id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
maalfrid_f8551e2f6e9874dea5a64fbd031b662e00b85915_57
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.74
|
et slikt senter er en liten del av et større anlegg. skianlegg Kan bl.a. omfatte hoppbakke alpinanlegg skiskytebane snøproduksjonsanlegg m.fl.
|
maalfrid_a0a040232abc9bd936230787eb3f1b88848697e8_3
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.764
|
Sterkere vekt på offentlig planlegging Det skal lønne seg å følge overordnet plan Klarere krav til dokumentasjon Kommunens og fylkeskommunens (regionens) rolle i praksis uendret Staten har fått en tydeligere rolle Nasjonale forventninger hvert fjerde år Initiativ til felles planleggingsoppgaver (§ 3-6) Flere infrastrukturmyndigheter kan fremme planforslag (§ 3-7, tredje ledd)
|
altaposten_null_null_20150224_47_38_1_MODSMD_ARTICLE206
|
newspaper_ocr
| 2,015
|
no
|
0.537
|
Hus med utsikt til leie Enebolig 1.1. på Amtmannsnesfra 1. mai 2015. Tre soverom, (muligheter for ett lite ekstra soverom), to bad, walk-in-closet. Delvis møblert. Rolige og flotte omgivelser. Utsikt mot sjøen, stort friområde med bade og fiskemuligheter rett utenfor stuedøra. Fine treningsforhold. 5 min fra sentrum med bil. Langtidsleie. Kun seriøse henvendelser. Referanserfra private ønskelig. Pris 12.500 per mnd/25.000 depositum. Telefon: Vi ønskerå hilse til Elea-Oliva som fyller 7 år i dag 24. februar. Gratulerer så masse med dagen lille venn. Stor bursdagsklem fra familien. Øyvind, 10 år 24.02. Hipp hurra for den flotte og kjekke sjakkspilleren vår som fyller hele 10 år i dag. Beste gratulasjoner fra mormor og beste.
|
maalfrid_87887cc79682236fb83a6a79466b9f1f6d2acfd9_567
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
no
|
0.434
|
SAMMENSTILLING AV ØDOMETERFORSØK Hull Prøve Sylinder- # Dybde Jordart wi wP wL Ip T Leir p0v' V/V e/ei Prøve Prøve nr. diameter del-test innhold (antatt) ved p0v' kvalitet kvalitet mm m % % % % kN/m % kPa % SVV NVE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 VSS16004 72 6A-2 7.71 Leire 41.1 19.7 35.5 15.8 17.3 30.7 81.6 4.75 0.090 Dårlig Perfekt wi Insitu vanninnhold wP Plastisitetsgrense OCR wL Flytegrense 1-2 Ip wL - wp, Plastisitetsindeks T Total romvekt Prøvekvalitet i hht NVE: p0v' Effektivt vertikalt overlagringstrykk OCR V/V Tøyning ved p0v` 1-1,2 e/e0 e = ac (1+ei) og ei = 2.75 * wi 1,2-1,5 1,5-2 <1,5 2-3 <1,0 3-8 Konsolidering Prøveidentifisering Klassifisering P:\2015\05\20150533\Leveransedokumenter\Rapport\Vedlegg A Enkeltark fra sonderinger\VSS16004_Sammenstilling_ødometerforsøk.
|
maalfrid_ea0d83bfb73f4917e7726fd21a3817e7be91d533_13
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
nn
|
0.483
|
2013–2014 17 Svalbardbudsjettet planlegging, kart- og delingsforretningar, byggjesaksbehandling, veg, vatn, avløp, renovasjon, kaiteneste, brannvern, økonomiplanlegging, næringsarbeid, statistikkproduksjon, utvikling og samordning av samfunnstenester retta mot barn, ungdom og vaksne, barnevern, sosialrådgiving, ungdomsarbeid, barnehagar og drift av skulen. Longyearbyen lokalstyre har til no organisert verksemda si slik at strategiske oppgåver, utøving av mynde og overordna bestillarfunksjon blir tekne hand om i lokalstyrets eigen administrasjon. Sjølve driftsoppgåvene for samfunnet har i hovudsak blitt ivaretekne gjennom tre «kommunale» føretak: Oppvekstføretak KF med ansvar for oppvekst, Kultur- og fritidsføretak KF med ansvar for kultur og fritid og Bydrift KF med ansvar for drift av teknisk infrastruktur. Lokalstyret har no vedteke ein ny modell, der føretaka blir fjerna og det øvste nivået skal bestå av administrasjonssjefen og to sektorleiarar. I nivået under ligg dei ulike einingane som bibliotek, kulturhus, barnehage, skule, vatn, plan og bygg. Endringane blir sette i verk frå årsskiftet 2013–2014. Den norske busetjinga på øygruppa har tradisjonelt vore knytt til koldrift. Dette er framleis den næringa som har flest sysselsette. Det siste tiåret har det vore ein auke i både offentleg og privat verksemd, særleg innan turisme og reiseliv. Aktiviteten har òg auka innafor forsking og høgare utdanning, først og fremst i Longyearbyen og Ny- Ålesund. Etter ein topp i 2008 med nær 89 000 gjestedøgn gjekk talet ned i åra 2009–2010 for så å auke igjen dei to siste åra. Talet på gjestedøgn i 2012 var likevel lågare enn i åra 2007–2008. Utviklinga i kolnæringa er utfordrande, og Store Norske må tilpasse seg utviklinga mellom anna med å redusere talet på tilsette. Talet på tilsette i Store Norske dei siste åra går fram av tabellen nedanfor: *prognose per 31.12.13 Etter ein nedgang i talet på tilsette i Store Norske i åra 2007–2010 har talet auka att i åra 2011 og 2012. Selskapet har i 2013 sett i verk tiltak for å redusere talet på tilsette frå ca. 380 medio 2013 til «ned mot 300» ved utgangen av 2013. Nærings- og handelsdepartementet følgjer nøye den tilpassinga selskapet no gjennomfører - mellom anna med å redusere talet på tilsette - for å ha eit meir robust økonomisk fundament for den vidare drifta. Lokale aktørar har teke initiativ til å etablere eit næringsutviklingsselskap i Longyearbyen. Dette er eit positivt initiativ og vil kunne medverke i arbeidet med å etablere og utvikle ny kunnskapsbasert næringsaktivitet i Longyearbyen. Longyearbyen Næringsforeining i samarbeid med Longyearbyen lokalstyre er i oppstarten av arbeidet med å lage ein næringsanalyse. Målet er at analysen kan medverke til å utvikle eit meir robust næringsliv i Longyearbyen. Nærings- og handelsdepartementet, Innovasjon Noreg og Justis- og beredskapsdepartementet har til saman tildelt 0,8 mill. kroner til dette arbeidet. Drift og vedlikehald av infrastruktur i Arktis er spesielt krevjande. Infrastrukturen i Longyearbyen er i stor mon frå 1970-talet. Ein ser i aukande grad eit behov for ei oppgradering til det som er standard elles. Dette gjeld både vegar, bustader, røyrframføringar og liknande. Longyearbyen lokalstyre har kontinuerleg merksemd på korleis dette vedlikehaldsetterslepet kan handterast. År Gjestedøgn 2005 78 000 (ca) 2006 82 000 (ca) 2007 86 000 (ca) År Talet på tilsette 2005 314 2006 366 2007 396 2008 387 2009 368 2010 337 2011 370 2012 396 2013 300*
|
maalfrid_1f9f617dac43be9661d0c76c49464ed3561ef355_33
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
en
|
0.229
|
(51) (87) EP2516352 (86) 10814704.2 (86) 2010.12.21 (87) 2012.10.31 (80) 2019.02.20 (30) 2009.12.24, FR, 0959583 (86) 2010.12.21 (86) PCT/IB2010/055991 (73) Saint-Gobain Centre De Recherches Et D'etudes Europeen, 18 avenue d'Alsace Les Miroirs92400 Courbevoie, FR-Frankrike (72) NAHAS, Nabil, 4 Impasse du Clos du VillageF-77700 Serris, FR-Frankrike (74) TANDBERG INNOVATION AS, Postboks 1570 Vika, 0118 OSLO, Norge (54) CERAMIC POWDER OF GRANULES (51) (87) EP2870121 (86) 13734776.1 (86) 2013.07.08 (87) 2015.05.13 (80) 2019.02.13 (30) 2012.07.09, US, 201261669426 P (86) 2013.07.08 (86) PCT/EP2013/064416 (73) Shell Internationale Research Maatschappij B.V., Carel van Bylandtlaan 302596 HR The Hague, NL-Nederland (72) ALLAIS, Cyrille, Paul, Grasweg 311031 HW Amsterdam, NL-Nederland HUTTER, Klaas, Jan, 6273 Indian Tree LanePocatello, Ohio 83204, US-USA GARCIA MARTINEZ, Rafael, Alberto, 400-4th Avenue S.WCalgary, Alberta T2P 2H5, CA-Canada (74) TANDBERG INNOVATION AS, Postboks 1570 Vika, 0118 OSLO, Norge (54) (51) (87) EP2516359 (86) 10813005.5 (86) 2010.12.23 (87) 2012.10.31 (80) 2019.02.13 (30) 2009.12.23, IT, MI20092289 (86) 2010.12.23 (86) PCT/IB2010/003372 (73) versalis S.p.A., Piazza Boldrini, 120097 San Donato Milanese (MI), IT-Italia (72) MANTEGAZZA, Maria, Angela, Via E. Fermi 320040 Cambiago (Ml), IT-Italia BORDES, Fabrizio, Via Crabbia 7/C28028 Pettenasco (NO), IT-Italia BUZZONI, Roberto, Via Dante Alighieri 1410034 Chivasso (TO), IT-Italia (74) BRYN AARFLOT AS, Stortingsgata 8, 0161 OSLO, Norge (54) PROCESS FOR PREPARING ETHYLBENZENE (51) (87) EP3040407 (86) 14841268.7 (86) 2014.08.18 (87) 2016.07.06 (80) 2019.03.06 (30) 2013.08.30, JP, 2013179769 2014.03.20, JP, 2014058816 (86) 2014.08.18 (86) PCT/JP2014/004209 (73) Bizen Chemical Co., Ltd., 363 Tokutomi AkaiwashiOkayama 709-0716, JP-Japan (72) SHIMIZU, Yoshio, c/o Bizen Chemical Co., Ltd.363 TokutomiAkaiwa-shiOkayama 709-0716, JP-Japan URYU, Keisuke, c/o Bizen Chemical Co., Ltd.363 TokutomiAkaiwa-shiOkayama 709-0716, JP-Japan TAIRA, Tetsuro, c/o Bizen Chemical Co., Ltd.363 TokutomiAkaiwa-shiOkayama 709-0716, JP-Japan FUJII, Jun, c/o Bizen Chemical Co., Ltd.363 TokutomiAkaiwa-shiOkayama 709-0716, JP-Japan (74) ONSAGERS AS, Postboks 1813, Vika, 0123 OSLO, Norge (54)
|
maalfrid_b2723d03f69f5910ab66705881ef75984ff6a0bc_8
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021
|
nn
|
0.571
|
Det vert nytta eige avtaleskjema for kjøp av tenester/avtale om arbeidsoppdrag. Frå 1. juli 2012 skal alle statlege verksemder krevje elektronisk faktura frå sine leverandørar. «Leverandøren må kunne levere elektronisk faktura til DFØ sitt fakturamottak i elektronisk handelsformat (EHF), fastsatt av Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet. Leveranse av elektroniske fakturaer skal skje på den av DFØs til enhver tid valgte kommunikasjonsmetode. Ved endring av kommunikasjonsmetode vil leverandøren bli varslet seks måneder før nødvendig endring finner sted.» Vår elektroniske adresse er organisasjonsnr: 974 763 907 Faktura skal merkjast med følgjande referanse til prosjektet: «3850MCK» Dei som ikkje har høve til å sende elektronisk faktura kan nytte postadresse:
|
maalfrid_909bdbe371ae31debcc412c1c3c4989256c147eb_7
|
maalfrid_oslomet
| 2,021
|
sv
|
0.997
|
122 JOHANNESLUNNEBLAD nordisk barnehageforskning 2009 2 (3), 115–125 issn 1890-9167 www.nordiskbarnehageforskning.no Karin: Vad står det? Maja: Det är målet att lära barn att respektera och tolerera varandras olikheter och utveckla empatisk förmåga. Så har jag skrivit, beskrivning: Vi vill på olika sätt belysa barns olikheter, till exempel ska vi i vår verksamhet föra in de olika kulturerna i barngruppen genom sånger, traditioner, ramsor, lekar och annat. Susanne: Det är de olikheterna vi menar då? Maja: Mm… Karin: Ja, då har vi ju inte några rätt. Maja: Ja, inte bara… Karin: Eftersom vi har skrivit i beskrivningen så. Maja: Ja, tolerera och respektera varandras olikheter. Vi menar väl även de här andra, även om vi inte skrivit så. Karin: Nej. Maja: Vi har inte… Karin: Men… Maja: Men om jag skriver, vi har inte, vi har inte… Karin: Inte kulturell, men det andra har vi gjort. Maja: Ja, men det har vi skrivit. (tystnad) Maja skriver. Maja: Arbeta med barnens kulturella bakgrunder, kan man skriva? Karin: Ursprung. Maja: Föräldrarnas... Karin: Ursprung… Maja: Ursprung… Karin: Ja. Arbetslaget relaterar här målsättningen till barnens kulturella bakgrunder och föräldrarnas ursprung. Det framkommer också i diskussionen att arbetslaget även tidigare terminer planerat att arbeta med kulturerna. Utifrån en tolkning av vad som avses med målen diskuterar sedan arbetslaget vad de ska skriva i utvärderingen. Inte heller i denna del av samtalet säger arbetslaget något om vilka barn och föräldrar de talar om. Följande situation visar att först då personalen ställer frågan om varför arbetslaget inte arbetat utifrån målsättningen, börjar man tala om vilka barn och föräldrar det handlar. Maja: Men… då får man väl ta tag i det mer, tycker jag. Susanne: Vad ska vi göra då? Vi kan ju inte hitta på egna ramsor. Maja: Då får vi väl ta deras kulturer själva då utan… Karin: Men vi kan ju inte hitta på egna ramsor. Maja: Nej, men vi kunde ha gjort något annat… Tagit reda på vad de firar och så. Det tycker jag vi ska göra till hösten. --- Karin: Men jag känner, det är ingen mening att tvinga dem. Vill de inte, så vill de inte. Maja: Nej, men vill de inte så. Men jag tycker att vi… Karin: I så fall får det ju komma från oss, för det kommer ju inte från dem, de är ju inte så intresserade av att vi ska ta upp det i barngruppen. Maja: Nej, men det är viktigt tycker jag. Susanne: Ja visst. Men jag känner att få med dem, det går inte. Maja: Nej, då får vi hoppa över det, men de kan hjälpa till. Jag menar som Farsi. De var ju villiga förra gången att skriva lite ramsor och så. Föräldrarna ges en ambivalent position då de både beskrivs ha har ett speciellt intresse och speciellt ansvar för att målsättningen genomförs samtidigt som föräldrarna inte ska känna att det är något krav eller tvång. Även Runfors (2003) diskuterar hur arbetet med att lyfta fram mångfalden i förskola och skola ofta framställs som både komplext och motsägelsefullt. Det finns också här ett liknande förhållningssätt som påminner om den tidigare diskussionen om för- äldrarnas religion. Pedagogernas argument kan förstås som att de bygger på respekt för föräldrarna, men också som att målsättningen egentligen inte är del av det ordinarie arbetet och något som berör hela barngruppen. Nästa exempel visar hur det i talet om målsättningen skapas en position som skiljer ut några av barnen och föräldrarna, och ger dem ett speciellt ansvaret för att målet uppnås. Maja: Ska vi skriva varför? Susanne: Nej. --- Maja: Vad ska vi skriva om det? Susanne: Vad skrev du som: varför inte? Maja: Jag har bara skrivit: vi har inte aktivt arbetat med barnens kulturella ursprung. Karin: Nej, men skriv att vi lämnade ut… Susanne: Vi hade inte tid. Karin: Vi kan väl skriva att vi lämnade ut ett papper till föräldrarna… Vi försökte få föräldrarna delaktiga genom… Maja: Skriva?
|
maalfrid_1622ec3b81e7c11686ad04263ab5dc44ce62441e_0
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
en
|
0.916
|
Published by: Norwegian Ministry of Culture and Church Affairs Cover illustration: From the PC game Flåklypa Grand Prix Directed by: Remo Caprino Produced by: CapricornuS AS Internet address: www.government.no Printed by:
|
maalfrid_e985f487a282bea91d918a80404f943900eda5e6_72
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
nn
|
0.398
|
-73- Rapport 1998:4, Fylkesmannen i Møre og Romsdal, Miljøvernavdelinga KOMMUNE: 1519 Volda KARTBLAD (M-711): 1119-II Volda UTM (EUREF89): 32VLP408030 OMRÅDESKILDRING: Liten holme, ca. 100 x 50 m, med svaberg og skrentar langs sjøen og vegetasjon av frodige gras- og starrartar på toppen. Innslag av næringskrevjande urter og eit par rognebuskar. VERDIVURDERING: HEKKANDE SJØFUGL: Ærfugl 1 - 2 par Hettemåse ca 100 par Fiskemåse ca 315 par ca 50 par Sildemåse truleg 1 par Gråmåse truleg 1 par Svartbak 1 par 2 par Krykkje ca 240 par Makrellterne ca 50 par Raudnebbterne ca 15 par ca 700 par ca 50 par NATURFAGLEGE MERKNADER: Hekkefuglar elles er siland, tjeld og dei seinare åra også grågås. Vegetasjonen er interessant ut frå den utprega gjødslingseffekten. Tala syner at bestandane har gått kraftig ned sidan 80-talet. Ein må sjå dette i samanheng med naturleg dynamikk i måsefuglbestandane, jamfør også andre lokalitetar i fylket. Historia har synt at Vindfarholmen er attraktiv når tilhøva elles er gode. Mink kan vitje holmen sporadisk. UTFØRTE INNGREP: Ingen. KJENDE INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.
|
maalfrid_70e1c03ffd8fa273b9243d69ae69e7db7fb54d32_133
|
maalfrid_nord
| 2,021
|
no
|
0.869
|
Med ansettelsen av Hanne Solheim Hansen som rektor ved Nord universitet ble stillingen som prorektor utdanning ledig. I denne saken gjøres det nærmere rede for anbefalt rekrutteringsprosedyre og det gis forslag til sammensetning av innstillingsutvalget. Prorektor skal i henhold til universitets- og høgskoleloven tilsettes på åremål. Åremålsperioden skal være fire år, og ingen kan være tilsatt som prorektor i en sammenhengende periode på mer enn åtte år. Kvalifikasjonskrav Prorektor utdanning rapporterer til rektor og har linjeansvar for enhetene i utdanningsavdelingen. Dette innebærer at stillingen ikke bare er av strategisk art, men er en operativ lederfunksjon med faglig og personalmessig oppfølgingsansvar. Ved utlysning er det viktig at det stilles kvalifikasjonskrav til søkerne som gjenspeiler innholdet og ansvaret som tilligger stillingen. Det skal stilles krav til lederegenskaper og kjennskap til forvaltningsarbeid, samtidig som det skal kreves høy vitenskapelig kompetanse som gir legitimitet både internt og eksternt. Søkerne skal minimum ha doktorgrad. Da organisasjonsdesignet for Nord universitet ble vedtatt i juni 2016, ble det bestemt at prorektor utdanning skulle ha sitt hovedarbeidssted i Nord-Trøndelag (sak 66/16), og i utlysningsteksten fremgikk det at stillingen skulle være stedfortreder for rektor (sak 67/16). Stedfortrederfunksjonen anbefales fortsatt lagt til denne stillingen ettersom utdanningsvirksomheten er en av organisasjonens kjerneprosesser og ansvaret knyttet til denne delen av virksomheten, er svært omfattende. Det anbefales imidlertid at det åpnes opp for at stillingen både kan være lokalisert i Bodø og i Levanger, og at kvalifikasjonsprinsippet legges til grunn for valg av kandidat uavhengig av geografi. Vedlagt ligger forslag til utlysningstekst. Oppnevning og sammensetning av innstillingsutvalg Det anbefales at styret gjennom vedtak oppretter et innstillingsutvalg på fem medlemmer til å fremme innstilling til vedtak i styret. Innstillingsutvalget skal være ledet av rektor og sammensatt på slik måte at de utpekte medlemmene samlet er godt skikket til å vurdere søkernes kompetanse, erfaring og personlige egenskaper i lys av beskrivelsen i utlysningsteksten. Det foreslås at rektor gis anledning til å utpeke en arbeidsgiverrepresentant, og at tjenestemannsorganisasjonene i fellesskap utpeker to medlemmer. Da innstillingsutvalget ikke er et besluttende organ, gjelder ikke bestemmelsen i universitets- # og høyskoleloven § 4 – 4 (1) om studentenes rett til minimum 20 prosent representasjon, men en tilrår likevel at studentene er representert.
|
maalfrid_4ada196a98e2463cf511e32371a80f2291be16e5_22
|
maalfrid_dsa
| 2,021
|
no
|
0.78
|
Målestasjonen på Snåsa viser tydelig årstidsvariasjon. Stasjonen på Hitra viser liten årstidsvariasjon. Avbrotet i oktober skuldast at detektoren blei øydelagt og måtte bytast ut.
|
wikipedia_download_nbo_Litteraturåret 1881_204955
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.32
|
* Pusjkinprisen ble innstiftet av Det russiske vitenskapsakademi. ''En korsgang'' Kristian Elster d.e. ''Farlige folk'' ''Heidi får bruk for hva hun har lært'' ''Heidis Lehr- und Wanderjahre'' ''La glu (fr.) ''Le Crime de Sylvestre Bonnard'' ''La Jangada - Huit Cents Lieues sur l'Amazone'' ''Mester Olof'' ''Mäster Olof'' ''Portrait of a Lady'' Fil:Picture_of_Thomas_Carlyle.jpg|Thomas Carlyle(1795–1881) Fil:Anders_Fryxell_painted_by_Wetterling_1852.jpg|Anders Fryxell(1795–1881) Fil:Benjamin_Disraeli,_Earl_of_Beaconsfield_(cropped).jpg|Benjamin Disraeli(1804–1881) Fil:RAUHALA(1921)_p029_J.W._Snellman_(cropped).jpg|Johan Vilhelm Snellman(1806–1881) Fil:Theodor_Bergk_-_Imagines_philologorum.jpg|Theodor Bergk(1812–1881) Fil:Vasily_Perov_-_Портрет_Ф.М.Достоевского_-_Google_Art_Project.jpg|Fjodor Dostojevskij(1821–1881) Fil:Henri-Frederic_Amiel_1852_(cropped).jpg|Henri-Frédéric Amiel(1821–1881)
|
maalfrid_968311014f036932f6426ec8de0c73682b8575ef_0
|
maalfrid_pasientsikkerhetsprogrammet
| 2,021
|
no
|
0.849
|
Deltakerens valg av forbedringsprosjekt er viktig for best mulig læring gjennom utdanningen. Allerede ved søknad må deltakerne ha en idé og foreløpig plan om hvilket prosjekt som skal gjennomføres. Prosjektet har som mål å forbedre klinisk praksis i egen virksomhet. For eksempel ved å ta tak i utfordringer knyttet til at; pasienter opplever problemer med sikkerhet, service eller resultater, eller at det er behov for å redusere kostnader samtidig som at kvalitet opprettholdes eller forbedres. Prosjektet er i tråd med virksomhetens overordnede strategi og kvalitetsmål. Prosjektet er tenkt etablert som et teamsamarbeid, ikke et enkeltmannsprosjekt. Det er en forutsetning at deltager får lov til å teste ut ideer til forbedring i egen enhet i samarbeid med andre. Øvelse i teamarbeid er en del av utdanningen. Være avgrenset til deltakers enhet som post, avdeling eller lignende, og kan gjennomføres innenfor utdannelses tidsramme på 10 mnd. Prosjektet er støttet av ledelsen for det avsnitt/avdeling hvor prosjektet utføres. Dette innebærer at: Det er satt av tid til både samlinger og arbeid med prosjektet mellom samlingene. Det estimeres at deltaker må bruke mellom fem og ni timers eget forbedringsarbeid pr uke. Deltaker får hjelp til å fjerne barrierer for forbedringer i løpet av prosjektperioden (dette er ikke utslagsgivende, men også noe vi kan jobbe med som første ledd i utdanningen): Ta utgangspunkt i et reelt problem. Det er nyttig dersom deltaker har mulighet til å si noe om hvor stort problemet eller utfordringen er allerede i begynnelsen av prosjektperioden (kvalitativ eller kvantitativ informasjon). Ha et mål som er målbart (kan kvantifiseres). Det bør være mulig å identifisere en resultatindikator som det er meningsfullt å måle over en 10 måneders periode. Forbedring av en eksisterende prosess som i dag ikke fungerer optimalt. Utvikling av ny prosess som skal avløse en ikke velfungerende prosess. Utvikling av justert prosess, hvor man forventer å kunne oppnå bedre resultat enn i dag. : Trykksår – eks. innen desember 2018 har enhet A oppnådd 300 dager uten trykksår. Legemidler – eks. innen desember 2018 har enhet B oppnådd 300 dager mellom legemiddelfeil som fører til behov for lege. Infeksjoner – eks. innen januar 2019 har enhet C oppnådd en 50 % reduksjon i antallet infeksjoner som følge av hoftetransplantasjon. Reduksjon i ventetid – eks. innen desember skal enhet D ha oppnå en ventetid på poliklinisk behandling som er på maks 10 dager efter henvisning. :
|
maalfrid_dbde150f807540b624c14888db429b939a269b33_24
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.834
|
STATENS EIERBERETNING 2005 at staten ikke vil arbeide aktivt for å få en mer likeverdig representasjon av kjønnene i styret. I Statskonsult er andelen aksjonærvalgte kvinner i styret 80 pst. Dette skyldes at et mannlig medlem av styret gikk ut midt i valgt periode. I henhold til regnskapsloven er selskapene pliktige til å oppgi administrerende direktørs totale godtgjørelse i sine årsrapporter. Dette inkluderer fastlønn, bonuser, ekstra pensjonssparing, betalte bonuspremier, opsjonsordninger og andre trekkpliktige ytelser samt styrehonorar i heleide datterselskaper. Dette sikrer åpenhet om godtgjørelsen. Det er styret som er ansvarlig for å ansette og fastsette betingelsene til administrerende direktør. Staten har utarbeidet veiledende retningslinjer for de heleide selskapene hvor det heter at lønnsutviklingen i heleide statlige selskaper skal være konkurransedyktig, men ikke lønnsledende innenfor sine bransjer. Godtgjørelsen til styremedlemmene fastsettes av generalforsamlingen og bør reflektere styrets ansvar, kompetanse, tidsbruk og virksomhetens kompleksitet. Statens grunnholding til styrehonorar er at styrene skal honoreres på en forsvarlig måte og i forhold til det ansvaret som følger av styrevervet. I tabellen er samlet styrehonorar for morselskapet oppgitt. Selskapene omtalt i denne beretningen sysselsetter mer enn 280 000 personer. Noen selskaper opplyser om antall ansatte, mens andre bruker begrepet antall årsverk. Tabellen viser oversikt over antall ansatte eller antall årsverk avhengig av selskapenes egen rapportering. For hvert selskap er imidlertid tallene konsistente. Flest ansatte har Hydro, SAS, Helse Øst, Posten Norge, Statoil, Telenor og Helse Sør. Alle disse selskapene har over 20 000 ansatte. Helse Vest, Helse Midt-Norge, DnB NOR, Helse Nord og NSB har alle over 10 000 ansatte. Størst økning i antall ansatte fra i fjor har Telenor hatt, med en økning på i underkant av 6000 årsverk, som skyldes oppkjøp i Sverige, Danmark og Thailand. Statoil har også økt antall ansatte som følge av økt aktivitet ute. 16 av selskapene har færre ansatte i 2005 enn i 2004. Dette skyldes ulike forhold, som effektivisering, uttak av kostnadssynergier, salg av virksomhet med mer.
|
wikipedia_download_nbo_Steinar Fjeld_273477
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.586
|
'''Steinar Fjeld''' (født 3. mars 1950) er en norsk gitarist og sanger. Han er fra Bærum og er kjent for sin tid i Septimus hvor han spilte fra 1960-tallet til bandet ble oppløst på midten av 1980-tallet. Han debuterte i viseduoen ''Dobbelt Opp'' i 1967 og han platedebuterte i 1968 med singelen ''Hjem til deg/Grønne små epler''som han fikk Den norske Sølvplaten for. I 1970 albumdebuterte han med ''Hjem til deg'', og i 1972 kom albumet ''Kos''. Han spilte også i bandet Mr. Walker and the Walkmen sammen med Ståle Rasmussen og Rolf Graf. Steinar Fjeld jobbet i 18 år – fra 1982 til 2000 – i NRK med ungdomsprogram som ''RadioRadio'', ''10 i Skuddet'', ''Barbarene'' m. fl. Siden ble han manager for en rekke kjente artister som Return, Ole Evenrud, Trine Rein, Stephen Ackles, DaVinci og flere. Fra 2000 har han jobbet som musikkforlegger og han er æresmedlem i Musikkforleggerne. *''Hjem til deg'' (1970), med Birger Dahlman under navnet ''Dobbelt Opp'' *''Kos'' (1972) *''Det beste av det meste – Septimus 40 år'' (2011) *''A Groovy Kind of Love/Baby, You're a Seener'' (1968), med Birger Dahlman under navnet ''Dobbelt Opp'' *''Good Morning Sun/Mooving Finger Writes'' (1968), med Birger Dahlman under navnet ''Dobbelt Opp'' *''Maria Isabel/Blomstenes vals'' (1969), med Birger Dahlman under navnet ''Dobbelt Opp'' *''Hjem til deg/Grønne små epler'' (1969) *''La la la (nå reiser jeg til deg)/Et eviggrønt tre'' (1970) *''På Champs Elysees/7 til 19'' (1970) *''Stabæk-sangen: De blå står på'' (1995) *''I lag med Septimus'' (1973) *''Jolly Bob fra Aberdeen'' (1974) *''Septimusikk'' (1975) *''Septimusikk 2'' (1977) *''Soft Drinks and Hard Fights'' (1979) *''C'est la vie – 15 store'' (1979) *''Nye fristelser'' (1980) *''Lev mens du er ung'' (1981) *''Hurra for Rusken'' (1982) *''Septimusikk 3'' (1983) *''Sha la la la la'' (2001) *''Alt for deg'' (2003) *''Avskyelige snømenn/Farvel'' (1972) *''Let Your Yeah Be Yeah/Rag Doll'' (1973) *''Vil du dra til månen/Utvandervise'' (1974) *''Telstar '76/Sha la la la la'' (1976) *''Thailand Girl – 4 nye hits'' (1977) *''Å, Kari/When You Walk in the Room'' (1978) *''I marinen/Sykkelferie'' (1979) *''Keep Searchin'/I'm Lucky'' (1979) *''Disco-NM 1980/Hva gjør et år til?'' (1980) *''Vi er ruskens ryddegjeng/Heia rusken'' (1980) *''Lev mens du er ung/Takk for i kveld'' (1981) *''If You Wanna Be Happy/Walking Through My Life'' (1981) * Play Records: ''Regndråper faller i mitt hår'' (1970) * Laila Granum: ''En real normann/Jeg ser deg overalt'' (1971) * Nora Brockstedt: ''God jul'' (1972) * Firebeats & Ingjerd Helén: ''Klapp i takt/Å, kjære'' (1973) * Spectrum: ''Gråt ingen tårer/Hva hender?'' (1975) * Yankee: ''Vi lever livet nå'' (1978) * Moondisc: ''ESSO Music Party 9'' (1978) * Moondisc: ''ESSO Music Party 13'' (1979) * Talent: ''Norske blinkskudd'' (1980) * Rolf Graf: ''Shine/Walk Right In'' (1985) * Radio DnC/CBS: ''Radio DnC – Sun Tracks'' (1986) * Håkon Banken: ''Ingen plåtcab til himmelen'' (1987) * Talkback: ''No. 1 Music Club 1/1988'' (1988) * VG: ''På gang 30'' (1988) * Katho: ''Sally/Hooked on Love'' (1988) * Talkback: ''No. 1 Music Club 6/1989'' (1989) * Talkback: ''No. 1 Music Club 8/1989'' (1989) * Dænsebændet: ''Kom og dans'' (1990) * Talkback: ''No. 1 Music Club 3/1990'' (1990) * Talkback: ''No. 1 Music Club 5/1990'' (1990) * Jenny Jenssen & Septimus: ''Septimusikk 4'' (1991) * Scandinavia: ''Scandinavia 4'' (1993) * The Tramps: ''Fireland'' (1998) * Randy Crawford: ''Hits'' (1999) * Rolf Graf: ''Shine'' (2001) * Torgeir & Kjendisene: ''Tørst'' (2003) * Scandinavia: ''Alle mann til pumpene'' (2005) * Tylden & co: ''På dansefot 2'' (2005) * Holmsve: ''På en stein neddi fjæra'' (2007) * Scandinavia: ''Fly'' (2007) * Vestnorge: ''9,999,999 tårer'' (2008) * Vestnorge: ''Hva som helst for deg'' (2008) * Scandinavia: ''Best of Scandinavia'' (2008) * Ronald Holmberg: ''Ronald 17 – Schlager-minner'' (2008) * Fatal: ''Long Journey'' (2009) * Vagabond: ''3'' (2013) * Staysman & Lazz & Torgeir & Kjendisene: ''20 kilo ekstra'' (2015) * Torgeir & Kjendisene: ''En runde til'' (2016) *''Trofast til Sandnessjøen - 40 år i norsk showbusiness'' Fritt Forlag (selvbiografi)
|
altaposten_null_null_20180926_50_112_1_MODSMD_ARTICLE98
|
newspaper_ocr
| 2,018
|
no
|
0.907
|
Isaksen gikk på videregående sko le i Alta for et par år siden og har etter den tid vært åpen både i Al taposten og flere andre medier om at det å være same i Alta ikke var lett. I Nitimen-intervjuet søndag sa blant annet at lærere kalte henne hårsår, og at medelever ba henne droppe å snakke samisk.
|
maalfrid_f573743f3a95ab57362542b584d388da4ff8fb3a_147
|
maalfrid_arbeidsretten
| 2,021
|
no
|
0.96
|
– 130 – sjonene fremgår det at partene var enige om at punkt 8 burde endres, og at partene i fellesskap skulle ta opp spørsmålet om finansieringen av de private barnehagene med de sentrale myndighetene. Forhandlingene om endringer i punkt 8 ble utsatt til mellomoppgjøret 2007. Det skulle i 2006 bare foretas rene oppdateringer av lovhenvisningene i bestemmelsen. Etter forhandlinger i mellomoppgjøret 2007 ble det nye punkt 8.2.2 innført med virkning fra 1. januar 2008, og hadde da slik ordlyd: «Arbeidstaker har rett til full lønn under sykdom i 50 uker, i tillegg kommer eventuelle arbeidsgiverperioder. Når arbeidstaker har mottatt lønn under sykdom i til sammen 50 uker i de siste 3 år, opphører retten til lønn under sykdom. En arbeidstaker som har vært helt arbeidsfør i 26 uker etter at vedkommende sist fikk lønn under sykdom, får ny rett til lønn under sykdom. Fravær i arbeidsgiverperioden skal medtas i vurderingen av om arbeidstaker har vært helt arbeidsfør.» (14) Til forhandlingene i mellomoppgjøret utarbeidet PBL et arbeidsnotat med tittelen «Effekt av feriepenger på sykelønn dekket av trygdeetaten». Helårseffekten av å skulle dekke feriepenger med 12 % av sykelønnen ble beregnet til 10,75 millioner kroner, det vil si 0,43 % av lønnsmassen i oppgjøret. Om betydningen av dette notatet for forhandlingene, vises det til rettens merknader nedenfor. (15) I «Arbeidsgiverinformasjon» nr. 1/2008 fra PBL, uttales det om tariffoppgjøret: «Endringene som er gjennomført i kapittel 8, spesielt endringene når det gjelder omfanget av arbeidsgivers plikt til å dekke sykelønn (se punkt 8.2.2 under), medfører ekstra kostnader for arbeidsgiver. Dette da arbeidsgiver i følge ny 8.2.2 vil være pliktig til å dekke full lønn og feriepenger i en lengre periode enn tidligere. Den samme endringen av sykelønnsordningen som nå er gjennomført i PBL-A avtalen, ble gjennomført i Hovedtariffavtalen mellom Kommunenes sentralforbund (KS) og arbeidstakerorganisasjonene allerede den 1.5.2006. … Endret punkt: 8.1. Utbetaling av lønn Arbeidsgiver utbetaler sykelønn, fødselspenger og adopsjonspenger til arbeidstakere som omfattes av tariffavtalen, punkt 1.1 hele den tid arbeidstakeren har rett til slik stønad etter folketrygdloven. … Bemerkninger: Bestemmelsen pålegger nå også arbeidsgiver en plikt til å utbetale adopsjonspenger, i tillegg til sykepenger og fødselspenger.
|
maalfrid_20a4a81d331a38698c8df47516bbc8010ab2859c_21
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.881
|
incumbents, the corresponding estimated additional increase (ATT) is much smaller – 2.4 percentage points – which is not significant even at the 5 percent level. Outcome indicator Age category Main policy instrument IN RCN SKF Effect z z z Sales Start-up 41.35 *** 5.44 39.98 * 2.56 33.32 *** 7.56 Incumbent 8.56 * 2.52 9.27 * 2.06 16.27 *** 10.58 No. of employees Start-up 21.36 *** 5.25 24.80 ** 3.16 11.63 *** 4.92 Incumbent 2.47 1.26 -3.93 -1.55 5.55 *** 6.15 Value added Start-up 14.29 1.89 41.60 ** 3.11 25.10 *** 6.39 Incumbent 5.51 1.76 10.65 ** 2.75 11.91 *** 9.09 Labor productivity Start-up -5.03 -0.79 28.07 * 2.52 9.38 ** 2.91 Incumbent 1.93 0.86 3.92 1.44 3.92 *** 4.34 Return on assets Start-up 1.41 0.98 1.07 0.42 0.85 1.05 Incumbent -0.68 0.10 0.16 0.32 1 Additional growth in percentage points during the three-year period from project start (year and *** denote significant estimates at 5, 1 and 0.1 percent level, respectively There are three main takings from the numbers in Table 7. First, sales growth is the only indicator with significant estimates across all the policy instruments and age groups. Second, all policy instruments lead to significant increases in employment among start-up firms. Third, none of the instruments improves returns on assets. Looking at the results in Table 7 in more detail, we note the following: (1) The estimates for start-up firms across all the main policy instruments indicate significant estimates of 30-40 percentage points increase in sales revenue (over three years), and 10-15 percentage points increase in employment. (2) The estimated ATT for incumbent firms is significant for all the instruments regarding sales revenue (8-16 percentage points estimated increase), but only support from SKF has a significant positive effect on employment (5 percentage points estimated increase). (3) Comparing start-up firms vs. incumbent firms, support from SKF leads to approximately 25 vs. 10- percentage points increase in value added and 10 vs. 5-percentage points increase in labour productivity. (4) The corresponding results with regard to support from RCN are of a similar magnitude as for SKF, but less significant. (5) Support from IN does not seem to have any significant effects on incumbent firms, although the estimates for value added are close to being significant at the 5 percent level.
|
maalfrid_3f4abac49795045156e50a4ccd8c1f5f5f2ba6f0_2
|
maalfrid_hjelpemiddeldatabasen
| 2,021
|
no
|
0.367
|
Total vekt Maks. brukervekt Høyde Vask Tetthet (kg/m3) Top 5 - 7. 191105 1516942 Overmadrass Dacapo Top b105 l200 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191106 1493365 Overmadrass Dacapo Top b105 l210 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191107 1516943 Overmadrass Dacapo Top b120 l200 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191109 1516944 Overmadrass Dacapo Top b80 l200 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191110 1493366 Overmadrass Dacapo Top b85 l180 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191111 1493386 Overmadrass Dacapo Top b85 l190 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 023581 1516954 Overmadrass Dacapo Top b85 l200 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191112 1493398 Overmadrass Dacapo Top b85 l215 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 202797 1557314 Overmadrass Dacapo Top b85 l220 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191114 1493399 Overmadrass Dacapo Top b90 l190 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191115 1536947 Overmadrass Dacapo Top b90 l200 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk 191116 1493400 Overmadrass Dacapo Top b90 l215 h7 Viskoelastisk skum Overmadrass, statisk *
|
maalfrid_b8f7ebcedae215b097cd5b0fd51ff190e682f987_133
|
maalfrid_himolde
| 2,021
|
no
|
0.857
|
Høstsemester (Erstatter kurset In721 Brukergrensesnitt og visualisering , 5 vekttall) Begrepet "god design" vil bli presentert og vi vil diskutere hvorfor enkelte produkter er lett å bruke mens andre er vanskelig tilgjengelige. Etter dette følger en presentasjon av teknikker for å presentere informasjon, enten dette er som tekst, tabeller eller diagrammer. Visualisering av data er et viktig emne i kurset. I tillegg til å se på tradisjonelle metoder (som to dimensjonale diagrammer) vil en også studere mer moderne metoder for tre dimensjonal visning, animering m.m.
|
maalfrid_1a9118d3e57108094b128bde629233a2ba5c7ffc_56
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.961
|
health engagement has continued and now includes a range of mitigation interventions including, for example, a separate funding channel. This bilateral engagement is beyond the scope of this case study though and has not been followed further. This is a negative story: Norway's health assistance capabilities have not had specialist AC support on AC; General AC support is available but has not been much used by NORAD Health Section or the Health officials in MFA; The purely financial interpretation of AC, and the lack of knowledge/interest in AC as a mechanism to improve health outcomes, has not been challenged or examined. Norway's approach to AC in health has not been coherent. At a minimum, there is a need for a policy document that pulls together the AC strategies, directions and 'lines to take' for all MFA Oslo, NORAD Health and Embassy people to use. The evaluation team also believe that, due to the scale and complexity of Norway's health assistance and the lack of knowledge about AC, a dedicated AC resource is required within the health sphere. This conclusion is recast as a recommendation in Chapter 4. Norway has no sizeable projects in the health sector that are specifically on anti-corruption as a 'distinct component'. Only three projects were identified in the NORAD database for 2010-2018, all small: Aidspan, an international NGO whose mission is to reinforce the effectiveness of the Global Fund by serving as an independent watchdog of the Fund and its grant implementers; Capacity building in the public health sector of Moldova; and a U4 seminar on corruption in health in Malawi where CMI stood for the content of the seminar (paid by U4). The box below reviews Aidspan: Aidspan is a non-profit organization, based in Kenya, "whose mission is to reinforce the effectiveness of the Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and Malaria by serving as an independent watchdog of the Fund and its grant implementers." Established in 2002 it had significant impact in its early years, for example "Aidspan and two partners developed and refined the Equitable Contributions Framework: an equation that proposed the optimal size of the contribution from each donor country to the Fund based on its relative wealth. This approach was eventually adopted by a number of advocacy groups and by the Fund itself, in a modified form". Norway has funded Aidspan from 2008 to date, at an average of NOK 1.7 mln p.a. Norway is the largest funder, along with the Government of the Netherlands, GIZ, Irish Aid and the Open Society Foundation. We reviewed ten Aidspan reports dating from 2012 to 2019. The reports mostly take the form of an informed commentary on global fund operations. They do touch regularly on integrity issues, such as weaknesses reported in 2013 of Global Fund's Country Coordination mechanisms (CCMs) in managing conflicts of interests. As Global Fund matured, Aidspan started to review related institutions, such as the role of Supreme Audit Institutions. Global Fund interviewees made the comment that Aidspan was no longer really playing the watchdog role. The evaluation team has the same opinion. This lack of funding of direct anti-corruption projects in health is odd, given the high priority that Norway places on health assistance and Norway's strong commitment to the topic of AC. But it is explained by the health community's understanding of AC as fiduciary control. There is one current proposal for an AC-specific health project (GNACTA, see Chapter 1.7), which the evaluation team suggests should be supported by Norway. But it also underlines the need for a stronger, higher level approach to Norway's efforts, national and international, on AC in health.
|
maalfrid_367154f77ef549d97a70de2dab3e0c9a8d88e0b4_16
|
maalfrid_nav
| 2,021
|
no
|
0.831
|
Andelen med oppfølging siste tre måneder er betydelig høyere for ungdom enn for brukerne generelt. Ved utgangen av desember 2015 fikk 96 prosent av ungdom under 20 år og 91 prosent av ungdom i alder 20-24 år oppfølging fra NAV. For gruppen 25-29 år er andelen 86 prosent. Ungdom har også høyere tiltaksintensitet og lavere andel langtidsledige sammenlignet med alle andre aldersgrupper. Mens bruttoledighetenøkte for alle aldersgrupper sank den for aldersgruppen under 20 år og var tilnærmet stabil for aldersgruppen 20-24 år (se figur nedenfor). I 2015 var det i gjennomsnitt 2 000 arbeidsledige under 20 år, noe som er 5 prosent lavere enn i tilsvarende periode i 2014. Av disse var 100 personer (5 prosent) langtidsledige. Ungdom under 20 år er den gruppen som har den laveste andelen langtidsledige. En viktig årsaken til dette er at en stor andel av denne gruppen får tilbud om tiltak. I 2015 var i gjennomsnitt 1 200 personer under 20 år på arbeidsrettede tiltak. Andel tiltaksdeltakere sett i forhold til summen av personer som er helt ledige og på tiltak var 37 prosent. Det var i gjennomsnitt 10 400 arbeidsledige mellom 20-24 år i 2015. Om lag 1 400 personer (14 prosent) var langtidsledige. Samtidig var 2 600 på arbeidsrettede tiltak. Andel tiltaksdeltakere sett i forhold til summen av personer som er helt ledige og på tiltak var 20 prosent. Også for gruppen 25-29 år var det lavere ledighetsøkning, færre langtidsledige og litt høyere tiltaksintensitet sammenlignet med brukere over 30 år. Det var i gjennomsnitt 12 800 arbeidsledige mellom 25-29 år i 2015. Om lag 2 940 personer (23 prosent) var langtidsledige. Samtidig var 1 900 på arbeidsrettede tiltak. Andel tiltaksdeltakere sett i forhold til summen av personer som er helt ledige og på tiltak var 13 prosent. De fleste store NAV-kontor har ungdomsteam, de mindre NAV-kontorene har organisert arbeidet med faste kontaktpersoner. Ungdom følges raskt opp, og oppfølgingen som gis er tilpasset brukers individuelle behov. Oppfølgingen skjer hovedsakelig i form av individuelle samtaler (råd/veiledning, motivasjonsarbeid). I noen grad gis også gruppeinformasjon/veiledning. Det tas også i bruk telefon og SMS for å nå ungdommene. Både interne og eksterne ressurser trekkes inn etter behov, som tjenester innen helse, utdanning og andre kommunale tjenester i og utenfor NAV. I tett samarbeid med oppfølgingstjenesten i fylkeskommunen legges det sterk vekt på å motivere ungdom til å fullføre videregående skole. Det rapporteres om et godt samarbeid med den fylkeskommunale oppfølgingstjenesten. Som vi har rapportert tidligere er utfordringer i dette arbeidet i særlig grad knyttet til ungdom med sammensatt problematikk. Mange unge har lav utdanning/lite eller ingen arbeidserfaring og flere kjennetegnes av sammensatte problemer Gruppen er lite homogen og det er i mange tilfeller behov for «skreddersydd» oppfølging. For NAV-kontorene er det krevende å gi bistand til ungdom som ofte ikke møter opp til avtaler, eller uteblir fra tiltak. I en del tilfeller er det også vanskelig å finne egnet arbeidsplass eller tiltaksplass hos arbeidsgiver. Det er dessuten utfordringer med å gi en god koordinert samhandling i de tilfeller der det gis bistand fra ulike aktører. Tett individuell oppfølging av ungdom med sammensatt problematikk er svært ressurskrevende. For å styrke det tverrsektorielle samarbeidet i arbeidet med denne gruppen utarbeides det samarbeidsavtaler, det etableres faste møter og rutiner for samarbeid, det er faglige nettverk mm. Det er også ulike tiltak for å bedre NAV-veiledernes kompetanse, og det er egne satsingsprosjekt knyttet til arbeidet med utsatt ungdom, blant annet forsøk med NAV-veiledere i videregående skole I 2015 var det en betydelig økning i arbeidsledigheten for innvandrere fra EØS-land (12 prosent økning) med et gjennomsnitt på 13 900 helt ledige. Det er grunn til å tro at dette skyldes den betydelige arbeidsinnvandringen som vi har og har hatt fra land i dette området. 10 Eksempel på eksterne samarbeidspartnere er politi, rusomsorg, barnevern og kommunal- og spesialist helsetjenester, i tillegg til samarbeidet som allerede er etablert med utdanningsmyndighetene. 11 Blant annet rus og psykiatri 12 Samarbeidsprosjekt mellom Arbeids- og sosialdepartementet og Kunnskapsdepartementet. 9 Dvs. summen av helt ledige og arbeidssøkere i tiltak.
|
lovdata_cd_52177
|
lovdata_cd_sentrale_forskrifter_2005
| 2,021
|
no
|
0.626
|
Delegering av myndighet etter lov om ligningsforvaltning (ligningsloven) §6-6 nr. d og e. Fastsatt av Finans- og tolldepartementet 20. oktober 1994 med hjemmel i lov av 13. juni 1980 nr. 24 om ligningsforvaltning (ligningsloven) §6-6 nr. d og e.
