gud, og 'homovielser' er blevet debatteret alle vegne - og særligt reaktionære præster har vist tænder over udsigten til at skulle vie bøsser og lesbiske. En præst har blandt andet beskyldt Sareen for at 'voldtage folkekirken'.
Senest er det så kommet frem, at ministeren har undladt at sende en del af det overskud fra sin børnebog, som han havde lovet til et indisk børnehjem.
- Jeg vidste allerede for fem måneder siden, at BT gravede helt vildt. Så på den måde kom sagerne ikke som nogen overraskelse. Det her er øretævernes holdeplads, så man ved, at sådan noget hører med til arbejdet. Det er næsten en del af jobbeskrivelsen som minister, siger Manu Sareen, da EKSTRA møder ham efter, sagen kørte i medierne.
- Du er blevet taget i at stramme sandheden nogle gange. Er du en løgner?
- For mig har det været en forglemmelse. En tåbelig forglemmelse, som jeg ærgrer mig over.
- Kommer der en ny sag?
- Det ved jeg jo ikke. Men I har jo også tidligere gravet. Som sagt er det jo en del af min jobbeskrivelse, siger han.
HAN SIDDER
med hænderne foldet ved et hvidt, ovalt bord. Rundt om ham er væggene kridhvide, og lyset fra lamperne banker ned i Manu Sareens hoved.
Kontoret i Kirkeministeriet ved Frederiksholms Kanal er ministerens andet hjem. Når han ikke er på farten i ministerbilen - en sort Audi - eller er til Radikale Venstres gruppemøde på Borgen, er det her, han opholder sig.
Under valgkampen sidste år truede han med at melde sig ud af Folkekirken. Hvis homoseksuelle ikke fik lov til at blive gift i kirken vel at mærke. Men nu er han kirke-og ligestillingsminister, og fra midten af juni kan homoseksuelle se frem til at blive viet i kirken.
- Når noget føles rigtigt, så er det lige meget, hvor meget man er i vælten, siger ministeren.
Han brænder for sagen. Men når det kommer til troen, er han straks mere tøvende.
- Tror du på Gud?
- Jeg har altid været meget søgende, men grunden til jeg nøler lidt, når du spørger mig om Gud, er, at det er et langt svar. Svært at svare på. Som moderne menneske og med den viden, vi har, er det rigtig svært at få Gud til at passe ind i den ligning. Men når det så er sagt, så giver det ikke nogen mening uden et skaberværk.
Det er rigtig svært at være væk fra mine børn. Selvfølgelig. Det havde været nemt, hvis jeg var et råt karrieremenneske. Men jeg er et familiemenneske
Sareen blev døbt i Marmorkirken for cirka ti år siden, men har aldrig bedt en bøn for sig selv.
I 1989 blev Manus mor dog syg af tuberkulose i nyrerne og måtte gennem to transplantationer.
Siden blev hun ramt af følgesygdomme og fik fem blodpropper. I forbindelse med hendes sygdom har kirkeministeren sendt tanker af sted til et udefinerbart sted.
- Min mor har været indlagt mange gange i sit liv, og ofte troede jeg, at hun ville gå bort. På det tidspunkt havde jeg ikke nogen direkte dialog med Gud, men det der 'bare hun bliver rask' adresserer man jo et sted hen, fortæller han.
Moren døde for godt tre år siden.
Det her er øretævernes holdeplads, så man ved, at sådan noget hører med til arbejdet. Det er næsten en del af jobbeskrivelsen som minister
HÅRET ER
velklippet. Bakkenbarterne er studsede. Ikke et hår sidder forkert. Den mørke farve i Manu Sareens hud og hår står i kontrast til kontorets hvide lys.
Han er blevet kaldt Danmarks første 'indvandrerminister', selv om Danmark havde en 'indvandrerminister' med tysk baggrund i 60' erne - og så er Sareen den første mandlige ligestillingsminister.
- Jeg kunne godt blive provokeret af at blive kaldt en indvandrerminister. Men man skal ikke lade sig provokere i politik - eller i livet i det hele taget. Jeg kunne også blive provokeret, når du spørger mig, om jeg tror på Gud. For det ville du ikke spørge andre om.
- Jeg tænker ikke over, at jeg både er den første mandlige ligestillingsminister og indvandrerminister. Det er først, når folk gør mig opmærksom på det. Ligesom jeg heller ikke tænker over, at jeg ikke hører til i det her land, siger Manu Sareen.
Manu blev født i Indien og kom som fireårig til Danmark med sine forældre i starten af 70' erne, hvor mor, far og børn flyttede ind i en lejlighed på Islands Brygge i København.
I første omgang arbejdede faren på fabrik. Senere åbnede begge forældre to tøjbutikker. I familiens første lejlighed på Njalsgade delte Manu værelse med sin lillesøster Sabeena. I stuen var der højttalere på gulvet, spolebåndoptagere og sort-hvid fjernsyn.
Men ingen bøger. De interesserede ikke Manu det fjerneste.
NÅR MANU SAREEN
markerede sig i skolen, var det heller ikke med sine boglige evner.
- Jeg lavede sgu meget ballade - og jeg var altid frisk på at pifte nogle cykler. En dag limede vi vores lærers flaske med kontaktlim til gulvet. Da hun kom ind i klassen, kunne hun ikke få den op. Hun var næsten ved at rive hele gulvet op, fortæller han med et lille smil.
Fritiden gik med at kravle rundt på togenes tage ved Islands Brygge eller udforske kranerne ved havnen. Men selv om Manu godt kunne lide at hoppe rundt på togene, hoppede han aldrig med på den værste kriminalitet.
- Jeg var en rod. Men jeg var ikke en kriminel rod. Mange omkring mig lavede kriminalitet, specielt i den senere folkeskole. Det var alt fra at stjæle nogle knallerter til at lave lidt ' knæk'. Det kunne jeg sagtens have gået med på. Men jeg havde altid en indre følelse af, hvad det var rigtigt og forkert, siger han.
Blandt andet var forældrenes opdragelse med til at holde Manu på den rette side af loven, for der ville 'falde brænde ned', hvis Manu ikke opførte sig pænt. Han klarede sig i stedet igennem folkeskolen og startede på gymnasiet, som han dog aldrig gennemførte. Han havde for meget fravær.
Der skulle gå et stykke tid, før Manu - som 26-årig - fik sig taget sammen til at starte på uddannelsen som socialpædagog via kvote to.
Før han fik gang i det med bøgerne, arbejdede han på Astor Burger ved Hovedbanegården samt Post-og Telegrafvæsenet. Manu fik sent fri fra arbejde. Men i stedet for at gå hjem, blev han tiltrukket af nattelivet. Natklubber, spillesteder og barer som Madam Arthur, Montmartre, Floss og Lurblæseren var blot nogle af ministerens foretrukne steder.
- Jeg var en del af 80' er bylivet i København. Der var fuld power på. Det var nogle år, hvor jeg arbejdede og festede stort set hver dag. Jeg hang ud på Staden og brugte meget tid Månefiskeren ( værtshus på Christiania, red.), siger han.
Men ministeren skifter hurtigt emne, da samtalen drejer ind på, hvad der egentlig foregik.
- Røg du fede?
- Det er svært at være på Månefiskeren uden at blive involveret i, hvad der sker derude, lyder det undvigende.
- Det var en tid, som var meget underlig. Vi havde en atomtrussel og aids hængende over hovedet. Der var virkelig tryk på.
- Vi blev hele tiden mindet om døden. I alt det der tænkte man 'hvad fa'en, det skal sgu nok gå'. Du kunne ikke tænde for fjernsynet, uden at der var reklamer om aids - en sygdom, som blev overført igennem sex - og det var lige der, hvor jeg begyndte at udfolde mig. Det blev værre og værre, og det spredte sig. Når man gik i byen, var det lige før, man kiggede de andre i øjnene for at se, om de havde hvide pletter. Fuldstændig paranoia.
Jeg kunne godt blive provokeret af at blive kaldt en indvandrerminister. Men man skal ikke lade sig provokere i politik - eller i livet i det hele taget
EFTER NOGLE ÅRS FEST
besluttede den 21-årige Manu sig for at tage på en rejse til Inden. For første gang.
Sareen kalder selv turen til Indien for en 'dannelsesrejse.'
- Det hele blev meget destruktivt i København. Det var bare for meget i den samme rille, og så besluttede jeg mig for at købe en billet til Indien, siger han om årsagen til sin backpacker-tur.
Hjemme i Danmark igen fik Manu en dansk kæreste. Hendes forældre havde en akademisk baggrund, og deres hjem og miljø fik en stor indflydelse på Manu.
- De talte om bøger og litteratur, som de havde læst. Jeg læste ikke bøger, så jeg mødte et segment, jeg ikke vidste eksisterede. De inspirerede mig til at komme videre med mit liv. De var aldrig belærende eller noget, men jeg var bare en del af familien, siger Manu Sareen.
Sideløbende begyndte han at arbejde med børn og unge. Først som pædagog i en børnehave senere med en gruppe utilpassede unge med anden etnisk baggrund, der lavede en masse ballade i boligområdet Urbanplanen på Amager.
- Jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til at arbejde med unge mennesker. Jeg forstod deres problemer, og jeg kunne kommunikere med dem, siger Manu Sareen, der for alvor begyndte at blive politisk aktiv, efter han havde arbejdet med flere integrationsprojekter. Og da han mødte sin nuværende kone på Kofoeds Skole. Manu var i gang med at oprette en ungdomsafdeling, og Anya havde vikartimer som sundhedsplejerske.
- Der var to ting, der optog mig meget. Den ene ting var integration, og den anden var daginstitutioner. Jeg var begyndt at gå til nogle møder i forskellige etniske foreninger. Samtidig gik jeg og brokkede mig over daginstitutioner, fordi min datter lige var startet i vuggestue. Så sagde Anya, at jeg måtte engagere mig. Og det har hun jo ret i. Så det gjorde jeg.
Manu Sareen lagde ud med at melde sig ind i SF, men forlod partiet efter et par uger til fordel for Det Radikale Venstre. Blandt andet var det Naser Khader, tidligere folketingsmedlem, der trak Sareen mod partiet.
- På det tidspunkt havde en ung indvandrer som mig ingen forbilleder, og Naser Khader var medlem af Radikale Venstre. Det betød rigtig meget for mig.
Jeg hang ud på Staden og brugte meget tid Månefiskeren
MANU SAREEN HAR
selv sørget for den kunstneriske indretning i ministeriet ved Frederiksholms Kanal.
I receptionen hænger et par neonhænder i lysstofrør. På venstre side hænger ord som ' good' og ' consensual' indrammet i sølvskrift med blå baggrund. Manu Sareen er et 'følelsesmenneske'.
Det har partifæller og oppositionen i Københavns Borgerrepræsentation tidligere sagt om ham.
Frem til valget sidste år var han medlem af Borgerrepræsentationen i godt ni år. Men da han blev udnævnt til minister, kritiserede en anonym kilde fra Radikale Venstre ham for 'ikke at have is, men softice i maven'.
Men den kritik vil Manu ikke tage seriøst.
- Når en anonym kilde står frem med sådan en kritik, så kan man ikke tage det alvorligt.
Han mener, at han har taget rigeligt med politiske slagsmål. Han fremhæver blandt andet den aktuelle kamp med at få indført vielser af homoseksuelle i Folkekirken.
- Når man ser på de kampe, jeg har taget de sidste ti år, så synes jeg, det vidner mere om, at man vil stikke en kæp i hjulet, tilføjer han.
- Men du er blevet kaldt et følelsesmenneske. Ser du dig også dig selv sådan som politiker?
- Jeg tror, de fleste mennesker er følelsesmennesker. Men det er jeg jo også. Det er svært at svare på, hvordan jeg ser mig selv som politiker. Jeg kan sige de sædvanlige gloser. Det bliver næsten for banalt, når man selv skal sige det. Jeg har jo i det fleste af mine leveår været en ikke-politiker. Det var meget sent, jeg blev politiker, og jeg har arbejdet og rejst rigtig meget. Det er nok her, jeg adskiller mig fra andre politikere, siger han.
Når noget føles rigtigt, så er det lige meget, hvor meget man er i vælten
KYLLINGEN ER LIGE
så stille ved at få en brun kulør i den sorte gryde i køkkenet på Amager. Oven på en hård uge har Manu Sareen endelig kvalitetstid med familien.
- Han prøver at kompensere for sit fravær ved at være sammen med børnene i weekenden. De savner ham og kan finde på at ringe til ham i løbet af en arbejdsdag og spørge ham om alle mulige banale ting, siger Anya Degn Sareen.
Efter hendes mand er blevet minister, er Anya selv gået ned i tid på sit arbejde som sundhedsplejerske, så hun kan være sammen med børnene.
- Så skal Manu ikke have dårlig samvittighed over, at han er i gang hele tiden. Så er det bare mig, der er på herhjemme. Jeg prøver at kompensere for det fravær, der selvfølgelig er fra ham.
- Det er en periode i hans liv, og sådan er det bare. Så er jeg fri for at blive stresset over, at jeg skal handle, lave mad og køre børn til fodbold og så videre. Børnene kan ikke sige fra over for det, men jeg og Manu er indstillet på, at det er noget, vi gør sammen, siger hun.
- Manu, din kone er gået ned i tid, og du er ligestillingsminister. Hvordan harmonerer det med hinanden?
- Jeg synes ikke, man kan blande de to ting. For det første betyder det jo ikke, at jeg ikke laver ting derhjemme. Ligestillingsministeren støvsuger og laver mad. Ja, sørger for, at hjemmet fungerer.
- Vi stod i en situation, hvor jeg lige pludselig arbejdede 70-80 timer, og det var noget, Anya gerne ville. Det betyder ikke, at jeg slipper for opgaverne. Det kan jeg godt love dig for.
- Men er det ligestilling, når du arbejder, og din kone går ned i tid? - Det er ligestilling, at jeg laver de ting, jeg skal derhjemme. Men det er jo en privatsag mellem mig og min kone, siger Manu Sareen. | 2013-09-23T12:19:03 | [
4551602
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840733.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Familieliv",
"Politik",
"National politik"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.955 | Negative |
4,840,757 | Debat om svigtet krigsvetaran: Michael Klynser mangler selvindsigt | I går bragte Ekstra Bladet historien om Michael Klysner - en tidligere soldat udsendt i Afghanistan - der, i følge ham selv og hans fagforening, er blevet 'drevet ud i kriminalitet'. Det har fået flere i Forsvaret til tasterne med reaktioner - her er Michaels oversergents mening om hans historie | 2023-06-29T07:13:44 | true | I går bragte Ekstra Bladet en artikel om den tidligere Afghanistan-udsendte soldat, Michael Klysner, og hvordan manglen på psykologhjælp efter hjemkomst, har drevet ham ud i kriminalitet.
Idømt 5 års fængsel for kokain-handel: Afghanistan-veteran drevet ud i kriminalitet
Michael Klysner har kæmpet med sorte tanker: Hvorfor var det ikke mig, der døde?
HKKF Livlinen: Michael skulle have haft hjælp fra start
En kriminalitet der nu har kostet ham en fængselsstraf på 5 år. Hele opsætningen af historien, og måden hvorpå Michael gør sig til offer, kan jeg ikke sidde overhørig.
Jeg vil uddybe hvorfor.
Michael Klysner fik de tilbud og modtog den behandling ALLE andre soldater får
Jeg var udsendt på selvsamme hold til Afghanistan, og havde Michael i min deling.
Jeg havde selv med hændelsen, der kostede to dræbte soldater og flere sårede, at gøre, og jeg var fungerende fører for Michael og resten af delingen i den sidste tid af missionen - og efter hjemkomst.
I dagene efter bombeangrebet blev hele delingen rutinemæssigt screenet af psykologer, ligesom det er praksis man gør - endda over to separate omgange.
Efter hjemkomst er der ligeledes tilrettelagt et program, hvor i man bliver reintegreret i en 'normal' hverdag, og psykologsamtaler igen er en naturlig del af hverdagen.
Jeg er på ingen måde en reklamesøjle for Forsvaret, og jeg har ingen interesser i at holde hånden over Forsvaret som helhed - andet end dette:
Michael Klysner fik de tilbud og modtog den behandling ALLE andre soldater får.
Michael havde hurtigt efter hjemkomst travlt med at komme ud af Hæren og forfølge et civilt job.
Forsvaret er indrettet således, at selvom man vælger at gå til civilt job efter udsendelse, så tilbydes der stadig gratis psykologhjælp, både per telefon og ved at møde til samtale personligt.
Jeg er på ingen måde en reklamesøjle for Forsvaret, og jeg har ingen interesser i at holde hånden over Forsvaret
Mangel på selvindsigt
Dette har Michael tilsyneladende ikke gjort brug af, og derfor er det i den grad mangel på selvindsigt og ansvar for sit liv og sine handlinger at forsøge at bebrejde Forsvaret for hans valg af liv.
Hvordan HKKF´s livlinen anskuer sagen præcist, kan jeg af gode grunde ikke redegøre for, men man må da antage, at de er klar over, at Forsvaret endnu ikke besidder krystalkugler og andet højteknologisk grej, der kan monitere folks tanker og handlinger, efter de har valgt at forlade jobbet. Og den kammeratlige omgang der oftest er det bedste værn og lindring imod psykiske reaktioner.
Hvis ikke man melder ud, at man har det skidt efterfølgende, er det umuligt for nogen at opdage at man har det dårligt.
Det kan godt være at hans mor, og nærmeste venner vil købe historien om at 'det er Forsvarets skyld', men det er en meget urimelig påstand i dette tilfælde.
Uden at komme nærmere ind på Michaels valg af levevej, så er det ene og alene hans valg.
De fortjener sympati og beundrelse. Men offerrollen skal pakkes helt væk. Der er andre jobs end dette, og det står også soldater frit for at søge
Michaels eget problem
Forsvaret havde jobbet til ham, bistod med civil jobvejledning og psykologhjælp ved behov, men han valgte noget andet.
Det er Michaels eget problem, og noget han må håndtere.
Såfremt der er ting fra udsendelsen til Afghanistan, der går ham på, må han klart få den hjælp, han har ret til ved Forsvarets psykologer.
Og når nu vi er ved emnet, så lad mig slå en ting fast:
Forsvarets ansatte er frivillige, mig selv som aktiv tjenestegørende inklusiv.
Der er ingen, der skal have ondt af os, og det job vi har.
Det er rart at vide, at man er værdsat, og man yder det - til tider - ekstreme job udenrigspolitik kan medføre. Men vi får vores lave løn for netop det.
Det er hårdt for familie og venner at skulle savne og føle den angst for, hvad deres udsendte pårørende kan være udsat for.
De fortjener sympati og beundrelse. Men offerrollen skal pakkes helt væk. Der er andre jobs end dette, og det står også soldater frit for at søge.
Pandoras æske er åbnet
Vi vil afgjort komme til at se flere af disse sager som med Michael Klysner, det er jeg ikke i tvivl om.
Pandoras æske for, hvad angår psykisk skadede veteraner, og folk der vil misbruge den opmærksomhed, der er tildelt dem, er åbnet på vid gab.
Alt drejer sig om PTSD og pskykisk skadede veteraner.
Respekt for dem der står frem, og respekt for, at samfundet og Forsvaret endelig tager sig af problemet.
Men problemet er nu, at alt handler om psykisk skadede.
Der bliver tildelt medaljer og legater til mennesker, hvor af nogle af dem kun er ude på at malke systemet og benytte den goodwill og opmærksomhed der gives.
Fokus er lagt på PTSD, og i sådan en grad, at det nærmest er det eneste der er oppe i tiden.
Der går ved kampregimenterne soldater rundt, der har været ramt af fjendtlig ild og eftervirkninger af blast- og eksplosionstraume.
Pandoras æske for, hvad angår psykisk skadede veteraner, og folk der vil misbruge den opmærksomhed, der er tildelt dem, er åbnet på vid gab
De af soldaterne, hvor skaden heldigvis har været af ikke-livstruende karakter, men som er kommet sig og igen passer deres arbejde, får ikke tildelt nogen som helst opmærksomhed eller anerkendelse.
Er en psykisk skadet veteran mindre værd end en fysisk skadet?
Svaret er selvfølgelig nej. Men den anden vej rundt, bliver svaret noget mere flydende.
For lettere sårede danske soldater, altså ramt af fjendtlig ild i en eller anden forstand, gives der ingen anerkendelse og ære.
Men jeg er i dag nok den første, der taget bladet for munden og siger tak til Michael Klysner for at sætte tingene i perspektiv:
Man kan få oprejsning og forsøge at give samfundet dårlig samvittighed over at en tidligere soldat har valgt en kriminel levevej, men en soldat der har taget to skud i overarmen er ikke værdig til medalje, eller positiv omtale internt i regimenterne og i Hæren. | 2013-11-15T10:30:23 | [
4591828
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840757.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Konflikt og krig",
"Væbnet konflikt"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9914 | Negative |
4,840,766 | Hvem overlever den store burgerkrig? | DEN STORE BURGERKRIG: Antallet af udenlandske burgerkæder i Danmark blev i 2013 fordoblet. - Der er plads til flere, vurderer ekspert | 2023-06-29T07:13:44 | false | Giganterne Burger King og McDonald's fik i 2013 selskab af amerikanske Carl's Jr. og svenske Max på det danske burgermarked. Carl's Jr. poppede op ved en Bilka nær dig i samarbejde med Dansk Supermarked, mens Max indtil videre åbnede en enkelt restaurant i Indre København.
Begge kæder har store ekspansionsplaner og dermed ser det ud til, at der nu for alvor skal til at være konkurrence blandt de udenlandske burgerkæder i Danmark.
Danmark kan rumme to-fire burgerkæder mere
Og tiden er ideel til at etablere sig i Danmark for restauranter i den lidt lavere ende af kvalitetsskalaen. Det vurderer Claus Bonde Hansen, som er ekspert i dansk detailhandel ved revisionsselskabet BDO.
