MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
Gudskelov for frøken kriger , den lille gås , ellers havde jeg nu haft en eller anden dumhed at begræde ! 2
Da gik han op på sit værelse , tog den smukke sølvbeslagne revolver , betragtede den et øjeblik tankefuldt , og gik derpå med den i håndenover gården ned til stalden . 1
Kanetæpper , klokkespil og bjælder , fjertoppe , kanenet , 'piske , kåber , pelse , bjørneskind o . s . v . ! 0
“ spurgte grossereren , efter at have stænket i glassene , „ og udtale vor glæde over at se ham så sund og glad i vor midte . 1
Da oberstlieutenants hørte , at mandskabet holdt med kompagnikommandeuren , blev han rasende og råbte : „ Jo , det er mytteri ! 2
Meubler , de vare alle lejede , han havde ikke , når undtages nogle gamle uniformer , mere end han kunne tage med sig i Felten . 0
» Er det ikke , hvad jeg siger , « afbrød generalen hende leende , » den Jørgen Hagedorn er en prægtig Karl ! 1
Hun så’ klart , at Hagedorn mere end én gang skånede generalen , men denne mærkede det ikke og triumferede , da han ved et battement slog fleuretten ud af sin modstanders hånd . 2
Lieutenanten foran så’ den som en hvidgrå stribe smallere og smallere bore sig ind i den ukendte egn foran . 0
“ „ ' nu kan jeg række eder broderhånd , og jeg er såre glad derved , af jeg traf eder , “ sagde Truid . 1
I måneglansen ved midnatstide ser han dem omgivne med en oversanselig glorie ; men denne er knn en skuffelsens efterligning af den tabte engledragt . 2
Derfor lade vi af af grausfe over uudgrundelige ting , men tænke des mere på af hengive os til ham , der haver alt af råde , “ svarede bispen . 0
“ De vare nu komne til gården , og Frode førte Erling ind til Irene og Sigrid , der begge sagde og spandt . 0
Erling har fortalt nag om , hvorledes han fulgte jarlen tilharaldsted og om det gruelige og forfærdelige mord . 2
“ „ Du vil give bod , det lader sig høre , “ sagde Ketil , der ikke havde været vel til mode ved , at Vagn havde kendt ham . 2
De nærmede sig stenmuren , også her rakte han hende hånden og hjalp hende over , medens han så’ beundrende på hende . 1
Hr . Egede slog efter den med sin stok , den stak halen mellem benene og fulgte slukøret efter sin herre . 2
Det er os , der ikke kende ham tilstrækkeligl til at elske Harn , som vi bør det “ , svarede Birgitte . 2
Henrik lovede alt , hvad Broder Niels bad ham om , gjorde det også , men uden derfor at opgive sin sorg eller være mindre påvirket af denne . 2
Fru Schwalbe vendte sig halvt og sagde velvilligt : det lader til , at vores to nybegyndere er tilfredse med debytten . 1
Han gentog flere gange , at han var min Broder , men du var jo så rasende , at du siet ingen ting ville høre . 2
En af dem , som syntes at være den fornemste , greb sin jagtbøsse og fyrede på den nærmeste tater , men traf ikke , de to andre ryttere søgte at stille ham tilfreds . 0
Han modtog mig på sin sædvanlige huldrige mine , som omtrent kan oversættes med : „ Gå fanden i vold ! 2
“ „ Så sætter jeg mig herhen til vinduet og seer på naboens duer , som flyve frem og tilbage på taget . 0
Da man havde fået hr. Mortensen stablet op ved stakittet , kunne han endogså smile og slå ud med hånden og sige så meget som : — de skal altid — på ære — det er ingen sludderh’eller pral—altid , mineherrer ! 1
Sagde den anden i sin tykkeste tone , hvilket var en meget tyk tone ; jeg siger , han var aparte—voldsom ; han var meget voldsom — voldsomt ! 2
Da jeg havde takket ham for hans ulejlighed og for hvad jeg havde set og lært , udbrød han : « å ! 1
Da du spurgte mig om hvad det var , angav jeg , at det var en støvleknægt , men det var usandhed , det var et bronceret jernkrucifix . 2
Fra et dameorchester , der var anbragttæt ved på et fantastisk klippeparti , lød violinernes toner til vandfaldets plask . 1
Og nu er hun forsvunden 1 « det harmede og græmmede ham , at han alligevel havde tabt hendes spor . 1
— jeg står ved korsvejen ikke som herakles men som Heine : — am kreuzweg stand ich und seufzte — ; hvortil disse store eksempler ? 0
Det må være ubehageligt , bemærkede doktoren , at høre til aristokratiet af hine Asra „ welche sterben , wenn si lieben . 2
