MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
I morgen måtte hendes moder selv gøre i stand både i stuerne og i køkkenet , for Blanka og Clara kunne ingen ting gøre . 2
Elizabeth så op på ham , og da hun mødte stens blik , syntes hun igen , at det var , som om Brunck så på hende . 0
.a æsten hver kveld , men især lørdagskvelderneog efter en dampskibsdag var der børs-stævne omkring ølstuen . 0
Da hun var i konfirmationsalderen , rynkede hun på næsen af Palludan Møllers » Amor og psyche « . 2
Han var i Venedigs gondoler , på berneralpernesgletscher , i Danmarks bøgeskove , i Marokkos palmelunde . 0
“ Harald nævnede navnet på den forhen nævnte sidevej i villakvarteret mellem gamle Kongevej og ladegården . 0
« da de trådte ind i salonen , sad kammerjunkerenmat tilbagelænet i sofaen , og kammerjunkerindengned hans pande med eau de cologne . 2
Så tog Clara kraven , eller hvad det var , med , og i stedet for at spasere , sad vi sammen på en bænk , der ved grantræerne , og mens jeg talte , syede hun . 0
“ spurgte lieutnanten Hartvig og pegede nord ud , hvor man i retning af bavnehøjsbakkerne så en større gård med teglhængt stuehus . 0
Da hun mødtes med Mansdorf i henneds grotte , slog det ned i hende , at var det ikke ham , var der ingen . 2
Under denne samtale havde Peer fået slået ild i trøsket og tændt tranlampen , der lyste i lygten . 0
Tilføjede han , idet han gjorde en betegnende gebærde med fingrene hen over halsen og rakle tnngen ud . 2
« mit navn er knub , hvis der ellers er noget , de vil mig , » svarede Kristian med et iltert øjekast . 2
Hans øje fulgte bogstavernessnørklede linier , fordybede sig i aktiebrevenesserienumre og granskede direktørernes underskrift . 0
» tilføjede han , da han havde taget en af aktierne i hver hånd og set med forbavselse fra dem hen på Kristian . 0
Denne sad i sammentælling as sine fvrskjellige regnskaber , men Thoras utålmodighed bad ham lægge alt til side , for straks at gennemløbe det medbragte brevs indhold . 0
Såsnart vogndøren var lnkket , tog han Thoras hænder i sine og sagde : „ Thora , min hustru , se på mig ! 2
Jeg strøg over , og skrev : hvor lindene bygge et hvælvet tag , der mødte jeg hende en formiddag . 1
Lad dem arbejde , hvis de kan ; eller ved deres midler sætte andre i stand til at arbejde , som vil men ikke kan . 1
Efter dem fulgte gad og Hertha , og derpå sluttede Ebba med sine to adjudanter toget , således at Sofus gik i midten . 0
Og det arriverede da også , han gik rabundus rejectus , plumpede som en kampesten i grammatikens malstrøm . 2
„ De er da ikke i aftes på iskjælderbakken gået hen og har tilsat noget , som de mener , at jeg qua onkel kan . 2
Toget fulgte den kørevej , som udmundede i chausseen en tredive , fyrretyve skridt foran Jochen hinrichs’sgård . 0
Som vi v^d , var han til stede i sanglokalet , da Emilie efter Holger Svendsens bortgang trådte hen til den stumme portugiser og førte sin samtale med ham . 0
» Olsen plirte hen på Lucie , mens han stak fingrene indenfor den snipløse skjortelinning og ugenert kløde sig på halsen . 2
Efterat Tøndesen en tidlang havde fortsat undervisningen , kastede Janette pludselig et blik over på taffeluhret . 0
Her spurgte hun en af de herrer , som uddelte brevene , om der ikke var indløbet et brev til hende . 0
Om sommeren gik Betty på tourne" i provinserne , og Einar blev i København for at tage undervisning . 0
De havde deres literatur — kammerråderne , kindskæggene i .-ebeltoft — men det forandrede ikke på dem . 2
“ „ Og det med noget af det piquanteste af alt kvindeligt væsen at være , som jeg nogensinde er truffet på . 1
Jeg mindes , at hun lagde brevet på bordet , at jeg tog det og kastede det på gulvet uden at læse det . 2
Angår , så må det have været en anden som de har fået dem af ; mig har det ikke været , det kan jeg forsikre dem på . 0
Hans øjne dvælede på en opslået bibel , som Rolf åbenbart havde præpareret med i sit teologiske studjum . 0
Christens spejdende oie traf både Jens Olsen og Peter tømmermand mellem de kaptajnen omgivende matroser . 0
