article_id int32 3M 9.8M | title stringlengths 0 160 | subtitle stringlengths 0 1.01k | last_modified_time timestamp[us] | premium bool 2 classes | body stringlengths 0 47.4k | published_time timestamp[us] | image_ids listlengths 1 105 ⌀ | article_type stringclasses 16 values | url stringlengths 41 207 | ner_clusters listlengths 0 200 | entity_groups listlengths 0 200 | topics listlengths 0 11 | category int16 2 2.98k | subcategory listlengths 0 5 | category_str stringclasses 33 values | total_inviews float64 1 4.6M ⌀ | total_pageviews float64 1 1.64M ⌀ | total_read_time float32 0 218M ⌀ | sentiment_score float32 0.34 1 | sentiment_label stringclasses 3 values |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
4,756,588 | Golfspiller på ét ben | 25-årig golfspiller med ét ben skal spille med verdens bedste i Skotland | 2023-06-29T07:08:28 | false | En motorcykelulykke kostede ham det venstre ben og satte en stopper for drømmen om at blive baseball-spiller. Men i weekenden går en anden drøm i opfyldelse for Manuel de los Santos: Han får debut på europatouren i golf.
Den 25-årige cubaner spiller med i Dunhill Links på den legendariske St. Andrews-bane i Skotland, hvor amatører parres med professionelle.
Den etbenede cubaner har handicap tre, driver cirka 235 meter og har spillet en del turneringer i Frankrig. Men i weekenden er det et helt andet niveau, der venter.
Santos bevæger sig rundt på banen på krykker. Han fik tilbud om en golfbil, men har afvist.
- Det er en sport, jeg er en idrætsman, så jeg går, siger han til The Times.
Han mistede benet som 18-årig, da en bil ramte ham. Efter fire dage i koma vågnede han til beskede om, at venstre ben var så beskadiget, at det måtte fjernes.
Efter ulykken flyttede han til Paris og begyndte at spille golf. | 2009-10-01T09:54:13 | [
3476713
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/golf/article4756588.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Sport",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 142 | [
327,
333
] | sport | null | null | null | 0.7062 | Neutral |
4,756,607 | Gade: Jeg er stensikker | Søren Gade garanterede, at den arabiske oversættelse af jægerbogen ikke stammer fra forsvaret. Er det alligevel tilfældet, vil det få konsekvenser for ham selv | 2023-06-29T07:08:28 | false | Forsvarsminister Søren Gade (V) erklærede sig i lørdags 'fuldstændig stensikker' på, at den arabiske oversættelse af bogen 'Jæger - i krig med eliten' ikke stammer fra forsvaret. Skulle det alligevel være tilfældet, vil det få konsekvenser for ministeren selv, sagde Søren Gade, da han i lørdags var gæst i DR's talkshow Ugen Med Clement.
- Hvis det nu skulle vise sig at være rigtigt, så er jeg på vej ned i vandet, og det kan jeg garantere dig for, det er den (oversættelsen, red.) ikke, sagde forsvarsministeren.
Ifølge Ritzaus oplysninger blev oversættelsen til arabisk fabrikeret af chef for informatikafdelingen i Forsvarskommandoen, Jesper Britze, som nu vil blive fyret.
Da talkshow-værten Clement Kjærsgaard spurgte forsvarsministeren, hvem det vil få konsekvenser for, hvis det alligevel viser sig at være en kilde i forsvaret, som har lækket oversættelsen, var svaret klart:
- Far her, sagde Søren Gade, mens han pegede på sig selv.
Socialdemokraterne ser med den største alvor på sagen, og partiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, vil ikke udelukke, at det kan ende med, at Søren Gade må gå af som forsvarsminister.
- Det er for tidligt at sige, men det kan i yderste konsekvens blive resultatet, siger John Dyrby Paulsen. | 2009-10-01T09:06:36 | null | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4756607.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Politik",
"National politik"
] | 118 | [
130
] | nyheder | null | null | null | 0.8413 | Negative |
4,756,631 | Se slagterens klammeste trick | Kreativiteten fejler intet, når slagterafdelingerne skal gøre det gamle kød indbydende. Læs de mest ulækre staldtips her | 2023-06-29T07:08:28 | false | Siden Ekstra Bladet i går skrev om
svindel med datomærkning i SuperBest, Kvickly og Super Brugsen
har det strømmet ind med mails fra læsere med indgående erfaring i disciplinerne 'fusk med fødevarer'.
Ingen af landets store supermarkedskæder går ram forbi, når slagtermestre og delikatesse-medarbejdere fortæller om, hvad der foregår i baglokalerne i slagter- og delikatesseafdelinger landet over.
De læsere, som har kontaktet Ekstra Bladet, har erfaring fra flere kæder og pointerer, at ommærkning og andre cowboy-tricks er mere reglen end undtagelsen.
- Jeg har siden 1997 selv arbejdet i diverse supermarkeder herunder SuperBrugsen, AktivSuper og Bilka, Kvickly - og jeg kan forsikre om, at det der nu kommer frem foregår i 100 procent af alle butikker og private slagtere, skriver en læser.
- Det er altså ikke noget nyt, at kød bliver pakket om. Sådan har det været i de sidste 25 år. Det er normalt at kødet bliver pakket om et par gange, skriver en anden læser, som i mange år har haft sin gang bag scenen i landets slagterafdelinger.
Oksestegens dødsrute
Samme læser giver følgende eksempel på en oksestegs 'liv' i køledisken:
- Det starter som en steg. Efter 2 dage bliver det til bøffer.
Disse bøffet bliver 'revet op' 1 gang. Inden de bliver vendt i peber-blanding .
Herefter skylles de under vand, inden de hakkes til hakket oksekød.
Hakket oksekød kan også bruges et par gange, det skal blot blandes med noget friskt.
Hakket oksekød, er også det, der kommes på de 'hjemmelavede' pizzaer.
Det er ikke unormalt, at 'levetiden' for en steg er fra mandag til mandag, skriver han.
Pas på marinaden
Kreativiteten fejler generelt ikke noget, når det handler om at undgå spild i slagter- og delikatesseafdelingen. Her kommer et lille udpluk af de mails, Ekstra Bladet har modtaget:
- Det er ikke kun hakket kød, der ompakkes, men al slags kød, f.eks. steaks, koteletter etc. Når kødet er pakket om, og stadig ikke kan sælges inden sidste salgsdato, og er blevet brund i stedet for rødt, så får det en gang 'mexicansk krydderi' og et 'velegnet til grill' mærkat , så man ikke kan se kødet men kun krydderiet. Herefter pakkes det om i ny emballage/film med ny senere sidste salgsdato, så er det 'så godt som nyt'. Derfor skal man aldrig købe fersk kød, som er camoufleret med krydderi, skriver en anden læser, som gerne vil være anonym.
- Jeg er uddannet i Prima, som nu er SuperBest, og jeg har arbejdet i en anden SuperBest. Ompakningen foregik typisk mandag morgen, inden vi åbnede, og torsdag inden vi åbnede, og vi kaldte det 'at vende boks'. De varer, som ikke var så pæne i farven, blev marineret. Nogle varer kom i salt og blev sprængt, andre varer kom i salt og blev røget, og andre varer blev til pølser, skriver en anden læser.
Slimede pølser
Der er tilsyneladende også god grund til at tænke sig om to gange, inden man nærmer sig delikatessedisken, hvis man skal tro Ekstra Bladets læsere:
- Jeg har for to år siden arbejdet i delikatessen i SuperBrugsen, hvor vi hver morgen skulle omfilme pålægspakker og alt andet i delikatesse boksen, så det kunne holde sig et par dage længere. Det var bare sådan, det var, og ingen stillede spørgsmålstegn til det, skriver 'Lise' til Ekstra Bladet.
- Jeg ved positivt, at en bestemt SuperBest (navnet er Ekstra Bladet bekendt, red.) vasker de slimede pølser med vand og putter dem i ny indpakning, og vupti - så er de klar til endnu en sæson i butikken, skriver 'Jan' til Ekstra Bladet.
Det er ikke kun kød og fisk, som kan få forlænget livet i køledisken. Kølediskens oste, som brie og camambert, kan også få en chance til, fortæller en læser:
- De oste, som ligger i køledisken og er blevet for gamle bliver fisket op og pakket ud af papiret. Så bliver de lagt på en lille bakke, filmet og får en ny holdbarhedsdato - så kan de sælges i delikatessen, fortæller 'Stine' til Ekstra Bladet.
Ved du noget?
Så kontakt Ekstra Bladets kup!-redaktion. | 2009-09-30T11:23:08 | [
3442927
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/fodevarer/article4756631.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Mad og drikke"
] | 457 | [
476
] | forbrug | null | null | null | 0.9592 | Neutral |
4,756,689 | Verdensberømte hashrygere | Det overrasker nok ikke mange at Bob Marley ofte fik sig en reggae-smøg eller to, men vidste du at mindst syv amerikanske præsidenter røg hash? | 2023-06-29T07:08:28 | false | Igen, og igen er debatten om fri hash oppe og vende.
Denne gang er begrundelsen, at man med frigivelsen af hashen, i første omgang i et kontrolleret forsøg primært i København, vil kunne bremse bandekrigen, hvis primære stridsgenstand netop er hashmarkedet i hovedstaden. Det vil i yderste instans spare menneskeliv, og frigøre politiet til koncentrere sig om mere ’vigtige’ gøremål.
Argumenter for og imod er mange. Og mange modstandere mener, at man tager skade af hash-rygning. En af dem er nationen!-medlem Hans L.:
Man bliver forbandet sløv
- Det er jo bevist, at vedvarende brugere af det lort bliver afhængige og får hjerneskade, trauma og vrangforestilinger + man bliver så forbandet sløv. Tror ikke jeg kender nogle hashomaner, der har kunnet passe arbejde og skole, når de først er blevet afhængige, til gengæld har jeg kendt mange, der har fået evige skader og at de har prøvet hårdere stoffer.
Faktum er dog at mange af verdenshistoriens mest kreative og betydningsfulde personer har benyttet sig af striden kerne, cannabis, og det øjensynligt med stor succes!
Brændte hashsatanister på bålet
Cannabis har været udbredt og røget i årtusinder i de fleste af verdenens kulturer. I det 12 og 13. århundrede opfattede Inkvisationen cannabis som et sakremente i sataniske ritualer, og torturerede og henrettede cannabisbrugere for ’heksekunst’. Men generelt har det været udbredt og relativt almindeligt at anvende mange steder i Vesten indtil 1930´erne, hvor kongressen i USA forbød det ved lov, både som nytteplante og rusmiddel.
Syv præsidenter på piben
Nogle af de mest berømte cannabisbrugere var en lang række af de amerikanske præsidenter. Listen tæller bl.a. George Washington, Thomas Jefferson, Bill ’Jeg inhalerede ikke’ Clinton, George Bush, plus fire andre. Washington dyrkede bl.a. store mængder af planten på sin plantage. Desuden har også Al Gore og hans kone Tipper indrømmet at have suget en bønne, hvilket også gælder for Californiens pumpede guvenator Arnold Schwarzenegger. Desuden har USA´s nuværende præsident Barack Obama afsløret at han også har prøvet rusmidlet.
Geometrisk rårygning
Nogle af de tidligst kendte brugere af rusmidlet er den græske filosof/matematiker Phytagoras, som, ligesom de gamle egyptere, sandsynligvis har fået stoffet fra Cypern, som dyrkede og eksporterede en stor del af oldtidens cannabis. Også flere af oldtidens kinesiske kejsere betragtede cannabis som vigtigt medicin. Også nutige royale hoveder som f.eks. Englands Prins Harry skulle også have prøvet en bøp på piben.
Hamlets 'far' røg hash
Englands store barde William Shakespeare mistænkes af flere seriøse forskere for at have dampet lystigt på en gang kaja. De mener, i hans tekster, at kunne udlede adskillige referencer til og brugen af cannabis. Og andre store engelske forfattere som f.eks. Rudyard Kipling og Oscar Wilde, som udtalte ’Bosie (Wildes elsker) og jeg er også gået over til hash’
Læs mere her
Blandt de store fransk skønånder var brugen af cannabis også ret almindelig. Både Dumas (De tre Musketerer), Rimbaud, Balzac og digteren Charles Beaudelaire og mente, at cannabis var en effektiv forstærker af deres kunst. Også den tyske filosof Nietzsche, som dog senere blev ravende vanvittig, nød en bønne i ny og næ.
Microsoft grundlagt i en skævert?
Også verdens rigeste mand, Bill Gates, har åbenbart ikke haft problemer med sine forretningsevner på trods af nærkontakt med lidt fjolleurt.
Og så er vi slet ikke begyndt at nævne de tusindvis af jazzmusikere, rockmusikere, skuespillere, kunstere som bruger og betragter cannabis som et naturligt og fuldstændigt ufarligt rusmiddel.
Se
listen for flere berømtheder
med hang til hash | 2009-09-25T11:36:45 | [
3475072
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nationen/article4756689.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Politik",
"International politik"
] | 512 | [] | nationen | null | null | null | 0.9434 | Neutral |
4,756,705 | Babe skulle smide tøjet for Anja | Norske Mia Hundvin fik flere vanvittige oplevelser i Anja Andersens Slagelse end noget andet sted | 2023-06-29T07:08:28 | false | Den norske håndbold-babe Mia Hundvin tager ligesom flere andre tidligere Slagelse-spillere Anja Andersen i forsvar, efter at træneren i bogen 'En dronning kom til byen' er blevet hængt ud for bl.a. at have gjort den dengang 19-årige Stina Madsens tid i klubben til et mareridt.
Læs også: Stina Madsen måtte ikke sige farvel
- Ja, jeg spillede sammen med Stina Madsen. En sød pige. Men hvad der skete mellem hende og Anja har jeg ingen kommentarer til, siger Hundvin, som dog kan fortælle, at der var en speciel stemning i klubben.
- Jeg har flere gode minder om tiden i Slagelse, end jeg har fået med andre trænere i andre klubber. Jeg fik også flere vanvittige oplevelser der end andre steder. Det var i hvert fald aldrig kedeligt, fortæller Mia Hundvin i søndagens udgave af VG.
Nøgen i spillerbussen
Et af de mere pikante minder er fra pokaltriumfen med Slagelse i 2002.
- Anja gav os en kasse øl i bussen, og jeg måtte drikke øl nøgen efter et væddemål med Anja, som hun på humoristisk vis sørgede for, at jeg tabte, fortæller Hundvin.
Læs også: Spillere forsvarer Anja
Hvad angår Anja Andersens dominerende væsen, som ødelagde tiden i Slagelse for danske Stina Madsen, så er Anja hverken værre eller bedre end den gennemsnitlige håndboldtræner, mener Hundvin.
- Jeg kan ikke huske, at Anja var udspekuleret og spillede på frygt. Men om hun var humørsyg som alle andre trænere: Ja, det var hun.
- Jeg har absolut haft konflikter med Anja, ligesom med alle mine andre trænere med undtagelse af et par stykker, siger Hundvin. | 2009-09-27T13:08:46 | [
3475522,
3704925
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/article4756705.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Sport",
"Dyr"
] | 142 | [
316
] | sport | null | null | null | 0.6994 | Neutral |
4,756,720 | Hela-smugler gemte sig i Holland | Den 57-årige bagmand Kim Julskov Knudsen opholdt sig i Holland, da politiet forpurrede indsmuglingen af 5,5 ton hash i 1994. Han er netop dømt i sagen | 2023-06-29T07:08:28 | false | Mens 13 personer i løbet af 1995 blev dømt for indsmugling af hash i coasteren 'Hela', befandt den sidste brik i puslespillet, den nu 57-årige Kim Julskov Knudsen, i Holland.
Han modtog torsdag en dom på fire års fængsel for sammen med en gruppe på '4-5 andre personer' at stå bag indsmuglingen af hashen.
Kim Julskov Knudsen fandt ud af, at projektet var gået galt umiddelbart efter de første anholdelser i april 1994.
- Jeg ringede til min mor i Danmark for at høre, hvad der skete, og hun fortalte, at politiet havde været på besøg, fortalte han torsdag i Københavns Byret.
- Jeg havde et barn med en kvinde i Holland og nummer to var på vej, så jeg så ingen grund til at vende hjem, fortsatte Kim Julskov Knudsen.
Han er ikke længere sammen med kvinden.
Den hollandske kvinde var ifølge forklaringen i retten grunden til, at han fik rollen som kontakt til leverandøren, fordi han allerede rejste meget.
Efter anholdelserne i Danmark boede han i Holland og 'forskellige andre lande'.
- Jeg arbejdede på andres skattekort, hvor jeg nu var. Andre gange lavede jeg bare småjobs - arbejde som tømrer og den slags.
Det blev i sidste ende familien, der ham tilbage til Danmark. Hans mor er ifølge ham selv ved at blive gammel og han vil gerne se sin voksne søn.
- Jeg bliver ældre, og det er familiære grunde, der gør, at jeg nu bare vil have den her sag ud af verden, sagde Kim Julskov Knudsen. | 2009-10-01T11:32:37 | [
3468549
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756720.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9158 | Negative |
4,756,727 | 'Jeg står ved min dødstrussel' | - Og det er sølle, hvis jeg kan få en større straf for den udtalelse, end den mand fik for at slå min datter ihjel, siger faderen til Martinna, der blev kørt ihjel af en 18-årig mand | 2023-06-29T07:08:29 | false | - Jeg glemmer det aldrig. Og hvis jeg finder ham, slår jeg ham ihjel.
Så kontant var beskeden fra Carsten Medum Andersen fra Hjørring, da han i Ekstra Bladet i søndags blev interviewet om drabet på hans 17-årige datter Martinna, som i et vanvidsræs blev kørt ihjel af en 18-årig mand i november 2007.
Men nu risikerer faderen at blive straffet for sine udtalelser.
I går blev han nemlig meldt til politiet for dødstrusler:
- Det er rigtigt, at vi har fået en anmeldelse efter mandens udtalelser i Ekstra Bladet. Det gælder paragraf 266 i straffeloven, som handler om trusler på livet, fortæller vicepolitikommissær Jens Erik Poulsen fra Nordjyllands lokalpoliti i Hjørring til ekstrabladet.dk.
Han tilføjer, at strafferammen ligger mellem en bøde og to års fængsel.
Fortryder ikke, men..
- Jeg fortryder ikke min dødstrussel mod den unge mand, for vi er selv blevet truet på livet, siger Carsten Medum Andersen i dag til ekstrabladet.dk.
Hans kone bryder ind og forsøger at få Carsten til at ændre udsagn:
- Min kone mener, jeg fortryder. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Det er hårdt det her.
- Ønsker du at trække din dødstrusssel tilbage?
- Nej, jeg ved snart ikke, for jeg har sagt, hvad jeg har sagt. Jeg er bare rystet over det hele. Og i hvert fald vil jeg sige, at det er for sølle, hvis jeg kan komme to år i fængsel for den udtalelse.
- Det er da helt ude af proportioner, at jeg kan få en større straf for bare at sige noget, end den den mand fik for at køre min datter ihjel. Han fik et år, men var ude efter syv måneder, hvorefter han kørte på landevejene igen, svarer Carsten Medum Andersen.
Klar til selvtægt
Politiet vil ikke fortælle hvem anmelderen er, men der er tale om en borger i lokalområdet, skriver Nordjyske.dk.
I Ekstra Bladet erklærede Carsten Medum Andersen sig klar til selvtægt:
- Absolut! Øje for øje og tand for tand. Et liv for et liv. Der kommer en dag, hvor regnskabet skal gøres op. Vi finder ham.
Faderen bliver nu indkaldt til afhøring om truslerne, siger Jens Erik Poulsen til ekstrabladet.dk.
Kørte om kap med 150 km/t
17-årige Martinna var passager i en bil, der blev ført af den et år ældre Morten Bang Poulsen, som hun kun kendte sporadisk. Den 17-årige pige døde, fordi Morten kørte om kap med en jævnaldrende kammerat. Med op til 150 kilometer i timen ræsede de to drenge afsted, indtil Morten mistede herredømmet over sin bil. Den bragede ind i autoværnet og trimlede rundt. Martinna blev dræbt på stedet. Morten overlevede. | 2009-10-01T12:44:57 | [
3476672,
3476665
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4756727.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9976 | Negative |
4,756,822 | Læge scorer 50 mio. på privathospital | Se listen over hvor meget lægerne på landets privatklinikker og -hospitaler skovler ind. Det er ikke odiøst, siger læge, der selv hiver 50 millioner hjem i overskud årligt | 2023-06-29T07:08:29 | false | De ledende læger på landets privathospitaler tjente i 2008 mindst
tre millioner kroner i gennemsnit, viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4
.
En af de ledende læger, som det går godt for, er Nis Alstrup. Han er til hverdag speciallæge og chef ved Aleris Danske Privathospitalers center i Esbjerg. Derudover er han formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.
I 2008 fik han et overskud i sit holdingselskab på ikke mindre end 50,6 millioner kroner, hovedsageligt på grund af frasalg af aktier. Selv betegner han året 2006 som et mere normalt år, hvor han fik 3,3 millioner kroner i overskud. Dertil kommer, at han årligt tjener 960.000 kroner i løn som ansat ved Aleris Danske Privathospitaler.
Ikke spor odiøst
Om sin egen og de ledende fagfællers indtjening, siger han til A4:
- Jeg kan ikke se noget odiøst i, at lægerne har nogle selskaber, der giver overskud. Lægerne har løbet en risiko med deres investeringer, genereret beskæftigelse samt skattebetaling. Det er ikke anderledes med dem end med for eksempel murermestre og ejere af radioforretninger.
Ud over at få pæne overskud får mange af lægerne løn fra egne selskaber eller fra det privathospital, de arbejder på. Ofte er der tale om en million kroner eller mere om året, vurderer forskellige fagfolk. Lægger man løn og overskud sammen bliver det i gennemsnit for 2008 til omkring fire millioner kroner (en million i løn plus tre millioner i overskud fra selskabet).
Til sammenligning får ledende overlæger i det offentlige 1,1 millioner kroner i årsløn – inklusive pension, genetillæg og så videre.
Udbetalte 18 millioner til sig selv
En anden, det også går rigtigt godt for økonomisk, er overlæge og fedmekirurg Jens Fromholt Larsen, der opererer på Privathospitalet Mølholm i Vejle.
Han fik i 2008 et overskud i sit anpartsselskab på 14,9 millioner kroner og udbetalte 18 millioner kroner til sig selv i udbytte. Derudover har han sandsynligvis fået løn plus pensionsindbetaling for et millionbeløb. Han er dog langt fra kommet sovende til de mange millioner.
Ifølge et interview med ham i Dagens Medicin, har han ene mand i 2008 opereret flere fedmepatienter end alle offentligt ansatte kirurger tilsammen. Det drejer sig om lidt mere end 500 operationer. Forelagt disse oplysninger siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen til A4:
- Selv med respekt for hans store arbejdsindsats, erhvervsrisiko og alle andre forhold, så er det i mine øjne helt ude af proportioner, at han kan tjene så mange penge på det antal operationer.
Masser af penge på kistebunden
Overlægerne og speciallægerne på privathospitalerne kan for de flestes vedkommende se frem til et otium, hvor de vil have råd til at melde sig ind i de dyreste golfklubber og forkæle børn og børnebørn med imponerende julegaver.
Ifølge A4’s opgørelse havde lægerne i gennemsnit ved udgangen af 2008 ikke mindre end 9,2 millioner kroner i egenkapital i deres selskaber. Manden med flest penge på kistebunden er - igen - Nis Alstrup fra Esbjerg. Han er god for ikke mindre end 48 millioner kroner.
- Jeg har investeret penge i et privathospital og har dermed løbet en risiko. Det har jeg så tjent nogle penge på, og det er ikke anderledes, end hvis jeg havde investeret i noget helt andet, forklarer Nis Alstrup.
Se listen over privatansatte lægers overskud her:
Sundhedsminister
Jakob Axel Nielsen har tidligere i dag afvist, at læger på privathospitaler bliver forgyldt
. | 2009-09-28T14:24:39 | [
3475841
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/sundhed/article4756822.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Privat virksomhed",
"Økonomi",
"Mikro",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 457 | [
475
] | forbrug | null | null | null | 0.5517 | Positive |
4,756,873 | Spar tusindvis af kroner: Køb bil på papegøjeplader | Der er stadig mange penge at spare på at købe en bil på gule plader | 2023-06-29T07:08:29 | false | Salget af gulpladebiler til private har stået næsten stille siden 2007. Mange bilkøbere tror nemlig, at private ikke længere må købe varebiler til privat brug.
Men det må du gerne – og med de mange sportsversioner af personbiler, som importørerne får bygget om til gule plader, er der rigtigt mange penge at spare.
Regnestykket er simpelt. Du lægger bare de 5040 kroner i afgift for privat benyttelse oveni de årlige udgifter. Så kan du sammenligne direkte med en tilsvarende bil på hvide plader.
Der er ikke nogen fidus ved at købe en af de allerbilligste gulplademodeller til privat brug, fordi en besparelse på 20-30.000 kroner hurtigt forsvinder i det sorte hul, der hedder 'privatafgift' og 'lavere gensalgsværdi'.
Men er du ude efter en frisk mellemklassebil med god motor og højt udstyrsniveau, så er der mere at komme efter.
Stor besparelse
Først sparer du op mod halvdelen af indkøbsprisen, og når der er over 100.000 kroner at gnave af, så når privatafgiften ikke at udligne besparelsen.
Den største bekymring ved at købe en gulpladebil til privat brug er gensalgsværdien, da de gule plader begrænser antallet af købere.
– Gulpladebiler er en vanskelig størrelse. Hvis man kan nøjes med de to sæder, er de jo attraktive i forhold til, at prisen er noget lavere fra ny. Man skal naturligvis huske, at afgiften for privat benyttelse af gulpladebilen skal regnes med i regnestykket, siger Bilbasens direktør, Kenneth Andersen, og fortsætter:
– Og den bliver endnu vigtigere i den totaløkonomiske beregning, når bilen skal sælges igen, da afgiften skal betales uanset alder. Derfor er afskrivningen også højere end den tilsvarende hvidpladeversion holder.
– Det tæller også med, at selv om bilen er attraktiv for dig, når du køber bilen, så er det faktum, at den er på gule plader med til at begrænse antallet af mulige købere i fremtiden, og derfor er afskrivningen højere. | 2009-09-27T06:17:59 | [
3475476
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article4756873.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil",
"Økonomi",
"Mikro"
] | 529 | [
531
] | biler | null | null | null | 0.553 | Positive |
4,756,882 | Danielle, 20 år og fra Herlev | 2023-06-29T07:08:29 | false | Danielle er ikke en pige, der spilder tiden.
- Jeg synes, tv er fyldt med ligegyldige shows som 'X Factor'. Hvorfor bruge tid på glade amatører, når man nemt kan få den rigtige vare. Livet er for kort til tv.
Hun går mest efter den mere rå type, når talen falder på mænd.
- Jeg foretrækker nok 'badboy-typen'. Han skal være rå udenpå og varm indeni, have nogle flotte tatoveringer og masser af sort humor –ligesom mig.
Hendes store drøm er at arbejde med dyr.
- Dyr er søde og tålmodige. Og så er de trofaste, det er en god egenskab. Jeg kunne godt tænke mig et job som dyrepasser.
Formen bliver holdt med dans.
- Jeg har lært det af min søster, som underviser professionelt i det.
Danielle bruger fritiden til at lytte til pop, techno og rap, danse og hænge ud med veninderne. | 2009-10-01T00:00:08 | [
3476559
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/side9/side9artikler/article4756882.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 572 | [
574
] | side9 | null | null | null | 0.6478 | Neutral | |
4,756,936 | Lars Kaalund som stræber-strømer | Premiere i aften: Lars Kaalund forsøger sig som kriminalkommissær i ’Lulu & Leon’ | 2023-06-29T07:08:29 | false | Lars Kaalund har et visitkort, der bugner af titler: Instruktør, manuskriptforfatter, dramatiker, teaterdirektør og skuespiller.
I den brede befolkning er det dog nok mest fra rollerne i biografhits som ’Den eneste ene’ og ’Italiensk for begyndere’, at de fleste kender den 45-årige københavner.
Så meget, at han stadig støder på klassiske citater fra filmene som ’Hvis du nu var en ludobrik, var du så slået hjem nu?’.
– Den er jeg stødt på en del gange efterhånden. Det er ikke altid, man ligefrem applauderer afsenderen for originaliteten. Men dybest set er det jo en kompliment. Det betyder, at det har ramt noget, siger Lars Kaalund, der fra i aften skal forsøge at ramme plet som kriminalkommissæren Patrick Smith i TV3’s store seriesatsning ’Lulu & Leon’.
– Han er ambitiøs og vil fremad. Han er utilfreds med sin situation – det går ikke stærkt nok karrieremæssigt. Han vil stige i graderne, han er en rigtig stræberstrømer, siger Lars Kaalund, der ikke selv er utilfreds med sin situation, men dog bærer rundt på ret så store ambitioner.
Selvgjort er velgjort
– Chaplin er et forbillede. Han skrev, instruerede, spillede og klippede selv sine film. De film
er
Chaplin. Det er unikt. Når man står for det hele selv, kommer man tættest på de visioner, man har i hovedet. Derfor er Chaplin-modellen attråværdig, siger Lars Kaalund, der nægter at skære visitkortet ned til bare én profession.
– Jeg vil prøve det hele, lave det hele. I starten af din karriere vil du bare have noget ned fra hylden: ’Yes, jeg er med i en film’.
– Men på et tidspunkt bliver man træt af det spor og savner noget andet, der pirrer og udfordrer, fortæller Lars Kaalund, der dog så langtfra har kedet sig under indspilningen af ’Lulu & Leon’.
– Serien er et forsøg på at åbne op for en ny genre. Ofte er det bare ren krimi, men her har man blandet dagligdags-problematikker ind i det også. Noget almindelige mennesker kan relatere til, siger Lars Kaalund og hiver sin egen karakter – Patrick Smith – frem som eksempel.
– Han går rundt med en bitter uretfærdighedsfølelse. Han bliver forbigået, og andre bliver forfremmet før ham. Og så kommer misundelsen – det kan folk genkende.
– Den bitterhed gør, at han har en del ubehagelige overraskelser i ærmet. Men dem kan jeg selvfølgelig ikke røbe her. | 2009-09-30T14:40:34 | [
3476458
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4756936.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
433,
436
] | underholdning | null | null | null | 0.5948 | Neutral |
4,756,946 | Poppens svar på Kinder Mælkesnitte | Sukkersøde One Direction blev slugt råt af afsindigt hvinende tøser i Herning søndag aften | 2023-06-29T07:08:29 | false | One Direction er ved at overtage Justin Biebers position som poptøsernes foretrukne skrigeobjekt, og da boybandet blev hvinet fuldstændigt til i Herning, var de også lidt bedre, end canadieren var i København for nyligt.
Eller man skulle nok snarere sige marginalt mindre dårlige.
Det London-baserede boyband er poppens svar på Kinder Mælkesnitte, og deres sange er selvstændige på niveau med en pomfrit fra McDonald’s.
Ynkelig tøsedreng
Men det var lige netop, hvad 12.000 langt overvejende unge piger var skrupsultne efter i udsolgte Jyske Bank BOXEN, hvor det voldsomt entusiastiske publikum gik fuldkommen bananas, så tribunerne svajede, telefonerne brændte sammen, og ørerne blødte.
Ingen sad ned. Ingen. Og showet varede immervæk fra klokken 20.28 til 22.23.
Svævede over publikum
One Direction virkede desværre knap så entusiastiske som deres mildest talt medlevende publikum, og synge kan ungersvendene altså kun til husbehov.
