MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
Under en strøm af skjeldsord forlod hun ham endelig , fulgt af pøbelsværmen , som tiljublede hende sit » skrømtede bifald , og overlod ham til hans skæbne . 2
Hans hustru ilede ham straks tilhjælp og udbrød i fortvivlede veeklager ved frygten for af han atter havde fået et tilbagefald i sin sygdom . 2
« » Ved Koldbys sommertteater , der har jeg været i sommer , og der — « » Skete det vidunderlige « , afbrød rammet med et smil . 1
« mab , der så , at det trak op til uvejr , afbrød Gregersen ved at sige : » Den stakkels Olga ! 2
« » Nå , frøken Olga « , sagde Gregersen , da frokostenvar endt , og de andre var gåde ud i haven , » nu er det os to . 0
» « o , Aksel , » udbrød Lisbeth , « hav tak for dit brodersind og din store trofasthed mod os ! 1
« men den gamle dug gik jo tabt i Ditmarsken for mere end et halvt sekulum siden , og den er ikke at genfinde i Lifland . 2
Nu levede altså næsten alle de , der stod Daniel nærmest , på nienhof og sad der og ventede på ham . 0
Halsbåndct var der ikke ; men hun fandt låsen , som hørte dertil , og som altså på en eller anden måde var bleven revet af . 2
. . Nå , jeg forstår det , de er bragte et andet sted hen ; Magnus har troet , at jeg var død . 2
Og så forekom det mig , at han antog sådan en spottende tone overfor dig , især da han talte om . 2
Der lå han kilet ind i det inderste hjørne , fast indsovneti selvforglemmelsens lykkelige nirvana , duskregn , støvregn , b ør d spr in k 1 e rn e , bræddegitteret . 2
Alt blodet standsede ligesom med ét i ham , og han nærmede sig langsomt nølende , grå af angst ! . 2
Hun kendte ham hun ; — i fjorten år havde hun været over ham dag og nat og , havde hun en skilling for hver gang , han havde råbt og skreget på Barbro ! 2
Han bad så ærbødig ; han bad så kærligt og ømt , som om det for hende var den ringeste gunstbevisning , men en nåde og lykke for ham . 1
Han gned atter hendes kinder , åndede på panden og puttede hendes kolde hænder ind under sin frakke . 1
Sanghans faer i vejret og blev ærbødigt stående med huen i hånden , men Klara bød ham med et af sine nydeligste smil , og hun var stærk i nydelige smil , at blive siddende , hvorpå hun selv satte sig ved hans side . 1
Ved synet af hans forvirring standsede Klarinetpeter imidlertid igen , gik hen til ham , lagde hænderne på hans skuldre og sagde i en indtrængende tone : „ Hor nu , hans ! 2
— var det måske derfor , hun var forelsket i Vedel , fordi der ikke var nogen åndelig forståelse imellem dem ? 1
Men det kan jeg jo ikke , sagde han , thi jeg har fortaltbørnene , at der hverken er nogen djævel eller noget helvede . 2
De havde en følelseaf , at de tilhørte hver sin samfundsklasse , og at de skulle holde sig hver på sine enemærker . 2
Hulkende af glæde slog Fru Kristensen sine arme om hans Hals , idet hun udbrød : — olietryksmanden . . min kære oljetryksmand ! 1
Hun slog sine øjne ned for det . . og hendes uvilkårlige blegne » røbede atter den onde samvittighed . 2
Da olietryksmanden tilsyneladende ufravendt vedblev at fæste sine øjne i andre retninger , tog han en beslutning . 2
“ Pølle blinkede betydningsfuldt til mig , idet han hviskedee mig i øret : „ ^aturain poloa hen ad seks ! 1
„ Ja , men der går bestemt ingen i agt i aften , “ sagde tante , „ og det er desuden en frygtelig kedelig tur , når det ikke blæser ! 2
— så var her en prokurator ; men da jeg syntes , han var så højrøstet , bad jeg ham på en høflig måde at gå , da han havde forvisset sig om , at ingen anden end jeg var tilstede . 2
— min anelse narrede mig dog ikke , du gamle griske slyngel , mumlede han ; men nu skal jeg til gengæld narre dig og dine menneskejægere . 2
Gude så’ smilende på ham og spurgte lidt efter : „ Hvad havde du nu egentlig tænkt dig at opnå ved denne forelskelse !" 1
„ Du skulle nu alligevel holdt lidt fastere på hende — men der mangler et eller andet ved dig — noget er der i vejen ." 2
“ Moderen smilte ad hendes jvrighed , men sagde : „ Ja , hvad kan det alt sammen gavne mig , — jeg knn jo ikke fvrstå ham . 2
Og rundt omkring sidde drymmende blinder , de blege og de rvsenkindede , side om side , arm i arm . 2
Tillige havde han en stor forkærlighed for » det smukke køn « , hvilket bidrog til at gøre ham lidt pyntesyg . 2
