MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
Men : , , Im selben maß du willst empfangen , mußt du geben ; „ Willst du ein ganzes Herz , so gib ein ganzes leben . 0
Derfor hændte det også , at jeg pludselig følte mig kastet i brostenene af en forbiilende herre , — som da jeg tilråbte ham : „ Hvorledes gåeriide , min herre ? 0
« ja , det står der s’gu « — Anders så’ i vejret — » så han kan ’anen’amme ikke gøre mig stort ! 1
« » Det var skam heller ikke for den sags skyld . . . . . . . . .nej , for så var jeg bleven i Amerika ! 0
Endelig sagde Kræn hvas : » Du er bra’ vejstiv i kæben , men du får os denneme ikke til at at gå på’en ! 1
— men nu , min ven , « sagde hun og så ham ind i øjet , mens hun moderlig ømt strøg med hånden over hans hår . 1
Idet de rejste sig fra bordet , udbrød han : » Men du har jo endnu ikke rigtig set , hvordan jeg boer . 0
• smukke mahognitræs møbler og et gammelt blomstret gulvtæppe , hvis falmede roser ildskæretfra-kaminen opfriskede . 1
Han ømmede sig endnu lidt efter den andens håndtryk o « - var utilfreds både med ham og sig selv . 2
Hun nærmede sig uvilkårlig vinduetlangs skråtaget , hvor spindelvævene hang og dirrede for lufttrækket . 0
Så godt som nogen havde han nydt den første kærligheds lykke , så lidt som nogen var han en tør og kjedeligpedant ! 1
Han strammede sig op til en forbitrelse , som foreløbig fandt afløb i en strygende Marsch ned ad gaden og ud over markerne . 2
— ja , ja da , sagde Jansen , som stod henne ved vinduet og sparkede mod panelet for at få skoene på . 0
Tror du ikke , jegved ,dersidderandreog bliver gjort dumme somjeg ;ogandre ,somblot trænger til , at man skal pirke ved dem for at få gang i dem . 2
— jamen du må kunne forstå — — — det ved du , jeg gør , og at det er derfor , jeg har sagt , hvad jeg sagde . 1
De forholdt sig temmelig rolige og gav kun af og til deres bifald tilkende med et værdigt , anerkendende „ Hør ?¹ „ Det er rigtigt ! 1
. . “ „ Så har du altså brudt dit æresord og solgt dig til den elendige svindler . 2
Han så’ igen disse øjne , som mindede ham om det vekslende , farverige hav , ja , han så’ og så’ ! 1
» sagde hun og slog hændernesammen , medens hun græd lydelig-------------jegvil gå hen til hende , Thorvald ! 2
— men , Juan , hvem er den gådefulde , som har stillet sig imellem mig og Louise , og som vi kan takke for dette eventyr ? 1
„ Det er mig , Louise ; jeg er deres bøddel , deres djævel , som har dem i sine kløer og som vil knuse dem . 2
“ sagde han efter at have fuldendt tugtelsen , „ således skal det gå enhver , som ikke lystrer mig . 2
Ja , forunderlige pebersvend , jeg er bleven forelsket i denne lotusblomst , denne Filia Maris — Maris Filia ! 1
Å det er til ham , nu skal han få den straf for sin umættelighed , af jeg brækker det og læser det ! 2
« fordi jeg tror , du holder af mig , Fanny — og , bliv ikke vred , fordi jeg har læst de Vers dér . 1
Kennt ihr noch das alte lied , das einst so wild die brust durchgluht , ihr saiten dumpt und trube ? 0
Lad os da nyde den lykke , vi kan have i vor kærlighed , og lad denne kærlighed gøre os begge udholdende og stærk ! 1
. . det vil sige , nu var jeg — hvad jeg dog i dette ojeblik ikke havde nogen anelse om — i fælden ! 2
„ 6oæ stum “ , sa ' jeg til mig selv , skulle det være den galgenfugl Villiam Dahl , hm , jeg skal dog høre ad ! 2
Hun spurgte endnu engang , og hendes blik røbede endnu stærkere hendes glæde , og smilet var større og mere grusomt . 1
Han stod sammensunken og så på hende , og da han mødte hendes øjne , så han , at hendes kærlighed var død . 2
Det skulle være som det i umhausen , men skønnere og rigere , og så skulle det være som madonnahavde vist sig for ham i klippespalten , med en glorie i regnbufarver om det skønne hoved . 1
Josef stod et øjeblik sønderknust , men så voksede trodsen op i ham , og han forsvarede sit værk . 1
— ved dette spørgsmål stod han endnu tvivlrådig ;men torko sprang med en klog , påmindendegøen op ad ham . 1
— — og nu har jeg , uværdige i Israel , skuet din herligheds åbenbarelse — skuet med disse mine øjne himlenes og verdeners største undere ! 1