- Når det gælder dagligvarer, vil danskerne både have discount og luksus. Blandt andet har vi set, hvordan discountkæder som Kiwi og Lidl overraskende har bidt sig fast, mens middelklassebutikker som Kvickly, SuperBrugsen og Føtex har større problemer. Derfor tror jeg også sagtens, at Danmark kan rumme to-fire burgerkæder mere.
Hvor bestiller du mad 1. januar?
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Det er dog ikke alle og enhver, der kan slå sig ned med succes.
- Det kræver kapital og den rette beliggenhed at overleve. Er du ikke placeret et sted, der er nemt at komme til, tjener du ingen penge. Og for at få de bedste beliggenheder, skal du have kapital. Samtidig er det vigtig at skille sig ud. At specialisere sig og kunne tilbyde noget, de andre kæder ikke har, vurderer Claus Bonde Hansen.
Han bakkes op af aktørerne selv, når det kommer til vigtigheden af beliggenhed.
- Planen er at åbne flere restauranter, men vi går ikke på kompromis med beliggenheden. Det vigtigste for os er at ligge steder med en god kundestrøm, siger partner i Max Michael Raffnsøe til Ekstra Bladet.
Vi er meget ydmyge omkring, at vi er en ny aktør på markedet
Store ekspansionsplaner
Hos Max er de glade for den modtagelse, forbrugerne har givet dem, og kæden er allerede godt i gang med ekspansionsplanerne. En ny restaurant med drive-in et sted i Storkøbenhavn vil blive offentliggjort i løbet af januar måned, men det stopper ikke her. Planen er, at der om maksimalt seks år skal være op til otte Max-restauranter i Storkøbenhavn. Herefter gælder det resten af landet.
- Vi er meget ydmyge omkring, at vi er en ny aktør på markedet. Men vi er gode til det, vi laver, og er fortrøstningsfulde. Vi giver forbrugerne et nyt valg, siger Michael Raffnsøe.
Mens svenske Max indtil videre kører sololøb, har amerikanske Carl's Jr. valgt at slå sig sammen med Dansk Supermarked. Det betyder, at burgerkæden åbner op ved siden af Bilka.
- Carl's Jr. har haft den helt rigtige indgangsvinkel ved at slå sig sammen med Dansk Supermarked og Bilka, hvor der er kunder i forvejen og gode tilkørselsforhold, vurderer Claus Bonde Hansen fra BDO.
Og de to udgaver af Carl's Jr., som allerede er åbnet, bliver da heller ikke de sidste.
Når man skal synde, kan man lige så godt gøre det med manér
Klassens frække dreng
- På baggrund af de to restauranter, vi har i Vejle og Næstved, er det helt klart planen, at Carl's Jr. skal udbredes til andre Bilka-butikker i landet. Og der er stor sandsynlighed for, at der allerede vil ske noget i 2014, fortæller Martin Uebel, indkøbschef for restaurationsdelen under Dansk Supermarked.
Burgerkæden Carl's Jr. er kendt for at være klassens frække dreng.
- Det har vi det fint med, og den vinkel vil vi dyrke endnu mere fremover. Vi melder klart ud, at hos os får du et stort, kalorieholdigt måltid i forhold til andre sammenlignelige produkter. Når man skal synde, kan man lige så godt gøre det med manér, siger Martin Uebel.
Der er plads til flere
Således er banen kridtet op til øget konkurrence, hvilket veletablerede McDonald's hilser velkommen.
- Vi synes, det er fint med øget konkurrence, som holder os på tæerne, men det vil ikke ændre den måde, vi arbejder på. Vi har jo hele tiden haft konkurrence fra blandt andet tankstationer, så vi arbejder hele tiden hårdt på at styrke brandet og udvikle vores menu, siger Stine Green Paulsen, kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark, til Ekstra Bladet.
- Hvad forventer I, der vil ske på markedet de kommende år?
- Som det ser ud lige nu, så går det jo godt for burgerrestauranterne. Og der er i hvert fald plads til de to nye kæder på markedet. Om der også er plads til flere, er svært at sige nu. Selvfølgelig har markedet en begrænsning, men der er vi ikke nået til endnu, vurderer Stine Green Paulsen.
Loyaliteten daler, jo flere kæder, der kommer på markedet. Det er blandt andet derfor, at Ikea sælger så meget fastfood
Dalende loyalitet
Det største problem lige nu for de etablerede kæder, Burger King og McDonald's, er, at flere aktører giver mindre loyalitet blandt kunderne.
- Loyaliteten daler, jo flere kæder, der kommer på markedet. Det er blandt andet derfor, at Ikea sælger så meget fastfood. Det er nemt for de kunder, der er der i forvejen, og så er man ligeglad med, at det ikke lige er en pølse fra Tulip, man spiser, siger Claus Bonde Hansen fra revisionsfirmaet BDO.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Burger King. | 2014-01-01T07:19:33 | [
4622392,
4622369
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/fodevarer/article4840766.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Privat virksomhed",
"Kultur",
"Byliv",
"Mad og drikke"
] | 457 | [
476
] | forbrug | null | null | null | 0.9111 | Neutral |
4,840,778 | Jeg forlod mine børn for at få sex | Dyrkede sex hele døgnet – og tog i byen midt om natten Laila Topholm har hjulpet Lars von Trier med inspiration til hans nye sex-film – i dag hjælper hun andre ud af deres afhængighed | 2023-06-29T07:13:44 | true | De fleste kender den tilfredse udmattelse, man føler lige efter at have dyrket sex.
Men ikke Laila Topholm.
I hvert fald mærkede hun den kun alt for sjældent i de tre år, hvor hun paradoksalt nok var afhængig af netop sex. Allerede mens hun var godt i gang i sengen, tænkte hun på, hvor og hvornår hun skulle have sex næste gang – hvornår hun kunne få sit næste fix med en ny partner.
– Jeg dyrkede sex på alle tider af døgnet. Om natten – mens børnene var små, og de lå og sov – var det dødfrustrerende, hvis der lige pludselig var en af dem, der vågnede og krævede min opmærksomhed midt i akten, for så løb tiden jo, fortæller Laila Topholm til Ekstra Bladet.
Der er ikke nogen kontakt til kroppen
Tidligere på ugen så hun Lars von Triers nye film ’Nymphomaniac’, der rammer biograferne i næste uge.
Som en af flere tidligere sexafhængige har hun hjulpet instruktøren under hans research, og da hun sad i biografen, blev hun med ét sendt femten år tilbage i tiden til dengang, hvor hun stod midt i sin egen afhængighed og gennemlevede det samme som filmens hovedperson Joe, der har sex med massevis af mænd med stor skade til følge for sit selvværd og sit privatliv.
Ingen kontakt til kroppen
Afhængigheden af sex begyndte, da Laila blev skilt fra faren til sine to børn. På det tidspunkt var hun midt i 20’erne og havde indtil da kun været seksuelt sammen med sin eksmand. Hun havde altid været en lidt rund pige, men tabte sig efter skilsmissen og kunne pludselig mærke, at mændene kiggede efter hende på en helt ny måde.
– Det skulle jo lige undersøges, og da jeg ligesom fik taget hul på bylden, accelererede det bare, fortæller hun.
Hurtigt udviklede Laila et mønster, hvor hun helst ville dyrke sex med en ny mand hver gang for at undgå en tættere relation. Samtidig skulle det helst være vildere og vildere hver gang. Hun begyndte at eksperimentere med S/M – den mere hårde af slagsen.
– Der er ikke nogen kontakt til kroppen. Man gør det hårdere og hårdere hele tiden for at prøve at finde grænsen, hvor man siger, at det vil jeg ikke være med til. Men det bliver bare taget med i afhængigheden, for der er ikke nogen stopklods.
Forlader sovende børn
Trangen til sex er så altdominerende, at Laila laver aftaler med mænd, som hun møder på datingsites, chatfora, træfpunktet 0059 og alle andre steder, hvor hun kan komme til det. Flere gange forlader hun sine små børn midt om natten, mens de sover, for at tage på sexdates med fremmede mænd.
– Det er ikke noget, jeg har delt med særlig mange, for gør man det som forælder og især som mor, er man ussel, og så har man ikke ret til at være forælder, siger hun, mens stemmen knækker over og bliver til gråd.
– Det er simpelthen utilgiveligt. Det er noget, jeg har skammet mig så meget over. Også mens jeg var i det.
Det er noget, jeg har skammet mig så meget over. Også mens jeg var i det
Skammen gemmer hun væk, mens det hele står på. Hun holder sin afhængighed hemmelig over for alle, selv om hun indvendigt er et stort kaos.
– Jeg kunne gå helt i sort, men når en af mine kollegaer kom forbi mit bord, var jeg et stort smil. ’Du er altid så glad, Laila,’ kan jeg huske, at de sagde. Ja, de skulle bare vide, hvordan jeg havde det indeni. Det var én stor facade, forklarer hun.
19-årig nymfoman: Jeg onanerer hele tiden
Tager en kold tyrker
Til sidst siger hendes krop stop. Hun får migræne, og kroppen gør fysisk ondt. Den vil ikke mere, selv om hjernen konstant forlanger et nyt fix.
Hendes vej ud af afhængigheden begynder, da hun møder en helt særlig mand. En mand, der ikke bare vil være sammen med hende for sexens skyld. En mand, der ser gennem den falske facade.
– Jeg tog en kold tyrker. Og så kommer alle de fysiske abstinenser. Hovedpine, kvalme, rysteture. Fuldstændig, som hvis det havde været stoffer, siger hun og forklarer, at hun over en relativt kort periode gik fra at være sammen med mange forskellige partner til at være i fast forhold med manden, der pillede hendes facade ned.
Parret gifter sig, og da Laila atter har fået styr på sig selv, åbner hun en sexshop i Hørning lidt uden for Aarhus. Selv om sexafhængigheden er væk, er interessen for sex der stadig. Butikken bliver en succes, og på sit højeste har hun 35 ansatte under sig – blandt andet sin mand.
– Skal du af med en afhængighed, erstatter du den oftest med en ny. Jeg tog igen rigtig mange kilo på. Mad blev, ligesom det var tidligere, min afhængighed igen. Og så blev arbejdet også min afhængighed. Jeg kunne nemt arbejde 90 timer om ugen, siger hun.
Uddannet hos Joan Ørting
Mens hun knoklede med butikken, uddannede hun sig til sexolog hos Joan Ørting. Men så kom finanskrisen. Med i faldet tog den Lailas sexbutik. Heldigvis havde hun sexolog-uddannelsen at falde tilbage på, og i dag lever hun af at hjælpe andre med sexlivet – og at hjælpe andre ud af sexafhængighed.
For to år siden blev hun skilt fra manden, der fik hende ud på den anden side. Skilsmissen gjorde hende bange for at falde tilbage i det samme mønster som sidst, hun blev skilt, men hun formår at holde hovedet oven vande ved at kende sine begrænsninger og holde sig fra de ting, der kan friste hende.
Fanget i onaniens grå helvede
Følelsesmæssigt kæmper hun stadig med sin fortid. I de tre år hun var afhængig, oplevede hun en ubeskrivelig ensomhed.
– Skyld er noget, man har gjort forkert, som man kan råde bod på igen, mens skam er, når man er direkte forkert. Og når man føler sig ramt af både skyld og skam, så danner det et tungt kors, man bærer rundt på, mens folk fordømmer en, siger hun.
I ’Nymphomaniac’ viser Lars von Trier tydeligt, hvor galt det kan gå, hvis sexafhængige ikke får professionel hjælp. I virkelighedens verden er Laila heldigvis kommet ud på den lyse side. Men hun har stadig svært ved at vise tillid til folk og at stole på andre.
– Jeg bliver mindet om min fortid på daglig basis. Hvis folk siger, at jeg er sød, tvivler jeg på, at de mener det. De har for mig at se ikke belæg for at sige sådan, for de ved ikke, hvilket menneske jeg har været. Ville de også sige, at jeg var sød, hvis de vidste, at jeg havde forladt mine børn for at få sex?
Test dig selv: Er du sexnarkoman?
TV: Sådan er sexnarkomani
Du er ikke syg - du er bare meget liderlig | 2013-12-22T09:49:56 | [
4619562
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/jeg-forlod-mine-boern-for-at-faa-sex/4840778 | [] | [] | [
"Livsstil",
"Underholdning",
"Erotik",
"Partnerskab"
] | 414 | [] | underholdning | null | null | null | 0.7352 | Neutral |
4,840,780 | Martin Jørgensen vil ikke kendes ved sin datter: ’Han er en kujon’ | Emilie Nørgaard er datter af Martin Jørgensen. Hun taler for første gang ud om sin kendte far, der ikke vil vide af hende | 2023-06-29T07:13:44 | true | Det var først, da hun var 12 år, at Emilie Nørgaard fik at vide, at hun er Martin Jørgensens biologiske datter.
Det var på samme tidspunkt, som filmfotografen tog skridtet ind i de kongelige cirkler og under stor mediebevågenhed blev gift med grevinde Alexandra:
– Min mor og min far Anders – jeg ser ham som min far – hentede mig i fritidsklubben. Vi kørte hjem, og min nærmeste familie, min faster, min onkel og min farmor var samlet. Der var chips og sodavand, og først troede jeg bare, at vi skulle hygge.
– De sagde, at de havde noget, de skulle fortælle mig. Først blev jeg rigtig bange. Min farfar var der ikke, og jeg troede, at der var sket noget med ham. Så jeg blev rigtig lettet, da de fortalte mig det med Martin. Jeg var bare glad for, at min farfar – der var på kursus den dag – var okay, og forstod ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge den oplysning til.
Hvis Martin på et tidspunkt ønsker at drikke en kop kaffe og fortælle om, hvordan hans liv er, og høre, hvordan det går med mig, så ville jeg tage imod tilbuddet. Men det ville så også være det
Anders er min far
– Det var først, da jeg blev ældre, at det kom til at fylde mere hos mig, forklarer 19-årige Emilie Nørgaard, hvis familie havde taget en beslutning om at fortælle hende sandheden, før medierne fik nys om historien.
Emilies mor, den tidligere ’Robinson’-deltager Heidi Pedersen, var 15 år, da hun blev gravid med sin 17-årige kæreste, Martin. Da han forlod hende, inden Emilie var blevet født, dannede hun i tre år par med Martin Jørgensens tidligere ven Anders Nørgaard.
De ser heller ikke deres børn
Selv om forholdet brast, slap han ikke Emilie, der på det tidspunkt var to år:
– Jeg havde en dejlig opvækst, hvor jeg skiftevis boede hos min far og min mor. Vi boede også meget hos mine bedsteforældre, som jeg på begge sider har et meget nært forhold til. Jeg har aldrig savnet at have en far, fordi jeg altid har haft Anders. Uanset om jeg har Martins blod i mine årer, så er han min far.
– Vi har undersøgt, om Anders kunne adoptere mig, men det er først, efter at jeg er fyldt 18 år, at det kan lade sig gøre. Det kommer nok til at ske på et eller andet tidspunkt, forklarer Emilie, der aldrig har set noget til sit kendte ophav:
– Martin mødte aldrig op på hospitalet, da jeg blev født. Han har aldrig set mig. Jeg har på et tidspunkt læst, at det var hans forældre, der forbød ham at se mig. Men jeg ved ikke, om historien er sand. Hans familie forlangte en faderskabstest, og da den var positiv, betalte han børnepenge. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor han aldrig har ønsket at tage kontakt til mig. Min familie har aldrig fået en forklaring.
Jeg kender ikke Martin. Jeg aner ikke, hvilket menneske han er. Jeg ved ikke engang, hvordan hans stemme lyder. Jeg har ikke noget forhold til ham
I dag går den smukke, blonde pige på gymnasiet. Hun virker på ingen måde sårbar – snarere stærk og målrettet – og understreger flere gange, at hun er afklaret i forhold til sin biologiske far:
Vred på mors vegne
– Jeg kender ikke Martin. Jeg aner ikke, hvilket menneske han er. Jeg ved ikke engang, hvordan hans stemme lyder. Jeg har ikke noget forhold til ham. Mest af alt er jeg vred over den måde, han har behandlet min mor på. Han forlod hende, da hun var 15 år og helt alene med en baby i maven. Det er måske lidt hårdt sagt, men jeg synes, at han er en kujon.
Emilie Nørgaard har ikke meget tilovers for Martin Jørgensens kategoriske ’ingen kommentarer’, når talen falder på hans eneste biologiske barn:
– Jeg tænker, hvordan kan du sige sådan, når du ved, at der går en rundt i samme by, som du bor i, og som faktisk er dit barn. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke er nysgerrig. Jeg står jo her, og jeg forsvinder ikke foreløbig. Det ville være rart, at han i det mindste kunne anerkende, at jeg eksisterer, men han prøver at gemme sig og skubbe det væk, som om det aldrig er sket.
– Det eneste, jeg ønsker, er nogle svar. Nu har jeg valgt at give min version her til dig. Jeg har aldrig rigtig fortalt min historie før. Så kunne det give mig lidt ro indeni også at få hans, og måske ville det ændre den meget negative forestilling, jeg har om Martin i dag. Det kan jo være, at han har haft problemer, eller at der er en anden god forklaring på hans fravær. Hun har dog ikke de store forhåbninger om, at det vil lykkes at få Martin Jørgensen ud af busken:
Kærlighed til prinserne
– Jeg tror desværre, at hvis jeg kontaktede ham – hvilket jeg aldrig har forsøgt – ville han ikke have lyst til at mødes med mig. Han tør ikke se mig i øjnene. Der går den kujonagtige opførsel igen.
Mens Martin Jørgensen ikke har ønsket at se sin biologiske datter, har han i den grad kastet sin kærlighed på Alexandras børn, prinserne Nikolai og Felix:
– Jeg følger selvfølgelig med i medierne, men det er ikke sådan, at hvis Martin er på forsiden af et ugeblad, så skal jeg nødvendigvis læse det. Egentlig er jeg ligeglad med, om han har påtaget sig far-rollen for prinserne. På den anden side tænker jeg – når du kan nu, så kunne du også have gjort det dengang. Du burde egentlig bare skamme dig.
Efter gymnasiet venter et sabbatår eller to. Herefter vil Emilie på politiskolen og videreuddanne sig til efterforsker. Børn er også med i fremtidsplanerne. Måske med kæresten Christian:
Ja til kaffe
– Jeg skal 100 procent sikkert have børn. Tre stykker. Jeg har været enebarn, indtil jeg fik en lillesøster for fem år siden, og det har været en kæmpestor gave for mig. Derfor skal mine børn også have søskende. Deres morfar bliver Anders, men når de bliver gamle nok til at forstå det, vil jeg selvfølgelig fortælle dem om Martin. Forhåbentlig har jeg fået lidt flere svar fra ham til den tid, så jeg kan forklare dem lidt mere, end jeg kan fortælle dig her i dag.
Martin Jørgensens datter har ikke endegyldigt lukket døren for sin berømte far:
– Hvis Martin på et tidspunkt ønsker at drikke en kop kaffe og fortælle om, hvordan hans liv er, og høre, hvordan det går med mig, så ville jeg tage imod tilbuddet. Men det ville så også være det. Jeg har ikke længere lyst eller trang til at opbygge en nær relation til ham. | 2013-12-24T07:36:09 | [
4620336,
4620337
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/martin-joergensen-vil-ikke-kendes-ved-sin-datter-han-er-en-kujon/4840780 | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Familieliv",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [] | underholdning | null | null | null | 0.9934 | Negative |
4,840,796 | Husker du Escobar? Scorede selvmål og blev myrdet | Colombia er stadig præget af tragedien om Andrés Escobar, der blev skudt foran et diskotek 10 dage efter sit selvmål | 2023-06-29T07:13:44 | true | I det øjeblik, hvor en spiller scorer selvmål, er det hårdt for målscoreren, holdkammeraterne og fansene, men ofte er det glemt ganske kort efter. Et selvmål er som oftest et hændeligt uheld, en bold der bliver ramt lidt forkert og så passerer målmanden.
Selvmål bliver lavet i et forsøg på netop at undgå mål, af spillere der arbejder i holdets interesse.
Det sker oftere, at en spiller bliver lagt for had på grund af et rødt kort, hvor han skader sit hold et øjebliks hjerneblødning, og fodboldhistorien er for eksempel også væsentligt rigere på berømte brændte straffespark end på berømte selvmål.
Men ét selvmål bliver aldrig glemt: Colombianske Andrés Escobars scoring i kampen mod USA i 1994. Ikke fordi det var noget specielt spektakulært selvmål. Ikke fordi det var med til at sende en håbefuld fodboldnations bedste landshold nogensinde ud af VM. Men fordi det var en af årsagerne til, at Escobar mistede livet.
Han var så uheldig at score sit selvmål for en på mange måder lovløs nation, hvor vold og mord var en del af hverdagen.
22. juni 1994 gled Andrés Escobar et fladt indlæg forbi sin egen keeper på Rose Bowl i Pasadena, Californien.
2. juli 1994 blev han dræbt af seks skud på en parkeringsplads uden for en natklub i sin hjemby Medellín.
Narko, fodbold og success
Andrés Escobar Saldarriaga blev født den 13. marts 1967 i Medellín, og historien om ham begynder som så mange andre historier om talentfulde fodboldspillere. Han forelskede sig i sine unge år i fodbolden og kunne spille fire gange om dagen uden at blive træt.
Han blev regnet som et stort talent i ungdomsrækkerne hos Medellíns fodboldstolthed Atlético Nacional, og i 1987 fik han chancen på førsteholdet efter et skænderi mellem træneren og en rutineret forsvarer.
Det var den klassiske historie om fodbold som en skøn afledning i en hverdag fyldt med usikkerhed, død og ødelæggelse. Fodbolden fortalte en anden historie om landet end den om Colombia som én stor narkobule, som resten af verden kendte. Det var et paradoks
Escobar greb den og blev med tiden den store forsvarsstjerne hos Nacional og på landsholdet. Samtidig blev han umådeligt populær i Colombia og kendt som 'El Caballero de la Cancha' - 'Gentlemanden fra fodboldbanen'.
- Når han lavede frispark, undskyldte han over for angriberen, har en barndomsven, den colombianske professor Luis Fernando Restrepo, fortalt BBC.