Hverken Harry Styles, Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne eller Louis Tomlinson havde nok fået en sangkarriere, hvis de lignede Joe Cocker.
Smile det kan de fem imidlertid, og de ser søde ud. Lidt som hundehvalpe.
Jeg har 1000 billeder af One Direction på min mobil
Selve sceneshowet var en noget skrabet affære, men gruppen svævede dog vinkende henover publikum på en gigantisk metaltingest under ’Change My Mind’, der bestemt ikke var seancens eneste ballade.
Stjernerne landede sikkert - bare rolig - på en lille scene midt i salen.
Sparkede ikke drengerøv
Aftenens sjoveste indslag var et par muntre kortfilm, der fungerede som pauseunderholdning på storskærmene, mens drengene var backstage et smut for at få frisket makeuppen op.
Tempoet blev dog banket helt ud af seancen, da duksedrengene midtvejs begyndte at svare på Twitter-spørgsmål fra publikum. Gab.
Lettere grotesk citerede One Direction selveste The Undertones’ punkklassiker ’Teenage Kicks’, men teenagerne sparkede altså ikke drengerøv, og deres backingband har så beskeden en pondus, at musikanterne næppe ville kunne losse en af showets balloner udover scenekanten.
Boyband skabte kaos på Billetnet
One Directions første danmarksbesøg understregede også, at de tidligere deltagere i den britiske udgave af ’X Factor’ udmærker sig ved simpelthen ikke at kunne danse. På den led har de da fornyet boyband-genren.
Og smile det kan de altså. Det kniber med resten.
Skriv din egen anmeldelse af One Directions koncert og send den til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk
Chat med Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo på
eb.dk
klokken 16 i morgen mandag | 2013-05-05T20:23:56 | [
3980018
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4756946.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.8724 | Positive |
4,756,948 | Neil Young er tilbage i sadlen | Rockgiganten sparker støvet af klenodier med Crazy Horse på løsslupne 'Americana' | 2023-06-29T07:08:29 | false | Den voluminøst buldrende lyd af Neil Youngs legendariske rabalderplader med backingbandet Crazy Horse har siden slutningen af 1960’erne været stærkt medvirkende til at definere rock’n’roll i genrens mest flossede, rå og medrivende form.
Neil Young & Crazy Horse sadler op igen
I karrierens mildest talt magre efterår har canadieren dog ikke benyttet sig meget af den californiske trio, men seksten år efter seneste studiealbum med hele Crazy Horse sadler høvdingen og desperadoerne op igen på karakteristisk skælvende ’Americana’.
Albummet består af frygtløse fortolkninger af klassiske folkesange fra fortrinsvis USA, men der er absolut intet klassisk i traditionel forstand ved den måde, hvorpå veteranerne støver klenodierne af.
Sjusket eller sjælfuldt
Indledningsvis brager de effektfuldt gennem ’Oh Susannah’ og ’Clementine’, og på godt og ondt lyder det som om, at Youngs trebenede hund trådte på båndoptageren, uden musikerne anede det.
Alt efter temperament kan man også kalde det sjusket eller sjælfuldt, når ensemblet laller gennem ’Get a Job’ og ’This Land Is Your Land’, mens den elektriske højspænding kortsluttes på en akustisk og intim udgave af ’Wayfarin’ Stranger’.
Neil Young & Crazy Horse foler i juni
Dronning Elizabeth får nok sin Earl Grey galt i halsen, hvis hun hører Crazy Horse losse til ’God Save the Queen’, hvor Youngs guitar atter sprutter gnister.
’Americana’ virker som albummet, han lavede for at lære Crazy Horse at kende igen, og til september skulle de efter sigende allerede fole endnu en gang. | 2012-06-01T07:17:21 | [
3806619,
3779557,
3779555
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756948.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8422 | Positive |
4,756,963 | Famlende og forskruet incest-film | 'Himlen falder' er en prøvelse at stå igennem, mener Ekstra Bladets anmelder, der kalder den kontroversielle incest-film for forskruet og anstrengende | 2023-06-29T07:08:29 | false | Den debuterende spillefilmsinstruktør Manyar I. Parwani skal have point for at turde give sig i kast med et så ømtåleligt emne som incest i 'Himlen falder', der tager afsæt i den meget omtalte Tønder-sag. Men det er desværre også noget af det eneste, man kan give ham point for.
'Himlen falder' er nemlig en forskruet, anstrengende og indimellem noget effektjagende film, som det ærlig talt er noget af en prøvelse at stå igennem. Og det har ikke så meget med emnet at gøre, som den måde, Parwani – der også selv har skrevet manuskriptet – fortæller sin historie på.
Tragedien gentages
Sara (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), der i dag er 28, kom som 11-årig i familiepleje. Hun får nu at vide, at hendes biologiske mor er død, og beslutter sig til at overvære begravelsen.
Da hun kommer 'hjem' til Faaborg, kan hverken faderen (Dick Kaysø) eller storebroderen (Marcus Nicolas Christensen) kende hende, og hun erfarer samtidig, at hun i mellemtiden har fået to små søstre. De gentager tilsyneladende hendes mareridt, og hun beslutter sig for at redde dem.
Så langt så godt.
Til gengæld virker det fuldstændig utroværdigt, at ingen i familien eller omgangskredsen fatter mistanke til Saras identitet, da hun bliver i byen og begynder at stille nærgående spørgsmål.
En sidehistorie om en nynazistisk gruppe ledet af storebroderen virker også fuldstændig malplaceret. Overgreb fører til nynazisme? Jeg ved det ikke, og filmen uddyber det heller ikke. Men det giver selvfølgelig anledning til lidt ultravold.
Vi bliver ikke klogere
At man bliver mærket for livet af at blive udsat for incest, kommer vel ikke som den store overraskelse for nogen.
Til gengæld forsøger 'Himlen falder' overhovedet ikke at nærme sig det et centrale spørgsmål: 'Hvad i alverden får nogle forældre til at udleje deres egne børn til diverse seksuelle udskejelser?'. Men den slags er der måske ingen svar på.
I det hele taget bliver man ikke meget klogere på noget som helst af 'Himlen falder'.
Og på trods af det skingre tonefald, de manierede billeder, den tunge symbolik og den klodsede fortælleteknik er jeg sikker på, at Parwani ikke på nogen bevidst måde er ude i sensationsøjemed.
Til gengæld er jeg også i fuldstændig vildrede over, hvor han egentlig vil hen med denne på alle planer ubærlige historie. Ud over at pointere det allerede indlysende. | 2009-01-30T12:07:20 | [
3406562
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4756963.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.9274 | Negative |
4,756,973 | Hvor kragerne vender... | The Black Crowes har altid haft stil, men nu har udskuddene også sangene, og på 'Before the Frost... Until the Freeze' er de suverænt tilbage som sydstaternes boogie-brødre | 2023-06-29T07:08:30 | false | The Black Crowes' comebackskive, 'Warpaint' fra i fjor, var en noget tam affære, hvor brødrene Chris og Rich Robinson mindede om, at de er bedre stilister end sangskrivere.
Det virkede derfor som halsløs gerning, at slænget fra Atlanta, Georgia allerede i februar i år tog til Levon Helms hjemmestudie i Woodstock, New York for minsandten at indspille et dobbeltalbum live med nye numre foran et mindre publikum.
Nærmest provokerende
'Before the Frost... Until the Freeze' gør dog enhver skepsis til skamme med en overrumplende formfuldendt samling sange, der leveres i en umanerligt nærværende optagelse, hvor The Black Crowes svajer nærmest provokerende naturligt tilsat henkastet flair, som selv for deres standard strutter flabet af en selvtillid på størrelse med Aretha Franklins røv.
Men de mestermusikalske lømler har altså noget af have attituderne i denne gang, og navnlig balladerne 'Appaloosa', 'Houston Don't Dream About Me' og 'The Last Place That Love Lives' lyder som coverversioner af klassikere, mens The Black Crowes evindelige inspiration fra The Rolling Stones, The Band og Faces også munder ud i nederdrægtigheder som den bluesy 'Good Morning Captain' og 'A Train Still Makes a Lonely Sound', der vugger virilt på et typisk Keef-groove.
Formidabelt velsyngende Chris Robinson tager sin fascination af Rod Stewart og Mick Jagger så langt, at han overrumplende introducerer et døsigt discobeat under 'I Ain't Hiding', men også det slipper slynglerne fra, som havde de lige røvet den lokale købmand for Wild Turkey med haglene fra et jagtgevær susende om ørerne.
Mandolin og pot
'Before the Frost... Until the Freeze' er delt op som et regulært album - 'Before the Frost...' - og derudover 'Until the Freeze' som man får koden til at downloade ved køb af 'Before the Frost...'.
'Until the Freeze' starter med skæringen 'Aimless Peacock', der også lyder sådan, men ellers knirker skiven overvejende akustisk og af herligt rustik bluegrass og folk, hvilket The Black Crowes også har færdigheder til at fremtrylle, som var de født med en mandolin i den ene pote og en pose pot i den anden.
På 'Before the Frost... Until the Freeze' strækker The Black Crowes deres bredbuksede boogie ud, men de mister aldrig formen, og når Robinson-brødrene har gjort sig selv den tjeneste at skrive flere suveræne sange, så er overskuddet i deres formidable samspil en sjælden nydelse.
Fornemt, mand. | 2009-09-17T11:58:08 | [
3472118
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756973.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.5625 | Positive |
4,756,976 | Monstrøst medrivende Muse | Muse giver den hele armen på deres nye udspil ’The Resistance’ | 2023-06-29T07:08:30 | false | Matt Bellamys kombination af paranoide, halvkvædede konspirationsteorier og letkøbte udfald mod storkapitalen tilsat Muses bombastiske prog-rock, der nærmest får Queen til at lyde som et ydmygt garagerockband, kan godt være en svær kamel at sluge. Og ret nemt at latterliggøre.
Men samtidig er der noget befriende ved et orkester, der skider hul i enhver form for mådeholdenhed og giver den alt ,hvad remmer og tøjler kan holde. Plus en hel del mere.
Ambitiøst er ikke ordet, og det siger noget om selvforståelsen, at man slutter albummet med en 13 minutter lang symfoni i tre satser med titlen ’Exogenesis’. Hvis Muse var et bygningsværk, ville det sandsynligvis være tegnet af Albert Speer.
Grandiost
Den sydengelske trio fik for alvor sit danske gennembrud med forgængeren ’Black Hole and Revelations’ (2006), som aktuelle ’The Resistance’ ligger i direkte forlængelse af.
Man har denne gang skilt sig af med produceren Rich Costey (der også styrer de store armbevægelser for Mew) og står selv for teknikken. Men det er det ikke blevet mindre grandiost af, snarere tværtimod.
Ballet åbner med den glam-inspirerede ’Uprising’, der uden blusel trækker store veksler på Blondie’s ’Call Me’, og senere citerer de både Chopin og Saint-Saëns – og George Orwell får også lige en hilsen med på vejen i ’United States of Eurasia’.
Slår stort brød op
Strygere, kæmpe kor og mellemeuropæiske klarinetter er der selvfølgelig også blevet plads til. Og ’Undisclosed Desires’ kunne snildt være produceret af Timbaland.
Der trædes lidt vande midtvejs, men generelt har det store brød, der slås op her, både en fast skorpe og god krumme. Og ja, Muse er for meget.
Men det er paradoksalt nok også deres styrke. Freddie Mercury nikker med garanti anerkendende fra det hinsides. | 2009-09-12T14:27:20 | [
3470840
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756976.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8813 | Positive |
4,756,981 | Hyggeonkelen Mark Knopfler | Mark Knopfler behageligt tilbage som syngende sutsko på fremsommelige 'Get Lucky' | 2023-06-29T07:08:30 | false | Som et par gamle sutsko, der slæber sig adstadigt henover køkkengulvet, fortsætter Mark Knopfler ufortrødent sin stilfærdigt succesfulde solokarriere med ’Get Lucky’, der ikke vil fremmedgøre mange fans.
Briten har dog fået det rigtige ben ud af sengen, og veteranens Rohde-slippers skinner på det blændende åbningsnummer, ’Border Reiver’, der føles som at storme ned fra højlandet med vinden susende i resterne af manken.
Men ellers er ’Get Lucky’ en karakteristisk tilbagelænet affære fra den tidligere Dire Straits-frontmand, der i vanlig stil ikke overanstrenger sig i selskab med sin country-inspirerede og ofte keltisk klingende gammelmandsrock og sit distinkte guitarspil, der præger alt fra bluesede ’You Can’t Beat the House’ til kærlighedsballaden ’Hard Shoulder’.
Ikke just trendy
Teksterne er mere inspirerede end den mumlende levering, og nostalgien er nærværende, hvad enten Knopfler brummer om faldne soldater, spøgelsesskibe eller lastbilchauffører, hvilket indikerer, at status som trendy ikke just er noget, manden higer efter.
Veteranen fyldte 60 for nyligt, og i hans verden er Bobby Brown stadig racerkøreren og ikke ham, der gav Houston problemer, og det er netop denne mølædte stædighed, som er ganske elskværdigt ved Knopfler.
Han er måske nok tømrer snarere end snedker, men på ’Get Lucky’ holder håndværket. | 2009-09-14T10:16:04 | [
3470254
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4756981.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.6898 | Positive |
4,757,030 | Berusende bolværk | Fire tørstige drenge genopliver med held 70’ernes danske rock | 2023-06-29T07:08:30 | false | Selv om det nok er de færreste, der kan prale af at have været til stede ved Apollorevyen i 1936, er der nok en del, der erindrer Aage Steffensens udødelige vise ’Manden på risten’ om fattiglusen, der må ernære sig ved smulerne fra de riges bord.
Han genopstår nu i en mere flabet udgave i form af de fire anløbne ungersvende i Bolværket, der lancerer sig selv som en flok utilpassede spillemænd, der bruger det meste af overførelsesindkomsten på øl, tjald og cigaretter og lever driverlivet på byens grønne bænke mellem Gammeltorv og Christiania.
Hvor meget der er realitet eller rollespil, skal jeg ikke gøre mig klog på, men kan dog godt afsløre, at kvartetten har prominente venner som producerparret Nick Foss og Rune Nissen-Petersen samt Jokeren og Steen Jørgensen, der begge lægger gæstevokal til henholdsvis førstesinglen, ’Brænd det hele af’, og pladens bedste sang, ’Den blå planet’.
Alt har en pris
Ballet på stenbroen åbnes med linjerne ’Er der ild i piben/Og er du fit for fight/Skal du med på streeten/Vi skal ha’ det for sejt’, men allerede i sang nummer to erkendes det, at alt har en pris: ’Dine dage er talte/Det var med dig selv at du betalte/Du tændte op for begge ender/Du havde dæmoner ikke fjender’. Men pyt, det går nok med lidt klatgæld, og ’Hvad skete der med være glad/Åbenbart det samme som jordens atmosfære/Og Afrikas mad’.
En oplevelse
Gruppen nævner selv C.V. Jørgensen, Steppeulvene og tidlig Gasolin’ som afsæt, og det er måske nok at tage munden lidt for fuld, men Bolværkets blanding af klassisk 70’er-rock, agitpop, rendestensromantik og almindeligt afsind er ikke desto mindre et usædvanligt smittende bekendtskab og et herligt slingrende værn mod både politisk korrekthed og tidens grasserende nypuritanisme. Og live er de med garanti en oplevelse ud over det sædvanlige. | 2009-08-09T14:40:27 | [
3461627
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757030.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9534 | Positive |
4,757,039 | Gakgak Lady Gaga | Blondinen viste hverken format eller forlygter i K.B. Hallen her til aften, og hendes aparte adfærd gjorde 'Poker Face' til en farceagtig oplevelse | 2023-06-29T07:08:30 | false | Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Lady Gaga mere gakgak, end hun er en lady. Det beviste tidens største døgnflue i K.B. Hallen fredag aften, hvor popfænomenet som ekstranummer gav monsterhittet ’Poker Face’ i en dement pianoudgave stående med én stilet i skamlen, inden hun endelig slap schlageren løs som boblende Bacardi Breezer-disco.
Ellers var det nu en flad omgang at overvære den 23-årige newyorkers trivielle utidigheder foran et meget platinblondt publikum, der gjorde den udsolgte sportshal til en bizar blanding af børnefødselsdag og Crazy Daisy, og de fleste var vist for unge til at oversætte udenlandske gloser som ’bitch!’ og ’motherfucker!’, der blev brugt flittigt.
Blottede balder
Gaga var mere tilbageholdende, når det gjaldt gode numre, og med mindre man er fan af Ace of Base eller Sound of Seduction, så var der ikke meget at komme efter rent musikalsk, og koncertens blot 65 minutter føltes noget længere.
Hitmageren har fået en del opmærksomhed på grund af hendes problemer med at holde barmen inde i garderobens mange pikante rumdragter, men heller ikke på det punkt var showet noget at bryste sig af, og lidt koket vrikkeri med stort set blottede balder var det nærmeste, som Gaga kom hendes blakkede renommé.
På alle måder tarveligt. | 2009-07-31T21:30:28 | [
3459942
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757039.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5976 | Neutral |
4,757,049 | Total tomgang hos Anja og Viktor | Femte film om Anja og Viktor er mindst lige så kaloriefattig som forgængerne. Sådan lyder dommen fra Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch | 2023-06-29T07:08:30 | false | 'Anja og Viktor - I medgang og modgang'. Instr.: Søren Frellesen. Medv.: Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen, Karl Bille, Mira Wanting, m.fl. 82 min.
Jeg ville ønske, at jeg kunne overraske både mig selv – og sikkert også læserne – ved at sige, at femte kapitel i sagaen om Anja og Viktor faktisk var en sød, sjov begavet, vittig eller i det mindste mildt underholdende bagatel. Men det er desværre ikke tilfældet.
Den er fuldstændig lige så åndsforladt og leflende som forgængerne.
Lutter tomme kalorier pakket ind i kaskader af klichéer. Så succesen er nok endnu en gang stensikker.
Søren Frellesen, der har leveret manuskript til de fire foregående film, har denne gang også overtaget instruktørstolen og byder på et handlingsforløb, der grundlæggende svarer til 20 minutters sitcom blæst op til en (heldigvis meget kort) spillefilm.
Viktor, Anja og junior bor stadig i vennernes øvelokale og knokler for at skaffe den million, der kan sikre dem en lejlighed. Men Viktor aner en genvej, og tilmelder parret reality-showet 'Medgang og modgang', hvor præmien meget bekvemt består af et bryllup og en million.
Tandløs satire
Der er dog lige den detalje, at han glemmer at fortælle Anja, at deres hjem er blevet udstyret med kameraer ...
Det bliver til lidt tandløs satire over reality-fænomenet, men ellers står den på den velkendte, trygge, småborgerlige humor, hvor man indimellem føler sig hensat til 50'ernes folkekomedier tilsat overdrevent karikerede bifigurer.
Ingen dybde
Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen afslører sig heller ikke i denne omgang som spirende karakterrolleskuespillere.
Og hvis man havde forventet lidt mere dybde og brod i serien efterhånden, som personerne er blevet ældre, kan man godt tro om igen.
Jeg er udmærket klar over, at komedier som denne ikke skal måles med Dreyerske alen, men at man sigter så lavt, både hvad form og indhold angår, er alligevel en skuffelse.
Læs Ekstra Bladets 14-årige anmelders dom ved at klikke på linket til højre herfor. | 2008-09-12T07:13:08 | [
3363550
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4757049.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.4407 | Neutral |
4,757,051 | Metallica - Torden og tomgang | Koncertarrangør og tidligere Sort Sol-guitarist Lars Top-Galia gæsteanmelder Metallicas andet show i Forum | 2023-06-29T07:08:30 | false | Det var en svingende oplevelse som strakte sig fra det ufokuserede til absolut konkret slagstyrke. Starten virkede famlende, og den samlende force i musikken var endnu ikke til stede under ’That Was Just Your Life’ og ’The End of the Line’, men i tredje nummer, ’Creeping Death’, viste Metallica tænder for første gang.
Højdepunkterne var tydeligt, når den mere simple rytmik satte ind. I de passager viste Metallica en personlig og magtfuld kraft. Eksempelvis var tyngden og brutalitet i ’Sad But True’ ganske monumental.
Den interessante scenekonstruktion midt i lokalet var udfordrende men efterlod desværre alt for ofte et diffust indtryk, og det føltes til tider som at være til solokoncert med enkelte medlemmer på gennemrejse. Dermed mistede man et afgørende fokus - både bandet imellem og bandet og publikum imellem.
Bjørnejagt og tennis
Aftenens hovedperson var James Hetfield. Bag hans stærke og grumme fremtoning anes en skrøbelighed og følsomhed, som giver gruppen dimension. Det er tydeligt, hvem i orkesteret, der går på bjørnejagt, og hvem, der spiller tennis!
Selv om Lars Ulrichs imponerende engagement og drive aftvinger respekt og åbenlyst er afgørende for Metallicas eksistens, så punkterer hans kåde sceneoptræden indimellem koncertens alvor.
Når de viste patos - og det gjorde de sandelig i passager - så lykkedes det Metallica at etablere én situation, hvor 10.000 pulsende hjerter bankede i tung takt.
Ideelt ville jeg give 4 1/2 stjerne, for meget var bestemt til 5, mens andre stunder blot var til 3. | 2009-07-22T22:43:18 | [
3458004,
3458142
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757051.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.6539 | Positive |
4,757,058 | Metallica - Gyngende gigant | Triumftoget slingrede, da ellers mægtige Metallica indtog Forum med den første af fem udsolgte koncerter | 2023-06-29T07:08:30 | false | - Gør I jeres bedste?
Sådan lød det drillende fra James Hetfield ud mod publikum godt en halv time inde i mandagens seance. Et kort øjeblik virkede det dog faktisk, som om spørgsmålet var rettet mod de tre øvrige medlemmer af Metallica. Verdens største metalband var nemlig ikke helt toptunet her til aften.
Der var ellers på forhånd linet op til et regulært triumftog. Som det første orkester nogensinde har Lars Ulrich & co. solgt Forum ud hele fem aftener, og forventningerne er ikke just blevet reduceret af, at det er længe siden, veteranerne har været så veloplagte, som de var på sidste års gedigne skallesmækkerskive, ’Death Magnetic’.
Rungende lyd
Netop materialet fra ’Death Magnetic’ var da også rygraden i sættet med hele seks numre fra comebackalbummet. Åbnerne ’That Was Just Your Life’ og ’The End of the Line’ manglende dog præcision og pondus, og det blævrende lydbillede udløste et fælt flashback til dengang, Metallica for 13 (!) år siden fik molesteret alt af Forums rabalderakustik.
Lars Ulrich har i netop disse spalter proklameret, at han ikke helt forstår, hvorfor i alverden danskere er så fikseret på lyd, når de anmelder koncerter. Men kære hr. Ulrich, når dine trommer runger som buldrende torden i en drypstenshule, så har jeg personligt svært ved at blive revet med.
Heldigvis blev der snart strammet op, og samtidig havde Metallica valgt at opprioritere de tonstunge tromlenumre, hvor det ikke er de millimeterpræcise rytmeskift, der gør hele forskellen. Især sumoruskeren ’Harvester of Sorrow’ viste Metallicas mægtige format, ja, den grumme sværvægter var muligvis højdepunktet i det hele taget.
Drypsved og ligkister
Det var nu stadig ikke en af den slags uforglemmelige aftener, som Metallica før har præsteret på dansk grund – selv om undertegnede sent vil glemme de ligkisteformede lysstativer, der hang over scenen.
Hetfield er en sand showmand, men i går havde han ikke altid helt fat i publikum, og det var først med Bob Seger-coveret ’Turn the Page’, at hans stemme for alvor foldede sig ud, og der blev tændt en ild i ham, som matchede de stikflammer, der jævnligt blev spyet op af scenegulvet.
Så var triumftoget dog også sat på skinner, og i løbet af den sidste time var der ikke mange svage stunder. Det hjælper selvfølgelig også, at Metallicas klassikerkatalog er så imponerende. ’Master of Puppets’, ’Enter Sandman’ og den afsluttende ’Seek and Destroy’ blev alle leveret med fuld fart frem, håret tilbage og Lars Ulrich i drypsvedende ekstase.
Metallica kom, så og sejrede. Men de gjorde ikke altid deres bedste. Det gør ikonerne forhåbentlig de resterende fire dage i Forum. | 2009-07-20T22:33:24 | [
3457546
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757058.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.957 | Positive |
4,757,066 | Syyyyyyyyyyyyyyyyg! | Storbyrotten Cage rapper arrigt fra New Yorks rendesten. Hvis han laver sin '8 Mile', bliver den forbudt for børn | 2023-06-29T07:08:30 | false | Cages opvækst i New Yorks underverden får Eminems drengeår i Detroit til at minde om ’Det lille hus på prærien’, men alskens misbrug, vold og indlæggelser i spændetrøje er nu ikke de eneste kilder til rapperens fossende vredesudbrud på ’Depart From Me’, der er solokarrierens tredje besættende album indeholdende uafrystelige beretninger fra overleverens skumle kloak i storbyjunglen.
Cage alias Chris Palko er nemlig også stadig godt knotten over, at Eminem adopterede hans deliriske personlighed, da opkomlingen blev superstjerne som Slim Shady, men trods tendenser til mere forsonlige toner på ’Depart From Me’, så kan man bestemt ikke beskylde Cage for at boltre sig i skyggen af Slim Shadys succes på endnu et kompromisløst kværnende værk.
I klaustrofobisk stil med sin pladeselskabsboss, El-P, dyrker Cage knugende dyster rendestens-rap, men modsat chefen opererer Cage med mere dynamiske, iørefaldende og konventionelle sangstrukturer, og åbningsnummeret ’Nothing Left To Say’, der er produceret af El-P, tromler frem i skikkelse af et monstrøst monster, som æder Eminems til morgenmad.
Blod på asfalten
Efterfølgende introducerer Cage rå guitarblokke i sit skingrende undergrundsunivers med intense ’Beat Kids’, mens bizart humoristiske ’Fat Kids Need an Anthem’ understreger udskuddets smadrede punkæstetik, der giver den olmt skurrende skive et snerrende præg af anløben autenticitet.
’Strain’ spræller som en slags forrykt funk, og Cage slæber ’I Found My Mind in Connecticut’ henover asfalten som en blødende psykose, hvorimod albummets afsluttende skæring, ’I Never Knew You’, lukker kærligheden ind i form af en ballade, der måske nok er betændt, men som i det mindste giver lys i mandens forpinte mørke.
Det skal dog formentlig vise sig blot at være blinkende sirener. | 2009-07-17T08:16:42 | [
3455291
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757066.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.826 | Negative |
4,757,072 | Scorekarl på 30 dage | Neil Strauss lærer dig i sin nye bog at spille det svære score-spil. Og hans råd virker realistiske, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:30 | false | Neil Strauss: Spillets regler
Oversat af Kim Langer
304 sider. 249,95 kr., Bazar Forlag
Med bogen ’Spillet’ lærte Neil Strauss en generation af usikre mænd verden over, hvad Carl-Mar Møller glemmer, når han ruller sig selv og sine kursister i mudder og råber fisse: At score er et spil. Nu er Strauss tilbage med ’Spillets regler’.
Den ene del består af letflydende fortællinger fra Neils tid som scorekonge. Selvironien redder historierne fra pral og munder ud i overvejelsen: Kan man tro på – og finde – den eneste ene, når man har smagt på det bittersøde scoringsfix?
Anden del er en logbog, der lover, at den, der følger manualen i 30 dage, kommer ud på den anden side som et nyt og målrettet handyr.
Umiddelbart virker det jo både poppet og plat, men de mange råd – fra stemmetræning til tøjindkøb, fra fjernelse af ørehår til frygtløse tilnærmelser til fremmede kvinder – virker brugbare og realistiske.
Bogens bedste råd er simple: Drop den angstfremkaldende fokusering på endemålet – en date, et nummer, sex. Man skal turde fejle for at blive bedre. Forvent alt, og alting vil føles som intet. Forvent intet, og alt føles som alting. | 2009-05-15T18:44:54 | [
3438616
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4757072.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Litteratur"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.8324 | Neutral |
4,757,082 | Mew som en drøm | Trioen tog Roskilde med storm sent torsdag aften, hvor et overfyldt areal omkring Arena lod sig henføre af gruppens himmelstræbende popsymfonier | 2023-06-29T07:08:30 | false | ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): Som et af forsvindende få danske orkestre er Mew ikke faldet for fristelsen til at underholde på blokvogne og kræmmermarkeder overalt i kongeriget, så det er stadig en begivenhed med eksklusivt skær, når trioen fra Hellerup går på scenen, og man må sige, de strålede ved midnatstide i Roskilde.
Der kunne knap klemmes en øreprop mere ind under den totalt tætpakkede teltdug, da bandets fantastiske aktuelle single, ’Introducing Palace Players’, åbnede portene til Mews himmelstræbende lydkatedral, hvor skævvredne popsymfonier letter på englevinger.
Flere nye numre fra orkesterets kommende august-album faldt ganske naturligt ind i det konsekvent gennemførte sæt, og på en af de dugfriske sange slog Jonas Bjerres overmenneskelige organ minsandten over i en nærmest sygelig falset, der understregede de højtravende ambitioner i gruppens gådefulde verden.
Drevet frem af Silas Graaes magtfulde trommespil demonstrerede Mew, at de efterhånden har format og stærke sange nok til at holde momentum på mesterligt niveau gennem fem kvarter, og de splejsede mandfolk havde tryllestøv nok i ærmerne til finalen, hvor ’Comforting Sounds’ var større end Roskilde Domkirke.
Klasse. | 2009-07-02T23:06:41 | [
3452889
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757082.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9674 | Positive |
4,757,086 | Orange fest med Kanye West | Den amerikanske rapper og popsnedker formåede igen at transformere den støvede plads foran Orange Scene til en balsal | 2023-06-29T07:08:30 | false | ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): Den nu 32-årige Kanye West beviste allerede i 2006, at det er muligt at levere en god hiphop-koncert på den store Orange scene, som ellers har haft det notorisk svært med netop den genre.
Den gang optrådte han med en (fremragende) dj og seks strygere til at flankere sig, men siden har West som bekendt skiftet stil ret radikalt.
Efter at have sat nye standarter for hiphop med trilogien ’The College Dropout’, Late Registration’ og ’Graduation’ (2004-2007) vendte West bøtten fuldstændig med sidste års ’808's & Heartbreak’, som med sin udstrakte brug af Roland 808-trommemaskiner og den forkætrede autotune-effekt gik i en mere poppet retning, der var på en gang nostalgisk og futuristisk. Og som i hvert fald ikke lød som nogen eller noget andet.
Lang tirade
Dét album udgjorde i høj grad også rygraden i blærerøvens sæt i aftes, hvor han ud over to korsangere havde allieret sig med en keyboardmand og to meget hårdtarbejdende percussionister.
Og multitalentet formåede endnu en gang at transformere den støvede plads til landets største balsal, mens mørket sænkede sig.
Med eklatant mangel på situationsfornemmelse punkterede han dog ballonen totalt med en lang tirade undervejs om livets genvordigheder, der på bedste hiphop-facon blot var selvfedme forklædt som falsk ydmyghed. Og også lige kom en tur omkring Michael Jackson, ’som sikkert har det bedre, hvor han er nu’. Tja.
Lommefilosofisk sludder
Han fik dog heldigvis rådet bod på den lommefilosofiske sludder med en forrygende finale, hvor hittene flød som skidt fra en spædekalv: ’Amazing’, ’Diamonds From Sierra Leone’, ’Gold Digger’, ’Jesus Walks’, ’Touch the Sky’, 'Heartless’, etc.