— — så spaserede jeg i stedet for ud til en god ven , som er jærnbaneassistent en 4 mils vej herfra . 1
Hvorfor Pokker er du ikke også rejst til Grækenland for at slå ihjel — eller blive slået ihjel ? 2
Lars og daglejerentærskede i loen . . . . — mor , sagde Herluf på én gang , midt som han lå over sin billedbog , er du lykkelig ? 1
— nå , for satan — o m i g j e n . Hr . Atterbom raste , Herluf Berg hoppede om : jomfrubuks , skreg han . 2
Han gik frem og tilbage , til han standsede ved glasdøren og så’ over gangen ind gennem restaurationssalene . 0
Sagde hun og klemte sine hænder fast om hans skuldre , — jeg ved ikke af , at jeg listede , — jeg blev glad ! 1
— nej , sagde han , for det er så lidt , at ingen kan gribe om det , og så meget , så stort , at den er ikke til , som ikke må lade det flagre ! . 0
Og så ærgrede han sig for øvrigt over , hvor den beregnende dragt dog klædte hende fortryllende godt . . . ! 2
Han famlede efter tændstikkerne og greb af gammel vane til lommen efter det tarvelige , værdiløse ur . 2
Men et øjeblik efter bøjede hun sig kærtegnende hen over sin moder og sagde med et smil , hvori der ikke var spor af sørgmodighed : „ Du skal aldrig se det mere , min egen moder ! 1
“ „ O , hvor jeg hader dig , “ udbrød Deodata ude af sig selv ; „ forbandet den time , da jeg svoer dig “ Troskab ! 2
Grevinde Rosenkrands var blevet stående fulgte retningen af hendes blik og sagde : — ja , hun er meget smuk . 1
Mens hun ledte , fandt hun på en stumtjener i et hjørne en kapsel af citrontræ , som hun tankeløst lukkede op . 0
. . Der var et Mylr i sollyset af rødstribede parasoller , flamske dragter og små telte med farvede vimpler . 0
Christensen , som med årene blev mindre og mindre københavner , trængte undertidentil denne københavner , der syntes at blive mere og mere glad med årene . 1
Hun skreg — men ikke med disse småpigers skrig , som kan lyde så misligt og uhyggeligt igennem aftenen . 2
Ja — og nej 1 der var Michelangelos sibyller , Rafaels madonnaer , rembrandts Saskia , Frans hals’ Dorthe . 0
Med et hæklet , netagtigtshawl over de blottede skuldre og det pragtfulde rødbrune hår udslået ( rødbrunt var den gang modefarve ) — således dukkede hun som en nymfe op af blomsterhavet . 1
Ikke , at jeg just skulle være en dårlig Skytte — tværtimod ; men ved denne lejlighed havde jeg såvist ingen jagtlykke fortjent . 2
Og det vakte jo en - aldeles hovedstyrtende forbavselse , da det spurgtes , at Marianne foss , den vakkre ,'kvikke Marianne foss ! 1
« han så hjelpeløst på hende : » Her jeg sidder som en gammel kusk , der har mistet både heste og vogn ! 2
Henrik havde taget plads på sofaen nede i stuen , medens de andre listede frem og tilbage ovenpå . 0
. . « Fru Adelheid følte , at hun var ved at forråde noget fint og stort , der var lagt i hendes hænder . 2
Han stod bøjet over hunden og så ind i dens bristende øje med et stort , dybt og underligt blik . 2
Jeg tror slet ikke , det er umuligt at lade være at elske den , som man ikke må elske , og at elske den , som man skal elske . 1
„ Og da jeg så så ned på dig , “ sluttede han , „ så var det , som jeg så min egen onde samvittighed . 2
Men det er på en anden måde , end jeg holder af dem , skønt jeg ikke véd , hvori forskellen består . 1
Det morede hende at høre på deres muntre pludren , skønt hun ikke forstod halvdelen af hvad de sagde . 1
Hun lukkede uvilkårligt øjnene og støttede hånden mod vindueskarmen , som om hun følte kræfterne svigte sig . 2
Lykkelige menneske , hvis åndelige selv lader sig afkopiere og opbevare i livets regelrette embedsprotokoller ! 2
Der var noget usigeligt modbydeligt i at høre Toras navn nævnt i denne tone af disse rå madamer . 2
Sara tog brættet og vendte sig mod den indtrædende : » Nu troede du , at du skulle gribe mig i noget græsseligt . 2
Og nu må du da virkeligindrømme , at sådan som vi har haft det , har vi spillet vor trekantede whist meget hyggelig og rart . 1
Hun følte sig gennemsyret af ham , og det pinte hende , hun væmmedes ved det , det var , som mærkede hun en død tyngsel i sig . 2