Jeg er så bange for alt det examensvæsenog den trevlen op , kan du ikke huske det Vers , jeg sagde dig en gang : « vogt dig i din voksealder for eksamen og kritik ! 2
Men alt , han nu havde talt og præket og slået i bordet for sin ven , så viste han sig at være en uforandret Ihlen , en højremand , en bureaukrat . 2
Hvor lød det ikke også både smukt og humant , når bladet på det bestemteste måtte protestere mod det hadske og vredagtigesprog mod broderfolket ! 1
Han greb hendes hånd og sagde : — men bedste , kæreste , velsignede Julie , hvorfor er du dog så sørgmodig ? 2
Meget nøje betragtede han underskriften og udbrød fortrædelig : — det er en forbandet mængde krøller og sving han skriver om sit navn ! 2
Du er bleven forverlet med en anden , med Julie , og du skal derfor strar sige mig hvorledes det er gået til . 2
Hør nu — han anstilte sig forlegen , som den bedste måde at vinde brave folk på — hør nu hr . Todtland ! 2
Men da han stod bøjet over hende , slog hun begge o armene om halsen hans og hvæsede : a , jeg holder det ikke ud , du søde Ingolf , du er alt for dejlig ! 1
Men nu blev min mand forelsket i mig , og jo mere der gik af de tre år , jo mere forelsket blev han . 1
Ingen lyd hørtes andet end havets ensformige dumpe brusen , der kun forøgede stilheden i den øde ensomhed . 2
» Tak , jeg så’ rigtignok helst , at det blev en af deres smukke fædrelandssange eller også en folkevise , « svarede han . 1
Den gamle brændehugger gik og lagde ved til bålet , over hvilket der var ophængt en messingkjedel , som dampede ubehagelig . 2
» Nå , dér vankede nok brodne pander , « lød det fra amerikaneren , der kom ham i møde udenfor hotellet . 2
Bianka hjalp Amelie tøjet af og trak hende smilende hen i en vinduesfordybning , hvor de begge satte sig . 1
Det slog hende med rædsel , da hun hørte Henrys navn blive nævnet , thi hun havde i halvmørket ikke genkendt ham . 2
Jeg behøver ikke at fortælle dig noget om hendes karakter , du har utvivlsomt aldeles gennemskuet hende . 2
Hvor glad blev jeg ikke , da jeg forleden så ' min gamle bekendt hans Madsen fra Højelse gå over gården i sin murerdragt . 1
Medens tårerne rendte hende ned ad kinderne , sad hun og vred sine hænder og blev ved at gentage : „ Jeg vil ikke på arbejdshuset , jeg vil ikke på arbejdshuset ! 2
» Laura veg med sit blik , men svarede tilsyne-' ladende rolig : o « ja , om ham vil jeg gerne tale , thi han har været så god mod mig — å , så god ! 2
Han indbildte sig , han havde hørt som et nødskrig , og han følte sig en stund nesten uhyggelig til mode . 2
» Jensen gik ilsomt ud med et blik på Laura , der havde siddet ubevægelig , mens samtalen stod på . 2
Jeg har for øvrigt nu funden en genstand for min kærlighed , der er nieget mere taknemmelig end nogen anden — det er arbejdet ! 1
Og i hendes øjne — oh tante i hendes øjne er der sorg og ikke glæde — det er ikke til at misforstå ! 2
Han svøbte hende ind i sin frakke , og førte hende ned til båden , og satte hende så beqvenit det lod sig gøre , og atter fog han årene , og atter fløj båden over søen . 1
— ja , hvad helbred angår , er de vist født under en lykkelig stjærne — skøn på det , Breinum ! 1
Han var , som københavner , bleven noget træt af den provinsagtige befrielsesglæde , som al denne jubelvidnede om . 2
Og nu vil de have , at jeg med vanhellig hånd skulle gå hen og ødelæggen af stadens skønneste vandrende zirather . 2
Aurelia åbnede halvt øjnene , der funklede med en vidunderlig glans , som havde noget ulykkespående ved sig . 2
Da hun havde forvunden sin stakåndethed , kastede hun sig om halsen på „ Døden “ , idet hun sagde : — godmorgen , kære onkel ! 2
Komtessen trykkede hendes hånd og Aurelia forsvandt , medens komtessen og de to mænd listede sig op ad trapperne . 0
Siden det lader til , at hun nyder eders protektion , skal hun også få min ; så vil hun blive glad ! 1
Når han ikke selv skal have noget , råder han stedse kongentil kniberi « » Pokker i vold med kjelderordinantsen og kjøkkenreglementet med ! 2
Betænkimidlertid , at står end grev Griffenfeld under eder i fødsel , så har kong Christian allerede bødet noget derpå og kan gøre endnu mere . 1
“ Dette sagdes med en noget vemodig mine , og faster mente , at det var da ikke noget at klynke over . 2
Hvad under , at den Aland , i hvem så meget af hedenskabet endnu fandtes , tilbad sit afgudsbillede i det smykkede Kammer ? 2