|
digistorting_1905-06_part1_vol-a_part2
|
parliament
| 2,021
|
da
|
0.83
|
. Fra assistent Højdahl er indaendt andragende om et person ligt lønstillæg kr. 300,00 (se bilag 1); dette andragende tillader man sig paa det bedste at anbefale imødekommet. Med hensyn til det under forudsætning af bibeholdelse af den nuværende ordning opsatte budget henholder man sig i alt væsentlig til, hvad man ifjor anførte; kun med tilføiende at beløbet til husleie for den videnskabelige afdeling kr. ogsaa vil omfatte belysning, telefon, opvarmning og rengjørmg, saaledes at de til laboratorieudgifter opførte kr. 1 500,00 helt kan anvendes til laboratorieudgifter; til denne ordning har departementet i skrivelse til den videnskabelige afdeling af 17de februar d. a. gi vet sit samtykke». Samtlige alternativer er behandlet af fiskeriraadet, hvorom man tillader sig at henvise til referatet side 4—12 og 34. Efter det af departementet tagne standpunkt finder man alene at burde omhandle de af direktørerne Dahl og Hjort under litera B — under forudsætning af en videnskabelig uddannet enedirektør — afgivne forslag, der i det væsentlige falder sammen. Disse forslag stiller sig saaledes til den for indeværende termin givne bevilgning under titel 1: For indev. termin Dahls og Hjorts bevilget forslag kr. kr. 1. Lønninger til styrelsens medlemmer .... 16000,00 [ 6000,00 2. Løn til praktisk konsulent . — i 5 000,00 3. Juridisk sekretær • • 3000,00 3 500,00 4. 2 assistenter nu ved den praktiske afdeling. 3 600,00 3 600,00 (Hjort: 4 000,00) 5. Afskriver 1000,00 1000,00 6. Kontorbud (der nu tillige benyttes til kontorarbeide) 500,00 300,00 7. Kontorist (iaar bevilget kontorassistance for den videnskabelige afdeling) 1000,00 1000,00 8. Videnskabelig assistance (Knut Dahl og Helland-Hansen m. v.) 5 800,00 5 800,00 9. Husleie (samlet) 4 750,00 3 800,00 10. Almindelige kontorud gifter, laboratorieudgifter, • hydrografiske karter, vagtmester, rengjøring m. v., tilsammen 6200,00 5000,00 11. Telegramudgifter 4000,00 4000,00 12. Reiseudgifter 5 500,00 3500,00 (Hjort: 4000,00) 13. Tilfæidige udgifter . 1000,00 1000,00 14. Fiskeriraadet. 3000,00 3000,00 lé. Forsøgsstationen . .............. 6900,00 6900,00 6225a,0b 53400,00 : Med hensyn til forslaget skal departementet bemerke:' 1. Til overistaaende post 8 (løn til sekré: ' tæren) bemérkes, at Dahls forslag gaar ud paa en begynderløn — som nu — af kr. efter 5 dg 10 åar hvéf 1 gang kr. 500,00, medens Hjort opførér en løn af kr. 3 500,00 uden alderstfllæg. Da sekretæren i oktober mdaned d. a. 19W/1606 St prp. nr. I. Hovødpwt Vfc Kap. 4, tit. I—B2. Ang. bevilgning til foranataltninger vedk. 1; bli ver ogaaa efter Dahls forslag at op.føre kr. 3 £00,00 for næste termin. > 2. Hvad angaar post 4 (løn til de to nuværende kontorassistenter) bemerkes, at > lønnen for liver ttu er kr. 1800,00 uden '. alderatillæg. Dahl foresiaar denne løn bibeholdt som begynderløn med td alderstiß»g å kr. 300,00 efter 5 og 10 aars tjeneete. Dr: Hjort foresiaar lønnen for den ene assistent til kr. 2 200,00 og for den anden til kr. 1800,00, begge uden alderstillæg. Véd behandlingen i fiskeriråadet vedtoges enstemmig baade post 3 og post 4 overensstemmende med Dahls forslag. Hvad sekretærens løn angaar, skal departementet minde om, at man i forrige proposition havde opført et lønstillæg af kr. 500,00 pr. aar, der imidlertid over ensstemmende med vedkommende stortingskomites indstilling ikke blev bevilget. Departementet vilde finde det rimeligt, at der for sekretæren fastsættes 2 løns■tillæg å kr. 500,00 efter 5 og 10 aar, hverved han i af lønning vilde blive stillet i klasse med de juridiske konsulenter i flere departémenter, med hvilke stillinger sekretæren i fiskeristyrelsen nærmest kan ligestilles, men efter den ifjor trufne afgjørelse anser departementet det unyttigt iaar igjen at optage spørsmaalet. Af samme grand finder departementet ikke at %urde optage forslaget om fastsættelse af lønstillæg for de to kontorassistenter. Derimod finder departementet, at ansøgningen fra den vel anbefalede ældste kontorassistent Høydahl om lønsforbedring bør imødekommes gjennem et personligt tillæg af kr. 300,00 (jfr. bilag 1). Det er imidlertid departementets opfatning, at det før eller senere vil blive Bødyeadigt at bevilge alderstillæg for de heromhandlede funktionæ,r,er for at undgaa hyppigere ombytte i disse stillinger, der byder sine indehavere ringe fremtidsudejgter. 3. Post 6 (løri til kontor bud) er nedset med kr. 200,00 som følge ai stillingens om*- regulering. . -.< ; 4. Under post 7 er opført kr. 1 OOOjoo ttt en kontorist; samtidig er det til koirtdiv assistance for dea videnskabebge afdeling bevilgede beløb ■; ni samme: stør reise sløifet ,"«" 5. Under post 9 er anslagét til husleie nedsat med kr. 950,0 b, da def : nuværettde 'to afdeKnger skal samles under et ttfg. 6. Under post 10 er forskjellige anslag, hvortil fortiden er bevilget tilsammen kr. 6200,00, nedsat til kr. 5000,00 for det tilfælde at der ansættes en videnskabelig enedirektør. 7. Under post 12 er til reiseudgifter, hvortil nu tilsammen bevilges kr. J> 500,QQ, nedsat til kr. 3 500,00, der er anbefalet af fiskeriraadet. De øvrige poster— 5, 8, 11 og 13— 15 — er som det vil sees opført med samme beløb som for indeværende termin bevifget. Departementet slutter sig for posterne s—lss vedkommende til fiskeriraadets indstilling. Det samlede beløb under titel 1 bliver saaledes efter departementets forslag kr. 53 200,00 mod kr. 62 250,00 der er bevilget for indeværende termin. Departementet skal sluttelig bemerke, at hvis budgetforslagets behandling i stortinget først kommer tit at finde sted saa langt ude i terminen, at den nye ordning i tilfælde ikke antages at burde træde i kraft førend fra en vis termin ude i næste budgettérmin, f. eks. fra Iste juli 1906, vil det være nødvendig); at opføre bevilgning for den tilsvarénde del af budgetterminen 1906—1907 efter den nu bestaaende ordning. Det foreliggende materiale antages at indeholde tilstrækkelig veiledning hertil for stortinget. Angaaende fiskertetyrelsens, virksoiuhed i budgetaaret 1904 —1905 henvises ... til,lste hefte ai < Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier» for 1905, hvori styrelserø beretning er iadtaget. ... . ;.. 8t prfcimfcrt. Hovwlprøt ¥fe vmitm Kap> 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskeiåenie* Trtel 2 (ifjor titel 2). Drift af «Michael Sars». I?or indéværende budgettermin er bevilget indtil ler. 40 000,00 efter omtrent følgende kalkule: Faste funktionærer . .... . . kr. 4000,00 Mandskab, kost og lods . ca. » 14 230,00 Maskinen. ........ « » 11800,00 Qppudsning og vedligehold « » 4530,00 Redskaber og diverse . . « » 5 440,00 Tilsammen kr. 40000,00 Se forrige prp. side 9 —ll, indstillingen side 5, og debatten side 1299—1300, 1328 og 1374—1378. : For næste termin har dr. Hjort fremsat følgende forslag: «I den skrivelse, af 16de februar 1899, i hvilken jeg til det daværende indredepartement rettede en forestilling om bygningen af en egen damper for fiskeriundersøgelserne (se st. ptp. nr. 82 for 1898—1899) fremhævede jeg som denne dampers første opgare at skaffe oplysninger om de fiskearters liv, «om spiller den største rolle for fiskerieme, og hvor der bliver af dem, naar de forfader kystfarvandot. Jeg udtalte herunder (side 5): «Hvor der bliver af torsken, laksen, aalen, silden, makrellen, naar de gaar sin vei, ved vi ikke, og ingen anden ved det heller, og disse spørsmaal maa løses, om vor Vidén om, hvad der foregaar i havet, skal faa nogen ordentHg sammenhæng. Ingen nation har større interesse af at faa dette paa det rene end den norske. Vore fiskerier er for tiden næsten udelukkende kystfiskerier, det aabne har har vi endnu neppe begyndt at befare i fiskeriøiemed. Kun ved Søndmøres kyster har der ved en foretagsom befolknings anstrengelser blomstret op et virkéligt havfiske. En sikker videh om, hvor vore fiskearter blev af, vflde kaste et helt nyt lys og muligens forandre en stor del af vor bedrift. oversigt over, hvad de banker og fangstfelter indeholder af fisk, som kan antages fortrråsvis at blive gjenstand for norsk havfiskebedrift. len bog «Norges Fiskerier. I Norsk Havfiske» (2 dele), som er udgivet af Selskabet for de norske Piskeriers Fremme i Bergen, har mine medarbeidere og jeg* søgt at fremlægge for almenhedén en oversigt over de vigtigste resultater, som herved er indvundne, og i mere specielle afhandlinger vil disse blive belyste med yderligere detaljoplysninger, jeg haaber inden stortingets ' behandling af næste budget ogsaa at kunne fremlægge disse afhandlinger eller de fleste af deni. Under de hidtil udførte undersøgelser er der leilighedsvis e*h vervet talrige kundskaber af almen interesse om de lavere dyrs og fiskenes liv. Men naar vi fortrinsvis fandt at maatte lægge hovedvegten paa den nævnte geografiske oversigt over de mulige fangstfelter, saa skyldtes dette det ufo md seede og glædelige opsving, som vort havfiske netop i de forløbne aar har havt, og det er mit haab, at de opnaaede resultater ogsaa vil ansees for saa værdifulde, at de vil kunne forsvare den befulgte plan. Det vil imidlertid for enhver som kjeoder noget til fiskériundersøgelser være klart, at der ikke samtidig har kunnet blive udført saa in dga a ende studier og f orsøg over fiskenes liv og vandringer, naar man maatte speede sig over 4ba store f elter, som det vil være rauligt ved et intensivt studium af et begrændset omraade. Jeg finder derfor nu for kommende budgettermin at burde anbefale, at der vælges et farvand, i hvilket der gjennem det hele aar eller de fleste maaneder af aaret kan drives studier over de fiskearter/ som spiller den største rolle for kyst- og bankefiskerier, nemlig rødspetten, kveiteri, torsken, hysen> langen, brosmen og sfidén. Man vil ved en saadan opgave kunne <opnaa følgende fordeler 1. At erholde almindelige or f a ringer om disse dyrs opholdasteder i de forskjellige aldre, som ogsaa vil have stor betydning for kuadskaben om den neie kyststrækningß fiskeriforhold. 2. Man vil faa den fornødn© tid til at gjøre f orsøg med nye red-* 1905/1906 St. pnp, mr. I. Hovedpoat V». Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. befulgte plan ikke har levnet, tid og anledttiag til Fremtidigt undersøgelsesarbeide vil derved kunne hø#te nyttige erteringer, jeg trør bestemt : yQgeaa, af praktisk betydning. 3., Man vil samtidig kunne gjøre almindelige studjer over strømforhold, sæxlig havstrømmenea haatigheder med de i de sidate aar opfundne nye strømmaalere, hvilket aatages at ville kunne give dyberø forstaaelse af en rokke fænonaener,. som hidtil er mere eller mindre uforstaaede og som har betydniqg baade for forstaaelsen af fiskenes liv og det praktiske fiskeria r beide. 4. Man vil faa adgang til at forberede framtidige arbeider for e» nøiagtigere beskrivelse af de stedfindende fiskerier, om hvilke nu den almindelige kundikftb er meget mangelfuld, hvilket hindrer forataaelsen baade af bedriften og overveielserae til den» fremme. Som arbeid&felt vil jeg tillade mig at foreslaa farvandet fra og med Romsdalsbanken til og med f iskepladsen Tampen (Nordsjøbankens afheld mod Nordhavsdybet) og det af følgende grunde: 1. Der findes paa dette omraade mere pmfattende fiskerier end paa noget andet omraade langs den norøke kyøt. Der vil derfor her være muligt under samarbeide med fiskerflaaden at «r--hverve en mængde oplysninger, som man ved eget arbeide og eget fiskeri vil kunne supplere. 2. Der findes paa denne strækning banker og fangstfeltet af større *istrækning særlig for de mindre dybders vedkommende end paa noget andet kystomraades vedkomnieiide, og i disse dybder finder man de yngpe aaraklasper af de i nævnte fiskearter. 3. Man vil ved arbeidet paa dette omraade kunae sammen Ugne de to store havomraader Nordhavet og Nordsjøen, hvorved jeg antager, at der ogsaa vil erhverves erfaringer ai betydoing (or aenere undersøgelser i begge disse. i M atof betydning våi det ior en saadaa plan være at kunae udstrækk» arbeidet saa langt, at man kan begyndø i aarets tørate maaneder (saa «nart bevilgniag eventuelt er given i 1906) og aaa fortaætte ca. 11 maanødisr udotcr r hvorved de karaktøristi»k« aarstiders forskj«l og . gytetid kunde faaes med. SaarKg har dette stor betydning for kveitens vedkommende, da man ingen større oplysninger har om dennes livshistorie, og det vil være at forudse, at det med den intense drift, som denne fiskeart er gjenstand for, vil være nødvendigt at have ganske anden klarhed over dénS livshistorie end hidtil. Jeg vil i tilfælde anbefale, at der foruden ved fiskeri med de forskjelligsté reflsksber og studium af fartøiets egen og andre fartøiers fangster ogsaa arbeides med ffierkningsforsøg for at faa eksperimentel sikkerhed over disse fiskearters vandringer, da de senere aars erfaringer baade fra andre landes undérsøgelser og vore egne forsøg har vist sig, at særdeles meget kan opnaaes ad den vei. Idet jeg fremlægger denne plan, som forudsætter undérsøgelser i noget større omfang end før, henleder jeg opmerksomheden pa% at jeg paa indeværende budget forealaar væsentlig mindre fiskeforsøg end i de to sidst forløbne aar. Jeg tillader mig i den anledning at udtale, at det hermed ikke er min mening at indtage noget standpunkt mod fremtidige fiekeforsøg eller at udtale, at jeg anser disse for nu at have løst sin opgava Jeg tror derimod, at det er en særdeles væsentlig betingelse for en god plan, for fiskeforsøg, at de ikke skrider hurtigere frem end de forberedende orienteringsundersøgelser og end kravene til dem fra den praktiske bedrift. Man vil nemlig ellers udsætte eig for enten at gjøre forsøg, som bringer fpr Udet nyt eller som ikke kan plaalægges med tilstrækkelig oversigt. Til opnaaelse,n af en saadan tror jeg, de her foreslaaede undérsøgelser i høi grad vil tjene, ligesom de vil give - tid ;og anledning til at udvide de kundskaber, som særlig vil være. nødvendige tor fortsatte praktiske arbeider. Under tiL ovenfttaaendeudredning vil man til «Jrift af «Michael Sars>» i 11 maaneder tillade sig for terminen 190(3 —r 190? at op&tille aedenstaaenjde budget. For terminen 1904r T xl9Q& udvisgr skafeet, at der til ca. 9 maaneders drift er roedgaaet til r., ~ ■.-. >V. $. prp, nr,, I. Htvedpost VI. M6I&M Kftp. 4, tit. 1—32. Ang, bevilgning til foradistaltninger vedk, saltvandsfiskeriorne. 1. funktfonærej . . . .kr. 5.300.00 2. Mandskab, kost og lods . . « 15 084.51 , deraf a) Mandskab kr. 8 937.76 ~: b) Kost. . . « 5 639.75 c) liOds. . . « 507.00 kr. 15 084.51 3. Maskinen « 11735.18 4. Oppudsning og vedligehold . « 4 703.40 5. Redskaber og diverse:. a) Redskaber . kr. 6 626.82 b) Diverse . . «1694.02 « 8 320.84 Det bemerkes, at der som indtægt af solgt fangst er opført paa regnskabets indtægtsside kr. 1 688.45; naar dette beløb fradrages nærværende post er nettobeløbet af post 5 kr. 6 632.39. Tilsammen kr. 45 143.93 Af disse beløb er kim følgende delvis afhængig al driftens varighed og udgjør afrundet Faste funktionærer kr. 5 300.00 Redskaber og diverse « 6 600.00 Oppudsning og vedligehold. . . . « 5 000.00 — kr. 16 900.00 Medens mandskab etc. udgjør ca. kr. 15 000.00 for 9 maaneder altsaa ca. kr. 1 700.00 pr. maaned og maskinforbrug ca. kr. 12000.00 for 9 maaneder, altsaa ca. kr. 1 300.00 pr. maaned. Disse to poster er afhængig af driftens varighed og udgjør altsaa tilsammen ca. kr. 3000.00 pr. maaned, altsaa for 11 maaneder ca. . .... . « 33000.00 ...» . ........ Tilaammer kr. 49 900,00 som man altsaa tillader sig at foreslaa opført for terminen 1900—1907 til drift af «Michael Sars»» : Direktør Dahl siutter sig til foranstaaende al dr. Hjort fnemsatte forslag. . I af forslag til bevilgning til drift af * st y re 1 s en s formand tillade sig at fremkomme med 'følgende bemærkninger: «Til drift af «Michael Sars» i XI maaneder foreslaaes opført kr. 49 900.00. Der foreligger endnu ikke nogen samlet beretning over de vidjenskabelige resultater af de nu forløbne 5 aars drift, og jeg bar heller ikke paa anden maade kunnet følge dette arbeide og dets resultater. Tillige ved departementets fortolkning af instruxen er jeg stillet helt udenfor den videnskabelige afdelings arbeider, idet regnskabsvæsenet ved den videnskabelige afdeling og «Michael Sars's» drift skal være mig helt uvedkommende; derved er en revision (ikke regnskabsmæssig alene) og kontrol af «Michael Sars's» drift, dens resultater og dispositionen af de bevilgede midler umuliggjort; jeg kan derfor heller ikke have nogen mening om de foreslaaede beløbs berettigelse. Jeg finder derfor ikke at burde udtale noget specielt om det nu fremlagte forslag til drift af «Michael Sars». Derimod finder jeg her at burde fremkomme med endel mere almindelige bemærkninger angaaende det videnskabelige fiakeriarbeide i vort land, da jeg antager, at det nu, da spørsmaalet om en omorganisatiøn af fiskeristyrelsen er oppe, ogsaa bør fastslaaes for en længere fremtid, hvormeget staten aarlig bør yde til det videnskabelige fiskeriarbeide; samtidig bør der da ogsaa lægges en plan for arbeidet for en længere tid fremover Naar disse ting er fastslaaet bør ogsaa den videnskabelige afdelings organisation og de hermed forbundne omkostninger bringes i et passende forhold til det videnskabelige fiskeriarbeide i det hele. Det videnskabelige fiskeriarbeide er bleven en ganske betydelig post paa statsbudgettet, nemlig aarlig ca. kr. 70 000.00 til fiskéristy- videnskabelige afdeling, der under «Michael Sars's» drift, det Internationale laboratorium i Kristiania og bidrag til det internationale bureau i Kjøbenhavn kr. 14 700.00 aarlig og de 3 biologiske stationer ialt ca. kr. 1,0 000.00 aarlig. ' Dr. Hjorts første budgetforßlag til drift af. Sars» i 9 maaas<jtør tød £>a$ kr. ,3g Orøirø og tU , ,d? msnm. $t W nr. I- Howdpwt Vi. £ap. 4, tit 1—32. under forudsætning a,f styrelsens oprettelse kr. 9 70Q f b6, husleie héri lfcké beregneC «Michael Sars's» drift har i gjennemsnit i,disse 5 aar kostet vel kr. 81 600.00. Jeg har paa anmodning nu efterpaå faaet udleveret og gjennemgaaet de 4 aars regnskaber for «Mjchaet Sars» drift; jeg skal her ikke gaa i detaljer, men kun bemærke, at driften har været meget kostbar; dersom baaden havdé været af en fagmand, vilde vistnok et ganske betydeligt beløb kunne været sparet i disse aar. Til den videnskåbelige af deling, dersom den udskilles, foreslaaes nu kr. 18700.0 d. Naar man betragter og sammenligner disse tal, tror jeg det maa stille sig klart for enhver, at der bør blive spørsmaal om at bringe bevilgningerne til det videnskåbelige fiskeriarbeide mere i overensstemmelse med landets økonomiske evne. Jeg anerkjender fuldt ud betydningen af det videnskåbelige fiskeriarbeide, og vort kjendskab til havet og dets dyreliv m. v. er endnu meget begrænset. Havforskningen er nu et arbeide, som de fleste deri interesserede lande har optaget, og intet skulde glædet mig mere énd, om landets økonomiske evne havde tilladt rundelige bevilgninger til disse øiemed; men som forholdene nti er, tror jeg budgetmæssige hen syn maa gjøre sig gjældende. Hvis der med saadanne betragtninger for øie, skulde blive spørsmaal om en reduktion af her omhandlede bevilgninger for den nærmeste tid fremover og dervéd «Michael Sars's» benyttelse i havfoirsknihgens tjeneste mulig bUve indskrænket til kun f. eks. nogle maaneders drift aaflig, opstaar spørsmaalet om, hvorledes fartøiet paa fordelagtigste maåde kan benyttes den resterende del af aaret. Jeg vil då her kun i forbigaaende nævne, al fartøiet vilde egne sig udmerket til opsynsfartøi under Firiinarksfisfeet og ligeledls ved opsyn under Søndmørliékét, forsaavidt den foreslaa,ede lov for torskefisket inden Romsdals amt bli ver vedtaget, og opsyn i henhold til denne bli ver oprettet. Til udførelse af rent praktiske fislceforsøg er «Micliael Sars» som den nu er mindre stikket og dertil driften for kostbar. skal udføreS med datnøskib, da vil disse' laisøg bedst og billigst kunne iidføres af fislferne seiv med eget dampskib og med observatør ombord. Et andet spørsmaal, som ogsaa er værd overveielse er, om ikke det mest praktiske og ogsaa det mest økonomiske vilde være, at marinen, hvori jo «Michael Sars» er indlemmet, helt overtog baadens administråtion, saaledes at den udleiedes til de videnskåbelige fiskeriundersøgelser de maanéder, undersøgelserne foregik. Lederen af undersøgelserne bestemte da, hvor der tfkulde arbétdes og hvad der skulde foretages i den tid undersøgelserne paagik, men havde forøvrigt intet med fartøiets disposition. Der betaltes marinen for baadens driftsomkostninger i den tid og et passende beløb til baadens vedligehold. Noget forslag i denne retning vil jeg ikke for tiden fremsætte; det el* som sagt kun en tanke til overveielse. Sluttelig skal jeg bemerke, at det lige til nu, 6te juni 1905, har været mig fuldstændig übekjendt, at selskabet for de norske fiskeriers fremme skal udgive dr. Hjort» beretning om de med «Michael Sars» udførte undersøgelser, og fiskeristyrelsens helt praktiske fiskefor søg. Dr. Hjort finder ikke paa sagens nuværende stadium at burde udtale sig om de af hr. Westergaard afgivne udtalelser, men henviser angaaende resultaterne af sin virksomhed til de publikationer, som vil foreligge ved denne sags senere behandling. Dr. Hjorts forslag blev enstemmig anbefalet af fiskeriraadet (se ref. side 12—13). I anledning af dette forslag har formanden i fiskeristyrelsen under 26de juli d. a. tilstillet departementet følgende skrivelse: «Ved budgetforslågeta udarbeidelse i mai inaaued forelaa der ingen beretning over resultaterne af de videnskåbelige fiskeriundetsøgélser og «Michael Sars's arbeide i det hele taget; jeg kunde derfor ikke, som jeg dengang anførte, tåge noget staudpunk tildr. Hjorts forslag om bevilgning til drift af «Michael Sars» eller til det videnskåbelige' fiskeriarbeide i det hele taget. Jeg vil derfor nu tillade mig at fremkomme med nedenstaaende bemerkninger. ■■ ; ' Stø prp. nr,*i. Hovedpost VI. lm&iim Kap. 4, tii i~32. Ang. bevilgniiig til foranstaltiiinger vedk. saltvandsfiskeriémé. Nu foreliggér vistnok en beretning, men nogen plan for det f reratidige arbeide for et noget tangere tidsrom fremover foreliggér endnu ikke. • .. Det er derfor fremdeles vanskeligt at tåge standpunkt i disse spørsmaal. Jeg havde ventet, at der nu, da spørsmaalet om én organisation af styrelsen er oppe, fra den videnskabelige afdeling var bleven fremlagt en saadan plan for det videnskabelige fiskeriarbeide for en aarrække fremover. Den eneste hentydning til fremtidige arbeider findes paa side 15 i budgetforslaget punkt 3: «Man vil ved arbeidet paa dette omraade kunne sammenligne de store havomraader Nordhavet og Nordsjøen, hvorved jeg antager, at der ogsaa vil erhverves erfaringer af betydning for senero undersøgelser i begge disse. Dette er jo imidlertid en saa vag antydning, at dette ikke giver noget støttepunkt. Det for terminen 1906—1907 foreslaaede 11 maaneders togt for «Michael Sars», hvortil foreslaaes kr. 49900,00 synes efter planen at dømme at være et led i de internationale havundersøgelser og af væsentlig videnskabelig interesse. For indeværende termin er bevilget kr. 40 000,00 og under de nuværende økonomiske forhold synes jeg, at dette burde være maksimums bevilgning til disse slags undersøgelser. Under statsbudgettets nuværende spændte stilling, maa der efter min mening spares, hvor det kan ske, uden at det gaar ud over foranstaltninger med direkte økonomiske formaal. Og dette tror jeg her uden skade kan gjøres. Med hensyn til spørsmaalet om en mere økonomisk ordning af det videnskabelige fiskeriarbeide i sin almindelighed vil jeg tillade mig at henvise til, hvad jeg anfører i budgetforslaget, samt desuden særlig henlede opmerksomheden paa det fra minoriteten i fiskeriraadet fremkomne forslag ora, at det videnskabelige fiskeriarbeide bør knyttes til Bergens museum eller universitetet. Dette forslag bør nøie overveies og undersøges ikke mindst af budgetmæssige hensyn. Der tales og skrives saa meget om forenkling af administråtionen og besparelser ved denne. afdeling til Bergens museum eller universitet» vilde udgif terne bringes mere. i overensstenir meise med vort landa; økonomiske evne, ,■ f.. Der bestaar ja allerede au et samarbeide mellem disse institutioner, idet to af de til museet knyttede videnskabsmænd ien tangere tid har deltaget i det af den videnskabelige afdeling udførte hayforsknjngsarbeide, ligesaa under «Michael Sars's? togter havt sin bestemte del af arbeidet. Havforskningskurserne, der f jo allerede er overtaget af museet, har ogsaa lokaler sammen med fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling. Jeg tror, at den her betraadte vei bør følges videre ved en fuldstændig sammenknytning til ovennævnte museum. Samarbeidet mellem disse institutioner har til denne tid, saa vidt mig bekjendt, vist sig hel* dig. Jeg føler mig overbevist om, at adskillelsen af de to afdelinger inden fiskeristyrelsen vil føre til det mest frugtbringende resultat for fiskeriarbeidet i vort land. En saadan ordning vil utvilsomt medføre ikke übetydelige besparelser. Noget budgetforslag for det fremtidige videnskabelige fiskeriarbeide finder jeg fremdeles ikke grund til at fremkomme med, men jeg er overbevist om, at denne ordning vilde faa sin store betydning for det fremtidige videnskabelige arbeide. Jeg har ogsaa den tro at samarbeidet med den praktiske enedirektør for fiskeristyrelsen vil kunne blive godt og frugtbringende for de sande fiskeriinteresser. Nærværende skrivelse bedes vedlagt fiskeristyrelsens budgetforslag for terminen 1906 —1907. Ved kommunikationen af den for indeværende budgettermin givne bevilgning til drift af «Michael Sars» henlodede departementet fiskeristyrelsens videnskabelige afdelingg opmerksomhed paa det fra forskjellige repraesentahter under sagene mundtlige behandling i stortinget, fremkomne ønske om forandringer i regnskabsførselen med hensyn til «Michael Sars's» driftsregnskab, navnlig i retning af et mere specificeret regnskab. Kan, bad;i den anledning afgive saadan udtalelge, hroiy til de fremkomne bemerkninger maatte give anledning. * ' ; • i ■>. Til imødekommelse heraf har dr. 1905/1906 St. pppi nr. t. Hovedpost VI; Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltniiiger vedk. lidarbeiéet den som bilag 16 til hæfrværendte proposititai trykte redegjørelfee for afdettngene administrative virksomhed. Man tillader sig at hen vise til vedegjørelsen, hvøri ogstta regnsftabsf ør telen ved «Miahael Såre* er om hand* tet Red&gjørelsen Indeholder tillige co kor* teré frømstilUng ftf dé praktisk-videnskabeligS tmdarsøgelser, «Dtn hår været iorétaget, siden «Micba«l Sara * ble v anska ffet, h vbrtil man « ligeledes henvieer. Af dr. Hjorts forslag sammenhotdt tneå ovennævnte redégjørefse fremgaar, at fiskeriunder søg elserne hidtil har været drevet hovedsagelig med det maal at finde nye felter for fiskeribédriften. Der gjenstaar til fremtidig arbeide uhdersøgelser, der har til formaal at vinde klarhed over fiskenes vandringer og almindelige biologi, over deres afhængighed af havets fysisk-kemisko beskaffenhed og næringsforhold, — problemer som maa løses, for at fiskeribedriften fuldt ud kan komme i de rette spor og drives rationelt. Idet man forøvrigt henviser til de supplerende bémerkninger, som af dr. Hjort blev afgfvet i fiskeriraadet (side 12—13), finder departementet at kunne tiltræde den foreslafledé plan for «Michael Sars's» drift i komraende termin. Med hensyn til det for undersøgelsérne opstillede bndget vil det sees, at der forudsættes en drift af 11 maaneder, for at de karakteristiske attrstiders forskjel og de forskjellige fiskearters gydetid kan faaes med. Uden at ville foreslaa nogen forandring i den opstifiede plan, antager dog departementet, at det opstillede driftsbadget maa kunne reduoeres noget : . For indeværende termin er som anført bevilget indtil kr. 40000,00 under heromhandtede post. Naår dér for n»ete . bevilgea kr. 45 000,00, hvilket departementet vil forenlåa, antager man, at det maa kunne Tcspre tilstrnkkeligt til de planlagte ttndersdgelsers udførelse. : , < Tit 3 (ifjor tit 3). Udgiv&e of «NorM Fiskeritidende» med aelsfaabet for dg norske fi#kwierB fremme. , . , > t St y rei sen udtaler: • ■ : «Fra diréktionétt fotf Selskabet for dé nérske fiskeriers fremme er indsendt andragende om statsbidrag kr. 7 000,00 til udgivelse af «Norsk Fiskeritidende» for terminen 1906 —1907 (bilag 2) For indeværende termin er bevilget kr. 7 000,00. Se forrige prp. side 11—12 og indst. side 6. Under henvisnihg til det i andragendet anførte tiHader styrelsen sig at foreslaa opført for terminen 1906—1907 det ansøgte beløb kr. 7 000,00.« Forelægget blev bifaldt af f i s ke r i r a a de t (se ref. side 13—14). Departementet slutter sig dertil. Tit. 4 (ifjor tit. 4). Udgivelse af aar&- beretning vedkomrtoende Notges fiskerier. Styrelsens forslag er saaiydende: «For terminen 1905—1906 er bevilget kr. 4 500,00. Der er medgaaet for den. forløbne termin (1904—1905) kr. 3 649,25, altsaa noget mindre end det nu bevilgede beløb. Man maa imidlertid for terminen 1906—1907 foreslaa opført samme beløb kr. 4 500,00. Grunden til at der i terminen 1904 — 1905 er medgaaet et saa lidet beløb er dels indskrænkning i hefternes størrelse, dels i oplagenes størrelse og dels i, at der for denne budgettermin ikke er indgaaet nogen særskilte arbeider fra den videnskabélige afdeling. Da sidstnævnte ellers kan ventes kan man ikke foreslaa beløbet nedsat. Angaaende bevilgningen for indoværende termin se forrige prp. side 12 og indst. side 6. St ørpi im R Hovmlpost VE wob/ioos Kap. 4, tit. 1—32, Angi. bevilgning til foranataltninger vedk. daltvandfefiskerierpa. og Sdje hefte for 1)904, h vor hos senere er udkolnmet Iste hefte for 1906. Af hefterne vedlægges aftryk. :•. . Man anbefaler for næste termin opført det foréslaaede beløb kr. 4 500,00, idet den omtalte besparelse for terminen 1904—1905 maa betragtes som tilfældig. Tit. 5 (ifjor tit. 6). Fiskeriirispektørerne. Styrelsen bemerker: »Til 2 fiskeriinspektører er for terminen 1905—1906 bevilget kr. 11 600,00, nemlig a) Løn kr. 6 800,00 b) Reiseudgifter ...... > 4 000,00 c) Avertissementer og anskaffelser » 800,00 kr. 11600,00 Efter den fattede beslutning om inddragnihg af fiskeriinspektørstillingen for de trondhjemske og Romsdals amter, er fiskeriinspektør Wallem fratraadt sin stilling fra Iste april 1605. Spørsmaalet om forandring af bopæl for de 2 gjenværende inspektører er optaget til behandling, men endnu ikke afgjort. For terminen 1906—1907 tillader styrelsen sig at foreslaa opført samme beløb som for indeværende termin bevilget: a) Løn for 2 inspektører . . kr. 6 800,00 b) Reiseudgifter » 4 000,00 o) Avertissementer og anskaffelser » 800,00 Tilsammen kr. 11 600,00» Angaaende forrige bevilgning se prp. side 15 —16, indst. 6—7 og debatten side 1380—1384. ! Efter endel bemerkninger, hvorom henvises til referatet (side 14—17), blev forslaget énstemmig 1 bifaldt af fiskeriraadet. I skrivelse af ste juli d. a. har departementet meddelt fiskeristyrelsen, at man i bétragtning af, at der endnu ikke er trirffet nogen erideHg ordning med hensyh til inspektørinstitutionen og tilsynet med havfhkéfondenes fartøier, ikke for tiden finder at Irardé paalægge de to inspektører at forandre boptel. flyttetid 1907, da dd uden yderHgere opsættelse maa være forberedt paa at flytte. — Buvig til Aalesund og Johnsen til Tromsø, eller Hammerfest. Samtidig har departementet givet inspektørerne paalæg om i større udstrækning end hidtil åt tåge sig af havfiskéfondenes interesser ved kontrol med assurance og vedligehold og om muligt ogsaa med fartøiernes drift (Sjøpants optagelse). En forandring af inspektørernes instruks er under behandling 1 departementet. Méd hensyn til bevilgningen for næste termin slutter departementet sig til styrelsens forslag. Tit. 6 (ifjor tit. 7). Fiskeriagenterne. Styrelsen udtaler herom: »Til løn og kontorudgifter samt reiseudgifter m. v. for 3 fiskeriagenter i udlandet er for indeværende termin bevilget kr. 30 000,00 hvoraf kr. 9 000,00 til reiseudgifter m. v. Med hensyn til berettigelsen af disse posters opretholdelse tillader man sig at henvise til, hvad man ifjor og tidligere aar har anført, hvortil man henholder sig fremdeles. Man tillader sig for terminen 1906—1907 at foreslaa opført samme beløb som for indeværende termin bevilget, nemlig kr. 30 000,00, hvoraf kr. 9 000,00 til reiseudgifter m. v.« Se forrige prp. side 16 —19, indst. side 7 —B og debatten side 1384—1386. Styrelsens forslag bifaldtes énstemmig af fiskeriraadet efter nogle bemerkninger, hvorom henvises til referatet side 17—18. Departementet skal bemerke, at saafremt departementets forslag under tit. 1 om oprettelse af en enedirektør-stilling skulde medføre, at direktør Westergaard kommer til atter at overtage agentstillingen i Tyskland, hvorom han i sin tid ved ansættelsen i sin nuværende stilling gjorde forbehold, maa det formentlig være en selvfølge, at han oppebærer de kr. 2 000,00 i personligt lønstillæg, som var ham tilstaaet dom ffskeriagent. For dette tilfælde opføres agenternes løn med kr. 23000,00 istedenfor som nu med kr. 21000,00, hvorefter den samlede bevilgning under denne post bliver kr. 32 000,00. 1905/1906 8t prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 4, tit I—B2. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvåndsfiskerierne. er overskredet med kr. 829,14, som man Hllader sig at anbefale eftérbevilget som. tiiteeg til den for indeværende termin givne bevilgning, paa hvilken beløbet er posteret som forud optaget - . Tit 7 (ifjor tit 8). Stipendier for fisfcere og ftekeriarbefåere. S tyr el sen foreslaar,: »For indeværende termin er bevilget kr. 3 000,00. Dette beløb er endnu ikke uddelt, men bekjendtgjørelse er udfærdiget med oppfordring til at indsende ansøgninger inden Iste juni førstkommende. For terminen 1904—1905 var bevilget kr. 3 000,00. Af dette beløb er uddelt ialt 21 stipendier til samlet beløb kr. 3 000,00, hvoraf 16 til besøg af Marstrandsudstillingen og 5 til reiser dels indenlands dels udenlands. For terminen 1906 —1907 tillader man sig at foreslaa opført samme beløb som for indeværende termin bevilget kr. 3 000,00. Angaaende indeværende termins bevilgning henvises til forrige prp. side 19, indst. side 8 og debatten side 1386—1387. Forslaget blev enstemmig bifaldt af fiskeriraadet (ref. side 18). Tit. 8 (ifjor tit. 10). Navigationsundervisning for fiskere. >For indeværende termin bevilget kr. 4 000,00, idet man fra tidligere budgettermin (1903—1904) havde til dieposition et beløb af kr. 1 000,00 til gjenanskaffelse af inventar m. v. Herom tillader man sig at henvise til forrige proposition side 22. For terminen 1906—1907 tillader man sig at foreslaa opført det sædvanlige beløb kr. 5 000,00 i hen hold til det fra navigationslæreren modtagne budgetforslag. Med hensyn til lærerens virksomhed for tiden fra hans ansættelse Iste juni 1904 til 31te marts 1905 tillader man sig at henvise til styrelsens aarsberetning for 1904—1905, hvor indberetning fra læreren findes indtaget under den videnskabelige afdelings beretning.» Se forrige prp. side 22—23 og indst side 8. Forslaget ble v enetemmig anbefalet ai fiskeriraadet (se ref. side 18—19). Forslaget tiltrædes af departementet. Tit 9 (ifjor tit. 11). Udsmdeise af vandrelærer i baadbyggeri. Styrelsen anfører: » Hertil er for terminen 1905—1906 bevilget kr, 3 000,00. I den forløbne termin (1904—1905) er afholdt kur ser i Saltdalen, Jondal og Bindalen; det sidstnævnte kursus strøkker sig md i terminen 1905—1906. I indeværende termin er forøvrigt planlagt kursus i Vefsen, ligesom man ogsaa staar i underhandling om kurser flere andre steder. For terminen 1906—1907 tillader man sig at foreslaa opført samme beløb som for indeværende termin bevilget kr. 3 000,00. Med hensyn til vandrelærerens virksomhed tillader man sig at henvise til styrelsens aarsberetning. Angaaende indeværende termins bevilgning henvises til forrige proposition side 23. Forslaget er enstemmig og uden debat anbefalet af fiskeriraadet og departementet har heller intet at bemerke ved samma Tit. 10. (Fiskeforsøg ifjor tit. 12—14). Undersøgelser og fiskeforsøg paa Skagerakkysten. Styrelsens forslag er saalydende: «For terminen 1902—1903 bevilgedes under tit. 15. «Til fiskeriforsøg i eydlige amter» kr. 4 000,00. I fiskeristyrelsens budgetforslag (prp. side 32) fremhævedes en række forskjellige formaal, der alle ansaaes ønskelige for fremtidige bestræbelser. Blandt disse kunde selvfølgelig alene et formaal udføres og der valgtes da at anstille undersøgelser over rækefisket, hvilke i sommeren 1902 med meget gode resultater blev udført ai kand. Wollebæk. I de senere aar har der i sydligere kystfar vand været udført undersøgelser over forekomster særlig i søndenfjeldske f jorde af de herrer Dahl og Dannevig. Efter den plan, som er vedtaget for disse, skal der til kommende høst og vinter udarbeides en beretning over resultatet af disse forinden ny beslutning fattes om deres eventuelle fortsættelse. -. St. prp. nr. i Hovedpøst VI. 1905/1906 Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. ■■ Imidlertid er kravet om fiskeforsøg og nndersøgelser over fiskerierne vakt med forøget styrke paa sydkysten og det ansees der særlig ønskelig som veiledning for den forøgede interesse, som der er opstaaet for fiskerierne at faa en nærmere oversigt over de fiskerier som allerede drives og fiskeforekomsterne i farvandene udenfor kysten. Hr. K. Dahl har under sin deltagelse i de nævnte undersøgelser af de søndenfjeldske f jorde stadig havt sin opmerksomhed henvendt herpaa og under et fiskermøde i Kragerø fremholdt han ogsaa ønskellgheden af at faa saadant arbeide udført (se bilag 3); som det sees vandt dette ogsaa i mødet enstemmig tilslutning. I henhold hertil tillader man sig at anbefale det af hr. K. Dahl fremsatte budgetforslag til undersøgelser over fiskerierne i det søndenfjeldske Norge og til udførelse af fiskeforsøg paa bankerne der udenfor. Til dette øiemed tænkes leiet en motorskøite, der dels agtes benyttet til reiser og undersøgelser og dels til fiskeforsøg. Som budget opstilledes herfor Skøite » . kr. 1200,00 Mandskab « 3 000,00 Redskaber petroleum, agn og diverse « 1500,00 Kr. 5 700,00 Herved forudsættes at fangsten og indtægterne tillades anvendt til merkningsforsøg til fortsatte studier over torskens vandringer, og at hr. Dahls reiseudgifter tillades tagne af det til afdelingens reiser bevilgede beløb. Til dr. Hjorts forslag om en bevilgning af kr. 5 700,00 til leie af en motorskjøite, der dels agtes benyttet til reiser og undersøgelser og dels til fiskeforsøg, skal formanden ærbødigßt bemerke: Hr. K. Dahl laa ifjor paa Østlandet oa. 6 maaneder for at studere og undersøge fiskeforholdene; iaar har han allerede ligget der i længere tid, og efter hvad jeg har hørt, skal disse studier fortsættes i sommer. Jeg mener, at disse videnskabelige undersøgelser og de rent praktiske forsøg bør holdes helt fra hverandre. >■ ■-- Finder den videnskabelige afdeling, at hr. K. tilhavs, førend de kan afsluttes, da mener jeg, at dét fornødne beløb hertil bør opføres paa budgettet som videnskabelige undersøgelser til disposition for den videnskabelige afdeling ligesom bevilgningen til «Michael Sars»; som fiskeforsøg kan ikke denne post opføres. Jeg er ogsaa helt imod den foreslaaede fremgangsmaade med hen syn til benyttelsen af indtægterne ved salg af fangsten. Den indtægt, der maatte blive, bør fragaa det bevilgede beløb, og udgifterne til merkning og studier opføres som udgift ved budgettets udarbeidelse. Det eneste kjendskab jeg har til disse undersøgelser er, at det dengang blev besluttet, at de herr er Dahl og Danne vig sammen skulde undersøge nogle f jorde, førend torskeyngelen blev udsat fra Flødevigen, og disse undersøgelser skulde fortsættes i fællesskab, indtil man var færdige med dette arbeide. Dr. Hjort har ikke konfereret om sågen eller meddelt, hvorfor hr. K. Dahl skulde fort* sætte sine undersøgelser alene i flere maaneder ifjor og iaar. Jeg er helt fremmed for, hvorfor disse studier af hr. Dahl paa egenhaand foretages, og kan derfor selvfølgelig ikke have nogen mening om dette forslaga berettigelse, men som en post under fiskeforsøg kan det i alle tilfælde ikke anbefales. Jeg vil derimod tillade mig at foreslaa nedenstaaende fiskeforsøg og skal i den anledning udtale følgende: Amtmanden i Bratsberg amt har i skrivelse af 17de april til styrelsen oversendt følgende resolution, der fattedes af ca. 200 fiskere og interesserede mænd i et fiskerimøde afholdt i Kragerø samme dag. «1. Forsamlingen anmoder fiskeristyrelsen om paa sit næste budgetforslag at opføre et tilstrækkeligt beløb til undérsøgelse a f fangstfelterne i Skagerak. 2. Mødet udtaler sin beldagélse over, at de ifjor foreslaaede kr. 1 000,00 til drivgarnsforsøg efter sild fra Jomfrnland til Lyngør ikke blev bevilget.» Interessén for fiskerierne har i det sydlige Norge fra Kristiansand østover gjort glædelig f remgang, deitagelsen i drivgarnsfisfcet under kysten bli ver s&røre og «tørre. 1905/1906 Si prp; m I Hovedpost Vt Kap. 4, tit; 1—32. Ang. bevilgning til ioranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Jaar skal saaledes samtlige baadbyggerier være fuldt optaget med bygning ai skøiter. . Fiskefelterne paa bankerne fra Kristiansand østover er ikke noget nyt ogukjendt. De svenske fiskere ligger demde hvert aar f ra en meget lang række af aar tilbage; flere norske fiskere er heller ikke frammed herfor. Jeg kan derfor ikke dele den opfatning j dom er udtalt af mødet i Kragerø, jeg anser det for Udet paakrævet, at dette fiskefelt undersøges, og at der gives en bevilgning som af dr. Hjort foreslaaet med en motorkutter. I den anledning tiilader jeg mig at henvise til, hvad jeg anfører ovenfor angaaende de af Knut Dahl foreslaaede undersøgelser og vil desnden tilføie følgende: Et enkelt forsøg hvor desnden den eventuelle bevilgning agtes benyttet til reiser, undersøgelser og dels fiskeforsøg, kan ikke blive af synderlig veiledning. Jeg er enig i, at man bør støtte den fiskeriinteresse, der er oppe, men finder ikke» at den foreslaaede f remgangsmande med undersøgelser er den maade, hvorpaa staten bør gribe md for hurtigst og bedst at fremme bankfisket. Det er intet nyt fiske og heller ikke nye felter, der skal opsøges; hvad det gjælder er at vække fiskernes interesse for en almindelig deltagelse i dette fiske den tid af aaret, hvor der er sandsyniighed. for at skabe en lønnende bedrift. Der er passende skøiter og kuttere paa mange steder af kysten, endel udstyret med motor. Vil man vække almen interesse blandt fiskerne for denne bedrift, da mener jeg det bør ske med helt praktiske fiskeforsøg ledet af fiskerne seiv. Istedetfor det videnakabelige forsøg med en kutter, der skal koste ca. kr. 5 700,00 skal jeg ærbødigst foreslaa, at der gjøres 10 forskjellige fiskeforsøg paa strækningen Lindesnes østover, og at der eiter indhentelse af anbud uddoles et bidrag stort kr. 500,00 til hvef kutter eller skøite med.og uden motor under de betingelser for tid og ud rustning, som styrelsen senere raaatte bestemme. Kr. 500,00 til hver kutter er en meget pen støtte for en fisker til dette fors«& der heller ikke fordrer en saa kostbar udrustning. . r-" kunne haabe, at dette forsøge raaultåder skal blive saadan, at fiskerne seiv vil arbeide vidare paa de ved forsøget indviindne erfardnger. Jeg tiilader mig derfor «arbødigsi at foreslaa til . ophjælp a f bank- og kystfisket paa atrækningen Lindesnes østover, at der bevilgés kr. 5 000,00, der fordeles paa 10 fiskeforsøg å kr. 500,00 hver, paa betingelser, der senere bli ver at bestemme af styrelsen. i: •■■. I anledning af nær værende sag skal direktør Dahl tillade sig at bemerke: Det af dr. Hjort fremsatte forslag om anvendelse ai kr. 5 700,00 til kombinerede undersøgelser og. fiskeforsøg paa fiskebankerne langs det sydlige Norge mod Skagerak finder jeg vel begrundet i sin plan, at være i tilslutning og overensstemmelse med tidligere dg planlagte undersøgelser og de vil formentlig blive af nytte for det nu paagaaende arbeide for fiskeribedriftens udvikling paa disse kanter af landet. Den slags arbeiders gode resultater vil jo for en væsentlig del komme an paa lederens personlige egenskaber og jeg mener, at hr. Knut Dahl, bl. a. gjennom sin ledelse af D/S «Skolpens» fiskeforsøg med tilknyttede undersøgelser i Pinmarken, har vist sig at være i besiddelse af meget gode kvalifikationer for saadant arbeide. Da undersøgelser og fiskeforsøg er kombineret, er det for mig uden betydning om det opføres paa fiskeforsøgenes konto eller paa de praktisk-videnskabelige underrøgelsers med «Michael Sars», da bevilgningen i ethvert fald ikke bør deles mellem de to konti. Jeg slutter mig helst til forslagsstillerens postering. Hr. Westergaards forslag om kr. 5000,00 til bidrag å kr. 500,00 til 10 fiskerbaade, der vil drive bank- og kystfiske paa den samme strækning, anser jeg for særdeles godt og hensigtsmæssigt, h v i s dette forsøg i oretoges i forbindelse med praktisk-videnskabelige undersøgelser og under en tilstedevaerende ledelse og kontrol, omtrent som de for denae sommer i Finmarken i planlagte forsøg under ledelse og kontrol og under samtidige praktisk-videnflkabelige undersøgelser: ved de. Hjort med «Michael Sars». Uden at dette kombineres med de understøttede fiskeforsøg kan jeg ikke anbefale disse. Min erfaring gaar ud. paa, at liskaloreøg. Kap. 4, tit, I—B2. Ang. bevilgnlng M foxanfitajtninger ve<ik. saltvandsfiskørlepnd. art, hvoraf mange er foretagne i tidligere aar nordpå a og nogle sydpaa, i regelen intet paalideligt resultat giver; og at de veiledninger for den fremtidige bedrift, Bom netop er det tilsigtede ved en saadan statsunderstøttelse, i regelen ikke' foreligger i brugbar form eller i éthverfc fak* inden kort tid ikke er tilgjængelige. De forsøg med drivgarn, der indledede storsildfisket for Romsdalskysten er en glimrende undtagelse fra denne erfaring, men fisket var det af en ganske anden art. En anden Undtagelse er det af Brusdal drevne bankfiske Ved Træneri-Røst, men de hjælpemidler og den erfaring, som knytter sig til denne fremstaaende fiskers arbeide, vil man tun finde ganske undtagelsesvis. Jeg kan saaledes ikke stemme for dette forslag uden i i orbindelse med den foran omtalte koritrol, ligesom planen bør foreligge i mere bestemte former angaaende driften af bestemte fiskerier, fartøiernes og redskabernes art m. v. Heraf følger, at jeg anser det egnet til optagelse paa næste budget, efter 1) at man har samlet mere nyttig kundskab gjennetn de nu foreslaaede kombinerede undersøgelser og fiskeforsøg for en mulig sanere fortsættelse 1 i den af Westetgaard foreslaaede retning. 