Han så ud af sine grå øjne med et klart og skarpt blik ; men hans smil var meget vindende , og når det ledsagedes af et af’ hans hjertelige håndtryk , indgød han både agtelse og sympatti . 1
» « ak , Christian , » udbrød hans hustru , « jeg er bange for , at han såmænd ikke altid har ladet det blive derved ! 2
» « det lyder både skønt og storladent , » svarededen gamle ; « man skulle næsten tro , at du havde taget din émbedsexamen og fået et præsteoo kald , eller vundet i lotteriet . 1
Det skulle nærmest være i stil med hverdagshistorierneog Carl Bernhard , men mere genialt , gjennemglødet af en kraftigere poesi . 1
Et overgreb , en uretfærdighed imod en var en krænkelse af alle , der berettigede til repressalier . 2
Han stod åbenbart endnu i den formening , at han havde herremanden for sig ; „ men jeg vil ikke skide længere for dig , du — Judas . 2
“ Overfor slige spørgsmål var Baumann mildest talt dum , og da Charles så , at han var åndsfraværende , forlod han ham . 2
Da det imidlertid hverken lå for Angelika at rødme eller blive forlegen , satte hun Charles i en tilstand af forbavselse . 1
» Det glæder mig at have gjort deres bekendtskab ,hr . Sidenius , « sagde han efter at have klinket . 1
I hint øjeblik , da han stod ved fodenden af Fru Engelhardts seng og trods had og afsky endnu følte sig uimodståelig ! 2
Men fordi man elsker tryllefløjten , derfor kan man da også gerne glæde sig over mestersangerne . 1
Frederiksen mumlede , at han fandt dette forlangendemeget begrundet , og at han skulle holde sig det efterretteligt . 2
Han havde iøvrig også spist en grundigere frokost end vanlig og var ved at skylle den ned med en tredje kop the . 0
Hvor taknemlige skulle de ikke også forstå at nyde hver time , ikke lade noget øjeblik gå fra sig ! 1
Hendes forsigtighedsregler udsprang af angst for , at brevene skulle blive opsnappede , gennemlæste og tilintetgjorte . 2
At jeg greb dine hænder , at jeg kyssede dem stille , at jeg kyssede dig stormfuldt , at jeg følte dig hos mig , at jeg hviskedee dit navn . 1
“ Sådan omtrent udtalte han sig , mens vi vandrede hen ad vejen i den smukke stjerneklaremartsaften . 1
Det værste er , at der er splid i mit eget indre ; jeg er misfornøjetmed mig selv ; jeg bebrejder mig , at jeg er forsømmelig i min gerning . 2
I Hamborg gik de ombord i et prægtigt indrettet udvandrerskib , der medførte over tusinde passagerer . 1
« » Jeg er fader til to små piger , som ikke har nogen moder ; lad dem ikke sulte ihjel , « bad jeg morderen , der stod bøjet over mig med kniven i hånden . 2
Nå , kys dog på hånden ad mig , vi har jo altid holdt så meget af hinanden , og jeg hører dog så at sige med til familien ! 1
Og vi holdt også af hinanden begge to , men det var dog lidt på en anden måde — sådan som dig har jeg ikke elsket hende alligevel . 2
Mølleren lagde cigarstumpen fra sig på underkoppen , foldede hænderne i skødet og så på , hvordan tommelfingrene gik rundt om hinanden . 0
Kan jeg gøre for , at jeg er udrustet med et hjerte , der slår så ømt og kærligt for alt smukt og ædelt ! 1
— det mente vi ikke , hr. Grosserer , men vi mente , at når de gik fallit så gik også vore sammensparede skillinger herunter . 2
— lad mig se det , sagde Villiam , snappende brevet fra den forbavsede bondekarl og , idet han afstrøg en svovlstik , holdt han denne over brevet , han læste nu sit eget navn . 0
Og de navne , han nævnede : Julies og st . Preux’ , Frithiofs og inge-l'orgs , hans citat af Eigils jublende udråb hos oehlenschkiger : „ Jeg har min Helga ! 1
Beate stod og havde en forfærdelig hjertebanken , medens hun ventede på , at mama skulle åbne døren og kalde Karin Maria ind i stadsstuen . 2
“ „ Åge , “ sagde Hilleborg , „ derom er vi jo ens , at i hvor det så går , vi ville dog elske ham , du og jeg ? 1
“ Eiler kastede et blik på brevet , skiftede farve , lo tvungent og læste : vogt dig for Eiler Geertsøn ; han er i ledtog med dine fjender ! 2
„ Gør det dog , “ bad Hilleborg ; men da han fremdeles tang , da sagde hun : „ nu , da får jeg gjette . 0