» Ja det , vi vil sige dig , er , at du har fået en bejler , « sagde Niels og så kærligt på- sin fosterdatter . 1
Hun blev kridhvid i sit åsyn af skræk og styrtede rædselsgreben mod Povl , der fangede hende i sine arme . 2
Det er som en forglemmigej sat ved siden af en engblomme !---------hun er fiks , den unge frue , — og den ny hat klæder hende nydeligt ! 1
Å , men hvad læste han nu deri andet end om bristede kærlighedsdrømme , — livslede og jammerlighed ! 2
Madame Fleury ilede til vinduet , kiggede ud og råbte derpå hen til Lovise : naæsrnoissho , ost ' sst monsieur Kramer ! 0
De gætter formodentlig , at det var skillingsbladet , som jeg havde fået af dem , og hvori beretningen om falks død blev tilbagekaldt somt urigtig . 0
“ Der blev nu talt noget frem og tilbage , indtil det endelig besluttedes , af Lovise skulle gøre turen med . 0
“ Mekanisk fulgte Dolores ham ind i det smukke , behagelige kabinet , hvis møbler var betrukne med blåt fløjel , hvoraf det havde fået sit navn . 1
Redando tog ingen notits af ham , men vedblev : „ Hvad endelig Paula angår , så er det ligeledes usandt , at jeg forførte hende til at være mig behjælpelig med at flygte . 2
Da jeg i går var hos onkel for at gratulere til mens tilbagekomst , blev de forlovede øjeblikkelig foresfillede mig . 0
Den viste sig at være et pragtfuldt , sexradet perlecollier , kostbart og smagfuldt , som Eva straks glædestrålende prøvede om sin Hals . 1
« » Den lind er den værste canaille af en forpagter , jeg endnu har haft , og det vil sige noget . 2
“ „ Jeg takker , mine herrer , “ svarede herberg og tilføjede med betoning , „ det er også mit håb , at vi få meget med hinanden at bestille . 1
“ „ Jeg har ingensinde set de manchetknapper , som Julius Jansen på en så besynderlig måde har mistet . 2
“ „ Der var to herrer her , som spurgte efter ham , “ sagde fruen , „ han fulgte dem ind på sit værelse . 0
Når jeg er inde i dette -- -- -- -du aner ikke , til hvilken trøst og glæde noget sådant kan være en ! 1
“ Hun rejste sig straks efter og gik ned ad trappen , fulgt af Anna , men Ejnar blev stående på altanen hos de andre og så meget alvorlig ud . 2
Du ved ikke , du aner ikke , hvor jeg kan trænge til at have nogen hos mig , som jeg for kalde min egen ! 2
“ Da de imidlertid vare komne ind i de egentlige dagligværelser , viste disse sig smykkede med en sådan blomsterrigdom og smagfuld festlighed , af Randul fornøjet udbrød : „ Ja , der ser vi , de forstår af gøre alting smukt og godt ; tak , tak , kære ven ! 1
Mekanisk klædte hun sig om og søgte at fjerne sporene af tårer og sindsoprør ; men hun følte sig træt og udmattet , som havde hun gennemlevet år og ikke timer siden hint livsafsnit . 2
„ Ja , ja — sagde Peter — jeg vil dog se , om jeg ikke kan få opspurgt , hvem den rytter var , der således overfusede mig ! 2
„ Nu , da moder er død — sagde Lucie — , og de står os nærmest , vil jeg foreslå dem , af vi herefter siger du til hinanden . 1
» Og han trykkede hendes hånd hjertelig , hjalp hende ind i diligencen , nikkede og blev stående med Fru key , indtil vognen satte sig i gang . 1
Han blev stående , skønt hun bad ham sidde ned , og syntes at have vanskelighed ved at fremkommemed sit ærinde . 2
Han har i fem år drømt om at komme således , og Marthes blomsterfyldte stue er ham nu det genfundne Paradis . 1
Døm om min sindsbevægelse , da jeg ved tilbagekomstentil cadix forefandt et brev med poststempel „ Norge “ , der forgæves havde været mig eftersendt fra sted til sted og nu var over et år gammelt ! 0
Men madammen behøver ikke at være bange for , at jeg skal være til ulejlighed — jeg er vant til at holde mig for mig selv ! 0
« langsomt , men sikkert samlede han således til bunke på kirkegaården år efter år , men ham selv lod døden til at ville gå forbi . 0
Som skolegut morede det ham at skrive breve til sig selv med denne udenpåskrift : „ Til hans excellence , Sverre Pehrsen , storkors af “ etc . 1
En stund efter fandt en gendarm ham , her og der åbnedes døre , nysgerrige , halvpåklædteskikkelser tittede ud . 0
“ Det jernskal , hvorunder Pehrsen havde knuget sit hjerteliv , splintredes her ligeoverfordødens høje åsyn . 2
— ved de , svarede han , at jeg har været så overstrømmende , strålende glad , lige fra jeg stod op i Morges og så den blå himmel og forårs-skyerne . 1