Escobars opblomstring faldt sammen med en gylden æra for colombiansk fodbold. Klubberne oplevede et økonomisk boom, som blev til på en på én gang snehvid og beskidt baggrund. Landets mange narkobaroner involverede sig i de største fodboldklubber for at hvidvaske deres penge. Men når de alligevel var begyndt at bruge tid på fodbolden, kunne de lige så godt have det sjovt imens.
De begyndte at bruge nogle af de mange kokainmillioner på at styrke klubberne, hente udenlandske kapaciteter til ligaen og sørge for, at de bedste colombianere blev i landet.
- Først får man sit legetøj, og så vil man have, at ens legetøj skal være det bedste, fortæller Fernando Rodriguez, hvis far og onkel styrede narkokartellet i Cali samt fodboldklubben América, i dokumentarfilmen 'The Two Escobars'. 'Den anden Escobar' hedder Pablo til fornavn og er den mest berømte og berygtede narkobaron i verdenshistorien.
Andrés og Pablo Escobar var trods det fælles efternavn ikke i familie, men alligevel er deres historier uvægerligt forbundet.
I hvert fald blev Andrés' liv voldsomt påvirket af Pablos, hvad enten den retskafne fodboldspiller med middelklasseopvæksten ville det eller ej. Det var nemlig Pablo Escobar, der var den økonomiske bagmand bag Andrés Escobars klubs store succes i firserne og starten af halvfemserne. Som den første colombianske klub nogensinde vandt Nacional i 1989 Sydamerikas svar på Champions League, Copa Libertadores.
Sejren kom i hus efter en straffesparkskonkurrence mod Olimpia fra Paraguay, hvor Andrés Escobar scorede Nacionals første mål, og hvor landsholdsmålmanden René Higuita var umulig at passere på stregen. På tribunen jublede den normalt iskolde Pablo Escobar vildt og voldsomt.
Succesen forplantede sig videre til landsholdet. I den bagerste kæde var Andrés Escobar en sikker profil, der indimellem bar anførerbindet, og længere fremme på banen dominerede stjerner som Carlos Valderrama og Faustino Asprilla. Colombia deltog ved VM 1990 uden den store succes, men frem mod VM i USA fire år senere leverede holdet flotte resultater.
Det blev til en tredjeplads ved Copa América i sommeren 1993 efter et semifinale-nederlag i straffesparkskonkurrence mod Argentina.
Colombia sørgede dog for at tage revanche et par måneder senere.
Dengang blev den sydamerikanske VM-kvalifikation afgjort via gruppespil, som minder om det, vi kender fra i Europa i dag. Argentina og Colombia var i pulje sammen, og i sidste runde mødtes de i Buenos Aires til en duel om førstepladsen og direkte VM-kvalifikation. De dobbelte verdensmestre fra Argentina, der havde været i VM-finalen tre år forinden, var store favoritter, men de blev løbet over ende af deres gæster.
5-0 vandt Colombia i en historisk kamp, og hjemmeholdets tilskuere klappede de colombianske overmænd fra banen. Hjemme i Colombia var glæden stor, og landets præsident César Gaviria var ofte i telefonen hos spillerne for at opmuntre dem og takke dem for deres indsats for nationen.
Det var den klassiske historie om fodbold som en skøn afledning i en hverdag fyldt med usikkerhed, død og ødelæggelse. Fodbolden fortalte en anden historie om landet end den om Colombia som én stor narkobule, som resten af verden kendte. Det var et paradoks.
Colombia blev nu kendt for andet og mere end verdens mest brutale narkobagmænd - men havde det ikke været for kokainpengene, var fodbolden i Colombia aldrig blevet en attraktion, der tiltrak sig opmærksom uden for landets grænser.
Under alle omstændigheder: Colombia skulle til VM, og der var udsigt til noget stort.
- Livet slutter ikke her
I sommeren 1994 rejste den colombianske trup så til USA. I første omgang gjaldt det gruppespillet med Rumænien, USA og Schweiz, men det var kun tænkt som starten.
Colombia blev regnet som outsider til at vinde turneringen, særligt på grund af den meriterende sejr over Argentina.
'Colombias sensationelle 5-0-sejr i Argentina i fjor markerede et sportsligt højdepunkt i landets fodboldhistorie. 40.000 fans deltog i hyldesten ved hjemkomsten - med republikkens præsident i spidsen. Det siger noget om begejstringen, og forventningerne er da også tårnhøje til dette mandskab, som disker op med inspirerende angrebsspil i Carlos Valderramas iscenesættelse.
Som attraktion i sydamerikansk fodbold befinder Francisco Maturanas mandskab sig nu på niveau med Brasilien og Argentina',
skrev Tipsbladet således i en optakt til VM. Og Colombia havde da også en fan i selveste Pelé, der havde landsholdet som favorit til at vinde turneringen.
VM er et stort udstillingsvindue, men 27-årige Andrés Escobar havde sit på det tørre inden turneringen.
Han havde modtaget et kontrakttilbud fra en mexicansk klub og fra selveste AC Milan, der kort før slutrunden havde vundet Champions League. Her ville han på længere sigt skulle tage over for Franco Baresi, og Escobar var allerede begyndt at forestille sig en fremtid i Serie A. Med sig til Italien ville han tage sin forlovede Pamela, som han skulle giftes med efter VM.
Men så var det, at det gik helt galt for Colombia. Den første kamp mod Rumænien blev tabt 3-1, og sydamerikanerne var under pres for at gå videre. Bedre blev det ikke af en ubehagelig optakt til den næste kamp mod USA. Forsvareren Luis Fernando Herrera fik meldingen om, at hans bror var blevet dræbt i Medellín. Han ville rejse hjem, men Andrés Escobar overtalte ham til at blive. For landets skyld.
Andre havde ikke samme nationalfølelse. Landsholdet modtog dødstrusler, som ukendte gerningsmænd havde programmeret direkte ind på hotellets tv-skærme.
Hvis midtbanespilleren Gabriel Gómez startede inde, ville det få konsekvenser. Landstræner Maturana løb ingen risiko og tog Gómez ud af truppen.
'Jeg vidste, det handlede om regionale rivaliseringer derhjemme. Klubejere ville have, at deres spillere blev set, så de steg i værdi. Og fordi Maturana ikke brugte deres spillere, saboterede de deres eget landshold', siger Goméz i 'The Two Escobars'.
Så det er forståeligt, hvis de colombianske landsholdsspillere havde mange andre ting end fodbold i hovedet, da de den 22. juni gik ind på det gigantiske Rose Bowl foran mere end 90.000 tilskuere.
Men de forsøgte at angribe fra start og havde da også tilløb til scoringer. Blandt andet ramte den amerikanske midtbanespiller Mike Sorber sin egen stolpe og var således tæt på et selvmål, der kunne have ændret kampen, VM og Andrés Escobars liv.
En lille gruppe råbte af Escobar og beskyldte ham blandt andet for at være være korrupt og score målet med vilje. Escobar forsvarede sig og forklarede, at han bare havde begået en menneskelig fejl. Men situationen eskalerede, og Andrés Escobar blev dræbt med seks skud, mens han sad i sin bil. Historien vil vide, at skytten ved hvert skud råbte 'Gol!'
I stedet blev det ham, der lavede karrierens første selvmål i den anden ende. Når man kender konsekvenserne, er billederne hjerteskærende.
Efter 34 minutter fører John Harkes bolden frem i venstresiden, og han slår et tidligt, fladt indlæg, 10 meter uden for feltet. På grund af et løb bagerst i feltet må Escobar reagere på afleveringen, men han rammer bolden helt forkert og glider den i retning af eget mål. Målmand Óscar Córdoba forsøger at ændre retning og nå bolden, men der er ikke noget at gøre.
Et øjeblik har Córdoba samme positur som Willem Dafoe i krigsfilmen Platoon, og så går bolden ind over stregen.
- Mareridtet fortsætter for Óscar Córdoba, proklamerer den amerikanske kommentator, men det er Andrés Escobar, som må gå den tunge gang i sine egne tanker, indtil spillet bliver sat i gang.
Hjemme i Colombia ser Escobars familie kampen.
- Mor, de slår Andrés ihjel, siger Andrés' niårige nevø foran tv-skærmen. Hans mor María forsikrer ham om, at man ikke blev myrdet for en fejl, og at hele Colombia elsker hans onkel, som hun genfortæller i 'The Two Escobars'.
Øjeblikket får også stor betydning for en af modstanderne. Det er oplæggeren John Harkes, som 16 år senere fortæller nj.com, at han altid vil være knyttet til Andrés Escobar.
- Der er en forbindelse, og den er emotionel. Selve spillet bygger på følelser - spillets højder og dybder, stolthed, lidenskab og bristede hjerter. Det her var et tilfælde, hvor mit hjerte faldt til bunds. Min første tanke gik til hans familie. Det var svært at fatte (...) Der er gået mange år siden, men man tænker altid på det. Jeg gør.
Colombia kom aldrig tilbage. USA udbyggede føringen til 2-0 i anden halvleg, og en reducering fra Adolfo Valencia i overtiden pyntede kun på resultatet. Colombia havde stadig mulighed for at gå videre fra gruppen som bedste treer, men selv om colombianerne gjorde deres del af arbejdet ved at slå Schweiz i sidste kamp, forsvandt håbet på grund af Rumæniens sejr over USA. VM-outsiderne var ude.
Et par dage efter kampen mod Schweiz skrev Andrés Escobar en klumme i avisen El Tiempo.
'Et varmt knus til alle for at fortælle, at det var en speciel og fænomenal mulighed og oplevelse, som jeg aldrig tidligere i mit liv har oplevet. Vi ses, for livet slutter ikke her.'
'Gol! Gol! Gol! Gol! Gol! Gol!'
Efter VM valgte mange af de colombianske spillere at blive i USA og holde ferie. Andrés Escobar blev tilbudt at blive og kommentere slutrunden for Carcol Radio, men han sagde nej. Han ville hjem.
Det var et forandret Medellín, han kom tilbage til. Et halvt år forinden var Pablo Escobar blevet dræbt, men det havde ikke genoprettet lov og orden. Faktisk kunne man endda argumentere for, at det var blevet meget værre.
- Chefen var død, så alle blev deres egen chef, som Pablo Escobars fætter Jaime Gaviria udtrykker det i 'The Two Escobars.' Personerne omkring Andrés Escobar forsøgte at beskytte ham.
Mange rådede ham til at holde lav profil og passe på sig selv - blandt andre landstræner Maturana. Men Escobar ville ikke gemme sig.
- Jeg må vise mit ansigt til folket, sagde han til landstræneren.
- Hvem har lyst til at spille international fodbold, hvis man kan blive myrdet på grund af det? Det er forfærdeligt, virkelig forfærdeligt - Jack Charlton
Derfor bestemte han sig for at gå i byen fredag den 1. juli. Mere end 40 mennesker blev dræbt i Medellín den fredag nat. Hovedparten er glemt, gemt væk i den uoverskuelige mordstatistik fra halvfemsernes farligste land. Men ét af mordene gik over i historien.
Hvad der egentlig skete natten til lørdag den 2. juli, og hvorfor Andrés Escobar skulle dø, florerer der mange historier om.
En af dem går på, at forsvarsspilleren blev straffet af narkohandlere, der havde gamblet store summer på colombiansk VM-succes.
Det rygte kørte allerede i medierne i dagene efter mordet, men der er ikke meget, der tyder på, at det skulle være sandt. I stedet er forklaringen mere banal og næsten også mere tragisk.
Andrés Escobar brugte den sene aften og første del af natten på diskoteket Pádova. Omkring 03.30 om natten forlod han stedet og gik ud på parkeringspladsen for at finde sin bil og køre hjem. Nogle versioner af historien siger, at han allerede inde på diskoteket blev chikaneret med tilråb á la 'tillykke med et fantastisk selvmål!', og at han derfor tog hjem; andre at episoden begyndte på parkeringspladsen.
Det var i hvert fald der, den kulminerede. En lille gruppe råbte af Escobar og beskyldte ham blandt andet for at være være korrupt og score målet med vilje. Escobar forsvarede sig og forklarede, at han bare havde begået en menneskelig fejl. Men situationen eskalerede, og Andrés Escobar blev dræbt med seks skud, mens han sad i sin bil.
Historien vil vide, at skytten ved hvert skud råbte 'Gol!'
- Hvad der skete med Andrés var et udtryk for den forfærdelige sociale virkelighed. Det var et miks af selvmålet, alkohol og vold - og det var normalt dengang, sagde vennen Luis Fernando Restrepo i 2010 til BBC.
En mand ved navn Humberto Muñoz Castro blev anholdt og senere dømt for mordet. Han var bodyguard for Gallón Henao-brødrene, der havde overtaget dele af byens narkomarked efter Pablo Escobars død. Han indrømmede at have affyret pistolen, men den historie er der mange, der ikke kan få til at passe. For hvorfor skulle en bodyguard, der normalt adlyder sine arbejdsgiveres mindste vink, pludselig handle på egen hånd og myrde en ubevæbnet fodboldspiller?
En alternativ teori er, at en af Gallón Henao-brødrene ikke ville finde sig i, at Escobar forsvarede sin handling og derfor skød ham for så at lade Muños Castro tage skylden.
Mere end 100.000 mennesker mødte op til Escobarss begravelse, mens VM fortsatte i USA, selv om slutrundens deltagere var påvirket af tragedien. De irske fans havde samlet et større beløb ind til Irlands landstræner Jack Charlton, der havde fået en bøde for et skænderi på sidelinjen i en kamp mod Mexico, men Charlton overvejede at give pengene videre til Escobars efterladte.
- Hvem har lyst til at spille international fodbold, hvis man kan blive myrdet på grund af det? Det er forfærdeligt, virkelig forfærdeligt, udtalte irernes manager.
FIFA's daværende generalsekretær Sepp Blatter kaldte det for den sørgeligste dag i fodboldens historie.
- Spillets popularitet har to sider. Den ene side skaber glæde og entusiasme og fører folk sammen, som vi har set ved dette VM. Den anden side reflekterer vores liv. Den har vold, tårer, korruption. Som livet, har spillet alle slags problemer, sagde Blatter, der dog ikke var overrasket over hændelsen.
- I Colombia kan alting ske.
AT VENDE SIDER UDEN AT LÆSE DEM
Humberto Muñoz Castro fik 43 års fængsel for mordet på Andrés Escobar, men blev løsladt i 2005 med begrundelsen 'god opførsel'.
Escobars familie oprettede et velgørenhedsorganisation, der ved hjælp af fodbold skulle forhindre unge i at komme ind Colombias kriminelle miljøer.
- Vi forsøger ikke at skabe gode fodboldspillere - hellere gode mennesker, som Dario Escobar, far til Andrés, i 1998 udtrykte det over for Los Angeles Times.
I dag er volden og narkosalget aftaget i Colombia. Nu er det Mexico, der er centrum for eksporten af ulovlige stoffer til USA, og det er i Mexico, at man hører historier om fodboldklubber, der kontrolleres af de store hajer i narkomiljøet. Men Colombia er ikke ude på den anden side endnu. I midten af halvfemserne blev der årligt myrdet omkring 30.000 mennesker.
I 2011 var tallet faldet til 15.572, hvilket ikke ændrer på, at Colombia har en af verdens højeste mordrater.
'Vi lever i et land, som vender sider uden at have læst dem. Vi sagde aldrig højt, at vi ikke er enige i, at man tager en anden persons liv; vi har aldrig været i stand til at rekonstruere colombiansk fodbold. Det mindste vi kan gøre er at ære hans offer; at ære Andrés Escobar Saldarriagas offer,' skrev Ricardo Silva Romero, en colombiansk forfatter som har udgivet romanen 'Autogol' om Escobars selvmål, i 2009.
Til sommer er det 20 år siden, at Andrés Escobar døde i Medellín. Det er også 20 år siden, at det igen begyndte at gå ned ad bakke for colombiansk fodbold. Nedturen i USA og den efterfølgende tragedie hjemme i Colombia markerede slutningen på den gyldne æra. Pengene forsvandt ud af de hjemlige klubber, og flere nøglepersoner overvejede deres fremtid i sporten, desillusionerede af Andrés Escobars død.
Colombia kvalificerede sig til VM 1998 og vandt i 2001 Copa América - en kontroversiel turnering, som blev afholdt Colombia, hvilket fik Argentina til at melde afbud af sikkerhedshensyn - men endnu et virkeligt fremragende landshold har colombianerne først fået nu, hvor de, to årtier efter VM i USA, igen står foran en VM-slutrunde på den vestlige side af Atlanterhavet og igen regnes blandt outsiderne til titlen efter en imponerende kvalifikation.
Lighederne med 1994-holdet er mange. Forsvaret er bundsolidt og tillod færrest mål af alle hold i den sydamerikanske VM-kvalifikation, og længere fremme på banen er der en håndfuld store stjerner i form af James Rodríguez, Jackson Martínez og selvfølgelig Radamel Falcao.
Nu håber den tidligere landstræner Francisco Maturana på, at det nye landshold kan kan levere en god slutrunde i Brasilien og bringe glæde til et hårdt plaget land.
- Albert Camus sagde, at fædrelandet er lig med landsholdet i fodbold. Et andet sted har jeg hørt, at når det går godt for landsholdet, følger hele landet ned ad samme sti. Og det er sandt. Landsholdet er alle: De gode og de onde; arbejderne og de arbejdsløse. Det er en kilde til glæde, et håb for fremtiden som bevis på, at man kan opnå mange ting, også gode.
Jeg ved det ikke, men jeg tror, det vil være en mulighed for colombianerne til at blive bedre på alle måder, sagde Maturana i november.
Men selv ikke colombiansk VM-succes vil slette mindet om Andrés Escobar og det tragiske selvmål, der kostede ham livet. | 2014-01-19T08:08:54 | [
4632692
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/husker-du-escobar-scorede-selvmaal-og-blev-myrdet/4840796 | [] | [] | [
"Kendt",
"Sport",
"Fodbold"
] | 142 | [] | sport | null | null | null | 0.9927 | Negative |
4,840,845 | På toppen af Danmark | Skagen lukker ned i august, siger turisterne, men skagboerne selv er uenige - ta' med på visit hos de fastboende i Lysets Land | 2023-06-29T07:13:45 | false | Hvide strande og sand mellem tæerne. Fadøl foran fiskepakhusene på havnekajen. Frisk fisk på grillen. Kølig hvidvin i klitterne. Flammende solnedgang over byen med de gule huse og røde tage.
Sådan lyder nogle af de ord, der bruges om toppen af Danmark, Skagen. Sandheden er dog, at der – bag de idylliske sommerkulisser – lever og ånder 8200 fastboende skagboere under helt andre og mere barske livsbetingelser.
Ekstra Bladet Ferie kommer ind under huden på det lille bysamfund, som årligt er værter for hen ved to millioner turister, heraf knap en million overnattende.
Fisk på auktion
- Ding-ding.
Messingklokken lyder, og Skagen Fiskeriauktion er begyndt. Stribevis af lysstofrør i den store auktionshal får øjnene til at plirre. Klokken er syv, og snart 20 år er gået, siden jeg en strålende sommermorgen besøgte samme sted. Da landede bundgarnsfiskerne fisk i stride strømme lige uden for hallen, og kasserne med de lokale små bådes fangst fyldte halvdelen af hallen.
Dengang gik talen på, hvordan begge auktionshaller tidligere havde bugnet af fisk. Og hvor meget det var gået tilbage for de små både. Nu drukner fangsten fra netop de små både, som denne morgen er under hammerslag, i den store hals tomhed. Okay, det er også en halvdårlig dag, forstår jeg på snakken mellem de faste opkøbere. Men bemærkelsesværdigt nok møder de troligt op og handler under auktionarius' myndige afvikling af seancen, der er overstået på under en halv time.
Åbent sind
Om sommeren er auktionen ellers et tilløbsstykke for de morgenfriske turister. På denne morgen er jeg her sammen med blot to af slagsen udstyret med halstørklæde og blitzende lommekamera. Femten fremmødte mænd i arbejdstøj vidner om, at fiskeriauktionen ikke bare er teater for turisterne. Fiskeriet og dets følgeerhverv er på mange måder stadig hovednerven i Skagen.
Uden fisken ville byen uddø og turisterne holde sig væk.
Når turisterne kommer, er det ligesom at have gæster
Sådan vurderer arkitekt og strandfoged Alfred Hansen, der populært sagt har tegnet det halve af sommerhusene i Højen – bedre kendt som Gl. Skagen.
- Turisterne kommer stadig for at se fiskerne og for at få fisk, så der er endnu gang i havnen, fortæller Alfred Hansen.
Arbejdskraften ser han hver morgen som en lind strøm af biler, der kommer ind fra hele Vendsyssel.
Alfred Hansen og hans kone Birgit er begge barnefødte i Skagen, og de er blandt de sidste 27 fastboende i Højen, hvor de oprindelige fiskerhuse omkring dem er solgt til sommerboliger og timeshare.
- Om vinteren går vi og glæder os til, at nogen kommer og fortæller os, hvad der foregår ude i verden. Vi mærker årstiderne meget klart. Når turisterne kommer, er det ligesom at have gæster. Vi har højt til himlen, og vi lader os påvirke udefra, siger Birgit Hansen.
Noget særligt
Skagen by er velholdt. Med gulmalede huse og røde tegltag spredt omkring i klitterne og særligt beliggende på de smalle gader i bydelene Østerby og Vesterby. For ikke at tale om Brøndums Hotel, Det Hvide Fyr, Pakhusene og de øvrige arkitektoniske vartegn.
Næste kaffetår er hjemme i stuen hos fisker Erik Lundholm og hans kone Lone. Erik Lundholm repræsenterer en af de 16-17 mindre både, han skønner er tilbage i Skagen.
Han bekræfter Alfred Hansens analyse af turismen og fisken som gensidigt afhængige erhverv, der holder byen i live.
Der er et stærkt lokalsamfund, som har lykkedes med at skabe en levende by
- Når vi kommer ind med fangsten, så flokkes turisterne for at se os losse. Hvis der står en familie, tilbyder jeg altid en sejltur op i bassinet. Folk på havnen er blevet mere åbne. Før var turisterne mere i vejen. Nu ved vi godt, at hele byen lever af dem, slår han fast.