Men : , , Im selben maß du willst empfangen , mußt du geben ; „ Willst du ein ganzes Herz , so gib ein ganzes leben . 0

Derfor hændte det også , at jeg pludselig følte mig kastet i brostenene af en forbiilende herre , — som da jeg tilråbte ham : „ Hvorledes gåeriide , min herre ? 0

« ja , det står der s’gu « — Anders så’ i vejret — » så han kan ’anen’amme ikke gøre mig stort ! 1

« » Det var skam heller ikke for den sags skyld . . . . . . . . .nej , for så var jeg bleven i Amerika ! 0

Endelig sagde Kræn hvas : » Du er bra’ vejstiv i kæben , men du får os denneme ikke til at at gå på’en ! 1

— men nu , min ven , « sagde hun og så ham ind i øjet , mens hun moderlig ømt strøg med hånden over hans hår . 1

Idet de rejste sig fra bordet , udbrød han : » Men du har jo endnu ikke rigtig set , hvordan jeg boer . 0

• smukke mahognitræs møbler og et gammelt blomstret gulvtæppe , hvis falmede roser ildskæretfra-kaminen opfriskede . 1

Han ømmede sig endnu lidt efter den andens håndtryk o « - var utilfreds både med ham og sig selv . 2

Hun nærmede sig uvilkårlig vinduetlangs skråtaget , hvor spindelvævene hang og dirrede for lufttrækket . 0

Så godt som nogen havde han nydt den første kærligheds lykke , så lidt som nogen var han en tør og kjedeligpedant ! 1

Han strammede sig op til en forbitrelse , som foreløbig fandt afløb i en strygende Marsch ned ad gaden og ud over markerne . 2

— ja , ja da , sagde Jansen , som stod henne ved vinduet og sparkede mod panelet for at få skoene på . 0

Tror du ikke , jegved ,dersidderandreog bliver gjort dumme somjeg ;ogandre ,somblot trænger til , at man skal pirke ved dem for at få gang i dem . 2

