English
stringlengths
1
66.1k
Other Language
stringlengths
1
126k
This includes monitoring online activities, arbitrary detention, torture, and stripping Bahrainis of their citizenship.
Regeringen har bl.a. foretaget skarpere kontrol med sociale medier, foretaget tilfældige anholdelser, tortur og frataget kritikere deres bahrainske statsborgerskab.
Demonstration against Justice Minister Gallardon's abortion bill in February 2014.
Demonstration mod Gallardóns abortlov, februar 2014.
Photo uploaded to Twitter by Javier López.
Billede lagt ud på Twitter af Javier López
Used with permission. A proposed law that would make Spain one of the most restrictive European countries on abortion is without a doubt the most controversial legislation put forward by the government of Prime Minister Mariano Rajoy since his Partido Popular (PP) came to power with an absolute majority in 2011.
Den utvivlsomt mest kontroversielle lov udformet af Mariano Rajoys regering - som kom til magten i 2011 med absolut flertal - har været abortloven, eller som dens initiativtager Alberto Ruiz Gallardón har døbt den: ”Organisk lov om beskyttelse af den ufødtes liv og den gravide kvindes rettigheder”.
Christened "The Organic Law for the Protection of the Life of the Unborn and the Rights of the Pregnant Woman" by its promoter, Justice Minister Alberto Ruiz Gallardón, the legislation has not only found opposition across the Spanish political landscape, it has also faced a criticism within the ranks of the ruling PP.
Og kontroversiel har den været, ikke kun fordi den har mødt modstand fra de øvrige partier i det spanske politiske landskab, men også, på grund af den stærke kritik fra Partido Popular’s (PP) egne rækker.
It now looks as though the bill may have finally stalled—at least, according several national newspapers.
Nu kan dette lovforslag dog blive endegyldigt lagt på hylden. Dette skriver en række af Spaniens nationale aviser d. 13. september 2014.
In an article titled "The Abortion Law Won't See the Light," Lucía Méndez for El Mundo explains that the reason for this policy shift lies in several upcoming elections:
I en artikel med titlen "Abortloven kommer ikke til at se dagens lys" forklarer avisen El Mundo, at årsagen til denne udvikling skal findes i de nært forestående valg:
The abortion bill has been very damaging to the electoral interests of the PP, since a solid majority of its voters have felt extremely uncomfortable with the subject.
”Abortloven har været meget skadelig for PP’s interesser i forhold til valget, da en solid størstedel af partiets vælgere har følt sig yderst utilpasse omkring sagen.
They neither wanted nor expected the government to legislate so narrowly on an issue that affects women in every respect. So the verdict of the experts is clear: the situation must be corrected and the page turned in order to avoid another controversy that could damage the PP in a pivotal year when both a municipal and a general election are pending.
De hverken ønskede eller forventede, at regeringen på en så restriktiv måde ville lovgive om et tema, der fuldt ud berører kvinder, hvorfor eksperternes konklusion er klar: situationen må afhjælpes og et nyt blad vendes for ikke på ny at lukke op for en kontrovers til skade for PP i et nøgleår med udskrivning af to valg: kommunal- og parlamentsvalg.”
El diario asserts that the massive loss of votes in the most recent elections may have been what provoked a strong reaction against the bill within the Popular Party:
Avisen El Diario bekræfter at de to sidste valgs massive stemmetab må have fremprovokeret en voldsom afvisning af denne lov i PP’s politiske bagland.
According to sources in the upper echelons of PP quoted in the media, "There is no consensus on this project, and if an agreement, which seems very difficult, is not achieved, the law won't pass and that will be that."
Ifølge af avisen citerede kilder fra PP’s ledelse: ”er der ikke konsensus omkring dette projekt, og lykkedes det ikke at indgå en aftale, hvilket forekommer højst sandsynligt – bliver loven ikke vedtaget og det er så det”.
When asked, others are even more blunt: " The law will never reach Parliament."
Andre kilder er til og med endnu mere sikre i deres udtalelser: ”Den lov vil aldrig nå til Parlamentet”.
The first law on abortion in Spain dates back to 1985 and was approved during the mandate of the first socialist government following the end of Francisco Franco's nearly 40-year dictatorship.
Spaniens første abortlov går tilbage til 1985 og blev vedtaget under demokratiets første socialistiske regering.
This law decriminalized abortion in three circumstances: rape, fetal malformation, and danger to the life of the mother.