Petersen foretog ingen præsentation , men da sagde lund : „ Formodentlig en Broder eller en kær slægtning af huset , hr . 0
Lindemarks klassikereomhyggeligt opstablet på mit bord , fingertykke værker om dræning , gravning , plantning . 0
Den bortdragende af dem var Oskar with , og de andre var Ellen , Oluf , Jensen-viby og kommandørinde with . 0
Nu sprang jeg af vognen , inden den endnu var nået ind under dem og nærmede mig triumfbuentil fods . 0
Hun sad en stund endnu , da så hun op på mig og spurgte : „ Ved de , hvorfor jeg satte dem stævne ? 0
Der var noget søvngjængeragtigt over ham , både i måden , hvorpå han bevægede sig , og i øjnene . 2
Grevestolen var blevet til officersstolen , og der sad lensmandens ,eftersom der ingen officer var i bygden . 0
Christians skibe svømmede i gården ; men vejret var ikke til søslag ; så byggede han korthuse på spisestubordet . 0
Hun bøjede af ved indgangen mellem de to gittre , der gærdede for hver sin have , og ringede på portklokken . 0
De havde også mødtes på bryggen en søndag eftermiddag og taget med båd over havnen til grønlien og ekeberg — og nu talte han om en anden søndagstur opover til maridalsvandet . 0
Bagefter var de i køkkenet og spisekammeretog skulle sé over krukkerne og flaskerne og skrive Sedler til at fæste på , når de var afkølede . 0
— — medens hun gik hjemover om aftenen , vathunendnu i slig tvil , om hun skulle sige noget til Kielsberg —---------og den femdalersedlen , som hun gik med i lommen , — end om hun ’mistede den også . 2
Jeg eorresponderer med brissot og Bruneau de pomme-gouge i frankring , hans- ' Sloane i England , Magaw i Amerika , pezll r Tyskland , Olivarius i Danmark , wadstrøm i Sverig , Peter Paulus i Holland , Avendano i Spanien og abbed Pietro tamburin ! 0
Arild Jenssøn , der stadig holdt Anne-marie ved hånden , gik hen til vinduet og slog hornrudenud med skaftet på sin kniv . 0
•-som om etatsråden havde gættet hendes tanker— måske havde han talt på vesteknapperne — spurgte han pludselig : * „ Hvordan har Olivia det i dag ? 0
Mama havde da også i aften besørget pligterneved ttebordet , mens Olivia lå på chaiselonguenog så’ til . 2
Voltaire og marquisen af châtelet , Byron og grevinde guiccioli , Stuart mil og hans hustru — —-----------hvorfor så ikke også Bruno tang og Ema Stenberg . 0
» Tænk dem « , sagde Fanny og vedblev at se ud , » på de mærkeligste l ider og steder er denne længselkommen over mig . 2
I dag indtog jeg min middag hos Berthelsens på dosseringen : kødsuppe og frikadeller med blomkål . 0
Han var sognefoged og lægdsmand , jordboniteringsmand og forligsmægler , vandsynsmand og sognerådsformand . 0
Man kaldte den » Spekulant-gården « , » Sultenborg « , » Handelsgården « , » Lyngknolden « , » Hedegård « osv . 2
— hør , Jørgen , sagde Povl og tog ham under armen , hvorledes forholder det sig egentlig med ånden eller ånderne ? 0
Det eneste tyrkerne opnåede var at se flygtningene entre opad falderebstrappen og gå ombord i fregatten . 0
Baschi-bozukkerne blottede deres bredbladede halvmåneformede knive og ventede på eunuchens signal . 0
Ikke en blev truffen , og i næste øjeblik lynede yagatanerne imellem dem og styrtede dem døende til jorden . 0
Adjutanten var imidlertid går ud i forgemakkef , hvor han meddelte hr. Konsessionarins Bluhme , atkongenventede ham . 0
At han havde været på pulterkammeretefter bøgerne , men under påvirkning af de nydte drikkevarer . 2
----------— i kahytten sad Alexander og skipperenog gik journalen igennem og papirerne vedrørendeskibets fragt . 0
« lagde så brevet i konvolut , adresserede det til teatret , tog overtøj på og bragte brevet til en postkasse . 0
Hun var ligeså afskyværdig som denne — hun gik til sengs , men hun slukte ikke lampen , som hun satte på bordet ved siden af sengen . 2
Maurice styrtede ind i stuen , og ilede med udbredtarme henimod den kaldende , der ligesom ved en ekktrisk kraft havde rejst sig halvt cp i sengen . 1
Isidora , som havde viklet sig ud af Franks arme og modtaget brevet , betrågtede udskriften og så’ , at brevet var til Frank . 0