2) At man har samlet erfaring fra Pinmarksforsøgene i indeværénde sommer om kontrollens praktiske anvendelse og fordéléne der ved. Ved sagens behandling i fiskeriraadet voteredés først over, hvorvidt det omhandlede forsøg skulde udføres med en skøite overensstemmende med Hjorts forslag eller med bidrag til fiskere. Det første alternativ vedtoges mod 2 stemmer, hvoreftér raadet "bifaldt Hjorts forslag, kr. 5 700,00, med 10 mod 7 stemmer, der afgavtss for en bevilgnmg af kr. 3 000,00 (sé ref. side 19—21). Efter fiskeriraadets behandling udtaler Westergaard følgende: ~Efter at have paahørt debatten og af dr. rijorts Udredning faaet besked om, at disse undersøgelser af bankerne kun skulde være fra J6mfrulånd og sydover langs svenskekysten, alt indenfor fyrenes syriskréds, og hvor havbunden overalt er nøie oploddet, samt at K. Dahl med motorbattdén skulde leitte rundt' som findes, og de ftskemaadér, som anvendes paa strekningen fra Langesund—Risør—Arendal vestover tit Naasget, blev jeg end mere bestyrket i ikke at kunne anbefale denne post kr. 5 700,00 til et 7 maaneders togt til K. Dahl. Jeg frafalder mit forslag kr. 5 000,00 til fiskéforsøg fra Næssefc østover. Istedet foreslaaes op ført kr. 2 000,00 til 4 fiskefor søg å kr. 500,00 til undersøgelse af feltet Jomfruland sydover; hermed tror jeg, man vil kunne faa en fald oversigt over dette fiskefelt Det fremgik klart af debatten, at under» Bøgelser fra Jomfruland vestover var aldeles upaakrævet". Dahl og, Hjort fasthokler lige overfor denne udtalelse sit af raadet vedtagne forslag. Det fremgaar af de foreliggende udtalelser, at alle vedkommende, som har havt med dette spørsmaal at gjøre, er enige om ønekeligheden af, at fiskeriforholdene paa den heromhandledo kyststrækning bliver nærmere undersøgt, for at man kan vinde bedre oversigt over de nmligheder for bedriften, som maatte være tilstede. Det er ogsaa departementet bekjendt, at den heroinhandlede undersøgelse omfattes med megen interesse af fiskerne seiv, blandt hvera der i de sidste aar er en sterk bevægelse oppe for at bringe bedriften i et rationelt spor gjennem anskaffelse af forbedrede baade etc. Det er derfor departementets opfatning, at man bør støtte denne bevægelse og tinder med fiskeriraadet, at dette hensigtsmæssigst sker gjennem en med fiskeforsøg kombineret nndersøgelse. Med hensyn til størrelsen af det beløb, som hertil udfordres, skulde departementet antage, at det gjennem streng økonomi maa kunne lykkes at indskrænke udgifterne noget. For ikke at berede undersøgelserne vanskeligheder, vil man dog ikke foreslaa beløbet sat lavere end til kr. 5000,00. Tit 10 b. Fortsatte nndersøgeiser af Mnmcwkens fiskehanker m. v. Efter modtagetoen af fiskerfstyrelsens budgetforslag er til departementet fra dr. Hjort Under hane nærvær i Kristiania indkommet følgende skrivelse, dateret 14d« september d. a*: msnm a? I. Havedpst ¥*■ Kap. 4, tit. 1—33. Ang. bevilgning til foftinstaltttfiiger vedk. saltvandafiskerierne; bar der, som det ærede departement bekjendt, været udført en større rsekke fiskeforsøg dels med dampskibet «Michael Sars» dels med dertil leiede seilfartøier. «Michael Sars» har i denne tid udført en stor række fiskeforsøg, lodskud og temperaturmaalinger fra 52 mil øst af Vardø til nord af Sørøen saavel langs Murman og Finmarkskysten som paa bankerne i en afstand af 20—30 mil af. Desuden er der foretaget 2 ture til Bjørnøen og en til Spitsbergen med fiskeforsøg og lodninger. Seilfartøierne har væsentlig fisket paa bankerne øst og nord af Vardø. Under alle disse fiskeforsøg viste fiskeforekomsterne sig iaar at være meget smaa. Kun paa Bjørnøbanken var forekomsterne ganske lovende saavel med hensyn til torsk som kveite. Her erholdtes saaledes 100—150 torsk og 50—400 kilo kveite pr. 1 600 krog. De udførte lodninger har stor betydning, idet de har skaffet klarhed over, hvor der inden det store ■ underaøgte havomraade er -god fiskebund og derved betingelser for lineiiske i de aar, der er godt med fisk ude paa bankerne. De har heller ikke leveret übetydelige bidrag til et dybdekart over Østhavet, som maa ansees meget < ønskeligt for de forskjelligartede bedrifter, som drives der (haakjserringfiske o. s. v.). De iaar gjorte erfaringer om fiskeforekomsterne afviger sterkt fra de erfaringer, som forsøgsdamperen «Skolpen» gjorde i 1903, det eneste aar da der er gjort omfattende fiskeforsøg ude i Østhavet. I dette aar fisk de «Skolpen» nemligover 130000 kg. fisk paa et par maaneders tid. Det fremgaar heraf, at der er særdeles store vekslinger i fiskeforekomsterne ude paa disse banker, og det raaa derfor ansees særdeles ønskeligt, at der indvindes videre erfaringer over disse vekslinger gjennem flere «ar,, særjig at der kastes lys over forholdet mellem loddefiskets forskjellige karakter fra aar til audet og de senere fiskeforekomster paa bankerne. Ved fortsatte erfaringer herom, maa der antages at være haab om at oaa HI -rø mere. almindelig forataaelse af lovmæssigheden i fiskemasseroes sig og vandringer. fortgættelse. er gjort ved dette aars store arbeide, vil kommande aars. undereøgelser let ter e kunne udføres end nid til. Jeg ans er det for fremtiden at ville være muligt med en motorkutter at overfare store dele af bankerne i 20—30 mils afstand fra kysten og at skaffe oplysninger om fiskeforekomsterne demde. Et saadant fartøi vilde imidlertid helt maatte staa til undersøgelsernes raadighed og ikke gjøre regning paa at faa større indtægter ved fiskeri. beløb end kr. 4 500,00 å kr. 5 000,00. Af største betydning er det imidlertid, at et saadant farløis arbeide ledes af en helt ud sagkyadig og energisk mand, og jeg tillader mig til dette øiemed at anbefale, at «Michael Såra» s kaptein, hr. Iversen, som iaar som tidligere har udført fiskeforsøgene med stor energi og omhu, betroes den opgave at lede næste aars undersøgelser, hvortil han har erklæret sig villig. Han vil da i tilfælde maatte faa en stedfortræder ombord i «Michael Sars» i de antagelig 5 maaneder, i h v ilke han vil maatte være optaget med forsøgenes udførelse. Til hr. Iversens deltagelse i arbeidet, maa derfor i tilfælde opføres løn for 5 maaneder og reiseudgifter, hvilke beløb under forudsætning af hans nuværende aflønning (kr. 2 000,00 pr. aar) og reiseudgifter, som for afdelingens as sisten ter bestemt tilsammen maa anslaaes til kr. 1 600,00. lalt vil der til forsøgenes fortsættelse for næste aar saaledes maatte forudsættes at ville medgaa følgende: . .. . . TiUeie af motorkutter indtil . 5 000,00 7» løn og reiseudgifter for hr. Iversen. . ~. . . . . , . » 1600,00 lalt kr. 6606,00 Under forsøgene iaar viste det eig,, %t den store agnmangel bidrog særdele? St Hovedpwrt Vi tmnm Kap. 4, tit. 1—32. Ang. til at van»keliggjøre arbeidet, og døi er kun altfor vel befcjendt, hvor hyppig fiskerierne særlig i det nordligste Norge hindres ved agnrnangel. Der blev under fiskeforsøgene iaar arbeidet særdeles meget saavel med forskjellige slags fryseforsøg, som med at give fiakerne anledning til at prøve de f rysekasser, som «Michael Sarg» medførte til forsøgene. Som det vil sees af forhandlingerne ved sidste fiskeriraad, blev der drøftet, hvad der kan gjøres til bekjæmpelse af agnmangelen, og der vedtoges herunder et forslag om, at kr. 2 500)00 skulde stilles til disposition «til ophjælp og undersøgelser af agnspørsmaalet». Under forudsætning af, at et saadant beløb maatte blive bevilget, vilde jeg anse det særdeles ønskeligt at en større eller mindre del deraf maatte blive overladt til hr. Iversen til fortsatte forsøg 'og til fortsat arbeide med at udbrede interessen for, at fiskerne seiv fryser sit agn, hvilket efter min mening ér den vei, som arbeidet mod agnmangelen maa gaa. De i denne skrivelse saaledes anbefalede undersøgelser og forsøg, er i mine øine at opfatte som led i statens mange bestræbelser før at hjælpe befolkningen i det nordligste Norge i den kamp, som de eiend om melige forhold der gjør saa vanskélig. Da jeg tror, at de her foreslaaede undersøgelser vil bidrage meget til at veilede befolkningen særlig ogsaa overfor de mange spørsmaal, som nu vil reise sig ved omlægningen af bedriftens farkoster og ved bedømmelsen af bedriftens fremtidige udviklingsvilkaar, tillader jeg mig paa' det bedste at anbefale disse forslag til det ærede departement». :■.-.: Den med skrivelsen fulgte anbefaling fra Vardø fiskeriforening er da ter et 6te september d. a. og saalydende: ' «I styremøde af Vardø fißkertforening igaar, fattedes følgende beslutning: «Vardø fiskeriforening udtaler ønskeligheden af, at de iaar udførte fiskeforsøg over forekomster af fisk paa bankerne udfor Østfinmarken fortsættes ogsaa ide kommende aar, da de store vekslinger f ra aar til aar gjør det nødvendigt at faa erfaringer gjennem flere aar, om disse erfaringer skal kunne give et grundlag for arbeidet for udviklingen af bankfisket. Samtidig anser man det nødvendigt, at der i forbindelse med forsøgene stilles til raadighed et beløb til forsøg under samarbeide med Vardø fiskeriforening over frysning af agn, da agnmangelen volder de største vanskeligheder for bankfiskets udvikling. Til udførelse af fiskeforaøgene næste aar, anser man en motor kutt er i tiden f ra Iste juni til begyndelsen af september at være nødvendig.» Paa grund af den fremskredne tid har der ikke været anledning til at lade sågen behandle i møde af den samlede fiskeristyrelse. Som det vil sees, er dette forslag foranlediget ved de i indeværende aars sommer og høst foretagne forsøg, ved hvilke man har gjort erfaringer angaaende fiskeforekomster paa Finmarksbankerne, der ikke stemmer med de under tidligere forsøg gjorte erfaringer om slige forekomster. De nu foreslaaede undersøgelser skal, som det sees, have til maal at bringe større klarhed over de paafaldende vekslinger i fiskeforekomsten paa bankerne og specielt søge at komme efter forholdet mellem loddefiskets forskjellige karakter fra aar til andet og de senere fiskeforekomster paa bankerne. Dr. Hjort har haab om herr under at. naa til en mere almindelig forstaar else af lovmæssigheden i fiskemassernes sig og vandringer. : Departementet finder at kunne slutte sig til forslaget og har heller intet væsentlig at bemerke ved det til samme opførte beløb kr. 6600,00. Hvad angaar spørsmaalet. om hvorvidt der med forsøgene samtidig bør kombineres arbeidd for frysning af agn, skal departementet under henvisning. 1905/1906 Si prp. nr. (. MoMdpost VI, Kap. 4, tit. 1—32. Ang. tital 11 «ril bM ve omhandle V bemwke, at nogen bevilgning til irysningaforsøg ikke ia a r vil blive bragt i forslag fra departementet* aidé. Man gwtr imidlertid ud f r*, at der til :imdersøgttlaer vil Måve nødvendigt at benytte frossen agn, og skulde man nemnder gjøre erfariager, aom ka 4 blive ai praktisk bety&mcg, fortid BSbiiot mau, at fißkegiforeningon her om holdet Trøderrettet ::. :- :;-■,: •.■•.;;,.<;■< * ; •;•:*. Tit, £1 (ny). Oprettelse af agnfryserier. Under de større fiskerier bliver agnet bragt til de større vær af dampskibe, ofte meget langveis fra; men trods dette opstaar der meget ofte agnmangel, og flaaden ligger uvirksom. Paa de mere afsidesliggende og mindre stationer er ofte agnmangelen end mere følelig, og vanskeliggjør bedriften. ' Der er for tiden en maade dette vigtige spørsmaal kan løses paa, og det er ved at oprette agnfryserier, hvor man har et reservelager at gribe til, naar fersk agn ikke kan skaffes. Paa Island, hvor der ogsaa kan indtræffe perioder særtig om vaaren, hvor agnsild mangler, har flere norske firmaer bygget sig fryserier Og lagerrum for agnsilda For sikkerheds skyld biev der iaår sendt vaarsild derop for at indlsegges i fryseriet. Formanden har paa sine reiser oftere fremholdt for interesserede, at vi burde gjøre det samme her i Norge, men Mdtil vides intet tidsmfsasigt agnfryseri bygget. . Formanden finder, at dette er et spørsmaal af saa indgribende økonomisk betydning, at man ikke kan vente med at søge dette spørsmaal løat, indtil fiskerne seiv eller andre skulde bestemme sig for at optage sågen. I dette tilfælde er tid penge, og bedfiftøn er ildende under de nu værende forhold. Linefisket er hovediisket langs vor hele kyst og *gn er en nødveadighed til eahver tid, derfor bør der handles straks. Formanden skal ærbødigst foreslaa, * kr, 5 000,60, der al kan f dr* 4efe« til bidrag «A gang forfalle til opføretøe af agniryserier eftør tegning og plan fraj styreleen; i tødragene fordeles til torsk j ellige steder langs kysten. ■ .. ■,• ■ . '•,.■.-...-■ ?. ,'d;>: Paa de støtte fiskevær vil det blive en sag, der optages af kjøbmanden, da fiskerne vil sælge sin fisk der, hvor de kan faa kjøbt agn, naar fersk agn forresten mangler. Naar begyndelsen er gjort, vil resten komme etterhvert '••... Der har tidligere været gjort nogle forsøg med fryserier, men alle har været mislykket; grunden hertil maa have været feil Ved sélve fryserierne fra anlægget af og antagelig med den hele driftsmaade. Hvad der her foreslaaes er et enkelt praktisk < system, der nu i nogle aar har funktioneret udmerket paa Island, og som bar bragt meget tilfredsstiUende resultater. Det vil her føre for langt åt gaa i detaljer; systemet er oprindelig amerikansk med salt og is og kan forenkles efter forholdene. Dahl slutter sig i .realiteten til form andens forslag om bevilgning af kr. 5 0,00,00 til fremhjælp af agnfryserier forsøgsvis paa en kelte vær, hvor forholdene mest kræver dette og bedst egner sig dertil, og antager, at der, inden posten kommer fr em til afgjønelse af den bevilgende myndighed,. kan fremlægges nær mere redegjørelse for hvorpaa sågen bedst kan gjennemføres. Han betoner, at tilstedeværelsen af reserveforsyniager af fersk agn er af overordentlig betydning for yort linefiske. : ~ ; : Dr. Hjort fandt: St prp; ! afct No*tdpQst Ve leos/ieoe Kap. 4; fit 1—32. Ang. Efter en brøgere debat i M«keri k raa det, hvorom henvises til referatet side 21—23, blev styrelaens forslag enstemmig forkastet. . . Deretter ble v et al et af raadets medlemmer stillet forslag om en bevilgning af lir. SXX)O,PO til disposition for styrelsen til ophjselp og undersøgelser af agnspørgsmaalet forkastet mod 4 ; stemmer. Endelig blev et af et andet medlem stillet forslag om en bevilgning af ki*. 2 500,00 til stdstnævnte øiemed vedtaget med 9 mod 8 stetatner. Ved budgettets indsendelse udtaler fiskeristyrelsen, at den i tilfælde ikké vil kunne gjøre brug af den anbefalede bevilgning af kr. 2 500,00. Nogen bevilgning til at anstille undersøgelser angaaende agnspørgsmaalet er upaakrævet, da det af styrelsen foreslaaede system er vel kjendt og anerkjendt, og de nærmere undersøgelser om det heldigste sted for anlæg m. v. kan gjøres uden nogen særskilt bevilgning. En bevilgning til ophjælp af dette store og vigtige spørsmaal paa anden maade end gjennem bidrag til frysen paa et eller flere steder, der maatte være særlig skikket til forsøget, finder styrelsen, at der ikke er rimelig grund til. Direktør Dahl tilføier, at han for sit vedkommende af ovennævnte grunde finder, at afgjørelsen om denne bevilgning helst bør udstaa, indtil der foreligger plan og beregning for et enkelt bestemt forsøg. Dr. Hjort ønsker fremdeles ikke at tåge noget bestemt standpunkt til dette spørgsmaal. Efter sågen s stilling finder departementet ikke at kunne anbefale opført nogen bevilgning tinder heromhandlede post. Man gaar imidlertid ud fra, at styrelsen vedblivende har sin opmerksomhed henvendt paa dette for fiskeribedriften saa vigtige spørgsmaal og søger — om muligt — at finde en løsning d«*af. Det maa imidlertid erkjende», at sågen har flere vanskelige sider, idet der blandt de sagkyndige er meningsforskjel ikke blot om, h" v o r v i d t noget og i ttKælde h v a d kan gjøres, men ogsaa om i hvitken uåtrækning Bagen bør v»re gjeestahd for det offentligeé forsofg.' Tit. 12, (tfjbr tit. 15). Bidrag til fidkerisélskaber og forøninger. Til dotte øiemed er !or indeværende termin bevilget: A. Uden a f di strikt si) i å r a g : Arendal og omogns fiskeriselskab kr. 7 500,00 B< Paa be.tijagelse af dis t rikt sbidrag svarende til 1 U ai statsbidraget: 1. Vardø fiskeriforening . . kr. 1080,00 2. Berlevaag do. ...» 720,00 3. Nordlanda fiskeriselskab » 3 440,00 4. Trondhjeras do. » 4 000,00 5. Fosens do. » 440,00 6. Namdalens do. » 480,00 7. Kristiansund N. do. » 560,00 8. Bremsnes fiskeriforening . » 360,00 9. Aalesunds do. . . » 1600,00 10. Herø do. . . » 1680,00 11. Selskabet for de norske fiskeriers fremme.... » 9 300,00 12. Foreningen til fremme af fiskeriet i Kristianiafjorden indenfor Drøbak . . . . » 800,00 Tilsammen kr. Se forrige budgetproposition side 30—58, indstilling side 9—lo og de mundtUge forhandlinger i stortinget side 1391—1397. «For terminen 1906—1907 tillader man sig at foreslaa tilsammen kr. 36 950,00, hvornf kr. 9 000,00 uden betingelse om distriktgbidrag og kr. 27 950,00 paa betingelse af distriktsbidrag svatende til I f* af statsbidraget. I henhold til departementets henstillen i skrivelse af 6te mars d. a. har man ladet den tidligere i selve budgetforslaget infdtagne overaigt over fißkeriselglraberncs bevilgninger og budgetforslag iaar tryfcfctf «otn bilag nr. 4. 1005/1006 st. pr* nrrt. Hewedpod Vt Kap: 4, lit. Ang. bcvilgning til foranataltningor vedkj éaltvandsfiskeriorne. A. Ud e n b eti ngel a e! o m dis tr i k tåbidra g. Ar en da Is og omegns f iskeriselskab. Selskabet ansøger om et statsbidrag stort kr. 10200,00 til Flødevigens udklækningsanstalt uden. distriktsbidrag. Bestyreren at Flødevigens udklækningsanstalt oplyser, at det statsbidrag, anstalten har havt i de sidste aar, kr. 7500,00 ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne ved anstaltens drift. Fiskeristyrélsens formand besaa i mai maaned anstalten under drift; hans indtryk var, at det hele var ordnet saa enkelt og praktisk som mulig, saa at det er vanskeligt at paapege, hvor nogen besparelse kan finde sted. Endel udgifter til vedligehold var aldeles uundgaaelige saavel med hensyn til bygninger som inventar. Saalænge de nu paagaaende undersøgelser foregaar, bør ikke bevilgningen til anstalten afknappes saa meget, at anstaltens arbeide, hvis berettigelse gjennem disse undersøgelser netop skal søges bragt paa det rene, derved lider. Bygninger og inventar bør ikke forfalde og selve driften bør opretholdes fuldt ud i den udstrækning, som undersøgelserne udfordrer. Fiskeristyrelsen tillader sig derfor at foreslaa' for terminen 1906—1907 kr. 9 000,00 til Flødevigens udklækningsanstalt. Reduktionen paa budgetforslagets forskjellige poster bliver at approbere af fiskeristyrelsen efter forslag fra Årendals fiskeriselskab. Angaaende behandlingen fiskeri ra adet heovises til ret side 23—24. Som det vil sees, bifaldtes styrelsens forslag enstemmig. Departementet tillader sig ligeledes at henvise til direktionens budgetforslag, der vedlægges. : . Man finder — med samme begrundelse som i fortige budgetproposition (side 32) — ikke for tiden at kunne anbefale bevilgningen for næste termin sat høiere end til kr. 7 500,00. Som bekjendt vil man i løbet af omstundende vinter, modtage en redegjørelse for, hvorledes de nu i to aar dr evne undersøgelser af fiskeforekomsten i søndenfjeldske f jorde staar. de foreløbige resultater, pom da maattéi foreiigg r forbeholder departementet sig sentere at framkomme med forslag om saadannø lorandringer med hensyn til bevilgning til anstalten for næste termin, hvortil maatte findes grund. B. Paa betingelse af distriksbldrag svarende til Vi af s ta ta- ' bidra get. «Til de enkelte selskabers og f oren jngers andragender skal man, idet man med hensyn til de enkelte budgetforslag hen viser til bilag 4, tillade sig at fremkomme med følgende bemerkninger: 1. Vadsø fiske r- og arbeiderforening. Foreningen andrager om et statsbidrag stort kr. 1 000,00. Af foreningens budgetforslag synes at fremgaa, at foreningen seiv vil drive baadbyggeri, støttet med statsbidrag. En saadan virksomhed Ugger efter styrelsens mening udenfor en fiskeriforenings virkeomhedsomraade. Derimod bør foreningens arbeide for anskaifelse af mere tidsmæssige fiskerbaade og i det hele indførelsen af en bedre baadtype drives paa den maade, at der foranstaltes afholdt et kursus i baadbygning til oplærelse af baadbyggere. Hertil finder styrelsen at kunne anbefale statsbidrag dels i form af bygningsbidrag, dels ved, at vandrelæreren afholder et kursus paa stedet. Det var meningen, at vandrelæreren skulde afholdt et kursus i Vadsø førstkommende vinter, men man har netop modtaget meddelelse fra foreningen om, at man paa grund af utilstrækkelige midler ikke kan modtage vandrelæreren før næste høst. Foreningen har en kassebeholdning pr. Iste april 1905 stor kr. 327,20 samt for ca. kr. 200,00 i materialer, der ikke kan sees disponeret; med et bygningsbidrag for terminen 1906—1907 stort kr. 200,00 maa det antages, at kurset kan komme istand høsten 1906. Til navigationsskole opfører foreningen kr. 200,00; Forsaavidt ikke vandrelæreren i navigation kan komme til at afholde et kursus i Vadsø, anbefales kr. 200,00 til denne post. Sfe ttøllWl Vfc 1905/1906 Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgniiig til forangtaltninger vedk. Etter det ioran anførte finder styrelsen at kunne foreslaa opført til denne forening: Administration (post 1, 2 og 3 . i foreningens budgetforslag). kr. 100,00 Bygningsbidrag til 2 baade. . « 200,00 Navigationsskole (hvis ikke vandrelæreren kan tilbydes) . . « 200,00 . . kr. 500,00 hvoraf statsbidrag kr. 400,00.» Styrelsens forslag vedtoges enstemmig af fiskeriraadet (side 24). Ihvorvel departementet ikke kan finde, at heromhandlede forenings andragende staar i nogen væsentlig anden stilling end ifjor, finder man dog efter omstændighederne at kunne gaa med paa styrelsens forslag, dog saaledes at bidraget til navigationsundervisning ikke kommer til udbetaling, hvis navigationskursus i terminens løb kan afholdes af vandrelæreren, hvilket bør tilstræbes. 2. Vardø f i ske r if o reni n g. «Foreningen ansøger om et statsbidrag stort kr. 1390,00. Post 1 1. Administration. Hertil finder styrelsen at kunne anbefale opført samme beløb som' if jor tar. 200,00. Post 2. Fiskeriskolen (navigationsundervisning). Under henvisning til, hvad man har anført tidligére aar angaaende denne post, foreslaaes opført samme beløb som if jor kr. 500,00. ~Post 3a. Bidrag til opførelse af et baadbyggeri i Vardø. Under henvisning til, hvad man anførte angaaende en lignende post fjor og under de samme fomdsætninger samt med bemerkning, at man anser denne sag for at være af stor betydning, anbefales opført kr. 600,00 en gaag for alle. Foreningen. pplyser, at det ikke. er meningen, at foreningen seiv skal drive baadbyggeri; den skal kun sørge for opførelsen og derefter bortleie baadbyggeriet. ~, P«o s t 3b. Bidrag til støbning af de af P. Grønbeck opfundne lynnesstene for haakj&srtingfteket kr. 300,00. Hertil finder man ved budgétforslagets udarbeidelae ikke iat kunn* denne post er for lidet udredet; foreningen er imidlertid anmodet om en nærmere udredning, og- forbeholder man sig under flskeriraadet at optage denne post. Post 3 c. Maaling af havvandets temperatur. Hertil anbefales opført som ifjor kr. 50,00. Man tillader sig altsaa for tiden og under ovenstaaende forbehold med hensyn til post 3 b. at opføre til denne forening: Administration kr. 200,00 Navigationsskole. . . . . . . . « 500,00 Bidrag til opførelse af baådbyggeri. .... . . . . ". ". « 600,00 Temperaturmaalinger. ..... « 50,00 kr. 1350,00 hvoraf statsbidrag kr. 1080,00.» I fiskeriraadet optog styrelsen forslag om et tillæg af kr. 200,00 til støbning af saakaldte lynnestene (til haakjærringfangst). Styrelsens forslag blev enstemmig bifaldt af fiskeriraadet (ref. side 24). Departementet finder at burde blive staaende ved det af styrelsens oprindelige foreslaaede beløb kr. 1080,00, der svarer til det for indeværénde termin givne bidrag. Beløbets anvendelse antages at kunne bestemmes af fiskeristyrelsen efter konferénce med foreningen. 3. Berlevaag fiskeri forening. «Foreningen søger om et statsbidrag stort kr. 320,00, hvoraf kr. 240,00 som restbidrag til opførelse af et Ishus og kr. 80,00 til administration. Til' ishuset har foreningen tidligére faaet bevilget tilsammen kr. 1040,00, men foreningeti' har ikke tu-rdet gaa i gang med opførelsen af ishuset, som er beregnet at skulde koste kr. 1-600,00, • forinden-den fik sikkerhed for at erholde som statsbidrag ydérligéré kr. 240,00. Da det ser ud til at foreningen ikke magter at faa ishuset op uden dette restbidrag, finder styrelsen derfor at burde anbefale opført kr. 3OO;«o, bvotåi statsbidrag kr. 240,4)0 under de samme angaaende vedligehold og drift som de tMKgeré bidrag er bevilget Og-' 1905/1906 st ørp; nr. I. Hovedpwt W. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. salt vand sfiskerierne. kjendegivende at yderligere bidrag ikke ka* paaregnes. ■. ..--:... , , ~;,'.-. •. ■•■'.." , : Adininißtrationßudgifter maa kunae dækkes af medlemskontingenten,, hrorfor intet opføret iierta.» -, , '.■■■. Forslaget blev enstemmig bifaldt ål fiskeriraadet (ref. eide M). Departementet stuttet sig dertil. : ! ( ; .• •■ .it .: i .••«. . ; ■■:■■ "'•'■ , .•■;<; 4. Hammerfest dg omegns fiskeriforening. «Foreningen søger om et statsbidrag stort kr. 800,00 nemUg til: 1, islager .......... kr, 400,00 % f forsøgsdrift, flyndrefiiske. . . «200,00 3. præraiering af de bedste ishavsjournaler « 100,00 4. administration . . . . . * , < 100/» Styrelsen finder at kunne anbefale: Ti 1 poßl 1 kr.400,05, idet man UWader sig at henvise til, hvad man udtalte angaaende denne post i bud getf or slaget for 1904 — 1905, da Ugnende bidrag bevilgedes. Ti 1 p o s t 2, der er ny, finder man ogsaa at kunne anbefale opført kr. 200,00, da udviklingen af det diiglige fiske for eksport i fersk tilal;»nd vil kunne faa stor betydning, naar fiskernø; faa den fulde af dette fUkes aiore økonomiske, betydning. Til post 3 finder man at kunne foreslaa opført kr. 100,00 paa betingelse af, at de journalar, der indsendes til konkurrance om disse præmier, bliver eiendom..., ~ . . Til po s t 4 adminiatration maa det ansees tilstrækkelig at opføre kr. 50,00. • . Man tillader sig altsaa at opføre, til (denne forening: ~..- . , , ~ ißlaget,. ~..;.- -. •• ••. ■■»::-■ • " kr, 40CM» Hyndr*fiskø. ... . . ~ « 200,09 . . . . ~ . . .. .«.. 100^90 a4miaifttr«tk>n .. « , ♦ ♦ • - * '■'-.-.*, 50,00 kr. 760,00 hvoraf statsbidrag kfi 600,00.» forslag bkv enstemmig anbefalet af tiskeriraad/et, Da hverken fore* al den foreslaaede præmiering «f Ishavøjournalery finder departementet £gr tidenikke. tiLstrækkelig opfordring til at opføre noget bidrag hertil. Til de øvrige poster vil departementet anbefale et tilskud af kr. 500,00. ~.s. Karlsø f iskerif orenin g, «Denne forening andrager iaar for første gang om statsbidrag stort kr. 100,00. Der oplyses dog intet om, hvortil péngene agtés benyttet, ligesom der heller ikke foreligger nogen beretning om foreningens virkspmhed. Det ufuldstændige andragende beror muligens paa ringe kjendskab til de gjseldende regler for opnaaelse af statsbidrag. Da man tror, at en fiskeriforening for dette noget afsidesliggende distrikt, som det her, gjælder, vil kunne faa sa&rlig betydning for udviklingen af distriktets fiskerier vil man nødig afslaa andragendet, men tillader sig at foreslå a op ført kr. 125,00, hvoraf statsbidrag kr. 100,00 mod at forslag om dette beløbs anvendelse senere indsendes og approberes af styrelsen.» Anbefalet affiskeriraadet IndtU der fra foreningen foreligger antydning af, hvortil det ansøgte statsbidrag skal anverides, finder departementet^ikke grund til at anbefale bidraget , < . -, 6. Nor dl an ds f i ske risel 8 kab. «Selskabet opfører saadant "budgetforslag: Til museet kr. 2000,00 ■ iishuse... : . . . . ." i « 4 000,00 - kredsformanddmøde .... « 500,00 - ' veffedning i behandling af som- : merfisk for é vensk og skotsk inafked . . , . . . . .' « 1000,00 administratfon: ' lokale. . . . kr. 600,60 løttiinger . . ". « 700,0tt trykning, å vértissementer, porto m. V, I' . .' ':''" « Sdb,oo ;i --— «1500,00 ; ' kr. 9000,00 Po»t 1, Museet Hertil flcder Man at Jnmne anbelate oplsnt kr. 1 000,00. i: .ULiPRfcMsIL Hwadposti Vid msitm Kap. 4, tit. Ang- bevilgtung til foranstaUaingsr vedk. • Po s t 2. Jahufle. Hertil finder man at kjunne anbefale opført samme beløb som ifjor kr, 2 000,00. Efter hyad selskabet meddeler fovcdigger der allerede fra flere hold anraodning om at erholde bidrag til opførelse af ishuse ude i distriktet. Selskabet agter at øpstille som betingelse for opnaaelse af bidrag, at der ydes fri tomt, og at vedkommende kommune overtager vedligeholdet. Post 3. Kredsformandsmøde. Hertil foreslaaes opført samme beløb som ifjor kr. 300,00. Post 4 er ny paa budgettet. Styrelsens formand deltog ihøst i et møde i selskabet, hvor dette spørsmaal blev diskuteret. , Det er hensigten at sende en fagmand rundt til de større fiskevær for at meddele undervisning om, hvorledes særlig lange og brosme skal behandles for at blive en prima handelsvare; desuden skulde derefter meddeles undervisning i tørring af fisken, da tørrerne deroppe har mindre kjendskab til, hvordan denne vare skal behandles. I Aalesund har man fuldt kjendskab hertil, og selskabet vil ikke have vanskeligt for at skaffe en mand med fornødent kjendskab til disse ting. Man tror, at dette vil blive en sag af betydning for udnyttelsen og udviklingen af sommerfisket i Nordlanda amt, og styrelsen vil derfor paa det bedste anbefale denne post, og foreslaar opført hertil kr. 1 000,00. Post 5. Administrationen. Udgifterne til administratipn fpreslaar man, Qpført raed kr. 1 000,00 eller samme betøb som bevilget for iadeværende termin. Maii tillader sig alt&aa til dette aelskab at foreslaa opført: museet kr. 1 000,00 ishuse . . . . « 2 000,00 kredsformandsmøde « 300,00 veiledning i behandling af sommerfisk « 1000,00 admin;stration ........ « 1 OQO,oo kr. 5 300,0 e hvoraf statsbidrag kr. 4 240,00». Angaaende behandlingen i fiskeriraadet henvises til referatet side 25, hvoraf fremgaar, at styrelsen i raadet forhøiede sit forslag til museet med kr. 500,00; det saaledes ændrede forslag vedtoges mod 7 stemmer. Pepartementet finder som de nærmest foregaaende aar at maatte blive staaende med et bidrag af kr. 1 000,00 til museet. Bevilgning til veiledning i behandling af sommerfisk er ny. I betragtning af at fiskeriinspektøren heretter vanskelig vil kunn£ paaregnes til saadan veiledning, vil departementet anbefale bevilgningen, foreløbig som et forsøg i kommende termin. Til denne forening foreslaaes saaledes et statsbidrag af kr. 4 240,00. 7. Trondhjemsfiskeriselskab. «Selskabet ansøger om et statsbidrag stort kr. 8 000,00, idet der opstilles følgende budgetforslag: 1. Adnrinistration kr. 2150,00 2. Arbeider vedkomraende fiskekultur: a. Prgemier for fangst af haakjærring i Trondhjemsfjorden .kr. 150,00 b. Agnskjældyrkning i do. » 150,00 c. Præmier for fangst og saltning af Raunakaate » 100,00 . . . —__ , 400,00 3. Arbeider vedkommende fangst af redskaber: a, Nyere brugsr<*dskaber tøl qphjqelp af det dagtige fiske . . kr. 800,00 : fy Uførudseede udgifter » 100,00 ; ; , ■ r— » 900,00 4. Arbeider vedkommende tilvirkning: a. Fremhjælp . . . ," . . , .... kr. 2 000,00 b. Fremhjælpaf det nedtegte kystfisken efter haakjærring . » 400,00 :•■■■ :-..•: — u _—i_ > 2400,00 . ■.■ ;.-i<i;'&;■■■■ ■ '-'■■ '.•'•:■ :-o'.'i .-'.. •■:■•'•] ■•■■-■ ,■■■ ... i. ky. tit, I—3?. Angi, bevilgning til foyanstaltninger vedk. *saltvand»fiakejtferi*e. ;.: .-■:.;,•.■: .;:'.' >..■,:■.■>■..:,. i . .*'• .: , , :■* •■'■:*■■ -r.l :'. Ur • : : <)Ve*ført Uri 5^50,00 S. Bibliotek v . . V-, «, v'-/ ;-.'■•.'. . .'■^• i .'^-'-. < ! .-'-v v • v- ! V .'"'V- tmjHi ft Museet (fnodeller dg vareprøver.). ; . . ; . . . . . . i . .- . . . . : v •'» Sl-00,06 7. Forberedende arbeide* vedkommende udstillingen. . . . .... . .' : :•'. ;■» 500,60 8. Diverse (kredsordning, trykning A*, v.) . . . ! ..:<■. : :."...// » -'1400,00 ... ~ ,: -y.'.;. , ::: i. -:.,•;■• ,:■,:,:,•■ '.- i 'J' ■; ) .... L ....-, : : >; . , k*, 11000,00 hvoraf ansøges om kr. 8000,00 som statsbidrag. , , . . .... Til post 1 administration finder man at kunne anbefale kr. 1 500,00, idet bemerkes, at selskabet har optaget arbeidet for at faa samlet alle trønderske foreninger under en felles ledelse; en saadan ordning vil utvilsomt medføre store fordele saavel med hensyn til de samlede administrationsudgifter, der vil reduceres, som ogsaa med hensyn til selve arbeidet, der vil kunne blive mere planmæssigt, h vor ved et bedre u,dbytte af arbeidet vil kunne opnaaes. Af hensyn til denne nyordning har styrelseh, som det vil fremgaa af det nedenfor anførte, fundet at burde foreslaa et noget høiere statsbidrag end i de sidste aar for derved at støtte selskabet i dets bestræbelser for at samle fiskeriarbeidet. Man tillader sig i det hele at anbefale som netto statsbidrag følgende: 1. Administration . . . . kr. 1500,00 2a. Præmie* for haakjærring » 100,00 c. Saltning af raunakåate . » 100,00 3aog 4 a tilsammen ... » 1500,00 idet man gaar ud frå, at arbeidet for ophjælp a£ det daglige fiske og fremhjælp af ferskfiskhandelen staar saa nøie i forbindelse med hinanden, at disse posten, hører hjemme under samme konto. • 4b. Haakjærringfisket ... » 400,00 5. Bibliotek » 150,00 6. Museet.' .. . : \ . . » 1200,00 Ba. Selskabété kredsordning » 500,00 c. Reiseudgifter ..... » 400,00 Som netto fitatébidrag kr. 5 850,00 (■j/K!!- y,;:.f...-u i;-sti i-) Med hensyn til post 7, forberedende arbeider vedkommende udstillingen, skal man bemerke, at ået er' selskabets andragende om statsbidrag til udstillingens afhoidelse er oversendt regjeringen; under' disse omstændigheder, forinden dette andragende er af gjort, finder man ikké at burde foreslaa noget opført til post 7.» Forslaget bifaldtes af fis k e r i r a a d et, se referat side 25—27. Departementet finder af budgetmæssige grunde ikke at kunne anbefale bidraget til dette selskab sat høiere end de for de nærmest foregaaende terminer bevilgede beløb kr. 4000,00. Beløbets |ordeling mellem de. forskjellige poster bli ver at fastsætte af fiskeristyrelse.n efter konference med selskabet. 8. Namdalehs f i sker iselskab. «Selskabet opstiller følgende budgetforslag: 1. Administration .. ■■, ~ ... kn 15Q/K) 2. Bidrag til anskaffelse. af 2 ; ■•; .. ayakefrie baade. . ... » 1000,00 3. Bidrag til opretteke af et fiskerhjem i Vikten ... » 400,00 4* Navigationsundervisning . » 400,00 ' kr. 1950,00 Post 1. Administration./ Hertil finder man at kunne foreslaa opført kr. 100,00. ' Post 2. \ Da staten allerede gjennem det ældre havfiskefond ved billige kan yder støtte til anskaffelse ai gode og tidsmæssige fiskerbaade, finder man ikke at kunne anbefale noget opført til nærvserendé post. Vedkommendé nikk til fetv ! flsk'éfoiidet Dahl ønsker 'helst! at anbefale "denne be- jdej vistnok anveades til de mindre, fo^ ; b.Yjilke havfiskefondet ikke ®* 1^:i al,.optage forslag derom i fiskeriraadet, hvis han der kan erholde fornødne oplysninger. Post 3. Sfc prp. m. I. Hovedpwt V* msium Kap. 4, tit. 1-—32. Ang. bévilgning til 1 ■ vedk. oplysninger og den udredning af planen for det her omhandlede arbeide, der maa antages at blive til stor nytte* for fiskerne, finder man at kunne anbefale opført til denne post som bidrag en gang for alle kr. 400,00. Post 4« Navigationsundervisning. Efter departementets tidligere stilling til denne post finder man ikke grund til at foreslåa noget hertil, men vil hen vise selskabet til at optage underhandlinger om afholdelse af et navigationskurs.us af den ansatte vandrelærer. , , , Man foreslaar altsaa til diette selskab: Administration . . .... . . kr. 100,00 Bidrag til fiskerhjem, Vikten . . » 400,00 kr. 500,00 hvoraf statsbidrag kr. 400,Q0.» ■ Angaaende behandlingen i fiskerir&adet henvises til referat side 27—28. Forslaget vedtoges med et tillæg af kr. 500,00 til synkefri baade (efter forslag af et af raadets medlemmer). Btyre Ise n s majoritet finder fremdeles Ikke at kunne anbefale bidrag til synfcefri baade. Departementet slutter éig til styreteens forslag. 9. Fosens fis,keriselskab. . «Selskabet opstiller følgende budget; L Bidrag til forsøgsfiske efter haakjærring ...... kr. 200,00 2. Bidrag til aaælekummer for levende fisk » 400,00 3. Bibliotek (væsentlig i Halten). . . ■•■ -.•,.-• ... ■;• ; , » 100,00 4. Bidrag til \ anskaffelse af nye fiskeredskaber specielt for hjemmefisket . . . . » 200,00 5. Motorer i havfiskebaade . ». 300,00 6. Reisebidrag til fiskere for at sætte sig, mdi i driften , ft . af posenotfiske ..... » 400,00 7. Medioinfprpyamg i Halden -•■»■■ 100,00 ; $, Acteainfctration, ijeise.u^^f., ,i ter v. ~.; ~ v.'-. . . . . -i ...,» t 300,00 kr. $pOoici) Post 1. Til denne post har selskabet faaet kr. 400,00 for terminen 1904—1905 og kr. 400,00 for terminen 1905—1906. Ifølge aaribéretnmgén er dette forsøgsfiske endnu ikke kommet til udførelse, men selskabet disponerer nii hertil over kr. 800,00; under disse omstændigheder finder man ikke for tiden at kunne anbefale yderligere til denne post, forinden resultatet af de forsøg, som skal anstilles i sommer, foreligger. Post 2. Samlekummer for levende fisk. Efter departementets stilling til en lignende post tidligere fra en anden forening (Smølen 1904—1905) finder man ikke at kunne anbefale denne post. Post 3. Kan af samme grund heller ikke anbefales. Post 4. Hertil tillader*man sig at foreslaa opført kr. 200,00. Post 5. Til denne post finder man for tiden ikke at kunne tåge standpunkt, men vil indhente en del yderligere oplysninger fra sélskabet. Man forbeholder sig derefter adgang til at optage posten ved' behandlingen i fiskeriraadet. Post 6. I anledning af denne post henvises til en anden post paa fiskeribudgettet, stipendier for fiskére. Post 7. Hertil kan intet anbefales, da den i denne post omlrandlede anskaffelse synes at ligge udenfor, hvad der bør yflere gjenstand for statsbidrag paa fiskeribudgettet. Til administration foreslaaes opført kr. 150,00. Man ttllader sig altsaa for tiden i det hele tjl dette selskab at fpreslaa opført: Post 4. Bidrag til anskaffelse ~ af nye redskaber specielt for hjemmefisket. . . . . . ." ".' kr. 200,00 Post 8, Administration . , . . » 150,00 kr. 350,00 hvoraf atat&bidrag kr, 280,00.» Forslaget bifaldtes af f i s k e rir a å &é t (side r 28). Departement e t slutter sig hertil med bemerkning, at det til administration opførte beløb kr. Kap..4, tit, 1—32. Ang, bevilgning til foranstaltninger vedk. saltyandsfiskerierne. 16. Smøl e n s fiskerif o r e n i n g. viForeniwgea opstiller følgonde bmdget: 1. Bidrag til anskaffelse af samle- . < kummer for levende fisk . . kr. 250,00 2. Bidrag til anskaffelse af barometre.... . « 100,00 ,3. Bibliotek og karter . . . . «. 1,00,00 4. Forßøg med snurpenot efter sei « 300,00 kr. 750,00 t)m muligt beder foreningen sig fritaget for distriksbidrag. Post 1 og 3. For terminen 1904—1905 årtbefaledé styrelsen til ligneiide poétef kr. 250,00. Departementet fandt imidlertid ikke «t kunne til træde dette forslag, idet departementet fandt, at man her stod lige overfor foranstaltnihger, der synes åt ligge udenfor, hvad der faddtil har været gjenstand for atatstflskud. Efter denne departementets stilling finder atyrelsen ifcke nu at kunne anbefale disse poster. : ; ■;. Post 3, Hertil finder man heller ikke at kunne aabefale noget, da man ikk« anser en saadan foranstaltning for at ligge indenfor en saa liden forenings virksomhedsomraade. Post 4. Denne post anser foreningen som den. vigtigste post paa dens budget. • Det er en bevist kjendsgjerning, atposenoten for at kunne benyttes med fordel fordrer folk, der har øvelse i denne faugstmaade. Fbrihdén styretsen derfor tager noget 'bestemt standpunkt til denne post, vil mån tilskrive foreningen og udbede sig nærmére oplvsninger saavel om, der håves sfkkérhed for at det til ahskaffelsen fornødne pehge- T)éløb udenfor statsbidraget kan tilveiebringes, som. om nogen af de nævnte fiskere hår øvelse i eller kjendgkab til brUgeo af det omhandlede redskab. Man forbeholder sig saaledes at optage posten under behandlingen i fiskeriraadet.» . jQm behandlingen i fiskeriraadet henvises til ref. side 28 —29, hvoraf yll sees, at intet bidrag til denne forening blev anbefalet af fiskeriraadet og styrelsen. Departementet er enigt heri. 11. Kr istianssunds fis kerisel s k a b. «Sfclskabot opsliller følgende Mdgétforslag: ' ' ■'• i ■■■:■■■■• .: <i 1. Administråtidn'. . ... kr. 600,00 2. Sarnlekummer for levende fisk . ...... . V « 200,00 3. Navigåtionsuridervisning . « 200,00 4. Reparatioh åf rryséflet; . « 300,tJ0 5. Arbeide for en bedre behandling af f iskeriprodukter paa værene. . . :"\ . . « 500,00 6. Ophjælp af agnskjælfisket € 300,ø0 kr. 2 000,00 Til post 2 tinder man ikke åt kunne anbefale noget opført, idet man henviser til, hvad man anførte ved Fosens fiskeriselakab. Post 3. Under henvisning til, fa vad man tidiigere aar har anført i anledniog ftf denne post, fin der man intet at kunne opf øre. Post 4. Ligesaa, idet man henvisex tri, hvad man anførte i ■ budgctforslaget for 1902—1503. Post 5. For at forbedre af fangsten har selskabet tidligere uddelt præmier, hvilket efter styrelsens opfatning dog neppe har ledet fil nogén synderlfg fremgang i behandlifigea; derimod iror man, at den maade, som selskabet nu vil drive dette arbeide paa — nemlig ved en vandrelærer, vil vise sig heldig. Man anbefaler derfor hertil opført . ; kr. 400,00 Til post 6 finder man af henbv*i til agnskjælspørsmaalets store betydning at bnrdef foreslaa . ; ..... . . ■ « 300,00 Til administration . . . . . . % 300,00 ■'■'• '. f I*. l)00€,oo hvoraf statsbidrag kr. £00,00.» '■' i I f iskerTrfeaaét tédtbges forslag tilligeméd et tillæg 'å! kr. 206,00 til MaVigationsundervianing. Styrelsen har tiltraadt tillægget. Departementet finder at kunne foreslaa følgende beløb: Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til Éoranstaltninger vedft'. saltvandsfiskeriérhe. behandling af fiefcetiprodukter i værene og agnspørgsmaalet henholdsvifi kr. 300,00, kr. 200,00, kr. 400,00 og kr. 200,00, tflsåmmen kr. 1100,00, hvoraf «om statsbidrag af kr. 880,00. ■•••.. 12. Ytre Romsdals fiskeriforening, «Foreningen Bøger om et statsbidrag stort kr. 400,00 til drift og vedligehold af ishuset samt til renter og afdrag af gjæld paa samme. Denne forening fik for terminen 1902— 1903 kr. 2 500,00 til ishuset under den. bestemte forudsætning, at restbeløbet skulde skaffes af foreningen, og at driften skulde foregaa uden statsbidrag, ligesom også a vedligeholdet skutdte helt overtages af foreningen. Styrelsen kan saaledes heller ikke iaar anbefale noget statsbidrag til denne forening. Man vil desuden tilføie, at der i budgetoverslaget ikke kan sees at være opført nogen indtægt af ishusets drift, som der vel maa være.» Fiskeriraadet slutter sig hertil (ref. side 29). Departementet er ligeledes enigt med styrelsen. 13. Aalesunds fiskerforening. «Foreningen andrager om et statsbidrag stort kr. 1200,00, idet opstilles følgende budget: Bidrag til fiskerhjemmet .•. . • kr. 500,00 Administration ....... « 700,00 kr. 1200,00 Foreningen andrager altsaa om det hele beløb som statsbidrag med fritagelse for at yde distriktsbidrag. Denne fritagelse finder styrelsen ikke at kunne anbefale indrøminet, derimod finder mp at kunne anbefale, opført mod sedvanlig distriktsbidrag som i tidligere aar. . , . ......,. ; Bidrag til fiskerfijemv . . . . , .kr. 500,00 Administration. . . .. . ~,«,.-....,,.« ; ,70Q,00 , ; j kr,., i 20^00 hvoraf statsbidrag kr. 960,00. i det betytfdige arbeide, som Vil udkræves for &tter at oparbeide ftelcerhjémmet, hvis eSendom nedbrændtø ved Å&teßUfidsbrånden». Forslaget er anbefalet åf fiskerira ad et (ref. side Dep å r tem e n t e t slutter sig ligeledes dertil, idet man dog finder, at administrationsudgifterne bør nedsættes til kr. 500,00. Statsbidraget blivw efter departementets forslag kr. 800,00. 14. Herø fiskeriforening. «Fra foreningem har naan modtag»t følgende budgetforslag: 1. Bidrag til afdrag og renter paa ishuset kr. 1100,00 2. Forsqgsdrift af fryseriet . » 100,00 3. Indkjøb af is ....... 