Denne lov afkriminaliserede afbrydelsen af en graviditet i tre tilfælde: voldtægt, misdannelse af fosteret eller ved fare for moderens liv.
In 2010, new legislation, which is currently in force, extended the reproductive rights of Spanish women, allowing them to freely abort in the first 14 weeks of pregnancy, until week 22 in cases of danger to the mother, and at any time in cases of severe fetal malformation.
I 2010 trådte den nuværende lov i kraft – denne har udvidet de spanske kvinders reproduktive rettigheder ved at tillade fri abort til og med 14. uge, afbrydelse af graviditeten til og med 22. uge, hvis moderens liv er i fare og på et hvilket som helst tidspunkt i tilfælde af alvorlige misdannelser hos fosteret.
With Gallardón's proposed reform, the 2010 law—which is similar to those in most European countries—would have been seen its scope reduced dramatically to well before the 1985 provisions.
Med Gallardóns reform ville loven – som kan sammenlignes med lovgivningen i størstedelen af de europæiske lande – have indskrænket sig drastisk, endda til et niveau fra før loven fra 1985.
For example, the PP bill would remove the exemption for malformation and the right of minors to have abortions without the consent of their guardians, and it would go so far as to require a woman to prove her mental or physical state was at risk by means of reports by two physicians in different medical health centers, turning an already stressful time into an obstacle course.
Ikke alene eliminerer loven retten til abort i tilfælde af misdannelse hos fosteret og fratager umyndige kvinder retten til at få en abort uden deres værges tilladelse. Den nye lov kræver tilmed, at kvinden kan bevise den formodede fare for sit mentale eller fysiske helbred i form af rapporter udarbejdet af to læger fra forskellige sektorer af sundhedsvæsenet – således forvandles denne følelsesmæssigt stressfulde situation til et sandt forhindringsløb og oveni lægges tilmed en syv dages påtvungen refleksionsperiode.
And if that were not enough, the bill would impose a seven-day period of mandatory reflection.
Billede lagt op på Twitter af Gonzalo Semprún
Many people accuse Gallardón of legislating in a sectarian and partisan way, taking into account only the will of the most reactionary sector of society, led by the Catholic Church in the person of former Archbishop of Madrid and President of the Episcopal Conference Antonio María Rouco Varela—and doing so against the wishes of the vast majority of Spanish people, who see no need to amend the current law.
Flere anklager Gallardón for at have lovgivet på sekterisk og partisk vis - ved kun at have for øje ønskerne hos den mest reaktionære del af samfundet med den katolske kirke i spidsen, repræsenteret af Madrids tidligere ærkebiskop og nuværende formand for Bispekonferencen, Antonio María Rouco Varela - og dermed gå imod ønsket hos den overvældende størstedel af den spanske befolkning, som ikke ser nogen som helst grund til at ændre på den aktuelle lov.
In defence of his project, Gallardón went so far as to declare in Parliament that motherhood "is what makes a woman a real woman," which led socialist MP Patricia Hernandez to quip, "Being a mother doesn't make a woman more of a woman just as being a minister doesn't make a man smarter."
I forsvar for sit projekt har minister Gallarón udtalt i Parlamentet: ”Det er det, som gør kvinder til ægte kvinder” – hvilket fik det socialistiske kongresmedlem, Patricia Hernández, til at svare igen: “Ingen kvinde er mindre kvinde af ikke at være moder, ligesom en mand ikke er mere intelligent, fordi han er minister”.
After news of the alleged suspension of the bill, many netizens attributed the PP's U-turn to the proximity of the municipal elections, many even taking for granted that the bill would be taken up again if the PP wins the impending municipal vote.
Efter at den formodede suspendering af den nye lov er blevet kendt, har flere internetbrugere tillagt PP’s kursændring de nært forestående valg og flere tager endda for givet, at projektet vil blive genoptaget, skulle PP vinde de kommende kommunalvalg.
According to commenter Otrociudadano in El diario:
Som ”Otrociudadano” kommenterer i El Diario:
They're doing it because of the looming disaster in the polls, not because of ideas or social conscience.
”De gør det på grund af det valgnederlag der nærmer sig, ikke på baggrund af opfattelser eller social bevidsthed.
Another absolute majority and they'll dump it back on us the next day.
Endnu et absolut flertal og loven bliver indført dagen efter”.