Hun løftede øjenlågene ; et sekund så’ hun ham ind -i øjnene , så tog han sin bog , gik hen og satte sig ved vinduet , borte fra hende . 2
Da brevet endelig var særdigt , lagde hun det sammen og gik med bankende hjerte hen til jægermesterens værelse . 0
Endelig hørte de fra den stille borggård trin af gående ; en af dem stødte i stenene med sin stok . 0
Angest lagde sig over ham , og med en kraftanstræn-gelse rettede han sig op og sank igen forover med albuerne på sine knæ . 2
“ svarede Gjertrud , idet hun med en flig af sit forklæde tørrede sin pande under den bredskyggede stråhat . 0
O — jeg stod ene og forladt herovre , kun henvist til det selskab , min eneste tjenestepige kunne yde mig . 2
Dette faktum hidsede , æggede ham og drev ham til at sætte igennem , hvad han måske ellers havde ladet blive på halvvejen . 2
Men “ — føjede han til , da han mærkede , at også Harald togsagensom en jobspost — „ der er måske ikke noget om det . 0
I hendes årer flød der , ligesom i bonaparternes , suverænt fyrsteblod ; ligesom deres slægt havde hendes århundreder igennem haft Korsika til amme . 1
» La seule différence entre eux et moi , c’est qu’ils sont des descendants , et que moi — je suis un ancêtre . 0
Hun havde endnu ikke talt med ham , da hun efter at have gennemgået et deklamationskursushos æsttetikeren , hr . 0
Berg sad , med skrævende ben , på huggeblokken ved skorstenen hos Tine , der stod og spejlede æg . 0
Hun hørte hans trin fjerne sig , mens hun sad igen på sengekanten ; hun havde fået tårer i øjnene . 2
Oluf havde fået sin overfrakke om sig , Albert sad med opknappet jakke og mærkede ikke noget til nattekøligheden . 0
— hun forklædte sig i en af mine dragter , klippede sit hår af og blev så ukendelig , at ingen i bygden kendte hende . 0
Men jeg siger dem iforvejen , vi har ikke tid til at høre på åndrigheder om , at de har fået en kurv . 2
« gryntede han , da hans omkringsøgende øjne standsede ved de cigarer , Vang havde lagt på bordet foran styrmanden . 0
Der var et blåstribet sirtses omhæng om sengen , og over sofaen hang Adam med blå frakke og gule bukser og Eva i Adrienne og med håret i bukler . 0
De sad og talte om deres forældre , om hvordan Erik havde det i skomagerlære og om alle dem , der boede derhjemme i gaden . 0
» Sjursen rejste sig og gik atter hen til de to , bøjede sig over hende og hviskedee noget til hende . 0
Så rejste han sig og hentede lerflasken fra krogen , hvor han havde stillet den hen sålængeden rødhårede var inde . 0
Jan sjursen blev fremdeles stående ; han rynkede panden og stirrede på hende ; han ligesomtænkte sig om . 0
---------mogensen og Jermer sad , om formiddagenefter ankomsten , på verandaen ud til den græsplæne med gang udenom , der benævnedes haven . 0
Han tog Fru Nancy i sine arme , løftede hende op og kyssede hende : » Endelig — endelig har jeg dig da igen ! 1
« Fru Nancy rejste sig og , ladende som om hun ikke havde hørt spørgsmålet , sagde hun : » Nu må jeg gå . 2
« » Og jeg trænger til et vejr som i dag , « sagde Stenholt , » så kan jeg få noget bestilt . 1
75 da grossereren og Annette vare gåde , nærmede han sig Gustav og spurgte : » Kender de ham ? 0
Medens han talte , trådte rådmand Walcks svend hen til sin herre og stak ham en papirrulle i hånden . 0
André prædikede , slog i stenen , der forestillede prædikestolen , gestikulerede , råbte » Anattema « , og nikkut svarede » Amen « . 2
Min dåd befriede hende og hendes elfler ; vi flygtede i en åben båd derfra og nåde endelig hertil . 1
Af et egetræesskriin udtog Ulf to pergamcruruller , og med dem under armen vandrede han til sin farbroder Sybrand . 0
Han overlod avlingen til forpagteren , regnskabernetil godsforvalteren , haven til gartneren og køkkenet til husjomfruen . 0
Efter endt Dands trådte Gaston udenfor og genkendte sin vagabond fra colosseum — han har ham jo i sin skizzebog . 0
Men Victor Hugo , denne opbulnede ånd , som flød af brandrødt , og hvis pen var en flæskeskinke . 2

