article_id int32 3M 9.8M | title stringlengths 0 160 | subtitle stringlengths 0 1.01k | last_modified_time timestamp[us] | premium bool 2 classes | body stringlengths 0 47.4k | published_time timestamp[us] | image_ids listlengths 1 105 ⌀ | article_type stringclasses 16 values | url stringlengths 41 207 | ner_clusters listlengths 0 200 | entity_groups listlengths 0 200 | topics listlengths 0 11 | category int16 2 2.98k | subcategory listlengths 0 5 | category_str stringclasses 33 values | total_inviews float64 1 4.6M ⌀ | total_pageviews float64 1 1.64M ⌀ | total_read_time float32 0 218M ⌀ | sentiment_score float32 0.34 1 | sentiment_label stringclasses 3 values |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
4,754,959 | Glamour uden glans med Bryan Ferry | Ikonet som mat stjerne i København under nostalgisk koncert præget af uskønt orkester | 2023-06-29T07:08:21 | false | Bryan Ferry åbnede ballet med evergreenen ’I Put a Spell on You’, men der var nu ikke meget hverken stedsegrønt eller tryllebindende over veteranens udsolgte show i Falconer Salen, der først til sidst blev den forventede fest.
Noget overraskende spillede det ni personer store orkester simpelthen som om, de kun havde haft et par dage til at lære hinanden at kende, og det kan godt være, det er tidligt på turnéen, men når man har betalt mere end 600 kroner for at være i ikonets selskab, så er det altså ikke nok, at kun jakkesættet sidder, som det skal.
Skarp og skinger
Lyden var desuden skarp og ofte så skinger, at der var grund til at proppe ørepropper i til trods for, at koncerten egentlig ikke var særlig høj.
Efterårets tilforladelige karriereforlænger, ’Olympia’, var kun repræsenteret med to sange, så det var en nostalgisk aften, hvor Ferry satsede på det sikre, men selv ’Avalon’ virkede uskøn, og blandt flere hæderlige Bob Dylan-fortolkninger fremstod Neil Youngs ’Like a Hurricane’ snarere som en storm i et glas mudret vand.
Op af sæderne
Ferry fik omsider det modne publikum op af sæderne mod slut, da vellykkede versioner af ’Love Is the Drug’ og ’Let’s Stick Together’ mindede om mandens format, men englænderen er jo ikke 64 længere, og netop da hans blegfunky glamour-pop begyndte at glimte, var det sidste omgang.
Efter 90 minutter bukkede Ferry farvel, og det føltes lidt som at have hilst på sin gamle bartender i en velourbeklædt natklub, der har set bedre dage. | 2011-05-22T20:55:55 | [
3651675
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4754959.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.8308 | Positive |
4,754,975 | Stilfuld nostalgi med Eagles | Eagles er i fin form før koncerten i Århus i aften. Og naturligvis spiller bandet signatursangen 'Hotel California' | 2023-06-29T07:08:21 | false | MALMØ (Ekstra Bladet): Det siges, at fuglene nedstammer fra dinosaurene, og det bliver næppe heller ikke meget mere dinosaurrock-agtigt end at overvære en koncert med halvfjerdserlegenderne Eagles i det herrens år 2009.
Godt nok udsendte ørnene i 2007 det pænt succesfulde comeback-album ’Long Road out of Eden’ – deres første studieplade i 28 år – men det var med garanti ikke derfor, at det modne publikum var troppet op på Malmø Stadion denne smukke, skyfri sommeraften.
Hvilket luksusdesperadoerne tilsyneladende også selv var klar over, for den europæiske version af turneen er strammet en del op i forhold til de amerikanske maratonforestillinger, og de to timer bød kun på to indledende numre fra det aktuelle udspil, ’How Long’ og ’Busy Being Fabolous’ inden vi kunne komme i gang med den obligatoriske hitparade. Der satte ind med ’Take it to the Limit’ efterfulgt af signatursangen ’Hotel California’ og det der vel godt kan stå som en slags mantra for aftenen: ’Peaceful Easy Feeling’.
Afslappet selskab
Der var ikke nogen verdensbilleder, der skulle rystes her. Overhovedet. Blot et par timer tilbragt i afslappet selskab med de fire tilbageblevne Eagles – Don Henley, Joe Walsh, Glenn Frey og Timothy B. Schmit – plus ni gæstemusikere, der demonstrerede velspillets kunst og stadig er i stand til at levere vokalharmonier, der lyder som varm mælk med gylden honning.
Eagles har trods den velsmurte overflade altid været egoernes kampplads, og magtbalancen er i dag åbenbart faldet ud til fordel for d’herrer Henley og Walsh, som derfor også lidt overflødigt skulle byde på et par afstikkere til deres karrierer uden for gruppen, hvor især det gamle James Gang-nummer ’Funk 49’ syntes fuldstændig malplaceret, men det var kun små krusninger på den spejlblanke overflade, hvor man med velbehag kunne nyde konturerne af både bandets og sin egen fortid. Stilfuld nostalgi. Hverken mere eller mindre. | 2009-05-30T12:29:16 | [
3648388,
3443169
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4754975.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9168 | Positive |
4,754,988 | Ekstremister med måde | Sagnomspunden kakofoni i København med New Yorks ubønhørligt kværnende Swans | 2023-06-29T07:08:21 | false | Swans er ikke et af den slags bands, som man sætter på, når svigerforældrene er på besøg. Med mindre man altså har nogle meget skumle svigerforældre, eller man gerne vil have, de går tidligt.
Gruppen fra New York er synonym med Michael Gira, der i stil med ligesindede spektakelmagere som Einstürzende Neubauten, Sonic Youth og The Birthday Party fyrede op under de tidligere 1980'erne som utilpasset og konfrontationslysten postpunker.
Alvorsmanden er for tiden 57, men han er nu ikke mildnet synderligt med årene, hvilket man kunne forsikre sig om en sen aftenstund i udsolgte Lille Vega, hvor Swans gav sin første danmarkskoncert, siden de larmede på Christiania i 1997.
Fysisk besættelse
Giras ensemble har faktisk ligget stille de mellemliggende år, men veteranerne stod op af graven sidste efterår med det inspirerede comeback-værk ’My Father Will Guide Me Up a Rope to the Sky’, og som sekstet var nihilisterne stilsikkert tilbage i København.
Volumen var knap så voldsom, at den forårsagede den fysiske lammelse, der er et af Swans' sagnomspundne kendetegn, og selve bandets industrielt skurrende og rytmebaserede infernorock var også kun besættende i glimt, men gennem to timer, hvor kumpanerne vekslede mellem relativt konventionelle numre og grænsesøgende, instrumentale eskapader, eksekverede slænget konsekvent sit repertoire.
Diabolsk prædikant
Som en diabolsk prædikant førte Gira teatralsk an gennem en messe med d'herrer i fuld kontrol over deres egensindige virkemidler, og til trods for at selv nye numre som 'Eden Prison' og navnlig 'No Words/No Thoughts' kan virke lidt altmodisch og primitive i forhold til eksempelvis skæringerne på Neubautens seneste skiver, så var der noget imponerende stædigt over Swans' fremtoning.
Der er dog forskel på at være monoton og kedelig, og i passager stod tiden altså på alle måder stille i mørkemændenes univers, men af og til fremmanede Swans også en særlig stemning, der fik god gammeldags gru, rædsel og terror til at sitre i salen.
En slags bestialsk nostalgi. | 2011-05-02T23:03:44 | [
3643886
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/ekstremister-med-maade/4754988 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.6608 | Neutral |
4,754,996 | Arnold: - Jeg hader mit udseende | Arnold Schwarzenegger er ikke fornøjet med det, han ser i spejlet | 2023-06-29T07:08:21 | false | Hans krop var så overmenneskeligt veltrænet, at den var i Guiness Rekordbog. Han var et sexsymbol og verdenskendt skuespiller - nok mere på grund af bøfferne, end hans fremførelse af replikker.
Men nu indrømmer The Terminator, at hans tidligere force er begyndt at være noget slidt. Han bryder sig ganske enkelt ikke om sin aldrende krop.
- Jeg føler mig grim, når jeg set mig i spejlet.
- Jeg konkurrerer ikke, jeg tager ikke min t-shirt af og prøver ikke at sælge min krop. Men når jeg står foran spejlet og kigger på mig selv, tænker jeg: 'Hvad er der sket?'. Jeg hader mit udseende, fortæller en meget åbenhjertig Arnold Schwarzenegger til showbizzspy.com.
De seneste år har Arnold været guvernør i Californien, men har for nylig proklameret et comeback til Hollywood og filmscenen.
- Jeg læser for tiden på tre manuskripter. Jeg må finde roller, der passer til min alder. Jeg kan ikke lave ekstreme kamp- og skydescener mere, siger han.
Han fortæller desuden, at han - mod manges fordomme - er ekstremt klog og suger viden til sig som en svamp, der absorberer al kundskab, den bliver præsenteret for. | 2011-04-24T15:00:48 | [
3640566,
3318209
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4754996.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Krop og velvære"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.9784 | Negative |
4,754,997 | Ulidelig forudsigelig | Usandsynlighederne stod på nakken af utroværdigheden i syvende afsnit af TV2’s skabelonsplatterserie ’Den som dræber’ | 2023-06-29T07:08:21 | false | Glæden over en gæstevisit af den altid velspillende Kim Bodnia i en rolle som mafiabossen Jacov Yugorsky i aftenens afsnit af TV2’s skabelonsplatterserie ’Den som dræber’ varede desværre ikke længe. Og det var sådan set ikke Kim Bodnias skyld, men – igen – snarere manuskriptets.
Bevares, historien om en begyndende bandekrig er da aldeles aktuel – om end fortalt hundrede gange og hundrede gange bedre før – og alt, bortset fra det jammerlige mumleri, fungerer sømløst, men det er også bare så utroligt kedeligt: Fra det øjeblik undercoverbetjent Carsten træder ind i billedet ved man for eksempel godt, at han skal dø og hvordan – det er bare et spørgsmål om hvornår. Nå ja – og hvem der gjorde det. Gab.
Total mangel på spænding
Den ulidelige forudsigelighed er med til at punktere den psykologiske spænding – længe før den overhovedet opstår. Og endnu en gang blev vi præsenteret for en række uforståelige, psykologiske bevæggrunde. Som for eksempel, at Thomas Schaeffer (Jakob Cedergren) vælger at gå undercover vel vidende, at mafiosotyperne ikke har specielt mange hæmninger, når det gælder at skaffe sig af med folk.
Det hænger ikke rigtig sammen, at psykologen tilsyneladende går rundt med så voldsom en dødsdrift og trang til at sætte livet på spil for at opklare mordet på nogle for ham relativt perifere mennesker.
Den generelle mangel på realisme gør også, at i hvert fald undertegnede distancerer sig fra historien – og det får den igen til at virke endnu mere uvedkommende og kedsommelig.
Og så vidste jeg slet ikke, at vi i Danmark skulle have så mange udlændinge, som taler et lige så påfaldende dialektfrit dansk som her (hvis man da ellers kan kalde ærkekøbenhavnsk for dialektfrit). Nej, helt ærligt, det er simpelthen for amatøragtigt. | 2011-04-25T10:43:18 | [
3641309
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4754997.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.8663 | Negative |
4,755,000 | Sjælevarmeren | Den amerikanske countryveteran Emmylou Harris forstår at ældes med ynde | 2023-06-29T07:08:21 | false | Det er umuligt ikke at holde af Emmylou Harris. Den 64-årige Alabama-sangerinde er omgivet af en aura af hjertelig medmenneskelighed, som gør, at man får lyst til at kramme hende, bare ved at høre hendes stemme.
Det gælder også ’Hard Bargain’. Det er langt fra det bedste album i nyere tid fra countryveteranen - den ære tilfalder sublime ’Wrecking Ball’ - men det er en rigtig rar skive, der får et helt personligt islæt ved, at Emmylou selv står bag næsten alt materialet. I sin over fire årtier lange karriere har hun ellers gjort sig mere som fortolker end sangskriver.
Lun humor
Vi kommer under huden på Harris helt fra start med ’The Road’, der er hendes fornemme hyldest til sin gamle makker, Gram Parsons, som forlod Moder Jord for næsten 40 år siden, men har slået evige rødder i Harris’ hjertekamre. Mindre heldig er ’Darlin’ Kate’, hvor mindet om den afdøde veninde Kate McGarrigle reduceres til en anonym ballade. Æv.
Denne småslingrende formkurve præger hele pladen, der byder på en lille håndfuld henrivende højdepunkter, men også tynges af klodset skrammel som ’New Orleans’. Til gengæld er det svært ikke at smile, når hovedpersonen viser sig at have lun humor i den spøjse ’Big Black Dog’.
Sådan er det med Emmylou - en sand sjælevarmer. Som hun selv synger i titelnummeret: ’I’m a bit run down, but I’m OK.’ Præcis. | 2011-04-25T06:00:23 | [
3640561
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755000.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.518 | Positive |
4,755,002 | Engel i vadested | Eminente Emmylou Harris uden luft under vingerne | 2023-06-29T07:08:21 | false | Efter i årevis at have henrykket som formidabel fortolker af andres sange trådte Emmylou Harris i karakter som yderst kompetent komponist på respektindgydende ’Red Dirt Girl’ og ’Stumble Into Grace’ fra henholdsvis 2000 og 2003. Men oven på alskens sideprojekter er country-kapaciteten nu tilbage med ’All I Intended to Be’, der overvejende består af coverversioner.
Den 61-årige veteran fra Alabama har tillige valgt atter at benytte sin tidligere husbond, Brian Ahern, som producer, og uden at trække Harris helt ud af den stemningsmættede tåge, der har indhyllet hende, siden Daniel Lanois iscenesatte hovedværket ’Wrecking Ball’ i 1995, udstyrer Ahern sangerinden med et mere traditionelt udtryk.
Slæbende tristesse
Lydbilledet er dog til tider mere sfærisk end atmosfærisk, og Harris’ slæbende tristesse savner ofte håndfast modspil i sange som Patty Griffins ’Moon Song’ og ’All That You Have is Your Soul’ af Tracy Chapman. Der mangler også indre dynamik på flere af de tilforladelige fem numre, som Harris har skrevet selv eller i samarbejde med Kate og Anna McGarrigle.
Et par gamle cowboyklassikere sparker dog liv i høet, for giganten glimter gennem vidunderlige versioner af Billy Joe Shavers ’Old Five and Dimers Like Me’ og Merle Haggards mesterlige ’Kern River’, der underdrejes på eminent vis med den unikke englerøst.
Alt i alt virker ’All I Intended to Be’ imidlertid mere elementær end enestående, og med flere underligt uforløste stunder undervejs fremstår albummet som en slags mellemstation mod større bedrifter. | 2008-06-08T12:58:39 | [
3339381
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/engel-i-vadested/4755002 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8585 | Neutral |
4,755,006 | Seks stjerner til Ørkenens Sønner | Ørkenens Sønner er topmålet af plat underlivsshow - heldigvis | 2023-06-29T07:08:21 | false | Kan Ørkenens Sønner overhovedet blive platte og vulgære nok? Svaret er klart nej. Intet under bæltestedet kan være pinligt eller svinsk nok for denne amoralske herreloge.
Vorherre bevare os, hvor er det godt, for dens lige findes ikke i hele den grumsede verden, som sønnerne forurener og opildner under fælles rejsning med kampråbet: Fisse Fisse Fez Fez!
Tre år efter, at deres seksstjernede, afrikanske safari suverænt ramte toppen klokkerent, stod det klart, at det næppe kunne overgås. Sønnerne har selv skruet forventningerne så højt op under kjolen, at faren for en eklatant metangas-fuser var overhængende i og med, at det sidste show er ofte er det bedste – i erindringen.
Ikke et sekund i tvivl
Nej, det overgås heller ikke nu, hvor helheden måske er knap så stærk, men vær ikke et sekund i tvivl: ’Varm luft i Canal Grande’ er et kontrolleret CO2-udslip, der med rette får den fyldte sal til at lette i begejstring. Det er så pinligt og morsomt, at vi slet ikke kan få nok.
Ingen andre kan præstere det, og hemmeligheden bliver mere iørefaldende: Sønnerne er ikke ’bare’ dybt musikalske. De er så hamrende gode, idéfyldte skuespillere i al deres forskellighed, at det sprænger alle gængse og gakkede rammer – og nu for syvende gang. Så det er altså ikke bare den på forhånd kendte, økonomiske succeshistorie, der gentager sig. De sætter også kunstnerisk syvårskrisen ud af kraft.
Gyllegården
Canal-blotteren Niels Olsen åbner ballet som udfordrende romersk bøsse i hotpants-rustning, inden hæmningsløsheden bryder ud i lys lyst. End ikke den smukke Kleopatra (Henrik Koefoed) går ram forbi. Hun nedlægges af den brunstige babsoman Casanova (Søren Pilmark), der aldrig har været mere skeløjet end da Cæsar (Asger Reher) dukker op og kræver sin dronningerunde.
’Den allersidste Svans’, før vi går hjem til Gyllegården, der forvandles til Paradise Hotel rejser spørgsmålet, om vi overhovedet kan vente tre år på næste dosis af disse grusomt vanedannende synder? Næppe, for de er skrækkeligt underholdende og fuldfoder for en absolut herlig og dårlig smag. | 2011-04-15T11:43:25 | [
3637444
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4755006.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Reality"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.9228 | Positive |
4,755,010 | Ind med firetoget | Endnu en bittersød provinsroman af Helle Helle | 2023-06-29T07:08:21 | false | Vi er i slutningen af 1980´erne. Dorte har lejet sig ind i et forfaldent hus lige ved stationen i Glumsø. Hun er indskrevet på universitetet i København. Men hun vil hellere hænge ud i Scala og Daells Varehus. Hun går til digtoplæsninger og skriver lidt selv – især festsange. Men bedst har Dorte det nu alligevel hjemme i Glumsø, hvor rigtige veninder forærer hinanden en ny permanent, og hvor man af og til lige skal have kroppen branket i byens solcenter. I Glumsø ved Dorte, hvad fyrene vil have – og hun er ikke bornert, når det handler om de kropslige glæder. Men forholdene til disse fyre varer aldrig ret længe. For Dorte vil noget andet. Mon ikke Dorte vil være forfatter? Og tage sig et kunstnernavn. Måske Dorte Dorte?
Tid til luftforandring
Helle Helle er sublim til at skildre den danske provins, og hun kan ridse en replik i papiret, så man aldrig glemmer den igen. Men efter fem romaner med usikre, jeg-svage kvinder i fokus, har Helle Helle efterhånden sunget samtlige vers af den sang. For fanden: Smid nu Dorte-pigen om bord på et fly med kurs mod det kaotiske udland. Ud til et sted, hvor forfatteren skal knække nogle nye sociale og kulturelle koder.
Det er tid til luftforandring. | 2011-04-15T10:39:53 | [
3637436,
3637437
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/boeger/article4755010.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Litteratur"
] | 414 | [
417
] | underholdning | null | null | null | 0.7798 | Neutral |
4,755,031 | Kronisk fesen Poul Krebs | Troubadouren prøver at udvikle sig på nyt album, men jyden er også træls på engelsk | 2023-06-29T07:08:21 | false | ’Magnolia Tales’ er det første engelsksprogede album fra Poul Krebs, der tilmed har været i Austin, Texas for at indspille affæren med assistance fra producer og Bob Dylan-guitarist Charlie Sexton.
Gør det så aarhusianeren bedre? Det gør ham snarere lidt mindre træls.
Krebs er kronisk fesen, men overgangen til popmusikkens modersmål slører hans største svaghed, hvilket er mandens ualmindeligt akavede og anstrengende poesi.
Daniel Lanois light
Den 54-årige veteran synger stadig uldent og lidelsesfuldt, men det er knap så ulideligt at blive udsat for, når lyrikken anonymiseres på engelsk.
Inspireret af Daniel Lanois indhyller Sexton jyden i et atmosfærisk lydbillede, der er dunkelt som en slags Lanois light, men selv om de spøgelsesagtige omgivelser er ganske smagfulde, så er de egentlig ikke befordrende for Krebs, der i forvejen skriver countrypop uden kanter.
Æstetisk stiløvelse
Lydbilledet lukker sig simpelthen om troubadouren, og trods hans håndværksmæssige duelighed rent musikalsk og tendenser til forløsning på eksempelvis ’Spirit of Vignelaure’, ’Rhythm of My Road’ og ’This Part of Town’ virker samarbejdet med Sexton mere som en æstetisk stiløvelse end kunstnerisk nødvendighed.
Det er nok tvivlsomt om Krebs’ mange beundrere, der forelskede sig i ’Sådan nogen som os’, vil elske ’Magnolia Tales’, og alle dem, der aldrig faldt for landeplagen, vil nok heller ikke denne gang finde grund til begejstring. | 2011-03-20T11:01:13 | [
3624631,
3624630,
3619254,
3624629
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4755031.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.504 | Neutral |
4,755,045 | L.O.C. som stjerne i mørket | Rapperen lyser op blandt dæmoner og dunkende rytmer på det nye album 'Libertiner' | 2023-06-29T07:08:21 | false | - Jeg er ikke bange, nej, jeg er bare en smule forud min tid.
Sådan lyder det fra L.O.C. undervejs på ’Libertiner’, og selv om ordene er grebet ud af en anden kontekst, er det en sigende svada: Liam O’Connor er eddermame modig, og på dette femte album gør den dansk-irske rapstjerne endnu engang en brav indsats for skabe fremtidens lyd her og nu i selskab med den uundværlige producer-partner Rune Rask.
Hårdtpumpet lyd
Dette er med andre ord endnu en opgradering af Liams musikalske univers, som allerede havde fået en ordentlig overhaling på forgængeren ’Melankolia/ XXX Couture’. På de første L.O.C.-udspil lød det, som om lømlen søgte en doktorgrad i Dr. Dre-beats, men siden er lyden blevet langt mere elektronisk, og ’Libertiner’ er næsten hårdtpumpet klubmusik.
Førstesinglen ’Ung for evigt’ er et godt eksempel på den sound, som dyrkes denne gang: Dunkende beats, keyboardflader og et effektivt refræn af den slags, veteranen er blevet bedre og bedre til at administrere med alderen. Bare vent: Her gemmer sig minimum et par nye smaskhits.
Fod i graven
Hr. O’Connors erklæring om at være ’ung for evigt med en fod i graven’ sætter dog også tonen stemningsmæssigt: Manden er nu blevet superstjerne i andedammen, men dæmonerne og mørket lurer. Der er ikke meget til overs af gamle dages flabede humor, og helhedsindtrykket er derfor mindre dynamisk. Så afskyeligt er det vel ikke at være berømt?
Det er nu svært at klage, når Liam leverer musikalske uimodståeligheder som ’Langt ude’ og ’Min parafili’, der svirper i mellemgulvet. I det fremragende titelnummer - pladens højdepunkt - lyder det ligefrem kækt: ’Hvorfor ser du så sur ud?/Prøv engang at smil lidt mere’.
Når Liam er bedst, er det umuligt ikke at smile bredt. | 2011-03-12T13:53:08 | [
3623382,
3623378
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4755045.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9066 | Positive |
4,755,060 | Solid Storm | 'Black Luck' er et lille skridt i den rigtige retning fra den omtalte - og udskældte - duo The Storm | 2023-06-29T07:08:21 | false | Da Pernille Rosendahl og Johan Wohlert fra to af tidens populæreste orkestre Swan Lee og Mew slog pjalterne sammen både privat og musikalsk blev der ikke sparet på noget. Pladeselskabet Universal bekostede masser af studietid i USA med producerlegenden Roy Thomas Baker, og mediedækningen lignede en regulær tæppebombning, da debutalbummet ’Where the Storm meets the Ground’ landede sidste år.
Der var bare lige et lille aber dabaei. Det var ikke nogen særlig god plade. Varm luft i pompøse gevandter mente de fleste anmeldere med rette. Publikum tog dog lidt bedre mod den, og med omkring 30.000 solgte eksemplarer løb regnskabet nok ikke rundt, men en decideret fiasko kan det heller ikke kaldes.
The Storm har siden brudt med Universal (eller er det omvendt?) og udsender nu selv opfølgeren ’Black Luck’ via det uafhængige distributionsselskab Target. Og den hårde medfart i pressen har tilsyneladende fået duoen til at presse balderne sammen.
Pondus og fokus
’Black Luck’ lyder i hvert fald langt mere tændt og engageret end forgængeren, selv om udgangspunktet – melodisk 80’er hardrock med kaskader af guitarer og skingre synthesizere – er det samme. Og uden at være decideret imponerende har sangskrivningen også fået et nøk i den rigtige retning. Albummets trumf syntes dog at være heavy metal-produceren Jacob Hansen (Volbeat m.fl.), der har tilført betydeligt mere pondus og fokus.
Hvis man som undertegnede har det lidt svært med The Storms pompøse, stokkonservative æstetik, der stadig emmer mere af attitude end egentlig substans, vil man nok heller ikke knuselske ’Black Luck’. Holdt man derimod af forgængeren, vil man sandsynligvis finde dette aktuelle udspil fremragende. Under alle omstændigheder et (lille) skridt i den rigtige retning. | 2009-10-12T15:17:36 | [
3784092
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4755060.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9534 | Positive |
4,755,068 | Hyggestund i Volbeats heavyklub | Tam turnépremiere med succesbandet, der besøgte det jyske bibelbælte uden djævelskab | 2023-06-29T07:08:21 | false | Der bor cirka 10.000 mennesker i Struer, og 10.000 var lige, hvad der var, da Volbeat fyldte hovedstadens Forum i november.
Den dag nåede det sjællandske succesorkester dog slet ikke ud til den kæmpemæssige folkemængde, så det virkede som en glimrende idé, da kvartetten annoncerede, at den nu ville et smut ud på relativt små spillesteder, hvor d’herrer kom så tæt på de forreste rækker, at dunsten fra svedende fans kunne nydes fra scenen.
Stuvende fuld
Onsdag aften i Struer fandt den første af turnéens tolv for længst udsolgte koncerter sted, men selv i en stuvende fuld sal med 600 kneb det med nærkontakten, og et underligt ædrueligt Volbeat var kun berusende momentvist, for der var simpelthen for langt mellem snapsene.
Af og til snerrede det ellers så harmløse metalmonster, men bidske udgaver af ’The Human Instrument’, ’The Mirror and the Ripper’ og ’Hallelujah Goat’ rokkede ikke helhedsindtrykket af en harmløs optræden, der manglede overskud, spilleglæde og den gnist, man kunne opleve, da Volbeat tændte op under Tobakken i Esbjerg i oktober.
Nærmest høfligt
I den nordlige udkant af det jyske bibelbælte var djævelskaben fandens fraværende i Volbeats gyngende Hetfield-boogie, som svajede nærmest høfligt gennem 100 minutter, hvor hyggen var i højsædet og bundniveauet bekymrede.
Gruppen har turneret gennem Europa i efteråret, og Nordamerika venter til foråret, så der er måske ikke noget at sige til, at slænget holder igen, men bare fordi publikum er blevet mindre, kan man altså ikke spille for nedsat kraft, og hvis showet i B&O-byen er standarden, så kan Volbeat ligeså godt trykke på stop-knappen og blive på sofaen. | 2011-02-23T23:11:37 | [
3617136
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755068.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9617 | Positive |
4,755,070 | Gud på en hverdag | Trods tendens til selvsving imponerer Bob Dylan endnu en gang | 2023-06-29T07:08:21 | false | Bob Dylan har skrevet 250 sange, der er bedre end det største nummer, langt de fleste af festivalens øvrige artister nogen sinde kommer til at komponere, så ikonets tilstedeværelse i Roskilde føles lidt, som hvis Joe DiMaggio gik ned og spillede rundbold med ungerne i Fælledparken.
Nobelt klædt i mørkt western-jakkesæt, mintgrøn charmeklud og cowboyhat stavrede starutten på scenen og lagde ud med en rundvisning på radikalt ombyggede ’Maggie’s Farm’, før tiden endnu en gang stod stille gennem en nænsomt vuggende ’The Times They Are A-Changin’.
