id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
solabladet_null_null_19920903_2_35_1_MODSMD_ARTICLE106
|
newspaper_ocr
| 1,992
|
no
|
0.878
|
Arne Klungtveit har stor tro på samarbeid mellom de kristne i kommunen I vår serie om bedehusene og kristne forsamlinger i Sola, er vi kommet fram til pinsemenigheten Filadelfia, som holder til på Sandesletta. Fra gammelt av har det vært aktive pinsevenner her i Sola, kan tidligere eldsterådsmedlem, Trygve Ølberg, fortelle. I begynnelsen holdt vennene husmøter, men etter krigen flyttet de inn i ungdomshuset i Sola sentrum med virksomheten. Men da dette lokalet viste seg lite velegnet til formålet, ble det til at man igjen samlet seg i hjemmene til hverandre. Etter hvert som tiden gikk, vokste behovet for et eget forsamlingshus til menigheten. Det var derfor naturlig å slå til da vi fikk mulighet for kjøp av en 2,6 mål stor tomt med ideell beliggenhet midt i Sola. årlige eldrefesten i november har også alltid godt fremmøte. Misjonsengasjementethar alltid vært stort i pinsebevegelsen i Norge. Dette gjelder også i høy grad Filadelfiamenigheten i Sola, som gir økonomisk støtte til misjonæ rer både i Pakistan og Bolivia. Dessuten støtter vi en menighet i Spania og evangeliesenteret på Tonstad som arbeider blant stoff misbrukere. Så mange kristne som vi er i Sola burde vi fått til noe mer felles, sier Klungtveitog tilkjennegir med dette et sterkt ønske om mer sam arbeid med de andre kristne i kom munen. Seiv om vi har fått tildelt hver vår åkerteig som vi skal være tro overfor, bør vi likevel kunne stå mer sammen om oppgåvene. I dag er det dessverre for mye bås-ten king blant oss kristne. Men vi arbei der jo alle for Guds rikes fremgang og sjelers frelse. I så måte savner jeg f.eks. fellesmøtene, som vi had de tidligere. Jeg tror det er viktige re erm noen gang tidligere at vi, som Guds folk, står samlet i åndskam pen. Vi har den sterkeste på vår side, og som trossøsken må vi støtte og oppmuntre hverandre. Sammen skal vi vinne mennesker for Kristus, sier Arne KTungtveit.
|
wikipedia_download_nbo_Vilde og Anna_433866
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.968
|
'''Vilde og Anna''' er en norsk sangduo som vant MGPjr 2016 med sangen «Vestlandet». Duoen består av Vilde Hjelle (født 13. august 2003) og Anna Naustdal (født 8. mai 2004) fra Nordfjordeid i Sogn og Fjordane. Jentene møttes gjennom skiskyting og begynte å synge i sammen i 2015. Året etter sendte de inn sangen «Vestlandet» til MGPjr. Sangen laget de under en biltur over Strynefjellet. «Vestlandet» var en av 1312 sanger som ble sendt inn til NRKs åpne konkurranse, og den var en av ti som ble tatt ut til finalen i MGPjr 2016 lørdag 5. november i Oslo Spektrum. Duoen fikk flest stemmer fra seerne og vant finalen. «Vestlandet» er den første MGPjr-vinnersangen med tekst på nynorsk. Til 2016 hadde alle vinnersangene vært på enten bokmål, samisk eller ulike dialekter. Vinnerne Vilde Hjelle og Anna Naustdal ble hedret med en stor seiersfest da de kom tilbake til Nordfjordeid etter seieren i Oslo. Rundt tusen sambygdinger møtte fram i operahuset på Eid for å feire vinnerne.
|
maalfrid_1a7fb742f83d2facc66b8bf1fa33a2de03b03929_9
|
maalfrid_norges-bank
| 2,021
|
en
|
0.965
|
But may be the key point would generalize well: decline in uncertainty (due to stabilization policies) plays a key role for sectors in which home market effect is important. But welfare gains of the model (even generalized) are driven by decrease in trading costs. Do we think it is a first order consideration? Do we think there is a good mapping between manufacturing sector and trading costs? If anything we know that trade negotiations have brought those costs down disproportionately for the manufacturing sector.
|
maalfrid_2ea7e4474e8515a5fff8c5d5f2ab1b12f69fdd34_219
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.528
|
191 Innførsel. Statistisk nr. 4654. 4655 — andre 1 - 3 076 1 - 1 151 1- 49 5 - 1 447 2 - 801 7- 682 2- 3 798 10- 91 212 12- 621 4702 47191-47193 47291. 47292 4736 47371-47373 4743 4745 4744 4746-4752 f 4753 St kr. Kg 4801-4804 4805 4807 4810. 4811 4812 4813 4820 4821 4825. 4826 4839 48563 Kr. Kg - Stkr. - - Kg - Stkr. Hester over 1/, år Tarmer Sengefjær og dun Blomsterløk, ikke blomstrende • • • • Levende trær, busker og planter m. v. Timoteifrø Kløverfrø Annet fro (ikke oljefrø) Bark quebrachotre og andre vegetabilske garvestoffer unnt. ekstrakter Tekn. måle- og kontrollapparater Kikkerter og mikroskoper Briller, lorgnetter m. v Armbåndsur og lommeur av gull — av sølv — av annet metali Grammofoner og deler Grammofonplater Gitarer, fioliner, fiolonseller m. v.. Haglpatroner Knapper, ikke overtrukket og knappeformer Leketøy Ueksponert film unnt. kinematograffilm og røntgenfilm Fotografisk papir Bøker eller deler derav m. v.
|
maalfrid_a445e297b8254336898fcd2f73e5291085e5e00e_145
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
da
|
0.24
|
Fragtfrit Gods. Petite vitesse (Transport gratuit). Sum. Il- & Fragtgods Grande Sc petite vitesse Ialt. En tout. hvoraf Fragtgods. Dont petite vitesse. Jernbaner 1895-96. 65 6-6 67 68 I 69 I 7o i 71 Transport de marchandises. Tonkilometer Netto. Parcours kilométrique des tonnes. Heraf Dont i Retning. Désignation des chemins de fer. Ned. Op.*) Aller. Kjøreredskaber og levende Dyr. e) 3 933 909 3 353 3 654 542 306 1 26 I 923 136 775 976 4 925 476 7 427 638 5 " Io 797 521 487 797 383187 488 1 59 5 001 59 058 49 464 41 607 556 Heraf Kr.ania—Fr.hald. 3 061 757 15 246 466 2det Trafikdistrikt. 1 5 424 350 3die & 4de Trafikd. ste Trafikdistrikt. 6te Trafikdistrikt. 19 158 744 305 483 *) Se Anmærkning paa foregaaende Side. 1) Omfatter Strækningen Eidsvold—Tretten.
|
maalfrid_45d46fdf2b78fd26a54b470e39a3651a91ad4e3f_4
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.792
|
kreve store ressurser for å rydde opp i. Avhengig av hvilke konsekvenser slike skader medfører anser rådet at også slike typer skader kan vurderes for uttrekk. Mange stoffer som slippes ut som forurensninger fra industriell produksjon eller ved bruk av produkter er dokumentert som helseskadelige. I følge NOU 2003:22 er også alvorlige skader på menneskers helse en type skade som kan vurderes som grunnlag for uttrekk. Ofte kan det imidlertid være vanskelig å at forurensninger knyttet til en enkelt virksomhet forårsaker helseskader i befolkningen. I slike tilfeller anser rådet at det vil kunne være tilstrekkelig å etablere en slik sammenheng med en men også dette må vurderes fra tilfelle til tilfelle. Hvor alvorlig en natur- eller miljøskade er, vil kunne vurderes på ulik måte avhengig av områdets nåværende eller fremtidige funksjon og om det er økonomiske, økologiske, sosiale eller andre verdier som vektlegges. For eksempel vil mange miljøpåvirkninger og naturinngrep potensielt kunne føre til tap av natur- og miljøverdier for nåværende og fremtidige generasjoner. Spørsmålet er likevel om et slikt tap kan være akseptabelt i forhold til de økonomiske eller sosiale gevinstene man oppnår ved å bruke området fremfor å bevare det. Gevinstene må her veies opp mot hvilke verdier som faktisk går tapt, for eksempel om det er truede arter som mister leveområdet, om området har unike verdier i forhold til artsmangfold, eller om området fyller viktige økologiske funksjoner (vannhusholdning, vern mot erosjon, etc.). Denne vurderingen kan ikke gjøres på et generelt grunnlag. Rådet vil imidlertid legge vekt på at for at tap av natur eller miljøverdier skal vurderes som alvorlig miljøskade, må skaden være stor, det må være spesielle naturverdier som går tapt, eller skaden må ha betydning for fremtidige generasjoner. Rådet anser det ikke hensiktsmessig å oppstille generelle kriterier for hva som er spesielle natur- og miljøverdier eller hvilke konsekvenser som kan være akseptable. Også denne vurderingen må gjøres i hvert enkelt tilfelle. Rådet anser at det i tillegg til tap av selve natur- og miljøverdiene også må vurderes hvilke konsekvenser et slikt tap har for de menneskene som berøres. I utviklingsland vil naturområder for eksempel kunne være leveområde og livsgrunnlag for mange mennesker, og kan dessuten representere betydelige kulturelle eller sosiale verdier for befolkningen i området. Ødelegges naturområder gjennom fysiske inngrep eller forurensninger, ødelegges i mange tilfeller ikke bare folkenes kilde til mat og drikkevann, men også deres livsgrunnlag, identitet, kultur og tradisjon. Rådet anser at også slike virkninger må trekkes inn når alvorlig natur- og miljøskade skal vurderes. I vurderingen av hva som er alvorlig natur- og miljøskade, legger rådet til grunn at skaden må være stor, og det må legges vekt på, men ikke begrenses til, om den medfører irreversible endringer eller har store negative konsekvenser for menneskers liv og helse. Skadene kan omfatte både tap av natur- og miljøverdier og menneskers leveområder. Sannsynligheten for fremtidige skadevirkninger må også vurderes. Når det gjelder selskapets atferd, er det bare i de tilfeller der selskapet er direkte ansvarlig for uakseptable normbrudd at uttrekk er aktuelt. I NOU 2003:22 heter det at "
|
maalfrid_6b9f740516295c684a10682d8e58b953332295aa_81
|
maalfrid_hvl
| 2,021
|
no
|
0.509
|
Styret i HiSF har utarbeidd tiltak for internkontroll som skal sikre at verksemda når dei tre målsettingskriteria: målretta og effektiv drift påliteleg rapportering overhalde lover og reglar For at HiSF skal kunne ivareta desse målsettingskriteria og kunne gjennomføre samfunnsoppdraget og føringane som er gitt i tildelingsbrevet, har styret ved høgskulen vurdert følgjande: HiSF har ei tydeleg organisering med definerte roller og ansvar. Budsjett og ansvar for internkontrollen på avdelingane og seksjonane, er tydeleg definert gjennom stabs- # og linjefunksjonar. I høgskulen sitt arbeid med risikostyring har vi teke utgangspunkt i det overordna risikobiletet (sjå modell nedanfor). Gjennom dette synleggjer vi både arbeidet vårt med risiko og risikostyring, samt noverande risikobilete. Styret i HiSF har tidlegare handsama ei eiga sak om risikostyring. I denne saka vart det peikt ut fem område som skulle prioriterast med omsyn til risikostyring. Desse er: 1. Rekruttering av studentar a. God studiekvalitet b. Godt studiemiljø 2. Rekruttering av medarbeidarar – rekruttere og utvikle fagleg tilsette 3. Kompetanse og FoU - fokus på kvalitet 4. Ekstern samhandling 5. Økonomisk robust organisasjon Dette synleggjer eit bilete av HiSF sine overordna utfordringar og kva som blir vurdert som risikoområde i forhold til HiSF sine hovudmålsettingar i høgskulen si strategi. Modellen nedanfor viser også kva for dimen- # sjonar vi ser for å vere mest kritiske i forhold til vårt ansvar for å svare på samfunnsoppdraget. DFØ sine modellar for risikostyring vert nytta som grunnlag i vårt arbeid. Figur 4 skildrar modellens innhald og logikk.
|
maalfrid_c06455e442a3de7026ceccaf8b95dc5a0c8655b9_212
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
en
|
0.843
|
Should parenting education vs wait list/control group (not further specificed) be used in incarcerated fathers (Ikke-RCT)?
|
maalfrid_55e454b90905f805848cd7431c851419af20bf52_30
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.666
|
Gundersen, G.I. (2012). "Landbruket eier trefjerdedeler av Norge". SSBMagasinet 13.9.2012, http://www.ssb.no/jord-skog-jakt-og-fiskeri/artikler-og-publikasjoner/landbruket-eier-tre-fjerdedeler-av-norge Kartverket (2006). SOSI standard-generell objektkatalog versjon 4.0. Fagområde: Eiendomsinformasjon: http://www.statkart.no/Documents/Standard/SOSI- standarden%20del%201%20og%202/SOSI%20standarden/Eiendomsinformasjon.pdf Kartverket (2013). Føringsinstruks for matrikkelen. Versjon 2.9: http://www.kartverket.no/Documents/Matrikkel/veiledning/f-instruks/Foeringsinstruks-matrikkelen.pdf Norsk institutt for skog og landskap (2011). Arealressurskart. 1/2011. Puschmann, O. og Stokstad, G. (2010). Status og utvikling i jordbrukets kulturlandskap i Nordland, Troms og Finnmark. Rapport fra Skog og landskap 06/10. Statens landbruksregister (2006). Landbruksregisteret Håndbok. Revidert 2006. Kapitlet 1-3 oppdatert juni 2011. 2006: https://www.slf.dep.no/no/eiendom-og-skog/eiendom/grunndata-ogkart/_attachment/4727?_ts=130fe5081f8 Statistisk sentralbyrå, 2002. . C 670. Statistisk sentralbyrå, 2013. Statistikkbanken. www.ssb.no/statistikkbanken. Statistisk sentralbyrå, 2013. Interne nettsider. Vardok – definisjoner. Stokstad, G. og Puschmann, O. (2011). Status og utvikling i jordbrukets kulturlandskap. Hordaland, Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag. Rapport fra Skog og landskap 13/2011.
|
maalfrid_d59a025d3d886f19261237041ffd7847c632753f_125
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
no
|
0.318
|
Olofsson A et al. 1999/Sverige Wear and migration of Harris-Galante II acetabular cups: 29 cases followed for 3-6 years. Pasientserie 1990-1994 5 år (3-6) Scan-Hip Optima n=6 Scan-Hip Classic modulær, matt Scan-Hip Optima Scan-Hip Classic n=23 modular, matt Titanium, ikke-sementert, metal-backed, polyetylene liner, 3-5 skruer separat, titanium diameter 28 mm (n=6) fastsittende, titanium diameter 32mm (n=22); 22mm (n=1) Palacos m/gentamycin metall/polyetylen bakre Pasienter: 30 Hofter: 31 Menn: 19 (68%) Kvinner: 9 (32%) 50 (36-59) 82 (55-104) idiopatisk coxartrose: 16 (55%) Seqv.dysplasi: 4 (14%) Seqv. dysplasi total lux:.1 (3%) CLP epifysiolyse: 4 (14%) Avaskulær necrose: 3 (10%) Annet: 1 (3%) 2 pasienter har flyttet 28 pasienter/ 29 hofter osteolyse totalt for alle 8 stammer med radiolucent lines, 6 calcar resorpsjon, ingen kopper. migrasjon ingen acetabulare komponenter migrerte > 5 mm slitasje Linær slitasje 0,79 ±0,6 mm Linær slitasje rate 0,17±0,1 mm/år Volumetrisk slitasje 548±413 mm 3 Vol. slitasje rate 116±81 mm 3/år Linær slitasje 0.47 (±0.3) mm Linær slitasje rate 0.14 (±0.1) mm/år Volumetrisk slitasje 267 (±150) mm 3 Vol. slitasje rate 83 (±44) mm 3/år Linær slitasje 0.91 (±0.6) mm Linær slitasje rate 0.18 (±0.1) mm/år Volumetrisk slitasje 644(±426) mm 3 Vol. slitasje rate 130 (±86) mm 3/år Hybrid-proteser, monobloc eller modulær, titan femurkomponent Proteser med 32mm hode viste signifikant større volumetrisk slitasje enn proteser med 28 mm hode (P<0.045). Alder, kjønn, diagnose, helningsvinkel på acetabularkomponenten, retning på lineær slitasje, off-set, "radiolucent" Onsten I et al. (i) Omnifit (Osteonics) Straight Collarless, Ti-alloy, HA (iii) Charnley stamme (i) Omnifit (Osteonics), Tialloy, multiple skruehull, polyethylene liner (ii) Charnley Ogee (i) separat, CoCr, diameter 26 mm (ii +iii) fastsittende, stål, diameter 22mm metall/polyetylen for alle (i) lateral 70%, (ii+ iii) osteotomi 30% (i) 29 pasienter / 30 hofter (ii) 27 pasienter/ 27 hofter (iii) 40 pasienter/ 40 hofter menn / kvinner (i) 13 /16 (ii) 15/12 (iii) 25/15 (i) 45 ( 21-66) (ii) 63 (iii) 63 (i) 74 (45-115) (ii) 78 (iii) 81 idiopatisk coxartrose: (i) 13 (43%) (ii) 27 (100%) (iii) 40 (100%) Seqv.dysplasi: (i) 4 (13%) CLP epifysiolyse: (i) 6 (20%) Seqv. FCF: (i) 2 (6,5%) løs acetabular komp.: 0 løs femur komp.: 0 slitasje: (i) 0,37 mm (± 0,04) (ii) 0,26 mm (±1,02) Migrasjon (µm): Longitudinal 0,40±0,08 0,22±0,03 Transverse 0,30±0,07 0,34±0,04 Sagittal 0,51±0,10 0,61±0,10 Total 0,79±0,14 0,81±0,10 Migrasjon (µm): Longitudinal 0,27±0,09 0,46±0,08 Transverse 0,27±0,08 0,74±0,22 Sagittal 0,18±0,02 0,67±0,17 Rotasjon (grader): Longitudinal 0,29±0,12 0,6±0,14 Transverse 0,22±0,06 0,44±0,14 Sagittal 0,19±0,05 0,54±0,16 Harris Hip Score (i) Total Smerte preop: 49 (14-76) 20 (0-30) 2 år: 99,5 (64-100) 44 (20-44) Ingen forskjell i migrasjon (RSA) eller slitasje mellom Omnifit og Charnley acetabularkomponenter Omnifit kopper uten "gap" mellom protese og migrerte mindre enn kopper der slikt "gap"
|
maalfrid_60a2a2f584f48834591e92af94bcd5539b4debcd_1
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.95
|
For å produsere har bedriftene bruk for tilgang på en rekke ulike faktorer som vi vil kalle . beskriver de produksjonsmetoder som er tilgjengelig for bedriftene, dvs. hvordan bedriften bruker produksjonsfaktorene til å produsere.
|
maalfrid_76050d49a4399cd6c5d2aecc06408310e5768702_163
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.628
|
166 2000-2001 Statsbudsjettet medregnet folketrygden lang sikt, gitt bevilgninger til risikoavsetningsfond. Nærings- og handelsdepartementet kan gi utfyllende bestemmelser om gjennomføringen av dette vedtak. 4. GIEK fullmakt til å gi tilsagn om nye garantier innenfor en ramme for nye garantier og gammelt ansvar på 1 500 mill. kroner ved eksport til og investeringer i utviklingsland. Garantivirksomheten skal finne sted innenfor de rammer som Consensusavtalen setter. Virksomheten skal drives i balanse på lang sikt, gitt bevilgninger til risikoavsetningsfond. Nærings- og handelsdepartementet kan i samråd med Utenriksdepartementet gi utfyllende bestemmelser om gjennomføringen av dette vedtak. IV Dekning av forsikringstilfelle Stortinget samtykker i at Nærings- og handelsdepartementet i 2001 kan gi tilsagn til Institutt for energiteknikk og Statsbygg om dekning av forsikringsansvar for inntil 60 000 000 spesielle trekkrettigheter (SDR) overfor tredjeperson for instituttets og Statsbyggs ansvar etter lov av 12. mai 1972 nr. 28 om atomenergivirksomhet, kapittel III. V Fullmakt til utbetaling under garantiordninger (trekkfullmakter) Stortinget samtykker i at Nærings- og handelsdepartementet i 2001 kan foreta utbetalinger til Garanti-Instituttet for Eksportkreditt (GIEK) uten bevilgning i den utstrekning behovet for utbetalinger under den enkelte ordning overstiger innestående likvide midler tilknyttet ordningen innenfor følgende rammer: 1. saldoen for nytt og gammelt trekk på trekkfullmaktskontoen tilknyttet gammel særordning skal ikke overstige 27 mill. kroner. Utbetalinger på trekkfullmakten posteres under kap. 2460, post 95 Utbetaling iflg. trekkfullmakt – gammel særordning. 2. saldoen for nytt og gammelt trekk på trekkfullmaktskontoen for SUS/Baltikum-ordningen (gammel ordning) skal ikke overstige 75 mill. kroner. Utbetalinger på trekkfullmakten posteres under kap. 2460, post 96 Utbetaling iflg. trekkfullmakt – gammel SUS/Baltikum-ordning. 3. saldoen for nytt og gammelt trekk på trekkfullmaktskontoen for SUS/Baltikum-ordningen (ny ordning) skal ikke overstige 10 mill. kroner. Utbetalinger på trekkfullmakten posteres under kap. 2460, post 97 Utbetaling iflg. trekkfullmakt – ny SUS/Baltikum-ordning. VI Merinntektsfullmakter Stortinget samtykker i at Nærings- og handelsdepartementet i 2001 kan: 1. overskride bevilgningen under kap. 902 Justervesenet, post 21 Spesielle driftsutgifter, mot tilsvarende merinntekter under kap. 3902 Justervesenet, post 04 Oppdragsinntekter, knyttet til eksterne oppdrag innenfor en ramme på 4 mill. kroner. 2. overskride bevilgningen under kap. 904 Brønnøysundregistrene, post 01 Driftsutgifter, mot tilsvarende merinntekter under kap. 3904 Brønnøysundregistrene, post 02 Oppdragsinntekter og andre inntekter. VII Tap på garantier Stortinget samtykker i at Nærings- og handelsdepartementet i 2001 kan utgiftsføre fastslåtte tap på garantier for lån til miljøverntiltak til NOAH AS (tidligere Norsk avfallshandtering AS) innenfor gitt tilsagnsramme uten bevilgning under kap. 945 NOAH AS, post 70 Dekning av garantiansvar for miljøvernlån. II Tilsagnsfullmakter Stortinget samtykker i at Fiskeridepartementet i 2001 kan: 1. gi tilsagn for inntil 3 000 000 kroner utover gitt bevilgning under kap. 1050 Diverse fiskeriformål post 73 Kvinnerettede og kompetansehevende tiltak. 2. gi tilsagn for inntil 7 000 000 kroner utover gitt bevilgning under kap. 1064 Havnetjenesten post 60 Tilskudd til fiskerihavneanlegg.
|
maalfrid_961f346fd4c1c579df7066dc7242926adc964a37_16
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.91
|
2013–2014 19 Et mangfoldig og verdiskapende eierskap selskaper, og bruke sin kompetanse til å støtte selskaper på operasjonelt nivå. For å kunne kapitalisere på ekspertisen de bringer til selskapene, vil slike eiere primært være eneeier eller som minimum majoritetseier. Porteføljen vil typisk bestå av 10–50 selskaper. Eiere som involverer seg operasjonelt vil aktivt drive operasjonelle forbedringer sammen med ledelsen. Eierne vil sørge for regelmessig gjennomgang av verdiskapingen i porteføljeselskapene og utvikle ambisiøse planer som de følger opp tett. Ofte vil de være pådrivere for funksjonelle tema på tvers av porteføljen, for eksempel ved initiativ knyttet til bl.a. kostnadskontroll og rekruttering. Disse eierne vil også forsøke å skape og utnytte synergier på tvers av selskapene i porteføljen, eksempelvis ved å ha felles innkjøpsfunksjon, IT-løsninger eller andre felles driftsmessige løsninger. De beste aktørene er dyktige til å bygge opp «centres of excellence» på ulike områder som selskapene i porteføljen drar nytte av. Eksempler på slike eiere er de mest aktivt involverte private equity-aktørene eller store konglomerater som General Electric. Den nødvendige kompetansen for gode eiere med fokus på operasjonell involvering vil variere sterkt, avhengig av hvordan eierne velger å involvere seg, og vil avhenge av det enkelte selskaps situasjon og strategi. Gjennom de siste tiår har det vært en gradvis utvikling mot mer fragmentert eierskap i børsnoterte selskaper. Økt fragmentering av eierskapet gjør at eierne har færre insentiver (og redusert mulighet) til å utøve et aktivt eierskap. Den økende graden av passive eiere henger sammen med økningen av institusjonelt eierskap. Institusjonelle eiere, eksempelvis pensjonsfond, forsikringsselskaper og verdipapirfond, eier en betydelig andel av verdens selskaper som er notert på børs. Selskaper med en fragmentert aksjonærstruktur og overvekt av institusjonelle eiere blir ofte omtalt som «eierløse» selskaper, ettersom de mangler større direkte eiere med insentiver til å utøve aktivt eierskap. I slike eierløse selskaper kan ofte mye makt være konsentrert hos ledelsen, og det kan være krevende å kontrollere hvorvidt ledelsen agerer ut fra egne potensielt kortsiktige økonomiske insentiver eller ut fra langsiktig verdiskaping for eierne. Institusjonelle eiere har færre insentiver til å arbeide for langsiktig verdiskaping, på grunn av generelt mer kortsiktige posisjoner. Det er naturlig å trekke paralleller mellom utviklingen av «eierløse» selskaper og fremveksten av meget aktive eiermiljøer. Passivt eierskap og eierløse selskaper har også vært trukket frem som en medvirkende faktor til finanskrisen. Aktivt eierskap krever ressurser og har dermed en kostnad. Passive eiere kan dermed realisere en gevinst ved at andre eiere tar på seg kostnadene ved aktivt eierskap. Problemstillinger knyttet til passivt eierskap reflekteres i flere ulike retningslinjer for eierstyring og selskapsledelse. UK Stewardship Code, som er et sett av eierstyringsprinsipper rettet mot institusjonelle investorer i Storbritannia som ble etablert i 2010, krever at institusjonelle investorer har klare retningslinjer for bruk av stemmeretten og rapporterer om stemmeaktiviteten. UK Stewardship Code følges opp av Storbritannias finanstilsyn, som pålegger institusjonelle investorer å rapportere på hvorvidt de følger retningslinjene eller ikke («comply or explain»). Problemstillingene reflekteres også i for eksempel The Hermes Responsible Ownership Principles fra Hermes Fund Managers, med prinsipper for hva selskaper bør kunne forvente av investorene, deriblant en konstruktiv dialog med styret og ledelse og et langsiktig perspektiv i utøvelse av eierskapet, inkludert bruk av stemmeretten. Selskaper må forholde seg til stadig raskere endringer i omgivelsene og større usikkerhet og volatilitet i de globale markedene. Dette gjør det mer krevende å opprettholde strategiske konkurranseposisjoner over tid. For eksempel har selskapers gjennomsnittlige levetid på S&P 500 sunket betydelig gjennom det siste århundret, jf. figur 2.2 Denne utviklingen er drevet av en rekke ulike faktorer. For det første skjer teknologiske endringer raskere enn før, og ny teknologi vinner stadig raskere innpass i markedene. Dette gjør at innovasjoner raskt kan endre dynamikken i en bransje. Teknologiutviklingen kan medføre at selskaper som er markedsledende i dag, ikke hevder seg i morgendagens konkurranse dersom selskapet ikke omstiller seg hurtig nok og er innovativt. Et vel- 11 Ledende britisk investeringsselskap etablert i 1983.
|
maalfrid_787e35e6e6b52734da34bbbf10a043eaa38a1a33_24
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
nn
|
0.797
|
Kulturmiljø 3 femner om store delar av Vadheim sentrum – til Hovlandselva i aust. Heile kulturmiljøet ligg under garden Vadheim (gnr 36). Namnet er ein samansetning av vað, vadestad og heimr. Garden er fyrste gong nemnt i skriftlege kjelder i 1563. I 1647 var det ein leiglending på Vadheim-garden. Bygningsmiljøet i tettstaden Vadheim speglar dei ulike utbyggingsepokane som har vore dei siste 150 åra. Sentrumskjerna ligg ved den gamle kaien. Her finn ein i dag ein tettstad med tilløp til urban karakter. Samanhengande bygningsrekkjer der husa ligg heilt ut mot fortauet gjev sentrum eit bymessig preg.
|
maalfrid_eb0747f0451e7edd21011b0a0a89b24a11bc012b_1
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.76
|
unntak av ex.phil. og ex.fac. Eksamenskandidaten velger selv når i studiet gjentakene skal benyttes, men vær oppmerksom på Plassering under eksamen og kandidatnummer blir publisert på StudentWeb omtrent en uke før eksamen. Se . Hver enkelt kandidat er pliktig til selv å sette seg grundig inn i reglene om hjelpemidler til eksamen, og kandidaten er selv ansvarligfor å følge reglene om hjelpemidler. Alle bøker og andre tillatte hjelpemidler som skal benyttes under eksamen, må bringes til eksamenslokalet for bokkontroll 1 ½ time før eksamen starter. Ingenting annet enn tillatte hjelpemidler og skrivesaker kan bringes til eksamensbordet. Se . Overtredelse av reglene vil kunne medføre annullering av eksamensresultater, ev. også utestenging fra universitetet i inntil ett år, se Informasjon om en eventuell inndragning av et hjelpemiddel vil bli gitt før eksamen begynner. Ved en eventuell inndragning av et hjelpemiddel kan krav om å få hjelpemiddelet tilbake fremsettes skriftlig til studentrepresentanten i eksamenslokalet umiddelbart. Kravet vil deretter bringes til fakultetsadministrasjonen som vil foreta en ny vurdering av inndragningen. Ved opprettholdelse av inndragningen vil kandidaten motta en skriftlig begrunnelse fra fakultetet hvor det også informeres om eventuell videre saksgang. NB! Vi gjør oppmerksom på at fakultetet ikke påtar seg ansvar for hjelpemidler som blir liggende igjen når eksamen er slutt. Sensur faller , senest kl. 1800. Resultatet publiseres i StudentWeb. Begrunnelse for sensurvedtaket kan fås ved henvendelse til sensorene innen en uke etter at sensur har falt. Se særlig opplysninger om treffetider på eller kontakt Infosenteret 22 85 95 00. Lykke til med eksamen!
|
maalfrid_155a87d0fcb13d638d1647a94f7fb1c6a8711fc6_0
|
maalfrid_nhh
| 2,021
|
en
|
0.93
|
This paper analyzes the acceptability of inheritance tax evasion. Its hypotheses build on three different strands of literature from economics and sociology, namely on the tax evasion literature as initiated by the work of Becker (1968) and Allingham and Sandmo (1972), on recent developments in optimal taxation theory, and on the literature on social norms and institutions. To test the hypotheses, a survey with an experimental design was conducted in Germany. The paper provides theoretical arguments for a compliance norm and its interplay with competing norms. Subsequently, it empirically confirms that amount of evasion, asset type of inheritance, and closeness of kinship play a role for the acceptability of evasion. The results indicate that violating a compliance norm is to some extent justifiable if the underlying goal of the tax is not infringed by the evasion or if the tax design is not considered useful to accomplish the aim of the tax. In contrast, the norm violation is less acceptable, if the underlying goal is at stake. : H21, H24, H26 : tax compliance, tax evasion, inheritance tax, social norms, family principle University of Erlangen-Nuremberg, School of Business and Economics, PO Box 3931, 90020 Nuremberg, Germany, corresponding author: e-mail:
|
maalfrid_71ee2d521f3bbe8775af13fe9184841f0b3a94ff_0
|
maalfrid_klagenemndssekretariatet
| 2,021
|
no
|
0.802
|
Innklagede gjennomførte en åpen anbudskonkurranse for inngåelse av rammeavtale om kjøp av kontorrekvisita, mykpapir og kopipapir. Klagenemnda fant at innklagede ikke hadde foretatt en ulovlig direkte anskaffelse ved å gi den kommunale sosialtjenesten opsjon på å tiltre avtalen. Opsjonen var imidlertid ikke tilstrekkelig hensyntatt ved innklagedes beregning av anskaffelsens verdi, noe som utgjorde et brudd på forskriften § 2-3 (5). Klagenemnda kom videre til at innklagede hadde brutt forhandlingsforbudet i forskriften § 21-1 (1) ved å foreta avklaringer med leverandørene som avklaringsregelen i § 21-1 (2) bokstav a ikke ga adgang til. Tone Kleven, Georg Fredrik Rieber-Mohn og Andreas Wahl Påstand om ulovlig direkte anskaffelse. Kravet til forutberegnelighet. Forhandlingsforbudet i anbudskonkurranser. (1) Arbeids- og velferdsdirektoratet (heretter kalt innklagede) kunngjorde 10. januar 2012 en åpen anbudskonkurranse for inngåelse av rammeavtale om kjøp av kontorrekvisita, mykpapir og kopipapir. Anskaffelsens verdi er i kunngjøringen punkt II.1.4) estimert til 40 000 000 ekskl. mva. Tilbudsfrist var i kunngjøringen punkt IV.3.4) angitt til å være 27. februar 2012. (2) Det fremgikk av kunngjøringen punkt IV.2) at rammeavtalen skulle tildeles tilbudet med den laveste prisen. Til konkurransegrunnlaget var det vedlagt et pris- og produktskjema som tilbyderne skulle fylle ut. (3) Innenfor tilbudsfristen kom det inn seks tilbud, herunder et fra Lyreco AS (heretter kalt klager) og et fra WJ Business Partner AS (heretter kalt valgte leverandør). (4) I brev datert 5. mars 2012, skrev innklagede at man hadde oppdaget uklarheter i klagers tilbud vedrørende prisen for flere av de etterspurte produktene. Som en konsekvens av denne uklarheten la innklagede ved et nytt pris- og produktskjema, som klager ble bedt om å fylle ut og levere innen 12. mars 2012. Innenfor denne fristen leverte klager et revidert pris- og produktskjema. Tilsvarende henvendelse ble rettet til de øvrige leverandørene.
|
maalfrid_0e23206b231063ccc3c649cafaa99973ced6be2c_4
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.902
|
virksomhet. Til forskjell fra museumssektoren finnes det ikke prosjektmidler å søke innenfor arkivområdet. Vi har imidlertid benyttet oss av den kursvirksomhet som finnes på områdene bibliotek og arkiv. Oppsummering Norsk Teknisk Museum oppfatter ABM-utvikling som en kompetent organisasjon med en sterk vilje til å videreutvikle museumssektoren. Vi tror at det finnes ytterligere potentiale å hente ved at ABM-utvikling tilføres ytterligere ressurser. Vi ser at det kan finnes en iboende konflikt mellom den forvaltningsfunksjon som ABM-utvikling har og den rolle som utvikler som man også . Vi mener at ABM-utvikling har vært for utydelig i forhold til de nasjonale museumsnetttverkene og at koblingen mellom netttverkenes aktiviteter og museumsreformens målsetninger er uklare. Vi har merket relativt lite til ABM-utvikling sine tverrsektorielle tiltak og mener at de tiltak som ABM- utvikling karakteriserer som tverrsektorielle for vårt vedkommende har vært seksjonelt begrenset.
|
maalfrid_e18ddc4afd4a215bdf895972c7dc6cb81f91168f_6
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.789
|
erstatning. Borgarting lagmannsrett kjente statens landbruksforvaltnings vedtak av 6. oktober 2006 ugyldig ved dom av 19. desember 2008. Lagmannsretten kom til at smågrisprodusentenes samlede produksjon i det aktuelle tidsrom (2004 - 2005) utløste konsesjonsplikt for MEI, men at slaktegrisprodusentenes produksjon i samme tidsrom ikke medførte konsesjonsplikt. Partene var enige om hvilken korreksjon som måtte gjøres i den standardiserte erstatningen når slaktegrisprodusentenes produksjon skulle trekkes ut. Ved brev av 16. januar 2009 varslet Fylkesmannen om at det kunne bli aktuelt å fremme innsigelse til en eventuell omregulering av Mørk gård. Konklusjonen i brevet hitsettes: På bakgrunn av hensynet til blant annet jordvern og kulturlandskap vil Fylkesmannen vurdere hvorvidt det er ønskelig med en utvidelse av virksomheten som ikke er tilpasset brukets størrelse og drift. Det kan være aktuelt å fremme en innsigelse til en plan som tilrettelegger for en utbygging av et næringsområde som ikke ligger inne i kommuneplanen. Etter vår vurdering bør området fortsatt være regulert til landbruk, evt. med underformål som ivaretar den landbruksmessige tilknytningen. Den 16. mars 2009 sendte MEI inn et reguleringsforslag til Skiptvedt kommune. Ved brev av 9. oktober 2009 fra Fylkesmannen til Skiptvedt kommune ble det orientert om at siden vedtak og utleggelse av den fremlagte planen var gjort etter 1. juli 2009 så skulle planen behandles etter den nye plan- og bygningsloven. Videre ble det orientert om at de fremlagte dokumenter ikke var i samsvar med dette, slik at reguleringsplanen ikke kunne tas til behandling i den form den forelå. I tillegg ble det blant annet bemerket følgende til den videre behandlingen: - Reguleringsplanen mangler avklaring på overordnet nivå. I forbindelse med kommuneplanrulleringen har kommunen og Fylkesmannen tidligere gitt uttrykk for at det ikke er ønskelig med en næringsutbygging på stedet. Og videre: - Planformålet "spesialområde landbruksrelatert industri" er ikke i samsvar med de lovmessige arealbetegnelser som er angitt i lovens kap. 12 (§12-5 mv). (Både etter gammel og ny lov ville området måtte anses å ha et byggeformål). - De tekniske bestemmelsene som er angitt gir i liten grad spesifikke krav til utførelse, utslipp mv, men sier mer generelt hva planen åpner opp for. I forhold til miljøulemper, som til dels er beskrevet i konsekvensutredningen, vil dette gi dårlige styringsmuligheter ved en evt. utbygging og drift. Fylkesmannen vil også vise til at det i den nye lovens formålsparagraf legges opp til at "planlegging etter loven skal bidra til å samordne statlige, regionale og kommunale oppgaver og gi grunnlag for vedtak om bruk og vern av ressurser…." Vi vil ut fra dette vise til at det kreves konsesjon for den driften som er beskrevet og at denne har et omfang som ikke er i samsvar med nasjonal landbrukspolitikk på området. Disse forhold må derfor vurderes samlet når det foreligger en fullstendig reguleringsplan etter den nye planloven.
|
maalfrid_341451f25fd3cf9bec4fa0a8f1ed74c3b0b44368_2
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
no
|
0.531
|
(111) (151) 2013.11.08 (210) 201308802 (220) 2013.07.19 (180) 2023.07.19 (540) (541) (730) Sephora, 65, avenue Edouard Vaillant, FR-92100 BOULOGNE BILLANCOURT, Frankrike (740) Zacco Norway AS, Postboks 2003 Vika, 0125 OSLO, Norge (511) Klasse 3 Såper, parfymevarer, eteriske oljer, kosmetiske preparater, lotioner til håret og andre toalettforbruksartikler. (450) 2013.11.18 (111) (151) 2013.11.08 (210) 201308805 (220) 2013.07.19 (180) 2023.07.19 (540) (546) (730) SMAKEN AV RØROS AS, Galåvolden gård, 7374 RØROS, Norge (511) Klasse 29 Kjøtt, fisk, fjærkre og vilt; kjøttekstrakter; konserverte, tørrede, frosne og kokte frukter og grønnsaker, geleer, syltetøy, kompotter, egg, melk og melkeprodukter; spiselige oljer og fett. Klasse 30 Kaffe, te, kakao og kaffeerstatning; ris; tapioka og sago, mel og næringsmidler av korn; brød, bakverk og konditorvarer, konfektyrer; spiseis; sukker, honning, sirup; gjær, bakepulver; salt; sennep; eddik, sauser, krydderier, is. Klasse 31 Korn og jordbruks-, hagebruks- og skogbruksprodukter, ikke opptatt i andre klasser; levende dyr; friske frukter og grønnsaker; frø; naturlige planter og blomster, næringsmidler til dyr, malt. Klasse 32 Øl; mineralvann, kullsyreholdig vann og andre ikkealkoholholdige drikker; fruktdrikker og fruktjuicer; saft og andre preparater til fremstilling av drikker. (450) 2013.11. (111) (151) 2013.11.08 (300) 2013.02.06, GB, 2651917 (210) 201308806 (220) 2013.07.19 (180) 2023.07.19 (540) (546) (730) British American Tobacco (Brands) Inc, 2711 Centerville Road, Suite 300, US-DE19808 WILMINGTON, USA (740) Zacco Norway AS, Postboks 2003 Vika, 0125 OSLO, Norge (511) Klasse 34 Sigaretter, tobakk; tobakksprodukter; lightere; fyrstikker; artikler for røkere. (450)2013.11.18 (111) (151) 2013.11.08 (300) 2013.02.12, US, 85/847,684 (210) 201309439 (220) 2013.08.01 (180) 2023.08.01 (540) (541) (730) Specialized Bicycle Components Inc, 15130 Concord Circle, US-CA95037 MORGAN HILL, USA (740) Pretor Advokat AS, Postboks 1734 Sentrum, 7416 TRONDHEIM, Norge (511) Klasse 12 Sykler; sykkelrammer; deler og utstyr til sykler, sykkelsadler og sadelvesker, sykkelstyrer, sykkelkjeder og sykkeldekk. (450)2013.11.
|
wikipedia_download_nbo_Planet of Apes&Babes_258041
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.611
|
'''''Planet of Apes&Babes''''' er et musikkalbum med Apes&Babes, utgitt i 2009. # «La Sagesse (Women, I'm Calling You) # «Bånsull (Su su ruddi)
|
wikipedia_download_nno_Ash-Shuyukh_117632
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.843
|
'''Ash-Shuyukh''' eller '''al-Shuyukh''' (arabisk الشيوخ) er ein palestinsk by i Hebron guvernement som ligg 6 km nordaust for byen Hebron. I følgje Palestinsk statistisk sentralbyrå hadde Ash-Shuyukh eit folketal på over 8 811 i 2007. Som resten av Hebron-området, er ash-Shuyukh eit jordbruksområde. Det vert hovudsakleg dyrka oliven, fiken, mandlar, linser, fersken og aprikos. Den franske oppdagaren Victor Guérin vitja staden i 1863, seint i osmansk tid. Han skreiv at landsbyen låg på ei høg klippe. Han hadde 200 innbyggjarar og ein liten moské tileigna ''"Cheikh Ibrahim el-Hedmi.»'' I 1883 skildra Palestine Exploration Fund i ''Survey of Western Palestine'' han som «ein velbygd landsby i høgt lende, og synleg frå Tekua. Det står nokre få tre rundt, og grotter. Vassforsyninga kjem frå cisterner, og det ligg ei kjelde i nord. I folketeljinga i 1922 hadde '''Al Shiukh'' eit folketal på 792, alle muslimar Dette hadde auka under folketeljinga i 1931 til 925 muslimar, i 180 hus. I 1945 var folketalet i Ash-Shuyukh 1 240 arabarar, som eigde 22 091 mål land i følgje ei offisiell landmåling. 1 713 mål var plantasjar og irrigert land, 3 365 for korn, medan 24 mål var utbygd (urbant) land. *''Denne artikkelen bygger på «Ash-Shuyukh» frå , den 28. september 2015.''
|
maalfrid_dabda549503483dce730fe47781f772abb586207_60
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.656
|
Merknaden er imøtekommet ved at E16 i revidert planforslag viser mindre erverv av skråningen opp mot Midtre Løkji. Utretting av uheldige kurver og breddeutvidelse av E16 inkludert utvidet skulder vil kreve noe grunnerverv av gnr. 37/1. Denne eiendommen er et godt eksempel på dilemmaene mellom motstridende hensyn og ønsker til denne reguleringsplanen. Ønsker om separat g/s-veg eller tosidig utvidet skulder for mjuke trafikanter, vil her stå i konflikt med hensynet til Midtre Løkji som et viktig element i kulturlandskapet og hensynet til eksisterende avkjøring og logistikken på gårdstun.
|
maalfrid_ecca9d592e70ea288a629102871260973b0a41e9_56
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
en
|
0.944
|
(Liss M. Andreassen and Laila P. Høivik) Gråsubreen (61 °39' N, 8°37'E) is located in the eastern part of the Jotunheimen mountain area in southern Norway (Fig. 7-1). The glacier covers an area of 2.2 km and ranges in elevation from 1830 to 2290 m a.s.l. (Fig. 9-1). Annual mass balance measurements began in 1962 and have continued annually since then. Gråsubreen is a polythermal glacier. Superimposed ice occurs in the central parts of the glacier where snowdrift causes a relatively thin snow pack, and superimposed ice may be respansible for up to 8 % of the total accumulation in these areas. mass • Stake position - Snow pit -- Sounding profile Contour interval50 m. Map constructed from aerial photographs taken on 8th August. 1997. Coordinate system V1M Euref89 Zone 32. Accumulation measurements were carried out on 9May. Stakes in 17 locations were measured. 123 snow depth measurements were made along 12 km of profiles, covering most of the glacier (Fig. 9-1). The probing conditions were good, and the previous year's summer surface was easy to identify over the entire glacier. Snow depth varied between 1.2 and 3.7 m, with a mean of2.3 m.
|
maalfrid_2fe588a5b81fcccf57bf332ddbeabc8bd3e2cd69_7
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.797
|
Regjeringens transportpolitikk presenteres i Nasjonal transportplan (NTP). For perioden 2018-2029 har de satt følgende overordnede mål: Bedre framkommelighet for personer og gods i hele landet Redusere transportulykkene i tråd med nullvisjonen Redusere klimagassutslippene i tråd med en omstilling mot et lavutslippssamfunn og redusere andre negative miljøkonsekvenser Rassikring av vegstrekning vil gjøre forbindelsen mellom Vestfold og Telemark og Agder tryggere både for persontransport og gods som ferdes på strekningen. Det utgjør også en økt sikkerhet for de som har ansvar for drift av vegen. Årlige stengninger av vegen på grunn av skred og skredfare vil reduseres betydelig. Da er det kun uvær med tett drivsnø som vil medføre vegstengninger. Fylkeskommunale planer Regional transportplan (RTP 2015-2027) vedtatt juni 2015 Regionplan Agder er en regional transportplan som skal konkretisere Nasjonal Transportplan til Agderregionen. Planen skal bidra til at det utvikles et fremtidsrettet transportsystem som gjør trafikkavviklingen enklere, raskere og sikrere og legger til rette for ønsket regional utvikling. Regionplan Agderfylkene 2014-2017, vedtatt 2014. Satsingsområdene til regionplan er å sikre myke trafikanter, fotgjengere og syklister gjennom fysisk tilrettelegging, redusere utforkjøringsulykker og møteulykker ved tiltak i veg- og trafikkmiljø. Høy kvalitet på drift og vedlikehold av vegnettet er samfunnsmessig lønnsomt og fremmer trafikksikkerheten. Planstatus for området Kommuneplan Valle Kommunen har som mål å ha trafikksikkert vegnett der fv. 45 skal ha god standard og bli en del av ny hovedveg fra Oslo til Stavanger. Utbedring av vegen er nødvendig. Valle kommune har som strategi å forbedre fv.45 som en del av øst-vest aksen.
|
wikipedia_download_nbo_Salvador Agra_435691
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.746
|
'''Salvador José Milhazes Agra''' (født 11. november 1991) er en portugisisk fotballspiller som spiller for den portugisiske klubben CD Tondela.
|
maalfrid_d8a7e0159ca50aa605886d30fff14edeafbe1953_28
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.91
|
forslaget gjennomgått og forankret i begge de regionale samarbeidsorganene. Samarbeidsorganene støtter forslaget og tar sikte på å utarbeide felles uttalelse som oversendes til Helse Vest RHF. Helseforetakene har etablert mer effektive systemer for kvalitetssikring av grunnlagsdata for måling av ressursbruk til forskning i helseforetakene og rapportert i tråd med nye tidsfrister, jf vedlegg 3. Nordisk Institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning (NIFU) gjennomfører hvert år måling av ressursbruk til forskning i helseforetakene og i private, ideelle sykehus. Til å videreføre arbeidet med å utvikle og forbedre målesystemet for ressursbruk er det oppnevnt en Ressursgruppe. Ressursgruppen har hatt tre møter i 2012 og leverte i desember 2012 et arbeidsnotat, hvor sentrale problemstillinger diskuteres. Ressursgruppens arbeid omfatter a) oppfølging av tidligere endringer og anbefalinger, b) vurdering av ressursmålingens kvalitet, c) vurdering av hva ressurskartleggingen bør omfatte, og d) samordning med universitets- og høyskolesektor. Anbefalingene er fremlagt for og godtatt av de regionale helseforetakenes strategigruppe for forskning. Arbeidet videreføres i 2013. Helseforetakene har utarbeidet rutiner som sikrer at pasienter får informasjon om at humant biologisk materiale i visse tilfeller kan benyttes til forskning og informasjon om retten til å reservere seg. Som ledd i arbeidet med å videreutvikle rutiner for informasjon om reservasjonsrett er det utarbeidet en brosjyre "Delta i forskning", som informerer om reservasjonsretten. Brosjyren finnes bl.a. på nettsidene til St. Olavs Hospital HF, . Mål for 2012: De regionale helseforetakene skal ha videreført satsingen på innovasjon i helseforetakene i tråd med nye føringer som formidles i eget brev. Helse Midt-Norge RHF har økt sin satsing på innovasjon i 2012 gjennom å ha gått inn på eiersiden i NTNU TTO (Technology Transfer Office) og etablert forpliktende samarbeidsavtale. Bevilgninger til innovasjon var totalt 5 mill kr med 3 mill til TTO og 2 mill til andre tiltak som oppfølging av prosjekter og møteplasser for Innomed samt midler for tildeling av Innovasjonspris. Helse Midt-Norge har deltatt aktivt i etablerte nasjonale innovasjonsfora og prosjekter. De regionale helseforetakene skal, under ledelse av Helse Sør-Øst og i samarbeid med Cristin, ha etablert en ny, felles nasjonal database for innovasjonsindikatorer i helseforetakene.
|
maalfrid_a193733eff3d425f70539ba3108253fd485a634b_1
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.737
|
This series is published by the In co-operation with P. O.Box 1095 Blindern N-0317 OSLO Norway Telephone: + 47 22855127 Fax: + 47 22855035 Internet: e-mail: econdep@econ.uio.no Gaustadalleén 21 N-0371 OSLO Norway Telephone: +47 22 95 88 20 Fax: +47 22 95 88 25 Internet: / e-mail: frisch@frisch.uio.no List of the last 10 Memoranda: No 19 By Knut Røed and Steinar Strøm: Progresssive Taxes and the Labour Market – Is the Trade-Off between Equality and Efficiency Inevitable? 39 p. No 18 By Erik Hernæs: Fewer in Number but Harder to Employ: Incidence and Duration of Unemployment in an Economic Upswing. 28 p. No 17 By Erik Hernæs, Marte Sollie and Steinar Strøm: Early retirement and Economic Incentives. 27 p. No 16 By Oddbjørn Raaum and Tom Erik Aabø: The effect of schooling on earnings: The role of family background studied by a large sample of Norwegian twins. 31 p. No 15 By T. Hægeland, T.J. Klette and K.G. Salvanes: Declining returns to education in Norway? Comparing estimates across chorts, sectors and overtime. 21 p. No 14 By Knut Røed and Tao Zhang:Unemployment Duration in a Non-Stationary Macroeconomic Environment. 32 p. No 13 By Tor Jakob Klette, Jarle Møen and Zvi Griliches: Do subsidies to commercial R&D reducemarket failures? Microeconometric evaluation studies. 36 p. No 12 By Steinar Holden: Wage setting under different Monetary regimes. 40 p. No 11 By Finn R. Førsund and Kjell Ove Kalhagen: Efficiency and Productivity of Norwegian Colleges. 38 p. No 10 By Asbjørn Rødseth and Ragnar Nymoen: Nordic wage formation and unemployment seven years later. 52 p. A complete list of this memo-series is available in a PDF® format at: http://www..sv.uio.
|
solabladet_null_null_20100810_20_55_1_MODSMD_ARTICLE111
|
newspaper_ocr
| 2,010
|
no
|
0.755
|
Finnmarkshallen Lørdag 7/8, kl 16.00 Alta - Sola 0 - 3 (0 -1) Mål for Sola: Janne Motland (40, 55), Malin Lundmann (75) I første kamp etter sommerferien gjes tet Sola-damene Alta. Seiv om hjemmelagets Siril Pettersen kom til et par sjanser, var det Sola som sørgetfor å sette ballen i nettmaskene. Det skjedde fem minutterfør pause, da Janne Motland sendte ballen i mål. Hun kom alene med keeper etter et gjennomspill og sendte Sola i føringen. -1 første omgang er vi ikke helt tilbake fra feriemodus, det var tydelig at vi ikke hadde spilt kamp på en stund. stund så det faktisk litt skummelt ut, sier Sola-trener Magnar Vigrestad. 12. omgang hadde Sola-spillerne ristet av seg feriemoduset. Det viste de tyde lig da Janne Motland ti minutter ut i omgangen økte til 0-2 for Sola. Et kvarter før dommerTom-Ørjan Vian blåste av, punkterte Solas venstreving Malin Lundmann kampen med 0-3- scoringen. Line Joa sendte et innlegg inn i feltet fra høyrekanten. Lundmann høyest og fikk nikket ballen inn bak Altas målvakt. - Det er utrolig kjekt at også andre enn Janne scorer, sier Vigrestad til Solabla det. Etter elleve serierunder ligger Sola på sjetteplass med 17 poeng. Førstkom mende søndag møter de serietoer Sandviken på bortebane. Sist gang lagene møttes, i sesongåpningen på Sola stadion, endte det med 5-1 til ber genserne. - Vi har mye å bevise etter forrige møte. Forrige gang møtte de ikke Sola, vi var ikke oss seiv, mener Vigrestad. Nå derimot er laget klart for å gi ber genseme tøffere motstand. - Vi har ikke noe å tape, men derimot mye å hevne, sier Vigrestad. Han har hatt utallige .
|
maalfrid_d90be8ba9558948bea54ecdfc4d5bbc2810f1aac_40
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.828
|
Det er et omfattende samarbeid mellom rådgivere i ungdoms- og videregående skoler. Dette i tilknytning til enkeltelever i søknadsprosessen, i karrierenettverkene og i de sosialpedagogiske styrkingstiltak som er iverksatt. Dette er det viktig å ivareta og videreutvikle. Et rektorforum eksisterer allerede i dag i noen kommuner. Rektorene er skolenes øverste ledelse og skoleeiers ansvarlige i det pedagogiske arbeidet. Et rektorforum bør drøfte og avklare de store linjer og prinsipper for gjennomføring av opplæringen, samt samarbeid og samhandling om en felles elev- og ungdomsgruppe. Rektorene bør få ansvar for utvikling og oppfølging av de lokale samarbeidsavtaler som følge av den overordnede avtalen mellom fylkeskommunen og kommunene (jfr. 5.1). Målsettingene må være konkretisert, og erfaringer med tiltak må vurderes kontinuerlig i forhold til om de gir ønsket effekt. Undersøkelser om rådgivning i skolen viser at informasjon er det nok av, men at det skorter på den individuelle vinklingen i forhold til veiledning. Veiledning innebærer bevisstgjøring, selvinnsikt og selvforståelse, erkjennelse av egne styrker og muligheter og det innebærer ikke bare et valg, men forståelse av livsløpet. Dette er en bevisstgjøringsprosess som skjer over tid. Utdanningsvalg er et nytt fag på ungdomstrinnet. Fra 8. – 10. trinn skal eleven gradvis bli bevisst sine egne interesser, ferdigheter og verdier, og få kunnskap, selvinnsikt og evne til selv å kunne ta avgjørelser om fremtidig liv, yrke og utdanning. Det er viktig å legge til rette for arbeidsmåter der de unge ser sammenhengen mellom opplæringens betydning for deres fremtid, samtidig som en kan se sammenhengen mellom utdanning og yrke. Videre er det viktig å avstemme karrierevalg med personlige egenskaper og interesser, forutsetninger, realisme og muligheter innenfor det videregående utdanningsløpet og jobbmuligheter. Skolens ledelse må ha et overordnet ansvar for utviklingen av faget, særlig rettet mot frafallsutsatte elever og hvordan dette skal implementeres.
|
maalfrid_c4dee6a87946576cdef7bac528a93611b1a7887c_88
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.727
|
- Deltakelse på arrangementer i tilknytning til Avdeling for kvinnerett (kvinnerettsdager, seminarer og faglunsjer). - Deltakelse på arrangementer i tilknytning til forskergruppen i rettigheter, individer, kultur og samfunn (RIKS).
|
maalfrid_5c94cd7c072c4e7a0b5a93a10d6ab67f0b92ecdc_48
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.56
|
Kalkingsplanjor Hedmark _______________________ --'Side 46 Kongsvinger kommune er spesielt rik på innsjøer. 197 innsjøer er større enn 0,5 ha og 40 er større enn 20 ha. Bare Eidskog har en større tetthet av innsjØer. Totalt har kommunen 69,09 Figur 17. Forsuringsfølsomme områder i Kongsvinger kommune km2 innsjøareal, dvs. hele 6,7 av kommunens areale er ferskvann (elver ikke medregnet). Det er en rekke fiskerike lokaliteter i kommunen. Vannkvaliteten i hovedvassdragene er tilfredstillende, men vi har flere forsuringsfølsomme områder. øst og nord-øst for Brødbølvassdraget har vi et stort forsuringsområde. Også vest for Glomma og Vrangselva mot Odalen er det surt. I tabell 24 er det vist en oversikt over lokaliteter som ligger de forsuringsfølsomme områdene. Tabell 24. Oversikt over lokaliteter i de forsuringsfolsømme områdene i Kongsvinger kommune.
|
maalfrid_cd586685582df674aa59863ebd941bb0196ff463_15
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.708
|
18 (23) Rambøll (Vegdirektoratet, Publikasjon nr. 103, 2003). Dette er en generell antagelse og må vurderes i hvert enkelt tilfelle. Grunnvannsnivå vil variere naturlig over tid som følge av klimatiske variasjoner. Lekkasje til tunnel vil imidlertid kunne medføre senkning i grunnvannstand utover naturlig variasjon. Det er lite sannsynlig at evt innlekkasjer vil føre til uheldige konsekvenser for naturmiljøet over tunnelen. Det er i det hele tatt veldig sparsommelig vegetasjon over tunnelen og naturlig er det slik at området er drenert og tørt i perioder med lite eller ingen nedbør. oppgir snaumark, middelsfrisk vegetasjon over tunnel. Det er i felt registrert stort sett bart fjell og lyngmark med et svært begrensede myr/våtmarksområde oppe på åsen over planlagt tunneltrasé. Det er i artsdatabanken ikke registrert noen rødlistearter. Det er ingen registrerte grunnvannsbrønner over tunnelen eller i nærheten til tunnelen. Det foreligger ingen kjente målinger av grunnvannstand i områder over tunnel. Det er ingen tjern over tunneltrasèene. Det ligger et tjern 500 m øst for traséen. Denne vil normalt være utenfor influensområde til tunnelen. Det er 2 bekker i nærheten av traséen. Det er en bekk på østsiden av tunneltrasèen som på det nærmeste ligger 50 m i horisontal avstand fra tunnelen og som har utløp i fjorden ca 50 meter utenfor planlagt påhugg ved Saragammen. Det ligger også en bekk som går ned Vesterdalen mot Rypefjord som på det nærmeste ligger 100 meter fra tunnel (se vedlegg 3 Kvartærgeologisk kart). Det er gjort en vurdering av krav til maks innlekkasje i tunnelen. Kravet er satt med bakgrunn i at det ikke er registrert sårbare natur eller grunnvannsressurser eller brønner som vurderes sårbare for grunnvannssenkning. Det fins 2 bekker i nærheten til tunnelen. Det foreslås et krav til maksimal innlekkasje i tunnel på 20 l/min per 100 meter mellom profilnummer 650-900 og 1100-1350 for å ta hensyn til bekkenes nærhet til tunnelen og for å hindre at bekkenes vannføring påvirkes i stor grad av tunnelen. Det vurderes ikke behov for tetthetskrav for resten av tunnelen. Når det gjelder vann og frostsikring så må denne dimensjoneres på grunnlag av dimensjonerende frostmengder i Statens Vegvesen håndbok N500. En skal da velge en dimensjonerende frostmengde F10 som tillates overskredet en gang pr. 10 år. For Hammerfest kommune er F10 oppgitt som 21000 h°C. Det er vanlig å anta en frostsone inn fra hvert påhugg på minimum 200 meter der det er 100 % vann og frostsikring. For resten av tunnelen kan forventes 60-90 % vannsikring dersom en skal oppnå en helt tett tunnel. Omfanget av vann- og frostsikring må endelig fastsettes etter at tunnelen er ferdig drevet og ses i sammenheng med akseptable drypp på vegbane og installasjoner. Det er skrevet 2 rapporter (ref 6 og 8) ang anbefalte sikringstiltak av veistrekning ved Saragammen (se figur 7 og vedlegg 4). Rapportene konkluderer med at det vil ha god effekt å sikre det mest utsatte punktet nordøst for liten bekkedal med en samleskjerm på ca 130 m (ca profilnummer 250 – 380 på fjellet over planlagt ny vei).
|
maalfrid_941ac8fb80ec101d4b9e12e2a4e2a60cdd058093_5
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.918
|
6.3 The "principle of integration" as an inportant aspect of SD: The reasoning behing the principle, applications and dilemmas. Rio Principle 4: "In order to achieve sustainable development, environmental protection shall constitute an integral part of the development process and cannot be considered in isolation from it." Treaty of the Functioning of the European Union FEU (Lisbon) article 11 (former art. 6). "Environmental protection requirements must be integrated into the definition and implementation of the Union policies and activities, in particular with a view to promoting sustainable development." 6.4 Some dilemmas, problems and criticism connected to SD. 6.5 The legal status of SD in international law. The objective of SD is expressed in conventions (EU Treaty, Climate Change Convention, Biodiversity Convention) and other "hard law", as well as numerous pieces of "soft law" (Rio declaration) and policy papers of international organisations etc. Also, increasingly found in national constitutions and legislation. Used as a basic argument in international court decisions. (Danube Case ("Gabcikova Nagymaros"), Uruguay case ("Pulp Mills"), but ICJ hesitant ot accept is as a genral principle of law. It has legal importance, but its precise content and role remains a matter for discussion. All in all: Too vague and uncertain to be recognized as customary international law, but should be accepted as a "general principle of law" which influences the development of international law, the interpretation and application of international law, and the balancing and solution of individual cases.
|
maalfrid_c5d35b905268f6d01e4a66502919c27ce25ebc84_85
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.861
|
I den senere tid har kommunene utviklet samarbeid innenfor et bredt spekter av oppgaver og nye måter å organisere oppgavene på er under utvikling. Ved vurderinger av å endre merverdiavgiftsregelverket slik at det ikke står i veien for mer effektive samarbeidsformer, er det også viktig å unngå at det oppstår nye konkurransevridninger. Merverdiavgiftsloven setter begrensinger i hvordan kommunene kan organisere samarbeid for å unngå avgiftsbelastning på tjenester som ytes mellom de deltakende kommuner/institusjoner, se nærmere omtale i kapittel 4.4. Dersom kravene som settes for at slike samarbeidsformer skal unngå avgiftsbelastning ikke oppfylles, oppstår det avgiftsplikt på disse interne tjenestene. Dette betyr eksempelvis at hvis en vertskommune selger tjenester til andre kommuner oppstår det avgiftsplikt. Dersom kommunene i stedet velger en løsning med eksempelvis interkommunale selskaper, utløser dette ikke avgiftsplikt på disse tjenestene. Utvalget anser at dagens merverdiavgiftsregelverk kan påvirke organiseringen av interkommunale samarbeid. Utvalget mener merverdiavgiften ikke bør hindre utvikling av effektive samarbeidsformer. Utvalget vil imidlertid understreke at det må tas utgangspunkt i generelle løsninger. Utvalget viser til at selv om det eventuelt blir gjennomført endringer i regelverket som innebærer at de begrensninger gitt i merverdiavgiftsloven i forhold til interkommunalt samarbeid fjernes (slik at ulike kommunale samarbeidsformer unngår avgiftsplikt), vil dette nødvendigvis ikke medføre et mer nøytralt regelverk. Dersom interkommunale samarbeider gis større muligheter for å unngå avgift, vil dette gi motiv for beslutningstakerne i en kommune til å delta i slike sammenslutninger for å spare merverdiavgift på tjenester. Dette skaper konkurransevridning i disfavør av private tilbydere av samme tjenester. Som redegjort for i kapittel 4.4 medfører vilkåret om felles drift at det ikke skal beregnes merverdiavgift på omsetning til deltakerne i et interkommunalt selskap. Ved opprettelsen av et interkommunalt selskap kan deltakerne dermed dekke sitt behov for en tjeneste uten merverdiavgift, mens en tilsvarende tjeneste som omsettes for eksempel fra en privat næringsdrivende blir avgiftspliktig. Avvikling av kravet om felles drift kan dermed innebære ytterligere konkurranseulempe for private tilbydere av tilsvarende tjenester.
|
maalfrid_dcfb9b93de396698dc0943924fdba5818fb46282_100
|
maalfrid_ks
| 2,021
|
no
|
0.813
|
sammen mot sin vilje kan en løsning være å desentralisere og la de ulike kommunedelene beholde en viss grad av selvstendighet. Hvorvidt integrering eller desentralisering er den beste løsningen vil være avhengig av hva som fungerer best, med tanke på deltakelse og tilhørighet, tjenesteproduksjon og så videre. Også blant våre casekommuner er det svært mange som har etablert eller vurderer å etablere, slike nærdemokratiordninger. Nærdemokratiutvalgene opprettes først og fremst som et kompensatorisk tiltak for å bøte på økt avstand mellom folk og folkevalgte i en større kommune. Det er særlig småkommunene som risikerer å bli utkanter i en større kommune, som ønsker å etablere nærdemokratiordninger. Flere av informantene trekker frem utfordringer i forhold til ytterkantene i den nye kommunen, og mener det er viktig å få til en god dialog med innbyggerne særlig i de delene av den nye kommunen som vil bli liggende lengst borte fra kommunens nye sentrum. Som en ordfører sier det treffende, så er det viktig å sikre «fotavtrykk ute i den enkelte grend», i hvert fall i en overgangsperiode: Det blir en diskusjon hva disse bygdeutvalgene skal bestemme over. Det kan hende det ikke er så mye, og da blir det kanskje ikke aktuelt. Det må være en overgangsfase for den demokratiske styringen der man sikrer man har et fotavtrykk ute i den enkelte grend. (Ordfører) Nærdemokratiutvalg trekkes også frem som en god løsning der hvor de kommunene som er i utredning eller forhandling ikke har noen klar felles identitet, hvor kommunen er tydelig oppdelt i bygder, eller der avstandene er lange eller geografien slik at det vil bli vanskelig å reise mellom de ulike delene av den nye kommunen. Ideen om at det å etablere nærdemokratiutvalg er en god løsning for å bøte på tapt nærhet til de folkevalgte og for å bevare eksisterende lokale identiteter, later til å ha spredd seg. Mange av de kommunene som utreder sammenslåing har vært på studietur til kommuner med nærdemokratiutvalg, har hørt foredrag eller lest om det eller har blitt tipset om det av andre kommuner. En modell som diskuteres spesielt, og som også tidligere er beskrevet (Hanssen mfl. 2013) er at de gamle kommunestyrene fortsetter å eksistere som et lokalutvalg. Dette ble blant annet gjort da Skjerstad slo seg sammen med Bodø.
|
maalfrid_d3e6b31ce8e34d018beaa16c643fcbd08828d477_202
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
no
|
0.604
|
Tabell 5.40. Berørt areal (km/dekar) i båndleggingssonen for delstrekning 5.1. De få skogteigene som berøres av traseen synes ikke å være skjøttet for tømmerproduksjon. Skogen er overveiende ikke hogstmoden, og trærne vokser tett. På sikt kan trærne kanskje benyttes til massevirke, men i dag har skogen tilsynelatende mer betydning som vindskjerming. Traseen berører en smal teig med dyrka mark som brer seg inn vestover fra hoveddalen i øst. I traséområdet beiter det ellers noe småfe. Tabell 5.41 viser berørt areal for ulike typer markslag i traseen for delstrekning Hogstad - # Mariero. Tabell 5.41. Berørt areal (km/dekar) i ryddebeltet for felles trasé for 4.0/4.1/5.0/5.1, Hogstad - Mariero. Fra landfall ved Mariero til Stølaheia er det lagt opp til at forbindelsen vil gå i tunnel, og vil ikke medføre arealbeslag i driftsfasen. I anleggsfasen vil det bli et midlertidig arealbeslag til riggområde på dyrka mark umiddelbart sør for Stølaheia. Tabell 5.42 gir en oversikt over berørte arealkategorier for de fem alternative traseene for 420 kV ledning fra Lysebotn – Stølaheia. Arealkategorien «skog» inkluderer både produktiv skog og uproduktiv skog. For betydelige deler av traseene i alle alternativ blir den nye forbindelsen parallelført med eksisterende 132 kV forbindelser, med en sannsynlig overlappende båndleggingssone på 70 %.
|
maalfrid_97e88c97e102eabd38a89f2f1fe0690d1afe8a34_69
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.765
|
Midlertidig lagring av radioaktivt avfall vil være nødvendig for en periode, enten i påvente av deponi, pga. løpende avfallsproduksjon, nødvendig nedkjøling av brenselet før deponering eller for at kortlivet avfall kan stråle fra seg slik at det kan utelates fra strålevernmyndighetenes kontroll. Midlertidige lagre kan ta forskjellige former, avhengig av hva som skal lagres. Våtlagring for brukt brensel er en løsning som benyttes ved dagens reaktorer på Kjeller og i Halden. Vann benyttes for å kjøle det brukte brenselet, og for å skjerme mot stråling. Våtlagring anses generelt å være mer kostbart enn tørrlagring. Både i Halden og på Kjeller er det i dag lagerløsninger som kan kategoriseres som midlertidig lagring i hvelv. En hvelvløsning er en betongkonstruksjon der det plasseres metallbeholdere som inneholder det radioaktive avfallet. Avfallet lagres tørt, og naturlig luftsirkulasjon ivaretar behovet for avkjøling. Flere internasjonale, kommersielle produsenter utvikler beholdere som er egnet for lagring av brukt brensel. Beholderne er utformet både med tanke på å skjerme radioaktiv stråling ved normal bruk, men også for å kunne motstå uønskede hendelser ved transport og lagring, som for eksempel kollisjon, brann og jordskjelv. Beholderne kan i utgangspunktet plasseres på en hvilken som helst plass med et egnet underlag, men kan også settes i en lagerbygning, under et lett-tak eller i en tunnel. Avfall med lavere aktivitet kan lagres i metalltønner, som er plassert i et lagerbygg, fjellhall eller lignende. Dette gjøres i dag i Norge både i tilknytning til radavfallsanlegget på Kjeller og i KLDRA. Denne løsningen krever ikke betydelig infrastruktur og er forholdsvis lite kostbar. Løsningen er ikke egnet til eller sikker nok for brukt brensel. Brensel må midlertidig lagres annet sted enn i dagens midlertidige lagre for at dekommisjoneringsarbeidet kan påbegynnes og avsluttes. Rivningsavfall må kontrolleres, pakkes og lagres midlertidig før det kan plasseres i et deponi. NND vurderer som del av arbeidet med å utforme en avfallsstrategi, behovet for nye midlertidige lagre for brukt brensel og avfall fra dekommisjoneringsprosessen. Det finnes i dag ikke noe eget mottak i Norge for ikke-deponeringspliktig radioaktivt avfall, som kan benyttes i forbindelse med dekommisjonering av atomanleggene i Halden og på Kjeller. I forbindelse med dekommisjoneringen vil dette bl.a. gjelde store mengder svakt kontaminert eller aktivert betong. Aktuelle løsninger kan være deponering i eksisterende og tilpassede avfallsdeponier, etablering av et nytt overflatedeponi eller muligens gjenbruk til veibygging o.a. etter tillatelse fra DSA. Gjeldende praksis innebærer at både ikkedeponeringspliktig radioaktivt og deponeringspliktig avfall sendes til deponiet KLDRA. Dette er en kostbar løsning. Regjeringen vil derfor få utredet en mer kostnadseffektiv løsning for lagring av det ikke-deponeringspliktige avfallet. Når brukt reaktorbrensel er brakt i hensiktsmessig tilstand må det deponeres «for evig tid». Det gjelder også det norske brenselet. Deponering skiller seg fra midlertidig lagring ved at deponering ikke krever tilsyn og vedlikehold på lang sikt.
|
maalfrid_b4d0b34ee34504802fe80820d3485e9288ea4b82_19
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.972
|
Discuss how to include persons with disabilities in development programmes on education. How could or should it be done? What are the challenges you might meet?
|
maalfrid_f37ad192cc18c9fc64fd06e321256dcccc17dbf7_261
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.825
|
265 Likeverd og tilgjengelighet Kapittel 13 som prosessfullmektig for en part og således fremme krav om oppreisning på den diskriminertes vegne. Oppreisning kan i utgangspunktet bare ilegges skadevolder selv. Dette innebærer at det først og fremst vil være fysiske og ikke juridiske personer som vil hefte for eventuelle oppreisningskrav. Oppreisning kan imidlertid ilegges juridiske personer hvis det er organet selv, for eksempel ved styret, som begår lovbruddet. Her vil de alminnelige reglene om organansvar etter skadeserstatningsloven § 3-5 og § 3-6 komme til anvendelse. Første ledd andre punktum gir retningslinjer for oppreisningsutmålingen. Retningslinjene er skjønnsmessig utformet. Utmålingen skal skje etter en konkret rimelighetsvurdering der det skal tas hensyn til saksøkte og saksøkers forhold. "Omstendighetene for øvrig" i § 16 første ledd andre punktum henviser til en bred helhetsvurdering av saken. Styrkeforholdet mellom partene kan få betydning. Det samme gjelder saksøktes økonomi, utvist skyld og grovheten av krenkelsen. Siden kravet til skyld er kvalifisert, må retten utmåle oppreisning som tar høyde for dette. Skyldkravet vil kunne føre til at få saker bringes inn for retten. Det vil etter hvert utvikle seg en utmålingspraksis ved diskriminering på andre grunnlag, noe som også vil kunne gi anvisning på oppreisningsbeløpets størrelse. Andre ledd regulerer arbeidsgivers oppreisningsansvar ved overtredelse av § 4, § 5 første til fjerde ledd eller § 7. Etter bestemmelsen er hovedregelen at det ikke kan kreves oppreisning ved brudd på tilretteleggingspliktene etter § 9 og § 10, se imidlertid unntaket i tredje ledd. Forskjellen fra første ledd er at en arbeidsgiver hefter uten hensyn til egen skyld for brudd på bestemmelsene. Dette er en videreføring av gjeldende bestemmelser i arbeidsmiljøloven, og som også er foreslått videreført i forslag til ny arbeidsmiljølov. Det er bare arbeidsgiver som kan være ansvarssubjekt etter § 16 andre ledd. I tillegg til å være ansvarlig på objektivt grunnlag for diskriminering som vedkommende arbeidsgiver selv har foretatt, har arbeidsgiver også et objektivt oppreisningsansvar for sine ansattes diskriminering av en annen arbeidstaker, når dette skjer i forbindelse med arbeidet. I hvilken grad arbeidsgiver kan få dekket oppreisningsbeløpet av den som har foretatt den diskriminerende handlingen, må avgjøres etter den alminnelige regressbestemmelsen i skadeserstatningsloven § 5-3 nr. 2. Ved vurderingen bør det blant annet legges vekt på skyldforholdene og partenes økonomiske evne. Den praksisen som har utviklet seg i domstolene når det gjelder erstatning for ikke-økonomisk skade i medhold av arbeidsmiljøloven § 62 andre ledd og § 66 nr. 5, vil kunne gi en viss veiledning ved utmåling av oppreisning innenfor arbeidslivet. Bestemmelsen i § 16 andre ledd første punktum gjelder tilsvarende for den som er eller søker om å bli medlem eller deltaker i en arbeidstaker-, arbeidsgiver- eller yrkesorganisasjon, jf. andre ledd andre punktum. Bakgrunnen for avgrensningen av virkeområdet i første og andre ledd er at pålegg om retting mv. bør være den primære sanksjonen ved diskriminering i form av manglende tilrettelegging. Det vises til § 15 første ledd og kommentarene til denne bestemmelsen. Tilrettelegging i arbeidslivet står her i en særstilling. Brudd på dagens arbeidsmiljølov § 54 F om tilrettelegging for "arbeidstaker med funksjonshemming" gir rett til oppreisning uten hensyn til arbeidsgivers skyld, jf. § 54 J. Denne oppreisningsadgangen blir ikke videreført i diskriminerings- og tilgjengelighetsloven. Bestemmelsen i § 54 F har ikke virket i lang tid, og utvalget kjenner ikke til saker der det er idømt oppreisning etter bestemmelsen. Det vil derfor være mer effektivt at hovedsanksjonen ved manglende tilrettelegging i arbeidslivet, på tilsvarende måte som utenfor arbeidslivet, er pålegg om retting mv. i de fysiske forhold. Pålegg om retting av de fysiske forholdene vil kunne føre til større kostnader for den som diskriminerer enn et eventuelt oppreisningsbeløp, men vil effektivt kunne hindre diskriminering i fremtiden og komme også andre til gode. Tredje ledd regulerer situasjoner hvor pålegg om retting mv. ikke kan avhjelpe følgene av diskrimineringen. Diskriminering etter § 9 fjerde ledd bør alltid møtes med pålegg om retting mv. Brudd på plikten til individuell tilrettelegging etter § 10 sjette ledd kan imidlertid gi rett til oppreisning etter første og andre ledd dersom pålegg om retting mv. er uaktuelt. Dette vil typisk kunne gjelde plikten til individuell tilrettelegging i arbeidslivet overfor en arbeidssøker med nedsatt funksjonsevne. Plikten omfatter "hypotetisk" tilrettelegging, se kommentarene til § 10 første ledd. En tilsvarende plikt vil gjelde ved forfremmelser. Ved brudd på plikten til slik "hypotetisk" tilrettelegging vil adgangen til å ilegge pålegg om retting mv. ha begrenset betydning. Det er klart at Likestillings- og diskrimineringsnemnda ikke vil kunne pålegge arbeidsgiver å ansette eller forfremme vedkommende, og pålegg om faktisk tilrettelegging av de fysiske forholdene på arbeidsplassen vil derfor heller ikke være aktuelt. I slike situasjoner vil oppreisning kunne tilkjennes etter unntaksbestemmelsen i tredje ledd.
|
maalfrid_d940952df98b3023ccd03dc88edf17f24b959dd2_583
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
da
|
0.879
|
offentlige Kommissioner, saasom Jernbanekommissioner, o. s. v., ligesom en Nordmand har beklædt Embedet soin Bestyrer for Statens statistiske Bureau. I Nord Dakotas Legislatur har, siden Staten fik selvstændigt Styre, '25 à 30 Nordmænd havt Sæde. Syd Dakota har havt to norske Statssekretærer og mange norskfødte Medlemmer af den lovgivende Forsamling. Baade i Nord- #og Syd Dakota indehaver vore Landsmænd talrige lokale Tillidshverv. Det turde have sin Interesse i denne Forbindelse at mærke sig, at de fleste Nordmænd, der har beklædt eller beklæder høiere politiske Embeder i de tre Stater, er praktisk uddannede Mænd, der ofte har et Forretningskarriere bag sig. I det Hele taget synes flandelèn at have været en udmærket politisk Forskole for vore Landsmænd i det nordvestlige Amerika. Den rent theoretiske Dannelse finder ofte ikke saa stor Anvendelse i Erebedsværket som et godt Forraad af praktisk Indsigt og Færdighed i den almindelige Forretningsrutine. Det bør dog bemærkes, at den norskamerikanske Sagførerstand har opnaaet betydelig politisk Berømmelse. Men naar man taler om Nordmændene soin en Faktor i de nordvestlige Staters Politik, bør det erindres, at norsk og svensk er omtrent ensbetydende og at mange at de Nordmænd, der indehaver eller har indehavt vigtigere Embeder, ligesom de Svenske, der har beklædt fremragende Stillinger Staternes Politik, i egentlig Forstand repræsenterer den samlede skandinaviske Befolkning, som i Regelen slutter sig om og vælger Skandinaver, uden Hensyn til, om disse født paa den østlige eller vestlige Side af Kjølen. Undertiden hænder det jo nok, at svenske og norske Kandidater opstilles mod hinanden paa de respektive Partiers Valgsedler, men kun sjeldent finder man en Svensk, der svigter sit Parti, fordi han ikke vil stemme paa en Nordmand, og omvendt. I Politik tales der kun om Skandinaver. For Minnesotas Vedkommende har Svenskerne ligesom Nordmxndene spillet en betydelig Rolle paa det politiske Oinraade. Følgende statistiske Opgaver vil fothaabentlig have sin Interesse : Antallet af norskfødte Personer i Minnesota, . 101 169 af en samlet Folkemængde af* * * * * 1 103 826 Antallet af norskfødte Personer Nord Dakota, 25 773 af en samlet Folkemængde af 182 719 Antallet af norskfødte Personer i Syd Dakota, . 19 '257 af en samlet Befolkning af . 328 808 Medregnes deres her fødte Born, vil Nordmændenes Antal i Minnesota blive omkring 250 000, og for de to Dakota Staters Vedkommende ca. 100 000. Som Slutningsbemærkning skal jeg til Fordel for saadanne, som maatte have til Hensigt at udvandre, tillade mig at oplyse, Arbejdsløsheden har herover i de sidste Aar været ualmindelig stor, og mange og svære er de Lidelser og Savn, soin Immigranter soin Folge heraf har maattet gjenneingaa. Under de nuværende Foyholde vil jeg derfor paa det indstændigste fraraade Ubemidlede at emigrere til Amerika, da i hundredtusindvis af villige og arbeidsdygtige Folk gaar ledige, og stor Nød hersker blandt denne Klasse af Befolkningen i næsten alle Dele af Landet. Å.
|
maalfrid_cf7b6f389466c8d684e639c771db1ca4172e87d4_43
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.724
|
Konsekvensanalyser, Håndbok 140. Statens vegvesen 2006 Jølster kommune v/ …..Klakegg og Anne Grete Nøttingnes Kommunedelplan Skei. Jølster kommune 1999. Haugen camping. Reguleringsplan. Jølster kommune 2003 og 2008. Turområde kart, Helgheims- og Husdalen. Jølster kommune Jølster kommune. Kommunedelplan for idrett, friluftsliv, fysisk aktivitet og folkehelse. 2011-2014 Fylkesatlas for Sogn og Fjordane. Jølster jakt og fiskelag. .
|
maalfrid_ca5314d60d4ab2a57152213f0e1b1a417e99e780_25
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.814
|
Tabell 3.3 viser hvordan barnets nåværende og tidligere bo-ordning varierer med trekk ved foreldrerelasjonen, slik som for eksempel tid siden brudd, antall barn i relasjonen osv. De tre første kolonnene viser hvor mange som har hatt én og bare én bo-ordning siden bruddet og om barnet bodde fast hos mor, hos far eller har hatt delt bosted denne tiden. De seks neste kolonnene viser hvor mange som har endret boordning siden bruddet og i hvilken retning den siste av eventuelt flere slike endringer gikk, for eksempel fra at barnet bodde fast hos mor til at det bodde fast hos far, fra å bo fast hos mor til delt bosted for barnet osv. Vi har, som tidligere nevnt, ikke informasjon om alle slike endringer i bo-ordningen, bare om den siste (se avsnitt 1.3). I tabellen skiller vi ikke mellom svarene fra mødrene og svarene fra fedrene. Vi har slått sammen svarene fra begge foreldrene. For å minne om at det kan være forskjeller mellom det som mor svarer og det far svarer, har vi øverst i tabellen vist hvordan svarfordelingen er for alle fedre og alle mødre under ett. Tilsvarende forskjeller mellom mødrenes og fedrenes rapportering kan man også regne med at forekommer innen hver av de mange undergruppene i tabellen. Andelen med uendret bo-ordning siden bruddet er naturlig nok større blant dem som nylig har skilt lag enn blant dem hvor det har gått en del år siden bruddet. Blant dem med mindre enn to år siden bruddet har 95 prosent hatt samme boordning hele tiden, mot 84 prosent blant dem med elleve år eller mer. Forklaringen på forskjellen kan være så enkel som at den siste gruppen har hatt mye lengre tid på seg til å foreta slike endringer, samtidig som barnet selv kanskje har fått større innflytelse på egen bo-ordning etter hvert som det er blitt eldre. Vi ser imidlertid også at de med under to år siden bruddet har hatt delt bosted for barnet hele tiden i større grad enn dem med elleve år eller mer siden bruddet, 30 mot 8 prosent, og i mindre grad enn dem har latt barnet bo fast hos mor hele tiden siden bruddet, 56 mot 73 prosent. De med lengst tid siden bruddet skiller seg ikke bare ut ved at de oftere enn andre grupper har hatt en bo-ordning hvor barnet hele tiden siden bruddet har bodd fast hos mor, men også ved at det er relativt mange tilfeller i denne gruppen hvor barnet har flyttet fra mor til far (6 prosent). Andelen av tilfellene hvor barnet har bodd fast hos mor hele tiden er høyere blant de foreldrene som aldri har bodd sammen (88 prosent), enn blant dem som var samboere (63 prosent) eller gifte (54 prosent). Derimot har en større andel blant tidligere gifte og samboere enn blant dem som aldri har bodd sammen, hatt delt bosted for barnet hele tiden siden bruddet, henholdsvis 24-25 prosent, mot 3 prosent. Blant dem som var gift, er det også relativt mange som har endret fra delt bosted til å la barnet bo fast hos mor. De foreldrene som hadde bare ett barn under 18 år sammen, hadde i noe mindre grad enn dem med tre eller flere barn den samme bo-ordningen for barnet hele tiden etter bruddet, 87 mot 95 prosent. Det først og fremst andelen som har hatt delt bosted for barnet hele tiden som er lavere blant dem med ett barn enn blant dem med tre eller flere, 18 mot 37 prosent. Derimot var det flere blant dem med ett barn enn blant dem med tre eller flere, hvor barnet hadde bodd fast hos mor hele tiden siden bruddet, 65 mot 56 prosent. Andelen som har hatt en og samme bo-ordning hele tiden er høyere blant foreldrene med de yngste barna enn blant foreldrene med de eldste barna, 93 prosent blant dem med barn under fem år mot 84 prosent blant med barn 15-17 år. Andelen med stabilt delt bosted for barnet var imidlertid lavest blant dem med de yngste og de eldste barna, henholdsvis 14 og 17 prosent, høyest blant dem med yngste barn fra fem til og med ni år (28 prosent). Når de med de yngste barna likevel har høyest andel med stabile bo-ordninger, skyldes det at svær mange av dem med de yngste barna har latt barnet bo fast hos mor hele tiden siden bruddet (77 prosent).
|
wikipedia_download_nbo_Lillelv (Arendal)_102777
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.905
|
'''Lillelv''' eller '''Lilleelv''' er ei elv i Arendal og Froland kommune i Agder. Den er ei sideelv til Nidelva og det langstrakte nedbørfeltet drenerer skogsområdene mellom Nidelva i nordvest og byen Arendal i sørøst. Vassdraget har mange små innsjøer, med Assævannet som den største. Mange av innsjøene har tidligere vært regulert til tømmerfløtning og sagbruk. Elva er 18,1 kilometer lang, hvorav strekningen fra Assævannet til Nidelva utgjør 7,4 kilometer. Elva har utspring fra Djupmyr, sør for Ripåsen i Froland. Den renner derfra i sørlig retning og passerer øst for Arendal lufthavn, Gullknapp, hvor den snur mot sørvest og fortsetter ned til Assævannet. Etter Assævannet renner elva gjennom Sagvannene og Stampefoss, passerer forbi Bjorbekk kirke og under Naude bro, før den munner ut i Nidelva ved Asdal, rundt 5 kilometer vest for Arendal sentrum. Vassdraget ble i 1993 vernet mot kraftutbygging gjennom Verneplan IV for vassdrag. Området er et viktig rekreasjonsområde for Arendal og flere av vannene er viktige for fritidsfiske. Elva har et stort potensial som sjøørretelv og oppvekstområde for laks i Nidelva, men fiskeoppgangen har vært hindret av en demning nær munningen. En fisketrapp har lenge vært under planlegging og prosjektering. Den sto ferdig i 2018, slik at fisken nå kan forsere demningen og gå helt opp til Stampefoss.
|
maalfrid_72b1a566360aea430df09969326a0c21ab1de77a_26
|
maalfrid_forskningsradet
| 2,021
|
no
|
0.843
|
Bestemmelsene om habilitet og tillit kommer i utgangspunktet til anvendelse i forbindelse med enhver tilretteleggelse eller avgjørelse i en sak. I Forskningsrådet treffes det i hovedsak to typer avgjørelser: strategiske vedtak og enkeltvedtak. Et enkeltvedtak er et vedtak som retter seg mot en eller flere bestemte personer (forvaltningsloven § 2 b), mens et strategisk vedtak ikke har en klar adressat. Bestemmelsene får anvendelse på begge disse typer vedtak. Forskningsrådets valg av f.eks. særlige satsningsområder vil betegnes som et strategisk vedtak. Det samme vil normalt være tilfellet for tildeling av ressurser fra et divisjonsstyre til et programstyre. Enkeltvedtak gjøres ved bevilgning til, eller avslag på, en søknad om støtte. Mens de strategiske vedtakene har mer generell og indirekte betydning for den enkelte søker, vil enkeltvedtakene direkte og konkret være avgjørende for utfallet av saken. Både for enkeltvedtak og strategiske vedtak må bestemmelsene om habilitet og tillit følges. En tilknytning som vil føre til inhabilitet i enkeltvedtak, vil ikke nødvendigvis føre til inhabilitet for et strategisk vedtak. Inhabilitet ved strategiske vedtak kan oppstå dersom man med stor grad av sannsynlighet kan forutsi at vedtaket vil få konkret betydning for en bestemt institusjons mulighet til å oppnå støtte på et senere tidspunkt. Jo tydeligere muligheten er for at en avgjørelse vil kunne få konkret betydning for tildeling av støtte fra Forskningsrådet til bestemte søkere, jo nærmere kommer man en inhabilitetssituasjon. En annen viktig forskjell mellom enkeltvedtak og strategiske vedtak er at bestemmelsen om automatisk inhabilitet (bestemmelsenes punkt 3.1) normalt ikke kommer til anvendelse i forbindelse med de strategiske vedtakene idet disse ikke retter seg mot eller direkte gjelder en søker, jf. partsbegrepet over. Veiledningen i kombinasjon med bestemmelsene og kommentarene er ment som et hjelpemiddel for vurderingen av habilitetsforhold. Ved vurdering av habilitetsforhold vil det ofte være behov for å bruke skjønn. Ved vurdering av habilitet må følgende overordnede spørsmål stilles: Er det noen forhold i saken som kan svekke, eller kan antas å svekke, vedkommendes profesjonelle dømmekraft? Er det noen forhold i saken som kan svekke, eller kan antas å svekke, vedkommendes profesjonelle dømmekraft sett utenfra? Er vedkommendes opptreden egnet til å svekke tilliten til beslutningen? Det skal legges vekt på muligheten for personlig fordel, tap eller ulempe som følge av utfallet av saken. Det presiseres at det ikke er kritikkverdig å være inhabil. Derimot er det kritikkverdig dersom man ikke tar konsekvensene av at man i enkelte sammenhenger har en så sterk tilknytning til en part (se definisjon av part) at man ikke kan være med på å ta en avgjørelse som berører den parten.
|
maalfrid_e12fa865a98402fab6c403863459821ced2a9cdc_34
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
no
|
0.639
|
RR: relativ risiko, MD: (målt med GAS – Global social functioning - skala der høyere indikerer bedre resultat) Usikkert om IPS påvirker symptomene Gjennomsnittet i kontrollgruppene var fra 46 til 58,3 Gjennomsnittlig (MD) 0,7 poeng lavere (2,82 lavere til 1,41 høyere)* 623 (3) (svakheter i forskningsmetoder i primærstudier; få studier og bredt konfidensintervall) (målt som å få seg jobb) Usikkert om IPS påvirker funksjon 202 per 1000 530 per 1000 (441 til 639) 951 (7) (svakheter i forskningsmetoden i primærstudier; uforklart inkonsistens mellom studier) (målt som leaving the study early) Usikkert om IPS påvirker andelen som faller fra 238 per 1000 181 per 1000 (136-247) RR 0,76 (0,57 til 1,01) 2114 (13) (svakheter i forskningsmetoden i primærstudier; uforklart inkonsistens mellom studier) (målt som dødelighet inklusiv selvmord): Usikkert om IPS påvirker dødelighet 13 per 1000 19 per 1000 (3-113) RR 1,50 (0,25-8,85) 312 (1) (svakheter i forskningsmetode i primærstudier; kun én studie med bredt konfidensintervall) (målt med quality of life, life in general - skala der høyere indikerer bedre resultat) Usikkert om IPS påvirker livskvalitet Gjennomsnittet i kontrollgruppene var fra 3,9 til 4,8 Gjennomsnitt (MD) 0,4 poeng lavere (0,10 lavere til 0,18 høyere)* 867 (5) (svakheter i forskningsmetoden i primærstudier; uforklart inkonsistens mellom studier)
|
maalfrid_cb68df6a3445b6f7b40bed024107d7dc15285ff5_22
|
maalfrid_custompublish
| 2,021
|
no
|
0.929
|
Saken i LB-2001-945 (Borgarting) gjaldt tilbakebetalingskrav etter at en tidligere kunde ved en feil innbetalte kr. 299.900 til et selskaps bankkonto få dager før selskapet ble slått konkurs. Da innskuddet ble foretatt stod det fra før kr. 17.339,29 på kontoen. Selskapet tok ut kr. 234.000 før konkursåpningen. Lagmannsretten tilkjente kunden separatistrett til kr. 65.900; det som stod igjen av det feilinnbetalte beløp ved konkursåpningen. Retten uttalte at «selv om beløpet på kr 299.900 ble satt inn på selskapets konto, vil dette i seg selv ikke nødvendigvis innebære en sammenblanding av midler som medfører bortfall av separatistrett». Eneste bevegelser på kontoen etter innbetalingen var 3 uttak, til sammen kr. 234.000. Selv om pengene ble satt inn på selskapets driftskonto, lot de seg altså identifisere på en slik måte at det ble tilkjent separatistrett. Et eksempel på at mange transaksjoner kan føre til tapt separatistrett er en lagmannsrettsavgjørelse fra våren 2016. Saken gjaldt klage over utlegg tatt i innestående på As bankkonto. A hevdet at størsteparten av pengene tilhørte hans døtre, som hadde overført pengene til kontoen. A hadde disponert over kontoen på en slik måte at i det minste av døtrenes penger var forbrukt – det stod mindre igjen på kontoen enn døtrene totalt hadde overført. Gjennom flere inngående og utgående transaksjoner på kontoen hadde døtrenes penger inngått i As vanlige formue på en slik måte at pengene hadde mistet sin identitet. Døtrene ble dermed ikke tilkjent separatistrett til pengene. Rettsteknisk er ikke innsettelse på bruks- eller driftskonto i dag et stort problem. Særlig etter kort tid er det uproblematisk å påvise beløpets identitet blant skyldnerens øvrige midler på kontoen gjennom kontoutskrifter. Hensynet til kreditorene blir da heller ikke nødvendigvis tungtveiende; innsettelsen i seg selv utgjør ingen fare for at separatistretten utøves i midler som skulle ha tilfalt boet. Både rettstekniske hensyn og hensynet til kreditorene taler imidlertid for en regel hvor separatistretten bortfaller ved kompliserte og uoversiktlige transaksjoner på kontoen. Det vil da være umulig å bevise at hjemmelsmannen har en eierandel i denne. Pengene vil ha inngått i skyldners vanlige formue eller omsetning, jf. Rt. 1993 s. 679 (Høyfjellsutvikling) og RG 1985 s. 400 (Drammensranet). I tråd med både Rt. 1911 s. 968 og LB-2001-945 (Borgarting) og etter en vurdering av de reelle hensyn bør separatistrett til penger innsatt på skyldners drifts- eller brukskonto etter en konkret vurdering kunne tilkjennes både ved straffbar tilegnelse av pengene ved betroelse, 58 Gulating lagmannsretts kjennelse 09.02.2016, 16-005741ASK. Upublisert. 59 Heller ikke vilkåret om plikt til å holde pengene adskilt var oppfylt.
|
wikipedia_download_nbo_Agilulf_380431
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.957
|
'''Agilulf''' (død 616), hertug av Torino og fra 591 konge i Det langobardiske kongerike i Italia. Han var en slektning, sannsynligvis fetter, av langobardenes kong Authari som regjerte fra 584 til sin død i 590. Agilulf var sønn av hertug Ansvald av Torino.. Ifølge ''«Langobardenes historie»'' av Paulus Diaconus ble han i 589, da Authari giftet seg med Theodelinda, spådd av sin slave at han skulle få dronningen til hustru senere. Authari døde i 590, sannsynligvis etter å ha blitt forgiftet under et opphold i Franken (Frankrike). Hans hustru Theodelinda, som var datter av kong (eller hertug) Garibald I av Bayern, beholdt sin dronningstatus etter kongens død. Langobardene syntes så godt om henne at hun ble rådet til selv å velge seg en mann blant langobardene som de mente de var tjent med å ha til ny konge. Valget falt på hertug Agilulf i den langobardiske provinsen Torino. Agilulf ble gift med Theodelinda i 590 og han ble på langobardenes vis løftet på skjold og hyllet til konge i mai 591. Han ble døpt for å følge sitt folks tro, men antok først den arianske trosretningen, før han i 603 gikk over til katolisismen. Han døpte også sin sønn Adaloald og fikk bygd basilikaen i Monza hvor Theodelinda hadde sin sommerresidens i 595. Lombardias berømte jernkrone oppbevares fortsatt i basilikaen. Hans regjeringstid var preget av fredsslutning med frankerne. Fredsmegleren Guntram, konge av Burgund, døde i 592 og uten ham oppsto det borgerkrig blant frankerne som satte stopper for angrepene mot Lombardia. Han inngikk også fred med pavedømmet i 598 etter tretti års ufred og konsentrerte sin militære makt mot trusselen fra Det bysantiske riket. Han styrket også sitt rike ved å innlemme de umbriske byene Sutri og Perugia fra eksarkatet av Ravenna, og opprettholdt samtidig gode relasjoner med det tyske hertugdømmet Bayern. Han bekjempet avarer og slavere, og inngikk en våpenhvile med den bysantinske keiseren Maurikios i 598 ved hjelp av pave Gregor I den store. Siste del av hans lange regjeringstid forløp relativt fredelig. Etter sin død i 616 ble han etterfulgt av sin og Theodelindas sønn Adaloald. Han hadde også en datter Gundeberga som ble gift med Arioald som også hadde tittelen hertug av Torino og var lombardisk konge fra 626 til 636.
|
wikipedia_download_nno_Fellesføretak_15579
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.6
|
'''Fellesføretak''' er ei juridisk eining stifta av to partnarar og som vert drive i fellesskap. Dei to partane skyt inn om lag like mykje midlar, deler kostnadar og forteneste likt mellom seg og kontrollerer føretaket saman. Eit Fellesføretak kan verta stifta for eit einskid prosjekt eller for langsiktig samarbeid. Eit Fellesføretak skil seg frå ein strategisk allianse, som ofte ikkje bygger på likskap mellom partane. På fransk vert fellesføretak kalla ''entreprise commune'' og på engelsk ''joint venture'' eller ''joint undertaking''. * Al-Ghazi mellom det pakistanske føretaket Pakistan Tractor Corporation og det italienske føretaket Fiat trattori. * RosUkrEnergo mellom det russiske føretaket Gazprom og dei ukainske myndigheitene . * Sony Ericsson mellom det japanske føretaket Sony og det svenske føretaket Ericsson.
|
wikipedia_download_nbo_Oleg Shteynikov_445987
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.958
|
'''Oleg Shteynikov''' (født 11. juli 1985) er en kasakhstansk svømmer. Han representerte Kasakhstan under Sommer-OL 2004 i Athen, der han ble utslått i forsøksheatet i 50 meter fri.
|
maalfrid_90f4e24e2a4bf7ae5fd8e3cc18dede40660f8a51_20
|
maalfrid_vea-fs
| 2,021
|
en
|
0.922
|
Related working experience and prior learning will be evalueted against criteras defined in existing training curricula Florists Interior and exhibitiondesigners Get in touch with the study administration at Vea for further guidance if you wisch to have your related working experience evalueted. For further information, see «Forskrift om fagskoleutdanning ved Norges Grønne fagskole – Vea, kapittel 2», which you will find at our homepage. There is no recommended literature list. The study emphasizes that the students themselves can obtain subject matter using library, databases, journals and the Internet. It is important for the students to choose literature based on their wishes, background and standpoint. This is important to be able to reach their individual final competence. It is vital that the student can distinguish between scientific literature and popular science literature and have a conscious use of different sources. Students must have access to a laptop.
|
maalfrid_c7b4b53377bea429c9593d5ec9173e6ed9a01fce_80
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.845
|
sirkelen er (1) å samle kunnskap og ordforråd om emnet, (2) å studere sjangertrekk gjennom felles analyse av modelltekster, også kalt dekonstruksjon, (3) å utprøve sjangertrekk og fagspråk gjennom skriving av fellestekst, også kalt felles konstruksjon, (4) og selvstendig tekstskriving (Gibbons, 2015, s. 110). Dette er ikke en rigid oppskrift der man må følge alle steg, men en modell som hjelper lærere å planlegge undervisning som sikrer arbeid med både språklige og faglige mål knyttet til lesing og skriving. Man kan fritt begynne og slutte der man ønsker, bruke ett eller flere av stegene i modellen, bruke få timer i ett fag eller flere timer i flere fag over flere uker. Modellen er ment som et verktøy for planlegging og gjennomføring av undervisning der lesing og skriving av én bestemt type tekst står i fokus. Gibbons (2015, s. 111) utdyper hvordan sirkelmodellen kan brukes ved lesing og skriving av fagtekster i alle fag. Steg 1 dreier seg om å bygge kunnskap om emnet. Hun understreker at det å ha god kunnskap om det man skal lese og skrive om, er viktig for alle elever, men avgjørende for elever som er i ferd med å utvikle sitt andrespråk. Derfor består første steg i modellen av muntlige og skriftlige aktiviteter som bygger opp og aktiverer elevers ordforråd, begrepsforståelse og emnekunnskap. Et godt muntlig grunnlag er vesentlig for å kunne lese og skrive med forståelse og bidrar til å gi andrespråkselever tilgang til diskursen. For at alle elever skal ha mulighet til å delta i undervisningen, er det viktig å sikre forståelse også for elever med svakere norskferdigheter gjennom varierte muntlige øvelser der forklaringer er sentralt (s. 111). Steg 2 dreier seg om felles dekonstruksjon av en eller flere modelltekster i samme sjanger (jf. Bueie, 2017; Håland, 2013, 2018). Modelltekster kan lages av lærer eller hentes fra lærebøker og andre kilder. Språkfokuserte samtaler om disse tekstene bidrar til å bygge opp elevers forståelse for hensikt, struktur og språklige kjennetegn ved nettopp denne typen tekst (Gibbons, 2015, s. 115). Elevene får oppgaver knyttet til modelltekster som retter oppmerksomhet mot hvordan teksten er konstruert og hvilke virkemidler som brukes. Slike oppgaver kan også kalles leseoppdrag, et begrep kjent fra veiledet lesing og skriving (Klæboe & Sjøhelle, 2013). I dette arbeidet introduseres et metaspråk for å snakke om tekster. Mens klassen leser og diskuterer modelltekster, utvikles altså et språk for å snakke om språk som kommer til stor nytte når elevene skal skrive fellestekst og selvstendig tekst. Metaspråket benyttes for å diskutere og begrunne språklige valg i tekster (jf. Myhill, 2011). Steg 3 er felles skriving av en tekst av samme type som modellteksten (jf. Sigsgaard, 2013a). Dette foregår ved at læreren tar rollen som sekretær og stiller klassen spørsmål som utfordrer og oppfordrer til aktiv bruk av kunnskap de tilegnet seg i steg 1 og steg 2 (Gibbons, 2015, s.
|
maalfrid_d41560c87aeb6818a935f3cfdac86875661b7547_182
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.854
|
Kapittel 12 Friksjon Det er to målemetoder som er dominerende; måling med variabel slipp og måling med fast slipp. Variabel slipp vil si at friksjonen blir målt kontinuerlig gjennom hele bremseprosedyren fra 0 % slipp (fritt rullende hjul) til 100 % slipp (låst målehjul). I løpet av denne bremseprosedyren registreres maksimalfriksjonen. Denne friksjonen vil oppnås ved litt ulike slipprosenter avhengig av målebilens hastighet og overflatens egenskaper. Fastslipp-systemer arbeider vanligvis med en slipp på mellom 10 og 20 prosent. Eksempler på slike systemer er de norske målerne TWO og ViaFriction (se figur 12.35). Statens vegvesen bruker OSCAR friksjonsmåler som referanse for friksjonsmåling på veg. OSCAR er en såkalt kontinuerlig måler som kan operere både med fast- og variabel slipp. Det finnes bare én OSCAR-måler i Norge, og den brukes derfor mest som referansemåler og i forbindelse med forsknings- og utviklingsoppdrag (se figur 12.33). Roar (Road Analyzer and Recorder) Mark 5 er en avansert friksjonstilhenger som også kan operere med både fast og variabel slipp. For vintermålinger benyttes 20 % fastslipp. For sommermålinger benyttes fast- eller variabel slipp og en vannfilm foran målehjulet. Vannfilmen benyttes for å skape en mer kritisk situasjon enn den bare, tørre vegen som nesten alltid vil ha gode friksjonsforhold. Statens vegvesen har 5 stk. Roar Mark 5, én i hver av vegvesenets regioner. Roar-målerne kalibreres før hver målesesong opp mot OSCAR. Bruksområdene til de regionale Roar-målerne er blant annet kalibrering av andre vinterfriksjonsmålere, kartlegging av friksjon (vinter og sommer), oppfølging av krav til friksjon, samt målinger i forbindelse med forskning og utviklingsoppgaver (FoU). Figur 12.33 Friksjonsmåleren OSCAR er referansemåleren for friksjon i Norge. Foto:
|
maalfrid_6110db55febb8b16d53e7d779e31aff8fdf807c0_22
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.685
|
fiskeproduksjonen ikke er vesentlig redusert. For regulerte vassdrag har vi forutsatt at tapt produksjon er erstattet gjennom utsettingspålegg. Vi ender opp med 1 vassdrag med over 10 tonn avkastning, 3 mellom 5 og 10 tonn, 14 mellom 1 og 5 tonn og 34 mellom 500 og 1.000 kg. Av de 286 vassdragene kommer 234 under grensen på 500 kg årlig avkasting. Avkastningen gjelder fangst i vassdragene. I tillegg kommer fangsten i sjøen. For hele Norge har det de siste årene blitt rapportert om omtrent like store totale fangster av laks i sjøen som i vassdragene. I 1994 var rapportert fangst av laks i sjøen i Nordland fylke 3-4 ganger større enn for vassdragene (58 tonn i sjø og 17 tonn i vassdrag). Tabell 4: Rangering av de viktigste vassdrag med anadrome laksefisk i Nordland, etter potensiell avkastning. Det er ikke gjort noen rangering innen hver gruppe. Det er også foretatt en rangering av fiskeartenes bidrag avkastningen innen hvert vassdrag (viktigste art er nevnt først. Skråstrek(/) mellom to arter betyr at artene yter omtrent samme bidrag). Gruppe A: Over 10.000 kg Gruppe B: 5.000 - 10.000 kg Gruppe C: 1.000 - 5.000 kg Gruppe D: 500 - 1.000 kg Gr. Vassdrag A Vefsna B Rana vassdraget B Saltdalselva B Beiarelva c Åelva (Åbjøra) c Sausvassdraget c Lakselvvassdraget c Fustavassdraget c Drevja vassdraget c Røssåga vassdraget c Flostrandvassdraget c Spildervassdraget c Lakselva c Kobbelvvassdraget c Kierringnesvassdraget c B uksnesvassdraget c Roksdalsvassdraget c Gårdselva D U rvoll vassdraget D Eide vassdraget D Brusjøvassdraget D F ærsetvassdraget D Halsaelva/Hestdalselva D Lundselva (Hertenelva) D Leirelvvassdraget D Bjerka D Silavassdraget Kommune Fiskearter (rangering) Vefsn, Grane, Hattfjelldal Laks-sjøørret Rana Laks-si øørret Saltdal Laks/sjøørret Beiarn Laks/sjøørret Bindal Laks-sjøørret Brønnøy Laks-si øørret Vevelstad Laks-siøørret-siørøye (?)
|
wikipedia_download_nbo_Djurgårdsfärjan_133697
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
sv
|
0.5
|
Fil:Djurgarden 10 Stockholm Sweden 2006-04-15.jpg|thumb|Djurgården 10 på väg från Gröna Lund till Slussen. '''Djurgårdsfärjan''' er en ferge som trafikkerer Stockholms indre havn og inngår i byens kollektive trafikknett og driftes av Waxholmsbolaget. Djurgårdsfärjan transporterer 2,5 mill. passasjerer årlig. På sommarmånadene reiser flest passasjerer og juli er den største måneden på året.
|
maalfrid_92eb3af3b06fb0fd221f3d2c9149138456e8216b_21
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.134
|
Tettbygde strok 1 304 105 236 83 96 85 353 127 53 20 73 73 Storebø 932 75 177 66 76 57 261 90 28 10 47 45 Bekkjarvik 372 30 59 17 20 28 92 37 25 10 26 28 Spreittbygde strok 3 034 283 467 206 193 188 771 353 155 75 215 128 Uoppgitt 111 9 13 6 6 6 25 11 7 1 12 15 0101 Storekalsøy/Horgo 167 10 22 5 10 10 31 19 12 5 27 16 0102 Møkster 65 9 10 6 2 2 12 10 8 1 2 3 0103 Litlekalsøy 26 - 2 4 2 1 4 4 1 - 7 1 0104 Stolmen/Hevrøy 206 19 20 8 8 7 62 14 16 10 28 14 0105 'Nordre Selbjørn'
|
maalfrid_28f22867714e7c4b482744a6cf27e1d28f66d0ab_4
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
da
|
0.846
|
Strukturelt grundforløb Uddannelse: 1/3-effekt på erhvervsfrekvenser Ingen effekt på produktivitet Integration: Uændrede frekvenser på herkomst Individuelle offentlige udgifter: Baseret på registerdata fordelt på alder. Køn og herkomst Sundhed og pleje: Healthy Aging Vedtagne politikker (fx skattestop)
|
maalfrid_7875a31fa0a75b5ec38d4806f95a39a184e4223b_8
|
maalfrid_uib
| 2,021
|
no
|
0.784
|
– «Universitetene har gått sammen om (….) Norce som en strategisk partner for å realisere ambisjoner om økt samarbeid om ekstern finansiert forskning av relevans for næringsliv, forvaltning og samfunnet...» – Norce skal samarbeide med og være komplementær til de virksomhetene universitet driver.
|
digibok_2010061706068
|
books
| 1,907
|
da
|
0.916
|
Der blev tændt et nyt Baal op med Birkebark, som Børnene plejede at plukke i Stykker for syv Styver om Ugen, og Mormor tog som Alderspræsident først til Orde : Det kommer mig for" , sagde hun, som vi sidder her og venter paa Bryllup. Om jeg mindes ret, er det det, der nu staar for, hvis alt skal gaa lovlig og ordentlig til. Hvorfor «kulde vi ellers have faaet saa meget at vide om en hel lang Kjærlighedshistorie mellem den unge Karl Victor Bertelskold og Borgerkongens Datter Ester Larsson? Jeg har sandelig ingen Ting imod den unge, fornemme Herre, skjønt jeg ind- Tømmer, at det er ukristeligt af ham at tåge Livet af et Menneske i det spanske Værtshus uden for Horns Port i Stockholm. For Resten lader han til at være en flink ung Mand, «om viser sin Moder skyldig Ærbødighed, og det har han Ære af. Men saa meget mere har jeg imod den forfløjne unge Pige. Jeg kan sandelig ikke .forståa, hvordan Fætter Back, som er et fornuftigt og retskaffent Menneske, kan fremstille saadanne Exempler som Ester Larsson for Ungdommen. •og saa rende som en Tatertøs gjennem Lillkyro Skov med Taagedronningens Strømpebaand" midt om Natten? Taagedronningen! Jo, jeg takker; det lyder meget poetisk, men betyder slet ikke andet end en Sjuske, der render om i Skoven med nedtraadte Sko og Haaret flyvende om Ørene paa sig. baade Næse og Mund over hende! Det siger jeg, at havde Ester Larsson været min Datter, saa véd jeg nok, hvad jeg havde gjort; jo, Ris havde jeg givet hende, om hun ogsaa havde sine fjorten Aar paa Bagen, og saa — ja, hvad var det nu, jeg vilde sige?" "Saa vilde Mormor have sat hende i Kloster" , afbrød Anna Sofi hende smilende. "Naar hun havde faaet bedre Forstand, vilde jeg have sagt til hende : "Min søde Ven, saadan og saadan er det, og nu er det min Vilje, eftersom du har saa mange Friere, at du gifter dig med en brav og fornuftig Mand, af den Slags, som kan holde dig paa den slagne Landevej, i Fald du igjen en Gang skulde faa i Hovedet at ville til Skovs". Og jeg vilde ikke have raadet hende til at sige Nej". ,Jeg er aldeles enig med Kusine, at Krabasken er uundværlig for den tankeløse Ungdom" , bemærkede Skolemesteren gravitetisk. "Stakkels Ester !" sukkede Anna Sofi. "Hun er alligevel et godt Barn til Trods for sit heftige Sind, og har hun fejlet, saa har hun maattet bøde derfor. Jeg kan aldrig tro, at Mormor af den Grund vilde gifte hende bort imod hendes Vilje" . "Det er noget, du heldigvis ikke forstaar dig paa, min kjære Anna Sofi" , sagde Mormor. "Vil en brav Mand være saa god at tåge en Pige, som med Rette eller Urette har faaet et vidtløftigt Rygte paa sig, saa mener jeg, at vedkommende gjør bedst i at neje og takke ærbødigst for Æren. Jeg gad vide, hvad der ellers skal blive af den Stakkel, naar hendes Fader har lukket sine Øjne" . ,Ja vel" , sagde Feltlægen, "Kusine ræsonnerer som en fornuftig Kone, og det gjorde Grevinden paa Falkby, den unge Karl Victor Bertelskolds Moder ogsaa. Men er der ni forfløjne og tankeløse unge Piger, der har Grund til at takke for Raadet og tåge en Per Nittengryn til Mand, naar han bare er en brav Karl, saa kunde det hænde, at den tiende gav ham Kurven, og jeg vil ikke sige, at hun er værre for den Sags Skyld, for det beror paa, hvad Tømmer der er i et Menneske. En er af Vidjepil og lader sig bøje til Gulvmaatte; en anden er af Birk og giver sin Tugtemester Ris; en tredje er af Æspetræ og knækker, naar hun skal bøjes. Larsson ikke af Æspetræ, saa var hun i det mindste af Birk ; jeg er bange for, hun havde sat haardt imod haardt. Hendes Moder døde, medens hun endnu laa i Svøbet; Faderen var paa én Gang Despot og yderlig svag over for sit yngste Barn, og dertil forfængelig og stolt over det livlige Pigebarn. Med saadanne Principer bliver Opdragelsen altid forkert, og der kommer overmodige, uregelmæssige, heftige Sind, omtrent som Ester Larssons, ud deraf. Men se, saa kommer Livet med sit hvasse Ris og tugter Børnene for Forældrenes Fejl og Forældrene gjennem Børnene. Saaledes gik det med Ester og Borgerkongen. Saadant noget oplever man hver Dag; hvo, som er klog, tåge sig det ad notam" . Mormor smilede. "Undskyld", sagde hun, "naar jeg hører gamle Ungkarle tale om Børneopdragelse, kommer jeg altid til at tænke paa Skipper Nystrom, som byggede sig et Bagers og endelig vilde takle det til som en Fregat. Der kan være noget sandt i, hvad Fætter siger, men da Livet er en haard Formynder, er det bedst ikke at opgive Æyret, men holde ud, saa længe man kan. Derfor synes jeg, at Ester Larsson ikke skulde have en Mand, der er slåp i Hænderne og har Romangriller og Kjærlighedspjank i Hovedet, saadan som den unge Greve lader til at have det. A propos om Greven, hvordan gik det med den gamle Præsident Torsten Bertelskold, stakkels Fyr? Blev han virkelig tosset?" "Først blind og saa vanvittig! det var skrækkeligt !" sukkede Anna Sofi. ,Ja, nu husker jeg det. Og om jeg mindes ret, var Kongens Ring igjen med i Spillet der?" ,Ja det var saadan" , faldt Jonathan hende ivrig i Talen, "at Præsidenten skulde være Konge af Sverige, men saa havde han svoret, at han vilde skaffe en gammel Soldaterenke Pension, og da han nægtede, at han havde gjort det, saa tabte han Ringen, og saa blev han blind, og saa gik han fra Forstanden" . "Hør bare" , sagde Mormor til Feltlægen. ,Ja, smaa Gryder har ogsaa Øren ! Jeg synes ikke om, at Fætter fylder Ungdommen med Overtro. Man skal lære den at tro paa Gud og ikke paa gammelt Kobber". "Og saa skal man lære den Grammatik" , sagde Skolemesteren, " Køkkenlatin som Rex Regi Rebellis. At Ringen var en Uting, kom af r at der var en Buk i Indskriften. Ja, undskyld, Bro'r har været Student og hørt Porthan, men Porthan sagde en Gang hominorum, og Bro 'r kan ikke nægte, at det bør hedde in regent og ikke Dativ" . Kaptejn Svanholm, som hidtil havde været optagen af at betragte Sølvknappen paa sin Spanskrørsstok, fortrak ved disse Ord sine røde Mustacher til et storartet Smil og kunde ikke modstaa sin gamle Fristelse til at hugge ind med sit lette Kavalleri. ,Jeg havde en Gang" , sagde han, "en Postillon, som var en nederdrægtig Tyrk til at kjøre Heste ihjel, og da jeg fandt mig foranlediget til at indprente den Satan Fornuft med Stokken, saa skreg han : Jeg kan ikke gjøre for det, Kaptejn, for Pisken var af Bukkeskind ! Jo, jo. Og nu paastaar Bro'r Svenonius, at der var en Buk i Ringen. Om den Buk staar i Nominatus eller Dasitivus, kan komme ud paa ét, jeg synes, Bro 'r gjør Uret iat gaa i Rette med gamle Bekjendte". «Nominatus og Dasitivus!" raabte Skolemesteren med et umaadelig overlegent Smil. "Der væltede Bro'rs Postillon paa den jævne Landevej. Man kan have taget Benene paa Nakken ved Karstula uden derfor at kunne kappes med en Discipel i anden Klasse i Latinen" . "Guds Død" , begyndte Postmesteren, som stadig blev karmoisinrød i Hovedet, hver Gang Karstula nævnedes; men Feltlægen afbrød ham. ,Jeg troede" , sagde denne, "at jeg allerede tilstrækkelig tydelig havde forklaret, hvad Ringen betyder, man maa saa forståa den, som man behager. For mig har den bestandig staaet som Egenkjærlighedens onde Aand, der er lige saa udødelig som Menneskeslægten. Den største Fare ved Ringen laa ikke i, at den vakte en Ærgjerrighed uden Grænse og bragte en Lykke uden Maal og Maade, lige til det bratte Fald kom; den laa i, at Kongens Ring forhærdede Hjærtet. Enhver, der bar denne Ring, blev mægtig, rig, og hvad Menneskene kalde lykkelig, men paa andre Menneskers, ja paa sine nærmestes Lykkes Bekostning. Saaledes havde ogsaa Torsten BertelskOld svunget sig i Vejret ved at træde sine jævnlige under Fødder. Medens han blev rigere og rigere, blev hans Slægt næsten bragt til Tiggerstaven; snoede sig frem til den højeste Magt, var det ved at styrte sin Mester, den store Arvid Horn, som han havde at takke for sin glimrende Bane. Men der gives en moralsk Tyngdelov, som gjør Faldet des uimodstaaeligere, jo højere man gaar. I det Øjeblik Torsten Bertelskold havde naaet det saa længe og ihærdig eftertragtede Maal for hele sit Livs ustyrlige Ærgjerrighed ; i det Øjeblik Sveriges Dronning og alle Datidens mægtigste Partichefer flokkedes om ham for at trygle om hans Gunst og Bevaagenhed, ja, da han syntes blot at behøve at strække Haanden ud for at naa selve Kronen; i samme Øjeblik var han ganske sikkert, ogsaa uden nogen som helst Medvirkning fra Ringens Side, sit Fald nær. Deri er der aldeles intet overnaturligt, det er slet og ret menneskeligt, hverken mer eller mindre. Men det bliver anskueligere, det opfattes klarere, idet Fortællingen ligesom levendegjør denne uhyggelige, dæmoniske Magt, denne menneskelige Egenkjærlighed, som stadig stiller sit eget Jeg i Verdens Midtpunkt og uden Medlidenhed træder andre i Støvet. Naar nu denne Magt bor i Kongens Ring, saa forståa vi dens Betydning, og saa forståa vi, hvorfor den altid tabes som Følge af en Mened. Thi en Mened rykker Støtterne bort under Sikkerhedens Trone, en Mened gjør Samvittigheden, der er Hjærtets Konge, oprørsk og bringer Mennesket til at rejse sig imod sig selv : Rex Regi Rebellis. Men hvad enten en Amulet nu har en symbolsk Betydning eller ikke, Saa har den altid en stor Magt, naar man tror paa den. Læg en Edderkop i en Pose, hæng Posen paa dit Bryst, og tro, at det vil gjøre dig rask, saa bliver du rask, det slaar ikke fejl" . "Hvid Kalv og rø', Vil han ej leve, saa faar han dø" sagde Anna Sofi og nikkede. "Ja vist. Jeg kjender flere, der er slupne for Koldfeberens Besøg ved at skrive med Kridt uden paa deres Dør: N. N. er ikke hjemme. Men for at komme tilbage til Torsten Bertelskold, maa man ikke glemme, at Troen paa Kongens Ring allerede var en Fædrenearv i fjerde Led og havde sin Rod i Tidens Overtro. Med den urokkelige Tro paa Lykken maa en medfødt Energi bryde sig en Vej gjennem alle Hindringer. Det var den store Napoleons Hemmelighed. Men med Troen falder ogsaa Magten, og Verdens Behersker er en Haandfuld Støv" . Mormor rystede paa sit graa Hoved. "Det", sagde hun, "kommer mig for, som om én vilde tåge sig for at salte Uleå Sø med en Haandfuld Salt. Men hvad blev der af Borgerkongen? En ufornuftig Fader var den gamle Larsson, det kan jeg ikke nægte, men en dygtig Karl var han, en Karl, som i alle Fristelser holdt fast ved, hvad han ansaa for rigtigt. Det skulde gjøre mig ondt, om han maatte gaa fallit og miste alt, hvad han ejede, for den urimelige Proces' Skyld; hvordan hang det egenlig sammen med den Sag?" Det hang saadan sammen" , sagde Feltlægen, at Lars Larsson havde en ældre Broder Thomas, som ejede Slægten Bertelskolds gamle Stamgods Bertila og mange andre Gaarde i det frugtbare Storkyro. Denne Thomas havde otte Sønner og tre Døtre. Syv af Sønnerne faldt, og den ottende blev røvet af Fjenden, da han endnu var et Barn. Mange Aar gik, Thomas Larsson døde, Døtrene blev gifte, og saa kjøbte Lars Larsson alt det meget Jordegods for Røverkjøb. Saa hændte det — som det ofte gik strax efter den store Ufred — , at en Mand ved Navn Istvan, der var Rideknægt hos Grev Karl Victor Bertelskold og havde oplevet mange mærkelige Omskiftelser, fulgte med sin Herre til Finland og kom til Bertila Gaard. Der vaagnede pludselig hans Barndomsminder ; han gjenkjendte Brønden i Gaarden, Aabredden og adskilligt andet. Det fik Lars Larssons politiske Fjender Færten af, og saa overtalte de Istvan til at gjøre Krav paa sin Fædrenearv, da det viste sig, at han var Thomas Larssons eneste overlevende Søn, som var bleven bortført af Fjenden. Samtidig mistede Lars Larsson en hel Kornflaade, som blev tågen af Hollænderne, og alt dette knækkede hans Affærer, men ikke ham selv. Ved Slutningen af vor forrige Historie stod han endnu stiv og støt og kæmpede med sin Ulykke" . "Naa, hvordan gik det saa videre?" "Senere kom der atter svare Tider for Landet i Følge med den usle Krig i 1741. Den svenske og finske Hær kapitulerede ved Helsingfors, og medens hele Finland oversvømmedes af Fjenden, fortsatte Partierne i Sverige tøjlesløst deres Kamp, til de for en stakket Stund rakte hinanden Haanden over Generalerne Lewenhaupts og Buddenhrocks blodige Skafot." "Guds Død!" udbrød Postmesteren, "det var tydeligt, at det var Skolefuxerne, der var komne til Regimentet!" "Ja, da Storpralerne rendte som Krystere for Fjenden", sagde Skolemesteren. "Paa Kommando fra Blækhornet!" svarede Kaptejn Svanholm bister. "Bror skulde fortælle os noget om Slaget ved Willmanstrand" . "Hør, hvor Ravnene skriger!" sagde Skolemesteren. "Sig hellere Ørnene, Bro 'r Svenonius; Ravnene er sorte af Blæk!" raabte Kaptejn Svanholm. ,Jeg mener, vi har faaet Blod nok" , svarede Feltlægen alvorlig, og jeg har ingen Lyst til at rode i Fejeskarnet fra 1745. De faa Guldkorn, der var at finde i det, er desuden bleven plukkede sammen til Hertuginden af Finland" s*) Krone. Men det er nok værd at kaste endnu et Blik paa de indre Forhold i vor Mormors Moders Ungdomstid — Midten af det attende Aarhundrede, den sydende Gryde, i hvilken en ny Tids Ideer kogtes møre for siden at sluges af Revolutionen i 1789 — Adolf Fredriks, Lovisa Ulrikas, Tessins, Linnes Tid Gustav den tredjes Barndom og Fiskebensskjørternes Tidsalder. Skal vi tale om den?" ,Ja, gjør det!" svarede alle med én Mund med Undtagelse af Kaptejn Svanholm, der tav og tænkte paa vingeskudte Ørne. Feltlægen saa en Stund tankefuld ind i det flammende Baal. "Kun daarlig" , sagde han, "kan jeg paatage mig at give et Billede af dette gnistrende Arnested. Jeg har liggende for mig en Stad af Paladser, men jeg maler kun Trappen af en Kongeborg og Forstuen af et borgerligt Hus. I Nyttens Tidsalder sidder Borgerkongen paa Tronen. Al hans kolde Beregning formaar ikke at dræbe Hjærtets Liv. Ved hans Fødder knæler en ung Kvinde, som strider sin tavse Strid, og om hende spinder Fortællingens Traad sig nu. Sig mig, Anna Sofi, hvad skal jeg kalde dette Aftenæventyr om et Menneskehjærte?" "Er Borgerkongens Datter sin Rang værdig" , svarede Anna Sofi rask, "saa giv Historien hendes Navn". "Har jeg ikke sagt. at Anna Sofi aldrig nøjes med ringere end kongelig Rang!" sagde Feltlægen smilende. ♦) Romantisk Fortælling, udgiven 1850 (oversat paa Dansk i ,Fra det høje Nord". I). Blomsterne i Hammarby. Ved Midten af forrige Aarhundrede laa der en Mil fra Upsala, i Danmarks Sogn, om jeg mindes ret, en Gaard ved Navn Hammarby, som er bleven navnkundig lige indtil vore Dage. I og for sig var der intet mærkeligt ved dette Sted; det var hverken styggere eller smukkere end mangen anden mindre Herregaard i Upland ; det havde Sol, Vand og grønne Træer som andre, maaske noget frugtbarere Jord, men tilsyneladende var der ellers ikke noget særligt ved det. Det lave enetages Beboelseshus var af Træ og lignede en fordringsløs Kapellanbolig, de øvrige Bygninger var holdte i den samme tarvelige Stil, men der laa et Solskin af Hygge derover, selv naar Himlen var overtrukken, og alt var saa vel vedligeholdt, fra det malede Plankeværk omkring Haven til det lille Dueslag, hvis fjedrede Befolkning følte sig hjemme overalt paa Gaarden. Disse Duer var for øvrigt ikke de eneste vingede Vassener paa Hammarby; de trættedes ofte om Kornet med en Flok sjældne udenlandske Perlehøns, der trippede om i Gaarden i Kompagni med Gæs, Ænder, Kalkuner, tæmmede Vildænder, et Par langbenede Traner og en fornem brasiliansk Papegøje, der undertiden nedlod sig til fra det aabne Bur i Forstuen at vralte sig en Spaseretur ved Siden af den med Enebærris bestrøede Trappe. En halvvoxen Ræv med Messinglænke om Halsen skjævede fra sit særlig for den byggede Hus med gridske Blikke paa det kaglende og flagrende Selskab. Et Par Hareunger og nogle Kaniner tittede frem gjennem Staaltraadsgitteret omkring en lille Plæne, der var indhegnet til dem. I Ladegaarden saas blandt det øvrige Kvæg, der var blevet drevet hjem fra Græsgangen, en tam Ren ved Siden af et Par smukke Raabukke og andre firbenede Gjæster fra sydligere Lande. fornøjet og triveligt Udseende ; kun en Bjørn og en Jærv, der var indespærrede i Bure i et afsides Hjørne af Gaarden, tilkjendegav nu og da ved at brumme deres Utilfredshed over, at de ikke fik Lejlighed til at hædre det muntre Selskab med deres Nærværelse. Havde vi vovet at kaste et Blik ind i det indre af Beboelseshuset, vilde vi have kunnet være visse paa at finde tusind sjældne Sager der inde, som i endnu højere Grad vilde have lagt Beslag paa vor Opmærksomhed end Menageriet i Gaarden. Men Havelaagen stod der saa indbydende, skjønt for Øjeblikket lukket for übudne Gjæster fra Gaarden, og hvem kunde paa den Tid tale om Hammarby uden først og fremmest at mindes dets Have, der uomtvistelig indtog den første Plads blandt alle Stedets Mærkværdigheder? Stor var den ikke, og mange unge Plantninger af Eg, Lind, Bøg, Løn og en Mængde udenlandske Træer vidnede om, at Anlægget ikke var mange Aar gammelt. Men der var alligevel mange og sjældne Sager at se i denne lille Have paa Hammarby. Til at begynde med var der et Par kjønne Drivhuse, overordentlig godt vedligeholdte og fulde af sjældne, prægtige Planter fra alle Egne af Jorden. Saa var der Drivbænke med halvt aabne Vinduer, særlig beregnede paa at opsuge saa megen Varme, som Nordens svale Sommerluft havde Raad til at yde. Ikke langt derfra en lille Fiskedam med rindende Vand, fuld af livlige Indbyggere. Saa var der lange Hækker af forskjellige Planter, hvoriblandt man saa en Snes Arter af Torneroser i alle Farver. Fremdeles imellem disse Hækker Blomster af alle optænkelige Slags og fra alle kolde og tempererede Zoner, nogle prunkende med de hollandske Tulipaners Pragt, andre bly duftende med den nordiske Levkøjs milde Vellugt — saa utallige, brogede, elskværdige Blomster, saa omhyggelig ordnede, saa trofast passede, at de syntes at aande, leve og trives i Kjærlighedens Luft, der ombølgede dem paa alle Sider. Her — sagde Vandringsmanden til sig selv — her har en god Fe gaaet med sin Vandkande og slukket de elskendes Tørst; her har Himlens Sol ødslet med sin mildeste Varme, Aftenens Dugg med sin mest forfriskende Kølighed. Og ikke de alene; mer end Feer, mer end Sol, mer end Dugg; sig over Jordens korte Vaar, og Blomsterne har forstaaet ham; de have strakt deres smækre Stængler op af Mulden for at høre hans Røst og fryde hans Øje med deres rigeste Skjønhed. Er denne Genius endnu en Hemmelighed, saa lad ham være det. Tænk blot, at Blomsternes Konge har forladt sit Storfyrstendømme i Upsalas botaniske Have og er flygtet til dette lille Lydland, dette hans eget kjæreste Friherreskab, hvor det forundtes ham, fri for Møje og Bekymringer, hvert Aar at leve korte, lykkelige Maaneder, omgiven af sine skjønneste, højest elskede Undersaatter. Lad os i Stedet kaste et Blik paa to unge Personer, der ivrig arbejde i Haven, snakkende og leende med al deres Alders Ynde, ikke højrøstet eller støjende, men med en Glæde, der bar et Præg over sig af Havens egen fromme Fred, selv to smukke Blomsterknopper i Menneskeskikkelse. Den ene af dem er en Dreng eller Yngling — uvist, hvad man bør kalde ham — sytten, højst atten Aar, smækker af Væxt, ikke høj, med lyst Håar, blaa Øjne og fine, mindre solbrændte Kinder, end man skulde have ventet af hans Alder. Han har en stribet ulden Vest paa og Benklæder af graat Bomuldstøj, hvilket er en usædvanlig Luxus paa den Tid, da Skoledisciplene enten gik i Vadmel eller bar sorte Skindbuxer. Kjolen har han hængt paa Plankeværket og gaar i Skjorteærmer og barhovedet, men paa Fødderne har han et Par svære, sømbeslaaede Støvler. Hele hans Væsen er bly og dog raskt; han savner ikke Resoluthed, naar det gjælder om at stikke de bare Hænder ind i en Tjørnebusk og skære de tørre Grene af med Fare for at trække dem blødende tilbage. Da det just var deri, hans Arbejde bestod, medens han gik fra Hæk til Hæk med sin korte finske Puukko, hvis tomme Skede hang ved Siden i Bæltet, begyndte hans Hænder at se ud, som om han havde været Gjenstand for mindst en halv Snes Kattekillingers Kjærtegn. som just paa den Tid begyndte at blive indført fra Holland. "Nej, hvor dine Hænder ser ud !" sagde hun, idet hun for et Øjeblik lod Narcisserne, som hun var ved at vande, og Jasminerne, som hun forsigtig rensede for Orm med Spidsen af en Duevinge, skjøtte sig selv. "Du skulde have lydt mig og taget Skindhandskerne paa" , vedblev hun ; "det gjør Morbror, og derfor har han altid fine Hænder" . "Aa, mine grove Hænder er gode nok til mig", svarede Drengen muntert, idet han skar en hel Nævefuld store Kviste af, "og det er morsomt at bløde lidt for din Skyld, Rika. Du kan lade, som om jeg var i Krig for din Skyld" . "Det bryder jeg mig ikke om" , vrissede Pigen, idet hun lod en Straale fra Vandkanden falde over den blødende Haand. ,Jeg skal sige dig, Erik, at du er saa stædig, ja, saa ugudelig stædig er du, at Morbror burde sætte dig i et Glasskab og skrive en Etiket paa Døren: Herchepæus Obstinatus, habitat in Finlandia frequenter. Jeg har hørt, at Herchepæus paa eders barbariske Sprog skal betyde Tyrehoved" . "Ja, hvorfor ikke?" sagde Drengen leende. "Det kan vel være lige saa godt som eders Svinehoved og Oxehoved og Oxenstjerne. Men jeg har aldrig vidst, at du, som kan saa perfekt Latin, ogsaa har lært Finsk oven i Kjøbet". "Nej, hør, hvor han praier! Fordi han har været min Lærer i tre Somre, bilder han sig ind, at jeg kan tåge Graden i Dag eller i Morgen!" ,Jo, det var rart, det! Naar Arkiateren har læst med dig hele Vinteren, og jeg repeterer dine Lektier med dig om Sommeren, vil du bilde mig ind, at det er mig, der har lært dig Plinius udenad ! Naa, naa, Jomfru Rika, vist er Hun et godt Hovexi, det ligger til Slægten, men saadan en Vielfrass er Hun ikke, at Hun sluger Latin i sig, som man spiser Øllebrød, i Skefuldevis, med en Lektion om Dagen. Vil du maaske bilde mig ind, at det ogsaa er mig, der har lært dig Species plantarum og Corollarium generum? Er det mig, der har lært dig at kjende hver Plante i Haven, og her findes, tror jeg, hen ved tusind Arter? Og maaske er det mig, der havde sat dig i Hovedet forleden Dag at disputere med din store velsignede Morbror om de naturlige Plantefamilier, da du paastod, at Orchideerne udgjør en Orden for sig og ikke bør sammenblandes med andre Monogynia? Sømmer det sig at beskylde mig for saadant noget, hvad?" Det er, fordi du har kjedet mig med dine Monogynia og Monandria og Monogami og Bigami og Polygami og hele Sexualsystemet, som har gjort Morbror udødelig, men som bare ærgrer mig. Ser du, jeg har fundet paa at passe paa, naar Frøet groer, om der kom ét eller to Hjærteblade eller slet ingen Hjærteblad, og det gjorde selv Morbror store Øjne over, og saa sagde han: Det er værdt at tænke paa, Rika, men vi kjender endnu kun syv Tusind Arter, vi maa kjende halvtreds eller halvfjerdsindstyve Tusind, før vi kan sige noget sikkert derom" . Og det er derfor, jeg ikke kan taale eders polygame Blomster. Se, her er f. Ex. en Bellis. Er det nu ikke afskyeligt, at I regner den stakkels Tusindfryd til Polygamia Superflua ? Fy, siger jeg. Hvad ondt har den gjort jer, siden I giver den saadan en styg Plads? Men ser du, jeg har opdaget, at den kommer ud af Frøet med to Hjærteblade — det ene Hjærte er til den selv, det andet til dens Kjæreste, for Exempel den lille Bi, der just nu summer paa Blomsten, medens Apollosommerfuglen forgjæves gjør sine Komplimenter rundt omkring den. Det er noget kjønt og noget, man kan blive klog paa, men Polygamien faar jeg aldrig i mit Hoved, og var Morbror endnu ikke mere god, end han er stor, vilde jeg være rigtig vred paa hans afskyelige Sexualsystem" . "Men det er alligevel grundet paa Naturlovene, og saa maa det være sandt" . "Hvad bryder jeg mig om eders Naturlove ! Jeg har fundet paa det, som er bedre, og det er Hjærtebladene. Men har nu ikke Kaninerne været fremme igjen og gnavet Barken af Kastanietræet? Det er ogsaa en Naturlov at æde og ødelægge! Saadan er eders Naturlove! Fy, saadanne Barbarer I er! ... Ved du hvad, Erik, du burde ogsaa følge Naturlovene" . "Jeg tror det næsten. Jeg begynder at blive sulten". "Nej, det hører til Naturen, at naar et vildt Frugttræ bliver plantet om i en Have, saa bliver det forædlet og bærer meget smukkere Frugt. Og tåger jeg Hybenbusken fra Engen og plejer den i god Jord, saa faar den smukkere Blomster" . "Det tror jeg, naar d u plejer den !" "Derfor skal du tåge dig et bedre Navn. Hvad var din Fader?" Lidt Bonde, men mere Sømand. hørte han til Lofvings Friskare og gjorde Fjenden mere Fortræd end hele den finske Armé under Lybecker, men saa fik han en lille Gaard i Munsala i Østerbotten og giftede sig med min Moder, som var en Borgerdatter, og Kong Fredrik og Dronning Ulrika Eleonora var med ved Brylluppet. Men min Fader havde ogsaa senere en lille Skonnert og fo'r paa Stockholm, til han forliste ved Ratan for sex Aar siden og blev borte for bestandig" . "Men hvordan kom du til Sverige?" "Min Moder blev Enke med mange Børn og havde en gift Søster her i Sverige. En Sommer kom min Moster over til Østerbotten for at hilse paa sin Slægt, og da hun var velstaaende og barnløs, tog hun mig til sig og holdt mig paa Strengnas Gymnasium". "Og endda sidder Finnevæsenet og Stædigheden i dig ! Men nu skal jeg sige dig en Ting. Du hedder nu Erik Pehrson som mindst hundrede andre Bønderdrenge. Men du kan Latin, du er Gymnasiast, du tænker paa at blive Student til Efteraaret, og siden kan du blive Præst eller Arkiater maaske, hvem ved? Derfor syntes jeg, Erik, at du skulde gjøre som andre og tåge dig et bedre Navn, et græsk eller latinsk" . "Synes du det?" "Vist gjør jeg det. Det vil sige, ikke saadan et latterligt Navn som Studenten fra Långhundra Herred, der vilde være fornem og kaldte sig Långhundriander, som de andre Studenter senere forbedrede til Långhundundriander. Og heller ikke som den Wieselske Slægt, der har hjemme paa Almesås og først kaldte sig Almesåsius, men da det blev for saucet*), tog de Navnet Almosius, til de skammede sig over saadant et Tiggernavn og kaldte sig Wiesel, hvilket heller ikke er saa vittigt i Enden. Men du skulde tåge saadant et Navn som vort f. Ex. Vor Stamfader var en Bonde ved Navn Jons i Lindegaarden, og han havde tre Sønner, som alle blev lærde Mænd og tog Navn efter den store Lind i Stenbrohult. Den ene kaldte sig Tillander af Tilia europæa; den anden kaldte sig Lindelius, hvilket heller ikke er noget stygt Navn ..." "Erika Lindelia er det smukkeste Navn, jeg ved" •) Her er et uoversætteligt Ordspil: Sås betyder Sauce; Almose betyder Almisse. Hovedet, som om han i Farten havde røbet sin dybeste Hemmelighed. "Synes du det?" vedblev Pigen, idet hun slog let med Nakken, uden dog i mindste Maade at være stødt. "Naa, ja, den tredje kaldte sig Linnæus, og det Navn, mener jeg, vejer op imod en halv Snes andre. Bruger de ikke ogsaa den Skik i Finland?" ,Jo, alle, som blive Præster hos os eller ellers er fine Folk" , svarede Ynglingen. ,Jeg har hørt sige, at der er en Gaard, som hedder Pakkanen, hvilket betyder Frost, og fra den stammer Frosterne. Calaminerne stammer fra en Fisker, som paa Finsk hedder Kalamies. Porthanerne har deres Navn af Wiborg Stadsport, Cygnæernes Stamfader hed Svan ; Slægten Lagus har oversat sin Stamfader Hares Navn paa Græsk, og hundrede andre har baaret sig ad paa samme Maade, baade Latinere paa us og Grækere paa ander" . "Der har vi det! Tag du dig ogsaa et Navn, som der er Klang i. Hvad siger du om Munsalius eller Munsander?" Linné og hans Disciple. "Munsalius! Munsander!" raabte Ynglingen. JTakker rbødigst. Kalder du det at omplante mit ærlige Navn, saa maa det hellere voxe vildt i Skoven" . ,Jeg indrømmer" , vedblev den unge Pige leende, idet hun bandt Stænglen af en persisk Rose fastere til Stokken, "jeg indrømmer, at der er mere mun i de Navne, end den gavmilde Natur har ladet falde i din Lod. Men hvad kalder I Munsala paa eders finske Rotvælsk?" "Er Munsala Rotvælsk, saa er det, fordi Svenskerne har forvansket det fra Munisalo, som betyder Æggeholmen" . "Æg? Haardkogte Æg! Kjære Erik, vær da saa menneskelig og kald dig Ovenius eller Ovander" . "Naar du bliver min Fjende, skal jeg kalde mig Ovenius, om ikke for andet, saa for at ærgre dig" . Er du ikke utaalelig? Nu rev du din Haand igjen; se, Tornen er gaaet ind ved Roden af Pegefingeren. Vent lidt — se saa !" dighed Tornen, der var trængt dybt ind, ud af Fingeren paa ham. "Sig mig" , sagde hun med et skjælmsk Blik, "hvad for en Blomst synes du bedst om her i Haven?" Erik Pehrson var ikke vanskelig at faa god igjen. Han følte sig stærkt fristet til at svare : dig selv ! men han holdt sig i Skindet og svarede : "Af alle synes jeg bedst om dem, jeg har blødt for". "Saa vil jeg se at finde et Navn til dig. Lad mig se : Rosenius ... Malaspina ... Spinarosa ... Centifolius ... hvordan falder jeg dog paa det?" "Tak skal du have. Jeg skal tænke paa Lindros. Det er et smukt Navn, og saa har jeg dig med oven i Kjøbet". «Hvorfor ikke lige saa gjærne Rospigg eller Fingerros? ... Nej, Latin skal det være ... Roseus ... Spinosius ... men saa hjælp mig dog ! . . . Torneus . . . Rosenlind ... nu løber jeg vild i det igjen . . . Rosarius . . . Lad os prøve paa Græsken . . . Rhodius ... Rhododaktylus ..." "Hold op, hold op! Halvdelen af den Lærdom er tilstrækkelig! Vil du endelig døbe mig om, saa forlanger jeg et Navn, du selv er med i. Kald mig Rosenlind". "Der falder mig noget ind. Var din Fader ikke Sømand?" "Og du er født og opvoxet ved Havet. Kald dig Rosmarin" . "Men det kommer ikke af rosa, det kommer af rhos, Dugg, Havdug. Nej du, det gaar ikke! Dugge og dukke er to Ting, og da min Fader var Sømand, kunde man gjærne falde paa, at han har dukket mig, for ikke at sige duxet mig". "Det er Skade; jeg synes godt om Rosmarin". "Og jeg synes om alt, hvad der er Lind i" . "Alvorlig talt, er det virkelig din Agt at blive Præst, Erik?" "Synes du ikke om det, Rika?" "Det er, sandt nok, et højt Kald, ser du, men nu om Stunder bliver næsten alle Studenter Præster, saa én mer eller mindre gjør ingen Ting til Sagen. Jeg har altid tænkt, at der gives to Bibler i Verden. Den ene har Gud skrevet paa Lovens Tavler og i sit hellige Evangelium, den anden har han skrevet i Naturens store Bog. Frelser, men den anden er ogsaa et stort Værk af Gud. Alt kommer an paa, hvordan man læser dem begge to. Der er mange Præster, der har Ord for at være verdslig sindede, men jeg ved en ægte Guds Mand, som hans Forældre vilde gjøre til Præst, men som gav sig til at tyde Naturens store Bibel saa inderlig klart, som ingen har gjort det før ham. Har du lagt Mærke til, at han læser Guds Navn paa hvert Blad i Naturens Bog?" «Skulde jeg ikke se og høre det hver Dag ! Der gives ikke frommere Menneske paa hele den vide Jord end din Morbroder, den store Linnæus". "Ja, ser du, saadan en Præst skulde du ogsaa blive" . "Mener du?" sagde Ynglingen med straalende Øjne. "Ak nej, Rika, det er umuligt ; saadan en Mand som din Morbroder fødes der kun en Gang hvert hundrede Aar" . "Det tror jeg med, men det er en stor Bog, han tyder, og et Menneske kan ikke naa at faa gjort alt. Se nu for Exempel paa mig. Hvad er jeg for en?" "Du er din Morbrors Søsterdatter, saa vidt jeg ved" . "Ikke engang det, ser du ; min Moder var Morbrors Kusine, og saa tog han mig i sin Godhed til sig som fader- og moderløst Barn. Men forstaar du, at jeg, som ingen Ting er og knapt nok det, endda af og til disputerer om Hjærtebladene med ham, som hele Verden beundrer?" "Nej, det er sandt, det kan jeg ikke begribe" , sagde Erik smilende. ,Jo, ser du, selv den blindeste Høne kan en Gang imellem finde et lille Korn, og saadanne Korn er de smaa Hjærteblade, siger Morbror. Derfor tænker jeg, at om du end aldrig bliver saa stor og berømt som Morbror, kan du vel ogsaa finde paa at forklare et eller andet Ord i den store Bog, som Morbror ikke har naaet at faa med. Du skal være Doktor i Naturvidenskaberne, Erik". Erik Pehrson tav en Stund ganske stille, saa sagde, han betænkelig: "Hele min Slægt ønsker en Gang at se mig i Præstekjolen. Jeg har heller aldrig drømt om andet, før jeg ..." "Før du kom til Hammarby. Ser du ! Akkurat ligesom Morbror, til Doktor Rothman i Wexio sagde til ham: "Du skal være Læge ! Det vil sige : Du skal studere Naturen !" "Du vilde altsaa blive glad, i Fald jeg fulgte dit Raad?" spurgte Erik hjærtelig. "Glad? Jeg vilde flyve dig om ... Ja, det vil sige", vedblev den unge Pige forvirret, Jeg mener, at Morbror vilde synes godt om det ; han anser dig for en af sine bedste Disciple" . Erik rødmede. Det var mere, end han nogen Sinde havde vovet at haabe. Men det var alligevel ikke det alene. Han slog Øjnene ned, mere bly end den unge Pige selv, og søgte forgjæves efter Ord, der kunde udtrykke hans Tanke. "Tror du det, Rika?" sagde han med al den Kejtethed, der er naturlig for en forelsket Gymnasiast, som endnu aldrig har læst en Roman, thi det var endnu ikke moderne blandt Datidens Gymnasiaster. Om og hvad Erika vilde have svaret, fik man aldrig at vide, thi i det samme rev hun Foden bort fra en Bunke tørre Kviste ved Plankeværket og skreg : "En Snog ! En Snog !" Erik sprang op. En lille kobberfarvet Snog, knapt otte Tommer lang, havde snoet sig om Pigens Fod og syntes at prøve paa at krybe ind mellem Strømpen og Skoen. At slåa den var umuligt. Erik betænkte sig ikke længe, greb den i Nakken og kastede den saa hurtig i Gangen, at den ikke fik Tid til at bide. Strax efter traadte han den med sine tykke Støvler paa Hasen og skulde lige til at hugge Hovedet af den med Havekniven. "For Guds Skyld, gjør den ingen Fortræd !" raabte Pigen, som nu var kommen sig af sin Forskrækkelse. "Det var dog en dejlig Hugorm! Morbror har ikke saa smuk en vipera i hele sin Samling" . "Det kan nok være", sagde Erik forbitret, "men du vil vel ikke have, at jeg skal slippe den løs her i Haven, at den en anden Gang kan gjøre Forsøget om igjen?" "Nej, men kom med din Kniv!" og et Øjeblik efter havde Pigen kløvet en Kjæp, som hun saa behændig slog om Hugormens Hals, at den ikke formaaede at rive sig løs, hvor meget den end snoede og bugtede sig. ..Morbror! Morbror! vi har fanget en vipera!" raabte hun og holdt Kjæppen med Snogen højt i Vejret. Langs Grøften om den tilstødende Eng kom en Mand paa omtrent halvtredsindstyve Aar gaaende med hurtige Skridt. og havde en gul Sommerfrakke hængende over den venstre Arm, under hvilken han bar en stor Portefeuille. Han aabnede Laagen i Stakittet, lod et Par unge fremmede, der var med, passere og lukkede den saa atter omhyggelig. Saa standsede han paa en lille Høj tæt ved Gaarden og syntes med stor Livlighed at gjøre de fremmede opmærksomme paa noget. "Morbror hører ikke" , sagde Erika. "Nu er han igjen kommen ind paa sit Yndlingskapitel om det nye Museum, han agter at bygge der henne paa Højen, og saa glemmer han alt andet. Men vent lidt, jeg har noget, han ikke kan modstaa. Nu skal du se". Hun løb hen til et lille Lysthus af Røn i Hjørnet af Haven og kom tilbage med en Kurv fuld af dejlige lyserøde Jordbær, hun nylig havde plukket, ikke store, vandede Havejordbær, men middelstore, vel modne, søde Bær af den Slags, der voxer vildt paa Skovbakkerne. "Nu skal du se!" raabte hun igen og var med et Spring ude af Laagen. Erik Pehrson, som var mindre rask paa det end sin unge Ledsagerske, nærmede sig langsomt med Kjæppen med Snogen i Haanden og var Vidne til det Held, Pigen havde med sig ved sin uskyldige List. Næppe havde Arkiater — Overlæge — Linné — thi ham var det — faaet Øje paa Jordbærrene, før han med et venligt Smil afbrød Samtalen, satte sig ned paa en Sten og begyndte med Velbehag at gjøre sig til gode med Kurvens Indhold. Hemmeligheden ved disse Jordbær, som var hans største Nydelse, og af hvilke han hver Dag spiste en lille Kurv fuld, var simpelt hen den, at han i 1750 havde kureret sin første Sygdom med dem og siden den Tid stadig brugte Jordbær som Præservativ. Man fortalte, at Dronning Lovisa Ulrika, da hun hørte det, strax gav Befaling til, at der skulde holdes Jordbær i Drivhusene paa alle de kongelige Lystslotte, for at den store Naturforsker aldrig, ikke engang om Vinteren, skulde savne disse sine Yndlingsbær. Erika forstod at vinde sin Morbroders Gunst. Hendes Jordbær var de første vilde og fuldt modne Bær af Aarets Høst, og da Arkiateren havde skyndt sig ud til Hammarby, før hans Familie endnu var flyttet fra Byen, var det faldet i hendes Lod at komme alle hans Ønsker i Forkjøbet. €t hjærteligt Kys paa den aabne, solbrændte Pande. Arkiaterens smaa, men uendelig udtryksfulde, klare og milde Øjne straalede af Tilfredshed. Se", sagde han paa Latin til de to iremmede, en Franskmand og en Hollænder, der var rejst til Sverige udelukkende for at lære den berømte Mand at kjende, se, det er min Hebe paa Hammarby, medens min kjære Kone er borte i Byen! Hun er en rigtig lille Hex, det maa jeg bekjende. Hun kjender alle mine Væxter lige saa godt som jeg selv og understaar sig endogsaa til at kritisere Systemet. Naa, din Gavstrik" , vedblev han paa Latin til den rødmende Pige, har du nu igjen fundet nogle Hjærteblade for at volde din gamle Morbror Hovedbrud?" "Nej", svarede Pigen forlegen paa Svensk, "men jeg har fundet en Snog" . "En Snog? Se, se, det er ikke et passende Legetøj for Børn. Men lad mig se, det er vel vor almindelige Coluber natrix, kan jeg tænke". "Det er en rigtig vipera, Morbror, og den skulde just til at krybe ind i min Sko, da Erik tog den i Nakken og fangede -den i en kløvet Kjæp" . "Se, se! Lad os se; det vilde være første Gang, jeg har truffet saadan en Misdæder her paa Hammarby" . Erik kom med sin Fange. ,Ja, sandelig" , sagde Arkiateren, en ung Coluber — scutis abdominalibus 150, squamis caudalibus 34. Nej, se blot, knapt større end en Pølsepind, og alligevel det farligste Bæst, vi har her i Sverige ! Den sætter vi i Spiritus, min Kylling; det er det smukkeste Exemplar, jeg har set, og captus in Hammarby. Det var kuriøst!" De smukke brune Øjne tindrede atter af Naturforskerhenrykkelse. Fra Hugormen vendte Arkiaterens Velvilje sig til den tavse og undselige Gymnasiast. "Han der bliver heller ikke saa ueffen, mine Herrer" , sagde han atter paa Latin til de fremmede. Jgenium haud vulgære, peritia ac labore perficiendum*). Hvordan har du baaret dig ad med dine Hænder, Dreng? Har du været oppe at nappes med Jærven eller ru-sket Bjørnen i Pelsen?" "Erik har været stædig og skaaret de tørre Kviste af i Rosenhækken med bare Hænder" ♦) Ualmindelige Anlæg, som Flid og Arbejdsomhed vil udvikle. Vegne, "og derfor har jeg foreslaaet, at Morbror skal sætte ham i Spiritus med Paaskrift Herchepæus obstinatus, habitat in Finlandia" . v Frequenter, frequenter"*), sagde Arkiateren leende. ,Jeg kjender flere Exemplarer af den Art fra Finland : Kalm, Montin og andre. Herchepæer er de alle, men dygtige Knøse. Gaa hen og vask dine Hænder i sur Mælk, Erik, og tag en anden Gang Handsker paa, ellers kunde man gjærne tro, at du havde faaet over Fingrene her paa Hammarby, og det vilde være en Skam for en lang Gymnasiast". Ynglingen gik, paa én Gang beruset af Glæde over det Vidnesbyrd, han havde faaet af den Mand, han agtede højest her paa Jorden, og ydmyget ved Smilet paa de fremmedes Læber og ved den Spøg, han havde været Gjenstand for — maaske ogsaa med en endnu uklar Følelse af Skinsyge over den Opmærksomhed, Franskmanden og Hollænderen viste Erika Lindelia, efter at de havde erfaret, at hun var et botanisk Geni, og at hun kunde Latin. Arkiateren Linnæus førte derpaa sine Gjæster ind i Haven og gjorde sig den kjære Fornøjelse at vise dem alle sine mange sjældne Planter og forklare dem det beundringsværdige System, hvorefter han havde ordnet dette smukke levende Herbarium efter Klasser og Ordener. Den længe vaagne Julisol var allerede ved at sænke sig i Vest og kastede henrykte Blikke paa den Skjønhedsfylde af Træer, Buske, Blomster og Grønsvær, som forenede Sydens Farvepragt med vor nordiske Vegetations blegere Nuancer. Alle disse fortryllende Blomsterbørn, alle disse blide, uskyldige Væsener, fostrede af Lys og Vaarluft, syntes at have en Følelse af Blomsterkongens Nærværelse og at sole sig i Glansen af hans kjærlige Blikke. Hvor han gik frem, som en Monark i sit Rige, syntes man, at Eg og Løn hilste paa ham med en sagte Susen, at Kastanietræerne sænkede deres Kroner og. Lærketræerne deres med Naale besatte Grene, at Poplernes Løv skjalv af Beundring, Rosenhækkerne duftede dobbelt dejlig, og alle de lave Blomster hævede sig højere paa deres Stængler for bedre at kunne se ham. Selv rørtes han til Taarer af sin fromme Kjærlighed. **) Ikke nogen Raritet! elskeog være lykkelige som han selv, men tillige ydmyge og fromme som han selv. Han saa i dem ikke sit, men den store Mesters skjønne Værk, som i hver Fiber vidnede om en uendelig Almagt, Skjønhed, Kjærlighed og Godhed. "Ikke jeg" , sagde han til sig selv, glemmende de fremmede, som ærbødig vogtede sig for at forstyrre ham i hans dybe Tanker, "ikke jeg, Herre, men du har skabt al denne Vaarens Skjønhed omkring mig, ladet mig frydes over dens Herlighed og undt mig at hæve Sløret, der skjuler dens Hemmeligheder. Du véd det, Herre, at jeg ikke har gjort det for min Æres Skyld ; til di n Ære er det alt sammen sket, som du bød mig gjøre det. Mit Navn maa gjærne forgaa i Glemselens Nat, naar blot dit Navn maa leve æret og priset blandt Menneskene fra Dag til Dag indtil Verdens Ende" . En Aften paa Hammarby. Paa den Tid, da det, som her skal fortælles, tildrog sig, bar Arkiater Linnæus endnu sit borgerlige Navn — han blev adlet 1 757 — , men dette Navn begyndte allerede at fordunkle alt, hvad Sverige havde af fornemt og glimrende. Ikke blot fra hele Riget strømmede yngre og ældre Mænd til for at høre hans Forelæsninger og se hans Samlinger, men ogsaa fra andre Lande kom der hvert Aar lærde, videbegjærlige eller nysgjerrige fremmede for at lære den Mand at kjende, som havde ordnet Naturen" *). Den utrættelige Forsker havde Tid til alt og alle. Misundelsen beskyldte ham med Urette for at nære Forkjærlighed for de fremmede : han gjorde Honnør for den svenske Videnskab. Snarere maa man formode, at disse Besøg, især naar de skrev sig fra blot og bar Nysgjerrighed, ofte maa have plaget den store Mand. *) Botanikeren Liljeblad fik et andet Skudsmaal af de lærde. Da Linnes Discipel, den berømte Daniel Thunberg senere kritiserede Liljeblads svenske Flora, sagde han — vel noget for skarpt: «Gud skabte Planterne, Linné ordnede dem, og Liljeblad bragte dem i Uorden". hos Linné har røvet fra Samtiden og Efterverdenen ! Men ogsaa i Linnes private Liv bragte disse hyppige Besøg ofte Forstyrrelse. Godhjærtet, vennesæl og glad ved at kunne meddele sig, til hvem det skulde være, lukkede han sjælden eller aldrig sin Dør, og saa røvede man ham Dag ud og Dag ind de faa Øjeblikke, han havde tilovers til sin Familie eller til at tåge sig af sit Husvæsen. Han var en sparsommelig Mand i sit daglige Liv ; men ødslede han Penge paa sine Samlinger, saa var han tillige en alt for gjæstfri Vært, til at hans Økonomi til Trods for Datidens simple Sæder ikke grundig skulde føle Virkningerne af de mange Besøg. Selv tænkte han aldrig derpaa, men hans Hustru, den dygtige, fortræffelige Sara Lisa Moræa, hvem han overlod det hele, havde i den Anledning ikke saa sjælden mange Jærn i Ilden. Det er muligt, at Husmoderen ikke altid kunde fyldestgjøre alle paatrængende Krav, thi nogle Udlændinger var uforskammede nok til at udsprede Rygter om, at hun var tvær og en Tyran i sit Hus, og at den store Linné stod under Tøflen. Det var Takken for Sara Lisa Moræus Gjæstfrihed og mange Bekymringer. Men hvad brød hun sig om det ! Hendes beundrende Ægtemand betragtede hende som sit andet Forsyn, og hun har efterladt sig et agtet Minde ved Siden af hans. Nu havde, som sagt, Linnæus skyndt sig ud paa Landet før Familien, og naar Husmoderen var borte, stod det kun smaat til med Husholdningen paa Hammarby. Selve Huset var gammelt og brøstfældigt, thi det nye Hammarby byggede Ejeren først i Slutningen af sit Liv. Spisekammeret var ikke belavet paa fremmede, og Tjenerskabet bestod af to Mejeripiger og to Karle. Men det anfægtede ikke i mindste Maade Arkiateren. Da det lakkede ad Aften, indbød han uden Komplimenter sin franske og hollandske Gjæst til at deltage i Aftensmaaltidet. Medens dette anrettedes, faldt Tiden ikke Gjæsterne lang. De havde fuldt op af Rariteter og Kuriositeter at beundre paa Hammarby, fra sjældne Potteplanter fra Surinam og sjældne Papegøjer fra Brasilien til det tørrede Skind af en ostindisk Fisk, Ostracion kaldet, der hang i Loftet og havde den Egenskab, at det drejede sig efter Vinden inde i Stuen. Mere end Kuriositeterne fortryllede dog den glade Værts Samtale dem. lærde Forklaringer, men ogsaa lystige Historier. Linné var veltalende, vittig, ja i højeste Grad interessant, naar det drejede sig om hans Videnskab. Hans Øjne straalede, hans Træk blev livlige, han blev "som Fisken i Våndet" , som man siger, og saa var der dog over hele hans Personlighed udbredt noget af hans elskede Blomsters Uskyld, Fromhed og Fred. Arkiateren havde givet Ordre til Aftensmaden ; nogen Spiseseddel plejede han ikke at gjøre sig Ulejlighed med. Hans eget Aftensmaaltid var simpelt og let; Gjæsterne vilde have anset det for en Ære at nøjes med det samme ; men den, der ikke nøjedes dermed, var Erika Lindelia. Det var første Gang, hun havde faaet det vigtige Hverv under Interregnum at passe sin Morbroders Husholdning, og hun besluttede at gjøre det værdig, storartet, pompøst! Uheldigvis havde den unge Erika gjort saadanne Fremskridt i Latin, Græsk og Botanik, at hun ikke havde faaet nogen Tid tilovers til de huslige Videnskaber. Dette generede hende aldeles ikke, og da Kogekunsten efter hendes Mening var den letteste Sag af Verden, gav hun strax Ordre til tre Stege paa én Gang, nemlig Kalv, Gris og Kylling. De to Mejeripiger, der heller ikke var naaet videre i Kunsten end i det højeste til Ærter og Flæsk, hørte med stor Forundring paa denne Befaling og spurgte, om de strax skulde slagte. "Slagte?" gjentog Erika forbavset. "Nej, det maa ingen understaa sig til" . Pigerne understod sig imidlertid til at spørge, hvor de saa skulde faa Stege fra? "Stege?" sagde Viceværtinden. "Det maa der vel være i Forraadskammeret" . Hun fik den Oplysning, at man ikke plejer at opbevare Stege i Forraadskammeret om Sommeren, og at alt, hvad der fandtes paa Hammarby af den Slags, sprang og fløj lyslevende om. Erika var alligevel ikke raadvild. Hun erklærede, at saa vilde hun nøjes med Aborrer, Flynder og Gjedde — stegte i Smør" , tilføjede hun med en vigtig Mine. af Æg, hvilket heldigvis viste sig at være meget rigeligt. Hun lod altsaa den store Gryde sætte over Ilden og lod for en Sikkerheds Skyld koge tre Snese Æg, men da hun havde hørt Morbror udtale sig med megen Uvilje om alt halvgjort Arbejde, følgelig ogsaa om halvkogt Mad, var hun omtænksom nok til at lade Æggene koge i tyve Minuter, for at de kunde blive rigtig bløde. Og for at kunne byde noget bedre end simpel Mælk, lod hun Mælken koge og tilsatte de Krydderier, som Arkiateren holdt mest af, nemlig Karse, Humle, Sennep og Kardemomme. Stolt over denne lækre Ret, der sattes paa Bordet tillige med heldigvis ukrydret Smør, Brød og Ost, traadte hun undselig nejende ind til Herrerne og meldte, at Aftensmaaltidet var serveret. Gjæsterne, der var budne paa "Husmandskost", satte sig til Bords, og ind kom to Fade bredfulde af Æg, af hvilke de fleste imidlertid var revnede, da de blev tagne op. Man skulde til at begynde, men først maatte der rekvireres Brød, Salt, Knive, Gafler og Skeer, hvilke Bagateller var bleven glemte ved Borddækningen. Gjæsterne smilede. Man angreb Fadene. Deres Indhold var uspiseligt; Æggene kunde betragtes som en ny, hidtil ukjendt Del af Mineralriget. "Nej, pullula mea*)" , sagde Arkiateren, "tag de Flintestene bort, og kom med noget andet. Det er Haneæg" . Erika blev saa rød som en Pæon, men hviskede, sikker paa en desto mere glimrende Sejr efter det første Nederlag: "Morbror skal faa varm Mælk". Varm Mælk ved Midsommertid?" sagde Arkiateren. Naa, kom saa med den da. Vi har gaaet en lang Tur og tåger i Nødsfald til Takke, med hvad det skal være — undtagen med Æggene" . Erika kom med hemmelig Triumf frem med sin nye Opfindelse i Kogekunsten. Nu først observerede hun, at Kompositionen var brun, kantet med grønt, havde en mærkværdig Lugt og aabenbart var meget sveden. "Hvad er det for noget?" spurgte Arkiateren, som nok holdt af at spise godt, skjønt han aldrig spiste mer end til Maade. Det er den varme Mælk" *) min Kylling. Arkiateren tog en halv Skefuld i Munden, men spyttede den strax ud igjen. En saa forfærdelig Medicin havde han vel sjælden som Læge truet i nogen ulykkelig Patient. Hvor godmodig han end var, var han dog temmelig hidsig af sig. Han skjød Tallerkenen fra sig og raabte: "Pak dig strax ud og skaf os noget andet! Saadant et Dekokt er jo i Stand til at forgive en Eskimo" . Erika brast i Graad. ,Jeg har ikke andet!" hulkede hun. Alle hendes Illusioner i Kogekunsten var forbi. Hollænderen saa dybsindig ned i sin tomme Tallerken, men den livlige Franskmand lo saa hjærtelig og dristede sig til at gaa i Forbøn for den ulykkelige Kokkepige paa en saa spøgefuld Maade, at Arkiateren til sidst lo med. Til alt Held var der endnu Ost, kold Kalvesteg og ukrydret Mælk, altsaa alt, hvad der behøvdes. Det viste sig endogsaa, at Fru Sara Lisa Moræa i Madposen fra Byen havde lagt en Flaske af den sjældne Tokayer, Arkiateren nylig havde faaet forærende af en af sine Beundrere i Wien, og denne Opdagelse forvandlede den lille Misstemning i Huset til en fuldkommen Harmoni. Græd nu ikke mer, din lille Kyllingmorderske !" sagde Morbror godmodig trøstende — han, som ikke engang kunde taale at se en Orm lide. Kun Tiden er irreparabile*). Du skal for en Stund lægge Plinius paa Hylden og tåge Timer hos Luculli Disciple" . Erika var imidlertid alt for dybt ydmyget, til at hun saa snart skulde kunne trøste sig. Hun skyndte sig ud for endnu i Tavshed at udgyde bitre Taarer og kom først til Ro, da hun i Stilhed havde taget den Beslutning, at den Dag skulde komme, da Morbror skulde undre sig over hendes Talenter, ikke mindre i Køkkenet end i Drivhuset. Det gode Humør var fuldkommen gjenoprettet ved et Glas fortræffelig Tokayer, da der kom Bud fra Byen med Breve og Aviser, der nylig var komne med Posten til Upsala. Arkiateren aabnede Pakkerne med hele en Videnskabsmands Interesse og Nysgjerrighed. Politikken, som for øvrigt var meget mager, skjød han til Side for i Stedet derfor at gjennemløbe de mange lærde Tidsskrifter og de ikke mindre vigtige Breve fra alle Verdensdele. falden som et Offer for sin Videbegjærlighed i Afrikas Ørkener eller Amerikas Urskove, snart klarede det atter op ved en fornøjeligere Nyhed om et eller andet botanisk Fund. "Den utaknemlige!" raabte han, da han havde læst et Brev fra en af sine Disciple; "han har samlet saa meget, og saa sender han mig ikke en eneste Urt!" Strax efter aabnede han en Pakke, der indeholdt sjældne pressede Planter fra Kanada, som en anden af hans Disciple, Kalm, sendte ham med Løfte om snart at sende levende Exemplarer. Linnes livlige Øjne straalede af Tilfredshed. Han glemte alt andet for endnu i den halvlyse Junikvæld at undersøge Rod, Stilk og Blade, men især Blomsten og Frøene under Mikroskopet. «Hvilket skjønt Værk af den algode Gud !" raabte han. Se, her er en Dodecandria! Her er en yderst sjælden Monandria! Her er en Polygamia! Her er en ny Gladiolus! Her enAcanitum! Og se, her er en nyCampanula! — hvilken pragtfuld Søster til vore uskyldige Blaaklokker !" Saaledes vilde han være bleven ved, Gud ved, hvor længe, dersom Tusmørket ikke til sidst var bleven for stærkt, og hans Gjæster for et Syns Skyld havde gjort Mine til at ville gaa. Uheldigvis for dem — thi de var gjærne blevne lige til om Morgenen — fandtes der nu i Juni Maaned intet Lys af den legemlige Slags, Vox- eller Tællelys, paa hele Hammarby. Og dog var der endnu flere übrudte Breve, deriblandt to med store, pompøse Segl. Linnes Nysgjerrighed vaagnede paa ny. Jeg er Naturforsker" , sagde han spøgende, og alligevel formaar al min Videnskab ikke at fremtrylle et usselt Tællelys! Erika, lad os faa tændt et Baal i Kaminen. Jeg vil se, hvad disse Breve indeholder" . ,Jeg har noget andet at tilbyde," sagde Pigen undselig, endnu med Øjnene røde efter sit bedrøvelige Nederlag. "Naa, lad os da se, hvad Erika kan gjøre for Oplysningen paa Hammarby" , svarede Arkiateren. Erika kom ind med en halv Snes af de smukkeste St. Hansorme, som hun havde samlet paa den duggede Eng. Arkiateren var henrykt over dette Indfald. St. Hansormene anbragtes saaledes, at deres Lys samledes saa stærkt som muligt, og se, det viste sig, at man ved dette blege, fosforescerende Skin til Nød kunde læse en tydelig Haandskrift. indeholde to i de mest smigrende Udtryk affattede Kaldelser til den store Linnæus som Æresmedlem af Videnskabsakademiet i St. Petersborg og Florents. Et Brev, et Navn, et Valgsprog. En af det attende Aarhundredes varigste Fortjenester — langt varigere end dets filosofiske Spekulation — er dets Arbejde for Naturvidenskaberne. Vor Tid, som har set disse Videnskaber Aar for Aar, ja næsten Dag for Dag gjøre saa glimrende Fremskridt og med saa kolossale Kræfter gribe ind i selve Hverdagslivets Mekanisme, har for længe siden glemt den Tid, da disse Videnskaber for hundrede Aar siden endnu var i deres blomstrende Ungdom og af deres Dyrkere dreves med ungdommelig Kjærlighed, medens de hos den ukyndige Mængde fremkaldte mere Forbavselse end Deltagelse. Næppe var Linnes store Orden i Naturen" bleven bekjendt, før hans Navn fløj som et Lyn over hele Evropa. Alt, hvad Videnskaben paa den Tid havde af udmærket og glimrende, skyndte sig at bringe ham sin Hyldest eller at bede om hans Medvirkning og Raad med en Begejstring, som man nu for Tiden kun ødsler paa politiske Storheder. Særlig reves de lærde Samfund om hans Navn som Æresmedlem, og Akademierne i Florents og St. Petersborg var hverken de første eller de eneste, der ansaa det for en Ære at træde i nærmere Forbindelse med den nordiske Forsker. Linné var ikke ufølsom for disse Æresbevisninger og lagde ikke Dølgsmaal paa sin Glæde over dem. Han talte ofte og gjærne derom, uden Hovmod, uden Misundelse, med barnlig Oprigtighed, ligefrem, som man taler om tredje Mand. Der skjulte sig i Virkeligheden et Barns Sjæl bag den store Forskers furede Tænkerpande. Blomsterne, der var Gjenstand for hans lærde og dybsindige Undersøgelser, var tillige et kjært Legetøj for hans livlige Fantasi. Selv de store Segl paa Medlemsbrevene glædede og morede ham. Hvorfor? Fordi de var ham som Segl paa, at hans System vandt Indgang, fordi Brevene var Videnskabens Kongebreve, der stadfæstede Rigtigheden af hans nye Opdagelser. Den Aften, vi nys have skildret paa Hammarby, gik Linné senere i Seng, end han plejede, og han sov saa let, som om Erika Lindelias Kogekunst aldrig havde gjort Forsøg paa at forgifte hans Nattero. Kun en beskeden, glefit Reseda nød den misundelsesværdige Ære at sprede sin fine Duft omkring Blomsterkongens Leje. Morgensolen var næppe naaet op i Højde med Lindenes Kroner, før Arkiateren allerede var oppe og ude paa sin sædvanlige Spaseretur. Ogsaa hans to Disciple og hele Hammarby var paa Benene Klokken fire om Morgenen. Der var saa meget at rydde op i Haven, der skulde vandes i Drivhusene, der skulde fejes, og Gaardens vingede og firbenede Beboere skulde passes. Først Klokken sex nød man en let Frokost. Saa anvendte Arkiateren et Kvarters Tid til nærmere at gjen nemse Gaarsdagens Post, og saa fandtes der, gjemt imellem de mange Pakker, et lille Brev til Gymnasiasten Erik Pehrson. Stregnas, som en eller anden Bekjendt der havde adresseret videre til Arkiateren, Doktor Linnæus, Upsala. Brevet var fra Eriks Moder og skrevet i Wasa. Det indeholdt den store Sum otte Mark samt en kjærlig og moderlig Hilsen, at Sønnen ufortøvet skulde begive sig til Stockholm og derfra med første Lejlighed sejle til Østerbotten, da hans Moders gamle Farbroder, velagtede Rigsdagsmand Lars Larsson i Wasa, ønskede endnu en Gang at se hele sin Slægt, baade unge og gamle, samlet om sig før sin Død. Fader Lars, tilføjede Brevet, var meget opsat paa, at ingen blev borte, han sendte selv Rejsepengene, og da han endnu i sin høje Alderdom var en stiv Mand, burde Erik huske paa, at hans fattige Moder kunde have Fortræd af sin myndige Farbroders Misfornøjelse, men godt af hans Gunst. For øvrigt skulde Erik bede sin Moster om Tilladelse til Rejsen og ingenlunde gjøre noget imod hendes Vilje, eftersom hun med saa stor Godhed havde antaget ham som sin Søn og lovet at gjøre ham til sin Arving, i Fald han skikkede sig vel. Til Slutning meldte Brevet, at Eriks Søskende og øvrige Familie befandt sig efter Omstændighederne "slidelig vel". hans Øjenlaag. Men der var en, som meget godt mærkede det, det var Erika Lindelia. Hun lagde sin Haand paa hans Skulder og spurgte deltagende, om hans Moder var syg. "Nej", sagde Drengen, "men hun vil have, at jeg strax skal rejse herfra til hendes Farbroder i Østerbotten" . "Det gaar aldrig an, det er aldeles umuligt" , sagde Erika meget bestemt. "Men det gjælder Moders egen Velfærd" , sukkede Drengen. Hvad vil det sige?" vedblev Erika harmfuld. Skal hun ikke først tænke paa dit Vel? Alverden misunder dig, at du er som Barn i Huset hos Morbror og hver Dag kan se og høre saadan en Mand. — Morbror! Men saa sig dog Morbror, at det slet ikke gaar an !" "Hvad er det?" spurgte Arkiateren. "Erik vil rejse til Finland. Hans Moder vil tåge ham fra os og sende ham til en gammel Tjæredunk, jeg ved ikke hvor, for at han skal lære at hexe" . Arkiateren tog Brevet og læste det meget opmærksomt. ,Jeg er kjed af at skulle miste dig, kjære Erik" , sagde han, "men en Moders Ønsker er hellige. Du maa lyde ufortøvet og uden Betænkning" . "Og hvem skal saa hjælpe mig at bære Vand fra Brønden og skrive Navn paa Plantesedlerne og rense Hækkerne og lugé Ukrudtet i Blomsterbedene og fodre Jærven og udsøge passelig store Urtepotter til Drivhuset og presse mine Planter ordentlig og klistre dem op paa Papir og fange Øglerne, som jeg ikke tør røre ved,- og sætte Skruptudserne i Spiritus og sætte Insekterne paa Naale, for det vil jeg heller aldrig gjøre?" udbrød Pigebarnet, ilter og mundrap. "Det var jo nydeligt at skulle bruge Havekarlen Tobias til alt det, ham, som i Sommer rykkede Morbrors .sjældneste unge Sølvpopler op, og da jeg skjændte paa ham, svarede han: Det er jo en Skam at lade det Ukrudt af Æspetræer brede sig over hele Haven" . Arkiateren smilede. "Karl skal hjælpe dig, naar han kommer i Overmorgen" , sagde han. Karl var Arkiaterens ældste Søn, som var jævnaldrende med Erik. "Men hvem skal tyde min Plinius for mig? Karl gjør bare Nar ad mig" , jamrede Erika. "Plinius kommer til at hvile paa sine Lavrbær, til du har lært at koge Æg", svarede Morbroderen, "og Erik skal faa min Hest til Stockholm". Over for denne afgjørende Kjendelse hjalp der ingen Indvendinger. Erik og hans unge Veninde gik modfaldne bort for at samle de faa Klædningsstykker, en Gymnasiast paa den Tid var udstyret med, og pakkede dem i hans Ransel. Da dette var besørget paa mindre end en halv Time, tilbragte de dobbelt saa lang Tid med at bytte tørrede Planter. Erik udsøgte de sjældneste og bedste, han havde, for at give Erika dem, og hun var paa sin Side ivrig for at forøge hans Samling med sine sjældneste Planter. Udvexlingen foregik under gjensidige Løfter am, at de stadig skulde sende hinanden deres botaniske Kostbarheder og derhos skrive saa tit som muligt til hinanden, medens de var adskilte. De havde endnu en Gang sammen gjennemvandret Drivhusene og Haven, de havde sagt Farvel til hvert Træ, hver Busk, hver Blomst, der var spiret frem under deres fælles Røgt; de havde heller ikke glemt endnu en Gang at efterse Bikuberne, made Duerne, klappe Renen paa Halsen, give Bjørnen Honning og kaste et Stykke Hestekjød til Jærven. De havde endelig sat sig paa den lille Bænk i Rønnelysthuset, som nu var ganske hvidt af duftende Blomster, og der havde Erik trøstet den grædende Pige med det bestemte Løfte, at han ikke vilde være Præst, han vilde være Naturforsker og først Læge ligesom hans store Forbillede. Det Løfte havde han givet hende Haanden paa, og det var nok. De forstod hinanden uden yderligere Ord, og hvad skulde de ogsaa have nyttet til ? Det allervarmeste og helligste i et ungt Hjærte trænger ikke til Ord, det skyr dem snarere — det vil ikke engang over for Lundens Blomster løfte det rene, gjennemsigtige, fortryllende Slør, der er bredt over dets kjæreste Hemmelighed. Erik følte sig helt mandig til Mode efter sit Løfte og rejste sig for at gaa. Men forinden greb han Pigens Haand og sagde : Jeg har ikke faaet sovet i Nat, fordi jeg stadig laa og tænkte paa det nye Navn, du vilde give mig. jeg aldrig har været brugt som Navn for Mennesker, og af kalde mig Loilaxius efter min Faders Gaard Lohilahti, mener jeg vilde være for løjerligt. Hortulan, Rosenius, Delphin eller Lilius er visselig Have- og Blomsternavne, men de er allerede i Brug, og du vil vel ikke have, jeg skal kalde mig Aquilegius, Digitalis, Helianthus eller Verbasius. Jeg vil heller ikke plyndre min Mester for en eneste Stump af hans store Navn, og derfor, Erika, har jeg tænkt, at jeg vil kalde mig — gjæt en Gang!" "Herchepæus, det er jo afgjort". "Nej, tro ikke det. Jeg vil kalde mig efter dig". "Efter mig! Erica vulgaris! Men du maa ikke blive nogen vulgaris, som Folk er flest. Du skal blive en stor og berømt Mand, Erik" . »)eg skal prøve paa det. Og derfor kalder jeg mig slet og ret Lyng, saa er det alligevel et Blomsternavn og oven i Kjøbet dit Navn". "Men det er ikke Latin". "Det bliver min Hemmelighed. Ingen skal ane, at hver Gang, jeg hører mit Navn, oversætter jeg det i Tankerne til Erika" . "Lyng . . . Erik Lyng . . . Ericus Lyngius" , sagde Pigen. "Stygt er det ikke, men det lyder ikke stort. Tænk, Erik : Carolus Linnæus ! Det lyder af noget !" "Er det Klangen, der gjør det, saa var det bedst at hedde Klingeliklangius eller Ørn von Tordenstraale. Jeg er fornøjet med mindre" . Erika betænkte sig et Øjeblik. Saa gjorde hun et Hop og raabte : "Kan du fange mig, maa du beholde det Navn" . Erik var ikke sen til at løbe efter hende, men Pigebarnet var allerede langt borte. Det bar af Sted ad alle Havens Krogveje, hun foran, han bagefter, de var som vingede Svaler, uden Tanke for andet end det Sekund, de levede i. Hækkerne bøjedes til Side, Planterne sprang de over, Røn og Hæg og Æbletræer, som de rørte ved i Farten, dryssede deres hvide Blomster over dem, men Gymnasiasten var stadig bagest. Til sidst begyndte de at løbe omkring en stor Lind ved Havelaagen, og Erika styrtede i sin Morbrors Arme, ligesom han traadte ind ad Laagen. Men i det samme var hun ogsaa fangen af sin Forfølger. "Hvad er det, I har for, Børn?" skjændte Arkiateren, idet hans Blikke med Velbehag hvilede paa deres unge, friske, af Løbet blussende Kinder. "Erik vilde i Firspring nappe et stort Navn" , sagde Pigen leende. w Og nu har jeg vundet det" , sagde Drengen. Arkiateren smilede. "Man løber ikke til store Navne over Blomsterbede i Rosengaarde" , sagde han. "Der skal visselig mangt et langsomt, møjsommeligt Fjed til, over Tidsler og Torne; men gaa du blot frem, gaa, Erik, gaa fast, redelig, uforfærdet med Gud i Hjærtet, stadig med et højt Maal for Øje, saa vil det en Gang lykkes dig tangere astra*). Af stakket Stub voxer tit løvrigt Træ. Du gaar nu for første Gang paa egen Haand ud i Verden ; maaske vender du en Gang tilbage til vore Blomster paa Hammarby, maaske ikke; der er et Hav imellem Sverige og Finland, og kan du gavne mer paa den anden Bred, vil jeg ikke raade dig derfra. For det Tilfælde, at dine paarørende vil lade dig studere i Åbo, skal jeg give dig et Anbefalingsbrev til Åbo Akademis Kansler, Grev Tessin, som du bør opsøge i Stockholm, og trænger du fremdeles til Raad, saa henvend dig til mig. Din Hest er spændt for" . Ynglingen takkede med rørt Hjærte, men erklærede, at han hellere vilde gaa til Fods for at botanisere paa Vejen. "Gjør det" , sagde Arkiateren ; Jeg har ogsaa gaaet nogle Skridt med Ranselen paa Ryggen. Se, her er nogle Dalere til at forstærke din Rejsekasse med ; du kan komme til at vente længere, end du tror, paa Skibslejlighed til Stockholm. Her har du min Botaniserkasse til at lægge dine Planter i. Lad mig vide, i Fald du finder noget sjældent. For øvrigt, min kjære Dreng, har jeg kun ét Raad at give dig, og det læser du oven over min Dør" . Med disse Ord førte Linné sin Discipel hen til Husets Trappe og pegede paa den bekjendte smukke Indskrift over Døren : INNOCUE VIVITO. "Ja", vedblev han, "lad det være al din Livsvisdom, som det har været min : Lev ulastelig! Gud er dig nær". *) at berøre Stjernerne. Nogle Minuter eftér var Erik Pehrson eller Erik Lyng, som han nu kaldte sig, paa Vejen til Stockholm, vandrende paa sin Fod med Ranselen paa Ryggen. Ved du hvad, Bjelke, det er en udmærket Idé. Den 7de Juli er det Fredriks Fødselsdag. Dronningen og Hovmesterinden spaserer i Parken, og Kammertjeneren Åberg trækker Fredrik i Kurvevognen. Saa klæder Karl sig ud som Skovtrold, springer frem bag Hækken og bortfører Prinsen. Stor Scene ; man er ved at daane, men det er ikke saa farligt. Jeg er skjult bag en Eg og udklædt som — hvad skal jeg være, Bjelke? En Genius, en Dryade eller maaske en Ridder uden Frygt og Dadel? Nej, vent lidt — jeg vil forestille en Prins fra de azoriske Øer — Bue og Pile, Spyd og Skjold — jeg kommer til at laane en grøn Kappe af Diiben — Sandaler klipper vi af salig Kongens Jagthandsker oppe paa Loftet — og saa maa jeg have en Baret af grønt Fløjl med en prægtig Sommerfugl fæstet oven for Panden. De smukkeste Sornmerfugle i Dronningens Kabinet er fra de azoriske Øer". Disse Ord sagdes under livlige Fagter af en smuk Dreng paa sex Aar med store, udtryksfulde Øjne, fine og kvikke Træk, iført en snæver Livkjole af blaat Klæde med Benklæder af gul Silke som Silkestrømper og Sko, medens han spaserede med en Hofkavalér i Ulriksdals Park. "Men hvad vil Hendes Majestæt sige dertil ?" spurgte Ledsageren. Det skal Bjelke nu faa at høre. Det er ikke Dronningen, der daaner, det er Fredriks Bonne. Tror Bjelke, at hun daa■ner?" "Nej, det tror jeg knapt". Men j e g tror det. Enftn, hun falder i Afmagt, og Dronningen raaber au secourst aux armes! mit Barn! — eller hvad det nu i en Hast behager Hendes Majestæt at sige — med : moiselle Duroche i Zenalde. Saa springer jeg frem fra Egen — men tror Bjelke, at Åberg kan komme mig i Forkjøbet?" Nej, han bør blot tilkjendegive stum Fortvivlelse — saadan! Nu skal Bjelke høre. Jeg springer frem fra Egen — jeg styrter efter Skovtrolden — jeg frariver ham hans Bytte — det skal se ud som en virkelig Kamp ..." n Dog vel ikke med Spydet, antager jeg?" Bare med Skaftet ; men at sejre uden Kamp, det vilde der ingen Ære være ved for mig. Jeg river Fredrik ud af Røverens Kløer — han skriger, saa det skingrer, begribeligvis — Dronningen styrter frem imod mig som en Furie — nej, som en Madonna — jeg lægger det reddede Offer for hendes Fødder — bøjer Knæ, som Monsieur Lafleur gjør i Komedien og udbryder: Madame, til Dydens Værn, forfulgt af Magtens Pile, en Sommerfugl herhid fra Himlen monne ile. Se, Bjelke, derfor maa jeg have en Sommerfugl i Baret ten" . Deres Højhed har glemt en syvende Person i Komedien — Grev Tessin" . Prins Gustav fæstede sine store Øjne paa den talende, som om han vilde udforske, om det var Spøg eller Alvor. Læseren har formodentlig allerede gjættet, at Drengen var Prins Gustav, senere Gustav den tredje, som var ude paa sin sædvanlige Morgenspaseretur i Ulriksdals Park, ledsaget af sin Underguvernør, Grev Nils Bjelke. Første Guvernør var endnu den Gang Rigsraaden Grev Karl Gustav Tessin. I Fald Dronningen raaber Bravo, bør Grev Tessin raabe da Capo" , sagde Prinsen med et lille hovmodigt Kast med det smukke Hoved. Desuden er det ham, der først har lært mig at spille Komedie. Maaske vil han endnu fortælle mig Æventyr hele den udslagne Morgen om Landrotten og Byrotten. Det var gruelig moralsk, Bjelke, rigtig til at falde i Søvn ved. Men se, naar Landrotten slåp ind i Hofdamernes Kammer og aad deres Bonbons og Marmelade — min Gud, hvor jeg kunde le derad, da jeg var lille" . "Nu er Deres Højhed ikke lille mere ; man bør tænke paa alvorligere Ting" . ,Ja vist saa, Bjelke. Og derfor har jeg en Rolle til Grev Tessin, i Fald han vil spille med i min Komedie. Gjætter Bjelke ikke allerede, hvad det er?" "Han skal vel uddele Dydens Løn?" "Nej, undskyld, han skal være en Hattemager, der har faaet Bestilling paa at lave Hatte til Ulriksdals Park, men falder i Forundring over, at den gode Gud har givet Egene Kroner. Forstaar Bjelke? Han skal være Kong Midas med en umaadelig Chapeau-bas over ... over Parykken". "Deres Højhed bør ikke tale saa letsindig om en udmærket Person. Man bør vise sin Hovmester Ærbødighed, selv i hans Fraværelse". Prinsen tav. Elskede han end ikke sin første Hovmester, var han dog bange for ham, og han var klog nok til ikke at vedblive med en Spøg, som han mærkede, han kunde komme daarlig fra. Han spaserede halv dansende videre og morede sig med at slåa Toppene af nogle Ukrudtsplanter, der voxede ved Vejkanten. Grev Bjelke foreslog, at de skulde botanisere, en Idræt, som nu i Anledning af Linné var meget i Mode. Prins Gu« stav kjendte allerede en Mængde Planter, og dem, han ikke kjendte, sagde Bjelke, skulde han plukke og undersøge hjemme. Forslaget tiltalte den livlige Dreng, men kun til en Tid. Da han havde rykket en Mængde Planter op, som han ikke kjendte, begyndte han at kaste dem bort igjen, der ikke havde smukke Blomster, og erklærede, at Linné selv ikke var paa det rene med alt Ukrudt. Saa fløj der en smuk Sommerfugl, en Machaon i Vejret bag Akaciehækken, og Prinsen kom i Tanker om, at han skulde have en saadan til sit Kostume fra de azoriske Øer. Han var strax i fuldt Løb med Hatten i Haanden for at fange sit Bytte. Sommerfuglen var ham imidlertid for hurtig ; den fløj længere og længere ind i Parken, og Prinsen efter den. Saaledes naaede han til sidst helt ud til Udkanten af Parken og var just paa Toppunktet af sin Iver for endelig at fange Flygtningen, da han snublede over noget? der laa skjult i det høje Græs, faldt næsegrus til Jorden og rev sig paa en Træstub en anselig Flænge i Kinden. som han antog for at være en af 'Gartnerens Karle, og begyndte strax i sin første Ilterhed at give ham nogle Rap med Ridepisken. Den formentlige Havekarl, en tarvelig klædt Knøs paa en sytten, atten Aar, rejste sig mere forundret end forskrækket og nøjedes med først at afbøde Slagene med Armen, men da Ridepisken vedblev at suse om Ørene paa ham, tabté han Taalmodigheden, vristede den ud af Haanden paa Prinsen, brækkede den itu og kastede Stumperne langt ind i Hvidtjørnshækken, der begrænsede Parken paa denne Side. Alt dette gik saa hurtig for sig, at da Grev Bjelke, som havde ondt ved at følge sin kongelige Elev i Hælene, naaede hen til Stedet, fandt han Prinsen afvæbnet, rød i Hovedet af Løbet og Harmen, og rede til at ruske den uforskammede Karl i Parykken med egen Haand for at lære ham tilbørlig Respekt for det kongelige Blod. Der var imidlertid noget paa én Gang sagtmodigt og trodsigt i Ynglingens Holdning, som holdt Prinsen tilbage. Men hans ungdommelige Vrede vedblev at koge, han begyndte at græde af Harme og kunde kun stamme : Han — har brækket — min Ridepisk — i Stykker !" Grev Bjelke, som ogsaa var bleven hed i Hovedet, tog det for givet, da han saa Prinsens Kind bløde, at han var bleven personlig mishandlet. Ude af sig selv af Vrede greb han en tør Kjæp, der laa i Nærheden, og traadte truende hen til Misdæderen. "Hvor tør din Slyngel vove at forgribe dig paa Hans kongelige Højhed?" raabte han. Og uden at vente paa Svar slog han saaledes til, at Slaget vilde være bleven føleligt nok, dersom den, der skulde have haft det, ikke havde undgaaet det ved en hurtig Drejning til Siden. Strax efter var Forbryderen sprungen over Tjørnehækken og var indtil videre i Sikkerhed. "Undskyld, Deres kongelige Højhed" , sagde den fremmede Yngling, uden at flygte længere bort, end det akkurat var nødvendigt for hans Rygs Skyld, "jeg vidste ikke af, at jeg var kommen ind i den kongelige Park" . "Hvad er du for en, og hvad bestiller du her?" spurgte Greven, medens han tørrede Blodet af Prinsens Kind med sit fine hollandske Lommetørklæde. ,Jeg er Gymnasiast i Strengnås og hedder Erik Lyng" , svarede Ynglingen frejdig. omkring og vidste ikke af, at jeg var kommen ind i Parken. Medens jeg laa og undersøgte en sjælden convolvulus sepium, kom Hans kongelige Højhed springende og var saa uheldig at snuble over mig, og da jeg er for gammel til at tåge imod Prygl ..." "Saa understod du dig i at slåa igjen, din Landsforræder !" udbrød Greven, hvis Forbitrelse paa ny blussede op. "Nej Gud fri mig!" svarede Erik troskyldig. Jeg vidste ikke, at det var Prinsen, men jeg vilde da aldrig slåa et Barn" . "Er jeg et Barn for dig, du !" sagde Prinsen dybt krænket i sin mandige Ærgjerrighed. "Du lyver, din fordømte Slyngel ! Bekjend, at du er lejet af en eller anden Ærkeforræder !" busede Greven atter løs, thi Hoffet havde paa den Tid mange hemmelige Fjender. "Før jeg lærte noget som helst andet" , svarede Erik uden at blinke, "lærte jeg af min Moder at tale Sandhed over for Gud og Mennesker. Og da jeg er vis paa, at Hans kongelige Højhed har lært det samme, vil han bevidne, at jeg har talt sandt" . ,Ja" , sagde Prins Gustav, kæmpende med sin Ærgrelse paa en Maade, der gjorde hans Hjærte Ære, "det er sandt, han slog mig ikke; jeg stødte mig paa Stubben. Men han brækkede min Pisk i Stykker". "Det gjorde jeg først, efter at jeg havde faaet nogle dygtige Rap af den" , svarede Erik pegende paa sin venstre Kind, der bar en rød Stribe som Mærke efter den kongelige Revselse. Det smigrede Prinsen. Han havde banket saadan en stor Dreng, og det var rimeligvis hans første Heltegjerning. Han bar aldrig længe Nag til nogen og følte sig strax forsonligere stemt. ,Jeg kan faa mig en anden Ridepisk" , sagde han. "Kom, Deres Højhed, Grev Tessin venter paa os" . Imidlertid følger Han med mig op paa Slottet, Monsieur" , tilføjede Bjelke, der endnu nærede stærk Mistanke til Gymnasiastens Hensigter. "Er Grev Tessin paa Ulriksdal?" spurgte Erik. "Ja", svarede Bjelke, idet han saa' skarpt paa ham. Med et Spring var Erik atter inden for Hækken. " Hans Excellence. Jeg har et Brev til ham og har længe forgjæves søgt ham i Stockholm" . Da han var sikker paa, at Grev Tessin vilde tåge sig af ham, betænkte Erik sig ikke mere paa at følge med op paa Slottet. Han havde ingen Anelse om, at dette hans Ærinde til Hattepartiets mægtige Chef og Hoffets forhadte Formynder paa den Tid ikke bragte hans Aktier til at stige hos de to mægtige Personer, han nylig havde irriteret. Grev Bjelke gik barsk foran, og Prins Gustav lavede sig ærgerlig til til at høre paa en Moralprædiken af sin frygtede Mentor. Erik Lyng faar Adgang til Hoffet. Ved den Tid, da denne Historie foregaar, havde et ungt Herskerpar og med det et nyt Dynasti besteget Sveriges Trone. Udlevet, skrøbelig paa Legeme og Sjæl, havde den gamle galante Kong Fredrik i Aaret 1751 forladt denne Verden og Rigsdagskjævlet, som han paa Slutningen havde givet sig saa lidt af med som muligt. Hans i 1743 udvalgte Etterfølger, Adolf Fredrik af Huset Holstein-Gottorp modtog i Arv ikke blot Riget, men ogsaa et højfornemt, og overmaade myndigt Raad, almægtige Stænder og hele det nu fuldt udviklede Partivæsen med Hattene og Grev Tessin i Spidsen. Som Kronprins havde Adolf Fredrik trøstet sig i sin Familiekreds hos sin aandrige Hustru Lovisa Ulrika, Prinsesse af Preussen, og med at lave Legetøj til sine tre Prinser, Gustav, Karl og Fredrik. Partierne havde allerede da ladet sig det være magtpaaliggende at lade ham føle deres Magt ; de havde med en Uforskammethed, der havde kunnet tirre selve Sagtmodigheden, trængt sig helt ind til Kronprinsens Vugge og otte Dage efter hans Fødsel tvunget Forældrene til at skifte Amme. Adolf Fredrik fandt sig deri, men det gjorde hans Hustru ikke. Gjengjæld faa en Dronning, der sad saa meget fastere i Sadlen. Dette slog heller ikke fejl : — , men Lovisa Ulrika bar Kronen. Kongen var den svage Haand, Dronningen var det forslagne Hoved. Til alt Uheld for hendes mange og dristige Planer .var denne Dronning alt for heftig til at vælge den rette Tid og alt for oprigtig til at være politisk klog. Hele hendes Liv blev derfor ogsaa en højtstræbende Aands uregelmæssige, aldrig tilfredsstillede Suk efter Magt og Ære. Havde hun været en Mand, vilde hun have kuet Svenskeme, der ere i Stand til at forbløde sig for store Kongers Skyld, medens de snakke de smaa omkuld. Men hun var Kvinde, og Kristinas Tider var forbi. Fredrik den andens Søster kunde stride, men forstod ikke at sejre. Hunørnen