I morgen måtte hendes moder selv gøre i stand både i stuerne og i køkkenet , for Blanka og Clara kunne ingen ting gøre . 2

Elizabeth så op på ham , og da hun mødte stens blik , syntes hun igen , at det var , som om Brunck så på hende . 0

.a æsten hver kveld , men især lørdagskvelderneog efter en dampskibsdag var der børs-stævne omkring ølstuen . 0

Da hun var i konfirmationsalderen , rynkede hun på næsen af Palludan Møllers » Amor og psyche « . 2

Han var i Venedigs gondoler , på berneralpernesgletscher , i Danmarks bøgeskove , i Marokkos palmelunde . 0

“ Harald nævnede navnet på den forhen nævnte sidevej i villakvarteret mellem gamle Kongevej og ladegården . 0

« da de trådte ind i salonen , sad kammerjunkerenmat tilbagelænet i sofaen , og kammerjunkerindengned hans pande med eau de cologne . 2

Så tog Clara kraven , eller hvad det var , med , og i stedet for at spasere , sad vi sammen på en bænk , der ved grantræerne , og mens jeg talte , syede hun . 0

“ spurgte lieutnanten Hartvig og pegede nord ud , hvor man i retning af bavnehøjsbakkerne så en større gård med teglhængt stuehus . 0

Da hun mødtes med Mansdorf i henneds grotte , slog det ned i hende , at var det ikke ham , var der ingen . 2

Under denne samtale havde Peer fået slået ild i trøsket og tændt tranlampen , der lyste i lygten . 0

Tilføjede han , idet han gjorde en betegnende gebærde med fingrene hen over halsen og rakle tnngen ud . 2

« mit navn er knub , hvis der ellers er noget , de vil mig , » svarede Kristian med et iltert øjekast . 2

Hans øje fulgte bogstavernessnørklede linier , fordybede sig i aktiebrevenesserienumre og granskede direktørernes underskrift . 0