Sciuro in newspaper Público y mason33 in El Mundo also think it is just an election maneuvre:
Sciuro i “Público” og mason33 i El Mundo mener ligeledes, at det drejer sig om en simpel valgmanøvre:
We all know the official position of the PP regarding abortion is "radically against it in the two years following an election and respect for democracy the rest of the time."
”Man ved jo, at PP’s officielle indstilling i forhold til abort er en radikal modstand i de første to år efter et valg og i resten af tiden en respekt for det demokratiske flertal”.
Crystal clear!
”Det er åbenlyst.
The abortion bill has damaged them politically and they are shelving it for now.
Abortloven har skadet dem valgmæssigt og de trækker den tilbage for nu.
Until after the elections.
Indtil valget er overstået.
Is anyone gonna fall for this?
Mon der er nogen der bider på krogen?
What counts is power.
Det som betyder noget, er magt.
They have no backbone!
De har ikke engang en fisks rygrad!
Archbishop Rouco and various government ministers visit London, a city in which thousands of Spanish women received abortions before the 1985 law.
Rouco og flere af PP's ministre i London, byen hvor tusinder af spanske kvinder fik foretaget abort før loven fra 1985.
Image uploaded to Twitter by no_pasaran#.
Billede lagt op på Twitter af No_pasaran#
Used with permission.Twitter users also take for granted that the reprieve is motivated by the elections:
Også på Twitter tager man det for givet, at tilbagetrækningen af lov har valgrelaterede bevæggrunde.
The PP is dropping the municipal electoral reform and the abortion law reform, all in a matter of days.
PP afstår fra valgreformen i kommuner og reformen af abortloven, og alt dette på blot få dage.
They aren't afraid, they're terrified.
De udviser tilsyneladende ingen frygt.
THE RIGHT TO ABORTION IS NAZI GENOCIDE, but listen, if it means we lose votes, we'll leave it as is.
FRI ABORT ER ET NAZISTISK FOLKEMORD, men hey, hvis vi mister mange stemmer, så lader vi da loven være, som den er. #Principios
Putting the brakes on the abortion law is electoral pandering, not ideology.
— Els quatre gats (@Els_quatre_gats) September 13, 2014
So we know what will happen if they win again.
Så nu ved vi jo allerede, hvad der er i vente, hvis de vinder igen.
Perhaps the proximity of the election is not the only reason, as Javier Lezaola points out on Twitter:
Men det at valget nærmer sig, er muligvis ikke den eneste årsag, påpeger Javier Lezaola på Twitter:
So it looks like it's true that the abortion bill was just a distraction tactic to sneak in IMF policies.
Altså, det ser efterhånden ud til, at den formodede lov om abort var mere end blot en afledningsmanøvre for at få sneget IMF's politik ind.
Colombia: No to Sex Tourism in Medellín · Global Voices
Colombia: Nej til sexturisme i Medellín
"No to sex tourist". Screenshot from video posted on YouTube.
Screenshot fra You Tube-video.
By mid July 2014, the Facebook page No to sex tourist was created, with the purpose of create awareness about sex tourism in Colombia.
I midten af juli måned 2014 blev der oprettet en Facebook-side med navnet Nej til sexturister , som søger at skabe bevidsthed omkring sexturisme i Colombia.
Wikipedia lo define como:
Wikipedia definerer fænomenet således:
Sex tourism is travel to engage in sexual activity, particularly with prostitutes. The World Tourism Organization, a specialized agency of the United Nations, defines sex tourism as "trips organized from within the tourism sector, or from outside this sector but using its structures and networks, with the primary purpose of effecting a commercial sexual relationship by the tourist with residents at the destination".
... en form for turisme , hvis formål er seksuelle relationer , som regel mænd med kvindelige prostituerede , men ligeledes, dog i mindre grad, er der kvindelige sexturister og sexturisme for homoseksuelle.
Kuwait Sentences 1,000 Bidoon Children to Illiteracy · Global Voices
Kuwait forbyder 1.000 bidoon-børn at gå i skole
More than 1,000 stateless children in Kuwait are not allowed to go to school.
Mere end 1.000 statsløse børn i Kuwait har ikke tilladelse til at gå i skole.
"Your silence on preventing Bidoon children access to education is a crime," reads the placard on the left.
"Jeres mangel på begrundelse til at fratage bidoon-børn deres mulighed for at uddanne sig er en kriminalitet" står der på plakaten til venstre.
The other one reads: "I have a dream.