Knøsen dunkede den , situationen mægtig , med sine træsko i sidebenene : „ Ka’ do stå , dit bøvede trævl ! 2
„ Se , nu ka’ du svemme omkring i helvedes væ’ste svovlpøl , nørenstid a’ du æ’ død , — akerat s’gu , li’som en vandhund ! 2
“ — i et nu havde hun slynget den højre arm om hans Hals , — den venstre strakte hun ud fra sig med bylten . 0
O , i misundelsesværdige troende , der i christendommens første tider stege jublende op på nålene og sang med det henrykte blik vendt mod himlen , indtil luerne fløge sammen omkring eder og gave eder den glimrende udgang af livet ! 1
Hvorfor kan ikke sjælen udtømme sit urolige og smertefulde indhold og indånde al denne herlighed derudenfra isteden ! 2
« hør , kære årrfugl , herefter vil jeg sige du til dig og kalle dig Karl ; for du er en bra gut ! 1
Så bøj de Anders sit hode ner mot den , som stod ham nærmest : « nu vet jeg , hvad Ole tuft tager sig for om kvællene ! 2
Rendalen sat med armene på bordet og en bok mællem hænderne , som han blev ved at vænde , se utenpå , se inni . 0
Hun tog ham til side , hviskedee ham noget i øret , men da kaptajn Hald ikke hørte skarpt og sagde : „ Hvad behager ? 0
At en af dine yndlingssentenser er , at det værste , man kan blive , det er at blive latterlig for sig selv . 2
Han så sig om efter en udgang , men på én gang rettede han sig og sagde : — jeg er s’gu ingen slapsvans . 1
Jeg kan møde med smil et smil over den glæde , der var en gang og som gik bort og blev fulgt af en anden glæde . 1
De hører , at én af dem , der kørte bort i vognen , er død , men det gør ikke mere indtrykpå dem , end når én bliver syg og forsvinder . 2
Og slår mig engang lykken klik — kli , kla , kli , kla klik — så tage er jeg mig en heinerik — hi , lia , heinerik . 0
„ Jeg stakkels , forskudtepige , “ hulkede det inden i hende , medensukunstlede tårer gennemvædede hendes forklæde . 2
Har det højærværdige • tteologiske fakultet forespurgt , hvorvidt hr . studiosus theologiæ Niels Christian hjortt . 0
Jeg holder så meget af dig , søde mamma , — og jeg skal prøve at holde af Pappa også — — — « » Tak , Dagna ! 1
— der vare alle de brogede stoffer igen , og den nvdelige lille hat med vintergækker og mosgrønnefløjels sløjfer , som hun havde sét i en modehandel i industriudstillingsbygningen-------nej ,det var dog for galt ! 2
— men selv om vi have lykken med os , indvendte Louis Pjerre ; hvorledes skal det da være med plantagen ? 2
På siden af den vidtløftige hovedbygning fandtes en trappe , der i neglen benyttedes af tjenestetyendet . 0
— en barndomsven , som hun pludselig traf på det gjæstgiversted , hvor vi tog ind ved vort komme hertil staden . 0
« » Men de bør også tænke på mig , « sagde hun smilende ; » hvor hovmodig må jeg ikke blive ved sådan smigeri og det har de på deres samvittighed . 1
Der var nu ikke noget at sige på hendes opførsel ; hun gjorde hvad hun skulle , men gik omkring med en fornærmet mine . 2
Hun var som født og båren til den prægtige dragt , hun var iført , og hendes blændendeskuldre viste sig i al deres skønhed mod overklædningens strålende purpur . 1
Slaven havde da bemægtiget sig hans nøgle og åbnet haveporten ,inden Aglaia trådte ind i rundbygningen . 2
Hun havde råbt med al sin kraft , at han måtte , han måtte hjælpe , for dette var ikke til at stå ud for et stakkars kvindfolk ! 2
— noget måtte han gøre , for dette var kvælende , halsbindet strybte , røde striber og fla'kkerdansed for øjnene — hu ! 2
Du er varm og glad , glad over den hyldest , du har fået , men mere glad endnu over hvad du har fået lykke til at yde . 1
Så stod han stille et øjeblik og gloede lige ud , slog sig med et for sin pande og spyttede : » For satan ! 2
“ „ Det var tappert af hende , men alligevel må hun ikke blive deres , “ sagde ols med betydningsfuld betoning . 1
“ „ Jeg gjorde dem ikke andet , end hvad de havde gjort mig , de kaldte mig en morder og jeg gjorde ligeså . 2
“ „ Det skal i få , “ svarede Western , „ men i siger , i er fra Tornhill , kender i ikke grev Oskar von stcrnberg ? 0
« » Men gør dog hr . Jægermesteren ikke dette parti , der tæller så mange hæderlige mænd — « 180 » Hæderlige mænd ! 1
« Jens vendte sig om og så på ham : » Hvad fanden er det for et mæle , de får på en gang , skolelærer ? 2