blev indviklet og fangen i Tidens Snarer, og afmægtig overgav hun saa omsider Fremtiden som Arv til sine opvoxende Ørneunger. Saaledes stod det unge Hof allerede i Begyndelsen af sin Regering i den skjæve og spændte Stilling, der altid bliver en Følge af Krav uden Magt og Indrømmelser uden Oprigtighed. Mistilliden stod paa Lur omkring det, Partivælden vaagede skinsygt over Magten, og Rænkesmeddene spandt nye Snarer. Det var en bedrøvelig Magt, men den tog sig endnu glimrende ud paa Overfladen. Aldrig har et suverænt Folk mere underdanig bøjet sig for en Krone af Papir. Aldrig er der bleven gjort flere Komplimenter for den kongelige Højhed end just paa denne Tid, da man var saa ivrig efter at berøve den al virkelig Betydning. Man huggede Ørnens Næb af, man klippede Kløerne, men tog sig vel i Agt for at plukke dens Fjer. Nogen Øjenslyst maatte man lade Hoben beholde. Og den skikkelige Adolf Fredrik var i Begyndelsen fornøjet. Han var glad ved i alt Fald at være Konge — i Kina. Vi vende tilbage til vor Fortælling. Den moderlige Natur havde begavet Gymnasiasten Erik Lyng med en hel Del Kurage, som vel havde sin vigtigste Grund i en god Samvittighed. Han fandt ikke, at der var noget saa overmaade farligt i at have brækket en Drengs Ridepisk, selv om Drengen var Prins, og han fulgte derfor i Begyndelsen ganske frejdig med sine fornemme Ledsagere gjennem Ulriksdals Park. prægtigere og stivere alt blev omkring ham, des stærkere begyndte hans Hjærte at banke, han vidste ikke, hvorfor. Omsider, da Slottets høje Facade laa for ham i al sin Pragt, og han fulgte med Prinsen og hans Hovmester ind igjennem Haveporten, følte han sig stærkt fristet til at vende om og løbe sin Vej. Hvad skulde han her, han, som aldrig havde saa meget som drømt om et Hof? Men just da Fristelsen var ved at overmande ham, saa Grev Bjelke sig tilbage — og Erik listede ind ad Porten. ,Jeg har Lyst til at se, hvad de vil gjøre mig" , tænkte han ved sig selv. Da de var komne ind i Gaarden, sagde Bjelke : "Du har et Brev til Grev Tessin?" "Giv mig det, saa skal jeg give Greven det" . ,Jeg vilde helst give ham det selv" , indvendte Erik. "Kom med det !" sagde Bjelke ien kort, bydende Tone. Erik saa paa de høje Slotsvinduer, saa paa Skildvagten paa Trappen og de mange livréklædte Tjenere, der syslede i den store Vestibule. Ikke des mindre svarede han : "Jeg vil ikke gjøre Deres Højvelbaarenhed Ulejlighed ; jeg skal nok selv aflevere Brevet" . Det er troligt nok, at denne Stædighed vilde være bekommen Erik værre, end han ventede, hvis ikke i det samme en Vogn var kjørt ind i Gaarden. Saa snart Bjelke gjenkjendte den statelige Kusk og de prægtige spanske Heste, skyndte han sig strax op paa Slottet med sin kongelige Elev, for at denne ikke skulde sætte noget af sin Værdighed til ved at tåge imod en Undersaat paa Trappen. Saaledes var Erik nu overladt til sig selv og stod og betragtede nysgjerrig den fine Vogn, ud af hvilken der kom en endnu finere Herre. Det var en Mand paa imellem halvtreds og tresindstyve Aar, yderst fin og elegant i Dragt og Holdning, men tillige saa fornem uden al Stivhed og saa refrygtindgydende uden al Fordringsfuldhed, at Erik strax i sit stille Sind kom til det Resultat: "Det kan ikke være nogen anden end Kongen selv!" Ynglingen, som han ikke havde set paa Ulriksdal før, og venlig spurgte: "Hans Ven!" tænkte Erik, og det for ordentlig igjennem ham. Han tog sig imidlertid sammen og svarede: Jo, Deres Majestæt, jeg har et Brev til Grev Tessin". Den høje Herre smilede, men syntes aldeles ikke stødt over Fejltagelsen. "Giv mig Brevet" , sagde han. Det havde Erik ingen Lyst til. Ikke engang Kongen selv skulde tåge hans Brev fra ham. Han bad om at maatte give Grev Tessin det. ,Jeg er Grev Tessin" , vedblev den nedladende Herre med et let Anstrøg af Utaalmodighed. Nu kom endelig det vigtige Brev for en Dag. Erik undskyldte sig med, at Grev Bjelke nylig havde befalet ham at aflevere Brevet, men at han ikke havde fundet for godt at adlyde. "Bjelke?" gjentog den mægtige Rigsraad med et hurtigt, skarpt Blik op til Slotsvinduerne. "Det er jo fra min kjære Arkiater" , sagde han efter flygtig at have set paa Udskriften. "Vent paa mig, til jeg sender Bud efter dig. Rydin, luk Drengen ind og giv ham noget Frokost" . Rigsraaden Grev Tessin befalede, som om han var hjemme paa Ulriksdal. Han var ganske vist Kronprinsens første Hovmester og hørte saaledes paa en Maade med til Familien, men dette Slot var ikke des mindre et Fristed, som Kongeparret havde trukket sig tilbage til for i det mindste i den smukkeste Aarstid at slippe for Rigsraadets utaalelige Formynderskab. Greven gik lige op paa Kronprinsens Værelse, men fandt ham ikke der. Den jourhavende Kavaler sagde, at Hans kongelige Højhed var inde hos Dronningen. Greven begav sig til Hendes Majestæts Værelser og lod sig melde. Ingen svarede. Hofpersonalet saa yderlig bestyrtet ud. Der maatte være hændt en Ulykke. Greven gik ind ; Han kom midt ind i en Familiescene — Dronningen svømmede i Taarer og var i Færd med, hjulpen af en af sine Kammerfruer at bade Prins Gustavs blødende Kind med koldt Vand og Eau de Cologne. Lovisa Ulrika, hvis Heftighed hverken kjendte Maal eller Maade, og som altid var rede til at give Prins Gustavs Hovmester Skylden for de Fejl, han begik, vendte sig til Greven, før han endnu havde kunnet gjøre et Spørgsmaal, og raabte paa Fransk: "Se, der, Hr. Greve, har vi Følgerne af Deres Opdragelse. Kronprinsen indlader sig i Slagsmaal med Gavtyve og kommer blødende hjem med Skrammer, der for bestandig vil vansire hans Ansigt" . Greven svarede med en Værdighed, der klædte ham fortræffelig, men som Dronningen ikke kunde tilgive ham : "Har Hans kongelige Højhed i den Grad glemt sig selv, saa har han ogsaa glemt de Formaninger, j e g aldrig er bleven træt af at give ham" . Eftertrykket paa dette Jeg irriterede Dronningen endnu mere. Hun var lige ved at svare, og der var ufejlbarlig bleven Skandale i Hoffolkenes Nærværelse, hvis Greven ikke for at forebygge dette havde forlangt en privat Avdiens. Dronningen indsaa, at hun var gaaet for vidt, og tilstod ham Avdiensen efter først at have overgivet Prinsen til Grevinde Wrangels Varetægt med Formaning om endelig at bade Saaret saaledes, at der ikke blev noget Ar. Imidlertid var Erik Lyng bleven vist hen til en Sidetrappe i den ene Fløj af Slottet, og ingen bekymrede sig videre om ham. Der havde udbredt sig et übestemt Rygte blandt Tjenerskabet, om at Kronprinsen var bleven overfalden og slemt forslaaet i Parken af en übekjendt Ildgjerningsmand. Alle ilede til den store Vestibule for at faa nærmere Rede paa den mærkværdige Nyhed, og ingen anede, at den uskyldige Ophavsmand til hele denne Kalabalik travede ene og uhindret om paa Trappen i Sidefløjen. Erik traf ingen, han kunde spørge om, hvor han skulde gaa ind. Han aabnede den ene Dør efter den anden, men han syntes, at der alle Vegne var alt for flot, til at han turde gaa indenfor, og saaledes kom han da til sidst til et Værelse, hvor der saa temmelig uordentlig ud, og hvor der laa Spaaner og allehaande Værktøj rundt omkring paa Gulvet. Her følte han sig mere hjemme, og han gik dristig ind. I dette Værelse var der lige saa lidt som i de øvrige noget levende Væsen, men i Værelset ved Siden af hørte han en Lyd som af et snurrende Hjul. Erik gik der ind. Der stod en Slags Opsynsmand eller Snedker, eller hvad han nu kunde være, i fuldt Arbejde med at dreje. Han havde ganske vist en blaa Silkeslobrok paa, men den havde han formodentlig faaet i Tilgift til Betalingen for et eller andet Stykke Arbejde, thi den var falmet og meget plettet. Sin Paryk havde Manden hængt paa en Knage; over det ganske kjønne kastaniebrune Håar havde han en gammel Nathue, og Benklæderne var skjulte af et langt Skjødeskind. Manden saa for øvrigt venlig og godmodig ud, og over den ganske vist noget fornemme krumme Næse tittede der et Par yderst borgerlige Øjne frem, som knapt gav sig Tid til at se paa den indtrædende, saa optagen var Manden af sit Arbejde, der bestod i at dreje smaa Daaser. Er det dig, Feif?" sagde han brydende paa Tysken, idet Erik traadte ind; men uden at oppebie Svar tilføjede han: ,Ja saa — kom her hen du, og træd Hjulet; de Slyngler er løbne deres Vej alle sammen, saa jeg har ingen til at hjælpe mig" . Drejerens sveddryppende Pande vidnede i Virkeligheden om, at han trængte til Hjælp, og Erik, som fordum havde været en lille Mester i at bruge sin Faders Drejelad hjemme i Munsala, var ikke sen til at efterkomme Opfordringen. Hjulet snurrede med fordoblet Kraft, og Manden med Nathuen paa syntes at være særdeles tilfreds med sin nye Medhjælper. Ved Drejeladet og i Forgemakket. Manden ved Drejeladet havde meget Bryderi med et Stykke knastet Træ, der stadig revnede ved Knasterne. Ærgerlig kastede han det til Side og gik hen for at søge et andet paa Hylden, hvor der var opstillet en Samling af flere sjældne udenlandske Træsorter i Stykker af passende Størrelse. Imidlertid gav Erik sig til at dreje lidt paa det bortkastede Stykke og lavede en prægtig Knap af det, saa stor, som en lille Underkop. Hans übekjendte Ven betragtede Knappen med Velbehag og spurgte: "Kan du dreje, du?" "Lidt", svarede Drengen, og i det samme lavede han en pyntelig Mundspids. Manden blev mere og mere fornøjet og spurgte: "Kan du tie?" Noget", svarede Erik, med alt, hvad der ikke gaar Hans Majestæt Kongen og Riget imod" . — Der laa Politik i Luften; den smittede endogsaa Gymnasiasterne. "Godt", sagde Manden. ,Jeg faar en Idé. Du skal dreje mig to og tredive Dusin sorte Knapper, som kan passe til en Mandarin. Ved du, hvad en Mandarin er?" "Saa meget des bedre. Aber das Maul halten. Forstaar du det?" "Du skal tie stille dermed. Mausestill. Ingen andre end jeg og Feif maa vide det. Det er en Hemmelighed. Du kan begynde nu strax." Erik erklærede sig villig dertil, men gav tillige at forståa, at han var sulten, og at man havde lovet ham Frokost. Manden saa saa skikkelig ud; og hvorfor skulde han — en Gymnasiast, som snart skulde være Student — genere sig for en Drejer? "Hvad?" sagde denne. "Er du ikke en af Gartnerens Folk?" Til Svar fortalte Erik oprigtig, hvorledes han var kommen til Slottet, og lagde ikke Skjul paa Æventyret med Prinsen i Parken. Drejeren i den blaa Slobrok syntes i Begyndelsen at blive ærgerlig og urolig, men da han havde hørt, at alt var løbet af uden værre Følger, klappede han venlig Drengen paa Skulderen og sagde med større Værdighed, end man skulde vente i Betragtning af den gamle Nathue: "Det er godt, sehr gut. Du er en ærlig Sjæl. Men jeg raader dig til ikke en anden Gang at røre ved Prinsernes Ridepiske, i Fald du vil komme Dronningen for Øjne". "Er Hendes Majestæt saa vredladen af sig?" spurgte Erik. Skinke, hvilket han alt sammen lagde paa Drejeladet. Der tittede ogsaa et Par Flasker Vin frem af Mørket i Skabet. «Tak, som byder" , svarede Erik og gav sig uden Omstændigheder i Lag med Traktementet. Medens han gjorde sit Bedste over for det, faldt det ham ind, at han her kunde faa noget at vide om Hoffet, ved hvilket han saa uventet var bleven budet til Frokost. «Herren er maaske Hofdrejer?" begyndte han for at sige noget behageligt til Tak for Beværtningen. Ja, saadant noget" , svarede Manden, som vedblev med Kunstkjendermine at undersøge sine Daaser og sortere dem, efter som Arbejdet var mer eller mindre vellykket. "Saa kan Herren vel sige mig, hvad Kongen er for en Karl?" Aa ja — hvad siger Folk om ham ?" "Folk siger, at han skal være et hjærtensgodt Menneske og en Fader for Landet, naar han bare faar Lov at raade sig selv" . Jeg tror, han mener det godt med Landet" , svarede Drejeren. "Men saa paastaar de, at han skal være under Tøflen, som man plejer at sige". Et langt, forskende Blik var den andens Svar, men han syntes at være tilfreds med det ærlige Ansigt. Erik lagde ikke Mærke dertil, men vedblev med Munden fuld af Hvedebrød: "Hendes Majestæt skal være ..." Heldigvis lagde han Mærke til noget i Udtrykket i den andens Ansigt, som bevirkede, at han i rette Tid drejede af og tilføjede: "en rigtig Minerva". "Det er noget, Han ikke forstaar sig paa, min Ven" , sagde Manden i Slobrokken, "og jeg raader Ham til ikke at bide Tungen af sig, naar Han spiser Frokost". Det lød jo tydeligt nok som en Irettesættelse. Erik, som sjælden havde følt sig saa snaksom til Mode, trak Ørene til sig og besluttede at lade Dronningen være den, hun var. Men hvad siger Folk om Rigens Raad?" spurgte Manden, der syntes at finde Behag i Ynglingens Oprigtighed. Folk siger, at de er høje Herrer" , svarede Erik — han fandt selv, det var yderst diplomatisk. "Maaske højere end Kongen selv?" sagde Drejeren smi lende. Erik nikkede: ,Ja, eftersom de staar, og Kongen sidder Gud bevare Landsens Fader". «Amen" , sagde Drejeren. Erik var nu færdig med sit Maaltid og rakte sin Vært Haanden, som han var vant til. Denne trak et tykt Ur op af Vestelommen og sagde med et Suk : «Allerede ti" . Vesten var broderet og Uret af Guld. Nu kastede Drejeren den falmede Slobrok og det lange Skjødskind. Erik gjorde store Øjne: der viste sig nemlig et fint Kniplings-Halstørklæde med Kalvekryds, Kniplings-Manchetter, sorte Silkestrømper og store Skospænder af Sølv. Der kom nogen ind i det yderste Værelse. Det var en af Hofkavalererne. «Bleib er da ! Nicht von der Stelle !" sagde Drejeren ien bydende Tone, idet han skjød en Slåa for Døren. "Ræk mig min Frakke I" hviskede han til Erik, idet han pegede hen paa en Alkove. Erik tog en fin Morgenfrakke af blaat Fløjl med Guldknapper og hjalp ham den paa. «Min Paryk!" vedblev Drejeren. Erik tog Parykken ned fra Knagen paa Væggen og hjalp ham, saa godt han kunde, med at sætte den paa. Drejeren var som forvandlet; hans Holdning var statelig, hans Røst var bydende. Det var en fornem Herre, den forbavsede Yngling havde for sig. "Mærk nu vel, hvad jeg siger dig" , vedblev den fornemme Drejer i samme hviskende Tone. "Du bliver her, til jeg lader dig hente. Pas paa, og rør dig for Guds Skyld ikke, i Fald du hører nogen gaa paa Trapperne. Men naar alt er stille, kan du dreje paa Knapperne. To og tredive Dusin. Dér er Træ. Maul halten!" Døren blev lukket, Skridt fjærnede sig og snart var Erik Lyng ene med sit Hjul, sine Træstykker og sin Drejers Hemmelighed. I Stedet for at holde ham med Selskab begive vi os til Dronning Lovisa Ulrikas Forgemak. Denne navnkundige og aandrige Fyrstinde beskrives af en samtidig saaledes: Erik Lyng forfølges af Danserinden Signora Morelli. Hun var lille, velvoxen, meget blond (cendrée), havde store, mørkeblaa Øjne, der som oftest var barske, undertiden milde, men altid tolkede hendes Sjæls brændende og urolige Bevægelse. I sine ældre Aar tabte hun sig, Tænderne blev grimme, men Munden var smuk, Smilet behageligt, Næsen lille og vel proportioneret, næsten altid stikkende i Vejret. Alt for heftig til ikke at være oprigtig, røbede hun ofte Tanker, hun burde have skjult. Storsindet, gavmild, pragtelskende, anstandsfuld, høflig, kvik, sine Venners Ven, var hun behagelig i Omgang. Hendes Ærgjerrighed kjendte ingen Grænser. — Til denne Skildring føjer Sønnen, Gustav den tredje, i sine Memoirer følgende Træk : Hun havde Sans for Videnskab og Kunst ; en stærk Karakter, et deltagende Hjærte, et Sind, der var hævet over alle Gjenvordigheder, havde gjort hende til den første blandt Datidens Kvinder. Hun er en kjærlig Hustru og Moder og en trofast Veninde. Alt for stor Livlighed og nogen Uforsigtighed er de eneste Fejl, man kan bebrejde hende. — Og Grev Tessin siger i sine Memoirer : Det synes utvivlsomt, at dersom Dronningen havde været født til Undersaat, vilde hun være bleven den mest afgjorte og urokkelige Republikaner, men Gud har ladet hende fødes i Rang og Højhed, i hvilken man skinsygt vaager over sin Magt. Vis paa, at det vilde komme til et nyt Sammenstød, havde han som en klog General begyndt Slaget med selv at gaa angrebsvis til Værks, idet han behændig havde fastholdt det allerede af Dronningen selvindlededeÆmneom Kronprinsens Opdragelse. Han havde beklaget sig over de Øretudere, der søgte at berøve ham Deres Majestæters Tillid, og de uforstandige Vejledere, der søgte at vende den kongelige Elevs barnlige Hjærte fra ham. Derpaa sagde han, at han til sin Sorg havde mærket, at det kun var lykkedes alt for godt ; at Prinsen havde begyndt at vise sig mere og mere ligegyldig for hans Lærdomme og koldsindig over for hans Formaninger ; man vedblev saaledes at modarbejde hans Bestræbelser, og at, i Fald Prinsen valgte Adspredelser, der ikke passede for hans Alder, eller Omgang, der ikke sømmede sig for hans p ang — me d ét Ord, i Fald han, som Hendes Majestæt havde behaget at udtrykke sig, sloges med Gavtyve — , saa maatte dette helt og holdent tilskrives den fordærvelige Indflydelse, der havde trængt sig ind imellem Eleven og hans af Deres Majestæter og Rigets Stænder beskikkede Vejleder. Dronningen havde sin Nød med at høre den lange Tale til Ende uden at afbryde den. Hun hadede nu denne Mand, som hun en Gang havde næret saa stor Hengivenhed for, og paa hvem hun havde ødslet al sin Tillid ; hun tiltroede ham alt optænkeligt ondt og vidste, at han var den Skranke, der mere end nogen anden spærrede hende ude fra Magten ; men hun følte tillige over for ham den med Frygt blandede Agtelse, som Jævnbyrdighed i Begavelse, Evner og Ærgjerrighed afføder. Om disse tyende, om denne Dronning og denne Undersaat, drejede det daværende Sveriges Skæbne sig. De stod nu overfor hinanden som Fjender og Medbejlere: vilde de sønderrive hinanden og derved bringe alt i Forvirring, eller vilde de række hinanden Haanden og i Fællesskab beherske alle Partier, som saa vilde blive nødte til i Forening at tjene dem begge? Lovisa Ulrika vidste det ikke selv; kun én Ting stod klart for hende, og det var, at herske vilde hun — med eller imod denne frygtede, denne forhadte Mand. Hun besluttede, for at sejre, at være rolig — i Fald det var muligt. Hun havde med samme Udsigt til et heldigt Udfald kunnet befale Fossen at standse i sit Fald eller Ækvator at ophøre at gløde. ,Jeg tvivler ikke paa", sagde hun, at Hr. Greven ofrer sin Elev al den Tid og Omsorg, Rigets Styrelse og Kunstens Opmuntring levner. Jeg frygter kun for, at den republikanske Lighedsfølelse, man vil indprente Kronprinsen, til sidst vil føre til sit naturlige Maal — Végalité des gamins" *). frit Folk, ikke et Folk af Gavtyve" . ,Jeg kjender den Tale. Lad os ikke spille Komedie, Hr. Greve, Republiken er der, hvor Raadet regerer; Frihed vil sige Frihed til at befale, mine Herrer". "Raadet er Stændernes befuldmægtigede, og Stænderne repræsentere et suverænt Folk". "Folk! Stænder! Lad os opgive Talemaaderne og tale om Tingene, som de er. Et Folk er skabt til at lyde, Hr. Greve, og Stænder er til for at bevilge Penge" . "Tillad mig at minde Deres Majestæt om den uforglemmelige Tid, da jeg havde den Naade at ledsage den aandrigste Prinsesse i Evropa til dette afsides Land. Jeg sagde da til Deres Majestæt: Det er et fattigt Land, men det er stolt af sin ældgamle Frihed. Det vil blive en Lykke og Ære for Deres Majestæt at beherske dette Land med Deres Dyder og at være en Pryd for det ved Deres Exempel" . "Stadig Talemaader! Skaan mig, Hr, Greve, for disse Veltalenhedsblomster, som uden Tvivl vil skaffe Dem Prisen i Akademiet for de frie Kunster*), men som er spildte paa en saa ulærvillig Tilhørerinde som mig. Skal man dømme efter Deres Adfærd ved salig Kongens Død, maa De mene, at Dyderne trænge til en Klods om Benet for at bevare deres Beskedenhed". "Det er sandt, at jeg vovede at nære en anden Anskuelse end Hans Majestæt om Fortolkningen af vor Kongelov. Det var ikke blot af Hensyn til Rigets Bedste, men ogsaa af Omhu for Hans Majestæts egen Ro, som vilde være bleven udsat for Fare som Følge af farlige Misforstaaelser" . Aa, de vise Herrer Diplomater, som aldrig savner smukke Ord til at forgylde en daarlig Handling med ! Hvor omhyggelige er de ikke for vor Ro, hvor ivrig tåger de sig ikke af vore stakkels Samvittigheder, som de gjør sig den Ulejlighed at føre paa rette Vej ! Uheldigvis er min Samvittighed af Kobber og ude af Stand til at fatte den store Tjeneste, De har gjort Hans Majestæt og os. Jeg vil gjøre Dem et Forslag, Hr. Greve. Kast Masken — thi mig lykkes det Dem alligevel ikke at bedrage — og lad os en Gang tale rent ud !" •) Stiftet af Grev Tessin m. fl. Aar 1735. Strid om Magten. "Deres Majestæt kommer mit inderligste Ønske i Forkjøbet", svarede Grev Tessin med Finhed, "og jeg priser mig lykkelig ved at faa Lejlighed til at underkaste mine underdanige Bekymringer med Hensyn til Kronprinsens Opdragelse Deres Majestæts vise Prøvelse. Jeg tilstaar derfor oprigtig, at i Fald Hans kongelige Højhed ulykkeligvis har faaet nogen Smag for daarlige Sæder, saa er den lille Morian Badins Omgang alt andet end heldig" "jeg antager" , sagde Dronningen utaalmodig, "at jeg allerede tilstrækkelig kjender Deres Mening om den Ting. De vil opdrage Mennesket, jeg Kongen. Godt, lad os overlade til de lærde at strides om Principer, og lad os hellere holde os til Virkeligheden. De er for Øjeblikket den mægtigste Person i Raadet, det vil sige i Sverige" . Tessin vilde svare. "Nej", vedblev Fyrstinden, "afbryd mig ikke. Læg vel Mærke til, Hr. Greve, at jeg siger for Øjeblikket. Der kan komme andre Tider, da De ikke længere er den samme Mand som nu" . "Naar min ringe Tjeneste bliver overflødig" , svarede Greven, "vil Deres Majestæter og Riget let finde en værdigere, men aldrig en mere tro Tjener" . "Kongen har faaet for mange Beviser paa Deres Iver til at kunne tvivle derpaa. Men forestil Dem nu for Exempel, at den Misundelse og de Fjender, der altid følge dem, som beklæde høje Æresposter, i Dag eller i Morgen fandt en Lejlighed til at skade, ja, hvem ved, maaske til at styrte Dem. De vilde da vist ikke ugjærne se, at De havde en Støtte i Nærheden af en Trone, der er hævet over Partiernes Omskiftelser" . ,Jeg vilde skatte det for min højeste Ære og Lykke, dersom jeg ikke savnede en endnu sikrere Støtte, som mine Fjender intet formaar imod, og det er Bevidstheden om at have opfyldt min Pligt". ,Jeg ved det, jeg ved det, det er den Sentens, De en Gang havde den Godhed at deklamere for mig : Je ne veux opposer å mes vils ennemis Qu'un vertu sans tache et un juste mépris*). Men ser De, Hr. Greve, dette Valgsprog forekommer mig noget dristigt. Jeg tror, det var Abbé Laroche, som en Gang erklærede, at han vilde indhylle sig i sin Dyd, hvortil Prinsesse Conti svarede: Tag Dem i Agt, min bedste Abbé, med saa tynd en Kappe paa kan De fryse ihjel" . "Det er muligt, Deres Majestæt. Ikke des mindre skriver jeg over min Port: Malgré I'envie et les envieux**). "Nu vel, men om selve Deres Dyd var saa utvivlsom som en Ulveskinds Pels, kunde den Dag dog komme, da den trængte til For. Jeg tilbyder Dem dette For, Hr. Greve". ,Jeg vover ikke at fatte Deres Majestæts Mening" . "En Diplomat med Deres Erfaring forstaar alt. E n Mand bør være den første i Sverige, og De er ikke den Mand, Hr. Greve. Opgiv dette Krav, som let kunde gjøre Dem til den sidste, og jeg indestaar Dem for, at De bestandig vil vedblive at være Nu me r to". "At Kongen er den første Borger i en fri Republik, vil De sige. Hvor ofte skal jeg dog bede Dem lade Fraserne fare, naar De taler med mig ! Altsaa, rent ud sagt : vil De, efter at De har bortgivet en Krone af Flitterguld, en Krone uden Værd, anvende Deres Indflydelse paa at sætte denne Krone paa en virkelig Konges Hoved? Vil De efter saa længe at have spillet den første Rolle i dette opbyggelige Hyrdespil, i hvilket Hjorden fører Hyrden i Rosenlænker, omsider lade Tæppet falde og raabe: la piece est finie?" ***). «Undskyld, Deres Majestæt, men saa er jeg bange for, at Komedien først vilde begynde, og Publikum vilde da muligvis spille med" . Aa, jeg kjender Publikum; det klapper altid, naar Enden ■er god og de elskende faa hinanden. Jeg minder om et andet historisk Ord : Deres Naade og vor Naade rummes ikke under samme Tag" . Vil De herske, Hr. •) Jeg sætter mod usle Fjenders Magt kun pletfri Dyd og fortjent Foragt. ♦•) Misundelsen og Misunderne til Trods. •*•) Komedien er forbi. hans Trone? Dette Spørgsmaal er lige saa af gjørende som aabent. Vælg!" "Mit Svar skal blive lige saa aabent som Deres Majestæts Spørgsmaal. Over mig staar Kongen, over Kongen staar Loven. Jeg kan ikke forraade min Pligt imod nogen af dem. Vil man tvinge mig dertil, nu vel, saa appellerer jeg fra den højere Instans til den højeste" . Lovisa Ulrika rejste sig op og sendte sin Modstander et übeskriveligt Blik fra de store, brandenburgske Øjne, som kunde være saa indtagende i deres Mildhed, men lige saa forstenende i deres Vrede. "Har De betænkt Dem vel, Grev Tessin?" spurgte hun. "Ja, Deres Majestæt. Jeg har betænkt dette hele mit Liv igjennem" . "De vil det. Nu vel. Jeg har taget fejl af Dem. Jeg troede, De var en Mand med lige saa meget Mod som Forstand. Nu ser jeg, at De ikke er andet end en almindelig Demagog. Det staar Dem frit for at forlade mine Værelser" . Grev Tessin vilde bøje Knæ, men Dronningen ringede. "Lad Hans Majestæt vide", sagde hun til Kammertjeneren, "at jeg ønsker at faa den Naade at se ham her" . Næppe var Døren bleven lukket, før Greven atter knælende søgte at formilde sin Dronnings Vrede. Hvad havde han i Sinde? Dronningen selv har længe efter fortalt Prins Gustav, at Grev Tessin havde været formastelig nok til at nære en heftig Lidenskab for hende, og at han havde forfulgt hende med brødefulde Kjærlighedserklæringer. Enten denne Lidenskab nu var hyklet eller virkelig, enten en saadan Følelse kom til Udbrud i det afgjørende Øjeblik, eller Dronningen antog for Kjærlighed, hvad der kun var en fordum yndet Undersaats Hengivenhed og Sorg i den skarpe Strid imellem tyende Pligter — saa meget er vist, at Grev Tessin modstod alle Forsøg paa at drage ham ind i Hoffets Planer, og lige saa vist er det, at da Kong Adolf Fredrik traadte ind i sin Dronnings Værelse, fandt han sin første Hfomarskalk og mægtigste Modstander paa Knæ for hende. Der er Øjeblikke i de bedste og sagtmodigste Menneskers Liv, da deres sædvanlige Ro forlader dem, og de kan bruse op med en Heftighed, som ellers ganske strider imod deres Natur. indskrænkede hans kongelige Magt, overstemte ham i Raadet, forjog hans Tilhængere og lod ham selv føle sin Afhængighed og Raadets og Stændernes Overmagt ikke blot i Rigets Styrelse, men ogsaa i Hoffets Anliggender. Han havde uden Modstand fundet sig i denne trykkende Stilling ; beklagede han sig, var det kun i sine private Venners fortrolige Kreds. Men der var ét Punkt, hvor han let følte sig saaret, var yderst heftig og vanskelig at faa god igjen, og det var, naar man traadte hans huslige Lykke for nær og vovede at fornærme hans Dronning, som han elskede saa meget højere, som han tillige frygtede hende og erkjendte hendes Overlegenhed. Optrinet blev heftigt og endte, som Gustav den tredje siger, "med en forskrækkelig Eclat" . "Befri mig for denne Mand, i Fald Deres Majestæt endnu har Følelse for Deres kongelige Ære og Deres Værdighed som Mand!" raabte Dronningen forblindet af sit Had og af den brødefulde Fortolkning, hun gav dette Optrin. Kongen gav sin Harme Luft i Skjældsord, som heldigvis hverken Historien eller Traditionen har optegnet, og, som det plejer at gaa, hidsede han selv mere og mere sit fromme Sind til en Vrede, der gik over alle Grænser. Der fortælles, at Grev Tessin ved denne Lejlighed havde al sin berømte Selvbeherskelse nødig for ikke at glemme den Ærbødighed, han skyldte sin Konge, og at han i denne voldsomme Strid med sig selv brækkede en Stol itu. Dronningen gav mest uforbeholden sin Vrede Luft. Der gives ikke et Væsen, jeg afskyr i den Grad som Dem" , raabte hun. Opbyd al Deres Magt ! Hids alle disse Rænkesmedde og Folkeforførere, som De kalder Deres Tilhængere, imod Deres Konge ! Jeg trodser Dem, jeg hader Dem, og mit Had skal forfølge Dem, saa længe jeg lever ! Aa, De uforskammede Ætling af nogle pommerske Pæreskrællere*) med knapt to Aner i Deres nybagte Stamtavle ! *) Grev Tessins Farfader var Raadsherre i Stralsund. skulde jeg besmitte mine Læber ved at gjentage denne Mands uhørte, formastelige Ord!" Disse Ord af en Dronning, som i dette Øjeblik kun var Kvinde — og det en Kvinde, der var opfyldt af heftig Lidenskab — , medførte imidlertid det gode, at den saa voldsomt angrebne Undersaat fik Tid til fuldkomment at gjenvinde Herredømmet over sig selv. Grev Tessin stod atter rank, om end ærbødig, over for sin rasende Herskerinde og svarede med denne uforlignelige Værdighed, som han havde vundet gjennem sin lange Erfaring i mange brydsomme Tider og ved Evropas mest belevne Hof: ,Jeg har i Deres Majestæters og Rigets Tjeneste oplevet mangen en bitter Stund, mangen en ufortjent Smerte, men næppe nogen saa bitter som denne, da jeg ser mig miskjendt og haanet af dem, som jeg til mit sidste Aandedræt aldrig skal ophøre at ære og lyde. Ikke des mindre maa det tillades mig — ikke for at ophøje mine ringe Fortjenester, men blot for at retfærdiggjøre mig i min Konges og min Dronnings Øjne — at minde om, at har mine Forfædre end været af ringere Stand, har de dog tjent deres Land og deres Fyrstehus paa en Maade, der erhvervede dem et agtet Minde. Det er sandt, at min Fader var Bygmester, men en Bygmester, der har bygget det kongelige Slot, som vækker hele Verdens Beundring. Hvad mig selv angaar, saa var det mig, der havde den Lykke at føre Deres Majestæter til Sveriges Trone. Det var mig, hvem den Naade blev til Del at knytte det Baand imellem en ædel Konge og en aandrig Dronning, som Riget med Rette er lykkeligt og stolt over. J e g var den første Svensker, der frembar min underdanige Hyldest for Deres Majestæter. Det var m i g , hvem den uvurderlige Naade blev til Del først at nyde Deres Majestæters høje Tillid, ordne Deres første Bolig her i Landet og søge at berede Dem et behageligt Ophold her. Det var m i g , hvem det kostelige Tillidshverv blev betroet at vejlede Deres førstefødte paa Dydens og Sandhedens Vej, og det var endelig mig, som, da min Pligt stillede mig imellem min Konge og mit Land, efter min bedste Overbevisning søgte at forsone begges Interesser. Min øvrige Virksomhed kan jeg forbigaa ; dette maa være nok til at vidne om min Iver, min uindskrækede Hengivenhed. Embeder ved Hoffet, gjør jeg det opfyldt af Ærbødighed og Taknemlighed imod dem, hvis naadige Yndest en Gang har beredt mig den Lykke at tjene dem i mit Livs gladeste Øjeblikke". Med disse Ord bukkede Grev Tessin, hverken mere eller mindre, end en Mand i hans Stilling maatte gjøre, og derpaa fjærnede han sig, fulgt af det kongelige Pars og det udenfor i Salonen samlede Hofs undrende, uvisse Blikke. Kongens Elev. Den Nyhed, at en saa betydelig og nylig almægtig Mand som Grev Tessin var falden i Unaade, kunde ikke længe forblive en Hemmelighed. Hele Hoffet talte ikke om andet. De, der i Begyndelsen hviskede, blev snart højrøstede, og de, 4er ansaa sig selv for kloge Hoveder, paastod, at de lige fra Tronbestigelsen af havde forudsagt, at det vilde gaa, som det var gaaet. Greven havde heller ikke selv gjort nogen Hemmelighed deraf: Han havde ved sin Afrejse fra Ulriksdal taget Afsked for lang Tid og uddelt Penge til Tjenerskabet. Hvor mange glimrende Egenskaber han end var i Besiddelse af, havde han dog ikke Karakterfasthed nok til at bære Medgangen uden Forfængelighed og Modgangen uden Bitterhed, og Dronning Lovisa Ulrika havde skaanselsløst ramt ham paa hans ømmeste Sted, da hun udslyngede det bekjendte tilspidsede Udtryk om at ville "hylle sig i sin Dyd" imod ham. De kongelige selv indsaa meget godt, at de ikke uden Fare havde stødt en saa indflydelsesrig Mand fra sig. Hele Dagen gik med at holde Raad og træffe Foranstaltninger i Anledning af denne Begivenhed. Man vilde sikre sig Støtte paa andre Punkter. Man underhandlede med Partierne. Grev Stromberg valgtes til tjenstgjørende Hovmester for Kronprinsen. Dronningen var Sjælen i alle Planer og udspekulerede de Kontraminer, man vilde lægge fra Hoffets Side. Kongen, den gode Adolf Fredrik, var glad ved at slippe for alt det Bryderi og tænkte paa andre Ting. Imidlertid havde hans nye Lærling i den ædle Drejerkunst, Erik Lyng, ingen Anelse om alle de Begivenheder, som han var en saa uskyldig Aarsag til. Den brave Knøs vilde være bleven meget forbavset, hvis nogen havde sagt til ham : Hvorfor lod du Blomsterne lokke dig ind i Ulriksdals Park? Hvorfor studerede du din Konvolvulus i Græsset med saadan en Iver, at Sveriges Kronprins kom til at slåa en Kuldbøtte over dig, da han med Hovedet fuldt af de azoriske Øer jagede efter Sommerfugle i Parken. Havde han ikke snublet over dig, vilde han ikke have flænget sin Kind paa Stubben. Havde han ikke flænget sin Kind, vilde Dronningen ikke have troet, at han vilde faa et Ar for hele sin Levetid, og være kommen i den Grad ud af sig selv af Vrede. Havde denne Begivenhed ikke sat hende i saadant et daarligt Humør, vilde hun ikke havde fornærmet Grev Tessin. Var Grev Tessin ikke bleven fornærmet i Hoffets Paasyn, vilde han ikke have drevet Sagen ud paa Spidsen ved at retfærdiggjøre sig. Og havde han ikke saaledes udæsket Dronningens Vrede, der allerede var i Kog, vilde det navnkundige Optrin ikke have fundet Sted i Dronningens Forgemak, som havde hans Unaade og Forvisning til Følge. Var dette ikke sket, vilde Sverige maaske være bleven forskaanet for flere Rystelser, der nu var uundgaaelige — og altsaa, du stakkels, uskyldige Erik Lyng, var det dig, som, medens du sad ved Drejeladet, tryg i din Uvidenhed, havde en Konges vaklende Krone og et Riges forspildte Ro paa din Samvittighed. Gymnasiaster i Politiken ræsonnere ofte saaledes. Men Begivenhedernes Traade er paa Overfladen saa smaa som Træernes Blade, naar de springe ud om Vaaren, medens de Safter, der drive dem frem, stige op helt nede fra Jorden af. Brydningen ved Hoffet var en Naturnødvendighed ; Enevælden og Flervælden var lige ensidige begge to og maatte tørne sammen. Erik Lyng sad hele Dagen gjemt og glemt i det hemmelighedsfulde Kammer, hvor Tiden vilde have faldet ham temmelig lang, hvis han ikke havde haft sit Akkordarbejde, de to og tredive Dusin Knapper, han skulde dreje. Hans eneste Afvexling var at lytte, naar der hørtes Skridt uden for Vinduerne eller paa Trappen. Saa standsede han det snurrende Hjul, saa holdt han Vejret og ventede, til Lyden atter var ophørt. Det havde han Ordre til, men han havde ogsaa sine gode Grunde til at gjøre det. Kort efter at Drejeren var gaaet, hørte Erik nemlig to Personer — rimeligvis nogen af Hoffets Tjenerskab — tale sammen under Vinduet: "Han gik her hen ad". ,Ja, her hen ad gik han" . "Men hvor blev han af?" "Lad os se efter paa Trappen". ,Ja, lad os se at finde den Skurk. Prinsen, saa han er baade brun og blaa". " slaaet ham rent ihjel. Dronningen er utrøstelig. Hans kongelige Højhed skal have en sex, syv forskrækkelige Såar. Nogle siger, at det var med en Knippel, og andre, at det var med en Kniv" . ,Jeg har hørt, at det var med en Dolk. Nu maa man bare haabe, at den ikke oven i Kjøbet har været forgiftet. Første Marskalk tog selv til Byen efter Livmedikus". "Nej, det er ikke rigtigt. Grev Tessin er falden i Unaade, og kan du gjætte hvorfor? Der er sikkert Bevis for, at det er ham, der har le jet Morderen, og da Hendes Majestæt raabte: «Hvorfor vil Greven myrde min Søn?" skal Greven have svaret: "Hvad skal vi med en Kronprins? I Morgen agter vi at afsætte Kongen". "Men saa faar vi jo alle sammen vor Afsked! Det er jo forskrækkeligt !" "Hvem ved? Faar vi fat i Morderen, er maaske vor Lykke gjort" . "Hvad Straf vil han faa?" "Først radbrækkes og saa parteres i fire Stykker, det er det mindste. Men kom, lad os lede efter ham. Han maa være en desperat Karl. Har du Pistoler hos dig?" "Nej, ikke andet end en Hirschfånger og en Køkkenkniv" . "Gaa du foran!" " "Saa er det bedst, vi kalder paa Vagten . . . Med disse Ord fjærnede disse den almene Sikkerheds tapre Forsvarere sig uden at finde det Bytte, de søgte. Men Erik havde hørt nok til at holde sig ..mausestill" übekjendte Ven saa strængt havde paalagt ham. Han havde Tid nok til at anstrænge sin Fantasi med at udgrunde alle disse Hemmeligheder. Skulde Drejeren virkelig have skjult ham i den Tro, at han var med i et Komplot imod Kronprinsens Liv? Men hvad skulde han saa med de to og tredive Dusin Knapper? Erik satte imidlertid Hjulet i Gang igjen. Da alt var stille, og han var færdig med sit Arbejde, var det allerede langt ud paa Aftenen. Arbejdet gav Appetit, men Væggeskabet var lukket af, og Erik begyndte at længes efter at slippe ud af sit Fængsel. Mørket var allerede faldet paa, da Drejeren kom ledsaget af en Kammertjener for at udfri Fangen. Gardinerne blev rullede ned, der blev tændt Lys, Knapperne undersøgtes og befandtes tilfredsstillende. Nogle Mangler blev dog kritiserede, og den høje Drejer — thi Erik kunde nu nok begribe, at hans Velynder ikke var nogen almindelig Rokkedrejer — nedlod sig til egenhændig at vise Lærlingen, hvorledes man skulde undgaa Knasterne, forebygge Revner og nøje beregne en passende Runding. "Du har Anlæg, smukke Anlæg, unge Mand" , sagde Drejeren, "du kan blive til noget, naar du flittig lægger dig efter Kunsten. Kunst macht Gunst. Men Rom blev ikke bygget paa én Dag. Se paa denne Daase. Sikke Dimensioner ! Sikken en Præcision i alle Dele! Og saa Laaget! Se, hvor nøjagtig det slutter, ikke en Haarsbred for lidt eller for meget! Behold den, min unge Ven. og lad den være dig et nyttigt Forbillede, hvoraf du kan lære den Nøjagtighed, der er et Bevis paa det sande Mesterskab". Erik tog imod den kongelige Gave og tænkte formodentlig ved sig selv, at enhver Bondedrejer i Munsala kunde lave Mage til den, især naar han havde alle mulige udmærkede Træsorter at vælge imellem. Men han tog sig vel i Agt for at tænke højt. Han forstod, at om det halve af, hvad Manden sagde, var lidt Skryderi og Selvtilfredshed, var den anden Halvdel virkelig godt ment, og han var fornuftig nok til at takke for Gaven. «Behold den, behold den", gjentog Drejeren, smigret ved hans Tak, som han fortolkede som Beundring for hans Kunstfærdighed. " saa vis mig blot Daasen. Jeg tror nok, jeg skal kjende det Stykke Arbejde igjen ; der er ikke mange, der gjør mig det efter her i Landet. Feif" , tilføjede han paa Tysk, "giv den unge Mand nogen Aftensmad og før ham saa til det bestemte Sted. Sig til Adlercrantz, at han skal anvende Knægten ved Drejeladet der ovre; vi maa tåge Talenterne, hvor vi Under dem, ellers bliver vi ikke færdige til den store Dag. Mausestill, Karl ! ingen maa se ham. Lad det gaa for sig i Stilhed. Du har jo allerede Paladset paa Flaaden?" Deres Majestæt ! — det gav et Sæt i Erik. Han havde i sit stille Sind spekuleret over, om ikke Drejeren var noget mere end Hofdrejer, maaske endogsaa Overhovmester, eller hvad en Gymnasiast vilde kalde Custos, paa Slottet, men nu kom Sandheden for en Dag. Det viste sig, at Erik Lyng var selve Kongens Lærling i den ædle Drejerkunst! "Gut", sagde Kongen. "Lad mig vide i Morgen, hvordan det lykkes". "Kom!" sagde Kammertjeneren kort, idet han kastede en Dragonkappe om Ynglingens Skuldre og trak ham med sig. "Var det Kongen selv?" spurgte Erik fuld af Forundring. "Weiss nicht" , lød Svaret. Feif var en gammel Tjener, som Adolf Fredrik havde ført med sig fra Tyskland, og han vedblev at tale sit Modersmaal i den ophøjede Bevidsthed af sin Stillings Vigtighed og med den umedgjørlige, trodsige Stædighed, der sædvanlig er betegnende for en Favorit, som ham, der frygtes, smigres og misundes af det øvrige Tjenerskab i sin Egenskab af Herrens fortrolige. "Hvor skal vi hen?" spurgte Erik atter. "Kommer jeg ikke tilbage til Byen?" "Men hvad kan Kongen ville mig?" "Maul halten" , svarede den übevægelige Ledsager. Dette Argument var der intet at sige til. De fulgtes ad til Feifs Værelse i den anden Del af Slottet, hvor Erik fik Ordre til i største Hast at stille sin Sult, og kort efter fik han Ordre til tillige med Kammertjeneren med samme Hemmelighedsfuldhed at sætte sig ind i en Kærre, der holdt uden for Slotsporten. Arsenalgaarden, og, efter at Feif havde givet nogle Ordrer dér, kjørte de videre ned til Stranden. Erik begyndte at føle sig løjerlig til Mode, da han saa en Mængde Mennesker i Færd med at løse tre store Tømmerflaader, paa hvilke man i Skumringen kunde skjelne tre sirlige Huse. Han søgte forgjæves at udgrunde, hvad Meningen med denne besynderlige Indretning kunde være. At det drejede sig om en eller anden stor og for Riget farlig politisk Sammensværgelse, antog han for givet. Men hvad havde han dér at bestille? Og hvad skulde hele denne Indretning betyde? Man vilde da vel ikke flytte Stockholm paa Flaader og opstille Kongens Residens i en anden Del af Riget? Medens han forgjæves brød sit Hoved med disse Gisninger, blev Flaaderne færdige og med Baade varpede ud paa det stille Vand. Erik fik med sin Ledsager Plads paa en af dem, og saa styrede den sælsomme Flotille langsomt ud paa det klare, af Natten overskyggede Vand, der snart afspejlede Husene og Strandbredderne, snart skinnede som blanke Sølvstriber, snart glitrede under Aarernes Slag og den sagte Plasken imod Flaadernes Tømmer. Et nyt Æventyr og en gammel Bekjendt. Da Erik Lyng en Stund forgjæves havde søgt at udspekulere Hensigten med sin besynderlige Rejse og set sig træt paa Strandbredderne, der skimtedes igjennem Nattens Skygger, alt som de gled fremad, tog han sit Parti, krøb ind i et Værelse i det lille Palads og faldt snart i en dyb Søvn som Følge af Flaadens sagte Gyngen og Lyden af Aarernes ensformige Plasken. Men som hans Nattekvarter ikke var af den almindelige Slags, saaledes var det ogsaa bestemt af Skæbnen, at hans Opvaagnen ikke skulde blive mindre mærkværdig. Han havde sovet længe og godt, da hans Søvn begyndte at blive forstyrret af en stikkende Fornemmelse snart i det ene Øre, snart i det andet og snart i Haaret. og han havde en utydelig Bevidsthed om et underligt Spektakel. Da alt dette blev ham for besværligt, satte han sig over Ende, gned sine Øjne og saa sig forundret om. Han laa i en stor Stue med ophøjet Gulv og var sælsomt udstaferet med Blomsterkranse i Haaret, Guirlander paa Klæderne og Grene i Hænderne. Rundt om ham dansede en syv, otte unge Piger i overstadig Lystighed, hvorhos de kneb ham i Ørene og kildrede ham med Græsstraa under Næsen. I en lavere Afdeling af Salen stod der en Del Mennesker, som syntes at more sig højlig paa hans Bekostning. Hele Selskabet skreg, 10, sang og klappede i Hænderne, alt imellem hinanden, stadig under nye Løjer, som den stakkels Gymnasiast ufrivillig var Gjenstand for. Dette ærgrede Erik Lyng. Han sprang op, skubbede de nærmest staaende til Side og løb sin Vej, blomstersmykket, som han var, forfulgt af sine Plageaander. At flygte var imidlertid lettere tænkt end gjort. Udgangen var ikke saa lige at finde. Da Erik endelig saa den klare Morgensol skinne ind ad en snæver Dør, havde han allerede en Snes Gange styrtet sig imod Væggene og væltet dem, der stod ham i Vejen, før han slåp ud i det fri. Men selv der hen forfulgte den mindste, behændigste og ihærdigste af Selskabet ham. Det var en ung Pige, smuk, mørkøjet, smækker som en Rosenvaand, let som en Sylfide og klædt i en fantastisk Dragt, Erik aldrig før havde set. I Hænderne havde hun en lang Guirlande af Løn- og Egeblade som hun søgte at hilde og fange ham i. Det havde Erik ingen Lyst til. Han vedblev at flygte, han vidste ikke hvorhen. Noget borte saas Fasaden af et prægtigt Slot, men det var ikke Ulriksdal. En klar Vandstraale sprang i Vejret glitrende i Solen. Erik undgik disse Dele af Parken og flygtede ad de mest übanede Stier, han kunde opdage. Men han søgte forgjæves at undslippe ; hans Forfølgerske var stadig i Hælene paa ham. Saa tabte han Taalmodigheden, vendte sig om og begyndte til Gjengjæld at forfølge den dristige Sylfide. Det kom saa uventet, at han var lige ved at faa fat i hendes flagrende Skjærf, da hun greb en ludende Gren af en gammel, knudret Eg, svang sig op paa den med en Linedansere Behændighed og sad oppe i Træet og truede spottende ad ham med en afbrækket Gren. Vred og endnu ikke vaagen satte Erik sig ved Træets Rod og trak Vejret. Sylfiden mærkede aldrig saa snart, at der blev passet mindre skarpt paa hende, før hun atter med et Hop var nede paa Jorden, men hun forregnede sig og faldt lige i Armene paa sin Forfølger. Hvis Læseren nu venter en øm Scene, tåger han fejl, thi i Stedet for at finde sig i sin Skæbne — som dog ikke var saa uudholdelig — brugte Sylfiden alle de Vaaben, Naturen og Kunsten havde givet hende. Hun slog, hun kradsede, hun bed, hun skreg, hun snoede sig som en Aal for at blive fri. Men hun havde alt for længe tirret sin Modstander, til at han saa let skulde lade hende slippe. Hans Hænder sluttede som en Skruestik om Livet paa hende, og ufølsom baade for Tænder og Negle syntes han et Øjeblik at være i Tvivl om, hvorledes han skulde straffe hende for hendes Næsvished — saa meget mere, som den øvrige Skare Plageaander nærmede sig til Sylfidens Bistand. Der kom en høj, statelig Officer gaaende i en af Gangene. Saa snart Pigebarnet blev ham var, skreg hun paa et fremmed Sprog: "Grev Bertelskold! Grev Bertelskold! befri mig for den uforskammede Dreng!" Den høje Officer — Oberst ved Fortifikationen, Generalkvartermester og Adjutant hos Kongen — standsede ved dette Raab og befalede den übekjendte Yngling øjeblikkelig at lade Signora Morelli gaa. "Det er lige meget, enten hun er Signora eller Mumselli" , svarede Erik, som misforstod Navnet; "hun har forfulgt mig i en halv Time, og hun har for hvasse Tænder til at gaa fri uden at faa en Grime paa" . "I saa Fald ved jeg kun én Maade at straffe en Pige paa" , svarede Greven, idet et vemodigt Smil et Øjeblik oplivede hans alvorlige, tankefulde Træk. Han mindedes maaske, hvorledes han selv en Gang havde straffet en Piges Overmod, saa han endnu bar Mærke deraf paa sin venstre Kind. Erik var saa ukyndig i denne Straffelov, at han vel aldrig havde forstaaet det Raad, der blev givet ham, hvis Signora Morelli ikke havde faaet det ulykkelige Indfald atter at prøve paa at bide. "Vent du blot" , sagde Erik, og hvordan det nu gik til i Hastværket, trykkede han saadan et Kys paa den bidske Mund, at det gav Gjenlyd i Parken. I samme Øjeblik slåp Erik — selv forbavset over sin utrolige Dristighed — Fangen. Men hævnet var han. Skaren, som nærmede sig, blev Vidne til Pigens Nederlag, og Signora Morelli, den ypperste Danserinde ved Hoffets Balletkorps, havde alt for mange Misundere, til at hun ikke til Gjengjæld selv skulde blive Gjenstand for Selskabets Latter. "Bravo! Bravo!" applauderede Selskabet. de Blik og trippede spodsk bort ad en af Sidegangene for at slippe for Latteren og maaske for at skjule sine Taarer. Hvad enten det nu var Erindringen om hans egen Ungdomsskæbne, eller der var noget i Ynglingens Træk, der tiltrak sig Grev Bertelskolds Opmærksomhed, nok er det, at han spurgte Erik om, hvad han hed. Erik sagde det. "Lyng?" gjentog Greven ligegyldig. "Min Fader hed Pehrson, men jeg har taget dette Navn" , sagde Drengen forlegen. "Og hvad hed din Moder?" spurgte Greven. Han havde kjendt en Pehrson, men der var saa mange af det Navn. "Min Moder hedder Marie, og min Morfader hedder Larsson" , svarede Erik . Grev Bertelskolds smukke Øjne skjød et sælsomt Lyn. Nu forstod han, hvorfor den übekjendte Drengs Træk i saa høj Grad havde vakt hans Interesse. Ester Larsson havde altid haft en stærk Slægtslighed med sin Kusine Marie. "Følg med mig!" sagde han. Erik fulgte med op paa Grevens Værelser i en Fløj af Slottet. Der fik han mange Spørgsmaal at svare paa, og da han ikke havde noget at skjule, gjorde han trolig Rede for alle sine Livsomstændigheder og Oplevelser lige til Æventyret paa Ulriksdal og hans uventede Ankomst hertil. Det, der imidlertid interesserede hans fornemme Tilhører mest, var, hvad han vidste at f ortælle om Familien Larsson. i Wasa . Larsson, havde afslaaet alle Tilbud og var forbleven ugift for at pleje sin gamle Fader — alt dette blev Grev Bertelskoid ikke træt af at spørge om og høre paa. Meget havde forandret sig i de tolv, fjorten Aar, siden han sidst havde staaet i nær Forbindelse med den finske Borgerfamilie. Mange Følelser havde opfyldt hans Hjærte siden den Tid, nogle Glæder havde maaske blomstret for ham, men endnu flere Sorger havde atter bragt dem til at visne. Grevens Håar begyndte at blive graat, uagte han endnu ikke var fyrretyve Aar; paa hans smukke, mandige Ansigt var Smilet en sjælden Gjæst, men Alvor en desto hyppigere. Den kunde vel for en flygtig Stund vige for Hoffets bydende Etikette, men den indtog strax sin Plads igjen, saa snart han blev ene. Denne Hofmand adskilte sig fra andre derved, at han ikke lod sit Hjærtes Følelser og sin Selvstændighed tåge fra sig. Men da hans Karakter, skjønt den var urokkelig, naar det gjaldt, var saa mild, at den næsten maatte kaldes blød, og sjælden ståk skarpe Kanter frem imod andre, havde Grev Bertelskold kun faa Avindsmænd og Misundere. Han havde hidtil kun taget liden Del i Datidens hadefulde Partistridigheder. Hans Liv var derfor gaaet mere übemærket hen end de flestes ved Hoffet. Forsonet ved hans private Sorger syntes Skæbnen at have undt ham den Lykke, Folk af hans Karakter gærne søge i udvortes Ro — hvor længedet vilde vare, beroede atter paa etSpørgsmaal til Livet. Alt dette vidste Erik Lyng ingen Ting om. Havde han end muligvis i sin Barndom hørt Grevens Navn nævne, havde han for længe siden glemt det, og han var alt for ung, da han forlod sin Hjembygd, til at kunne være indviet i sin Families Historie. Det smigrede ham, at den fornemme Officer viste ham og hans Slægt en saa venlig Deltagelse; han følte sig draget til ham med en Følelse af Hengivenhed og Tillid, der var saa naturlig paa Grund af hans egen ensomme Stilling, og til sidst dristede han sig til at spørge, hvor han nu var. "Paa Drottningholm" , svarede Greven, idet det naive Spørgsmaal lokkede et Solglimt frem paa hans Læber. "Men", vedblev Erik, idet han tænkte paa de besynderlige Omgivelser, han var vaagnet op i, «hvordan er jeg kommen her hen, og hvad er det for Folk, der bor paa Drottninghom ?" "Det skal jeg sige dig", svarede Greven atter smilende. Det var længe siden, at to Smil i Træk havde kruset hans Læber. «Kongen har i dybeste Hemmelighed arrangeret en Fest til Dronningens Navnedag, og derfor har han lige saa hemmelig ladet de tre nye Huse bygge og føre hid paa Flaader. Det Selskab, der traf dig sovende i det nye Theater, er Hoffets Ballet og Komedianter, Franskmænd og Italienere, der er sendte her hen for at holde Prøve paa en Komedie til den store Dag. Det er livligere, overmodigere og kaadere Folk, end vi er vante til; de kjeder sig her som Kalve paa Engen, og det undrer mig ikke, at de valgte dig til Gjenstand for deres Lystighed — særlig Signora Morelli, som er den ustyrligste af dem alle og vant til at give efter for alle sine Luner. Men tag dig i Agt, Erik! Du har allerede paa Forhaand skaffet dig Fjender ved Hoffet, og nu har du faaet en ny, som er saa meget farligere, som hun er smuk, afholdt og feteret af alle. Hun er Kvinde og Italienerinde ; hun vil aldrig tilgive dig, at man har lét paa hendes Bekostning" . Festen i Kina. I Grev BertelskOld fandt Erik Lyng en Raadgiver, som hans Ungdom og Uerfarenhed nok kunde trænge til. Kongens Ønske var en Befaling, som Erik ikke havde vovet at modsætte sig, selv om han havde haft Lyst dertil, men sandt at sige følte Erik sig ikke lidet smigret ved at være Gjenstand for en saa ophøjet Persons Opmærksomhed, ja være bleven indviet i Kongens Hemmeligheder. Han fandt sig saa meget villigere i sin Skæbne, som han havde faaet Løfte om hen paa Sommeren at maatte følge med sin Beskytter til Finland. Han udførte punktlig de Arbejder, man paalagde ham, og anvendte sine ledige Timer til at studere de Blomster, hans store Mester, Arkiateren Linnæus efter Dronningens Opfordring havde forskrevet fra Holland særlig til Haven ved Drottningholm. Signora Morelli og hendes Selskab undgik Erik saa vidt muligt, og det gjorde han vel i ; thi han havde i hende faaet en hemmelig Fjende; bldende og haandgribelige, brændte den smukke Danserindes Kys endnu som Ild paa hans Læber. Greven havde advaret ham imod at gaa ene i de mere afsides Dele af Parken, især om Aftenerne. Et Par Gange glemte Erik denne Advarsel og lagde Mærke til, at mistænkelige Karle fulgtp ham i Hælene. Han slåp ganske vist bort ved h»:aig at tåge Flugten, men han indsaa, at man laa paa Li*< efter ham, og besluttede at tåge sig i Agt. Omsider kom den store Dag, Dronningens Navnedag*). Adolf Fredrik havde gjort alt for i det mindste at være Konge paa Drottningholm — og i Kina. Forberedelserne havde varet i fire Aar, og der var bleven anvendt tre Tønder Gu!d paa dem. Til venstre i Parken, naar man kom fra Slottet, laa der fordum et sidt Moras. Dette var med stor Bekostning bleven opfyldt, og der var bleven lagt Veje der hen fra Parken. Det Stykke Legetøj, der endnu den Dag i Dag kaldes K ; na Slot, blev bygget i den gamle Arsenalgaard under Foregivsnde af, at det var bestilt til Akero af Grev Tessin, og blev flyttet med sine tilhørende Bygninger paa den Maade, vi ha^e beskrevet. Der blev hemmelig i Hoffolkenes Navn bestilt Møbler hos flere Haandværkere, alt sammen i kinesisk Stil. Ligeledes en Mængde kostbare Kostumer, fra Mandarinernes helt ned til Kokkedrengenes. Skuespillere og Balletkorpset sendtes derud i Forvejen for at holde Prøver paa. deres Roller i det nye Theater, og Hofintendanten Pasch malede prægtige Dekorationer særlig til denne Lejlighed. Derhos indøvedes sex og tredive Kadetter i at exercere paa kinesisk, og tolv af de største udvalgtes til at gjøre Tjenete som Statister ved Theatret. Alt var færdigt. Skræddere, Kokke, Snedkere, Maskinfolk og hundrede andre havde ikke sovet i flere Nætter. De kongelige var komne om Aftenen, men Dronningen anede ingen Ting eller lod i det mindste, som hun var blind. Det var heldigt for alt det, der var bleven opsat til det sidste Øjeblik, at Hendes Majestæt blev længe oppe om Aftenen og først stod sent op om Morgenen. •) Feltlægen antager, at det har været Ulrikadagen, den 4de Juli. Samtidige Krø- niker derlmod henlægger Festen til Lovisadagen, den 25de Avgust, hvilket bør be- mærkes af Hei syn til det historiske Datum for en saa vigtig Begivenhed som Kinas Indvielse. Den 4de Juli stemmer ikke med Angivelserne for Kongens Rejse til Finland.. Allerede ved Daggry var Parken omkring Kina mylrende fuld af travle og nysgjerrige Mennesker. Først skulde man se Kadetterne exercere for Kongen, og blandt Tilskuerne var ogsaa Erik Lyng. De stakkels Knøse var bleven vækkede Klokken to om Morgenen og stod nu og paraderede med høje Grenadérhuer med Sølvplader og Kongens Navnetræk paa. To smukke Kanoner blev kjørte op for yderligere at forhøje Stadsen. Klokken fem kom Hans Majestæt og lod Knægtene exercere. Det gik prægtig, Kongen var tilfreds, i godt Humør og meget naadig imod alle. Saa kom der en lang Pavse, i hvilken Kadetterne ikke rørte sig af Pletten, men stod ganske stille og gnavede Hvedebrød og Kager i sig, som de havde faaet Lov til at fylde alle deres Lommer med for bedre at kunne udholde Feltlivets Strabaser. Omsider Klokken elleve om Formiddagen kom Deres Majestæter kjørende i pragtfulde Vogne og ledsagede af et glimrende Følge. Kadetterne marscherede frem i Parademarsch, skuldrede og udførte deres Tempo til almindelig Henrykkelse. Hele Parken gjenlød af Hurraraab, og Erik Lyng spekulerede paa, om han ikke skulde lægge sin Lærdom paa Hylden og ved sin Beskytters Hjælp se at opnaa den Ære at blive Militær og forbavse Erika Lindelia med en høj Grenadérhue. Endnu var imidlertid den store Overraskelse tilbage. Den skulde først komme om Aftenen, og Forberedelserne fortsattes med den allerstørste Iver. Her hen hørte ogsaa, at Kadetterne blev klædt ud som Kinesere, og de store, nu grønmalede Knapper, Erik Lyng havde haft den Ære at lave i Kongens eget Drejekammer, var ikke det, der gjorde mindst Effekt paa deres Uniformer. Alt gik, som det skulde, lige til en halv Time før det fastsatte Klokkeslet, da Dagens største Mærkværdighed skulde løbe af Stablen. Saa lod Grev BertelskSld Erik kalde — han stod i Tilskuerhoben et Stykke fra Kina. Nattevaagen, Fraadseri ved Frokosten Klokken halv fire om Morgenen og Faste Resten af Dagen — maaske for meget Slikkeri — det var mer, end de improviserede Kinesere kunde taale. En af Kadetterne var lige i det afgjørende Øjeblik bleven daarlig, og der maatte ikke savnes en eneste ved den højtidelige Lejlighed. "Her er Kostume" , sagde Greven til Erik, n klæd dig øjeblikkelig paa!" ,Jeg?" spurgte Erik forundret. ,Ja, du. Der er ingen Tid at spilde. "Men hvordan skal jeg bære mig ad?" spurgte Erik. "Det har ingen Fare. Gjør som de andre" . Der hjalp ingen Snak. Inden tyve Minuter var Erik bleven til en Kineser og stod med Hjærtet siddende i sin Hals ved Porten til Kina. Han havde ikke staaet der i fem Minuter, før en lille prægtig udstyret Mandarin, syv Kvarter høj og ledsaget af en hel Skare af det himmelske Riges Stordignitarer kom hen til Porten. Den lille Mandarin var saa optagen af sin nye Værdighed, at han ikke lagde Mærke til, at et af de lange røde Silkebaand, hvormed hans vide Benklæder var bundne, var gaaet op og slæbte hen ad Jorden — en utilgivelig Fejl, som havde kunnet koste en Kammertjener hans Plads, dersom ikke den store Travlhed havde undskyldt alt. Erik Lyng, som stod nærmest ved ham, gjenkjendte Kronprinsen, bukkede sig ned og bad om at maatte binde Baandet. Prinsen saa paa ham med sine store, smukke Øjne og sagde: "Kineser, det var dig, der slog mig". Erik studsede. Saa levende var Prins Gustavs — den senere Gustav den tredjes — Fantasi, at efter at han længe havde hørt Dronningen klage over, at man havde s 1 a ae t ham, troede han det til sidst selv. Før Erik imidlertid vovede eller blot kunde naa at sige et Ord til Forsvar, tilføjede Prinsen med en Værdighed, der vel var lidt gammelagtig, men som klædte ham fortræffelig : Det er Dronningens Navnedag i Dag. Fyrster pleje at benytte saadanne Lejligheder til at tilgive — jeg tilgiver dig. Du har Tilladelse til at binde mit Baand" . I det samme nærmede Prinsens Hovmester, Grev Bjelke sig, men Baandet var allerede bundet, og strax efter ankom de kongelige. Kongen og Dronningen kom kjørende til Kina Klokken sex om Eftermiddagen. hende Slottets forgyldte Nøgler paa en rød Fløjls Pude med brede Guldfryndser. Lovisa Ulrika var — eller lod, som hun var — overmaade overrasket og forøgede sin skikkelige gteherres Henrykkelse ved ikke strax at gjenkjende Kronprinsen i den fremmede, løjerlig udmajede Dragt. Men saa snart han begyndte paa sin lille udenad lærte, til Lejligheden passende Tale, tog hun ham med moderlig Glæde i sine Arme r og der blev saadan en Jubel, at den gode Konge glemte hele Stadsen over sin Lykke ved at være Husbond og Fader. Han omfavnede paa én Gang leende og med Taarer i Øjnene sin overraskede Dronning og sin lille prægtige Mandarin og bød alle velkommen til sit østerlandske Palads. Nu traadte hele den øvrige Skare af højere og lavere kinesiske Notabiliteter frem for at frembære deres underdanige Velkomsthilsener. Dronningen aabnede selv med den største af de forgyldte Nøgler Døren til Hovedindgangen og ytrede paa den mest smigrende Maade sin Henrykkelse over denne storartede, selvfølgelig højst uventede Overraskelse. Kort efter sad de kongelige med hele Hoffet ved et glimrende Taffel i Kina, og den bedste Musik, der paa den Tid var at opdrive i hele Sverige, spillede, skjult af Træerne, under Maaltidet. Klokken otte begyndte der en Theaterforestilling, som man ikke havde set Mage til i Sverige siden Dronning Kristinas Tid ; der var i det hele sexten Akter og to og tredive Dekorationsforandringer, og den vårede til Klokken to om Morgenen. Der blev opført to Operaer, den ene hed Le berger devenu roi og håndlede om en Hyrde, som efter mange mærkelige Æventyr til sidst blev Konge ved Hjælp af en Fés Tryllestav og saa begribeligvis tillige fik sin ømme Hyrdinde til Dronning. Helten i den anden Opera var derimod ingen ringere end Alexander den store, som blev spillet af en Italienerinde, Signora Fabrici, der fortryllede det høje Publikum ved en Røst og Manérer som en ægte Husars. I Operaerne var derhos indlagt Balletter, ganske som i vore Dage, ikke at tale om mange andre Kunststykker, i hvilke særlig "Luftspringeren" Frossard udmærkede sig. som en Pibe. Ved Siden af Danserne Decarge og Gallodier gjorde første Danserinden Signora Morelli saa brillante Piruetter, at Bifaldet gik over alle Grænser. Hoffet var ude af sig selv af Beundring ; med Undtagelse af Lovisa Ulrika kunde ingen gjøre Morelli den Ære stridig at være Kinas Dronning. En Dronnings Politik. Operaen var forbi, og det glimrende Selskab spredtes, men kun for nogle Øjeblikke efter atter at samles i Balsalen. Hertil indbødes ogsaa de anseligste af Theaterpersonalet, som, efter at de havde klædt sig om, blev forestillede for Deres Majestæter og kunde glæde sig ved de naadigste Udtryk af kongelig Tilfredshed i Forbindelse med kostbare Gaver, for Herrernes Vedkommende Guldure og Brillantringe, for Damernes Juvelsmykker og Ørenringe af Diamanter. Ballet begyndte og aabnedes af Deres Majestæter i egne høje Personer. Kongen traadte Dansen med Friherreinde von Ungern- Sternberg, født Grevinde Morner, medens Dronningen hædrede den franske Ambassadør Grev Breteuil med sin Arm. Selv i Fornøjelsernes Hvirvel glemte man ikke Politiken. Hattepartiets betydeligste Mænd — selvfølgelig med Undtagelse af Grev Tessin, der var rejst bort — var indbudne til Festen og blev behandlede med en Opmærksomhed, der enten skulde vinde dem eller dysse dem i Ro ; i begge Tilfælde maatte den imponere og forberede forestaaende Begivenheder. Det var Nat, men alt syntes ikke des mindre at være fuldt Solskin. Det var lang Tid siden, at det svenske Hof havde været saa glimrende, at Kronen havde funklet med saa blændende en Glans, og at de, der bar den, havde syntes at bære den saa let. Man kunde tro, at Fremtiden efter saa meget Had og Splid endelig gryede med Rosenskjær, eller maaske snarere, at der ingen Fremtid var, at alt levede i Øjeblikket, som var saa kort, men tog sig saa uendeligt ud. son empire en Suéde — Skjømheden er ved at gjenvinde sit Herredømme i Sverige — vilde Grev Tessin have sagt, i Fald han havde været til Stede*), saa mange Skjønheder kappedes den Nat om Prisen for Ynde. Lykken og Glæden syntes at leve op igjen i dette østerlandske Trylleslot — og havde nogen sagt, at al denne Lykke var bygget paa Sand, at denne Glæde paa mange Læber kun var en Maske, der skjulte kolde, egennyttige Beregninger — hvem vilde have troet det? Men uden Sandhed — Sandhed i alt — gives der ingen virkelig Lykke, ingen üblandet Glæde, hverken i Purpuret eller i Vadmelstrøjen. Det var et Træk i Dronning Lovisa Ulrikas Politik at styrke Kongehusets Magt ved at stifte Ægteskaber mellem dets Tilhængere og de mest indflydelsesrige Familier. En saa god Lejlighed som denne, da al Tvedragt syntes at være glemt, vilde hun ikke lade gaa unyttet hen. Hendes skarpe Blik faldt paa Grev BertelskOld, just som han var optagen af en livlig Konversation med Frøken Palmstjerna, en Datter af Rigsraaden af samme Navn, en af Hattepartiets Førere. Lidt efter befalede Dronningen, at han skulde komme hen til hende. "Dette smukke Arrangement er lykkedes Dem alt for godt, Hr. Greve", sagde hun, "til at De ikke skulde have lovligt Krav paa en Belønning. Udbed Dem en Naade af mig" . "Deres Majestæts Naade har ikke levnet mig noget at ønske" , svarede Greven. Bild mig ikke det ind! Det er sandt, at De aldrig har bedt mig om noget — en yderligere Grund til, at De bør gjøre det nu. Skulde en Mand som De, i Deres blomstrende Manddomsalder, sukke hele sit Liv bort i Ensomhed?" Vi maa her i Parenthes give en Oplysning, som maaske kommer dem, der huske den foregaaende Historie, uventet. Grev Bertelskold var Enkemand efter et kort Ægteskab med Frøken Stenbock. Det var hans Moder, der havde knyttet denne Forbindelse, som fra hans Side betød Opgivelsen af en ældre, længe begrædt, haabløs Kjærlighed. •) Han tilføjer i sin Dagbog : J'ai vu un temps, oa il n'y avait pas 20 folies vis- ages dans tout Stockholm' (Jeg har oplevet en Tid, da der ikke var tyve smukke An- sigter i hele Stockholm). gjensidig Agtelse, som begge Parter i høj Grad fortjente, og maaske vilde der med Tiden være spiret ømmere Følelser op af denne Rod, hvis Forsynet ikke havde besluttet det anderledes. Efter kun tre Aars Ægteskab havde Greven mistet sin unge Hustru, som efterlod ham en Søn og en Datter, af hvilke Sønnen var kommen til Verden samme Dag som Prins Gustav. "De er en Drømmer, bedste Bertelskold" , vedblev Dronningen med et naadigt Smil. "Skal jeg minde Dem om, at De allerede i tre Aar atter har været Gjenstand for de unge Damers Blikke? Hvad synes De om Frøken Palmstjerna?" ,Jeg anser hende for en ung Dame, der baade har megen Ynde og en god Forstand" , svarede Greven. "Og det siger De i en Tone, som om De kritiserede en Kanon! Skam Dem, Greve! at spille Filosof, hvor De snarere burde være henrykt over Deres Held. Jeg tør vædde paa, at i Fald De var Alexander den store, vilde den unge Skjønhed ikke have noget imod at spille Roxane" . "Des værre, Deres Majestæt, er jeg ikke Alexander den store, og desuden er jeg saa uheldig ikke at dele Frøken Palmstjernas Smag". "I hvilken Henseende da, vise Filosof?" "Hun paastod, at Morelli har store Fødder, hvorpaa jeg forsikrede, at Crotzi med sin lange Hals af Naturen var bestemt til at skulle være en Trane" . ,Jeg havde knapt troet, at De kunde være saa ondskabsfuld", sagde Dronningen. "Men", vedblev hun, "her kommer en, der maaske bedre end jeg kan erobre Dem tilbage for Familielivet" . Med disse Ord pegede hun paa en Skare smaa Kinesere, der med pudsig Højtidelighed kom marscherende op igjennem Salen, anførte af Kronprinsen, med det vigtige Maal for Øjet i Sideværelset at bjærge sig et ordentligt Stykke Smørrebrød oven paa alt det meget Slikkeri. Dronningen vinkede en af Drengene hen til sig. Det var en blond, smuk Dreng af samme Alder som Kronprinsen, i hvis Tjeneste han havde den Ære at staa som Page. "Hør, lille Bernhard", sagde Dronningen, "sig til din Fader, at han skal skaffe dig en ny Moder!" Drengen blev rød, saa' Hendes Majestæt stivt i Ansigtet og svarede ikke et Ord. "Du vilde vel meget gjærne have en ny Moder?" vedblev Dronningen. ,Jeg vilde hellere have en Hest" "Men naar du faar en ny Moder, kan du hver Dag komme til at spise de Kager, du holder saa meget af" . ,Jeg vil ikke spise Kage" , svarede den lille Bernhard Bertelskold. "Gaa ind og spis dig et Stykke Smørrebrød" , sagde Dronningen halvt smilende, halvt ærgerlig over denne tidlig vaagne Oppositionsaand. Drengen gjorde et ceremonielt Buk, som det havde kostet ham megen Umage at lære i Danseskolen, og gik. ,Jeg ser, min kjære Bertelskold, at alt har sammensvoret sig imod Deres Lykke" , sagde Dronningen. "Deres Majestæts Naade er en rig Erstatning for Lykkens Ugunst" , svarede Greven, som var Hofmand nok til ikke at svare anderledes, men som i Hjærtet var ret tilfreds med sin Søns Opposition. Nu nærmede Kongen sig, ledsaget af den tjenstgjørende Hofmarskalk, som havde den Naade at præsentere Signora Morelli, der havde brugt længere Tid til at klæde sig om end de andre, men saa ogsaa overstraalede alle Hofdamerne ved sin glimrende Skjønhed og sit pragtfulde Toilette. Lovisa Ulrika, som allerede paa Forhaand var irriteret, var for meget Kvinde til ikke at føle en hemmelig Uvilje ved dette Syn, og Indtrykket mindskedes ikke, da hun bemærkede, at hendes skikkelige og trofaste Ægteherre betragtede den smukke Danserinde med umiskjendeligt Velbehag. Hun skjulte imidlertid sine Følelser under den naadigste Smiger, hist og her blandet med et knapt føleligt Naalestik. Zefyr selv, sagde hun, kunde ikke være lettere, ingen Flora mere fortryllende. Terpischore kunde ikke bedre fortrylle sit Publikum paa Helikon. Den efter sin Hyrde sukkende Daphne kunde ikke vogte sine Faar med større Ynde, og denne lille Fod var en forgiftet Pil, der kunde saare tusind Hjærter osv. "Og dog" , sagde Kongen, som troede, at hans Dronning ganske delte hans Beundring, " Naade til Minde om den Fornøjelse, hun har beredt os med sin uforlignelige Dans". "Hvad?" sagde Dronningen spottende med et Blik paa Bertelskold, "er her én til, der er saa ophøjet over alle dødeliges Kaar, at hun ikke har et eneste Ønske? Er det muligt, skjønne Hyrdinde? Ikke en Rivalinde at besejre? Ikke engang en Hævn over en eller anden, hvem det nu mon være, som har været saa uheldig at træde Dem paa Deres forhexede Fod?" Danserinden indtog en smægtende Stilling, slog Øjnene ned og bad om, at Hendes Majestæt vilde tillade hende at fremføre en Bøn uden Vidner. Hun vidste maaske, den lille Morelli, at hun snarere vilde blive bønhørt fra en anden Side, men hun vidste ogsaa, hvem der bedst formaaede at holde et Løfte. "Jeg har altsaa gjættet rigtigt" , svarede Dronningen, idet hun gav de omstaaende et Tegn til at trække sig tilbage. "Der er altsaa en Geladon, som har været sin skjønne Hyrdinde utro?" "Nej, Deres Majestæt" , sagde Danserinden med undertrykt Harme og Kinder, som ikke havde Sminke nødig for at blive røde, Jeg er bleven afskyelig fornærmet, og naar jeg endnu er her paa Drottningholm, er det kun for at adlyde Deres Majestæters Befaling og opfylde min Pligt" . "Hvad hører jeg?" sagde Dronningen endnu stadig i den samme spottende Tone. «Hvilken af Hoffets Kavalerer har kunnet driste sig til at hæve sine forvovne Blikke til en saa mægtig og dydig Fé uden i samme Nu af hendes Tryllestav at blive forvandlet til Sten? Jeg gaar ud fra", tilføjede hun foragtelig, "at ingen af Damerne har vovet at fornærme Dem ved at bære kortere Skjørter end De". "Tvært imod" , svarede den smukke Italienerinde, som havde Møje ved at tvinge sit Raseri, "det er mig, der alt for dristig har vovet at besvære Deres Majestæt ved min übetydelige Person, og jeg beder derfor underdanigst om min Afsked fra Corps de ballet". "Nej, Morelli", sagde Dronningen, som ikke var grusom nok til længere at pine en frygtet Rivalinde, og som rimeligvis ogsaa fandt, at hun var bleven ydmyget tilstrækkelig, " Hævn over den, der truer med at berøve vor Ballet dens mest letfodede Prydelse. Fortæl mig, hvad det er, min søde Pige. Har maaske nogen vovet at pibe ad Dem?" "Aa, Deres Majestæt, jeg er for ofte bleven hædret med Bifald, til at jeg ikke skulde have lært at foragte Piberne. Men man har vovet at le ad mig, og det er tusinde Gange værre" . Dronningen smilede. B Le ad Dem ! Le ad en saa alvorlig og Ærefrygt indgydende Person !" Og medens hun sagde disse Ord, behagede Hendes Majestæt at vifte med sin prægtige Vifte for at skjule det uimodstaaelige Smil, der krusede hendes kongelige Læber. Den farlige Kineser i Kina. Den lille Danserinde skjønnede, at hun ikke havde nogen Barmhjærtighed at vente, for hvad Uret hun havde lidt. Men hun havde besluttet, at hun vilde have Hævn, og hun havde skaffet sig sikrere Midler. "Min naadige Dronning vil maaske behage at tilgive, at jeg har dristet mig til at besvære med mine übetydelige Anliggender, uagtet jeg har langt vigtigere Ting at meddele" , sagde hun. w Aa" , sagde Dronningen, som havde megen Morskab af at drille og ydmyge den beundrede Skjønhed, "det manglede blot, at vor lille fortryllende Fé endnu skulde have et Raad at give os i Rigets Anliggender. Nu vel, De skal ikke være bange, sig mig oprigtig, hvad mener vor smukke Morelli om Situationen i Europa for Øjeblikket? Skal vi slutte en eller anden ny Alliance? Ønsker min lille Veninde at blive sendt som Ambassadrice til Konstantinopel? Jeg er vis paa, at vor Broder Sultanen vilde føle sig baade smigret og rørt derved. Men tal for Guds Skyld sagte, at Marquis de Breteuil ikke hører os; det kunde kompromittere vor Stilling til Frankrig og muligvis koste os hele vort franske Theater" . "Deres Majestæt nærer alt for naadige Tanker om min diplomatiske Dygtighed" sin Selvbeherskelse nødig for ikke at koge over; "saa vidt rækker mine ringe Evner ikke. Men min underdanige Troskab rækker længere og tillader mig ikke at se afskyelige Komplotter benytte en saa festlig Lejlighed til at forstyrre Deres Majestæts dyrebare Ro og true Rigets Sikkerhed" . "Det bliver bedre og bedre! Det er i Sandhed guddommeligt. Kom nærmere, Grev Bertelskold, her er nyt at spørge. Vor livlige Morelli har lavet en Sammensværgelse for at faa den Fornøjelse at redde os med sin Tryllestav. Det bliver et Divertissement, der vil more os übeskrivelig. Hvad skal vi kalde det? Det bør have en pikant Titel. Hvad mener De om "Le roi devenu berger?" Signora Morelli lod, som hun ikke forstod Hentydningen, bøjede sig nærmere frem imod Dronningens funklende Ørenlokker og hviskede: "For Guds Skyld, Deres Majestæt, tag Dem i Agt! Den Person, der vilde myrde Kronprinsen i Ulriksdals Park, opholder sig forklædt paa Drottningholm og venter blot paa en Lejlighed til at udføre sin rædsomme Plan". Dronningen skiftede Farve. Hun havde ganske vist just ikke tydet Prins Gustavs Skramme — som desuden allerede var lægt — paa denne Maade, men hun havde ikke des mindre en Mistanke om, at der ståk noget under, og hendes Mistanke var ikke bleven saa lidt forøget ved, at det til Trods for al Umage ikke var lykkedes at komme paa Spor efter den formentlige Forbryder, der var forsvunden paa en saa hemmelighedsfuld Maade. Hun rejste sig strax og befalede Morelli at følge med ind i et Kabinet inden for Balsalen. "Skal det være en Spøg for at pirre min Nysgjerrighed, saa er det en ondskabsfuld og upassende Spøg, min unge Veninde", sagde hun i en stræng Tone, der var ganske forskjellig fra den, hun hidtil havde talt i. Danserinden kastede sig for sin Herskerindes Fødder og forsikrede, at hendes Ord udelukkende skyldtes den mest uskrømtede, underdanige Iver. Hun havde været bange for at forurolige Dronningen for meget og havde derfor villet meddele hende sin Opdagelse ad en Omvej, da den stod i Forbindelse med en Forhaanelse, der var bleven tilføjet hende selv, men Hendes Majestæt havde ikke tilladt hende det, og hun var derfor nødt til at blotte Sandheden uden Omsvøb. Hun skildrede, hvorledes hun havde truffet Forbryderen sovende i Theatret — hvorledes hun tillige med det øvige Selskab havde moret sig paa hans Bekostning — hvorledes han havde gjengjældt hendes Drilleri paa en brutal Maade — hvorledes hendes Fjender og Misundere siden den Tid havde drillet hende med hendes nye, übehøvlede Elsker — hvorledes hun havde fattet Mistanke til ham — havde ladet ham udspionere og til sidst opsnappet et Brev til et übekjendt Fruentimmer, formodentlig en medskyldig, i Nærheden af Upsala — hvorledes han deri i tilslørede Ord havde skildret Optrinet i Ulriksdals Park, som han havde sneget sig ind i under Paaskud af at botanisere — hvorledes han havde haft et Brev med til Grev Tessin, der havde befalet Folkene at slippe ham ind paa Slottet — hvorledes han en hel Dag igjennem var bleven holdt skjult der af en eller anden hemmelig medskyldig og senere i Nattens Mørke var bleven ført til Drottningholm — hvorledes Morelli her havde gjenkjendt ham i hans Forklædning som Kineser ved Deres Majestæters Ankomst — hvorledes han aabenbart i Trængslen havde søgt Lejlighed til at udføre sin nedrige Plan, og hvorledes han endnu for en halv Time siden i samme Anledning havde opholdt sig blandt Tilskuerne uden for Slottet. Hele denne Forklaring blev given under Taarer og Forsikringer om, at hun efter at have opdaget denne skjændige Sammensværgelse ikke havde kunnet finde Ro, før hun havde faaet aabenbaret Dronningen selv sin Opdagelse. Lovisa Ulrika var alt for skarpsindig til ikke i denne for Riget saa vigtige Opdagelse at faa Øje paa det lille Motiv, en saaret Forfængelighed, der søgte Hævn. Men det hele havde imidlertid et Skin af Sandsynlighed, og hun kunde ikke anse det for en Tilfældighed, at den ukjendte Voldsmand havde haft Brev med til Grev Tessin og var bleven saa godt mod tågen af ham, nogle Øjeblikke før Greven saa uventet havde afbrudt sit Forhold til Hoffet. Al hendes Forbitrelse imod den frygtede Modstander vaagnede med fornyet Styrke og bidrog sit til at stille hans formentlige medskyldige i det hadefuldeste Lys. Jeg vil ønske, De maa tåge fejl" , sagde hun. "Men forudsat, at De har Ret, hvilket snart vil vise sig, lover jeg Dem en saa fuldstændig Oprejsning, som De blot kan ønske Dem. Gaa, tag Del i Dansen, og lad Dem ikke mærke med noget. Jeg skal lade Dem kalde, naar jeg har Brug for Dem" . Med disse Ord vendte Dronningen tilbage til Balsalen, hvor den lille Danserinde, hvis Nederlag Hoffet nylig havde moret sig over, blev Gjenstand for almindelig Forundring og Nysgjerrighed, i Anledning af, at hun nylig var bleven benaadet med en saadan Avdiens i Enrum. Imidlertid stod Erik Lyng uden at ane noget om alle de højforræderiske Anslag, man havde beskyldt ham for, imellem en Flok andre nysgjerrige uden for det lille Lystslot, hvor det var ham en lige saa ny som fængslende Fornøjelse at se paa det prægtige Bal, der holdtes for oprullede Gardiner. Sit kinesiske Kostume havde han endnu ikke fundet Lejlighed til at skille sig ved, og medens de øvrige Kinesere, der alle sammen var Kadetter af høj adelig Byrd, var bleven indbudne til at spise til Aften paa Slottet, var han, som kun var extraordinær Indehaver af Kineserværdigheden, tilovers. Sult og Tørst led han ikke, thi der uddeltes Simler, 01 og Mumme til Folkehoben. Men det lakkede ad Morgen. Træt og søvnig stod Erik endnu og søgte at gjenkjende de glimrende Skikkelser, der svævede om der inde ved Voxlysenes Skin. Snart var det en Rigsraadinde i vidt Fiskebensskjørt, snart en Hoffrøken med Pocher og Engageanter, snart en Diplomat med en højtidelig Pisk i Nakken, hvid paa Ryggen af den Mellemting imellem Kjole og Frakke, der den Gang var i Brug. Snart gjenkjendte Erik Dronningens prægtige Skikkelse paa den Ærbødighed, hvormed alle gjorde Plads for hende, hvor hun kom; snart saa han Kongens venlige Ansigt, som hele Natten igjennem var lutter Solskin; snart saa han sin Beskytter, Grev Bertelskolds Kæmpeskikkelse overskygge Vinduet; snart var det hans smukke Fjende Signora Morelli, der trippede forbi med Ballettrin. Stundom skjultes al denne Stads af Duggen, som satte sig paa Ruderne der inde i Varmen, men det vårede sjælden længe, før en eller anden af Deres Naader eller Kavalererne tørrede dem af med Lommetørklædet for at se ud paa den illuminerede Park og den livlige Folkemasse. Der blev ogsaa til Hoffets og Folkets Forlystelse afbrændt et Fyrværkeri: Raketter og Sværmere fløj i Vejret hele Natten og oplyste med deres Skjær de mørke Løvgange og Gavlen af det store Slot, der saas i Afstand. Matrosen Långviks Død. Folkehoben gjorde sine Bemærkninger ; det hed sig, at det store Fyrværkeri var opsat til næste Dag; saa skulde Dronningen selv tændte det med en Ilddue. Personerne indenfor blev mønstrede; hverken Hatte eller Huer blev skaanede. "Der er Diiben" , hed det. «Dronningens Haandsekretær. "Han har sikkert slaaet nogle Plader i sine Dage" . "Der er den gamle Bjelke" , sagde en anden, "han, som i 37 fik sin Afsked paa graat Papir, men lige stor paa det er han for det, kan jeg tænke" . "Det er ingen Ting imod unge Bjelke, hans Søn!" sagde en tredje. "Se, der gaar han med Prinsen og ser op i Loftet af bare Hovmod. Gud forlade mig! tror jeg ikke, han anser sig selv for bedre Karl end selve Hans kongelige Højhed" . "Nej, se paa den sippede Herre" , sagde den fjerde Mand. "Ved I, hvem det er? Jo, det er Hr. Dalin, som laver Vers, og Folk, der laver Vers, mener, at de duer til al Ting, derfor er han Lærer for de kongelige Prinser begribeligvis. Det hedder sig, at Prinsen ikke kan tale anderledes end paa Vers, saa naar han er sulten, er det ikke fornemt nok at sige : Mo 'r giv mig et Stykke Smørrebrød, men saa har Dalin lært ham at kvække: Den gamle Gotha-Løve snart af Sult er død, Men Ungen skriger højt: Flux bred mig Smør paa Brød" Denne mindre fine Vittighed lønnedes med Bifaldsraab af Hattenes Tilhængere i Hoben, thi alle de tidligere nævnte vare Huer. Men disse havde ogsaa deres Tilhængere, som hævnede sig med ikke mindre drilagtige Indfald, saa snart en af Hattene viste sig. "Se, der er Nordencrantz, som blev Kommerceraad, fordi han kunde lave Guld af Salt. Det er et farligt fornemt Navn, han nu prunker med. Man husker jo nok, da han slet og ret hed Båckmanson og var Konsul i Lissabon og havde sine 6 Øre pr. Tønde i Sportler" . "Der er Ungern Sternberg, han, som i Vinter var Rigsstaldmester ved Kroningen. Han er ikke General og bærer ikke Serafimerkjæden for Løjers Skyld. Han var jo en af dem, der rømte fra Finland for Russen i 42 og kom tilbage til Stockholm for at fægte med smukke Talemaader" . med sin Sværdorden der henne ! Vi husker nok, hvordan han fik 100 Dukater og en Guldsabel, fordi han i 43 kigede efter Dalkarlene fra Slotsvinduerne paa Ridderholmen i tre Døgn" . "Se, du holder dig i Skindet, du!" raabte en af Hattenes Tilhængere. ..Rrdbeck sloges som en Mand paa Åland; han holder ikke med Russen, saadan som Nathuerne gjør". "Nej, han holder med Hattemagerne, kan jeg tænke !" skreg en af Modpartiet. "Hvor mange franske Sølvdalere tror I, de fik under sidste Rigsdag?" Svaret blev en Ørefigen fra den fornærmede Modpart, og et Øjeblik efter var der en Tumult i Gang, som truede med at udarte til et almindeligt Slagsmaal imellem de to Partier, hvis Iver opflammedes der udenfor af Øltønderne, medens Hatte og Huer dansede i den broderligste Endrægtighed indenfor. Saa saa man Dansen der inde høre op og de dansende samle sig i forskjellige Grupper og spørge hverandre om noget, der var hændet. Før man udenfor vidste om Aarsagen til denne Afbrydelse, følte Erik Lyng sig greben i Armen og trukken ud af Folkehoben. Han saa sig om; det var Kammertjeneren Feif. "Weg! Gleich ins Boot" , hviskede Tyskeren. "Hvad er det nu igjen for Historier?" spurgte Drengen ærgerlig. ,Jeg er søvnig, lad mig gaa hjem" . "Nicht råsonniren! Gleich putzweg, oder der Teufel soll dich holen, verfluchter Junge!" vedblev Kammertjeneren, idet han trak ham af Sted med sig, og det var rimeligvis den længste Tale, denne Kongens mutte Budbringer havde holdt, siden han var kommen til Sverige. Det hjalp ikke at gjøre sig ud til Bens. Nogle Minuter efter sad Erik i en Slup, som roet af raske Rorkarle hurtig fløj bort fra Strandbredden, medens der fra Parken bag ved ham lød en stadig voxende Summen af Stemmer, i hvilken han endnu i nogen Afstand kunde skjelne Ordene: Kineseren, Kineseren! Grib Kineseren! Kaptejn Neptunus Gast. Det koster formodentlig ikke Læseren stor Anstrængelse at gjætte Aarsagen til Erik Lyngs nye Æventyr. Det gik ganske simpelt til. Dronningen havde betroet Kongen Hemmeligheden ; Kongen havde smilet derad og forsikret, at den Sag vidste han bedre Besked med — men han var bange for at vække Opsigt, vilde ikke udsætte Morelli for Dronningens Unaade, besluttede næste Dag at bringe Sagen i Orden og søgte at slåa det formentlige gyselige Komplot hen i Spøg. Heftig som sædvanlig havde Dronningen imidlertid faaet Prinsens Hovmester, Grev Bjelke, indviet i Hemmeligheden. Han nærede nu, som vi have set, ikke de bedste Tanker om Botanikeren i Ulriksdals Park og havde derfor skyndt sig at give den vagthavende Officer et Vink. Denne havde givet Ordre til at gribe den mistænkte, og saaledes vilde den uskyldige Yngling uden Tvivl være bleven arresteret som Morder og Højforræder, hvis Hans Majestæt ikke havde fundet Lejlighed til i al Stilhed at give sin Kammertjener Feif et Vink. Ballet var et Øjeblik bleven forstyrret ved Rygtet om, at der var bleven opdaget et forbryderisk Komplot, og Folk udenfor havde forbedret Historien saaledes, at man til sidst talte om en Plan, der gik ud paa at sprænge hele Kina i Luften. Hele denne Storm i et Glas Vand var imidlertid dreven over. Med det naadige Smil paa de kongeliges Læber var Ro og Munterhed atter vendt tilbage til Hoffolkene, og i Folkehoben udenfor fik Sagen den Vending, at det hele havde været Løjer, som de kongelige havde villet more sig med paa Hoffets Bekostning. Støjen og Lystigheden var derfor i fuld Gang, da Dagen gryede, og Voxlysene skinnede gult og søvnig i Solskinnet, da de dansende skiltes Klokken sex om Morgenen paa den lyse Sommerdag. Da Grev Bertelskold søgte efter sin Protege, var denne forsvunden, og da den smukke Morelli spurgte efter Ofret for sin lille Kabale, havde hun den Ærgrelse, at den eneste Løn, hun høstede for al sin Ulejlighed, var uvenlige Blikke fra Majestæterne og en stræng Tilkjendegivelse fra Grev Bertelskold, om at hun for Fremtiden havde at afholde sig fra alle for Riget vigtige Sager med Undtagelse af Balletten. Der var imidlertid endnu én, der havde kunnet give en Oplysning i denne dunkle Sag, som saa faa var paa det rene med, og det var den lille Prins Gustav. Men han sov paa denne Tid af Døgnet den uskyldiges Søvn efter alle sine Strabaser og drømte snart om Kina, snart om de azoriske Øer. I Henhold til Kongens Befaling befandt Helten i alle disse mærkværdige Æventyr, Gymnasiasten Erik Lyng, sig imidlertid allerede Dagen efter — eller rettere samme Dag — om Bord paa Skibet Haabet, der tilhørte Handelshuset Larsson og laa sejlklar ved Stockholms Skibsbro bestemt til sit Hjemsted Wasa med en Returlast af Jærn og Salt, efter at det havde forsynet den svenske Hovedstad med Wasa-Rug, Smør, Flæsk, Sild og Lax. Eriks Glæde over den lykkelige Vending, hans Skæbne havde taget, mindskedes ikke ved, at Skibet Haabet var en gammel Bekjendt, i hvis Takkelage han mange Gange havde klatret som Barn, naar han med sin Moder besøgte deres fornemme Slægt i Wasa. Haabet var altsaa ikke, som man kunde formode efter Navnet, en evig ung Skude, men tvært imod en gammel Kasse, som i over tyve Somre havde prøvet alle mulige Slags Vejr og Vind imellem Wasa Skjærgaard og Furusund. Den havde i den Tid slidt mangen en god Sejllap og var selv bleven skrøbelig i alt, hvad der henhørte til det finere Søtoilette; Boven var temmelig skamfilet, Bardunerne slidte, Rælingen lappet, Gangspillet vindt og skjævt, og Kahytskappen lignede i høj Grad et alderstegent Hundehus. Det var den Erindring, Erik havde om Haabet fra sin Barndom af ; men han vidste ogsaa, at det var en ærlig og dygtig Lastdrager, der havde tjent mangen en Skilling til Rederens Firma i sine Dage og luntet sagtelig af forbi Gaddens Klipper, medens andre krøb ind til Ratan for at søge Ly imod Bottenhavets Nordenvind. Han blev derfor ikke lidt forundret, da han saa den hæderlige Kasse nymålet og oppudset paa sine gamle Dage i Stockholm, omtrent som en skikkelig Fiskerkjælling, der i sin Alderdom har faaet Rang og Værdighed af Madam og kjøbt sig et nyt Shawl. kantet Gjenstand og ved det Stød havde mistet sin olympiske Næse, vilde han knapt have kunnet tro sine egne Øjne, saa fin og fornem tog Haabet sig nu ud ved Siden af mangen en yngre Skjønhed ved Stockholms Skibsbro. Da Erik vel var kommen om Bord, traf harl en gammel Ven, med hvem der var foregaaet en ikke ringere Forandring end med Haabet selv, og det var Skibets Kaptejn. Han hed Neptunus Gast — uimodsigelig et meget mærkeligt Navn fra først til sidst, men den første Del af det havde dog i det mindste for saa vidt sin naturlige Grund, som Mandens Fader havde været Sømand med Liv og Sjæl og derfor havde villet givet Sønnen, som fra Vuggen af var bestemt til samme Levevej, et Navn, der maatte bringe Lykke til Søs. Det saa' imidlertid længe ud til, at Gasten havde faaet Overtaget, thi Gud og hver Mand fra Wasa til Skibsbroen i Stockholm vidste, at Kaptejnen i sine yngre Dage havde været en kostelig Patron. Skjønt han var noget forknyttet i Væxten — han var ikke mer end fem Fod høj — , havde han af Naturen faaet et bredt Bryst, stærke Arme, et tykt Hoved og et godt Humør, men uheldigvis ogsaa en saa stor Portion Skjødesløshed og Ladhed, hvortil nu og da kom et Glas Grog for meget, at han som Følge deraf tog sig uheldig ud paa Landjorden og endnu værre paa Søen. Sømand blev han, det var han døbt til, men han maatte slide som en Hund for det. Han begyndte sin Løbebane som Kok, og det lykkedes ham utallige Gange at spolere baade Ærter og Grød, inden han omsider avancerede til Jungmand. Den Methode, hvorefter han oplærtes, kan beskrives med et eneste Ord : Tamp, thi med Tamp blev han vækket om Morgenen, og Tamp blev han trakteret med til Frokost, Middag og Aften, og med Tamp gik han til Køjs hver Aften. Hvad han fik ud deraf i Retning af Theori og Praxis, skal vi lade være usagt, men han fik i det mindste sin Ryg garvet til Saalelæder, saa den ikke brød sig om Bagateller, og Vanen blev ham en anden Natur. Folk paastod, at Jungmand Gast aldrig sov godt, naar han ikke i Forvejen havde faaet sig en Omgang, thi ellers syntes han, han fik den i Drømme. En Gang, da denne Methode blev ham alt for kjedsommelig, rømte han i Øresund, men et Par Aar efter blev han kjed af at undvære Stryg, kom pænt tilbage og havde da ogsaa den Glæde strax at blive trakteret paa den gamle Vis. Omsider havde han, Himlen maa vide, hvordan, ved sin Faders gamle Venners Hjælp faaet lært sig Navigation til Husbehov og steg saa efterhaanden Trin for Trin til de højere Værdigheder, Matros, Konstabel og Styrmand. Efter at han havde sejlet godt og vel en Snes Aar i denne Egenskab, næsten altid været uheldig, men taget Søen og Verden temmelig let, hændte det en smuk Foraarsdag, at Skipperen paa et Wasafartøj kuldsejlede i Havnen og druknede, lige som Skibet skulde til at stikke i Søen. I et svagt Øjeblik lod Rederen, Raadmand Blom, sig saa overtale til at gjøre Styrmand Gast til Kaptejn paa Fartøjet, men han roste sig aldrig af den Handel, thi efter at hans nye Skipper, som stadig havde Modvind, hvorhen han saa vendte sig, havde brugt hele Sommeren til en Rejse til Stockholm og taget den Ting med samme Ro som alt andet, kom Kaptejn Gast til at rende Skuden paa Grund ved Sandhamn en smuk Septemberdag lige i Middagstiden i klart Solskin og med passelig god Vind, medens han tog sig en Middagslur, og Rorgængeren sad og spillede Femkort om Piger. Da det var besørget, roede Kaptejnen i Land med sin Besætning, levede godt et Par Dage i Byen og ventede paa, at Fartøjet skulde blive flot igjen en Gang. Dette indtraf ogsaa ganske rigtig kort efter, men da det tilfældigvfc skete i en forfærdelig Storm, begav det sig, at det hele gik Pokker i Vold, saa der ikke blev reddet synderlig andet end Skibstampen, med hvilken Kapteinen plejede at opfriske sine Ungdomsminder paa Mandskabets Rygge, og som var almindelig bekjendt under Navn af "Katten". Denne Kat bragte Kaptejn Gast ganske rigtig hjem til sin Reder, Raadmand Blom, som en Erindring fra Fartøjet, men da Blom var übillig nok til ikke at ville nøjes dermed, men ønskede at anvende den paa sin Skippers Ryg, ståk Kaptejn Gast sit Redskab i Lommen og gik ganske rolig, som om ingen Ting var passeret, sin Vej for at begynde sin Styrmandsbane paa ny paa et andet Skib. Paa den Tid da Erik Lyng som Barn lærte denne mærkelige Mand at kjende, var Kaptejn Gast — thi Titlen beholdt han — med sit rolige Sind og sit evige Uheld kommen i temmelig skrale Omstændigheder og var efterhaanden Trin for Trin steget ned ad Ærens Stige igjen, til han havde naaet sin første Værdighed som simpel Matros. pjaltet, tjæret og fordrukken, men altid i godt Humør, som han var, Gjenstand for Byens Drenges Løjer, og Erik havde mer end én Gang været med til sammen med andre smaa Gavtyve for en Skråa at kjøbe sig Ret af Gast til at holde et farligt Hus med ham, det bedste de kunde. Ingen Ting bed paa denne vel begede Trøje. Gast trak blot ligesom Skildpadden Hovedet ind i sin Skal og lod saa hele Sværmen summe omkring sig og banke løs paa ham af Hjærtenslyst med Hænder og Fødder, til de omsider blev trætte deraf. Erik kunde derfor knapt tro sine Øjne, da den første, han mødte om Bord, just var hans Ven Kaptejn Neptunus Gast, som han saa tit havde drevet Løjer med — nu Kaptejn paa Haabet, det største Skib i Wasa og tilhørende et Rederi, som havde Ord for at være meget nøjeseende ved Valget af dem, det betroede at føre sine Skibe. Der maatte i Sandhed være foregaaet en stor Forandring med den en Gang saa reducerede Ulk, som nu kunde være et Par og halvtredsindstyve Aar gammel. Dette viste sig da ogsaa strax i hans udvortes Menneske. Hans undersætsige Skikkelse, som fordum var en Sammensætning af Snavs, Tobak og Bcg, var nu indhyllet i en ordentlig ny Kavaj eller Jakke af blaat hollandsk Klæde med prægtige store Homknapper. Manden var vasket, redt og raget, havde en splinterny blank Hat paa Hovedet, rødt Halstørklæde, Ur med Signeter ved, pæne Buxer og et Par blanke Støvler. Havde det hele passet ham noget bedre, vilde man have kunnet tåge ham for en durkdreven Laps : der var næppe et Støvgran paa hans Jakke, og den umaadelige Skråa havde veget Pladsen for en lille Stump Pickanel, der næsten ikke var til at mærke, og som nu og da fornyedes af en lille Sølvdaase. Men med alt dette var ogsaa noget andet forsvundet, og det var det godmodige, urokkelig rolige, skjødesløse og flegmatiske i Mandens hele Væsen og Holdning. I Stedet derfor fandt Erik noget ængstelig paapasseligt, næsten mistroisk i hans Maade at være paa, og det tiltalte Erik mindre end hans Pjalter i gamle Dage. Besætningen, om hvorledes Kaptejnen var bleven et nyt Menneske. Paa det Tidspunkt, da det saa allersortest ud med Hensyn til Kaptejn Gasts borgerlige Stilling og personlige Anseelse, d. v. s. paa det Tidspunkt, da han almindelig ansaas for moden til som et fordrukkent Fattiglem . — noget Sømandshus fandtes der ikke den Gang — , havde en af hans gamle Kammerater, der førte Skib for Larsson, af Barmhjærtighed taget den stakkels Gast med som Matros paa en Rejse til Stockholm. Overfarten havde været lang og meget stormfuld og medført svært Havari, men dermed syntes Gasten at være færdig, for saa vidt som det kunde tilskrives Manden af dette Navn, og at have veget Pladsen for Neptunus, thi ikke blot var Tilbagerejsen den hurtigste og heldigste, noget Skib længe havde gjort, men Sømændene, der altid har været et overtroisk Folkefærd, gjorde ogsaa senere den lagttagelse, at hver Gang Neptunus Gast var med om Bord, havde de stadig god Bør og et mærkværdigt Held med sig. Skibe, der hidtil havde været Padder i Søen og var bleven langt tilbage for alle andre, naaede paa denne Maade deres Bestemmelsessted før noget andet. Det var, -som om alle Elementer havde sammensvoret sig om at fremskynde Rejsen uden ringeste Forsinkelse eller Uheld. Fartøj, Skipper, Besætning, Takkelage, Sejl og Søkort, alt kunde være saa skralt, det være vilde, naar blot Gast var med, gik al Ting godt. Kom der Vindstille — lige meget, Sejlene syntes at svulme for ukjendte Vinde, og Skibet gik fremad. Kom der Storm — saa meget des bedre, saa kom man hurtigere af Sted. Kom der Taage, Mørke og et Herrens Vejr, det havde ingen Ting at betyde, alle kunde trygt gaa til Køjs, thi Skibet gik af sig selv, stadig rigtig og uden at tåge Skade. Lige saa heldig gik det med Lasten og Forretningerne, alt blev solgt til de højest mulige Priser, og Rederiet tjente svære Penge. Saa begyndte man i Stedet for én Rejse til Stockholm i Løbet af Sommeren, hvilket hidtil havde været det almindelige, at gjøre to og til sidst tre. Alt vedblev at gaa lige heldig, og Vindingen var tredobbelt. Hvad Matrosen Langvik fortalte. Kaptejn Neptunus Gast forvandledes samtidig med, at hans Lykke vendte sig. Han holdt op at drikke, blev renlig, druelig, ordentlig, arbejdsom, kort sagt et Vidunder for alle, der havde kjendt ham i fordums Dage. Folk gloede.paa ham som paa et Særsyn. Den næste Gavtyv af en Dreng, der understod sig til at ville gjøre Løjer med ham for en Skråa, fik hans Tamp at smage, den navnkundige ,Kat, thi Katten vedblev at være Kaptejnens trofaste Ledsager — og saa hørte Drillerierne op. Kaptejn Gast blev en anset Mand, gik atter opad paa Ærens Stige, betalte gammel Værtshusgjæld og tog sig vel i Agt for at gjøre ny. En skjønne Dag blev han kaldt ind til Raadmand Larsson den yngre, Rigsdagsmandens Søn, som i nogen Tid havde haft Uheld med sine Skibe. Hør", sagde Raadmanden, som ogsaa var en snu Kjøbmand, om end mindre stiv i Papirerne end Faderen — Folk siger, at Kaptejnen er bleven ordentlig i den senere Tid". Gast plirrede med Øjnene og mente, at det kunde nok være muligt. "De siger ogsaa, at Kaptejnen har Held med sig paa Søen" , vedblev Raadmanden. Kaptejn Gast plirrede endnu værre og sagde, at det gik temmelig godt. "Lad os være oprigtige" , sagde Rederen. "Fader vil ikke høre Tale om Dem ; han anser Dem for en Vindhas og mener, at De nok en Gang igjen kunde sejle en Skude paa Land i god Vind, saadan som de gjorde med Bloms Skib. Jeg derimod er af andre Tanker, og da det er mig, der styrer Forretningerne, saa spørger jeg Dem, om De har Lyst til at føre vort Skib Haabet?" Kaptejnen gjorde sig i Begyndelsen en Smule kostbar, men efter at man var kommen overens om en dygtig Maanedsgage, og om at Kaptejnen skulde have Ret til at lade Dæk og Kahyt for egen Regning, gik Gast ind paa Forslaget og blev Herre paa Haabet. Det havde han nu været paa fjerde Aar, og han havde haft et saa mærkværdigt Held med sig, at det havde vakt alle hans Medbejleres Misundelse. Haabet hvert Aar sejlede flere Penge ned i Rederens Lomme, end det gamle Skrog var værdt. Kaptejn Gast gjorde ikke daarlige Forretninger med Dæks- og Kahytslasten. Man mente, at han i Løbet af nogle Aar var bleven en rig Matador, og at han dristede sig til at kaste sine Øjne paa Rigsdagsmandens eneste, endnu ugifte Datter, men det var aabenbart Snak, thi hverken Rigsdagsmanden eller hans Datter kunde taale den nye Kaptejn paa det gamle Skib Haabet. Alt dette og mere til vidste Besætningen at fortælle Erik Lyng. Der blev just ikke talt godt om Kaptejnen paa Skansen. Hans Folk paastod, at var han nu lige saa ordentlig, som han før havde været skjødesløs, saa var han ogsaa bleven lige saa karrig, som han før havde været ødsel, ja syv Gange værre. Han, som før tog Verden saa let, var nu gnaven, vredagtig og hidsig imod Folkene. At han lod Katten rive, det var i sin Orden, det laa i Sagens Natur. Værre var det, at han knappede af paa Rationerne, provianterede med harskt Smør, mugne Gryn, magert Flæsk, stenhaarde Ærter og tog et Par Fade Vand for lidt med paa Rejsen for at faa mere Lasterum. Han gav ikke som andre Skippere en Hviledag, naar Skibet laa i Havn, og havde ikke Arbejdet- været lettere og Hyren her højere end paa andre Fartøjer paa Grund af det mærkværdige Held, Haabet havde med sig, saa bandte Matroserne paa, at ingen af dem længere vilde sejle med den gamle Marekat, som aabenbart havde forskrevet sig til den lede Satan med Hud og Håar. I Eriks Alder lægger man sig ikke sligt synderlig paa Sinde. Han havde sagt Kaptejnen sit Navn og var bleven modtagen om Bord som Rederens Slægtning, men maatte betale sex Mark for Rejsen og Kosten, hvilket paa den Tid ansaas for uforskammet dyrt. Med Undtagelse af denne Akkord havde han ikke talt et Ord med Kaptejnen. Han fik en ledig Køjeplads oven over Styrmanden lige ved Kahytgangen, to Fod bred, fem Fod lang, og akkurat en Alen imellem Bunden og Loftet. Sidde kunde han ikke, ligge udstrakt kunde han heller ikke, men det var lige meget. Sin Mad fik han sammen med Mandskabet, alle fik en lige stor eller lige lille Portion af den mugne Grød og de stenhaarde Ærter, men det var lige meget, Kaptejnen selv fik ikke bedre Kost. det desuden at betyde for Erik, om han ogsaa med Savn mindedes det lækre Bord paa Drottningholm eller de duftende Puder i Hammarby, naar han hele Dagen havde den blaa Himmel over sig, det fri Hav under sig, en frisk Kuling omkring sig og Tanken om det kjære gamle Hjem, som han snart skulde gjense, for sig. Om Erik saa selv havde kunnet bestille Vind og Vejr, havde han ikke kunnet ønske sig en smukkere Rejse. Fra det Øjeblik af, da Haabet lettede Anker og forlod Stockholms Skibsbro, havde de stadig og gunstig Vind, klar Himmel og jævn Fart. Gik det ikke med elleve Knob, saa gik det dog Dag og Nat uafbrudt med sex eller syv uden Slinger, stadig fremad, og det lønner sig bedre, sagde Matroserne, end at danse Reel saadan, at man aldrig kommer af Stedet. En fire, fem Døgn efter havde Haabet passeret Qvarken, nærmede sig til Bjorko Skjærgaard og kunde en skønne Morgen haabe at ankre op i Wasa Havn om Aftenen, i Fald de beholdt samme gunstige Vind. Erik, som stod paa den bedste Fod med Besætningen, gik hen til en gammel Matros ved Navn Abraham Langvik, som paa Grund af sit nære Bekjendtskab med Tjærepøsen havde faaet Øgenavnet Langpøs, og som nu stod paa en Rulle Tov i Forstavnen og lappede Sejl. "Hvornaar tror Langvik vi faar Wasa Fyrtaarn i Sigte?" spurgte Drengen. Langpøs mente, at de vel nok kom til at knække et Par Tænder endnu paa Ærterne forinden. "Men jeg tror. jeg kommer til at sove hos Morbror i Nat" , forsikrede Erik. ,Ja, hvem der kunde bande paa det!" svarede Matrosen og vendte sin Skråa. Der var noget i Tonen, som bragte Erik til at spørge: "Hvad mener Langvik med det? Vi har jo Vinden stik i Sydvest og danser af Sted, saa det formelig synger". ,Jeg mener" , sagde Matrosen uden at hæve Øjnene fra sit Arbejde, "at det var godt, om vi alle kunde bande paa, at vi vilde komme til at sove i Havn" . ,Ja, Indløbet er jo farligt nok, men hvor kan Langvik tro, at Haabet, som burde finde den Vej uden Styrmand i ravende Mørke, skulde være dum nok til at tørne paa i det klareste Solskin?" "Det tror jeg ogsaa knapt" , svarede han, "hvis ikke Tiden er kommen, da den anden vil have, hvad der tilkommer ham" . "Tror han virkelig, at Kaptejnen har forskrevet sig til Fanden?" sagde Drengen leende. "Hør nu, gunstige Herre" , sagde Matrosen mut, "Han har vel kludret saa længe med de latinske Bøger, kan jeg tænke, at Han til sidst hverken tror paa Gud eller den anden. Men én Ting vil jeg sige Ham : Han skal ikke lære en gammel Sømand Kompasset. Jeg har min Naal, som peger lige paa Vorherre, men hvor Kaptejnens peger hen, det ved den, der har bjærget ham, da hans Skude var saa fuld af Vand, at den laa med Rælingen i Vandskorpen, og tættet Skroget for ham. Før Dagen er omme, kan I kalde Langpøs for en Muldvarp, hvis det ikke er sandt" . "Tag Han sig i Agt, Langvik, at jeg ikke tåger Ham paa Ordet" , sagde Erik spøgende. "Det er ikke første Gang, man har set en daarlig Person komme paa Benene igjen, og hele Sagen er, at Kaptejnen er bleven karrig paa sine gamle Dage" . "Har Erik lært i Skolen, at et Menneske eller en Gast kan krybe ud af sit Skind? Jeg har sejlet med Gasten i mange Herrens Aar, der var ikke en Klud i hele hans Rigning, jeg ikke kunde udenad. Men hvis den Gast, der nu staar og holder Udkig paa Agterdækket, ligner den Gast, der i sin Tid var min Køjekammerat, mere, end jeg ligner en Domprovst i Åbo, vil jeg aldrig mere tåge et Rat i min Haand. Skroget er det samme, bare med Undtagelse af, at Dækket er spulet en Smule og Mærset stadset op med Oliefarve, men for Resten er der en anden Kaptejn om Bord, og han vil have, hvad der tilkommer ham" . "Hvad mener Langvik med det?" ,Jeg mener ingen Ting. Men der staar skrevet i Logbogen, at han, jeg ikke gider nævne, nok skal tåge, hvad der tilkommer ham. Aldrig har nogen Skude haft bedre Vind i Sejlene end vor. Men se, den anden, han er nu saa, at hvad han giver med den lille Finger, det tåger han igjen med den lange. Aldrig har et Rederi tjent saa meget, som Larsson har tjent paa Haabet, men se, saa har der været des mere Sivelæk paa andre Steder. Hyre som vor, men hver Mand faar betænke sig vel, før han forlader Kone og Børn, for der bliver altid e n af Besætningen paa Haabet borte. Det er nu den syvende Rejse, jeg gjør med den, siden Gast er bleven Kaptejn. Paa den første Tur gik gamle Petterson over Bord i Østersøen. Anden Gang var det Lill Matt fra Wsrå, han, som altid gik med Hanefjer i Huen og blinkede til alle Pigebørn i Byen. Paa den tredje Tur dumpede Tømmermanden ned igjennem Storlugen og knækkede Halsen, mens vi laa og lossede i Stockholm. Paa den fjerde dråk Kokken sig ihjel i Øregrund. Paa den femte aad Kahytsvagten Rottekrudt, som Kaptejnen havde blandet i Hvedemel og bagt, for den Gang havde vi Mel i Lasten, det var i Misvæxtaaret. Paa den sjette laa Kaptejnen ved Umeå og skulde sejle ud med Toldpapirerne, men saa kæntrede han, og da Kontrakten ikke var udløben endnu, tog den anden i Stedet Stor-Petter fra Replot, ham, som havde mistet det højre Øje ved et Sabelhug i Husaraarene, og som var med i Sluppen. Men se, nu paa denne vor syvende Rejse er alt gaaet extra flinkt uden Havari for nogen af os, hverken paa Frem- eller Tilbageturen, og derfor gad jeg nok vide, hvem af os der i Dag skal ned til Grundlingerne, inden vi kaster Anker i Wasa Havn. Bliver det mig, saa er det ikke saa farligt, for jeg har gjort Hyren op med Vorherre og er klar til at vende, naar han purrer mig ud af min gamle Køje til sin nye Morgenvagt. Men jeg vil nødig have, at det skulde blive Ham, Erik, for Han ser mig ud til endnu at kunne holde sin Kurs her i Verden. Og sæt bare Kursen lige efter Havnen der oppe, det aiger jeg Ham, skjønt Han er bleven belemret med Dækslast i Skolen. Saadant noget kaster man over Bord, naar Søen gaar haardt paa, og for at gaa klar af Brændingerne skal man styre efter Fyrtaarnet". I det samme ringede Morgenklokken til Frokost, og Erik segte forgjæves at slåa allehaande løjerlige Tanker af Hovedet. Han var med al sin friske Lærdom aldeles ikke fri for sin Tids Fordomme, som her i Norden endnu levede i deres fulde Kraft, medens de længere syd paa brødes skarpt imod Voltaires og Encyklopædisternes Fritænkeri. Den gamle Matros' overtroiske Fortælling gjenkaldte i Eriks Erindring Historier, han havde hørt i sin Barndom og for længe siden glemt. lignende; han huskede ikke om hvem, men den gamle Tro, at Lykken altid tåger med den ene Haand, hvad den gavmild har givet med den anden, kom saa stærkt op i Eriks Sind, at det var, som havde han hørt denne Historie før. Hvem kunde det være, hans Moder havde ment? Imidlertid vedblev Dagen at være smuk og Vinden god, og det rigt ladede Skib Haabet pløjede rolig og sikkert sin jævne Fure i Bottenhavets krusede Bølger. Det løb ind i Skjærgaarden, stævnede, uden at der hændte det ringeste, ad den velkjendte Vej gjennem Sunde og aabent Vand, passerede Fyrtaarnet, mindskede saa sine svulmende Sejl og gik derpaa med sagtnet Fart op ad det allerede den Gang uddybede Indløb til den ældre, saa kaldte gamle Havn. Med Henrykkelse gjenkjendte Erik denne Strandbred, hvor han saa ofte som Barn havde svømmet og medet. Alle kjedsommelige Indtryk havde den friske Sydvestvind blæst bort, og han kunde nu med udelt Glæde tænke paa den Fryd, det skulde blive ham snart at omfavne sin elskede Moder, sine Søskende og alle sine gamle Venner. Maalet var naaet, alt var gaaet heldig. Triumferende gik Erik hen til den gamle Langpøs, som stod klar til at passe paa Klyveren i Forstavnen. «Muldvarp, Muldvarp!" raabte han; "tag dig i Agt for Katten, naar vi kommer i Land" . "Endnu er jeg ingen Muldvarp; Ankeret er ikke faldet endnu" , svarede Matrosen klar til at brase. "Bjærg Klyveren! Gie Fokken !" hørtes Kaptejnens Røst. -"Bjærg Klyveren! Gie Fokken!" svarede det sædvanlige Ekko fra Sømændene. Ordren blev udført. Skibet gled smukt og stilfærdig for Storebramsejlet alene lige ind imod Havnen, hvis Bredder var fulde af nysgjerrige Tilskuere, thi det hændte ikke hver Dag i Wasa, at saa stort et Skib, som oven i Kjøbet var saa pudset og pynteligt, som Haabet nu var, dansede ind i Havnen som en Dukke. «Muldvarp, Muldvarp!" raabte Erik igjen. "Vent lidt!" svarede Matrosen. «Ankeret klart! Fyr Kanonen af!" «Ankeret klart! Fyr Kanonen af!" lød Ekkoet fra Dækket. Ordren blev udført. Den sædvanlige Salut — en Velkomsthilsen, der aldrig forsømtes — knaldede fra Forstavnen, men denne Gang med et skarpt og ulykkevarslende Skrald. Hele Fordækket var indhyllet i Røg, og da den spredte sig, saa' man gamle Langpøs ligge, saa lang han var, paa Dækket uden Tegn til Liv. Konstablen, som havde ladt Kanonen, havde ulykkeligvis glemt, at den allerede var bleven ladet ved Afrejsen fra Stockholm og ikke affyret siden. Den dobbelte Ladning havde sprængt Røret i hundrede Stykker, og et af Stykkerne havde ramt Abraham Langvik med Tilnavnet Langpøs, som stod ved Siden af, lige i Panden. Ingen andre var komne til Skade, men den brave Sømand var, som han selv havde forudsagt, af Vorherre bleven purret ud af sin gamle Køje til en ny Morgenvagt. Kong Adolf Fredrik i Finland. I Sommeren 1752 skete der noget overordentlig vigtigt og sjældent i Finland. Solen, Maanen, Karlsvognen, Alexander Magnus, Herkules, Orfevs, Diogenes og alt, hvad Datidens Poeter i deres Ansigts Sved kunde udspekulere af fint, prægtigt og over al Maade stateligt — med ét Ord han selv, Kongen, Landsens Fader, Adolf Fredrik den store, Adolf den milde osv. osv. osv. — kvægede denne Landsdel med et kjært og naadigt Besøg. Indtil Gustav den anden Adolf inklusive havde alle — eller næsten alle — Sveriges Konger og Rigsforstandere tit og ofte ikke blot besøgt Finland, men ogsaa fundet for godt at tilbringe flere Maaneder, hele Vintre ad Gangen der. Men fra og med Kristina — det vil sige fra den Tid af, da Sverige blev en Stormagt — var disse fornemme Besøg hos fattige Frænder aldeles ophørte. Nu var der gaaet over hundrede Aar — naar man da ikke vil regne Karl den ellevtes Besøg paa Åland og i Torneå med — , siden den afsides liggende Landsdel havde oplevet den Ære og Glæde. Besværligheder, var i Grunden ikke saa uligt denne hjærtensgode og retskafne Mand, som gjærne vilde se alle Mennesker i hele sit Rige glade og fornøjede. Men hvilket overordentligt Æmne var det ikke ogsaa for underdanige Bevidnelser af Henrykkelse og poetiske Røgofre af Kreti og Pleti, der slog ned omkring den stakkels Konge som en Mygsværm med Fraser, der var mere drejede end de Daaser, han selv højst egenhændig forfærdigede, og som ikke lod ham saa megen Frist, at han kunde trække Vejret i Ro. Aldrig er der her i Norden bleven opdisket saa megen underdanig Affektation som over for denne Majestæt uden Magt. Aldrig er her bleven strøet saa mange sirlige Veltalenhedsblomster og højt opstyltede poetiske Udgydelser som for denne Krone af Guldpapir, denne Trone paa hvilken der sad en brav Mand, som skulde forestille en Konge. Disse mange velmente Taler og Velkomstrim, af hvilke adskillige er bleven optrykte i en særlig Bog, somme i Datidens lærde Tidender, men de fleste des værre vist nok for bestandig er gaaet tabte for en undrende Efterslægt, begyndte allerede før Hans Majestæts Afrejse fra Stockholm over Ålandshavet den 12te Juni i det nævnte mærkelige Aar, fortsattes fremdeles paa hele Rejsen gjennem Nyland. Tavastehus, Åbo og Bjorneborgs Len, Østerbotten, Norr- og Vesterbotten, Angermanland, Medelpad, Helsingland, Gestrikland og Upland og ophørte ikke engang ved Kongens lykkelige Hjemkomst til Drottningholm den 10de August, men vedblev længe efter at afgive et rigt og tiltrækkende Æmne for Tidens frugtbare poetiske Penne. Her er nogle artige og fornøjelige Prøver paa denne Poesi. En Poet forsikrer Dagen før Afrejsen, at Finland næppe i to Aarhundreder har set et saadant Særsyn, hvorfor det nu "af Glæde ler", medens hele Sverige gribes af en "billig Smerte". Der antages at ville blive stor Trængsel. Glæden, som denne Gang "flyder i Taarer" «Hver en Mand en Taler er: Velkommen du, vor Sol, som dig til Kemi vender og Lys og Varme sender til Kjeltis mørke Pol". De lærde fandt imidlertid denne Glædesrus alt for simpel og kappedes paa den mest velklingende Latin om at anraabe alle Olympens Guder og Gudinder om Bistand, særlig i Anledning af den frygtede Rejse over Ålandshavet. Kammerraad Lovenskold fandt ikke engang dette tilstrækkelig værdigt i Forhold til Æmnet, men lod trykke et formeligt Manifest med mange lærde Noter under Titlen Elegia Votiva a Magnum Ducatum Finlandiæ, som begyndte med følgende pragtfulde Ord : Aura, med Hovedet knejs! O Finland, du juble og danse! Hvilken ærefuld Stund! O lyksalige Dag! Længselsfuldt ventede Dag! En ny Tid opgaar for Landet, thi dets Fader her hid stævner at gjæste dets Strand*). Den 19de Juni ankom Hans Majestæt paa den kongelige Galej Seraphin til Fæstningen Sveaborg, som den Gang var under Opførelse, og Dagen efter frydede han Helsingfors med sin Nærværelse. Des værre er alle de Taler og Vers, der fremkom ved denne Lejlighed, ødelagte af Tidens Tand. Man ved kun, at det var en Løverdag, at Modtagelsen var prægtig, at det var strænge Dage for Borgmesteren Henrik Pipping, at Hans Majestæt boede hos Landshøvdingen Grev Gyllemborg og om Søndagen overværede Gudstjenesten i Byens Kirke ; men hvor vidt det var den gamle Præst Fortelius eller den lærde Rektor Magister Jonas Krook, der ved denne Lejlighed udstrøede Sarons Liljer fra Prædikestolen, findes ikke optegnet. Hvad der derimod ikke er glemt i Datidens Aarbøger, er, hvorlunde der blev Helsingfors den Naade til Del selve Midsommerdag at fejre Landsfaderens Navnedag i hans egen høje Nærværelse, hvorom der vilde være meget at fortælle, dersom Pladsen her tillod os det. •) Aura extolle caput, choreos y age, Fennia, lætas, gloria quanta tua est, quam tibi fausta dies ! Exoptata dies! Nova jam tibi secula surgunt, cum patriæ ternet gestit adire Pater. Den psevdonyme Skjald, der under Navnet Hjalmar har beskrevet Kongens finske Rejse i fem og fyrretyvé ualmindelig bløde og velklingende Vers, trykte hos salig Petter Joran Nystrflm i Stockholm, udtaler sig om Opholdet i Helsingfors paa følgende fornøjelige Maade: M Marken, der bugner af gulnende korn, ærbødig Axene bøjer; paa Lur blæser Hyrden, Hyrdinden paa Horn, til Hjorden villig sig føjer. Fuglene synge saa liflig og kjønt, i Dalen, paa Øen og Næsset, Jorden er siret med Blomster og grønt, og Børaene tumle sig lystig i Græsset. Velkommen hid, du vor naadigste Drot og elskede Fader, i Norden! raabe de alle i Hytte og Slot, Hil Konning Adolf paa Jorden! Fejrer sin Navnedag her han hos os, leve han skal i vort Minde nu og i Fremtiden Avind til Trods, saa længe der lever i Verden en Finne!" Den 27de Juni rejste Kongen til Borga, og her havde, for ikke at tale om andre Festligheder, Gymnasiasterne med Sved og Anstrængelse rejst to Pyramider ved Indgangen til Gymnasiet forsynede med ikke mindre end otte pompøse latinske Indskrifter, forfattede af Lektoren i Logik og Mathematik, af hvilke det maa være nok at anføre den fjerde i Rækken : A musis Borgoensibus Consecratum*) Beskrivelsen af alle de Vidnesbyrd om Glæde og Hyldest, som Kong Adolf Fredrik blev modtagen med i Finland, vilde være nok til at fylde en Bog af større Omfang end en Skildring af Marius', Cæsars og Pompejus' Triumftog. *) Helliget af Borgis Muser som et Vidnesbyrd om den højeste almene Fryd, den ydmygste Underdanighed, den urokkeligste Troskab og den fuldkomneste Lydig- hed. indskrænke os til at sige, at Kongen alle Vegne hilstes velkommen med en Henrykkelse, i hvilken man let under den underdanige Veltalenheds Skum kunde opdage megen virkelig Hengivenhed, som den gode Monark da ogsaa saa vel fortjente i Åbo, hvor Hans Majestæt boede hos Generalguvernøren Grev Rosen, holdt Hofprædikanten Gabriel Thimoteus Ltitkeman en pragtfuld Tale paa Dronningens Fødselsdag, hvorpaa blandt andre Skolens Rektor, Magister Martin Gråå rykkede frem med et aandeligt Velkomstkvad, som endnu ikke er fuldstændig visnet under et Aarhundredes Sne og i sin Velmenthed er mindre bombastisk end mange andre af samme Slags. Med et venligt Smil læser Efterslægten om, hvilket for Riget farligt Vovestykke, Kong Adolf Fredrik mentes at have indladt sig paa, da han rejste til Finland paa sit prægtige Skib og kjørte omkring i Landet i sin prægtige Vogn. I det femte Vers prises Kongen nemlig, fordi han ikke "skaaner sit dyrebare Liv" at skjænke Ret og Naade". Da Hans Majestæt paa Gjennemrejsen i Lockteå i Østerbotten behagede at spise Frokost i det grønne ved Siden af Landevejen blev der til evig Amindelse om denne mærkelige Begivenhed rejst en Mindestøtte af Sten, som endnu er Gjenstand for Efterkommernes uskyldige Undren. Ved Besøget i Torneå blev Kongen sammenlignet med Midnatssolen, som paa denne Tid af Aaret lyser i det høje Norden osv. De skikkelige Finner kunde imidlertid krybe saa meget de vilde, for deres Konge — deres undersaatlige Glæde var ikke des mindre i Sammenligning med Svenskernes Fryd ved Kongens Hjemkomst som en Bjørns plumpe Venlighed ved Siden af et straalende, brillant Fyrværkeri. Upsala Akademi foranstaltede en særlig Højtidelighed med versificerede Taler paa Latin og disputerede efter Dronningens Befaling om Videnskabernes indbyrdes Rang" . I Mårten Hedenbergs Velkomstdigt hedder det blandt andet: Som Solen sig vender paa Himmelhvalvets Ring til fjærneste Lande al Verden omkring, saalunde vor Konge lod opgaa sit Lys for Bjarmer og Finner og gjæsted Thule nys" osv. I Drottningholms Have lod Lovisa Ulrika sin Ægteherres lykkelige Hjemkomst højtideligholde ved Opførelsen af et Hyrdespil i tre Akter, som, er meget fornøjeligt at læse. Ved denne Lejlighed forfattedes ogsaa "Glædestanker" af A. "Tritons skjællede Kvæg opløftede Hov'det af Våndet. . . . Himlen frydede sig. og Jorden sig rørte i Glæde. . . . Fra udhulede Malm det drøner vældig i Luften, og med fortrinlige Skud det dundrer fra grove Kartover". I Stockholm var Jublen ikke ringere. Det haglede ned med Vers og Frydetaler, saa det susede om Ørene. Forbillederne for vor Tids kongelige Navnedagstrompetere findes i disse uskyldige Glædesrim, i hvilke Kongen og Solen var uadskillelig forbundne som Orestes og Pylades — i hvilke der loves Karlers Pris" Helten, som vor Sorrig døder og sit Sværd i Balgen støder". . . . "Adolfs og Lovisas Navn tilbedes fra Sundet til Litisfjorden. Vor Stad er den lykkeligste i Norden, den trykker dem begge fro i sin Favn". To Konger. Tidlig en smuk Sommermorgen blev der Liv og Røre i den lille By Wasa i Østerbotten. Der var om Natten kommet Bud om, at Hans Majestæt kunde ventes tidlig om Eftermiddagen. Budet yderligere Befaling og Anvisning til, hvorledes Byen skulde være i den bedst mulige Orden til den høje rejsendes værdige Modtagelse. Alt, hvad der endnu var opsat til det sidste Øjeblik, skulde derfor i en Fart pudses op og udsires paa det pynteligste. Ved Byporten var der opført en Æreport, som alle Byens unge Piger. var ivrig sysselsatte med at pynte med Blomster og Løv. Alle Haver var bleven plyndrede for deres nys udsprungne Roser, alle Enge havde maattet afgive deres Blaaklokker, Agernelliker og andre Blomster. Birk og Røn havde maattet levere Løv; fra Porten af var Vejen et langt Stykke ud bestrøet med Enebærris, men inden for Porten var der strøet Valmueblade. Æreporten var foruden al den øvrige Stads pyntet med Kranse af Mos og paraderede med det kongelige Navnetræk og derunder Staden Wasas Vaaben. Landshøvdingsresidensen Korsholm var nymålet og tog sig saa koket ud, som man kunde forlange af en fire- eller femhundredaarig Skjønhed. Den lige saa alderstegne Kirke var bleven støvet af, vasket og pyntet op med Løv, og de store Messingkroner skinnede som Solen. Skolen, der ellers stod tom midt i Sommertiden, blev med al mulig Omhu fejet af Byens Skoleungdom. Selv den nye "Surbrønd", der var begyndt at komme i Brug for to Aar siden, havde faaet en prægtig Overbygning, og Brøndgjæsterne havde anskaffet et prægtigt Sølvbæger for at kunne lade Hans Majestæt smage den herlige Drik. Kort sagt, hele Wasa med de 1222 Indbyggere, det havde paa den Tid, var i den største Bevægelse og opfyldt af den mest levende Forventning. Man tænkte ikke paa andet, man talte ikke om andet end Kongen. Landbefolkningen begyndte allerede i store Skarer at strømme ind til Byen og flokkedes ved den søndre Port. Alle havde Gamascherne i Haanden lige som paa de store Højtidsdage, rede til at trække dem paa til Ære for Landsens Fader. Landsbykavalererne havde Hanefjer i Huerne, Bønderpigerne bar Kranse af Kornblomster ; de gamle Mænd havde skrabet Skjægget af med Tollekniven, og en og anden rig Bondekone vakte de andres Misundelse ved en prægtig udstyret Hue, som paa den Tid lige var begyndt at komme i Mode og endnu var en saa uhørt Luxus, at Præsterne ikke sjælden gjorde disse Huer til Gjenstand for skarpe Straffeprædikener. almindelige Travlhed, og det af den Grund, at den ene Konge paa en vis Maade var lige saa god som den anden. Den gamle Rigsdagsmand Lars Larsson, almindelig kaldet Borgerkongen, fyldte den Dag sit sex og firsindstyvende Aar. Hans Fødselsdag var altid bleven fejret med stor Højtidelighed af hele Slægten. Stadens Borgemester havde sjælden undladt ved saadanne Lejligheder, ledsaget af sine Raadmænd, at frembære sine Lykønskninger til den højt ansete Mand, og selve Landshøvdingen havde ikke anset det for under sin Værdighed en Gang imellem at føje sin Gratulation til Stadens Myndigheders. Saaledes var Aar efter Aar, Fødselsdag efter Fødselsdag sagtelig gledet hen over den gamle Mands hvide Isse, omtrent ligesom den ene Ring efter den anden skydes frem paa det russiske Regnebræt, til Tallet er fuldt. Larsson havde oplevet baade gode og onde Dage, prøvet Fattigdom og Rigdom, Sorg og Glæde, Ære og Ydmygelse, men han havde baaret dem med Kraft, og derfor havde ingen kunnet nægte ham sin Agtelse, selv i de Dage, da Nøden var mest trykkende, da Armod syntes at være den Lod, der ventede ham i Resten af hans Liv. Nu var han atter, om han end ikke var bleven saa rig, som mange troede, dog i enhver Henseende bleven Byens første Kjøbmand i Velstand, Erfaring og borgerlig Anseelse, og derfor vilde hans sex og firsindstyvende Fødselsdag ingenlunde have været en mindre vigtig Begivenhed for Wasa end de tidligere, hvis den ikke tilfældigvis var falden paa en Dag, da Rigets Monark nødvendigvis maatte stille Borgerkongen i Skygge. Det Larssonske Hus kunde den Dag ikke vente, at Byens Myndigheder eller blot andre end Slægten skulde tænke paa det; men just for Slægten var denne Dag mere end almindelig betydningsfuld. Dens gamle Overhoved — som, skjønt han for største Delen havde overgivet Forretningerne til sin ældste Søn, dog stadig vedblev at udøve en stræng patriarkalsk Myndighed over den — havde følt Aarene tynge paa sin Isse og syntes at mærke, at han rimeligvis ikke vilde komme til at opleve flere Fødselsdage end denne. Han havde derfor allerede i Foraaret tflkjendegive sit Ønske om den Dag, den 18de Juli,*at se Medlemmerne af den vidt spredte Slægt, store og smaa, uden Undtagelser samlede om sig i Wasa. var en Befaling, som ingen vilde eller turde undslaa sig for at efterkomme. Slægtsfølelsen var den Gang et langt stærkere Baand end nu om Stunder; en paarørende i fjerde og femte Led ansaas endnu paa den Tid for at have Ret til at gjøre Blodets Baand gjældende som noget helligt og bindende, medens nu for Tiden knapt Søskendebørn i tredje Led tænke paa hinanden. Men foruden at Larssonerne alle betragtede sig som nær forbundne Skud af samme Stamme, var der opstaaet det Rygte blandt de fjærnere paarørende, at Borgerkongen vilde fejre denne sin Fødselsdag ved et Testamente, hvorfra der muligvis turde falde Smuler et godt Stykke fra det rige Stamtræ, naar man blot ikke stødte den gamle for Hovedet ved at blive borte — et Argument, vi ogsaa have set gjort gjældende i den Opfordring, Erik Lyng paa Hammarby modtog fra sin Moder i Munsala. Allerede flere Dage i Forvejen var Slægten strømmet sammen fra forskjellige Sider, og nu var alle, midt i Kongetravlheden, parate til at frembære deres Lykønskninger. Klokken var fire om Morgenen — det Klokkeslet, da man efter gammel ærlig Skik stod op i det Larssonske Hus. Den store Sal var pudset og pyntet med Løv — den laa i den midterste Del af det gamle Beboelseshus, som Larsson var flyttet ind i igjen, da hans Kaar atter havde bedret sig og hans værste Rival, Svigersønnen Raadmand Blom, havde ombyttet Tiden med Evigheden før han. Lige over for Indgangen, over Højsædet hang endnu som i gamle Dage Karl den tolvtes Portræt, og det var ved denne som ved alle højtidelige Lejligheder kranset med Blomster. Dette store Navn vedblev at kaste et Gjenskin over hele det attende Aarhundrede og længere frem endnu. Uagtet Salen var det største Værelse, der fandtes i noget privat Hus i Wasa, og skjønt der i denne tidlige Morgentime ikke var andre til Stede end Medlemmer af Slægten, var den paa det nærmeste fuld af Mennesker. Der var over firsindstyve Personer, Mænd, Kvinder og Børn, alle med Krav paa at være nærpaarørende af Slægtens Overhoved. Borgerkongen havde haft tre Sønner: Lars, Mathias og Bertel. Fader til en talrig Familie, bestaaende af fire Sønner, fem Døtre og en fem, sex Børnebørn. Den næstældste Søn, Mathias, der havde været Landmand i Storkyro, var død, men havde efterladt sig Kone og sex Døtre, som nu var til Stede, de to af dem med Mænd og Børn. Den tredje Søn, Bertel, levede endnu, og det i det ønskeligste Velgaaende. Han var den eneste af Brødrene, der havde studeret, var Præst, sex og fyrretyve Aar gammel, Sognepræst i L, og mødte stor og svær med ikke færre end ni Drenge, af hvilke de to ældste nylig var bleven Studenter. Fremdeles havde den gamle Larsson haft tre Døtre : Kajsa, Veronika og Ester. De to ældste var døde, Veronika ugift, men Kajsa havde været gift med Raadmand Blom og efterladt sig tre unge Blommer, som ikke havde undladt at give Møde i Forventning af Testamentet. Derhos havde Rigsdagsmanden haft tre Brødre og fire Søstre. Disse var imidlertid alle vandrede heden, og de fleste af deres Afkom li-gesaa, men af dette var her dog en femten til tyve Personer til Stede. Til dem hørte Marie Larsson, Enke efter Elias Pehrson fra Munsala, med sex Børn, hvoriblandt vor unge Ven, Gymnasiasten Erik med det selvtagne Navn. Marie Larsson var nu hen ved halvtredsindstyve Aar gammel, men bar endnu Spor af den ualmindelige Skjønhed, der i hendes Ungdom havde paadraget hende saa mange Efterstræbelser. Naar man saa hende ved Siden af Ester Larsson, var det, som saa man Sommer og Efteraar, og over dem begge et Skjær af Vemod, men dette Skjær var henrivende smukt. Ester Larsson var heller ikke ung mere — hun var ikke længer den kaade Vildkat, der red ved Korsholms Vold eller tabte sit Strømpebaand i Lillkyro Skov, heller ikke den lunefulde Pige, der vilde springe ud af Vinduet i Stockholm, eller den forgrædte og forladte, der kæmpede med sin Skæbne paa Falkby Gaard — hun fyldte snart sit ni og tyvende Aar. Men hendes Skikkelse var frisk og blomstrende, som om hun endnu knapt havde skuet sin tyvende Vaar. Karakter. Ester Larsson havde aldrig været nogen fuldendt Skjønhed som hendes Kusine Marie, men mange havde lagt Mærke til, at der var en stærk Slægtslighed imellem dem. Uagtet der var tyve Aars Forskjel i deres Alder, var denne Lighed strax iøjnefaldende nu, da de stod ved Siden af hinanden. Begge havde i deres Væsen noget af den østerbottniske Kvindes resolute Holdning: svensk Energi, finsk Resignation. Begge var intelligente Kvinder, hos dem begge var der uudslettelige Træk af Finhed og Ynde, som de havde faaet ved Omgangen med højere Samfundsklasser, og som ståk kjendelig af ved Siden af deres nuværende Omgivelser. Men medens Marie Larsson — vi vedblive fremdeles at kalde hende saa — var bygget af blødere Tømmer og syntes mere skabt til at elske og lide, vidnede hele Esters Holdning om en stærk Sjæl, som Modgangen ikke havde kunnet knække, en Sjæl, der var sammensat af mægtige Lidenskaber, af de dybeste, uudslettelige Indtryk, men ogsaa af en übetvingelig Vilje til at beherske dem og af en prøvet Standhaftighed i Retning af at overvinde sig selv. Saaledes havde Livets Tilskikkelser formet disse Kvinder som vi have set i deres Ungdoms og Kjærligheds første skjønne Blomstring, og som nu var i en længøre fremskreden Alder, berøvede deres kjæreste Haab, men begge med faste Rødder i Gudsfrygt og Samvittighedsfred. De mødtes nu atter for første Gang i mange Aar og vexlede nogle Ord, medens de ventede paa den gamle Rigsdagsmand, som endnu holdt sig inde i sit Kammer i den tidlige Morgenstund. Kong Davids attende Salme. Marie Larsson førte sine Børn frem for Ester. «Her er min ældste Søn, Elias, fire og tyve Aar gammel, Bogholder ved Keppos Savbrug. Han ligner sin Fader" . Den unge Elias bukkede stivt, som om han havde været en Tømmerstok paa ti Tommers Tykkelse. "Her", vedblev Marie, " Sigrid, Veronika og Ester, den sidste otte Aar gammel. Hun ligner dig, derfor bærer hun dit Navn" . Pigebørnene nejede, saa deres korte rødstribede Søndagskjoler fejede Enebærriset, Gulvet var strøet med. De var alle sammen ualmindelig smukke Børn, og særlig tegnede Sigrid, den anden i Rækken, til en Gang ikke at ville give sin Moder noget efter i Skjønhed. "Og her", vedblev Moderen med tilgivelig Stolthed, idet hun førte sin blomstrende yngste Søn frem, "her er min Søn Erik, som jeg nys har faaet hjem fra Sverige" . Erik, som endnu havde Hovedet fuldt af de kongelige, gjorde et Buk, der aldeles ikke mindede om en Tømmerstok, men fremkaldte et venligt Smil paa Ester Larssons Læber. Hun kyssede alle Pigebørnene, tog Erik under Hagen, løftede hans Hoved i Vejret og sagde: "Se op du! du har din Moders blide Øjne og din Faders kvikke Pande. Hvor i al Verden har du lært at bukke saa pænt? A Man kunde fristes til at tro, at du har været ved Hoffet" . «Det er heller ikke saa helt fri for det", sagde hans Moder smilende, maaske en lille, en ganske lille Smule forfængelig over Eriks fornemme Bekjendtskaber, skjønt hun selv ikke havde haft synderlig Glæde af sine ophøjede Beundrere. "Ved Hoffet?" gjentog Ester forundret. M Jeg har boet hos Grev Bertelskold paa Drottningholm" , svarede Erik forlegen. Begge hans Veninder blev røde i Hovederne, men af forskjellige Grunde. Marie Larsson tænkte paa den Bertelskold, der den Gang var lige ved at forraade hende til Skam og Skjændsel ; Ester Larsson tænkte paa den anden, hvis Billed var saa uudslettelig indgravet i hendes Hjærtes Dyb. "Han spurgte meget til Moster og sagde, at Moster og han var gamle Bekjendte" , vedblev Erik, aldeles uvidende om, hvilken Storm af Følelser han kaldte til Live ved disse Ord. Ester Larsson vendte sig bort for at skjule den Purpurstrøm, der gjød sig ud over hele hendes Ansigt. Marie trykkede tavs hendes Haand. Marie var den eneste, der kunde se dybt i Esjers Sjæl ; hun var den eneste, der havde hendes Fortrolighed. ,Jeg troede, du var stærk nok til at kunne glemme", hviskede hun. "0, jeg har kæmpet med Erindringen paa Liv og Død!" svarede Ester hviskende. "Men dette er mere end Uret, det er Haan !" Vi maa anføre, at Ester nu i ti Aar — lige siden Bertelskold havde ophørt at skrive til hende — lige siden hun en bitter Dag havde faaet Nys om hans Giftermaal — med Vilje havde undgaaet ethvert Spørgsmaal, enhver Oplysning om, hvorledes det senere var gaaet ham. Og en saadan Kløft lagde Havet imellem de to Lande, at Ester endnu var uvidende om. at Døden allerede for tre Aar siden havde opløst Grevens Giftermaal. Til alt Held for hendes Forvirring gik Døren til Kammeret op i det samme, og Borgerkongen traadte ind. Den stærke og stolte Mand havde forandret sig meget i de tolv, tretten Aar, der var gaaede, siden vi sidst saa' ham. Den før saa stive og ranke Ryg var bøjet under Aarenes Vægt; hans Håar var blevet snehvidt, hans faste, solbrændte Ansigt var blevet gult og rynket, hans Gang var vaklende, og hans knoglede Haand støttede sig paa en svær Stok. Ikke des mindre var der endnu meget tilbage af hans gamle resolute, myndige Holdning og hans faste Blik, da han hilste paa den talrig forsamlede Slægt og uden at søge Støtte hos nogen gik hen og indtog sin Plads i det med Løv og Kranse smykkede Højsæde. Lars Larsson den yngre begyndte nu med høj Røst en Salme, som alle istemte. Det var en af den gamles Yndlingssalmer, Nr. 303, de tre Mænds Lovsang i Ilden. Aar efter Aar, i onde og gode Tider var denne samme Salme altid bleven sungen paa denne Dag af Børn, Børnebørn og Børnebørns Børn i Larssons Hus, og ogsaa nu lød de samme kraftige Ord fra gamles og unges Læber: "Lovet være Herren, vore Fædres Gud!" Da man kom til Omkvædet: Priser Gud og højt ham lover, Hans Retfærdighed ej sover, Sine tro han glemmer ej !" stemte den gamle med skjælvende Røst i med og sang saa alle elleve Vers med, hele Salmen igjennem. Saa traadte alle Slægtens Medlemmer frem og blev nævnede ved Navn — fhi mange af de unge saa' den gamle nu for første Gang, og andres Navne havde han glemt — og frembar hver for sig deres Lykønskninger. Olding et venligt Spørgsmaal eller et opmuntrende Ord. Saa mild havde man aldrig før set den stive, barske, ofte haarde Borgerkonge, og mangen spaaede deraf i sit stille Sind, at hans Dage snart var talte. Det var hele Højtideligheden. Efter at den var endt, blev Børnene trakterede med Rosiner og Pebernødder, de ældre med Kaffe, som fra Kong Fredriks Tid af var begyndt at blive almindelig nok i de svenske Byer, men endnu ansaas for noget saa dyrt og sjældent i Finland, at den kun var i Brug i velstaaende Huse og ved højtidelige Lejligheder. Baade Kaffen og Rosinerne nødes i højtidelig Tavshed, der kun afbrødes af en dæmpet Hvisken nu og da, thi saa stor var Respekten for Slægtens Overhoved, at saa længe han sad ved Højsædet, vovede ingen at lukke Munden op, naar han ikke blev spurgt. Noget efter vinkede den gamle ad sine Øjnes Lys" — det var Ester i dobbelt Forstand — og bad hende læse Kong Davids attende Salme højt. Hun satte sig ved sin Faders Side, slog Karl den tolvtes store Bibel op og læste med høj, klangfuld Røst: Herre, jeg elsker dig, min Styrke! Herren er min Klippe, min Befæstning, han, som redder mig; min Gud, min Klippe, paa hvem jeg tror, mit Skjold, min Frelses Horn, min faste Borg. Du prises skal ! — Jorden skjalv og bævede, Bjærgenes Grundstøtter rystede, ja skjalv, thi han var vred. En Røg steg af hans Næse ; Ilden af hans Mund fortærede, gloende Kul brændte fra ham. Han bøjede Himlen og steg ned ; tykt Mørke var under hans Fødder; paa Tordenenglen red han og fløj og fo'r paa Vejrets Vinger. Han satte Mørke som sit Skjul ; hans Telt var trindt omkring ham ; mørke Vande, Sky paa Sky. — Fra det høje rakte han sin Haand, han tog mig, han drog mig af de mørke Vande; med Kraft han friede mig fra mine Fjender, fra dem, mig hade; thi de vare mig for stærke. De overfaldt mig paa min Ulykkes Dag, men Herren var min Støtte! Han førte mig af Trængsel ud, han friede mig, thi i mig han fandt Behag. — Thi du vil lade min Lampe skinne; Herren, min Gud, forvandler mit Mørke til Glans. — Herren lever! Lovet være min Klippe og min Frelses Gud skal ophøjes!" efter at hans Datter havde sluttet, «mine kjære Børa, da vi nu ere samlede her om den hellige Skrift, vor Borg og vor Klippe, saa vil jeg, inden jeg skilles fra eder, være et levende Vidnesbyrd for Sandheden af Guds Ord. Se paa mig, som jeg sidder her gammel og graa blandt Efterkommerne. Hele mit lange Liv har været for Herren som en Røg, der driver for Vinden, og snart vil det ikke findes blandt Menneskene. Men underlig er det gaaet mig i Verden, og vel maa jeg sige med Kong David, at han drog mig af mørke Vande, af Mørke og Jordskjælv og hjalp mig imod mange Fjender, der vare mig for mægtige. I fem Kongers Tid har jeg levet og delt Ve og Vel med alt Sveriges Land, synderligen med vort finske Land. Da jeg var Barn, regerede mange mægtige Herrer i stor Pragt over Folkets Armod, og jeg lærte fra Vuggen af, at der intet godt kommer ud af Herrestyrelse. Jeg blev Yngling, og der kom en stærk Fyrste, under hvem Landet trivedes vel. Jeg blev Mand og saa' Landets Velfærd dø med Karl den ellevte. Saa kom der svare Aar med Hungersnød, da Markerne vare sorte som Grave, da Hælvten af vort Folk visnede bort som Løv om Efteraaret, men de, der blev tilbage, vankede om som Spøgelser, og Mødrene aad deres døde Børn. Da troede vel ingen, at der nogen Sinde igjen skulde komme saa strænge Tider, men Herren forstod at fylde Bægeret til bredfuldt Maal. Ikke længe efter Hungersnøden kom der Pest i Landet, og efter Pesten drog Krigen gjennem alle Finlands Bygder med Mord og Ødelæggelse. Jeg var den Gang en Mand i min bedste Alder og kunde ikke græde Kvindetaarer, men Gud bevare eder, mine kjære Børn, for nogen Sinde at opleve et saa bedrøveligt Syn. Thi da skjalv visselig Jorden, og Bjærgenes Grundstøtter rystede for Herrens Vrede, og der gik Ild ud af hans Mund, og der var Mørke under hans Fødder. Men se, da dette tykke, gruelige Mørke hvilede over Landet, da der var langt flere vilde Dyr end Mennesker, da Ødelæggelsens Vederstyggelighed var over Templerne, og hele vort Land var en Ødemark og tyktes tilintetgjort for alle Tider under Gud den almægtiges ødelæggende Ild, da hjalp han os ogsaa ud af vor store Nød og sendte os til sidst Fred efter al vor Sorg. Jeg saa' den store Kong Karl drage bort som en skjægløs Svend, jeg hørte Verden gjenlyde af hans Berømmelse; jeg saa' tilbage som en fattig, forladt Flygtning til dette Rige, som forblødte sig for hans Skyld. Jeg tabte som saa mange Tusind andre alt, hvad jeg ejede, for hans Skyld, og dog kan jeg endnu den Dag i Dag, naar han skuer ned paa mig i sit Billed her paa Væggen, ikke sige andet om ham end : Gud velsigne det rlige Hjærte under hans blaa Kjole!" Her bævede hans Stemme, og den gamle tav nogle Øjeblikke, men snart vedblev han atter med fast Røst: "Ja, jeg har hørt Rotterne gnave paa hans Gravmæle, og som Kjøbmand kan jeg vel sige, at fattige paa Gods gik vi ud deraf, men vi vandt det derved, at vi saa Guds Haand over os baade i Vrede og Naade. Mine Børn, det Land, der har baaret saadanne Byrder uden at segne under dem, det kan ikke i Bund og Grund ødelægges af Menneskehaand. Det Folk, der har gjennemlevet saadanne Tider og rejst sig igjen, det kan ikke af nogen Magt i denne Verden udslettes af de levendes Tal. Faldt end Bjærgene over os, og vort Telt var Mørke og tykke, sorte Skyer, skal Herren dog drage os ud deraf og fri os, thi han finder Behag i dette Folk, og han skal forvandle vort Mørke til Glans. Saa var jeg bleven en gammel Mand, men jeg saa Kroner og Magt — saa hele vort Land for anden Gang i Fjendehaand — saa igjen de mange Herrer styre, skjønt de styrede i Folkets Navn. Om mig selv vil jeg ikke bruge mange Ord. Jeg har været saa fattig, at jeg ikke har ejet en Sten, jeg kunde hælde mit Hoved til, og dog har Herren atter velsignet mit ringe Arbejde med Gods og Ejendom. Jeg har haft saa mange Fjender og Bagtalere, jeg har flyet fra Hus og Hjem saa ene og forladt, at jeg aldrig ventede at faa noget kjærligt Øje at se mere, og dog har Gud sparet mig uværdige Synder indtil denne Dag, da jeg ser min Stamme grønnes som et Vintræ i Dalen og ser hele Stuen om mig fuld af Frænder og Efterkommere indtil tredje og fjerde Led. Herren lever! Lovet være min Klippe, og min Frelses Gud skal ophøjes!" Et vil jeg dog lægge eder paa Sinde" som er gaaet i Arv i hele vor Slægt. I min Farfars Faders Tid levede der i Storkyro en Mand ved Navn Aron Bertila, som var en Konge blandt Bønderne og derfor blev kaldet Bondekongen. Denne Aron Bertila havde været en af Bøndernes Anførere i Køllekrigen, og hele hans Liv var en uafbrudt Kamp for Folket i m o d den Magt, der stiller sig imellem Konge og Folk, og som endnu den Dag i Dag styrer Sverige, nemlig Adelen. Fra hans Stamme lod Herren udgaa tyende Grene. Bertila havde en eneste Datter, og fra hende stamme Greverne Bertelskold, som til alle Tider have hørt til dem, der trodse Kongen, medens de træde Folket under Fødder. Bertila havde ingen Søn, men han tog min Farfar i Søns Sted, gav ham med sinVelsignelse Gods og Gaard og" — med disse Ord tog Larsson en gammel Øxe med Egeskaft ned fra Væggen — gav ham denne Øxe". Alle flokkedes om ham for at se Slægtens nedarvede Klenodie, og den gamle vedblev : "Ja, se paa den Øxe, mine Børn, den gjør ingen Fortræd, der er ingen Hexeri ved den. Den er slet og ret en Arbejders Øxe, den betyder ikke andet end Arbejdets Ære. I skal vide, at den højfornemme Gren af Bondekongens Slægt har arvet en Kobberring med hedensk og papistisk Trolddom, og med den følger timelig Lykke, men evig Fordærvelse. Med Øxen følger der ingen Djævelens Fristelse, med den følger der Flid og Tilfredshed, dagligt Brød, Gudsfrygt og en god Samvittighed i onde som i gode Tider. Dette, mine Børn, er vo r Arvelod. Og se, Gudsfrygt har velsignet vort Arbejde, saa at paa os fuldkommes, hvad skrevet staar i Visdommens Bog, at den retfærdige bliver bestaaende i stor Frimodighed mod dem, som ham bedrøvet og hans Arbejde forkastet have. Vil I holde fast derved alle eders Livsens Dage?" ,Ja!" svarede Mænd og Kvinder i den tæt opfyldte Sal. "Vil I holde fast ikke blot ved Gudsfrygt, Flid og Tilfredshed, men ogsaa ved Folkets Frihed og Kongens Ret over for Adel og Herremænd, som det fra Arilds Tid har været Sæd i Østerbotten ?" "Vil I, Børn" , vedblev den gamle højtidelig, "love og sværge, hvad eders Fædre og Mødre have svoret: at frygte Gud, ære Kongen, arbejde for eders Folk og leve og dø for dets Frihed?" n Ja!" svarede Børnene med skjælvende Stemmer, thi (teblev forskrækkede for den frygtelige Alvor i disse Ord, af hvilke de ikke forstod andet, end at det var noget om Kongen. Kun Erik Lyng, der stod paa Grænsen af to Aldre, og som hidtil havde tiet, sagde sit Ja med mandig Røst. "Saa tåger jeg Gud, som hører os, til Vidne paa eders Løfte for Nutid og Fremtid, vedblev den gamle, idet han velsignende strakte Hænderne ud over Forsamlingen. "Og nu, da I har lovet dette for Gud den almægtiges Aasyn, har jeg kun at tilføje : Herre, nu lade du din Tjener fare bort i Fred, thi nu ved jeg, at om alt andet svigter, skal denne Slægt ikke vige fra din Ære og Folkets Sag. Mine kjære Børn, tåger nu min Velsignelse, før jeg gaar bort fra eder. Gud den almægtige lade eder voxe og forfremmes i alt godt. Han lade eder blomstre som Liljer ved Bækken og med eder hele vort Land, at det maa være endrægtigt, frit og lykkeligt i Lov og Ret under den højeste Beskjærmelse indtil Tidens Fylde. Lovet være hans hellige Navn!" "Amen! " sagde en Stemme, og da alle saa sig om, stod der ved Døren en undersætsig, sværlemmet Bonde paa omtrent et halvt Hundred Aar. Borgerkongens Blik formørkedes. Han gjenkjendte sin Brodersøn Benjamin, fordum Istvan, ham, der i sin Barndom var bleven røvet af Kosakkerne og senere efter mange Æventyr og Skæbnens Omskiftelser kom og krævede sin betydelige Fædrenearv, Stamgaarden Bertila i Storkyro Sogn. Dette havde givet Anledning til en mangeaarig Proces, som Larssons politiske Fjender havde benyttet til at ruinere ham i Bund og Grund. Den onde Plan var vel ikke lykkedes i ét og alt, men Borgerkongen kunde ikke glemme, at han til sidst tabte Sagen for Højesteret og blev nødt til at afstaa Jordegodset. Begge Parter var lige til denne Stund vedblevne at føre Proces om alt muligt vedrørende Ejendommen, som Larsson havde taget i Besiddelse, efter at den under den store Ufred var kommen fuldstændig i Forfald. Heraf var der opstaaet et bittert Fjendskab imellem Brodersønnen og hele Farbroderens Hus; de havde ikke hilst paa hinanden, naar de nu og da mødtes i Wasa, og Benjamin Bertila var den eneste af den talrige Slægt, der ikke var bleven indbudt til at fejre Fødselsdagen. Nu stod han übuden paa det fjendtlige Hus' og alle ventede overraskede og forundrede paa, hvad der vilde komme ud af dette Møde. En Stund tav den gamle Larsson ganske stille og syntes at kæmpe haardt med sine oprørske Følelser. Saa bøjede hans Datter Ester sig frem til ham og hviskede sagte : «Fader, du har forlangt vort Løfte. Nu har Gud forlangt dit!" Larsson tav endnu, men til sidst fik hans stærke Vilje Bugt med det onde Sind, og han spurgte med en Røst, i hvis knapt kjendelige Skjælven der var en Gjenlyd af hans indre Strid : "Kommer min Broder Thomas' Søn som Fjende til mit Hus, eller kommer han dreven af Guds Magt med Fredens Oliegrene?" ,Jeg har sagt Amen til Eders Ord, Fader Lars, og jeg er Mand for at sige det en Gang til, om I ønsker det" , svarede Bonden i en djærv Tone, idet han traadte et Par Skridt nærmere over Tærskelen. "Saa kom, og ræk mig din Haand, og lad alt være glemt!" sagde Larsson. Lavretsmanden Bertila — han var lige bleven udnævnt til denne Værdighed — spankede strax med dygtige Skridt midt igjennem Hoben, greb Farbroderens Haand og krammede den saadan, at en mindre haard Haand havde kunnet gaa i Stykker derved. Guds Fred, kjære Fa 'r", sagde han paa sin mutte, trohjærtige Maade. Gud give Jer Heisen og lade os opleve den Dag, da vi se Kæmner Spolin dingle i Galgen. Det kan vist ikke vare saa meget længe, siden han nu er sat fast for at have lavet falske Penge. Kjære Fa 'r skal vide, at det er ham, som er Mester for hele Kjævlet" . Lad os ikke tale mere om det" , sagde Larsson, idet han rystede den budne Haand. Vi har alle sammen Vexler, vi ikke har betalt Vorherre, vi faa se, hvordan vi faar dem indfriede paa den store Forfaldsdag. Det vilde være en Skam for Larssonerne, om de vilde leve i Strid og indbyrdes Kiv ligesom den anden Gren af Bertilas Stamme. Benjamin" , vedblev den gamle, du har gjort det første Skridt, du skal ikke forgjæves have rakt din gamle Farbror Haanden. Jeg tænkte i Dag paa at gaa til Kongen med vor Sag, men det bliver der vel nu ingen Ting af. Der skal være Venskab imellem os og ingen lede Anslag mere. lægger det paa eders Samvittighed, naar jeg ikke er mere. Og til Pant paa, at alle tre Grene af den Larssonske Slægt : Præster, Borgere og Bønder, herefter slutte et trofast Forbund for alle Tider, skal Benjamin, som kalder sig Bertila, beholde vor Stamfaders Øxe. Se her, tag den med dig, og løfter nogen af vor Slægt nogen Sinde Haand imod sin Frænde — saa hug den Haand af , hug den af med Aron Bertilas Øxe 1 Den hører til Gaarden, og du, som er min ældre Broders eneste overlevende Søn, er den rette Arving til den. Forvar den vel, siger jeg dig, og husk, hvad den betyder, thi derpaa beror Slægtens Lykke" . Benjamin Bertila — som ellers i sin Hjembygd gik under Navnet Penna — vejede Øxen i sin plumpe Haand, undersøgte den endnu skarpe Egg og sagde forlegen, at Fa'r kunde godt beholde den, der var Øxer nok paa Bertila. Borgerkongen rynkede Panden; han var ikke vant til at taale Modsigelse og sagde : Da den Guds Mand Elisa kom til Jordan og saa en Arbejder, der havde kastet sin Øxe dybt ud i Våndet, saa at ingen kunde faa den op, kastede han et Træ i Våndet, og Øxen fløj op. Se, den Arbejder er vor Slægt; Bonden er Øxen, Kjøbmanden er Skaftet, og Præsten er Elisa, som kaster Korsets Træ i Våndet. Og om denne Øxe saa falder i den dybeste Brønd, skal den atter komme op formedelst det Træ, der kastes efter den. Mærk det, Benjamin, og I, mine Børn, saa mange som I ere. Vil du beholde Bondekongens Arv ?" ,Jeg skal hænge den over min Seng og huske, hvad I har sagt, Fa'r" , svarede Penna. I det samme syntes den gamle at komme i Tanke om noget, og i hans snilde Hoved, som stadig var fuldt af Handelsspekulationer, vaagnede der med Lynets Fart en ny Fremtidsplan, der kunde sikre Slægtens Velfærd. «Hvorfor forbliver du ugift, Benjamin", sagde han, til Kraften i dine Aarer hentørres, Det er ikke godt for Manden at være ene, og ilde røgtes et saa velsignet Jordegods som Bertila Gaard uden Madmoder". Ting ejede, og nu var det allerede for sent. arbejder du saa for?" vedblev den gamle venlig. Hvem skal arve dit Gods, naar du en Gang lukker dine Øjne? Ja du forstaar jo nok, at det ikke vil skorte paa Arvinger — hele Stuen her er fuld. Det er vort Blod, Benjamin, men det er dog tyndere end dit eget, det er koldere end egne Børns Blod, min Søn! Du maa tåge dig en Hustru jo før jo hellere-, er der ikke en dygtig Kvinde i din Bygd, som kunde passe til Madmoder paa Bertila Gaard, ikke for ung og ikke for gammel?" Penna svarede, at det havde han ikke haft Tid til at undersøge; han havde haft nok at gjøre med at skaffe sig dygtige Heste og velskabte Køer. "Saa vil jeg give dig en god Hustru" , sagde Farbroderen, "en Hustru, som vilde være en Guds Gave for langt bedre Mænd end dig, Benjamin, og som vil kunne gjøre Bertila til en rigtig Herrens Lystgaard. Jeg vil give dig et nyt Pant paa Forsoning og Venskab til alle Tider, ja det bedste, den ene Mand kan give den anden, thi alt, hvad din gamle Farbroder ejer og har, er intet imod denne hans dyreste Skat. Se her, Benjamin Bertila, min kjære Broder Thomas' Søn, jeg vil give dig min Datter Ester til Hustru". Der opstod en dyb Tavshed i Salen. Kun over Ester Larssons Læber kom der et dæmpet Udraab af Overraskelse. "Fader! hvad tænker du paa !" hviskede hun knapt hørlig, idet hun rødmede af Harme. Tre Bejlere. Næppe mindre overrasket end den Brud, der var tiltænkt ham, for den brave Penna sig den ene Gang efter den anden med Haanden op i det lange Håar ligesom for der at hente et Svar paa Farbroderens uventede og smigrende Tilbud, da der i det samme kom et Bud med Ordre til to af de yngre Larssoner, som hørte til Borgerskabets Kavaleri, om strax at stille til Exercits ved Korsholm. Gjæsterne i det Larssonske Hus troede, at Kongen var ved at komme. behagede for en Stund at hæve Mødet. Denne Tilfældighed friede Ester for det Bryderi over for hele Forsamlingen at gjøre Mytteri imod sin despotiske Fader og give sin Fætter en Kurv. Borgerskabet prunkede den Gang baade med Kavaleri og Infanteri, og imellem disse to Vaabenarter var der en ædel Kappestrid i Retning af krigerske Øvelser. Rytterne var utrættelige i at dressere deres skikkelige Arbejdsøg til at indtage en rigtig imponerende Holdning, at lære dem at holde Linie og gaa i Takt efter Piber og Trommer ; men især gjorde de alt, hvad der stod i menneskelig Magt, for at Kavaleriet ikke i en snæver Vending skulde løbe tilbage til Larssons eller Bladhs eller Bloms Gaarde eller forsvinde ind ad Porten paa en eller anden indbydende Kro i Nærheden, hvor Hestene var daglige Kunder. Infanteriet stønnede i Sommervarmen ynkelig under Geværets Vægt og havde en medfødt Vanskelighed at overvinde i Retning af at skjelne imellem Højre og Venstre og løfte de stive Ben saa højt, som den undersaatlige Nidkjærhed krævede. Alle følte sig imidlertid mandhaftig til Mode i deres flunkende nye Munderinger, som Skrædderne havde gjort sig en utrolig Umage med i Anledning af den store Dag, og som alle Byens Piger beundrede som et Non plus ultra af krigersk Elegance. Forstyrrede noget Dagens Glæde, var det muligvis en Smule Jalousi mellem Kavaleri og Infanteri, som i Forbifarten tilkastede hinanden en og anden Spydighed, men det havde ingen Ting at betyde. Wasagutterne havde endnu ikke vundet et Navn i Heltedigtene, men havde det kommen an derpaa, kan det nok være, at ogsaa Datidens Gutter havde gjort Navnet Ære til Trods for deres adstadige Øg og stive Ben. Ester Larsson havde benyttet Lejligheden til at slippe bort fra sin Faders Frieri paa hendes Vegne. Hun var fulgt med de andre til Korsholms Vold og stod med Hovedet fuldt af ganske andre Ting som en ligegyldig Tilskuer ved den mærkværdige Exercits, da en hæs og ilde lydende Stemme lige ved hende sagde: "Smukt Vejr i Dag, Jomfru Larsson!" Ester vendte sig om og gjenkjendte Kaptejn Neptunus Gast, som var udstafferet med et umaadeligt Kalvekryds, Blomster i Hatten og andre Antydninger af den højeste Elegance, der gav ham en vis Lighed med et pyntet Bougspryd. afskyede Kaptejnen, men i sin nuværende Udstyrelse var han i den Grad pudsig, at Ester brast i en Latter, som hun ikke i mindste Maade gjorde sig Umage for at skjule. Kaptejn Gast tog dette som et Vidnesbyrd om, at han havde gjort et behageligt Indtryk, og vedblev aldeles i Strid med sin sædvanlige Ordknaphed og uden at vente paa Svar: "Blok i min Talje ! Det kan nok hænde sig, at Kongen vil synes om Wasa i Dag!" ,Ja, især naar han faar Gast at se" , svarede Ester, idet hun vendte sig om. Kaptejnen rykkede et Skridt nærmere og vedblev i samme Tone : "Bare han inte faar Hende selv i Kikkerten ! Hun er jo saa fin som en nymålet Gallion" . "Det er i Anledning af Faders Fødselsdag, om Han vil vide det" , svarede Ester uden at se sig om. "Fa'r?" vedblev hendes Forfølger. "Ved Hun, min sødeste Rosenknop, at jeg har sejlet i hendes Kjølvand, lige siden jeg kom, og jeg har det allerguleste Guld med til Hende fra Stockholm. Hun skal blive taklet med Flag fra Dækket til Bramstangen, naar Hun bare vil sige et eneste Ja". "Hvad er nu det?" svarede Ester ærgerlig. "Har jeg ikke sagt Gast, at Han skal lade være at komme med saadanne Dumheder?" «Skulde jeg mindes al Jomfrusnak vilde jeg faa Skuden ladet med bare Fjer og Dun. Vil Hun inte ha' mig, saa viser Hendes Kompas galt, Jomfru; Strømmen sætter mig inte ud af Kurs for det. Jeg skal nok faa Hende alligevel, det er nu én Gang skrevet i Logbogen. Nu er jeg klar til at lette, og nu styrer jeg lige løs paa Fa 'r og frier" . Han kan lige saa godt styre løs paa Stok og Sten, som Han gjorde ved Sandhamn!" svarede Ester foragtelig. B Før Gast faar mig — " Hun brød af. En af Kavaleriets Heste havde, uvant med Sporerne, som den var, kastet sin Rytter af og kom nu i fuld Fart over Marken hen imod dem. "Hvad vil Hun have, jeg skal gjøre for at faa Hende? Jeg kan gjøre, hvad det skal være!" forsikrede den indbildske Frier. «Sid op paa den Hest, dér kommer ; rid hjem til Fader ; mit røde Halstørklæde, og vær her tilbage inden ti Minuter" , sagde Ester drillende. Ester vidste meget godt, at den gamle forhenværende Udhaler, hvor mange Æventyr han saa havde oplevet, aldrig havde indladt sig paa noget saa voveligt som at klatre op paa Ryggen af en Hest. Desuagtet var Kaptejnen øjeblikkelig parat, fangede Hesten ved de hængende Tøjler og holdt igjen, til han fik den til at staa. "Lad være, Han brækker sin Hals!" raabte Ester, som allerede fortred sin Übesindighed. "En Sømand til Hest er en Vederstyggelighed for Vorherre" . Men Kaptejn Gast var allerede klavret op i Sadlen, omtrent som han vilde være kravlet op i et Mers. Før nogen gjorde Mine til at hindre det, fløj Jian af Sted i fuld Karriere, hængende som en Sæk over Hesteryggen, med Næsen imod Sadelknappen og holdende sig fast i Hestens Manke med Hænderne. Tilskuerne paa Marken skreg og 10. "Nu farer han der hen, hvor han i alt Fald en Gang skal hen !" raabte nogle, thi den Tro var almindelig, at Kaptejn Gast havde forskrevet sig til Satan. "I skal se, at han, der har hjulpet ham til at sejle imod Vinden lige stik paa Wargo Rev, ogsaa nok hjælper ham helskindet ned af Hesteryggen !" raabte andre. Ester gyste. Hun delte Tidens Overtro, og det kom hende for, som om hun i sit Overmod havde trodset de onde Magter og bundet sig med et overilet Løfte til en Mand, hvis blotte Navn var hende en Rædsel. "Løb, Erik, løb!" hviskede hun til Gymnasiasten, der stod ved Siden af hende. "Skynd dig hjem til vort, og sig for Guds Skyld, at ingen maa give Gast mit røde Tørklæde ". Erik løb. I det samme opstod der en Mumien, som fra den søndre Port bredte sig helt hen til Korsholms Vold. «Kongen kommer! Kongen kommer!" lød det fra alles Læber. En Vogn kjørte ind i Byen. Det var Landshøvdingen, der vendte tilbage i Forvejen for at modtage Hans Majestæt ved Byens Porte. Ved Siden af ham sad der en fornem Herre af et stateligt Udseende. Folk tog det for givet, at det var Landsfaderen i egen Person, og begyndte at raabe Hurra. vinkede til alle Sider ligesom han. Des mere jublede Folk, de trængte sig frem i Vejen for Vognen, saa den maatte holde stille, og saa begyndte de at spænde Hestene fra for at trække den ind til Byen. Ester Larsson blev ført med Strømmen og var snart kun nogle faa Skridt fra Vognen. Forgjæves raabte Landshøvdingen, at det var en Fejltagelse, og at Hans Majestæt først vilde komme hen ad Aften. Man hørte ikke paa ham, de skummende Heste blev spændte fra, Folkehoben var ude af sig selv af Henrykkelse, hundrede Arme udstraktes paa én Gang for at tåge Linerne. Alt dette gik for sig i Løbet af nogle faa Minuter. Ingen lagdeMærke til, at Ester Larsson var sunken afmægtig om paa en Tømmerstabel ved Siden af Vejen. Da sprang den fremmede Herre ud af Vognen, banede sig Vej gjennem Folkehoben, puffede nogle haandfaste Sømænd, der endelig vilde løfte ham op paa deres Skuldre, til Side og var strax efter henne hos den daanede Pige. "Mod, Ester!" hviskede han hurtig. "Fra i Dag af skal kun Døden skille os ad!" Hun hørte hvert Ord, og der gik som et Dolkestik gjennem hendes Hjærte, men hun kunde ikke svare. Det var der heller ingen Tid til, Hoben trængte paa, Landshøvdingen næraiede sig, tog sin Ledsager under Armen, og saa spaserede de begge to — efter at Folk endelig var bleven oplyste om deres Misforstaaelse — uforstyrrede, om end ivrig begloede, op til Korsholm. Nu først gjenvandt Ester sin Kraft og Besindelse. Hun havde gjenset ham, for hvis Skyld hun saa længe havde lidt ene med sin Smerte, bedragen, glemt og forskudt. Hun havde gjenkjendt Grev Karl Victor Bertelskold; det var ham, hun huskede saa godt de smukke, milde blaa Øjne — disse Øjne, der kunde være saa falske! — hun havde hørt hans fordum saa elskede Røst — disse Læber, som saa godt kunde lyve om evig Kjærlighed ! — og han havde opmuntret hende til at fatte Mod, han havde sagt, at nu skulde kun Døden skille dem ad — han, som havde sveget hende og for længst var bunden til en anden! Var det Haan? Var det Hykleri? Hun vidste det ikke, men begge Dele forekom hende lige sønderknusende. Lige, og hun følte, at om disse Ord uden Barmhjærtighed blev udtalte en Gang til, maatte de volde hende Døden. Hun vilde skynde sig hjem, men nu stod Kaptejn Gast i Vejen for hende og svang triumferende hendes røde Tørklæde. "Her er Tørklædet, lille Jomfru", raabte han, "og jeg tåger alle de tilstedeværende til Vidne paa, at Klokken var et Kvarter til ti, da jeg red bort, og manglede syv Minuter i halv, da jeg var her igjen med Flaget. Otte Minuter, lille Jomfru, og jeg havde Lov til at bruge ti til det Krydstogt. Jeg har haft god Vind, som Hun ser, baade frem og tilbage, det er saa min Vane. Nu har Hun taget Hyre og underskrevet Kontrakten. Blok i min Talje, Gutter, nu er Jomfru Larsson min Hjærtenskjær ! Paa Søndag skal der lyses alle tre Gange paa én Gang, det er saa bestemt, som det var prentet, for se, Haabet er klar til at lette, og jeg tåger hende med mig" . Ester vendte sig ikke om for at svare, skjønt disse Ord fyldte hende med ny Rædsel. Erik Lyng, der var kommen for sent og nu vendte tilbage rød af Løbet, tog hende under Armen og skubbede Kaptejnen til Side. "Roret i Læ, din Landkrabbe!" skreg Ulken, "og probér ikke paa at tåge min Rosenknop fra mig, for saa skal du ske en Ulykke ! Mig prajer ingen uden at faa en Styrtesø over sin Bov" . Med disse Ord trængte han sig atter frem for at gribe sit Bytte. Erik var ikke sen til at støde ham saa stærkt for Brystet, at han tumlede tilbage, men i det samme følte Drengen en stikkende Smerte i sin højre Arm, ligesom man siger, at den elektriske Aal bedøver den, der rører ved den, og strax efter hang Armen slåp og kraftesløs ned. "Nu kan du nøjes med det indtil videre ! Jeg skal nok komme igjen og fri !" mumlede Kaptejn Gast. sit særlige lille Kammer og hvilte sig en Times Tid, thi han var gammel, og den megen højtidelige Talen havde anstrengt ham. Naturen krævede sin Ret, selv over for denne kraftige Mand, som intet syntes at kunne knække. Han holdt ikke af, at nogen saa' hans tiltagende Skrøbelighed ; ingen vidste, hvor træt og medtagen han var, som han nu laa der paa den tarvlige haarde Seng. Den eneste, der i denne som i alle andre Henseender havde hans f ulde Fortrolighed, hans Datter Ester, havde denne Gang, skræmmet af Giftermaalsplanen, imod Sædvane ladet ham være ene. Dette gjorde den gamle gnaven og bitter. Han følte sig ene og forladt — han, som hele sit Liv igjennem havde stolet paa sin egen Kraft og været Mand for ene at bære saa mange Sorger. , sukkede han, kald din Tjener herfra ; hans egne har forladt ham. Et gammelt, udtørret Træ er han, falden af Ælde i vindløs Skov, og han duer ikke mere til Tømmer at bygge noget af i denne Verden. Ligegyldige staa de voxende Træer og de stærke Stammer omkring ham ; han ser Græsset grønnes og Blomsterne knoppes i Dalen, men der voxer Mos over hans Marv, og han ligger hentørret med visne Grene som en Vindfælde paa Menneskenes Vej" . I det samme gik Døren sagte op, og hans Datter traadte ind. Hun var bleg og forgrædt, men den gamle saa' det ikke; han var en egenkjærlig Mand; han havde til alle Tider haft Øje for s i n Retfærdighed, s i n faste og redelige Vilje, sine Sorger og Gjenvordigheder, og hvad ædelt han havde tænkt, og hvad godt han havde virket for sit Land, sin Slægt og sine Børn, det havde dog altid i Hjærtets hemmelige Spejl vist ham hans eget Billed som Centrum. "Hvordan har du det?" ,Jeg er udslidt — til ingen Nytte — glemt som et gammelt Arbejdsøg, der ikke er bedre værd end at blive slaaet for Panden for ikke mere at tære paa Foderet og tåge Plads op i Stalden for andre" , svarede Faderen gnaven. «Jeg træde, det vilde gjøre dig godt at se, hvorledes alle ære dig og er komne sammen her paa din Fødselsdag" , sagde Datteren. "Ære mig? Ja, for at faa en Stump med af Arven. Men der bliver de narrede. • — og du, Pige, løber bort fra din gamle Fader, medens han tænker paa dig". Tilgiv mig Fader ! Jeg var saa bange — saa bedrøvet over, hvad du sagde før". «Lars maa have Kapital til Kornhandelen" , vedblev den gamle uden at give Agt paa hendes Svar. "Uden Penge kan han ikke røre sig, og Opgjørelsen viser, at vor Saldo atter er gaaet tilbage. "Haabet" er det eneste Skib, der sejler Kapitaler i Havn til os. Gast og ingen anden giver Guld. Men jo mere Haabet fortjener, des mere siver der ud paa andre Kanter. De andre Kasser lider det ene Havari efter det andet, Tjæren falder, Kornet falder, Smørret falder, og vi taber paa Bønderne. Jeg siger dig, Ester, her gaar det ikke an at skifte. Alt, hvad jeg ejer, har jeg selv fortjent, jeg giver det, til hvem jeg vil. Lars skal have det; mit Testamente ligger der i Jærnkassen. Bertel har sin Præstegaard, han kan klare sig, og du, Ester, skal faa et pænt Udstyr, fordi du har været omhyggelig for din gamle Fader. For Resten maa du ogsaa selv klare dig, Barn, og derfor vil jeg endelig en Gang se dig forsørget. Du er en gammel Pige; det er paa Tide, at du faar dig en brav Mand" . >Jeg er fornøjet med, hvad Fader vil" , svarede Ester resigneret. En Time eller rettere nogle faa Ord havde forandret hele hendes Sind. Det, der nylig tyktes hende en Ulykke, var nu blevet hende en Redningsplanke. "Det er godt" , sagde Faderen, som om der aldrig havde kunnet være Tale om andet. "Kald Benjamin hid; jeg vil gjøre op med denne Verden, jeg har ikke Tid til at opsætte det længere". Penna kom. Den gamle satte sig over Ende, rank og stiv, og der var knapt Spor af hans Alderdoms Skrøbelighed at se mere. "Min Søn" , sagde han værdig, "vi har længe levet i Fjendskab, og det har været syndigt for Gud og Mennesker. Det er nu, Gud ske Lov, overstaaet, og da jeg ellers kjender dig som en dygtig og retskaffen Mand, gjør jeg dig igjen det samme Spørgsmaal som før : vil du være min Søn og tåge min Datter Ester til Hustru?" Penna var af den Slags Folk, der aldrig kan komme ud af at tænke saa langt paa egen Haand. Han saa' ærværdige Olding, saa paa den blomstrende smukke Kvinde, som bødes ham, og svarede efter at have betænkt sig lidt mandhaftig J a. Ræk ham din Haand, Barn", sagde den gamle. Og saa — nu er I trolovede. Jeg giver min Datter Gangklæder, Linned, fuldstændigt Udstyr til Huset, sex Malkekøer, hundrede Tønder Salt og fire Tusind Daler. Er du fornøjet med det?" ,Ja" , svarede Penna. Han havde ganske vist ventet en hel Del mere, men havde ikke Mod til at svare Nej. Derhos", vedblev Larsson, r har jeg i Hamborgs Bank indsat en Kapital paa ti Tusind Daler, hvis Renter mine Efterkommere i lige Linie kan hæve, naar de kan bevise, at de er stedte i den yderste Nød. Men for øvrigt skal denne Kapital voxe med Renter og Rentes Renter hundrede Aar efter, at den er sat fast, hvorpaa den skal anvendes paa den i mit Testamente foreskrevne Maade. Lover du, at du ingen Indvendinger eller Bryderier vil gjøre hverken med Hensyn til dette Punkt eller andre Bestemmelser i Testamentet?" "Ja", svarede Penna. "Saa tror jeg dig paa en Mands Ord" , sagde den gamle. "Bliv din Hustru en god Mand, Benjamin; hun er en dygtig Kvinde i al sin Gjerning, og hun har et Hjærte, der er tro som Guld. For at intet skal være skjult imellem jer, bør jeg sige dig, at hun i sin tidligste Ungdom var lige ved at falde i en fornem Herres Garn" . "Fader!" afbrød Ester ham bebrejdende. ,Jeg siger" , vedblev den gamle uden at ænse det, "at hun har været sit Fald nær og nær ved at volde mig stor Sorg, men Gud være lovet, hun slåp derfra med Æren, og jeg giver dig hende som en pletfri Kvinde. Du maa derfor aldrig sige et ondt Ord til hende i den Anledning. Forfører siden og forbander ham i sit Hjærte" . Ester gjemte sit Ansigt i sine Hænder. "Nu ved du, hvad du bør vide" , sagde Larsson, "og nu er al Ting klart imellem os. Gaa nu, min Søn ; Gud velsigne jer. Hvad det angaar, at I er Søskendebørn, skal jeg skaffe Kongens egen Tilladelse til Giftermaalet. Paa Søndag skal der lyses for jer i Wasa Kirke, og fjorten Dage efter staar Brylluppet, om jeg lever saa længe" . denne Forklaring, syntes fornøjet med Slutningen og ivrig efter at vise sig som en elskværdig Kjæreste. Han vidste nok, sagde han, at gamle Fa'r vilde indrette alt paa det bedste. Han vidste ogsaa, at Ester ikke var nogen Stadsdukke, om hun end havde faaet lidt finere Lærdom end hendes tilkommende Mand, og hun skulde nok faa det godt i det nye Hus paa Bertila. Hun vilde have sin inderlige Hjærtens Glæde af de tolv smukke Køer i Kostalden, som var saa fede, at de skinnede, og nu skulde der komme atten, og et Mælkekammer var der med nye fine Hylder og Fade, og saa skulde hun komme til at kjøre med Bagge, som ikke havde sin Lige i hele Finland, thi der var ungarsk Blod i Bagge, hans Stamfader havde heddet Bogatir, og hun skulde komme til at ride, naar som helst hun vilde, det var noget, Penna kunde lide, for han havde været Husar. Den fornemme Herre skulde hun ikke være bange for, han skulde tåge sig i Agt for den gamle Husarsabel, som endnu ikke var helt rustet fast i Skeden. Saa skulde Penna ogsaa fortælle hende alle sine mærkelige Ungdomsæventyr paa de ungarske Stepper og om den store Prins Eugen og ... Ja, der skulde ingen Ting fattes i deres Lykke, om Penna blot endnu en Gang maatte faa sin fordums kjære Herre, Grev Bertelskold, at sé og kunde byde ham til Brylluppet. — Hvad Svigerfader sagde til det? Larsson rynkede barsk de graa Øjenbryn. Dumt Vaas!" svarede han. Penna følte sig stødt. Saa dumt var det vel ikke, sagde han, eftersom det var Greven, der havde frelst ham fra Fangenskabet hos Tyrkerne, og eftersom han havde været ham en god Herre, som Penna havde tjent trofast i otte Aar. B Gud ske Lov, at den Herre er paa den anden Side Havet, ellers var du i Stand til at begaa en større Dumhed, end du selv begriber", sagde Larsson. Ja", sagde Penna uforfærdet, om Greven siger til mig: Istvan — for saadan hed jeg den Gang — Istvan, der er Søen, spring ud, min Dreng ! — Se, saa kan Svigerfader lide paa, at jeg springer ud lige paa Stedet. Og siger han til mig : hændte en Gang i Lillkyro Skov — ja, Svigerfader, saa svarer jeg: tag hele Klatten og mig med i Kjøbet! Saadan en Herre og saadan en Hest faar jeg aldrig mer" . "Men sæt nu han siger til dig : Istvan, giv mig din Hustru !" vedblev den gamle, idet han saa stivt paa ham. Penna tog dette for Ironi, blinkede fiffig og sagde: "Min Herre var ikke en af de værste, men skulde det træffe sig, at han sagde saadant noget, ved Svigerfader saa, hvad jeg vilde svare ham?" "Du skulde svare: Rejs Pokker i Vold!" Nej, jeg vilde lade min gamle Rytterpistol med to Rendekugler, række min Herre den og sige til ham: Her er min Hustru — tag hende, men skyd mig for Panden først, saa er det hele, som det skal være" . "Det er en Hunds Troskab og ikke en fri Mands !" brølede den gamle forbitret. "Og saadan en skal jeg give min Datter ! Men ... naa, lad saa være. Der er én til, som ogsaa har et Ord med i Laget, og det er din Hustru, Benjamin! Ved du, hvad hun vilde svare? Jo, hun vilde gaa imellem jer og modtage dine Kugler i sit eget Hjærte. Har jeg Ret, min Datter?" Ester nikkede bedrøvet. «Saa kan jeg være rolig" , sagde Larsson. "Det kommer med Guds Hjælp aldrig saa vidt. Gaa, mine Børn, og bed den Almægtige hver Dag om ikke at lede jer i Fristelse". De nyforlovede gik. "Mit Blod vil ikke vanslægte" , mumlede Larsson stille ved sig selv. Kort efter traadte Kaptejn Neptunus Gast ind. Han var pyntet og blomstrende, som vi nylig saa ham paa Exercerpladsen, og i hans kluntede Holdning spejlede der sig en stolt Selvtilfredshed. "Fader Larsson ..." begyndte han med en vis Højtidelighed. "Hvad er det?" sagde den gamle tvært. "Er Haabet sejlklar? Vil Gast have Proviant? Gaa til min Søn Lars, det er ham, der har med den Ting at gjøre. Men lad være en anden Gang at fylde Mandskabet med mugne Gryn, harskt Smør og muldent Vand. Gast burde selv bedst vide, at paa Søen trænger man til ordentlig Kost" . "Hr. Rigsdagsmand" , begyndte Kaptejnen igjen. Hvad nu?" brølede den gamle Borgerkonge. Hvornaar er jeg bleven Herre, hvad?" — En ærlig Borgermand tituleredes endnu paa den Tid sædvanlig Fa'r" og hans Hustru Mo'r". Der er ikke Tale om Haabet nu — eller rettere sagt m i t Haab er sejlklart!" vedblev Kaptejnen, idet han samlede al sin Kurage. Fa'r har maaske lagt Mærke til, at jeg en rum Tid har krydset i en vis Persons Kjølvand. Og nu kommer jeg for at fri til den velbaarne og dydige Jomfru Ester og begjære hende til min Ægtehustru, for det har jeg Raad til" . ,Ja saa" , sagde Larsson tørt. "Naa, saa kan jeg svare Ham kort og godt, at Han maa slåa saadanne Griller af Hovedet paa sine gamle Dage. Det duer ikke for en lappet og beget Trøje at være Pigernes Nar" . ,Jeg siger, at det har jeg Raad til" , vedblev Kaptejnen uden at lade sig skræmme. "Og da jeg ved, at Fa 'r Larsson regner den ud paa en Styver, saa kan Han notere, at jeg er Mand for at kjøbe Haabet og alle Hans Skuder med Last og Rigning, og tror I mig ikke, saa skal jeg vise Jer mine Reverser og mine Ottinger med hollandske Guldfugle ; dem er der lidt bedre Klang i end i Jeres Myntsorter, Fa 'r Larsson. Derfor raaber jeg : Brig, hoj !" "Skrig Han paa Søen, men skrig ikke saadan op her inde. Det er ikke værdt at skyde med skarpt paa Spurve. Min Datter er bleven forlovet i Dag, og hendes Mand bliver Benjamin Bertila". "Taljer og Blok ! Jag den Hund paa Porten, før I kommer til at fortryde det, Fa 'r. Det er mig, der har mønstret Pigebarnet paa, hun tåger Hyre hos mig!" udbrød Kaptejnen. "Karl! Ved Han, hvem Han taler til !" "Jo, til en, som har mig at takke for alt, hvad han nu ejer og har, og som uden mig vilde være fattigere end en Skibsrotte, før der var gaaet et Aar. Skriv op i Rullen, Fa'r Larsson, at hele Jer Lykke beror paa mig. Uden mig gaar det hele til Agters for Jer. Jeg holder Lykken i min Haand, og jeg kan gjøre Jer syv Gange saa rig, som I er" . Der var noget sandt i alt dette ; den gamle blev betænkelig, og hans opblussende Vrede slukkedes i Kullene. Han veg ikke, men fandt det raadeligst ikke at slagte den Høne, der lagde hans Guldæg. Han vedblev derfor uden at lade den uforskammede Tjener mærke det Overtag, han havde: «Lykke og Ulykke raader Vorherre for, og jeg raader Gast til at tåge Vare paa sin løse Mund. Mig kan Han ikke blænde med sit Skryderi, men Han kan risikere at faa med Fiskalen at bestille, thi den enfoldige Almue siger, at Han har forskrevet sig til den onde, og der staar skrevet i Loven, at Trolddom straffes med Døden. Hans eget Mandskab er parat til at angive Ham, fordi der er gaaet en Mand tabt paa hver Rejse, nu sidst Abraham Langvik, som de kaldte for Langpøs. Fald af for Vinden, Mand, før Han tåger Vand ind paa Læsiden" . Hvad bryder jeg mig om, hvad Folk siger! Hvad bryder jeg mig om, hvad der staar i Loven ! Jeg sejler for alle Vinde. Jeg sejler over Grunde og Skjær, der har brudt enhver Kjøl, som er kommen dem nær, undtagen min. Jeg rækker Haanden ud i den tomme Luft og trækker den tilbage fuld af Guld. Jeg gaar tørskoet over Havet. Mig vover ingen at røre ; rører nogen mig, er det ude med ham ; taler nogen ondt om mig, er han leveret. Gamle Petterson tog mig i Brystet — saa maatte han over Bord i Østersøen. Kahytsvagten vrængede efter mig paa Skansen — Dagen efter aad han Rottekrudt. Langpøs løj nogle Historier sammen om mig — saa blev han splittet af Kanonen. For mig lykkes alt; om to Aar vil jeg kjøbe Wasa og flytte det til Bråndo. Jeg vilde kunne forlange Jer Gaard og alt, hvad I ejer og har, Fa 'r Larsson, men Blok i min Talje, det vilde være Synd for saadan en dygtig Karl, som I har været, derfor forlanger jeg bare Jer Datter og vil gjøre Jer til Kejser over alle Borgere, i Stedet for at I hidtil kun har været slet og ret Konge". Han tav og spejdede efter den Virkning, hans Ord efter hans Formening ufejlbarlig maatte have gjort. Men den gamle Borgerkonge var ikke til at gjennemskue. Han forandrede ikke en Mine, uagtet den, der kjendte ham bedre, kunde ane, at han i sit stille Sind besluttede at afvæbne den farlige Mand ved List. Hvad Kaptejn Gast fortalte. ,Jeg vil spørge Ham om en Ting" , sagde Larsson til Kaptejn Gast. "Hvornaar vil Han aflægge den gamle Vane at prale?" ,Jeg prale!" raabte Kaptajnen. "Haabets Sejlads beviser bedst, om jeg praier". «Han har haft Vind i Sejlene og gjort nogle heldige Ture. I Morgen kan Han have Modvind, en skjønne Dag kan Han sætte Skuden og Mandskabet til" . ,J e g faar aldrig Modvind, j e g kan aldrig forlise", svarede Kaptejn Gast med stor Selvtillid. «Det er Mundsvejr. Alt kan mislykkes". Kaptejnen smilede foragtelig. "Kort sagt, jeg tror, at alt dette er noget, Han lyver sammen". ,Ja, det er noget Vaas, Han bilder sig selv ind, og saa vil Han proppe det i mig" . Jeg kunde sige Rigsdagsmanden noget. Jeg kunde bevise ..." "Han kan ingen Ting bevise" . ,Jo, jeg kan" . "Nej, Han kan ikke, siger jeg. Han er en Nar og en Storpraler, og saadan en Karl vil jeg ikke have til Svigersøn" . "Faar jeg Jer Datter, i Fald jeg kan bevise, at jeg har Lykken i mine Hænder?" spurgte Kaptejnen efter en Stund ikke ret at have vidst, hvad han skulde sige. "Det vilde være Lykken to Gange. Men har Han Lykken med sig i alt, er den vel ogsaa med Ham, naar Han gaar paa Frieri. Hvordan ser den Tingest ud, som Han kalder Bevis for Lykke?" "Det kommer an paa, om jeg har Lyst til at vise den frem" . «Behold Han sine Ammestueæventyr, jeg bryder mig ikke om det og bliver ved min Tro, at Han er en Pralhans" . ,Ja, Han ! Og det er nok sagt, synes jeg" . Kaptejn Gast kæmpede aabenbart med sig selv, ståk flere Gange sin Haand ind under Vesten, men trak den hver Gang strax tilbage, som om han havde brændt sine Fingre. Omsider sagde han : «Lover I, at I ikke vil sige det til noget Menneske, skal jeg fortælle Jer, hvordan det hænger sammen" . Nu havde Larsson sin Mand der, hvor han vilde have ham. Men han svarede ligegyldig: "Det kan jeg gjærne love. Det bliver alligevel ikke andet end tosset Snak" . M Det var saa tt , fortalte Kaptejnen, trykkende sig ved det, »at jeg var kommen en Smule paa gale Veje, som Rigsdagsmanden ved ..." «Ja, det ved Gud og hver Mand" , svarede Larsson. "Saa traf det sig" , vedblev Gast, "at jeg kom til at svire i Stockholm med en forfalden Pjalt, der hed Kalle Sager. Vi dråk en Ugestid eller to, til Fartøjet blev kjed af at vente. Efter det Krydstogt var jeg akkurat saa at sige færdig. Jeg havde drukket hele Takkelagen op, Huen, Trøjen, Vesten, Støvlerne, Strømperne, og til sidst solgte jeg Skjorten for en Snaps, mer vilde ingen give for den. Mine lasede Buxer havde jeg endnu tilbage, formedelst at dem var der ikke engang nogen, der vilde have til givendes. Det var om Efteraaret, og det begyndte at blive en Smule køligt at sove i Portene. I tre Dage havde jeg ikke spist andet end nogle Sildehaler, jeg havde fundet og taget op paa Kornhavnstorvet. Jeg sprang læk og blev syg. Adieu, din gamle Begtamp, sagde jeg til mig selv, Lykke paa Rejsen. det kan være meget godt, at du letter Anker fra denne hersens Sejlads. Men saa havde jeg en Drøm." «Han var fuld begribeligvis" . Jeg syntes, at der kom en fornem Herre hen til mig og spurgte : vil du leve og have det godt her i Verden ? — Jeg er lige glad, svarede jeg, jeg har faaet Stryg nok i mine Dage, nu er det bedst, jeg letter. — Men naar jeg nu lover at gjøre dig til en rig og anselig Mand? spurgte han. — Det var noget Satans nyt for en, der suger paa Sildeben, sagde jeg. — Godt, sagde han. Gaa i Nat Klokken tre hen i Mester-Samuels- Gyden, saa skal du se. I det samme forsvandt han, saa det knagede i det gamle Skur, hvor jeg laa og frøs om Natten, ikke langt fra Skanseporten, der, hvor Galgebakken er. Jeg vaagnede og mærkede en Lugt af Svovl i Kahytten. Ja saa, tænkte jeg, er du af den Slags, saa skal jeg ikke have noget af at tåge Hyre hos dig, saa gaar jeg hellere til Bunds med Ballasten" . "Men Gast tog Hyre alligevel?" "Jeg laa som sagt og frøs som en vaad Hund. Stykke Brænde, det var min Aftensmad. Saa hørte jeg Klokken i Jakobs Kirketaarn slåa tolv, slåa et, slåa to, og da den vel kunde være halvgaaen tre, rykkede det i Ankerkjættingerne, saa det ikke var muligt for mig at dreje bi længere. Jeg lagde ud i Mulm og Mørke, og inden jeg vidste et Ord af det, var jeg i Mester-Samuels-Gyde" . "Og saa bankede han paa Krodøren?" M Der var en Gang en Slags finere Værtshus, hvor de fornemme Herrers Tjenere plejede at spille deres Herskabers Penge bort. Der skinnede Lys ud gjennem en Sprække i et af Vinduesskodderne, og jeg kunde lugte Bøfsteg, men jeg stod udenfor og tænkte ved mig selv : Hvem der nu sad derinde med et Fad Flæsk paa den ene Side, og et Glas varm Grog paa den anden ! Allerbedst som jeg stod og prøvede paa at blive mæt af Stegelugten, hørte jeg et forskrækkeligt Bulder derinde, og jeg kunde da begribe, at der var Slagsmaal. Det vårede heller ikke længe, før en Flok Mennesker kom styrtende ud. under Skrig og Eder. Jeg krøb ind i den nærmeste Port, men havde ikke staaet der i to Minuter, før en Mand kom farende der ind, og da han var tre Skridt fra mig, faldt han om som en vingeskudt Fiskemaage. Hjælp mig, stønnede han, og i det samme kom det andet Pak løbende forbi uden at faa Øje paa ham i Mørket. Nu var jeg paa den Tid en Smule blød om Hjærtet, saa jeg svarede : Det skal jeg, og saa skulde jeg til at smøge Trøjeærmerne op for at lave mig til at slaas, men det behøvedes ikke, for Trøjen havde jeg drukket op. Det er ude med mig, stønnede Karlen, alt imens jeg stod og øste Vand paa hans blødende Hoved. Passiar, sagde jeg og prøvede paa at faa ham baaren hen paa en Kro, hvor jeg var kjendt. Men paa Vejen der hen sivede der stadig mere og mere Blod ud af ham, og til sidst bad han, om jeg ikke vilde hive ham af paa Stentrappen ved Skibsbroen. ,Ja saa" , sagde Larsson med et ligegyldigt Nik. Kaptejnen drog et dybt Suk og vedblev : "Som han nu saadan klagede sig, kom jeg til at tænke paa mit Syn i Skuret ved Skanseporten, og saa spurgte jeg, hvad han mente. Jo, stønnede Staklen, min Herre havde en Lykketing, som han en Dag tabte paa Gulvet i sit Kammer. efter fandt jeg Lykketingen i en Sprække i Gulvet, men jeg vogtede mig vel for at levere den tilbage, men beholdt den for selv at blive lige saa rig som min Herre. Og rig er jeg bleven, og al Ting er