Manden er hverken som sanger eller rapper noget unikum, men som producer, arrangør og melodiskriver, er han altså i en klasse for sig. Og en fest kan altså også levere. Effektiv underholdning. Hverken mere eller mindre. | 2009-07-02T22:30:48 | [
3452888
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757086.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9613 | Positive |
4,757,107 | Vennens film til vennerne i D-A-D | D-A-D-dokumentaren 'True Believer' lider ifølge Ekstra Bladets anmelder af ubehjælpsom speak, rodet handling og forvirrende spring i tid og sted | 2023-06-29T07:08:30 | false | 'True Believer'
Instr.: Torleif Hoppe. Medv.: Jesper Binzer, Jacob Binzer, Laust Sonne, Stig Pedersen. 88 min.
Premiere i København, Århus, Odense og Aalborg
Præmissen er understreget fra starten: Dette er instruktøren Torleif Hoppes film til sine venner i rockbandet D-A-D. Og det undskylder en masse...
’Det femte medlem’ har været med på sidelinjen i de efterhånden 25 år, bandet har eksisteret.
Han er grafisk designer og har stået for bandets markante visuelle profil, og han har samtidig ladet kameraet rulle i både Japan, Aalborg, Los Angeles og København. Til en vis glæde for tilskueren.
Det lidt for kærlige portræt af vennernes kamp for et internationalt gennembrud byder på masser af både skægge og alvorlige situationer, der tager os med ind til bandmedlemmerne bag scenetæppet, når musikken er slukket. Derinde hvor de bare er mennesker.
Det gør egentlig denne roadmovie til en ganske underholdende affære, men knap har man nærmet sig de rigtig interessante emner, før kameraet bliver slukket igen.
Ubesvarede spørgsmål
Hvorfor havde den nye trommeslager, Laust Sonne, pludselig brug for en pause på grund af personlige problemer? Hvorfor forlod den oprindelige trommeslager, Peter Lundholm Jensen egentlig bandet?
Hvordan sluttede koncerten på Roskilde Festival dagen efter den forfærdelige koncert med Pearl Jam, hvor ni mennesker omkom? En følelsesladet situation, man ellers ser fra en helt anden vinkel i denne film.
Der må være mere
Ud over en masse uafklarede spørgsmål lider filmen især under ubehjælpsom speak fra instruktøren selv, banale fejl i tekstningen, rodet handling og forvirrende spring i tid og sted.
Man efterlades derfor uforløst med en fornemmelse af at have observeret noget lidt for venne-indforstået.
Der må være meget mere at hente i f.eks. bassisten Stig Pedersens herligt skæve, ironiske hjerne efter 25 år med et af Danmarks største rockbands. | 2008-10-10T06:17:49 | [
3372509,
3372510
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4757107.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.8012 | Neutral |
4,757,127 | Mesteren | Neil Young væltede endnu engang Roskildes største scene med et skud ren magi | 2023-06-29T07:08:30 | false | Så gjorde han det sgu igen, den nu 62-årige Neil Young. Væltede Orange Scene med en forestilling man uden at stramme buen for meget snildt kan betegne som magisk. Præcis som han gjorde det i 1993, 1996 og 2001.
Han må åbenbart føle sig hjemme deroppe. Og derfor lød det ikke blot som tom smiger, da han undervejs proklamerede: ’Roskilde rocks. The best festival in the world.’
Han havde medbragt same holdopstilling som i Falconer i februar – Ben Keith (pedal steel-guitar, lapsteel, el-guitar, orgel) , Rick Rosas (bas), Pegi Young (vokal, guitar, marimba), Anthony Crawford (vokal, ak. guitar, piano) og Frank Molina (trommer) – og var sågar iført det samme Jackson Pollock-jakkesæt, men både opbyggelsen og udførelsen var væsentligt anderledes. Det samme var sætlisten.
Der blev lagt ud i den tunge, rockede afdeling centreret omkring Youngs karakteristiske på en gang stærkt ekspressive og lyriske guitarspil med ’Love and Only Love’ fra albummet ’Ragged Glory’, hvorfra vi også senere fik ’Fuckin’ Up’ (og tror I ikke den gik rent hjem på Dyrskuepladsen lørdag aften?).
Selvfølgelig bød den afdeling også på ’My My, Hey Hey (Out of the Blue)’ med linierne ’it’s better to burn out, than to fade away’. Selv om Young tydeligvis ikke har tænkt sig at gøre nogen af delene.
Så blev der skruet nedfor blusset med ’Oh Lonesome Me’ og derefter et par solospots, inden det blændende godt spillende hold gik over til en mere country-præget lyd. Sluttelig blev der igen sat fuld volumen på med smukke ’Words’ og en nærmest monumental version af ’No Hidden Path’.
Og gudhjælpemig om han ikke sluttede af med en psykedelisk udgave af The Beatles’ ’A Day In the Life’. Hvor han på nærmest rituel vis endte med at flå strengene af sin elskede Gibson Les Paul. Vi kom med andre ord godt rundt i Youngs mangefacetterede udtryk. Men endnu vigtigere kom vi helt ind til kernen. Derinde hvor musik virkelig gør en forskel.
Det virker måske forudsigeligt at give koryfæet Young topkarakter. Men når nu en af rockens mest indflydelsesrige skikkelser dukker op i blændende form, med et sublimt hold og et fremragende varieret program, så kan det altså ikke være anderledes mine damer og herrer.
Ja, seks stjerner er faktisk en underdrivelse.
I'd love to turn you on. | 2008-07-05T22:56:40 | [
3347464
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757127.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9538 | Positive |
4,757,132 | Rustfrit artilleri | De aldrende danske metalpionerer i Artillery leverer gedigent comeback med overraskende vitalt femte album | 2023-06-29T07:08:30 | false | Hvem bliver de største stjerner: Metallica eller Artillery?
Det var det store spørgsmål tilbage i midten af 1980’erne, da Lars Ulrich & co. delte både studie, producer og håndbajere med de danske heavypionerer fra Tåstrup. Artillerys gennembrud kiksede desværre, ikke mindst på grund af pladeselskabsbøvl, men for 25 år siden var de en af de allerførste og ypperste europæiske eksponenter for thrash metal.
Og nej, det staves ikke trash metal, hvis nogen er i tvivl. Med guitarbrødrene Michael og Morten Stützer i virtuost parløb har Artillerys kompositioner været indbegrebet af noget, der bedst beskrives som tænderskærende elegance. Som heldigvis er nogenlunde intakt på veteranernes veloplagte comebackalbum, ’When Death Comes’.
Udskiftning bag mikrofon
Siden Artillery sidst forsøgte at få en renæssance – for 10 år siden med ’B.A.C.K.’ – er der skiftet ud i rækkerne, og ny frontskråler er eksiljyden Søren ’Nico’ Adamsen, der desværre ikke kan prale af samme selvstændige stemmebånd som forgænger Flemming Rönsdorf. Men Nico yder en brav indsats og uddeler en håndfuld melodiske ørefigner.
Især den lidt Iron Maiden-agtige ’10.000 Devils’ og semiballaden ’Delusions Of Grandeur’ beviser, at Adamsen ikke er helt fremmed over for fængende refræner, og så har gigten gudskelov ikke indfundet sig hos den midaldrende Stützer-duo. Det firkantede trommespil gør til gengæld, at flere passager er på nippet til at være decideret gumpetunge. Suk.
Guitaren er gud
Ellers er det nemlig imponerende, at det alderstegne artilleri får deres tromlende thrash-tærskeværk til at føles relevant i år 2009, selv om det groft sagt lyder som noget, der kunne være udgivet i 1989. På trods af titlen er især første del af ’When Death Comes’ overraskende vital.
Eneste seriøse svipser er den halvbøvede religionskritik i ’Damned Religion’, der er fælt ude af trit med en tid, hvor fordommene i forvejen har kronede dage. Og det hjælper ikke, at musikken også går i selvsving.
Hos Artillery er guitaren vist det tætteste, man kommer på Gud. Lad os håbe, det er nok til at kapre unge disciple. ’When Death Comes’ er ikke blot fornøjelig for gamle fans. Nye kan sagtens begynde her. | 2009-06-17T09:38:00 | [
3448125
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757132.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9588 | Positive |
4,757,141 | Jooks: Ikke noget juks | Solodebuten fra den københavnske rapper Jooks er en tikkende charmebombe, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:30 | false | Du skal sgu da have det dårligt for at lave en god plade. Eller det er der mange i musikverden, der mener. Især inden for hiphoppen, hvor der er billige point at score, hvis du er vokset op i rendestenen eller deromkring.
Netop derfor er det lidt af en provokation, at Jooks på omslaget af sin solodebut er afbildet med en sølvske i munden.
Og hvor er det befriende at møde en dansk rapper, der tør stå ved sig selv.
’Privilegeret’ nyder godt af, at den københavnske gavflab er en tikkende charmebombe.
L.O.C. gæster undervejs, og netop Liams hårdtpumpede beats er et oplagt fikspunkt for Jooks, der dog ikke har kollegaens musikalske mod.
Det smidige stemmebånd fra Rent Mel arbejder til gengæld med stort set én producer, og det gør albummet til en rimelig homogen helhed.
Første halvdel står stærkest. Den OutKast-agtige ’Hun vil ha’ en rapper’ er allerede et smaskhit, og mindst et par andre bør følge trop.
Samtidig afslører sygdomsskildringen ’Tårer på min kind’, at Jooks måske nok aldrig har været på røven. Men han har noget på hjerte. | 2009-06-07T10:56:05 | [
3445315,
3445313
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757141.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9633 | Positive |
4,757,143 | Bossen uden Bruce | Ufarlig Springsteen serverede fadølshygge med lav alkoholprocent på Roskilde Festival | 2023-06-29T07:08:30 | false | Det ville være en underdrivelse at sige, at der var store forventninger til Bruce Springsteens debut på Roskilde Festival lørdag aften i prime time, men det ville også være en overdrivelse at sige, veteranen indfriede forventningerne.
I hvert fald, hvis man håbede, han ville slå gummistøvlerne væk under én sådan rent musikalsk.
Magien manglede hos Springsteen
Man blev faktisk lettere chokeret, da Springsteen omsider viste lidt fyrig patos gennem ’Because the Night’, men ellers ruskede han så sandelig ikke Roskildes fundament.
Det hjalp nu heller ikke på gennemslagskraften, at volumen især indledningsvis var bemærkelsesværdig lav, og man fik lyst til at daske til lydmanden med et boldbat og uhøfligt spørge ham, om han ikke lige kunne skrue op fra 4 til 9.
Fremtiden bag sig
The E Street Band er som Bossen et sympatisk bekendtskab, men de er godt nok ufarlige, og ofte swingede ensemblet simpelthen ikke. Gode gamle ’Born in the U.S.A.’ og ’Glory Days’, der begge kom mod slutningen, understregede, at de gyldne dage ligger langt bag orkesteret.
I forhold til eksempelvis The Heartbreakers, som var i Horsens med Tom Petty for nyligt, mindede The E Street Band om et bryllupsorkester på bare endnu et job.
Tom Petty: Tilbage i triumf!
’Jack of All Trades’, ’Shackled and Drawn’ og ’Land of Hope and Dreams’ fik tiden til at stå helt stille - altså på den kedelige måde.
Sættet var stort set uden de store overraskelser og tydeligvis lagt an på et festivalpublikum snarere end dem fra fanklubben, hvilket virkede fornuftigt nok, men overrumplende var det i hvert fald, da The Roots, der forinden havde spillet på Orange, hjalp til med sjældenheden ’The E Street Shuffle’.
Ung kvinde på scenen
’The River’ virker altid, men den er hørt meget bedre, mens ’Born to Run’ pludselig var medrivende kort før den 62-årige spillemand fra New Jersey traditionen tro inviterede en ung kvinde op i rampelyset til en svingom under ’Dancing in the Dark’.
Et af mange tricks, der fremstod for billige på Roskilde, og det var endnu et svaghedstegn, at man på storskærmene kunne se, at Springsteen såmænd støttede sig til en teleprompter undervejs.
Mandfolk i modvind
- Jeg elsker jer, fik han fremstammet på uhjælpeligt dansk-amerikansk som afskedssalut, og så var det lige før, man begyndte at tvivle på, om det var den samme mand, der udgav ’Nebraska’ for 30 år siden.
Det kaldes at falde af på den. | 2012-07-07T22:21:08 | [
3820172,
3889955,
3820174,
3820168
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/bossen-uden-bruce/4757143 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.7769 | Positive |
4,757,144 | Harmløs Springsteen | Rockveteranen konsoliderer sin dybe krise med et af karrierens svageste album | 2023-06-29T07:08:30 | false | Bruce Springsteen er en stor sangskriver, der har mistet evnen til at skrive store sange. Ikke siden ’Tunnel of Love’ fra 1987 har han leveret i mesterklassen, og ’Wrecking Ball’ er endnu et album, hvor middelmådigheden regerer.
Springsteen er billet-flop i Roskilde
Veteranen maser på i vanlig velmenende stil, men det er som at overvære en legendarisk angriber svede forgæves uden mål i karrierens efterår, og 62-årige Springsteen er som et anden formsvagt ikon, Neil Young, ved at være klar til oldboysholdets udskiftningsbænk.
Bob Dylan skriver heller ikke klassiske sange længere, men hans album lyder i det mindst fortræffeligt, hvilket man bestemt ikke kan sige om ’Wrecking Ball’.
Nærmest kitschet
Springsteen har allieret sig med produceren Ron Aniello, der er ukendt for sit arbejde med en stribe mainstream-bands, og sammen har de to skabt en pompøs og nærmest kitschet sound, hvor blæsere og strygere har klang som keyboards.
Bossen brød aftale med Roskilde
Atter synger folkehelten fra New Jersey hæst om Amerikas forfald, men hvor hovedværket ’Nebraska’ var så autentisk, at man kunne lugte mandens armsved, så stinker ’Wrecking Ball’ af billig deodorant, og i stedet for harm fremstår Springsteen harmløs.
Lille højdepunkt
Flere af numrene er påvirket af keltisk folk på linje med ’We Shall Overcome: The Seeger Sessions’, og især ’Easy Money’ har potentiale, men skæringen er pakket ind i så meget plastik, at det føles som at være på en af de skotske turistpubber midt i København.
Slatten ny single af Springsteen
Springsteen eksperimenterer med hiphop på ’Rocky Ground’ uden effekt, og det siger bekymrende meget om det jævne niveau, at albummets slagkraftige titelnummer er så lille et højdepunkt, at det aldrig bør komme i betragtning til den næste ’Best Of’.
Heller ikke hvis den bliver med to cd’er. | 2012-02-28T12:20:59 | [
4586079,
4586080
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/harmloes-springsteen/4757144 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.6812 | Negative |
4,757,155 | Ujævn fest med Kanye West | Den amerikanske superstjerne var kun super i glimt foran 11.000 i et regnvådt Tivoli | 2023-06-29T07:08:30 | false | Kanye West har i snart ti år været et forfriskende bekendtskab på hiphop-scenen, hvor spradebassen fra Atlanta, Georgia har formået at sætte kasketten, som det passer ham.
Kontroversielle udtalelser og en tro på sig selv, man ikke kan forveksle med beskedenhed, har gjort ham til en slags genrens Muhammed Ali - problemet med West er bare lige, at evnerne ikke helt kan følge med selvforherligelsen.
KANYE WEST AMOK I REGNEN
Således også i et regnvådt Tivoli, hvor den 34-årige rimsmed og noget middelmådige rapper underligt halvhjertet sent torsdag aften præsenterede et stort anlagt sceneshow i tre akter, der når man kiggede efter egentlig blot bestod af nogle engle på et bagtæppe, sporadiske dansetøser samt den sædvanlige gang røgmaskiner og store stjernekastere.
Eksemplarisk opførsel
Provokatøren opførte sig eksemplarisk og ædrueligt uden ekstreme erklæringer, der vil gå verden rundt, og hans smittende energi og tilstedeværelse virkede fokuseret foran 11.000 publikummer, som tog entusiastisk imod superstjernen, der efterhånden har en del super sange på repertoiret.
Euforiske ’Good Life’, minimalistiske ’Love Lockdown’ og opløftende ’Gold Digger’ var blandt højdepunkterne under blærerøvens første optræden i København, men der var også flere udfald og døde passager undervejs, og ’Diamonds From Sierra Leone’ faldt eksempelvis helt fra hinanden.
Skruet helt op på 7
I forhold til Wests elegante studieproduktioner var lydbilledet selv sagt noget stereotypt, men Tivolis berygtede volumekontrol blev skruet op fra de sædvanlige 5 til 7, så selv fra bageste række kunne man sagtens undre sig over, at manden fandt det nødvendigt at udbasunere et brudstykke af Queens fortærskede ’We Will Rock You’.
DIVAEN ER LANDET
Efterårets spraglede ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ fik overraskende begrænset plads i sættet, mens helt nye ’Watch the Throne’ med bonkammeraten Jay-Z blev ignoreret, og festen fungerede fortrinsvis, når de ældre ørehængere fik forsamlingen til at glemme vandmasserne fra oven.
’Touch the Sky’ flyttede gummistøvlerne så regnslagene blafrede, men West rørte aldrig himlen. For det meste havde han dog godt fat i publikum.
Anmeldelsen er på grund af Ekstra Bladets deadline baseret på koncertens første 80 minutter. | 2011-08-11T22:35:36 | [
3678609,
3678608,
3678607,
3678606
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757155.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.7347 | Neutral |
4,757,189 | Muse lider af storhedsvanvid | Det bombastiske rockband klinger hult på massivt opus, der nærmest voldtager Queen | 2023-06-29T07:08:30 | false | Det kan nærmest ikke blive stort og vanvittigt nok for Muse, og på ’The 2nd Law’ sprænger den engelske trio atter rammerne for deres skamløst svulstige megasound.
Gruppens sjette studiealbum er endnu en tour de force, hvor ’Star Wars’-lignende melodrama skydes på galakserundfart med forbilleder som Queen og Radiohead, der fuldstændigt mister jordforbindelsen, når Muse skifter retning i et hysterisk sansebombardement.
Drama med Queen
Hæsblæsende progrock på åbningsnummeret ’Supremacy’ afløses af den Depeche Mode-inspirerede elektropop-skæring ’Madness’, og så er der ellers syntetisk smældende funk i form af ’Panic Station’.
Savner substans
’Survival’ er delirisk opera-galskab, mens dance-beats dunker gennem ’Follow Me’, inden Muse er nået halvvejs på ’The 2nd Law’.
Et par afdæmpede numre knækker albummet, og sidste halvdel er som et mat efterspil, der understreger, at Muses bombastiske bedrifter hurtigt bliver intetsigende illusioner, så snart kreationerne ikke er underholdende i al deres groteske hæmningsløshed.
Radiohead deluxe
Orkesteret er umiddelbart forfriskende ambitiøse, men man savner simpelthen en dybereliggende substans og indre logik i det højtravende univers, hvor Muse ikke formår at menneskeliggøre deres tiltagende storhedsvanvid.
Spektakulær nonsens. | 2012-09-27T08:19:43 | [
3854348,
3854328,
3854688
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/muse-lider-af-storhedsvanvid/4757189 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.533 | Neutral |
4,757,225 | 'Hvidsten Gruppen': Gumpetung og pinlig | Ny dansk film får nærmest Morten Korch til at ligne avantgarde | 2023-06-29T07:08:31 | false | Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at Hvidstengruppen fortjener en film. Men jeg er ret sikker på, at det ikke er denne film.
For det er nærmest utroligt, at man på den anden side af ’Flammen og Citronen’ kan lave en film om modstandsbevægelsen, der er så stiv, unuanceret og ufatteligt gammeldags. Det ligner nærmest noget, Morten Korch kunne have udtænkt på en dårlig dag.
Snegler sig frem
Hvidstengruppen var en flok såkaldt almindelige mennesker fra Randers-egnen, der i 1943 fik nok af stiltiende at være vidne til ’samarbejdspolitikken’. De stod for modtagelsen af våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Og otte af medlemmerne blev som de første danske modstandsfolk henrettet i Ryvangen 29. juni, 1944 for deres heroiske indsats.
Men ’Hvidsten Gruppen’ er desværre blevet en dræbende kedsommelig film, der snegler sig frem mod den grådkvalte slutning. Jyderne (tilsat en tvivlsom københavnersnude) er stovte og gæve, og tyskerne nogle skingert råbende fjolser. Og så er den ikke længere.
Skamløs og bedaget
Debutanten Anne-Grethe Bjarup Riis har instrueret med en påfaldende mangel på sans for mediets muligheder – det ligner mest af alt en serie patinerede postkort. Jens Jørn Spottag med snadden på sned underspiller som den drævende Marius Fill i så høj grad, at han nærmest efterlader et tomt hul i lærredet. Og selv dygtige folk som Bodil Jørgensen og Bjarne Henriksen kan intet stille op med de gumpetunge replikker, der falder, som var vi vidne til første øveaften på det lokale amatørteater.
Nationalismen driver ned ad krovæggene, mens aktionerne planlægges omkring æggekagen. På et tidspunkt tænkte jeg, hvornår mon de begynder at stemme i med ’Altid frejdig, når du går’. Men den gemmer de selvfølgelig til den dramatiske henrettelsesscene. En film så skamløs og bedaget, at man nærmet tror, det er løgn. Og det var vel ikke meningen? Utroligt, at man kan sidde med så potentielt dramatisk stof, og få så lidt interessant ud af det. | 2012-03-01T10:55:08 | [
3772608
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4757225.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.5431 | Neutral |
4,757,229 | Skamløst stilskifte af Spleen United | Kvartetten fra Jelling overrumpler med glinsende diskofilt og mekanisk dunkende popalbum | 2023-06-29T07:08:31 | false | Spleen United har sammen med andre jyske bands som Nephew og Veto været populære eksponenter for matematikrocken de senere år, men mens både Simon Kvamms og Troels Abrahamsens orkestre har forsømt at udvikle sig nævneværdigt, så er Spleen United nærmest ikke til at genkende på anderledes kalkulerede ’School of Euphoria’.
TROMMESLAGER FORLADER SPLEEN UNITED
Kvartetten har gennemført en konsekvent elektronisk overhaling af deres udtryk, og karrierens tredje album er en glinsende dansabel og pumpende diskofil affære, hvor man dog savner personlighed, humor og nærvær i en ofte næsten kynisk og magtfuldt kværnende produktion.
Når sangene er dynamiske som ’Days of Thunder’ og ’Simplicity’, kan man sagtens leve med det anonymt pumpende lydbillede, men de medrivende skæringer er i undertal, og ligegyldigheden regerer på ’Euphoria’ og ’Groundspeed’, som minder om moderne elevator-muzak.
Duet med Gitte Nielsen
Bjarke Niemanns vokal virker stadig voldsomt inspireret af Robert Smith fra The Cure, og et andet fænomen fra 1980’erne dukker overraskende op i form af Gitte Nielsen, der synger med som manipuleret robot-dukke på bagatellen ’Misery’.
GITTE NIELSEN SYNGER OM SELVMORDSTANKER
Spleen Uniteds radikale forvandling er befriende skamløs og egentlig meget udansk, men formen overdøver indholdet, og man sidder tilbage med en noget tam fornemmelse af, at gruppen har regnet sig frem til stilskiftet frem for at føle sig frem.
’School of Euphoria’ er i hvert fald betydelig mere skolet end euforisk. | 2012-01-30T08:12:24 | [
3759986,
3759951
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/skamloest-stilskifte-af-spleen-united/4757229 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.7872 | Positive |
4,757,233 | På stikkerne | Udsøgt torsdag aften i København med evigt glødende og altid elegante Tindersticks | 2023-06-29T07:08:31 | false | Tindersticks er nogenlunde ligeså nyskabende som en popsang om ulykkelig kærlighed, men af og til er det bare bedst at få det, man kender, og lykkeligvis svarer lyden af de ekskvisitte briter til at synke ned i barndomshjemmets bedste Chesterfield.
Stuart ’Stardust’ Staples og hans stjernebesætning spiller vuggeviser for voksne, og i et fyldt Store Vega i København var publikum så andægtigt tyste under sjælerne, at når en uheldig jokkede på et fadølsbæger, virkede det som om, hele Mågestellet røg på gulvet.
Repertoiret var hovedsageligt hentet fra ensemblets ganske glimrende aktuelle album, ’Falling Down a Mountain’, mens blandt andre ’Marbles’, ’A Night In’ og ’City Sickness’ blev støvet behændigt af fra bagkataloget, der stadig er værd at slå op i, hvis man holder af velourblød vemod og drivende romantik, som er sat ulasteligt i scene.
Tindersticks’ luksuslyd dansede torsdag så elegant ud af instrumenterne, at hver en nuance blev nydt, og man kunne trygt læne sig helt tilbage og lade sig forføre af et orkester, der mestrer det tidløses kunst.
Fornemt. | 2010-03-11T23:06:56 | [
3533414
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757233.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5229 | Positive |
4,757,240 | Sanne Salomonsen: Ringvrag | Pinagtig pop-mama groggy på hjemmebane i K.B. Hallen i København her til aften | 2023-06-29T07:08:31 | false | Et lille kvarter inde i koncerten svajer Sanne Salomonsen fortumlet rundt og mumler pludselig:
- Hvad fanden er det, jeg laver?
Hun har glemt teksten til ’Vis mig hvem du er’ og er undskyldende tvunget til at bede bandet om at starte nummeret forfra.
Den slags kan ske for enhver, men under den første af to udsolgte optrædener i K.B. Hallen virkede bommerten som en logisk konsekvens af, at den 54-årige sangerinde simpelthen ikke er i form til at stå på en scene.
Ingen autoritet
Pop-mama mindede snarere om en bedstemor allerede inden sin blodprop i 2006, og fire år efter er Salomonsen unægtelig ikke blevet yngre. Stemmen var uden kraft og autoritet, og hvis ikke det gumpetunge orkester overdøvede hende, så gjorde veteranens publikum, der er trofast nok til at betale 300 kroner for at gå glip af X Factor.
- Åh, hvor er det fantastisk! jublede Salomonsen som tak for klapsalverne, og man følte sig hensat til en bizar Oprah Winfrey-virkelighed, mens madammen stavrede uskønt omkring som en blanding af Tina Turner og Axl Rose.
Midt i det 90 minutter lange sæt forsvandt Salomonsen 10 minutter, og så blev hendes håndlangere sat til at træde vande, indtil discount-divaen var tilbage med blandt andre ’Uden dig’, hvor nostalgien minsandten blev nærværende.
Det sørgeligste
Men det svarer til, at Brian Nielsen - der næsten kan matche Salomonsen i malplaceret tilnavn - får et enkelt møllesving ind på modstanderen, hvis han vitterligt gør comeback, og det gør han ikke, hvis han fredag aften havde set, hvor uværdigt den slags kan se ud.
Det sørgeligste er faktisk, at det ikke virker som om, at Salomonsen er tilbage, fordi hun elsker musikken, eller fordi hun har brug for pengene - hun higer bare efter at blive bekræftet.
Det eneste, vi andre blev bekræftet i, var dog, at pop-mama er afdanket. | 2010-02-26T23:03:29 | [
3579936
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/sanne-salomonsen-ringvrag/4757240 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5601 | Neutral |
4,757,247 | Kate Bush som sensuel snedronning | Outsideren er ude af busken med intime vintertoner på gådefulde '50 Words for Snow' | 2023-06-29T07:08:31 | false | ’50 Words for Snow’ er måske nok en årstidsplade, men Kate Bush har bestemt ikke begået et julealbum. Med mindre man da holder jul i Narnia eller et andet eventyrland.
Som titlen indikerer, er det sne, der optager den utilnærmelige veteran, og gennem lange, langsomme numre smyger chanteusen sig sensuelt i et hvidklædt musikalsk landskab med sit piano i centrum for en minimalistisk og gådefuld kammerpop.
AGNES OBELS EFTERÅR
Effekten er ganske fortryllende, og Bush formår vitterligt at skabe sit eget lille mystifistiske univers, men trods hjælp fra kapaciteter som Steve Gadd og Danny Thompson virker lydbilledets klange af og til forstyrrende kluntede.
Duet med Elton John
Når nærmest hypnotiserende blide ’Snowflake’ og ’Lake Tahoe’ glider forbi, dagdrømmer man om, hvor endnu mere dragende de ville lyde, hvis eksempelvis Björk havde fintunet sit forbillede.
Derimod klæder det Bush, at hun har skruet ned for sit tidligere så skingre musikteater, og i en alder af 53 er ’50 Words for Snow’ et værdigt album, hvor årene dog har indskrænket stemmebåndets spændvidde.
ELTON JOHN SOM HYGGEPIANIST I HERNING
Englænderen kompenserer med hjælp fra blandt andre sønnen Albert McIntosh, der nærmest kan nå helt op til englene, samt Elton John, som synger i et klædeligt dybt leje på kærlighedsballaden ’Snowed In at Wheeler Street’.
Skulle man sne inde den kommende tid, kan man sagtens varme sig med Bushs intime vintertoner. | 2011-11-18T15:38:11 | [
3879963,
3879962,
3879965
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/kate-bush-som-sensuel-snedronning/4757247 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.6958 | Positive |
4,757,261 | Kira: For meget sex kan være slemt | Kira Eggers stiller sig i spidsen for ny PETA-kampagne, der skal mindske antallet af hunde og katte-fødsler | 2023-06-29T07:08:31 | false | LÆS OGSÅ:
Kira: - Jeg surfede helt vildt meget porno
Kira Eggers havde ellers så småt lagt nøgen-karrieren på hylden, men i den gode sags tjeneste smider hun nu kludene endnu en gang.
Denne gang er det for at være model for den verdensomspændende dyrevelfærds-organisation PETA, der i en ny kampagne slår et slag for kastrering og sterilisering af hunde og katte. Det skal være med til at bekæmpe det akutte problem med fødsel af for mange dyr, der aldrig får et hjem.
Smækre Kira lægger krop til sloganet ’Sometimes... too much sex can be a bad thing’, og det gælder også i dyreverdenen, hvor en ikke-steriliseret hunhund og hendes afkom på seks år kan producere op til 60.000 hvalpe, og en ikke-kastreret hanhund kan være far til utallige kuld.
– Vi bør ikke sætte flere dyr i verden, når utallige hunde og katte bogstaveligt står i kø for at få et godt hjem, siger Kira, der opfordrer danske købere til, frem for at handle med avlere, at adoptere hunde og katte fra et internat. | 2011-06-20T09:13:18 | [
3661148
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4757261.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Samfund",
"Dyr"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.4902 | Positive |
4,757,265 | Danzig: Da djævelen erobrede Amager | Elvis fra Helvede og hans sortklædte tropper imponerede ved første koncert på dansk grund i årevis | 2023-06-29T07:08:31 | false | - Copenhagen! It’s been a long time!
Sådan lød det fra Glenn Danzig efter de første par numre i Amager Bio, men det var en sandhed med modifikationer. Altså forstået på den måde, at det føles som en underdrivelse at kalde det lang tid, for der er gået en mindre menneskealder, siden den amerikanske ener har optrådt med sit band på københavnsk grund – det er ikke sket før i dette årtusind.
Den tætpakkede, sortklædte sal sydede da også af forventning, men det må være de allerfærreste, der er gået skuffet derfra. Heavyrockens måske mest karismatiske crooner var nemlig vildt veloplagt, og allerede fra start var han i konstant nærkontakt med publikum, kastede håndtegn og viklede sig mere eller mindre frivilligt ind i sit mikrofonkabel.
Kraftfuld vokal
Glenn fyldte 56 for to uger siden, men selv om hans mave er vokset, og stemmen er skrumpet, kunne noget tyde på, at djævlerockeren planlægger at holde den gående, til han fylder 666. Hans vokal var i hvert fald stadig så kraftfuld, at han fortjener tilnavnet Elvis fra Helvede.