500,00 4. Læseværelset ...... » 400,00 5. Lønninger til bryggemand m. v .. » 600,00 6. Administration ..... » 275,00 kr.. S 975,00 Post 1. Det oplyses, at foreningen pr. Iste april 1905 har en gjæld paa ishuset stor ca. "kr. 4000,00, der virker meget trykkende. I lighed metl tidligere aar tillader styrelsen sig at foreslaa opført. til afdrag paa ishuset (ikke renter) kr, 1 000,00. Post 2. Forsøgsdrift af. fryseriet. ; At fryseriet kan holdes i, drift yil være en særdeles nyttig foranstaltning for at kunne skaffe fiskerne agn, og agnspørsmaalet er en sag af saa stor økonomisk betydning for fiskerne, at styrelsen finder,. at d*tte forsøg bør gjøres og støttes med statsbidrag, hvorfor foreslaaes oppført kr f %Qo f oo. ..... Post 3 og 5 angaar driften af ishuset. Hertil finder man, idet man med hengyn til post 3 specielt heaviser til, hvad departementet anførte ifjor, intet at kunne foreslaa opført. , , , ~, j . Post 4.Hertil finger man i lighed med ifjor at kunne opføre kr. 300,00. Post 6. Kajy. 4, tit. i—32. Angi bévfignihg <il foranstaltrtiriger vedJtv saltvåndsfiskerierne. * < Mån fareslaftr aUiaa i\ , defc hele: i Port t Afdrpg paa fa- IQOO^f » r 2. alfryß©«jojt ? ; 100,00 i » A. Lteseyærelw*. K . . . » 300,00 ■ •■» ; 6.j Actminiatration■. ~: > . » ,iQQ|OO -• J ■ .■-i V.n:::. i::;'.-.'*. U ;y.\ ~'~ fa., 1 500,0 Q hrortf gtatabidrag kr. 1200,00.» ~ Angaaéhde forhandlingéirne i fiskeriraa de t henvises til ref. side 30—31. Fiskeriraadet nedsatte mod 1 stemme anslaget til afdrag paå ishusets gjæld til kr. 500,00. Piskferistyrelsen lastholder sit forslag. Departementet slatter sig til fiskeriraadets forslag og anbefaler saaledes et statsbidrag af kr. 800,00 netto. 15. «Selskabet for de norske fiskeri er s fremme.» «Selskabet opstiiier følgende budget: Udgift: . . 1. Lønninger: Sefcpeter. u ... kr. 1 700,00 Kontorist . . . . » 1000,00 Praktisk assistent. » 60Q,00 . . » 300,00 '[ "'' — .' kr. 5 600,00 2. Kontor og verks tedslokale: Leie (konfr. indtægtspost 1) kr.'2 000100 Lys og brænde. . » 500,00 Kontorudgifter og kontorrekvisita. . '»" 660,0 é ; '';'■' - ' '■'-''■ '"■'%• 3150,00 3. B er 1 gen s fisk eri' museum: Leie (konfr. indttegtspost 2) lr '■''■ 'M 4000,00 Konservator . ; : . » 30i0,00 ' r Prabparakt .v . \ "' » #K), 00 hold, katalog, vagtliora, renhold m.nr; »' 17^0,00 ■•M*-' 1 •■■■^•'' r V; -y" '■'% '6 : 650;00 Overføres kr. •': : ;. Oertørt kr. 13 400,0» 4 Øster&kultur og ophjælp af , ; :: , skjælbeatøoden ..... ..... » 3 800,00 5. Arbeide for indføreføe af •■>■': .-; forbedrede konserverings- .••> ••-.■■. maader for fiskegarn .. » 3000,00 6. Biblioteket ....... . r . . » 700.00 7. Medaljer og -belønninger (konfr. r mdti»gtsp6st 3). '. » 900,00 '8. Udlaan af hye 6g'mindre 1 kjendte redskaber samt fremme af det daglige fiske i Bergenhusamterhe ...» 1700,00 9. Reiser. ........ » 1 000,00 10. Arbeide for tilgodegjørelsen aficvelterbgn. ...... 600,00 11. Bidrag : til udgivelsen åf «Norsk fiskeralmanak». . » 1 000,00 12. Indførelse af storrasignaler i fiskeværene. > 1000,00 13. Diverse .' » 500,00 kr. 27600,00 hvorat kr. 17 000,00 søges som statsbidrag. Til post 1 og 2 finder sty refsen at kunne anbefale samme beløb som ifjor. . . . kr. 2 500,00 Po st 3. Efter departementets stilling til denne post ifjor tillader man sig at foreslaa samme beløb som ifjor bevilget ■• • » 1400,00 Po s t*4i Til denne post anbef ales samme beløb som ifjor . : . . . . . . .. . » 2i300,00 Af budgetmsesisige heåsyn, og da dén nu gjennem ffere aar ' ; r " til denne post givne bevilgning ; ' - at J liave været af énl for ; : ; i arbeidets hensigtsmæssige drift '■' " passende størrelse, finder man ikke grund til at forhøie bidraget. /.''..■ - ■/; )•■■■■ : .-.i, ;r »Qve?tore» kr. i9tj#rp: imv4. .Mwidpfffc Yte %mitm Kap. 4, tit. 1—32,' Angi bevilgnjng til foranstaltningeT vedk. saltvandsfjskerierne. Overført kr. 6700,00 Post 5. Hertil fin. . Da h 1 og Hjo r t anfører i den anledning følgende: Idet man har samme mening om sagens vigtighed som selskabet anfører, og som Westergaard nedenfor har anført, finder man, det er et saa stort spørsm,aal især for de drivgarnsfiskere, der driver sildefiske i Nordsjøen, at beløbet vilde finde en særdeles nyttig anvendelse, naar enkelte eller et par garn oljet paa hollandsk maade, udlaantes til et antal drivgarnsfartøier, der endnu ikke havde anvendt saadanne garn, og som derved fik anledning til at anstille direkte sammenligning om holdbarheden af disse garn og deres øvrige, barkede paa norsk maade. Erfaringsmæssig kundskab I denne vigtige såg vil derved udbredes paa en praktisk maade, der formentlig i høi grad vilde fremme garnenes bedste bevarelse. Som følge'af dette forudsættes bevilgningén. kun anvendt til indkjøb og udlaan af i Holland oljede garn for sildefiske med drivgarn. Man har troet at burde indstille til denne bevilgning, da man mener, at det a 1 e n e maa være budgetmæssige grunde, der i tilfæide skulde foraniedige den strøget af biidgettet. Westérgaard finder ikke at kunne anbefale, noget hertil og beinerker følgende: vedlige. . . ■*■;•'- ri f. > - ■ . ,• \ • ■ , ... ' Ovérførés kr. Overført kr. 7 700,00 holde sine garn, naar ide skal være længere tid ombord, er ved at bruge oljede garn. Hele den hollandske, franske og tyske flaade, der salter sin fangst ombord, benytter kun oljede garn. At olje disse garn er imidlertid et meget vanskeligt arbeide, der forudsætter lang erfaring og ogsaa kræver særegrie klimatog stedforholde; seiv tyskerrie, der nu har en ganske betydelig drivgarnsflaadé, faar alle sine garn første gang barkede og oljede i Holland. Heller ikke blandt vore fiskere er det noget nyt eller ukjendt, at de paa hollandsk maner oljede garn er de holdbareste ved drivgarnfiske. Dengang det første drivgarnsforsøg blev gjort fra Aalesund, skaffede formanden vedkommende fiskere nogle hollandske garn, og det viste sig, at medens de andre garn blev meget hurtigt udslidt, holdt de hollandske garn sig lige gode i nere aar. Ligéledes fik to fiskere fra Aalesund, Bastian Haabak og S. Hoel ved uddeling af statsbidrag til for-' søgsfiske med \ drivgarn éftér sild i 1901 det dem lilstaaéde bidrag i form af 20 hollandske sildegarn istedétfor kontanter. " Det er formanden békjendt, ' at der er flere saavel i Aalesund som andre steder, der nu gaar over til at kjøbe' oljede garn. Som det af ovenstaaénde vil fremgaa, er de bijédé gårhs store fortrin ikke ukjendt for vtire fiskere, ligesom det i det taget ikke er noget nyt eller i: '- 1 uprøvet, som her foreslaaes for- • ' ; ' søgt; det er viétnok en sag af stor betydning, méii n 1 aar ] Kjend- ]:: yr " ' J ' J * ' Overføres kr. imam St |»rø nn I. Høvedføit W. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. skabet til de hollandske .garn og deres holdbarhed er saa udbredt som tilfældet er, finder formanden, at det maa overlades , til den private foretagsomhed at anskaffe de for .en bedrift nødvendige og heiste redskaber. Et statsbidrag i saadant øiemed som her er forslaaet maa, spe-, cielt under de nuværende økonomiske forhold, siges at være upaakrævet. - : . . Med hensyn til spørsmaalet. om at eksperimentere sig til nye metoder, skal man under henvisning til, hvad styrelsen ifjor udtalte, kun bemerke, at dette vistnok bør overlades kemiske fagmænd. Viser en ny metode sig levedygtig, vil den nok vide at bringe sig seiv ud i livet. Post 6. Biblioteket. Hertil finder man at kunne anbefale samme beløb som for indeværende termin » 450,00 Post 8. Hertil finder man at kunne anbefale samme beløb som er bevilget for indeværende termin » 1 400,00 Post 9. Reiser. Hertil finder styrelsens majoritet Dahl og Hjort at kunne anbefale samme beløb som de anbefalede ifjor , . .'". . . » 700,00 Westergaard finder imidlertid, idet han henviser til, hvad han . .. ifjor udtalte om denne post og under henvisning til departementets og stortingets stilling til denne post ifjor kun at kunne foreslaa kr. 400,00 eller samme beløb, som han foreslog ifjor, og som ogsaa opførtes af departementet og beyilgedes af stortinget. .-..., : . Post 11. Idet man tUlader sig at hen vise til, hvad ' (l , , Overført kr. 10 250,00 man i budgetforslaget . for terminen 1903/1964 udtaite angaaende denne post, til hvilken udtalelse man henholdor sig, foreslaaes efter de foreliggende oplysninger opført. ...... 400,00 Man er dog fremdeles af den opfatning, at dette ikke kan blive nogen fast post paa budgettet. Post 13. Diverse, herunder porto- og tejegramudgifter. Hertil foreslaaes i lighed med foregaaende aar. . . » 350,00 Styrelsens majoritet foreslaar altsaa tilsammen kr. som netto statsbidrag til dette selskab, medens Westergaards forslag gaar ud paa kr. 9 700,00 som netto statsbidrag, idet han har søgt at holde sig saa nær som muligt til det af sidste storting bevilgede beløb kr. 9 300,00. De øvrige poster paa selskabets hudget finder man bør staa tilbage for de foran nævnte saavel af budgetmæssige hensyn som ogsaa af andre grunde, som nedenfor kortelig skal angives. Post 10. Idet man tiHader sig at henvise til, hvad man udtalte ved samme post ifjor, finder man fremdeles af samme grund ikke at kunne foreslaa noget hertil. Post 12. Denne post synes efter styrelsens formands opfatning ikke at høre hjemme paa selskabets buclget. Den ligger udenfor selskabets virksomhedsomraade. Indførelsen af et ensartet stormsignalsystem maa i og for sig an set s for en nyttig foranstaltning, men gjennemførelsen af dette synes at burde henhøre under en engere lokal institutions virksomhedsomraade, støttet af bidrag fra vedkommende kommune, ligesom ogsaa arbeidet delvis maa siges at henhøre under opsynsvæsenet ved fiskerierne. Dahl og Hjort bemérker følgende: Ad post 12. St. qHftbimH. .HoYfldpjat ¥fe tmum Kap. 4, tit 1—32. Ang, bevilgning, til forajistaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. frémdetes ikfce er ttdredet, hvilke bidrag fra kømmuner og lokale mstitationer saadanne foranstaltninger vil kunne paaregne, finder man ialfald, at sågen bør ndstaa til nærmere udredning Hl eventuel fremlæggetse ved et senere bndget. ■ ' Det bemerkes, at selskabets aarsberetning for terminen 1904 —1905 endnu ikke foreligger. Angaaende forhandlingerne i fisk er iraadet henvises til referatet side 31 —34. Fiskerlraadet anbefaler det af fiskeristyrelsen foreslaaede beløb med frådrag af kr. 900,00 paa post 9 (reiseudgifter), altsaa titeammen kr. 10700,00. Formanden fasthoWer efter debatten sit forslag om, at post 5 (konservering af fiskegarn) udgaar. Væsentlig af budgetmæssige hensyn finder departementet at maatte slutte sig hertil. Man anbefaler saaledes et statsbidrag af kr. 9 700,00. 16. Foreningen til fremme af fiskeriet i $r i.stianiaf jor den md© ni or Drøbak. :■;.■"• «Fra foreningen har man modtaget andragende om statsbidrag kr. 800,00. Som netto statsbidrag foreslaaes i Hghed med tidligere aar kr. 800,00. Vedtoges enstemmig af fiskeriraadet (side 34). Departementet har intet at beraerke. ; I henhold til foranstaaende bliver saaledes departementets forslag vedkommende fiakeriselskaber og foreninger følgende: A. Udeh betingélse om distrikt sbidrag: Arendfil omegns fiskeriselskab ' . . . ... . . . kr* 7 500,00 B. Paa betingelse a f distriktabidrag atarende til l l* af statsbidraget !.' Vadsø fisker- og «rbeiderforening . ... ■ • ■ kr. 400,00 2., Vardø fiskeriforening. . . » 1080,00 Overføres kr. Overtert kt. f4é8,«9 3. Berlevaag flskertforening . »' 240,« é 4. Hammerfest og omegns ' - ' ffskeriforening. . .... » BOQ,oe 5. Nordlanda fiskeriselskab . » 4240,01 6. Trondhjems fiskeriselskab > 4 000,00 7. Namdalens fiskeriselskab . » 400,06 8. Fosens fiskeriselskab. . . > 0. Krißtianssunds fiskeriselßkab » 88O,0e 10. Aalesund fiskerforenfng. . » 800,00 11. Herø fiskeriforening . . . » 809,00 12. Belskabet for de norske fiskeriers fremme . . . . » 9 700,00 13. Foreningen til fremme af fiskeriet i Kriatianiafjorden ■■'■<:«■• indenfor Drøbak .... » 800,00 Kr. 24 120,00 Tit. 13 (ifjor tit. 16). Opsyn og retepleié ved torßkeftßkerieme i Lofoten. Fiskeristyrelsen anfører: «For indeværende termin (1905—1906) er bevilget kr. 40000,00, hroraf kr. 800,00 alene i tilfælde af ansamling i Raftsundet, kr. 2 500,00 kun forsaavidt opsynet blirér i virksomhed Isengere end til 14de april og kr. 3000,00 til leie af dampskib. Se forrige proposition side 58 — 59 og indstilling side 10. Med paategningsskrivelse af 26de mai d. a. har amtmanden i Nordlands amt indsendt et af opsynschefen afgivet budgetforslag dateret 12te april d. a. Budgetforslaget følger vedlagt (bilag 5). Opsynschefens budgetforsiag, der tiltrædes af amtmanden, gaar ud paa, at der for kommende termin bevilges kr. 41000,00, altsaa kr. 1 000,00 mera end for indeværende termin bevilget. Opsynsehefen attdrager om, at hans godtgjørelse for forberedendé og efterfølgende ar*- beider forhøies fra kr. 800,00 til krY SOO.oo samt om at hans gage for fremtiaen 1 "kan beregnes fra af rei sen hjemmefra ogikké éittn' nu først fra opsynets ikrafttrsßden. irféd 'bé-' merkning, at det forberedendé og efterfølgende arbeide stadig øges, finder styrelsen åt kiinnfc anbefale andrageirdet imødekbrntnei ' im/i** $t. ff% nr. i. Hmdpott It Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. freMtøqer fopøyr4ft iitenhold til høieste resoi#im af 10de mentet, som ?<$ .ißrøvrttys repplptøflvtøgv lje»J«#get W. a. til at.fasts^te,9WyiMM*efenß IrøtJifjfu-else, . dßaJ*-[9?-;-!9i!«i s i ." fe|C(»PBynsobefei« i jsrørtftbøfc, fer r iWHnin?n ikke w# MiW Y9d beløb, mi< 4'i,de »to ; tfrr »ip«j> bevilget og tiUad#c-Mg 4w *<?> minen 1906—1.9Q7,. ai forølf*,, opføt kr. Fis k e r lir aai« i; Vedtog, enstétnitiig og uden debat. forålag j(rt «id* 35). ou.OOS) epartementet skal bemerke: Udgifteme ved Lofotopsynet udgjorde i 1905 1904—1905) kr. 38 268,77, heri medregnet den i forrige budgetproposition omhaédiédtt Hd«ift i|l sponteekning af det net tilhørende store akøileakur. Da udgjorde kr. bdøfr kv4QQQ#o. ;Mnu f riv -j9^:!intißiaa«io! paeijtøt røn flftrftørøtøning af kr. 40 000,00 til høEflpjpßpflføfo mo? iXiijj-.M oOOi i-utjj lunijmrf -i.;! Tit. 14 (ifjor tit. 17). Forsterket &qsHt opsyq ved tqrskefysftet Jføffog Fis ie r j s tj^.eJs ; eiv wtører; . ; , «for iwmmvXQOfa-im er fe vilget kr» 5000,00,,,, Sa. : Fra amtmanden i Nordlflf da amt, : §r pied skrivelae af 26de 4 a, paodtaget forslag fra fogden i og fogderi aprjl d. a.. .. ; . ,-.i forslag jtølger vedl»gt (bilag §)» ■.■•:, ~u , ;; . : Fogden» , af < anbefalede forslag gaar, som det vil sees, ud paa at der for terminen 1906--1907 betflged felt hvoraf kr. 3 lOO,W "til 1 Øtosiieség kr. 1 250,0O T ti! opsyfefet 1 og Røst. '.v. Undea: henvianiag til, hvad amttiianden anfører speclelt an re4«fetioiæn, afebdefe -tfb i Øksnes qpførté beiøby éitiadctf man sig at slutte sig til amimanden» forlag ogsaa med hensyn til opsynets varigbed og foreskiar, opført for terminen Ikp) 4 350,00, hvoraf kr. 3 100,00 til Øksnes og kr. 1250,00 til opsynet i Værø og Røst.> Fiskeriråda et vedtog en gtemmjg styrelsens forslag (réf. side 35). For iok snes er der iHbreiaget en, .reduktion v reduktion blev iverksat allereda tox aars fiske (1905) jned den følge, at qpsyns- ned tulcr. 2 416,35. Fqr værø og'Kø st vår udgifterne kr. 1 016,35.'Wsamrne*,;kr, m $ i t jL9p4 fa 4^6B#. .. • Under; ; hensyn(ttge^; W partementet, at bevilgningao, ■Jo/ 1 7 f minen 1906—1907. kan sættes til kr. 4 000,00, hvoraf kr. 1 250,00 til opéynet i værø og Køst, * • V « J - -j A i -j- jjainsTof . idet Æer for de sidstnpevnte distrikters ved.UJutfO f, -. . timc7 .. aAng» UevMgning tfl JfaransUiUfltøger vpdk f; saltvßndsfiske|:i§rna. opsyn ved torskefisket i Trcenen: , Fiskerisfyrelsen anfører; . r «rVøji har man, jjtke s mojitaget noget fra amt- i *mt, der i af jpqai d, a,« al; der ikke ex indkQnimet noget forslag fra vedkamaiende og, ..."..,... Upder fqrbeliold af mulig forandring, jrøaj .foreligger, foreslaar styrelsen for terminen opført samme betøb r som for indeværende termin bevilget k^ r 1300,oo! Styrelsens formand oplyste under flskeri- behandling af denne post, at der var indkommet til beløb kr. 1 350 fi0; men. da beløbet var en anslagssmn, mente formanden, at man kunde blive staaende ved kr. 1800,00. Y. iske r i r a ad e t sluttede sig enstemmig hertil (ref. side 35). Med at i udgjorde kr. i 287,0 Q. finder ogsaa departementet, at man kan blive staaende yed samme beløb som for indeværende termin bevilget, kr. 1 30Q,0Q. Se forrige prp. side 59—60. Ilt. 16 (ny). Forstérket poKtiopéyn ved torskefisket i RøcLø. Fisk er i s ty re Ls en anfører: «Dette er en ny post paa budgettet. Der ha>r uemlig ikke tidligere været anordnet ekstraordinært opsyn ved torskefisket L, Rø, dø. Man tillader sig at hen vise til skrivelse af 24de august 1904 frå amtmanden i Nordlaicts amt (bilag 7), hvormed oversendtes qndragende fra Rødø kexredsstyreise om oprettelse af særskilt opajn under skreifisket for de i Rødø herred beliggende fiskevær Myken og Valvær; desuden' niedføiger en erklæring frå lensmanden i ' Rødø, der anbefaler andragendér samt opstiilér' bitdgetferslag gaaendé tfd påa len aarltg kr. 1 600,60 éaini en gang ttt' af baadtnefxer m. v. kf. 14»,0p. r r Amtmanden tiltræder lensmandens iorslag. Styrelsen, skal tillade sig at bemerke: '.; ■'' ■•" ■ j !<i i <!'' ; °r ' ■>■! ;•■ '■< ■■■■.' éié^o^^é^e^^éiiihaM^ vskomméndé, 6g tf!strøiirttfnj*fen af 'fitøé Har'tf«A øgét-frk ! ■ vfr : '' ' BW dé tre sidsW sa V hvbrtrt-er ofig&ér fbreligger. kan méddeles folgende I 1902 deltog /kylen'; : : '" 'Al fistel »■»■ f opfisiredes i MyEen 60 000 stk. » * i Valvær : 00d J » * » 1903 deltog i Myken 220 fiskére »'»_'■_ "i—l i i2O — »' » opfiskedes I tfyjken 18? 000 stk. I 1904 deitog i tøyken tiåiffi' c:t » » — i Valvær iSfi —!. »''"». opfiskedes i Myken 3i(/000 s ; tk. Bkféi ,• ; — i Valvær i^6oa'°V 1 ' Under hensyntagen til den øgede déitagelse i fisket og eftex de i og fra lensmanden fremkomne udtalelser finder ogsaa styrelsen at kunne anbefale, at «fer oprettes ekstraordinært opsyn, for Myken og Valvær. . r Med hensyn til det af lensmanden satte og af anitmajiden tiltraadte budéetfofslag skal man bemerke, at man jkke finder grund til at anbefale post 2 i lensmanqens budgetforslag husleie, .brændsel pg belysning, kr. 115,00. Det antages ikkje at,være til her mere end ved de andre mindre torskeopsyn at opføre noget særlig til lokale m. y. Ligeledes finder .man, at den opførte rorskarl i Mykeu maa kunne slølfeS; her ved reduceres post 1 ped kr. åOØjOJV ogsaa post 3 : baadleie m. y. n>aa. kunn.é, reduceres noget og jjqst i helt sløifos. Efter dette finder man ai kunne foresla,a til nærværende opsyn kr. i 200.06 samt en gang for alle kr. iSO.oto til anskåffelsé af baa4merk«r w, r. fait -tlteaA for ; )téHnM«h 1906-1907 kiv"l-a|(fistt.*vv\x.v;v Fis.kerirjaa.de.l; v ; yedtpg. : sfyrelsens . , ,fk^ o allerede under kon> fra- ;an^ragende., pm jivejksættelse ,ai pyretholdelse af ordeiLi fiskeværene Myken og :BK 'J?!i ;'»;- orino T ; a~nsmlrn/; btT ~ ° Val vær, lflet, det opsyn. som det. sedvanlige politi kunde føre med ordenens oprelnolqeLse, ikke ansaaes tilstrækkeligt. imam Si prp. mH. Hovedprt W. Kkp 1 . '*, ffti 'Ång. I)ev!lgrtfrig tfl vedk. 'saltvandstiskeriérité. . fpranledniog oplyste lenamanden i JU*4»r,a| bva4 der ttytøenges, er myndighed for lensmanden til at hqlde orden, paa havnen, vedtegtør om fæjles udrors- og sættetid samt tynngen, indmeAdelse af enhyer i fisket deltagendja med pligt til at føre baadnummej — der ikke kan iverksættes uden at ekstraordinært opsyn organi- ~,_,, ... I Eød» herredsßtyres andragende, der er vedtaget i niøde den 22de april 1904, anføres, at det, v^nterf hvortil opsyn ønskes, foregaar fra Iste halvdel af januar til ud i april. Opsynet, som forudsættes at omfatte de, 2 vær, Myken og Val vær, antages af herredsstyret at burde ordnes saaledes, at begge vær danner ét opsynsdistrikt. Hertil har fiskeriinspektøren og amtmanden sluttet sig. Departementet tiltræder fiskeristyrelsens forslag om en bevilgning til dette opsyn, idet man dog etter nærmere oplysninger fra stortingsrepræsentant Selsø fra Rødø om nødvendigheden af at bibeholde den opførte rorskarl i >fyken, saafremt opsynet under vanskelige veirforhold skal blive fuldt effektivt, finder at burde,fornøie beløbet til kr. 1485,00. Som for an bemerket har lensmanden i Rødø hidtil ført opsyn i de heromhandlede fiskevær, idet han har foretaget inspektionsreiser til værene i størst mulig udstrækning; de med disse reiser forbundne udgifter har efter oplysninger indhentede i justisdepartementet ide sidste 5 aar udgjbrt: 1901 kr. 559,00, kr. 545,00, 1903 kr. 693,00, 1904 kr. 811,00, 1905 kr., 706,70. Disse udgifter maa man formentlig kunne gaa ud fra vil bortfalde, ialfald for den væsentligste del, om ekstraordinært opsyn anordnes. Tit 17 (ifjor tit 19). Forsterket politiopsyn under Senfenfiskét. Fis keristyf elsen anfører: bevllget kr. ©080,00, hernhder føn og reiseudgifter til en fiskedommer. "; Séior. prp. sldé 60—64, indst. side 10—11 eg debatten i stor tinget side 1398—1408. . Fra amtmanden i Tromsø amt har man modtaget budgetforslag dateret 26de mai d. a. (bilag 8). Amtraanrien foreplaar ppført samme beløb kr. 9 080,00. ~ iv , w ... >v , For terminen 1904 —1905 er medgaaet kr. 6008,97, medens der var bévilget kr. 6 900,00, idet for terminen 1904—1905 ikke Var bévilget noget til fiskeddmmer; deirné post blev første gang bévilget for indeværéndé termin. Besparelsen skri ver sig fra den om - støndighed, at bpsynet påa grtmd af det fellslagne fiske hævedes tidligere end sedvanHgt. For næste termin måa man imidlertid gjøre regning paa, at fisket igjen kan tøve normalt. Man tillader sig derfor at foreslaa op" ført samme beløb som for indeværende termin bévilget: a. Til forsterket politiopsyn . kr. 7 000,00 b. Løn og reiseudgifter til en fiskedommer » 2 080,00 kr. 9 080,00» Fiskeriraadet vedtog enstemmig styrelsens forslag (ref. side 35). Da den ifjor besluttede nye ordning af opsynet under dette fiske endnu ikke er prøvet, finder heller ikke departementet at burde foreslaa nogen forandring i bevtlgningen til heromhandlede opsyn. Tit. 18 (ifjor tit. 20). Opsyn ved torskefißkerieme i Finmarken. Fiskeristyrelsen anfører: «For terminen 1905 —1906 er bévilget: a. Forsterket politiopsyn m. v. kr. 15 000,00 b. Leie af dampskib m. v. . » 11 000,00 o, Efterretningsvæsenet ... » 6 000,00 kr. 82 000^0 Se forr. prp. side 64—65, indst. side 11 og debatten side 1408. Fiskeristyrelsen havde foreslaaet kr. 33 000,00, idet der til efterretningsvæsenet Var opført kr, ?000,00. Departementet sluttede sig til styrelsens forslag, medens næringskomiteen kun opførte kr. 6 000,00 til efterretningsvæsenet og i det hele kr. 32 000,00, som ogsaa bevilgédes. Fra amtmanden har fiskeristyrelsen modtaget budgetforslag dateret Ilte mai d. a. Kap,4, tit. 1— Ang» bevilgning til forajißtaltninger vedk- saltvandsfiskerierne. dtv følgef veéßagt (bikg 9). Astmanden foreriawr for teønimn 1906—1907: a. Til forsterket politiopsyn m. v. ~,,.. . . • kr. 15OO(\oo b. Leie af dampskib m. v. ...,,»• 11500,00 c. Efterretningsvæsenet ...» 8000,00 kr. 34 500,00 For terminen 1904r-4905 ér der, efter hvad atotmandeh oplysér, medgaaet ca. kr. 34 000,^0. Idet man henviser til, hvad amtmanden udtaler, navnllg angaaende udgifterne til efterretningsvæsenet, ékal styrelsen klin tifføie, at berettigede krav paa nye oplagsstationer for cirkulærtelegrammerne stadig fremkommer, og imødekommeke af disse krav roaa nødvendigvis lorøge udgifterne til efterretningsvæsenet; man tror derfor ikke at kunne opføre mindre til efterretningsvæsenet end man ifjor foreslog nemlig kr. 7 000,oo r men ved dette beløb 4ror man ogsaa at kunne blive staaende ialfald for tiden. Efter dette tillader styretsén sig at foreslåa samme beløb, som man foreslog for indeværende kr. 33 000,00 nemlig: a. Til forsterket politiopsyn m. v . ... kr. 15000,00 b. Leie af dampskib m. v. . » 11 000,00 c. Efterretningsvæsenet ... » 7000,00 kr. 33 000,00» Fiskeriraadet vedtog enstemmig og uden debat styrelsens forslag (ref. side 36). Departementet skal bemerke: Udgifterne til tele,grafering vedkommende Finmarksfisket har, som. af amtmanden oplyst (se bilag 9), i aaret 1904 (terminen 1904— 1905) udgjort kr. 7 787,85; hertil kommer endøl, udgifter til skyds- og for enkelte lensmænd for reiser til indhentelse af de til telegraferingen fornødne oplysninger, hvffke ud^ifter ' har været an vist direkte af departementet og saaledes ikke er indkommet i amtskassererens regnskab; de beløber aig i nfevnte termin til kr. Departementet finder det for sit vedkommende ønskeligt, at udgifterne saavel til telegraferingen som særlig til lensmsendenes reiser for at indhente oplysninger otn fisket, indskrænkes mest nraligt; men efter hvad amtmanden har anført om de sterke krav, som stilles til efterretningevæsetiet, anser departementet det lidet sandaynligt, at det vil kunne lykkes at drive udgifterne néd under det af styrelsen foreslaaede beføb, kr. 7 000,60, som departementet saaledes vil foreslaa opført. Forøvrigt er departementet enigt med amtmanden, naar han udtaler, at udgifterne til telegrafering ikke bør volde større betænkelighed, som det hele væsentlig er en posteringssag, idet udgifterne medfører tilsvarende forøgelse af indtægterne for statens telegraf* væsen, hvis udgifter bliver omtrent de samme, da dette alligevel har sit apparat baade af personel og materiel. løvrigt slutter departementet sig til fiskeristyrelsens forslag og opfører i det hele til heromhandlede opsyn kr. 33 000,00. Merudgiften for terminen 1904—1905, der udgjorde kr. merudgiften er posterét som forud optaget. Tit. 19 (ifjor tit. 21). Forsterket politiopsyn ved vaariorskefiskeriet i Namdalen. F i s k e r i s t y r e 1 s e n anfører: «For indeværende termin er hertil bevilget kr. 1000,00, Se iorr. prp. side 65. Amtmanden i Nordre Trondhjemß amt har med akrivelse af 25de april d. a. oversendt budgetforslag fra fogden i Namdalen, hvori fogden foreslaur samme belab som for inde værende termin bevilget. I en anden akrivelse af f amme dato (bilag 10) kk»'*** Sfc prp* ar; I. Hovedpøtt Vfc Kaps. 4» tik 1—32. Ang» bevHgulng til- fcranstaltninger vedk. aaltvandsfigkerierne. k*JiaØØP*B . .rJ Ligjthriea■' åflbeflaleor. gmtmtaiééa MiekéutQtiapßywibéki&qbem, idiot opsytiibétyéfateM i faåte-i ±a* fra 50*0 tfciJflfr l?Q,rø,., ©oppe, tøskpielse h >iiftWtef^| Ui fiftdetJt#dt :^drø^.n( 4<W!T/a4 n#fi^,,ferhfrtela?l!*t^es.»arl|g« fl w4fe»?etk* .on* qpsywtø w4mlelpe jkjl )Li»ledflf| .rnan l; i. Man im> .aJteaa til titel at foreslaa opført for termin*** Knstpnßytnig vedtaget; af fiskeri raade.t,^t.sjde.,B6), :w .i ;, ; ~,), a r tfsin nt e t «r;«jig j, ati qpsjiqr beijpntenp bi*r have, ttQg«n; . forbøielse i sin og vil aabetatedat aarlige faste honorar . i orlwiei fra,, ikr. ,50,00; til 4gr. 100,00, t9PP■_,?•' Xoreslaaet,.. bevilgnin~;.JPQ al, opsyaei til at omfatte signalheisnio© »», i fisk^værene, Frelsø og Kva\er bt\p r amtraandan med fiskerisiyrelsens tilflHtnjng., £ore»jUiaet m«d kr. I en -sågen vedliggende ud^alelse har. (leMsmanjcJen j<i^rø-. ( ogr opjyat, at k f /lé: #sk^v«r, har u4gjprt,: i Kvalø i 1903 CO baade og 1 kjøbefartøi og i Qg;L kjfbefiartøi;,4 Pfelsøji 190$ lfr. -. paa stedet og ingen fremmed kjøber, i 1903 28 baade, hVdfåf 'B '■ hjémméhtoréhdé, I : kjøbbfartøi 'ogir/t(f«jøb«r fc*braf 11 hjemmehøVéndlri4Dgi2 i ,00u i .f)I Jifiu BltQr ; 'disßÉ opiysiiinger éyiwsilkke forhddene .li i*ste ■-><+& v»Wi|if de» "art, *t «teßikiilde paakbkté eikAraø#diD»rß ioranrtaßnlngMfc titt-•ordenen» opretboldølße, <og d«t *ér efter departementetø # opfatning bm meg«t rii«re i^utiflif>t»iii«t< veane iraroortt med opWstttelse af sou< d«t tkbe ø» u4«\ ibet^hkdUge ?4lK)tttolt*eOB6rt n r»ed - - Bgmendé i' aadmg^flder' åm >XfS^t(>^mirfdré bety<fciig»'fvær;J>ii ■ i >•'.:■■■,'' fale )téviigM»ff fiomt forulufe; værende terminar,, ifrøp.oq^: f&W (ifjor tit. 22>. Fiskeristyrelsen anfører: . h) ; , M( «F©r termin er bevilget kr. 666,00. Se forr. prp. side 65. ■j *^tppij^i^lnrS(W^«; a»t Uar fogden i Fosen. I tilslutning til fogdon Jp*#• s^r s; |W?Mwa»4en 11). , :j . b S^F.#BW ;^|in4^r.r fffiffi. j(r n sjg Jifflftil ;i f»g ppført QPQ,^».V ;.',. '^ n , T^nate^ig yedtage|a^ [t is^e^ijr^^l. i,., I> e ( p arte in e n,jt e aljutjer sig. til i J^i—3sQs u4gjorda kr, i,,,', ',.[]' Tit, (J^9 f r 2é). potftiopsyn ~ yaartorskefåsJcet i Titran. ' F i s k e r i s ty r elsen anfører: ; .•., : ,i f For pr bevilget kr t S« pßp.,isi4e 05. , ; Fogden i Epse» aipjmanden foreslaar fpr næste termin kr,,700,00, idet forslaget onl en forhøielse af opsynsbe- løn med kr. 100,00 ogsåa iaar er Styrelsen finder heller "ikké til anbefale denne lønsforhøielse og henviser i'den anledning "til, hvad man ifjor ud): Man f sig fpr terinine,!! 1906—1907 at foreslaa opført samme béløb som for indeva&rendé fermin !! bevi!g«t ftr. 600,06.» n s 1 %f %' V i ! r åa 5« fe i tréttbg ' d ' ' ' : Mgeu !øéfeffie¥tfé l i; téri*tø* r ia <ifjor tit.. jwltø. F,iakez>iß. te*. #e#Vx>. -»e:terHge pty. tid» $G.< ' au pih|i*n>NL Hawdpu* W tees/tm* u /*qJMidferivafatfi>af;i4de «Hi fcL amt«k%nd*ja iodseadi .feudgelforai^i, (Wteg-ia), hH»ri«|)lørf)fjiOr 9ø»dh»«f togderl kr» 2 800 f w» og: tor Aalwuhd kr. 400.o«, altaaa tU,smnm«i , •:>■ .Uaéér itonvisniag til, hvmå manifjor udtAåte. og< flpeoielt under, .tH» hy*d «b])tH:t('iwMiiet ufUalie, tiJJbder rna» «iq at tfaal opfcMct oammd bek*b f *onj iqr t«Bmin beirilget kr. < vedtoget *f fisk«jif«Ladfet. ! D«pa*tejßaei|tot glattet sig, ifeeledßø til fW»lage*. ■råla,.,: '!!»■!! j-■::.■/■•-si" i,?»';.;* Udgifterne udgjorde : ,i- ; terminen .1904— i-j '-'<Mt;'fi9l(if)or/titi36.) Forsterket poXtiopmjn ved tørskeftitkeriet i<Ndrcbhøp. • l ( 1 - «E^ir'irideVterehdé tehtilnr ! 4r "berilget k¥i 2'4oQ<ri: • 9é? fofrrige prp. side 66. < ; : • •'" J amtiiiéndétofti-dTefnnée?Vnté bnagétf6rslirg éf 4de mai d. a. tillrfdér styrelsen sig at foreslaa opført s&tamie bétøb som for indeværende termin bevilget kr. 2400.00. Der medgik i terminen kr. -: iiOfif L:>(;j ,;.. ,; an ,,j i Tit. 24 (ifjor tit. 26.) Forsterkéi jpoUii-6ps?)n ■ véå bd&rt&rskéfiékéi ; i Romsdulen. '«For indéværéhde termin ér bévilgét kr. 9d0,00. Se jforrige prp.' si*S '^6: 1 'Amtmannen fbreStåari bveritlævnte budgetferslag af "4de mai c(.'a. kr. 9^0,60. Styréléén ariiager, at den tMligere bevilgning vil vise sig tilstrækkeUg og tiOådér sig at foreslaa opført samme beløb som for indev»re|^^eW'kr\^oii :i: -y; - " ; "fe ptérminen 1904—1905 kr. 9(JM.^f A " ' '■•••; "^W >V éé V 'of V W" år s^tteV sig hertil. ' ****** » iwk,L«ruri. .HQMdpfaf VE Ka p. >4tf lit. 1 -tB2. i Angi benHgning til f oranßtaHningoi? ve dk»- *altvandsiiri< oai« raué. A»ga*endeher oirthandtodc feJtend© opsyn Jhtvde- formajwfeo dett' l/ste mai iaer et møde med f tekerne pa& Fi»kk«r*r. hvor forholdsvis liden nytte fiskerae Vildé faa åft et jpaadant beHende op«y» under dette fiske, der for den «tørste del foflegaar mdenfor tatvf* toritlgrænson, fratafcit åé fromteødto «fisken «Mtemmig kravtet p«a «t seilende opéyn. kunde hen vende sig. Dette ønske f indar styrelßøn bør lmødekommes. : : ' For terminen 1903—1904 medgik ta dorme titel ca. kr. 15 000,00, Hvad der er medgaaet for terminen 1904—-1905 kan man endnu ikke bestemt udtale om. Man tillader sig imidlertid at foxeslaa opføpt ior terminen 1906—1907 anslagsvis kr. 12000. Snstemmig vedtaget at fisk er iraadel •• ,:,.■ ■/ • - : - ; ■■••• :...' I terminen 1904—1905 medgik kr. IQ 907,04. ..,. Med bemerkning, at amtmanden har en almindelig bemyndigelse til, hvor den ordinære politimyndighed under sildefiskerierne viser sig utilstræikkelig, at antage saadan ekstraordiofier assistanoe, som maatte ansees for paakrævet, tiltræder departementet styrelsens forslag, . . . -; ', .■> • t ? Tit. 28 (if jor tit. 30). Indhefitehe af oplysninger og[ udsmdvlse af vedkommende skreifisicerieme (udenfor Finmarksfisket og v aar torskefisket i Stavanger og>(le bergerihusiske amter t f og inakreffcskerierne m. v. ■..■■. ' «Hefrtfl ér for iridevæxendé tbrinln'' bévilget -k*. Se f6rrtge'prp. side 69! for terminen 19«ft— métfgik lr. 4 744,04; hvormeget der er medgaaet i térinine» 1904—1906 kan mali en»nu ikfi« udtale noget bestemt om, da aÉintHg* St. p*Mri-4. HotedjHM VG ms/røæ Kap. 4, tit. 1—32. Aug. bevilgning til foranstaltninger vedk.' saltvandsfitkerierne. vedk^arunéDde denne twmin endnu ikke er indkommet. Under htebyn til d«t i 1903—1904 m£dgaaede beløb og med be»erkning, at der ved disse udgiftør rana piaregnfcs nogen stigniflg bL a. ved de stadige -»• som regel berettigede krav paa nye opslagsstationer, tillader Daaji sig al iorealAft opført for terminen 1906—1907 kr. 4 000,00.» '•'■< Bnstemmig vedtaget *f fiskerira:ad«t. ] ■ ■'■ <■ - :>1 : .-.' Da, udgifterne i terminen 1904—1905 udgjorde kc. 3 670,00 antager departementet, at man kan blive staaende ved øamme beløb som bevilget for indeværende **min kr, 3500,00. - » ■..£ .•■ ■ .., •■ :.ih. • Tit. 29. (ifjor tit 31). Norges omdcl i udgifterne ved de internationale havundersøgelser. ■ ■ ."■ ;FJskeri.sty relsepi anføreir: ' V 1 *Til dette øiemed er for indeværende ter»in bévilget kr. 14 700,00. Norges deltagelse i disse undersøgelser er tidligere besluttet for et tidsrum af 5 aar, hvoraf kommende termin (1906—1907) er det sidste. i Man tillader sig i lighed med tidligere aar at Itoiestea. i opført kr. 14 700,00, hvoraf kr.; M) 000,00 til det af professor Nansen bestyrette IftboråtoHum i Kristiania og kr. 4 700,00 gom bidrag' til udgifterne ved det internationale burea* i Kjøbénhåvn. , •' B«retning om centrallaboratoriéts virk«tttwhed er modtaget og lindes indtaget i styrelsens aarsberetning under den videnskabe%e'afdelinga béretning.» ■' - finetemmig vedtaget affiakeriraadet og departementet slutter sig hertil: >'ih loi Jaiii ■<■. ■'■ '■■■'■•■ :"• • ■ ' , ii.-o/Hfciiftpti (Ifø* t\t Vragervavmet i , i s r i sitry røls «n udtaler<: «Man tillader sig at foreelaa opført samme beløb som.j for indevas^ep^de, terrøin bevilget nemlig kr, 16 JOQ,gq. løß»ing for, vragerne og kr. 5 000,00 til assistance, reiseudgifter, tilftaWftg*# 'udglfter 7 m. tiieamnttm kr. 21700,00. .■' • ' ■ ;•' Mttd til iirfiabgl af vtagervæsenet har finans- og tolddepartemønlét oplyst, W 1904—1905 har udgjort ca. kr. 14 970,00 i * Afgiften af fiskepakket sild har i aaoun? tidsrom udgjort cq. kr. 1000,00. .. ~, ~. I 19,03—1994 udgjorde yragerafgiften ca. kr. 25 700,00, medena afgiften af fiskepakket sild da var ganske übetydelig. Nedgangen i 1904—1905 skriyer, sig fra det daarlige udbytte af sildefiskerierne.. Idet man maa gjøre regning paa bedring i disse fiskerier, tillader man sig at foreslaa indtægten for J 906—1907 opført med kr. 21000,00.» Enstemmig vedta get affiskeriraadet. Departementet skal bemerke, at udgifterne i 1904—1905 udgjorde kr. 18 318,83, hvoraf kr. 16 700,00 til lønninger og kr. 1618,83 til assistance m. v.; i 1903 —1904 udgjorde udgifterne tilsammen kr. 18 004)79, hvoraf kr. 2 131,40 til assistance m. v. Under disse omstændigheder antager departementet, at det maa være tilstrækkeligt at opføre kr. 19 000,00, hvorved er taget i betragtning, at nogen stigning af udgifterne til assistance, reiser m, v. vil kunne indtræde i tilfælde af rigere sildefiske. Tit. 31. (ifjor tit. 33.) Undersøgelser om forekomster af torskeyngel i søndmfjddske fjorde. Fiskeristyrelsen skriver: «For indeværende termin er hertil bevilget kr. 800,00 jfr. kgl. prp. for 1904—1905 side 70 og indst, side 12—13.' Det vil sees, at det er forudsætningen, at dér efter tilendebringelsen af de undersøgelser, som skal udføres i indeværende termin, skal afgives nærmere udtalelse i sågen. Naar denne udtalelse fra bestyrer Danneyig og cand. Knut Dahl, som i forening har udført disse undersøgelser, foreHggef, forudsætter sfyfelsen, at der træffes bestemmelse om, .nvbrvidt undersøgelserne bør fortsættes eller ikke. For tilfælde af at undersøgelserne bliver besluttet fortsat, tillader man sig at ioreslaa opført samme beløb som for iridésvæfréiide termin be vilget kr. 800,66.'» ' • ,n ' Enstemmig vedtaget af f i s k é é ff å å det. Departementet sluttet 1 sig' »eo»/ieo6 $fe mi . mv: % Motpost yfc Kap. i, titj I—B2. Angi bevilgnjng til foranßtaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. •'"'•• ■'-■ -> "t:'"* Overfart kr. 6. Fuiatørelse af brøndaufceg* 1 ->;:HTto:>' get i Auvwt : •.'■;' fco.ityM «ixssßtyß 7/ PaWffeiPdfifraf >: hav gdt i Valvær . \,ii»; -.■• ;. « 17$ ty» 1 ! - < TiteaameA kr. d 593;« /JO/\HJ ■ •....: " : :'!1 UOt?J Af ovenn»vnte er d* 3 \Jhdt udførte i budgetterminen, 3 var udsprængt aaret før og nu paalagt. betondtekket og 1 udsprængt, men faar dækket paalagt i terminen 1905—1906. , d n BegAes udgiftorne med for budgetterminen 1903 —1904, er der til brøndaalsegg&tc hidtil benyttet kr. 17 302,79 for beiøb er bragt fær- ' dig 6 brønd og 1 bassin, hvilket giver en gjennem- ■■■' y snitspris . . . . . . . . « 2 807,00 6 af brøndene rummer i gjennemsnit 10QO hl. hver, den 7de, pw Auvær, hvilket for tiden ansees fuld tilstrsekieiig for dette sted. : . , ; -.■ , t ~ Samtlige brønde ør udsprængjk i lut fjeW. . ;. . ...,.:.; . * Anlæggene i Søndre : ,Bjørnsund, Froholmecne og Holmeatvwr er forsyODKddejrmed betondække, i Amm ©g Valvær med fcrætø» Nedslagsdistrijfterno i Valvær, og Glen er indgjærdefle æcd. anjeriktnskj gaJurar niseret. staaltraadnei I Glen er anbragjt tagrende paa det uajrtiggende bedehus, hvortra vandet i rørledning, førea ned i brøndeovjfl •: De i behold værende kf. 1 gr-aft sat som bidrag ta i Fosnavaagen, t ,j» k :, ~.. ; , ~, ,j- ; B t> ., h§o De betingelser, som er opstillet for det bidrag, stort kR 2. acm departementet har samtykket i tart yde til dette' anlég, er endnu ikke. ordne*. • ; . L;i , , r / For bndgetteriM!iieå y 1906-i-f9OT opføreé kr. 12000,00 fiflølgendé 1 brøiidatilaß^r s 9) -■■■■■-■■■ ,-iv: ufy.tr4tftr.-ii: IM IX»,O(;() o .vJ 30 1. Sørgjawitogenje i, Nwdre. j; Tr«ft*d«nw amt, brønd. 0 - "t. '■«• 2. Skaraayen i Nordlands arøt, opdæmaing., yi.i,;.,; ; . o .;,,.. l; ;j s . Jfi >3k i Kya» i L J rondhjemji,.*»^ f J)isønd og is =. ' Kap. 4, tftJ 1—92. Ang. l>evilgniflg tfl foranstattnmgél* vedki. 4. Trænen i Nordlands amt, brønd. 5. Lyngø i Tromsø amt, brønd, og 6. Bergsøerne i Tromsø amt, brønd. Hvert anlæg opføres for en gjennemsnitspris å 2 000 kroner, hvilket vil svare til de senest indvundne erfaringer. Da anlæggene ikke godt kan beregnes nølagtig paa forhaand, forudsættes de, som tidligere, taget i ovennævnte orden og i den udstræknirig, som bevilgriingen tillader. I skrivelse til havhedirektøren af 17de april har departementet, under henvisning til det i propositionen, side 74, ånførte, begjæret ildtalelse om, h vor vidt det ikke skulde være hensigtsmæssigt og for det offentlige billigere, om vandforsyningsarbeiderne overtages af havnevæsenets afdelingsingeniører, hver for sit distrikt, istedetfor som nu at være underlagt en enkelt iugeniør. Hertil meddeles, at dette ikke for tiden kan anbefales, dels af regnskabsmaessige hensyn, dels fordi en saadan ordning vil medføre større udgifter. Den hidtil benyttede bestyrer har sammen med professor Helland befaret stederne og sidder inde med det kjendskab, som andre først kan erhverve sig ved nye reiser og derved forbundne udgifter. Med skrivelse af 19de september d. a har havnedirektøren oversendt til departementet en rapport fra distriktsingeniør Dorph, der forestaar arbeiderne, for de i indeværende aar udførte arbeider. Rapporten er saalydende: «Hermed afgives følgende rapport for «fiskeværenes vandforsyning. Arbeidet optoges i mai i N. Bjørnsund, hvor den paabegyndte brønd udsprængtes i 5 m. dybde, 4 m. bréåde og 15 m. længde. Den rummer saaledes 1 000 hL og har hele høsten udover tittredsstillét fiskernes behov efter vand. Brønden blev færdig I juli og er overdækket med et træhus samt forsynet med pumpe. Tilgangen paa vand er tilstrækkelig og kan udvides, om ønskes. Brønden i S. ligesom dens nedslagsfelt ogeaa paa anden maade er noget forbødret. . . Brønden i Nordøerne paabegyndtes i slutten a f juli og vil blive af sluttet som færdig i høst. Den vil rumme ca. 1000 hb og har et tilstrækkeligt nedslagsfelt, I Reine Lofoten, er brønd oparbeidet paa Hav n ø. Fjeldet er her sprukkqt og gjennemtrukket med svære aabninger og slepper, hvorfor det var vanskelig at skaffe stort nedslagsfelt. , , u, : . Brønden rummer 750 hL. og ,har ca. 450 m. 2 nedslagsfelt Paa 2 sider har d<ya paa grund af sprækker i fjeldet maattet udfores med støbning. Nedslagsfeltet er indgjerdet for at hindre forurensning. Brønden er forsynet med hus af træ og kjetting med vedhængende bøtte til opheisning af vand. Vandet skal være rent og godt Arbeidet udførtes af formand Barstad og var færdigt i slutten af juni.. , ■ ... , , Deretter toges fat paa brønden i N y k s u n d som er afsluttet i disse dage. Brønden er her lagt i en dalsænkning straks nordenfor bebyggelsen og nedslagsfeltet er betydelig, ca. 4000 m. 2 Brønden er 5.5 m. lang, 4 m. bred og 5 m. dyb. 3 af siderne har maattet udfores med beton. Over brønden er anbragt et træhus og som heiseindretning for vand er anbragt en vippe. Tilgangen paa vand skål være saa rigelig, at brønden neppe nogensinde vil blive tømt. Paa Grund af meddelelse om at brønden i Valvær var læk, sendte jeg formand Barstad derhen i juli maaned for at reparere den. Den lække side bley deiipaa udforet med beton og brønden er. nu tæt. Den Ilte ds. reiste formand Barstad til Gjæs v»* l fof at paabegynde brøndanlægget dersteds. Naar han bli ver færdig der, reiser han til Ingø, hvorefter de for aaret bestemte anlæg skal være udførte. 1905/1906 §fe WteWr.-i Hovedpost YL Kap. i, tit. I—B2. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. salt vand sfiskerierne. Departementet har istet ræeentlig at bemerke ved budgetforslaget, men aatager, at man bør blive staaendé ved samme béløb som fer de senere terminer bevilget, kr. 10000,00. ; Angaaénde de for terminen J 1905—1906 brøndanlæg bemerkes, at departementet etter forslag fra amtm anden i Nordre Trondhjem» amt og efter komference med natnedirektøren faridt at kunne samtykke i, at det projekterede anlæg paa Nordøerrie efr kdmmet til udførelse før det paa Røst profefcterede, idet der paa Røst allerede er ndfaét 2'anlég. ; Statsraad Vinje, der ikke kan slutte sig til departementets forslag angaaénde omordning af fiskeriadministrationen, hen viser i den anledning til den af næringskomiteen no. 1 i mdstilL S XVII for 1904—1905 om dette spørsmaal udtalte opfatning, hvori han er helt ud enig. I nævnte indst. Si prp. ar. i Hovedport VE ieos/igoe Kap. ''A, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstattninger vedk. f - - Overført kr. 53 200,00 Tit. 2. Til drift af «Mfchael Sart* W . . . . v . i . . ... •»:--> 45000,00 » 3. » udgi velde a f «Norsk fiskeritidende» ved Selskabet for de norske fiskeriers fremme . . ... . . '. ■» 7 000,00 » 4. » udgivetee af «Aaraberetning védkommendé Norges fiskerier . . » 4500,60 » 5. » løn og reiseudgifter m. v. for 2 inspektører ved saltvandsfiskerierne , . . ' ....... » ; 11600,00 » 6. a. Til løn og kontorudgifter såmt reiseudgifter for 3 fiskeriagenter 1 i udlandet kr. 30000,00 , ■'■'•'■ hvoraf kr. 9000,00 til reiseudgifter. "• ; - b. Personligt tillæg for fiskeriagenten i Tyskland i tilfælde at direktør Westergaard atter indtræder i stillingen » 2000,00 _ » 32000,00 » 7. Til stipendier for fiskere og fiskeriarbeidere » 3000,00 » 8. » navigationsundervisnfng for figkere . . . . » 5 000,00 » 9. » udsendelse af vandi*elærer i baadbyggeri . V » 3 000,00 » 10. a. Til undersøgelser og fiskeforsøg paa Skagerakkysten . . . . . » . 5000,00 » 10. b. » fortsatte undersøgelser af Finmarkens fiskebanker m. v. .. » 6600,00 » 11. « agnfryserier intet » 12. » fiskeriselskaber og foreninger: A. Uden betin geise om statsbidrag .kr. 7 500,00 B. Paa betingelse af distriktsbidrag svarende til . ~..., Vt af statsbidraget » 24120,60 . » 31620,00 » 13. » opsyn og retspleie ved torskefiskerierne i Lofoten » 40 000,00 hvoraf kr. 800,00 alene i tilfælde af ansamling i Raftsundet, kr. 2 500,00 kun forsaavidt opsynet bliver i virksomhed længere end til 14de april, og kr. 3000,00 til leie af dampskib. » 14. » forsterket politiopsyn ved torskefisket i Øksnes, Værø og Røst . > 4 000,00 » 15. » —»— i Trænen » 1300,00 » 16. » —» — ved torskefisket i Rødø » 1485,00 » 17. » opsyn med Senjenfisket » 9 080,00 » 18. » opsyn med torskefiskerierne i Finmarken: a. forsterket politiopsyn m. v kr. 15 000,00 b. leie af dampskib m. v. » 11 000,00 c. efterretningsvæsenet » 7 000,00 » 33 000,00 Til forsterket politiopsyn ved: » 19. Torskefisket i Namdalen » 1 000,00 » 20. — i Halten » 600,00 » 21. — i Titran » 600,00 » 22. — i Søndmør » 3 050,00 » 23. — i Nordmør » 2 400,00 » 24. i Romsdalen » 900,00 25. — i Stavanger- og Bergenhusamterne » 3 500,00 » 26. » opsyn og retspleie ved vaarsildfisket » 21*000,00 » 27. » —» — under sildefiskerierne (vaarsildfisket undtaget) m. v. » 12000,00 Overføres kr. 1905/1906 dl. prpu«r. I. iHovedpost n. Kap. 4, tit. 1 > 32. Ang. bevUgnittg til foratistftltnittger yedk. Balt* , • 'V :r .-h • Mv Overført kr. 341 435,00 Tit. 2& Til efterretningsvæsenet vedkommende skreifiskerierne (udenfox Lo- ■..■ r- 5 ."* fotfisket, Finm arksfiske* og torskefisket i Stavanger og de / : " ' Bergenhusske amter) og makrelfiskerierne m. y. .. .:. ■ , . » 3 500,00 » 'S9i ■■ »' Norges andel i udgifternø red de ipitenMitioiialfi » 14 700,00 » 30. » vragervjttStøßt vu- .j-w . Æ .; . .; . r ... . ■■. -..-.:. ■-~... . .. » 0 19000,00 ~'!.. i hvoraf kr. 16 700,00 til lønninger. , » 31. » om &i torskeyngel i søndepf , ; ;. v ~ .; fjorde ;" v .; f. . . . . . .■ ,i. .■.::,, »» . 800,00 » 32. » arbeider for fiskeværa vandforsypkig u , , ; ; . . ;;.; . :;«,,-., » 10000,00 . ; :. ; \,, ; i•■, ■■ .v.v. ; .--r M> i..i ..; .-' • t.-.,. '■ Tflsammén kr. 389 435,00 o>i.\ >' ':. ■-< : ;.::!■- -■•'■^"■' l ' i.. B. ■■■■ .'■■ ... ■•■■..' • : ■■■> ■■ ■ '■'■' ..-,,,,■ Indtægter Yl, kap. 1, tit. 3). Indtægt a! vragervæsenet . . . . . . . . > . .' : . . . i . . . kr. 21000,00 11. :,> v -. -,'.•■ ..■ .