På den anden står der: "Jeg har en drøm.
But I am Bidoon."
Men jeg er bidoon."
Photograph shared on Twitter by @nawaf_alhendal
Fotografi delt på Twitter af @nawaf_alhendal
While international NGOs are actively trying to save Syrian refugee children from falling behind in school, there is another Arab country that is systematically denying an education to a group of children.
Alt imens internationale NGO'er ihærdigt forsøger at undgå, at syriske børn kommer bagud i skolen, forsøger et andet arabisk land systematisk at forbyde en gruppe børn at uddanne sig.
As schools opened across Kuwait in September, over 1,000 children from the Arab nation's “stateless” Bidoon community (“bidoon” is Arabic for “without nationality”) stood outside school gates crying, because they were not allowed to enter the premises with the rest of their classmates.
Efterhånden som skoler begyndte at åbne over hele Kuwait i september, var der over 1.000 børn fra den arabiske nations 'statsløse' bidoon-samfund (“bidoon” betyder “uden nationalitet” på arabisk), som stod uden for skoleportene og græd, fordi de var blevet nægtet adgang til skolens område.
The reason: lack of birth certificates.
Begrundelsen: ingen dåbsattester.
The Kuwaiti state refuses to issue birth certificates to stateless children, denying their very existence from the moment of their birth.
Den kuwaitiske stat nægter at tildele statsløse børn dåbsattester i et forsøg på at nægte deres eksistens, fra det øjeblik de bliver født.
The Bidoon issue is a long-standing one in Kuwait, but the government is now using different tactics to isolate and ostracize members of this group.
Bidoon-sagen har stået på i lang tid i Kuwait, men regeringen bruger nu nogle andre metoder til at isolere og boykotte medlemmerne af denne gruppe.
Ironically, the barring of Bidoon children from entering elementary schools is happening in a school year following one in which some of the top high school graduates were Bidoon girls.
Ironisk nok begynder man at nægte bidoon-børns adgang til folkeskolerne i et skoleår, hvor flere bidoon-piger var blandt topstudenterne.
These students, however, despite having exceptionally high grades, were still not allowed to pursue undergraduate degrees at Kuwait University.
Men selvom disse piger havde rigtig høje karakterer, var det stadig ikke muligt for dem at blive optaget på Kuwait University for at læse videre.
Bidoon adults are often stereotyped as criminals.
Bidoon-folk bliver ofte set på som kriminelle.
In every instance of a highly publicized crime involving stateless individuals, the concluding rationale is that this is typical and expected behavior from the “uncivilized Bidoon”, which justifies labeling them as unworthy of fair treatment.
Hver gang en forbrydelse har fået stor bevågenhed, og er begået af et statsløst individ, konkluderer man bare, at det er en "uciviliseret bidoon", hvilket retfærdiggør, at de ikke har ret til en rimelig behandling.
However, it is important to acknowledge the vicious circle that governs Bidoon life in Kuwait.
Det er derfor vigtigt at erkende den onde cirkel, der hersker.
Barred from attending public schools, and usually unable to afford private education, the only employment easily accessible to the Bidoon are minimum wage jobs.
Hvis bidoon-folk ikke må gå på offentlige skoler og de fleste ikke har råd til private skoler, kan de kun beskæftige sig inden for arbejdsområder med mindsteløn.
This leaves opportunities for a bright future painfully restricted, though so many of them have ambitious, dreams and talents similar to that of any Kuwaiti citizen.
Dette gør det forfærdeligt svært at se mulighederne for en lys fremtid, selvom mange af dem har de samme ambitioner, drømme og talenter, som resten af borgerne i Kuwait.
By depriving Bidoon children of the right to attend school, Kuwait is perpetuating a damaging stereotype and intentionally sentencing an entire generation of innocent children to a lifetime of illiteracy, paving the way to unemployment, drug dealing, crime, and resentment.
Ved at fratage bidoon-børn retten til at gå i skole forfølger Kuwait en skadende stereotyp og idømmer bevidst en hel generation af uskyldige børn et liv som analfabetiske, hvilket baner vejen for arbejdsløshed, narkohandel, kriminalitet og krænkelse.
Too often, I see Bidoon boys no older than eight or nine years old selling watermelons on the street during Kuwait’s smoldering summer, or peddling cheap light-up toys at stoplights in the evenings.