Nok så vigtigt var det dog, at veteranen var i fornemt selskab. Trommeslager Johnny Kelly bestyrede engang de tunge tønder i Type O Negative og mønstrede her et så potent punch, at lilletrommen gik kaput undervejs. Og den gamle Prong-guitarist Tommy Victor var måske ikke Guds gave til guitarsoloen, men riffs og rytmer var dejligt dæmoniske.
Fanatisk fællessang
Det blot 70 minutter lange sæt var kort – og godt. Der blev vekslet mellem nyt og gammelt materiale, og selv om det var tydeligt, at Danzigs bedste skæringer har mange mørke år på bagen, så faldt de nyere numre ikke helt igennem. Højdepunkterne var dog en række gamle klassikere, ikke mindst ’Twist of Cain’ og en dybt dragende ’How the Gods Kill’.
Ikke overraskende udløste hittet ’Mother’ den mest fanatiske fællessang, og selv om Tommy Victors guitar forsvandt på halvvejen, blev folk ved med at skråle med. Det var så overvældende, at selv mørkemanden Glenn Danzig smilede skævt. Så har man set det med! | 2011-07-07T09:02:30 | [
3633212
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757265.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9382 | Positive |
4,757,272 | Frisk fight fra Foo Fighters | Dave Grohls veloplagte tropper spredte glæde blandt 15.000 fans tirsdag på Refshaleøen | 2023-06-29T07:08:31 | false | Smil, du er på.
Det kunne snildt være Dave Grohls motto. Foo Fighters’ frontmand virker simpelthen bare bundsympatisk, og det var ikke mindst hans gode vibrationer, der gjorde, at det var umuligt ikke at føle sig varmt velkommen i selskab med bandet på Refshaleøen. Hele 15.000 var dukket op, og det lune sommervejr skabte en skøn ramme om en rigtig rar aften.
LÆS OGSÅ:
Foo Fighters uden havenisser og lyssværd
- Hvad med at vi bare spiller, indtil de siger, at vi skal stoppe? lød det ledende spørgsmål fra Grohl, og det ellevilde publikum var helt med på den idé. De første tre kvarter var da også en decideret tour de force for gruppens hyperenergiske hyggerock, og ’My Hero’ fik fortjent heltemodtagelse med fanatisk fællesskrål i storslået stil.
Ujævn sætliste
Så godt som alle Foo Fighters’ plader rummer en håndfuld herlige knaldperler, så hvis Grohl havde skåret sætlisten helt skarpt, ville showet have været helt uforglemmelig. Men sidste halvdel af den to timer lange seance var en smule ujævn – med ’Cold Day in the Sun’ som lavpunktet, hvor trommeslageren Taylor Hawkins leverede vattet vokal.
LÆS OGSÅ:
Dvd-anmeldelse - Lang fra Foo Fighters
Ellers blev det nu aldrig på nogen måde kedeligt, og amerikanerne ville score topkarakter, hvis vi udelukkende uddelte point for samspil og præcision. De ultradynamiske skift i eksempelvis ’Arlandria’ og den heftige ’Monkeywrench’ blev desuden hjulpet godt på vej af et klart og kontant lydbillede med både raffinerede detaljer og ruskende power.
LÆS OGSÅ:
Album-anmeldelse - Foo Fighters genfinder fighterånden
Afslutningsvis takkede Grohl hjerteligt for at folk havde gjort dette til den største Foo Fighters-koncert på dansk grund nogensinde. Selv tak, Dave. Det er godt med smil. Det smitter. | 2011-06-21T23:22:30 | [
3661889
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757272.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9809 | Positive |
4,757,273 | Povl Dissing som ordinær original | Sørgeligt gensyn med den gamle mester under mennesketom teltdug på Jelling Musikfestival | 2023-06-29T07:08:31 | false | Når man nu har Jellingstenen liggende i nabolaget, så skulle man tro, der var respekt for Kongerigets kulturhistoriske klenodier, men kun få hundrede travede hen for at opleve Povl Dissing lørdag middag, og festivalens resterende 24.700 gik såmænd ikke glip af noget.
POVL DISSING - TAK FOR KAFFE
Med mindre man altså holder af at opleve det sørgelige syn af en sand original, der som 73-årig har mistet fordums fandenivoldskhed og særlige magnetisme.
Forkert smerte
Veteranen lød træt, og de smertefulde sange gjorde ondt på den forkerte måde, mens sønnerne og de resterende svende i backingbandet ikke just inspirere den hensygnende kæmpe til heltedåd.
Et unødvendigt ekko af Dissings optræden samme tid og sted i 2009, og et meget svagt ekko af nationalheltens bulede bedrifter fra storhedstiden i forrige årtusinde. | 2011-05-28T14:23:07 | [
3654337,
3654333
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/povl-dissing-som-ordinaer-original/4757273 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.4502 | Neutral |
4,757,286 | Party-patruljen | Primal Scream bød i aftes op til dans med bragende boogie på Orange Scene | 2023-06-29T07:08:31 | false | Hver aften er lørdag aften i selskab med Primal Scream, men i aftes sagde også kalenderen lørdag, så måske derfor rullede rebellernes rock’n’roll ind over Roskilde med de fabelagtige festarrangører i usædvanlig letsindigt lune.
Danseskoene blev støvet af med 'Movin’ On Up', før slagere som 'The 99th Floor' og 'Country Girl' gjorde det nemt at leve med, at galningene fra Glasgow har ofret futurisme til fordel for fest på aktuelle 'Riot City Blues'.
Storsmilende dedikerede frontmand Bobby Gillespie en fandens flabet 'Nitty Gritty' til Axl Rose, der burde være blevet et par dage, hvis den forrykte freak ville opleve, hvordan djævelens musik tilbedes med lavt tyngdepunkt og høj underholdningsværdi. | 2006-07-02T07:56:20 | [
3345080
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757286.ece | [
"Primal Scream"
] | [
"ORG"
] | [
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9318 | Positive |
4,757,289 | Uengageret og slatten Police-koncert | The Police leverede en slatten koncert foran et dødt publikum i tarvelige rammer | 2023-06-29T07:08:31 | false | The Police har efter mere end 20 års helle følt sig tilskyndet til endnu en tur i manegen. Hvorfor, kan man kun gætte om. Og Deres gæt er lige så godt som mit. Men jeg er ret sikker på, at den økonomiske side af sagen spiller en ikke uvæsentlig rolle. Misforstå mig ret, vi tænker alle sammen på vores pensionsopsparing – intet ondt i det – det er bare de færreste af os, som lader andre betale til den. Eller kan slippe af sted med det. Uden at give særligt meget igen.
Glimrende singler
Jeg hælder bestemt ikke til den holdning, at rock – eller det, der ligner – kun kan spilles af utilpassede ungersvende plaget af akne. Tværtimod. Vi har i år oplevet modne, for nu ikke at sige aldrende, koryfæer som Bob Dylan, Patti Smith, The Who og ikke mindst The Rolling Stones levere nærmest naturstridigt vitale koncerter på dansk grund.
Meget kan man sige om The Police, men ud over en stribe glimrende singler, er det ikke noget stort eller på nogen måder vægtigt værk, de har at falde tilbage på. Det startede nærmest vanen tro med rærlig lyd, bl.a. under åbningsnummeret ’Message In A Bottle’, der lød, som om den stadig svømmede rundt i høj sø, men der blev efterhånden rettet op på den side af sagen, uden at det dog på noget tidspunkt blev prangende.
Intet karisma
Trioen på scenen virkede sært uengageret. Hvilket blev tydeligt under et fuldstændig tamt udspil af et trumfkort som ’Don’t Stand So Close To Me’ eller ’Hole In My Life’, hvis eksistentielle kvababbelser blev afleveret, som om Sting læste op af familiens indkøbsseddel. Bevares, han leverede varen og sang glimrende, men nærvær og karisma var der ikke meget af.
Det blev ikke bedre af, at man især fra midten og frem fortabte sig i alenlange soloer og lir, som står fuldstændig i modstrid med The Polices største – for ikke at sige eneste – force, den stramt komponerede popsingle, som de jo mestrede til perfektion.
Ikke-oplevelse
Nu handler en optimal koncert oftest om samspil mellem kunstner og publikum, hvilket selvfølgelig er nemmere på et sted, som rent faktisk er gearet til musik end i disse monstrøse rammer, som danske koncertarrangører kappes om at byde publikum, men når man giver så lidt af sig selv, som Sting og co. gjorde, så er det ikke underligt, at man stort set intet får igen. Selv fra min plads godt oppe foran skulle man anstrenge sig for ikke at blive fanget ind af sidemændenes højrøstede samtaler. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det har været 3-400 meter længere nede bagved.
Endnu en
event
forklædt som koncert, hvor musikken var gidsel i en mindre sags tjeneste. Hvis man fortsætter med at give folk så lidt valuta for pengene, så ender det ellers så lukrative koncertmarked med at begå sørgelige samme selvmord, som vi har oplevet pladebranchen begå de senere år. Den slags ikke-oplevelser, hvor det man husker bedst er besværet med at komme hjem fra periferien, gider man ikke blive ved med at betale en lille tudse for. | 2007-09-02T09:00:22 | [
3169320,
3327530
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757289.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9831 | Negative |
4,757,324 | 40 år med bare patter | 'HIstorien om ugens rapport' er fræk og velskrevet historielæsning for husarerne | 2023-06-29T07:08:31 | false | Fortællingen om mandebladet rapport er et livligt stykke Danmarkshistorie og samtidigt et drama om et af landets mest sejlivede og foragtede medier, som snart fylder 40 år.
Den historie har journalisten Søren Anker Madsen kastet sig over i bogen ’Historien om ugens rapport’ med undertitlen ’Bare damer, bajere og ballade.’
Madsens letflydende bog kommer på lidt over 200 sider godt rundt om det brogede persongalleri, som især i de gyldne 70’ere prægede ugens rapport.
Anker Madsen fører os, med et arsenal af uartige anekdoter og slagfærdige citater, fra de bodegabrune 70’ere med frisind og stigende oplag til nutidens ikke mindre heroiske kamp for overlevelse på trods af små salgstal, enorm konkurrence og uvillige ejere i Allerfamilien.
Drukkultur
Journalistik var et farligt job i 70’erne og ind i 80’erne. Ikke kun på ugens rapport. Men hele myten med den bajerbællende og whiskykævende
’larger than life’-
agtige reporterhelt, der med en smøg i kæften i pågående staccato-stil beskrev verden råt for usødet, blev kørt til kanten og over på ugens rapport i disse år.
Det resulterede ikke blot i høje oplag, men også alkoholiserede skæbner og et omkostningsniveau, som krævede over 100.000 ugentlige solgte blade for at nå
break even.
I dag, hvor rapport ligger og roder på 10.000 eksemplarer om måneden, giver det stadigvæk et fornuftigt overskud på mellem fem og ti millioner til Allerkoncernen - som følge af en overordentlig stram budgetstyring.
Danmarks Indiana Jones
Søren Anker Madsen bygger sin underholdende bog op om nulevende hovedkilder, som også har tegnet bladet gennem snart 40 år.
Vi møder Kurt Thyboe, der som chefredaktør fra 1974 til ’81, er med til at grundlægge hele det stildannende miks af hårdtslående reportager med revolverjournalisten i centrum, opslag med spektakulære billeder og rammende rubrikker, nøgne piger, platte bodegavittigheder og, nåja, lidt sex.
Vi møder Freddy Wullf. Spielbergs Indiana Jones kunne være skåret over rapports kakiklædte storvildtsjæger, spradebasse og eventyrer Freddy Wulff, som i fortælling efter fortælling pralede af at have skudt, kvalt eller knivdræbt et eller flere eksemplarer af stort set ethvert større pattedyr eller krybdyr - udrydningstruet eller ej.
Han kommer følgende udtalelse, der med sin bramfri charme og brovtende humor med et glimt i øjet rammer rapports tone meget godt:
- Jeg har boet over hele verden. Været i 116 lande. Og jeg har ikke været i et eneste land, uden jeg har bollet med en af de lokale. I Ny Guinea holdt det fandme hårdt.
Sex og kynisme
Vi møder også Jan Nielsen, der som chefredaktør siden ’89 har siddet længst på posten. Nielsens lune kynisme og analytiske evne gennemsyrer Søren Anker Madsens bog. Undertegnede havde selv fornøjelsen af at arbejde under ham i ti år på fabrikken i Herlev, hvor bladet for nylig er flyttet fra.
Når tilværelsens og ledelsens absurditeter tog overhånd, mødtes vi hovedrystende på hans hjørnekontor, hvor han med underspillet humor og desperation udtalte: 'Husk - det er bare noget, vi leger’. Og så kunne man for en stund igen kreere slagfærdige rubrikker, skrive slibrige bolletekster og pige-ditto, redigere utallige Grå sider og se på patter, patter, patter.
rapport er og var ikke en bevidst
fuck finger
til den gode smag og politisk korrekthed. De begreber eksisterer bare ikke i rapports verden.
Ikke mange chefredaktører har holdt så længe i dansk presse, og ikke mange har overlevet så mange års ledelsespres og fyringsrunder.
Jan Nielsen udtaler i bogen, at han bliver bladets sidste chefredaktør - hvis ikke rapport af Allerfamilien får lov at gå på nettet.
Allerfamilien
Men historien om rapport er også fortællingen om bladet, der behandles som et stedbarn i familien Aller, men som muligvis reddede mediekoncernens liv på grund af gigantiske salgstal i 70’erne (omkring 200.000 om ugen).
Desværre ville hverken Katinka Aller eller Jan Mølsgaard, der som først marketingschef og siden direktør om nogen har præget rapport, medvirke i Søren Anker Madsens bog. Især Mølsgaard, som for nylig gik på pension, er ofte blevet positioneret som skurken, der forhindrede de kreative bladsnedkere i at lave det rigtige produkt, og som derfor har fået skylden for den konstante nedgang siden ’79.
Men realiteten er, at han måske, blandt andet via sin stramme fokus på bundlinjen, har et stort ansvar for, at bladet stadig eksisterer. For der hersker ingen tvivl om, at Allerkoncernen lukker bladet samme dag, det giver underskud.
Bortset fra den lille hage er Søren Anker madsen bog flydende, fordomsfri og fuld af sjove historier og skæve eksistenser. | 2010-02-05T10:43:33 | [
3521868
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757324.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Litteratur"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.7032 | Neutral |
4,757,342 | Test af Alfa Romeo Mito: pas på Audi A1! | Testens Romeo har masser af karisma, men hvordan kører den egentlig? | 2023-06-29T07:08:31 | false | Så er der dømt
stortest
! Vi lader den helt nye Audi A1 udfordre konkurrenterne Mini Cooper, Citroën DS3, Alfa Mito og Honda CR-Z.
Alfa har med sin Mini givet sig selv en hæftig ansigtsløftning.
Alfa Romeo var de første til at bevæge sig ind på Minis domæne med introduktionen af deres Mito i 2008. Her får du en modificeret Fiat Grande Punto forklædt i et look, der er som snydt ud af snuden på den smukke supersportsvogn 8C.
Kigger du på Mito-modelprogrammet, er den rigtige version at medbringe til denne gadekamp en Mito med den nye, 135-hestes Multiair-turbomotor, der står i 273.580 kr.
Alfa-fornemmelse
Men selv om der ret beset er tale om en forklædt Fiat Grande Punto, sætter du dig ind i en kabine, hvor Alfa effektivt har fjernet sporene med et sporty design, der giver den rette Alfa-fornemmelse.
Progression-udstyret er dog relativt skrabet, og du skal for eksempel betale ekstra for aircondition (15.000 kr.) og 16-tommer-fælge (6.000 kr.), mens testbilens lækre lædersæder koster 18.000 kroner.
Og det er godt, at Mito er smukkest bagfra, for det er fra dén vinkel, du kommer til at se den, hvis du lægger op til en lyskrydsduel bag rattet i en af konkurrenterne.
Hurtig på speederen
Når du har valgt Dynamic på DNA-systemet (påvirker servokraft, speederrespons, turboboost og ESC-system), er Mito forrygende hurtig på speederen og spurter op gennem gearene med en herlig snerren i bedste Alfa-ånd, og selv på motorvejen accelererer den imponerende i femte gear fra 120 op til 180 km/t.
Ligesom i DS3 stjæler de upræcise og lange skifte i den 5-trins gearkasse lidt af fornøjelsen, og Mito føles ikke lige så stramt snøret til i samspillet mellem styretøj og undervogn som i Mini og DS3.
Det er okay ved almindelig kørsel, hvor den har en fin komfort, men pres den, og det hele bliver lidt for løst og upræcist.
Konklusion
Alfa Mito har uden tvivl masser af karisma. Men selvom den generelt kører dynamisk, lader den også en del tilbage at ønske med dens løse styretøj og slappe gearskifte.
Men du er parat til at tilgive dens mangler et langt stykke hen af vejen, for alene den potente turbomotor trækker i rigtige retning.
Læs om Audi A1
Læs om Citroën DS3
Læs om Mini
Læs om Honda CR-Z
Vind en Audi A1 — læs mere her! | 2010-08-06T12:27:13 | [
3583723,
3583734
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/biltest/article4757342.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil"
] | 529 | [
530
] | biler | null | null | null | 0.9221 | Neutral |
4,757,353 | Hov! Hvad skete der lige med Axl?? | Det lignede en ynk, men den storsmilende Guns N’ Roses-forsanger hev sig selv op og leverede en fin rockfest i Aalborg - med mange tøjskift | 2023-06-29T07:08:31 | false | Gud ved, hvad der foregår i den sorte kabine, Axl Rose har stående bagerst i den ene side af scenen?
Det må være meget spændende, for Guns N’ Roses-frontmanden forlod konstant sin plads i front for at besigtige 'teltet'.
Hele otte gange for som en anden diva at skifte tøj, mens hans tatoverede slæng af sleaze-rockere fik deres forventede solominutter i spotlyset med mere eller mindre absurde jams bygget over for eksempel temaet til James Bond eller Den Lyserøde Panter.
Pauseunderholdningen var der også i GNR's storhedstid, men da var der blot mere større personligheder som Slash, Izzy og Duff at kigge på end Bumblefoot og DJ Ashba.
Men selv om rockshowet foran cirka 7000 gæster i Gigantium denne mandag aften kom særdeles haltende i gang, hentede Axl Rose tilsyneladende både nye kræfter og godt humør i kabinen. For den ellers så notorisk vrisne sanger gav ikke op. Bandet heller ikke. Overhovedet ikke. Der blev arbejdet hårdt, og det endte faktisk med at blive en fest!
Nærmest patetisk
Blot 35 minutter forsinket kom bandet på scenen til bulder og brag, ild og fyrværkeri, men der gik betydeligt længere tid, før Axl fandt sit rygrads-rislende primalskrig frem, og bandet fandt noget, der mindede om et groove.
’Welcome To The Jungle’ svingede ikke, og Axl ramte hverken ’It’s So Easy’ eller en sært arytmisk ’Mr. Brownstone’, og for ofte havde de hele tre ellers fine lead guitarister for travlt med at overgå hinanden, hvilket bl.a. ødelagde det lækkert enkle riff-klimaks i ’Rocket Queen’.
En fragmenteret ’Live And Let Die’ var nærmest patetisk med temposlinger, pseudodramatik og kiksede fyrværkeribrag, der faldt alt for sent ind i forhold til takten, mens der manglede musikalske eksplosioner.
En anselig kuffert
Axl Rose med en efterhånden anselig ’kuffert’ har for længst mistet elegancen i sine slangeagtige bevægelser og havde efter de usammenhængende og næsten tåkrummende overflødige ’This I Love’ og ’Street Of Dreams’ også mistet publikum. Men netop som det lignede tomgang, ynk og middelmådighed, skete der noget.
En stadig storsmilende og nærmest ligevægtig Axl sang bedre og bedre, ’You Could Be Mine’ var ganske medrivende, og publikum tog over på en effektiv ’Sweet Child O’ Mine’. Og en lang, storladen ’November Rain’ sad lige i skabet. Det var sgu ret godt, det her! Og langt, langt, LANGT bedre end den fatale koncert på Roskilde Festival for fire år siden.
Rejste sig storladent
Armene var ikke længere over kors blandt publikum, stemningen var nærmest euforisk til et overordentligt smukt klimaks i ’Knockin’ On Heaven’s Door’, og en smårodet ’Nightrain’ kunne ikke ødelægge festen før ekstranumrene.
Trods-sangen ’Madagascar’ er en af de bedre fra ’Chinese Democracy’ og rejste sig også storladent i finalen, og det endte i et forløsende rødt konfetti-brag i ’Paradise City’ efter mere end ni kvarter.
Der var mere end nogle få glimt af fortidens storhed, og nok skal Axl Rose have luet ud, strammet op og skrive bedre sange end på ’Chinese Democracy’, men man fristes til at sige, at det næsten lignede en fremtid for Axl Rose Band alias Guns N’ Roses. | 2010-06-15T08:12:28 | [
3565878
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757353.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.8779 | Positive |
4,757,360 | Elton tog sig en morfar | Hovednavnet Elton John leverede ikke mere end højst nødvendigt fredag aften i Jelling | 2023-06-29T07:08:31 | false | Overdrevent kæk rejste den trinde mand i sort og pink sig fra pianoet og kiggede ud på publikum efter 'Rocket Man'. Nej, der var stadig ingen fest.
'Rocket Man' var da også så tung i røven, at raketten var uden chance for at blive fyret af. Efter otte numre og en times morfar-musik. Men det kunne og burde have været en fest.
Den trinde mand kalder sig trods alt Elton John med det overdrevne mellemnavn Hercules.
Rutinepræget
I stedet blev det en småfesen aften med kulde og regn for de 20.000-25.000 gæster på festivalpladsen i Jelling, hvor de unge piger hurtigt havde lugtet giraffens aldrende ånde og sivede væk fra det forreste område til fest andre steder på pladsen.
I to timer diskede Elton og co. op med hit på hit, og 63-årige Elton John er immervæk en mand, der har ikke så få af lige netop den slags på samvittigheden. Men de fleste blev afleveret rutinepræget og gumpetungt, og publikum orkede knap nok at smide en tændt lighter i vejret til 'Sacrifice', der da også blev leveret ualmindelig sløjt i et ballade-tungt sæt.
Åh nej, tænkte man, da Elton John så oven i købet satte i med endnu en ballade - 'Don't Let The Sun Go Down On Me'. Men det gjorde den. Solen. Og regnen tog til. Men den fortærskede ballade var faktisk yderst vellykket.
Strammede op
Og selv om end ikke 'Candle In The Wind' kunne skabe noget, der lignede engagement hverken på eller foran scenen, strammede Elton og bandet op.
Numre som 'Sad Songs', 'Your Song' og 'Crocodile Rock', der kan få selv en ædru mand til at finde fistelstemmen frem, livede op.
Så selv om alt for mange af de 20 numre gennem den to timer lange koncert slæbte sig af sted med nærmest endeløs klaverboksning og bedrøvelige bas-soli, vil det være tåbeligt at kalde sange som 'Mad Man Across The Water', 'Tiny Dancer' og 'Goodbye Yellow Brick Road' ordinære. Især med en mand som Nigel Olsson bag trommerne.
Men efter to timer på rutinen og et par minutters hastværk ned fra scenen kunne Sir Elton sætte sig ud i den ventende sorte limousine, finde plaiden frem og lade sig fragte til lufthavnen.
Billedtekst: Sir Elton diskede op med hit efter hit, men desværre blev de fleste numre afleveret rutinepræget og gumpetungt. (Foto: Per Lange) | 2010-05-29T08:50:29 | [
3559540
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757360.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5891 | Neutral |
4,757,366 | Her er årets bedste Wii-spil | Jagtsæsonen skydes i gang med 'Monster Hunter Tri,' som (indtil videre) er årets bedste spil til Nintendo Wii | 2023-06-29T07:08:31 | false | Spids din Wii-remote og spænd din nunchuk, for jagtsæsonen er i gang, og den bliver lidt anderledes end tidligere. I stedet for dådyr og harer består årets menu nemlig af de insektlignende neopterons, flyvende wyverns, søuhyret lagiacrus og mange andre mere eller mindre dødbringende skabninger, der ikke bryder sig om at blive forstyrret.
Action og humor
'Monster Hunter Tri' er et sandt action-eventyr. Som jæger på branchens laveste trin skal du forsøge at slagte og bueskyde dig til respekt og storhed i en lille landsby. Det sker ved at løse opgaver via monsterjagt for byens borgere, som så kvitterer med penge, brugbare genstande og imponerethed. Det hele er tilsat en tilpas portion humor, som når du skal sætte dig på hug for at grille et stykke råt kød, så du kan genvinde dine kræfter.
Monsterjagt med sjæl
Spillet er betagende, fyldt med overraskelser og nye muligheder, der holder dig siddende ved skærmen. Wii-konsollen har som sædvanlig sine begrænsninger, når det kommer til detaljerigdommen rent grafisk, men det gør ikke så meget, når man føler, at det er konsollen –og ikke udviklerne –der har bestemt den grænse.
Sjælen har været med i udviklingen af dette spil, og du får fuld spilletid for pengene. Og der, hvor 'Monster Hunter Tri' virkelig vinder, er på dets dybde. For spillet er så meget mere end monsterjagt. Så se du bare at få skudt jagtsæsonen i gang hjemme i stuen –og lad dådyr og harer hygge sig i fred i år.
'Monster Hunter Tri' Launch Trailer:
VIND EN iPAD MED EKSTRA BLADET! Gå ind på
Elektronik & Spil på Facebook
og tryk på 'Synes godt om'-knappen, så er du med i lodtrækningen. | 2010-04-28T09:02:19 | [
3548823,
3548824
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/article4757366.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Begivenhed",
"Teknologi"
] | 457 | [
2865
] | forbrug | null | null | null | 0.7984 | Positive |
4,757,387 | Troels Lund Poulsen | 2023-06-29T07:08:31 | false | Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) vil jeg holde øje med. Som skatteminister skal han ikke udrette andet end at forsvare skattereformen og lappe huller. Men Løkke kan lide ham, har sat ham i spidsen for Venstres visionsprojekt – og han kan gå hen og blive en konkurrent til Kristian Jensen i tronfølgerrækken. Nu er Troels Lund helt inde i varmen, mens Jensen skal tage sig af de sure i gruppen.
Tilbage til 'Stærke kort og løse kugler'. | 2010-02-24T14:10:57 | [
3548849
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4757387.ece | [
"Venstres",
"Løkke",
"Kristian Jensen",
"Troels Lund"
] | [
"ORG",
"PER",
"PER",
"PER"
] | [
"Politik",
"National politik"
] | 118 | [
130
] | nyheder | null | null | null | 0.8498 | Neutral | |
4,757,392 | Dristig fødselar | Peter Gabriel tester Paul Simon, Radiohead og Lou Reed samt især fortolkningens kunst | 2023-06-29T07:08:31 | false | Peter Gabriel fylder 60 i dag, og det fejrer englænderen med at fejre kollegerne.
Eller han fortolker dem i hvert fald ved radikalt at dekonstruere sange af blandt andre Neil Young, Randy Newman, Radiohead og Bon Iver i elegant orkestrerede udgaver uden guitar og trommer på 'Scratch My Back', som efter planen følges op af andre album, hvor Gabriel udveksler sange med notabiliteter.
'Scratch My Back' er et dristigt eksperiment, der ofte lykkes og sjældent mislykkes, og det skyldes ikke mindst, at Gabriel kløgtigt har allieret sig med kapaciteterne John Metcalfe, Bob Ezrin og Tchad Blake, der støtter hovedpersonen sikkert gennem en frygtløs eventyrlyst, der vitterligt tester fortolkningens kunst.
Flyvske strygere
Mest slående er versionen af Paul Simons vidunderligt boblende 'The Boy in the Bubble', som Gabriel tager luften ud af i et simpelt arrangement, og pludselig er sangen en underskøn pianoballade.
'Listening Wind' af Talking Heads får nyt liv på flyvske strygere, og Lou Reeds relativt nye og nænsomme kærlighedserklæring, 'The Power of the Heart', som newyorkeren luftede så smukt i Operaen i 2008, efterlader Gabriel så man skulle tro, at han også var forelsket i Laurie Anderson.
Numrene af de yngre Elbow, Bon Iver og Regina Spektor fungerer mindre godt, men Arcade Fires gnistrende 'My Body Is a Cage' er et godt eksempel på, at ungdommen også kan skrive vægtige sange, og Gabriel dykker nysgerrigt ned i canadiernes mørke.
En tom følelse
Værkets relativt nøgne arrangementer giver fornyet fokus på skæringernes tekster, og fødselarens noget slidte vokal er konstant i centrum, hvilket udstiller, at manden simpelthen savner stemmepragten til at folde det ambitiøse projekt endegyldigt ud.
Gabriel er ikke just arbejdsom på sine gamle dage, og han har ikke udgivet et regulært album siden otte år gamle 'Up', der hverken var vellykket eller vellidt af masserne, og man sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse af, at patriarken ikke har flere gode sange tilbage i systemet.
Det er dog de færreste med hans status, der orker at engagere sig i et koncept som 'Scratch My Back', og albummet er et beundringsværdig bevis på, at selv om den kreative åre er stoppet til, så kan inspirationen sagtens flyde. | 2010-02-13T10:37:34 | [
3523584,
3523582,
3523531
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757392.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.5631 | Neutral |
4,757,396 | Genesis i Herning: Nostalgi uden puls | Kolossalt kedeligt comeback af Phil Collins' orkester foran 36.000 på Heden | 2023-06-29T07:08:31 | false | Det er 11 år siden, Phil Collins forlod Genesis, men da den lille mand trådte ind på Messecenter Herning Concert Arena i aftes, lignede han bestemt ikke et frådende rovdyr i en ubændig blodrus efter at blive sluppet løs på gruppens gamle publikum.
Med en mildest talt afslappet attitude, der faktisk grænsede til det ugidelige, virkede det som om, Collins allerede havde fortrudt sit utvivlsomt lukrative comeback, og han ville vist i virkeligheden hellere sidde hjemme med fjernbetjening og fødderne oppe.
Efter en halv time fik den 56-årige englænder sågar en stol at hænge hen over, og det er slet ikke utænkeligt, han havde sutsko på.
Latterligt nonsens
Veteranens karakteristiske stemmebånd var ikke helt så nedslidt som den sparsomme hårpragt, men han forsøgte ikke engang at nå de høje toner, hvilket imidlertid var mere opløftende end utallige instrumentale passager fra Genesis' prætentiøse 70'er-periode med såkaldt progressiv pop.
Eksperimenterende elevator-muzak som 'Firth Of Fifth', 'Ripples' og 'The Cinema Show' mindede om, hvorfor punk blev opfundet, og det naivt latterlige nonsens efterlod da også langt størstedelen af de 36.000 publikummer småsnakkende med konen, bankrådgiveren og selv den irriterende nabo.
Verdensomspændende landeplager på lige linje med let tilgængelige 'No Son Of Mine', 'Land Of Confusion', 'Invisible Touch' og ekstranummeret 'I Can't Dance' fungerede derimod ganske tilforladeligt tilsat pletfri professionalisme fra et sikkert spillende, men også yderst rutinepræget band.
Flot organisation
Under 'Mama' fik nostalgien pludselig et strejf af entusiasme, men ud over koncertens befriende slutning indtraf højdepunktet såmænd, da man fik øje på gruppens overdådige scenekonstruktion, som rejste sig i prangende aluminium og tilmed affyrede fyrværkeri mod den blå sommerhimmel.