Under en strøm af skjeldsord forlod hun ham endelig , fulgt af pøbelsværmen , som tiljublede hende sit » skrømtede bifald , og overlod ham til hans skæbne . 2

Hans hustru ilede ham straks tilhjælp og udbrød i fortvivlede veeklager ved frygten for af han atter havde fået et tilbagefald i sin sygdom . 2

« » Ved Koldbys sommertteater , der har jeg været i sommer , og der — « » Skete det vidunderlige « , afbrød rammet med et smil . 1

« mab , der så , at det trak op til uvejr , afbrød Gregersen ved at sige : » Den stakkels Olga ! 2

« » Nå , frøken Olga « , sagde Gregersen , da frokostenvar endt , og de andre var gåde ud i haven , » nu er det os to . 0

» « o , Aksel , » udbrød Lisbeth , « hav tak for dit brodersind og din store trofasthed mod os ! 1

« men den gamle dug gik jo tabt i Ditmarsken for mere end et halvt sekulum siden , og den er ikke at genfinde i Lifland . 2

Nu levede altså næsten alle de , der stod Daniel nærmest , på nienhof og sad der og ventede på ham . 0

Halsbåndct var der ikke ; men hun fandt låsen , som hørte dertil , og som altså på en eller anden måde var bleven revet af . 2

. . Nå , jeg forstår det , de er bragte et andet sted hen ; Magnus har troet , at jeg var død . 2

Og så forekom det mig , at han antog sådan en spottende tone overfor dig , især da han talte om . 2

Der lå han kilet ind i det inderste hjørne , fast indsovneti selvforglemmelsens lykkelige nirvana , duskregn , støvregn , b ør d spr in k 1 e rn e , bræddegitteret . 2

Alt blodet standsede ligesom med ét i ham , og han nærmede sig langsomt nølende , grå af angst ! . 2

Hun kendte ham hun ; — i fjorten år havde hun været over ham dag og nat og , havde hun en skilling for hver gang , han havde råbt og skreget på Barbro ! 2

Han bad så ærbødig ; han bad så kærligt og ømt , som om det for hende var den ringeste gunstbevisning , men en nåde og lykke for ham . 1