« afbrød grevinden ham og trykkede krampagtig hånden om /armen på den lænestol , hvori hun sad . 2
— men mit tøj , mine mange , rare mobilier , mine nye sko , for jeg går jo her med vadmelssokker og tøfler på , og mine penge , i skarnsfolk ! 2
Det gør dig ondt , det piner dig , jeg tror det gerne , så skulle det gå ud over nogen , jeg kender dig , hidsigkop ! 2
“ De tre mænd så på hverandre , kniven gled tilbage i koftelommen , enhver af dem vidste , at det nøjagtig forholdt sig , som Jens havde sagt . 1
Alligevel følte hun , at hun holdt af ham , men med en kærlighed , der var mere søsterlig end erotisk betagende . 1
Derfor var det måske , hr . Kommissionsdommer , at jeg i går havde en bange anelse , da jeg modtog deres tilsigelse . 2
Vi drikke dig til med det gode ønske , at dit skønne Uranieborg må trives og blomstre , dig og fædrelandet til ære ! 1
Lad høre en gang , Simon speck — hvad råbte den helvedes drabant , forinden han undløb gennem vinduet ? 2
Hvordan gik det ikke anno 43 , da de helsing-ørske troldkvinder plat ud hindrede anslaget mod Holland ! 2
Begge stak næserne i glasseneog sugede langsomt , ligesom i aftalt andantetakt , dråbe for dråbe ind af den meget søde drik . 1
For da han gik ned ad gangen , lurede jeg på ham , og han sagde : det er dog et modbydelig påtrængende fruentimmer . 2
Hun havde med selvfølelse holdt sin moralske overlegenhed og sølvpengene i det gamle skørt op mod sådant noget . 1
“ „ Men er han vor ven , så bliver han til gjengjælde en mere betydningsfuld ven “ , sagde Karlsen . 1
“ „ Efter denne udtalelse ved jeg da at han ikke er den lykkelige som tør smigre sig med at være genstanden for deres kærlighed , “ sagde jeg . 1
„ Seer du , dette er et brev fra hende , fra Sophie eller fra madame i niogtyve “ , sagde Lovise , idet hun udtog brevet af konvoluten . 0
Tøsen er krøbet ud af ærmet , tror jeg , — men — lagde han smilende til , -- du har ikke tabt ved det . 1
Som de ved , er jeg en afgjort hader af al løgn — og som sådan kan vort forhold rettest betegnes — i hvert fald siden den aften , jeg præsenterede W . P . for dem . 0
Du hører på andres bagvaskelser og tror hverken ham eller mig ; det er dig , som vil gøre mig ulykkelig , ikke ham ! 2
Hvad der mere , end alt andet , vakte hans harme , det var den vending , Erik Rotfeldts skjebne tog . 2
Så gik de hjemad i taushed , indtil Agathe , som efterhånden havde genvundet sin fatning , standsede og udbrød : „ Men hvad er det for et shavl , de der har bragt mig ? 2
« skreg skrædderen , da de fleste forlod ham , » socialdemokratiet må være stærkt , udholdende ,fast som brosten , sejt som langhalm ,dygtig som . . . . hm ! . 2
« » Men din dumme tosse , det er jo da også rejded , det du skal gøre ed på , og jeg gør jo også ed påed « . 2
Det var ikke noget stort , men et meget hyggeligt , smagfuldt og elegant meubleret værelse , Paula blev ført ind i hos Fru nyding . 1
Pastorinde olafsen sad som den personifieerede forargelse , hendes næsebor ndvidedes , hendes læbervare sammenknebne . 2
I det gamle kastanietræ udenfor gæstgivergårdens port sad en spurvefamilie og istemte sin glade morgenkoncert . 1
Det var grumme rart , jeg traf dem , for jeg går her med et brev , som jeg skulle have brungen ud til dem . 1
„ Jeg er så gruelig nysgerrig — er det ikke som jeg har anet det , og Wahl skal være------— udmærket , vidunderlig , henrivende . 1
“ Hun fuldførte ikke sætningen ,men de frembrydende tårer fortalte om , hvor krænket hun følte sig . 2
Hun lagde sin arm om hans skulder og hviskedee : du er klog ; ak , hvor er du klogere end de andre ! 1
Vårluften tærer , og æg lægger tælle om nyrerne og gi’er marv i knoglerne ; det siger de allenfals i klosteret ! 0
Hun trykkede endog hans hånd , men det var så svagt , at han ikke engang vovede at tilstå det for sig selv . 2
Desudensmigrede det ham — og så syntes han også , at det ligesom gjorde hende både yngre og smukkere . 1
Hun holdt sig frygtsomt fra ham , og hendes fingre skælvede om hans hånd , imedens hun sagde : » Er du vred på mig , Carl , for denne angst ? . 2
Men Ulf sad med min hånd i sin . . . . han holdt den fast knuget , og han så’ på mig med sit store , sælsomme smil . 1