-,,.;,• At Den norske regjering maa bifalde og med sirt underskrift forsyne vedlagte udkast til en proposition til stortinget ora tlllrogsbevilgtiirig" fer budgetterminen 1906 —1906 vedkommende saltvandfifiskerierne. - '■ (i' ''■ i i ■ V" • li: • ■*'!!!• :■■■>■ ■■ "■.'■:■ ..■■ : :'■■ . ■■■! . j, w rt ,» (j: i; ' St. il. ;Ro*edff#t M. tmftm Kap. 4> tit I—a& Ang. bevilgojijg til foranstølUwuiger vedk. saltvandpfiakerierao. Den norske regjerings proposition til Norges riges Storting om tillægsbevilgningen til bevilgning for budgetterminen 1905—1906 vedkommende saltvandsfiskerierne. Den norske regjering gjør vitterligt: Ved boslagt at lade følge gjenpart af handels- og industridepartementets indstilling i sågen skal Den norske regjering indbyde Norges riges Storting til at fatte følgende beslutninger: At der som yderligere udgift vedkommende bevilgningen for budgetterminen 1905 — 1906 under hovedpost VI, kap. 4 vedkommende saltvandsfiskerierne tillades anvendt følgende beløb: 1. Under titel 7 til løn og kontorudgifter samt reiseudgifter for 3 fiskeriagenter i udlandet kr. 829,14 2. Under titel 20 til opsyn med torskefiskerierne i Finmarken « 1 799,71 Tilsammen kr. 2 628,85 Gi vet i Kristiania den 9de oktober 1905. Under rigets segl (L. S.) Chr. Michelsen. J. Lavland. Sofus Arctander. Gunnar Knudsen. W. Olssøn. E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bothner. A. Vinje. Lehmkuhl. K. Norby, kst. 1006/1906 St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Undertegnede assistent i Norges fiskeristyrelse tillader sig herved ærbødigst at ansøge om, at der paa førstkommende budget maa blive opført bevilgning af et personligt lønstillæg til mig, stort kr. 300,00. Som grund for mit andragende tillader jeg mig at anføre, at jeg har familie med 2 børn at forsørge, og at det ikke har lykkedes mig at erholde noget ekstraarbeide udenfor styrelsens kontor. Da kontortiden er saavel om formiddagen som eftermiddagen, er der ogsaa af den grund meget vanskeligt at erholde noget ekstraarbeide udenfor kontoret. Som følge heraf og ikke mindst fordi husleie og levningsmidler m. v. aar, er meget dyre her i Bergen, er det yderat vanskeligt trods den største økonomi at slåa sig igjennem med min gage. Forinden min ansættelse i fiskeristyrelsen ved dens oprettelse var jeg ansat som Iste betjent ved Smaalenenes amtskontor i 6 l / 2 aar efter forinden at have været kontorist hos amtsingeniøren i Smaalenene i 2 aar. Jeg har saaledes ialt været ansat paa offentlige kontorer i 13 aar, og jeg haaber, at dette vil blive taget i betragtning, naar det kongelige departement og de bevilgende myndigheder behandler min ansøgning. Min alder er 37 aar. N. Højdahl. Til Det kongelige departement for udenrigske sager, handel, sjøfart og industri. Skri velse f ra direktionen for «Selskabet for de norske fiskeriers fremme» til handels- og industridepartementet af Bde mai 1905. For terminen 1903—1904 bevilgedes til udgivelsen af «Norsk fiskeritidende» kr. 10000,00 og for 1904—1905 kr. 8000,00, hvortii kommer et efterbevilget beløb af kr. 1 500,00. For indeværende termin er bevilget kr. 7000,00. 1905/1906 St. prp. nr. i. Hovedpast Vi Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. januar 1905, gaaende ud % paa fastsættelse af en abonnementskontingent af 1 kr. for fiskeriforeningernes medlemmer, som tidligere har erholdt skriftet gratis. En reduktion af anden gratisuddeling af bladet har ligeledes fundet sted. I direktionens redegjørelse af 24de november 1903 angaaende udgivelsen af «Norsk fiskeritidende» anstiller man bl. a. en beregning over det statsbidrag, som vil trænges til udgivelsen, ifald en kontingent af 1 krone indføres for .medlemmer af fiskeriforeninger, og halvparten åf disse, paa grund af kontingentens indførelse, forudsættes at opsige sit abonnement. Man kom til dét resultat, at der da vilde trænges et statsbidrag stort kr. 7644,00. Det har, som forudseet, gaaet noget sent med at erholde fortegnelse over abonnenter fra foreningerne. Disses antal er jo temmelig stort, ialt for tiden 41, og foreningernes medlemmer bor rundt omkring i distriktet og er hyppig fraværende i længere perioder under fiskerierne. Der mangler saaledes endnu opgave fra 11 foreninger. Af de 30 foreninger, som har leveret opgave over abonnenter, er de 3 nye. De resterende 27 foreninger har tegnet abonnement for tilsammen 1 053 medlemmer mod tidligere 2 165 medlemmer. nær halvparten af det tidligere abonnement, men saa maa det tages i betragtning, at 290 af ovennævnte 1 053 er medlemmer af nærværende selskab, som for sin medlemskontingent, 5 kr. pr. aar, vil beholde «Norsk fiskeritidende» uden tillæg i kontingenten. Imidlertid er der tilkommet ovennævnte 3 nye foreninger med tilsammen 89 abonnerende medlemmer, samt yderligere 2 nye foreninger der endnu ikke har indsendt abonnentfortegnelse. Paa dette grundlag har man ret ; til at formode, at man vil slippe- ud med et noget mindre beløb end det ovenfor beregnede af kr. 7 644,00. Saa langt ned som til kr. 7 000,00, som for indeværende termin bevilget vil man dog efter det gjorte overslag neppe komme. Direktionen finder dog efter omstændighederne ikke at burde andrage om et høiere beløb end det for 1 indeværende termin bevilgede. Man vil ved den størst mulige sparsomhed forsøge at klare sig med dette beløb i forbindelse med, hvad der muligens kan komme md af kontingent udenfor det beregnede. I henhold til ovenstaaende tillader man sig at andrage om en bevilgning stor kr. 7 000,00 til udgivelsen af «Norsk fiskeritidende» i terminen 1906—1907. Det kongelige norske handels- og industridepartement, Kristiania. Den 15de april afholdtes der, som det vil være afdelingen bekjendt, i Kragerø et møde af fiskere og fiskeriinteresserede hjemmehørende paa strækningen fra Risør til Larvik, i det øiemed at forhandle om veie og midler til fremme af det østlandske fiskeris udvikling. Paa dette møde udtalte jeg blandt andet følgende: «Under den diskussion, som før og nu har været ført angaaende de bedste midler til at faa vort østlandske fiske til at blomstre, har jeg havt indtrykket af, at mange interesserede mennesker staar noksaa fremmede for, hvad der i virkeligheden foregaar af fiskeri langs vor kyst. Sti prp. nr. I. Hovedpost Vi. «os/moe Bilag Kap* 4, tit. 1—32. Ang. sit Bteds eller distrikta forhold; men den «tore alitienhed, der med interesse ønsker at være med paa at hjælpe, de staar ofte noksaa uforstaaende. En del af de indlæg, som fremkommer tinder diskussionen om vort fiskeria ophjsrip, fremhæver ofte særdeles ensidigt vor underlegenhed i forhold til nabolandene, medens der Udet nævnes om de fremskridt, der er gjort, og den eiendommelige udvikling, som vort østlandsfiske mangesteds virkelig har naaet. Jeg tror dette kommer af, at der ikke findes nogen samlet fremstilling af, hvad der virkelig foregaar af fiskeri her paa kysten, og jeg tror, at det vilde være af stor nytte, om der tilveiebragtes en samlet fremstilling af det estlandske Norges fiskeri. Naar en saadan forelaa, vilde almenheden, langt lettere end nu, formåa at sætte sig md i, hvad der virkelig er naaet, og hvad der paa de forskjellige omraader og paa de forskjellige steder bør arbeides hen imod. Ligeledes mener jeg, at det vilde være af stor betydning at faa nærmere undersøgt de fangstfelter, der ligger nær ved vor kyst, og om hvis muljgheder der ofte tales og tænkes, men angaaende hvis fiskerigdom vor viden endnu er særdeles begrænset. Der drives, som bekjendt, for tiden paa nogle faa steder langs kysten et bakkefiske tilhavs. Ganske undtagelsesvis, som ved Haugesund og Fredriksvern er det begyndt at udstrække sig længere tilhavs. Hvad man der har erfaret, eftersom man er naaet længere ud, har væsentlig været opmuntrende fra fangstens side. Imidlertid vil dette fiske længere tilhavs kræve større og bedre farkoster, tildels særlig indrettede til dette fiske, og det vil derfor efter min opfatning være af stor betydning for bedriften og kunne være til megen veiledning for, hvorledes man skal indrette sig for fremtiden, dersom staten nu sætter igang en planmæssig undersøgelse af bankerne udenfor vor kyst fra svenskegrænsen og bortover mod Nesset. som vedlagte skrivelse fra hr. Amtmanden i Bratsberg (mødets dirigent) udviser. I overensstemmelse med ovenßtaaønde tib lader jeg mig derfor at fbreslaa, at jeg til kommende budgettermin tager ophold het paa kysten paa et centralt og hensigtsmæssigt sted og ved stadige reiser i distriktet sætter mig saa godt md i alle forhold ved denne kysts fiskerier som muligt, og paa forskjellige steder af kysten indsamler materiale til en saavidt mulig fuldstændig fremstilling af fiskerier nes tilstand og deres udviklingsmuligheder. Denne fremstilling anlægges Bom en eksempelvis beskrivelse af, hvad der virkelig findes af farkoster og redskaber paa repræsentativt valgte steder af kysten, hvad der foregaar af fiskeri aaret rundt, hvilket udbytte det giver, og hvilket forhold det staar i til andre næringsveie. Ligeledes foreslaar jeg, at der stilles tU min disposition en vel udrustet motorskøite med 2 fangstbaade, tilstrækkeligt linebrug og besætning af dygtige fiskere, saaledes at jeg dels har adgang til at komme rundt i distriktet dels kan drive undersøgelser over fiskeforekomsten paa bankerne i Skagerak paa strækningen fra svenskegrænsen til henimod Lindesnes i tiden fra ca. Iste april til slutningen af oktober. Angaaende omkostningerne ved det foreslaaede fiskeforsøg i Skagerak har jeg, som det af vedlagte bilag vil sees, i skrivelse af 17de april 1905 indhentet oplysninger hos fisker Gustav Olsen af Fredriksvern, der i svarskrivelse af 4de mai 1905 har meddelt de forønskede oplysninger. Omtalte G. Olsen, der er en særdeles dygtig og driftig fisker, har her i Risør ladet bygge en dæksskøite 37 fod lang mellem stevnerne, 13 1 h fod bred og 6V2 fod dyb, ca. ? netto-ton drægtighed forsynet med 6 hk. Alpha motor omstyrbar propel, fart slh5 l h knob. Fartøiet har jeg seiv besigtiget, og er det i enhver henseende solid og godt og vil passe godt for fiskeforsøg med 2 baade paa dæk. Som det af bilaget vil sees er hr. Olsen villig til, nanseet leietidens længde at bortleie denne skøite assur e r e t for en maanedlig leie af kr. 175,00, vil seiv fungere som skipper for kr. 100,00 pr. maaned. 1905/1906 gr frø. OT ; =1. Hovedptst VI. Kap. 4, tit. Ang. bevilgnihg til foranstaltnihger vedk. Leie af flkøifte i 7 maaneder a kr. 175,00 kr. 1200,00 Skipper i 7 maaneder å kr. 100,00 og mandskab > 3 000,00 Redskafeer, petroleum, agn og diverse » 1500,00 kr. 5 700,00 Heri er intet hensyn taget til den eventuelle fangst. andre forsøg som maatte vise sig ønskelige. Ligesaa anser jeg det meget ønskeligt, at det overlades mig at afgjøre, naar der skal udføres fiskeforsøg og naar fartøiet anvendes til reiser, samt at fartøiets drift hver gang med hensyn til mandskab indrettes eiter det formaal, som forfølges. Imidlertid vil jeg anmode om, at beløbet opføres som ovenfor eller med rundt tal kr. 5 700,00 saaledes at forståa, at md t i 1 dette beløb kan anvendes, og anvendes paa den maade, som senere undersøgelser maatte vise var mest hensigtsmæssigt. Til Norges fiskeristyrelses videnskabelige afdeling, Bergen. St prp. nr. I. Hovedposl Vt iwsnm Btlag Kap. 4, tit. i—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltYandsfiskerierne. 1905/1906 Sti pry. mli HovedpostVl Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til ioranstaltnmger vedk. saltvandsnskenerne. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltmnger vedk. saltvandsfiskerierne. Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltmnger vedk. saltvandsfiskerierne. St prp. nr. f. Kap. 4,'tit. 1—32. Ang, bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfisfterierne. .IL ipiptbmil Jlo»BllpdeiqVt2 mMm T^^BBl*iliitøe»Bt»l9iiligørf»*<%i«altia»d«fi«lte) fiqntytitigf xttt) lrjka#>toii*Bttta§mt •Oi^éfett6ft¥^^dk«klt^ndfefi^eåettW. J«mg lUp. 4, tat. Ang, bevjlgaing til loiP«n«tal|ning€it' vfedk. JR pqu mA. Mtmifm W. Kap. 4, tit. l-rr32. Ang, bevilgning til foranstaltninger vedk. salt,vandsfiskerierne. SV tøqbflKPN. Hovedpift VH «« S*>b RBJ)^*y>te(H^R2J ll 'An^i't»«^i«^ l ffl'*l*')Bii(fc!Wi><e*t»'vfedkliAalttllim)B) jennmnoiij ie ,;) I r, v h a ,0 i JaoH .r.;:,MK> tj! M)OF i rfiylvm» yoli ;')(;<! .ni ;.;, ■[>! li) W.'a finixfrtinifuiu 1 !*/! moa !•« ,.m .;:i .; :,0U.'> .'I-.4 lf)t,'J i >IijjU«-fi ■imIi . lA #erm£f t hftr t budgetforslag for mtøen h n ri) #rø 49Q7. < Ved affattelsen er til det i 1903—1904 medgaaede.] Til forslaget skal jeg tillade mig at bemerke: tegihu<h'A. Post X i I ø ociinger. Beløbet er kr. 20631,25 mod ifjor foreslaaet kr. 21835,70; détteisidate beløb fr«mkom Jittiidleriid Ved;"bt ! jegf fc*eslog'adg«Bg'tll at'Btttté tenes diæt op f ra kr. 8,00 til kr. 10, ; w; ( 0om' delvis erstatning, fordi den nye straffelov berøver dem deres hidtidige fortjeneste ved ahdele i bøder;'den forøgelse, kr. 1 700,00, blev imidlertid ikke bevilget, bvorfor det for sammenlignings skyld bliver rettest at bortse fra dette og sige, at beløbet nu udgjør kr. 20631,25 mod ifjor kr. 20135,70. Forøgelsen bliver da kr. < falder med kr. 200,00 paa litra a, opsynschefen, og med kr. 500,00 paa litra f, opsynsbetjentene, medens der paa litra h iep død sparet kr.. 204,45, idet jeg klarer mig med 25 matroser»;: imod før 26. Til de , forhøielser skal jeg tillade mig at ." Under gddtgjørelsen for forberedende og efterfølgende arbeider, der foreslaaes sat op fra kr. 300,oO iil kr. 56o,oo. Grunden er, at det viser sig, vit opsynschefen har særdeles méget' åt gjøre ogsaa udenfor opsynstiden. Fori^den f de større arbeider med opsynsregnskabei |bøderegnskaberne og beretningen skal jeg saaledes i korthed kun nævne,, at antallet af ekspeditioner udenfor opsynstiden var i 1903 — 1237 og i, 1904 — 1344, fordelt over sam^lgg$ ; udenfor opsynstiden faldende maaneder. Jeg synes,, ctøjse, saavidt seiv, at det skulde at udbrede herom. Endog kr. 500,00 vil blive en særdeles beskeden betaling:.i Samtidig vil jegu.frøt ttævne det. besynderlige . i, at naar til eller, fea opsynet, og . ntlj^jjBBWL* —. arbeider paa fcontareP f^å- 1 iiibré^'' tfl " gappfeq; fra ikrafttræael?wdag?n»;, Pet w»mo Qv.filr. udenførbpisypßtid&n i: ' ViF ( l!>Uve saa lidék; ttt Jeg ikfie Ha* fuildét åét 'nøaVettaigtf 'åeé&r st forandre tihalkget tilføh.- jb • IJ * !! Under litra f har jeg foreslaaet kr. 1300, W som' kMoi&tøf tø' opsynsbetjentene mod før kr. 1000,00. Jeg maa fremdeles fastholde, hvad jeg ifjor skrev om betjentenes fortjeneste, og jeg er iaar kun bleven bestyrket i min mening\ hierbrfa. udvei foreslaaes derfor iaar forhøielse af hono- før er der som honorarer blevet udbetalt mere «n& fei 1 @00,eo. ! Post 2, kr. ■9 740,00,: er uforandret. i ! ;o iP«st 8; kr. 1360,00, ligesaa. . . vA'-\'j>---i . yi-nuvjli " I , : .Jg/n# er uforandretjjiij^^cJnßdgilfKkitilS^oo. KaD. i. tit. 1—32. .Ang,.bevilgninß,tU Bilag ; 1904 kr. 2325,47, men jeg antager ikke, at der vil medgaa saa meget hvert aar. , Post 8, grundafgift etc, har jeg maattet sætte op fra kr. 2 200,00 til kr. 2 400,00, da der i 1904 medgik kr. 253^29. Post 9, leie åf arrestlokale* m. m.,' hat jeg nedsai fra kr. 500,00 til fer. 350,00 j i 1904 medgik kr. 361,0 é; Svolvær den 12te april 1905. Post 10, udvalgene, er uforaMreJ kr. 500; dog medgik i 1904 kr. 604,35. Pojt 11 tilfældige, udgiftejj m. m., er som afrundingssum sat til kr. 468,75; der medgik i 1904 kr. 690,93. : P*st' bpVfn ii kr. Post 18, 6>psyn eftei* 14dé ! at>r11 kr; 2600, Jfgeøåa. : ' '- ">-- ;; - :<; ' '■■■■"' ' Pleiseher. Oversendes med budgetf or slaget Norges fiskeristyrelae. Det vil sees, at forslaget i «lid væseatlige henseender er averensstemmende med, hvad for indev»rende budgettermin var bevilget. Jeg tiHader mig at anbefale forslaget, til vedta geise, • Nordlanda amt den 26de mai 1905, R. Theisen. . ' , Subbilag til bilag 5. ' ■ ' ■ :... , Budgetfprslag for 1906—1907. : 1. Lønning er. . > ..-..■ --..■>;.: •• :•' .■ ■ ■■, .- > •• '';■": .-o -v> r '■■"• .-;' i a. Qpsynschefen. ' , . - ■■■ Løn for 3 maaneder å kr. 200,00 . . kr. 600,00 .'.■;. Godtgjørelse for forberedenfde og efter- . • •-. v : > '~ , ■> ;..'.'>'- følgende arbeider . . ... . . . » 500,00 ■■-■■ Kostgodtgjørelße for 100 døgn å kr. 8,00 » 800,00 kr. 1900,00 b. Udyalgsformanden. < , . > Løn for aaret. ... . . ,'.'...... . . , kr. 1700,00 ,_,.. Kostgodtgjørelse for 90 døgn å kr. 8,00 » 720,00 . , — — » 2420,00 ' c. Ekstraordinær doraraer. '' Løn fbr 3 maanéder å kr. 440,60 .. . . . ..; '» 1320,00 : d. Hjælpedommer . ....... . . . ...... ' 0,00 : *. Kontorist for opsynschefen, formanden og dommeren. lin 1 for 100 dage å kr. 3,00 ".']. . . kr. 3t)0,06 ! • RéWeébdtfejøriélsé ... .... . . i 25,0 b ..-.. b,.,. !-,.■■ :;•! ■-.■■ .•■H.--IV i- : 326iéd' ■'. ,;.-.; t: ■-- 10 opiynsbetjente iB5 dage å kr. 8,60 krY ; 6800,0* f Y '' Honérår «til bétjentené .'. ... . . » 1500,00 s ; -. -:'■;; ■■'■■- ;>■■■.■:,.':.■.'•! ?■■■■•■■ .' ! ■•■•■■"! >•■ ' 8800,60 ■^•^^'>n :, gi 4 assistenten 0g..1 gtyrmand iB5 dage .. ' ; i ..v ' ; 'i! ■;■, å,kf< 3 É OO ■:*? . .*-. •...,.. 'i?»i; \. . .•',,. >;,;:.. .'.•;. » 1268,0» <"v 3<»i;i»" i h.v 25 anatroaer, iB7 4agé tafi . . , »i . . , .r» i 51i1,2» r ;. ,;,«--. ; .,. v ! vi. .. :..- y !'•".!!( ," C-:<i : < vJ<'»::i :,-. i■ ; »ivii,. ■ i;, .>r t,fc r> 2O«8l,a«' : .-, .;. ■. ,;. ,-'-•■■ .'-v;, ru '-.i ' ■ ,:"'■' ! .-i! i.- V' ■■>■ i:i"--";i-i:-: ; r ;.>;r;..'(j'j ■: ■• i -j!:Jj 'jig-'.. Overføreskr. StiVptyiliftOft HotiMprø W. 1905/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgriing til foranstaltningér vedk. saltvandsfiskerieriie. ~...■ . .'.:..-. Overført kr. 20631,25 2. Bef ordjingsudgif ter. a. Qpsynschefen . . .....' kr. 100,00 b. Ud valgsf Qrmanden » 80,00 c. Dommeren » 100,00 d. Opsynsbetjentene » 60,00 e. Mandskaberne. « 400,00 f. Dampskib, leiet i6O dage -[-kul » 3000,00 » 3 740,00 3. Forvalteren. Løn for aaret » 1360,00 4. Telegrafudgifter "'.'.''* 5 200,00 5. Bj erge de redskaber (husleie m. m.) > 150,00 6. Vedligehold af bygninger, fartøier, inventar, udsætning og landsætning af fartøier og baade samt forbrugsartikler » 1100,00 7. Merkeogsignalvæsenet kr. 1400,00 Havdelingsmerker » 400,00 — >> 1800,00 8. Grundafgift, husleie, brændem. m » 2400,00 9. Leieafarrestlokalerm. m » 350,00 10. Omkostninger ved udvalgene, dagpenge, reisegodtgjørelse, leie af valglokaler, tryknings- og bekjendtgjørelses-omkostninger ... » 500,00 11. Tilfældige udgifter, diverse, ekspresser, leiebaade, fragt m. m. « 468,75 12. Eventueltopsynißaftsund. » 800,00 13. Eventueltopsynefterl4deapril > 2500,00 Sum kr. 41000,00 Svolvær den 12te april 1905. Fleis c h e r. Jeg giver mig herved den ære at oversende det fra fogden i Lofoten og Vesteraalen modtagne forslag til budget for det ekstraordinære opsyn i Øksnes og Værø og Røst under kommende vinterfiske. nedgang i det til opsynet i Øksnes for indeyærende termin opførte beløb, der vil sees at være reduceret fra kr, 3 800,00 til kr. 3 100,00. Dette resultat skyldes fornemmelig, at antallet af opsynsbetjente er foreslaaet forarindsket fra 3 til 1, hvorimod forslaget har 1 assistent flere end for iaar bevilget. 1905/1906 SU prp. w;!. Wovedpost VI. re Kap* 4, tit. 1—32. Ang. .bevilgning til foransteQtninger vedk. saltvandsfiskerierne. redufctø» er übetrønfcelig, al den stund den med overopsynsbetjentens billigelse blev iverksat allerede undsr ejdste vinterfiske. For Værø--r-Jtøst derimod viser forslaget en uvæsentlig . foihøielse af det sidst bevilgede beløb. den nu fortsatte termin kanske ogsaa at forlænge ospynet efter 30te april. , Som forholdet nu er, kan fisket være i fald gang saavel naar opsynet begynder, som naar det slutter sin virksomhed, og dette har vakt misnøie blandt fiskerne. For opsynet i Selvær og Trænen er forslag fra foged og opsynsbetjent endnu ikke indkommet. Bodø den 26de mai 1905. Til Norges fiskeristyrelse. Subbilag til bilag 6. Efter konference med vedkommende overopsynsbetjente tillader jeg mig herved ærbødigst at fremkomme med følgende forslag til bevilgning til det forsterkede politiopsyn under torskefiskerierne i Øksnes samt Værø og Røst for budgetaaret Iste april 1906—31te mars 1907. A. Øksnes: 1. Løn til 1 overopsynsbetjent, 1 opsynsbetjent og 2 assistenter kr. 1 800,00 2. Skydsudgifter » 200,00 3. Heisning af signalflag m. v. » 130,00 4. Husleie, lys og brænde m. v. » 400,00 5. Telegram og telefongebyrer » 250,00 6. Anskaffelse og komplettering af baadmerker » 100,00 7. Skrivematerialer m. v. bjergede fiskeredskaber samt paaregnelige udgifter i anledning af opsynets forlængelse kr. 220,00 kr. 3100,00 B. Værø og Røst: 1. Løn til 1 opsynsbetjent, 1 underopsynsbetjent og 2 rorskarle kr. 900,00 2. Skydsgodtgjørelse for disse funktionærer » 70,00 3. Lokale, lys og brænde m. v. > 140,00 4. Leie af baad » 12,00 5. Signalheisning » 60,00 6. Supplering og vedligehold af baadmerker » 40,00 7. Tilfældige udgifter saasom skrivematerialer, trykningsomkostninger m. v. . . . » 28,00 kr. Lofoten og Vesteraalens fogedembede den 13de april 1905. Jon a s Peder se n. ; > ■ %' ' . :■".: Til ■■ • -...-: - amtmanden i Nordland.» amt» %oå&. '•' UomlpaifcVft 1005/1006 Bilasr Kap. 4. tit 1—32. Ang, bevilimiiuz til foran staltninfirer vedk. Fra Amtmanden i Nordlanda amt. Vedlagt giver jeg mig den ære at orersende den serede fiskeristyrelse andragende fra Rødø herr edssty reise om oprettelse af særskilt opsyn under skreifiskeriet for de i Rødø herred beliggende fiskevær Myken og Valvær. Andragendet sees at være foranlediget ved en fra fiskere i Myken indkommen motiveret forestilling, der vedligger. I anledning af dette andragende er indhentet erklæring fra lensmanden i Rødø, hvilken erklæring ligeledes følger vedlagt. Jeg tillader mig at anbefale herredsstyrelsens andragende til imødekom meise under henvisning til den for samme fremkomne begrundelse, hvortil jeg finder at kunne henholde mig. Som det vil være den ærede fisfreristyrelse bekjendt, har begge øgruppei* i den senere tid faaet en stigende betydning Bom fiskevær. Hertil har i væsentlig grad bidraget de i begge rorvær foretagne offentlige havnearbeider, der har betrygget havneiné og skaffet bedre plads. Havnearbeidet i Myken er forresten ikke ganske fuldførte. Sidste vinterfiske afsluttedes med et samlet udbytte for begge vær af 460 000 fisk. Omkostningerne ved et opsyn, der omfatter begge rorvær, vil eiter lensmandens overslag, som jeg for mit vedkommende tiltræder, andrage til kr. 1 600,00 aaflig, hvortil kommer udgifter til anskaffelser til samlet beløb kr. 140,00, en gang for alle. Bodø, 24de august 1904. R. Thei s e n. Paategningsskrivelse frå lensmanden i Rødø af I2te august 1904. Tilbagesendes ærbødigst hr. amtmanden i Nordlanda amt. — Andragendet med bilage vedligger. Opsyn formenes paakrævet — ogsaa for Valvær, uagtet der fra dette værs almue ikke offentlig er fremkommet motion herom. såtte sig i bevægelse for at faå frémsat skrift* Hg forestilling 6m nødvendighedeh af opsyfl. Valvær og Myken hai* intet fællesskab. Afstanden mellem værene er efter skjøn ca. 15 km. og optages af aabent — tildels urent hav. Værene ligger saaledes visselig ikke bekvemt til at kunne forenes til et opsynsdistrikt; *906/t906 St prpm I. Hff*edpofet*fl. Kap. 4, tit 1—32. Ang. bevilgmmg til foraristaltftinger Vedk. saltvandsfiskeriélrne. ffilåj? Valvær kom til at udgjøre et selvstændigt opsynsdistrikt. Valværs belæg var i vinter 2 kjøbefartøier, 32 baadlag og ca. 150 mand, — og dette kan siges at være omtrent gjennemsnitsstørrelsen af belægget i Valvær i den senere tid. Udgifterne ved det foreslaaede opsyn for Myken og Valvær, — begge vær udgjørende et opsynsdistrikt, men hver for sig særskilte merkedistrikter, — maa formentlig beregnes saaledes: 1. Lønninger: Dagpenge til 1 opsynsbetjent, 1 assistent i Valvær og 1 rorskarl i Myken — henholdsvis kr. 8,00, kr. 3,20 og kr; 2,20 pr. dag = ca. kr. 1 300,00 2. Husleie, brændsel og belysning i begge vær . . . . » 115,00 3. Baadleie i begge vær og befordringsudgifter for opsynsbetjenten eller assistenten mellem værene. ...» 95,00 4. Diverse, — deri indbefattet leiet bistand til signalheisning m. m. — ved enkelte anledninger » 15,00 5. Udvalget » 75,00 Tilsammen løbende udgifter kr. 1 600,00 Desuden en gang for alle ved anskaffelse af baadmerker, signalflag, protokoller og plakater antagelig kr. 140,00. kvalificeret — assistent i Valvær besørger merkeuddelingen og optællingen, modtager anmeldelser og paaser den almindelige orden dersteds samt rapporterer' dét fornødne til opsynsbetjenten. Signalheisningen forudsættes i det bele og store at kunne udføres i begge vær af opsynspersonalet, hvbrved tøhnfng til særskilte signalheisére vildé kunne undgaaes. I tilfselde Mykeri og Valvær kom til at udgjøre hver for sig selvstændige opsynsdistrikter, vilde vistnok en del åf de ovenberegnede fællesudgifter undgaaes, — som f. eks. leie af en til farvandets beskaffénhed svarende veludrustet seilbaad eiler andre udlæg for opeynsbetjentens fremkomst mellem værene, — beregnet til antagelig kr. 80,00. Ligésaa vilde den nu opførté assistentlønning kr. 326,00 udgaa; saaledes ialt udgaa ca. kr. 400,00. Men derimod maatte nødvendigvis opførés: Lønning til opsynsbetjent med 1 rorskarl i Valvær (mindre kunde personalet ikke være) udgjørende ca kr. 990,00 Som tillæg til den nu beregnede husleie i Valvær antagelig mindst » 10,00 Tilsammen kr. 1 000,00 Saaledes en merudgift af mindst kr. 600,0 0. — Udgif terne ved udvalget formenes at kunne blive lige store i det ene som i det andet tilfælde, idet Valværs og Mykens havstrækninger støder saavidt sammen, at oprettelse af særskilt opsynsdistrikt af hvert vær visselig ogsaa vilde foranledige udvalgenes sammentræden — og dermed forbundne reiser — til forhandling om og bestemmelse af grændser paa havet i henhold til lovens Jeg formener derfor, at begge vær helst bør forenes til et opsynsdistrikt. Rødø lensmandskontor 12te august 1.904. , ~ -.....' L forsaa. St. prp. mr,, 1. iHotrødprøf VE 1906/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerieme. Fra amtmanden i Tromsø amt. Fiskeristyrelsen. Jeg tillader mig her ved at afgive forslag angaaende bevilgning til det forsterkede politiopsyn under SenjenfiskeVfor terminen 1906 —1907. Til dette opsyn er for indeværendé termin bevilget inclusiv løn og reiseudgifter til fiskedommer kr. 9 080,00. Efter det idag indsendte regnskab har udgifterne i afvigte vinter andraget til følgende beløb: A. Berg og Torsken: Løn til opsynsbetjente kr. 1 150,00 Løn til assistenter og signalheisere « 574,00 Skyds og kost til lensmanden i Berg og til opsynsbetjentene. « 698,80 Morgenvagt «■ 105,00 • Leie af kontorer m. v « 271,28 Overføres kr. Baadmerker « 169,40 Telegrammer og telefon « 16,55 Baadleie . « 15,00 Diverse « 38,19 kr. 3 038,22 Herfrå gaar som indbetalt erstatning for tabte baadmerker .... « 1,00 __ _____ k r . 3 037,22 B. Hillesø herred: Løn til opsynsbetjenten kr. 545,00 Skydsgodtgjørelse til do « 170,40 Løn til assistenter og signalheisere « 142,00 Baadmerker og signalvæsen . « 83,69 Telegrammer og telefon. . 5,20 Diverse « 12,10 « 958,39 C. Svendsgrunden: Løn til opsynsbetjenten og leie af opsynsfartøi . . . . . . . kr. 1 790,73 Baadmerker. . << 192,35 Telefonudgifter . . . , « 0,50 Diverse .... f ~ r f « 29,78 . « 2 013,3» Tjlsammen kr ? 1906/1906 St. prp. nr. I. Hpvedpost VI. 77 Kap. .4, tit. 1—32, Ang. beyilgning til foranstaltninjger vedk. saltvandsfiskerierne. Da bevilgningen for forrige termin var kr. 6 900,00, er der altsaa ialt beaparet kr. 891,03. Denne mindreudgift fremkommer som følge af det i vinter feilslagne fiskeri, hvorfor opsynet blev hævet tidligere end sedvanligt, ligesom det blev unødvendigt at holde mbrgerivagt i forskjellige vær. For næste termin maa man imidlertid gjøre regning paa, at fisket igjen vil blive normalt og at udgifterne som følge deraf vil stige. Jeg maa derfor anbefale, at der bevilges det samme beløb som for indeværende termin, nemlig: a. Til forsterket politiopsyn. kr. 7 000,00 b. Løn og reiseudgifter til en fiskedommer «2 080,00 Tilsammen kr. Tromsø, 26de mai 1905. Herved afgives saadant forslag til, hvad der antages at burde bevilges til opsyn ved torskefiskerierne i Finmarkens amt for budgetterminen Iste april 1906 til 31te mars 1907. For aaret 1904—1905, altsaa at an vende under vaarfisket 1904, var der bevilget a. Til forsterket politiopsyn . kr. 15 000,00 b. « leie af dampskib . . « 11000,00 c. « efterretningsvæsenet . * 7 000,00 Sum kr. 33 000,00 Der medgik efter amtskassererens ogopsynschefens regnskaber under litra a. Til lønninger kr. 12 217,30 < assistance til lensmænd . « 706,60 < baadmerker «11 622,98 Sum kr. 14 546,88 Altsaa er der medgaaet kr. 435,12 mindre end bevilget. Besparelsen kommer væsentlig paa baadmerkerne, hvortil der i 1903 —1904 medgik kr. 2 976,17, medens der til lønninger det sidste aar er medgaaet ca. kr. 1 250,00 mere. Under litra b medgik der efter opsynschefens regnskab af 4de oktober 1904. 1. Til opsynschef og dommer . kr. 1 184,07 2. « mandskabet «3 756,95 3. « leie af skib «3 865,30 4. « kul og maskinrekvisita « 1994,36 5. « andre skibsudgifter . . « 669,12 6. « forskjellige udgifter . . « ' 116,55 Tilsammen kr. 11 686,35 Der er altsaa her en overskridelse af kr. 686,35, der falder paa kontoerne dampskib og kul (det foregaaende aar henholdsvis kr. 3 321,00 og kr. 1 384,20). Men tiden, i hvilken man havde at betale leie af skibet, var ogsaa længere i 1904 énd i 1908 og staar i forbi n deise med det fråtræk i be tal i ngen, som fandt sted i 1903 for den tid skibet paa grund af propelskade ikke kunde benyftes iopsynets tjeneste. Kan man ikke faa noget billigere, for øiemedet fuldt brugbart skib, og det har der, trods offentlig bekjendtgjørelser om at komme med tilbud, ialfald til iaar ikke været muligt, bør bevilgningen forhøies til kr. »t. prp. nr. I. HWBdpWrt VI. mK/isoe Bilafe Kap. 4, tit. Ang/bevilgning til foranstaltninger vedk. saltVandsflskerieme. 11500,00 (for 1903—1904 var den kr. 12 000,00) og ikke som nu sættes til kr. 11 000,00. Litra c. Efterretningsvæsenet (telegramudgifter). Hertil medgik efter amtkassererens regnskab af 6te april d. a. kr. 7 787,85, altsaa en overskridelse af kr. 787,85. Foranlediget herved og ved, at der for aaret 1905—1906 kun er bevilget til efterretningsvæsenet kr. 6 000,00 og den herom i komiteindstillingen (indst. S. XVII for 1904—1905) fremkomne udtalelse maa jeg bemerke følgende: Naar fiskeristyrelsen i sin skrivelse af 13de mars siger: «Man tillader sig at henlede opmerksomheden paa komiteens bemerkninger angaaende indskrænkning af udgifterne ved cirkulærtelegrammerne», er disse bemerkninger formentlig nærmest rettet til styrelsen, som ialfald i den sidste tid har anordnet og udvidet telegraferingen. Jeg skal imidlertid gjerne optage sågen til behandling. Jeg vedlægger i den anledning aftryk af instruks for opsynsbetjentene af Iste februar 1903 og henviser til sammes § 12 med tillæg: «Alle unødige meddelelser undlades i telegrammerne». Eudvidore vedlægges to aftryk af de fra fiskeristyrelsen modtagne blanketter til cirkulærtelegrammer om vinter- og vaarfisket og et udklip af «Finmarkens amtstidende» for den ste d. m. udvisende eksempler paa afsendte fisketelegrammer. Det er saa langt fra, at der er for meget indtaget i telegrammer,ne, at det snarere er for lidet. Jeg har netop liggende en besværing fra handelsforeningen i Tromsø over, at ikke ogsaa baadantallet er opgivet. Hammerfest handelsforening har forlangt at faa telegrammerne direkte, jfr. vedlagte afskrift af foreningens skrivelse af 3dje februar d. a. Dette fandt jeg ikke at kunne imødekomme, jfr. min skrivelse til styrelsen af Ilte s. m. Hammerfest for at se, hvor de skal hen, da fa*r de dem direkte. Og der er mange, mange flere krav som det dels er vanskeligt, dels umuligt at afslaa. Fiskeristyrelsen kan vel redegjøre for de henvendelser, som er kommet til og imødekommet af den. Hertil kommer den udvikKng, som talekommunikationerne i Finmarken er under. Af telegraf og telefonstationer (offentlige) var der 24 i 1895 og nu er der 59. At telegraferingen under et rigt fiske bliver vidtløftigere og livligere siger sig seiv. Disse to sidste momenter foranlediger selvfølgelig en stigning i telegramudgifterne. Dette er kun glædeligt, og jeg vil haabe, at denne stigning nu vedvarer. Det forundrer mig, at komiteen er kommen med en udtalelse om efterretningsvæsenet ogsaa i Finmarken og at denne udtalelse kun er imødegaaet af en repræsentant, som skeet. Efter dette vil jeg foreslaa, at der til efterretningsvæsenet for terminen 1906—1907 opføres kr. 8 000,00. Jeg har saa meget mindre betænkeligheder herved, som det hele kun er en ompostering til udgift for fiskeopsynet, men til indtægt for statens teføgrafvæsen, hvis udgifter bliver omtrent de samme, da dette alligevel har sit apparat baade af personel og materiel. Jeg forudsætter, at fiskeristyrelsen supplerer mine bemerkninger med, hvad der specielt vedkommer den i dette spørsmaal. I henhold til foranstaaemfc tillader jeg mig at foreslaa, at der til opsyn ved torskefiskerierne i Finmarkens amt for budgetterminen Iste april 1906 til 31te mars 1907 foreslaaes bevilget: a. Til forsterket politiopsyn . kr. 15 000,00 b. » leie af dampskibe m. v. « 11500,00 c. » efterretningsvæsenet . N. Gra ff. i905/i9oe $i Wp Ofc |. Hov«dpost ¥1 Kap. 4, tit. It—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierae. i ■ : .-.Fra: . • ■ ' . , .. amtmandeirøn i Nordre Trondhjems amt. Jeg tillader tnig at oversende budgetforslag fra fogdeti i Namdalen vedkominende opsynet ved torskefisket i Namdalen før terminen Iste april 1906 til 31te mars 1907. jeg i heahold til en anden ekspédition af idag (jurn. U52 /iBO5 N. T. A.) angaaende mindre udyidelser af opsynet foreslaar udover forslaget opført et beløb paa kr. 200,00 til disposition for amtraanden i .det nævnte øiemed. Lund pr. Sten kjær den 25de april 1905. L ø c h e n. Tfl Norges fiskeristyrelse, Bergen. Subbilag 1 til bilag 10. Budgetforslag vedkommende opsynet ved torskefisket i Namdalen for budgat termine Iste april 1906 til 31te mars 1907. U d g i f t: 1. Lønninger til opsynsbetjent og assistent kr. 700,00 2. Leie af baade. » 65,00 3. Udlerering af baadmerker og heisning af signalflag . » 75,00 4. Telegrafering . » 90,00 5. Komplettering af baadmerker » 50,00 6. Tilfeldige udgifter. ...:.. » 20,00 . kr. 1000,00 Indtægt: , i Bevilgnipg for 1906/ISO7 foreslaaes med . ~ . . . ; . . . . . kr. 1000,00 ~ , . ~, ~ Namdalen fogedembede den Bde «pril 1905. -.i ,»>< . A. Nerga a r d. ■tt.tø," nr. 4. Hovedpost Vt iarø/ieoø Bilag Kftp. 4, tit; I—32t Ang; 1 bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskeriefne. Subbilag 2 til bilag 10. 9 Fra amtmanden i Nordre Trondhjems amt. Jeg giver mig den ære at oversende et andragende af Iste mars sidstleden fra opsynsbetj enten ved Viktenfisket, J. Hals, om lønsforbøielse og en skrivelse herom fra fogden i Namdalen af 7de mars sidstleden. Hans godtgjørelse er nu kr. 4,00 pr. dag (uden skyds- og diætgodtgjørelse) samt et aarligt honorar af kr. 50,00. Han andrager om daggodtgjørelsen maa blive forhøiet til kr. 6,00. Jeg finder denne godtgjørelse liden, ligesom den vistnok — efter hvad jeg tror at erindre — er mindre end i deslige stillinger sædvanlig. levested, og at den nu værende betjent har en meget lang og fortjenstfuld virksomhed at paaberaabe sig — tillader jeg mig at anholde om, at opsynsbetjentens aarlige faste honorar maa blive forhøiet fra kr. 50,00 til kr. 130,00, at regne fra og med denne vinters fiske. Fogdens indvendinger mod, at forhøielse i lønnen skulde være helt berettiget, kan jeg ikke tiltræde. Forhøielsen nødvendiggjør ingen forøgelse af den aarlige ordinære kalkule for bevilgning til opsyn under Viktenfisket. Af hensyn til regnskabsaflæggelse m. v. er det af interesse at modtage svar snart. Til Norges fiskeristyrelse. Lund pr. Stenkjær 25de april 1905. Lø c h e n. Subbilag 3 til bilag 10. Fra amtmanden i Nordre Trondhjems amt. Jeg tillader mig at oversende en korrespondence angaaende udvidelse af Viktenopsynet til Kvalø og Frelsøi Vikten herred. Viktenopsynet er fra først af anordnet af amtmanden for aarene 1877 og 1878 i henhold til kongelige resolutioner henhold s vis af 10de januar og 15de december 1877. Senere er det anordnet i henhold til og inden rammen af stortingets aarHge bevilgninger (se st. prp. nr. 4 for 1878, st, forh. for dette aar bind 3). ■ ' 1905/1906 gt pff. nr; f. Hovédpttt VK Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. bevilgnings ramme. Men hertil er der vistnok ikke anledning, hvorfor sågen forelægges til afgjørelse af høiere myndigheder. Under henvisning forøvrigt til dokumenterne bemerkes: Kvalø og Frelsø ligger for langt væk til, at de uden videre kan henlægges under opsynet. . Fisket paa disse steder har heller ikke hidtil været saa betydeligt, at der er grund til at ansætte egne betjente eller assistenter eller anordne baadmerkning efter lov af 21de juni 1886 nr. 4 § 1. beretter overtrædelser til opsynsbetjenten i Vikten, og modtager anmeldelser fra fiskerne efter lovens § 1 til videre besørgelse til opsynsbetjenten i Vikten. I henhold hertil tillader jeg mig at an drage om: 1. At jeg meddeles bemyndigelse til under Namdalsfisket vinteren 1906 med en udgift af indtil. kr. 200,00 (om fornødiges som overskridelse af den givne bevilgning) at udvide Viktenopsynets nuværende omraade, forsaavidt angaar anmeldelser efter lov 21de juni 1886, nr. 4 § 1 samt udrorstid, signalheisning m. v. efter samme lovs § 2. 2. At der paa budgetforslaget for næste termin i samme øiemed opføres kr. 200,00. Lund pr. Stenkjær 25de april 1905. Fra fogden i Fosen. Her ved tillader jeg mig ærbødigst at fremkomme med følgende forslag til budget for politiopsyn ved vaartorskefisket i Halten og Titran for terminen 1906 —1907: For Hal ten: : ■■ la. Løn til opsynsbetjenten ....... 4 kr. 300,00 b. Hertil som godtgjørelse for havnetjenesten.... » 60,00 kr. 360,00 2. Skydsudgifter m, v » 150,00 3. Diverse» udgifter » 100,00 kr. Stø pfftfnM. Havedjrøt UL 1905/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. For Titran: 1. Løn til opsynsbetjenten kr. 450,00 2. Skydsudgifter m. v » 150,00 3. Diverse udgifter » 100,00 — kr. 700,00 Tilsammen kr. 1 310,00 Idet bemerkes, at opsynsbetjentene ikke har fremkommet med budgetforslag vedkommende budgetaaret 1906 —1907, tilføies, at de foran opførte beløb er ligelydende med det af mig afgivne forslag til budget af 7de mai f. a. for indeværende termin. Brekstad den Iste mai 1905. P. Motzfeldt. Hr. amtmanden i Søndre Trondbjems amt. Oversendes Norges ærede fiskeristyrelse, idet jeg tillader mig at anbefale, at der fore slaaes bevilget til forsterket politiopsyn ved vaartorskefiskeriet i Halten kr. 600,00 og til lignende politiopsyn i Titran kr. 700,00. Jeg er herved gaaet ud fra, at lønnen for opsynsbetjenten i Halten bliver kr. 300,00, og lønnen for opsynsbetjenten i Titran kr. 400,00, samt at det tillades dem begge at anvende kr. 50,00 til lønnet assistance under havneopsynet. Søndre Trondhjems amt 3dje juni 1905. Otto Grundt. Fra amtmanden i Romsdals amt. Jeg tillader mig herved at foreslaa, at der til forsterket politiopsyn under vaartorskfisket i nærværende amt for budgetterminen Iste april 1906 —31te mars 1907 søges bevilget følgende beløb: A. Søndmør fogderi: 1. Løn til 6 opsynsbetjente, 1 underopsynsbetjent og 1 assistent . kr. 1 680,00 2. Skydsgodtgjørelse til opsynsbetjentene samt skyds- og kostgodtgjørelse til fogden for reiser i opsynets anliggender ..... » 950,00 3. Merkers fornyelse og vedligeholdelse » 150,00 4. Forskjellige udgifter » 20,00 kr. 1905/1906 st prp. m\ I. Hovedpost Vf. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. B. Rorasdals fogderi: 1. Løn til 3 opsynsbetjente ' kr. 600,00 2. Skydsgodtgjørelse til opsynsbetjentenc » 150,00 3. Merkers fornyelse og vedligeholdelse » 80,00 4. disposition for Molde byfoged til indhentelse af oplysninger pm fisket for de fiskevær, hvor opsyn ikke er etableret .... » 100,00 kr. 930,00 C. Nordmør fogderi: 1. Løfi. til 6 opsynsbetjente kr. 1200,00 2. Skydsgodtgjørelse til opsynsbetjentene » 1000,00 3. Merkers fornyelse og vedligeholdelse » 150,00 4. Forskjellige udgifter '." • 50,00 » 2400^00 D. Aalesunds by: 1. Løn til 1 opsynsbetjent kr. 200,00 2. Merkers fornyelse og vedligeholdelse » 200,00 » 400,00 Tilsammen kr. 6 530,00 De fra amtsdistriktets fogder samt Aalesunds politimester modtagne budgetforslag vedlægges. Molde den 4de mai 1905. Kielland. Fra amtmanden i Nordre Bergenhus amt. Hermed tillader jeg mig at fremsende opgave over de sumraer, der antages at ville medgaa til opsyn ved torskefiskerierne for kommende termin: 1. Dagløn til 3 opsynsbetjente under opsynstiden i ca. 60 dage å kr. 5.00 pr. dag kr. 900,00 2. Skydsgodtgjørelse til samme for reiser i opsynets tjeneste ca « 250,00 3. Skyds- og kostgodtgjørelse til lensmændene i de distrikter, hvor særskilt opsyn ikke anordnes, for reiser til oplysning om fisket ca. « 250,00 4. Andre udgifter, saasom trykning af bekjendtgjørelser om opsynet, valglokale m. v. ca. « 50,00 ca. kr. røft, jf.* Hov»d|»wt Yfe 1905/1906 Bilag 4, tit. 1—32. Ang, bevilgning til foranstaltninger vedk. «altvandsfiskerierne. Dertil kommer reisegodtgjørelse for vedkommende lensmænd for at føre politiopsyn. Disse udgifter, der anvises af justisdepartementet, ansættes til 250—300 kr. Baadmærkers anskaffefee eller vedligehold forudsættes besørget af opsynschefen hvorfor intet opføres hertil. Hermansverk den 9de mai 1905. J. Utheim. Til Norges fiskeristyrelse. Fra Opsynschefen for vaarsildfiskerierne. Herved lillader jeg mig at henstille til den ærede styreise til opsyn m. v. i vaarsildedistrikterne i terminen 1906 —1907 at søge bevilget kr. 30 000.00, hvoraf kr. 4000.00 for torskefisket i Stavanger og de bergenhusiske amters skyld. Fyrvæsenets gamle dampskib «Blink* er saa vel kjendt overalt, at jeg sikkerlig ikke behøver at søge paavist, at den er for liden for opsynschefen; efter indførelsen af baadmerkerne vil det for opsynschefen være nødvendigt til stadighed herefter at have en assistent som sekretær med sig. Jeg har grund til at tro, at fyrvæsenets «Trænen» ogsaa vil kunne faaes tillaans; dette dampskib antages særdeles hensigtsmæssigt for opsynschefen, — og «Blink» vil jeg da foreslaa benyttet af opsynsbetj enten i nordre vaarsildedistrikt. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig med fyrdirektøren i, at saadant samarbeide hører med til god økonomi. Idet.jeg derhos foreslaar seilskøiterne afløste af motorskøiter, tør jeg frem - sætte følgende omkostningsoverslag: 1. Leie og drift af «Trænen» i 3 maaneder kr. 6 000,00, heraf kr. 1500,00 til assurance og kr. opsynets andel i vedligeholdsomkostningerne kr. 6 000,00 2. Leie og drift åf «Blink» i 2 Va maaneder kr. 3 400,00, heraf kr. 250,00 til assurance og kr. 500,00 for laanet eller som opsynets andel i vedligeholdsomkostningerne . « 3 400,00 3. Leie og drift af 2 motorskøiter i 2 V 2 maaneder kr. 1 875,00, hvoraf kr. 600,00 i leieafgift for hver ... « 3 750,00 4. Opsynschefen — 90 dage å kr. 10,00 (kr. 900,00) og skydsgodtgjærelse (kr. 5O,oo) « 950,00 5. 3 opsynsbetjente a) hver i ca. 75 dage å kr. 8,00, kr. 1 800,00, og b) skydsgodtgjørelse kr. 200,00 .... « 2 000,00 6. 13 assistenter (8 i søndre og 5 i nordre distrikt) og a) hver i ca. 80 dage å kr. 5,00, kr. 5 200,00, b) baadhold kr. 300,00 og c) skydsgodtgjørelse kr. 300,00 . . «5 800.00 Overføres kr. 1905/1906 st. prp.; ur. I. Hovedpøst n. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Overført kr. 21900,00 7. Det under Nordre Bergenhus' amtmand sorterende torske-opsyn « 1 600,00 8. Forskjellige korrespondenter navnlig for Søndre Bergenhus « 500,00 9. Skudenes' lensmand . . . « 250,00 10. Fiskedommeren i nordre distrikt for 1 maaneds tjenestgjøring — kr. 500,00, hvoraf kr. 250,00 i løn « 500,00 Overføres kr. 11. Karmsund sorenskriver — for reiser m. v. fiskedommer i søndre distrikt . Trondhjem, 28de april 1905. Til Norges fiskeristyrelse. Herved tillader jeg mig at foreslaa, at der til opsyn m. v. vedkommende storsildefisket vinteren 1906/1907 søges bevilget kr. 10 500,00, hvoraf kr. 225,00 til «tilfældigt». For fisket i vinter vil det antagelig vise sig medgaaet omtrent (maaske vel) kr. 6 000,00; det halve heraf til aflønning og reiser for assistenter, resten til telegrammer. En lignende udgift antages nødvendig for 1906/ 1907; Kristianssand S. end hidtil (jfr. stortingsdebatten iaar om fiskeribudgettet), og herfor finder jeg at burde gjentage forslaget i min skrivelse af 28de oktober sidstleden til den ærede styrelse om anvendelse af en motorskøite der* nede i tiden Ilte december —25 januar, med 1 opsynsbetjent og 3 mand, hvilken foranstaltning — som den gangTnævnt — antagelig vilde koste kr. 1 275,00. Til baadmerker under fisket udenfor Kristianssand S. St. prp. mv 1. Hovedpost Vt 1905/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. saadanne indtil videre maatte kunne udlaanes af vaarsildopsynet. Endelig er det vedblivende høist ønskeligt, at der stilles dampskib til lederens disposition — idetmindste fra december maaneds begyndelse til midten af januar; Trondhjem, 2den mai 1905. som det fremgaar af min skrivelse af 28de f. m. om vaarsildopsynet, menes «Trænen» i IV2 maaned at komme paa kr. 3 000,00 og «Blink> paa kr. 2 000,00, — men «Blink» vikle være saare Udet skikket til øiemedet. H. L. Buvig. for fiskeristyrelsens videnskabelige afdelings administrative virksomhed. I anledning af fremkomne udtalelser i stortinget angaaende «Michael Sars» og fiskeriundersøgelserne (se Stortingstidende 1904 — 1905 side 1299—1418) samt tildels foranlediget af næringskomiteens bemerkninger (Indst. 