Han gned atter hendes kinder , åndede på panden og puttede hendes kolde hænder ind under sin frakke . 1

Sanghans faer i vejret og blev ærbødigt stående med huen i hånden , men Klara bød ham med et af sine nydeligste smil , og hun var stærk i nydelige smil , at blive siddende , hvorpå hun selv satte sig ved hans side . 1

Ved synet af hans forvirring standsede Klarinetpeter imidlertid igen , gik hen til ham , lagde hænderne på hans skuldre og sagde i en indtrængende tone : „ Hor nu , hans ! 2

— var det måske derfor , hun var forelsket i Vedel , fordi der ikke var nogen åndelig forståelse imellem dem ? 1

Men det kan jeg jo ikke , sagde han , thi jeg har fortaltbørnene , at der hverken er nogen djævel eller noget helvede . 2

De havde en følelseaf , at de tilhørte hver sin samfundsklasse , og at de skulle holde sig hver på sine enemærker . 2

Hulkende af glæde slog Fru Kristensen sine arme om hans Hals , idet hun udbrød : — olietryksmanden . . min kære oljetryksmand ! 1

Hun slog sine øjne ned for det . . og hendes uvilkårlige blegne » røbede atter den onde samvittighed . 2

Da olietryksmanden tilsyneladende ufravendt vedblev at fæste sine øjne i andre retninger , tog han en beslutning . 2

“ Pølle blinkede betydningsfuldt til mig , idet han hviskedee mig i øret : „ ^aturain poloa hen ad seks ! 1

„ Ja , men der går bestemt ingen i agt i aften , “ sagde tante , „ og det er desuden en frygtelig kedelig tur , når det ikke blæser ! 2

— så var her en prokurator ; men da jeg syntes , han var så højrøstet , bad jeg ham på en høflig måde at gå , da han havde forvisset sig om , at ingen anden end jeg var tilstede . 2

— min anelse narrede mig dog ikke , du gamle griske slyngel , mumlede han ; men nu skal jeg til gengæld narre dig og dine menneskejægere . 2

Gude så’ smilende på ham og spurgte lidt efter : „ Hvad havde du nu egentlig tænkt dig at opnå ved denne forelskelse !" 1

„ Du skulle nu alligevel holdt lidt fastere på hende — men der mangler et eller andet ved dig — noget er der i vejen ." 2

“ Moderen smilte ad hendes jvrighed , men sagde : „ Ja , hvad kan det alt sammen gavne mig , — jeg knn jo ikke fvrstå ham . 2

Og rundt omkring sidde drymmende blinder , de blege og de rvsenkindede , side om side , arm i arm . 2

Tillige havde han en stor forkærlighed for » det smukke køn « , hvilket bidrog til at gøre ham lidt pyntesyg . 2

Jeg er så bange for alt det examensvæsenog den trevlen op , kan du ikke huske det Vers , jeg sagde dig en gang : « vogt dig i din voksealder for eksamen og kritik ! 2

Men alt , han nu havde talt og præket og slået i bordet for sin ven , så viste han sig at være en uforandret Ihlen , en højremand , en bureaukrat . 2

Hvor lød det ikke også både smukt og humant , når bladet på det bestemteste måtte protestere mod det hadske og vredagtigesprog mod broderfolket ! 1

Han greb hendes hånd og sagde : — men bedste , kæreste , velsignede Julie , hvorfor er du dog så sørgmodig ? 2

Meget nøje betragtede han underskriften og udbrød fortrædelig : — det er en forbandet mængde krøller og sving han skriver om sit navn ! 2

Du er bleven forverlet med en anden , med Julie , og du skal derfor strar sige mig hvorledes det er gået til . 2

Hør nu — han anstilte sig forlegen , som den bedste måde at vinde brave folk på — hør nu hr . Todtland ! 2

Men da han stod bøjet over hende , slog hun begge o armene om halsen hans og hvæsede : a , jeg holder det ikke ud , du søde Ingolf , du er alt for dejlig ! 1

Men nu blev min mand forelsket i mig , og jo mere der gik af de tre år , jo mere forelsket blev han . 1

Ingen lyd hørtes andet end havets ensformige dumpe brusen , der kun forøgede stilheden i den øde ensomhed . 2