Gudskelov for frøken kriger , den lille gås , ellers havde jeg nu haft en eller anden dumhed at begræde ! 2

Da gik han op på sit værelse , tog den smukke sølvbeslagne revolver , betragtede den et øjeblik tankefuldt , og gik derpå med den i håndenover gården ned til stalden . 1

Kanetæpper , klokkespil og bjælder , fjertoppe , kanenet , 'piske , kåber , pelse , bjørneskind o . s . v . ! 0

“ spurgte grossereren , efter at have stænket i glassene , „ og udtale vor glæde over at se ham så sund og glad i vor midte . 1

Da oberstlieutenants hørte , at mandskabet holdt med kompagnikommandeuren , blev han rasende og råbte : „ Jo , det er mytteri ! 2

Meubler , de vare alle lejede , han havde ikke , når undtages nogle gamle uniformer , mere end han kunne tage med sig i Felten . 0

» Er det ikke , hvad jeg siger , « afbrød generalen hende leende , » den Jørgen Hagedorn er en prægtig Karl ! 1

Hun så’ klart , at Hagedorn mere end én gang skånede generalen , men denne mærkede det ikke og triumferede , da han ved et battement slog fleuretten ud af sin modstanders hånd . 2

Lieutenanten foran så’ den som en hvidgrå stribe smallere og smallere bore sig ind i den ukendte egn foran . 0

“ „ ' nu kan jeg række eder broderhånd , og jeg er såre glad derved , af jeg traf eder , “ sagde Truid . 1

I måneglansen ved midnatstide ser han dem omgivne med en oversanselig glorie ; men denne er knn en skuffelsens efterligning af den tabte engledragt . 2

Derfor lade vi af af grausfe over uudgrundelige ting , men tænke des mere på af hengive os til ham , der haver alt af råde , “ svarede bispen . 0

“ De vare nu komne til gården , og Frode førte Erling ind til Irene og Sigrid , der begge sagde og spandt . 0

Erling har fortalt nag om , hvorledes han fulgte jarlen tilharaldsted og om det gruelige og forfærdelige mord . 2

