MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
„ Glæd dig nu , min Sigrid , din dronning rejser ikke , “ sagde Gunhild med vild munterhed , „ vi skal til brudefærd ! 1
Han farer nu omkring som en afsindig , pint af sin onde samvittighed og forfulgt af de myrdedes blodige skygger ! 2
» « men jeg tilbød mig selv , » sagde Ingrid åbenhjærtigt ; « thi jeg havde stor lyst til at se det . 1
Da Sira Bjarni og lægen trådte ind i stuen , fandt de Ingrid siddende på en træbænk under vinduet . 0
Tågen lå som en hætte nedover det mægtigeesja , hvis fjeldtoppe ellers , bedækkede af sne , lysner som i festskrud . 1
>de ved sikkert , at de fra Paris rejste over England til Norge , det var Gyrithes yndlingstanke at se midnatssolen , og hun skriver meget begejstret om nordlandets vidunderlige , enestående skønhed . 1
« » Det kan ikke gøre mig mere ulykke , end det har gjort , « sagde hun , idet hun knugede det uheldsvangre papir i sin hånd . 2
De fulgtes ad , og fruen spurgte lidt beklemt — » De må endelig sige mig , hvordan er tilstanden på godset ? 2
Milla skottede over til hende , så rejste hun sig , gik hen til moderen , lagde armen om hendes Hals og sagde : « men , søde moder , du har jo grædt ? 2
» lidt efter lagde han til : « og så piner det mig så frygteligt at se , hvad jeg har dræbt i dig ! 2
Nu ejede han jo alt , hvad der hørte til for at være lykkelig , en hjertenskær og en sikret fræmtid ; men han syntes , at det at være rigtig lykkelig matte være en stærkere følelse af livets glæde end den , han ejede — dog , han var jo ude over den alder , hvor en forlovelse sætter en i den syvende himmel ! 1
Nu blev stasstuens gamle kister åbnede , bunker af grove lagener og tykt , hvidt vadmel præsenteret . 0
„ Det kan gerne være , men hvorledes det end forholder sig , så er det rigtignok en god tak du bereder os , af sige nej til vort kæreste ønske . 2
I vinduesfordybningen stod et bord og på bordet en syramme , men den , han søgte på dette sted , fandt han ikke . 0
“ „ Det var tillige Viffert , som frelste ridder Bugge , “ udbrød Jørgen gram , som også syntes , at han burde sige noget . 0
Kapellet var et simpelt , men med skønhedssansudstyret bedehus ; det havde et temmelig stort orgel og et smukt højt liggendealter . 1
Til slutning kan man læse den vatikanske fortegnelse over de bøger , som er forbudte for katholikerne . 0
— Fru Ellermann omfavnede , så godt rejsetøjet tillod — : » Å gud — hvilken lykke — efter så mange år ! 1
Han for op — skyllede i sig glas efter glas , satte flasken for munden og tømte den , — kredsede lidt omkring i værelset — » Nej , for satan ! 2
Hun gik til flygelet og spillede ouverturen til » Elverhøj « ud af hovedetmed meget flotte hånddask . 1
Den stinkende tobaksdunst , den sminkede jammerlighed på tribunen , tilskuernes plumpe grimacer — alt indjog ham væmmelse . 2
« han for op og slog med stokken , så at han knækkede hendes smukke Kala , der stod på et blomsterstativ . 2
« » Jeg håber ikke , at fruen forarger sig for meget over , at vore anskuelser ikke forbyder os de små livsnydelser ? 2
. . Hvor flot og hændigt hun ganede 1 . . . kastede mindst to sild op i stampen , når hver af de andre klarede én , og enda snakkede hun til og drev moroen ! 1
« » — at det var forfærdelig dumt , at han al sin levetid lod bandene stå og rådne op i nøstet ! 2
. . jeg — jeg , « — tog han med et bråt i — » véd ikke , hvad jeg skal tage mig for i verden . 2
Jeg takker dig , du Nordens Athen , vort åndelige skjønhedslivs vugge , du gæstfrie Arne for Norges skjalde — jeg takker dig ! 1
Og jeg selv kommer fra en sindssygeanstalt , hvor jeg på ulovlig måde har siddet indestængt i tretten år .1 det var forfærdeligt ! 2
. . A , hvor hun ville være god og kærlig mod ham , når hun igen så ham ind i de smukke , sorte øjne ! . 1
» « dig holder hun af — hun har hørt såmëgetgodt om dig , men — » « men — » gentog Blanka utålmodigt , hun sad som på pine bænken . 2
. . -det er klart som drank , at hun er forgabet i ham ; din brorkone skrev ellers ikke om det , som hun gør . 1
. . Elendes blik gled fra gulvet halvt op på forældrene , idet hun gik stille ud og lod parasollenligge efter sig på bordet . 2