’Down Along The Cove’ svingede ubesværet, før Dylan tændte op under indædte ’This Wheel’s On Fire’, der understregede den 65-årige veterans insisterende tilstedeværelse og lod hans ganske kraftfulde stemmebånd få frit løb gennem klassikerens poetiske galde.
Aftenens åbenbaring
Som ventet gav legenden ingen smagsprøver fra sit kommende album, der lander 28. august med titlen ’Modern Times’, men den skæbnesvangre sjældenhed, ’Blind Willie McTell’, sendte solen i seng som aftenens store overrumplende åbenbaring.
I aftes var blot endnu et bump på landevejen for eneren, men seancen udgjorde ikke desto mindre en bakketop, der er ubestigelig for langt flertallet af festivalens andre spillemænd. | 2006-07-01T06:42:02 | [
3026046
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755070.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.7753 | Positive |
4,755,084 | Meget mystisk 'Lykke'-afsnit | Manglede der en scene i aftenens afsnit af ’Lykke’? Det virkede sådan. En skam for et ellers rimelig underholdende afsnit | 2023-06-29T07:08:21 | false | Hov, hvad var det? Knap 28 minutter inde i ottende afsnit af DRs tv-serie ’Lykke’ virkede det pludselig, som om der var klippet en scene ud.
SanaFortis havde taget en flok plejehjemsbeboere med ud i skoven for at vise firmaets ’sociale engagement’, og for at undgå dårlig presseomtale, trillede Lykke (Mille Lehfeldt) af sted med gnavpotten Ejnar.
Og pludselig, nogle scener senere, viser det sig, at Lykke har glemt ham ude i skoven. Uden forklaring – uden en scene, hvor hun f.eks. går væk fra ham, mens hun taler i mobiltelefon. Og meget har ’Lykke’ budt os gennem tiden, men det her virkede ikke blot meningsforstyrrende, det virkede som rent sjusk.
Dårligt klippearbejde
Jeg har ladet mig fortælle, at folkene bag ’Lykke’ blev bedt om at klippe det allerførste afsnit at serien om, fordi det var for dårligt – og det første afsnit er jo så afgørende – og at det skulle have kostet rigtig mange licenskroner.
Hvis det er tilfældet, så er det jo ikke så underligt, hvis man ikke har haft råd til at lave ordentligt klippearbejde her i afsnit otte.
Og det er en frygtelig skam, for aftenens afsnit rummede endnu en gang nogle gode og sjove passager. Det kan godt være, at ’Lykke’ aldrig bliver en serie i topform, men en eller anden form for form, lader den nu efterhånden til at have fundet.
Pinligt skænderi
Det er navnlig, når serien rammer noget, vi alle kan genkende, at den er skæg og god. Som når Maja (Mathilde Norholt) bliver jaloux, når Charlotte (Ann Eleonora Jørgensen) bliver taget i et pinligt skænderi med sin mand, eller Flemming (Lars Brygmann) tér sig upassende på samme måde som den der cheftype, mange af os genkender i ham.
Endelig er det rart at se Lykke få noget modstand af ikke bare af sit irriterende alter ego i spejlet og Anders ’Pain in the’ Assing (David Dencik), men også af sine chefer – og Assings far Ejnar (Henning Jensen), der slår hende i gnavenhed.
Får hun sin nabo til sidst? Og rejser lillebror Thomas virkelig til Grønland? Tja, jeg er i hvert fald nysgerrig nok til at skulle have de næste afsnit med. Men jeg vil da lige opfordre filmfolkene til at bruge de næste par dage på at dobbelttjekke, at de har fået alle scenerne med. | 2011-02-20T20:00:07 | [
3615772
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4755084.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.5671 | Neutral |
4,755,111 | Test af VW Passat 2,0 TDI | Familiebil med stil: VW Passat er en fremragende bil, som er blevet endnu bedre | 2023-06-29T07:08:22 | false | Passat har siden 2005 fået alle de roser, der kan hældes på en bil - og nu er det hele bare bedre - endda til en fordelagtig grundpris, som opstår, fordi man har sparet en halv øresundsbro på ikke at skulle udvikle fra bunden af.
Historien om den nye Passat begyndte ellers med en sær og uforståelig løgnehistorie:
-
Zis car iz completely new
. Bilen er helt ny.
Nogenlunde sådan lød svaret igen og igen, da VW tilbage i oktober præsenterede den nye Passat på Paris Motor Show. De stakkels VW-ansatte havde fået lodrette ordrer om ikke at fortælle det indlysende: at der var tale om et facelift - et teknisk og designmæssigt brush-up af den eksisterende Passat.
Se alle billederne af den fede Passat
Sværere at falde i søvn
Det havde været nemmere for alle parter, hvis VW havde fortalt sandheden fra begyndelsen. Det ville nemlig flytte fokus fra historien om løgnen til det helt væsentlige: At VW Passat er en fremragende bil, som er blevet endnu bedre.
Det bedre er dukket op i form af en nærmest endeløs række af smarte elektroniske og mekaniske opfindelser, som VW har hentet fra de dyrere modeller og tilpasset Passat.
Som eneste bil i klassen, har Passat fået træthedsføler som standard. Desværre, eller heldigvis, lykkedes det ikke for mig at udløse advarslen under de 1.000 km, som jeg nåede at tilbagelægge over julen.
Udstyr:
gør din nabo grøn af misundelse
Af øvrigt standardudstyr på den nye Passat er bl.a. Auto-hold, der holder bilen i ro, når man sætter i gang på skråninger og også når man holder for rødt lys. Tågeforlygterne har fået drejelys, så vejbanen bliver lyst op, der hvor du er på vej hen (standard fra Trendline).
Nødbremse
En af de helt store nyheder er City Emergency Braking-funktionen. Volvo har et lignende system, som virker ved hastigheder under 30 km/t og nødbremser, hvis fodgængere eller biler pludselig kommer i vejen. Det er ekstraudstyr sammen med en aktiv fartpilot, som holder afstand til bilen foran dig: 25.000 kr.
I den mere synlige ende finder du en kabine, som nu minder mere om den, du finder i luksus-Passaten CC. Nye materialer, noget så retro som et analogt ur i midterkonsollen, fornemme alu-lister og et par knapper der er flyttet rundt på, giver den nybagte Passat-ejer en god grund til ikke at købe en Audi.
Forskellen på at sætte sig ind bag rattet i den nye Passat og en 100.000 kr. dyrere Audi, er marginal.
Passat Variant ser godt ud uden at der er gået livsstil og tilhørende skrump i den som eksempelvis Audi A4 og Opel Insignia.
En Passat har stadig al den plads, du har brug for, og i forhold til tidligere er kabinen hørbart mere støjdæmpet - især hvis man kommer fra en af de ældre diesel-passater, hvor motoren lyder som en fiskekutter, hvor skipper har pryglet gashåndtaget i bund.
Opblødet affjedring
VW har også blødet affjedringen op - for få år siden handlede alt om at gøre affjedringen så hård og sportslig som mulig. Det var en skidt trend, som her i Passat er afløst af et langt mere fornuftigt kompromis mellem sport og komfort.
Den populære toliter diesel med 140 heste giver dig alle de kræfter, du har brug for. Personligt ville jeg overveje den mindre 1,4 liter benziner med 122 villige turbo-heste.
Og til allervigtigste: VW har netop frigivet priserne på den nye Passat, og med en startpris på 298.000 kr. ligger Passat lunt til i den benhårde konkurrence om firma- og privatkunder. | 2011-01-05T19:44:24 | [
3598408,
3598411,
3598672,
3598419
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/biltest/article4755111.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil"
] | 529 | [
530
] | biler | null | null | null | 0.5404 | Neutral |
4,755,113 | Seks stjerner til Big Fat Viskinde! | De nye skiver fra Big Fat Snake og Peter Viskinde er lige gode - og lige dårlige | 2023-06-29T07:08:22 | false | Trods bandnavnet har Big Fat Snake aldrig været fede, og særligt store er de heller ikke længere, så det virker noget tragikomisk, at orkesteret har ladet sig fotografere med deres gamle platinplader i baggrunden på coveret til det typisk tilforladelige tolvte studiealbum, ’Come Closer’.
Håndværksmæssigt er veteranerne stadig et habilt bekendtskab, og ’Love is Freeware’ og ’Every Negative’ er veldrejede ørehængere i den bløde popsoul-genre, som Anders Blichfeldts velsmurte stemmebånd smyger sig ubesværet om.
En haveslange
Big Fat Snake er anderledes anstrengende på friskfyrs-funky ’Rebuilding’ og ’Only One Like You’, mens fire blodfattige ballader understreger, at kvintetten bestemt ikke har glemt, hvordan man keder sig.
Mod slut er en akustisk og stemningsfuldt knirkende version af ’Only One Like You’ overraskende klædelig, og pludselig er der lidt bid i Big Fat Snake, der ellers insisterer på at være nogenlunde ligeså tamme som en haveslange.
Viskinde lever
Slængets gamle ven, Peter Viskinde, er såmænd også aktuel med en ny skive, der lyder som de gamle, og koncertoptagelsen ’I Live’, der stammer fra en optræden på Vejle Musikteater i november, flytter ikke indtrykket af manden en millimeter.
Repertoiret består af schlagere fra både solokarrieren og årene med Big Fat Snake, og tilsat behjertet entusiasme og en til tider noget gumpetung trio udøver Viskinde en standardiseret traditionalisme, der som et halvfuldt boogieband på den lokale bodega hverken forulemper eller fornyer rock’n’roll det fjerneste. | 2011-01-22T14:09:23 | [
3604613,
3604597,
3604598
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/seks-stjerner-til-big-fat-viskinde/4755113 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.8864 | Positive |
4,755,161 | Jeg er fantastisk til at tjene penge | Lyngbys nye stærke kvinde har både styr på offside-reglen og økonomien | 2023-06-29T07:08:22 | false | - Du behøver ikke at spørge om offside-reglen!
Nok er hun blond, men Birgit Aaby er alt for fodboldklog til at få job i Oddset-reklamerne. Og i øvrigt har hun også nok at se til. Den 42-årige jyde med adresse i Viby Sjælland mødte i morges op til første arbejdsdag som direktør i Lyngby Boldklub.
- Jeg er meget interesseret fodbold, har rejst rundt på diverse stadioner og set fodbold hver eneste weekend. Så jeg ved ret meget om, hvad der foregår i dansk og international fodbold.
- Folk må ha’ deres fordomme, det er fint nok. Det vigtige for mig er, at folkene omkring mig ved, hvad jeg står for. Og de er ikke i tvivl om, at jeg er rimelig kompetent på det område, siger Superligaens første kvindelige direktør.
Ikke for pengenes skyld
Aaby er kommet til Lyngby for at udvikle og bygge op. Ikke for at rydde op, selv om hun er god til det.
Hun startede med selv at gøre rent i en bager i Rødovre Centret for 15 år siden - i dag ejer hun rengøringsfirmaet Combi Service med ca. 250 ansatte.
- Så jeg gør ikke det her for pengenes skyld. Absolut ikke. Jeg gør det, fordi jeg får lov at arbejde med min hobby og får muligheden for at gøre en forskel i Lyngby. Her får jeg muligheden for at være med til at rykke noget.
- Jeg vil gerne tjene penge, Lyngby vil gerne tjene penge. Du kan ikke få et bedre match. Jeg er fantastisk til at tjene penge! smiler Birgit Aaby og takker sit jyske købmandsgen for den egenskab. Agenterne får noget at se til lader hun forstå.
Starter i Brøndby
Aaby har det seneste halve år været meget involveret i AG København, hvor hun sidder i bestyrelsen. Og også et andet sted på Vestegnen har de nydt godt af hendes energi, idéer og økonomi.
Superligaens smukkeste direktør har i mange år været sponsor og meget engageret i Brøndby. Og hendes første kamp som fodbolddirektør bliver på Brøndby Stadion 6. marts. Mod den klub, hvor hun fortsat er storsponsor.
- Jeg ville ikke kunne få en bedre start. Jeg sidder helt sikkert i Michael Laudrup Lounge - ved Lyngbys bord. Og jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg holdet med.
- Det ville passe mig fint, hvis vi tager af sted derfra med tre point, siger den kvindelige Lyngby-direktør. | 2011-01-21T13:12:17 | [
3605500
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/lyngby/article4755161.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Kendt",
"Sport",
"Fodbold",
"Ansættelsesforhold",
"Økonomi"
] | 142 | [
196,
199,
208,
223
] | sport | null | null | null | 0.758 | Positive |
4,755,221 | 'Dollars' genopstår | 80'ernes helt store tv-serie er klar til at få nyt liv. Der er planer om at lave sæbeoperaen om til en film | 2023-06-29T07:08:22 | false | Søndag efter søndag fulgt tusindvis af danskere i 1980'erne med i det monopolramte danske fjernsyn, når DR blændede op for den amerikanske sæbeopera 'Dollars'.
Serien handlede - hvis nogen skulle have glemt det - om den stenrige Carrington-familie. Om Blake Carrington og hans unge kone Krystle - og ikke mindst hans ekskone, Alexis.
Det var Esther og Richard Shapiro, der stod bag serien, der blev sendt i Danmark fra 1982 og syv år frem. Nu planlægge parret at genoplive serien - som film.
Nostalgi i nye højder
- Tiden er inde. Nostalgi har altid være stort, men dette når nye højder, siger Esther Shapiro ifølge
The Wrap
og afslører, at drømmen er at finde tilbage til karakterernes rødder.
- Vi vil se Blake Carrington som ung mand, da han mødte Alexis tilbage i 1960'erne, siger Esther Shapiro.
Ifølge Richard Shapiro vil den kommende film få et langt større budget end tv-serien havde. Der vil også være mere action og hed elskov, lover han.
Blake Carrington blev i tv-serien spillet af John Forsythe. Han døde sidste år 92 år gammel.
Krystle blev spillet af Linda Evans. Hun er i dag 68 år, mens hendes rivalinde Alexis, britiske Joan Collins, i dag er 77 år gammel. | 2011-01-13T17:23:06 | [
3601851
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4755221.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
433,
434
] | underholdning | null | null | null | 0.7786 | Positive |
4,755,240 | Elton i Odense: Flad flødebolle | Elton John gav den som harmløs hyggepianist og leverede endnu en kedelig stadionkoncert, der var glemt, inden man nåede ud af stadion | 2023-06-29T07:08:22 | false | Omsider kom Odense også på landkortet med en stadionkoncert, og trangen til at være en del af dette hastigt omsiggribende modefænomen resulterede såmænd i, at samtlige 20.000 billetter til Elton Johns optræden blev udsolgt øjeblikkeligt. Der var sikkert kommet lige så mange til resterne af Boney M. – bare de spillede på stadion.
Sir Elton har de senere år givet koncerter i København, Aalborg og senest Århus, hvor han i 2005 lød regulært rædselsfuld på NRGi Park, men selv om fodboldarenaer aldrig bliver et oplagt mødested for hi-fi-entusiaster, så var lydforholdene på Fionia Park dog ikke værre, end det var til at holde ud.
Det samme kan man sagtens sige om 60-årige Reginald Kenneth Dwight, der ubesværet levede sig ind i hovedrollen som hyggepianist for et publikum, der troligt lod sig lulle ind i en nærmest trancelignende tilstand, hvor der blev småpludret til et lettere opblæst ekko af englænderens 30 år gamle schlagere.
Tilforladelig tomgang
På sin seneste plader har den gamle hitmager uden større succes forsøgt at genskabe den vidunderligt varme lyd fra sine klassiske 70’er-skiver, men heller ikke i aftes formåede veteranen at fremstå som andet end en nostalgisk jukeboks i tilforladelig tomgang.
Onkel Eltons seneste værk, ’The Captain & The Kid’, lå blot tre uger i bunden af den danske Top 40, og så var den karriereforlænger ellers glemt, hvilket indikerer salgstal, der betyder at få tusinde af folkene på Fionia Park kan have købt ligegyldigheden.
Fra skiven spillede han da også kun ’The Bridge’, og ellers var det næsten to en halv time lange show selvfølgelig hængt op på gamle hits, som spredte sig mod betonen tilsat et søvndyssende selvsving, der alt for sjældent blev afløst af energisk engagement.
Underligt fraværende
’Madman Across The Water’ forekom dog nærmest intens, og divaen storsmilede minsandten gennem pragtfulde ’Tiny Dancer’, som blev budt op med åbenlys spilleglæde, mens fynboerne vitterligt vågnede op mod slut til enormt effektive ’I’m Still Standing’ og ’Crocodile Rock’, hvor den flade flødebolle pludselig pustede sig op, så toupéen var i fare for at falde af.
’Bennie And The Jets’ og ’Rocket Man’ lettede dog aldrig, og gennem den malplacerede åbning med melodramatiske ’Funeral For A Friend’ og ’Love Lies Bleeding’ virkede Elton underligt fraværende i skikkelse af pompøs pianobokser.
’Candle In The Wind’ fik naturligvis aftenens største bifald på toppen af den forudsigelige seance, der var upåklageligt sat i scene af de lokale arrangører, som imidlertid ikke kunne ændre på, at endnu en kedelig stadionkoncert var glemt, inden man nåede ud af endnu et stadion. | 2007-06-25T05:56:36 | [
3329788
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755240.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.8374 | Negative |
4,755,243 | Uværdigt Roxette-comeback | Marie Fredrikssons såkaldte comeback var både tragisk og uværdigt i en rærlig koncert | 2023-06-29T07:08:22 | false | Kent afsluttede deres eksemplarisk eksekverede koncert med at minde os om, at vi alle engang skal dø. Men inden vi kommer så langt, skulle vi lige til fest med landsmændene i Roxette, der efter mange års pause grundet Marie Fredrikssons sygdom, er samlet igen for en kort koncertrække - og et muligt album.
Men det var en fest, man mildest talt gerne have været for uden.
Tragisk, ynkeligt og uværdigt er de tre første ord, der falder én ind, når man skal beskrive dette års store finale på Skanderborg.
Fredriksson var både synligt, og ikke mindst vokalt, stadig tydeligt mærket af sin sygdom. Hun var stort set ikke i stand til at bevæge sig på scenen - og endnu mindre klar til at synge.
Hun havde bogstavelig talt ikke en tone i livet. Og hvordan makkeren Per Gessle kan lade hende optræde under de omstændigheder, er en gåde.
Pinagtigt
Bandet spillede som sådan glimrende, og Roxette har som bekendt mere end en pæn håndfuld hits, men selv med en ivrig korsanger og stor hjælp fra pladsen, der leverede meget af vokalarbejdet, kunne det ikke skjules, at den engang så kraftfulde stemme blot var en skygge af sig selv. Det var nærmest pinagtigt at overvære. Og man kunne godt have ønsket Fredriksson et smukkere exit.
Det lyder måske unødigt hårdt på skrift - og jeg ville da gerne have kunne viderebringe bedre nyheder - men faktum er, at denne finale var en hån mod publikum og ikke mindst Marie Frederiksson.
Hvorfor skulle hun dog udsættes for dette?
Og de to stjerner for oven gives mere af medlidenhed, end som udtryk for det musikalske udbytte. Nogen bør skamme sig gevaldigt. | 2010-08-08T21:56:05 | [
3584487
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755243.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9906 | Negative |
4,755,269 | Jan sparkede til ligbylten i kælderen | Maria-sagen: Jan Lindholt Mikkelsen skal igen forklare sin færden i cykelkælderen, hvor han formentligt sparkede til Marias lig uden at vide det | 2023-06-29T07:08:22 | false | RETTEN I HERNING (ekstrabladet.dk): Det bliver formentligt et meget blandet gensyn med det danske retsvæsen, når Jan Lindholt Mikkelsen i dag skal afhøres i sagen om drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen.
Her er Jan Lindholdts 'navnebror' - den 48-årige Jan Erik Henriksen - tiltalt for drab og voldtægt af den unge pige, men før hans anholdelse den 26. januar sad først Jan Lindholt Mikkelsen sigtet og varetægtsfængslet for drabet.
I tre uger sad han bag tremmer indtil politiet opdagede fadæsen og fik den nu tiltalte Jan Erik Henriksen, far til to, anholdt på baggrund af dna-spor.
Alligevel skal Jan Lindholt i dag afhøres i sagen. Forskellige spor knytter også ham til Marias lig - formentligt fordi han gik gennem cykelkælderen på drabsnatten og sparkede til den bylt, hvor Maria lå gemt under. Det er efter sigende det, der i første omgang forvirrede myndighederne til en anholdelse af ham.
Troede Marias lig var 'julehalløj'
- Det er bare noget tæppe, tænker jeg, men jeg vil bare op til mig selv, så jeg går videre, forklarer Jan Lindholt, der i første omgang troede at bylten var 'noget julehalløj' og derfor sparkede til det.
Jan Lindholt beskriver overfor forsvarer Jens Møller 'bylten' således:
- Jeg kan ikke sige, om det var stof. Det var noget klæde eller en affaldssæk. Det var i hvert fald noget sort, der var bundet med noget orange snor i den ene ende, siger han om det, der senere skulle vise sig at være Marias lig.
Jan Lindholt vendte hjem til sin lejlighed nytårsnat 02.40. Uvidende om, at der havde fundet en forbrydelse sted i kælderen.
- Jeg opdager først, at der er sket noget næste dag, da jeg ser de blå blink, fortæller han.
Det var blot få timer før, han selv blev anholdt og sigtet for drabet.
ekstrabladet.dk følger retssagen hele ugen... | 2010-11-30T10:19:26 | [
3872316,
3872310,
3871746
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4755269.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.962 | Negative |
4,755,275 | Skrev med lort på væggen efter drab på datter | Den nu 41-årige far, der sidste år tæskede sin datter ihjel, lider nu selv af store psykiske problemer | 2023-06-29T07:08:22 | false | Drabet på den 13-årige Caroline, har givet hendes far, Lasse Nielsen, så store psykiske problemer, at han indtil videre ikke har kunnet anbringes i en almindelig arrest.
Det kom frem tirsdag under retssagen mod faderen, der står tiltalt ved retten i Odense for at have tæsket datteren ihjel med en svensknøgle i august sidste år.
Umiddelbart efter drabet blev faderen varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. I begyndelsen hørte han fortsat datterens stemme true, og havde også tanker om, at hun kunne være en stor gul fugl, som han havde set i et glimt et øjeblik, før han slog hende ihjel.
Skrev med lort på væggen
Efter nogle måneder virkede Lasse Nielsen dog så normal, at anklagemyndigheden besluttede sig for at overføre ham til Odense Arrest. Kun få dage senere måtte han dog tilbage til den psykiatriske afdeling, efter han med sin afføring havde skrevet besværgelser på væggen i sin celle - angiveligt for at holde 'det onde' på afstand.
Også tilbage på afdelingen fortsatte han med at skrive besværgelser på væggene, denne gang med sit blod, men efter et stykke tid holdt det op.
Satte ild til gardiner i arrest
Mens psykiaterne på afdelingen mener, faderen var sindssyg, da han begik drabet, så afviser Retslægerådet, at han er sindssyg. Han er en gang senere igen blevet forsøgt overført til arresten, men denne gang satte han dagligt ild til gardinerne for at holde 'et onde' på afstand.
Psykiaterne er enige om, at et årelangt pres fra at have en tiltagende psykisk syg datter, har påvirket faderen meget. Faderen, der hidtil ikke har haft psykiske problemer, var i dagene op til drabet begyndt at tale om, at hans datter skulle være besat af noget ondt.
Han har erkendt drabet, og psykiaterne anbefaler, at han i første omgang skal afsone på en psykiatrisk afdeling, indtil han er rask nok til at komme i et almindeligt fængsel. | 2010-11-30T10:27:31 | [
3872334
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4755275.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9982 | Negative |
4,755,286 | Nye Picasso-billeder for en halv milliard | Pablo Picassos franske elektriker har angiveligt hidtil ukendte billeder for kæmpeformue - familien er gået til politiet | 2023-06-29T07:08:22 | false | Litografier, kubistiske malerier, skitsebøger og en akvarel - tilsammen 271 stykker Picasso-kunst til en værdi af omkring en halv milliard danske kroner.
Det er angiveligt, hvad en 71-årig pensioneret elektriker fra Sydfrankrig har samlet sig.
Den franske avis Liberation fortæller, at elektrikeren, Pierre Le Guennec, i årene før den verdensberømte spanske malers død i 1973 var hyret til at installere tyverialarmer i Picassos talrige ejendomme i Sydfrankrig, blandt dem i hans villa i Cannes.
Billederne beslaglagt
I denne periode skal Picasso ifølge Le Guennec have foræret elektrikeren de mange kunstværker. I september i år henvendte Le Guennec sig til Pablo Picassos søn, Claude, for at få denne til at blåstemple værkerne.
Men Claude Picasso nægtede at acceptere forklaringen om, hvordan Le Guennec var kommet i besiddelse af billederne, og han henvendte sig i stedet til det særlige franske kunstpoliti, som ifølge Liberation har ransaget elektrikerens ejendom, beslaglagt billederne og afhørt ham med en sigtets rettigheder.
Ville aldrig forære dem væk
Claude Picasso siger om sin far, at han aldrig ville have foræret en enkelt person så mange værker.
- At forære så meget væk, det er uhørt. Det hænger ikke sammen. De (billeder) var en del af hans liv, siger Claude Picasso til Liberation.
Picasso-eksperter skønner, at den spanske kunstner, som døde som 92-årig og var produktiv i langt det meste af sin levetid, producerede flere end 20.000 kunstværker. Mange af dem er forsvundet.
Juridisk slagsmål om kunstskatten
Blandt de billeder, som den franske elektriker hævder at have fået forærende, er en akvarel fra Picassos såkaldte 'Blå Periode'.
De ni kubistiske malerier, som også var i Le Guennecs besiddelse, vurderes af eksperter til alene at have en værdi af små 300 millioner kroner.
Der er lagt op til et juridisk slagsmål af format om ejerskabet til den kolossale kunstskat. | 2010-11-29T16:42:40 | [
3871908,
3871936,
3871937
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4755286.ece | [] | [] | [
"Kultur",
"Kunst"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.7915 | Negative |
4,755,301 | Den 'forkerte drabsmand' vidner i dag | Maria-drabet: Det er snart et år siden, at Jan Lindholdt blev anholdt for en forbrydelse han ikke har gjort. I dag skal han vidne i retten mod den formodede drabsmand | 2023-06-29T07:08:23 | false | RETTEN I HERNING (ekstrabladet.dk): Andendagen i retssagen mod den 48-årige JEH er i gang. Og hvor førstedagen i går primært havde anklager Charles Conrad og den drabstiltalte JEH som hovedpersoner, skal hele 11 vidner i dag i vidneskranken.
Den 48-årige er tiltalt for at have kvalt den 20-årige Maria Møller Christensen sidste nytårsnat, hvor hun fik viklet sine strømpebukser fire gange om halsen. Desuden er han tiltalt for voldtægt af den unge pige, der i fuldskab gik hjem fra en nytårsfest uden overtøj.
Tidligere anholdt i retten
Et af de 11 vidner er blandt andet den mand, Jan Lindholdt, der kort efter fundet af Maria i cykelkælderen i den ejendom, hvor hun boede, i første omgang - og ved en fejl - blev anholdt og varetægtsfængslet for drabet.
Et andet vidne, en kvinde, kan muligvis løfte sløret for om hun mødte den 48-årige JEH på gaden nytårsnat, hvor han - som han selv udtalte det i går i retten - var ude for 'at lave almindelige nytårsløjer'.
Ekskæresten i vidnestolen
Under anklagerens fremlægning af sagen kom det blandt andet frem, at der blev fundet adskillige dna-spor i kælderen fra den tiltalte. Dna-spor, som blandt andet blev fundet under Marias negle efter en formodet kamp. Samtidig afslører mentalundersøgelsen af manden, at han er afvigende med en pervers seksualitet - hvilket også blev understøttet af det faktum, at politiet i hans pung fandt et register over helt unge piger - blandt andet med beskrivelse af deres kønsdele.