“ „ Du vil give bod , det lader sig høre , “ sagde Ketil , der ikke havde været vel til mode ved , at Vagn havde kendt ham . 2

De nærmede sig stenmuren , også her rakte han hende hånden og hjalp hende over , medens han så’ beundrende på hende . 1

Hr . Egede slog efter den med sin stok , den stak halen mellem benene og fulgte slukøret efter sin herre . 2

Det er os , der ikke kende ham tilstrækkeligl til at elske Harn , som vi bør det “ , svarede Birgitte . 2

Henrik lovede alt , hvad Broder Niels bad ham om , gjorde det også , men uden derfor at opgive sin sorg eller være mindre påvirket af denne . 2

Fru Schwalbe vendte sig halvt og sagde velvilligt : det lader til , at vores to nybegyndere er tilfredse med debytten . 1

Han gentog flere gange , at han var min Broder , men du var jo så rasende , at du siet ingen ting ville høre . 2

En af dem , som syntes at være den fornemste , greb sin jagtbøsse og fyrede på den nærmeste tater , men traf ikke , de to andre ryttere søgte at stille ham tilfreds . 0

Han modtog mig på sin sædvanlige huldrige mine , som omtrent kan oversættes med : „ Gå fanden i vold ! 2

“ „ Så sætter jeg mig herhen til vinduet og seer på naboens duer , som flyve frem og tilbage på taget . 0

Da man havde fået hr. Mortensen stablet op ved stakittet , kunne han endogså smile og slå ud med hånden og sige så meget som : — de skal altid — på ære — det er ingen sludderh’eller pral—altid , mineherrer ! 1

Sagde den anden i sin tykkeste tone , hvilket var en meget tyk tone ; jeg siger , han var aparte—voldsom ; han var meget voldsom — voldsomt ! 2

Da jeg havde takket ham for hans ulejlighed og for hvad jeg havde set og lært , udbrød han : « å ! 1

Da du spurgte mig om hvad det var , angav jeg , at det var en støvleknægt , men det var usandhed , det var et bronceret jernkrucifix . 2

Fra et dameorchester , der var anbragttæt ved på et fantastisk klippeparti , lød violinernes toner til vandfaldets plask . 1

Og nu er hun forsvunden 1 « det harmede og græmmede ham , at han alligevel havde tabt hendes spor . 1

— jeg står ved korsvejen ikke som herakles men som Heine : — am kreuzweg stand ich und seufzte — ; hvortil disse store eksempler ? 0

Det må være ubehageligt , bemærkede doktoren , at høre til aristokratiet af hine Asra „ welche sterben , wenn si lieben . 2

Knøsen dunkede den , situationen mægtig , med sine træsko i sidebenene : „ Ka’ do stå , dit bøvede trævl ! 2

„ Se , nu ka’ du svemme omkring i helvedes væ’ste svovlpøl , nørenstid a’ du æ’ død , — akerat s’gu , li’som en vandhund ! 2

“ — i et nu havde hun slynget den højre arm om hans Hals , — den venstre strakte hun ud fra sig med bylten . 0

O , i misundelsesværdige troende , der i christendommens første tider stege jublende op på nålene og sang med det henrykte blik vendt mod himlen , indtil luerne fløge sammen omkring eder og gave eder den glimrende udgang af livet ! 1

Hvorfor kan ikke sjælen udtømme sit urolige og smertefulde indhold og indånde al denne herlighed derudenfra isteden ! 2

« hør , kære årrfugl , herefter vil jeg sige du til dig og kalle dig Karl ; for du er en bra gut ! 1

Så bøj de Anders sit hode ner mot den , som stod ham nærmest : « nu vet jeg , hvad Ole tuft tager sig for om kvællene ! 2

Rendalen sat med armene på bordet og en bok mællem hænderne , som han blev ved at vænde , se utenpå , se inni . 0

Hun tog ham til side , hviskedee ham noget i øret , men da kaptajn Hald ikke hørte skarpt og sagde : „ Hvad behager ? 0

At en af dine yndlingssentenser er , at det værste , man kan blive , det er at blive latterlig for sig selv . 2