lykkedes for mig, men saa gjorde jeg, hvad man ikke maa gjøre, i Fald man vil beholde Lykketingen, og saa blev jeg i Nat overfalden af mine Kammerater ved Tærningebægeret, efter at jeg havde vundet alt, hvad de ejede, fra dem. De har slaaet Flaskerne i Stykker i Hovedet paa mig, og nu er det ude med mig. Men aldrig mere skal nogen Synder fristes af det Djævelstøj, sagde han, og saa vilde han kaste noget ud i Våndet, men hans Arm var saa mat, at Tingesten faldt paa det nederste Trappetrin oven for Våndet, saa den klingrede imod Stenene. Jeg mærkede mig, hvor den faldt, og ledte efter den, til jeg fandt den, men da jeg purrede ved Karlen for at spørge ham om, hvad det var, man ikke maatte gjøre, om man vilde holde paa Lykken, saa var han gaaet til Køjs for den Gang. Da jeg mærkede, at han ikke rørte et Lem mere, var det, ligesom jeg fik en Pøs Nordsøvand ned ad Ryggen, og saa satte jeg alle Sejl til for at lænse af for Brandvagten, der kom marscherende fra Østerlånggatan. Og saa slog Klokken fire". Ved disse Ord tørrede Kaptejnen Sveden af sin Pande og lignede i overmaade høj Grad en Forbryder, der imod sin Vilje er bleven truet til at tilstaa sin Forbrydelse. Den gamle Larssons kolde, snu, gjennemtrængende Blikke generede ham. Han fortred aabenbart, at han havde ladet sig kige i Kortene. Men det var nu en Gang gjort, og han vedblev i en undskyldende Tone: «Fanden rive i alle Blokke, om jeg gjorde andet, end hvad enhver ærlig Mand vilde have gjort i mit Sted. Jeg har taget en Tingest op, der laa lige for Fødderne af mig, og har vel vogtet mig for at tåge Hyre hos den sorte Kaptejn. Kan jeg gjøre for, at al Ting siden den Tid har føjet sig for mig? Samme Morgen mødte jeg paa Skibsbroen en gammel Køjekammerat, som tog mig om Bord, gav mig Klæder og lod mig spise mig mæt for første Gang i to Uger. Fra den Stund af, jeg blev ordentlig og ædruelig, fik jeg Medbør i alle Sejl. Nu ved Rigsdagsmanden, hvordan det hænger sammen, og nu Jean I med god Samvittighed give mig Pigen" . "Læg bi med den Sag indtil videre" , svarede Larsson. " har fortalt mig en Historie, men hvem indestaar mig for, at der er ét sandt Ord i den? Kom frem med det, Han kalder sin Lykketing, at jeg en Gang kan faa saadan en at se" . Kaptejnen 10. "Nej, Fatter" , sagde han ; ,Jeres Ræv bider ikke min Gaas. Saa let narrer I ikke en gammel Skibsrotte" . "Men Han vil da vel ikke have, at jeg i god Tro skal tåge Hans Ord for Bevis? Hvem var den Karl, der blev slaaet ihjel i Spillehuset, og hvem var hans Herre?" "Det ved jeg ikke, det kommer ikke mig ved. Det var mørkt om Natten, hvordan skulde jeg kjende en vildfremmed Mand?" "Men Han hørte det dog vel nok Dagen efter? I Stockholm snakkes der om mange mindre vigtige Ting, end at et Menneske findes død ved Skibsbroen" . «Vanter og Barduner ! siger jeg. Jeg har ingen Ting hørt" . "Det var vel ikke Gast selv, der slog Manden ihjel?" "Saa sagte, jeg paastaar ingen Ting, jeg spørger blot i at Venskabelighed. Han ved altsaa slet ingen Ting om Manden eller hans Herre?" "Ingen Ting, har jeg sagt" . "Sværg paa det!" "Saa sandt Gud hjælpe mig paa Legeme og Sjæl, ved jeg ikke andet om den Ting, end hvad jeg allerede har sagt" . Larsson smilede paa en Maade, som den anden ikke syntes om. "Naa", sagde den gamle, "siden Gast har fortalt mig et Æventyr, skal jeg ogsaa fortælle ham et. Der var en Gang en Trold et eller andet Sted nede i Tyskland, og han morede sig med at forvandle Roestilke til Prinser og Riddere. Disse fornemme Herrer kroede sig en Tid i al deres Pragt, men naar den Tid kom om Efteraaret, da alle Urter begyndte at visne, faldt ogsaa de fornemme Herrer sammen, for de var ikke andet end Roestilke ; de blev magrere og magrere, til der ikke var andet igjen af dem end de pæne Klæder. Saadan har det sig ogsaa med Ham, min kjære Gast. Fanden tog Ham op, da Han laa som en Pjalt i Rendestenen, og klædte Ham ud som et Menneske, men naar Tiden er kommen, tåger han igjen, hvad hans er, og Mennesket bliver akkurat den samme Pjalt eller Roestilk, som Naturen har gjort ham til. for at faa den fuld af Guld. Se Han sig vel for. Det Guld er ikke andet end vissent Løv" . Kaptejnen lod til at blive forstemt. Han tog en Skindpung op af Brystlommen og rystede Indholdet ud paa Bordet. Det var ikke vissent Løv, det var blanke hollandske Dukater, og han raabte triumferende: "Hvad kalder I dette?" ,Jeg kalder det syndige Penge", svarede Larsson koldt. "Endnu er Roestilken grøn, men den er ormstukken i Roden. Jeg vil hjælpe paa Hans Hukommelse, for jeg var i Stockholm den Gang. Den myrdede Mand var ikke alene slaaet i Hovedet, han var ogsaa kvalt, da han blev funden paa Skibsbroen. Læg vel Mærke til, hvad jeg siger: kvalt!" Kaptejnen blegnede. "Det har jeg aldrig hørt" , stammede han. "Den myrdede", vedblev Larsson, "var en Franskmand ved Navn Baptiste og havde været Kammertjener hos Præsidenten, Grev Bertelskold, som Aaret i Forvejen først blev blind og derpaa gal, da han tabte Lykketingen" . "Var han det?" sagde Kaptejnen med skjælvende Stemme. ,Ja, det var han" , vedblev den gamle übønhørlig. "Og Lykketingen, som Gast nu bærer i et Baand om Halsen, er en lille Kobberring, der er gaaet i Arv i Bertelskoldernes Slægt. Der blev kundgjort i Kirkerne, at Finderen vilde faa 500 Daler i Findeløn, men der meldte sig ingen. Vil Han vide mere endnu?" Nej" , sagde Kaptejnen og gjorde Mine til at luske af. "Hør dog én Ting endnu, som Han kan lægge sig paa Sinde. Ved Han, hvad det var, man ikke maa gjøre, i Fald man vil beholde sin Lykke? Det er en gammel Overtro, at Ringen bringer hvem som helst, der bærer den, Lykke, men kun saa længe, han ikke sværger falsk". Kaptejn Gast blev saa hvid som et Lågen. "Og nu har Han svoret falsk!" pludselig med Tordenstemme. Den forfærdede Mand faldt paa Knæ og begyndte at hulke. " Franskmanden, som laa saaret ved Skibsbroen". "Naade! Naade!" sukkede Kaptejnen i den højeste Angst. "Kom med det Djævelstøj, at jeg kan kaste den hen, hvor hverken Sol eller Maane skinner. Det er det eneste, der nu kan hjælpe Ham" , raabte Larsson strængt. Kapteinen tog med skjælvende Haand den lille Kobberring frem, som han bar i en Snor om Halsen. "Det er godt" , sagde Larsson, "nu kan Han gaa" . Mødet i Haven. Bag ved Larssons store Gaard, som næsten altid var fuld af Bønder, Heste og Læs, laa der en lille Have, saa kjøn og vel passet, at den var en Fryd for alle Blomsterelskere i Wasa. Denne Have var helt og holdent Ester Larssons Værk, og det var her, hun om Sommeren plejede at trække Vejret efter Husholdningsbryderierne og sit Arbejde med at pleje den vrantne Fader. Hvert Bed var saa glat, hver Gang saa vel renset, at det var en Lyst at se. De tre Fjerdedele af Haven var optagne af nyttige Ting, som Løg, Dild, Persille, Merian, Gulerøder, Pastinak, Rædiker og forskjellige Slags Ærter og Bønner; i Resten var der udelukkende Blomster, saa sjældne og smukke Blomster, som kun det rige Larssonske Hus havde Raad til at forskrive fra Stockholms Gartnere. Imellem de forskjellige Dele var der Gange bestrøede med fint Sand og indhegnede med Hækker af Roser, Syrener og indbydende Stikkelsbærbuske. Træer var der ikke megen Plads til, men de, der var, var saa meget smukkere. Man saa' her nogle i Østerbotten sjældne Arter af Løn, Lind og Ælm ved Siden af et Par halvvoxne Graner, der var Ejerindens særlige Yndlinger. Endogsaa et Par Æble- og Kirsebærtræer var med til begjærlig at opfange den korte Sommers Varme og blomstrede hvert Foraar, men bar kun i varme Somre som den, her er Tale om, nogle smaa temmelig sure, men ikke des mindre i høj Grad beundrede Frugter. Længst borte i Haven var der en frodig Humlegaard, og i den et lille Lysthus — eller en Legestue, som det sædvanlig kaldtes — , saa lille og pynteligt, at det snarere kunde kaldes en pæn Dukkestue. Her stod om Sommeren Esters Harpe, og her plejede ogsaa den gamle Fader at tilbringe en Stund for at lytte til det smukke Harpespil, som altid havde rørt hans Hjærte. bestandig havde faaet Davidsharpen mere og mere kjær — det kom af, at der endnu stadig knyttede sig saa mange Minder fra svundne Ungdomsdage til Strængene, Minder, der atter vakte Tanker til Live, som for længst var skudte til Side. — saa tænkte Ester ofte: det er hans Haand, der usynlig griber i Strængelegen — det er min døde Vens Aand ! Thi han, som var min, han er død for mig, og han, der endnu bærer samme Navn og har de samme Træk langt borte hinsides det blaa Hav, er en anden, en fremmed, som jeg ikke kjender" . Nu havde Ester atter listet sig bort til den grønne Have og det kjønne Lysthus for at slippe bort fra den Mand, hendes Fader havde paatvunget hende. Hun trængte til Ensomhed, hun længtes efter at græde. Ak, disse ensomme Taarer er som Aftenduggen, der skyller Dagens Støv af Urterne og tor deres friske Gønt rent. Julisolen brændte hed over Byen. Der var falden Regn om Natten, og de fugtige Gange dampede. Alle Planter dråk Lys og indsugede Varme. Megen Sorg havde lært Ester Larsson at bøje sit trodsige Hjærte i Ydmyghed for ham, der ransager alle Hjærter. Men i Dag var det saa tungt, alt i hende var saa uklart. Hun kunde ikke bede, ikke forsage, ikke glemme. Hele hendes Sjæl var i Oprør og fuld af Splid. De døde var staaede op, Fortiden havde rejst sig af Graven. Hvad havde hun ikke lidt, hvor havde hun ikke stridt for med Rode at udrive Mindet om denne Mand af sit Hjærte — og just, som hun træde, det var lykkedes hende, stod han atter for hende, kaldte hende atter sin — og det var ude med hendes Fred. Hans Aand var atter i Granernes Susen og legede i Harpens Strænge; men det var ikke længere den dødes, det var den levendes, og hans Aandedræt blandede sig som et Forbud paa Torden i Luften om hende. Hun havde gjærne givet alt, hvad hun ejede, for at komme til at græde ud, men hun kunde ikke. De mørke Skyer i hende gav ingen velsignet Regn. hun sang den Salme af Kong David, som altid havde bragt hendes Sjæls urolige Bølger til at svulme over Bredderne, og der var Bitterhed i Stedet for Sødme i Strængenes Klang. «Herre", sukkede hun, "da jeg vilde fortie det, vansmægtede min Sjæl". "Og hvorfor skulde du fortie det?" sagde i det samme tæt ved hende en Stemme, hun kun alt for vel kjendte, og i Lysthusets lille Dør viste der sig en kæmpemæssig Mand indhyllet i en lang Rejsekappe. ..Hvorfor skulde du fortie det?" gjentog Bertelskold, da Ester stirrede paa ham uden at svare, og en dødelig Bleghed for over hendes Kinder. "Du ved jo allerede, at fra denne Stund er du min over for Verden som over for Gud, og at ingen mere skal skille os ad" . «Hvordan er De kommen hid?" sagde Ester endnu skjælvende. Harmen gav hende hendes Mod tilbage. Hun var dog en Kvinde, som var svegen af den, hun en Gang havde givet sin Tro, og nu havde han saa lave Tanker om hende, at han troede, hun atter vilde modtage sin forraadte Lykke af ham ! ,Jeg kom for at træffe din Fader og dig" , svarede Greven. "Da jeg kom igjennem Gaden bag ved Haven, hørte jeg Lyden af denne Harpe og denne Sang, som aldrig er gaaet mig af Minde". "Min Fader bor i Huset ud til den store Gade og er at træffe der, i Fald Greven trænger til en Vexel" , sagde Ester hentydende til BertelskOlds første Besøg i hendes Barndom og rejste sig for at gaa. Men Bertelskold lukkede Døren. Nej", sagde han, M jeg har ikke rejst over Hav og Land for atter at miste dig i samme Øjeblik, jeg har vundet dig tilbage. Ester — jeg ved, at jeg har voldt dig megen Sorg, at jeg har handlet uret, og at du har Ret til at tale til mig som til en fremmed i din Faders Gaard. Men du maa høre mig, og naar du har hørt mig, vil du indse, at jeg ikke er saa brødefuld, som det maaske synes. Ak, i mange Aar har der været Nat og Mørke og Havets Taager imellem os, men tro mig, alt vil endnu blive klart og godt. Du kan ikke afslaa mig denne Bøn". Esters trodsige Blod bruste op som i hendes Ungdom. Hendes blege Kinder fik pludselig Farve igjen, og hun sagde : til nu. Har Hr. Greven glemt, at han er en gift Mand, saa har jeg ikke glemt, at jeg er en trolovet Kvinde" . Ikke andet !" raabte Greven let — alt for let. Hvad anser De mig for? Og hvad vil De, jeg skal anse Dem for?" spurgte Ester i en Tone, i hvilken Vrede og Smerte stredes om Overmagten. «Forståa mig ret" , sagde Bertelskold. ,Jeg var bange for, at du havde knyttet et uopløseligere Baand. Dette skal ikke kunne hindre vor Lykke" . ,Jeg beder Dem, Hr. Greve, lad mig gaa, inden jeg nødsages til at foragte den Mand, som jeg en Gang ..." Hun fuldførte ikke Sætningen ; det blev hende for tungt. "Men er det muligt, Ester, at du ikke ved, hvorledes det er gaaet mig? Har ingen fortalt dig, at jeg er fri, at det snart er tre Aar siden, Døden berøvede mig min første Hustru? Eller hvorledes skal jeg forståa de haarde Ord, med hvilke du mod tåger ham, som aldrig har ophørt at elske dig, ikke engang da denne Kjærlighed kom i Strid med nye Pligter?" ,Jeg vidste ikke af , at Deres Grevinde var død ; man skal ikke krænke hverken døde eller levende", svarede Ester. Hun kunde ikke forhindre sit sorgbetyngede Hjærte fra at give sig Luft i et dybt Suk. Denne Mand var dog ikke saa letsindig, saa brødefuld, som hun havde tænkt sig, lige fra hun saa ham igjen første Gang. "Hør mig" , vedblev Greven alvorlig, idet han nødte hende til atter at sætte sig. ,Jeg har givet min første Hustru alt, hvad jeg formaaede at give hende : mit Venskab, min oprigtige Agtelse, som hun fortjente. Mer kunde hun ikke forlange. Har du nogen Sinde anet, hvilken Kamp det koster en Mand at ofre sit Livs Lykke for sin sønlige Pligt? Du har kjendt min Moder; et ædlere, mere højsindet Hjærte har aldrig banket her paa Jorden. Og dog er intet her paa Jorden saa højt, intet saa ædelt og stærkt, at det i alle Omskiftelser er hævet over menneskelig Svaghed. Hendes Svaghed var, at hendes eneste Søn, den eneste, der nu bar vort glimrende Navn, skulde søge sig en jævnbyrdig Hustru for, som hun mente, at lade dette Navn gaa i Arv til kommende Slægter ufordunklet i enhver Henseende. Tro mig, hun agtede dig højt, hun elskede dig som en Datter, men hun mente, at hun ikke kunde ændre, hvad hun ansaa for Forsynets Bestemmelse" . ,Jeg ved det", svarede Ester. "Saa længe jeg lever, skal jeg aldrig glemme, at det var hende, der rakte mig en frelsende Haand, da der var kommen Skam og Ulykke over mig" . "Nu vel, saa vil du ogsaa forståa, at jeg håndlede, som jeg gjorde, da det beroede paa mig at volde hende Sorg eller Glæde. Jeg var jo hendes ét og alt her i Verden ; hvor kunde jeg betænke mig, da jeg omsider indsaa, at det var umuligt at rokke hendes Fordom? Og mit Offer er bleven belønnet. For to Aar siden ophørte to elskende Hjærter at banke; det ene tilhørte en Engel i Godhed, min Faster, Grevinde Liewen. To Uger efter fulgte min Moder hende til de saliges Boliger. Hendes sidste Ord var en Velsignelse over hendes Søn". Esters Øjne blev vaade, men hun tav. "En Moders Velsignelse" , vedblev Greven, n er for alle en dyrebar Skat i Livet, men for Bertelskolderne mere end for alle andre. Der gaar det Sagn i vor Slægt, at Fædres Forbandelse og Mødres Velsignelse kæmpe om den lige fra dens første Oprindelse. For os gives der ingen Middelvej ; ingen af os tør vægre sig, naar han kan vinde den bedre Lod. Jeg kjøbte min højbaarne Hustru for den Pris, og Grevinde Malm nøjedes med mit højre Hjærte, imod at jeg lovede ikke at ville se eller blot skrive dig til. Vort Liv var to Venners Liv : køligt, men godt. Hun skjænkede mig en Søn og en Datter" . Ester bedækkede sine Øjne med Hænderne. n ßedrøver det dig, min Ester", spurgte Greven. »Nej. stet deres Moder". "Du skal erstatte dem dette Tab. Du vil blive dem en god Moder" . Ester rystede bedrøvet paa Hovedet. Jeg forstaar dig", vedblev Greven. "Enhver tænkende Kvinde viger tilbage for dette Ansvar. Naar jeg har tøvet og ikke strax benyttet min Frihed til at ile til dig, var det, fordi jeg betænkte mig længe paa at forlange dette af dig. Men for hver Dag, der er gaaet, er det blevet mig klarere, at ingen anden end du kan blive en Hustru for mig og en Moder for mine Børn. Frygt ikke for, at Hoffet eller mine højbaarne Frænder skal se dig over Hovedet. end deres. Du er mer end højvelbaaren, du er en højbaaren Kvinde; de skal lære dig at kjende, lære at højagte dig og i Nødsfald at frygte din Overlegenhed. Og for øvrigt er det min Agt at trække mig tilbage fra Hoffet. Jeg er kjed af al denne Jagen efter ydre Glimmer for at skjule indvortes Afmagt. Og jeg er, Gud ske Lov, hverken Hat eller Hue. Ja, se ikke saa forundret paa mig; disse Navne, som nu betyde alt, er intet for mig. Vi flytte til Efteraaret ud til vort smukke Falkby, hvor du en Gang har tilbragt saa sorrigfulde Dage, og hvor du nu skal sprede Velsignelse og Glæde omkring dig. Siden du sidst var der, har jeg arvet min rige Farbroder. Vi behøver ikke længere at nægte os noget af Livets Goder. Ikke sandt, min Ester, vi skal blive meget lykkelige!" Og henrevet af det Fremtidsbillede, han udkastede, kyssede Bertelskold ømt sin tilkommende Hustrus Haand. Men hun trak den langsomt, næsten uvillig tilbage og sagde efter nogle Øjeblikkes Tavshed: "En fri Haand, der bydes ærlig, er ingen Skam, og tilgiv mig, om mine Ord faldt anderledes, før jeg vidste, hvad jeg nu ved. Jeg takker Dem, thi jeg tror, ja, jeg tror saa gjærne, De mener det godt. Men har De aldrig tænkt Dem, at der kunde blive Spørgsmaal om nogen andens Vilje end Deres angaaende denne Forening, som De betragter som en afgjort Sag, nu da De er fri?" «Tror du, jeg har glemt" , sagde Greven, "at din Fader er en haard Hals og ikke let at bøje? Men han vil ikke kunne modstaa vore forenede Bønner". "Jeg er bange for, at De ikke kjender ham endnu. Men selv om De fik hans Samtykke, selv om mit Løfte til en anden ikke lagde Hindringer i Vejen, er De saa vis paa, at vi bliver to til at bede min Fader derom?" «Hvordan? Du selv, Ester? Du skulde have Hjærte til at støde min frie, ærlige Haand bort!" raabte Bertelskold i høj Grad overrasket, thi det var ikke et Øjeblik faldet ham ind. M Saaledes er det" , sagde Ester knapt hørlig. Jeg ulykkelige!" raabte Greven og slog sig for Panden. "Hun elsker mig ikke mere!" "Og hvem har sagt, at jeg ikke elsker Dem?" spurgte Ester Larsson. "Saa leger du grumt med en Mand, der er rede til at ofre sit Liv for dig!" svarede BertelskOld. "Hør mig, Greve" , sagde Ester, idet hendes Stemme, som i Begyndelsen skjælvede, efterhaanden blev fastere og mere fuldttonende. "Det er godt, at vi begge lære hinanden at kjende. Jeg har misforstaaet Dem ; De har ogsaa misforstaaet mig" . n Tal; jeg beder dig, men aabn ingen Kløft, der kan skille os". De har kaldt mig højbaaren. Gud skal vide, at jeg kun er en stakkels svag Kvinde, og det bedste Bevis derpaa er, at jeg indtil denne Dag ikke har mægtet at udslette Mindet om Dem af mit sønderrevne Hjærte. Men saa uværdig til Deres Kjærlighed, saa uvidende om en Kvindes Værd, at jeg skulde sætte Kronen paa en ufortjent Ydmygelse ved at modtage Oprejsningen som en Naade, er jeg ikke. De har handlet rigtig, om end maaske noget egenkjærlig, men saadan er alle Mænd. Har De nogen Sinde tænkt paa, hvad jeg har lidt i mange lange Aar, da han, som havde svoret mig Troskab for hele Livet, brød sin Ed og forlod mig uden et eneste Ord til Trøst eller Forklaring? En Mand lever for Verden; en Mand har hundrede andre Maal for sit Liv end Lykke eller Ulykke i Kjærlighed, og svigter ét ham, er det hans Ret og hans Pligt at rette sin Sjæls Kraft imod en ny Virksomhed. En Kvinde derimod lever og dør for sin Kjærlighed ; det er den Luft, hvori hun aander, det Sollys, hvori hun blomstrer, og uden det sygner hun hen. Jeg siger ikke, at hun maa give sin Sjæl til Pris for jordiske Afguder, thi ogsaa hun har et Maal og en Gud bag ved det. Men uden Kjærlighed er hun i denne Verden som en Stængel, der er reven løs fra sin Rod og kastet hen paa Vejen for Menneskenes Fødder for at visne der. Har De nogen Sinde anet, Grev BertelskOld, hvorledes det er for et Kvindehjærte at føle sig saaledes revet op cg henkastet for at visne — revet op, ikke af Døden, som altid forsøder en stor Ulykke med en stor Forsoning, men af en ligegyldig Menneskehaand, der ikke engang ved, hvad den gjør?" «Hold op, Ester, du knuser mit Hjærte. Jeg har aldrig tænkt mig ..." Nej, De har aldrig anet det, og derfor sidder jeg endnu her, og derfor har jeg svaret lige saa oprigtig, som De har spurgt. Men døm selv : hvad vilde De tænke om en Kvinde, som efter at have lidt en saa dødelig Ydmygelse — ja mer end det, efter at være bleven saa tilintetgjort, som det er muligt, naar man endnu har en Gud — alligevel var rede til strax atter at række den, der havde traadt hende under Fødder, sin Haand? Vilde De kalde en saadan Kvinde højbaaren? Vilde De betro en saadan Omsorgen for Deres Børn, deres Opdragelse i Dyd og højsindet Tænkemaade? Vilde De ikke snarere anse hende for uværdig til at blive, om det saa var den ringeste Husmands Hustru?" "Du har Ret", svarede Bertelskold, fuld af Beundring for den ophøjede Sjæl, han med Smerte skjønnede, at han havde tabt. n Du har Ret, saafremt ikke min Anger, min Bøn kan forsone, hvad jeg har forbrudt. Det er ikke dig, der modtager min Haand, det er mig, der beder dig bringe mig og min Familie det for os ærefulde Offer at blive min Hustru". "Og hvad tror Du vel, Menneskene vil sige derom? De vil sige : den forfængelige, forsmaaede Borgerdatter ventede blot paa denne Lejlighed til atter at fange den fornemme Hofmand i sine Garn. Se, der gaar Grevinde Larsson ! vilde Spottefuglene ved Hoffet sige. En Larsson Grevinde! Tro mig, Deres Titel og mit Navn passe sammen som røde Roser imellem Granens Naale. Det duer ikke. Saa meget har jeg arvet af min Slægts Traditioner" . Der var dog en Tid, da du tænkte anderledes — da du selv begræd dette ulykkelige Slægtf jendskab" . Jeg var ung den Gang — og det er jeg ikke mere. Jeg nævner ogsaa Menneskenes Dom uden at lægge synderlig Vægt derpaa. Som det var den Gang, vilde vi have brudt os en Vej gjennem alle de Ismure, der kan adskille to Hjærter. Nu er det anderledes. Vi har ikke længere denne Ungdommens Tro paa Livet, for hvilken det umuligste er en Leg. Vi har ikke længere hverken Ret eller Magt til at omskabe Verden. Vi maa gaa vore Veje hver for sig. De paa Højderne, jeg i Dalen. Mødes vi nogen Sinde paa Skrænten, saa er og. bliver De Greven, og jeg Kvinden af Folket. Det beror paa Dem, om vi alligevel skal mødes som gamle Venner" . "O, min Ester, min første, min eneste sande Kjærlighed, skal vi skilles for bestandig, naar det blot kommer an paa os selv at blive gjenforenede for hele Livet!" raabte BertelskOld, idet han greb hendes Haand, ude af Stand til længere at beherske sin Bevægelse. "Skam Dem, at De, som er en Mand og en Adelsmand, bærer det uundgaaelige med mindre Mod end jeg, som er en svag Kvinde!" svarede Ester, og ingen saa' den Taare, der ved disse Ord knustes imellem hendes lange Øjenhaar. "Nej, du haarde, følelsesløse Væsen" , vedblev BertelskGld, "tal ikke mer til mig om din Kjærlighed, du har aldrig, aldrig elsket som jeg !" "Tror De det?" spurgte hun vemodig. ,Jeg er vis derpaa!" raabte Greven. Dit Hjærte er saa koldt som eders østerbottniske Is. Kjærligheden er rede til at tilgive, men du tænker kun paa, hvad du kalder din Ydmygelse. Dine Sorger ! — hvad er de andet end en Maske til at skjule en ny Forbindelse med? Du er bunden til en anden". "Det er sandt. Og De har givet mig tolv Aars Frist dertil". "Du elsker denne anden ! Det betyder dit Afslag ! Og denne anden er yngre og elskværdigere end jeg ! Han har bedre forstaaet at vinde dit Hjærte end jeg!" Hvor bedrøvet hun end var, kunde Ester ikke lade være at smile ved det Billede, BertelskOld uden at ane, hvem det var, han skildrede, udkastede af sin fordums Rideknægt, den skikkelige Istvan. Men hun tog sig vel i Agt for at oplyse ham om Misforstaaelsen. ,Jeg tror, De er skinsyg !" sagde hun smilende. Bertelskold var nu i sit mørke Humør. Stol paa" , sagde han, at jeg skal opsøge denne Mand, før end jeg forlader Wasa og dig. Jeg vil kjende den, der har vovet at frarive mig mit Livs Lykke. Er han dig værd — nu vel, saa er det Skæbnen, der har skilt vore Veje ad. Er han det ikke — saa meget værre for ham — og dig! Far vel!" Og Grev Bertelskold gik — heftig opbragt, ufornuftig, som den ellers milde og følsomme Mand stundom kunde være. Tankefuld saa Ester ham gaa bort samme Vej, som han var kommen, gjennem en lille Dør i Plankeværket omkring Haven. Denne Dag var den imod Sædvane bleven staaende aaben, da et Par Koner tidlig om Morgenen havde været i Haven for at luge, thi den Dag maatte der ikke findes en eneste Ukrudtsplante i Wasa. Saa übemærket var Greven imidlertid ikke forsvunden, at Penna, som kom for at se til sin trolovede, jo ikke fik Øje paa en Flig af hans Kappe, idet han gik ud af Døren. Det var gaaet Penna som saa mange andre flegmatiske Naturer: da han havde faaet spekuleret over sin nye og uventede Lykke, var han — eller troede han i det mindste, at han var — bleven forelsket til op over Ørene. Og da han nu saa en fremmed Herre liste sig bort, randt det ham i Hu, hvad den gamle Larsson nylig havde betroet ham om en gammel Flamme, der muligvis kunde blive farlig for de trolovedes Lykke, og saa hændte det mærkelige, som Penna vist aldrig havde drømt om, at han paa én Gang blev lige saa umaadelig skinsyg, som han før havde været utilgængelig for alle Kjærlighedens Angreb. Ester mødte ham i Haven, lige som vor gode Penna havde faaet aibejdet sig tilstrækkelig ind i disse nye Følelser til at blive saa ufornuftig som muligt. "Hvem var den Herre, der gik ud herfra?" spurgte han og saa saa stivt paa hende, som om han havde været en Ugle. "Hvad for en Herre?" sagde Ester, som ikke havde Lyst til at skrifte Sandheden. "Han, der nylig var hos dig i Legestuen?" "Vil du absolut vide det?" .Jeg synes, jeg har Ret dertil" . "Kjære, lad være at spørge mig. Vær tilfreds med, at jeg siger dig, at alt er, som det bør være" . r Men jeg siger, at jeg vil vide det, og det strax. Jeg har ikke i Sinde at taale Kunster af dig". ,Ja saa. Naa, saa skal jeg sige dig det. Men blot du ikke fortryder det". "Hvem var det?" spurgte Penna nysgjerrig. "Bliv ikke forskrækket !" "Aa sikke noget Snak !" "Hold dig i Plankeværket, at du ikke skal falde". Penna maatte le imod sin Vilje. ,Jo, du bliver nok et dejligt Huskors, naar du en Gang bliver varm i Tøjet paa Bertila Gaard", sagde han. "Spil nu Ørene op". n Faar jeg det saa at vide?" Ja, det var . . . Løb, Penna, løb ! "Hvad for noget? Skal jeg løbe?" Penna faldt ikke, han løb heller ikke — thi det stred imod hans Natur — men han gloede paa en saadan Maade, at han nok kunde sammenlignes med den bekjendte Gjedde, hvis Øjne siges at have været saa store som Trætallerkener. «Kongen!" gjentog han. "Er det saa forunderligt !" sagde Ester leende. "Ved du ikke, at jeg og min Kusine og Erik med alle sammen har været ved Hove? Kongen var saa naadig at komme og spørge, hvordan vi har det, og saa skal jeg desuden hilse dig fra ham og sige, at du gjør bedst i at rette dig efter mig og andre forstandige Folk. Læg dig det paa Sinde". Med disse Ord overlod Ester ham til enlige Betragtninger over den vigtige Nyhed, medens hun selv listede sig ind i sit lille Kammer for efter denne flygtige Spøg at komme til at græde ud uset af alle. Penna blev staaende en Stund bestyrtet og uklar i Hovedet. Han kunde nok begribe, at hans Kjæreste blot havde drevet Gjæk med ham, men hvad det skulde betyde, var ham en Gaade. Han troede ikke Ester helt. Skinsygens onde Aand havde nu én Gang faaet Magt over ham, og han besluttede ikke at slåa sig til Ro, før han havde faaet Rede paa Sammenhængen. Idet han gram i Hu vendte tilbage til Gaarden, hørte han Larsson give nogle Matroser Ordre til strax at ro ham ud tit Haabet tillige med Kaptejn Gast. Penna gjorde sig ingen Skrupler i Anledning af det usædvanlige i denne Udflugt paa en saadan Dag og midt i Kongetravlheden. Han spankede med gravitetiske Skridt ud i Byen for at se, om han ikke kunde gribe sin formodede Rival paa fersk Gjerning. En Lyd som et sagte Strøg paa en Violinstræng hørtes svagt, men tydeligt i samme Nu. Paa Bråndo Red. Rigsdagsmand Larsson gik ned til Havnen i Følge med Kaptejn Neptunus Gast. Paa denne Hædersmand syntes ventyret om Roestilkene allerede at stadfæste sig: han saa ud som en Kartoffelmark efter en Frostnat. Den nys saa stive Hat hang ned om Ørene paa ham; det stivede Kalvekryds sjaskede uden for Vesten; Manden var i Løbet af en Time bleven blaagraa og var falden sammen, og han lignede en vaad Hund, som han der traskede af bag efter sin strænge Reder, der knapt værdigede ham et Blik. Ikke langt fra Havnen mødte de Grev Bertelskold, som havde gjort en Vandring omkring Byen, maaske for at opfriske gamle Minder, maaske ogsaa for at give de stormrørte Bølger i hans Sjæl Ro til at lægge sig. Larsson gjenkjendte ham øjeblikkelig, og der for et ejendommeligt haanligt Smil over den gamle Mands visne Læber. Ogsaa BertelskBld gjenkjendte sin gamle Arvefjende, som det nylig havde været hans Agt at opsøge for at tilbyde ham en glimrende Forsoning ved at begjære Borgerdatteren til Hustru og gjøre hende til Grevinde. Nu var dette Møde ham übelejligt og modbydeligt, men han var for meget Verdensmand til at lægge sine Følelser for Dagen; han hilste høflig som gammel Bekjendt. Ogsaa Larsson lod, som han var glad og oprømt. Efter at have forhørt sig om Grevens Rejse og om Kongens Ankomst, som først vilde finde Sted om Aftenen, foreslog han Greven at gjøre ham Selskab en Times Tid paa en Udflugt til Reden. Bertelskold gik ind derpaa, og Sluppen stødte fra Land. Det var en smuk Solskinsdag ; en let Brise fyldte de hvide Sejl. Man talte om Rigsdagen og om Partiernes Stilling. Greven spurgte spøgende, om Rigsdagsmanden endnu var lige saa ivrig Hue som i gamle Dage. «Med Liv og Sjæl" , svarede Larsson. "Og Greven er rimeligvis Hat, som han altid har været?" n Fra Isse til Fod", svarede Bertelskold ironisk. n Men en Hat fra Isse til Fod gaar ned over Øjnene og forblinder et Menneske. ner i al Underdanighed, hvad siger H e n d e s Majestæt om den Ting?" "Hendes Majestæt siger, at man maa staa sig godt med alle Partier for at kunne slåa det ene med det andet, efter som Omstændighederne kræver det". "Saa er jeg bange for, at Hatten først bliver slaaet af Hovedet" , sagde Larsson. "Det er muligt. Men for Øjeblikket er det Huen, der er falden af Knagen" , svarede Bertelskbld i samme skjemtende Tone. "Naa", sagde Rigsdagsmanden med et fiffigt Smil, "det er altsaa afgjort, at vi vedbliver at være Fjender og hver paa sin Side ikke undlader ved første givne Lejlighed at styrte Modparten over Bord. Men var det ikke muligt, at vi for en enkelt Dag kunde slutte en Vaabenstilstand ?" "Det anser jeg ikke for umuligt. Jeg har selv tænkt paa at foreslaa noget lignende". "Naa, saa er vi enige. Det vil være mig og mit Hus en stor Ære at se Hr. Greven som Gjæst ved min Datters Bryllup, der skal staa om et Par Uger" . Larsson havde vel beregnet det Stik, han gav sin Modstander. Det kom imidlertid ikke saa uventet, som han havde tænkt sig, og havde derfor tabt noget af sin Kraft, før det naaede Hjærtet. BertelskSlds Ansigt formørkedes et Øjeblik, men straks efter svarede han : "Saafremt det bliver mig muligt at blive saa længe i Wasa, skal jeg have den Ære at indfinde mig paa en eller anden Maade" . "I ng e n kan bedre end Greven selv bedømme Ma a - den", sagde den gamle med Eftertryk. Det var ham ikke ganske klart, hvad Greven mente. Bertelskold bed sig i Læben. Han havde aldrig kunnet finde et mere passende Øjeblik til en Udtalelse om, hvad der tyngede hans Hjærte, men ved Siden af sig havde han Gast, der sad til Rors og i al Ynkelighed gloede tavs, men med en Basilisks Blik paa Rigsdagsmanden under denne Samtale. Det, der skulde have været sagt, forblev derfor usagt. "Det er min Fødselsdag i Dag" , begyndte Larsson igjen efter en Pavse. "Paa saadanne Dage gaa mange Minder igjen. Jeg har i Dag taget den gamle Øxe frem, som har tilhørt min Stamfader, og givet min tilkommende Svigersøn den. Jeg tror just ikke synderlig paa Ammestuesnak, men jeg tilstaar, at jeg nødig vilde se dette slidte Øxeblad gaa ud af min Slægt. Det er dog altid et Minde om Forfædrene. Grevens Slægt har jo ogsaa saadant et Minde? En gammel Ring, om jeg mindes ret?" "Man siger saa, men jeg ved intet om den Sag" , svarede Greven kort. "Hvad? Har Greven mistet det gamle Klenodie, der er gaaet i Arv i saa mange Slægtled?" "Min Farbroder Præsidenten skal have opbevaret det som en Kuriositet, men ved hans Død gik det tabt, jeg ved ikke hvorledes, og det er mig ogsaa temmelig ligegyldigt" . "Det er sandt, jeg glemmer, at Greven ikke kan have hørt alle de dumme Historier, der var i Omløb i min Ungdom for en tres, halvfjerdsindstyve Aar siden. Ja, sikke Dumheder, Folk dog ogsaa kan lave sammen ! Det hed sig, at Bertelskßldernes Ring, som havde været baaret af to af Sveriges Konger, skulde bringe Lykke med sig i alt. Man paastod, at hele Grevens Slægt skulde staa eller falde med denne Ring. Jeg tror endogsaa, man ansaa Ringen for et Paafund af Djævelen for at føre Mennesket til Fald ved Hovmod. Men hvad er det, Kaptejn ? Hvordan er det, Han passer Roret ? Han falder jo af for Vinden lige over ad Klemetso Grund til" . Kaptejn Gast mumlede noget, som ingen forstod, og drejede Roret. ,Jeg har hørt saadant noget Snak" , sagde Greven med større Interesse, end han gjærne vilde lade sig mærke med, "men det er gaaet mig af Minde. Skulde De, som var i Stockholm den Gang, min Farbroder døde, tilfældigvis have hørt noget om, hvem der fandt, eller snarere har stjaalet den?" ,Jeg havde min Sjæl andet at tænke paa, den Gang Hollænderne kneb min prægtige Kornflaade. Jeg antager imidlertid, at Tyven eller Hæleren ikke har undgaaet sin tilbørlige Straf. Skulde Han ikke have hørt noget om den Ting, Kaptejn?" I Stedet for at svare gjorde Kaptejn Neptunus en gyselig Grimace. igjen af den næste Bølge, thi man var nu under Indflydelse af en stærkere Vind, der blæste ind gjennem BrSndb" Sund. "Luf! " brummede Rederen. "Han styrer som en Landkrabbe. Det var paa et hængende Håar nær ved, at vi havde vendt Kjølen i Vejret ... Men hvad var det vi snakkede om? Jo, Folk siger, at Grevens Farbroder, Præsidenten, skal have svunget sig i Vejret til sine høje Værdigheder og sin store Rigdom ved denne Lykkerings Hjælp. Det var ikke saa ueffent at have saadan en Nisse" . os ikke tale mere om det" . "Undskyld min Dristighed", sagde Rigsdagsmanden, og hans Tone, som havde været spøgende, blev pludselig alvorlig. "Der har Greven et Bevis paa, hvad Kaliber den Magt er af, der vil stille sig imellem Konge og Folk. Deres Farfars Fa 'r var Søn af en Bondedatter, blev saa Rytter i Trediveaarskrigen, slog sig op i Verden og drev det til at blive General og gjøre et fyrsteligt Parti. I Stedet for at tilskrive hans Soldaterlykke og hans gode Klinge dette faldt en eller anden Nar paa at snakke om den Lykketingest. Og jo mere Folk troede derpaa, des hoffærdigere blev Slægten af sit store Held, som skulde gjælde for at være et Værk af Himlen, skjønt jeg i min Enfold holder for, at det er Belsebub, der smedede den Lykke" . n Vær saa god at tale om D e r e s Sager" , svarede Bertelskold stolt. "Nej undskyld, jeg har sagt Deres Fader og Farfar Sandheden, og jeg agter ogsaa at tale rent ud af Posen til Dem. Jeg tror, at Greven i det hele taget er en brav Mand, om end lidt forstyrret af Narrestreger, og var De ikke min Fjende, vilde De muligvis være min Ven. Men som alle Deres Ligemænd er De kulret af hoffærdige Tanker, og Gud naade Dem, i Fald De nogen Sinde faar Ringen, for saa gaar det Dem som alle de andre. Jeg mener, det vilde være en Velgjerning for bestandig at fri Dem for den fordømte Ulykkesring". Jeg forstaar ikke, hvad De mener", svarede BertelskOld. "Er det for at fornærme mig og håane min Familie, at De har tilbudt mig Deres Selskab i Dag, saa havde det sømmet sig bedre for Deres graa Håar ikke at tvinge mig til ..." "Til at sige Dem, hvad en gammel Mand burde vide bedre end jeg. Hovmod er den Fejl, den ene Samfundsklasse sidst burde lægge den anden til Last. Det kan findes under en Tiggers Pjalter ; det kan kro sig nok saa stolt under en Borgers Frakke" . Larsson smilede. "Det vil vi ikke tvistes om" , sagde han koldt. ,Jeg vil spørge Dem : Vilde De anse den, der befrier Dem for den ulyksalige Hovmodsdjævel, der bor i Kongens Ring, for Deres og Deres Slægts Velgjører?" ,Jeg vilde svare : Pas Deres egne Sager, og bland Dem ikke i, hvad der ikke vedkommer Dem" . ,Ja saa ; naa, lad os saa ikke tale mere derom. Ved De, Hr. Greve, at her er det dybeste Sted paa hele Reden? Fulde tredive Favne skulde jeg tro. Det er ikke meget paa Havet, men ved saa grund en Kyst som vor er det da altid noget. Hvad der falder i Søen her, faar aldrig noget Menneske at se mere før paa Dommedag. Hold Kurs der ved Roret ; ser Han ikke, vi drejer af?" Bertelskoid svarede ikke. Larsson rejste sig nu fra Toften i Agterenden af Baaden, hvor han sad, og holdt en lille mat skinnende Gjenstand imellem Tommelfingeren og Langfingeren. ,Jeg gad vide" , sagde han, "hvem der kunde have Lyst til at søge det, jeg nu holder i Haanden, paa Havsens Bund". Han havde aldrig saa snart udtalt disse Ord, før Kaptejn Gast kastede sig over ham med alle Tegn paa det afsindigste Raseri og søgte at vriste Gjenstanden ud af hans Haand. Der opstod en fortvivlet Brydekamp. Sluppen, som nu var uden Styr, luffede for Vinden og begyndte strax efter at bakke for fulde Sejl. Foruden de tre Personer i Agterenden var der i Forstavnen to Matroser. Disse rørte sig i den første Overraskelse ikke af Pletten, rimeligvis fordi Mandskabet paa Haabet fuldt og fast troede, at den, der rørte Kaptejn Gast, uden Naade og Barmhjærtighed var Dødsens. Men Kaptejnen fik en anden Modstander, som ikke slåp sit Tag. Bertelskold kastede sig over Angriberen og trak ham tilbage, saa det knagede i de brede Skuldre. Da Gast saa at han havde fundet sin Overmand, prøvede han paa én Gang at styrte sig selv og Larsson over Bord. Nu havde trukket ham tilbage i den krængende Slup. Det vårede heller ikke længe, før Kaptejnen laa hjælpeløs paa Bunden af Sluppen, bagbunden med en Trosse, der laa lige for Haanden. rørte sig ikke. Aarerne ud ! Skod, I Hunde ! Greven tåger Roret ! kommanderede Larsson med beundringsværdig Koldblodighed. Sluppen ståk atter op i Vinden og nærmede sig igjen det Punkt, hvor Striden var begyndt. Saa rejste den gamle sig atter op fra Toften. Det var et godt Tag, De nylig tog, Grev Bertelskftld , sagde han, og jeg skal vise mig taknemlig derfor. Vi er nu atter paa tredive Favne Vand ; jeg vilde ønske, her var dobbelt saa dybt, men det forslaar nok endda. Pas nu paa — og I med, I gamle Vielfras der i Bunden af Baaden ! Ser De, hvad jeg holder i min Haand? Saa, nu ligger den der, for evig begravet paa Havsens Bund !" En Lyd som et sagte Strøg paa en Violinstræng hørtes svagt, men tydeligt i samme Nu, som Gjenstanden forsvandt under Vandskorpen. «Hvad var det?" raabte Bertelskold. var Kongens Ring" , svarede Larsson koldt. ",Hvad har De gjort? frelst Deres Liv!" Ja" , svarede Rigsdagsmanden, og jeg mener, at mangen en" Mand har lønnet sin Redningsmand værre end saa. Nu er vi kvit. Hør mig ! Jeg kræver Himmel og Jord til Vidne : Sa a vist som denne Ring aldrig mere skal skue Dagens Lys, saa vist skal der heller aldrig indtil Dagenes Ende fin d e nogen Forbindelse Sted imellem Larssoner og Bertelsk 61 d e r. — Nu kan vi vende tilbage til Byen. Lig du nu der, du usle Stump Kobber, der har været Skyld i saa mange Menneskers timelige og evige Ødelæggelse ! Mere om Kongens Følge og Rejse. Meget over en Time havde den store Familiemiddag i det Larssonske Hus ventet paa Hovedpersonens Tilbagekomst; Skinken begyndte at blive tør, Roerhe var bleven brunere, end de burde være, Kalvestegen var bleven brændt, Saucen var bleven stiv, og Kagerne havde længe frembudt et imponerende Skue, ordnede paa det store Sølvfad. Alle havde undret sig over, hvad det vel kunde være for vigtige Forretninger, der havde bragt den gamle Rigsdagsmand til at tåge ud paa Reden paa en saadan Højtidsdag, og det lige før Middag. Omsider vendte han tilbage, trættere, end han selv vilde være ved. Hvad der var foregaaet paa Brande Red, var og blev en Hemmelighed. Matroserne havde faaet Betaling for at tie, og Kaptejn Gast var atter bleven sat i Frihed, saa snart man var kommen i Land, dog med Paalæg om, at hvis han vilde undgaa at blive dragen til Ansvar, havde han snarest muligt at pakke sig bort fra Byen. Slægten samledes nu omkring det store Bord i tre Hold : først de ældre og anseligere, saa de yngre og til sidst Børn og Tjenestefolk. I Højsædet sad den gamle Husfader, til højre for ham Sønnerne med deres Koner, til venstre Datteren Ester med sin Kjæreste og Broderdatteren Marie, og saa de andre ordnede efter Alder og Værdighed. Den næstældste Sen, Pastor Bertel, læste Velsignelsen over Maden, alle lod Retterne vederfares al mulig Ære, saa meget mere, som de havde ventet længe, og til sidst blev der sunget en Takkesalme. Da alt dette var overstaaet, gik Husfaderen hen for at sove til Middag, medens Gjæsterne spredte sig for at se paa Forberedelserne til Kongens Ankomst. Det vårede heller ikke længe, før den ene Forløber viste sig efter den anden, Hovmesteren Åberg, Køgemesteren BjOrck, Hofbageren Kammecker, Hofvintapperen Laurent samt Mesterkokkene Severin og Arelius med deres Tjenerskab *) *) Kjældersvenden Hornay, Slagtersvenden Eckerman o. fl. Man opbevarer endnu i Wasa en fuldstaendig Fortegnelse over Kong Adolf Fredriks Følge ved denne mærke- lige Lejlighed. Hele Følget paa den finske Rejse beløb sig til otte og halvfjerdsindstyve Personer, men de var ikke alle med i Wasa. Køkken og satte hele Byen paa den anden Ende med deres vigtige Forberedelser. Det var nemlig bestemt i den kongelige Rejserute, at Hans Majestæt skulde hvile en Dag over i Wasa efter Rejsens Besværligheder, og da Landsens Fader aldeles ikke var nogen Foragter af et godt Køkken, maatte det være Byen yderst magtpaaliggende at yde alt, hvad der stod i dens Magt dertil. Allerede fra om Foraaret af havde derfor Kalve, Grise, Gæs, ja endogsaa nogle Kalkuner nydt den omhyggeligste Opdragelse paa Slottet for, naar Tidens Fylde kom, at ofre Livet for Konge og Fædreland. Man havde sørget for den allerherligste Mælk og den tykkeste Fløde, der nogen Sinde er bleven produceret i nogen Bys Ladegaard, al den Stund disse forstandige Wasaborgere den Gang som lange Tider efter forstod den Kunst med et indbringende Kjøbmandskab at forene en klog Landhusholdning. Den Gang som i nyere Tid saa man nemlig Drifter af trivelige Køer Morgen og Aften vandre gjennem Byens Gader til deres Sommergræsgange — hvilken Vandring dog nu om Stunder af nødvendige Hensyn til Renligheden i Gaderne maa foregaa ad Omveje — , og Høhøsten, som just faldt paa denne Tid, var her en ikke mindre Begivenhed end i Landsbyerne rundt omkring. Foruden disse Herligheder havde man sørget for at kunne byde Majestæten frisk Spinat og andre Grøntsager fra Køkkenhaverne, og hele den lyse Julinat igjennem havde Ungdommen i de nærmeste Landsbyer været ude at plukke Multebær og Jordbær for at kunne byde Monarken noget rigtig velsmagende af Landsens Produkter. Alt dette stilledes nu til de fornemme Kokkes Raadighed, og disse myndige Herrer, som tog sig stolt ud med deres fine, hvide Forklæder paa, behagede nu og da med et flygtigt Nik at tilkjendegive deres naadige Tilfredshed med de brave Folks undersaatlige Iver. Foruden Grev Bertelskbld, der var kommen sammen med Landshøvdingen, ankom højere op paa Dagen Hofkvartermesteren Baron Forssner, Oberst Baron Karl Adlerfeldt, Fændrik Baron LBvenhjelm og flere Herrer samt nogle af de kongelige Lakejer. Sider af Vejen, fra Landsbyen helt op til Wasas søndre Port, og mange klatrede op paa Gjærderne og sad der. Hver Gang svarede Herrerne og Lakejerne med et fornemt Smil, og hver Gang saa Folk deres Haab skuffet. I Hoben var der Tingskrivere, Sømænd og andre drevne Politikere, der havde været i Stockholm og vidste Besked om Tingene. De udpegede med fiffige Miner for Folket, hvem af de ankommende Herrer der ansaas for Hatte, og hvem af dem der var bekjendte som Huer. Nu bar en Del af de mandlige Tilskuere Huer prydede med Glasperler og Hanefjer, medens andre til Ære for Dagen var mødte med Hatte af den Slags, som lavedes der paa Egnen. Naar Folkehoben saa havde raabt Hurra for Kongen, men saa sig skuffet, begyndte den i Ærgrelse at drive det vittige Spil, at hver Gang en Hat kjørte forbi, blev der kastet lutter Huer i Vejret, og hver Gang der kom en Hue, fløj Hattene himmelhøjt, hvilket morede Folk übeskrivelig. Selv de, der ikke havde Rede paa, hvad det i og for sig skulde betyde, fulgte i Glæden det afgivne Exempel, og der var en Støj og en Jubel, som naturligvis udtydedes som lutter underdanige Bevidnelser af Henrykkelse. Skyerne paa den politiske Himmel spejlede sig paa denne Maade som et flygtigt Nordlys højt oppe i Rigets nordlige Bygder. Kongen selv ... men man tilgiver os maaske, at vi endnu meddele følgende poetiske Beskrivelse «uden al Bram" af hans Rejse paa Finlands Enemærker *) : Til Degerby, Sottunga, Korpoa Flod, Jomfruen, Mjosund Konningen kommer. den salvede hilses med Piber og Trommer. Boresund, Porcala Næs, Hange-Udd, Gustava-Sværdet og Svea-Borgen prise vor Helt og takke Gud for ham, som bringer Glæde for Sorgen. og tåger saa Afsked med Loge; de kløvede Bølgen i Sving og i Kors, da over Havet de droge. •) " Kongens lykkelige Rejse fra Stockholm over Ålands Hav gjennem Nylands, Tavastehus, Åbo og Bjorneborgs Len, samt Øster-, Noir- og Vesterbotten, Angermanland, Medelpad, Helsinge-, Gestrike- og Upland til Drottningholm. Paabegyndt den 12. Juni, fuldendt den 10. Avg. 1752. Kvad af Hjalmar. Sjunges som: Rejst har jeg over Våndet o. s. v. Stockholm, trykt hos P.J. Nystrom 1752". Dette nu yderst sjældne Kvad, hvoraf to Vers alt ere meddelte, kjendte Feltlsegen ikke, men det opbevares til Efterslægtens Opbyggelse i det finske Universitets Bibliothek. Aldrig saa snart stiger Adolph i Land, før alle ham henrykte Velkommen byde, Af Ærefrygt fuld er Kvinde og Mand, og Jubelraab trindt omkring Drotten lyde. Saalunde bliver der taget imod Monarken af tro og ærlige Finner; knapt han paa Landjorden sætter sin Fod, før alles Kjærlighed flux han vinder. Saa farer Helten hen og beser den Borg, som er opkaldt efter Ulrikke, og Långons Fæstningsværker med mer — nævne det alt, det mægter jeg ikke. ' Midsommerdagen tilbringes med Lyst og Bønner ganske som hjemme i Svelge. Alt vækker Fryd i Kong Adolphs Bryst, saa rejser han videre fort til Broberge. Omsider Borga den Naade faar at hilse sin høje Herre og Fader; som fordum Kong David til Templet han gaar, og glad og trøstet han det forlader. Saa rejser han under Kartovernes Brag, og Bønner og Lovsang paa Vej ham ledsage; de takke Gud for den signede Dag og ønske ham mange lyksalige Dage. Saa tages han atter kjærlig i Favn ved Forsbya-Bruk og Lovise, som fik sit højlovlige Dronningenavn efter den Dronning, hvis Visdom vi prise. Til Lill-Abborfors og Argala By drager nu Helten, Kjeltis at beskue; Glæden den gjør ved Grænsen et Gny, saa Kæmper fra Holmgaarden grue; disse opvarted vor naadige Drot og svor paa, at højt de sig undred, fordi han sørged for Finland saa godt, som ti knapt har gjort iblandt hundred. Til Tavastehus det nu videre gaar, Den gamle Fæstning betragtes, og flux Monarken at mærke faar, hvad her for Velkomsthilsen eragtes: fra Fæstningen drøner der Skud paa Skud, og Bjærgene Genlyden videre bære alle de bringe det samme Bud, at Kongen skal velkommen være. Han som en Fader hilser enhver huldsalig med Naade og milde Gaver, tåger saa Afsked med hver især, og ad Åbo til Hestene traver. Vejen er siret med Krans ved Krans, med grønne Graner og Blomster dyre. Ungdommen flokkes om ham i Dans, de gamle kan sig for Længsel ej styre. Her nu sig viser Nymfernes Flok med Phoebus, Mars og Minerve, alle sig skynde — det Haab er dem nok Monarkens Gunst at erhverve. Themis kaster sig ned for hans Fod, begjærer at faa sit Syn tilbage, Merkur har Vimpler fra Hoved til Fod, Alle de Snekker i Havnen flage. Nævne jeg burde de dundrende Skud, som høres baade aarle og silde, de bragte stadig Helten Bud fra dem, der ham velkommen hilse vilde. Men de med Røgen og Krudtet forgaa, derfor jeg tror, jeg vil dem undvære og hellere kvæde om store og smaa, der staa og betragte Kongen den kjære. Derfor de samles fornøjet og glad, som Fisk om Vaaren i Havet stime, med Jubel fejres i allen Stad Ludovikas Fødselstime. Alle er glade ved Kongen at se, længes dog ogsaa hans Dronning at skue, frydefuldt alle til ham de le, men for dem begge Hjærterne lue. Videre Rejsen til Wittis gaar, derfra af Sted til Pasqvile, saa til Jervis, Ninisalo, hvor ad Kyro til man begynder at ile. Skoven den lange Kong Adolph beser, saa til Wasa Monarken sig vender, Folk stimle sammen mer og mer og Glædesraab til Himlen opsender. Men da Læseren formodentlig har faaet nok, bryde vi af her. Kongens Ankomst og Provstens Tale. Efter at Folk saaledes havde været paa Færde lige fra den tidlige Morgen, ankom Landsens Fader, Kong Adolf Fredrik omsider imellem Klokken syv og otte om Aftenen. Der var intet forsømt for at gjøre Indtoget saa pragtfuldt som muligt. Ved Kongens Side i den firspændige statelige Vogn sad Excellencen Grev Claes Ekebladh og Livmedikus Petersen. Umiddelbart efter Kongens Vogn kom General, Baron Ungern Sternberg kjørende med Adjutanten Rehausen, saa Hofmarskalken, Baron Lowen med Assessor Schutzen, og saa fremdeles hele Følget og Tjenerskabet lige ned til Kammerpagen Tornerhjelm og Kammertjeneren Bedat, Kjældersyenden Hornay og Bøssespænderen Asmus, hvis mindeværdige Navne ligeledes ere optegnede til Glæde for Efterverde nen*). Landshøvdingen kom Hans Majestæt i Møde et Stykke fra Byen, medens Byens og Omegnens Embedsmænd, Præster og Borgere stod med sveddryppende Pander, Hatten i Haanden og krummet Ryg ved den nymalede Port, der var prydet med Wasa Stads ærefulde og kongelige Vaaben. Der blev et Hallo, da først Lensmanden kom ridende og drev Folk til Side som en Fejekost, derefter de kongelige Forridere kom sprængende paa deres skummende Heste, og endelig Vognene viste sig, hvor Vejen svinger ved Runsar. Kongen lod Kusken kjøre langsomt og nikkede naadig til alle Sider. Befolkningens Holdning var værdig. Disse Rygge var ikke vante til dybe Buk. Adolf Fredrik var imidlertid virkelig elsket — elsket med Haabets Kjærlighed, thi han havde endnu ikke gjort andet end at tåge imod Kronen — men allerede det skaffede ham Hyldest i Østerbotten, hvor man ikke holdt af Herreregimentet og Rigsdagskjævlet under salig Kong Fredrik. "Nej se, hvor himmelsk naadig han ser ud!" mumlede Folk. "Og saa sagtmodig! og ikke stoltere end andre Kristen mennesker!" sagde andre. •) Adolf Fredrik elskede Pragt paa sine Rejser. Tessin bemærker i sin Dagbog: lreTtil Lok« m*ed 450 S Heste" |Ste *" Pyrm ° nt Se ' n Gud forbarme sig, tror jeg ikke, han hilste paa mig! Mon tro, han kjender mig?" raabte Gjæstgivermo'r fra Martois, højlig overrasket og smigret, som hun stod der i sin nye, stive Kamelotskjole som en Bolle imellem smaa Tvebakker. M Hold Jer Mund !" brummede en gammel pjaltet Tigger, en Karolin fra Worå, idet han vendte sig om. "Som om Folk aldrig har set Kongen før! En Konge skal være stolt og stor paa det. Landsens Majestæt skal have Arme som Jærnstænger og forståa at slåa til med dem. Og ride skal han, saa der staar Ild af Stenene derved, og inte sidde dér som en stoppet Uldsæk paa bløde Vognhynder ! Der var anderledes Krudt i Kong Karl !" Og med disse Ord lettede han paa den pjaltede Hat. "Nej, se, hvor Landshøvdingen bukker!" hviskede atter nogle i Hoben. n Du alstyrende, hvor de er bleven smidige i Ryggen nu, de hoffærdige Herrer, der ellers ser os andre skikkelige Mennesker saa højt over Hovedet!" Og Landshøvdingens dybe Buk blev Signalet til, at Hurraraabene fordobledes rundt omkring. Med Møje lykkedes det at bringe disse Glædesudbrud til at forstumme, thi Aarsagen til, at den kongelige Vogn gjorde Holdt ved Porten, var intet mindre end en underdanig Tale, som Præsten, Magister Claudius Hedman, en gammel Hofmand og tidligere Kapellan ved Clara Kirke i Stockholm, havde belavet sig paa i Dagens Anledning. Den ulykkelige Konge! disse overstrømmende svulstige Taler havde forfulgt ham værre end Myg, lige fra han havde sat Foden paa Finlands Grund, og var der nogen Strabas, han havde haft Grund til at være bange for paa Rejsen, saa var det denne. Nu kom han fra Tavastskoven. Det var en varm Dag, og han længtes efter at faa Fred og Ro og ombytte den støvede Rejsedragt med den silkeforede Sloprok, og saa regnede der atter en Tale ned fra den skyfri Himmel ! Tunge Krone, hvorfor bar du imellem dine mange Torne ogsaa Veltalenhedens Roser ! Ihvorvel det ikke var mer end billigt" , sagde Taleren, at et under en mildere Himmel opfostret, ildfuldt Geni samt et mere udviklet Hoved, end man kan vente i et koldt, nordisk Land, ved denne usædvanlige Lejlighed tolkede den sjældne Glæde, som Deres kongelige Majestæts" her forsamlede allerunderdanigste Undersaatter af Prsestestanden nære, saa fordrister jeg, Deres kongelige Majestæts" — et nyt Buk — ringeste Præstemand, mig dog i dybeste Underdanighed til at indfinde mig her med mit og mine Medbrødres Hengivenheds- og Underdanigheds-Offer for at nedlægge det paa Deres Majestæts Naadesalter" — Buk i ret Vinkel. "Store Konge " vedblev Taleren, "tillad som en Alexander Magnus en fattig Undersaat at møde frem med en Haandfuld Vand i Stedet for med Skjænk og Gaver" . "Vi takke Hr. Provsten, det skal være os overmaade kjært" , sagde Kongen, som virkelig langt hellere vilde have modtaget "en Haandfuld Vand" ; Taleren lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vedblev under idelig gjentagne Buk: «Undersaatter have maattet ofre en tyrannisk Øvrighed" — her rykkede Landshøvdingen Provsten i Kjolen — n ikke blot alt, hvad de ejede, men ogsaa det allerkjæreste, de havde, jeg mener Livet. Deres kongelige Majestæt ynder ikke sligt ..." "Nej, min gode Hr. Provst" , afbrød Kongen ham atter, idet han tørrede Sveden af Panden. "Hvis Aarsag ogsaa Deres Majestæts Undersaatter i Almindelighed og vi af Præstestanden i Særdeleshed af hele vort Hjærte ofre os for Deres kongelige Majestæt som Herrens dyrebare salvede". Kongen sukkede, rimeligvis rørt over saa stor en Nidkjær hed. "Aldrig", vedblev Taleren, "aldrig vilde en Orfevs kunne stemme sin Harpe saa godt, at vi ikke istemme en endnu højere Tone, idet vi blande Bevidnelsen af vor Underdanighed med de utallige Glædesytringer fra hele Landet". "Aa ja, Gud bedre os, vist er de utallige" , hviskede Excellencen Ekebladh sin Sidemand Doktoren i Øret. Men Taleren vedblev: "En hedensk Diogenes kan vel elske Solen mere end Alexander den stores Skygge. Vi glæde os ikke blot over Straalerne fra Deres kongelige Majestæts Naades Sol, men udbede os ogsaa den høje Gunst i Fredens Dage at turde som Børn nyde naadig Beskjærmelse i Deres Majestæts, Landsens Fa ders vidt rækkende Skygge ...*' For Guds Skyld, ingen Hentydninger til Hans Majestæts Korpulence!" hviskede Landshøvdingen, som mærkede, at Kongen begyndte at blive træt. Taleren gik imidlertid ufortrøden videre, idet han med det tilbørlige Buk udtalte Ønsket om, at ikke blot Hans kongelige Majestæt efter Rejsen maatte være ved en allerhøjeste ønskelig Helsen" , men at ogsaa hele det kongelige Hus og vor allernaadigste Dronning maatte befinde sig i velsignede Omstændigheder. Han sammenlignede Hans kongelige Majestæt med Midnatssolen i Torneå, og — saa vist som det er Dag, om Solens Lys end stundom ikke er synligt og virker, saa vist leve vi i det usvigelige Haab, at Deres Majestæt aldrig vil blive træt af at lade Deres høje Gunst og Deres allerhøjeste kongelige Naade overstraale ..."*). I det samme lød der et Brag. Det var det raadne Plankeværk ved Acciseboden, der ramlede sammen under Vægten af de mange Tilskuere og Tilhørere, der under Talen i stedse stigende Antal var klavret op for at se Kongen nærmere ved og nu uventet præsenterede sig for Hans Majestæt i de mærkeligste og imod al Etikette stridende Stillinger. "Kom der nogen til Skade?" spurgte den godhjærtede Konge strax, medens Hestene rykkede tilbage, og Byens Politi, bestaaende af en Fiskal, en Raadstuetjener og toßrandmænd, forfærdede banede sig Vej hen til Stedet. "Det var blot en lille Kuldbøtte, Deres Majestæt" , svarede Gymnasiasten Erik Lyng, der havde tronet højest paa Plankeværket, men været den flinkeste til at komme paa Benene igjen og nu atter stod med Huen i Haanden, klar til at raabe Hurra, hvor hæs han end var af at have skreget skiftevis baade for Hatte, Huer og Majestæter. "Det er jo min Extra-Hofdrejer !" raabte Kongen, som havde glemt Navnet, men strax gjenkjendte det friske, glade Ansigt. Til Tjeneste, Deres Majestæt", svarede Drengen — saa vidt havde han i Hofluften lært at føje sine Ord. •) Feltlsegen synes at have benyttet en Tale, som Præsten Tunæus i Anundsjo i Angermanland agtede at holde ved Hans Majestæts Gjennemrejse, og som er optagen i «Lærde Tidender" for Aaret 1752 Nr. 100. At den agtede Provst Hedmans Ord faldt akkurat lige saadan, vilde det vel være for dristigt at paastaa, men det er ikke usand- synligt, at de baade ! Henseende til Aand og Bogstav stemte saa temmelig overens med dette Pragtexemplar af Datidens underdanige Veltalenhed. "Kom til mig i Morgen, jeg har noget at sige drg" , sagde Kongen naadig og utvungent, glemmende hele den ceremonielle Højtidelighed. Erik Lyng bukkede, saa det lange, lyse Håar faldt ham ned over Øjnene. «Al den Stund Wasa Stad saaledes har den uskatterlige Naade og Lykke nu atter efter halvandet Hundrede Aars Forløb at skue Solen ..." begyndte den ufortrødne Taler, som paa Grund af den lange, statelige Indledning endnu ikke var naaet til sit egentlige Æmne. ..Sapperment ! det var et langvarigt Mørke !" hviskede Ekebladh. "... Solen, siger jeg, som med sine livsvækkende Straaler oplyser det gamle Thule ..." "Tak, Tak!" sagde Kongen afbrydende. Men Taleren kunde umulig tåge paa sin Samvittighed at lade Hans Majestæt gaa glip af Resten af den omhyggelig udenad lærte, lange prædikenagtige Tale. «Al den Stund" , begyndte han igjen, "Solen nu atter i al sin Glans gaar op over disse nordiske Bygder ..." «Den gaar ned, min bedste Hr. Provst, den gaar ned, og det er paa Tide, at vi gaa til Ro" , afbrød den ulykkelige Majestæt ham atter. Landshødvdingen rykkede Taleren i Kjolen. B Og al den Stund" , vedblev den halsstarrige Taler, M al den Stund Stjærnerne derved miste deres Glans, og den blide Maane slukker sin Lygte ved Synet af Phoebi straalende Vogn ..." «Kjør til!" sagde Kongen. Vognene satte sig i Bevægelse, den smukke Tale overdøvedes øjeblikkelig af Folkehobens Hurraraab, og der stod den forbløffede Taler og kunde ikke begribe, hvorledes Hans kongelige Majestæt havde kunnet lade saadan en ypperlig Lejlighed til at høre en udmærket Tale slippe sig af Hænderne, en Tale, som der efter hans Mening ikke vankede Mage til hver Dag, ikke engang til en rejsende Monark. Største Delen af Folkemassen skyndte sig efter Vognen til Korsholm for om muligt endnu at naa at se Kongen staa ud. vilde endelig have at vide, hvad Kongen havde sagt til ham. "Det kommer ikke jer ved" , sagde Erik forlegen. Han kaldte dig sin Extra-Hofdrejer ; Majestæt mene med det?" spurgte en Raadmand, der havde staaet tæt ved Vognen. «Sagde Hans Majestæt Hofdrejer?" spurgte Erik med paatagen Forundring. "Det hørte jeg med mine egne Øren", forsikrede Raadmanden. Jeg syntes, han sagde Hofneger" , sagde Erik. «Neger? Ja, det kan nok være. Hofneger! Det var da højst mærkværdigt. Hvad kunde han mene med det?" Jo" , sagde Erik med en vigtig Mine, Jeg boede nogle Uger hos Overhofskrædderen, og da Kongen plejede at blive en Tomme eller to tykkere om Maaneden, saa Hans Majestæt undertiden ind til os for at faa sat Kiler i sine kongelige Sloprokke. Derfra kjender han mig. Og en Gang, da der var Maskerade ved Hove, var jeg med i Følge med Skrædderen; jeg var sværtet i Ansigtet, men Hans Majestæt kjendte mig alligevel, og fra den Tid af kaldte han mig sin Extra- H of neger" . «Men han bad dig jo komme til sig i Morgen «Sagde han det?" Ja, jeg maatte da høre det, jeg, som stod lige ved Siden af ham" . »Naa ja, hvad er der saa videre ved det, end at han formodentlig er bleven et Par Tommer tykkere af at høre lange Taler og nu vil have mig til at lave om paa Sloprokken" . Med disse Ord listede Erik af. Ved Korsholms Vold. Det var ved Midnatstid en Julinat i Østerbotten. Den übeskrivelige Klarhed, der breder sig over Nordens Sommernætter, og som ikke har noget tilsvarende i hele Naturen, laa i al sin Glans over den lille By, over Havet og over Skovtoppene i det fjærne. afbrændtes Skov, for at Jorden kunde tages ind til Agerland, svømmede hist og her som en Taage i Horisonten, og nu og da hørte man en Hest vrinske, en Faarebjælde klinge eller de jævne Aareslag fra en Fiskerbaad, der vendte sent hjem. I Byen var imidlertid ikke alt saa dødt, som man kunde formode. Disse Nordboer have en vidunderlig Evne til ligesom Fuglene at lempe sig efter Lys og Mørke. Vinteren sove de bort, om Sommeren ved man knapt, hvornaar de sove. Nu var desuden Kongen Gjæst i Wasa ; hvem vilde vel saa sove Tiden bort? Der var mange Mennesker paa Benene, men saa stille, som om de gik paa Hosesokker alle sammen. Fik man ikke Majestæten at se, kunde man i alt Fald haabe at faa Kig paa en eller anden galoneret Lakej; fik man ikke det, kunde man maaske gabe paa de kongelige Vogne eller opsnappe en eller anden Nyhed hos Borgergardisten, der stod Skildvagt ved Korsholm. Og slog ogsaa det fejl, havde man altid den Trøst at se paa Vinduesruderne i Slottet og frem for alt at komme paa det rene med, hvor Kongen havde sit Sovekammer, i Fald Skyggen af en Nathue tilfældigvis faldt paa det nedrullede Gardin. Da Sommernattens Klarhed kommer fra Nord, laa den søndre Side af Korsholms Vold i Skygge. I Begyndelsen gjorde denne Skygge det ikke umuligt at skjelne noget, men efter Midnat kom der Skyer paa Himlen, og saa blev den tættere. Der stod to Mænd og talte sammen tæt ved Volden. Man kunde ikke skjelne deres Træk, men Stemmerne var vel kjendte. Det var Benjamin Bertila, ogsaa kaldet Penna, og Kaptejn Neptunus Gast. "Er I vis derpaa?" sagde Penna. "Saa vis derpaa som paa, at jeg staar for Anker her" sagde Kaptejnen. "Jeg loggede hvert eneste Ord gjennem Bræddevæggen i Legestuen. De talte nok saa fint om deres gamle Elskov. Den fremmede Herre svor og forbandte sig paa, at Jomfruen skulde blive hans Hustru, og det skulde klareres i Morgen den Dag, om den gamle saa aldrig saa meget var en brølende Løve". «Sagde de det?" "Vel gjorde de det. Og da Jomfru Ester sagde noget om, at hun var belemret med en Kjæreste, svarede Herren: skal sætte din Kjæreste ned i Lasten, saa han hverken skal se Sol eller Maane". "Hvad hedder den fremmede?" «Navnet staar ikke i min Logbog, men kongeligt Flag fører han, saa meget er tydeligt. Derfor er han saa stor paa det og agter at sejle af med din Kjæreste i Morgen" . "Hørte han ikke til Kongens Selskab, saa ..." ,Ja, du er begribeligvis bange. Var han en Jollegast, vilde du give ham saadant et Grundskud, at han havde nok af det, men siden han fører kongeligt svensk Flag, tør du ikke engang spule Dækket. Det bliver en dejlig Historie, naar alle Folk i Wasa peger Fingre ad dig og siger : "Se, der gaar den Stakkel, som tørnede paa Grund, da Greven sejlede af med hans Kjæreste". «Greven! Er han Greve?" Hvad ved jeg? En eller anden Slags Excellence er han vel. Det kan der blive lavet en kjøn Vise om i Storkyro!" Penna tav — et Bevis paa, at det kogte i ham. Han havde gruelig svært ved at arbejde sig op til Vrede, men naaede han en Gang saa vidt, kjendte han hverken Maal eller Maade. Og han var naaet temmelig vidt nu. Han havde ruget over de samme Tanker lige fra om Formiddagen af, og nu var de nær ved at koge over. "I lyver ! I har selv friet til Ester, derfor lyver I !" mumlede han imellem Tænderne og greb Kaptejnen haardt i Armen. ,Jeg har friet til Pigens Penge", sagde Neptunus, "og da jeg hørte, at hun ingen Ting faar, ståk jeg Piben ind. Tag du hende bare, for mig gjærne. og se, hvordan du kan presse en Styver i Ballast ud af Faderen, den gamle Gniepind ... Men det er sandt, jeg havde nær glemt, at der er en anden, der har Kommandoen om Bord paa den Skude". «Havde jeg den Skurk paa to Mands Haand!" brølede Penna med knyttet Næve. ,Jeg skal sige dig en Ting" , hviskede Gast. "For lidt siden hørte jeg Grevens Lakej sige til Skildvagten: Min Herre plejer ikke at sove om Natten som andre Folk: Gaar han ud, saa lad, som du ikke ser ham". n Naa, Baron da, det er mig lige fedt. Men se der ... dinger forude ! BertelskOlds høje Skikkelse aftegnede sig i det samme tydelig imod Nattehimlen, idet han kom gaaende langs ad Volden. For ham var der ingen Hvile at finde i Wasa efter Dagens Sindsbevægelse. Det var længe siden, han havde set en lys Sommernat, og der var saa svalt og smukt her ude. «Hvor mange Aarhundreder ere føgne hen over denne Vold?" sagde han til sig selv. «Ingen ved det. Den gaar tilbage til Oldtiden som et Barndomsminde, og ingen kan sige» hvornaar, ingen, hvorledes den er bleven til. Den er Kristendommens Daabssøster i denne Egn og har en Gang forsvaret dens Vugge. Gamle Vold — det var her, jeg første Gang saa" hende, hvis Minde jeg ikke formaar at udslette af hele mit Liv! I Dag staar jeg her med mine Minder — i Gaar stod her en anden, i Morgen atter en anden — alle til Hobe er vi Øjeblikkets Børn, men du er Aarhundredernes !" «Han skyder Genvej over Volden til Larssons Legestue; han ved, hvem der venter" , hviskede Fristeren til sin Sidemand. Penna knurrede som en Lænkehund. "Var jeg en gammel Husar, saa ved jeg nok, hvad jeg gjorde" , vedblev den anden. Men Penna vidste ikke mere, hvad han gjorde. Han klavrede ude af sig selv af Raseri op paa Volden og stod bag ved Bertelskold, før denne var bleven ham va 'r. ,Jeg skal vise dig Vej til Legestuen!" mumlede han og kastede sig i det samme saa voldsomt over sin formentlige Fjende, at denne, som aldeles ikke var belavet paa et saadant Overfald, tumlede ned ad Volden, som paa dette Sted var ganske stejl. Der hørtes et sagte Raab der nede fra, og Penna kunde se den faldne ligge imellem en Hob sprængte Sten, som for modentlig var bleven kjørt der hen for at tjene som Fyld. "Skynd dig, giv ham Naadestødet, som han ligger der, saa sladrer han ikke af Skole !" hviskede Gast, som havde listet sig op paa Volden efter ham. Men Penna rørte sig ikke af Pletten. Hans Raseri var forsvundet, da hans Medbejler faldt; Streg, og hans naturlige Godmodighed begyndte at gjøre sin Ret gjældende. Kaptejn Gast kastede et sky Blik paa Vinduerne i Slottet. "Det er ikke raadeligt at dreje bi" , tænkte han. "Den hovmodige Herre der nede har faaet sin Løn for det Tag, han tog i mig paa BråndO Red i Formiddags. Desuden er han Frieren Numer ét. Jeg tænker, Vagten kjølhaler Numer to. Saa kommer Turen til Svigerfar. Endnu er Gast ikke den visne Roestilk, de antager ham for. Er jeg ikke mere flot paa Lykkens Hav, saa skal jeg vise dem, at jeg er et Rev under Våndet, og de skal forlise paa mig. De skal faa det alt sammen betalt, og de skal faa en god Hyre for Kongens Ring". Opfyldt af disse Hævnplaner skyndte Kaptejn Gast sig bort i den lyse Nat, uden at Penna ænsede ham. Men nu hørtes der nogle Ord fra den faldne der nede. "Er du en Røver, saa tag min Pung, men hjælp mig herfra, for jeg kan ikke røre mig!" klagede BertelskOld. Penna lytede. Han syntes, han kjendte denne Stemme. Han stod som forstenet. "Fæhoved!" sagde den faldne atter med sagte Stemme, "ved du ikke, at Kongen sover nogle Skridt herfra? Vil du tvinge mig til at vække alle Folk paa Slottet ved at raabe om Hjæ.lp?" Penna havde ikke nødig at høre mere. Han gjorde et Spring, som om der var Ild i ham, og var med et Sæt nede af Volden ad samme Vej, som han havde sendt Rivalen. Heldigere end denne kom han nogenlunde helskindet ned og mærkede ikke engang, at han forvred sin Fod og fik et Par dygtige Stød paa Knasene. Han var næppe kommen ned, før han kastede sig over den faldne og begyndte at skraale. "Din Slyngel, vil du holde din Mund!" hviskede Bertelsk6ld, som ikke kunde tænke andet, end at han var falden i Hænderne paa et galt Menneske, som vilde bringe alle Folk paa Slottet paa Benene. Men Penna blev ved at skraale, og med Nød og næppe kunde Greven skjelne nogle afbrudte Ord: "Min egen Husbond! Min kjære Herre! ..." Skyerne havde imidlertid lettet, og Skyggen var mindre tæt. Til sin store Overraskelse gjenkjendte Bertelskflld sin gamle Tjener, som han ikke havde set i tolv Aar. " dig, Istvan?" sagde han. «Rider Fanden dig, Karl! Hvor kan det falde dig ind at skubbe mig ned af Volden?" «Havde jeg vidst, det var Dem ...!" skraalede Penna atter. "Den fordømte Gast ... En Hund er jeg, en gal Hund, som har bidt min Herre! ... Kjære, naadige Herre, er De levende?" "Ti stille, din Slyngel, saa skal jeg tilgive dig! Jeg har brækket et Ben, maaske ogsaa en Arm og kan ikke røre mig. Bær mig strax op paa mit Værelse : det er i Fløjen af Slottet, og Kongens Livlæge har sit Værelse ved Siden af. Men lad være at tude, Karl, ellers slaar jeg Arme og Ben i Stykker paa dig, naar jeg kommer paa Benene igjen. Det maa hedde sig, at jeg er falden ned af Vanvare". Penna var halvt afmægtig af Sorg og Fortvivlelse. Desuagtet løftede han, saa forsigtig han kunde, sin elskede Husbond i sine bjørnestærke Arme og vandrede saaledes med sin Byrde op til Slottet under de pudsigste Forsøg paa at sluge sin oprørske Hulken. Erik Lyng i Kongens Køkken. Erik Lyng var tillige med adskillige andre mandlige Gjæster bleven indkvarteret i den rummelige Gjæstestue. Der var bredt Halm paa Gulvet, og i Halmen laa der otte Drenge og unge Mænd hver med sit lille Uldtæppe over sig. I Sengene, der var gjort fast til Væggene, to og to over hinanden, laa der otte ældre Personer paa Madrasser, som var stoppede med Siv. Til de fornemmere Gjæster var der Fjerdyner i Overflod. Erik sov ind med Hovedet fuldt af, at han skulde til Kongen næste Dag. Det forekom ham mærkværdigt nok, men hvorfor skulde han lade sig forstyrre i sin Søvn af det? Han havde haft god Motion lige fra den tidlige Morgenstund af, og sov derfor saadan, at man for ham gjærne kunde have sejlet til Vesterbotten med hele Huset. "Kald paa mig Klokken tre" end nogen anden for saa vidt havde Fuglenatur i sig, som ingen vidste, hvornaar hun sov om Sommeren. Næppe havde Brandvagten raabt paa Hjørnet, før Sanna ikke uden Besvær ledte den naadige Junker op i den Bunke Tæpper og Halm, der laa paa Gulvet. "Klokken er tre" , sagde hun. Men Erik vendte sig om paa den anden Side og ænsede det ikke. "Vil Han se, Han kommer op !" vedblev den gamle og ruskede ham i det ene Ben. Det var umuligt at faa Liv i Fyren. Som en Pil var Erik oppe. Hans bedste Klæder, hans fineste Skjorte med stivet Krave og Faderens Sølvspænder i Halsen var allerede i Orden. Vel for tyvende Gang spurgte Moderen, som ikke havde kunnet sove af Bekymring over den kongelige Naade, hvad Kongen kunde have at sige ham, og for tyvende Gang forsikrede Erik, at han lige saa lidt som hun kunde tænke sig det. "Noget slemt kan det ikke være; han saa' glad ud" , forsikrede Drengen. "Du maa ikke glemme at kalde ham Deres Majestæt" , sagde Moderen formanende. "Red dit Håar i Forstuen, inden du gaar ind, og slåa Støvet godt af Støvlerne. Tal ikke, før han spørger, og se ham lige i Ansigtet. Spørger han dig om dine Forældre, saa sig ham, at din Fader tjente Sveriges Krone, da ingen andre end LSfving og han havde Kurage dertil. Og lad mig saa se, at du bag efter kan tie stille over for de nysgjerrige Hoflakejer. Pas paa Skjortekraven, knap Frakken ordentlig, og staa ikke med Hænderne i Lommerne" . "Adieu, nu har jeg ikke Tid længere!" sagde Erik og var allerede ude i Forstuen. M Gud være med dig, Barn !" raabte den bekymrede Moder efter ham og vendte saa tilbage til sine smaa Piger, som uden Kongesorger sov i Kammeret ved Siden af Gjæstestuen. Klokken var fire om Morgenen, da Erik, udrustet med alle disse Formaninger naaede Landshøvdingsresidensen paa Korsholm, ikke uden Frygt for, at han muligvis havde ladet Kongen vente. Undtagelse af Skildvagterne laa i den dybeste Søvn, og da han vilde ind, blev han stoppet ved Porten. Nu først kom Erik i Tanke om, at man ingenlunde plejede at være saa tidlig paa Færde ved Adolf Fredriks Hof. "Hvornaar bliver Porten lukket op?" spurgte han. "Vent", lød Svaret. Hvad skulde han gjøre? Han gik ud paa Volden og fra Volden ned paa Engen. Morgensolen skinnede klart over Skoven hen ad Weikars til, og Dugperlerne blinkede paa alle Græsstraa. Den gamle Kjærlighed til Urter og Blomster vaagnede i Eriks Bryst, og hvor lidt der end var at finde i den hundrede Gange tidligere gjennemsete Egn, gav han sig til at botanisere ved Volden. Det vårede ikke længe, før alle de glade Minder fra Hammarby vaagnede. "Havde jeg nu Erika Lindelia her" , tænkte han ved sig selv, B saa skulde vi undersøge denne Anthyllis med Arkiaterens Forstørrelsesglas ... Gud ved, hvem der nu hjælper hende med at skrive Navne paa Plantesedlerne, at presse hendes Planter og tyde Plinius. Det gjør Karl ... Karl Linnæus den lille, til Forskjel fra den store" , tilføjede han med et Suk, hvori Savnet havde Broderparten, men tilsat med en lille Smule Skinsyge. "Det er godt, at ingen ved, hvorfor jeg hedder Lyng", tænkte han strax efter. "Skulde jeg sende Erika en Linnæa fra Wasa, presset sammen med et smukt Exemplar af Erica vulgaris? ... Det vil jeg gjøre. Begge Arterne findes paa Fyrrebakken ikke langt herfra" . Som tænkt, saa gjort. Erik begav sig til Fyrrebakken hen ad Klemetso til og var snart saa optagen af sine botaniske Undersøgelser, at han glemte baade Kongen og alle moderlige Raad. Omsider hørte han Taarnuret slåa. Han talte Slagene. Klokken var otte. «Kongen har ventet paa mig!" var hans første forskrækkede Tanke. Uden at ænse Revl og Krat gav han sig til at løbe og stod snart ved Slotsporten. Denne Gang slåp han ind. Nu var der Liv og Røre over alt. Adjutanter og Hovmestre, Kokke og Tjenere løb om imellem hverandre, og Wasa Stads Borgerskab lod underdanigst spørge, hvornaar det maatte behage Hans Majestæt at tilstaa det en Avdiens. endnu, i alt Fald var han ikke klædt paa. Borgerskabet blev tilsagt til Klokken ti. Med stort Besvær fik Erik Lejlighed til først at tale med en Kammertjener og derpaa med Hofmarskalken Baron LBwen og underrette dem om, at Hans Majestæt havde stævnet ham hid. Han fik den Besked, at han skulde vente neden under, til der blev sendt Bud efter ham. Hvor skulde han gaa hen? Værelser og Forstuer, ja Gaarden med var fuld af Folk. Erik stillede sig hen i en Krog af Køkkenet. Denne vigtige Del af Slottet var for Tiden udvidet med et eller et Par tilstødende Værelser, og der var stærkt Røre overalt. Skjønt største Delen af Følget boede ude i Byen, havde Kokkene og Taffeldækkerne fuldt op at gjøre, thi ikke at tale om Frokosten, som var det, der nærmest laa for, var Byens Embedsmænd og Honoratiores tilsagte til Middag. Alt var derfor i Bevægelse for paa en værdig Maade at opretholde det kongelige Taffels Anseelse, og alt det bedste og friskeste, som Søen, Skovene og Mejerierne havde at byde, samledes nu i Køkken og Kjældere for tilbørlig at undersøges, vælges og tilberedes. Da Erik traadte ind, var hele Køkkenet i Oprør. Der var lige ved at udbryde en ulykkesvanger Krig imellem Køgemesteren BjSrck og Mesterkokken Arelius. Aarsagen var intet ringere, end at den sidst nævnte underordnede Embedsmand havde taget sig den uhørte Frihed at foretage en Forandring i den af høje vedkommende stadfæstede og følgelig uigjenkaldelig fastslaaede Spiseseddel. BjOrck præsterede uomstødeligt Bevis for, at der i dette vigtige Aktstykke, som var kontrasigneret af Hovmesteren Åberg, ved Siden af an. dre af Landets Produkter med rene og tydelige Ord stod skrevet: stegt Gjedde. Og dog havde Arelius formastet sig til at lave Fars af Gjedden. Til sin Undskyldning anførte Mesterkokken ikke uden en Følelse af krænket Værdighed, at han havde tjent i fem og tyve Aar i det kongelige Køkken. Salig Kong Fredrik, som havde en udsøgt Smag og uomtvistelig Sagkundskab, havde mer end én Gang rost hans Fiskeretter, og hvad stegt Gjedde angik, mente han, at han paa dette Punkt af Kunsten kunde kappes med Køgemesteren selv. "Men", vedblev han, " passende for et kongeligt Taffel at præsentere stegte Gjedder paa en to, tre Pund. I Stedet for at skjænde paa mig burde man takke mig paa sine bare Knæ, fordi jeg har reddet Hans Majestæts og Rigets* Anseelse samt komponeret en Fars, som ikke kan andet end vinde Kjenderes højeste Beundring!" «Jeg tvivler ikke paa Mesterkokkens udmærkede Dygtighed i Retning af at lave Fiskefars, som bruges ved ethvert Bondebryllup" , svarede Køgemesteren noget haanlig. "Men da det ikke kan omtvistes, at der er beordret stegt Gjedde til Middagen, turde det være Mesterkokkens undersaatlige Pligt at rette sig efter Hans Majestæts naadige Befaling. Jeg maa derfor paalægge Mesterkokken uvægerlig at tåge sig bemeldte Gjedde ad notam". "Men jeg kan da ikke stampe Gjedder op af Jorden; der er ingen større at opdrive i denne usle By, og de største, jeg har, er allerede hakkede i Stykker!" udbrød Mesterkokken fortvivlet. M Det bliver Mesterkokkens private Sag" , sagde Køgemesteren med en Chefs Overlegenhed. "Gjedden skal serveres hel, om den saa ikke er større end en flamsk Sild". "For mig gjærne, om den saa ikke er større end en Hundestejle", mumlede Mesterkokken, idet han styrtede ud for endnu en Gang at ransage alle Fiskerbaade. "Hvad bestiller han her? Hvorfor staar Han i Vejen?" spurgte Køgemesteren myndig Erik Lyng. "Hans Majestæt har i Naade befalet mig at vente paa Avdiens", svarede Erik. "Det er en anden Sag" , svarede den mægtige Mand i en blidere Tone. "Sid ned, i Fald Han har Stol med". "Tak, jeg staar" , sagde Erik. Kort efter gik Døren op, og Mesterkokken traadte ind med straalende Ansigt, fulgt af en gammel Fisker, Lauri eller Laurikainen, vor gamle Bekjendt, som nu drev denne Haandtering og bar en uhyggelig Tingest paa Ryggen. "Hvad er det?" snærrede Køgmesteren. "Det er en Gjedde" , svarede Mesterkokken. Og en Gjedde var det, man kunde have antaget den for en Haj. Den var saa lang, at medens Hovedet gabede grumt over Mandens Skulder, slæbte Halen hen ad Gulvet. Ingen Bismer kunde tåge den; viste tre Lispund og tre Pund. Saadan en Gjedde kunde man byde en Konge, Wasa Bys og Mesterkokken Arelii Ære var reddet. "Naa, saa gjør den ren, og steg den, om Mesterkokken behager, men mine Folk har ikke Tid til at hjælpe ham dermed" , sagde Køgemesteren ærgerlig. Det lod Arelius sig ikke sige to Gange. "Kom her, en eller anden !" raabte han, idet han med Fiskerens Hjælp slæbte Uhyret ud i Baggaarden og lagde Gjedden op paa et Brædt. Erik Lyng havde god Tid og fulgte med. Saadant et Havuhyre havde han aldrig set før. Dens Gab var saa stort, at den maatte kunne sluge en Lænkehund; de faste Tænder og den kløftede Hale viste, at den havde bidt fra sig. Der fandtes elleve Kroge og en Gjedde paa et halvt Pund i den, da den blev gjort ren ; mindst elleve Gange havde den altsaa i en Levetid, der mindst maatte anslaas til firsindstyve Aar, spottet alle Bestræbelser, til den omsider den tolvte Gang traf paa en Krog og en Line, der var den for stærke. Men foruden de elleve Kroge fandtes der endnu i Gjedden en Gjenstand, som Mesterkokken lod falde til Jorden uden at bryde sig derom. Erik tog den op og tørrede den af. Det var en lille, mat skinnende, skjønt allerede anløben Ring. "Se", sagde han til Mesterkokken, "der var en Ring i Gjedden" . Mesterkokken saa' paa den. "Det er ikke andet end Kobber" , sagde han og kastede den foragtelig fra sig. "Maa jeg have den ?" spurgte Erik. "Værs' artig", svarede Kokken leende. "Men hvor fangede Lauri den forskrækkelige Gjedde?" "I BråndO Sund", svarede Fiskeren* Solglimt gjennem Skyer. denne Fortællings brustne Traade lige saa uventet knyttet sig sammen igjen nogle Skridt fra ham. I Slottets Sidefløj var nemlig tre Værelser satte i Stand til Kongens Livmedikus, Doktor Petersen, og Fløjadjutanten, Grev BertelskOld, som Hans Majestæt ønskede at have i Nærheden. Det var altsaa her hen, den utrøstelige Penna eller Istvan, som han hed i gamle Dage, om Natten bar sin saarede Herre efter den fortvivlede Fejltagelse paa Volden. Livlægen blev strax vækket af den faste Søvn, han laa i, træt, som han var efter Rejsen, og kunde ikke tænke sig andet, end at Hans Majestæt havde forspist sig i Jordbær om Aftenen, og at disse Jordbær nu truede Rigets Velfærd. Saa snart han fik at vide, at det ikke drejede sig om andet end en brækket Arm, opklaredes strax hans æskulapiske Pande, og han gav sig med Kjenderhaand i Lav med at undersøge Blessurerne. Des værre viste det sig, at ikke blot den højre Arm var slemt medtagen, men at ogsaa det højre Ben var brækket. Doktoren blev mut og lod sig forlyde med, at det var et yderst indviklet Tilfælde. "De tror altsaa ikke, at jeg kan ledsage Hans Majestæt paa Rejsen?" spurgte Bertelskold paa Fransk. "Rejse?" brummede Doktoren. ,Jo, til den anden Verden kommer De til at rejse, dersom De prøver paa at røre saa meget som en Sene i sex Uger". "Og saa?" spurgte Bertelskdld urolig. "Saa kommer det an paa, om Armen bliver lam, hvilket er sandsynligt. Jeg gratulerer Dem til, at De aldrig mere vil være nødt til at duellere, Hr. Greve. Hvad Benet angaar, er det ikke farligt: jeg har Skinner med paa Rejsen. De kommer blot til at gaa paa Krykke, saa længe De lever" . «Haabefulde Udsigter!" sukkede Greven. Bah! — Tag Sagen koldblodig ! Lykkelige Menneske. De giver Hoffet Døden og Djævlen — jeg vilde ønske, jeg kunde gjøre ligesaa! De slipper for at farte om i Land og Rige, slipper for at blive myrdet med kolde Koteletter, ussel Vin, tyndt 01 og uendelige Taler. I Stedet derfor flytter De ud paa Deres Ejendomme og lever som en Pascha af Tykmælk og nykjærnet Smør. Krykken. Men sig mig, var De gal, eller gik De i Søvne, da De gjorde den Saltomortale ned ad Volden?" "Jeg var saa uheldig at glide i det duggede Græs og styrtede ned ad Volden". Hvem bad Dem gaa der op? Som om Mennesket var et Mulæsel, skabt til at spasere ved svimlende Afgrunde. Og hvad er det for et Liv at føre? Er det Diæt? Nej, sove. naar man skal sove, spise, naar man skal spise, spasere, naar man skal spasere — og h v o r man skal spasere, og saa Punktum, hvor man skal sætte Punktum. Forbindingen er færdig. God Nat". Med disse Ord gik Livmedikus gabende ind for at fortsætte sin afbrudte Søvn. Bertelskold søgte forgjæves Søvnens velgjørende Lægedom. Hans brækkede, nu stivt forbundne og i Skinner indlagte Lemmer gjorde ondt, og den nordiske Sommernat var ham for lys. «Istvan !" sagde han til sin fordums Tjener, som bedrøvet og angerfuld sad og krøb sammen som en Hund i en Krog af Stuen. Penna rejste sig. " Volden? Havde nogen lejet dig dertil?" Penna drog et Suk, som mindede meget om et vist firbenet Dyrs Maade at udtrykke sig paa, og fortalte paa sin Vis, hvorledes det hang sammen med hans Skinsyge, som var begyndt i Legestuen i Larssons Have, som Esters Drilleri havde forøget, som Kaptejn Gast yderligere havde pustet til, og som til sidst havde naaet en saadan Højde, at han fuldstændig gik fra Sans og Samling. Fortællingen afbrødes jævnlig paa den mest underholdende Maade af ny Hulken og Forbandelser over Fristeren. Bertelskold var bleven mere og mere opmærksom. Han begyndte at tro, at Manden var tosset. Det skulde være denne enfoldige Tølper, Ester Larsson havde foretrukket for ham, den højbaarne, den fint dannede — ham, der var rede til at ofre alle sin Stands Fordomme for at hæve hende op til sig som sin Hustru! Umuligt! Alene Tanken derom var en Ydmygelse! Tørsten. Forgjæves. Denne Tanke lod ham ikke i Ro. Han gjorde forskjellige Spørgsmaal. Istvans uforbeholdne Svar stemte kun alt for godt med Esters egne Antydninger. Dette forværrede hans Tilstand. Den uundgaaelige Saarfeber indfandt sig hen ad Morgenstunden, og han faldt i Vildelse. "Ester!" raabte han, "jeg vil tale med Ester Larsson!" Penna opfangede hver eneste Lyd og kom ud af sig selv af Forfærdelse. Hans elskede Herre var ved at dø, og Penna havde hans Død paa Samvittigheden. Hvad skulde han gribe til? Greven blev ved at kalde paa Ester. Skjønt det var fuldstændig übegribeligt for Penna, besluttede han at adlyde, hvad han ansaa for en Befaling. Han kaldte paa Grevens Tjener og løb saa ganske tidlig om Morgenen hen til Larssons, hvor han traf Ester, som allerede var oppe. "Min Herre er ved at dø og vil tale med dig !" raabte han med Hjærtet siddende i sin Hals. "Din Herre!" spurgte Ester blegnende. "Min Husbond, Grev Bertelskold" , svarede Penna. Mere behøvedes fkke. Nogle Minutter efter var Ester, til Trods for det usædvanlige i et saadant Besøg, baade i og for sig og paa en saadan Tid, hos den saarede paa Slottet. Han var falden i Søvn ; en Times Hvile styrkede hans Kræfter noget. Ester sad ved hans Hovedgjærde uden at ænse Tjenerens forundrede Blikke og fik ved Pennas afbrudte Hvisken en Forestilling om Sagens Sammenhæng. Saa vaagnede Greven, saa' paa hende med et langt, bedrøvet Blik og vinkede til de to Mænd, at de skulde gaa deres Vej. Han blev ene med sin Ungdoms elskede. "Er det sandt", spurgte han, "hvad Istvan har sagt mig? Er det ham, som ..." Han kunde ikke fuldføre Sætningen. Men Ester svarede sagte : "Det er min Faders Vilje" . "Din Faders? Altsaa ikke din?" Den syge sukkede lettet. «Tilgiv" , sagde han, "at jeg et Øjeblik kunde tvivle derpaa! Men er det afgjort? Er det afgjort?" Ester svarede ikke. "Det er altsaa afgjort" , vedblev Greven. ,Jeg vilde gjærne ønske dig til Lykke, men jeg kan ikke. Hvilket Liv vil du komme til at føre ved denne Mands Side!" Ester tav. Du er en højbaaren Kvinde. Det høje kan aldrig formæles med det lave uden at synke. Og hævede du end denne Mand saa højt, som han kan hæves, saa vil du, du alligevel synke, og det gjør mig ondt. Jeg taler ikke mere om min forsmaaede Kjærlighed. Jeg er en ødelagt Mand, som har Valget mellem Døden og Krykken. Jeg kan ikke byde dig en brækket Arm, en Støtte, som selv trænger til Støtte. Men jeg besværger dig, Ester, min dyrebare Veninde — synk ikke fra den Adel, Forsynet har nedlagt i din Sjæl! Gaa hellere ene gjennem Livet, eller vælg en værdigere, en, som i det mindste forstaar dig, en, med hvem du af og til kan udvexle en Tanke, der ligger over de timelige Bekymringer, over den Tankegang, i hvilken Trællen slider for det daglige Brød !" Esters Øjne straalede. Hun havde kun opfattet et eneste Ord, og det avlede hurtig en Beslutning i hendes energiske Sjæl. "En ødelagt Mand?" gjentog hun. «Hvorfor det? Ingen Mand er ødelagt, naar han ikke ødelægger sig selv" . Et Liv paa Krykker, et ensomt, glædeløst Liv, opfyldt af Tanken om, hvad det havde kunnet være ved din Side — hvad mener du et saadant Liv er værdt?" "Lev for Deres Børn" . "Mine Børn er smaa og har ingen Moder" . "Søg, og De vil finde en Moder til dem i Deres egen Stand" . "Aldrig! Gid min Sjæl maa blive lige saa ødelagt som mit Legeme er nu, om jeg nogen Sinde vælger en anden Hustru end dig". «Er det Deres faste, urokkelige Beslutning?" ,Ja. Og det kan d u spørge om !" "Maaske kommer den Dag, da De atter er rask og har andre Tanker". "Det har været min Beslutning igjennem lange Aar; og du tror endnu, at det kun er et Lune!" Nu vel — , saa vil jeg vise Dem, at De ikke er en ødelagt Mand". ,Jeg vil blive Deres Børns Moder" . »Store Gud — er det muligt, at Lykken endnu kan smile til mig fra dine Læber? Du vil altsaa ..." Esters Blik hvilede paa én Gang varmt af Kjærlighed og stolt af Selvfølelse paa den saarede Adelsmand. "Hør mig" , sagde hun. "Medens jeg endnu er fri, og før jeg bøjer mig ydmygt under en Mands Vilje, som det bør sig en Hustru at gjøre, er det nødvendigt, at jeg taler aabent og frit, for at vi kunne forståa hinanden nu og i Fremtiden" . "Ak, sig, hvad du vil, men tag blot ikke dit Ord tilbage" . "De er en mild, højsindet og ædelttænkende Mand, Grev BertelskSld, men De er svag". "Over for dig ... det er sandt" . "De er svag over for mange Indtryk og over for Menneskers Omdømme. Den Dag vil komme, da man bebrejder Dem, at De har hævet den ringe Borgerdatter op til Dem, og fortæller Dem, at det er hende, der har higet derefter. Lad dem sige det: jeg er ikke bange for mit Vedkommende, jeg er hævet over Bagvaskelsen. Men De har ikke Staal nok i Deres Vilje til at gaa Deres egen Vej og følge Deres egen Overbevisning, übekymret om, hvad man siger dertil. Den Tale kan en Gang forstyrre Deres Ro" . Hvad betyder Menneskenes Aldrig? Et Sekund, som bilder sig ind at være en Evighed — ikke andet. Men naar De en Gang vakler, saa husk, at jeg har vægret mig ved at modtage Deres Haand, da De havde alt at byde mig, og at jeg først tog den, da De kaldte Dem selv en ødelagt Mand" . «Skulde jeg nogen Sinde glemme det, saa har du Ret til at minde mig derom" . "Nej, Greve, vær sikker paa, at det gjør jeg ikke. En Hustru skal ikke se ned paa sin Mand eller beherske ham, var det end blot med et Minde om det forbigangne. Jeg siger Dem dette for sidste Gang nu, medens jeg endnu er fri. Fra den Stund, De har gjort mig til Deres Jævnlige, er jeg Deres Tjenerinde og underkaster mig alt, hvad en Kvinde bør underkaste sig" . "Giv mig din Haand paa, at du er min" . "Tag den i Gud den almægtiges Navn ! Og hun rakte ham Haanden, som han kyssede. Dette Haandtryk var deres Forlovelse, og den var urokkeligere, end om den var bleven beseglet af tusind Vidner. "Nu vil Glæden gjøre mig rask igjen", hviskede den saarede med Taarer i Øjnene. ,Ja, du skal blive rask af Glæde og karsk af en bedre Lægedom, end selve Kongens Livmedikus kan byde dig", svarede Ester Larsson varmt. "Sig det Du om igjen! Det er længe siden, jeg har hørt saa dejligt et Ord. Det D u skal være min Lægedom, og du selv min Livmedikus". Det ene udelukker ikke det andet. Jeg ved en Doktor, der er bedre end Kongens — eller rettere en Doktorinde" . "Det kan ikke være nogen anden end dig selv" . "Hvem ved? Men nu skal vi belave os paa at sprænge en Klippe". «Kongen er et Bjærg, malet paa Lærred, men jeg kjender et af Granit, og det er min Fader". Husaren, Gymnasiasten, Borgerkongen. Tiden faldt det unge Blod for lang. Erik Lyng gik med sin Kobberring i Lommen til den store Trappe for at afvente Hans Majestæts Befaling der. Der stod hans Morbror Penna, mørk som en Vinternat. Hvilken forunderlig Skæbnens Tilskikkelse der pludselig havde klaret op i Mandens Forstand — om han havde dristet sig til at lytte, eller om ellers et Lysblink havde bragt Rede i hans dunkle Forestillinger — det er aldrig bleven afgjort med Sikkerhed. Men saa meget er vist, at han nu begreb, hvorfor Ester Larsson var bleven kaldt op paa Slottet, hvorfor hun havde været saa villig til at efterkomme dette Kald, og hvorfor han, Penna, selv var bleven vist udenfor. Hvad Penna derimod aldeles ikke var paa det rene med, var, hvad han nu skulde gjøre. usædvanligt i disse Egne af Landet — : havde den brave Mand ondt ved at tænke sig, at han efter en saa højtidelig Forlovelse nu havde faaet sin Afsked paa graat Papir. I fyrretyve Aar havde han samlet paa Brændstof til en eneste Lidenskab, den første i hele hans Liv, og nu havde et Vindpust faaet den til at blusse op. Selv Graniten kan revne af Hede, selv den vaade Skovmose kan svides af Ilden, og Penna skulde være kold, naar han omsider en Gang var kommen i Kog! Men naar det saa paa den anden Side faldt ham ind, at hans Lykkes Ransmand ikke var nogen anden end hans egen fordums Herre og Husbond — det eneste Menneske, for hvem han hidtil havde næret übegrænset Hengivenhed — den Husbond, som i sin Tid havde friet ham af tyrkisk Fangenskab, og som han nylig havde lønnet ved at knække Arme og Ben paa ham — saa faldt der ligesom end frostkold Haglbyge over den glødende Skinsyge, og Penna var til Mode, som det første, han kunde have Lyst til at gjøre, var at slåa hele Verden ihjel med Undtagelse af sin Herre, og det andet at springe i den nærmeste Brønd. I denne Sindsstemning traf Erik Lyng ham. Der var gammelt Venskab imellem dem, og Penna havde i Eriks Barndom tænkt paa at gjøre Søstersønnen til Arving til Bertila Gaard, hvilken Plan kuldkastedes, da det blev bestemt, at Erik skulde til Bogen. «Hvorfor ser Morbror saa stivt?" sagde Drengen glad. At "se stivt" betyder i Egnens Sprog at se enten meget forbavset eller meget spekulativ ud. Penna saa virkelig "stivt". «Det er ikke værdt at være gnaven nu, da Kongen er her" , vedblev Erik. Kongen ved Raad for al Ting — og jeg skal op til Kongen" , tilføjede Drengen, idet han rettede sig, saa han blev et helt Kvarter højere. "Skal du til Kongen?" spurgte Penna. "Vel skal jeg det ; han har selv befalet det" , svarede Erik. Penna var ikke vant til at generes af lyse Indfald, men nu var han en Gang kommen ud af sine Folder og var ikke mere sig selv. Han fik en Idé. "Træffer du Kongen", sagde han, "saa bed ham, om jeg maa gaa i Tjenesten som Husar". «Vil Morbror være Husar?" raabte Erik med uforstilt For undring. ,Ja, hvad saa? Det har jeg været før", svarede Penna. "Men Morbror har jo sine halvtredsindstyve Aar paa Bagen". "Det gjør ingen Ting. Jeg tænker nok, jeg kan holde mig i Sadlen endnu, og min gamle Sabel hænger over min Seng" . "Hvem skal saa passe Bertila Gaard?" "Den kan passe sig selv" . "Men hvorfor?" w Det kommer ingen ved. Jeg vil ikke længere være en Hund. Jeg vil dø som Soldat". "Men vi lever jo i den dybeste Fred". "Det er lige meget. Jeg vil slaas. Vi faar vel en Gang Krig" . «Kongen kan da ikke skaffe os en Krig paa Halsen, for at Morbror kan faa Lejlighed til at slaas". Penna kunde ikke nægte, at det var rimeligt nok. "Men det er lige meget", sagde han. M Leve kan jeg ikke længer, derfor vil jeg dø, som jeg har levet, med Sablen i Haanden" . Ved disse Ord trillede der et Par store Taarer ned ad hans brune Kinder. Eriks gode Hjærte blev rørt. "Hvad er det, der ligger Morbror saa tungt paa Sinde?" spurgte han. "Det forstaar du dig ikke paa. Men det er lige meget", tilføjede han lidt efter, "du kan lige saa gjærne være den første som den sidste, der faar det at vide. Det var ikke mig, der friede til mit Søskendebarn Ester. Det var Fa'r Rigsdagsmanden selv, der truede hende til at tåge mig". "Og nu vil hun ikke have Morbror?" "Nu er han kommen hertil, du ved nok ..." "Hvem er kommen hertil?" Min gamle Husbond, Ritmesteren — PertensOld. Det er jo klart som Solen". ,Jeg forstaar ikke et Ord af det hele". opslidt Kost — og at han kan sige til mig: der er Søen, spring ud — eller : Der er Tyrken, hug ind, og lad dem spidde dig som en Sild ! — for havde jeg ikke været, hvad var du saa i denne Stund andet end en ussel Slave i Adrianopel? — det er jo soleklart, at jeg maa dø, og derfor vil jeg være Husar" . "Fortæl mig, hvordan det hænger sammen" , sagde Erik, som følte inderlig Medlidenhed med den ulykkelige Mand, og trak ham hen i en Krog af Forstuen, hvor de var mere uforstyrrede af Folk, der kom og gik. Erik var alt for kløgtig, til at han ikke allerede af sin Moders halve Ord og Bertelskolds mange Spørgsmaal om Ester paa Drottningholm skulde have gjættet mere, end man skulde have tiltroet ham, men Morbroderens forvirrede Tale kunde han ikke faa andet ud af, end at der var foregaaet noget usædvanligt. Det vårede ikke længe, før han havde udfundet den rette Sammenhæng. Grev Bertelskold, Ester, hans Morbror, alle disse Personer, der var mest interesserede i Sagen, stod hans Hjærte nær. Hvilken Glæde, hvilken Lykke at kunne gjøre noget for alle de kjære Mennesker! Denne Tanke voxede strax op til en Beslutning hos Erik, og vi gjør ham maaske ikke Uret ved at antage, at den tillige var alt for smigrende for hans ungdommelige Forfængelighed, til at den ikke skulde vinde yderligere i Styrke derved. Men hvorledes skulde han, en fattig Gymnasiast kunne gribe ind i Begivenhedernes Gang med sin svage Arm? ,Jeg ved Raad !" raabte han ien triumferende Tone. "Naar man ikke har bedt om en Gave, kan man lettere give den tilbage. Gaa strax, før nogen endnu ved, hvorledes det staar til, hjem til Fa'r Rigsdagsmanden, og sig til ham, at Morbror ikke har Lyst til at gifte sig, saa kommer Morbror derfra med Ære". Penna fulgte sin Natur og begyndte at spekulere. I det samme kom en Kammertjener, skjød alle til Side som en Sneplov og meldte, at Hans Majestæt i egen høje Person vilde erkyndige sig om Grev Bertelskolds Tilstand. passerede forbi, ledsaget af Baron Lowen. Hans Majestæt var endnu i Morgendragt og saa' saa godmodig borgerlig ud som en Raadmand i Wasa, før Raadstueklokken har ringet en Mandag Morgen. "Vent ovenpaa!" sagde han med et Nik til Erik. I det samme slog Kammertjeneren Døren op og lukkede den saa atter. I Stedet for at følge Hans Majestæt eller give Agt paa Gymnasiastens uvante Trin op ad Hoftrapperne, vil vi følge efter Ester Larsson, som med hurtige Fjed ilede hjem uden at ænse Penna, der listede af i samme Retning hængende med Hovedet og med langsomme Skridt. Den gamle Borgerkonge sad i sit Kammer med Papirer og Segl foran sig paa Skrivebordet, da Datteren traadte ind. Hun ilede hen til ham og kyssede ham paa Haanden, hvorpaa han velsignende lagde den paa hendes Hoved. Det var den sædvanlige Morgenhilsen, som aldrig forsømtes. Men i Dag trykkede Ester et usædvanlig varmt Kys paa den visne Mund. "Hvor har du været henne? Jeg har allerede ventet paa dig i to Timer" , brummede Faderen atter med sin yderliggaaende Punktlighed og vant, som han var, til senest Klokken sex at se Datteren komme med hans Morgendrik, der bestod af et Glas Tyndtøl, til Hælvten blandet med Mælk. Det var et ganske simpelt Spørgsmaal, men der skulde Mod til at svare derpaa. Og alt Esters Mod sank, da hun saa' den gamle elskede Fader endnu mere vissen og ældet, end hun syntes nogen Sinde før at have set ham. Hun havde følt hans Haand skjælve paa sit Hoved; hvor var det muligt, at hun endnu kunde berede ham en Sorg i hans Livs Aften ! Men at tale Sandhed var den første Regel, hun havde lært fra sin spæde Barndom, og Ester Larsson kunde ikke lyve. Hun svarede derfor med skjælvende Stemme: "Jeg besøgte en syg". "Du kunde have valgt en anden Tid" , sagde Faderen. "Medens du glemte mig, har jeg tænkt paa dig. Se her, jeg har atter gjennemgaaet mit Testamente og for din Regning tilføjet sex Malkekøer, foruden hvad der før stod. Jeg kan dø rolig ; nu er du forsørget" . "Du er forsørget. Hus, og du kommer til et rigt Hjem, som ved din Omsorg vil blive dobbelt saa rigt. Afbryd mig ikke, jeg ved, hvad du vil sige. Rigdom er ikke alt, men den har meget at sige her i Verden. Rigdom betyder Uafhængighed for en selv og Magt til at gjøre vel imod andre. Brug den godt og forstandig, saa vil den gjøre dig lykkelig. Det beror paa dig selv, thi det bliver dig, der kommer til at staa for Styret. Din Mand er en brav Mand, og det er nok. At han for øvrigt staar under dig i Forstand og Kundskaber, skal en god Hustru aldrig sørge over, thi det er til Gavn for begge Parter" . JTilgiv mig, Fader, men hver Gang jeg har set et Brudepar blive viet, har jeg altid hørt Præsten sige : Hustruen skal være sin Mand underdanig, ligervis som Sara kaldte Abraham Herre. Du vilde aldrig selv have bøjet dig under en Kvindes Vilje". "Det er sandt, men det kommer an paa, hvordan Vorherre fordeler Gaverne. For en enfoldig Mand med en enfoldig Hustru gaar alt i Spaanerne. En af Parteme skal tænke for den anden, og er det faldet i Hustruens Lod, maa hun i Guds Navn følge sit Kald". B Men det er imod Skriften. Og hvorledes skal en saadan Hustru kunne elske, ære og agte sin Mand?" "Man højagter ikke altid her i Verden, hvad der er klogt, men hvad der er ret. En retskaffen Mand kan have faaet et ringe Pund af Kløgt og dog være agtværdig. For Resten er det for dit Vedkommende en afgjort Sag og nødvendigt for Slægten, thi vort Gods maa ikke spredes. Du vil en Gang forståa, at jeg har sørget for din Velfærd". Den afgjørende Tone vakte Esters brudte Modstand til Live igjen. At sælges for Slægtens Velfærds Skyld og bortgives uden saa meget som at spørges derom — det var dog for meget. "Tilgiv mig, Fader" , begyndte hun igjen. "Endnu har Præsten ikke lukket den Laas, der binder mig. Endnu er jeg et frit Væsen. Jeg kan ændre en Beslutning, jeg aldrig selv har taget" . M Ændre Beslutning! Hvad er det for Nykker? Hvornaar har man nogen Sinde hørt, at nogen af vor Slægt er gaaet fra sit Ord?" "Hør mig, Fader, og døm mig ikke for strængt! Da jeg. bøjede mig for din Vilje, vidste jeg ikke, at han, som jeg troede havde sveget og glemt mig, samme Dag vilde vende tilbage til Wasa for at begjære min Haand for anden Gang" . "Jeg kunde tænke det. Naa, og du var strax rede til at tro den Lurendrejér, rede til at glemme den Uret, du har lidt, og til at svige din gamle Fader bag hans Ryg? Du nejede og takkede allerærbødigst?" M Nej, jeg svarede, som det sømmede sig for min Faders Datter. Jeg afslog hans Tilbud". «Godt. Og jeg sagde til ham, da jeg slyngede det Djævelskab, Kongens Ring ud i Havet: Saa vist som denne Ring aldrig mere skal se Dagens Lys, saa vist skal der aldrig finde nogen Forbindelse Sted imellem Larssoner og BertelskOlder indtil Tidernes Ende". «Du har gjort Uret, Fader, i at ville standse Skæbnens Gang. Der kommer en Forbindelse i Stand imellem dem, du troede skilte ad for bestandig". «Pige! Sig ikke de Ord igjen!" «Lad dig bevæge ! Jeg har været lydig imod din Vilje, saa længe det var menneskelig muligt. Jeg har afslaaet den eneste Mands Haand, jeg nogen Sinde har elsket og kommer til at elske. Da han var lykkelig og mægtig, skjød jeg ham fra mig, men da han var ulykkelig, magtesløs, lemlæstet til Døden, da han kaldte sig en ødelagt Mand, og da jeg klart følte i min Sjæl, at han uden mig virkelig var det, men at jeg kunde gjengive ham Livet, Helsen og Lykke — da kunde jeg ikke vægre mig længer, og — tilgiv mig, Fader ! —da rakte jeg ham min Haand". "At blive hans Hustru. Ja Fader. Jeg lovede ham det. Og jeg agter at holde mit Ord". En Dyretæmmerske. Hvo, som kjendte Ester Larsson, vidste ogsaa, at hun havde arvet ikke saa lidt af Faderens Jærnvilje. og Lykke vigtigste Spørgsmaal. Den gamle Borgerkonge var overbevist om, at hans Kongeord ogsaa tredje Gang vilde faa Bugt med al Modstand. Men denne Gang tog han fejl. "Og du skulde blive en Grevinde Bertelskold !" sagde han koldt, næsten foragtelig. "Væn dig af med den pæne Titel, for du kommer aldrig til at bære den". Endnu en Gang, Fader, jeg beder dig, jeg bønfalder dig paa mine Knæ" — og Ester kastede sig ned og kyssede ham paa Haanden — giv dit Samtykke, Du ved, hvor dyrt jeg har kjøbt det, hvorledes jeg har adlydt dine Befalinger, skjønt mit Hjærte har været nær at briste derved. Jeg er din Datter, Fader, jeg vil aldrig ophøre at elske og adlyde dig og at ære din Vilje, nægt mig blot ikke dit Samtykke i dette ene, som gjælder hele mit Liv! Jeg ved, at du tror udelukkende at handle med mit Vel for Øje, idet du vil binde mig til en anden Mand, men det er umuligt, Fader! Jeg beder dig, gjør ikke din Datter saa grænseløst ulykkelig. Hvad har jeg at give en anden Mand? En knækket Sjæl, et sønderknust Hjærte, Kulde i Stedet for Kjærlighed, Afsky i Stedet for Agtelse. Og selv om det ikke gjaldt min egen Lykke — var det rigtig handlet imod en hæderlig Mand?" Larsson overvejede Sagen — ikke med sit Hjærte, men med sin Forstand. Han var en klog Kjøbmand; var det maaske raadeligst at slåa af paa Handelen? Nej, her kunde man ikke slåa en Skilling af uden at tabe hele Affæren. Han lod sin Datter blive liggende paa Knæ. ,Jeg kender alt det" , sagde han roligt. "Alle Piger ræsonnerer saadan. Faar de ikke den eller den, saa bliver de "grænseløst ulykkelige". Men denne grænseløse Ulykke naar ikke længere end til den Mands Tærskel, en forstandig Fader har udset dem. De smelter hen i Taarer, det forstaar sig, ligesom Smør i Solskin, men naar de saa er kjede af at smelte, bliver de afkølede igjen og begynder at tåge Sagen praktisk. Du, min Datter, vil ikke være nogen Undtagelse. I den første Uge efter at du er kommen til Bertila, vil din Mand maaske faa et surt Ansigt at se ; Ugen efter vil du have saa meget at bestille, at du glemmer dine enfoldige Taarer, og i den tredje Uge vil du skinne som Solen over en moden Rugmark. Tro mig, mit Barn, det bedste, du kan gjøre, er at hænge dine Ungdomsgriller paa Knagen i Pulterkammeret, ligesom man fæster den stolte Ørn med udspilede Vinger over en tarvelig Stalddør" . "Og det er alt, hvad du har at svare mig, Fader, naar jeg paa mine Knæ tigger dig om mit Livs Lykke !" raabte Ester betagen af Smerte. ,Ja" , sagde Faderen. ,Jeg svarer dig, som enhver fornuftig Fader maa svare af Omhu for sine Børns Vel" . Ester rejste sig. "Saa hør da nu ogsaa mit Svar" , sagde hun, "og vær vis paa, at det er urokkeligt, thi jeg er d i n Datter, og jeg er ikke længere et Barn, som kaster det ene Stykke Legetøj for at gribe efter det andet. Jeg kan ikke gifte mig med min Fætter, da vi er saa vidt forskjellige i alt det, som gjør Baandet mellem Ægtefolk varigt, at jeg aldrig kan elske ham, som det vilde være min Pligt. Jeg kan heller ikke tåge mit Ord til Grev Bertelskold tilbage. Jeg vilde kunne det, i Fald det blot gjaldt m i n Lykke, men jeg kan det ikke nu, da jeg ved, at det frem for alt gjælder hans. Derfor bryder jeg Baandet imellem Penna og mig. Derfor v i 1 jeg være Bertelskolds Hustru" . "Det sker ikke, nej, det sker ikke, saa længe jeg er i Live !" raabte Faderen, som nu pludselig blev hidsig. "Og efter min Død er det din Broder Lars, der giver dig bort" . Dig har jeg bedet paa mine Knæ" , svarede Ester bestemt, min Broder agter jeg ikke at tigge om noget. Tag mit Liv — det tilhører dig — men min Kjærlighed skal du hverken sælge eller dræbe!" ..Halsstarrige Barn, vil du da, at jeg endnu en Gang skal forbande dig?" "Ak, Fader, jeg har jo ikke gjort andet end bede om din Velsignelse" . "Og det siger du mig i samme Stund, da du aabenbart trodser din Faders Befaling? Endnu en Gang, vil du gifte dig med dit Søskendebarn og for bestandig opgive din taabelige Tilbøjelighed for den hovmodige Adelsmand?" Nej? — vanartede Datter af en Mand, som hele sit Liv igjennem har kæmpet for Folkets Sag! Adelsdukke — uværdig til at bære dine Fædres retskafne borgerlige Navn — gjør, hvad du vil, forhaan din gamle Fader, og træd hans Befaling under dine Fødder, men tag ogsaa hans Forbandelse med paa Rejse ad den syndige Vej, du gaar! Gid det prunkende Skilt, under hvilket du vil skjule vort ærlige Navn, en Gang maa falde ned og knuse din usle Forfængelighed". "Det er en mager Rejsekost !" sagde en vel bekjendt Stemme, og i Døren stod Penna med et Ansigt, hvis Udtryk var lige midt imellem Surkaals og en Borres. Hans tungsindige Mine, hans fremfusende Væsen, hans usædvanlige Snaksomhed, alt tydede paa, at den ellers ædruelige Mand nu imod Sædvane var^skejet ud. «Det er paa høje Tid, du kommer" , sagde Larsson, idet han hurtig slog over i en anden Tone. n Orn en Time gaar jeg med Borgerskabet til Kongen. Hans Majestæts Tilladelse til jert Ægteskab, skjønt I er Søskendebørn, bliver udfærdiget i Eftermiddag. Paa Søndag bliver der lyst alle tre Gange, og paa Tirsdag staar Brylluppet" . M Det har det ingen Hast med" , svarede Penna. ,Jeg har ogsaa et Ord at give med i Laget. Rent ud sagt, Fa 'r Rigsdagsmand — jeg synes, det er overflødigt at gjøre Kongen Ulejlighed med et Bryllup, som der ikke bliver noget af a . "Hvad nu? Er alle Mennesker gale i Dag?" "Sig hellere, at jeg er bleven en Smule klogere siden i Gaar. En Stump magrere og et Glas federe. Tror I, jeg bryder mig om Jer Datter? Nej, ikke mer end om den Sko, min Hest tabte for tyve Aar siden paa Steppen ved Debreczin" . "Karl, du har drukket et Glas for meget paa Kongens Velgaaende". M To. om I vil, ja fire — det er lige fedt. Der er en Kro paa Vejen fra Slottet. Jeg har været en Hund og ladet mig piske som en Hund og narre som en Hund — og da Gast sagde n puds ham" , røg jeg i ham. Men nu agter jeg at drikke mig ihjel; jeg er lige glad. Behold Pigen, og gift hende med Greven i Morgen. Jeg skal holde Brudehimlen og danse paa Bryllupsdagen" . "Skammer du dig ikke ved at komme for mine Øjne i saadan en Tilstand ? Gaa din Vej og læg dig til at sove" . M Det skal jeg. at sove der og drømme, at jeg er hugget i fire Stykker. Hør nu en Gang, Svigerfar — I vilde jo være min Svigerfar? Nu skal jeg sige Jer noget, I vilde true mig til at tåge Jeres Pigebarn, for I vidste, at hendes Hu stod til Guld paa Kraven. Men se, Penna var Jer for snu og fik Kig paa Sporene af en Herre i Grusgangen ved Legestuen. For mig gjærne, det var m i n Herre, og den, der siger et ondt Ord om hans Støvlehæl, faar med mig at bestille. Men læg Bidslet paa Pigebarnet og stram Tøjlerne. Sørg ikke over Bertila Gaard ! faar I den ikke paa den Maade, saa faar I den, naar jeg er falden i Søvn paa Kroen. Her skal blive et lystigt Levned, og I skal tjene Penge. Hvor meget koster en brav Karis Velfærd ? og hvad giver I for en Menneskesjæl ? Larsson aabnede Døren og kaldte paa sine Karle, men Penna var nu en Gang i sit vilde Lune. r Kald ikke Jeres Janitscharer til Hjælp" , sagde han, for saa sandt I har givet mig den Øxe i Gaar, der hænger dér, har jeg nu Lyst til at prøve, hvad den duer til. Se, hvor galt han glor paa mig, den gamle, runkne Menneskehandler ! Det er lystigt, ja ved Sankt Stefan, som Magyarerne siger, det er lystigt at se, hvor flad han nu er, den gamle Blodsuger, da jeg en Gang var ham for fiffig til at bide paa Krogen ! Hvor har I gjort af min Fader, som I lod løbe Verden rundt — af mine Brødre, som I lod Kosakkerne hugge i Stykker — af mine Søstre, som I snød for deres Fædrenearv — af Bertila Gaard, som I vilde rane fra min Faders Søn? I Menneskeschakrer, som I er, hvor har I gjort af min Slægt?" Han greb Øxen og svang den vildt. Mere og mere vanvittig rullede den drukne Mands Øjne, jo mere disse — som vi vide, for en stor Del uretfærdige — Forestillinger, der længe havde groet i ham, fik Magt over ham, og jo mere han arbejdede sig op til et Raseri, som var højst usædvanligt for hans flegmatiske Natur. Den gamle hørte Øxen hvine tæt ved sit Hoved. Han veg tilbage uden at fortrække en Mine. Saa kastede Ester sig imellem dem. Hun greb fast om den Haand, i hvilken han holdt Øxen; hun saa den drukne Mand stift i Øjnene og sagde koldt: "Gaa ind i Gjæstestuen og læg dig" . Penna stirrede paa hende. men kunde ikke. Dette dybe, rolige og faste Blik trængte igjennem selve Rusens Taager og gjorde ham spag. "Skal jeg gaa?" sagde han. ,Ja, du skal gaa" , svarede Ester og skubbede ham sagte af Sted foran sig. Han gjorde ingen Modstand. Den stærkere Sjæl havde overvundet hans. Nogle Minuter efter laa han i en dyb Søvn. Saa vendte Ester stille tilbage til den gamle. "Fader", sagde hun, "det var den Mand, du vilde betro din Datter!" Erik Lyng hos Kongen. Medens de indenrigske Anliggender i det Larssonske Hus tog en for den gamle Rigsdagsmand saa uventet Vending, travede Gymnasiasten Erik Lyng uforfærdet op ad Trapperne i Korsholms Landshøvdingsresidens. Han maatte til at begynde med vente i Salen imellem de fornemme Herrer af Kongens Følge, medens Forstuen opfyldtes af en Skare Supplikanter, bestaaende af gamle Invalider fra den store Ufreds Tid, fattige Bønder, som skulde pantes for Skatter til Kronen, Sømænd, der havde mistet deres Tæer i Frosten, og gamle Koner, som med udmærkede Talegaver havde belavet sig paa at lægge deres Bekymringer og Gjenvordigheder i Hans kongelige Majestæts landsfaderlige Skjød. Alle disse havde med aabenbar Misundelse set paa den lykkelige, som slåp ind, medens de blev viste tilbage af Skildvagten, og den mest veltalende Kjælling i Flokken raabte efter ham: "Sig til Landsens Fa 'r, at jeg er her". Det lille Hof i Salen havde næppe undret sig mindre over den mærkelige Kjendsgjerning, at Gymnasiasten blev indladt til Avdiens. Alle Slags smaa Forsøg paa at komme paa Spor efter hans Hemmelighed mislykkedes. Landshøvdingen selv lod i Forbigaaende et Spørgsmaal falde i den Retning. Erik svarede, at Hans Majestæt havde ladet ham kalde. "Er der Tale om Pension til din Moder?" "Har du begjæret Avdiens?" Landshøvding Piper var en tresindstyveaarig Veteran ; han var sytten Aar gammel bleven fanget ved Dnjeperen og efter at have tilbragt sex Aar i Rusland udvexlet. Under Horns Styrelse var han længe bleven forbigaaet, var allerede af den Grund ivrig Hat og var hurtig gaaet i Vejret, da Hattene kom til Roret. 1746 havde det herskende Parti overdraget ham det Hverv som Landshøvding i Østerbotten at holde denne urolige Provins i Tømme. Østerbottningerne hældede nemlig stærkt til Huerne baade paa Grund af übehagelige Minder fra 1742 og 1743 og af naturlig Uvilje imod den sydfinske Adel, som for største Delen bestod af afgjorte Hatte. Stædernes Borgerskab med Wasa i Spidsen hældede ogsaa vedblivende til Huerne, og i Wasa var den gamle Huehøvding Larsson til Trods for sin høje Alder endnu stadig en farlig Modstander af de almægtige Hatte. Landshøvdingen havde altsaa al god Grund til at nære en vis Frygt for, at Kongen i Wasa vilde faa Ting at høre, som just ikke talte fuldstændig til Gunst for Hattenes Styrelse. Han ventede sig ikke noget godt af Borgerskabets nær forestaaende Avdiens og fandt det nødvendigt at bevogte begge Hans Majestæts Øren saa forsigtig som muligt. Rimeligvis vidste han ogsaa — man ved jo alt i en lille By — Besked om Erik Lyngs Slægtskab med den gamle Borgerkonge og tænkte sig, at Drengen muligvis kunde bruges som Redskab for, Gud ved hvilke hemmelige Planer. "Er det Rigsdagsmand Larsson, der har sendt dig her hen?" spurgte han, idet han saa stivt paa Drengen. Nej", sagde Erik. "Naar du har haft Avdiens, indfinder du dig strax hos mig sagde Landshøvdingen i en bydende Tone. Erik bukkede og tav. Nogle Minuter efter vendte Hans Majestæt tilbage og et Kvarters Tid efter fik Erik Befaling til at træde ind i Kongens Sovekammer. Gymnasiasthjærtet bankede stærkt under den biaa Trøje. Hvad kan han ville mig? spurgte Erik vel for tyvende Gang sig selv. Døren gik op, Kammertjeneren blev udenfor, og Erik befandt sig i Rigets Midtpunkt eller — for at tale med Hofpoeterne — Ansigt til Ansigt med Solen. Denne Nordens Sol og ..Alexander Magnus" sad eller rettere halvt laa for Øjeblikket paa en Sofa iført en gul Silkesloprok, Morgensko og Morgenparyk, som var betydelig lettere og mindre i Omfang end den tunge og vidtløftige Stadsparyk. I en Lænestol tæt ved ham sad Livmedikus Petersen, den eneste, der for Øjeblikket var inde hos Hans Majestæt. Kongens fornøjede Mine viste tydelig nok, at det ikke var allerhøjeste Daarligheder, der denne Gang var Anledning til hans Nærværelse. Den snu Læge, som meget godt begreb, at en Monark i allerhøjeste ønskeligt Velbefindende maa underholdes med andre Recepter end en Majestæt, der har Podagra, havde rimeligvis lige fortalt en eller anden pikant Anekdote, thi Adolf Fredrik havde endnu, da Erik traadte ind, et Smil paa Læberne, idet han sagde: Verfluchte Geschichten! Er Karlen da bleven ligefrem gal? — Men Deres Patient savner Dem, min kjære Doktor". Livmedikus gik, og Lyng stod muttersene i «Solskinnet". "Kom nærmere" , sagde Kongen til Gymnasiasten, som skrabede ud henne ved Døren med det sirligste Buk, han kunde præstere. Erik flyttede, saa godt det lod sig gjøre, sine Ben nogle Skridt frem. Kongen gjennemløb et Brev, som han tog ud af sin Portefeuille. "Lyng?" sagde han. «Skulde jeg have taget fejl?" "Min Fader hed Pehrson", svarede Erik ikke uden Overraskelse. "Pehrson? Det er rigtigt. Du er Drejersvend ?" Erik indvendte i al Underdanighed, at han havde været Gymnasiast i Strengnås. "Men du kan dreje?" "Ja, lidt, jeg har lært det af min Fader". M Det var dig, som — lad mig se, paa Ulriksdal ? — Ja, og senere paa Drottningholm? Du drejede Knapper?" Erik bukkede. "Ikke ilde ... Du har Talent. Du kan blive til noget. Man kunde sende dig til Hannover eller Braunschweig for at lære Kunsten. Det er en smuk Kunst". Og Kong Adolf Fredrik drog et dybt Suk. Øjeblikke, da Hjulene paa en Rejsevogn, for ikke at tale om Lykkens rullende Hjul forekom ham baade mindre behagelige og mindre paalidelige end Hjulet paa et Drejehjul. Erik indvendte underdanigst, at han haabede at blive Student. Den gode Konges Aasyn formørkedes. ,Jeg ved det" , sagde han. "Grev Tessin anbefaler dig. Hvor længe har du staaet i Forbindelse med Grev Tessin?" ,Jeg har ikke haft den Ære at være kjendt af Hans Excellence før end paa Ulriksdal, da jeg afleverede et Brev" . "Unge Mand, du har ladet dig lokke ind paa en farlig Vej, og en oprigtig Bekjendelse er det eneste, der endnu kan redde dig. Du kan tilskrive min Naade og din Ungdom, at du slipper for Rosenkammeret. Der gives dem, som anser det for det bedste Middel. Men der er noget hos dig, som behager mig, og jeg vil høre, hvad du har at sige til dit Forsvar" . Erik gyste. Allerede som Barn havde han hørt sin Moder tale om Rosenkammeret — det berygtede Fængsel i Stockholm, hvor man plejede at pine Fangerne for at faa dem til at bekjende. Kongen vedblev: "Hvem var Brevet til Grev Tessin fra?" "Linnæus? Hvad vil det sige? Kan du bevise det?" Heldigvis havde Erik et Brev fra Erika hos sig, i hvilket hun blandt andet fortalte, at Arkiateren havde faaet Brev fra Grev Tessin, som havde lovet at have Erik i Erindring til et kongeligt Stipendium. Rødmende kom Erik frem med dette Brev. Kongens Ansigt klarede op, medens han læste det. ",Er det alt, hvad du har haft at gjøre med Grev Tessin ?" Ja, Deres Majestæt". "Men din Kalabalik med Kronprinsen? Og din Forklædning paa Drottningholm?" Erik fortalte kortelig, hvad Læseren allerede ved. Hans Majestæts Ansigt klarede mere og mere op, og til sidst brast han i en mer end naadig Latter. Jeg sagde det jo nok!" raabte han glad. "Men de vilde med al Gevalt gjøre dig til en Højforræder. Jeg vil give dig et Raad, min stakkels Dreng. Tag dig i Agt for Kvindfolk; de kan aldrig tilgive dem, der en Gang har saaret deres Forfængelighed. Og frem for alt tag dig i Agt for Danserinder ved en kongelig Ballet, for de Damer er lige saa dygtige til at hviske i Kabinetterne som til at danse Pas de deux paa Theatret. Sacrenom, havde jeg ikke staaet paa din Side, havde de gjort dig et Par Tommer længere eller kortere i Rosenkammeret, og det havde været Skade for en ung Mand med saa ypperlige Anlæg for Drejning. Rejs du imidlertid til Åbo. Naar vi kommer did, vil vi i Naade se, hvad vi kan gjøre for dig. Der bliver vel nok et Stipendium ledigt til Efteraaret." Erik antog dette for en Opfordring til at gaa og bukkede allerunderdanigst efter alle Kunstens ypperste Regler. "Vent lidt" , sagde Hans Majestæt. ,Jeg vil mindes, at Grev Bertelskold ogsaa har talt din Sag. Kjender du Grev Bertelskaid?" Erik fortalte taknemlig, hvor god Greven havde været imod ham. , ; Kjender du ogsaa en forhenværende Rigsdagsmand Larsson her i Wasa, som de kalder for Borgerkongen?" "Meget godt. Deres Majestæt". "Han skal have en Datter. Hvad er hun for en?" Det var første Gang, Erik skulde aflægge et Vidnesbyrd af den Beskaffenhed. Han sagde alt, hvad han i sin Forlegenhed kunde faa over sine Læber. ,Jo, hun er god nok" . "Dumme Historier" , mumlede Kongen halvt smilende, halvt ærgerlig. Erik begreb, at Hans Majestæt havde faaet Nys om Grevens besynderlige Lidenskab. Det gav et Sæt i ham, thi han ventede flere Spørgsmaal. Men da Hans Majestæt ikke gik videre, fik Erik en desperat Idé. "Nu eller aldrig!" tænkte han. "Deres Majestæt" dristede han sig til at sige, "Grev Bertelskold vil gifte sig med Ester Larsson". Kongen smilede. "De siger saa" , sagde han. "Han kan aldrig faa bedre Grevinde" , forsikrede Erik, hvis Mod voxede paa Grund af det kongelige Smil. "Hun er opdraget som en Frøken i Stockholm, og ingen Frøken har et bedre Hjærte". ,Jeg mærker" , sagde Kongen, som morede sig over denne Samtale, "at hun har en god Talsmand i dig. Hvad er der i Vejen for, at hun bliver Grevinde?" "Han vil ikke ? Det er jo fortræffeligt" . "Han er for stolt dertil". n Hvad for noget? For stolt til at lade sin Datter blive Grevinde?" ,Ja. Han anser en Borger for at være lige saa god som en Greve og stundom bedre". Avdienser hos Kongen. "Vor højt agtede Fætter af Wasa har sin egen Politik" , sagde Kongen leende ad sin egen Vittighed. "En Borgerkonge bør ogsaa være Suveræn i sit Rige, man skal ikke opmuntre Rebeller. Jomfru Larsson bør ikke nedlade sig til at blive Grevinde. Vor store Linnæus vilde sige : den Kaalorm bliver der ingen Apollo af". "Hvis Deres Majestæt vil være saa naadig at sige et Ord, saa bliver al Ting godt", sagde Erik frejdig. "Det er ikke første Gang, et Kongeord bringer alt paa det rene i vor Slægt, naar det er kommet i Ulave" . "Saa?" sagde Kongen, som maatte finde dette Frisprog friskt og tiltalende oven paa al den underdanige Ordskvalder, der havde plaget hans Øren paa Rejsen. "Det maa vel have været i Kong Orres Regeringstid ?" «Salig Kongen og Dronning Ulrika Eleonora gjorde mine Forældres Bryllup, og det stod paa Slottet i Stockholm", sagde Erik uden at tabe Kuragen. "Vilde Deres Majestæt være saa naadig ..." "At følge Exemplet? Henvend dig til Dronningen, min Dreng, hun er mere bevandret i de Regeringsanliggender, skjønt jeg tvivler paa, at hun denne Gang har Lyst til at spille Forsyn for de elskende. Men fortæl mig, hvordan det gik med dine Forældre". Erik fortalte, hvad han vidste om den Sag, og glemte ikke, hvad hans Moder havde paalagt ham at sige om Faderens Fortjenester. Kongen hørte paa ham med den naadigste Opmærksomhed og sagde saa: "Sig til din Moder, at hun i Eftermiddag skal udlevere sine Papirer til Hofmarskalken Baron LQwen, saa vil jeg se, hvad der kan gjøres for hende. Det bliver vor Sag ; en tapper Soldats Enke maa ikke lide Nød. Det andet kommer ikke mig ved". ..Deres Majestæt ved ikke, hvordan det er" , vedblev Erik stædig, og nu beskrev han paa sin Maade, hvorledes en Medbejlers Hævn havde gjort Grev Bertelskold til Krøbling. Kongen rystede paa Hovedet og viste Tegn til, at han begyndte at blive utaalmodig. Tiden til Borgerskabets Avdiens var kommen. Erik var imidlertid ikke til Sinds at slippe Taget og rykkede nu frem med et Argument, som han havde været saa betænksom at putte i Lommen, da han gik hjemmefra. «Deres Majestæt har været saa naadig at love at tilstaa mig en Bøn, første Gang jeg foreviste denne" , sagde han rødmende. "Hvad er det?" "Det er en Daase, som Deres Majestæt var saa naadig at forære mig" , svarede Erik, idet han rakte Daasen frem. "Nu husker jeg det" , sagde Kongen leende. "Men jeg har allerede tilstaaet dig to Gunstbevisninger" . "En til, Deres Majestæt, saa bliver det lige tre, og alle gode Gange er tre!" sagde Drengen dristig. "Giv Grev Bertelskold Ester Larsson, saa vil tre gode Mennesker velsigne Deres Majestæt". ,Jeg tvivler ikke derpaa, siden man saa tit har forsikret mig derom" , sagde Kongen, "og jeg mærker, at du har Anlæg til at dreje smaa Intriger med samme heldige Resultat som Knapper. Gaa, jeg skal se, hvad jeg kan gjøre" . Erik var ikke saa uerfaren, at han ikke forstod, hvor ringe Haab han kunde bygge paa dette Udfald. Han bukkede allerunderdanigst og spurgte, om Hans Majestæt tillod, at han gjentog Hans Majestæts naadige Ord over for Landshøvdingen. "Hvad har du med Landshøvdingen at bestille?" spurgte Kongen med rynket Pande. "Det lod til at være Hans Excellence magtpaaliggende at faa at vide, hvad Deres Majestæt behagede at sige til mig, og han har befalet mig at indfinde mig hos ham efter Avdiensen". "Hvad skal det sige?" B Det drister jeg mig ikke til at have nogen Formodning om" , svarede Erik fiffig, "men jeg antager, at ikke alt, hvad der siges her i Wasa, maa komme vor naadige Konge for Øre" . «Dreng! Du er fiffigere, end du har Lov til at være! Hvad siger man da her i Wasa?" "Hvis Deres Majestæt ikke tåger det fortrydeligt op ..." "Tal. Du har min Tilladelse". "Man siger, at Landshøvdingen arbejder for et Parti, som kaldes ..." "Det ved jeg, det ved jeg. Naa, hvad siger man om Hattenes Regimente? " JVlan siger, at Hattene fører Deres Majestæt bag Lyset, at Landet er misfornøjet, og at Handelen dør ud, i Fald det længe skal blive ved som hidtil". "Ah r brummede Adolf Fredrik med et Suk, "jeg forstaar det. Min gode Piper vil ogsaa lære mig at regere mit Rige. Men hvad siger Folk om mig?" "De siger, at Deres Majestæt vilde gjøre Landet lykkeligt og rigt, i Fald Deres Majestæt fik Lov at raade", svarede Erik. "Det er godt. Gaa, og svar Landshøvdingen, at jeg har bevilget din Moder en Pension", sagde Kongen med et mørkt Blik. Erik gik. "Gud ved, hvad det sidste betød" , sagde han til sig selv. Men Kong Adolf Fredrik tøvede endnu nogle Minuter, før han ringede paa sin Kammertjener. "Alle Vegne disse fordømte herskesyge Hatte!" sagde han tankefuld. "Naar kommer den Dag, da de brave Folks Ønske gaar i Opfyldelse, og jeg selv faar Lov at sørge for deres Lykke? Taalmodighed, mine Herrer Grever og Landshøvdinger, den er maaske nærmere, end I tror! Imidlertid bliver det nødvendigt at sikre os Huernes Bistand. Larsson skal jo være deres Fører i Borgerstanden ... Naa, lad gaa ... Lad os se ... min gode Dronning ... Men skal jeg da altid være en Bold for Luner? Det bliver udmærket: Prinsessen af Wasa vil muligvis nedlade sig til at blive Grevinde". Kongen ringede. Kammertjeneren traadte ind. "Borgerskabet stedes til Avdiens". Nogle Minuter efter behagede det Hans Majestæt, omgiven af sit Følge, der var mere glimrende end Kongen selv, at give Wasa Stads Magistrat og Borgerskab Foretræde. Hele det kun tolv Alen lange, lige saa brede og kun 5 3 / 4 Alen høje Værelse var opfyldt af Kongemagtens Skygge og Folkets Underdanighed. Til Skade for Efterverdenen er den nøjagtige Beretning om denne vigtige Begivenhed saa vel som om Kongens Ophold i Wasa gaaet tabt, hvorfor Læseren des værre gaar glip af de underdanige Taler og alle de Suk, som Ydmygheden og Nidkjærheden i Forening med virkelige Savn rimeligvis har presset ud af Stadens bedste Mænds med lovlig Fuldmagt forsynede Lunger ved denne Lejlighed. Det hedder sig, med hvor stor historisk Paalidelighed vil vi ikke afgjøre — , at Rigsdagsmanden Larssons graahaarede, krogede, men endnu høje og imponerende Skikkelse frem for andre tiltrak sig Kong Adolf Fredriks Opmærksomhed ; at Kongen med den naadigste Taalmodighed hørte paa gjentagne underdanige Anmodninger om, at Byen maatte faa Stapelfrihed ; at den gamle Larsson varmt, veltalende og frimodig understøttede denne Begjæring, der gjaldt hans Livsmaal som Statsborger, og at Kongen lovede med Rigets Stænders gode Minde og Samtykke at tåge denne Sag under moden Overvejelse. Det er ogsaa bekjendt, at Hattene ivrig modsatte sig dette billige Ønske — Aarsag nok for de østerbottniske Byer til at afsky deres Regimente ! —og at det først var, da Huerne var komne til Roret, at Wasa og flere finske Byer omsider i Aaret 1765 opnaaede denne attraaede Ret, saa at det ikke forundtes Larsson at opleve Virkeliggjørelsen af dette hans kjæreste Ønske. Det hedder sig ogsaa, at Landshøvding Piper var lutter Øre under Avdiensen ; han var imidlertid Hofmand nok til at læse i Kongens Miner, afholdt sig fra al Indblanding og noterede blot i sin Hukommelse alt, hvad han ansaa for hemmelige Anslag imod sit Parti, blandt andet ogsaa den paafaldende Omstændighed, at Hans Majestæt havde forundt en übetydelig Gymnasiast en halv Times Avdiens i Enrum, medens Excellencen selv og mange udmærkede Personer maatte vente i Forværelset. Da Avdiensen var til Ende, behagede Hans Majestæt i Naade at tilsige Magistraten og Borgerskabet til Middag samt lige saa naadig at kalde Rigsdagsmanden Larsson til privat Avdiens. Landshøvdingen havde knapt faaet fem Minuters Pusterum, før han lod Erik Lyng kalde ind i et Sideværelse og i en Tone, der ikke tillod nogen Modsigelse, forlangte en nøjagtig Beretning om Ynglingens usædvanlige Avdiens. Erik Lyng saa yderst enfoldig ud, drejede paa sin Hue og sagde, at Hans Majestæt af landsfaderlig Gunst havde tilstaaet hans Moder en Pension, i hvilken Anledning hun om Eftermiddagen havde at indlevere sine Papirer. "Var det det hele?" spurgte den strænge Herre med et skarpt Blik. >Ja, jeg husker ikke andet" , svarede Erik. "Du lyver, Knægt!" sagde Landshøvdingen opbragt. "Du har gaaet andres Ærinder. Hans Majestæt behøvede ikke en halv Time til at opfylde en saa simpel Begjæring" . Det er sandt —nu husker jeg det" , sagde Erik, idet han kløede sig bag Øret. Kongen var saa naadig at ..." "Ud med Sproget, din Slyngel! Hvad var det?" ,Jo, Hans Majestæt var saa naadig at forære mig en Daase" . "Hvad er det for en Snak?" Her kan Deres Excellence selv se. Jeg forstaar mig ikke paa den Slags Ting, men jeg tror, det er en — Snusdaase" . "Ud med dig, din fordømte Slyngel, jeg skal nok en anden Gang komme paa det rene med dig!" skreg Landshøvdingen. Kongsdagens Krønike. Rigsdagsmand Larsson havde privat Avdiens hos Kong Adolf Fredrik. Den gamle Mand syntes at have en Følelse af, at det var sidste Gang, han talte et Ord, der kunde faa Betydning for hans Land og hans By. Regeringssystem — havde varmt og veltalende taget Ordet for Huernes Politik — havde særlig lagt Kongen paa Hjærte, at det var nødvendigt, at Handelen blev befriet for de Lænker, Stockholm i sin Misundelse søgte at smedde sine Medbejlere i. Han havde givet sit indgroede Had til al Adelsvælde Luft — havde udtalt sig med Harme og Uvilje om Raadets nye Indgreb i Kongens Myndighed ved Adolf Fredriks Tronbestigelse — havde forsikret Kongen om de ufrelse Stænders Bifald til en Udvidelse af Kongemagten paa Raadets, om end ikke paa Stændernes Bekostning. Og Kongen havde en Tid lang hørt paa ham med Fornøjelse. Adolf Fredrik var en Mand med Hjærte: han forstod at agte dette frimodige Sprog, som desuden gik ind paa hans egne Anskuelser, og at sætte Pris paa denne graanende Patriark, som saa værdig fremsatte Resultaterne af et Livs Erfaring for sin Konge. Men des værre var der ikke af det Tømmer i Kong Adolf Fredrik, som ved sin Fasthed grundlægger Rigets Velfærd. Hvor god en Vilje han end havde, blev han snart træt af alvorlige Æmner, og vant, som han var, til stadig at stole paa sin Dronnings Skarpsindighed i vigtige Sager, var han usikker og bange for at tåge Beslutninger paa egen Haand. Den gamle Larssons Planer, som ikke gik ud paa mindre end en Statsomvæltning, ved hvilken Kronen skulde støttes af de ufrelse Ståender imod Raadet og det herskende Aristokrati, gjorde ham forlegen. Han vidste ikke rigtig, hvorledes han skulde behandle denne Undersaat, der vovede at sige til ham : Hersk ! og til Rigets fornemste Mænd : Opgiv eders Magt! Følelsen af hans egen Underlegenhed over for denne kraftige Karakter berørte ham pinlig. Og for at komme ud af denne trykkende Stilling greb han det Æmne, der laa nærmest for Haanden. n Vi takke Dem for Deres Meddelelser. En Konge bør lytte til Sandhedens Sprog, især naar det dikteres af prøvet Troskab, og vi skulle ikke undlade ved Lejlighed at tænke derpaa. De er en retskaffen Mand, min kjære Larsson, og vel fortjent til Deres Konges Bevaagenhed. Vi ønske at give Dem et Bevis derpaa. De bliver den første Kjøbmand, der kommer til at bære Nordstjærneordenen" . B Jeg takker Deres Majestæt, men jeg er for gammel til Legetøj" . «Hvorledes? En Titel vilde altsaa hue Dem bedre? Nu vel, De skal faa Bestalling som Kommerceraad" . «Jeg takker Deres Majestæt, men jeg sætter den Titel, Deres Majestæt nylig behagede at give mig, Titlen af en retskaffen Mand, over alt andet" . "En Belønning maa De under alle Omstændigheder mcdtage", sagde Kongen ærgerlig. "Jeg vil anse mine ringe Tjenester for mangefold lønnede, hvis Deres Majestæt vilde behage at tilstaa Wasa Stad Stapelfrihed". Jeg sætter Pris paa Deres Uegennyttighed ; men min kjære Larsson, dette beror ikke paa os. Vi ville gjøre, hvad vi formåa. De ved, hvor lidt det er. Skulde Forsynet og Folkets Tillid en Gang give os Midler i Hænde til at virke for Landets Bedste, skal Deres Ønske blive det første, der kommer under Overvejelse. Men lad os ikke tale mere derom. Har De Familie?" "Ja, Deres Majestæt; to Sønner og en Datter i Live foruden Børnebørnene" . . «Vi ønske at kjende en saa fortjent Mands Familie. Er det Dem belejligt, ville vi besøge Dem i Aften Klokken sex" . «Deres Majestæts Naade gjør mig stum af Taknemlighed ..." "Det vil glæde os i nogle Øjeblikke at være Deres Gjæst, men jeg forbeholder mig" , vedblev Kongen i den hjærtelige Tone, som klædte ham saa godt, og som saa ofte vandt hans Folks Hjærter, "ingen Formaliteter. Frem for alt ingen Taler!" «Vi er tarvelige Borgerfolk" , svarede Larsson. «Hele vort ringe Hus staar til Deres Majestæts Tjeneste, men vor undersaatlige Ærefrygt forstaar sig ikke paa sirlige Ord". «Godt, min kjære Larsson. Lad Dem ikke forstyrre i Deres Forretninger. Auf Wiedersehen. De spiser jo til Middag hos os". Rigsdagsmanden bukkede, og Avdiensen var til Ende. Kort efter red Kongen, omgiven af sit glimrende Følge ud for at mønstre Borgergarden. Hvem vilde ikke være med der ! Alt, hvad der havde Fødder at gaa paa i Wasa, var i Bevægelse, ja selv Svøbelsebørnene var med paa deres Mødres Arme. ynkelig i deres nye Vadmelsuniformer, som havde kostet Skrædderen saa mange søvnløse Nætter. Desuagtet stred disse den Tids Wasagutter tappert for Konge og Fædreland — travede fede og rødmussede af Sted i deres Ansigts Sved og udførte deres Tempoer paa en Maade, som maaske ikke vilde have vakt synderlig Henrykkelse hos det nittende- Aarhundredes Korporaler, men som paa Fredrik den andens Tid ansaas for mesterlig. Kongen behagede flere Gange at udtrykke sin allerhøjeste Tilfredshed — Tropperne raabte Hurra, og de flere Tusind Tilskuere, som havde faaet hvilt deres Lunger ud efter Gaarsdagens Anstrængelser, stemte i med af Hjærtens Lyst. Der fortælles endnu i Wasa en Anekdote fra denne højst mærkelige Lejlighed. De Herrer Bladh og Tholberg — myndige Mænd begge to, og i Øjeblikket yderst krigerisk stemte ved den Ære, det var dem at vise «Alexander Magnus" et Militærgeni, som ingen før havde tiltroet disse fredelige Mænd, anførte Tropperne : Bladh Kavalleriet, og Tholberg Infanteriet. Alt gik fortræffelig, lige til Tholberg i sin Iver kom til at stille sig med sin Afdeling foran Kavalleriet, saaledes at dette betænkelig hæmmedes i sine Bevægelser. Der var, som det vil erindres, allerede paa Forhaand Jalousi imellem begge Troppearter. Da Kavalleriet nu ikke kunde komme ud af Pletten, og Infanteriet hørte Hestene pruste i Ryggen paa sig, var det rimeligvis kun den højtidelige Lejlighed og Kongens Nærværelse, der afholdt Gutterne fra at slåa løs paa hinanden med Geværkolber og Sabelklinger, som Sæd er i Østerbotten, naar Venner blive usaattes — ihvorvel de gjensidige Venskabsbevidnelser i Reglen finde Sted med Gjærdestaver som Mellemled. Særlig Bladh havde ikke Lyst til at finde sig i, hvad han ansaa for en Tort for hans Afdeling, og udfordrede Tholberg til Tvekamp paa Korsholms Eng. De var imidlertid begge tilsagte til Middag hos Kongen. Tholberg, som var en loyal Undersaat og ansaa en god Middag for fornøjeligere end Sabelhug, adlød Ordren, Bladh derimod ikke. Man fik Nys om Udfordringen, der blev sendt Bud efter Bladh, som blev funden paa det aftalte Sted, hvor han bandende havde gaaet og ventet en rum Tid paa sin sendrægtige Modstander. i det mindste i Bladhs Øjne, gjort en betænkelig Bresche i Tholbergs militære Anseelse. Her var nu al mulig Anledning til paa en værdig Maade at beskrive denne overordentlige Middag, som var enestaaende i det østerbottniske Køkkens Historie, og som ganske sikkert langt overtraf den tarvelige Husmandskost, Karl den niende, som den Gang endnu kun var Kronprætendent, 152 Aar tidligere lod sætte for sig i Mussar By" paa Tilbagerejsen omkring den bottniske Bugt. Vi maa nøjes med at fortælle, at Mesterkokken Arelius aflagde en glimrende Prøve paa sit uforlignelige Talent til at lave Fiskesauce — at hans foresatte, Køgemesteren Bjorck, tilskrev sig Æren for den udmærket vellykkede Fedekalv, den fortræffelige Budding, den virkelig indenlandske Kalkun og den i gothisk Stil arrangerede Kage samt oven i Kjøbet fik Æren for den store Gjedde, der vakte en pyramidalsk Beundring. Føje vi nu hertil, at Hans Majestæt behagede at tåge kongelig for sig af Retteme — at Følget ligeledes fandt, at Rejser i høj Grad skærpe Apetiten — at Borgerskabet talte Retteme paa Fingrene for at kunne gjøre Rede og Regnskab for dem, naar de kom hjem til Konerne — at Magistraten af lutter underdanig Ærefrygt knapt vovede at føre Gaflen til Munden og spildte hveranden Skefuld Suppe paa Servietten, da de Herrer ikke dristede sig til at tåge Øjnene fra Hans Majestæt for at se paa Suppen — og at alt dette gik for sig ved aabent Taffel, for aabne Vinduer og i Overværelse af en utallig Folkeskare udenfor — , saa kan vi gjøre os et Begreb om denne mindeværdige Begivenhed. At se Kongen spise, rigtig spise som andre Mennesker, det var mærkværdigt ! Da Folk, som rimeligt var, ikke kunde huske 150 Aar tilbage i Tiden, havde mange dannet sig mærkelige Forestillinger om en Konge og hans Levevis. At en saa ophøjet Person spiste andet end Rosiner, Figen og Lakrits eller dråk andet end Altervin, var for mange ufatteligt, at han endogsaa gik saa vidt i sin Nedladenhed, at han forlangte et Glas Vand og virkelig dråk det, var endnu ufatteligere. De havde i det mindste ventet, at han lod sig made af en General og opvarte af et Rigsraad. Kniplingsmanschetter, hans naadige Smil og især hans gode Appetit vakte almindelig Forundring. Østerbottens Demokrater der udenfor havde atter ligesom ved Kongens Ankomst deres inderlige Fryd af at se de høje Herrer blive saa smaa ved Siden af Majestæten, idet selve Landshøvdingen skrumpede sammen til en Dværg, og Provsten Hedman, som holdt sig saa rank paa Prædikestolen, nu stod med Ryggen i Bugter og forgjæves spejdede efter en Lejlighed til at komme til at slutte sin Tale, som saa uventet var bleven afbrudt i Gaar. En Tale blev der dog holdt, men den var ganske kort ; det var Landshøvdingen, som i dybeste Underdanighed udbragte Hans Majestæts Skaal. Saa dundrede Kanonerne paa Volden, og Hurraraabene i Spisesalen vakte et rungende Ekko blandt de mange Tilskuere udenfor, og vidt og bredt over Østerbottens frugtbare Sletter gik der den Dag et Jubelraab, som havde kunnet vække Køllekrigens for længst hensmuldrede Stridsmænd op af deres Grave. Et eneste Hus i Wasa havde ikke Tid til at sende Tilskuere til Middagen paa Korsholm, og det var Rigsdagsmanden Larssons. Man ventede Kongen did, der blev fejet og vasket Gulv og pyntet op med Løv, og unge og gamle stod med Hjærtet i Halsen. Begge Husfædrene. Fader og Søn, var gaaede til Kongens Middag, men ikke før de havde givet deres Folk de nøjagtigste Forskrifter. Disse var ikke lette at efterkomme. Ingen af de løbende Forretninger maatte afbrydes, ikke én Bonde maatte sendes bort uden at have faaet sine Tjæretønder mærkede, sit Salt eller sine Tobaksblade ordentlig indpakkede. Det var en Æressag; Borgerkongens Hus skulde ikke som de andre krybe paa Hænder og Fødder for Magten; det skulde ærbødigt og dog strunkt og stolt aabne sin Port for Landsens Fader. Men hvo, som var Vidne til Anstalterne der inde, til den Travlhed, der herskede over alt, og til den rolige og forstandige Maade, hvorpaa Ester Larsson, hjulpen af sine Svigerinder søgte at bringe Orden i Forvirringen, kunde gjærne faa en Mistanke om, at ogsaa det stolte Borgerhus hemmelig gjorde mere Væsen af Kongens Besøg, end dets Herrer vilde lade sig mærke med. Menneskelige Forfængelighed, hvor mange Dragter ifører du dig ikke! Pavens Herskelyst sig ; under Tingskriverens ydmyge Buk skjuler Bureaukratens naadige Nedladenhed sig; under den stive Forretningsmands spekulative Pande lister et Sideblik sig hen til den tomme Tant, han foragter saa dybt. Der gives ikke den Demokrat, som ikke under sin Trøje gjemmer Spiren til en fuldt udviklet Selvhersker. Rigens og Borgerskabets Majestæter. Kongens forestaaende Besøg hos Rigsdagsmand Larsson havde ikke kunnet holdes hemmeligt. Der blev atter Røre i Byen; Skarer samlede sig uden for Porten, gjorde Forsøg paa at trænge ind i Gaarden og blev med Besvær drevne tilbage. Misundelsen trives alt for godt i Smaabyer, til at den rige Larsson ikke skulde have mange Fjender, og disse opfandt sælsomme Historier. Nogle paastod, at den hovmodige Borger havde gjort Knæfald for Kongen og kjøbt sig Adelsbrev for sex Tønder Guld ; andre vidste at fortælle, hvorlunde han ganske alene havde faaet Monopol paa at udføre Korn og indføre Salt ; atter andre havde hørt, at Larsson havde ladet sig bestikke, man vidste nok af hvem, og underhandlede om at sælge Landet til Russen. : Kongens Følge ænsede kun lidet dette Besøg, som ingenlunde var noget usædvanligt. Kun Landshøvding Piper havde sine Grunde til at nære Mistanke om, at der laa en særlig Hensigt bag ved, og han tog ikke helt fejl. Klokken fire Minuter over sex behagede Hans Majestæt efter at have kjørt en Tur i Byens Omegn at lade Vognen holde ved Larssons og staa ud under Massens Hurraraab. Rigsdagsmanden var ude for at tåge imod Hans Majestæt, Larsson den yngre slog Vogntrinet ned, og begge ledsagede den høje og naadige Gjæst, som ikke havde andre med end Landshøvdingen, Lægen og et Par af sine Kammerherrer. Gaarden var pyntet med Birkeløv, og fra Porten til Trappen laa der et Tæppe af fint blaat Klæde. anden læsset med Salt. Handelsboden var aaben, og der gik Forretningen sin Gang med Kjøb og Salg. Trappen, Forstuen, og hele Salsgulvet var bedækkede med kostbare, flanderske Tæpper — Foræringer fra Husets hollandske Handelsvenner. Over Salens Vægge saa vel som under Loftet var der spændt fint hollandsk Drejl, som det endnu er Skik ved Bondebryllupper i Østerbotten. Alle Vinduer, Stole og Borde var derimod uden Betræk eller Forhæng, og længst oppe ved Højsædet stod som sædvanlig Husfaderens gamle slidte Lænestol af Masur uden nogen som helst Prydelse. Lige saa simple og usmykkede var Værternes og Familiens Højtidsdragter. Alt var beregnet paa at vise, hvorledes man kunde glimre, i Fald man vilde, men man vilde ikke — i alt. Den første, der kom Kongen i Møde i Salen, var Husets Datter Ester Larsson, som bød Hans Majestæt en Velkomstdrik i et Bæger af Sølv, et udsøgt Arbejde ligesom den ciselerede Sølvbakke, det stod paa. Adolf Fredrik var, som vi allerede have set, ingen Kostforagter, og han roste sig ligesom sin Forgjænger af at være en prøvet Vinkjender. Han smagte af Høflighed paa den hvide Vin i den Tanke, at det var en almindelig fransk Vin, thi man kjendte knapt andre Slags i Finland. Men da han havde vædet sine Læber, siden det nu maatte saa være, blev han kjendelig overrasket, han dråk en Gang endnu — og denne Gang betydelig mere — og spurgte, hvad det var for en Vin. "Rudesheimer fra 1648", svarede Værten rolig. "Hvad for noget, min kjære Larsson? Har De Vin fra den westfalske Fred? Det er mere, end vor kongelige Kjælder kan prale af " . ,Jeg kjøbte den i Hamborg efter Altonas Plyndring for fyrretyve Aar siden" , svarede Larsson. "Det vilde være mig en stor Ære, om det maatte behage Deres Majestæt at tillade mig at sende, hvad jeg har tilbage af denne Sort i min Kjælder, som en ringe Afvexling i Deres Majestæts Rejsekost" . "Tak skal De have" , sagde Kongen fortrolig, idet han smagte paa den kostelige Drik. ,Jeg har ikke drukket saa ædel en Vin, siden jeg satte Foden paa svensk Grund, og jeg er nysgjerrig efter at se, om Flaskerne ligne de hundredaarige rhinske, som gjemtes i min højsalig Hr. Faders Kjælder" . strunk i Døren, «spring ned i Kjælderen Numer 3 inderst til højre, fjerde Hylde fra neden, og hent et Par Flasker" . Erik skyndte sig af Sted. Nu først faldt Kongens Blik paa den høje, statelige Kvinde, der havde rakt ham Bægeret, og skjønt ikke engang Ondskaben selv kunde bebrejde den huslige Kong Adolf Fredrik de galante Tilbøjeligheder, der havde skaffet hans Forgænger en saa tvetydig Navnkundighed, var han langt fra ligegyldig for kvindelig Ynde. "Min Datter" , sagde Larsson, idet han forestillede hende for ham. "Ah", sagde Kongen, som sjælden lod nogen af sine smaa Vittigheder unyttede, "det er altsaa vor Kusine, Prinsessen af Wasa? Jeg er henrykt over at gjøre hendes Bekjendtskab". "Min Datter er alt for ringe til den Ære, Deres Majestæt behager at tildele hende" , svarede Faderen, som ikke syntes om denne Spøg, ikke engang i en Konges Mund. Men Kongen var i godt Humør. Han vedblev derfor at tiltale Ester i samme naadig spøgende Tone, og det syntes at more ham at sætte den formentlig naive, simpelt klædte Borgerpige i Forlegenhed. Det lykkedes ham imidlertid ikke. Ester svarede saa fortræffelig, saa klogt og ydmygt og dog saa bestemt, at Kongen knapt følte sig mindre overrasket nu end før, da han prøvede Vinen; han slog over i en anden Tone og gav sig til at spørge hende ud om hendes Opdragelse og hendes tidligere Liv. Den gode Kong Adolf Fredrik blev naadigere og naadigere, og fik mere og mere Interesse for Samtalen. Det tyktes ham, at den "Kaalorm", som han en Gang behagede at udtrykke sig, maatte indeholde Stof til en Sommerfugl af højere Orden. Han besluttede at gaa lige løs paa Sagen. "Min kjære Larsson" , sagde han efter at have givet de øvrige tilstedeværende et Vink om at trække sig tilbage, "svar mig ligefrem, hvorfor giver De ikke Deres Datter til Grev Bertelskold, som begjærer hendes Haand?" Den gamle Borgermand tav et Øjeblik. Han havde en Formodning om, at dette Spørgsmaal havde været i Sæk, før end det kom i Pose. "Ild og Vand" , svarede han, "kan ikke forenes uden Fare for en af Delene" . "Lad dem hvisle" , sagde Kongen smilende, "det kan muligvis berolige dem begge. Ved De, min kjære Larsson, at jeg har set Partier, der har været mindre passende end dette. Vor Kusine, Deres Datter, taler fortrinlig Tysk. Jeg er overbevist om, at hendes øvrige Egenskaber gjør hende værdig til en højere Plads i Samfundet, og da Grev BertelskOld er en agtværdig Person, som jeg sætter Pris paa, kan jeg ikke begribe, hvad De har derimod" . «Intet mindre end alt, Deres Majestæt. At forene to Samfundsklasser, som Aarhundreders Traditioner har gjort til hinandens evige Modstandere, vilde være lige saa taabeligt som at ville grunde sit Barns Lykke paa et tomt Navn". "Tvært imod, det er en nyttig Gjerning at overvinde Fordomme. Jeg svarer for Deres Datters Lykke og begjærer hendes Haand paa min Fløjadjudant, Oberst, Grev BertelskOlds Vegne" . n Tilgiv, Deres Majestæt — det er umuligt" . "Hvad for noget, min kjære Larsson? Deres Konge er Deres Gjæst, og saa tåger De saa lidet Hensyn til hans Ønsker?" "Byd over alt, hvad jeg ejer og evner, Deres Majestæt; byd over de faa Dage, det endnu kan være mig forundt at leve i, men vis mig den Naade, at lade mig beholde min faderlige Ret. Jeg har svoret en dyr Ed paa, at jeg aldrig giver mit Minde til denne Forbindelse, saa længe jeg lever; jeg har taget Himlen til Vidne derpaa, og kun et Mirakel vil kunne faa mig til at forandre denne Beslutning". "Vi havde ventet mere Fornuft hos en gammel Mand og mere Hensyn til vor naadige gode Mening" , sagde Kongen opbragt. "Vi vil ikke optage mere af Deres kostbare Tid og ønske Dem Godaften". Og med et meget unaadigt Nik gjorde Hans Majestæt nogle Skridt hen imod Døren. Men der stod Erik Lyng blussende rød med en Flaske af den gamle Riidesheimer i hver Haand. "Vi skal give vor Hovmester Ordre til at betale Vinen" , sagde Kongen halvt opbragt, halvt formildet af den sjældne Gave. idet han med Kjendermine betragtede Flaskerne. I det samme lagde han Mærke til, at Eriks højre Haand blødte stærkt igjennem et Tørklæde, han havde viklet om den. "Hvad er det?" spurgte han. ,Jeg skar mig paa et Glasskaar", svarede Erik. Adolf Fredrik var alt for godhjærtet og fandt, at Haanden blødte alt for stærkt, til at han ikke skulde undersøge Saaret, saa meget mere, som Erik havde faaet det for hans Skyld. Han havde øjeblikkelig glemt sin Vrede, vinkede Erik hen til Vinduet og befalede sin Kammertjener at tåge Tørklædet af. "Det er ikke skaaret paa Glas, det er et Hundebid" , sagde Kammertjeneren, idet han viste den gamle Larsson Drengens Haand, som blødte af et dybt Bid imellem Tommelfingeren og Pegefingeren. n Det er nok muligt, at der var en Hund i Mørket" , svarede Erik forlegen. ,Jeg skal sende min Livmedikus her hen" , sagde Kongen bekymret. n Vi er lige ved Hundedagene, og man kan aldrig vide, om Hunden maaske har været gal". Den gamle Larsson havde imidlertid knapt kastet et Blik paa Eriks Haand, før han begyndte at ryste stærkt og blev askegraa i Ansigtet. "Vær rolig" , sagde Kongen, som antog, at det var Skræk. "Petersen forstaar at kurere Vandskræk, han skal være her om et Par Minuter". Og med et meget naadigere Blik end lige kort i Forvejen gik den gode Kong Adolf Fredrik, som gjærne havde et trøstende Ord over for enhver Bekymring, han kunde lindre. Men hvorfor raabte Folkemassen nu langt stærkere Hurra end før? Hvorfor fløj der nu dobbelt saa mange Hatte og Huer i Luften? Ikke for Kongen alene — ikke for den Deltagelse, han havde vist en fattig Dreng — man raabte Hurra, fordi den gamle Borgerkonge, som Rygtet med stor Hurtighed meldte, var falden i Unaade, — fordi han saaledes havde gjort sig Ulejlighed til ingen Nytte, — fordi han ikke vilde blive gjort til Adelsmand, — fordi han ikke vilde faa Lov til at være ene om at udføre Korn og indføre Salt, — fordi han ikke fik Lov til at sælge Landet til Russen. Og dog havde den gamle Borgermand ikke brugt sin store Indflydelse til andet end til at fremme Wasa Stads og den finske Handels Tarv. Men det forstod Folkemassen ikke, den er sig selv Hg alle Vegne. Kammeret. Da de var komne der ind, spurgte han, hvor han havde faaet den lille Kobberring fra, han bar paa Pegefingeren. Erik fortalte, hvad Læseren allerede ved. Han havde ganske simpelt moret sig med at sætte Ringen paa Fingeren. "Guds Haand! Guds Haand er over mig!" sukkede den gamle Borgerkonge og sank bevidstløs om paa sin Seng. Ingen andre end Ester forstod disse Ord. Bleg og forfærdet gjemte hun dem i sit Hjærte, medens hun søgte at kalde sin Fader tilbage til Livet. Men saa snart den Uro, dette uventede Optrin havde fremkaldt, havde sat sig noget, forlangte Erik at komme til at tale nogle Ord med Larsson den yngre. ,Jeg har ikke skaaret mig paa noget Glasskaar" , sagde han, "og er heller ikke bleven bidt af en Hund, men af en Tyv" . Han fortalte, hvorledes han i Mørket havde famlet sig frem i den inderste Kjælder og saa var stødt paa en Mand, som stod og slog Ild. I den Tro, at det var en Tyv, havde Erik holdt paa ham, og efter en heftig Brydekamp, under hvilken han blev bidt i Haanden, var det omsider lykkedes ham at faa ham lukket inde i en af Sidekjælderne, hvor han maatte være endnu. Man fulgte Eriks Anvisning, lukkede Kjælderdøren op og fandt Liget af en Mand hængende paa en Krog i Muren. Man trak ham frem i Lyset. Det var Kaptejn Neptunus Gast. "Og han vilde stjæle!" sagde Erik overrasket. Larsson den yngre rystede paa Hovedet og hviskede : "Tak din og vor evige Lykke for, at du kom i rette Tid, men ti stille dermed, i Fald du har Livet kjært. Der laa fire Tønder Krudt i Kjælderen ; de kom i Gaar og skulde i Dag have været bragt ud i Magasinet, men i Kongetravlheden er de bleven glemte. Kaptejn Gast maa have vidst det, og da han paa Sidstningen nærede et dødeligt Had til os alle, har han i Forvirringen listet sig ned i Kjælderen for at ... det er forfærdeligt at tænke paa!" "Mens Kongen var her ...?" "Ja. Han har villet sprænge Huset i Luften, og uden dig, eller rettere uden Guds Styrelse gjennem dig vilde Sveriges Rige nu have været Enke. Men se, den anden tog, hvad hans var" . Ester Larsson byder Kongen Velkomsten. To Breve. Der var en Person i Larssons Hus, som ikke havde haft Anelse om Travlheden i Anledning af Kongens Besøg, og det var Penna. Som vi mindes, havde denne Hædersmand i sin Sorg drukket en Taar over Tørsten, og var bleven indkvarteret i Gjæstestuen. Det kunde omtrent være ved Midnats Tid, da han vaagnede og fandt Erik Lyng sovende ved sin Side. Pennas Hoved var temmelig uklart og kunde lignes ved en grund Sø i Taage, hvor der hist og her stikker en Sten frem, medens Tankerne forgjæves bestræbte sig for at ro i Land. Han havde en dunkel Forestilling om, at han paa en eller anden Maade havde baaret sig dumt ad, men hvorledes var det ham umuligt at udgrunde. Han ruskede i Erik. Erik var ikke den Gut, der vaagnede ved Smaating, men efter at Penna havde bearbejdet ham et Kvarters Tid, fik han Øjnene halvt op. "Hvad tog jeg mig for i Gaar?" sagde Penna. M Dv sov" , svarede Erik. n Lad mig være i Fred". Men Penna vilde endelig have Rede paa, hvad han havde taget sig for, og for endelig at blive fri for ham maatte Erik opregne alle hans Meriter, begyndende med Angrebet paa Grev Bertelskåld og endende med hans uregerlige Rus, da han svang Øxen imod Rigsdagsmanden. Penna spekulerede en Stund, tog saa Erik i Skulderen, stillede ham op paa Gulvet, saa lang han var, førte ham hen til Bordet, trykkede ham ned paa Stolen og sagde : "Skriv! " "Hvad skal jeg skrive?" sagde Erik leende til Trods for sin Ærgrelse, thi det var første Gang, han hørte Penna, som til Trods for sit Navn næppe kunde anbringe to Streger over Kors som Bomærke, søge Bistand i Retning af Skrivning. «Skriv, som jeg siger" , sagde Penna vigtig. Og Erik skrev med sin ombundne Haand. "Saasom jeg er et Kvæg og haver knubset min Husbond. Jeg haver været paa Kroen. Jeg haver drukket mig fuld. Og saasom de har taget min Kjæreste fra mig. glad. For jeg haver knubset min Husbond. Det var Gastens Skyld. Jeg haver været dum. Hans Majestæt Kongen skal sige til Kommandersergenten ..." "Er Brevet til Kongen?" "Til hvem ellers? Skriv videre: Kommandersergent, lad Karlen faa halvtredsindstyve Stokkeprygl for Fronten. For han haver knubset sin Husbond ..." Det er nu tredje Gang det om Husbonden". Skriv én Gang til: Knubset sin Husbond. Men saasom jeg haver været Husar. Hans Majestæt Kongen skal lade mig blive Husar igjen. Hans Majestæt Kongen kan sætte mig paa Hundekost — har du skrevet Hundekost?" ,Ja vel, Hundekost" , svarede Erik. "Og Smør en Gang om Dagen. Saasom jeg ikke haver duet til Bonde. Saasom jeg haver holdt flere Heste end Køer. Hans Majestæt Kongen skal se min Fuchs. Han hedder Bagge. Han haver hvide Forben. Hestesko smedder jeg selv. De Krabbesaltere i Storkyro kan inte smedde Hestesko. Og sikke Søm de har. Ikke gode nok til Svin en Gang. Saasom de spolere Hovene. Og saasom de haver en Hovsmed i Gumsila. Han kunde være god nok til at klippe Væddere ..." "Var det ikke rigtigst at komme til Hovedsagen?" sagde Erik. "Strax", svarede Penna. "Skriv videre: Jeg haver været dum. Jeg haver knubset min Husbond ..." "Det var fjerde Gang". ,>Skriv bare væk : Jeg vil have, at PertensOld skal have min Kjæreste. Saasom hun vil have ham. Han er god nok til hende. Og han skal have Pertila Gaard. Den er god nok til ham. Der er Staldrum til sexten Heste. Saasom jeg vil være Husar. Farbror skal inte snuse paa Gaarden. For han er en Rakkerpukkel. Men det rager inte Hans Majestæt Kongen, hvad min Farbror er. Punktum. Dette har Erik skrevet for mig. Gud bevare Deres Majestæt. "Og hvad vil du gjøre med det Brev," spurgte Erik, idet han lagde det sammen og skrev udenpaa til Kongen. "Du kan bedre bukke end jeg ; du skal bringe det til Kongen lige paa Stedet", sagde Penna. "Midt om Natten! Han sover". "Saa væk ham. Det er ganske lyst". dette mærkelige Brev om, at man ikke kunde vække Konger af deres sødeste Søvn saa let som Gymnasiaster, og at overtale ham til at slåa sig til Ro nogle Timer endnu. Men Klokken var knapt slaaet fem om Morgenen, før Erik stod ved Korsholms Port med Brevet i Lommen. Han vilde nok vove noget for den Sag, han nu en Gang havde taget sig af, og han var klog nok til at vente sig mere af et latterligt Brev end af en efter alle Kancellistilens og Vedtægtens Regler affattet Ansøgning. Kongen skulde rejse videre nord paa Klokken syv, og alt var allerede i Bevægelse ved Korsholm. Vognene blev trukne frem, det kongelige Køkken og andre Effekter blev pakket ind, Lakejer, Kuske og Kammertjenere vimsede om imellem hverandre i Gaarden. Hvordan skulde det lykkes Erik i denne Forvirring at faa sit Brev leveret i Kongens egen Haand? Han tog Mod til sig og henvendte sig til Køgemesteren Bjorck. Den mægtige Mand huskede Gjedden, maalte ham med et foragteligt Blik og vendte ham Ryggen, idet han sagde : "Gaa til Mesterkokken og spørg, om han har nogen Fisk at gjøre ren i Dag" . Der stod vor Ven, da han i det samme saa Mesterkokken Arelius staa ved en Pakvogn med Hænderne fulde. , Maa jeg hjælpe Dem?" sagde Erik. Mesterkokken huskede ogsaa Gjedden, og hans Ansigt skinnede. "Hold paa dette, medens jeg ser efter de klodsede Slyngler", sagde han. Erik rykkede frem med sit Ærinde og undlod ikke at gjentage Kjøgemesterens haanlige Ord. "Sagde han det?" raabte Mesterkokken. "Naa, saa skal jeg vise ham, at Brevet inden en halv Time skal være i Kongens Hænder. Som om Køgemesteren var den eneste, der har noget at sige ved Hoffet !" Der gik en Time, og alt var klart til Afrejsen. lemlæstede Greve med et naadigt Besøg for at forhøre sig om hans Befindende. Det var blevet værre og var betænkeligt. Livmedikus Petersen rynkede sin lærde Pande og mumlede noget om Koldbrand, som snart vilde indfinde sig. Den gode Adolf Fredrik blev rørt og bekymret. "Gives der da ikke den menneskelige Kunst, der kan redde ham?" n Nej" , sagde Livmedikus tørt. ,Jo" , sagde en Stemme i en Krog af Værelset, og Ester Larsson traadte frem fra et Skjærmbrædt. B Ah" , sagde Kongen overrasket, "min smukke Kusine, Prinsessen af Wasa ! Hun tror altsaa paa Kjærlighedens Magt, min Ven? Jeg vilde ønske, Hun maa faa Ret". Livmedikus vendte sig bort med højlærd Foragt, men Ester sagde tillidsfuldt: "Deres Majestæt kjender maaske det almindelige Sagn, at vi her i Østerbotten kan hexe. Grev Bertelskold skal faa sin Helsen, dog ikke ved mørke, men ved lyse Magters Bistand". «Kan min smukke Kusine holde sit Løfte, vilde jeg gjærne give Hende Patienten selv i Lægehonorar" , sagde Kongen skjemtende. "Men desværre beror den Ting ikke paa mig. Apropos, kan Kusine sige mig, hvad Meningen er med dette Brev? Brevskriveren har i Sandhed Krav paa vor kongelige Gunst, thi han har skaffet os megen Munterhed og en fortræffelig Appetit til Morgen". "Brevet er fra en brav, udannet Mand, som min Fader har lovet min Haand" , sagde Ester rødmende. "Jeg forstaar det. Fra den Side er der altsaa ingen Ting at frygte. Men Deres Fader, min smukke Kusine, Deres Fader er af Jærn. Han lader sig ikke engang bøje af sin Konges Bønner". w Nej, Deres Majestæt, han kan ikke bøjes, han kan kun brydes. Vil Deres Majestæt behage at kaste et Blik i dette Brev, som han har befalet mig at levere i Deres Majestæts Haand" . Kongen læste: "Knust af Himlens Dom beder jeg min Herre og Konge naadigst tilgive, at jeg, som har været villig til at ofre alt for Konge og Fædreland, i Gaar afslog Hans Majestæts naadige Ønske, da han behagede at hædre mit ringe Hus med sin Nærværelse. over mig, og nu omsider forstaar jeg, at ikke jeg, ikke en svag dødelig, hvis faste Beslutning er lutter Afmagt, men kun han, som dømmer Hjærter og Viljer, bestemmer Menneskers Skæbne. Fastholder min naadige Konge endnu sin i Gaar udtalte Vilje, priser jeg mig lykkelig ved at give mit faderlige Samtykke og min Velsignelse dertil, samt beder ydmygelig om indtil mit Livs snarlig forestaaende Ende tillige med mine Børn at maatte bevares i Deres Majestæts høje Gunst og Naade. Jeg forbliver osv. M Gud velsigne det Stenhjærte, at det dog en Gang blev blødt", sagde Kongen rørt. Hils Deres Fader og sig, at vi vedblivende bevare ham i vor Gunst og Bevaagenhed og ingenlunde agte at undlade at benytte os af hans Samtykke. Her, Grev Bertelskold, gjengiver jeg Dem mere, end De har mistet under Deres Ophold i Wasa. Min kjære Kusine — De tillader jo, at jeg bruger dette fortrolige Ord? — Jeg vil ønske, at De maa gjengive Deres vordende Husbond hans Sundhed og vinde ham tilbage for Fædrelandet og hans Konge, som i ham skatter en sand Adelsmand og en tro Tjener. Lev vel ! Det skal være mig en sand Glæde en Gang at gjense Grev og Grevinde BertelskOld lykkelige i vor kongelige Hovedstad. Nu siger jeg mit trofaste Wasa Farvel !" Der var ved denne Lejlighed som saa ofte saa megen simpel Værdighed, saa megen sand Kongelighed i disse Ord, at selv de, som ikke nærede store Tanker om Adolf Fredriks Egenskaber som Regent, ikke kunde nægte ham deres inderlige Højagtelse som Menneske. Nogle Minuter efter sad Kongen i Vognen omgiven af sit Følge og den hurraraabende Folkehob. En af dem, der længst og ivrigst kastede Huen i Vejret, var Gymnasiasten Erik Lyng. Var det en Indbildning, eller saa' han virkelig Kongen hædre ham med et særligt, naadigt Nik? Erik var overbevist derom, og saa længe Støvet, som Vognene hvirvlede op fra Vejen ad Ny Karleby til, var til at se, hørte man Erik raabe: «Kongen leve! Hurra!" indtil hans Stemme til sidst lignede en hæs Hanekylling, der forgjæves søger at hævde sin mandige Anseelse ved stadig Galen. Prinsessen af Wasa. Den Trolddamsmagt, Ester Larsson havde omtalt med saa stor Tillid over for Kongen, var ikke blot Kjærlighedens Magt, den havde ogsaa en mere prosaisk — eller, om man saa vil, mere virkelig Skikkelse. som mer eller mindre overalt i Finland — voxet en Lægekunst op blandt Folket af den gamle Overtros Rod. De ældste Lægemidler var Besværgelserne, Badstuen, Gnidningerne og i en nyere Tid Brændevinen. Af Gnidningerne udviklede der sig efterhaanden under nogle faa indviedes Hænder en Kirurgi, som de lærde Læger gjorde vel i ikke helt at foragte, thi de kunde lære adskilligt af den. En af disse indviede var paa den Tid Brita Smeds eller "Smeds Brita" fra Ny Karleby Sogn, en gammel Kjending. af det Larssonske Hus, som mer end én Gang havde skikket Bud efter hende og altid med Held. Hun havde som de fleste» der drive den Haandtering begyndt med at experimentere en Mængde Mennesker over i Evigheden, hun endte med at bjærge Liv og Sundhed for endnu flere, som den lærde Kunst allerede havde udfærdiget Passet til Evigheden for. Denne dygtige Kone var nu bleven hentet, men man turde ikke lade hende vise sig, saa længe Livmedikus Petersen var der. Da hun kom, havde Grev Bertelskolds Tilstand i den Grad forværret sig under Livmedikus Petersens Behandling, at den syge ganske sikkert haabede at dø efter alle Kunstens Regler. Kun Ester havde bevaret sit Mod og sit Haab, og da hun omsider traadte hen til hans Seng med Smeds Brita ved sin Side, raabte hun : "Her kommer jeg med Sundheden og Livet!" mede, grimme, koparrede Kone og hviskede bedrøvet: "Mig kan ingen menneskelig Magt redde mer". "Og hvem siger dig, at mit Haab staar til en menneskelig, Magt?" sagde Ester med Varme. "Her kommer jeg med Guds Magt i det ringe". Smeds Brita var ikke ængstelig af sig, hvor koparret hun. og havde Muskler som Saalelæder. Hun var heller ikke vant til at gjøre Komplimenter for Folk; en Husmand eller en Landshøvding, det var for hende samme Slags Sener og Ben, der skulde sættes i Lave, og da hendes haarde Hænder undersøgte de brudte Lemmer, udstødte Patienten derfor et Raab af Smerte. "Det er ikke værdt at skrige" , sagde Smeds Brita trøstende paa sin Vis. "Vil Han komme sig, faar han taale noget". «Hvordan er det?" hviskede Ester, skjælvende imod sin Vilje. ..Bagateller" , sagde Konen. "Højre Arm er ikke brækket ; bare forvreden. Saadan en Smule gaar over i Løbet af en Uges Tid. Benet er brækket paa to Steder, men hvordan skulde Doktoren vel kunne mærke mer end det ene? Det er daarlig lagt i Skinner, og Forbindingen maa gjøres om. For Resten er der en løs Benflis, som volder alle Smerterne. Det var godt, jeg kom. I Morgen havde det været ude med Herren" . Uden at spilde flere Ord tog Brita det syge Ben, lagde det ganske rolig over en Stol og brækkede det en Gang til. Denne Gang bed Greven Tænderne sammen og gav ikke en Lyd fra sig. "Hvad er det, I gjør?" raabte Ester forskrækket. "Bagateller", sagde Smeds Brita. "Det er bare en Smule Brusk, der er voxet sammen paa et forkert Sted. Paa den Maade vilde Karlen jo være bleven halt som en pileskudt Trane, om han havde levet". "I gjør Jer Ulejlighed til ingen Nytte" , sukkede Bertelskold. ,Jeg er ingen Hest, kjære Mo 'r; jeg holder det ikke ud". "Sikke noget Snak!" brummede Konen. "Jeg siger Ham, at der nok skal blive en hel Karl af Ham igjen, naar Han bare holder sin Mund og gjør, som jeg siger. Tror Han, det er essensia dulcis, dette hersens?" Efter at hun havde faaet Hævelsen til at falde ved Hjælp af kolde Omslag, passede Konen meget omhyggelig det brækkede Ben sammen og lagde ny Forbinding paa saa simpelt kunstløst, at en Kirurg vilde have kaldt det for Legeværk. Men Udfaldet viste, at Smeds Brita forstod sine Ting. Benflisen nogle Dage efter kom ud, var Patienten frelst. Kjærlighedens aldrig svigtende Omhu baade Nat og Dag gjorde den syge karsk. Det gik som en Dans at faa Benet lægt, og naar Armen voldte mere Besvær, kom det blot af, at den skulde gnides Morgen og Aften paa en saadan Maade, at det sved i det fine Grevekjød. "Sagde jeg det ikke nok!" raabte Ester med straalende Øjne en Dag i Begyndelsen af Avgust, da den sidste Forbinding blev tågen af, og Sommervinden viftede kølig gjennem det aabne Vindue om Grevens Kinder, som begyndte at faa deres Farve igjen. «Sagde jeg det ikke nok: Guds Magt er stærk i de ringe!" "Og i de svage!" sagde Bertelskold smilende. "Det staar ikke ganske til her, som det skulde: Manden er svag, og Kvinden stærk!" "Du skal ogsaa blive stærk, saa du kan bære en ringe borgerlig Hustru gjennem Verden paa dine Arme", svarede Ester smilende. Larsmessedag, den 10de Avgust, lystes der første Gang i Wasa Kirke for Kongens Fløjadjudant, Oberst og Kammerherre, højbaarne Grev Karl Victor BertelskSld og den dydædle og ærlige Jomfru Ester Larsson — med kristeligt Ønske om Guds Naade og Velsignelse til dette deres priselige Forehavende". Ihvorvel det fra Arilds Tid er en bekjendt Sag, at en Forlovelse ikke kan holdes hemmelig i Wasa i fjorten Dage, og denne saaledes ogsaa for længe siden var bleven et almindelig Samtaleæmne, blev Nysgjerrighe4en og Overraskelsen ikke mindre derfor. Kongens Skjemt kom ud, og «Prinsessen af Wasa" var paa alles Læber. Naturligvis skortede det ikke paa Forklaringer af denne højst mærkelige Begivenhed. Da faa eller ingen vidste noget om de forlovedes gamle Ungdomskjærlighed, blev de fleste i den Tro, at Smeds Brita, som kunde hexe — thi hvilken Kjærling og særlig hvilken Kvaksalverske kan ikke hexe i Østerbotten? — havde givet den fornemme Fæstemand en Kjærlighedsdrik, medens han laa syg og lemlæstet paa Korsholm. Det havde hun faaet godt betalt af den hovmodige Borgerkonge og hans lige saa hoffærdige Datter, som havde været saa nær ved at blive siddende, fordi begribeligvis ingen andre end en Greve var god nok til hende. én Gang sagt : hvor skulde Penna kunne være god nok til en, der kunde tale Tysk og maaske Spansk med? For Resten vidste man ogsaa, hvordan Herrerne i Kongens Følge levede af Folkets Sved og Møje. Greven havde vel levet i Sus og Dus som alle de andre, og det var let at forståa, at da han ikke kunde skjelne Sol fra Maane, dumpede han ned af Korsholms Vold og brækkede Benene. Paa den Maade huserer de høje Herrer, og nu bliver det vel Kronen, der kommer til at betale Smeds Brita. Hvad hende angik, var det Skade, at man ikke længer brændte Hexe; mangen en havde før faaet svedet sit Skind for mindre end det. Saaledes snakkede Folk i den gode Stad, og ikke mindst de, som Smeds Brita havde lappet baade Arme og Ben sammen for, eller de, der havde haft det meste af deres Udkomme ved det Larssonske Hus' udstrakte Handel. Men uden at ænse alt dette sad Borgerkongens Datter, Prinsessen af Wasa, hvert Minut, hun kunde undværes af sin Fader og sin Fæstemand, ved Væverstolen og arbejdede med egen Haand paa sit Udstyr. Det var en tilgivelig Ærekjærhed, at hun i det mindste ikke vilde kommde tomhændet til det grevelige Hus, og da hun havde haft god Tid til at tænke derpaa,, var ogsaa alt, hvad der hørte til dette Udstyr, rigere og mere komplet end i de fleste HusSe af langt højere Rang i Samfundet. Midt i Maaneden begyndte Greven at gaa ud, og paa Lovisadagen den 25de Avgust, Dronningens Navnedag, stod Prinsessen af Wasa Brud. Den Dag var alt smykket med grønt Løv og fint udstyret i det Larssonske Hus. Alle kostbare Tæpper, alle Sølvkander og svære Bakker Var tagne frem og vakte de mange Gjæsters Beundring og Misundelse; kun den gamle, slidte Lænestol af Masur stod i sin sædvanlige Tilstand foran den prægtige Brudehimmel. Bruden var klædt i den tykkeste hvide Silke, som nu for Tiden slet ikke væves og ikke er til at opdrive for Penge. Over Myrthekransen i sit rige Håar bar hun en Brudegåve, som nylig var bleven sendt af Kongen selv, det var en stor Guldnaal, fastgjort til en lille, men straalende Grevekrone af Diamanter. Aldrig havde Ester Larsson været saa smuk, men heller aldrig saa ydmyg i sin Sjæls Inderste. Blikke, forstod man, at hun i denne Stund følte sig ringere end den ringeste, og at hun, som var saa statelig, og som alle priste, helst havde villet kaste sig paa Knæ og sige til sin Gud: "Du ved det, min Herre og min Gud, at jeg ikke har søgt denne Ære. Jeg bærer den efter din Vilje som en Byrde, og for din Almagt, som ene fortjener Lov og Pris, nedlægger jeg disse Kroner af Myrther og Diamanter. Herre, se i Naade til din fattige Tjenerinde, og led hende fra denne Stund paa den fremmede Sti, hun skal træde" . Brudgommen selv i sin glimrende Uniform var lige saa alvorlig og endnu bleg efter de Lidelser, han havde gjennemgaaet. Han maatte endnu ikke helt støtte paa sit nylig lægte Ben, hvorfor der heller ikke var egentlig Dans ved Brylluppet. Kun i Løvsalene i Gaarden kunde Ungdommen, anført af Erik Lyng, om Aftenen more sig med glade Danselege af den Slags, som nu er gaaede af Brug. Bruden førtes og overgaves til Brudgommen af sin ældste Broder Lars. Den yngre Broder, Pastor Bertel forrettede Vielsen. Det var en højtidelig Vielse med en tre,, fire Salmer, som blev sungne af alle de tilstedeværende, og de nærmeste paarørende blandt de unge holdt den røde Brudehimmel af Silke. Derefter gik de nygifte hen til den gamle Fader, som sad i sin Lænestol, knælede for ham og modtog hans Velsignelse. Den gamle Borgerkonge havde ikke kunnet — eller snarere ikke villet — føre sin Datter til Alteret. Hans sejge Kraft var brudt, mere af indre Kamp end af den sidste Sygdom. Ester havde haft Ret; han kunde brydes, men ikke bøjes. Med hvilken Foragt havde han ikke kort i Forvejen talt om Kongens Ring! Og hvor sikker havde han ikke troet sig, da han begrov denne Uting i Bråndo Sund! Men ingen dødelig formaar helt og holdent at frigjøre sig for sin Tids Svagheder, og i den Tidsalder var Overtroen endnu stærk i Finland. Kun lidt af dens afskyeligste Skum var fjærnet fra Overfladen. Man brændte ikke længer Hexe, men man troede paa Trolddom. Kongens Ring havde endnu sin fulde Magt r selv den stærkeste Sjæl stod under dens Indflydelse. Gubbes Selvtillid og — som han selv sagde — stillet ham under Guds Dom. Han vilde ikke tilstaa for sig selv, hvor stor Andel hans Overtro havde deri; han vilde ikke bøje sig under sin egen Svaghed; derfor saa' han i Ringen en Guds Straffedom. Og under Vægten af denne højere Magt, som havde spottet hans Klogskab, segnede han til Jorden. Fra den Dag af betragtede Larsson sig ikke længere som Herre over sin Vilje. Da han nu gav sin Datter bort, stod det for ham, som han adlød evige Magters strænge Bud; han selv var og blev i sit Hjærte den samme urokkelige Høvding for det østerbottniske Demokrati og følgelig den samme Fjende af Adelen og Adelsvælden, som han altid havde været. Men just det, at han betragtede sig selv som et viljeløst Redskab for højere Magters Beslutninger, gav den før saa stolte Borgerkonge noget højtideligt og fremmed. Det var saa usædvanligt at se denne haarde Mand blød. Da den høje, men nu krumbøjede Olding med det snehvide Håar og den alvorlige, furede Pande lagde sine visne Hænder paa de nygiftes Hoveder, gik der en andagtsfuld Gysen gjennem hele Forsamlingen. Man vidste, hvad dette betød. Aldrig havde Borgerkongen syntes mere værdig til sit Kongenavn end i den Stund, da han for første Gang syntes at blive utro imod det. Han brød i den Stund med sit Livs Tradition, men det var, som naar en Konge efter Forsynets Vilje falder i Spidsen for sit Folk. Thi idet han velsignede de nygifte og smykkede sin Datters borgerlige Navn med en Grevekrone, forstod man hans Mening, da han sagde: "Ære være Gud i det høje, Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed !" Dermed brød han Staven over den lange Strid, der i Aarhundreder havde adskilt Adel og Folk i Finland, og Fredens Aand begyndte at prædike Forsoning imellem de adskilte Samfundsklasser. Det er vel sandt, at denne Strid vårede ved længe endnu, men det var Dønninger efter Stormen. Det attende Aarhundredes friere Aand havde i sin første Morgenvagt brudt Modsætningernes Spids. for fuldkommen at gjenvinde sin Helsen, blev det bestemt, at de nygifte indtil videre skulde blive i Wasa. Den gamle Borgerkonge lagde dog ikke længe Beslag paa sin Datters Ømhed. En Dag i Begyndelsen af September — det var Reginadagen, den 7de — sov han hen og endte sit lange, møjsommelige og urolige Liv, uden at selv hans Datter, som sad ved hans Hovedgjærde, mærkede det. Hans sidste Ord var Minder fra den store Hungersnød i hans Ungdom. Fej Magasinet" , hviskede han, Folk sulter — en Tønde Guld for en Tønde Rug!" Som det plejer at gaa, erkjendtes den driftige Mands Fortjenester efter hans Død. Den megen Tale om hans Gnieri, hans Kornpugeri og deslige forstummede efterhaanden, og de fornuftige begyndte at indse, at en Kjøbmands Gevinst er en Gevinst for hele Samfundet, naar den erhverves ærlig og anvendes klogt. Provst Hedman undlod heller ikke at benytte denne Lejlighed til i det mindste at lade de gode Wasaboere nyde godt af hans lange Tale, som blev saa skammelig afbrudt ved Kongens Ankomst. Og da en dygtig Taler aldrig er forlegen for Udveje til at diske op med gammel, forgjemt Mad, forstod Provsten at føje sine Ord saa behændig, at de taalmodige Tilhørere i to Timer mente at høre en Ligtale over Larsson, medens det egentlige Æmne var «Solens" Rejse gjennem Østerbotten og Præstestandens overordentlige refrygt, Troskab og Nidkjærhed over for — Phoebus". Grev Bertelskold var en Adelsmand i Forretninger som i alt andet. Han tingede derfor ikke om sin Kones Medgift, og Bagtalelsen, som nu lod den døde hvile i Fred, vendte sig derfor imod Sønnerne Larsson. Man paastod — vi vide ikke, med hvor megen Ret — , at Brødrene, og særlig Lars, støttende sig paa Faderens Testamente forstod at benytte sig af Grevens Liberalitet og gjorde Søsterens Andel i det rige Bo meget knap. Saa meget er vist, at Registreringen gik meget hurtig for sig, at den talrige Slægt blev spist af med nogle smaa Gaver, og at Grevinde Bertelskold vel medbragte et rigt Udstyr af Sølv, Linned, Gangklæder og Bohave fra sin Faders Hus, men ikke mere end fire Tusind Daler i rede Penge. med dets Udstyr til Stockholm, men det er troligt nok, at Rejsen ogsaa lønnede sig for Rederiet. Efter at Smeds Brita var bleven belønnet, forlod Grev og Grevinde Bertelskold Wasa i Slutningen af September og ankom efter en to Ugers stormfuld Rejse til Stockholm, hvor vi indtil videre kan forlade dem med den glade Bevidsthed, at de var lykkelige i deres Kjærlighed, lykkelige i gjensidig Agtelse og Tillid. Erik Lyng havde da allerede været i Åbo en Maaned, var bleven Student med Ære og derhos behagelig overrasket ved et kongeligt Stipendium, der slog til til hans Bøger og til nu og da at krydre den Madpose og den Smørfjerding, som hans Moder, vor gamle Bekjendt, den raske og kjærlige Marie Pehrson — fordum Marie Larsson — sendte fra Lojlax til sin Perle af en Dreng i Åbo — Krydderiet bestod i Tyndtøl og Bondeost. Han havde ogsaa faaet et venligt Brev fra sin ædle Velynder, Arkiateren Linnæus, som gav ham gode Raad ved hans Studeringer og lovede næste Sommer at sende ham Penge til en botanisk Vandring i Satakunda og Tavasteland. I Brevet var der ogsaa nogle kjærkomne Linier fra Erika Lindelia, som fortalte, at hun i Løbet af Sommeren ikke blot havde undersøgt sex nye Svamparter og sat fjorten Snoge i Spiritus, men ogsaa lært at koge Æg. Hun lod tillige nogle Ord falde om, at hun havde en Moster i Tavasteland, som hun havde faaet Lov til at besøge næste Sommer, hvilket tilfældigvis kunde falde sammen med, at Erik botaniserede der i Egnen. Det kunde ganske vist være morsomt at træffes, skrev hun, men Erik skulde dog ingenlunde gjøre sig nogen Ulejlighed for hendes Skyld. Og dette gjentog den lille Erika saa mange Gange i Brevet, at Erik næsten begyndte at faa en Mistanke om. at det var hende og ingen anden, der havde arrangeret hans botaniske Rejseplan, i hvor vel det fiffig nok saa ud, som om Morbror Arkiateren ganske alene havde fundet paa den. Der er endnu en Person tilbage, hvis videre Skæbne vi ikke bør være uvidende om, og det er Penna. Den gode Mand havde nu sundet sig efter den noget øre Nat, da han skrev til Kongen og paa én Gang overlod sin Kjæreste og sin Gaard til sin Husbond, som han havde "knubset". taget sig af, og ved nærmere Eftertanke bestemte Penna sig til hellere at ville være en velstaaende Bonde end en fattig Husar, der oven i Kjøbet — efter hans egen forhastede Begjæring — skulde have Hundekost og Smør en Gang om Dagen. Den ærlige Sjæl blev saa inderlig fornøjet over, at Greven kom sig, at han ikke blot med stor Ro var til Stede ved sin forhenværende Kjærestes Bryllup, men ogsaa forærede Brudgommen sin navnkundige Bagge med de hvide Forben. Men Penna havde faaet nok af Giftermaalsbryderier ; han vedblev at være Ungkarl alle sine Dage og tog en af Erik Lyngs yngre Brødre, de smaa Pehrsoner fra Munsala, til sig som sin Fostersøn og Arving. Saaledes spirede der efterhaanden en ny Slægt paa Finlands Sletter og Heder, og maaske faa vi en Gang at se, hvorlunde disse Spirer satte Blomst. Det ene Tidsrum forgrener sig langt ind i det andet. Ved Siden af den Aarhundreder gamle visne Fyrr, der er falden for Stormen, skyder det lysegrønne Skud i Vejret fra sin friske Rod og den stærke Stamme i sin kraftige Alder. Hvorfor skulde vi ikke ved Siden af et fuldbyrdet Liv som Borgerkon.gens, en blomstrende Sommer som Ester Larssons, ogsaa dvæle et glad Minut ved Gustav den tredjes Sommerfuglejagt, Gymnasiastens Fremtidsløfter og Erika Lindelias grønne Hjærteblade? Højt over dem, bag ved dem, foran dem staar en straalende Tidsalder, der kaster sit Farvespil over dem alle. Det er begyndt at dages i Ødemarkerne, Frihedstiden i Sverige og Finland staar i sin Middagshøjde. Hvornaar og hvorledes vil Aftenen komme? Hvornaar og hvorledes vil den nye Morgen gry? For længe siden besvarede Spørgsmaal, som ingen kunde besvare den Gang, hvad er I andet end Menneskehedens gjentagne Spørgsmaal til Livet? Fald, du visne Løv, og gro i det skjulte, du spæde Frø, naar du blot falder ædelt og gror til Storhed ! Hvad enten du saa bebuder Kvæld eller Morgen, det er alt sammen den almægtiges Dag, hvis Grøde blomstrer for Evigheden.