» tilføjede han , da han havde taget en af aktierne i hver hånd og set med forbavselse fra dem hen på Kristian . 0

Denne sad i sammentælling as sine fvrskjellige regnskaber , men Thoras utålmodighed bad ham lægge alt til side , for straks at gennemløbe det medbragte brevs indhold . 0

Såsnart vogndøren var lnkket , tog han Thoras hænder i sine og sagde : „ Thora , min hustru , se på mig ! 2

Jeg strøg over , og skrev : hvor lindene bygge et hvælvet tag , der mødte jeg hende en formiddag . 1

Lad dem arbejde , hvis de kan ; eller ved deres midler sætte andre i stand til at arbejde , som vil men ikke kan . 1

Efter dem fulgte gad og Hertha , og derpå sluttede Ebba med sine to adjudanter toget , således at Sofus gik i midten . 0

Og det arriverede da også , han gik rabundus rejectus , plumpede som en kampesten i grammatikens malstrøm . 2

„ De er da ikke i aftes på iskjælderbakken gået hen og har tilsat noget , som de mener , at jeg qua onkel kan . 2

Toget fulgte den kørevej , som udmundede i chausseen en tredive , fyrretyve skridt foran Jochen hinrichs’sgård . 0

Som vi v^d , var han til stede i sanglokalet , da Emilie efter Holger Svendsens bortgang trådte hen til den stumme portugiser og førte sin samtale med ham . 0

» Olsen plirte hen på Lucie , mens han stak fingrene indenfor den snipløse skjortelinning og ugenert kløde sig på halsen . 2

Efterat Tøndesen en tidlang havde fortsat undervisningen , kastede Janette pludselig et blik over på taffeluhret . 0

Her spurgte hun en af de herrer , som uddelte brevene , om der ikke var indløbet et brev til hende . 0

Om sommeren gik Betty på tourne" i provinserne , og Einar blev i København for at tage undervisning . 0

De havde deres literatur — kammerråderne , kindskæggene i .-ebeltoft — men det forandrede ikke på dem . 2

“ „ Og det med noget af det piquanteste af alt kvindeligt væsen at være , som jeg nogensinde er truffet på . 1

Jeg mindes , at hun lagde brevet på bordet , at jeg tog det og kastede det på gulvet uden at læse det . 2

Angår , så må det have været en anden som de har fået dem af ; mig har det ikke været , det kan jeg forsikre dem på . 0

Hans øjne dvælede på en opslået bibel , som Rolf åbenbart havde præpareret med i sit teologiske studjum . 0

Christens spejdende oie traf både Jens Olsen og Peter tømmermand mellem de kaptajnen omgivende matroser . 0

Petersen foretog ingen præsentation , men da sagde lund : „ Formodentlig en Broder eller en kær slægtning af huset , hr . 0

Lindemarks klassikereomhyggeligt opstablet på mit bord , fingertykke værker om dræning , gravning , plantning . 0

Den bortdragende af dem var Oskar with , og de andre var Ellen , Oluf , Jensen-viby og kommandørinde with . 0

Nu sprang jeg af vognen , inden den endnu var nået ind under dem og nærmede mig triumfbuentil fods . 0

Hun sad en stund endnu , da så hun op på mig og spurgte : „ Ved de , hvorfor jeg satte dem stævne ? 0

Der var noget søvngjængeragtigt over ham , både i måden , hvorpå han bevægede sig , og i øjnene . 2

Grevestolen var blevet til officersstolen , og der sad lensmandens ,eftersom der ingen officer var i bygden . 0

Christians skibe svømmede i gården ; men vejret var ikke til søslag ; så byggede han korthuse på spisestubordet . 0

Hun bøjede af ved indgangen mellem de to gittre , der gærdede for hver sin have , og ringede på portklokken . 0

De havde også mødtes på bryggen en søndag eftermiddag og taget med båd over havnen til grønlien og ekeberg — og nu talte han om en anden søndagstur opover til maridalsvandet . 0