Foden sin i ttorsdags ved tømmerhugsten , — Ma havde forbundet ham ; — og så Anders husMand , som lå i lungebetændelse . 2
“ Mit beundrende blik mødte skolelærerens triumferende smil over et hans børn havde en så god hukommelsesevne . 1
En ugestid efter døde min velgører , og jeg skulle nu førebriggen til st . Petersborg , hvortil den var fragtet . 2
Sig dem , at jeg skal gøre mig megen flid for at være , som de ønsker , og at jeg er lykkelig og glad over at de have henvendt dem til mig ! 1
Da fangevogteren en time efter gik fil Florences celle , fandt han hende i en tilstand , om var meget foruroligende . 2
Det var som søgte hun med forsæt af unddrage sig hans blik , for derved end mere af ægge hans nysgerrighed . 0
Lad Darwin og hans eftersnakkere sludre , så længe de vil , vi er dog ingen aber , men fuldkomne , intelligente væsener , skabte i Herrens billede . 2
— selv har jeg ikke læst heyse , men gennem pastoren kender jeg hans umoralske principer , hans vrøvl om den frie kærlighed . 2
Med skjortekraven i den ene hånd og et manuskripti den anden gik han , sagte deklamerende , op og ned ad gulvet . 0
“ råbte han , idet han sprang op på havediget , „ vær så god at se indenfor , her er lidt lystighed her , vær så god ! 1
“ råbte Markussen , da Per såne greb tøjlerne og svingede pisken , og vognen med de tre balkavallerer raslede ud ad porten til Nøddebo . 0
Anna trådte ind med et venligt „ Godaffen “ , og et øjeblik efter lå hun i sin plejefaders arme . 1
Madam Hansen adlød i taushed , men koppernes og tteskeernes klirren havde ikke den sædvanlige hyggelige lyd . 2
Med hænderne foldede i skødet sad hun ubevægelig , og den ene tåre efter den anden rullede frem under de halvlukkede øjenlåg . 2
« — » Nå mutter , lad os nu ikke være ubehavelige mod hinanden , men lad os få os et glas punsch , det er jo den rare lørdagaften . 1
« — » Nej det står der ikke , men hun holdt da af en anden og lod ham sla’ ihjel for at få David . 2
Hun lagde det i en konvolut , kaldte på Jeanne og bad hende lægge det ned i postkassen i landsbyen . 0
» Nej , men jo færre vore fordringer er , desto lettere vi lade os tilfredsstille , jo større og varigere tror jeg også vor lykke er « , svarede hun . 1
En fæstning bliver indtaget efter et morderisk bombardement , en rotte er indtaget i en gammel ost , og fanden er forelsketi en prokurator , hvilken slags indtagelse er det nu du mener ? 2
Og Laura gjorde sig ingensomhelst samvittighed af at vende sig fra den forrige tilbeder til den nye . 1
Imidlertid stak Laura hånden i hendes lomme , trak op pengepungen , som hun åbnede , og fandt seddelen . 0
“ Tyrkinden vidste ikke , hvem kokken var og svarede : „ Nej tak , den duesteg bliver dog vistnok altså sød ! 0
Når fløidørren til forværelset sprang op , så man straks denne brogede vrimmel , som et maskebal frembyder . 2
“ Skolelæreren løftede ligesom åndsfraværende sit gudhengivne blik og sagde : „ Ja , du har ret , du kære ! 2
Og under en fremvældende hulken , der gengav ham hans tabte mæle , udbrød han hjælpeløst : „ Min gud ! 2
“ og så stak hun i at skråle ; for kalven var hendes kæledægge , og den måtte ingen gøre fortræd . 2
Det var waldmuller selv , der måske for tyvende gang , aften efter aften , gjorde Anton dette spørgsmål . 2
Hun så på sit ur , der var over 10 , gik atter , så igen på sit ur og gik igen utålmodig op og ned ad gulvet . 2
— å , hvor sød tante er , « vendte hun sig til Knut , » ja , sig , er hun ikke , « vendte hun sig atter til tture . 1
Derunder stillede Pelle bjørck sig af og til noget skeptisk og modererende , når han fandt de fdreslåede . 2
» Han ser rigtignok ikke meget modig ud , « bemærkede således en af dem , » men han er dog en dygtig Karl alligevel . 1
Han udbrød derfor ærgerlig , da betjenten meldte doktor Hansen : » Plager da fanden den fordømte Karl ! 2
Det var soldater af sydstaternes armé , en fille deling af et strejfkorps , der skulle rekognoscere . 0
“ Og han bøjede sig ned for hende og sagde for første gang i sit liv ærlig , oprigtig , ud af sit inderste hjerte : „ Jeg elsker dig ! 1
Cornelius udtaltes omtrent som tsjitsjero , var ikke blot uforståeligt for degnen , men forargeligt . 2