Bortset fra en nærmest kynisk aftenkulde var rammerne i det hele taget noget nær optimale med beundringsværdig organisation fra de lokale arrangører, der dog blev ladt eftertrykkeligt i stikken af et ekstremt uengageret verdensnavn, som aldrig gjorde sig fortjent til millioner af jyske dollar.
Så efter 155 exceptionelt kedelige minutter traskede man mod dynerne med en uendelig flad fornemmelse af, at Genesis ikke er taget på turné – de er taget på forretningsrejse. | 2007-06-15T05:19:52 | [
3460894
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/genesis-i-herning-nostalgi-uden-puls/4757396 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.4214 | Neutral |
4,757,435 | WOZNIACKI-OUTFIT #4 - Den smukke hystade | 2023-06-29T07:08:31 | false | NEIHHHHH, jeg VIL ha’ den dukke, jeg vil, jeg vil jeg vil!’.
Om det er ren smerte, komisk hysteri eller en mellemstor sprøjteorgasme, Caroline her viser frem, er ikke til at sige, men det er vigtigt at få sine følelser ud.
Kjolen er superfin med babydollflæser, men som Mode-diktator må jeg stille mig uforstående over for sportsfirmaers manglende evne til at designe smart fodtøj.
Hvorfor helvede skal pigebarnet ha’ et par kampvogne monteret på fødderne? | 2009-09-13T10:13:13 | [
3476075
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757435.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Sport",
"Krop og velvære"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.7078 | Neutral | |
4,757,467 | Sådan undgår du penispanik | Det kan du gøre, når dilleren driller | 2023-06-29T07:08:32 | true | Det er sket for de fleste mænd på et eller andet tidspunkt: Alt er klappet og klart. Han har helt uvant scoret drømmekvinden, der nu ligger åben, våd og villig ved siden af ham.
Nu er det bare en ting, der mangler. En erektion.
Han vil så gerne. Men hans bedste ven glimrer ved sin vedholdende vrangvillighed. Og jo mere han prøver, jo mindre bliver den.
Han har penispanik.
Det er situationer som denne, der i uheldigste fald kan udvikle sig til varig præstationsangst. Vi har talt med sexolog og parterapeut
Signe V. Bentzen
om, hvad problemet skyldes, og hvad man kan gøre ved det.
Læs:
Drop potensjagten - og få den tilbage
Udbredt
Er præstationsangst udbredt?
- Stort set alle mænd har prøvet det. Der er faktisk tre slags: for tidlig og for sen udløsning og svigtende erektion.
Skyldes det, at mændene har set for meget porno, og derfor tror, de skal have verdens største penis og holde i evigheder? Eller kræver kvinder for meget?
- Nej, det er ham selv, der sætter lus i skindpelsen, om man så må sige. Dilleren kan ikke præstere, fordi hovedet fuld af nervøsitet, der kan skyldes alt muligt andet, han går og bavler med. Og frygt for at den ikke kan præstere.
- Nogle gange er det hans forventninger til, ’hvor skidt det kan gå’, fordi han har prøvet det før. Men de første gange, det sker, handler det som regel om noget andet, han bekymrer sig over. Det kan være, at han ikke synes, han har fortjent kvinden, eller måske springer han på hende uden at have tænkt sig om og så bliver i tvivl.
- Det kan være alt muligt, som får ham i en tilstand, hvor han er lidt i alarmberedskab. Hvorefter det kan blive en ond cirkel, især hvis han har en tendens til at være sorttænker og/ eller give sig selv skylden.
Læs:
Sådan takler danske kvinder orgasmeræset
Det kan kvinden gøre
- Hun kan berolige ham ved ikke selv at gå i panik og straks tænke ’åh nej, det er mig, der ikke er lækker nok!’ I stedet kan hun smile lidt ad situationen (ikke ad ham!) og give ham lidt tid til at samle sig igen.
Hun kan lade være med at sige: 'Gud, det har jeg aldrig prøvet før!' eller blive stiv og sur. Det handler jo ikke om hende. I stedet kan hun kan vise ham, at hun synes han er dejlig og at der er tid nok. Hun kan kysse ham og ligge sig tæt ind til ham. Måske bliver han klar igen senere - måske ikke. Men han skal have lov til sætte tempoet helt selv, så han ikke føler sig presset af hende.
Læs:
Her er vores største sexproblemer
Det kan manden gøre, når det sker
- Han kan trække lidt på skulderen og fokusere på at nyde resten af sexen ved at lave andre ting end bruge pikken - fx slikke og røre hende med hænderne.
- Han kan sige det, som det er, og lige bede om en time-out, hvor de fx hygger sig med at snakke og drikke lidt vin eller bare ligger og nusser.
- At le lidt af det hjælper altid - både på stemningen i sengen og på den anspændthed, han kan føle, og som vil hindre ham i at blive opstemt igen.
Læs:
Alt om den upålidelige penis
Det kan han gøre for at forhindre det igen
Hvis han bliver ved med at støde ind i problemet, skyldes det, at han har udviklet et dumt mønster, der skal redes ud.
Det kan han enten gøre ved at berolige sig selv, før han skal have sex og fx tænke på alle de dejlige ting, han kan gøre ved hende, som ikke kræver penis, øve sig i at trække vejret roligt og prøve at fange de dumme tanker i optrækket.
Det kan godt være lidt svært at ændre sådan et mønster, men så findes der heldigvis masser af uddannede behandlere, som kan hjælpe til med at få brudt mønstret.
Læs:
Undgå penispanik
Læsernes oplevelser med præstationsangst:
Thomas: Kontant afregning
Med min nuværende kæreste har jeg heldigvis ikke problemer med et krav og et pres fra kæreste eller medier omkring sex og rejsning osv. Jeg har dog tidligere oplevet det fra en tidligere kæreste og nok også indbildt fra mig selv.
Det var ikke særlig sjovt, og der kom en meget kontant ’afregning’. Nemlig at pikken tabte rejsningen eller slet ikke kunne komme i gang. Det er ikke særligt tilfredsstillende - hverken for min daværende kæreste eller mig. Det gav sådan en dårlig stemning, og begge parter følte sig utilstrækkelige. Ret ufedt.
Læs:
Sådan klarer vi potensproblemer
Kim: Griner af det
Min kone og jeg kan godt grine af en slap diller f.eks osv, så må der jo bare tages midler i brug for at få den i gang. Og i gang kommer den. Det er lidt a la tage mig som jeg er og med et smil. Det er jo bare sex. Skal være sjovt og dejligt og afslappende og legende. Lad være med at tage tingene så højtideligt.
Læs:
Dyrk hans diller - og han glemmer dig aldrig
Niels: Gav mig et knæk
Jeg har lidt af præstationsangst efter en episode, hvor jeg var ude med en veninde, som jeg havde bagt på i længere tid. Hun fortalte grunden til, hun blev skilt, var, at hendes mand var impotent. Vi endte hjemme hos hende om morgenen, og da vi kom til akten, hvor jeg skulle stikke penis ind, så KOM jeg - og kom aldrig ind i hende, det gav mig et knæk så i mange år.
Læs:
Store dildoer skyld i præstationsangst
Per: Forsvandt
Jeg har kun en enkelt gang følt en slags præstationsangst. Det var i forbindelse med, at jeg endelig skulle have sex med en skøn kvinde, som jeg havde været vild med og begæret i årevis. Men da vi først kom i gang forsvandt præstationsangsten fuldstændigt, og alt gik heldigvis fint. Det viste sig, at "frygten" var helt ubegrundet. Det var et pres, jeg havde lagt på mig selv, fordi jeg ønskede, at netop denne gang måtte absolut alt bare gå op i en højere enhed.
Læs:
Bryd den onde sexcirkel
Jan: Hurtige type
Det kan jeg godt føle. især første gang, hvis hun er den hurtige, stressende type. Du ved, den type der nærmest sluger én og straks skal have den i sig, gerne uden forspil. Den slags giver præstationsangst og unødigt stress. Hvis jeg derimod får mulighed for at varme hende langsomt op, kommer jeg selv med og det bliver en langt mere erotisk og intens oplevelse.
Bruno: For smuk
Hun var ganske enkelt for smuk, jeg fik sgu mindreværdskomplekser, ganske enkelt. Selv om min hjerne var vild, og jeg var total tændt på hende. Jeg troede et eller andet sted i min underbevidsthed, at jeg ikke kunne klare hende, at jeg var ikke god nok for denne utroligt smukke kvinde. Jeg begyndte at ryste og få det dårligt, den ene del af hjernen ville op i hende - den anden sagde nej.
FÅ GODE RÅD I SIGNES BREVKASSE | 2013-02-01T05:00:21 | [
4521026
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/article4757467.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Krop og velvære"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.9035 | Neutral |
4,757,470 | Her er dine 6 største sexproblemer | Kan du gætte, hvad læserne spørger mest om? | 2023-06-29T07:08:32 | true | Analsex og utroskab, kærestesorger og manglende sexlyst.
Det er nogle af de problemer, som vores brevkasseredaktør
Signe V. Bentzen
oftest støder på.
Vi har taget en snak sexolog og parterapeut Bentzen, danskerens hussexolog på Ekstra Bladet gennem halvandet år, om hvad der bekymrer læserne mest:
- Jeg får flest breve fra folk, der er utilfredse med sexlivet i deres parforhold. Det er som regel den, der synes, hun eller han får for lidt, som skriver til mig. Typisk vil de gerne have hjælp til at få sat skub i den anden, og de synes, de har gjort alt, hvad de selv kunne finde på. Så forskelle i lyst er et stort tema.
- Rigtigt ofte kan jeg høre, at en stor del af problemet er, at de ikke kan finde en god måde at tale sammen om problemet på. Der er flest mænd, som skriver ind om dette her, men der er også rigtigt mange kvinder, som oplever, at deres mænds behov for sex er blevet meget mindre med årene eller helt væk.
Læs:
Hvordan får hun sexlysten igen?
Løsninger
Fordi der kan ligge så mange ting til grund for, at den ene oplever, at den anden ikke vil, så er det svært at sige noget generelt om løsninger:
- Jeg lytter derfor med meget store ører efter alt, der kan sige noget mere om deres forhold til hinanden. Fx om de har små-børn, og der måske kan være noget med, at energien hos den anden er i bund, eller om de kan tale om følelser, uden at samtalerne bliver til anklager.
- For mangel på følelsen af at blive forstået og for at kunne være fortrolig med sin partner, er en af de store sex-slukkere. Det vigtigste er kommunikation. Men jeg siger også rigtigt ofte, at mennesker har forskellige behov både som udgangspunkt, fordi vores hormoner er sat sammen på den måde, men også at vores lyst afspejler, hvordan vi har det, og hvor vi er i vores liv.
Læs:
Han gider ikke sex med mig mere
Utroskab
Der er det oftest den, som er utro, som skriver ind til
Signe V. Bentzens brevkasse
på ekstrabladet.dk.
- Ofte vil de gerne have min accept. Altså at jeg siger god for, at de er utro. Jeg anerkender altid, at der er væsentlige grunde til, at man er utro, og prøver så at anspore dem til at tage fat i problemerne sammen med partneren i stedet for at bruge utroskaben som en løsningsmodel.
Hjælp - er min kone utro?
- Folk er altid utro, fordi de et eller andet sted synes, de har en uudtalt ret til det. De kan være blevet såret, føler sig overset eller får ikke deres behov dækket i deres primære forhold. Nogle gange er utroskaben mest noget følelsesmæssigt, andre gange handler det mest om at få dækket seksuelle behov.
- Og for det meste oplever den utro, at hun eller han virkelig har prøvet at tale med partneren om deres problemer, før de tyr til utroskab.
Læs:
Moden kvinde vil have åbent forhold
Analsex
Analsex er en kilde til stor nydelse for nogle og stor bekymring for andre. Det viser de mange analrelaterede breve til Signe:
- I første del af året handlede mange af brevene om, hvordan får han hende overtalt, eller hvordan gør vi det. Her er svaret ofte, at anus skal være tryg, have god tid - og at man skal være så ultra-forsigtig.
Læs:
Han vil hele tiden dyrke analsex
- Nu handler de fleste breve om analsex til ham. Især om man det er homoseksuelt eller ej. Og det er faktisk både mænd og kvinder, der bekymrer sig. Og nej - det er ikke homoseksuelt at holde af analsex som mandlig modtager.
Læs:
Sådan bliver analsex dejligt
Forkerte bryster og pikke
Signes brevkasse bliver også fyldt med spørgsmål, der handler om, at folk er bange for, at de ser forkerte ud, fx forkerte bryster - og allermest for små pikke.
- Det er alt fra ’Min pik er kun 4 cm i slap tilstand og jeg har aldrig turde have sex’ til ’Jeg er bange for min pik er mindre og at jeg derfor ikke kan tilfredsstille hende lige så godt som hendes eks kunne!’
Det er helt vildt så meget mænd bekymrer sig om deres svulmelegeme, forklarer Bentzen:
- De skulle bare vide, hvor lidt den betyder for damerne, så ville de sikkert både blive forundrede og lettede. Men selv om de fleste kvinder er ganske tilfreds med, at manden har en pik, så betyder dens størrelse og udseende langt mindre for hendes sexliv end nogen mand kan forestille sig.
TV: Sådan får du længere diller
- Jo, du kan snildt få en kvinde til at bedømme og lave en skala fra 1-10 over bedst eller største pik i hendes liv, men du kan også få hende til at bedømme hendes ekser efter tøjstil, evne til at håndtere hendes mor eller hvem der havde den pæneste hånd. Så jo, kvinder forholder sig også til din piks størrelse, men det betyder altså slet ikke så meget for hende, som det gør for dig.
Man måler pikken i erigeret tilstand og fra roden ved kønsbenet og ud til yderste spids. Gennemsnittet er dansk pik ligger 13 og 15 cm, men det er altså først under 10 cm, man overhovedet begynder at tale om ’lille’ penis.
Læs:
Hjælp - den er for lille
Kærestesorger
Signe V. Bentzen får også rigtigt mange breve fra folk, der enten har kærestesorger eller ikke synes, de kan få en kæreste.
- Det kan jo slå os fuldkommen ud af spillet, hvis vi bliver forladt af den, vi elsker. Og nogle gange kan man bare ikke rigtigt finde ud af at få ’sørget’ færdigt og komme videre. Så kan det jo være rart at få et råd eller skub fra en som mig.
- Andre har virkeligt forsøgt at få en kæreste, men selvom de har gjort alt rigtigt, så VIL det bare ikke lykkes. Der kan være flere grunde til, at det ikke rigtigt bliver til noget. Nogle gange kan jeg fornemme, at de presser sig selv og måske også dem, de møder for hårdt. Andre gange leder de måske det forkerte sted eller efter den type partner, som de tror, de skal have.
- Generelt handler det om at være aktivt søgende og sørge for at more sig godt og slappe af under vejs og give sig selv lov til at bruge al den tid, man skal, før man finder den rigtige. Nogle gange er han lige om hjørnet, nogle gange skal man have kysset en del frøer, før prinsen dukker op.
Læs:
Genert jomfru: Hvordan får jeg en kæreste?
Orgasme
Så er der orgasme-brevene:
- De kommer både fra mænd og kvinder og handler både om at opnå eller få bedre orgasmer, om præstationsproblemer, fx at hun føler sig ansvarlig for, at HAN mister selvtilliden, hvis ikke hun kommer.
- Og så handler det om forskellige slags orgasmer; sprøjte-, skede-, anal-, klitoris-, helkrops-orgasmer - alle de orgasmer, som folk har hørt om. Jeg kan godt forstå, at der nogle gange er stress på inde i soveværelserne.
Læs:
Vi kan ikke komme samtidig
Som fx da en ulykkelig kvinde skrev til Signe, fordi hendes mand var meget vred på hende.
- Han mente nemlig, at fordi hun ikke sprøjtede, så kom hun ikke, og at hun derfor havde faket sex hver eneste gang, de havde elsket. Av for den!
Kvinders tilfredshed med sex handler primært om, at partneren er nærværende og går op i at kommunikere følelsesmæssigt med hende via øjenkontakt og ømhed, OG at sex ikke handler om at hun skal præstere noget.
- Teknik og akademisk viden er sjovt og fint at have i baghånden, men det er altså det med at føle man er sammen med en, man tænder på, og at man virkelig deler oplevelserne, der giver den fede sex.
Kan ikke komme med kæresten | 2013-05-02T19:12:29 | [
3927365
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/article4757470.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Partnerskab"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.9337 | Neutral |
4,757,472 | Jessica: Jeg knalder postbuddet | Jessica udlevede sin fantasi om at have sex med et postbud | 2023-06-29T07:08:32 | true | Jessica, der bor i Storkøbenhavn og selvstændig konsulent, er en af de kvinder, der efter mange års tøven endelig tog mod til sig og begyndte at udleve sin ungdoms fantasi. Det gik også godt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Det lyder muligvis som manuskriptet til en sengekantsflm fra de lumre 70'ere.
Men det er den skinbarlige virkelighed.
- Det hele startede egentligt med en fantasi, som jeg har haft, siden jeg var teenager, hvor det ringer på døren, og jeg bare går ud og lukker op og glemmer, at jeg lige er stået ud af badet og ikke har en trevl på kroppen.
Jessica-klumme
- Udenfor står der en pakkepost. En stor og flot fyr, som jeg havde set nede på posthuset i byen, hvor jeg voksede op. Han kigger sultent op og ned af min krop, og så rækker han pakken frem mod mig, og da jeg rækker ud efter den, kommer jeg i tanke om, at jeg er helt nøgen. Jeg bliver vildt flov, men han griber bare fat i min hånd og trækker mig ind til sig, og så har vi sex lige der i entreen. Den fantasi har fulgt mig i snart tyve år!
Kedeligt sexliv
Jessica har flere gange prøvet at lege noget, der lignede, efter hun blev skilt. Når man er kvinde og nysgerrig på det seksuelle område, er der masser af meget lette muligheder.
- Så jeg skrev til forskellige på scor.dk og fik sat en seance op. De fleste var lidt skuffede, da de hørte, at de bare skulle komme som postbud. Den første fyr, der dukkede op med en pakke, havde faktisk skaffet en postmandsuniform eller noget, der lignede, og vi gik igennem set-uppet, som jeg havde skrevet til ham, og endte med at have rigtig fræk sex i entreen. Det prøvede vi flere gange, men det var aldrig helt, som jeg havde forestillet mig. Der manglede et eller andet.
Og sådan er det jo, når man pludselig går i gang med at iscenesætte sine fantasier, for virkeligheden er jo bare noget helt andet. Men der var en oplagt mulighed for at gøre fantasien meget mere virkelig.
- Selvom jeg ikke helt troede, at jeg turde, så indså jeg, at hvis det her nogensinde skulle lykkes, så var det nødvendigt for mig at prøve at få det til at fungere med en rigtig postmand.
Åbne for fremmed
- Men spørgsmålet var, om jeg virkelig turde åbne døren for en vildt fremmed mand. Og der var flere forskellige postbude, der kom i min opgang, og det var langt fra dem alle sammen, der passede ind i min fantasi.
- Heldigvis arbejder jeg hver anden dag hjemme og sidder, så jeg kan se, når postbilen kommer. Det var for et par år siden, da posten stadig blev båret op til ens etage.
- Så en dag kom der en af de to mænd, som jeg vurderede ville kunne bruges, og jeg løb ud og smed tøjet, mens mit hjerte hamrede, og jeg løb frem og tilbage mellem badeværelset og entreen, fordi jeg skulle pjaske vand i håret, så det hele så ud, som om jeg lige havde været i bad.
For tidligt
- Så da jeg hørte, at han kom op til min etage, rev jeg døren op for tidligt, så han stod helt ovre ved min nabos dør, og der stod jeg så nøgen med hånden fremme. Han stirrede forbløffet på mig og prøvede at få brevene i sprækken derovre, mens han holdt blikket fast på mig.
- Det tog lang tid, før han kiggede ned og fik brevene i sprækken, og så kunne jeg bare ikke længere stå der og lade som om, jeg havde glemt, at jeg var nøgen. Jeg måtte lukke døren og løbe ind og gemme mig under dynen.
- Da jeg hørte brevene falde ned på min måtte, holdt jeg vejret, men der var ingen, der bankede på, men jeg kunne høre, at han blev stående derude lidt og tøvede. Så gik han videre. Lidt af en katastrofe.
Prøvede igen
Jessica opgav ikke, selvom hun græmmede sig i lang tid.
- Der gik en måned, før jeg opdagede, at den samme fyr kom igen. Han var også en flot fyr. Omkring de 35, kort blond hår og i god form. Det var nok alle de trapper. Men jeg var i syv sind, om ikke det ville være for fjollet at komme ud og åbne døren nøgen igen.
- På den anden side så ville han i hvert fald ikke være i tvivl om, at det ikke var en tilfældighed. Jeg løb frem og tilbage mellem stuen og entreen, indtil jeg kunne høre gadedøren gå, så smed jeg tøjet, droppede vandet i håret og stod klar med hånden på håndtaget.
- Jeg lyttede til hans trin hele vejen op af trappen, og hørte ham smide post i hos naboen og komme over til mig. Jeg havde holdt øje med ham i dørspionen for en sikkerheds skyld, og så flåede jeg døren op og smilede til ham. Det gik nemmere. end jeg havde troet.
Lad den rette komme ind
Heldigvis var Jessica heldig og åbnede døren og lod den helt rette komme ind, og det viste sig, at hendes fantasi var mere almindelig end regnet med.
- Han smilede et øjeblik til mig, så trådte han hurtigt ind i min entre, smed min post på gulvet sammen med sin posttaske og rakte ud efter mig. Fem sekunder senere lå jeg på alle fire og fik den vildeste baghyler af min post!
- Han sagde til gengæld ikke et ord, og når jeg tænker over det bagefter, var det nok det, der gjorde, at det fungerede så godt for mig. Og så at han tog mig bagfra, så jeg kunne fantasere om ham, i stedet for at se på ham. Jeg er ikke kommet så voldsomt, siden jeg var 19 år gammel!
- Bagefter undskyldte jeg lidt min opførsel, men han sagde, at det sandelig ikke gjorde noget. Jeg så jo godt ud, så det var jo dejligt, modsat mange af de andre kvinder, der stod nøgne i døren, når han kom forbi …
Ikke alene
Jessica var nemlig ikke denne eneste, der bød posten på andet end kaffe, når han kom forbi, så hun var slet ikke alene med sine postfantasier.
- Jeg spurgte, om han virkeligt havde oplevet den slags før, og han forklarede, at det ikke var så ualmindeligt, som man skulle tro. Der havde været et par sikre steder rundt omkring på hans ruter gennem årene. Men det var nu mest i villakvartererne, hvor der stadig fandtes hjemmegående husmødre, der gik og kedede sig.
- Der havde været en, som han havde knaldet stort set hver torsdag gennem fire år. Og hun havde da også givet kaffe, sagde han. Han forklarede også, at det ikke var alle postbude, der synes, at det var lige frækt.
- Heldigvis kunne jeg lege med det postbud, som jeg allerede havde prøvekørt, men det blev ikke ved med at være lige så spændende. Så nu venter jeg spændt på at se hvilken postmand, der kommer og overtager ruten fra ham, der er sygemeldt. Det bliver spændende!
Da vi ringer til Postnord for at høre, om de advarer nye bude mod folk med den slags fantasier, bliver vi sendt rundt i systemet. Til sidst får vi en pressemedarbejder i røret, der forklarer, at ingen har lyst til at udtale sig om sagen. | 2013-05-13T08:31:59 | [
3625759,
3625753
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/jessica-jeg-knalder-postbuddet/4757472 | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik"
] | 565 | [] | sex_og_samliv | null | null | null | 0.8332 | Neutral |
4,757,490 | Kronborg smider tøjet igen: Jeg er stolt af min røv | - Jeg tror ikke, jeg nogensinde får lavet bryster, siger poledanseren | 2023-06-29T07:08:32 | false | I både Danmark og Australien er hun blevet et hit på grund af den naturlige krop.
Og Stine Kronborg har ingen umiddelbare planer om at ændre på den.
Læs hele historien og se masser af frække billeder i EKSTRA:
Stine Kronborg viser alt frem
- Der er en del kvinder, der skriver til mig, at jeg burde få lavet mine bryster større og at jeg ligner en trans med de små bryster. De mener, jeg er for muskuløs og mine bryster er da også blevet mindre på grund af min træning. Men jeg er stædig omkring det, siger Stine Kronborg.
Læs også:
Stine Kronborg i bitchfight
Da hun var kæreste med Rene Dif ville han give hende et par større bryster i julegave.
- Og vi havde talt om, at jeg måske gerne ville. Vi undersøgte, hvor Lene (Nystrøm, red.) havde fået dem lavet, for de er jo vildt flotte. Men jeg var bange for at miste mig selv i forhold til Rene. Og jeg tror ikke, jeg ender med at hoppe med på bølgen.
Læs også:
Kronborg siger undskyld med frække billeder
Hun mener selv, at hvad hun ikke har at prale med på fronten, har hun til gengæld bagpå.
- Jeg har jo vundet titlen som årets bedste røv i Australien og jeg ved, den er populær i de brasilianske kredse. Den har givet mig meget selvtillid. Hvad jeg ikke har i brysterne, har jeg i bagdelen, siger hun med et smil. | 2013-05-15T08:30:50 | [
4319402
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4757490.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Krop og velvære"
] | 414 | [
425
] | underholdning | null | null | null | 0.7786 | Positive |
4,757,497 | Kør sammen til udlandet | Du kan komme til Hamburg eller Berlin til priser helt ned i omegnen af 175 kroner | 2023-06-29T07:08:32 | false | Vil du rejse ud i Europa med bil, men er samtidig både miljø- og prisbevidst, så kan det næppe gøres meget smartere end med samkørsel.
Grundlæggende går det ud på, at du enten tilbyder en plads eller to i bilen til ekstra passagerer eller at du omvendt køber en plads hos en bilejer.
Gode råd til billeje på ferien
Det kan man blandt andet hos gomore.dk, hvor man i 14 dage har haft en udlandssektion med nu mere end 250.000 kilometer lift-tilbud til Europæiske destinationer.
Virksomheden sammenligner sig med den stadig mere populære ferieudlejning af egen bolig, som er systematiseret hos eksempelvis Wimdu og Airbnb.
Her er verdens ti bedste lege i bilen
- Ligesom det er en særlig oplevelse at leje andre menneskers private hjem, er det en særlig oplevelse at rejse sammen. Det er ture man husker - og man får meget for pengene, siger direktør i GoMore Matias Møl Dalsgaard.
Der er mulighed for at finde lift til både weekendturen i maj eller sommerferien i juni og juli.
Find den rigtige bilferie for hele familien
Eksempelvis koster ture til Hamborg og Berlin mellem 175 og 300 kr.
Ture til Holland koster mellem 250 og 400 kr. mens ture til Norge og Sverige ligger mellem 50 og 225 kr. afhængigt af destination.
Ellers er der ture fra Vejle til Nîmes, fra Odense til Le Mans og fra Horsens til Barcelona. | 2013-05-15T10:48:42 | [
4271090
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4757497.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil",
"Økonomi",
"Mikro",
"Kultur",
"Rejse"
] | 539 | [
557
] | ferie | null | null | null | 0.7191 | Neutral |
4,757,498 | Se hele livedækningen fra Parken her | Der er enorme forventninger til Bruce Springsteen og E Street Band i et udsolgt Parken. Følg koncerten her og læs løbende, hvad Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo, mener om præstationen | 2023-06-29T07:08:32 | false | Han optrådte under sidste års Roskilde Festival, og forventningerne er skruet helt i top, før Bruce Springsteen går på scenen i Parken i København foran et publikum på 50.000.
Meldingerne fra Solna i Sverige, hvor Bossen optrådte lørdag, er da også udelukkende af positiv karakter. Her spillede Bruce Springsteen hele 25 numre, før han sluttede af med fem ekstranumre. Undervejs opførte bandet 'Born in the U.S.A.'-albummet fra 1984, fra ende til anden.
Stadig billetter til Springsteen i aften
Springsteen skrev autografer til fans
(KLADDE) Springsteen dansede med dansker under koncert i Norge
Springsteen har det dog med at skifte voldsomt ud i sætlisten - så det danske publikum må vente og se, hvad den amerikanske rockstjerne disker op med.
Følg koncerten live i ovenstående vindue. Løjerne i Parken forventes at starte omkring 20.00 og slutte omkring 23.30.
Undervejs vil live-teksten i ny og næ blive suppleret af kommentarer fra Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo. | 2013-05-14T17:31:02 | [
4271249
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4757498.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
500
] | musik | null | null | null | 0.8633 | Positive |
4,757,514 | Sådan identificerede familien Martin | Familien til den druknede Martin Svejgaard Helbo har ikke set liget, men identificerede ham gennem billeder af særlige kendetegn, som politiet viste familien | 2023-06-29T07:08:32 | false | Det bliver familiefotos, gode kærlige minder på nethinden og det sidste kram med Martin i live for over en måned siden, som familie og venner til den druknede Martin Svejgaard Helbo må klynge sig til, når de tænker på den unge svejser.
For selvom den 28-årige Martin søndag blev hevet op af vandet, efter en borger havde registreret et lig i vandet, så har familien ikke ønsket at identificere ham ved selvsyn. Eller mere korrekt har politiet frarådet familien den oplevelse.
Martin døde ved drukning
Martins far: Jeg kan ikke overskue en uge frem
Vil ikke se liget
- Et eller andet sted, så var vi jo sikre på, at han var død. Vi følte, det var bedre at have et billede i hovedet af en person som var glad og havde det godt end af en, der havde ligget i vandet i en måned. Det havde vi ikke behov for, lyder det afklaret fra Martin Helbos far Søren Helbo i dag til Ekstra Bladet.
Det er blot tre dage siden, at visheden om hans søns skæbne blev kendt. På sin vis tragisk og frygtelig men samtidig har fundet også medført en form for lettelse.
- Jeg har faktisk været afklaret med, at han nok var død allerede en uge efter, at han var forsvundet. Det jeg bare ikke kunne have i tankerne var, hvis han havde været udsat for en forbrydelse, at han blev fundet i vandet ud for Polen om tre måneder, eller vi aldrig fandt ham. Selvom det er en surrealistisk følelse, så kan vi i det mindste trøste os med, at han ikke har været udsat for en forbrydelse og kan give ham en værdig begravelse.
Her mindes familie og venner Martin
Han er blevet 'hele Danmarks Martin'
Frygtede han var overfaldet
Selv har Søren Helbo, der sammen med Martins familie og store vennekreds stort set dagligt har været samlede på Skt. Hans Torv, frygtet at Martin skulle være blevet overfaldet.
- Jeg har hele tiden haft en ide om, at han var blevet bestjålet, fordi han havde nogle dyre ting på sig - men det har politiet afvist med begrundelsen om, at så var han blevet slået ned og fundet dagen efter. Men det kan man ikke rigtig se, når man står i det. Det er først nu, at det virker logisk.
Det var en artikel på ekstrabladet.dk, der søndag oplyste om ligfundet af en druknet person ved Islands Brygge, der fik alarmklokkerne til at ringe hos familien Helbo.
- Vi var slet ikke i tvivl om, at det var Martin. Så snart vi så, at ekstrabladet.dk skrev, at der var fundet en person, og vi kunne se hans bukser på et foto, så tog vi afsted til Islands Brygge, siger faren, som har været glade for mediernes omtale af sønnens forsvinden hele vejen igennem.
Martins kæreste: Jeg kan ikke forholde mig til det
Martin fundet død
Genkendte tatovering
Og mens politiet kørte til familiens bopæl i Hvidovre for at overdrage den formelle besked om Martins død, tog familien selv til Islands Brygge. Ved ankomsten var liget dog kørt væk i ambulancen, og så ringede politiet med beskeden.