Han så sig om efter en udgang , men på én gang rettede han sig og sagde : — jeg er s’gu ingen slapsvans . 1

Jeg kan møde med smil et smil over den glæde , der var en gang og som gik bort og blev fulgt af en anden glæde . 1

De hører , at én af dem , der kørte bort i vognen , er død , men det gør ikke mere indtrykpå dem , end når én bliver syg og forsvinder . 2

Og slår mig engang lykken klik — kli , kla , kli , kla klik — så tage er jeg mig en heinerik — hi , lia , heinerik . 0

„ Jeg stakkels , forskudtepige , “ hulkede det inden i hende , medensukunstlede tårer gennemvædede hendes forklæde . 2

Har det højærværdige • tteologiske fakultet forespurgt , hvorvidt hr . studiosus theologiæ Niels Christian hjortt . 0

Jeg holder så meget af dig , søde mamma , — og jeg skal prøve at holde af Pappa også — — — « » Tak , Dagna ! 1

— der vare alle de brogede stoffer igen , og den nvdelige lille hat med vintergækker og mosgrønnefløjels sløjfer , som hun havde sét i en modehandel i industriudstillingsbygningen-------nej ,det var dog for galt ! 2

— men selv om vi have lykken med os , indvendte Louis Pjerre ; hvorledes skal det da være med plantagen ? 2

På siden af den vidtløftige hovedbygning fandtes en trappe , der i neglen benyttedes af tjenestetyendet . 0

— en barndomsven , som hun pludselig traf på det gjæstgiversted , hvor vi tog ind ved vort komme hertil staden . 0

« » Men de bør også tænke på mig , « sagde hun smilende ; » hvor hovmodig må jeg ikke blive ved sådan smigeri og det har de på deres samvittighed . 1

Der var nu ikke noget at sige på hendes opførsel ; hun gjorde hvad hun skulle , men gik omkring med en fornærmet mine . 2

Hun var som født og båren til den prægtige dragt , hun var iført , og hendes blændendeskuldre viste sig i al deres skønhed mod overklædningens strålende purpur . 1

Slaven havde da bemægtiget sig hans nøgle og åbnet haveporten ,inden Aglaia trådte ind i rundbygningen . 2

Hun havde råbt med al sin kraft , at han måtte , han måtte hjælpe , for dette var ikke til at stå ud for et stakkars kvindfolk ! 2

— noget måtte han gøre , for dette var kvælende , halsbindet strybte , røde striber og fla'kkerdansed for øjnene — hu ! 2

Du er varm og glad , glad over den hyldest , du har fået , men mere glad endnu over hvad du har fået lykke til at yde . 1

Så stod han stille et øjeblik og gloede lige ud , slog sig med et for sin pande og spyttede : » For satan ! 2

“ „ Det var tappert af hende , men alligevel må hun ikke blive deres , “ sagde ols med betydningsfuld betoning . 1

“ „ Jeg gjorde dem ikke andet , end hvad de havde gjort mig , de kaldte mig en morder og jeg gjorde ligeså . 2

“ „ Det skal i få , “ svarede Western , „ men i siger , i er fra Tornhill , kender i ikke grev Oskar von stcrnberg ? 0

« » Men gør dog hr . Jægermesteren ikke dette parti , der tæller så mange hæderlige mænd — « 180 » Hæderlige mænd ! 1

« Jens vendte sig om og så på ham : » Hvad fanden er det for et mæle , de får på en gang , skolelærer ? 2

« afbrød grevinden ham og trykkede krampagtig hånden om /armen på den lænestol , hvori hun sad . 2

— men mit tøj , mine mange , rare mobilier , mine nye sko , for jeg går jo her med vadmelssokker og tøfler på , og mine penge , i skarnsfolk ! 2

Det gør dig ondt , det piner dig , jeg tror det gerne , så skulle det gå ud over nogen , jeg kender dig , hidsigkop ! 2

“ De tre mænd så på hverandre , kniven gled tilbage i koftelommen , enhver af dem vidste , at det nøjagtig forholdt sig , som Jens havde sagt . 1

Alligevel følte hun , at hun holdt af ham , men med en kærlighed , der var mere søsterlig end erotisk betagende . 1