De ved godt, at de i Skagen har noget helt særligt at byde på. Der er et stærkt lokalsamfund, som gennem årevis af hårdt arbejde – kombineret med et åbent sind – har lykkedes med at skabe en levende by.
I Aavangs Fiskehandel i et af fiskepakhusene møder jeg indehaveren selv, som også var på fiskeriauktionen om morgenen. Stolt viser han havets herligheder i køledisken frem. Der grines og pjattes bag disken, og i baglokalet er der travlt med at spule og rydde op. Seancen virker overbevisende. Fisk og folk skaber tilsammen turistperlen Skagen, som lever hele året.
På vejen tilbage til ferieboligen konstaterer jeg, at både Fiskerestauranten, Pakhuset og Skawgrillen holder åbent. Jeg er ved at være overbevist. Der er folk – og fisk – i Skagen. Hele året rundt.
Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Skagen Feriehusudlejning | 2014-03-22T08:12:54 | [
4666724,
4666725,
4666730
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/ferie-i-danmark/article4840845.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Dyr"
] | 539 | [
540
] | ferie | null | null | null | 0.8518 | Neutral |
4,840,847 | Her kan du føle dig som en royal | På Hvedholm Slot i Faaborg kan du leve prinsesse-drømmen ud - også selv om din pengepung ikke bugner | 2023-06-29T07:13:45 | false | Den brede, grønne allé til Hvedholm Slot er så lang, at vi både passerer palæer og store græsplæner, inden vi kommer til selve indgangen. Vi når at føle os lidt vigtige, selv om vi kommer kørende i en ganske almindelig, halvgammel personbil.
Rejs væk i en weekend - med eller uden børn
Mens tjeneren serverer velkomstdrink – og senere nybrygget kaffe og lækker rabarberkage – spørger han, hvornår vi kunne tænke os at spise middag. Vi føler os straks hjemme, og den følelse tager vi med os, da vi lidt senere sætter os ved langbordet i riddersalen og betragter det smukt dekorerede træloft.
Som ethvert andet slot med respekt for sig selv er også Hvedholm Slot hjemsøgt
På Hvedholm Slot i Faaborg kan prinsessedrømmen i den grad blive levet ud. Her må vi nemlig både benytte den historiske riddersal, den majestætiske spejlsal, de hyggelige kaffestuer og den grønne have på 10 hektar. Og i værelset sover vi i en himmelseng.
Vigtig kulturhistorie
De fleste af de 63 værelser ligger på selve slottet, men Hvedholm Slot består af mere end den gamle slotsbygning. For seks år siden blev tre palæer, der kan lejes, tilføjet i den store park.
Da Ann og Gorm Lokdam købte slottet i 1996, havde det stået tomt i et par år. Inden da var det blandt andet blevet brugt som psykiatrisk plejehjem, men der var intet interiør tilbage, så Ann Lokdam har selv skaffet møbler fra 18 forskellige lande og designet hvert eneste rum, sal og værelse i det store slot.
- Det var en stor opgave at møblere alle værelser, skaffe tapet, gulvtæpper og lysekroner til alle sale, men når man elsker at gøre det, gør det processen lidt lettere, fortæller Ann Lokdam, der har sørget for, at stilen passede til slottet:
- Det er meget vigtigt for os at bevare kulturhistorien. Derfor har jeg indrettet slottet, så interiøret er herskabeligt, men samtidig nyt, så alle kan sætte sig på en prinsesselignende stol – uden at den går i stykker. Det handler om at få gæsterne til at føle sig hjemme, selv om de er på et slot.
Den grønne kvinde
Som ethvert andet slot med respekt for sig selv er også Hvedholm Slot hjemsøgt – heldigvis af en rar, grøn kvinde. Gæster og medarbejdere beretter om en grøn, kvindelig skikkelse, der kommer til syne enten på første sal i en fløjene eller i den store riddersal. Det siges, at den grønne dame er en ugift tjenestepige, der begik selvmord ved at kaste sig ud af slotstårnet, fordi hun var gravid.
Det handler om at få gæsterne til at føle sig hjemme, selv om de er på et slot
En af historierne om den grønne kvinde er, at lensgrevinden så en grøn hånd, der ud af det blå serverede mad for hende, under en middag i Riddersalen. Lensgrevinden sagde ikke noget om episoden, men bad sine gæster skrive ned på et stykke papir, hvis de havde bemærket noget besynderligt under middagen. Det var der flere, der havde.
Sådan har du aldrig camperet før | 2014-03-16T09:23:23 | [
4668281,
4668280,
4668279
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/ferie-i-danmark/article4840847.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Kultur",
"Museum og seværdighed"
] | 539 | [
540
] | ferie | null | null | null | 0.7162 | Neutral |
4,840,848 | Virkelighedens karteller | Den biografaktuelle fim ’Kartellet’ handler om en af håndværkerbranchens skyggesider - men det er ikke kun på det store lærred, at karteldannelser finder sted | 2023-06-29T07:13:45 | false | - Som det ser ud lige nu, kan det komme til at gå rigtig, rigtig galt for både dig og din familie.
Sådan lyder en replik fra den biografaktuelle film ’Kartellet’, hvor Anders W. Berthelsen spiller hovedpersonen, entreprenør Lars Helbo, der ufrivilligt bliver hvirvlet ind i karteldannelser, da han underbyder nogle konkurrerende virksomheder. Filmen er skrevet af instruktør Charlotte Sachs Bostrup og filmfotograf Henrik Kristensen og tager udgangspunkt i en række sager fra Bagmandspolitiet, også kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Håbefulde håndværkere tror på bedre tider
- Det har været vigtigt for os at have kontakt til Bagmandspolitiet, fordi det har givet os en høj grad af troværdighed, fortæller Henrik Kristensen, der med filmen har ønsket at kombinere underholdning med nogle politiske budskaber og skabe debat om et aktuelt samfundsproblem.
Som det ser ud lige nu, kan det komme til at gå rigtig, rigtig galt for både dig og din familie
Blandt de virkelige sager er elkartellet fra 1998 og vvs-kartellet fra 2005, som henholdsvis Erik Andersen og Brian Hetland var involveret i. De har siden stået frem og fortalt deres historie for at gøre opmærksom på problemet.
- Filmen er inspireret af både deres og andres historier, og de var begge to meget berørte, da de så den. De følte hver især, at det var deres egen historie, der blev fortalt, siger Henrik Kristensen.
Højaktuelt emne
Selv om ’Kartellet’ er baseret på historier, der går flere år tilbage, er filmen stadig højaktuel. Siden 2011 har Bagmandspolitiet sigtet 33 storkøbenhavnske virksomheder ud af indtil videre 46 mistænkte i sagen, der kaldes byggekartellet, som lader til at blive den mest omfattende kartelsag i danmarkshistorien. Ifølge Peter Langkjær, kontorchef ved Center for Efterforskning og karteller (EKA) under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det vigtigt at få sat en stopper for karteldannelserne.
Der er ingen, der ved, hvor udbredt fænomenet er. Men der dukker nogle sager op engang imellem, så vi ved, at de er der
- Karteldannelser går ud over os alle sammen. Dig og mig og skatteborgerne. I første omgang går det ud over den forbruger, der står som kunde, men det har også en effekt på samfundet, fordi karteller giver slap konkurrence, hvilket giver mindre vækst, fortæller han. Desværre er karteller af sagens natur ikke sådan lige at opdage. Det kræver, at der er nogen, der tør stå frem.
- Der er ingen, der ved, hvor udbredt fænomenet er. Men der dukker nogle sager op engang imellem, så vi ved, at de er der, siger Peter Langkjær og fortsætter:
- Vi er afhængige af, at nogen fortæller noget. Enten medarbejdere, involverede, som selv har deltaget eller andre, der kender til karteller. Vi har en lov, der gør det muligt enten at gå helt fri eller få rabat, hvis du er den første, eller blandt de første, der melder et kartel, siger han.
Sagen om byggekartellet er lige nu i sidste fase af efterforskningen, og Bagmandspolitiet forventer at sætte gang i de første to prøvesager i løbet af foråret.
---
Sådan kommer du ud
1. Kontakt din advokat
2. Ring til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 41 93 94 95
Henvendelser behandles med fuld diskretion.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kfst.dk
---
Sådan straffes karteller
Den 1. marts 2013 blev konkurrenceloven ændret, så personer nu risikerer op til seks års fængselsstraf, mens virksomheder får en bødestraf.
Er man den første til at henvende sig til myndighederne, kan man ansøge om at gå helt fri af straf. Er man ikke den første, behandles ens ansøgning automatisk som en ansøgning om strafnedsættelse.
---
De tre største kartelsager i håndværkerbranchen
1998:
Elkartellet
I 2005 blev 220 danske virksomheder idømt bøder på i alt 26 mio. kr.
1998:
Rørkartellet
Syv virksomheder blev idømt bøder på i alt omkring 600 mio. kr. Tre af virksomhederne vedgik desuden at betale 150 mio. kr. i erstatning.
2005:
Vvs-kartellet
Flere end 100 danske vvs-virksomheder var involveret i vvs-kartellet, der blev afsløret i 2005. På grund af forældelsesfristen på fem år blev ingen dog dømt.
---
Er du med i et kartel?
Kan du svare ja til ét af nedenstående spørgsmål, er du med i et kartel.
Taler du med dine konkurrenter om:
Hvem
af jer der afgiver bud, eller hvem af jer der skal vinde?
Hvordan
I fastsætter priser og rabatter?
Hvordan
I deler markedet eller kunderne imellem jer?
Eller har du været med, mens andre talte om ovenstående – uden at du selv sagde fra?
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kfst.dk | 2014-04-04T07:48:16 | [
4670184,
4670185,
4670186,
4670187
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/Haandvaerkeren/article4840848.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 561 | [] | haandvaerkeren | null | null | null | 0.5467 | Negative |
4,840,858 | Flensborg - mere end grænsehandel | Du skal bare lige et smut på den anden side for at nå den tidligere danske søfartsby, der så gerne vil have, at du bliver lidt længere | 2023-06-29T07:13:45 | false | Titusindvis af danskere valfarter årligt til området omkring Flensborg for at fylde bagagerum eller trailer med drikkevarer på dåse, slik og andre afgiftsplagede varer. Ofte vender de næsen hjemad, så snart indkøbene og måske en enkelt karrywurst er fortæret.
Men det er en skam, for Flensborg har meget mere end grænsehandel at byde på – og der er rigeligt til både turisten og shopperen.
De fleste af Flensborgs herligheder er samlet i områderne omkring strøget og havnen, som forbindes af små hyggelige stræder. Strøget strækker sig fra Nordertor til Südermarkt, hvor man lige om hjørnet finder den maleriske Rote Strasse.
På strøgturen kan man opleve en herlig blanding af gamle maleriske huse, smukke købmandsgårde fra Flensborgs storhedstid og masser af nutidige indkøbsmuligheder. Onsdag og lørdag er der markedsdag på Südermarkt med et fint udbud af tyske fødevarer.
Byen har haft to storhedsperioder
Oluf Samsungs Gang, der forbinder Norderstrasse og skibbroen på havnen, er præget af små gamle huse fra 1700-tallet. Bygningerne husede oprindeligt søfolk og håndværkere. I de seneste 100 år har gaden været hjemsted for Flensborgs prostituerede, der poserede i små udstillingsvinduer. I dag er kun et par enkelte af de letlevende damer tilbage, og mange af husene er blevet restaureret.
Havnen og historien
Flensborg er en gammel søfartsby, der er bygget op omkring den naturlige havn for enden af Flensborg Fjord. Den dag i dag er havnen et livligt sted med masser af skibe, restauranter, cafeer, knejper og museer.
Byen har haft to storhedsperioder. Fra omkring 1450 til 1600 var Flensborg centrum for østersøhandelen, og i slutningen af 1700-tallet var det sejladsen med sukker og rom fra Vestindien, der bragte velstand til byen.
Havnen oser af historie. På Flensburger Schiffahrtsmuseum fortælles byens historie med udgangspunkt i søfarten, og alle tekster er på dansk. Lige over for museet ligger den historiske havn med en samling af joller og fiskerbåde – og umiddelbart ved siden af kommer gamle fragtskibe. Videre ind mod bunden af havnen ligger det smukke dampskib Alexandra, der sejlede linjefart på Flensborg Fjord fra 1908 til 1975.
Langs molerne ligger også klassiske yachter, motorbåde og fiskerbåde.
Istedløven hjemme igen
På Flensborg Gamle Kirkegård finder du Istedløven, som har haft en omtumlet tilværelse. Skulpturen blev rejst i Flensborg i 1862 til minde om de faldne danske soldater i Treårskrigen fra 1848 til 1850, som blandt andet omfattede danmarkshistoriens største slag. Det var slaget på Isted Hede i 1850, hvor 40.000 danskere kæmpede mod 34.000 slesvig-holstenere. På 12 timer blev 3000 danskere og 2500 slesvig-holstenere dræbt eller såret.
I 2011 vendte løven tilbage til kirkegården i Flensborg
Efter det danske nederlag til tyskerne i 1864 blev Der Flensburger Löwe, som skulpturen hedder på tysk, ført til Berlin. Her stod den indtil 1945, hvor Politikens korrespondent Henrik V. Ringsted medvirkede til, at Istedløven igen kom på danske hænder. Løven blev anbragt uden for Tøjhusmuseet i København.
I 2011 vendte løven, som er skabt af den danske billedhugger H.W. Bissen, tilbage til kirkegården i Flensborg. Snyd ikke dig selv for en gåtur på den smukke kirkegård på Stuhrsallee, hvor du kan se de faldne soldater ligge side om side uanset rang.
Læs mere på
graenseguiden.dk
og
flensburger-tourismus.de | 2014-03-30T15:36:11 | [
4677453,
4677449,
4677451,
4677452
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4840858.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Kultur",
"Rejse",
"Museum og seværdighed"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.6353 | Neutral |
4,840,859 | ZOOM: Hunderupskolen - Nordstjerneskolen | Drenge: | 2023-06-29T07:13:45 | false | Storspænding på Fyn tirsdag 1. april. Kampen spilles 13.00 på OB's anlæg i Ådalen. Og nej, det er der ikke nogen aprilsnar. Langt fra. Det bliver bare god bold. Så simpelt er det. De gennemrutinerede drenge fra Hunderupskolen tager imod Nordstjerneskolen fra Frederikshavn i en herrefight af de helt store. Hvad der er på spil? Såmænd bare en billet til finalen.
Sådan gik finalerne i Farum
En finale Hunderup i øvrigt har været i de seneste to år - hvor de både har prøvet at få guld og sølv. Nu står Nordstjerneskolen imellem dem og deres tre på stribe. Der bliver kamp til stregen. Til aller sidste sekund. Der er mange kampe i kampen, og det bliver ikke den smukkeste fodboldkamp. Overskrifterne bliver fight, vilje og fysik.
Se de to hold
Se vejret for kampen
Her i artiklen vurderer vi de to hold og sætter dem overfor hinanden. Vi ser på, hvor der er ekstra interessante kampe i kampen. Hvor kampene kan blive afgjort. Og hvad de to hold har af styrker og svagheder. Vi starter med de fynske hunde.
Hunderupskolen
Som nævnt er de efterhånden en garvet størrelse i Ekstra Bladet Skolefodbold.
De fik guld om halsen for to år siden - det virker de sultne efter at prøve i Farum Park også.
Jeg bliver skuffet, hvis vi ikke kommer i finalen. Sidste års nederlag ligger i baghovedet, og det skal revancheres
Victor Larsen efter kvartfinalen
Rollerne er på plads
De ved virkelig, hvad det handler om i disse afgørende kampe, som en semifinale uden tvivl er. Det bør ikke undervurderes.
Og anført af en træner i topklasse i Morten Rasmussen går de hver gang til opgaven med professionalisme og tålmodighed. De ved, de kan - og så eksekverer de det. For det meste i hvert fald. Nogle gange har de døde perioder i kampene, hvor de slapper liiiige lovlig meget af. Men de virker nu stadig opsatte på at få
revanche for sidste års sølv i Aarhus
.
Fra keeper til frontangriber er der en rød tråd. Som topscorer Victor Larsen så korrekt slog fast:
- Jeg skal være den første del af presspillet.
TV: Larsen øverst på topscorerlisten
De arbejder stenhårdt for at sidde på kampen og have bolden mest.
Generalen viser vejen
De to holds trænere bør lægge meget fokus på omdrejningspunkterne på midten. Hos Hunderup er det Niklas "Nikita" Madsen.
Han er måske den bedste allround-spiller i årets turnering. Han er ganske enkelt en komplet fodboldspiller med en yderst professionel tilgang til sporten. Han har en nærmest arrogant rolighed over sin fremtoning både på og uden for banen, og så er han Victor Larsens tjener med sukkerballer i massevis.
- Han er jo en fantastisk spiller, slog Victor også fast over 6-1-sejren over Stenballeskolen.
TV: General Nikita
Han er samtidig holdets motor inde centralt. Ikke noget med dovenskab, hvor han kun er med i det offensive. Nej, defensivt yder han et kæmpe arbejde. Han skralder igennem, når det kræves, og han løber de ekstra (måske 'spildte') kilometer for holdet. Han er ikke anfører, men går forrest. I hans mange løb læser og bryder han modstanderne formidabelt. Han er svær at komme forbi. Det bliver The Viking Warriors opgave. Mål kan Nikita også lave. Han er holdets næstmest scorende med 11 kasser. Et af dem sat ind på en ren perle i kvartfinalen.
Mange muligheder i opspillet
En anden af holdets klare styrker er deres mange strenge at spille på. Der er råd til at have en off-day for en enkelt eller to spillere, for så træder andre bare det mere i karater. Ikke at det sker ofte, at en af hundene ikke præsterer.
Men især fremad banen kan de rykke rundt, så de bliver svære at have med at gøre. Så skifter kanterne måske, eller løbene varierer godt og grundigt. Det kan tage fusen på forsvaret, som lige havde vænnet sig til en bestemt situation.
Denne omstillingsparathed er svær at dæmme op for. I den forbindelse er en af trumferne troldmanden Haller, der leverer en stor del af det kreative.
- Jeg skal ligge ude på kanten og trække ind i banen, hvis det kan lade sig gøre. Og ellers skal jeg udfordre mine modstandere så meget som muligt, forklarede han efter kvartfinalen.
TV: Pokkers til krøltop
Denne tanke går igen flere steder på holdet. Undervejs i kvartfinalen valgte træner Morten Rasmussen at tage Haller ud for en kort bemærkning og sætte Gustav Staunsgaard ind. Få øjeblikke senere havde Gustav så scoret. Bredden og de mange muligheder er et kæmpe aktiv.
Nordstjerneskolen
Så drengene fra Frederikshavn skal have den rigtige støvle ud af sengen, hvis de skal følge med. Men de har nu også en del at komme med. Først og fremmest deres overlegne fysik.
Som anfører Casper Larsen har slået fast:
- At der kommer lidt småskrammer holder os sgu ikke tilbage. Vi er jo en flok vikinger fra nord!
Kæmper røven ud af bukserne
Alle fodboldkendere ved, man kan komme langt med fight og vilje. Og det er Nordstjerneskolen et klokkeklart eksempel på. Der skal mange år med rugbrød og mælk til for at hamle op mod deres styrke. Er du gal, hvor kan man slå sig på dem. Bare spørg Mikkel Blåholm og de andre drenge fra Sct. Jacobi Skole, der fik det at føle i kvartfinalen.
TV: The Viking Warrior umulig at slå ned
Nordstjerneskolen er en flok fysiske pragteksemplarer hele vejen igennem. Helt nede fra de to langhårede centrale forsvarsspillere Tim Møller og Sebastian Nielsen og så hele vejen op til deres Viking Warrior i Casper Larsen. Han er holdets anfører, og det beviser han hver gang. Lidt ligesom Nikita. Han går forrest som holdets krumtap. Ud over de fem kasser, han har scoret, er han manden bag de fleste assists til Christoffer Marcussen, som ligger helt fremme og bomber.
Holdet giver aldrig op, men de skal være bedre til at fordele bolden ud over kanterne. Til blandt andre Yasin Yates. I kvartfinalen ville de for meget op igennem midten, og det er altså ikke dér, at der er mest plads at komme frem på.
Den stærke viking
Casper Larsen har en lidt mere fri rolle på holdet, som ikke er så låst af en opstilling. Lidt anderledes end hos Hunderup, selvom Nikita nu også godt kan tage nogle raids. Skulle man smide Casper ind i et system, vil han nok være en 9'er. Altså ham, som ligger lige bag angriberen og binder midtbane og angrebskæde sammen.
TV: Øjner finale efter debut
Han er en hård hund.
OB-spillere eller ej, dem klarer vi også
Anfører Casper med udsigten til at møde Hunderupskolen i semfinalen
Men det er nu ikke kun fysikken, Nordstjerneskolen kan noget på. Angriber Christoffer er virkelig effektiv og bombede i kvartfinalen. Han er nu på 10 mål i alt i årets turnering.
På midten har de en god blanding af spillere også. For eksempel den kække Yasin og den mere arbejdsomme Kristian Vadsager.
Den høje mur i forsvaret
Derudover er der selvfølgelig plankeværket på to i forsvaret: Tim Møller og Sebastian Basballe. De lader ikke mange komme forbi - og slet ikke i luften. Deres lange lokker flyver rundt, når de er oppe i de mange dueller. De lægger sig aldrig ned.
Og de vil næppe have, skolefodbold-eventyret slutter nu - én kamp fra finalen.
- Nu kender alle lærerne os lige pludselig, og pigerne er også begyndt at sende lange blikke efter os, lød det fra de to Frederikhavner-drenge efter kvartifnalen.
TV: De lange lokker
Skal Nordstjerneskolen have en chance, skal de have en masse bredde på spillet og dermed komme uden om Niklas Madsen. Der er muligheder på Hunderups kanter. Her ligger den lille og fantastiske dribler Christian Haller, som arbejder meget ind af i banen og dermed giver plads i højre side. Hunderups venstrekant, Victor Mickleit, er til tider også meget offensivt fokuseret, så her kan der også opstå gode 1-mod-1-situationer imod fynboernes backs.