Også den tiltaltes ekskæreste, som han boede med da drabet blev begået, skal i vidneskranken i dag.
ekstrabladet.dk følger retssagen hele dagen... | 2010-11-30T08:26:03 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4755301.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9939 | Negative |
4,755,335 | Lasse Rimmer i krig på Facebook | TV2-værten Lasse Rimmer fra satireprogrammet 'Live fra Bremen' skændes på facebook med kritikkere af programmet | 2023-06-29T07:08:23 | false | Facebook-gruppen 'Luk og sluk for 'Live fra Bremen' nu kræver det satiriske TV2-program nedlagt, og der bliver ikke lagt skjul på hadet til programmet fra de nu 34 medlemmers side:
'Det her er så pinligt' - 'Går vel inderst inde og håber på, at programmet på fredag vrider glædestårer ud af os alle, så det ikke længere bliver nødvendigt at spy med sur galle' - 'Hvor er det fryd for jer på Bremen, at en af gruppens medlemmer har opdaget, at konceptet har fungeret i USA under navnet 'Saturday Night Live'...Så troede i lige at i kunne få folk til at tro, at live-sketchshow er en ny opfindelse. Tabere! Fryd...Lorte tv'.
Sådan lyder de barske ord fra hadegruppen, der dog højst besynderligt, men også ganske befriende har fået et af sine hade-objekter som medlem af gruppen, nemlig selveste TV2-værten Lasse Rimmer, der lystigt giver svar på tiltale på de mange negative udladninger.
Fucking spild af licens-penge
F.eks skriver medlemmet Søren Dürr: Sådan et fucking spild af licens-penge. Hvad blev der af begreber som moral og ære?
Hertil svarer Lasse Rimmer: Det med licenspengene giver mig tårer i øjnene. Tårer.
Og så svarer Søren Dürr igen: Det har det også bare fucking at gøre. Er du klar over, hvor mange julemærke-hjem, der måtte lukke for at give tilskud til det rævepis.
Lasse Rimmer, der viser sig som en yderst modig mand, foreslår oven i købet, at de vredeste kritikere og han selv mødes på Sams Bar på Strøget til en karaoke-kamp:
'Lasse Rimmer inviterer alle til fyraftens-karaoke med mig, Søren Dürr(medlem), Martin Høgsted(medlem) og Casper Christensen klokken 17 på Sams Bar i Kgs Nytorv-enden af Strøget. No freaks. Please'.
Både Søren Dürr og Martin Høgsted er iøvrigt også en del af 'Live fra Bremen'-konceptet. Så det ser næsten ud, som om Lasse Brimmer og folkene fra 'Live fra Bremen' bevidst forsøger at piske en stemning op.
Det kan man sgu da kun kalde for interaktiv kundepleje med utilfredse tv-seere. Respekt for Lasse. | 2009-10-16T13:42:21 | [
3471816,
3422715
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4755335.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 414 | [
433,
436
] | underholdning | null | null | null | 0.9527 | Negative |
4,755,366 | Bob Dylan hyggede på Heden | 'Ikke alle stunder med stjernen er stjernestunder', skriver Ekstra Bladers anmelder om en afslappet Bob Dylan, der trillede gennem Midtjylland på frihjul | 2023-06-29T07:08:23 | false | Enhver aften med Bob Dylan er bedre end en aften uden, men det er altså ikke alle stunder med legenden, der er legendariske, og stormesterens sublime show i København for en måned siden står stadigvæk stærkere i erindringen end weekendens afdansningsbal i Messecenter Herning.
På den jyske prærie afsluttede Dylan endnu et togt gennem Europa, og da hovedstaden var et af turneens første stop, kunne det i sammenligning konstateres, at guldgubben med vanlig sans for det fornuftsstridige er blevet mindre magnifik efter en måned i det europæiske motorvejsnet.
Den ret uspændende sætliste rummede 17 sange – ti gik igen fra København – og ’Rollin’ And Tumblin’ tumlede mere, end den rullede, mens Dylan trak ’Cat’s In The Well’ unødigt i halen, og ’Watching The River Flow’ var som at se Gudenåen flyde forbi. Såmænd meget kønt, men mægtige Mississippi er det ikke.
Forgæves fællessang
’It Ain’t Me, Babe’ var radikalt endevendt med pudsigt nyt tyngdepunkt, og Dylan fortolkede også sig selv på en vidunderlig version af ’Just Like A Woman’, hvor forsamlingen forgæves forsøgte at synge med på det omarrangerede omkvæd.
De 7700 publikummer i den næsten udsolgte betonbygning så også veteranen servere ’To Ramona’ med chefkokken bidende i sine ord, som var det en gammel sej pebersteak, men halvvejs gennem taflet begyndte retterne at dufte af gourmet.
’When The Deal Goes Down’ gled ned i flydende form af karruselmusik, og ‘Spirit On The Water’ swingende ubesværet, mens længselsfulde ’Ain’t Talkin’ foldede sig formidabelt ud som mareridtsagtigt drømmesyn og aftenens eneste overrumplende sangvalg.
Oscar på display
Mod slut fræsede ’Summer Days’ og ’Highway 61 Revisited’ om kap, før en tilforladelig ’Blowin’ In The Wind’ fik en til at savne bluegrass-udgaven med Dylans gamle håndlangere, Charlie Sexton og Larry Campbell.
Afløserne Stu Kimball og Denny Freeman byder simpelthen ind med for lidt ekstraordinært mod- og medspil til deres 65-årige boss, og ikonets Oscar-statuette, der var på display ved den stolte ejermands side, spillede en næsten lige så væsentlig birolle som Kimball.
Dylan så imidlertid ud til at hygge sig ganske gevaldigt under skyggen på sin hat, og mindre end fornøjeligt bliver hans selskab aldrig, men selv om alle aftener med Dylan er bedre end en aften uden, så er det altså ikke alle stunder med stjernen, der er stjernestunder. | 2007-05-07T09:30:44 | [
3339713
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755366.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.7872 | Positive |
4,755,378 | Waters sikrede fuldmåne over Odense | Nostalgisk Roger Waters strålede efter mat indledning. De første 70 minutter var usammenhængende, men det sluttede overvældende | 2023-06-29T07:08:23 | false | En oppustelig plasticgris på størrelse med en svinetransport svæver ind over publikum og slippes løs i den odenseanske skumring, og så kan selv den mest fadølsindsmurte fynbo ikke undgå at opdage, at OB er skiftet ud med selveste Roger Waters på Fionia Park.
Det er tredje sommer i træk, at koryfæet fra Pink Floyd spiller i Danmark for at opføre en af rockhistoriens mest monumentale og absolut største millionsællerter, men 35 år gamle 'The Dark Side of the Moon' har universal tiltrækningskraft og udløbsdato som solen.
Foran 16.600 publikummer funklede den gamle måne med uimodståelig urkraft, og Waters og veteranens gigantiske orkester pudsede klassikeren tilsat så pletfri perfektion, at det indledende sæt faktisk kom til at fremstå sjusket i sammenligning.
Rodet første sæt
Den 64-årige englænder lagde ud med 70 underligt usammenhængende minutter bestående af fortrinsvis diverse Waters-kompositioner fra Pink Floyds storhedstid, og mellem matte udgaver af ellers vidunderlige 'Wish You Were Here' og sange fra 'The Wall' og 'The Final Cut' var Syd Barrett-hyldesten 'Shine On You Crazy Diamond' blandt forsvindende få, der lyste op.
Hifi-folket fik dog spektakulær surround sound i stadion-størrelse, da 'The Dark Side of the Moon' efterfølgende tonede frem, og selv om man med rette kan beskylde Waters for at træde vande, så er fortidens format så unikt opløftende, at man var lige ved at stige til himmels under maratonaftenens sidste ekstranummer 'Comfortably Numb'.
Overvældende. | 2008-05-14T06:38:12 | [
3333306
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755378.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9597 | Positive |
4,755,379 | Født til at rocke | Vedkommende dvd-dokumentar om den usædvanlige irske guitarhelt Rory Gallagher | 2023-06-29T07:08:23 | false | Rory Gallagher blev født på Rock Hospital i Ballyshannon, og man må sige, ireren var født til at rocke. Naturtalentet var derimod ikke født til et liv i rockindustrien, og det er omdrejningspunktet for Ian Thuilliers portrætfilm, ’Ghost Blues: The Story of Rory Gallagher’, om den sublime musiker og det skrøbelige menneske.
Guitaristen, sangeren og sangskriveren slog igennem i slutningen af 1960’erne som irernes sjælfulde svar på amerikanernes Jimi Hendrix og englændernes Eric Clapton, og i front for trioen Taste og senere i skikkelse af solist dyrkede Gallagher lodden bluesrock tilsat gnistrende nødvendighed og en fuldkommen uspoleret, uprætentiøs og ubesværet tone.
Ærefrygt i stemmen
Mandens overvældende evner på en ramponeret Stratocaster var dog ikke det eneste, der gjorde ham højst usædvanlig, for Gallagher nægtede at udsende singler og forsagede i øvrigt alt, hvad der kunne opfattes som kommercielle tiltag.
Det afholdt ham imidlertid ikke fra at blive irsk folkehelt og forbillede for blandt andre The Edge, der interviewes til den 82 minutter lange dokumentar sammen med blandt andre Bill Wyman og Johnny Marr, og navnlig The Smiths-guitaristen fortæller med ærefrygt i stemmen om ungdomsårenes fascination af fænomenet fra Den Grønne Ø.
Piller og alkohol
Gallagher er en lidt for skrøbelig eksistens til, at der for alvor kommer dynamik i klassisk fortalte ’Ghost Blues: The Story of Rory Gallagher’, som også lider under forsvindende få interviewklip med hovedpersonen, der tydeligvis helst talte via guitaren.
Outsideren døde som 47-årig i 1995 af leversvigt efter at have levet på en usund cocktail af piller og alkohol, men der er mere end liv i bonus-dvd’en ’The Beat Club Sessions 1971-72’, hvor Gallagher gennem 96 minutter folder formatet ud i optagelser fra tysk tv.
Han er forhåbentlig begravet under en særlig rock. | 2010-10-05T09:16:14 | [
3712458
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755379.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.7329 | Positive |
4,755,385 | Steril Cocker | Stodderen fra Sheffield er harmløs i endnu en uinspireret og upersonlig pop-produktion | 2023-06-29T07:08:23 | false | Joe Cockers spastiske brug af sandpapirsstemmen emmer heldigvis stadig af månesyge nætter på rendestensniveau, men selv om titlen på mandens 21. album er ’Hard Knocks’, vælger veteranen desværre også fortsat at pakke sig ind i glanspoleret pænhed.
Det er heller ikke nogen god idé denne gang, og selv om flere af de klichéfyldte sange egentlig er funktionelle nok, så er det ikke kun på grund af en relativ kort spilletid under 40 minutter, at skiven er hurtigt glemt.
Sædvanlige tangenter
Cocker bliver simpelthen for ligegyldig og upersonlig, når produktion klinger hult med keyboards og kvindekor, men navnlig titelnummeret og 'Get On' er effektiv soulpop, og hvis man holder af pianoballader, som spiller på alle de sædvanlige tangenter, så er den 66-årige englænder leveringsdygtig i sjælere, der er bevægende på linje med en blok tv-reklamer.
Vist det man kalder ’average Joe’. | 2010-09-30T17:48:03 | [
3697145,
3697138
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755385.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.612 | Negative |
4,755,405 | Hygge i bageriet | Flere forførende toner og mere musikalsk velvære fra tusindkunstneren Kenneth Bager | 2023-06-29T07:08:23 | false | En lyseblå mand med Mozart-paryk omgivet af hvide kaniner og et eventyrslot. Sådan optræder Kenneth Bager på omslaget til sit andet soloalbum, hvis nogen skulle være i tvivl om, at manden er en eksotisk excentriker. Men musikken er skam ganske fredelig - og fornøjelig.
Bageren har efterhånden været dynamo på den danske musikscene i tre årtier som både pladevender, producer og pladeselskabsboss, men den fire år gamle ’Fragments from a Space Cadet’ var faktisk bagermesterens første udgivelse i eget navn. Og en fortrinlig en af slagsen, som stille og roligt gik hen og blev en solid salgssucces.
Moderne multipop
Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at ’Fragments from a Space Cadet 2’ følger samme formular: Verdensmusik, reggae, dub, soul og elektronik mødes i en form for moderne multipop, hvor alt kan lade sig gøre, så længe det bare føles rigtig rart, og hvilepulsen ikke stiger. Dette er indbegrebet af musikalsk velvære fra start til slut.
I længden ville flere afstikkere og overraskelser være velkomne, men kun et skarn vil klage over skæringer som Fagget Fairys-visitten ’My Dearest’ og den oplagte ørehænger ’Wall of Shame’, som spreder så varme vibrationer, at man selv midt i en råkold efterårskuling føler sig hensat til en solrig sommerdag.
Tro mig: Det er de færreste, der ikke vil nyde duften i bageriet. | 2010-09-24T07:34:31 | [
3694270,
3694268
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4755405.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.904 | Positive |
4,755,413 | Mere end en hovedrysten | Helmet, Stone Sour og Raunchy forsøger på hver sin måde at blødgøre den hårde rock | 2023-06-29T07:08:23 | false | Jo, guitarerne er her, der og alle vegne. Men selv om der ikke er sparet på spaderne på disse tre metaludgivelser, så er det ikke det, man vil huske dem for fremover. Tværtimod: På hver sin vidt forskellige måde prøver de kære bands at ruske op i heavy-konventionerne. Det lykkes nu og da.
De ti bud
Helmet har for længst skabt sit helt eget regelsæt indenfor genren. De 10 sange på hovedværket ’Meantime’ er noget af det nærmeste, man kommer de ti bud, når det gælder moderne metal - Korn og Deftones ville aldrig have lydt på samme måde uden Helmet-boss Page Hamiltons skalpelskarpe staccato-riffs, der var ligeså veltrimmede som hans frisure.
Men ’Meantime’ er hele 18 år gammel, den nu gråhårede Hamilton kunne fejre 50 års fødselsdag i sommers, og det vil være synd at sige, at Helmet på nogen måde er banebrydende længere. Kvartettens forrige skive, ’Monochrome’, var faktisk en regulær fuser, hvor flere skæringer lød som demoer af tidligere triumfer. Og det var endda de bedste numre.
Newyorkerne er dog på ingen måde gået i hundene med ’Seeing Eye Dog’. Man savner den virtuose rytmesektion fra de gamle plader, men der er til gengæld strammet op på sangskrivningen, og Page har entusiasmen tilbage - han knurrer sågar kækt i det herlige titelnummer.
Det bedste er, at manden udvider udtrykket med strygerne i ’LA Water’, Beatles-coveret ’And Your Bird Can Sing’ og ikke mindst den næsten Brian Eno-agtige abstraktion, ’Morphing’. Intet matcher hovedværkerne ’Meantime’ og ’Betty’, men hvad angår energi kan Hamilton hamle op med de fleste på den halve alder. Godt gået.
Sadistisk spydspids
Corey Taylor er også på mere end én måde en af de tunge drenge. Som maskeret frontmand i Slipknot er han lidt af et ikon for den yngre metalgeneration, men den hyperaktive heavyherre er ikke kun sadistisk spydspids i et af nyere tids mest populære - og bedste - metalbands, men har også sit eget band, Stone Sour, der nu er klar med deres opus tre.
Hvis man forventer vilde vanvidsudbrud som Slipknot, vil man langt hen ad vejen blive skuffet over Stone Sour, hvor Taylor rendyrker de melodiske tilbøjeligheder, som han også indimellem lufter i Slipknot, hvor de fungerer som stærk kontrast til de heftige helvedesudladninger.
Vi under gerne Taylor at vise alle sider af sit stemmebånd, men problemet på ’Audio Secrecy’ er, at hans melodier ikke altid er fængende nok. Tilståelsesteksterne om mandens ramponerede forhold til ekskonen udarter sig desuden ofte til hjerteblævrende banaliteter, og man savner de barske provokationer og sociale udskud i Slipknots undergangsunivers.
Stone Sour er bedst, når de lever op til bandnavnet med de stenhårde og møgsure ’The Bitter End’ og ’Nylon 6/6’, for her er faktisk en håndfuld hæderlige sager undervejs. Men man bliver alligevel bekymret over, at Taylor har proklameret, at det er farvel til Slipknot, hvis Stone Sour får succes. Ærlig talt: Lad os håbe denne plade flopper.
Langhåret pop
Danske Raunchy slipper heldigvis noget bedre af sted med at være langhårede popfans. Raunchys musik lyder til tider, som hvis Depeche Mode og Slayer havde indgået et registreret partnerskab, og heavy metal-puritanere vil garanteret kun have den forkerte slags hovedrysten til overs for Thisted-sekstettens femte album, ’A Discord Electric’.
Drengenes anstrengelser fortjener nu bedre. Raunchy er altid nået vidt omkring musikalsk, men nu favner de bredere end nogensinde. De mange keyboardforløb er mere elegant integreret og programmeret, men den regulær synthpopslager, ’Big Truth’, er decideret uspændende, fordi der savnes den heftige dynamik, som ellers er en af bandets styrker.
Men det er også en plade, der når nye højder for Raunchy: Superåbneren ’Dim the Lights and Run’ og den næsten Rammstein-agtige ’Shake Your Grave’ er to toptrimmede metalslagere, hvor de sprudlende melodiøse refræner omgående bliver fast inventar i den indre sangbog.
Vi har stadig den helt store Raunchy-plade til gode, hvor alt fungerer fra start til slut. Men underholdende er de skam. Raunchy har ikke blot hjertet, men også hovedet på rette sted. Selv mens de headbanger. | 2010-09-20T08:39:21 | [
3692436,
3692429,
3692451,
3692426
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755413.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.5682 | Positive |
4,755,424 | Falch hverken fugl eller fisk | Michael Falch udsender nyt og gammelt i uskøn forening på tvivlsom jubilæums-kollektion | 2023-06-29T07:08:23 | false | Michael Falch er en af de sjældne fugle, der er vokset kunstnerisk med årene. Det siger måske nok mere om hans kejtede udgivelser, før han mødte Boat Man Love, der som backingband har givet Falch kant og gnist de seneste år.
Veteranen fylder 54 på torsdag, men begejstret af en fornyet interesse fra både publikum og medier fremstår Falch for tiden ivrig som en beåndet teenager, og efter januars fortættede ’Fodspor i havet’ er han allerede pladeaktuel igen.
I anledning af 30-året for Malurts debut ser Falch både frem, tilbage og sig selv i spejlet på ’Hele vejen 1980-2010’, der indeholder en noget broget blanding af ti meget forskellige genindspilninger samt fire nye numre.
Fortabt i strygere
Blandt de friske skæringer imponerer kun ’Vejrbidt & vindblæst’ som sørgmodig vals, mens en lille håndfuld fortolkninger ledsaget af både Boat Man Love og DR UnderholdningsOrkestret understreger projektets kvalitetsmæssige udsving.
’Trækfugle’ og ’Lad mig lige se dig’ intensiveres i atmosfærefyldte arrangementer, men Falchs klodsede tendenser til pompøs patos kammer over i ’Den eneste i verden’ og ’Binder mig aldrig igen’. ’Ud af mørket’ i en version assisteret af kun DR UnderholdningsOrkestret udstiller mandens mangel på mådehold, og han virker helt fortabt i strygerne.
’Over Vesterbros torv’ er blandt Falchs stærkeste sange, men den akustiske udgave på ’Hele vejen 1980-2010’ er en svag unødvendighed, og kollektionen er som helhed hverken fugl eller fisk. | 2010-09-14T05:42:57 | [
3689084,
3689078
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/falch-hverken-fugl-eller-fisk/4755424 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.7935 | Neutral |
4,755,448 | Ildsjæl med fut i | Fyrige Marty Stuart brænder entusiastisk videre for countrymusikkens klassiske dyder | 2023-06-29T07:08:23 | false | Marty Stuart har længe lignet en spradebasse, der ikke kunne finde ud af, om han drømte om at være medlem af The Flying Burrito Brothers eller Mötley Crüe, men det har man heldigvis ikke kunnet høre på kapacitetens seneste skiver.
Det er dog efterhånden hele fem år siden, det ekstremt historie-bevidste countryfænomen udgav en studieplade, men i 2005 kom der til gengæld både gospel-inspirerede ’Soul’s Chapel’ og det ambitiøse konceptudspil ’Badlands’, og efter siden blandt andet at have medvirket på Merle Haggards fremragende ’The Bluegrass Sessions’ samt været vært på både tv og radioshows om country, så viderefører Stuart omsider sin fortrinlige form til comebackalbummet ’Ghost Train: The Studio B Sessions’.
Legendarisk studie
Som titlen antyder er størstedelen af de 44 minutter indspillet i det legendariske RCA Studio B i Nashville, hvilket er et typisk træk for den 51-årige Mississippi-mand og hans dybe respekt for genrens fortid, og han har da også allieret sig med notabiliteter som Ralph Mooney og konen Connie Smith.
I vanlig stil pepper Stuart konventionerne op, så de skinner som en blankpoleret Cadillac, og med afsæt i George Jones, Ray Price og Haggards majestætiske meritter, sprudler denne umådeligt entusiastiske fornyer af traditionalisme endnu engang.
Navnlig første halvdel af ’Ghost Train: The Studio B Sessions' er spækket med superskæringer, og smittende ’Bridge Washed Out’ og rockabilly-træfferen ’Ghost Train Four-Oh-Ten’ vil virke aldeles kærkomne for dem, der savner et nyt album fra Dwight Yoakam.
Skrevet med Cash
Sjælerne ’Drifting Apart’ og ’A World Without You’ lyder som evergreens fra en svunden tid, men det er imponerende nok nye Stuart-kompositioner, og dragende dystre ’Hangman’ er et monumentalt opus, som den pudsige personage skrev i fællesskab med sin tidligere svigerfar - en vis Johnny Cash - kort før ikonet døde.
’Ghost Train: The Studio B Sessions’ er en lektion i autentisk countryhistorie, og som en utrættelig ambassadør for genren holder Stuart på fornem vis liv i stilarten, der i hænderne på denne ildsjæl lyder ligeså ægte, som cowboyen ser kunstig ud. | 2010-08-25T05:47:34 | [
3589091,
3589269
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/ildsjael-med-fut-i/4755448 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8798 | Positive |
4,755,498 | Adr - rotter på størrelse med gravhunde | Rotter på størrelse med velvoksne gravhunde invaderer køkkener og dagligstuer i engelsk by - se den ægte 'rotzilla' her | 2023-06-29T07:08:23 | false | En rotte på 75 centimeter - det var det ækle stykke vildt, som 31-årige Brandon Goddard fra byen Bradford i det vestlige Yorkshire i Nordengland nedlagde i sit hjem i går, onsdag.
Men den skræmmende fangst var ikke noget enestående. Selv så Brandon ikke færre end fire andre monster-rotter flygte i sikkerhed, da han havde dræbt den første med et skud i hovedet. Og i ejendomskomplekset, hvor han bor, har andre beboere set de kæmpestore gnavere i køkkener og dagligstuer.
Katten kom til kort
Alligevel har Brandons fangst spredt chokbølger i den lille by.
Rebecca Holmes, mor til fem, gispede ifølge avisen The Sun:
- Du gode gud! Jeg har set dem på størrelse med katte, men aldrig
så
store.
Rebeccas kat har engang trængt en rotte på størrelse med sig selv op i en krog i dagligstuen. Katten magtede ikke at tage livet at monsteret - det måtte en nabo klare med et baseball-bat. I alt kunne Rebecca og naboen aflevere fem kæmperotter til kommunen og bede om, at der blev taget affære.
Sydamerikansk rotteart
Laura Drake, som er ekspert i pattedyr, mener, at der kan være tale om en 'coupy' - en rotteart fra Sydamerika. Denne type rotter er normalt dobbelt så store som rotter, der er almindelige i England. Laura Drake siger til The Sun, at coupy har været anset for udryddet i Storbritannien i 20 år, men at der måske kan tænkes alligevel at være nogle eksemplarer, der overlevede.
Brandon Goddard har sin egen mening:
- De er mere 'rotzillaer' end rotter! | 2010-08-19T16:01:16 | [
3587780,
3587761
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4755498.ece | [] | [] | [
"Dyr"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.8896 | Neutral |
4,755,499 | Nej tak til rødhåret sæd | Kvinderne vil ikke have børn med lave, rødhårede mænd. Sædbank efterlyser klatter fra afrikanske, grønlandske, mellemøstlige og kinesiske mænd | 2023-06-29T07:08:23 | false | Danskerne gider ikke have rødhårede unger - de vil hellere have små, mørke børn.
Sådan lyder udmeldingen fra sædbanken Cryos, der har en stor efterspørgsel på sæd fra f.eks. afrikanske mænd, mens nærmest ingen vil have sæden fra lave, rødhårede mænd.
Det skriver Newspaq.
LÆS OGSÅ: Grimme mænd ingen adgang
Overskud af nordeuropæiske sædceller
I det hele taget er der ikke meget gang i omsætningen af sæd fra almindelige danske mænd:
- Generelt er der ikke den store efterspørgsel efter den nordeuropæiske type internationalt. Vi diskriminerer ikke, men vi har simpelthen allerede nok sæd på lager fra mænd, der er rødhårede. Det er mest i Norden, der er efterspørgsel efter den type, siger Ole Schou, direktør for Cryos, til Newspaq.
Kommer man(d) til gengæld fra f.eks. Kina, Afrika eller Irak må man gerne komme og tømme sjoveren og til gengæld få fyldt pengepungen os hos Cyros. Den største efterspørgsel fra unge barn-hungrende mødre går nemlig på sæd fra mænd af afrikansk, asiatisk og mellemøstlig etnicitet.
LÆS OGSÅ: Sædbank sælger Beckham-babyer
Men det går lidt trægt med at få donorer fra de lande:
Efterlyser donorer
- Det er svært at få flere donorer, men vi har blandt andet forsøgt at reklamere i Gellerup ved Århus, hvor der bor mange mennesker med forskellig etnicitet. Men vi har alligevel kun omkring ti procent af vores donorer, der er ikke-kaukasiere, forklarer Ole Schou til Newspaq.
En anden gruppe mænd er endnu mere eftertragtet.
- Vi har også brug for sæd fra grønlandske mænd, for vi har ikke en eneste grønlandsk donor, siger han.
Herhjemme oplever Fertilitetsklinikken Sellmer Klinik, der blandt andet arbejder med insemination, at man må skuffe håbefulde kvinder, der ikke kan blive insemineret med blandt andet sæd fra etnisk afrikanske mænd.
- Vi kontaktes af kvinder, der enten er afrikansk gift eller af afrikansk afstamning, men vi kan desværre ikke hjælpe dem, fordi vi simpelthen ikke kan skaffe sæden, siger indehaver Anette Sellmer til Newspaq. | 2010-08-13T10:46:36 | [
3585974
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4755499.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Samfund",
"Værdier"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.9026 | Neutral |
4,755,514 | Babe vil bokse i lårkort | Cecilia Brækhus stiller op i designerkjole og uden undertøj i Herning. Se den frække kjole her | 2023-06-29T07:08:23 | false | Der er sjældent fyldt på tribunerne, når kvinderne går i ringen for at bokse. Det plejer at være tidspunktet, hvor snakken går lystigt i baren over en kold fadøl.
Men det kan godt være, der bliver trængsel rundt om bokseringen, når Cecilia Brækhus går i ringen i Herning 25. september eller 20. november for at forsvare sin WBA og WBC-titel.
Midtjyderne kan glæde sig til at se The First Lady, som den 28-årige, norske bokser kaldes, når hun bliver den første kvindelige bokser, der entrerer ringen i lårkort.
Se flere billeder af den norske bokser her
Den norske avis VG var med på sidelinjen, da Cecilia Brækhus forleden fik taget mål til designerkjolen af danseren og designeren Nadya Khamitskanya.
– Jeg laver dansekjoler, som tilpasses enhver bevægelse. Er kjolen skabt til en latindanser, kan den også klare ti runder i bokseringen, forklarer Nadia og uddyber:
Uden undertøj
– Cecilia er boksningens First Lady og skal fremstå med perfektion og elegance. En kjole skal berige kroppen, men hun er meget let at klæde på, siger designeren.
Mens hun får taget mål til den designede lårkort kjole, afslører designeren en hemmelighed, som vil få mange bokse-entusiaster til at se det hele lidt nedefra.
– Det specielle ved mine kjoler er, at de bruges uden undertøj, siger hun til VG.