» Tak , jeg så’ rigtignok helst , at det blev en af deres smukke fædrelandssange eller også en folkevise , « svarede han . 1

Den gamle brændehugger gik og lagde ved til bålet , over hvilket der var ophængt en messingkjedel , som dampede ubehagelig . 2

» Nå , dér vankede nok brodne pander , « lød det fra amerikaneren , der kom ham i møde udenfor hotellet . 2

Bianka hjalp Amelie tøjet af og trak hende smilende hen i en vinduesfordybning , hvor de begge satte sig . 1

Det slog hende med rædsel , da hun hørte Henrys navn blive nævnet , thi hun havde i halvmørket ikke genkendt ham . 2

Jeg behøver ikke at fortælle dig noget om hendes karakter , du har utvivlsomt aldeles gennemskuet hende . 2

Hvor glad blev jeg ikke , da jeg forleden så ' min gamle bekendt hans Madsen fra Højelse gå over gården i sin murerdragt . 1

Medens tårerne rendte hende ned ad kinderne , sad hun og vred sine hænder og blev ved at gentage : „ Jeg vil ikke på arbejdshuset , jeg vil ikke på arbejdshuset ! 2

» Laura veg med sit blik , men svarede tilsyne-' ladende rolig : o « ja , om ham vil jeg gerne tale , thi han har været så god mod mig — å , så god ! 2

Han indbildte sig , han havde hørt som et nødskrig , og han følte sig en stund nesten uhyggelig til mode . 2

» Jensen gik ilsomt ud med et blik på Laura , der havde siddet ubevægelig , mens samtalen stod på . 2

Jeg har for øvrigt nu funden en genstand for min kærlighed , der er nieget mere taknemmelig end nogen anden — det er arbejdet ! 1

Og i hendes øjne — oh tante i hendes øjne er der sorg og ikke glæde — det er ikke til at misforstå ! 2

Han svøbte hende ind i sin frakke , og førte hende ned til båden , og satte hende så beqvenit det lod sig gøre , og atter fog han årene , og atter fløj båden over søen . 1

— ja , hvad helbred angår , er de vist født under en lykkelig stjærne — skøn på det , Breinum ! 1

Han var , som københavner , bleven noget træt af den provinsagtige befrielsesglæde , som al denne jubelvidnede om . 2

Og nu vil de have , at jeg med vanhellig hånd skulle gå hen og ødelæggen af stadens skønneste vandrende zirather . 2

Aurelia åbnede halvt øjnene , der funklede med en vidunderlig glans , som havde noget ulykkespående ved sig . 2

Da hun havde forvunden sin stakåndethed , kastede hun sig om halsen på „ Døden “ , idet hun sagde : — godmorgen , kære onkel ! 2

Komtessen trykkede hendes hånd og Aurelia forsvandt , medens komtessen og de to mænd listede sig op ad trapperne . 0

Siden det lader til , at hun nyder eders protektion , skal hun også få min ; så vil hun blive glad ! 1

Når han ikke selv skal have noget , råder han stedse kongentil kniberi « » Pokker i vold med kjelderordinantsen og kjøkkenreglementet med ! 2

Betænkimidlertid , at står end grev Griffenfeld under eder i fødsel , så har kong Christian allerede bødet noget derpå og kan gøre endnu mere . 1

“ Dette sagdes med en noget vemodig mine , og faster mente , at det var da ikke noget at klynke over . 2

Hvad under , at den Aland , i hvem så meget af hedenskabet endnu fandtes , tilbad sit afgudsbillede i det smykkede Kammer ? 2

» Ja det , vi vil sige dig , er , at du har fået en bejler , « sagde Niels og så kærligt på- sin fosterdatter . 1

Hun blev kridhvid i sit åsyn af skræk og styrtede rædselsgreben mod Povl , der fangede hende i sine arme . 2

Det er som en forglemmigej sat ved siden af en engblomme !---------hun er fiks , den unge frue , — og den ny hat klæder hende nydeligt ! 1

Å , men hvad læste han nu deri andet end om bristede kærlighedsdrømme , — livslede og jammerlighed ! 2

Madame Fleury ilede til vinduet , kiggede ud og råbte derpå hen til Lovise : naæsrnoissho , ost ' sst monsieur Kramer ! 0