Nordstjerneskolen skal ganske enkelt levere varen hele vejen igennem. De skal alle ramme deres topniveau. Og The Viking Warrior skal brage igennem.
TV: Clean sheet igen igen
Skal Hunderupskolen i deres tredje finale i streg, skal de undgå for mange fysiske dueller med Casper Larsen og hans holdkammerater. De skal udnytte deres fart, deres teknik, og så har de taktisk et geni på sidelinjen i Morten Rasmussen. Christian Haller kan godt få en hovedrolle i denne kamp. Hans speed og boldkontrol kommer til at gøre det yderst vanskeligt for nordjydernes fysiske bagkæde. Så får Haller en masse plads, giver det muligheder både til ham men også til topscoreren Victor Larsen. Og uden en toptændt Niklas Madsen vil holdet helt klar mangle noget.
Sådan finder vi anden finalist
Det er altså de vilde men veltrænede hunde fra Odense imod vikingerne fra Frederikshavn. Det er de to års tidligere finalister imod de fysiske store vikinger, og ikke mindst – det er Niklas ”Nikita” Madsen imod Casper Larsen. En kamp, hvor vi med garanti får blod, sved og tårer. Bogstaveligt talt.
Her er fotos fra de to holds kvartfinaler:
Galleri: Stensballeskolen - Hunderupskolen
Galleri: Sct. Jacobi Skole - Nordstjerneskolen
nada
Du kan følge kampen direkte her på sitet med updates fra kick-off af.
Bliv fan på Facebook | 2014-03-31T17:20:33 | [
4682047,
4673619,
4672899,
4672890
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/bibliotek/article4840859.ece | [] | [] | [
"Begivenhed",
"Sport",
"Fodbold",
"Sportsbegivenhed",
"Uddannelse",
"Grundskole"
] | 2,504 | [] | bibliotek | null | null | null | 0.6267 | Neutral |
4,840,862 | Efter 27 år i Rejseholdet: Jeg kan tænke som en morder | Den tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh, har aldrig selv sagt nej til livets fristelser - og han har aldrig haft svært ved at sætte sig ind i tankegangen hos de mange mordere, han har afsløret. Men at forstå dem er noget andet, fortæller han her | 2023-06-29T07:13:45 | true | Da jeg var seks år gammel, blev den præcist jævnaldrende Joachim bortført på sin første tur alene til bageren og senere fundet myrdet med 22 brutale knivstik i en skov.
Vi boede begge to i Randers i samme type etagebyggeri, og det bestialske drab påvirkede hele byen. Ikke mindst i de tre år gerningsmanden var på fri fod. Den skyldige kunne være hvem som helst - og offeret kunne have været hvem som helst. Det viste sig faktisk senere, at Joachim-morderen troede, at han havde bortført en pige.
Hvad jeg ikke vidste dengang var, at en gruppe af de bedste drabseksperter fra det nu sagnomspundne Rejseholdet var blevet kaldt til byen for at finde morderen. Dem, der opklarede de sager, hvor almindelige politifolk måtte give fortabt, og siden kunne skrive 'OPKLARET' hen over grufulde sager som æresdrabene på Ghazala og Sonay og drabet på 12-årige Mia i Benløse.
En af dem var Kurt Kragh, der netop nu er aktuel med den selvbiografiske bog 'At tænke som en morder', der udkommer fredag.
Drab og druk
Her fortæller han om sit liv som eliteforsker i Rejseholdet, hvor man 'rejste' 220 dage om året til forskellige politikredse og kun var hjemme hos familien i weekenden. Medmindre en uopklaret drabssag kom i vejen.
Endnu et af mine få tilbageværende principper røg på gulvet
Livet på farten var en blanding af nærkontakt med livets allergrimmeste sider - myrdede børn, seksualdrab og æresdrab - og nærmest rituelle drukture med kollegerne og udenomsægteskabelige affærer med kvinder, der blev kaldt 'tanter' i Rejseholds-jargonen. For Kurt Kraghs vedkommende endda også en affære med et drabsoffers veninde, der teoretisk godt kunne have været morderen.
’Endnu et af mine få tilbageværende principper røg på gulvet', erkender Kurt Kragh, der fortæller hudløst ærligt om det hele i bogen.
Han havde kun været i Rejseholdet i tre år, da Joachim blev myrdet. Men selvom det var et barn, der blev myrdet, så ændrer det ikke ved opgaven for den nu pensionerede 64-årige efterforsker.
- Det er selvfølgelig forfærdeligt, at et barn er blevet myrdet, men jeg har mere den professionelle tilgang, at det skal opklares, siger Kurt Kragh, der til gengæld har pint sig selv med, at han faktisk havde den senere dømte for barnedrabet inde til afhøring og havde en stærk mistanke til ham. Uden at det lykkedes at få ham til at tilstå.
Havde jeg nu fået ham til at tilstå, så kunne han ikke gøre noget igen. Det er skrækscenariet
Først da morderen slog til igen mod to andre piger, blev han anholdt.
- Der skete heldigvis ikke noget, men lad os nu sige, at han havde slået en af dem ihjel, så må jeg indrømme, at jeg godt kunne have bebrejdet mig selv, at jeg ikke var god nok til at få ham til at tilstå. Jeg sad jo med ham en hel dag. Havde jeg nu fået ham til at tilstå, så kunne han ikke gøre noget igen. Det er skrækscenariet, siger han.
- Bogen hedder 'At tænke som en morder' - kunne du forstå Joachim-morderen?
- Når vi bevæger os ind i folks seksuelle observans og deres fantasiverden, så begynder det at blive svært at tænke som en morder. Det, jeg kan sætte mig ind i, er, at han begynder at blive seksuelt opstemt efter at have været ude at drikke om natten - det tror jeg faktisk, at mange mennesker godt kan genkende, siger han og fortsætter:
- Men jeg sondrer hele tiden mellem forståelse og accept. Når jeg taler om at forstå en morder, så er der mange mennesker, der misforstår det og tror, at jeg så også accepterer det og synes, at det er i orden, at de gør det. Men når jeg siger, at jeg kan forstå en morder, så er det at kunne sætte mig ind i deres liv og deres tankegang og ud fra det komme frem til, hvorfor de har gjort tingene, siger Kurt Kragh.
Dræbte kromand og hans søn
Han har altid haft en alternativ tilgang til tingene og været i opposition til den til tider meget firkantede politietat. Det siger lidt, at han, da han kom på prøve i politiet, havde 11 sager for overtrædelser af færdselsloven og politivedtægterne med i bagagen.
Men da han startede som Rejseholds-mand, blev det en livsstil, hvor familien blev nedprioriteret. Kragh har en søn, som han kun så én weekend om måneden, og fik i 1986 - samme år som Joachim blev myrdet - en datter med sin nuværende kone af tredje ægteskab, som han blev gift med året før.
En af de sager, Kurt Kragh beskriver i bogen, starter med, at politimanden er hjemme for at fejre sin fødselsdag sammen med sin kone og datter, men drabet på en kromand og hans 13-årige søn i deres hjem spolerer hyggen. Kragh må af sted.
Drabet virkede unødigt brutalt, et såkaldt 'overkill', og da Kragh endelig sad med den 17-årige morder, forklarede den unge mand lavmælt, at han var blevet ramt af en lyst til at ’smadre’ kromanden og hans søn, der lå og sov arm i arm med forklaringen: 'det skulle have været min far' - med henvisning til faren, der var selvstændig erhvervsdrivende og havde svigtet sønnen gang på gang.
Læs her om sagen med drabsmanden 'Kenneth' i kapitlet 'Den indestængte vrede' fra bogen 'At tænke som en morder'.
At tænke som en morder
Et svigt, der paradoksalt minder om noget, som Kragh også har gjort.
- Vi var en luksusafdeling. Men det var på bekostning af det sociale liv. Min datter og min søn har jo måttet undvære deres far 200 dage om året. Jeg har ikke kunnet deltage alt, hvad der foregik på skolen eller spille golf. Jeg havde kun weekenderne, og der var det jo 100 pct. familien. Så det var en helt speciel livsstil, som havde nogle omkostninger, erkender han.
- Kan man være en ordentlig far, når man kun er der i weekenden?
- Nu var min søn weekendsøn, men min datter siger, at det er da gået meget godt. Til gengæld så tjente vi noget mere end en almindelig kollega gjorde, så vi havde råd til lidt mere end andre og tage på nogle gode ferier. Og sommerferien var hellig. Der blev man ikke kaldt ind.
- Havde du det ikke selv sådan, at du gik glip af noget derhjemme?
- Ikke sådan dengang. Det er mere, når man er blevet ældre, man begynder at tænke over det. Og særligt nu, hvor jeg har fået to børnebørn. Så sidder jeg og kigger på dem og tænker, hvordan pokker kunne du tage væk fra mandag til fredag hele året rundt? Så må jeg indrømme, at det er lidt uforståeligt for mig, at jeg kunne gøre det. Men min kone accepterede det jo også, siger Kurt Kragh.
- Var det det værd?
- Hvis man ser bort fra de omkostninger, der har været rent familiemæssigt, så vil jeg sige, at det absolut har været det værd. Jeg har oplevet ting, som ingen andre mennesker har oplevet. De her drab skete i mange forskellige miljøer. Forretningsmiljøer, misbrugsmiljøer, landbrugsmiljøer. Så jeg har virkelig stiftet bekendtskab med mange typer mennesker, fortæller Kurt Kragh, der gik på pension 27. marts 2010 efter 27 år i Rejseholdet, da den del af Rejseholdet, som han tilhørte, blev nedlagt som resultat af politireformen.
Siden har han blandt andet arbejdet som konsulent i sikkerhedsbranchen, holder et hav af foredrag og underviser i kognitiv interviewteknik - teknikken, der har fået utallige mordere til at tilstå. | 2014-04-04T10:14:11 | [
4685194,
4685238,
4685295,
4685244,
4685255,
4685248
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840862.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.8397 | Neutral |
4,840,881 | Kos er meget mere end fest og ballade | Selv om Kos er kendt for at være en party-ø, er den græske klassiker også rig på kulturelle seværdigheder og naturoplevelser | 2023-06-29T07:13:45 | false | Den græske sol står højt på himlen, og selv om det er tidligt på dagen, kan jeg allerede mærke sveden pible frem. Det er min første dag på Kos, den græske ø, som i mange år har været berømt for sit natteliv. Jeg har til hensigt at finde ud af, om øen også har noget at byde på om dagen.
Det viser sig, at tempoet er højt i dagtimerne i Kos By. Gaderne myldrer med mennesker, og lokale blander sig med turister.
De mange butikker bugner af smykker og lædervarer, og souvenirer er der nok af. Folk på scootere og gamle damer på cykler dominerer gadebilledet, og du skal se sig for, hvis du ikke vil ende under et knallerthjul. Kos har for nylig fået anlagt cykelstier overalt på øen, så den tohjulede er en oplagt måde at komme rundt på øen på.
Mere end fest
Selv om rygtet siger, at byen skulle have et vildt natteliv, er der ikke nogen spor efter nattens vilde festivitas. I byens gader lyder der tyske, franske og svenske gloser, og de mange udenlandske sprog vidner om, at Kos stadig er en populær turistdestination.
I 1990'erne drog flokke af unge fra hele Europa til Kos for at drikke billige drinks
Sammen med en flok andre solhungrende skandinaver er jeg taget med den lokale guide Costas på byvandring.
Vi skal se nogle af byens historiske højdepunkter, men først gør vi et stop ved et af byens vigtigste seværdigheder:
- Her ligger Bar Street, fortæller Costas og peger ned ad en gade, hvor barerne ligger tæt, og store udendørs skilte lokker med billige priser på drinks.
Velkommen til det uspolerede Grækenland
I 1990'erne drog flokke af unge fra hele Europa til Kos for at drikke billige drinks og danse natten lang. Men øens image som 1990'ernes Sunny Beach stemmer efter sigende ikke overens med nutidens Kos.
I dag kan du stadig feste godt og grundigt igennem på Kos, men der er også meget andet at give sig til. Øens mange strande inviterer til forskellige former for vandsport som kitesurfing, vindsurfing og vandcykler.
Rejser du med familien, kan du vælge at bo på et af de nyere all inclusive-hoteller, hvor der både er børnepool og aftenunderholdning.
Og i de omkringliggende landsbyer kan man få et afbræk fra den travle hovedby og finde hyggelige restauranter, hvor de lokale spiser.
Special price for you
I aftentimerne beslutter jeg mig for at kigge på byens centrum endnu en gang. Hamam Bar, som ligger lige i udkanten af festens centrum, inviterer på smagfuld og nedtonet hygge og feststemning.
Special price for you, very big discount on cocktails
I baren, som tidligere var et tyrkisk bad, er der tit livemusik fra lokale bands. Mens natten falder på, kommer flere gæster til, og de kunstfærdigt støbte marmorborde på pladsen uden for baren bliver hurtigt fyldt op.
Selv om solen for længst er gået ned, er luften behageligt lun.
Med en hensigt om at fange aftenstemningen med mit kamera bevæger jeg mig væk fra Hamam Bar og et par meter ned ad Bar Street.
Gaden er halvfyldt med letpåklædte mennesker, der tydeligvis har flyttet festen ud på gaden, og musikken er øredøvende.
Ohøj! Så er der øhop i Grækenland
En græsk fyr med slikket hår og stramtsiddende tøj kommer imod mig med begge arme løftet i en hilsende gestus.
- Special price for you, very big discount on cocktails, siger han, mens hans hvide tandsæt lyser i halvmørket. Jeg afslår venligt.
Kos er altså stadig en by, hvor man forstår at sætte gang i festen. Men den er også meget andet.
Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Apollo Rejser. | 2014-05-11T08:20:00 | [
4700270,
4700248,
4700247,
4700246,
4700243
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4840881.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Rejse"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.54 | Neutral |
4,840,892 | En dag som dommer | Jobbet som Superliga-dommer varer ikke bare 90 minutter lørdag eller søndag. En enkelt kamp kan godt tage 12 timer, og derudover bruger dommerne masser af tid på dommergerningen hver uge. Tipsbladet fulgte Mads-Kristoffer Kristoffersen til søndagens kamp mellem FC Nordsjælland og FC København for at se, hvad dommerne laver på en kampdag, og til en snak om livet som dommer | 2023-06-29T07:13:45 | true | Der er stadig over fem timer, til Andreas Cornelius og Igor Vetokele giver bolden op i Farum i kampen mellem FC Nordsjælland og FC København, men dagen er for længst startet for kampens dommer.
13.45 tager Mads-Kristoffer Kristoffersen i mod Tipsbladets udsendte på Horsens Station, og selv om forårssolen sørger for 20 grader, har den 30-årige opmand ikke slækket på tøjkravene. Kridhvid skjorte, lædersko, et stort, skinnende sølvur og sportssolbriller fra Adidas. Den samme dresscode, som hans linjevogtere og fjerdedommer følger, når de mødes i Farum om et par timer.
Selv om Mads-Kristoffer Kristoffersen møder op i relativt stift puds, og de fleste er vant til at se ham som manden med fløjten, er han som så mange andre 30-årige mænd.
På køreturen mod Farum bliver den aktuelle situation i Superligaens nedrykningskamp vendt, mens Viborg-AGF kører i radioen. AGF er bagud, og det minder ham om dengang i 2010, da HB Køge slog AGF 3-0 i Aarhus. Den kamp var Mads-Kristoffer Kristoffersen fjerdedommer til.
Jeg er aldrig blevet truet eller slået på.Hverken i serie-rækker eller divisionerne
Mens vi kører langs de østjyske veje, ved han, at der formentlig er omkring 12 timer, til han er hjemme, men det er ikke noget, der dræner ham for energi på forhånd.
- Jeg sørger for at sove så lang tid, jeg kan. Normalt står jeg op halv seks-seks, og i dag tror jeg, jeg har sovet til klokken ti og så spist morgenmad og frokost klokken et, og så begynder man bare at bygge op til kampen. Det er egentlig først efter kampen, jeg tænker 'hold da op, klokken er 23', og så skal jeg til at køre hjem, fortæller Superliga-dommeren.
Til daglig er Mads-Kristoffer Kristoffersen driftsansvarlig i Jyske Banks servicecenter i Vejle, mens han selv er bosat i Horsens, og kæresten bor midt mellem de to østjyske byer. Lægger man dertil, at han de fleste uger kører rundt i landet og dømmer kampe, bliver det til mange kilometer på de danske motorveje. Det gør dog ikke noget.
- Nej, jeg kan godt lide at køre. Jeg slapper af, når jeg kører bil, så det generer mig ikke. Sidste uge var jeg i Hjørring for at dømme om fredagen, og lørdag kørte jeg over og besøgte noget familie i Hillerød. Jeg kan godt lide at ligge ude på landevejen, siger han.
18 timer om ugen
Det er ikke kun hele søndagen, der går med at være Superliga-dommer. Mandagen forinden dømte han FC Midtjylland-Viborg, og om tirsdagen fik Mads-Kristoffer Kristoffersen den endelig bekræftelse på, at han var sat på til opgøret i Farum. Allerede der begyndte hans forberedelser.
- Tirsdag brugte jeg måske halvanden time til at se noget af Viborg-FC Midtjylland igennem og så halvanden times træning onsdag. Torsdag var der vel tre kvarters let træning.
- Fredag var der ingen træning, men så en times træning i går. Det er tre timer. Hvis man bare tager kampen, vil den tage 12 timer, og så har vi to timers efterbearbejdning, og derudover skriver jeg en lang mail til mit dommerteam. Det tager en time. Det er 18 timer på en kamp, og nogle gange har vi selvfølgelig to kampe om ugen, og så kan du lægge det oven i, forklarer han.
Mailen til dommerteamet sender han altid ud tre dage før den pågældende kamp. Den indeholder praktiske oplysninger som mødetid, dresscode og lignende informationer. Men den handler også om, hvad de kan forvente sig af kampen. Dommerne analyserer ikke bare deres egne kampe, men også de hold, de skal dømme. Det er et vigtigt element i deres forberedelser.
- Er der nogle ting, som er særligt kendetegnende for kampen? I Nordsjælland spiller vi for eksempel på kunstgræs. Det har et eller andet at sige i forhold til banens beskaffenhed, det er bare et andet underlag.
- Så er det også noget omkring spillestil. FCK presser altid højt, Nordsjælland vil gerne spille bolden op med korte igangsætninger. Hvad betyder det for den udgangsplacering, jeg vil have under kampen? I stedet for at stå oppe på midten kan det være, jeg lige skal søge 10-15 meter længere ned mod feltet. Det er sådan nogle ting, jeg sidder og analyserer lidt tre dage før kampen, siger Mads-Kristoffer Kristoffersen.
- Det har meget at gøre med den måde, jeg skal sætte mit team op til kampen. Det kan være noget med dødbolde. Hvis man ser en tendens til, at et hold altid tager korte hjørnespark, hvad betyder det for teamets ansvarsområder? Eller hvis et hold altid stiller med to mand i offsideposition ved dødbolde. Hvad betyder det for linjedommeren og de meldinger, der kommer gennem mit headset. Det er sådan nogle ting, jeg sidder og forbereder mig på, siger Mads-Kristoffer Kristoffersen, der dog ikke forbereder sig på enkelte spillere og deres spillestil.
Planlægger fridage et halvt år frem
Køreturen fra Horsens til Farum er lang.
Mads-Kristoffer Kristoffersen tager sig god tid om at reflektere over spørgsmålene, og svarene er grundige. Flere gange synes han at være færdig med sin talestrøm blot for at fortsætte den og uddybe svaret. Samtidig bruger han den ene hånd til at styre rattet, mens den anden gestikulerer for at underbygge pointer.
Han bruger også hænderne, mens han forklarer den helt store udfordring ved at være elitedommer i Danmark. Tiden er knap, når man skal presse et fuldtidsarbejde, en 18 timers hobby og et privatliv ind i en hverdag, og det er en konstant balance, man skal styre.
- Jeg har en meget fleksibel arbejdsgiver i forhold til, hvornår jeg kommer, og hvornår jeg kan gå. Det er noget med at være god til at planlægge, så jeg ved, hvornår jeg skal lave hvad. Om morgenen pakker jeg allerede tasken, så jeg kan køre direkte i fitness og så køre hjem bagefter. Det stiller store krav til ens familie og omgivelser. Hvis det er en søndagskamp, skal man så melde afbud til den familiefødselsdag, der er lørdag, eller skal man køre tidligt hjem? spørger han retorisk.
- Jeg har en arbejdstidsaftale, der hedder 42 timer, hvor jeg møder en time tidligere om morgenen, fordi jeg har mulighed for det. Det er nogle timer, jeg sparer op til, at jeg kan bruge på fodbold, således at det ikke går ud over min normale ferie, når jeg er væk til internationale kampe. Det er jo guld værd.
Jeg var eksempelvis med til et bryllup engang, hvor jeg fik datoen at vide halvandet år i forvejen, så de var sikre på, jeg kunne komme
Det handler ikke kun om, at den daglige og ugentlige kalender skal være i balance. Som Superliga-og FIFA-dommer skal man have styr over sine planer langt ud i fremtiden, og allerede i juni skal Mads-Kristoffer Kristoffersen og hans kollegaer melde afbud til de weekender i efterårssæsonen, hvor de ikke kan dømme kampe.
- Hvis vi skal noget i uge 47, skal jeg skrive det på, for ellers bliver det fyldt ud med fodbold, så min kæreste og jeg siger, at den her weekend er vores weekend. Så rydder vi den, og så vi ved, at der ikke kommer nogen kampe eller ting, man ikke havde regnet med. Det har egentlig fungeret fint, siger han.
- Men nogle gange er det da en balance at få til at gå op, også i forhold til ens familie og venner. I starten havde de lidt svært ved at forstå det, og de er blevet gode til at acceptere det, men det kræver også lidt af dem. Jeg var eksempelvis med til et bryllup engang, hvor jeg fik datoen at vide halvandet år i forvejen, så de var sikre på, jeg kunne komme.