En oplysning, der får Brækhus til at bryde ud i latter, mens hun prøver den nye smarte kjole.
– Den slags troede jeg var pigehemmeligheder, siger Brækhus.
Cecilia Brækhus ventes på lørdag at få besked på, hvem der bliver hendes modstander i WBA- og WBC-titelforsvaret.
Hun står hidtil noteret for 13 sejre i lige så mange kampe. VM-bæltet hentede hun i marts sidste år, da hun besejrede Vinnie Skovgaard.
Enten skal hun i ringen ved Kessler-Green-stævnet eller ved TV2-stævnet 20. november, begge i Herning. | 2010-08-19T10:08:48 | [
3637096
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/boksning/article4755514.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Begivenhed",
"Sport",
"Sportsbegivenhed"
] | 142 | [
327,
331
] | sport | null | null | null | 0.7079 | Neutral |
4,755,519 | Maria, 19 år og fra Århus | 2023-06-29T07:08:23 | false | – Min g-streng må gerne blive på. Alt andet er jo bare som at være på stranden!
Maria er en Side 9-pige af den rette støbning – en flot kvinde, der er stolt af sin krop og sit udseende.
Det er hun ikke ene om at synes, så derfor er Maria i høj kurs som eventpige alle steder i landet:
– Jeg har lavet mange forskellige ting, men typisk står jeg på gaden og skal prøve at sælge et produkt. Ellers er det meget rundt på diskoteker og stadioner, hvor vi tøser skal gå rundt og se lidt lækre ud. Det er et rigtig sjovt job, fortæller den festglade pige, der beskriver sig selv som 'vild', 'selvsikker' og 'fræk'.
Vi er helt enige! | 2010-08-20T00:00:24 | [
3588031
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/side9/side9artikler/article4755519.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik"
] | 572 | [
574
] | side9 | null | null | null | 0.6123 | Neutral | |
4,755,539 | Hårde stoffer og hurtige penge | Den dansk-uddannede filminstruktør Daniel Espinosa har lavet en fandens god gangsterfilm - 'Snabba Cash' har solgt mere end en halv million biografbilletter i Sverige - nu kommer filmen til Danmark | 2023-06-29T07:08:24 | false | Snabba Cash - betyder 'hurtige penge' og det er der masser af i Sveriges nye svar på Nicolas Winding Refns pusher-trilogi, hvor de hurtige penge stammer fra hårde stoffer, der bliver smuglet ind i Sverige i både grønkål og stakkels hunde.
Det er en moderne tempofyldt gangsterfilm med et spændende plot, en knivskarp instruktion af Daniel Espinosa og ekstremt gode skuespilspræstationer. Normalt gider danskere ikke at se svenske film, og svenskerne gider heller ikke at se danske film. Men det skal der altså laves om på nu. 'Snabba Cash' fortjener simpelthen at blive set, og den er alle de 'hurtige penge' værd.
Det er forfatteren Jens Lapidus, der har leveret forlægget til endnu en svensk bestseller-filmatisering på ’Mænd der hader kvinder’-niveau. Mere end 500.000 billetter solgte ’Snabba Cash’ i Sverige, og nu står resten af verden for tur – inkl. Hollywood, der for længst har købt rettighederne til det amerikanske remake. Historien tager udgangspunkt i handelsskolestudenten JW, der hænger med røven i vandskorpen og konstant leder efter nemme måder at tjene penge på. Samtidig med at han forelsker sig i en overklassepige, fører en lyssky tjans som kurer for nogle arabere ham dybt ned i en kriminel underverden, hvor han må manøvrere mellem serbiske bander, undvegne spanske fanger og sit eget pengebegær.
Filmen er instrueret af Daniel Espinosa, der tog afgang fra Den danske filmskole i 2003 med sin prisvindende afgangsfilm 'Bokseren'. Han debuterede med spillefilmen 'Babylonsjukan” (2004) og instruerede tre år senere 'Uden for kærligheden' (2007), der også spillede i de danske biografer. 'Snabba Cash' (2010) er Espinosas tredje spillefilm).
Hvorfor tror du, at Snabba Cash er blevet set af mere end en halv million mennesker i Sverige?
-Det er fordi, at det er en gangsterfilm med fuld drøn på. Gangsterfilmen er jo en arvtager fra den græste tragedie. Det handler om mennesker, der vil stjæle lyset fra Guderne. It' is af fucking good ride. (Det er en helvedes god tur), siger Daniel Esinosa om filmen 'Snabba Cash', der også skal laves som en trilogi.
Du er jo filmuddannet fra Den Danske Filmskole. Har det præget denne film?
-Ja, absolut. Jeg ser mig selv som en dansk instruktør. Jeg har ikke noget dansk pas, men jeg er uddannet på den danske filmskole, og jeg har boet i DK i seks år. Danmark er mit kunstneriske hjemland. I Sverige har vi en stærk tradition for at lave gode krimier, og det har jeg så kombineret med den danske tradition for at lave gode portrætter af det enkelte menneske, siger Daniel Espinosa.
Ekstrabladet. dk beder hans to hovedrolleindehavere Joel Kinnaman og Matias Padin om at beskrive Daniel Espinosa.
Joel Kinnaman
:Daniel er en moderne leder. Han er meget klar i sin vision. Men han er ikke nogen dæmon, der lader folk underkaste sig hans vision. Han styrke er, at han kan inspirere folk og kan få alle omkring sig til at blomstre.
Matias Padin
: Daniel er førsts og fremmest en historeberetter. Han har en utrolig evne til på flot filmisk vis at fortælle den gode historie.
Med gigantsuccesen på Snabba Cash har Daniel Espinosa allerede fået tilbudt at instruere den store Hollywood-film The Safe House'.
Du har lavet to film før den her. 'Snabba Cash'(hurtige penge) er din tredje film. Kan man sige, at den her film også er din vej til at tjene hurtige penge?
-Ja, i høj grad. Jeg har aldrig i mit liv tjent så hurtige penge, som jeg gør nu. Og lønnen i USA bliver jo også betragteligt større end den er her i Skandinavien. 'Snabba Cash' er solgt til hele Europa og også til USA. Så der tjenes lidt hurtige penge nu, siger Daniel med et glimt i øjet.
'Snabba Cash' får danmarkspremiere torsdag d. 19. august i bl.a. Grand og Empire, samt i Århus og Odense. | 2010-08-18T14:28:42 | [
3587515,
3587532,
3587550
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4755539.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
433,
434
] | underholdning | null | null | null | 0.7151 | Positive |
4,755,572 | Uffe Buchard hasteindlagt på Riget | Modemekkaet Uffe Buchard var lige ved at gå glip af Copenhagen Fashion Week, da han blev hasteindlagt på Rigshospitalet | 2023-06-29T07:08:24 | false | Der gik et gys igennem modeller og modefolk, da den 43-årige modemand Uffe Buchard pludselig måtte hentes med en ambulance dagen før modeugen gik i gang.
- Det skete søndag før modeugen, da vi stod og forberedte det store Terminal 2-messeshow og var ved at fitte 31 modeller. Pludselig opstod der et akut problem med den ene nyre, siger Uffe Buchard til Se og Hør.
Kørt på Rigshospitalet
Hurtigt blev der ringet efter en ambulance, og modemekkaet blev kørt på Rigshospitalet.
- Jeg kom til Riget og fik morfin og et helt fantastisk hold af læger og sygeplejersker, der godt kunne se, at jeg ikke kunne ligge der midt under forberedelserne til en uge, hvor jeg er en af hovedarrangørerne, siger han til ugebladet.
Nåede modeugen
Hospitalet fik heldigvis hurtig styr på Uffe Buchards dårlige nyre - i tide til, at han kunne indtage sin rolle til modeugen.
- De gjorde alle en intens ekstra indsats, så jeg var allerede udskrevet mandag eftermiddag, hvorefter jeg tog direkte på arbejde igen, siger en frisk Uffe Buchard. | 2010-08-18T20:40:33 | [
3433997
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4755572.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Samfund",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.9784 | Negative |
4,755,584 | Henriette, 27 år og fra Bolderslev | 2023-06-29T07:08:24 | false | 'Hvad hjælper det, at hun har byens bedste bryster, hvis ikke hun kan stave til bh?'
Sådan sang bandet Spar 2 i 2001 og skabte et mindre kulthit til halballer landet over. Sangen kunne være skrevet om Henriette –hvis det altså ikke var, fordi Bolderslev-pigen både er kvik og har hjertet på rette sted.
– Jeg bruger ikke mine bryster til at opnå fordele som visse andre piger. Det er kun min dejlige kæreste, der får fornøjelsen af dem –og så selvfølgelig jeres læsere, fortæller den smilende Henriette, der dog ikke bliver irriteret over den ekstra opmærksomhed, hendes helt igennem naturlige bryster skaffer hende:
– Jeg får da tit kommentarer, men det er fint nok –jeg er jo også selv glad for dem, griner hun. | 2010-08-19T00:00:58 | [
3587596
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/side9/side9artikler/article4755584.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 572 | [
574
] | side9 | null | null | null | 0.679 | Neutral | |
4,755,590 | Frederik og Mary boller i karry | Men de er heller ikke almindelige dødelige: De kan sagtens få ti unger og stadig leve et jetset-liv med fede ferier, kokke, der laver maden til hverdag, og en personlig træner, der hjælper konen af med cellulitis-fedtet, konstaterer Trine Appel | 2023-06-29T07:08:24 | false | FREDERIK OG
Mary boller i karry, som Henrik Solgård (Drengene fra Angora) synger. Om karry er tricket til at avle tvillinger, må stå som en kongelig hemmelighed, men det er i hvert fald sikkert, at der bliver dobbelt op af barnegråd i kongehuset. Frederik bryster sig af, at han selv har lavet dem. Dygtigt! Flot! Men som han selv kommenterer, bliver det dyrt.
PRESSEN ER
i tvivl om, om de kommende regenter har søgt om flere penge til næste år, men mon ikke en ansøgning er lige på trapperne? Når jeg ser på almindelige danskere, som får tvillinger, er det noget af en udgift at være så velsignet.
Nogle kommuner hjælper med rengøring og indkøb, mens andre kommuner giver de nybagte forældre en spand at hoppe i. Gu er det dyrt og møghamrende hårdt at få børn, men to i samme størrelse … PHEW!
Jeg har ikke selv fået tvillinger, men synes, en ad gangen er arbejde nok. For ikke at snakke om økonomien i at have et hav af unger! Jeg har fire, og det er altså fuldtidsjob at sørge for mad, trodsalder, madpakker, fodbold, hente og bringe og baciller, der lægger samtlige familiemedlemmer ned i en uge.
MEN NU
er Frederik og Mary heller ikke almindelige dødelige: De kan sagtens få ti unger og stadig leve et jetset-liv med fede ferier, kokke, der laver maden til hverdag, og en personlig træner, der hjælper konen af med cellulitis-fedtet. De kan altid rejse væk, når de trænger til at pleje kærligheden: Farmor passer sikkert imens, men hun bliver jo også passet, så hun kan sende ungerne videre, når hun ikke gider mere!
De kommer aldrig for alvor til at mærke, hvad det vil sige ikke at have penge sidst på måneden og skulle stå og trylle i køkkenet med en halvslatten squash. De får aldrig stress af at skulle aflevere unger klokken syv for derefter at cykle gennem regnen for at møde på arbejdet og otte timer senere hente børn, der skriger i ulvetimen, mens der skal kokkereres … det har man jo folk til.
JEG HAR
altid været imod, at man er født til sit job og så oven i købet et job, som alle danskere betaler til. Men turisterne og det privat erhvervsliv elsker dem, og efter der har været åbent i det kommende regentpars hjem, er der meget, der tyder på, at mange danskere er lige så vilde.
En halv million har været inde og se deres bolig og har hver lagt 40 kr.: Det er over 20 mio. kr. i alt. Jeg er sikker på, at mange af de besøgende ikke ville have opsøgt Charlottenlund for at se samme kunstværker, som pryder de kongelige vægge: De fleste er nysgerrige på, hvordan Frederik og Mary skal bo, sådan helt privat!
Så Frede og Mary: Bliv ved med at slå dørene op for besøgende, så de kan se jeres kunst på væggene og indsnuse lidt af den kongelige hverdag. Så har I allerede lommepenge til babymos, babysitning, tøj og bleer. Hvis I så lige vil lade prins Christians træsværd og legoklodser blive liggende på gulvet og ikke vaske tvillingernes kruseduller på væggene væk, vil I give gæsterne et meget autentisk billede af, at der rent faktisk lever en almindelig familie i de kongelige gemakker.
Jeg har altid været imod, at man er født til sit job og så oven i købet et job, som alle danskere betaler til, mener Trine Appel.
Hvad mener du ? | 2010-08-17T15:08:38 | [
3581611
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4755590.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Familieliv"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.8517 | Neutral |
4,755,601 | Hold dig fra havet efter skybrud | Du risikerer dårlig mave, hvis du bader det forkerte sted efter de seneste døgns regnskyl. Se her, hvordan du undgår at blive syg | 2023-06-29T07:08:24 | false | Luftfugtigheden er ekstraordinært høj herhjemme i disse dage.
Læs Vi skal leve i en sauna til på onsdag
.
Din svedige krop længes måske efter en dukkert i det behageligt tempererede danske badevand, men pas på.
Tynd mave
Flere steder risikerer du nemlig blandt andet dårlig mave, hvis du kaster dig i bølgen efter de voldsomme regnskyl, vi har oplevet i weekenden.
- Der kan være colibakterier, andre sygdomsfremkaldende bakterier, bakterier fra rotter, virus og andre mikroorganismer fra kloakvandet, fortæller Lis Keiding, afdelingslæge i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
- Du risikerer først og fremmest at få dårlig mave, hvis du sluger noget af det forurenede vand, og derudover kan du for eksempel få infektioner i sår og rifter eller irritation på huden, tilføjer hun.
Tjek kommunen
Lis Keidings overordnede råd til badeivrige danskere er, at de tjekker hos kommunen, om det er sikkert at bade. Det er nemlig kommunerne, der har ansvaret for at sikre sig, om kloakvand er løbet over i badevandet.
By- og Landskabsstyrelsen advarer også mod at gå i vandet efter de voldsomme regnskyl. Se styrelsens gode råd til badning efter voldsom regn til højre på side.
I
Københavnsområdet
er der lige nu hejst røde flag (badning frarådes på grund af sundhedsrisiko,
red.
) på følgende badesteder:
Bellevue
Charlottenlund Nord
Charlottenlund Syd
Hellerup
Stranden i Svanemøllebugten
Havnebaddet Islandsbrygge
Havnebadet Fisketorvet
Strandene ud til Kalveboderne.
(Har gennem de seneste 10-15 år haft permanent rødt flag. Det skyldes, at der under kraftig regn er udløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å / Damhus Åen samt til Kalveboderne. Der arbejdes hos Hvidovre Forsyning, hvis hovedopgaver er at levere rent drikkevand til borgerne og lede spildevand og regnvand væk fra forbrugerne på en miljømæssig god måde, hårdt på at få ophæves badeforbuddet. Projektleder Jesper Thyme krydser fingre for, at badelystne danskere allerede kan hoppe i fra næste sommer. Vandkvaliteten er god nok, når det ikke har regnet, vurderer han). | 2010-08-16T12:46:28 | [
3586743
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4755601.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.5883 | Neutral |
4,755,621 | Bakterier holder fest, når du vasker koldt | Koldtvandsvaskemidler vasker rent, viser ny test. Men bakterier som e-coli, salmonella og stafylokokker fra f.eks. børnesår dør ikke - i stedet bliver de spredt til resten af vasketøjet | 2023-06-29T07:08:24 | false | Det er blevet populært at vaske ved helt ned til 15 grader, for så skåner vi miljøet, får en mindre elregning og slipper mindre CO2 ud. Derfor har vaskemiddelproducenterne selvfølgelig også sørget for at lave produkter, der er specielt egnet til koldvandsvask.
Den gode nyhed er, at pletterne forsvinder. Den dårlige er, at bakterierne stortrives i det kolde vand.
Ny test godkender vaskemidlerne
Forbrugerrådets blad 'Tænk' har netop offentliggjort en
test af koldtvandsvaskemidler
i samarbejde med Teknologisk Institut. I testen vaskede man tøj plettet med æg, farve, stivelse, kakao og hudfedt ved 15 grader med fem forskellige koldtvandsvaskemidler. De klarede sig fint, og tøjet blev rent.
Men kun på overfladen. For vasker man ved 40 grader eller herunder, dør bakterier ikke.
Afføring og børnesår spredes i maskinen
- Man skal være kritisk over for, hvad man vasker ved så lave temperaturer. Bakterier fra afføring, børnesår, stafylokokker, campylobacter, listeria og lignende bliver ikke slået ned. I stedet bliver de spredt til alt tøjet i maskinen, forklarer Claus Malta Nielsen, som er kommunallæge og næstformand i
Rådet for Bedre Hygiejne
.
- Så pludselig kan bakterier fra lille Benjamins børnesår eller afføring fra hans undetøj sprede sig til mors kjole eller fars strømper, og så har hele familien børnesår, siger han.
Tørretumbler du bagefter tøjet, bliver bakterierne spredt endnu mere og sætter sig godt fast i tøjets fibre.
Råd mod bakterievask
Hans bedste råd er derfor, at du ikke bør vaske meget beskidt tøj under 60 grader, og at du skal sørg for at sortere vasketøjet:
- Man skal ikke blande karklude og viskestykker med bukser og bluser, ligesom man ikke skal vaske beskidt undertøj sammen med andet tøj.
Han anbefaler, at du sorterer håndklæder, sengetøj, undertøj, alm. tøj, karklude og viskestykker i forskellige bunker. På den måde sørger du for, at du ikke får mikset madbakterier fra køkkenet og afføringsbakterier fra undertøj ind i dit sengetøj.
Det er dog ikke helt bandlyst at vaske koldt og miljørigtigt:
- Men let beskidt tøj, som primært skal renses for sved- eller parfumelugt, kan sagtens vaskes ved lave temperaturer, siger han. | 2010-08-14T08:47:02 | [
3586020
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4755621.ece | [] | [] | [
"Bolig",
"Renovering og indretning"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.789 | Neutral |
4,755,627 | Hvenegaard forelsket i Vangsøs ekskone | Så har Pelle Hvenegaard endelig fundet lykken - sammen med komikers ekskone | 2023-06-29T07:08:24 | false | Først præsenterede 'Dagens Mand'-værten Pelle Hvenegaard den lyshårede Caroline som sin kusine fra Jylland. Men nu viser det sig, at de ikke deler stamtræ men derimod dobbeltseng, skriver Se og Hør.
Nyforelsket
- Der er ikke så meget at sige andet end, at hun er en, jeg har set en lille måneds tid. Det er meget nyt, så vi må se, hvad det bliver til, siger den snart 35-årige tv-vært til ugebladet.
Den udkårende hedder Caroline Gullacksen og er 36 år gammel. I 2001 blev hun gift med den meget sjove Mads Vangsø. Men ægteskabet holdt ikke, og nu er komikeren altså skiftet ud med den mørkhårede tv-kendis. | 2010-08-18T12:31:17 | [
3587525,
3587526
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4755627.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Partnerskab"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.8579 | Positive |
4,755,657 | Maria-sagen: Mistænkt er ekstremt farlig | Retslægerådet vurderer, at den mistænkte for drabet på Maria Møller Christensen nytårsnat er så farlig, at han bør spærres inde på ubestemt tid | 2023-06-29T07:08:24 | false | Retslægerådet er færdige med mentalundersøge den 48-årige mand, som mistænkes for drabet på 20-årige Maria Møller Christensen nytårsnat.
Den unge kvinde blev fundet myrdet 1. januar i en kælder under en beboelsesejendom i Herning, og den mistænkte er beboer i bygningen.
Læs også:
Maria blev dræbt i kælderen
.
Retslægerådet vurderer at manden ikke er sindssyg, og derfor er strafegnet, og samtidig er så farlig, at han bør spærres inde på ubestemt tid,
skriver bt.dk
.
- Konklusionen i udtalelsen er, at han er til umiddelbar fare for sine omgivelser. Og derfor ønsker man ikke at sætte en dato på, hvornår han kan slippes ud igen, siger den sigtedes forsvarer Jens Møller, til bt.dk. | 2010-08-17T16:58:15 | [
3518964
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4755657.ece | [
"Maria Møller Christensen",
"Jens"
] | [
"PER",
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9957 | Negative |
4,755,681 | Manchester United køber ex-hjemløs | Alex Ferguson bruger 68 millioner kroner på portugisisk angriber, han næsten ikke kender | 2023-06-29T07:08:24 | false | Det er ikke hver dag, en tidligere hjemløs kan skrive kontrakt med Manchester United.
Men manager Alex Ferguson har nu sikret den 20-årige Bebe, der for få år siden levede på gaden, en tilværelse i luksus. Den unge portugiser blev i aftes Manchester Uniteds tredje nyindkøb forud for den kommende sæson, der begynder i weekenden.
Manchester United har brugt 7,6 millioner pund - cirka 68 millioner kroner - på den hovedstødsstærke angriber, hvis eneste optræden på internationalt niveau begrænser sig til deltagelse ved hjemløse-VM.
Den stort set ukendte angriber boede på gaden eller børnehjem en stor del af sin ungdom.
Bag i angrebskøen
For kun syv uger siden skiftede Bebe til Vitória de Guimarães fra en klub i den tredjebedste række. Han nåede ikke en eneste officiel kamp for klubben, før Manchester United foran næsen af blandt andet Real Madrid udløste Bebes frikøbsklausul og købte spilleren.
Alex Ferguson mødte først Bebe dagen før kontrakten blev skrevet. Handlen er indgået på anbefaling af Portugals landstræner, Carlos Quieroz, som tidligere har været assistent for Ferguson. Den skotske manager var i Portugal for at vidne i en disciplinær-sag mod Quieroz, der er under anklage for at have forstyrret og forulempet dopingkontrollanter fra det portugisiske sportsinstitut, der i foråret ville teste det portugisiske landshold inden VM-slutrunden.
I Manchester United kommer Bebe til at kæmpe hårdt for spilletid. Wayne Rooney er den foretrukne angriber, og bag ham Wayne håber Dimitar Berbatov, nyindkøbet Javier Hernandez, Michael Owen og Federico Macheda på spilletid. | 2010-08-12T06:19:40 | [
3585512
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/engelsk_fodbold/article4755681.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Kendt",
"Sport",
"Fodbold",
"Ansættelsesforhold"
] | 142 | [
196,
227,
231
] | sport | null | null | null | 0.8763 | Neutral |
4,755,694 | Ta' time out på en skånsk kaffestuga | Tag en smuttur til Skåne i en af sensommerweekenderne og oplev ægte kanelbullar-idyl | 2023-06-29T07:08:24 | false | Et vaniljehjerte og en lun kanelsnegl ligger og venter på tallerkenen. Imod os kommer en forklædeklædt sommerpige med en dampende kobberkeddel fyldt med skoldhed kaffe. Omkring os lyder dæmpet snak fra de mange mennesker, der har slået sig ned i de gamle havestole her på kanten af Kullen. Under bordet pikker en høne efter tabte krummer.
Der er dømt fred og idyl, fra det øjeblik man parkerer bilen og går de få meter ind i haverne hos Flickorna Lundgren, en kaffestuga, der blev åbnet af fem søstre i 1930'erne, og som blev kendt i hele Sverige, da kong Gustav VI Adolf begyndte at frekventere den om sommeren. Det helt særlige ved denne - og de fleste andre kaffestugor - er, at den ligger lidt væk fra alfarvej, her er ingen trafik, til gengæld er der så op mod 200 mennesker, der sidder og hygger sig til et stort garden party, snakken går og skeerne klirrer i kopperne. Det er en oplevelse, der bare skal prøves - og som snildt kan kombineres med, at man har været på stranden eller rundt at se nogle af områdets andre seværdigheder.
Kaffestugan ligger ved Arild på Kullen, se åbningstider m.m. på
fl-lundgren.se
Se også:
Kullen selvfølgelig, stop evt. også i Höganäs ved det store designoutlet. Se iittalaoutlet.se. Mölle er også en fin lille badeby atgøre holdt i. Turen kan også kombineres med sightseeing på Bjärehalvøen, der ligger nord for Kullen. Besøg f.eks. den skønne have, Norrvikens Trädgårdar, eller det eksotiske klippeområde, Hovs Haller. Her tror du, at du er ved Middelhavet og ikke lige på den anden side af Sundet. | 2010-08-17T14:15:26 | [
3584651,
3584645
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4755694.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Kultur",
"Rejse"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.5008 | Neutral |
4,755,758 | De gale hunde | Dokumentarisk bog skildrer dansk hooliganisme indefra | 2023-06-29T07:08:24 | false | Southside United (Brøndby), Copenhagen Casuals (FCK) og White Pride (AGF). Det er navnene på Danmarks stærkeste hooligangrupper. Det er firms, som det hedder på engelsk, der ligger i indbyrdes krig, og hvis interne broderskab bygger på vold, stoffer og et grænseløst had til alt, hvad der ligner autoriteter. Bogen går tæt på tre anonymiserede top boys, der får lov at levere deres historier uimodsagt. Styrken er, at man kommer helt ind i hjernevævet på disse rabiate fyre og fornemmer, hvad det er for en benzin, der driver hooliganismen. Svagheden er, at læseren har svært ved at vide, hvornår fri fantasi overtrumfer sandheden.
Oprør mod kvindekulturen
Ifølge egen selvforståelse er de danske hooligans nogle fribyttere, der stjæler, hærger og tæsker sig vej frem. De ser sig selv som et aggressivt modsvar – og en fuckfinger – til den kvindedominerede kultur, der mentalt har kastreret de danske mænd. Som ’Wilhelm’ fra White Pride formulerer det: ’Alt for mange danske mænd ligner og opfører sig rent ud sagt som bøssekarle. På grund af deres opvækst blandt kællinger og venstresnoede mandlige pædagoger har de mistet enhver lyst til kamp’.
Klynkende hooligan
Bogen skildrer ligeledes det tætte bånd mellem hooliganisme og højreekstremisme, hvor fascismens ensrettede massemagt åbenlyst fascinerer. Decideret ømt bliver det dog, når hooligan-fyrene klynker over politiets hårdhændede metoder og uretmæssige anholdelser. Det er aldrig sjovt at mærke sin egen medicin. | 2011-07-04T09:39:50 | [
3666941,
3666940
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/boeger/article4755758.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Værdier",
"Sport",
"Fodbold",
"Konflikt og krig"
] | 414 | [
417
] | underholdning | null | null | null | 0.4957 | Negative |
4,755,779 | Massakre fra skyttegraven | En begavet mands enøjede fremstilling af sit liv | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det mest underholdende ved den langstrakte bog om Tøger Seidenfadens gerninger i hans 53 år korte liv er gennemgangen af hans skøre indfald som ansvarshavende chefredaktør for Weekendavisen og Politiken.
Det mest forstemmende er Tøgers trang til at puste sit ego op ved at tilsvine alle mulige mennesker i sine omgivelser: dummernik,smålig, apparatjik, katastrofal bureaukrat, snakkehoved.
Der er tale om en ren massakre fra skyttegraven. Især nære kollegaer i Politikens ledelse fremstilles som rene fjolser, hvilket kun gælder visse af dem.
Simpel løgn
Det mest uanstændige ved bogen er Tøgers historieforfalskning. Især hans røverhistorie om, hvem der for alvor afslørede justitsminister Erik Ninn-Hansens ulovlige stop for tamilske familiesammenføringer og satte gang i processen mod ham. Lad mig tage denne grove forvrængning af virkeligheden først. Tøger hævder ifølge bogens forfatter, at det var hans medarbejder på Weekendavisen Nils Ufer, der – via kilder som ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen og senere tamilsagens udspørger, advokat Henrik Holm-Nielsen – sørgede for, at der blev rejst sag imod Ninn-Hansen.
Tøgers helgenkåring af sig selv beror simpelt hen på løgn – og det kan bevises. Det var DR-journalist Alex Frank Larsen, som 23. april 1990 med tv-programmet ’Blodets Bånd’ dokumenterede justitsminister Ninn-Hansen ulovligheder, der i rigsretten endte med at koste ham 20 dages hæfte og en erstatning på en million kroner.