|
altaposten_null_null_20120711_44_158_1_MODSMD_ARTICLE53
|
newspaper_ocr
| 2,012
|
no
|
0.439
|
Tilbudene gjelder tom. lør. 14. juli. Med f orbehold om utsolgt/trykkfeil.
|
maalfrid_6490537e5d1838d01afd4610cc56613ada27111a_58
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.725
|
Basic Skills na na -0.17 0.16 na Male gender (B) 0.04 -0.02 0.52 Attitudes -1.00 -1.17 -0.69 -0.58 0.18 0.20 -0.41 0.16 0.16 0.30 0.50 0.17 -0.05 -0.27 -0.02 -0.04 Computer use at home 0.03 0.07 0.05 0. Resources na -0.20 -0.13 na -0.26 Language at home differs from school's language (B) Parental support for learning 0. Percentage of students with language difficulties in class 0.05 0. School size 0.16 -0.14 -0.03 Urban school (B) 0.30 -0.06 -0.10 Average wealth of school neighbourhood -0.12 -0.06 Statistically significant regression coefficients are in italic. Positive coefficients indicate increased probability of low performance. na=not administered.
|
maalfrid_f54d403cafec14b7377ac4878fe14c7040bb0afd_60
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
no
|
0.79
|
Følgende rapporter er kommet ut i denne serien fra og med 2005. For oversikt over alle tidligere utgitte SIRUS-rapporter, se www.sirus.no under publikasjoner: 7/2009 Skretting, Astrid & Hilgunn Olsen Nye lokaler – andre resultater? – videreført evaluering av sprøyteromsordningen i Oslo. 72 s. Oslo 2009 6/2009 Lund, Karl Erik A tobacco-free society or tobacco harm reduction? Which objective is best for the remaining smokers in Scandinavia? 85 s. Oslo 2009 5/2009 Vedøy, Tord Finne & Astrid Skretting Ungdom og rusmidler. Resultater fra spørreskjemaundersøkelser 1968-2008. 87 s. Oslo 2009. 4/2009 Vedøy, Tord Finne & Astrid Skretting Bruk av alkohol blant kvinner. Data fra ulike surveyundersøkelser. 84 s. Oslo 2009. 3/2009 Aarø, Leif Edvard, Karl Erik Lund, Tord Finne Vedøy & Simon Øverland Evaluering av myndighetenes samlede innsats for å forebygge tobakksrelaterte sykdommer i perioden 2003 til 2007. 140 s. Oslo 2009. 2/2009 Lund, Karl Erik Tobakksfritt samfunn eller skadereduksjon? Hvilken målsetning tjener de gjenstående røykerne? 80 s. Oslo 2009. 1/2009 Baklien, Bergljot & Tonje Wejden Evaluering av prosjektet «Barn i rusfamilier – tidlig intervensjon». 135 s. Oslo 2009. 1/2008 Vedøy, Tord & Ellen J. Amundsen Rusmiddelbruk blant personer med innvandrerbakgrunn. Oversikter fra befolkningsundersøkelser. 76 s. Oslo 2008. 8/2007 Lund, Marte K. Ødegård, Astrid Skretting & Karl Erik Lund Rusmiddelbruk blant unge voksne, 21–30 år. Resultater fra spørreskjemaundersøkelser 1998, 2002 og 2006. 107 s. Oslo 2007. 7/2007 Olsen, Hilgunn & Astrid Skretting Hva nå? Evaluering av prøveordning med sprøyterom. 169 s. Oslo 2007.
|
maalfrid_42ec72d7a35c1be34900ec04c8b859705f437163_4
|
maalfrid_uib
| 2,021
|
no
|
0.916
|
foreslå modeller for fysisk og digitalt skrivestøtte og kompetansehevingstiltak for veiledere/undervisere i akademisk skriving. Prosjektets arbeidsgruppe har arbeidet med utvikling og evaluering av ulike metoder for skrivestøttetjenester rettet mot både studenter og undervisere, kjørt pilot i et fag, og evaluert fremtidig organisering av støttetjenester. De har skrevet en rapport, der ulike modeller for skrivestøtte, skrivestøtteprosjektets utviklingsarbeid og piloter, resultat og anbefalinger presenteres. Pål Steiner fra Universitetsbiblioteket orienterte om bakgrunnen for prosjektet og hovedanbefalingene i rapporten. Oddrun Samdal takket arbeidsgruppen for et godt arbeid. Den nye modellen vil bidra til å styrke integreringen av akademisk skriving i studieprogrammene Det vises til vedlagte presentasjon for ytterligere informasjon. Saken ble tatt til orientering. Saken ble tatt til orientering.
|
maalfrid_6776fa8162eb47fd6bf362323bba6ebf2eaf7725_54
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
no
|
0.922
|
Den norske regjeringen vedtok i juni 2009 en ny India-strategi der politisk dialog, næringslivssamarbeid, klima og miljø samt samfunnsutvikling, kunnskap og kultur er de viktigste samarbeidsområdene. Fra norsk side arbeides det målrettet for å koble utviklingsprosjektene opp mot den politiske dialogen. Norge og India har også felles interesse i å bidra til et stabilt og demokratisk Afghanistan. Historien om Norges satsting i India går langt tilbake: Fondet for hjelp til underutviklede land - Indiafondet - ble opprettet i 1952 ved at Stortinget bevilget 10 millioner kroner. Det direkte engasjementet begynte med det mye omtalte Kerala-prosjektet, et fiskeriprosjekt i den indiske delstaten Kerala. Derfra spredte den norske bilaterale bistandsvirksomheten seg videre i Sør-Asia og, i 1962, til Øst-Afrika. I dag øker gapet mellom fattige og rike i det folkerike landet. Ifølge en statlig rapport var de 36 rikeste i India gode for 1146 milliarder kroner i 2005. Til sammenligning lever mange av Indias arbeidende befolkning for mindre enn tre kroner om dagen. Det skal lite til før den skjøre balansen mellom det å overleve og total katastrofe forrykkes for fattige familier. De har ingenting å flyte på om sykdom rammer eller strøjobber forsvinner. Norge satser derfor spesielt på mødrehelse og bekjempelse av barnedødelighet. I 2006 ble det norsk-indiske partnerskapsinitiativet (NIPI) lansert av Jens Stoltenberg og Indias statsminister Dr. Manmohan Singh. Initiativet ble beskrevet som nytt, innovativt, og svært ulikt vanlig utviklingshjelp. Målene var ambisiøse: Man skulle redde en halv million barn under fem år hvert år fra 2009 og fremover, opprettholde vaksinasjonsraten på 80 prosent eller mer fra 2007, bidra til å forbedre helsesystemet og utvikle gode prosedyrer for tiltak mot barnedød. Frem til 2015 skal Norge bidra med 500 millioner kroner til programmet. Står for norsk-indisk partnerskapsinitiativ. Frem til 2015 vil Norge gi 500 millioner kroner til programmet, som har som målsetning å gi strategisk støtte samt assistanse til gjennomføringen av Indias nasjonale helseplan for landsbygda, med et spesielt fokus på barne- og mødrehelse. De fem «NIPI-statene», som er Uttar Pradesh, Bihar, Madhya Pradesh, Rajasthan og Orissa, har tilsammen 500 millioner innbyggere. Hvert år dør 1,4 millioner barn i disse områdene som følge av sykdommer som kunne vært helbredet. Halvveis ut i prosjektperioden får imidlertid initiativet til dels sterk kritikk i en gjennomgang gjennomført av en gruppe norske og indiske forskere i samarbeid med Norad. De mener blant annet at prosjektet er for ambisiøst. Det kalles det største sosiale eksperimentet i verden – og en kvinnerevolusjon. Loven i India sikrer 50 prosent kvinneandel i kommunestyrer, såkalte panchayatas. I løpet av 2010 ble 1,5 millioner indiske kvinner med å bestemme i politiske organer. Sammen med FN-organisasjonen UNIFEM ( nå UN Women) støtter Norge ulike tiltak under et prosjekt for å fremme kvinners deltakelse i politiske organer i hele Sør-Asia.
|
maalfrid_04a871af9d3e72048ea1143917b7b338e85ebddf_103
|
maalfrid_hiof
| 2,021
|
no
|
0.231
|
Gruppe 1: - Susanne - Marius - Hans Olav - Per Gunnar - Erling Gruppe 2: - Cathrine - Joakim - Thomas - Christian - Einar Gruppe 3: - Robert - Espen - Håkon - Lars Emil - Tina Gruppe 4:
|
nordlandsavis_null_null_19600812_67_59_1_MODSMD_ARTICLE26
|
newspaper_ocr
| 1,960
|
da
|
0.622
|
Hvorfor beholde edruskapsnemndene?
|
maalfrid_f52d7d30d1407ffd75b1cb455993beef8ee27bf0_2
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
en
|
0.353
|
(11) (21) 20140970 (22) 2014.10.24 (24) 2014.10.24 (43) 2015.01.05 (15) 2015.01.05 (45) 2015.02.02 (18) 2019.10.24 (73) LUZENSE AS, Industriveien 11, 1481 HAGAN, Norge (74) Advokatfirma Ræder DA, Postboks 2944 Solli, 0230 OSLO, Norge (54) Taklampe/spot (51) 26-05 (72) Per Norman Nielsen, Industriveien 11, 1481 HAGAN Chao Wen Hsin, c/o Kaoyi Electronic Co. Ltd, No. 241, Sec 1, Meiliao Road, 508 HOMEI TOWN, CHANGHUA COUNTY, Taiwan (TW) (55) 1.1 1.2 1.3 1.
|
maalfrid_78af315c5248f34021fd611e7a2e82f7daf638a0_30
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.729
|
Studiet av meg innebærer at:
|
maalfrid_780d581722b49aa5f2aa9f388ddef764b16a7556_142
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.933
|
• Development of grant scheme rules and a new Grant Management Manual could have improved consistency and coherence around results measurement. But the non-mandatory use of templates means there are no clear standards. Templates exist for applications, progress reports and final reports, that reflect these requirements, but their use is optional. The Grant Scheme Rules are supposed to provide more specific requirements around results measurement, however in practice, most are ambiguous and leave the decisions around what to do to the individual programme officer. • The number of Grant Scheme Rules and the variation in requirements around goal achievement, quality assurance and evaluation present an inconsistent set of procedures for staff to follow. This creates unnecessary confusion around results measurement. • Norway does not require the use of mandatory reporting templates by partners. This produces high levels of variability in how partners present results frameworks and report on results. This creates inconsistency in quality and undermines compliance with the minimum requirements on results measurement. • The requirements on technical assistance and QA should be harmonised across all grant scheme rules. The current diversity in results requirements across the grant scheme rules should be harmonised. Rather than have each scheme set its own requirements we suggest using budget thresholds to determine at which point it is mandatory to get technical assistance and QA. Within each budget category the requirements would be the same. • Establish a consistent basis such as size of grant, for which technical assistance and QA is mandatory. As part of the harmonisation of Grant Scheme Rules, there should be a clear requirement for mandatory technical assistance for all projects greater than a certain amount and sample assessment of mid-size grants. We do not think it is feasible to replicate this process for small grants • Partners should be required to use the standard templates that have been developed, rather than using their own approaches. To create greater consistency within the system and to ensure that appropriate level of detail is provided by a partner in their application, progress reports and final reports, the standard templates that currently exist for applications (S01/51), progress reports (S11/S61) and final reports (S21/81) should be made mandatory for partners to use and not just as a checklist. We recognise that some may feel that this recommendation runs counter to the principles of the Paris and Busan declarations; however we feel that the absence of any standardisation is undermining effective result measurement.
|
maalfrid_f28d31fadd4703a2f86f21ce1c512c47a812db5e_173
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.799
|
: Amfibolitt, iblant charnockittisert. Markoverflate på utsiden av Tromøya, strandsonen på denne strekningen betegnes med: Randmorenerygg/randmorenebelte, arealene innfor: Marin strandavsetning, sammenhengende dekke. Berggrunnen i området er generelt fattig, og store deler av området består av rullestein som i større eller mindre grad består av bergarter tilført fra andre deler av landet under siste istid. Også disse består i hovedsak av fattige bergarter.
|
maalfrid_08df478ea4c32306f735d74497a97ac7461a7543_112
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
no
|
0.793
|
NGI har i en rapport av 2012 (nr. 20110477-00-3) utredet skredfare i området ved Arnøyhamn skole. Konklusjonen av den utredningen er at området der skolen står, ikke tilfredsstiller sikkerhetskravet for sikkerhetsklasse S3, og NGI anbefalte bedre sikring. Det kartlagte området ligger ellers for det meste innenfor aktsomhetssoner for snøskred og for jord- og flomskred, ifølge de ulike aktsomhetskartene publisert av NVE (NVE, 2016). Den nasjonale skreddatabasen (NVE, 2016) viser noen skredhendelser innenfor grensene av kartleggingsområdet. To av disse er uspesifiserte hendelser på veien, registrert av Statens Vegvesen, men uten tilleggsinformasjon. Det er så en snøskredhendelse registrert ved Rotnes, i den nordre delen av Arnøyhamn, men der teksten henviser til lokaliteten Lille Singla, som ligger 1 mil lenger øst. Videre er det registrert et snøskred på Nyland. Dette skal ha tatt et hus og et fjøs i februar 1968. Opplysninger fra lokalkjente under befaringen tilsier imidlertid at denne hendelsen skjedde et sted på Stakenes, lenger sør i kartleggingsområdet, og ikke der det er registrert i skreddatabasen. Det er også registrert to snøskredhendelser som i 1956 og 2014 henholdsvis traff og kom nært skolen. Det som ikke traff skolen, stoppet 150 m fra bygget. Vi har i tillegg fått vite at et ytterligere snøskred i 1997 stoppet inntil vollen bak skolen, slik at vollen måtte tømmes for snø for å gjenopprette dens kapasitet til å ta opp eventuelle nye skred samme vinter. Ingen skredsikringstiltak er registrert i nasjonal skreddatabase (NVE, 2016), men det er bygd en plogvoll bak Arnøyhamn skole. Vollen er 5 – 6 m høy og er vurdert av NGIs rapport nevnt ovenfor til å være for lav for å beskytte skolen mot store skred. Det er i tillegg eldre støtteforbygninger i antatt løsneområde for snøskred som går ned mot skolen. Disse er så gamle og skadet at de ikke lenger har noe reell virkning. Modellering av skredutløp er utført for alle skredprosesser som terrenganalyse og befaringsobservasjoner tilsier er aktuelle i hvert kartleggingsområde. I dette kartleggingsområdet er ikke-kanaliserte jordskred den eneste skredtypen som det ikke er utført spesifikk modellering for. Flomskred er derimot dekket av modellering utført primært med tanke på sørpeskred, ettersom begge prosesser er mulige i de samme banene. RAMMS er benyttet for modellering av snøskred som beskrevet i avsnitt 3.6.2. Det er veldig mange mulige løsneområder i det aktuelle området. De som ligger i fjellsiden øst for Grunnfjorden, vender mot vest til sørøst. For disse løsneområder er det forutsatt bruddkanthøyder på 1,2 m og 2 m etter betraktningene som er beskrevet i avsnitt 3.6.2. Løsneområdene som ligger i fjellsiden vest for Grunnfjorden, vender mot nordøst til sørøst, dvs. mer i le for nedbørsførende NV-vind. For disse løsneområder er det forutsatt bruddkanthøyder på 2 m og 3 m etter betraktningene som er beskrevet i avsnitt 3.6.2. RAMMS Debris Flow er benyttet for modellering av sørpeskred fra fem mulige løsneområder langs i fjellsiden vest for Grunnfjorden. Benyttet parametersett er beskrevet i avsnitt 3.6.3.
|
maalfrid_bbf815ae0d1905ab443910fe79e32e348e52e0d8_14
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.623
|
• Grl. § 49 (2): – «Innbyggerne har rett til å styre lokale anliggender gjennom lokale folkevalgte organer. Nærmere bestemmelser om det lokale folkevalgte nivå fastsettes ved lov.» • Det kommunale selvstyret står sterkt i norsk rett. • Kommuneloven gir nærmere regler om kommunal organisering, oppgaver og ansvar. • Regjeringen kan ikke instruere kommunene. • Vide fullmakter, særlig innenfor plan- og bygningsretten. • Begrenset overprøvingsadgang ved klagebehandling (mer om dette siden).
|
maalfrid_f4b9795c9b4495ff0df4c9ec3c89cdea57818e6e_55
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.785
|
Det aktuelle tiltaket må være foretatt av staten, enten i rollen som innkjøper eller i rollen som myndighetsutøver. Staten vil alltid være ansvarlig for tiltak den foretar i rollen som myndighetsutøver, i henhold til folkerettslige regler om statsansvar. Dette omfatter tiltak fra alle organer som utøver offentlig myndighet, også om organet handler i strid med intern rett eller går utover sine instrukser. gpa-avtalen lar statene selv bestemme hvilke offentlige organer som skal være omfattet av avtalen i rollen som innkjøpere. For Norges del er anskaffelser foretatt av praktisk talt alle statlige, fylkeskommunale og kommunale organer, statseide selskaper og sammenslutninger bestående av offentlige aktører, samt aktører i forsyningssektoren, omfattet av avtalen. For Norges del vil det derfor ha liten praktisk betydning om et palmeoljeforbud er utformet fra sentralt hold, eller er en del av en policy hos en lokal oppdragsgiver. Ikke-diskrimineringsreglene gjelder bare for omfattede anskaffelser ("covered procurement"). Hvilke anskaffelser som er omfattet er definert i gpa art. II (2) og (3). Art. (2) og (3) oppstiller noen generelle vilkår: Innkjøpet må være blant annet "for myn dighetsutøvende formål" ("governmental purposes"), ikke kjøpes inn med sikte på kommersielt videresalg og skal skje via kontrakt. I tillegg må innkjøpet være innenfor virkeområdet statene selv har angitt i sine lister, med hensyn til sektorer, minimumsnivå og hvilke statlige myndigheter som er omfattet av avtalen, jf. kapittel 3.2.2.1 over. Artikkel 2 (3) angir sektorer som er utelatt fra avtalen, med mindre listene angir noe annet. ansettelser og innkjøp i forbindelse med nødhjelp mv. For at det skal foreligge brudd på gpa-avtalens diskrimineringsforbud, må det påvises at behand lingen er mindre gunstig ("less favorable") enn den nasjonale aktører eller andre tredjelandsaktører får. Det er ikke tilstrekkelig at behand lingen er annerledes. Det avgjørende er at produktene har like gode vilkår for å konkurrere på det relevante markedet. wtos tvisteløsningsorgan har tidligere uttalt at ordet "behand ling" både omfatter tiltak som eksplisitt skiller mellom aktører på bakgrunn av nasjonalitet ("direkte diskriminering"), men også tilfeller der en aktør er gjenstand for en implisitt forskjellsbehand ling ("indirekte diskriminering"). Sistnevnte kategori vil typisk omfatte opprinnelsesnøytrale tiltak som kun virker begrensende for aktører fra enkelte land. Et palmeoljeforbud kan tenkes å havne i denne kategorien. Forbudet vil gjelde all biodiesel uavhengig av opprinnelse, men vil kun få betydning for aktører fra land som produserer palmeolje eller importerer palmeolje til bruk i biodriv stoffproduksjonen. wtos ankeorgan har slått fast at en eventuell forskjellsbehand ling må være over et visst minstenivå ("de minimis") for å rammes av diskrimineringsreglene. Fastleggelsen av dette minstenivået må avgjøres etter en konkret vurde ring i hvert enkelt tilfelle. Det er imidlertid ikke nød ven dig å bevise noen uheldig effekt på importvolumet utover dette minstenivået. Mens det i andre avtaler under wto kreves at forskjellsbehand lingen må skje mellom "like" produkter eller tjenester, har ikke gpa-avtalens artikkel IV noe tilsvarende vilkår. Et forbud mot mindre gunstig behand ling forutsetter i praksis likevel en sammenligning av de aktører som rammes negativt av tiltaket og de aktørene som ikke rammes av tiltaket.
|
maalfrid_a0b8f4b1234d2b9b9c08e27a4cfdf4ad52de8c13_189
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
fr
|
0.233
|
et .4. r-COMNO-zt.101.0N).01--xf30,14C0.:FI .
|
maalfrid_9c9127dfa7077a00997d182a44909be616f4ba16_47
|
maalfrid_kartverket
| 2,021
|
no
|
0.849
|
Tidevannet (også kalt astronomisk tidevann) skyldes solens og månens tiltrekningskrefter og de innbyrdes bevegelsene i systemet jord-måne-sol. Tidevannet forplanter seg som en bølge med stor forplantningshastighet og lang bølgelengde (flere hundre km). Tidevannsbølgen kan oppfattes som summen av mange bølger med ulik amplitude, frekvens og fase. Frekvensene til hver enkeltbølge er bestemt av astronomiske forhold og er like over alt på jorden, mens amplitudene og fasene er stedsavhengige og finnes ved analyse av vannstandsobservasjoner. Amplitudene og fasene kalles tidevannskonstanter. Tidevannskonstantene brukes til å lage tidevannstabeller og til å finne ulike tidevannsnivå som LAT, HAT, middel høyvann m.fl. I tillegg til det astronomiske tidevannet varierer vannstanden på grunn av meteorologisk påvirkning, spesielt luftrykksvariasjoner og vind. Mer informasjon finnes i [7] og [8], tillegg E. Vannstandsmåling blir nå drevet av Statens kartverk Sjø. Dagens målenett består av 22 vannstandsmålere i Norges hovedland og en på Svalbard. Målestedene er vist i figur 12. Alle gamle data er nå digitalisert, kontrollert og samlet i en database. De eldste godkjente seriene i vannstandsdatabasen er fra 1914, og dataene gir et godt grunnlag til å bestemme middelvann og foreta tidevannsanalyser. --------------------------------------------- Versjon 2.
|
maalfrid_427561c57a23a6b05e3dca2f09aaf6abd58a38ed_6
|
maalfrid_custompublish
| 2,021
|
no
|
0.846
|
Utvalget tar oversikten til orientering. Deltakende medlemmer fordeler temaer seg mellom. Lutforsvaret_onepager Luftforsvaret essens Slik vil FUG svare på forespørslene: Vi takker nei til forespørselen om læringsstiler. Vi tilbyr å møte Sex og samfunn 10. mars kl. 8. Gunn Iren møter og tar med innspill fra Ubah. Vi svarer ja på denne henvendelsen fra Norges Astma- og allergiforbund (NAAF). Vi takker nei til nærmere samarbeid med Norsk leirskoleforeningen utover den dialogen vi allerede har.
|
maalfrid_2899e32a187f90ba742a4cf49cd4f0ac223c024b_55
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.449
|
ß-laktam – antibiotika Penicilliner: eks: penicillin G, dicloksacillin Cefalosporiner 1.generasjon (cefalotin) 2.generasjon (cefuroksim) 3.generasjon (cefotaksim) 4.generasjon Karbapenemer eks:
|
maalfrid_49461eee4355d1225ed0340a09c90e8a0c359006_148
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
da
|
0.283
|
DØDELIGHEDEN AF LUNGETUBERKULOSE I NORGE fremstillet amtsvis i Treaaret 1897-1899, • oji 4,0 ,$t- I ige Antal Matted& 1000 Ind bygge re.
|
maalfrid_acc662d5e305e4c6d0f9e37f2605d8147ae94fd4_2
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.799
|
God helse er for samfunnet den viktigste forutsetningen for bærekraft, sosial og økonomisk utvikling. Dette er også noe av forklaringen på hvorfor vi er så stolt av samfunnsoppdraget som Helsedirektoratet har. God helse og gode liv angår alle og er viktig for alle. Prioritering er et nøkkelord for at vi skal kunne fylle vårt samfunnsoppdrag. Det skal handle om pasientens helsetjeneste og den informerte bruker. 2019 har vært et spennende år for Helsedirektoratet. Etter en større nedbemanning i 2017, ny organisasjonsmodell og flytting til nye lokaler i 2018, har vi i 2019 jobbet med å levere enda bedre som et enklere, mer effektivt og samordnet direktorat. På denne måten understøttes aktiviteter som har størst verdi for oppdragsgiverne og med effekt helt ut til brukeren. I vår nye utviklingsstrategi har vi derfor identifisert fire utviklingsområder for vårt eget arbeid. Først og fremst skal det handle om pasientens helsetjeneste og den informerte bruker. Brukermedvirkning er sentralt i vårt arbeid. I fjor høst konkluderte OECD med at Norge har et av verdens beste helsevesen. K . Det er en anerkjennelse av det gode arbeidet som utføres på alle områder og nivåer i tjenesten, og som vi som nasjon har all grunn til å være stolt av.
|
maalfrid_55a4d3feb362b2ec19580c3ea713f0d6a46a33c4_37
|
maalfrid_dsa
| 2,021
|
en
|
0.934
|
In this chapter results from the monitoring of selected radionuclides in the Norwegian marine environment in 2000 and 2001 are given. The methods of sample collection are described in detail in Chapter 3. The observed activity concentrations of Cs, Tc, Sr, Pu, Pu and Am in sea water and sediment are reported below. The analytical methods used are described in more detail in the Appendix. The activity concentrations of Cs in sea water along the northern Norwegian coast, the North Sea and the Kattegat are presented in Figure 6.1. Activity concentration of Cs (Bq m) in surface water samples collected along the coast of Norway in 2000.
|
maalfrid_89dd5e145248a4241d3caefeac0d24d93dbbcfd8_0
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.788
|
Fagevaluering FYS3220 Vår 2004 Fysisk Fagutvalg 3. 17. november 2004 gjennomførte Fysisk Fagutvalg en spørreundersøkelse blandt studentene på FYS3220 i forbindelse med en fagevaluering av kurset. 10 av kursets elever svarte på denne, der 7 stk. ikke var tilstede. Nederst finner dere en oversikt over avkrysningsspørsmålene vi stilte, samt svarene vi fikk. 4/5 av studentene som svarte på undersøkelsen var programstudenter, med normal fremdrift (30 studiepoeng). Da vi spurte om studentene selv mente at de hadde god nok bakgrunn for kurset, svarte de positivt; og at vanskelighetsgraden var passe. De fleste følte likevel at de burde ha brukt mer tid på FYS3220 for å bli helt ajour. De aller fleste studentene som svarte sa at de stort sett alltid gikk på forelesning. Foreleserne snakker høyt og tydelig, og svarer på spørsmålene på en god måte. Samtidlig mente flere av studentene at fremdriften ikke var for sakte, og var ellers fornøyd med forelesningene. I kommentarfeltet var en av studentene særdeles fornøyd med forelesningene. Et flertall av studentene oppgir at de ikke alltid går på gruppene, men de fleste var fornøyde med gruppeundervisningen. Oppgavene er gode, og mange nok. De fleste var fornøyd med sin gruppelærer, som kan pensum og er flink til å hjelpe. Studentene mente at det var vanskelig å forstå øvelsestekstene, samt at labveilederen kunne hatt litt bedre kunnskap om øvelsenes praktiske gjennomføring og teori. Flertallet var fornøyd med utstyret på labben, men de er middels fornøyde med hvordan øvelsene illustrerer teorien bak dem.
|
maalfrid_5b3833d2f1e156bbe51cf5beef9217a6582f1584_2
|
maalfrid_uib
| 2,021
|
en
|
0.512
|
245937 Norwegian Center for Plankton Technology SINTEF FISKERI OG HAVBRUK AS 245876 Norwegian Clinical Research Infrastructure Network ST OLAVS HOSPITAL HF 245855 Norwegian Deep Ocean Acoustic Lab ? NOA-Lab STIFTELSEN NANSEN SENTER FOR MILJØ OG FJERNMÅLING 245678 Norwegian Fuel Cell and Hydrogen Centre STIFTELSEN SINTEF 245870 NORWEGIAN GENOME DYNAMICS INITIATIVE (NGDI) OSLO UNIVERSITETSSYKEHUS HF 245901 Norwegian Infrastructure for Dietary Analysis UNIVERSITETET I OSLO 245744 Norwegian laboratory for silicon-based solar cell technology STIFTELSEN SINTEF 245828 Norwegian Macromolecular Crystallography Consortium UNIVERSITETET I TROMSØ - NORGES ARKTISKE UNIVERSITET 245934 Norwegian Mass Cytometry Infrastructure for Single Cell Analysis in Immunology and Cancer Biology UNIVERSITETET I BERGEN 245963 Norwegian Micro- and Nanofabrication Facility II NORGES TEKNISK-NATURVITENSKAPELIGE UNIVERSITET NTNU 245749 Norwegian Mouse Phenogenomics Centre:
|
maalfrid_fd684a7cafdc8402b0e67bc473d936265f06bec2_1206
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021
|
no
|
0.732
|
Ulovlige inntekter, fradrag for bestikkelser mv. 1172 Lignings-ABC 2010 Ulovlige inntekter, fradrag for bestikkelser mv. – Sktl. § 6-22. En inntekt innvunnet i en ellers lovlig inntektsgivende aktivitet, herunder et regulært arbeidsforhold, vil som hovedregel være skattepliktig selv om innvinningen av inntekten er forbundet med overtredelse av lovgivningen. Dette gjelder selv om det foreligger en mulighet for at inntekten helt eller delvis vil bli tilbakebetalt eller inndratt. Eksempler på slik inntekt vil være inntekter som innvinnes ved ordinær handelsvirksomhet eller transportvirksomhet, hvor man har overtrådt lukningsvedtekter, konkurranselovgivning, skjenkebestemmelser eller tollovgivningen. Når det gjelder virksomhet hvor inntekten mer umiddelbart refererer seg til straffbare forhold foreligger det skatteplikt hvis inntektene innvinnes som ledd i en ellers lovlig virksomhet. Som eksempel på slike inntekter kan nevnes omsetning av stjålne varer (heleri) i en ellers ordinær handelsvirksomhet. Se HRD av 19. juni 2007 (Rt. 2007/ 973). Tilsvarende gjelder for irregulære inntekter mottatt som «smøring», bestikkelser eller korrupsjon. I visse tilfeller skriver imidlertid inntektene seg fra straffbare handlinger som ikke har den nødvendige tilknytning til noen virksomhet eller arbeidsforhold. Således vil f.eks. fordeler vunnet ved tyveri og underslag normalt ikke være skattepliktig. Imidlertid må det under enhver omstendighet kreves klare bevis for at inntekten skriver seg fra straffbare forhold dersom inntektene skal unntas fra beskatning. Se også FIN i Utv. 1999/200. Det gis i følge sktl. § 6-22 ikke fradrag for kostnader til: – bestikkelse og – annen ytelse som er vederlag for urettmessig motytelse eller som tar sikte på å oppnå en urettmessig motytelse. Det må vurderes om motytelsen fremstår som urettmessig for den som oppnår eller tar sikte på å oppnå motytelsen, for eksempel den som opptrer på vegne av skattyters medkontrahent. Motytelsen vil være urettmessig hvis mottakeren i forhold til den han opptrer på vegne av, ikke har rett til å motta en slik ytelse. Den vil også være urettmessig når det vil være i strid med den alminnelige forretningsmoral eller forvaltningsskikk å oppnå motytelsen. Motytelsen anses for å være urettmessig både når den strider mot den alminnelige forretningsmoral eller forvaltningsskikk på det stedet motytelsen skjer eller skulle skjedd, og/eller når den ville stride mot den alminnelige forretningsmoral eller forvaltningsskikk i Norge. Det må imidlertid tas hensyn til at legale ordninger for lønn og lojalitetsbånd kan være annerledes i det aktuelle land forholdet gjelder. For at fradrag skal kunne nektes, må skattyter ha utvist uaktsomhet i forhold til om ytelsen har karakter av bestikkelse eller vederlag for urettmessig motytelse, se HRD i Utv. 2006/759 (Rt. 2006/449) (daglig leder hos skattyter opptrådte uaktsomt ved å overføre «provisjon» til en konto som det viste seg tilhørte den som opptrådte på vegne av medkontrahenten). Alle slags motytelser er relevante. Motytelsen kan være passivitet, f.eks. at en unnlater å foreta kontroll, eller en aktiv tjeneste, f.eks. ved å gi taushetsbelagt informasjon, foreta en beslutning eller påvirke andres avgjørelser. Det er ikke noe vilkår for å nekte fradrag at man faktisk oppnår motytelser som nevnt. Det er tilstrekkelig at utbetalingen er motivert ut fra et ønske om å oppebære slik motytelse. Det er uten betydning om en eventuell motytelse kommer før, samtidig med eller etter ytelsen. Om et tilfelle hvor det manglet dokumentasjon for at det forelå en fradragsberettiget kostnad, se LRD av 15. desember 1998 (Agder) i Utv. 1999/42.
|
maalfrid_30102a23ecdea054304a0c448b04667e0f631473_167
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
no
|
0.84
|
at de mastene som i dag benyttes på Hammerenledningen, er blant de eldste i landet som fortsatt er i drift. Hammeren kraftverk er i seg selv et viktig kulturminne. Dette er et av landets eldste vannkraftverk, og det første som produserte vannkraft til hovedstaden. Det er også trolig det første arkitekttegnede kraftverket i landet (arkitekt Ingvar O. Hjort). Det over hundre år gamle anlegget er fortsatt i drift, og fremstår i dag som meget godt ved- # likeholdt. Den opprinnelige mottakerstasjonen på Østre Elvebakke, senere kalt Anker- # torget, ble i likhet med kraftverket tegnet av arkitekt Ingvar O. Hjort, og opp- # ført i nyromansk stil med fasader i rød tegl tilpasset den nærliggende Jakob kirke (i dag Kulturkirken Jakob). Senere har den blitt bygget på flere ganger, og arkitekter som Hjort, Carl Ferdinand Linthoe, Thorvald Astrup og Christian Astrup har vært involvert i de ulike byggetrinnene. Ankertorget er i dag faset ut som koblings- og trans- # formatorstasjon, og er tatt i bruk som Norsk design- og arkitektursenter (DogA). Nye Korsvoll transformatorstasjon,som i dag tar i mot kraften fra Hammeren, ble satt i drift i 1955. Bygget er oppført i jernbetong og kledd med tegl, pent utformet av arkitekt Georg Greve. Johannessen, Finn Erhard (1992): I støtet – Oslo Energi gjennom 100 år. Oslo: Ad Notam Gyldendal. Ljøgodt, Lars (1975): Hammeren kraftverk 75 år. Oslo Lysverker. NVE (2006): Kulturminner i norsk kraftproduksjon Oslo: Norges vassdrags- # og energidirektorat. Rapport nr. 2/2006. Sandberg, Johannes (1951): Trekk fra elektrisitetsforsyningens utvikling – Del 2. Utviklingen i vårt land 1901-1951. Oslo: Norske Elektrisitetsverkers Forening. Rune Aasgaard, dr. ing., geografisk informasjonsteknologi Hans Haakon Faanes, tidl. professor i elkraftteknikk ved NTH/NTNU Arne Vegard Langmo, Hafslund Nett AS Arne Kr. Larsen, tidl. Hafslund Nett AS Rune Thomassen, Hafslund Driftssentral Johan Fredrik Ziesler, tidl.
|
maalfrid_2ffffee0974ac8770773404202c04850cf2c434b_124
|
maalfrid_inn
| 2,021
|
no
|
0.851
|
Emnekode og -navn: Studieår og semester: Emneansvarlig: Andre forelesere involvert: 3MØS 100 Økonomisk organisasjonsteori 2018 Høst Kjell Tryggestad, professor Per Ahlgren, førsteamanuens Helt overordnet har designet av emnet understøttet målene for læringsutbyttet: den case baserte undervisningen, med tilhørende empirisk forskning på virksomhetenes prosesser og beslutninger, understøtter diskusjon, analyse og kritisk refleksjon De obligatoriske oppgavene er designet slik at de simulerer en eksamenssituasjon der studenten skal analyse en case ved hjelp av valgte deler av pensum som er unik for hver samling. Denne koblingen til eksamensformen gjør at studentene opplever at den obligatoriske oppgaven ikke bare er en byrde, men et godt og relevant instrument for læring. Men studentene opplever også en utfordring med stoffet. Det er til overveiende del forskningsbasert, ganske omfattende og oppleves som krevende også tidsmessig. Se nærmere beskrivelse av kvalitetsområdene på kvalitetssystemets nettsider a. Vurdering av behov for faglig oppdatering av emnet og evt. behov for å bringe annen kompetanse inn i undervisningen. Et relevant spørsmål som dukker opp i emnet og i undervisningen er: 'hva menes med ledelsesteknologi?' I tillegg til det som vi allerede har i undervisningsplanen og har hatt oppe i undervisningen, vurderer jeg å oppdatere pensum med flere artikler som kan kaste ytterligere lys på dette interessante og relevante spørsmålet. Vi har nå også styrket lærerstaben med førsteaman Per Ahlgren slik at dette og andre relevante spørsmål kan adresseres på en mer inngående måte. b. Vurdering av undervisningsmetodene som har vært brukt og behov for å ta i bruk andre/nye pedagogiske metoder i emnet, herunder digitale verktøy. Undervisningsmetodene er casebasert undervisning/diskusjon og case analyse basert på relevante teorier og begreper fra pensum. Dette fungerer godt. Nye digitale verktøy brukes ikke i noen større omfatning. Men det brukes en del tid på å finne en god balanse mellom tekst og (digitale) bilder i power points. I tillegg kan undervisningssituasjonen berikes med filmer og andre digitale illustrasjoner hentet fra internet. Whiteboard brukes en hel del (både tekst og tegning).
|
maalfrid_773e82b178461c60ea6ddaa25d5f1f700bb18e74_373
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.217
|
Tahell IV (torts.). Ulforselen av de forskjellie varer I pr. stk. Stat.iir. Vareslag og land \'ekt kg Pris pr. kg k r. Verdi k I-. 6107. Japan 116 18 2.32 7201. Auslral-Sambandet 929 30 802 7202. New Zealand . 1 375 31 5.59 899 14 32 Skistaver 3 230 24.55 79 305 102 3101. Canada 528 10 401 3191. Sambandssla!ene 639 21 621 899 11 23 Skibindinger, stálkanter, beslag, s5iebeskyttere in. V. 31 511 16.02 504 817 108. Tsjekkoslovakia 7 713 177 360 /303. Sveils 966 1.3 0.54 1304. Soerige 11 661 147 979 1 738 23 601 1181. Slorbriiannia og Nord-Irland 894 12 092 3101. Canada .5 394 62 035 3191. Sambandsstalene 640 15 0.57 7201. Auslral-Sambandel 663 13 027 899 14 Skismoring 20 471 13.87 283 907 1108. Tsjekkoslovakia 9 126 821 1110. Ungarn 819 13 188 Sverige 1 096 61 818 3101. Canada 1 000 11 210 6107. .Jopan 1 152 17 008 899 14 23 Mindre sti1varer 571 454 23.72 13 552 934 899 11 29 Sportsutstyr, ikke ellers nevnt 12 250 22.50 275 564 /304. Sverige 741 84 725 1306. Oslerrike 16 .361 1341. Danmark 441 18 487 1402. Island 8 064 70 8-38 3101. Canada 1 /35 50 721 3191. Sambandsslalene 262 13 256 899 13 10 Barnevogner 13 stk. 126.00 1 638 899 15 20 Deler til harnevogner 899 15 30 Leketoy 4 033 16.31 05 793 Seerige 3 311 54 029 899 15 41 Selskapsspill 132 29.36 3 870 899 1600 Penneholdere, mekanioke hlvanter og fylle- # penner 737 75.39 55 565 1304. Soerige 365 16 021 1341. Danmark 1.35 12 500 6106. Israel 2.37 27 041 899 17 ii Blekk, flVtefl(1C 899 17 20 Blyanter og blyantstifter. Iargekritt, large- # band m. v. 1 903 51.48 97 971 1 65.3 97 406 899 17 39 Kontorutstyr (unntatt papir), ikke ellers nevnt 14 824 12.70 188 228 1304. Sverige .5 507 113 841 /341. Dan,nark 2 264 20 517 2102. Etiopia med Eritrea 7 00.
|
haldenarbeiderblad_null_null_19461108_14_257_1_MODSMD_ARTICLE9
|
newspaper_ocr
| 1,946
|
no
|
0.946
|
Prisreguleringen har vært til fordel for alle med fast lønn.
|
digistorting_2003_part4_vol-g_part4
|
parliament
| 2,021
|
no
|
0.795
|
mrådet Videre brukes uforholdsmessig mye ressurser på å behandle søknader om dispensasjon. 10.2 Forslagene i høringsbrevet Det ble i høringsbrevet stilt spørsmål ved om det fortsatt er behov for å kunne dispensere fra de økonomiske vilkår og fra lovens saklige dekningsområde. Inntektsgrensene er den siste tid blitt hevet flere ganger, senest i 2003 (til kr 230 000). Over 50 % av befolkningen faller nå inn under inntektsgrensene for fri rettshjelp. Dermed vil de tilfellene hvor det tidligere ble dispensert, i hovedsak nå falle inn under den nye inntektsgrensen. I høringsbrevet er det foreslått at flere av de uprioriterte saksfeltene som det i praksis gis fri rettshjelp til, gjøres prioriterte. Det vil dermed gjenstå få tilfeller som ikke omfattes av de prioriterte saksområder og hvor det vil være aktuelt å innvilge fri rettshjelp. Når det gjelder de økonomiske vilkår, konkluderte imidlertid departementet med at en absolutt grense ville kunne føre til urimelige resultater, seiv om inntektsgrensen er hevet. Dette gjelder særlig hvor sakens art tilsier at det gis støtte og hvor utgiftene i forbindelse med den juridiske bistand blir svært høye i forhold til søkers økonomiske ressursen For så vidt gjelder de saklige kriterier for fri rettshjelp, la departementet til grunn at seiv om et system som ikke gir adgang til å dispensere vil føre til en vesentlig forenkling, vil det likevel kunne få urimelige utslag i enkelttilfellen Seiv om enkelte uprioriterte saksfelt som det i dag gis fri rettshjelp til gjøres prioriterte, vil velbegrunnede søknader kunne falle utenfor ordningen. Dette vil spesielt gjøre seg gjeldende i saker som er svært viktige for søkeren, hvor søkers økonomi er dårlig, og i saker hvor utgiftene til juridisk hjelp blir omfattende. Det ble på denne bakgrunn konkludert med at absolutte vilkår ikke i tilstrekkelig grad vil gi den fleksibilitet som gjør det mulig å fange opp alle tilfeller hvor søker har behov for bistand og hvor saken er støtteverdig. I høringsbrevet ble det også anført at et system uten adgang til å dispensere i enkelttilfeller heller ikke vil harmonere med justiskomiteens føringer. I Innst. S. nr. 181 (1999-2000) side 15 sluttet komiteen seg til forslaget om en forenkling av regelverket, men konkluderte med følgende: «Etter sin art bør en slik ordning ha rom for noe skjønnsvurdering, slik at lovens avgrensninger ikke får helt urimelige utslag i enkelte tilfeller». Videre ble det påpekt at en regel uten unntak muligens heller ikke er i samsvar med internasjonale føringer om privatpersoners «access to court» jf. Den europeiske menneskerettighetskonvensjon (EMK) § 6 Retten til en rettferdig rettergang. unntakstilfeller fortsatt skal være adgang til å dispensere både fra de økonomiske vilkårene og fra de saklige kriteriene, men at adgangen til å dispensere fra økonomi og sak fremgår av samme bestemmelse. De samlede vilkårene for å f å fri rettshjelp vil da i større grad fremgå av samme bestemmelse. Videre ble det foreslått at det angis to selvstendige vilkår som knytter seg til henholdsvis den økonomiske vurderingen og vurdering av sakens støtteverdighet. På denne måten blir det to rendyrkede vurderinger, og dagens dobbeltsporede system unngås. For å innvilge fri rettshjelp når saken er uprioritert, ble det foreslått at det angis et vilkår om at saken objektivt sett må berøre søker i særlig sterk grad. Når de alminnelige økonomiske vilkår ikke er oppfylt, ble det foreslått at det kan dispenseres dersom de nødvendige utgiftene blir betydelige i forhold til søkers økonomiske situasjon. Det føreslåtte prinsippet om forholdsmessighet for å dispensere fra de økonomiske vilkår er en videreføring av dagens praksis der inntekts- og formuesoverskridelsens størrelse sees i sammenheng med sakens omfang. Jo større inntekts- og formuesoverskridelsen er, desto større må utgiftene være før det er aktuelt å yte fri rettshjelp. En slik vurdering vil være i samsvar med rettshjelpslovens formål om å sikre nødvendig juridisk bistand til dem som ikke seiv har økonomiske forutsetninger for å betale advokathjelp. Forslaget vil gjøre vilkårene for dispensasjon mer forutberegnelige og lettere å praktisere. Forslaget knyttet til de saklige kriteriene for dispensasjon, at saken objektivt sett må berøre søker personlig i særlig sterk grad, vil gjøre vurderingskriteriet mer presist. Vilkåret vil gi en indikasjon til publikum om at det ikke er tilstrekkelig at de seiv raener å ha et problem som berører dem personlig. Det stilles krav til at saken mer allment kan antas å berøre folk personlig i særlig sterk grad. Som veiledning i den vurderingen vil det være naturlig å se hen til de sakstyper som er prioriterte i loven. Forslaget til nye dispensasjonsbestemmelser vil gi mer presise vilkår og føre til en mer enhetlig praksis. Det er imidlertid ikke ment at endringen samlet sett skal føre til at færre personer skal ha rett til fri rettshjelp. Forslaget innebærer at flere skal få bistand innenfor noen færre saksområder enn i dag. Dette må også sees i sammenheng med at en del uprioriterte saksfelt foreslås gjort prioriterte, jf. punkt 9.2. Forslaget vil dermed innebære at det offentliges rettshjelpstilbud i større grad vil fokusere på og prioritere de viktigste sakstypene og de personer som har minst mulighet for å dekke utgifter til rettshjelp seiv. mulighet for å vinne frem med sin sak. At dette vurderingstemaet er foreslått fjernet må blant annet sees i sammenheng med forslaget om at domstolene også skal behandle søknader om dispensasjon fra saksfelt. Videre kan det være tvilsomt om en ren prosedabilitetsvurdering i fri sakførselssaker vil være i samsvar med Norges internasjonale forpliktelser, blant annet i forhold til den praksis som har utviklet seg i Den europeiske menneskerettighetsdomstol i medhold av EMK artikkel 6 om adgang til domstolene og artikkel 13 som sikrer en effektiv prøvingsrett, jf. også punkt 9. Det ble også foreslått et eget dispensasjonsvilkår når det gjelder fri sakførsel i saker av prinsipiell betydning. Dette var i hovedsak kun ment å være en videreføring av dagens regelverk. Om saken er av prinsipiell betydning tillegges vekt også i dag når det vurderes om det skal innvilges fri sakførsel i ikke prioriterte saker, jf. rettshjelpsloven § 17 annet ledd. Ettersom forslaget ble utformet generelt og omfattet alle fri sakførselssaker, la departementet til grunn at rettshjelpsloven § 21a om Høyesteretts kompetanse til å innvilge fri sakførsel i prinsipielle saker ikke lenger hadde selvstendig betydning og kunne oppheves. 10.3 Høringsinstansenes syn Høringsinstanser som har uttalt seg er enige i departementets vurdering av at det bør kunne dispenseres både fra de økonomiske vilkår og fra det saklige dekningsområdet. De fleste høringsinstansene som har uttalt seg er positive til forslaget til nye dispensasjonsbestemmelser. En del bemerker imidlertid at det er viktig at vilkåret «saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad» ikke blir praktisert så strengt at dispensasjonsbestemmelsen blir illusorisk. Noen instanser har også påpekt behovet for en nærmere presisering av det saklige dispensasjonsvilkåret Juss-Buss mener det ikke er tilstrekkelig klart hva som kreves for å få dispensasjon fra saksområde, og ønsker å utdype vilkårene i selve lovbestemmelsen. For å bedre forutberegneligheten for publikum foreslås det at det fremgår av bestemmelsen at det skal legges vekt på om sakstypen har likhetstrekk med de prioriterte saksområder. Høyesterett mener at slik forslaget til selvstendig dispensasjonsvilkår for saker av prinsipiell interesse er utformet, vil en opphevelse av rettshjelpsloven § 21a innebære en innsnevring i Høyesteretts kompetanse. at lovutkastet vil føre til at Høyesteretts kompetanse til å innvilge fri sakførsel i prinsipielle saker ikke lenger får selvstendig betydning, vil bedømmelsen av om det bør innvilges fri sakførsel bli betydelig annerledes i Høyesterett enn i øvrige instanser. På denne bakgrunn konkluderer Høyesterett med at dette kan tilsi en noe annen utforming av regelen for Høyesteretts del. Høyesterett fremholder at dersom en sak er henvist til Høyesterett, betyr det at den er ansett som særlig egnet til å få avklart spørsmål av generell rekkevidde innenfor et rettsområde. Samtidig betyr prøvingen i Høyesterett at pattene i saken blir påført særlig store utgifter ved en avklaring som vil komme det praktiske rettsliv til gode. Høyesterett er derfor av den oppfatning at dispensasjonsadgangen for saker av prinsipiell interesse vil ha en annen ramme for Høyesterett enn for underinstansene. Det antas at en generell dispensasjonshjemmel ikke vil gi tilstrekkelig klarhet i forhold til dette. En del høringsinstanser mener at adgangen til å få fri rettshjelp i prinsipielle saker bør utvides. Forbrukerrådet mener at forslaget til ny formålsbestemmelse er for snever, og at rettshjelpsloven må utvides til generelt å omfatte fri sakførsel i saker av prinsipiell og allmenn betydning. Barne- og familiedepartementet er uenig i at ordningen med fri rettshjelp i framtiden bare skal være å anse som en sosial støtteordning. Det bør være lovens hovedinnretning, men samtidig bør det åpnes for at også andre saksfelt kan komme i betraktning. Barne- og familiedepartement peker i den forbindelse spesielt på typiske «forbrukersaker». Ettersom det ikke er aktuelt å foreta en utvidelse av ordningen med fri rettshjelp, vil departementet ikke følge opp disse forslagene ved denne revisjon. Videre vises det til at forslaget innebærer en innsnevring av lovens anvendelsesområde. Det vises spesielt til Justisdepartementets uttalelse i høringsbrevets merknad til ny § 15 om at saker av prinsipiell betydning bare vil være saker som har likhetstrekk med de prioriterte sakene etter loven eller med tilsvarende stor betydning, og at typiske forbrukersaker ikke vil omfattes. Barne- og familiedepartementet anfører at seiv om de typiske forbrukersakene aldri har ligget i kjerneområdet for lov om fri rettshjelp, vil dette ofte være saker av stor personlig og velferdsmessig betydning. 10. dekningsområdet opprettholdes i hovedsak. Departementet er imidlertid enig med Juss-Buss som anser at det vil være en fordel at det i bestemmelsen som angir vurderingskriteriet for saklig dispensasjon, klart fremgår at det sees hen til de prioriterte saksfelt ved vurderingen av om saken er støtteverdig. En slik tilføyelse i loven vil være klargjørende for publikum og medføre færre søknader som ikke kan føre frem. Det foreslås derfor at dette inntas som et nytt annet punktum i bestemmelsene om saklig dispensasjon både for fritt rettsråd og fri sakførsel, jf. utkastets §§ll tredje ledd og 16 tredje ledd. Departementet anser det ikke hensiktsmessig med en egen unntaksbestemmelse som gir en ytterligere mulighet for saklig dispensasjon, slik rettshjelpsloven § 6 første ledd (fri rettshjelp utenfor lovens ordninger) angir, jf. punkt 9.1.4. Slik reglene nå foreslås utformet, vil en egen unntaksbestemmelse utover den alminnelige adgangen til å innvilge fri rettshjelp i uprioriterte saker åpne for et dobbelt system for dispensasjon og dermed være forvirrende. I praksis benyttes denne særskilte hjemmelen til å innvilge fri rettshjelp i straffesaker, i saker om fullbyrding av straff (blant annet prøveløslatelse) og i visse utenlandssaker. Fordi det foreslås å fjerne den utrykkelige begrensningen i rettshjelpsloven § 1 siste punktum knyttet til straff og fullbyrdning, jf. punkt 5.4, samtidig som det foreslås inntatt en egen bestemmelse for rettshjelp i utlandet, jf. punkt 9.2.4, vil en slik særlig hjemmel ikke lenger være nødvendig. Departementet opprettholder heller ikke forslaget om et eget generelt vilkår for fri sakførsel knyttet til prinsipielle saker. Ut fra høringsbrevet kan det forstås slik at det ville være tilstrekkelig for å innvilges fri sakførsel at saken er prinsipiell. Ut fra kommentarene til lovutkastet i høringsbrevet fremgår det imidlertid klart at det ikke har vært merlingen at fri sakførsel utelukkende skal kunne innvilges på bakgrunn av sakens prinsipielle karakter. En slik endring ville også medføre en vesentlig utvidelse i ordningen med fri rettshjelp, og være i strid med rettshjelpslovens formål, jf. punkt 3.4. Det foreslås derfor at henvisningen til sakens prinsipielle interesse tas ut. Det gjøres imidlertid oppmerksom på at sakens prinsipielle interesse forsatt vil være et moment i helhetsvurderingen av om det skal innvilges fri sakførsel. På denne bakgrunn foreslås det at rettshjelpsloven § 21a om Høyesteretts kompetanse likevel opprettholdes som en selvstendig regel, jf. utkastets § 18. Dette er også i overensstemmelse med Høyesteretts oppfatning om at denne uansett vil gi en videre kompetanse enn det opprinnelige utkast til en generell bestemmelse på dette området. Fordi det er foreslått endringer i persongruppen som omfattes av rettshjelpsloven, jf. punkt 4, foreslås det at det fremgår utrykkelig av bestemmelsen om Høyesteretts kompetanse at denne også unntaksvis kan gjelde for andre enn fysiske personer, jf. utkastets § 18 første ledd annet punktum. Det vises forøvrig til behandlingen under punkt 4. Fri sakførsel omfatter hel eller delvis dekning av salær til prosessfullmektig. Dessuten dekkes gebyr og sideutgifter ved saken. Det er den rett som har saken til behandling som fastsetter godtgjøringen til prosessfullmektig og eventuelle sakkyndige som er oppnevnt av retten. Det kan også samtykkes i at partens egne vesentlige og nødvendige utgifter i anledning saken dekkes helt eller delvis. Det samme gjelder partens utgifter til bistand fra sakkyndige som ikke er oppnevnt. Det er fylkesmannen som tar stilling til om slike utgifter som knytter seg til en sak for domstolen skal dekkes eller ikke. Ordningen er upraktisk og medfører at to instanser er involvert i en og samme sak. I praksis finner fylkesmannen svært sjelden grunn til å dekke utgifter etter bestemmelsen. En bevilling til fri sakførsel gjelder bare i én rettsinstans. Dette innebærer at den part som taper saken i første instans må søke om fri sakførsel på ny for å anke saken. Tilsvarende gjelder den part som har vunnet saken, når motparten anker. Dette i motsetning til blant annet dansk rett der en fri sakførselbevilling automatisk omfatter sakens behandling i høyere rettsinstanser hvis ankesaken er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har vunnet saken i foregående rettsinstanser. Departementets inntrykk er at den vinnende part også i Norge som hovedregel innvilges fri sakførsel i ankeinstansen hvis motparten anker. I dag er hovedregelen at idømte saksomkostninger ikke omfattes av en fri sakførselbevilling. Den som innvilges fri rettshjelp må seiv vurdere risikoen for å tape saken, herunder muligheten for å måtte dekke motpartens saksomkostninger. Dette må sees i sammenheng med den liberale innvilgelsespraksis som føres i prioriterte rettshjelpssaker. I slike saker foretas ikke en prosedabilitetsvurdering, og det offentlige bidrar derfor i stor grad til prøving av saker for domstolene. Parten må derfor ved hjelp av sin advokat foreta en aweining av om vedkommende kan påta seg risikoen ved å bli ilagt motpartens omkostninger. Dette anses å ha en viss preventiv effekt, og kan hindre fremme av übegrunnede og mindre velfunderte søksmål. I unntakstilfeller kan saksomkostningsansvar overfor motparten dekkes etter rettshjelpsloven § 24 tredje ledd. Bestemmelsen praktiseres restriktivt Søknad om dekning må fremmes av den part som er idømt saksomkostningene. I vurderingen av om saksomkostningene skal dekkes, blir det lagt vekt på begge parters økonomi, sakens art, om motparten er påført søksmålet på grunnlag av en fri sakførselbevilling og om motparten er uten skyld i at saken er anlagt. Departementet har foreslått at den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling også vurderer hvilke andre utgifter som skal dekkes utover salær til prosessfullmektig i fri sakførselssaker. Dette innebærer at fylkesmannen ikke lenger skal vurdere hvilke andre utgifter det offentlige skal dekke. Dette er en vurdering som behandlende instans vil være nærmest til å foreta. Søkeren vil dermed ikke behøve å forholde seg til andre instanser enn den behandlende med hensyn til dette spørsmålet. Forslaget innebærer en utvidelse av kompetansen til den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling, med hensyn til hva fri sakførsel faktisk skal omfatte. Det er videre foreslått å oppheve rettshjelpsloven § 24 annet ledd tredje punktum, om at reise- og oppholdsutgifter omfattes av en bevilling til fri sakførsel for en part som er pålagt utvidet møteplikt. Dette fordi den geografiske begrensingen av møteplikten er opphevet i tvistemålsloven. Det foreslås derfor at slike reise- og oppholdsutgifter skal vurderes etter den generelle bestemmelsen om at partens egne vesentlige og nødvendige utgifter i anledning saken kan dekkes. Det er videre foreslått at en fri sakførselbevilling også skal omfatte sakens behandling i høyere rettsinstanser hvis ankesaken er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har fått medhold i foregående rettsinstans. Slik vil loven gi bedre uttrykk for den faktiske rettstilstanden. Søkere vil også få styrket forutberegneligheten med hensyn til hvilken bistand som faktisk dekkes. I forlengelse av forslaget om å endre innvilgelseskompetansen mellom domstol og fylkesmann, har departementet foreslått enkelte endringer i grensen mellom fritt rettsråd og fri sakførsel, jf. punkt 7.1 sammenheng med disse endringene ble det blant annet foreslått at skiftesaker som skal behandles av retten og saker om tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring vurderes etter reglene om fri sakførsel. Under forutsetning av at departementets forslag ble fulgt opp, ble det i denne forbindelse bedt om høringsinstansenes uttalelse av om det burde innføres stykkprisbetaling i saker om skifte, tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring. I høringsbrevet ble det også foreslått at rettshjelpsloven § 24 tredje ledd oppheves. Dette innebærer at den part som er tilkjent saksomkostningene, men som ikke har fått dekning av motparten, henvises til å søke etterbevilling av fri sakførsel. Det ble lagt til grunn at endringen ikke ville innebære store realitetsendringer i forhold til den restriktive praksis som i dag føres i slike saker. Motparten må etter dagens praksis i hovedsak oppfylle vilkårene for fri rettshjelp hvis vedkommendes saksomkostninger skal kunne dekkes. Motparten henvises derfor til seiv å søke om etterbevilling av fri sakførsel i etterkant, hvis parten som er idømt saksomkostninger ikke kan dekke disse. En slik endring vil gi et mer oversiktlig og forutsigbart regelverk. For bedre å klargjøre at en bevilling til fri sakførsel ikke automatisk omfatter ansvar for motpartens saksomkostninger, ble det i høringsbrevet foreslått inntatt en egen bestemmelse om dette. Det er for øvrig foreslått redaksjonelle endringer i reglene om hva fri sakførsel omfatter. 11.3 Høringsinstansenes syn Det er ikke kommet nevneverdige innvendinger til forslaget om at den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling avgjør hva fri sakførsel skal omfatte. I høringsbrevet ba departementet spesielt om tilbakemelding på om praksis har vært at det i hovedsak innvilges fri sakførsel for behandling i høyere rettsinstanser hvis ankesaken er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har fått medhold i foregående rettsinstans. De høringsinstanser som har uttalt seg bekrefter denne praksis og er positive til forslaget om å lovfeste praksis. Flere anser at en slik utrykkelig regel vil innebære en forenkling av rettshjelpsordningen. Departementet ba også om høringsinstansenes syn på å innføre stykkpris i visse saker. Av domstolene har bare Asker og Bærum tingrett kommentert problemstillingen. Øvrige instanser har delte meninger med hensyn til hensiktsmessigheten av å innføre stykkpris. Asker og Bærum tingrett er noe skeptisk til stykkprisbetaling i skiftesaker, tvangsfullbyrding og midlertidig sikring, og viser til at sakenes omfang varierer mye både når det gjelder eventuelle rettsmøter og advokaters forberedende arbeid. De fleste fylkesmenn er positive til innføring av stykkpris. Flere henviser til den gode erfaring man har med stykkpris i prioriterte fritt rettsrådssaker etter dagens regelverk. Fylkesmannen i Oslo og Akershus og Fylkesmannen i Sogn og Fjordane ønsker en slik ordning, og antar at det må kunne gjøres unntak når saken har vært spesielt arbeidskrevende og stykkpris ikke gir tilfredsstillende kompensasjon for arbeidet. Fylkesmannen i Telemark mener at forenklingshensyn og hensynet til konsekvens i systemet tilsier at det innføres stykkprisbetaling i slike saker. Fylkesmannen i Møre og Romsdal er mer usikker på om det vil være tjenlig å innføre stykkpris i skiftesaker. Fylkesmannen viser til at det er stor variasjon i tidsbruken, og at kompliserte og sammensatte skifter i noen tilfeller fører til et reelt behov for et nøyt timetall. Det er kommet en del innvendinger mot forslaget om å oppheve unntaksregelen i rettshjelpsloven § 24 tredje ledd om dekning av motpartens saksomkostninger. Agder lagmannsrett går i mot et slikt forslag. Det anføres blant annet at når den benefiserte part ikke har midler, er prosessrisikoen i realiteten overført på motparten. At vedkommende part ikke oppfyller betingelsene for fri sakførsel, innebærer ikke nødvendigvis at vedkommende har spesielt god betalingsevne. Asker og Bærum tingrett nevner at risikoen for å måtte dekke motpartens saksomkostninger etter at egenandelen nå er fjernet ser ut til å være det eneste virkemiddel som kan bremse for lite gjennomtenkte saksanlegg. Likevel mener tingretten at det i den grad det dreier seg om dårlig funderte søksmål, vil være urimelig at det offentlige ikke påtår seg ansvaret for motpartens saksomkostninger, og at det derfor bør være en viss mulighet for å dekke motpartens saksomkostninger gjennom fri sakførsel. Forbrukerrådet er også i imot forslaget, og mener at en hovedregel om at man ikke kan få dekket ansvar for motpartens saksomkostninger vil virke sterkt urimelig, med mindre den åpner for unntak. dekke de fulle utgifter ved saken ettersom det er staten som gjør det mulig å fremme en sak for domstolene gjennom innvilgelse av fri sakførsel. Advokatforeningen henviser i denne sammenheng til tvistelovutvalgets forslag om at fri sakførsel bør omfatte saksomkostninger som tilkjennes motparten, og ber om at dette forslaget innarbeides i loven i forbindelse med denne revisjon. Regjeringsadvokaten mener derimot at hovedregelen må være at den som er innvilget fri sakførsel seiv må dekke idømte saksomkostninger, og at det offentlige ikke skal ha ansvaret for dette. Regjeringsadvokaten mener at hvis det offentlige skal dekke økonomisk skade som motparten er påført på bakgrunn av en fri sakførsel bevilling, ville dette innebære en utvidelse av hva som dekkes under ordningen med fri rettshjelp. Dette krever økte bevilgninger. Fylkesmannen i Oslo og Akershus slutter seg til departementets vurdering av at rettshjelpsloven § 24 tredje ledd er vanskelig å praktisere og at den bør oppheves. Fylkesmannen anser det tilfredsstillende at den vinnende part selvstendig kan søke om etterbevilling av fri sakførsel. Fylkesmannen i Rogaland støtter forslaget, og mener det vil gjøre ordningen mer forutberegnelig og trolig gi et mer rimelig resultat i flere saker. 11.4 Departementets vurdering Departementet opprettholder forslaget om at den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling skal avgjøre hva fri sakførsel skal omfatte, jf. utkastets § 22 annet og sjette ledd. Videre opprettholdes forslaget om at bevilling til fri sakførsel også omfatter behandling i høyere rettsinstanser hvis ankesaken er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har fått medhold i foregående rettsinstans, jf. utkastets § 22 tredje ledd. Videre opprettholdes forslaget om å oppheve rettshjelpsloven § 24 annet ledd tredje punktum. Når det gjelder spørsmålet om det bør innføres stykkprisbetaling i saker om skifte, tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring føreligger det ikke et tilstrekkelig grunnlagsmateriale for å ta standpunkt til spørsmålet nå. ikke vil være praktisk å fastsette et gjennomsnittlig forbruk som kan anvendes som stykkprissats. Departementet vil derfor innhente ytterligere opplysninger i relasjon til tidsbruken i slike saker, og komme tilbake til spørsmålet i forbindelse med den endring av stykkprisforskriften denne revisjonen foranlediger. Innføring av stykkpris kan gjennomføres uten lovendring. Når det gjelder saksomkostningsansvar overfor motparten, ser departementet at det fortsatt er behov for en mulighet til å få dekket slike utgifter under en fri sakførselsbevilling. Uten en slik unntaksregel vil det kunne oppstå urimelige resultater i enkelte tilfeller. Dagens praksis om at det unntaksvis skal være en adgang for den som har fått innvilget fri sakførsel til også å få dekket slike utgifter, foreslås derfor opprettholdt. Det foreslås imidlertid visse redigeringsmessige endringer i gjeldende bestemmelse, blant annet for å få klarere frem hvordan bestemmelsen praktiseres, herunder at det kun er i særlige tilfeller det vil være aktuelt å få dekket slike utgifter. Det vises i denne forbindelse til utkastets § 22 fjerde ledd. Enkelte høringsinstanser mener at dagens regelverk og praksis med hensyn til når det kan innvilges dekning av motpartens saksomkostninger bør utvides. Det pekes blant annet på at den part som er innrømmet fri sakførsel ofte vil ha en relativt svak økonomi. Hvis vedkommende taper saken og dømmes til å erstatte motpartens saksomkostninger, vil motparten kunne møte betydelige problemer med å inndrive kravet. Samme problemstilling er drøftet av tvistemålsutvalget i NOU 2001:32 punkt 34.6. Utvalget foreslår på denne bakgrunn som et av flere alternativer, at en fri sakførselbevilling utvides til å omfatte motpartens saksomkostninger. Utvalget understreker imidlertid at en utvidelse vil medføre økte rettshjelpskostnader i den enkelte sak, og at dette igjen kan medføre en fare for at det blir gitt bevilling til fri sakførsel i færre saker enn i dag. Etter utvalgets syn vil dette være en meget uheldig utvikling. Det forutsettes derfor at en slik utvidelse av adgangen til å dekke motpartens saksomkostninger kombineres med en økning av rettshjelpsbudsjettet. Da det ved denne revisjonen ikke er ment å foretas utvidelser i rettshjelpsordningen, er forslaget til endringer ikke nærmere vurdert. Av samme grunn vil departementet i denne omgang ikke følge opp forslaget i rettshjelpsmeldingen om å gi motparten adgang til på selvstendig grunnlag å søke dekning av tilkjente saksomkostninger. Som det fremgår innledningsvis, er hensikten med forslagene å forenkle rettshjelpsloven. Forslagene tar sikte på å gjøre loven lettere tilgjengelig, gjøre reglene mer forutsigbare, redusere skjønnsutøvelsen og ressursbruken forbundet med den og styre rettshjelpressursene mer presist mot prioriterte grupper og saksområder. Dessuten skal loven mer entydig beskrive den faktiske rettstilstand. Forslagene til endringer har samlet sett ikke til hensikt å påvirke bevilgningsrammene for fri rettshjelp. Noen av forslagene vil isolert sett medføre noe merkostnader, andre vil isolert innebære innsparinger. Mange av forslagene er kun ment å lovfeste praksis og har slik sett ikke økonomiske konsekvenser. Derimot vil forslagene medføre en del innsparinger i de ressurser som brukes til å administrere rettshjelpsordningen, det vil si behandlingen av søknader og klager. Departementet har lagt til grunn at en overføring av innvilgelseskompetanse til domstolene i prioriterte fri sakførselsaker hvor det må dispenseres fra de økonomiske vilkår ikke vil pålegge den enkelte domstol særlig mer arbeid enn i dag, jf. punkt 6.4. Det må imidlertid påregnes at noen flere fri sakførselssaker vil komme inn til domstolen, ettersom fylkesmannen etter forslaget ikke lenger skal kunne avgjøre prioriterte saker. Dette er imidlertid saker som hver for seg er lite ressurskrevende, ettersom det i liten grad foretas skjønnsmessige vurderinger i prioriterte saker. liten økning i ressursbruken knyttet til forslaget om at domstolen i alle tilfeller skal ta stilling til hvilke utgifter som kan dekkes under fri sakførsel og behandle klager over slike avgjørelser, jf. punkt 11. Dette er imidlertid avgjørelser som skal fattes etter at retten har satt seg inn i den underliggende sak, og hvor dommeren ofte har tilstrekkelig kunnskap til å kunne ta standpunkt uten særlig saksbehandling. Sett i forhold til antall domstoler og det totale sakstallet ved domstolene, antas forslaget ikke å medføre noen stor merbelastning, særlig fordi lovverket foreslås utformet slik at det skal gå raskt og ikke kreve særlig saksbehandling å avgjøre den enkelte søknad. Fylkesmennene vil som følge av forslagene få en noe redusert arbeidsbelastning ved at de ovennevnte saker og vurderinger flyttes til domstolene, herunder avgjørelser knyttet til hva fri sakførsel omfatter. I tillegg vil det benyttes mindre ressurser på behandlingen av søknader. Dette fordi saksbehandlingen gjøres enklere ved at en del uprioriterte saker gjøres prioriterte, samtidig som kriteriene for innvilgelse gjøres mindre skjønnsmessige og mer presise. Forslagene vil derfor kunne innebære noe innsparinger hos fylkesmennene. Samlet sett vil imidlertid forslagene ikke medføre behov for økte rammer. Justisdepartementet og Arbeids- og administrasjonsdepartementet vil avklare nærmere om det er grunnlag for å overføre ressurser fra fylkesmennene til domstolene. 13 Oppfølging av Stortingets anmodningsvedtak nr. 468 av 19. 13.1 Stortingets anmodningsvedtak I anmodningsvedtak nr. 468 (2001-2002), ba Stortinget regjeringen: «...utrede om inntektsgrensen for å motta fri rettshjelp i barnefordelingssaker bør være høyere enn den ordinære inntektsgrensen, samt hvilke konsekvenser en høyere inntektsgrense for denne sakstypen vil kunne innebære. Regjeringen bes også om å fremme konkrete løsninger til en bedre tvisteløsning for barnefordelingssaker med NOU 1998:17 Barnefordelingssaker som utgangspunkt.» Bakgrunnen for anmodningsvedtaket fremgår av InnstO.nr. 67 (2001-2002), hvor flertallet i Justiskomiteen uttalte: «...barnefordelingssaker skiller seg ut i forhold til de andre prioriterte saksområdene etter lov om fri rettshjelp. Det er i utgangspunktet ikke likhet for loven at en av foreldrene får rettshjelp, og ikke den andre. Den som ligger over inntektsgrensen kan til slutt risikere 100.000 kroners krav i form av saksomkostninger, mens motparten under inntektsgrensen mottar advokathjelp nærmest gratis. Flertallet vil framholde at dette virker som urimelig forskjellsbehandling fra det offentliges side. I slike saker kan dessuten vedkommende som er innvilget fri rettshjelp gjennomføre lengre og mer omfattende prosesser enn motparten, og således vinne fordi motparten ikke har økonomisk evne til å gå videre med saken. Flertallet mener det i en slik situasjon er viktig at det er jevnbyrdighet mellom foreldrene for å oppnå den best mulige løsningen for barnet. Flertallet mener mange barnefordelingssaker ideelt sett ikke burde ha vært brakt inn for rettssystemet slik det fungerer i dag. Det henvises i den sammenheng til det såkalte Barneprosessutvalgets utredning i NOU 1998:17. Utvalget foreslår at retten skal kunne henvise foreldrene til mekling hos godkjent mekler slik en kan i Sverige og Island. Dessuten skal retten kunne presse partene til forlik og bringe inn sakkyndige i større grad enn i dag. Tvistemålsutvalget slutter seg til Barneprosessutvalgets forslag til meklingsopplegg. 13.2 Oppfølgning av NOU 1998:17 Regjeringen har fulgt opp NOU 1998:17 gjennom Otprp. nr. 29 (2002-2003) Om lov om endringer i barneloven mv. (Nye saksbehandlingsregler i barnefordelingssaker for domstolene mv.) Lovendringene i barneloven trådte i kraft 1. april 2004. Målet med endringene i barneloven er at barnets beste i større grad enn tidligere skal settes i fokus. Lovendringen innebærer nye oppgåver og rolleutfordringer i barnefordelingssaker både for dommere, advokater og sakkyndige. Endringene setter økt fokus på at disse må ta hensyn til barnets beste ved behandlingen av saken. Forskning viser at vedvarende og sterke konflikter kan føre til varige skader for barn. En langvarig tvist for domstolene vil ofte forsterke konflikten mellom foreldrene. I de fleste saker er det best for barnet at foreldrene blir enige, ettersom dette vil kunne virke konfliktdempende og gi bedre grobunn for det fremtidige samarbeidet. Økt og endret bruk av sakkyndige vil tilføre domstolene mer barnefaglig kompetanse. Dette vil føre til at avtalene som inngås, har barnets beste som mål, og dermed blir bedre. Barnefaglig bistand under saksgangen kan bidra til at foreldrenes fokus flytter seg fra konflikten mellom dem, og over på hva som er til barnets beste. I barneloven er det tatt inn en ny bestemmelse som tydeliggjør at barnets beste skal være avgjørende, både for de avgjørelser som treffes, og for selve saksbehandlingen. Det er også innført ny bruk av sakkyndige i barnefordelingssaker. Tidligere meklet dommeren mellom foreldrene. Hvis foreldrene ikke ble enige, fortsatte saken med hovedforhandling og dom. Dersom sakkyndige ble oppnevnt, utarbeidet disse skriftlige redegjørelser til retten. Etter de nye reglene kan dommeren tidlig i saken få bistand av barnefaglig kompetente personer på en mer målrettet måte for å bidra til konfliktløsning og avtaler om barnets bosted og samvær. utenfor saksforberedende møter og veilede foreldrene ved praktisering av avtale i en prøveperiode. Kostnadene til de nye tiltakene dekkes av det offentlige. Endringene i barneloven medfører også at behandlingsmåten i barnefordelingssaker er forenklet ved at det er enklere å reise sak uten advokat, (forenklet stevning) og mulighet for dom uten hovedforhandling. 13.3 Om inntektsgrenser! for fri rettshjelp i barnefordelingssaker Spørsmålet om inntektsgrensen for fri rettshjelp, i barnefordelingssaker ble drøftet i Stmeld, nr. 25 (1999-2000) om fri rettshjelp. Bakgrunnen var at det allerede da fra ulike hold var anført at det i barnefordelingssaker ofte oppstår urimeligheter når bare den ene parten er innvilget fri rettshjelp. Departementet uttalte at utgiftene i disse sakene ofte kan bli betydelige. Dette kan medføre at den part som ikke får fri rettshjelp, vurderer prosessrisikoen dithen at vedkommende resignerer overfor motpartens krav. Det er fortsatt den vanligste situasjon at moren har inntekt som ligger under rettshjelpslovens inntektsgrenser, mens farens inntekter overstiger lovens grenser. Hvis faren også skal kunne få fri rettshjelp, er han avhengig av at det dispenseres fra lovens inntektsgrenser. Problemstillingen er fortsatt den samme. Inntektsgrensene for å få fri rettshjelp er imidlertid hevet to ganger etter at meldingen ble fremmet, senest til kr 230 000 med virkning fra 1. september 2003. Formålet med rettshjelpsordningen er å være en sosial støtteordning for å sikre nødvendig juridisk bistand til personer som ikke seiv har økonomiske forutsetninger for å ivareta et rettshjelpsbehov, i saker av stor personlig og velferdsmessig betydning. Departementet påpeker derfor at likhet for loven i rettshjelpsammenheng ikke kan innebære at enhver motpart i den underliggende sak skal ha krav på fri rettshjelp uavhengig av sakstype og økonomiske forhold. Lovens inntektsgrense og søkerens inntekt er derfor av avgjørende betydning. At det på bakgrunn av forskjeller i rettshjelpssøkernes inntektsforhold bare innvilges fri sakførsel til den ene part, kan derfor ikke anses som urimelig forskjellsbehandling, likhet for loven må innebære at enhver som søker fri rettshjelp til å føre en sak for domstolene vurderes likt ut fra de kriteriene loven inneholder, herunder lovens inntekts- og formuesgrenser. av den enes inntektsforhold fordi det foreligger særlige omstendigheter i saken. Utgifter til en rettssak kan være omfattende, og departementet ser at det kan oppstå en økonomisk skjevhet mellom parter der kun den ene mottar fri rettshjelp. Men slike utgifter vil være en vesentlig belasting også for de fleste som har inntekter godt over lovens inntektsgrenser. Det er i den forbindelse viktig å presisere at barnefordelingssaker oppstår i alle lag i befolkningen, uavhengig av økonomiske ressurser. Etter departementets syn vil dette derfor være en vedvarende problemstilling så lenge det er en forutsetning for fri rettshjelp at søkeren oppfyller visse økonomiske vilkår. Spørsmålet er derfor hvordan ressursene skal prioriteres. Tiltak innenfor fri rettshjelp må prioriteres opp mot andre tiltak innenfor det offentlige. Inntektsgrensene for å få behovsprøvd fri rettshjelp er som nevnt kr 230 000. Statistisk sentralbyrå (SSB) har opplyst at ut fra selvangivelsesstatistikken for 2001, faller nå ca. 52,8 % av Norges befolkning over 18 år inn under rettshjelpslovens inntektsgrenser. Når det gjelder enslige foreldre, opplyser SSB at lovens inntektsgrenser omfatter ca. 41 % av alle personer over 18 år med barn under 15 år. I 2003 ble det brukt ca. 584 mill. kr på bistand etter rettshjelpsloven. I 1998 ble det brukt ca. 223 mill. kr. Det gir en gjennomsnittlig utgiftsøkning per år på ca. 72 mill. kr. Dersom det ses bort fra økte salærsatser og innføring av moms på advokattjenester har den gjennomsnittlige økningen pr. år vært ca. 36 mill. kr. Utgiftsøkningen skyldes trolig en kombinasjon av en økning i antall rettshjelpssaker og at disse saker er økt i omfang. Heving av inntektsgrensene i 2001 må antas å ha bidratt vesentlig til økningen i antall saker. Gjennomsnittsinntektene til bistandsmottakere har i denne perioden økt med ca. kr 40 000. I Domstolsadministrasjonens årsstatistikk for tingrettene (2003) fremgår at det i år 2000 kom inn 1918 familiesaker, mens det i 2003 kom inn 2147 familiesaker. I perioden 2000 til 2003 har det vært en økning på ca. 12 % i antall innkomne familiesaker, herunder barnefordelingssaker. Barnefordelingssaker er ikke spesifisert i Domstoladministrasjonens statistikk. I samme periode har antall egenandelskrav etter rettshjelpsloven i familiesaker økt med 12 %. I 2003 fikk Statens innkrevingssentral oversendt ca. 2000 egenandelskrav i familiesaker hvorav 1700 stammer fra barnefordelingssaker. Det bemerkes at fri rettshjelp i disse sakene var innvilget før den siste inntektshevingen 1. september 2003. saker som tas inn for domstolene. Uansett må det legges til grunn at hvis inntektsgrensene øker, vil det offentlige finansiere flejte av de partene som likevel har saker for domstolene. For så vidt gjelder spørsmålet om å heve inntektsgrensen i barnefordelingssaker, synes det mest nærliggende å øke grensen i saker der den ene part er innvilget fri rettshjelp og den annen part ikke fyller vilkårene for bistand.Hvis inntektsgrensen heves til kr 330 000 vil, i følge SSB, ca. 71 % av alle over 18 år med barn under 15 år falle inn under inntektsgrensen. Dette vil trolig medføre en økning i antall søknader om fri rettshjelp. De budsjettmessige konsekvenser av dette er det imidlertid vanskelig å anslå. De rettshjelpsundersøkelser som føreligger, indikerer at rettshjelpsbehovet avtar jo høyere inntekt den rettshjelpssøkende har. Det kan derfor ikke legges til grunn at personer som har inntil kr 330 000 i inntekt, har det samme behovet for juridisk bistand som personer med lave inntekter. Det er likevel grunn til å anta at terskelen for å kontakte advokat og bringe saken inn for retten kan være lavere når dette kan gjøres av alle med inntekt opp mot kr 330 000, uten økonomiske konsekvenser. På den annen side vil en slik konflikt være forbundet med så mye übehag at en må anta at mange vil avstå fra slike konflikter av den grunn. I sivile saker for domstolene gis det fri rettshjelp både med og uten behovsprøving. I 2003 ble det utbetalt ca. 213 mill. kr til fri sakførsel i sivile saker for domstolene. Det føreligger ikke konkrete beregninger på hvor stor andel av disse utgiftene som referer seg til henholdsvis behovsprøvde og ikke behovsprøvde saker. Dersom det antas at alle saker det innvilges fri sakførsel til er av like stort omfang, kan en på grunnlag av antall saker fordele utgiftene. Ut i fra en slik forutsetning anslås utgiftene til de behovsprøvde sakene i 2003 til omtrent 176 mill. kr. Barnefordelingssakene utgjør i antall saker omtrent 60 % av de behovsprøvde fri sakførselsakene. Det bemerkes at det ikke er grunn til å anta at barnefordelingssakene i snitt er mindre kostnadskrevende enn andre sakstyper der det gis fri rettshjelp. Dersom en legger 60 % til grunn som et forholdstall, anslås utgiftene i barnefordelingssakene til omtrent 106 mill. kr i 2003. Dersom partene i barnefordelingssaker utgjør et tverrsnitt av befolkningen og alle har det samme rettshjelpsbehovet som de som i dag får fri rettshjelp, kan utgiftsøkningen ved en heving av inntektsgrensene for denne gruppen rettshjelpsmottakere beregnes slik: - Hvis inntektsgrensen økes med kr 20 000 vil anslagsvis 47,5 % av alle personer over 18 år og med barn under 15 falle innunder inntektsgrensen. Det gir en utgiftsøkning på 21,5 mill. kr. - Hvis inntektsgrensen økes med kr 40 000, vil anslagsvis 54.2 % av alle personer over 18 år og med barn under 15 falle innunder inntektsgrensen. Det gir en utgiftsøkning på 38,7 mill. kr. - Hvis inntektsgrensen økes med kr 60 000, vil anslagsvis 60,3 % av alle personer over 18 år og med barn under 15 falle innunder inntektsgrensen. Det gir en utgiftsøkning på 54,3 mill. kr. - Hvis inntektsgrensen økes med kr 80 000, vil anslagsvisi>6,2 % av alle personer over 18 år og méd barn under 15 falle innunder inntektsgrensen. Det gir en utgiftsøkning på 69,4 mill. kr. - Hvis inntektsgrensen økes med kr 100 000, vil anslagsvis 71,4 % av alle personer over 18 år og med barn under 15 falle innunder inntektsgrensen. Det gir en utgiftsøkning på 82,8 mill. kr. 13.4 Departementets vurdering og konklusjon Som nevnt under punkt 13.2, har departementet forståelse for at en part i en barnefordelingssak kan komme i en vanskelig økonomisk situasjon når motparten er innvilget fri rettshjelp. Tilsvarende problemstilling oppstår imidlertid også i andre prioriterte rettshjelpssaker av stor personlig og velferdsmessig betydning. Som eksempel kan nevnes skiftesaker, erstatningssaker ved personskade, utkastelsessaker og oppsigelsessaker. Problemstillingen har videre paralleller til andre sakstyper utenfor rettshjelpsordningen der den ene part er økonomisk sterk. Til sammenligning har rettshjelpsordningene i Sverige og Danmark ikke høyere inntektsgrenser i barnefordelingssaker i forhold til andre saker. Departementet legger til grunn at det i de fleste saker er best for barnet at foreldrene raskt kommer til enighet om barnefordelingsspørsmålene, da dette vil kunne virke konfliktdempende og gi bedre grobunn for det fremtidige samarbeid. Også tidshensyn og hensynet til kostnadene ved en full rettsbehandling trekker i samme retning. Etter Stortingets behandling av Otprp. nr. 37 (2001-2002) om lov om endringer i lov om fri rettshjelp, skal rettshjelpsmottakere ikke lenger betale egenandel av den bistanden som ytes. Departementet bemerker at seiv om en part har fått innvilget fri rettshjelp i en barnefordelingssak, er det ikke slik at vedkommende automatisk innvilges fri rettshjelp til å føre saken for flere instansen Det vises her til at det i praksis ikke innvilges fri rettshjelp til å anke saker som er tapt i førsteinstans. Dette innebærer at en part som er innvilget fri rettshjelp i en instans, som hovedregel ikke vil få innvilget fri rettshjelp til å føre saken i flere instanser, mot en part som har fått medhold i første instans. Videre vil reglene om dispensasjon fra inntektsgrensene slik de praktiseres i dag, kunne forhindre helt urimelige resultater for den part som ikke har fått rettshjelpsdekning. Dette fordi det i vurderingen av om det skal dispenseres fra inntektsgrensene, blir lagt vekt på om den annen part er innvilget fri rettshjelp. Andre momenter vil være at disse sakene er av særlig stor personlig betydning for de involverte, og at barnet eller barna vil være en uskyldig part som det bør tas særlig hensyn til. Disse momenter blir veid mot inntektsoverskridelsens størrelse. Departementet fører en meget liberal praksis i saker hvor en part er saksøkt gjentatte ganger av en motpart som er innvilget fri rettshjelp. I slike saker dispenseres det fra inntektsgrensen seiv om denne er overskredet i betydelig grad. Dispensasjonsadgangen foreslås opprettholdt, se punkt 10. Som nevnt under punkt 13.3, har det vært en betydelig utgiftsvekst over rettshjelpsbudsjettet de senere år. foreløpig for tidlig å konkludere med hvordan hevingen av inntektsgrensen vil slå ut i regnskapstallene. En eventuell heving av inntektsgrensene i barnefordelingssaker vil som vist ovenfor, medføre en ytterligere utgiftsøkning. Etter departementets syn bør man avvente virkningene av de nye inntektsgrensene, før en eventuell heving av inntektsgrensen i barnefordelingssaker vedtas.Det vil være en viss fare for at en høyere inntektsgrense i barnefordelingssaker kan virke prosessdrivende, og føre til at man fjerner seg fra målet om at slike saker av hensyn til barnet normalt bør søkes løst i minnelighet, primært uten at det reises rettssak. I den forbindelse vises det også til at etter de nye reglene om behandling av barnefordelingssaker (i kraft 1. april 2004 jf. ovenfor), skal staten dekke utgiftene til ny bruk av sakkyndige med sikte på avtaleløsning. Det antas også at behovet for advokatbistand vil bli noe redusert i de enklere sakene. Endringene vil trolig redusere partenes utgifter. Departementet mener derfor det kan være hensiktsmessig å la disse endringene virke en tid, for å høste erfaringer før det tas nærmere stilling til å innføre særregler for fri rettshjelp i barnefordelingssaker. Det vil også være naturlig å avvente den nærmere oppfølgningen av tvistemålslovutvalgets arbeid, hvor det blant annet foreslås at staten bør bære utgifter til tradisjonelle sakkyndige som retten har oppnevnt av eget tiltak (NOU 2001:32 B) .Videre bør det ses hen til oppfølgningen av forslagene til endringer i den utenomrettslige meklingsordningen, jf. St meld. nr. 29 (2002-2003) Om familien - forpliktende samliv og foreldreskap. Fordi det foreslås mange og omfattende endringer i rettshjelpsloven, gjengis loven her i sin helhet slik den vil lyde dersom forslaget til endringslov vedtas. Dette gir en oversikt over loven som helhet, og gjør det enklere å se endringene i sammenheng. Lov om fri rettshjelp Kapittel I. Alminnelige bestemmelser § 1 Lovens formål. Fri rettshjelp etter denne lov er en sosial støtteordning med formål å sikre nødvendig juridisk bistand til personer som ikke seiv har økonomiske forutsetninger for å kunne ivareta et rettshjelpsbehov av stor personlig og velferdsmessig betydning. Fri rettshjelp etter denne lov betales helt eller delvis av staten og gis som fritt rettsråd, fri sakførsel eller fritak for rettsgebyr, jf. kapittel 11, 111 og IV. § 2 Hvem kan gi fri rettshjelp. Ådvokaters plikt til å orientere om ordningen. Fri rettshjelp i form av fritt rettsråd og fri sakførsel gis av privatpraktiserende advokat eller av offentlig advokatkontor. Praktiserende advokat og andre som kan yte fri rettshjelp etter denne lov, har plikt til å orientere klientene om muligheten for å søke fri rettshjelp i tilfelle hvor de kan tenkes å ha rett til slik bistand. Departementet kan ved forskrift eller i enkelttilfeller samtykke i at fri rettshjelp gis av andre enn advokater. I tilknytning til innvilget fri rettshjelp, eller for å bringe på det rene om juridisk bistand i slik form er nødvendig, kan det gis dekning av utgifter til annen sakkyndig bistand. § 3 Godtgjøring for bistand. Kongen fastsetter regler om godtgjøring for bistand etter denne lov. For arbeid som betales av det offentlige, kan det ikke kreves eller mottas ytterligere vederlag av klienten. kontor utenfor rettskretsen. I andre saker betaler ikke det offentlige merutgifter som følge av at det er valgt advokat eller rettshjelper utenfor rimelig nærhet av rettshjelpsmottagerens bosted eller oppholdssted. Departementet kan i forskrift gi regler om unntak fra tredje ledd. § 4 Hvem kan få fri rettshjelp. Hvilken bistand kan dekkes. Fri rettshjelp gis til fysiske personer. Når særlige grunner taler for det, kan fri rettshjelp også gis til ideelle sammenslutninger. Rettshjelpen må gjelde oppdrag som det er naturlig at advokat her i riket utfører. Rettshjelp som nevnt i kapittel 111 Fri sakførsel, kan likevel bare gis for saker som behandles av norsk domstol eller forvaltningsorgan. Unntaksvis kan det innvilges fritt rettsråd til bistand ved utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan etter reglene i § 12. § 5 Lovens subsidiære karakter. Fri rettshjelp omfatter ikke bistand som dekkes av andre ordninger eller som kan erstattespå annen måte, herunder gjennom: - oppnevning av forsvarer eller bistandsadvokat i straffesaker etter straffeprosessloven, - private forsikringer som omfatter rettshjelp, - forvaltningsloven §36 om dekning av saksomkostninger, - etablerte offentlige service- og rådgivningskontorer, - det offentliges opplysnings- og veiledningsplikt, jf. bla. forvaltningsloven §ll, - medlemskap iforeninger og lag, - private eller offentlige rettshjelpsordn inger i andre land. Utgifter utover det som kan dekkes eller erstattes av andre ordninger, kan søkes dekket etter denne lov. § 6 Etterbevilling av fri rettshjelp. Fri rettshjelp kan gis også etter at den sak eller det aktuelle problem det søkes fri rettshjelp for, er ferdigbehandlet. § 7 Utfyllende bestemmelser. Departementet kan i forskrift fastsette en øvre grense for det antall timer fri rettshjelp som kan innvilges. Departementet gir nærmere bestemmelser om gjennomføring og utfylling av loven. Departementet kan iverksette særlige rettshjelptiltak for grupper med spesielle behov. § 8 Refusjon av det offentliges utgifter. Får noen sin økonomiske stilling vesentlig bedret gjennom bistand gitt etter denne lov, skal den offentlige instans som har innvilgetfri rettshjelp, kreve det offentliges utgifter i forbindelse med rettshjelpen refundert, dersom ikke særlige forhold gjør det urimelig. Har en advokat eller rettshjelper innvilget fri rettshjelp, skal departementet kreve refusjon. Kravet er tvangsgrunnlag for utlegg. Krav som nevnt i første ledd innkreves av Statens Innkrevingssentral. Innkrevingssentralen kan inndrive kravet ved trekk i lønn eller andre lignende ytelser etter reglene i dekningsloven § 2-7. Innkrevingssentralen kan også inndrive kravet ved å stifte utleggspant for kravet dersom panteretten kan gis rettsvern ved registrering i et register eller ved underretning til en tredjeperson, jf. panteloven kapittel 5, og utleggsforretningen kan holdes på Innkrevingssentralens kontor etter tvangsfullbyrdelsesloven § 7-9 første ledd. § 9 Adgang til å trekke tilbake bevilling til fri rettshjelp. Bevilling til bistand etter denne lov som innvilges etter økonomisk behovsprøving kan trekkes tilbake dersom det er gitt ufullstendige eller uriktige opplysninger om søkerens økonomiske situasjon, eller dersom søkerens økonomiske situasjon er vesentlig bedret før rettshjelpen er avsluttet. Utbetalt salær som etter vedtak i henhold til denne paragraf kreves refundert, er tvangsgrunnlag for utlegg. § 8 annet ledd gjelder tilsvarende. Kapittel 11. Fritt rettsråd. § W Reglenes virkeområde. Fri rettshjelp som ikke omfattes av § 15, gis som fritt rettsråd, herunder behandling for forliksrådet, skjønn som styres av lensmann og voldgiftsaker. §ll Vilkår for fritt rettsråd. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges uten behovsprøving ifølgende tilfeller: 1 for utlending som har rett til fri rettshjelp etter utlendingsloven § 42 tredje ledd og fjerde ledd. 2 a) for den som er part i sak hvor barnevernet har fattet vedtak som nevnt i lov om barneverntjenester § 7-2 bokstav g), men hvor vedtaket ikke blir etterfulgt av at barnevernet starterforberedelse til sak som skal behandles av fylkesnemnda etter kapittel 7 i lov om barneverntjenester. b) for den som er part i sak hvor barnevernet har startet forberedelse til sak som skal behandles av fylkesnemnda etter kapittel 7 i lov om barneverntjenester, men hvor saken likevel ikke blir oversendt fylkesnemnda. 3 for siktede som reiser krav om erstatning for urettmessig straffeforfølgning etter straffeprosessloven kapittel 31. 4 til voldsofre i erstatningssak mot gjerningspersonen. 5 til vernepliktige i førstegangstjeneste i saker som nevnt i annet ledd. 6 til kvinner som har vært utsatt for mishandling fra nærstående, i forbindelse med straffesak mot gjerningspersonen. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges til den som har inntekt og formue under bestemte grenser fastsatt av departementet, ifølgende tilfeller: 1 i saker etter ekteskapsloven, skifteloven annen del, jf. kap. 4 eller barneloven kap. 5, 6 og 7, herunder saker om tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring. 2 i saker etter lov 4. juli 1991 nr. 45 om rett til felles bolig og innbo når husstandsfellesskap opphører. 3 for den skadede eller etterlatte i sak om erstatning for personskade eller tap avforsørger. 4 for leietaker i sak etter husleieloven § 9-8 og tvangsfullbyrdelsesloven § 13-2 tredje ledd bokstav c når saken gjelder bolig som leietaker bebor. 5 for arbeidstaker i sak etter arbeidsmiljøloven §§6l-66. 6 for den skadede ved søknad eller klage i sak om voldsoffererstatning. 7 i klagesaker til fylkestrygdekontoret eller Rikstrygdeverket etter folketrygdloven § 21-12. 8 i klagesaker til Aetat Arbeidsdirektoratet etter folketrygdloven kapittel 4 og 11 og etter sysselsettingsloven §§ 35 og 36 om stønad etter folketrygdloven. I andre saker kan det unntaksvis innvilges fritt rettsråd dersom det økonomiske vilkåret etter annet ledd er oppfylt og saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad. Ved vurderingen skal det legges vekt på om saken har likhetstrekk med saksfeltene i første og annet ledd. innvilges fritt rettsråd seiv om de økonomiske vilkår i annet ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. § 12 Fritt rettsråd ved utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges helt eller delvis til den som har inntekt og formue under bestemte grenser fastsatt av departementet, i følgende tilfeller: 1 for den som er part i sak som er tatt til behandling av Den europeiske menneskerettighetsdomstol, 2 for den som har fått sitt barn ulovlig bortført fra Norge, jf barnebortføringskonvensjonen av 25. oktober 1980 art 3. I andre saker for utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan kan det unntaksvis helt eller delvis innvilges fritt rettsråd dersom de økonomiske vilkår i første ledd er oppfylt og særlige grunner taler for det I saker som nevnt i første og annet ledd, kan det innvilges fritt rettsråd seiv om de økonomiske vilkår i første ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. Det innvilges ikke fritt rettsråd etter første til tredje ledd dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. § 13 Hvem avgjør søknad om fritt rettsråd. Søknad om fritt rettsråd avgjøres av departementet. Departementet kan i forskrift gi bestemmelser om advokaters adgang til seiv å innvilge fritt rettsråd i saker som nevnt i § 11 første og annet ledd. § 14 Hva et fritt rettsråd kan omfatte. Fritt rettsråd omfatter nødvendige utgifter til rådgivning og bistand fra advokat i anledning et aktuelt problem. Departementet kan samtykke i at søkerens egne vesentlige og nødvendige utgifter i tilknytning til fritt rettsråd dekkes helt eller delvis, herunder utgifter til medisinsk eller annen sakkyndig bistand. Når særlige grunner føreligger og det er nødvendig med medisinsk eller annen sakkyndig bistand for å bringe på det rene om det er behov for fri rettshjelp, kan departementet samtykke i at fritt rettsråd skal dekke vesentlige og nødvendige utgifter til slik sakkyndig hjelp. Etter særskilt søknad kan departementet utvide et fritt rettsråd til å gjelde bistand til å gjøre myndighetene oppmerksom på generelle forhold som måtte ligge til grunn for søkerens aktuelle problem, samt foreslå endringer og forbedringer av lovregler eller forvaltningspraksis. Departementet fastsetter godtgjøring for bistand etter denne paragrafen. Kapittel 111. Fri sakførsel. § 15 Reglenes virkeområde. Fri rettshjelp i sivile saker for de alminnelige domstoler (unntatt forliksrådet) og særdomstolene samt i forvaltningssaker etter §l7, gis som fri sakførsel eller fritak for rettsgebyr, jf. kapittel IV. Som særdomstoler regnes de domstoler som er nevnt i domstolloven § 2, samt arbeidsrett. § 16 Vilkår for fri sakførsel. Fri sakførsel innvilges uten behovsprøving i saker som nevnt i § 11 første ledd nr. 4 og 5, samt i følgende tilfeller: 1 for den vernepliktige i militærnektersaker etter lov 19. mars 1965 nr. 3 om fritaking for militærteneste av overbevisningsgrunner. 2 for den et tvangstiltak retter seg mot i saker om overprøving av administrative tvangsinngrep etter tvistemålsloven kap. 33. 3 for den private part i saker hvor søksmål er anbefalt av Stortingets ombudsmann for forvaltningen. 4 for utlending i tilfeller som nevnt i utlendingsloven § 42 første ledd. 5 til den som er begjært umyndiggjort eller som begjærer et vergemål opphevet etter umyndiggjørelsesloven. 6 til den det oppnevnes advokat for i medhold av barneloven § 61 første ledd nr. 5. Søknad om fri sakførsel kan innvilges til den som har inntekt og formue under bestemte grenser fastsatt av departementet, i saker som nevnt i§ 11 annet ledd nr. 1-5. I andre saker kan det unntaksvis innvilges fri sakførsel dersom det økonomiske vilkåret etter annet ledd er oppfylt og saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad. Ved vurderingen skal det legges vekt på om saken har likhetstrekk med saksfeltene i første og annet ledd. I saker som nevnt i annet og tredje ledd, kan det innvilges fri sakførsel seiv om de økonomiske vilkår i annet ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. Det innvilges ikke fri sakførsel etter annet til fjerde ledd dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. § 17 Fri sakførsel for visse forvaltningsorganet Fri sakførsel kan innvilges i ankesaker etter lov 16. desember 1966 nr. dersom de økonomiske vilkår i § 16 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Fri sakførsel etter første ledd gis ikke dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. Fri sakførsel innvilges uten behovsprøving i følgende saker: 1 saker som skal behandles av fylkesnemnda etter kap. 9 i lov om sosiale tjenester mv. 2 saker som skal behandles av fylkesnemnda etter kap. 7 i lov om barneverntjenester. 3 saker for kontrollkommisjonen etter lov 2. juli 1999 nr. 62 om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (psykisk helsevernloven) §6-4. 4 saker som skal behandles etter kapittel 5 i lov 5. august 1994 nr. 55 om vern mot smittsomme sykdommer. § 18 Utvidet myndighet for Høyesterett til å innvilge fri sakførsel. Når en sivil sak er henvist til behandling i Høyesterett, kan retten gi bevilling til fri sakførsel seiv om en part ikke fyller de økonomiske vilkår i § 16, hvis den finner det rimelig ut fra sakens prinsipielle interesse. Hvis særlige grunner foreligger, kan retten innvilge fri sakførsel for andre enn fysiske personer. § 19 Hvem kan innvilge fri sakførsel. Fri sakførsel etter § 16 første ledd og § 17 innvilges av eget tiltak av den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling. I andre tilfeller avgjøres søknad om fri sakførsel av departementet. Departementet kan i forskrift legge avgjørelseskompetansen i saker som nevnt i § 16, til andre enn bestemt i første ledd og herunder bestemme at den domstol som har saken til behandling, eller partens advokat skal kunne innvilge fri sakførsel. § 20 Oppnevning av prosessfullmektig i ekteskapsog familiesaker. I ekteskaps- og familiesaker etter §l6 annet ledd jf. §ll annet ledd nr. 1 kan domstolen, dersom den finner det nødvendig, oppnevne prosessfullmektig for saksøkt som er uteblitt eller ikke har gitt tilsvar under saksforberedelsen, eller er uteblitt fra hovedforhandlingen. Oppnevning kan skje seiv om saksøkte ikke fyller de økonomiske vilkår i §l6. Saksøkte plikter å erstatte det offentliges utlegg til prosessfullmektigen. Beløpet er tvangsgrunnlag for utlegg. I henhold til bevilling til fri sakførsel oppnevner vedkommende domstol eller forvaltningsorgan prosessfullmektig for parten. Ved oppnevning av prosessfullmektig skal partens ønske være avgjørende. § 22 Hva fri sakførsel omfatter. Fri sakførsel omfatter hel eller delvis dekning av salær til prosessfullmektig. Dessuten dekkes gebyr og sideutgifter ved saken etter bestemmelsene om fritak for rettsgebyr i kapittel IV. Den rett som har saken til behandling, avgjør om bevilling til fri sakførsel også skal omfatte rettergangsskritt ved annen domstol. Den domstol eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling, kan samtykke i at partenes egne vesentlige og nødvendige utgifter i anledning saken dekkes helt eller delvis. Det samme gjelder partenes utgifter til bistand fra sakkyndige som ikke er oppnevnt av retten. En bevilling til fri sakførsel omfatter også sakens behandling i høyere rettsinstanser dersom selvstendig anke bare er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel, helt eller delvis har fått medhold iforegående instans. Departementet kan etter søknad fra den som har bevilling til fri sakførsel, i særlige tilfeller helt eller delvis dekke saksomkostningsansvar overfor motparten. Etter særskilt søknad til departementet kan bevillingen utvides til å gjelde bistand til å gjøre myndighetene oppmerksom på generelle forhold som måtte ligge til grunn for saken, samt foreslå endringer og forbedringer av lovregler eller forvaltningspraksis. Den domstol eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling, fastsetter godtgjøring til prosessfullmektig og eventuelle sakkyndige. § 23 Saksomkostninger til det offentlige. Dersom en part som har fri rettshjelp, vinner saken, skal saksomkostninger etter tvistemålsloven kap. 13 i tilfelle tilkjennes det offentlige i den utstrekning det er nødvendig for å dekke utgiftene til fri rettshjelp. Hvor det er grunn til det, kan retten samtykke i at en part som har fri rettshjelp, begjærer saken hevet som forlikt uten å nedlegge påstand om saksomkostninger til det offentlige. § 21 Oppnevning av prosessfullmektig. Kapittel IV. Fritak for rettsgebyr. § 24 Hva fritak for rettsgebyr omfatter. Fritak for rettsgebyr omfatter behandlingsgebyrer og sideutgifter for den domstol eller det forvaltningsorgan bevillingen gjelder, etter lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr, lov 21. juli 1916 nr. 2 om vidners og sakkyndiges godtgjørelse m.v. og lov 14. august 1918 nr. 2 om utdrag i tvistemål og straffesaker. Departementet gir nærmere bestemmelser om hvilke gebyrer og sideutgifter det kan gis fritak for. § 25 Vilkår for fritak mv. Fritak for rettsgebyr kan gis som del av bevilling til fri sakførsel etter § 22 etter de samme regler som gjelder for slik bevilling. Den som ikke har krav på fri sakførsel, kan gis fritak for rettsgebyr dersom de økonomiske vilkår i § 16 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Fritak gis av den som har myndighet til å gi bevilling til fri sakførsel i saken. Iskiftesaker kan domstolen gi fritak for rettsgebyr, dersom de økonomiske vilkår i § 16 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Søknad om fritak for rettsgebyr kan avslås når det ikke er rimelig at det offentlige gir slik støtte. Kapittel V. Klageregler m.v. § 26 Klage. Vedtak etter denne lov, unntatt de avgjørelser som nevnt i § 27, kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven. Departementet kan bestemme i hvilken utstrekning forvaltningsloven skal gjelde for domstolenes og Trygderettens behandling av saker etter denne lov. Departementets vedtak etter denne lov kan ikke påklages. § 27 Kjæremål i saker behandlet av domstolene og Trygderetten. Avgjørelser etter denne lov som er truffet av en domstol, kan påkjæres til overordnet domstol. Avgjørelser truffet av Arbeidsretten kan ikke påkjæres. Avgjørelser truffet av Trygderetten kan påkjæres til Borgarting lagmannsrett. For kjæremål etter første ledd gjelder reglene i tvistemålsloven og domstolloven dersom ikke annet følger av paragrafen her. For den som har fått underretning om avgjørelsen, er fristen for å erklære kjæremål én måned fra den dag vedkommende mottok underretningen. For andre er fristen én måned fra den dag da vedkommende har fått eller burde ha skaffet seg kjennskap til avgjørelsen, men likevel ikke utover tre måneder fra det tidspunkt avgjørelsen ble truffet Domstolen skal tilrettelegge saken for kjæremålsretten og gi slik redegjørelse for saken som er nødvendig for kjæremålsretten. Om dekning av sakskostnader av det offentlige gjelder forvaltningsloven § 36 første ledd og tredje ledd første og annet punktum tilsvarende. Kapittel VI. Ikrafttredelse § 28 Ikrafttredelse. Denne lov trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer. Fra det tidspunkt loven trer i kraft gjøres følgende endringer i de lover som er nevnt nedenfor: 15.1 Merknader til forslaget til lovendringer i rettshjelpsloven Til § 1 Første ledd er nytt og angir lovens formål. Det vises til kommentarene under punkt 3. Fri rettshjelp etter loven er altså et rasjonert gode forbeholdt en avgrenset krets av personer, i saker som objektivt sett er av stor personlig og velferdsmessig betydning for den enkelte. Bestemmelsen klargjør også at fri rettshjelp i utgangspunktet gis til fysiske personer, ikke til selskaper eller andre sammenslutninger, se likevel unntaket i utkastets § 4 første ledd annet punktum, jf. kommentarene under punkt 4. Nåværende første ledd blir utkastets annet ledd. Bestemmelsen i nåværende § 1 ii. om at loven ikke gjelder for saker om idømming eller fullbyrding av straff foreslås flyttet til ny § 5. Dette er en generell bestemmelse som gir uttrykk for lovens subsidiære karakter. Endringen innebærer ingen realitetsendring i forhold til dagens ordning. Straffeprosesslovens regler om forsvareroppnevning på det offentliges bekostning skal i utgangspunktet være uttømmende. I tilfeller hvor det i spesiallovgivningen er vurdert nødvendigheten av juridisk bistand knyttet til et saksfelt, og funnet at det ikke er rimelig at det offentlige skal dekke slike utgifter, skal dette legges til grunn også i relasjon til fri rettshjelp uten en nærmere vurdering. Det vises forøvrig til merknadene til § 5 nedenfor og kommentarene under punkt 5.4. 77/ § 2 Denne bestemmelsen er i det vesentlige likelydende med nåværende § 2 første til fjerde ledd. I bestemmelsens annet ledd er det inntatt at plikten til å orientere klienten også gjelder andre som kan yte fri rettshjelp. Til § 3 Det foreslås ingen endringer i nåværende § 3 første og annet ledd. Det er i tredje ledd tatt inn en ny generell bestemmelse om bostedsforbehold. dagens bestemmelser om bostedsforbehold under fritt rettsråd og fri sakførsel, jf. nåværende § 14 tredje ledd første punktum og § 23 annet ledd annet punktum. Seiv om ordlyden er noe endret i den nye generelle bestemmelsen, innebærer ikke dette noen realitetsendring i forhold til nåværende regler. Et nytt fjerde ledd gir departementet hjemmel til i forskrift å gjøre unntak fra bestemmelsen i tredje ledd. Til § 4 Bestemmelsens første ledd første punktum erstatter nåværende første ledd første punktum. Nåværende første ledd annet punktum om at fri rettshjelp kan gis til selskaper, foreninger, stiftelser og ikke organiserte grupper, foreslås opphevet Det vises til kommentarene under punkt 4. Det er i stedet inntatt en unntaksbestemmelse for ikke å avskjære muligheten til å gi fri rettshjelp til ideelle sammenslutninger i særlige tilfeller. Sammenslutninger som vil kunne omfattes av denne unntaksbestemmelsen vil være foreninger, organisasjoner, stiftelser og selskaper med ideelt formål. Mindre organiserte grupper som ikke kan betegnes som en sammenslutning faller utenfor begrepet ideelle sammenslutninger. Personer som hører til slike grupper henvises til å søke fri rettshjelp enkeltvis. For at dette vilkåret skal anses oppfylt må det føreligge spesielle omstendigheter knyttet til selve sammenslutningen som tilsier at fri rettshjelp bør innvilges. Endringen innebærer ingen utvidelser av adgangen til fri rettshjelp. Nåværende annet ledd er videreført i generell form i ny § 5 om lovens subsidiære karakter. Som følge av denne endring blir nåværende tredje ledd utkastets annet ledd. Fjerde ledd opprettholdes som i dag i utkastets annet ledd siste punktum, men vilkåret i gjeldende bestemmelse flyttes til § 12. For å få frem at det kun er i spesielle tilfeller at det vil være aktuelt å innvilge fri rettshjelp i slike saker, går det uttrykkelig frem av bestemmelsen at fri rettshjelp bare unntaksvis kan innvilges i slike saker. Overskriften synliggjør at bestemmelsen også inneholder regler om hvilken bistand som kan dekkes. Til § 5 § 5 inneholder en ny generell bestemmelse om lovens subsidiære karakter. Dette for bedre å synliggjøre at loven ikke bare er subsidiær rettshjelpsforsikringer, men også andre ordninger som dekker utgifter til eller erstatter juridisk bistand. Lovens subsidiære karakter vil også kunne leses ut av formålsbestemmelsen som fastslår at det bare er de nødvendige utgiftene som kan dekkes under ordningen med fri rettshjelp, jf. punkt 3. Bistand som kan dekkes av andre ordninger og advokatutgifter som kan søkes dekket på annen måte er pr. definisjon ikke nødvendige. Forslaget til ny generell bestemmelse om lovens subsidiære karakter vil således i første rekke være en nærmere klargjøring av lovens generelle begrensning. De angitte sakstyper er ikke ment å være uttømmende, men angir kun de mest praktiske alternativene for hvilke andre ordninger som må tas i betraktning før det kan bli aktuelt med fri rettshjelp. Man kan således ikke påregne å få dekket utgiftene under ordningen med fri rettshjelp hvis man kan få bistand av en interesseorganisasjon, et offentlig kontor, osv. Det vises forøvrig til kommentarene under punkt 5.4. Samtidig som utkastet fremhever rettshjelpslovens subsidiære karakter, foreslås det en ny bestemmelse i utkastets § 5 annet ledd som presiserer at hvor andre ordninger bare delvis dekker søkerens rettshjelputgifter, kan de overskytende utgiftene søkes dekket etter rettshjelpslovens ordinære regler. Det samme vil gjelde eventuelle egenandeler, for eksempel ved bruk av rettshjelpsforsikring. § 4 annet ledd annet punktum erstattes dermed av § 5 annet ledd. At overskytende utgifter kan dekkes «etter denne lov» innebærer at kravene til sakens art, søkerens økonomiske forhold osv, som ellers gjelder i rettshjelpsloven, må være oppfylt for at disse utgiftene skal kunne dekkes. Til § 6 Bestemmelsen erstatter nåværende § 5. Gjeldende § 6 første ledd om at departementet i enkelttilfeller som faller utenfor loven, likevel kan dekke en persons utgifter til rettshjelp i unntakstilfeller, foreslås opphevet. Slik dispensasjonsbestemmelsene er utformet i § 11 tredje og fjerde ledd og § 16 tredje og fjerde ledd, er det ikke behov for en ytterligere unntaksbestemmelse i lovens innledende bestemmelser. Alle tilfeller hvor det skal gjøres unntak fra lovens saklige eller økonomiske vilkår vil således reguleres uttømmende under lovens enkelte kapitier. oppheves er nåværende § 6 annet ledd flyttet til ny § 7 tredje ledd. Til § 7 Første og annet ledd er likelydende med nåværende § 7, mens nåværende § 6 annet ledd blir ny § 7 tredje ledd. Til § 8 Bestemmelsen erstatter nåværende § 11. Refusjonsbestemmelsen er imidlertid endret slik at det nå er det offentlige organ som har innvilget fri rettshjelp som kan kreve refusjon. Tidligere var denne kompetansen lagt til fylkesmannen. Hvis det er en advokat eller rettshjelper som har innvilget fri rettshjelp, skal departementet kreve refusjon, jf. første ledd annet punktum. Denne kompetansen vurderes delegert til fylkesmannen. Utkastets annet ledd tilsvarer nåværende § 11 annet ledd. Nåværende § 8 om inntekts- og formuesgrenser og om økonomisk identifikasjon foreslås opphevet i sin nåværende form. Reglene er i stedet inntatt i henholdsvis bestemmelsene om vilkår for fritt rettsråd (utkastets § 11) og vilkår for fri sakførsel (utkastets § 16). Det foreslås videre at regelen i nåværende § 8 annet ledd om økonomisk identifikasjon mellom ektefeller mv. oppheves. En egen inntektsgrense for ektefeller, samboere og partnere foreslås fastsatt i forskrift, sammen med de alminnelige økonomiske vilkår for fri rettshjelp. Identifikasjonsregelen i nåværende § 8 tredje ledd foreslås videreført i samme forskrift. Til § 9 Bestemmelsen erstatter nåværende § Ila. Tidligere § 9 ble opphevet av Stortinget i sin helhet da det i juni 2002 ble vedtatt at ordningen med egenandel skulle bortfalle. Til § 10 Bestemmelsen erstatter nåværende § 12. Virkeområdet for fritt rettsråd angis på en slik måte at det omfatter alt som ikke faller inn under virkeområdet for fri sakførsel. Det er foretatt enkelte endringer i grensen mellom fritt rettsråd og fri sakførsel. All juridisk bistand knyttet til offentlig skifte skal anses som fri sakførsel, og dette tilkjennegis ved at skiftesaker ikke lenger tas med i oppregningen over saker under fritt rettsråd. Alle søknader om fri rettshjelp i voldgiftssaker skal behandles som fritt rettsråd. til kommentarene til utkastets § 15. Det vises forøvrig til kommentarene under punkt 7. Fritt rettsråd kan omfatte fritak for rettsgebyr. Det anses unødvendig å nevne dette utrykkelig. Fritak for rettsgebyr kan også gis uavhengig av fritt rettsråd eller fri sakførsel - se utkastets §§ 24 og 25. Nåværende § 10 om dispensasjon fra inntektsog formuesgrensene foreslås opphevet. Reglene er i stedet inntatt i henholdsvis bestemmelsen om vilkår for fritt rettsråd (§ 11 og § 12) og vilkår for fri sakførsel (§ 16). Det vises til kommentarene under punkt 8 og 10. Til §ll Bestemmelsen erstatter nåværende § 13. Den er redigert slik at alle de sakstyper som etter dagens lov kvalifiserer for fri rettshjelp samles og positivt angis her. Det vises til behandlingen under punkt 9. For fri rettshjelp i utlandet foreslås det en ny egen bestemmelse, jf. utkastets § 12. § 11 første ledd angir alle de prioriterte sakstyper hvor fritt rettsråd gis uten behovsprøving. Det vises til kommentarene under punkt 9.2. Utkastet erstatter dagens § 13 første ledd. De særskilte rettshjelpstilbudene departementet har opprettet med hjemmel i nåværende § 6, er nå foreslått angitt i første ledd. I utkastets annet ledd nr. 2 bokstav a og b er det inntatt nye bestemmelser for barnevernssaker forut for fylkesnemndsbehandling. Forberedelse til sak som nevnt i 2 bokstav b, må anses å ha startet når den som er part i saken er blitt orientert om at barnevernet har bestemt seg for å fremme sak for fylkesnemnda som angitt i barnevernloven § 7-2. Det vises til kommentarene under punkt 9.2. § 11 annet ledd erstatter nåværende § 13 annet, ledd som henviser til nåværende § 18. Reglene om trygdesaker, jf. § 13 annet ledd og § 22 første ledd, samles i § 11 annet ledd nr. 7 og 8. Saker etter lov om rett til felles bolig og innbo når husstandsfellesskap opphører er gjort prioriterte, jf. § 11 annet ledd nr. 2. Det vises til behandlingen under punkt 9.2. Kriteriene rimelig og nødvendig i nåværende § 13 annet ledd er ikke videreført i § 11, fordi det etter forslaget ikke lenger skal foretas en slik vurdering i prioriterte saker. Det vises til punkt 9.2. Hvis de økonomiske vilkår er oppfylt i prioriterte saker, skal det innvilges fritt rettsråd uten en nærmere rimelighetsvurdering. Rettshjelpslovens subsidiære karakter kan imidlertid medføre at bistanden/ugiftene ikke kan dekkes etter rettshjelpsloven, men må søkes dekket etter andre ordninger, jf. utkastets § 5. rettshjelp flere ganger i samme sak, seiv om det ikke lenger foretas en vurdering av om det er rimelig å innvilge fri rettshjelp. Dette vil spesielt kunne være en aktuell problemstilling i barnefordelings- og samværssaker. Det bemerkes imidlertid at det forsatt skal foretas en rimelighets- og nødvendighetsvurdering i forbindelse med den skjønnsmessige salærfastsettelse som i noen tilfeller skal foretas i stykkprissaker. Unntaksbestemmelsen i utkastets tredje ledd første punktum erstatter nåværende § 13 tredje ledd. Med vilkåret om at saken objektivt sett må berøre søker i særlig sterk grad, er det lagt vekt på å få frem at det ikke nødvendigvis er avgjørende at saken oppleves som viktig for vedkommende søker. Det må legges til grunn en mer objektiv norm. Saken må i alminnelighet antas å berøre rettshjelpsøkere generelt i særlig sterk grad. Dette innebærer at sakstypen det søkes om fri rettshjelp til, må ha likhetstrekk med de prioriterte saksområder etter loven eller i alminnelighet ha tilsvarende stor betydning for rettshjelpsøkere, jf. formålsparagrafen i forslagets § 1 første ledd. Det vises til behandlingen under punkt 10. Utkastets fjerde ledd erstatter nåværende § 10. Mens tredje ledd inneholder en dispensasjonsadgang med hensyn til sakstyper, inneholder fjerde ledd en dispensasjonsadgang dersom søkeren har høyere inntekt eller formue enn hva departementet har fastsatt med hjemmel i annet ledd. Kriteriet «..dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon» er det samme som for å dispensere i sakførselssaker etter § 16 fjerde ledd. Prinsippet om forholdsmessighet er en videreføring av dagens praksis der inntekts og formuesoverskridelsens størrelse sees i sammenheng med sakens omfang. Desto større inntekts- og formuesoverskridelse, jo større må utgiftene være før det er aktuelt å yte fri rettshjelp. I saker av mindre omfang - og det vil gjelde de aller fleste rettsrådssaker - må det i utgangspunktet legges til grunn at en person som har inntekt eller formue over gjeldende grenser, har tilstrekkelige ressurser til seiv å kunne dekke utgifter til juridisk bistand. Det vises forøvrig til kommentarene under punkt 10. Til § 12 Det foreslås her inntatt en helt ny bestemmelse om fri rettshjelp i forbindelse med saker for utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan. kan her kun gis i form av fritt rettsråd, jf. forslagets § 4 annet ledd annet punktum. Dette gjelder seiv om bistanden knytter seg til sak for utenlandsk domstol. En regel om at all bistand i utlandet skal gis i form av fritt rettsråd innebærer ingen realitetsendring i forhold til nåværende vilkår for å f å fri rettshjelp i disse sakene. Det vises for øvrig til kommentarene under punkt 9.2.4. I ny § 12 første ledd foreslås det at saker for Den europeiske menneskerettighetsdomstol (EMD) og internasjonale barnebortføringssaker gjøres prioriterte. Dette er en kodifisering av dagens praksis på disse områdene, idet det i slike tilfeller i stor grad innvilges fri rettshjelp med hjemmel i nåværende §4 fjerde ledd. Nåværende §4 fjerde ledd som angir kriteriet for å innvilge fri rettshjelp i slike saker, flyttes til utkastets annet ledd. I tillegg er det inntatt en bestemmelse i tredje ledd som muliggjør dispensasjon fra de økonomiske vilkår i første og annet ledd, tilsvarende utkastets § 11 fjerde ledd. Dette betyr at det i praksis bare vil være aktuelt å dispensere i omfattende saker, jf. behandlingen av dette vilkåret under kommentarene til § 11 og punkt 10. Det er videre inntatt et rimelighetskriterium i utkastets fjerde ledd, slik at fri rettshjelp kan avslås etter en skjønnsmessig og konkret vurdering dersom det fremstår som urimelig at det offentlige betaler for bistanden. Ettersom rettshjelpsloven er subsidiær, må det alltid først søkes om bistand i det aktuelle land eller etter den aktuelle internasjonale ordningen. Bare i de tilfellene hvor slik bistand blir avslått, vil det være aktuelt å få dekket utgiftene under rettshjelpsloven, jf. kommentarene til § 5 ovenfor. Til § 13 Bestemmelsen erstatter nåværende § 14. I første ledd er departementet angitt som kompetent organ for å avgjøre søknader om fritt rettsråd. Dermed kan avgjørelseskompetansen delegeres i forskrift. Nåværende annet ledd er videreført i sin helhet i annet ledd. Nåværende tredje ledd om bostedsforbehold foreslås tatt ut som følge av at det er inntatt en generell bestemmelse om dette i § 3 tredje og fjerde ledd. Til § 14 Bestemmelsen erstatter nåværende § 15, med visse redigeringsmessige endringer. annet og tredje ledd. Søkerens egne utgifter i anledning et rettsråd vil typisk kunne være vesentlige og nødvendige utgifter til tolk, reise og opphold. Sakkyndig hjelp kan særlig være aktuelt i erstatningssaker, for eksempel ved å innhente medisinsk sakkyndige uttalelser om feilbehandling har funnet sted eller en psykologuttalelse i en barnevernsak. Det foreslås imidlertid inntatt et vilkår om at det må foreligge særlige grunner for at slik preliminær sakkyndig hjelp skal kunne dekkes som fri rettshjelp. Dette innebærer en viss innskjerping i forhold til lovteksten slik den nå lyder, men er mer i samsvar med praksis. Nåværende fjerde og femte ledd videreføres i utkastets tredje og fjerde ledd. Til § 15 Bestemmelsen erstatter nåværende § 16, med visse redigeringsmessige endringer. Det foreslås endringer i grensen mellom hva som skal behandles som fritt rettsråd og hva som skal behandles som fri sakførsel, herunder at nåværende tredje punktum om voldgiftssaker tas ut, idet slike saker foreslås behandlet kun som fritt rettsråd, jf. kommentarene til utkastets § 10. Endringene i skillet mellom fritt rettsråd og fri sakførsel i utkastets § 10 og § 15 innebærer videre at saker som går for retten vedrørende skifte, tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring alltid skal behandles som fri sakførsel. Det vises til kommentarene til punkt 7. Endringen er kun ment som en regelforenkling, og innebærer ikke at det skal bli enklere å få fri rettshjelp i disse sakstypene eller at det skal kunne gis mer omfattende bistand enn i dag. Fri sakførsel skal bare kunne omfatte sivile saker. Eventuell støtte som unntaksvis vil kunne bli aktuell i forbindelse med bistand i straffesaker som ikke dekkes under straffeprosessloven, vil i alle tilfeller måtte vurderes etter reglene om fritt rettsråd. Videre er det foretatt en presisering av hvilke forvaltningssaker som faller innenfor virkeområdet for fri sakførsel. Til § 16 Første og annet ledd erstatter nåværende §§ 18-20 og 21 annet ledd. Bestemmelsen er delt opp slik at første ledd angir de prioriterte sakstyper hvor fri sakførsel gis uten behovsprøving, mens annet ledd henviser til de prioriterte sakstypene hvor det skal foretas en behovsprøving. Det vises til behandlingen under punkt 9.2. Første ledd erstatter §§ 19 og 20, og § 21 annet ledd hva gjelder saksfelt. saker om umyndiggjøring gjøres prioritert uten behovsprøving, jf. punkt 9.2.4. Annet ledd erstatter i hovedsak nåværende § 18 første ledd og omfatter de prioriterte sakene hvor det skal innvilges fri sakførsel etter behovsprøving. I ny § 16 foreslås det at saker om rett til felles bolig og innbo når husstandsfellesskap opphører gjøres prioritert. Det foreslås at det i angivelsen av hvilke saker som omfattes, henvises til utkastets § 11 annet ledd. Det vises derfor til behandlingen av disse sakstypene under kommentarene til utkastets § 11. Forøvrig vises det til kommentarene i punkt 9.2.2. Tredje ledd erstatter nåværende §l7 annet ledd. Vilkåret om at saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad er identisk med bestemmelsen under fritt rettsråd i utkastets § 11 tredje ledd, og det vises derfor til kommentarene til denne bestemmelsen. Det skal ikke lenger foretas en ren vurdering av sakens prosedabilitet. Sakens eventuelle prinsipielle interesse er utelatt som vurderingskriterium, men vil forsatt kunne være relevant i en helhetsvurdering av om det skal innvilges fri sakførsel, jf. behandlingen under punkt 10.4. Fjerde ledd erstatter nåværende § 10 som gir hjemmel for å dispensere fra de økonomiske vilkår. Vilkåret er identisk med dispensasjonsbestemmelsen under fritt rettsråd i utkastets § 11 fjerde ledd. Det vises derfor til kommentarene til denne bestemmelsen og til behandlingen under punkt 10. Femte ledd erstatter rimelighetskriteriet som i dag fremgår av bestemmelsen i nåværende § 17 annet ledd og nødvendighetskriteriet i nåværende § 18 siste ledd. Dette er en unntaksbestemmelse som forutsettes brukt med varsomhet. Den er ment å være en sikkerhetsventil for de tilfelle hvor det for rettshjelpsmyndigheten fremstår som klart at fri sakførsel ikke bør gis. Det vises til kommentarene under punkt 9.2, hvor det fremgår at forslaget ikke er ment å innebære noen stor realitetsendring, dvs. at dagens praksis med hensyn til når det anses rimelig å innvilge fri sakførsel videreføres. Det skal ikke foretas noen ren prosedabilitetsvurdering i forbindelse med denne vurdering. Til § 17 Bestemmelsen erstatter nåværende § 22. Fordi klagesaker til fylkestrygdekontorene og Rikstrygdeverket er foreslått overført til fritt rettsråd, jf. utkastets § 11 annet ledd nr. 7, foreslås det at bestemmelsens første ledd kun omfatter ankesaker til Trygderetten. Det vises til punkt 9.2. Ettersom det foreslås en ny egen bestemmelse som angir hvilket organ som kan innvilge fri sakførsel, jf. utkastets § 19, angis ikke kompetent organ i denne bestemmelsen. Det er gjort en endring i formuleringen av rimelighetskriteriet i bestemmelsens annet ledd. Det vises til den nærmere redegjørelse om dette kriteriet under merknader til § 16. Til § 18 Bestemmelsen erstatter nåværende §2la. Fordi det er foreslått endringer i reglene om hvem som kan få fri rettshjelp, jf. kommentarene til utkastets § 4, er det tatt inn i bestemmelsen at Høyesterett også har adgang til å innvilge fri sakførsel til andre enn fysiske personer. Det må imidlertid føreligge «særlige grunner» hvis Høyesterett skal innvilge fri sakførsel til andre enn fysiske personer. Dette er det samme vilkår som gjelder i dag, jf. nåværende § 4 første ledd annet punktum. Til § 19 Det er inntatt en ny bestemmelse om hvem som kan innvilge fri sakførsel. Det vises til behandlingen under punkt 6. Endringen innebærer at innvilgelseskompetansen kun reguleres av denne bestemmelsen (unntatt særbestemmelsen for Høyesterett, jf. utkastets § 18). Dette er i overensstemmelse med systematikken under fritt rettsråd, jf. utkastets § 13. Det er ikke foreslått realitetsendringer i innvilgelseskompetansen i forhold til dagens regler. Første ledd annet punktum angir departementet som kompetent organ for å avgjøre søknader om fri sakførsel. Dermed kan avgjørelseskompetansen delegeres i forskrift. Det vises til punkt 6.4. For å gjøre det mulig å delegere innvilgelseskompetansen etter første ledd utover den ordinære delegeringsadgang som følger av at departementet er overordnet organ, foreslås det utrykkelig inntatt i annet ledd at kompetansen etter første ledd også kan delegeres til domstolen og til partens advokat. Til § 20 Bestemmelsen tilsvarer nåværende §2l første ledd. Det er kun gjort endringer i henvisningene slik at disse tilpasses utkastets øvrige bestemmelser. Nåværende § 21 annet ledd er flyttet til utkastets § 16 første ledd nr. 6. Til §2l Bestemmelsen erstatter nåværende §23. som fri sakførsel er nåværende § 23 første ledd annet punktum og tredje ledd annet punktum fjernet. Annet ledd første punktum blir nytt første ledd annet punktum. Tredje ledd første punktum om hvem som fastsetter godtgjøring til prosessfullmektig foreslås videreført i utkastets § 22 siste ledd. Til §22 Bestemmelsen erstatter nåværende § 24. Første ledd tilsvarer nåværende første ledd. Annet ledd tilsvarer nåværende annet ledd første og annet punktum, med det unntak at det ikke lenger er fylkesmannen som skal ta stilling til hvilke utgifter som skal dekkes, men den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling. Det vises til behandlingen under punkt 11. Ettersom den geografiske begrensning av møteplikten i tvistemålsloven er opphevet, er nåværende annet ledd tredje punktum tatt ut. Det er tatt inn et nytt tredje ledd om at en fri sakførselsbevilling også omfatter sakens behandling i høyere rettsinstanser dersom ankesaken er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har fått medhold i foregående rettsinstans, jf. punkt 11.2. Nåværende § 24 tredje ledd om at saksomkostningsansvar overfor motparten kan dekkes i unntakstilfelle, foreslås videreført i utkastets fjerde ledd. Det foreslås imidlertid visse redigeringsmessige endringer i forhold til gjeldende regel. Dette gjøres blant annet for å få klarere frem hvordan bestemmelsen praktiseres, herunder at det kun er i særlige tilfeller det vil være aktuelt å få dekket slike utgifter. Videre at det bare er den part som har fri sakførselsbevilling som kan søke om dekning. Motparten som har fått tilkjent saksomkostningene vil imidlertid som i dag ha en selvstendig rett til å søke om etterbevilling av fri sakførsel. Det vises til punkt 11.4. Femte ledd tilsvarer nåværende fjerde ledd, mens utkastets sjette ledd tilsvarer nåværende § 23 tredje ledd. Til§23 Bestemmelsen erstatter nåværende § 25. Det foreslås at bestemmelsens annet ledd annet punktum om at retten kan overlate avgjørelsen til fylkesmannen, tas ut. Til §24 Bestemmelsen tilsvarer nåværende § 26. Til §25 Bestemmelsen erstatter nåværende § 27. Til § 26 Bestemmelsen tilsvarer nåværende § 28. Det er kun gjort endringer i henvisningene. Til § 27 Bestemmelsen erstatter nåværende § 28a. Det foreslås at domstolens avgjørelser etter rettshjelpsloven gjøres til gjenstand for kjæremål (eventuelt anke, jf. NOU 2002:32 kapittel 12 og punkt 34.6) til overordnet domstol. Det vises til behandlingen under punkt 6. Etter nåværende lov er det bare avgjørelser etter § 23 tredje ledd som er gjenstand for kjæremål til overordnet domstol. Det foreslås videre at nåværende § 28a fjerde ledd oppheves. Dette er i tråd med Tvistemålsutvalgets forslag i NOU 2001:32 punkt 34.6. Det vises der til at bestemmelsen er en hybrid mellom reglene om kjæremåls-/ankebehandling ved domstolene og reglene om forvaltningsklage i forvaltningsloven. Reglene i tvistemålsloven § 22-8 om oppfriskning anses å være tilstrekkelig ved fristoversittelse. Nåværende femte og sjette ledd blir dermed utkastets fjerde og femte ledd. Bestemmelsen er i tillegg gitt overskrift. 777 §2B Bestemmelsen tilsvarer nåværende § 29. 15.2 Merknader til forslaget til lovendringer i andre lover I en rekke lover er det henvist til konkrete bestemmelser i rettshjelpsloven. Henvisningen er endret slik at de er i overensstemmelse med forslaget til endringer i rettshjelpsloven. Endringene innebærer ingen realitetsendring. Til rettsgebyrloven § 8: I lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr § 8 syvende ledd foreslås det inntatt en regel som unntar kjæremål over avgjørelser om avslag på fri sakførsel fra rettsgebyr. Denne endring foreslås på bakgrunn av at domstolene etter forslag til nye klageregler skal ha kompetanse til å avgjøre alle klagesaker, også klage over vedtak om fri sakførsel. Det er behov for et slikt unntak for å unngå at klageadgangen, blant annet på grunn av søkers økonomiske stilling, blir uten realitet. Justis- og politidepartemtet tilrår: At Deres Majestet godkjenner og skriver under et fremlagt forslag til proposisjon til Stortinget om lov om endringer i lov 13. juni 1980 nr. 35 om fri rettshjelp m.m. Vi HARALD, Norges Konge, stadfester: Stortinget blir bedt om å gjøre vedtak til lov om endringer i lov 13. juni 1980 nr. 35 om fri rettshjelp m.m. i samsvar med et vedlagt forslag. Forslag til lov om endringer i lov 13. juni 1980 nr. 35 om fri rettshjelp m.m. I I lov 28. november 1889 nr. 3 om umyndiggjørelse gjøres følgende endringer: § 2 tredje ledd tredje punktum skal lyde: Fastsettingen kan påkjæres til lagmannsretten etter reglene i rettshjelpsloven § 27. II I lov 21. juli 1916 nr. 2 om vidners og sakkyndiges godtgjørelse m.v. gjøres følgende endringer: § 12 første ledd nr. 1 første punktum skal lyde: Avgjørelser truffet av en domstol kan påkjæres til overordnet domstol etter reglene i rettshjelpsloven § 27. § 12 første ledd nr. 2 skal lyde: Avgjørelser truffet av Trygderetten kan påkjæres til Borgarting lagmannsrett etter reglene i rettshjelpsloven § 27. 111 I lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker gjøres følgende endringer: § 20a første ledd tredje punktum skal lyde: Ved skjønn som holdes av en domstol kan fastsettingen påkjæres etter reglene i rettshjelpsloven § 27. IV I lov 21. mars 1975 nr.9 om nordisk vitneplikt gjøres følgende endringer: § 7 femte ledd skal lyde: Fastsetting av godtgjersle etter denne lova kan påkjærast til høgare domstol etter reglane i rettshjelpsloven §27. V I lov 13. juni 1980 nr. Overskriften til kapittel I skal lyde: Kapittel I. Alminnelige bestemmelser § 1 skal lyde: § 1 Lovens formål. Fri rettshjelp etter denne lov er en sosial støtteordning med formål å sikre nødvendig juridisk bistand til personer som ikke seiv har økonomiske forutsetningerfor å kunne ivareta et rettshjelpsbehov av stor personlig og velferdsmessig betydning. Fri rettshjelp etter denne lov betales helt eller delvis av staten og gis som fritt rettsråd, fri sakførsel eller fritak for rettsgebyr, jf kapittel 11, 111 og IV. § 2 annet ledd skal lyde: Praktiserende advokat og andre som kan yte fri rettshjelp etter denne lov, har plikt til å orientere klientene om muligheten for å søke fri rettshjelp i tilfelle hvor de kan tenkes å ha rett til slik bistand. § 3 nytt tredje og fjerde ledd skal lyde: / saker for domstolene betaler ikke det offentlige meirutgifter som følge av at det er valgt advokat med kontor utenfor rettskretsen. I andre saker betaler ikke det offentlige meirutgifter som følge av at det er valgt advokat eller rettshjelper utenfor rimelig nærhet av rettshjelpsmottagerens bosted eller oppholdssted. Departementet kan i forskrift gi regler om unntak fra tredje ledd. § 4 skal lyde: § 4 Hvem kan få fri rettshjelp. Hvilken bistand kan dekkes. Fri rettshjelp gis til fysiske personer. Når særlige grunner taler for det, kan fri rettshjelp også gis til ideelle sammenslutninger. Rettshjelpen må gjelde oppdrag som det er naturlig at advokat her i riket utfører. Rettshjelp som nevnt i kapittel 111 Fri sakførsel, kan likevel bare gis for saker som behandles av norsk domstol eller forvaltningsorgan. Unntaksvis kan det innvilges fritt rettsråd til bistand ved utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan etter reglene i § 12. Nåværende § 5 blir § 6. Ny § 5 skal lyde: § 5 Lovens subsidiære karakter. Fri rettshjelp omfatter ikke bistand som dekkes av andre ordninger eller som kan erstattespå annen måte, herunder gjennom: - oppnevning av forsvarer eller bistandsadvokat i straffesaker etter straffeprosessloven, - private forsikringer som omfatter rettshjelp, - forvaltningsloven §36 om dekning av saksomkostninger, - etablerte offentlige service- og rådgivningskontorer, - det offentliges opplysnings- og veiledningsplikt, jf bla. forvaltningsloven §ll, - medlemskap iforeninger og lag, - private eller offentlige rettshjelpsordninger i andre land. Utgifter utover det som kan dekkes eller erstattes av andre ordninger, kan søkes dekket etter denne lov. Nåværende § 6 første ledd oppheves. Nåværende § 6 annet ledd blir § 7 nytt tredje ledd. Nåværende § 8 oppheves. Nåværende § 10 oppheves. Nåværende § 11 blir § 8 som skal lyde: § 8 Refusjon av det offentliges utgifter Får noen sin økonomiske stilling vesentlig bedret gjennom bistand gitt etter denne lov, skal den offentlige instans som har innvilgetfri rettshjelp, kreve det offentliges utgifter i forbindelse med rettshjelpen refundert, dersom ikke særlige forhold gjør det urimelig. Har en advokat eller rettshjelper innvilget fri rettshjelp, skal departementet kreve refusjon. Kravet er tvangsgrunnlag for utlegg. Krav som nevnt i første ledd innkreves av Statens Innkrevingssentral. Innkrevingssentralen kan inndrive kravet ved trekk i lønn eller andre lignende ytelser etter reglene i dekningsloven § 2-7. Innkrevingssentralen kan også inndrive kravet ved å stifte utleggspant for kravet dersom panteretten kan gis rettsvern ved registrering i et register eller ved underretning til en tredjeperson, jf. panteloven kapittel 5, og utieggsforretningen kan holdes på limkrevingssentralens kontor etter tvangsfullbyrdelsesloven § 7-9 første ledd. Nåværende § Ila blir § 9 som skal lyde: tilbake dersom det er gitt ufullstendige eller uriktige opplysninger om søkerens økonomiske situasjon, eller dersom søkerens økonomiske situasjon er vesentlig bedret før rettshjelpen er avsluttet. Utbetalt salær som etter vedtak i henhold til denne paragraf kreves refundert, er tvangsgrunnlag for utlegg. § 8 annet ledd gjelder tilsvarende. Nåværende kapittel 111 blir kapittel II og skal ha overskriften: Kapittel 11. Fritt rettsråd. Nåværende § 12 blir § 10 som skal lyde: § 10 Reglenes virkeområde. Fri rettshjelp som ikke omfattes av § 15, gis som fritt rettsråd, herunder behandling for forliksrådet, skjønn som styres av lensmann og voldgiftsaker. Nåværende § 13 blir § 11 som skal lyde § 11 Vilkår for fritt rettsråd. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges uten behovsprøving ifølgende tilfeller: 1 for utlending som har rett til fri rettshjelp etter utlendingsloven § 42 tredje ledd og fjerde ledd. 2 a) for den som er part i sak hvor barnevernet har fattet vedtak som nevnt i lov om barneverntjenester § 7-2 bokstav g), men hvor vedtaket ikke blir etterfulgt av at barnevernet starterforberedelse til sak som skal behandles av fylkesnemnda etter kapittel 7 i lov om barneverntjenester. b) for den som er part i sak hvor barnevernet har startet forberedelse til sak som skal behandles av fylkesnemnda etter kapittel 7 i lov om barneverntjenester, men hvor saken likevel ikke blir oversendt fylkesnemnda. 3 for siktede som reiser krav om erstatning for urettmessig straffeforfølgning etter straffeprosessloven kapittel 31. 4 til voldsofre i erstatningssak mot gjerningspersonen. 5 til vernepliktige i førstegongsteneste i saker som nevnt i annet ledd. 6 til kvinner som har vært utsatt for mishandling fra nærstående, i forbindelse med straffesak mot gjerningspersonen. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges til den som har inntekt og formue under bestemte grenser fastsatt av departementet, ifølgende tilfeller: 1 i saker etter ekteskapsloven, skifteloven annen del, jf. kap. 4 eller barneloven kap. 5, 6 og 7, herunder saker om tvangsfuttbyrdelse og midlertidig sikring. 2 i saker etter lov 4. juli 1991 nr. 45 om rett til felles bolig og innbo når husstandsfellesskap opphører. 3 for den skadede eller etterlatte i sak om erstatning for personskade eller tap av forsorger. 4 for leietaker i sak etter husleieloven §9-8 og tvangsfullbyrdelsesloven § 13-2 tredje ledd bokstav c når saken gjelder bolig som leietaker bebor. 5 for arbeidstaker i sak etter arbeidsmiljøloven §§ 61-66. 6 for den skadede ved søknad eller klage i sak om voldsoffererstatning. 7 i klagesaker til fylkestrygdekontoret eller Rikstrygdeverket etter folketrygdloven § 21-12. 8 i klagesaker til Aetat Arbeidsdirektoratet etter folketrygdloven kapittel 4 og 11 og etter sysselsettingsloven §§ 35 og 36 om stønad etter folketrygdloven. I andre saker kan det unntaksvis innvilges fritt rettsråd dersom det økonomiske vilkåret etter annet ledd er oppfylt og saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad. Ved vurderingen skal det legges vekt på om saken har likhetstrekk med saksfeltene i første og annet ledd. I saker som nevnt i annet og tredje ledd, kan det innvilges fritt rettsråd seiv om de økonomiske vilkår i annet ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. Ny § 12 skal lyde: § 12 Fritt rettsråd ved utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan. Søknad om fritt rettsråd kan innvilges helt eller delvis til den som har inntekt og formue under bestemte grenser fastsatt av departementet, i følgende tilfeller: 1 for den som er part i sak som er tatt til behandling av Den europeiske menneskerettighetsdomstol, 2 for den som har fått sitt barn ulovlig bortført fra Norge, jf. barnebortføringskonvensjonen av 25. oktober 1980 art 3. I andre saker for utenlandsk domstol eller forvaltningsorgan kan det unntaksvis innvilges helt eller delvis fritt rettsråd dersom de økonomiske vilkår i første ledd er oppfylt og særlige grunner taler for det. I saker som nevnt i første og annet ledd, kan det innvilges fritt rettsråd seiv om de økonomiske vilkår i første ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. Det innvilges ikke fritt rettsråd etter første til tredje ledd dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. Nåværende § 14 blir § 13 som skal lyde: § 13 Hvem avgjør søknad om fritt rettsråd. Søknad om fritt rettsråd avgjøres av departementet. Departementet kan i forskrift gi bestemmelser om advokaters adgang til seiv å innvilge fritt rettsråd i saker som nevnt i § 11 første og annet ledd. Nåværende § 15 blir § 14 som skal lyde: § 14 Hva et fritt rettsråd kan omfatte. Fritt rettsråd omfatter nødvendige utgifter til rådgivning og bistand fra advokat i anledning et aktuelt problem. Departementet kan samtykke i at søkerens egne vesentlige og nødvendige utgifter i tilknytning til fritt rettsråd dekkes helt eller delvis, herunder utgifter til medisinsk eller annen sakkyndig bistand. Når særlige grunner føreligger og det er nødvendig med medisinsk eller annen sakkyndig bistand for å bringe på det rene om det er behov for fri rettshjelp, kan departementet samtykke i at fritt rettsråd skal dekke vesentlige og nødvendige utgifter til slik sakkyndig hjelp. Etter særskilt søknad kan departementet utvide et fritt rettsråd til å gjelde bistand til å gjøre myndighetene oppmerksom på generelle forhold som måtte ligge til grunn for søkerens aktuelle problem, samt foreslå endringer og forbedringer av lovregler eller forvaltningspraksis. Departementet fastsetter godtgjøring for bistand etter denne paragrafen. Nåværende kapittel IV blir kapittel 111 og skal ha overskriften: Kapittel 111. Fri sakførsel. Nåværende § 16 blir § 15 som skal lyde: § 15 Reglenes virkeområde. Fri rettshjelp i sivile saker for de alminnelige domstoler (unntatt forliksrådet) og særdomstolene samt i forvaltningssaker etter § 17, gis som fri sakførsel eller fritak for rettsgebyr, jf. kapittel IV. Som særdomstoler regnes de domstoler som er nevnt i domstolloven § 2, samt arbeidsrett Ny § 16 skal lyde: § 16 Vilkår for fri sakførsel. Fri sakførsel innvilges uten behovsprøving i saker som nevnt i § 11 første ledd nr. 4 og 5, samt i følgende tilfeller: 1 for den vernepliktige i militærnektersaker etter lov 19. mars 1965 nr. 3 om fritaking for militærteneste av overbevisningsgrunner. 2 for den et tvangstiltak retter seg mot i saker om overprøving av administrative tvangsinngrep etter tvistemålsloven kap. 33. 3 for den private part i saker hvor søksmål er anbefalt av Stortingets ombudsmann for forvaltningen. 4 for utlending i tilfeller som nevnt i utlendingsloven § 42 første ledd. 5 til den som er begjært umyndiggjort eller som begjærer et vergemål opphevet etter umyndiggjørelsesloven. 6 til den det oppnevnes advokat for i medhold av barneloven § 61 første ledd nr. 5. Søknad om fri sakførsel kan innvilges til den som har inntekt og formue under bestemte grenserfastsatt av departementet, i saker som nevnt i§ 11 annet ledd nr. 1-5. I andre saker kan det unntaksvis innvilges fri sakførsel dersom det økonomiske vilkåret etter annet ledd er oppfylt og saken objektivt sett berører søker i særlig sterk grad. Ved vurderingen skal det legges vekt på om saken har likhetstrekk med saksfeltene i første og annet ledd. I saker som nevnt i annet og tredje ledd, kan det innvilges fri sakførsel seiv om de økonomiske vilkår i annet ledd ikke er oppfylt dersom utgiftene til juridisk bistand blir betydelige i forhold til søkerens økonomiske situasjon. Det innvilges ikke fri sakførsel etter annet til fjerde ledd dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. Nåværende §§ 17 til 20 oppheves. Nåværende § 22 blir § 17 som skal lyde: § 17 Fri sakførsel for visse forvaltningsorganer. Fri sakførsel kan innvilges i ankesaker etter lov 16. desember 1966 nr. 9 om anke til Trygderetten dersom de økonomiske vilkår i § 16 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Fri sakførsel etter første ledd gis ikke dersom det er urimelig at det offentlige betaler for bistanden. Fri sakførsel innvilges uten behovsprøving i følgende saker: 1 saker som skal behandles av fylkesnemnda etter kap. 9 i lov om sosiale tjenester mv. 2 saker som skal behandles av fylkesnemnda etter kap. 7 i lov om barneverntjenester. 3 saker for kontrollkommisjonen etter lov 2. juli 1999 nr. 62 om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (psykisk helsevernloven) §6-4. 4 saker som skal behandles etter kapittel 5 i lov 5. august 1994 nr. 55 om vern mot smittsomme sykdommer. Nåværende § 21a blir § 18 som skal lyde: § 18 Utvidet myndighet for Høyesterett til å innvilge fri sakførsel. om en part ikke fyller de økonomiske vilkår i§ 16, hvis den finner det rimelig ut fra sakens prinsipielle interesse. Hvis særlige grunner foreligger, kan retten innvilge fri sakførsel for andre enn fysiske personer. Ny § 19 skal lyde: §l9 Hvem kan innvilge fri, sakførsel. Fri sakførsel etter § 16 første ledd og § 17 innvilges av eget tiltak av den rett eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling. I andre tilfeller avgjøres søknad om fri sakførsel av departementet. Departementet kan i forskrift legge avgjørelseskompetansen i saker som nevnt i § 16, til andre enn bestemt i første ledd og herunder bestemme at den domstol som har saken til behandling, eller partens advokat skal kunne innvilge fri sakførsel. Nåværende § 21 blir § 20 som skal lyde: § 20 Oppnevning av proessfullmektig i ekteskapsog familiesaker. I ekteskaps- og familiesaker etter §l6 annet ledd jf. §ll annet ledd nr. 1 kan domstolen, dersom den finner det nødvendig, oppnevne prosessfullmektig for saksøkt som er uteblitt eller ikke har gitt tilsvar under saksforberedelsen, eller er uteblitt fra hovedforhandlingen. Oppnevning kan skje seiv om saksøkte ikke fyller de økonomiske vilkår i § 16. Saksøkte plikter å erstatte det offentliges utlegg til prosessfullmektigen. Beløpet er tvangsgrunnlag for utlegg. Nåværende § 23 blir § 21 som skal lyde: § 21 Oppnevning av prosessfullmektig. I henhold til bevilling til fri sakførsel oppnevner vedkommende domstol eller forvaltningsorgan prosessfullmektig for parten. Ved oppnevning av prosessfullmektig skal partens ønske være avgjørende. Nåværende § 24 blir § 22 som skal lyde: § 22 Hva fri sakførsel omfatter. Fri sakførsel omfatter hel eller delvis dekning av salær til prosessfullmektig. Dessuten dekkes gebyr og sideutgifter ved saken etter bestemmelsene om fritak for rettsgebyr i kapittel IV. Den rett som har saken til behandling, avgjør om bevilling til fri sakførsel også skal omfatte rettergangsskritt ved annen domstol. Den domstol eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling, kan samtykke i at partenes egne vesentlige og nødvendige utgifter i anledning saken dekkes helt eller delvis. Det samme gjelder partenes utgifter til bistand fra sakkyndige som ikke er oppnevnt av retten. anke bare er innbrakt av motparten, og den part som har fri sakførsel helt eller delvis har fått medhold iforegående instans. Departementet kan etter søknad fra den som har bevilling til fri sakførsel, i særlige tilfeller helt eller delvis dekke saksomkostningsansvar overfor motparten. Etter særskilt søknad til departementet kan bevillingen utvides til å gjelde bistand til å gjøre myndighetene oppmerksom på generelle forhold som måtte ligge til grunn for saken, samt foreslå endringer og forbedringer av lovregler eller forvaltningspraksis. Den domstol eller det forvaltningsorgan som har saken til behandling, fastsetter godtgjøring til prosessfullmektig og eventuelle sakkyndige. Nåværende § 25 blir § 23 som skal lyde: § 23 Saksomkostninger til det offentlige. Dersom en part som har fri rettshjelp, vinner saken, skal saksomkostninger etter tvistemålsloven kap. 13 i tilfelle tilkjennes det offentlige i den utstrekning det er nødvendig for å dekke utgiftene til fri rettshjelp. Hvor det er grunn til det, kan retten samtykke i at en part som har fri rettshjelp, begjærer saken hevet som forlikt uten å nedlegge påstand om saksomkostninger til det offentlige. Nåværende kapittel V blir kapittel IV og skal ha overskriften: Kapittel IV. Fritak for rettsgebyr. Nåværende § 26 blir § 24. Nåværende § 27 blir § 25 som skal lyde: § 25 Vilkår for fritak mv. Fritak for rettsgebyr kan gis som del av bevilling til fri sakførsel etter § 22 etter de samme regler som gjelder for slik bevilling. Den som ikke har krav på fri sakførsel, kan gis fritak for rettsgebyr dersom de økonomiske vilkår i §l6 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Fritak gis av den som har myndighet til å gi bevilling til fri sakførsel i saken. Iskiftesaker kan domstolen gi fritak for rettsgebyr, dersom de økonomiske vilkår i § 16 annet eller fjerde ledd er oppfylt. Søknad om fritak for rettsgebyr kan avslås når det ikke er rimelig at det offentlige gir slik støtte. Nåværende kapittel VI blir kapittel V og skal ha overskriften: Kapittel V. Klageregler m.v. Nåværende § 28 blir § 26 som skal lyde: § 26 Klage. Vedtak etter denne lov, unntatt de avgjørelser som nevnt i § 27, kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven. Departementet kan bestemme i hvilken utstrekning forvaltningsloven skal gjelde for domstolenes og Trygderettens behandling av saker etter denne lov. Departementets vedtak etter denne lov kan ikke påklages. Nåværende § 28a blir § 27 som skal lyde: § 27 Kjæremål i saker behandlet av domstolene og Trygderetten. Avgjørelser etter denne lov som er truffet av en domstol, kan påkjæres til overordnet domstol. Avgjørelser truffet av Arbeidsretten kan ikke påkjæres. Avgjørelser truffet av Trygderetten kan påkjæres til Borgarting lagmannsrett. For kjæremål etter første ledd gjelder reglene i tvistemålsloven og domstolloven dersom ikke annet følger av paragrafen her. For den som har fått underretning om avgjørelsen, er fristen for å erklære kjæremål én måned fra den dag vedkommende mottok underretningen. For andre er fristen én måned fra den dag da vedkommende har fått eller burde ha skaffet seg kjennskap til avgjørelsen, men likevel ikke utover tre måneder fra det tidspunkt avgjørelsen ble truffet. Domstolen skal tilrettelegge saken for kjæremålsretten og gi slik redegjørelse for saken som er nødvendig for kjæremålsretten. Om dekning av sakskostnader av det offentlige gjelder forvaltningsloven § 36 første ledd og tredje ledd første og annet punktum tilsvarende. Nåværende kapittel VII blir kapittel VI og skal ha overskriften: Kapittel Yl. Ikrafttredelse. Nåværende § 29 blir § 28. VI I lov 8. april 1981 nr. 7 om barn og foreldre gjøres følgende endringer: § 61 annet ledd tredje punktum skal lyde: Dersom det skal oppnemnast ein advokat for barnet etter første stykket nr. 5, har barnet rett på fri sakførsel utan behovsprøving jf. rettshjelpsloven § 16 første ledd nr. 6. VII I lov 22. mai 1981 nr. 25 om rettergangsmåten i straffesaker (straffeprosessloven) gjøres følgende endringer: § 78 annet ledd annet punktum skal lyde: Rettens fastsetting kan påkjæres etter reglene i rettshjelpslovens § 27. § 450 første ledd skal lyde: I sak om erstatning eller oppreisning etter strafforfølgning har siktede rett til fritt rettsråd uten behovsprøving etter reglene i rettshjelpsloven §ll. VIII I lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr gjøres følgende endringer: § 8 syvende ledd nytt femte punktum skal lyde: For kjæremål over avgjørelser om avslag på fri sakførsel etter lov om fri rettshjelp § 27betales ikke gebyr. § 10 første ledd nr. 12 skal lyde: andre tvangsinngrep, jfr. også lov om fri rettshjelp §l6 første ledd nr. 2, § 27a første ledd nr. 1 skal lyde: kjæremål etter rettshjelpsloven § 27 eller etter bestemmelser som viser til rettshjelpsloven § 27. IX I lov 24. juni 1994 nr. 39 om sjøfarten (sjøloven) gjøres følgende endringer: § 476 fjerde ledd tredje punktum skal lyde: Fastsettelsen kan påkjæres til lagmannsretten etter reglene i rettshjelpsloven § 27. X Loven gjelder fra den tid Kongen bestemmer. Departementet kan gi overgangsregler. Ot.prp. nr. 92 (2003—2004) Om lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) 1 Hovudinnhaldet i lovforslaget 5 2 Bakgrunnen for forslaget 6 2.1 Innleiing 6 2.2 Utgreiing og høring 7 3 Departementets merknader til ein del hovudspørsmål 8 3.1 Artikkel 13 nr. 1 - særleg om kven førehandssamtykke må innhentast frå 8 3.1.1 Direktivets krav og gjeldande rett 8 3.1.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane 8 3.1.3 Departementets vurderingar 13 3.2 Artikkel 13 nr. 2 - unntak frå kravet om førehandssamtykke ved marknadsføring til eigne kundar 15 3.2.1 Direktivets krav og gjeldande rett 15 3.2.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane 15 3.2.3 Departementets vurderingar 22 3.3 Artikkel 13 nr. 3 - rett til å reservere seg mot telefonmarknadsføring 24 3.3.1 Direktivets krav og gjeldande rett 24 3.3.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane 24 3.3.3 Departementets vurdering 24 3.4 Artikkel 13 nr. 4 - opplysningsplikt for avsendar av marknadsføring ved elektronisk post 24 3.4.1 Direktivets krav og gjeldande rett 24 3.4.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane 25 3.4.3 Departementets vurdering 25 3.5 Artikkel 13 nr. 5 - bør reglane om førehandssamtykke eller reservasjonsrett også gjelde overfor juridiske personar? 25 3.5. 3.5.2 Forslaget i høringsnotatet og høringsinstansenes syn 25 3.5.3 Departementets vurdering 28 3.6 «Tips ein venn»-funksjonar 29 3.6.1 Gjeldande rett 29 3.6.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane 29 3.6.3 Departementets vurdering 32 3.7 Handheving og sanksjonar 32 3.7.1 Direktivets krav og gjeldande rett 32 3.7.2 Forslaget i høringsnotatet og synspunkta frå høringsinstansane 32 3.7.3 Departementets vurderingar 35 3.8 Andre spørsmål 36 3.8.1 Forslag frå Barnevakten og departementets syn 36 3.8.2 Endring i§ 9 g 36 3.8.3 Endring i§ 12 andre ledd 37 3.8.4 Endring i§ 13 sjette ledd 37 3.8.5 Endringar til kjønnsnøytrale uttrykk .. 37 4 Økonomiske og administrative konsekvensar 38 5 Merknader til dei enkelte føresegnene 39 Forslag til lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) 41 Vedlegg 1 Europaparlaments- og rådsdirektiv 2002/58/ EF av 12. juli 2002 om behandling av personopplysninger og personvern i sektoren for elektronisk kommunikasjon (direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon) Om lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) Tilråding frå Barne- og familiedepartementet av 27. august 2004, godkjend i statsråd same dagen. (Regjeringa Bondevik II) I proposisjonen legg Barne- og familiedepartementet fram eit forslag til endringar i lov om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven). Lovforslaget vil gjennomføre artikkel 13 i Europaparlaments og rådsdirektiv 2002/58/ EF av 12. juli 2002 om behandling av personopplysninger og personvern i sektoren for elektronisk kommunikasjon (direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon) . Føresegna regulerer retten til å sende elektronisk reklame til mottakarar som ikkje har bedt om det. utvida i markedsføringsloven § 2 b, ved at omgrepet «forbrukere» blir erstatta med «fysiske personer». - Det blir innført eit nytt ledd i markedsføringsloven § 2 b som gir marknadsføraren rett til, på visse vilkår, å gjere unntak frå kravet om førehandssamtykke ved marknadsføringsmeldingar til eigne kundar. I proposisjonen blir også spørsmåla behandla om juridiske personar skal vernast mot uønskt elektronisk marknadsføring, dessutan regulering av såkalla «tips ein venn»-funksjonar. Det blir likevel ikkje forslått lovendringar her. 2.1 Innleiing Ved hjelp av e-post kan den. som marknadsfører, effektivt og målretta nå mange mottakarar, samtidig som kostnadene med utsending er låge. For dei som ønskjer å marknadsføre varene og tenestene sine er det ein fordel, og metoden blir derfor nytta meir og meir. Etter kvart som mengda av e-postreklame aukar, fører det både til uønskt ressursbruk og forarging for mottakarar som ikkje har bedt om å få slike meldingar. Det kan også føre til tekniske problem hos mottakaren. Etter markedsføringsloven (lov 16. juni 1972 nr. 47) § 2 b første ledd er det forbode å sende reklame til forbrukarar via e-post, tekstmelding til mobiltelefon (SMS), telefaks o.a. utan at mottakaren på førehand har samtykt i det. Føresegna, som tok til å gjelde 1. mars 2001, lyder: «Det er forbudt i næringsvirksomhet uten mottakerens forutgående samtykke å rette markedsføringshenvendelser til forbrukere ved hjelp av elektroniske kommunikasjonsmetoder som tillater individuell kommunikasjon, som for eksempel elektronisk post, tekstmelding til mobiltelefon, telefaks eller automatisert oppringningssystem (talemaskin).» For munnleg telefonmarknadsføring gjeld særlege reglar. Forbrukarane kan reservere seg mot telefonmarknadsføring i det sentrale reservasjonsregisteret i Brønnøysund. Regelen om førehandssamtykke blei teken inn i lova som ei gjennomføring av artikkel 10 nr. 2 i direktiv 97/7/ EF om vern av forbrukere med hensyn til avtaler som inngås ved fjernsalg (fjernsalsdirektivet). Fjernsalsdirektivet legg opp til eit system der forbrukaren må reservere seg for å unngå uønskt reklame via til dømes e-post. Reglane i direktivet set berre ein minste standard for krav til forbrukarvern, og ved gjennomføringa i norsk rett blei det valt å stille krav om førehandssamtykke frå forbrukaren før reklamen kan sendast Problemet med masseutesend e-postreklame det ikkje er bedd særskilt om å få, (såkalla «spam») har berre blitt større med tida. I ei melding frå EU- Kommisjonen frå januar 2004, blir det vist til at over 50% av trafikken på Internett no er spam, mens tilsvarande tal frå 2001 var 7%. med i å få bukt med problemet, har EU vedteke strengare reglar for utsending av e-postreklame og liknande. Artikkel 13 i direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon lyder slik: «Kommunikasjoner det ikke er bedt om 1. Bruk av automatiserte oppringingssystemer uten menneskelig medvirkning (talemaskin), telefaksapparater (telefaks) eller elektronisk post med henblikk på direkte markedsføring, kan tillates bare overfor abonnenter som på forhand har gitt sitt samtykke. 2. Uten at det berører nr. 1 kan en fysisk eller juridisk person som har mottatt opplysninger om elektronisk adresse for elektronisk post fra sine kunder i forbindelse med salg av et produkt eller en tjeneste i samsvar med direktiv 95/46/ EF, bruke disse opplysningene om elektronisk adresse med henblikk på direkte markedsføring av sine egne, tilsvarende produkter eller tjenester, forutsatt at kundene klart og tydelig får mulighet til kostnadsfritt og på en enkel måte å motsette seg slik bruk av opplysninger om elektronisk adresse, når de innsamles og ved hver henvendelse, dersom kunden ikke fra begynnelsen av har motsatt seg slik bruk. 3. Medlemsstatene skal treffe egnede tiltak for å sikre at kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring, i andre tilfeller enn dem fastsatt i nr. 1 og 2, uten kostnader for abonnenten ikke tillates uten samtykke fra vedkommende abonnent, eller overfor abonnenter som ikke ønsker å motta slike kommunikasjoner, idet valget mellom disse to løsningene skal foretas i henhold til nasjonale lovgivning. 4. I alle tilfeller skal det være forbudt å sende elektronisk post med henblikk på direkte markedsføring dersom identiteten til avsenderen som henvendelsen sendes på vegne av, skjules eller hemmeligholdes, eller dersom det ikke finnes en gyldig adresse som mottakeren kan henvende seg til for å få stanset slike henvendelser. 5. Nr. 1 og 3 får anvendelse på abonnenter som er fysiske personer. Ot.prp. nr. 92 2003-2004 Om lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) abonnenter enn fysiske personer i tilstrekkelig grad blir ivaretatt med hensyn til kommunikasjoner det ikke er bedt om. EØS-komitéen vedtok 20. juni 2003 at direktivet skal innlemmast i EØS-avtalen med atterhald om Stortingets samtykke. Stortinget samtykte til godkjenning av avgjerda i EØS-komitéen ved vedtak 15. juni 2004, jf. Stprp. nr. 59 (2003-2004) og Inst. S. nr. 223 (2003-2004). Gjennomføringsfrist for Noreg er 1. august 2004. EU-landa hadde frist for gjennomføring av direktivet 31. oktober 2003. Direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon hører inn under Samferdselsdepartementets ansvarsområde. Direktivet er, med unntak av artikkel 13, gjennomført i regelverket om elektronisk kommunikasjon. Då markedsføringsloven § 2 b allereie inneheld eit liknande forbod som det som følgjer av direktivet artikkel 13, er det å sjå som tenleg at gjennomføringa i norsk rett skjer i denne lova. Lova hører inn under Barne- og familiedepartementet. I samråd med Samferdselsdepartementet har Barne- og familiedepartementet fått ansvaret for gjennomføringa av artikkel 13. 2.2 Utgreiing og høring Barne- og familiedepartementet sende utkast til endringar i markedsføringsloven § 2 b på vanleg høring den 26. januar 2004 med høringsfrist 26. april 2004. Desse fekk høringsnotatet for å uttale seg: - Arbeids- og administrasjonsdepartementet - Finansdepartementet - Justisdepartementet - Kultur- og kyrjedepartementet - Nærings- og handelsdepartementet - Samferdselsdepartementet - Utdannings- og forskingsdepartementet - Utanriksdepartementet - ANFO- Annonsørforeningen - Barne-, ungdoms- og familieforvaltninga (BUFA) - IKT-Norge - Informasjonsteknologi-næringens forening - INMA (forening for interaktiv markedsføring) - Konkurransetilsynet - Kreativt Forum - Kredittilsynet - Landsorganisasjonen i Noreg - Marknadsrådet - Mediebedriftenes Landsforening - Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) - Norges Markedsføringsforbund - N-Safe - Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) - Næringslivets Servicekontor for Markedsrett - Post- og teletilsynet - Statens medieforvaltning - Stiftelsen eforum.no - Universitetet i Oslo, Institutt for rettsinformatikk. Desse har kome med merknader til utkastet: - Abelia - Barnevakten - Barneombodet - Datatilsynet - Den Norske Advokatforening - El &IT Forbundet - Elektronisk Forpost Norge - Finansieringsselskapenes Forening - Finansnæringens Hovedorganisasjon - Forbrukarombodet - Forbrukarrådet - Handels- og Servicenæringens Hovedorganisasjon - Justisdepartementet - Microsoft - Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) - Nærings- og handelsdepartementet - Post- og teletilsynet - Samferdslesdepartementet - Stiftelsen eforum.no - Telenor Desse har svara og gitt uttrykk for at dei ikke har merknader til høringsnotatet: - Arbeids- og administrasjonsdepartementet - Konkurransetilsynet - Kredittilsynet - Statens medieforvaltning - Universitetet i Oslo, Institutt for rettsinformatikk - Utdannings- og forskingsdepartementet. 2003-2004 Ot.prp. nr. 92 Om lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) 3.1 Artikkel 13 nr. 1 - særleg om kven førehandssamtykke må innhentast frå 3.1.1 Direktivets krav og gjeldande rett Direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon artikkel 13 nr. 1 stiller krav om førehandssamtykke frå mottakaren før direkte marknadsføring ved hjelp av ulike former for elektronisk kommunikasjon kan sendast. «Elektronisk post» er definert i direktivet artikkel 2 bokstav h, og skal forståast i vid forstand. Både tekst- og multimediemeldingar til mobiltelefon (SMS og MMS) er omfatta. Det må innhentast førehandssamtykke frå «abonnenter». Artikkel 13 nr. 5 presiserer at føresegna gjeld for abonnentar som er fysiske personar. Abonnentar er dei som har eit kontraktsforhold til tenestetilbydaren ved ein abonnementsavtale. Alle brukarar er ikkje abonnentar. Til dømes er tilsette i verksemder som har fått tildelt e-postkonto av arbeidsgivar ikkje å rekne for abonnentar. Ei anna sak er at dei kan reknast som forbrukarar, jf. nedanfor. Både forbrukarar og næringsdrivande som er fysiske personar fell inn under personkrinsen som det må innhentast førehandssamtykke frå. Markedsføringsloven gir ingen definisjon av forbrukaromgrepet i § 2 b. Forbrukarombodet, som handhevar lova, har fått mange reaksjonar på føresegna om og forståinga av forbrukaromgrepet når det gjeld utsending av e-post. Det har ført til ein nærmare dialog mellom Forbrukarombodet, klagarar og næringslivet. Denne dialogen har resultert i ei orientering frå Forbrukarombodet, datert september 2002, om forståinga av føresegna. Eit klart utgangspunkt er at meldingar til næringsdrivande ikkje er omfatta av markedsføringsloven § 2 b. Meldingar som blir sende til ein forbrukars private e-postadresse, mobiltelefon eller faksmaskin, fell på den andre sida klart innanfor føresegna. marknadsføring av produkt til privat bruk. Reklame for produkt som er retta til ei bedrift fordi dei kan ha interesse for bedrifta eller dei tilsette, og der det i dei fleste tilfelle er bedrifta som faktisk går til innkjøp av produkta, kan likevel etter ei heilskapsvurdering seiast å vere retta til næringsdrivande og såleis falle utanfor forbodet. 3.1.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane I høringsnotat foreslo departementet å bruke omgrepet «fysiske personer» for å peike på kven førehandssamtykke må hentast inn frå. Det inneberer at «forbrukere» i novarande § 2 b blir erstatta med «fysiske personer». Omsynet til å oppretthalde gjeldande forbrukarvern, saman med formålet med regelen i direktivet, gjorde etter departementet sitt syn at det ikkje bør stillast krav til at mottakeren er ein abonnent, det vil seie har gjort ein abonnementsavtale. Fysiske personar omfattar både forbrukarar, arbeidstakarar og næringsdrivande. Det blei foreslått i høringsnotatet at det berre skal vere lov å sende elektronisk reklame det ikkje er bedt om, til verksemder og organisasjonar som slike (juridiske personar). Det tyder at det ikkje blir stilt krav til førehandssamtykke ved utsending av elektronisk reklame til postmottak og liknande, til dømes firmapost@firma.no, som ikkje er retta til ein spesiell person. Det blei peikt på at Danmark og Sverige har valt ei løysing i tråd med det. Abelia og eforum kommenterer forslaget slik: «I direktivets artikkel 13 brukes begrepet abonnent - ikke fysisk person, slik det er foreslått brukt i § 2b. Bruk av begrepet abonnent er hensiktsmessig fordi en abonnent seiv kan forvalte og bestemme over sitt abonnement. Når abonnementet tilhører en annen, den juridiske person, vil det imidlertid kunne oppstå interessekonflikter. Hvem skal bestemme hva en ansatt skal motta av e-post. Enkelte budskap er av privat karakter. Et typisk eksempel på dette er viagra spam man mottar på e-postkontoen vi har som ansatte. Men hva hvis reklamen er relatert mot arbeidet som utøves? er foretaket og den fysiske personen den samme bruker. Imidlertid er det umulig for en avsender å identifisere om en e-postadresse er knyttet til et enkeltmannsforetak eller ikke. Det virker derfor meningsløst å hevde at man kan sende til post@stortforetak.no, men ikke til post@enkeltmannsforetak.no. Da man ikke kan skille disse uten inngående kjennskap til virksomheten, noe som ikke minst er vanskelig sett i et internasjonalt perspektiv, vil realiteten bety at man ikke kan sende e-post uten aktiv aksept også til post@adresser.no. Det kan ikke være ønskelig å hindre bruk av effektiv e-post kommunikasjon, ikke minst til nytte for små og innovative foretak. Utvidelsen til fysisk personer går lenger enn direktivets bruk av «abonnent» Konsekvensene av å bruke begrepet fysisk person istedenfor abonnent knyttet til kravet om forhåndssamtykke er at vi ikke etterlever harmoniseringsprinsippet som direktivet bygger på. Dette er en konsekvens som må vurderes svært nøye. Skal vi etterleve harmoniseringsprinsippet må vi i lovteksten bytte ut begrepet «fysisk person» med «abonnent, som er en fysisk person». BFD skriver seiv i høringsnotatet at alle brukere ikke er abonnenten For eksempel vil ikke ansatte som har fått tildelt en e-postkonto av en arbeidsgiver være abonnenter. En ansatt vil være en fysisk person. I direktivets artikkel 13 nr. 1 står det utrykkelig at aktiv samtykke skal innhentes fra abonnenter, dvs. ikke fra brukere og derfor heller ikke fra ansatte som har fått e-postadressen tildelt fra bedriften (seiv om den ansattes navn er i e-postadressen, og derfor kan betraktes som en personopplysning i seg seiv). I artikkel 13 nr 5 står det at abonnentene skal være fysiske personer, og at juridiske personer skal ytes tilstrekkelig beskyttelse mot uanmodet e-post ved hjelp av nasjonale tiltak. Enhver post@adresse.no vil i realiteten bli å betrakte som en fysisk person i henhold til departementets forslag. Hvordan skal man kunne identifisere om en bedrift er en stor eller liten eller enkeltmannsforetak bak en post@adresse.no, ikke minst ved grenseoverskridende markedsføring? Det vil for eksempel ikke være klart for en utlending hva en adresse som postmottak@adresse.no betyr og at det ikke er en fysisk person som står bak denne adressen. Utvidelsen til «fysiske personer» medfører derfor en begrensning i forhold til direktivets tekst. Det samme gjelder for mobiltelefoner og bruk av MMS/SMS i markedsføring. Her kan man, som BFD også skriver, ikke være sikker på hvem som mottar meldingen. SMS vil kreve samtykke hver gang uansett at man har et eksisterende kundeforhold. Dette gjør at unntaksbestemmelsen innsnevres ytterligere/for mye og dermed avviker med harmoniseringstankegangen i direktivet. Vi mener BFDs argument knyttet til implementering i Danmark og Sverige er lite relevant. Dette er to av 25 medlemsland i EU (fra 1. mai). Harmoniseringsperspektivet må sees i lys av flertallet av EU-landene og vi ser ikke at det er mer relevant å være i samsvar med Danmark og Sverige enn med andre land og viktige handelspartnere. Som eks. BFD skriver at brukere som ikke er abonnenter, allikevel kan være forbrukere - gitt at den elektroniske kommunikasjonen innholder markedsføring av produkter til privat forbruk. Dette er vi for så vidt enige i, men det faktum at en ansatt også har en rolle som ansatt må hensyntas. Det må være opp til arbeidsgiver å lage retningslinjer og systemer for hvordan en ansatt skal handtere sin e-post, ønsket eller uønsket - før eller etter de når innboksen. Det er ikke uvanlig at virksomheter utarbeider retningslinjer som innskrenker den ansattes bruk av sin e-post adresse ved eksempelvis at den ansattes e-post adresse kun kan brukes i jobbsammenheng. Dette vil føre til at færre e-post adresser til ansatte legges igjen på useriøse hjemmesider og minker dermed faren for misbruk i spam øyemed. Slik loven nå er formulert rammer den paradoksalt først og fremst reklame og kommunikasjon, men ikke spam. Loven rammer først og fremst de lovlydige og ikke lovbryterne. Konsekvensen for lovbryterne og spam aktørene er liten da det mangler internasjonale sanksjoner og handheving systemer Vi mener det bør vurderes ytterligere regulering av opprettelse og bruk av lister med epostadresser til bruk i markedsføring istedenfor å regulere utsendelse av elektronisk kommunikasjon gjennom forhåndssamtykke. (se pkt 6). Konklusjon: Vi foreslår at man velger å følge harmoniseringsprinsippet og benytte begrepet «abonnent» som er en fysisk person i lovteksten. Vi foreslår videre at man søker å finne en løsning på at ansatte og enkeltmannsforetak, men også juridiske personer mottar Spam, i sine innbokser. (se pkt 6) (...) Bruk av begrepet markedsføring istedenfor direkte markedsføring. mener vi det vil være korrekt å benytte begrepet direkte markedsføring eller reklame i lovteksten istedenfor begrepet markedsføring. Begrepet reklame er tidligere definert i Norsk lov gjennom alkohol og tobakkslovgivningen så mye kan tale for at det er dette begrepet som skal benyttes. Argumentene for å benytte begrepet direkte markedsføring er at dette er sammenfallende med direktivet og derfor er mest hensiktmessig i et harmoniseringsperspektiv. Konklusjon Av harmoniseringshensyn bør begrepet direkte markedsføring benyttes. C) Hvordan beskytte alle inkl. ansatte og enkeltmannsføretak og juridiske personer mot SPAM og samtidig få kontroll over reklame. Reservasjonsrett for ansatte og enkeltmannforetak Dette betyr at man velger en løsning hvor nevnte brukere kan reserveres seg mot å motta direkte markedsføring Opt Out) og at det opprettes et reservasjonsregisteret i Brønnøysund benyttes for disse brukergruppene.» Datatilsynet har desse merknadene: «Departementet foreslår at bestemmelsen skal implementeres slik at fysiske personer generelt dekkes av kravet om forhåndssamtykke. Datatilsynet gir sin fulle tilslutning til denne endringen. Det er hevet over enhver tvil at også ansatte og næringsdrivende som fysiske personer, har behov for beskyttelse mot denne type markedsføringshenvendelser. Datatilsynets erfaringer fra arbeidet med det sentrale reservasjonsregisteret, viser at markedsførere er oppfinnsomme i sine mater å omgå kravet om forhåndskontroll (vaskeplikt) i nevnte register før en markedsføringshenvendelse. Dette innebærer blant annet at direkte markedsføring per e-post, post og telefon blir rettet mot de kontaktopplysninger man har i jobbsammenheng.» Den Norske Advokatforening støttar forslaget og skriv dette: «Advokatforeningen støtter forslaget til endringen i markedsføringsloven § 2 B første og annet ledd. Advokatforeningen er enig med departementet i at det er en fordel at de norske reglene samsvarer med reglene i våre naboland.» El & IT Forbundet skriv at dei er «...enige i at det stilles krav om forhåndssamtykke før reklame pr e-post kan sendes til forbruker («fysisk person»). Elektronisk forpost Norge seier det slik: «Etter EFNs syn vil forslaget fortsatt åpne for at avsender av uanmodet e-postreklame kan forsvare utsendelse til epostlister, epostaliaser og andre gruppeadresser med henvisning til begrepet «fysisk person» i bestemmelsen. EFN ser behov for presisering av begrepet «fysisk person» slik at også gruppeadresser som vedlikeholdes av andre enn reklame-avsenderen seiv, og som avsenderen derfor ikke har umiddelbart innsyn i, må omfattes av forbudet mot e-postsendt reklame. (...) Den føreslåtte lovteksten definerer virkeområdet for paragrafen til å være «elektroniske kommunikasjonsmetoder som tillater individuell kommunikasjon.». En rimelig tolkning av dette vil være at bestemmelsen dermed også gjelder tjenester for øyeblikkelig meldingsoverføring («Instant Messaging»-tjenester), såsom SMS-meldinger, chattekanaler og liknende. Etter EFNs syn kan det være behov for å presisere bestemmelsens forhold til slike tjenester eksplisitt» Finansnæringens Hovedorganisasjon kommenterer forslaget slik: «FNH kan slutte seg til forslaget om at mfl § 2b første ledd og de øvrige foreslåtte tilføyelser i bestemmelsen, utvides til å omfatte fysiske personer i overensstemmelse direktivets artikkel 13 nr. 5 der det fremgår at begrepet «abonnent» omfatter fysiske personer. En slik utvidelse av § 2b skaper også rettslikhet i forhold til dansk markedsføringsrett og tilsvarende i forhold til et svensk lovforslag på området.» Forbrukarombodet seier: «En av de største utfordringene ved håndhevingen av bestemmelsen, har vært å definere hvilke mottakere som omfattes av mfl § 2b's virkeområde. Spørsmål i tilknytning til dette kom tidlig opp i praksis, og har foranlediget omfattende dialog med flere næringsdrivende og klagere. Forbrukerombudet har i løpet av de drøyt tre årene siden mfl § 2b trådte i kraft mottatt et stort antall klager fra personer som reagerer på at de har fått tilsendt reklame fra norske næringsdrivende til en e-postadresse de benytter i egenskap av å være arbeidstaker eller for eksempel medlem i en organisasjon eller webmaster for en privat internettside. Ut fra klagene vi har mottatt, vil jeg gå så langt som å si at det er en rekke norske firmaer som har bygd hele grunnlaget for virksomheten sin rundt uanmodet utsendelse av e-post til mottakere som ikke omfattes av forbrukerbegrepet i mfl §2b. høringsnotatet, opplever mange av mottakerne det som en like stor plage å motta uanmodet e-postreklame i jobbsammenheng som å motta den privat. Den praksis Forbrukerombudet har utviklet i forbindelse med utsendelse av e-postreklame til eksempelvis arbeidstakeres individuelle adresser, har vist seg vanskelig å handheve, ettersom det i mange tilfeller er vanskelig å si hvorvidt tilbudet som markedsføres er rettet til mottakeren som privatperson eller til arbeidsplassen. Dette kan for eksempel være tilbud om å kjøpe PCer eller forskjellige typer hardware og software. Jeg er derfor særdeles positiv til at kretsen av mottakere det må innhentes forhåndssamtykke fra utvides til å omfatte alle fysiske personer, herunder alle forbrukere og arbeidstakere, samt næringsdrivende som benytter e-postadresser som er knyttet til en person og ikke til virksomheten. I tråd med hva departementet peker på i høringsnotatet ville det bety en total undergraving av formålet med bestemmelsen og en vesentlig svekkelse av det vern forbrukerne nyter i dag, dersom det skulle stilles krav om at den enkelte mottaker av en markedsføringshenvendelse må kunne sies å, i snever forstand, være «abonnent» på tjenesten som henvendelsen leveres via. Etter min mening må de mottakerne som er tilknyttet tjenesten som henvendelsene leveres via identifiseres med den faktiske «abonnenten», enten dette er en bedrift, et annet familiemedlem eller et annet medlem av for eksempel et bofellesskap. Jeg viser i denne forbindelse også til uttalelse fra EUs Data Protection Working Party i «Opinion 5/2004 on unsolicited Communications for marketing purposes under Article 13 of Direktive 2002/58/EC». På side 8 konkluderes med at all utsendelse av uanmodete markedsføringshenvendelser via e-post til eksempelvis ansattes individuelle e-postadresseer bør anses som markedsføring rettet til fysiske personer og dermed omfattes av bestemmelsens virkeområde.» Forbrukarrådet seier: «Markedsføringsloven § 2 b setter i dag forbud mot i næringsvirksomhet uten mottakerens forutgående forhåndssamtykke å rette markedsføringshenvendelser til forbrukere. Seiv om Forbrukerombudet legger til grunn at henvendelser til arbeidstakers e-postadresser på jobb faller inn under § 2 b, oppstår det i praksis en rekke grensespørsmål, og bestemmelsen viser seg å være vanskelig å handheve. angi hvem forhåndssamtykke må innhentes fra. Slik vil markedsføringshenvendelser til både forbrukere, arbeidstakere og næringsdrivende omfattes, men ikke til virksomheten som sådan. Som departementet viser til, tar kommunikasjonsverndirektivet sikte på å beskytte fysiske personers rett til privatlivets fred, jf artikkel 1 og fortalen punkt 12. Vi deler derfor vurderingen av at hensynet til å opprettholde gjeldende forbrukerbeskyttelse samt formålet med bestemmelsen i direktivet, medfører at det ikke bør stilles krav til at mottakeren strengt tatt er en abonnent.» Handels- og Servicenæringens Hovedorganisasjon (HSH) seier det slik: «HSH påpeker at man generelt bør vise varsomhet ved lovreguleringer som kan hindre effektiv kommunikasjon mellom næringsdrivende, da dette vil kunne få uheldige konsekvenser. Med dette som utgangspunkt har HSH følgende bemerkninger til høringsbrevet om bruk av begrepet «fysisk person» istedenfor «abonnement» som er brukt i Direktivet. Direktivets art. 13 1. ledd nytter begrepet «abonnement». Som følge av presiseringen i art. 13 nr. 5 ledd er det kun abonnementer som er fysiske personer som det kreves innhentet forhåndssamtykke av. For abonnementer som ikke er fysiske personer, men juridiske personer, kreves ikke forhåndssamtykke. Det er denne forståelsen av begrepet «abonnement» HSH legger til grunn i det videre. Det forutsettes at dersom begrepet «abonnement» ble nyttiggjort i mfl. § 2b ville rekkevidden av begrepet være i samsvar med direktivets begrensning til abonnementer som er fysiske personer. I utkastet til ny § 2b har departementet valgt å benytte begrepet «fysisk person» isteden for direktivets «abonnement». Som utgangspunkt anser HSH at det i denne sammenhengen hadde vært mer på linje med direktivet og harmoniseringsprinsippet å holde seg til direktivets begrepsbruk. Bruk av begrepet «abonnement» vil i tillegg kunne avbøte eventuelle vanskeligheter som kan oppstå i forbindelse med e-post til «fysisk person» i egenskap av arbeidstaker. Mulige vanskeligheter knytter seg opp mot om det er arbeidsgiver eller arbeidstaker som skal bestemme fra hvilke avsendere og hvilken type epost den enkelte arbeidstaker skal motta. Dersom begrepet «fysisk person» nyttes vil det være den enkelte arbeidstaker som bestemmer dette og som må kontaktes for å avgi forhåndssamtykke. HSH bemerker at det i et arbeidsforhold kan være behov for arbeidsgiver å kunne påse at ønskede markedsføringshenvendelser blir sendt direkte til rette vedkommende. I det videre vil HSH påpeke at det er uklart om det vil være i strid med den foreslåtte endringen av mfl. § 2b å sende markedsføringshenvendelser til e-postadresser av typen dagligleder@firma.no eller it-sjef @firma.no,éa, det vil være fysiske identifiserbare personer som innehar disse e-postadressene.» Justisdepartementet seier: «Vi forstår høringsnotatet punkt 3.1.1 slik at direktivet krever at både forbrukere og næringsdrivende som er fysiske personer faller inn under personkretsen som det må innhentes forhåndssamtykke fra. Det er imidlertid ikke vist til hvor i direktivet det fremgår at begrepet «fysiske personer» omfatter forbrukere og næringsdrivende. Poenget er vel heller at direktivet krever at beskyttelsen gjelder «fysiske personer» som sådan uavhengig av vedkommendes rolle ellers. Det synes uansett å være fornuftig å benytte direktivets formulering i denne sammenheng.» Microsoft seier at dei er «...enig i at kretsen av vernede personer blir utvidet fra å gjelde forbrukere til å omfatte alle fysiske personer.» Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) har desse kommentarane: «NORDMA har ingen innsigelser mot at markedsføringslovens § 2b endres slik at kravet om forhåndssamtykke for individuelt rettet e-postreklame blir den samme uavhengig av om e-postreklamen sendes til arbeidsstedet eller til en hjemme-PC. Ikke-individuelt rette e-postreklame må fortsatt kunne sendes juridiske personer uten at det kreves forhåndssamtykke. For denne typen e-postreklame kommer forbrukerhensynet ikke inn i bildet og svært ofte vil reklamen være av interesse for bedriften å motta. Vi er enige med departementet i at begrepet «fysiske personer» er et tilstrekkelig klart nok uttrykk for å fange opp den foreslåtte endringen. Vi antar da at e-postadresser så som salg@firma.no og info@firma.no betraktes som bedriftsadresser, og ikke som e-post til private personer. For ikke å skape usikkerhet bør dette presiseres i proposisjonen til Stortinget» Nærings- og handelsdepartementet kommenterer forslaget slik: «BFD legger i høringsnotatet til grunn at direktiv 2002/58/ EF om databeskyttelse innenfor elektronisk kommunikasjon (kommunikasjonsverndirektivet) er et harmoniseringsdirektiv. Artikkel 13 nr. 1 stiller ved elektronisk markedsføring krav om forhåndssamtykke fra «abonnenter». virksomheter som har fått tildelt e-postkonto av sin arbeidsgiver ikke vil være abonnenten BFD foreslår i sitt høringssvar å ikke knytte kravet om forhåndsvarsel til «abonnenter» men i stedet til «fysiske personer». Ved dette påpeker BFD at markedsføringshenvendelser til både forbrukere, arbeidstakere og næringsdrivende vil omfattes. Departementet støtter BFDs vurdering av at individuelt rettet e-postreklame som mottas i jobbsammenheng kan være like plagsom som den en får hjemme, og at også arbeidstakere dermed bør beskyttes mot uønsket e-postreklame i jobbsammenheng. Videre ser departementet at hensynet om nordisk rettsenhet taler for at begrepet «fysiske personer» innføres som avgrensingskriterium fremfor begrepet «abonnenter». Departementet er imidlertid usikker på om Norge har adgang til å foreta en implementering som den føreslåtte. Begrepet «abonnenter» omfatter som BFD seiv påpeker en mindre gruppe personer enn begrepet «fysiske personer». Dersom dette er et harmoniseringsdirektiv stiller departementet spørsmål ved om Norge vil oppfylle sine EØS-rettslige forpliktelser ved den foreslåtte implementeringen. Departementet lar det være opp til BFD å foreta den nevnte tolkningen av direktivet sett i lys av Norges EØS-rettslige forpliktelser. BFD påpeker i sitt høringsnotat at innehavere av enkeltpersonforetak (tidl. kalt enkeltmannsføretak) vil være beskyttet mot uønsket markedsføring, i likhet med arbeidstakere. Departementet ser at en tolkning av begrepet «fysiske personer» også vil omfatte enkeltpersonforetak. Etter departementets oppfatning er det imidlertid i denne sammenhengen mer nærliggende å stille enkeltpersonforetak i samme rettstilling som juridiske personer. Enkeltpersonforetak kan være relativt store virksomheter med flere ansatte, og vil kunne ha samme interesse som juridiske personer til å motta informasjon om produkter og tjenester i markedet og annen «relevant» reklame. Etter departementets oppfatning bør det derfor i lovteksten gjøres unntak for enkeltpersonforetak, slik at det i det minste ikke er nødvendig med forhåndssamtykke ved henvendelser til teks. enkeltpersonforetaks postmottak-/firmapost-adresser. Etter vår oppfatning bør ikke mfl. § 2b komme til anvendelse ved henvendelse til telefaksnummer som bedrifter utad oppgir sammen med hovedtelefonnummer og annen kontaktinformasjon.» Post- og teletilsynet har slike merknader: utvides til «fysisk person», slik at bl.a. arbeidstakere og bedriftsledere omfattes. At e-post til typiske firmapostkasser ikke krever samtykke, synes rimelig. Det er imidlertid ikke alltid like lett for avsender å avgjøre om en e-postadresse er til en fysisk person i en bedrift eller til bedriften som sådan. I noen tilfeller brukes for eksempel forkortelser. For avsender vil det derfor ikke alltid være like lett å avgjøre om for eksempel pst@firma.no er til en fysisk person eller til selve firmaet. Et annet tilfelle som kan skape problemer for avsender er der den fysiske personen i bedrifter har en viss rolle, for eksempel en rolle som salg- eller innkjøpsansvarlig. Her vil ofte epostadressen til denne fysiske personen markedsføres som kontaktpunkt mot bedriften, for eksempel ved at man kan kontakte en bestemt fysisk person pr. e-post for kjøp av fotballbilletter. Det kan i så fall kanskje argumenteres med at denne personen på generelt grunnlag har samtykket i innkommende e-post gjennom markedsføring. På den andre siden kan også e-postadresser til ansattes eller lederes roller være spredt ved andre former og samtykkekravet vil der være vanskeligere å identifisere. Post- og teletilsynet er av den oppfatning at tilsendelse av uanmodet elektronisk kommunikasjon ikke bør inkludere et krav om forhåndssamtykke når tilsendelsen er relatert til rollen til mottageren og når mottageren ikke klart kan defineres som en fysisk person gjennom e-postadressen. Det bes om at dette klargjøres.» Telenor seier: «Departementet går i sitt forslag lenger enn EUdirektivet ved å utvide beskyttelsen til å gjelde «fysiske personer» i stedet for «abonnenter som er fysiske personer» som er direktivets formulering, jf. art 13 nr. 5. Dette er en begrensning i forhold til dagens ordning i og med at det nå kreves samtykke for å kontakte en ansatt i en bedrift uavhengig av om det er et tilbud i jobbsammenheng. Departementet begrunner bla. dette med at Danmark og Sverige har gått like langt. I realiteten vil dette føre til at unntaksbestemmelsen innsnevres ytterligere. Dermed undergraves hele kompromisset som ligger til grunn i EU-direktivet og man avviker fra formålet om harmonisering. Som departementet også seiv anfører så vil det bla. for SMS/MMS medføre at man reelt må innhente samtykke hver gang, da man ikke ser om det er en juridisk person eller en fysisk person som står bak nummeret Videre vil det være vanskelig praktiserbart å måtte sondre mellom stor eller liten bedrift/enkeltmannsforetak, jf. i høringsnotatets s. 7. Dette gjelder særlig ved grenseoverskridende markedsføring hvor man vil ha liten mulighet til å vite hvilket selskap man står overfor i mottakerlandet. Ikke minst vil det ikke nødvendigvis være klart for en utlending hva en adresse som postmottak@adresse.no betyr og at det ikke er en fysisk person som står bak denne adressen. Det vises også til argumentasjonen mot utvidelse til å gjelde juridiske personer under våre merknader til art. 13 nr. 5 nedenfor. For så vidt angår ansattes beskyttelse mot spam bør det heller overlates til den enkelte virksomhet og dens ansatte seiv å regulere dette blant annet ved å oppfordre til ansvarlig bruk av den ansattes e-post adresse. Det er ikke uvanlig at virksomheter utarbeider retningslinjer som innskrenker den ansattes bruk av sin epost adresse ved eksempelvis at den ansattes epost adresse kun kan brukes i jobbsammenheng. Dette vil føre til at færre e-post adresser til ansatte legges igjen på useriøse hjemmesider og minker dermed faren for misbruk i spam øyemed. Telenor vil spesielt gjøre oppmerksom på mulige utilsiktede konsekvenser av kombinasjonen av utvidelsen til fysiske personer i hovedregelen og unntaksbestemmelsens vektlegging av kundeforholdet. Et eksempel fra Telenors virksomhet er opprettelsen av familie epost adresser. Her kan abonnenten hos Telenor opprette en e-post konto for et familiemedlem uten at dette familiemedlem har en abonnementsavtale med Telenor. I og med at det ikke inngås en avtale med denne personen er denne dermed ikke å betrakte som en kunde i unntaksbestemmelsens forstand. Telenor ser ikke hvordan man skal kunne innhente samtykke til senere markedsføring av liknende produkter og tjenester, da det, slik Telenor tolker regelverket, vil være ulovlig å ta den første kontakt med denne brukeren uten at det foreligger eksplisitt samtykke. Telenor ønsker å komme i en dialog med departementet omkring denne problemstillingen.» 3.1.3 Departementets vurderingar Det tematiske innhaldet i direktivet artikkel 13 nr. 1 samsvarer fullt ut med markedsføringsloven § 2 b. Det krevst førehandssamtykke før reklame/marknadsføring kan sendast ved hjelp av elektroniske kommunikasjonsmetodar som tillét individuell kommunikasjon, til dømes e-post, SMS, telefaks eller automatisert oppringningssystem. Munnleg telefonsal blir ikkje omfatta. Men det er forskjellar når det gjeld det personelle bruksområdet, dvs. kven førehandssamtykket må hentast inn frå. enn kommunikasjonsverndirektivets «abonnenter som er fysiske personer». I direktivet skil ein ikkje mellom den fysiske personens ulike roller; om vedkommande er å rekne som forbrukar, arbeidstakar eller næringsdrivande. Høringsinstansane har delte meningar når det gjeld spørsmålet om regelen om førehandssamtykke skal gjelde overfor «abonnenter som er fysiske personer» eller «fysiske personer», sjølv om hovudtyngda støttar departementets forslag i høringsnotatet. Føresegnene i direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon tek sikte på å verne om den retten fysiske personar har til personvern, jf. artikkel 1 og fortalen punkt 12. Individuelt retta e-postreklame folk får i jobbsamanheng kan vere like plagsam som den dei får heime. Også arbeidstakarar bør etter departementets syn vernast mot å få uønskt e-postreklame i jobbsamanheng. Departementet er einig med Forbrukarombodet i at mottakarar som er knytte til den faktiske abonnenten, anten det er medlemmer av same husstand eller arbeidstakarar, bør identifiserast med han. Noko anna vil seie at forbodet lett kan omgåast og føresegna undergravast. Til dømes peiker Telenor på at abonnenten kan opprette ein e-postkonto for eit familiemedlem utan at denne familiemedlemmen har ein abonnementsavtale med Telenor. At det skal vere lov å sende e-postreklame som det ikkje er bedt om til denne familiemedlemmen, men derimot ikkje til abonnenten, er etter departementets syn ikkje velgrunna. Det er heller ikkje synleg for avsendaren om ei e-postadresse av typen fornamn.etternamn@abc.no er ein abonnent eller ikkje, eller om e-posten blir motteken på jobb eller heime. Alt dette taler etter departementets syn sterkt for at reglane bør vere like, og at det skal stillast krav om førehandssamtykke for all individuelt retta e-postreklame til fysiske personar. Departementet vil vidare vise til Article 29 Data Protection Working Party sin rapport om artikkel 13 i direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon. Denne arbeidsgruppa er eit uavhengig rådgivande organ for spørsmål om data- og personvern, og offentleggjorde den nemnde rapporten 27. februar 2004. På side 9, som Forbrukarombudet viser til, blir problemstillinga behandla om at ikkje alle brukarar er abonnentar i snever tyding. Arbeidsgruppa konstaterer at medlemslanda har valt ulike løysinger, ved at nokre avgrensar seg til å verne «abonnentar» mens andre har valt også å verne brukarar som ikkje er abonnentar, til dømes arbeidstakarar med e-postadresse av typen fornamn.etternamn@firma.com. Sam på at ei slik e-postadresse inneheld personopplysningar og må som slik vernast. Arbeidsgruppa ser det slik at e-postreklame som er sendt til ei «personleg» e-postadresse, er å rekne for marknadsføring til ein fysisk person, anten reklamen er knyttt til næringsverksemd eller ikkje. Fleire høringsinstansar meiner at harmoniseringsomsyn taler for at ein må halde seg til direktivets «abonnenter som er fysiske personer». Slik departementet ser det er direktivet ikkje klart på dette punktet. Det ser ein av at medlemslanda alt har valt ulike løysingar. Direktivet er dermed ikkje å sjå på som hinder for å velje å verne «fysiske personar». Danmark og Sverige har gjort det. Enkelte høringsinstanser gir uttrykk for at det kan få utilsikta konsekvensar å krevje førehandssamtykke før e-postreklamen kan sendast til arbeidstakarar, og at det bør vere opp til arbeidsgivaren å bestemme kva slags e-post dei tilsette skal få. Handels- og Servicenæringens Hovedorganisasjon seier at det i arbeidsforhold kan vere behov for arbeidsgivaren å kunne sjå til at ønskte marknadsfiøringsmeldingar blir sende direkte til vedkommande. Til det vil departementet peike på at det framleis vil vere lovleg for arbeidsgivaren å vidaresende e-postreklame frå postmottak og liknande til arbeidstakarane, då arbeidsgivaren ikkje kan reknast for å drive næringsverksemd overfor dei tilsette. Departementet held etter dette oppe forslaget om å bruke omgrepet «fysiske personer» for å vise kven førehandssamtykke må hentast inn frå. Som Post- og teletilsynet peiker på, kan det ofte vere vanskeleg å sjå om ei e-postadresse hører til ein fysisk person eller ikkje, idet ein kan bruke forkortingar, pseudonym osv. Tilsvarande gjeld marknadsføring ved hjelp av andre former for elektronisk kommunikasjon, som SMS der meldinga berre blir sendt til eit telefonnummer. Her kan det ofte ikkje vere råd for avsendaren å vite kven som får meldinga. Etter departementets syn kan det likevel ikkje ta personvernrettane frå mottakaren, idet elektroniske adresser og liknande er å sjå som personopplysningar. Konsekvensen blir dermed at avsenderen må innhente førehandssamtykke frå mottakaren der det ikkje er sikkert at mottakaren av meldinga er ein juridisk person. Nærings- og handelsdepartementet seier i sine merknader at det bør vere unntak for enkeltpersonføretak. Departementet er einig i at marknadsføring til enkelpersonføreretaks postmottak og liknande ikkje bør omfattast av føresegna, då det i denne samanhengen er naturleg å setje enkeltpersonføretak i same rettsstilling som juridiske personar. Departementet meiner det er nok at dette går fram av merknadene til føresegna. Videre peiker Nærings- og handelsdepartementet på at føresegna ikkje bør brukast når det gjeld telefaksnummer som bedrifter oppgir utetter saman med hovudtelefonnummer og annan kontaktinformasjon. Departementet er einig i det, då slike meldingar bør reknast for å vere retta til sjølve verksemda, og ikkje til ein fysisk person. Abelia og eforum foreslår å bruke «direkte markedsføring» i staden for «markedsføring». Departementet vil vise til at direktivet ikkje definerer «direkte markedsføring», og kan dermed ikkje sjå at ein vil klargjere rettstilstanden ved ei slik endring. Endring av § 2 b første ledd til å gjelde fysiske personar i staden for forbrukarar gjer det nødvendig med tilsvarande endring i andre ledd i føresegna om unntak for munnleg telefonmarknadsføring. Departementet viser til forslaget til endring i markedsføringsloven § 2 b første ledd og dei spesielle merknadene til føresegna. 3.2 Artikkel 13 nr. 2 - unntak frå kravet om førehandssamtykke ved marknadsføring til eigne kundar 3.2.1 Direktivets krav og gjeldande rett I direktivet artikkel 13 nr. 2 er det unntak frå kravet om førerhandssamtykke etter nr. 1 i dei tilfella der ein kunde i samband med sal av ei vare eller teneste har oppgitt den elektroniske adressa si til den næringsdrivande. Unntaket gjeld berre for marknadsføring ved hjelp av elektronisk post slik det er definert i direktivet. Det er eit krav at opplysningane må vere mottekne i samsvar med reglane i direktiv 95/46/ EF, personverndirektivet. Her blir det m.a. stilt krav om at personopplysningar skal samlast inn til tydeleg oppgitte og legitime formål, og at den registrerte må gi samtykke til at personopplysningane blir behandla. Personopplysningar skal heller ikkje brukast til andre formål enn det dei er samla inn til. Personverndirektivet er gjennomført i norsk rett gjennom reglane i personopplysningsloven med forskrifter. Der slike personopplysningar er henta inn på føreskriven måte, skal den næringsdrivande kunne nytte den elektroniske adressa til marknadsføring av eigne tilsvarande produkt eller tenester som kundeforholdet byggjer på. Føresetnaden er at kunden, då han eller ho opplyste om adressa si, hadde høve til enkelt å motsetje seg at adressa skulle brukast til direkte marknadsføring. gjer det, skal han eller ho få høve til å reservere seg ved kvar enkelt melding om marknadsføring seinare. Å be seg fri for slik elektronisk marknadsdsføring skal vere enkelt og kostnadsfritt for kunden. Ordlyden i markedsføringsloven § 2 b gjer ikkje unntak frå kravet om førehandsamtykke i kundeforhold. I forarbeidet til føresegna, Otprp. nr. 62 (1999-2000) side 23, står det m.a. om samtykkekravet: «Plikten til å innhente samtykke vil i utgangspunktet foreligge seiv om den næringsdrivende har all mulig grunn til å anta at forbrukeren vil komme til å gi sitt samtykke på forespørsel. Om forbrukeren er en fast kunde har i denne sammenheng ingen betydning. I noen kundeforhold vil det imidlertid kunne anses å foreligge et samtykke seiv om det ikke er gitt eksplisitt. Der det foreligger en lovbestemt plikt til å tilby en kontraktspart endring av en avtale, må man legge til grunn at denne parten ønsker at loven følges. Tilsvarende vurdering vil måtte legges til grunn i andre tilfeller der lojalitetsplikt i kontraktsforhold eller annen nøktern ivaretakelse av en annens interesser tilsier at man tar kontakt. Et eksempel kan være der en bank tar kontakt med en kunde som har innskudd som er i ferd med å bli foreldet for å undersøke hva vedkommende ønsker å foreta seg.» 3.2.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane I høringsnotatet blei det foreslått å ta inn ei ny føresegn i markedsføringsloven § 2 b som svarer til den som står i direktivet artikkel 13 nr. 2. Departementet understreka at dagens høve til unntak frå kravet om førehandssamtykke, som kan utleiast av forarbeida til markedsføringsloven § 2 b, må reknast for å vere for snever til å samsvare med unntaksregelen i direktivet. Personopplysningsloven Gov 14. april 2000 nr. 31) § 26 femte ledd har eit liknande unntak når det gjeld retten til å reservere seg mot direkte marknadsføring i det sentrale reservasjonsregisteret i Brønnøysund. Unntaket gjeld for «...egne produkter fra behandlingsansvarlige som den registerte har et løpende kundeforhold til.» Etter Datatilsynets tolking av føresegna, som er publisert i ei eiga rettleiing om direkte marknadsføring og personopplysningsloven § 26 datert november 2003, er denne unntaksregelen snever. Det krevst i utgangspunktet at kundeforholdet er meint å vare over ei viss tid. Eingongskjøp kan vanskeleg karakteriserast som løpande kundeforhold. I høringsnotatet gjekk departementet ut frå at det er dei same omsyna som grunngir unntak frå retten til reservasjon og innhenting av førehandssamtykke, nemleg at det i enkelte tilfelle er underforstått at kunden ønskjer eller ventar å få informasjon og marknadsføring. Det blei reist spørsmål om føresegna i direktivet artikkel 13 nr. 2 kan tolkast like strengt som personopplysningsloven § 26 femte ledd. Sidan direktivet elles gir lite rettleiing om kva som må krevast av kundeforholdet for kor fast det skal vere og kor lenge det skal vare, bad departementet om synspunkt frå høringsinstansane på det. Departementet gav uttrykk for at unntaksregelen bør tolkast snevert for å hindre at regelverket blir uthola, slik at kundar likevel får uønskt reklame. Abelia og eforum seier dette: «Forslaget til lovtekst er meget uklar m.h.t. omfanget av unntaksbestemmelsen Man har i utformingen av loven benyttet begrepet e-postkommunikasjon både i først og tredje ledd. Det kan synes som om man har lagt ulike ting i begrepet. I første ledd e-postkommunikasjon og SMS benyttet som to separate begreper, og mens det i tredje ledd kan synes som om epostkommunikasjon er inkl. SMS, MMS etc, i hvert fall hvis man skal fiølge direktivet. Vi oppfatter direktivet slik at alle elektroniske kommunikasjonsmetoder skal være omfattet av unntaket. Alternativet er å tro at kun e-post er foreslått omfattet i unntaket. Vi tror ikke BFD har ment å ekskludere andre kommunikasjonsmetoder fra unntaket, da de har gitt uttrykk for at SMS, MMS etc. også er omfattet i presentasjoner som er gitt av ansatte i BFD bla. annet i Fellesforum for elektronisk handel. Vi ber derfor om at dette presiseres slik at det ikke er tvil om at unntaket gjelder for alle kommunikasjonsmetoder som omfattes av definisjonen i direktivets art. 2 bokstav h. For øvrig er vi enige i at unntaket implementeres. Dette er nødvendig av harmoniseringshensyn. Vi er imidlertid opptatt av at det blir en klar forståelse for hva som er et etablert kundeforhold. Dette har vi kommentert i eget punkt (se pkt 9) Konklusjon e-post kommunikasjon byttes ut med begrepet elektronisk kommunikasjon i tredje ledd i § 2b. Forståelsen av «etablerte kundeforhold»: Vi mener tolkningen av unntaket til POL § 26 5. ledd om «løpende kundeforhold» er for snever. kvantitative krav til kundeforholdet. Det bør § 2b derfor heller ikke gjøre. «Amazon» er brukt som eksempel i EU-debatten. Her har Liikanen tidligere i debatten gitt uttrykk for at har man tidligere kjøpt bøker fra Amazon, kan man tillate markedsføring også av musikk, da kunden kan forvente slike tjenester fra Amazon. Derimot vil oppvaskemaskin klart ligge utenfor det som kunden kan forvente å motta tilbud om fra Amazon. Vi ser det som bærende for forståelsen av unntaksbestemmelsen at kundens forventninger vektlegges, særlig da det også følger av forarbeidene til personopplysningsloven at det skal legges vesentlig vekt på kundens forventninger i den skjønnsmessige vurderingen som vil måtte finne sted her. Vi inngår derfor gjerne i en dialog med departementet for å diskutere dette nærmere. Forbrukerombudsmannen i Danmark har gitt ytterligere veiledning vedr. disse forholdene.» Barneombodet uttaler seg mot forslaget, i den grad gjennomføringa vil liberalisere retten til å sende e-post til barn og unge under 18 år, som dei ikkje har bedt om. I samband med det viser Barneombodet til FNs konvensjon om barns rettar artikkel 17, som gjeld vern av barn mot skadeleg informasjon. Datatilsynet har slike merknader: «Direktivets bestemmelse har likhetstrekk med unntaket for vaskeplikten i personopplysningslovens § 26, fjerde ledd. Unntaket i personopplysningsloven retter seg mot løpende kundeforhold. I samsvar med føringer gitt i forarbeidene til denne loven, har Datatilsynet lagt til grunn at løpende kundeforhold i utgangspunktet retter seg mot kundeforhold med en viss form og av en viss varighet. Bakgrunnen for unntaket i personopplysningsloven, er at denne type kundeforhold ofte innebærer et samtykke til og en forventning om å motta informasjon i tilknytning til kundeforholdet. Samtidig vil det i disse tilfellene kunne være vanskelig å sette et klart skille mellom direkte markedsføring og ønsket kundepleie. Løsningen i personopplysningsloven innebærer at markedsfører ved direkte markedsføringshenvendelse i løpende kundeforhold, ikke trenger å kontrollere det sentrale reservasjonsregisteret. Den enkelte kunde har dessuten anledning til å be om lokal reservasjon, jf. personopplysningsloven §26, annet ledd annet punktum. Løpende kundeforhold er verken definert i personopplysningsloven seiv eller i forarbeidene. Begrepet benyttes ikke andre steder enn i § 26. tjenesteytelse og lignende, også i tilfeller der slik kontakt bare har inntruffet en gang. Dette har medført vanskeligheter i forhold til tolkingen av uttrykket. Mens markedsføreren påberoper seg et løpende kundeforhold og således unntak fra vaskeplikten, mener kundene gjennomgående at noe slikt forhold ikke eksisterer, også i de tilfeller kjøp har blitt gjennomført flere ganger. Datatilsynet vil derfor understreke viktigheten av at endringer i markedsføringsloven inneholder klare føringer for hva som skal til for at kundeforholdet skal kunne anses etablert. Det gjøres oppmerksom på at den jevne forbruker sjelden anser å ha inngått et etablert kundeforhold ved å ha gjennomført et kjøp. Datatilsynet stiller seg også uforstående til at gjennomføringen av et kjøp skal gi selger/markedsfører en rett til å sende deg markedsføring via elektronisk kommunikasjon så fremt man ikke har sagt at dette er uønsket. En e-postadresse er å anse som en personopplysning, og det er det førende utgangspunkt at det eksplisitt skal informeres om hva personopplysningene skal brukes til og med hvilket formål., jf. personopplyningsloven § 19. Videre skal den enkelte gis anledning til å samtykke til bruken av personopplysninger, så fremt denne ikke kan hjemles i andre behandlingsgrunnlag, se personopplysningsloven §§B og 9. Hjemles bruken av personopplysninger i interesseaweiningen i § 8 bokstav f, sies det i forarbeidene at man skal gis en rett til reservasjon. Datatilsynet antar at bakgrunnen for unntaket er kundenes underliggende ønske om å motta informasjon i etablerte kundeforhold, her ment som kundeforhold av et visst omfang og en viss varighet. En slik forventning oppstår sjelden gjennom de tradisjonelle engangskjøp. Datatilsynet oppfordrer derfor departementet til å tydeliggjøre definisjonen av «etablerte kundeforhold», slik at bestemmelsen ikke får et utilsiktet omfang som i realiteten vil innebære en omgåelse av bestemmelsen.» Den Norske Advokatforening seier: «Advokatforeningen er enig med departementet i at gjeldende norsk rett neppe er i samsvar med de krav kommunikasjonsverndirektivet stiller til unntak fra kravet til å innhente forhåndssamtykke ved markedsføringshenvendelser til fysiske personer. På denne bakgrunn er Advokatforeningen enig i departementets forslag til markedsføringsloven § 2 B tredje ledd. Advokatforeningen er også enig med departementet i at unntaket bør være snevert, slik at ikke beskyttelsen mot uønsket reklame uthules. krav til at ved «enhver senere markedsføringshenvendelse, skal kunden enkelt og gebyrfritt gis anledning til å frabe seg slike henvendelser». Departementet ber om høringsinstansenes syn på hva som kreves av et kundeforhold for at det skal være omfattet av unntaket i § 2B tredje ledd. For at det skal føreligge «etablert kundeforhold» i henhold til forslaget, er det etter Advokatforeningens syn nærliggende å kreve at markedsføring rettet mot en kunde som har foretatt et enkeltstående kjøp, vanligvis bør skje innen relativt kort tid etter at kjøpet ble foretatt. Det vil antagelig være vanskelig å sette en fast tidsfrist her, ettersom vurderingen bl.a. vil bero på kjøpets art, som, f.eks. om det gjelder en billig forbruksartikkel eller større kapitalvarer, hvor det er mer nærliggende med kundeoppfølging.» El & IT Forbundet kommenterer forslaget slik: «I forslaget til ny lovtekst § 2b (tredje ledd) åpnes det etter EL & IT Forbundets mening for en tolkning og et skjønn som kan føre til uanmodet e-postreklame for «...ytelser tilsvarende de som kundeforholdet er etablert på». Formuleringen «andre ytelser tilsvarende» gir i for stor grad åpning for sideprodukter eller beslektede produkter som forbruker ikke har etterspurt. Lovteksten må likevel ikke utførmes slik at nødvendig og relevant informasjon knyttet til ønsket produkt og tjenesteinformasjon undertrykkes i en dialog med produkt- eller tjenesteleverandør. Videre lyder forslaget til ny lovtekst (tredje ledd siste setning) «...skal kunden enkelt og gebyrfritt gis anledning til å frabe seg slike henvendelser». Lovforslag gir i dette tilfellet kunden anledning til «enkelt og gebyrfritt» å reservere seg mot markedsføringen. I forhold til teksten i artikkel 13. nr. 2 i direktiv 2002/58/ EF (dansk utgave) utelater departementet i forslag til ny lovtekst «... kunden klart og utvetydig ha mulighet f0r...». EL & IT Forbundet mener, slik forslag til ny tekst til § 2b er formulert, ikke pålegger produkt- og tjenestetilbyder i sterk nok grad å synliggjøre for kunden muligheten for reservasjon.» Finansieringsselskapenes Forening har slike merknader: «Det eneste punkt Finansieringsselskapenes Forening vil påpeke, er at det etter vår oppfatning kan oppstå tvil med hva som ligger i begrepet «elektronisk post». Begrepet nyttes både i bestemmelsens 1. og 3. ledd, men synes å ha noe ulikt innhold. Vi går ut fra at det er den vide definisjonen som er inntatt i direktivets art. 2 bokstav h) som vil være retningsgivende også for den norske forståelsen av begrepet. Finansnæringens Hovedorganisasjon har desse merknadene: «I overensstemmelse med kommunikasjonsverndirektivet artikkel 13 nr. 2 foreslår departementet et nytt tredje ledd i mfl § 2b. Bestemmelsen vil på nærmere angitte vilkår innebære et unntak fra kravet om forhåndssamtykke i første ledd når den elektroniske markedsføringen skjer i etablerte kundeforhold der den næringsdrivende har mottatt kundens elektroniske adresse i forbindelse med salg. FNH støtter hovedlinjene i forslaget, men har innvendinger til at departementet i høringsnotatet og selve lovforslaget synes å ha lagt seg på et snevrere anvendelsesområde for unntaket enn det er grunnlag for etter direktivets artikkel 13. Direktivet innebærer totalharmonisering på dette punkt, jf artikkel 1. Departementet har etter det vi kan forstå ordlydmessig begrenset unntaket i mfl §2b tredje ledd til kun å gjelde elektronisk post og således utelukket andre elektroniske kommunikasjonsmetoder så som tekstmelding til mobiltelefon, telefaks og automatisert oppringningssystem (talemaskin), jf eksemplene i gjeldende § 2b første ledd. En slik avgrensning til elektronisk post er for så vidt i samsvar med ordlyden i artikkel 13, men direktivets artikkel 2 bokstav h) har på den annen side en mye videre definisjon av «elektronisk post» enn departementet synes å ha lagt til grunn i lovforslaget. 