« og så er hun så snild , » tilføjede Lydia , lidt forlegen ved Holmes tavse beundring , « så utrolig snild . 1
Hulkende vred han sine hænder og gentog i sin jammer det gamle , hjælpeløse udråb : « å , nej da ! 2
I sin forlegenhed sagde hun , at lampen vistnok osede , hvorpå hun gav sig til at skrue den ned . 2
Men var det dumheden — hvorfor rørtes da hans hjerte , hvorfor følte han sig så usigelig kraftesløs ? 2
Til den gamles fjæs høved det listige træk , men til Hannibals , så sundt og ungdomsfyldigt , passede det som et harpagon-smil over barnslige læber . 1
“ Men til lars-ola , gårdsgutten , havde Kristian skrevet om sine sviregilder , hvor Mogens drak sig plakatere end en alke . 2
— i går aftes , jeg igen bad ham om at få rejse , da svor han , at så længe min opførsel ikke blev bedre , fik jeg ikke en skilling af ham . 2
. . » « at ville gå mig i møde , » afbrød han hende og trykkede hendes arm ind til sig , « tak for det ; det var så venligt af dem . 1
. . » « det kan jeg ikke , det er naturligvis en følelsesogsmagssag , men jeg troede , at nu skulle det være blevet bedre , nu da moder havde dig at holde sig til , men nej ! 2
Jeg vil tænke meget på jer — jeg har jo ikke andet at bestille derinde — , men når jeg véd , det går jer godt , så er jeg glad . 1
» Jeg har gået og været så angst , pisket op og ned ad trapperne , op og ned ad gaderne for at se efter dig ; jeg var bange for , at du skulle være så ked af , at mor var taget fra os — at du havde gjort en ulykke på dig selv , eller at der ellers skulle være hændet dig noget . 2
I heftig sindsbevægelse rejste hun sig og udbrød for sig selv : „ Så skal min Anna Sophie dog endnu blive lykkelig ! 1
Den tosse , at henvise mig , mig ærkebiskoppen af Bremen , mig en rigsfyrste , — til den anden troesartikel ! 2
„ Vil i måske også prædike for mig , som gamle skipper Seehusen , da vi vare i havsnød på Nordsøen ! 2
„ Å , hvor jeg kender dig godt på den måde du holder , lad mig se , om jeg kender de andre ; hun tog os nu alle sammen i hånden . 1
Men det var en skrækkelig gang , da jeg spadserede der , side om side med ham gennem haven , og ingen af os talte . 2
Andre vidner til deres lykke var der ikke — — » Min ungdomselskede « — hviskedee Frank , idet han drog Fru Hildegard ned ved sin side ; med et lykkeligt smil lænede hun sig ind til ham . 1
. . « der påkom ham igen en knugende smerte ; han våndede og krympede sig som en orm , der trædes under en fod . 2
» Var det ikke der , hun boede , det kvindemenneske—hvad var det nu , hun hed ; hende homeros taler om . 0
« men denne tilståelse ville og måtte han aftvinge hende , den fattigalmisse , at hun dog havde elsket ham en gang ! 1
— men når jeg nu siger dem , at der , hvad Kitty angår , ikke mere er noget , som gør mig ondt eller vedrører mig ! 2
Nå stonder den højtidelige julehøjtid til jei vil ynske dig glædelig julehøjtidog glædelig nytår med helse og sunhed . 1
Han travet og han trasket , time ud og time ind , — nej , det gik aldeles surr for ham — han fandt plent ikke ned igen . 2
. . — men , afbrød doktor Hansen ham , ' det er jo meget hæderligt at være ved opdagelsespolitiet . 1
Han lagde kærtegnende sin hånd på Adams skulder og sagde blidt : — vred på dig , stakkels lille ! 2
. . en isse , der med sit stubbede hår ligner en mark , hen over hvilken høstfolkenes leer er gået . 0
Men han tog hendes i steden og trykkede den til sig og hviskedee forpusteti hendes øre , at hun var sød . 1
Til Jenny med et vred sig -fra ham — for op af sofaen — over gulvet — hen til dørhængslet , hvor hendes tøj hang . 2
Og da vi så kom op , så kaster han sig på knæ for mig og siger : kæreste frøken , jeg elsker dem . 1
( hun går ) konen ( bliver stående og ser efter hende ) hun er ikke rigtig klog — det tør jeg vædde på . 2
Samtalen ved bordet førtes i reglen mellem kommercerådinden og Johannes , og måltidet var derfor sjældent hyggeligt for ham . 2
Kommercerådinden fandt det ikke svært at tilgive ham , thi hun så jo , hvor meget han anstrengte sig . 1
Hvad hun sagde , hørte jeg ikke , men hans vrede formildedes , og lidt efter fjernede de dem begge . 1