Tøger lukkede sagen
Mange aviser, bl.a. Ekstra Bladet, stillede på baggrund af tv-dokumentaren massive krav om en uvildig undersøgelse. Men Tøger skrev på det tidspunkt stik modsat i Weekendavisens leder, at sagen burde lægges død: ’Ingen, der ønsker at vide besked, kan være i tvivl om sagens rette sammenhæng. Erik Ninn-Hansen fik en trist, men efter omstændighederne velbegrundet afslutning på en lang politisk karriere. Der burde ikke være mere at sige’.
Chefredaktøren mente altså i fuldt alvor, at der ikke var mere at komme efter! En så graverende forfuskning af danmarkshistorien – alene for at fremhæve sig selv – skaber mistillid til andre af bogens forløb, som er vanskeligere at efterforske. Rummer de også løgn og overdrivelser? Jeg finder det ubegribeligt, at Stig Andersen ikke betjener sig af elementær journalistisk research, som ville have udryddet dette uklædelige vrøvl om Tøgers heroiske jagt på sandheden.
Røst fra graven
Det anses i småborgerlige kredse for upassende at diskutere med en røst fra graven. Nuvel, jeg er ikke småborgerlig – og for længst galvaniseret imod beskyldninger om upassende opførsel. Der findes højere hensyn, herunder sandheden. Bogens forfatter hævder hårdnakket, at Tøger var klarhjernet til det sidste. Jeg tror og håber, det ikke var tilfældet. For er man skarp, når man stærkt medicineret kæmper for at forlænge en dødsdom?
Journalist var Tøger ikke.
Det mærkes, når han udleverer ombudsmanden som kilde – og krænker journalistfagets etiske rygrad: Kildebeskyttelsen. Men manden var en begavet debattør, undertiden agitator på tynd is, som da han uden fornøden kompetence oprettede Irak Centeret, hvis formål var at samle penge til aflønning af irakere, som nægtede at rejse hjem, skønt de opholdt sig ulovligt i Danmark.
I tv-debatter skulle man møde velforberedt for at hamle op med Tøgers skarpe hoved og veldrejede mundtøj. På tryk slog hans omstændelige fremstillingsform derimod ofte stilen ihjel. Men bogen giver et glimrende indtryk af, hvordan agitatoren brugte Politiken som sit personlige våben i de slag, han valgte at udkæmpe.
Fra uforfærdet opbakning af klima-originalen Bjørn Lomborg til det skøre forlig i karikatur-sagen med en saudisk advokat, der hævdede at repræsentere 144.000 efterkommere af profeten Muhammed. Hér optrådte han igen usolidarisk over for den øvrige danske presse, som havde aftalt at stå sammen imod islamisternes påtryk.
Uklar hukommelse
Det irriterende ved bogen er, at meget stof gengives råt – så vidt Tøger husker det. Det afspejles nemlig tydeligt, at han ikke havde klæbehjerne. Derfor husker han jævnligt forkert eller drukner upræcise erindringer i bedreviden. Den kloge mands infantile sider afslører han ubekymret – som når han tilstår at have brugt hele eftermiddage på at spille brætspil uden anelse om indholdet i næste dags avis. Man kunne ofte møde ham i svingdøren for hjemadgående kl. 16.30 – hvor andre chefredaktører var ved at varme op til næste dags udgave.
Held i uheld
Men bevares. Bogen er absolut underholdende, læst med sund skepsis som en begavet mands enøjede fremstilling af sit liv. Ikke mindst første halvdel om hans kaotiske familiebaggrund med seksuelle forviklinger, far Eriks gevaldige økonomiske trængsler og hele opbygningen af Tøgers megalomaniske personlighed skal nok finde mange læsere blandt Politikens abonniner.
Jeg morer mig over hans ungdommelige betagelse af Connie Hedegaard, som ikke gengældte hans hede følelser. Det var heldigt for Tøger, at han ikke fik besnæret hende. For i så fald havde han kun været den næstklogeste i sin familie. | 2011-06-20T10:18:36 | [
3661884,
3661878
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/boeger/article4755779.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Kendt",
"Politik"
] | 414 | [
417
] | underholdning | null | null | null | 0.9866 | Negative |
4,755,792 | Godhedens pris | Bevægende historie om menneskelig desperation og håb | 2023-06-29T07:08:25 | false | Ana er romanens hovedperson, der – helt i tråd med mange af det øvrige forfatterskabs karakterer – er et marginaliseret menneske. Ikke økonomisk, men menneskeligt og sjæleligt. Hun er eksponent for en hvid vestlig verdens fokus på fremdrift og velstand. En verden uden sjæl.
I Gambia på en afstressningsferie ser hun en mulighed for udfrielse i den fattige teenager Mariama. Hun beslutter sig for at blive Mariamas sponsor.
’Tilfældets gud’ er en leg med den hvide mands byrde. Intet er dog sort-hvidt, selvom vi befinder os i et sort-hvidt univers med fattige og rige. Der er ulykke og ensomhed på begge sider i en uretfærdig verden.
Blik for smerten
Historien udvikler sig næsten sindssygt. Ana står lyslevende i sin karakter, blottet og flænset og stresset til sokkeholderne, men også en kende for forstilt i al sin vestlige ensomhed.
Men romanen bør læses for det thorupske blik for smerten i det angstfyldte håb om menneskeligt nærvær. Thorups roman er en bevægende historie om menneskelig desperation og håb. Indimellem springer kæden dog af for forfatteren, hvilket især skyldes hovedpersonen, som er en anelse for karikeret. | 2011-04-11T13:24:48 | [
3635262,
3635266
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/boeger/article4755792.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Litteratur"
] | 414 | [
417
] | underholdning | null | null | null | 0.5051 | Positive |
4,755,800 | Test: Citroën C3 med mega forrude | Gadenavne, kirketårne og fugleklatter bliver meget nemmere at få øje på ud af forruden på Citroën C3 | 2023-06-29T07:08:25 | false | Danmark er et af de ganske få lande i verden, der har trafiksignalet placeret på modsatte side af krydset, så man kan se, hvornår det skifter til grønt på afstand.
I det mest af Europa må man enten holde et stykke fra den hvide streg eller ligge på føromtalte maner med øret i brættet for at se sit lyssignal. Bilberejste danskere ved, hvor irriterende det er. Men det problem er løst med Citroëns kæmperude.
Hvor er det skønt
Zenith kalder de den. Og man lægger faktisk ikke mærke til den, før man lige husker på, hvor godt man egentlig har det.
Og hvor er det skønt, når bilbyggere tænker lidt ud af boksen, som det så smukt hedder på moderne dansk.
For C3 med Zenith forrude bliver på mange måder – ikke alle – meget lig den oplevelse, en 2CV gav sine nye ejere for 30-40 år siden. Sådan lidt boheme-friheds-agtig lidt ud over det sædvanlige uden at signalere ekstravagance.
For det er jo aldrig pænt i krisetid, hvor Jante-loven takserer lige så tungt som straffeloven.
LÆS:
Alligevel ikke bompenge i Danmark
I den forbedrede ende er C3 anno 2010 meget mere til sikker køreoplevelse end sine forgængere; både den fra sidste år og den fra 1970.
Den ligger bare godt i svinget, og med sit DS3-instrumentbord – C3 deler instrumentbord, og teknik generelt, med sportsversionen DS3, og det kommer den mere tamme C3 til gode – er den rykket et par klasser op rent designmæssigt. Den kugleformede C3 af forrige generation gjorde ganske enkelt ikke Citroëns design-afdeling ære, som den nye gør det.
Rivalerne er mærkedyr
Vi har testet den fineste version med 90-hestes diesel og Exclusive-udstyr. Den kører ifølge EU-normen 25 km på en gennemsnitlig liter diesel, og hvis økonomien spiller en større rolle end udstyr og panoramaudsigt, skal du vælge den knap så overdådigt udstyrede Dynamique med et forbrug på imponerende 26,3 km på literen.
Den er 40.000 kr. billigere og sniger sig desuden lige ned under 100 gram CO2 per km.
Endnu billigere bliver det med den lille 1,4 HDI, der med sine beskedne 70 hk fås til 150.000 kr. for den lige lovligt skrabede Attraction.
Men fundamentet er ens uanset udstyr og motorisering, og Citroën formår altså ikke at sælge byger af biler i direkte konkurrence med mærkedyr som Ford Fiesta og VW Polo, når den ikke kan slå dem med et par længder på prisen.
Det er mange år siden, Citroën forlod model gyngehest og begyndte at bygge biler, der kan holde sin bane i et sving uden at give køresyge passagerer.
Og C3 er ingen undtagelse. Men prisen skal være rigtig, også selv om en Zenith forrude giver et bedre vue til resten af verden. | 2010-12-03T07:24:56 | [
3898578,
3898579
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/biltest/article4755800.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil"
] | 529 | [
530
] | biler | null | null | null | 0.5157 | Positive |
4,755,822 | Halvfyldt i Parken - fuldfed koncert | Superfunky, supersjov og supergod. Legesyg og løssluppen Stevie Wonder væltede Parken - selvom arenaen i sig selv igen var håbløs | 2023-06-29T07:08:25 | false | Stevie Wonder lever og ånder så meget for musikken, at han bl.a. brugte sit besøg i København på at tjekke de nyeste keyboards ud i en musikbutik fredag eftermiddag og jamme med de lokale på en italiensk restaurant midt i København torsdag aften, før han fredag aften skulle give koncert i Parken.
Og nok var Parkens elendige kulisse med en lyd, der aldrig nåede ud over scenekanten, kun halvfyldt - men de ca. 18.000, der fornuftigvis havde valgt at deltage i Stevies sommerarrangement, fik en fuldfed fest og oplevede samtidig en kunstner, der ikke har mistet lysten til musik. Selvom den blinde amerikaner har stået på scenen i snart 50 år.
Kendte perler
I mere end to timer og 20 minutter legede han sig løssluppent igennem både kendte perler, en stribe funky covernumre og flere af sine mindre kendte numre leveret med en stemme, der trods sine 60 år på bagen stadig lyder så godt som i 1972.
Allerede i første nummer lå han på ryggen på scenen og spillede keytar på ’My Eyes Don’t Cry’, og da han efterfølgende råbte ’RAGGA!’ og satte i gang med Bob Marley-hyldesten ’Master Blaster’ var festen i gang med et 13-mand stort og velspillende band på scenen.
- Jeg føler mig lidt usikker i aften. Hold mig tæt, påstod han og fik både kram og vokalhjælp af korsangerinden Dejah Gomez under en forrygende ’If You Really Love Me’, som han indspillede i 1971 med sin daværende kone Syreeta Wright
- Du er så fin, at jeg kan se dig, grinede han og komplimenterede Dejah Perez’ røv!
Til kamp mod racisme
Han fulgte op med at ære alle de jazzmusikere, han havde hørt om, der havde besøgt og spillet i København gennem tiderne med Dave Brubecks ’Take Five’ blandt mange covernumre fra Beatles over Michael Jacksons ’Human Nature’ til Stevie Wonders øjeblikkelige yndlingssang, Alicia Keys’ New York-hyldest 'Empire State of Mind'.
Det var både funky, lallet, gakket og rørende. Og en smule politisk, da han midtvejs kaldte til kamp mod racisme, had og krig i Guds navn.
- Det er 2010. 2010! Og vi har stadig racisme i verden. Hvor sindssygt er det?? spurgte han, opfordrede kvinderne til at gøre noget ved sagen, fordi ’vi mænd nogle gange er lidt for dumme’ - og satte så i gang med en indædt ’Living for the City’.
Alt, alt for corny
Han ‘fuckede op’ - hans egne ord - til ‘I Want You Back’, men 'Higher Ground', ’For Once In My Life’, ‘Sir Duke’, ’I Wish’ og ’Superstitution’ gik lige i dansefødderne på et feststemt publikum, der havde kvindeligt overtal.
En lille seance med ’Little Stevie-vokal’, de mange ’I’m free!’-råb og de store pophits som ’Isn’t She Lovely’, ’You Are the Sunshine of my Life’, ’I Just Called …’ og den afsluttende ‘Happy Birthday’ med efterhånden mere end 30 musikere på scenen var naturligvis alt, alt for corny. Men tak skæbne, hvor det virkede! | 2010-07-16T23:15:25 | [
4683680
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755822.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9742 | Positive |
4,755,825 | Stor is-test | De bedste og værste sommer-is. Ekstra Bladet har med hjælp fra en ekspert kåret sommerens bedste is | 2023-06-29T07:08:25 | false | Sommeren er over os, og når solen bager og sveden pibler frem på panden, er det godt at køle sig ned med en kold og frisk is.
Men det er ikke alle is, der passer til sommerheden trods farverige og indbydende indpakninger.
Ekstra Bladet har fået den prisbelønnede stjernekok Mads Magnusson til at smage sig frem til den bedste og værste sommeris blandt 25 slags is fra de mest kendte mærker som Polar, Premier, Diplom og Frisko.
Mads Magnusson trækker på sin mangeårige erfaring som kok og kunne i 2007 føje den prestigefyldte kartoffelpris til CV’et. I dag er han køkkenchef på den københavnske gourmetrestaurant Koefoed, som tager udgangspunkt i bornholmske produkter.
Bedste flødeis ANTHON BERG MARCIPANBRØD, Polar og Premier
- Det er den første is, jeg smager i denne test, som smager af rigtig chokolade. Den er meget meget lækker og har en sjov form. Den har en bitter naturlig chokoladesmag, men den smager ikke af marcipan, siger Mads Magnusson, som tilgengæld ikke mener isen er praktisk, da den ingen pind har og derfor smelter mellem fingrene.
Også Friskos Magnum Temptation får topkarakter.
- Velsmagende fløde og flot og lækker chokolade. Bærerne gør den dejligt frisk. Den smager fantastisk, siger mesterkokken.
Bedst i sommervarmen 80% FRUITS SORBET, Premier
- Den dufter af syden og har en smag af cocktails. Den er sindssyg lækker og er virkelig frisk. Konsistensen af det indeni minder om softice.
Hele seks stjerner giver Mads Magnusson denne is, der minder lidt om Friskos gule Solero is.
Stortaberen KIT KAT, Premier
KitKat smager normalt rigtig godt, men åbenbart ikke i flødeis. KitKat-isen er ifølge Mads Magnusson klart en af de værste flødeis i testen.
- Den er top ulækker. Den smager af gammel fløde og er meget kvalm. Vaffelen er lys og kedelig, siger mesterkokken, der dog er imponeret over den flotte indpakning.
Heller ikke Polar og Premier Is's Guld Horn vaffelis og Astronaut eller Isbåd fra Polar Is imponerede. De fik alle tre kun én stjerne.
De andre is:
Solero Berry, Frisko, 5 stjerner,
Ismesterens Luksusnougat, Polar og Premier Is, 5 stjerner
Maxi Choko Orange, Polar Is, 5 stjerner
Royal (Magnum), Diplom Is, 4 stjerner,
Skildpadde is, Polar og Premier, 4 stjerner
Solero Coconut, Frisko, 4 stjerner,
Batman, Diplom Is, 4 stjerner,
Ismesterens Luksusjordbær, Polar og Premier Is, 2 stjerner,
Catwoman, Diplom Is, 2 stjerner,
Maxi Bon, Premier Is, 2 stjerner
Ismesterens luksusvaffel, Polar og Premier Is, 2 stjerner,
Isis classic, Polar Is, 2 stjerner,
Champagne Brus, Frisko, 2 stjerner
Magnum Gold, Frisko, 3 stjerner,
Solstick, Diplom Is, 3 stjerner
Comeback, Diplom Is, 3 Stjerner,
Super Flyes, Polar og Premier Is, 3 stjerner,
Kæmpe Sambi, Polar og Premier Is, 3 stjerner | 2010-07-16T10:10:48 | [
3578236,
3578243,
3578238,
3578241,
3578239,
3816815,
3578240
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/article4755825.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Mad og drikke"
] | 457 | [] | forbrug | null | null | null | 0.695 | Neutral |
4,755,859 | Forbløffende god Kiss-koncert | Kyssesyge i Aalborg: Blot halvt fyldt Gigantium til et brag af en rock-koncert med de sminkede hardrock-veteraner i Kiss | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det sluttede selvfølgelig med et hvidt hav af konfetti fra seks kanoner, tre af de fire musikere stående på platforme højt oppe over scenen, røg, flammer, fyrværkeribrag og en guitar, der blev smadret i gulvet. Det var vel en Kiss-koncert. Med alle rock-klichéerne i fuldt flor. Men uha, hvor det virkede!
Efter den jammerlige koncert i Forum i København for to år siden, var forventningerne ellers ikke ligefrem store til hardrock-veteranerne. Og de vel omkring 3-4000 Kiss-fans, der alligevel troppede op, var blot i stand til at fylde Gigantium i Aalborg halvt med et gigantisk underskud til følge for arrangørerne.
To timers hit-marathon
Står arrangørerne med en alvorlig kyssesyge, har ingen af fansene til gengæld grund til skuffelse efter mere end to timers hit-marathon, der blev afviklet stramt og knivskarpt.
Ja, den strømlinede maskine havde endda overskud til en sjælden jam til ’Forever’, og sanger Paul Stanley kastede sig sågar ud i en overmodig version af Led Zeppelins ’Whole Lotta Love’.
Det seneste album ’Sonic Boom’ er grundlaget for den aktuelle turné, men der blev - heldigvis - blot spillet tre numre fra albummet ud af de 22 numre i koncerten, der sluttede helt forrygende med discorockeren ’I Was Made For Lovin’ You’ med Paul Stanley stående på en platform ude blandt publikum, Argent-klassikeren ’God Gave Rock’n’Roll To You’ og den uforskammet catchy ’Rock And Roll All Nite’.
Klassisk blodspytteri
Trods det beskedne publikum oste det 37-årige band af nyvunden spilleglæde, og publikum kvitterede med skrål og entusiasme, der nærmest endte i et danseorgie til ’I Was Made …’.
’Cold Gin’, ’Deuce’ og ’Crazy Crazy Nights’ blev leveret superskarpt i en stærk åbning, inden en vis tomgang satte ind midtvejs, før ’100.000 Years’, ’I Like It Loud’ og Gene Simmons’ klassiske blodspytteri og endnu en platforms-tur højt op over scenelysene igen sendte salen i ekstase.
’Love Gun’ svingede fedt, og man tilgiver gerne Paul Stanley for slet ikke at kunne ramme de høje toner længere efter en opvisning i hard rock og ’classic rock’ med alle klichéerne intakte, og lyden i Gigantium var tilmed nærmest fantastisk. Forbløffende godt! | 2010-06-16T22:46:46 | [
3566698,
3566699,
3566704
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755859.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9688 | Positive |
4,755,862 | Stadig god kemi hos The Chemical Brothers | Veteranerne i The Chemical Brothers er ikke gået helt bag om dansen | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det føles efterhånden som en menneskealder siden, at alt og alle dansede om kap til bigbeat-rytmerne fra The Chemical Brothers. Men bare fordi den engelske duo overhovedet ikke er så hippe som i storhedstiden i 1990’erne, betyder det ikke, at veteranerne er gået helt bag om dansen.
’Further’ er i hvert fald en gennemført gedigen skive. For første gang på et Chemical-album – dette er deres opus syv – optræder ingen gæstestjerner bag mikrofonen, og selv om det gør, at pladen ikke just er overdænget med oplagte hits, så giver det d’herrer plads til at boltre sig musikalsk. Blot fordi man er fyldt 40, kan man stadig godt være et legebarn.
Tromlende trommemaskiner
Især de mest energiske skæringer river og flår i balancenerven, og både tromlende trommemaskiner og skrigende synthesizere udnyttes i de lange, dynamiske opbygninger, som de kemiske brødre specialiserer sig i.
I højdepunktet ’Horse Power’ bliver et hestevrinsk så elegant integreret i de pumpende rytmer, at man helt automatisk smiler og spjætter samtidig.
Dette er næppe et udspil, der vil erobre nye fans. Til gengæld er det et frejdigt bevis på, at man aldrig er for gammel til en tur på dansegulvet. | 2010-06-16T04:54:32 | [
3566090,
3566023
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755862.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8702 | Positive |
4,755,876 | Detroniseret diva | Whitney Houstons bizarre forestilling lignede et sørgeligt punktum for en engang bemærkelsesværdig stemme | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var med noget bange anelser, man bevægede sig gennem sommeraftenen mod Forum i aftes for at overvære den 46-årige Whitney Houston første koncert på dansk grund siden 1993.
De sidste mange år har formet sig som en lang, grim nedtur, vi vist ikke behøver gå i detaljer med her. Houstons seneste album ’I Look to You’ (2009) afslørede trods behjælpsomme producere nådesløst, at The Voice bestemt ikke var, hvad den havde været. Og den igangværende ’Nothin’ But Love’-turné, der – med afbrydelser – har kørt siden premieren i Moskva i december sidste år, er blevet mødt med stort set alt andet end kærlighed.
Grænsende til det bizarre
Bulletinerne har lydt om en sangerinde, der stort set ikke kunne ramme én ren tone og en sceneoptræden grænsende til det bizarre. Men trods nedsablingerne har Whitney åbenbart nægtet at give op. Om det skal være et eller andet udslag af (misforstået) stolthed eller blot akut pengenød, der har fået madammen til at fortsætte, skal jeg ikke gøre mig klog på. Eller handler det bare om underholdningsbranchens benhårde mantra: The show must go on.
Hvis man nu skal starte med det pæne først, så kan jeg garantere, at Whitneys ’performance’ torsdag aften i hvert fald ikke bliver en af dem, jeg glemmer med det første. Og det er trods alt også noget. Men desværre ikke en af dem, jeg husker for det gode.
For nu få det helt på det rene, så lyder den engang så imponerende stemme i dag som en mellemting mellem en tuberkuløs Lone Kellermann og papegøjen Andrea, der kun momentvist kom i udkanten af de glasklare høje toner, der var hendes varemærke.
Massiv udvandring
Indledningsvis var der et eller andet fascinerende – og sine steder rørende – over Whitneys insisteren på at fortsætte no matter what. Hendes absurde, tyggegummignaskende monologer og ’fuck you’-attitude have en kort stund sin egen befriende charme. Som givetvis havde givet mening, hvis hun havde optrådt som livsmærket bluessangerinde på en lille klub.
Men i sin insisteren på stadig at optræde som popdiva med blege kopier af gamle hits i imposante rammer, der totalt opslugte ekkoerne af fordums storhed tilsat alenlange, døde passager og mærkværdige digressioner blegnede sympatien hurtigt. Og cirka halvvejs inde i koncerten begyndte en massiv udvandring. Da vi nåede til ekstranumrene, var der vel kun omkring en fjerdedel af publikum tilbage. Som med garanti ikke følte, at de havde fået noget, der mindede om valuta for de hampre billetpriser (fra 600 kroner og opefter).
Et sørgeligt freakshow. Og et mismodigt punktum for en af populærmusikkens mest bemærkelsesværdige stemmer. | 2010-06-03T23:07:46 | [
3765270
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755876.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9189 | Negative |
4,755,879 | Slash overstrålet af Rammstein | Ujævn underholdning, gæve germanere og brændende sol ved endagsfestivalen Copenhagen Live | 2023-06-29T07:08:25 | false | - Jeg har hørt, at dette er jeres første rigtige solskinsdag. Lad os fejre den sammen!
Sådan lød ordene, da Slash og sangeren Myles Kennedy indtog de skrå brædder som åbningsnavn på endagsfestivalen Copenhagen Live. Og der var absolut noget om snakken: Efter den sørgeligste maj måned i årevis valgte solen at skrue op for blusset netop den dag, hvor der blev spillet op til hårdtrockende hygge på 10-Øren på Amager. Perfekt timing.
Slap rygrad
Slash selv var til gengæld ingen solstrålehistorie. Den gamle Guns N’ Roses-guitarist var lige så uinspireret på scenen, som han er på forårets soloplade, og materialet derfra var seancens slappe rygrad. Tre gamle Guns-pletskud blev luftet og reddede lidt af æren, men der skal mere end en habil ’Paradise City’ til at give et falleret ikon adgang til Edens Have.
Det var i det hele taget ikke meget sus og dus over arrangementet. Selv den mest henrivende hedebølge kunne ikke skjule, at området mest lignede en snasket markedsplads, og især maden bør opgraderes, hvis succesen gentages. Tunge guitarer og dårlig mave er en trist kombination.
Hårdtpumpet hit
Men en succes var det alligevel. Med op mod 20.000 gæster var området tætpakket, og selv om anonyme navne som Bullet for My Valentine og Skunk Anansie ikke gjorde det store væsen af sig, sørgede vores egne Volbeat for habil underholdning, og dagen blev rundet af på eminent vis af det tyske utyske Rammstein, der var i noget nær topform.
Ganske vist har bandets seneste skiver været ujævne, men deres hårdtpumpede hitparade var uimodståelig.
De gnistrende germanere var på alle måder fyr og flamme, og det avancerede pyroshow burde give enhver brandmand traumer for livet. Højdepunkter som ’Links 2-3-4’, ’Ich tu dir weh’ og ’Du riechst so gut’ brændte i dén grad igennem.
Det kan godt være, at Copenhagen Live som helhed var en lidt lunken affære. Men solen og Rammstein sørgede for, at vi holdt varmen. | 2010-06-03T06:59:03 | [
3561198
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755879.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9143 | Positive |
4,755,885 | Popdiva nummer 1 | Fuldstændig betingelsesløs overgivelse fra Jelling-publikummet, da Medina gav opvisning i moderne pop | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det er vist ikke kun Medinas hits, der er blevet downloadet af Jelling-publikummet. Selv på de bagerste rækker i det fuldstændigt proppede telt skråler både piger og drenge - mest piger! - med på alle numre.
Der er tale om betingelsesløs overgivelse fra de måske 6-7000 gæster, der skaber lange rækker uden for teltet.
Selv den sortklædte diva på scenen virker oprigtigt overvældet af responsen fra publikum, der brøler hende omkvædet fra åbningsnummeret ’Velkommen Til Medina’ i møde.
Effekten er gåsehuds-fremkaldende, og understreger, at store popnumre skaber fællesskabsfølelse. Og Medina er godt på vej til at blive dansk fælleseje.
Går lige i kroppen
Divaens blanding af varierede club-beats og traditionel dansk hjerte/smerte-lyrik går lige i kroppen på både yngre og ældre piger.
’Vi To’, ’100 Dage’ og ’Mest Ondt’ ledsages også af store kor på vejen mod kæmpehittet ’Ensom’. Ekstranummeret ’Kun For Mig’ afslutter en times opvisning i moderne popmusik, der formår at fastholde opmærksomheden hos selv sms-generationen.
Javel, ikke alt er ’killers’. Men Medina er kommet langt siden den tre år gamle og lidt flade debutplade ’Tæt På’, og selv flere ’fillers’ bliver løftet af det velsvingende, velpumpende backingband Gypsies - og af Medinas fremtoning.
Den århusianske sangerinde er blevet lige så kendt for sine vovede outfits som for sine hits, men selv uden at vise hud fik hun folk til at måbe denne søndag eftermiddag i Jelling. Respekt! | 2010-05-31T05:00:05 | [
3559942
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4755885.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9714 | Positive |
4,755,909 | Lattervækkende dødskramper | ’Manden med de gyldne ører’ er sylespids satire med klokkeklart kultpotentiale | 2023-06-29T07:08:25 | false | 2009 var et godt år for den forhenværende popsanger Nikolaj Steen. Han debuterede både som spillefilmsinstruktør med den fine ’Old Boys’ og spillede den altdominerende hovedrolle i DR2’s tv-serie ’Manden med de gyldne ører’, hvis otte afsnit nu foreligger samlet på dvd.
Serien er en sylespids satire over pladebranchens økonomiske nedtur oven på lukrative år i 90’erne, og stadig mere forkrampede forsøg på at finde en ny guldkalv de kan slagte, æde og skide ud igen.
Branchen er personificeret ved produceren Jakob Deleuran (Nikolaj Steen), hvis hang til coke og blowjob allerede i begyndelsen af første afsnit fører til, at han mister sit sidste tilbageværende claim to fame: bandet Konsum.