1 den danske versjonen av kommunikasjonsverndirektivet defineres elektronisk post i artikkel 2 bokstav h) slik.: «enhver meddelelse i form af tekst, stemmegjengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentlig kommunikasjonsnet og som kan lagres i nettet eller i modtagerens terminaludstyr, inntil meddelelsen hentes av modtageren.» Denne definisjonen dekker i vid forstand foruten «vanlig» elektronisk post, også tekst og multimediemeldinger til mobiltelefon (SMS og MMS). Markedsføringsloven har i dag ingen definisjon av begrepet elektronisk post, og etter § 2b første ledd er elektronisk post og SMS to sidestilte kommunikasjonsmetoder. I forslaget til nytt tredje ledd i § 2b vil således begrepet elektronisk post etter sin ordlyd, systematikken i første ledd og vanlig språkbruk kunne bli tolket snevrere enn i direktivets artikkel 13 nr. 2, jf. artikkel 2 bokstav h). Vi ber på denne bakgrunn departementet vurdere en endring av § 2b tredje ledd ved å - innta en definisjon av «elektronisk post» i overensstemmelse med direktivets artikkel 2 bokstav h) post menes også tekst- og multimediemeldinger til mobiltelefon (SMS og MMS)» Strengt tatt burde etter vår vurdering også første ledd i mfl § 2b blitt begrepsmessig justert i forhold til direktivets artikkel 2 bokstav h) og artikkel 13.» Forbrukarombodet seier: «I forbindelse med at næringsdrivende skal gis adgang til å sende markedsføringshenvendelser til egne kunder, vil jeg peke på et par forhold jeg føler det er viktig å være særskilt oppmerksom på. For det første bør det under den videre prosessen gis klarere beskjed om hvilke kommunikasjonsmetoder den næringsdrivende kan bruke i kommunikasjonen med kundene. Slik dette er formulert i høringsnotatet, kan det se ut som det kun er e-post som kan benyttes. Jeg har imidlertid opplevd at det har vært en del usikkerhet knyttet til dette, og ber derfor om at departementet klargjør hvorvidt det er tillått for næringsdrivende å benytte også andre metoder enn e-post for å sende uanmodede markedsføringshenvendelser til egne kunder. Jeg synes også det er svært viktig å understreke at den næringsdrivende må informere klart og tydelig om hvorvidt informasjonen vil bli brukt til markedsføring når han ber en kunde oppgi sin e-postadresse eller mobilnummer, og at det også fremgår klart for kunden at han eller hun der og da kan reservere seg mot å få tilsendt markedsføringshenvendelser. I denne forbindelse viser jeg, i tillegg til prinsippene som folger av personverndirektivet (95/46/ EF), også til Forbrukerombudets «Veiledningfor innhenting og bruk av forbrukeres personopplysninger på Internett». Veiledningen er utarbeidet i samarbeid med Datatilsynet, og slår blant annet fast at kontrakter som ikke regulerer kundens registrering og den næringsdrivendes bruk av personopplysninger anses i strid med mfl. § 9a ut fra hensynet til klarhet i kontraktsforhold. Hvis opplysningene er ment å samles i et register for å brukes ved en senere anledning, må den som registrerer seg gjøres oppmerksom på hvilke personopplysninger som registreres, samtidig som det informeres om hva opplysningene skal brukes til. Etter at det er opprettet et kundeforhold skal kunden, når hun mottar en henvendelse, «enkelt og gebyrfritt» kunne frabe seg ytterligere henvendelser. Det er selvsagt viktig at de næringsdrivende opptrer lojalt i forhold til dette, og innfører ordninger som raskt og effektivt handterer avmeldinger fra kundene. plutselig vil få tilsendt nye henvendelser dersom hun inngår en ny avtale om kjøp av et produkt med firmaet. I så tilfelle må den tidligere reservasjonen gjelde, da det etter mitt syn ikke automatisk kan legges til grunn at kunden har endret sitt ønske om ikke å motta markedsføringshenvendelser. Videre mener jeg at bedrifter som er i besittelse av lister over e-postadresser til personer som etablerte et kundeforhold før den kommende endringen i mfl § 2b ikke uten videre kan benytte disse til å sende ut e-postreklame når endringene trer i kraft, dersom det ikke ble opplyst om at adressene ville kunne bli benyttet til et slikt formål når den næringsdrivende mottok adressen. Ett av hovedspørsmålene som oppstår ved innføringen av et kundeforhold-kriterium i mfl § 2b, er hvor grensene går for hva som skal anses som et kundeforhold. Forbrukerombudet har tidligere, i forbindelse med adgangen til å reservere seg mot markedsføringshenvendelser som følger av personopplysningsloven § 26, vært i dialog med Datatilsynet vedrørende denne problemstillingen. Popplyl. § 26 og mfl. § 2b inneholder forholdsvis likeartede regler. Begge bestemmelsene gir regler om metoder for markedsføring direkte til forbrukere, henholdsvis direkte markedsføring ved hjelp av post eller telefon og markedsføring via telekommunikasjonsmetoder som tillater individuell kommunikasjon (e--post, SMS, telefaks og lignende). Etter min mening gjør de samme hensynene som taler for at forbrukeren skjermes mot direkte markedsføring ved hjelp av telefon eller brev fra bedrifter han tidligere har handlet fra seg gjeldende i like sterk grad i forhold til henvendelser via e-post, SMS og lignende. Jeg er derfor av den oppfatning av at man ved anvendelsen av mfl § 2b bør legge til grunn de prinsipper som er utviklet av Datatilsynet med bakgrunn i popplyl. § 26. Denne praksis har, som nevnt, også blitt diskutert med Forbrukerombudet. Dette innebærer at næringsdrivende ikke bør kunne sende uanmodede markedsføringshenvendelser til forbrukere på bakgrunn av et hvilket som helst engangskjøp av en vare eller tjeneste. Kun i de tilfellene hvor det skjer et kjøp hvor det er naturlig med en fortsatt kontakt mellom kjøper og selger, for eksempel fordi det inngås en serviceavtale, bør det være tillått for den næringsdrivende å henvende seg til kjøperen uten å ha innhentet forhåndssamtykke. Jeg viser for øvrig til den nærmere redegjørelsen for disse spørsmålene i «Datatilsynets tolkning med utgangspunkt i personopplysningsloven § 26». I forhold til spørsmålet om hvilke produkter næringsdrivende kan reklamere for dersom det er etablert et kundeforhold som omfattes av mfl § 2b, støtter jeg fullt ut departementet i at det her må trekkes snevre grenser, både i forhold til hva som skal anses som «tilsvarende produkter» og hvem som skal anses som «den næringsdrivende» det er inngått avtale med. Jeg viser i denne forbindelse til The Data Protection Working Party's uttalelser på side 9 i Opinion 5/2004, og vil særlig fremheve at man i tillegg til å vektlegge den rent faktiske likheten mellom produktene også bør se hen til mottakerens forventninger i vurderingen av om noe er «tilsvarende produkter».» Forbrukarrådet har desse merknadene: «Direktivets artikkel 13 nr. 2 har unntak fra kravet om forhåndssamtykke til en bedrifts egne kunder. Der personopplysningene er innhentet i henhold til personverndirektivet, skal den næringsdrivende kunne benytte den elektroniske adressen til markedsføring. Bestemmelsen i § 2 b anses å være for snever til å samsvare med unntaksregelen i direktivet, slik at Norge er forpliktet til å innføre en unntaksregel med samme innhold som i direktivet. Forbrukerrådet vil bemerke at dette unntaket bør være snevert. Ellers kan regelverket uthules slik at kunder likevel får uønsket reklame. Spørsmålet blir således hva som inngår i begrepet «sine kunder». Forbrukerrådet finner det naturlig å se hen til personopplysningsloven § 26, og de prinsippene Datatilsynet har kommet med i forhold til denne bestemmelsen. Begge bestemmelsene søker å ivareta forbrukerens interesser i forhold til direkte markedsføring. Dette innebærer at kundeforholdet i utgangspunktet er ment å vare over en viss tid, og at det må foretas en konkret vurdering av kundens forventning om kontinuitet og fortsatt kontakt i kundeforholdet. Forbrukerrådet ser av ordlyden i direktivet at entallsformen kan tale for at man vanskelig kan si at engangskjøp generelt faller utenfor, men mener at selger ikke bør kunne henvende seg til forbruker på bakgrunn av ethvert engangskjøp. Bare der det er naturlig med en fortsatt kontakt mellom kjøper og selger bør unntaket komme til anvendelse. Når det gjelder hvilke produkter det kan reklameres for, er det viktig at begrepet «tilsvarende produkter» tolkes snevert. Det samme gjelder begrepet «den næringsdrivende». Direktivet gir anvisning på at kunden «let og gebyrfritt» skal kunne reservere seg mot ytterligere henvendelser. forbrukeren, og at han faktisk får anledning til å reservere seg. Det er viktig at dette skjer både når den elektroniske adressen samles inn, men også ved hver enkelt markedsføringshenvendelse. Dette må derfor være lagt opp slik at det er praktisk, enkelt og ikke minst forståelig for forbrukeren. Det blir derfor også meget viktig at den næringsdrivende på en god måte opplyser om hvorvidt den informasjonen han innhenter fra forbrukeren vil bli brukt til markedsføring, og at kunden faktisk har anledning til å reservere seg mot markedsføringshenvendelser. Forbrukerrådet finner direktivet noe uklart med hensyn til hvilke kommunikasjonsformer unntaket relaterer seg til, og ber departementet å gi en nærmere avklaring på dette.» Justisdepartementet uttaler: «I punkt 3.2 omtaler departementet forslaget om en ny regel for forhåndssamtykke i visse situasjoner. Det sies her at den foreslåtte regelen tilsvarer det som folger av direktivet. I forslaget til § 2b nytt tredje ledd er det imidlertid inntatt en reservasjon om «etablerte kundeforhold «. Vi kan ikke se at direktivet åpner for en slik reservasjon.» Microsoft: seier det slik: «Som Departementet peker på i sitt høringsnotat, inneholder E-kommunikasjonsdirektivet et unntak fra kravet om å innhente forhåndssamtykke for utsendelse av e-postreklame forsåvidt gjelder markedsføring til egne kunder av egne produkter eller tjenester tilsvarende eller lignende de produkter og/eller tjenester kundeforholdet bygger på. Microsoft mener det er viktig at direktivets unntak implementeres i den nasjonale lovgivning på en slik måte at det får det omfang og den betydning som det er tiltenkt, og særlig slik at omfanget av unntaket ikke blir snevrere enn det direktivet legger opp til. Departementet må legge til grunn en vid tolkning av hva som omfattes av «eksisterende kunde». Det bør således ikke stilles krav om at kundeforholdet må være basert på noen form for betaling for det aktuelle produkt eller tjenesten for at det skal omfattes av unntaket. Et kundeforhold må i mange tilfeller kunne sies å eksistere også i forbindelse med levering av gratis tjenester, som for eksempel gratis e-posttjenster. Videre bør det ikke legges til grunn en for streng tolkning av hva som vil være tilsvarende varer, produkter eller tjenester. En for snever forståelse av disse uttrykkene kan hindre vekst og utvikling innenfor e-handel ved å begrense bedriftenes mulighet til kryssalg. kundeforholdet og de fleste kunder har også et ønske om å bli holdt oppdatert om nyvinninger på markedet.» Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) har desse kommentarane: «For å kunne fastslå rekkevidden av unntaksbestemmelsen i markedsføringsloven § 2 b, tredje ledd, må ordene «etablerte kundeforhold» tolkes. Den tolkingen Datatilsynet har vedrørende et «løpende kundeforhold» i personopplysningsloven § 26 femte ledd, vil ikke kunne benyttes i relasjon til markedsføringsloven § 2b. I denne sammenheng er Datatilsynets tolkning for snever. Etter vår oppfatning kan en f.eks. ikke sette som krav at det skal foreligge minst tre kjøp innen ett år. Svært mange produkter selges kun én gang i året, for eksempel Postens Årlige Frimerkebok, diverse årsmeldinger fra foreninger, ulike oppdateringer av programvarer, kalendere, bokldubber, hvor kunder foretar mange avbestillinger m.v. Seiv om det til en viss grad er de samme hensyn som begrunner reservasjonsadgangen etter personopplysningslovens § 26 og kravet om innhenting av forhåndssamtykke etter markedsføringslovens § 2b, så er det også ulike hensyn som skal ivaretas. Svært ofte har kunden interesse av å bli fulgt opp av leverandøren om f.eks. nye versjoner av dataprogrammer, biler eller andre varer en har skaftet seg. Dersom det anvendes en snever tolkning, vil mange kunder ikke motta nødvendig informasjon om produktet de har anskaffet seg. Tolkningen av unntaket bør av den grunn ikke være snever. Tolkningen - og omfanget - av unntaksbestemmelsen bør være forskjellig avhengig av om det er privat- eller jobbrelatert e-postreklame det er tale om. Unntaksbestemmelsen bør være mye snevrere når det gjelder utpreget privat e-postreklame til private personer enn når det gjelder jobbrelatert e-postreklame som adresseres til private personer. Etter NORDMAs oppfatning bør det være anledning til å sende e-post-reklame til en fysisk person på dennes arbeidssteds e-postadresse også når mottagers eneste kundeforbindelse med avsender er begrenset til for eksempel ett tidligere enkeltstående kommunikasjonspunkt, eksempelvis i forbindelse med vist interesse for mer informasjon om avsenders produkter eller tjenester. NORDMA har i samarbeid med MMI foretatt en undersøkelse om forbrukernes holdning til direkte markedsføring. Undersøkelsen viser at ca. halvparten ønsker å bli holdt orientert om produktet, tilleggsprodukter eller andre tilbud. Undersøkelsen viser også hvor lenge de ønsker å bli informert. Ca. inntil 1 år, noe avhengig av produkt og tjeneste. Rapporten vedlegges. Det nærmere innholdet av unntaket bør fastsettes gjennom praksis.» Nærings- og handelsdepartementet seier dette: «BFD uttaler at unntaksadgangen fra kravet om forhåndssamtykke ved markedsføringshenvendelser til egne kunder bør være snever, for å hindre at regelverket uthules, slik at kunder likevel får uønsket reklame. BFD viser også til personopplysningsloven § 26 femte ledd som inneholder en lignende unntaksregel for så vidt gjelder retten til å reservere seg mot direkte markedsføring i det sentrale reservasjonsregisteret i Brønnøysund. BFD ber om høringsinstansenes syn på tolkningen av unntaksbestemmelsen. Etter departementets oppfatning tilsier ordlyden i kommunikasjonsverndirektivet artikkel 13 nr. 2 at unntaket i mfl. § 2b ikke kan tolkes like strengt som etter personopplysningsloven § 26 femte ledd. Avgjørende er etter departementets oppfatning at det etter mfl. § 2b ikke kan stilles krav om at kundeforholdet er ment å vare over en viss tid før unntaket kommer til anvendelse. Ordlyden i artikkel 13 nr. 2 kan tale for at det er tilstrekkelig med en transaksjon før unntaket vil kunne komme til anvendelse. Hensynet til den fysiske personen er ivaretatt ved at vedkommende lett og gebyrfritt skal ha mulighet til å avvise en ev. fremtidig henvendelse, jf. artikkel 13 nr. 2. Når det gjelder innholdet i «tilsvarende produkter» bør heller ikke denne bestemmelsen etter departementets oppfatning tolkes snevert. En streng tolkning av bestemmelsen vil medføre at aktørene blir nødt til å skreddersy markedsføringen til hver enkelt kunde, basert på kjøpshistorikk. Dette kan få store økonomiske konsekvenser for markedsførerne. Det bør etter vår vurdering være nok at markedsføringen gjelder produkter og tjenester kunden kan forvente å motta tilbud om fra den aktuelle leverandøren. Subsidiært kan det stilles krav om henvendelsen må inneholde den produktkategori som kundeforholdet er basert på, men at den også kan inneholde andre produkter.» Nærings- og handelsdepartementet kommenterer også at lovteksten bør klargjerast, slik at det framgår at unntaket gjeld for e-post i vid forstand i henhold til direktivet artikkel 2 bokstav h. Post- og teletilsynet har slike merknader: «Departementet ber om synspunkter på om et «engangskjøp» bør omfattes av unntaksbestemmelsen. Etter Post- og teletilsynets oppfatning bør også engangskjøp omfattes av unntaksbestemmelsen. faktisk noe forskjellig avhengig av om handelen gjøres på Internett eller ikke. Når noen bestiller en vare eller tjeneste på Internett, er det naturlig at kunden legger igjen e-postadressen, slik at denne kan få beskjed bla. om når produktet skal leveres osv. Handel gjort over disk, medfører sjelden noe behov for å utlevere e-postadresser. I 2. punktum foreslås det at markedsføringen bare kan gjelde «tilsvarende produkter». For bedrifter som har et vidt produktsortiment, medfører dette at bedriften må loggføre hva hver enkelt kunde kjøper, slik at de ikke sender ut reklame om andre produkter. Dette kan være betenkelig i relasjon til personvernet. I mange sammenhenger selger butikker produkter som er ulike, men som allikevel hører nøye sammen. En butikk som selger PCer, vil som regel også seige håndholdte pc'er (PDA'er), antivirusprogrammer, operativsystemer, spamfiltre osv. En kunde som kjøper en PC fra denne butikken vil sannsynligvis være interessert i å motta tilbud om for eksempel antivirusprogrammer eller mobiltelefoner som kan synkroniseres mot den allerede kjøpte PC. Postog teletilsynet mener derfor at forslaget kan være noe snevert på dette punktet, og at det sentrale er at en bedrift med et kundeforhold til en kunde ikke utleverer dennes kundes e-postadresse til en annen bedrift.» Samferdselsdepartementet kommenterer forslaget slik: «Samferdselsdepartementet slutter seg til Barne og familiedepartementets synspunkt om at unntaket fra hovedregelen om forhåndssamtykke bør være snevert. Dette er nødvendig for å hindre at hovedregelen uthules, slik at kunder likevel mottar uønsket reklame. Vi er derfor av den oppfatning at det i forarbeidene bør nevnes visse minstekrav med hensyn til fasthet og varighet av kundeforholdet. Et engangskjøp bør etter vårt syn ikke være tilstrekkelig til å oppfylle kravet. Samferdselsdepartementet kan ikke se at det føreligger gode grunner for å etablere en videre unntakshjemmel ved direkte markedsføring ved bruk av elektronisk post enn ved direkte markedsføring ved telefonsalg, jf. personopplysningsloven § 26 femte ledd. Unntaksbestemmelsene bør etter vårt syn praktiseres mest mulig likt, og dette kan tale for at begrepet «etablerte kundeforhold» i utkastet til ny mfl. § 2b endres til «løpende kundeforhold», jf. personopplysningsloven § 26 femte ledd.» Telenor uttaler: «Som departementet innledningsvis gjør oppmerksom på under 3.1.1 s. «elektronisk post» i vid forstand i direktivet «Både tekst- og multimediemeldinger til mobiltelefon (SMS og MMS) er omfattet», jf. sitat fra høringsnotatets s 5. Dette er en naturlig følge av at direktivet er ment å være teknologinøytralt, jf. fortalens pkt. 4 som angir dette som en av hovedårsakene til at direktiv 2002/58/ EF erstatter direktiv 1997/ 66/ EF. Dette stemmer også overens med direktivets art. 2 bokstav h som angir at både tekst, stemmegjengivelse, lyd og bilde meldinger er omfattet. Videre nevner fortalens pkt. 40 til art. 13 nr. 1 spesifikt at SMS også omfattes av ordlyden «elektronisk post». Telenor finner at departementets bruk av tennene «e-post» og «elektronisk post» i høringsnotatet er egnet til å skape uklarhet om omfanget av unntaksbestemmelsen, da det kan forstås slik at det kun er e-post som er omfattet av unntaksbestemmelsen. Unntaket skal gjelde alle kommunikasjonsmetoder som er omfattet av direktivets art. 2 bokstav h, da «elektronisk post» går igjen i både art. 13 nr. 1 og art. 13 nr. 2 i direktivet som det er definert i art 2 bokstav h. Det gjøres heller ingen forskjell på dette verken i den engelske eller i den danske direktivteksten. Telenor ber derfor om at dette presiseres slik at det ikke er tvil om at unntaket gjelder for alle kommunikasjonsmetoder som omfattes av definisjonen i direktivets art. 2 bokstav h. For så vidt angår spørsmålet om hva som kvalifiserer til et etablert kundeforhold, mener Telenor at fortolkningen utarbeidet til unntaket etter Personopplysningsloven § 26 femte ledd «løpende kundeforhold» her vil bli for snever. Under EU-debatten av direktivets art 12, art. 13 og art. 16 hvor sondringen mellom nye og eksisterende kunder ble diskutert, ble det ikke satt kvalitative eller kvantitative krav til kundeforholdet utover det som fremgår av fortalens pkt. 41 «Within the context of an existing customer relationship...». Selve inngåelsen av en kjøpsavtale må derfor betraktes som tiltrekkelig for å oppfylle kravet om et etablert kundeforhold ved implementeringen av art. 13 i markedsføringsloven § 2b. Dette støttes også av bruken av entallsformen i direktivets art. 13. nr. 2. Videre må selskapsbedømmelsen som inngår i unntaksbestemmelsens bruk av «sine kunder» og «den næringsdrivende» ikke tolkes for innskrenkende. For eksempel vil det for Telenors vedkommende skape problemer hvis sondringen her blir annerledes enn hva konsesjonen til behandling av personopplysninger Telenor har fått på konsernivå fra Datatilsynet, angir. Om unntaksbestemmelsen kun er ment å dekke det enkelte selskap og ikke på tvers av selskaper innen et konsern, mener Telenor at dette vil være en betydelig og uhensiktsmessig begrensing i seg seiv. Begrensningen som følger av kravet til «lignende produkter og tjenester» anses derimot som tilstrekkelig for å ivareta de hensyn som her ønskes ivaretatt. Det er en vesentlig begrensning i kravet om at det er en naturlig sammenheng/tilknytning mellom tjenesten/produktet som ble kjøpt og det man ønsker å markedsføre på et senere tidspunkt. At denne begrensningen er tilstrekkelig støttes også av at begrensning i personvernlovgivningen i dag, i motsetning til tidligere lovgivning, er knyttet til formålsangivelse, dvs. om formålet med behandlingen er den samme kan data som hovedregel behandles. Slik Telenor ser det bør det derfor heller ikke her legges vesentlig eller avgjørande vekt på organisasjonsstrukturen i den aktuelle virksomheten. Vedrørende begrensningen «lignende produkter og tjenester» vil Telenor gjøre oppmerksom på at Kommisær Liikanen under den avsluttende behandlingen i EU brukte Amazon som et eksempel på «lignende produkter og tjenester» i og med at folk som har kjøpt bøker hos Amazon online også vil kunne forvente å få tilbud på CDer og liknende, mens tilbud på hvitevarer vil falle utenfor det som kan betraktes som liknende produkter og tjenester for Amazon sitt vedkommende. Sett i lys av dette finner Telenor at eksemplet på s. 9 i høringsnotatet virker for restriktivt. En vurdering av hva som utgjør «liknende produkter og tjenester» må også skje i lyset av den konvergens som skjer innen området hvor Telenor opererer. Telenor ser det videre som bærende for forståelsen av unntaksbestemmelsen at kundens forventninger vektlegges, særlig da det også følger av forarbeidene til personopplysningsloven at det skal legges vesentlig vekt på kundens forventninger i den skjønnsmessige vurderingen som vil måtte finne sted her. Det er her viktig å vektiegge kundens forventninger og Telenor inngår gjerne i en dialog med departementet for å diskutere dette nærmere. Telenor ønsker også å vise til at Forbrugerombudsmanden i Danmark er kommet med ytterligere veiledning om forståelsen av begrepene og videre har lagt til rette for at det skal være mulig å avklare før en utsendelse om den er lovlig, jf. Vedlegg «Orientering fra Forbrugerombudsmannen: Ændring af markedsføringsloven af 17. juli 2003. Telenor ser med tilfredshet at departementet har tolket «gebyrfritt» i tråd med direktivets fortale pkt. 41: «free of charge, exept for any costs for the transmission of refusal».» 3.2.3 Departementets vurderingar Fleire høringsinstansar peiker på at det er uklart kva kommunikasjonsmetodar det er lov å bruke etter unntaksregelen i den foreslåtte § 2 b tredje ledd. Etter forslaget i høringsnotatet gjeld unntaket ved «...markedsføring ved hjelp av elektronisk post..». Departementet er einig i at det bør gå klarare fram av ordlyden at det er elektronisk post, i tråd med direktivets vide definisjon, unntaket gjeld for. Definisjonen er teken inn i direktivet artikkel 2 bokstav h, som lyder: ««elektronisk post»: enhver henvendelse i form av tekst, tale, lyd eller bilde som sendes via et elektronisk kommunikasjonsnett, og som kan lagres i nettet eller i mottakerens terminalutstyr inntil mottakeren henter den.» Etter denne definisjonen er både tekst- og multimediemeldingar til mobiltelefon (SMS og MMS) omfatta, til liks med «vanleg» e-post. Etter innspel frå høringsinstansane foreslår departementet å ta heile denne definisjonen inn som nytt fjerde ledd i § 2 b. Som følgje av det blir «tekstmelding til mobiltelefon» stroke som døme i første ledd, slik at det blir klart at SMS hører inn under omgrepet elektronisk post. Høringsinstansane er sterkt splitta i synet på om unntaket bør tolkast snevert eller ikkje. I tråd med det Datatilsynet peiker på, er det her ofte interessemotsetningar mellom marknadsførarane og kundane. Sett i lys av formålet med føresegna, som er å sikre retten til privatlivets fred for fysiske personar, meiner departementet at omsynet til kundane i denne samanhengen må vege tyngst. Departementet held derfor oppe synet sitt frå høringsnotatet, nemleg at unntaksregelen bør tolkast snevert. Det er nødvendig for å motverke at forbodet i første ledd blir uthola, for då kan mottakarar likevel få uønskt elektronisk reklame. I tillegg vil departementet framheve at den tidlegare nemnde arbeidsgruppa «Article 29 Data Protection Working Party» i sine kommentarer til unntaksregelen understrekar at regelen må tolkast restriktivt. Justisdepartementet kan i sine kommenterar ikkje sjå at direktivet opnar for reservasjon om «etablerte kundeforhold», slik det blei foreslått i høringsnotatet. Direktivets fortale punkt 41 nyttar omgrepet «eksisterende kundeforhold» for å omtale bruksområdet for føresegna. Departementet har valt å justere ordlyden i lovforslaget i tråd med dette. Utgangspunktet for når det kan seiast å liggje føre eit eksisterende kundeforhold ligg i direktivets formuleringar «... sine kunder...» og «...i forbindelse medsalg...». Etter departementets syn må dette tolkast som at det i det minste må vere gjort ein avtale om kjøp av ei vare eller teneste. inn pristilbod, eller å få opplyst leveringstid på ei vare eller teneste. Microsoft meiner at også gratistenester bør kome inn under unntaket. Slik departementet ser det, må det skje ei betaling for å kunne nytte omgrepet «salg». Gratistenester er derfor ikkje å sjå som omfatta av føresegna. Spørsmålet er kva som elles skal til for at det ligg føre eit «eksisterende kundeforhold». Etter ordlyden i direktivet gjeld unntaket for «...salg av et produkt eller en tjeneste...». Eintallsforma taler for at ein vanskeleg kan seie at eingongskjøp generelt fell utanfor. Å nytte omgrepet «løpende kundeforhold», med same meiningsinnhald som Datatilsynets tolkning av unntaksregelen i personopplysningsloven § 26, vil etter departementets meining gi unntaket eit snevrare bruksområde enn direktivet gir høve til. Dersom det på den andre sida eksisterer eit «løpende kundeforhold» etter Datatilsynets tolkning, til dømes ved abonnement, medlemskap og serviceavtaler, så er dette også å sjå som «eksisterende kundeforhold» etter forslaget her. Departementet ser at direktivet er uklart når det gjeld kva krav ein kan stille til kundeforholdet før unntaket kjem i bruk. Departementet er likevel einig med høringsinstansane som meiner at kva som helst eingongskjøp ikkje utan videre er nok til at det eksisterer eit kundeforhold. Det bør i det minste objektivt sett framstå som naturleg at det framleis er kontakt mellom seljaren og kjøparen. Ved kjøp av ein enkelt billig forbruksartikkel er det sjeldan tilfelle. Ved kjøp av ei kapitalvare, til dømes ein bil, er det meir naturleg med kundeoppfølging. Som Advokatforeningen peiker på, er også tidsaspektet eit relevant moment. Seljaren bør vende seg til kjøparen med marknadsføring i rimeleg tid etter kjøpet, alt etter kva slags kjøp det er, elles er kundeforholdet å sjå på som avslutta. Når det gjeld kven som kan nytte seg av unntaket for eksisterande kundeforhold, viser departementet til ordlyden i direktivets fortale punkt 41: «...bare av det foretaket som har fått opplysningene om elektronisk adresse...». Marknadsdsføringa kan berre gjelde tilsvarande produkt eller tenester som kundeforholdet byggjer på. Utgangspunktet for denne vurderingen skal vere den faktiske likskapen mellom produkta. Som fleire høringsinstansar peiker på, er dei forventningane kunden har, også eit sentralt moment. restriktiv tolking av kva som er tilsvarande produkt. Post- og teletilsynet meiner at unntaksregelen også bør gjelde der produkta i og for seg er ulike, men likevel hører nøye saman. Dømet som er brukt, er at det ved kjøp av PC bør vere lov å sende e-postreklame det ikkje er bedt om, for handhaldne PC-ar, programvare og mobiltelefonar som kan synkroniserast med PC-en. Etter departementets syn er dette å tolke «tilsvarende» produkt for vidt. Ved kjøp av PC-ar bør det berre vere lov å reklamere for andre PC-ar, men ikkje alle slags PC-relaterte produkt. Regelen må likevel tolkast teknologinøytralt: Har ein seld ei bok i ein nettbokhandel, kan ein også reklamere for bokverk i digital form, til dømes på CD. Departementet viser til forslag til § 2 b nytt tredje ledd og dei spesielle merknadene til føresegna. 3.3 Artikkel 13 nr. 3 - rett til å reservere seg mot telefonmarknadsføring 3.3.1 Direktivets krav og gjeldande rett Direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon artikkel 13 nr. 3 pålegg dei nasjonale myndigheitene å sikre at abonnentar som er fysiske personar har ein kostnadsfri rett til å unngå å få reklame via elektronisk kommunikasjon. Reklamen kan unngåast anten via ei «opt- in»-løysing (krav om aktivt samtykke før reklamen kan sendast) eller via ei «opt-out»-løysing (reservervasjonsrett). Føresegna gjeld berre for kommunikasjonsmetodar ut over dei som er omfatta av artikkel 13 nr. 1 og 2. Metodar som blir omfatta er til dømes vanleg telefonsal, jf. direktivets fortale punkt 42. Etter personopplysningsloven § 26 andre ledd, har personar som har oppgitt personopplysningar, rett til å «...kreve sitt navn sperret mot bruk til direkte markedsføring uavhengig av medium. Sperring kan kreves både i det sentrale reservasjonsregisteret og i markedsførerens adresseregister». Det er oppretta eit sentralt reservasjonsregister der alle enkeltpersonar har rett til å reservere seg mot m.a. telefonsal, jf. personopplysningsloven § 26 første ledd og forskrift 15. desember 2000 nr. 1265 (personopplysningsforskriften) kapittel 5. Føretak og andre som marknadsfører direkte, pliktar å oppdatere sitt eige adresseregister mot reservasjonsregisteret. 3.3.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane Departementet la til grunn i høringsnotatet at det ikkje trengst endringar i norsk rett for å gjennomføre artikkel 13 nr. 3. Datatilsynet har desse merknadene: «Datatilsynet er enig med departementet at det i utgangspunktet ikke er behov for endringer i norsk rett for å gjennomføre denne artikkelen. Vi ønsker likevel å gjøre oppmerksom på at enkeltmannsføretak ikke omfattes av reservasjonsadgangen i personopplysningsloven § 26, mens dette er tilfelle for artikkel 13 nr. 1 i direktivet og forslaget til gjennomføringen av denne i norsk rett ved endringer i markedsføringsloven §2 bokstav b, første ledd. Det stilles derfor spørsmål ved hvorvidt det er tilsiktet at gjennomføringen av artikkel 13 nr. 1 og 3 ikke medfører at samme personkrets nyter lik beskyttelse, både hva gjelder elektronisk post og telefonmarkedsføring.» Elles har ingen høringsinstansar merknader eller innvendingar til høringsnotatet på dette punktet. 3.3.3 Departementets vurdering Eit enkeltpersonføretak må reknast som ein juridisk person, og er såleis ikkje omfatta av forslaget til endring markedsføringsloven § 2 b første ledd. Etter departementets syn er det derfor inga forskjellsbehandling, slik Datatilsynet stiller spørsmål om. Departementet held etter dette opp synet sitt om at artikkel 13. nr. 3 ikkje gjer grunn til lovendringar. 3.4 Artikkel 13 nr. 4 - opplysningsplikt for avsendar av marknadsføring ved elektronisk post 3.4.1 Direktivets krav og gjeldande rett I artikkel 13 nr. 4 blir det stilt krav om forbod mot å sende ut elektronisk post, medrekna SMS, med marknadsføringsinnhald, utan at det går fram for mottakaren kven marknadsføraren er og på kva for ei adresse han kan kontaktast for å stanse marknadsføringa. Etter lov 23. mai 2003 nr. 35 om visse sider av elektronisk handel og andre informasjonssamfunnstjenester (ehandelsloven) § 9 skal det ved elektronisk marknadsføring klart gå fram kven marknadsføringa skjer på vegner av. første ledd har tenesteytaren plikt til alltid å gi informasjon som gjer det råd å kome i direkte kontakt med han. 3.4.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane I høringsnotatet la departementet til grunn at dei nemnde reglane i ehandelsloven er nok til å gjennomføre krava i direktivet, og foreslo ingen lovendringar på dette punktet. Abelia og eforum seier til det: «Allerede nå gjelder det regler for at det klart skal fremgå hvem markedsføringen skjer på vegne av og m.h.t. uanmodet epost til både fysiske og juridiske personer kreves det at e-posten skal være mulig å identifisere som markedsføring allerede når den blir mottatt. Det henvises forøvrig til markedsføringsloven i e-handelslovens §9. Tilsvarende burde det være en kryssreferanse til e-handelslovens §§ 8 l.ledd, 9 og 10. ved implementering av art. 13 nr. 4s «forbud mot skjult avsender identitet». Vi mener EU direktivets Artikkel 13 nr 4 er viktig fordi denne kan anvendes direkte på SPAM aktører som aldri opererer med reell avsender. Videre er det med til å skape klarhet over regelverket og dermed bedre etterlevelsen av reglene.» Datatilsynet kommenterer forslaget slik: «Datatilsynet tilslutter seg departementets synspunkt og legger til at også informasjonsplikten etter personopplysningsloven, herunder plikten til å angi kilde etter personopplysningsloven § 26, femte ledd, vil utfylle ehandelsloven § 9, se personopplysningsloven § 5.» Elektronisk Forpost (EFN) tek i si høringsfråsegn til orde for at utsending av e-post med forfalska avsendar- eller returadresse også bør kunne forfølgjast strafferettsleg, til dømes som dokumentfalsk. I den grad eksisterande reglar ikkje kan brukast, bør det etter EFNs meining vurderast å innføre eigne reglar om slikt. Nærings- og handelsdepartementet uttaler: «I artikkel 13 nr. 4 reguleres opplysningsplikt for avsender av markedsføring ved elektronisk post. BFD legger til grunn at ehandelsloven § 9 jf. § 8 første ledd er tilstrekkelig for å gjennomføre direktivets krav. Departementet er enig i denne vurderingen, men ber om at det vurderes å innta en henvisning til ehandelsloven i selve lovteksten.» Telenor har desse merknadene: dekker opplysningsplikten som foreskrives i direktivet Imidlertid kan det, for klarhets skyld, være hensiktsmessig med en henvisning avslutningsvis i § 2b til ehandelsloven § 8 g 9 likeså som det også i ehandelsloven § 9 vises til markedsføringslovens bestemmelser.» 3.4.3 Departementets vurdering I tråd med det som fleire av høringsinstansane peiker på, er departementet einig i at det er klargjerande å vise til ehandelsloven frå markedsføringsloven § 2 b. Departementet foreslår derfor å ta inn eit nytt femte ledd med ei slik tilvising, særleg til ehandelsloven § 9. Når det gjelder Elektronisk Forpost sin merknad om strafferettsleg ansvar, vil departementet seie at markedsføringslovens sanksjonssystem kan kome til bruk for skjult eller forfalska avsendaradresse o.a. Departementet har i denne omgangen ikkje hatt grunn til å vurdere dei rent strafferettslege spørsmåla utover dette. 3.5 Artikkel 13 nr. 5 - bør reglane om førehandssamtykke eller reservasjonsrett også gjelde overfor juridiske personar? 3.5.1 Direktivets krav og gjeldande rett Etter direktivet artikkel 13 nr. 5 skal dei legitime interessene til abonnentar som ikkje er fysiske personar sikrast når det gjeld kommunikasjon som mottakaren ikkje har bedt om. Det er ope korleis dette blir gjort, berre ein held seg innanfor rammene av gjeldande felleskapssrett og nasjonal lovgiving. I fortalen punkt 45 heiter det: «Dette direktiv berører ikke bestemmelser som medlemsstatene fastsetter for å verne juridiske personers rettmessige interesser med hensyn til kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring.» Etter gjeldande rett kan ikkje juridiske personar reservere seg mot uønskt marknadsføring, og dei er heller ikkje omfatta av markedsføringsloven § 2 b. Dømer på juridiske personar er selskap, burettslag og stiftingar. 3.5.2 Forslaget i høringsnotatet og høringsinstansenes syn I høringsnotatet la departementet til grunn at føresegna i og for seg ikkje krev endringar i nasjonal lovgiving. Artikkel 13 nr. opprettast eit reservasjonsregister eller eit krav til førehandssamtykke også for abonnentar som er juridiske personar, slik at også denne gruppa kan unngå å motta uønskt marknadsføring. Sjølv om e-postreklame og liknande kan vere ei påkjenning også for sjølve organisasjonen, gav departementet uttrykk for at juridiske personar generelt sett har betre føresetnader for å handtere elektronisk reklame som kjem uoppmoda enn det fysiske personar har. Omsynet til privatlivets fred er også mindre relevant i desse tilfella. I høringsnotatet nemnde departementet at dersom ein skal gjere noko, bør ein truleg velje ei reservasjonsregisterløysing i staden for førehandssamtykke. Abelia og eforum uttaler til dette: «Regulering som omfatter juridiske personer Det vil være å føretrekke at Norge samarbeider med andre europeiske land om en felles-europeiske løsning som kan gjøre regelverket enklere å praktisere enn en fragmentert tilnærming på nåværende tidspunkt. En utvidelse antas å ville medføre økte ressurser til håndhevelsen av regelverket overfor utenlandske selgere som ikke opererer under et slikt krav i sitt hjemland. Vi er enig med departementet i at hensynet til privatlivets fred er mindre relevant i forhold til juridiske personer. Det må derfor vurderes nøye om regulering er påkrevet og denne i så fall skal gå lenger enn en opt out løsning og for eksempel innebære etablering av et reservasjonsregister (for eksempel et EU-register) og tilstrekkelig informasjon om eksistensen av disse. Ytterligere regulering av opprettelse, forvaltning og bruk av lister med elektroniske adresseopplysninger Vi mener som tidligere nevnt at det bør vurderes å ytterligere regulere opprettelse, forvaltning og bruk av lister med elektroniske adresseopplysninger til bruk i direkte markedsføring istedenfor å regulere utsendelse av elektronisk kommunikasjon gjennom forhåndssamtykke. Dette er nødvendig fordi enhver e-postadresse, ikke er å anse som en personopplysning og derfor ikke er omfattet av eksisterende personopplysningslov. » Datatilsynet seier dette: «Datatilsynet er av den oppfatning at også juridiske personer bør få en viss form for beskyttelse på dette området. Tilsynet mottar ukentlig henvendelser fra næringsdrivende som er oppgitt over mengden av direkte markedsføringshenvendelser som de ikke får stoppet. Særlig små enkeltmannsføretak føler det som et stort problem. epost anses spesielt kostnadene å være et problem, men også den forstyrrelse henvendelsen i seg seiv innebærer. Hva gjelder henvendelser per telefon og telefaks, innebærer det et stort problem for de næringsdrivende som har det samme telefonnummer privat som for sin virksomhet. Det må likevel kunne forventes at juridiske personer er bedre rustet til å handtere denne type uanmodet kommunikasjon, opprettelse av et reservasjonsregister for disse burde således være nok. Brønnøysund-registrene har lenge tilbudt en reservasjonsrett for foretak ved registrering i foretaksregisteret, problemet er at det ikke finnes noen lovhjemmel som gir rett til å handheve den foretatte reservasjonen, hvilket medfører at det uttrykte ønsket ikke blir respektert i nevneverdig grad.» Den Norske Advokatforening har desse merknadene: «Departementet ber videre om høringsinstansenes syn på spørsmålet om kravet til forhåndssamtykke eller reservasjonsrett også skal gjelde i forhold til juridiske personer. Advokatforeningen anser at det er gode grunner til at også juridiske personer bør kunne reservere seg mot uønsket markedsføring, seiv om hensynet til privatlivets fred i vanlig forstand er mindre fremtredende her. Vi minner likevel om at juridiske personer var omfattet av beskyttelsen i den tidligere personregisterloven, slik at det ikke er noen ny tanke å la juridiske personer omfattes av samme type regelverk som fysiske personer på dette området. Vi legger til grunn at uønsket markedsføring, særlig pr e-post, for mange selskaper innebærer en unødig og uønsket belastning i form av tid og ressurser som går med til å forholde seg til slike henvendelser eller til å hindre at slike henvendelser blir mottatt. Ved henvendelser pr telefaks blokkerer dessuten markedsføreren faksmaskinen og bruker mottakerens papir. Både små og store virksomheter kan oppleve dette som negativt. Med de muligheter som i dag foreligger for den enkelte til å finne relevant produkt og tjenesteinformasjon ved seiv aktivt å bruke internett, vil også behovet for informasjonen de direkte markedsføringshenvendelsene representerer reduseres. Advokatforeningen ser det imidlertid som tilstrekkelig med en reservasjonsordning for å ivareta de «de legitime interessene» til juridiske personer, slik det uttrykkes i direktivet. Forutsetningen for at en reservasjonsadgang skal være tilstrekkelig er at den er enkel å benytte, at den gjøres godt kjent og at det føres tilstrekkelig kontroll med at markedsførere «vasker» sine adresselister mot reservasjonsregisteret med jevne mellomrom. for alle parter vil Advokatforeningen understreke at ordningen bør være enkel å benytte også for markedsførerne.» EL & IT Forbundet seier: «Det aktuelle EU-direktivet berører ikke i samme grad hvordan forholdsregler kan gjøres gjeldende for «juridiske personer» (selskaper o.l.) . Departementet tar i høringsdokumentet ikke endelig stilling til eventuelle forholdsregler eller om det bør innføres en lov/regelverk i forhold til dette men antyder en vurdering av et reservasjonsregister om man skal foreta seg noe. Det er rimelig å tro at uanmodet e-postreklame, som en følge av innstramminger og lovendringer som gjelder e-post sendt til forbruker, kan føre til øket fremstøt mot selskaper, institusjoner og organisasjoner (juridiske personer). Til tross for at juridiske personer generelt har større forutsetninger og kunnskap til å handtere problemet med installasjon bla. av logiske sperrer i datasystemene, kan slik e-post skape betydelige forstyrrelser i den daglige drift hvor de ansatte bruker store deler av arbeidstiden til å rydde vekk uønsket e-post. En av konsekvensene er ineffektivitet i forhold til normale arbeidsoppgåver og kan virke svært forstyrrende og stressende for den enkelte arbeidstaker, for organisasjonen og økonomisk belastende for selskapet. På den annen side kan det hevdes at selskaper kan ha ønsker om å motta e-postreklame for å være orientert i markedene, om hvilke produkter og produsenter som finnes der. Den teknologiske utviklingen har imidlertid ført til at produsenter, service- og tjenestetilbydere markedsfører og reklamerer for sine produkt og tjenester på nettet via egne hjemmesider, nettaviser og hos andre nettbaserte annonsetilbydere. Det betyr at all tilgjengelig informasjon om produkter og tjenester bør kunne søkes frem av interessenter på Internett ved hjelp av tilgjengelige og effektive søkemotorer. EL & IT Forbundet mener derfor at det bør vurderes å opprette et reservasjonsregister for juridiske personer (selskap, næringsdriverer).» Forbrukarombodet seier: «Jeg er prinsipielt av den oppfatning at den beste løsningen for å regulere problemet med utsendelse av uanmodede markedsføringshenvendelser via e-post, SMS, faks og lignende, er å vedta et forbud som gjelder generelt, uavhengig av hvem mottakeren er. Dette vil redusere mulige problemer i forbindelse med håndhevingen av reglene som skal beskytte mottakerne. virksomheten. Dette gjelder antakeligvis i særlig grad de små bedriftene. Det fremstår etter mitt syn som et kunstig skille at en liten bedrift med for eksempel to ansatte ikke skal være beskyttet av den samme regelen som et enkeltmannsforetak. Det viktigste, sett fra mitt ståsted, er imidlertid at det går klart frem av lovgivningen at utsendelse til alle adresser hvor en fysisk person er mottaker rammes av forbudet, jf. mine merknader til artikkel 13 nr. 1.» Handels- og Servicenæringens Hovedorganisasjon (HSH) kommenterer forslaget slik: «HSH ser verdien av å beskytte forbrukere mot uanmodet markedsføringshenvendelser. HSH anser det derimot ikke like viktig at lovgiver gir beskyttelse i næringsforhold. Det finnes som påpekt overfor i dag, en rekke tekniske løsninger som gir mottaker god mulighet til seiv å bestemme hvilken type e-post som bedriften og den enkelte arbeidstaker skal motta. HSH betrakter det derfor ikke nødvendig å lovregulere et slikt forbud mellom næringsdrivende.» Justisdepartementet har denne merknaden: «Når det gjelder høringsnotatet punkt 3.4 om reglene for forhåndssamtykke eller reservasjonsrett også bør gjelde overfor juridiske personer, mener vi at hensynet til privatlivets fred åpenbart er mindre relevant i disse tittellene, og vi kan foreløpig ikke se tilstrekkelig tungtveiende grunner for å utvide reglene til dette området.» Microsoft har denne merknaden: «Microsoft mener det er viktig å legge til rette for stadig vekst og utvikling av e-handel og man må derfor være varsomme med å gjøre forbudsbestemmelsen for vid. Det er imidlertid på det rene at uanmodet e-postreklame koster norske bedrifter store beløp og at bedrifter og juridiske enheter også har et legitimt behov for vern mot denne type e-post Microsoft er for en samtykkebasert tilnærming uavhengig av om samtykke skal gis av et selskap eller en fysisk person og synes således ikke at et reservasjonsregister er en gunstig løsning.» Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) uttaler: «Det synes å være stor enighet i næringslivet at juridiske personer har langt bedre forutsetninger enn forbrukere/private personer til å handtere uanmodet e-postreklame. Næringslivet oppfatter ikke uanmodet e-postreklame som et problem, og vi ser ingen grunn til at juridiske personer skal beskyttes etter samme modell som forbrukere/private personer. Juridiske personer trenger informasjon, og effektiv utsendelse av informasjon bør ikke begrenses med mindre det foreligger klare hensyn som tilsier det. En rekke mindre og mellomstore bedrifter, særlig i utkant-Norge, har hovedsakelig bare denne kommunikasjonskanalen med sine kunder. En ensidig regulering i Norge vil dessuten være konkurransehemmende i forhold til konkurrenter i utlandet. Da uanmodet e-postreklame fra leverandører til juridiske personer ikke oppfattes av næringslivet som et stort problem, bør det verken innføres forhåndssamtykke eller reservasjonsregister.» Nærings- og handelsdepartementet uttaler: «BFD ber om høringsinstansenes syn på om juridiske personer bør falle inn under mfl. § 2b. Epostreklame og spam blir mer og mer utbrett, og det er fare for at denne utviklingen vil hindre effektiviteten og bruken av elektronisk kommunikasjon. Etter departementets vurdering bør av denne grunn også juridiske personer gis anledning til å unngå e-postreklame. Som BFD seiv påpeker er det større mulighet for at næringsdrivende ønsker informasjon om produktene i markedet enn fysiske personer. Av denne grunn bør det etter departementets oppfatning innføres en reservasjonsadgang for e-postreklame for juridiske personer, fremfor et krav om forhåndssamtykke.» Post- og teletilsynet kommenterer forslaget slik: «Det bes om høringsinstansenes syn på om det bør innføres et reservasjonsregister eller om også forhåndssamtykke bør innføres for juridiske personer. Post- og teletilsynet er enige i de hensynene Barne- og familiedepartementet vektlegger i sin vurdering av dette punkt. En forhåndssamtykkeløsning for juridiske personer, vil etter Post- og teletilsynet oppfatning være for strengt, nettopp fordi mange firmaer ønsker å motta relevant e-postreklame. Et reservasjonsregister er således en bedre løsning. Et tredje alternativ, som ikke er omhandlet i høringsnotatet, er å innføre en såkalt «optout»-løsning for juridiske personer. Dette medfører at bedriften vil motta og lese den første e-posten, for deretter eventuelt kunne reservere seg mot ytterligere informasjon fra denne avsenderen. Det forutsettes at den tilsendte e-posten er lovlig utsendt og at «opt.out»-løsningen ikke inneholder for eksempel en skjult mekanisme for å registrere at den aktuelle e-postadresse er aktiv for deretter å seige denne e-postadresse til bruk av spammere.» Telenor har desse kommentarane: uharmonisert utvidelse av personkretsen kan ha. Hvilke regler vil for eksempel finne anvendelse på en selger etablert i et land som tillater direkte markedsføring til juridiske personer uten forhåndssamtykke som har sendt en elektronisk melding til en virksomhet i et land som krever forhåndssamtykke? De samme argumenter gjelder også for så vidt angår en uharmonisert utvidelse av personkretsen fra «abonnenter som er fysiske personer» til «fysiske personer», jf. våre merknader til art 13. nr 1 over. «Country of origin» prinsippet er et veletablert prinsipp i EU-retten som betyr at man som selger kun er pliktig til å forholde seg til reglene i det land hvor man har etablert sitt hovedkontor. I EUs ehandelsdirektiv brytes det imidlertid med dette prinsippet og «country of destination» prinsippet gjøres gjeldende i forbrukerforhold. Dette betyr at selgeren må overholde reglene i det land som forbrukeren befinner seg i. På tidspunktet for ehandelsdirektivets fastsettelse var direktiv 2002/58/ EF i en tidlig fase. I mangel av EU-lovgivning på området lot derfor ehandelsdirektivet det være opp til medlemslandene å bestemme hvilket prinsipp som skal gjelde ved uanmodet elektronisk markedsføring. I rapporten om E-handelsdirektivet av 21. november 2003 som evaluerer ehandelsdirektivet i henhold til direktivets art. 17 nevnes problemstillingen på nytt på s. 9 under pkt. 4.3 uten at problemstillingen løses. Det samme er tilfelle i «Art 29 Data Protection Working Party's» uttalelse av 27. februar 2004, jf. fotnote 1. Her nevnes problemstillingen i pkt. 3.4 samtidig som det gjøres oppmerksom på at det kan være vanskelig og innimellom umulig å vite om man kommuniserer med en fysisk eller en juridisk person. Telenor foreslår derfor at Norge heller samarbeider med andre europeiske land om en felles-europeisk løsning som kan gjøre regelverket enklere å praktisere enn en fragmentert tilnærming på nåværende tidspunkt En utvidelse antas å ville medføre økte ressurser til håndhevelsen av regelverket overfor utenlandske selgere som ikke opererer under et slikt krav i sitt hjemland. Telenor er enig med departementet i at hensynet til privatlivets fred er mindre relevant i disse tilfellene. Derfor, om regulering finnes påkrevd, vil et reservasjonsregister (for eksempel et EU-register) og tilstrekkelig informasjon om eksistensen av disse sannsynligvis være den mest hensiktsmessig løsning. Telenor deltar gjerne såfremt departementet ønsker å diskutere dette nærmere.» 3.5. om. Eit gjennomgåande synspunkt er likevel at dersom ein skal gjere noko, bør det veljast ei reservasjonsløysing framfor ein regel om førehandssamtykke. Dagens rett til å reservere seg mot direkte marknadsføring er heimla i personopplysningsloven § 26, som hører inn under Justisdepartementet. Forskrifta om reservasjonsregisteret hører inn under Arbeids- og administrasjonsdepartementet. Etter departementets syn er det for tidleg å ta standpunkt til om ein skal utvide dette regelverket til å omfatte juridiske personar. Spørsmålet bør eventuelt vurderast nærmare av dei departementa dette vedkjem. Departementet forslår derfor ingen lovendringar på dette punkt i denne omgangen. 3.6 «Tips ein venn»-funksjonar 3.6.1 Gjeldande rett I praksis har ein sett at forbrukarar får e-postreklame frå næringsdrivande ved hjelp av såkalla «tips ein venn»-funksjonar. Slike funksjonar reiser spørsmål om forbod mot e-postreklame det ikkje er bedt om. Konseptet går ut på at den næringsdrivande legg til rette for at forbrukarar «tipsar» andre forbrukarar om verksemda til den næringsdrivande. Det kan til dømes skje ved at forbrukarar fyller ut e-postadresser til venner og kjende i ein rubrikk på heimesida til den næringsdrivande. Ein innebygd funksjon på nettsida sørgjer for at vennene deretter får tilsendt e-post med kommersielle bodskapar. I forarbeida til markedsføringsloven § 2 b, Otprp. nr. 62 (1999-2000) side 33, foreslo departementet at forbodet også måtte reknast for å gjelde for «tips ein venn»-funksjonar i den grad dei måtte sjåast som omgåing av det forbodet som var foreslått. Stortinget tok ikkje stilling til det, men bad departementet om å greie ut spørsmåla nærmare, jf. Inst. 0. nr. 19 (2000-2001) side 3. Her heiter det at: «Komiteen forstår departementets endringer i markedsføringsloven slik at man skal innhente forhåndssamtykke også ved bruk av «tips en venn» funksjonen. Komiteen mener at dette spørsmålet ikke er tilstrekkelig utredet fra departementets side, samt at det heller ikke er skissert hvilke konsekvenser et slikt forhåndssamtykke vil medføre for ulike parter. Komiteen stiller seg bl.a spørrende til om man kan betrakte det som markedsføring når en forbruker sender informasjon til en annen forbruker. komme tilbake med egen sak som omhandler denne problemstilling, slik at Stortinget blir forelagt de ulike konsekvenser, og en nærmere gjennomgang av eventuelt hva som skal reguleres og hva som ikke skal reguleres når det gjelder denne tjenesten.» Marknadsrådet behandla den såkalta CoShopper-saka ca. 5 månader seinare, for å sjå om ein konkret «tips ein venn»-funksjon var å rekne for lovleg. I vedtaket frå Marknadsrådet datert 6. april 2001, blei «tips ein venn»-funksjonen til bedrifta CoShopper AS, etter ei konkret vurdering, ikkje funnen i strid med generalklausulen i markedsføringsloven § 1. I vedtaket presiserer Marknadsrådet at ein ikkje med dette har gjort ei generell vurdering av konseptet «tips ei venn»-funksjon. Rådet legg også til at utfallet vil kunne bli annleis dersom utviklinga skulle gi andre og større ulemper som resultat for forbrukarane i form av høgare kostnader og større «informasjonsureining». I Forbrukarombodets retningslinjer for annonsering på Internett datert juni 2002 punkt 4 går det fram: «Ved bruk av «tips en venn funksjon» der den næringsdrivende oppfordrer forbrukerne til å videresende markedsføring, skal ikke tipsere oppnå fordel som for eksempel gåver, rabatter eller liknende.» Stifelsen eforum, interesseorganisasjon for aktørane i elektronisk handel og forretningsdrift, har også utarbeidd retningslinjer for «tips ein venn»- funksjonar. M.a. går det her fram at den næringsrivande ikkje skal tilby avsendaren direkte godtgjering for å sende meldingar ved hjelp av tipsfunksjonalitet. Forbrukarombodet har sidan avgjerda i CoShopper-saka behandla om lag 10-15 saker om «tips ein venn»-funksjonar. Alle desse sakene gjeld tilfelle der forbrukaren har blitt lovt påskjøning, ofte i form av deltaking i ein konkurranse, for å tipse venner og kjende om produkt eller heimesida til den næringsdrivande. I alle sakene har også dei næringsrivande retta seg etter Forbrukarombodet sine retningslinjer, slik at sakene er løyste utan at Forbrukarombodet har vedteke forbod eller brakt sakene inn til Marknadsrådet. 3.6.2 Forslaget i høringsnotatet og synet til høringsinstansane I høringsnotatet gav departement uttrykk for at det er grunn til å vere tilbakehalden med å innføre fleire detaljerte forbod i markedsføringsloven når det gjeld e-postmarknadsføring. § 1 forbyr handling som er urimeleg overfor forbrukarar eller som strir mot god marknadsføringsskikk elles (generalklausulen). Generelle fleksible reglar, slik som generalklausulen i markedsføringsloven § 1, eignar seg godt til å fange opp utviklinga på eit område prega av stadig nye og kreative løysingar. I høringsnotatet gav departementet uttrykk for at dagens rettstilstand er tilfredsstillande frå eit forbrukarsynspunkt, ved at det blir vurdert konkret i kvart enkelt tilfelle om «tips ein venn»-funksjonar og liknande er lovlege på bakgrunn av markedsføringsloven § 1 og dei nemnde retningslinjene. Høringsinstansane blei inviterte til å uttale seg om det trengst å regulere om «tips ein venn»-funksjonar er lovlege utover dette i markedsføringsloven, og i så fall kva element ei slik regulering bør innehalde. Abelia og Eforum seier seg samde med departementet og synest ikkje det trengst meir lovregulering. Datatilsynet uttaler: «Datatilsynet har i sin praksis lagt til grunn at også denne type behandling av personopplysninger faller inn under lovens saklige virkeområde når opplysningene sitter på markedsførerens hand. Kravet til kildemerking etter personopplysningslovens § 26 femte ledd vil derfor også gjelde når opplysningene er oppgitt av andre privatpersoner. Videre stilles det krav til behandlingsgrunnlaget og oppfyllelse av informasjonsplikten. Slike funksjoner er etter Datatilsynets oppfatning å forstå som markedsføring. Markedsføreren får den enkelte forbruker til å spre markedsførerens budskap til venner og bekjente. I realiteten er det markedsføreren som står for forsendelsen, alt forbrukeren gjør, er å sende den videre, eventuelt oppgi vennens navn. Problemet med «tips en venn»-funksjonen, er blant annet at det skjer en spredning av personopplysninger som den enkelte ikke har kontroll over. Slik Datatilsynet ser det, må det i hvert fall være klare begrensninger hva gjelder bruk av den oppgitte informasjon utover å oppfylle den oppgave vennen har akseptert. Tilsynet er likevel skeptisk til ordningen som helhet da den rokker ved det grunnleggende personvernrettslige prinsipp om at enhver skal ha kontroll over egne personopplysninger. Mister en denne kontrollen, mister man til en viss grad muligheten til å benytte seg av de rettigheter personopplysningsloven tillegger den enkelte, særlig hva gjelder innsyn, retting og sletting. Dette nettopp fordi man ikke vet hvor personopplysningene har tatt veien.» Den Norske Advokatforening uttaler: departementet i at spørsmålet om lovligheten av «Tips en venn»-funksjoner mest hensiktsmessig vurderes på bakgrunn av generalklausulen i markedsføringsloven § 1. Erfaringsmessig har denne bestemmelsen vist seg godt egnet til å fange opp ulike former for uønskete forretningsmetoder, seiv om bruken av en slik skjønnsmessig bestemmelse gir begrenset forhåndsveiledning om lovligheten av konkrete markedsføringsmetoder. En viss veiledning vil kunne hentes i Markedsrådets praksis. Advokatforeningen ser derfor ikke behov for en særskilt regulering av «Tips en venn»- funksjoner. Det påpekes imidlertid at departementet ikke har vurdert de nye reglene i § 2B om fysiske personer som ikke er forbrukere i forhold til det vernet markedsføringsloven § 1 gir næringsdrivende og forbrukere. Hvorvidt løsningen er tilfredsstillende for denne gruppen, gir høringsnotatet ikke tilstrekkelig grunnlag for å ha klare oppfatninger om.» EL & IT Forbundet seier dette: «EL & IT Forbundet er i prinsippet enig med departementets vurdering av funksjonen «Tips en venn». Markedsloven § 1 og de retningslinjer som er gitt i denne forbindelse regulerer i tilstrekkelig grad det som eventuelt er urimelig i forhold til forbrukersynspunkt.» Forbrukarombodet har desse merknadene: «Næringsdrivendes bruk av såkalte «tips en venn»-funksjoner fører med seg en rekke vanskelige problemstillinger. Markedsrådets avgjørelse i CoShopper-saken (MR 5/01) fastslår at bruk av «tips en venn»-metoder ikke generelt kan anses å være i strid med mfl § 1, men åpner for at andre eksempler på «tips en venn»-tiltak enn CoShoppers kan finnes lovstridig. I praksis har Forbrukerombudet sett en rekke eksempler på ulike mater som brukes av næringsdrivende for å spre markedsføringsbudskap via e-post og SMS ved hjelp av forbrukere. Dette dreier seg ikke bare om «tips en venn», men også om at den næringsdrivende i forbindelse med bruk av tjenester som for eksempel gratis e-post eller SMS «henger på» et reklamebudskap sammen med forbrukerens melding. Så langt har Forbrukerombudet konkludert med at næringsdrivende overtrer markedsføringsloven § 1 dersom de lokker forbrukere med belønning for å sende den næringsdrivendes reklamebudskap videre til venner og kjente. Det har i denne forbindelse blitt diskutert hvorvidt handlingen rammes dersom antallet mottakere forbrukeren gis anledning til å sende videre til begrenses til for eksempel ti eller fem. Forbrukerombudet hevder imidlertid at et slikt markedsføringstiltak uansett vil rammes av mfl §l. Det kan også reises spørsmål om næringsdrivende som oppfordrer til bruk av en «tips en venn»-ordning gjør seg ansvarlig i medvirkning til brudd på markedsføringsloven § 2b. En slik tilnærming kunne potensielt innebære at forbrukeren som har initiert utsendelsen må anses å ha overtrådt mfl § 2b. I og med at forbrukeren ikke opptrer i næringsvirksomhet, vil imidlertid denne vanskelig kunne sies å ha handlet i strid med mfl § 2b. Forbrukerombudet har til nå ikke benyttet denne innfallsvinkelen ved behandling av «tips en venn»-saker eller saker hvor den næringsdrivende legger til markedsføringsbudskap i epost eller SMS-meldinger som typisk sendes via tjenester som er gratis å benytte for avsenderen. På bakgrunn av den noe uoversiktlige rettslige situasjonen jeg nettopp har redegjort for, anser jeg det som en stor fordel, blant annet ut fra hensynet til klarhet i markedsføringslovgivningen, at departementet, i tillegg til de føreslåtte endringene i mfl § 2b, også supplerer bestemmelsen med en regel som slår fast at det er forbudt for næringsdrivende å iverksette en ordning hvor forbrukere eller andre brukes til å initiere utsendelse av markedsføringshenvendelser via e-post, SMS eller lignende til mottakere som er beskyttet av mfl § 2b.» Forbrukarrådet har desse kommentarane: «Som departementet gir anvisning på har vi sett at forbrukere mottar e-postreklame ved slike «tips en venn» funksjoner, og at dette reiser spørsmål i forhold til forbudet mot uanmodet epostreklame. I høringsbrevet fremkommer det at departementet finner grunn til å være tilbakeholden med å innføre ytterligere detaljerte forbud i markedsføringsloven angående e-postmarkedsføring, og at dagens rettstilstand er tilfredsstillende for forbrukeren. Vi ser i dag en meget stor kreativitet med hensyn til markedsføring av nye produkter og tjenester. Målgruppen barn og unge er svært mottakelig for markedsføring, og trenger særlig beskyttelse. Vi får nå et regelverk som nettopp har til hensikt å beskytte forbrukere mot uønsket direkte markedsføring fra næringsdrivende. Forbrukerrådet mener det derfor er naturlig at det i markedsføringsloven klart fremkommer at næringsdrivende heller ikke har lov til å etablere ordninger hvor en forbruker anvendes til dette i forhold til mottakere som skal være beskyttet av reglene i § 2 b. Dette vil skape større klarhet og forutberegnelighet for både forbrukere og næringsdrivende.» Norsk Direkte Markedsføringsforening (NORDMA) har desse kommentarane: «Vi er enige med departementet i at det er grunn til å være tilbakeholden med å innføre ytterligere begrensninger i tips en venn-funksjonen enn det som fins i markedsføringsloven § 1. Tips en venn funksjonen er i prinsippet en privatsak mellom privatpersonen Hvilket medfører at de vanlige forbrukerhensyn ikke kan tillegges vekt. Så vidt vi kjenner til skaper denne funksjonen ikke særlige problemer/irritasjon for forbrukere. Forholdet synes tilstrekkelig ivaretatt med eksisterende retningslinjer, bl. a. fra Forbrukerombudet og Stiftelsen eforum.no.» Nærings- og handelsdepartementet uttaler: «BFD mener dagens rettstilstand, ved at lovligheten av «Tips en venn»-funksjoner og lignende vurderes konkret i det enkelte tilfelle på bakgrunn av markedsføringsloven § 1 og retningslinjene som er gitt, er tilfredsstillende. Vesentlig i denne sammenheng er også at det ikke er markedsføreren som aktivt initierer utsendelsen. Det er etter departementets syn derfor ikke grunn til å vurdere slike tjenester annerledes enn utvekslingen av hyperlinker mellom privatpersoner. Departementet støtter derfor BFD i vurderingen i at det ikke er behov for å spesielt regulere lovligheten av «tips en venn»-funksjonene.» Post- og teletilsynet har slike kommentarar: «Tips en venn-funksjonen er for mange en verdifull tjeneste. Men tjenesten kan også misbrukes. Tips en venn-tjenestene kan teknisk realiseres på ulike mater. Via nettleseren kan man for eksempel tipse noen om en nettside. Disse tilfellene er uproblematiske. En annen mulighet er å legge inn e-postadressen til den man skal tipse direkte på for eksempel Nettavisen.no. Nettavisen vil stå i avsenderfeltet og e-postadressen til den som initierte e-posten vil ofte stå i selve e-posten. I prinsippet kan det argumenteres med at avsender i dette siste tilfellet ikke har innhentet forhåndssamtykke fra mottaker, og at e-posten således er ulovlig. Ulike tekniske løsninger kan mao. ligge bak slike tips en venntjenester. Men tjenesten som sådan er stort sett den samme uavhengig om hvilken teknisk løsning den bygger på. Valget av teknisk løsning for tips en venn-funksjonen bør således ikke være avgjørende for om dette skal være lovlig eller ikke. De typiske tilfellene av tips en venn-funksjonen, der noen tipser en venn via ett nettsted om en konkret sak, bør etter vår oppfatning ikke forbys. Dette må antas å være en av de grunnleggende Internett-fuksjoner å tipse og sende linker om interessant informasjon på nettet. misbrukes, bør det selvsagt vurderes om dette bør reguleres nærmere.» Telenor kan ikkje sjå at det trengst særskild regulering av «Tips ein venn»-funksjonen. 3.6.3 Departementets vurdering Høringsfråsegnene etterlet ikkje inntrykk av at misbruk av «tips ein venn»- funksjonar er eit stort problem. I tråd med det både Post- og teletilsynet og Nærings- og handelsdepartementet peiker på, er det ein grunnleggjande Internett-funksjon å tipse og sende lenkjer om interessant informasjon på nettet Departementet ser det som vanskeleg å utforme ein lovtekst som både tek omsyn til nytten «tips ein venn»-funksjonar kan ha for forbrukarar, og som beskriv misbrukssituasjonar klart nok. Departementet er derfor blitt ståande ved det synet som kom til uttrykk i høringsnotatet, som fleirtalet av høringsinstansane støttar, nemleg at det er mest tenleg å vurdere om «tips ein venn»-funksjonar er lov mest etter generalklausulen i markedsføringsloven § 1 og retningslinjene som er gitt. Markedsføringsloven § 1 kan ta høgde for nye marknadsføringsteknikkar på området basert på ei konkret vurdering av kvar enkelt sak. Forbrukarrådet har merknader som spesielt gjeld omsynet til å verne barn og unge i marknadsføringssamanheng. Departementet vil i samband med det peike på at det er eit generelt prinsipp at det skal mindre til for at markedsføringsloven er å sjå på som broten når marknadsføringa vender seg mot mindreårige. Det vil seie at Forbrukarombodet og Marknadsrådet stiller strengare krav enn elles når «tips ein venn»-funksjonar særleg rettar seg mot barn og unge. 3.7 Handheving og sanksjonar 3.7.1 Direktivets krav og gjeldande rett Det går fram av direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon artikkel 15 nr. 2 at sanksjonssystemet i direktiv 95/46/ EF (personverndirektivet) kjem til bruk ved brot på nasjonale reglar som gjennomfører reglane i direktivet Sanksjonssystemet i personverndirektivet går fram av artikkel 24. Det blir her lagt opp til at dei nasjonale myndigheitene skal fastsetje sanksjonar som skal nyttast ved brot på reglane i direktivet Direktivet stiller ikkje opp nærmare krav til kva sanksjonar som skal gjelde. tilsyn med markedsføringsloven ut i frå omsynet til forbrukarar, jf. markedsføringsloven §§ 12 og 13. Lova kapittel V inneheld nærmare reglar om sanksjonar. Dei to hovudtypane av sanksjonar i lova er tvangsgebyr og straff. Tvangsgebyr blir nytta i samband med forbodsvedtak i Marknadsrådet og Forbrukarombodet Eit forbodsvedtak inneber både ei konstatering av at det har skjedd ei lovstridig handling og eit forbod mot å gjenta eller halde fram med handlinga. I vedtaket skal det fastsetjast eit tvangsgebyr som skal betalast dersom vedtaket blir brote, med mindre særlege grunnar ligg føre, jf. § 16. Tvangsgebyret blir fastsett etter skjønn, og så høgt at brot ikkje vil lønne seg. Det er straffbart å bryte vedtaket etter §l7. Dei fleste forboda i markedsføringsloven er sanksjonerte med straff, jf. § 17. Dette gjeld likevel ikkje §§ 1 og 9 a, då desse føresegnene inneheld rettslege standardar som byggjer på skjønnsvurderingar. Brot på Forbrukerombodets eller Marknadsrådets vedtak etter § 1 og § 9 a. er likevel straffbare. Straffeføresegnene blir handheva ved ordinær straffesaksbehandling av påtalemakta og domstolane. Markedsføringsloven gjeld også for handlingar næringsdrivande imellom. Her er det ikkje noko handhevingsapparat, men eit sjølvjustisorgan, Næringslivets Konkurranseutvalg, som gir fråsegner i saker etter lova. Elles er det domstolane som avgjer desse sakene. 3.7.2 Forslaget i høringsnotatet og synspunkta frå høringsinstansane I høringsnotatet gjekk departementet ut frå at sanksjonssystemet i markedsføringsloven oppfyller krava i kommunikasjonsverndirektivet. Som det går fram av framstillinga ovanfor, har Forbrukarombodet og Marknadsrådet berre kompetanse i saker som gjeld forbrukarane sine interesser. Når det personelle verkeområdet til § 2 b blir slik utvida at føresegna også omfattar andre fysiske personar enn forbrukarar (til dømes sjølvstendig næringsdrivande), blir det spørsmål om kven som skal handheve regelverket for dei. Her er det ikkje omsynet til forbrukarane som tilseier inngrep, og Forbrukarombodet/Marknadsrådet kan i dag ikkje gripe inn etter markedsføringsloven. I høringsnotatet meinte departementet at det så langt ikkje er grunn til å endre på dette. Høringsinstansane blei inviterte til å uttale seg om det er behov for eigne tilsyns- eller handhevingsorgan utanfor forbrukarforhold, dessutan kven som i så fall kunne vere aktuelle. Abelia og eforum kommenterer forslaget slik: «I Danmark har Forbrukerombudsmannen lagt til rette for at det skal være mulig å avklare før en utsendelse om den er lovlig. Dettes synes som en god ide. Danmark har også laget veiledning for forståelse av hva som kan betraktes som lignende produkter og tjenester og EU har tydeliggjort hva som er å betrakte som etablert kundeforhold (se pkt. 9) Handheving og sanksjoner må internasjonaliseres ref. Europaparlamentets og rådets forordning som nettopp har vært på høring. Forutsatt endring i lovtekst, jfr. vårt forslag, så er håndhevning i varetatt gjennom Forbrukerombudet, men handheving knyttet til andre lover må vurderes, for eksempel i forhold til ehandelsloven. Ellers kan lover som ikke følges opp gjennom håndhevelsesorganer og sanksjoner fort bli lite respektert.» Datatilsynet har desse kommentarane: «Datatilsynet opplever stor pågang fra næringsdrivende som klager på ulike former for direkte markedsføring. Dersom endringer i lovverket medfører en større rett også for disse hva gjelder beskyttelse mot direkte markedsføring enten via krav til forhåndssamtykke eller reservasjonsadgang, er Datatilsynet av den oppfatning at den beste løsningen er at det finnes et eget tilsyns/handhevingsorgan som tar seg av saker utenfor forbrukerforhold. Opprettelse av et slikt organ vil medføre et betydelig behov for ressurser og innebærer dessuten økt byråkratisering. Samtidig må det kunne forventes at juridiske personer har en økt økonomisk mulighet i forhold til forbrukere, når det gjelder å få løst tvister i det alminnelige rettssystemet. Datatilsynet foreslår derfor at plassering av slike tilsyns-/ håndhevingsoppgaver avventes til man har fått erfaring på området og har mulighet for å vurdere hvordan et system vil fungere uten en slik myndighet.» Den Norske Advokatforening uttaler seg slik: «Advokatforeningen er enig i at det ikke bør opprettes noen nye kontrollorganer i forhold til fysiske personer som ikke er forbrukere. Det er heller ikke naturlig at Forbrukerombudet tillegges noen oppgåver på dette området.» Elektronisk Forpost Norge tek også opp grenseoverskridande brot, og uttaler: «Det er velkjent at det aller meste av uanmodet epostreklame som fysiske personer i Norge mottar, stammer fra utenlandske kilder. aktører i Norge. Sett fra et forbrukerperspektiv er dette en klar mangel ved lovverket Det er etter EFNs syn ønskelig å gi norske fysiske personer adgang til behandling av klage på overtredelse av markedsføringsloven § 2b også i de tilfellene overtrederen ikke er norsk person eller selskap. C) Det er nylig innført regler om at gjeld opparbeidet ved pengespill regnes som ugyldig, slik at skyldneren ikke har plikt til å innfri slik gjeld. EFN mener det må vurderes å innføre tilsvarende bestemmelser som gir forbrukerne rett til å nekte å betale for varer og tjenester dersom disse er blitt markedsført i strid med markedsføringsloven § 2b. Dette vil kunne bidra til å fjerne de økonomiske incentiver for slik ulovlig markedsføring.» Microsoft har desse merknadene: «For at reglene skal få den ønskede effekt, mener Microsoft at det er særlig viktig at lovverket også muliggjør en effektiv håndhevelse av de rettigheter som reglene gir. Sanksjoner De som sender uanmodet e-post vil ikke slutte med sine ulovlige aktiviteter før det vil koste demmer å sende uanmodet e-post enn å overholde loven. I Danmark har man tatt konsekvensen av dette ved å gi Forbrukerombudet myndighet til å ilegge avsendere av uanmodet e-postreklame store bøter. Det danske Forbrukerombudet utstedte nylig en bot til en avsender av uanmodet e-post pålydende mer enn 130.000 euro. Dagens ordning der Forbrukerombudet er forpliktet etter markedsføringsloven § 14 til å inngå dialog med lovovertrederne forut for forbudsvedtak etter § 12, er ikke tilstrekkelig for å oppnå en effektiv håndhevelse av forbudet i markedsføringsloven § 2b. I tillegg er de mulighetene som ligger i lovens straffesanksjoner bare benyttet i svært liten grad. Risikoen ved å sende uanmodet e-post er derfor minimal, og med uendelig store fortjenestemuligheter oppnår man ikke den ønskede preventive effekt. For å oppnå denne effekten må man ha mulighet for effektiv handheving av reglene. Erstatning og straff Det er slått fast i rettspraksis og må i dag regnes som sikker rett, at man kan kreve erstatning i samsvar med de alminnelige erstatningsregler for tap som oppstår som følge av brudd på markedsføringsloven. vil være så stort, mens skaden som oppstår når man mottar tusenvis av uanmodete e-poster fra like mange ulike kilder, vil være betydelig. De alminnelige erstatningsreglene tar ikke i tilstrekkelig grad høyde for de totale økonomiske og samfunnsmessige skadevirkningene uanmodet e-post medfører. Microsoft mener at å innføre såkalt forhåndssatt lovbestemt erstatning og kostnadsbasert og fortjeneste/vinningsbasert erstatning, kan være en mulig løsning på dette problemet. Dette kan gjøres etter den modellen man benytter i den amerikanske «Controlling the Assault of Non-Solicited Pornography and Marketing Act of 2003», også kalt «CAN-SPAM» loven. Her har man mulighet til å pålegge avsenderen å betale opp mot USD 250 i erstatning og/eller bøter per ulovlig utsendt e-post. Ved å benytte en forhåndssatt straff for utsendelse av uanmodet epost, vil myndighetene kunne avskrekke avsenderen av uanmodet e-post fra fortsatt utsendelse av ulovlige e-poster. Microsoft anser det som viktig at nasjonal lovgivning på dette punktet sørger for at den erstatningssum man kan oppnå ved å saksøke en som sender eller medvirker til at uanmodet epost blir sendt, vil være høyere enn kostnadene ved å gå til sak. En lovbestemt erstatningsordning vil kunne garantere at offer for uanmodet e-post oppnår kompensasjon og at den økonomiske byrden ved arbeidet mot uanmodet epost er plassert på avsenderen av uanmodet epost og på avsenderens eventuelle oppdragsgivere. Jurisdiksjon Microsoft mener at det er viktig at jurisdiksjonsreglene ikke er til hinder for en effektiv håndhevelse av reglene vedrørende uanmodet e-post. Effektiv håndhevelse innebærer at man alltid kan forfølge overtredelsen i det landet e-posten ble sendt fra. Det er Microsofts oppfatning at man etter gjeldende rett vil kunne saksøke en person som überettiget sender uanmodet e-postreklame fra Norge til den krets som er vernet av markedsføringsloven § 2b, til tross for at mottakerne befinner seg i et annet land, og seiv om dette landet ikke har en lovregel som tilsvarer markedsføringsloven § 2b. I sivile saker følger det av tvistemålsloven § 29 at det vil være norsk verneting i slike saker. Dette må også gjelde i forhold til straffebestemmelsene i markedsføringsloven. Handlingen vil være foretatt «i riket» jfr straffeloven § 12 1. ledd, og markedsføringsloven § 2b må forstås slik at også utenlandske forbrukere er vernet. er gjeldende rett, ber vi om at departementet klargjør og kommenterer dette. Departementet bør i så fall gå inn for å endre gjeldende rett slik at jurisdiksjonsreglene samsvarer med det vi fremholder som gjeldende rett ovenfor. Vi ber også departementet klargjøre i hvilken grad det vil være mulig å saksøke eller eventuelt politianmelde i Norge en som sender uanmodet e-postreklame fra utlandet til norske mottakere dersom denne utsendelsen ville være überettiget etter den norske markedsføringsloven § 2b, men ikke nødvendigvis etter den rett som gjelder i senderlandet. Dersom e-postene er sendt fra et land utenfor EØS området mener Microsoft at utsendelse av slik e-post rammes av markedsføringsloven § 2b, jf. straffeloven § 12 siste ledd som medfører at handlinger med virkning i Norge vil være rammet, forutsatt at virkningen har betydning for straffbarheten. Dersom e-postene er sendt fra et land som er med i EØS, vil det derimot være senderlandets lovgivning som vil være avgjørende for hvilken mulighet man har til å forfølge utsendelsen. Det er imidlertid svært tid- og kostnadskrevende å handheve rettsavgjørelser avsagt i andre land enn der håndhevelsen skal finne sted. Microsoft mener derfor at internasjonalt samarbeid med det formål å sikre at nasjonale myndigheter i avsenderens land forfølger klager fra utlandet, er den mest effektive tilnærmingsmåten til dette problemet og slikt samarbeid bør derfor prioriteres.» Microsoft har i tillegg merknader der det går fram at dei ønskjer at aktørar i industrien, til dømes Internett- og e-posttenesteytarar, dessutan ulike forbrukerorganisasjonar, får rettar som gjer dei i stand til å rettsforfølgje avsendarar som sender übedt e-postreklame direkte. Microsoft viser til at det ofte er vanskeleg å nå fram med erstatningssøksmål. Microsoft ber derfor departementet vurdere i kva grad og på kva måte ein kan gi tenesteytarar en direkte rett til å gå til sak mot avsendarar av übedt e-postreklame ved å innlemme tenesteytarar i krinsen av rettshavarar under markedsføringsloven § 2 b. Nærings- og handelsdepartementet kommenterer forslaget slik: «Departementet mener BFD bør vurdere om ikke Forbrukerombudet også skal få kompetanse til å handheve forbudet i § 2b for alle fysiske personer. Å utvide hjemmelen til Forbrukerombudet vil etter vår mening være i samsvar med direktivets formål om å beskytte privatlivets fred, og mest naturlig med tanke på at utvidelsen av § 2b først og fremst skal beskytte arbeidstakere, og ikke virksomheter som sådan. Samferdselsdepartementet uttaler: «Hvorvidt det er ytterligere behov for egne tilsyns eller håndhevingsorganer utenfor forbrukerforhold, kan tas stilling på et senere tidspunkt når erfaring er høstet med hvordan Konkurranseutvalget og det alminnelige rettsapparat håndhever reglene.» Telenor har desse merknadene: «Om regelendringen vil fremstå som et effektivt redskap i kampen mot spam (masseutsendelse av uanmodet elektronisk markedsføring), er en større og separat diskusjon, men Telenor stiller spørsmålstegn ved om man ved forslaget til regelendring, særlig å regulere ved hjelp av et snevert unntak, rammer det man egentlig ønsker å ramme? Telenor stiller spørsmål om regelendringen ikke kun vil ramme de virksomheter som etterlever gjeldende rett, mens de som bedriver spamvirksomhet uansett ikke vil ha sanksjonstrussel eller andre incitament til å stanse sin irregulære og ulovlige virksomhet. Konsekvensene for lovbrytere og spamaktører er små da det mangler internasjonale sanksjoner og håndhevingssystemer. Telenor vil imidlertid ikke forfølge dette ytterligere i høringsinnspillet, da regelendringen følger av forpliktelser i henhold til EØS-avtalen. Imidlertid vil man oppfordre norske myndigheter til fortsatt å engasjere seg i den internasjonale diskusjon om bekjempelsen av spam. Spam er et globalt problem som må takles internasjonalt, og da ikke kun rettslig, men også ved hjelp av tekniske løsninger så vel som holdnings/bevisstgjøringskampanjer samt ved effektiv håndhevelse og sanksjonering av overtredelser. Med unntak av Nærings- og handelsdepartementet, er det ingen høringsinstansar som kjem med konkrete forslag når det gjeld eigne nye handhevingsorgan utanfor forbrukarforhold. Nærings- og handelsdepartementet foreslår at Forbrukarombodet får kompetanse til å handheve markedsføringsloven § 2 b ut frå omsynet til alle fysiske personar. Departementet merkjer seg at forslaget, om det blir gjennomført, tyder at Forbrukarombodet skal handheve forbodet også når det er næringsdrivande som får e-postreklame til den personlege e-postadressa si på jobben. Forbrukarombodet sin kompetanse er i dag avgrensa til å føre tilsyn med markedsføringsloven ut frå omsynet til forbrukarane. Departementet meiner det ikkje er naturleg at Forbrukarombodet får handhevingsoppgåver som skal vareta den næringsdrivande sine interesser. Både Datatilsynet og Samferdselsdepartementet gir uttrykk for at ein bør vente med å ta stilling til å opprette eigne tilsyns- eller handhevingsorgan utanfor forbrukarforhold til ein har hausta erfaring med dei nye reglane. Departementet er einig i det Det blir derfor ikkje foreslått endringar i sanksjonssystemet til markedsføringsloven i denne omgangen. Departementet understrekar at Forbrukarombodet framleis vil kunne gripe inn overfor ulovleg utsending av elektronisk reklame til arbeidstakarar som blir rekna som forbrukarar. Vidare blir det understreka at brot på markedsføringsloven § 2 b er straffbart, jf. § 17. Det vil seie at fysiske personar som ikkje kan reknast som forbrukarar, vil kunne melde regelbrot til politiet, sjølv om Forbrukarombodet ikkje har kompetanse til å gripe inn. Nokre gonger kan det vere tvilsamt om marknadsføringsmeldinga er retta til forbrukarar eller ikkje. I desse sakene vil det vere opp til Forbrukarombodet å vurdere konkret om det ligg føre forbrukaromsyn som tilseier inngrep. Elektronisk Forpost ønskjer at det må vurderast å innføre reglar om kontraktrettsleg ugildskap ved brot på markedsføringsloven § 2 b. Det følgjer av straffelovens ikrafttredelseslov av 1902 § 12 første ledd at «Af Spill og Veddemaal oppstår ingen Forpliktelse, og en Anerkjendelse af dermed stiftet Gjæld er uforbindende». Departementet er elles ikkje kjent med at det nyleg er innført reglar om dette, slik Elektronisk Forpost hevdar. Etter departementets syn er ein regel om kontraktsrettsleg ugildskap svært vidtgåande, og bryt dessutan med sanksjonssystemet i markedsføringsloven. Eit slikt spørsmål har heller ikkje vore til høring. Departementet ser derfor ikkje grunn til å gå nærmare inn på spørsmålet i denne omgangen. Microsoft gir uttrykk for at dei ønskjer lovbestemte erstatningsreglar i tråd med det som gjeld i USA, og førehandssette bøter. Departementet kan vanskeleg sjå at det er behov for særlege erstatningsreglar på eit snevert område som brot på markedsføringsloven § 2 b. Amerikansk erstatningsrett er også nokså framand i forhold til norsk rettstradisjon. Departementet ser det slik at dei allmenne erstatningsreglane bør gjelde her som på andre område. Førehandssette bøter bryt også med dagens sanksjonssystem i markedsføringsloven. Departementet kan heller ikkje sjå at det er behov for særreglar som gir tenesteytarar direkte rett til å gå til sak mot avsendarar av e-postreklame det ikkje er bedt om ved å innlemme tenesteytarar i krinsen av rettshavarar under markedsføringsloven § 2 b. Dei allmenne reglane om søksmålskompetanse o.a. tvistemålsloven, bør etter departementets syn også gjelde her. Microsoft har også merknader som gjeld jurisdiksjon. Til det vil departementet seie at spørsmålet om den geografiske rekkjevidda til markedsføringsloven er drøfta i NOU 1995:2 Forslag til endringer i markedsføringsloven. Markedsføringsloven gjeld marknadsføringstiltak som er retta mot norske forbrukarar (i Noreg). Det gjeld anten marknadsføringa kjem frå norske eller utanlandske næringsdrivande. Om marknadsføringa er retta mot norske forbrukarar må avgjerast konkret etter ei heilskapsvurdering. Relevante moment er nemnde i dei nordiske forbrukarombodas felles haldning til handel og marknadsføring på Internett og tilsvarande kommunikasjonsformer, frå oktober 2002. Markedsføringsloven kjem såleis ikkje til bruk overfor tiltak som berre er retta mot land utanfor Noreg. Fleire høringsinstansar peiker på kor viktig det er med internasjonalt samarbeid for å takle problema med spam og liknande. Departementet er einig i det, og vil understreke at det allereie er etablert samarbeid mellom handhevande myndigheiter når det gjeld forbrukarspørsmål. Innanfor rammene av direktiv 98/27/ EF om nedlegging av forbod med omsyn til vern av forbrukarinteresser (forbodsdirektivet) samarbeider forbrukarmyndigheitene i EØS-området om å stoppe grenseoverskridande brot. Det ligg også føre eit forslag til ny EU-forordning om administrativt samarbeid mellom handhevingsorgan ved grenseoverskridande brot av nasjonalt regelverk som gjennomfører ei rekkje EU-direktiv om forbrukarvern. Det blir m.a. foreslått ei plikt for statane til å ha offentlege handhevingsmyndigheiter og å utstyre dei med nærmare fastsette verkemiddel, og plikt for desse organa til å utveksle informasjon. Barne- og familiedepartementet og andre departement deltek også i internasjonale fora, m.a. i regi av OECD, der m.a. spam-problematikken blir diskutert 3.8 Andre spørsmål 3.8.1 Forslag frå Barnevakter» og departementets syn Barnevakten tek i si høringsfråsegn opp 2 nye punkt For det første viser dei til at FNs barnekonvensjon gir barn ein særskild rett til vern mot skadeleg informasjon. Dette meiner Barnevakten bør understrekast i lovteksten. elektroniske posttenester må påleggjast å filtrere bort mest mogeleg uønskt e-post, og at det bør skje utan at kundane aktivt må bestille eller betale for tenesta. Når det gjeld det første forslaget, meiner departementet at «skadeleg informasjon» ikkje tematisk passar i inn i markedsføringsloven § 2 b. Forbrukarombodet vil kunne stoppe uetisk reklame o.a. i medhald av generalklausulen i markedsføringsloven § 1. Det er vidare eit generelt prinsipp at det skal mindre til før noko er å rekne for brot på markedsføringsloven når marknadsføringa er spesielt retta til barn og unge. Når det gjeld det andre forslaget, vil departementet vise til at ehandelsdirektivet (direktiv 2000/ 31/ EF) artikkel 15 nr. 1 forbyr medlemsstatane å påleggje tenesteytarar (som berre formidlar eller lagrar opplysningar elektronisk) ei generell overvakingsplikt Føresegna lyder slik: «Medlemslandene skal ikke pålegge tjenesteyterne, når de leverer tjenestene omhandlet i artikkel 12,13 og 14, en generell plikt til å overvake den informasjonen de overfører eller lagrer, eller en generell plikt til aktivt å søke etter fakta eller forhold som tyder på ulovlig virksomhet» Ehandelsdirektivet er gjennomført i norsk rett ved ehandelsloven. Eit pålegg i tråd med det Barnevakten ønskjer ser etter dette ikkje ut til å kunne gjennomførast I tillegg vil departementet peike på at tenesteytaren vanskeleg på generelt grunnlag kan vite kva kvar enkelt mottakar reknar for uønskt e-post. Ei anna sak er at kundane sjølve kan bestille filtreringstenester, der dei sjølve seier frå om kva slags e-post som skal filtrerast bort av tenesteytaren. 3.8.2 Endring i § 9 g EFTAs overvakingsorgan har kontakta Barne- og familiedepartementet og foreslått å endre ordlyden i markedsføringsloven § 9 g. Føresegna står i kapittel II b «Handlinger som skader forbrukernes kollektive interesser», som gjennomfører direktiv 98/ 27/ EF om nedlegging av forbod med omsyn til vern av forbrukarinteresser (forbodsdirektivet). Etter at føresegna blei innført i norsk rett har EFTAs overvakningsorgan og EFTA-sekretariatet blitt einige seg imellom om ei overføring av roller. at det skal vere klart, skal gå fram av ordlyden i § 9 g, ved at «EFTAs overvåkningsorgan» blir erstatta med «EFTA-statenes faste komité». Departementet er einig i det og foreslår å endre § 9 g i tråd med som er nemnt over. 3.8.3 Endring i§ 12 andre ledd Markedsføringsloven § 12 andre ledd regulerer retten til å rette vedtak mot den som medverkar til brot på markedsføringsloven, og har ei tilvising til første ledd, første, andre, femte eller sjette punktum. Paragraf 12 første ledd fekk eit nytt tredje punktum ved endringslov 21. desember 2001 nr. 100 utan at tilvisingane i § 12 andre ledd blei endra tilsvarande. Det går fram av forarbeida til denne lovendringa at medverknadsansvaret ikkje har vore vurdert. Det følgjer likevel av samanhengen at sanksjonssystemet skal vere det same i saker etter kapittel II b som i andre saker, slik at det også her skal vere mogeleg å rette vedtak mot den som medverkar til brot på markedsføringsloven. Paragraf 12 andre ledd andre punktum inneheld ei tilvising til § 17 tredje ledd. Paragraf 17 tredje ledd blei føyd til ved endringslov 21. desember 2000 nr. 106 utan at tilvisinga i § 12 andre ledd blei endra tilsvarande. Riktig ordlyd i § 12 andre ledd skal etter dette vere: «Vedtak etter første ledd første til tredje, femte eller sjette punktum kan også rettes mot virksomheter og personer som har medvirket til at handlingen fant sted eller at vilkåret ble brukt. § 17 fjerde ledd gjelder tilsvarende.» Det blir foreslått å endre ordlyden i tråd med dette. 3.8.4 Endring i§ 13 sjette ledd I markedsføringsloven § 13 sjette ledd er det ei tilvising til forskrifter gitt i medhald av kringkastingsloven § 3-1 tredje ledd. Riktig tilvising skal vere til § 3-1 fjerde ledd. Det blir foreslått å rette opp dette. 3.8.5 Endringar til kjønnsnøytrale uttrykk Det blir foreslått å endre enkelte uttrykk i markedsføringsloven som ikkje er kjønnsnøytrale. Dette gjeld «formann», «varaformann» og «varamenn». Desse uttrykka blir foreslått endra til «leder», «lederens vara» og «varamedlemmer». Føresegna dette gjeld er § 11, § 12 fjerde ledd og § 13 sjette ledd. For næringsdrivande som sender ut elektronisk reklame vil forslaget seie at dei i utgangspunktet må innhente førehandssamtykke frå ein vidare personkrins enn i dag. Dei må også ha oversikt over kva personar som har gitt samtykke. Dette kan bety auka kostnader til administrasjon, og eventuelt reduserte inntekter fordi det blir færre personar å sende elektronisk reklame til enn i dag. På den andre side vil neppe dei personane som ikkje ønskjer e-postmarknadsføring kjøpe nokon produkt via denne salskanalen. Unntaket for eksisterande kundeforhold opnar også for reklameutsendingar i større grad enn i dag. På mottakarsida vil forslaget truleg få positive økonomiske og administrative konsekvensar. både av tid, lågare kostnader ved å opplaste e-postmeldingar, og mindre behov for tekniske løysingar som stoppar uønskt e-postreklame og liknande («spamfilter» 0.a.). Forbrukarombodet fører i dag tilsyn med markedsføringsloven § 2 b. Det blir foreslått dels ei utviding av forbodet, ved at det omfattar marknadsføring til andre enn forbrukarar. Dels blir det foreslått ei innsnevring, ved at det blir innført eit unntak for eksisterande kundeforhold. Unntaket for kundeforhold kan føre til at det oppstår ein del nye avgrensingsspørsmål. Etter forslaget her vil Forbrukarombodet ikkje handheve forbodet overfor andre enn forbrukarar, slik at det neppe vil føre til store endringar i forhold til dagens handheving av føresegna. Det er derfor grunn til å tru at det ikkje er behov for å tilføre Forbrukarombodet auka ressursar. Til §2b Første ledd blir foreslått endra ved å erstatte «forbrukere» med «fysiske personer». Med fysiske personar meiner vi alle levande menneske. Ein e-post blir rekna som sendt til ein fysisk person når den elektronisk adressa lyder på eit bestemt personnamn, til dømes ola.normann@firma.no. Det gjeld uansett om mottakaren er forbrukar, næringsdrivande eller arbeidstakar. Også meir übestemte epostadresser som det står ein fysisk person bak, til dømes daglegleiar@firma.no, eller it-sjef@firma.no er å rekne for å høre til fysiske personar etter denne førsegna. Det som derimot ikkje blir omfatta av føresegna er marknadsføringsmeldingar til juridiske personar. Døme på juridiske personar er selskap, burettslag og stiftingar. Det blir framleis lov å sende elektronisk reklame til postmottak og liknande som det ikkje er bedt om, som ikkje er retta til ein bestemt person. Det typiske er bedriftsadresser av typen postmottak@firma.no, salsmottak@firma.no eller info@firma.no. Dette gjeld også overfor enkeltpersonføretak, sjølv om det i realiteten er éin person som står bak firmaet. Tvilstilfelle kan oppstå der e-postadressa inneheld forkortingar, slik at ein vanskeleg kan sjå om adressa hører til ein fysisk person eller sjølve bedrifta. Eit eksempel kan være pst@firma.no. Den same problemstillinga oppstår ved utsending av tekstmelding til mobiltelefon, der telefonnummeret i seg sjølv ikkje viser om det hører til ein juridisk eller fysisk person. Om det ikkje er sikkert at mottakaren er ein juridisk person, må avsendaren i slike tilfelle innhente samtykke frå mottakeren før den elektroniske reklamen kan sendast. Ordlyden er også endra ved at «tekstmelding til mobiltelefon» i dømet er stroken. Dette er ei redaksjonell følgje av at elektronisk post no er foreslått definert i fjerde ledd, og tekstmelding til mobiltelefon er omfatta i omgrepet. Sjå merknadene under pkt. 3.2.3. Om forståinga av føregna elles viser departementet til forarbeida til § 2 b, Otprp. nr. 62 (1999- 2000). Andre ledd blir også foreslått endra slik at «forbrukeren» erstattes med «den fysiske personen». Det er ei nødvendig følgje av endringa i første ledd. Tredje ledd inneheld ein ny unntaksregel frå kravet til førehandssamtykke i første ledd. Føresegna gjeld marknadsføring til eigne kundar ved hjelp av elektronisk post slik omgrepet er definert i fjerde ledd. For at unntaket skal kome til bruk, må det liggje føre eit eksisterande kundeforhold. Grunnvilkåret er at det er gjort ein avtale om kjøp av eit produkt eller ei teneste. Kva som helst eingongskjøp er ikkje nok til at det kan seiast å liggje føre eit kundeforhold. Enkeltkjøp er ofte å sjå som eit avslutta forhold. Ein må her vurdere om handelen gjer det naturleg med vidare kontakt mellom den næringsdrivande og kunden. Reklamefremstøyten må også skje innan rimeleg tid etter salet, elles er kundeforholdet å rekne som avslutta. Sjå merknadene under pkt. 3.2.3. «Den næringsdrivende» omfattar berre den fysiske eller juridiske personen kunden har gjort avtalen med. Det betyr at unntaket ikkje gjeld for til dømes underleverandørar eller dotterselskap. Marknadsføringa kan berre gjelde den næringsdrivandes eigne produkt eller tenester. Unntaksregelen føreset at den elektroniske adressa er samla inn i samsvar med reglane i personopplysningsloven, ettersom ei individuell e-postadresse er å sjå som ei personopplysning. Det vil m.a. seie at det skal opplysast kva e-postadressa skal brukast til og at det er frivillig å gi frå seg adressa, jf. personopplysningsloven § 19. Bedrifter som allereie har lister over kundar i eksisterande kundeforhold før denne fråsegna tek til å gjelde, kan såleis ikkje nytte desse listene til å sende ut epostreklame, dersom det ikkje ved innsamlinga blei opplyst at adressene skal nyttast til e-postmarknadsføring. Marknadsføringa kan berre gjelde tilsvarande ytingar som kundeforholdet er etablert på. Ein må her sjå på den faktiske likskapen mellom produkta og kundens rettkomne forventningar om å bli kontakta i marknadsføringsærend. Til dømes kan det ved kjøp av bil sendast uoppmoda e-postreklame for andre bilar, men ikkje for rekvisita, tilbehør eller tenesteytingar relatert til bilar. Departementet viser til merknadene under pkt. 3.2.3. e-postadresse, både når den elektroniske adressa blir samla inn, og eventuelt seinere ved kvar enkelt marknadsføringsmelding. I kravet om at det skal vere gebyrfritt, ligg det at kunden ikkje skal belastast med kostnader ut over det ei tilsvarande melding normalt vil koste. Det vil vere opp til kvar enkelt næringsdrivande å finne metodar for korleis dette skal gjerast. Til dømes kan kvar e-postmelding innehalde ei lenkje som forbrukaren enkelt kan klikke på for å stoppe vidare utsending av reklame. Fjerde ledd inneheld ein ny definisjon av omgrepet «elektronisk post». Definisjonen svarer til direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon artikkel 2 bokstav h. I tillegg til «vanleg» e-post blir tekst- og multimediemeldingar til mobiltelefon (SMS og MMS) omfatta. Definisjonen «elektronisk post» omfattar derimot ikkje til dømes vanleg fjernsynsreklame, fordi det her ikkje er tale om individuelt adresserte meldingar. Femte ledd inneheld ei ny tilvising til ehandelsloven Gov 23. mai 2003 nr. 35) § 9 om tenesteytarens opplysningsplikt ved elektronisk marknadsføring. Tilvisinga er gjort for å klargjere samanhengen mellom markedsføringsloven § 2 b og ehandelsloven § 9. Den sistnemnde føresegna inneheld allereie ei tilvising til markedsføringsloven. Til §9g Ordlyden i første ledd er foreslått endra slik at han avspeglar realitetane etter at EFTAs overvakningsorgan og EFTA-statane sin faste komité har bytt roller. Sjå pkt. 3.8.2 over. TH § 11 Det blir foreslått å bytte ut «varamenn» med «varamedlemmer», «formann» med «leder» og «varaformann» med «lederens vara». Sjå pkt. 3.8.5 over. Til § 12 Det blir foreslått endringar i andre ledd. Med endringane blir ein inkurie retta. Departementet viser til pkt. 3.8.3 over. Det blir også foreslått endringar i fjerde ledd, som byttar ut uttrykk som ikkje er kjønnsnøytrale. Sjå pkt. 3.8.5 over. Til § 13 Det blir foreslått endringar i sjette ledd som rettar opp ein inkurie og innfører eit kjønnsnøytralt uttrykk. Sjå pkt. 3.8.4 og 3.8.5 over. Barne- og familiedepartementet tilrår: At Dykkar Majestet godkjenner og skriv under eit framlagt forslag til proposisjon til Stortinget om lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven). Vi HARALD, Noregs Konge, stadfester: Stortinget blir bedt om å gjere vedtak til lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) i samsvar med eit vedlagt forslag. Forslag til lov om endringar i lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) I I lov 16. juni 1972 nr. 47 om kontroll med markedsføring og avtalevilkår (markedsføringsloven) skal det gjerast følgjande endringar: § 2 b skal lyde: § 2 b Begrensninger i bruk av visse kommunikasjonsmetoder Det er forbudt i næringsvirksomhet uten mottakerens forutgående samtykke å rette markedsføringshenvendelser til fysiske personer ved hjelp av elektroniske kommunikasjonsmetoder som tillater individuell kommunikasjon, som for eksempel elektronisk post, telefaks eller automatisert oppringningssystem (talemaskin). Krav om forhåndssamtykke etter første ledd gjelder likevel ikke for markedsføring der den jysiske personen kontaktes muntlig ved hjelp av telefon. Krav om forhåndssamtykke etter første ledd gjelder heller ikke markedsføring ved hjelp av elektronisk post i eksisterende kundeforhold der den næringsdrivende avtaleparten har mottatt kundens elektroniske adresse i forbindelse med salg. Markedsføringen kan bare gjelde den næringsdrivendes egne varer, tjenester eller andre ytelser tilsvarende dem som kundeforholdet bygger på. Når den elektroniske adressen samles inn, og eventuelt ved hver enkelt senere markedsføringshenvendelse, skal kunden enkelt og gebyrfritt gis anledning til åfrabe seg slike henvendelser. Med elektronisk post menes i denne bestemmelse enhver henvendelse i form av tekst, tale, lyd eller bilde som sendes via et elektronisk kommunikasjonsnett, og som kan lagres i nettet eller i mottakerens terminalutstyr inntil mottakeren henter den. Herunder omfattes tekst- og multimediemelinger til mobiltelefon (SMSogMMS). Ehandelslovens bestemmelser, herunder § 9 om elektronisk markedsføring, gjelder i tillegg til bestemmelsen her. Departementet kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om hva som omfattes av første ledd. § 9 g første ledd skal lyde: sak i andre EØS-stater med sikte på å få nedlagt forbud mot handling som nevnt i § 9 e. Departementet underretter EFTA-statenes faste komité om de utpekte myndigheters og organisasjoners navn og formål, med sikte på oppføring på listen nevnt i § 9 f. §ll skal lyde: § 11 Markedsrådet Markedsrådet skal bestå av 9 medlemmer med personlige varamedlemmer som oppnevnes av Kongen. Funksjonstiden for medlemmene er fire år, dog slik at det ved første gangs oppnevning av rådet kan settes en kortere funksjonstid for noen av medlemmene. Kongen oppnevner lederen og lederens vara. § 12 andre ledd skal lyde: Vedtak etter første ledd ./ørete til tredje, femte eller sjette punktum kan også rettes mot virksomheter og personer som har medvirket til at handlingen fant sted eller at vilkåret ble brukt. § 17 fjerde ledd gjelder tilsvarende. § 12 fjerde ledd skal lyde: Markedsrådet er vedtaksført når lederen eller lederens vara og minst 4 andre medlemmer eller varamedlemmer er til stede. Vedtak treffes ved alminnelig flertall. Ved stemmelikhet er lederens stemme avgjørende. § 13 sjette ledd skal lyde: Med samtykke av Markedsrådets leder kan Forbrukerombudet forelegge for Markedsrådet en sak av prinsipiell karakter knyttet til overtredelse av §§ 1-5 eller § 9 c, eller til overtredelse av forskrifter gitt i medhold av lov 4. desember 1992 nr. 127 om kringkasting § 3-1 fjerde ledd. Dette gjelder uten hensyn til om minnelig ordning er oppnådd eller den næringsdrivende erklærer at markedsføringstiltaket er avsluttet. II Lova gjeld frå den tid Kongen fastset. Europaparlaments- og rådsdirektiv 2002/58/ EF av 12. juli 2002 om behandling av personopplysninger og personvern i sektoren for elektronisk kommunikasjon (direktivet om personvern og elektronisk kommunikasjon) EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om opprettelse av Det europeiske fellesskap, særlig artikkel 95, under henvisning til forslag fra Kommisjonen (*), under henvisning til uttalelse fra Den økonomiske og sosiale komité ( 2 ), etter å ha rådspurt Regionkomiteen, etter framgangsmåten fastsatt i traktatens artikkel 251 ( 3 ), og ut fra følgende betraktninger: 1. I europaparlaments- og rådsdirektiv 95/46/ EF av 24. oktober 1995 om beskyttelse av fysiske personer i forbindelse med behandling av personopplysninger og om fri utveksling av slike opplysninger( 4 ) kreves det at medlemsstatene skal verne fysiske personers rettigheter og friheter i forbindelse med behandling av personopplysninger, særlig retten til personvern, for å sikre fri utveksling av personopplysninger i Fellesskapet 2. Dette direktiv har som mål å respektere de grunnleggende rettighetene og overholde prinsippene som anerkjennes særlig ved Den europeiske unions pakt om grunnleggende rettigheter. Direktivet har særlig som mål å sikre full respekt for rettighetene fastsatt i paktens artikkel 7 og 8. 3. Kommunikasjonsfortroligheten sikres ved de internasjonale menneskerettighetsdokumentene, særlig Den europeiske konvensjon om beskyttelse av menneskerettighetene og de grunnleggende friheter, og ved medlemsstatenes forfatninger. I EFT C 365 E av 19.12.2000, s. 223. 2 EFT C 123 av 25.4.2001, s. 53. 3 Europaparlamentsuttalelse av 13. november 2001 (ennå ikke offentliggjort i EFT), Rådets felles holdning av 28. januar 2002 (EFT C 113 E av 14.5.2002, s. 39) og europaparlamentsbeslutning av 30. mai 2002 (ennå ikke kunngjort i EFT). Rådsbeslutning av 25. juni 2002. 4 EFT L 281 av 23.11.1995, s. 31. 4. Ved europaparlaments- og rådsdirektiv 97/66/ EF av 15. desember 1997 om behandling av personopplysninger og vern av privatlivets fred innen telekommunikasjonssektoren( s ) ble prinsippene fastsatt i direktiv 95/46/ EF omsatt til særlige regler for telekommunikasjonssektoren. Direktiv 97/66/ EF må tilpasses markedsutviklingen og den teknologiske utvikling innen elektroniske kommunikasjonstjenester for å sikre et likeverdig vern av personopplysninger og personvern for brukere av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstenester, uavhengig av hvilken teknologi som brukes. Direktivet bør derfor oppheves og erstattes med dette direktiv. 5. Ny avansert digitalteknologi som nå tas i bruk i de offentlige kommunikasjonsnettene i Fellesskapet, stiller særlig krav til vern av brukernes personopplysninger og personvern. Utviklingen av informasjonssamfunnet kjennetegnes ved innføringen av nye elektroniske kommunikasjonstjenester. Store deler av allmennheten har fått tilgang til digitale mobilnett til en rimelig kostnad. Disse digitalnettene har stor kapasitet og mulighet til å behandle personopplysninger. En vellykket tverrnasjonal utvikling av disse tjenestene er delvis avhengig av om brukerne har tillit til at personvernet ikke kan bli krenket. 6. Internett snur opp ned på tradisjonelle markedsstrukturer ved at det utgjør en felles, verdensomfattende infrastruktur for levering av en rekke forskjellige elektroniske kommunikasjonstjenester. Offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester via Internett gir brukerne nye muligheter, men medfører også nye farer med hensyn til personopplysninger og personvern. 5 EFT L 24 av 30.1.1998, s.l. 7. Det bør vedtas særlige lover og tekniske forskrifter med hensyn til offentlige kommunikasjonsnett for å verne fysiske personers grunnleggende rettigheter og friheter og juridiske personers rettmessige interesser, særlig når det gjelder den økende evnen til automatisk lagring og behandling av opplysninger om abonnenter og brukere. 8. Lover og tekniske forskrifter vedtatt av medlemsstatene med hensyn til vern av personopplysninger og personvern samt juridiske personers rettmessige interesser innen sektoren for elektronisk kommunikasjon, bør harmoniseres for å unngå at det skapes hindringer for det indre marked for elektronisk kommunikasjon i samsvar med traktatens artikkel 14. Harmoniseringen bør begrenses til de kravene som er nødvendige for å sikre uhindret fremming og utvikling av nye elektroniske kommunikasjonstjenester og kommunikasjonsnett mellom medlemsstatene. 9. Medlemsstatene, tilbyderne og de berørte brukerne samt vedkommende fellesskapsinstitusjoner bør samarbeide om å innføre og utvikle egnet teknologi når dette er nødvendig for å gjennomføre garantiene fastsatt i dette direktiv, idet det tas særlig hensyn til målene om å redusere behandlingen av personopplysninger til et minimum og bruke anonyme eller pseudonyme opplysninger når det er mulig. 10.1 sektoren for elektronisk kommunikasjon får direktiv 95/46/ EF særlig anvendelse med hensyn til alle sidene ved vern av grunnleggende rettigheter og friheter som ikke uttrykkelig faller innenfor rammen av dette direktiv, herunder forpliktelsene som pålegges den behandlingsansvarlige og individuelle rettigheter. Direktiv 95/46/ EF anvendes på kommunikasjonstjenester som ikke er offentlige. 11.1 likhet med direktiv 95/46/ EF omfatter dette direktiv ikke spørsmål om vern av grunnleggende rettigheter og friheter som berører virksomhet som ikke omfattes av fellesskapsretten. Det endrer derfor ikke den nåværende balansen mellom den enkeltes rett til personvern og medlemsstatenes mulighet til å treffe tiltakene nevnt i artikkel 15 nr. 1 i dette direktiv, som er nødvendige for å verne offentlig sikkerhet, forsvaret, statens sikkerhet (herunder statens økonomiske interesser når virksomheten er forbundet med spørsmål om statens sikkerhet) og statens virksomhet på det strafferettslige området. det er nødvendig for noen av disse formål, og dersom det skjer i samsvar med Den europeiske konvensjon om beskyttelse av menneskerettighetene og de grunnleggende friheter som fortolket i Den europeiske menneskerettighetsdomstols rettspraksis. Slike tiltak må være egnede, stå klart i forhold til målet og være nødvendige i et demokratisk samfunn, og de bør omfattes av egnede vernetiltak i samsvar med Den europeiske konvensjon om beskyttelse av menneskerettighetene og de grunnleggende friheter. 12. Abonnenter på en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste kan være fysiske eller juridiske personer. Dette direktiv utfyller direktiv 95/46/ EF og har som mål å verne fysiske personers grunnleggende rettigheter og særlig deres rett til personvern samt juridiske personers rettmessige interesser. Dette direktiv forplikter ikke medlemsstatene til å utvide anvendelsen av direktiv 95/46/ EF til å omfatte vern av juridiske personers rettmessige interesser, som er sikret innenfor rammen av fellesskapsretten og gjeldende nasjonal lovgivning. 13. Kontraktforholdet mellom en abonnent og en tjenestetilbyder kan omfatte regelmessig betaling eller en engangsbetaling for tjenesten som er levert eller som skal leveres. Forhåndsbetalte kort anses også som en kontrakt. 14. Lckaliseringsopplysninger kan vise til breddegrad, lengdegrad og høyde over havet for brukerens terminalutstyr, overføringsretningen, nøyaktighetsgraden til lokaliseringsopplysningene, identifikasjon av nettcellen der terminalutstyret befinner seg på et bestemt tidspunkt samt registreringstidspunktet for lokaliseringsopplysningene. 15. En kommunikasjon kan omfatte enhver form for opplysning om navn, nummer eller adresse fra kommunikasjonens avsender eller fra den som bruker en forbindelse til å gjennomføre kommunikasjonen. Trafikkopplysninger kan omfatte enhver gjengivelse av disse opplysningene via det nettet som kommunikasjonen overføres gjennom, for å utføre overføringen. Trafikkopplysninger kan blant annet omfatte opplysninger om en kommunikasjons ruting, varighet, tidspunkt eUer omfang, om hvilken protokoll som brukes, om terminalutstyrets, senderens eller mottakerens plassering, om nettet som kommunikasjonen utgår fra eller ender i, samt om en forbindelses begynnelse, slutt eller varighet De kan også gjelde i hvilket format kommunikasjonen overføres via nettet. 16. kringkastingstjeneste som tilbys via et offentlig kommunikasjonsnett, er beregnet på et potensielt übegrenset publikum og utgjør ikke en kommunikasjon i henhold til dette direktiv. I tilfeller der det er mulig å identifisere den enkelte abonnenten eller brukeren som mottar slike opplysninger, for eksempel i forbindelse med video-på-bestillingtjenester, omfattes imidlertid de overførte opplysningene av begrepet «kommunikasjon» i henhold til dette direktiv. 17.1 dette direktiv bør samtykke gitt av en bruker eller abonnent, uansett om sistnevnte er en fysisk eller en juridisk person, ha samme betydning som den registrertes samtykke som definert og nærmere fastsatt i direktiv 95/46/ EF. Samtykke kan gis på enhver egnet måte som gir brukeren mulighet til fritt å angi særlige og underbygde opplysninger om sine ønsker, herunder ved å krysse av i en rubrikk ved besøk på et nettsted. 18. Verdiøkende tjenester kan for eksempel bestå i råd om de billigste takstpakkene, veiledning om rutevalg, trafikkopplysninger, værmeldinger og turistinformasjon. 19. Gjennomføringen av visse krav til A- og B-nummervisning, til begrensning av slik visning og til automatisk viderekopling av anrop til abonnentlinjer tilkoplet analogsentraler, bør ikke gjøres obligatorisk i særlige tilfeller der en slik gjennomføring viser seg å være teknisk umulig eller krever en uforholdsmessig stor økonomisk innsats. Fordi det er viktig for de berørte parter å kjenne til slike tilfeller, bør medlemsstatene underrette Kommisjonen om dem. 20. Tjenestetilbyderne bør treffe egnede tiltak for å sikre sine tjenester, eventuelt i samarbeid med netttilbyderen, og underrette abonnentene om særlige farer knyttet til brudd på nettsikkerheten. Slike farer kan særlig oppstå i forbindelse med elektroniske kommunikasjonstjenester via åpne nett som Internett eller analog mobiltelefoni. Det er særlig viktig at tjenestetilbyderen gir abonnenter og brukere av slike tjenester fullstendige opplysninger om eksisterende sikkerhetsrisikoer som tjenestetilbyderen ikke har mulighet til å utbedre. Tjenestetilbydere som tilbyr offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstenester via Internett, bør underrette brukere og abonnenter om hvilke tiltak de kan treffe for å sikre sin kommunikasjon, for eksempel ved å bruke bestemte typer programvare eller krypteringsteknologi. umiddelbare tiltak for å forebygge enhver ny, uforutsett sikkerhetsrisiko og gjenopprette tjenestens normale sikkerhetsnivå. e-postmelding. Sikkerheten vurderes på bakgrunn av artikkel 17 i direktiv 95/46/ EF. 21. Det bør treffes tiltak for å hindre enhver ulovlig tilgang til kommunikasjon for å verne fortroligheten for kommunikasjon som foregår via et offentlig kommunikasjonsnett og offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester, nemnder både innhold og opplysninger som er knyttet til slik kommunikasjon. Den nasjonale lovgivning i enkelte medlemsstater forbyr bare forsettlig ulovlig tilgang til kommunikasjon. 22. Det er ikke hensikten at forbudet mot lagring av kommunikasjon og tilhørende trafikkopplysninger av andre enn bmkeme eller uten brukernes samtykke skal omfatte enhver automatisk, mellomliggende og kortvarig lagring av slike opplysninger dersom lagringen skjer bare for å utføre overføringen i det elektroniske kommunikasjonsnettet, og forutsatt at opplysningene ikke lagres lenger enn det som er nødvendig for overføringen og trafikkstyringen, og at fortroligheten fortsatt er garantert i lagringstidsrommet Dersom det er nødvendig for å effektivisere den videre overføringen av offentlig tilgjengelige opplysninger til andre mottakere av tjenesten på anmodning fra dem, bør dette direktiv ikke hindre videre lagring av slike opplysninger, forutsatt at opplysningene i alle tilfeller vil være offentlig tilgjengelige uten begrensninger, og at alle opplysninger som viser til de enkelte abonnentene eller bmkeme som ber om slike opplysninger, slettes. 23. Kommunikasjonsfortroligheten bør sikres også ved lovlig forretningsvirksomhet Dersom det er nødvendig og tillått i henhold til lovgivningen, kan kommunikasjon registreres for å framskaffe bevis på en kommersiell transaksjon. Direktiv 95/46/ EF får anvendelse på slik behandling. Partene i kommunikasjonen bør underrettes på forhand om registreringen, om dens formål og om lagringens varighet Den registrerte kommunikasjonen bør slettes så fort som mulig og i alle tilfeller senest ved utløpet av fristen for å reise innvendinger mot transaksjonen. privatliv og skal vernes i henhold til Den europeiske konvensjon om beskyttelse av menneskerettighetene og de grunnleggende friheter. Spionprogramvare («spyware»), skjulte sporingsbilder («web bugs»), skjulte identifikatorer og andre lignende innretninger kan komme inn i brukernes terminaler uten deres kjennskap for å få tilgang til opplysninger, lagre skjulte opplysninger eller spore brukernes virksomhet, og kan alvorlig krenke disse brukernes personvern. Bruk av slike innretninger bør være tillått bare for rettmessige formål, og med de berørte brukernes vitende. 25. Innretningene, for eksempel informasjonskapsler («cookies»), kan imidlertid være et rettmessig og nyttig verktøy for eksempel til å analysere virkningen av et nettsteds utforming og annonsering og til å bekrefte identiteten til brukere som foretar direktekoplede transaksjoner. Dersom slike innretninger, som for eksempel informasjonskapsler, har et rettmessig formål, som å lette levering av informasjonssamfunnstjenester, bør det være tillått å bruke dem under forutsetning av at brukerne i samsvar med direktiv 95/46/ EF får klare og nøyaktige opplysninger om formålet med informasjonskapsler eller lignende innretninger for å sikre at de er klar over hvilke opplysninger som blir lagret i terminalutstyret de bruker. Brukerne bør ha mulighet til å nekte at en informasjonskapsel eller en lignende innretning lagres i terminalutstyret. Dette er særlig viktig når andre enn den opprinnelige brukeren har tilgang til terminalutstyret og dermed til alle data som inneholder følsomme personopplysninger, og som er lagret i utstyret Opplysninger om bruken av ulike innretninger som skal installeres på brukerens terminalutstyr, samt retten til å nekte, kan gis én gang i løpet av samme forbindelse og også omfatte framtidig bruk av innretningene ved senere forbindelser. Framgangsmåtene for å gi opplysninger, gi rett til å nekte eller anmode om samtykke bør være så brukervennlige som mulig. Tilgang til innhold på et bestemt nettsted kan fortsatt gjøres betinget av brukerens uttrykkelige godkjenning av en informasjonskapsel eller en lignende innretning, dersom formålet med bruken er rettmessig. 26. Opplysninger om abonnenter som behandles i elektroniske kommunikasjonsnett med henblikk på å opprette forbindelser og overføre opplysninger, inneholder opplysninger om fysiske personers privatliv og gjelder retten til respekt for deres korrespondanse eller juridiske personers rettmessige interesser. opplysninger kan lagres bare i den grad det er nødvendig for å tilby tjenesten, av faktureringshensyn og for betaling for samtrafikk, og da bare for et begrenset tidsrom. Enhver annen behandling av slike opplysninger som tilbyderen av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester vil kunne ønske å foreta for å markedsføre elektroniske kommunikasjonstjenester eller for å tilby verdiøkende tjenester, kan tillates bare dersom abonnenten har samtykket på grunnlag av nøyaktige og fullstendige opplysninger fra tilbyderen av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester om arten av annen behandling som vedkommende planlegger å utføre og om abonnentens rett til ikke å gi eller til å trekke tilbake samtykket til slik behandling. Trafikkopplysninger som brukes for å markedsføre kommunikasjonstjenester eller for å tilby verdiøkende tjenester, bør også slettes eller gjøres anonyme når tjenesten er levert. Tjenestetilbyderne bør til enhver tid holde abonnentene underrettet om hvilke typer opplysninger de behandler samt om behandlingens formål og varighet. 27. Det nøyaktige tidspunktet for avslutningen av overføringen av en kommunikasjon, da trafikkopplysninger bør slettes med unntak av opplysninger som er nødvendige av faktureringshensyn, kan være avhengig av hvilken type elektronisk kommunikasjonstjeneste som tilbys. For et taletelefonianrop vil overføringen for eksempel være avsluttet så snart en av brukerne bryter forbindelsen. For elektronisk post vil overføringen være avsluttet så snart mottakeren henter meldingen, vanligvis fra tjenestetilbyderens tjener. 28. Plikten til å slette trafikkopplysninger eller gjøre dem anonyme når de ikke lenger er nødvendige for overføring av en kommunikasjon, er ikke i strid med framgangsmåter på Internett som mellomlagring av IP-adresser i domenenavnsystemet eller mellomlagring av IP-adressers kopling til fysiske adresser eller bruk av påloggingsopplysninger for å kontrollere tilgangsrett til nett eller tjenester. 29. Tjenestetilbyderen kan om nødvendig i enkelttilfeller behandle trafikkopplysninger om abonnenter og brukere dersom det er nødvendig for å avdekke tekniske feil eller feil ved overføringen av kommunikasjonen Trafikkopplysninger som er nødvendige av faktureringshensyn kan også behandles av tjenestetilbyderen for å avdekke og stanse bedrageri som innebærer übetalt bruk av den elektroniske kommunikasjonstjenesten. 30. Systemer for levering av elektroniske kommunikasjonsnett og elektroniske kommunikasjonstjenester bør utformes slik at mengden av nødvendige personopplysninger begrenses til et minimum. All virksomhet som i forbindelse med levering av elektroniske kommunikasjonstjenester omfatter mer enn overføring av en kommunikasjon og fakturering av den, bør bygge på en samling av trafikkopplysninger som ikke kan knyttes til abonnenter eller brukere. Dersom virksomheten ikke kan bygge på samlede opplysninger, bør den anses som en verdiøkende tjeneste som krever abonnentens samtykke. 31. Om det er brukeren eller abonnenten som bør gi sitt samtykke til behandlingen av personopplysninger når en særskilt verdiøkende tjeneste tilbys, er avhengig av hvilke opplysninger som skal behandles, hvilken type tjeneste som skal tilbys, og av om det teknisk, med hensyn til framgangsmåte og kontraktmessig er mulig å skille enkeltpersonen som bruker en elektronisk kommunikasjonstjeneste, fra den juridiske eller fysiske personen som har abonnert på den. 32. Dersom tilbyderen av en elektronisk kommunikasjonstjeneste eller en verdiøkende tjeneste har en underleverandøravtale med en annen enhet om behandling av personopplysninger som er nødvendige for levering av disse tjenestene, bør underleveransen og påfølgende behandling av opplysninger være fullt ut i samsvar med de krav til de behandlingsansvarlige og de opplysningsansvarlige i forbindelse med personopplysninger som er fastsatt i direktiv 95/46/ EF. Dersom levering av en verdiøkende tjeneste krever at trafikkopplysninger eller lokaliseringsopplysninger videreformidles fra en tilbyder av elektroniske kommunikasjonstjenester til en tilbyder av verdiøkende tjenester, bør abonnentene eller brukerne som opplysningene gjelder, også underrettes fullt ut om videreformidlingen før de gir sitt samtykke til behandling av opplysningene. 33. Innføringen av spesifiserte regninger har gjort det lettere for abonnenten å kontrollere riktigheten av beløpene som tjenestetilbyderen fakturerer vedkommende for, men samtidig kan dette krenke personvernet for brukere av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester. tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester, for eksempel telefonkort og mulighet for betaling med kredittkort Medlemsstatene kan i samme øyemed anmode operatorene om å tilby abonnentene en annen type spesifisert regning der et visst antall sifre slettes fra numrene som er oppført. 34. Når det gjelder A-nummervisning er det nødvendig å verne anroperens rett til å hindre visning av identiteten til linjen anropet foretas fra, og den anroptes rett til å avvise anrop fra uidentifiserte linjer. I visse tilfeller er det berettiget å oppheve blokkering av A-nummervisning. Enkelte abonnenter, særlig telefonhjelptjenester og lignende, har interesse av å garantere anonymitet for dem som ringer. Når det gjelder Bnummervisning er det nødvendig å verne den anroptes rett til og rettmessige interesse av å hindre visning av identiteten til linjen som anroperen faktisk er tilkoplet, særlig med hensyn til viderekoplede anrop. Tilbyderne av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester bør underrette sine abonnenter om muligheten for A- og B-nummervisning i nettet, og om alle tjenester som tilbys på grunnlag av A- og Bnummervisning og mulighetene for personvern. Dette setter abonnentene i stand til å foreta et godt underbygd valg av de tjenestene de ønsker å benytte blant mulighetene for personvern. Mulighetene for personvern for hver linje må ikke nødvendigvis være tilgjengelige som en automatisk nettjeneste, men kan fås ved å rette en enkel anmodning til tilbyderen av de offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenestene. 35.1 digitale mobilnett blir lokaliseringsopplysninger som angir den geografiske plasseringen av mobilbrukerens terminalutstyr, behandlet for å muliggjøre overføring av kommunikasjon. Slike opplysninger er trafikkopplysninger som omfattes av artikkel 6 i dette direktiv. Imidlertid kan digitale mobilnett også ha kapasitet til å behandle lokaliseringsopplysninger som er mer nøyaktige enn det som kreves ved overføring av kommunikasjon, og som brukes til å tilby verdiøkende tjenester som personlig tilpassede trafikkopplysninger og veiledning til sjåfører. Behandling av slike opplysninger for verdiøkende tjenester bør tillates bare dersom abonnentene har gitt sitt samtykke. Seiv når abonnentene har samtykket, bør de enkelt og kostnadsfritt midlertidig kunne hindre behandling av lokaliseringsopplysninger. A-nummervisning når dette er nødvendig for å identifisere sjenerende anrop, og med hensyn til A-nummervisning og lokaliseringsopplysninger når dette er nødvendig for at nødmeldingstjenester skal kunne utføre sine oppgåver så effektivt som mulig. For dette formål kan medlemsstatene vedta særlige bestemmelser som gir tilbydere av elektroniske kommunikasjonstjenester rett til å gi tilgang til A-nummervisning og lokaliseringsopplysninger uten forhåndssamtykke fra de berørte brukerne eller abonnentene. 37. Det er viktig å verne abonnentene mot enhver ulempe som kan følge av at andre foretar automatisk viderekopling av anrop. I slike tilfeller bør abonnentene dessuten kunne stanse overføringen av viderekoplede anrop til sine terminaler ved å rette en enkel anmodning til tilbyderen av den offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenesten. 38. Kataloger over abonnenter på elektroniske kommunikasjonstjenester distribueres i store opplag og er offentlige. Fysiske personers rett til personvern og juridiske personers rettmessige interesser krever at abonnentene skal kunne avgjøre om deres personopplysninger skal offentliggjøres i en katalog, og i så fall hvilke opplysninger. Leverandører av offentlige kataloger bør underrette abonnenter som skal oppføres i slike kataloger, om formålet med katalogen og om eventuelle særlige bruksområder for de elektroniske utgåvene av offentlige kataloger, særlig søkefunksjoner i programvaren, for eksempel omvendte søkefunksjoner som gjør det mulig for brukere av katalogen å finne abonnentens navn og adresse bare på grunnlag av et telefonnummer. 39. Plikten til å underrette abonnenter om formålene med offentlige kataloger som deres personopplysninger skal oppføres i, bør pålegges den part som innhenter opplysningene for slik oppføring. Dersom opplysningene kan bli overført til en eller flere tredjeparter, bør abonnenten bli underrettet om denne muligheten og om mottakeren eller mulige mottakerkategorier. Enhver overføring bør gjøres på det vilkår at opplysningene ikke kan brukes til andre formål enn dem som lå til grunn for innhentingen. Dersom parten som innhenter opplysningene fra abonnenten, eller enhver tredjepart som opplysningene er overført til, ønsker å bruke opplysningene til andre formål, skal det innhentes nytt samtykke fra abonnenten enten av den part som opprinnelig innhentet opplysningene, eller av den tredjepart som opplysningene er overført til. 40. Det er viktig å verne abonnentene mot krenkelse av personvernet ved kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring, særlig i form av talemaskiner, telefakser og elektronisk post, herunder tekstmeldinger (SMS). Disse formene for kommersielle kommunikasjoner det ikke er bedt om, kan på den ene siden være forholdsvis enkle og billige å sende, men på den andre siden utgjøre en byrde og/eller en kostnad for mottakeren. I tillegg kan deres omfang i noen tilfeller skape problemer for elektroniske kommunikasjonsnett og for terminalutstyr. Ved disse formene for kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring, er det berettiget å kreve at det innhentes uttrykkelig forhåndssamtykke fra mottakerne før slik kommunikasjon sendes til dem. Det felles marked krever en harmonisert tilnærming for å sikre enkle regler på fellesskapsplan for foretak og brukere. 41. Innenfor rammen av et eksisterende kundeforhold er det rimelig å tillate bruk av opplysninger om elektronisk adresse for å tilby lignende produkter og tjenester, men bare av det foretaket som har fått opplysningene om elektronisk adresse i samsvar med direktiv 95/46/ EF. Når opplysninger om elektronisk adresse er innhentet, bør kunden på en klar og tydelig måte underrettes om ytterligere bruk av dem med henblikk på direkte markedsføring og få mulighet til å nekte slik bruk. Denne muligheten bør fortsatt gis ved enhver påfølgende kommunikasjon med henblikk på direkte markedsføring og være kostnadsfri, med unntak av eventuelle kostnader i forbindelse med overføringen av nektelsen. 42. Andre former for direkte markedsføring som er dyrere for avsenderen og ikke medfører noen kostnader for abonnenter og brukere, for eksempel taletelefonianrop fra person til person, kan berettige opprettholdelsen av en ordning som gir abonnenter eller brukere mulighet til å angi at de ikke ønsker å motta slike anrop. For ikke å redusere det nåværende personvernet bør medlemsstatene likevel ha rett til å opprettholde nasjonale ordninger som bare tillater slike anrop til abonnenter og brukere som har gitt sitt forhåndssamtykke. det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring. 44. Visse systemer for elektronisk post gjør det mulig for abonnenter å se avsenderen og emnelinjen i elektronisk post samt slette meldingen uten først å ha låstet ned resten av innholdet i den elektroniske posten eller noen av vedleggene, og på den måten redusere kostnadene ved å laste ned elektronisk post eller vedlegg det ikke er bedt om. Disse ordningene kan fortsatt være nyttige i visse tilfeller som et tillegg til de alminnelige forpliktelsene som fastsettes i dette direktiv. 45. Dette direktiv berører ikke bestemmelser som medlemsstatene fastsetter for å verne juridiske personers rettmessige interesser med hensyn til kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring. Dersom medlemsstatene oppretter et reservasjonsregister for juridiske personer, først og fremst brukere i foretak, som ikke ønsker å motta slik kommunikasjon, får bestemmelsene i artikkel 7 i europaparlaments- og rådsdirektiv 2000/31/ EF av 8. juni 2000 om visse rettslige aspekter ved informasjonssamfunnstjenester, særlig elektronisk handel, i det indre marked (Direktivet om elektronisk handel) ( 6 ) full anvendelse. 46. Funksjoner i forbindelse med tilbud av elektroniske kommunikasjonstjenester kan innarbeides i nettet eller i en hvilken som helst del av brukerens terminalutstyr, herunder programvaren. Vernet av personopplysninger og personvernet for brukere av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester bør være uavhengig av konfigurasjonen av de ulike komponentene som er nødvendige for å levere tjenesten, og fordelingen av de nødvendige funksjonene mellom disse komponentene. Direktiv 95/46/ EF omfatter enhver form for behandling av personopplysninger uansett hvilken teknologi som brukes. Forekomsten av særlige regler for elektroniske kommunikasjonstjenester ved siden av de alminnelige reglene for de andre komponentene som er nødvendige for å tilby slike tjenester, fremmer ikke vern av personopplysninger og personvernet på en måte som er teknologisk nøytral. Det kan derfor være nødvendig å vedta tiltak som pålegger produsenter av visse typer utstyr som brukes til elektroniske kommunikasjonstjenester å utforme sine produkter på en måte som sikrer vern av brukernes og abonnentenes personopplysninger og personvern. 6 EFT Ll7B av 17.7.2000, s. 1. slike tiltak i samsvar med europaparlaments- og rådsdirektiv 1999/5/ EF av 9. mars 1999 om radioutstyr og teleterminalutstyr og gjensidig godkjenning av utstyrets samsvarO, vil det sikre at innføringen av tekniske egenskaper ved elektronisk kommunikasjonsutstyr, herunder programvare for vern av opplysninger, harmoniseres slik at de er forenlige med gjennomføringen av det indre marked. 47. Dersom brukernes og abonnentenes rettigheter ikke respekteres, bør det fastsettes klageadgang i den nasjonale lovgivning. Sanksjoner bør iverksettes mot enhver person som ikke overholder de nasjonale tiltakene truffet i henhold til dette direktiv, uansett om vedkommende person hører inn under privat- eller offentligrettslig lovgivning. 48. Innenfor dette direktivs virkeområde vil det være hensiktsmessig å dra nytte av erfaringene til arbeidsgruppen for personvern i forbindelse med behandling av personopplysninger, sammensatt av representanter for tilsynsmyndighetene i medlemsstatene og nedsatt ved artikkel 29 i direktiv 95/46/ EF. 49. For å lette overholdelsen av dette direktiv er det nødvendig med visse særordninger for behandling av opplysninger som allerede pågår på det tidspunkt nasjonal lovgivning om gjennomføring av dette direktiv trer i kraft - VEDTATT DETTE DIREKTIV: Artikkel 1 Virkeområde og mål 1. Ved dette direktiv harmoniseres medlemsstatenes bestemmelser som er nødvendige for å sikre et likeverdig vern av grunnleggende rettigheter og friheter, særlig retten til personvern, med hensyn til behandling av personopplysninger innen sektoren for elektronisk kommunikasjon, samt fri bevegelighet for slike opplysninger og for elektronisk kommunikasjonsutstyr og elektroniske kommunikasjonstjenester i Fellesskapet. 2. Bestemmelsene i dette direktiv presiserer og utfyller direktiv 95/46/ EF for formålene nevnt i nr. 1.1 tillegg har de som mål å verne de rettmessige interessene til abonnenter som er juridiske personer. 3. 7 EFTL 91 av 7.4.1999, s. 10. fellesskap, som den nevnt i avdeling V og VI i traktaten om Den europeiske union, og ikke i noe tilfelle på virksomhet som gjelder offentlig sikkerhet, forsvar, statens sikkerhet (nemnder statens økonomiske interesser når virksomheten er forbundet med spørsmål om statens sikkerhet) eller statens virksomhet på det strafferettslige området. Artikkel 2 Definisjoner Med mindre noe annet er angitt, får definisjonene i direktiv 95/46/ EF og europaparlaments- og rådsdirektiv 2002/21/ EF av 7. mars 2002 om felles rammeregler for elektroniske kommunikasjonsnett og -tjenester (rammedirektivet) ( 8 ) anvendelse. Følgende definisjoner får også anvendelse: a) «bruker»: enhver fysisk person som bruker en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste for private eller forretningsmessige formål uten nødvendigvis å abonnere på denne tjenesten, b) «trafikkopplysninger»: alle opplysninger som behandles med henblikk på overføring av en kommunikasjon i et elektronisk kommunikasjonsnett, eller for å fakturere den, c) lokaliseringsopplysninger»: alle opplysninger som behandles i et elektronisk kommunikasjonsnett, og som viser den geografiske plasseringen til terminalutstyret til en bruker av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste, d) «kommunikasjon»: enhver opplysning som utveksles eller overføres mellom et begrenset antall parter ved hjelp av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste. Dette omfatter ikke opplysninger som overføres som en del av en kringkastingstjeneste til allmennheten via et elektronisk kommunikasjonsnett, med mindre opplysningene kan knyttes til en identifiserbar abonnent eller bruker som mottar opplysningene, e) «anrop»: en forbindelse som opprettes ved hjelp av en offentlig tilgjengelig telefontjeneste som tillater toveiskommunikasjon i sanntid, f) «samtykke»: en brukers eller en abonnents samtykke tilsvarer den registrertes samtykke i direktiv 95/46/ EF, g) «verdiøkende tjeneste»: 8 EFT LlOB av 24.4.2002, s. 33. opplysninger som ikke er nødvendige for overføring eller fakturering av en kommunikasjon, h) «elektronisk post»: enhver henvendelse i form av tekst, tale, lyd eller bilde som sendes via et offentlig kommunikasjonsnett, og som kan lagres i nettet eller i mottakerens terminalutstyr inntil mottakeren henter den. Artikkel 3 Berørte tjenester 1. Dette direktiv får anvendelse på behandling av personopplysninger i forbindelse med at offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester tilbys i offentlige kommunikasjonsnett i Fellesskapet 2. Artikkel 8,10 og 11 får anvendelse på abonnentlinjer tilkoplet digitale sentraler og, når det er teknisk mulig og ikke krever en uforholdsmessig stor økonomisk innsats, på abonnentlinjer tilkoplet analogsentraler. 3. Dersom det er teknisk umulig å oppfylle kravene i artikkel 8,10 og 11, eller dersom dette krever en uforholdsmessig stor økonomisk innsats, skal medlemsstatene underrette Kommisjonen om dette. Artikkel 4 Sikkerhet 1. Tilbyderen av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste skal treffe egnede tekniske og organisatoriske tiltak for å sikre vern av sine tjenester, eventuelt sammen med tilbyderen av det offentlige telenettet når det gjelder nettsikkerheten. Tatt i betraktning de nyeste tekniske mulighetene og kostnadene ved gjennomføringen, skal disse tiltakene garantere et sikkerhetsnivå som står i forhold til faren som foreligger. 2. Dersom det foreligger en særlig fare for brudd på nettsikkerheten, skal tilbyderen av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste underrette abonnentene om denne faren og, dersom faren ligger utenfor virkeområdet for de tiltak som tjenestetilbyderen skal treffe, om enhver mulig framgangsmåte for å hindre at slikt brudd oppstår, herunder den kostnaden dette sannsynligvis vil medføre. Artikkel 5 Kommunikasjonsfortrolighet 1. foregår via offentlige kommunikasjonsnett og offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester samt fortrolighet for trafikkopplysninger knyttet til slik kommunikasjon. De skal særlig forby enhver annen person enn brukerne, uten samtykke fra vedkommende bruker, å avlytte, oppfange, lagre eller på andre mater oppfange eller overvake kommunikasjonen og tilhørende trafikkopplysninger, unntatt dersom denne virksomheten er tillått i henhold til lov, i samsvar med artikkel 15 nr. 1. Dette nummer skal ikke hindre teknisk lagring som er nødvendig for å overføre kommunikasjonen uten at det berører fortrolighetsprinsippet. 2. Nr. 1 berører ikke registrering av kommunikasjon og tilhørende trafikkopplysninger som er tillått i henhold til lov når den foregår innenfor rammen av lovlig forretningsvirksomhet for å framskaffe bevis på en kommersiell transaksjon eller på enhver annen kommunikasjon i forretningsøyemed. 3. Medlemsstatene skal sikre at bruken av elektroniske kommunikasjonsnett for å lagre opplysninger eller for å få tilgang til opplysninger lagret i en abonnents eller brukers terminalutstyr bare er tillått på det vilkår at abonnenten eller brukeren får tilgang til klare og omfattende opplysninger, blant annet om formålet med behandlingen, i samsvar med direktiv 95/46/ EF, og rett til å nekte at den behandlingsansvarlige behandler dem. Dette skal ikke hindre teknisk lagring eller tilgang som skjer bare for å gjennomføre eller lette overføringen av en kommunikasjon via et elektronisk kommunikasjonsnett, eller som er absolutt nødvendig for å levere en informasjonssamfunnstjeneste som brukeren eller abonnenten uttrykkelig har ønsket. Artikkel 6 Trafikkopplysninger 1. Trafikkopplysninger om abonnenter og brukere som behandles og lagres av tilbyderen av et offentlig kommunikasjonsnett eller tilbyderen av en offentlig tilgjengelig kommunikasjonstjeneste, må slettes eller gjøres anonyme når de ikke lenger er nødvendige for overføringen av en kommunikasjon, uten at det berører nr. 2, 3 og 5 i denne artikkel og artikkel 15 nr. 1. 2. Trafikkopplysninger som er nødvendige for å fakturere abonnenten og for betaling av samtrafikk, kan behandles. En slik behandling er tillått bare inntil utløpet av tidsrommet da regningen kan bestrides i henhold til lov, eller betalingsinnkreving kan foretas. 3. For å markedsføre elektroniske kommunikasjonstjenester eller for å tilby verdiøkende tjenester kan en tilbyder av en offentlig tilgjengelig kommunikasjonstjeneste behandle opplysningene nevnt i nr. 1 i den utstrekning og i det tidsrom som er nødvendig for slike tjenester eller slik markedsføring, dersom abonnenten eller brukeren som opplysningene gjelder, har gitt sitt samtykke til det Brukere eller abonnenter skal ha mulighet til når som helst å trekke tilbake sitt samtykke til behandling av trafikkopplysninger. 4. Tjenestetilbyderen skal underrette abonnenten eller brukeren om hvilke ryper trafikkopplysninger som behandles, og om behandlingens varighet for de formål som er nevnt i nr. 2 og, før samtykke er innhentet, for de formål som er nevnt i nr. 3. 5. Behandling av trafikkopplysninger i samsvar med nr. 1, 2, 3 og 4 skal foretas bare av personer som handler etter fullmakt fra tilbydere av offentlige kommunikasjonsnett og tilbydere av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester, og som handterer fakturering eller trafikkstyring, svarer på forespørsler fra kunder, avdekker bedrageri, markedsfører elektroniske kommunikasjonstjenester eller tilbyr en verdiøkende tjeneste, og behandlingen skal begrenses til det som er nødvendig for å utføre slik virksomhet. 6. Nr. 1,2,3 og 5 får anvendelse med forbehold for muligheten vedkommende myndigheter har til å innhente fakturerings- eller trafikkopplysninger i henhold til gjeldende lovgivning for å løse tvister, særlig i forbindelse med samtrafikk eller fakturering. Artikkel 7 Spesifiserte regninger 1. Abonnentene skal ha rett til å motta uspesifiserte regninger. 2. Medlemsstatene skal anvende nasjonale bestemmelser for å sikre at abonnentenes rett til å motta spesifiserte regninger ikke strider mot anropende brukeres og anropte abonnenters rett til personvern, for eksempel ved å påse at et tilstrekkelig antall alternative kommunikasjonsog betalingsmåter som fremmer bedre personvern, er tilgjengelige for nevnte brukere og abonnenter. Artikkel 8 A- og B-nummervisning og begrensning av denne muligheten 1. Dersom A-nummervisning tilbys, skal tjenestetilbyderen gi den anropende brukeren mulighet til på en enkel måte og kostnadsfritt å hindre Anummervisningen for hvert enkelt anrop. Den anropende abonnenten skal ha denne muligheten for hver linje. 2. Dersom A-nummervisning tilbys, skal tjenestetilbyderen gi den anropte abonnenten mulighet til, på en enkel måte og kostnadsfritt ved rimelig bruk, å hindre nummervisning for innkommende anrop. 3. Dersom A-nummervisning tilbys, og der A-nummeret vises før forbindelse er opprettet, skal tjenestetilbyderen gi den anropte abonnenten mulighet til på en enkel måte å avvise innkommende anrop dersom den anropende bruker eller abonnent har blokkert A-nummervisning. 4. Dersom B-nummervisning tilbys, skal tjenestetilbyderen gi den anropte brukeren mulighet til på en enkel måte og kostnadsfritt å hindre Bnummervisningen for den anropende brukeren. 5. Nr. 1 får også anvendelse på anrop fra Fellesskapet til tredjestater. Nr. 2,3 og 4 får anvendelse på innkommende anrop fra tredjestater. 6. Medlemsstatene skal sikre at tilbyderne av offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester, dersom A- og/eller B-nummervisning tilbys, underretter allmennheten om dette samt om mulighetene fastsatt i nr. 1, 2, 3 og 4. Artikkel 9 Lokaliseringsopplysninger utover trafikkopplysninger 1. Dersom lokaliseringsopplysninger utover trafikkopplysninger som gjelder brukere av eller abonnenter på offentlige kommunikasjonsnett eller offentlig tilgjengelige elektroniske kommunikasjonstjenester kan behandles, skal opplysningene behandles bare dersom de er gjort anonyme, eller dersom brukerne eller abonnentene har gitt sitt samtykke til det, i den utstrekning og i det tidsrom som er nødvendig for å levere en verdiøkende tjeneste. levering av den verdiøkende tjenesten. behandling av andre lokaliseringsopplysninger enn trafikkopplysninger. 2. Dersom brukerne eller abonnentene har gitt sitt samtykke til behandling av andre lokaliseringsopplysninger enn trafikkopplysninger, skal brukeren eller abonnenten fortsatt ha mulighet til på en enkel måte og kostnadsfritt å midlertidig nekte behandling av slike opplysninger for hver oppkobling til nettet eller for hver overføring av kommunikasjon. 3. Behandling av andre lokaliseringsopplysninger enn trafikkopplysninger i samsvar med nr. 1 og 2 skal foretas bare av personer som handler etter fullmakt fra tilbyderen av det offentlige kommunikasjonsnettet eller den offentlig tilgjengelige kommunikasjonstjenesten eller av tredjemann som tilbyr den verdiøkende tjenesten, og behandlingen skal begrenses til det som er nødvendig for å tilby den verdiøkende tjenesten. Artikkel 70 Unntak Medlemsstatene skal sikre at det finnes åpne framgangsmåter for hvordan en tilbyder av et offentlig kommunikasjonsnett og/eller en tilbyder av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste kan a) oppheve blokkeringen av A-nummervisning midlertidig når en abonnent ber om sporing av sjikaneanrop eller sjenerende anrop. I slike tilfeller skal de opplysningene som gjør det mulig å identifisere den anropende abonnenten i samsvar med nasjonal lovgivning lagres og gjøres tilgjengelige av tilbyderen av et offentlig telekommunikasjonsnett og/eller tilbyderen av en offentlig tilgjengelig elektronisk kommunikasjonstjeneste, b) oppheve blokkeringen av A-nummervisning og se bort fra at en abonnent eller bruker har nektet eller ikke gitt sitt samtykke til behandling av lokaliseringsopplysninger linje for linje, for organisasjoner som besvarer nødanrop, og som er godkjent til det av en medlemsstat, herunder politi, ambulansetenester og brannvesen, med sikte på å kunne besvare slike anrop. stanse automatisk viderekopling av anrop foretatt av en tredjemann til abonnentens terminal. Artikkel 12 Abonnentkataloger 1. Medlemsstatene skal sikre at abonnentene kostnadsfritt og før de blir oppført i katalogen blir underrettet om formålene med en trykt eller elektronisk abonnentkatalog som er tilgjengelig for allmennheten, eller som kan fås gjennom nummeropplysningen, og som kan inneholde abonnentens personopplysninger, og om alle andre bruksmuligheter som bygger på søkefunksjoner som finnes i elektroniske utgåver av katalogen. 2. Medlemsstatene skal sikre at abonnentene får mulighet til å bestemme om en offentlig katalog skal inneholde deres personopplysninger og i så fall hvilke, i den grad opplysningene er relevante for formålet med katalogen som katalogleverandøren har fastsatt, og til å bekrefte, rette eller trekke tilbake opplysningene. Det skal være kostnadsfritt ikke å være oppført i offentlige abonnentkataloger og å bekrefte, rette eller trekke tilbake personopplysninger. 3. Medlemsstatene kan kreve at abonnentene skal anmodes om nytt samtykke for alle andre formål med en offentlig katalog enn å søke etter personers adresseopplysninger på grunnlag av navn og, eventuelt, et minimum av andre parametrer. 4. Nr. log 2 får anvendelse på abonnenter som er fysiske personen Medlemsstatene skal også sikre, innenfor rammen av fellesskapsretten og gjeldende nasjonal lovgivning, at de rettmessige interessene til andre abonnenter enn fysiske personer i tilstrekkelig grad blir ivaretatt når det gjelder oppføring av dem i offentlige katalogen Artikkel 13 Kommunikasjoner det ikke er bedt om 1. Bruk av automatiserte oppringingssystemer uten menneskelig medvirkning (talemaskin), telefaksapparater (telefaks) eller elektronisk post med henblikk på direkte markedsføring, kan tillates bare overfor abonnenter som på forhand har gitt sitt samtykke. 2. Uten at det berører nr. eller en tjeneste i samsvar med direktiv 95/46/ EF, bruke disse opplysningene om elektronisk adresse med henblikk på direkte markedsføring av sine egne, tilsvarende produkter eller tjenester, forutsatt at kundene klart og tydelig får mulighet til kostnadsfritt og på en enkel måte å motsette seg slik bruk av opplysninger om elektronisk adresse, når de innsamles og ved hver henvendelse, dersom kunden ikke fra begynnelsen av har motsatt seg slik bruk. 3. Medlemsstatene skal treffe egnede tiltak for å sikre at kommunikasjoner det ikke er bedt om, og som er beregnet på direkte markedsføring, i andre tilfeller enn dem fastsatt i nr. 1 og 2, uten kostnader for abonnenten ikke tillates uten samtykke fra vedkommende abonnent, eller overfor abonnenter som ikke ønsker å motta slike kommunikasjoner, idet valget mellom disse to løsningene skal foretas i henhold til nasjonale lovgivning. 4. I alle tilfeller skal det være forbudt å sende elektronisk post med henblikk på direkte markedsføring dersom identiteten til avsenderen som henvendelsen sendes på vegne av, skjules eller hemmeligholdes, eller dersom det ikke finnes en gyldig adresse som mottakeren kan henvende seg til for å få stanset slike henvendelser. 5. Nr. log 3 får anvendelse på abonnenter som er fysiske personer. Medlemsstatene skal også sikre, innenfor rammen av fellesskapsretten og gjeldende nasjonal lovgivning, at de rettmessige interessene til andre abonnenter enn fysiske personer i tilstrekkelig grad blir ivaretatt med hensyn til kommunikasjoner det ikke er bedt om. Artikkel 14 Tekniske kjennetegn og standardisering 1. Ved gjennomføringen av bestemmelsene i dette direktiv skal medlemsstatene sikre, med forbehold for nr. 2 og 3, at terminaler eller annet elektronisk kommunikasjonsutstyr ikke underlegges obligatoriske krav om særlige tekniske kjennetegn som kan hindre markedsføringen av og fri bevegelighet for slikt utstyr i medlemsstatene og mellom disse. 2. Dersom bestemmelsene i dette direktiv kan gjennomføres bare gjennom krav om særlige tekniske kjennetegn i elektroniske kommunikasjonsnett, skal medlemsstatene underrette Kommisjonen etter framgangsmåten fastsatt i europaparlaments- og rådsdirektiv 98/34/ EF av 22. standarder og tekniske forskrifter samt regler for informasjonssamfunnstjenester( 9 ). 3. Ved behov kan det vedtas tiltak for å sikre at terminalutstyr utformes på en måte som er forenlig med brukernes rett til å verne og kontrollere bruken av sine personopplysninger i samsvar med direktiv 1999/5/ EF og rådsvedtak 87/95/ EØF av 22. desember 1986 om standardisering på sektorene informasjonsteknologi og telekommunikasjon ( 10 ) . Artikkel 15 Anvendelse av visse bestemmelser i direktiv 95/46/ EF 1. Medlemsstatene kan vedta lovgivningstiltak for å begrense rekkevidden av de forpliktelser og rettigheter som er fastsatt i artikkel 5 og 6, artikkel 8 nr. 1,2,3 og 4 og artikkel 9 i dette direktiv, dersom en slik begrensning er nødvendig, egnet og rimelig i et demokratisk samfunn av hensyn til nasjonal sikkerhet (dvs. statens sikkerhet), forsvar, offentlig sikkerhet og forebygging, etterforskning, avsløring og rettslig forfølging av straffbare handlinger eller ulovlig bruk av det elektroniske kommunikasjonssystemet, som fastsatt i artikkel 13 nr. 1 i direktiv 95/46/ EF. For dette formål kan medlemsstatene blant annet vedta lovgivningstiltak om lagring av opplysninger i et begrenset tidsrom dersom dette er berettiget ut fra en av grunnene fastsatt i dette nummer. Alle tiltak omhandlet i dette nummer skal være i samsvar med de allmenne prinsippene i fellesskapsretten, herunder prinsippene i artikkel 6 nr. 1 og 2 i traktaten om Den europeiske union. 2. Bestemmelsene i kapittel 111 i direktiv 95/46/ EF om klageadgang, ansvar og sanksjoner, får anvendelse på nasjonale bestemmelser som er vedtatt i henhold til dette direktiv samt på individuelle rettigheter som følger av dette direktiv. 3. Arbeidsgruppen for personvern i forbindelse med behandling av personopplysninger nedsatt ved artikkel 29 i direktiv 95/46/ EF skal utføre oppgåvene nevnt i artikkel 30 i nevnte direktiv, også med hensyn til de forhold som omfattes av dette direktiv, det vil si vern av grunnleggende rettigheter og friheter og rettmessige interesser innen sektoren for elektronisk kommunikasjon. 9 EFT L 204 av 21.7.1998, s. 37. Direktivet endret ved direktiv 98/48/ EF (EFT L 217 av 5.8.1998, s. 18). 10 EFT L 36 av 7.2.1987, s. 31. Vedtaket sist endret ved tiltredelsesakten av 1994. Artikkel 16 Overgangsordninger 1. Artikkel 12 får ikke anvendelse på utgåver av abonnentkataloger som allerede er produsert eller markedsført i trykt eller frakoplet elektronisk form før ikrafttredelsen av de nasjonale bestemmelsene som er vedtatt i henhold til dette direktiv. 2. Dersom personopplysninger om abonnenter på faste eller mobile offentlige taletelefonitjenester har vært oppført i en offentlig abonnentkatalog i samsvar med bestemmelsene i direktiv 95/46/ EF og artikkel 11 i direktiv 97/66/ EF før ikrafttredelsen av de nasjonale bestemmelsene som er vedtatt i henhold til dette direktiv, kan disse abonnentenes personopplysninger fortsatt være oppført i den offentlige katalogen i trykt eller elektronisk utgave, herunder utgåver med mulighet for omvendt søking, med mindre abonnentene oppgir noe annet etter å ha fått fullstendige opplysninger om formålet med katalogen og alternativene i samsvar med artikkel 12 i dette direktiv. Artikkel 17 Innarbeiding i nasjonal lovgivning 1. Medlemsstatene skal innen 31. oktober 2003 sette i kraft de bestemmelser som er nødvendige for å etterkomme dette direktiv. De skal umiddelbart underrette Kommisjonen om dette. 2. Disse bestemmelsene skal, når de vedtas av medlemsstatene, inneholde en henvisning til dette direktiv, eller det skal vises til direktivet når de kunngjøres. Nærmere regler for henvisningen fastsettes av medlemsstatene. 3. Medlemsstatene skal oversende Kommisjonen teksten til de internrettslige bestemmelser som de vedtar på det området dette direktiv omhandler, og eventuelle senere endringer av disse bestemmelsene. Artikkel 18 Ny vurdering Kommisjonen skal senest tre år etter datoen nevnt i artikkel 17 nr. 1 framlegge for Europaparlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen av dette direktiv og dets virkning på markedsdeltakere og forbrukere, særlig med hensyn til bestemmelsene om kommunikasjoner det ikke er bedt om, idet det tas hensyn til det internasjonale miljøet. formål kan Kommisjonen anmode medlemsstatene om opplysninger, som skal framskaffes uten utilbørlig forsinkelse. Ved behov skal Kommisjonen framlegge forslag til endringer av dette direktiv, idet det tas hensyn til resultatene av nevnte rapport, eventuelle endringer i sektoren og eventuelle andre forslag som den mener er nødvendige for å bedre direktivets virkning. Artikkel 19 Oppheving Direktiv 97/66/ EF oppheves fra og med datoen nevnt i artikkel 17 nr. 1. Henvisninger til det opphevede direktivet skal forstås som henvisninger til dette direktiv. Artikkel 20 Ikrafttredelse Dette direktiv trer i kraft den dag det kunngjøres i De Europeiske Fellesskaps Tidende. Artikkel 21 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstatene. Utferdiget i Brussel, 12. juli 2002. For Rådet T. For Europaparlamentet P. Ot.prp. nr. 93 (2003—2004) Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) 1 Proposisjonens hovedinnhold 5 2 Bakgrunn for lovforslaget 6 2.1 Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk 6 2.1.1 Nærmere om innholdet i de endrede og de nye vedleggene 6 3 Metode for innarbeidelse i norsk rett 10 4 Horingen 11 4.1 Høringsinstansene 11 4. 5 Høringsbrevet» forslag 12 5.1 Høringsinstansenes syn 13 5.2 Departementets vurderinger 14 6 Økonomiske og administrative konsekvenser 16 7 Merknader til enkelte paragrafer 17 Vedlegg 1 Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) Tilråding fra Samferdselsdepartementet av 17. september 2004, godkjent i statsråd samme dag. (Regjeringen Bondevik II) Samferdselsdepartementet fremmer i denne proposisjonen forslag til ny lov om internasjonal jernbanetrafikk. Forslaget inneholder bestemmelser om erstatningsansvar ved internasjonal jernbanetransport, godkjenning av tekniske standarder og teknisk godkjenning av jernbanemateriell m.v. Forslaget gjelder ny lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven). I kapittel 2 redegjøres det nærmere for innholdet i den endrede Overenskomsten. Samtidig bes det om Stortingets samtykke til ratifikasjon av Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999), som er tatt inn i lovens sluttbestemmelser. Denne loven skal komme isteden for og oppheve lov 15. juni 1984 nr. 74 om befordring av personer og gods på jernbane i henhold til Overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF), og lov 15. nr. 75 om samtykke til ratifikasjon av overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF). Disse lovene er behandlet i Otprp. nr. 47 (1983-84), jf. Innst. O. nr. 59 (1983-84). Revisjon av overenskomsten ble gjort på bakgrunn av endringer i jernbanens struktur, ikke minst som følge av utviklingen innen EU/EØS-området, herunder flere aktører på markedet, samt innføring av et skille mellom infrastrukturforvalter og operatør. Den endrede overenskomsten har tatt hensyn til dette. Samtidig har nye områder blitt lagt inn under overenskomsten som følge av strukturendringer og som er viktige for internasjonal jernbanetrafikk, bla. enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder, enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner, enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur m.v. Endringsprotokollen foreslås i hovedsak innarbeidet i norsk rett gjennom såkalt inkorporasjon, noe som også er gjort i forbindelse med tidligere endringer, bl.a. 1984,1973,1963 og 1954. Den internasjonale jernbaneorganisasjonen OTIF (Organisation intergouvernementale pour les Transports Internationaux Ferroviaires), avholdt generalforsamling i Litauen våren 1999. På generalforsamlingen ble det fremforhandlet en revidert overenskomst i henhold til Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999). Norge undertegnet denne Protokollen 20. desember 1999. Den endrede overenskomsten vil tre i kraft når 2/3 av medlemslandene har ratifisert eller godkjent endringsprotokollen. OTIF har ca. 40 medlemsland fra Europa, Midtøsten og Nord- Afrika. Overenskomsten består i dag av en grunnavtale som bla. regulerer OTIFs kompetanse, organisering og medlemsstatenes forpliktelser, herunder finansiering av organisasjonen samt en Protokoll om privilegier og immunitet for organisasjonen. Videre består denne av to bilag, ett vedrørende enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal befordring av reisende og reisegods på jernbanene (CIV), og ett vedrørende enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM). Reglement for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID) er et underbilag til CIM. Den endrede overenskomsten består, foruten av endringsprotokollen, også av en grunnavtale som bl.a. regulerer organisasjonens kompetanse og organisering, voldgift, medlemslandenes forpliktelser, herunder finansiering av organisasjonen og en protokoll om privilegier og immunitet for organisasjonen. I tillegg består den av syv bilag, inkludert CIV, CIM og RID. Endringsprotokollen inneholder bl.a. nødvendige overgangsbestemmelser om undertegning, ratifikasjon og ikrafttredelse. De materielle endringene av betydning i grunnavtalen omhandler beregningsgrunnlaget for finansiering av organisasjonen samt innføring av engelsk som nytt arbeidsspråk i tillegg til tysk og fransk. Videre åpnes det opp for at regionale organisasjoner for økonomisk integrasjon skal kunne tiltre overenskomsten. betale en avgift som regnes ut på grunnlag av en kombinasjon av antall km jernbane i den enkelte stat, og den enkelte medlemsstats FN-bidrag (henholdsvis 40 %og 60 %). Det stilles videre krav om at alle medlemsland må betale et minstebidrag på 0,25 % av organisasjonens samlede utgifter. Et maksimumsbidrag er satt til 15 % av utgiftene. For Norges del innebærer det nye beregningsgrunnlaget at Norges andel av årskontingenten reduseres. Norge betalte i 2003 ca. NOK 300 000 til organisasjonen. Organisasjonen har i den reviderte overenskomsten blitt tillagt nye oppgåver. Tidligere hadde organisasjonen, som nevnt ovenfor kun ansvaret for å utarbeide enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal befordring av reisende og reisegods på jernbanene (CIV), samt enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM), samt reglement for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID) som et underbilag til CIM. De nye oppgåvene innebærer at organisasjonen har fått utvidet sitt ansvarsområde til også å omfatte harmonisering av tekniske standarder, utarbeidelse av regler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk, utarbeidelse av regler for bruk av vogner i internasjonal trafikk, samt utarbeidelse av regler om godkjenning av tekniske standarder og godkjenningsprosedyrer for jernbanemateriell i internasjonal trafikk. Dette er et viktig harmoniseringsarbeid med tanke på å få utviklet et mer effektivt jernbanemarked på tvers av landegrensene. Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID) er tatt inn som eget bilag. 2.1.1 Nærmere om.innholdet i de endrede og de nye vedleggene Den endrede overenskomstens (Convention relative aux transports internationaux ferroviaires - COTIF) bilag, som innebærer et utvidet kompetanseområde for organisasjonen, består av følgende: - Régles uniformes concernant le contrat de transport international ferroviaire des voyageurs - Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV- Bilag A til overenskomsten) Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) marchandises - Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM - Bilag B til overenskomsten) - Reglement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses - Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID - Bilag C til overenskomsten) - Régles uniformes concernant les contrats d'utilisation de véhicules en trafic international ferroviaire - Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal trafikk (CUV - Bilag D til overenskomsten) - Régles uniformes concernant le contrat d'utilisation de rinfrastructure en trafic international ferroviaire - Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) - Régles uniformes concernant la validation de normes techniques et I'adoption de prescriptions techniques uniformes applicables au matériel ferroviaire destiné å étre utilisé en trafic international - Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten) - Régles uniformes concernant I'admission technique de matériel ferroviaire utilisé en trafic international - Enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten). 2.1.1.1 Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV - Bilag A til overenskomsten) De enhetlige rettsreglene gjelder for all betalt og gratis transport av reisende på jernbanen når avreisestedet og bestemmelsesstedet befinner seg i to forskjellige medlemsstater, herunder Norge. Dette gjelder uansett hvor partene i transportavtalen bor eller hvilken nasjonalitet de har. Bilaget er en videreføring og justering av gjeldende CIV, og også med noe endret tittel. CIV inneholder bestemmelser om transportørens ansvar for reisendes død og skade, herunder reisegods, og er i hovedsak en videreføring av gjeldende regler. Imidlertid har begrepet »jernbane» blitt endret slik at skillet mellom infrastruktur og transportør fremkommer i selve teksten, befordringsplikten er avskaffet slik at det gir større mulighet for partene å gjøre avtale om vilkår, erstatningsbeløpene er oppjustert, bl.a. skade oppjustert fra 70 000 SDR (spesielle trekkrettigheter) til et maksimumsbeløp på 175 000 SDR i tilfelle nasjonal rett fastsetter et lavere maksimumsbeløp, jf. artikkel 30 § 2. Det er også tatt inn en bestemmelse om ansvar ved innstilling, forsinkelse eller tapt korrespondanse i visse tilfeller, jf. artikkel 32, og en bestemmelse som regulerer stedforetredende transportørs ansvar, jf. artikkel 39. 2.1.1.2 Enhetlige rettsregler for avtale om Internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM - Bilag B til overenskomsten) De enhetlige rettsreglene gjelder for alle kontrakter om transport av gods på jernbanene mot vederlag når stedet for innlevering og utlevering av godset befinner seg i to forskjellige stater, herunder Norge. Dette gjelder uansett hvor partene i fraktavtalen har sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de har. Dette bilag er en videreføring av gjeldende CIM, men det er foretatt noen justeringer. CIM inneholder bestemmelser om transportørenes ansvar i forhold til sender av godset, og omfatter ansvar for tap av eller skade på transportert gods eller tap som skyldes overskredet leveringsfrist. Virkeområdet er imidlertid endret slik at CIM kun er ufråvikelig (preseptorisk) når internasjonal godstransport skjer mot vederlag. Begrepet »jernbane» er erstattet med transportør og infrastrukturforvalter. Befordringsplikten er avskaffet slik at det gis større mulighet for partene til å avtale vilkår, og begrunnelsene for fritakelse fra ansvar har blitt klarere. "Vldere er fraktavtalen frikoplet fra fraktbrevet, og fraktbrevet er kun å oppfatte som et skriftlig bevis, jf. artikkel 16, og det samme gjelder erstatning ved overskridelse av leveringsfrister, jf. artikkel 33. Ved helt eller delvis tap av gods kan erstatningen ikke overstige 17 SDR for hvert manglende kilogram av bruttovekten, jf. artikkel 30. 2. /. 1.3 Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID - Bilag C til overenskomsten) De enhetlige rettsreglene gjelder for all internasjonal jernbanetransport av farlig gods på medlemsstatenes, herunder Norges, område. RID er omgjort til eget bilag, og ikke som tidligere en del av CIM, slik at RID kan brukes uavhengig av fraktavtalen som er underlagt reglene i CIM. Bilag C innholder en generell del som omhandler virkeområde, unntak, tillatte togtyper m.v., samt et vedlegg. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) transport av farlig gods på jernbane i dette vedlegg, som skal være en integrert del av bilag C. Justisdepartementet har det overordnende ansvaret for transport av farlig gods på vei og jernbane i Norge. 2.1.1.4 Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal trafikk (CUV - Bilag D til overenskomsten) De enhetlige rettsreglenes virkeområde gjelder biog multilaterale avtaler om bruk av jernbanevogner som transportmiddel for å utføre transport etter CIV og CIM, og omfatter i hovedsak kontraktsrettslige ansvarsbestemmelser ved tap av eller skade på vogn eller skader som forårsakes av vogn. Reguleringen gjelder jernbaneforetaks ansvar i forhold til innehaver av vognen. Reglene kan i stor grad fravikes. Dette bilaget er nytt og inneholder enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal jernbanetrafikk. De reglene som finnes i dag er et reglement om internasjonal jernbanetransport av privatvogner (RIP), og som forutsetter at disse vogner er registrert hos jernbanen, og tilsluttet CIM. Dette innebærer at vognene har vært registrert i de tidligere monopolene så som NSB (i dag har Cargo Net register), SJ m.fl. Gjennom skille mellom transportør og infrastrukturforvalter, og konkurranseutsettelse på jernbaneområdet er ikke dette lenger en tilfredsstillende ordning. 2.1.1.5 Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) De enhetlige rettsreglene gjelder enhver avtale om bruk av jernbaneinfrastruktur for internasjonal transport i henhold til CIV og CIM. Dette gjelder uansett hvor avtalepartene har sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de har. Rettsreglene gjelder også når jernbaneinfrastrukturen forvaltes eller nyttes av stater eller statlige institusjoner eller organisasjoner. Dette bilaget er nytt. CUI regulerer i hovedsak ansvarsforholdet mellom infrastrukturforvalter og transportør ved bruk av infrastruktur for internasjonal transport CUI regulerer ikke ansvarsforhold som gjelder eget personale eller tredjemann. Avtalepartene kan påta seg ansvar og forpliktelser som går ut over det som er fastsatt i CUI eller fastsette et maksimalt erstatningsbeløp for materielle skader. übegrenset periode. Avtalen skal minst inneholde følgende, (jf. artikkel 5 § 2): a) hvilken infrastruktur som skal nyttes b) omfang av bruken c) infrastrukturforvalterens ytelser d) transportørens ytelser e) personale som skal ansettes f) rullende materiell som skal nyttes g) økonomiske vilkår CUI bygger på et tilnærmet objektivt ansvar for både infrastrukturforvalter og transportør. Erstatningsbeløp fastsettes etter nasjonal rett. For anvendelsen av de enhetlige rettsreglene er det imidlertid fastsatt et maksimumsbeløp ved død eller personskade som er satt til et maksimumsbeløp på 175 000 SDR i tilfelle nasjonal rett fastsetter et lavere maksimumsbeløp, jf. artikkel 14, § 2. Det er opp til partene å avtale hvordan skade på formuegjenstander skal reguleres. Her gis det anledning til store ansvarsbegrensninger, herunder indirekte tap. 2.1.1.6 Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten) De enhetlige rettsreglene fastsetter den fremgangsmåte som skal følges ved godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk. Dette bilaget er nytt. Formålet med bilaget er å legge til rette for trafikk med rullende materiell og bruk av annet jernbanemateriell over landegrensene, og å bidra til å ivareta sikkerheten og tilgjengeligheten i denne trafikken. Dette vil kunne oppnås gjennom å sørge for interoperabilitet mellom tekniske systemer og komponenter som er nødvendige for internasjonal trafikk. En teknisk ekspertkomite skal opprettes for å utarbeide og godkjenne slike standarder og bestemmelser som er nevnt ovenfor. Det er planlagt at allerede eksisterende internasjonale tekniske standarder skal innarbeides i de tekniske vedleggene i bilag F. 2.1.2.7 Enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten) Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTTF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) rullende materiell og annet jernbanemateriell for internasjonal trafikk. Dette bilaget er nytt. Formålet med bilaget er å legge til rette for trafikk over landegrensene gjennom felles teknisk godkjenningsordning. Også her er kravet til interoperabilitet sentralt. trafikk vil være underlagt den nasjonale eller internasjonale myndighet med kompetanse i henhold til gjeldende regelverk i den enkelte medlemsstat. En database over rullende materiell som er godkjent for internasjonal trafikk vil bli opprettet av OTIF. En ekspertkomite skal utarbeide nærmere bestemmelser i henhold til bilaget. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) Endringsprotokollen foreslås gjennomført i Norge ved såkalt inkorporasjon, noe som også er gjort i forbindelse med tidligere endringer, som leks. i 1984,1973,1963 og i 1954.1 forslaget til ny lov § 1 bestemmes at hele overenskomsten uten videre blir en del av norsk rett Imidlertid er bestemmelser om kompetanse, herunder prosessuelle bestemmelser tatt inn i loven gjennom transformasjon som informasjon til brukerne. Begrunnelsen for at inkorporasjonsmetoden er valgt er at overenskomsten kun omfatter internasjonal jernbanetransport, og det er ikke kjent at brukerne av konvensjonen har vært negative til denne metode. tilbake til den opprinnelige teksten på et av de offisielle språkene i OTIF. Det foreslås at lov 15. juni 1984 nr. 74 om befordring av personer og gods på jernbane i henhold til Overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF), og lov 15. juni 1984 nr. 75 om samtykke til ratifikasjon av overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) erstattes av det nye lovforslaget Begrunnelsen for denne løsningen er at det er foretatt endringer i teksten i hver enkelt paragraf, at nye bestemmelser har kommet til og at også tittelen på loven er endret. Videre er samtykke til ratifikasjon foreslått tatt inn loven. 4.1 Høringsinstansene Departementet sendte et notat med forslag til ny lov om internasjonal jernbanetrafikk i henhold til Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (samtykke til ratifikasjon av Protokoll av 3. juni 1999) (COTIF-loven) på høring 16. oktober 2003. Høringsfristen ble satt til 5. januar 2004. Følgende instanser ble bedt om å komme med eventuelle merknader: Følgende instanser har besvart henvendelsen og har ikke særskilte merknader eller innvendinger til forslaget: Barne- og familiedepartementet Utenriksdepartementet Havarikommisjonen for sivil luftfart og jernbane Følgende høringsinstanser har kommet med synspunkter: Justisdepartementet Finansdepartementet Statens jernbanetilsyn Jernbaneverket NSB AS CargoNetAS Forbrukerombudet 4.2 Generelle synspunkter Flertallet av høringsinstansene er i hovedsak positive til forslagene i høringsnotatet En nærmere redegjørelse for høringsinstansenes syn er tatt inn i pkt. 5.1 samt departementets vurderinger i pkt. 5.2. I høringsbrevet har departementet bla. anført følgende: Norge har deltatt lenge i det internasjonale jernbanesamarbeidet innenfor OTIF. Forhandlingene for å oppnå enighet om den Protokoll som nå foreligger har tatt lang tid. Samferdselsdepartementet mener at endringene er et viktig bidrag for å få gjennomført de strukturelle og materielle endringene som jernbanen har vært igjennom de senere årene, også utenfor EU/EØS-området. Det var bred enighet på generalforsamlingen om endringene. De enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbane (CIV), og de enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbane (CIM), er i hovedsak en videreføring av dagens bestemmelser. Imidlertid er bl.a. befordringsplikten avskaffet i CIV og CIM, og gir derved partene større muligheter å gjøre avtaler om vilkår, og oppjustering av erstatningsbeløpene ved død eller skade fra 70 000 SDR til 175 000 SDR. CIV, artikkel 30, § 2, jf. de enhetlige rettsregler for bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI), artikkel 14 § 2, omhandler disse erstatningsreglene om form og beløp på skadeserstatning ved død eller personskade. Av artiklene fremgår det at det erstatningsbeløp som skal ytes i henhold til § 1 (kapitalbeløp eller evt. livrente), fastsettes etter nasjonal rett. For anvendelse av De enhetlige rettsregler er det imidlertid fastsatt et maksimumsbeløp på 175 000 SDR som kapitalbeløp eller som årlig livrente tilsvarende dette beløp for hver person, i tilfelle nasjonal rett fastsetter ett lavere maksimumsbeløp. Samferdselsdepartementet legger følgende tolkning av bestemmelsen til grunn: Det beløp som er nevnt er ikke en maksimumsgrense, men en minimumsgrense. Dersom nasjonal rett ikke fastsetter noen beløpsgrense for skadeerstatningen eller maksimumsgrensen fastsatt i nasjonal rett overstiger beløpet fastsatt i de enhetlige rettsregler, får denne bestemmelsen overhodet ingen anvendelse. Dersom nasjonal rett derimot fastsetter en maksimumsgrense som er lavere enn det angitte antall regneenheter for kapitalbeløpet, blir dette beløpet tilsvarende forhøyet i henhold til nevnte rettsregler. bestemmelsen vil derfor etter Samferdselsdepartementet oppfatning ikke komme til anvendelse. De enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) inneholder bestemmelser som skiller seg fra dagens ordning i Norge. Gjeldende sportilgangsavtale i Norge bygger på et uaktsomhetsansvar for Jernbaneverket, som er den eneste infrastrukturforvalteren i Norge i dag, og et noe strengere ansvar for operatorene. Gjennom ovennevnte vedlegg vil et tilnærmet objektivt ansvar innføres for både transportører i internasjonal trafikk som trafikkerer det nasjonale jernbanenett og for infrastrukturforvaltere, herunder Jernbaneverket (staten). Dette kan innebære større netto utbetalinger for staten enn det som er dagens ordning. Som nevnt gjelder CUI kun internasjonal trafikk, og den internasjonale trafikken i Norge er i dag (2002) 2,85 % av totalt antall personkilometer, og 37,28 % for gods i internasjonal trafikk i tonnkilometer. (Malmtrafikken på Ofotbanen bidrar sterkt til den høye prosentandelen). Det vil senere bli vurdert om det bør innføres de samme erstatningsregler i nasjonal og internasjonal jernbanetrafikk. Dette bør også ses i forhold til bestemmelser om kjøreveisavgifter m.v., og må i tilfelle vurderes uavhengig av ratifiseringsarbeidet Utvidelse av OTIFs ansvarsområde så som harmonisering av tekniske standarder og tekniske godkjenningsordninger, herunder interoperabilitetskrav, vil være med på å utvikle jernbanen og derved på sikt kunne lette jernbanetrafikken over landegrensene, og overføre mer trafikk fra veg til jernbane innenfor hele OTIFs geografiske område. Det samme gjelder felles bestemmelser om avtale om bruk av vogner. Endringer av beregningsgrunnlaget for medlemskontingenten til OTIF innebærer at Norges del av årsavgiften blir noe mindre enn etter dagens ordning. De økonomiske og administrative konsekvensene vil i hovedsak berøre Statens jernbanetilsyn og Jernbaneverket. Bilag F og G vil kunne pålegge Statens jernbanetilsyn ytterligere oppgåver. Krav til tekniske godkjenningsordninger og krav til registre vil imidlertid i stor grad bygge på bestemmelser som er eller vil bli fastsatt i h.h. med COTIFs bestemmelser for land utenfor dette området. Disse bestemmelser antas derfor å ha begrensede administrative og økonomiske konsekvenser for Statens jernbanetilsyn. For Jernbaneverkets del (staten) Ansvarsforholdene i bilag E som i stor grad likestiller operatør og infrastrukturforvalter vil kunne øke statens kostnader noe. Dette objektive ansvaret kan også slå ut i Jernbaneverkets (statens favør) ved f.eks. avsporing hvor skadene på infrastruktur kan være omfattende. Erstatningsansvar for forsinkelse og driftsavbrudd kan medføre større erstatningsutbetalinger for staten enn i dag, da »indirekte tap» knyttet til f.eks. alternativ transport sjelden vil kunne påberopes av Jernbaneverket. Dette må imidlertid også ses i forhold til hvordan kontraksytelsene er beskrevet for øvrig. Dette er imidlertid forhold som må ses i forbindelse med fremtidige nasjonale ordninger og blir derfor ikke nærmere drøftet i denne sammenhengen. Vedrørende antall erstatningssaker vil disse kunne forventes å øke når ansvarsgrunnlaget utvides. Samtidig vil selve saksbehandlingen kunne bli noe enklere fordi spørsmålet om culpa ikke lenger vil måtte drøftes. Samlet sett ser det ikke ut til at de økonomiske og administrative konsekvensene for det offentlige vil være av særlig omfang. Samferdselsdepartementet mener at Protokollen om den endrede overenskomsten er akseptabel for Norge slik den foreligger, og anbefaler at Norge ratifiserer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) i sin helhet 5.1 Høringsinstansenes syn Statens jernbanetilsyn (SJT) stiller seg positiv til forslaget, og uttaler videre: «Det er etter vår oppfatning svært viktig at det fra norsk side arbeides for at arbeidet i OTIF blir sett i sammenheng med det arbeidet som gjøres i forhold til interoperabilitet i regi av EUkommisjonen. Statens jernbanetilsyn tar departementets syn på at de forventede økonomiske og administrative konsekvensene for tilsynet i forbindelse med forslaget vil bli begrenset til etterretning. Vi legger til grunn at det kan foretas en fornyet vurdering av de økonomiske og administrative konsekvensene dersom forutsetningene endrer seg.» Forbrukerombudet påpeker at det fra et forbrukerståsted er viktig at det arbeides for å innføre likelydende regler internasjonalt for internasjonal jernbanetrafikk, bl.a. for å sikre forbrukernes forutberegnelighet ved bruk av jernbane over landegrensene. Videre uttaler Forbrukerombudet bl.a. følgende: «Sett fra et forbrukerståsted er det selvfølgelig svært positivt at det legges opp til et såpass strengt ansvarsgrunnlag som et tilnærmet objektivt ansvar mellom transportører, infrastrukturforvalter og de reisende. Jeg finner også grunn til å påpeke at det etter mitt syn er meget positivt at samme ansvarsgrunnlag skal gjelde både for transportører og for infrastrukturforvaltere.» Videre anfører Forbrukerombudet at OTIF på enkelte punkter legger opp til løsninger som er mindre forbrukervennlige enn det som følger av nasjonal lovgivning og av NSBs gjeldende transportvilkår. Dette gjelder blant annet transportørenes ansvar overfor passasjerene ved forsinkelser. Forbrukerombudet uttaler i den forbindelse følgende: «Jeg ber om at departementet ivaretar forbrukernes rettigheter på disse punktene både nasjonalt og så langt det er mulig også internasjonalt.» NSB AS ser det som positivt at OTIF har fått utvidet sitt ansvarsområde til også å omfatte harmonisering av tekniske standarder og utarbeidelse av regler for avtaler om bruk av infrastruktur i internasjonal trafikk. NSB uttaler videre: «Endringene i COTIF er etter vår menig viktige og nødvendige for å styrke jernbanens konkurranse kraft i forhold til andre transportmidler. Dette gjelder særlig innføringen av et ansvar uten hensyn til skyld mellom trafikkutøver og infrastrukturforvalter.» CargoNetAS uttaler følgende: «Cargo Net AS er positive til de endringer som gjøres, og håper at disse vil medvirke til en normalisering av jernbanevirksomhet i forhold til andre bransjer. Harmonisering av regler og standarder er meget viktige forutsetninger i så måte.» Jernbaneverket uttaler bl.a. følgende: mer fungerende internasjonalt marked for jernbanetransport.» Videre peker Jernbaneverket på problemstillinger knyttet til det å ha to forskjellige ansvarsgrunnlag for nasjonal og internasjonal transport. For øvrig viser Jernbaneverket i sine kommentarer bla. til den sportilgangsavtale som er inngått mellom Jernbaneverket og operatorene og som omfatter nasjonal jernbanetransport Justisdepartementet (JD) støtter forslaget om at overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk gjennomføres i norsk lov gjennom inkorporasjon. Imidlertid anbefaler JD at det ikke gis en ny lov, men at man i stedet gir en endringslov til den eksisterende loven, da det dreier seg om en endringsprotokoll til den opprinnelige overenskomsten, og ikke en ny konvensjon, og at forslag til ny lov bygger på loven fra 1984. JD påpeker videre bla. følgende i forbindelse med oppramsingen i § 1 i lovutkastet i høringsnotatet vedrørende artikkel 6 i overenskomsten: «Det er etter det vi kan se, ikke redegjort nærmere for hvorfor artikkel 6 bokstav h er utelatt Det bør uansett redegjøres nærmere for innholdet i artikkel 6 bokstav h i proposisjonen med særlig fokus på om det at organisasjonen kan utarbeide »andre enhetlige rettsordninger», og at disse etter artikkel 6 § 1 bokstav h skal regulere internasjonal jernbanetrafikk m.v., kan innebære at det overføres myndighet til å gi regler som vil være bindende for norske rettssubjekter til Organisasjonen. I så fall reises spørsmål av konstitusjonell art knyttet til overføring av lovgivningsmyndighet» Videre viser JD til erstatningsbestemmelsene i CIV, artikkel 30 § 2, og CUI artikkel 14 § 2, og uttaler at: «Siden ordlyden i den norske oversettelsen er noe motstridende, ber vi om at departementet i proposisjonen gjør nærmere rede for hvordan dette er å forstå.» Videre har JD en del kommentarer av lovteknisk karakter, og som det stort sett er tatt hensyn til. 5.2 Departementets vurderingar Norge har deltatt lenge i det internasjonale jernbanesamarbeidet innenfor OTIF. Forhandlingene for å oppnå enighet om den protokoll som nå føreligger pågikk i flere år. Departementet mener at endringene er et viktig bidrag for å få gjennomført de strukturelle og materielle endringene som jernbanen har vært gjennom de senere årene, også utenfor EU/EØS-området Det var bred enighet på generalforsamlingen om endringene. Departementet foreslår at det utarbeides en ny lov som erstatter de to gjeldende lovene. Begrunnelsen for denne løsningen er at det foreslås endringer i teksten i hver enkelt paragraf, også i lovens tittel, samt at nye bestemmelser er kommet til. Videre er også Stortingets samtykke til ratifikasjon foreslått tatt inn i loven. Dette medfører at antall lover reduseres fra to til en. Når det gjelder spørsmålet om overføring av lovgivningsmyndighet til Organisasjonen, jf. overenskomsten artikkel 6 § 1 bokstav h som ikke er foreslått tatt inn i lovteksten, mener departementet at så lenge man ikke er kjent med hva eventuelt disse vil kunne inneholde, kan bokstav h ikke tas inn i lovutkastet Sentrale endringer i overenskomsten som utarbeides av Organisasjonen skal behandles av Generalforsamlingen, og må etter departementets oppfatning innarbeides i norsk lov eller eventuelt vurderes å ta forbehold om. I begge tilfeller må slike endringer etter det departementet forstår legges frem for Stortinget. Departementet legger til grunn at den ordning som det er lagt opp til i lovutkastet ikke innebærer overføring av lovgivningsmyndighet, da eventuelt nye regler som utarbeides i henhold til bokstav h da må skje ved lovendring. Det er som nevnt ovenfor også mulighet til å reservere seg for et helt vedlegg. De enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbane (CIV), og de enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbane (CIM), er i hovedsak en videreføring av dagens bestemmelser. Imidlertid er bl.a. befordringsplikten avskaffet i CIV og CIM, og dette gir derved partene større muligheter til å gjøre avtaler om vilkår. CIV, artikkel 30, § 2, jf. de enhetlige rettsregler for bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI), artikkel 14 § 2, omhandler disse erstatningsreglene om form og beløp på skadeerstatning ved død eller personskade. Av artiklene fremgår det at det erstatningsbeløp som skal ytes i henhold til § 1 (kapitalbeløp eller evt. livrente), fastsettes etter nasjonal rett Videre heter det: «For anvendelse av De enhetlige rettsregler er det imidlertid fastsatt et maksimumsbeløp på 175 000 regneenheter som kapitalbeløp eller som årlig livrente tilsvarende dette kapitalbeløpet for hver reisende, i tilfelle nasjonal rett fastsetter et lavere maksimumsbeløp.» Departementet legger følgende tolkning av bestemmelsen til grunn: Det beløp som er nevnt er ikke en maksimumsgrense, men en minimumsgrense. maksimumsgrensen fastsatt i nasjonal rett overstiger beløpet fastsatt i de enhetlige rettsregler, får denne bestemmelsen overhodet ingen anvendelse. Dersom nasjonal rett derimot fastsetter en maksimumsgrense som er lavere enn det angitte antall regneenheter for kapitalbeløpet, blir dette beløpet tilsvarende forhøyet i henhold til nevnte rettsregler. I Norge er det ikke fastsatt slike grenser og bestemmelsen vil derfor ikke komme til anvendelse. Departementet har for ordens skyld også bedt om en uttalelese fra OTIF i denne saken. OTIF har uttalt følgende: «The upper limit of 175,000 SDR, which actually is the minimum amount regarding a limit, will only be applicable in Member States the national law of which provides for maximum limits of compensatory damages of less than that amount.» De enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) inneholder bestemmelser som skiller seg fra det som gjelder for nasjonal transport i Norge. Jernbaneverket, som infrastrukturforvalter skal inngå en såkalt sportilgangsavtale med operatorene, hvilket innebærer at det jernbaneforetak som tildeles jernbaneinfrastrukturkapasitet på det nasjonale jernbanenettet skal inngå de nødvendige administrative, tekniske og finansielle avtaler med infrastrukturforvalteren for den jernbaneinfrastruktur som skal brukes, jf. § 8-1 i forskrift 5. februar 2003 om fordeling av jernbaneinfrastrukturkapasitet og innkreving av avgifter for bruk av det nasjonale jernbanenettet (fordelingsforskriften). Gjeldende sportilgangsavtale i Norge bygger på et uaktsomhetsansvar for Jernbaneverket, og et noe strengere ansvar for operatorene. Gjennom ovennevnte vedlegg vil et tilnærmet objektivt ansvar innføres for både transportører i internasjonal trafikk som trafikkerer det nasjonale jernbanenett og for infrastrukturforvaltere, herunder Jernbaneverket (staten). Dette kan innebære større netto utbetalinger for staten enn det som er dagens ordning. Som nevnt gjelder CUI kun internasjonal trafikk, og den internasjonale trafikken i Norge er i dag (2002) tonnkilometer. (Malmtrafikken på Ofotbanen bidrar sterkt til den høye prosentandelen). Det kan på sikt være hensiktsmessig å vurdere nærmere om det bør innføres samme erstatningsregler i nasjonal og internasjonal jernbanetrafikk. Dette er imidlertid en sak som kan ha økonomiske konsekvenser for staten, og bør derfor ses i forhold til beregning av kjøreveisavgifter m.v., og må i tilfelle vurderes uavhengig av ratifiseringen av COTIF. Utvidelse av OTTFs ansvarsområde til harmonisering av tekniske standarder og tekniske godkjenningsordninger, herunder interoperabilitetskrav, vil være med på å utvikle jernbanen og derved på sikt kunne lette jernbanetrafikken over landegrensene, og overføre mer trafikk fra veg til jernbane innenfor hele OTIFs geografiske område. Det samme gjelder felles bestemmelser om avtale om bruk av vogner. Samferdselsdepartementet mener at endringene som er gjort i overenskomsten, herunder de nye vedleggene, og som er et ledd i det pågående internasjonale arbeidet for å fremme jernbanetrafikk over landegrensene, er positivt for den videre utviklingen av jernbanen. I denne sammenhengen er det verd å merke seg at EU har søkt om å bli medlem i OTIF, og antas å bli en sterk pådriver i den videre utviklingen av organisasjonen. Det antas at relevante deler av EU/EØS-regleverket vil bli lagt til grunn for den videre utviklingen av OTIF, og på sikt bli innarbeidet i COTIF, slik at også land utenfor EU/ EØS-området vil få de samme bestemmelsene. Samferdselsdepartementet mener at Protokollen om den endrede overenskomsten er akseptabel for Norge slik den foreligger, og anbefaler at Norge ratifiserer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) i sin helhet. Overenskomsten i engelsk versjon, og i norsk oversettelse vedlegges proposisjonen. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTTF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) Endringer av beregningsgrunnlaget for medlemskontingenten til OTIF innebærer at Norges del av årsavgiften blir noe mindre enn etter dagens ordning. De økonomiske og administrative konsekvensene vil i hovedsak berøre Statens jernbanetilsyn og Jernbaneverket. Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten) og enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten) vil kunne pålegge Statens jernbanetilsyn ytterligere oppgåver. De krav til tekniske godkjenningsordninger og krav til registre antas imidlertid i stor grad å bygge på bestemmelser som er eller vil bli fastsatt i h.h.t EØS-avtalen og samordnes med COTIFs bestemmelser for land utenfor dette området Disse bestemmelser antas derfor å ha begrensede administrative og økonomiske konsekvenser for Statens jernbanetilsyn. Ansvarsforholdene i de enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) som i stor grad likestiller operatør og infrastrukturforvalter vil kunne øke statens kostnader noe. Dette objektive ansvaret kan også slå ut i Jernbaneverkets (statens favør) ved leks. avsporing hvor skadene på infrastruktur kan være omfattende. For Jernbaneverkets del (staten) vil de nye bestemmelsene i bilag E om sportilgang videre innebære at det vil være nødvendig å utarbeide to sportilgangsavtaler, en for nasjonal transport og en for internasjonal transport. Dette anses imidlertid ikke å innebære merarbeid av særlig betydning for Jernbaneverket. Antall erstatningssaker kan forventes å øke når ansvarsgrunnlaget utvides. Samtidig vil selve saksbehandlingen kunne bli noe enklere fordi spørsmålet om culpa ikke lenger vil måtte drøftes. Det er imidlertid verdt å merke seg at i 2002 var internasjonal trafikk i antall personkilometer 2,85 % av totalt antall personkilometer. For gods var internasjonal trafikk 37,28 % av totalt antall tonnkilometer. (Det er malmtransporten på Ofotbanen som bidrar til den høye prosentandelen). Samlet sett ser det ikke ut til at de økonomiske og administrative konsekvensene for det offentlige vil være av særlig stort omfang. Til § 7 Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk Paragrafens første ledd gjennomfører protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) med vedlegg samt Protokoll om privilegier og immunitet for Den mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk (OTIF). Overenskomsten er utarbeidet på fransk, tysk og engelsk. Ved uenighet skal den franske teksten gå foran. Departementet har oversatt overenskomsten til norsk, og denne samt Overenskomsten på engelsk, er tatt inn som vedlegg til proposisjonen. Av paragrafens annet ledd fremgår det at endringsprotokollen gjennomføres i Norge gjennom inkorporasjon, noe som også er gjort i forbindelse med tidligere endringer m.v. Dette innebærer at hele overenskomsten blir en del av norsk rett. Imidlertid er det i loven tatt inn definisjoner og særskilte kompetansebestemmelser, herunder prosessuelle regler m.v. i lovens § 3 - § 6 som informasjon til brukerne. Til § 2 Virkeområde Virkeområdene til vedleggene er til dels meget omfattende. Derfor er kun hovedvirkeområdene tatt inn i lovutkastet, og med en henvisning til relevante bestemmelser. Nedenfor følger en nærmere redegjørelse for virkeområdet, inkludert presiseringer og forbehold, til de enkelte vedleggene. a) Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CW-Bilag A til overenskomsten). De enhetlige rettsregler gjelder for all betalt og gratis transport av reisende på jernbanene når avreisestedet og bestemmelsesstedet befinner seg i to forskjellige konvensjonsstater. Dette gjelder uansett hvor partene i transportavtalen måtte ha sin bopel eller sitt hovedområde eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. Når en internasjonal transport er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til den grenseoverskridende trafikken på jernbanen, innbefatter transport over vei eller over innenlands vannvei i en konvensjonsstat, finner De enhetlige rettsregler anvendelse. Når en internasjonal transport er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til transport på jernbane, innbefatter transport over sjø eller en grenseoverskridende transport over innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse dersom sjøtransporten eller transporten over innenlands vannvei skjer på de linjer som er inntatt i liste over linjer i artikkel 24 § 1 i overenskomsten. Listen som oppdateres jevnlig finnes tilgjengelig i OTIF, www.otif. De enhetlige rettsregler gjelder likeledes, for så vidt angår jernbanens ansvar for reisendes død og skade, personer som ledsager en sending som transporteres i samsvar med De enhetlige rettsregler CIM. De enhetlige rettsregler gjelder ikke for transporter mellom stasjoner i to nabostater hvis de linjer transporten foregår på mellom stasjonene, opereres av en eller flere infrastrukturforvaltere fra én og samme stat. Se nærmere omtale i artikkel 1 i De enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV - Bilag A til overenskomsten). b) Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM - Bilag B til overenskomsten). De enhetlige rettsregler gjelder for alle kontrakter om transport av gods på jernbanene mot vederlag når stedet for innlevering og utlevering av godset befinner seg i to forskjellige stater, i loven her Norge og annen konvensjonsstat. Dette gjelder uansett hvor partene i fraktavtalen måtte ha sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. De enhetlige rettsregler gjelder også fraktavtaler for transport av gods på jernbanene mot vederlag når stedet for innlevering og utlevering av godset befinner seg i to forskjellige stater og en av statene er Norge, og når avtalepartene er blitt enige om at avtalen skal være underlagt De enhetlige rettsreglene. Når en internasjonal transport som bare er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til den grenseoverskridende jernbanetransporten, innbefatter transport på vei eller på innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse. grenseoverskridende transport på innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse dersom sjøtransporten eller transporten på innenlands vannvei skjer på linjer som er tatt inn i listen over linjer i artikkel 24 § 1 i overenskomsten. Disse listene som oppdateres jevnlig finnes tilgjengelig i OTIF, www.otif.org/ De enhetlige rettsregler gjelder ikke transporter mellom stasjoner i to nabostater, når disse stasjonenes infrastruktur forvaltes av en eller flere infrastrukturforvaltere som er underlagt én og samme stat For nærmere omtale vises til artikkel 1 i De enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbane (CIM - Bilag B til overenskomsten). c) Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (EID - Bilag C til overenskomsten) Disse reglene gjelder for: a) all internasjonal jernbanetransport av farlig gods på norsk område b) all transport i tillegg til jernbanetransporten som De enhetlige rettsregler CIM finner anvendelse på, med forbehold for internasjonale bestemmelser som regulerer transport med annen transportmåte, samt de aktiviteter som er omhandlet i vedlegg til disse regler. Farlig gods som vedlegget utelukker transport av, skal ikke tas imot for internasjonal transport, jf. artikkel 1, bilag C. Disse reglene gjelder ikke, i sin helhet eller delvis, for transport av farlig gods som det gis unntak for i vedlegget. Unntak kan bare gis når den unntatte transportens mengde og beskaffenhet eller emballasjen ivaretar transportsikkerheten, jf. artikkel 2, bilag C. Enhver medlemsstat beholder retten til å regulere eller forby internasjonal transport av farlig gods på sitt område av andre årsaker enn de som har med transportsikkerhet å gjøre, jf. artikkel 3, bilag C. d) Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal jernbanetrafikk (CUV- Bilag D til overenskomsten) gjelder for bi- eller multilaterale avtaler om bruk av jernbanevogner som transportmiddel for å utføre transport etter De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM, jf. artikkel 1, bilag D til overenskomsten. e) Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) gjelder enhver avtale om bruk av jernbaneinfrastruktur for internasjonal transport ifølge De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM. hvor avtalepartene måtte ha sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. De enhetlige rettsregler gjelder også når jernbaneinfrastrukturen forvaltes eller nyttes av stater eller statlige institusjoner eller organisasjoner, jf. artikkel 1 § 1 i CUI, bilag E til overenskomsten. Med forbehold for artikkel 21 i CUI finner De enhetlige rettsreglene ikke anvendelse på noen andre rettslige forbindelser, særlig ikke: a) transportørens eller infrastrukturforvalterens ansvar for sitt personale eller for andre personer som de nytter for å utføre sine oppgåver; b) ansvaret mellom transportøren eller infrastrukturforvalteren på den ene siden og tredjemann på den andre siden. f) Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten) fastsetter den fremgangsmåten som skal følges ved godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk, jf. artikkel 1 i APTU, bilag F til overenskomsten. g) Enhetlige rettsregler om godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten) fastsetter den fremgangsmåte som skal følges ved godkjenning av rullende materiell og annet jernbanemateriell for internasjonal trafikk, jf. artikkel 1 i ATMF, bilag G til overenskomsten. Til § 4 Anerkjennelse og fullbyrdelse av utenlandske dommer Bestemmelser som er felles for flere vedlegg er innarbeidet i grunnavtalen. Derfor er regler om fullbyrdelse m.v. av dommer tatt inn i grunnavtalens artikkel 12. Artikkel 12 § 1 og § 2 omhandler fullbyrdelse av dommer. Dommer, også uteblivelsesdommer som er avsagt av en kompetent domstol på grunnlag av overenskomsten og som er blitt tvangskraftige kan tvangsfullbyrdes i hver enkel konvensjonsstat så snart de foreskrevne formalitetene er oppfylt i den stat hvor fullbyrdelsen skal finne sted. Saken kan ikke gjenopptas til ny realitetsbehandling. Disse bestemmelsene gjelder også rettsforlik. transport av reisende på jernbanene (CIV), og artikkel 51 §§ 1-6 i De enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM). Til § 6 Utlegg, arrest m.v. Grunnavtalens artikkel 12 §§ 3-5 omhandler utlegg og arrest m.v. Det vises i den forbindelse til lov 26. juni 1992 nr. 86 om tvangsfullbyrdene og midlertidig sikring (tvangsfullbyrdelsesloven) § 4-17 som omhandler utenlandsk tvangsgrunnlag, jf. § 4-1. Tvangsfullbyrdene av et krav kan bare begjæres når det foreligger et alminnelig eller særlig tvangsgrunnlag for kravet og dette tvangsgrunnlaget er tvangskraftig. Alminnelig tvangsgrunnlag er bla. avgjørelse av utenlandsk domstol som vil være bindende her i riket etter tvistemålsloven § 168 a. Et slikt tvangsgrunnlag kan begjæres tvangsfullbyrdet når det er tvangskraftig i opphavsstaten. Til § 7 Forskrifter Det vil kunne bli utarbeidet nærmere regler i h.h.t. vedleggene til overenskomsten. bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU) og De enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF). Bla. finnes bestemmelser om at det skal utstedes sertifikater og driftsgodkjenninger, underretning om ulykker m.v. Slike oppgåver skal bla. kunne utføres av kompetent myndighet i den enkelte medlemsstat. Bestemmelser om hvem som er kompetent myndighet vil om det viser seg nødvendig bli gjort i forskrifter. Det kan også være hensiktsmessig å kunne utarbeide forskrifter i andre tilfeller for å klargjøre nærmere bestemmelser m.v. Samferdselsdepartementet tilrår: At Deres Majestet godkjenner og skriver under et framlagt forslag til proposisjon til Stortinget om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven). Vi HARALD, Norges Konge, stadfester: Stortinget blir bedt om å gjøre vedtak til lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) i samsvar med et vedlagt forslag. Forslag til lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) I § 1 Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk Loven gjennomfører Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) med vedlegg som nevnt i § 2 samt Protokoll om privilegier og immunitet for Den mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk (OTIF). Overenskomsten skal gjelde som norsk lov. § 2 Virkeområde a) Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV - Bilag A til overenskomsten) gjelder for all betalt og gratis transport av reisende på jernbane når avreisestedet befinner seg i Norge og bestemmelsesstedet befinner seg i annen konvensjonsstat eller omvendt, med de presiseringer og forbehold som er nevnt i Artikkel 1 i CIV, b) Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM - Bilag B til overenskomsten) gjelder for alle kontrakter om transport av gods på jernbane mot vederlag når stedet for innlevering av godset befinner seg i Norge og utlevering av godset befinner seg i annen konvensjonsstat eller omvendt, med de presiseringer og forbehold som er nevnt i Artikkel 1 i CIM, c) Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID - Bilag C til overenskomsten), gjelder for all internasjonal jernbanetransport av farlig gods i Norge i henhold til Artikkel 1 i RID, med de unntak og begrensninger som nevnt i Artikkel 2 og 3 i RID, d) Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal jernbanetrafikk (CUV - Bilag D til overenskomsten) e) Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten), gjelder for enhver avtale om bruk av infrastruktur for internasjonal transport som omfattes av De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM, med de presiseringer og forbehold som nevnt i Artikkel 1 i CUI, f) Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten), fastsetter den fremgangsmåten som skal følges ved godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk i henhold til Artikkel 1 i APTU, g) Enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten) fastsetter den fremgangsmåte som skal følges ved godkjenning av rullende materiell og annet jernbanemateriell for internasjonal trafikk i henhold til Artikkel 1 i ATMF. § 3 Definisjoner I denne lov menes med: a) Overenskomsten - Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) med vedlegg som nevnt i § 2, og protokoll om immunitet som nevnt i § 1, b) Passasjertransportør i CIV - Den avtalefestede transportøren som den reisende har inngått transportavtale med i henhold til De enhetlige rettsregler (CIV), eller en etterfølgende transportør som er ansvarlig etter CIV, c) Godstransporter i CIM - Den avtalefestede transportøren som senderen har inngått fraktavtale med i henhold til De enhetlige rettsregler (CIM), eller en etterfølgende transportør som er ansvarlig etter CIM. § 4 Anerkjennelse og fullbyrdelse av utenlandske dommer Dommer, uteblivelsesdommer og rettsforlik, som er avsagt av en kompetent domstol i en konvensjonsstat med grunnlag i pverenskomsten, og som etter konvensjonsstatens rett gir adgang til tvangsfullbyrdelse, kan fullbyrdes her i riket Begjæring om fullbyrding rettes til Oslo byfogdembete. Retten prøver ikke riktigheten av konvensjonsstatens dom. Bestemmelsen i første ledd kommer ikke til anvendelse på avgjørelser som bare har foreløpig tvangskraft, eller på dommer som pålegger sakssøkeren å betale en skadeserstatning utover saksomkostningene fordi dennes søksmål awises. § 5 Fremgangsmåte ved regress Rettmessigheten av den utbetaling som er foretatt av den transportøren som utøver en av de regresser som er fastsatt i CIV og CIM, kan ikke bestrides av den transportør det er søkt regress hos når erstatningen er fastsatt rettslig og når sistnevnte transportør, korrekt stevnet, er gitt anledning til å intervenere i rettssaken. Domstolen i hovedsøksmålet bestemmer fristene for forkynnelse av stevningen og for intervensjonen. Den regressøkende transportør skal for en og samme rett fremme sitt krav mot alle de transportører som den ikke har kommet fram til en minnelig ordning med. I motsatt fall tapes retten til regress hos dem som ikke er stevnet. Domstolen avgjør i en og samme dom alle de regressaker som er forelagt den. Enhver transportør som ønsker å gjøre sin regressrett gjeldende kan reise søksmål ved domstol i Norge om en av transportørene som har deltatt i transporten har hjemting i Norge. Når søksmål skal reises mot flere transportører som har hjemting i Norge, har den regressøkende transportør rett til å velge i hvilken av disse kretser den vil anlegge saken. § 6 Utlegg, arrest m.v. Har et transportforetak som følge av en transport som er underlagt De enhetlige rettsregler CIV eller CIM, fordringer på et utenlandsk transportforetak, kan det bare tas utlegg eller arrest her i riket når det skjer i henhold til en dom avsagt av en domstol i den konvensjonsstat det utenlandske transportforetaket tilhører. For innehaver av jernbanevogner som ikke har sitt hovedkontor i Norge, kan jernbanevogner bare tas som utlegg, arrest og/eller i konkursbeslag her i riket etter dom avsagt av domstol i den stat der innehaver har sitt hovedkontor. Innehaver betyr den som på permanent vis står for den økonomiske driften av en jernbanevogn som transportmiddel, enten at vedkommende eier den eller har råderetten over den. § 7 Forskrifter Departementet kan gi nærmere forskrifter til utfylling og gjennomføring av loven. § 8 Ratifikasjon Stortinget samtykker til at Norge ratifiserer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999). § 9 Ikrafttredelse og endringer i andre lover Loven trer i kraft fra det tidspunkt Kongen bestemmer. § 8 trer likevel i kraft straks. Fra den tid loven trer i kraft, gjøres følgende endringer i andre lover: 1. Lov 15. juni 1984 nr. 74 om befordring av personer og gods på jernbane i henhold til Overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) oppheves. 2. Lov 15. juni 1984 nr. 75 om samtykke til ratifikasjon av overenskomst av 9. mai 1980 om internasjonal jernbanetrafikk oppheves. 3. Lov 10. juni 1977 nr. 73 om jernbaneansvar § 2 annet ledd skal lyde: «Fra lovens regler kap 11, jf. kap IV, unntas befordring som jernbanen svarer for etter lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven). 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTEF-loven) Protocol of 3 June 1999 for the Modification of the Convention concerning International Carriage by Rail (COTIF) of 9 May 1980 (Protocol 1999) In application of Articles 6 and 19 § 2 of the Convention concerning International Carriage by Rail, signed at Berne on 9 May 1980, hereinafter called «COTIF 1980», the fifth General Assembly of the Intergovernmental Organisation for International Carriage by Rail (OTIF) was held at Vilnius from 26 May to 3 June 1999. Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (Protokoll 1999) I henhold til artikkel 6 og 19 § 2 i Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk, undertegnet i Bern 9. mai 1980, heretter kalt «COTIF 1980», ble den femte Generalforsamling i Den mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk (OTIF) holdt i Vilnius 26. mai - 3. juni 1999. Generalforsamlingen, - som er overbevist om nødvendigheten og nytten av en mellomstatlig organisasjon som i den utstrekning det er mulig tar seg av alle sider ved internasjonal jernbanetrafikk på det statlige plan, - som mener at OTIF er den mest egnede organisasjon for dette formål tatt i betraktning at COTIF 1980 anvendes av 39 stater i Europa, Asia og i Afrika samt av jernbaneforetak i disse statene, - som tar i betraktning at det er nødvendig å vidareutvikle COTIF 1980, særlig De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM, for å tilpasse den etter de nye behov innen internasjonal jernbanetrafikk, - som tar i betraktning at sikkerheten ved transport av farlig gods i internasjonal jernbanetrafikk gjør det nødvendig å omgjøre RID til offentlig rettsordning, hvis anvendelse ikke lenger vil være basert på inngåelse av transportavtale som er underlagt De enhetlige rettsregler CIM, - som tar i betraktning at de politiske, økonomiske og rettslige forandringer som er skjedd i mange medlemsstater siden undertegningen av overenskomsten 9. - considering that, in the interest of international carriage by rail, it is important to bring up to date the international multilateral conventions and agreements which exist in the railway field and to integrate them, where appropriate, into the Convention, the General Assembly has decided the following : Artide 1 New version of the Convention COTIFI9BO shall be modified according to the version appearing in the Annex which forms an integral part of this Protocol. Artide 2 Provisional Depositary § 1 The functions of the Depositary Government, provided for in Articles 22 to 26 of COTIF 1980, shall be performed by OTIF, as Provisional Depositary, from the opening for signature of this Protocol and until the date of its entry into force. § 2 The Provisional Depositary shall inform the Member States a) of signatures of this Protocol and of the deposit of instruments of ratification, acceptance, approval or accession, b) of the day on which this Protocol enters into force in application of its Article 4, and shall perform the other functions of Depositary such as are set forth in Part VII of the Vienna Convention on the Law of Treaties of 23 May 1969. Artide 3 Signature. Ratification. Acceptance. Approval. Accession § 1 This Protocol shall remain open for signature by the Member States until 31 December 1999. The signing shall take place at Berne at the Office of the Provisional Depositary. § 2 In accordance with Article 20 § 1 of COTIF 1980, this Protocol shall be subject to ratification, acceptance or approval. The instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited as soon as possible with the Provisional Depositary. - som mener at det er viktig for internasjonal jernbanetrafikk at eksisterende multilaterale internasjonale konvensjoner og avtaler på jernbaneområdet oppdateres og, dersom det er hensiktsmessig, integreres i overenskomsten, har vedtatt følgende: Artikkel 1 Den nye versjonen av overenskomsten COTIF 1980 er endret slik det fremgår i vedlegget, som utgjør en integrert del av denne protokoll. Artikkel 2 Midlertidig depositar § 1 Depositarregjeringens oppgåver fastsatt i artikkel 22 til 26 i COTIF 1980, ivaretas av OTIF, som opptrer som midlertidig depositar, fra det tidspunkt denne protokoll åpnes for undertegning og til den trer i kraft § 2 Den midlertidige depositaren skal underrette medlemsstatene om: a) undertegninger av denne protokoll og om deponering av ratifikasjons-, godtakelses-, godkjennings- eller tiltredelsesdokumenter, b) datoen for ikrafttredelse av denne protokoll i samsvar med artikkel 4, og skal ivareta depositarens øvrige oppgåver angitt i del VII i Wien-konvensjonen av 23. mai 1969 om traktatrett Artikkel 3 Undertegning. Ratifikasjon. Godtakelse. Godkjenning. Tiltredelse. § 1 Denne protokoll er apen for undertegning av medlemsstatene inntil 31. desember 1999. Undertegningen skjer i Bern hos den midlertidige depositar. § 2 Denne protokoll skal i samsvar med artikkel 20 § 1 i COTIF 1980 ratifiseres, godtas eller godkjennes. Ratifikasjons-, godtakelses- eller godkjenningsdokumentene deponeres snarest mulig hos den midlertidige depositar. accepted in accordance with its Article 23 § 2, may accede to this Protocol before its entry into force by depositing an instrument of accession with the Provisional Depositary. § 4 The accession of a State to COTIF 1980 in accordance with its Article 23, the application to accede håving been made during the period between the opening of this Protocol for signature and its entry into force, shall be considered as an accession to COTIF 1980 as well as to the Convention in its new version which appears in the Annex to this Protocol. Article 4 Entry into force § 1 This Protocol shall enter into force on the first day of the third month following that during which the Provisional Depositary will have notified the Member States of the deposit of the instrument by which the conditions of Article 20 § 2 of COTIF 1980 are fulfilled. States which, at the time of the decision of the fifth General Assembly, were Member States and which are still such at the moment when the conditions for entry into force of this Protocol are satisfied, shall be considered as Member States within the meaning of the said Article 20 § 2. § 2 However, Article 3 shall be applicable from the opening for signature of this Protocol. Article 5 Declarations and reservations Declarations and reservations, provided for in article 42 § 1 of the Convention in the version in the Annex to this Protocol, may be made or lodged at any time, even before the entry into force of this Protocol. They shall take effect at the time of entry into force of this Protocol. Article 6 Transitional provisions § 1 At the latest six months after the entry into force of this Protocol, the Secretary General of OTIF shall convene the General Assembly in order to a) designate the members of the Administrative Committee for the next period (Article 14 § 2, letter b) of COTIF in the version in the Annex to this Protocol) artakkel 23 § 2, kan, før denne protokoll trer i kraft, tiltre protokollen ved å deponere et tiltredelsesdokument hos den midlertidige depositaren. § 4 En stats tiltredelse til COTIF 1980 i samsvar med dens artikkel 23 gjelder både COTIF 1980 og overenskomsten i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll, når staten har inngitt søknad etter at denne protokoll er åpnet for undertegning, men før den er trådt i kraft. Artikkel 4 Ikrafttredelse § 1 Denne protokoll trer i kraft den første dag i den tredje måned etter den måned den midlertidige depositaren har underrettet medlemsstatene om deponeringen av dokumentet som oppfyller vilkårene i artikkel 20 § 2 i COTIF 1980. De stater som var medlemsstater på det tidspunkt den femte Generalforsamlingen fattet beslutningen, og som fremdeles er medlemsstater på det tidspunkt vilkårene for ikrafttredelse av denne protokoll er oppfylt, betraktes som medlemsstater etter nevnte artikkel 20 § 2. § 2 Artikkel 3 får likevel anvendelse fra undertegningen av denne protokoll. Artikkel 5 Erklæringer og forbehold Erklæringer og forbehold etter artikkel 42 § 1 i overenskomsten i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll, kan avgis eller fremsettes når som helst, seiv før denne protokoll trer i kraft. Disse får virkning på det tidspunkt denne protokoll trer i kraft. Artikkel 6 Overgangsbestemmelser § 1 Senest seks måneder etter at denne protokoll er trådt i kraft, skal Generalsekretæren i OTIF sammenkalle Generalforsamlingen for å: a) oppnevne medlemmene i Administrasjonskomiteen for neste periode (artikkel 14 § 2, bokstav b) i COTIF i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll) b) fix, for a period of six years, the maximum amount that the expenditure of the Organisation may reach during each financial period (Article 14 § 2, letter e) of COTIF in the version in the Annex to this Protocol), and c) proceed, if appropriate, to the election of the Secretary General (Article 14 § 2, letter c) of COTIF in the version in the Annex to this Protocol). § 2 At the latest three months after the entry into force of this Protocol, the Secretary General of OTIF shall convene the Committee of Technical Experts. § 3 After the entry into force of this Protocol, the mandate of the Administrative Committee, determined in accordance with Article 6 § 2, letter b) of COTIF 1980, shall terminate on the date fixed by the General Assembly which must coincide with the beginning of the mandate of the members and deputy members of the Administrative Committee designated by the General Assembly (Article 14 § 2, letter b) of COTIF in the version in the Annex to this Protocol). § 4 The mandate of the Director General of the Central Office, in office at the time of entry into force of this Protocol, shall terminate on the expiration of the period for which he has been appointed in accordance with Article 7 § 2, letter d) of COTIF 1980. He shall exercise, from the time of entry into force of this Protocol, the functions of Secretary General. § 5 Even after the entry into force of this Protocol, the relevant provisions of Articles 6, 7 and 11 of COTIF 1980 shall remain applicable with regard to a) the auditing of the accounts and the approval of the annual accounts of the Organisation, b) the fixing of the definitive contributions of the Member States to the expenses of the Organisation, c) the payment of contributions, d) the maximum amount that the expenditure of the Organisation may reach during a fiveyear period, fixed before the entry into force of this Protocol. Letters a) to c) refer to the year during which this Protocol enters into force as well as to the year which precedes that year. § 6 The definitive contributions of the Member States due for the year during which this Protocol enters into force, shall be calculated on the basis of Article 11 § 1 of COTIF 1980. b) fastsette, for en periode på seks år, Organisasjonens utgiftstak for hver budsjettperiode (artikkel 14 § 2, bokstav e) i COTIF i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll) og c) eventuelt foreta valg av Generalsekretæren (artikkel 14 § 2, bokstav c) i COTIF i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll). § 2 Senest tre måneder etter at denne protokoll er trådt i kraft, skal Generalsekretæren i OTIF sammenkalle Den tekniske ekspertkomité. § 3 Etter at denne protokoll er trådt i kraft, skal Administrasjonskomiteens mandat fastsatt i samsvar med artikkel 6 § 2, bokstav b) i COTIF 1980, opphøre på den dato Generalforsamlingen bestemmer; der datoen skal sammenfalle med starten på mandatet til Administrasjonskomiteens medlemmer og varamedlemmer, som er oppnevnt av Generalforsamlingen (artikkel 14 § 2, bokstav b) i COTIF i den versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll). § 4 Mandatet til Sentralbyråets sittende Generaldirektør på det tidspunkt denne protokoll trer i kraft, opphører ved utgangen av den perioden vedkommende er blitt utnevnt for, i samsvar med artikkel 7 § 2, bokstav d) i COTIF 1980. Fra denne protokollens ikrafttredelse skal vedkommende utøve vervet som Generalsekretær. § 5 Seiv etter at denne protokoll er trådt i kraft, skal de relevante bestemmelser i artikkel 6, 7 og 11 i COTIF 1980 fortsatt gjelde med hensyn til: a) revisjon av Organisasjonens regnskap og godkjenning av dens årsregnskap, b) fastsettelse av medlemsstatenes endelige bidrag til Organisasjonens utgifter, c) innbetaling av bidrag, d) Organisasjonens utgiftstak over et tidsrom på fem år, som fastsettes før denne protokollens ikrafttredelse. Bokstav a) til c) gjelder det året denne protokoll trer i kraft, og året forut for dette. § 6 Medlemsstatenes endelige bidrag for det året denne protokoll trer i kraft, beregnes på grunnlag av artikkel 11 § 1 i COTIF 1980. Convention in the version in the Annex to this Protocol is greater than that for the year 1999, the General Assembly may determine the contribution of that State for the three years which follow the year of entry into force of this Protocol, taking account of the following principles : a) the basis for the determination of the transitional contribution shall be the minimum contribution pursuant to Article 26 § 3 above referred to or the contribution due for the year 1999 if this is greater than the minimum contribution; b) the contribution shall be adapted progressively in three steps at most to arrive at the amount of the definitive contribution calculated pursuant to Article 26 above referred to. Hiis provision shall not apply to Member States which owe the minimum contribution which, in any event, shall remain due. § 8 Contracts of carriage of passengers or goods in international traffic between Member States, concluded pursuant to the CIV Uniform Rules 1980 or the CIM Uniform Rules 1980, shall remain subject to the Uniform Rules in force at the time of the conclusion of the contracts even after the entry into force of this Protocol. § 9 Mandatory provisions of the CUV Uniform Rules and of the CUI Uniform Rules shall apply to contracts concluded before the entry into force of this Protocol one year after its entry into force. Article 7 Texts of the Protocol § 1 This Protocol shall be concluded and signed in the English, French and German languages. In the case of divergence, the French text shall prevail. § 2 On a proposal by one of the Member States conceraed, the Organisation shall publish official translations of this Protocol in other languages, if one of these languages is an official language in the territory of at least two Member States. These translations shall be prepared in cooperation with the competent services of the Member States concerned. In witness whereof, the undersigned plenipotentiaries duly authorised by their respective Governments have signed this Protocol. versjon som fremgår av vedlegget til denne protokoll, overstiger bidraget fastsatt for året 1999, kan Generalforsamlingen, etter anmodning fra denne medlemsstat, fastsette denne statens bidrag for tre år som folger etter det året denne protokollen trer i kraft, idet det tas hensyn til følgende prinsippen a) grunnlaget for fastsettelse av overgangsbidrag er minstebidraget i henhold til artikkel 26 § 3 nevnt ovenfor, eller bidraget fastsatt for året 1999 dersom dette er høyere enn minstebidraget, b) bidraget justeres gradvis i tre etapper maksimum for å komme fram til beløpet for det endelige bidraget beregnet i samsvar med artikkel 26 ovenfor. Denne bestemmelse gjelder ikke medlemsstater som skylder minstebidraget, som uansett skal betaies. § 8 Avtaler om transport av reisende eller av gods i internasjonal trafikk mellom medlemsstatene, som er inngått i samsvar med De enhetlige rettsregler CIV 1980 eller De enhetlige rettsregler CIM 1980, er fortsatt underlagt de gjeldende enhetlige rettsregler på det tidspunkt avtalene ble inngått, seiv etter at denne protokollen er trådt i kraft. § 9 Bindende bestemmelser i De enhetlige rettsregler CUV og De enhetlige rettsregler CUI får anvendelse for kontrakter inngått før denne protokoll trer i kraft, ett år etter protokollens ikrafttredelse. Artikkel 7 Protokollteksten § 1 Denne protokoll er inngått og undertegnet på fransk, tysk og engelsk. Ved uoverensstemmelse skal den franske teksten gå foran. § 2 Etter forslag fra en av de berørte medlemsstater, skal Organisasjonen utgi offisielle oversettelser av denne protokoll på andre språk, i den grad et av disse språkene er offisielt språk i minst to medlemsstater. Disse oversettelsene skal utarbeides i samarbeid med de kompetente tjenester i vedkommende medlemsstater. Til bekreftelse på dette har de undertegnede befullmektigede, som mottatt behørige fullmakter av sine respektive regjeringer, undertegnet denne protokoll. Done at Vilnius on 3 June 1999, in one original in each of the English, French and German languages; these originals shall remain deposited in the archives of OTIF. Certified copies shall be sent to each of the Member States. For the Republic of Albania: For the People's Democratic Republic of Algeria: For the Federal Republic of Germany : For the Republic of Austria : For the Kingdom of Belgium : For Bosnia and Herzegovina: For the Republic of Bulgaria : For the Republic of Croatia : For the Kingdom of Denmark : For the Kingdom of Spain : For the Republic of Finland : For the French Republic : For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland: For the Hellenic Republic : For the Republic of Hungary : For the Republic of Iraq : For the Islamic Republic of Iran : For Ireland: For the Italian Republic : For the Lebanese Republic : For the Principality of Liechtenstein : For the Republic of Lithuania : For the Grand Duchy of Luxembourg : For the Former Yugoslav Republic of Macedonia : For the Kingdom of Morocco : For the Principality of Monaco : For the Kingdom of Norway : For the Kingdom of the Netherlands : For the Republic of Poland : For the Portuguese Republic : For Romania: For the Slovak Republic : For the Republic of Slovenia : For the Kingdom of Sweden : For the Swiss Confederation : For the Syrian Arab Republic : For the Czech Republic : For the Republic of Tunisia : For the Republic of Turkey : Utferdiget i Vilnius, 3. juni 1999, i ett originaleksemplar på hvert av språkene fransk, tysk og engelsk; disse originaleksemplarene skal være deponert i OTIFs arkiver. Bekreftede kopier av disse vil bli oversendt hver enkelt medlemsstat. For Republikken Albania: For Den demokratiske folkerepublikken Algerie: For Kongeriket Belgia: For Republikken Bosnia-Hercegovina: For Republikken Bulgaria: For Kongeriket Danmark: For Finland: For Republikken Frankrike: For Hellas: For Irak: For Den islamske republikken Iran: For Republikken Irland, For Republikken Italia: For Republikken Kroatia: For Den tidligere jugoslaviske republikken Makedonia: For Republikken Libanon: For Fyrstedømmet Liechtenstein: For Republikken Litauen: For Storhertugdømmet Luxembourg: For Kongeriket Marokko: For Fyrstedømmet Monaco: For Kongeriket Nederland: For Kongeriket Norge: For Republikken Polen: For Republikken Portugal: For Republikken Romania: For Den slovakiske republikken: For Republikken Slovenia: For Republikken Spania: For Kongeriket Sverige: For Det forente kongerike Storbritannia og Nord- Irland: For Det sveitsiske edsforbund: For Den arabiske republikken Syria: For Den tsjekkiske republikken: For Republikken Tunisia: For Republikken Tyrkia: For Forbundsrepublikken Tyskland: For Republikken Ungarn: For Republikken Østerrike: Convention concerning International Carriage by Rail (COTIF) of 9 May 1980 in the version of the Protocol of Modification of 3 June 1999 Title I General Provisions Article 1 Intergovernmental Organisation § 1 The Parties to this Convention shall constitute, as Member States, the Intergovernmental Organisation for International Carriage by Rail (OTIF), hereinafter called «the Organisation». § 2 The headquarters of the Organisation shall be at Berne. The General Assembly may decide to locate it at another place in one of the Member States. § 3 The Organisation shall have legal personality. It shall in particular have the capacity to enter into contracts, to acquire and dispose of immovable and movable assets and to be a party to legal proceedings. § 4 The Organisation, members of its staff, experts called in by it and representatives of Member States shall enjoy such privileges and immunities as are necessary to discharge their duties, subject to the conditions laid down in the Protocol on the Privileges and Immunities of the Organisation, annexed to the Convention. § 5 Relations between the Organisation and the State in which it has its headquarters shall be regulated by a Headquarters Agreement. §6 The working languages of the Organisation shall be English, French and German. The General Assembly may introduce other working languages. Article 2 Aim of the Organisation § 1 The aim of the Organisation shall be to promote, improve and facilitate, in all respects, international traffic by rail, in particular by a) establishing systems of uniform law in the following fields of law : 1. contract of international carriage of passengers and goods in international through traffic by rail, including complementary carriage by other modes of transport subject to a single contract; 2. contract of use of wagons as means of transport in international rail traffic; 3. contract of use of infrastructure in international rail traffic; Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 i henhold til Protokoll om endring av 3. juni 1999 Del I Alminnelige bestemmelser Artikkel 1 Mellomstatlig organisasjon § 1 Partene i denne overenskomst danner, i egenskap av medlemsstater, Den mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk (OTIF), heretter kalt «Organisasjonen». § 2 Organisasjonen har sitt hovedsete i Bern. Generalforsamlingen kan beslutte å legge det til et annet sted i en av medlemsstatene. § 3 Organisasjonen er en juridisk person. Den kan særlig inngå avtaler, erverve og avhende fast eiendom og løsøre samt være part i en rettssak. § 4 Organisasjonen, dens personale, de sakkyndige Organisasjonen innkaller samt medlemsstatenes representanter har de privilegier og den immunitet som er nødvendig for å kunne utføre sine oppgåver, på de vilkår som er nærmere fastsatt i protokoll om privilegier og immunitet for Organisasjonen, som følger som vedlegg til overenskomsten. § 5 Forholdet mellom Organisasjonen og den stat hvor den har sitt hovedsete, reguleres i en hovedseteavtale. § 6 Organisasjonens arbeidsspråk er fransk, tysk og engelsk. Generalforsamlingen kan innføre andre arbeidsspråk. Artikkel 2 Organisasjonens mål § 1 Organisasjonen har som mål å fremme, bedre og lette internasjonal jernbanetrafikk på alle mater, særlig ved å: a) etablere enhetlige rettsordninger på følgende rettsområder: 1. avtale om transport av reisende og gods i internasjonal gjennomgangstrafikk på jernbane, herunder tilleggstransport som omfatter bruk av andre transportmidler og som er gjenstand for kun én avtale, 2. avtale om bruk av jernbanevogner som transportmiddel i internasjonal jernbanetrafikk, 3. Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Ora lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) 4. carriage of dangerous goods in international rail traffic; b) contributing to the removal, in the shortest time possible, of obstacles to the crossing of frontiers in international rail traffic, while taking into account special public interests, to the extent that the causes of these obstacles are within the responsibility of States; c) contributing to interoperability and technical harmonisation in the railway field by the validation of technical standards and the adoption of uniform technical prescriptions; d) establishing a uniform procedure for the technical admission of railway material intended for use in international traffic; e) keeping a watch on the application of all the rules and recommendations established within the Organisation; f) developing the systems of uniform law, rules and procedures referred to in letters a) to e) taking account of legal, economic and technical developments. § 2 The Organisation may a) within the framework of the aim referred to in § 1, elaborate other systems of uniform law; b) constitute a framework within which the Member States can elaborate other international conventions aiming to promote, improve and facilitate international rail traffic. Article 3 International cooperation § 1 The Member States undertake to concentrate their international cooperation in the railway field, in principle, within the framework of the Organisation, and this to the extent that there exists a coherence in the tasks which are attributed to it in accordance with Articles 2 and 4. To attain this objective, the Member States will adopt all measures necessary and useful in order that the international multilateral conventions and agreements in force to which they are contracting parties should be adapted, to the extent that these conventions and agreements concern international cooperation in the railway field and attribute competences to other intergovernmental or non-governmental organisations which cut across the tasks attributed to the Organisation. 4. transport av farlig gods i internasjonal jernbanetrafikk, b) bidra til, samtidig som det tas hensyn til særlige offentlige interesser, at hindringer for grensepassering i internasjonal jernbanetrafikk snarest mulig fjernes, i den utstrekning årsaken til slike hindringer hører under statenes ansvarsområde, c) bidra til samtrafikkevne og teknisk harmonisering innen jernbanesektoren gjennom godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser, d) utarbeide en enhetlig prosedyre for teknisk godkjenning av jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk, e) påse at alle de regler og anbefalinger som Organisasjonen har vedtatt, blir gjennomført, f) utvikle enhetlige rettsordninger, regler og prosedyrer omhandlet i bokstav a) til e) som tar hensyn til den rettslige, økonomiske og tekniske utvikling. § 2 Organisasjonen kan a) innenfor rammen av målene omhandlet i § 1, utarbeide andre enhetlige rettsordninger, b) danne en ramme der medlemsstatene kan utarbeide andre internasjonale konvensjoner som har som mål å fremme, bedre og lette internasjonal jernbanetrafikk. Artikkel 3 Internasjonalt samarbeid § 1 Medlemsstatene forplikter seg til å konsentrere sitt internasjonale samarbeid på jernbaneområdet først og fremst innenfor Organisasjonen, i den grad det finnes en sammenheng med de oppgåvene Organisasjonen er tildelt etter artikkel 2 og 4. For å nå dette målet vil medlemsstatene treffe alle nødvendige og hensiktsmessige tiltak for å tilpasse internasjonale multilaterale konvensjoner og avtaler som de er parter i, i den grad disse konvensjoner og avtaler gjelder internasjonalt samarbeid på jernbaneområdet og gir andre mellomstatlige eller ikke-statlige organisasjoner myndighet som er sammenfallende med de oppgåvene Organisasjonen er tildelt. Agreement, shall not prevail over their obligations as members of the European Communities or States parties to the European Economic Area Agreement. Article 4 Taking on and transfer of attributions § 1 By a decision of the General Assembly, the Organisation shall be authorised to take on, within the framework of its aim as defined in Article 2, the attributions, resources and obligations which may be transferred to it by other intergovernmental organisations by virtue of agreements concluded with those organisations. § 2 The Organisation may, by a decision of the General Assembly, transfer to other intergovernmental organisations attributions, resources and obligations, by virtue of agreements concluded with those organisations. § 3 The Organisation may, with the approval of the Administrative Committee, take on administrative functions related to its aim and which are entrusted to it by a Member State. The expenses of the Organisation, arising out of these functions, shall be met by the Member State concerned. /Art/c/e 5 Special obligations of the Member States § 1 The Member States agree to adopt all appropriate measures in order to facilitate and accelerate international rail traffic. To that end, each Member State undertakes, to the extent possible, to a) eliminate any useless procedure, b) simplify and standardise the formalities already required, c) simplify frontier checks. § 2 In order to facilitate and improve international rail traffic, the Member States agree to lend their support to attain the highest possible degree of uniformity in the regulations, standards, procedures and methods of organisation relating to railway vehicles, railway personnel, railway infrastructure and auxiliary services. § 3 The Member States agree to facilitate the conclusion of agreements between infrastructure managers intended to optimise international rail traffic. samarbeidsområde, går ikke foran deres forpliktelser som medlemmer av De europeiske fellesskap eller parter i Avtalen om Det europeiske økonomiske samarbeidsområde. Artikkel 4 Overtakelse og overføring av oppgåver § 1 Etter beslutning truffet i Generalforsamlingen har Organisasjonen adgang til å overta i samsvar med målene fastlagt i artikkel 2, de oppgåver, midler og forpliktelser som den eventuelt får overført fra andre mellomstatlige organisasjoner i henhold til avtaler inngått med disse organisasjonene. § 2 Organisasjonen kan, etter beslutning truffet av Generalforsamlingen, overføre oppgåver, midler og forpliktelser til andre mellomstatlige organisasjoner i henhold til avtaler inngått med disse organisasjonene. § 3 Organisasjonen kan, med Administrasjonskomiteens samtykke, påta seg administrative oppgåver som har tilknytning til dens mål, og som den blir tillagt av en medlemsstat. Organisasjonens utgifter som følge av disse oppgåvene skal dekkes av vedkommende medlemsstat. Artikkel 5 Medlemsstatenes særskilte forpliktelser § 1 Medlemsstatene er enige om å vedta alle egnede tiltak for å lette og påskynde internasjonal jernbanetrafikk. For dette formål forplikter hver medlemsstat seg til, i den utstrekning det er mulig: a) å avskaffe alle unødvendige prosedyrer, b) å forenkle og standardisere de formaliteter som fremdeles kreves, c) å forenkle grensekontrollene. § 2 For å lette og forbedre internasjonal jernbanetrafikk, er medlemsstatene enige om å bidra til å skape mest mulig enhetlige bestemmelser, standarder, prosedyrer og organisasjonsmetoder for jernbanevogner, jernbanepersonell, jernbaneinfrastruktur og tilleggstenester. § 3 Medlemsstatene er enige om å tilrettelegge for inngåelse av avtaler mellom infrastrukturforvaltere som tar sikte på å optimalisere internasjonal jernbanetrafikk. Article 6 Uniform Rules § 1 So far as declarations are not made in accordance with Article 42 § 1, first sentence, international rail traffic and admission of railway material to use in international traffic shall be governed by: a) the «Uniform Rules concerning the Contract of International Carriage of Passengers by Rail (CIV)», forming Appendix Ato the Convention, b) the «Uniform Rules concerning the Contract of International Carriage of Goods by Rail (CIM)», forming Appendix B to the Conven-1 tion, c) the «Regulation concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID)», forming Appendix C to the Convention, d) the «Uniform Rules concerning Contracts of Use of Vehicles in International Rail Traffic (CUV)», forming Appendix D to the Convention, e) the «Uniform Rules concerning the Contract of Use of Infrastructure in International Rail Traffic (CUI)», forming Appendix E to the Convention, f) the «Uniform Rules concerning the Validation of Technical Standards and the Adoption of Uniform Technical Prescriptions applicable to Railway Material intended to be used in International Traffic (APTU)», forming Appendix F to the Convention, g) the «Uniform Rules concerning Technical Admission of Railway Material used in International Traffic (ATMF)», forming Appendix G to the Convention, h) other systems of uniform law elaborated by the Organisation pursuant to Article 2 § 2, letter a), also forming Appendices to the Convention. § 2 The Uniform Rules, the Regulation and the systems listed in § 1, including their Annexes, shall form an integral part of the Convention. Article 7 Definition of the expression «Convention» In the following provisions the expression «Convention» covers the Convention itself, the Protocol referred to in article 1 § 4 and the Appendices referred to in Article 6, including their Annexes. Artikkel 6 De enhetlige rettsregler § 1 Internasjonal jernbanetrafikk og godkjenning av jernbanemateriell for bruk i internasjonal trafikk reguleres, såfremt ingen erklæringer er avgitt eller forbehold er fremsatt i samsvar med artikkel 42 § 1 første punktum, av: a) «Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV)» - som utgjør bilag A til overenskomsten, b) «Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM)» - som utgjør bilag B til overenskomsten, c) «Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID)» - som utgjør bilag C til overenskomsten, d) «Enhetlige rettsregler for avtaler om bruk av vogner i internasjonal jernbanetrafikk (CUV)» - som utgjør bilag D til overenskomsten, e) «Enhetlige rettsregler for avtaler om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI)» - som utgjør bilag E til overenskomsten, f) «Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU)» - som utgjør bilag F til overenskomsten, g) «Enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanemateriell som nyttes i internasjonal trafikk (ATMF)» - som utgjør bilag G til overenskomsten, h) andre enhetlige rettsordninger utarbeidet av Organisasjonen i samsvar med artikkel 2 § 2 bokstav a) som også er bilag til overenskomsten. § 2 De enhetlige rettsregler, regler og rettsordningene nevnt i § 1 utgjør med sine vedlegg en integrert del av overenskomsten. Artikkel 7 Definisjon av begrepet «overenskomst» I de følgende bestemmelser omfatter uttrykket «overenskomst» overenskomsten seiv, protokollen nevnt i artikkel 1 § 4 og bilagene nevnt i artikkel 6 med deres vedlegg. Title II Common Provisions Article 8 National law § 1 When interpreting and applying the Convention, its character of international law and the necessity to promote uniformity shall be taken into account. § 2 In the absence of provisions in the Convention, national law shall apply. § 3 «National law» means the law of the State in which the person entitled asserts his rights, including the rules relating to conflict of laws. Article 9 Unit of account § 1 The unit of account referred to in the Appendices shall be the Special Drawing Right as defined by the International Monetary Fund. § 2 The value in Special Drawing Rights of the national currency of a Member State which is a member of the International Monetary Fund shall be calculated in accordance with the method applied by the International Monetary Fund for its own operations and transactions. § 3 The value in Special Drawing Rights of the national currency of a Member State which is not a member of the International Monetary Fund shall be calculated by the method determined by that State. This calculation must express in the national currency a real value as close as possible to that which would result from the application of § 2. § 4 For a Member State which is not a member of the International Monetary Fund and whose legislation does not permit the application of § 2 or § 3 above, the unit of account referred to in the Appendices shall be deemed to be equal to three gold francs. The gold franc is defined as 10/31 of a gramme of gold of millesimal fineness 900. The conversion of the gold franc must express in the national currency a real value as close as possible to that which would result from the application of § 2. § 5 Within three months after the entry into force of the Convention and each time that a change occurs in their method of calculation or in the value of their national currency in relation to the unit of account, States shall notify the Secretary General of their method of calculation in accordance with § 3 or of the results of the conversion in accordance with § 4. The latter shall inform the Member States of these notifications. Del II Fellesbestemmelser Artikkel 8 Nasjonal rett § 1 Ved fortolkning og gjennomføring av overenskomsten skal det tas hensyn til dens folkerettslige karakter og til nødvendigheten av å fremme enhetlighet §2l mangel av bestemmelser i overenskomsten, skal nasjonal rett gjelde. § 3 Med nasjonal rett menes retten i den stat der rettighetshaver gjør sine rettigheter gjeldende, herunder reglene om lovkonflikt. Artikkel 9 Regneenhet § 1 Den regneenhet som er fastsatt i bilagene, er den spesielle trekkrettighet, slik denne er definert av Det internasjonale pengefond. § 2 En medlemsstat som også er medlem i Det internasjonale pengefond, beregner verdien av egen valuta, uttrykt i spesielle trekkrettigheter, etter den metode Det internasjonale pengefond nytter for sine egne operasjoner og transaksjoner. § 3 En medlemsstat som ikke er medlem i Det internasjonale pengefond, beregner verdien av egen valuta, uttrykt i spesielle trekkrettigheter, slik som bestemt av denne stat. Denne beregningen må i nasjonal valuta i størst mulig grad gi samme reelle verdi som etter beregningen i § 2. § 4 For en medlemsstat som ikke er medlem av Det internasjonale pengefond, og hvis lovgivning ikke tillater anvendelse av § 2 eller § 3, skal regneenheten oppgitt i bilagene anses å være lik 3 gullfrancs. Gullfranc er definert med vekt 10/31 gram gull og 0,900 finnet. Omregningen av gullfranc må i nasjonal valuta i størst mulig grad gi samme reelle verdi som etter beregningen i § 2. § 5 Innen tre måneder etter at overenskomsten er trådt i kraft og alltid ved endring i statenes beregningsmetode eller i verdien av deres nasjonale valuta i forhold til regneenheten, skal statene underrette Generalsekretæren om sin beregningsmetode i samsvar med § 3, eller om resultatet av omregningen i samsvar med § 4. Den sistnevnte skal underrette de øvrige medlemsstatene om dette. § 6 An amount expressed in units of account shall be converted into the national currency of the State of the court or tribunal seized. The conversion shall be made in accordance with the value of the corresponding currency on the day of the judicial decision or on the day agreed between the parties. Article 10 Supplementary provisions § 1 Two or more Member States or two or more carriers may agree supplementary provisions for the execution of the CIV Uniform Rules and the CIM Uniform Rules; they may not derogate from these Uniform Rules. § 2 The supplementary provisions referred to in § 1 shall be put into force and published in the manner required by the laws and prescriptions of each State. The supplementary provisions of States and their coming into force shall be notified to the Secretary General. He shall inform the Member States of these notifications. Article 11 Security for costs Security for costs cannot be required in proceedings founded on the CIV Uniform Rules, the CIM Uniform Rules, the CUV Uniform Rules or the CUI Uniform Rules. Article 12 Execution of judgments. Attachment § 1 Judgments pronounced by the competent court or tribunal pursuant to the provisions of the Convention after trial or by default shall, when they have become enforceable under the law applied by that court or tribunal, become enforceable in each of the other Member States on completion of the formalities required in the State where enforcement is to take place. The merits of the case shall not be subject to review. These provisions shall apply also to judicial settlements . § 2 § 1 shall apply neither to judgments which are provisionally enforceable, nor to awards of damages in addition to costs against a plaintiff who fails in his action. § 6 Et beløp uttrykt i regneenheter omregnes til nasjonal valuta i den stat der en sak er brakt inn for retten. Omregningen skjer etter kursen for vedkommende valuta på den dag retten treffer sin avgjørelse eller på den dag partene blir enige om. Artikkel 10 Tilleggsbestemmelser § 1 To eller flere stater eller to eller flere transportører kan bli enige om tilleggsbestemmelser for gjennomføring av De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM; de kan imidlertid ikke fråvike disse enhetlige rettsreglene. § 2 Tilleggsbestemmelsene nevnt i § 1 iverksettes og offentliggjøres i den form som den enkelte stats lover og bestemmelser foreskriver. Statenes tilleggsbestemmelser og deres ikrafttredelse meddeles Organisasjonens generalsekretær. Generalsekretæren gir underretning om dette til de øvrige medlemsstaten Artikkel 11 Sikkerhetsstillelse ved søksmål Ved søksmål på grunnlag av De enhetlige rettsregler CIV, De enhetlige rettsregler CIM, De enhetlige rettsregler CUV eller De enhetlige rettsregler CUI kan det ikke kreves sikkerhet for saksomkostningene. Artikkel 12 Fullbyrdelse av dommer. Beslag. § 1 Dommer, også uteblivelsesdommer, som er avsagt av den kompetente domstol på grunnlag av overenskomsten og som er blitt tvangskraftige etter de lover som dommeren har anvendt, kan tvangsfullbyrdes i hver av de andre medlemsstatene så snart de foreskrevne formaliteter er oppfylt i den stat hvor fullbyrdelsen skal finne sted. Saken kan ikke gjenopptas til ny realitetsbehandling. Disse bestemmelsene gjelder også rettsforlik. § 2 § 1 får ikke anvendelse på dommer som bare har foreløpig tvangskraft, eller på dommer som pålegger saksøkeren å betale en skadeserstatning utover saksomkostningene fordi hans søksmål awises. Rules, owed to one transport undertaking by another transport undertaking not under the jurisdiction of the same Member State, may only be attached under a judgment given by the judicial authority of the Member State which has jurisdiction over the undertaking entitied to payment of the debt sought to be attached. §4Debts arising from a contract subject to the CUV Uniform Rules or the CUI Uniform Rules may only be attached under a judgment given by the judicial authority of the Member State which has jurisdiction over the undertaking entitied to payment of the debts sought to be attached. § 5 Railway vehicles may only be seized on a territory other than that of the Member State in which the keeper has its registered office, under a judgment given by the judicial authority of that State. The term «keeper» means the person who, being the owner or håving the right to dispose of it, exploits the railway vehicle economically in a permanent manner as a means of transport Title 111 Structure and Functioning Article 13 Organs § 1 The functioning of the Organisation shall be ensured by the following organs: a) the General Assembly, b) the Administrative Committee, c) the Revision Committee, d) the Committee of Experts for the Carriage of Dangerous Goods (RID Expert Committee), e) the Rail Facilitation Committee, f) the Committee of Technical Experts, g) the Secretary General. § 2 The General Assembly may decide to establish temporarily other committees for specific tasks. § 3 On the determination of the quorum in the General Assembly or in the Committees referred to in § 1, letters c) to f), Member States which do not have the right to vote (Article 14 § 5, Article 26 § 7 or Article 40 § 4) shall not be taken into account § 4 The chairmanship of the General Assembly, the chairmanship of the Administrative Committee as well as the function of Secretary General must, in principle, be conferred on nationals of different Member States. eller De enhetlige rettsregler CIM, fordringer på et annet transportforetak som ikke tilhører samme medlemsstat, kan det bare tas beslag i disse fordringene etter dom avsagt av domsmyndighetene i den medlemsstat som foretaket som er fordringshaver tilhører. § 4 Ved fordringer som følger av en kontrakt underlagt De enhetlige rettsregler CUV eller De enhetlige rettsregler CUI, kan det bare tas beslag etter dom avsagt av domsmyndighetene i den medlemsstat som foretaket som er fordringshaver tilhører. § 5 Jernbanevogner kan bare beslaglegges i en annen medlemsstat enn den der innehaveren har sitt hovedkontor i medhold av dom avsagt av en domsmyndighet i denne stat. Uttrykket «innehaver» betyr den som på permanent vis står for den økonomiske driften av en jernbanevogn som transportmiddel, enten vedkommende eier den eller har råderett over den. Del 111 Oppbygning og virksomhet Artikkel 13 Organer § 1 Organisasjonens virksomhet blir ivaretatt av følgende organer: a) Generalforsamlingen b) Administrasjonskomiteen c) Revisjonskomiteen d) Ekspertkomiteen for transport av farlig gods (Ekspertkomiteen for RID) e) Komiteen for tilrettelegging av internasjonal jernbanetrafikk f) Teknisk ekspertkomité g) Generalsekretæren § 2 Generalforsamlingen kan beslutte å nedsette andre komiteer på midlertidig basis for å utføre bestemte oppgåver. § 3 Når det skal fastslås om det foreligger beslutningsdyktig antall i Generalforsamlingen eller i komiteene nevnt i § 1 bokstav c) til f), skal de medlemsstater som ikke har stemmerett (artikkel 14 § 5, artikkel 26 § 7 eller artikkel 40 § 4) ikke medregnes. § 4 Formannskapet i Generalforsamlingen, formannskapet i Administrasjonskomiteen samt Generalsekretærens funksjon skal, i prinsippet, tildeles statsborgere fira forskjellige medlemsstater. Article 14 General Assembly § 1 The General Assembly shall be composed of all Member States. § 2 The General Assembly shall: a) establish its rules of procedure; b) designate the members of the Administrative Committee as well as a deputy member for each member and elect the Member State which will provide the chairmanship of it (Article 15 §§l to 3); c) elect the Secretary General (Article 21 § 2); d) issue directives conceraing the activity of the Administrative Committee and the Secretary General; e) fix, for six-year periods, the maximum amount that the expenditure of the Organisation may reach in each budgetary period (article 25); if not, it shall issue directives relating to the limitation of that expenditure for a period no longer than six years; f) decide whether the headquarters of the Organisation should be located at another place (Article 1§ 2); g) take decisions about the introduction of other working languages (Article 1 § 6); h) take decisions about the taking on of other attributions by the Organisation (Article 4 § 1) and the transfer of attributions of the Organisation to another intergovernmental organisation (Article 4 § 2); i) decide, if necessary, on the temporary establishment of other committees for specific tasks (Article 13 §2); j) consider whether the attitude of a State should be regarded as a tacit denunciation (Article 26 §7); k) decide whether to entrust the carrying out of the auditing of the accounts to another Member State than the Headquarters State (Article 27 §1); 1) take decisions about proposals aiming to modify the Convention (Article 33 §§ 2 and 3); m) take decisions about applications for accession submitted to the General Assembly (Article 37 §4); n) take decisions about the conditions of accession of a regional economic integration organisation (Article 38 § 1); o) take decisions about applications for association submitted to it (Article 39 § 1); p) Artikkel 14 Generalforsamlingen § 1 Generalforsamlingen består av alle medlemsstatene. § 2 Generalforsamlingen skal: a) utarbeide sin egen forretningsorden, b) oppnevne medlemmene i Administrasjonskomiteen samt et varamedlem for hver av dem, og velge den medlemsstat som skal ivareta formannskapet ( artikkel 15 §§ 1 til 3), c) velge Generalsekretæren (artikkel 21 § 2), d) gi retningslinjer for Administrasjonskomiteen og Generalsekretærens virksomhet, e) fastsette for et tidsrom på seks år Organisasjonens utgiftstak innenfor hver budsjettperiode (artikkel 25); eller gi retningslinjer for begrensning av disse utgiftene for et tidsrom som ikke kan overstige seks år, f) treffe beslutning om Organisasjonens hovedsete skal legges til et annet sted (artikkel 1 §2), g) treffe beslutning om det skal innføres andre arbeidsspråk (artikkel 1 § 6), h) treffe beslutning om Organisasjonen skal overta andre oppgåver (artikkel 4 § 1) samt om oppgåver i Organisasjonen skal overføres til en annen mellomstatlig organisasjon (artikkel 4 §2), i) beslutte eventuelt å nedsette på midlertidig basis andre komiteer for å utføre bestemte oppgåver (artikkel 13 § 2), j) vurdere om en stats holdning skal betraktes som stilltiende oppsigelse (artikkel 26 § 7), k) treffe beslutning om å overlate til en annen medlemsstat enn hovedsetestaten å utføre revisjon av regnskapet (artikkel 27 § 1), 1) treffe beslutning om forslag om endring av overenskomsten (artikkel 33 §§ 2 og 3), m) treffe beslutning om søknader om tiltredelse som den blir forelagt (artikkel 37 § 4), n) treffe beslutning om vilkårene for tiltredelse for en regional organisasjon for økonomisk integrasjon (artikkel 38 § 1), o) treffe beslutning om søknader om assosiering som den blir forelagt (artikkel 39 § 1), p) of its attributions to another intergovernmental organisation (Article 43); q) take decisions about other questions placed on the agenda. § 3 The Secretary General shall convene the General Assembly once every three years or at the request either of one-third of the Member States or of the Administrative Committee, as well as in the cases referred to in Article 33 §§ 2 and 3 and in Article 37 § 4. He shall send the draft agenda to the Member States at least three months before the opening of the session, in accordance with the conditions defined by the niles of procedure referred to in § 2, letter a). § 4 There shall be a quorum (Article 13 § 3) in the General Assembly when the majority of the Member States are represented there. A Member State may arrange to be represented by another Member State; however a State may not represent more than one other State. § 5 In the case of a vote in the General Assembly concerning modifications of the Appendices to the Convention, Member States which have made a declaration in respect of the Appendix in question pursuant to Article 42 § 1, first sentence, shall not have the right to vote. § 6 The General Assembly shall take its decisions by the majority of the Member States represented at the time of the vote, save in the case of § 2, letters e), f), g), h), 1) and p) as well as of Article 34 § 6, for which the majority shall be two-thirds. However, in the case of § 2, letter 1) the majority shall be two-thirds only in the case of proposals aiming to modify the Convention itself, with the exception of Articles 9 and 27 §§ 2 to 10 and the Protocol referred to in Article 1 §4. § 7 On the invitation of the Secretary General, issued with the agreement of a majority of the Member States, a) States which are not members of the Organisation, b) international organisations and associations håving competence for questions concerning the Organisations activities or dealing with problems which have been placed on the agenda, may attend sessions of the General Assembly in an advisory capacity. Article 15 Administrative Committee § 1 The Administrative Committee shall be composed of a third of the Member States. oppgåver til en annen mellomstatlig organisasjon (artikkel 43), q) treffe beslutning om andre saker som er satt opp på dagsorden. § 3 Generalsekretæren innkaller Generalforsamlingen én gang hvert tredje år eller etter anmodning enten fra en tredjedel av medlemsstatene eller fra Administrasjonskomiteen, samt i de tilfeller som er fastsatt i artikkel 33 §§ 2 og 3 og artikkel 37 § 4. Generalsekretæren skal sende forslag til dagsorden til medlemsstatene senest 3 måneder før åpningen av møtet, i samsvar med de vilkår som er definert i forretningsordenen nevnt i § 2 bokstav a). § 4 Generalforsamlingen er beslutningsdyktig (artikkel 13 § 3) når et flertall av medlemsstatene er representert En medlemsstat kan la seg representere av en annen medlemsstat; en stat kan imidlertid ikke representere mer enn én annen stat. § 5 Dersom Generalforsamlingen skal stemme over endringer i overenskomstens bilag, har de medlemsstater som i samsvar med artikkel 42 § 1 første punktum har avgitt erklæring om det aktuelle bilag, ikke stemmerett. § 6 Generalforsamlingen treffer sine beslutninger med et flertall av de medlemsstater som er representert ved avstemningen, unntatt i tilfellene i § 2 bokstav e), f), g), h), 1) og p) samt i artikkel 34 § 6, der det kreves to tredjedels flertall. I tilfellet i § 2 bokstav 1) kreves det imidlertid to tredjedels flertall bare når det gjelder forslag om endring av selve overenskomsten, med unntak av artikkel 9 og 27 §§ 2 til 10 og protokollen omhandlet i artikkel 1 § 4. § 7 Etter invitasjon fra Generalsekretæren fremsatt i forståelse med flertallet av medlemsstatene, kan a) stater som ikke er medlemmer av Organisasjonen, b) internasjonale organisasjoner og sammenslutninger med myndighet i spørsmål som gjelder Organisasjonens virksomhet, eller som er beskjeftiget med spørsmål som står på dagsorden, delta i Generalforsamlingen i egenskap av rådgiver. Artikkel 15 Administrasjonskomiteen § 1 Administrasjonskomiteen består av en tredjedel av medlemsstatene. § 2 The members of the Committee and one deputy member for each of them as well as the Member State which chairs the Committee shall be designated for three years. The composition of the Committee shall be determined for each period, håving regard in particular to an equitable geographical distribution. A deputy member that becomes a member of the Committee in the course of a period must be designated as a member of the Committee for the period which follows. § 3 If a vacancy occurs or the right to vote of a member is suspended or in the case of absence of a member for two consecutive sessions of the Committee, without the member arranging to be represented by another member in accordance with § 6, the deputy member designated by the General Assembly shall exercise its functions for the remainder of the period. § 4 With the exception of the case referred to in § 3, no Member State may sit on the Committee for more than two full consecutive periods. § 5 The Committee shall: a) establish its rules of procedure; b) conclude the Headquarters Agreement; c) establish the staff regulation for the Organisation; d) appoint, taking account of the ability of the candidates and an equitable geographical distribution, the senior officers of the Organisation; e) establish a regulation concerning the finances and book-keeping of the Organisation; f) approve the work programme, budget, management report and accounts of the Organisation; g) fix, on the basis of the approved accounts, the definitive contributions due from the Member States in accordance with Article 26 for the two previous calendar years, as well as the amount of the treasury advance due from the Member States in accordance with Article 26 § 5 for the current year and the next calendar year; h) determine the attributions of the Organisation which concern all the Member States or only some of the Member States as well as the expenses to be borne, in consequence, by these Member States (Article 26 § 4); i) fix the amount of specific remuneration (Article 26 § 11); j) issue special directives concerning the auditing of accounts (Article 27 § 1); k) approve the taking on of administrative functions by the Organisation (Article 4 § 3) § 2 Medlemmene i komiteen og et varamedlem for hver av dem samt medlemsstaten som leder komiteen oppnevnes for tre år. Komiteens sammensetning bestemmes for hver periode idet hensynet til en rettferdig geografisk fordeling særlig tas i betraktning. Et varamedlem som i løpet av perioden er blitt medlem av komiteen, skal oppnevnes som medlem av komiteen for påfølgende periode. § 3 Dersom en plass blir ledig, dersom stemmeretten til et medlem blir suspendert eller dersom et medlem er fraværende i to komitémøter på rad, uten at det lar seg representere av et annet medlem i samsvar med § 6, skal varamedlemmet som Generalforsamlingen har oppnevnt, utøve dennes verv for resten av perioden. § 4 Med unntak av tilfellene nevnt i § 3, kan ingen medlemsstat delta i komiteen mer enn i to fulle, etterfølgende perioden § 5 Komiteen skal: a) utarbeide sin egen forretningsorden, b) inngå hovedseteavtalen, c) utarbeide Organisasjonens personalreglement, d) utnevne Organisasjonens høyeste tjenestemenn, idet kandidatenes kompetanse og en rettferdig geografisk fordeling tas i betraktning, e) utarbeide Organisasjonens finans- og regnskapsreglement, f) godkjenne Organisasjonens arbeidsprogram, budsjett, forvaltningsrapport og regnskap, g) fastsette på grunnlag av det godkjente regnskapet de endelige bidragene medlemsstatene skal betale i samsvar med artikkel 26 for de to foregående kalenderår, samt det beløp medlemsstatene skal betale i kontantforskudd i samsvar med artikkel 26 § 5 for inneværende år og for neste kalenderår, h) fastlegge Organisasjonens oppgåver som berører alle medlemsstatene eller bare noen av medlemsstatene, samt utgiftene som disse medlemsstatene følgelig skal dekke (artikkel 26 §4), i) fastsette størrelsen på særskilte godtgjørelser (artikkel 26 §11), j) gi spesielle retningslinjer for revisjon av regnskapet (artikkel 27 § 1), k) godkjenne de administrative oppgåver som Organisasjonen påtår seg (artikkel 4 § 3) and fix the specific contributions due from the Member State concerned; 1) send to the Member States the management report, the statement of accounts as well as its decisions and recommendations; m) prepare and send to the Member States, with a view to the General Assembly which is to decide the composition of the Cornmittee, at least two months before the opening of the session, a report on its activity as well as proposals as to how it should be reconstituted (Article 14 § 2, letter b)); n) keep a check on the conduct of business by the Secretary General; o) keep a watch on the proper application of the Convention by the Secretary General and the execution, by the Secretary General, of decisions taken by the other organs; to this end, the Committee may take all measures likely to improve the application of the Convention and of the above mentioned decisions; p) give reasoned opinions on questions which may affect the work of the Organisation and are submitted to the Committee by a Member State or by the Secretary General; q) resolve disputes between a Member State and the Secretary General with respect to his function as Depositary (Article 36 § 2); r) take decisions about applications for suspension of membership (Article 40). § 6 There shall be a quorum in the Administrative Committee when two-thirds of its members are represented there. However, a member may arrange to be represented by another member; no member may however represent more than one other member. § 7 The Committee shall take its decisions by the majority of the members represented at the time of vote. § 8 Unless it decides otherwise, the Committee shall meet at the headquarters of the Organisation. The minutes of its meetings shall be sent to all Member States. § 9 The Chairman of the Committee shall: a) convene the Committee at least once a year as well as at the request of four of its members or of the Secretary General; b) send to the members of the Committee the draft agenda; c) deal, within the limits and under the conditions laid down in the rules of procedure, with urgent questions arising in the interval between meetings; fastsette særlige bidrag vedkommende medlemsstat skal betale, 1) oversende forvaltningsrapporten, kontoutdrag samt sine beslutninger og anbefalinger til medlemsstatene, m) utarbeide med henblikk på den Generalforsamling som skal fastsette dens sammensetning, en rapport om sin virksomhet og forslag til sin nyoppnevnelse, som oversendes medlemsstatene senest 2 måneder før åpningen av Generalforsamlingen (artikkel 14 §2, bokstav b)), n) føre tilsyn med Generalsekretærens forretningsførsel, o) påse at Generalsekretæren anvender overenskomsten på rett måte og iverksetter beslutningene truffet av de øvrige organene; komiteen kan for dette formål treffe alle egnede tiltak for å bedre gjennomføringen av overenskomsten og de nevnte beslutningene, p) gi grunngitte uttalelser om spørsmål som kan berøre Organisasjonens virksomhet, og som forelegges av en medlemsstat eller av Generalsekretæren, q) avgjøre tvister mellom en medlemsstat og Generalsekretæren med hensyn til hans funksjon som depositar (artikkel 36 § 2), r) treffe beslutninger om anmodninger om suspensjon av medlemsskap (artikkel 40). § 6 Komiteen er beslutningsdyktig når to tredjedeler av medlemmene er representert Et medlem kan la seg representere av et annet medlem; et medlem kan imidlertid bare representere ett annet medlem. § 7 Komiteen treffer sine beslutninger med et flertall av medlemmene som er representert under avstemningen. § 8 Med mindre annet er bestemt, trer komiteen sammen der Organisasjonen har sitt hovedsete. Møteprotokollene oversendes alle medlemsstatene. § 9 Komiteens formann skal: a) innkalle komiteen minst én gang i året, samt etter anmodning fra fire av dens medlemmer eller fira Generalsekretæren, b) oversende forslag til dagsorden til komiteens medlemmer, c) Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTTF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) d) sign the Headquarters Agreement referred to in §5, letter b). § 10 The Committee may, within the limits of its own responsibilities, instruct the Chairman to cany out certain specific tasks. Article 16 Other Committees § 1 The Committees referred to in Article 13 § 1, letters c) to f) and § 2 shall be composed, in principle, of all Member States. When the Revision Committee, the RID Expert Committee or the Committee of Technical Experts deliberate and take decisions, within the limits of their competence, about modifications of the Appendices to the Convention, Member States which have made a declaration in respect of the Appendices in question pursuant to Article 42 § 1, first sentence, shall not be members of the Committee concerned. § 2 The Secretary General shall convene the Committees either on his own initiative or at the request of five Member States or of the Administrative Committee. The Secretary General shall send the draft agenda to the Member States at least two months before the opening of the meeting. § 3 A Member State may arrange to be represented by another Member State; no State may however represent more than two other States. § 4 Each Member State represented shall have one vote. A proposal shall be adopted if the number of votes in favour is : a) equal to at least one-third of the number of Member States represented at the time of the vote and b) greater than the number of votes against. § 5 On the invitation of the Secretary General, issued with the agreement of a majority of the Member States, a) States which are not members of the Organisation, b) Member States which, however, are not members of the Committee concerned, c) international organisations and associations håving competence for questions concerning the Organisations activities or dealing with problems which have been placed on the agenda, may attend meetings of the Committees in an advisory capacity. § 6 The Committees shall elect for each meeting or for an agreed period a Chairman and one or several Deputy Chairmen. d) undertegne hovedseteavtalen omhandlet i § 5 bokstav b). § 10 Komiteen kan innenfor sitt eget ansvarsområde pålegge formannen å utføre enkelte spesifikke oppgåver. Artikkel 16 Komiteene § 1 Komiteene nevnt i artikkel 13 § 1, bokstav c) til f) og § 2 består i prinsippet av alle medlemsstatene. Når Revisjonskomiteen, Ekspertkomiteen for RID eller Den tekniske ekspertkomiteen behandler saker og treffer beslutninger, innenfor rammen av sitt ansvarsområde, om endringer i bilagene til overenskomsten, skal medlemsstater som har avgitt erklæring om de aktuelle bilagene i samsvar med artikkel 42 § 1, første punktum, ikke være medlem av vedkommende komité. § 2 Generalsekretæren innkaller komiteene enten på eget initiativ eller etter anmodning fra fem medlemsstater, eller etter anmodning fra Administrasjonskomiteen. Generalsekretæren skal oversende medlemsstatene forslag til dagsorden senest to måneder før åpningen av møtet. § 3 En medlemsstat kan la seg representere av en annen medlemsstat; en stat kan imidlertid ikke representere mer enn to andre stater. § 4 Hver medlemsstat som er representert, har rett til én stemme. Et forslag er vedtatt hvis antall jastemmer en a) minst en tredjedel av det antall medlemsstater som er representert ved avstemningen, og b) større enn antall nei-stemmer. § 5 Etter invitasjon fra Generalsekretæren fremsatt i forståelse med flertallet av medlemsstatene, kan a) stater som ikke er medlemmer av Organisasjonen, b) medlemsstater som imidlertid ikke er medlemmer av vedkommende komité, c) internasjonale organisasjoner og sammenslutninger med myndighet i spørsmål som gjelder Organisasjonens virksomhet, eller som er beskjeftiget med spørsmål som står på dagsorden, delta i komiteenes møter i egenskap av rådgiven § 6 Komiteene velger for hvert møte eller for en bestemt periode én formann og én eller flere viseformenn. § 7 The proceedings shall be conducted in the working languages. The substance of what is said during a meeting in one of the working languages shall be translated into the other working languages; proposals and decisions shall be translated in full. § 8 The minutes shall summarise the proceedings. Proposals and decisions shall be reproduced in full. With regard to decisions, the French text shall prevail. The minutes shall be sent to all Member States. § 9 The Committees may appoint working groups to deal with specific questions. § 10 The Committees shall establish their rules of procedure. Article 17 Revision Committee § 1 The Revision Committee shall: a) take decisions, in accordance with Article 33 § 4, about proposals aiming to modify the Convention; b) consider proposals to be submitted, in accordance with Article 33 § 2, to the General Assembly for decision. § 2 There shall be a quorum (Article 13 § 3) in the Revision Committee when the majority of the Member States are represented there. Article 18 RID Expert Committee § 1 The RID Expert Committee shall take decisions, in accordance with Article 33 § 5, about proposals aiming to modify the Convention. § 2 There shall be a quorum (Article 13 § 3) in the RID Expert Committee when one-third of the Member States are represented there. Article 19 Rail Facilitation Committee § 1 The Rail Facilitation Committee shall: a) give its opinion on all questions aiming to facilitate frontier crossing in international rail traffic; b) recommend standards, methods, procedures and practices relating to rail facilitation. § 2 There shall be a quorum (Article 13 § 3) in the Rail Facilitation Committee when one-third of the Member States are represented there. § 7Drøftelsene foregår på arbeidsspråkene. Meningsinnholdet i innlegg som holdes under møtet på ett arbeidsspråk, blir oversatt til de andre arbeidsspråkene. Forslagene og beslutningene blir oversatt i sin helhet. § 8 Protokollene inneholder et sammendrag av drøftelsene. Forslagene og beslutningene inntas i sin helhet. Når det gjelder beslutningene, er den franske teksten avgjørende. Protokollene oversendes til samtlige medlemsstaten § 9 Komiteene kan oppnevne arbeidsgrupper for å behandle bestemte spørsmål. § 10 Komiteene setter opp sin egen forretningsorden. Artikkel 17 Revisjonskomiteen § 1 Revisjonskomiteen skal: a) treffe beslutning i samsvar med artikkel 33 § 4 om forslag om endring av overenskomsten, b) behandle forslag som forelegges Generalforsamlingen til beslutning, i samsvar med artikkel 33 § 2. § 2 Komiteen er beslutningsdyktig (artikkel 13 § 3) når flertallet av medlemsstatene er representert Artikkel 18 Ekspertkomiteen for RID § 1 Ekspertkomiteen for RID skal treffe beslutning i samsvar med artikkel 33 § 5 om forslag om endring av overenskomsten, § 2 Ekspertkomiteen for RID er beslutningsdyktig (artikkel 13 § 3) når en tredjedel av medlemsstatene er representert. Artikkel 19 Komité for tilrettelegging av internasjonal jernbanetrafikk § 1 Komiteen for tilrettelegging av internasjonal jernbanetrafikk skal: a) uttale seg om alle spørsmål som tar sikte på å lette grensepasseringer i internasjonal jernbanetrafikk, b) anbefale standarder, metoder, prosedyrer og praksis som går ut på å lette jernbanetrafikk. § 2 Komiteen for tilrettelegging av internasjonal jernbanetrafikk er beslutningsdyktig (artikkel 13 § 3) Article 20 Committee of Technical Experts § 1 The Committee of Technical Experts shall: a) take decisions, in accordance with Article 5 of the APTU Uniform Rules, about the validation of a technical standard relating to railway material intended to be used in international traffic; b) take decisions, in accordance with Article 6 of the APTU Uniform Rules, about the adoption of a uniform technical prescription relating to the construction, operation, maintenance or relating to a procedure concerning railway material intended to be used in international traffic; c) keep a watch on the application of technical standards and uniform technical prescriptions relating to railway material intended to be used in international traffic and examine their development with a view to their validation or adoption in accordance with the procedures provided for in Articles 5 and 6 of the APTU Uniform Rules; d) take decisions, in accordance with Article 33 § 6, about proposals aiming to modify the Convention; e) deal with all other matters which are assigned to it in accordance with the APTU Uniform Rules and the ATMF Uniform Rules. § 2 There shall be a quorum (Article 13 § 3) in the Committee of Technical Experts, when one-half of the Member States, within the meaning of Article 16 § 1, are represented there. When the Committee is taking decisions about provisions of the Annexes to the APTU Uniform Rules, Member States which have made an objection, in accordance with Article 35 § 4, with regard to the provisions concerned or have made a declaration, in accordance with Article 9 § 1 of the APTU Uniform Rules, shall not have the right to vote. § 3 The Committee of Technical Experts may either validate technical standards or adopt uniform technical prescriptions or reinse to validate or adopt them; it may not under any circumstances modify them. Article 21 Secretary General § 1 The Secretary General shall assume the functions of Secretariat of the Organisation. Artikkel 20 Den tekniske ekspertkomité § 1 Den tekniske ekspertkomiteen skal: a) treffe beslutning i samsvar med artikkel 5 i De enhetlige rettsregler APTU om godkjenning av en teknisk standard for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk, b) treffe beslutning i samsvar med artikkel 6 i De enhetlige rettsregler APTU om innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for bygging, drift, vedlikehold eller prosedyre angående jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk, c) føre tilsyn med anvendelsen av de tekniske standardene og de enhetlige tekniske bestemmelsene for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal jernbanetrafikk og vurderer deres utvikling med henblikk på godkjenning eller innføring av dem i samsvar med fremgangsmåtene i artikkel 5 og 6 i De enhetlige rettsregler APTU, d) treffe beslutning i samsvar med artikkel 33 § 6 om forslag om endring av overenskomsten, e) behandle alle andre saker som den er tillagt i henhold til De enhetlige rettsregler APTU og De enhetlige rettsregler ATMF. § 2 Den tekniske ekspertkomiteen er beslutningsdyktig (artikkel 13 § 3) når halvparten av medlemsstatene definert i artikkel 16 § 1 er representert. For vedtakelse av beslutninger om bestemmelser i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, har de medlemsstater som har gjort innsigelse i samsvar med artikkel 35 § 4 angående de aktuelle bestemmelser, eller som har avgitt erklæring i samsvar med artikkel 9 § 1 i De enhetlige regler APTU, ikke stemmerett. § 3 Den tekniske ekspertkomiteen kan enten godkjenne tekniske standarder eller vedta å innføre enhetlige tekniske bestemmelser, eller nekte å godkjenne eller vedta å innføre dem; den kan ikke under noen omstendigheter endre dem. Artikkel 21 Generalsekretæren § 1 Generalsekretæren ivaretar Organisasjonens sekretariatsoppgaver. § 2 Generalsekretæren velges av Generalforsamlingen for en periode på tre år som kan forlenges maksimum to ganger. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTTF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) § 3 The Secretary General must, in particular : a) assume the functions of Depositary (Article 36); b) represent the Organisation externally; c) send to Member States the decisions taken by the General Assembly and by the Committees (Article 34 § 1, Article 35 § 1); d) carry out the duties entrusted to him by the other organs of the Organisation; e) examine proposals of the Member States aiming to modify the Convention, if necessary with the assistance of experts; f) convene the General Assembly and the other Committees (Article 14 § 3, Article 16 §2); g) send to Member States, in due time, the documents necessary for the meetings of the various organs; h) draw up the work programme, draft budget and management report of the Organisation and submit them to the Administrative Committee for approval (Article 25); i) manage the financial affairs of the Organisation within the limits of the approved budget; j) endeavour, at the request of one of the parties concerned, by using his good offices, to settle disputes between them arising from the interpretation or application of the Convention; k) give, at the request of all parties concerned, an opinion on disputes arising from the interpretation or application of the Convention; 1) assume the functions which are attributed to him by Title V; m) receive Communications from the Member States, international organisations and associations referred to in Article 16 § 5, and from the undertakings (carriers, infrastructure managers, etc.) participating in international rail traffic, and notify them, where appropriate, to the other Member States, international organisations and associations as well as undertakings; n) exercise the management of the staff of the Organisation; o) inform the Member States, in due time, of any vacancy in the posts of the Organisation; p) maintain and publish the lists of lines and services referred to in Article 24. § 4 The Secretary General may, on his own initiative, present proposals aiming to modify the Convention. § 3 Generalsekretæren skal særlig: a) ivareta funksjonen som depositar (artikkel 36), b) representere Organisasjonen eksternt, c) meddele beslutninger truffet av Generalforsamlingen og av komiteene til medlemsstatene (artikkel 34 § 1, artikkel 35 § 1), d) utføre de oppgåver han pålegges av Organisasjonens øvrige organer, e) behandle forslag fra medlemsstatene om endring av overenskomsten, eventuelt med bistand fra eksperter, f) innkalle Generalforsamlingen og komiteene (artikkel 14 § 3, artikkel 16 § 2), g) oversende til medlemsstatene i god tid de dokumenter som trengs til motene ide forskjellige organer, h) utarbeide arbeidsprogram, budsjettforslag og forvaltningsrapport for Organisasjonen og forelegge dem for Administrasjonskomiteen til godkjenning (artikkel 25), i) forvalte Organisasjonens finanser innenfor rammen av det godkjente budsjett, j) etter anmodning fra en av de berørte parter, forsøke ved velvillig mellomkomst å løse tvister som er oppstått mellom partene om fortolkningen eller anvendelsen av overenskomsten, k) etter anmodning fra alle de berørte parter, gi en uttalelse om tvister som er oppstått om fortolkningen eller anvendelsen av overenskomsten, 1) ivareta de oppgåver som er tildelt etter del V, m) motta meldinger fra medlemsstater, internasjonale organisasjoner og sammenslutninger nevnt i artikkel 16 § 5, og foretak (transportører, infrastrukturforvaltere osv.) som deltar i internasjonal jernbanetrafikk, og eventuelt meddele disse til de andre medlemsstatene, internasjonale organisasjoner og sammenslutninger samt til foretak, n) ivareta Organisasjonens personalforvaltning, o) informere medlemsstatene i tide om alle ledige stillinger i Organisasjonen, p) holde løpende oppdatert og offentliggjøre strekningslister som er fastsatt i artikkel 24. § 4 Generalsekretæren kan på eget initiativ legge fram forslag om endring av overenskomsten. Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) Årticle 22 Staff of the Organisation The rights and duties of the staff of the Organisation shall be laid down by the staff regulation established by the Administrative Committee in accordance with Article 15 § 5, letter c). Article 23 Bulletin § 1 The Organisation shall publish a bulletin which shall contain official Communications as well as others necessary or useful with respect to the application of the Convention. § 2 The Communications for which the Secretary General is responsible under the Convention may, if necessary, be made in the form of a publication in the Bulletin. Article 24 Lists of lines or services § 1 The maritime and inland waterway services referred to in Article 1 of the CIV Uniform Rules and of the CIM Uniform Rules, on which carriage is performed in addition to carriage by rail subject to a single contract of carriage, shall be included in two lists : a) the CIV list of maritime and inland waterway services, b) the CIM list of maritime and inland waterway services. § 2 The railway lines of a Member State which has lodged a reservation in accordance with Article 1 § 6 of the CIV Uniform Rules or in accordance with Article 1 § 6 of the CIM Uniform Rules shall be included in two lists in accordance with that reservation: a) the CIV list of railway lines, b) the CIM list of railway lines. § 3 Member States shall send to the Secretary General their notifications concerning the inclusion or deletion of lines or services referred to in §§ 1 and 2. In so far as they link Member States, the maritime and inland waterway services referred to in § 1 shall only be included in the lists with the agreement of those States; for the deletion of such a service, notification by one of those States shall suffice. § 4 The Secretary General shall notify all Member States of the inclusion or deletion of a line or a service. Artikkel 22 Organisasjonens personale Rettighetene og pliktene til Organisasjons personale fastsettes i personalreglementet utarbeidet av Administrasjonskomiteen i samsvar med artikkel 15 § s bokstave). Artikkel 23 Bulletinen § 1 Organisasjonen utgir en bulletin som inneholder offisielle meddelelser samt opplysninger som er nødvendige og hensiktsmessige i forbindelse med gjennomføringen av overenskomsten. § 2 De meddelelser Generalsekretæren har ansvaret for i henhold til overenskomsten, kan eventuelt foretas i form av en kunngjøring i bulletinen. Artikkel 24 Strekningslister § 1 Maritime linjer og linjer på innenlands vannveier omhandlet i artikkel 1 i De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM, der det utføres transport som er gjenstand for bare én transportavtale i tillegg til transport med jernbane, er oppført i to lister: a) CIV-listen over maritime linjer og linjer på innenlands vannveier, b) CIM-listen over maritime linjer og linjer på innenlands vannveier. § 2 Jernbanelinjene til en medlemsstat som har tatt forbehold i samsvar med artikkel 1 § 6 i De enhetlige rettsregler CIV eller i samsvar med artikkel 1 § 6 i De enhetlige rettsregler CIM, er oppført i to lister i samsvar med nevnte forbehold: a) CIV-listen over jernbanelinjer, b) CIM-listen over jernbanelinjer, § 3 Medlemsstatene skal oversende Generalsekretæren sine meldinger om oppføring eller stryking av linjer omhandlet i §§ 1 og 2. Maritime linjer og linjer på innenlands vannveier som er omhandlet i § 1 og som knytter medlemsstater sammen, oppføres bare etter samtykke fra disse statene; for å stryke en slik linje er det nok med melding fra én av statene. § 4 Generalsekretæren skal underrette alle medlemsstatene om oppføring eller stryking av en linje. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COITF-loven) railway lines referred to in § 2 shall be subject to the provisions of the Convention on the expiration of one month running from the date of the notification of their inclusion by the Secretary General. Such a service or line shall cease to be subject to the provisions of the Convention on the expiration of three months running from the date of the notification of the deletion by the Secretary General, save in respect of carriage underway which must be finished. Title IV Finances Article 25 Work programme. Budget. Accounts. Management report § 1 The work programme, budget and accounts of the Organisation shall cover a period of two calendar years. § 2 The Organisation shall publish a management report at least every two years. § 3 The total amount of expenditure of the Organisation shall be fixed, for each budgetary period, by the Administrative Committee on a proposal by the Secretary General. Article 26 Financing the expenditure § 1 Subject to §§ 2 to 4, the expenditure of the Organisation, not covered by other receipts, shall be met by the Member States as to two fifths on the basis of the United Nations system of apportioning contributions, and as to three fifths in proportion to the total length of railway infrastructure as well as of the maritime and inland waterway services included in accordance with Article 24 § 1. However, maritime and inland waterway services shall count only in respect of one-half of the length of their routes. § 2 When a Member State has lodged a reservation in accordance with Article 1 § 6 of the CIV Uniform Rules or in accordance with Article 1 § 6 of the CIM Uniform Rules, the contribution formula referred to in § 1 shall be applied as follows : a) instead of the total length of railway infrastructure on the territory of that Member State only the length of railway lines included in accordance with Article 24 § 2 shall be taken into account; b) innenlands vannveier omhandlet i § 1 og transport på jernbanelinjer omhandlet i § 2 etter utløpet av én måned regnet fra den dato Generalsekretæren ga underretning om oppføringen. Bestemmelsene i overenskomsten opphører å gjelde for en slik linje etter utløpet av tre måneder regnet fra den dato Generalsekretæren ga underretning om stryking, med unntak for transporter som er underveis og som må gjennomføres. Del IV Finanser Artikkel 25 Arbeidsprogram. Budsjett. Regnskap. Forvaltningsrapport. § 1 Organisasjonens arbeidsprogram, budsjett og regnskap skal dekke en periode på to kalenderår. § 2 Organisasjonen skal utgi en forvaltningsrapport minst hvert annet år. § 3 Organisasjonens samlede utgifter fastsettes for hver budsjettperiode av Administrasjonskomiteen etter forslag fra Generalsekretæren. Artikkel 26 Finansiering av utgiftene § 1 Med forbehold for §§ 2 til 4 skal medlemsstatene bære Organisasjonens utgifter som ikke dekkes av andre inntekter; to femtedeler dekkes av medlemsstatene etter fordelingsnøkkelen i De forente nasjoners bidragssystem, og tre femtedeler i forhold til den samlede lengden på jernbaneinfrastrukturen og på de maritime linjene og linjene på innenlands vannveier oppført i samsvar med artikkel 24 § 1. For de maritime linjene og linjene på innenlands vannveier medregnes imidlertid bare halvparten av lengden. § 2 Når en medlemsstat har tatt et forbehold i samsvar med artikkel 1 § 6 i De enhetlige rettsregler CIV eller i samsvar med artikkel 1 § 6 i De enhetlige rettsregler CIM, anvendes bidragsordningen omhandlet i § 1 på følgende måte: a) i stedet for den samlede lengden på jernbaneinfrastrukturen på denne medlemsstatens territorium medregnes bare lengden på de jernbanelinjene som er oppført i samsvar med artikkel 24 § 2, b) with Article 24 §§ 1 and 2 in relation to the total length of railway infrastructure on the territory of that Member State plus the length of the services included in accordance with Article 24 § 1, but with a minimum of 0.01 per cent § 3 Each Member State shall meet at least 0.25 per cent and at most 15 per cent of the contributions. § 4 The Administrative Committee shall determine the attributions of the Organisation concerning a) all the Member States equally and the expenditure which shall be met by all Member States according to the formula referred to in§l, b) only some of the Member States and the expenditure which shall be met by those Member States according to the same formula. § 3 shall apply mutatis mutandis. These provisions shall not affect Article 4 § 3. § 5 The contributions of the Member States to the expenditure of the Organisation shall be due in the form of a treasury advance payable in two instalments at the latest by the 31 October of each of the two years covered by the budget. The treasury advance shall be fixed on the basis of the definitive contributions for the two preceding years. § 6 When sending the management report and statement of accounts to the Member States, the Secretary General shall notify the definitive amount of the contribution for the two previous calendar years as well as the amount of the treasury advance in respect of the two calendar years to come. § 7 After the 31 December of the year the notification is made by the Secretary General in accordance with § 6, the amounts due for the last two calendar years shall bear interest at the rate of five per cent per annum. If, one year after that date, a Member State has not paid its contribution, its right to vote shall be suspended until it has fulfilled its obligation to pay. On expiry of a further period of two years, the General Assembly shall consider whether the attitude of that State should be regarded as a tacit denunciation of the Convention and, where necessary, shall determine the effective date thereof. § 8 Contributions overdue shall remain payable in the cases of denunciation pursuant to § 7 or Article 41, and in cases of suspension of the right to vote referred to in Article 40 § 4, letter b). § 9 Sums not recovered shall be made good out of the resources of the Organisation. jernbaneinfrastrukturen på territoriet til denne medlemsstat og lengden på linjene oppført i artikkel 24 § 1; den kan under ingen omstendigheter være mindre enn 0,01 prosent. § 3 Hver medlemsstat skal bære minst 0,25 prosent og høyst 15 prosent av bidragene. § 4 Administrasjonskomiteen skal fastsette Organisasjonens plikter og rettigheter som gjelder: a) likt for alle medlemsstatene og utgiftene som skal bæres av alle medlemsstatene etter ordningen omhandlet i § 1, b) kun enkelte medlemsstater og utgifter som skal bæres av disse medlemsstatene etter den samme ordningen. Paragraf 3 får tilsvarende anvendelse. pisse bestemmelsene får ingen innvirkning på artikkel 4 §3. § 5 Medlemsstatenes bidrag til Organisasjonens utgifter skal betales i form av et kontantforskudd som innbetales i to avdrag senest innen 31. oktober hvert år i de to årene i budsjettperioden. Kontantforskuddet fastsettes på grunnlag av de endelige bidragene for de to foregående år. § 6 Når Generalsekretæren sender forvaltningsrapporten og kontoutskriftene til medlemsstatene, skal han samtidig meddele det endelige beløpet på bidraget for de to siste kalenderår samt beløpet på kontantforskuddet for de to kommende kalenderår. § 7 Etter den 31. desember det året Generalsekretæren har oversendt sin meddelelse i samsvar med § 6, påløper 5 prosent rente p.a. på de utestående beløpene for de to siste kalenderår. Har en medlemsstat ikke betalt sitt bidrag ett år etter denne dato, suspenderes statens stemmerett inntil den har oppfylt sin betalingsplikt Etter at en ytterligere frist på to år er utløpt, skal Generalforsamlingen vurdere om denne statens holdning skal anses som en stilltiende oppsigelse av overenskomsten, og eventuelt fastsette den dato oppsigelsen får virkning. § 8 Ved oppsigelse etter § 7 eller artikkel 41 samt ved suspensjon av stemmeretten nevnt i artikkel 40 § 4, bokstav b) skylder vedkommende stat fortsatt bidrag som er fortalt til betaling. § 9 Beløp som ikke er innbetalt, dekkes av Organisasjonens midler. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTDF) av 9. mai 1980 (COTTF-loven) § 10 A Member State which has denounced the Convention may become a Member State again by accession, provided that it has paid the sums which it owes. § 11A charge shall be made by the Organisation to cover the special expenses arising from activities provided for in Article 21 § 3, letters j) to 1). In the cases provided for in Article 21 § 3, letters j) and k), that charge shall be determined by the Administrative Committee on the basis of a proposal by the Secretary General. In the case provided for in Article 21 § 3, letter 1), Article 31 § 3 shall apply. Article 27 Auditing of accounts § 1 In the absence of a contrary decision by the General Assembly pursuant to article 14 § 2, letter k), the auditing of accounts shall be carried out by the Headquarters State, according to the niles laid down in this Article and, subject to any special directives of the Adrninistrative Committee, in conformity with the Financial and Accounting Regulation of the Organisation (Article 15 §5, letter e)). § 2 The Auditor shall audit the accounts of the Organisation, including all the trust funds and special accounts, as he considers necessary in order to ensure: a) that the financial statements are in conformity with the ledgers and accounts of the Organisation; b) that the financial transactions which the statements account for have been carried out in conformity with the rules and regulations, budgetary provisions and other directives of the Organisation; c) that effects and cash held at banks or in the cash box have either been audited by reference to certificates received directly from the depositaries, or actually counted; d) that the internal checks, including the internal audit of the accounts, are adequate; e) that all assets and liabilities as well as all surpluses and deficits have been posted according to procedures that he considers satisfactory. § 3 Only the Auditor shall be competent to accept in whole or in part certificates and supporting documents furnished by the Secretary General. § 10 En stat som har sagt opp overenskomsten, kan bli medlem på nytt, ved tiltredelse, forutsatt at den har betalt de beløp den skylder. § 11 Organisasjonen vil kreve en godtgjørelse for å dekke særlige utgifter som er påløpt som følge av virksomheten fastsatt i artikkel 21 § 3, bokstav j) til 1). I tilfellene omhandlet i artikkel 21 § 3, bokstav j) og k), fastsettes beløpet av Administrasjonskomiteen etter forslag fra Generalsekretæren; i tilfellet omhandlet i artikkel 21 § 3 bokstav 1), gjelder artikkel 31 § 3. Artikkel 27 Revisjon av regnskap § 1 Med mindre Generalforsamlingen har besluttet noe annet i samsvar med artikkel 14 § 2, bokstav k), skal hovedsetestaten utføre revisjon av regnskapet etter reglene i overensstemmelse med denne artikkel og, med forbehold for særlige retningslinjer gitt av Administrasjonskomiteen, i samsvar med Organisasjonens finans- og regnskapsreglement (artikkel 15 § 5, bokstav e)). § 2 Revisor skal kontrollere Organisasjonens regnskap, herunder alle forvaltede fond og spesialkonti, så langt han finner det nødvendig for å forvisse seg om: a) at regnskapene er i samsvar med Organisasjonens regnskapsbøker og posteringer, b) at de finansielle transaksjoner som fremgår av regnskapene, er utført i samsvar med Organisasjonens regler og reglement, budsjettdisposisjoner og øvrige retningslinjer, c) at verdipapirer og kontanter som er deponert i bank eller i kasse, er blitt kontrollert mot bevis mottatt direkte fra depositarene eller ved reell opptelling, d) at internkontrollene, herunder internrevisjon av regnskapene, er tilfredsstillende, e) at alle aktiva og passiva samt alle overskudd og underskudd er blitt regnskapsført etter fremgangsmåter som han finner tilfredsstillende, § 3 Revisor har alene myndighet til å godta helt eller delvis bekreftelser og bilag som Generalsekretæren legger fram. Dersom han finner det hensiktsmessig, kan han foreta en undersøkelse og en detaljert kontroll av alle regnskapsbilag som er knyttet enten til finansielle transaksjoner eller til varer og utstyr. § 4 The Auditor shall have unrestricted access, at any time, to all ledgers, accounts, accounting documents and other information which he considers needful. § 5 The Auditor shall not be competent to reject such and such a heading of the accounts, but he shall immediately draw to the attention of the Secretary General any transaction of which the regularity or appropriateness appears to him to be questionable, so that the latter may take the requisite measures. § 6 The Auditor shall present and sign a certificate in respect of the financial statements with the following wording: «I have examined the financial statements of the Organisation for the budgetary period which ended on 31 December My examination consisted of a general analysis of the accounting methods and the checking of the accounting records and other evidence which I judged necessary in the circumstances.» That certificate shall indicate, according to the circumstances, that: a) the financial statements satisfactorily reflect the financial position at the date of expiry of the period in question as well as the results of the transactions carried out during the period which ended on that date; b) the financial statements have been drawn up in accordance with the accounting principles mentioned; c) the financial principles have been applied in accordance with procedures which accord with those adopted during the previous budgetary period; d) the financial transactions have been carried out in conformity with the rules and regulations, budgetary provisions and other directives of the Organisation. § 7 In his report on the financial transactions, the Auditor shall mention: a) the nature and extent of the audit which he has carried out; b) factors connected with the completeness or correctness of the accounts, including as appropriate: 1. information necessary for the correct interpretation and assessment of the accounts; 2. any sum which ought to have been collected but which has not been passed to account; 3. any sum which has been the subject of a regular or conditional expenditure commitment and which has not been posted or which has not been taken into account in the financial statements; § 4 Revisor har til enhver tid uhindret adgang til regnskapsbøker, konti, regnskapsbilag og annen informasjon som han mener er nødvendig. § 5 Revisor har ikke myndighet til å avvise den ene eller den andre post i regnskapet, men skal, hvis han mener det kan reises tvil om en transaksjons regelmessighet eller hensiktsmessighet, omgående gjøre Generalsekretæren oppmerksom på dette slik at han kan treffe de nødvendige tiltak. § 6 Revisor skal legge fram og underlegne bekreftelse på regnskapet med følgende ordlyd: «Jeg har gjennomgått Organisasjonens regnskaper for budsjettperioden som uuøper 31. desember Gjennomgangen omfattet en generell vurdering av regnskapsmetodene og kontroll av regnskapsbilag og andre bevis som jeg under forholdene fant nødvendig.» Denne bekreftelsen skal, avhengig av det enkelte tilfelle, oppgi at a) regnskapene avspeiler på tilfredsstillende måte den finansielle situasjonen ved utløpet av den aktuelle perioden og resultatene av de transaksjoner som er utført i løpet av perioden som avsluttes på denne dato, b) regnskapene er satt opp i samsvar med de nevnte regnskapsprinsipper, c) de finansielle prinsippene er anvendt etter de fremgangsmåter som ble vedtatt i foregående budsjettperiode, d) de finansielle transaksjonene er utført i samsvar med Organisasjonens regler og reglement, budsjettdisposisjoner og øvrige retningslinjer. §7l sin beretning om de finansielle transaksjoner skal revisor oppgi: a) hva slags og omfanget av den revisjon som er utført, b) opplysninger om regnskapets fullstendighet og riktighet, herunder eventuelt: 1. opplysninger som er nødvendige for riktig fortolkning og vurdering av regnskapet, 2. ethvert beløp som skulle vært innkassert, men som ikke er registrert på konto, 3. 4. expenditure in support of which no sufficient vouchers have been produced; 5. whether or not ledgers have been kept in good and due form; it is necessary to note cases where the material presentation of the financial statements diverges from accounting principles generally recognised and invariably applied; c) other matters to which the attention of the Administrative Committee should be drawn, for example: 1. cases of fraud or presumption of fraud; 2. wastage or irregular use of funds or other assets of the Organisation (even when the accounts relating to the transaction carried out were in order); 3. expenditure which could subsequently lead to considerable costs for the Organisation; 4. any defects, general or particular, in the system of checking receipts and expenses or supplies and equipment; 5. expenditure not in conformity with the intentions of the Administrative Committee, taking account of transfers duly authorised within the draft budget; 6. overstepping of appropriations, taking account of changes resulting from transfers duly authorised within the draft budget; 7. expenditure not in conformity with the authorisations which govern it; d) the correctness or incorrectness of the accounts relating to supplies and equipment, established from the inventory and the examination of the ledgers. In addition, the report may mention transactions which have been posted in the course of an earlier budgetary period and about which new information has been obtained or transactions which are to be carried out in the course of a later financial period and about which it seems desirable to inform the Administrative Committee in advance. § 8 The Auditor must on no account include criticisms in his report without first affording the Secretary General an opportunity of giving an explanation. §9 The Auditor shall inform the Administrative Committee and the Secretary General of the findings of the audit He may, in addition, submit any comments that he considers appropriate about the financial report of the Secretary General. 4. utgifter som ikke er underbygd med tilstrekkelig bilag, 5. om regnskapsføringen er utført riktig og i behørig form; eventuelt påpeke tilfeller der den konkrete oppstilling av regnskapsoversiktene avviker fra allment anerkjente og vanligvis anvendte regnskapsprinsipper, c) andre spørsmål som det er grunn til å påpeke overfor Administrasjonskomiteen, teks.: 1. tilfeller av bedrageri eller formodning om bedrageri, 2. sløsing eller irregulær bruk av Organisasjonens midler eller andre aktiva (seiv når transaksjonen er forskriftsmessig regnskapsført), 3. utgifter som senere kan medføre betydelige kostnader for Organisasjonen, 4. enhver generell eller spesiell mangel ved systemet for kontroll av inntekter og utgifter eller av varer og utstyr, 5. utgifter som ikke er i samsvar med Administrasjonskomiteens intensjoner, idet det tas hensyn til overføringer som er behørig tillått innenfor budsjettforslaget, 6. overskridelser av bevilgninger, idet det tas hensyn til endringer som følge av overføringer som er behørig tillått innenfor budsjettforslaget, 7. utgifter som ikke er i samsvar med tillatelser som ligger til grunn for dem, d) om regnskapet er riktig eller inneholder feil med hensyn til varer og utstyr, fastslått på grunnlag av vareopptelling eller gjennomgang av regnskapsbøkene. Rapporten kan for øvrig påpeke transaksjoner som er blitt regnskapsført i løpet av en tidligere budsjettperiode, og som det føreligger nye opplysninger om, eller transaksjoner som skal foretas i en senere budsjettperiode og som det synes ønskelig å informere Administrasjonskomiteen om på forhand. § 8 Revisor skal ikke under noen omstendigheter gi kritikk i sin beretning uten at Generalsekretæren på forhand er gitt mulighet til å gi en forklaring. § 9 Revisor skal meddele Administrasjonskomiteen og Generalsekretæren om det han har kunnet fastslå under revisjonen. Han kan dessuten gi enhver kommentar som synes hensiktsmessig om Generalsekretærens finansrapport. § 10 Where the Auditor has carried out a summary audit or has not obtained adequate supporting documents, he must mention the fact in his certificate and his report, specifying the reasons for his observations as well as the consequences which result therefrom for the financial position and the posted financial transactions. Title V Arbitration Article 28 Competence § 1 Disputes between Member States arising from the interpretation or application of the Convention, as well as disputes between Member States and the Organisation arising from the interpretation or application of the Protocol on Privileges and Immunities may, at the request of one of the parties, be referred to an Arbitration Tribunal. The parties shall freely determine the composition of the Arbitration Tribunal and the arbitration procedure. § 2 Other disputes arising from the interpretation or application of the Convention and of other conventions elaborated by the Organisation in accordance with Article 2 § 2, if not settled amicably or brought before the ordinary courts or tribunals may, by agreement between the parties concerned, be referred to an Arbitration Tribunal. Articles 29 to 32 shall apply to the composition of the Arbitration Tribunal and the arbitration procedure. § 3 Any State may, at the time of its application for accession to the Convention, reserve the right not to apply all or part of the provisions of §§ 1 and 2. § 4 A State which has made a reservation pursuant to § 3 may withdraw it at any time by informing the Depositary. This withdrawal shall take effect one month after the date on which the Depositary notifies it to the Member States. Article 29 Agreement to refer to arbitration. Registrar The Parties shall conclude an agreement to refer to arbitration, which shall, in particular, specify: a) the subject matter of the dispute; b) the composition of the Tribunal and the period agreed for nomination of the arbitrator or arbitrators; § 10 Dersom revisor har foretatt en summarisk revisjon, eller ikke har mottatt tilstrekkelige grunnlagsdokumenter, skal han oppgi dette i sin bekreftelse og i sin beretning, og samtidig presisere grunnene til disse bemerkningene samt hvilke konsekvenser de har for den finansielle situasjonen og for de finansielle transaksjoner som er regnskapsført. Del V Voldgift Artikkel 28 Myndighet § 1 Tvister mellom medlemsstatene om fortolkning eller anvendelse av overenskomsten samt tvister mellom medlemsstatene og Organisasjonen om fortolkning eller anvendelse av Protokollen om privilegier og immunitet kan forelegges for en voldgiftsrett etter anmodning fra en av partene. Partene bestemmer fritt sammensetningen av voldgiftsretten og voldgiftsprosedyren. § 2 Andre tvister om fortolkning eller anvendelse av overenskomsten og om andre overenskomster utarbeidet av Organisasjonen i samsvar med artikkel 2 § 2, kan etter enighet mellom de berørte parter forelegges for en voldgiftsrett dersom tvisten ikke er blitt løst i minnelighet eller er førelagt for de ordinære domstoler til avgjørelse. Artikkel 29 til 32 får anvendelse for voldgiftsrettens sammensetning og for voldgiftsprosedyren. § 3 Hver stat kan ved oversendelse av søknad om tiltredelse til overenskomsten forbeholde seg retten til ikke å anvende, helt eller delvis, bestemmelsene i §§ 1 og 2. § 4 En stat som har tatt forbehold i samsvar med § 3, kan til enhver tid trekke forbeholdet tilbake ved å underrette depositaren om dette. Tilbaketrekking av forbeholdet får virkning én måned etter den dato depositaren har underrettet medlemsstatene om dette. Artikkel 29 Voldgiftsavtale. Rettssekretariat Partene inngår en voldgiftsavtale, som særlig fastsetter: a) gjenstand for tvisten, b) c) the place where it is agreed that the Tribunal is to sit The agreement to refer to arbitration must be communicated to the Secretary General who shall act as Registrar. Article 30 Arbitrators §IA panel of arbitrators shall be established and kept up to date by the Secretary General. Each Member State may nominate two of its nationals to the panel of arbitrators. § 2 The Arbitration Tribunal shall be composed of one, three or five arbitrators in accordance with the agreement to refer to arbitration.The arbitrators shall be selected from persons who are on the panel referred to in § 1. Nevertheless, if the agreement to refer to arbitration provides for five arbitrators, each of the parties may select one arbitrator who is not on the panel. If the agreement to refer to arbitration provides for a sole arbitrator, he shall be selected by mutual agreement between the parties. If the agreement to refer to arbitration provides for three or five arbitrators, each party shall select one or two arbitrators as the case may be; these, by mutual agreement, shall appoint the third or fifth arbitrator, who shall be President of the Arbitration Tribunal. If the parties cannot agree on the selection of a sole arbitrator, or the selected arbitrators cannot agree on the appointment of a third or fifth arbitrator, the appointment shall be made by the Secretary General. § 3 The sole arbitrator, or the third or fifth arbitrator, must be of a nationality other than that of either party, unless both are of the same nationality. § 4 The intervention of a third party in the dispute shall not affect the composition of the Arbitration Tribunal. Article 31 Procedure. Costs § 1 The Arbitration Tribunal shall decide the procedure to be followed håving regard in particular to the following provisions: a) it shall enquire into and determine cases on the basis of the evidence submitted by the parties, but will not be bound by their interpretations when it is called upon to decide a question of law; c) avtalt sted hvor retten skal settes. Voldgiftsavtalen må meddeles Generalsekretæren, som opptrer som rettssekretariat Artikkel 30 Voldgiftsdommere § 1 Generalsekretæren skal utarbeide en liste over voldgiftsdommere og holder den oppdatert. Hver medlemsstat kan få oppført to av sine statsborgere i listen over voldgiftsdommere. § 2 Voldgiftsretten består i samsvar med voldgiftsavtalen av én, tre eller fem voldgiftsdommere. Voldgiftsdommerne velges blant personene oppført på listen nevnt i § 1. Hvis voldgiftsavtalen imidlertid fastsetter fem voldgiftsdommere, kan hver part velge én voldgiftsdommer som ikke står på listen. Hvis voldgiftsavtalen fastsetter bare én voldgiftsdommer, velges denne etter enighet mellom partene. Hvis voldgiftsavtalen fastsetter tre eller fem voldgiftsdommere, velger hver part henholdsvis én eller to voldgiftsdommere. Disse oppnevner etter enighet den tredje eller femte voldgiftsdommer, som stal være formann for voldgiftsretten. Blir partene ikke enige om valg av enedommer, eller er de voldgiftsdommerne partene har valgt ikke enige om oppnevnelsen av tredje eller femte voldgiftsdommer, blir denne oppnevnt av Generalsekretæren. § 3 Enedommeren, tredje eller femte voldgiftsdommer må være statsborger av en annen stat enn de statene partene er hjemmehørende i, med mindre partene er hjemmehørende i samme stat. § 4 Intervensjon av en tredje part i tvisten har ingen innflytelse på sammensetningen av voldgiftsretten. Artikkel 31 Prosedyre. Utgifter § 1 Voldgiftsretten skal bestemme prosedyren som skal følges, idet det særlig tas hensyn til følgende bestemmelser: a) b) it may not award more than the claimant has claimed, nor anything of a different nature, nor may it award less than the defendant has acknowledged as due; c) the arbitration award, setting forth the reasons for the decision, shall be drawn up by the Arbitration Tribunal and notified to the parties by the Secretary General; d) save where the mandatory provisions of the law of the place where the Arbitration Tribunal is sitting otherwise provide and subject to contrary agreement by the parties, the arbitration award shall be final. § 2 The fees of the arbitrators shall be determined by the Secretary General. § 3 The Tribunal shall determine in its award the amount of costs and expenses and shall decide how they and the fees of the arbitrators are to be apportioned between the parties. Article 32 Limitation. Enforcement § 1 The commencement of arbitration proceedings shall have the same effect, as regards the interruption of periods of limitation, as that attributed by the applicable provisions of substantive law to the institution of an action in the ordinary courts or tribunals. § 2 The Arbitration Tribunals award shall become enforceable in each of the Member States on completion of the formalities required in the State where enforcement is to take place. The merits of the case shall not be subject to review. Title VI Modification of the Convention Article 33 Competence § 1 The Secretary General shall immediately bring to the notice of the Member States proposals aiming to modify the Convention, which have been sent to him by the Member States or which he has prepared himself. §2 The General Assembly shall take decisions about proposals aiming to modify the Convention in so far as §§ 4 to 6 do not provide for another competence. § 3 When seized of a modification proposal the General Assembly may decide, by the majority provided for under Article 14 § 6, that such proposal is closely linked with one or more provisions of the Appendices to the Convention. b) den kan ikke tilkjenne mer eller noe annet enn det saksøkeren har nedlagt påstand om, og ikke mindre enn det saksøkte har erkjent å skylde, c) voldgiftskjennelsen med nødvendig begrunnelse blir avgitt av voldgiftsretten og gjort kjent for partene av Generalsekretæren, d) kjennelsen er endelig hvis den ikke strider mot preseptorisk lov på det sted voldgiftsretten har sitt sete og med mindre partene har inngått motstridende avtale. § 2 Voldgiftsdommernes honorarer fastsettes av Generalsekretæren. § 3 Voldgiftskjennelsen fastsetter utgiftene og saksomkostningene samt hvordan disse og voldgiftsdommernes honorarer skal fordeles mellom partene. Artikkel 32 Foreldelse. Tvangsfullbyrdene § 1 Innledning av en voldgiftsprosedyre har samme virkning når det gjelder avbrytelse av foreldelse som det som gjelder i materiell rett ved saksanlegg for alminnelig domstol. § 2 Voldgiftsrettens kjennelse blir tvangskraftig i hver medlemsstat etter at de foreskrevne formaliteter er oppfylt i den stat der fullbyrdelsen skal finne sted. Sakens realiteter kan ikke prøves på nytt. Del VI Endring av overenskomsten Artikkel 33 Myndighet § 1 Generalsekretæren skal omgående gjøre medlemsstatene kjent med forslag om endring av overenskomsten som medlemsstatene har oversendt ham, eller som han seiv har utarbeidet § 2 Generalforsamlingen skal treffe beslutning om forslag om endring av overenskomsten, såfremt §§ 4 til 6 ikke fastsetter annen myndighet. § 3 Når et endringsforslag forelegges Generalforsamlingen, kan den med det flertall som er fastsatt i artikkel 14 § 6 vedta at forslaget har nær sammenheng med én eller flere bestemmelser i overenskomstens bilag. §§ 4 to 6, second sentences, the General Assembly is also empowered to take decisions about the modification of such provision or provisions of the Appendices. § 4 Subject to decisions taken by the General Assembly in accordance with § 3, first sentence, the Revision Committee shall take decisions about proposals aiming to modify : a) Articles 9 and 27 §§ 2to 10; b) the CIV Uniform Rules except Articlesl, 2, 5, 6,16, 26 to 39, 41 to 53 and 56 to 60; c) the CIM Uniform Rules except Articles 1, 5, 6 §§ 1 and 2, Articles 8, 12, 13 § 2, Articles 14, 15 §§ 2 and 3, Article 19 §§ 6 and 7 and Articles 23 to 27, 30 to 33,36 to 41 and 44 to 48; d) the CUV Uniform Rules except Articles 1, 4, 5 and 7 to 12; e) the CUI Uniform Rules except Articles 1, 2, 4, Bto 15,17 to 19, 21, 23 to 25; f) the APTU Uniform Rules except Articles 1, 3 and 9 to 11 and the Annexes of these Uniform Rules; g) the ATMF Uniform Rules except Articles 1, 3 and 9. When modification proposals are submitted to the Revision Committee in accordance with letters a) to g), one-third of the States represented on the Committee may require these proposals to be submitted to the General Assembly for decision. § 5 The RID Expert Committee shall take decisions about proposals aiming to modify the provisions of the Regulation concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID). When such proposals are submitted to the RID Expert Committee, one-third of the States represented on the Committee may require these proposals to be submitted to the General Assembly for decision. § 6 The Committee of Technical Experts shall decide on proposals aiming to modify the Annexes to the APTU Uniform Rules. When such proposals are submitted to the Committee of Technical Experts, one-third of the States represented on the Committee may require these proposals to be submitted to the General Assembly for decision. Generalforsamlingen også myndighet til å treffe beslutning om endring av denne eller disse bestemmelser i bilagene. § 4 Med forbehold for beslutninger truffet av Generalforsamlingen i henhold til § 3, første punktum, skal Revisjonskomiteen treffe beslutning om forslag til endring av: a) artikkel 90g27 §§ 2 til 10, b) De enhetlige rettsregler CIV, med unntak av artikkel 1,2, 5, 6,16, 26 til 39,41 til 53 og 56 til 60, c) De enhetlige rettsregler CIM, med unntak av artikkel 1, 5, 6 §§ 1 og 2, artikkel 8,12,13 §2, artikkel 14,15 §§ 2og 3, artikkel 19 §§ 6 og 7 samt artikkel 23 til 27,30 til 33,36 til 41 og 44 til 48, d) De enhetlige rettsregler CUV, med unntak av artikkel 1, 4, 5 og 7 til 12, e) De enhetlige rettsregler CUI, med unntak av artikkel 1, 2, 4, 8 til 15,17 til 19, 21, 23 til 25, f) De enhetlige rettsregler APTU, med unntak av artikkel 1, 3 og 9 til 11 samt vedleggene til disse enhetlige rettsregler, g) De enhetlige rettsregler ATMF, med unntak av artikkel 1, 3 og 9, Når endringsforslag forelegges Revisjonskomiteen i samsvar med bokstav a) til g), kan en tredjedel av statene som er representert i komiteen kreve at disse forslagene forelegges Generalforsamlingen til avgjørelse. § 5 Ekspertkomiteen for RID treffer beslutning om forslag om endring av bestemmelsene i Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID). Når slike forslag forelegges Ekspertkomiteen for RID, kan en tredjedel av statene som er representert i komiteen kreve at disse forslagene forelegges Generalforsamlingen til avgjørelse. § 6 Den tekniske ekspertkomiteen treffer beslutning om forslag om endring av vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU. Når slike forslag forelegges Den tekniske ekspertkomiteen, kan en tredjedel av statene som er representert i komiteen kreve at disse forslagene forelegges Generalforsamlingen til avgjørelse. Article 34 Decisions of the General Assembly § 1 Modifications of the Convention decided upon by the General Assembly shall be notified to the Member States by the Secretary General. § 2 Modifications of the Convention itself, decided upon by the General Assembly, shall enter into force for all Member States twelve months after their approval by two-thirds of the Member States with the exception of those which, before the entry into force, have made a declaration in terms that they do not approve such modifications. § 3 Modifications of the Appendices to the Convention, decided upon by the General Assembly, shall enter into force for all Member States twelve months after their approval by half of the Member States which have not made a declaration pursuant to Article 42 § 1, first sentence, with the exception of those which, before the entry into force, have made a declaration in terms that they do not approve such modifications and with the exception of those which have made a declaration pursuant to Article 42 § 1, first sentence. § 4 The Member States shall address their notifications concerning the approval of modifications of the Convention decided upon by the General Assembly as well as their declarations in terms that they do not approve such modifications, to the Secretary General. The Secretary General shall give notice of them to the other Member States. § 5 The period referred to in §§ 2 and 3 shall run from the day of the notification by the Secretary General that the conditions for the entry into force of the modifications are fulfilled. § 6 The General Assembly may specify, at the time of adoption of a modification, that it is such that any Member State which will have made a declaration pursuant to § 2 or § 3 and which will not have approved the modification within the period of eighteen months running from its entry into force will cease, on the expiration of this period, to be a Member State of the Organisation. § 7 When decisions of the General Assembly concern Appendices to the Convention, the application of the Appendix in question shall be suspended, in its entirety, from the entry into force of the decisions, for traffic with and between the Member States which have, in accordance with § 3, opposed the decisions within the period allowed. The Secretary General shall notify the Member States of that suspension; Artikkel 34 Generalforsamlingens beslutninger § 1 Endringer av overenskomsten som er vedtatt av Generalforsamlingen, meddeles medlemsstatene av Generalsekretæren. § 2 Endringer i selve overenskomsten som er vedtatt av Generalforsamlingen, trer i kraft for alle medlemsstater tolv måneder etter at to tredjedeler av medlemsstatene har godkjent dem, unntatt for de stater som før ikrafttredelsen har avgitt erklæring om at de ikke godkjenner disse endringene. § 3 Endringer i overenskomstens bilag som er vedtatt av Generalforsamlingen, trer i kraft for alle medlemsstater tolv måneder etter at halvparten av medlemsstatene som ikke har avgitt erklæring i samsvar med artikkel 42 § 1, første punktum, har godkjent dem, unntatt for de stater som før ikrafttredelsen har avgitt erklæring om at de ikke godkjenner disse endringene og de stater som har avgitt erklæring i samsvar med artikkel 42 § 1, første punktum. § 4 Medlemsstatene skal oversende til Generalsekretæren sine underretninger om godkjenning av endringene i overenskomsten vedtatt av Generalforsamlingen, samt sine erklæringer om at de ikke godkjenner slike endringer. Generalsekretæren skal informere de øvrige medlemsstatene om dette. § 5 Fristen nevnt i §§ 2 og 3 løper fra den dag Generalsekretæren gir underretning om at vilkårene for ikrafttredelse av endringene er oppfylt. § 6 Generalforsamlingen kan på det tidspunkt en endring blir vedtatt gjøre det klart at endringen er så omfattende at en medlemsstat som har avgitt en erklæring etter § 2 eller § 3, og som ikke har godkjent endringen innen en frist på atten måneder etter at den er trådt i kraft, vil opphøre å være medlem av Organisasjonen ved fristens utløp. § 7 Når beslutningene i Generalforsamlingen gjelder overenskomstens bilag, suspenderes anvendelsen av det aktuelle bilag i sin helhet så snart beslutningene trer i kraft for trafikk med og mellom medlemsstater som i samsvar med § 3 har gjort innsigelse mot beslutningene innen den fastsatte frist. Generalsekretæren skal underrette medlemsstatene om slik suspensjon; to an end on the expiration of a month from the day on which the Secretary General notified the other Member States of the withdrawal of opposition. Article 35 Decisions of the Committees § 1 Modifications of the Convention, decided upon by the Committees, shall be notified to the Member States by the Secretary General. § 2 Modifications of the Convention itself, decided upon by the Revision Committee, shall enter into force for all Member States on the first day of the twelfth month following that during which the Secretary General has given notice of them to the Member States. Member States may formulate an objection during the four months from the day of the notification. In the case of objection by one-quarter of the Member States, the modification shall not enter into force. If a Member State formulates an objection against a decision of the Revision Committee within the period of four months and it denounces the Convention, the denunciation shall take effect on the date provided for the entry into force of that decision. § 3 Modifications of Appendices to the Convention, decided upon by the Revision Committee, shall enter into force for all Member States on the first day of the twelfth month following that during which the Secretary General has given notice of them to the Member States. Modifications decided upon by the RID Expert Committee or by the Committee of Technical Experts shall enter into force for all Member States on the first day of the sixth month following that during which the Secretary General has given notice of them to the Member States. § 4 Member States may formulate an objection within the period of four months from the day of the notification referred to in § 3. In the case of objection by one-quarter of the Member States, the modification shall not enter into force. In the Member States which have formulated objections against a decision within the period allowed, the application of the Appendix in question shall be suspended, in its entirety, from the moment the decisions take effect, in so far as concerns traffic with and between those Member States. fra den dato Generalsekretæren har underrettet de øvrige medlemsstatene om at innsigelsen er opphevet. Artikkel 35 Beslutninger i komiteene § 1 Endringer i overenskomsten som er vedtatt av komiteene, meddeles medlemsstatene av Generalsekretæren. § 2 Endringer i selve overenskomsten som er vedtatt av Revisjonskomiteen, trer i kraft for alle medlemsstater første dag i tolvte måned etter den måned Generalsekretæren har gitt medlemsstatene underretning om endringene. Medlemsstatene kan gjøre innsigelse innen fire måneder regnet fra underretningsdatoen. Dersom en fjerdedel av medlemsstatene gjør innsigelse, trer endringen ikke i kraft. Dersom en medlemsstat gjør en innsigelse mot en beslutning i Revisjonskomiteen innen fristen på fire måneder, og den sier opp overenskomsten, trer oppsigelsen i kraft på datoen fastsatt for ikrafttredelse av den aktuelle beslutning. § 3 Endringer i overenskomstens bilag som er vedtatt av Revisjonskomiteen, trer i kraft for alle medlemsstater første dag i tolvte måned etter den måned Generalsekretæren har gitt medlemsstatene underretning om endringene. Endringer vedtatt av Ekspertkomiteen for RID eller av Den tekniske ekspertkomiteen trer i kraft for alle medlemsstater første dag i sjette måned etter den måned Generalsekretæren har underrettet medlemsstatene. § 4 Medlemsstatene kan gjøre innsigelse innen fire måneder regnet fra underretningsdatoen nevnt i § 3. Dersom en fjerdedel av medlemsstatene gjør innsigelse, trer endringen ikke i kraft. I medlemsstater som har gjort innsigelse mot en beslutning innen den fastsatte frist, suspenderes anvendelsen av det aktuelle bilag i sin helhet for trafikk med og mellom disse medlemsstatene regnet fra det tidspunkt beslutningene får virkning. prescription, only that standard or prescription shall be suspended in respect of traffic with and between the Member States from the time the decisions take effect; the same shall apply in the case of a partial objection. § 5 The Secretary General shall notify the Member States of the suspensions referred to in § 4; the application shall no longer be suspended after the expiry of a period of one month from the day when the Secretary General has given notice to the other Member States of the withdrawal of such an objection. § 6 In the determination of the number of objections referred to in §§ 2 and 4, Member States which a) do not have the right to vote (Article 14 §5, Article 26 § 7 or Article 40 § 4), b) are not members of the Committee concerned (article 16 § 1, second sentence), c) have made a declaration in accordance with Article 9 § 1 of the APTU Uniform Rules shall not be taken into account Title VII Final Provisions Article 36 Depositary § 1 The Secretary General shall be the Depositary of this Convention. His functions as the Depositary shall be those set forth in Part VII of the Vienna Convention on the Law of Treaties of 23 May 1969. § 2 When a dispute arises between a Member State and the Depositary about the performance of his functions, the Depositary or the Member State concerned must bring the question to the attention of the other Member States or, if appropriate, submit it for resolution by the Administrative Committee. Article 37 Accession to the Convention § 1 Accession to the Convention shall be open to any State on the territory of which railway infrastructure is operated. § 2 A State wishing to accede to the Convention shall address an application to the Depositary. The Depositary shall notify it to the Member States. § 3 The application shall be deemed to be accepted three months after the notification referred to in § 2, unless five Member States lodge objections with the Depositary. fra det tidspunkt beslutningene får virkning; det samme gjelder i tilfelle delvis innsigelse. § 5 Generalsekretæren skal informere medlemsstatene om suspensjoner omhandlet i § 4; suspensjoner oppheves etter utløpet av en frist på én måned regnet fra den dag Generalsekretæren har gitt underretning til de øvrige medlemsstater om tilbakekalling av en slik innsigelse. § 6 Når antall innsigelser i henhold til §§ 2 og 4 skal fastslås, medregnes ikke medlemsstater a) som ikke har stemmerett (artikkel 14 §5, artikkel 26 § 7 eller artikkel 40 § 4), b) som ikke er medlem av vedkommende komité (artikkel 16 § 1, annet punktum), c) som har avgitt erklæring i samsvar med artikkel 9 § 1 i De enhetlige rettsregler APTU. Del VII Sluttbestemmelser Artikkel 36 Depositar § 1 Generalsekretæren er depositar for denne overenskomst. Hans oppgåver som depositar er de som er angitt i del VII i Wien-konvensjonen av 23. mai 1969 om traktatrett. § 2 Ved uenighet mellom en medlemsstat og depositaren om gjennomføringen av den sistnevntes oppgåver, skal depositaren eller vedkommende medlemsstat gjøre de andre medlemsstatene oppmerksom på saken eller eventuelt forelegge den for Administrasjonskomiteen til avgjørelse. Artikkel 37 Tiltredelse til overenskomsten § 1 Overenskomsten er apen for tiltredelse for enhver stat på hvis territorium det foregår drift av en jernbaneinfrastruktur. § 2 En stat som ønsker å tiltre overenskomsten skal sende en søknad til depositaren. Depositaren skal underrette medlemsstatene om søknaden. § 3 Søknaden er godtatt med full rettsvirkning tre måneder etter underretningen nevnt i § 2, med mindre fem medlemsstater har gjort innsigelse overfor depositaren. without delay, notify the applicant State as well as the Member States accordingly. The accession shall take effect on the first day of the third month following that notification. § 4 In the event of opposition from at least five Member States within the period provided for in § 3, the application for accession shall be submitted to the General Assembly for decision. § 5 Subject to Article 42, any accession to the Convention may only relate to the Convention in its version in force at the time when the accession takes effect. Article 38 Accession of regional economic integration organisations § 1 Accession to the Convention shall be open to regional economic integration organisations which have competence to adopt their own legislation binding on their Member States, in respect of the matters covered by this Convention and of which one or more Member States are members. The conditions of that accession shall be defined in an agreement concluded between the Organisation and the regional organisation. § 2 The regional organisation may exercise the rights enjoyed by its members by virtue of the Convention to the extent that they cover matters for which it is competent. This applies also to the obligations imposed on the Member States pursuant to the Convention, with the exception of the financial obligations referred to in Article 26. § 3 For the purposes of the exercise of the right to vote and the right to object provided for in Article 35 §§2 and 4, the regional organisation shall enjoy the number of votes equal to those of its members which are also Member States of the Organisation. The latter may only exercise their rights, in particular their right to vote, to the extent allowed by § 2. The regional organisation shall not enjoy the right to vote in respect of TMe IV. § 4 Article 41 shall apply mutatis mutandis to the termination of the accession. Article 39 Associate Members § 1 Any State on whose territory railway infrastructure is operated may become an Associate Member of the Organisation. Article 37 §§ 2 to 5 shall apply mutatis mutandis. uten opphold søkerstaten og medlemsstatene om dette. Tiltredelsen får virkning den første dag i den tredje måned etter denne underretningen. § 4 Dersom minst fem medlemsstater gjør innsigelse innen fristen fastsatt i § 3, forelegges søknaden om tiltredelse for Generalforsamlingen til avgjørelse. § 5 Med forbehold for artikkel 42 kan en tiltredelse av overenskomsten bare gjelde overenskomsten i den versjon som er gjeldende på det tidspunkt tiltredelsen får virkning. Artikkel 38 Tiltredelse av regionale organisasjoner for økonomisk integrasjon § 1 Tiltredelse av overenskomsten skal være apen for regionale organisasjoner for økonomisk integrasjon som har myndighet til å vedta egen lovgivning som er bindende for dens medlemmer på de feiter som omfattes av denne overenskomst og som en eller flere medlemsstater er medlemmer av. Vilkårene for slik tiltredelse fastlegges nærmere i en avtale mellom Organisasjonen og den regionale organisasjonen. § 2 Den regionale organisasjonen kan utøve de rettigheter dens medlemmer har etter overenskomsten i den utstrekning de dekker områder som inngår i dens myndighet. Dette gjelder også for forpliktelser medlemsstatene har etter overenskomsten, med unntak av de finansielle forpliktelser omhandlet i artikkel 26. § 3 For å kunne utøve stemmeretten og retten til å gjøre innsigelse fastsatt i artikkel 35 §§ 2 og 4, har den regionale organisasjonen et antall stemmer som tilsvarer stemmeantallet til dens medlemmer som også er medlemsstater i Organisasjonen. De sistnevnte kan bare utøve sine rettigheter, særlig sin stemmerett, i den utstrekning som er tillått i § 2. Den regionale organisasjonen har ikke stemmerett med hensyn til del IV. § 4 For å bringe medlemsskap til opphør får artikkel 41 tilsvarende anvendelse. Artikkel 39 Assosierte medlemmer § 1 Enhver stat på hvis territorium det foregår drift av jernbaneinfrastruktur kan bli assosiert medlem av Organisasjonen. Artikkel 37 §§ 2 til 5 får tilsvarende anvendelse. § 2 An Associate Member may participate in the work of the organs mentioned in Article 13 § 1, letters a) and c) to f) only in an advisory capacity. An Associate Member may not be designated as a member of the Administrative Committee. It shall contribute to the expenditure of the Organisation with 0.25 per cent of the contributions (Article 26 §3). § 3 Article 41 shall apply mutatis mutandis to the termination of the association. Article 40 Suspension of membership §IA Member State may request, without denouncing the Convention, a suspension of its membership of the Organisation, when international rail traffic is no longer carried out on its territory for reasons not attributable to that Member State. § 2 The Administrative Committee shall take a decision about a request for suspension of membership. The request must be lodged with the Secretary General at least three months before a session of the Committee. § 3 The suspension of membership shall enter into force on the first day of the month following the notification by the Secretary General of the decision of the Administrative Committee. The suspension of membership shall terminate with the notification by the Member State that international rail traffic on its territory is restored. The Secretary General shall, without delay, give notice of it to the other Member States. § 4 Suspension of membership shall have as a consequence : a) to free the Member State from its obligation to contribute to the financing of the expenses of the Organisation; b) to suspend the right to vote in the organs of the Organisation; c) to suspend the right to object pursuant to Article 34 §§ 2 and 3 and Article 35 §§ 2 and 4. Article 41 Denunciation of the Convention § 1 The Convention may be denounced at any time. § 2 Any Member State which wishes to denounce the Convention shall so inform the Depositary. The denunciation shall take effect on 31 December of the following year. § 2 Et assosiert medlem kan delta i arbeidet i organene nevnt i artikkel 13 § 1 bokstav a) og c) til f) kun i egenskap av rådgiver. Et assosiert medlem kan ikke oppnevnes som medlem av Administrasjonskomiteen. Det skal bidra til Organisasjonens utgifter med 0,25 prosent av bidragene (artikkel 26 §3). § 3 For å bringe medlemsskap til opphør får artikkel 41 tilsvarende anvendelse. Artikkel 40 Suspensjon av medlemsskap § 1 En medlemsstat kan, uten å si opp overenskomsten, be om suspensjon av sitt medlemsskap i Organisasjonen når det ikke lenger foregår noen internasjonal jernbanetrafikk på dens territorium av grunner som ikke skyldes denne medlemsstaten. § 2 Administrasjonskomiteen skal treffe beslutning om en anmodning om suspensjon av medlemsskap. Anmodningen skal rettes til Generalsekretæren senest tre måneder før komiteen har møte. § 3 Suspensjon av et medlemsskap trer i kraft den første dag i måneden etter den dag Generalsekretæren har gitt underretning til medlemsstatene om Administrasjonskomiteens beslutning. Suspensjon av medlemsskapet opphører når medlemsstaten gir underretning om at den internasjonale jernbanetrafikken er gjenopptatt på dens territorium. Generalsekretæren skal uten opphold gi underretning om dette til de øvrige medlemsstatene. § 4 Suspensjon av medlemsskap medfører at a) medlemsstaten fritas fra plikten til å bidra til finansieringen av Organisasjonens utgifter, b) retten til å stemme i Organisasjonens organer suspenderes, c) retten til å gjøre innsigelser i samsvar med artikkel 34 §§ 2 og 3 og artikkel 35 §§ 2 og 4 suspenderes. Artikkel 41 Oppsigelse av overenskomsten § 1 Overenskomsten kan sies opp på ethvert tidspunkt. § 2 Enhver medlemsstat som ønsker å si opp overenskomsten, skal underrette depositaren om dette. Oppsigelsen får virkning 31. desember i det etterfølgende år. Article 42 Declarations and reservations to the Convention § 1 Any Member State may declare, at any time, that it will not apply in their entirety certain Appendices to the Convention. Furthermore, reservations as well as declarations not to apply certain provisions of the Convention itself or of its Appendices shall only be allowed if such reservations and declarations are expressly provided for by the provisions themselves. § 2 The reservations and declarations shall be addressed to the Depositary. They shall take effect at the moment the Convention enters into force for the State concerned. Any declaration made after that entry into force shall take effect on 31 December of the year following the declaration. The Depositary shall give notice of this to the Member States. Article 43 Dissolution of the Organisation § 1 The General Assembly may decide upon a dissolution of the Organisation and the possible transfer of its attributions to another intergovernmental organisation laying down, where appropriate, with that organisation the conditions of this transfer. § 2 In the case of the dissolution of the Organisation, its assets shall be distributed between the Member States which have been members of the Organisation, without interruption, during the last five calendar years preceding that of the decision pursuant to § 1, this in proportion to the average percentage rate at which they have contributed to the expenses of the Organisation during these five preceding years. Article 44 Transitional provision In the cases provided for in Article 34 § 7, Article 35 § 4, Article 41 § 1 and Article 42 the law in force at the time of the conclusion of contracts subject to the CIV Uniform Rules, the CIM Uniform Rules, the CUV Uniform Rules or the CUI Uniform Rules shall remain applicable to existing contracts. Article 45 Texts of the Convention § 1 The Convention shall be expressed in the English, French and German languages. In case of divergence, the French text shall prevail. Artikkel 42 Erklæringer og forbehold mot overenskomsten § 1 Enhver stat kan på ethvert tidspunkt avgi erklæring om at den ikke vil anvende i sin helhet enkelte bilag til overenskomsten. Forbehold og erklæringer om ikke å anvende bestemte bestemmelser i selve overenskomsten eller i dens bilag, er dessuten bare tillått dersom slike forbehold og erklæringer uttrykkelig er fastsatt i selve bestemmelsene. § 2 Forbehold eller erklæringer skal rettes til depositaren. De får virkning på det tidspunkt overenskomsten trer i kraft for vedkommende stat. Enhver erklæring avgitt etter denne ikrafttredelsen, får virkning 31. desember i året som folger etter denne erklæringen. Depositaren skal underrette medlemsstatene om dette. Artikkel 43 Oppløsning av Organisasjonen § 1 Generalforsamlingen kan beslutte å oppløse Organisasjonen og eventuelt overføre sine oppgåver til en annen mellomstatlig organisasjon ved eventuelt å fastsette sammen med denne organisasjonen vilkårene for overføring. § 2 Ved oppløsning av Organisasjonen skal dens eiendeler og aktiva fordeles mellom statene som har vært medlemmer av Organisasjonen uten avbrudd i de fem siste kalenderår forut for det året beslutningen i henhold til § 1 ble truffet, i et forhold som tilsvarer den gjennomsnittlige prosentsatsen som de har bidratt med til Organisasjonens utgifter i løpet av de fem foregående år. Artikkel 44 Overgangsbestemmelser I tilfellene omhandlet i artikkel 34 § 7, artikkel 35 § 4, artikkel 41 § 1 og artikkel 42, skal den gjeldende rett på det tidspunkt det ble inngått kontrakter underlagt De enhetlige rettsregler CIV, De enhetlige rettsregler CIM, De enhetlige rettsregler CUV eller De enhetlige rettsregler CUI fortsatt gjelde for eksisterande kontrakter. Artikkel 45 Overenskomstens tekster § 1 Overenskomsten er utarbeidet på fransk, tysk og engelsk. Ved uenighet skal den franske teksten gå foran. § 2 On a proposal of one of the States concerned, the Organisation shall publish an official translation of the Convention into other languages, in so far as one of these languages is an official language on the territory of at least two Member States. These translations shall be prepared in cooperation with the competent services of the Member States concerned. § 2 Etter forslag fra en av de berørte stater skal Organisasjonen utgi offisielle oversettelser av overenskomsten på andre språk, i den utstrekning et av disse språkene er et offisielt språk på minst to medlemsstaters territorium. Disse oversettelsene skal utarbeides i samarbeid med vedkommende medlemsstaters kompetente tjenester. Protocol on the Privileges and Immunities of the Intergovernmental Organisation for International Carriage by Rail (OTIF) Article 1 Immunity from jurisdiction, execution and seizure § 1 Within the scope of its official activities, the Organisation shall enjoy immunity from jurisdiction and execution save : a) to the extent that the Organisation shall have expressly waived such immunity in a particular case; b) in the case of a civil action brought by a third party; c) in the case of a counter-claim directly connected with principal proceedings commenced by the Organisation; d) in the case of attachment by order of a court or tribunal, of the salary, wages and other emoluments payable by the Organisation to a member of its staff. § 2 The property and other assets of the Organisation, wherever situated, shall be immune from any form of requisition, confiscation, sequestration and any other form of seizure or distraint, except to the extent that this is rendered necessary as a temporary measure by the prevention of accidents involving motor vehicles belonging to or operated on behalf of the Organisation and by enquiries in connection with such accidents. Article 2 Safeguards against expropriation If expropriation is necessary in the public interest, all the appropriate steps must be taken to avoid interference with the exercise by the Organisation of its activities and adequate prompt compensation must be paid in advance. Article 3 Exemption from taxes § 1 Each Member State shall exempt the Organisation, its property and income, from direct taxes in respect of the exercise of its official activities. Protokoll om privilegier og immunitet for Den mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk (OTIF) Artikkel 1 Immunitet mot rettsforfølgning, tvangsfullbyrdene og beslag § 1 Innenfor rammen av sin offisielle virksomhet har Organisasjonen immunitet mot rettsforfølgning og tvangsfullbyrdene, unntatt: a) dersom Organisasjonen i et spesielt tilfelle uttrykkelig har gitt avkall på slik immunitet, b) ved sivilt søksmål reist av tredjemann, c) ved motsøksmål direkte knyttet til et hovedsøksmål reist av Organisasjonen, d) ved rettslig beslag i lønninger og andre godtgjørelser som Organisasjonen skylder en av sine ansatte. § 2 Eiendom og annen formue som tilhører Organisasjonen, har uansett hvor de befinner seg immunitet mot enhver form for rekvirering, inndragning, sekvestrasjon og annen form for beslag eller tvang, unntatt i den utstrekning slike tiltak midlertidig er nødvendige på grunn av forebygging av ulykker med motorkjøretøyer som tilhører Organisasjonen eller som benyttes for dennes regning, og på grunn av etterforskning som slike ulykker kan medføre. Artikkel 2 Vern mot ekspropriasjon Hvis ekspropriasjon er nødvendig av offentlige hensyn, må alle egnede tiltak treffes for å unngå at ekspropriasjonen hindrer Organisasjonen i å drive sin virksomhet, og en adekvat omgående erstatning må utbetales på forhand. whenever possible, be taken by the Member States to grant exemption from such taxes and duties or to reimburse the amount thereof. § 2 No exemption shall be granted in respect of taxes or chargés which are no more than payment for services rendered. § 3 Goods acquired in accordance with § 1 may not be sold or given away, nor used otherwise than in accordance with the conditions laid down by the Member State which has granted the exemptions. Article 4 Exemption from duties and taxes § 1 Goods imported or exported by the Organisation and strictly necessary for the exercise of its official activities, shall be exempt from all duties and taxes levied on import or export. § 2 No exemption shall be granted under this Article in respect of goods purchased or imported, or services provided, for the personal benefit of the members of the staff of the Organisation. § 3 Article 3 § 3 shall apply mutatis mutandis to goods imported in accordance with § 1. Article 5 Official activities The official activities of the Organisation referred to in this Protocol are those activities which correspond to the aim defined in Article 2 of the Convention. Article 6 Monetary transactions The Organisation may receive and hold any kind of funds, currency, cash or securities. It may dispose of them freely for any purpose provided for by the Convention and hold accounts in any currency to the extent required to meet its obligations. Article 7 Communications For its official Communications and the transmission of all its documents, the Organisation shall enjoy treatment no less favourable than that accorded by each Member State to other comparable international organisations. Organisasjonen for denne type skatter eller avgifter, eller for å refundere dem. § 2 Fritak gis ikke for skatter og avgifter som utgjør ren godtgjørelse for utførte tjenester. § 3 Varer som er ervervet i samsvar med § 1 kan verken selges, overdras eller nyttes på annen måte enn det som fremgår av vilkårene fastsatt av medlemsstaten som har gitt disse fritak. Artikkel 4 Fritak for skatter og avgifter § 1 Varer som innføres eller utføres av Organisasjonen og som er strengt nødvendige for dens offisielle virksomhet, er fritatt for alle skatter og avgifter som oppkreves ved inn- eller utførsel. § 2 Fritak gis ikke etter denne artikkel for varer eller tjenester som innkjøpes og innføres av Organisasjonens ansatte til eget behov. § 3 Artikkel 3 § 3 får tilsvarende anvendelse for varer innført i samsvar med § 1. Artikkel 5 Offisiell virksomhet Organisasjonens offisielle virksomhet nevnt i denne protokoll er den virksomhet som svarer til de mål som er nærmere fastsatt i overenskomstens artikkel 2. Artikkel 6 Pengetransaksjoner Organisasjonen kan motta og besitte alle slags pengemidler, valutaer og verdipapirer. Den kan fritt disponere disse verdiene til all slags bruk fastsatt i overenskomsten og ha konti i enhver valuta i den utstrekning det er nødvendig for å møte sine forpliktelser. Artikkel 7 Kommunikasjoner For sine offisielle kommunikasjoner og overføring av alle sine dokumenter skal Organisasjonen få en behandling som ikke er mindre gunstig enn den som hver medlemsstat gir andre, sammenlignbare, internasjonale organisasjoner. Article 8 Privileges and immunities of representatives of Mem ber States Representatives of Member States shall, while exercising their functions and during journeys made on official business, enjoy the following privileges and immunities on the territory of each Member State: a) immunity from jurisdiction, even after the termination of their mission, in respect of acts, including words spoken and written, done by them in the exercise of their functions; such immunity shall not apply, however, in the case of loss or damage arising from an accident caused by a motor vehicle or any other means of transport belonging to or driven by a representative of a State, nor in the case of a trame offence involving such a means of transport; b) immunity from arrest and from detention pending trial, save when apprehended flagrante delicto; c) immunity from seizure of their personal luggage save when apprehended flagrante delicto; d) inviolability for all their official papers and documents; e) exemption for themselves and their spouses from all measures restricting entry and from all aliens registration formalities; f) the same facilities regarding currency and exchange control as those accorded to representatives of foreign Governments on temporary official missions. Article 9 Privileges and immunities of members of the staff of the Organisation The members of the staff of the Organisation shall, while exercising their functions, enjoy the following privileges and immunities on the territory of each Member State: a) immunity from jurisdiction in respect of acts, including words spoken and written, done by them in the exercise of their functions and within the limits of their prerogatives; such immunity shall not apply, however, in the case of loss or damage arising from an accident caused by a motor vehicle or any other means of transport belonging to or driven by a member of the staff of the Organisation, nor in the case of a traffic offence involving such a means of transport; the members of the staff shall continue to enjoy such immunity, even after they have left the service of the Organisation; Artikkel 8 Privilegier og immunitet for statenes representanter Medlemsstatenes representanter har følgende privilegier og immunitet på hver medlemsstats område under utføringen av sitt arbeid og på tjenestereiser: a) immunitet mot rettsforfølgning, også etter at oppdraget er utført, for sine handlinger, herunder hva de har sagt og skrevet under utføringen av sine oppgåver; denne immuniteten gjelder imidlertid ikke ved skade på grunn av ulykke forårsaket av motorkjøretøy eller annet transportmiddel som tilhører eller kjøres av representant for en medlemsstat, eller ved brudd på trafikkreglene med nevnte transportmiddel, b) immunitet mot pågripelse eller varetekt, unntatt hvis de blir tatt på fersk gjerning, c) immunitet mot beslag av personlig bagasje, unntatt hvis de blir tatt på fersk gjerning, d) ukrenkelighet for alle sine offisielle papirer og dokumenter, e) fritak for seg seiv og ektefelle for alle tiltak som begrenser innreise og for alle formaliteter for registrering av utlendinger, f) samme lettelser når det gjelder valuta- og vekslingsbestemmelser som de som innrømmes utenlandske regjeringers representanter på midlertidig offisielt oppdrag. Artikkel 9 Privilegier og immunitet for Organisasjonens an såtte Organisasjonens ansatte har følgende privilegier og immunitet under utføringen av sine oppgåver på en medlemsstats område: a) immunitet mot rettsforfølgning for sine handlinger, herunder for hva de har sagt og skrevet under utføringen av sine oppgåver og innen sitt ansvarsområde; denne immunitet gjelder imidlertid ikke ved skade på grunn av ulykke forårsaket av motorkjøretøy eller annet transportmiddel som tilhører eller kjøres av en av Organisasjonens ansatte, eller ved brudd på trafikkreglene med nevnte transportmiddel; b) inviolability for all their official papers and documents; c) the same exemptions from measures restricting immigration and governing aliens registration as are normally accorded to members of staff of international organisations; members of their families forming part of their households shall enjoy the same facilities; d) exemption from national income tax, subject to the introduction for the benefit of the Organisation of an internal tax on salaries, wages and other emoluments paid by the Organisation; nevertheless the Member States may take these salaries, wages and emoluments into account for the purpose of assessing the amount of tax to be charged on income from other sources; Member States shall not be obliged to apply this exemption from tax to payments, retirement pensions and survivors pensions paid by the Organisation to its former members of staff or their assigns; e) in respect of exchange control, the same privileges as are normally accorded to staff members of international organisations; f) in a time of international crisis, the same repatriation facilities for themselves and members of their families forming part of their households as are normally accorded to members of the staff of international organisations. Article W Privileges and immunities of experts Experts upon whose services the Organisation calls shall, while exercising their functions in relation to, or undertaking missions on behalf of, the Organisation, enjoy the following privileges and immunities to the extent that these are necessary for the exercise of their functions, including during journeys made in the exercise of their functions and in the course of such missions: a) immunity from jurisdiction in respect of acts, including words spoken and written, done by them in the exercise of their functions; such immunity shall not apply, however, in the case of loss or damage arising from an accident caused by a motor vehicle or any other means of transport belonging to or driven by an expert, nor in the case of a traffic offence involving such a means of transport; experts shall continue to enjoy such immunity even after they have ceased to exercise their functions in relation to the Organisation; b) inviolability for all their official papers and documents; b) ukrenkelighet for alle sine offisielle papirer og dokumenter, c) de samme fritak fra bestemmelser om begrensning av innvandring og registrering av utlendinger som vanligvis gis ansatte ved internasjonale organisasjonen familiemedlemmer som inngår i deres husholdning, nyter godt av de samme lettelser, d) fritak fra nasjonal inntektsbeskatning på betingelse av at Organisasjonen innfører en intern beskatning på lønninger og andre godtgjørelser den utbetaler; medlemsstatene kan imidlertid ta hensyn til disse lønningene og godtgjørelsene når de beregner skatt på inntekter fra andre kilder; medlemsstatene har ikke plikt til å gi slikt skattefritak for erstatninger, pensjoner og livrenter som Organisasjonen utbetaler til tidligere ansatte eller til deres rettighetshavere, e) med hensyn til vekslingsbestemmelser, de samme privilegier som vanligvis gis ansatte ved internasjonale organisasjoner, f) ved rapatriering under en internasjonal krise, de samme lettelser for dem og familiemedlemmer som inngår i deres husholdning, som de lettelser som vanligvis gis ansatte i internasjonale organisasjoner. Artikkel 10 Privilegier og immunitet for sakkyndige Sakkyndige som Organisasjonen innkaller har, mens de utfører sine oppgåver ved Organisasjonen eller er på oppdrag for Organisasjonen, herunder reiser mens de er slik i tjeneste eller på slikt oppdrag, følgende privilegier og immunitet, i den utstrekning disse er nødvendige for å utføre sine oppgåver: a) immunitet mot rettsforfølgning, herunder for hva de har sagt og skrevet under utføringen av sine oppgåver; denne immuniteten gjelder imidlertid ikke ved skade på grunn av ulykke forårsaket av motorkjøretøy eller annet transportmiddel som tilhører eller kjøres av den sakkyndige, eller ved brudd på trafikkreglene med nevnte transportmiddel; de sakkyndige nyter godt av denne immuniteten også etter at deres oppgåver for Organisasjonen er avsluttet, b) c) the exchange control facilities necessary for the transfer of their remuneration; d) the same facilities, in respect of their personal luggage, as are accorded to agents of foreign Governments on temporary official missions. Article 11 Purpose of privileges and immunities accorded § 1 The privileges and immunities provided for in this Protocol shall be instituted solely to ensure, in all circumstances, the unimpeded functioning of the Organisation and the complete independence of the persons to whom they are accorded. The competent authorities shall waive any immunity in all cases where retaining it might impede the course of justice and where it can be waived without prejudicing the achievement of the purpose for which it was accorded. § 2 The competent authorities for the purposes of § 1 shall be a) the Member States, in respect of their representatives; b) the Administrative Committee, in respect of the Secretary General; c) the Secretary General, in respect of other members of the staff of the Organisation and of experts upon whose services the Organisation calls. Article 12 Prevention of abuse § 1 None of the provisions of this Protocol may call into question the right of each Member State to take every necessary precaution in the interests of its public security. § 2 The Organisation shall co-operate at all times with the competent authorities of the Member States in order to facilitate the proper administration of justice, to ensure the observance of the laws and prescriptions of the Member States concerned and to prevent any abuse which might arise out of the privileges and immunities provided for in this Protocol. c) nødvendige lettelser når det gjelder veksling ved overføring av sine godtgjørelser, d) samme lettelser når det gjelder personlig bagasje som for utenlandske regjeringers representanter på midlertidig offisielt oppdrag. Artikkel 11 Formålet med privilegier og immunitet § 1 De privilegier og den immunitet som er fastsatt i denne protokollen, blir utelukkende gitt for å sikre at Organisasjonen under alle forhold kan fungere fritt og at de personer som får slike innrømmelser, har full uavhengighet De kompetente myndigheter vil oppheve enhver immunitet hvis den kan være til hinder for at rettferdigheten skjer fyldest, og hvis den kan oppheves uten å innvirke på gjennomføringen av målet med innrømmelse av immuniteten. § 2 Kompetente myndigheter for formålet i § 1 er: a) medlemsstatene, for deres representanter, b) Administrasjonskomiteen, for generalsekretæren, c) generalsekretæren, for de øvrige ansatte i Organisasjonen og for sakkyndige som Organisasjonen innkaller. Artikkel 12 Forebygging av misbruk § 1 Ingen av bestemmelsene i denne protokoll kan virke inn på den rett hver medlemsstat har til å ta alle nødvendige forholdsregler av hensyn til sin offentlige sikkerhet. § 2 Organisasjonen samarbeider til enhver tid med de kompetente myndigheter i medlemsstatene for å bidra til god rettspleie, sikre at lover og bestemmelser i vedkommende medlemsstat overholdes og for å hindre ethvert misbruk som vil kunne følge av de privilegier og den immunitet som er fastsatt i denne protokoll. a) Article 8, excluding letter d), b) Article 9, excluding letters a), b) and d), c) Article 10, excluding letters a) and b), to its own nationals or to persons who have their permanent residence in that State. Article 14 Complementary agreements The Organisation may conclude with one or more Member States complementary agreements to give effect to this Protocol as regards such Member State or Member States, and other agreements to ensure the proper functioning of the Organisation. a) i artikkel 8, unntatt bokstav d), b) i artikkel 9, unntatt bokstav a), b) og d), c) i artikkel 10, unntatt bokstav a) og b) til sine egne statsborgere eller personer som har fast bopel i denne stat. Artikkel 14 Tilleggsavtaler Organisasjonen kan inngå tilleggsavtaler med én eller flere medlemsstater for å gjennomføre denne protokoll i vedkommende medlemsstat eller medlemsstater, samt andre avtaler for å sikre at Organisasjonen fungerer etter sin hensikt. Uniform Rules concerning the Contract of International Carriage of Passengers by Rail (CIV - Appendix A to the Convention) Title I General Provisions Article 7 Scope § 1 These Uniform Rules shall apply to every contract of carriage of passengers by rail for reward or free of charge, when the place of departure and the place of destination are situated in two different Member States, irrespective of the domicile or the place of business and the nationality of the parties to the contract of carriage. § 2 When international carriage being the subject of a single contract includes carriage by road or inland waterway in internal traffic of a Member State as a supplement to transfrontier carriage by rail, these Uniform Rules shall apply. § 3 When international carriage being the subject of a single contract of carriage includes carriage by sea or transfrontier carriage by inland waterway as a supplement to carriage by rail, these Uniform Rules shall apply if the carriage by sea or inland waterway is performed on services included in the lists of services provided for in Article 24 § 1 of the Convention. § 4 These Uniform Rules shall also apply, as far as the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers is concerned, to persons accompanying a consignment whose carriage is effected in accordance with the CIM Uniform Rules. § 5 These Uniform Rules shall not apply to carriage performed between stations situated on the territory of neighbouring States, when the infrastructure of these stations is managed by one or more infrastructure managers subject to only one of those States. § 6 Any State which is a party to a convention concerning international through carriage of passengers by rail comparable with these Uniform Rules may, when it makes an application for accession to the Convention, declare that it will apply these Uniform Rules only to carriage performed on a part of the railway infrastructure situated on its territory. This part of the railway infrastructure must be precisely defined and connected to the railway infrastructure of a Member State. Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av reisende på jernbanene (CIV - Bilag A til overenskomsten) Del I Alminnelige bestemmelser Artikkel 1 Virkeområde § 1 De enhetlige rettsregler gjelder for all betalt og gratis transport av reisende på jernbanen når avreise- og bestemmelsessted befinner seg i to forskjellige medlemsstaten Dette gjelder uansett hvor partene i transportavtalen måtte ha sin bopel eller sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. § 2 Når en internasjonal transport som er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til den grenseoverskridende trafikken på jernbanen, innbefatter transport over vei eller over innenlands vannvei i en medlemsstat, finner De enhetlige rettsregler anvendelse. § 3 Når en internasjonal transport som er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til transport på jernbane, innbefatter transport over sjø eller en grenseoverskridende transport over innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse dersom sjøtransporten eller transporten over innenlands vannvei skjer på de linjer som er inntatt i listen over linjer i artikkel 24 § 1 i overenskomsten. § 4 De enhetlige rettsregler gjelder likeledes, for så vidt angår jernbanens ansvar for reisendes død og skade, personer som ledsager en sending som transporteres i samsvar med De enhetlige rettsregler CIM. § 5 De enhetlige rettsregler gjelder ikke transporter mellom stasjoner i to nabostater hvis de linjer transporten foregår på mellom stasj onene opereres av en eller flere infrastrukturforvaltere fra én og samme stat. § 6 Enhver stat som er part i en overenskomst om direkte internasjonal transport av reisende på jernbanen og som er av tilnærmet lik karakter som De enhetlige rettsregler kan, når den søker om å få tiltre overenskomsten, erklære at De enhetlige rettsregler bare skal komme til anvendelse for transporter som foregår på en del av den jernbaneinfrastrukturen som finnes på statens område. Denne delen av jernbaneinfrastrukturen skal være nøyaktig definert og skal være tilknyttet jernbaneinfrastrukturen til en medlemsstat Når en stat har avgitt en slik erklæring, gjelder De enhetlige rettsregler bare hvis: a) that the place of departure or of destination, as well as the route designated in the contract of carriage, is situated on the specified infrastructure or b) that the specified infrastructure connects the infrastructure of two Member States and that it has been designated in the contract of carriage as a route for transit carriage. § 7 A State which has made a reservation in accordance with § 6 may withdraw it at any time by notification to the Depositary. This withdrawal shall take effect one month after the day on which the Depositary notifies it to the Member States. The declaration shall cease to have effect when the convention referred to in § 6, first sentence, ceases to be in force for that State. Article 2 Declaration concerning iiability in case of death of, or personal injury to, passengers § 1 Any State may, at any time, declare that it will not apply to passengers involved in accidents occurring on its territory the whole of the provisions concerning the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers, when such passengers are nationals of, or have their usual place of residence in, that State. § 2 A State which has made a declaration in accordance with § 1 may withdraw it at any time by notification to the Depositary. This withdrawal shall take effect one month after the day on which the Depositary notifies it to the Member States. Article 3 Definitions For purposes of these Uniform Rules, the term a) «carrier» means the contractual carrier with whom the passenger has concluded the contract of carriage pursuant to these Uniform Rules, or a successive carrier who is liable on the basis of this contract; b) «übstitute carrier» means a carrier, who has not concluded the contract of carriage with the passenger, but to whom the carrier referred to in letter a) has entrusted, in whole or in part, the performance of the carriage by rail; c) a) avreise- eller bestemmelsesstedet samt den reiseruten som er beskrevet i billetten ligger på den angitte infrastruktur eller b) den angitte infrastruktur knytter sammen infrastrukturen i to medlemsland og er angitt i billetten som reiserute for en transittransport. § 7 Enhver stat som har avgitt erklæring i samsvar med § 6, kan når som helst avstå fra erklæringen ved å varsle depositaren. Avkall på erklæringen får virkning en måned etter at depositaren har underrettet medlemsstatene. Erklæringen blir ugyldig når overenskomsten omtalt under § 6, tørste setning, opphører å gjelde for denne staten. Artikkel 2 Erklæring om ansvar ved reisendes død og skade § 1 Enhver stat kan når som helst erklære at ikke alle bestemmelser om transportørens ansvar for reisendes død og skade ved ulykker på dens område, får anvendelse for reisende som er borgere av eller har sin vanlige bopel i denne stat. § 2 Enhver stat som har avgitt erklæring i samsvar med § 1, kan når som helst avstå fra erklæringen ved å varsle til depositaren. Avkall på erklæringen får virkning en måned etter at depositaren har underrettet medlemsstatene. Artikkel 3 Definisjoner I De enhetlige rettsregler, menes med: a) «transportør»: den avtalefestede transportøren som den reisende har inngått transportavtalen med i kraft av De enhetlige rettsregler, eller en etterfølgende transportør, som er ansvarlig med hjemmel i denne avtalen; b) «stedfortredende transportør»: en transportør som ikke har inngått noen transportavtale med den reisende, men som transportøren under bokstav a) helt eller delvis har gitt i oppdrag å utføre jernbanetransporten; c) «Alminnelige transportvilkår»: transportørens vilkår i form av alminnelige vilkår eller tariffer som er gyldige i.h. conclusion of the contract of carriage, an integral part of it; d) «vehicle» means a motor vehicle or a trailer carried on the occasion of the carriage of passengers. Article 4 Derogations § 1 The Member States may conclude agreements which provide for derogations from these Uniform Rules for carriage performed exclusively between two stations on either side of the frontier, when there is no other station between them. § 2 For carriage performed between two Member States, passing through a State which is not a Member State, the States concerned may conclude agreements which derogate from these Uniform Rules. § 3 Subject to other provisions of public international law, two or more Member States may set between themselves conditions under which carriers are subject to the obligation to carry passengers, luggage, animals and vehicles in traffic between those States. § 4 Agreements referred to in §§ 1 to 3 as well as their coming into force shall be notified to the Intergovernmental Organisation for International Carriage by Rail. The Secretary General of the Organisation shall notify the Member States and interested undertakings of this. Article 5 Mandatory law Unless provided otherwise in these Uniform Rules, any stipulation which, directly or indirectly, would derogate from these Uniform Rules shall be null and void. The nullity of such a stipulation shall not involve the nullity of the other provisions of the contract of carriage. Nevertheless, a carrier may assume a liability greater and obligations more burdensome than those provided for in these Uniform Rules. inngåelsen av transportavtalen, er blitt uløselig knyttet til denne; d) «kjøretøy»: et motorkjøretøy eller en tilhenger som transporteres i tilknytning til en transport av reisende. Artikkel 4 Avvik § 1 Medlemsstatene kan inngå avtaler som innebærer at De enhetlige rettsregler fravikes utelukkende for transporter som utføres mellom to stasjoner som ligger på hver sin side av grensen, når det ikke er andre stasjoner mellom dem. § 2 Ved transporter mellom to medlemsstater som går i transitt via en ikke-medlemsstat, kan de berørte statene inngå avtaler som fråviker De enhetlige rettsregler. § 3 Med forbehold om andre bestemmelser i folkeretten, kan to eller flere medlemsstater fastsette seg imellom hvilke vilkår som skal gjelde for transportørenes plikt til å transportere reisende, reisegods, dyr og kjøretøyer i trafikk mellom disse statene. § 4 De avtaler som er nevnt i §§ 1 til 3 samt deres iverksettelse skal meddeles den Mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk. Organisasjonens generalsekretær underretter medlemsstatene og de berørte foretak. Artikkel 5 Bindende rett Med mindre annet er bestemt i De enhetlige rettsregler, er enhver bestemmelse som direkte eller indirekte avviker fra De enhetlige rettsregler, ugyldig og uten virkning. Ugyldigheten av slike bestemmelser medfører ikke at de øvrige bestemmelsene i transportavtalen blir ugyldige. Uten hensyn til dette kan en transportør påta seg ansvar og forpliktelser som går ut over det som er fastsatt i De enhetlige rettsregler. appropriate, luggage and vehicles to the place of destination and to deliver the luggage and vehicles at the place of destination. § 2 The contract of carriage must be confirmed by one or more tickets issued to the passenger. However, subject to Article 9 the absence, irregularity or loss of the ticket shall not affect the existence or validity of the contract which shall remain subject to these Uniform Rules. § 3 The ticket shall be prima facie evidence of the conclusion and the contents of the contract of carriage. Article 7 Ticket § 1 The General Conditions of Carriage shall determine the form and content of tickets as well as the language and characters in which they are to be printed and made out. § 2 The following, at least, must be entered on the ticket: a) the carrier or carriers; b) a statement that the carriage is subject, notwithstanding any clause to the contrary, to these Uniform Rules; this may be indicated by the acronym CIV; c) any other statement necessary to prove the conclusion and contents of the contract of carriage and enabling the passenger to assert the rights resulting from this contract § 3 The passenger must ensure, on receipt of the ticket, that it has been made out in accordance with his instructions. § 4 The ticket shall be transferable if it has not been made out in the passengers nåme and if the journey has not begun. § 5 The ticket may be established in the form of electronic data registration, which can be transformed into legible written symbols. The procedure used for the registration and treatment of data must be equivalent from the functional point of view, particularly so far as concerns the evidential value of the ticket represented by those data. Article 8 Payment and ref und of the carriage charge § 1 Subject to a contrary agreement between the passenger and the carrier, the carriage charge shall be payable in advance. eventuelt, reisegods og kjøretøyer til bestemmelsesstedet og å utlevere reisegods og kjøretøyer på bestemmelsesstedet. § 2 Transportavtalen skal fastslås ved at den reisende får utlevert en eller flere billetter. Med forbehold om artikkel 9, påvirkes avtalens eksistens eller gyldighet verken av fråvær eller tap av eller uregelmessigheter ved billetten, idet avtalen forblir underlagt De enhetlige rettsregler. § 3 Inntil det motsatte er bevist, har billetten gyldighet som bevis for inngåelsen av og innholdet i transportavtalen. Artikkel 7 Billett § 1 De alminnelige transportvilkårene bestemmer billettens form og innhold samt språk og bokstavtype som den skal trykkes på og utfylles med. § 2 Billetten skal minst inneholde: a) transportør eller transportører; b) en angivelse av at transporten, uten hensyn til motstridende bestemmelser, er underlagt De enhetlige rettsregler; det kan være i form av forkortelsen CIV; c) enhver annen angivelse som måtte være nødvendig for å bevise transportavtalens inngåelse og innhold og som setter den reisende i stand til å påberope seg de rettigheter avtalen gir. § 3 Den reisende må ved mottak av billetten forsikre seg om at den er utfylt i samsvar med angitte intensjonen § 4 Billetten kan overdras hvis den ikke er utstedt på navn og hvis reisen ikke har startet. § 5 Billetten kan utstedes i form av elektronisk dataregistrering, som kan omsettes til tegn med leselig skrift. De metoder som anvendes for dataregistrering og -behandling skal være likeverdige ut fra et funksjonelt synspunkt, særlig hva angår beviskraften til den billetten som slike data representerer. Artikkel 8 Betaling og tilbakebetaling av billettprisen § 1 Med mindre annet er avtalt mellom den reisende og transportøren, skal billettprisen betales på forskudd. § 2 The General Conditions of Carriage shall determine under what conditions a refund of the carriage charge shall be made. Article 9 Right to be carried. Exclusion from carriage § 1 The passenger must, from the start of his journey, be in possession of a valid ticket and produce it on the inspection of tickets. The General Conditions of Carriage may provide a) that a passenger who does not produce a valid ticket must pay, in addition to the carriage charge, a surcharge; b) that a passenger who refuses to pay the carriage charge or the surcharge upon demand may be required to discontinue his journey; c) if and under what conditions a refund of the surcharge shall be made. § 2 The General Conditions of Carriage may provide that passengers who a) present a danger for safety and the good functioning of the operations or for the safety of other passengers, b) inconvenience other passengers in an intolerable manner, shall be excluded from carriage or may be required to discontinue their journey and that such persons shall not be entitled to a refund of their carriage charge or of any charge for the carriage of registered luggage they may have paid. Article 10 Completion of administrative formalities The passenger must comply with the formalities required by customs or other administrative authorities. Article 1 7 Cancellation and late running of trains. Missed connections The carrier must, where necessary, certify on the ticket that the train has been cancelled or the connection missed. § 2 De alminnelige transportvilkår bestemmer på hvilke betingelser billettprisen tilbakebetales. Artikkel 9 Rett til transport. Utelukkelse fra transport § 1 Fra reisen begynner, skal den reisende inneha gyldig billett, som skal fremvises ved billettkontroll. De alminnelige transportvilkår kan bestemme: a) at reisende som ikke kan vise gyldig billett, foruten billettprisen, også skal betale et tillegg; b) at reisende som nekter å betale billettprisen eller tillegget på stedet, kan utelukkes fra transport; c) hvorvidt og på hvilke betingelser tillegget kan tilbakebetales. § 2 De alminnelige transportvilkår kan bestemme at reisende kan utelukkes fra transport eller utelukkes fra transport underveis: a) når de utgjør en fare for sikkerheten og driften eller for andre reisendes sikkerhet, b) når de er til utilbørlig sjenanse for andre reisende, og at de i så fall ikke kan kreve tilbakebetaling verken for billettprisen eller for reisegodsfrakten. Artikkel 70 Oppfyllelse av myndigheters krav Den reisende skal oppfylle de formaliteter toll- eller andre administrative myndigheter har fastsatt. Artikkel 11 Innstilling og forsinkelse av tog. Tapt korrespondanse Transportøren skal i et slikt tilfelle forsyne billetten med en attestasjon om toginnstillingen eller den tapte korrespondansen. Title 111 Carriage of Hand Luggage, Animals, Registered Luggage and Vehicles Chapter I Common Provisions Article 12 Acceptable articles and animals § 1 The passenger may take with him articles which can be handled easily (hand luggage) and also live animals in accordance with the General Conditions of Carriage. Moreover, the passenger may take with him cumbersome articles in accordance with the special provisions, contained in the General Conditions of Carriage. Articles and animals likely to annoy or inconvenience passengers or cause damage shall not be allowed as hand luggage. § 2 The passenger may consign articles and animals as registered luggage in accordance with the General Conditions of Carriage. § 3 The carrier may allow the carriage of vehicles on the occasion of the carriage of passengers in accordance with special provisions, contained in the General Conditions of Carriage. § 4 The carriage of dangerous goods as hand luggage, registered luggage as well as in or on vehicles which, in accordance with this Title are carried by rail, must comply with the Regulation concerning the Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID). I Article 13 Examination § 1 When there is good reason to suspect a failure to observe the conditions of carriage, the carrier shall have the right to examine whether the articles (hand luggage, registered luggage, vehicles including their loading) and animals carried comply with the conditions of carriage, unless the laws and prescriptions of the State in which the examination would take place prohibit such examination. The passenger must be invited to attend the examination. If he does not appear or cannot be reached, the carrier must require the presence of two independent witnesses. § 2 If it is established that the conditions of carriage have not been respected, the carrier can require the passenger to pay the costs arising from the examination. Del 111 Transport av handbagasje, dyr, reisegods og kjøretøyer Kapittel I Fellesbestemmelser Artikkel 12 Gjenstander og dyr som er tillått § 1 Den reisende kan ta med seg gjenstander som er lette å bære (handbagasje) samt levende dyr, i samsvar med De alminnelige transportvilkår. Videre kan den reisende ta med seg omfangsrike gjenstander i samsvar med de særlige bestemmelser som er inntatt i De alminnelige transportvilkår. Gjenstander eller dyr som kan sjenere de reisende eller forårsake skade, er ikke tillått. § 2 Den reisende kan sende gjenstander og dyr som reisegods i samsvar med De alminnelige transportvilkår. § 3 Transportøren kan godta transport av kjøretøyer i tilknytning til transport av reisende i samsvar med de særlige bestemmelser som er inntatt i De alminnelige transportvilkår. § 4 Transport av farlig gods som handbagasje, reisegods samt på eller i de kjøretøyer som transporteres med jernbane i samsvar med denne del, skal skje i samsvar med Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID). Artikkel 13 Kontroll § IVed begrunnet mistanke om overtredelse av transportvilkårene, har transportøren rett til å kontrollere om de transporterte gjenstander (handbagasje, reisegods, kjøretøyer, herunder deres last) og dyr oppfyller transportvilkårene når lover og bestemmelser i den staten hvor kontrollen foretas, ikke forbyr det. Den reisende skal innbys til å være tilstede under kontrollen. Hvis den reisende ikke innfinner seg eller ikke kan nås, skal transportøren innkalle to uavhengige vitner. § 2 Når det er fastslått at transportvilkårene ikke er overholdt, kan transportøren kreve at den reisende betaler kostnadene ved kontrollen. authorities when, on being carried, he has articles (hand luggage, registered luggage, vehicles including their loading) or animals carried. He shall be present at the inspection of these articles save where otherwise provided by the laws and prescriptions of each State. Chapter II Hand Luggage and Animals Article 15 Supervisjon It shall be the passengers responsibility to supervise the hand luggage and animals that he takes with him. Chapter 111 Registered Luggage Article 16 Consignment of registered luggage § 1 The contractual obligations relating to the forwarding of registered luggage must be established by a luggage registration voucher issued to the passenger. § 2 Subject to Article 22 the absence, irregularity or loss of the luggage registration voucher shall not affect the existence or the validity of the agreements concerning the forwarding of the registered luggage, which shall remain subject to these Uniform Rules. § 3 The luggage registration voucher shall be prima facie evidence of the registration of the luggage and the conditions of its carriage. § 4 Subject to evidence to the contrary, it shall be presumed that when the carrier took over the registered luggage it was apparently in a good condition, and that the number and the mass of the items of luggage corresponded to the entries on the luggage registration voucher. Article 17 Luggage registration voucher § 1 The General Conditions of Carriage shall determine the form and content of the luggage registration voucher as well as the language and characters in which it is to be printed and made out. Article 7 § 5 shall apply mutatis mutandis. § 2 The following, at least, must be entered on the luggage registration voucher: a) the carrier or carriers; b) a statement that the carriage is subject, notwithstanding any clause to the contrary, to these Uniform Rules; this may be indicated by the acronym CIV; c) myndigheter har fastsatt for transport av gjenstander (handbagasje, reisegods, kjøretøyer, herunder deres last) og dyr. Han skal være tilstede når disse gjenstandene kontrolleres, med mindre det er gitt unntak i den enkelte stats lover og bestemmelser. Kapittel II Handbagasje og dyr Artikkel 15 Tilsyn Den reisende skal føre tilsyn med handbagasje og dyr som tas med. Kapittel 111 Reisegods Artikkel 16 Avsendelse av reisegods § 1 De avtalefestede forpliktelser som gjelder ved transport av reisegods, skal fastslås i en reisegodskvittering som utleveres til den reisende. § 2 Med forbehold om artikkel 22, påvirker verken fråvær eller tap av eller uregelmessigheter ved reisegodskvitteringen eksistensen eller gyldigheten til de avtaler som er inngått om transport av reisegods, som forblir underlagt De enhetlige rettsregler. § 3 Reisegodskvitteringen gjelder som bevis for at reisegodset er registrert og for transportvilkårene. § 4 Inntil det motsatte er bevist, formodes det at reisegodset er i tilsynelatende god stand når transportøren overtar det for transport og at antall kolli og kollienes vekt er i samsvar med de opplysninger som er gitt i reisegodskvitteringen. Artikkel 17 Reisegodskvittering § 1 De alminnelige transportvilkår bestemmer formen på og innholdet av reisegodskvitteringen, samt språk og bokstavtyper den skal trykkes på og utfylles med. Artikkel 7 § 5 gjelder analogt. § 2 Reisegodskvitteringen skal minst inneholde: a) transportør eller transportører; b) en angivelse av at transporten, uten hensyn til motstridende bestemmelser, er underlagt De enhetlige rettsregler; det kan være i form av forkortelsen CIV; c) forwarding of the registered luggage and enabling the passenger to assert the rights resulting from the contract of carriage. § 3 The passenger must ensure, on receipt of the luggage registration voucher, that it has been made out in accordance with his instructions. Artide 18 Registration and carriage § 1 Save where the General Conditions of Carriage otherwise provide, luggage shall be registered only on production of a ticket valid at least as far as the destination of the luggage. In other respects the registration of luggage shall be carried out in accordance with the prescriptions in force at the place of consignment § 2 When the General Conditions of Carriage provide that luggage may be accepted for carriage without production of a ticket, the provisions of these Uniform Rules determining the rights and obligations of the passenger in respect of his registered luggage shall apply mutatis mutandis to the consignor of registered luggage. § 3 The carrier can forward the registered luggage by another train or by another mode of transport and by a different route from that taken by the passenger. Artide 19 Payment of chargés for the carriage of registered luggage Subject to a contrary agreement between the passenger and the carrier, the charge for the carriage of registered luggage shall be payable on registration. Artide 20 Marking of registered luggage The passenger must indicate on each item of registered luggage in a clearly visible place, in a sufficiently durable and legible manner: a) his nåme and address, b) the place of destination. forpliktelser som gjelder for transporten av reisegodset og som setter den reisende i stand til å påberope seg de rettigheter avtalen gir ham. § 3 Når den reisende mottar reisegodskvitteringen, skal han forvisse seg om at den er utfylt slik han har forlangt Artikkel 18 Registrering og transport § 1 Hvis De alminnelige transportvilkår ikke fastsetter unntak, registreres reisegods bare når det vises gyldig billett minst til reisegodsets bestemmelsessted. For øvrig foretas registreringen i henhold til de forskrifter som gjelder på avsendelsesstedet. § 2 Når De alminnelige reisevilkår fastsetter at reisegods kan transporteres uten at billett vises, gjelder bestemmelsene i De enhetlige rettsregler om den reisendes rettigheter og plikter med hensyn til reisegodset tilsvarende for sender av slikt reisegods. § 3 Transportøren kan sende reisegodset med et annet tog eller et annet transportmiddel og over en annen strekning enn den som den reisende nytter. Artikkel 19 Betaling av reisegodsfrakten Med mindre annet er avtalt mellom den reisende og transportøren, skal reisegodsfrakten betales ved registreringen. Artikkel 20 Merking av reisegodset Den reisende skal på lett synlig sted merke hvert reisegodskolli slik at det er holdbart og tydelig, med: a) navn og adresse, b) bestemmelsessted. the passenger can request luggage to be handed back at the place of consignment on surrender of the luggage registration voucher and, if the General Conditions of Carriage so require, on production of the ticket § 2 The General Conditions of Carriage may contain other provisions concerning the right to dispose of registered luggage, in particular modifications of the place of destination and the possible financial consequences to be borne by the passenger. Artide 22 Delivery § 1 Registered luggage shall be delivered on surrender of the luggage registration voucher and, where appropriate, on payment of the amounts chargeable against the consignment The carrier shall be entitled, but not obliged, to examine whether the holder of the voucher is entitled to take delivery. § 2 It shall be equivalent to delivery to the holder of the luggage registration voucher if, in accordance with the prescriptions in force at the place of destination: a) the luggage has been handed over to the customs or octroi authorities at their premises or warehouses, when these are not subject to the carriers supervision; b) live animals have been handed over to third parties. § 3 The holder of the luggage registration voucher may require delivery of the luggage at the place of destination as soon as the agreed time and, where appropriate, the time necessary for the operations carried out by customs or other administrative authorities, has elapsed. § 4 Failing surrender of the luggage registration voucher, the carrier shall only be obliged to deliver the luggage to the person proving his right thereto; if the proof offered appears insufficient, the carrier may require security to be given. § 5 Luggage shall be delivered at the place of destination for which it has been registered. § 6 The holder of a luggage registration voucher whose luggage has not been delivered may require the day and time to be endorsed on the voucher when he requested delivery in accordance with § 3. § 7 The person entitled may refuse to accept the luggage if the carrier does not comply with his request to carry out an examination of the registered luggage in order to establish alleged damage. utlevert reisegodset på avsendelsesstedet mot å levere tilbake reisegodskvitteringen og å vise billetten, når det er fastsatt i De alminnelige transportvilkårene. § 2De alminnelige transportvilkår kan fastsette andre bestemmelser når det gjelder retten til å disponere over reisegodset, særlig endringer av bestemmelsessted og eventuelle økonomiske konsekvenser som skal bæres av den reisende. Artikkel 22 Utlevering § 1 Reisegodset utleveres mot tilbakelevering av reisegodskvitteringen og mot betaling av eventuelle kostnader som er belastet sendingen. Transportøren har rett, men ikke plikt, til å kontrollere om innehaveren av reisegodskvitteringen har rett til å motta godset. § 2 Likestillet med utlevering av reisegodset til innehaveren av reisegodskvitteringen, når dette foregår etter bestemmelsene som gjelder på bestemmelsesstedet, er: a) levering av reisegodset til toll- eller avgiftsmyndigheter i deres ekspedisjonslokaler eller lager, når disse ikke står under transportørens oppsyn; b) levering av levende dyr til forvaring hos en tredjemann. § 3 Innehaveren av reisegodskvitteringen kan kreve reisegodset utlevert på bestemmelsesstedet så snart den avtalte tiden er gått og eventuelt at den nødvendige tiden er gått for å få oppfylt de krav som tollvesenet eller andre myndigheter forlanger. § 4 Hvis reisegodskvitteringen ikke leveres, plikter transportøren å utlevere reisegodset bare til den som kan bevise sin rett; hvis beviset anses utilstrekkelig, kan transportøren forlange at det stilles sikkerhet § 5 Reisegodset utleveres på det angitte bestemmelsesstedet det er registrert til. § 6 Hvis innehaveren av reisegodskvitteringen ikke får reisegodset utlevert i samsvar med § 3, kan han forlange at kvitteringen påføres en bevitnelse om hvilken dag og hvilket klokkeslett han forlangte det utlevert. § 7 Den berettigede kan nekte å ta imot reisegodset hvis transportøren ikke etterkommer hans anmodning om å undersøke reisegodset for å konstatere en påstått skade. § 8 In all other respects delivery of luggage shall be carried out in accordance with the prescriptions in force at the place of destination. Chapter IV Vehicles Artide 23 Conditions of carriage The special provisions governing the carriage of vehicles, contained in the General Conditions of Carriage, shall specify in particular the conditions governing acceptance for carriage, registration, bading and carriage, unloading and delivery as well as the obligations of the passenger. Artide 24 Carriage voucher § 1 The contractual obligations relating to the carriage of vehicles must be established by a carriage voucher issued to the passenger. The carriage voucher may be integrated into the passengers ticket. § 2 The special provisions governing the carriage of vehicles, contained in the General Conditions of Carriage, shall determine the form and content of the carriage voucher as well as the language and the characters in which it is to be printed and made out. Article 7 § 5 shall apply mutatis mutandis. § 3 The following, at least, must be entered on the carriage voucher: a) the carrier or carriers; b) a statement that the carriage is subject, notwithstanding any clause to the contrary, to these Uniform Rules; this may be indicated by the acronym CIV; c) any other statement necessary to prove the contractual obligations relating to the carriage of vehicles and enabling the passenger to assert the rights resulting from the contract of carriage. § 4 The passenger must ensure, on receipt of the carriage voucher, that it has been made out in accordance with his instructions. Artide 25 Applicable law Subject to the provisions of this Chapter, the provisions of Chapter 111 relating to the carriage of luggage shall apply to vehicles. § 8 For øvrig foregår utleveringen av reisegods i samsvar med de bestemmelser som gjelder på bestemmelsesstedet Kapittel IV Kjøretøyer Artikkel 23 Transportvilkår De særlige bestemmelser for transport av kjøretøyer som er inntatt i De alminnelige transportvilkår, bestemmer vilkårene for hva som tillates sendt, for registrering, lasting og transport, lossing og utlevering samt den reisendes plikter. Artikkel 24 Transportbevis § 1 De avtalefestede forpliktelser som gjelder ved transport av kjøretøyer skal fastslås i et transportbevis som utleveres til den reisende. Transportbeviset kan inngå som en del av den reisendes billett. § 2 De særlige bestemmelser for transport av kjøretøyer som er inntatt i De alminnelige transportvilkår bestemmer formen på og innholdet av transportbeviset, samt språk og bokstavtyper det skal trykkes på og utfylles med. Artikkel 7 § 5 gjelder analogt. § 3 Transportbeviset skal minst inneholde: a) transportør eller transportører; b) en angivelse av at transporten, uten hensyn til motstridende bestemmelser, er underlagt De enhetlige rettsregler; det kan være i form av forkortelsen CIV; c) enhver annen angivelse som er nødvendig for å bevise de avtalefestede forpliktelsene som gjelder ved transport av kjøretøyer og som setter den reisende i stand til å påberope seg de rettigheter avtalen gir ham. § 4 Når den reisende mottar transportbeviset, skal han forvisse seg om at det er utfylt slik han har forlangt. Artikkel 25 Supplerende bestemmelser Med forbehold for bestemmelsene i dette kapittel, kommer bestemmelsene i kapittel 111 om transport av reisegods til anvendelse på kjøretøyer. Title IV Liability of the Carrier Chapter I Liability in case of Death of, or Personal Injury to, Passengers Article 26 Basis of liability § 1 The carrier shall be liable for the loss or damage resulting from the death of, personal injuries to, or any other physical or mental harm to, a passenger, caused by an accident arising out of the operation of the railway and happening while the passenger is in, entering or alighting from railway vehicles whatever the railway infrastructure used. § 2 The carrier shall be relieved of this liability a) if the accident has been caused by circumstances not connected with the operation of the railway and which the carrier, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent; b) to the extent that the accident is due to the fault of the passenger; c) if the accident is due to the behaviour of a third party which the carrier, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent; another undertaking using the same railway infrastructure shall not be considered as a third party; the right of recourse shall not be affected. § 3 If the accident is due to the behaviour of a third party and if , in spite of that, the carrier is not entirely relieved of his liability in accordance with § 2, letter c), he shall be liable in full up to the limits laid down in these Uniform Rules but without prejudice to any right of recourse which the carrier may have against the third party. § 4 These Uniform Rules shall not affect any liability which may be incurred by the carrier in cases not provided for in § 1. § 5 If carriage governed by a single contract of carriage is performed by successive carriers, the carrier bound pursuant to the contract of carriage to provide the service of carriage in the course of which the accident happened shall be liable in case of death of, and personal injuries to, passengers. When this service has not been provided by the carrier, but by a substitute carrier, the two carriers shall be jointly and severally liable in accordance with these Uniform Rules. Del IV Transportørens ansvar Kapittel I Ansvar for reisendes død og skade Artikkel 26 Ansvarsgrunnlag § 1 Transportøren er ansvarlig for tap som følge av død, personskader eller enhver annen skade på den reisendes fysiske eller mentale helsetilstand som skyldes en ulykke i forbindelse med jernbanedriften og som inntreffer mens den reisende oppholder seg i jernbanevognene, ved påeller avstigning, uansett hva slags jernbaneinfrastruktur som nyttes. § 2 Transportøren er fritatt for dette ansvar: a) hvis ulykken er forårsaket av omstendigheter utenfor jernbanedriften som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, er utvist; b) i den utstrekning ulykken skyldes feil fra den reisendes side; c) hvis ulykken skyldes en tredjemanns åtferd som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, er utvist; et annet foretak som nytter den samme jernbaneinfrastrukturen anses ikke som en tredjemann; regressretten berøres ikke. § 3 Hvis ulykken skyldes en tredjemanns åtferd og transportøren allikevel ikke fritas fullstendig for ansvar i samsvar med § 2 bokstav c), svarer han for det hele innenfor de begrensninger som De enhetlige rettsregler setter, uten at dette berører hans mulighet til å eventuelt søke regress mot tredjemann. § 4 De enhetlige rettsregler berører ikke det ansvar som kan påhvile transportøren i de tilfeller som ikke er fastsatt i § 1. § 5 Når en transport som er gjenstand for en enkelt transportavtale utføres av flere etterfølgende transportører, påhviler ansvaret for reisendes død og skade den transportør som etter transportavtalen skulle yte transporttjenesten på den strekningen hvor ulykken inntraff. Når denne tjenesten ikke blir utført av transportøren, men av en stedfortredende transportør, står begge transportørene solidarisk ansvarlig, i samsvar med De enhetlige rettsregler. Article 27 Damages in case of death § 1 In case of death of the passenger the damages shall comprise: a) any necessary costs following the death, in particular those of transport of the body and the funeral expenses; b) if death does not occur at once, the damages provided for in Article 28. § 2 If, through the death of the passenger, persons whom he had, or would have had, a legal duty to maintain are deprived of their support, such persons shall also be compensated for that loss. Rights of action for damages of persons whom the passenger was maintaining without being legally bound to do so, shall be governed by national law. Article 28 Damages in case of personal injury In case of personal injury or any other physical or mental harm to the passenger the damages shall comprise: a) any necessary costs, in particular those of treatment and of transport; b) compensation for financial loss, due to total or partial incapacity to work, or to increased needs. Article 29 Compensation for other bodily harm National law shall determine whether and to what extent the carrier must pay damages for bodily harm other than that for which there is provision in Articles 27 and 28. Article 30 Form and amount of damages in case of death and personal injury § 1 The damages under Article 27 § 2 and Article 28, letter b) must be awarded in the form of a lump sum. However, if national law permits payment of an annuity, the damages shall be awarded in that form if so requested by the injured passenger or by the persons entitled referred to in Article 27 § 2. § 2 The amount of damages to be awarded pursuant to § 1 shall be determined in accordance with national law. Artikkel 27 Skadeserstatning ved død § IVed reisendes død omfatter skadeserstatningen: a) nødvendige kostnader som er en følge av dødsfallet, særlig til transport av den døde og til begravelse; b) hvis døden ikke er inntrådt straks, skadeserstatning som fastsatt i artikkel 28. § 2 Er personer som den reisende etter lov var eller ville ha blitt underholdspliktig for i fremtiden, blitt berøvet underhold ved reisendes død, ytes erstatning også for dette tap. Erstatningskrav fra personer som den reisende har påtatt seg underholdsplikt for uten å være tvunget etter loven, avgjøres etter nasjonal rett. Artikkel 28 Skadeserstatning ved personskade Blir en reisende såret eller på annen måte fysisk eller mentalt skadet, omfatter skadeserstatningen: a) nødvendige kostnader, særlig til behandling og transport; b) erstatning for tap forårsaket ved hel eller delvis arbeidsuførhet eller ved økte behov. Artikkel 29 Skadeserstatning for annen fysisk overlast Nasjonal rett bestemmer om og i hvilken utstrekning transportøren skal yte skadeserstatning for annen overlast enn fastsatt i artiklene 27 og 28. Artikkel 30 Form og beløp på skadeserstatning ved død og skade § 1 Skadeserstatning fastsatt i artikkel 27 § 2 og i artikkel 28 bokstav b) skal ytes i form av et kapitalbeløp. Tillater imidlertid nasjonal rett bevilgning av en livrente, skal skadeserstatning ytes i denne form når den skadde reisende eller de berettigede personer nevnt i artikkel 27 § 2, krever det. § 2 Det erstatningsbeløp som skal ytes i henhold til § 1, fastsettes etter nasjonal rett. passenger shall be set at 175,000 units of account as a lump sum or as an annual annuity corresponding to that sum, where national law provides for an upper limit of less than that amount Artide3l Other modes of transport § 1 Subject to § 2, the provisions relating to the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers shall not apply to loss or damage arising in the course of carriage which, in accordance with the contract of carriage, was not carriage by rail. § 2 However, where railway vehicles are carried by ferry, the provisions relating to liability in case of death of, or personal injury to, passengers shall apply to loss or damage referred to in Article 26 § 1 and Article 33 § 1, caused by an accident arising out of the operation of the railway and happening while the passenger is in, entering or alighting from the said vehicles. § 3 When, because of exceptional circumstances, the operation of the railway is temporarily suspended and the passengers are carried by another mode of transport, the carrier shall be liable pursuant to these Uniform Rules. Chapter II Liability in case of Failure to Keep to the Timetable Article 32 Liability in case of cancellation, late running of trains or missed connections § 1 The carrier shall be liable to the passenger for loss or damage resulting from the fact that, by reason of cancellation, the late running of a train or a missed connection, his journey cannot be continued the same day, or that a continuation of the journey the same day could not reasonably be required because of given circumstances. The damages shall comprise the reasonable costs of accommodation as well as the reasonable costs occasioned by håving to notify persons expecting the passenger. § 2 The carrier shall be relieved of this liability, when the cancellation, late running or missed connection is attributable to one of the following causes: a) regneenheter som kapitalbeløp eller som årlig livrente tilsvarende dette kapitalbeløpet for hver reisende, i tilfelle nasjonal rett fastsetter et lavere maksimumsbeløp. Artikkel 31 Andre transportmidler § 1 Med forbehold for § 2, gjelder bestemmelsene om ansvar for reisendes død og skade ikke for tap som oppstår under transport som etter transportavtalen ikke er jernbanetransport. § 2 Blir imidlertid jernbanevogner transportert på ferge, gjelder bestemmelsene om ansvar ved reisendes død og skade i artikkel 26 § 1 og i artikkel 33 § 1 for tap forårsaket ved en ulykke i forbindelse med jernbanedriften mens den reisende oppholder seg i nevnte vogner og ved påeller avstigning. § 3 Når jernbanedriften av ekstraordinære omstendigheter må avbrytes midlertidig og de reisende må transporteres med et annet transportmiddel, er transportøren ansvarlig i medhold av De enhetlige rettsregler. Kapittel II Ansvar ved manglende overholdelse av rutetabellen Artikkel 32 Ansvar ved innstilling, forsinkelse eller tapt korrespondanse § 1 Transportøren er ansvarlig overfor den reisende for det tap han måtte bli påført som følge av innstilling, forsinkelse eller tapt korrespondanse, dersom reisen ikke kan fortsette samme dag eller ikke med rimelighet kan kreves fortsatt samme dag på grunn av de foreliggende omstendigheter. Skadeserstatningen omfatter rimelige kostnader til overnatting og til varsling av personer som venter på den reisende. § 2 Transportøren er fritatt for dette ansvaret når innstillingen, forsinkelsen eller den tapte korrespondansen er forårsaket av en av følgende forhold: a) b) fault on the part of the passenger or c) the behaviour of a third party which the carrier, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent; another undertaking using the same railway infrastructure shall not be considered as a third party; the right of recourse shall not be affected. § 3 National law shall determine whether and to what extent the carrier must pay damages for harm other than that provided for in § 1. This provision shall be without prejudice to Article 44. Chapter 111 Liability in respect of Hand Luggage, Animals, Registered Luggage and Vehicles Section 1 Hand luggage and animals Article 33 Liability § 1 In case of death of, or personal injury to, passengers the carrier shall also be liable for the loss or damage resulting from the total or partial loss of, or damage to, articles which the passenger had on him or with him as hand luggage; this shall apply also to animals which the passenger had brought with him. Article 26 shall apply mutatis mutandis. § 2 In other respects, the carrier shall not be liable for the total or partial loss of, or damage to, articles, hand luggage or animals the supervision of which is the responsibility of the passenger in accordance with Article 15, unless this loss or damage is caused by the fault of the carrier. The other Articles of Title IV, with exception of Article 51, and Title VI shall not apply in this case. Article 34 Limit of damages in case of loss of or damage to articles When the carrier is liable under Article 33 § 1, he must pay compensation up to a limit of 1,400 units of account per passenger. b) feil fra den reisendes side, eller c) en tredjemanns åtferd som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, er utvist; et annet foretak som nytter den samme jerabaneinfrastrukturen anses ikke som en tredjemann; regressretten berøres ikke. § 3 Nasjonal rett bestemmer om og i hvilken utstrekning transportøren skal yte skadeserstatning for annen overlast enn det som er fastsatt i artikkel 1. Denne bestemmelsen er uten hinder for artikkel 44. Kapittel 111 Ansvar for handbagasje, dyr, reisegods og kjøretøyer Avsnitt 1 Handbagasje og dyr Artikkel 33 Ansvar § 1 Ved reisendes død eller skade er transportøren i tillegg ansvarlig for helt eller delvis tap av eller skade på det reisegodset den reisende enten hadde på seg eller med seg som handbagasje; det samme gjelder dyr som den reisende hadde tatt med seg. Artikkel 26 gjelder analogt. § 2 For øvrig er transportøren bare ansvarlig for helt eller delvis tap av eller skade på gjenstander, handbagasje eller dyr som den reisende seiv skal holde oppsyn med i samsvar med artikkel 15, hvis tapet skyldes en feil fra transportørens side. De andre artiklene i del IV, med unntak av artikkel 51, og del VI, gjelder ikke i dette tilfellet. Artikkel 34 Begrensning av skadeserstatning ved tap av eller skade på gjenstander Når transportøren er ansvarlig i medhold av artikkel 33 § 1, skal det ytes skadeserstatning for tap inntil et beløp på 1400 regneenheter for hver reisende. passenger does not conform to the formalities required by customs or other administrative authorities. Section 2 Registered luggage Article 36 Basis of liability § 1 The carrier shall be liable for loss or damage resulting from the total or partial loss of, or damage to, registered luggage between the time of taking over by the carrier and the time of delivery as well as from delay in delivery. § 2 The carrier shall be relieved of this liability to the extent that the loss, damage or delay in delivery was caused by a fault of the passenger, by an order given by the passenger other than as a result of the fault of the carrier, by an inherent defect in the registered luggage or by circumstances which the carrier could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent. § 3 The carrier shall be relieved of this liability to the extent that the loss or damage arises from the special risks inherent in one or more of the following circumstances: a) the absence or inadequacy of packing, b) the special nature of the luggage, c) the consignment as luggage of articles not acceptable for carriage. Article 37 Burden of proof § 1 The burden of proving that the loss, damage or delay in delivery was due to one of the causes specified in Article 36 § 2 shall lie on the carrier. § 2 When the carrier establishes that, håving regard to the circumstances of a particular case, the loss or damage could have arisen from one or more of the special risks referred to in Article 36 § 3, it shall be presumed that it did so arise. The person entitled shall, however, have the right to prove that the loss or damage was not attributable either wholly or in part to one of those risks. ikke har overholdt bestemmelsene til tollmyndighetene eller andre myndigheter. Avsnitt 2 Reisegods Artikkel 36 Ansvarsgrunnlag § 1 Transportøren er ansvarlig for helt eller delvis tap av eller skade på reisegodset i tiden fra det er mottatt til transport og inntil utleveringen og dessuten for forsinket utlevering. § 2 Transportøren er fritatt for dette ansvaret når tapet, skaden eller den forsinkede utleveringen skyldes en feil fra den reisendes side, en ordre fra denne som ikke skyldes feil fra transportørens side, feil ved reisegodsets beskaffenhet eller forhold som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge. § 3 Transportøren er fritatt for dette ansvaret når tapet, skaden eller den forsinkede utleveringen er oppstått på grunn av den særlige fare som skyldes en eller flere av følgende årsaker: a) ingen eller mangelfull emballasje; b) reisegodsets spesielle beskaffenhet; c) ekspedering av gjenstander som reisegods, når disse er utelukket fra transport. Artikkel 37 Bevisbyrde § 1 Bevisbyrden for at tapet, skaden eller den forsinkede utleveringen skyldes en av de årsaker som er fastsatt i artikkel 36 § 2, påhviler transportøren. § 2 Når transportøren sannsynliggjør at tapet eller skaden etter omstendighetene kunne ha oppstått på grunn av en eller flere av de spesielle farer som er fastsatt i artikkel 36 § 3, formodes det at tapet eller skaden er oppstått på grunn av en eller flere av disse farer. Den berettigede beholder imidlertid retten til å påvise at tapet ikke, eller ikke utelukkende, skyldes en av disse farer. carriage voucher, shall become a party to the contract of carriage in respect of the forwarding of luggage or the carriage of vehicles, in accordance with the terms of the luggage registration voucher or of the carriage voucher and shall assume the obligations arising therefrom. In such a case each carrier shall be responsible for the carriage over the entire route up to delivery. Article 39 Substitute carrier § 1 Where the carrier has entrusted the performance of the carriage, in whole or in part, to a substitute carrier, whether or not in pursuance of a right under the contract of carriage to do so, the carrier shall nevertheless remain liable in respect of the entire carriage. § 2 All the provisions of these Uniform Rules governing the liability of the carrier shall apply also to the liability of the substitute carrier for the carriage performed by him. Articles 48 and 52 shall apply if an action is brought against the servants or any other persons whose services the substitute carrier makes use of for the performance of the carriage. § 3 Any special agreement under which the carrier assumes obligations not imposed by these Uniform Rules or waives rights conferred by these Uniform Rules shall be of no effect in respect of the substitute carrier who has not accepted it expressly and in writing. Whether or not the substitute carrier has accepted it, the carrier shall nevertheless remain bound by the obligations or waivers resulting from such special agreement § 4 Where and to the extent that both the carrier and the substitute carrier are liable, their liability shall be joint and several. § 5 The aggregate amount of compensation payable by the carrier, the substitute carrier and their servants and other persons whose services they make use of for the performance of the carriage shall not exceed the limits provided for in these Uniform Rules. § 6 This Article shall not prejudice rights of recourse which may exist between the carrier and the substitute carrier. kjøretøyer mot utstedelse av transportbevis, i transportavtalen i samsvar med bestemmelsene i reisegodskvitteringen eller transportbeviset og skal oppfylle de forpliktelser som påhviler ham etter dette. I dette tilfelle er hver transportør ansvarlig for gjennomføringen av transporten på hele reisestrekningen, fram til utleveringen. Artikkel 39 Stedfortredende transportør § 1 Når transportøren helt eller delvis har overlatt transporten til en stedfortredende transportør, enten det skjer i forbindelse med utøvelsen av en rett han har i medhold av transportavtalen eller ei, står transportøren allikevel ansvarlig for hele transporten. § 2 Alle de bestemmelser i De enhetlige rettsregler som fastlegger transportørens ansvar, gjelder også den stedfortredende transportørens ansvar for den transporten han utfører. Artiklene 48 og 52 kommer til anvendelse når det reises sak mot ansatte eller andre personer som den stedfortredende transportøren nytter for å utføre transporten. § 3 Enhver særavtale som transportøren har inngått, hvor han påtår seg forpliktelser som ikke påhviler ham etter De enhetlige rettsregler eller gir avkall på rettigheter som tilfaller ham etter De enhetlige rettsregler, er uten virkning for den stedfortredende transportøren, med mindre denne uttrykkelig og skriftlig har godtatt dette. Uansett om den stedfortredende transportør har godtatt denne avtalen eller ei, er transportøren bundet av de forpliktelser eller rettighetsavkall som følger av nevnte særavtale. § 4 Når og hvis transportøren og den stedfortredende transportøren er ansvarlig, er de solidarisk ansvarlig. § 5 Det samlede erstatningsbeløpet som skal betales av transportøren, den stedfortredende transportøren samt disses personale eller andre personer som de nytter for å få utført transporten, kan ikke overskride de begrensninger som er satt i De enhetlige rettsregler. § 6 Denne artikkel rammer ikke den regressrett som kan finnes mellom transportøren og den stedfortredende transportøren. luggage as lost when it has not been delivered or placed at his disposal within fourteen days after a request for delivery has been made in accordance with Article 22 § 3. § 2 If an item of luggage deemed to have been lost is recovered within one year after the request for delivery, the carrier must notify the person entiued if his address is known or can be ascertained. § 3 Within thirty days after receipt of a notification referred to in § 2, the person entitled may require the item of luggage to be delivered to him. In that case he must pay the chargés in respect of carriage of the item from the place of consignment to the place where delivery is effected and refund the compensation received less, where appropriate, any costs included therein. Nevertheless he shall retain his rights to claim compensation for delay in delivery provided for in Article 43. § 4 If the item of luggage recovered has not been claimed within the period stated in § 3 or if it is recovered more than one year after the request for delivery, the carrier shall dispose of it in accordance with the laws and prescriptions in force at the place where the item of luggage is situated. Article 41 Compensation for loss § 1 In case of total or partial loss of registered luggage, the carrier must pay, to the exclusion of all other damages: a) if the amount of the loss or damage suffered is proved, compensation equal to that amount but not exceeding 80 units of account per kilogram of gross mass short or 1,200 units of account per item of luggage; b) if the amount of the loss or damage suffered is not established, liquidated damages of 20 units of account per kilogram of gross mass short or 300 units of account per item of luggage. The method of compensation, by kilogram missing or by item of luggage, shall be determined by the General Conditions of Carriage. § 2 The carrier must in addition refund the charge for the carriage of luggage and the other sums paid in relation to the carriage of the lost item as well as the customs duties and excise duties already paid. når det ikke er utlevert eller stilt til hans rådighet innen 14 dager etter at krav om utlevering er fremsatt i samsvar med artikkel 22 § 3. § 2 Blir et reisegodskolli som har vært ansett for tapt, gjenfunnet innen ett år etter at det er forlangt utlevert, skal transportøren underrette den berettigede hvis hans adresse er kjent eller kan finnes. § 3 Innen 30 dager etter mottatt underretning etter § 2, kan den berettigede kreve at kolliet utleveres ham. I dette tilfelle må han betale utgiftene til transporten av reisegodskolliet fra avsendelsesstedet til utleveringsstedet og tilbakebetale mottatt erstatning, eventuelt med frådrag av de kostnader som måtte være innbefattet i denne erstatningen. Han beholder imidlertid sine rettigheter til erstatning for forsinket utlevering som fastsatt i artikkel 43. § 4 Hvis det gjenfunnete kolli ikke forlanges tilbakelevert innen den frist som er fastsatt i § 3, eller hvis kolliet blir gjenfunnet senere enn ett år etter kravet om utlevering, disponerer transportøren over det i samsvar med gjeldende rett på det stedet hvor kolliet befinner seg. Artikkel 41 Erstatning ved tap § 1 Ved helt eller delvis tap av reisegods, skal transportøren uten ytterligere skadeserstatning betale: a) hvis tapets størrelse er påvist, en erstatning lik dette beløpet, men ikke over 80 regneenheter pr. manglende kilogram bruttovekt, eller 1200 regneenheter pr. kolli; b) hvis tapets størrelse ikke er påvist, en fast erstatning på 20 regneenheter pr. manglende kilogram bruttovekt eller 300 regneenheter pr. kolli. Erstatningsmåten, pr. manglende kilogram eller pr. kolli, fastsettes i De alminnelige transportvilkår. § 2 Transportøren skal dessuten tilbakebetale frakten og andre kostnader som er betalt for transporten av det bortkomne reisegodset, så vel som innbetalt toll og andre avgifter. Article 42 Compensation for damage § 1 In case of damage to registered luggage, the carrier must pay compensation equivalent to the loss in value of the luggage, to the exclusion of all other damages. § 2 The compensation shall not exceed : a) if all the luggage has lost value through damage, the amount which would have been payable in case of total loss; b) if only part of the luggage has lost value through damage, the amount which would have been payable had that part been lost Article 43 Compensation for delay in delivery § 1 In case of delay in delivery of registered luggage, the carrier must pay in respect of each whole period of twenty-four hours after delivery has been requested, but subject to a maximum of fourteen days: a) if the person entitled proves that loss or damage has been suffered thereby, compensation equal to the amount of the loss or damage, up to a maximum of 0.80 units of account per kilogram of gross mass of the luggage or 14 units of account per item of luggage, delivered late; b) if the person entitled does not prove that loss or damage has been suffered thereby, liquidated damages of 0.14 units of account per kilogram of gross mass of the luggage or 2.80 units of account per item of luggage, delivered late. The methods of compensation, by kilogram missing or by item of luggage, shall be determined by the General Conditions of Carriage. § 2 In case of total loss of luggage, the compensation provided for in § 1 shall not be payable in addition to that provided for in Article 41. § 3 In case of partial loss of luggage, the compensation provided for in § 1 shall be payable in respect of that part of the luggage which has not been lost. § 4 In case of damage to luggage not resulting from delay in delivery the compensation provided for in § 1 shall, where appropriate, be payable in addition to that provided for in Article 42. § 5 In no case shall the total of compensation provided for in § 1 together with that payable under Articles 41 and 42 exceed the compensation which would be payable in case of total loss of the luggage. Artikkel 42 Erstatning ved skade § 1 Når reisegods blir skadet, skal transportøren, uten ytterligere skadeserstatning, betale erstatning som tilsvarer verdiforringelsen av reisegodset. § 2 Erstatningen kan ikke overstige: a) hvis hele reisegodssendingen er verdiforringet ved skaden, det beløp som skulle ha vært utbetalt hvis den var kommet bort; b) hvis bare en dei av reisegodssendingen er verdiforringet ved skaden, det beløp som skulle ha vært utbetalt hvis den verdiforringede delen var kommet bort. Artikkel 43 Erstatning ved forsinket utlevering § 1 Ved forsinket utlevering av reisegods skal transportøren, for hver påbegynte 24. time etter at utlevering er forlangt, men høyst i 14 dager, betale: a) hvis den berettigede påviser at et tap, herunder også en skade, er oppstått på grunn av forsinkelsen, et erstatningsbeløp lik tapet inntil høyst 0,80 regneenheter pr. kilogram bruttovekt eller 14 regneenheter pr. kolli som er forsinket utlevert; b) hvis den berettigede ikke påviser at et tap er oppstått på grunn av forsinkelsen, en fast erstatning på 0,14 regneenheter pr. kilogram bruttovekt eller 2,80 regneenheter pr. kolli som er forsinket utlevert. Erstatningsmåten, pr. kilogram eller pr. kolli, skal fastsettes i De alminnelige transportvilkår. § 2 Ved totaltap av reisegodset betales ikke erstatning som fastsatt i § 1 i tillegg til den erstatning som er fastsatt i artikkel 41. § 3 Ved delvis tap av reisegodset betales erstatningen som fastsatt i § 1 for den delen som ikke er gått tapt. § 4 Ved skade på reisegodset som ikke skyldes forsinket utlevering, blir den erstatningen som er fastsatt i § 1 eventuelt gitt i tillegg til den erstatningen som er fastsatt i artikkel 42. § 5 Ikke i noe tilfelle kan summen av erstatningene fastsatt i § 1 og artiklene 41 og 42 være høyere enn erstatningen for totaltap av reisegodset. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTEF) av 9. mai 1980 (COTIF-loven) Section 3 Vehicles Article 44 Compensation for delay § 1 In case of delay in loading for a reason attributable to the carrier or delay in delivery of a vehicle, the carrier must, if the person entitled proves that loss or damage has been suffered thereby, pay compensation not exceeding the amount of the carriage charge. § 2 If, in case of delay in loading for a reason attributable to the carrier, the person entitled elects not to proceed with the contract of carriage, the carriage charge shall be refunded to him. In addition the person entitled may, if he proves that loss or damage has been suffered as a result of the delay, claim compensation not exceeding the carriage charge. Article 45 Compensation for loss In case of total or partial loss of a vehicle the compensation payable to the person entitled for the loss or damage proved shall be calculated on the basis of the usual value of the vehicle. It shall not exceed 8,000 units of account. A loaded or unloaded trailer shall be considered as a separate vehicle. Article 46 Liability in respect of other articles § 1 In respect of articles left inside the vehicle or situated in boxes (e.g. luggage or ski boxes) fixed to the vehicle, the carrier shall be liable only for loss or damage caused by his fault. The total compensation payable shall not exceed 1,400 units of account § 2 So far as concerns articles stowed on the outside of the vehicle, including the boxes referred to in § 1, the carrier shall be liable in respect of articles placed on the outside of the vehicle only if it is proved that the loss or damage results from an act or omission, which the carrier has committed either with intent to cause such a loss or damage or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result Article 47 Applicable law Subject to the provisions of this Section, the provisions of Section 2 relating to liability for luggage shall apply to vehicles. Avsnitt 3 Kjøretøyer Artikkel 44 Erstatning ved forsinkelse § 1 Blir et kjøretøy forsinket opplastet av årsak som skyldes transportøren eller blir det forsinket utlevert, skal transportøren, hvis den berettigede påviser at tap er oppstått som følge av dette, betale en erstatning som ikke må overstige kjøretøyfrakten. § 2 Hvis den berettigede, ved forsinket opplasting som skyldes transportøren, avstår fira fraktavtalen, skal transportøren tilbakebetale kjøretøyfrakten til den berettigede. Hvis den berettigede påviser at et tap er oppstått som følge av forsinkelsen, kan han dessuten forlange en erstatning som ikke må overstige kjøretøyfrakten. Artikkel 45 Erstatning ved tap Hvis et kjøretøy helt eller delvis går tapt, beregnes erstatningen til den berettigede for det påviste tap etter kjøretøyets verdi på det aktuelle tidspunkt. Erstatningen må ikke overstige 8000 regneenheter. En tilhenger med eller uten last regnes som et eget kjøretøy. Artikkel 46 Ansvar for andre gjenstander § 1 Når det gjelder gjenstander som er plassert i kjøretøyet eller i oppbevaringsrom (f.eks. bagasjerom eller skiboks) godt festet til kjøretøyet, er transportøren bare ansvarlig for tap som skyldes feil fra hans side. Den samlede erstatningen må ikke overstige 1 400 regneenheter. § 2 Når det gjelder gjenstander som er festet utenpå kjøretøyet, nemnder oppbevaringsrom som fastsatt i § 1, er transportøren bare ansvarlig hvis det blir påvist at tapet er en følge av en handling eller en forsømmelse som transportøren er skyld i enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. Artikkel 47 Gjeldende rett Med forbehold for bestemmelsene i dette avsnitt, får bestemmelsene i avsnitt 2 om ansvar for reisegods, anvendelse på kjøretøyer. Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COITF-loven) Chapter IV Common Provisions Article 48 Loss of right to invoke the limits of liability The limits of liability provided for in these Uniform Rules as well as the provisions of national law, which limit the compensation to a fixed amount, shall not apply if it is proved that the loss or damage results from an act or omission, which the carrier has committed either with intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. Article 49 Conversion and interest § 1 Where the calculation of compensation requires the conversion of sums expressed in foreign currency, conversion shall be at the exchange rate applicable on the day and at the place of payment of the compensation. § 2 The person entitled may claim interest on compensation, calculated at five per cent per annum, from the day of the claim provided for in Article 55 or, if no such claim has been made, from the day on which legal proceedings were instituted. § 3 However, in the case of compensation payable pursuant to Articles 27 and 28, interest shall accrue only from the day on which the events relevant to the assessment of the amount of compensation occurred, if that day is later than that of the claim or the day when legal proceedings were instituted. § 4 In the case of luggage, interest shall only be payable if the compensation exceeds 16 units of account per luggage registration voucher. § 5 In the case of luggage, if the person entitled does not submit to the carrier, within a reasonable time allotted to him, the supporting documents required for the amount of the claim to be finally settled, no interest shall accrue between the expiry of the time allotted and the actual submission of such documents. Article 50 Liability in case of nuclear incidents The carrier shall be relieved of liability pursuant to these Uniform Rules for loss or damage caused by a nuclear incident when the operator of a nuclear installation or another person who is substituted for him is liable for the loss or damage pursuant to the laws and prescriptions of a State goveraing liability in the field of nuclear energy. Kapittel IV Fellesbestemmelser Artikkel 48 Tap av retten til ansvarsbegrensning Bestemmelsene i De enhetlige rettsregler samt bestemmelser i nasjonal rett som begrenser erstatningene til et bestemt beløp, gjelder ikke hvis det er bevist at tapet er en følge av en handling eller en forsømmelse som transportøren er skyld i enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. Artikkel 49 Omregning og renter § 1 Når beregningen av erstatningen medfører at beløp i utenlandsk mynt må regnes om, skal kursen på dagen og stedet for utbetalingen av erstatningen nyttes. § 2 Den berettigede kan forlange 5% p.a. i renter av erstatningsbeløpet f.o.m. dagen fastsatt i artikkel 55, eller, hvis det ikke foreligger reklamasjon, fra den dag søksmål blir reist. § 3 For erstatninger i medhold av artiklene 27 og 28 løper imidlertid rentene først fra den dag hvor de forhold som danner grunnlaget for fastsettelsen av erstatningsbeløpet inntraff, hvis denne dagen ligger senere enn reklamasjonsdagen eller dagen da søksmål ble reist. § 4 For reisegods kan renter bare kreves når erstatningen overstiger 16 regneenheter pr. reisegodskvittering. § 5 Hvis den berettigede, når det gjelder reisegods, ikke legger fram for transportøren innen en passe frist som er fastsatt for ham, de nødvendige underlagsdokumenter for avsluttende behandling av reklamasjonen, løper rentene ikke mellom utløpet av denne fristen og det tidspunktet hvor dokumentene faktisk blir innlevert. Artikkel 50 Ansvar ved kjernefysisk uhell Transportøren er fritatt for det ansvar som påhviler ham i medhold av De enhetlige rettsregler, når tapet eller skaden skyldes kjernefysisk uhell og det ifølge en stats gjeldende rett om ansvarsforhold innen det kjernefysiske området, er den som driver kjernefysiske anlegg, eller dennes stedfortreder, som er ansvarlig for tapet. Artidesl Persons for whom the carrier is liable The carrier shall be liable for his servants and other persons whose services he makes use of for the performance of the carriage, when these servants and other persons are acting within the scope of their functions. The managers of the railway infrastructure on which the carriage is performed shall be considered as persons whose services the carrier makes use of for the performance of the carriage. Artlcle 52 Other actions § 1 In all cases where these Uniform Rules shall apply, any action in respect of liability, on whatever grounds, may be brought against the carrier only subject to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules. §2 The same shall apply to any action brought against the servants and other persons for whom the carrier is liable pursuant to Article 51. Title V Liability of the Passenger Artlcle 53 Special principles of liability The passenger shall be liable to the carrier for any loss or damage a) resulting from failure to fulfil his obligations pursuant to 1. Articles 10,14 and 20, 2. the special provisions for the carriage of vehicles, contained in the General Conditions of Carriage, or 3. the Regulation concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID), or b) caused by articles and animals that he brings with him, unless he proves that the loss or damage was caused by circumstances that hccould not avoid and the consequences of which he was unable to prevent, despite the fact that he exercised the diligence required of a conscientious passenger. Artikkel 51 Personer som transportøren er ansvarlig for Transportøren er ansvarlig for sitt personale og andre personer som han nytter for å utføre transporten når dette personalet eller disse personene handler i embeds medfør. Forvaltere av den jernbaneinfrastrukturen som transporten utføres på, anses som personer som nyttes av transportøren for å få utført transporten. Artikkel 52 Andre krav §ll alle tilfeller hvor De enhetlige rettsregler finner anvendelse, kan erstatningskrav, uansett hvilket rettsgrunnlag de måtte hvile på, gjøres gjeldende mot transportøren bare på de vilkår og med de begrensninger som følger av nevnte Enhetlige rettsregler. § 2 Det samme gjelder ved krav mot ansatte og andre personer som transportøren er ansvarlig for i medhold av artikkel 51. Del V Den reisendes ansvar Artikkel 53 Særlige ansvarsprinsipper Den reisende er ansvarlig overfor transportøren for ethvert tap: a) som følger av at han ikke overholder de forpliktelser han har i medhold av 1. artiklene 10,14 og 20, 2. de særlige bestemmelser for transport av kjøretøyer inntatt i De alminnelige transportvilkår, eller 3. Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID), eller b) forårsaket av gjenstander eller dyr han tar med seg, med mindre han påviser at tapet eller skaden skyldes forhold som han ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges av en aktsom reisende, er utvist Denne bestemmelsen berører ikke det ansvar som kan påhvile transportøren i medhold av artiklene 26 og 33 § 1. Title VI Assertion of Rights Article 54 Ascertainment of partial loss or damage § 1 When partial loss of, or damage to, an article carried in the charge of the carrier (luggage, vehicles) is discovered or presumed by the carrier or alleged by the person entitled, the carrier must without delay, and if possible in the presence of the person entitled, draw up a report stating, according to the nature of the loss or damage, the condition of the article and, as far as possible, the extent of the loss or damage, its cause and the time of its occurrence. § 2 A copy of the report must be supplied free of charge to the person entitled. § 3 Should the person entitled not accept the findings in the report, he may request that the condition of the luggage or vehicle and the cause and amount of the loss or damage be ascertained by an expert appointed either by the parties to the contract of carriage or by a court or tribunal. The procedure to be followed shall be governed by the laws and prescriptions of the State in which such ascertainment takes place. Article 55 Claims § 1 Claims relating to the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers must be addressed in writing to the carrier against whom an action may be brought. In the case of a carriage goveraed by a single contract and performed by successive carriers the claims may also be addressed to the first or the last carrier as well as to the carrier håving his principal place of business or the branch or agency which concluded the contract of carriage in the State where the passenger is domiciled or habitually resident. § 2 Other claims relating to the contract of carriage must be addressed in writing to the carrier specified in Article 56 §§ 2 and 3. § 3 Documents which the person entitled thinks fit to submit with the claim shall be produced either in the original or as copies, where appropriate, the copies duly certified if the carrier so requires. On settlement of the claim, the carrier may require the surrender of the ticket, the luggage registration voucher and the carriage voucher. Del VI Utøvelse av rettigheter Artikkel 54 Konstatering av delvis tap eller skade § 1 Når delvis tap av eller skade på en gjenstand som transporteres under oppsyn fra transportøren (reisegods, kjøretøyer) oppdages eller formodes av transportøren eller påstås av den berettigede, skal transportøren, uten opphold og om mulig i nærvær av den berettigede, utarbeide en protokoll som ut fra skadens eller tapets art fastslår gjenstandens tilstand og så langt som mulig skadens eller tapets omfang, årsak og tidspunktet når den er oppstått. § 2 En kopi av protokollen skal overleveres den berettigede gratis. § 3 Hvis den berettigede ikke godtar det som er anført i protokollen, kan han forlange at reisegodset» eller kjøretøyets tilstand samt årsaken og tapsbeløpet fastslås av en sakkyndig oppnevnt av pattene i transportavtalen eller av retten. Fremgangsmåten er underlagt lover og bestemmelser i den stathvor denne konstateringen finner sted. Artikkel 55 Reklamasjoner § 1 Reklamasjoner i tilknytning til transportørens ansvar for reisendes død eller skade skal sendes skriftlig til den transportøren det reises sak mot. Dersom det dreier seg om en transport som er gjenstand for en enkelt transportavtale, men som utføres av flere etterfølgende transportører, kan reklamasjonene også sendes til den første eller den siste transportøren samt til den transportøren som har sitt hovedkontor eller den filialen eller det foretaket som inngikk transportavtalen i den staten hvor den reisende har sin bopel eller sitt vanlige bosted. § 2 Andre reklamasjoner i tilknytning til transportavtalen skal sendes skriftlig til den transportøren som er angitt i artikkel 56, §§ 2 og 3. § 3 De bilag som den berettigede anser det hensiktsmessig å vedlegge reklamasjonen, skal fremlegges i original eller kopi, i behørig bekreftet form, hvis transportøren forlanger det. Når reklamasjonen gjøres opp, kan transportøren forlange at billetten, reisegodskvitteringen eller transportbeviset tilbakeleveres. Article 56 Carriers against whom an action may be brought § 1 An action based on the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers may only be brought against the carrier who is liable pursuant to Article 26 § 5. § 2 Subject to § 4 other actions brought by passengers based on the contract of carriage may be brought only against the first carrier, the last carrier or the carrier håving performed the part of carriage on which the event giving rise to the proceedings occurred. § 3 When, in the case of carriage performed by successive carriers, the carrier who must deliver the luggage or the vehicle is entered with his consent on the luggage registration voucher or the carriage voucher, an action may be brought against him in accordance with § 2 even if he has not received the luggage or the vehicle. § 4 An action for the recovery of a sum paid pursuant to the contract of carriage may be brought against the carrier who has collected that sum or against the carrier on whose behalf it was collected. § 5 An action may be brought against a carrier other than those specified in §§ 2 and 4 when instituted by way of counter-claim or by way of exception in proceedings relating to a principal claim based on the same contract of carriage. § 6 To the extent that these Uniform Rules apply to the substitute carrier, an action may also be brought against him. § 7 If the plaintiff has a choice between several carriers, his right to choose shall be extinguished as soon as he brings an action against one of them; this shall also apply if the plaintiff has a choice between one or more carriers and a substitute carrier. Article 57 Forum § 1 Actions based on these Uniform Rules may be brought before the courts or tribunals of Member States designated by agreement between the parties or before the courts or tribunals of the Member State on whose territory the defendant has his domicile or habitual residence, his principal place of business or the branch or agency which concluded the contract of carriage. Other courts or tribunals may not be seized. Artikkel 56 Transportører som kan saksøkes § 1 Søksmål på grunnlag av transportørens ansvar for reisendes død eller skade kan bare reises mot den transportøren som er ansvarlig ifølge artikkel 26 § 5. § 2 Med forbehold for § 4, kan andre søksmål reist av reisende på grunnlag av transportavtalen bare reises mot den første eller den siste transportøren eller mot den transportøren som utførte transporten på den strekningen hvor den hendelse søksmålet grunner seg på, er inntruffet. §3l tilfelle transporten utføres av flere etterfølgende transportører og den transportøren som skal utlevere reisegodset eller kjøretøyet har samtykket i å bli ført opp på reisegodskvitteringen eller transportbeviset, kan denne saksøkes i samsvar med § 2 seiv om han ikke har mottatt reisegodset eller kjøretøyet. § 4 Søksmål om tilbakebetaling av beløp som er betalt i medhold av transportavtalen, kan reises mot den transportøren som har innkrevd beløpet eller mot den transportøren beløpet er innkrevd for. § 5 Søksmål kan reises mot en annen transportør enn dem som er nevnt i §§ 2 og 4 når det fremmes som motsøksmål eller innsigelse i prosessen angående et hovedsøksmål grunnet på samme transportavtale. §6l den utstrekning De enhetlige rettsregler finner anvendelse på den stredfortredende transportøren, kan også denne saksøkes. § 7 Har saksøkeren valget mellom flere transportører, opphører valgretten når saken er reist mot en av dem; det samme gjelder hvis saksøkeren har valget mellom en eller flere transportører og en stedfortredende transportør. Artikkel 57 Myndig het § 1 Søksmål på grunnlag av De enhetlige rettsregler kan reises ved domstoler i medlemsstatene som partene i fellesskap har utpekt eller ved domstolen til den stat hvor saksøkte har sin bopel eller sitt vanlige bosted, sitt hovedkontor eller den filial eller det foretak som har inngått transportavtalen. Det kan ikke reises sak for andre domstoler. pursuant to § 1, or where in such litigation a judgment has been delivered by such a court or tribunal, no new action may be brought between the same parties on the same grounds unless the judgment of the court or tribunal before which the first action was brought is not enforceable in the State in which the new action is brought. Article 58 Extinction of right of action in case of death or personal injury § 1 Any right of action by the person entitled based on the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers shall be extinguished if notice of the accident to the passenger is not given by the person entitled, within twelve months of his becoming aware of the loss or damage, to one of the carriers to whom a claim may be addressed in accordance with Article 55 § 1. Where the person entitled gives oral notice of the accident to the carrier, the carrier shall furnish him with an acknowledgement of such oral notice. § 2 Nevertheless, the right of action shall not be extinguished if a) within the period provided for in § 1 the person entitled has addressed a claim to one of the carriers designated in Article 55 § 1; b) within the period provided for in § 1 the carrier who is liable has learned of the accident to the passenger in some other way; c) notice of the accident has not been given, or has been given late, as a result of circumstances not attributable to the person entitled; d) the person entitled proves that the accident was caused by fault on the part of the carrier. Article 59 Extinction of right of action arising from carriage of luggage § 1 Acceptance of the luggage by the person entitled shall extinguish all rights of action against the carrier arising from the contract of carriage in case of partial loss, damage or delay in delivery. § 2 Nevertheless, the right of action shall not be extinguished: a) ifølge § 1, eller en slik domstol har avsagt dom i et slikt tvistemål, kan det ikke reises nytt søksmål i samme sak mellom de samme partene, med mindre avgjørelsen som ble truffet av den domstolen som det første søksmålet ble reist for, ikke kan fullbyrdes i den staten hvor det nye søksmålet reises. Artikkel 58 Bortfall av krav ved reisendes død eller skade § 1 Alle krav fra den berettigede på grunnlag av transportørens ansvar for reisendes død eller skade faller bort hvis han ikke innen tolv måneder etter at han fikk kjennskap til tapet, melder ulykken til en av de transportører som en slik reklamasjon kan fremsettes overfor ifølge artikkel 55 § 1. Hvis den berettigede melder ulykken muntlig til transportøren, skal denne gi skriftlig bekreftelse på at muntlig melding er mottatt. § 2 Kravet faller imidlertid ikke bort hvis: a) den berettigede innen den frist som er fastsatt i § 1, har fremsatt en reklamasjon overfor en av de transportører som er utpekt i artikkel 55 § 1; b) den ansvarlige transportøren, innen den frist som er fastsatt i § 1, på annen måte har fått kjennskap til den ulykken som den reisende har vært utsatt for; c) ulykken ikke er blitt meldt, eller ikke er meldt i rett tid på grunn av omstendigheter som ikke skyldes den berettigede; d) den berettigede påviser at ulykken skyldes en feil fra transportørens side. Artikkel 59 Bortfall av krav ut fra transportavtalen for reisegods § 1 Når reisegodset er mottatt av den berettigede, bortfaller alle krav mot transportøren på grunnlag av transportavtalen når det gjelder delvis tap, skade eller forsinket utlevering. § 2 Kravet faller imidlertid ikke bort a) 1. the loss or damage was ascertained in accordance with Article 54 before the acceptance of the luggage by the person entitled; 2. the ascertainment which should have been carried out in accordance with Article 54 was omitted solely through the fault of the carrier; b) in case of loss or damage which is not apparent whose existence is ascertained after acceptance of the luggage by the person entitled, if he 1. asks for ascertainment in accordance with Article 54 immediately after discovery of the loss or damage and not later than three days after the acceptance of the luggage, and 2. in addition, proves that the loss or damage occurred between the time of taking over by the carrier and the time of delivery; c) in case of delay in delivery, if the person entitled has, within twenty-one days, asserted his rights against one of the carriers specified in Article 56 § 3; d) if the person entitled proves that the loss or damage was caused by fault on the part of the carrier. Article 60 Limitation of actions § 1 The period of limitation of actions for damages based on the liability of the carrier in case of death of, or personal injury to, passengers shall be: a) in the case of a passenger, three years from the day after the accident; b) in the case of other persons entitled, three years from the day after the death of the passenger, subject to a maximum of five years from the day after the accident. § 2 The period of limitation for other actions arising from the contract of carriage shall be one year. Nevertheless, the period of limitation shall be two years in the case of an action for loss or damage resulting from an act or omission committed either with the intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. § 3 The period of limitation provided for in § 2 shall run for actions: a) for compensation for total loss, from the fourteenth day after the expiry of the period of time provided for in Article 22 § 3; 1. tapet eller skaden er fastslått i samsvar med artikkel 54 før den berettigede har mottatt reisegodset; 2. konstateringen som skulle ha vært gjort i samsvar med artikkel 54, er blitt unnlatt bare på grunn av feil fra transportørens side; b) ved skade som ikke er synlig og som først fastslås etter at den berettigede har mottatt reisegodset, hvis han 1. ber om konstatering i samsvar med artikkel 54 umiddelbart etter at skaden er oppdaget og senest innen tre dager etter at reisegodset er mottatt, og 2. dessuten påviser at skaden er oppstått mellom mottakelsen til transport og utleveringen; c) ved forsinket utlevering, hvis den berettigede innen 21 dager gjør sine rettigheter gjeldende overfor en av de transportører som er utpekt i artikkel 56 § 3; d) hvis den berettigede påviser at skaden eller tapet skyldes feil fra transportørens side. Artikkel 60 Foreldelse § 1 Skadeserstatningskrav på grunnlag av transportørens ansvar for reisendes død eller skade foreldes: a) for den reisende, etter tre år regnet fra dagen etter at ulykken inntraff; b) for andre berettigede, etter tre år regnet fra dagen etter den reisendes død, men senest fem år regnet fra dagen etter at ulykken inntraff. § 2 Andre krav ut fra transportavtalen foreldes etter ett år. Foreldelsesfristen er imidlertid to år hvis det gjelder krav på grunn av et tap eller en skade som følge av en handling eller en forsømmelse enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller skade eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap eller skade sannsynligvis ville oppstå. § 3 Foreldelsen fastsatt i § 2 løper ved krav: a) om erstatning ved totaltap: fra 14. dag etter utløpet av den frist som er fastsatt i artikkel 22 § 3; b) for compensation for partial loss, damage or delay in delivery, from the day when delivery took place; c) in all other cases involving the carriage of passengers, from the day of expiry of validity of the ticket. The day indicated for the commencement of the period of limitation shall not be included in the period. § 4 When a claim is addressed to a carrier in writing in accordance with Article 55 together with the necessary supporting documents, the period of limitation shall be suspended until the day that the carrier rejects the claim by notification in writing and returns the documents submitted with it. If part of the claim is admitted, the period of limitation shall run again in respect of that part of the claim still in dispute. The burden of proof of receipt of the claim or of the reply and of the return of the documents shall lie on the party who relies on those facts. The period of limitation shall not be suspended by further claims håving the same object. § 5 A right of action which has become time-barred may not be exercised further, even by way of counter-claim or by way of exception. § 6 Otherwise, the suspension and interruption of periods of limitation shall be governed by national law. Title VII Relations between Carriers Article 61 Apportionment of the carriage charge § 1 Any carrier who has collected or ought to have collected a carriage charge must pay to the carriers concerned their respective shares of such a charge. The methods of payment shall be fixed by agreement between the carriers. § 2 Article 6 § 3, Article 16 § 3 and Article 25 shall also apply to the relations between successive carriers. Article 62 Right of recourse §IA carrier who has paid compensation pursuant to these Uniform Rules shall have a right of recourse against the carriers who have taken part in the carriage in accordance with the following provisions: a) the carrier who has caused the loss or damage shall be solely liable for it; b) b) om erstatning ved delvis tap, skade eller forsinket utlevering: fra den dag utlevering har funnet sted; c) i alle andre tilfeller som gjelder transport av reisende: fra den dag billettens gyldighet utløper. Den dag som er angitt som utgangspunkt for foreldelsen, medregnes ikke i noe tilfelle i fristen. § 4 Når en skriftlig reklamasjon er innlevert med nødvendige underlag i samsvar med artikkel 55, avbrytes foreldelsen inntil den dag transportøren skriftlig avslår reklamasjonen og leverer underlagene tilbake. Blir reklamasjonen delvis godtatt, begynner foreldelsen igjen å løpe for den omtvistede delen av reklamasjonen. Bevisbyrden for at reklamasjonen er mottatt, eller for svaret på den, og bevisbyrden for tilbakeleveringen av underlagene, påhviler den som påberoper seg dette. Ytterligere reklamasjoner som gjelder samme gjenstand, avbryter ikke foreldelsen. § 5 Krav som er foreldet kan ikke reises på ny, heller ikke i form av motsøksmål eller innsigelse. § 6 For øvrig gjelder nasjonal rett for suspensjon og avbrytelse av foreldelsen. Del VII Transportørenes innbyrdes forhold Artikkel 61 Deling av billettprisen § 1 Enhver transportør skal betale de deltakende transportører den del som tilkommer dem av den billettprisen som er eller skulle ha vært oppkrevd. Betalingsvilkårene fastsettes mellom transportørene ved avtale. § 2 Artikkel 6 § 3, artikkel 16 § 3 og artikkel 25 får også anvendelse på forholdet mellom etterfølgende transportører. Artikkel 62 Regressrett § 1 Den transportør som i medhold av De enhetlige rettsregler har betalt en erstatning, har rett til regress mot de transportører som har deltatt i transporten, i samsvar med følgende bestemmelser: a) den transportør som har forårsaket tapet eller skaden, er alene ansvarlig for det; b) by several carriers, each shall be liable for the loss or damage he has caused; if such distinction is impossible, the compensation shall be apportioned between them in accordance with letter c); c) if it cannot be proved which of the carriers has caused the loss or damage, the compensation shall be apportioned between all the carriers who have taken part in the carriage, except those who prove that the loss or damage was not caused by them; such apportionment shall be in proportion to their respective shares of the carriage charge. § 2 In the case of insolvency of any one of these carriers, the unpaid share due from him shall be apportioned among all the other carriers who have taken part in the carriage, in proportion to their respective shares of the carriage charge. Article 63 Procedure for recourse § 1 The validity of the payment made by the carrier exercising a right of recourse pursuant to Article 62 may not be disputed by the carrier against whom the right to recourse is exercised, when compensation has been determined by a court or tribunal and when the latter carrier, duly served with notice of the proceedings, has been afforded an opportunity to intervene in the proceedings. The court or tribunal seized of the principal action shall determine what time shall be allowed for such notification of the proceedings and for intervention in the proceedings. § 2 A carrier exercising his right of recourse must present his claim in one and the same proceedings against all the carriers with whom he has not reached a settlement, failing which he shall lose his right of recourse in the case of those against whom he has not taken proceedings. § 3 The court or tribunal shall give its decision in one and the same judgment on all recourse claims brought before it. § 4 The carrier wishing to enforce his right of recourse may bring his action in the courts or tribunals of the State on the territory of which one of the carriers participating in the carriage has his principal place of business, or the branch or agency which concluded the contract of carriage. § 5 When the action must be brought against several carriers, the plaintiff carrier shall be entitled to choose the court or tribunal in which he will bring the proceedings from among those håving competence pursuant to § 4. transportører, er hver av dem ansvarlig for det tap eller den skade den enkelte har forårsaket; hvis en slik påvisning er umulig, fordeles erstatningen mellom dem i samsvar med bokstave); c) hvis det ikke kan påvises at en eller flere transportører har forårsaket tapet eller skaden, deles erstatningen mellom alle de transportører som har deltatt i transporten, med unntak for dem som kan bevise at tapet ikke er forårsaket av dem; fordelingen foretas proporsjonalt med den del av billettprisen som tilkommer hver av transportørene. § 2 Hvis en av disse transportørene ikke er betalingsdyktig, fordeles denne transportørens übetalte andel på de øvrige transportørene som har deltatt i transporten, proporsjonalt med den del av billettprisen som tilkommer hver av dem. Artikkel 63 Framgangsmåte ved regress § 1 Rettmessigheten av den utbetaling som er foretatt av den transportøren som utøver en av de regresser som er fastsatt i artikkel 62, kan ikke bestrides av den transportør det er søkt regress hos når erstatningen er fastsatt rettslig og når sistnevnte transportør, korrekt stevnet, er gitt anledning til å intervenere i rettssaken. Domstolen i hovedsøksmålet bestemmer nistene for forkynnelse av stevningen og for intervensjonen. § 2 Den regressøkende transportør skal for én og samme rett fremme sitt krav mot alle de transportører som han ikke har kommet fram til en minnelig ordning med; i motsatt fall tapes retten til regress hos dem som ikke er stevnet. § 3 Domstolen avgjør i én og samme dom alle de regressaker som er forelagt den. § 4 Enhver transportør som ønsker å gjøre sin regressrett gjeldende, kan reise søksmål ved domstolene i den staten hvor en av transportørene som har deltatt i transporten har sitt hovedkontor eller den filialen eller det foretaket som har inngått transportavtalen. § 5 Når søksmål skal reises mot flere transportører, har den regressøkende transportør rett til å velge blant de domstoler som er kompetente i medhold av § 4. § 6 Recourse proceedings may not be joined with proceedings for compensation taken by the person entitled under the contract of carriage. Article 64 Agreements concerning recourse The carriers may conclude agreements which derogate from Articles 61 and 62. § 6 Regressaker kan ikke trekkes inn i erstatningssaken som den berettigede har reist etter transportavtalen. Artikkel 64 Avtaler om regress Transportørene kan ved avtale seg imellom fråvike bestemmelsene i artiklene 61 og 62. Uniform Rules Concerning the Contract of International Carriage of Goods by Rail (CIM - Appendix B to the Convention) Title I General Provisions Article 1 Scope § 1 These Uniform Rules shall apply to every contract of carriage of goods by rail for reward when the place of taking over of the goods and the place designated for delivery are situated in two different Member States, irrespective of the place of business and the nationality of the parties to the contract of carriage. § 2 These Uniform Rules shall apply also to contracts of carriage of goods by rail for reward, when the place of taking over of the goods and the place designated for delivery are situated in two different States, of which at least one is a Member State and the parties to the contract agree that the contract is subject to these Uniform Rules. § 3 When international carriage being the subject of a single contract includes carriage by road or inland waterway in internal traffic of a Member State as a supplement to transfrontier carriage by rail, these Uniform Rules shall apply. § 4 When international carriage being the subject of a single contract of carriage includes carriage by sea or transfrontier carriage by inland waterway as a supplement to carriage by rail, these Uniform Rules shall apply if the carriage by sea or inland waterway is performed on services included in the list of services provided for in Article 24 § 1 of the Convention. § 5 These Uniform Rules shall not apply to carriage performed between stations situated on the territory of neighbouring States, when the infrastructure of these stations is managed by one or more infrastructure managers subject to only one of those States. § 6 Any State which is a party to a convention concerning international through carriage of goods by rail comparable with these Uniform Rules may, when it makes an application for accession to the Convention, declare that it will apply these Uniform Rules only to carriage performed on part of the railway infrastructure situated on its territory. This part of the railway infrastructure must be precisely defined and connected to the railway infrastructure of a Member State. Enhetlige rettsregler for avtale om internasjonal transport av gods på jernbanene (CIM - Bilag B til overenskomsten) Del I Alminnelige bestemmelser Artikkel 1 Virkeområde § 1 De enhetlige rettsregler gjelder for alle kontrakter om transport av gods på jernbanene mot vederlag når stedet for innlevering og utlevering av godset befinner seg i to forskjellige stater. Dette gjelder uansett hvor pattene i fraktavtalen måtte ha sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. § 2 De enhetlige rettsregler gjelder også fraktavtaler for transport av gods på jernbanene mot vederlag når stedet for innlevering og utlevering av godset befinner seg i to forskjellige stater og minst en av statene er en medlemsstat og når avtalepartene er blitt enige om at avtalen skal være underlagt De enhetlige rettsregler. § 3 Når en internasjonal transport som bare er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til den grenseoverskridende jernbanetransporten, innbefatter transport på vei eller på innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse. § 4 Når en internasjonal transport som bare er gjenstand for en enkelt avtale, i tillegg til jernbanetransporten, innbefatter en sjøtransport eller en grenseoverskridende transport på innenlands vannvei, finner De enhetlige rettsregler anvendelse dersom sjøtransporten eller transporten på innenlands vannvei skjer på de linjer som er inntatt i listen over linjer i artikkel 24 § 1 i overenskomsten. § 5 De enhetlige rettsregler gjelder ikke transporter mellom stasjoner i to nabostater når disse stasjonenes infrastruktur forvaltes av en eller flere infrastrukturforvaltere som er underlagt én og samme stat § 6 Enhver stat som er part i en overenskomst om direkte internasjonal jernbanetransport av gods på jernbanen og som er av tilnærmet lik karakter som De enhetlige rettsregler kan, når den retter en anmodning om å få tiltre overenskomsten, erklære at De enhetlige rettsregler bare skal gjelde for transporter som foregår på en del av jernbaneinfrastrukturen som finnes på statens område. Denne delen av jernbaneinfrastrukturen skal være nøyaktig definert og skal være tilknyttet jernbaneinfrastrukturen til en medlemsstat. Når en stat har avgitt en slik erklæring, gjelder De enhetlige rettsregler bare hvis: a) that the place of taking over of the goods or the place designated for delivery, as well as the route designated in the contract of carriage, is situated on the specified infrastructure or b) that the specified infrastructure connects the infrastructure of two Member States and that it has been designated in the contract of carriage as a route for transit carriage. § 7 A State which has made a reservation in accordance with § 6 may withdraw it at any time by notification to the Depositary. This withdrawal shall take effect one month after the day on which the Depositary notifies it to the Member States. The declaration shall cease to have effect when the convention referred to in § 6, first sentence, ceases to be in force for that State. Artide 2 Prescriptions of public law Carriage to which these Uniform Rules apply shall remain subject to the prescriptions of public law, in particular the prescriptions relating to the carriage of dangerous goods as well as the prescriptions of customs law and those relating to the protection of animals. Artide 3 Definitions For purposes of these Uniform Rules the term a) «carrier» means the contractual carrier with whom the consignor has concluded the contract of carriage pursuant to these Uniform Rules, or a subsequent carrier who is liable on the basis of this contract; b) «substitute carrier» means a carrier, who has not concluded the contract of carriage with the consignor, but to whom the carrier referred to in letter a) has entrusted, in whole or in part, the performance of the carriage by rail; c) «General Conditions of Carriage» means the conditions of the carrier in the form of general conditions or tariffs legally in force in each Member State and which have become, by the conclusion of the contract of carriage, an integral part of it; d) «intermodal transport unit» means a container, swap body, semi-trailer or other comparable loading unit used in intermodal transport. a) stedet for innlevering og utlevering av godset samt den transportveien som er beskrevet i fraktavtalen, ligger på den angitte infrastruktur eller b) den angitte infrastrukturen knytter sammen infrastrukturen i to medlemsstater og er angitt i fraktavtalen som transportvei for en transittransport. § 7 Enhver stat som har avgitt erklæring i samsvar med § 6, kan når som helst avstå fra erklæringen ved å varsle depositaren. Avkall på erklæringen får virkning en måned etter at depositaren har underrettet medlemsstatene. Erklæringen blir uten virkning når overenskomsten omtalt under § 6, første setning, opphører å gjelde for denne staten. Artikkel 2 Bestemmelser i offentlig rett Transporter som De enhetlige rettsregler gjelder for, er underlagt bestemmelser i offentlig rett, særlig bestemmelser om transport av farlig gods samt bestemmelser i tollovgivningen og dyrebeskyttelseslovgivningen. Artikkel 3 Definisjoner I De enhetlige rettsregler, menes med: a) «transportør»: den avtalefestede transportøren som senderen har inngått fraktavtalen med i kraft av De enhetlige rettsregler, eller en etterfølgende transportør, som er ansvarlig på grunnlag av denne avtale; b) «stedfortredende transportør»: en transportør som ikke har inngått noen fraktavtale med avsenderen, men som transportøren under bokstav a) har gitt i oppdrag helt eller delvis å utføre jernbanetransporten; c) «Alminnelige transportvilkår»: transportørens vilkår i form av alminnelige vilkår eller tariffer som er gyldige i.h.t. loven i den enkelte medlemsstat og som, gjennom inngåelsen av fraktavtalen, er blitt uløselig knyttet til denne; d) «intermodal transportenhet»: containere, vekselflak, semitrailere eller andre lignende lasteenheter som nyttes i transport som kombinerer flere transportmidler. Article 4 Derogations § 1 Member States may conclude agreements which provide for derogations from these Uniform Rules for carriage performed exclusively between two stations on either side of the frontier, when there is no other station between them. § 2 For carriage performed between two Member States, passing through a State which is not a Member State, the States concerned may conclude agreements which derogate from these Uniform Rules. § 3 Agreements referred to in §§ 1 and 2 as well as their coming into force shall be notified to the Intergovernmental Organisation for International Carriage by Rail. The Secretary General of the Organisation shall inform the Member States and interested undertakings of these notifications. Article 5 Mandatory law Unless provided otherwise in these Uniform Rules, any stipulation which, directly or indirectly, would derogate from these Uniform Rules shall be null and void. The nullity of such a stipulation shall not involve the nullity of the other provisions of the contract of carriage. Nevertheless, a carrier may assume a liability greater and obligations more burdensome than those provided for in these Uniform Rules. Title II Conclusion and Performance of the Contract of Carriage Article 6 Contract of carriage § 1 By the contract of carriage, the carrier shall undertake to carry the goods for reward to the place of destination and to deliver them there to the consignee. § 2 The contract of carriage must be confirmed by a consignment note which accords with a uniform model. However, the absence, irregularity or loss of the consignment note shall not affect the existence or validity of the contract which shall remain subject to these Uniform Rules. § 3 The consignment note shall be signed by the consignor and the carrier. The signature can be replaced by a stamp, by an accounting machine entry or in any other appropriate manner. Artikkel 4 Avvik § 1 Medlemsstatene kan inngå avtaler som innebærer avvik fra De enhetlige rettsregler for transporter som utelukkende utføres mellom to stasjoner på hver sin side av grensen, når det ikke er andre stasjoner mellom dem. § 2 Ved transporter mellom to medlemsstater som går i transitt via en ikke-medlemsstat, kan de berørte statene inngå avtaler som fråviker De enhetlige rettsregler. § 3 De avtaler som er omtalt i §§ 1 og 2 samt deres iverksettelse skal meddeles den Mellomstatlige organisasjon for internasjonal jernbanetrafikk. Organisasjonens generalsekretær underretter de berørte medlemsstater og foretak. Artikkel 5 Bindende rett Med mindre annet er bestemt i De enhetlige rettsregler, er enhver bestemmelse som direkte eller indirekte avviker fra De enhetlige rettsregler, ugyldig og uten virkning. Ugyldigheten av slike bestemmelser medfører ikke at de øvrige bestemmelsene i fraktavtalen er ugyldige. Uten hensyn til dette kan en transportør påta seg ansvar og forpliktelser som går ut over det som er fastsatt i De enhetlige rettsregler. Del II Inngåelse og gjennomføring av fraktavtalen Artikkel 6 Fraktavtale § 1 Gjennom fraktavtalen forplikter transportøren seg til å frakte godset til bestemmelsesstedet mot vederlag og å utlevere det der til mottakeren. § 2 Fraktavtalen fastslås ved at det utarbeides et fraktbrev etter en standardmodell. Imidlertid påvirkes avtalens eksistens eller gyldighet verken av fråvær eller tap av eller uregelmessigheter ved fraktbrevet, idet avtalen forblir underlagt De enhetlige rettsregler. § 3 Fraktbrevet undertegnes av sender og transportør. Underskriften kan erstattes av et stempel, en påføring av maskinell registrering eller en hvilken som helst annen egnet metode. § 4 The carrier must certify the taking over of the goods on the duplicate of the consignment note in an appropriate manner and return the duplicate to the consignor. § 5 The consignment note shall not have effect as a bill of lading. § 6 A consignment note must be made out for each consignment. In the absence of a contrary agreement between the consignor and the carrier, a consignment note may not relate to more than one wagon load. § 7 In the case of carriage which enters the customs territory of the European Community or the territory on which the common transit procedure is applied, each consignment must be accompanied by a consignment note satisfying the requirements of Article 7. § 8 The international associations of carriers shall establish uniform model consignment notes in agreement with the customers international associations and the bodies håving competence for customs matters in the Member States as well as any intergovernmental regional economic integration organisation håving competence to adopt its own customs legislation. § 9 The consignment note and its duplicate may be established in the form of electronic data registration which can be transformed into legible written symbols. The procedure used for the registration and treatment of data must be equivalent from the functional point of view, particularly so far as concerns the evidential value of the consignment note represented by those data. Article 7 Wording of the consignment note § 1 The consignment note must contain the following particulars : a) the place at which and the day on which it is made out; b) the nåme and address of the consignor; c) the nåme and address of the carrier who has concluded the contract of carriage; d) the nåme and address of the person to whom the goods have effectively been handed over if he is not the carrier referred to in letter c); e) the place and the day of taking over of the goods; f) the place of delivery; g) the nåme and address of the consignee; h) § 4 Transportøren skal på fraktbrevduplikatet på hensiktsmessig måte bekrefte å ha mottatt godset og overlevere duplikatet til senderen. § 5 Fraktbrevet har ikke samme verdi som et konnossement. § 6 For hver sending skal det utfylles et fraktbrev. Med mindre annet er avtalt mellom sender og transportør, kan et enkelt fraktbrev bare omfatte lasten på én vogn. § 7 Ved transport som fremføres på det Europeiske fellesskaps tollområde eller på det området hvor fellestransittprosedyren gjelder, skal hver sending være ledsaget av et fraktbrev som oppfyller kravene i artikkel 7. § 8 Internasjonale transportforbund utarbeider standardmodeller for fraktbrev i samråd med internasjonale brukerorganisasjoner og organer som har myndighet i tollspørsmål i medlemsstatene samt enhver mellomstatlig organisasjon for regional økonomisk integrasjon som har myndighet til å vedta sine egne tollbestemmelser. § 9 Fraktbrevet, herunder også duplikatfraktbrevet, kan utstedes i form av elektronisk dataregistrering, som kan omsettes til tegn med leselig skrift. De fremgangsmåter som nyttes for dataregistrering og -behandling skal være likeverdige ut fra et funksjonelt synspunkt, særlig hva angår beviskraften til det fraktbrevet som slike data representerer. Artikkel 7 Fraktbrevets innhold § 1 Fraktbrevet skal inneholde følgende opplysningen a) sted og dato for utfyllelse av fraktbrevet; b) navn og adresse på senderen; c) navn og adresse på den transportøren som har inngått fraktavtalen; d) navn og adresse på den som godset faktisk er overlevert til hvis det ikke er transportøren som er omtalt under bokstav c); e) sted og dato for mottakelse av godset til transport; f) utleveringssted; g) navn og adresse på mottakeren; h) dangerous goods, the description provided for in the Regulation concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID); i) the number of packages and the special marks and numbers necessary for the identification of consignments in less than full wagon loads; j) the number of the wagon in the case of carriage of full wagon loads; k) the number of the railway vehicle running on its own wheels, if it is handed over for carriage as goods; 1) in addition, in the case of intermodal transport units, the category, the number or other characteristics necessary for their identification; m) the gross mass or the quantity of the goods expressed in other ways; n) a detailed list of the documents which are required by customs or other administrative authorities and are attached to the consignment note or held at the disposal of the carrier at the offices of a duly designated authority or a body designated in the contract; o) the costs relating to carriage (the carriage charge, incidental costs, customs duties and other costs incurred from the conclusion of the contract until delivery) in so far as they must be paid by the consignee or any other statement that the costs are payable by the consignee; p) a statement that the carriage is subject, notwithstanding any clause to the contrary, to these Uniform Rules. § 2 Where applicable the consignment note must also contain the following particulars: a) in the case of carriage by successive carriers, the carrier who must deliver the goods when he has consented to this entry in the consignment note; b) the costs which the consignor undertakes to pay; c) the amount of the cash on delivery charge; d) the declaration of the value of the goods and the amount representing the special interest in delivery; e) the agreed transit period; f) the agreed route; g) a list of the documents not mentioned in § 1, letter n) handed over to the carrier; h) the entries made by the consignor concerning the number and description of seals he has affixed to the wagon. er fastsatt i Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID); i) antall kolli og spesielle tegn og nummer som er nødvendige for en detaljert identifikasjon av kolliene; j) vognnummer ved transport av vognlaster; k) nummer på jernbanevogn på egne hjul som er innlevert for transport som gods; 1) for øvrig, ved intermodale transportenheter, kategori, nummer eller andre kjennetegn som måtte være nødvendige for identikasjon; m) godsets bruttovekt eller godsmengde uttrykt på annen måte; n) en detaljert fortegnelse over de dokumenter som kreves av toll- eller andre administrative myndigheter og som er vedlagt fraktbrevet eller stilt til transportørens disposisjon ved en behørig angitt myndighet eller et organ angitt i avtalen; o) transportkostnadene (frakt, tilleggskostnader, toll og andre kostnader som påløper fra fraktavtalen inngås og inntil utleveringen), i den utstrekning hvor de skal betales av senderen eller enhver annen angivelse av at kostnadene skal betales av mottakeren; p) en henvisning til at transporten, uten hensyn til andre bestemmelser, er underlagt De enhetlige rettsregler. § 2 Fraktbrevet skal dessuten om nødvendig inneholde følgende opplysningen a) i tilfelle transport ved flere etterfølgende transportører, navnet på den transportøren som skal levere godset, forutsatt at denne har samtykket i å bli innført på fraktbrevet; b) de kostnader senderen påtår seg; c) beløpet som skal innkreves når godset utleveres; d) godsets oppgitte verdi og beløpet som representerer mottakerens særskilte interesse i leveringen; e) avtalt frist for utførelsen av transporten; f) avtalt transportvei; g) en liste over de dokumenter som ikke er nevnt i § 1 bokstav n) og som er overlevert til transportøren; h) senderens innføringer om antall og beskrivelse av de stempler han har forsynt vognen med. § 3 The parties to the contract may enter on the consignment note any other particulars they consider useful. Article 8 Responsibility for particulars entered on the consignment note § 1 The consignor shall be responsible for all costs, loss or damage sustained by the carrier by reason of a) the entries made by the consignor in the consignment note being irregular, incorrect, incomplete or made elsewhere than in the allotted space, or b) the consignor omitting to make the entries prescribed by RID. § 2 If, at the request of the consignor, the carrier makes entries on the consignment note, he shall be deemed, unless the contrary is proved, to have done so on behalf of the consignor. § 3 If the consignment note does not contain the statement provided for in Article 7 § 1, letter p), the carrier shall be liable for all costs, loss or damage sustained through such omission by the person entitled. Article 9 Dangerous goods If the consignor has failed to make the entries prescribed by RID, the carrier may at any time unload or destroy the goods or render them innocuous, as the circumstances may require, without payment of compensation, save when he was aware of their dangerous nature on taking them over. Article 10 Payment of costs § 1 Unless otherwise agreed between the consignor and the carrier, the costs (the carriage charge, incidental costs, customs duties and other costs incurred from the time of the conclusion of the contract to the time of delivery) shall be paid by the consignor. § 2 When by virtue of an agreement between the consignor and the carrier, the costs are payable by the consignee and the consignee has not taken possession of the consignment note nor asserted his rights in accordance with Article 17 § 3, nor modified the contract of carriage in accordance with Article 18, the consignor shall remain liable to pay the costs. § 3 Partene i fraktavtalen kan forsyne fraktbrevet med alle andre angivelser som de måtte finne formålstjenlige. Artikkel 8 Ansvar for det som er skrevet i fraktbrevet § 1 Senderen er ansvarlig for alle kostnader og tap som transportøren blir påført som en følge av: a) at senderen har ført inn uriktige, unøyaktige, ufullstendige angivelser i fraktbrevet eller har innført angivelser på annet sted enn bestemt, eller b) at senderen har unnlatt åta med de innføringer som er påbudt etter RID. § 2 Dersom transportøren, på forespørsel fra senderen, fører inn opplysninger i fraktbrevet, anses han for å ha handlet på vegne av senderen inntil det motsatt er bevist. § 3 Dersom fraktbrevet ikke inneholder en slik angivelse som angitt i artikkel 7 § 1 bokstav p), er transportøren ansvarlig for alle kostnader og tap som den berettigede påføres som følge av en slik forsømmelse. Artikkel 9 Farlig gods Hvis senderen har unnlatt å ta med de angivelser som er påbudt etter RID, kan transportøren når som helst, avhengig av omstendighetene, losse eller destruere eller ufarliggjøre godset uten at det gir grunnlag for erstatning, med mindre transportøren fikk kjennskap til godsets farlige beskaffenhet da han mottok det. Artikkel 10 Betaling av kostnadene § 1 Med mindre annet er avtalt mellom sender og transportør, betales kostnadene (frakt, tilleggskostnader, toll og andre kostnader som påløper fra fraktavtalen inngås og inntil utleveringen) av senderen. § 2 Når mottakeren, i medhold av en avtale mellom sender og transportør, påtår seg kostnadene og mottakeren ikke har innløst fraktbrevet eller gjort sine rettigheter gjeldende i samsvar med artikkel 17 § 3 eller har endret fraktavtalen i samsvar med artikkel 18, plikter senderen å betale kostnadene. Article 11 Examination § 1 The carrier shall have the right to examine at any time whether the conditions of carriage have been complied with and whether the consignment corresponds with the entries in the consignment note made by the consignor. If the examination concerns the contents of the consignment, this shall be carried out as far as possible in the presence of the person entitled; where this is not possible, the carrier shall require the presence of two independent witnesses, unless the laws and prescriptions of the State where the examination takes place provide otherwise. § 2 If the consignment does not correspond with the entries in the consignment note or if the provisions relating to the carriage of goods accepted subject to conditions have not been complied with, the result of the examination must be entered in the copy of the consignment note which accompanies the goods, and also in the duplicate of the consignment note, if it is still held by the carrier. In this case the costs of the examination shall be charged against the goods, if they have not been paid immediately. § 3 When the consignor loads the goods, he shall be entitled to require the carrier to examine the condition of the goods and their packaging as well as the accuracy of statements on the consignment note as to the number of packages, their marks and numbers as well as the gross mass of the goods or their quantity otherwise expressed. The carrier shall be obliged to proceed with the examination only if he has appropriate means of carrying it out. The carrier may demand the payment of the costs of the examination. The result of the examination shall be entered on the consignment note. Article 12 Evidential value of the consignment note § 1 The consignment note shall be prima facie evidence of the conclusion and the conditions of the contract of carriage and the taking over of the goods by the carrier. Artikkel 11 Kontroll § 1 Transportøren har til enhver tid rett til å kontrollere om transportvilkårene er overholdt og om sendingen stemmer med det senderen har oppført i fraktbrevet Når innholdet i en sending kontrolleres, skal kontrollen skje i nærvær av den berettigede i den utstrekning det lar seg gjøre; hvis dette ikke lar seg gjøre, skal transportøren innkalle to uavhengige vitner, såfremt ikke lover og forskrifter i den stat hvor kontrollen foregår, sier noe annet. § 2 Hvis sendingen ikke svarer til det som er oppført i fraktbrevet eller hvis bestemmelsene for transport av gods som bare mottas på visse vilkår, ikke er overholdt, skal resultatet av kontrollen anmerkes på den delen av fraktbrevet som ledsager godset og på fraktbrevdupliktatet, hvis transportøren fremdeles har dette. I dette tilfelle skal godset belastes for kostnadene ved kontrollen, hvis de ikke betales straks. § 3 Når opplastingen utføres av senderen, har han rett til å kreve at transportøren skal kontrollere godsets og emballasjens tilstand samt nøyaktigheten av fraktbrevets angivelser om antall kolli, merking og nummerering av disse samt bruttovekt eller mengde angitt på annen måte. Transportøren plikter bare å gjennomføre kontrollen hvis han har egnede virkemidler for å få den gjennomført. Resultatet av kontrollene anmerkes på fraktbrevet. statements in the consignment note concerning the number of packages, their marks and numbers as well as the gross mass of the goods or their quantity otherwise expressed. § 3 If the consignor has loaded the goods, the consignment note shall be prima facie evidence of the condition of the goods and of their packaging indicated in the consignment note or, in the absence of such indication, of their apparently good condition and of the accuracy of the statements referred to in § 2 solely in the case where the carrier has examined them and recorded on the consignment note a result of his examination which tallies. § 4 However, the consignment note will not be prima facie evidence in a case where it bears a reasoned reservation. A reason for a reservation could be that the carrier does not have the appropriate means to examine whether the consignment corresponds to the entries in the consignment note. Article 13 Loading and unloading of the goods § 1 The consignor and the carrier shall agree who is responsible for the loading and unloading of the goods. In the absence of such an agreement, for packages the loading and unloading shall be the responsibility of the carrier whereas for full wagon loads loading shall be the responsibility of the consignor and unloading, after delivery, the responsibility of the consignee. § 2 The consignor shall be liable for all the consequences of defective loading carried out by him and must in particular compensate the carrier for the loss or damage sustained in consequence by him. The burden of proof of defective loading shall lie on the carrier. Article 14 Packing The consignor shall be liable to the carrier for any loss or damage and costs due to the absence of, or defects in, the packing of goods, unless the defectiveness was apparent or known to the carrier at the time when he took over the goods and he made no reservations concerning it. om antall kolli, merking og nummerering av disse samt bruttovekt eller mengde angitt på annen måte. § 3 Når transportøren har utført opplastingen, har fraktbrevet, inntil det motsatte er bevist, gyldighet som bevis for godsets og emballasjens tilstand som angitt på fraktbrevet eller, i mangel av slike angivelser, for godsets tilsynelatende gode tilstand og for nøyaktigheten av angivelsene i § 2 i det tilfelle hvor transportøren har kontrollert disse og ført resultatet av sin kontroll inn i fraktbrevet. § 4 Fraktbrevet har imidlertid ikke gyldighet som bevis i det tilfelle hvor det inneholder et begrunnet forbehold. Et forbehold kan være begrunnet særlig ved at transportøren ikke har egnede virkemidler for å kontrollere om sendingen stemmer med de angivelser som er innført i fraktbrevet. Artikkel 13 Lasting og lossing av godset § 1 Sender og transportør blir enige om hvem det påhviler å laste og losse godset. I mangel av en slik avtale, påhviler lasting og lossing av kolli transportøren mens lasting av fulle vognlaster påhviler sender og lossing av vognlaster etter utlevering påhviler mottaker. § 2 Senderen hefter for alle følger av mangelfull lasting og plikter spesielt å erstatte det tap som transportøren av denne grunn påføres. Transportøren har bevisbyrden for mangelfull lasting. Artikkel 14 Emballasje Senderen er ansvarlig overfor transportøren for alle tap og kostnader som skyldes fraværende eller mangelfull emballasje av godset med mindre denne mangelen var synlig eller kjent for transportøren da godset ble mottatt og transportøren ikke tok forbehold for dette. authorities, to be completed before delivery of the goods, the consignor must attach the necessary documents to the consignment note or make them available to the carrier and furnish him with all the requisite information. § 2 The carrier shall not be obliged to check whether these documents and this information are correct and sufficient. The consignor shall be liable to the carrier for any loss or damage resulting from the absence or insufficiency of, or any irregularity in, such documents and information, save in the case of fault of the carrier. § 3 The carrier shall be liable for any consequences arising from the loss or misuse of the documents referred to in the consignment note and accompanying it or deposited with the carrier, unless the loss of the documents or the loss or damage caused by the misuse of the documents has been caused by circumstances which the carrier could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent. Nevertheless any compensation payable shall not exceed that provided for in the event of loss of the goods. § 4 The consignor, by so indicating in the consignment note, or the consignee by giving orders as provided for in Article 18 § 3 may ask a) to be present himself or to be represented by an agent when the customs or other administrative formalities are carried out, for the purpose of furnishing any information or explanation required; b) to complete the customs or other administrative formalities himself or to have them completed by an agent, in so far as the laws and prescriptions of the State in which they are to be carried out so permit; c) to pay customs duties and other chargés, when he or his agent is present at or completes the customs or other administrative formalities, in so far as the laws and prescriptions of the State in which they are carried out permit such payment. In such circumstances neither the consignor, nor the consignee who has the right of disposal, nor the agent of either may take possession of the goods. § 5 If, for the completion of the customs or other administrative formalities, the consignor has designated a place where the prescriptions in force do not permit their completion, or if he has stipulated for the purpose any other procedure which cannot be followed, the carrier shall act in the manner which appears to him to be the most favourable to the interests of the person entitled and shall inform the consignor of the measures taken. som er nødvendige for å oppfylle de krav som forlanges av toll- eller andre myndigheter før godset utleveres, samt å fremskaffe transportøren alle ønskede opplysninger. § 2 Transportøren plikter ikke å undersøke om de fremlagte dokumenter og opplysninger er riktige eller tilstrekkelige. Senderen er ansvarlig overfor transportøren for ethvert tap som måtte oppstå ved at disse dokumentene mangler, er utilstrekkelige eller uriktige, hvis det ikke er feil fra transportørens side. § 3 Transportøren er ansvarlig for følgene når de dokumenter som er ført i og vedlagt fraktbrevet eller betrodd transportøren, går tapt eller blir feilaktig nyttet, med mindre tapet eller skaden forårsaket av denne feilaktige bruken av dokumentene skyldtes forhold som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge. Imidlertid skal transportøren aldri betale en høyere eventuell erstatning enn om godset var gått tapt. § 4 Senderen kan ved påtegning i fraktbrevet, eller mottakeren ved disposisjonsordre i samsvar med artikkel 18 § 3, forlange: a) at han seiv eller hans fullmektig får være til stede ved oppfyllelsen av toll- eller andre myndighetskrav for å gi alle opplysninger og alle nødvendige erklæringer; b) at han seiv eller hans fullmektig får oppfylle disse toll- eller andre myndighetskrav i den utstrekning gjeldende rett i den stat hvor formalitetene skal oppfylles, tillater det; c) åfå betale toll og andre kostnader mens han seiv eller hans fullmektig er til stede ved oppfyllelsen av kravene eller oppfyller dem i den utstrekning gjeldende rett i den staten hvor disse formaliteter oppfylles, tillater det. I dette tilfelle kan verken senderen, mottakeren når han har disposisjonsrett, eller deres fullmektig ta godset i besittelse. § 6 If the consignor has underteken to pay customs duties, the carrier shall have the choice of completing customs formalities either in transit or at the destination place. § 7 However, the carrier may proceed in accordance with § 5 if the consignee has not taken possession of the consignment note within the period fixed by the prescriptions in force at the destination place. § 8 The consignor must comply with the prescriptions of customs or other administrative authorities with respect to the packing and sheeting of the goods. If the consignor has not packed or sheeted the goods in accordance with those prescriptions the carrier shall be entitled to do so; the resulting cost shall be charged against the goods. Artlcle 16 Transit periods § 1 The consignor and the carrier shall agree the transit period. In the absence of an agreement, the transit period must not exceed that which would result from the application of §§ 2 to 4. § 2 Subject to §§ 3 and 4, the maximum transit periods shall be as follows: a) for wagon-load consignments - period for consignment 12 hours, - period for carriage, for each 400 km or fraction thereof 24 hours; b) for less than wagon-load consignment - period for consignments 24 hours, - period for carriage, for each 200 km or fraction thereof 24 hours. The distances shall relate to the agreed route or, in the absence thereof, to the shortest possible route. § 3 The carrier may fix additional transit periods of specified duration in the following cases : a) consignments to be carried - by lines of a different gauge, - by sea or inland waterway, - by road if there is no rail link; b) exceptional circumstances causing an exceptional increase in traffic or exceptional operating difficulties. The duration of the additional transit periods must appear in the General Conditions of Carriage. § 4 The transit period shall start to run after the taking over of the goods; it shall be extended by the duration of a stay caused without any fault of the carrier. The transit period shall be suspended on Sundays and statutory holidays. § 6 Har senderen påtatt seg å betale toll, kan transportøren velge hvordan han vil oppfylle kravene, enten underveis eller på bestemmelsesstedet § 7 Transportøren kan imidlertid følge fremgangsmåten i § 5 dersom mottakeren ikke har innløst fraktbrevet innen den frist som er fastsatt i de bestemmelsene som gjelder på bestemmelsesstedet. § 8 Senderen skal overholde bestemmelsene fra toll- og andre myndigheter for emballering og tildekking av godset med presenning. Hvis senderen ikke har emballert eller tildekket godset med presenning i samsvar med bestemmelsene, kan transportøren besørge dette; kostnadene belastes godset. Artikkel 16 Leveringsfrister § 1 Leveringsfristen blir fastsatt ved avtale mellom sender og transportør. I mangel av avtale må ikke fristen være lenger enn det som fremkommer i §§ 2 til 4. § 2 Med forbehold for §§ 3 og 4, er de lengste leveringsfristene følgende: a) for fulle vognlaster - ekspedisjonsfrist 12 timer, - transportfrist for hver påbegynt 400 km 24 timer; b) for stykkgods - ekspedisjonsfrist 24 timer, - transportfrist for hver påbegynt 200 km 24 timer. Alle avstander gjelder avtalt transportvei, eller i mangel av avtale, kortest mulig transportvei. § 3 Transportøren kan fastsette tilleggsfrister av bestemt varighet i følgende tilfeller: a) for sendinger som transporteres - over linjer med forskjellig sporvidde, - over sjøvei eller innenlands vannvei, - over en veistrekning hvis det ikke er jernbaneforbindelse; b) for ekstraordinære forhold som medfører unormal trafikkutvikling eller unormale driftsvansker. Varigheten av tilleggsfristene skal fremgå av De alminnelige transportvilkår. § 4 Leveringsfristen begynner å løpe når godset er mottatt; den forlenges med varigheten av opphold som ikke skyldes transportøren. Leveringsfristen avbrytes på søndager og lovfestede helligdager. Article 17 Delivery § 1 The carrier must hand over the consignment note and deliver the goods to the consignee at the place designated for delivery against receipt and payment of the amounts due according to the contract of carriage. § 2 It shall be equivalent to delivery to the consignee if, in accordance with the prescriptions in force at the place of destination, a) the goods have been handed over to customs or octroi authorities at their premises or warehouses, when these are not subject to the carriers supervision; b) the goods have been deposited for storage with the carrier, with a forwarding agent or in a public warehouse. § 3 After the arrival of the goods at the place of destination, the consignee may ask the carrier to hand over the consignment note and deliver the goods to him. If the loss of the goods is established or if the goods have not arrived on the expiry of the period provided for in Article 29 § 1, the consignee may assert, in his own nåme, his rights against the carrier under the contract of carriage. § 4 The person entitled may refuse to accept the goods, even when he has received the consignment note and paid the chargés resulting from the contract of carriage, so long as an examination which he has demanded in order to establish alleged loss or damage has not been carried out. § 5 In other respects, delivery of the goods shall be carried out in accordance with the prescriptions in force at the place of destination. § 6 If the goods have been delivered without prior collection of a cash on delivery charge, the carrier shall be obliged to compensate the consignor up to the amount of the cash on delivery charge without prejudice to his right of recourse against the consignee. Article 18 Right to dispose of the goods § 1 The consignor shall be entitled to dispose of the goods and to modify the contract of carriage by giving subsequent ordérs. He may in particular ask the carrier a) to discontinue the carriage of the goods; b) to delay the delivery of the goods; c) to deliver the goods to a consignee different from the one entered on the consignment note; Artikkel 17 Utlevering § 1 Transportøren skal utlevere fraktbrevet og godset til mottakeren på det avtalte bestemmelsessted mot at han kvitterer og betaler de krav han skal ifølge fraktavtalen. § 2 likestillet med utlevering til mottakeren er, utført i samsvar med de bestemmelser som er i kraft på bestemmelsesstedet: a) utlevering av godset til toll- eller avgiftsmyndighetene i deres ekspedisjonslokaler eller lager, når disse ikke står under transportørens oppsyn; b) lagring av godset hos transportøren eller oppbevaring hos speditør eller på et offentlig lager. § 3 Etter at godset er kommet til utleveringsstedet, kan mottakeren forlange å få fraktbrevet overlevert og godset utlevert. Hvis det er fastslått at godset er kommet bort eller hvis godset ikke er kommet fram innen utløpet av den frist som er fastsatt i artikkel 29 § 1, kan mottakeren i eget navn gjøre gjeldende mot transportøren de rettigheter han har etter avtalen. § 4 Den berettigede kan nekte å motta godset også etter at han har mottatt fraktbrevet og betalt kostnadene ved frakten, så lenge de kontroller han har krevd for å få fastslått en påstått skade, ikke er utført § 5 For øvrig utleveres godset i samsvar med de bestemmelser som gjelder ved utleveringsstedet. § 6 Hvis godset er utlevert uten at etterkrav ved godset er innkassert, plikter transportøren å erstatte senderen med inntil etterkravsbeløpet, med mindre det søkes regress overfor mottakeren. Artikkel 18 Rett til å disponere over godset § 1 Senderen har rett til å disponere over godset og å endre fraktavtalen ved senere disposisjonsordre. Han kan spesielt forlange at transportøren: a) stopper transporten av godset; b) utsetter utleveringen av godset; c) utleverer godset til en annen mottaker enn den som er ført i fraktbrevet; d) to deliver the goods at a place other than the place of destination entered on the consignment note. § 2 The consignors right to modify the contract of carriage shall, notwithstanding that he is in possession of the duplicate of the consignment note, be extinguished in cases where the consignee a) has taken possession of the consignment note; b) has accepted the goods; c) has asserted his rights in accordance with Article 17 § 3; d) is entitled, in accordance with §3, to give orders; from that time onwards, the carrier shall comply with the orders and instructions of the consignee. § 3 The consignee shall have the right to modify the contract of carriage from the time when the consignment note is drawn up, unless the consignor indicates to the contrary on the consignment note. § 4 The consignees right to modify the contract of carriage shall be extinguished in cases where he has a) taken possession of the consignment note; b) accepted the goods; c) asserted his rights in accordance with Article 17 § 3; d) given instructions for delivery of the goods to another person in accordance with § 5 and when that person has asserted his rights in accordance with Article 17 § 3. § 5 If the consignee has given instructions for delivery of the goods to another person, that person shall not be entitled to modify the contract of carriage. Article 19 Exercise of the right to dispose of the goods § 1 If the consignor or, in the case referred to in Article 18 § 3, the consignee wishes to modify the contract of carriage by giving subsequent orders, he must produce to the carrier the duplicate of the consignment note on which the mo difications have to be entered. § 2 The consignor or, in the case referred to in Article 18 § 3, the consignee must compensate the carrier for the costs and the prejudice arising from the carrying out of subsequent modifications. d) utleverer godset på et annet sted enn det som er ført i fraktbrevet § 2 Senderens rett til å endre fraktavtalen opphører seiv om han har fraktbrevduplikatet når mottakeren: a) har innløst fraktbrevet; b) har mottatt godset; c) har gjort sine rettigheter i samsvar med artikkel 17 § 3 gjeldende; d) i samsvar med § 3, har rett til å gi sine ordrer; fra dette tidspunkt skal transportøren rette seg etter mottakerens ordrer og instrukser. § 3 Retten til å endre fraktavtalen tilfaller mottakeren så snart fraktbrevet er blitt utstedt, med mindre senderen har angitt noe annet på fraktbrevet. § 4 Mottakerens rett til å endre fraktavtalen opphører når han: a) har innløst fraktbrevet; b) har mottatt godset; c) har gjort sine rettigheter i samsvar med artikkel 17 § 3 gjeldende; d) i samsvar med §5, har utpekt en tredjemann som godset skal utleveres til og denne personen har gjort sine rettigheter i samsvar med artikkel 17 § 3 gjeldende. § 5 Har mottakeren foreskrevet at godset skal utleveres til en tredjemann, har denne ikke rett til å endre fraktavtalen. Artikkel 19 Utøvelse av retten til å disponere over godset § 1 Når senderen eller, i tilfellet i artikkel 18 § 3, mottakeren, ønsker å endre fraktavtalen ved senere ordrer, skal han fremlegge for transportøren det fraktbrevdupliktatet som endringene skal inntas i. § 2 Senderen, eller i tilfellet i artikkel 18 § 3, mottakeren, skal erstatte de kostnader og tap som transportøren blir påført som følge av at senere ordrer utføres. person who is to carry them out, and must in particular neither interfere with the normal working of the carriers undertaking nor prejudice the consignors or consignees of other consignments. § 4 The subsequent modifications must not have the effect of splitting the consignment § 5 When, by reason of the conditions provided for in § 3, the carrier cannot carry out the orders which he receives he shall immediately notify the person from whom the orders emanate. § 6 In the case of fault of the carrier he shall be liable for the consequences of failure to carry out an order or failure to carry it out properly. Nevertheless, any compensation payable shall not exceed that provided for in case of loss of the goods. § 7 If the carrier implements the consignors subsequent modifications without requiring the production of the duplicate of the consignment note, the carrier shall be liable to the consignee for any loss or damage sustained by him if the duplicate has been passed on to the consignee. Nevertheless, any compensation payable shall not exceed that provided for in case of loss of the goods. Article 20 Circumstances preventing carriage § 1 When circumstances prevent the carriage of goods, the carrier shall decide whether it is preferable to carry the goods as a matter of course by modifying the route or whether it is advisable, in the interest of the person entitled, to ask him for instructions while giving him any relevant information available to the carrier. § 2 If it is impossible to continue carrying the goods, the carrier shall ask for instructions from the person who has the right to dispose of the goods. If the carrier is unable to obtain instructions within a reasonable time he must take such steps as seem to him to be in the best interests of the person entitled to dispose of the goods. Article 21 Circumstances preventing delivery § 1 When circumstances prevent delivery, the carrier must without delay inform the consignor and ask him for instructions, save where the consignor has requested, by an entry in the consignment note, that the goods be returned to him as a matter of course in the event of circumstances preventing delivery. forstyrre den normale driften i transportørens foretak eller være til skade for sendere eller mottakere av andre sendinger. § 4 Senere ordrer må ikke føre til at sendingen blir splittet opp. § 5 Når transportøren, på grunn av vilkårene i § 3, ikke kan utføre de ordrene han mottar, skal han straks underrette vedkommende som har gitt ordrene. § 6 Ved feil fra transportørens side, er denne ansvarlig for følgene av at en senere ordre ikke er utført eller er mangelfullt utført Eventuell erstatning skal imidlertid aldri være større enn om godset var gått tapt § 7 Utfører transportøren senere ordrer fra senderen uten å kreve fraktbrevdupliktatet fremlagt, hefter denne for det tap som mottakeren påføres hvis fraktbrevduplikatet er sendt til mottakeren. Eventuell erstatning skal imidlertid aldri være større enn om godset var gått tapt. Artikkel 20 Transporthindi inger § 1 Når det oppstår transporthindring, avgjør transportøren om det er hensiktsmessig uten videre å sende godset over en annen transportvei eller om det er i den berettigedes interesse å be om hans instrukser, idet han i så fall skal gis alle de opplysninger som transportøren rår over. § 2 Hvis videretransport ikke er mulig, ber transportøren om instrukser fra den som har disposisjonsrett over godset Hvis transportøren ikke får innhentet instrukser i tide, skal denne treffe de tiltak som er de mest gunstige for å ivareta interessene til den som har disposisjonsrett over godset. Artikkel 21 Utleveringshindringer § 1 Når det oppstår hindring for utlevering av godset, skal transportøren uten opphold underrette senderen og be om hans instrukser, hvis senderen ikke ved påtegning i fraktbrevet har bedt om at godset skal sendes tilbake uten videre hvis det oppstår hindring for utlevering. Ot.prp. nr. 93 2003-2004 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COUF-loven) § 2 When the circumstances preventing delivery cease to exist before arrival of instructions from the consignor to the carrier the goods shall be delivered to the consignee. The consignor must be notified without delay. § 3 If the consignee refuses the goods, the consignor shall be entitled to give instructions even if he is unable to produce the duplicate of the consignment note. § 4 When the circumstances preventing delivery arise after the consignee has modified the contract of carriage in accordance with Article 18 §§ 3 to 5 the carrier must notify the consignee. Article 22 Consequences of circumstances preventing carriage and delivery § 1 The carrier shall be entitled to recover the costs occasioned by a) his request for instructions, b) the carrying out of instructions received, c) the fact that instructions requested do not reach him or do not reach him in time, d) the fact that he has taken a decision in accordance with Article 20 § 1, without håving asked for instructions, unless such costs were caused by his fault. The carrier may in particular recover the carriage charge applicable to the route followed and shall be allowed the transit periods applicable to such route. § 2 In the cases referred to in Article 20 § 2 and Article 21 § 1 the carrier may immediately unload the goods at the cost of the person entitled. Thereupon the carriage shall be deemed to be at an end. The carrier shall then be in charge of the goods on behalf of the person entitled. He may, however, entrust them to a third party, and shall then be responsible only for the exercise of reasonable care in the choice of such third party. The chargés due under the contract of carriage and all other costs shall remain chargeable against the goods. § 3 The carrier may proceed to the sale of the goods, without awaiting instructions from the person entitled, if this is justified by the perishable nature or the condition of the goods or if the costs of storage would be out of proportion to the value of the goods. In other cases he may also proceed to the sale of the goods if within a reasonable time he has not received from the person entitled instructions to the contrary which he may reasonably be required to carry out. § 2 Bortfaller utleveringshindringen før senderens instrukser ankommer transportøren, skal godset utleveres til mottakeren. Senderen skal uten opphold underrettes om utleveringen. § 3 Nekter mottakeren å motta godset, har senderen rett til å gi instrukser seiv om han ikke kan vise fraktbrevduplikatet § 4 Oppstår utleveringshindringen etter at mottakeren har endret fraktavtalen i samsvar med artikkel 18 §§ 3 til 5, skal transportøren underrette denne mottaker. Artikkel 22 Følger av transport- og utleveringshindringer § 1 Transportøren har rett til tilbakebetaling av kostnader påløpt i forbindelse med: a) sin innhenting av instrukser, b) utføringen av mottatte instrukser, c) at de innhentede instrukser ikke ankommer eller ikke ankommer i tide, d) at han har tatt en avgjørelse i samsvar med artikkel 20 § 1 uten å ha innhentet instrukser, med mindre disse kostnadene er påløpt som feige av feil fra hans side. Transportøren kan særlig kreve frakt for den transportvei som er nyttet og nyter godt av de frister som gjelder for denne transportveien. §2l tittellene i artikkel 20 §2 og artikkel 21 §l, kan transportøren straks losse godset for den berettigedes regning. Etter dette anses transporten for avsluttet. Transportøren fører da oppsyn med godset for den berettigedes regning. Han kan også betro godset til en tredjemann og er i så fall ikke ansvarlig for annet enn valg av denne tredjemann. Godset fortsetter å være beheftet med de krav som følger av fraktavtalen og med alle andre kostnader. § 3 Transportøren kan seige godset uten å vente på instrukser fra den berettigede når dette er berettiget ut fra godsets bedervelige karakter eller når oppbevaringskostnadene er uforholdsmessig høye sammenlignet med godsets verdi. I andre tilfeller kan transportøren også seige godset når han innen en rimelig frist ikke har mottatt andre instrukser fra den berettigede som med rimelighet kan kreves utført. § 4 If the goods have been sold, the proceeds of sale, after deduction of the costs chargeable against the goods, must be placed at the disposal of the person entitled. If the proceeds of sale are less than those costs, the consignor must pay the difference. § 5 The procedure in the case of sale shall be determined by the laws and prescriptions in force at, or by the custom of, the place where the goods are situated. § 6 If the consignor, in the case of circumstances preventing carriage or delivery, fails to give instructions within a reasonable time and if the circumstances preventing carriage or delivery cannot be eliminated in accordance with §§ 2 and 3, the carrier may return the goods to the consignor or, if it is justified, destroy them, at the cost of the consignor. Title 111 Liability Article 23 Basis of liability § 1 The carrier shall be liable for loss or damage resulting from the total or partial loss of, or damage to, the goods between the time of taking over of the goods and the time of delivery and for the loss or damage resulting from the transit period being exceeded, whatever the railway infrastructure used. § 2 The carrier shall be relieved of this liability to the extent that the loss or damage or the exceeding of the transit period was caused by the fault of the person entitled, by an order given by the person entitled other than as a result of the fault of the carrier, by an inherent defect in the goods (decay, wastage etc.) or by circumstances which the carrier could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent § 3 The carrier shall be relieved of this liability to the extent that the loss or damage arises from the special risks inherent in one or more of the following circumstances: a) carriage in open wagons pursuant to the General Conditions of Carriage or when it has been expressly agreed and entered in the consignment note; subject to damage sustained by the goods because of atmospheric influences, goods carried in intermodal transport units and in closed road vehicles carried on wagons shall not be considered as being carried in open wagons; § 4 Er godset blitt solgt, skal salgsbeløpet med frådrag av de kostnader som er belastet godset, stilles til den berettigedes disposisjon. Er salgsbeløpet lavere enn disse kostnader, skal senderen betale differansen. § 5 Fremgangsmåten ved salg er fastsatt i de lover og forskrifter som gjelder på det stedet hvor godset oppbevares, eller etter sedvane på stedet. § 6 Hvis senderen ved transport- eller utleveringshindring ikke gir instrukser i tide og hvis transport eller utleveringshindringen ikke kan hernes i samsvar med §§ 2 og 3, kan transportøren sende godset tilbake til senderen eller tillintetgjøre det for sistnevntes regning, hvis det er berettiget Del 111 Ansvar Artikkel 23 Ansvarsgrunnlag § 1 Transportøren er ansvarlig for helt eller delvis tap av eller skade på godset i tiden fra det er mottatt til transport og inntil utleveringen, samt for tap som skyldes overskredet leveringsfrist, uansett hvilken jernbaneinfrastruktur som er nyttet § 2 Transportøren er fritatt for dette ansvaret hvis tapet, skaden eller overskredet leveringsfrist skyldes en feil fra den berettigedes side, en ordre fra denne som ikke skyldes en feil fra transportørens side, en særlig svakhet ved godset (indre ødeleggelse, svinn o.l.) eller forhold som transportøren ikke kunne unngå og hvis folger han ikke kunne awerge. § 3 Transportøren er fritatt for dette ansvaret når tapet eller skaden er oppstått på grunn av den særlige fare som skyldes en eller flere av følgende årsaker: a) transport i apen vogn i medhold av De alminnelige transportvilkår eller etter uttrykkelig avtale og angitt i fraktbrevet; med forbehold for skader som påføres godset som følge av værforhold, anses gods som er låstet i intermodale transportenheter eller i lukkede veikjøretøyer som transporteres på vogn, ikke som transportert i apen vogn; uses sheets, the carrier shall assume the same liability as falls to him for carriage in open wagons without sheeting, even in respect of goods which, according to the General Conditions of Carriage, are not carried in open wagons; b) absence or inadequacy of packaging in the case of goods which by their nature are liable to loss or damage when not packed or when not packed properly; c) loading of the goods by the consignor or unloading by the consignee; d) the nature of certain goods which particularly exposes them to total or partial loss or damage, especially through breakage, rust, interior and spontaneous decay, desiccation or wastage; e) irregular, incorrect or incomplete description or numbering of packages; f) carriage of live animals; g) carriage which, pursuant to applicable provisions or agreements made between the consignor and the carrier and entered on the consignment note, must be accompanied by an attendant, if the loss or damage results from a risk which the attendant was intended to avert Article 24 Liability in case of carriage of railway vehicles as goods § 1 In case of carriage of railway vehicles running on their own wheels and consigned as goods, the carrier shall be liable for the loss or damage resulting from the loss of, or damage to, the vehicle or to its removable parts arising between the time of taking over for carriage and the time of delivery and for loss or damage resulting from exceeding the transit period, unless he proves that the loss or damage was not caused by his fault. § 2 The carrier shall not be liable for loss or damage resulting from the loss of accessories which are not mentioned on botn sides of the vehicle or in the inventory which accompanies it. Article 25 Burden of proof § 1 The burden of proving that the loss, damage or exceeding of the transit period was due to one of the causes specified in Article 23 § 2 shall lie on the carrier. seg samme ansvar som denne er pålagt for transport i åpne vogner uten presenninger, seiv om det dreier seg om gods som etter De alminnelige transportvilkår ikke skal transporteres i åpne vogner; b) manglende eller mangelfull emballasje for gods som etter sin natur er utsatt for tap eller skade når emballasje mangler eller er mangelfull; c) lasting av gods utført av senderen eller lossing av gods utført av mottakeren; d) visse godsslag som på grunn av sin natur er utsatt for helt eller delvis tap eller skade, særlig ved brudd, rust, indre ødeleggelse som skjer av seg seiv, uttørking, svinn; e) uriktig, unøyaktig eller ufullstendig betegnelse eller nummerering av kolli; f) transport av levende dyr; g) transport som i medhold av gjeldende bestemmelser eller avtaler mellom senderen og transportøren angitt i fraktbrevet, skal være ledsaget når tapet eller skaden skyldes en fare som ledsagelsen hadde som siktemål å unngå. Artikkel 24 Ansvar ved transport av jernbanevogner som gods § 1 Ved transport av jernbanevogner på egne hjul som innleveres til transport som gods, svarer transportøren for det tapet som måtte oppstå ved tap av eller skade på vognen eller vognens deler i tiden fra den er mottatt til transport og inntil utleveringen, samt for tap som skyldes overskredet leveringsfrist, med mindre han påviser at tapet ikke skyldes en feil fra hans side. § 2 Transportøren svarer ikke for tap som følge av at tilbehør som ikke er innskrevet på begge sider av vognen eller ikke er ført inn i inventarlisten som ledsager vognen, går tapt. Artikkel 25 Bevisbyrde § 1 Bevisbyrden for at tapet, skaden eller overskridelsen av leveringsfristen skyldes en av de årsaker som er fastsatt i artikkel 23 § 2, påhviler transportøren. § 2 When the carrier establishes that, håving regard to the circumstances of a particular case, the loss or damage could have arisen from one or more of the special risks referred to in Article 23 § 3, it shall be presumed that it did so arise. The person entitled shall, however, have the right to prove that the loss or damage was not attributable either wholly or in part to one of those risks. § 3 The presumption according to § 2 shall not apply in the case provided for in Article 23 § 3, letter a) if an abnormally large quantity has been lost or if a package has been lost Article 26 Successive carriers If carriage governed by a single contract is performed by several successive carriers, each carrier, by the very act of taking over the goods with the consignment note, shall become a party to the contract of carriage in accordance with the terms of that document and shall assume the obligations arising therefrom. In such a case each carrier shall be responsible in respect of carriage over the entire route up to delivery. Article 27 Substitute carrier § 1 Where the carrier has entrusted the performance of the carriage, in whole or in part, to a substitute carrier, whether or not in pursuance of a right under the contract of carriage to do so, the carrier shall nevertheless remain liable in respect of the entire carriage. § 2 All the provisions of these Uniform Rules governing the liability of the carrier shall also apply to the liability of the substitute carrier for the carriage performed by him. Articles 36 and 41 shall apply if an action is brought against the servants and any other persons whose services the substitute carrier makes use of for the performance of the carriage. § 3 Any special agreement under which the carrier assumes obligations not imposed by these Uniform Rules or waives rights conferred by these Uniform Rules shall be of no effect in respect of the substitute carrier who has not accepted it expressly and in writing. § 2 Når transportøren sannsynliggjør at tapet eller skaden etter omstendighetene kunne ha oppstått på grunn av en eller flere av de spesielle farer som er fastsatt i artikkel 23 § 3, formodes det at tapet eller skaden er oppstått på grunn av en eller flere av disse farer. Den berettigede beholder imidlertid retten til å påvise at tapet ikke, eller ikke utelukkende, skyldes en av disse farer. § 3 En formodning etter § 2 gjelder ikke det tilfelle som er fastsatt i artikkel 23 § 3 bokstav a) ved usedvanlig stor manko eller ved tap av hele kolli. Artikkel 26 Etterfølgende transportører Når en transport som er gjenstand for en enkelt fraktavtale utføres av flere etterfølgende transportører, deltar hver transportør som tar imot godset med fraktbrevet, i fraktavtalen i samsvar med bestemmelsene i fraktbrevet og påtår seg de forpliktelser som påhviler ham etter fraktbrevet. I dette tilfellet hefter hver transportør for gjennomføringen av transporten på hele strekningen, fram til utleveringen. Artikkel 27 Stedfortredende transportør § 1 Når transportøren har overlatt transporten helt eller delvis til en stedfortredende transportør, enten det skjer i forbindelse med utøvelsen av en rett han har i kraft av fraktavtalen eller ei, står transportøren allikevel ansvarlig for hele transporten. § 2 Samtlige bestemmelser i De enhetlige rettsregler som fastlegger transportørens ansvar, gjelder også den stedfortredende transportørens ansvar for den transporten han utfører. Artikelene 36 og 41 kommer til anvendelse når det reises søksmål mot transportørens personale eller andre personer som den stedfortredende transportøren nytter for å få utført transporten. § 3 Enhver særavtale som transportøren har inngått og hvor han påtår seg forpliktelser som ikke påhviler ham etter De enhetlige rettsregler eller gir avkall på rettigheter som tilfaller ham etter De enhetlige rettsregler, binder ikke den stedfortredende transportøren, med mindre denne uttrykkelig og skriftlig har akseptert dette. Uansett om den stedfortredende transportøren har akseptert denne avtalen eller ei, er transportøren bundet av de forpliktelser eller fråfall av rettigheter som følger av nevnte særavtale. § 4 Where and to the extent that both the carrier and the substitute carrier are liable, their liability shall be joint and several. § 5 The aggregate amount of compensation payable by the carrier, the substitute carrier and their servants and other persons whose services they make use of for the performance of the carriage shall not exceed the limits provided for in these Uniform Rules. § 6 This article shall not prejudice rights of recourse which may exist between the carrier and the substitute carrier. Article 28 Presumption of loss or damage in case of reconsignment § 1 When a consignment consigned in accordance with these Uniform Rules has been reconsigned subject to these same Rules and partial loss or damage has been ascertained after that reconsignment, it shall be presumed that it occurred under the latest contract of carriage if the consignment remained in the charge of the carrier and was reconsigned in the same condition as when it arrived at the place from which it was reconsigned. § 2 This presumption shall also apply when the contract of carriage prior to the reconsignment was not subject to these Uniform Rules, if these Rules would have applied in the case of a through consignment from the first place of consignment to the final place of destination. § 3 Hiis presumption shall also apply when the contract of carriage prior to the reconsignment was subject to a convention concerning international through carriage of goods by rail comparable with these Uniform Rules, and when this convention contains the same presumption of law in favour of consignments consigned in accordance with these Uniform Rules. Article 29 Presumption of loss of the goods § 1 The person entitled may, without being required to furnish further proof, consider the goods as lost when they have not been delivered to the consignee or placed at his disposal within thirty days after the expiry of the transit periods. § 4 Når og hvis transportøren og den stedfortredende transportøren er ansvarlige, står de solidarisk ansvarlig. § 5 Det samlede erstatningsbeløp som skal betales av transportøren, den stedfortredende transportøren samt deres personale eller andre personer som de nytter for å få utført transporten, kan ikke overskride de begrensninger som er satt i De enhetlige rettsregler. § 6 Denne artikkel rammer ikke den regressrett som kan finnes mellom transportøren og den stedfortredende transportøren. Artikkel 28 Formodning om tap eller skade ved videresending § 1 Er en sending som er ekspedert i samsvar med De enhetlige rettsregler blitt videresendt etter de samme regler og det etter videresendingen blir fastslått delvis tap eller skade, formodes det at det delvise tapet eller skaden er oppstått under den siste fraktavtalen hvis sendingen hele tiden har vært i transportørens varetekt og er blitt videresendt uendret slik den kom til videresendingsstedet § 2 Denne formodningen gjelder også når fraktavtalen som lå foran videresendingen ikke var underlagt De enhetlige rettsregler, hvis disse kunne ha vært anvendt ved direkte ekspedisjon mellom første sendersted og siste bestemmelsessted. § 3 Denne formodningen gjelder dessuten når fraktavtalen som lå foran videresendingen var underlagt en internasjonal overenskomst for gjennomgående internasjonal jernbanetransport av gods som etter sin natur kan sammenliknes med De enhetlige rettsregler, når denne overenskomsten inneholder en samme rettsformodning til fordel for sendinger ekspedert i samsvar med De enhetlige rettsregler. Artikkel 29 Formodning om at gods er gått tapt § 1 Den berettigede kan, uten å måtte legge fram andre bevis, betrakte godset som tapt når det ikke er blitt utlevert mottakeren eller stilt til hans disposisjon innen 30 dager etter utløpet av leveringsfristen. should the goods be recovered within one year after the payment of compensation. The carrier shall acknowledge such request in writing. § 3 Within thirty days after receipt of a notification referred to in § 2, the person entitled may require the goods to be delivered to him against payment of the costs resulting from the contract of carriage and against refund of the compensation received, less, where appropriate, costs which may have been included therein. Nevertheless he shall retain his rights to claim compensation for exceeding the transit period provided for in Articles 33 and 35. § 4 In the absence of the request referred to in § 2 or of instructions given within the period specified in § 3, or if the goods are recovered more than one year after the payment of compensation, the carrier shall dispose of them in accordance with the laws and prescriptions in force at the place where the goods are situated. Article 30 Compensation for loss § 1 In case of total or partial loss of the goods, the carrier must pay, to the exclusion of all other damages, compensation calculated according to the commodity exchange quotation or, if there is no such quotation, according to the current market price, or if there is neither such quotation nor such price, according to the usual value of goods of the same kind and quality on the day and at the place where the goods were taken over. § 2 Compensation shall not exceed 17 units of account per kilogramme of gross mass short § 3 In case of loss of a railway vehicle running on its own wheels and consigned as goods, or of an intermodal transport unit, or of their removable parts, the compensation shall be limited, to the exclusion of all other damages, to the usual value of the vehicle or the intermodal transport unit, or their removable parts, on the day and at the place of loss. If it is impossible to ascertain the day or the place of the loss, the compensation shall be limited to the usual value on the day and at the place where the vehicle has been taken over by the carrier. § 4 The carrier must, in addition, refund the carriage charge, customs duties already paid and other sums paid in relation to the carriage of the goods lost except excise duties for goods carried under a procedure suspending those duties. løpet av et år etter at erstatningen er utbetalt. Transportøren bekrefter dette kravet skriftlig. § 3 Innen 30 dager etter mottatt underretning som fastsatt i § 2, kan den berettigede kreve at godset skal utleveres ham mot betaling av de kostnader som følger av fraktavtalen og mot tilbakebetaling av mottatt erstatning med frådrag av de kostnader som eventuelt måtte være innbefattet i denne erstatningen. Han beholder imidlertid sine rettigheter til erstatning for overskredet leveringsfrist fastsatt i artiklene 33 og 35. §4l mangel av krav som fastsatt i§ 2 eller instrukser gitt innen utløpet av den frist som er fastsatt i § 3, eller hvis godset finnes igjen senere enn et år etter at erstatning er utbetalt, disponerer transportøren over det i samsvar med gjeldende rett på det stedet hvor godset befinner seg. Artikkel 30 Erstatning ved tap § 1 Ved helt eller delvis tap av gods skal transportøren uten ytterligere skadeserstatning betale en erstatning beregnet etter børspris, eller i mangel av børspris, etter markedspris, eller i mangel av begge disse priser, etter den alminnelige verdi for gods av samme art og kvalitet på den dag og det sted godset ble mottatt til transport. § 2 Erstatningen kan ikke overstige 17 regneenheter for hvert manglende kilogram av bruttovekten. Article 31 Liability for wastage in transit § 1 In respect of goods which, by reason of their nature, are generally subject to wastage in transit by the sole fact of carriage, the carrier shall only be liable to the extent that the wastage exceeds the following allowances, whatever the length of the route: a) two per cent of the mass for liquid goods or goods consigned in a moist condition; b) one per cent of the mass for dry goods. § 2 The limitation of liability provided for in § 1 may not be invoked if, håving regard to the circumstances of a particular case, it is proved that the loss was not due to causes which would justify the allowance. § 3 Where several packages are carried under a single consignment note, the wastage in transit shall be calculated separately for each package if its mass on consignment is shown separately on the consignment note or can be ascertained otherwise. § 4 In case of total loss of goods or in case of loss of a package, no deduction for wastage in transit shall be made in calculating the compensation. § 5 This Article shall not derogate from Articles 23 and 25. /Art/c/e 32 Compensation for damage § 1 In case of damage to goods, the carrier must pay compensation equivalent to the loss in value of the goods, to the exclusion of all other damages. The amount shall be calculated by applying to the value of the goods defined in accordance with Article 30 the percentage of loss in value noted at the place of destination. § 2 The compensation shall not exceed : a) if the whole consignment has lost value through damage, the amount which would have been payable in case of total loss; b) if only part of the consignment has lost value through damage, the amount which would have been payable had that part been lost. § 3 In case of damage to a railway vehicle running on its own wheels and consigned as goods, or of an intermodal transport unit, or of their removable parts, the compensation shall be limited, to the exclusion of all other damages, to the cost of repair. The compensation shall not exceed the amount payable in case of loss. Artikkel 31 Ansvar ved svinn underveis § 1 For gods som etter sin natur generelt er utsatt for svinn under transport som kun skyldes transportøren, er denne bare ansvarlig for den delen av svinnet som overskrider prosentsatsene nedenfor, uansett hvilken strekning som er nyttet til transporten: a) 2% av vekten for flytende varer eller varer som mottas i fuktig tilstand; b) 1% av vekten for tørre varer. § 2 Ansvarsbegrensingen fastsatt i § 1 kan ikke påberopes hvis det etter omstendighetene påvises at tapet ikke skyldes de årsaker som har vært grunnlaget for toleransegrensene. § 3 Blir flere kolli transportert på samme fraktbrev, beregnes svinn oppstått underveis for hvert kolli, hvis vekten ved avsendelse er ført særskilt for hvert kolli i fraktbrevet eller kan fastsettes på annen måte. § 4 Ved totaltap av godset eller ved tap av enkelte kolli, gjøres ikke frådrag for svinn oppstått underveis ved beregning av erstatningen. § 5 Denne artikkel medfører ingen unntak fra artiklene 23 og 25. Artikkel 32 Erstatning ved skade § 1 Når gods blir skadet skal transportøren, uten ytterligere skadeserstatning, betale en erstatning som tilsvarer verdiforringelsen av godset. Dette beløp beregnes ved å nytte på godsets verdi fastsatt i samsvar med artikkel 30, den prosentsats som verdiforringelsen fastslås til på bestemmelsesstedet. § 2 Erstatningen kan ikke overstige: a) hvis hele sendingen er verdiforringet ved skaden, det beløp som skulle ha vært utbetalt om hele sendingen var kommet bort; b) hvis bare en del av sendingen er verdiforringet ved skaden, det beløp som skulle ha vært utbetalt hvis den verdiforringede delen var kommet bort. § 3 Ved skade på en jernbanevogn på egne hjul som er innlevert til transport som gods eller på en intermodal transportenhet eller deres bestanddeler, er erstatningen, uten ytterligere skadeserstatning, begrenset til kostnadene ved å sette disse i stand igjen. Erstatningen kan ikke overstige det beløpet som utbetales ved tap. § 4 The carrier must also refund the costs provided for in Article 30 § 4, in the proportion set out in §l. Article 33 Compensation for exceeding the transit period § 1 If loss or damage results from the transit period being exceeded, the carrier must pay compensation not exceeding four times the carriage charge. § 2 In case of total loss of the goods, the compensation provided for in § 1 shall not be payable in addition to that provided for in Article 30. § 3 In case of partial loss of the goods, the compensation provided for in § 1 shall not exceed four times the carriage charge in respect of that part of the consignment which has not been lost. § 4 In case of damage to the goods, not resulting from the transit period being exceeded, the compensation provided for in § 1 shall, where appropriate, be payable in addition to that provided for in Article 32. § 5 In no case shall the total of compensation provided for in § 1 together with that provided for in Articles 30 and 32 exceed the compensation which would be payable in case of total loss of the goods. § 6 If, in accordance with Article 16 § 1, the transit period has been established by agreement, other forms of compensation than those provided for in § 1 may be so agreed. If, in this case, the transit periods provided for in Article 16 §§ 2 to 4 are exceeded, the person entitled may claim either the compensation provided for in the agreement mentioned above or that provided for in §§ 1 to 5. Article 34 Compensation in case of declaration of value The consignor and the carrier may agree that the consignor shall declare in the consignment note a value for the goods exceeding the limit provided for in Article 30 § 2. In such a case the amount declared shall be substituted for that limit. § 4 Transportøren skal dessuten tilbakebetale de kostnader som er fastsatt i artikkel 30 §4 i det forhold som er bestemt i § 1. Artikkel 33 Erstatning ved overskridelse av leveringsfristen § 1 Hvis et tap, herunder en skade, skyldes overskredet leveringsfrist, skal transportøren betale en erstatning som ikke må overstige firedobbelt frakt. § 2 Ved totaltap av godset blir den erstatning som er fastsatt i § 1 ikke utbetalt i tillegg til den erstatning som er fastsatt i § 30. § 3 Ved delvis tap av godset kan den erstatning som er fastsatt i § 1 ikke overstige firedobbelt frakt for den del av sendingen som ikke er tapt. § 4 Ved skade på godset som ikke skyldes overskredet leveringsfrist, blir den erstatning som er fastsatt i § 1 eventuelt utbetalt i tillegg til den erstatning som er fastsatt i artikkel 32. § 5 Ikke i noe tilfelle kan summen av de erstatninger som er fastsatt i § 1 og i artiklene 30 og 32 være høyere enn erstatningen for totaltap av godset. § 6 Når leveringsfristen er fastsatt i avtale i samsvar med artikkel 16 § 1, kan avtalen fastsette andre erstatningsmåter enn de som er fastsatt i§ 1. Hvis leveringsfristene fastsatt i artikkel 16 §§ 2 til 4 i dette tilfelle er overskredet, kan den berettigede forlange erstatning enten som fastsatt i ovennevnte avtale eller som fastsatt i §§ 1 til 5. Artikkel 34 Erstatning ved verdiangivelse Senderen og transportøren kan avtale at senderen på fraktbrevet oppgir en verdi på godset som er høyere enn den begrensning som er fastsatt i artikkel 30 § 2.1 så fall erstatter den oppgitte verdien denne begrensningen. figures in the consignment note, a special interest in delivery, in case of loss, damage or exceeding of the transit period. In case of a declaration of interest in delivery further compensation for loss or damage proved may be claimed, in addition to the compensation provided for in Articles 30,32 and 33, up to the amount declared. Article 36 Loss of right to invoke the limits of liability The limits of liability provided for in Article 15 § 3, Article 19 §§ 6 and 7, Article 30 and Articles 32 to 35 shall not apply if it is proved that the loss or damage results from an act or omission, which the carrier has committed either with intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. Article 37 Conversion and interest § 1 Where the calculation of the compensation requires the conversion of sums expressed in foreign currency, conversion shall be at the exchange rate applicable on the day and at the place of payment of compensation. § 2 The person entitled may claim interest on compensation, calculated at five per cent per annum, from the day of the claim provided for in Article 43 or, if no such claim has been made, from the day on which legal proceedings were instituted. § 3 If the person entitled does not submit to the carrier, within a reasonable time allotted to him, the supporting documents required for the amount of the claim to be finally settled, no interest shall accrue between the expiry of the time allotted and the actual submission of such documents. Article 38 Liability in respect of rail-sea traffic § 1 In rail-sea carriage by the services referred to in Article 24 § 1 of the Convention any Member State may, by requesting that a suitable note be included in the list of services to which these Uniform Rules apply, add the following grounds for exemption from liability in their entirety to those provided for in Article 23 : a) i leveringen i tilfelle tap eller skade eller overskridelse av leveringsfristen. Ved erklæring om interesse i leveringen, kan det foruten de erstatninger som er fastsatt i artiklene 30, 32 og 33, også forlanges erstatning for det videre tap som kan påvises inntil størrelsen av det interessebeløp som er tegnet. Artikkel 36 Bortfall av retten til å påberope seg ansvarsbegrensning Ansvarsbegrensningene fastsatt i artikkel 15 § 3, artikkel 19 §§ 6 og 7 og artiklene 30, 32 til 35 gjelder ikke hvis det er påvist at tapet skyldes en handling eller en forsømmelse fra transportørens side enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller skade eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. Artikkel 37 Omregning og renter § 1 Når beregning av erstatningen medfører at beløpet i utenlandsk valuta må regnes om, skal kursen på dagen og stedet for utbetalingen av erstatningen nyttes ved omregningen. § 2 Den berettigde kan forlange 5 % renter p.a. av erstatningsbeløpet f.o.m. dagen for reklamasjon fastsatt i artikkel 43 eller hvis det ikke foreligger reklamasjon, fra den dag søksmål blir reist. § 3 Hvis den berettigede innen en passende frist som er fastsatt for ham, ikke legger fram for transportøren de nødvendige underlagsdokumenter for avsluttende behandling av reklamasjonen, løper rentene ikke mellom utløpet av denne fristen og inntil underlagene faktisk innleveres. Artikkel 38 Ansvar ved jernbane-sjøtransport § 1 Ved jernbane-sjøtransporter over sjølinjer som er nevnt i artikkel 24 § 1 i overenskomsten, kan enhver stat til de grunner for ansvarsfritak som er fastsatt i artikkel 23, tilføye samtlige etterfølgende fritaksgrunner, idet den forlanger at nødvendig merknad skal inntas i den strekningslisten som er underlagt De enhetlige rettsregler: a) master, a mariner, the pilot or the carriers servants; b) saving or attempting to save life or property at sea; c) loading of goods on the deck of the ship, if they are so loaded with the consent of the consignor given on the consignment note and are not in wagons; d) perils, dangers and accidents of the sea or other navigable waters. §2 The carrier may only avail himself of the grounds for exemption referred to in § 1 if he proves that the loss, damage or exceeding the transit period occurred in the course of the journey by sea between the time when the goods were loaded on board the ship and the time when they were unloaded from the ship. § 3 When the carrier relies on the grounds for exemption referred to in § 1, he shall nevertheless remain liable if the person entitled proves that the loss, damage or exceeding the transit period is due to the fault of the carrier, the master, a mariner, the pilot or the carriers servants. § 4 Where a sea route is served by several undertakings included in the list of services in accordance with Article 24 § 1 of the Convention, the liability regime applicable to that route must be the same for all those undertakings. In addition, where those undertakings have been included in the list at the request of several Member States, the adoption of this regime must be the subject of prior agreement between those States. § 5 The measures taken in accordance with §§ 1 and 4 shall be notified to the Secretary General. They shall come into force at the earliest at the expiry of a period of thirty days from the day on which the Secretary General notifies them to the other Member States. Consignments already in transit shall not be affected by such measures. Article 39 Liability in case of nuclear incidents The carrier shall be relieved of liability pursuant to these Uniform Rules for loss or damage caused by a nuclear incident when the operator of a nuclear installation or another person who is substituted for him is liable for the loss or damage pursuant to the laws and prescriptions of a State governing liability in the field of nuclear energy. som skyldes ham, kapteinen, mannskapet, losen eller andre personer ansatt hos ham; b) redning eller forsøk på redning av liv eller eiendom til sjøs; c) lasting av gods på dekk på skip, hvis senderen ved merknad i fraktbrevet har gått med på dette, og godset ikke blir transportert på jernbanevogn; d) farer eller ulykker på havet eller i andre seilbare farvann. § 2 Transportøren kan bare påberope seg de fritaksgrunner som er nevnt i § 1 hvis han kan påvise at tapet, skaden eller overskridelsen av leveringsfristen er oppstått på sjøstrekningen i tiden fra lastingen av godset ombord i skipet og inntil lossingen fra skipet § 3 Når transportøren påberoper seg de fritaksgrunner som er nevnt i § 1, er han allikevel ansvarlig hvis den berettigede påviser at tapet, skaden eller overskridelsen av leveringsfristen skyldes en feil fra transportørens, kapteinens, mannskapets eller losens side eller fra personer ansatt hos transportøren. § 4 Blir samme sjøstrekning trafikkert av flere selskaper som er opptatt i strekningslisten i samsvar med artikkel 24 § 1 i overenskomsten, skal samme ansvarsbestemmelser gjelde på denne strekningen for alle selskapene. Er disse selskapene opptatt i listen på anmodning fra flere medlemsstater, må det dessuten på forhand være oppnådd enighet mellom disse statene om å nytte disse ansvarsbestemmelsene. § 5 De tiltak som treffes i samsvar med §§ 1 og 4 skal meddeles Generalsekretæren. De trer i kraft tidligst 30 dager etter datoen for den meldingen Generalsekretæren sender andre medlemsstater om disse tiltak. Sendinger som er underveis, berøres ikke av nevnte tiltak. Article 40 Persons for whom the carrier is liable The carrier shall be liable for his servants and other persons whose services he makes use of for the performance of the carriage, when these servants and other persons are acting within the scope of their functions. The managers of the railway infrastructure on which the carriage is performed shall be considered as persons whose services the carrier makes use of for the performance of the carriage. Article 41 Other actions § 1 In all cases where these Uniform Rules shall apply, any action in respect of liability, on whatever grounds, may be brought against the carrier only subject to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules. § 2 The same shall apply to any action brought against the servants or other persons for whom the carrier is liable pursuant to Article 40. Title IV Assertion of Rights Article 42 Ascertainment of partial loss or damage § 1 When partial loss or damage is discovered or presumed by the carrier or alleged by the person entitled, the carrier must without delay, and if possible in the presence of the person entitled, draw up a report stating, according to the nature of the loss or damage, the condition of the goods, their mass and, as far as possible, the extent of the loss or damage, its cause and the time of its occurrence. § 2 A copy of the report must be supplied free of charge to the person entitled. § 3 Should the person entitled not accept the findings in the report, he may request that the condition and mass of the goods and the cause and amount of the loss or damage be ascertained by an expert appointed either by the parties to the contract of carriage or by a court or tribunal. The procedure to be followed shall be governed by the laws and prescriptions of the State in which such ascertainment takes place. Artikkel 40 Personer som transportøren er ansvarlig for Transportøren er ansvarlig for sitt personale og andre personer som han nytter for å utføre transporten når dette personalet eller disse personene handler i embeds medfør. Forvaltere av den jernbaneinfrastrukturen som transporten utføres på, betraktes som personer som nyttes av transportøren for å få utført transporten. Artikkel 41 Andre krav §ll alle tilfeller hvor De enhetlige rettsregler finner anvendelse, kan erstatningskrav, uansett hvilket rettsgrunnlag de måtte hvile på, bare gjøres gjeldende mot transportøren på de vilkår og med de begrensninger som følger av de Enhetlige rettsregler. § 2 Det samme gjelder for ethvert krav mot ansatte og andre personer som transportøren er ansvarlig for i medhold av artikkel 40. Del IV Utøve Ise av rettig heter Artikkel 42 Protokoll som konstaterer delvis tap eller skade § 1 Når delvis tap av eller skade oppdages eller formodes av transportøren eller påstås av den berettigede, skal transportøren, uten opphold og om mulig i nærvær av den berettigede, utarbeide en protokoll som ut fra skadens art fastslår godsets tilstand og vekt og så langt som mulig skadens omfang, årsak og tidspunktet da den oppstod. § 2 En kopi av protokollen skal overleveres den berettigede gratis. § 3 Hvis den berettigede ikke godtar det som er anført i protokollen, kan han forlange at godsets tilstand og vekt samt årsaken og tapsbeløpet fastslås av en sakkyndig oppnevnt av partene i fraktavtalen eller av retten. Fremgangsmåten er underlagt lover og forskrifter i den staten hvor denne konstateringen finner sted. 2003-2004 Ot.prp. nr. 93 Om lov om internasjonal jernbanetrafikk og om samtykke til at Norge tiltrer Protokoll av 3. juni 1999 om endring av Overenskomst om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 (COTlFloven) Article 43 Claims § 1 Claims relating to the contract of carriage must be addressed in writing to the carrier against whom an action may be brought § 2 A claim may be made by persons who have the right to bring an action against the carrier. § 3 To make the claim the consignor must produce the duplicate of the consignment note. Failing this he must produce an authorisation from the consignee or furnish proof that the consignee has refused to accept the goods, § 4 To make the claim the consignee must produce the consignment note if it has been handed over to him. § 5 The consignment note, the duplicate and any other documents which the person entitled thinks fit to submit with the claim must be produced either in the original or as copies, the copies, where appropriate, duly certified if the carrier so requests. § 6 On settlement of the claim the carrier may require the production, in the original form, of the consignment note, the duplicate or the cash on delivery voucher so that they may be endorsed to the effect that settlement has been made. Article 44 Persons who may bring an action against the carrier § 1 Subject to §§ 3 and 4 actions based on the contract of carriage may be brought: a) by the consignor, until such time as the consignee has 1. taken possession of the consignment note, 2. accepted the goods, or 3. asserted his rights pursuant to Article 17 §3 or Article 18 §3; b) by the consignee, from the time when he has 1. taken possession of the consignment note, 2. accepted the goods, or 3. asserted his rights pursuant to Article 17 §3 or Article 18 §3. § 2 The right of the consignee to bring an action shall be extinguished from the time when the person designated by the consignee in accordance with Article 18 § 5 has taken possession of the consignment note, accepted the goods or asserted his rights pursuant to Article 17 § 3. Artikkel 43 Reklamasjoner § 1 Reklamasjoner etter fraktavtalen skal sendes skriftlig til den transportøren som søksmålet kan reises mot § 2 Rett til å fremsette reklamasjon har de personer som har rett til å reise søksmål mot transportøren. § 3 Når senderen levererer en reklamasjon, skal han legge fram fraktbrevduplikatet I mangel av dette skal han legge fram mottakerens samtykke eller påvise at denne har nektet å motta sendingen. § 4 Når mottakeren levererer en reklamasjon, skal han legge fram fraktbrevet, hvis det er overlevert ham. § 5 Fraktbrevet, duplikatet og øvrige dokumenter som den berettigede anser det hensiktsmessig å vedlegge reklamasjonen, skal være i original eller kopi, eventuelt behørig bekreftede kopier, hvis transportøren forlanger det. § 6 Ved avsluttende behandling av reklamasjonen, kan transportøren forlange fremlagt i original fraktbrevet, dupliktatet eller etterkravsbeviset, for å anmerke avgjørelsen på disse. Artikkel 44 Personer som kan saksøke transportøren § 1 Med forbehold for §§ 3 og 4, kan søksmål på grunnlag av fraktavtalen anlegges av: a) senderen inntil det tidspunktet hvor mottakeren har 1. innløst fraktbrevet, 2. mottatt godset, eller 3. gjort gjeldende sin rett i medhold av artikkel 17 § 3 eller artikkel 18 § 3; b) mottakeren fra det tidspunktet hvor han har 1. innløst fraktbrevet, 2. mottatt godset, eller 3. gjort gjeldende sin rett i medhold av artikkel 17 § 3 eller artikkel 18 § 3. § 2 Mottakerens søksmålsrett opphører så snart den person mottakeren har utpekt i samsvar med artikkel 18 § 5, har innløst fraktbrevet, har mottatt godset eller har gjort sin rett gjeldende i medhold av artikkel 17 § 3. § 3 An action for the recovery of a sum paid pursuant to the contract of carriage may only be brought by the person who made the payment. § 4An action in respect of cash on delivery payments may only be brought by the consignor. § 5 In order to bring an action the consignor must produce the duplicate of the consignment note. Failing this he must produce an authorisation from the consignee or furnish proof that the consignee has refused to accept the goods. If necessary, the consignor must prove the absence or the loss of the consignment note. § 6 In order to bring an action the consignee must produce the consignment note if it has been handed over to him. Article 45 Carriers against whom an action may be brought § 1 Subject to §§ 3 and 4 actions based on the contract of carriage may be brought only against the first carrier, the last carrier or the carrier håving performed the part of the carriage on which the event giving rise to the proceedings occurred. § 2 When, in the case of carriage performed by successive carriers, the carrier who must deliver the goods is entered with his consent on the consignment note, an action may be brought against him in accordance with § 1 even if he has received neither the goods nor the consignment note. § 3 An action for the recovery of a sum paid pursuant to the contract of carriage may be brought against the carrier who has collected that sum or against the carrier on whose behalf it was collected. § 4An action in respect of cash on delivery payments may be brought only against the carrier who has taken over the goods at the place of consignment. § 5 An action may be brought against a carrier other than those specified in §§ 1 to 4 when instituted by way of counter-claim or by way of exception in proceedings relating to a principal claim based on the same contract of carriage. § 6 To the extent that these Uniform Rules apply to the substitute carrier, an action may also be brought against him. § 7 If the plaintiff has a choice between several carriers, his right to choose shall be extinguished as soon as he brings an action against any one of them; this shall also apply if the plaintiff has a choice between one or more carriers and a substitute carrier. § 3 Søksmål om tilbakebetaling av beløp som er blitt betalt i medhold av fraktavtalen, kan bare anlegges av den som har betalt beløpet. § 4 Søksmål i anledning etterkrav kan bare anlegges av senderen. § 5 Ved søksmål skal senderen legge fram fraktbrevduplikatet. I mangel av dette, skal han legge fram samtykke fra mottakeren eller godtgjøre at denne har nektet å motta sendingen. Senderen skal om nødvendig påvise at fraktbrevet ikke eksisterer eller er gått tapt. § 6 Ved søksmål skal mottakeren legge fram fraktbrevet, hvis det er overlevert ham. Artikkel 45 Transportører som kan saksøkes § 1 Søksmål på grunnlag av fraktavtalen kan, med forbehold for §§ 3 og 4, bare reises mot den første eller siste transportøren eller mot den transportøren som utførte transporten på den strekningen hvor den hendelsen søksmålet grunner seg på, inntraff. §2l tilfelle transporten utføres av flere etterfølgende transportører og den transportøren som skal utlevere godset har samtykket i å bli ført opp på fraktbrevet, kan denne saksøkes i samsvar med § 1 seiv om han ikke har mottatt verken godset eller fraktbrevet. § 3 Søksmål om tilbakebetaling av beløp som er betalt i medhold av fraktavtalen, kan reises mot den transportøren som har innkrevd beløpet eller mot den transportøren beløpet er innkrevd for. § 4 Søksmål i anledning av etterkrav kan bare reises mot den transportøren som har mottatt godset til transport ved avsendelsesstedet. § 5 Søksmål kan reises mot en annen transportør enn dem som er nevnt i §§ 1 til 4 når det fremmes som motsøksmål eller innsigelse i prosessen angående et hovedsøksmål grunnet på samme fraktavtale. §6l den utstrekning De enhetlige rettsregler finner anvendelse på den stredfortredende transportøren, kan denne saksøkes. § 7 Har saksøkeren vajget mellom flere transportører, opphører valgretten når saken er reist mot en av dem; det samme gjelder hvis saksøkeren har valget mellom en eller flere transportører og en stedfortredende transportør. Article 46 Forum § 1 Actions based on these Uniform Rules may be brought before the courts or tribunals of Member States designated by agreement between the parties or before the courts or tribunals of a State on whose territory a) the defendant has his domicile or habitual residence, his principal place of business or the branch or agency which concluded the contract of carriage, or b) the place where the goods were taken over by the carrier or the place designated for delivery is situated. Other courts or tribunals may not be seized. § 2 Where an action based on these Uniform Rules is pending before a court or tribunal competent pursuant to § 1, or where in such litigation a judgment has been delivered by such a court or tribunal, no new action may be brought between the same parties on the same grounds unless the judgment of the court or tribunal before which the first action was brought is not enforceable in the State in which the new action is brought. Article 47 Extinction of right of action § 1 Acceptance of the goods by the person entitled shall extinguish all rights of action against the carrier arising from the contract of carriage in case of partial loss, damage or exceeding of the transit period. § 2 Nevertheless, the right of action shall not be extinguished: a) in case of partial loss or damage, if 1. the loss or damage was ascertained in accordance with Article 42 before the acceptance of the goods by the person entitled; 2. the ascertainment which should have been carried out in accordance with Article 42 was omitted solely through the fault of the carrier; b) in case of loss or damage which is not apparent whose existence is ascertained after acceptance of the goods by the person entitled, if he 1. Artikkel 46 Myndighet § 1 Søksmål på grunnlag av De enhetlige rettsregler kan reises ved domstoler i medlemsstatene som partene i fellesskap har utpekt eller ved domstolen til den stat hvor: a) saksøkte har sin bopel eller vanlige bosted, sitt hovedkontor eller den filial eller det foretak som har inngått fraktavtalen, eller b) stedet hvor godset ble mottatt eller utleveringen skal skje, ligger. Det kan ikke reises sak for andre domstoler. § 2 Når et søksmål på grunnlag av De enhetlige rettsregler verserer for en kompetent domstol ifølge § 1, eller en slik domstol har avsagt dom i et slikt tvistemål, kan det ikke reises nytt søksmål i samme sak mellom de samme partene med mindre avgjørelsen som ble truffet av den domstolen som det første søksmålet ble reist for, ikke kan fullbyrdes i den staten hvor det nye søksmålet reises. Artikkel 47 Bortfall av krav § 1 Når godset er mottatt av den berettigede, bortfaller alle krav i.h.t. fraktavtalen mot transportøren for delvis tap, skade eller overskridelse av leveringsfrist § 2 Kravet faller imidlertid ikke bort: a) ved delvis tap eller skade, hvis 1. tapet eller skaden er fastslått i samsvar med artikkel 42 før den berettigede har mottatt godset; 2. konstateringen som skulle ha vært gjort i samsvar med artikkel 42 bare er blitt unnlatt på grunn av feil fra transportørens side; b) ved skade som ikke er synlig, og som først fastslås etter at den berettigede har mottatt godset, hvis han 1. 2. in addition, proves that the loss or damage occurred between the time of taking over and the time of delivery; c) in cases where the transit period has been exceeded, if the person entitled has, within sixty days, asserted his rights against one of the carriers referred to in Article 45 § 1; d) if the person entitled proves that the loss or damage results from an act or omission, done with intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. § 3 If the goods have been reconsigned in accordance with Article 28 rights of action in case of partial loss or in case of damage, arising from one of the previous contracts of carriage, shall be extinguished as if there had been only a single contract of carriage. Article 48 Limitation of actions § 1 The period of limitation for an action arising from the contract of carriage shall be one year. Nevertheless, the period of limitation shall be two years in the case of an action a) to recover a cash on delivery payment collected by the carrier from the consignee; b) to recover the proceeds of a sale effected by the carrier; c) for loss or damage resulting from an act or omission done with intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result; d) based on one of the contracts of carriage prior to the reconsignment in the case provided for in Article 28. § 2 The period of limitation shall run for actions a) for compensation for total loss, from the thirtieth day after expiry of the transit period; b) for compensation for partial loss, damage or exceeding of the transit period, from the day when delivery took place; c) in all other cases, from the day when the right of action may be exercised. The day indicated for the commencement of the period of limitation shall not be included in the period. 2. dessuten påviser at skaden er oppstått mellom mottakelsen til transport og utleveringen; c) for overskredet leveringsfrist, hvis den berettigede innen en frist på 60 dager gjør sine rettigheter gjeldende overfor en av de transportører som er nevnt i artikkel 45 § 1; d) hvis den berettigede påviser at skaden skyldes en handling eller en forsømmelse fra transportørens side enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller skade eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. § 3 Hvis godset er blitt videresendt i samsvar med artikkel 28, bortfaller krav på erstatning for delvis tap eller skade som stammer fra en av de tidligere fraktavtalene, som om det gjaldt en eneste fraktavtale. Artikkel 48 Foreldelse § 1 Krav etter fraktavtalen foreldes etter ett år. Foreldelsesfristen er imidlertid to år ved krav: a) om utbetaling av etterkrav som transportøren har oppkrevd hos mottakeren; b) om utbetaling av overskudd ved salg foretatt av transportøren; c) på grunn av et tap eller en skade som følge av en handling eller en forsømmelse enten i den hensikt å forårsake et slikt tap eller skade eller uaktsomt og med den bevissthet at et slikt tap eller skade sannsynligvis ville oppstå; d) som grunner seg på en av de fraktavtaler som ligger forut for videresendingen, i tilfelle som fastsatt i artikkel 28. § 2 Foreldelsen løper ved krav: a) om erstatning ved totaltap: fra 30. dag etter at leveringsfristen er utløpt; b) om erstatning ved delvis tap, skade eller overskridelse av leveringsfristen, fra den dag hvor utleveringen har funnet sted; c) i alle andre tilfeller: fra den dag hvor rettigheten kan utøves. Den dag som er angitt som utgangspunkt for foreldelsen, medregnes ikke i noe tilfelle i fristen. notification in writing and returns the documents submitted with it If part of the claim is admitted, the period of limitation shall start to run again in respect of the part of the claim still in dispute. The burden of proof of receipt of the claim or of the reply and of the retura of the documents shall lie on the party who relies on those facts. The period of limitation shall not be suspended by further claims håving the same object. § 4 A right of action which has become time-barred may not be exercised further, even by way of counter-claim or relied upon by way of exception. § 5 Otherwise, the suspension and interruption of periods of limitation shall be governed by national law. Title V Relations between Carriers Artide 49 Settlement of accounts § 1 Any carrier who has collected or ought to have collected, either at departure or on arrival, chargés or other costs arising out of the contract of carriage must pay to the carriers concerned their respective shares. The methods of payment shall be fixed by agreement between the carriers. § 2 Article 12 shall also apply to the relations between successive carriers. Article 50 Right of recourse §IA carrier who has paid compensation pursuant to these Uniform Rules shall have a right of recourse against the carriers who have taken part in the carriage in accordance with the following provisions: a) the carrier who has caused the loss or damage shall be solely liable for it; b) when the loss or damage has been caused by several carriers, each shall be liable for the loss or damage he has caused; if such distinction is impossible, the compensation shall be apportioned between them in accordance with letter c); c) if it cannot be proved which of the carriers has caused the loss or damage, the compensation shall be apportioned between all the carriers who have taken part in the carriage, except those who prove that the loss or damage was not caused by them; reklamasjonen og leverer de vedlagte underlagene tilbake. Blir reklamasjonen delvis godtatt, begynner foreldelsen igjen å løpe for den omtvistede delen av reklamasjonen. Bevisbyrden for at reklamasjonen er mottatt eller svaret på den, og bevisbyrden for tilbakelevering av underlagene, påhviler den som påberoper seg dette. Ytterligere reklamasjoner som gjelder samme gjenstand, avbryter ikke foreldelsen. § 4 Krav som er foreldet, kan ikke reises på ny, heller ikke i form av motsøksmål eller innsigelse. § 5 For øvrig er suspensjon og avbrytelse av foreldelsen regulert i nasjonal rett. Del V Transportørenes innbyrdes forhold Artikkel 49 Avregning § 1 Enhver transportør som enten ved innlevering eller utlevering av gods har eller skulle ha innkrevd kostnader eller andre krav som følger av fraktavtalen, skal betale de deltakende transportørene den delen de tilkommer. Betalingsvilkårene fastsettes mellom transportørene ved avtale. § 2 Artikkel 12 finner også anvendelse på forholdet mellom etterfølgende transportører. Artikkel 50 Regressrett § 1 Den transportøren som i medhold av De enhetlige rettsregler har betalt en erstatning, har rett til regress mot de transportørene som har deltatt i transporten i samsvar med følgende bestemmelser: a) den transportøren som har forårsaket tapet, er alene ansvarlig for det; b) når tapet er forårsaket av flere transportører, er hver av dem ansvarlig for det tap den enkelte har forårsaket; hvis en slik påvisning er umulig, fordeles erstatningen mellom dem i samsvar med bokstav c); c) hvis det ikke kan påvises at en eller flere transportører har forårsaket tapet, deles erstatningen mellom alle de transportører som har deltatt i transporten, med unntak for dem som kan bevise at tapet ikke er forårsaket av dem; apportionment shall be in proportion to their respective shares of the carriage charge. § 2 In the case of insolvency of any one of these carriers, the unpaid share due from him shall be apportioned among all the other carriers who have taken part in the carriage, in proportion to their respective shares of the carriage charge. Articlesl Procedure for recourse § 1 The validity of the payment made by the carrier exercising a right of recourse pursuant to Article 50 may not be disputed by the carrier against whom the right of recourse is exercised, when compensation has been determined by a court or tribunal and when the latter carrier, duly served with notice of the proceedings, has been afforded an opportunity to intervene in the proceedings. The court or tribunal seized of the principal action shall determine what time shall be allowed for such notification of the proceedings and for intervention in the proceedings. § 2 A carrier exercising his right of recourse must make his claim in one and the same proceedings against all the carriers with whom he has not reached a settlement, failing which he shall lose his right of recourse in the case of those against whom he has not taken proceedings. § 3 The court or tribunal must give its decision in one and the same judgment on all recourse claims brought before it. § 4 The carrier wishing to enforce his right of recourse may bring his action in the courts or tribunals of the State on the territory of which one of the carriers participating in the carriage has his principal place of business, or the branch or agency which concluded the contract of carriage. § 5 When the action must be brought against several carriers, the plaintiff carrier shall be entitled to choose the court or tribunal in which he will bring the proceedings from among those håving competence pursuant to § 4. § 6 Recourse proceedings may not be joined with proceedings for compensation taken by the person entitled under the contract of carriage. Article 52 Agreements concerning recourse The carriers may conclude agreements which derogate from Articles 49 and 50. proporsjonalt med den delen av fraktavgiften som tilkommer hver av transportørene. § 2 Hvis en av disse transportørene ikke er betalingsdyktig, fordeles denne transportørens übetalte andel på de øvrige transportørene som har deltatt i transporten, proporsjonalt med den delen av fraktavgiften som tilfaller hver av dem. Artikkel 51 Fremgangsmåte ved regress § 1 Rettmessigheten av den utbetaling som er foretatt av den transportøren som utøver en av de regresser som er fastsatt i artikkel 50, kan ikke bestrides av en transportør det er søkt regress hos når erstatningen er fastsatt rettslig og når sistnevnte transportør, korrekt stevnet, er gitt anledning til å intervenere i rettssaken. Domstolen i hovedsøksmålet bestemmer fristene for forkynnelse av stevningen og for intervensjonen. § 2 Den regressøkende transportøren skal for én og samme rett fremme sitt krav mot alle de transportører som den ikke har kommet fram til en minnelig ordning med. I motsatt fall tapes retten til regress hos dem som ikke er stevnet. § 3 Domstolen avgjør i én og samme dom alle de regressaker som er forelagt den. § 4 Enhver transportør som ønsker å gjøre sin regressrett gjeldende, kan reise søksmål ved domstolene i den staten hvor en av transportørene som har deltatt i transporten har sitt hovedkontor eller den filialen eller det foretaket som har inngått fraktavtalen. § 5 Når søksmål skal reises mot flere transportører, har den regressøkende transportøren rett til å velge blant de domstoler som er kompetente etter § 4. § 6 Regressaker kan ikke trekkes inn i erstatningssaken som den berettigede har reist etter fraktavtalen. Artikkel 52 Avtaler om regress Transportørene kan ved avtale seg imellom fråvike bestemmelsene i artiklene 49 og 50. Regulation concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail (RID - Appendix C to the Convention) Article 1 Scope § 1 This Regulation shall apply a) to the international carriage of dangerous goods by rail on the territory of Member States, b) to carriage complementary to carriage by rail to which the CIM Uniform Rules are applicable, subject to the international prescriptions governing carriage by another mode of transport, as well as the activities referred to by the Annex to this Regulation. § 2 Dangerous goods barred from carriage by the Annex must not be accepted for international carriage. Article 2 Exemptions This Regulation shall not apply, in whole or in part, to the carriage of dangerous goods for which an exemption is provided in the Annex. Exemptions may only be provided when the quantity or the nature of the exempted carriage of goods or the packaging would guarantee the safety of the carriage. Article 3 Restrictions Each Member State shall retain the right to regulate or prohibit, for reasons other than safety during carriage, the international carriage of dangerous goods on its territory. Article 4 Other prescriptions The carriage to which this Regulation applies shall remain subject to the national or international prescriptions applicable in general to the carriage of goods by rail. Article 5 Type of trains allowed. Regler for internasjonal jernbanetransport av farlig gods (RID - Bilag C til overenskomsten) Artikkel 1 Virkeområde § 1 Disse regler gjelder for: a) all internasjonal jernbanetransport av farlig gods på medlemsstatenes område, b) all transport i tillegg til jernbanetransporten som De enhetlige rettsregler CIM finner anvendelse på, med forbehold for internasjonale bestemmelser som regulerer transport med en annen transportmåte, samt de aktiviteter som er omhandlet i vedlegg til disse regler. § 2 Farlig gods som vedlegget utelukker transport av, skal ikke tas imot for internasjonal transport. Artikkel 2 Unntak Disse regler gjelder ikke, i sin helhet eller delvis, for transport av farlig gods som det gis unntak for i vedlegget. Unntak kan bare gis når den unntatte transportens mengde og beskaffenhet eller emballasjen ivaretar transportsikkerheten. Artikkel 3 Begrensninger Enhver medlemsstat beholder retten til å regulere eller forby internasjonal transport av farlig gods på sitt område av andre årsaker enn de som har med transportsikkerheten å gjøre. Artikkel 4 Andre bestemmelser Den transport disse regler finner anvendelse på, forblir underlagt de nasjonale eller internasjonale bestemmelser som generelt gjelder jernbanetransport av gods. Artikkel 5 Tillatte togtyper. Transport som handbagasje, som reisegods eller om bord i motorkjøretøyer § 1 Farlig gods kan kun transporteres i godstog, med unntak av: a) dangerous goods which are acceptable for carriage in accordance with the Annex complying with the relevant maximum quantities and the special conditions of carriage in trains other than goods trains; b) dangerous goods which are carried, under the special conditions of the Annex, as hand luggage, registered luggage or in or on board motor vehicles in accordance with Article 12 of the CIV Uniform Rules. § 2 The passenger may not take with him dangerous goods as hand luggage or consign them as registered luggage or on board motor vehicles if they do not meet the special conditions of the Annex. Article 6 Annex The Annex shall form an integral part of this Regulation. * * * The text of the Annex will be that drawn up by the Expert Committee for the Carriage of Dangerous Goods, at the time of entry into force of the Protocol of 3 June 1999 modifying the Convention concerning International Carriage by Rail (COTIF) of 9 May 1980, in accordance with Article 19 § 4 of the latter. Uniform Rules concerning Contracts of Use of Vehicles in International Rail Traffic (CUV - Appendix D to the Convention) Article 1 Scope These Uniform Rules shall apply to bi- or multilateral contracts concerning the use of railway vehicles as means of transport for carriage in accordance with the CIV Uniform Rules and in accordance with the CIM Uniform Rules. Article 2 Definitions For the purposes of these Uniform Rules the term a) «rail transport undertaking» means a private or public undertaking which is authorised to carry persons or goods and which ensures traction; b) «vehicle» means a vehicle, suitable to circulate on its own wheels on railway lines, not provided with a means of traction; a) farlig gods som tillates transportert i samsvar med vedlegget forutsatt at de relevante maksimumsmengder og de særlige vilkår for transport om bord i andre tog enn godstog, overholdes; b) farlig gods som transporteres i tråd med vedleggets særlige vilkår som handbagasje, som reisegods eller i eller om bord i motorkjøretøyer i samsvar med artikkel 12 i De enhetlige rettsregler CIV. § 2 Den reisende kan ikke ta med seg farlig gods som handbagasje eller ekspedere det som reisegods eller om bord i motorkjøretøyer hvis det ikke oppfyller vedleggets særlige vilkår. Artikkel 6 Vedlegg Vedlegget er en integrert del av disse reglene. *** Vedlegget får det innholdet som Ekspertkomiteen for transport av farlig gods vedtar når Protokoll av 3. juni 1999 om endringer av overenskomsten om internasjonal jernbanetrafikk (COTIF) av 9. mai 1980 trer i kraft, i medhold av artikkel 19 § 4 i overenskomsten. Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av vogner i internasjonal jernbanetrafikk (CUV - Bilag D til overenskomsten) Artikkel 7 Virkeområde De enhetlige rettsregler gjelder for bi- eller multilaterale avtaler om bruk av jernbanevogner som transportmiddel for å utføre transport etter De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM. Artikkel 2 Definisjoner I De enhetlige rettsregler, menes med: a) «jernbaneforetak»: ethvert privat eller offentlig foretak som har tillatelse til å transportere passasjerer eller gods, idet foretaket seiv står for trekkraften; b) «vogn»: enhver vogn som kan trafikkere skinnegangen på egne hjul uten å være utrustet med trekkraft; c) «keeper» means the person who, being the owner or håving the right to dispose of it, exploits a vehicle economically in a permanent manner as a means of transport; d) «home station» means the place mentioned on the vehicle and to which the vehicle may or must be sent back in accordance with the conditions of the contract of use. Article 3 Signs and inscriptions on the vehicles § 1 Notwithstanding the prescriptions relating to the technical admission of vehicles to circulate in international traffic, the person who provides a vehicle, pursuant to a contract referred to in Article 1, must ensure that there appears on the vehicle: a) a statement of the keeper; b) when applicable, a statement of the rail transport undertaking to whose vehicle park the vehicle belongs; c) when applicable, a statement of the home station; d) other signs and inscriptions agreed in the contract of use. § 2 The signs and inscriptions provided for in § 1 may be completed by means of electronic identification. Article 4 Liability in case of loss of or damage to a vehicle § 1 The rail transport undertaking to which the vehicle has been provided for use as a means of transport shall be liable for the loss or damage resulting from loss of or damage to the vehicle or its accessories, unless it proves that the loss or damage was not caused by fault on its part. § 2 The rail transport undertaking shall not be liable for loss or damage resulting from loss of accessories which are not mentioned on both sides of the vehicle or in the inventory which accompanies it. § 3 In case of loss of the vehicle or its accessories, the compensation shall be limited, to the exclusion of all other damages, to the usual value of the vehicle or of its accessories at the place and time of loss. When it is impossible to ascertain the day or the place of loss, the compensation shall be limited to the usual value on the day and at the place where the vehicle has been provided for use. c) «innehaver»: den som økonomisk sett og på varig måte utnytter en vogn som transportmiddel, enten som eier eller ved at vedkommende har disposisjonsrett over vognen; d) «hjemmestasjon»: det stedet som er innskrevet på vognen og som vognen kan eller skal sendes tilbake til i samsvar med vilkårene i bruksavtalen. Artikkel 3 Tegn og påskrifter på vognene § 1 Uten hensyn til bestemmelsene om teknisk godkjenning av vogner for internasjonal trafikk, skal enhver som overlater en vogn til andre i kraft av en avtale som nevnt i artikkel 1, forsikre seg om at følgende opplysninger er innskrevet på vognen: a) navnet på innehaveren; b) eventuelt navnet på det jernbaneforetaket som vognen inngår i vognparken til; c) eventuelt navnet på hjemmestasjonen; d) andre tegn og påskrifter som er avtalt i bruksavtalen. § 2 De tegn og påskrifter som er nevnt i § 1 kan suppleres med midler for elektronisk identifikasjon. Artikkel 4 Ansvar ved tap av eller skade på en vogn § 1 Med mindre det jernbaneforetaket som vognen er overlatt til for bruk som transportmiddel kan bevise at tapet ikke skyldes en feil fra foretakets side, er det ansvarlig for tap av eller skade på vognen eller vognens tilbehør. § 2 Jernbaneforetaket er ikke ansvarlig for tap som følge av at tilbehør som ikke er innskrevet på begge sider av vognen eller ikke er ført inn i inventarlisten som ledsager den, går tapt. § 3 Hvis en vogn eller vognens tilbehør går tapt, er erstatningen begrenset, uten ytterligere skadeserstatning, til vognens eller tilbehørets normale verdi på det sted og det tidspunkt hvor tapet fant sted. Er det umulig å fastslå når og hvor tapet har funnet sted, er erstatningen begrenset til normal verdi på det sted og den dag hvor vognen ble overlatt for bruk. § 4 In case of damage to the vehicle or its accessories, the compensation shall be limited, to the exclusion of all other damages, to the cost of repair. The compensation shall not exceed the amount due in case of loss. § 5 The contracting parties may agree provisions derogating from §§ 1 to 4. Article 5 Loss of right to invoke the limits of liability The limits of liability provided for in Article 4 §§ 3 and 4 shall not apply, if it is proved that the loss or damage results from an act or omission, which the rail transport undertaking has committed either with intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. Article 6 Presumption of loss of a vehicle § 1 The person entitled may, without being required to furnish other proof, consider a vehicle as lost when he has asked the rail transport undertaking to which he provided the vehicle for use as a means of transport, to have a search for the vehicle carried out and if the vehicle has not been put at his disposal within three months following the day of receipt of his request or eise when he has not received any indication of the place where the vehicle is situated. This period shall be increased by the time the vehicle is immobilised for any reason not attributable to the rail transport undertaking or owing to damage. § 2 If the vehicle considered as lost is recovered after the payment of the compensation, the person entitled may require the rail transport undertaking to which he provided the vehicle for its use as a means of transport, within a period of six months after receiving notice of it, that the vehicle be returned to him, without charge and against restitution of the compensation, at the home station or at another agreed place. § 3 In the absence of the request referred to in § 2, or alternatively if the vehicle is recovered more than a year after the payment of the compensation, the rail transport undertaking to which the person entitled provided the vehicle for use as a means of transport, shall dispose of the vehicle in accordance with the laws and prescriptions in force at the place where the vehicle is situated. § 4 The contracting parties may agree provisions derogating from §§ 1 to 3. § 4 Hvis en vogn eller vognens tilbehør blir skadet, er erstatningen begrenset, uten ytterligere skadeserstatning, til kostnadene ved istandsettelse. Erstatningen kan ikke overstige det beløpet som ytes ved tap. § 5 Avtalepartene kan bli enige om bestemmelser som fråviker §§ 1 til 4. Artikkel 5 Bortfall av retten til å påberope seg ansvarsbegrensning Ansvarsbegrensningene fastsatt i artikkel 4 §§ 3 og 4 gjelder ikke hvis det er påvist at tapet skyldes en handling eller en forsømmelse fra jernbaneforetakets side enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller uaktsomt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. Artikkel 6 Formodning om tap av en vogn § 1 Den berettigede kan, uten å måtte legge fram andre bevis, betrakte en vogn som tapt når han har forlangt at jernbaneforetaket som vognen er overlatt til for bruk som transportmiddel skal oppspore vognen og denne vognen ikke er blitt stilt til den berettigedes disposisjon innen tre måneder etter at henvendelsen ble mottatt eller han ikke har mottatt noen opplysninger om hvor vognen befinner seg. Denne fristen forlenges med den perioden vognen ikke er kjørbar av årsaker som ikke skyldes jernbaneforetaket eller på grunn av skade. § 2 Blir en vogn som har vært ansett for tapt, gjenfunnet etter at erstatning er utbetalt, kan den berettigede, innen en frist på seks måneder regnet fra mottatt melding om dette, kreve at jernbaneforetaket som han har overlatt vognen til for bruk som transportmiddel, overleverer ham vognen kostnadsfritt mot tilbakebetaling av erstatningen ved hjemmestasjonen eller et annet avtalt sted. § 3 Hvis det ikke fremsettes krav som nevnt i § 2 eller hvis vognen blir gjenfunnet over ett år etter at erstatningen ble utbetalt, disponerer jernbaneforetaket som den berettigede hadde overlatt vognen til for bruk som transportmiddel, over vognen i samsvar med gjeldende lover og forskrifter på det stedet hvor vognen befinner seg. § 4 Avtalepartene kan bli enige om bestemmelser som fråviker §§ 1 til 3. Article 7 Liability for loss or damage caused by a vehicle § 1 The person who, pursuant to a contract referred to in Article 1, has provided the vehicle for use as a means of transport shall be liable for the loss or damage caused by the vehicle when he is at fault. § 2 The contracting parties may agree provisions derogating from § 1. Article 8 Subrogation When the contract of use of vehicles provides that the rail transport undertaking may provide the vehicle to other rail transport undertakings for use as a means of transport, the rail transport undertaking may, with the agreement of the keeper, agree with the other rail transport undertakings a) that, subject to its right of recourse, it shall be subrogated to them, in respect of their liability to the keeper for loss of or damage to the vehicle or its accessories; b) that only the keeper shall be liable to the other rail transport undertakings, for loss or damage caused by the vehicle, but that only the rail transport undertaking which is the contractual partner of the keeper shall be authorised to assert the rights of the other rail transport undertakings. Article 9 Liability for servants and other persons § 1 The contracting parties shall be liable for their servants and other persons whose services they make use of for the performance of the contract, when these servants and other persons are acting within the scope of their functions. § 2 Unless the contracting parties otherwise agree, the managers of the infrastructure on which the rail transport undertakings use the vehicle as a means of transport, shall be regarded as persons whose services the rail transport undertaking makes use of. § 3 §§ 1 and 2 shall also apply in the case of subrogation in accordance with Article 8. Artikkel 7 Ansvar for skader som forårsakes av en vogn § 1 Enhver som i kraft av en avtale som nevnt i artikkel 1, overlater vognen for bruk som transportmiddel, er ansvarlig for skader forårsaket av vognen når feilen skyldes ham. § 2 Avtalepartene kan bli enige om bestemmelser som fråviker § 1. Artikkel 8 Subrogasjon Når avtalen om bruk av vognen sier at jernbaneforetaket kan overlate vognen til andre jernbaneforetak for bruk som transportmiddel, kan jernbaneforetaket, med innehaverens samtykke, avtale med de andre jernbaneforetakene at: a) foretaket, med forbehold for sin regressrett, trer inn i de andre foretakenes ansvar overfor innehaveren ved tap av eller skade på vognen eller vognens tilbehør; b) innehaveren alene er ansvarlig overfor de andre jernbaneforetakene for skader forårsaket av kjøretøyet, men at det kun er det jernbaneforetaket som er innehaverens avtalepart som har adgang til å gjøre de andre jernbaneforetakenes rettigheter gjeldende. Artikkel 9 Ansvar for ansatte og andre personer § 1 Avtalepartene er ansvarlige for sitt personale og for andre personer som de nytter for å gjennomføre avtalen når dette personalet eller disse personene handler i embeds medfør. § 2 Med mindre annet er avtalt mellom avtalepartene, betraktes forvaltere av den infrastruktur som jernbaneforetaket nytter vognen på som transportmiddel, som personer hvis tjenester jernbaneforetaket benytter. § 3 §§ 1 og 2 får også anvendelse ved subrogasjon i samsvar med artikkel 8. damage to the vehicle or its accessories, on whatever grounds, may be brought against the rail transport undertaking to which the vehicle was provided for use as a means of transport only subject to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules and the contract of use. § 2 § 1 shall apply also in the case of subrogation in accordance with Article 8. § 3 The same shall apply to an action brought against the servants or other persons for whom the rail transport undertaking to which the vehicle was provided for use as a means of transport, is liable. Article 7 7 Forum § 1 Actions based on a contract concluded in accordance with these Uniform Rules may be brought before the courts or tribunals designated by agreement between the parties to the contract. § 2 Unless the parties otherwise agree, the competent courts or tribunals shall be those of the Member State where the defendant has his place of business. If the defendant has no place of business in a Member State, the competent courts or tribunals shall be those of the Member State where the loss or damage occurred. /Arf/c/e 12 Limitation of actions § 1 The period of limitation for actions based on Articles 4 and 7 shall be three years. § 2 The period of limitation shall run : a) for actions based on Article 4, from the day when the loss of or damage to the vehicle was discovered or the person entitled could consider the vehicle lost in accordance with Article 6 § 1 or § 4; b) for actions based on Article 7, from the day when the loss or damage occurred. eller skade på vognen eller dens tilbehør, uansett hvilket rettsgrunnlag det måtte hvile på, bare gjøres gjeldende mot det jernbaneforetaket som vognen ble overlatt til for bruk som transportmiddel på de vilkår og med de begrensninger som følger av De enhetlige rettsregler og av bruksavtalen. § 2 § 1 f år også anvendelse ved subrogasjon i samsvar med artikkel 8. § 3 Det samme gjelder ved krav mot ansatte og andre personer som det jernbaneforetaket som vognen er overlatt til for bruk som transportmiddel, er ansvarlig for. Artikkel 7 7 Myndighet § 1 Søksmål på grunnlag av en avtale inngått i medhold av De enhetlige rettsregler kan reises ved den domstolen som avtalepartene i fellesskap har utpekt. § 2 Med mindre annet er avtalt mellom partene, er den komptente domstol den domstolen som befinner seg i den medlemsstaten hvor den saksøkte har sitt hovedkontor. Hvis den saksøkte ikke har hovedkontor i en medlemsstat, er den komptente domstol den som befinner seg i den medlemsstaten hvor tapet oppstod. Artikkel 12 Foreldelse § 1 Krav på grunnlag av artiklene 4 og 7 foreldes etter tre år. § 2 Foreldelsen løper: a) for krav på grunnlag av artikkel 4, fra den dag hvor tap av eller skade på vognen blir konstatert eller fra den dag hvor den berettigede kan anse vognen for tapt i samsvar med artikkel 6 § 1 eller § 4; b) for krav på grunnlag av artikkel 7, fra den dag hvor skaden oppstod. Uniform Rules concerning the Contract of Use of Infrastructure in International Rail Traffic (CUI - Appendix E to the Convention) Title I General Provisions Artide 1 Scope § 1 These Uniform Rules shall apply to any contract of use of railway infrastructure for the purposes of international carriage within the meaning of the CIV Uniform Rules and the CIM Uniform Rules. They shall apply regardless of the place of business and the nationality of the contracting parties. These Uniform Rules shall apply even when the railway infrastructure is managed or used by States or by governmental institutions or organisations. § 2 Subject to Article 21, these Uniform Rules shall not apply to other legal relations, such as in particular a) the liability of the carrier or the manager to their servants or other persons who se services they make use of to accomplish their tasks; b) the liability to each other of the carrier or the manager of the one part and third parties of the other part. Article 2 Declaration concerning liability in case of bodily loss or damage § 1 Any State may, at any time, declare that it will not apply to victims of accidents occuring in its territory the whole of the provisions concerning liability in case of bodily loss or damage (death, injury or any other physical or mental harm), when the victims are nationals of, or have their usual place of residence in, that State. § 2 A State which has made a declaration in accordance with § 1 may withdraw it at any time by notification to the Depositary. This withdrawal shall take effect one month after the day on which the Depositary notifies it to the Member States. Article 3 Definitions For the purposes of these Uniform Rules, the term a) «railway infrastructure» means all the railway lines and fixed installations, so far as these are necessary for the circulation of railway vehicles and the safety of traffic; Enhetlige rettsregler for avtale om bruk av infrastruktur i internasjonal jernbanetrafikk (CUI - Bilag E til overenskomsten) Del I Alminnelige bestemmelser Artikkel 1 Virkeområde § 1 De enhetlige rettsregler gjelder enhver avtale om bruk av jernbaneinfrastruktur for internasjonal transport ifølge De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM. Dette gjelder uansett hvor avtalepartene måtte ha sitt hovedkontor eller hvilken nasjonalitet de måtte ha. De enhetlige rettsregler gjelder også når jernbaneinfrastrukturen forvaltes eller nyttes av stater eller statlige institusjoner eller organisasjoner. § 2 Med forbehold for artikkel 21, finner De enhetlige rettsregler ikke anvendelse på noen andre rettslige forbindelser, særlig ikke: a) transportørens eller infrastrukturforvalterens ansvar for sitt personale eller for andre personer som de nytter for å utføre sine oppgåver; b) ansvaret mellom transportøren eller infrastrukturforvalteren på den ene siden og tredjemann på den andre siden. Artikkel 2 Erklæring om ansvar ved personskader § 1 Enhver stat kan når som helst erklære at den ikke ønsker å anvende samtlige bestemmelser om ansvar ved personskader på ofre for ulykker inntruffet på statens område når disse ofrene er statsborgere i denne staten eller personer som vanligvis er bosatt i denne staten. § 2 Enhver stat som har avgitt en erklæring i samsvar med § 1, kan når som helst avstå fra erklæringen ved å varsle depositaren. Avkall på erklæringen får virkning en måned etter at depositaren har underrettet medlemsstatene. Artikkel 3 Definisjoner I De enhetlige rettsregler, menes med: a) «jernbaneinfrastruktur»: samtlige jernbanespor og faste anlegg i den utstrekning de er nødvendige for jernbanevogntrafikken og trafikksikkerheten; b) «manager» means the person who makes railway infrastructure available; c) «carrier» means the person who carries persons or goods by rail in international traffic under the CIV Uniform Rules or the CIM Uniform Rules; d) «auxiliary» means the servants or other persons whose services the carrier or the manager makes use of for the performance of the contract when these servants or other persons are acting within the scope of their functions; e) «third party» means any person other than the manager, the carrier and their auxiliaries; f) «licence» means the authorisation, in accordance with the laws and prescriptions of the State in which the carrier has the place of business of his principal activity, to carry on the activity of carrier by rail; g) «safety certificate» means the document attesting, in accordance with the laws and prescriptions of the State in which the infrastructure being used is situated, that so far as concerns the carrier, - the internal organisation of the undertaking as well as - the personnel to be employed and the vehicles to be used on the infrastructure, meet the requirements imposed in respect of safety in order to ensure a service without danger on that infrastructure. Article 4 Mandatory law Unless provided otherwise in these Uniform Rules, any stipulation which, directly or indirectly, would derogate firom these Uniform Rules, shall be null and void. The nullity of such a stipulation shall not involve the nullity of other provisions of the contract. Nevertheless, the parties to the contract may assume a liability greater and obligations more burdensome than those provided for in these Uniform Rules orfixa maximum amount of compensation for loss of or damage to property. Title II Contract of Use Article 5 Contents and form § 1 Relations between the manager and the carrier shall be regulated in a contract of use. § 2 The contract shall regulate in particular the administrative, technical and financial conditions of use. It shall cover at least the following matters : b) «infrastrukturforvalter»: den som stiller en jernbaneinfrastruktur til disposisjon; c) «transportør»: den som transporterer passasjerer eller gods i internasjonal trafikk på jernbanene i henhold til ordningene i De enhetlige rettsregler CIV eller De enhetlige rettsregler CIM; d) «medhjelper»: medarbeidere eller andre personer som transportøren eller infrastrukturforvalteren nytter for å gjennomføre avtalen når de nevnte medarbeidere eller personer opptrer i embeds medfør; e) «tredjemann»: enhver annen person enn infrastrukturforvalteren, transportøren og disses medhjelpere; f) «lisens»: den tillatelse som gis i samsvar med gjeldende rett i den staten hvor transportøren har hovedkontoret for sin hovedvirksomhet, til å drive virksomhet som jerabanetransportør; g) «sikkerhetssertifikat»: det dokument som i samsvar med gjeldende rett i den staten hvor den infrastrukturen som benyttes befinner seg, for transportørens del bekrefter at: - foretakets interne organisasjon og - det personale som skal ansettes og det rullende materiellet som skal nyttes på infrastrukturen, oppfyller de sikkerhetskrav som stilles for å sikre at driften på infrastrukturen ikke innebærer noen fare. Artikkel 4 Bindende rett Med mindre annet er bestemt i De enhetlige rettsregler, er enhver bestemmelse som direkte eller indirekte avviker fra De enhetlige rettsregler, ugyldig og uten virkning. Ugyldigheten av slike bestemmelser medfører ikke at de øvrige bestemmelsene i avtalen er ugyldige. Uten hensyn til dette kan avtalepartene påta seg ansvar og forpliktelser som går ut over det som er fastsatt i De enhetlige rettsregler eller fastsette et maksimalt erstatningsbeløp for materielle skader. Del II Avtale om bruk Artikkel 5 Innhold og form § 1 Forholdet mellom infrastrukturforvalteren og transportøren reguleres i en avtale om bruk. § 2 Avtalen fastsetter særlig de administrative, tekniske og økonomiske bruksvilkårene. Den skal minst inneholde følgende punkter: a) the infrastructure to be used, b) the extent of use, c) the services provided by the manager, d) the services provided by the carrier, e) the personnel to be employed, f) the vehicles to be used, g) the financial conditions. § 3 The contract must be concluded in writing or in an equivalent form. The absence or irregularity of a written form or equivalent form of contract or the absence of one of the matters specified in § 2 shall not affect the existence or the validity of the contract which shall remain subject to these Uniform Rules. Article 6 Special obligations of the carrier and the manager § 1 The carrier must be authorised to carry on the activity of a carrier by rail. The personnel to be employed and the vehicles to be used must satisfy the safety requirements. The manager may require the carrier to prove, by the presentation of a valid licence and safety certificate or certified copies, or in any other manner, that these conditions are fulfilled. § 2 The carrier must notify the manager of any event which might affect the validity of his licence, his safety certificates or other elements of proof. § 3 The manager may require the carrier to prove that he has taken out a sufficient liability insurance or taken equivalent measures to cover any claims, on whatever grounds, referred to in Articles 9 to 21. Each year, the carrier must prove, by an attestation in due form, that the liability insurance or the equivalent provisions still exist; he must notify the manager of any modification relating to them before it takes effect. § 4 The parties to the contract must inform each other of any event which might impede the execution of the contract they have concluded. Article 7 Duration of the contract § 1 The contract of use may be concluded for a limited or unlimited period. a) hvilken infrastruktur som skal nyttes, b) omfang av bruken, c) infrastrukturforvalterens ytelser, d) transportørens ytelser, e) personale som skal ansettes, f) rullende materiell som skal nyttes, g) økonomiske vilkår. § 3 Avtalen skal være utformet skriftlig eller i en tilsvarende form. Fråvær av eller uregelmessigheter ved en skriftlig avtale eller en avtale i tilsvarende form eller fråvær av ett av de punkter som er nevnt under § 2, rammer verken avtalens eksistens eller gyldighet, idet den forblir underlagt De enhetlige rettsregler. Artikkel 6 Særlige forpliktelser for transportøren og for infrastrukturforvalteren § 1 Transportøren skal ha tillatelse til å drive virksomhet som jernbanetransportør. Det personale som ansettes og det rullende materiell som nyttes, skal oppfylle sikkerhetskravene. Infrastrukturforvalteren kan kreve at transportøren beviser, ved å fremlegge gyldig lisens og gyldig sikkerhetssertifikat eller beriktigede kopier eller annet, at disse kravene er oppfylt. § 2 Transportøren skal gjøre infrastrukturforvalteren kjent med ethvert forhold som kan tenkes å påvirke gyldigheten av hans lisens, sikkerhetssertifikat eller andre bevismidler. § 3 Infrastrukturforvalteren kan kreve at transportøren beviser at han har tegnet en tilstrekkelig omfattende ansvarsforsikring eller at han har truffet tilsvarende tiltak for å dekke seg mot alle de krav som er nevnt i artiklene 9 til 21, uansett hvilket rettsgrunnlag de måtte hvile på. Transportøren skal hvert år bevise, ved å fremlegge tilstrekkelig dokumentasjon, at ansvarsforsikringen eller tilsvarende tiltak fremdeles eksisterer; han skal underrette infrastrukturforvalteren om enhver endring i den forbindelse før endringen får virkning. § 4 Avtalepartene skal underrette hverandre om ethvert forhold som kan tenkes å forhindre at den avtalen som er inngått, blir gjennomført Artikkel 7 Avtalens løpetid § 1 Bruksavtalen kan inngås for en tidsbegrenset eller en übegrenset periode. § 2 Infrastrukturforvalteren kan si opp bruksavtalen omgående når: a) the carrier is no longer authorised to carry on the activity of carrier by rail; b) the personnel to be employed and the vehicles to be used no longer meet the safety requirements; c) the carrier is in arrear with payment, that is to say 1. for two successive payment periods and for an amount in excess of the equivalent of one months use, or 2. for a period covering more than two payment periods and for an amount equal to the value of two months use; d) the carrier is in clear breach of one of the special obligations specified in Article 6 §§ 2 and 3. § 3 The carrier may rescind the contract of use forthwith when the manager loses his right to manage the infrastructure. § 4 Each party to the contract may rescind the contract of use forthwith in the case of a clear breach of one of the essential obligations by the other party to the contract, when that obligation concerns the safety of persons or goods; the parties to the contract may agree the modalities for the exercise of this right. § 5 The party to the contract who is the cause of its rescission shall be liable to the other party for the loss or damage resulting from it, unless he proves that the loss or damage was not caused by his fault. § 6 The parties to the contract may agree conditions derogating from the provisions of § 2 letters c) and d) and § 5. Title 111 Liability Article 8 Liability of the manager § 1 The manager shall be liable a) for bodily loss or damage (death, injury or any other physical or mental harm), b) for loss of or damage to property (destruction of, or damage to, movable or immovable property), c) for pecuniary loss resulting from damages payable by the carrier under the CIV Uniform Rules and the CIM Uniform Rules, caused to the carrier or to his auxiliaries during the use of the infrastructure and håving its origin in the infrastructure. a) transportøren ikke lenger har tillatelse til å drive virksomhet som jernbanetransportør; b) det personalet som skal ansettes og det rullende materiellet som skal nyttes ikke lenger oppfyller sikkerhetskravene; c) transportøren er på etterskudd med betalingen, nemlig 1. for to etterfølgende forfall og med et beløp som overskrider motverdien for en måneds bruk, eller 2. for en periode som dekker mer enn to forfall og med et beløp tilsvarende motverdien for to måneders bruk; d) transportøren klart har brutt en av de særlige forpliktelsene som er fastsatt i artikkel 6, §§2 og 3. § 3 Transportøren kan si opp bruksavtalen omgående når infrastrukturforvalteren mister retten til å forvalte infrastrukturen. § 4 Hver av partene i bruksavtalen kan si den opp omgående ved klart brudd på en av de grunnleggende forpliktelsene fra den andre partens side når den aktuelle forpliktelsen gjelder sikkerheten for personer og gods; avtalepartene kan bli enige om hvordan denne retten skal utøves. § 5 Den avtaleparten som er skyld i oppsigelsen, er ansvarlig overfor den andre parten for det tapet dette har medført, med mindre det blir bevist at skaden ikke skyldes feil fra den aktuelle partens side. § 6 Avtalepartene kan bli enige om vilkår som fråviker bestemmelsene i § 2 bokstav c) og d) og § 5. Del 111 Ansvar Artikkel 8 Infrastrukturforvalterens ansvar § 1 Infrastrukturforvalteren er ansvarlig: a) for personskader (død, skade eller enhver annen skade på den fysiske eller mentale helsetilstanden), b) for materielle skader (ødeleggelse av eller skade på løsøre og fast eiendom), c) for økonomisk tap som følge av skadeserstatning som transportøren må betale i medhold av De enhetlige rettsregler CIV og De enhetlige rettsregler CIM, som transportøren eller dennes medhjelpere blir påført under bruken av infrastrukturen og som har sin opprinnelse i infrastrukturen. § 2 The manager shall be relieved of this liability a) in case of bodily loss or damage and pecuniary loss resulting from damages payable by the carrier under the CIV Uniform Rules 1. if the incident giving rise to the loss or damage has been caused by circumstances not connected with the management of the infrastructure which the manager, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent, 2. to the extent that the incident giving rise to the loss or damage is due to the fault of the person suffering the loss or damage, 3. if the incident giving rise to the loss or damage is due to the behaviour of a third party which the manager, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent; b) in case of loss of or damage to property and pecuniary loss resulting from damages payable by the carrier under the CIM Uniform Rules, when the loss or damage was caused by the fault of the carrier or by an order given by the carrier which is not attributable to the manager or by circumstances which the manager could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent § 3 If the incident giving rise to the loss or damage is due to the behaviour of a third party and if, in spite of that, the manager is not entirely relieved of liability in accordance with § 2, letter a), he shall be liable in full up to the limits laid down in these Uniform Rules but without prejudice to any right of recourse against the third party. § 4 The parties to the contract may agree whether and to what extent the manager shall be liable for the loss or damage caused to the carrier by delay or disruption to his operations. Artide 9 Liability of the carrier § 1 The carrier shall be liable a) for bodily loss or damage (death, injury or any other physical or mental harm) § 2 Infrastrukturforvalteren er fritatt for dette ansvaret: a) ved personskader og økonomisk tap som følge av skadeserstatning som transportøren må betale i medhold av De enhetlige rettsregler CIV 1. hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet ble forårsaket av omstendigheter utenfor driften som infrastrukturforvalteren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, ble utvist; 2. i den utstrekning den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en feil fra den personen som ble påført skaden; 3. hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en tredjemanns åtferd som infrastrukturforvalteren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, ble utvist; b) ved materielle skader og økonomisk tap som følge av skadeserstatning som transportøren må betale i medhold av De enhetlige rettsregler CIM, når skaden eller tapet skyldes en feil eller en ordre fra transportørens side som infrastrukturforvalteren ikke kan stilles ansvarlig for eller omstendigheter som infrastrukturforvalteren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge. § 3 Hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en tredjemanns åtferd og infrastrukturforvalteren, til tross for dette, ikke er helt fritatt for sitt ansvar i samsvar med § 2 bokstav a), er han ansvarlig for det hele innenfor de grenser som er fastsatt i De enhetlige rettsregler, uten at en eventuell regress mot tredjemann berøres. § 4 Avtalepartene kan bli enige om hvorvidt og i hvilken utstrekning infrastrukturforvalteren er ansvarlig for tap som transportøren blir påført ved en forsinkelse eller en driftsforstyrrelse. Artikkel 9 Transportørens ansvar § 1 Transportøren er ansvarlig: a) for personskader (død, skade eller enhver annen skade på den fysiske eller mentale helsetilstanden) b) for loss of or damage to property (destruction of or damage to movable or immovable property), caused to the manager or to his auxiliaries, during the use of the infrastructure, by the means of transport used or by the persons or goods carried. § 2 The carrier shall be relieved of this liability a) in case of bodily loss or damage 1. if the incident giving rise to the loss or damage has been caused by circumstances not connected with the operations of the carrier which he, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent, 2. to the extent that the incident giving rise to the loss or damage is due to the fault of the person suffering the loss or damage, 3. if the incident giving rise to the loss or damage is due to the behaviour of a third party which the carrier, in spite of håving taken the care required in the particular circumstances of the case, could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent; b) in case of loss of or damage to property when the loss or damage is caused by a fault of the manager or by an order given by the manager which is not attributable to the carrier or by circumstances which the carrier could not avoid and the consequences of which he was unable to prevent § 3 If the incident giving rise to the loss or damage is due to the behaviour of a third party and if, in spite of that, the carrier is not entirely relieved of liability in accordance with § 2, letter a), he shall be liable in full up to the limits laid down in these Uniform Rules but without prejudice to any right of recourse against the third party. § 4 The parties to the contract may agree whether and to what extent the carrier shall be liable for the loss or damage caused to the manager by disruption to his operations. b) for materielle skader (ødeleggelse av eller skade på løsøre og fast eiendom), som infrastrukturforvalteren eller infrastrukturforvalterens medhjelpere blir påført under bruken av infrastrukturen av de benyttede transportmidler eller av de transporterte personer eller det transporterte gods. § 2 Transportøren er fritatt for dette ansvaret: a) ved personskader 1. hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet ble forårsaket av omstendigheter utenfor driften som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, ble utvist; 2. i den utstrekning den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en feil fra den personen som ble påført skaden; 3. hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en tredjemanns åtferd som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne avverge, til tross for at den aktsomhet som etter omstendighetene kunne forlanges, ble utvist; b) ved materielle skader, når skaden eller tapet skyldes en feil eller ordre fra infrastrukturforvalterens side som transportøren ikke kan stilles ansvarlig for eller omstendigheter som transportøren ikke kunne unngå og hvis følger han ikke kunne awerge. § 3 Hvis den hendelsen som forvoldte skaden eller tapet skyldes en tredjemanns åtferd og transportøren, til tross for dette, ikke er helt fritatt for sitt ansvar i samsvar med § 2 bokstav a), er han ansvarlig for det hele innenfor de grenser som er fastsatt i De enhetlige rettsregler, uten at en eventuell regress mot tredjemann berøres. § 4 Avtalepartene kan bli enige om hvorvidt og i hvilken utstrekning transportøren er ansvarlig for tap som infrastrukturforvalteren blir påført ved en driftsforstyrrelse. attributable to him under Article 8 and 9 contributed to the loss or damage. If it is impossible to assess to what extent the respective causes contributed to the loss or damage, each party shall bear the loss or damage he has sustained. § 2 § 1 shall apply mutatis mutandis if causes attributable to the manager and causes attributable to several carriers using the same railway infrastructure contributed to the loss or damage. . i ■ § 3 § 1, first sentence, shall apply mutatis mutandis in case of loss or damage referred to in Article 9 if causes attributable to several carriers using the same infrastructure contributed to the loss or damage. If it is impossible to assess to what extent the respective causes contributed to the loss or damage, the carriers shall be liable to the manager in equal shares. Article 11 Damages in case of death § 1 In case of death, the damages shall comprise : a) any necessary costs following the death, in particular those of transport of the body and the funeral expenses; b) if death does not occur at once, the damages provided for in Article 12. § 2 If, through the death, persons whom the deceased had or would have had in the future a legal duty to maintain, are deprived of their support, they shall also be compensated for that loss. Rights of action for damages by persons whom the deceased was maintaining without being legally bound to do so, shall be governed by national law. Article 12 Damages in case of personal injury In case of personal injury or any other physical or mental harm, the damages shall comprise : a) any necessary costs, in particular those of treatment and of transport; b) compensation for financial loss, due to total or partial incapacity to work, or to increased needs. årsaker som er tillagt vedkommende i medhold av artiklene 8 og 9, har medvirket til tapet. Hvis det er umulig å fastslå i hvilken utstrekning de ulike årsakene har bidratt til tapet, skal hver part seiv dekke sitt eget tap. § 2 § 1 gjelder analogt når årsaker som kan tillegges infrastrukturforvalteren og årsaker som kan tillegges flere transportører som nytter samme jernbaneinfrastruktur, har bidratt til tapet. § 31 tilfelle tap som nevnt i artikkel 9, gjelder § 1 første setning analogt når årsaker som kan tillegges flere transportører som nytter samme infrastruktur, har bidratt til tapet. Er det umulig å fastslå i hvilken utstrekning de ulike årsakene har bidratt til tapet, er transportørene ansvarlige med like store deler overfor infrastrukturforvalteren. Artikkel 11 Skadeserstatning ved dødsfall § 1 Ved dødsfall omfatter skadeserstatningen: a) nødvendige kostnader som er en følge av dødsfallet, særlig til transport av den døde og til begravelse; b) hvis døden ikke er inntrådt straks, skadeserstatning fastsatt i artikkel 12. § 2 Er, ved dødsfall, personer som den avdøde etter loven var eller ville ha blitt underholdspliktig for i fremtiden blitt berøvet underhold, ytes erstatning også for dette tap. Erstatningskrav fra personer som den avdøde har påtatt seg underholdsplikt for uten å være pliktig etter loven, avgjøres etter nasjonal rett. Artikkel 12 Skadeserstatning ved personskade Ved personskade eller enhver annen skade på den fysiske eller mentale helsetilstanden, omfatter skadeserstatningen: a) nødvendige kostnader, særlig til behandling og transport; b) erstatning for tap forårsaket enten av hel eller delvis arbeidsuførhet eller av økte behov. damages for bodily harm other than that provided for in Articles 11 and 12. Article 14 Form and amount of damages in case of death and personal injury § 1 The damages provided for in Article 11 § 2 and in Article 12 letter b) must be awarded in the form of a lump sum. However, if national law permits the award of an annuity, the damages shall be awarded in that form if so requested by the injured person or by persons entitled referred to in Article 11 § 2. § 2 The amount of damages to be awarded pursuant to § 1 shall be determined in accordance with national law. However, for the purposes of these Uniform Rules, the upper limit per person shall be set at 175,000 units of account as a lump sum or as an annuity corresponding to that sum, where national law provides for an upper limit of less than that amount. Article 15 Loss of right to invoke the limits of liability The limits of liability provided for in these Uniform Rules as well as the provisions of national law, which limit the compensation to a certain amount, shall not apply if it is proved that the loss or damage results from an act or omission, which the author of the loss or damage has committed either with the intent to cause such loss or damage, or recklessly and with knowledge that such loss or damage would probably result. Article 16 Conversion and interest § 1 Where the calculation of compensation requires the conversion of sums expressed in foreign currency, conversion shall be at the exchange rate applicable on the day and at the place of payment of the compensation. § 2 The person entitled may claim interest on compensation, calculated at five per cent per annum, from the day of initiation of a conciliation procedure, of seizure of the Arbitration Tribunal provided for in TMe V of the Convention or from the day on which legal proceedings were instituted. skal yte skadeserstatning for annen overlast enn fastsatt i artiklene 11 og 12. Artikkel 14 Form og beløp på skadeserstatning ved død eller personskade § 1 Skadeserstatning fastsatt i artikkel 11 § 2 og i artikkel 12 bokstav b), skal ytes i form av et kapitalbeløp. Tillater imidlertid nasjonal rett bevilgning av en livrente, skal skadeserstatning ytes i denne form når den skadde eller de berettigede personer nevnt i artikkel 11 § 2, forlanger det. § 2 Det erstatningsbeløp som skal ytes i henhold til § 1, fastsettes etter nasjonal rett. For anvendelsen av De enhetlige rettsregler er det imidlertid fastsatt et maksimumsbeløp på 175 000 regneenheter som kapitalbeløp eller som årlig livrente tilsvarende dette beløp for hver person, i tilfelle nasjonal rett fastsetter et lavere maksimumsbeløp. Artikkel 15 Bortfall av retten til å påberope seg ansvarsbegrensning Ansvarsbegrensningene fastsatt i De enhetlige rettsregler samt bestemmelser i nasjonal rett som begrenser erstatningen til et bestemt beløp, gjelder ikke hvis det er påvist at tapet skyldes en handling eller en forsømmelse fra den som har forårsaket tapet enten i den hensikt å forårsake slikt tap eller uoverlagt og med den bevissthet at slikt tap sannsynligvis ville oppstå. Artikkel 16 Omregning og renter § 1 Når beregning av erstatningen medfører at beløpet i utenlandsk valuta må regnes om, skal kursen på dagen og stedet for utbetalingen av erstatningen nyttes ved omregningen. § 2 Den berettigede kan forlange 5 % renter p.a. av erstatningsbeløpet f.o.m. dagen for oppstart av en voldgiftsprosedyre, for oversendelse av saken til den voldgiftsdomstolen som er fastsatt i del V av overenskomsten eller fra den dag søksmål blir reist. Artide 17 Liability in case of nuclear inddents The manager and the carrier shall be relieved of liability pursuant to these Uniform Rules for loss or damage caused by a nuclear incident when the operator of a nuclear installation or another person who is substituted for him is liable for the loss or damage pursuant to the laws and prescriptions of a State governing liability in the field of nuclear energy Article 18 Liability for auxiliaries The manager and the carrier shall be liable for their auxiliaries. Article 19 Other actions § 1 In all cases where these Uniform Rules shall apply, any action in respect of liability, on whatever grounds, may be brought against the manager or against the carrier only subject to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules. § 2 The same shall apply to any action brought against the auxiliaries for whom the manager or the carrier is liable pursuant to Article 18. Article 20 Agreements to settle The parties to the contract may agree conditions in which they assert or renounce their rights to compensation from the other party to the contract. Title IV Actions by Auxiliaries Article 21 Actions against the manager or against the carrier § 1 Any action in respect of liability brought by the auxiliaries of the carrier against the manager on account of loss or damage caused by him, on whatever grounds, may be brought only subject to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules. Artikkel 17 Ansvar ved kjernefysisk uhell Infrastrukturforvalteren og transportøren er fritatt for det ansvar de er pålagt i medhold av De enhetlige rettsregler, når tapet skyldes kjernefysisk uhell og det ifølge en stats gjeldende rett om ansvarsforhold innen det kjernefysiske området, er den som driver kjernefysiske anlegg, eller dennes stedfortreder, som er ansvarlig for tapet. Artikkel 18 Ansvar for medhjelpere Infrastrukturforvalteren og transportøren er ansvarlige for sine medhjelpere. Artikkel 19 Andre krav §ll alle tilfeller hvor De enhetlige rettsregler finner anvendelse, kan erstatningskrav, uansett hvilket rettsgrunnlag de måtte hvile på, bare gjøres gjeldende overfor infrastrukturforvalteren eller transportøren på de vilkår og med de begrensninger som følger av De enhetlige rettsregler. § 2 Det samme gjelder ved krav mot medhjelpere som infrastrukturforvalteren og transportøren er ansvarlige for i medhold av artikkel 18. Artikkel 20 Forliksavtaler