Bagefter var de i køkkenet og spisekammeretog skulle sé over krukkerne og flaskerne og skrive Sedler til at fæste på , når de var afkølede . 0

— — medens hun gik hjemover om aftenen , vathunendnu i slig tvil , om hun skulle sige noget til Kielsberg —---------og den femdalersedlen , som hun gik med i lommen , — end om hun ’mistede den også . 2

Jeg eorresponderer med brissot og Bruneau de pomme-gouge i frankring , hans- ' Sloane i England , Magaw i Amerika , pezll r Tyskland , Olivarius i Danmark , wadstrøm i Sverig , Peter Paulus i Holland , Avendano i Spanien og abbed Pietro tamburin ! 0

Arild Jenssøn , der stadig holdt Anne-marie ved hånden , gik hen til vinduet og slog hornrudenud med skaftet på sin kniv . 0

•-som om etatsråden havde gættet hendes tanker— måske havde han talt på vesteknapperne — spurgte han pludselig : * „ Hvordan har Olivia det i dag ? 0

Mama havde da også i aften besørget pligterneved ttebordet , mens Olivia lå på chaiselonguenog så’ til . 2

Voltaire og marquisen af châtelet , Byron og grevinde guiccioli , Stuart mil og hans hustru — —-----------hvorfor så ikke også Bruno tang og Ema Stenberg . 0

» Tænk dem « , sagde Fanny og vedblev at se ud , » på de mærkeligste l ider og steder er denne længselkommen over mig . 2

I dag indtog jeg min middag hos Berthelsens på dosseringen : kødsuppe og frikadeller med blomkål . 0

Han var sognefoged og lægdsmand , jordboniteringsmand og forligsmægler , vandsynsmand og sognerådsformand . 0

Man kaldte den » Spekulant-gården « , » Sultenborg « , » Handelsgården « , » Lyngknolden « , » Hedegård « osv . 2

— hør , Jørgen , sagde Povl og tog ham under armen , hvorledes forholder det sig egentlig med ånden eller ånderne ? 0

Det eneste tyrkerne opnåede var at se flygtningene entre opad falderebstrappen og gå ombord i fregatten . 0

Baschi-bozukkerne blottede deres bredbladede halvmåneformede knive og ventede på eunuchens signal . 0

Ikke en blev truffen , og i næste øjeblik lynede yagatanerne imellem dem og styrtede dem døende til jorden . 0

Adjutanten var imidlertid går ud i forgemakkef , hvor han meddelte hr. Konsessionarins Bluhme , atkongenventede ham . 0

At han havde været på pulterkammeretefter bøgerne , men under påvirkning af de nydte drikkevarer . 2

----------— i kahytten sad Alexander og skipperenog gik journalen igennem og papirerne vedrørendeskibets fragt . 0

« lagde så brevet i konvolut , adresserede det til teatret , tog overtøj på og bragte brevet til en postkasse . 0

Hun var ligeså afskyværdig som denne — hun gik til sengs , men hun slukte ikke lampen , som hun satte på bordet ved siden af sengen . 2

Maurice styrtede ind i stuen , og ilede med udbredtarme henimod den kaldende , der ligesom ved en ekktrisk kraft havde rejst sig halvt cp i sengen . 1

Isidora , som havde viklet sig ud af Franks arme og modtaget brevet , betrågtede udskriften og så’ , at brevet var til Frank . 0

Hun løftede øjenlågene ; et sekund så’ hun ham ind -i øjnene , så tog han sin bog , gik hen og satte sig ved vinduet , borte fra hende . 2

Da brevet endelig var særdigt , lagde hun det sammen og gik med bankende hjerte hen til jægermesterens værelse . 0

Endelig hørte de fra den stille borggård trin af gående ; en af dem stødte i stenene med sin stok . 0

Angest lagde sig over ham , og med en kraftanstræn-gelse rettede han sig op og sank igen forover med albuerne på sine knæ . 2