Og fortrædelighederne bliver ikke mindre af, at Deleurans arbejdsgiver, pladeselskabet Global, netop har ansat en stramtandet ny direktør (Kaya Brüel), som straks skærer i det omkostningsbudget, som Deleuran bl.a. har brugt til at finansiere sin hedonistiske livsstil.
Handlingen kredser så om Deleurans desperate jagt på en ny stjerne, der kan afværge fyresedlen, samtidig med at han prøver at genetablere en kontakt til teenagedatteren Julie (Frederikke Dahl Hansen).
Karaktermord på stribe
Med afsæt i de syv dødssynder leverer instruktørerne Simon Bonde og Michael Spooner et på en gang hysterisk morsomt og nærmest kirurgisk præcist portræt af pladebranchen med karaktermord på stribe, der vidner om indgående kendskab til emnet.
Tilsat ekstremt vellykkede musikalske pasticher på alt fra Niarn til Nephew, og herlige selvironiske optrædener af koryfæer som Michael Falch, Eddie Skoller, Julie Berthelsen og Morten Breum.
Nikolaj Steen stråler
Alt sidder lige i skabet, og man morer sig kosteligt, også selv om man ikke forstår alle de indforståede hints. Men over det hele stråler Steen, der spiller sin figur med referencer til mediebilledet af ’virkelighedens’ Nikolaj Steen (ligesom man ser det i ’Klovn’), men også med så megen varme og charme, at man mod alle odds kommer til at holde af ham.
’Manden med de gyldne ører’ skal nok blive kult på linje med ’De skrigende halse’, og herfra skal blot udtrykkes et stort håb om, at DR finder budget til sæson nummer to. For den er faktisk langt bedre end den åndsbeslægtede, amerikanske tv-serie ’Californication’. | 2010-05-15T20:00:58 | [
3554761
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4755909.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Musik og lyd"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.821 | Positive |
4,755,921 | Politiet klar til rigmands-rally | I morgen drøner rallybilerne ind over den danske grænse, når Gumball 3000 kommer til Danmark. Politiet holder øje med bilerne | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det er et rally, så selvfølgelig gælder det om at komme først, når de omkring 120 mere eller mindre luksuriøse biler i morgen drøner over den danske grænse i rigmandsrallyet
Gumball 3000
.
Søndagens etape går fra Amsterdam til Tivoli i midt i København, hvor de formentlig når frem sidste på eftermiddagen eller først på aftenen.
Gumball 3000 køres på almindelige veje blandt helt almindelige biler. Derfor skal de danske færdselsregler overholdes - selvom det er et racerløb.
Vi holder øje
Politiet er dog ikke meget for at løfte sløret for, hvordan de vil håndtere de mange rallybiler på dansk grund.
- Vi ved de kommer og vil holder øje, men jeg vil ikke sige, hvad vi gør, lyder det fra politiet i Syd- og Sønderjylland.
Ikke meget mere vil den fynske ordensmagt ud med.
- Hvis vi kan fange nogen, der kører for stærkt, så gør vi det. Men det er jo egentlig færdselspolitiets opgave.
Færdselspolitiet ligger under Rigspolitiet i København, og her bliver den politimæssige opgave i forbindelse med søndagens løb ikke meget mere konkret.
- De kører jo gennem flere politikredse, så vi følger det og ser, hvad der sker, siger vagtchef ved Københavns Politi Michael Poulsen til Ekstra Bladet.
Et dansk hold
Gumball 3000 kører i år fra London til New York og har et dansk hold med. Det er Zulu, der stiller med de tre komikere Geo, Michael Millang og Jonas Smith.
De dyster blandt andre mod skuespillerne David Hasselhoff og Michael Madsen, musiklegenderne Xzibit, Eve, Bun B, Cypress Hill’s DJ Muggs og Mick Jaggers datter, Jade og supermodellen Jodie Kidd.
Når Gumball 3000 mandag kører ud på tredje etape, går turen fra København til Stockholm. Herfra flyves biler og kørere til Boston i USA. | 2010-05-01T15:21:08 | [
3549792
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4755921.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil",
"Begivenhed",
"Sport"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.6581 | Neutral |
4,755,922 | Besynderligt | Utaknemmelig opgave at fortolke CV Jørgensen - en af dansk musiks største lyrikere | 2023-06-29T07:08:25 | false | Det besynderligt enkle cover på denne hyldestplade til snart 60-årige CV Jørgensen må være noget nær det billigste og mindst ambitiøse i dansk musikhistorie, siden panfløjter og meditationsmusik kom til landet. Og en stor del af indholdet er desværre ikke meget bedre.
11 danske og en enkelt svensk kunstner har kastet sig over den utaknemmelige opgave at fortolke en af dansk musiks største lyrikere. Og til de flestes ros skal siges, at de forsøger at gøre CV’s 12 store numre til deres egne.
Raveonettes lyder for eksempel enormt meget som Raveonettes. Desværre lyder de også bare enormt trætte på åbningsnummeret ’Det si’r sig selv’. Men andre slipper meget værre fra deres projekter.
Spleen United med robotvokal, Sanne Salomonsen med uddateret Nikolaj Steen-produktion, ensformige Jooks og White Pony med caribisk inspiration lyder i deres forsøg på at være både anderledes og sig selv omtrent så desperate som en blind mand på en stripklub.
Den smukkeste er svensk
Bedre går det for følsomme Nanna, finurlige Oh Land, besjælede Under Byen og eminente Ane Trolle, der leverer interessante og personlige versioner. Men det måske mest tilgængelige nummer, der i øvrigt er ganske tro mod originalen, er svenske Thåströms indædte, allerede kendte ’Indiansommar’ – på pladen fejlbetitlet ’Indian Summer’ som CV-originalen.
Den lyder vanvittig smukt på CV’sk – og den lyder jävla bra på thåströmsk! Men ellers er denne ujævne hyldestplade en noget besynderlig samling sange, der stritter i alle mulige retninger – og naturligvis ikke når mesteren selv til knæskallerne. Man kan roligt nøjes med at downloade et par enkelte personlige favoritter. | 2010-05-02T10:58:35 | [
3550044
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4755922.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.6226 | Negative |
4,755,946 | DR-vært melder sig ind i Facebook-farcen | Facebook-sagen, hvor Venstres kommunikationsmedarbejder Ditte Okman har svinet en Christiansborg-kollega til, tager endnu en besynderlig drejning. I dag prøvede nyhedsvært Mette Walsted Vestergaard at forhindre TV2 i at filme, da Okman gav sit mobbe-offer blomster | 2023-06-29T07:08:25 | false | - Der står en fucked up medicineret psykisk syg (...) og helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv.
Med disse ord på sin Facebook-profil skabte kommunikationskonsulent hos Venstre på Christiansborg, Ditte Okman,
en værre ballade for sig selv og sit parti i går
.
Sagen, hvor hun sviner en navngiven kioskmedarbejder på Christiansborg til, har fået mange til at kræve hende fyret, men Venstre har valgt at holde hånden over deres upopulære medarbejder.
Og partiet er ikke de eneste, der støtter Ditte Okman.
- I filmer hende ikke
Også DR's nyhedsvært Mette Walsted Vestergaard bakker op om sin veninde gennem mange år.
Så meget, at hun tidligere på dagen onsdag forsøgte at forhindre TV2 og Jyllands-Postens journalister i at udføre deres arbejde, da de ville filme Ditte Okman, som kom med blomster til sit mobbe-offer, der troligt var mødt op på arbejde på trods af de hårde ord om hende, som er blevet landskendte.
'Studieværten (Mette Walsted Vestergaard,
red.
)var ikke på arbejde som journalist, men forsøgte at forhindre Morgenavisen Jyllands-Posten og TV 2's journalister i at stille kritiske spørgsmål til Venstres pressemedarbejder',
skriver jp.dk
.
- I filmer hende ikke. Man slår ikke på folk, som ligger ned. Det gør I bare ikke, lød det ifølge jp.dk fra DR's Mette Walsted Vestergaard.
Private venner med Okman
Selv om hun forhindrer sine kolleger i at udføre deres arbejde, synes hendes chef på TV Avisen, Naja Nielsen, ike at Vestergaard har handlet forkert.
- Mette Walsted Vestergaard har fortalt mig, at hun er private venner med Ditte Okman, og at hun ikke har noget med sagen at gøre, siger Naja Nielsen til jp.dk.
I mellemtiden har Politikens blogger Michael Jeppesen, som afslørede Ditte Okmans Facebook-mobning, taget hende i at kvaje sig på Facebook endnu en gang dagen efter.
I en statusopdatering fra 27. januar indrømmer hun blankt, at Venstres skattelettelser går ud over samfundets svageste, selv om partiet hårdnakket påstår det modsatte.
Læs Jeppesens nye afsløring på politiken.dk
. | 2010-03-31T17:00:41 | [
3526601,
3539801
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4755946.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Kendt",
"Underholdning",
"Politik",
"National politik"
] | 118 | [
133
] | nyheder | null | null | null | 0.9478 | Negative |
4,755,965 | Erykah Badu - lige til at spise | Delikate anretninger på nyt album fra den excentriske og sympatiske soulsangerinde | 2023-06-29T07:08:25 | false | Øh, 'New Amerykah Part Two (Return of the Ankh)'?
Der bliver næppe de store salgstal, hvis pladekøbere skal huske den titel udenad for at få lov at købe det nye opus fem fra Erykah Badu. Og det ville være trist.
Den efterhånden 39-årige sangerinde er nemlig en sand ener på nutidens soulscene. Og vel at mærke ikke blot fordi hendes udgivelser har kringlede navne. Med sin fløjlsbløde stemme og benhårde personlighed skiller den kompromisløse texaner sig ud i et moderne musikmiljø, hvor det ellers indimellem kan være svært at få øje på sjælen i soulmusikken.
Højre halvdel
Der er ingen tvivl om, at Badu har indgående kendskab til klassisk soul, funk, jazz og rock, og alligevel lyder hun først og fremmest som sig selv: Lyden er blød, varm og organisk, og det føles, som om de mange musikanter ikke bare spiller på instrumenterne, men kærtegner dem.
Netop det sanselige aspekt er opprioriteret denne gang i forhold til forgængeren - ja, du gættede rigtigt, den hed 'New Amerykah Part One' - som til gengæld var mere pirrende rent produktionsmæssigt, hvor Badu gakkede ud med mere komplekse lydbilleder og elektroniske elementer.
Samtidig er en afgørende forskel, at etteren havde politisk lyrik, hvor denne toer næsten er en regulær kærlighedsaffære. Badu har udtalt, at det nye udspil repræsenterer hendes højre hjernehalvdel - følelsernes – mens forløberen kom fra venstre del, hvor analyseapparatet holder til.
Nem at nyde
Konklusionen må være, at Badu hjertens gerne må lave en skive, hvor begge hjernehalvdele er i spil, for begge plader mangler lidt flere rigtig store sange.
Indtil Badutspringeren når så langt, er det dog ikke svært at finde sig godt til rette med gennemført gemytlige højdepunkter som 'Window Seat', 'Love' og især 'Gone Baby, Don't Be Long'.
Ja, albumtitlen er svær at udtale. Men musikken er nem at nyde. | 2010-03-29T05:21:57 | [
3538753
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755965.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8854 | Positive |
4,755,976 | Garfield uden Garfield | Hvad får man, hvis man fjerner Garfield fra tegneserien af samme navn? Svaret er en hjerteskærende beretning om en mands desperate ensomhed og lurende depression | 2023-06-29T07:08:25 | false | Længe har jeg haft et anstrengt forhold til katten Garfield. Jim Davis’ striber er så ensartede og standardiserede, som kom de fra en fabrik – hvilket de også i nogen udstrækning gør.
Men det her er en anden snak.
For et par år siden begyndte den irske forretningsmand Dan Walsh at tage striber med Garfield, fjerne katten og derefter lægge striben på nettet.
Forventede erstatningskrav
Resultatet var overraskende. Pludselig handlede serien ikke om en trættende, flabet kat, men om en mands desperate ensomhed og lurende depression.
Virkningen er både hjerteskærende og bevægende.
Striberne fik hurtigt kultstatus på nettet, og Dan Walsh ventede sådan set kun på at få et brev fra Jim Davis’ advokater. Et brev, hvori ord som ’ophavsret’ og ’erstatningskrav’ indgik.
Men også Jim Davis kunne lide striberne, og nu fås de altså i bogform på dansk.
De er bedst i små portioner, og det er godt, for med så urimelig høj en pris for værket – over en krone pr. stribe – skal fornøjelsen helst strækkes over nogle dage.
Se flere eksempler HER | 2010-03-21T15:15:50 | [
3536230
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4755976.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.6692 | Negative |
4,755,977 | Hanne Boel nøgen | Professoren smider hæmninger og musikalsk overtøj på klædeligt og intimt jazzalbum | 2023-06-29T07:08:25 | false | Som Danmarks Tina Turner solgte Hanne Boel i første halvdel af 1990’erne over 1.000.000 album. Nej, der var ikke et nul for meget. Nu sælger sangerinden dog i sammenligning nærmest nul og niks.
Tre ’eksperimenterende’ værker udført med Martin Hall fik folket til at flygte, og selv om Boel de senere år er vendt tilbage til den popsoul, der gav hende kæmpesuccesen, så er det brede publikum ikke fulgt med.
Velvalgt blanding
Boels forbavsende nye plade, ’I Think It’s Going To Rain’, virker som endestationen på nordsjællænderens rejse mod det mere roots-baserede udtryk, der har præget hendes forudgående udgivelser, og ikke mindst forekommer albummet at være udtryk for, at når kun relativt få lytter, kan man ligeså godt lave det, man selv vil høre.
Akkompagneret af blot Carsten Dahls beherskede magtfuldhed ved pianoet og spredte strygere fortolker Boel en velvalgt blanding af jazzevergreens samt sange af blandt andre Randy Newman, Lyle Lovett og Nick Cave, og med andres ord i munden har den 52-årige sangprofessor paradoksalt aldrig lydt så meget som sig selv.
Udfolder formatet
Boels professionalisme har altid medført en slags overkontrolleret tillukkethed, men på ’I Think It’s Going To Rain’ smider hun hæmningerne, og der er en hidtil uhørt inderlighed og intimitet i hendes overraskende løsslupne stemmebånd, som snor sig om repertoiret med nyfunden nysgerrighed og længsel, der leder tankerne i retning af Jimmy Scott og Cassandra Wilson.
Kapaciteten folder kort sagt endelig formatet ud, og Caroline Henderson og Cæcilie Norby udstilles som dilettanter i forhold til Boel, der samtidigt viser Sanne Salomonsen og Anne Linnet, hvordan det faktisk er muligt at blive en ældre kvinde i showbusiness uden at miste værdigheden.
Befriende. | 2010-03-20T11:25:40 | [
3534713
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/hanne-boel-noegen/4755977 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.6633 | Positive |
4,755,978 | Blæret stortalent | Joe Bonamassa sparker drengerøv som bluesmusikkens galpende vidunderhvalp | 2023-06-29T07:08:25 | false | Bluesmusikken er næsten ligeså død som mange af dens pionerer, og symptomatisk er det de seneste pragtværker fra oldingene B.B. King og topaktuelle Mose Allison, der holder liv i den sagnomspundne genre.
Fænomenet Joe Bonamassa er tidens mest populære bud på en ung fornyer, og uden at genopfinde stilarten pumper guitaristen, sangskriveren og sangeren fra Utica, New York masser af energi og frisk blod ind i sin traditionalisme.
I en alder af blot 32 er ’Black Rock’ allerede Bonamassas tiende studiealbum, og inspireret af Stevie Ray Vaughan, Jimi Hendrix, Jimmy Page og Eric Clapton høvler hvalpen ihærdigt løs på en blanding af solide egne sange og skæringer af blandt andre John Hiatt, Otis Rush og Leonard Cohen.
Mister momentum
Uden at forfalde til guitaronani har ekvilibristen et selvsikkert greb om både akustisk countryblues og bastant rabalderboogie, der har røvsparkende pondus i Kevin Shirleys produktion, men ’Black Rock’ mister momentum midtvejs, og man savner dybde i det vidtrækkende album.
Bonamassa genopliver ikke bluesmusikken, men han giver den kunstigt åndedræt, og hvis hans ånd kommer til at matche hans teknik, så ender det med, at stortalentet laver stor kunst. | 2010-03-19T08:26:08 | [
3535453,
3535463
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4755978.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9631 | Positive |
4,756,005 | Comedy-show: Fire uafhentede med skedesvamp | Der går lidt for meget Tampax-trivialitet og graviditetstest i 'City Singler', mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:25 | false | 'City Singler'’ er lidt sjovt. Lidt.
En tur i træningslejr med Ørkenens Sønner ville utvivlsomt have været gavnligt for originaliteten og timingen.
Hvis Vicki, 32, Anne Louise, 42, Trine, 41 og Sofie, 30, virkelig vil være platte og musikalske så det batter, skal det gøres langt mere effektivt og med mere stilsikre manerer.
Bovlam første halvdel
Der går for meget Tampax-trivialitet, graviditetstest og lirumlarum i den – uden at nogen bliver det mindste gravid af det.
Tag skridtet fuldt ud, piger! Ellers gør andre det.
Det sjoveste nummer er uden tvivl skedesvamps-åbningen af anden akt, der udløser en sjov Tina Turner-gangart.
Er pH-værdierne ikke gennemtrængende på andre måder, så bringer de her en snert af (under)liv i tingene efter den noget bovlamme første halvdel med luftning af de kendte kvinde-klicheer som powershopping, 'Sex and the City'-vibrationer og intimbarbering trukket ud i rastafari-takt med dreadlocks hængende ud fra skridtet i badedragten – og under armene. Ha-ha-ha.
Kusse til kaffen?
Næste højdepunkt er Sofie og Vicki som to brude, der mødes nygifte foran landsbykirken og føler ægteskabet som den store befrielse.
Nu kan de endelig slå en ordentlig skid, og det gør de så i en uendelighed.
Især salens kvinder synes at være ved at omkomme af grin over den kendte traver om, at kvinder ikke prutter – og det gør de så. Ha-ha-ha.
Tredje højdepunkt indfinder sig, da pigerne formaster sig til at tage pik og kusse i deres mund. Hvor frækt!
Det pakkes altså også ind i en ret endeløs selskabsleg, hvor der i stedet for mælk siges pik og i stedet for kage siges kusse.
Så bare pikken nu ikke er for sur og ’Skal du have kusse til kaffen?’ Jamen, morskaben kender ingen centralskolegrænse.
Animeret slat-pat-boogie
To timer og 20 minutter er længere, end indholdet strækker til, og det må undre, at der skal mænd – René Vase og Jannik Fuglsang – til at lave teksterne til et kvindeshow.
Prøv med lidt mere målrettet netdating næste gang.
Lyden er ikke noget at prale af, båndmusikken heller ikke.
Men med sko, håb og kærlighed er singlerne på vej, og vi fik da en animeret slat-pat-boogie at gå hjem på ... til tonerne af: 'Lift them up where they belong'.
Det er en stor opgave. | 2010-03-03T13:05:06 | [
3530930
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4756005.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.8065 | Neutral |
4,756,016 | Terapi i tomgang | 'Parterapi' er endnu en dansk komedie, der hverken kan eller vil noget, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:26 | false | Kenneth Kainz spillefilmsdebuterede med den fine 'Rene Hjerter' (2006), hvis lidt banale pointe bestemt ikke kunne skjule, at her var en ny instruktør, der både kunne og ville noget. Ud over at afsløre, at Anders Matthesen kunne være andet end sjov.
Men Kainz har denne gang tilsyneladende lagt enhver ambition om andet end at sælge billetter bag sig.
Forudsigeligt
'Parterapi' er (endnu) en dansk komedie, der forveksler det fjollede med det sjove, hvor en række folkekære skuespillere er ved at falde over hinanden i jagten på den laveste fællesnævner. Faktisk er det hele så forudsigeligt, at et par minutter af traileren er alt, man behøver.
Resten er blot spild af tid og talent.
Midtvejskrise
Temaet er som ofte i dansk film et middelklassepar i midtvejskrise. Spillet af Nikolaj Lie Kaas og Sidse Babett Knudsen, der gør præcis, hvad vi forventer af dem. Hverken mere eller mindre.
Han er småkikset og indadvendt. Hun er bramfri og spontan. Landmåleren over for trommeslageren. Så er den vist feset ind, ikke?
Enkelte scener fungerer
Og huset, de lægger ud med at købe, viser sig at trænge til en hovedrenovering.
Mon ikke også det gælder ægteskabet?
Så er det jo heldigt, at den nye lejer (Søren Pilmark) er parterapeut. Men knap så heldigt, at han også har en skjult dagsorden.
'Parterapi' har enkelte – og jeg mener enkelte – scener, der fungerer. Ikke mindst et herligt fordrukkent møde med Sanne Salomonsen.
Men som fortælling er den én lang ophobning af slidte klichéer og slappe jokes uden vid eller bid. I stil med den slags, at mænd der viser tegn på følelser sandsynligvis er homoseksuelle. Fnis, fnis.
'Parterapi' er en tandløs skødehund af en film, der er så forhippet på at blive nusset bag ørerne, at den konstant logrer med halen og savler ud af mundvigene. Blot et bjæf eller to ville have været kærkomne tegn på en selvstændig vilje.
'Alle har brug for lidt terapi', lyder det undervejs.
Det skal man nu ikke lade sig narre af. | 2010-02-25T11:45:47 | [
3528982
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4756016.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.7751 | Negative |
4,756,047 | Elvis med århusiansk accent | Bamse fortolker Kongens blævrende ballader på 'Love Me Tender' | 2023-06-29T07:08:26 | false | Bamse har solgt hele 500.000 skiver, siden han i 1999 spændte selerne ind og begynde at brumme sin særlige variant af århusiansk engelsk, og mens 50.000.000 fans som bekendt ikke kunne tage fejl af Elvis, så er der nok også et publikum til Bamses nye versioner af Kongens klassikere.
Den 60-årige jyde spenderede sensommeren i Nashville og Memphis for at indspille med blandt andre Elvis’ mestermusikere, James Burton, Glen D. Hardin, Jerry Scheff og Ronnie Tutt, og med hjem havde Bamse albummet ’Love Me Tender’, der indeholder 14 fortolkninger, som fortrinsvis er ballader.
Kurtiserer kærligt
Den vellidte veteran kaster sig ikke ligefrem ud i avantgardistiske udgaver af pragtværkerne, men ’Suspicious Minds’ udfordres minsandten i et Traveling Wilburys-lignende arrangement, der dog ikke rigtig får luft under vingerne.
Sange som ’Funny How Time Slips Away’, titelnummeret og ’Can’t Help Falling In Love’ er indsunget og elsket så mange gange, at der skal noget helt exceptionelt til for, at man bliver nyforelsket i dem, og Bamse nøjes med at kurtisere kærligt, mens hans amerikanske håndlangere heldigvis aldrig har hørt om dansk suppe, steg og is.
Blød ømhed
De knap så kendte ’Fool’ og ’Anything That’s Part Of You’ er velvalgte sjælere, som Bamse beriger med blød ømhed, og fordi de ikke er evergreens, har han langt nemmere ved at gøre dem til sine egne.
Til gengæld får han aldrig hofterne med gennem en gumpetung udgave af ’His Latest Flame’, men alt i alt skal Bamses Elvis nu nok få varmet de små hjem i en kold tid. | 2007-11-04T10:52:55 | [
3327481
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4756047.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9107 | Positive |
4,756,048 | Inde i Bamse | Teddybjørnen åbner op om smertefuld barndom som søn af en prostitueret på meget overraskende og glimtvis bevægende makværk, der er smagløst produceret af Chief 1 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Flemming Bamse Jørgensen har altid haft personlighed, men man kan ikke sige, han har været særlig personlig. Før nu.
På ’Jeg følger mit hjerte’, der åbner veteranens nye album, ’Tæt på’, synger han inderligt om at være bortadopteret søn af en prostitueret, og hvordan faderen først accepterede Bamses karrierevalg på dødslejet.
Det er stærke sager skrevet af Michael Falch, og henover skæringens forrevne rootsrock fremstår Bamse snarere som passager i Johnny Cashs ’Rowboat’ end i sin egen ’lille båd der gynger’.
Tombola og dk4
Men gynger det gør han også på pladens andet nummer, countryrockende ’Som dug for solen’, hvor Poul Krebs overgår sig selv med en glimrende sang. Så langt så godt.
Herefter falder århusianerens album dog sammen som AGF’s efterårssæson, og Kim Larsens bøvede ’Hvis vejrudsigten holder’ er et udtryk for, at der er gået koldbrand i Lunkne Larsens venstrehåndsarbejde.
Det standhaftige lydbillede i pladens indledning afløses pludselig af vaklende dk4-æstetik og tombola-rumklang, og med makværkets smagløse stilforvirring skulle man tro, der var ligeså mange bag pulten, som der er sangskrivere involveret. Producer Chief 1 er dog uansvarlig for hele ramasjanget.
Dybt under pelsen
Lars Lilholt og Anne Linnet har griflet tilforladelige bagateller til Bamse, men han tager heldigvis selv affære mod slutningen af pladen, og hovedpersonens ømme ballade, ’Det er dig’, er en nænsom kærlighedserklæring, der flytter fokus tilbage dybt under pelsen på Bamse.
Dansk showbusiness’ godmodige teddybjørn fyldte 63 i søndags, og det klæder ham at vise tænder og følelser på sine gamle dage, men det er desværre kun i få bevægende øjeblikke gennem ’Tæt på’, der alt i alt er åbenhjertig på en for halvhjertet måde. | 2010-02-12T09:11:55 | [
3524108,
3524004
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4756048.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.4525 | Positive |
4,756,065 | Kazzzzzzzhmir er svagt tilbage | Trist genhør med Kasper Eistrup og co., der fortsat er både kompetente og kedelige | 2023-06-29T07:08:26 | false | Efter karrierens længste pladepause på fire et halvt år er Kashmir stort set uforandret tilbage, og kvartetten lider stadig af de musikalske børnesygdomme, der har plaget det ellers teknisk ganske veludviklede orkester siden undfangelsen på en københavnsk efterskole i 1991.
Gruppens studentikose usikkerhed og kroniske identitetskrise vokser videre på ’Trespassers’, hvor Kasper Eistrups modeleflende drenge efter den mere spraglede forgænger, ’No Balance Palace’, er trygt tilbage i slipstrømmen på Radioheads teknologiske matematikrock uden at tilføre genren hverken autoritet eller store sange.
Nydelig produktion
Til gengæld lyder de støt pulserende 46 minutter såmænd både nydeligt og indbydende på overfladen i en prunkløs produktion af rutinerede Andy Wallace, men dykker man under vellyden er ’Trespassers’ uvedkommende og uspændende.
’Bewildered in the City’ og ’Time Has Deserted Us’ er nølende almindeligheder blottet for eksempelvis Mews magi, Turboweekends iørefaldende flair samt Troels Abrahamsens indre dynamik, og man skal ned i nuancer som taktfulde strygerarrangementer og elektroniske understrømme for at finde diskrete nyheder i bandets selvhøjtidelige patos.
Monstrøst statement
Kashmir rammer et for dem sjælden afslappet og organisk groove på små højdepunkter som ’Mouthful Of Wasps’ og ’Mantaray’, og ’Pursuit Of Misery’ holder interessen fanget med et Coldplay-citat, men det er lave tinder på en jævn plade, der fundamentalt rinder ud som indbegrebet af den kompetente kedsomhed , der er ensemblets varemærke.
Det afsluttende nummer udleves af Eistrup som et monstrøst eksistentialistisk statement betitlet ikke mindre end ’The Indian (That Dwells Inside This Chest)’, og så kan det ellers nok være, at dødbiderne tager sig selv så alvorligt, at man slet ikke kan tage dem alvorligt.
Bare endnu et album fra Kashmir. | 2010-01-29T07:42:36 | [
3518927,
3518924
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/kazzzzzzzhmir-er-svagt-tilbage/4756065 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9383 | Negative |
4,756,081 | For meget og for lidt i ny Natasja-bog | Ny biografi om Natasja lider af manglende overblik, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:26 | false | Det giver som sådan meget god mening at skrive en biografi om sangerinden Natasja, der, efter at hun omkom i en trafikulykke på Jamaica i 2007 – blot 32 år, blev en af landets mest populære kunstnere. Og netop fordi berømmelsen kom posthumt, er historien ikke allerede fortalt til hudløshed.