3. XVII. 1904/1905) skal jeg afgive følgende redegjørelse vedkommende de punkter, som ikke under debatten i tinget blev fuldt belyst. Først vil jeg behandle «Michael Sars»s regnskaber — dernæst fartøiets driftsudgifter — og tilslut fiskeriundersøgelserne i almindelighed og herunder særlig komme md paa undersøgelserne vedkommende klipfiskens mugsop. I. «Michael Sars»s regnskaber og drift. A. Kontering af budget og regnskab. budgetforslaget og opfattes som mere eller mindre bindende forudsætninger for de eventuelle bevilgningers disposition. Da imidlertid revisionsdepartementet udtrykkelig har forlangt, at regnskaberne bliver at aflægge med de samme konti som de, der bliver opstillede i budgetforslagene, saa er det klart, at de eiendommelige og meget vekslende formaal for «Michael Sars»s arbeide naturlig har medført ønskeligheden af, at et budget, som maa foreslaaes over et aar før arbeidernes udførelse, ikke har altfor snevre konteringsgrænser, hvilket let vilde virke hemmende paa de saa forskjelligartede undersøgelser. Jeg har gjennem aarenes erfaringer faaet den opfatning styrket, at et fartøi som «Michael Sars», der snart har været paa Finmarken, snart paa Island og snart i Nordsjøen, som snart har gjort praktiske fiskeforsøg, snart videnskabelige undersøgelser, snart f. eks. bragt post til bottlenosefangerne, som ofte har maattet over* tåge de med vore vekslende fiskerier uforudseet paakommende opgaver, vanskelig vil kunne ledes efter et saa strengt optrukket schema som et almindeligt handelsfartøi. 1905/1906 St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. salt vand sfiskerierne. budgetforslaget som nævnt opstilies over et aar før driftens paabegyndelse, har jeg freraholdt det umulige i paa forhaand nøiagtig at beregne, hvad der vil medgaa paa hver konto, og at dette maa blive desto vanskeligere, jo flere konti der opstilies. Man behøver blot at tænke paa veksling af kulpriser, redskabstab, nye opgaver som melder sig ved gjorte iagttagelser eller opdagelser. For «Michael Sars» har jeg opstiflet disse 5 ionti: 1) faste funktionærer, 2) mandskab og kost, 3) maskinen, 4) vedligehold, 5) redskaber og diverse. Samtidig har jeg altid fremhævet nødvendigheden af, at lederen maa have adgang til indenfor bevilgningens ramme at søge det af statsmyndighederne besluttede maal naaet. Regnskaberne, som maa afgives med samme konti som budgettet, vil for dette fartøis vedkommende ikke faa samme udseende som regnskaberne for et almindeligt koffardiskib, hvis drift i de fleste henseender ikke kan sammenlignes med «Michael Sars»s. I 1903 ble v budgettets kontering udførlig behandlet af fiskeristyrelsens samtlige medlemmer. Der blev ved den anledning foreslaaet to konteringsmaader: en som den tidligere brugte med fem konti — og en som var mere lig et koffardiskibs. Begge disse forslag blev forelagt baade for handelsdepartementet og for revisionsdepartementet, hvilket sidste departement fandt, at den tidligere anvendte konteringsmaade i regnskabsmæssig henseende ikke stod tilbage for den anden foreslaaede, hvorfor man fastholdt den engang befulgte budgetterings- og regnskabsmaade. -r- Heraf vil sees, at sågen har været udførlig behandlet af administrationen. Ved at gjennemgaa badgetterne for statens telegraf-, fyr- eller havnevæsen kan jeg ikke i nogen af disse budgetter finde en mere oversigtiig kontering for drift af de forskjellige dampskibe og fartøier end den, som er benyttct for fiskeristyrelsens undersøgelsesdamper. Tvertom. Ide nævnte budgetter tages fartøiernes omkostninger med under de forskjellige arbeiders udførelse, og man kan af den blotte kontering ikke gjøre sig op nogen mening om, hvad de enkelte fartøders drift kostet. . Jeg har indhentet oplysninger angaaende regnßkabaførselen for», den danske stats undersøgelsesdamper «Thor», som er det eneste mig bekjendte fartøi, hvis drift kan sammenlignes med «Michael Sars»s. Her er regnskabet opgjort med følgende fem konti: 1. Lønninger, forstrækninger og kostpenge til fører og skibsmandskab. 2. Lodspenge. 3. Kul. 4. Materialer og reparationer. 5. Forskjelligt. Hertil vil jeg tilføie, at dette skib bestyres af Kjøbenhavns havnekaptein, der som saadan samtidig forestaar en stor praktisk administration og er særlig kyndig paa disse omraader. Endvidere skal jeg oplyse, at det i Danmark helt overlades den saglige ledelse at træffe den hensigtsmæssigste disposition af de til fiskeriundersøgelserne i Nordsjøen og ved Island aarligt bevilgede kr. 117 000,00. Regnskabets konti opstilles derfor alene for oversigtens skyld, og de er ikke forudsætninger for bevilgningens anvendelse. Indenfor bevilgningens ramme overlades det den saglige ledelse at anvende midlerne efter Nedste skjøn til de vedtagne maals opnaaelse. Den danske undersøgelse kan med hensyn til arbeide, arbeidsmaader og tildels ogsaa med hensyn til arbeidsfelter helt sidestilles med den norske. Angaaende kontering af offentlige regnskaber i sin almindelighed vil jeg slutte mig til følgende udtalelse i indstilling II af 17de septbr. 1901 fra den kongelige og parlamentariske kommission til udarbeidelse af forslag til omordning af statens revisionsvæsen m. v.: «En kjendsgjerning tør det imidlertid være — som Thiers udtalte allerede i 1830 — at formange inddelinger af budgettet fører med sig for mange udgifter. En rigtig budget- og finanspolitik kræver, at der ved specificeringen baade sikres repræseritationen den fornødne medvirkning, og at tillige fovåltningens praktiske behov 1 tilfredsstilles. St prp. nr. L HovolpostYL 1905/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. B. Regnskdbsførsel. Den sedvanlig befulgte fremgangsmaade, at et skibs kaptein fører regnskaberne, har jeg i de tidligere aar ikke fundet praktisk. Jeg har nemlig været saa heldig at finde en navigatør som ogsaa havde særlig uddannelse i fiskeribedriften. Og befriet for regnskabsførsel har han i de tidligere aar helt kunnet vie sig for fiskeri, hvorved undersøgelserne sikkerlig i høi grad er bleven fremmet. Kapteinen har ogsaa i den tid fartøiet har været oplagt med stor iver viet sig for fiskeriarbeidet, hvad bl. a. afsnittet om «Redskaber og driftsmaader» i min bog «Norsk havfiske» 2 ) paa bedste maade viser. Kapteinen har imidlertid lidt efter lidt kunnet afse tid til at sætte sig md i «Michael Sars»s forskjelligartede regnskabsvæsen, og han har derfor foregaaende budgettermin seiv aflagt regnskab for skibets drift. Det har den hele tid været min forudsætning at han skulde gjøre dette. I skr. af 20de juni 1903 til revisionsdepartementet (ogsaa sendt handelsdepartementet), behandler jeg denne sag udførlig og udtaler bl. a., at kapteinen skal afgive regnskab for de kommende aar. Man har saaledes forlængst arbeidet henimod og for over et aar siden indført den ordning, som enkelte af stortingets medlemmer anbefaler under sidste debat. Skibets kaptein har havt — og har fremdeles — den fornødne assistance af en regnskabskyndig mand, som for kr. 400,00 pr. aar er engageret med pligt til at holde kontortid visse ugentlige timer; — en ordning, som saalænge den har virket, har vist sig meget hensigtsmæssigere og billigere end at holde en proviantforvalter og regnskabsholder ombord, hvormed der ogsaa er gjort forsøg, og i hvilket øiemed stortinget bevilgede kr. 1500,00 for budgetterminen 1902—1903. Den nuværende post paa kr. 400,00 blev iaar strøget af næringskomiteen uden at jeg var forespurgt om jeg kunde undvære den under de forhaandenværende omstændigheder. 2 «Norges fiskerier», Iste bind (i 2 dele), udgivet af Selskabet for de norske fiskeriers fremme, Bergen. indeværende termin maa jeg privat betale de kr. 400,00, da jeg ellers maatte foretage en hel omordning af det nu særdeles vel — og elter min mening billig — fungerende personale. — Der er bleven omtalt at indtægterne ved salg af fisk er ført til indtægt paa redskabskontoen. Dette har jeg efter nøie overveielse gjort, fordi jeg dermed troede at give det sandeste udtryk for de effektive udgifter paa denne konto, og jeg har i regnskabernes følgeskrivelse til revisionsdepartementet givet nøie redegjørelse herfor. Naar nemlig «M. S.» undtagelsesvis har drevet fiskeri ganske som en anden fiskedamper for ved den indbragte fangsts størrelse at vise, hvad de undersøgte banker kunde yde under intens drift, har jeg naturligvis maattet bruge mange flere penge til redskaber, agn og is end forudsat for fartøiets sedvanlige forsøg. Men da saadan intens driftsmaade ogsaa giver ekstra indtægter har jeg fundet, at de ekstraordinære udgifter og indtægter burde føres paa samme konto. Da man ved regnskabsaflæggelsen i følgeskrivelserne udførlig har motiveret den befulgte fremgangsmaade, aabnes ingen mulighed for misforstaaelse eller overseen af dispositionerne paa dette punkt. Nøiagtig kostregnskab er altid bleven holdt, indtil man fandt en stuert som vilde overtage kostholdet for en fikseret godtgjørelse. Min i stortinget citerede udtalelse i skrivelse af 20de juni 1903 til departementet om, at der Ikke er bleven holdt proviantregnskab sigter til, at den ansatte proviantforvalter aldrig kom til at fungere, hvorfor den marinernæssige udveien af levnetsmid 1 e r ikke blev udført. Jeg skriver herom i samme skrivelse: «Man ansatte som proviantforvalter og regnskabsfører en underbefalingsmand i marinen med aarlig løn af kr. 1 500,00. Denne tiltraadte sin stilling Iste april (1902), gjorde proviantindkjøb og traf forberedelser til togtet. Men den 16de mai, tre dage før togtet begyndte, erklærede han sig ude af stand til at holde proviantregnskab paa marinemæssig vis ombord paa et skib med 3 kosthold og kun en kabys. Da han ikke trodde at kunne magte denne stilling, fratraadte han efter ønske. i9oeyi9O6 prp. nr. I. Hovedpos* VI. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Ogsaa ved andre enkeltheder ved konteringen har man heftet sig i stortinget. Saaledes blev der f. eks. sagt at kanonskud og raketter var opført under konto «redskaber». Budgetforslagets. konto heder imidlertid «redskaber og diverse». Raketter og kanonskud, har været anskaffet som bL a. nødvendige for bottlenosetogterne, hvor raketterne er anvendt til at bringe posten ombord i fartøierne. Foranlediget ved udtalelserne i stortinget om mine regnskaber, har jeg anmodet vedkommende regnskabskontor i revisionsdepartementet om en udtalelse, som herved gjengi ves: Fra Den kongelige norske regjerings revisionsdepartement 7. kontor. «Hr. dr. Johan Hjort har fra budgetterminen 1900—1901 og senere aflagt regnskaberne for fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling samt for dampskibet «Michael Sars», hvilke regnskaber revideres i dette kontor. Naar undtages det første aars regnskab, der angik nye og uprøvede forhold, og derfor ikke kunde ventes feilfrit aflagt i formel henseende har samtlige senere aars regnskaber man her har gjennemgaaet i enhver henseende fyldestgjort alle de krav, revisionen stiller til et omhyggelig aflagt og velordnet regnskab. Hvad særlig angaar regnskabet for dampskibet «Michael Sars», der fred byder ikke ringe vanskeligheder med hensyn til en korrekt og forstandig postering, er disse regnskaber eksemplarisk affattede. I det hele taget er revisionen overmaade vel tilfreds med dr. Hjorts regnskabsaflæg, der i et og alt vidner om, at der derpaa er lagt et omhyggeligt, indgaaende og dygtigt arbeide. Kristiania Iste april 1905.» C. Driftsudgifter. Der blev i stortinget omtalt, at kostholdet ombord paa «M. S.» var for dyrt: kr. 1,36 pr. kostdøgn, der blev sammenlignet med marinens, som var meget billigere. beregnet «rundt», d. v. s. for officerer, lods og mandskab overet og derfor ikke kan sammenlignes med marinens~mandskabskost. Jeg har konfereret med flere større dampskibsrederier, som har den samme ordning; det viser sig, at de betaler omkring de samme priser. Fra «Det Nordenfjeldske Dampsskibsselskab», har jeg modtaget følgende skrivelse: »Trondhjem, 22de februar 1905. Hr. dr. Johan Hjort, Bergen. I anledning Deres ærede af 17de ds. meddeles Dem, at vi paa vore godsdampskibe, hvor ingen restauratør er ansat, har saadan ordning med kostholdet, at skibet betaler stuert og kok, medens kapteinen oppebærer en betaling af kr. 1,27 pr. dag pr. mand for hele besætningen, saavel officerer som mandskab, for at skaffe denne god og rigelig kost. Vi har nu praktiseret denne ordning i en række af aar og har fundet den at være tilfredsstillande for alle parter. Ærbødigst Det Nordenfjeldske Dampskibsselskab £. Bull Simonsen, adm. direktør.* Disse lastedampere har altsaa akkurat den samme ordning for kostholdet "som «M. S.» og prisen er 8 øre mindre pr. kostdøgn. Det er selvfølgelig billigere at proviantere for et skib, som er i fast drift aaret rundt og som har store proviantrum, saa man kan gjøre omfattende indkjøb paa de fordelagtigste pladser. «M. S.» er kun i fart visse maaneder af aaret og proviantrummene er meget indskrænkede, saa man er henvist til at gjøre indkjøb, hvor man kommer md, det være sig i Finmarken, paa Shetland, Færøerne eller Island. — Kr. 1,35 pr. kostdøgn blev i stortinget karakteriseret som sløseri med statens midler. Ombord paa den danske undersøgelsesdamper «Thor» beregnes kostpengene efter kr. 1,50 pr. mand daglig. — Efter den nuværende kontrakt med stuerten ombord paa «M. S.» er godtgjørelsen for kostdøgnet paa dette skib kr. 1,30. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/1906 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. alle anbud fra verksteder. Den samme fremgangsmaade benyttes af mange private dampskibsredere i Bergen. Jeg har anseet det overflødigt, at der blev paaført regningerne attest for at være overensstemmende med anbudene, hvad jeg seiv har kontroleret. I erklæring af 2den mai 1905 udtaler denne tilsynsmand, hr. ingeniør C. Dahm: «Erklæring. Bergen, 2den mai 1905. Angaaende dampskibet «Michael Sars» kan jeg meddele, at i den tid jeg har fungeret som inspektør for skibet (3 aar) har ikke noget arbeide saasom nødvendige forandringer, reparationer og almindelig vedligehold været udført uden at baade dr. Hjort, kapt. Iversen og jeg først har drøftet det mindst mulige der maatte gjøres, dernæst hvorledes dette hensigtsmæssigst og billigst kunde udføres, tilslut afsluttet med verkstedet om kostendet. «Michael Sars»s aarlige vedligeholds- og driftsudgifter er ganske almindelige for et skib af den størrelse, der holdes godt vedlige; særlig naar man tager hensyn til de haarde farvand, skibet befarer, kan ikke udgifterne siges at være store. For flere af mig inspicerede private dampskibe af nogenlunde samme størrelse er de aarlige udgifter til drift og til vedligehold større. saa samvittighedsfuldt, at * det har vakt min beundring. C. Dah m. Fra «Michael Sars»s kaptein, hr. Thor Iversen, har jeg indhentet nedenstaaende redegjørelse for de foretagne forandringer med fartøiet: «Efter anmodning om udtalelse angaaende nødvendigheden af de forandringer, som er foretaget med hensyn til indredning ombord paa «Michael Sars» fra aaret 1900 indtil nu, skal jeg oplyse, at samtlige arbeider, som er udført, har været absolut nødvendige. paa grund af varmen fra kjedlen, og for at skaffe plads til samme kvantum drikkevand maatte 2 tanker opsættes, en paa hver side af kjølsvinet i kulbaksen. Denne forandring var ogsaa hensigtsmæssig derved, at disse tanker virket som ballast med liden kulbeholdning inde. Indredningen med hensyn til folkelugarer var efter den første ordning meget utilfredsstillende, da pladsen, som var afseet til folkelugar forud, var altfor knap til det mandskab, som det var nødvendigt at have. For at rette paa dette blev nedgangstrappen, som var placeret midtskibs, væktaget, og styrbords sidehus lidt forstørret og indsat dør og nedgang i agterkant, hvorved trappen kom langs skibssiden og ikke som før midt md paa gulvet. Kjættingpiberne, som før var lagt paa skråa agterover mod trappen og derved optog unødig plads, blev ført ret ned i pigtanken og denne indredet med langskibskud til kjættingkasse. Køierne, som før var sat op meget brede og lavt, blev lagt høiere og gjort smalere. Lugaren, som endnu ikke er stor nok for det antal mand, som bor der, er dog nu saa godt indredet som den overhovedet kan være efter forholdene. Da «Michael Sars» efter de første aars arbeide, som var mere ania gt paa at skaffe oversigt, begyndte mere praktiske fiskeforsøg og delvis forsøgsdrift, blev det absolut paakrævet at have et fiskerum og et agnrum, og og for at faa disse blev en kasse af planker opført i lasterummet samtidig med at 2 smaa lugarer blev indredet paa bagbordside for at udnytte al plads og for ogsaa at raade bod paa den snevre plads, som folkene havde forud. Til agnrum blev en del af kulbaksen taget i brug paa den maade, at et gulv blev lagt i tverskibsbaksen af løse lemmer til at lægges til siden, naar stor kulbeholdning trænges for langvarige turer. I kahytten agter er ingen anden forandring gjort end at indrede et badeværelse, som laa agter for kahyten, til stuertlugar ogsaa af hensyn til den knappe plads, som fra først af var tildelt mandskabet. 1905/1906 S t> prp/ w . f Hovedpost VI. Kap. 4, tit 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierné. som var af træ, en tur blev bortskyllet at en braatsjø. Indgangsdøren til laboratoriet blev ogsaa for nyet og gjort solidere ai samme grund. Bergen 14de mai 1904. Ifølge regnskaberne for 1902—1903 og for 1903—1904 har der til redskaber været anvendt kr. 6 300,00, -4- kr. 4 300,00 (for fiskesalg), kr. 5 900,00 -•- kr. 1 800,00. Ifølge Hindø dampskibsselskabs driftsregnskab for 1904 har selskabets tre fiskedampere dette aar brugt henholdsvis ca. kr* 13 800,00, kr. 11800,00 og kr. 15000,00 til redskaber. Yistnok kan disse skibes redskabsudgifter ikke direkte sammenlignes med «Michael Sars»s; men de nævnte beløb viser dog, hvad det koster aarlig at holde redskaber til fiskedampere, som driver intenst fiskeri. landets forskjellige egna, har bevirket udgifter til reise frem og tilbage for disse fiskere» udgifter som jeg anser vel anvendt til oplysning om fiskerierne i de forskjellige landsdele og til udd&nnelse af disse fiskere. Til 9 maaneders drift er der for »Michael Sars» de sidste tre aar bevilget kr. 46 900,00, kr. 46 000,00 og kr. 45 000,00. Til drift af den danske undersøgelsesdamper «Thor», som er betydelig mindre end «Michael Sars», var der, udenom hvad redskaberne koBt e r, for sidste aar beviget kr. 47 000,00 for otte maaneders drift. I indeværende termin er bevilgningen forøget med kr. 17 000,00 til driftens forlængelse. Det fortjener at tilføies, at «Thor»s kaptein har kr. 3 000,00 om aaret i løn plus kostgodtgjørelse hele aaret rundt, enten skibet er i fart eller ikke; «Michael Sars»s fører har kr. 2 000,00 og kun fri kost under skibets drift. «Michael Sars»s regnskaber er for nedenstaaende budgetterminer opgjort saaledes: 1900—1901 beholdning kr. 761,08 1901—1902 . . — » 886,54 1902—1903 overskridelse kr. 158,76 1903--1904 » 315,79 1904—1905 — ... 11. Fiskeriundersøgelser. I forbindelse med debatten om afdelingens administrative virksomhed er der hyppig fremhævet modsætningen mellem «videnskaben» og den «praktiske mand», idet man har ophøiet mine medarbeidere og mig til et helt upersonligt begreb. Da jeg altid har havt den opfatning, at det at være «praktisk» var en helt personlig og rent individuel egenskab, tror jeg, at det vil være berettiget at udtale det haab, at bedømmelsen af afdelingen og dens funktionærer vil blive bygget paa de arbeider, der er udført og at det ikke vil være dem forment, fordi de engang har havt større eller mindre anledning til at erhverve sig en teoretisk uddannelse, at stille sig maal af økonomisk betydning. praktiske arbeider har udført eller udfører. Skulde statsmyndighederne ikke dele dette syn, vil selvfølgelig karakteren af vort hele arbeide maatte forandres. Jeg for min del har den tro, at den uddannelse, afdelingens forskjellige funktionærer har, netop sætter dem godt i stand til at gjøre saadanne praktiske arbeider, som kan faa betydning for bedriften, og at det i enhver næringsvei forudsættes anden uddannelse hos dem, der har at arbeide for bedriften end hos dem, der arbeider i bedriften. Er dette saa, maa det blive et specielt spørsmaal det, om vor tidligere virksomhe d berettiger os til at stille os praktiske maal, og jeg tror, at der i den netop udgivne bog «Norsk havfiske» vil foreligge fuldt materiale til bedømmelsen af dette spørsmaal. St. prp. nr. I Hovedpost Yl. 1905/1908 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang, bevilgning til foranstaltninger vedk. af samtlige statsforanßtaltninger bør overdrages «videnskaben» eller en praktisk mand, skal jeg udtale, at der fra min side intetsomhelst ønske har været udtalt eller vil blive udtalt herom. Jeg har vistnok overfor en henvendelse fra da værende statsraad Schøning erklæret mig villig til i tilfælde at stille mig til disposition for den opgave at søge at bringe enhed og plan i statens fiskeriarbeide, men dette mit skridt var alene dikteret af den følelse, at jeg efter at staten havde givet mig og mine medarbeidere saa god anledning til at lære de norske fiskerier at kjende ikke kunde undslaa mig for at være til disposition, om mit arbeide ønskedes til et saa vigtigt økonomisk fremme af fiskeribedriften. Ingen har imidlertid bestemtere opfatning af de vanskeligheder, en saadan eventuel stilling vilde frembyde, end jeg, og jeg anser mig . derfor berettiget til at oplyse, at det er meget langt fra, at min stilling til hr. statsraad Schønings forespørgsel har havt nogen anden karakter. Derimod har det været mit maal og bestræbelse at uddanne mig seiv og at skaffe yngre medarbeidere anledning til at uddanne sig til at udføre den virksomhed og det arbeide, som jeg tror ved siden af de nødvendige administrative foretagender, er den største løftestang, staten kan anvende til bedriftens fremme, nemlig det at udvide kundskaben om alle de mange forhold, af hvilke bedriften er afhængig. At vore maal hermed har været det at fremme den praktiske bedrift er vi os bevidst, og vi vil ogsaa i fremtiden efter evne søge at fortsætte hermed, om anledning dertil gives os. Om planen for undersøgelserne og disses udførelse bemerkes: Da fiskeristyrelsen og «Michael Sars> begyndte sin virksomhed, fik jeg i opdrag at undersøge forholdet jaaellem hvalfangsten og fiskerierne. Efter at de første og nødvendige erfaringer om Nordhavet og Østhavet var indvundet i 19Q0, blev der arbeidet med denne opgave. i løbet af det følgende aar. Resultaterne omhandles i min bog «Fiskeri og hvalfangst» (den udkom sommeren 1902). I denne tid blev attsaa Fimnarkshavet undersøgt; særlig blev torskens livshistorie , etuderet. sommeren 1901 gjordes samtidig eti mængde drivgarnforsøg efter sild i den vestlige del af Nordhavet med slup «Mira». Det næste aar, 1902, undersøgtes navnlig Færøbankerne, hvor der fandtes nye felter for fiskeri, og det særlig for norsk driftsmaade. Udlændinger har ikke gjort sig felterne tilgode. Men til Norge er bragt hundredevis ton af kveite fra disse felter, paaviste og kartlagte af «Michael Sars». Smaa kartskitser blev straks udarbeidede og sendt underhaanden til norske fiskere. — Udstrakte undersøgelser gjordes ogsaa med godt udbytte langs eggen mellem Færøerne og Island. I det hele søgte man at faa «klarhed over, hvor man i fremtiden kunde have haab om at udvide vor bedrift mod vest. Dette ansaaes paa grund af fiskerflaadens udvikling for en af de vigtigste opgaver, undersøgelserne da kunde stille sig.» 1 Desuden gjorde «Michael Sars» en del orienterende lineforsøg og — efter anmodning — en del drivgarnsforsøg efter sild ved Kristianssundkanten. Den nordlige Nordsjø og bankerne udfor Søndmøre blev ogsaa undersøgt i dette aar. Imidlertid gjordes for statsmidlerne praktiske fiskeforsøg paa en hel del forskjellige steder med andre fartøier. Saaledes lykkedes det «Havellen» ved forsøg i januar—april at paavise paa Malangsgrunden de store skreimængder, som man havde faaet sikker formodning om maatte findes der efter «Michael Sars»s undersøgelser aaret forud. Selvfølgelig har bankens tilstedeværelse været kjendt i lange tider, og fiskere havde sogar antaget, at der fandtes gydende skrei paa den; men <den store risiko, der er forbunden med at forsøge nye og ukjendte felter, havde hindret alle forsøg paa at konstatere, hvorvidt skreien her forekom i lønnende mængder.» 2 Derfor forlangte ogsaa den billigste anbyder kr. 10 500,00 foruden fangsten for at udføre forsøgene. Men da meldingen kom om «Havellen»s fangst i de første dage af mars, kom en hel del skibe fra Svendsgrunden, og i løbet af en uge vare 21 dampere samlet paa banken. 1 Styrelsehs aarsberetning 1902—1903. * Aorøberetßtng 1900-4902. løos/iooe St tø» m f. Hovetfpost V». Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. skrei. — I februar—mai gjorde «Alken» tidligere uprøvede skreifiskeforsøg paa strækningen fra Andenes til Røst Endelig kunde «Skolpen» i mai—august konstatere rige forekomster af torsk i Østhavet paa steder, hvor fiske tidligere ikke var drevet. opholdssteder udfor Lofoten og Sen jen. Dette var nemlig det store «kobbeaar», da de sedvanlige skreiindsig udeblev. Senere faldt «Michael Sars»s undersøgelser dette aar i to afsnit: dels omfattende forsøg i Nordsjøen, dels en række undersøgelser over silde- og kveiteforekomster ved Island. og Kristiansund, bl. a. paa Haltenbanken og Sklinnabanken. Paa de tidligere helt ukjendte egger og rygger udenfor den samme strækning (Kristiansund —Trænen) gjorde «Skjold» i juli —september forsøg efter brosme, lange og kveite med saadanne resultater, at nu en stor flaade driver fiske der. i min bog «Norske fiskeriundersøgelser 1900 —1904»). I juni—august drev «Teisten» fiskeforsøg i eggen langs Vestfinmarken og bankerne fra Sørøen og nordover med udmerket resultat. Desuden blev der gjort forskjellige drivgarnsforsøg efter sild udenfor Finmarken og udenfor Froan. Ifjor (1904) fortsatte «Michael Sars» undersøgelßerne i Nordsjøen; St prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/19*6 Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. salt vand sfiskerierne. fangster, som kan gjøres i Nordsjøen. I høstmaanederne blev der navnlig gjort sildeundersøgelser. Endelig fortsatte og udvidede «Koral» og «Fri» i skreitiden det foregaaende aars skreifiskeforsøg mellem Kristiansund og Trænen; ganske nye fangstpladse blev undersøgt, og paa enkelte af dem kunde rige skreiforekomster paavises. Paa hosstaaende kart er der sat en prik for hver undersøgelsesstation, som i de sidste aar er gjort af «Michael Sars» eller andre offentlig betalte fartøier. Det vil af dette kart og af den ovenfor givne oversigt over det udførte arbeide fremgaa, at man har faaet undersøgt i løbet af 4 aar den hele strækning fra Island —Færøerne og Nordsjøen til Murmanskysten og Bjørneøen. Paa denne strækning har nu i hovedtrækkene fiskeredskaber kunnet give oplysninger om fiskeforekomsterne, oplysninger som gjælder de forskjellige fiskesorter, og som gaar baade i positiv og negativ retning. Om resultaterne maa forøvrig henvises til de forskjellige aarsberetninger og til den netop udkomne bog: «Norges fiskerier — I. Norsk havfiske» , som er udgivet af Selskabet for de norske fiskeriers fremme i Bergen (som har den tilsalgs), — samt til en større række videnskabelige afhandlinger. Under forsøgenes udførelse har der stadig været ført mange konferencer med fiskere. Se ovennævnte bog, Undersøgelserne seiv har alle været planlagt og udført gjennem fiskeristyrelsens videnskabelige af deling paa grundlag af det af «Michael Sars» udførte pionerarbeide. Det er jo en selvfølge, at dette ene skib ikke vilde kunne have udrettet alt alene; det har været nødvendigt at leie andre fartøier, hvad storting og departement tidligere beredvillig har gaaet med paa. — Fra landets i den praktiske havfiskebedrift mest sagkyndige hold, Aalesunds handelsforening og Aaleswnds fiskerforening, heder det i en avisudtalelse: «Tillad os gjennem Deres ærede blad at faa nedlægge en kraftigst mulig protest mod de übeføiede angreb, som fra enkelte hold sees rettet mod dr. Hjort under behandlingen af fiskeribudgettet i stortinget. At dr. ualmindelig dygtig, praktisk mand, som har arbeidet med utrættelig energi og et aabent blik for alt, hvad der kan tjene til fiskeriernes udvikling og ophjælp, er antagelig saa almen bekjendt, at vi ikke behøver at gaa nærmere md derpaa. Vi skal blot faa lov til at udtale, at det for landets fiskeribedrift utvilsomt vilde blive et uerstatteligt tab og i vide kredse fremkalde beklagelse blandt fiskerbefolkningen og andre interesserede, om dr. Hjort ved de gjentagne mod ham rettede angreb maatte foranlediges til at trække sig tilbage fra sit for den praktiske fiskeribedrift saa frugtbringende arbeide. Aalesund, 9de februar 1905. Aalesunds fiskerforening Lauritz S. Godø, f. t. f ormand. Aalesunds handelsforening Lauritz Madsen, f. t. f ormand. John Aarflot.» Hidtil er omtalt hav undersøgelser. Ogsaa i fjordene har man arbeidet. Særlig blev i 1902 en mængde nye fangstfelter paavist i landets sydligere fjorde for fangst af dybvandsræker. Denne bedrift er absolut talt bygget paa resultater af mine undersøgelser, da disse dyrs masseforekomst tidligere var helt ukjendt. Nu er ræketrawlingen en sterkt opblomstrende bedrift. Alene i Stavanger er ivaar anskaffet 4 dampbaader udelukkende for ræketrawling. Hvad bedriften indbringer om a aret er vanskelig at beregne, da ingen statistik haves. Efter oplysning fra et Kristianiafirma indkjøber dette ene firma ræker for mellem 70 og 100 tusend kroner hvert aar. — I de sidste aar har de norske dybvandsræker faaet indpas paa europæiske markeder og det er min tro, at bedriften endnu Iran er i sin spædeste udvikling. Af andre fjord undersøgelser kan nævnes de ifjor og iaar drevne udførlige undersøgelser af en assistent ved fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling sammen med bestyreren af Flødevigens udklækningsanstalt nærmest vedkommende torskeyngelens forekomst i søndenf jeldske fjorde. 1905/1906 St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 4, tit. I—B2.1 —82. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. aaltvandsfiskerierne. Foruden de egentlige fißkeriundersøgelser bar «Michael Sars» ogsaa udført andre arbeider, f. eks. i de 3 sidste aar bragt post til bottlenose- og sælfangere paa Ishavet. — Foruden den før omtalte oplodning af Færøbanken kan af andre lodningsarbeider særlig uævnes oplodningen af «Tampen» i 1903. Denne meget vigtige fiskebanke var tidligere ganske galt afsat paa karterne. Nu er Nordsjøkarteroe rettet efter «Michael Sars»s nøiagtige oplodningsarbeide. . I anledning af Aalesunds brand slæbie «Michael Sars» logiskibet «Eliezer» til Aalesund og ydede ellers efter evne tjeneste i de nærmeste dage efter branden. Alle disse praktiske arbeider har været udført som øfeblikkelig nødvendige ting. Undersøgelsernes hovedmaal har i disse aar været at finde nye felter for bedriften. Lige overfor disse praktiske national-økonomiske spørsmaal har det andet videnskabetøge arbeide maattet træde i baggrunden, og det er saa langt fra berettiget at sige, at undersøgelserne har været for videnskabelig anlagte, at det snarere maa beklages, at man ikke har kunnet overkomme mere videnskabeligt arbeide samtidig med fiskeforsøgene. Det videnskabelige materiale, som i denne tid er samlet, er yistnok meget rigt og har givet godt udbytte for den hydrografiske forskning, for kundskaben om de drivende organismer og fiskenes livshistorie, men det kan fra et praktisk fiskeristandpunkt kun betragtes som en første omend paa adskillige punkter meget vigtig oversigt. Det har været en umulighed audet; der maa. staa igjen til fremtidigt arbeide en stor masse yidenskabelige undersøgelser for at faa . tilstrækkeh'g klarhed over fiskenes vandringar og almindelige biologi, over deres afhængigbed af havets fysiskkemiske beskaffenhed og næringsforhold, — problemer som maa løses, for at fiskeribedriften fuldt ud kan komme i de rette spor og driyes rationelt. : Det er formenthg ganske overflødigt at skulle imødegaa. den udtalelse i stortinget, . komme udltendinger nære tilgode end nordmæudene seiv, eUer at «yore hjemlige fiskerier har ikke været eller er ikke, ialfald efter hvad man kan se, endnu bleyet en hovedsag far dr. Derimod skal de norske undersøgelsers forhold til de internationale ganske kort omtales, da der øiensynlig er adskiilig virkelig misforstaaelse tilstede paa dette punkt. Stortinget besiuttede sig i 1902 til at deltage i det internationale havundersøgelsesarbeide for en tid af 5 aar med et aarligt bidrag af kr. 4 725,00 foruden kr. 10 000,00 til det internationale centrallaboratorium mod at dette blev lagt i Kristiania. Ved tilslutningen til de internationale undersøgelser forpligtede Norge sig til at overtage en forholdsmæssig del af det fælles program til undersøgelse. Norges anpart af de internationale under* søgelser har faldt ganske sammen med hvad der fra rent norsk hold maatte ønskes bragt paa det rene. Norge blev nemlig tildelt Nordhavet til undersøgelsesfelt, og netop dette hav ønskede vi jo at forske. Og den store fordel medførte det internationale arbeide, at ogsaa de tilstødende havstrækninger under - søgtes systematisk samtidig. Til Norges repræsentanter i det internationale raad blev opnævnt professor Nansen °S i e St som departementets bifald er valgt til leder af samtlige undersøgelser vedrørende vandrefiskene, torsk og sild. Derved bliver de andre landes resultater af disse undersøgelser sendt mig, som saaledes altid er underrettet om det samlede arbeide og det paa dette speoielle omraade bedre end nogen af de andre landes repræsentanter; derved indvindes erfaringer, som kommer de hjemlige undersøgelser meget til gode. Af stor betydning har desuden havforskningskurserao i Bergen været; her ved har mine medarbeidere og jeg faaet ajiledning til et nært videnskabeligt samarbeide med: andre landes havforskere. Flere af de deltagende videnskabsmænd har i længere tid hjulpet til ved de hydrografiske undersøgelser og planktonundersøgelserne. .. . $t prp. nr. I. Hovedpost W. im/me Bilag Kap, 4, tit. 1—32. Ang. bevilgningtil foranstaltmnger saltvandsfiskmørafl. den samme opgave. Derfor har jeg overalt konfereret med fiskere ■■*— nordmænd som udlændinger '■ — og nedtegnet deres erfaringer og betragtninger, derfor har jeg gaaet med md i det Internationale undersøgelsésarbeide, og derfor har jeg sat i verk havforskningskurserne i Bergen, som har været saa godt besøgt. Hvorfra ideer og indskydelser kommer, som kan tjene til en opgaves løsning, er vist ikke fuldt bevidst for nogen. Men at saadanne indskydelser vil komme lettere under tankeudveksling med andre interesserede end ved isoleret arbeide, det er ialfald min mening. Og heri ligger ogsaa kursernes store betydning for norsk havforskning. Naar disse kurser har været karakteriser et som «private», vil jeg for at undgaa misforstaaelse meddele, at de har været kaldt private, fordi privatmænd har betalt udgifterne ved dem, men at jeg ingen økonomisk fordel har havt af dem; tvertom. Tilslut bemerkes om de af professor dr. H. H. Gran udførte undersøgelser over klipfiskens mugsop: Undersøgelserne er udført efter en plan, som var udarbeidet af dr. Gran og mig, og som blev billiget af fiskeristyrelsens praktiske af deling og departementet. Da man tidligere ikke havde nogen kundskab om, h vor vidt bakterier spillede nogen rolle for fiskens paavirkelighed af mugsoppen, og da man efter erfaringer om den store rolle som bakterier spiller for andre fødemidlers holdbarhed eller deres modtagélighed for en tilsvarende paavirkning, var det naturligt at gjøre studier derover i forbindelse med og ved siden af disse undersøgelser. At fremstille dr. Grans undersøgelser saadan som om bakteriundersøgelsér har spillet hovedrollen er helt stridende med de faktiske forhold. Det blev bestemt, at dr. Gran ved en reise til Holland skulde sætte sig md i videnskabens da værende kundskab om havbakterierne. Forøvrigt kan anføres følgende udtalelser fra en avisartikkel af dr. Gran: «Spørsmaalet om, hvorledes klipfiskéns mugsop skal bekjæmpes, kan sees fra 2 sider; man kan som dr. Brunchorst og hr. etterspore, h vor fra smitten kommer, og forgøge at udelukke den fra fisken, eller man kan forsøge at gjøre fisken seiv raere uimodtagelig for sopsmitte. I den plan, som jeg fremlagde, da jeg paatog mig at udføre arbeidet, fremhævede jeg allerede bestemt, at det var dette sidste alternativ, jeg vilde vaslge som grundlag for undersøgelserne, og dette valg godkjendtes af den samlede fiskerisfyrelse. Den anden side af sågen: Spørsmaalet om fiskens «aseptiske behandling», har jeg senere havt saa meget mindre grund til at optage til nogen grundigere undersøgelse, som jeg vidste, at dette tidligere var undersøgt af dr. Brunchorst og saaledes allerede i længere tid havde foreligget til prøvning af den praktiske bedrift. Jeg udtalte ogsaa straks, at jeg ansaa det for at være nødvendigt at optage spørsmaalet i hele sin bredde, at undersøge, hvad der egentlig foregaar med fisken paa de forskjellige stadier af behandlingen, hvilke kemiske forandringer der foregaar i dens indre og paa dens overflade, og i hvilken udstræknmg bakterier spiller nogen rolle. Da fiskens overflade er dækket af bakterier, var det paa forhaand stor sandsynlighed for, at de kunde spille en formidlende rolle ved at præparere fiskens overflade for soppen, og det er jo bekjendt, at soppens vekst er meget «lunefuld>. Hvis bakterier ne havde nogen betydning, var det paa forhaand sandsynligt, at havbakterierne som de, der vilde være bedst i stand til at taale høiere koncentrationer af salt, vilde spille hovedrollen. Men havbakterierne var paa forhaand omtrent slet ikke studerede; derfor søgte jeg om tilladelse til før forsøgets begyndelse at ophokle mig 3 maaneder i udlandet for at studere hos en af Europas førte bakteriologer, som desuden var en af de faa, som kjendte noget til havbakterierne; her kunde jeg da forberede mig for arbeidet, dels ved at gjenopfriske mine kundskaber i bakteriologisk teknik, dels ved at paabegynde studiet af havets bakterier. Senere har jeg fortset disse arbeider; jeg stillede mig bl. a. den opgave at lære at kjende alle de arter, som almindelig forekommer ved vov kyst; 1905/i906 SttøKimh Ho¥Bdpo3tVL Kap. 4, tit 1—32. Anfc. bévilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. nødvendige ogsaa for studiet af selye klipfisksoppen; gjennem fiskeristyrelsen fik jeg da ogsaa departementets tilladelse til at anskaffe dem. Jeg søgte ogsaa efter disse bakterier baade oppe i sjøen, i bundslam og mellem tangen, og jeg ansaa mig for fuldt berettiget til at anvende baade bundlod, skrabe og rive; disse «ekøpeditioner» var ikke kostbare, og de tog ikke lang tid; baaden havde jeg kjøbt for egen regning, og jeg var min egen rorskarl. Det viste sig ogsaa, at flere af de almindfilige havbakterier virkelig findes paa den saltede fisk, og naar fisken bli ver «sur», fordi man ikke faar anledning til at paabegynde tørringen tilstrækkelig tidlig efter udvaskningen, er disse bakterier meget virksomme. Men under normale omstændigheder kunde jeg ikke finde, at de spillede nogen væsentlig rolle, skjønt de altid er tilstede paa fiskens, overflade. Af disse bakteriologiske undersøgeteer er desværre endnu kun en liden del moden til offentliggjørelse — feltet er nyt og ganske übearbeidet; men jeg haaber endnu at kunne faa anledning til at fuldføre og fortsætte dem, og jeg tviler ikke paa, at de engang, skal faa betydning ogsaa for spørsmaalet om konservering af fisk. Den fysiologisk-kemiske del af opgaven kunde jeg ikke seiv beherske; men heldigvis tillod departementet efter fiskeristyrelsens anbefaling, at dr. Sig val Schmidt-Nielsen blev ansat som assistent ved undersøgelsérne, den grundigste specialist, som kunde skaffes paa dette omraade. Foruden at deltage ide praktiske forsøg har han kunnet benytte anledningen til at samle materiale til undersøgelser over de kemiske ferandringer, som foregaar med fisken under den» behandling. Ogsaa disse undersøgelser er endnu i, sin begyndelse, og de er meget vanskelige; men de er efter min mening saa vigtige, at anledningen til at faa dem paabegyndt ikke maatte forsømmes seiv om de praktiske resultater ikke findes med en eaeete gang. Hvad endelig de praktiske forsøg angaar, saa var den speeielle plan paa forha&nd godkjendt af fiskeristyrelsen. . det vigtigste resultat Opgaven var at prøve, om man ved forbedret behandlingsmaade, omhyggelig preaning og tørring, eller ved vaskning før saltningen, kunde gjøre fisken mindre modtagelig for sopsmitte. Fem partier paa hver 1000 fisk blev derfor behandlet paa forskjellige maader og senere lagret i samme pakbod. Det viste sig da, at medens et parti, behandlet som almindelig hos bøn - derne i Søndmøre, havde spredte Bopkolonier paa de fleste fisk hele partiet igjennem, var et par andre partier, som efter islandsk fremgangsmaade var sterkere pressede under behandlingen, næsten ganske sopfri efter at være lagrede hele vinteren igjennem; kun enkelte fisk, som var blevet fugtige ved at ligge langs væggen, var lidt angrebne paa de fugtige dele. Disse partier havde ogsaa det forud for det førstnævnte, at de var vaskede før saltningen; derved havde de ikke alene faaet et nalmindelig vakkert udseende, men havde desuden tabt mindre i vegt end det mere vandholdige parti, som var behandlet paa almindelig maade. Naar fisken er vasket før saltningen, behøver den nemlig ikke at udvaskes saa sterkt, naar den tages ud til tørring. Saltholdigheden er da noget større end almindelig, men hvor dette ikke hindrer vårens afsætning, kan man altsaa paa denne maade opveie det vegtstab, som man altid ellers vil faa ved omhyggelig tørring af fisken. Dette er resultater, som for mange kanske ikke var nye; men vi ansaa dem dog for vigtige nok til, at et nøiagtig kontroleret forsøg var berettiget». Det er f r emdeJes sa a vel hr. Grans som min mening, at hyilken opfatning man end har af de af hr. Brunckorst og hr. Høje udførte undersøgelser over desinficering af alt det) fisken kommer i berøring med, vil nøiagtige bestemmelser over behandlingens (tørringens, presningens) indflydelse maatte spille en rolle i arbeidet for bekjæmpelson af midden, idet det i ethvert fald vil være umuligt med engang at rejEprmere den hele norske klipfiskbedrift i retning af streng antiseptik. Og jeg tror, det derfor vil maatte overlades fremtiden at af gjøre, hvilken at de. to arbeidsretninger vil faa den største og mest øieblikkelige betydning i den praktiske virksomhed. St; prp, nr. f i Hovedpoat Yfc irø/iaoe Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. saltvandsfiskerierne. Angaaende sagens regnskabsmæssige eide har fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling modtaget følgende skrivelse fra «Det kongelige departement for udenrigske sager, handel, sjøfart og industri. Industrikontoret. Da den ærede afdeling har ønsket en udtalelse fra dette kontor angaaende det aflagte regnskab over anvendelsen af det til undersøgelse af klipfiskens mugsop for terminen 1901—1902 bevilgede beløb kr. 9000,00, skal man meddele følgende: Af ovennævnte beløb kr. 9000,00 blev » 374,29 linder 16de januar 1902 anvist mod kvittering af dr. Brunchorst i erstatning for en del forberedende undersøgelser angaaende klipfisksopspørsmaalet. Resten, kr. 8 625,71 blev i tidsrummet fra 19de juli 1901 til 20de juni 1902 anvist dr. H. Gran efj;er anmodning dels fra den videnskabelige og dels fra den praktiske afdeling. Med skrivelse fra den videnskabelige afdeling af 20de juni 1903 indkom det af dr. Gran aflagte regnskab til departementet. Regnskabet udviste følgende: Udgiftsposter: I. Egne reiseudgifter.... kr. 2 656,15 11. Assistenten s løn og reiseudgifter » 2 075,32 111. Tørreformanden » 471,60 IV. Videnskabelige hjælpemidler » 1 944,25 V. Behandling og indkjøb af fisk » 2 580,95 VI. Laboratorium og diverse . » 767,17 kr. 10 495,44 Som indtægter var opført: 1. Bevilgning . . kr. 8 625,71 2. Indkommet ved salg af fisk og realisation af presenninger . » 1811,81 kr. 10 437,52 Overskridelse kr. Regnskabet var ledsaget af: a. Specifikationer for udgiftsposterne I— VI samt 142 bilag med subbilage. b. Opgjør fra Carl E. Rønneberg & sønner for ovennævnte indtægtsbeløb kr. 1811,81. c. Inventarieliste over de til undersøgelserne anskaffede videnskabelige hjælpemidler. Efterat regnskabet foreløbig var tilbagesendt afdelingen til indhentelse af forskjellige nærmere oplysninger, blev regnskabet efterat være revideret i departementet paany tilbagesendt afdelingen under 2den mars 1904 med regningsrevisionens antegnelser til regnskabet, som i berigtiget stand blev tilbagesendt til departementet med afdelingens skrivelse af 7de mars 1904. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at al korrespondance saavel vedkommende anvisninger paa bevilgningen som vedkommende regnskabet er foregaaet mellem departementet og fiskeristyrelsen, og ikke for nogen del mellem departementet og hr. Gran. Regnskabets revision er i departementet foregaaet paa vanlig maade og afviger ikke i nogen henseende fra det brugelige. At regningsrevisionen ikke har anseet sig kompetent til at kritisere hensigtsmæssigheden eller betimeligheden af de til undersøgelserne anskaffede videnskabelige hjælpemidler, maa formentlig holdes den tilgode, særlig da denne side af midlernes anvendelse har været forudsat kontroleret af den sagkyndige fiskeristyrelse. At bilagene ikke er paaført udbetalingsordre af fiskeristyrelsen, har ikke foranlediget nogen bemerkning fra revisionens side. Arbeidets udførelse var overdraget dr. Gran, der havde at aflægge regnskab til fiskeristyrelsen for midlernes anvendelse. Paa forhaand at indhente saadan udbetalingsordre vilde været umuligt i de mange tilfælde, da udgifterne faldt under arbeidet i Aalesund. Og at forlange en efterfølgende paategning af fiskeristyrelsen pea hvert enkelt bilag om udbetaling syntes unødig, al den stund regnskabet med afdelingens godkjendelse indkom til departementet. 