De gætter formodentlig , at det var skillingsbladet , som jeg havde fået af dem , og hvori beretningen om falks død blev tilbagekaldt somt urigtig . 0

“ Der blev nu talt noget frem og tilbage , indtil det endelig besluttedes , af Lovise skulle gøre turen med . 0

“ Mekanisk fulgte Dolores ham ind i det smukke , behagelige kabinet , hvis møbler var betrukne med blåt fløjel , hvoraf det havde fået sit navn . 1

Redando tog ingen notits af ham , men vedblev : „ Hvad endelig Paula angår , så er det ligeledes usandt , at jeg forførte hende til at være mig behjælpelig med at flygte . 2

Da jeg i går var hos onkel for at gratulere til mens tilbagekomst , blev de forlovede øjeblikkelig foresfillede mig . 0

Den viste sig at være et pragtfuldt , sexradet perlecollier , kostbart og smagfuldt , som Eva straks glædestrålende prøvede om sin Hals . 1

« » Den lind er den værste canaille af en forpagter , jeg endnu har haft , og det vil sige noget . 2

“ „ Jeg takker , mine herrer , “ svarede herberg og tilføjede med betoning , „ det er også mit håb , at vi få meget med hinanden at bestille . 1

“ „ Jeg har ingensinde set de manchetknapper , som Julius Jansen på en så besynderlig måde har mistet . 2

“ „ Der var to herrer her , som spurgte efter ham , “ sagde fruen , „ han fulgte dem ind på sit værelse . 0

Når jeg er inde i dette -- -- -- -du aner ikke , til hvilken trøst og glæde noget sådant kan være en ! 1

“ Hun rejste sig straks efter og gik ned ad trappen , fulgt af Anna , men Ejnar blev stående på altanen hos de andre og så meget alvorlig ud . 2

Du ved ikke , du aner ikke , hvor jeg kan trænge til at have nogen hos mig , som jeg for kalde min egen ! 2

“ Da de imidlertid vare komne ind i de egentlige dagligværelser , viste disse sig smykkede med en sådan blomsterrigdom og smagfuld festlighed , af Randul fornøjet udbrød : „ Ja , der ser vi , de forstår af gøre alting smukt og godt ; tak , tak , kære ven ! 1

Mekanisk klædte hun sig om og søgte at fjerne sporene af tårer og sindsoprør ; men hun følte sig træt og udmattet , som havde hun gennemlevet år og ikke timer siden hint livsafsnit . 2

„ Ja , ja — sagde Peter — jeg vil dog se , om jeg ikke kan få opspurgt , hvem den rytter var , der således overfusede mig ! 2

„ Nu , da moder er død — sagde Lucie — , og de står os nærmest , vil jeg foreslå dem , af vi herefter siger du til hinanden . 1

» Og han trykkede hendes hånd hjertelig , hjalp hende ind i diligencen , nikkede og blev stående med Fru key , indtil vognen satte sig i gang . 1

Han blev stående , skønt hun bad ham sidde ned , og syntes at have vanskelighed ved at fremkommemed sit ærinde . 2

Han har i fem år drømt om at komme således , og Marthes blomsterfyldte stue er ham nu det genfundne Paradis . 1

Døm om min sindsbevægelse , da jeg ved tilbagekomstentil cadix forefandt et brev med poststempel „ Norge “ , der forgæves havde været mig eftersendt fra sted til sted og nu var over et år gammelt ! 0

Men madammen behøver ikke at være bange for , at jeg skal være til ulejlighed — jeg er vant til at holde mig for mig selv ! 0

« langsomt , men sikkert samlede han således til bunke på kirkegaården år efter år , men ham selv lod døden til at ville gå forbi . 0

Som skolegut morede det ham at skrive breve til sig selv med denne udenpåskrift : „ Til hans excellence , Sverre Pehrsen , storkors af “ etc . 1

En stund efter fandt en gendarm ham , her og der åbnedes døre , nysgerrige , halvpåklædteskikkelser tittede ud . 0

“ Det jernskal , hvorunder Pehrsen havde knuget sit hjerteliv , splintredes her ligeoverfordødens høje åsyn . 2

— ved de , svarede han , at jeg har været så overstrømmende , strålende glad , lige fra jeg stod op i Morges og så den blå himmel og forårs-skyerne . 1