Derfor var det måske , hr . Kommissionsdommer , at jeg i går havde en bange anelse , da jeg modtog deres tilsigelse . 2

Vi drikke dig til med det gode ønske , at dit skønne Uranieborg må trives og blomstre , dig og fædrelandet til ære ! 1

Lad høre en gang , Simon speck — hvad råbte den helvedes drabant , forinden han undløb gennem vinduet ? 2

Hvordan gik det ikke anno 43 , da de helsing-ørske troldkvinder plat ud hindrede anslaget mod Holland ! 2

Begge stak næserne i glasseneog sugede langsomt , ligesom i aftalt andantetakt , dråbe for dråbe ind af den meget søde drik . 1

For da han gik ned ad gangen , lurede jeg på ham , og han sagde : det er dog et modbydelig påtrængende fruentimmer . 2

Hun havde med selvfølelse holdt sin moralske overlegenhed og sølvpengene i det gamle skørt op mod sådant noget . 1

“ „ Men er han vor ven , så bliver han til gjengjælde en mere betydningsfuld ven “ , sagde Karlsen . 1

“ „ Efter denne udtalelse ved jeg da at han ikke er den lykkelige som tør smigre sig med at være genstanden for deres kærlighed , “ sagde jeg . 1

„ Seer du , dette er et brev fra hende , fra Sophie eller fra madame i niogtyve “ , sagde Lovise , idet hun udtog brevet af konvoluten . 0

Tøsen er krøbet ud af ærmet , tror jeg , — men — lagde han smilende til , -- du har ikke tabt ved det . 1

Som de ved , er jeg en afgjort hader af al løgn — og som sådan kan vort forhold rettest betegnes — i hvert fald siden den aften , jeg præsenterede W . P . for dem . 0

Du hører på andres bagvaskelser og tror hverken ham eller mig ; det er dig , som vil gøre mig ulykkelig , ikke ham ! 2

Hvad der mere , end alt andet , vakte hans harme , det var den vending , Erik Rotfeldts skjebne tog . 2

Så gik de hjemad i taushed , indtil Agathe , som efterhånden havde genvundet sin fatning , standsede og udbrød : „ Men hvad er det for et shavl , de der har bragt mig ? 2

« skreg skrædderen , da de fleste forlod ham , » socialdemokratiet må være stærkt , udholdende ,fast som brosten , sejt som langhalm ,dygtig som . . . . hm ! . 2

« » Men din dumme tosse , det er jo da også rejded , det du skal gøre ed på , og jeg gør jo også ed påed « . 2

Det var ikke noget stort , men et meget hyggeligt , smagfuldt og elegant meubleret værelse , Paula blev ført ind i hos Fru nyding . 1

Pastorinde olafsen sad som den personifieerede forargelse , hendes næsebor ndvidedes , hendes læbervare sammenknebne . 2

I det gamle kastanietræ udenfor gæstgivergårdens port sad en spurvefamilie og istemte sin glade morgenkoncert . 1

Det var grumme rart , jeg traf dem , for jeg går her med et brev , som jeg skulle have brungen ud til dem . 1

„ Jeg er så gruelig nysgerrig — er det ikke som jeg har anet det , og Wahl skal være------— udmærket , vidunderlig , henrivende . 1

“ Hun fuldførte ikke sætningen ,men de frembrydende tårer fortalte om , hvor krænket hun følte sig . 2

Hun lagde sin arm om hans skulder og hviskedee : du er klog ; ak , hvor er du klogere end de andre ! 1

Vårluften tærer , og æg lægger tælle om nyrerne og gi’er marv i knoglerne ; det siger de allenfals i klosteret ! 0

Hun trykkede endog hans hånd , men det var så svagt , at han ikke engang vovede at tilstå det for sig selv . 2

Desudensmigrede det ham — og så syntes han også , at det ligesom gjorde hende både yngre og smukkere . 1

Hun holdt sig frygtsomt fra ham , og hendes fingre skælvede om hans hånd , imedens hun sagde : » Er du vred på mig , Carl , for denne angst ? . 2

Men Ulf sad med min hånd i sin . . . . han holdt den fast knuget , og han så’ på mig med sit store , sælsomme smil . 1