1905/1906 3fc prih wM. Hovedpwt VI. Kap. 4, tit. 1—32. Ang. bevilgning til foranstaltninger vedk. noveraber f. a. blev udlaarit stortingsmand dr. Brunchorst. Kristiania 10de april 1905». Bergen, mai 1905. oversendeteesakrivetee af lSdé juni 1903 fremkom med' ;de bemerkninger, som samme afdeling «efter gjennemgtmelsé af diss© regnskaber» fandt at burde fremholde. — Den hele behandlingsmaade fremgaar al de> officielle dokumenter, og de i stortinget givne oplysninger staar i strid med de faktiske forhold. Bilag Kap. 4, tit. 1—32. Ang. oaltvandbfiskerieriie. Referat af fiskeriraadets forhandlinger i møde den 7de til 12te juli 1905. Aar 1905 den 7de juli sammentraadte fiskeriraadet til møde paa styrelsens kontor i Bergen. Forhandlingerne lededes af fiskeristyrelsens formand, direktør Westergaard. Fiskeristyrelsens øvrige medlemmer, direktør Dahl og dr. Hjort, var ligeledes tilstede. Af fiskeriraadets medlemmer mødte: 1. Smaalenenes amt: suppleant Truls Haarby. 2. Jarlsberg og Larviks amt: repræsentant Karl Martinsen. 3. Nedenes amt: repræsentant G. M. Dannevig. 4. Lister og Mandals amt: repræsentant T. Haanes. 5. Stavanger amt: repræsentant A. Lothe. 6. Søndre Bergenhus amt: repræsentant M. L. Forland. 7. Bergens By: suppleant Jørgen Blydt. 8. Nordre Bergenhus amt: repræsentant Kr. Indrehus. 9. Romsdals amt: 1) repræsentant Joh. Fr. Nielsen. 2) repræsentant Kr. R. Sandnes. 10. Søndre Trondhjems amt: suppleant Baard Iversen. 11. Nordre Trondhjems amt: suppleant N. Brandtzæg. 12. Nordlands amt: 1) repræsentant W. Martinussen. 2) suppleant J. Rønning. 13. Tromsø amt: repræsentant Bendiks Vik. 14. Finmarkens amt: 1) repræsentant Alb. Krane. 2) repræsentant J. 0. Grøttum. Repræsentanterne for Smaalenene, Bergen, Søndre Trondhjem, Nordre Trondhjem og den ene fra Nordlands amt havde meldt forfald; for disse mødte suppleanterne. Idet han gik over til forhandlingerne udtalte han, at han gik ud fra, at man brugte samme forretningsorden som ifjor. Første sag var omordning af fiskeristyrelsen. Departementet havde henstillet, at man behandlede denne sag for lukkede døre. Imidlertid vilde dirigenten opfordre raadet til at vælge en opmand. Indrehus foreslog hr. Lothe valgt. Han havde været opmand før. Lothe blev enstemmig valgt. Dirigenten: Der har før været valgt en redaktionskomite. Den har ikke kunnet gjøre stort, da referatet ikke blev færdigt tidligt nok. Han vilde derfor forespørge om man fandt at burde vælge en redaktionskomite. Han havde forstaaet det saa, at komitemedlemmerne efter deltagelsen i møderne var trætte og desuden kunde trænge tiden til forberedelse for næste møde, saa ogsaa af den grund kom redaktionskomiteen til at beskjæftige sig mindre med referaterne. Iversen fandt efter tidligere erfaringer redaktionskomite overflødig. forandre eller anke paa med hensyn til referaterne, til trods for at komiteen ikke havde gjennemgaaet dem. Indrehus mente, det gjorde ialfald ingen skade, om man valgte komite. Det stod jo ogsaa i forretningsordenen, at man skulde have en saadan. N i e 1 s e n havde forrige aar været medlem af denne komite. Hans synspunkt paa komiteens virksomhed var, at medlemmerne er lidet skikket til at træde sammen til arbeide med referatet efter mødernes slutning. Han vilde ikke modsætte sig valget af komite, men maatte frabede sig i tilfælde at blive val gt. Dann e v i g fandt ikke komite nødvendig. Medlemmerne havde jo anledning til at korrigere sine egne udtalelser. Sandnes kunde, hvis man fremdeles fik korrigere hver sine udtalelser, gaa med paa, at der ikke opnævntes særlig komite. Iversen mente, man havde erfaring nok nu, og at man efter disse kunde sløife komiteen. Han foreslog forretningsordenen forandret derhen, at redaktionskomiteen udgaar, og at trykningen besørges af styrelsen. Iversens forslag vedtoges mod 1 stemme (Indrehus). Dirigenten refererede skrivelse fra oplysningskontoret for Norges næringsveie, hvori raadet anmodes om at vælge 3 medlemmer af kontoret. Han vilde forespørge, om raadet vilde foretage valget nu eller muligens udsætte det en dag eller to. Niel s e n foreslog, at valget udsættes indtil videre, hvilket enstemmig vedtoges. Med hensyn til budgetforelægget oplyste direktør Wc stergaard, at der med departementets samtykke af dr. Hjort var fremlagt for raadet en redegjørelse for den videnskabelige afdelings administrative virksomhed. I denne har dr. Hjort ogsaa berørt regnskabsvæsenet. Da det var taleren, som i 1903 til departementet havde foreslaaet en anden kontifordeling i «Michael Sars»s regnskab, ønskede han at fremlægge en redegjørelse angaaende sågen. Imidlertid havde dr. at give dr. Hjort anledning til at sætte sig md i den, før han fremlagde den for raadet. Iversen gjorde opmerksom paa, at alle sager behandles for aabne døre, undtagen raadet seiv anderledes bestemmer. Det er saaledes ikke ganske formelt korrekt, naar departementet bestemmer, at forhandlingerne om styrelsens omordning føres for lukkede døre. Fra flere sider oplystes, at departementet kun havde «henstillet», at forhandlingerne ora denne sag føres for lukkede døre. Dr. Hjort fandt det overensstemmende med raadets tidligere stilling til forretningsordenen, at raadet fattede beslutning angaaende møde for lukkede døre. Blydt og Iversen udtalte det samme, og Iversen udtalte videre, at han iaar som ifjor mente sågen burde behandles for lukkede døre, uden nærværelse af styrelsen. Efter forslag af dirigenten blev enstemmig vedtaget, at sågen skulde behandles for lukkede døre. Dirigenten fremlagde en skrivelse fra fiskeriselskabet i Bergen om en motorudstilling i Bergen i 1907. Sågen skulde ikke behandles af raadet, men selskabet ønskede, at raadets medlemmer skulde faa anledning til at gjøre sig bekjendt med sågen. Formiddagsmøde 10de juli. Dirigenten gav ordet til raadets ordfører, hr. Iversen. Iversen meddelte, at raadet havde vedtaget udtalelse om fiskeristyrelsens omordning. Udtalelserne var stilet til departementet for handel, sjøfart og industri, fordi departementet havde stilet sin anmodning direkte til raadet. Han oplæste derefter de i raadet vedtagne udtalelser, og overleverede dem til fiskeristyrelsens formand. De vedtagne udtalelser lød saaledes: Det ærede departement har i skrivelse af 27de april d. a. oversendt fiskeriraadet til betænkning spørsmaalet om en omordning af fiskeristyrelsen. Dette spørsmaal er i møder den 7de og Bde ds. bleven nøie drøftet, og tillader man sig herved at fremlægge resultatet af raadets overveielser. Da nærværende sag har været behandlet i møder for lukkede døre, og der saaledes intet referat foreligger af de faldne udtalelser, finder raadet paa denne maade i korthed at burde begrunde sit syn paa dette for vore fiskeriers trivsel og udvikling saa betydningsfulde spørsmaal. Det fremgaar med tilstrækkelig tydelighed, af alt, hvad der i denne sag er passeret særlig i det sidste aar, at den nuværende organisation af styrelsen ikke lader sig opretholde i alle fald ikke med de nuværende indehavere af chefsstillingerne. Fiskeriraadets majoritet (15 medlemmer) finder under disse omstændigheder at videre forsøg med en kollegial styrelse som en forfeilet organisation derfor bør endelig opgives og den hele overledelse af fiskeriarbeidet gaa over til en enedirektør. Som et mellemliggende alternativ er der fremhævet, at det videnskabelige arbeide kunde udskilles, og samarbeidet mellem den administrative og videnskabelige afdeling ophøre, idet begge grene af styrelsen i saa fald skulde sortere direkte under departementet; men majoriteten maa bestemt tåge afstand fra en saadan plan, da det praktiske og det videnskabelige arbeide bør gaa haand i haand. En udskillen her vilde i realiteten blive et stort tilbageskridt, og majoriteten maa derfor bestemt fraraade, at der gjøres nogetsomhelst forsøg i den retning. Naar den kollegiale fiskeristyrelse i sin tid blev resultatet af myndighedernes drøftelse af disse spørsmaal, havde dette vistnok sin grund i, at man den gang ikke havde udsigt til at finde en fuldt ud skikket mand til at overtage posten som enedirektør. Men en saadan indvending kan ikke nu længere gjøres gjældende. at den nuværende leder af den videnskabelige afdeling har vist sig at være i besiddelse af ganske sjeldne egenskaber for at varetage i alle fald de i majoritetens øine væsent-lig s t e dele af arbeidet for vore fiskeriers udvikling. I henhold til foranstaaende har majoriteten derfor vedtaget følgende udtalelse: «For at opnaa den størst mulige planmæssighed i fiskeriadministrationen bør den hele ledelse af arbeidet for vore saltvandsfiskeriers fremme nu lægges i hænderne paa en enedirektør, som erholder den fornødne assistance. Raadet giver derfor sin tilslutning til det i det ærede departements skrivelse af 27de april omhandlede alternativ 3 a for styrelsens omorganisation, hvilket forslag gaar ud paa en omordning af det nuværende kollegiale styre og ansættelse af en enedirektør, som skal lede baade det administrative og det praktisk videnskabelige arbeide. Minoriteten, Dannevig og Iversen, afgav følgende votum: Allerede ifjor da denne sag var under behandling i fiskeriraadet, blev tanken om en saadan adskillen fremsat og fik sit udtryk i den da vedtagne resolution. Ide foreliggende dokumenter sees 2 af styrelsens medlemmer delvis at have samme opfatning, og naar henvises til den senere tids begivenheder bliver man end mere bestyrket i tanken om, at kun ad denne vei er løsningen at finde. Heller ikke departementet er fremmed for tanken, hvilket noksom fremgaar af dets instruks af juni 1900, hvor en delvis udskiilelse allerede er foregaaet. At bebyrde lederen af den videnskabelige afdeling, som allerede er fuldt optaget af sine egne arbeider, ogsaa med de mangeartede administrative gjøremaal, vil neppe lede til det heles vel, og maa derfor bestemt fraraades. almindelighed seet, vanskeligt at tænke sig, at en enkelt mand helt ud skal kunne greie dera begge. Den nugjældende plan for vore fiskeriarbeider er saa ny, at den knapt kan siges at være kommet ordentlig i gang, og det vil derfor være yderst beklageligt, om man paa grund af de raadende meningsforskjelligheder inden styrelsen skulde gaa til en saadan hovedkulds omregulering, hvorved ledetraaden i den tidligere omhyggeligt lagte plan gaar tabt, og dette vil visselig blive tilfældet for begge afdelingers vedkommende. Man antager derfor, at de mænd, som hidtil har ledet arbeidet og er fortrolige med alle dets enkeltheder, bør bibeholdes, hver paa sit omraade, og at knuden løses paa den maade, at adskillelsen gjøres saa fuldstændig, at enhver kollision bli ver umulig. Dette antages at kunne ske, naar man i hovedtrækkene følger den af departementet i forannævnte instruks foretagne deling af arbeidet i henhold til §§ 3, 4og 5. Man ser dog helst, at de praktiske fiskeforsøg, saadanne som hidtil har været udførte af leiede fiskefartøier, henlægges under den praktiske afdeling. p. t. Bergen Bde juli 1905. Dirigenten foreslog derefter at gaa over til behandlingen af budgettet for fiskeristyrelsen. Ha a nes udtalte, at man maatte tåge sigte paa at spare saa meget som muligt. Det maa være en opgave for alle, som har med offentlige budgetter at gjøre i disse tider. Han vilde udtale dette, da han vistnok kom til at stemme mod enkelte poster i forelægget. Man kan sige, det er daarlig økonomi at spare, hvor det gjælder støtte af næringsveiene. hold. Han vilde saaledes nævne, at papirflommen maatte kunne begrænses. Der kunde ogsaa arbeides noget mere paa somme offentlige kontorer. Der er endnu lidt igjen af jobbetidens væsen. Der er tilbøielighed til at være raus, til flothed eller overflødighed i udstyr ved offentlige kontorer og indredninger. Dirigenten foreslog, at man først behandlede budget for fiskeristyrelsen saaledes som den nu er sammensat, som nr. .2 videnskabelig enedirektør, 3 praktisk enedirektør og 4 videnskaben udskilt. Bly d t mente, at da raadet nu havde udtalt sig for enedirektør, burde man først behandle budget for en ordning med en saadan. Hertil sluttede sig W. Marthinussen og Grøttum, medens Da nnevi g, Iversen og Nielsen sluttede sig til dirigenten. Paa foranledning af Nielsen udtalte dlrigenten, at alle beslutninger er foreløbige. Da intet afvigende forslag var fremkommet, foretoges behandling af budgettet efter dirigenten s forslag. Dirigenten refererede posterne a, b og c, der vedtoges enstemmig. Derefter refereredes litra d. Ved 6, forsøgsstationen, udtalte Dannevig, at der burde tages under overveielse, om forsøgsstationen fremdeles er levedygtig og gjorde nytte for sig, eller om den burde sløifes. Nielsen foreslog post 6 foreløbig forbigaaet. H a a n e s støttede dette forslag, der vedtoges enstemmig. Ved litra d, post 1, bemerkede L o t h e, at Helland-Hansens arbeide ikke udelukkende er knyttet til fiskeristyrelsens virksomhed. Han sees ogsaa at have havt andet arbeide. Dr. Hjort: Helland-Hansen har været vikar for den, som steller med østerskulturen. Men han har fuldt fyldestgjort for sin løn. Dannevig fandt ikke dobbeltstilling og dobbeltlønning heldig. Vi burde komme bort fra dette, og ialfald burde den slags sager foreligge fuldt udredet, saa man vidste, hvor man var. Hjort: For kommende aar vil Helland-Hansen ikke oppebære dette tillæg, saa Dannevigs bemerkninger kan ikke gjælde det kommende aar. Litra d vedtoges enstemmig. Man gik deretter over til at behandle budgettet for enedirektør. Der forelaa flere alternativer. Direktør Dahl bemerkede, at posterne for det væsentlige er de samme i alle alternativer. Det bedste var at gaa ud fra et alternativ, og saa samtidig behandle de afvigende poster i de andre alternativer, forsaavidt der var afvigelser. Indrehus mente, at man først burde behandle budgettet for enedirektør, der havde at lede baade det praktiske og videnskabelige arbeide. Indrehus's forslag vedtoges, idet man først behandlede budgettet for vid e nskabelig enedirektør (forelægget B, side 12). Forsøgsstationen beshittedes forbigaaet. Direktør Dahl bemerkede, at han ansaa det fordelagtigt, at de mænd, der ansættes ved styrelsen, forblev i dette arbeide, og ikke forlod stillingen, naar de havde faaet indsigt i arbeidet, som man risikerede, naar lønnen forblev uforandret den samme. Han havde derfor foreslaaet alderstillæg for juridisk sekretær og assistenter. Krane og Blydt sluttede sig til direktør Dahls forslag i saa henseende. Første post, «direktør», vedtoges enstemmig, ligesaa post 2, praktisk konsulent». Ved post 3, «juridisk sekretær», voteredes alternativt mellem Dahls og Hjorts forslag. Dahls forslag vedtoges enstemmig. Post 4, «assistenter». Dahls forslag vedtoges enstemmig. Ligesaa vedtoges forelægget vedkommende afskriver, kasserer, kontorist og bud. Husleie. Haa n e s bemerkede, at kr. 3 800,00 syntes meget i husleie og opvarmning; men han gik ud fra, at det er den praktiske og videnskabeligo afdeling. Posten vedtoges enstemmig, ligesaa posterne kontor- og laboratorieudgifter og telegramudgifter. Reiseudgifter. Dahl havde foreslaaet nedsættelse i reiseudgifterne, fordi han mente, at reiserne maatte blive færre og kortere med enedirektør. Hjort gjorde opmerksom paa, at dette skulde afløse de nuværende reiseudgifter baade til den praktiske og den videnskabelige afdeling. Han havde ogsaa foreslaaet nogen nedsættelse; men da dette skulde repræsentere samtlige reiseudgifter, vovede han ikke gaa længere ned end til kr. 4000,00. Dirigenten støttede Hjort. Man maatte ikke beklippe saa meget her, at reiserne maatte indskrænkes for meget. Det er daarlig økonomi. Dann e v i g mente, at man risikerede ikke synderlig ved at stemme for Dahls forslag. Enedirektøren faar ikke tid til at reise saa meget. Reiser assistenter i bestemte øiemed, opføres disses reiseudgifter paa andre konti. Hjort: Nei, det er ikke tænkt. Denne bevilgning er for samtlige funktionærer, som er knyttet til den centrale institution. Blydt: Netop fordi man her er paa gyngende grund, vilde han foretrække minimumsbeløbet. Han vilde ikke bevilge saa meget, at man kunde sige som saa, at man kan gjerne have reiseudgifter, thi dertil har man bevilgning nok. Ved votering vedtoges Dahls forslag enstemmig. Posten «fiskeriraadet» kr. 3 000,00, vedtoges enstemmig. Dernæst behandledes budget for praktisk enedirektør (forelægget side 10). Dirigenten henviste med hensyn til direktørgagen, som han opførte med kr. 7 200,00, til tidligere begrundelser. Sandnes mente, at man med kr. 6 000,00 fik en fuldt habil mand, ialfald som begyndergage. Bly d t: Skal man erholde den praktiske merkantilt uddannede kapacitet, som der bør være tale om, mente han, at man ikke kan gaa under kr. 7 200,00. Det er det mindste. De dygtige folk, som er knyttet til det private forretningsliv, tjener jo ganske andre beløb pr. aar. Dannevig var enig med Blydt og Westergaard. En mand, der sidder i praktisk stilling, vil ikke overtage dette for kr. 6000,00. Sandnes: Statens embeder trækker folk til sig. Man tager dem, seiv om man i praktisk stilling faar mere. Forresten er der adskillige direktører, som ikke har mere. Han var ikke bange for, at man ikke skulde faa direktør. W. Martinussen støttede Sandnes og Dahl og fandt det ogsaa urimeligt at give den praktiske direktør saa meget mere end den videnskabelige. Indrehus kunde være enig med Blydt i, at man vanskelig kunde faa en mand, der sad i en stor praktisk bedrift, for kr. 6 000,00. Men han kunde ikke gaa med paa at anbefale normeret en gage for en «videnskabelig» og en anden for en «praktisk» uddannet mand. Denne megen tale om en «praktisk» kontra «videnskabelig» uddannet mand var en frase som man ingen vished havde for dækkede situationen. Hovedsagen var at faa den for stillingen bedst skikkede mand; thi denne var, enten han var «videnskabelig» eller «praktisk» uddannet, den mest «praktiske». Og troede man at have vished for at faa denne mand, fik man om nødvendigt gaa til et personligt lønstillæg; men paa forhaand at fastsætte kr. 6000,00 for en videnskabelig og kr. 7 200,00 for praktisk uddannet direktør, var der da ingen mening i. Grøttum støttede Dahls forslag, og mente heller ikke, at man ved gageringen skulde sætte et præ paa den praktiske direktør. Blydt: Personligt tillæg kan være bra nok, naar man har habile folk; men her trænges det fra først af at sætte saadanne vilkaar, at man kan faa en habil mand. Til praktisk enedirektør maa man faa en mand, der har arbeidet sig frem i forretningslivet, og man fik ingen saadan for kr. 6 000,00. Han vilde minde om, at da man skulde faa direktør for oplysningskontoret for næringsveiene, maatte man gaa til kr. 10000,00 for at faa habil mand, og der kræves dog ved den post her er tale om større kvalifikationer. Westergaard oplyste taleren, at lønnen for direktøren for oplysningskontoret siden blev sat til kr. 8 000,00, da man ikke en gang for kr. 10 000,00 fik den mand man vilde have. Dirigenten mente, at kr. 7200,00 er en liden gage for en mand i denne stilling. Manden maa lønnes saa, at han er uafhængig. Han har et stort budget at arbeide med, han har repræsentationsudgifter, maa lægge til enkekassen o. s. v. Det gik ikke heldigt at gjøre hans gage for knap. Brandtzæg troede at kr. 6000,00 var for lidet; men efter de forhandlinger, som har været her i raadet og i stortinget, havde han ment, der var ikke hjælp i at foreslaa mere. Men han mente kr. 6000,00 var for lidet, gagen kunde været kr. 10 000,00. Han vilde nu stemme for Westergaards forslag. Dannevig: Lønnen maa være mindst kr. 7 200,00, og det enten Westergaard bliver staaende eller ei. Satte personerne helt udenfor. Med dem har raadet intet at gjøre. Grøttum. Nu er der vedtaget for en videnskabelig enedirektør kr. 6 000,00. Da kan man ikke i samme øieblik sætte kr. 7200,00 for en praktisk enedirektør. Han kunde ikke være med paa at sætte høiere gage for den ene end for den anden. Krane fandt ogsaa, at dette var en inkonsekvence. Det er merkeligt, at den «praktiske» virksomhed skal have saa meget høiere gage. Faar man en god mand i stillingen, har man jo den udvei at give personlige tillæg. W. Martinussen: Forsaavidt gagen for praktisk enedirektør blev kr. 7 200,00, forbeholdt han sig at stille forslag om, at lønnen for videnskabelig enedirektør ogsaa skulde sættes til det. En videnskabelig uddannet mand har hverken kostet mindre paa sig eller behøver at være mindre praktisk mand. Faar man en dygtig mand, kan man give personligt tillæg, men det faar være til saalangt kommer. Naar vi har vished for at have fundet den rette mand gaar jeg glædelig med paa en løn af 7 ja 8 000 kroner. Indrehus bemerkede til Dannevig, at saavel majoriteten som minoriteten har pegt paa personer. For en videnskabelig uddannet direktør er lønnen sat til kr. 6 000,00; praktisk uddannet skal altsaa sættes kr. 1200,00 høiere. — Men disse kr. 1200,00 gav ingen sikkerhed for at faa en skikket praktisk mand. Skal man faa en, der sidder i en stor selvstændig bedrift, faar man nok endda høiere op. Formanden oplyste, at for chefen for oplysningskontoret var normeret en gage paa kr. 8 000,00, men at man bød en bestemt mand kr. 10 000,00 uden dog at faa ham. Altsaa: finder man manden, faar man om nødvendigt underhandle med ham om betingelserne, men disse forskjellige gager til en «videnskabelig» og «praktisk» direktør normeret paa forhaand var en uhyrlighed. Niel s e n gjorde opmerksom paa, at differensen mellem Dahls og Westergaards forslag ialt kun er kr. 1500,00. Han kunde heller ikke finde, at det var saa urimeligt, om der sattes kr. 7 200,00 her, seiv om der kun er sat kr. 6 000,00 for den videnskabelige direktør. B 1 yd t: Gagen for den videnskabelige direktør forhøies jo med kr. 1 000,00. Han vilde gjøre opmerksom paa, at minoriteten ikke binder sig saaledes til personer som majoriteten. Videnskabsmændene er her som i udlandet daarligere lønnet end de praktiske mænd, som naar op i vellønnede stillinger. Den mand som skal tåge denne, maa være en mand, som er kommet sig frem i verden, som nu sidder godt i det. Ham faar man ikke for kr. 6 000,00. Dirigenten oplyste, at dersom han havde opstillet budget for en videnskabelig enedirektør, havde han ogsaa der opført kr. 7 200,00. Iver se n syntes ikke, det var noget at fremhæve saaledes, at det skal have en forskjellig værdi, om en mand udfører praktisk eller videnskabeligt arbeide. Her skulde der altsaa gjøres forskjel i aflønningen, seiv om dygtigheden er den samme hos den praktiske mand, og om han arbeider lige meget. Nei. Der burde stipuleres det samme. Enten det bli ver en «praktisk» eller «videnskabelig» direktør, skal han jo vie stillingen alt sit arbeide. Taleren gik ud fra, at der ikke blev tale om, at direktøren kunde beskjæftige sig med noget andetslags arbeide, og der bør da heller ingen forskjel gjøres i aflønningen. Dannevig vilde støtte et forslag om personligt tillæg, hvis Indrehus foreslog det. Brandtzæg: I forretningslivet kan der for en dygtig mand være chancer for meget bedre indtægter end her foreslaaet for en enedirektør, og til denne særdeles fremskudte stilling behøves der mænd med særlige anlæg og dygtighed. Posten bør derfor med en gang aflønnes saaledes, at der kan være udsigt til at faa den rette mand. L o th e vilde stemme for kr. 6 000,00 nu. Men hvis der kan faaes en dygtig mand, der gaar ud af god privat stilling, saa burde man gaa høiere. Men en saadan mand tager sandsynligvis heller ikke stillingen med kr. 7200,00; der maatte vel gaaes endnu høiere. Ellers er kr. 6 000,00 ikke nogen urimelig liden løn i dette land. En mand, der ikke sidder i særlig god privat virksomhed, søger nok en saadan post, og han kan derfor være meget dygtig. Han troede ikke, man risikerede at mangle habile ansøgere, om man blev staaende med kr. 6 000,00. Haa n e s syntes det var utrædigt, at raadet allerede nu skal give anvisning paa høiere gage. Rønn i n g vilde støtte forslaget om kr. 6 000,00. Det er sandelig ikke saa let for tiden at opnaa en nettofortjeneste af kr. 6 000,00. Der kan være dem, der er beskjæftiget i praktiske liv, som tjener baade 10 og 12 000 kroner; men der kan være dem, som er ligesaa dygtige, men ikke opnaar mere end det halve. Man kan faa en mand, som er ligesaa dygtig, om han ikke forlader en stilling paa 12 000 kroner. Dahl har opført kr. 6 000,00 for «praktisk», Hjort kr. 6 000,00 for «videnskabelig» direktør. Teoretisk burde begge stilles ligt. Faar man en saa fremragende mand, er der anledning til at give personligt tillæg. Ved votering vedtoges Dahls forslag mod 4 stemmer (Blydt, Dannevig, Nielsen og Brandtzæg). Dahl, at han her kun havde foreslaaet laveste professorgage. Han mente, at der maatte denne lønning til for en saa vigtig post som dette. Krane støttede Dahl. Han ansaa dette arbeide ligesaa vigtigt som det merkantile, og denne mand bør være lige saa godt aflønnet som den «praktiske» konsulent. Dahls forslag blev enstemmig vedtaget. Ved næste post «praktisk» sekretær udtalte B 1 yd t, at hvis dette skulde være Dahls gage, vilde han gjøre bemerkninger. Dahl: Gagen er opsat uden hensyn til personer. Den praktiske direktør maa ansees at trænge assistance udenfor det rent juridiske. Han er saaledes i en anden stilling end den videnskabelige konsulent. Iversen forstod ikke rigtig den ledende tanke ved opsættelsen af budgettet; saaledes som her skeet forudsattes jo flere kvalificerede mænd under forudsætning af «praktisk» end under forudsætning af «videnskabelig» enedirektør. Hvorfor skulde der være en mand mer, nemlig en «videnskabelig konsulent», og en «praktisk sekretær», medens den videnskabelige enedirektør kun skulde have praktisk konsulent? Dahl henviste til, hvad han havde anført i sin udtalelse til departementet. Han kunde ikke opføre budgetforslaget nøiagtigt paa samme maade, om det blev en videnskabsmand, der tillige er hovedleder for de praktisk-videnskabelige undersøgelser, der bliver enedirektør, eller denne stilling indtages af en mand, der væsentlig tilhører fiskerinæringens praktiske del. Medens den første kun kommer til at afgive en antagelig mindre del af sit arbeide for de nævnte undersøgelser, som forresten besørges af hans assistenter i denne branche, og tilfører den egentlige administration resten af sin arbeidstid, vil den anden enedirektør maatte afstaa til sin videnskabelige konsulents arbeide de praktiskvidenskabelige undersøgelser og dermed i forbindelse staaende ting. Ligesaa bemerkede han, at naar enedirektøren er ude paa reiser vil kontoret være uden nogen fiskerikyndig mand, hvis den praktiske sekretær sløifes. ai laan, opsættelse af budgetter, efterretningsvæsenet etc. Iversen forstod alligevel ikke rigtig, at en praktisk enedirektør skulde behøve mere hjælp end den «videnskabelig». Hjort udtalte, at det for ham havde været yderst vanskeligt at afgive forslag om disse ting. Men udnævntes der en «praktisk» uddannet mand, for ogsaa at lede det videnskabelige arbeide, maa han ialfald have en dygtig mand til videnskabelig konsulent. Det er imidlertid først erfaringen, som kan give sikre holdepunkter for opstillingen af disse budgetter. Dirigenten var efter sit kjendskab og efter grundige undersøgelser kommen til det resultat, at en praktisk sekretær var absolut nødvendig. Han havde nøie gjennemgaaet arbeidet med sekretæren. Blydt: «Hvis den praktiske enedirektør er paa reiser, vil der, om der ikke ansættes en praktisk sekretær, ikke være nogen kyndig mand tilbage paa kontoret, kun usagkyndige assistenter». Disse hr. Dahls ord er jeg ganske enig i, og de begrunder godt den praktiske sekretærs nødvendighed. Derimod, hvis der er videnskabelig enedirektør, og han er bortreist, saa har man tilbage i kontoret den praktiske konsulent samt de videnskabelige assistenter og den forskjelligartede kyndighed er repræsenteret. Iversen mente, at fremtiden vil vise, at man behøvede den praktiske sekretær, ogsaa om man havde videnskabelig enedirektør. Blydt ønskede ikke at fastslaa alderstillæg med engang. Han foretrak Dahls forslag «kr. 500,00 alderstillæg efter en passende tid. Dirigenten gik over til dette forslag. Dahls forslag vedtoges enstemmig. Posterne «juridisk sekretær» vedtoges enstemmig efter Dahls forslag, ligeledes «2 assistenter» efter Dahls forslag samt «afskriver». «Kasserer og regnskabsfører». Dirigenten hævdede nødvendigheden af denne post. hjælpe sig uden kasserer og regnskabsfører. Dette er under forudsætning af den nu værende ordning af arbeidet paa kontoret. Dahl: Der trænges lidt forøgelse, det er sandt, men arbeidet som kasserer og regnskabsfører maa kunne henlægges til en af assistenterne. For budet foreslog han lønnen forhøiet, idet det nuværende bud ogsaa udfører en del regnskabsarbeide. Haan e s : kassen nu? Dirigenten: Sekretæren. Haan e s : Skulde ikke kassen kunne henlægges under den juridiske sekretær? Dirigenten ansaa det for umuligt. W. Martinussen mente, at arbeidet blev greiere og gik lettere fra haanden med enedirektør, og at man saaledes, hvis raadets forslag vedtages, kunde undgaa at oprette flere nye poster, snarere maatte posterne kunne indskrænkes. Dirigenten: Direktøren maa have sin opmerksomhed henvendt paa ledelsen, ikke mindst naar han ogsaa skulde være i spidsen for det videnskabelige arbeide. Der maa skaffes saadan hjælp, at han bliver fri omsorg for detaljer. Dahls forslag intet til kasserer vedtoges enstemmig. Posten «kontorist» vedtoges efter Dahls forslag. Posterne «bud» og «husleie og opvarmning» vedtoges enstemmig ligesaa «kontor- og laboratorieudgifter » og «telegramudgifter ». Posten «reiseudgifter». Dirigenten mente, at disse ikke burde være ens. Der vil blive ganske betydelige reiseomkostninger paa det videnskabelige arbeide. Haan e s : En mand bør kunne reise for kr. 10,00 dagen. Da kan en mand reise hele aaret rundt for kr. 3 500,00. Iversen: Denne post har jo været debateret før. Han vilde blive staaende ved kr. 3 500,00. Men er en reise nødvendig, bør den ikke undlades, om der ikke er penge bevilget. Posten «tilfældige udgifter». Dirigenten ansaa denne post nødvendig. Udgifterne kunde ikke saa nøiagtig opgjøres. Regnskaberne viste, at denne post har været nødvendig. Sekretæren oplæste af aarsberetningen, hvad der vedkom anvendelsen af de for sidste aar bevilgede kr. 1 000,00. Iversen fandt efter det oplyste at kunne optage posten. Dahl gik over hertil. Posten «fiskeriraadet» vedtoges enstemmig. Ligeledes vedtoges enstemmig posterne «assistent Knut Dahl» og «assistent Helland- Hansen». Ved posten «botanisk assistance: D a n n e v i g, om dette var blevet en fast post paa budgettet. Hjort: Disse kr. 1 000,00 bevilgedes i sin tid som honorar til docent Gran for assistance ved den videnskabelige afdeling, og siden har departementet samtykket i at de anvendes til assistance ved planktonundersøgelserne. Posten bevilgedes enstemmig. Eftermiddagssmøde 10de juli. Forhandlingerne om budgettet for en omordnet fiskeristyrelse fortsattes med alternativ e, adskillelse af det praktiske og videnskabelige arbeide (forelægget side 12). Dirigenten udtalte med hensyn til forslagene om «bud» og «kontorist», at han fandt det uheldigt, at samme mand paa en gang skulde være begge dele, som af Dahl foreslaaet. Ogsaa reiseudgifterne maatte han foreslaa kr. 500,00 høiere end Dahl. Han mente, at skulde man sætte reiseudgifterne saa lave, saa vilde man blive nødt til at lade være at reise, skjønt det var absolut paakrævet. Krane mente man burde votere over Dahls forslag underet, det var overensstemmende med, hvad der før var vedtaget. kunde faa den besparing, som foreslaaes i hans forslag. Man har nu et bud, som ogsaa delvis er kontorist. Delingen vil ialfald spare det fællesarbeide, som er nødvendigt nu, naar begge afdelinger har fælles omraader og fælles behandling af en hel del sager. Bly d t var ikke vis paa, om der kan spares saa meget. Der er jo efter begge forslag besparelse mod det nuværende budget. Grø 11 vm : Dersom man skilte det praktiske og videnskabelige arbeide, maa ialfald de praktiske fiskeforsøg komme under den videnskabelige afdeling. Hvis en saadan fordeling af begge afdelingers arbeide befølges, ble v der et misforhold i aflønningen, naar den saakaldte praktiske direktør sættes til kr. 7 200,00 eller kr. 6 000,00 og den videnskabelige leder bare til kr. 4 500,00. Sidstnævnte vil i saa tilfælde faa lige ansvarsfuldt og ligesaa vanskeligt arbeide som direktøren for den praktiske afdeling, og gagen burde i saa tilfælde være lige for begge afdelingers ledere. Dirigenten bemerkede, at om arbeidet forenkles derved, at man slåp have gaaende saa mange skrivelser frem og tilbage mellem styrelsen og departementet, saa kunde man vente reduktion foreslaaet af den vordende direktør. Men med arbeidet, som det nu er ordnet er hans forslag ikke forhøiet. Det kurde han sige efter 5 aars erfaring. Kontoret vilde ikke ellers kunne holdes stadig iorden og a jour. Krane syntes ikke arbeidet skulde behøves at blive større, om afdelingerne skiltes ad, og direktør Dahls forslag stemte omtrent med, hvad der hidtil har været bevilget. Iversen: Der var foreslaaet kr. 6 000,00 for direktøren, kr. 3 500,00 for den praktiske sekretær og det samme for den juridiske. Men før havde raadet sat for samme slags sekretærer kr. 3 600,00. For «direktør», «praktisk sekretær» og «juridisk sekretær» vedtoges Dahls forslag enstemmig. Lot h e syntes kontorerne efter Dahls forslag var noksaa godt udstyrede med arbeidshjælp. kunne udføre meget andet end blot det rent juridiske arbeide. Han havde tænkt, at man maaske kunde hjulpet sig med juridisk assistance og sparet sekretær. Men det er ikke godt at vide meget om dette. Man maa gaa efter direktørerne og erfaringen. Men som det var, vilde han holde sig til minimum, saa fik man forandre efter erfaring. Dirigenten: Der er meget juridisk arbeide, saa meget, at det er umuligt at være uden en jurist. Der arbeides regelmæssig 6 timer om dagen, og naar han saa, det var nødvendigt, maatte personalet arbeide 7 timer uden godtgjørelse. I departementerne gaves ekstrabetaling, naar arbeidet var mere end 6 timer. I 1 or «assistent» vedtoges enstemmig kr. 1800,00 som foreslaaet. Dernæst voteredes alternativt mellem dirigentens forslag om en assistent med kr. 1200,00 og Dahls om 1 kontorist med kr. 1000,00. Dahls vedtoges enstemmig. For «kontorist», «husleie og opvarming» og «almindelige kontorudgifter» vedtoges forelægget enstemmig «reiseudgifter». D a n n e v i g var tilbøielig til at stemme for det laveste beløb, han skulde henstille, om ikke beløbet heller kunde sættes ligt for baade den praktiske og videnskabelige afdeling. Bly d t antog, at kr. 2 500,00 maatte være gaaet med. Han syntes, det var for meget reduktion at gaa ned til kr. 1 500,00. Dann e v i g foreslog kr. 2000,00. B 1 yd t og Iversen vilde gaa med paa dette forslag. Dirigenten gik over hertil, H a a n e s vilde holde sig til det mindste, kr. 1 500,00. Dahls forslag vedtoges mod 5 stemmer, der afgaves for Dannevigs. Posterne «telegrammer» og «fiskeriraadet» vedtoges enstemmig. Bly d t: Hvorfor er intet her opført til «tilfældige udgifter» som ved alternativ B. Dirigenten: Det er en ren forglemmelse. Han optog forslag om kr. 1 000,00, hvilket ogsaa Dahl akcepterede. Til «tilfældige udgifter» vedtoges enstemmigt kr. 1000,00. Dirigenten forespurgte, om man nu vilde behandle posterne vedkommende forsøgsstationen. B 1 y d t mente, det var heldigst om raadet gjorde et besøg paa forsøgsstationen, og stillede forslag herom, idet han da forudsatte, at budgettet for forsøgsstationen fremdeles blev forbigaaet. Lot h e : Vi har jo beretningen. Han følte sig ikke vis paa, om man kunde bedømme denne sag ved at se paa forsøgsstationen. Hjort havde fra Blydt idag faaet forespørsel, om man kunde faa gjøre et besøg paa stationen. Det var bedst, det skede under bestyreiens veiledning, f. eks. efter mødets slutning næste dags eftermiddag. Niel s e n vilde henstille til dirigenten, at mødet afsluttedes imorgen aften kl. 7 for at man da kunde aflægge besøg paa forsøgsstationen. Hjort havde ikke faaet tale med hr. Bull, men han vilde visselig gjerne have en dag til at tænke paa sågen, saa af den grund var det heldigst at fastsætte besøget til imorgen aften. Efter forslag af Nielsen besluttedes formiddagsmødet tirsdag den Ilte begyndt kl. 9. Efter forslag af dirigenten gik man over til budgettet for «den videnskabelige afdeling». Dannevig havde voteret for adskillelse, og han havde da ment, at den praktiske afdeling skulde gaa over til Kristiania, hvorved ogsaa vilde indspares gage til en bureauchefpost i departementet. Han tænkte sig fremdeles, at de biologiske stationer da burde knyttes til den videnskabelige afdeling. Bestyrerne af disse stationer burde kunne udføre videnskabeligt arbeide for afdelingen, og saaledes kunde man inddrage en del af den hjælp, som den videnskabelige afdeling ellers maatte have. Hjort: Disse stationer er nu blevne institutioner, som har rent videnskabelig karakter. Det vilde være vanskeligt at faa Dannevigs tanke realiseret, da man vanskeligt vilde faa stationerne til at gaa over hertil. Den biologiske station i Bergen arbeider for museet, den i Drøbak for universitetet. Dannevigs tanke havde været fremme før uden at kunne realiseres. Danne v i g: Derfor kan den optages paany. Han mente, der vilde spares adskilligt, og da burde der findes en udvei til at realisere tanken. Da disse stationer skulde oprettes, blev der talt i høie toner om den nytte, de vilde gjøre lige overfor fiskerierne. Man gik over til de enkelte poster. Ved posten «reiseudgifter» foreslog Danne vi g kr. 2 000,00. Hjort fandt det særdeles ønskeligt, om raadet kunde opretholde kr. 2 500,00. Dette var jo til reiser for alle de 3 ansatte funktionærer, ikke bare til lederen. H a a n e s støttede Dannevig. Lothe: Beløbet er jo bare anslagsvis. Han syntes der blev et misforhold mellem kr. 1500,00 for den praktiske afdeling og disse kr. 2 500,00. Han støttede Dannevigs forslag. Iversen ligesaa, siden der kun blev bevilget kr. 1500,00 til den praktiske afdeling. Blydt: Direktør Dahl havde for den praktiske afdeling opført kr. 1 500,00, men her kr. 2 500,00. Dahl havde visselig havt den mening, at den videnskabelige afdeling trængte mere, og det var ogsaa talerens mening. Dahl: Hans grund til at holde paa kr. 2 500,00 er, at man har 2 assistenter og lederen, som alle er ude paa reiser i anledning af undersøgelserne. Derfor havde han det indtryk, at kr. 2 500,00 var mere passende. Forresten kr. 2 000,00 er jo ogsaa et anslag. Dirigenten: Det er jo flere, som reiser, og man bør ikke være hindret af, at man ikke har penge til reiser. Han mente kr. 2 500,00 ikke var for meget. Blydt: Paa det gamle budget har jo raadet opført kr. 5 500,00; da maa det kunne forsvares paa disse 2 budgetter at opføre kr. 4 000,00. Ved votering bifaldtes Dahls forslag mod 4 stemmer, der afgaves for Dannevigs. De øvrige poster vedtoges enstemmig. Dirigenten bemerkede, at raadet intet har udtalt om, hvorvidt den praktiske afdeling bør flyttes til Kristiania. Bly d t: Raadet har i sin udtalelse offentliggjort, hvad det finder hensigtsmæssigt. Han vilde modsætte sig, at der skulde udtales andet om disse sager, end raadet havde besluttet. Dirigenten: Styrelsen krævede ingen udtalelse; man gjorde kun opmerksom paa departementets henstilling. Iversen: Departementet har ikke bestemt forlangt nogen udtalelse. Tit. 2. Drift af «Michael Sars». Niel s e n udtalte, at det er ikke godt at have nogen mening om enkelthederne i Sars driftsbudget. Man maa stole paa «lederen» eller vedkommende, der f aar med dette at gjøre. Han vilde derfor henstille til styrelsen at gjøre besparelser, hvor saadanne var mulige. Hjort: Da dette budget blev udarbeidet, var forholdene hertillands ikke saa vanskelige som kanske nu. Der kan være ting her, som man under den nuværende situation kunde være baade for og mod. Han havde udarbeidet forslaget under den forudsætning, at man kunde arbeide som hidtil. Der er dog iaar til drift af «Michael Sars» og fiskeforsøg tilsammen foreslaaet mindre end tidligere, hvad han nærmere paapegede ved at oplyse om bevilgningerne for 1904— 1905 og 1905—1906. Her var foreslaaet en reduktion af kr. 3 400,00 fra ifjor og ca. kr. 13 000,00 mod hvad bevilgningen var næstforegaaende aar. Man skulde nu have faaet en oversigt over de geografiske forhold ved vore havbanker. Efterat man nu geografisk har undersøgt den ene bank efter den anden, mente han, at der burde udvælges et felt, som burde behandles mere indgaaende. Naar han i det hele vovede at foreslaa saa meget paa dette omraade, gjorde han det ogsaa ud fra den almindelige betragtning, at der trængtes at vindes paalidelige kundskaber paa fiskerinæringens omraade som paa andre. sige, at der til fiskerierne krævedes mere end til de andre næringsveie. W. Martinussen vilde forespørge dr. Hjort, om han havde tænkt sig nogen mulighed for, at man videnskabelig kunde faa udforsket aarsagerne til de abnorme forhold nordpaa ved torskefiskerierne i de senere aar og ikke blot torskefiskerierne, men ogsaa sildefisket. Det er kommet tilorde mellem folk nordpaa, om ikke fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling skulde faa anstille undersøgelser om disse ting. Hjort: Planen for det arbeide, som er foreslaaet for næste aar, har været, at man skulde forsøge at komme mere md paa undersøgelsen over fiskenes liv og vandringer. Det er et arbeide, som man kom bort fra ved, at man skulde gjøre forsøg paa fiskebankerne. Det var talerens mening, at «Michael Sars's» arbeider ogsaa maa gaa i den retning som fremholdt af Martinussen. Men hvilken praktisk betydning disse undersøgelser kan faa for fiskerierne, kan man ikke vide, før resultaterne foreligger. Han troede, gaaden med vekslingerne i fiskenes vandringer maatte kunne findes, om ikke altfor mange aar. Men hvad praktisk nytte det har for fiskerierne, kan man ikke sige, før opdagelsen er gjort. Taleren vidste dog ingen anden vei at anbefale end den, som er antydet i det nuværende forslag for «Michael Sars». W. Martinussen forstod det imidlertid saa, at undersøgelserne skal lægges paa sydkysten og at det skal være fiskeforsøg. Han vilde da spørge, om man, naar det han vilde kalde mere geografiske undersøgelser er fuldført, kunde vente de undersøgelser, som han havde antydet. Hjort: Dette forslag tilsigter netop at vinde den almindelige forstaaelse af fiskenes liv, det er netop tilsigtet at optage forskningen angaaende aarsagerne til fiskens kommen og forsvinden, deres vandringer og livsforhold. Dannevig mente, at spørsmaalet er, om man har raad til at gaa til kr. 50 000,00 nu. Stortinget nedsatte ifjor denne beviigning fra kr. 45 000,00 til kr. 40 000,00 og iaar er jo de budgetmæssige forhold meget værre. Vilde henstille til dr. hvad der blev bevilget ifjor og som svarer til situationen. Lothe vilde støtte Hjorts forslag. Man maa se at udnytte «Michael Sars» saa meget som muligt. Der har været øvet sterkt pres for at faa udgifterne ned og arbeidet begrænset. Det kunde han ikke übetinget give sit bifald. Men taleren vilde tilraade, at Hjort ikke flytter alle undersøgelserne nordover. Der var et fiske, som var af stor betydning, makrelfisket, men om makrelen vidste man altfor lidet, kanske mindre end om nogen anden af vore vigtigste fiskearter. Det vilde være en stor og nødvendig opgave at faa i gang undersøgelser om makrelens vandringer og aarsagerne dertil. Sandnes mente, at disse undersøgelser var af største vigtighed, og der ofredes ikke for meget. Fisket, som er en stor næringsvei, har faaet og vil faa stor nytte af dem. Man kan ikke, seiv om de økonomiske forhold er knappe, stanse eller for meget begrænse saa nyttige arbeider som dette. Forelægget vedtoges enstemmig med det foreslaaede beløb. Dannevig vilde holde paa sparsommelighedstanken, og maatte da stille sig det spørsmaal, om ordningen med «fiskeritidende» er økonomisk og giver valuta for saa mange penge. Vi har 8 landbrugstidsskrifter, som udgives privat, da burde 1 fiskeritidsskrift kunne greie sig. Tog en flink mand for sig at udgive et ugentlig fiskeriblad, maatte det kunne greie sig, og det vilde gjøre raere nytte end dette. Iversen vilde ikke undvære «fiskeritidende». Det kunde jo være, at bladet kunde anlægges anderledes, men han maatte holde paa, at vi faar bladet. Indrehus bemerkede til Dannevig, at staten yder bidrag til landbrugsskrifter. Selskabet til Norges vel har statshjælp til et landbrugsskrift, skogselskabet til et skogskrift. Dannevig: «Landmandsbladet» og «Landmandsposten« er private aviser og greier sig. redigerede af privatmænd. Han troede, bladet vilde udrette mere som privatblad. De fiskeriinteresserede vilde blive bedre tjent med det. Grø 11 u m troede, at reduktionen, som man havde gjort, vil være til skade, og man kunde ikke gaa videre. Abonnentsantallet gaar ned, siden skriftet blev belagt med kontingent. Der er altsaa liden udsigt til, at det skulde gaa uden hjælp. Han beklagede den tidligere skede afknapning, men var nu nødt til at stemme for det af styrelsen foreslaaede beløb, da han vilde anse det høist beklageligt, om landet blev uden noget fagskrift paa fiskeriets omraade. Dirigenten mente heller ikke, at tiden var nu til at sløife «Fiskeritidende». Man kunde nu gjøre