- Martin havde en speciel tatovering på lænden med sit efternavn. Det var via billeder af den og hans ur, som vi fik tilsendt på mail, at vi identificerede ham. Og selvom der ikke var nogen tvivl, så fik vi jo også den endelige bekræftelse fra obduktionen. Der fik vi også vished for, at han ikke var påvirket af stoffer eller andet, og at årsagen var druknedøden.
De blev også fundet i vandet
I disse dage forsøger familien at samle kræfter til at forberede Martin Svejgaard Helbos begravelse. Så selv om tankerne om, hvad der er sket og hvorfor har kredset som en konstant bisværm over hovedet på de pårørende, er det nu slut.
- Ingen ved, hvor han er faldet i vandet, men det gætter vi heller ikke på længere. Han er fundet dér, og det er det, vi forholder os til. Og så at han ikke har lidt overlast. Det er også fuldstændig ligemeget nu, hvad der er sket, for det får vi ikke noget ud af.
- Vi får det aldrig opklaret alligevel. Men han er faldet i vandet, fordi han har tisset og er faldet forover. Det er tragisk og trist, for han kunne jo have tisset et andet sted. Det er ikke til at holde ud at tænke på, at han skulle herfra som 28-årig med, at man står og tisser i vandet. Det har han ikke fortjent, og det er jo kun ham selv der er skyld i det, men det er jo ingen trøst.
- Det var heller ikke det, jeg havde regnet med at opleve som far, at jeg skulle begrave min søn. Han var en fantastisk knægt, siger faderen. | 2013-05-15T13:18:49 | [
4334249,
4271697,
4271698,
4271695,
4271696
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4757514.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9037 | Negative |
4,757,515 | Mystisk forsvinden: Her står Majkens lejlighed i flammer | Se videoen: | 2023-06-29T07:08:32 | false | Netop i timerne omkring den 39-årige sosu-hjælper Majken Jensens pludselige forsvinden natten til torsdag i sidste uge, opstod der en voldsom brand i hendes ejerlejlighed på Arnegårdsvej i Aabyhøj ved Aarhus.
Nu kan Ekstra Bladet vise en video af branden. Videoen er optaget af en af naboerne.
Brandvæsnet blev tilkaldt kl. 3.12, og som det ses på videoen, er lejligheden fuldstændig omspændt af flammer, da slukningsarbejdet begynder. Ilden når at sprænge vinduerne og antænde et tagudhæng, inden den bliver slukket.
Hvem har set Majken?
Majken efterlod både dankort og mobil
Da røgdykkere begiver sig indenfor for at lede efter personer i den røgfyldte lejlighed, får de en sælsom oplevelse. Hele lejligheden er propfyldt af affald, skrald, tom emballage, flasker og gammelt tøj. Det står overalt i flere meter høje stabler.
Der er så meget skrald og affald i lejligheden, at redningsmandskabet bruger mere end to timer på at endevende den blot 25 kvadratmeter store lejlighed efter eventuelle indebrændte personer.
Men de finder ingen. Kun en masse skrammel og en udbrændt seng - det eneste møbel i Majken Jensens hjem.
Finn G. Lietsen, der er talsmand for beboerforeningen på 10 medlemmer i Arnegårdsvej 3, fortæller, at den nu efterlyste 39-årige kvinde arbejdede for et privat hjemmeservice-firma. Kvinden havde boet i lejligheden i 15-16 år.
- Hun er sød og rar, men holder sig absolut altid for sig selv. Tilsyneladende har hun ingen eller i hvert fald kun en meget lille omgangskreds, siger Finn G. Lietzen til Ekstra Bladet.
I følge Finn G. Lietzen sendte Majken Jensen kort før midnat - tre timer før branden - en sms til et familiemedlem. Siden har ingen hørt fra hende. | 2013-05-15T14:27:21 | [
4225983,
4271241
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4757515.ece | [] | [] | [
"Katastrofe",
"Mindre ulykke",
"Bolig"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.9838 | Negative |
4,757,563 | Anmelder-hug til 'Engle & Dæmoner' | 'Engle & Dæmoner' er en marginalt bedre film end 'Da Vinci mysteriet', men der skal heller ikke så meget til | 2023-06-29T07:08:32 | false | Dan Browns roman 'Engle & Dæmoner' kom egentlig før, fænomenet 'Da Vinci mysteriet' gjorde ophavsmanden til en af klodens mest læste forfattere.
Men instruktøren Ron Howard, der også stod bag filmatiseringen af 'Da Vinci mysteriet' (2006), har af gode grunde været nødt til at bytte om på kronologien.
Så i en af de indledende scener henvises der til de kontroverser med den katolske kirke, som fulgte i kølvandet på Robert Langdons (Tom Hanks) afsløring af Jesu' sande efterkommer. Det forhindrer dog ikke Vatikanet om at bede symbologen om redde dem ud af en noget penibel og yderst presserende kattepine.
Paven er død, og netop da kardinalerne skal samles for ved den såkaldte konklave at vælge en ny pave, kidnappes de fire hovedkandidater.
Ifølge en tilsendt video vil de blive henrettet med en times mellemrum med de fire elementer jord, ild, vand og luft som tema. Og for at det ikke skal være løgn, vil hele Vatikanet plus en del af Rom efterfølgende blive sprængt i luften ved hjælp af en beholder med antistof.
Hemmeligt selskab
Bag fortrædelighederne står angiveligt et hemmeligt selskab med rødder i oplysningstiden ved navn Illuminati, der har en flere hundrede år gammel batalje med den katolske kirke at hævne. Bataljen bunder i den klassiske kamp mellem videnskab og tro.
Men, men, men. Hvis man lige forstår at afkode Galileis tredje bog på den rigtige måde, kan man finde 'Oplysningens vej' og derved afværge katastrofen. Og det er selvfølgelig her, Langdon kommer ind i billedet.
Howard har denne gang valgt at lægge hovedvægten på de elementære spændingselementer, hvor Langdon og diverse hjælpere – først of fremmest videnskabskvinden Vittoria Vetra spillet af Ayelet Zurer – på under 24 timer skal forsøge at løse den blodige rebus. Hvilket gør 'Engle & Dæmoner' til en marginalt bedre og mere underholdende film end 'Da Vinci mysteriet'. Men der skal selvfølgelig heller ikke meget til.
Ufrivilligt komiske
De tonsvis af historiske referencer, mystiske gåder, konspirationsteorier og krydshenvisninger, som Brown opererer med, skal her jappes af i enkelte, pædagogiske replikker, hvilket ofte får dem til at fremstå ufrivilligt komiske.
Og man skal nå igennem så meget stof på de 138 minutter, at der ligesom i forgængeren heller ikke levnes plads til, at karaktererne får lov til at folde sig ud, men blot agerer som brikker i et sindrigt og yderst spekulativt skakspil.
Det gælder såmænd også danske Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas, der skam gør, hvad de kan – men de har ikke fået meget at arbejde med.
Håndværket er i det hele taget lydefrit hele vejen igennem. Men historien? Hillemænd for noget vrøvl. Men i det mindste har Tom Hanks fået en bedre frisør siden sidst. | 2009-05-13T07:14:36 | [
3437775
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4757563.ece | [] | [] | [
"Underholdning"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.4652 | Neutral |
4,757,564 | PJ Harvey som uforløst furie | PJ Harvey med John Parish i stedet for pondus i København, hvor et dedikeret publikum fik testet tålmodigheden under kompromisløs seance | 2023-06-29T07:08:32 | false | 18 år efter PJ Harvey stavrede uimodståeligt ind på rockscenen som frådende furie i høje hæle, fremkalder hun stadig en nærmest hysterisk hengivenhed hos især sit kvindelige publikum, og aftenens koncert i Store Vega blev da også udsolgt øjeblikkeligt.
Begejstringen var imidlertid ikke just øredøvende, da den 39-årige englænder bekendtgjorde, at repertoiret udelukkende bestod af sange fra hendes skiver lavet i ligeværdigt samarbejde med multiinstrumentalisten John Parish, der stod ved hendes side og var i centrum for et lille højdepunkt i form af B-siden ’False Fire’.
Men ellers virker evigt utilnærmelige Parish afgjort ikke som en inspirerende sparringspartner for Harvey, og deres skitseagtige ’Dance Hall at Louse Point’ fra 1996 og aktuelle ’A Woman a Man Walked By’ er Harveys mindst uundværlige værker.
Mere muskelmasse
De generelt meget benede kompositioner fik tilført muskelmasse i mere kødfulde koncert-arrangementer, og duoens lille ensemble var ganske elegant, men sangene er simpelthen for uspændende, så Harveys rå rastløshed og skingre stemmebrug var ofte mere enerverende end nærværende.
I dødshymnen ’Cracks in the Canvas’ fik hun alligevel luftet formatet, der dog ellers forblev uforløst i en kedsommelig seance, som desværre mindede mere om hendes stillestående solooptræden i Operaen i 2006, end dengang man vitterligt kunne forstå medsøstrenes lidenskabelige blikke. | 2009-05-11T21:49:00 | [
3478751
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/pj-harvey-som-uforloest-furie/4757564 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.8073 | Positive |
4,757,570 | Sarkastisk og sentimental Bob Dylan | Dylan fortsætter storformen på sit 33. studiealbum | 2023-06-29T07:08:32 | false | Efter tre mesterlige album på stribe – ’Time out of Mind’, ’Love and Theft’ og ’Modern Times’ – en fremragende selvbiografi, 'Krøniker’, og den endeløse turné, er det vel ikke for meget at slå fast, at denne Bob Dylan, der bliver 68 i næste måned, er i noget nær sit livs form.
Man skal i hvert fald tilbage til midttresserne for at finde en kvalitativt lige så konsistent periode i hans værker. Og så var hans forrige plade ’Modern Times’ tilmed en af hans største sællerter nogensinde.
Stort set ud af det blå lander så mesteren og mytens 33. studiealbum ’Together through Life’. Som søreme også er eminent. Og ikke rigtig lyder som noget andet Dylan-album.
Tony Garnier, George Recile og Danny Herron fra det faste turnéband suppleres med Heartbreakers-guitaristen Mike Campbell og Los Lobos’ David Hidalgo på trækharmonika. Og sidstnævnte har samme markante plads i lydbilledet og afgørende aftryk på resultatet, som det var tilfældet med Scarlet Riveras violin på ’Desire’.
Og ligesom på ’Desire’ har ordekvilibristen Dylan allieret sig med en medtekstforfatter, denne gang Robert Hunter, som tidligere har arbejdet tæt sammen med Grateful Dead.
Dylan har selv produceret rustikt og uden dikkedarer, og bandet spiller som en flok derangerede desperadoer strandet i en udørk nær den mexicanske grænse. Dylans stemme lyder vejrbidt, men stadig med masser af pondus: ’Some people tell me I got the blood of the land in my voice’. Også i den grad.
Lyrisk balancerer teksterne mellem det sarkastiske og det spottende opsummeret i finalen, hvor alverdens fortrædeligheder i versene indrammes af omkvædet ’It’s all good’.
Ennnu en følgesvend
Eller som det hedder andetsteds: ’All night long / I lay awake and listen to the sound of pain / The door has closed forevermore / If indeed there ever was a door’.
Den dør hedder kvinder, og ’Together through Life’ rummer tillige nogle af Dylans mest direkte og sentimentale kærlighedserklæringer nogensinde. Men ofte fortalt i datids- eller fremtidsform.
’Together trough Life’ indeholder måske ingen øjeblikkelige klassikere, til gengæld er det et af Dylans mest umiddelbart indtagende, som man bestemt ikke behøver høre til menigheden for at springe om bord i.
Endnu en følgesvend for livet. | 2009-04-25T11:24:19 | [
3432217
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757570.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.487 | Positive |
4,757,572 | Elvis: Kongen og Gud | Hvalpet sanger fra Mississippi udgiver himmelsk gospel-boks produceret af danske Ernst Mikael Jørgensen | 2023-06-29T07:08:32 | false | Elvis Presley bliver kaldt Kongen af Djævelens Musik, men han hellige sig nu immervæk gospel i stille stunder, hvor hofterne holdt pause. De gudfrygtige toner helede den stressede sjæl og mindede Elvis om dengang, Kongen var knægt og gik med mor Gladys i kirke i Mississippi og Memphis.
Også for at ære sin mor udgav ikonet hele fire gospelalbum i karrieren, og sammen med alskens andægtige soundtracksange, liveindspilninger og hjemmeoptagelser samles hans religiøse repertoire nu i den majestætiske 4cd-boks ’I Believe: The Gospel Masters’.
Trods enkelte sjuskefejl og kvalitetsudfald undervejs har den danske Elvis-ekspert Ernst Mikael Jørgensen atter produceret en ypperlig mindesten, der understreger, at Mr. Presleys format var så formidabelt, at hans diskografi efterhånden indeholder flere bjergtagende bokse end så mange andre mønstrer flade singler.
Hengiven indlevelse
Elvis’ favntag med gospel var ligeså musikalsk, instinktivt og personligt som legendens besættende greb i rock’n’roll, og fra nænsomme ’Crying in the Chapel’ til svulstige ’If I Can Dream’ er fænomenet en fascinerende fantast og et studie i hengiven indlevelse.
I skikkelse af The Jordanaires og J.D. Sumner & the Stamps havde Elvis kirkesangere af Guds nåde, men djævelen selv synger som en engel på ikke mindst rørende intime ’Stand By Me’ og ’Farther Along’, der er blødere end hjemstatens bomuld.
Sådan pudser en konge glorien - og Gladys ville være stolt. | 2009-05-04T14:41:18 | [
3435237
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757572.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9427 | Positive |
4,757,582 | Fare for sukkerchok i ny film | 'Biernes hemmelige liv' kan ikke rigtig bestemme sig for, hvilken type film den vil være, og det er synd, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:32 | false | Hvis man lider af den særlige form for sukkersyge, der hedder filmdiabetes, som gør, at man ikke så godt tåler søde historier i douce farver om unge kvinder på jagt efter sandhed og indre styrke, så skal man ikke gå ind og se 'Biernes hemmelige liv', der er baseret på bogen af samme navn.
Men er du på udkig efter en let snack, så læs videre her.
Vi er i USA i 1964. Som lille kom Lily Owens til at slå sin mor ihjel, og hun har siden boet alene sammen med sin voldelige far. Efter at Lilys guvernante, Rosaleen, bliver udsat for et grusomt, racistisk overfald, stikker de to af sammen og ender hos de tre sorte søstre August, May og June, der lever af biavl.
Her oplever Lily og Rosaleen for første gang kvindefællesskab, kærlighed og familiesammenhold, og som sådan har vi at gøre med en helt igennem sød og sympatisk historie.
Desværre kan filmen ikke helt beslutte sig for, om den vil være et lille stykke socialrealisme i farven lilla, eller om den vil være et sødt eventyr, og derfor ender den som en hyggelig og lidt uafbalanceret mellemting.
Historiens bitre, sure og salte undertoner kalder på både tårer og smil, men drukner ofte i de honningsøde pointer, der får det til at hvine en smule i tandemaljen. | 2009-04-17T13:43:30 | [
3430165
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article4757582.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438
] | underholdning | null | null | null | 0.6703 | Negative |
4,757,598 | Allan Olsen i ensom majestæt | Kongen af dansk sangskrivning tugter undersåtterne som solist på koncertoptagelse fra Holstrebro | 2023-06-29T07:08:32 | false | Benny Holst skriver stadig store sange i ny og næ, og det gør C.V. Jørgensen muligvis også, men han udgiver dem i hvert fald ikke. Tilbage står Allan Olsen som de senere års ukuelige konge af dansk sangskrivning, og navnlig i skikkelse af solist på alt fra hovedstadens koncertsale til provinsens forsamlingshuse er mandens verbale vanvid garant for en vedkommende aften.
Trods tvivlsom lydkvalitet dokumenterede liveskiven 'Solo' fra 2002 frederikshavner-fænomenet på formidabel vis, mens de femten år gamle bandoptagelser på 'Rygter fra randområderne' og sidste års koncert-dvd/cd understregede, at Olsens galskab formildes en anelse, hvis han almindeliggøres af et orkester.
I ensom majestæt regerer han atter på dvd/cd'en 'Solo Live Vol. 2', der blev indfanget uden dikkedarer i Holstebro i februar, og gennem 97 lidt ujævne minutter er der syngende dumflade i fjæset på alle fra Remee til Henning Christophersen.
Sarkastisk kratlusker
Olsens image som den bistre blanding af Warren Zevon og Pete Townshend næres på ny med en glimrende udgave af 'Taberens søn', der bare virker hver gang, men troubadouren er meget mere end sarkastisk kratlusker, og nænsomheden i hans univers gløder på 'De kommende år' og 'En plads i byen'.
'Hængt i Finns butik' er en unødvendig bagatel, når man har Olsens format, og en omarrangeret version af ellers mægtige 'Mergelgraven' fungerer ikke, men kapaciteten demonstrerer til gengæld, at han faktisk kan synge på absurde 'Lille gråspurv', og en rislende ren folk-fortolkning af 'En anden mands pige' minder om, at veteranen er en glimrende guitarist.
Oplevet endnu bedre, men stadig bedre end de andre. | 2009-04-05T11:48:07 | [
3427057
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757598.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.7701 | Positive |
4,757,610 | Pet Shop Boys: Udynamisk duo | De rutinerede discodrenge fortsætter karrieren som rustne robotter på tilforladeligt album uden gnist og gennemslagskraft | 2023-06-29T07:08:32 | false | Det 10. studiealbum fra Pet Shop Boys hedder blandt andet ’Yes’, fordi Chris Lowe mente, at ’no’ var lidt for negativt, så de engelske veteraner har tilsyneladende hverken mistet underfundigheden eller humoren, men derimod kniber det med at holde karrierens ellers så himmelhøje frekvens af hits.
Duoen lyder simpelthen dvask på malende midttemponumre, der savner farverigt spræl og fornyet inspiration, og at Xenomania har produceret, og Johnny Marr spiller guitar understreger nærmest bare, hvorledes Pet Shop Boys lyder urokkeligt som Pet Shop Boys, der kunne have haft Tommy Troelsen ved pulten og Kerry King på økse, uden man ville ænse det.
Kedsommeligt genbrug
De gamle discodrenges fundamentale kvaliteter borger naturligvis for håndværk af en vis kaliber, men gruppens satire over kendiskulturen, kølige kærlighedssalmer og politiske klagesange er udtryk for robotpop med en automatpilot, der ikke ligefrem er programmeret til at overrumple.
’Being Boring’ hedder et af Pet Shop Boys’ mest mindeværdige momenter, og når nu d’herrer dyrker genbruget på ’Yes’, hvorfor så ikke bare genbruge titlen også? | 2009-03-21T10:48:45 | [
3422466
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757610.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.3991 | Neutral |
4,757,625 | Willie Nelson nøgen | Texaneren stripper strygerne af sine udskældte Nashville-indspilninger fra 60’erne, men det bliver de faktisk ikke mere klædelige af | 2023-06-29T07:08:32 | false | I 1970 udbrændte Willie Nelsons hus i Nashville, og han flyttede hjem til Texas, hvor han i Austin flettede både sit hår samt hippie og cowboykulturen sammen til den zen-lignende legende, verden er blevet beriget med lige siden.
Årene i Nashville i sidste halvdel af 60’erne var dog langt fra så fredsfyldte og givende for Willie, for selv om han for længst havde opnået status af førsteklasses sangskriver med evergreens som ’Crazy’, ’Night Life’, ’Funny How Time Slips Away’ og ’Hello Walls’, så var han endnu ikke slået igennem i skikkelse af syngende countrystjerne.
Det nagede naturligvis den gode Nelson, der gik på kompromis med sin skæve personlighed og lod mogulen Chet Atkins rette ham ud med sirupsøde strygere og andægtige korsangere på en stribe skiver i tidens toneklang anno Nashville 1966-70, men det hjalp heller ikke synderligt på populariteten, og først da flammerne tog huset, blev Willies karriere endegyldigt antændt.
En lagkage er en lagkage
Veteranen har siden talt nedsættende om sine forsøg på at indrette sig efter Nashvilles kandiserede konventioner, hvilket nu fører til lanceringen af kuriøse ’Naked Willie’, hvor 17 sange fra glasur-pladerne præsenteres i noget, man kunne kalde forsøg på sukkerfri udgaver.
Nelsons mangeårige mundharmonikaekvilibrist, Mickey Raphael, har med bossens velsignelse fjernet den såkaldte ’Nashville sound’ fra originalindspilningerne, og tilbage står skæringerne, som hvis Willie selv havde produceret dem for 40 år siden.
Det hævder Raphael i hvert fald i covernoterne, men det er nok tvivlsomt, om Nelson ville have dyrket den luftige klang, der var Atkins’ varemærke, for sange som ’The Party’s Over’ og ’What Can You Do to Me Now?’ lyder altså ikke autentisk, bare fordi man piller pynten af. En lagkage er vel også stadig en slags lagkage, selv om flødeskummen mangler.
Strygerne var naturligvis en integreret del af et stort lydbillede, der faktisk virker lidt tomt uden, men ’Naked Willie’ er trods alt et pudsigt eksperiment, der fungerer tilforladeligt som en spøjs lytteoplevelse for fans, og materialet er i øvrigt så gedigent, at Atkins ikke ville kunne destruere sangene, om så han indkaldte Nationalgarden. | 2009-03-18T14:32:36 | [
3976685
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757625.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8631 | Neutral |
4,757,629 | Mukupa tilbage på sporet | Karen Mukupas nye skive 'Dreamer' er et gennemsympatisk og livsbesyngende album, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:32 | false | Karen 'Miss' Mukupa gjorde sig først bemærket sammen med sjælesøsteren Natasja Saad i begyndelsen af 90'erne i No Name Requested, hvis åbenlyse potentiale grundet diverse uheldige omstændigheder aldrig blev indfriet.
Senere udgav Mukupa to rærlige plader i 2000 og 2002, hvor bl.a. Remee tilskyndede hende til at sigte efter laveste fællesnævner (coverversioner af Danseorkestret og duetter med James Sampson!), som var dobbelt frustrerende, fordi det bag popmaskineriet var tydeligt, at kvindemennesket havde talent.
Hun har heldigvis valgt sig nogle bedre legekammerater denne gang, først og fremmest produceren Pharfar (alias Søren Schou), som også har stået fadder til både Bikstok Røgsystem og Natasjas succeser.
Åbningen med Studio One-klassikeren 'Run Boy Run' indikerer, at Mukupa er vendt tilbage til dancehall/reggae-rødderne på 'Dreamer' tilsat kraftige elementer af både moderne R&B, soul, latin, afro og gemen pop.
Det er der kommet et gennemsympatisk, livsbesyngende album ud af, der lyder som en rendyrket forårsbebuder. Mukupa er igen på rette spor. | 2009-03-16T11:49:15 | [
3420682
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757629.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9525 | Positive |
4,757,642 | Mikael Simpson: Tudefjæs | Kapaciteten låst fast i flæbende fosterstilling på nyt album, hvor et af dansk pops mest spændende navne forsømmer at udvikle sig | 2023-06-29T07:08:32 | false | Efter hovedværket ’De ti skud’ i 2004 bedyrede Mikael Simpson, at hans magtfulde og meget melankolske miks af dub, electronica og traditionel sangskrivning skulle fornyes, men af fare for at komme til at lyde som det, han ynder at kalde ’Big Fat Saybia’, kasserede Simpson kostbare bandoptagelser, og ’Stille & Uroligt’ markerede ingen nævneværdig udvikling i 2006.
Stagneringen fortsætter på ’Slaar skaar’, hvor originalen mådeholdent tilstræber et mere konventionelt udtryk og diskret ekspanderer instrumenteringen, uden det dog ændrer afgørende på indtrykket af en mand, der efterhånden ligger fast i en flæbende fosterstilling, hvor linjer som ’den sarte sitren sænker sig i sengen uden søvn’ leveres med en skælvende weltschmerz, man måske kunne tilgive, hvis Simpson var 17.
Det er simpelthen blevet en ynk at være i stue med charmøren, der forsømmer at forløse sine tendenser som tørvetrillende tudefjæs i stærke sange, og dramatisk dragende ’Det var en lørdag aften’ er det nærmeste, han kommer et godt, gedigent nummer denne gang, mens nænsomme ’Koldt’ dog understreger, at man sagtens kan være personlig uden at forsvinde i egen navle.
Sarkasmen savnes
Samtidig savner man selvironi og Simpsons syrlige sarkasme, der især kommer befriende til udtryk på scenekanten, men at det afsluttende instrumentalnummer på ’Slaar skaar’ har fået titlen ’Møjn’, nøjes med at være albummets eneste komiske øjeblik.
Fundamentalt besidder Simpson imidlertid så egensindige kvaliteter, at selv når han slæber sig lettere uinspireret ud for at pisse i sin spand med hjerteblod, er natteravnens færd mere spændende at følge end langt størstedelen af kollegernes lemming-lignende vandringer efter udenlandske forbilleder.
Trods en knap 37 minutter kort spilletid er ’Slaar skaa’ ikke desto mindre lang nok til at blive kedelig, og det var måske ved at være tid til, at man mandede sig lidt op? | 2009-03-07T20:33:53 | [
3418071
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757642.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9065 | Negative |
4,757,657 | Balstyrko sparker til fornuften | Legesyg debut fra den prominente tossetrio Balstyrko, der blandt andet tæller Blæs Bukki, der tidligere har slået sine folder i Bikstok Røgsystem og Malk De Koijn | 2023-06-29T07:08:32 | false | Sikke et trekløver. En af landets førende unge sangerinder, en af de mest gennemmusikalske rappere, og som tredjemand en feinschmecker fra den elektroniske undergrund – sammen udgør de Balstyrko. Og Ane Trolle, Blæs Bukki og Anders ’Ormen’ Christophersen skuffer minsandten ikke.
Debutalbummet ’Jagten Paa Noget’ er i hvert fald en forfriskende spraglet skive. Det lyder, som om trioen har spenderet flere år på diverse loppemarkeder og har købt antikke dimser og støvede vinyler, som nu er blevet inventaret i legebørnenes gennem-gemytlige skrammelpop.
Hr. Bukki er nok den mest prominente af de tre fra sin tid i Bikstok Røgsystem og Malk De Koijn, og fans af de to orkestre vil smile skævt, når de indhylles af de småsyrede og gedigent gyngende ’Kaffe Mdma’, ’Intet stopper helt’ og den fikst fængende ’Roennebaer’. Husk også at dyrke tosseteksterne, der losser gevaldigt til både fantasien og fornuften.
Som totaloplevelse er pladen dog en lidt ujævn omgang, fordi flere numre er så korte, at de krøllede klangverdener ikke får lov at folde sig helt ud. Men for lidt af det gode er jo trods alt bedre end for meget af det gode, og alt i alt giver ’Jagten Paa Noget’ i dén grad appetit på mere.
Velbekomme. | 2009-03-02T09:28:57 | [
3416208
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757657.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.9171 | Positive |
4,757,683 | Helt bag om dansen | Ydmygelsen var total fra 'Danser Med Drenge' der spillede på Store Scene på Langelandsfestivalen torsdag | 2023-06-29T07:08:32 | false | Lad os starte med det positive – Rie Rasmussen kan synge. Men ellers var der absolut ingen formildende omstændigheder, da Danser Med Drenge i går fik klapstolene til at kollapse under Langelandsfestivalen.
I dårlig stil med for eksempel TV-2 og Shu-bi-dua har årevis på havnekajer og kræmmermarkeder heller ikke gjort Danser Med Drenge i stand til at betjene deres instrumenter, så det rædsomme repertoire kommer i nærheden af noget, man kunne kalde at swinge.
Gruppens dilettantiske gøgler-pop rummer desuden en nærmest nyreligiøs parodi på livsglæde, der blandt andet kommer aldeles anstrengt til udtryk i en omgangstone med publikum, som kunne få én til at tro, at bandet regner fanskaren for debile.
Når man tænker på duksedrengenes kæmpesucces med ’Vores Bedste’ (hvordan lyder de værste så?!), kan man måske ikke fortænke det frastødende foretagende i, at de ser ned på deres fans, men at opleve en gammel tøsedreng på 52 år opføre sig komplet latterligt, virker nu alligevel forrykt.
Klaus Kjellerups blege reggaerytmer er inciterende a la billig bacon i en lummer køledisk, og plattenslageriet føles faktisk som et udslag af kulturracisme, der ikke bliver mindre smagfuld af, at Danser Med Drenge optræder, som om planeten aldrig har haft det bedre.
Hvis Anders Fjogh nogensinde finder på at bruge Langeland som sin Guantanamo, så kan han passende torturere fangerne med Danser Med Drenge, der utvivlsomt vil få staklerne til at proppe sig med flæskestegssandwich, inden nogen skriger ’Hvor længe vil du ydmyge dig?’ | 2006-07-28T09:49:49 | [
3027625
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757683.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.508 | Neutral |
4,757,693 | Van the mirakelman | Der er magi i luften, når Van Morrison nyfortolker mesterværket 'Astral Weeks' i en koncertoptagelse fra Hollywood Bowl | 2023-06-29T07:08:32 | false | Hvordan forbedrer man et mesterværk? Det gør man ikke. Og det prøver Van Morrison heller ikke med sin nye koncertudgave af kraftpræstationen ’Astral Weeks’, men legenden ærer sin største bedrift, fortolker den og minder ikke mindst om, hvilket endeløst fascinerende vidunder han skabte i solokarrierens begyndelse.
Magi er et misbrugt begreb, men i ordets egentlige betydning er ’Astral Weeks’ magisk. Et mytisk, fortryllende og åndeløst intimt indblik lige lukt ned i Morrisons 23 år gamle sjæl, hvor fra han inderligt fabulerende sværmer om flimrende barndomsminder og erotisk besættelse.
I en dybt sensuel følelsestortur transcenderes Morrisons smerte i en slags åndelig orgasme, og med en stemme han i form af en pladetitel senere kaldte ’Inarticulate Speech of the Heart’ synger mesteren gåsehudsfremkaldende guddommeligt.
Druk og depression
Musikalsk er ’Astral Weeks’ ikke mindre usædvanlig, for den sindrigt, psykedeliske sangcyklus er flettet sammen som et kalejdoskopisk kludetæppe bestående af akustisk blues, jazz og folk, der komponerer Morrisons egen genre, man kunne kalde keltisk soul.
På en cocktail af druk og depression skrev bjørnen fra Belfast ’Astral Weeks’ i eksil i Cambridge, Massachusetts, og indspillede den med jazzmusikere i New York City anno efteråret 1968 som en pastoral pendant til Bob Dylan og The Bands rustikke meritter oppe i Woodstock.
Albummet fik overvældende anmeldelser, og blev dog alligevel blot købt af 15.000 ’stenede hippier’, hvilket selv sagt ikke gjorde den notorisk indignerede outsider mindre munter, men siden har skiven opnået både guld og klassikerstatus og er nu typisk i top 10, når musikmagasiner kårer alle tiders album.
Levende organisme
Morrison har sjældent spillet sangene fra ’Astral Weeks’ live, men i november i fjor gik nordireren overraskende på scenen i Hollywood Bowl, og efter blot en enkelt øvning fremførte han de otte abstrakte sange med et 14-personers ensemble foran hysterisk hengivende publikummer.
’Astral Weeks: Live at the Hollywood Bowl’ dokumenterer begivenheden og giver klogt klenodiet nyt liv i stedet for at genoplive genialiteterne, som den umulige og meningsløse opgave det ville være at reproducere originaludgaverne minutiøst.
Selv om numrenes rækkefølge er ændret, instrumenteringen er en anelse anderledes og mageløsheden er blevet mere muskuløs, så er ’Astral Weeks’ dog stadig et dårende purt og mirakuløst attitudeløst opus, der ånder som en levende organisme.