— jamen du må kunne forstå — — — det ved du , jeg gør , og at det er derfor , jeg har sagt , hvad jeg sagde . 1

De forholdt sig temmelig rolige og gav kun af og til deres bifald tilkende med et værdigt , anerkendende „ Hør ?¹ „ Det er rigtigt ! 1

. . “ „ Så har du altså brudt dit æresord og solgt dig til den elendige svindler . 2

Han så’ igen disse øjne , som mindede ham om det vekslende , farverige hav , ja , han så’ og så’ ! 1

» sagde hun og slog hændernesammen , medens hun græd lydelig-------------jegvil gå hen til hende , Thorvald ! 2

— men , Juan , hvem er den gådefulde , som har stillet sig imellem mig og Louise , og som vi kan takke for dette eventyr ? 1

„ Det er mig , Louise ; jeg er deres bøddel , deres djævel , som har dem i sine kløer og som vil knuse dem . 2

“ sagde han efter at have fuldendt tugtelsen , „ således skal det gå enhver , som ikke lystrer mig . 2

Ja , forunderlige pebersvend , jeg er bleven forelsket i denne lotusblomst , denne Filia Maris — Maris Filia ! 1

Å det er til ham , nu skal han få den straf for sin umættelighed , af jeg brækker det og læser det ! 2

« fordi jeg tror , du holder af mig , Fanny — og , bliv ikke vred , fordi jeg har læst de Vers dér . 1

Kennt ihr noch das alte lied , das einst so wild die brust durchgluht , ihr saiten dumpt und trube ? 0

Lad os da nyde den lykke , vi kan have i vor kærlighed , og lad denne kærlighed gøre os begge udholdende og stærk ! 1

. . det vil sige , nu var jeg — hvad jeg dog i dette ojeblik ikke havde nogen anelse om — i fælden ! 2

„ 6oæ stum “ , sa ' jeg til mig selv , skulle det være den galgenfugl Villiam Dahl , hm , jeg skal dog høre ad ! 2

Hun spurgte endnu engang , og hendes blik røbede endnu stærkere hendes glæde , og smilet var større og mere grusomt . 1

Han stod sammensunken og så på hende , og da han mødte hendes øjne , så han , at hendes kærlighed var død . 2

Det skulle være som det i umhausen , men skønnere og rigere , og så skulle det være som madonnahavde vist sig for ham i klippespalten , med en glorie i regnbufarver om det skønne hoved . 1

Josef stod et øjeblik sønderknust , men så voksede trodsen op i ham , og han forsvarede sit værk . 1

— ved dette spørgsmål stod han endnu tvivlrådig ;men torko sprang med en klog , påmindendegøen op ad ham . 1

— — og nu har jeg , uværdige i Israel , skuet din herligheds åbenbarelse — skuet med disse mine øjne himlenes og verdeners største undere ! 1

— — så spaserede jeg i stedet for ud til en god ven , som er jærnbaneassistent en 4 mils vej herfra . 1

Hvorfor Pokker er du ikke også rejst til Grækenland for at slå ihjel — eller blive slået ihjel ? 2

Lars og daglejerentærskede i loen . . . . — mor , sagde Herluf på én gang , midt som han lå over sin billedbog , er du lykkelig ? 1

— nå , for satan — o m i g j e n . Hr . Atterbom raste , Herluf Berg hoppede om : jomfrubuks , skreg han . 2

Han gik frem og tilbage , til han standsede ved glasdøren og så’ over gangen ind gennem restaurationssalene . 0

Sagde hun og klemte sine hænder fast om hans skuldre , — jeg ved ikke af , at jeg listede , — jeg blev glad ! 1

— nej , sagde han , for det er så lidt , at ingen kan gribe om det , og så meget , så stort , at den er ikke til , som ikke må lade det flagre ! . 0

Og så ærgrede han sig for øvrigt over , hvor den beregnende dragt dog klædte hende fortryllende godt . . . ! 2

Han famlede efter tændstikkerne og greb af gammel vane til lommen efter det tarvelige , værdiløse ur . 2