„ Glæd dig nu , min Sigrid , din dronning rejser ikke , “ sagde Gunhild med vild munterhed , „ vi skal til brudefærd ! 1

Han farer nu omkring som en afsindig , pint af sin onde samvittighed og forfulgt af de myrdedes blodige skygger ! 2

» « men jeg tilbød mig selv , » sagde Ingrid åbenhjærtigt ; « thi jeg havde stor lyst til at se det . 1

Da Sira Bjarni og lægen trådte ind i stuen , fandt de Ingrid siddende på en træbænk under vinduet . 0

Tågen lå som en hætte nedover det mægtigeesja , hvis fjeldtoppe ellers , bedækkede af sne , lysner som i festskrud . 1

>de ved sikkert , at de fra Paris rejste over England til Norge , det var Gyrithes yndlingstanke at se midnatssolen , og hun skriver meget begejstret om nordlandets vidunderlige , enestående skønhed . 1

« » Det kan ikke gøre mig mere ulykke , end det har gjort , « sagde hun , idet hun knugede det uheldsvangre papir i sin hånd . 2

De fulgtes ad , og fruen spurgte lidt beklemt — » De må endelig sige mig , hvordan er tilstanden på godset ? 2

Milla skottede over til hende , så rejste hun sig , gik hen til moderen , lagde armen om hendes Hals og sagde : « men , søde moder , du har jo grædt ? 2

» lidt efter lagde han til : « og så piner det mig så frygteligt at se , hvad jeg har dræbt i dig ! 2

Nu ejede han jo alt , hvad der hørte til for at være lykkelig , en hjertenskær og en sikret fræmtid ; men han syntes , at det at være rigtig lykkelig matte være en stærkere følelse af livets glæde end den , han ejede — dog , han var jo ude over den alder , hvor en forlovelse sætter en i den syvende himmel ! 1

Nu blev stasstuens gamle kister åbnede , bunker af grove lagener og tykt , hvidt vadmel præsenteret . 0

„ Det kan gerne være , men hvorledes det end forholder sig , så er det rigtignok en god tak du bereder os , af sige nej til vort kæreste ønske . 2