“ svarede Gjertrud , idet hun med en flig af sit forklæde tørrede sin pande under den bredskyggede stråhat . 0

O — jeg stod ene og forladt herovre , kun henvist til det selskab , min eneste tjenestepige kunne yde mig . 2

Dette faktum hidsede , æggede ham og drev ham til at sætte igennem , hvad han måske ellers havde ladet blive på halvvejen . 2

Men “ — føjede han til , da han mærkede , at også Harald togsagensom en jobspost — „ der er måske ikke noget om det . 0

I hendes årer flød der , ligesom i bonaparternes , suverænt fyrsteblod ; ligesom deres slægt havde hendes århundreder igennem haft Korsika til amme . 1

» La seule différence entre eux et moi , c’est qu’ils sont des descendants , et que moi — je suis un ancêtre . 0

Hun havde endnu ikke talt med ham , da hun efter at have gennemgået et deklamationskursushos æsttetikeren , hr . 0

Berg sad , med skrævende ben , på huggeblokken ved skorstenen hos Tine , der stod og spejlede æg . 0

Hun hørte hans trin fjerne sig , mens hun sad igen på sengekanten ; hun havde fået tårer i øjnene . 2

Oluf havde fået sin overfrakke om sig , Albert sad med opknappet jakke og mærkede ikke noget til nattekøligheden . 0

— hun forklædte sig i en af mine dragter , klippede sit hår af og blev så ukendelig , at ingen i bygden kendte hende . 0

Men jeg siger dem iforvejen , vi har ikke tid til at høre på åndrigheder om , at de har fået en kurv . 2

« gryntede han , da hans omkringsøgende øjne standsede ved de cigarer , Vang havde lagt på bordet foran styrmanden . 0

Der var et blåstribet sirtses omhæng om sengen , og over sofaen hang Adam med blå frakke og gule bukser og Eva i Adrienne og med håret i bukler . 0

De sad og talte om deres forældre , om hvordan Erik havde det i skomagerlære og om alle dem , der boede derhjemme i gaden . 0

» Sjursen rejste sig og gik atter hen til de to , bøjede sig over hende og hviskedee noget til hende . 0

Så rejste han sig og hentede lerflasken fra krogen , hvor han havde stillet den hen sålængeden rødhårede var inde . 0

Jan sjursen blev fremdeles stående ; han rynkede panden og stirrede på hende ; han ligesomtænkte sig om . 0

---------mogensen og Jermer sad , om formiddagenefter ankomsten , på verandaen ud til den græsplæne med gang udenom , der benævnedes haven . 0

Han tog Fru Nancy i sine arme , løftede hende op og kyssede hende : » Endelig — endelig har jeg dig da igen ! 1

« Fru Nancy rejste sig og , ladende som om hun ikke havde hørt spørgsmålet , sagde hun : » Nu må jeg gå . 2

« » Og jeg trænger til et vejr som i dag , « sagde Stenholt , » så kan jeg få noget bestilt . 1

75 da grossereren og Annette vare gåde , nærmede han sig Gustav og spurgte : » Kender de ham ? 0

Medens han talte , trådte rådmand Walcks svend hen til sin herre og stak ham en papirrulle i hånden . 0

André prædikede , slog i stenen , der forestillede prædikestolen , gestikulerede , råbte » Anattema « , og nikkut svarede » Amen « . 2

Min dåd befriede hende og hendes elfler ; vi flygtede i en åben båd derfra og nåde endelig hertil . 1

Af et egetræesskriin udtog Ulf to pergamcruruller , og med dem under armen vandrede han til sin farbroder Sybrand . 0

Han overlod avlingen til forpagteren , regnskabernetil godsforvalteren , haven til gartneren og køkkenet til husjomfruen . 0

Efter endt Dands trådte Gaston udenfor og genkendte sin vagabond fra colosseum — han har ham jo i sin skizzebog . 0

Men Victor Hugo , denne opbulnede ånd , som flød af brandrødt , og hvis pen var en flæskeskinke . 2