Men et øjeblik efter bøjede hun sig kærtegnende hen over sin moder og sagde med et smil , hvori der ikke var spor af sørgmodighed : „ Du skal aldrig se det mere , min egen moder ! 1

“ „ O , hvor jeg hader dig , “ udbrød Deodata ude af sig selv ; „ forbandet den time , da jeg svoer dig “ Troskab ! 2

Grevinde Rosenkrands var blevet stående fulgte retningen af hendes blik og sagde : — ja , hun er meget smuk . 1

Mens hun ledte , fandt hun på en stumtjener i et hjørne en kapsel af citrontræ , som hun tankeløst lukkede op . 0

. . Der var et Mylr i sollyset af rødstribede parasoller , flamske dragter og små telte med farvede vimpler . 0

Christensen , som med årene blev mindre og mindre københavner , trængte undertidentil denne københavner , der syntes at blive mere og mere glad med årene . 1

Hun skreg — men ikke med disse småpigers skrig , som kan lyde så misligt og uhyggeligt igennem aftenen . 2

Ja — og nej 1 der var Michelangelos sibyller , Rafaels madonnaer , rembrandts Saskia , Frans hals’ Dorthe . 0

Med et hæklet , netagtigtshawl over de blottede skuldre og det pragtfulde rødbrune hår udslået ( rødbrunt var den gang modefarve ) — således dukkede hun som en nymfe op af blomsterhavet . 1

Ikke , at jeg just skulle være en dårlig Skytte — tværtimod ; men ved denne lejlighed havde jeg såvist ingen jagtlykke fortjent . 2

Og det vakte jo en - aldeles hovedstyrtende forbavselse , da det spurgtes , at Marianne foss , den vakkre ,'kvikke Marianne foss ! 1

« han så hjelpeløst på hende : » Her jeg sidder som en gammel kusk , der har mistet både heste og vogn ! 2

Henrik havde taget plads på sofaen nede i stuen , medens de andre listede frem og tilbage ovenpå . 0

. . « Fru Adelheid følte , at hun var ved at forråde noget fint og stort , der var lagt i hendes hænder . 2

Han stod bøjet over hunden og så ind i dens bristende øje med et stort , dybt og underligt blik . 2

Jeg tror slet ikke , det er umuligt at lade være at elske den , som man ikke må elske , og at elske den , som man skal elske . 1

„ Og da jeg så så ned på dig , “ sluttede han , „ så var det , som jeg så min egen onde samvittighed . 2

Men det er på en anden måde , end jeg holder af dem , skønt jeg ikke véd , hvori forskellen består . 1

Det morede hende at høre på deres muntre pludren , skønt hun ikke forstod halvdelen af hvad de sagde . 1

Hun lukkede uvilkårligt øjnene og støttede hånden mod vindueskarmen , som om hun følte kræfterne svigte sig . 2

Lykkelige menneske , hvis åndelige selv lader sig afkopiere og opbevare i livets regelrette embedsprotokoller ! 2

Der var noget usigeligt modbydeligt i at høre Toras navn nævnt i denne tone af disse rå madamer . 2

Sara tog brættet og vendte sig mod den indtrædende : » Nu troede du , at du skulle gribe mig i noget græsseligt . 2

Og nu må du da virkeligindrømme , at sådan som vi har haft det , har vi spillet vor trekantede whist meget hyggelig og rart . 1

Hun følte sig gennemsyret af ham , og det pinte hende , hun væmmedes ved det , det var , som mærkede hun en død tyngsel i sig . 2

Han så ud af sine grå øjne med et klart og skarpt blik ; men hans smil var meget vindende , og når det ledsagedes af et af’ hans hjertelige håndtryk , indgød han både agtelse og sympatti . 1

» « ak , Christian , » udbrød hans hustru , « jeg er bange for , at han såmænd ikke altid har ladet det blive derved ! 2

» « det lyder både skønt og storladent , » svarededen gamle ; « man skulle næsten tro , at du havde taget din émbedsexamen og fået et præsteoo kald , eller vundet i lotteriet . 1

Det skulle nærmest være i stil med hverdagshistorierneog Carl Bernhard , men mere genialt , gjennemglødet af en kraftigere poesi . 1