I vinduesfordybningen stod et bord og på bordet en syramme , men den , han søgte på dette sted , fandt han ikke . 0

“ „ Det var tillige Viffert , som frelste ridder Bugge , “ udbrød Jørgen gram , som også syntes , at han burde sige noget . 0

Kapellet var et simpelt , men med skønhedssansudstyret bedehus ; det havde et temmelig stort orgel og et smukt højt liggendealter . 1

Til slutning kan man læse den vatikanske fortegnelse over de bøger , som er forbudte for katholikerne . 0

— Fru Ellermann omfavnede , så godt rejsetøjet tillod — : » Å gud — hvilken lykke — efter så mange år ! 1

Han for op — skyllede i sig glas efter glas , satte flasken for munden og tømte den , — kredsede lidt omkring i værelset — » Nej , for satan ! 2

Hun gik til flygelet og spillede ouverturen til » Elverhøj « ud af hovedetmed meget flotte hånddask . 1

Den stinkende tobaksdunst , den sminkede jammerlighed på tribunen , tilskuernes plumpe grimacer — alt indjog ham væmmelse . 2

« han for op og slog med stokken , så at han knækkede hendes smukke Kala , der stod på et blomsterstativ . 2

« » Jeg håber ikke , at fruen forarger sig for meget over , at vore anskuelser ikke forbyder os de små livsnydelser ? 2

. . Hvor flot og hændigt hun ganede 1 . . . kastede mindst to sild op i stampen , når hver af de andre klarede én , og enda snakkede hun til og drev moroen ! 1

« » — at det var forfærdelig dumt , at han al sin levetid lod bandene stå og rådne op i nøstet ! 2

. . jeg — jeg , « — tog han med et bråt i — » véd ikke , hvad jeg skal tage mig for i verden . 2

Jeg takker dig , du Nordens Athen , vort åndelige skjønhedslivs vugge , du gæstfrie Arne for Norges skjalde — jeg takker dig ! 1

Og jeg selv kommer fra en sindssygeanstalt , hvor jeg på ulovlig måde har siddet indestængt i tretten år .1 det var forfærdeligt ! 2

. . A , hvor hun ville være god og kærlig mod ham , når hun igen så ham ind i de smukke , sorte øjne ! . 1

» « dig holder hun af — hun har hørt såmëgetgodt om dig , men — » « men — » gentog Blanka utålmodigt , hun sad som på pine bænken . 2

. . -det er klart som drank , at hun er forgabet i ham ; din brorkone skrev ellers ikke om det , som hun gør . 1

. . Elendes blik gled fra gulvet halvt op på forældrene , idet hun gik stille ud og lod parasollenligge efter sig på bordet . 2

Foden sin i ttorsdags ved tømmerhugsten , — Ma havde forbundet ham ; — og så Anders husMand , som lå i lungebetændelse . 2

“ Mit beundrende blik mødte skolelærerens triumferende smil over et hans børn havde en så god hukommelsesevne . 1

En ugestid efter døde min velgører , og jeg skulle nu førebriggen til st . Petersborg , hvortil den var fragtet . 2

Sig dem , at jeg skal gøre mig megen flid for at være , som de ønsker , og at jeg er lykkelig og glad over at de have henvendt dem til mig ! 1

Da fangevogteren en time efter gik fil Florences celle , fandt han hende i en tilstand , om var meget foruroligende . 2

Det var som søgte hun med forsæt af unddrage sig hans blik , for derved end mere af ægge hans nysgerrighed . 0

Lad Darwin og hans eftersnakkere sludre , så længe de vil , vi er dog ingen aber , men fuldkomne , intelligente væsener , skabte i Herrens billede . 2

— selv har jeg ikke læst heyse , men gennem pastoren kender jeg hans umoralske principer , hans vrøvl om den frie kærlighed . 2

Med skjortekraven i den ene hånd og et manuskripti den anden gik han , sagte deklamerende , op og ned ad gulvet . 0

“ råbte han , idet han sprang op på havediget , „ vær så god at se indenfor , her er lidt lystighed her , vær så god ! 1