Avtalepartene kan bli enige om vilkårene for å påberope seg eller gi avkall på å påberope seg rett til skadeserstatning overfor den andre avtaleparten. Del IV Krav fra medhjelpere Artikkel 21 Krav mot infrastrukturforvalteren eller mot transportøren § 1 Ethvert erstatningskrav fra transportørens medhjelpere mot infrastrukturforvalteren for tap forårsaket av denne, uansett hvilket rettsgrunnlag det måtte hvile på, kan bare gjøres gjeldende på de vilkår og med de begrensninger som følger av De enhetlige rettsregler. to the conditions and limitations laid down in these Uniform Rules. Title V Assertion of Rights Article 22 Conciliation procedures The parties to the contract may agree conciliation procedures or appeal to the Arbitration Tribunal provided for in Title V of the Convention. Article 23 Recourse The validity of the payment made by the carrier on the basis of the CIV Uniform Rules or the CIM Uniform Rules may not be disputed when compensation has been determined by a court or tribunal and when the manager, duly served with notice of the proceedings, has been afforded the opportunity to intervene in the proceedings. Article 24 Forum § 1 Actions based on these Uniform Rules may be brought before the courts or tribunals of the Member States designated by agreement between the parties to the contract. § 2 Unless the parties to the contract otherwise agree, the competent courts or tribunals shall be those of the Member State where the manager has his place of business. Article 25 Limitation of actions § 1 The period of limitation for actions based on these Uniform Rules shall be three years. § 2 The period of limitation shall run from the day when the loss or damage occurred. § 3 In case of death of persons, the period of limitation shall be three years from the day after the day the death occurred, but not exceeding five years from the day after the day of the accident § 4 A recourse action by a person held liable may be brought even after the expiration of the limitation period provided for in § 1, if it is brought within the period allowed by the law of the State where the proceedings are brought. gjeldende på de vilkår og med de begrensninger som følger av De enhetlige rettsregler. Del V Utøvelse av rettigheter Artikkel 22 Voldgiftsprosedyre Avtalepartene kan bli enige om voldgiftsprosedyrer eller benytte den voldgiftsdomstolen som er fastsatt i del V av overenskomsten. Artikkel 23 Regress Rettmessigheten av den utbetalingen som transportøren foretar på grunnlag av De enhetlige rettsregler CIV eller De enhetlige rettsregler CIM, kan ikke bestrides når erstatningen er fastsatt rettslig og når infrastrukturforvalteren, korrekt stevnet, er gitt anledning til å intervenere i rettssaken. Artikkel 24 Myndighet § 1 Søksmål på grunnlag av De enhetlige rettsregler kan reises ved domstoler i medlemsstatene som avtalepartene i fellesskap har utpekt. § 2 Med mindre annet er avtalt mellom partene, er den kompetente domstol den som befinner seg i den medlemsstaten hvor infrastrukturforvalteren har sitt hovedkontor. Artikkel 25 Foreldelse § 1 Krav på grunnlag av De enhetlige rettsregler foreldes etter tre år. § 2 Foreldelsen løper fra den dag hvor tapet oppstod. §3l tilfelle dødsfall, foreldes krav etter tre år regnet fra dagen etter at dødsfallet inntraff, men foreldelsesfristen kan ikke i noe tilfelle overskride fem år regnet fra dagen etter at hendelsen inntraff. § 4 Et regressøksmål fra en person som er holdt ansvarlig kan fremmes også etter utløpet av den foreldelsesfrist som er omtalt under § 1 hvis det fremmes innen den frist som er fastsatt i lovgivningen til den staten hV|Or søksmålet reises. recourse action has settled the claim or has been served with notice of the proceedings against himself. § 5 The period of limitation shall be suspended when the parties agree a conciliation procedure or when they seize the Arbitration Tribunal provided for in Title V of the Convention. § 6 Otherwise, suspension and interruption of the limitation period shall be governed by national law. som søker regress sluttbehandlet kravet eller seiv fikk forkynt stevningen. § 5 Når partene blir enige om en voldgiftsprosedyre eller oversender tvisten til voldgiftsdomstolen i samsvar med del V i overenskomsten, avbrytes foreldelsen. Uniform Rules concerning the Validation of Technical Standards and the Adoption of Uniform Technical Prescriptions applicable to Railway Material intended to be used in International Traffic (APTU - Appendix F to the Convention) Article 1 Scope These Uniform Rules lay down, for railway material intended to be used in international traffic, the procedure for the validation of technical standards and the adoption of uniform technical prescriptions. Article 2 Definitions For the purposes of these Uniform Rules and its Annexes, the term a) «Contracting State» means a Member State of the Organisation which has not made a declaratdon in respect of these Uniform Rules in accordance with Article 42 § 1, first sentence, of the Convention; b) «international traffic» means the circulation of railway vehicles on railway lines over the territory of at least two Contracting States; c) «rail transport undertaking» means a private or public undertaking which is authorised to carry persons or goods and which ensures traction; d) «infrastructure manager» means an undertaking or an authority which manages railway infrastructure; e) «railway material» means railway material intended to be used in international traffic, in particular the railway vehicles and railway infrastructure; f) «railway vehicle» means a vehicle suitable for circulation on its own wheels on railway lines with or without traction; g) «traction unit» means a railway vehicle provided with a means of traction; h) «wagon» means a railway vehicle, not provided with a means of traction, which is intended to carry goods; i) «carriage» means a railway vehicle, not provided with a means of traction, which is intended to carry passengers; j) «railway infrastructure» means all the railway lines and fixed installations, so far as these are necessary for the circulation of railway vehicles and the safety of traffic; Enhetlige rettsregler om godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmeiser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk (APTU - Bilag F til overenskomsten) Artikkel 1 Virkeområde De enhetlige rettsregler fastsetter den fremgangsmåten som skal følges ved godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell som skal nyttes i internasjonal trafikk. Artikkel 2 Definisjoner I De enhetlige rettsregler med tilhørende vedlegg, menes med: a) «deltakerstat»: enhver medlemsstat i organisasjonen som ikke har avgitt noen erklæring om De enhetlige rettsregler i samsvar med artikkel 42 § 1, første setning i overenskomsten; b) «internasjonal trafikk»: rullende materiell som trafikkerer jernbanelinjer som går over minst to av deltakerstatenes område; c) «jernbaneforetak»: ethvert privat eller offentlig foretak med tillatelse til å transportere personer eller gods, idet foretaket seiv står for trekkraften; d) «infrastrukturforvalter»: ethvert foretak eller enhver forvaltning som driver en jernbaneinfrastruktur; e) «jernbanemateriell»: alt jernbanemateriell som er tenkt nyttet i internasjonal trafikk, særlig rullende materiell og jernbaneinfrastruktur; f) «rullende materiell»: ethvert rullende materiell som er i stand til å trafikkere jernbanelinjen på egne hjul med eller uten trekkraft; g) «trekkraft»: ethvert rullende materiell som er utrustet med et trekkmiddel; h) «godsvogn»: rullende materiell uten trekkraft som er tenkt nyttet til transport av gods; i) «personvogn»: rullende materiell uten trekkraft som er tenkt nyttet til transport av reisende; j) «jernbaneinfrastruktur»: samtlige jernbanespor og faste anlegg i den utstrekning de er nødvendige for trafikken med rullende materiell og for trafikksikkerheten; k) «technical standard» means a technical specification adopted by a recognised national or international standardisation body, according to the procedures applicable to it; a technical specification prepared within the framework of the European Communities shall be treated as a technical standard; 1) «technical prescription» means a rule, other than a technical standard, relating to the construction, operation, maintenance or relating to a procedure concerning railway material; m) «Committee of Technical Experts» means the Committee provided for in Article 13 § 1, letter f) of the Convention. Article 3 Aim § 1 The validation of technical standards relating to railway material and the adoption of uniform technical prescriptions applicable to railway material shall have as its aim to a) facilitate the free circulation of vehicles and the free use of other railway material in international traffic, b) contribute to ensuring the safety, efficiency and the availability for international traffic, c) take account of the protection of the environment and public health. § 2 When technical standards are validated or uniform technical prescriptions are adopted, only those prepared at the international level shall be taken into account § 3 To the extent possible a) it is appropriate to ensure interoperability of technical systems and components necessary for international traffic; b) technical standards and uniform technical prescriptions shall be performance related; if appropriate, they shall include variants. Article 4 Preparation of technical standards and prescriptions § 1 The preparation of technical standards and of uniform technical prescriptions concerning railway material shall be the responsibility of the bodies recognised as competent in the matter. § 2 The standardisation of industrial products and procedures shall be the responsibility of recognised national and international standardisation bodies. k) «teknisk standard»: enhver teknisk spesifikasjon vedtatt av et anerkjent nasjonalt eller internasjonalt standardiseringsorgan i tråd med organets egne prosedyren enhver teknisk spesifikasjon utarbeidet innenfor rammen av Det europeiske fellesskapet er likestilt med en teknisk standard; 1) «teknisk bestemmelse»: enhver regel som ikke er en teknisk standard og som omhandler bygging, drift, vedlikehold av eller prosedyrer for jernbanemateriell; m) «Den tekniske ekspertkomité»: den komité som er fastsatt i artikkel 13 § 1 bokstav f) i overenskomsten. Artikkel 3 Formål § 1 Godkjenningen av tekniske standarder for jernbanemateriell og innføringen av enhetlige tekniske standarder for jernbanemateriell har til formål å: a) legge forholdene til rette for fri trafikk av rullende materiell og fri bruk av annet jernbanemateriell i internasjonal trafikk; b) bidra til å ivareta sikkerheten, påliteligheten og tilgjengeligheten i internasjonal trafikk; c) ta hensyn til miljøvern og folkehelse. § 2 Ved godkjenning av tekniske standarder og innføring av enhetlige tekniske bestemmelser, tas det kun hensyn til de som er blitt utarbeidet på internasjonalt nivå. §3l så stor utstrekning som mulig: a) skal det sørges for interoperabilitet mellom tekniske systemer og komponenter som er nødvendige i internasjonal trafikk; b) skal de tekniske standardene og de enhetlige tekniske bestemmelsene være prestasjonsrettede; de kan eventuelt også inneholde varianten Artikkel 4 Utarbeidelse av tekniske standarder og bestemmelser § 1 Utarbeidelsen av tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell faller inn under ansvarsområdet til de organer som er gitt myndighet på dette området. § 2 Standardiseringen av industriprodukter og -prosesser faller inn under ansvarsområdet til de anerkjente nasjonale og internasjonale standardiseringsorganene. Article 5 Validation of technical standards § 1 An application for validation of a technical standard may be made by : a) any Contracting State; b) any regional economic integration organisation to which its Member States have transferred competence to legislate in the field of technical standards relating to railway material; c) any national or international standardisation body håving the task of standardisation in the railway field; d) any representative international association for whose members the existence of technical standards relating to railway material is indispensible for reasons of safety and economy in the exercise of their activity. § 2 The Committee of Technical Experts shall decide whether to validate a technical standard in accordance with the procedure laid down in Articles 16, 20 and 33 § 6 of the Convention. The decisions shall enter into force in accordance with Article 35 §§ 3 and 4 of the Convention. Article 6 Adoption of uniform technical prescriptions § 1 An application for adoption of a uniform technical prescription may be made by : a) any Contracting State; b) any regional economic integration organisation to which its Member States have transferred competence to legislate in the field of technical prescriptions concerning railway material; c) any representative international association for whose members the existence of uniform technical prescriptions relating to railway material is indispensible for reasons of safety and economy in the exercise of their activity. § 2 The Committee of Technical Experts shall decide whether to adopt a uniform technical prescription in accordance with the procedure laid down in Articles 16,20 and 33 §6 of the Convention. The decisions shall enter into force in accordance with Article 35 §§ 3 and 4 of the Convention. Artikkel 5 Godkjenning av tekniske standarder § 1 En søknad om godkjenning av en teknisk standard kan fremlegges av: a) enhver deltakerstat; b) enhver organisasjon for regional økonomisk integrasjon som har fått delegert myndighet fra medlemsstatene for å gi bestemmelser på området tekniske standarder for jernbanemateriell; c) ethvert nasjonalt eller internasjonalt standardiseringsorgan som har ansvar for standardisering på jernbaneområdet; d) enhver representativ internasjonal sammenslutning med medlemmer som i utøvelsen av sin virksomhet er helt avhengige av at det finnes tekniske standarder for jernbanemateriell, av sikkerhetsmessige og økonomiske årsaker. § 2 Den tekniske ekspertkomiteen avgjør om en teknisk standard skal godkjennes etter den fremgangsmåten som er fastsatt i artiklene 16, 20 og 33 § 6 i overenskomsten. Avgjørelsene trer i kraft etter artikkel 35 §§ 3 og 4 i overenskomsten. Artikkel 6 Innføring av enhetlige tekniske bestemmelser § 1 En søknad om innføring av en enhetlig teknisk bestemmelse kan fremlegges av: a) enhver deltakerstat; b) enhver organisasjon for regional økonomisk integrasjon som har fått delegert myndighet fra medlemsstatene for å gi bestemmelser på området tekniske bestemmelser for jernbanemateriell; c) enhver representativ internasjonal sammenslutning med medlemmer som i utøvelsen av sin virksomhet er helt avhengige av at det finnes enhetlige tekniske bestemmelser for jernbanemateriell, av sikkerhetsmessige og økonomiske årsaker. § 2 Den tekniske ekspertkomiteen avgjør om en enhetlig teknisk bestemmelse skal innføres etter den fremgangsmåten som er fastsatt i artiklene 16,20 og 33 §6 i overenskomsten. Avgjørelsene trer i kraft etter artikkel 35 §§ 3 og 4 i overenskomsten. Article 7 Form of applications Applications referred to in Articles 5 and 6 must be complete, coherent and reasoned. They must be addressed to the Secretary General of the Organisation in one of its working languages. Article 8 Technical Annexes § 1 The validated technical standards and the adopted uniform technical prescriptions shall be included in the following Annexes to these Uniform Rules numbered as follows : a) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to all Railway Vehicles (Annex 1); b) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Traction Units (Annex 2); c) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Wagons (Annex 3); d) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Carriages (Annex 4); e) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Infrastructure Installations other than those specified in letter f) (Annex 5); f) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Safety and Operational Control Systems (Annex 6); g) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions concerning Systems of Information Technology (Annex 7); h) Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to any other Railway Material (Annex 8). § 2 The Annexes shall form an integral part of these Uniform Rules. They shall be framed in accordance with the particularities of the track gauge, the loading gauge, the systems of energy supply and the safety and operational control systems in the Contracting States. § 3 The Annexes will contain the version as it will be adopted, after the entry into force of the Protocol of 3 June 1999 for the modification of the Convention, by the Committee of Technical Experts according to the same procedure as that provided for in Articles 16, 20 and 33 § 6 of the Convention for modifications of the Annexes. Artikkel 7 Form på søknadene Søknader som nevnt i artiklene 5 og 6 skal være fullstendige, sammenhengende og begrunnede. De skal rettes til organisasjonens generalsekretær på et av organisasjonens arbeidsspråk. Artikkel 8 Tekniske vedlegg § 1 Godkjente tekniske standarder og innførte enhetlige tekniske bestemmelser finnes i de vedleggene til De enhetlige rettsregler som er angitt nedenfor: a) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for alt rullende materiell (Vedlegg 1); b) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for trekkmateriell (Vedlegg 2); c) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for godsvogner (Vedlegg 3); d) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for personvogner (Vedlegg 4); e) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for andre infrastrukturanlegg enn de som er nevnt under bokstav f) (Vedlegg 5); f) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for trafikksikkerhets- og kontrollsystemer (Vedlegg 6); g) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for informasjonsteknologisystemer (Vedlegg 7); h) Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser for annet jernbanemateriell (Vedlegg 8). § 2 Vedleggene er en integrert del av De enhetlige rettsregler. De skal struktureres slik at det tas hensyn til særtrekk ved sporvidde, profil, strømtilførselssystemer og trafikksikkerhetsog kontrollsystemer i deltakerstatene. § 3 Vedleggene inneholder den versjonen som vil bli vedtatt av Den tekniske ekspertkomiteen etter samme fremgangsmåte som fastsatt i artiklene 16, 20 og 33 § 6 i overenskomsten for endringer av overenskomsten, etter at Protokollen av 3. juni 1999 om endring av overenskomsten er trådt i kraft. Article 9 Declarations § 1 Any Contracting State may, within a period of four months from the day of notification of the decision of the Committee of Technical Experts by the Secretary General, make a reasoned declaration notifying him that it will not apply or will apply only partially, the validated technical standard or the adopted uniform technical prescription, so far as it concerns the railway infrastructure situated on its territory and the traffic on that infrastructure. § 2 The Contracting States which have made a declaration in accordance with § 1 shall not be taken into account in determining the number of States which must formulate an objection in accordance with Article 35 § 4 of the Convention, in order that a decision of the Committee of Technical Experts should not enter into force. § 3 A State which has made a declaration in accordance with § 1 may withdraw it at any time by notification to the Secretary General. This withdrawal shall take effect on the first day of the second month following the notification. Article 10 Abrogation of Technical Unity The entry into force of the Annexes, adopted by the Committee of Technical Experts in accordance with Article 8 § 3, in all the States parties to the 1938 version of the International Convention on the Technical Unity of Railways, signed at Berne on 21 October 1882, shall abrogate that convention. Article 11 Precedence of the Annexes § 1 With the entry into force of the Annexes, adopted by the Committee of Technical Experts in accordance with Article 8 § 3, the technical standards and the uniform technical prescriptions therein shall take precedence, in relations between Contracting States, over the provisions of the 1938 version of the International Convention on the Technical Unity of Railways, signed at Berne on 21 October 1882. Artikkel 9 Erklæringer § 1 Enhver deltakerstat kan, innen en frist på fire måneder regnet fra den dag hvor Generalsekretæren underretter om avgjørelsen til Den tekniske ekspertkomiteen, avgi en begrunnet erklæring til Generalsekretæren om at staten ikke eller bare delvis kommer til å anvende den godkjente tekniske standarden eller den innførte enhetlige tekniske bestemmelsen på den jernbaneinfrastrukturen som befinner seg på statens område og på trafikken på denne infrastrukturen. § 2 Deltakerstater som har avgitt erklæring i samsvar med § 1, tas ikke med i fastsettelsen av antall stater som må komme med innsigelser i samsvar med artikkel 35 § 4 i overenskomsten for at en avgjørelse i Den tekniske ekspertkomiteen ikke skal tre i kraft. § 3 Enhver stat som avgir en erklæring i samsvar med § 1 kan når som helst avstå fra den ved å varsle Generalsekretæren. Denne avståelsen trer i kraft første dag i den andre måneden etter underrettelsen. Artikkel 10 Avvikling av Teknisk Enhet Når de vedlegg som vedtas av Den tekniske ekspertkomiteen i samsvar med artikkel 8 § 3 trer i kraft i samtlige stater som er parter i 1938-utgaven av Den internasjonale overenskomsten om Teknisk Enhet for jernbanene, undertegnet i Bern 21. oktober 1882, vil nevnte overenskomst bli opphevet. Artikkel 11 Forrang for vedleggene § 1 Etter at de vedlegg som er vedtatt av Den tekniske ekspertkomiteen i samsvar med artikkel 8 § 3 er trådt i kraft, skal de tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser som disse vedleggene inneholder gå foran bestemmelsene i 1938-utgaven av Den internasjonale overenskomsten om Teknisk Enhet for jernbanene som ble undertegnet i Bern 21. oktober 1882 når det gjelder forbindelsene mellom deltakerstatene. § 2 Etter at de vedlegg som er vedtatt av Den tekniske ekspertkomiteen i samsvar med artikkel 8 § 3 er trådt i kraft, skal de tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser som disse vedleggene inneholder, i medlemsstatene gå foran de tekniske bestemmelsene: a) of the Regulation governing the reciprocal use of carriages and brake vans in international traffic (RIC), b) of the Regulation governing the reciprocal use of wagons in international traffic (RIV). a) i Reglement for gjensidig bruk av personvogner og reisegodsvogner i internasjonal trafikk (RIC), b) i Reglement for gjensidig bruk av godsvogner i internasjonal trafikk (RIV). Annex 1 Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to all Railway Vehicles A. Trackgauge 1. Railways with standard track gauge (1435 mm) 2. Railways with wide track gauge (Russian) (1520 mm) 3. Railways with wide track gauge (Finnish) (1524 mm) 4. Railways with wide track gauge (Irish) (1600 mm) 5. Railways with wide track gauge (Iberian) (1688 mm) 6. Other railways B. Loading gauge 1. Railways with normal loading gauge on the European continent 2. Railways with normal loading gauge in Great Britain 3. ... C. ... Annex2 Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Traction Units A. Energy supply systems 1. Direct current of 3000 V 2. Direct current of 1500 Vor less 3. Alternating current of 25 kV /50 Hz 4. Alternating current of 15 kV /16 2/3 Hz B. Vedlegg 1 Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til alt rallende materiell A) Sporvidde 1. Jernbaner med normal sporvidde (1435 mm) 2. Jernbaner med bred sporvidde (russisk) (1520 mm) 3. Jernbaner med bred sporvidde (finsk) (1524 mm) 4. Jernbaner med bred sporvidde (irsk) (1600 mm) 5. Jernbaner med bred sporvidde (iberisk) (1688 mm) 6. Andre jernbaner B) Profil 1. Jernbaner med normal sporvidde på det europeiske kontinent 2. Jernbaner med normal sporvidde i Storbritannia 3. ... C. ... Vedlegg 2 Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til trekkraft A) Strømtilførselssystemer 1. Likestrøm 3000 V 2. Likestrøm 1500 Vog lavere 3. Vekselstrøm 25 KV/50 Hz 4. Vekselstrøm 15 KV/16 2/3 Hz B) Annex 6 Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to Safety and Operational Control Systems Annex 7 Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions concerning Systems of Information Technology Annex 8 Technical Standards and Uniform Technical Prescriptions relating to any other Railway Material * * * As a first step, the technical standards and the uniform technical prescriptions relating to railway material already existing and recognised at the international level, such as contained in Technical Unity, in RIV and RIC as well as in the technical leaflets of UIC, will be integrated in the above-mentioned Annexes. Vedlegg 6 Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til trafikksikkerhets- og kontrollsystemer Vedlegg 7 Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til informasjonsteknologisystemer Vedlegg 8 Tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til annet jernbanemateriell *** I første omgang vil tekniske standarder og enhetlige tekniske bestemmelser relatert til jernbanemateriell som allerede eksisterer og er anerkjent på internasjonalt nivå slik det fremgår av Teknisk Enhet, RIV og RIC samt UICs tekniske beskrivelser, bli innarbeidet i ovennevnte vedlegg. Uniform Rules concerning the Technical Admission of Railway Material used in International Traffic (ATMF - Appendix G to the Convention) Article 1 Scope These Uniform Rules lay down, for railway vehicles and other railway material, the procedure for the admission to circulation or use in international traffic. Article 2 Definitions For the purposes of these Uniform Rules and its Annex, the term a) «Contracting State» means a Member State of the Organisation which has not made a declaration in respect of these Uniform Rules in accordance with Article 42 § 1, first sentence of the Convention; b) «international traffic» means the circulation of railway vehicles on railway lines over the territory of at least two Contracting States; c) «rail transport undertaking» means a private or public undertaking which is authorised to carry persons or goods and which ensures traction; d) «infrastructure manager» means an undertaking or an authority which manages railway infrastructure; e) «keeper» means the person who, being the owner or håving the right to dispose of it, exploits a railway vehicle economically in a permanent manner as a means of transport; f) «technical admission» means the procedure carried out by the competent authority to admit a railway vehicle to circulation or other railway material to use in international traffic; g) «admission of a type of construction» means the procedure, relating to a type of construction of a railway vehicle, carried out by the competent authority, by which the right is granted to deliver, by a simplified procedure, an admission to operation for vehicles which correspond to that type of construction; h) «admission to operation» means the right granted by the competent authority for each railway vehicle to circulate in international traffic; i) «railway vehicle» means a vehicle suitable for circulation on its own wheels on railway lines with or without traction; j) «other railway material» means any railway material intended to be used in international traffic not being a railway vehicle; Enhetlige rettsregler om teknisk godkjenning av jernbanematerieli som skal nyttes i internasjonal trafikk (ATMF - Bilag G til overenskomsten) Artikkel 1 Virkeområde De enhetlige rettsregler fastsetter den fremgangsmåte som skal følges ved godkjenning av rullende materiell og annet jernbanematerieli for internasjonal trafikk. Artikkel 2 Definisjoner I De enhetlige rettsregler med tilhørende vedlegg, menes med: a) «deltakerstat»: enhver medlemsstat i organisasjonen som ikke har avgitt noen erklæring om De enhetlige rettsregler i samsvar med artikkel 42 § 1, første setning i overenskomsten; b) «internasjonal trafikk»: rullende materiell som trafikkerer jernbanelinjer som går over minst to av deltakerstatenes område; c) «jernbaneforetak»: ethvert privat eller offentlig foretak med tillatelse til å transportere personer eller gods, idet foretaket seiv står for trekkraften; d) «infrastrukturforvalter»: ethvert selskap eller enhver forvaltning som driver en jernbaneinfrastruktur; e) «innehaver»: den som økonomisk sett og på varig måte utnytter rullende materiell som transportmiddel, enten som eier eller ved at vedkommende har disposisjonsrett over dette; f) «teknisk godkjenning»: den fremgangsmåte som den kompetente myndighet følger når den skal godkjenne rullende materiell og annet jernbanematerieli for internasjonal trafikk; g) «godkjenning av konstruksjonstype»: den fremgangsmåte som den kompetente myndighet følger for en bestemt type rullende materiell hvor vedkommende myndighet, gjennom en forenklet prosedyre, innvilger en rett til å tildele driftsgodkjenning for rullende materiell som tilsvarer den aktuelle konstruksjonstypen; h) «driftsgodkjenning»: den rett som den kompetente myndighet tildeler det enkelte rullende materiell til å gå i internasjonal trafikk; i) «rullende materiell»: ethvert rullende materiell som er i stand til å trafikkere jernbanelinjen på egne hjul med eller uten trekkraft; j) «annet jernbanematerieli»: alt jernbanematerieli som er tenkt nyttet i internasjonal trafikk og som ikke er rullende materiell; k) «Committee of Technical Experts» means the Committee provided for in Article 13 § 1, letter f) of the Convention. Article 3 Admission to international traffic § 1 Each railway vehicle must, for circulation in international traffic, be/ admitted in accordance with these Uniform Rules. § 2 Technical admission shall have the aim of ascertaining whether the railway vehicles satisfy a) the construction prescriptions contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules, b) the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID, c) the special conditions of an admission under Article 7 § 2 or § 3. § 3 §§ 1 and 2 as well as the following articles shall apply mutatis mutandis to the technical admission of other railway material and of elements of construction either of vehicles or of other railway material. Article 4 Procedure § 1 Technical admission shall be carried out a) either, in a single stage, by the grant of admission to operation to a given individual railway vehicle, b) or, in two successive stages, by the grant 1. of admission of a type of construction to a given type of railway vehicle, 2. then admission to operation of individual vehicles corresponding to this type of construction by a simplified procedure confirming that they are of this type. § 2 This provision shall not affect the application of Article 10. Article 5 Competent authority § 1 Technical admission of railway vehicles to circulation and of other railway material to use in international traffic shall be the task of the national or international authority competent in the matter in accordance with the laws and prescriptions in force in each Contracting State. k) «Den tekniske ekspertkomité»: den komité som er fastsatt i artikkel 13 § 1 bokstav f) i overenskomsten. Artikkel 3 Godkjenning for internasjonal trafikk § 1 For å kunne gå i internasjonal trafikk, skal ethvert rullende materiell være godkjent i samsvar med De enhetlige rettsregler. § 2 Formålet med den tekniske godkjenningen er å undersøke om rullende materiell oppfyller: a) konstruksjonsbestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, b) konstruksjons- og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID, c) de særlige vilkår som er satt for en godkjenning etter artikkel 7 § 2 eller § 3. § 3 §§ 1 og 2 samt de etterfølgende artiklene gjelder analogt for teknisk godkjenning av annet jernbanemateriell og konstruksjonselementer enten for rullende materiell eller for annet jernbanemateriell. Artikkel 4 Fremgangsmåte § 1 Den tekniske godkjenningen skjer: a) enten ién omgang ved at det gis driftsgodkjenning til et bestemt, individuelt rullende materiell, b) eller ito etterfølgende omganger, ved at det gis 1. godkjenning av konstruksjonstype for en bestemt type rullende materiell, 2. og deretter driftsgodkjenning for det individuelle rullende materiellet som faller inn under den aktuelle konstruksjonstypen gjennom en forenklet prosedyre hvor det bekreftes at det rullende materiellet tilhører den aktuelle konstruksjonstypen. § 2 Denne bestemmelsen er ikke til hinder for at artikkel 10 får anvendelse. § 2 The authorities referred to in § 1 may transfer to bodies recognised as suitable, competence to grant technical admission on condition that the authorities shall ensure their supervision. The transfer of competence to grant technical admission to a rail transport undertaking while others are excluded from that competence, shall not be allowed. Furthermore, the transfer of competence to an infrastructure manager participating directly or indirectly in the manufacture of railway material shall be prohibited. Article 6 Recognition of technical admission Admission of a type of construction and admission to operation by the competent authority of a Contracting State in accordance with these Uniform Rules, as well as the corresponding certificates issued shall be recognised by the authorities, the rail transport undertakings and the infrastructure managers in the other Contracting States, without the need for another examination and another technical admission with a view to circulation and use on the territories of those other States. Article 7 Construction prescriptions applicable to vehicles § 1 In order to be admitted to circulation in international traffic, railway vehicles must satisfy a) the construction prescriptions contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules, b) the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID. § 2 In the absence of provisions in the Annexes to the APTU Uniform Rules, technical admission shall be based on the generally recognised technical rules. A technical standard, even if it has not been validated in accordance with the procedure laid down in the APTU Uniform Rules, shall constitute the proof that the know-how contained in that standard represents a generally recognised technical rule. § 3 In order to permit technical developments, derogations from the generally recognised technical rules and from the construction prescriptions of the Annexes to the APTU Uniform Rules shall be allowed on condition that proof exists a) § 2 De myndigheter som er nevnt i § 1 kan delegere sin kompetanse til å gi teknisk godkjenning til anerkjente, kvalifiserte organer, forutsatt at myndighetene fører tilsyn med dem. Overføring av kompetanse til å gi teknisk godkjenning til et jernbaneforetak samtidig som andre ekskluderes fra denne kompetansen, er ikke tillått Dessuten kan slik overføring ikke skje til en infrastrukturforvalter som direkte eller indirekte deltar i konstruksjon av jernbanemateriell. Artikkel 6 Anerkjennelse av den tekniske godkjenningen Godkjenning av konstruksjonstype og driftsgodkjenning som gis i samsvar med De enhetlige rettsregler av den kompetente myndighet i en deltakerstat, samt de tilhørende utstedte sertifikater, er anerkjent av myndighetene, jernbaneforetakene og infrastrukturforvalterne i de andre deltakerstatene uten at det er nødvendig med en ny gjennomgang og en ny teknisk godkjenning med henblikk på trafikk og bruk på disse andre statenes område. Artikkel 7 Konstruksjonsbestemmelser som får anvendelse på rullende materiell § 1 For å bli godkjent for internasjonal trafikk, skal rullende materiell oppfylle: a) konstruksjonsbestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU; b) konstruksjons- og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID. §2l mangel av bestemmelser i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, kommer ålment godkjente tekniske bestemmelser til anvendelse på den tekniske godkjenningen. En teknisk standard, seiv om den ikke er godkjent i samsvar med den fremgangsmåten som er fastlagt i De enhetlige rettsregler APTU, er et bevis på at den ekspertisen som standarden inneholder, utgjør en ålment anerkjent teknisk bestemmelse. § 3 For å tillate teknisk utvikling, kan ålment anerkjente tekniske bestemmelser samt konstruksjonsbestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU fravikes når det er påvist at: a) b) and also that interoperability remain assured. § 4 When a Contracting State intends to admit, in accordance with § 2 or § 3, a railway vehicle it shall inform the Secretary General of the Organisation without delay. He shall notify the other Contracting States of this. Within one month after the reception of the notification by the Secretary General, a Contracting State may ask for the convocation of the Committee of Technical Experts in order that it ascertains whether the conditions for the application of § 2 or § 3 are fulfilled. The Committee shall reach its decision on this within three months after the receipt, by the Secretary General, of the request for convocation. Article 8 Construction prescriptions applicable to other material § 1 In order to be admitted to use in international traffic other railway material must satisfy the construction prescriptions contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules. § 2 Article 7 §§ 2 to 4 shall apply mutatis mutandis. § 3 The obligations of the Contracting States, arising for them from the European Agreement on the Main International Railway lines (AGC) of 31 May 1985 and from the European Agreement on the Main International Combined Transport Lines and Related Installations (AGTC) of 1 February 1991, to which they also are Contracting Parties, shall remain unaffected. Article 9 Operation prescriptions § 1 The rail transport undertakings which operate railway vehicles admitted to circulation in international traffic shall be required to comply with the prescriptions relating to the operation of a vehicle in international traffic, specified in the Annexes to the APTU Uniform Rules. §2 The undertakings and administrations which manage infrastructure in the Contracting States, including operational safety and control systems, intended and suitable for operation in international traffic, shall be required to comply with the technical prescriptions specified in the Annexes to the APTU Uniform Rules and satisfy them permanently in respect of the construction and the management of that infrastructure. b) og at også interoperabiliteten er sikret § 4 Når en deltakerstat har til hensikt å godkjenne rullende materiell i samsvar med § 2 eller § 3, skal den umiddelbart underrette organisasjonens generalsekretær om dette. Innen en frist på en måned etter å ha mottatt meddelelsen fra Generalsekretæren, kan en deltakerstat forlange at Den tekniske ekspertkomité sammenkalles for å kontrollere at vilkårene for anvendelse av § 2 og § 3 er oppfylt. Komiteen treffer sin beslutning innen en frist på tre måneder regnet fra den dag hvor Generalsekretæren mottar krav om at komiteen skal sammenkalles. Artikkel 8 Konstruksjonsbestemmelser som får anvendelse på annet materiell § 1 For å bli godkjent for bruk i internasjonal trafikk, skal annet jernbanemateriell oppfylle de konstruksjonsbestemmelser som finnes i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU. § 2 Artikkel 7 §§ 2 til 4 gjelder analogt. § 3 Deltakerstatenes forpliktelser i medhold av Den europeiske avtalen om internasjonale jernbanehovedlinjer av 31. mai 1985 (AGC) og Den europeiske avtalen om hovedlinjer for internasjonal kombinert transport og tilknyttede anlegg av 1. februar 1991 (AGTC), som de også er parter i, gjelder uforandret. Artikkel 9 Driftsbestem meiser § 1 De jernbaneforetak som bruker rullende materiell som er godkjent for internasjonal trafikk, plikter å overholde driftsbestemmelsene for rullende materiell i internasjonal trafikk, slik de fremgår av vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU. § 2 De foretak eller forvaltninger som driver en infrastruktur i deltakerstatene, herunder også trafikksikkerhets og kontrollsystemer, som er tenkt nyttet og som er egnet for drift i internasjonal trafikk, plikter å overholde de tekniske bestemmelser som fremgår av vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU og til enhver tid overholde disse under konstruksjon og drift av denne infrastrukturen. Article 10 Technical admission § 1 The grant of technical admission (admission of a type of construction, admission to operation) shall be attached to the type of construction of a railway vehicle or to the railway vehicle. § 2 An application for technical admission may be made by: a) the manufacturer, b) a rail transport undertaking, c) the keeper of the vehicle, d) the owner of the vehicle. The application may be made to any competent authority, referred to in Article 5, of one of the Contracting States. § 3 A person who applies for an admission to operation for railway vehicles by the simplified procedure of technical admission (Article 4 § 1, letter b)), must attach to his application the certificate of admission of a type of construction, established in accordance with Article 11 § 2, and demonstrate in an appropriate manner that the vehicles for which he is applying for admission to operation correspond to that type of construction. § 4 Technical admission must be granted irrespective of the quality of the applicant. § 5 Technical admission shall be granted in principle for an unlimited period; it can be general or limited in scope. § 6 An admission of a type of construction may be withdrawn when safety, public health or respect for the environment are no longer assured with the circulation of railway vehicles which have been or are to be built in conformity with that type of construction. § 7 Admission to operation may be withdrawn a) when the railway vehicle no longer satisfies the construction prescriptions contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules, the special conditions of its admission under Article 7 § 2 or § 3 or the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID and if the keeper does not comply with the requirement of the competent authority to remedy the defects within the prescribed time; b) when stipulations and conditions, resulting from a limited admission under § 5, are not fulfilled or complied with. § 8 Only the authority which has granted the admission of a type of construction or the admission to operation may withdraw it. Artikkel W Teknisk godkjenning § lUtstedelse av den tekniske godkjenningen (konstruksjonstype, driftsgodkjenning) er knyttet til det rullende materiellets konstruksjonstype eller til et bestemt individuelt rullende materiell. § 2 En søknad om teknisk godkjenning kan fremlegges av: a) fabrikanten, b) et jernbaneforetak, c) innehaveren av det rullende materiellet, d) eieren av det rullende materiellet. Søknaden kan fremlegges for enhver kompetent myndighet som nevnt i artikkel 5, i en av deltakerstatene. § 3 Enhver som søker om driftsgodkjenning for rullende materiell etter den forenklede prosedyren for teknisk godkjenning (artikkel 4 § 1 bokstav b)), skal vedlegge søknaden et sertifikat om godkjenning av konstruksjonstype som er utstedt i samsvar med artikkel 11 § 2 og på hensiktsmessig måte beviser at det rullende materiellet som det søkes om driftsgodkjenning for, tilsvarer denne konstruksjonstypen. § 4 Teknisk godkjenning skal gis uten hensyn til søkerens status. § 5 Teknisk godkjenning gis i prinsippet for en übegrenset periode; den kan være generell eller avgrenset. § 6 En godkjenning av konstruksjonstype kan trekkes tilbake hvis hensynet til sikkerheten, folkehelsen eller miljøet ikke lenger blir ivaretatt ved bruk av slikt rullende materiell som er bygget eller planlegges bygget etter den aktuelle konstruksjonstypen. § 7 Driftsgodkjenningen kan trekkes tilbake: a) når det rullende materiellet ikke lenger oppfyller konstruksjonsbestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, de særlige vilkår som er satt for en godkjenning etter artikkel 7 § 2 eller § 3 eller konstruksjons og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID og når innehaveren ikke har etterkommet den kompetente myndighets krav om utbedring av feilene innen den fastsatte fristen; b) når forpliktelser eller vilkår som følger av en avgrenset godkjenning etter § 5, ikke er blitt oppfylt eller overholdt. § 8 Det er kun den myndighet som har gitt godkjenning av konstruksjonstype eller driftsgodkjenning, som kan trekke disse tilbake. § 9 The admission to operation shall be suspended a) when technical checks, inspections, maintenance and servicing of the railway vehicle prescribed in the Annexes to the APTU Uniform Rules, in the special conditions of admission pursuant to Article 7 § 2 or § 3 or in the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID are not carried out; b) if in case of severe damage to a railway vehicle the order of the competent authority to present the vehicle is not complied with; c) in case of non-compliance with these Uniform Rules and prescriptions contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules; d) when the competent authority so decides. § 10 The admission to operation shall become void when the railway vehicle is withdrawn from service. This withdrawal from service must be notified to the competent authority which has granted the admission to operation. § 11 In the absence of provisions in these Uniform Rules the procedure of technical admission shall be governed by the national law of the Contracting State in which an application for technical admission is made. Article 11 Certificates § 1 The admission of a type of construction and the admission to operation shall be evidenced by separate documents called: «Certificate of admission of a type of construction» and «Certificate of admission to operation». § 2 The certificate of admission of a type of construction must specify: a) the manufacturer of the type of construction of a railway vehicle; b) all the technical characteristics necessary to identhy the type of construction of a railway vehicle; c) if appropriate, the special conditions of circulation for the type of construction of a railway vehicle and for railway vehicles which correspond to this type of construction. § 3 The certificate of admission to operation must specify: a) the keeper of the railway vehicle; b) all the technical characteristics necessary to identify the railway vehicle; this may also be done by reference to the certificate of admission of a type of construction; § 9 Driftsgodkjenningen blir suspendert: a) når teknisk kontroll, inspeksjon, vedlikehold og ettersyn av det rullende materiellet som foreskrevet i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, de særlige vilkår som er satt for en godkjenning etter artikkel 7 § 2 eller § 3 eller konstruksjons- og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID, ikke er blitt utført; b) når den kompetente myndighets pålegg om å fremvise det rullende materiellet etter en alvorlig skade, ikke er blitt etterkommet; c) når De enhetlige rettsregler og bestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, ikke er blitt overholdt; d) når den kompetente myndighet treffer en slik avgjørelse. § 10 Driftsgodkjenningen faller bort dersom det rullende materiellet tas ut av drift. Tas det rullende materiellet ut av drift, skal den kompetente myndighet som har gitt driftsgodkjenningen, underrettes. § 111 mangel av bestemmelser iDe enhetlige rettsregler, er fremgangsmåten for teknisk godkjenning underlagt nasjonal rett i den deltakerstaten hvor en søknad om teknisk godkjenning fremlegges. Artikkel 11 Sertifikater § 1 Tildeling av godkjenning av konstruksjonstype eller driftsgodkjenning fastslås i form av to separate dokumenter kalt: «Sertifikat for godkjenning av konstruksjonstype» og «Sertifikat for driftsgodkjenning». § 2 Sertifikatet for godkjenning av konstruksjonstype skal inneholde en nærmere angivelse av: a) fabrikanten av det rullende materiellets konstruksjonstype; b) samtlige tekniske data som er nødvendige for å kunne identifisere det rullende materiellets konstruksjonstype; c) eventuelt særlige trafikkvilkår for et rullende materiells konstruksjonstype og for rullende materiell som svarer til denne konstruksjonstypen. § 3 Sertifikatet for driftsgodkjenning skal inneholde en nærmere angivelse av: a) innehaveren av det rullende materiellet; b) samtlige tekniske data som er nødvendige for å kunne identifisere det rullende materiellet, noe som også kan gjøres i form av en henvisning til sertifikatet for godkjenning av konstruksjonstype; c) if appropriate, the special conditions of circulation for the railway vehicle; d) if appropriate, the period of its validity; e) the servicing of a railway vehicle prescribed in the Annexes to the APTU Uniform Rules, in the special conditions of an admission under Article 7 § 2 or § 3 or in the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID as well as the other technical examinations relating to elements of construction and to specified equipment of the vehicle. § 4 The certificates must be printed in at least two languages of which one at least must be chosen from among the working languages of the Organisation. Article 12 Uniform models § 1 The Organisation shall prescribe uniform models of «Certificate of admission of a type of construction» and of «Certificate of admission to operation». They shall be prepared and adopted by the Committee of Technical Experts. § 2 Article 35 §§ 1 and 3 to 5 of the Convention shall apply mutatis mutandis. Article 13 Data bank §IA data bank concerning railway vehicles admitted to circulation in international traffic shall be established and updated under the responsibility of the Organisation. § 2 The competent authorities, or if appropriate the bodies authorised by them to admit a railway vehicle to operation, shall transmit to the Organisation, without delay, the data necessary for the purposes of these Uniform Rules relating to vehicles admitted to circulation in international traffic. The Committee of Technical Experts shall establish which are the necessary data. Only those data shall be registered in the data bank. In all cases, withdrawals from service, official immobilisations, withdrawals of admission to operation and modifications to a vehicle which derogate from the admitted type of construction shall be notified to the Organisation. § 3 The data registered in the data bank shall only be considered as prima facie evidence of the technical admission of a railway vehicle. § 4 The registered data may be consulted by : a) c) eventuelt særlige trafikkvilkår for det rullende materiellet; d) eventuelt sertifikatets gyldighetstid; e) ettersyn av det rullende materiellet som foreskrevet i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, i de særlige vilkår som er satt for en godkjenning etter artikkel 7 § 2 eller § 3 eller i konstruksjons- og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID, samt andre tekniske kontroller av det rullende materiellets konstruksjonselementer og bestemte innretninger. § 4 Sertifikatene skal være trykket på minst to språk, hvorav minst ett skal velges blant organisasjonens arbeidsspråk. Artikkel 12 Standardmodeller § 1 Organisasjonen foreskriver standardmodeller av «Sertifikat for godkjenning av konstruksjonstype» og «Sertifikat for driftsgodkjenning». De utarbeides og vedtas av Den tekniske ekspertkomité. § 2 Artikkel 35 §§ 1 og 3 til 5 i overenskomsten gjelder analogt. Artikkel 13 Database § 1 En database over rullende materiell som er godkjent for internasjonal trafikk opprettes og oppdateres i regi av Organisasjonen. § 2 De kompetente myndigheter, eller eventuelt de organer som har fått tillatelse av vedkommende myndigheter til å godkjenne rullende materiell for drift, oversender Organisasjonen uten opphold de nødvendige data om rullende materiell som er godkjent for internasjonal trafikk i henhold til De enhetlige rettsregler. Den tekniske ekspertkomiteen fastsetter hvilke data som er nødvendige. Det er kun disse data som blir lagt inn i databasen. Uansett skal enhver driftsstans, offisiell immobilisering, inndragning av driftsgodkjenning og endring av rullende materiell som avviker fra den godkjente konstruksjonstypen, meddeles Organisasjonen. § 3 De data som blir registrert i databasen blir kun betraktet som et gjendrivelig bevis for at rullende materiell er innvilget teknisk godkjenning. § 4 De registrerte data kan konsulteres av: a) deltakerstatene; b) the rail transport undertakings engaged in international traffic håving their place of business in a Contracting State, c) the infrastructure managers håving their place of business in a Contracting State on whose infrastructure international traffic is carried out, d) the manufacturers of railway vehicles, so far as concerns their vehicles, e) the keepers of railway vehicles, so far as concerns their vehicles. § 5 The data to which the persons entitled referred to in § 4 have access as well as the conditions of that access shall be defined in an Annex to these Uniform Rules. This Annex shall be an integral part of these Uniform Rules. The text of this Annex shall be that decided by the Revision Committee according to the procedure referred to in Articles 16, 17 and 33 § 4 of the Convention. Article 14 Inscriptions and signs § 1 Railway vehicles admitted to operation must bear a) a sign, which establishes clearly that they have been admitted to operation in international traffic according to these Uniform Rules, and b) the other inscriptions and signs prescribed in the Annexes to the APTU Uniform Rules. § 2 The Committee of Technical Experts shall lay down the sign provided for in § 1, letter a) and the transitional periods during which the railway vehicles admitted to circulation in international traffic may bear inscriptions and signs derogating from those prescribed according to §l. § 3 Article 35 §§ 1 and 3 to 5 of the Convention shall apply mutatis mutandis. Article 15 Maintenance The railway vehicles and the other railway material must be in a good state of maintenance in such a way that their condition would not compromise in any way operational safety and would not harm the environment and public health by their circulation or their use in international traffic. b) jernbaneforetak som deltar i internasjonal trafikk og som har sitt hovedkontor i en deltakerstat; c) infrastrukturforvaltere som har sitt hovedkontor i en deltakerstat hvor det foregår internasjonal trafikk på statens infrastruktur; d) fabrikanter av rullende materiell, når det gjelder eget rullende materiell; e) innehavere av rullende materiell, når det gjelder eget rullende materiell. § 5 De data som de berettigede nevnt i § 4 har adgang til samt vilkårene for slik adgang, er definert i et vedlegg til De enhetlige rettsregler. Dette vedlegget er en integrert del av De enhetlige rettsregler. Innholdet i vedlegget blir fastlagt av Revisjonskomiteen etter den fremgangsmåten som er fastsatt i artiklene 16,17 og 33 § 4 i overenskomsten. Artikkel 14 Påskrifter og tegn § 1 Rullende materiell som er godkjent for trafikk skal være forsynt med: a) et tegn som tydelig viser at de er godkjent for internasjonal trafikk i samsvar med De enhetlige rettsregler, og b) andre påskrifter og tegn som er foreskrevet i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU. § 2 Den tekniske ekspertkomiteen fastsetter det tegn som er nevnt i § 1 bokstav a) samt den overgangsperiode hvor rullende materiell som er godkjent for internasjonal trafikk kan være forsynt med andre påskrifter og tegn enn dem som er angitt i § 1. § 3 Artikkel 35 §§ 1 og 3 til 5 i overenskomsten gjelder analogt Artikkel 15 Vedlikehold Rullende materiell og annet jernbanemateriell skal være i god vedlikeholdsmessig stand slik at deres tilstand ikke på noen måte setter driftssikkerheten i fare eller er til skade for miljøet og folkehelsen når de går i eller nyttes til internasjonal trafikk. the Annexes to the APTU Uniform Rules, in the special conditions of an admission under Article 7 § 2 or § 3 or in the construction and equipment prescriptions contained in the Annex to RID. Article 16 Accidents and severe damage § 1 In case of accident or severe damage to railway vehicles, the infrastructure managers, if appropriate in common with the keepers and the transport undertakings concerned, shall be required a) to take, without delay, all necessary measures to ensure the safety of railway traffic, respect for the environment and public health and b) to establish the causes of the accident or the severe damage. § 2 A vehicle shall be considered severely damaged when it cannot be repaired by a simple operation which would allow it to be joined in a train and to circulate on its own wheels without danger for the operations. § 3 The accidents and severe damage shall be notified, without delay, to the authority which admitted the vehicle to circulation. That authority may require the damaged vehicle to be presented, possibly already repaired, for examination of the validity of the admission to operation which has been granted. If appropriate, the procedure concerning the grant of admission to operation must be repeated. § 4 The competent authorities of the Contracting States shall inform the Organisation of the causes of accidents and severe damage in international traffic. The Committee of Technical Experts may, at the request of a Contracting State, examine the causes of serious accidents in international traffic with a view possibly to developing the construction and operation prescriptions for railway vehicles and other railway material contained in the Annexes to the APTU Uniform Rules. rettsregler APTU, i de særlige vilkår som er satt for en godkjenning etter artikkel 7 § 2 eller § 3 eller i konstruksjons og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID. Artikkel 16 Ulykker og alvorlige skader § 1 Ved ulykker eller alvorlige skader på rullende materiell, plikter infrastrukturforvalterne, eventuelt sammen med de berørte innehaverne og jernbaneforetakene: a) omgående å treffe alle nødvendige tiltak for å ivareta sikkerheten ved jernbanetrafikken, miljøet og folkehelsen, og b) å fastslå årsakene til ulykken eller den alvorlige skaden. § 2 Rullende materiell som ikke lenger kan repareres gjennom en mindre operasjon for å bli integrert i et tog og trafikkere skinnegangen på egne hjul uten å være til fare for driften, betraktes som alvorlig skadet. § 3 Ulykker og alvorlige skader skal omgående meddeles den myndighet som har godkjent det rullende materiellet for trafikk. Vedkommende myndighet kan be om at det skadde materiellet fremvises, også hvis det allerede er blitt reparert, slik at den kan forsikre seg om gyldigheten av den tildelte driftsgodkjenningen. Eventuelt kan ny driftstillatelse kreves. § 4 De kompetente myndigheter i deltakerstatene underretter Organisasjonen om årsakene til ulykker og alvorlige skader i internasjonal trafikk. Den tekniske ekspertkomiteen kan, på forespørsel fra en av deltakerstatene, undersøke årsakene til alvorlige ulykker i internasjonal trafikk med henblikk på en eventuell videreutvikling av konstruksjons- og driftsbestemmelsene for rullende materiell og annet jernbanemateriell slik de fremgår av vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU. Rules, the special conditions of admission under Article 7 § 2 or § 3 as well as the construction and operation prescriptions contained in the Annex to RID, have been complied with. Article 18 Non-compliance with the prescriptions § 1 Subject to § 2 and Article 10 § 9, letter c), the juridical consequences resulting from failure to comply with these Uniform Rules and the prescriptions of the Annexes to the APTU Uniform Rules, shall be regulated by the national law of the Contracting State of which the competent authority has granted the admission to operation, including the mles relating to conflict of laws. § 2 The consequences in civil and penal law, resulting from failure to comply with these Uniform Rules and the prescriptions of the Annexes to the APTU Uniform Rules, shall be regulated, so far as concerns the infrastructure, by the national law of the Contracting State in which the infrastructure manager has his place of business, including the mles relating to conflict of laws. Article 19 Disputes Two or more Contracting States, which have a dispute relating to the technical admission of railway vehicles and other railway material intended to be used in international traffic, may refer it to the Committee of Technical Experts if they have not succeeded in resolving it by direct negotiation. Such disputes may also be submitted, in accordance with the procedure specified in Title V of the Convention, to the Arbitration Tribunal. APTU, de særlige vilkår som er satt for en godkjenning i henhold til artikkel 7 § 2 eller § 3 samt konstruksjons og utstyrsbestemmelsene i vedlegget til RID, er overholdt. Artikkel 18 Manglende overholdelse av bestemmeisene § 1 Med forbehold for § 2 og artikkel 10 § 9 bokstav c), er de juridiske folgene av en manglende overholdelse av De enhetlige rettsregler og av bestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, regulert i nasjonal rett i den deltakerstaten hvor vedkommende myndighet har gitt driftsgodkjenning, nemnder også reglene for lovkonflikter. § 2 De sivil- og strafferettslige følgene av en manglende overholdelse av De enhetlige rettsregler og av bestemmelsene i vedleggene til De enhetlige rettsregler APTU, er for infrastrukturens del regulert i nasjonal rett i den deltakerstaten hvor infrastrukturforvalteren har sitt hovedkontor, nemnder også reglene for lovkonflikter. Artikkel 19 Tvister Oppstår det uenighet mellom to eller flere deltakerstater om teknisk godkjenning av rullende materiell og annet jernbanemateriell for bmk i internasjonal trafikk, kan uenigheten fremlegges for Den tekniske ekspertkomité dersom partene ikke kommer fram til enighet gjennom direkte forhandlinger. Slike tvister kan også reises for voldgiftsdomstolen i samsvar med den fremgangsmåten som er nevnt i del V av overenskomsten. Ot.prp. nr. 94 (2003—2004) Tilråding fra Arbeids- og administrasjonsdepartementet av 24. september 2004, godkjent i statsråd samme dag. (Regjeringen Bondevik II) Arbeids- og administrasjonsdepartementet legger med dette fram forslag til endringer i lov 5. mars 2004 nr. 11 om gjennomføring og kontroll av EØSavtalens konkurranseregler (EØS-konkurranseloven) og lov 5. mars nr. 12 om konkurranse mellom foretak og kontroll med foretakssammenslutninger (konkurranseloven). Proposisjonen bygger på departementets høringsnotat av 18. juni 2004. Kapittel 2 redegjør for bakgrunnen for og høring av forslaget til endringer i konkurranselovene. som er en følge av gjennomføringen i norsk rett av nye regler for kontroll med foretakssammenslutninger i EØS-avtalen og i Avtale mellom EFTA-statene om opprettelse av et Overvåkningsorgan og en Domstol (ODA). Kapittel 4 omtaler øvrige endringer i EØS-konkurranseloven og konkurranseloven. Kapittel 5 gjelder administrative og økonomiske konsekvenser. Kapittel 6 gir merknader til de paragrafene i konkurranselovene som er foreslått innført eller endret. 2.1 Bakgrunn Stortinget vedtok 5. mars 2004 lov nr. 11 om gjennomføring og kontroll av EØS-avtalens konkurranseregler (EØS-konkurranseloven) og lov nr. 12 om konkurranse mellom foretak og kontroll med foretakssammenslutninger (konkurranseloven). Konkurranseloven trådte i kraft 1. mai 2004. På grunn av forsinkelser med innlemmelsen av rådsforordning (EF) nr. 1/2003 i EØS-avtalen, har EØS-konkurranseloven per september 2004 ennå ikke trådt i kraft. Allerede da lovene ble vedtatt, var det klart at det ville bli behov for endringer i løpet av lovenes første leveår. Årsaken til dette var at EU vedtok en ny fusjonsforordning 20. januar 2004 (rådsforordning (EF) nr. 139/2004), som ved innlemmelse i EØS-avtalen ville kreve endringer i norsk konkurranselovgivning. Fordi det tok tid å avklare hvordan EUs fusjonsforordning skulle innlemmes i EØS-avtalen, var det ikke mulig å ta hensyn til dette nye regelverket da konkurranselovene ble vedtatt av Stortinget. Endringene, som er en følge av gjennomføringen i norsk rett av det nye fusjonsregelverket i EØS, er behandlet i proposisjonens kapittel 3. I tiden etter at lovforslagene ble vedtatt, har departementet blitt oppmerksom på at det hefter enkelte svakheter av mer teknisk karakter ved begge de vedtatte lovene. Siden lovene uansett skal endres, benytter departementet anledningen til samtidig å rette opp dette. Det er i hovedsak tale om rene redaksjonelle/tekniske endringer, men det er også enkelte endringer av innholdsmessig karakter. Disse endringsforslagene er behandlet i kapittel 4. 2.2 Høringsinstansene Departementet sendte 18. juni 2004 brev til følgende høringsinstanser: Riksadvokatembetet Riksrevisjonen Rådgivende Ingeniørers Forening Sivilombudsmannen Skatterevisorenes Forening Sparebankforeningen i Norge TONO Transportbrukernes Fellesorganisasjon Teknologibedriftenes Landsforening Verdipapirsentralen Vitusapotek Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund ØKOKRIM I brevet ble det orientert om at høringsnotat m.m. med forslag til endringer i konkurranselovene var lagt ut på departementets sider på Odin. I høringsnotatet ble nødvendige endringer som følge av ny fusjonsforordning i EU drøftet Videre behandlet notatet innholdet i den alminnelige meldeplikten, gjennomføringsforbud for minoritetserverv, overtredelsesgebyr også for sammenslutninger av foretak og enkelte rent tekniske endringer. Departementet har mottatt 37 svar. Av disse hadde åtte merknader. Merknader som knytter seg til de konkrete endringsforslagene vil bli omtalt under de respektive avsnitt i proposisjonen som merknadene berører. 2003-2004 Ot.prp. nr. EUs ministerråd vedtok 20. januar 2004 en ny forordning (rådsforordning (EF) nr. 139/2004) om kontroll med foretakssammenslutninger (fusjonsforordningen) 1 Forordningen erstatter den gjeldende forordningen for fusjonskontroll, rådsforordning (EØF) nr. 4064/89, som ble endret ved rådsforordning (EF) nr. 1310/97. Hensikten med de nye reglene er å gjøre fusjonsforordningen til et mer smidig og hensiktsmessig instrument for kontroll med foretakssammenslutninger i EU/EØS. Forordningen innebærer forholdsvis begrensede endringer i forhold til gjeldende regelverk. Som følge av EUs nye praksis med i større grad å konsolidere rettsakter, erstattes imidlertid gjeldende rettsakter med en ny forordning. Forordning (EF) nr. 139/2004 trådte i kraft i EU 1. mai 2004. Fusjonsforordningen er, med nødvendige EØStilpasninger, innlemmet i EØS-avtalen ved EØS-komiteens beslutninger nr. 78/2004 og nr. 79/2004 av 8. juni 2004. Protokoll 4 til Avtale mellom EFTA-statene om opprettelse av et Overvåkningsorgan og en Domstol (ODA), som fastsetter EFTAs overvåkningsorgans (ESAs) prosessuelle kompetanse i konkurransesaker, er endret tilsvarende ved to vedtak av 4. juni 2004 i EFTAs faste komité. Endringer av EØS-avtalen og ODA medfører en folkerettslig forpliktelse for Norge til å gjennomføre det nye regelverket i norsk rett. Norge har imidlertid i EØS-komiteens beslutning nr. 79/2004 tatt forbehold om Stortingets samtykke. Det skyldes at forordningens artikkel 13 og artikkel 22 er av en slik karakter at bestemmelsene i henhold til Grunnloven § 26 annet ledd, må gjennomføres i norsk rett ved lov. Denne beslutningen trer derfor først i kraft når de konstitusjonelle kravene i EFTA-landene er oppfylt. Det er gjennomføringen av disse bestemmelsene, ved endring av både EØS-konkurranseloven og konkurranseloven, som er behandlet i denne delen av proposisjonen. 1 Begrepene «fusjon» og «foretakssammenslutning» brukes her av praktiske årsaker om hverandre, seiv om de strengt tatt har litt forskjellig betydning. Hoveddelen av forordningen er inntatt i EØSkomiteens beslutning nr. 78/2004 som trådte i kraft 9. juni d.å. Den er gjennomført i norsk rett ved Arbeids og administrasjonsdepartementets forskrift 9. juni 2004 nr. 900 om endring av forskrift 4. desember 1992 nr. 964 om materielle konkurranseregler i EØS og forskrift 9. juni 2004 nr. 901 om endring av forskrift 4. desember 1992 nr. 966 om prosessuelle konkurranseregler i EØS m.v. Forordning (EF) nr. 139/2004, slik den er gjennomført i EØS-avtalen, setter forbud mot å gjennomføre fusjoner som i betydelig grad vil hindre effektiv konkurranse på det territorium som omfattes av EØS-avtalen eller på en vesentlig del av dette, særlig som et resultat av at en dominerende stilling skapes eller styrkes. Forordningen kommer til anvendelse på foretakssammenslutninger hvor partenes omsetning på henholdsvis verdensmarkedet og i EU eller EØS-EFTA-landene overstiger visse terskelverdien Sammenslutninger mellom foretak som har en omsetning tilsvarende eller høyere enn disse terskelverdiene, må meldes til og godkjennes av det kompetente overvåkningsorganet før de kan gjennomføres. Kommisjonen har eksklusiv kompetanse til å behandle foretakssammenslutninger som faller inn under fusjonsforordningen. For foretakssammenslutninger som bare oppfyller terskelverdiene innenfor EFTA-området, vil ESA være kompetent organ. Størrelsen på terskelverdiene gjør imidlertid at ESA, med dagens sammensetning av EØS-EFTAland, neppe vil få noen saker til behandling. EØSavtalen legger imidlertid opp til et nært samarbeid mellom overvåkningsorganene når Kommisjonen behandler fusjonssaker hvor partene også har en viss aktivitet i EØS-EFTA-området. Videre vil gjennomføring av eventuelle kontroller på EFTA-statenes territorium alltid bli gjennomført av ESA. Dette gjelder også i saker som behandles av Kommisjonen. Fusjonsforordningen fastsetter således også en klar fordeling av jurisdiksjon mellom Kommisjonen og nasjonale myndigheter. Kommisjonen har eksklusiv kompetanse til å behandle foretakssammenslutninger som faller inn under fusjonsforordningen. henhold til det nasjonale regelverket for kontroll med foretakssammenslutninger. For å sikre at en fusjon behandles av den myndighet som er best egnet, er det på bestemte vilkår åpnet for å overføre behandlingen av en sak både fra Kommisjonen til nasjonale myndigheter og fra nasjonale myndigheter til Kommisjonen. 3.2 Norske domstolers prøvelsesrett av ESAs beslutning om bevissikring 3.2.1 Bakgrunn og gjeldende rett Artikkel 13 i fusjonsforordningen fastsetter Kommisjonens kompetanse ved bevissikring i tilknytning til en sak om foretakssammenslutning. Bestemmelsen utvider Kommisjonens kompetanse noe i forhold til den tidligere fusjonsforordningen og tilpasser den til dagens behov. Dette innebærer blant annet at Kommisjonen nå kan innhente elektronisk lagret informasjon og at adgangen til å ta opp muntlige forklaringer under bevissikringen er utvidet. Artikkel 13 samordner reglene for bevissikring i fusjonskontrollen med reglene for bevissikring i saker om overtredelse av artikkel 81 og 82 EF (tilsvarende EØS-avtalen artikkel 53 og 54). En forskjell er likevel at det ved bevissikring i fusjonssaker ikke vil være adgang til å foreta bevissikring i private hjem. Artikkel 13 nr. 8 kodifiserer videre de gjeldende rammer for nasjonale domstolers rett til å prøve Kommisjonens beslutning om bevissikring. Det er opp til nasjonal rett å regulere om domstolene skal prøve Kommisjonens beslutning om å gjennomføre bevissikring hos foretak. I den grad nasjonal rett krever beslutning fra domstolene, fastlegger forordningen nå eksplisitt de nasjonale domstolenes vurderingstema. Fusjonsforordningen artikkel 13 er inntatt i ODA ved endringer i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII artikkel 13 slik at ESA har fått tilsvarende kompetanse og funksjon i EFTA-pilaren som Kommisjonen har i EU. Denne bestemmelsen i ODA regulerer således ESAs adgang til å foreta bevissikring i en sak om foretakssammenslutning. Artikkel 13 nr. 8, slik den er inntatt i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII, lyder: «EFTAs overvåkningsorgans kontrollmyndighet 8. Når det søkes om tillatelse som nevnt i nr. vilkårlige eller går for langt i forhold til kontrollens gjenstand. Når den prøver om tvangsmidlene er forholdsmessige, kan den nasjonale rettsmyndighet direkte eller gjennom vedkommende myndighet i EFTA-staten anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer om kontrollens gjenstand. Den nasjonale rettsmyndighet kan likevel verken prøve nødvendigheten av kontrollen eller kreve å få de opplysninger som finnes i EFTAs overvåkningsorgans saksdokumenter. overvåkningsorgans vedtak. Protokoll 24 til EØS-avtalen regulerer nærmere samarbeidet mellom overvåkningsorganene. EØS-konkurranseloven har i dag ingen regler som regulerer domstolenes prøvelsesrett av ESAs beslutning om kontroll i en fusjonssak. I lovens § 3 tredje og fjerde ledd er det imidlertid regler om domstolenes prøvelsesrett i saker om overtredelse av artikkel 53 eller 54 EØS. Grunnen til at det ikke er regler om prøvelsesretten i fusjonssaker, er at fusjonsforordningen ble vedtatt kort tid før Stortingets vedtak om ny EØS-konkurranselov. Da det var behov for først å avklare hvordan fusjonsforordningen skulle innlemmes i EØS-avtalen, omfattet ikke EØS-konkurranseloven § 3 de nye bestemmelsene om bevissikring i denne forordningen. Departementet foreslo i høringsnotatet å endre EØS-konkurranseloven § 3 tredje ledd slik at bestemmelsen også omfatter bevissikring i saker om kontroll med foretakssammenslutninger. Videre ble det foreslått noen språklige endringer av fjerde ledd, for å bringe ordlyden i overensstemmelse med oversettelsen av artikkel 21 i ODA protokoll 4 kapittel 11. 3.2.3 Høringsinstansenes merknader Konkurransetilsynet mener forslaget til ny § 3 fjerde ledd i EØS-konkurranseloven kan gi inntrykk av at det er adgang til å foreta bevissikring i private hjem også ved handheving av fusjonsforordningen. For å klargjøre dette i bestemmelsen foreslår Konkurransetilsynet at § 3 fjerde ledd første punktum endres til: «Ved begjæring om bevissikring etter EØS-avtalen artikkel 53 og 54 som gjelder andre lokaler ... Konkurransetilsynet påpeker at nest siste og siste punktum i § 3 tredje og fjerde ledd er identiske. Tilsynet mener det kan synes noe unødvendig å gjenta denne teksten to ganger. Konkurransetilsynet mener derfor det bør vurderes å flytte de aktuelle setningene til et nytt femte ledd med følgende ordlyd: «Retten kan ved prøving av begjæring om bevissikring etter tredje og fjerde ledd verken prøve ...» Advokatforeningen stiller i sin uttalelse spørsmål ved oversettelsen. Nærmere bestemt mener de at de engelske uttrykkene «bboks» og «records» har en videre betydning enn «bøker» og «dokumenter» som er brukt i den norske oversettelsen. Etter Advokatforeningens syn kan det stilles spørsmålstegn ved om sistnevnte omfatter opplysninger som er lagret elektronisk eller på annen papirløs måte. Advokatforeningen viser imidlertid til at ordvalget er det samme som i forskriften om prosessuelle konkurranseregler i EØS-avtalen og finner derfor at ordvalget likevel er hensiktsmessig. Handels- og Servicenæringens Hovedorganisasjon (HSH) mener at forslaget til ny § 3 kunne vært mer presis ved at det ble henvist til konkrete bestemmelser i EØS-avtalen og ikke bare «fusjonskontroll». 3.2.4 Departementets vurderinger Departementet har kommet til at innholdet i § 3 tredje og fjerde ledd i EØS-konkurranseloven blir mer oversiktlig dersom det struktureres annerledes. Det foreslås derfor å dele inn paragrafen i flere ledd. På den måten blir det klarere hva nasjonale domstoler kan prøve i hver enkelt type bevissikringsvedtak fra ESA Departementet er videre enig med Konkurransetilsynet i at det er opplysende å ta inn en henvisning til EØS-avtalen artikkel 53 og 54 i det leddet som gjelder prøvelsesretten ved bevissikring i andre lokaler, herunder private hjem, enn de som tilhører foretaket. Samtidig bør formuleringen endres til bevissikring ved mistanke om overtredelse av disse bestemmelsene, fordi artikkel 53 og 54 er materielle regler og ikke prosessuelle regler om bevissikring. Departementet har merket seg Advokatforeningens innspill vedrørende forståelsen av begrepene «bøker» og «dokumenter». Departementet ser at den umiddelbare forståelsen av ordlyden kan gi grunnlag for en antakelse om at disse begrepene ikke favner så vidt som de engelske «books» og «records». skal være det samme som i EUs terminologi. Ettersom begrepene allerede er i bruk i den nevnte prosessuelle forskriften, foreslår ikke departementet noen endring i forhold til forslaget i høringsnotatet på dette punkt. Etter dette anbefaler departementet at EØSkonkurranseloven § 3 tredje og fjerde ledd endres som foreslått i høringsnotatet, men med den presiseringen av fjerde ledd som Konkurransetilsynet har foreslått Departementet finner det hensiktsmessig med en inndeling i flere ledd. Bestemmelsen foreslås da å lyde slik: «Ved begjæring om bevissikring som gjelder adgang til lokaler, eiendommer og transportmidler som tilhører foretak eller sammenslutninger av foretak, prøver retten om EFTAs overvåkningsorgans vedtak er autentisk og at de planlagte tvangsmidlene verken er vilkårlige eller går for langt i forhold til kontrollens gjenstand. Når retten ved begjæring om bevissikring ved mistanke om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54 prøver om tvangsmidlene er forholdsmessige, kan den direkte eller gjennom Konkurransetilsynet anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer, særlig om hvilke grunner EFTAs overvåkningsorgan har til å mistenke at det føreligger en overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54, og om hvor alvorlig den antatte overtredelsen er og på hvilken måte det berørte foretaket har medvirket. Ved begjæring om bevissikring ved mistanke om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54 som gjelder andre lokaler, eiendommer og transportmidler, herunder private hjem, prøver retten om vedtaket fra EFTAs overvåkningsorgan er autentisk og at de planlagte tvangsmidlene verken er vilkårlige eller går for langt, særlig i forhold til hvor alvorlig den antatte overtredelsen er, betydningen av det ønskede bevismaterialet, det berørte foretaks medvirkning og den rimelige sannsynligheten for at bøker og forretningsdokumenter som gjelder kontrollens gjenstand, oppbevares i de lokaler det er anmodet om tillatelse for. Retten kan direkte eller gjennom Konkurransetilsynet anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer om de forhold den må ha kjennskap til for at den skal kunne prøve om de planlagte tvangsmidlene er forholdsmessige. Når retten ved begjæring om bevissikring etter EØS-avtalens bestemmelser om fusjonskontroll prøver om tvangsmidlene er forholdsmessige, kan den direkte eller gjennom Konkurransetilsynet anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer om kontrollens gjenstand. Retten kan likevel etter tredje til sjette ledd verken prøve nødvendigheten av kontrollen eller kreve å få de opplysninger som finnes i EFTAs overvåkningsorgans saksdokumentet Det er EFTA-domstolens oppgave å prøve lovligheten av vedtaket fra EFTAs overvåkningsorgan.» Som følge av at § 3 deles opp i flere ledd, må § 3 annet ledd endres slik at henvisningen blir korrekt. Departementet foreslår derfor at denne bestemmelsen endres slik: «Når tingretten prøver en begjæring om bevissikring etter konkurranseloven § 25 annet ledd, er rettens prøvelsesrett regulert av reglene i tredje til syvende ledd.» 3.3 Overføring av saker om foretakssammenslutning til overvåkningsorganene 3.3.1 Bakgrunn og gjeldende rett Som redegjort for ovenfor, fastsetter fusjonsforordningen en klar fordeling av kompetanse mellom Kommisjonen og nasjonale myndigheter. I en del tilfeller kan det likevel være behov for å overføre en sak for å sikre at den myndighet som er best egnet, kan behandle saken. Den tidligere fusjonsforordningen inneholdt allerede en viss adgang til å overføre fusjonssaker fra Kommisjonen til nasjonale myndigheter (artikkel 9) og fra nasjonale myndigheter til Kommisjonen (artikkel 22). Den nye fusjonsforordningen utvider overføringsadgangen og gjør den til et mer smidig og hensiktsmessig instrument for slik overføring. Det er videre også åpnet for at en sak kan overføres både til og fra Kommisjonen før den er meldt Det er imidlertid bare overføring etter artikkel 22 (fra nasjonale myndigheter til Kommisjonen) som krever endringer i konkurranseloven. Artikkel 22 fastsetter kriteriene for når en eller flere medlemsstater som har kompetanse etter nasjonal rett til å behandle en fusjon, kan velge å overføre en sak til behandling i Kommisjonen. Kommisjonens kompetanse i saken vil kun gjelde i forhold til den eller de overførende stater. Medlemsstater som velger å ikke overføre saken, beholder sin kompetanse i henhold til nasjonal konkurranselovgivning. Artikkel 22 nr. 2 fastsetter at når en eller flere medlemsstater anmoder Kommisjonen om å overta en sak, skal de øvrige medlemsstatene underrettes om dette. overføring er avklart. Andre medlemsstater kan da slutte seg til anmodningen om overføring innen 15 virkedagen Fristavbruddet opphører for den enkelte stat når den eventuelt har informert Kommisjonen om at den ikke vil slutte seg til en anmodning om overføring. Artikkel 22 nr. 3 fastsetter at når Kommisjonen har vedtatt å overta en sak til behandling, kan de medlemsstater som har overført saken, ikke lenger anvende sin nasjonale konkurranselovgiving på foretakssammenslutningen. Fusjonsforordningen artikkel 22 er inntatt i ODA ved endringer i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII artikkel 22 slik at ESA har fått tilsvarende kompetanse og funksjon i EFTA-pilaren som Kommisjonen har i EU. Det er også åpnet for at en sak kan overføres fra en EFTA-stat til Kommisjonen og omvendt. Reglene om dette finnes i EØS-avtalen protokoll 24 artikkel 6. I bestemmelsens tredje ledd fremgår det at en eller flere EFTA-stater kan slutte seg til en anmodning etter artikkel 22 i fusjonsforordningen fra EUs medlemsstater. Protokoll 24 artikkel 6 fastsetter tilsvarende regler som artikkel 22 i fusjonsforordningen om avbrytelse av nasjonale tidsfrister og at nasjonale fusjonsregler ikke lenger kan anvendes på saken. Konkurranseloven §§ 18 og 20 fastsetter tidsfrister for Konkurransetilsynets saksbehandling i fusjonssaker. Paragraf 20 siste ledd fastsetter regler for fristavbrytelse. Bestemmelsen dekker imidlertid ikke avbrytelse som følge av at spørsmålet om overføring til et av overvåkningsorganenes jurisdiksjon er under vurdering. Konkurranseloven § 16 fastsetter at Konkurransetilsynet skal gripe inn overfor en foretakssammenslutning dersom det finner at de materielle vilkårene for inngrep er til stede. Tilsynet kan således ikke unnlate å handheve lovens fusjonskontrollbestemmelser i en konkret sak. Dette gjelder også hvor saken eventuelt besluttes overført til et av overvåkningsorganenes jurisdiksjon i henhold til EØS-avtalens protokoll 24 artikkel 6 eller ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII artikkel 22. 3.3.2 Høringsnotatet Bestemmelsen i artikkel 22 nr. 2 om fristavbrytelse og bestemmelsen i artikkel 22 nr. konkurranselovens bestemmelser om fusjonskontroll er tatt inn i EØS-avtalen. I høringsnotatet skrev departementet at gjennomføring av bestemmelsene i norsk rett medfører at konkurranseloven må endres. I tillegg til de endringer som følger direkte av at den nye fusjonsforordningen inntas i EØS-avtalen, mente departementet også at det ville være hensiktsmessig å innta en generell avgrensning i konkurranseloven i forhold til fusjonskontrollbestemmelsene i EØS. Nasjonal konkurranselovgiving kommer som nevnt ikke til anvendelse på foretakssammenslutninger som faller inn under fusjonsforordningens virkeområde. Departementet skrev i høringsnotatet at denne avgrensningen av konkurranselovens virkeområde allerede følger av lov 27. november 1992 nr. 109 om gjennomføring i norsk rett av hoveddelen i Avtale om Det europeiske økonomiske samarbeidsområde (EØS) m.v. (EØS-loven) § 2. Av hensyn til behovet for å gjøre bestemmelsen om lovens rekkevidde lett tilgjengelig, foreslo departementet likevel at dette bør fremgå direkte av konkurranseloven. Det faktum at konkurranseloven § 15 allerede har en liknende bestemmelse om avgrensninger av konkurranseloven i forhold til artikkel 53 og 54 EØS, tilsa også etter departementets mening at det burde inntas en bestemmelse om forholdet til fusjonsregelverket i EØS. Departementet foreslo derfor en generell bestemmelse vedrørende rekkevidden av nasjonale fusjonskontrollbestemmelser i en ny § 21a i konkurranseloven. Forslaget lød slik: «Reglene i dette kapittel gjelder med de begrensninger som følger av EØS-avtalens bestemmelser om tilsyn med foretakssammenslutninger. EØS-avtalens bestemmelser om tilsyn med foretakssammenslutninger er EØS-avtalen artikkel 57, protokoll 21 og 24 samt vedlegg XIV til EØS-avtalen og ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII og XIV.» I høringsnotatet skrev departementet at denne bestemmelsen også ville dekke behovet for endring av §§ 16 og 20 i konkurranseloven som følge av gjennomføringen av artikkel 22 i fusjonsforordningen i norsk rett. 3.3.3 Høringsinstansenes merknader Konkurransetilsynet foreslår en språklig endring i § 21a første ledd (endring i kursiv): «Reglene i dette kapittel gjelder med de begrensninger som følger av EØS-avtalens regler om tilsyn med foretakssammenslutninger.» Annet ledd i § 21a henviser til relevante folkerettslige tekster. alternativ ville være å vise til hvor reglene er gjennomført i norsk rett Et annet alternativ er å kun vise til de enkeltbestemmelser som vil kunne begrense anvendelsen av konkurranseloven kapittel 4. Uavhengig av hvilken løsning som foretrekkes, stiller tilsynet seg tvilende til om det er behov for annet ledd i det hele tatt. Første ledd bør være tilstrekkelig, eventuelt med en henvisning til den sentrale bestemmelsen, for eksempel slik: «Reglene i dette kapittel gjelder med de begrensninger som følger av EØS-avtalens regler om tilsyn med foretakssammenslutninger, jf. særlig EØS-avtalen artikkel 57.» Advokatforeningen mener at behovet for en adgang til å henvise saker fra Konkurransetilsynet til Kommisjonen, synes å være begrenset. Advokatforeningen viser til høringsnotatet hvor det fremgår at adgangen til å overføre en sak fra nasjonale konkurransemyndigheter i et EFTA-land til ESA aldri har vært benyttet. På denne bakgrunn ønsker Advokatforeningen en presisering av i hvilke typer saker en overføring til Kommisjonen eventuelt skulle skje, herunder om Konkurransetilsynet som hovedregel eller bare unntaksvis skal vurdere om en meldt foretakssammenslutning bør henvises til Kommisjonen. Advokatforeningen skriver også i sin høringsuttalelse at dersom Konkurransetilsynet skal gis en alminnelig adgang til å henvise foretakssammenslutninger til Kommisjonen, bør det av hensyn til foretakenes forutberegnlighet klargjøres i loven hvilke saksbehandlingsregler og frister som gjelder for Konkurransetilsynets behandling av saken før henvisning skjer. Videre mener foreningen det også bør klargjøres i loven eller forarbeidene hvilke rettigheter de involverte foretakene har i forbindelse med Konkurransetilsynets vurdering av spørsmålet om henvisning, herunder hvilken rett foretakene skal ha til kontradiksjon om henvisningsspørsmålet før Konkurransetilsynet avgjør om en sak skal henvises eller ikke. Advokatforeningen legger til grunn at departementet har vurdert det som forenlig med Grunnloven § 93 at EØS-avtalen etter gjennomføringen av EØS-komiteens beslutning nr. 79/2004 nå åpner for henvisning av saker til Kommisjonen. 3.3.4 Departementets vurderinger Som det er redegjort for i punkt 3.3.1, innebærer innlemmelsen av artikkel 22 nr. 2 i fusjonsforordningen om fristavbrytelse i EØS-avtalen og ODA, at det er nødvendig å sikre at denne bestemmelsen går foran de norske reglene om tidsfrister i konkurranseloven §§ 18 og 20. Tilsvarende innebærer artikkel 22 nr. 3 i fusjonsforordningen at det er nødvendig å sikre at Konkurransetilsynet ikke anvender konkurranselovens fusjonsregler på foretakssammenslutninger som er overført til et av overvåkningsorganene. I høringsnotatet foreslo departementet at dette mest hensiktsmessig kunne gjøres ved å innføre en ny bestemmelse i konkurranseloven der det uttrykkelig blir sagt at fusjonsreglene i konkurranseloven gjelder med de begrensninger som følger av EØS-avtalens og ODAs bestemmelser om tilsyn med foretakssammenslutninger. Av høringsnotatet går det imidlertid ikke klart frem at forslaget til endring i konkurranseloven skulle gjelde med de begrensinger som følger av regler som tjener til å gjennomføre EØS-avtalens og ODAs bestemmelser om foretakssammenslutninger i norsk rett. Etter EØS-avtalen protokoll 35 er det ikke EØS-avtalens regler som sådan som skal ha forrang, men «gjennomførte EØS-regler» - det vil si de nasjonale rettsregler som gjennomfører EØS-avtalen i intern rett. Etter forslaget til § 21a i høringsnotatet ville EØS-avtalens og ODAs regler om foretakssammenslutninger få en form for direkte virkning i Norge. Dette ville i så fall være i strid med forutsetningene ved inngåelsen av EØS-avtalen og norsk intern rett på området. Departementet foreslår derfor å endre § 21a slik at det går klart frem at konkurranseloven bare står tilbake for EØS-/ODA-regler som er gjennomført i norsk rett. Det kan tilføyes at bestemmelsen vil ha selvstendig betydning ved siden av EØS-loven § 2, siden sistnevnte ikke gir forskrifter som tjener til å oppfylle Norges forpliktelser etter avtalen forrang foran eldre lover. Forskriftene som gjennomfører endringene i ODA er nyere enn konkurranseloven. Videre omtalte høringsnotatet bare gjennomføringen av bestemmelsen i ODA om overføring til ESA Denne er, som nevnt i høringsnotatet, inntatt i den prosessuelle forskriften om konkurranseregler i EØS. Det følger av det som er sagt om direkte virkning i foregående avsnitt, at bestemmelsen i EØS-avtalen protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 om overføring til Kommisjonen må gjennomføres i norsk rett. Departementet har vurdert hvor det er mest hensiktsmessig å innta en slik bestemmelse. EØS-konkurranseloven er etter departementets oppfatning mest nærliggende. På denne bakgrunn foreslår departementet følgende inntatt som ny § 7a i EØS-konkurranseloven: «Overføring av saker om foretakssammenslutninger til Kommisjonen Konkurransetilsynet kan overføre en foretakssammenslutning til Kommisjonen etter reglene i EØS-avtalen protokoll 24.» Når det gjelder Advokatforeningens ønske om en nærmere begrunnelse for behovet for en overføringsadgang fra Norge til Kommisjonen, vil departementet vise til at overføringsreglene har til hensikt å motvirke uheldige utslag av de firkantede reglene om omsetningsterskler som avgjør om en sak skal behandles av Kommisjonen/ESA eller av nasjonale myndigheter. Overføring til Kommisjonen vil kunne være aktuelt der en foretakssammenslutning som ligger under terskelverdiene, er meldepliktig i flere EU-land. I slike tilfeller vil foretakene, de nasjonale konkurransemyndighetene og Kommisjonen normalt være enige om at en overføring er hensiktsmessig. I stedet for flere separate prosesser, blir saken avgjort av én myndighet, Kommisjonen. Det er dette som ofte omtales som «one-stop-shop» prinsippet. Slik fusjonsforordningen artikkel 22 er inntatt i EØS-avtalen protokoll 24, vil EØS-EFTA-landene kunne slutte seg til en slik overføring på EU-siden. Regien sikrer altså at nevnte prinsipp gjelder i hele EØS-området I fråvær av en slik regel måtte norske konkurransemyndigheter ha behandlet «sin» del av saken parallelt med Kommisjonen. Overføring til Kommisjonen hvor saken bare er meldepliktig i Norge, er ikke mulig og heller ikke ønskelig. Følgelig vil Konkurransetilsynet bare vurdere overføring til Kommisjonen når tilsynet har til behandling en sak som vurderes overført til Kommisjonen av en eller flere medlemsstaten I EFTA-pilaren har det som nevnt i punkt 3.3.1, også tidligere vært en adgang for EFTA-statene til å overføre en foretakssammenslutning til ESA Årsaken til at det ikke har forekommet noen overføringer fra Norge til ESA etter denne ordningen, er at det ikke har vært noen saker hvor en slik overføring har fremstått som hensiktsmessig. Det vil bare være aktuelt dersom en foretakssammenslutning har konkurransemessige virkninger i både Island og Norge, men samtidig er under terskelverdiene i EFTA Advokatforeningen etterlyser saksbehandlingsregler ved overføring av foretakssammenslutninger til Kommisjonen, herunder regler om hvilke frister som gjelder og hvilken rett partene har til kontradiksjon mv. EØS-avtalen protokoll 24 inneholder saksbehandlingsreglene for slike overføringer. Protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 innholder imidlertid ikke seiv spesifikke tidsfrister for de nasjonale konkurransemyndighetenes saksbehandling. Siden Konkurransetilsynet bare kan slutte seg til en overføring av en foretakssammenslutning til Kommisjonen fra en eller flere EU-medlemsstater, vil tilsynets tidsfrister reelt sett bli styrt av fristene i fusjonsforordningen. Etter denne har en medlemsstat 15 virkedager på å slutte seg til en anmodning om overføring etter at den er blitt informert av Kommisjonen om denne. Av protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 tredje ledd jf. artikkel 13 i samme protokoll følger det uttrykkelig at de nasjonale tidsfristene avbrytes i perioden fra ESA har mottatt en kopi av en anmodning om overføring, og til det er besluttet hvilken myndighet som skal behandle foretakssammenslutningen. Dersom tilsynet meddeler at det ikke ønsker å slutte seg til en overføring, opphører fristavbrytelsen for tilsynets del. Departementet anser spørsmålet om overføring som et rent prosessuelt anliggende, og ikke et enkeltvedtak. Forvaltningslovens regler om enkeltvedtak - nemnder reglene om klage - kommer derfor ikke til anvendelse. Departementet vil imidlertid understreke at en slik overføring normalt vil foregå i samforstand med partene i saken, og at Konkurransetilsynet vil lytte til partenes eventuelle argumenter for og mot en overføring. Videre følger det av fusjonsforordningen artikkel 22 at både Kommisjonen og medlemslandene plikter å informere partene om utviklingen i saken, se for eksempel artikkel 22 nr. 2 første og tredje ledd. Det samme vil gjelde for konkurransemyndighetene i EØS, jf. EØS-avtalen protokoll 24. Advokatforeningen reiser spørsmål om forholdet til Grunnloven § 93. Departementet har vurdert spørsmålet i forbindelse med arbeidet med EØS komiteens beslutning nr. 79/2004, og kom til at en slik begrenset adgang til å overføre kompetanse i enkeltsaker er uproblematisk i forhold til Grunnloven § 93. Etter artikkel 57 i EØS-avtalen skal Kommisjonen føre tilsyn med foretakssammenslutninger som kommer inn under fusjonsforordningen. skal føre tilsyn med andre foretakssammenslutninger som oppfyller de terskelverdier som er fastsatt i vedlegg XIV til EØS-avtalen. Overvåkningsorganenes kompetanse til å behandle slike saker er således uttrykkelig fastsatt i hoveddelen av EØS-avtalen og gjort til norsk rett gjennom lov 27. november nr. 109 om gjennomføring i norsk rett av hoveddelen i avtale om Det europeiske økonomiske samarbeidsområde (EØS) m.v. (EØS-loven). De foretakssammenslutninger som overføres til Kommisjonen eller ESA etter reglene i protokoll 24 (EØS) artikkel 6 eller ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII artikkel 22, er i utgangspunktet ikke underlagt overvåkningsorganenes kompetanse. Etter ordlyden i artikkel 57 EØS kan det reises tvil om Kommisjonen og ESA gjennom denne bestemmelsen har kompetanse til å handheve saker overfor foretak i Norge om foretakssammenslutninger som faller utenfor fusjonsforordningen og under terskelverdiene i vedlegg XIV til EØS-avtalen. Når bestemmelsen i den prosessuelle forskriften om konkurranseregler i EØS som gjennomfører ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII artikkel 22 trer i kraft, vil det ikke være tvil om at ESA har kompetanse til å behandle slike foretakssammenslutninger. Forslaget til ny § 7a i EØS-konkurranseloven vil innebære at slike saker kan overføres til behandling i Kommisjonen og at Kommisjonen i så fall skal anvende reglene i fusjonsforordningen. På denne bakgrunn vil departementet foreslå følgende ny § 21a i konkurranseloven: «Forholdet til EØS-konkurranseloven Reglene i dette kapittel gjelder med de begrensninger som følger av EØS-konkurranseloven § 7a og forskrifter gitt i medhold av EØS-konkurranseloven.» I høringsnotatet foreslo departementet at annet ledd i den nye bestemmelsen skulle inneholde en presis henvisning til hvilke bestemmelser i EØS-avtalen og ODA som skulle ha forrang for de norske fusjonsreglene. Med det nye forslaget, er dette ikke aktuelt. Departementet foreslår derfor at en slik presis henvisning ikke tas inn i bestemmelsen. I dette kapitlet behandles endringer i EØS-konkurranseloven og konkurranseloven som ikke er initiert av EUs nye fusjonsregelverk. Endringene er nødvendige for å samordne begrepsbruken og for å rette opp enkelte skrivefeil. Det er også foreslått noen justeringer i reglene om innholdet av den alminnelige meldeplikten ved foretakssammenslutninger, og det er foreslått en presisering i forbindelse med gjennomføringsforbudet. 4.1 Innholdet i den alminnelige meldingen 4.1.1 Høringsnotatet Departementet skrev i høringsnotatet at kravene til meldingens innehold i konkurranseloven § 18 annet ledd, ikke gir en korrekt beskrivelse av den informasjonen Konkurransetilsynet faktisk har behov for i konkurranseanalysen. Dette skyldes blant annet at mens man i bokstav b har bedt om en beskrivelse av «de involverte foretakene og foretak i samme konsern», taler man i bokstavene c, d og e bare om de «involverte foretakene» - og nevner ikke foretak i samme konsern. Dette skyldes en ren inkurie. I den konkurransemessige analysen er det den samlede posisjonen til hele den nye enheten som er relevant - herunder foretak i samme konsern. Dersom for eksempel selskap A erverver kontroll over selskap B gjennom sitt datterselskap C, er det bare B og C som er «involverte foretak», men i den konkurransemessige analysen er det like viktig å se på aktivitetene til resten av det konsernet som C er en del av. Dersom selskap B kun er et datterselskap i konsernet D, er ikke de resterende deiene av D en del av den nye enheten, og følgelig er det ikke behov for opplysninger om markeder m.m. hvor D er aktiv. Av denne grunn foreslo departementet at § 18 annet ledd skulle endres slik at det går klart frem at det er opplysninger om hele den nye enheten som etterspørres, herunder alle selskap i samme konsern som de direkte involverte foretak. krav til partene om å opplyse hva slags foretakssammenslutning det er tale om. De fleste som melder en foretakssammenslutning vil nok uansett opplyse om dette, og dersom meldingen leveres elektronisk gjennom Altlnn, vil melderen bli spurt om dette i punkt 3 i skjemaet. Departementet mente likevel at det ville være en fordel at det uttrykkelig fremgår av loven at det skal opplyses om foretakssammenslutningens art. Departementet skrev også at det normalt vil være tilstrekkelig å opplyse om at det dreier seg om en fusjon eller et oppkjøp. Ved mer kompliserte transaksjoner kan det være behov for mer detaljert informasjon, for eksempel ved opprettelse av fellesforetak eller lignende. Departementet foreslo derfor i høringsnotatet at det i § 18 annet ledd inntas en ny bokstav b hvor det bes om opplysninger om foretakssammenslutningens art. Ifølge § 18 annet ledd bokstav d skal meldingen inneholde navn på de involverte foretakenes fem viktigste konkurrenter, kunder og leverandøren Departementet påpekte at bestemmelsen er blitt noe upresis i forhold til intensjonen, som var at foretakene skulle angi sine fem viktigste konkurrenter, kunder og leverandører i alle markedene beskrevet under bokstav c. Slik det nå står, kan det tolkes dit hen at foretakene kan nøye seg med å oppgi sine fem viktigste konkurrenter totalt, og ikke i hvert enkelt marked. Departementet foreslo derfor i høringsnotatet å endre bestemmelsen slik at det fremgår klart at opplysninger om kunder m.m. gjelder for alle markeder hvor de involverte foretakene har en samlet markedsandel på over 20 prosent. Etter § 18 annet ledd bokstav e skal årsberetningen for de involverte foretakene legges ved meldingen. Departementet foreslo i høringsnotatet å endre bestemmelsen slik at den også omfattet årsregnskapet Departementet mente at informasjon om sentrale punkter i årsregnskapet ville være av minst like stor interesse som årsberetningen. Departementet ønsket også å presisere i loven at dersom årsregnskapet eller årsberetningen allerede er offentlig tilgjengelig, er det ikke nødvendig å vedlegge disse. 4.1.2 Høringsinstansene Finansnæringens Hovedorganisasjon (FNH) viser til at de i forbindelse med høringen av meldepliktforskriften understreket at den alminnelige meldingen måtte være så lettfattelig som mulig. FNH påpeker at et krav om å beskrive foretakssammenslutningens art er en materiell utvidelse av meldepliktens innhold, men FNH sier seg enig med departementet i at dette er opplysninger som foretakene uansett ville ha gitt, og at det vil være en relativt enkel sak å skrive inn i meldingen, Konkurransetilsynet synes de foreslåtte endringene i konkurranseloven § 18 annet ledd er hensiktsmessige og klargjørende. Advokatforeningen mener forslaget om å endre § 18 slik at melderen må opplyse om foretakssammenslutningens art, er hensiktsmessig. Det samme gjelder presiseringen om at partene skal pålegges å sende inn årsregnskap i den grad dette ikke er offentlig tilgjengelig, og ikke bare årsberetning som i dag. Advokatforeningen finner at forslaget til endring vedrørende «involverte foretak» i utgangspunktet synes hensiktsmessig. Foreningen viser til at Konkurransetilsynet åpenbart har behov for informasjon om hele de involverte konserners virksomhet for å kunne vurdere de konkurransemessige virkninger av en foretakssammenslutning. Advokatforeningen mener imidlertid at bestemmelsen er uheldig utformet, siden den ikke skiller mellom «foretak i samme konsern» på kjøpersiden, som åpenbart må tas med i Konkurransetilsynets vurdering, og «foretak i samme konsern» på selgersiden, som ved vurderingen av et oppkjøp vil være irrelevant for Konkurransetilsynets vurdering. Advokatforeningen mener derfor at det bør inntas en presisering i meldeforskriften (forskrift 28. april 2004 nr. 673 om melding av foretakssammenslutning mv.) hvorav det klart fremgår at melderen ikke plikter å gi opplysninger vedrørende «foretak i samme konsern» som det ervervende foretak. Advokatforeningen finner departementets forslag om å presisere i § 18 annet ledd bokstav d at opplysningene om kunder, konkurrenter og leverandører kun skal oppgis for de markeder der partene har en overlappende markedsandel på over 20 prosent, hensiktsmessig. Etter Advokatforeningens syn vil endringen av § 18 annet ledd bokstav d medføre at Konkurransetilsynet vil få mer av den informasjon det trenger, og mindre av den informasjonen det ikke trenger. Advokatforeningen mener det kan være grunn til at kravet til alminnelig melding i § 18 annet ledd presiseres ytterligere på fire andre punkter. For det første mener foreningen at plikten til å beskrive berørte markeder også bør omfatte berørte vertikale relasjoner. Advokatforeningen skriver at de i utgangspunktet er enig med departementet i at kravene til den alminnelige meldingen bør være så lite omfattende som mulig. Advokatforeningen stiller imidlertid spørsmål ved at verken konkurranseloven eller meldeforskriften pålegger melderen å gi informasjon om vertikale relasjoner mellom de involverte foretak. Dette er etter Advokatforeningens syn informasjon Konkurransetilsynet trenger for å få full oversikt over de konkurransemessige virkninger av en foretakssammenslutning, og som derfor bør etterspørres i den alminnelige meldingen. Advokatforeningen viser til at de i sin høringsuttalelse vedrørende forslaget til forskrift om melding av foretakssammenslutninger under konkurranseloven § 18 avgitt i april i år, anbefalte at plikten til å beskrive de berørte markeder i alminnelig melding også burde omfatte vertikale relasjoner mellom de involverte foretak. Advokatforeningen mener dette nå bør innarbeides, siden § 18 uansett er under revisjon. For det andre mener Advokatforeningen det kan være grunn til å ta inn en ytterligere presisering av § 18 annet ledd bokstav c. Denne bestemmelsen pålegger melderen å beskrive markeder hvor de involverte foretak (og heretter de øvrige foretak i samme konsern) har en samlet markedsandel på mer enn 20 prosent. Advokatforeningen viser til at Konkurransetilsynet tolker denne bestemmelsen slik at det kun er markeder som berøres av foretakssammenslutningen som skal beskrives, det vil si markedet hvor størrelsen på markedsandelen endres som fiølge av foretakssammenslutningen (jf. teksten i skjemaet for alminnelig melding punkt 7, samt Konkurransetilsynets retningslinjer). Advokatforeningen mener Konkurransetilsynets tolkning fremstår som fornuftig. Foreningen viser til at det kan tenkes tilfeller hvor partene i en foretakssammenslutning har overlappende markedsandeler på over 20 prosent også på andre markeder enn det foretakssammenslutningen gjelder. Slik loven i dag er utformet, skal det ved alminnelig melding også gjøres rede for disse markedene. Disse opplysningene kan etter Advokatforeningens oppfatning ikke ha annet enn svært beskjeden betydning for Konkurransetilsynets vurdering av foretakssammenslutningen. Advokatforeningen foreslår på denne bakgrunn at det tas inn en presisering i § 18 annet ledd bokstav c om at det kun er de markeder som berøres av foretakssammenslutningen som skal beskrives i den alminnelige meldingen. norske markeder eller markeder som Norge er en del av. Foreningen viser til at i praksis vil enkelte foretakssammenslutninger mellom utenlandske foretak være meldepliktige etter konkurranseloven. I slike saker, skriver Advokatforeningen, kan det godt tenkes at foretakssammenslutningen bare har virkning på konkurransen på markeder utenfor Norge, det vil si at partenes virksomhet i Norge ikke overlapper. Slike foretakssammenslutninger vil ikke kunne medføre noen vesentlig begrensning av konkurransen i Norge. Konkurransetilsynet vil derfor normalt ikke ha kompetanse til å gjøre inngrep mot slike foretakssammenslutninger i det hele tatt Plikten til å redegjøre for markeder som berøres av foretakssammenslutningen bør etter Advokatforeningens oppfatning derfor bare omfatte markeder i Norge eller markeder som Norge er en del av. På denne bakgrunn foreslår Advokatforeningen at det i § 18 bokstav c inntas følgende presisering: «c) beskrivelse av markeder i Norge, eller som Norge er en del av, som berøres av foretakssammenslutningen, og hvor de involverte foretak og foretak i samme konsern har en markedsandel på over 20 prosent,» Endelig foreslår Advokatforeningen at det lovfestes en rett for tilsynet til å lempe kravene til alminnelig melding. Advokatforeningen mener at i praksis vil det ofte oppstå spørsmål om adgang til lempning av kravene til alminnelig melding. Det vises til at Konkurransetilsynet i flere enkeltsaker, etter forutgående dialog om dette, har akseptert en alminnelig melding som fullstendig til tross for at melderen ikke har oppgitt navn på for eksempel viktige kunder. Det vil kunne oppstå situasjoner hvor de opplysninger man plikter å gi, ikke finnes i virkeligheten. Advokatforeningen nevner som eksempel at to dagligvarebutikker eller andre foretak som selger varer eller tjenester til forbrukere, fusjonerer. I et slikt tilfelle vil det ikke være mulig (eller interessant) å oppstille en liste over foretakenes «fem viktigste kunder». Et annet eksempel er fusjon mellom to foretak som selger egenproduserte tjenester. I slike tilfeller vil foretakenes «fem viktigste leverandører» kunne være leverandører av elektrisitet og kontorrekvisita. I disse tilfellene vil det være ressursbesparende for både partene og Konkurransetilsynet at partene fritas for plikten til å samle inn og oppgi disse opplysningene. Advokatforeningen viser til at Konkurransetilsynet i meldeforskriften § 5 er gitt hjemmel til å lempe kravene til innhold i fullstendig melding i enkeltsaker. en tilsvarende hjemmel til å lempe kravene til alminnelig melding. Handels og Servicenæringens Hovedorganisasjon (HSH) mener at ny § 18 annet ledd bokstav d utvider meldeplikten og vil medføre et omfattende merarbeid for selskap som skal sende melding til Konkurransetilsynet Videre er HSH negativ til et utvidet dokumentasjonskrav ved at det er foreslått i bokstav f at foretakene skal legge årsregnskap ved meldingen. 4.1.3 Departementets vurdering Departementet konstaterer at de høringsinstansene som har uttalt seg om endringene av kravene til alminnelig melding, i hovedsak slutter seg til endringsforslagene. Advokatforeningen har påpekt at etter departementets forslag skal meldingen også inneholde opplysninger om «foretak i samme konsern» på selgersiden - opplysninger som normalt er av liten relevans for den konkurransemessige vurderingen. Departementet er enig med Advokatforeningen i at bestemmelsen kan forstås dit hen. Det fremgår riktignok av høringsnotatet at informasjon om andre foretak i samme konsern som det ervervede foretak ikke er relevant, men det bør uansett komme klarere frem i loven. Departementet foreslår derfor at det i § 18 annet ledd tas inn et nytt siste punktum der det gjøres klart at det i den alminnelige meldingen bare skal gis informasjon om foretak i samme konsern som det foretaket som overtar kontroll. Dersom det overtatte foretaket seiv er morselskap i et konsern, skal det gis opplysninger om foretakene i dette konsernet. Videre vil departementet som i horingen, og med støtte fra høringsinstansene, foreslå at det tas inn ny bokstav b i § 18 annet ledd første punktum som utrykkelig presiserer at det skal opplyses om foretakssammenslutningens art. Dette medfører at nåværende § 18 annet ledd bokstav b blir ny bokstav c i § 18 annet ledd første punktum. Advokatforeningen har også foreslått å presisere at det kun skal gis informasjon om markeder som berøres av foretakssammenslutningen, det vil si de markeder hvor markedsandelene endres som følge av foretakssammenslutningen. Departementet er enig i at det er berørte markeder i denne forstand som er av interesse på det horisontale plan, jf. også Konkurransetilsynets praktisering av bestemmelsen. over 20 prosent. Bestemmelsen erstatter gjeldende bokstav c. Advokatforeningen har videre anbefalt å inkludere informasjon om vertikale relasjoner i den alminnelige meldingen. Departementet er enig i at foretakssammenslutninger som fører til vertikal integrasjon eller tette vertikale forbindelser mellom foretak kan ha skadelige konkurransemessige virkninger som det kan være grunn til å gripe inn mot. Det er imidlertid vanskelig generelt å angi hvilke karakteristika ved foretakene og markedene som må være oppfylt for at en foretakssammenslutning skal ha slike virkninger. Det vil derfor også være vanskelig å utforme en meldeplikt som fanger opp slike foretakssammenslutninger på en måte som både er enkel og treffsikker. Departementet vil derfor ikke foreslå å endre meldeplikten på dette punkt nå, men vil eventuelt komme tilbake til spørsmålet når Konkurransetilsynet har fått mer erfaring med meldeplikten. Departementet foreslår, som i høringsnotatet, en presisering i ny bokstav e i § 18 annet ledd første punktum, slik at det utrykkelig fremkommer at foretakene må oppgi navn på de fem viktigste konkurrenter, kunder og leverandører i hvert av markedene som nevnt i ny bokstav d. Videre foreslår departementet at det i ny bokstav f i § 18 annet ledd første punktum tas inn at også årsregnskapet skal legges ved meldingen i tillegg til årsberetningen. Bestemmelsen erstatter gjeldende bokstav e. Departementet er videre enig i Advokatforeningens forslag om at informasjonen i alminnelig melding skal gjelde de norske markedene eller markeder som Norge er en del av. Departementet foreslår derfor å innta en presisering i § 18 annet ledd som bygger på Advokatforeningens forslag. HSH er som nevnt kritisk til at omfanget av meldeplikten utvides ved at foretakene etter ny bokstav d må beskrive markeder der foretak i samme konsern som kjøperselskapet som følge av sammenslutningen får en markedsandel over 20 prosent. Omfanget av meldeplikten var uklar på dette punktet, men det er klart at Konkurransetilsynet har behov for denne type opplysninger for å vurdere om foretakssammenslutningen kan ha konkurransemessig skadelige virkninger. Dersom foretakene ikke gir disse opplysningene i den alminnelige meldingen, må tilsynet gi pålegg om dette i de tilfellene der kjøperselskapet er en del av et konsern. Det vil derfor ikke innebære noen vesentlig økt ressursbruk for foretakene at informasjonsplikten presiseres. alminnelig melding er sendt og tilsynet ber om tilleggsopplysninger. Heller ikke kravet om å sende inn årsregnskap, som HSH er negativ til, kan oppfattes som særlig ressurskrevende. Dette er opplysninger som foretakene har, og det er etter bokstav f ikke nødvendig å sende inn regnskapet dersom dette allerede er offentlig tilgjengelig. På denne bakgrunn vil departementet foreslå følgende ordlyd i § 18 annet ledd: «Meldingen skal inneholde a) navn og adresse på partene i fusjonen eller den eller de som overtar kontroll, b) opplysninger om foretakssammenslutningens art, c) beskrivelse av de involverte foretakene og foretak i samme konsern, d) beskrivelse av markeder i Norge, eller som Norge er en del av, hvor de involverte foretakene og foretak i samme konsern får en markedsandel på over 20 prosent som følge av foretakssammenslutningen, e) navn på de fem viktigste konkurrenter, kunder og leverandører i hvert av markedene beskrevet under bokstav d, og f) årsberetning og årsregnskap for de involverte foretakene og foretak i samme konsern, dersom disse ikke er offentlig tilgjengelige. Ved erverv av kontroll skal det bare gis opplysninger om foretak i samme konsern som det eller de foretakene som overtar kontroll.» Departementet har også vurdert Advokatforeningens forslag om å gi Konkurransetilsynet hjemmel til å lempe kravene til alminnelig melding. Advokatforeningens argumentasjon viser at det kan være vanskelig å oppfylle meldeplikten i gitte situasjonen Dette er uheldig siden brudd på meldeplikten er sanksjonert med straff. I praksis vil imidlertid ikke tilsynet forfølge en melding som er mangelfull av de grunner Advokatforeningen nevner, men det kan likevel være übehagelig for foretakene å «bryte» loven på denne måten. Departementet er derfor enig i at tilsynet bør få hjemmel til å lempe kravene til alminnelig melding, på samme måte som tilsynet kan lempe kravene til fullstendig melding. I motsetning til Advokatforeningen mener imidlertid departementet at dette bør stå i loven ettersom kravene til meldingens innhold er inntatt der, og foreslår en bestemmelse om dette i et nytt sjette ledd i § 18, slik: «Konkurransetilsynet kan i den enkelte sak lempe kravene til alminnelig melding. 4.2 Gjennomføringsforbud også for minoritetserverv 4.2.1 Høringsnotatet Departementet pekte i høringsnotatet på at det etter ordlyden i konkurranseloven § 19 kan se ut til at gjennomføringsforbudet bare skal gjelde for foretakssammenslutninger, slik disse er definert i § 17. Det vil da ikke gjelde et gjennomføringsforbud for erverv etter konkurranseloven § 16 annet ledd, det vil si for såkalte minoritetserverv, i perioden på 25 dager etter at Konkurransetilsynet har mottatt fullstendig melding («fase I»). Departementet viste til at dette ikke er i overensstemmelse med intensjonene med bestemmelsen. Det var meningen at også minoritetserverv skulle omfattes av gjennomføringsforbudet. De alminnelige merknadene i proposisjonen forutsetter at også minoritetserverv skal omfattes. Dette fulgte etter departementets oppfatning blant annet av omtalen av de hensyn som begrunner gjennomføringsforbud i perioden hvor Konkurransetilsynet vurderer en fullstendig melding. Disse hensyn gjør seg gjeldende både for foretakssammenslutninger og erverv av andeler som ikke fører til kontroll. Departementet foreslo på bakgrunn av dette at § 19 første ledd endres slik at bestemmelsen blir lydende: «Foretakssammenslutninger og erverv som omfattes av reglene i § 18 tredje eller fjerde ledd, må ikke gjennomføres så lenge Konkurransetilsynet behandler saken etter § 20 annet ledd første punktum. For foretakssammenslutninger og erverv som pålegges meldeplikt etter § 18 tredje ledd, gjelder gjennomføringsforbudet fra partene har mottatt pålegg om melding. For foretakssammenslutninger og erverv som meldes frivillig etter § 18 fjerde ledd, gjelder gjennomføringsforbudet fra det tidspunkt fullstendig melding er gitt» 4.2.2 Høringsinstansene Advokatforeningen er ikke enig med departementet i at forarbeidene klart kan leses dit hen at minoritetserverv er omfattet av gjennomføringsforbudet. Advokatforeningen mener at det uansett er vanskelig å se behovet for et automatisk gjennomføringsforbud for minoritetserverv i fase I, da begrunnelsen for Konkurransetilsynets adgang til å gripe inn mot minoritetserverv er at slike erverv kan redusere kjøperens incentiver til å konkurrere. det konkurranseloven § 10 om alminnelige forbud mot konkurransebegrensende samarbeid allerede gjør. Advokatforeningen synes for øvrig det er vanskelig å se hvordan en kjøper av en minoritetspost kan benytte disse eierandelene til skade for konkurransen mens tilsynets saksbehandling pågår. Erverv av kontroll kan gi grunnlag for endringer i målselskapets styre med mer, og derigjennom i målselskapets opptreden i markedet Erverv av minoritetsposter gir derimot først og fremst erververen rett til å utnytte selskapslovgivningens beskyttelsesregler for minoritetseiere. Advokatforeningen mener videre at et automatisk gjennomføringsforbud ved fullstendig melding av minoritetserverv vil kunne ha store negative konsekvenser for kjøperen, da en suspensjon av eierbeføyelsene for eksempel kan medføre at minoritetsaksjonærens eierrettigheter begrenses ved en emisjon mens forbudet består, en prosess han ikke kan påvirke all den tid han er avskåret fra å benytte sine eierbeføyelser til å forsvare sine interesser på generalforsamlingen. Advokatforeningen stiller seg på denne bakgrunn kritisk til departementets forslag hva gjelder endringer i § 19 første ledd. Dersom det i unntakstilfeller skulle oppstå risiko for konkurransebegrensende utøvelse av minoritetsinteresser, må det være tilstrekkelig at Konkurransetilsynet i § 19 tredje ledd gis adgang til pålegge gjennomføringsforbud i konkrete tilfeller av minoritetserverv. Advokatforeningen mener det uansett bør avklares hvilken rekkevidde et eventuelt gjennomføringsforbud er ment å ha før en slik regel vedtas, herunder om det skal innebære et forbud mot enhver utnyttelse av minoritetsretter. 4.2.3 Departementets vurdering Det er bare Advokatforeningen som har kommet med innvendinger mot forslaget om å endre § 19 slik at gjennomføringsforbudet også skal gjelde for minoritetserverv. Innvendingene fra Advokatforeningen er imidlertid av en slik art at departementet har vurdert spørsmålet på nytt. Departementet er enig med Advokatforeningen i at behovet for et automatisk gjennomføringsforbud er mindre ved minoritetserverv enn ved en foretakssammenslutning. Siden et slikt forbud også vil kunne ha skadevirkninger for dem det gjelder, taler dette for at et gjennomføringsforbud ved minoritetserverv bare bør gjennomføres etter en konkret vurdering fra Konkurransetilsynets side. Departementet vil derfor foreslå at Konkurransetilsynet får hjemmel til å pålegge et gjennomføringsforbud ved en endring i § 19. «foretakssammenslutningen» i § 19 tredje ledd bokstav a. Paragraf 19 tredje ledd foreslås da å lyde slik: «Konkurransetilsynet kan gi pålegg om midlertidig gjennomføringsforbud og andre tiltak dersom det er a) rimelig grunn til å anta at foretakssammenslutningen eller erverv som nevnt i § 16 annet ledd kan lede til eller forsterke en vesentlig begrensning av konkurransen, og b) nødvendig med et midlertidig forbud for å sikre gjennomføringen av eventuelle inngrep etter § 16.» 4.3 Overtredelsesgebyr til sammenslutninger av foretak 4.3.1 Høringsnotatet Departementet foreslo i høringsnotatet å endre § 29 første ledd i konkurranseloven slik at det uttrykkelig fremgår at også sammenslutninger av foretak kan ilegges overtredelsesgebyr. Bestemmelsen slik den står nå, nevner bare «foretak», mens det i § 10 (forbudet mot konkurransebegrensende avtaler mellom foretak) og § 12 (pålegg om å bringe ulovlig åtferd til opphør mv.) skilles mellom «foretak» og «sammenslutninger av foretak». På denne bakgrunn foreslo departementet å endre § 29 første ledd for å gjøre det klart at også sammenslutningene som sådan kan bli ilagt gebyr, for eksempel hvis de oppfordrer til overtredelser av § 10, men foretakene ikke følger denne oppfordringen. Etter departementets forslag vil § 29 første ledd lyde: «Et foretak eller en sammenslutning av foretak kan ilegges overtredelsesgebyr dersom foretaket eller sammenslutningen av foretak eller noen som handler på deres vegne, forsettlig eller uaktsomt..» 4.3.2 Høringsinstansene Konkurransetilsynet finner den føreslåtte presiseringen hensiktsmessig og klargjørende. Ingen andre høringsinstanser kommenterte dette forslaget. Statens innkrevingssentral (SI) har imidlertid i et brev til Konkurransetilsynet gitt uttrykk for at det er innstilt på å samarbeide med tilsynet om innkreving av overtredelsesgebyrer og tvangsmulkt etter konkurranseloven. Det vil kreve endringer i konkurranseloven å gi SI hjemmel til slik innkreving. Departementet har vurdert Sis forslag om at innkrevingssentralen skal samarbeide med Konkurransetilsynet om innkreving av overtredelsesgebyrer og tvangsmulkt. Departementet har kommet til at tilsynet bør ha mer erfaring med bruken av disse reaksjonsmidlene flør det eventuelt inngås et samarbeid med SI og vil derfor ikke nå fremme forslag om hjemmel for Sis innkreving. 4.4 Språklige endringer mv. 4.4.1 Høringsnotatet I høringsnotatet foreslo departementet at når henvisning til to paragrafer bindes sammen med «eller», skal paragraftegnet stå foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Konkurranseloven §l2 første ledd første punktum lyder i dag «... foretak som overtrer forbudene i §§ 10 eller 11...». Departementet mener det er mer korrekt å skrive dette slik: «... foretak som overtrer forbudene i§ 10 eller § 11...». Samme formulering forekommer flere steder i konkurranseloven, i § 12 fjerde ledd bokstav a, § 13 første og annet punktum, § 16 sjette ledd samt § 29 femte ledd. Departementet foreslo tilsvarende endringer her. Paragraf 21 i konkurranseloven gir Kongen i statsråd hjemmel til å tillate foretakssammenslutninger Konkurransetilsynet har forbudt, seiv treffe vedtak om inngrep m.m. Departementet foreslo i høringsnotatet at i § 21 annet ledd første setning, bør leddbetegnelsen «andre» erstattes med «annet». Paragraf 23 i konkurranseloven gir Konkurransetilsynet adgang til å pålegge ervervsdrivende å merke, ha oppslag om eller gi annen underretning om pris, forretningsvilkår og kvalitet ved salg av varer og tjenester, dersom dette er nødvendig for å fremme konkurransen. Det saklige virkeområdet for reglene i den nye konkurranseloven vil, på samme måte som i EU/EØS, avgrenses ved foretaksbegrepet. Det saklige virkeområdet til konkurranseloven av 1993 var ervervsvirksomhet. Endringen er en følge av at den nye loven i stor grad ble harmonisert med konkurransereglene i EU/EØS, hvor foretaksbegrepet benyttes. I § 23 første punktum er imidlertid uttrykket «ervervsdrivende» ved en inkurie brukt i stedet for «foretak». Siden det ikke har fremkommet noen motforestillinger mot den foreslåtte endringen, anbefaler departementet at konkurranseloven § 29 første ledd endres i tråd med forslaget i høringsnotatet. ikke stor forskjell på innholdet i begrepene. I høringsnotatet foreslo departementet imidlertid av hensyn til en mest mulig enhetlig begrepsbruk i loven, at § 23 første punktum endres ved at «ervervsdrivende» erstattes med «foretak». I § 27 annet ledd første punktum i konkurranseloven gis enhver med rettslig interesse krav på innsyn i dokumenter hos konkurransemyndighetene i en avsluttet sak om «overtredelse av §§ 10,11 eller 12». Konkurranseloven § 12 gir hjemmel for Konkurransetilsynet til å gi pålegg om å bringe en ulovlig åtferd til opphør. Bestemmelsen gir ikke seiv handlingsnormer som foretak kan overtre. Når bestemmelsen i § 27 annet ledd første punktum derfor viser til sak om overtredelse av § 12, er dette en unøyaktighet som departementet i høringsnotatet foreslo bør rettes slik at bestemmelsen lyder: «... overtredelse av §§ 10,11 eller pålegg etter § 12». I § 29 annet ledd i konkurranseloven heter det at: «Gebyr kommer ikke til anvendelse ved overtredelse av § 18 tredje ledd.» Konkurranseloven § 18 tredje ledd gir hjemmel og frister for Konkurransetilsynet til å gi pålegg om fullstendig melding. Det er eventuelle pålegg med hjemmel i bestemmelsen som gir handlingsnormer som foretak kan overtre. Bestemmelsen gir ikke seiv slike normer. Når bestemmelsen i annet ledd i § 29 derfor utelukker gebyr for overtredelse av § 18 tredje ledd, er dette en unøyaktighet som departementet i høringsnotatet mente burde rettes opp, slik at bestemmelsen lyder: «Gebyr kommer ikke til anvendelse ved overtredelse av pålegg etter § 18 tredje ledd. I § 29 sjette ledd i konkurranseloven gis Kongen hjemmel til i forskrift å gi nærmere regler om beregning av overtredelsesgebyr. Departementet skrev i høringsnotatet at «utmåling» er et bedre ord enn «beregning». Utmåling er også benyttet i bestemmelsen om lempning av overtredelsesgebyr i § 31 første og annet ledd, og det er ikke ment at begrepene skal ha forskjellig innhold. Departementet foreslo derfor at «beregning» erstattes av «utmåling» i § 29 sjette ledd. EØStilpasninger som ville bli gjort ved innlemmelsen av rådsforordning (EF) nr. 1/2003. Det forelå heller ingen oversettelse til norsk av forordningen. I ettertid har det vist seg at det har blitt enkelte forskjeller i ordlyden mellom oversettelsen og lovteksten. Departementet foreslo derfor å endre § 3 tredje og fjerde ledd i EØS-konkurranseloven for å bringe bestemmelsene i samsvar med formuleringene i oversettelsen av artikkel 20 nr. 8 og artikkel 21 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. EØS-konkurranseloven § 8 handler om nasjonale domstolers kompetanse i saker om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller 54. I første punktum står det «... avgjørelser i henhold til EØS-avtalen artikkel 53 og 54 ...». I høringsnotatet skrev departementet at dette var noe upresist Begrensingen i domstolenes kompetanse inntreffer når de treffer avgjørelser i henhold til EØS-avtalen artikkel 53 eller 54. Departementet foreslo derfor at dette skulle rettes, slik at § 8 første punktum skulle lyde: «... avgjørelser i henhold til EØS-avtalen artikkel 53 eller 54...». 4.4.2 Høringsinstansene Ingen av høringsinstansene hadde innvendinger mot disse endringsforslagene. 4.4.3 Departementets vurdering Departementet anbefaler at det gjennomføres språklige endringer i lovene i tråd med forslagene i høringsnotatet. I høringsnotatet foreslo departementet at når henvisning til to paragrafer bindes sammen med «eller», skal paragraftegnet stå foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. De bestemmelsene som særlig ble nevnt i denne forbindelse var henvisninger i loven til forbudene i § 10 eller § 11. Tilsvarende endringer foreslås også i konkurranseloven § 29 første ledd bokstav c, § 29 første ledd bokstav f og § 30 første ledd bokstav c. Lovforslaget vil ikke ha administrative eller økonomiske konsekvenser av betydning. Til endringer i lov 5. mars nr. 11 om gjennomføring og kontroll av EØS-avtalens konkurranseregler mv. (EØS-konkurranseloven). 777 endringer i § 3 annet ledd: Paragraf 3 annet ledd fastsetter at når tingretten prøver en begjæring om bevissikring etter konkurranseloven § 25 annet ledd, er rettens prøvelsesrett regulert av reglene i tredje til syvende ledd i § 3. Henvisningen til hvilke ledd i § 3 som regulerer tingrettens prøvelsesrett, er endret. Endringen skyldes at tredje og fjerde ledd i § 3 som tidligere regulerte prøvelsesretten, er opphevet og erstattet av fem nye ledd. Dette er omtalt i merknadene til § 3 nytt tredje til syvende ledd. 77/ § 3 nytt tredje til syvende ledd: Innholdet i tidligere tredje og fjerde ledd er omstrukturert i fem nye ledd. Som tidligere tredje og fjerde ledd, regulerer nytt tredje til syvende ledd tingrettens prøvelsesrett når den prøver en begjæring om bevissikring i forbindelse med kontroller som foretas av EFTAs overvåkningsorgan (ESA). Endringene skyldes for det første behovet for å lovfeste ny artikkel 13 nr. 8 i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII, som gjelder tingrettens adgang til å prøve ESAs beslutning om å foreta bevissikring etter EØS-avtalens bestemmelser om fusjonskontroll. Dette gjorde det nødvendig å endre systematikken i bestemmelsene. Paragraf 3 tredje, sjette og syvende ledd gjennomfører således artikkel 13 nr. 8. Videre er det nødvendig å rette opp ordlyden i bestemmelsene om tingrettens prøvelsesrett i saker om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54, for å bringe dem i overensstemmelse med oversettelsen av artikkel 20 nr. 8 og artikkel 21 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. Dette er gjennomført i nytt § 3 tredje, fjerde, femte og syvende ledd. Ordlyden i nytt tredje ledd svarer innholdsmessig til tidligere § 3 tredje ledd første punktum. fusjonskontroll. Videre er ordlyden noe endret for å bringe den i samsvar med oversettelsen av artikkel 20 nr. 8 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. Bestemmelsen innebærer at tingretten ved begj æring om bevissikring kan kontrollere at vedtaket fra EFTAs overvåkningsorgan er autentisk og prøve om de planlagte tvangsmidlene er vilkårlige eller går for langt i forhold til kontrollens gjenstand. Nytt fjerde ledd tilsvarer tidligere § 3 tredje ledd annet punktum. Som følge av at § 3 nå regulerer prøvelsesretten ved bevissikring både etter EØS avtalen artikkel 53, artikkel 54 og bestemmelser om fusjonskontroll, er det presisert at dette leddet bare gjelder ved overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54. For øvrig er ordlyden brakt i samsvar med oversettelsen av artikkel 20 nr. 8 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. Nytt femte ledd tilsvarer tidligere § 3 fjerde ledd. Også her er det gjort klart at bestemmelsen gjelder ved overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54. For øvrig er ordlyden brakt i samsvar med oversettelsen av artikkel 21 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. Sjette ledd gjennomfører artikkel 13 nr. 8 annet punktum i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII. Bestemmelsen gjelder ved begjæring om bevissikring etter EØS-avtalens bestemmelser om fusjonskontroll. De relevante bestemmelsene er artikkel 57 i EØS-avtalen, protokoll 21 og 24 og vedlegg XIV til avtalen. Sjette ledd regulerer hvilke opplysninger retten, enten direkte eller gjennom Konkurransetilsynet, kan be ESA om når den prøver en begjæring om bevissikring. Syvende ledd svarer til tredje og fjerde punktum i tidligere § 3 tredje og fjerde ledd. Bestemmelsen gjennomfører også artikkel 13 nr. 8 tredje og fjerde punktum i ODA protokoll 4 del 111 kapittel XIII. Syvende ledd omfatter således både bevissikring ved overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller 54 og bevissikring etter EØS-avtalens bestemmelser om fusjonskontroll. Dette er gjort klart ved en henvisning til tredje til sjette ledd. For øvrig er bestemmelsen brakt i overensstemmelse med oversettelsen av artikkel 20 nr. 8 og artikkel 21 i ODA protokoll 4 del I kapittel 11. Til ny § 7a: Bestemmelsen fastslår at Konkurransetilsynet kan overføre en foretakssammenslutning til Kommisjonen etter reglene i EØS-avtalen protokoll 24. Bestemmelsen er nærmere begrunnet i punkt 3.3.4 i proposisjonen. Etter protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 kan en eller flere EØS EFTA-stater slutte seg til en anmodning fra en eller flere EU-medlemsstater om overføring av en foretakssammenslutning til Kommisjonen. Vilkårene er at foretakssammenslutningen påvirker handelen mellom en eller flere EUmedlemsstater og en eller flere EØS EFTA-stater, og at den i betydelig grad truer med å påvirke konkurransen i den eller de EØS EFTA-statene som slutter seg til anmodningen. Overføring av en foretakssammenslutning etter disse reglene er et prosessuelt anliggende, og ikke et enkeltvedtak. Forvaltningslovens regler om enkeltvedtak, herunder reglene om klage, kommer derfor ikke til anvendelse. Imidlertid vil en slik overføring normalt foregå i samforstand med pattene i saken, og Konkurransetilsynet vil lytte til partenes argumenter. Videre følger det av fusjonsforordningen artikkel 22 at både Kommisjonen og medlemslandene plikter å informere partene om utviklingen i saken. Det samme vil gjelde for konkurransemyndighetene i EØS, jf. EØS-avtalen protokoll 24. Protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 innholder tidsfrister for de nasjonale konkurransemyndighetenes saksbehandling. Siden Konkurransetilsynet bare kan slutte seg til anmodning om overføring av en sak til Kommisjonen fra en eller flere EU-medlemsstater, vil tilsynets tidsfrister bli styrt av fristene i fusjonsforordningen. Etter denne har en medlemsstat 15 virkedager på å slutte seg til en anmodning etter at den er blitt informert av Kommisjonen. Av protokoll 24 artikkel 6 nr. 3 tredje ledd jf. artikkel 13 i samme protokoll, følger det uttrykkelig at de nasjonale tidsfristene avbrytes i perioden fra ESA har mottatt en kopi av en anmodning om overføring og til det er besluttet hvilken myndighet som skal behandle foretakssammenslutningen. Dersom Konkurransetilsynet meddeler at det ikke ønsker å slutte seg til en overføring, opphører avbrytelsen av tidsfristene for tilsynets del. Videre følger det av samme bestemmelse at når Kommisjonen har besluttet å undersøke en foretakssammenslutning, så kan nasjonale konkurransemyndigheter ikke lenger anvende sin nasjonale konkurranselovgivning. Til endring i § 8 første punktum: Endringen retter opp en språklig upresis formulering og er nærmere omtalt under punkt 4.4 i proposisjonen. Til endringer i lov 5. mars 2004 nr. 12 om konkurranse mellom foretak og kontroll med foretakssammenslutninger (konkurranseloven). Til endring i § 12 første ledd første punktum: Det er foretatt en redaksjonell endring ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Til endring i § 12 fjerde ledd bokstav a: Det er foretatt en redaksjonell endring ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Til endringer i § 13 første og annet punktum: Det er foretatt en redaksjonell endring i disse ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Til endring i § 16 sjette ledd: Det er foretatt en redaksjonell endring ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Til endringer i § 18 annet ledd: Det er foretatt enkelte presiseringer i lovens krav til innhold av den alminnelige meldeplikten, for på denne måten å gi en mer korrekt beskrivelse av den informasjon Konkurransetilsynet faktisk har behov for i konkurranseanalysen. / ny bokstav b er det utrykkelig presisert at det skal opplyses om foretakssammenslutningens art Det vises før øvrig til omtalen av denne bestemmelsen i punkt 4.1. Bokstav c tilsvarer tidligere bokstav b. Ny bokstav d erstatter gjeldende bokstav c. I bestemmelsen er det presisert at det kun skal gis informasjon om norske markeder som berøres av foretakssammenslutningen. Uttrykket «har» er erstattet med «får» for å presisere at det er markeder hvor markedsandelen endres det spørres etter. I ny bokstav d er det også rettet opp en uteglemmelse i gjeldende bokstav c, gjennom tilføyelsen «og foretak i samme konsern». Ny bokstav e erstatter gjeldende bokstav d. Bestemmelsen gjør det klart at foretakene skal angi sine konkurrenter, kunder og leverandører i hvert av markedene som beskrevet i den nye bokstav d, jf. ovenfor. For nærmere omtale av bestemmelsen vises til punkt 4.1. Ny bokstav f erstatter gjeldende bokstav e. Bestemmelsen gjør det klart at også årsregnskapet, i tillegg til årsberetningen, skal legges ved meldingen dersom disse dokumentene ikke er offentlig tilgjengelige. Regnskap og årsberetning som er levert Brønnøysundregistrene anses som offentlig tilgjengelige. Nytt siste punktum i annet ledd skal klargjøre at det er irrelevant med opplysninger om foretak «i samme konsern» på selgersiden i den alminnelige meldingen. Det skal bare gis informasjon om foretak i samme konsern som det eller de foretak som overtar kontroll. Dersom det overtatte foretaket seiv er morselskap i et konsern, skal det gis opplysninger om foretakene i dette konsernet. Til nytt § 18 sjette ledd: Bestemmelsen er ny og gir Konkurransetilsynet hjemmel til å lempe kravene til den alminnelige meldingen på samme måte som tilsynet i dag kan lempe kravene til fullstendig melding. For nærmere omtale vises til punkt 4.1. Til endring i § 19 tredje ledd: Bestemmelsen er endret slik Konkurransetilsynet gis hjemmel til å pålegge midlertidig gjennomføringsforbud ved såkalte minoritetserverv, jf. loven § 16 annet ledd. Endringen innebærer at slike erverv, i motsetning til foretakssammenslutninger slik disse er definert i § 17, ikke omfattes av det automatiske gjennomføringsforbudet. Konkurransetilsynet kan imidlertid etter en konkret vurdering gi et pålegg om midlertidig gjennomføringsforbud for minoritetserverv. Til endring i § 21 annet ledd første punktum: Henvisningen til § 16 «andre» ledd i § 21 annet ledd første punktum er endret til § 16 «annet» ledd. Til ny § 21a: Den nye bestemmelsen angir rekkevidden av nasjonale fusjonskontrollbestemmelser i forhold til fusjonsregelverket i EØS. For nærmere omtale av denne bestemmelsen vises det til punkt 3.3. I bestemmelsen henvises det til begrensninger som følger av EØS-konkurranseloven § 7a. Denne bestemmelsen innebærer at Konkurransetilsynet kan overføre en foretakssammenslutning til behandling i Kommisjonen etter nærmere bestemmelser i EØS-avtalen protokoll 24. fusjonsforordningen. For nærmere omtale av EØS-konkurranseloven § 7a vises til omtale i punkt 3.3 og merknadene til denne bestemmelsen. Den nye bestemmelsen henviser også til begrensninger som følger av forskrifter gitt i medhold av EØS-konkurranseloven. Etter disse reglene kan en sak overføres til ESA. Med dette menes begrensninger som følger av forskrift 4. desember 1992 nr. 964 om materielle konkurranseregler i EØS samt forskrift 4. desember 1992 nr. 966 om prosessuelle konkurranseregler i EØS m.v. Til endring i § 23: Uttrykket «foretak» erstatter begrepet «ervervsdrivende» som kom med i loven ved en inkurie. Endringen bringer ordbruken i overensstemmelse med resten av loven. Det vises for øvrig til omtale i punkt 4.4. Til endring i § 27 annet ledd første punktum: Enhver med rettslig interesse gis i bestemmelsen krav på innsyn i dokumenter hos konkurransemyndighetene i en avsluttet sak om «overtredelse av §lO, § 11 eller pålegg etter § 12». Uttrykket «pålegg etter» er føyd til for å klargjøre at § 12, som gjelder Konkurransetilsynets adgang til å gi pålegg om opphør av ulovlig adferd, i seg seiv ikke angir noen handlingsnorm som kan overtres, men at det er vedtak truffet i medhold av § 12 som eventuelt er overtrådt. Endringen er nærmere omtalt i punkt 4.4. Til endringer i § 29 første ledd: For å skape en tydelig sammenheng med § 10 (forbudet mot konkurransebegrensende avtaler mellom foretak) og § 12 (pålegg om å bringe ulovlig åtferd til opphør mv.), hvor det skilles mellom «foretak» og «sammenslutninger av foretak», fremgår det nå uttrykkelig av første ledd at også sammenslutninger av foretak kan ilegges overtredelsesgebyr. Det er også foretatt en redaksjonell endring i første ledd bokstav c og f, ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. 777 endring i § 29 annet ledd: Ifølge bestemmelsen slik den lyder etter endringen, kommer gebyr ikke til anvendelse ved overtredelse av «pålegg etter § 18 tredje ledd». Konkurransetilsynet til å gi pålegg om fullstendig melding. Det vises for øvrig til omtale i punkt 4.4 og tilsvarende endring i § 27 annet ledd første punktum ovenfor. Til endring i § 29 femte ledd: Det er foretatt en redaksjonell endring ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Til endring i § 29 sjette ledd: Kongen gis i bestemmelsen hjemmel til i forskrift å gi nærmere regler om «utmåling». lempning av overtredelsesgebyr i § 31 første og annet ledd. Til endring i § 30 første ledd bokstav a Det er foretatt en redaksjonell endring ved å plassere paragraftegnet foran hvert enkelt tall, og ikke sammen før tallene. Arbeids- og administrasjonsdepartementet tilrår: At Deres Majestet godkjenner og skriver under et fremlagt forslag til proposisjon til Stortinget om lov om endringer i EØS-konkurranseloven og konkurranseloven. Vi HARALD, Norges Konge, stadfester: Stortinget blir bedt om å gjøre vedtak til lov om endringer i EØS-konkurranseloven og konkurranseloven i samsvar med et vedlagt forslag. I I lov 5. mars 2004 nr. 11 om gjennomføring og kontroll av EØS-avtalens konkurranseregler mv. (EØS-konkurranseloven) gjøres følgende endringer: § 3 annet ledd skal lyde: Når tingretten prøver en begjæring om bevissikring etter konkurranseloven § 25 annet ledd, er rettens prøvelsesrett regulert av reglene i tredje til syvende ledd. § 3 tredje og fjerde ledd oppheves. § 3 nye tredje til syvende ledd skal lyde: Ved begjæring om bevissikring som gjelder adgang til lokaler, eiendommer og transportmidler som tilhører foretak eller sammenslutninger av foretak, prøver retten om EFTAs overvåkningsorgans vedtak er autentisk og at de planlagte tvangsmidlene verken er vilkårlige eller går for langt i forhold til kontrollens gjenstand. Når retten ved begjæring om bevissikring ved mistanke om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54 prøver om tvangsmidlene er forholdsmessige, kan den direkte eller gjennom Konkurransetilsynet anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer, særlig om hvilke grunner EFTAs overvåkningsorgan har til å mistenke at det føreligger en overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54, hvor alvorlig den antatte overtredelsen er og på hvilken måte det berørte foretaket har medvirket Ved begjæring om bevissikring ved mistanke om overtredelse av EØS-avtalen artikkel 53 eller artikkel 54 som gjelder adgang til andre lokaler, eiendommer og transportmidler enn nevnt i tredje ledd, herunder private hjem, prøver retten om vedtaket fra EFTAs overvåkningsorgan er autentisk og at de planlagte tvangsmidlene verken er vilkårlige eller går for langt, særlig i forhold til hvor alvorlig den antatte overtredelsen er, betydningen av det ønskede bevismaterialet, det berørte foretakets medvirkning og den rimelige sannsynligheten for at bøker og forretningsdokumenter som gjelder kontrollens gjenstand, oppbevares i lokalene det er anmodet om tillatelse for. EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer om de forhold den må ha kjennskap til for at den skal kunne prøve om de planlagte tvangsmidlene er forholdsmessige. Når retten ved begjæring om bevissikring etter EØS-avtalens bestemmelser om fusjonskontroll prøver om tvangsmidlene er forholdsmessige, kan den direkte eller gjennom Konkurransetilsynet anmode EFTAs overvåkningsorgan om nærmere forklaringer om kontrollens gjenstand. Retten kan likevel etter tredje til sjette ledd verken prøve nødvendigheten av kontrollen eller kreve å få de opplysninger som finnes i EFTAs overvåkningsorgans saksdokumenter. Det er EFTA-domstolens oppgave å prøve lovligheten av vedtaket fra EFTAs overvåkningsorgan. § 3 femte og sjette ledd blir nye attende og niende ledd. Ny § 7a skal lyde: Overføring av saker om foretakssammenslutninger til Kommisjonen Konkurransetilsynet kan overføre behandlingen av en sak om foretakssammenslutning til Kommisjonen etter reglene i EØS-avtalen protokoll 24. § 8 første punktum skal lyde: Når domstolene treffer avgjørelser i henhold til EØS-avtalen artikkel 53 eller 54 om avtaler, beslutninger eller opptreden som allerede er gjenstand for en beslutning fra EFTAs overvåkningsorgan, kan de ikke treffe avgjørelser som er i strid med den beslutning som EFTAs overvåkningsorgan har truffet II I lov 5. mars 2004 nr. 12 om konkurranse mellom foretak og kontroll med foretakssammenslutninger (konkurranseloven) gjøres følgende endringer: § 12 første ledd første punktum skal lyde: Konkurransetilsynet kan pålegge foretak eller sammenslutninger av foretak som overtrer forbudene i § 10 eller £ 11, å bringe overtredelsen til opphør. § 12 fjerde ledd bokstav a skal lyde: a) rimelig grunn til å anta at §lO eller §ll er overtrådt og § 13 første og annet punktum skal lyde: I saker av prinsipiell eller stor samfunnsmessig betydning kan Kongen i statsråd tillate åtferd i strid med forbudet i § 10 eller § 11, gi pålegg etter § 12 og omgjøre Konkurransetilsynets vedtak etter § 12. En tillatelse til åtferd i strid med § 10 eller $ll har ingen virkning i forhold til overtredelser av lovens forbud eller vedtak truffet i medhold av loven før tillatelsen blir gitt § 16 sjette ledd skal lyde: Begrensninger som er direkte knyttet til en foretakssammenslutning eller et erverv som nevnt i annet ledd, er ikke i strid med § 10 eller § 11 dersom de er nødvendige for gjennomføring av foretakssammenslutningen eller ervervet, og foretakssammenslutningen eller ervervet sammen med de tilknyttede begrensningene ikke fører til eller forsterker en vesentlig begrensning av konkurransen i strid med lovens formål. § 18 annet ledd skal lyde: Meldingen skal inneholde a) navn og adresse på partene i fusjonen eller den eller de som overtar kontroll, b) opplysninger om foretakssammenslutningens art, c) beskrivelse av de involverte foretakene og foretak i samme konsern, d) beskrivelse av markeder i Norge, eller som Norge er en del av, hvor de involverte foretakene og foretak i samme konsern får en markedsandel på over 20 prosent som følge av foretakssammenslutningen, e) navn på de fem viktigste konkurrenter, kunder og leverandører i hvert av markedene beskrevet under bokstav d, og f) årsberetning og årsregnskap for de involverte foretakene og foretak i samme konsern, dersom disse ikke er offentlig tilgjengelige. Ved erverv av kontroll skal det bare gis opplysninger om foretak i samme konsern som det eller de foretakene som overtar kontroll § 18 nytt sjette ledd skal lyde: Konkurransetilsynet kan i den enkelte sak lempe kravene til alminnelig melding etter denne bestemmelsen. § 19 tredje ledd skal lyde: a) rimelig grunn til å anta at foretakssammenslutningen eller erverv som nevnt i § 16 annet ledd kan lede til eller forsterke en vesentlig begrensning av konkurransen og b) nødvendig med et midlertidig forbud for å sikre gjennomføringen av eventuelle inngrep etter §l6. § 21 annet ledd første punktum skal lyde: Dersom vilkårene i § 16 første eller annet ledd er oppfylt, kan Kongen i statsråd i saker av prinsipiell eller stor samfunnsmessig betydning, treffe vedtak etter §§ 16,18 og 19. Ny § 21a skal lyde: Forholdet til EØS-konkurranseloven Reglene i dette kapittelet gjelder med de begrensninger som følger av EØS-konkurranseloven § 7a og forskrifter gitt i medhold av EØS-konkurranseloven. § 23 første punktum skal lyde: Konkurransetilsynet kan, dersom det er nødvendig for å fremme konkurransen, pålegge foretak å merke, ha oppslag om eller gi annen underretning om pris, forretningsvilkår og kvalitet ved salg av varer og tjenester. § 27 annet ledd første punktum skal lyde: Enhver med rettslig interesse kan kreve innsyn i dokumenter hos konkurransemyndighetene i en avsluttet sak om overtredelse av § 10, § 11 eller pålegg etter § 12. § 29 første ledd skal lyde: Et foretak eller en sammenslutning av foretak kan ilegges overtredelsesgebyr dersom foretaket eller sammenslutningen av foretak eller noen som handler på deres vegne, forsettlig eller uaktsomt a) overtrer §§ 10,11, 18 første ledd eller 19 første ledd, b) overtrer vedtak etter §§ 12,16,19 tredje ledd eller 23, c) unnlater å etterkomme pålegg etter §24 eller $25, d) gir uriktige eller ufullstendige opplysninger til konkurransemyndighetene, e) bryter forsegling foretatt i medhold av § 25, f) overtrer forskrift i medhold av §l4 eller § 23, eller g) medvirker til overtredelser av bokstav a til f. § 29 annet ledd skal lyde: Gebyr kommer ikke til anvendelse ved overtredelse av pålegg etter § 18 tredje ledd. § 29 femte ledd skal lyde: Adgangen til å ilegge gebyr foreldes etter 10 år ved overtredelse av § 10 eller § 11 i denne loven. Andre overtredelser foreldes etter 5 år. Fristen avbrytes ved at Konkurransetilsynet tar skritt til sikring av bevis etter lovens § 25 eller meddeler et foretak at det er mistenkt for overtredelse av loven eller et vedtak truffet i medhold av loven. § 29 sjette ledd skal lyde: Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om utmåling av overtredelsesgebyr. § 30 første ledd bokstav c skal lyde: c) unnlater å etterkomme pålegg etter §24 eller £25, in Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer. Kongen kan sette i kraft de enkelte bestemmelsene til forskjellig tid. Ot .prp. nr. 95 (2003—2004) Om lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven) 1 Proposisjonens hovedinnhold 5 2 Bakgrunnen for lovforslaget 7 2.1 Behovet for regulering 7 2.2 Horingen 7 3 Relevante henvisninger 9 4 Direktiv 98/34/ EF om informasjonsprosedyre for standarder og tekniske forskrifter samt regler for informasjonssamfunnstjenester 10 4.1 Innledning 10 4.2 Informasjonsprosedyre for nasjonale standarder 10 4.3 Informasjonsprosedyre for tekniske regler 11 4.4 Rettsvirkninger av manglende melding av tekniske regler 12 5 EØS-avtalen og EFTAkonvensjonen 14 6 Lovgivningen i de andre nordiske landene 15 6.1 Sverige 15 6.2 Danmark 15 6.3 Finland 15 6.4 Island 15 7 «98/34-komiteen» 16 8 Definisjoner 17 8.1 Generelt 17 8.2 Begrepet «tekniske regler» 17 8.2.1 98/34-direktivet 17 8.2.2 Høringsnotatet 18 8.2.3 Høringsinstansenes syn 19 8.3 Produkter - forholdet til landbruksog fiskerisektoren 19 8.3.1 Høringsnotat 19 8.3.2 Høringsinstansenes syn 20 8.3. 9 Lovforslagets hovedinnhold 22 9.1 Alternative gjennomføringsmåter 22 9.1.1 Høringsnotatet 22 9.1.2 Høringsinstansenes syn 22 9.1.3 Departementets vurderinger 22 9.2 Lovens virkeområde 23 9.2.1 Høringsnotatet 23 9.2.2 Høringsinstansenes syn 23 9.2.3 Departementets vurderinger 23 9.3 Nærmere om stillstandsplikten og unntak fra stillstandsplikten 23 9.3.1 Høringsnotatet 23 9.3.2 Departementets vurdering 24 9.4 Virkning av manglende melding av tekniske regler til ESA 24 9.4.1 Høringsnotatet 24 9.4.2 Høringsinstansenes syn 25 9.4.3 Departementets vurdering 25 9.5 Overgangsbestemmelse 26 9.5.1 Høringsnotatet 26 9.5.2 Høringsinstansenes syn 26 9.5.3 Departementets vurderinger 26 10 Standarder 27 10.1 Høringsnotatet 27 10.2 Høringsinstansenes syn 27 10.3 Departementets vurdering 27 11 Prinsippet om gjensidig godkjenning 28 12 Endringer i forvaltningsloven 29 13 Økonomiske og administrative konsekvenser 30 14 Merknader til de enkelte bestemmelsene 31 Forslag til lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven) ... 41 Vedlegg 1 Konsolidert versjon av direktiv 98/34/ EF som endret ved 98/48/ EF . Om lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven) Tilråding fra Nærings- og handelsdepartementet av 1. oktober 2004, godkjent i statsråd samme dag. (Regjeringen Bondevik II) Nærings- og handelsdepartementet legger med dette frem forslag til lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven). Loven gjennomfører europaparlaments- og rådsdirektiv 98/34/ EF av 22. juni 1998 om en informasjonsprosedyre for standarder og tekniske forskrifter, som endret ved europaparlaments- og rådsdirektiv 98/ 48/ EF av 20. juli 1998 (heretter omtalt som 98/34- direktivet). Lovforslaget implementerer 98/34-direktivets bestemmelser om melding (notifisering) av forslag til tekniske regler i sin helhet Når det gjelder direktivets bestemmelser om melding av standarder, er disse ikke innarbeidet i loven, bla. på bakgrunn av at melding av standarder foregår via nasjonale og europeiske standardiseringsorganer til EFTAs overvåkningsorgan (ESA) og Europakommisjonen (Kommisjonen), se nærmere beskrivelse av denne prosedyren i kapittel 4.2 nedenfor. Nærings- og handelsdepartementet legger likevel frem forslag til en forskriftshjemmel for det tilfellet at det senere viser seg at standardiseringsdelen av informasjonsprosedyren bør reguleres nærmere. Lovforslaget stiller krav til statlige forvaltningsorgan om å informere ESA, og derigjennom Kommisjonen, andre EØS-stater (EU-statene og EØS/ EFTA-statene) regler, inkludert regler om informasjonssamfunnstjenester. Plikten til å melde forslag til tekniske regler følger både av EØS-avtalen og EFTA-konvensjonen. Dette er bakgrunnen for at Sveits er part i ordningen. Lovforslagets bestemmelser om meldeplikt mv. skal forhindre at det oppstår handelshindringer i strid med EØS-avtalen som følge av norske tekniske regler. Gjennom informasjonsprosedyren vil Kommisjonen/ESA, EØS-statene og Sveits få mulighet til å komme med kommentarer til planlagte regler. EFTA-statene Island, Liechtenstein og Sveits samt ESA kan dessuten, i forhold til norske forslag til tekniske regler, fremme såkalte utførlige uttalelser om at det planlagte tiltaket kan skape hindringer for fri bevegelighet for varer eller tjenester, på samme måte som Kommisjonen og EU-statene kan fremme utførlige uttalelser til forslag fra EUstatene. Tilsvarende kan Norge avgi utførlige uttalelser om EFTA-statenes forslag og gi kommentarer til alle EFTA- og EU-statenes forslag. Fra det tidspunkt ESA mottar melding om forslag til tekniske regler, starter en tre måneders stillstandsperiode før de tekniske reglene kan vedtas. ytterligere en eller tre måneder, avhengig av hva slags tekniske regler det gjelder. Kommentarer som fremsettes fra Kommisjonen/ESA og andre EØSstater eller Sveits i denne perioden, skal det, så langt det er mulig, tas hensyn til ved den videre forberedelse av de tekniske reglene. Slike kommentarer medfører ingen forlengelse av stillstandsperioden. Stillstandsplikten gjelder ikke dersom vedkommende myndigheter av presserende årsaker må kunne vedta og iverksette tekniske regler på meget kort varsel (98/34-direktivets formulering) veme menneskers eller dyrs liv eller helse, opprettholde den offentlige sikkerheten, mv. Dersom lovens bestemmelser om meldeplikt ikke følges, kan de tekniske reglene i utgangspunktet ikke anvendes eller påberopes overfor borgerne (privatpersoner, bedrifter, organisasjoner mv.). Det samme gjelder dersom tekniske regler vedtas før stillstandsperioden er utløpt Tekniske regler som ikke er meldt til ESA må stadfestes etter en prosedyre som er fastsatt i loven før de kan anvendes eller påberopes. Dette bygger på rettspraksis fra EFdomstolen. Ot.prp. nr. 95 2003-2004 Om lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven) 2.1 Behovet for regulering Norge har fulgt prosedyrene for informasjonsutveksling om tekniske regler siden 1990 i henhold til EF/EFTA-avtale av 1989. Direktiv 83/189/EØF, som nå er erstattet av 98/34-direktivet, ble innlemmet i EØS-avtalen ved ikrafttredelsen. Direktivet ble ansett å inneholde bestemmelser som kun regulerte forholdet mellom EØS-statenes myndigheter og de internasjonale organer for EØS-samarbeidet. Norske myndigheter fant det derfor ikke nødvendig å gjennomføre direktivets bestemmelser ved lov eller forskrift, da et lands folkerettslige forpliktelser i henhold til slike direktivbestemmelser gjelder fullt ut uavhengig av nasjonal gjennomføringslovgivning 1 Direktiv 83/189/EØF ble endret ved direktiv 94/10/ EF. Departementer og etater har blitt informert om dette endringsdirektivet og senere endringsdirektiver ved rundskriv. 2 EF-domstolen 3 har senere fastslått at dersom en medlemsstat ikke har overholdt prosedyrekravene i 98/34-direktivet kan dette påberopes overfor en nasjonal domstol. Tekniske regler som ikke er meldt i henhold til direktivets krav, kan i utgangspunktet ikke anvendes eller påberopes. EF-domstolens praksis om rettsvirkninger av manglende oppfyllelse av meldingsplikten er nærmere beskrevet i kapittel 4.4 nedenfor. For å sikre at 98/34-direktivets bestemmelser skal kunne håndheves nasjonalt og gi borgerne mulighet til å påberope seg direktivets bestemmelser, besluttet Nærings- og handelsdepartementet hosten 2001, blant annet etter diskusjon med ESA og på bakgrunn av EF-domstolens praksis, å foreslå å gjennomføre 98/34-direktivet ved lov. 1 ESA ble i brev 4. mars 1994 informert om dette. 2 Brev 9. juni 1995 om gjennomføring av direktiv 94/10/ EF. ESA ble 26. juli 1995 informert om at endringsdirektivet (94/ 10/ EF) i Norge var gjennomført ved rundskriv og brev 27. april 2001 om gjennomføring av direktiv 98/48/ EF som endret direktiv 98/34/ EF. 3 Sak C-194/94 (CIA Security International SA vs. Signalson SA Securitel SPRL) og sak C 443/98 (Unilever Italia SpA vs. Central Food SpA) 2.2 Horingen Nærings- og handelsdepartementet sendte forslag til lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler på høring 8. juli 2003 med høringsfrist 3. oktober 2003. Horingen ble sendt til følgende institusjoner og organisasjoner (alle departementene ble bedt om å førelegge høringsnotatet for sine respektive underliggende etater): Departementene Kommunene Fylkene Den norske advokatforening Den norske dommerforening Euro Info sentrene Finansnæringens Hovedorganisasjon Handels- og servicenæringens Hovedorganisasjon Kommunenes sentralforbund Landsorganisasjonen i Norge Lovdata Norges Eksportråd Norges Juristforbund Norges Standardiseringsforbund Norsk Elektroteknisk Komité Næringslivets Hovedorganisasjon Regjeringsadvokaten Universitetet i Bergen Universitetet i Oslo Universitetet i Tromsø Kommerskollegium, Sverige Ervervs- og boligstyrelsen, Danmark Handels- och mdustriministeriet, Finland Utanrikisraduneyti, Island Av høringsinstansene har 33 svart, hvorav 22 har avgitt realitetsuttalelse. Sistnevnte er: 2003-2004 Ot.prp. nr. 95 Om lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØShøringsloven) Nedenfor folger en oversikt over hvilke bestemmelser som ligger til grunn for lovforslaget. Dessuten vises det til Kommisjonens hjernmesider på Internett med informasjon om 98/34-prosedyren. Der finner man en database med forslag til tekniske regler fra EU- og EFTA-statene og fortolkninger, rettspraksis mv. knyttet til 98/34-direktivet. ESA har også informasjonssider på Internett om notifikasjonsprosedyren, med egen database for EØS/ EFTA-meldinger. - Europaparlaments- og rådsdirektiv 98/34/ EF av 22. juni 1998 om en informasjonsprosedyre for standarder og tekniske forskrifter, http://decentius.hit.uib.no: udbase/ documents?file=39BLoo34 - Europaparlaments- og rådsdirektiv 98/48/ EF av 20. juli 1998 om endring av direktiv 98/34/ EF om en informasjonsprosedyre for standarder og tekniske forskrifter, http://decentius.hit.uib.no: udbase/documents?file=39BLoo4B Direktivet utvider meldeplikt mv. til forslag til regler for informasjonssamfunnstjenester. - EØS-komiteens beslutning nr. 146/1999 av 5. november 1999 om endring av EØS-avtalens vedlegg II (Tekniske forskrifter, standarder, prøving og sertifisering). Beslutningen innlemmer 98/34- direktivet i EØS-avtalen. EØS-komiteens beslutninger er blant annet å finne på internettsidene til Lovdata. Dokumentet kan også søke på følgende link: http://secretariat.efta. - EØS-komiteens beslutning nr. 16/2001 av 28. februar 2001 om endring av EØS-avtalens vedlegg II (Tekniske forskrifter, standarder, prøving og sertifisering). Beslutningen innlemmer direktiv 98/ 48/ EF i EØS-avtalen. EØS-komiteens beslutninger er blant annet å finne på internettsidene til Lovdata. Dokumentet kan også søke på følgende link: http://secretariat.efta.int/Web/EuropeanEconomicArea/EEAAgreement/adoptedJCDecisions - Revidert Konvensjon om opprettelse av Det europeiske frihandelsforbund (EFTA) av 21. juni 2001, vedlegg H. Konvensjonen inneholder bestemmelser om at medlemsstatene (Island, Liechtenstein, Norge og Sveits) skal informere hverandre om forslag til tekniske regler. Vedlegg H utvider informasjonsprosedyren under EFTA-konvensjonen av 1960 til også å gjelde lover og forskrifter som får anvendelse på informasjonssamfunnstjenester. EFTA-konvensjonen trådte i kraft 1. juli 2002, og finnes bl.a. på hjemmesidene til EFTA, se http://secretariat.efta.int/Web/EFTAConvention/ EFTAConventionTexts - Kommisjonens hjernmesider vedrørende 98/ 34-prosedyren: http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/ - ESAs hjernmesider om EØS/EFTA-meldinger: http://www.eftasurv. 2003-2004 Ot.prp. nr. 95 Om lov om europeisk meldeplikt for tekniske regler (EØS-høringsloven) Direktiv 83/189/EØF trådte i kraft 1. april 1984 og innførte en plikt for alle EU-stater til å sende forslag til tekniske regler til Kommisjonen før de ble vedtatt nasjonalt. Direktivet avløste en avtale fra 1969. Direktiv 83/189/EØF og endringsdirektivene 88/ 182 og 94/10 er blitt erstattet med 98/34-direktivet, endret ved direktiv 98/48/ EF. Direktivets navn er i dag «Europaparlaments- og rådsdirektiv om en informasjonsprosedyre for standarder og tekniske forskrifter samt regler for informasjonssamfunnstjenester». Både direktiv 83/189/EØF og 98/34-direktivet er EØS-relevante.Formålet med 98/34-direktivet er å forhindre at det oppstår ulovlige hindringer for den frie bevegeligheten av varer eller hindringer for den frie bevegeligheten av eller etableringsadgangen for informasjonssamfunnstjenester på det indre marked. Gjennom informasjonsprosedyren vil Kommisjonen, ESA, EØS-statene og Sveits bli orientert om og få mulighet til å komme med kommentarer eller utførlige uttalelser til planlagte tekniske regler. Videre skal Kommisjonen/ ESA og nasjonale og europeiske standardiseringsorganer underrettes dersom et nasjonalt standardiseringsorgan beslutter å vedta eller endre en standard. Informasjonsprosedyren i henhold til 98/34-direktivet omfatter ikke nasjonale tekniske regler som kun gjennomfører harmonisert EØS-regelverk. Når statene vedtar felles regler gjennom harmoniserte direktiver, fjernes ulikheter i nasjonale regelverk, og dermed i prinsippet også tekniske handelshindringer. Det er ved gjennomføringen av bindende fellesskapsrettsakter dermed ikke behov for en informasjonsprosedyre for forslag til tekniske regler. Dessuten kontrollerer Kommisjonen/ ESA statenes implementeringer i etterkant. Informasjonsprosedyren etter 98/34-direktivet omfatter både standarder og tekniske regler. Nedenfor beskrives informasjonsprosedyren for henholdsvis forslag til standarder og forslag til tekniske regler. En standard defineres i henhold til artikkel 1 nr. 6 i 98/34-direktivet som en teknisk spesifikasjon som er godkjent av et anerkjent standardiseringsorgan for gjentatt anvendelse og som er offentlig tilgjengelig. Enklere sagt er en standard et dokument som gir felles retningslinjer for hvilke krav som skal settes til et produkt (vare eller tjeneste) eller en arbeidsprosess. Eksempelvis kan standarder beskrive hvordan produkter bør fremstilles. I motsetning til hva som gjelder for en teknisk regel er det frivillig om man vil følge en standard. 1 En standard kan falle inn under en av tre kategorien internasjonal, europeisk eller nasjonal standard, avhengig av hva slags type standardiseringsorgan som har vedtatt standarden. Bestemmelser om standarder fremgår av artiklene 2 til 7 i 98/34-direktivet. Det er i tillegg utarbeidet kontrakter med generelle retningslinjer for samarbeidet mellom henholdsvis Kommisjonen og EFTA-sekretariatet og de europeiske standardiseringsorganene CEN og CENELEC (se nedenfor) for å sikre teknisk gjennomføring av 98/34-prosedyren med hensyn til standarder. De europeiske standardiseringsorganene har videre interne notifikasjonsprosedyrer overfor sine medlemmer for å oppfylle forpliktelsene på europeisk nivå. 98/34-direktivet forplikter nasjonale standardiseringsorganer til å underrette Kommisjonen, de andre lands standardiseringsorganer og de europeiske standardiseringsorganene dersom de har besluttet å sette i gang et nytt standardiseringsprosjekt eller en revisjon/endring av en eksisterende standard (informasjonsplikt). Informasjonsplikten gjelder ikke dersom det dreier seg om en standard som er identisk med en internasjonal eller europeisk standard. I Norge er det tre standardiseringsorganer som i henhold til EØS-avtalen vedlegg II kapittel XIX nr. 1 bokstav f, jf. EØS-komiteens beslutning nr. 1 Dersom en standard gjennomføres i lov eller forskrift slik at den blir obligatorisk å følge, vil det ikke lenger dreie seg om en standard men en teknisk regel, jf. merknad til lovforslaget § 3 nummer 1 bokstav a. 1999, er å regne som nasjonale standardiseringsorganer. Dette er Standard Norge 2 , NEK (Norsk Elektroteknisk Komité) og PT (Post- og teletilsynet). Disse tre norske standardiseringsorganene er medlemmer i henholdsvis CEN (European Committee for Standardization), CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization) og ETSI (European Telecommunications Standards Institute). Som medlemmer av disse europeiske standardiseringsorganene er nasjonale standardiseringsorganer forpliktet til å implementere alle europeiske standarder og fastsette dem som nasjonale standarder. De tre nevnte europeiske standardiseringsorganene er opplistet i vedlegg I til 98/34-direktivet, og er dermed rettslig anerkjent av EU. CEN dekker alle fagområder bortsett fra det elektrotekniske området og telekommunikasjonsområdet, hvor henholdsvis CENELEC og ETSI har ansvaret. Eksempler på områder CEN dekker, er maskiner, bygg og anlegg og teknologi. Informasjonsprosedyren gjennomføres ved at nasjonale standardiseringsorganer som er medlem i CEN og CENELEC sender opplysninger om at de har besluttet å fastsette eller endre en standard til nevnte standardiseringsorganers sekretariat. Innsendte opplysninger samles i et register og videreformidles til samtlige medlemmer av CEN og CENELEC og til Kommisjonen/ESA med henblikk på eventuelle kommentarer. Grunnen til at ETSI ikke er innlemmet i denne prosedyren, er at det ikke gjøres noe nasjonalt standardiseringsarbeid på teleområdet. I Norge skjer det også svært lite standardiseringsarbeid på det elektrotekniske området, så dette betyr at det i realiteten kun er Standard Norge som via CEN sender melding om norske forslag til standarder. Alle forslag til standarder, både europeiske og nasjonale, skal gjøres tilgjengelige på nasjonalt plan, slik at næringsdrivende og andre interesserte kan kommentere forslagene og eventuelt delta i arbeidet med å utarbeide standardene. I Norge annonserer Standard Norge på sine hjemmesider alle standardiseringsprosjekter og nye standarder som faller inn under CEN-området, mens NEK legger ut informasjon om nye standarder på elektroområdet. Oversikt over standarder på teleområdet finnes på hjemmesiden til ETSI. 2 Standard Norge ble stiftet 24. juni 2003, og samler Norsk Allmennstandardisering (NAS), Norges Byggstandardiseringsråd (NBR), Norges Standardiseringsforbund (NSF) og Norsk Teknologisenter (NTS) til en organisasjon. kan skade den planlagte harmoniseringen, dersom det er besluttet at det skal utarbeides en europeisk standard på et område. Utarbeidelse av europeiske standarder skjer bl.a. ved at Kommisjonen/EFTAsekretariatet formelt anmoder de europeiske standardiseringsorganisasjonene om å utarbeide bestemte standarder ved å utstede et mandat. Dersom mandatet blir akseptert, følger det av artikkel 7 i direktivet at nasjonale standardiseringsorganer ikke kan utarbeide en ny standard eller endre en eksisterande standard på det aktuelle området (stillstandsplikt). Nærmere bestemmelser om stillstandsplikten følger av standardiseringsorganenes interne regler. En informasjonsprosedyre for standarder er som nevnt ikke regulert i lovforslaget, men det er tatt inn en forskriftshjemmel i lovforslaget § 15. 4.3 Informasjonsprosedyre for tekniske regler En teknisk regel («teknisk forskrift») defineres i 98/34-direktivet artikkel 1 nr. 11. 98/34-direktivet stiller følgende prosedyrekrav i forbindelse med tekniske regler (når det gjelder den tilpassede informasjonsprosedyren for EFTAstatene, er denne bla. beskrevet som kommentar til §6): Medlemsstatene skal sende over alle forslag til tekniske regler til Kommisjonen, og Kommisjonen skal umiddelbart underrette de øvrige medlemsstatene om disse forslagene. Det er ikke nødvendig å sende over slikt forslag dersom forslaget bare er en uavkortet gjengivelse av en internasjonal eller europeisk standard - en henvisning til standarden er tilstrekkelig (artikkel 8). Medlemsstatene skal utsette vedtakelsen av forslag til tekniske regler i 3 måneder etter at Kommisjonen har mottatt forslaget Dersom Kommisjonen eller en EU-stat innen tre-månedersperioden fremer en utførlig uttalelse om at det planlagte tiltaket kan skape hindringer for den frie bevegeligheten for varer eller tjenester, skal vedtakelsen av forslag til teknisk regel utsettes ytterligere 3 måneder (for tjenester forlenges fristen kun en måned). Mottakerstaten skal informere Kommisjonen om hvordan den har til hensikt å følge opp uttalelsen. Dersom mottakerstaten ikke endrer de tekniske reglene i tråd med Kommisjonens utførlige uttalelse, vil Kommisjonen kunne reise traktatbruddssøksmål mot vedkommende EU-stat på grunnlag av påstand om krenkelse av Roma-traktaten. fremmet et forslag til en rettsakt på det området de nasjonale tekniske reglene regulerer, kan notifiserende medlemsstat bli forpliktet til å utsette vedtakelse av forslaget i inntil 18 måneder (artikkel 9). Kommisjonen og EU-statene kan i stedet for en utførlig uttalelse gi kommentarer til meldte forslag til tekniske regler. Slike kommentarer skal det så langt det er mulig tas hensyn til, jf. artikkel 8 nr. 2, men de forlenger ikke stillstandsperioden. Ifølge artikkel 8 nr. 1 sjette ledd kan utførlige uttalelser og kommentarer bare berøre de aspekter som eventuelt utgjør en handelshindring eller, med hensyn til regler som gjelder informasjonssamfunnstjenester, en hindring for fri bevegelighet for tjenester eller etableringsadgang for tjenesteytere, og ikke tiltakets skattemessige eller finansielle sider. Bestemmelsene i artikkel 8 og 9 om oversendelse av forslag til tekniske regler samt utsettelse av vedtakelse av forslaget gjelder ikke medlemsstatenes lover eller forskrifter som oppfyller bindende fellesskapsrettsakter som fører til vedtakelse av tekniske spesifikasjoner, oppfyller forpliktelser som følger av internasjonal avtale, begrenser seg til å fullbyrde en dom avsagt av EF-domstolen mv. (artikkel 10). Det er opprettet en fast komité hvor bl.a. uenigheter mellom medlemsstatene i forbindelse med nye tekniske direktiver eller standarder kan diskuteres (artiklene 5 og 6), se kapittel 7 nedenfor for nærmere beskrivelse av denne komiteen. 4.4 Rettsvirkninger av manglende melding av tekniske regler 98/34-direktivet stiller krav om at forslag til tekniske regler skal meldes, og inneholder bestemmelser om stillstandsplikt mv. Det fremgår ikke av direktivet hvilke konsekvenser brudd på disse bestemmelsene får. Rettsvirkningene av manglende melding av tekniske regler og manglende etterlevelse av stillstandsplikten er imidlertid fastslått og utviklet gjennom flere avgjørelser av EF-domstolen 3 . Som et utgangspunkt kan det sies at en teknisk regel som ikke er blitt meldt i henhold til direktivet ikke vil kunne anvendes av nasjonale myndigheter eller domstoler. Dette prinsippet ble første gang fastslått i sak C-194/94 (CIA Security International SA vs. 3 For å få en fullstendig oversikt over EF-domstolens praksis knyttet til 98/34-direktivet, vises det til Kommisjonens hjemmesider: http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/caselaw/indexen. Signalson SA og Securitel SPRL) der EF-domstolen uttalte at «[b]estemmelserne i artikel 8 og 9 i direktiv 83/ 189, som ændret ved direktiv 88/182, skal fortolkes således, at borgerne kan påberåbe sig dem for en national ret, og at det påhviler denne at afslå at anvende en national teknisk forskrift, der ikke er blevet meddelt i overensstemmelse med direktivet.» EF-domstolen har ved en senere avgjørelse begrenset rekkevidden av prinsippet fastlått i CIA Security International, ved å uttale at det ikke er slik at enhver manglende overholdelse av meldeplikten vil medføre at all anvendelse av et produkt som er i samsvar med en ikke-meldt teknisk regel, blir ulovlig. I sak C-226/97 (Lemmens) hadde nederlandske myndigheter ikke meldt tekniske regler om alkometre. Bevis ervervet ved bruk av disse alkometrene kunne likevel benyttes overfor en siktet i en sak om promillekjøring. Begrunnelsen var at anvendelsen av de tekniske reglene i dette tilfellet ikke skapte noen handelshindre som kunne ha vært forhindret dersom man hadde fulgt informasjonsprosedyren. I dommen uttales bl.a. følgende (premiss 35): «Det bemærkes, at en manglende meddelelse af tekniske forskrifter, som udgør en proceduremangel ved deres vedtagelse, gør disse uanvendelige, for så vidt de hindrer brugen eller forhandlingen af et produkt, der ikke er i overensstemmelse med disse forskrifter, men den medfører derimod ikke, at alle anvendelser af et produkt, som er i overensstemmelse med de ikke meddelte forskrifter, bliver ulovlige.» I sak C-279/94 (Kommisjonen vs. Italia) presiserte EF-domstolen at stillstandspliktens omfang ikke alltid omfatter alle de bestemmelser som er blitt meldt inn. Seiv om en hel lov eller forskrift er meldt inn, er det kun de tekniske reglene i loven eller forskriften som er omfattet av stillstandsplikten. Sak C-443/98 (Unilever Italia SpA vs. Central Food SpA) bygger på C-194/94 (CIA Security International SA). EF-domstolen fastslår at manglende overholdelse av stillstandsplikten vil være å anse som manglende overholdelse av meldeplikten, og at også manglende overholdelse av stillstandsplikten vil føre til at de aktuelle tekniske reglene blir uanvendelige. I dommen uttaler EF-domstolen bl.a. følgende: «det påhviler en national ret under behandlingen af en borgerlig sag mellem private vedrørende kontraktlige rettigheder og forpligtelser at afslå at anvende en national teknisk forskrift, der er vedtaget i en periode, hvor vedtagelsen er udsat, således som fastsat i artikel 9 i Rådets direktiv 83/189/EØF. forbindelse med kontrakter som viser til unotifiserte tekniske regler som stiller krav til produkter. Norske myndigheters plikt til å melde forslag til tekniske regler folger av EØS-avtalen. 98/34-direktivet er tilpasset ved EØS-komiteens beslutninger nr. 146/1999 og nr. 16/2001. EØS- tilpasningene omhandler bla. stillstandspliktkravene. Det eksisterer i tillegg en notifikasjonsordning under «Revidert Konvensjon om opprettelse av Det europeiske frihandelsforbund av 21. juni 2001 (EFTA-konvensjonen vedlegg H) meldeplikten også gjelder overfor Sveits. Vedlegg H i EFTA konvensjonen er sammenfallende med den konsoliderte versjonen av direktiv 98/34 med unntak for informasjonsprosedyren for standarder. Dette medfører at ESA i tillegg til å videresende meldinger om forslag til regler og eventuelle kommentarer eller utførlige uttalelser, til de øvrige EØS-statene og Kommisjonen, også sender dem til Sveits. 6.1 Sverige 98/34-direktivet er i Sverige gjennomført ved «forordning (1994:2029) om tekniska regler» og Kommerskollegiums verkstallighetsforeskrifter (KFS 1999:1, KKI). Direktivet er med andre ord implementert i Sverige via en forskrift. I Sverige er Kommerskollegium utpekt som kontaktpunkt for gjennomføring av direktivets bestemmelser, hvilket betyr at det er Kommerskollegium som bla. skal ta imot og videresende forslag til tekniske regler til og fra Kommisjonen. 6.2 Danmark «Bekendtgørelse om EU»s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informasjonssamfundets tjenester» (bekendtgørelse nr. 190 av 20. mars 2001) gjennomfører 98/34-direktivet i dansk rett. «Bekendtgørelse» har samme rang som en norsk forskrift. boligstyrelsen. Direktivets bestemmelser om standardisering ivaretas av Dansk Standard og Telestyrelsen. 6.3 Finland 98/34-direktivet er i Finland gjennomført ved «Statsrådets beslut om informationsforfarandet i fråga om tekniska føreskrifter» av 15. juli 1999. «Statsrådets beslut» tilsvarer en norsk forskrift. Handels- och industriministeriet er ansvarlig for å ta imot og videresende forslag til teknisk regelverk til og fra Kommisjonen. 6.4 Island 98/34-direktivet er på Island gjennomført ved «Log um skipti å upplysning um tæknilegar um vorur og fjarPjonustu» av 19. mai 2000 (uoffisiell oversettelse: Lov om utveksling av opplysninger om tekniske regler om varer og informasjonssamfunnstjenester). Loggildingarstofa, som ligger under Næringsdepartementet, er ansvarlig myndighet for administrasjon av informasjonsprosedyren på Island. Med hjemmel i artikkel 5 i 98/34-direktivet er det opprettet en fast komité som skal bestå av representanter fra alle medlemsstatene. Formannen skal være en representant fra Kommisjonen. Komiteen fungerer både som rådgivende organ for Kommisjonen i forbindelse med 98/34-direktivet og som diskusjonsforum for medlemslandene om problemer i forbindelse med gjennomføring av direktivets bestemmelser. Av artikkel 6 fremgår nærmere prosedyrer for 98/34-komiteen. Komiteen uttaler seg bl.a. om forslag til standardiseringsmandat som Kommisjonen planlegger å gi CEN, CENELEC eller ETSI. På denne måten får Kommisjonen kommenterer fra medlemsstatene om hvorvidt det er relevant og hensiktsmessig å starte et standardiseringsarbeid på europeisk nivå. standardiseringsmandatene. I denne sammenheng settes også forskjellige «formal objections» til europeiske standarder på dagsorden. Dette vil si at et land innleverer en formell innvending eller protest mot en angitt europeisk standard eller deler av denne. To ganger i året inviteres også representanter for de europeiske standardiseringsorganene CEN, CENELEC og ETSI, samt de nasjonale standardiseringsorganene som er medlemmer av de nevnte europeiske organ (for Norges del som tidligere nevnt Standard Norge, Norsk Elektroteknisk Komité og Post- og teletilsynet). 98/34-komiteen omtales i disse tilfellene som den utvidede komité. I den utvidede komiteen legger de europeiske standardiseringsorganene frem rapporter om status med hensyn til det europeiske standardiseringsarbeidet, samt en redegjørelse for hvordan informasjonsprosedyren for standarder overholdes. 8.1 Generelt Definisjonene som brukes i loven er i hovedsak en bearbeidelse av definisjonene i 98/34-direktivet. Definisjonene kan iblant oppfattes som tunge og svært teknisk detaljerte, men det er viktig at definisjonene tilsvarerer definisjonene i 98/34-direktivet for å unngå forskjeller i meningsinnholdet. 8.2 Begrepet «tekniske regler» 8.2.1 98/34-direktivet I 98/34-direktivet er begrepet «teknisk forskrift» (jf. lovforslagets «teknisk regel») definert på følgende måte, jf. artikkel 1 nr. 11: «teknisk spesifikasjon eller et annet krav eller en regel som gjelder tjenester, nemnder de relevante administrative bestemmelser som det er påbudt å overholde, rettslig eller faktisk, ved markedsføring, tjenesteyting, etableringen av en tjenesteyter eller bruk i en medlemsstat eller i en større del av denne stat, samt medlemsstatenes lover og forskrifter om forbud mot produksjon, import, markedsføring eller bruk av et produkt, eller forbud mot yting eller bruk av en tjeneste eller mot etablering som tjenesteyter, med forbehold for bestemmelsene i artikkel 10.» Definisjonen av begrepet teknisk regel gir opplysninger om hvilke typer dokumenter og tekster som skal meldes etter informasjonsprosedyren. Det dreier seg dels om tekniske spesifikasjoner eller andre krav tilprodukter eller regler om informasjonssamfunnstjenester, nemnder administrative bestemmelser, dels om lover og forskrifter som forbyr nærmere bestemte aktiviteter som produksjon og import av varer eller forbud mot yting av en tjeneste. 98/34-direktivet stiller krav om at tekniske spesifikasjoner eller andre krav til produkter eller regler om innformasjonssamfunnstjenester skal gjelde i hele eller i en større del av en medlemstat. I tillegg må ytterligere to vilkår være oppfylt for at det vil være snakk om en «teknisk regel». For det første skal de tekniske spesifikasjonene mv. være påbudt å overholde (ufravikelige) . vesentligste forskjellen mellom tekniske regler og tekniske standarder, ved at tekniske standarder utarbeides av private aktører og det er frivillig om man vil anvende en standard eller ikke. For det andre må de ha innflytelse på markedsføringen eller bruken av det aktuelle produktet. Tekniske spesifikasjoner mv. kan gjøres ufravikelige på to mater; rettslig (gjennom rettsregler gitt av offentlige myndigheter) eller faktisk (der offentlige myndigheter oppfordrer til overholdelse eller der en ytelse fra myndighetene betinges av overholdelse av nærmere angitte tekniske spesifikasjoner). Faktisk ufravikelighet omfattes fordi en oppfordring fra myndighetene, på samme måte som en rettslig regulering, vil kunne påvirke den frie bevegeligheten for varer eller tjenester. I 98/34-direktivet artikkel 1 nr. 11 annet ledd gis det tre eksempler på regler det er faktisk påbudt å overholde: - frivillige avtaler der de offentlige myndigheter er avtalepart, og som i allmennhetens interesse tar sikte på å overholde tekniske spesifikasjoner eller andre krav eller regler som gjelder tjenester, bortsett fra anbudsgrunnlag ved offentlige innkjøp, - tekniske spesifikasjoner eller andre krav eller regler som gjelder tjenester, som er knyttet til skattemessige eller finansielle tiltak som påvirker forbruket av produkter eller tjenester ved å oppmuntre til overholdelse av disse tekniske spesifikasjonene eller andre krav eller regler som gjelder tjenester; tekniske spesifikasjoner eller krav eller regler som gjelder tjenester knyttet til nasjonale trygdesystemer, er ikke omfattet. spesifikasjoner eller andre krav eller regler om informasjonssamfunnstjenester fastsatt av andre enn myndighetene (f.eks. standardiseringsorganer) og som i seg seiv ikke er obligatoriske (leks. standarder). Annet strekpunkt dreier seg om avtaler inngått på initiativ fra private aktører, ofte med det formål å begrense forurensning eller fremme bruk av viktige stoffer i matproduksjon. For eksempel har en avtale om tilsetting av vitaminer i matfett inngått mellom en sammenslutning av nederlandske margarinprodusenter og Helsedepartementet i Nederland blitt ansett å være en slik frivillig avtale. Disse avtalene blir først faktisk ufravikelige, og dermed omfattet av informasjonsprosedyren, fra det tidspunkt de underskrives av offentlige myndigheter. Det tredje strekpunktet relaterer seg til skattemessige eller finansielle tiltak fra offentlige myndigheter som har et annet formål enn hva som er vanlig ved skattelovgivningen. Slike tiltak kan brukes som redskap for å gjennomføre nasjonal miljøeller forbrukerpolitikk, ved at det tas sikte på å påvirke adferd i forhold til spesielle produkter. Et eksempel kan være tilskudd fra myndighetene til kjøp av miljøvennlige ovner. I tillegg til de tekniske spesifikasjonene mv. som nevnt ovenfor, er også regler som forbyr produksjon, import, markedsføring eller bruk av et produkt å regne som tekniske regler. Det samme gjelder regler som forbyr ytelse eller bruk av en informasjonstjeneste eller etablering av tjenesteyter. 8.2.2 Høringsnotatet I høringsnotatet foreslo departementet å erstatte 98/34-direktivets begrep «teknisk forskrift» med begrepet «tekniske regler». I den engelske utgaven av 98/34-direktivet benyttes «technical regulation». Begrepet «tekniske regler» er etter departementets oppfatning et mer dekkende uttykk i forhold til norsk regelverksterminologi. For å lette forståelsen av begrepet «tekniske regler» ble det i høringsnotatet vist til eksempler på hva som skal regnes som tekniske regler og som dermed skal meldes. Flere av eksemplene er hentet fra saker som har vært oppe for EF-domstolen: 1 - Detaljerte bestemmelser som stiller krav om prøving av produktets kvalitet og funksjon. - Merking som har til formål å opplyse om et produkts miljøvirkning. - Regler som fastsetter grenseverdier for konsentrasjon av et stoff i miljøet (luft, vann mv.) forutsatt at det kan påvises å ha en virkning på produktet. - Regler om forbud mot bruk eller markedsføring. Dette gjelder også tiltak vedrørende produksjonsbetingelser som påvirker markedsføringen av produktet - Utvidelse av anvendelsesområdet for en teknisk regel til å gjelde andre produkter. - Regler som åpner for unntak fra gjeldende tekniske regler eller oppstiller alternative tekniske spesifikasjoner. I høringsnotatet ble det videre vist til eksempler på tekniske regler som faller utenfor meldeplikten til ESA. Unntak fremgår av lovforslaget § 2. Dessuten er det fastslått gjennom rettspraksis at man ikke trenger å melde bl.a.: 2 - Regler som uten å tilføre nye eller supplerende spesifikasjoner gjengir eller erstatter eksisterende tekniske regler så sant disse reglene tidligere er blitt meldt til ESA. - Nasjonale regler vedrørende åpningstider. - Bestemmelser som gjør markedsføring av en vare i EØS betinget av bruk av et eller flere språk med hensyn til de opplysninger som skal stå på etiketten, bruksanvisningen eller garantibeviset. Høringsnotatet belyste også et par grensesituasjoner i forhold til hvorvidt en bestemmelse skal betegnes som en teknisk regel eller ikke, for eksempel 3 - Bestemmelser som kun angår konstruksjonen av en bygning er ikke en teknisk regel i direktivets forstand, såfremt den ikke har noen påvirkning på produktet. En bestemmelse som fastsetter minimumstykkelse for bærevegger i et bygg, er leks. ikke en teknisk regel. Men stilles det derimot også krav om hvilke produkter som må brukes i en slik vegg, står man overfor en teknisk regel. - Bestemmelser som kun angår beskyttelse av arbeidstakere er ikke tekniske regler. Man kan således teks. stille krav om at visse apparater kun kan brukes av kvalifiserte arbeidstakere. Dersom det samtidig stilles særlige krav til verneutstyret, er man innenfor 98/34-direktivets anvendelsesområde. 1 Disse eksemplene er tatt fra «Direktiv 98/34/ EF - Notifikationsprocedure 83/189 - Arbeidsdokument - Domstolens retspraksis og prakis i Kommissionens tjenestegrene». Dokument finnes på Kommisjonens hjemmeside, jf. kapittel 3. 8.2.3 Høringsinstansenes syn Ingen av høringsinstansene hadde noen kommentar til bruken av begrepet tekniske regler, men flere uttalte at bla. rekkevidden av begrepet var uklart. Departementet har i merknadene til lovforslaget § 3 nummer 1 bokstav a foretatt presiseringer og forklaringer av begrepet. Det vises også til lovforslaget § 2 som begrenser lovens virkeområde til å gjelde tekniske regler gitt av statlige forvaltningsorganer, se og kapittel 9.2 nedenfor. 8.3 Produkter - forholdet til landbruks- og fiskerisektoren 8.3.1 Høringsnotat 98/34-direktivet omfatter melding av utkast til tekniske regler knyttet til alle industriprodukter og landbruksproduktet herunder fiskerivarer. I høringsnotatet ble det foreslått at den norske loven skal gjelde for det samme produktområdet som direktivet. Det ble gitt følgende begrunnelse for forslaget: «Det er ikke alle typer produkter som omfattes av EØS-avtalen, se artikkel 8 nr. 3 bokstav a og b som fastsetter at avtalen bare gjelder for varer som «hører inn under kapittel 25 til 97 i det harmonisterte system for beskrivelse og koding av varer, med unntak for varer oppført i protokoll 2», samt «varer oppført i protokoll 3». Dette betyr at avtalen i prinsippet omfatter de fleste typer industriprodukter og bearbeidede landbruksproduktet Særskilte bestemmelser for landbruks- og fiskerivarer finnes i EØS-avtalen artiklene 17 til 20, jf. blant annet protokoll 9 om handel med fisk og andre produkter fra havet. Det fremgår av EØS-avtalen artikkel 23 at særskilte bestemmelser og ordninger er fastlagt i vedlegg II med hensyn til tekniske forskrifter, standarder, prøving og sertifisering. Disse bestemmelsene får anvendelse på alle varer, med mindre annet er særskilt angitt. Dette betyr at produktbegrensningen i artikkel 8 nr. 3 ikke gjelder i forhold til disse bestemmelsene. 4 98/34-direktivet hører inn under vedlegg II til EØS-avtalen, og dette er bakgrunnen for at lovforslaget omfatter meldeplikt for alle typer produkter. 4 Departementet finner støtte for sitt syn i bla. Sven Norberg mfl., «The European Economic Area - EEA Law: A Commentary on the EEA Agreement, Stockholm, Sverige, 1993, s. 375 fig. Dette er også ESAs oppfatning av 98/34-direktivets virkeområde. Fiskeridepartementet er ikke enig i at tekniske regler innen fiskerisektoren skal omfattes av lovforslaget. Det vises til at regelverkfastsettelse innen ressursforvaltningsområdet og fiskerireguleringer ikke omfattes av EØS-avtalen. Fiskeridepartementet viser til Stprp. nr. 100 (1991-92) der det står at EØS-avtalen ikke etablerer en fiskeripolitikk, verken når det gjelder ressursforvaltning, reguleringer og kvoter, eller vedrørende strukturpolitikk eller utøvelse av fisket. Fiskeridepartementet uttaler videre: «Vi er ikke omfattet av EUs felles fiskeripolitikk og dette tydeliggjøres i Protokoll 46 til avtalen som fastslår at samarbeidet på fiskerisektoren fremover skal utvikles på en harmonisk, gjensidig fordelaktig basis, hver innen sin fiskeripolitikk
|
altaposten_null_null_20150701_47_122_1_MODSMD_ARTICLE31
|
newspaper_ocr
| 2,015
|
no
|
0.751
|
ÅPNET DØRENE: I går kunne Marianne Knudsen og Henriette Bismo Eilertsen markere at de er i gang med nysastsingen på reiseliv i Alta. (Foto: Trond Arvid Alund) len av bygget, så rommet hvor selve turistinformasjonen er, kan operere som en separat del, forklarer Bismo Eilertsen. utenfor døren har vi åtte, gratis parkeringsplasser turistene kan bruke mens de får svar på det de trenger. Det gjør oss langt mer tilgjengelig enn før, fastslår hun. Tilgjengelighet er nøkkelordet for det nyetablerte sammarbei det. Turistkontoret holder dø rene åpne fra 09-20 hver eneste dag, hele uken. Marianne Knudsen er en av de nyansatte i bedriften. Hun håper så mange som mulig vil benytte seg av tilbudet de presenterer. - Vi ønsker at folk skal bruke oss når de trenger informasjon. kemeldinger fra turistene, og vi håper det fortsetter slik. Det å jobbe her byr på en spennende og variert hverdag, noe jeg trives veldig godt med, sier hun. Utover våren har antall besø kende tatt seg kraftig opp. Knud sen trekker frem de reiseglade fra Tyskland som deres hyppig ste kunder, men avslører at det også kommer turister med langt flere reisemil i kofferten. - Ja, det er mange tyskere her i Alta, men vi har også besøkende fra Asia og distriktet i øst. Nå i dag var det en dame innom fra Malaysia, og vi har hatt reisen de fra Hong Kong og Australia blant annet, sier hun. Det essensielle for det nyopp startede sammarbeidet er som skjønt å nå et bredere utvalg tu rister. Eilertsen meddeler at det ikke trengs mange nye fjes inn om dørene for at åpningen skal kunne betegnes som en suksess. - Får vi fem nye kunder i dag har vi oppnådd det vi vil. Ryktet sprer seg fort, så plutselig har de fem blitt til 50. Det positive med det er at folk her i Alta også får greie på hvor vi befinner oss. Så når turistene stopper de lokale og spør etter direksjon til turist kontoret kan de peke de i riktig retning, avslutter hun.
|
wikipedia_download_nno_Teenage Mutant Ninja Turtles (1990)_109443
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
da
|
0.357
|
'''Teenage Mutant Ninja Turtles''' er ein USA-amerikansk film fra 1990, basert på Teenage Mutant Ninja Turtles av Kevin Eastman og Peter Laird.
|
maalfrid_53eb7d584c2f7b94baafadbae4120b0aee68e337_19
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.872
|
egentransport" i løpende priser er forutsatt låst og prisen øker, reduseres konsumet i faste priser (-3 %) på nivå 1. En reduksjon i konsumaggregatet på nivå 1 tilsier en reduksjon i konsumaggregatet på nivå 2. "Driftsutgifter til egentransport" reduseres (-3 %) som følge av redusert konsumaggregat på nivå 1, men også som følge av økt pris i forhold til "andre driftsutgifter til egne transportmidler" som er med på å utgjøre nivå 2. Mens prisen på "driftsutgifter til egentransport" øker, er prisen på "andre driftsutgifter til egne transportmidler" uendret, noe som tilsier substitusjon bort fra "Driftsutgifter til egentransport" og til "andre driftsutgifter til egne transportmidler". Denne substitusjonseffekten bidrar til ytterligere å senke "driftsutgifter til egentransport", men den er ikke stor nok til å dempe effekten av lavere konsumaggregat fra nivå 1 på konsum av "andre driftsutgifter til egne transportmidler" som reduseres med 2 %. Som følge av nedgangen i "driftsutgifter til egentransport" på nivå 2 og høyere relative priser på "Driftsutgifter til egentransport" for bensin og hybridbiler relativt til driftsutgiftene til de andre biltypene, går "driftsutgifter til egentransport" ned for bensinbiler og hybridbiler (-62 % og -55 %). Driftsutgifter til egentransport av dieselbiler, elbiler og hydrogenbiler øker (alle med 21 %) som følge av lavere relative priser sammenlignet med driftsutgiftene til bensinbiler og hybridbiler. Da driftsutgiftene til egentransport går ned for hybridbiler og bensinbiler på nivå 3, reduseres tjenestestrømmen fra bilbeholdningene for disse typene (-55 % og -59 %). For dieselbiler, elbiler og hydrogenbiler øker bilbeholdningen (21 % for alle) da driftsutgiftene til disse typene går opp på nivå 3. Videre kommenterer vi utviklingen i de ulike variablene fra basisåret og frem til sluttperioden.
|
maalfrid_80fbefb39f77bbda20808d3eb328145405f98c2b_17
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.947
|
This section covers the general performance, success and challenges and or constraints experienced during WEHEA I last year of the implementation (2011) and WEHEA II (2012 and 2013). The last year of WEHEA I was considered as part of the 2011-2013 NORAD funded programs, and therefore The section is divided into demographics, water, and education. In addition, training of government officials, forming women's groups and assisting Intergenerational Discussion Groups are discussed. Specific achievements of the interventions are compared against the set targets and any deviations are discussed. A total of 2,625 people resided in the 387 households where the data was collected. This works out to an average household size of 6.78 people. This compares well with the country average rural household size of between 4.6 and 6.5 with a standard deviation of 2.26. Of these respondents, 50.9% were male, while 48.1% were female and in 1% of the cases, the gender of the respondents was not recorded by the enumerators. Of those whose gender was recorded, 17.8% were heads of the household with 2.4% being female-headed households, while 16.7% of the population was of children below 5 years. A total of 65.2% of the respondents were married, while 7.3% were widowed. Table 2.1 summarizes the proportion of the respondents in the project area. # Gender Total Male Female 1 Head 15.40% 2.40% 17.80% 2 Spouse 0.60% 15.20% 15.80% 3 Child Over 5 Years 25.10% 22.20% 47.40% 4 Child Under 5 Years 8.00% 8.70% 16.70% 6 Relative 0.90% 0.90% 1.80% 7 Missing 0.30% 0.30% 0.50% Totals 50.30% 49.70% 100.00% Marital status 1 Married 32.70% 32.50% 65.20% 2 Widowed 0.80% 6.50% 7.30% 3 Divorced 0.10% 0.10% 0.30% 4 Separated 0.40% 0.40% 5 Never Married 16.70% 10.20% 26.90% Total 50.30% 49.70% 100.00% Water and sanitation have been identified as critical areas for sustainable development in the world of the 21st century. The water component in ADRA Ethiopia's project aimed at increasing access to improved sources of water and is in line with several principles of the ADRA Development Policy, including a focus on the well-being of children and the use of technical interventions to achieve the desired impact. As in all other parts of the world, ADRA Ethiopia aimed at developing clean water systems by digging wells and installing water pipes where water is available yet inaccessible. This segment will discuss the implementation of the water component and will be divided into two subsections; the 2011 implementation of WEHEA I and 2012-2013 WEHEA II project. 6. Obtained from Population and Housing Census Report-Country - 2007 Publisher(s): Central Statistical Agency. Down loaded from the web site http://www.csa.gov.et/index.
|
maalfrid_26c91935c8f94022309b248cea73d5cce46ff70c_27
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
de
|
0.367
|
• Aktuelle analyser hver mandag morgen •: Ledernettverk, tenketank, seminarer •:
|
maalfrid_24690ba5554205076e0ddafdde68ccdc3ac0a008_1
|
maalfrid_banenor
| 2,021
|
no
|
0.714
|
arbeider som foregår i eller ved jernbanespor kan kun utføres når det ikke går tog på strekningen. av hensyn til kundene og trafikkavviklingen på Dovrebanen er det derfor nødvendig å utføre arbeider på natten når det går lite eller ingen tog. i tillegg til arbeider på natten benytter vi togfrie perioder for å utføre så mye arbeid som mulig. Vi jobber derfor døgnkontinuerlig i de togfrie periodene. jernbaneverket tilbyr alternativ overnatting ved særskilte behov. Dette må avtales med oss på forhånd og vi må bestille oppholdet. Dersom dette ikke avtales på forhånd, vil ikke jernbaneverket dekke utgiftene. Det skal i perioden fra 12. mars til 8. april fraktes mye materialer til anleggsområdet. i tillegg skal 8000m³ masser kjøres vekk. Dette tilsvarer omtrent 150 lastebillass. Det må derfor påregnes en betydelig økning i tungtrafikk til og fra stasjonsområdet i denne perioden. noe av transporten går fra stasjonssiden og ut i Storgata, men hoveddelen av masser vil bli transportert inn og ut av anlegget via Lundemovegen på "Limtre" siden. Massene fraktes til nafs øvingsbane på Moelv (tandeskogvegen), Sørli i Stange og Syverstuberget ved Kastbakkvegen. jernbaneverket beklager de ulempene anleggsarbeidene medfører for naboer. i de togfrie periodene skal det jobbes både dag og natt på Moelv stasjon. jernbaneverket tilbyr alternativ overnatting ved behov. Hedda nossen regionale prosjekter tlf: 474 83 590 epost: noshed@jbv.no Harald tanum regionale prosjekter tlf: 951 86 239 epost: taha@jbv. • Det er fjernet ca. 2000 meter spor og åtte sporveksler. • jernbaneteknsike kabler er lagt om. • Vi har bygd nytt kontaktledningsanlegg på stasjonen. • Ca. 3000 m³ masser er skiftet ut med nye masser. • Spor 1 og tilhørende plattform er frostisolert. • Vi har bygd ny plattform og opparbeidet parkeringsplass til spor 2. • Mellomplattform og tilhørende planovergang er revet. • Vi har skiftet ut masser under spor 1 og tilhørende plattform. • eksisterende kontaktledning flyttes nå over på de nye kontaktledningsmastene • Vi er i gang med å rive de gamle kontaktledningsmastene.
|
lovdata_cd_10219
|
lovdata_cd_lokaleforskrifter_2005
| 2,021
|
no
|
0.863
|
Konsesjonsfriheten for bebygd eiendom inntil 20 dekar som er eller har vært i bruk som helårsbolig settes ut av kraft for Lesja kommune.
|
maalfrid_b5fb697f2f2e2cea497bde8960a76273c8af6c06_82
|
maalfrid_nmbu
| 2,021
|
en
|
0.943
|
Norwegian University of Life Sciences : Shared space; spatial practice; social self-organisation The purpose of this contribution is to investigate socio-spatial dynamics in a street design called Shared Space, and to open discussions about a possible link to the notion of landscape democracy. The ethnographic case study this contribution is based on, the square St. Olavs Plass in Oslo, shows how socio-spatial practices can be understood as constitutive parts of the organisation of public urban space. The mainfocus will be on the means and understandings of users, and their strategies in negotiating, challenging and reproducing spatial and social order. In this case, Shared Space is looked at as an urban landscape that has the property of challenging conventional and formalised patterns of interaction in streets. Shared Space is an urban street design concept aimed at minimising the segregation of different transport modes. This materialises in an open streetscape with a leveled surface that can be used by both motorised and non-motorised users. The design is guided by minimising the use of engineered standard means of traffic control, as for example surface markings, signals, curbs, fences or traffic signs. A common assumption that can be found in texts about Shared Space is that the design supports civility and democracy because users are urged to actively participate in the socio-spatial organisation of public space, by sharing it. However, the empirical and theoretical groundings of these claims are poor. Further, the complexity of social dynamics that take place in such a setting are not sufficiently understood and often black-boxed and simplified. The notion of sharing is typically over emphasised, implying that socio-spatial consensus is naturally reached by social interaction, based on a common spatial grammar. Meanwhile, debate and conflict are neglected or disregarded as important elements of understanding the dynamics of spatial democracy in Shared Space. A more critical perspective on how Shared Space works in terms of social dynamics and organisation opens the following questions, which are examined and discussed in this contribution: To what extent do users conceive of themselves as influencing and constituting their spatial setting with their socio-spatial practices? To what extent can an understanding of social dynamics in spaces like Shared Space be linked to understanding the concept of landscape democracy? The discussion of these questions is built on ethnographic fieldwork at an existing Shared Space scheme, St. Olavs Plass in Oslo. Data collection at the square focused on three empirical sources: 1) observation of behavior in situ, 2) an online survey with daily users working in close vicinity, and 3) in-depth-interviews with people who passed through the square on a daily basis. Texts that promote Shared Space typically build their argument on a theoretical standing in which technical behavior is opposed to social behavior. The presented rationale is that conventional standardised street design regulates human behavior according to technical standards exclusively aimed at transport efficiency. It is further argued that established design practice will result in technical urban space dominated by its transport function, including all its associated negative social, health and environmental effects. A streetscape dominated by technical standards is assumed to limit human interaction to technical performance and compliance to prescribed rules. By contrast, Shared Space is portrayed as a design solution that allows social behavior to substitute technical behavior. Texts that advocate the design concept often imply that order and balance will be established via social self-organisation. It is theorised that the possibility of different transport modes using the same surface will trigger responsible behavior and foster social awareness. Thus, Shared Space-promoting texts often draw a picture of order which is established by responsibly interacting citizens, guided by common social norms. Viewing this theoretical outset from a critical perspective, the presented contribution will concentrate on some issues that can be linked to landscape democracy. Firstly, users are active participants in organising urban public space. They do not only adapt to common social conduct but themselves play an important active role in influencing spatial dynamics. This understanding recognises the capacity of users to actively influence and be part of the experience of urban landscape, for example by developing and applying their own informal spatial strategies (De Certeau, 1984), and participating in shaping the order of public space (Goffman, 1971). Thus, the study of Shared Space offers a better understanding of this experience as not only shaped by architects, urban designers or engineers, but in a significant degree by the people who populate that space.
|
maalfrid_05e39d6807a224546d9a41b6d5b575cc05291468_94
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
da
|
0.166
|
Tilsammen Fradommelse ■ver Over Over Over fængselslIefte. av Boter. la 1 t .N ear 3 aar 6 aar 9 aar Over Kiln indtil indtil indtil straf. offentlig med og med og med og med 12 aar. tjeneste. aar. 6 aar. 9 aar. 12 aar. .1K. M. K.M.1 K. M.1 K. M.K. M. 1K. M. K. M. 1K. M. K. M. K. Tils. 17 1 1 18 1 19 1 154 21 4 - 158 21 179 5 - 291 34 6 1 297 35 332 0 5 - 249 49 6 - 255 49 304 5 - 1 ----- 212 29 5 - 217 29 246 6 6 - 185 39 9 2 194 41 235 5 1 2 - 76 18 2 3 78 21 99 7 1 I 39 3 2 - 41 3 44 5 1 2 - 7 1 8 - - - - - - - 1 - 1 1 012 15 2 - - - i - 1229 195 - - - 1 42 6 1 1 271 201 1 1 472 -- -- - - 88 6 3 91 6 97 3 - - - - 1 206 11 11 217 11 228 3 i ----- - 307 47 21 328 47 375 1 - 2 - 298 44 20 i 318 45 363 B 4 1 - - 207 41 26 4 233 45 278 5 3 2 312 29 - 33 10 346 39 385 1 - 3 - - - 121 21 - 35 8 156 29 185 5 - - 68 5 - - 15 2 83 7 90 3 - - - ----- 30 2 - - 3 1 33 3 36 - - 6 - - - - 2 - 8 - 8 ) 8 10 1 1 1643 206 1 - - 169 26 1 813 232 2 045 . 2 3 4 5 6 7 8 9 o 2 3 4 5 6 7 8 9 o 85 1909-1910. '
|
firdafolkeblad_null_null_19700803_65_55_1_MODSMD_ARTICLE38
|
newspaper_ocr
| 1,970
|
nn
|
0.883
|
i Sunnfjord. JØLSTER Skøyte frå Oline Haugen til dtr. Inga Svidal Øog mann Birger Svidal på Haugen , nr. 19 bnr. 1 Øog 14 for kr. 20.000. frå Einar Grimsbø Øog kona Agnes til bor Sigvard Grimsbø Øog kona Solveig på Grimsbøen gnr. 51 bnr. 1 for kr. 30.000. — frå Jølster kommune til Harald Lun de på Viken gnr. 29 bnr. 32 for kr. 9289. FJALER Skøytt; frå Inger Marie Vonen til Fjaler kommune på Dale gnr. 63 bnr. 194 for kr. 63 440. frå Lars Eikås til sine 4 barn på ei gedomen Hovland gnr. 41 bnr. 4. Verde kr. 10.000. frå Anne Marie Langeland til son Rei dar Langeland på gnr. 128 bnr. 2 Øog 3 Øog gnr. 127 bnr. 1 i Fjaler for kr. 10.000 Øog kår. GAULAR Skøyte få Anton Øog Oline Alværen til dtr. Kjellaug Torhaug på Alværen gnr. 84 bnr. 1 for kr. 42.000 Øog kår. Juli .månad var ein av dei dårlegaste i det le hundreåret når det gjeld veret, kan meteorologane fortelja. Og det har vi sant å seie hatt mis tanke om.
|
maalfrid_a39bb9e85d6eb66a4bdab799289c08ed1ebc50a8_275
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.88
|
samfunnsøkonomiske kostnadene, og dette er forsøkt illustrert gjennom beregningen av skattekostnadene. Dersom alle tiltakene fra sektoranalysene i meny 2 gjennomføres, viser utregningene at etterspørselen etter energivarer vil gå ned med rundt 5 TWh i 2020. Etterspørselen etter fossile energivarer går ned med rundt 23 TWh, mens etterspørselen etter bioenergivarer øker med ca. 17 TWh. Dette kan tilsvare opptil 25 TWh bioenergiressurser, avhengig av hvordan biodrivstoff fremstilles. Dette er høyt i forhold til estimater for hvor mye tilgangen på bioenergiressurser innenlands kan økes. Meny 2 er den menyen som har høyest økning i etterspørsel etter elektrisitet, spesielt fra tiltak i petroleumssektoren, og i sum er etterspørselen i tiltakene på 2–3 TWh. Andre tiltak i denne menyen sparer en tilsvarende mengde elektrisitet, slik at det netto ikke er noen etterspørselsendring som følge av tiltakene i meny 2. Se også konsekvenser for energietterspørsel i meny 1 for mer generelle betraktninger.
|
maalfrid_504519e6c924dfdbd35958671a4e1f1045a048cc_11
|
maalfrid_nord
| 2,021
|
no
|
0.425
|
Lectures. None Pencil, pen, rular, simple calculator and dictionary. Annual evaluations that are part of the university's quality assurance system. Take-home examination, 4 days, grading scale A-E, Beste A, Ikke bestått F Boooks Andresen, A. m.fl.: Å gripe fortida. Innføring i historisk forståing og metode, Samlaget 2012. Lund, Erik. Historiedidaktikk: en håndbok for studenter og lærere. Universitetsforlaget, 2011, s.11-62 (Kap. 1,2,3) Compendium: Kjelstadli, K.: Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget, Universitetsforlaget 1999, ss. 261-269, 303-315. Lunden, K.: "Making nonsense of humanities". Er humaniora vitskap?, i Lunden, K.: Dialog med fortida, Det norske samlaget 1985, ss. 167-197.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.