Og så betyder hendes tragiske skæbne jo også, at der er tale om en afsluttet historie, der ikke som mange andre biografier om popstjerner bliver forældede, stort set inden de har forladt trykkeriet. Og så er unge, døde ikoner jo altid godt stof, hvis man tager de kyniske briller på.
Alt for detaljeret
Bogen er skrevet i samarbejde mellem Natasjas mangeårige, nære veninde og kollega Karen Mukupa og musikjournalisten m.m. Rasmus Poulsen. Så vi er næsten så tæt på hestens egen mund, som det er muligt at komme. Hvilket både er bogens styrke og dens svaghed.
Researchen har været omfattende, og vi får mange detaljer fra hele Natasjas liv. Fra barndommen på Islands Brygge med afstikkere til faderen i Sudan, den tidlige karriere i No Name Requested, forsøget på at slå igennem som jockey, de mange rejser til hendes elskede Jamaica og vejen mod det gennembrud, hun altså ikke selv nåede at opleve.
Men også alt, alt for mange detaljer. Der er stort set ikke den dag eller den perifere person i hendes liv, som ikke nævnes.
Man undrer sig
De 400 sider former sig desværre som en lang, kronologisk opremsning af informationer. Uden smålig skelnen mellem det relevante og det overflødige.
Til gengæld er der ikke blot antydningen af et forsøg på at hæve sig lidt over stoffet eller noget, der ligner en analyse af Natasjas kunst. Og man undrer sig stærkt over, hvad de to tilknyttede redaktørers rolle har været.
Hvis man skal være flink, kan man sige, at Mukupa og Poulsen nu har indsamlet alt materialet og serveret det i ubearbejdet form. Så er det op til andre at skrive den sprogligt veloplagte og musikalsk smittende biografi, som Natasja unægtelig har fortjent. | 2010-01-20T09:27:05 | [
3516195
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4756081.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.5876 | Negative |
4,756,085 | Jeg rørte Beckhams penis | Beckham har en lille en: En kvindelig italiensk tv-journalist ville tjekke størrelsen på David Beckhams testikler men fik også fat i hans penis | 2023-06-29T07:08:26 | false | De fleste husker David Beckham store bule i bukserne, da han stillede op som model for Armanis underbukse-kampagne. Måske var bulen gjort lidt større i foto-shoppen eller måske er den britiske fodboldspiller bare godt udrustet. Det ønskede den italienske tv-journalist Elena Di Cioccio at undersøge. Og det skete på en yderst konkret måde, mens Beckham stod udenfor et hotel i Milano og talte med andre pressefolk.
Den blonde tv-journalist, der først og fremmest ville undersøge, om Beckhams testikler levede op til hans øgenavn 'Golden Balls', tog nemlig hurtigt et par gummihandsker på. Derefter førte hun sin hånd ned for at få et fast greb i Beckhams testikler, men hun fik altså også fat i hans penis.
Beckham blev chokeret
David Beckham blev selv aldeles chokeret og kiggede nærmest vantro på den kvindelige journalist, før han blev ført væk af sine sikkerhedsfolk. Og så begyndte den kvindelige tv-journalist ellers at løbe op og ned ad gaden og råbe: 'E piccolo, Beckham'.(Beckham har en lille en).
Bagefter løb tv-journalisten ved siden af Beckhams bil og skreg: Du har snydt os allesammen. Hvordan kunne du gøre det. David?
Og da Beckhams bil endelig var forsvundet i det fjerne, vendte tv-journalisten sig om mod sit kamerahold 'The Hyenas, broadcast på Italia 1' og sagde med et himmelsk udtryk i øjnene: Jeg rørte hans nosser.
Det kan man altså kalde vaskeægte gonzo-journalistik, der vil noget. | 2010-01-21T16:07:15 | [
3516775
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article4756085.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Sport",
"Fodbold",
"Krop og velvære"
] | 414 | [
432
] | underholdning | null | null | null | 0.9316 | Neutral |
4,756,102 | Marcela Mieres, 9. december 1989 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Den 17-årige Marcela Mieres findes dræbt i Mågeparken i Avedøre 10. december 1989.
Aftenen forinden forlader den smukke, chilenskfødte pige en fødselsdagsfest i Hvidovre en time inden midnat, fordi hun skal hjem til en ven.
Få hundrede meter fra festen møder hun en ung mand på en knallert i den råkolde vinternat.
Hun hopper op bagpå, og parret kører fra Hvidovre mod moseområdet ved Mågeparken, hvor Marcela 11 timer senere findes af en hundelufter.
Den 17-årige pige bliver fundet med blottet underliv. Hun er blevet voldtaget og kvalt med sit eget tøj.
Politiet mistænker, at manden på knallerten er Marcelas morder, men sagen er stadig uopklaret. | 2010-01-21T08:40:15 | [
3516595
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756102.ece | [
"Avedøre",
"Hvidovre"
] | [
"LOC",
"LOC"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.7565 | Neutral | |
4,756,103 | Betina Jørgensen Kjær, 22. februar 1992 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Den 20-årige medicinstuderende Betina Kjær Jørgensen blev fundet voldtaget, forsøgt kvalt, slået i ansigtet med knytnæve og dræbt med knivstik i halsen i et cykelskur ved Ungbo-kollegiet i Vindegade i Odense.
En henvendelse fra offentligheden bragte politiet på sporet af den dengang 26-årige Jens Hammershøj Vittrup - en tidligere sergent i hæren.
Den unge gerningsmand kendte ikke Betina, og han var ikke tidligere straffet. Han forklarede senere politiet, at han begik mordet, fordi han den dag 'var vred på hele verden', efter han var blevet sagt op fra sin læreplads og kasseret af Fremmedlegionen. Han idømtes livsvarigt fængsel for det bestialske mord. | 2010-01-21T08:48:35 | [
3516597
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756103.ece | [
"Betina Kjær Jørgensen",
"Jens Hammershøj"
] | [
"PER",
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.7755 | Neutral | |
4,756,104 | Anette Just Olesen, 21. august 1990 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Den 28-årige, arbejdsløse korrespondent Anette Just Olesen havde netop stillet to bæreposer fra sig og var i færd med at låse sin entredør op på Højdevej på Amager i København, da hun blev angrebet af sin morder bagfra.
Han pressede en brødkniv mod hendes hals, og vidner hørte den unge kvinde råbe: ’Hjælp, han har en kniv’. Offeret og hendes gerningsmand tumlede ned ad trapperne i opgangen, og Anette Just Olesen bliver gang på gang stukket med den 25 centimeter lange kniv. Hun bliver ramt af flere stik i brystet og synker til sidst om. En time senere udånder den unge kvinde på Sundby Hospital.
Det er aldrig lykkedes at finde morderen. | 2010-01-21T08:54:58 | [
3516600
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756104.ece | [
"Højdevej",
"Amager",
"København",
"Anette Just Olesen"
] | [
"LOC",
"LOC",
"LOC",
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.8444 | Neutral | |
4,756,105 | Cecilie Kajus Næblerød, 3. marts 2006 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Omgivet af chokerede gymnasiekammerater dør den 18-årige Cecilie Kajus Næblerød klokken 20.46 på gulvet i festsalen på Hasseris Gymnasium i Aalborg.
Midt under årets karnevalsfest trænger hendes 23- årige ekskæreste David Falk ind på gymnasiet med en kniv. Han er sygeligt jaloux og påvirket af stoffer og når at stikke den smukke og afholdte Cecilie over 50 gange i halsen og på kroppen, inden han flygter.
Samme aften begår David Falk selvmord ved at hænge sig i et skur nær sin ungdomsbolig i Aalborg. | 2010-01-21T08:58:42 | [
3516599
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756105.ece | [
"Aalborg",
"Hasseris Gymnasium",
"Cecilie Kajus",
"David Falk",
"Cecilie Kajus",
"David Falk"
] | [
"LOC",
"ORG",
"PER",
"PER",
"PER",
"PER"
] | [
"Begivenhed",
"Personfarlig kriminalitet",
"Uddannelse",
"Ungdomsuddannelse"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.7999 | Neutral | |
4,756,107 | Mette Storm, 18. september 2007 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Den smukke, 18-årige Mette Storm bliver fundet livløs i en sort BMW på en landevej uden for landsbyen Sundbylille i Nordsjælland. Hun er skudt fire gange og dør senere på aftenen på hospitalet.
Mettes ekskæreste, den 22-årige Taher Hamade, også kaldet Toto, efterlyses for drabet.
I godt fire dage går den vilde politijagt, men først søndag 23. september melder Toto sig selv til politiet i Frederikssund.
Mette og Totos venner fortæller i dagene efter drabet, at de to har levet i et stormfuldt kæresteforhold, hvor de jævnligt er gået fra hinanden og har fundet sammen igen.
Parret har været kærester i to år, men Toto var besiddende og ekstremt jaloux, og Mette ville ud af forholdet.
Toto bliver idømt 11 års fængsel for drabet på Mette. | 2010-01-21T09:04:56 | [
3516603
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756107.ece | [
"Sundbylille",
"Nordsjælland",
"Frederikssund",
"Mette Storm"
] | [
"LOC",
"LOC",
"LOC",
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.8216 | Neutral | |
4,756,108 | Monika Sabine Olsen, 22. maj 2008 | 2023-06-29T07:08:26 | false | Stemmer befalede, ifølge drabsmand Kristian Hedemann Hansen, at han skulle slå sin ekskæreste – den 17-årige Monika Sabine Olsen – ihjel.
Bevæbnet med et baseballbat og en foldekniv trængte han tidligt om morgenen ind i Monikas lejlighed i Cathrinestræde i Hjørring.
Han var jaloux og rasende over, at den spinkle pige havde fundet en anden kæreste, der overnattede i lejligheden.
Efter en kort kamp med den nye mand i Monikas unge liv dolkede han den unge kvinde med 28 knivstik i halsen og brystet, og Monika druknede i sit eget blod, før hjælpen nåede frem.
Under retssagen kom det frem, at den dengang 31-årige Kristian Hedemann Hansen var psykisk syg, og at han havde forsømt at tage sin medicin.
Han blev idømt tidsubestemt indespærring på en psykiatrisk afdeling. | 2010-01-21T09:07:38 | [
3516604
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756108.ece | [
"Kristian Hedemann Hansen",
"Monika"
] | [
"PER",
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.7873 | Neutral | |
4,756,112 | Så gamle er dødehavsrullerne | Et internationalt hold af forskere har under ledelse af dansk kemiker fundet en måde at aldersbestemme Dødehavsrullerne nøjagtigt | 2023-06-29T07:08:26 | false | Efter ti års intenst laboratoriearbejde er det lykkedes en dansk kemiker at gøre det muligt langt mere præcist at aldersbestemme Dødehavsrullerne.
Dødehavsrullerne, som Jordan og Israel i øjeblikket strides om ejerskabet til, var umådeligt svære at læse, da man fandt dem i klippehuler i 1950'erne, skriver videnskab.dk.
Derfor blev pergamenterne gjort læsbare ved at man udglattede dem planteolie, som desværre viste sig at vanskeliggøre en præcis kulstof-14-datering.
Men sammen med et internationalt forskerhold har den danske arkæokemiker Kaare Lund Rasmussen på Syddansk Universitet fundet en kemisk metode, der er i stand at rense olien fuldstændigt af pergamenterne uden at ødelægge dem. Dermed er det for første gang muligt at bestemme pergamenternes alder med en sikkerhed på bare 25 år.
- Gennem mere end ti år har vi sagt, at det ikke gav mening at datere flere dødehavsruller, før man kender en metode til at trække olien ud. Nu har vi fundet en sådan metode, siger lektor Kaare Lund Rasmussen til videnskab.dk.
Dødehavsrullerne er en stor samling af jødiske håndskrifter på hele pergamentruller såvel som tusindvis af små fragmenter, der blev fundet i 11 klippehuler i stenørkenen nordvest for Det Døde Hav i årene 1947-1956.
Skriftegnenes form tyder på, at teksterne stammer fra cirka 200 år f.v.t. til 100 e.v.t. | 2010-01-20T03:59:26 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab/article4756112.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Videnskab",
"Naturvidenskab"
] | 118 | [
138
] | nyheder | null | null | null | 0.8333 | Neutral |
4,756,125 | Maria Møller Christensen, 1. januar 2010 | 2023-06-29T07:08:26 | false | 20-årige Maria Møller Christensen blev seksuelt misbrugt og kvalt i sine egne strømpebukser nytårsnat i det centrale Herning, efter at hun ganske pludseligt forlod en fest uden sko og overtøj.
Selv sin mobil og sine nøgler til faderens lejlighed lod hun ligge.
I formentlig et par timer flakkede hun beruset rundt i næsten ingenting i 12-13 graders frost i Hernings bymidte. Næste dag blev hun fundet kvalt i en gang ved siden af en vaskekælder under bebyggelsen Rolighedsvej 1.
En af beboerne i netop denne opgang, den 48-årige Jan Lindholt Mikkelsen, blev anholdt samme dag og sigtet for drab på Maria Møller Christensen.
Jan Lindholt Mikkelsen blev onsdag den 20. januar løsladt og renset for drabsmistanken, da en dna-test entydigt fastslog, at han ikke har haft noget med drabet at gøre. | 2010-01-21T08:36:43 | [
3518964
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756125.ece | [
"Lindholt"
] | [
"PER"
] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.813 | Neutral | |
4,756,142 | Renset for Maria-drab: - Jeg er lykkelig | Jan Lindholt Mikkelsen vendte i aftes hjem til sin familie som en fri mand | 2023-06-29T07:08:26 | false | Løsladt og renset for mistanke.
48-årige Jan Lindholt Mikkelsen har sjældent oplevet et bedre øjeblik,
end da han i går fik meddelelse om, at han var en fri mand og politiet vil droppe drabssigtelsen for mordet på den 20-årige Marie Møller Christensen i Herning nytårsnat.
I aftes blev han hentet af sin familie ved arresten i Vejle, og det var en tydeligt lettet mand, der ankom til sine forældre i Herning.
- Jeg er glad og lykkelig over at være fri, sagde den løsladte mand til en af sine venner, Ulf Egeberg. Det skriver Ekstra Bladet i dag.
Han kender Jan Lundholt Mikkelsen og talte med ham efter løsladelsen. Ulf Egeberg er manden bag Facebook-gruppen 'Jan Lindholt Mikkelsen uskyldig i mordet på Maria Møller Christensen',
hvor det siden i går er væltet ind med støtteerklæringer.
- Jeg har aldrig været i tvivl om Jans uskyld i denne sag, siger kammeraten til Ekstra Bladet torsdag.
Renset af DNA-resultater
Det var DNA-resultater, som i går fik politiet til at fjerne mistanken fra den 48-årige lagermedarbejder.
De DNA-spor, som politet har indsamlet i vaskekælderen på Rolighedsvej 1C i Herning, hvor Maria blev fundet 1. januar, matchede simpelthen ikke Jan Lindholt Mikkelsen.
- Den sigtede DNA var ikke til stede. Det skulle det have været, hvis han var gerningsmanden, siger efterforskningsleder Ole Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi, til Ekstra Bladet i dag.
Maria Møller Christensen forsvandt kort efter midnat nytårsaften, da hun forlod en fest iført ganske lidt tøj.
Klokken 11.27 dagen efter blev hun fundet død i vaskekælderen, kvalt med sine egne strømpebukser.
Læs meget mere i dagens udgave af Ekstra Bladet. | 2010-01-21T06:07:14 | [
3516648,
3518964
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756142.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.5962 | Positive |
4,756,157 | 2023-06-29T07:08:26 | false | 2010-01-20T01:00:55 | [
3516008
] | article_page_nine_girl | https://ekstrabladet.dk/side9/article4756157.ece | [] | [] | [
"Samfund",
"Videnskab",
"Samfundsvidenskab og humaniora"
] | 572 | [] | side9 | null | null | null | 0.4749 | Neutral | |||
4,756,170 | Var mistænkt i Maria-sagen - nu løsladt | Den 48-årige mand, som blev anholdt og sigtet for at have kvalt Herningpige nytårsnat, er nu løsladt, siger forsvareren. Sigtelsen er frafaldet | 2023-06-29T07:08:26 | false | Den 48-årige lagerekspedient Jan Lindholt Mikkelsen, som har været sigtet i drabssagen efter den 20-årige Herning-pige Maria Møller Christensens død nytårsnat, er løsladt. Det oplyser hans forsvarer, advokat Morten Wagner, til Ekstra Bladet.
Den 20-årige kvinde forsvandt nytårsnat efter en fest i det centrale Herning, og hendes lig blev fundet i en vaskekælder i en boligblok få hundrede meter derfra.
Jan Lindholt Mikkelsen bor i netop den boligblok på Rolighedsvej i Herning, hvor Maria Møller Christensens lig blev fundet.
Dna-spor bag løsladelsen
Det er dna-prøverne, der betyder, at den hidtil mistænkte i sagen om drabet på Maria Møller Christensen i Herning er blevet løsladt, oplyser hans advokat til TV2 News.
- Vi har fået en telefoniske tilbagemeldning på de tekniske spor i sagen, og der er ikke noget i dem, der gør, at vi kan opretholde mistanken mod ham, og dermed holde ham varetægsfængslet, siger efterforskningslederen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Henriksen, til
nyhederne.tv2.dk
.
Han har ingen kommentarer til, om politiet mener, at Maria Møller Christensen har været i den 48-åriges lejlighed på drabsnatten. Til gengæld er han glad for, at politiet fra begyndelsen har foretaget en bred efterforskning.
- Det her viser, at vi fra start tog den rette beslutning, da vi iværksatte en bred efterforskning, siger Ole Henriksen, som ikke vil udtale sig om politiet har nye mistanker i sagen.
Erstatningssag
Jan Lindholt Mikkelsens advokat, Morten Wagner, har fra begyndelsen fastholdt, at hans klient er uskyldig.
Han oplyser til tv2.dk, at den 48-årige mand har været dybt ulykkelig og fortvivlet over at være anholdt og sigtet i sagen og slår fast, at der nu skal køres en erstatningssag for uberettiget fængsling af hans klient.
- Det er oplagt, og det gør vi selvfølgelig, siger Morten Wagner. | 2010-01-20T18:58:18 | [
3516639
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756170.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.991 | Negative |
4,756,183 | Dræbte deres bedstefar | Telefonbesked til offerets søster: Din bror ligger død på sofaen | 2023-06-29T07:08:26 | false | – De skal straffes så hårdt som muligt, og den yngste af de tre drabsmænd burde ikke være sluppet med syv års fængsel.
Bente Christensen åndede lettet op, da Retten i Nykøbing Falster i går havde dømt tre unge mænd skyldige i drab på hendes bror, Poul Sørensen.
Den 72-årige mand blev i januar i fjor fundet død i sit hus i Kragenæs på Lolland, banket ihjel med 32 slag med en hammer og en hæksaks.
14 års fængsel
Overfaldet blev anført af Poul Sørensens barnebarn, Robert Hansen, 23, der skal 14 år i fængsel.
Hans hjælpere var Peter Nielsen, 26, der også fik 14 år, og dennes nevø, Nicolai Ole Aallmann Mårtensen, 17, der slap med syv års fængsel, fordi han er så ung.
De to ældste ankede på stedet dommen til Østre Landsret, mens den yngste endnu overvejer, hvad han vil.
Det var den myrdedes søster, der bor i Jylland, som anede uråd og bad en af Poul Sørensens naboer se efter, om alt var i orden.
Skulle til læge
– Poul skulle have været til læge, og vi havde aftalt, at jeg skulle ringe om morgenen for at være sikker på, at han kom af sted. Da han ikke svarede, fik jeg nabokonen til at se efter, om der var noget galt. Og det var der så jo i allerhøjeste grad. Poul lå blodigt forslået på sin sofa, og nabokonen mente bestemt, han var død, da hun ringede tilbage til mig, fortæller Bente Christensen.! | 2010-01-20T21:12:19 | [
3516436
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756183.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.996 | Negative |
4,756,231 | Søren Sidevej | Jægerministeren: Hvad med at give en nytårstorsk til 'far her'? | 2023-06-29T07:08:26 | false | Forsvarsminister Søren Gade var én af regeringens populæreste ministre. Hans djærve, jyske sind, hans rødmossede ansigt og hans letbevægelige væsen havde skaffet ham mange tilhængere.
En del af dem er faldet fra, for Gade har i årets løb bevæget sig målrettet fra det ene spinatbed til det næste. Her er kun plads til et par eksempler. Men sikke nogen.
Tabte hovedet
G
ade hørte, at en bog af en tidligere jægersoldat var på vej. Den havde forfatteren sådan set fortalt sin tidligere arbejdsgiver om året før, uden at nogen reagerede.
Nu gjorde Gade det til gengæld. Han tabte hovedet. Flere af Forsvarets medarbejdere havde svært ved at finde noget galt i bogen, men ministeren kunne. Vistnok uden at have læst den.
Bogen var farlig, men Forsvarskommandoen ville ikke fortælle, hvad der var galt med bogen, eller hvad der skulle ændres, for at bogen kunne udkomme.
Så valgte Politiken at udgive bogen, og dermed blev den efterfølgende fogedsag et stykke absurd teater, der naturligt nok førte til, at bogen fik lov til at udkomme alligevel. Den var jo allerede ude i offentligheden i et oplag på 124.000 eksemplarer.
Rolig og afslapning
Nogle dage efter kunne Gade bevise, at bogen gavnede Danmarks fjender. Forsvarskommandoen havde nemlig fundet en oversættelse til arabisk på nettet.
Umiddelbart ejendommeligt, for Taliban behersker typisk ikke arabisk. Bogen kunne lige så godt være blevet oversat til finsk.
Oversættelsen blev lækket til B.T., Danmarks sundhedsavis. Af Forsvarskommandoen, som nu selv bidrog til at udbrede den farlige bog. Det viste sig dog, at der var tale om en maskinoversættelse, som var helt uforståelig. Oversat tilbage til dansk lyder et afsnit:
'Det er en dyb sort nat, men med min natbriller jeg har en klar vision for det mørke, flade landskab, hvor forbrændingsflammerne lyset af de mange olieraffinaderier og stående, som prikker, lyse store. Jeg ser på mit land, og syv af hans kolleger patruljering Jægerkorpset. På baggrund af den svage natbrillerne gøre øjenhuler af en sort ansigt grønlig farve, og det ser som altid rolig og afslapning.'
Jagtferie
Ingen andre kunne imidlertid finde oversættelsen på nettet, og det gav nogen den idé, at den i virkeligheden var fremstillet af Forsvaret selv. Gade afviste kategorisk.
I DR's talkshow 'Ugen med Clement' blev han spurgt, hvem det ville få konsekvenser for, hvis oversættelsen alligevel var fra Forsvaret. Ministeren pegede på sit opblæste bryst, fløjtede og svarede:
– Far her. Jeg er jo direktøren for det hele, og det hedder 'the buck stops here'.
Men oversættelsen var begået i Forsvarskommandoen, og så tog 'direktøren for det hele' sandelig konsekvensen. Han drog på jagtferie med torskekandidat Bendt Bendtsen...
'Far der' tog slet ikke ansvaret.
Vejsidebomber
Gade er i det hele taget stor i munden. Også når han taler om de danske soldater i Afghanistan:
– Jeg vil ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis vi på grund af pengemangel undlader at købe beskyttelse mod vejsidebomber, bedyrede han.
Men da Ekstra Bladet afslørede, at de danske soldater kører rundt i patruljekøretøjer, der har en blød bund, som gør dem sårbare over for vejsidebomber, så havde ministeren pludselig ikke lyst til at besvare spørgsmål. Forsvarets egne eksperter har for over et år siden anbefalet en kraftigere pansring, men intet er sket, og Gade vil helst ikke snakke om det.
Vi ved ikke, hvordan Søren Gade binder sit slips. Det er svært uden at kigge sig i spejlet. Nej, hvor har den mand dog fortjent en torsk.
De er også nomineret:
Arek Onyszko
Klaus Bondam
Bendt Bendtsen
Finn Nørbygaard
Mette Frederiksen
Frank Sørensen (Superbest-direktør)
Anni og Erik | 2009-12-20T09:37:24 | [
3507413
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4756231.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Litteratur",
"Politik",
"National politik"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.9365 | Neutral |
4,756,234 | Præst opfordrer til butikstyveri | En engelsk præst mener, at Guds kærlighed til de fattige er vigtigere end de riges ejerrettigheder | 2023-06-29T07:08:26 | false | En præst i St. Lawrence Church i York har skabt ballade i den britiske kirke, efter han i en juleprædiken opfordrede fattige til at stjæle i butikker op til jul.
Tim Jones prædikede, at Guds kærlighed til de fattige og foragtede opvejer de riges ejerrettigheder.
- Mit råd, som en kristen præst, er at stjæle. Jeg kommer ikke med sådan et råd, fordi, jeg mener, at butikstyveri er godt, eller fordi det er harmløst. Fordi det er det ikke.
- Jeg vil opfordre til, at de ikke stjæler fra mindre familieforretninger, men fra store nationale selskaber, hvor svindet bliver betalt af os andre i form af højere priser. De skal ikke tage mere end de behøver, sagde den 42-årige præst.
Præsten bemærkninger har mødt hård kritik fra både politi, kirken og butiksindehavere.
En talsmand for North Yorks Police udtaler, at butikstyveri er en kriminel handling, og en retfærdiggørelse er yderst ansvarsløs.
Heller ikke Church of England ser med milde øjne på Tim Jones' udtalelser.
- Kirken opfordrer ingen til at bryde loven på nogen måde, siger ærkedekanen i York, Richard Seed. | 2009-12-22T14:51:34 | [
3508276
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756234.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Samfund",
"Religion"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.8709 | Negative |
4,756,280 | Her brister Annis drøm | Parret har forladt stutteriet: Er nu flyttet ind i en stor villa som lejere | 2023-06-29T07:08:27 | false | Her bliver sat et foreløbigt punktum i sagaen om Anni og Eriks utrolige liv.
Med Erik som arbejdsleder fjernede seks flyttefolk i går hans og Annis ejendele fra stutteriet i Kokkedal.
Dermed brast Annis drøm om et liv på landet med masser af heste omkring sig.
– Ja, det er jo vemodigt. Det er et dejligt sted, siger Erik Damgaard til Ekstra Bladet, mens hans flyttefolk beklager sig højlydt over de fire gigantiske løver, der står foran hovedhuset.
Det var oprindeligt Anni, der gerne ville have eget stutteri og fik Erik overtalt til at smide 20 millioner kroner på bordet, som var prisen på Fredtofte Hestestutteri nord for København.
Siden hun var en lille pige, har hun redet, og her stod hende elskede hest Kardinal opstaldet.
Men nu skal ikke kun hesten sælges. Også den stråtækte idyl ligger bag dem.
I stedet har de lejet en villa på Norasvej i Charlottenlund tæt på travbanen.
Manglede talelyst
Dermed har parret angiveligt skrinlagt planerne om at flytte ind i det hus, som Erik Damgaard boede i sammen med ekskonen Signe med udsigt over Øresund.
Finansmanden har dog ikke lyst til at fortælle, om det skyldes, at huset skal sælges.
– Det har jeg ingen kommentarer til, siger han til Ekstra Bladet.
– Men hvorfor lejer I et hus i stedet for at købe?
– Det hele gik så hurtigt, så vi kunne ikke nå at finde noget andet.
– Er det lejede hus så sidste stop?
– Nej, det er vel kisten. Nej, vi har ikke besluttet, om det her er det sidste sted, vi skal bo, siger Erik Damgaard.
Der konstaterer, at flyttefolkene har svært ved at få plads til alle deres ejendele, når de fire løver også skal være i bilerne.
Anni rider ikke nu
– Jeg vil gerne have alle mine møbler med i dag, siger han venligt til de prustende, blåklædte mænd.
– Er Anni så færdig med at ride?
– Nu er hun jo gravid, men det kan da være, hun begynder igen. Nu har vi ikke et stutteri mere. Så fik vi også prøvet det, siger Erik.