Overtændt og rastløs
Lige efter bilen har passeret Odense, møder vi kø på motorvejen. Det stresser ikke Mads-Kristoffer Kristoffersen, for han ved godt, at han har masser af tid. Han skal først være på Farum Park fem kvarter før kampen. Han kører altid af sted i god tid, og når han ikke har spørgende journalister på passagersædet, bruger han køreturen på at lade op til den kamp, han skal dømme.
- I bilen tænker jeg over de ting, som jeg har sat op og gerne vil arbejde med. Hvad kan jeg specifikt gøre i dag i forhold til de linjedommere, jeg har med? En linjedommer, der er rutineret, kan man godt bede om lige at holde øje med noget. Jeg tænker også på, hvad der har fyldt meget for mig i de seneste par kampe.
- Jeg har en mentor, som også er dommerudvikler, og vi vender stort set alt omkring kampene. Vi får en udviklingsrapport efter kampen, og den læser min mentor igennem og kommenterer. Han kommer ikke med løsninger, men spørger ind, så jeg selv reflekterer over, hvad jeg kunne have gjort anderledes.
- Han kan for eksempel sige, at jeg har haft en tendens til at være lidt for tæt på spillet, når der ikke sker så meget i kampen. Det kan betyde to ting. Enten at jeg er for overtændt, eller at jeg bliver rastløs, når der ikke sker noget i kampen. Så har vi talt om, hvordan jeg kan få en mere naturlig afstand til spillet, når der ikke sker noget, fortæller dommeren.
Fokus på det positive
Det tager meget af dommernes tid at evaluere kampe, løbetræne og deltage i træningssamlinger.
Når de endelig er ude for at gøre det, som det hele handle om, at dømme fodbold, bliver de mødt af brok, tilråb og somme tider rasende spillere, trænere og fans. Netop det aspekt er noget af det, Mads-Kristoffer Kristoffersen nyder mindst ved sit bijob.
- Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er det værste, men når man dømmer på det niveau, jeg gør, så ved man, at der er mange, som altid har en mening om dig. Det kan godt være, du laver en korrekt kendelse, men det er ikke altid, den forstås af menig mand. Det er også derfor, jeg aldrig læser blogindlæg og kommentarer efter kampe. Jeg tror ikke, det er ros, vi får derinde, siger han med et skævt smil bag rattet.
- Jeg er aldrig blevet truet eller slået på.Hverken i serie-rækker eller divisionerne. Der har været nogle, der har sendt en mail, hvor de har været utilfredse med et eller andet, men det er nok det værste. Men det er ikke noget i forhold til, hvad vores kollegaer i Europa har oplevet.
Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er det værste, men når man dømmer på det niveau, jeg gør, så ved man, at der er mange, som altid har en mening om dig
Spørgsmålet er så, hvorfor man gider være dommer. Hvorfor man gider lægge ryg til konstant kritik fra medier, spillere og trænere, samtidig med at det tager al ens frihed. Mads-Kristoffer Kristoffersens svar er, at det handler om at fokusere på alt andet end de negative ting.
- Jeg vender det altid rundt og fokuserer på det positive, siger han og afbryder sig selv, da bilradioen proklamerer, at Kevin Mensah har bragt Viborg foran med 2-0 mod AGF.
- Jeg plejer at sige til mine linjedommere og fjerdedommer, at vi skal nyde det, fordi der er så mange, der gerne vil være, hvor vi er, men de er her ikke. Hvis vi ikke viser, at vi nyder det, er vi heller ikke afslappede. Hvis vi er anspændte for at gøre noget forkert, så laver vi fejl. Hvis vi er afslappede, kommer vi meget nemmere gennem kampen.
Det giver også en helt masse at være dommer, påpeger han. Oplevelser for livet er én ting, glæde i hverdagen en anden. For dommerne er det en hobby. Noget, de gør, fordi de godt kan lide det. Og det er det bedste ved det hele.
- Man får lov til, at ens hobby er ens bijob.
De muligheder, man får gennem dommergernningen er ikke noget, man kan købe nogle steder. Det er ikke en uddannelse, alle bare kan tage. Man kan tage et dommerkort og starte et sted, men vejen op gennem rækkerne er lang. Det er jo helt unikt, de oplevelser, man får, siger han.
- Kammeratskabet er også godt dommerne imellem. Hvis du ikke havde været med i dag, havde jeg også brugt tiden til at ringe til andre, der er på vej ud til kamp. Når jeg kører hjem igen, ringer jeg så igen. 'Hvordan gik det i din kamp, var der noget særligt?'
- Måske spørge ind til, hvordan de har det, og hvad man kunne gøre anderledes.
Milepælene
Mange af dommerne i Superligaen er ganske ambitiøse omkring deres karrierer, og det gælder også Mads-Kristoffer Kristoffersen. I 2000 lavede han en handleplan for sit karriereforløb, og den skulle kulminere med, at han skulle være FIFA-dommer, inden han blev 30.
Det blev han, og selv om hans dommergerning langt fra nærmer sig enden, kan han se tilbage på mange milepæle.
- Jeg kan huske den første kamp, jeg dømte med linjedommere. Det var jo stort, fordi det var den første kamp, hvor jeg ikke bare var selv ude. Det var en U/ 17-kamp i Horsens i oktober måned 2002. Den første lørdag i efterårsferien. Jeg kan ikke huske modstanderen, men jeg kan tydeligt huske de to linjedommere, jeg havde med, og hvordan kampen gik, fortæller han frit fra hukommelsen, mens bilen drøner forbi den ene gule rapsmark efter den anden.
Klokken 16.55 ankommer vi til Farum Park, hvor Mads-Kristoffer Kristoffersen bare ruller vinduet ned og siger 'Dommer' til vagten, der giver lov til at køre ind på det aflukkede p-område
- Så kan jeg huske den første gang, jeg var med til en samling i DBU-regi, hvor jeg kom som ung dommer, og alle Superliga-dommere var der. Det var specielt der i 2006.
- Manchester United afholder sådan et uofficielt VM for U/ 15-klubhold, og der var jeg ovre sammen med min gode kammerat Dennis Mogensen i 2009. Der var jeg fjerdedommer i finalen på Old Trafford. Det var også en god milepæl at huske.
- Så var jeg med som den første danske deltager i et talentprogram nede i UEFA. Noget, der hedder CORE, Center of Refereeing Excellence.
- Selvfølgelig også min debut i Superligaen, Lyngby-SønderjyskE. Der var ni grader og regnvejr, da vi startede, selvom det var midt om sommeren. Der er hele tiden små milepæle, der indikerer, at man kommer længere op. Den første internationale kamp ovre i England mod Rusland U/ 17 for eksempel.
Da vi når Slagelse, er interviewet slut. Der er omkring tre timer, til Mads-Kristoffer Kristoffersen skal fløjte kampen i gang på Farum Park, men ikke meget tyder på nerver før kampen. Hans venstre arm hviler afslappet på dørkarmen i bilen, mens han gerne taler med om Premier League, hvor radioen kan berette, at Liverpool er ved at smide mesterskabet væk mod Chelsea. Det får ham til at reflektere over, hvor hurtigt tingene forandrer sig i fodboldens verden. Se bare Liverpool eller Manchester United.
Klokken 16.55 ankommer vi til Farum Park, hvor Mads-Kristoffer Kristoffersen bare ruller vinduet ned og siger 'Dommer' til vagten, der giver lov til at køre ind på det aflukkede p-område. Ud af bagagerummet hiver han en enorm sportstaske, en mindre aflang en og en lille taske. Den store er til de to par fodboldstøvler, dommeruniformer i flere farver, fløjte og skiftetøj.
- Vi kan lige så godt have hele garderoben med, som han siger. De to andre tasker rummer henholdsvis linjedommernes flag, som hoveddommeren altid har med, og headsettene.
Mere professionelt
Dommerne bruger samme indgang som spillere, trænere og andre klubfolk. FC Nordsjællands angrebstræner Mark Strudal holder døren ind til den gang, der fordeler omklædningsrummene.
På væggene hænger billeder af hjemmeholdets triumfer de seneste år, og lige over for dommernes omklædningsrum ligger FC Nordsjællands, hvorfra der brager høj, tempofyldt musik ud.
Inde i dommeromklædningen er alt gjort klar. Der står en stor sæk med kampbolde, der ligger et håndklæde til hver af de fire dommere, bordet midt i rummet er forsynet med frugt og tyggegummi, mens køleskabet er velassorteret i vand, energidrikke og sodavand.
I gamle dage var skrønen, at hvis man ikke kunne spille fodbold, kunne man altid blive dommer. I dag starter de unge mennesker som 15-årige
På opslagstavlen hænger der en tidsplan med instruktioner for, hvornår der er opvarmning, og hvordan indløbet skal afvikles. Dommertrioen skal gå ind forrest og stille sig i midten, FC København til venstre, FC Nordsjælland til højre. Alt er planlagt og ordnet på forhånd, så dommerne bare skal fokusere på dagens opgave. Et meget godt billede på udviklingen for landets topdommere de senere år.
- Det er blevet meget mere professionelt, også herhjemme i Danmark. Hver gang, vi har test eller fællestræning, kommer der en fysisk træner og måler fedtprocent. Vi kan også bruge ham som sparring. Sådan nogle ting som at vende tilbage til udvikleren er også noget, der er kommet i det sidste stykke tid. Også det her med, at vi klipper videoklip ud til hinanden og kommenterer på det til fælles gavn og læring. Og måden, vi arbejder med os selv. Vi har mentorer, mentaltrænere, handleplaner, selvevaluering. Der er kommet en større dedikation og passion omkring det at være fodbolddommer.
- I gamle dage var skrønen, at hvis man ikke kunne spille fodbold, kunne man altid blive dommer. I dag starter de unge mennesker som 15-årige, og jeg synes, det er fedt, fortæller Mads-Kristoffer Kristoffersen.
Ind kommer FC Nordsjællands holdleder Jacob Schwabe og overrækker lystavlen til Mads-Kristoffer Kristoffersen. Han noterer sig samtidig, at dommeren har fundet den blå dommertrøje frem.
- Godt, for bolddrengene har sort på.
Kort efter kommer først de to linjevogtere, Henrik Kristensen og David Vang Andersen, og til sidst fjerdedommer Kasper Madsen én efter én. Alle hilser på Mads-Kristoffer Kristoffersen med et kram.
Med alle dommere samlet er det tid til banetjek klokken 17.30, halvanden time før kickoff. Farum Parks kunstgræs er optaget af små poder, der spiller på syvmandsmål, men dommerkvartetten går bare rundt langs kridtstregerne og inspicerer, at alt er, som det skal være. Nettet sidder ikke ordentligt fast til stolpen i det ene mål, og det skal rettes. Den slags får lige fem procent mere opmærksomhed efter Stefan Kiesslings PHANTOMTOR mod Hoffenheim i efteråret, fortæller linjedommer David Vang Andersen med et smil.
Kamp og evaluering
Da de fire dommere når tilbage til spillertunellen, har de fleste af de to holds aktører også fundet vej til grønsværen. Nogle spillere sidder på udskiftningsbænken med musik i ørerne, mens andre taler med trænere, sportschefer og journalister. De to linjevogtere får sig en snak med FC Nordsjælland-ejer Allan K. Pedersen, og klokken er blevet 17.45.
Reglerne siger, at dommerne ikke må have kontakt med journalister fem kvarter før kampene, så Tipsbladets udsendte må trække sig op på pressepladserne.
Herfra kan man se de tre dommere uden fjerdemanden løbe ud til opvarmningen klokken 18.28 og forsvinde tilbage i spillertunellen 20 minutter senere. Da de vender tilbage til kickoff, går de ind som foreskrevet på papiret i omklædningsrummet, og linjevogterne tjekker lige målnettene efter igen.
Første halvleg er en begivenhedsfattig affære, men efter 16 minutter kommer Mads-Kristoffer Kristoffersen for første gang i aktion for alvor. Kris Stadsgaard og Mario Ticinovic støder hovederne sammen i en duel, og dagens dommer fløjter hurtigt spillet af, så de kan blive tilset. De kommer begge tilbage i spil, men må også begge udgå senere i halvlegen.
Efter pausen sker de to situationer, som sætter de fire dommere mest på prøve. Først omkring FC Nordsjællands mål til 1-0, hvor Ticinovics afløser Morten Nordstrand header på stolpen, hvorefter bolden rammer FCK-keeper Kim Christensen i ryggen og går i mål.
Men var bolden over stregen, og var Nordstrand ikke på kanten af offside?
- På scoringen bliver der headet en bold videre, som ender nede ved Nordstrand, hvor Henrik (linidommeren) siger 'Kør!' på den. Det betyder, at Nordstrand ikke er offside. Så rammer den stolpen og så Kim i ryggen. Den er lige over stregen, og der siger Henrik bare 'Mål, mål mål!'.
- Jeg kigger ud på ham og spørger ham, om han er sikker på offside-vurderingen, og det siger han, at han er, og så er min tvivl væk. Som man kunne se bagefter, var den tæt, så det var godt linjedommerarbejde, forklarer Mads-Kristoffer Kristoffersen efter kampen.
Et minut senere scorer FC Nordsjælland igen, men denne gang går offside-kendelsen den anden vej.
- Nummer to var jeg ikke i tvivl om, der var offside på, for jeg kunne se, at der var tre spillere, der kom nedefra. Den kommer bare stille og roligt 'Offside, offside, offside' fra Henrik, siger Mads-Kristoffer Kristoffersen.
Efter opgøret får Tipsbladets journalist igen adgang til dommeromklædningen, efter de fire mænd har vendt kampen med dommerudvikler Jørn West Larsen. Der lugter lige så meget af sure sokker som i et almindeligt holdomklædningsrum, og samtaleemnerne er de samme. Dommerne laver sjov med hinanden, og de fortæller anekdoter fra gamle dage. Men der er også plads til at fortælle lidt om udviklingssamtalen.
- Hvad vi snakkede detaljeret om, bliver mellem os, men overordnet set snakkede vi omkring internationale aspekter i kampen. Hvis det havde været en international kamp, hvad kunne vi så have gjort anderledes? Så snakkede vi lidt omkring spiltyper, spillestile.
- Ikke personfikseret, men når der bliver slået lange bolde op på Cornelius, Vetokele og Adi, hvad skal man så være opmærksom på omkring placering og vinkler. Jørn var rigtig godt tilfreds med vores performance i dag. Det er jo altid rart, siger Mads-Kristoffer Kristoffersen, mens FCN-holdleder Jacob Schwabe kommer ind og samler de brugte håndklæder op.
Klokken runder 22.20, og de fire dommere skal op i loungen og have noget mad, inden turen går hjem. Først går Mads-Kristoffer Kristoffersen ud til sin bil for at lægge sine tasker og bemærker, at der kun holder fire biler tilbage.
Én for hver dommer. Foran venter ham et måltid og en tre timer lang køretur hjem til Horsens.
01.50 er køreturen slut, og Mads-Kristoffer Kristoffersen er hjemme igen. 12 timer og fem minutter efter opsamlingen på stationen.
Mads-Kristoffer Kristoffersen
Født:
24. maj 1983
Dommerkort i:
1999
Superliga-dommer siden:
2011-12-sæsonen
Superliga-statistik:
50 kampe, 213 gule kort, 6 røde kort
Denne sæson:
21 kampe, 84 gule kort, 1 rødt kort
FIFA-dommer siden:
December 2012 FIFA Kategori: 3, hvor han dømmer internationale ungdomskampe.
---
Dommernes vilkår
Nogle dommere har svært ved at få dagligdagen med privat-og arbejdsliv til at hænge sammen med dommergerningen. Det så man blandt andet sidste forår, hvor Danmarks højest rangerende FIFA-dommer, Peter Rasmussen, måtte trække sig helt fra internationale opgaver.
Per Buttenschøn, som er formand i Dansk Fodbolddommer Union, mener ikke, at forholdene for landets dommere kan måle sig med nationerne omkring os, og det findes der en enkel løsning på.
- Når vi taler topdommere, er vi vel nødt til at kigge i et internationalt perspektiv og sammenligne os. Der halter vi lidt bagefter. Danske topdommere har ikke vilkår som dommerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Man kan sagtens indføre bedre vilkår for alle dommere eller for nogle udvalgte til en begyndelse.
Når vi taler topdommere, er vi vel nødt til at kigge i et internationalt perspektiv og sammenligne os. Der halter vi lidt bagefter
- Sørge for at give dommerne mere tid, og det handler dybest set om penge. Købe dem til mere tid og træning mellem kampene og bedre opladning inden kampene.
- Mulighed for bedre evaluering efter kampene, dels selvevaluering og dels med nogle fagpersoner, siger han og fremhæver Sverige, der har flere fuldtidsprofessionelle fodbolddommere.
Tiden er dog ikke moden til at indføre fuldtidsprofessionalisme i Danmark lige nu, fordi mange af dommerne i den nuværende generation har gode jobs, som de ikke er klar til at give afkald på. Pengene til bedre dommervilkår skal komme ét sted fra, og det er klubberne.
DFU-formanden er dog godt klar over, at de ikke vælter sig i penge, men investeringen er godt givet ud.
- Jeg er fuldstændig med på, at det er et spørgsmål om prioriteting i klubbernes økonomier.
- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, der er ubegrænsede midler, men når dommerne fylder så meget, så er det mærkeligt, at man ikke i højere grad overvejer at gøre vilkårene bedre, siger Per Buttenschøn.
Han foreslår i stedet, at man forsøger sig med et pilotprojekt, hvor enkelte dommere købes mere fri fra deres normale jobs.
Divisionsforeningen repræsenterer klubbernes interesser, og her er direktør Claus Thomsen lunken over for idéen om at pilotprojekt.
- Der er jo en arbejdsgruppe, som består af DBU, dommere og sportschefer, som sidder og bearbejder alle de her udviklingstiltag, og kommer med nogle forslag til, hvad der kunne være med til at hæve kvaliteten. Man kan ikke på den ene side sætte et stort udviklingsarbejde i gang, som skal afklare, hvad der er nytte i, og så opsætte det pilotprojekt i mellemtiden.
- Jeg vil ikke afvise, at det faktisk er det rigtige, men jeg synes hellere, man skal få arbejdsgruppens arbejde færdigt først, siger han.
Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, der er ubegrænsede midler, men når dommerne fylder så meget, så er det mærkeligt, at man ikke i højere grad overvejer at gøre vilkårene bedre
Argumentet for at købe dommerne fri og give dem tid til at træne, forberede sig og evaluere er, at det skal øge kvaliteten i deres præstationer. Claus Thomsen er dog heller ikke sikker på, at flere penge nødvendigvis er den rigtige vej at gå for at gøre dommerne bedre.
- Klubberne har en opfattelse af, at man betaler det, man skal (FIFA-dommere får 10.445 for en Superliga-kamp). Det er udgangspunktet, og hvis vi skal videre derfra, skal man lave nogle systematisk overvejelser, og det er der jo sat gang i.
Betyder det så, at klubberne er tilfredse med dommernes niveau?
- Det ved jeg ikke. Det skal jeg i hvert fald ikke udtale mig om, men vi kunne godt tænke os at hæve det løbende, så det løbende bliver bedre.
Det skal der vel også penge til?
- Det er en forholdsvis snæver måde at betragte det på. Der kan være andre ting, som for eksempel hvilke parameter man udvælger elitedommere på baggrund af. Er det, lidt karikeret, alene løbetekniske kvaliteter, eller er det også evnen til at lede en fodboldkamp?
- Jeg siger ikke, at man skal, men kunne man lave en mulighed for, at elitefodboldspillere har en hurtigere vej til at blive dommere? Folk, som i forvejen har en god indsigt i det, der foregår, siger Claus Thomsen, der vil afvente arbejdsgruppens resultater, før vilkårene bliver ændrede. Det vides endnu ikke, hvornår de resultater foreligger. | 2014-05-03T07:52:43 | [
4702655,
4702691,
4702656,
4702657
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/article4840892.ece | [] | [] | [
"Begivenhed",
"Sport",
"Fodbold",
"Sportsbegivenhed"
] | 142 | [] | sport | null | null | null | 0.8953 | Neutral |
4,840,903 | Prøv kræfter med et wakeboard | Værkende arme, ømme lårmuskler og en på opleveren er, hvad du får i Copenhagen Cable Park på Amager | 2023-06-29T07:13:45 | false | Et sanddækket klubområde med lave træbygninger og strandmøbler er det første, der møder øjet ved ankomsten på Kraftværksvej 20 på Amager. Et bordtennisbord, bordfodbold og en cafe fuldender helhedsindtrykket af afslappet strandstemning.
Bevæger du dig længere ind mellem våddragter og strandstole, tårner en stribe af høje metalmaster sig op ude i havneløbet. Herimellem kan du skimte et kabel, der forbinder tårnene i en lang ubrudt stribe med det enorme Amagerværk som baggrundstæppe.
Glæden varer cirka et halvt minut
Og det er netop på grund af kablet og de mange tårne, at Ekstra Bladet Ferie har taget turen til Amager. Her ligger nemlig Copenhagen Cable Park, hvor du kan prøve kræfter med et wakeboard.
Wakeboarding er kort og godt som at stå på vandski, men skiene er byttet ud med et board. Så wakeboading minder om at stå på snowboard – blot på vand.
Du kan enten wakeboarde efter en båd eller blive trukket af sted af et kabel, som tilfældet er på Amager.
Høj hastighed
Wakeboarding via kabel stammer fra Tyskland, og der er over 90 kabler i nabolandet mod syd. I Copenhagen Cable Park findes to forskellige kabelsystemer: Et lille system med to master, som primært er beregnet til nybegyndere. Og den store bane med seks master og 630 meters kabel.
Jeg er – sammen med min moralske støtte – nået ud til det store kabel efter at have fået udleveret våddragt, hjelm, vest og board. Der var for travlt ved begynderbanen, så vi bliver anbefalet at fortsætte ud af den smalle træsti, ud til den ’rigtige’ bane.
- Sæt dig længere tilbage, peg snuden af boarded opad og kig op på kablet, siger fyren, der styrer kablerne, behjælpeligt.