Ikke engang Morrison kan genskabe magi, men magikeren tryllebinder igen. | 2009-02-08T10:10:06 | [
3408654,
3408637,
3408634,
3408638,
3408635,
3408636
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/van-the-mirakelman/4757693 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9187 | Positive |
4,757,716 | Danser med gamle drenge | Danseorkestret er tilbage nu i form af mere blegfunky soulpop, og veteranerne fejrer 25-års jubilæum med flere ulykkelige teenageromancer | 2023-06-29T07:08:33 | false | ’Regndans’ og ’Kom tilbage nu’ er fortsat ligeså obligatoriske som bræk i hækken og kulørte lamper til enhver 80’er-fest, hvilket imidlertid ikke forhindrer Danseorkestret i at være tilbage efter pladepause på hele ni år, men man kan tvivle på, om sangene fra ’Under byen over himlen’ vil blive skamspillet til 00’er-party i 2029.
Københavnerne fejrer 25-års jubilæum med en besætning bestående af blandt andre Jørgen Klubien, Jacob Andersen, Rasmus Kærså, Aske Jacoby og Claes Anthonsen, og selv om d’herrer efterhånden må nærme sig de 50 somre, så emmer gruppens poesi stadig af uskyldig teenageromantik.
Musikalsk er ensemblet dog blevet yderst habile håndværkere, og Danseorkestrets kærlighed til Stevie Wonder er ingenlunde aftaget på en karakteristisk omgang velsmurt og blegfunky soulpop, der munder ud i en homogen comebackskive med små højdepunkter som iørefaldende ’Bamboozled’, ’Du & mig’ samt reggae-påvirkede ’Sommer i provinsen’.
De gamle drenge er ikke gået helt bag om dansen. | 2009-01-30T09:13:40 | [
3406536
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757716.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.8821 | Positive |
4,757,737 | Olsen Banden i Blekingegade | Blekingegadebanden som teaterstykke er på forhånd udsolgt. Revolutionsromantikken som en tandløs revy, lyder Ekstra Bladets anmelders dom | 2023-06-29T07:08:33 | false | Når Blekingegadebanden flytter ind på Husets Teater i en Claus Flygare-dramatisering ud fra Peter Øvig Knudsens bøger, sker det med stort set samme forudsigelighed, som når Kandis går på scenen i Kibæk.
For selvfølgelig leder Flygare efter de varme hjerter og al den opbyggelige idealisme, der kan støves op i ideologierne og tjene som undskyldning for bandens forbrydelser, mens PET lige så selvfølgeligt må karikeres helt ud på det groteske overdrev. Så langt så godt.
Problemet starter, da det dræbende skud fyres af med det oversavede jagtgevær og slår en ung betjent ihjel, for da er forestillingen slut. Den skal ikke have noget i klemme, men efterlader spørgsmålet: Var der overhovedet nogen grund til at lave den? Egentlig ikke – og dog.
Omridset af et barn
Underholdningsværdien er – anført af 'Anna Pihl'-skuespillere i Olsen Banden-revolution – momentvis høj i den sketc-hopdelte gruppeteaterstil. Med kridtoptegningen på gulvet er det lige før, der går Lars von Trier i den. Den viser omridset af et barn – og følges op med hypotesen:
Når du står ved en vej og opdager, at et barn er på vej lige ud foran en bil med høj fart, må du nødvendigvis gribe ind og redde barnet. Hvis du ikke handler, er du med din passivitet medansvarlig for, at barnet bliver dræbt.
Oversat til politisk niveau er det med bandens egen 'undskyldning': Hvis vi ikke støtter frihedskampen, kommer vi til at gøre noget værre, nemlig at støtte undertrykkelsen!
PET ser sådan på det: En god terrorist er en terrorist på fri fod, for han kan føre dig til en endnu bedre terrorist.
Ingen af dem er dog nået nogen vegne, og verden er ikke blevet bedre, tværtimod – og forestillingen nøjes med at sige: Ha-ha, her går det godt.
Ender i flagrende fraser
I lyset af de nye Gaza-rædsler er der masser af grund til skarp debat, men den mytiske Blekingegadebande er allerede så meget kult, at billetterne til forestillingen er revet væk på forhånd, og spilletiden forlænget. Krimi og krig er en folkefornøjelse.
Ingen kan i dag komme uden om at tage et ansvar og handle efter det. Den flotte replik drukner i lagkagerevy, og det er forestillingens problem: Den ender i flagrende fraser, fragmenter og forvirring. Når den kan både underholde og irritere, er det ikke en spildt aften. Ha-ha.
Snart kommer Blekingegade også som både film og tv-serie. Har vi det ikke dejligt? | 2009-01-12T12:27:56 | [
3399714
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757737.ece | [] | [] | [
"Underholdning",
"Film og tv",
"Personfarlig kriminalitet",
"Konflikt og krig"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.4574 | Neutral |
4,757,749 | Mandfolkeri fra Merle | Mægtige Merle Haggard besejrer groggy Waylon Jennings i countrykumpanernes stormestermøde i Texas | 2023-06-29T07:08:33 | false | Merle Haggards optræden fra 1985 i den respektindgydende række af cd og dvd-koncertoptagelser fra ’Austin City Limits’, der også tæller blandt mange andre Willie Nelson, Tony Joe White og Lucinda Williams, er en af showseriens mest mindeværdige stjernestunder, men det er alligevel lige før, man glemmer den, når countrykæmpens nyligt udsendte opvisning anno ’78 indtages som tv-dinner.
Det siger lidt om Haggards format, at kun to sange går igen på sætlisten, der i ’78 er en beundringsværdig blanding af honky tonk som åbningsnummeret ’Working Man Can’t Get Nowhere Today’ og ’Ramblin’ Fever’, en instrumentaludgave af evergreenen ’Orange Blossom Special’ samt blødende ballader som ’Silver Wings’, ’Sing Me Back Home’ og ’Long Black Limousine’.
Ubesværet autoritet
De to sidstnævnte, fængselsklassikeren og Elvis-dramaet, fremfører Haggard med en for ham sjælden set patos, der faktisk minder om ikonets mest svulstige indlevelse, og blot fem måneder efter Mr. Presleys død kan countrysangerens intense indlevelse sagtens ses som en cadeau til Kongen, der på det tidspunkt netop var æret af Haggard med den ganske glimrende hyldestplade ’My Farewell to Elvis’.
En anden af Haggards helte, western swing-stjernen Bob Willis, havde han hyldet i ’70 med pragtfulde ’A Tribute to the Best Damn Fiddle Player in the World (Or My Salute to Bob Wills)’, og til de uimodståeligt swingende toner af fire sange fra den skive byder man gerne selv stuens tungeste lænestol op til en svingom.
I en alder af 40 virker Haggards stemme større end Texas, og banditten fra Bakersfield, Californien har samlet en 10-personers bande, der som chefen selv spiller med en fuldkommen selvfølgelig og ubesværet autoritet, der i den afsluttende countryrocker ’Workin’ Man Blues’ understreges af en superb Roy Nichols-solo.
Slår til slagsange
Merles mesterlige mandfolkeri kan Waylon Jennings ikke helt leve op til i en noget overmoden omgang fra ’84, men selv om han er hostende, overvægtig, storsvedende og stakåndet, så er han trods alt i finere form end på ’06-udgivelsen fra ’89.
’I May Be Used (But Baby I Ain’t Used Up)’ brummer han rammende efter at have gnedet sin Stetson ud af øjnene i denne optagelse fra en tirsdag formiddag, der dog bliver til lørdag aften når Jennings slår til slagsange som ’Don’t You Think This Outlaw Bit’s Done Got Out of Hand’, ’Good Hearted Woman’ og ’I Ain’t Living Long Like This’, hvilket han dog ikke fik helt ret i.
Jennings holdt til 2002, men disse blot 41 minutter afslører en mand, der kunne have passet betydeligt bedre på sig selv siden sin selvsikre ankomst på The Johnny Cash Show i ’70, men texaneren var immervæk mand nok til også at betage i bulet tilstand. | 2009-01-01T13:23:05 | [
3396673
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757749.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.5371 | Positive |
4,757,808 | Sommer: En familie i opløsning | Næstsidste afsnit af DR-serien var uengageret og en halvkedelig omvej til den store finale på søndag, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:33 | false | Efter aftenens visit hos familien Sommer er der kun ét afsnit tilbage af serien.
Den store finale venter lige om hjørnet, og det bliver forhåbentlig et brag af en afslutning på den vellykkede DR-delikatesse.
Men forinden skulle vi altså trækkes igennem et uengagerende afsnit, hvor alt synes at være i opløsning.
Anna taler ikke med Adam, men vil have barnet alene; Sophia vil heller ikke snakke med Adam, og til sidst tænker han på at tage til Grønland for at komme væk fra det hele.
Halvkedelig omvej
Christian kan ikke rigtig enes med sin plejer; Mille dukker ikke op til sin mors urne-nedsættelse, fordi hun sover en brandert ud, og det gør ikke ligefrem spændingerne mellem hende og Jacob mindre. Oven i det er Kasper og Lærke ikke helt enige om, hvad der skal ske med især Lærkes fremtid.
Alt er i opløsning. Endda Sophia, der ellers har været det faste anker i familiens livs-orkan, vil flytte fra huset, borgen, der har dannet ramme om det ene interne slag efter det andet. At Adam og Anna til sidst i afsnittet bliver forældre virker ikke engang forsonende.
Det er forståelig dramaturgi at holde publikum hen i spænding, som helt til næste søndag må spørge sig selv 'hvordan skal det hele dog ende?'
Men det var en halvkedelig omvej til den sidste dag med sommersol. | 2008-11-24T06:33:31 | [
3386014
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757808.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.7645 | Negative |
4,757,853 | Køn kedsomhed fra Keane | Dydsmønstrene i Keane kæntrede i Valby Hallen, og kedsomheden kom langsomt kravlende, mener Ekstra Bladets anmelder | 2023-06-29T07:08:33 | false | De er sgu nogle søde drenge i Keane.
De spiller lige til tiden, de er velklædte fra top til tå, de smiler bredt til publikum, og forsanger Tom Chaplin kan faktisk brøle 'vi elsker jer' og lyde, som om flosklerne kommer fra hjertet.
Popmusik er dog sjældent blevet bedre af at komme fra velopdragne dydsmønstre, og Keane har det med at skvatte ned på den forkerte side af grænsen mellem pænt og pænt kedelig.
På det seneste har de noble herrer ellers ændret radikalt på deres tungsindige tudepop fra gamle dage og er nu mere feststemte. Men englændernes sangskrivning er stadig alt for banal.
Dryppede af sved
Faktisk var det imponerende i Valby Hallen, hvordan Keane formåede at få nyt og gammelt materiale til at smelte sammen på en nogenlunde naturlig måde. Og den stærkt syngende Chaplin kæmpede så bravt for sagen, at hans – selvfølgelig – nystrøgede skjorte til sidst næsten dryppede af sved.
Det hjalp bare ikke det store. Kedsomheden kom krybende i den godt halvanden time lange seance, og det ændrede små højdepunkter som 'Crystal Ball' og 'Better Than This' ikke på.
I sidstnævnte nummer lyder omkvædet: 'You can do so much better than this'. Gid Keane ville lære den lektie. | 2008-10-31T23:14:39 | [
3378730
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757853.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5988 | Neutral |
4,757,885 | Bob den uudtømmelige | Seneste udgivelse fra Bob Dylan rummer så mange højdepunkter, at Ekstra Bladets anmelder kvitterer med hele fem stjerner | 2023-06-29T07:08:33 | false | Vi er nu nået til kapitel nummer otte i Columbias eksemplariske Dylan-krønike ’The Bootleg Series’, som denne gang rummer 27 demoer, alternative versioner, uudgivne sange, livenumre og rariteter fra årene 1989-2006.
Det vil sige fra Dylans kunstneriske genkomst med ’Oh Mercy’ frem til mesterens seneste ’Modern Times’, dog med hovedvægt på de to Lanois-produktioner ’Oh Mercy’ og ’Time Out of Mind’.
Og nu kan jeg godt høre skeptikerne undertrykke en gaben, mens de udtrykker, at dette kun kan være et udslag af grådig malkning af kataloget, som kun kan have interesse for
die hard
Dylan-nørder med for megen tid til rådighed. Men der tager de grueligt fejl.
Enhver, der har overværet en Dylan-koncert, ved, at en Dylan-komposition er en evigt fluktuerende størrelse, der konstant kan ses og høres i en ny optik – ofte i så radikale fortolkninger, at man skal halvvejs ind i nummeret for at kunne genkende det. Ja, han har vel egentlig aldrig sunget den helt samme sang to gange.
Nøgen og desperat
Der gælder også Dylan i studiet, hvor kompositionerne ofte afprøves i forskellige arrangementer – gerne med skiftende tekstlinjer. Og det behøver ikke nødvendigvis være den bedste udgave, som havner på det pågældende album. Ja, flere store Dylan-sange findes slet ikke på de regulære album.
Som eksempel kan man høre de to udgaver af ’Mississippi’ (begge fra ’Time Out of Mind’-sessionerne), den ene nøgen og desperat, den anden en flosset barblues i fuld skala. Og begge meget anderledes end den version, som senere havnede på ’Love and Theft’.
Blandt mange andre højdepunkter finder man en nedbarberet ’Most of the Time’, Ralf Stanley-duetten ’The Lonesome River’, en benhård soloudgave af Robert Johnsons ’32-20 Blues’ og hele tre uudgivne perler fra ’Time Out of Mind’, ikke mindst den intense ’Dreamin’ of You’.
Med andre ord endnu en essentiel Dylan-udgivelse. Halleluja, så blev det allerede juleaften.
PS: Det er dog ualmindelig dårlig stil, at man skal bløde i omegnen af 900 kroner for luksusudgaven, der rummer 12 ekstra spor. | 2008-10-06T08:33:10 | [
3432984
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4757885.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.9509 | Positive |
4,757,888 | Tvivl og håb fra Peter Sommer | Der er tale om en kunster i konsekvent udvikling, mener Ekstra Bladets anmelder om Peter Sommer, der er klar med sit tredje album | 2023-06-29T07:08:33 | false | 'På den anden side' (2004) og 'Destruktive vokaler' (2006) gjorde Peter Sommer til en af landets folkekære sangere, men han har alligevel modigt valg at skifte spor med 'Til Rotterne, til Kragerne, til Hundene', der delvist overlapper de to ep'er, som blev udsendt digitalt tidligere på året.
Borte har (stort set) taget den traditionelle troubadourrock til fordel for et mørkere, hårdere og mere uforsonligt, elektronisk farvet lydbillede – hvilket dog er helt i tråd med tekstuniverset, der også er brolagt med ridser, buler og sår. Med tvivl. Men også med et næsten trodsigt håb. Vi er med andre ord ret langt fra Valby Bakke her.
Åbningslinjerne 'Han har så meget at sige/der ikke kan komme på tale/De må skære i hans krop/Hvis de vil se hvad han har på hjerte' mere end antyder grundstemningen, der veksler fra det nærmest desperate ('Hærværk', 'Hvad sker der i dit hoved') til befriende illusionsløse, men netop derfor betagende smukke kærlighedssange som 'Himmelflugt' og 'To bække små'.
Et par halvsvage kompositioner og enkelte anstrengte rim ('Hver eneste er en balancegang/den smalle vej uden balancestang') kan ikke ændre det fornemme indtryk af en kunster i konsekvent udvikling, der ikke er bange for at udfordre hverken sig selv eller sit publikum. | 2008-10-05T08:53:28 | [
3370652
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4757888.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
502
] | musik | null | null | null | 0.858 | Positive |
4,757,896 | Mesterlig Mørk-thriller | Anmelderstjernerne regner ned over succesforfatteren Christian Mørk, der overgår sig selv i en ny, uhyre effektivt pakket thriller | 2023-06-29T07:08:33 | false | Christian Mørk: 'Skyggernes Hav'. 320 sider, 249 kr. Politikens Forlag
Jacob Stahl er en falleret forhandler af søkort i Brooklyn. Siden han var barn, har han drømt om at komme til tropeøen Anguilla i det Caribiske Hav. Men man skal passe på, hvad man drømmer om – drømmene risikerer at gå i opfyldelse.
Jacob når til sine drømmes ø. Blot på en anden måde, end han havde forestillet sig. Han ankommer en mørk og stormfuld nat, og ud for kysten lurer øen Dog Island, som gemmer på frygtelige hemmeligheder. Ifølge rygterne er mange turister draget til øen for aldrig at vende tilbage.
Rygterne taler sandt...
Indledningen er langstrakt. Christian Mørk smider nogle kryptiske, halvkvædede antydninger om de forestående begivenheder ud til læseren, der egentlig helst bare vil have gang i handlingen.
Effektivt pakket
Men det kommer der også. ’Skyggernes Hav’ er en uhyre effektivt pakket thriller, hvor mange menneskeskæbner, der tilsyneladende intet har med hinanden at gøre, gradvist suges mod den lille ø, mens spændingskurven stiger.
Slutningen tager ikke nogen pris for sandsynlighed, men den er dybt tilfredsstillende. Og når man ser et puslespil med 1000 brikker, ser det da heller ikke troværdigt ud, at de kan blive til billedet af et alpelandskab.
Christian Mørk har overgået sig selv. Forgængeren ’Darling Jim’ var spændende og stemningsfuld, men iblandt tog sproget magten fra ham. Denne gang doserer han sin billeddannende evne suverænt. | 2008-09-28T11:35:42 | [
3368411,
3368410
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757896.ece | [] | [] | [
"Underholdning"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.8607 | Positive |
4,757,914 | Span(g)king til familien | Ekstra Bladets anmelder er stærkt begejstret for Jonatan Spangs nye show. Se hvor mange stjerner han giver til ’Jonatan Spangs familie’ | 2023-06-29T07:08:33 | false | ’Jonatan Spangs familie.’ Set på Pakhus 11, København, fredag aften.
Stand-up-komiker Jonatan Spang – der i sin fritid er kreativ direktør for Nørrebro Teater – havde stor succes med sit forrige show, ’Damer’. Jeg vil vædde en familiefrokost på, at han også får det med sit nye.
Denne gang er det familien, han tager under kærlig, om end lidt hårdhændet, behandling.
Spangs familie er tilsyneladende en ret løjerlig flok. Uheldigvis minder den slående om noget, man kender alt for godt. Om ikke andet så fra naboen.
Familiens skød
Som den eneste stand-up-komiker er Jonatan Spang ikke autodidakt. Han er uddannet skuespiller, og det mærkes i hans suveræne kropssprog og evne til at turnere replikker. Timingen og det brogede materiale, der jævnligt bevæger sig ned under bæltestedet, er til gengæld hentet i stand-uppen.
Satiren kommer vidt omkring, men lander altid ubesværet i familiens skød igen. Når den ikke lander i en andens skød, altså.
Her er en om Sokrates og Platon:
’Det var dengang, pædofil og pædagog betød det samme.’
Om skyld og skam:
’I dag kan to mennesker ikke gå i seng med hinanden, uden at det er synd for minimum én af dem, ofte dem begge.’
Om knap så spidse læserbrevsskribenter:
’Nej, isen smelter ikke på polerne. Jeg ved det. Jeg har hentet flere af mine bedste koner der.’
Overraskelse
Jævnligt kan det være et problem for en stand-upper at afslutte et show. Ofte holder de bare op.
Ikke Jonatan Spang. Han slutter med en dobbeltbundet overraskelse. Hvad den består i, røber jeg ikke. Se selv efter. | 2008-09-14T20:36:25 | [
3364129
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4757914.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.9661 | Positive |
4,757,936 | Ditte knalder løs, mens kæresten er i krig | Åbent forhold: | 2023-06-29T07:08:33 | true | Rundt omkring i Danmark sidder efterladte mænd og kvinder, der holder godt øje med nyhederne fra konflikten i Afghanistan.
Men det behøver faktisk slet ikke være så kedeligt forfærdeligt at vente hjemme, hvis bare man får sig en god snak, inden partneren drager af sted, så der er afklaring om, hvad man må, og hvad man ikke må.
Vi har snakket med hustruen til en af de danske soldater i Afghanistan. Hun vil være anonym, men her kalder vi hende for Ditte.
Læs:
Hun har sex med andre, når han går i krig
Samler piger op
Selv om Ditte naturligvis savner sin mand, får hun gået i byen med vennerne af og til og slæber hellere end gerne en tøs med hjem fra byen. Og en sjælden gang imellem også en fyr. Og det er helt okay med hendes mand, så længe hun bare skriver om det til ham eller fortæller det over webcam - i detaljer.
- For halvandet år siden blev vi enige om, at min mand skulle tage en udstationering, så vi kunne få nogle penge og måske få råd til et hus. Jeg vidste, at det ville blive hårdt at være uden ham i så lang tid, men jeg vidste også, at han kom tilbage igen.
Læs:
Hver tredje vil prøve åbent forhold
Løsning
Det ville også være hårdt at undvære en sengekammerat i så lang tid, men der havde Dittes mand heldigvis en løsning til glæde for dem begge to.
- Inden han tog af sted, sagde min mand, at han synes, jeg skulle oprette en singleprofil på scor. Så kunne jeg opstøve nogle tøser til at lege med, mens han var væk. Jeg har altid været ærlig overfor ham og sagt, at jeg godt kan lide piger.
Ærlighed
Det lød jo som en løsning, der kunne gøre begge parter glade. Parret nåede aldrig at være sammen med en tredje pige, da de søgte et par år før.
- Nu har jeg en singleprofil og søger kun piger, men bliver naturligvis bombarderet af tilbud fra mænd, og hvis der er en fræk fyr imellem, så kommer han måske i betragtning. ;in mand og jeg har det sådan, at så længe vi er ærlige, og fortæller hinanden alt, så er det heller ikke noget problem.
- Vi har snakket det her utroligt meget igennem og været meget åbne omkring, hvad vi vil. Og jeg skriver historier om mine frække oplevelser til ham og fortæller ham om det over webcam, så han også får noget ud af det.
LÆS: Derfor fantaserer vi om andre
Film
- Jeg ville også gerne arrangere noget film og foto til ham, men jeg er ikke så godt til teknik. Og det kan måske virke lidt mærkeligt, hvis jeg slæber en pige med hjem, og så pludselig skal til at sætte lys og kamera op. Det kunne man måske, hvis det var ven, men jeg dyrker kun engangsknald. Det er bare det mest spændende.
Ditte har slet ikke været i gang særligt længe, så der er mange ting, der skal prøves, men nogle ting skal vente, til hendes mand kommer hjem.
- Jeg har f.eks. ikke prøvet par endnu, men det skal være sammen med min mand. Alle førstegangsoplevelser skal være sammen med min mand. Jeg har jo faktisk kun været aktiv, siden min mand tog af sted for et halvt år siden.
Læs:
Må din kone knalde med en anden?
Ditte er også til fyre
- Der var en fyr på scor, der havde skrevet til mig og spurgt, om jeg ikke snart kom ned på en særlig bar i byen. Jeg spurgte, hvem han var, og han var ret hemmelighedsfuld og ville ikke ud med det, men sagde, at han kendte mig. Og jeg kunne godt fornemme, hvem han måske var, men kunne ikke rigtigt sætte ansigt på.
- Vi aftalte at mødes på en bar, uden at jeg vidste, hvem han var. Det tog flere timer, og så pludselig kommer der en af mine gamle folkeskolevenner ind i rummet, og han sætter sig op i baren hos mig. Han var blevet en flot voksen og lækker fyr, og han provokerede mig lidt og spurgte, om ikke jeg skulle vise, at jeg gerne ville have ham.
- Så gik jeg ud på toilettet og tog mine trusser af og lagde dem ned i min taske. Da jeg kom tilbag,e viste jeg ham dem, og så gik vi hjem og havde fantastisk sex.
Hemmeligt
Ditte er ret hemmelighedsfuld omkring, hvad hun laver i forhold til sin familie og venner. Men der er et par indviede veninder.
- Vi sidder tit og fniser sammen. Den ene har det fint med det, for hun er selv på Scor, men selv om hun er single, så er hun meget mere forsigtig end mig. Den anden er lidt tilbageholdende og ville aldrig selv og alt det der, men synes samtidig, at det er en fantastisk forhold, jeg har med min mand.
LÆS: Swingerpige vil have åbent forhold
Åbent forhold
En ting er at fantasere om et åbent forhold. Noget andet er at praktisere det, og der var Ditte og hendes mand meget forskellige steder, da de begyndte.
- Heldigvis er min kæreste overhovedet ikke jaloux anlagt. Jeg er nok mere jaloux, hvis det endelig skulle være. Min mand var totalt afklaret, men det var jeg ikke i begyndelsen. Jeg var mere usikker, men så måtte jeg jo springe ud i det.
- Og når min kæreste kommer hjem, så skal vi jo endelig til at prøve det her med en ekstra pige sammen. Vi har også snakket lidt om andre ting. At han måske skal prøve at låne mig ud, måske et andet par. Der er masser spændende muligheder, og når bare man er afklaret og ærlig, så kan man jo alt.
Læs:
Derfor er et åbent forhold frækt | 2012-04-02T15:08:34 | [
3784625
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/plus/article4757936.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik",
"Partnerskab"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.9023 | Neutral |
4,757,944 | Ekstra Bladets nye brevkasse: Få hjælp til at klage | Ekstra Bladet og Etikportalens eksperter hjælper dig | 2023-06-29T07:08:34 | false | Er du kommet i klemme, er du i tvivl om dine rettigheder – eller ved du ikke hvor du skal gå hen med dine spørgsmål? Vil du have hjælp til at klage? Eller mangler du bare advokatens, revisorens eller forsikringsmandens gode råd? Så kan
Etikportalen
og Ekstra Bladet hjælpe dig.
I vores forbruger-brevkasse kan du sende en kort beskrivelse af din sag ind til vores ekspertpanel, som vil svare på dine spørgsmål og lette din vej til at forstå regel-junglen, dine rettigheder og muligheder som borger og forbruger.
I panelet sidder uvildige revisorer, advokater, pension- og forsikringsrådgivere, ejendomsmæglere og andre eksperter, og dit spørgsmål vil blive besvaret af eksperten inden for netop det område, du stiller dit spørgsmål.
Send dit spørgsmål til
os her
. Vi kan naturligvis ikke love at svare alle, men vi udvælger de spørgsmål, som er mest relevante for vores læsere. Du vil optræde anonymt, hvis dit spørgsmål og eksperternes svar til dig offentliggøres.
Etikportalen og Ekstra Bladet skal dog kende dit navn og mailadresse, ligesom du skal kunne dokumentere din situation.
Ekstra Bladet og Etikportalen samarbejder om, at værne om forbrugernes interesser og rettigheder – herunder at sikre forbrugerne uhindret adgang til alle de oplysninger, de har krav på.
Etikportalen.dk
er din genvej til sikker rådgivning. Her kan du finde de seneste års afgørelser i klagesager, ligesom du kan søge inden for flere brancher, hvordan andre brugere har vurderet de enkelte fagpersoner.
Se andre læseres spørgsmål her:
Banken vil ikke give mig en NemKonto
Må advokaten bistå både mand og kone? | 2013-05-16T05:02:37 | [
3760542
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/dinepenge/article4757944.ece | [] | [] | [
"Erhverv",
"Privat virksomhed",
"Økonomi"
] | 457 | [
472
] | forbrug | null | null | null | 0.9361 | Neutral |
4,757,952 | Sådan holder du længere i sengen | Signe hjælper ung mand, der kan klare et minut i sengen | 2023-06-29T07:08:34 | true | Sådan holder du længere i sengen
Signe hjælper ung mand, der kan klare et minut i sengen
Har du nogle tips til at kunne holde længere?
TV: Sådan holder du længere i sengen
Onaner gerne samme dag, før du har sex, så du ikke er bristefærdig af ophobet liderlighed.
Gear ned. Både helt bogstavligt i tempo og gear ned mentalt. Rigtigt mange unge mænd (og såmænd også de mere modne) begår den fejl at tro, at jo hurtigere og voldsommere der pumpes løs i kvinden, jo frækkere er det for hende.
Det er så ikke sandt, selvom det ser ud til at være det, der har størst effekt i pornofilm. Altså det kan da være vildt frækt at knalde hårdt og give den max gas nogle gange. Men GAB! Ikke hver gang, ikke hele tiden og slet ikke hvis du bliver for ophidset og får udløsning af det.
Sådan kan du holde længere
Prøv i stedet at være lidt mere “jedi” eller en tilbagelænet Don Juan. Træk vejret dybt ned i maven. Vær rolig og slow i dine bevægelser. Prøv at flytte din opmærksomhed fra følelsen i din pik til at observere hvordan hun reagerer på dine bevægelser.
Læs hendes ansigtsudtryk, hendes åndedræt, hendes lyde, hendes krops bevægelser. Indlev dig i hvordan hun oplever dig og det I laver sammen. Eksperimenter fx med at støde helt i bund og vente der, mens du trækker vejret heeelt ned i maven og slapper af, indtil hun selv bevæger underlivet og fortsætter stødet.
Vær helt bevidst om hvilke ting, du sætter i gang hos hende fremfor at gøre det lækkert for din pik. Når du mestrer disse ting, skaber de en slags meditativ tilstand i din krop og sind, som gør det lettere for dig at kontrollere, hvornår du vil komme og gør dig til en opmærksom og god elsker.
TV: Tantrahjælp til 'One minute man'
Signe V. Bentzen
false
true
default
false
72
1861720 | 2012-11-23T06:58:36 | null | article_questions_and_answers | https://ekstrabladet.dk/plus/article4757952.ece | [] | [] | [
"Livsstil",
"Erotik"
] | 2,341 | [] | plus | null | null | null | 0.5641 | Neutral |
4,757,954 | Smørrebrødsjomfru: Jeg stak røver en på skrinet | Røveren faldt omkuld - så den sad godt, mener smørrebrødsjomfruen | 2023-06-29T07:08:34 | false | - Da han forsøgte at trænge om bag ved disken for selv at forsyne sig med penge, stak jeg ham en knytnæve lige i synet, så han faldt ned og slog hovedet mod gulvet.
Det er ikke særlig klogt at forsøge at begå røveri i ’Madbiksen’ på Ndr. Ringgade i Slagelse.
Det kan en cirka 20-årig mand af anden etnisk herkomst end dansk skrive under på.
Han måtte nemlig skyndsomst tage flugten, da han havde smagt smørrebrødsjomfru Karin Hedegårds kraftige kødhammer.
Truede slagterdame med hobbykniv, men så...
'Den sad åbenbart godt'
- Han kom ind i butikken og forlangte at få udleveret penge. Da jeg afviste ham, forsøgte han at mase sig gennem to diske, der står tæt op ad hinanden. Så tænkte jeg: Nej, den går ikke. Så jeg knaldede han en lige i ansigtet, så han faldt omkuld på gulvet. Den sad åbenbart godt. For det gjorde ham så bange, at han omgående valgte at løbe væk, fortæller Karin Hedegård til ekstrabladet.dk.
-Det hele gik så hurtigt. Så jeg nåede slet ikke at blive bange. Men bagefter har jeg da tænkt lidt over, at der måske kunne være sket noget med mig, siger smørrebrødsjomfruen på 41 år, som straks ringede efter sin mand og bagefter til politiet.
Karin Hedegård siger, at det er fuldkommen tåbeligt at begå røveri så tidligt på formiddagen, hvor der udelukkende er byttepenge i madbutikkens kasseapparat.
-Jeg håber, at politiet snart finder røveren. Jeg er sikker på, at han har enkelte meget synlige kendetegn i ansigtet efter mit slag. Jeg selv i øvrigt skal til læge i dag, fordi min hånd er hævet - og jeg har et par små, sår på knoerne. Lægeerklæringen skal bruge til politirapporten, siger den hårdtslående kvinde..