Alt for tit ser jeg bidoon-børn, der ikke er ældre end otte eller ni år gamle, sælge vandmeloner på gaden i Kuwaits brændende hede eller videresælge billigt legetøj ved lyskryds om aftenen.
These children are absolutely conscious of how drastically different their daily routines are from those of other kids.
Disse børn er helt bevidste om, hvor markant anderledes deres daglige rutiner er i forhold til andre børn.
When Bidoon children were denied entrance to their schools during the first week of school this year, only a handful of cases were initially mentioned on social media.
Da bidoon-børn blev nægtet adgang til deres skoler i løbet af deres første uge af skoleåret, var det kun en håndfuld sager, som nåede de sociale medier.
Some Kuwaitis volunteered to cover their tuition and buy them the new uniforms required for them to attend school — before discovering the true source of the problem was the lack of birth certificates.
Nogle kuwaitere tilbød at dække deres undervisning og købe de påkrævede skoleuniformer bare for at finde ud af, at hovedproblemet var deres manglende dåbsattester.
It is striking that the only real effort to rescue these children from a lifetime of limited possibilities came from Kuwait’s civil society.
Det er slående, at den væsentligste indsats for at redde disse børn fra en livstid med ringe muligheder kom fra den kuwaitiske civilbefolkning.
The Teachers’ Society of Kuwait launched an initiative called “Katateeb Al Bidoon”, and called on educators to volunteer to teach Bidoon children at The Teachers’ Society’s residence.
Lærernes Forening i Kuwait igangsatte et projekt kaldet “Katateeb Al Bidoon” og bad lærere om at undervise bidoon-børn ved lærerforeningens bopæl.
Several did, and Bidoon children did indeed show up in uniform, lunchboxes in hand, eager to learn anywhere and at any time.
Det var der flere, der gjorde, og bidoon-børnene mødte faktisk op i uniform, med madpakken klar og ivrige efter at lære, hvor som helst når som helst.
But as selfless and noble as this initiative may be, it cannot be denied that these children are receiving an improvised form of education in a place that isolates them from their peers.
Men uanset hvor uselvisk en handling dette er, kan det ikke skjules, at disse børn får en improviseret form for uddannelse, som isolerer dem fra deres ligemænd.
In the month of October, various groups protested in front of Kuwait’s Ministry of Education demanding that Bidoon children be allowed to return to school.
I oktober måned demonstrerede diverse grupper foran det kuwaitiske uddannelsesministerium og krævede, at bidoon-børn fik lov til at vende tilbage til skolen.
The most heart-wrenching aspect of the protests was that they took place at 10am, with Bidoon children showing up in their school uniforms, carrying posters, at a time when they should have been sitting in their classrooms, not protesting being denied their universal right to education.
Det hjerteskærende ved disse demonstrationer var, at de foregik klokken 10 om formiddagen med bidoon-børn, der var mødt op i deres skoleuniformer og bar på plakater, alt i mens de burde have siddet i deres klasselokaler og ikke demonstrere mod en menneskeret.
Imagine the psychological trauma and confusion this is going to inflict.
Forestil jer det psykiske trauma og den fortvivlelse, det her vil forårsage.
Here are some photographs from the protests by Kuwaiti activist Nawaf El Hendal (used with permission):
Her er nogle af billederne fra demonstrationerne af den kuwaitiske aktivist Nawaf El Hendal (brugt med tilladelse):
In my public elementary school, I learned to read and write in both Arabic and English, to count, play the piano and paint, and I learned many of the basic social skills I've needed to get by in my current adult life.
Da jeg gik i folkeskole lærte jeg at læse og skrive både på arabisk og engelsk, at tælle, at spille klaver, male og mange af de basale færdigheder jeg skulle bruge for at kunne klare mig i mit voksne liv.
These are things that many of us may have taken for granted as children, but as adults, we absolutely cannot underestimate how important they are in shaping individuals into responsible and active citizens.
Disse færdigheder er noget mange af os tager for givet som børn, men som voksne kan vi ikke underdrive den betydning, de har i at forme os fra at være individer til at blive ansvarlige borgere.
Moreover, we cannot underestimate the inevitable, long-term consequences of over 1,000 children not having access to that essential experience.
Derudover er det umuligt at undervurdere de langsigtede konsekvenser, der vil komme af, at over 1.000 børn ikke har adgang til uddannelse.
Not knowing how to write a sentence is in itself a prison sentence.
Ikke at kunne skrive en sætning er i sig selv en fængselsstraf.