“ råbte Markussen , da Per såne greb tøjlerne og svingede pisken , og vognen med de tre balkavallerer raslede ud ad porten til Nøddebo . 0

Anna trådte ind med et venligt „ Godaffen “ , og et øjeblik efter lå hun i sin plejefaders arme . 1

Madam Hansen adlød i taushed , men koppernes og tteskeernes klirren havde ikke den sædvanlige hyggelige lyd . 2

Med hænderne foldede i skødet sad hun ubevægelig , og den ene tåre efter den anden rullede frem under de halvlukkede øjenlåg . 2

« — » Nå mutter , lad os nu ikke være ubehavelige mod hinanden , men lad os få os et glas punsch , det er jo den rare lørdagaften . 1

« — » Nej det står der ikke , men hun holdt da af en anden og lod ham sla’ ihjel for at få David . 2

Hun lagde det i en konvolut , kaldte på Jeanne og bad hende lægge det ned i postkassen i landsbyen . 0

» Nej , men jo færre vore fordringer er , desto lettere vi lade os tilfredsstille , jo større og varigere tror jeg også vor lykke er « , svarede hun . 1

En fæstning bliver indtaget efter et morderisk bombardement , en rotte er indtaget i en gammel ost , og fanden er forelsketi en prokurator , hvilken slags indtagelse er det nu du mener ? 2

Og Laura gjorde sig ingensomhelst samvittighed af at vende sig fra den forrige tilbeder til den nye . 1

Imidlertid stak Laura hånden i hendes lomme , trak op pengepungen , som hun åbnede , og fandt seddelen . 0

“ Tyrkinden vidste ikke , hvem kokken var og svarede : „ Nej tak , den duesteg bliver dog vistnok altså sød ! 0

Når fløidørren til forværelset sprang op , så man straks denne brogede vrimmel , som et maskebal frembyder . 2

“ Skolelæreren løftede ligesom åndsfraværende sit gudhengivne blik og sagde : „ Ja , du har ret , du kære ! 2

Og under en fremvældende hulken , der gengav ham hans tabte mæle , udbrød han hjælpeløst : „ Min gud ! 2

“ og så stak hun i at skråle ; for kalven var hendes kæledægge , og den måtte ingen gøre fortræd . 2

Det var waldmuller selv , der måske for tyvende gang , aften efter aften , gjorde Anton dette spørgsmål . 2

Hun så på sit ur , der var over 10 , gik atter , så igen på sit ur og gik igen utålmodig op og ned ad gulvet . 2

— å , hvor sød tante er , « vendte hun sig til Knut , » ja , sig , er hun ikke , « vendte hun sig atter til tture . 1

Derunder stillede Pelle bjørck sig af og til noget skeptisk og modererende , når han fandt de fdreslåede . 2

» Han ser rigtignok ikke meget modig ud , « bemærkede således en af dem , » men han er dog en dygtig Karl alligevel . 1

Han udbrød derfor ærgerlig , da betjenten meldte doktor Hansen : » Plager da fanden den fordømte Karl ! 2

Det var soldater af sydstaternes armé , en fille deling af et strejfkorps , der skulle rekognoscere . 0

“ Og han bøjede sig ned for hende og sagde for første gang i sit liv ærlig , oprigtig , ud af sit inderste hjerte : „ Jeg elsker dig ! 1

Cornelius udtaltes omtrent som tsjitsjero , var ikke blot uforståeligt for degnen , men forargeligt . 2

« og så er hun så snild , » tilføjede Lydia , lidt forlegen ved Holmes tavse beundring , « så utrolig snild . 1

Hulkende vred han sine hænder og gentog i sin jammer det gamle , hjælpeløse udråb : « å , nej da ! 2

I sin forlegenhed sagde hun , at lampen vistnok osede , hvorpå hun gav sig til at skrue den ned . 2

Men var det dumheden — hvorfor rørtes da hans hjerte , hvorfor følte han sig så usigelig kraftesløs ? 2

Til den gamles fjæs høved det listige træk , men til Hannibals , så sundt og ungdomsfyldigt , passede det som et harpagon-smil over barnslige læber . 1