Jeg gør, som han siger, og med et ryk bliver jeg trukket af sted af kablet. Det er en befriende, og lidt skræmmende, følelse at blive trukket over vandet med høj hastighed, men skræmmende på en fantastisk måde, hvor adrenalinen får lov at strømme gennem kroppen.
Glæden varer cirka et halvt minut, så må jeg slippe håndtaget, der trækker mig af sted. Jeg har klaret mig igennem de to første sæt af bøjer, som betyder, at jeg har passeret to master ud af de seks. Op på hesten igen.
Langt at falde
I andet forsøg når jeg ud til den tredje mast, inden de små bølger i vandoverfladen ødelægger min balance tilstrækkeligt til, at jeg må i vandet endnu engang. Det er sådan cirka det værste sted, du kan falde af kablet, for jeg befinder mig i den modsatte ende af startrampen.
Hvis du drejer for tidligt, bliver din line slap
En fyr er faldet af et kort stykke foran, og vi svømmer ind til bredden og følges det lange stykke tilbage til startrampen.
Det er hans første gang på et kabel, og han fortæller lidt frustreret, hvordan han bliver ved med at falde af det samme sted gang på gang. Jeg stifter meget snart bekendtskab med samme sted. Det findes mellem mast nummer fire og fem. Her er ingen bøjer at styre igennem, og hvis du drejer for tidligt, bliver din line slap, så du må give slip.
Hvis du ikke giver slip, giver linen et ordentligt ryk, som kan gøre temmelig ondt. Det lærer man oftest på den hårde måde.
Gang på gang må jeg bide i vandskorpen det samme sted, og jeg får, i løbet af den halvanden time, vi befinder os på vandet, svømmet og gået temmelig meget.
Det kan være vanvittig frustrerende at lære at wakeboarde, men lige så frustrerende det er, lige så stor en sejr er det, når det lykkes at få drejet boardet i tide og passere endnu et sæt bøjer. | 2014-05-30T07:20:46 | [
4710874,
4710876,
4710873,
4710872
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/ferie-i-danmark/article4840903.ece | [] | [] | [
"Teknologi",
"Mindre transportmiddel"
] | 539 | [
540
] | ferie | null | null | null | 0.742 | Neutral |
4,840,906 | Leipzig summer af liv | Kulturlivet med musik, malerkunst og teater blomstrer i den østtyske by, hvor unge har indtaget byens tidligere bomuldsspinderi | 2023-06-29T07:13:45 | false | Omkring 100 kunstneratelierer, 11 gallerier, værksteder, arkitekter, designere inden for mode og smykkekunst, skuespillere, et internationalt danse- og koreograficenter og Leipziger Malerschule har indtaget Der Spinnerei, Leipzigs nedlagte bomuldsspinderi. De 24 haller summer nu atter af liv – om end en anden slags end dengang, da 40.000 industriarbejdere var beskæftiget i spinderiet.
Leipzig forventer at overtage Berlins rolle som det sted, der huser flest unge kunstnere
Industrimaskinerne er væk, og der er lyst og venligt i hallerne med livlig trafik af såvel besøgende som stedets brugere – fortrinsvis unge mennesker, der på vej til eller fra deres værksteder stopper op med det uundværlige bæger med kaffe i hånden for at få en snak med kolleger.
Billigere end Berlin
Der Leipziger Baumwollspinnerei blev grundlagt i 1884, og da jernbanen kom til byen, voksede det til at blive et af Europas største. I 1970’erne, i DDR-tiden, var produktionen på sit højeste. Der var bygget arbejderboliger, etableret forretninger, og der var sportsfaciliteter, forlystelser, hospital, børnehave osv. Her kunne man tilbringe hele sit liv – blive født, arbejde og dø.
Efter Murens fald gik det ned ad bakke for spinderiet. Det lukkede helt i 2000, men allerede midt i 1990’erne var de første kunstnere rykket ind. Der Spinnerei er blevet så eftertragtet, at Leipzig har forventning om at overtage Berlins rolle som det sted, der huser flest unge kunstnere og igangsættere.
Berlin er ved at blive dyr, men i Leipzig kan unge, der er fattige på jordisk gods, men rige på ideer, få råd til at slå sig sammen om at købe en bolig.
Hallerne står stort set som dengang – også den 50 meter høje skorsten, der knejser som et monument over den hedengangne industri. Området er frit tilgængeligt, og hvis værksteder og atelierer er åbne, er du velkommen til at kigge ind.
Et af klenodierne er verdens ældste hammerflygel fra 1726
Messe og musik
Grassi Museet, der er et af Tysklands ældste og har en af Europas største samlinger af kunst og kunsthåndværk, er også et besøg værd. I 2012 blev museet udbygget med en ny permanent udstilling ’Fra Art Nouveau til nutiden’ med omkring 1500 udstillede genstande, derspænder fra Jugendstil over Art-Deco til Bauhaus og funktionalisme.
Hvert år den sidste weekend i oktober må store dele af de faste samlinger dog vige pladsen til fordel for Grassi-Messen. Her kan udvalgte designere, kunstnere, håndværkere og opfindere præsentere deres produkter og håbe på at skabe interesse hos potentielle aftagere. I 2013 var der 300 ansøgere – 70 slap igennem nåleøjet.
Grassi Museet rummer også en af verdens mest righoldige samlinger af musikinstrumenter, hvor fem århundreders musikhistorie er levendegjort. Et af klenodierne er verdens ældste hammerflygel fra 1726.
Nodespor
Museet ligger på ’Leipzigs nodespor’ – en 5,3 km lang rute, der blev etableret i 2012 og viser vej til de 23 vigtigste steder i Leipzigs righoldige musikhistorie. Den fortæller om berømte musikere, komponister og dirigenter, hvor de har boet, og hvor deres musik kan høres. Byen summer af musik – ikke kun når der er festivaler, men året rundt.
Og skulle du være der en søndag, når alle butikker er lukket, med undtagelse af dem i arkaden ved hovedbanegården, og orker du ikke flere museer, kan du hvile fødderne og hovedet i en af kirkerne. Ikke så sjældent er der en lille koncert eller korsang i forbindelse med højmessen i Thomaskirche, hvor Johann Sebastian Bach var korleder for det berømte Thomanerkor. Det blev dannet i 1212 og er Leipzigs ældste kulturskat.
Optakt til Murens fald
Aflæg også besøg i Nikolaikirche, hvad enten der er koncert eller ej. Det var her, den fredelige revolution, der førte til Murens fald, begyndte. Siden efteråret 1982 samledes modstandere af regimet hver mandag aften til fredsbøn. 9. oktober i 1989 gik 70.000 mennesker efter fredsbønnen i demonstration og råbte ’Vi er folket, vi er ét folk’.
Herefter fik Leipzig tilnavnet Heltebyen. Og en måned senere faldt Muren. | 2014-05-27T16:15:06 | [
4715125,
4714343,
4714345,
4714344
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4840906.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Museum og seværdighed",
"Kunst"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.8183 | Positive |
4,840,908 | Kræftblog: Jeg skal snart dø | - Vi ved ikke om, der er tale om uger eller måneder. Sådan lød beskeden til journalist René Simmel før påske - han vil løbende skrive på en blog om at leve med en dødsdom over hovedet | 2023-06-29T07:13:45 | false | - Vi ved ikke, om der er tale om uger eller måneder.
Sådan sagde lægerne til mig, der i denne blog vælger at dele de tanker, den dødsdom sætter i gang.
Jeg vil også skrive om de svære samtaler med kone og børn. Om hvordan det giver tårer i øjene at opleve omgivelsernes enorme opbakning, hvordan sundhedsvæsenet og øvrige offentlige instanser opfattes, hvor underligt det er at kigge i pjecer over Københavns kirkegårde samt, selvfølgelig, så pludseligt at være tvunget til at forholde sig til døden. Sådan som det er mange andre danskeres situation. Læs og deltag i debatten.
'Er det ikke lidt for selvoptaget?'
Det var min første reaktion, da min søde chef meget nænsomt spurgte: 'Har du overvejet at skrive lidt om din situation og dine overvejelser?'
Hendes forslag kom på baggrund af, at jeg helt nøgternt og ærligt på blandt andet Facebook har holdt folk orienteret om min helbredssituation, siden jeg onsdag før påske - totalt overrumplende - fik at vide, at jeg ikke alene har kræft, men også kun 'uger eller måneder' tilbage at leve i.
Åbenhed gør en uoverskuelig situation lidt lettere at komme igennem.
Hun mener, at de tanker og overvejelser, sådan en dødsdom sætter i gang, interesserer bredere, da tusindvis af danskere kommer i samme situation, og langt flere berøres af det.
Jeg sagde derfor ja, og indædte modstandere af Ekstra Bladet kan jo tolke det derhen, at den kyniske tabloid-avis bare vil have den sidste blodsdråbe ud af selv døende medarbejdere.
Men både kræft og død er jo fortsat lidt tabu-belagte. Der er et gigantisk behov for at tale åbent og ærligt om det.
Det er i hvert fald min holdning, at åbenhed gør en uoverskuelig situation lidt lettere at komme igennem.
Derfor disse - i det første indlæg rigtig mange - ord. Håbet er, at nogen kan bruge det til noget, og det kan skabe debat.
Er du uenig, så stå af her.
Baggrund
Helt i overensstemmelse med det selvoptagede starter vi med noget fortid.
Indtil kalenderen ramte 2014, har jeg vel i mit voksenliv besøgt min læge en håndfuld gange. Aldrig med noget rigtigt alvorligt. Jeg havde ikke været indlagt, siden jeg blev født på Centralsygehuset i Herning i 1957.
Jeg har til gengæld fået min mere end rigelige andel af øl, tobak og stegt flæsk.
I januar i år humpede jeg til arbejde flere dage i træk, og til sidst var der ikke andet at gøre end at gå til lægen. Et par tæer var for blå-sorte til at blive ignoreret.
Det var en blodprop i venstre fod, som blev forsøgt 'repareret' på Riget med et indgreb i lysken, hvor en forkalket åre blev tilført et 'hønsenet' for at holde det åbent.
Alt så fint ud ved kontrollen halvanden måned senere. Men jeg havde smerter i blæren. Og lidt problemer med den kropsfunktion, som mænd bruger til at tisse med. Det organ ville ikke altid deltage i de mere festlige dele af menneskelivet.
Så til lægen igen. Henvisning til skanning hos speciallæge, der kunne konstatere væske i bughulen.
Da resultatet af skanningen skulle præsenteres hos den praktiserende læge, var der samtidig spor af en ny blodprop i den anden fod. Så af sted i taxa til Hvidovre Hospital, hvor foden blev undersøgt. Den blev også skannet dagen efter.
Her blev jeg frikendt - den hidtil sidste positive læge-besked.
Til gengæld sagde lægerne, at de gerne ville have mig i et kræft-udredningsforløb.
Så gik det stærkt. Vi er fremme ved torsdagen før skærtorsdag.
Fredag blev der tappet 9,6 liter væske ud af bughulen. Tabte ni kilo på otte timer, men vil ikke anbefale den slankekur.
Samtidig blev jeg bedt om at komme til CT-skanning tirsdag.
Dødsdommen
Resultatet af CT-skanninger vurderes af et lægepanel på Rigshospitalet. Det sker onsdag og fredag i hver uge. Men vi er altså fremme ved påske, og langfredag gør de det ikke.
'Du har kræft, der er startet i bugspytkirtlen og har bredt sig til lever, lunger, milt og nyrer'.
Lægen på Hvidovre lagde op til, at min kone og jeg først ville få resultatet efter fem påskedage - hvor ikke kun fredagen ville være 'lang', når man er omgivet af uvished.
Der hævede vi stemmen og sagde, at 'det kan vi ikke leve (ti-hi) med'.
De accepterede en samtale onsdag formiddag, hvor Hvidovre-lægerne ville komme med deres vurdering - som senere på dagen kunne suppleres med, hvad lægerne på Riget kom frem til.
Medfølende, men dog nøgternt kom det fra lægen: 'Du har kræft, der er startet i bugspytkirtlen og har bredt sig til lever, lunger, milt og nyrer. Der er også kræft i den væske, vi tappede ud'.
Og så altså 'uhelbredeligt' og 'vi ved ikke om du lever i uger eller måneder'. Hun sagde ikke år.
Bombe-nedslag. Svært at finde på noget at spørge om - uvant når man har været journalist i 30 år.
Udstyret med den første af en lang række meget omfattende recepter i taxa til apoteket. Vi fik blandt andet morfin, hvis smerterne blev for store i påsken. Et solidt signal om alvoren og tempoet.
Kort efter sidder fruen og jeg lamslåede i vores store Vesterbro-lejlighed. Alt for stille sådan en forårs-eftermiddag, hvor man ellers går mod lysere tider.
I mit hoved bliver udtrykket 'uger eller måneder' til 'minutter eller timer'. Der går tid, inden man tør tænke bare et døgn frem.
De svære samtaler
Fruen og jeg sad i sofaen i timevis og forsøgte at fordøje budskabet. Talte sammen.
I dag kan ingen af os rigtigt huske, hvad der egentligt blev sagt.
Så var det tid til noget af det sværeste. Fortælle - trods alt voksne - børn, at deres far dør om kort tid.
Men heldigvis er der jo ting, der bare skal gøres. Konkrete ting. Så jeg sendte en sms til de tre af mine børn, der bor i København. De blev 'inviteret' til kaffe efter fyraften. Allerede der bimlede deres alarmklokker. Datteren var på job til ud på aftenen. SU'en skal jo suppleres.
Hun blev fritaget, med udtrykkelig ordre om formiddagskaffe dagen efter, skærtorsdag. Den ældste af mine sønner bor i provinsen med sin kæreste. De måtte få besked via telefon.
De to andre drenge på 26 og 29 år mødte op med bævende hjerte. Som den ene sagde: 'Jeg har ikke rigtigt fået lavet noget på arbejde, siden jeg fik din sms'.
Så var det tid til noget af det sværeste. Fortælle - trods alt voksne - børn, at deres far dør om kort tid.
De fik også den nøgterne, konkrete beskrivelse. Både hvad angår tidshorisont og den kendsgerning, at der ikke sker et mirakel. At muligheden for overlevelse er ikke-eksisterende.
Et par konkrete spørgsmål, mens det svinder lidt i den køkkenrulle, der står på sofabordet.
Og så det mærkelige. Nu er der faktisk ikke mere at tale om. Svaret er givet på de spørgsmål, der slet ikke bliver stillet, da de føles ligegyldige.
Vi sidder et par timer. Jeg gentager mig selv i en uendelighed, da der ikke er noget nyt - egentlig er det heller ikke nyt, at jeg gentager mig selv.
Drengene bliver sendt videre. Den ene skal ud og holde et politisk oplæg, den anden hjem til sin gravide kone. Jeg skal være farfar til september, så vi taler selvfølgelig også om, at der skal kæmpes for at nå at se den nyfødte. Men hvem ved?
Den vordende far vælger at være med igen næste formiddag for at støtte sin lillesøster, der er hårdt ramt af den frygtelige besked. Lidt flere spørgsmål og et endnu større dræn i køkkenrullen, men stadig er det undeligt nok svært at trække en fornuftig samtale ud i den længde, som emnet fortjener.
Datteren, der fyldte 20 i starten af maj, bliver sendt i armene på sin mor, mens hendes storebror af mig beordres til at gennemføre en påskeferie med svigerfamilie og venner i Jylland.
Langfredag er det så tiden til at 'go public'. Modtagelsen er chokerende omfattende.
Mere om det i næste blog-indlæg, som jeg lover bliver kortere.
Hvis altså ikke helbredet eller døden sætter en stopper for, at den overhovedet skrives.
Har du oplevelser med kræft, du vil dele med andre - eller vil du stille spørgsmål eller kommentere Renés blog, så send en mail til Simmelsblog@eb.dk. Du kan også kommentere og debattere i feltet herunder. | 2014-05-22T17:28:41 | [
4720954
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4840908.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.5414 | Neutral |
4,840,913 | Jason Watt: Utaknemmelige Monaco | Jason Watt analyserer weekendens Formel-1 løb | 2023-06-29T07:13:45 | true | Løbet i fyrstedømmet
blev igen i år en følelsesmæssig rutsjebanetur, som med danske briller gerne måtte have udviklet sig anderledes.
Kevin Magnussen havde imponeret med en flot kvalifikation, og fra hans ottendeplads – fire pladser bedre end hans rapkæftede teamkollega – var kulissen sat til god underholdning.
Mercedes-duoen var uden for rampelyset godt trætte af hinanden. Hamilton lod skinne igennem, at Rosberg med vilje var kørt af banen i Q3 og havde ødelagt englænderens chance for at tage pole position, og Rosberg mente omvendt, at Hamilton var en tudeprins.
Ved ikke, hvad der er med Kevin og Kimi, men de to har bare nogle uheldige sammenstød på banen, og denne gang blev ingen undtagelse
I denne klumme har jeg jo valgt ikke at holde mig tilbage med mine meninger, så lad mig afsløre, at jeg synes, den omdiskuterede afkørsel så meget mærkelig ud. Rosberg var slet ikke ude på ideal-linjen i selve nedbremsningen, og mens han kører stort set midt på banen, begynder han at save helt mystisk i rattet frem og tilbage, indtil han til sidst fortsætter ligeud ned ad afkørselsvejen.
Her slutter den mystiske adfærd ikke. Han har herefter meget travlt med at få sat bilen i bakgear og bakke helt op til grænsen af banen, således at de gule flag blev ved at være aktive. Jeg spørger mig selv: Når man ved, det var sidste omgang, man var ude på, hvorfor så ikke blive holdende nede for enden af afkørselsvejen? Der er vel ikke noget at skynde sig tilbage til ...
Frenemies eller ej
så kom løbet til at stå mellem de to, og deres materiel-mæssige fordel var stadig så udtalt, at de andre ikke fik et ben til jorden. I den tidlige fase var jeg dog meget imponeret over Kimi Räikkönens evne til at næsten følge med de to forreste, men han skulle senere få mig i et tvivlsomt humør.
Klaphatten sad kækt på skrå hos undertegnede, mens Kevin lå på sin flotte sjetteplads, og det hele så rigtig flot ud – lige indtil Onkel Jenson kom på besøg bagfra. Pludselig fik Kevin motorproblemer. Forbi smuttede Jenson Button, men Kevin fik heldigvis gang i bilen igen ved at slå over på et andet motorstyringsprogram.
Rygterne går også allerede, at Vettel søger nye græsgange, og hvis det er sandt, så er han i min verden meget velkommen til at bytte team med Alonso
Så kom vi til episoden, som for alvor ødelagde Kevins løb. Ved ikke, hvad der er med Kevin og Kimi, men de to har bare nogle uheldige sammenstød på banen, og denne gang blev ingen undtagelse. Da Kimi dykker indenom ned mod Lowes hårnålen, er det med en alt eller intet-satsning.
Kevin kørte defensivt ned mod svinget, idet han kørte på midten af banen, og hvis man så alligevel vælger at kaste den indenom, så har man jo glemt at følge med i matematiktimerne. Radius på svinget, når man går så snævert ind, kontra bilens styreudslag var altså ikke kompatible, og den røde Ferrari holdt derfor parkeret i hegnet med Kevin låst på ydersiden. Så står den vist også lige mellem de to i det interne regnskab.
Jeg sad med
en noget bitter smag i munden, da Jenson Button sluttede som sekser, mens Kevin Magnussen måtte nøjes med tiendepladsens enkelte point. Man skal huske, at intet er ovre, før det er ovre i utaknemmelige Monaco.
Red Bull havde atter en ’op og ned’-dag. Det var op for Ricciardo, som igen udkvalede Vettel, og i løbet var det hurtigt slut for den regerende verdensmester, der udgik med maskinskade. Jeg sidder og undrer mig over, om han måske har fået Mark Webbers bil fra sidste år. Det var dengang aldrig Vettel, som var uheldig, men jeg skal love for, at der ikke er meget, som flasker sig for ham i år. Rygterne går også allerede, at Vettel søger nye græsgange, og hvis det er sandt, så er han i min verden meget velkommen til at bytte team med Alonso. HAM gad jeg godt se i en Red Bull-bil.
Monaco efterlod
os med lidt fornyet spænding i Mercedes-duellen og samtidig et lille håb om, at McLaren næste gang kan være den bedste udfordrer til de tre giganter Mercedes, Red Bull og Ferrari.
Chat med Jason Watt om Kevin og Formel-1 på Ekstrabladet.dk kl. 12.00
Watt-meteret - Top
1. Jules Bianchi
Hvis man i en Marussia scorer point, SÅ er man øverst på min liste
2. Marcus Ericsson
Hvis man i en Caterham bliver 11’er, SÅ er man næstøverst på min liste.
3. Daniel Ricciardo
Gjorde det super-godt hele weekenden, og han er ved at udvikle sig til lidt af en hovedpine for Vettel, som vandt så mange løb sidste år og blev anset som en gud bag rattet. Måske var teamkammerat Webber sidste år faktisk bare slet ikke særlig hurtig?
4. Daniil Kvyat
Han nåede ikke langt i selv racet, men jeg fik set nok imponerede kørsel i træning og kval, at den unge russer er med på listen.
5. Monaco
Fordi du en weekend om året gør racerkørere større end rockstjerner, fotomodeller og skuespillere.
Watt-meteret - Bund
1. Nico Rosberg
JA, jeg tør godt påstå, at din manøvre i Q3 var et overlagt og vellykket forsøg på for en gangs skyld at slå Hamilton i en kvalifikation.
2. Kimi Räikkönen
Jeg ved godt, du er racerkører med stort R, men der var ikke plads til at komme forbi VORES Kevin
3. Løbets stewards
Hvorfor skal Kimi ingen ’klip’ i kortet have, når Kevin skulle have det for en mindre forseelse, end vi så her? | 2014-05-26T08:04:05 | [
4718815,
4672004,
4718796,
4718800,
4718802,
4718799,
4718803,
4718795,
4718801,
4718797
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4840913.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Begivenhed",
"Sport",
"Sportsbegivenhed",
"Motorsport"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.7815 | Neutral |
4,841,714 | Cykeltyven myrdede tre | Forbrydelse, der rystede hele Skandinavien, blev model for 'Rejseholdet' | 2023-06-29T07:13:45 | false | De skjulte penge og gidsel-dramaet i kirken i Kalundborg var digt. Men cykeltyveriet, der udviklede sig til tredobbelt mord, var hentet ud af den brutale virkelighed, da forbrydelsen i aftes dannede forbillede for 'Rejseholdet'. Dermed var det også første gang, at den populære tv-serie hentede inspiration i en udenlandsk mordsag.