Et overgreb , en uretfærdighed imod en var en krænkelse af alle , der berettigede til repressalier . 2

Han stod åbenbart endnu i den formening , at han havde herremanden for sig ; „ men jeg vil ikke skide længere for dig , du — Judas . 2

“ Overfor slige spørgsmål var Baumann mildest talt dum , og da Charles så , at han var åndsfraværende , forlod han ham . 2

Da det imidlertid hverken lå for Angelika at rødme eller blive forlegen , satte hun Charles i en tilstand af forbavselse . 1

» Det glæder mig at have gjort deres bekendtskab ,hr . Sidenius , « sagde han efter at have klinket . 1

I hint øjeblik , da han stod ved fodenden af Fru Engelhardts seng og trods had og afsky endnu følte sig uimodståelig ! 2

Men fordi man elsker tryllefløjten , derfor kan man da også gerne glæde sig over mestersangerne . 1

Frederiksen mumlede , at han fandt dette forlangendemeget begrundet , og at han skulle holde sig det efterretteligt . 2

Han havde iøvrig også spist en grundigere frokost end vanlig og var ved at skylle den ned med en tredje kop the . 0

Hvor taknemlige skulle de ikke også forstå at nyde hver time , ikke lade noget øjeblik gå fra sig ! 1

Hendes forsigtighedsregler udsprang af angst for , at brevene skulle blive opsnappede , gennemlæste og tilintetgjorte . 2

At jeg greb dine hænder , at jeg kyssede dem stille , at jeg kyssede dig stormfuldt , at jeg følte dig hos mig , at jeg hviskedee dit navn . 1

“ Sådan omtrent udtalte han sig , mens vi vandrede hen ad vejen i den smukke stjerneklaremartsaften . 1

Det værste er , at der er splid i mit eget indre ; jeg er misfornøjetmed mig selv ; jeg bebrejder mig , at jeg er forsømmelig i min gerning . 2

I Hamborg gik de ombord i et prægtigt indrettet udvandrerskib , der medførte over tusinde passagerer . 1

« » Jeg er fader til to små piger , som ikke har nogen moder ; lad dem ikke sulte ihjel , « bad jeg morderen , der stod bøjet over mig med kniven i hånden . 2

Nå , kys dog på hånden ad mig , vi har jo altid holdt så meget af hinanden , og jeg hører dog så at sige med til familien ! 1

Og vi holdt også af hinanden begge to , men det var dog lidt på en anden måde — sådan som dig har jeg ikke elsket hende alligevel . 2

Mølleren lagde cigarstumpen fra sig på underkoppen , foldede hænderne i skødet og så på , hvordan tommelfingrene gik rundt om hinanden . 0

Kan jeg gøre for , at jeg er udrustet med et hjerte , der slår så ømt og kærligt for alt smukt og ædelt ! 1

— det mente vi ikke , hr. Grosserer , men vi mente , at når de gik fallit så gik også vore sammensparede skillinger herunter . 2

— lad mig se det , sagde Villiam , snappende brevet fra den forbavsede bondekarl og , idet han afstrøg en svovlstik , holdt han denne over brevet , han læste nu sit eget navn . 0

Og de navne , han nævnede : Julies og st . Preux’ , Frithiofs og inge-l'orgs , hans citat af Eigils jublende udråb hos oehlenschkiger : „ Jeg har min Helga ! 1

Beate stod og havde en forfærdelig hjertebanken , medens hun ventede på , at mama skulle åbne døren og kalde Karin Maria ind i stadsstuen . 2

“ „ Åge , “ sagde Hilleborg , „ derom er vi jo ens , at i hvor det så går , vi ville dog elske ham , du og jeg ? 1

“ Eiler kastede et blik på brevet , skiftede farve , lo tvungent og læste : vogt dig for Eiler Geertsøn ; han er i ledtog med dine fjender ! 2

„ Gør det dog , “ bad Hilleborg ; men da han fremdeles tang , da sagde hun : „ nu , da får jeg gjette . 0