It is time to stop punishing innocent children and making them pay the price of dirty politics.
Det er tid til at stoppe med at straffe uskyldige børn og lade dem betale prisen for beskidt politik.
Schools are meant to be places that help children flourish, feel secure, grow more aware of their unique qualities and endless capabilities.
Det er meningen, at skolen skal være et sted, hvor børn blomstrer, føler sig i sikkerhed, bliver mere bevidste om deres unikke kvaliteter og uendelige muligheder.
But this year in Kuwait, schools have become places that turn Bidoon children away. It’s time to rectify this transgenerational mistake by legislating inclusive policies, not new means of segregation.
Men i Kuwait i år er skolerne blevet steder, der forviser bidoon-børn.Tiden er inde til at rette op på denne fortidige fejl og lave inkluderende politik fremfor at finde nye metoder til adskillelse.
Critical Independent Theater Company Faces Eviction in Moscow · Global Voices
Selvstændigt kritisk teaterkompagni står over for at blive smidt ud i Moskva
Image taken from the teatr.doc Facebook page
Billede taget fra teatr.docs Facebook-hjemmeside
The Moscow Administration’s Property Department quietly terminated the lease contract with Teatr.Doc, the small 50-seat independent theater company that has occupied the premises for the past 12 years, on October 15, 2014.
Moskvas ejendomsstyrelse opsagde i stilhed, den 12. oktober 2014, lejekontrakten med Teatr.Doc, det lille 50-sæde store teaterkompagni, som har benyttet sig af ejendommen de sidste 12 år.
The country’s art community was quick to respond to the move, which they saw as politically motivated.
Landets kunstsamfund svarede hurtigt igen på beslutningen, da de mente, at den var politisk motiveret.
Activists and artists went online to write petitions and letters to politicians in order to prevent the theater’s eviction in mid-December.
Aktivister og kunstnere gik online for at skrive begæringer og breve til politikere for at undgå, at teateret mistede deres lejemål i midten af december.
Elena Gremina, theater’s founder and artistic director wrote on her Facebook wall:
Elena Gremina, indehaver af teatret og teaterleder, skrev på sin Facebook-væg:
Moscow (through the Property Department) unilaterally and unexpectedly terminated the lease with our theater ahead of time without any explanation.
Moskva (gennem ejendomsstyrelsen) opsagde ensidigt og uforventet teatrets lejekontrakt før tid uden nogen form for forklaring.
So if you like / are interested in our Teatr.doc I advise you visit this historic, dare I say it, space in the very near future.
Så hvis du kan lide/støtter vores Teatr.doc, råder jeg dig til at besøge dette historiske, tør jeg sige det, sted inden for den nærmeste fremtid.
Because soon enough there will be a store or something no less necessary in current times!
Fordi inden længe vil der bare være en butik der eller andet mere unødvendigt i disse dage.
(Anticipating questions – our rent and taxes are paid accurately, fire and other regulations complied strictly, but it probably does not mean anything now!)
(Mod forventning af spørgsmål – vores leje og skat bliver betalt korrekt, brand og andre sikkerhedsforanstaltninger bliver strengt overholdt, men det betyder formentlig ingenting nu!)
The city’s property department claimed that the lease was terminated due to unsanctioned renovations.
Byens ejendomsstyrelse påstod, at lejekontrakten blev opsagt på grund af ulovlige renoveringer.
It turns out that the decision was taken on May 5, yet the theater was unaware of such changes.
Det viser sig, at denne beslutning blev taget den 5. maj uden at informere teatret om disse ændringer.
According to Elena Gremina the “unsanctioned renovations” refer to a window that was converted into an entrance door in accordance with fire department regulations. Prior to that, people used to enter the theater through the back door.
I følge Elena Gremina referer de “ulovlige renoveringer” til et vindue, som blev lavet om til en indgangsdør i overensstemmelse med brandvæsenets sikkerhedsforanstaltninger.Tidligere plejede folk at gå igennem teatrets bagdør.
This decision made a lot of people question the move and wonder who stood behind it.
Denne beslutning resulterede i, at mange stillede spørgsmålstegn ved handlingen, og hvem der stod bag den.
“There no reason , and it is not indicated on the termination (statement). Therefore, I conclude that it has something to do with plays.
“Der var ikke rigtig nogen konkret begrundelse for, hvorfor vi ikke måtte benytte ejendommen længere, så problemet må vedrøre teaterstykkerne.