“ Men til lars-ola , gårdsgutten , havde Kristian skrevet om sine sviregilder , hvor Mogens drak sig plakatere end en alke . 2

— i går aftes , jeg igen bad ham om at få rejse , da svor han , at så længe min opførsel ikke blev bedre , fik jeg ikke en skilling af ham . 2

. . » « at ville gå mig i møde , » afbrød han hende og trykkede hendes arm ind til sig , « tak for det ; det var så venligt af dem . 1

. . » « det kan jeg ikke , det er naturligvis en følelsesogsmagssag , men jeg troede , at nu skulle det være blevet bedre , nu da moder havde dig at holde sig til , men nej ! 2

Jeg vil tænke meget på jer — jeg har jo ikke andet at bestille derinde — , men når jeg véd , det går jer godt , så er jeg glad . 1

» Jeg har gået og været så angst , pisket op og ned ad trapperne , op og ned ad gaderne for at se efter dig ; jeg var bange for , at du skulle være så ked af , at mor var taget fra os — at du havde gjort en ulykke på dig selv , eller at der ellers skulle være hændet dig noget . 2

I heftig sindsbevægelse rejste hun sig og udbrød for sig selv : „ Så skal min Anna Sophie dog endnu blive lykkelig ! 1

Den tosse , at henvise mig , mig ærkebiskoppen af Bremen , mig en rigsfyrste , — til den anden troesartikel ! 2

„ Vil i måske også prædike for mig , som gamle skipper Seehusen , da vi vare i havsnød på Nordsøen ! 2

„ Å , hvor jeg kender dig godt på den måde du holder , lad mig se , om jeg kender de andre ; hun tog os nu alle sammen i hånden . 1

Men det var en skrækkelig gang , da jeg spadserede der , side om side med ham gennem haven , og ingen af os talte . 2

Andre vidner til deres lykke var der ikke — — » Min ungdomselskede « — hviskedee Frank , idet han drog Fru Hildegard ned ved sin side ; med et lykkeligt smil lænede hun sig ind til ham . 1

. . « der påkom ham igen en knugende smerte ; han våndede og krympede sig som en orm , der trædes under en fod . 2

» Var det ikke der , hun boede , det kvindemenneske—hvad var det nu , hun hed ; hende homeros taler om . 0

« men denne tilståelse ville og måtte han aftvinge hende , den fattigalmisse , at hun dog havde elsket ham en gang ! 1

— men når jeg nu siger dem , at der , hvad Kitty angår , ikke mere er noget , som gør mig ondt eller vedrører mig ! 2

Nå stonder den højtidelige julehøjtid til jei vil ynske dig glædelig julehøjtidog glædelig nytår med helse og sunhed . 1

Han travet og han trasket , time ud og time ind , — nej , det gik aldeles surr for ham — han fandt plent ikke ned igen . 2

. . — men , afbrød doktor Hansen ham , ' det er jo meget hæderligt at være ved opdagelsespolitiet . 1

Han lagde kærtegnende sin hånd på Adams skulder og sagde blidt : — vred på dig , stakkels lille ! 2

. . en isse , der med sit stubbede hår ligner en mark , hen over hvilken høstfolkenes leer er gået . 0

Men han tog hendes i steden og trykkede den til sig og hviskedee forpusteti hendes øre , at hun var sød . 1

Til Jenny med et vred sig -fra ham — for op af sofaen — over gulvet — hen til dørhængslet , hvor hendes tøj hang . 2

Og da vi så kom op , så kaster han sig på knæ for mig og siger : kæreste frøken , jeg elsker dem . 1

( hun går ) konen ( bliver stående og ser efter hende ) hun er ikke rigtig klog — det tør jeg vædde på . 2

Samtalen ved bordet førtes i reglen mellem kommercerådinden og Johannes , og måltidet var derfor sjældent hyggeligt for ham . 2

Kommercerådinden fandt det ikke svært at tilgive ham , thi hun så jo , hvor meget han anstrengte sig . 1

Hvad hun sagde , hørte jeg ikke , men hans vrede formildedes , og lidt efter fjernede de dem begge . 1