Røveren var cirka 180 centimeter høj, iført mørkeblå hættetrøje, jeans og hvide kondisko. | 2013-05-16T08:54:35 | [
4319095
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/krimi/article4757954.ece | [] | [] | [
"Kriminalitet",
"Personfarlig kriminalitet",
"Katastrofe",
"Mindre ulykke"
] | 140 | [] | krimi | null | null | null | 0.8628 | Neutral |
4,757,977 | Parken smadrede Springsteen | En forårsdag i lydhelvede med den svedende folkeforfører og verdens værste akustik | 2023-06-29T07:08:34 | false | Parken har krævet mange ofre i årenes løb, og på en forårsdag i lydhelvede bukkede også Bruce Springsteen under for betonkatedralens komplet uanstændige akustik.
Det lignede en god koncert, da en af de mest hårdtarbejdende rockstjerner i showbusiness fremturede i vanlig bombastisk stil, men det lød simpelthen rædselsfuldt.
Som en udpint transistorradio skruet op på 11 i en blikspand.
Se video fra Springsteen-koncerten her
Et ensemble bestående af Elvis, Mozart, Sinatra og Hendrix kunne ikke have gennemført en vellykket koncert under de forhold.
Men Springsteen og hans E Street Band prøvede ihærdigt foran 50.000 i den udsolgte nationalarena.
- Hej København! Hvordan går det, udbrød den 63-årige veteran fra New Jersey som velkomstsalut på et dansk, der var mere gebrokkent end Prins Henriks.
I stil med sidste sommers show på Roskilde Festival var Springsteen rundt og hilse på de forreste rækker, så det mindede om et vælgermøde under en præsidentkampagne.
Hele 'Born to Run'
Han fik tilmed et fugtigt kindkys under ’Spirit in the Night’, inviterede nogle yngre fans på scenen til en svingom gennem ’Pay Me My Money Down’ og bællede sågar en fadøl nede foran tidligt i den noget flade folkefest.
Et herligt indslag. Og med det energiniveau svedte han den nok ud på et kvarter.
Bossen uden Bruce
Musikken gled ikke så nemt ned, og især bassen og trommerne buldrede og bragede i en uskøn kakofoni, hvor nuancer, detaljer og guitaristerne Nils Lofgren og Steven Van Zandt bare forsvandt.
Symptomatisk var der vilje og selv fandenivoldskhed på et nummer som publikumsønsket ’Radio Nowhere’, men det kom bare ingen vegne.
Aftenens store overraskelse var en efter forholdende glimrende ’Loose Ends’, og det vakte en del jubel, da Springsteen annoncerede, at han ville spille albummet ’Born to Run’ fra start til slut.
Midaldrende fans
Konceptet havde dog stort set ingen effekt på publikum, der eksempelvis nærmest overdøvede de stille passager i ’Backstreets’. Den midaldrende forsamling ville vist hellere høre hele ’Born in the U.S.A.’, men de fik da både titelnummeret, ’Glory Days’, ’Bobby Jean’ og uimodståelige ’Dancing in the Dark’.
En indædt ’Badlands’ fremkaldte for første gang en stemning, der mindede om eufori, men det var over to timer inde i seancen, som varede fra klokken 20.13 til 23.21.
Mandfolk i modvind
Bedre sent end aldrig var der mere smæk for skillingerne med en flot ’Brilliant Disguise’ og endnu en vellykket overraskelse i form af sjældenheden ’Light of Day’, der nærmest bragede gennem tribunerne uden hensyn til det rungende rabalder.
Koncerten var Springsteens ikke mindre end ottende på dansk grund i løbet af de seneste ti år, og den niende finder sted torsdag i Herning, der minsandten har bygget en arena, hvor der er tænkt på akustikken.
Det kan 15.000 glæde sig til, mens 50.000 i Parken må undre sig over, om dem, der designede kolossen var bekendt med, at en ret væsentlig del af en koncert er lyden. | 2013-05-14T21:23:40 | [
4227236,
4227198,
4227171,
4227282
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757977.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9217 | Negative |
4,757,995 | Neil Young i særklasse | 62-årig Neil Young var forrygende i Horsens torsdag aften. Herligt, imponerende og mesterligt, jubler anmelder Henrik Queitsch | 2023-06-29T07:08:34 | false | Neil Young and his Electric Band, Forum Horsens, torsdag aften
Efter to fremragende forestillinger i Falconer i februar og ikke mindst en helt sublime seance for små to måneder siden i Roskilde var det ikke ligefrem fordi det var den store Young-sult, der plagede undertegnede i intercitytoget på vej mod Horsens.
Men ethvert eventuelt mæthedspunkt blev fejet fuldstændig væk allerede med de indledende toner af ’Love and Only Love’, som godt nok har været det faste udgangspunkt ved Youngs koncerter gennem lang tid, men lige som alle andre af den 62-årige canadiers kompositioner er så løs i koderne, at det tilsyneladende er muligt at finde nye vinkler aften efter aften.
Hårde odds
Det er hårde odds, selv for en mester som Young, at skulle være op imod hin legendariske aften i Roskilde – der er åbenbart noget med Neil og det der orange telt – og vi nåede da heller ikke helt samme magiske niveau. Men det er nu også de færreste der gør det.
Man må dog formode, at størstedelen af de 4.500 fremmødte i Forum (som lignede nogen, der for længst havde passeret teltligger-alderen) ikke havde samme sammenligningsgrundlag.
Og de fik en herlig aften i selskab men den vanligt virile veteran, som selv om dette var hans sidste aften på en meget lang europa-turne, bestemt ikke virkede rusten på nogen planer.
Ingen rutine
Der blev som altid vekslet mellem intime ballader og overvældende tsunami-rock, begge dele afleveret med lige stor intensitet. Vi har i dén grad at gøre med en mand, som mestrer sine virkemidler uden at det på nogen måde lyder som rutine.
I forhold til Roskilde fik vi tre helt nyskrevne numre, ’Just Singin’ a Song’, ’Sea Change’ og ’When Worlds Collide’, som ikke umiddelbart lød som nye klassikere i kataloget, og fik stemningen til at dale en anelse mod slut.
Men det blev selvfølgelig reddet hjem af en rødglødende ’Rockin’ in the Free World’ og ikke mindst den obligatoriske finale ’A Day in the Life’.
Young fik for fjerde gang i år understreget, at han er i en klasse for sig. Det er sgu en ret imponerende stime. | 2008-08-28T22:23:06 | [
3347464
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4757995.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.9572 | Positive |
4,758,007 | 'Talent 2008' - sjovt eller talentløst? | Jan Monrad er ved at svømme over i begejstring over 'Talent 2008'. Helt i den anden grøft er Karen Thisted, som kalder det 'fordummende tv'. Læs deres dom her | 2023-06-29T07:08:34 | false | Jan Monrad: 'Det' eddermame sjovt':
LAD OS SPRINGE
ud i det med det samme: 'Talent 2008' fra Horsens Ny Teater er i jagten på Danmarks største talent sublim underholdning.
Sammen med de tre skønne dommere Martin Hall, Julie Steincke og Peter Aalbæk og de mange mere eller mindre håbefulde talenter – skiftevis græd og lo og måbede jeg mig igennem det mest underholdende underholdningsprogram, jeg til dato har overværet på en dansk tv-kanal. Det var eddermame sjovt.
Allerede fra showets
start kom lattermusklerne på hårdt arbejde, da en ung mand optrådte med at frembringe en unik lyd, ingen andre kunne lave. Det varede to sekunder, så var nummeret overstået. Det var så kosteligt morsomt, at jeg nærmest måtte ned og bide i gulvtæppet af latter.
Og sådan blev det ved i en hel time med det ene mere overraskende indslag efter det andet, som f.eks. det 16-årige slangemenneske Mary Lou, de fantastiske 'streetdancers' og den uimodståelige Louise med bøjle på tænderne, der sang, som var hun Gitte Hænning selv.
For ikke at tale om den unge mand, der tryllede ekvilibristisk med sin yoyo, eller den charmerende rapper, Ole Lukøje, der af Martin Hall blev udnævnt til Danmarks svar på Iggy Pop.
OGSÅ UDSENDELSENS
tekniske kvalitet er i særklasse for dansk tv-underholdning. Der er virkelig blevet kælet for programmet ned i alle detaljer med et kompetent kamera- og producerarbejde, vi ikke er vant til at blive præsenteret for, fordi der som regel skal spares.
I 'Talent 2008' er der ikke sparet på noget som helst.
Programmets to charmerende værter optrådte i indklip fra sceneindgangen som talenternes 'advokater'. Det er glimrende fundet på, og det fungerer til det perfekte. Godt, at der er lagt stemningsfuld underlægningsmusik til dommernes voteringer.
AF DE TRE DOMMERE
er især musicalsangerinden Julie Steincke godt castet til opgaven. Hendes levende ansigt, der er klippet ind som kommentarer undervejs, kom til at fremstå som et ubetaleligt omdrejningspunkt for hele udsendelsen, der sluttede af med et brag af en 'up coming' verdensstjerne, der til sammenligning får Roger Whittaker til at fremstå som en forkølet skoledreng, der er sat i skammekrogen.
Jeg glæder mig allerede til på næste fredag. Gu’ gør jeg så.
Karen Thisted: 'Talentløs 2008':
DANMARKS RADIO
har nu sendt to udgaver af deres nye fredagstiltag 'Talent 2008', og selv om man plejer at skulle give ting tid, fordi noget kan udvikle sig i en glædelig retning, så tør jeg godt sige min mening nu, for her lades alt håb ude.
Det er det mest pinlige, fordummende tv, jeg nogensinde har set.
Der er ingen tvivl om, at alle roller er aftalte, hele programmets linje fastlagt – og det med laveste fællesnævner – så der kommer ikke til at ske store udsving i rædslerne.
JEG HOLDER MEGET
af provokerende tv, men det her er ikke spor provokerende. Det er småborgerligt og forudsigeligt og burde have titlen 'TALENTLØS 2008'.
Det er ganske enkelt en direkte fornærmelse mod seerne og en udnyttelse af de medvirkende, der går med til alt for at komme i fjernsynet. Og det gælder også dommerne.
Nu er Danmarks Radio gået for vidt i jagten på at rette den skrantende virksomhed op, og hvis der fandtes ansvarlige mennesker i toppen af mastodonten, så var denne skandale aldrig blevet sat i værk.
Hvor er det synd for os alle sammen, og hvor er det spild af menneskenes korte liv!
TÆNK HVAD MAN
kunne have givet af underholdning, glæde og opløftelse i fortravlede familier, der har fredag aften som den store familie-tv-aften og derfor sidder der – ligegyldig hvad der sendes.
Der er så mange muligheder for at give os glæde fra den skærm. Jeg tør slet ikke tale om en kunstnerisk oplevelse, for det er for store krav at stille, så jeg taler bare om glæde.
Nu håner man hver fredag aften over en million mennesker. Danmarks Radio må betragte os som idioter. Andet kan jeg ikke udlede af dette koncept.
De to fredage, hvor vi blandt deltagerne har set en spastiker, en sørgende mor, grædende børn … nej, jeg kan ikke få mig selv til at nævne flere, men for mig er de to fredage milepæle i Danmarks Radios historie.
JEG KAN IKKE LÆNGERE
se grunden til, at vi betaler tvungen licens til en statsinstitution på grund af public service-forpligtigelserne, for den eneste forpligtigelse, Danmarks Radio nu føler, er: Seere for enhver pris – koste hvad det vil af anstændighed.
På et tidspunkt i aftes sagde Peter Aalbæk til en af deltagerne: 'Det virker, som om du tager en lille smule pis på os.'
For mig er det Danmarks Radio, der tage pis på sine seere.
Hvad mener du om programmet? Skriv din mening i kommentarfeltet nedenfor. | 2008-08-23T12:05:00 | [
3389911,
3358714
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/diverse/article4758007.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Musik og lyd"
] | 414 | [
438,
439
] | underholdning | null | null | null | 0.8348 | Neutral |
4,758,031 | Amazing Lexie | Set til 890 kroner | 2023-06-29T07:08:34 | false | Hvem er den til?
Små og store piger.
Det første indtryk
Feltets anden vovse var endnu mere populær, men ikke lige sådan at få ud. Til gengæld så var opsætningen en leg med spørgsmål og svar, som ikke behøvede voksenhjælp.
Plusser
Kan lege, tale og synge på dansk. Lærer ting undervejs, selv om det mest er fra ’hot or not’-spørgsmål. Kan føre noget, der minder om en samtale.
Minusser
Kan bevæge sig, men ikke gå. Talegenkendelsen kræver præcis timing. Starter tit forfra. Høj pris.
Konklusion
Lexie, der vågner, når man rører den, falder i søvn, hvis man glemmer den, og konstant stiller spørgsmål, var nok det legetøj med mest personlighed. Det var træls, at den kun forstår en, hvis man taler på det rigtige tidspunkt, men en populær legekammerat. | 2007-12-11T08:09:28 | [
3300361
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/forbrug/forbrug/article4758031.ece | [] | [] | [
"Livsstil"
] | 457 | [
491
] | forbrug | null | null | null | 0.7372 | Positive |
4,758,063 | Saab totrins-turbo gør udslaget | Saab 9-3 er prøveklud for ny motor-styring hos GM - resultatet er overbevisende: en herlig familiebil med masser af kraftoverskud | 2023-06-29T07:08:34 | false | Glem alt om, at en af verdens mest sikre bil-modeller er lettere kedelig angående køreglæden.
Saab 9-3 afliver enhver fordom med et nyt turbo-system, der har fået betegnelsen TTiD (Twin-Stage Turbo Injection Diesel).
De to T’er står umiddelbart for en slags dobbelt-turbo, der skal hjælpe den allerede kendte 1,9 liters diesel bedre på vej.
Diesellyd
General Motors har i kraft af sit ejerskab af svenske Saab valgt at introducere det nye turbo-system i den seneste udgave af 9-3-serien. Men der er ingen tvivl om, at netop ’TT-turboen’ vil få sit indtog hos Opel – først og fremmest i den kommende Insignia, Vectras afløser.
Jeg har tidligere testet Saab 9-3 med blandt andet den snart gammelkendte TiD-dieselmotor med enten 120 hk eller 150 hk (TiDs). Det største problem her har været et lidt for højt støjniveau trods det forhold, at maskineriet er baseret på common rail-teknikken.
Hvorfor netop denne TTiD-motor i den testede Saab 9-3 SportCombi (stationcar) har et lavere lydniveau, skyldes flere forhold: Blandt andet en nyere styring af indsprøjtnings-teknikken. Desuden gætter jeg på, at der er sket en bedre isolering af motorrummet.
Flere kræfter
Men ud over et mere behageligt lydmønster i kabinen, har denne Saab 9-3 TTiD nogle langt bedre og mere dynamiske takter end sine søstre.
Selvfølgelig skyldes det primært flere hestekræfter og større drejningsmoment. Men motorens harmoniske arbejdsgang synes også at sætte nye standarder for netop Saab (og fremover hos Opel).
På papiret kalder GM – eller Saab – systemet for dobbelt-turbo. Men i realiteten er det totrins turbo. En større og mindre ’turbolader’ i ét turbo-system: den lille lader arbejder op til de 1500 omdrejninger, hvorefter den store tager over. Ud over de 180 hk er der et drejningsmoment på 400 Nm – pænt for en dieselmotor af den størrelse (1,9 liter).
Hertil kommer en glimrende 6-trins automat-gearkasse med mulighed for manuel betjening.
Plads
Fornyelsen af Saab 9-3 skinner generelt igennem her. Den mere markante front leder tanken hen på den afgående 9-5: stadig stor, men her mere dynamisk.
Pladsforhold og komfort i kabinen er i den bedre ende i forhold til konkurrenterne, og kan man leve med Saabs lidt specielle og næsten lodrette instrumentpanel, er denne model et godt valg til både job og familiebrug. Og så er bagagerummet i stationcar-udgaven et stort plus med masser af plads og fine aflægsrum samt mulighed for rumopdeling.
Kringlet klimaanlæg
Et minus er klimasystemet, der synes at leve i sin egen verden.
Det er automatisk, men lige meget hvad jeg prøvede, startede anlægget på fuld drøn, hver gang startnøglen blev aktiveret.
Trods læsning af manual fandt jeg i løbet af mere end en uges test aldrig ud af systemets funktioner – mere enkelhed, tak.
Sammenlagt kan denne 9-3 stationcar anbefales for sin komfort, motor, pladsforhold, ganske fine køregenskaber – og ikke mindst det forhold, at Saab stadig kan blære sig af at være en af verdens mest sikre biler.
Det største minus her er desværre stadig en høj pris – tæt på den halve million. Grundmodellen med 1,9 liters TTiD-motor koster 486.105 kroner – inklusive automatgearet. | 2008-08-08T06:06:29 | [
3353511,
3353512,
3353497
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/biler/article4758063.ece | [] | [] | [
"Transportmiddel",
"Bil"
] | 529 | [] | biler | null | null | null | 0.5824 | Positive |
4,758,066 | Sårbar og forbandet syg | Med godt genbrug har Christian E. Christiansen skabt en ny, stærk ungdomsfilm om angst, ensomhed og døden, der lurer | 2023-06-29T07:08:34 | false | Dig og mig
Instr.: Christian E. Christiansen.
Medv.: Neel Rønholt, Laura Christensen, Julie R. Ølgaard. 85 min.
Premiere i 80 biografer
Christian E. Christiansen skabte sidste år en glimrende novellefilm om tre kræftramte pigers sidste jul sammen på et hospital.
Filmen, ’Om natten’, blev i foråret Oscar-nomineret, og nu har Christiansen så brygget videre på den og skabt en spillefilm.
Han har ikke genindspillet historien, men simpelt hen optaget nye scener til de eksisterende og udstyret de tre 20-årige piger med hver deres forhistorie.
Mette (Neel Rønholt) har ikke forliget sig med sin sygdom og endnu mindre med sin families fatalistiske tro på, at Guds vilje må ske. Hun længes desperat efter nærhed, og da hun søger den julenat hos den fremmede Oscar (Christian Tafdrup), fører det til akut indlæggelse.
Sara (Laura Christensen) var, indtil kræften ramte hende, elitesvømmer. Hun blev pacet frem af sin enlige far, der med sine velmenende ambitioner har holdt datteren fra det, der måske virkelig betyder noget i livet, her, hvor hun står over for en operation, der kan koste hende samme.
Endelig er der Stephanie (Julie R. Ølgaard), den mest hårdkogte af de tre, men også den mest sårbare, der skamfuld over sit eget svigt og af angst for ikke at blive accepteret skubber alle sine kære fra livet.
Christiansens øvelse er interessant. Den lange version er ikke så intens som novellefilmen, hvor styrken lå i isolationen på nattens hospitalsstuer.
Vi behøvede ikke at vide mere om pigerne for at kende og føle med dem, og på den måde føjer ’Dig og mig’ ikke noget egentligt nyt til de følelser af angst, afmagt og kærlighedshunger, som de tre piger deler.
Taler med publikum
Til gengæld forklarer filmen dem tydeligere og når væsentligt længere ud. Der er ingen scene for novellefilm i Danmark, men som spillefilm kommer ’Dig og mig’ – med titel efter Dieters Lieders gamle hit – ud i hele 80 kopier, så mange flere får mulighed for at opleve den bevægende historie.
Trekløveret Rønholt, Christensen og Ølgaard spiller med sårbar overbevisning, og Christiansen viser som i sin instruktionsdebut, ’Råzone’, en evne for at skabe ungdomsfilm, der taler med og ikke ned til sit publikum, og som vil noget med sin historie.
’Dig og mig’ er ikke så ekspressiv og overrumplende som den hårde ’Råzone’, men den er indtrængende og følelsesstærk uden at blive sentimental. Det er en historie, der fortjener at nå ud til et stort publikum. At det lykkes nu er værd at glæde sig over. | 2008-08-01T18:20:09 | [
3353216
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4758066.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Film og tv",
"Sundhed",
"Sygdom og behandling"
] | 414 | [
433,
434
] | underholdning | null | null | null | 0.4424 | Positive |
4,758,072 | Jorden rundt med Gabriel | Peter Gabriel udgiver omsider det eksotiske resultat af en 17 år gammel workshop med blandt andre Natacha Atlas og Sinéad O'Connor | 2023-06-29T07:08:34 | false | Selv for Peter Gabriels svimlende standarder er ’Big Blue Ball’ et omfattende projekt, og albummet har såmænd været 17 år undervejs, men resultatet er nu ikke helt ventetiden værd.
Tilbage i begyndelsen af 90’erne inviterede Gabriel alverdens musikere til en slags workshop i sine Real World Studios, hvor blandt mange andre Natacha Atlas, Jah Wobble og Sinéad O’Connor legede med legenden på mere eller mindre løssluppen vis.
Båndstrimlerne er nu viklet ud til 11 numre, der er et eksotisk sammenrend af kulturer og klange, og kvaliteten er næsten ligeså omskiftelig som de rytmebaserede sange, men mens Joseph Arthur almindeliggør et par skæringer, så glimter Gabriels bidrag tilsat pulserende døsighed og hvid funk.
Jorden rundt på 60 minutter, men en lidt for flygtig færd. | 2008-07-28T08:40:18 | [
3351389
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4758072.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.5091 | Neutral |
4,758,074 | Kristofferson og konstant knevren | Kris Kristofferson kæmpede mod uanstændigt pludrende publikum i Aalborg, men den legendariske sejtrækker sejrede til sidst | 2023-06-29T07:08:34 | false | Da Johnny Cash spillede i Skovdalen i 1997 vaklede kæmpen svækket af den sygdom, der tog hans liv seks år senere, og det var umuligt ikke at mindes den skæbnesvangre stund, da Kris Kristofferson her til aften indtog samme scene som sin afdøde ven og mentor.
Cash udbrød et pinagtigt ’hello Sweden!’ midt i sit sæt for 11 år siden, men allerede efter åbningsnummeret ’Shipwrecked In the Eighties’ kom der et venligt ’hello Aalborg!’ fra Kristofferson, der lod publikum om at være pinlige. Utallige blandt de vel knap 1000 tilhørere i det idylliske amfiteater havde nemlig valgt at betale 300 kroner for at høre sig selv snakke, og det gik selv sagt ud over os, der minsandten var kommet for at opleve en af historiens største sangskrivere.
Tæsk til tidsånden
De mest uheldige individer i den konstant knevrende flok holdt sig såmænd ikke tilbage for at ævle i mobiltelefon, og adskillige forsøgte på ubehjælpsom urytmisk vis at klaske hænderne mod hinanden, så den stakkels troubadour havde svært ved at holde takten. Folkens, det er altså først fredag, der er Shu-Bi-Dua og Big Fat Snake i Skovdalen.
Som 33. og næstsidste nummer efter hele 110 minutter i rampelyset spillede Kristofferson ’Don’t Let the Bastards (Get You Down)’, og det var lige, hvad han ikke gjorde, og bevæbnet med blot guitar og mundharpe kastede den 72-årige texaner verbale bomber efter Præsident Bush og besejrede til sidst den sludrende forsamling med kompromisløs kraftpræstation.
’Casey’s Last Ride’ fik momentvis folket til at forstummede, og klædt helt i sort dedikerede den noble legende ’Here Comes That Rainbow Again’ til The Man In Black, mens der var tæsk til tidsånden på ’In the News’ fra den garvede gentlemans seneste album, to år gamle ’This Old Road’, der emmer af vejrbidt visdom.
Rørende nænsom
Blandt katalogets ikoniserede klassikere glimtede en rørende nænsom ’For the Good Times’, og tømmermandsmesterværket ’Sunday Morning Comin’ Down’ berusede atter, og mens mørket faldt på kunne man efterhånden mærke den glødende intensitet fra fænomenets forårsturné i Danmark sidste år.
Stemmepragten har aldrig været stor, og der er ikke blevet mere af den, og ofte lyder Kristoffersons guitarspil nærmest gigtplaget, men når ikke publikum formåede at skamfere en smuk sommeraften i selskab med en sand mester, så stak hans sange ligeså dybt som plovfugerne i den stolte skikkelses uforlignelige fjæs. | 2008-07-24T22:38:49 | [
3351631,
3351630
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/kristofferson-og-konstant-knevren/4758074 | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd",
"Sundhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.52 | Negative |
4,758,084 | Knap så super Carla | Frankrigs 40-årige førstedame flirter videre som chanteuse på nyt album, men Madame Bruni er en lidt fesen femme fatale | 2023-06-29T07:08:34 | false | Hvis du plasker rundt i andedammen og tror, at karrierekvinder ikke bliver mere kyniske end Pernille Rosendahl, så svøm et smut sydpå, hvor Carla Bruni har skiftet Donald Trump, Eric Clapton og Mick Jagger ud med den franske præsident Nicolas Sarkozy, og så er interessen for eks-modellens tredje album jo ikke blevet mindre.
Bruni er knap så opsigtsvækkende til at flirte rent musikalsk, men hendes affektion for Serge Gainsbourg-lignende chanson-pop er kompetent eksekveret, og efter et fejlslået eventyr på engelsk er den italiensk-fødte chanteuse tilbage i det fransksprogede, hvor hun voksede op.
Os der brugte fransktimerne glanende ud af vinduet kan kun gætte på, hvad Brunis selvskrevne sange handler om, men stemningen og hendes kælne stemmeføring antyder, at det er noget romantik, vi har med at gøre, og den fine fortolkning af evergreenen ’You Belong To Me’ kan man da i hvert fald vælge at vurdere som en kærlighedserklæring til Monsieur Sarkozy. Nummeret varer i øvrigt under tre minutter.
Bruni er mere Norah Jones end Nina Simone, men brunettens nydelige easy listening er let at lytte til, og man kan sagtens falde i søvn i skødet på den døsigt dragende donna, der dog næppe ville nå disse spalter, hvis den tilforladelige femme fatale mindede om Anne-Mette Fogh Rasmussen og lige havde giftet sig med sin barndoms baguette-bager. | 2008-07-09T20:00:58 | [
3348148,
3348150
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/knap-saa-super-carla/4758084 | [] | [] | [
"Kendt",
"Livsstil",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.8564 | Neutral |
4,758,099 | Uspændende Springsteen | The Hold Steady prøver fortsat at flytte New Jerseys stolte søn til Brooklyn, men bandet bløder forgæves på fladt fjerde album | 2023-06-29T07:08:34 | false | The Hold Steady er fire album inde i karrieren, men slænget lyder stadig som et The Replacements, The Dream Syndicate og især Bruce Springsteen-coverorkester, der så småt er begyndt at kreere deres egne kompositioner.
Brooklyn-bandets blødende heartland-hymner er også gumpetunge slagsange uden gennemslagskraft på 'Stay Positive', som trods velmenende, kompetente og sympatiske tendenser forbliver et underlig uldent, uforløst og unødvendigt udspil.
Så næsten hellere 'Human Touch' eller Springsteen på en halvskidt aften. | 2008-07-14T09:23:03 | [
3348945
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4758099.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.4873 | Negative |
4,758,149 | Jeg elsker mig | Ekstra Bladet anmelder Christina Aguilera | 2023-06-29T07:08:34 | false | Christina Aguilera, 'Back To Basics'
Det 25-årige fænomen Christina Aguilera startede karrieren i tv-showet 'Mickey Mouse Klubben'.
Blev øjeblikkeligt verdensstjerne med teenpoppen på debutalbummet fra 1999, som på opportunistisk vis lynhurtigt blev fulgt op ad det spansksprogede (på trods af, at pigebarnet ikke forstod et kvæk af sproget) latin-album 'Mi Reflejo' og julepladen 'My Kind Of Christmas', inden hun ligesom Britney og den noget ældre Kylie relancerede sig selv som sexet vamp på 'Stripped' - komplet med tilhørende nøgenbilleder i Rolling Stone.
Så skulle alle segmenter vist være dækket ind.
Velprøvede formularer
Så det er ikke helt til at vide, hvad man umiddelbart skal lægge i titlen 'Back To Basics' - slet ikke, da udgivelsen består af to væsensforskellige cd’er.
Hun giver dog heldigvis selv forklaringen på titelnummeret samt programerklæringen 'Back In the Day'. Eller hvad? Hun proklamerer her uden blusel, at hun gerne vil lægge sig i forlængelse af ikoner som Billie Holiday, John Coltrane, Aretha Franklin og Marvin Gaye.
Rigere erfaringsverden
Nogen burde måske fortælle hende, at de netop blev, hvad de var, ved at sætte nye standarder og ikke bare plukke fra allerede velprøvede formularer. Samt ikke mindst skabte musik ud fra en erfaringsverden, som var noget rigere end deres eget spejlbillede.
Men kan man se gennem fingre med det hule fundament, har discount-divaen faktisk skabt to helt hæderlige plader.
Den ene godt hjulpet på vej af den gamle Gang Starr DJ Premiers effektive produktioner, og den anden, mere cabaret-prægede, lavet i tæt samarbejde med den ferme sangsnedker Linda Perry.
Talentløs er hun bestemt ikke, nu mangler hun bare at finde ud af, hvad hun vil med det. Og droppe den ulidelige narcissisme, der er enhver barnestjernes svøbe, og som her bl.a. resulterer i den ualmindeligt pinagtige 'Thank You', bygget op over savlende hyldester fra fanklubbens telefonsvarer. Oven på det virker en rodbehandling som den rene lise. | 2006-08-13T09:38:54 | [
3330790
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article4758149.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Musik og lyd"
] | 498 | [
503
] | musik | null | null | null | 0.6224 | Positive |
4,758,179 | Himmelråbende hysteri | Celine Dion indtog Parken som skælvende skrigeskinke blottet for charme og selvironi, men synge det kan madammen altså | 2023-06-29T07:08:34 | false | Celine Dion, Parken, København, torsdag 5. juni.
For en gang skyld var det på sin plads, at Don Ø trakterer med plastickrus i Parken, for glas var utvivlsomt splintret i samme øjeblik, som Celine Dion luftede ud i lungerne og nåede det høje C i sine høje hæle.
Madammen kan synge, men når det er sagt, så må det også konstateres, at canadieren forgriber sig på sit talent tilsat en nyreligiøs renhed og kønsløs ekvilibrisme, der efterlader hende som en kynisk klingende sangmaskine.
Foran 40.000 serverede hun et charmeforladt og overraskende skrabet show, der til gengæld var smagløst for alle pengene, og med pletfri professionalisme gled hun gennem aftenen som en syngende Titanic, der gik ned uden at ramme en eneste krusning på menneskehavet.
Melodramatisk mimik
Det fuldkommen bovlamme backingband gjorde alt, hvad de kunne, for at få seancen til at fremstå som om, Melodi Grand Prix gjorde comeback i nationalarenaen med kun en enkelt tilmeldt solist.
Hvad enten Dion stemte i på orientalske ’Eyes on Me’, afrikanske ’I’m Alive’ eller en horde af powerballader, så var de svulstige schlagere udstyret med en melodramatisk mimik, der skamløst blev blæst op på sæbeopera-niveau.
Mod slut skulle både Queen og James Brown pludselig udsættes for fesne fortolkninger, inden aftenens uigenkaldeligt sidste sang selvfølgelig var supertankeren ’My Heart Will Go On’.
Sådan kan man også vælge at ødelægge en skøn solskinsdag i København. | 2008-06-05T20:31:23 | [
3339051
] | article_default | https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4758179.ece | [] | [] | [
"Kendt",
"Underholdning",
"Begivenhed",
"Musik og lyd",
"Underholdningsbegivenhed"
] | 498 | [
504
] | musik | null | null | null | 0.5323 | Neutral |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.