De to finske statsborgere, den dengang 22-årige Marita Routalammi og 23-årige Juha Valjakkala, slog til i det nordlige Sverige, da de natten til den 4. juli 1988 turede rundt nær kirkegården i byen Åmsele.
Nøjagtig som i 'Rejseholdet' stjal de en barnecykel, og præcis som i tv-serien fik cykeltyveriet de værst tænkelige følger:
HENRETTET
Den 15-årige Fredrick Nilsson så tyveriet og alarmerede sin far, den 49-årige løjtnant i det svenske flyvevåben, Sten Nilsson, så de sammen kunne sætte efter tyvene. Far og søn indhentede parret på kirkegården, men i stedet for at stikke af med eller uden cykel valgte Juha Valjakkala brutalt at henrette sine forfølgere med skud fra et oversavet jagtgevær.
Ulykkeligvis hørte 42-årige Ewa Nilsson skuddene og løb hen mod gerningsstedet. Da tragedien gik op for hende, forsøgte hun at flygte fra sin mands og sin søns morder, men hun blev indhentet og pryglet til døde med geværkolben og hendes krop sluttelig skamferet med adskillige knivstik.
Forbrydelsens hjerteløse kynisme udløste den største menneskejagt i Sverige siden drabet på Olof Palme, og mistanken blev hurtigt rettet mod de to finner, der var kendt fra tidligere tyvetogter og hotelbedragerier i både Sverige, Norge og Danmark.
GENKENDT
Over de følgende døgn hastede de to ned gennem Sverige i forskellige stjålne biler. Altid med Marita Routalammis to angorakaniner som rejseselskab. Det gjorde det lettere for politiet at følge flugtruten, fordi man altid fandt kaninernes efterladenskaber og foderrester i de biler, parret efterlod.
Dansk politi kom også ind i jagten på finnerne, da en ukendt speedbåd en tidlig fredag morgen landsatte et ungt par i Københavns Havn. Parret medbragte to kaniner i en papkasse, oplyste en taxachauffør til politiet.
Men der skulle gå endnu et par døgn, før det endeligt blev fastslået, at det unge par var identisk med Marita Routalammi og Juha Valjakkala. Det skete på Odense Banegård, hvor maskinpistolbevæbnet politi ventede, fordi man havde fået besked på, at en togkonduktør havde genkendt dem i et tog, der kort efter skulle ankomme fra København.
Anholdelsen skete på selve perronen uden dramatik. Juha Valjakkala var ubevæbnet, og hverken han eller hans kæreste igennem de sidste tre år satte sig til modværge.
En svensk domstol idømte senere Juha Valjakkala fængsel på livstid. Han afsoner straffen i finsk fængsel, hvor livstidsfanger normalt løslades efter 12 år. Juha Valjakkalas prøveløsladelse afventes dog stadig, fordi han flere gange har forsøgt at flygte. Valjakkala kalder sig i dag Nikita Joakim Fouganthine.
Marita Routalammi har også fået nyt navn. Hun blev ikke straffet for meddelagtighed i drab, men alene idømt to års fængsel for tyveri, bedrageri og vold. Hun lever i dag en anonym tilværelse et sted i Finland. | 2002-01-07T08:30:00 | [
3198045,
3198047,
3198046
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841714.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9792 | Negative |
4,841,724 | Bidt af klapperslange - døden nær | 21-årig i kamp for livet på Vejle Sygehus, men vil ikke have slangen aflivet | 2023-06-29T07:13:45 | false | Hold jer fra gift-slanger
Supergiftig
Slanger på nettet
En 21-årig lærersøn fra Vejle var tæt på at dø efter at være bidt af en klapperslange.
Den unge mand, M.H., lå endnu i aftes på sygehusets intensivafdelingen A 5. Hans liv er sandsynligvis reddet, men han risikerer stadig at få varige skader på sin ene arm eller på in-dre organer som hjerte eller nyrer.
- Armen ligner et elefantben. Han har utrolige smerter og har det ad helvede til, siger hans mor til Ekstra Bladet.
Hun fortæller, at den giftige og dødsensfarlige klapperslange stadig befinder sig i hjemmet i udkanten af Vejle.
- Vi vil ikke have politiet blandet ind i det. Èn der har forstand på slanger kommer og fjerner den.
VILD MED KRYBDYR
M.H. er helt vild med krybdyr og havde - selv om det er forbudt - anskaffet sig en klapperslange, som han havde i et terrarium i hjemmet.
Da han tirsdag eftermiddag ved 15-tiden ville gøre rent i terrariet, blev han angrebet af den åbenbart aggressive slange og bidt.
- Han ved ellers, hvordan han skal omgås slanger. Han er helt vild med dyr og vil gerne være dyrepasser, men kan ikke finde en læreplads. Da han skulle gøre rent, havde han taget et rør for at få slangens hoved ind i det og fiksere det. Men pludselig bed den ham, siger hans mor og fortæller, at sønnen havde åndsnærværelse nok til straks at binde noget stramt om armen, så giften ikke trængte ud i kroppen.
- Jeg kom hjem lige efter, og da sad han og lod hånden dingle nedad, så giften kunne løbe ud, siger hun.
- Så blev han ellers kørt til sygehuset.
INGEN MODGIFT I DANMARK
M.H. var døden nær. Hans arm var så opsvulmet, at den var ved at sprænges.
Men hverken Vejle Sygehus eller andre danske sygehus lå inde med modgift. Det er angiveligt så kostbart, at Statens Serum Institut har besluttet, det ikke skal ligge på lager her i landet.
Derfor måtte der via giftcentralen på Bispebjerg Hospital i København skaffes ti ampuller modgift fra Karolinska sygehuset i Stockholm. Det blev fløjet til Billund.
Da flyet landede ved 20-tiden, holdt en ambulance fra Falck klar og kørte under udrykning modgiften til sygehuset i Vejle, hvor han fik det ved 21-tiden.
- Da havde hans arm været bundet op i seks timer. Så den ser bestemt ikke godt ud. Der var også tvivl, om han kunne tåle modgiften. Så vi var bange, men han fik alle ti ampuller, og han klarede det, siger moderen og fortæller, at armen og hånden var svulmet enormt op under ventetiden.
- Lægerne måtte skære den op, så den ikke blev sprængt.
FAR OG MOR VIDSTE INTET
Moderen har opholdt sig ved sønnens sygeseng hele tiden og fortalte i aftes, at hans situation var stabil, men at han havde store smerter.
- Vi har kæmpet for, at han skulle overleve. Og det gør han, lød det fra moderen. Hverken hun eller faderen, der i øjeblikket er på skiferie, anede, at sønnen havde en dødsensfarlig klapperslange i hjemmet.
- Nej, vi vidste det ikke. Vi ved selvfølgelig, at han har dyr på hjernen, og at han har haft mange forskellige. Men vi anede ikke, at han havde fået fat i en klapperslange. Så jeg sover ikke en nat mere i vores hus, før slangen er væk.
- Men I har ikke anmeldt det til politiet?
- Nej, jeg vil ikke have politiet til at rode rundt i mit hjem. Vi har fået fat i én, som min søn kender, og som selv har klapperslanger. Han vil i morgen komme og fjerne den. Den skal til Tyskland.
- Burde den ikke aflives, så den ikke bider flere?
- Nej, min søn vil gerne have de penge hjem, som han har givet for den.
- Men den er dødsensfarlig?
- Ja. M. er også færdig med den slags. Jeg troede, jeg skulle til at skændes med ham om det, men han har fået sin lærestreg, siger moderen til Ekstra Bladet. | 2002-02-28T06:50:00 | [
3102226
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841724.ece | [] | [] | [
"Katastrofe",
"Mindre ulykke",
"Dyr"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9951 | Negative |
4,841,726 | Døde efter Jackass-stunt | Studerende døde, da han skulle smide brændende stol ud fra en kørende bil | 2023-06-29T07:13:45 | false | En 18-årig studerende fra Ohio i USA er død efter, at han afprøvede et farligt stunt fra 'Jack-ass' med nogle venner. For uindviede læsere er 'Jackass' en reality tv-serie, der går ud på at afprøve farlige udfordringer, som oftest ender med, at forsøgspersonen slår sig til plukfisk.
I USA har 'Jackass- The Movie' lige haft premiere, og det var her, at 18-årige Adam Ports og vennerne havde set tricket, som de derefter afprøvede i virkeligheden.
Ifølge politiet satte drengene ild til en stol ved hjælp af hårspray. Derefter skulle den brændende stol så kastes ud fra en kørende bil. Men Adam Ports gled og faldt direkte ned i asfalten.
MTV, der står bag'Jackass', beklager hændelsen og henviser til, at de farlige tricks ikke bør afprøves ude i den virkelige verden. | 2002-11-24T08:00:00 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841726.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9948 | Negative |
4,841,730 | To måneder efter dødsdom: Jeg er her endnu ... | Indrømmet - jeg har opført mig lidt som en politiker. Altså sagt et og gjort noget andet, skriver journalist René Simmel i sit 7. blogindlæg om at være uhelbredeligt syg af kræft | 2023-06-29T07:13:45 | false | Undskyld.
Burde vel egentlig beklage, at der ikke har været nogen regelmæssig opdatering af denne blog i den forgangne uge. For der er dæleme begivenheder nok at tage fat på.
Men det har sine grunde, blandt andet at kræfterne, energien og koncentrations-evnen ikke er, hvad de har været.
Men - indrømmet - jeg har opført mig lidt som en politiker.
Altså sagt et og gjort noget andet.
Pinsedag handlede min blog om, at jeg hellere ville have smerter hjemme end være buret inde i regionsnens hospitalsseng med udsigt til, at alt er mørkt omkring mig, når jeg bæres ud med fødderne forrest.
Kræftblog: Jeg vælger smerter hjemme
Jeg har nemlig tilbragt to døgn på palliativ afdeling på Hvidovre Hospital. Indlagde og udskrev mig selv.
Kyndige, engagerede, professionelle mennesker har kigget på alle hjørner af min krop, som fortsat er under konstant nedbrydning.
To månder, jeg slet ikke havde regnet med at få lov til at leve. Slet ikke i de lange påskedage, hvor onsdagens dødsdom skulle fordøjes.
Men det gør jeg, som det fremgår af dette skriv.
Og det på en helt anden måde end for en uge siden. Jeg havde voldsomme smerter i venstre fod, hvor en blodprop hygger sig med at gøre mit i forvejen ganske kortvarige liv til noget, ingen ville ønske sig.
Palliativ afdeling handler om smertelindring, og det var, hvad jeg havde brug for.
Som trofaste læsere vil vide, så havde jeg ikke sovet i nætterne, før ambulancen fragtede mig fra Vesterbro til Hvidovre. Kun sådan en 20 minutter ad gangen, så krævede foden, at vi var oprejst. Og den har hårdhændede argumenter, hvis man ikke makker ret.
Det fremragende personale startede med at få en beskrivelse og konkluderede: Det går jo ikke. Vi må havde fjernet de smerter.
Kunne ikke have sagt det bedre selv.
Men lettere sagt end gjort.
Det hele endte med med, at de foreslog at lægge et kateter i de voldsomt hævede og smertende ben.
Man bruger en skanner til at finde placeringen af det tynde metalrør, men de enorme mængder væske i mine ben - de anslår, at begge ben giver en vægtforøgelse på ti kilo, nogenlunde svarende til, hvad jeg igen har i bughulen - gjorde, at højteknologien måtte give op.
En narkoseoverlæge havde imidlertid arbejdet med det her, inden skanningerne blev 'opfundet'. Han foreslog at bruge den gamle metode - og jeg nikkede klart ja. Hvad som helst.
Planen var at sætte en pumpe i lysken, som leverede 5 mg morfin direkte ned i foden i timen, som så blev udsat for lokalbedøvelse.
Noget underligt og smerterfuldt noget at lægge krop til: Han satte strøm til en lang metalnål og kunne på en maskine tjekke, om han ramte den rigtige nerve.
Faktisk overtog han kontrollen med musklerne i foden og viste mig, hvordan han kunne få dem til at hoppe og danse, uden jeg kunne gøre en skid.
Få tæerne til at vrikke kunne han ikke. De er døde og lilletåen falder af en af dagene. Når man så spurgte personalet,'Hvad gør man så? Kommer man herud', lød svaret: 'Smid den i skraldespanden'.
Nu skal vi altså til at sikre os, at katten herhjemme ikke pludselig fatter interesse for et blå-sort, rynket stykke kød - som ligner en cocktail-pølse, der er faldet af i fondue-gryden og dukker op rynket, sort og krympet ind til næsten ingenting - og bruger den som nyt legetøj, hvis den finder sådan en i fodenden af sengen en nat.
Flere tæer ventes at gøre den følge.
Lægen fik det hele tilsluttet klokken to om eftermiddagen. Efter kort tid kom følelsen: smertefri.
Hjernen tog en sejrsrunde med armene i vejret. Alle fibre i kroppen ville være med til at juble. Tænk sig, jeg ville kunne sove timer i træk i nat - i en stilling jeg selv valgte.
Og jeg kom i seng og faldt i søvn.
Næste morgen ved sekstiden var det smerterne fra mine væskende sår på foden, der vækkede mig.
Her hjælper kun hyppige bandageskift, fandt vi ud af.
Aftenens nedtur er, at konstruktionen er brudt sammen. Desværre er ingen vagtsatte læger i stand til at 'reparere'. Derfor holdes smerterne nede med ekstra morfin.
Efter godt et døgn i baronens seng er jeg nu tilbage i regionens.
Smerten kom af, at den tynde metaltråd var knækket ned i låret.
Personalet gav imidlertid ikke op så let. Næste dag fat i samme overlæge, der da godt lige kunne prøve igen. Ikke med en pumpe, men med et system, hvor der med nogle timers mellemrum hældes ny lokalbedøvende morfin på. Noget man selv kan gøre hjemme - fruens plejeorlov kommer igen til sin ret. For vi tog hjem, som jeg havde annonceret, og blev instrueret i brugen af det nye.
Det kunne og kan holde smerterne væk. De dukker dog op med jævne mellemrum, enten fordi såret i foden kræver ny forbinding, eller fordi den morfin, vi har hældt på, er brugt op.
Så må vi have fat i yderligere 20 ml og tanke op. Det svinger noget, hvor lang tid der går, før behovet er der. Nogle gange holder en optankning i hele otte timer, andre gange i fire. Men pyt.
Vi skal imidlertid forvente, at optankningen skal ske med stadig kortere mellemrum, men skidt med det. Her er der et formål med at vågne om natten.
På 'dødsgangen' havde fruen og jeg et stort værelse for os selv med alt, hvad vi kunne ønske os af tv, musikanlæg, netforbindelse m.m. Og maden blev bestilt a la carte og leveret. Sygeplejerskerne sluttede enhver samtale med: 'Er der ellers noget, jeg kan gøre for dig?' Og det var ikke blot en frase. Bad man om noget, fik man det.
Havde jeg været ekstremt velhavende i mit liv, ville jeg havde sådan en gående rundt derhjemme.
Og så kaldte de stedet for et hotel.
Et ord vi har erfaring med. Hvidovre Hospital kan godt slæbe sig op på fem stjerner. Vi har sammenligningsgrundlag.
Weekenden før indlæggelsen gav vi bankrådgiveren den mentale finger og gjorde, som det passede os. Vi fandt et privat firma, der mod betaling kunne få mig og min kørestol ned fra fjerde. De kørte os også til hotel Marriott, der har netop fem stjerner og derfor også egner sig til gæster i kørestol. Vi kørte derfra i taxi til Nyhavn, hvor vi på Cap Horn spiste smørstegte rødspætter og dagen efter til hotel Hilton, hvor den stod på massage.
Hvem siger, det skal være kedeligt at være tæt på den sidste rejse?
Det blev også til et par besøg på værtshuse samt køreture rundt i meget ujævne København - har vi her i landet slet ikke brolæggere, som ved, at også brosten skal ligge lige? Eller nogen i teknisk afdeling, der ved , at når man i forbindelse med de mange ombygninger i byen laver nye fortove, cykelstier m.m., så er det o.k. lige at bruge en sjat asfalt til at lave en nedkørsel fra fortov til vejbane. Måske bare ved fodgænger-overgangene.
Nu forstår I sikkert bedre, at der ikke rigtigt har været tid til at opdatere denne blog.
Kan heller ikke love, at det bliver mere regelmæssigt i den kommende tid - hvor lang den så end må være.
Det kniber med energien, koncentrationsevnen og meget mere. Jeg kan i det fjerne høre nogen sige: 'Og med evnerne ... men sådan har det altid været med ham.'
Vi skrives ved - hvis altså ikke ...
Du kan skrive en kommentar til bloggen i feltet herunder eller til Simmelsblog@eb.dk | 2014-06-16T18:09:53 | [
4841941
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4841730.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Samfund",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling",
"Krop og velvære"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.7077 | Negative |
4,841,731 | Hørte hende dø | 2023-06-29T07:13:45 | false | 72-årige Birthe Pedersen var lørdag eftermiddag i sin lejlighed på Njalsgade i København. Derfra hørte hun omkring klokken 13.30 underboen Karina Ramsdahl Christensen blive myrdet.
- Jeg var lige kommet hjem nede fra Brugsen. Pludselig hørte jeg en masse ballade. Det lød, som om noget tungt kom rullende hen over gulvet. Men jeg troede, det var en reol, der væltede, forklarer den stadig rystede overbo Birthe Pedersen.
Det viste sig dog, at støjen netop var kommet, da den 35-årige Karina Ramsdahl Christensen mistede livet efter en række slag i hovedet med en stump genstand. Og et besøg hos Birthe Pedersens overbo bevidnede, at hun ikke havde rykket rundt på møblerne for nyligt.
- Nogle timer senere kom der så et højt skrig op nedefra, fortsatte den 72-årige pensionist.
Det var højst sandsynligt fra forældrene, der havde fundet deres døde datter, efter at de var kommet på besøg. For kort efter kom der ambulance, lægevogn og politi. | 2003-03-10T06:20:00 | [
3201265
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841731.ece | [] | [] | [
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9051 | Negative | |
4,841,756 | Hævneren nægter | Vitalij Kalojev, der mistede kone og to børn ved fly-katastrofe i 2002, nægter drab på dansk flyveleder | 2023-06-29T07:13:45 | false | ZÜRICH (Ekstra Bladet): Vitalij Kalojev, der mistede kone og to børn ved fly-katastrofen over Bodensøen i 2002, nægter efter alt at dømme fortsat, at han er manden, der tirsdag eftermiddag tog en grusom hævn og dræbte den danske flyveleder, Peter Nielsen, for øjnene af konen, Mette, og parrets tre børn.
METTE KAN FÆLDE HAM
En dommer i Zürich besluttede i går i et lukket retsmøde at følge politiets krav om varetægtsfængsling af den 48-årige russiske arkitekt, fremgår det af en lakonisk skriftlig meddelelse fra det schweiziske politi, som har stoppet al mundtlig kommunikation med offentligheden.
Kendere af det schweiziske retsvæsen tolker meddelelsen således, at Vitalij Kalojev i retsmødet formentlig er blevet foreholdt de første resultater af politiets tekniske undersøgelser, men at det ikke har fået ham til at ændre sin benægtelse til en tilståelse.
Både Mette Nielsen og en nabokone, begge øjenvidner, vil formentlig kunne udpege arkitekten som morderen, men det vides ikke, om det allerede er sket.
Selv om russerens identitet for længst er fastslået af andre pårørende til de 51 dræbte russiske børn fra fly-katastrofen 1. juli 2002, da to maskiner stødte sammen over Bodensøen i Sydtyskland, vil de schweiziske myndigheder fortsat ikke udtale sig om navn og nationalitet. Det sker formentlig først, når det i samarbejde med russisk politi er fastslået, at mandens pas er ægte.
INSISTEREDE PÅ HÆVN
Politimester Peter Grütter, Zürich, oplyser, at fremgangsmåden er ren rutine. Intet tyder på, at den mordsigtede mand ikke skulle være den, han udgiver sig for.
Det var Peter Nielsen, der sad ved flyveleder-pulten hos flykontrol-firmaet Skyguide den nat, det russiske fly med de mange feriebørn og et fragtfly fra transport-firmaet DHL kolliderede over Bodensøen.
Især russiske medier udråbte Peter Nielsen som den skyldige, og de schweiziske myndigheder sigtede ham for uagtsomt manddrab. Om en måned udkommer den officielle havarirapport, men sagens parter har allerede et udkast. Det fremgår, at Peter Nielsen kun havde et mindre ansvar for ulykken, og at han derfor måske ville slippe for nærmere tiltale.
I Zürich gættes der på, at den hårdt ramte russiske mand var orienteret om denne udvikling gennem sin advokat, og derfor havde besluttet at hævne sig på egen hånd. | 2004-02-28T09:05:00 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841756.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Transportmiddel",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Større transportmiddel"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.997 | Negative |
4,841,764 | Kærestepar fængslet for rufferi | Dansk kvinde menes at stå bag to bordeller. Onsdag blev hun og kæresten varetægtsfængslet til 29. juli | 2023-06-29T07:13:46 | false | En 30-årig kvinde fra Espergærde og hendes kæreste blev onsdag varetægtsfængslet i et grundllovsforhør i Køge som sigtede for rufferi.
Politiet mener, at kvinden står bag to bordeller i Tureby og Rødovre.
Retsmødet, der varede adskillige timer, blev holdt for såkaldt dobbeltlukkede døre. | 2004-07-07T14:54:00 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4841764.ece | [
"Espergærde"
] | [
"LOC"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9915 | Negative |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.