Der er alene om at styre slagets gang. Anni er nemlig ikke med, da mændene knokler med hendes senge, lamper og kasser.
Først da de ankommer til Norasvej, ankommer Anni i kølvandet på hendes mor, Liselotte Deuch, der som det første familiemedlem ankommer til det nye hus.
Romerske søjler
Her skal Anni dog ikke frygte for sin levestandard. Et par gedigne smedejernsporte holder nysgerrige ude, et springvand står klar til sommerens mildere temperaturer, og hendes og Eriks bil kan hver især putte sig under carporte, der bæres oppe af romerske søjler.
Anni er dog ikke videre meddelsom om de nye forhold, da hun ankommer til Skovnæs, som huset hedder. Hun kører ind på grunden uden at veksle et par ord om det nye kapitel i hendes liv.
– Hvorfor skal der egentlig laves en reportage om det? Folk flytter jo hver dag. Er der virkelig nogen, der vil læse det, spørger Erik.
Der sammen med Anni har brugt hele weekenden på at pakke ned. Til et nyt liv og nye eventyr.?? | 2009-12-22T11:53:14 | [
3508124,
3508119
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4756280.ece | [] | [] | [
"Bolig",
"Udlejning"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.8738 | Negative |
4,756,307 | Min kone vil i swingerklub med sin veninde | Jeg har længe haft et ønske om at besøge en swingerklub sammen med min kæreste | 2023-06-29T07:08:27 | false | Min kone vil i swingerklub med sin veninde
Jeg har længe haft et ønske om at besøge en swingerklub sammen med min kæreste
Jeg har længe haft et ønske om at besøge en swingerklub sammen med min kæreste. Dette er nu kommet tæt på, efter hendes veninde har besøgt en og fået en rigtig god oplevelse ud af det. Nu vil hun gerne have min kæreste med.
'Så kan hun jo se, om det er noget for hende.' Det har jeg det dårligt med. Jeg vil som udgangspunkt mene at swinge KUN bør gøres sammen. På den anden side vil jeg ikke miste muligheden for at opleve min kæreste i en swingerklub. Jeg kan godt forholde mig til, at min kæreste evt skal være sammen med en anden i klubben, men jeg har det svært med, at hun vil det uden, at jeg er tilstede.
H
Du er mere konkret i dit ønske. Du vil have, at hun tager med dig, og det er også et rimeligt krav. Det var dig, der fandt på ideen, og det er dig, der er kæreste med hende, så det er oplagt, at du vinder denne sag.
Jeg ved ikke, om du bryder dig om din kærestes veninde, men hvis du gør, kan du jo invitere hende med i swingerklubben, men arrangementet er på dine præmisser, og det er dig, der bestemmer aftenens forløb. Det, du kan gøre lige nu, er at dele dine følelser med din kæreste, i stedet for at komme med dine meninger. Sig at du bliver skuffet, ked af det, vred over, at veninden prøver at kuppe hende. Kvinder lytter meget mere efter, når du taler fra dine følelser.
Joan Ørting
false
false
default
false
34
1266886 | 2009-12-16T05:50:44 | null | article_questions_and_answers | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4756307.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Partnerskab"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.7693 | Neutral |
4,756,332 | Wunderbar Rammstein | Rammstein regerer på uhyrlig koncert-dvd, der er et anstændigt alternativ til elendig akustik og opskruede billetpriser | 2023-06-29T07:08:27 | false | Musikindustrien behandler fortsat kundekredsen, som var eksistensgrundlaget slagtekvæg, men dvd-mediet har givet et anstændigt alternativ til elendig akustik, opskruede billetpriser og trøstesløse toiletkøer.
Favoritterne kommer hjem i stuen i optimal lydkvalitet, og fra en plads på første række behøver man ikke spekulere over, hvor længe det tager at hente den næste slatne fadøl, og om det mon er muligt at komme af med den igen.
Preussisk pondus
Rammsteins 'Völkerball' er endnu et godt eksempel på, at koncert-dvd'er kan være en større oplevelse end at være der selv, og i selskab med de grumme germanere i deres Wagner-vælde i Nimes juli anno 2005 sidder man ikke just og savner det amatøragtige arrangement på Gentofte Stadion, hvor de optrådte et par uger før.
En colosseum-lignende arena i det sydfranske ferieparadis invaderes eftertrykkeligt af sekstetten fra Østberlin, som med vanlig preussisk pondus og præcision tromler ind i idyllen tilsat satirisk strækmarch-metal og ragnarock.
Rammsteins repertoire har en tendens til at ruste i et kværnende selvsving, men med kløgtig brug af alskens groteske gimmicks opnår ensemblet såmænd, at tusindvis af franskmænd brøler med på gruppens militante modersmålspoesi.
Mænd uden masker
Rabalderet er fornemt indfanget, og bonusmaterialets glimt af de forrykte folkeforførere i London, Moskva og Tokyo er ikke mindre monumentalt, og man får også en cd med Nimes-showet.
'Völkerball' findes desuden i en specieludgave med to ret ubehjælpsomme dokumentarfilm, der dog giver et godt indtryk af mændene bag maskerne, og dem, der også er på forreste række til koncerterne, kan tilmed investere i en luksusversion med tilhørende fotobog på 190 sider.
Så er der da noget at bladre i, næste gang man står nummer 214 i køen til en flad forfriskning i Gentofte. | 2006-11-25T14:21:58 | [
3330822
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/wunderbar-rammstein/4756332 | [] | [] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Kultur",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9002 | Positive |
4,756,333 | Rammstein i sadistisk selvsving | De tyske metalstjerner har fået kreativ forstoppelse på deres nye album, hvor højdepunkterne overdøves af larmende ligegyldigheder | 2023-06-29T07:08:27 | false | Seks sortklædte mænd poserer om et veldækket bord og er ved at partere en nøgen kvinde. Ja, man behøver blot kaste ét blik på Rammsteins sjette album for at se, at bandet stadig mestrer selviscenesættelsens ædle kunst.
Desværre er det efterhånden også noget af det, de er bedst til. Det har taget hele fire år at producere ’Liebe Ist Für Alle Da’, og de tyske millionsællerter har flere gange udtalt, at det har været en udmarvende proces med et utal af skænderier, skærmydsler og skrottede sange. Og slutresultatet lyder også derefter: Her er dømt kreativ forstoppelse.
Rammsteins bedste plader er deres tre første, hvor den sadistiske sammensvejsning af Ministry, Kraftwerk og Depeche Mode fungerede optimalt, mens de for hver udgivelse opgraderede lyden. Siden da er kvaliteten af sangskrivningen dalet, og dette er endnu en skive med en lille håndfuld højdepunkter, men endnu flere larmende ligegyldigheder.
Desperat porno
Førstesinglen ’Pussy’ er et typisk eksempel på Rammstein i selvsving, og den tilhørende pornovideo forstærkede bare følelsen af desperat jagt på opmærksomhed. Den kiksede 80’er-poppastiche ’Haifisch’ og tromleriet i ’Rammlied’ er også rent fyldstof, selv om frontmand Till Lindemann bør fremhæves for sin ihærdige indsats.
Lindemann er og bliver verdensmester i rulle på r’erne og veksler på fornøjeligste vis mellem patos og selvironi. Samtidig viser især ’Ich Tu Dir Weh’, at han stadig forstår sig på hypereffektive popomkvæd. Musikalsk er ’Wiener Blut’ dog det mest spændende indslag med alt fra bombastisk orkester til kryptiske klange. Mere af det næste gang, tak.
’I can’t get laid in Germany’, skråler Lindemann undervejs. Så galt går det nu næppe. Men ’Liebe Ist Für Alle Da’ er lidt af en narrefisse. | 2009-10-15T17:43:44 | [
3481014,
3481121
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/rammstein-i-sadistisk-selvsving/4756333 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9381 | Negative |
4,756,375 | Magtfulde Mew | Det overdådige poporkester manifesterede formatet i Århus fredag aften | 2023-06-29T07:08:27 | false | Det er traditionen tro sjældent i dansk showbusiness, at popularitet og kunstnerisk pondus går op i den berømte højere enhed, men hos Mew er der både bred tilslutning og højt til loftet, og med afsæt i gruppens seneste guldplade, sensommerens ’No More Stories...’, bliver bandet bare ved med at forbløffe.
Her til aften nåede Hellerups største succes siden Tuborg og Lars Ulrich til Århus på en europaturné, der fører trioen ind i en fyldt K.B. Hallen lørdag, og så tilbringer tusindkunstnerne ellers december på de amerikanske landeveje.
Fredag nøjedes de med en frydefuld færd i deres eget gådefulde univers, som de efterhånden guider rundt i tilsat en imponerende professionalisme, som garanterer et bundniveau, der når næsten ligeså højt som Jonas Bjerres pragtfulde stemmepragt.
Betagende udsmykning
Bo Madsens guitarspil er selvstændigt og usvigeligt sikkert, men selv på Mews mørkelagte scene sidder Silas Graae bestemt ikke i skyggen af vennerne, og i ensemblets rytmisk radbrækkede repertoire har trommeslageren udviklet sig til et magtfuldt omdrejningspunkt, så man forstår sagtens, de har opkaldt et nummer efter ham.
I forhold til årets magiske midnatsforestilling på Roskilde Festival udeblev den helt ekstraordinære stemning i den sitrende sal, hvor forventningsglæden blandt 1.800 overvejende unge publikummer ikke desto mindre blev forløst gennem 95 minutters højmesse med popsymfonier, som kun sjældent virkede lidt tomme.
Udsmykningen var dog aldrig andet end betagende, og fra bagtæppet fik forsamlingen sanserne tæppebombarderet med underlige og vidunderlige strimler, der fremstod som et skiftevist foruroligende, morsomt og underskønt sammensurium af David Lynch, Tim Burton og Mumitroldene.
Fuldendt balance
Mews ypperlige sans for æstetik duperede i fuldendt balance med deres fortryllende toner, og midtvejs kulminerede den katedrallignende velsignelse af toner i form af de himmelske skæringer ’156’, ’White Lips Kissed’, ’Introducing Palace Players’ og ’Repeaterbeater’.
Efter en noget indadvendt indledning åbnede 'Special' for overdådighederne, og specielle er lige, hvad Mew er, og specielt er lige, hvad det var, da flere hundrede gymnasiepiger hvinede sig hæse, mens de skrålede med på Bjerres kryptiske lyrik til eksempelvis eventyrlige 'The Zookeeper's Boy'.
Showets overraskelse var et tilsyneladende nyt og lettere bizart ekstranummer, der hedder ’Bear’, hvor en bamselignende bjørn tonede frem og vist brummede noget med, at det nok skal gå alt sammen. Så længe vi har Mew, går det i hvert fald ikke helt galt. | 2009-11-27T23:32:40 | [
3499819,
3499818,
3499817
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/magtfulde-mew/4756375 | [] | [] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9272 | Positive |
4,756,414 | Kent i kunstnerisk comeback | Eskilstunas stolte sønner genfinder kreativiteten og lidenskaben på 'Röd' | 2023-06-29T07:08:27 | false | I slutningen af 90’erne kunne man knap cykle gennem København om sommeren uden at høre Joakim Bergs stemme strømme fra åbne vinduer overalt i byen, men i det nye årtusinde har Kent konsolideret populariteten uden ørehængerne, og ’Tillbaka till samtiden’ fra 2007 lød som et punkteret orkester med vinterdepression.
De store popsange er ikke tilbage på ’Röd’, men det er inspirationen og viljen til nybrud derimod, og Kents ottende studiealbum er lyden af et aldrende orkester, der omfavner fornyelsen med afsæt i gammelkendte kvaliteter og en tiltrængt lyst til lidenskab.
Mere elektronisk
Balladen ’Hjärta’ vækker nerven i Kents melankoli, og på episke ’Sjukhus’ folder kvartetten fra Eskilstuna sig ud med fryden, der kendetegnede den umiskendeligt svenske poesi i de skandinaviske landeplager fra slængets storhedstid.
Kents diskrete udvikling mod et mere elektronisk udtryk fortsætter på navnlig ’Ensamheten’ og ’Taxmannen’, hvor den dunkende diskofili næsten kammer over i house, og trods en vis gennemslagskraft bliver det især på disse skæringer tydeligt, at gruppens lydbilleder tangerer det ordinære, for danske Jon ’Joshua’ Schumann præsenterer atter bandet i en uspændende produktion.
Selv den noget kliniske indpakning kan dog ikke skjule, at med ’Röd’ bremser Kent den kreative fortabelse i form af et kunstnerisk comeback, der måske ikke ligefrem blæser glasset ud af vinduerne, men persiennerne kan rulles op for et glædeligt genhør. | 2009-11-04T21:55:55 | [
3487535,
3487444
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756414.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9529 | Positive |
4,756,419 | Dylan-koncert: En forårsdag i himlen | Danmarks-aktuelle Bob Dylan åbnede turne med formidabel klubkoncert i Stockholm. Ekstra Bladets anmelder kvitterer med seks stjerner | 2023-06-29T07:08:27 | false | STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Nu gik man lige og troede, at Bob Dylans historiske koncert i Horsens var en enlig svale, men i aftes bredte den aldrende krage såmænd atter vingerne ud i uvirkeligt beskedne omgivelser, og så var det ellers tid til gåsehud i en sydende rocksauna.
Med kort varsel annoncerede den 65-årige veteran en klubkoncert i Stockholms svedige undergrundsklub Debaser Medis, der kan bære at være opkaldt efter Pixies-klassikeren, og inden showtime svævede 799 svenskere rundt med et saligt smil, som havde de scoret lotteriets hovedgevinst på sæsonens første forårsdag.
Klokken 20.07 blev vinderkuponerne indløst, og Dylan spankulerede velklædt ind på den skummelt oplyste scene til et ekstatisk jubelbrøl, og ganske overrumplende iførte han sig minsandten sin gamle Fender efter ellers udelukkende at have spillet piano i nogle år.
Smittende spilleglæde
Den seksstrengede blev hængende på Dylan gennem showets første halvdel, hvorefter han gav sig til at danse løjerligt bag tangenterne, og denne vekselvirkning udstyrede koncerten med en herlig dynamik, der aldrig slog afgørende igennem under hans ellers ganske gedigne besøg i Aalborg og Roskilde de senere år.
I aftes var der dog tilstedeværelse og spilleglæde, så krøllerne var ved at rette sig ud under heltens hat, og gennem åbningsnummeret 'Most Likely You Go Your Way And I'll Go Mine' grinte Dylan på forløsende vis, inden han kort efter rev gulvbrædderne væk under publikum med gribende 'Not Dark Yet'.
I sidste uge tog Dylan sit efterhånden faste band på en femdages træningslejr i et gammelt operahus i Poughkeepsie, New York, og det kunne høres i det svenske, hvor navnlig 'Thunder On The Mountain' og 'Summer Days' swingede så uimodståeligt, at man kastede uhæmmet rundt med arme og ben som en anden jubelidiot.
Geni på himmelflugt
Snigpremieren inden den oprindelige turnestart i Stockholms kæmpemæssige Globen i aften markerede de første europæiske live-udgaver af numre fra sidste års successkive 'Modern Times', som imidlertid kun var repræsenteret med to sange, men der er som bekendt ikke noget galt med kataloget, og under en nærmest nænsom udgave af 'Tears Of Rage' stod man i hvert fald ikke og drømte om nyt materiale.
Dette forår har vi været overløbet af et sandt legende-renderi, og Dylan ejer muligvis ikke Van Morrisons musikalitet, Jerry Lee Lewis' galskab, Dolly Partons charme eller Kris Kristoffersons udseende, men ikonet er et geni, og atter beviste denne sjældne fugl, at han opererer i en højde, hvor ingen andre når op.
Vidunderligt.
DOWNLOAD: Lyt og køb de bedste sange med Bob
her | 2007-03-28T06:37:32 | [
3330630
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4756419.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9774 | Positive |
4,756,431 | Totalt tåbelig voldsporno | - ’Nådeløs hævn’ kammer helt over i et orgie af døds- og voldsporno udført med avanceret, elektronisk grej i en usædvanlig tåbelig og urealistisk historie. | 2023-06-29T07:08:27 | false | Da jeg lige var begyndt på jurastudiet, spurgte en af underviserne: ’Hvor mange af jer tror på retfærdighed?’. De fleste rakte hånden op. Han slog en hånlatter op og sagde: ’Åh! I skal vide, at jura intet har at gøre med retfærdighed.’
Og det er netop det dilemma, som denne film påstår at handle om.
Clyde Sheltons kone og datter bliver brutalt myrdet – men den ene morder slipper billigt, fordi Clydes advokat indgår et forlig. Clyde bliver vred, og efter ti år har han forvandlet sig til en mellemting mellem psykopaten fra ’Seven’ og superopfinderen MacGyver og begynder at myrde løs på alle, der var involverede i sagen dengang.
I stedet for at vække til eftertanke kammer ’Nådeløs hævn’ helt over i et orgie af døds- og voldsporno udført med avanceret, elektronisk grej i en usædvanlig tåbelig og urealistisk historie.
’Retfærdigheden står ikke til forhandling’, lyder filmens morale.
Nej, det gør disse to stjerner, som hovedsageligt uddeles for de spektakulære effekter, heller ikke. | 2009-10-30T12:48:34 | [
3486044
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4756431.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Underholdning",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.9834 | Negative |
4,756,453 | Pentangle - en fortryllende femkant | Tidens tand har været ualmindelig nådig ved gruppen Pentangle, der hittede for mere end 30 år siden, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:27 | false | Pentangle er måske ikke et navn, der ringer mange klokker i dag, men gruppen var faktisk ganske populær i sin levetid med indtil flere overraskende singlehit, og deres indflydelse er da også mere end hørbar hos den såkaldte neo-folk-bølge (Devendra Banhart, Joanna Newsom, Espers etc.) selv om de – ufortjent – står lidt i skyggen af samtidige, åndsbeslægtede kollegaer som Fairport Convention og The Incredible String Band.
Pentangle er en kombination, der på papiret måske ikke burde fungere – men det gjorde den, kan du bande på. To egensindige, sublime guitarister – Bert Jansch og John Renbourn – der allerede havde gang i et par velrenommerede solokarrierer, en rytmesektion med baggrund i jazzmiljøet, bassisten Danny Thompson og trommeslageren Terry Cox samt hippiesangerinden Jacqui McShee.
Enestående
Tilsammen skabte de en enestående blanding af folk, blues og jazz tilsat østerlandsk inspiration og sågar elementer af pop, som sjovt nok vandt større genklang i det psykedeliske rockmiljø end i tidens mere puritanske folk-kredse. Og Led Zeppelin lyttede godt med på sidelinjen og tilsatte nogle mere hårdtslående brikker, men det er en anden historie ...
Det hjalp måske også på gennemslagskraften, at gruppens tre første, essentielle lp’er (’Pentangle’ (1968), Sweet Child’ (1968) og ’Basket of Light’ (1969)) blev produceret af Shel Talmy, der havde skabt sig et navn som manden bag pulten hos The Who og The Kinks.
Overflødighedshorn
Uanset hvad har tidens tand været ualmindelig nådig ved kvartettens bestræbelser, kan man konstatere på dette fornemme bokssæt, der over fire cd’er på eksemplarisk vis opsummerer Pentangles glansperiode fra 1967-73 og ser helt bort fra de senere gendannelser.
Folk med begrænset tålmodighed kan måske nøjes med 2002’s opsamling ’Light Flight: The Anthology’, men man bør unde sig selv dette overflødighedshorn, der med sin blanding af hit, essentielle albumspor, rariteter og live-optagelser kommer helt rundt i det unikke værk. Som tillige er nærmest telepatisk velspillet. Eminent. | 2007-04-07T12:34:02 | [
3345138
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756453.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.934 | Positive |
4,756,462 | Seks stjerner til suveræne Sonnergaard | Hans første roman er stor, stor litteratur | 2023-06-29T07:08:27 | false | Efter tre monumentale novellesamlinger fordelt over en godt og vel tiårig periode debuterer Jan Sonnergaard som romanforfatter i en undergangstruet fortælling fra 1980’erne. Et årti, der hos Sonnergaard består af lige dele apokalypse, dekadence og hedonistiske udskejelser.
Fortællingen tager sin begyndelse ved en studenterfest. Der bliver drukket igennem og snavet i krogene, som det sig hør og bør, men stemningen er hverken præget af begejstring eller optimisme. Ingen taler om fremtiden, for den eksisterer ikke i romanens kuldslåede tidslomme. Alene tanken om uddannelse er tabu, og karriere er ikke-eksisterende som begreb i den centrale personkreds’ ordforråd.
I baghovedet lurer nemlig atomtruslen. Tanken om bomben, der på et splitsekund kan udrydde menneskeheden, kræver, at livet leves i nuet.
En trussel der betyder, at selv en undermåler som Vilhelm kan få et sympatiknald, og som konstant vækkes til live af konflikten – en abstrakt international krise mellem supermagterne, der ligger som en understrøm gennem romanen.
Tæskes ihjel
I logisk forlængelse af den sortsynede grundklang afgår fortælleren ved døden i løbet af den ordknappe romans første tredjedel. Han bliver tæsket ihjel af det, der ligner en skinhead, men viser sig at være en urobetjent.
Det forhindrer ham dog ikke i at fortælle videre fra en alvidende position – et af de virtuose greb, Sonnergaard ubesværet tager om sin beretning, der er struktureret som en nedtælling fra 20 mod nul.
Gulddrengene
Fra det hinsides tager fortælleren os med på et overdrev, hvor yuppier og punkere sniffer igennem side om side, og hvor Rolex-ure i massivt guld, Porsche 911’er og Dom Perignon behandles med dekadent skødesløshed af gulddrengene fra Café Victor.
Sonnergaard strør gavmildt om sig med referencer til bl.a. Joy Division, The Smiths og Kraftwerk – ligesom også hjemlige ikoner som Dan Turèll og Poul Borum optræder.
Romanen slår Sonnergaards position som unik og uomgængelig fast med syvtommersøm. Og bogen er langt mere end et vrængende generationsportræt for den nu midaldrende 80’er-ungdom.
Den er i mindst lige så høj grad et vink med en vognstang til vores finanskrisemessende samtid i dønningerne fra de grådige 90’ere og tidlige 00’ere.
Stor, stor litteratur. | 2009-10-16T11:33:58 | [
3481348,
3535789
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4756462.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Litteratur"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.8345 | Positive |
4,756,470 | Utroværdig 'Forbrydelsen II' | Personerne i ’Forbrydelsen II’ truer med at forsvinde i sindrige plotkonstruktioner, og serien virker efterhånden en anelse for konstrueret og mekanisk | 2023-06-29T07:08:27 | false | Det er ikke kun ude i den såkaldte virkelighed, at det noget flydende begreb ’kompromitterende for nationens sikkerhed’ har været brugt flittigt i den senere tid.
Det gjaldt også i gårsdagens afsnit af ’Forbrydelsen II’, hvor det vist nok mere blev brugt til at dække over urent trav hos den forhenværende justitsminister, Frode Monberg, end egentlig bekymring for rigets tilstand.
Men det er selvfølgelig ren fiktion, sådan noget ville jo aldrig forekomme i realiteternes verden, vel?
Tre spor
’Forbrydelsen II’ arbejder nu med (mindst) tre sideløbende og delvist sammenhængende spor, som vi kan kalde henholdsvis det politiske, Hold Ægir og terror-mistanken. Hvilket betyder, at der er rigtig mange bolde, der skal holdes i luften, mens nye hele tiden spilles ind.
Man skal ikke holde mange tissepauser undervejs for at gå glip af væsentlige informationer. Og det er som sådan ganske snedigt konstrueret – plotmaskineriet kører velsmurt derud af, mens stort set alle ligesom i første ombæring er under potentiel mistanke.
Men der har også allerede sneget sig noget lidt for netop konstrueret og mekanisk ind i det hele. Det virker mere tænkt end egentlig troværdigt. Måske fordi de mange dramatiske drejninger gør, at man ikke rigtig kommer ind under huden på personerne i fortællingen. De fremstår mere som brikker i et skakspil end som levende figurer.
Irriterende tilfældigheder
Og så de der lidt irriterende ’tilfældigheder’ – et afgørende dokument, der dukker op i præcis det rette sekund, og mødet mellem Raben og Lund i den obligatoriske cliffhanger – som i den grad understreger, at håndbogen for krimiklichéer er et flittigt brugt værktøj hos manuskriptforfatterne.
Men heldigvis ikke mere, end at vi selvfølgelig også hænger på de næste søndage. Hvor man dog meget gerne må smide lidt mere psykologi og personkarakteristik ind i opklaringsarbejdet.
Ellers ender i hvert fald denne seer med at miste interessen for svarene på hvem, hvad og hvorfor. | 2009-10-11T19:00:04 | [
3487194
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4756470.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.9368 | Negative |
4,756,485 | Ny animationsfilm får tOPkarakter | ’Op’ er endnu en genistreg fra Pixars kreative laboratorium, skriver Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:28 | false | ’Op’ er den første animationsfilm nogen sinde, der har haft æren af at åbne filmfestivalen i Cannes. Hvor den fuldt fortjent blev mødt med stående ovationer.
Der er nemlig tale om (endnu) et mesterværk fra de krøllede og kreative folk hos Pixar, som i den grad har været med til at sætte en uhørt høj standard for animerede film. Men ’Op’ er en af den slags nærmest magiske filmoplevelser, der får det meste andet til at blegne. Uanset genre.
Filmens to hovedpersoner er en 78-årig gnavpot og en otteårig, nævenyttig spejderdreng, og det spænd er også ganske passende for målgruppen. Ja, bortset fra de allermindste (som nok vil have lidt svært ved at hænge på) kan jeg ikke forestille mig nogen, der ikke vil knuselske denne film. Så skal man da være både blind, døv og fantasiforladt.
Forunderlige eventyr
Vi møder først enkemanden og den tidligere ballonsælger Carl Frederiksen (der minder ikke så lidt om den ældre Walter Matthau) som knægt, hvor han i biografens mørke følger de sort/hvide nyhedsberetninger om den opdagelsesrejsende Charles M. Muntz’ forunderlige eventyr i et luftskib, der afsøger klodens mest eksotiske egne.
Lille Carl møder en åndsfælle i den jævnaldrende Ellie, og sammen drømmer de om at følge i Muntz’ fodspor. Virkeligheden vil det dog anderledes, og hverken rejserne eller drømmen om børn bliver til noget. Det ca. fem minutter lange, næsten stumme, bittersøde kapitel om Carl og Ellies livslange ægteskab og sammenhold er ren poesi i bevægelse og en af den slags sekvenser, man vil bære i sig resten af sine dage.
Malerisk historie
Selve hovedhistorien er ikke mindre malerisk. Den dag Carl skal på plejehjem, letter han ved hjælp af en fantasillion farverige balloner i sit nedrivningstruede hus og sætter kurs mod Ellies og sit drømmemål, Paradisvandfaldene i Sydamerikas jungle. Nej, det er aldrig for sent.
Til hans overraskelse og indledningsvise modvilje viser det sig, at Carl har en blind passager, drengen Robert, der vil gøre alt for sit sidste duelighedstegn. Og sammen oplever det umage makkerpar i selskab med vovsen Doggi – der ligesom et fjendtligtsindet, glubsk hundekobbel er udstyret med et højteknologisk halsbånd, der gør den i stand til at tale – det ene højdramatiske optrin efter det andet. Det inkluderer bl.a. en fire meter høj, sjælden fugl af hunkøn ved navn Kenneth og en ældre udgave af den forstødte Muntz, som har sin egen djævelske dagsorden.
Det går over stok og sten, og den visuelle side er selvfølgelig i
spitzenklasse
med masser af fortryllende detaljer. Men det, der virkelig får ’Op’ til at løfte sig, er den omhu, man har lagt i selve fortællingen. Som derved får så mange facetter, at den, selv om den vises i både to og tre dimensioner, rummer endnu flere lag end det. Og man derfor får noget med hjem, uanset hvor i livet man befinder sig.
Eller helt kort sagt: Familien skal i biffen. Nu. | 2009-10-02T10:48:41 | [
3477180
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4756485.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.9582 | Positive |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.