forsøget med den lille kontingent. Ha a nes: » Fiskeritidende» har desværre ikke den udbredelse, den burde have, men vil heller ikke faa den, før den kommer ud som ugentligt tidsskrift. Diskussion passer ikke i en avis, som kun udkommer 1 gang raaanedlig. Han troede, bladet vilde vinde som privatforetagende samtidig som det maatte antages at blive en lønnende forretning. B 1 yd t var enig i, at det er mange penge at ofre paa et tidsskrift, som ikke vurderes. Da der blev en kontingent paa en krone, gik abonnementet ned med det halve. Han vilde haabe, at Dannevig kunde finde den mand, som kunde skabe et saadant blad og drive det tilfredsstillende uden statsbidrag. Men indtil man havde fundet manden, mente han, man fik støtte «Fiskeritidende». Det er intet særtilfælde, naar staten giver tilskud til dette blad. Staten giver bidrag til mangfoldige blade. Dannevig mente, det var vanskeligt for nogen at starte en ny «Fiskeritidende», saa længe staten giver saa mange penge til et offieielt blad. Niei s e n var heller ikke vis paa, om det har vist sig heldigt at kræve betaling. Abonnementet gik sørgelig ned i antal. Det vilde maaske med tiden vise sig, at man maatte gaa tilbage til at lade fiskerne faa skriftet gratis. daarlig redaktion, men det var sikkert, at bladet blev lidet læst. Han havde ikke seet det blandt fiskere paa Søndmør. Han mente med Dannevig, at en privatmand vilde utvilsomt gjøre bladet mere populært, og at han vilde greie det med halvdelen af dette statsbidrag. Som situationen nu var, kunde det være spørsmaal, om det var heldigt at sætte kontingent. Han vilde henstille til styrelsen at have sin opmerksomhed henvendt paa, om man ikke kunde faa bladet overtaget af privatmand med noget statsbidrag. Han maatte stemme for disse penge, men gjorde det med følelsen af, at det var bortkastede penge. R ø n n i n g fandt skriftet for høit anlagt. Det var lidt vanskeligt at faa det indarbeidet hos fiskerne. Man burde prøve med en kontingent af 50 øre. Krane syntes, at skulde der være kontingent, kunde den ikke være mindre end 1 krone. W. Martinussen vilde protestere mod, at skriftet bedømtes efter det abonnentantal, det nu havde. Før sendtes det i masse og laa omkring i store hauge, som aldrig blev læst. Der maa være kontingent. Heller 1 000 eksemplaret som blir læst, end disse masser, som ingen læste. Lot h e sympatiserede meget med Dannevig*? tanke. Han mente, skriftet var overmaade godt redigeret, men svagheden laa i, at det var et maanedligt skrift. Kunde man faa det omlagt til et ugeblad, der var mere som en vanlig avis, vilde dette visselig øge baade læsningen og abonnenttallet. Grø 11 vm: «Fiskeritidende» var baade læst og paaskjønnet, saa længe man havde holdt paa med uddelingen, men kontingenten kom for tidlig. Folk vil ikke erlægge den, og at vinde md nogle kroner i kontingent, men tabe 1000 abonnenter, var ikke god økonomi; han var forøvrigt enig i den fremholdte tanke, at «Fiskeritidende» burde udgives som ugeblad. Forelægget vedtoges enstemmig. Formiddagsmøde Ilte juli. Man begyndte med tit. 4. Dannevig henstillede, at aarsberetningen ble v ud styret med let overskueligt register og ordnet saaledes, at man hurtig kunde finde, hvad man søgte. Dahl lovede, at det skulde blive taget under overveielse. Titelen vedtoges enstemmig. Tit. 5. Fiskeriinspektørerne. N i e 1 s e n vilde forespørge, om det ikke kunde gaa an at faa reiseudgifterne indskrænkede. Dahl vilde fraraade at gjøre indskrænkning netop nu, thi nu er der kun 2 inspektører. Men det er jo kun en kalkulesum, saa kan noget spares, er det jo bra og vil blive gjort. Iversen havde allerede ifjor forespurgt, hvorledes det skulde ordnes, naar inspektør Wallem fratraadte, hvad nu er skeet. Hvorfra faar man den erstatning, som nu skal træde istedenfor Wallem s virksomhed i vedkommende distrikt. Dirigenten: Departementet udtalte tidligere, at inspektøren søndenfor skulde tåge bopæl i Aalesund. Departementet har nu af gjort, at fra 1907 skal den ene inspektør flytte til Aalesund, den anden til Tromsø eller Hammerfest. Niel s e n: Det er altsaa meningen, at inspektørerne ogsaa skulde inspicere havfiskefartøierne. Men skulde inspektionen af disse blive effektiv, maatte den ske gjennem fagmænd, d. v. s. teknisk uddannede mænd, som kan inspicere kjedel og maskine. Grøttum: I Finmarken har man ikke havt hjælp af nogen inspektør, siden Sørensen var der. Kravet havde heller ikke været saa stort, men blev større nu, siden der var bevilget nyt havfiskefond. Man kunde trængt en inspektør bare for Finmarken. Han vidste ikke, om inspektøren har været i Finmarken, men det var saa lidet, at det ikke merkedes. Inspektøren har vel været optaget i Nordland og Tromsø. egen mand. Dahl: Grøttums henvendelse skal blive taget under overveielse, forsaavidt styrelsen kunde udrette noget. Men det var stortingsbeslutning, at der skulde være kun to inspektører. Det vilde blive hovedsagen for inspektørerne nu at kontrolere havfiskefartøierne og anvendelse af statens midler for saavidt havfiskefondene angaar. Inspektørernes gjerning forøvrigt vil nu blive af mindre betydning end før og kunde kun udføres i den udstrækning, som den fra det førnævnte gjøremaal tiloversblevne tid tillod. Dirigenten oplyste, at det ved den nye ordning er meningen, at inspektøren ogsaa skal have Finmarken, og nu vil han ogsaa komme til at reise der. Han mente, at inspektøren vilde kunne udføre adskilligt arbeide ved siden af kontrol af fartøier, som har laan. H a a n e s gjorde opmerksom paa, at kontrolen med skibe og deres sjødygtighed, samt merkning af fartøierne burde høre md under fiskeristyrelsen. Krane mente, Finmarken havde været forsømt. Inspektøren nordpaa vil faa alt for stort feldt. Laanene er udstykkede i meget smaa portioner, og en mand kan ikke føre effektiv kontrol med alle disse fartøier paa saa store strækninger. Inspektøren skal jo kontrolere assurancespørsmaalet, vedligeholdsspørsmaalet o. s. v. En mand kan ikke greie det. Han vilde henstille, at Nordlands amt faar én, Tromsø og Finmarken én inspektør. Den sidste boende i Hammerfest. De vil alligevel have mere end nok at yaretage. Niel s e n : Inspektørerne skal efter Dahls udtalelse væsentlig faa med inspektion af fartøierne at gjøre; det øvrige har liden betydning. Det vakte hans forundring. Han erkjendte aabent, at han ikke vilde have en inspektør til at inspicere dampskibene, livad kjedel og maskine angaar. Han syntes, situationen var noget betænkelig. Dahl: Der bliver foretaget veritasbesigtelser til visse tider, og det omfatter maskine og kjedel. Niel s e n : han havde været formand i et derværende havfiskeselskab. Fik man besigtigelse og kontrol af veritas, saa var han tilfredsstillet, men det maatte ske hvert aar. Dirigenten: Veritasbesigtigelsen sker ikke aarlig. Men ham bekjendt havde der ikke været klage over, at der var skeet skade ved manglende kontrol i denne henseende. Grø 11 u m bemerkede at han sluttede sig til de udtalelser, som kom fra Krane. Der skal udlaanes 200 000 kroner i smaa portioner i Finmarken. Det var bra, om der fra først af var god kontrol. Dahl: Kravet om en sterkere inspektion, om sterkere arbeide langs kysten, vil jo komme for stortinget, og kanske foranledige, at spørsmaalet om inspektørerne optages paany. Haan e s : Ved boligbanklaan staar kommunen som garantist. Derved er staten sikret. Kunde ikke noget lignende gjøres her? Da undgik man at oprette flere poster. Han kunde forresten forståa, at med de mange smaa laan og de store distancer blev kontrolen vidtløftig. Risikoen for staten maa i ethvert tilfælde betrygges. W. Martinussen bemerkede i anledning af Grøttum og Kranes udtalelser at oprette nye inspektørposter nu, efterat statsmyndighederne netop har reduceret disse poster, synes lidet rimeligt. Jeg tror, det var rigtig og nødvendig, naar man i sin tid oprettede fiskeriinspektørposterne, og hvor man har været heldig i valget af personer, tror jeg de har gjort god nytte forsig. I Nordland mener man nu imidlertid at være kommen saa langt, at inspektørens gjerning ikke længere er saa sterkt paakrævet, man mener at være kommen over det stadium, at man har synderlig behov for ham. Den kontrol, han øver med de fartøier eller dæksbaade, som har laan af havfiskefondet, er jo noksaa übetydelig og indskrænker sig jo som bekjendt til bistand — af ganske formel art — ved laanets optagelse og senere ved en gang hvert aar, at sende hver baadeier et trykt schema til udfyldning. største opfordring til at faa kontrol, noget der for disse ogsaa falder lettere. Mener imicUertid finmarkingerne, at man der trænger inspektørerne, har sterkt brug for dem, antager jeg ikke, man i Nordland vil savne ham saa særdeles, om han tager bopæl f. eks. i Tromsø eller Hammerfest, og jeg vil hellere gaa med paa det end være med paa at foreslaa oprettet en ny post, en foranstaltning jeg jo paa forhaand ved ei vil blive akcepteret af regjering og storting. Dahl bemerkede, at de største antal af laan i Nordland og Finmarken af det ældre havfiskefond er mod kommunegaranti. Man har ogsaa tænkt, at ved pantelaanene skal kommunerne have 10 pct. af risikoen for de laan, som kommer til at blive givne af Finmarkens nye laanefond. Bly d t kunde ikke tænke sig, at der skulde opnævnes inspektører til at udføre den kontrol, som der her er tale om. Han var deri enig med Nielsen. Han vilde minde Grøttum om, at den tid Sørensen var i Finmarken kom der saa tvilsomme udtalelser derfrå om denne mands arbeide, at de skulde ikke opfordre statsmagterne til at opretholde posten. Krane erindrede det godt. Men udtalelsen kom fra folk, som han ikke fæstede stor lid til, ligesaalidt, som til de udtalelser som er faldt fra repræsentanter ifrå Finmarken ved behandlingerne af fiskerisager i stortinget. Finmarken kunde ikke vedkjende sig dem. Dirigenten oplæste departementets udtalelser ved omordningen af fiskeriinspektørerne. (Se stortingsprp. 1903/1904 nr. 1, hovedpost VI side 21). Sandnes udtalte sig mod nu at ansætte ny mand. Han henstillede til medlemmerne fra Finmarken at frafalde ønsket om udtalelser i den retning. Grøttum fandt ikke, at kontrol ved lensmændene var nogen brugbar udvei. Derimod vilde Finmarken være taknemlig, om det fik overladt inspektøren fra Nordland. Finmarkens amt har nu staaet tilbage for de øvrige landsdele. Til Blydt bemerkede han, at i Finmarken vilde der ikke blive dampskibe at kontrolere. til inspektør udnævne slige mænd, som havde de kvalifikationer som krævedes. Der har nok været tvil om inspektøren i Finmarken som om inspektørinstitutionen i det bele, men noget krav paa at posten skulde ophæves havde der ikke været. Man kunde ikke tåge det saaledes. Dannevig troede ikke styrelsen i Bergen kunde sidde inde med det nødvendige kjendskab til hele kysten. Han fandt det derfor uheldigt, at styrelsen berøvedes sine organer. Lidt mindre skriveri i styrelsens kontor og lidt mere arbeide ude i distrikterne vilde tjene sågen bedre. Havde ingen tro paa at enkelte mænd forstod sig paa alt muligt. W. Martinussen havde ikke udtalt, at man ønskede inspektøren væk, men fremfor atter at udnævne flere inspektører fik man afgive ham til Finmarken. Ved dampskibene har ellers kommunerne saa stort ansvar, at de maa sørge for kontrolen. Og naar nu kommunerne i Finmarken skal have Vio af risikoen for laan af det nye fond maa vel ogsaa de have interesse af at holde ordentlig kontrol. Vi k udtalte sig som Martinussen. Kontrolen føres væsentlig af kommunen. Han kunde derfor gaa med paa, at inspektøren flyttes til Hammerfest heller end der skulde ansættes nye inspektører. Rønn i n g sluttede sig til Martinussen. Inspektørerne har lidet med laanene at gjøre. Det er kun, naar laanet afsluttes, der kan være en eller to skrivelser, siden maa kommunerne passe paa, at alting holdes i stand. Fiskeriinspektøren gjør intet med det. Mer end én inspektør nordpaa troede han ikke man burde ansætte. Nielsen: Dannevig udtalte, at inspektørerne skulde være et led i fiskeriraadet som styrelsens organer. Denne anskuelse kan ikke jeg være enig i. Jeg mener: at faar vi herefter en enedirektør — med bopæl i Kristiania eller Trondhjem — bør denne sætte sig i nøie rapport med landets fiskeriselskaber og foreninger, og disse institutioner raaa ikke alene blive de bedste tilknytningsled for samarbeide, men ogsaa paa en maade blive styrelsens repræsentanter. og foreningerne slutter sig sammen til distriktsforeninger med fælles budget maa arbeidet kunne komme i den bedste gjænge; med en saadan ordning strengt gjennemført, maatte inspektørpostene kunne ophæves, idet jeg forudsætter, at den nødvendige kontrol med havfiskefartøierne som hefter til havfiskefonfondene, bliver at gjennemføre ved virkelige fagmænd, som opnævnes distriktsvis og betales efter faste satser for hver aarlige besigtigelse. Denne ordning maa baade føre til godt samarbeide, effektiv kontrol og forenkling i administrationen. Grø 11 vm : Kan inspektørerne undværes bør ogsaa de to nuværende inspektører sløifes og de 11600 kroner inddrages. At én inspektør skal greie hele kysten fra Trondhjem til Vadsø, fandt han umulig. Nielsens udtalelser om selskaberne var rigtig nok, det vil blive gode organer, men det hører fremtiden til, i alle fald nordpaa. Der er selskaberne endnu for faa og svage. De kan endnu ikke danne den nødvendige tilknytning; men faar man en inspektør vil han — som Sørensen havde gjort — arbeide ogsaa for dannelse af selskaber. Eftersom debatten her fortonede sig var han nærmest tilbøielig til at stemme mod de 11 600 kroner. Iversen var ikke helt tilfreds med styrelsens svar paa hans spørsmaal. Men der er vel ikke noget mer at gjøre med sågen nu. Men han mente, at man maatte arbeide paa at faa inspektørens kontrol erstattet gjennem selskaberne, indtil man kom saa langt, at inspektøren flyttede til Aalesund og muligens kunde overtage arbeidet. Han forbeholdt sig derfor at komme tilbage til dette, naar man kom til bevilgningen til de enkelte selskaber. Ved voteringen bifaldtes titel 5 enstemmig. Tit. 6. Fiskeriagenteme. Blydt henledede opmerksomheden paa instruksen for agenterne, § 7 om at agenterne maa ikke have provision eller være kommissionærer eller drive virksomhed for egen regning. Det er nemlig sagt, at agenten i Petersburg har erhvervet sig handelsborgerskab. Dirigenten. Ikke til at drive handel seiv; kim tilladelse til at besøge handelsmænd. Det er ikke som agent eller koramissionær. B 1 yd t havde optaget sågen, fordi der er gaaet forskjellige rygter om agentens optræden. Han vilde faa konstateret, at det er opspind, og at han ikke er agent for noget firma. Dirigenten. Han har hjulpet firmaer til at indlede forretninger, men ikke været agent, eller seiv havt udbytte deraf. Bly d t: Der har om fiskeriagenternes nytte stadig været uenighed, og af tidligere repræsentanter for Bergen i fiskeriraadet været motioneret om ophævelse. Men da udtalelser nu er æsket, og flertallet er for bibeholdelse af posterne, indtil Norge faar egne konsuler, vilde han nu ikke foreslaa ophævelse. Men nu vil spørsmaalet om bevilgning til konsuler komme op. Her foreslaaes nu bevilgning til agenterne, der skal dreie fra Iste april 1906. Han viste da ikke rigtig, hvorledes man burde stille sig. Men stortinget vilde jo faa denne sag til afgjørelse i rette tid. Han tænkte sig derfor, at sågen ikke denne gang behøvede at foranledige debat. Haa n e s havde ogsaa været for sløifning, særlig af agentposten i Hull, men var nu i samme stilling som Blydt og vilde stemme for budgettet. Iversen troede ikke man kunde faa egne konsuler saa fort, at man kunde undgaa at bevilge denne post. Indrehus udtalte sig som Haanes og Blydt; han vilde ikke stemme imod, men reserverede sig lige overfor styrelsens begrundelse, som han var uenig i. Lot h e : Vi har bevilget før i paavente af eget konsulatvæsen, idet man forudsatte, at naar man fik saadant, skede der omordning. Men han kunde ikke være enig med Iversen i, at det maatte antages, at vi ikke fik eget konsulatvæsen til Iste april 1907. Dirigenten: Departementet havde bedet om at faa denne sag udredet, saa det tager den vel under overveielse straks. andre. Han havde intet mod, at disse fiskeriagenter gik over til kommercielle agenter. Men havde liden tro paa at konsulerne kunde erstatte disse agenter eller overtage deres virksomhed. Tit. 7. Stipendier. N i e 1 s e n henstillede, at selskaberne fik meddelelse, at saadanne stipendier var til disposition. Dahl: Det averteres. Dirigenten: Og de faar alle budgettet og desuden en særpakke. D a n n e v i g sluttede sig til Nielsen. Dirigenten: Der er intet iveien for at særaftryk af avertissementerne sendes til foreningerne. Tit. 8. Navigationsundervisning. Nielsen vilde ikke stemme mod denne post, for han havde faaet det indtryk af, at kurserne var noksaa populære. Men de var noksaa kostbare. Beløbet kommer paa over kr. 100,00 pr. elev. I Kristiansund betalte man kun kr. 25,00 pr. elev for 3 maaneder. Han havde tænkt sig, at det kanske var heldigere, at man etablerede kursus paa centralt sted f. eks. Bodø eller i Harstad. Hjort: Nielsens udtalelser om kostbarheden er ikke helt rigtig, thi det som er opført i aarsberetningen er ikke for et helt aar. Der bliver flere elever, naar det hele aar regnes med. Det har altid her i raadet været fremhævet, at dette kunde holdes igang, særlig i de nordlige distrikter, hvor der er vanskelig adgang til navigationsundervisning, og hvor fiskerne ikke har synderlig tanke paa en saadan viden. Navigationslæreren har særlig virket der, hvor adgangen til navigationsundervisning var vanskelig. Som bekjendt har forsvarsdepartementet i sin tid nedsat en navigationskomite, og vedkommende stortingskomité er nu igang med gjennemgaaelsen af komiteens forslag om statens ordning af navigationsundervisningen. Han haabede, at man til næste aar vilde have oversigt over, hvorledes navigationsundervisningen skulde ordnes, og at man vilde kunne basere næste budget paa denne oversigt. derfor at nu burde man lade det blive med det som var. Han havde faaet de bedste vidnesbyrd om den interesse kurserne havde vakt, og der var dem som mente, at dette var noget af de vigtigste foranstaltninger, som i de ;sidste aar er foretagne til fiskerier nes fremme. Sandnes henholdt sig til Hjort. Det er en undervisning af stor vigtighed for fiskerne. Det var muligt, at dette syntes noget dyrt, sammenlignet med navigationsundervisning paa et centralt sted, men skulde fiskerne reise til et centralt sted, kostede det ogsaa. De fiskere, som gaar paa kurserne, bliver gjerne dygtige, paalidelige skøiteførere. Indrehus: I hans distrikt var netop afsluttet et kursus. Det havde god søgning og man var særdeles vel tilfreds med resultatet. W. Martinussen: Man burde ikke tænke paa at stryge disse kurser. Nu lægges driften om til dæksbaade, og man gaar længere tilhavs, hvorfor kyndighed i navigation er nødvendig. Det er ikke rigtigt, at dette er saa kostbart. Man maa ikke regne med, at denne undervisning skal blive saa billig pr. elev i Nordland med de store afstande og den spredte befolkning, som paa et centralt sted. Dannevig vilde ikke stemme mod, men det var dygtig dyrt. Paa hans kanter maatte eleverne betale for sig seiv paa navigationsskolerne, endog den fattigste. Spørsmaalet er om der ikke ogsaa ved disse kurser er nogle som kunde betale seiv. Det er ikke bra, at staten skal optræde som gratisforsørger for alle og enhver. Lothe kunde ikke finde, at det er saa dyrt. Han tvilede paa om det var stort billigere i byerne. Men seiv om det var nogle kroner dyrere, var det ikke mening i at knusle med det. Disse kurser var overmaade nyttige, pengene saa vel anvendte, denne viden saa nødvendig, at han ikke var i den mindste tvil om, at de burde bevilges. Hjort: Paa Østlandet er der jo lang historisk tradition for dette, men nordpaa maa det oparbeides. Og nordpaa bor befolkningen svært spredt. mente han ikke var heldigt. Der er ikke noget misforhold med den undervisning, som her ydes fiskerne, og hvad der ydes landets børn forøvrigt af undervisning. Ved den høiere undervisning er udgifterne for hver elev endnu langt større. Hver student f. eks. koster staten mellem 5 og 6000 kroner. Grø 11 u m mente, at undervisningen burde være mest mulig fri. Regnede man alle udgifterne i byerne, hvad navigationsundervisningen kostede stat, kommune og elever, blev de neppe billigere. Hvad eleverne yder er lidet, i forhold til det hele. Niel s e n bemerkede, at eleverne foruden navigation burde faa undervisning i praktisk sjømandsskab. Det faar de ikke. Ja, han vilde haabe at staten engang fik seilende skoleskib for fiskere. Hvad han havde ment med hensyn til disse kurser, var, at kurserne kunde henlægges til mere centrale steder. Dannevig havde seiv været navigationslærer og ikke havt en øre i bidrag hverken af stat eller kommune. Han havde kun hen stillet om ikke muligens elever, der havde raad til det, burde betale noget, samt oprette fripladse for de übemidlede. Titlen vedtoges enstemmig. Tit. 9 vedtoges enstemmig. Tit. 10. Under søg elser og fiskeforsøg paa Skagerakkysten. Haanes: Dette hørte jo til hans distrikt, men han kunde ikke være med at bevilge det foreslaaede beløb. De banker, som her er tale om er en landgrunde, som strækker sig langs Norges kyst. Paa det sydlige Norge strækker denne grund sig ca. en mil fra land, hvor den falder af i dybet. Denne udgrund har været besøgt af vore fiskere i hundreder af aar; fremdeles gjøres her fiske af kystbefolkningen den aarstid fisken søger op paa grunden. Fisket drives særlig rationelt fra Langesund, hvor der nu er kostet flere motorfartøier til dette brug. Han skjønte ikke, at man skal have videnskabsfolk til at gaa ud og gjøre praktiske forsøg der, hvor man har fisket og har kjendt bankerne i lange tider. Var det rent videnskabeligt arbeide, var det noget andet. ikke være med paa, at der skulde bevilges statsmidler til arbeidet saaledes planlagt. Der er dygtige og erfarne fiskere der syd, som vilde udnytte mulighederne for bankfiske, om de var tilstede. Denne eksperimentering med offentlige midler, faar man komme bort fra. Udrustningen er ikke større end at fiskerne nok klarede det, om der var noget at vinde ved eksperimentet. K. Martinsen var ikke enig med Haanes. Det er ikke tale om bankerne tæt ved land. Men der maa være fisk længere tilhavs. Det vil have stor betydning for Østlandet, at disse forsøg foretages. Der forekommer stor grov fisk af hyse og torsk. Det har vist sig, at man kan drage op store mængder med fisk, hvor der ikke har været foretaget fiske før. Men der har ikke været foretaget fiske før. Det er af stor betydning at sikre sig de banker, som der maatte være, saa ikke nabolandene tager dem fra os. Hjort mindede om klagerne over, at fiskere paa Østlandet ikke skaffede os fisk, men danskerne og svenskerne skaffede fisken. Man mangler paalidelige og nøiagtige kundskaber. Det er nok saa, som Haanes siger, at disse fiskerier maa siges at være noksaa godt kjendte. Men netop fordi fiskerierne paa Østlandet har været lokale, været saa at sige smaafiske, er der ingen, som har oversigt over det hele fiske. Men at faa en nøiagtig beskrivelse af fangstpladsene og fiskeredskaberne vilde have stor betydning. Forholdene er sterkt vekslende. Der drives ganske anderledes f. eks. i Langesund end i Kragerø, endda de ligger noksaa nær hinanden. I Langesund havde han talt med fiskerne om denne sag. Hvad fiskerne der ønsket, var, at faa farvandet undersøgt bortover mod Væderøerne og opover til Hvaler. Der er paa de større fangstpladse langt ude drevet fiske af svenske trawlere, og man burde faa nærmere undersøgt disse fiskepladse. Taleren var ikke vis paa, at man viste alt om fiskeforekomst og fangstpladse paa strækningen fra Jomfruland nedover. Han havde gjort et kort togt med forskjellige redskaber. Det var især for at gjøre undersøgelser efter ræker, men der toges ogsaa anden fisk. udmerkede linesætninger længere fra land end fiskerne pleier at gaa. Er der her noget at finde, maa man jo ønske det. Haanes var ikke blevet særdeles meget overbevist. Disse banker skulde altsaa ikke været drevne rationelt. Men nu har jo Bohuslænsfiskere drevet i mange lange tider, lige op til Aalesund, og nu Shetland. Disse banker her er tale om lige udfor stuedøren hos den bohuslænske fisker, her foreslaaes, at vi skal optage arbeidet efterat svenskerne seiler disse forbi. Det hørtes lidt underligt. At vore fiskere ikke har været saa langt ude, at de har havt liner paa halvandet hundrede favne kan jo være muligt, men han vilde gjøre opmerksom paa, at der fiskedes meget udenfor Arendal i sin tid, særlig hellefisk, hvoraf han seiv havde været modtager; dette fiske er gaaet betydelig tilbage, da det ikke betragtes som lønnende. Fisket paa Østlandet har gaaet storartet frem i de sidste aar sagde dr. Hjort, men det er ikke bankfiske, der er gaaet frem, det er drivgarnsfiske, nemlig makrelfiske og sildfiske. Dette er i allerbedste gang. Men nu er jo det bankfisket, der her er tale om og en større bevilgning til praktiske eksperimenter. Haa r b y sluttede sig til Martinsen og Hjort. Nielsen vilde med glæde votere for denne bevilgning. Der er ydet Udet til undersøgelser paa disse kanter. Martinsen: Det er ikke fiskere som med smaabaade vil drive fiske her, men man agter at drive fisket med motorskøiter. Dannevig var enig med Haanes i, at paa kysten fra Jomfruland til Kristiansand var der intet at gjøre. Kommer man bare en mil fra kysten, er der et par hundrede favne med blød bund. Men undersøgelsen skulde jo gjælde strøget fra Langesund bortover mod svenskekysten. Man har trawlet og faaet fisk. Der er altsaa jevn bund og da maa man antage, der staar fisk udover. Han kunde stemme for dirigentens forslag, at give bidrag til praktiske dygtige fiskere fra distriktet, men ikke til at udruste en kostbar ekspedition. Han vilde dog ikke give saa mange som 10 bidrag straks; heller en 4—5 for det første, og saa se hvordan det gik. Haanes betvilede fremdeles disse bankers tilstedeværeise og fiskerigdom, men han skulde til nød være med paa at bevilge kr. 1 000,00 til et par skøiter for at foretage nogle prøveture. Hjort: Spørsmaalet om dybderne er jo ikke tvil om. Der er store arealer af saadanne dybder som man ellers fisker paa. Uvisheden er, hvormeget fisk der er. Svenske fiskere har drevet disse banker. Forsaavidt er de ikke helt nye, ialfald udenfor Væderøerne. Imidlertid kan der være forskjellig mening om den bedste maade til at erhverve kjendskabet paa. Men han mente ekspeditionen vilde være en meget kraftigere foranstaltning end at give præmier. Man burde stille sig som hovedformaal, at faa en gjennemført undersøgelse, med oversigt over hele farvandet. Niel s e n var bange for, at hvis 3—4 fiskerbaade faar et saadant bidrag, ligger det nær at antage, at de resultater, de opnaar, vil de holde for sig seiv. Dirigenten: Meningen er, at de som fik bidrag, skulde føre journal over fangst og hvor man fik fangsten, og dette materiale skulde saa bearbeides. S and n e s maatte nærmest stemme for en ekspedition, ikke præmier. Lot h e : Retfærdighed tilsiger nok, at man faar noget sørpaa ogsaa, men man faar tåge faglige hensyn, og se om staten faar vederlag for udlægget. Han syntes dette laa noget løst. Dahl vilde have skøiten til forskjellige ting, og vilde kunne anvende forskjelligt mandskab. Undersøgelsen af disse banker burde kunne gjøres paa kortere tid end 7 maaneder. Men saa vil Dahl gjøre forskjellige reiser med skøiten. Om det var statshensyn som tilsagde det, var han ikke klar over. Han vilde nok heller have ekspedition end præmier til baade. Men han mente tiden burde indskrænkes til den halve. I Kragerø kommer man med en beklagelse over, at man ikke ifjor anvendte kr. 1000,00 til undersøgelse af drivgarnsfisket i nærheden. Men der gaar jo i hundredvis af skøiter paa drivgarnsfiske, saa det fiske kan dog ikke være übekjendt. Haan e s : Folk fra vestkysten synes at mene, at dette maa de have der syd, fordi de ikke har faaet noget før. Men man maatte dog spørge, om man faar til det som er paakrævet og . som bringer udbytte. Han var bange for, at bankerne udenfor Bohuslæn var saa affisket, at det ikke kengere svarede regning at fiske der, derfor trak de svenske fiskere væk. Svenskerne er jo havfiskere af profession og har drevet fisket paa Nordsjøbankerne i umindelige tider; søgte saa Storeggen og senere Shetland. Ligesom svenskerne vil vore fiskere søge ud der, hvor fisket lønner sig. Han forudsatte, at Dannevig freinsatte forslag om kr. 1000,00 til bidrag for prøvefiske; det vilde han under disse omstændigheder stemme for. Dannevig: Det væsentlige spørsmaal var til at faa fiskerne til at gaa længere ud. Og begynder først en eller flere fiskere at gaa paa disse banker, vil nok andre følge efter dersom der gjøres fangst. Taleren mente ogsaa, at ikke altsammen burde baseres paa, hvad man fik en enkelt aarstid, et enkelt aar. Det kunde jo hænde, at der var drivværdigt hav om man ikke netop fik saa meget en enkelt gang. Lad heller forsøgene spredes over et par aar. Han vilde foreslaa, at der til styrelsens disposition stilledes et beløb af kr. 2 000,00, der uddeles i passende beløb som bidrag til fiskere, som vil gjøre forsøg. Hjort: Dahls mening med at foreslaa, at der snart kan anvendes mere, snart mindre mandskab er, at naar han reiste langs kysten, trængte mindre mandskab. Bly d t var bleven bestyrket i den opfatning, at det af Hjort foreslaaede togt er berettiget, men der var noget, som ikke var klart. Der skulde bevilges til 7 maaneder, dels til forsøg, dels til reiser. Kunde der ikke spares noget md paa det foreslaaede beløb og f. eks. kun bevilge til et (?) maaneders togt? Hjort: Dahl tænkte oprindelig at sætte bestemt tid for forsøget, men taleren havde ment, at dette ikke burde gjøres, fordi at man under forsøget faar erfaringer, som man bør tåge sig til nytte. Derfor var det fordelagtigst at gjøre rammen rummelig. udbragte meget af det. Det var da heldigt, at han kunde forsøge senere paa en anden aarstid, og i mellemtiden gjøre de andre undersøgelser, som her er planlagte. Man kan begrænse tiden og arbeidet, men da kan man ikke udføre alt, hvad her er forudsat. Haan e s: Dette er altsaa et eksperiment, men et meget tvilsomt og noksaa løst eksperiment. Han troede ikke det vilde svare til det foreslaaede budget. Det er rent hverdagsligt, at skøiter gaar over den norske rende og fisker paa den anden side over paa revet. Saa det er intet nyt. Der er kostet de fineste skøiter netop for dette bankfiske. Man har holdt paa at eksperimentere med dette fiske og mange er de forsøg o'g store er de kapitaler, som har været lagt i dette fiske, men resultaterne blev saa daarligt, at alle maatte slutte, saa udsigten til en lønnende forretning paa dette omraade var meget liden. Grø 11 u m vilde stemme for forslaget. Lot h e foreslog, at der stilledes kr. 3 000,00 til styrelsens disposition til forsøg med skøite under Dahls ledelse. Der voteredes først om undersøgelserne skulde gjøres med skøite eller med bidrag til fiskere. Mod 2 stemmer (Dannevig og Haanes) vedtoges, at undersøgelserne skal gjøres med skøite. Derefter voteredes først over Hjorts forslag kr. 5 700,00. Det vedtoges med 10 mod 7 stemmer. Der ved bortfaldt votering over Lothes. Tit. 11. Agnfryserier. i forelægget. Krane var ikke sikker paa, om disse skulde anlægges som før, med store huse efter amerikansk metode. Dirigentens tanke var, at man skulde forsøge med disse fryserier, hvor der vanligvis er agnmangel. Hvor der er ishus lader sågen sig særdeles let arrangere efter amerikanske maade. Han tænkte det saa, at vedkommende, som fik fryseri, maatte lægge en del til seiv. Agnfryserier har havt stor betydning paa Island. Det var ikke for de store værene, han nærmest havde tænkt dette. B 1 yd t fandt det berettiget at gjøre noget for dette saa vigtige øiemed at afhjælpe agnmangelen. Men naar det her oplyses, at der er gjort tidligere forsøg, som alle har været mislykkede, saa bør man gaa forsigtigere frem og ikke foretage saa mange forsøg, som her var foreslaaet. Hvorfor kan det ikke foreløbig begrænses til et enkelt bestemt forsøg, saa faar styrelsen erfaring om der bør fortsættes paa denne vei. Hjort havde fundet denne sag saa vanskelig, at han ikke havde let for at tåge standpunkt i den. Taleren havde havt adgang til at se en hel del af fryserierne paa Island. Men islænderne fisker jo overveiende med «juks», pilk, og de bruger ganske smaa biter til agn. Men ved vort linefiske bruges svære kvanta. Allerede i 80-aarene blev der nordpaa bygget store fryserier, som man tabte mange penge paa. Lodden holdt sig daarlig paa grund af maaden man frøs den paa. Taleren havde været med at fryse agnet i almindelige frysekasser, zinkkasser, men det er i tynde lag. I tykke lag vil derimod frysningen blive langt mindre fuldkommen. Det vanskelige her var imidlertid det administrative. I Vardø bruges der i storfisketiden f. eks. op til 4 000 store kasser paa en uge. De kan mindst sættes til kr. 10,00 pr. kasse, saa der bruges i en uge for 40 000 kroner i agn. For sligt storfiske kan fryserierne ikke anlægges. Man maa tænke paa hjemmefisket. Men ved Vardø f. eks. gaar der seiv da agn for op til et par tusend kroner i ugen. I Vardø har man faaet en agnforening. Det kunde ogsaa tænkes, at handelsmænd foretog sig at lave fryserier. Men de som taleren havde konfereret med, fandt det at være en altfor hazardiøs forretning. Det sørgeligste ved vore fiskerier er agnmangelen. Men saa gjerne man her vilde gjøre noget, kunde han ikke se veien man skulde gaa. Det havde foresvævet ham, at man kunde maaske bygge paa samme system som fiskedamperne. De har agnkasser paa dæk med sild, der holder sig i 1 å 2 uger. Ligesom en dampbaad er ude i 1 å 2 uger og ikke kan faa sig agn, saaledes hænder det for skøiter, at de paa en uge eller to ikke fik agn. løb hver fisker liden hazard, og hazarden for dem der skulde anlægge fryseri blev mindre. Dirigenten: Islændingerne bruger juks, men ikke de norske baade som fisker deroppe. Og de har sine kasser ombord. De havde havt stor fordel af fryserierne. Han havde tænkt sig, at beløbet maatte deles paa et par stykker, som vilde gjøre forsøg. Krane træde ikke var muligt ved hjælp af fryserierne at sørge for, at der altid var agn ved de store fiskerier. Derimod kunde det tænkes ved sommerfisket i Finmarken. Man burde være forsigtig med at bygge for mange fra først af. N i e 1 s e n udtalte, at der i hans distrikt tidligere har været foretaget mange forsøg med frysning af agn, uden at saadant agn havde vundet sympati. Han havde ladet sild fryse paa Kristiansunds fiskeriselskabs fryseri, men fiskerne negtede at bruge frossen sild som agn for linerne. Kristiansunds-selskabet havde ogsaa i sin tid tilbudt en fiskeriforening pengebidrag til fryseri eller ishus paa vilkaar, at herredsstyrelsen garanterede for husets vedligeholdelse uden at tilbudet modtoges. Den mest rationelle maade at fremme denne sag paa var efter talerens mening den, som fiskedamperne for tiden bruger, nemlig: agnsild nedlagt i iskasser ombord i skibene. Hvis fiskerbaadene kunde praktisere samme metode, maatte de blive selvhjulpne, saafremt agnsild kunde opnaaes. Taleren var bekjendt med, at notstæng af agnsild tildels kjøbes af handelsmænd, som praktiserer salget af silden paa den maade, at fiskerne for at faa agn maa forpligte sig til at levere fangsten til en bestemt pris, men han antog, at saadanne tilfælde maatte kunne forhindres derved, at fiskerne enten sluttede sig sammen og dannede agnkompagnier eller alle som en mand negtede at modtage agn paa saadanne vilkaar. Dirigenten: Nordlands fiskeriselskab har bygget ishuse for ferskfiskhandelens skyld og samtidig anbefalet fiskerne at faa agnet iset, saa de kunde opbevare det nogle dage. Grøttum troede ikke, at fryserier var den rette vei, det blev for kostbart. Det var bedst at arbeide mod det maal, at baadene fik frysekasser. Dersom der var foreslaaet bevilgning i den retning, vilde han være med paa det. Men kr. 5 000,00 er ingen ting lige overfor det savn, der skal afhjælpes. Brandtzæg: Det blev frygteligt kostbart at fryse og opbevare agn i længere tid, saa kostbart, at det var usikkert, om det lønnede sig for fiskerne at kjøbe det. Han vilde henstille til Grøttum at forme et forslag i den retning han antydede. At det gik an for baade at have kasser det vidste han af erfaring. Dirigenten: Fiskeriselskabet i Bergen og fiskeriselskabet i Trondhjem har i lang tid delt ud saadanne kasser. Dahl: Det var omkring 13 aar siden han begyndte med at vise dem frem i Nordland, og over 16 aar siden han paa møderne viste folk at fryse ved salt- og isblanding. Indrehus: Et enkelt sligt fryseri beregnet for lokalt fiske, vilde, saavidt han forstod, koste flere tusend. Da vil det blive for kostbart, at løse sågen paa denne maade. Det vilde koste tusender og atter tusender. Han maatte stemme imod. Sandnes: Fiskere paa Søndmør har i de senere aar dannet agnkompagnier. De kjøber silden i steng, som skal kunne staa saa og saa længe. Saa lægges silden i kasser med is saa den kan opbevares nogle dage. At bygge fryserier saaledes, at agnmangelen under de store fiskerier helt afverges, vilde blive for kostbart for staten. Iversen vilde støtte bevilgningen, idet han gik ud fra, at det muligens kunde skaffe os en lærdom paa dette omraade, som siden kunde komme os tilgode. Det var rigtigt af styrelsen, at den vilde gjøre et forsøg. W. Martinussen og Krane vilde ikke stemme mod dette som forsøg. Lot h e indsaa ikke efter denne debat, at det var hjælp i at bidrage dette. Der findes ingen mulighed, siger man, det lader sig ikke greie, og saa skal styrelsen alligevel finde mulighed. Bly d t udtalte sig i lignende retning. Styrelsen fik heller forelægge sågen næste aar i mere forberedt stand. Niel s e n: Hvis fiskeristyrelsen anlægger et fryseri et sted, vil den maatte gjøre det andre steder. Det tilsiger retfærdighed. Derimod kunde han gaa med paa at stille et beløb af kr. 2 500,00 til styrelsens disposition til ophjælp og undersøgelser af agnspørsmaalet. Vik sluttede sig til Blydt. Iversen stillede forslag om kr. 5 000,00 til styrelsens disposition i det angivne øiemed. Der voteredes først over styrelsens forslag der forkastedes enstemmigt. Dernæst voteredes over Iversens forslag, der forkastedes mod 4 stemmer. Derefter voteredes over Nielsens forslag, der vedtoges med 9 mod 8 stemmer. Eftermiddagsmøde Ilte juli. Tit. 12. Fiskeriselskaber og foreninger. A. Uden betingelse af distriktsbidrag. Arendal og omegns fiskeriselskab. Dannevig: Med kr. 9000,00 kan man ikke drive anstalten fuldt ud, men han var dog ikke utilfreds med styrelsens forslag. Men ulykken var, at der forrige aar kun var bevilget kr. 7 500,00, og dette er for lidet. Naar høsten kommer, staar man fast. Derfor maatte man hos styrelsen søge adgang til, naar høsten kommer, at tåge af den nu foreslaaede bevilgning, ellers vil man muligens risikere at maatte stanse et aar. Han vilde nu pege paa de resultater, som foreligger med hensyn til de foretagne undersøgelser og som alle i udpræget grad gik i anstaltens favør. Blydt ønskede, at man ikke nu optøg denne debat igjen, naar man nu stiller sig saa neutralt og loyalt, som er foreslaaet. og flyndre i Kristianiafjorden. Denne tabel viste, at fra 1872 lige til 1892, da udklækningen begyndte, var der uafbrudt nedgang i torskebestanden. Saa begyndte udsætningen af torskeyngel, og siden var der uafbrudt opgang, og meget stor opgang. Samtidig viste det sig, at nedgangen i flyndrefangst vedvarer, og der har af denne fisk ingen yngel været udsat. Taleren vilde gjøre endnu en bemerkning. I stortinget har der været anket over, at regnskaberne ikke er tilstrækkelige for denne anstalt. Men han vilde gjøre opmerksom paa, at styrelsen ikke trykker regnskabet i detalj, men kun i hovedsummer, og anmodede styrelsen om i sit budgetforslag at paapege dette. Dirigenten havde ikke fundet noget at klandre ved regnskaberne. B 1 yd t vilde minde om, hvor sterk stemning der engang var i stortinget for at nedlægge denne bevilgning. Imidlertid gik man med paa at opretholde anstalten, medens der kunde anstilles undersøgelser, og taleren havde i komiteen arbeidet for det. Han mente, man da fik holde sig til forudsætningen. Der er bleven bevilget kr. 7 500,00 ifjor, og han mente, det var rettere, at man nu blev staaende ved dette beløb. Dirigenten hævdede, at en del vedligeholdsudgifter var uundgaaelige, og man kunde ikke klare sig med mindre end af styrelsen opført. Taleren havde seiv været paa stedet og seet paa tingene og fandt det ikke forsvarligt at foreslaa mindre. Dannevig vilde minde Blydt om, at der nu er 9 udklækningtanstalter, medens der engang kun var hans. At bevilge kr. 7 500,00, var det samme som ikke at bevilge. Blydt vilde spørge Dannevig. Kan den ikke drives med det beløb? Dannevig «Absolut ikke». Blydt: Da vilde han stemme for kr. 9000,00. Han vilde bevilge det mindste beløb, som det kan gjøres for, og han vilde opretholde status quo for anstalten indtil der foreligger et positivt resultat af de nu foregaaende undersøgelser. kunde realiseres. Han vilde derfor spørge, om man kan hjælpe sig med kr. 9000,00. Danne v i g: Ikke uden at man til høsten kan benytte af den nu indstillede bevilgning. Sågen optoges til votering. arbeiderforening. 2. Vardø fiskerforening. Dirigenten oplyste med hensyn til lynnestene, at man paa forespørsel deroppe fra havde oplyst, at der var gjort forsøg, og det havde vist udmerket resultat. Styrelsen vilde derfor foreslaa kr. 200,00 til støbning af nævnte lynnestene. Grø 11 u m var tilfreds med dette forslag. Haa n e s syntes, at kr. 200,00 til administration var for meget paa et budget af kr. 1 350,00 eller kr. 1 550,00. Baadbyggeriet var han noget i tvil om kom til at svare til hensigten. Grøttum: De 200 til administration vil jo ikke strække til, man maa nok skaffe penge ved siden. Han mente, kr. 200,00 her var lidet i forhold til, hvad enkelte andre havde i administration. Hjort: Ordet administration er her et noget misvisende. I dette er indbefattet alt, der maa til for at holde foreningen og foreningslivet oppe. Foreningen bestaar for en stor del af fiskere, og administrationen indbefatter udgifter, som gjør det muligt for dem at samles i fælles lokale. Pengene var vistnok vel anvendte. 3. Berlevaag fiskeriférening. Dirigenten oplyste med hensyn til islageret, at deroppe havde man nu faaet mere syn for ferskfiskhandelens betydning, og det var bra, saa der kunde gjøres forsøg med at sende fisk sydover. 6Mf ord land 8 f fert criselskab. i W. Marti n u caen fandt betøbet til «uaeet, £or Jidet. Fiskeriinspektør molledfi en hei mængde. v»jrdifuldt matwwie, aom i; eiden i gik over til i, iorening««,. , dcv har »gd; ,etaioJingerne, men mangtet bu». Man har nu bygget, men kw e>n gj»ld, som var vanske- Ug at greie. : J3efø4)et burde været høiere. .. ; D-irigien t**»'. Det var kun budgetmæssige henay%. mm ; gjorde, at man ikke gaaet bøww». , . ,!j Huianea;, Der eriore»la«et kr. til'ite,:'>.fikuWe-4e ikfeo der aosn andre afcoéter kunne opføre ishusene Han syntea bevilgoJ4*gerne' til iflhns© byrde komme ud af fWßlaget. Det er «t Utidigt tiggeri. D i vri gent e n t Forholdene «r anderkdés deroppét i Mån bør fremme en »ag, der h»r saa stor betydning, og som her er i god fPSlttgang. : " '.i-'-: 1 : : ■'■/.■• ■ :■:!■-"!; ■■■[■.:!:!: i. .Tii:>lW. M a rtinus*en: Bidraget til ia* buøe gaari til knette alsideaUggehde steder. Bevilgning til ishnse bør være et gjengaagsstadium, men til dn begyndelse er det nødv*«digt. Han foreslog bidraget til museumsbygning forhøiet til taf, 1 500,00. Afstemdene deroppe' er store r og mange fiakere passerer paa sl ne reiser Bodø, ligtsom der i paa dette tiéntvffle i stod < holdes • mange ting,i in«ier y émtsttngv lagpettesmøder ,o.''B;-.;vi :i .';'' ••■•'■■' mo ■■' ■< iir-iJt» BnJinf-ånbéfaiectøogsaai ibévUgning 1 t*iBlimséj detnid bevilgnhjg torde*/ikke-ritop-) pW enéntt. Det ivikter brjng» «tenaii arbeidet. >ter< J^ 1 »koinwudeÉ» i sag; >i > Han sWttede i.: - , ; ' - ,>■< bsv i v erae m-j. Der kommer oftøi ißetLlisfcy flere gange i ugeoj nedøv-ev tiltTrondlrjflnay øg?#Uiinei e>Éport« ImU* IPfSlftfc. [~, -~, . l)Jy (: ; i v:, .: II,; forlag* Lothe kunde Ikke, |or eod kr, 1000,00, til, Han ikke det var berettiget «t gaa Tiderei. Med, syn tii ishuse var han af samme som Jian yilda.dpg stenmMß fpr men røed d«n udtrykkelige bejnerkning, at man. maa ,se at faa poeten ud ai næste Jsudget, .: . ; , :) ,; Nielsen vgd© gjpre opmerkeom paa, at denne fiskeriforening arbeider med et udstrakt distrikt. Bevilgningerne trængtes. Han vilde stemmo lor det fornøiftde beiøh. Styrelsenp ændrede forslag vedtoget mod 7 ptemmer. 7. Tr o h'd hjeinsfiske r i s e 1 s k a b. Iver s en : Det vilde blive noget savri i «tisse distrikter, at man nu ikke har inspektør. I enkelte tilfælde maa selskabet erstatte eller reparere' lidt paa de ting, som ikke <nu kan gjøres ved inspektør. Der er no udgaaet i Søndre og Nordre Trondhjems amter et cifkulære om kredsordning. Man' vilde £aa tH-i veiebragt det samarbeide, som der tøv har væiretj ttttrodfi for, al det sy «om oih staten ikke fandt dflt absolut paaiwætet, da'man gjentegm&dø har uindladt >at • bevise hertil, un. Hia a n e é kunde ikkiastemihe ftrø poaternd 8 og.' 4! Det < i var' > tii% i som; < i for «t >by s©va Trondbjem ikke ' bwrtløi koiptne md paa. at statebÉnkgot. Ojwlder det fi ekfi. at Jaa iferak:- flfek md *ilj maa byen træde éU& «ende til. Skat alågt md paa et stdtsbildgety toBBde; han ;bedn© f at 'man éefpaa» ble» pttatvungen ©n aom tiaan ikka i ca« «kedc. --.ii-.ii ••■!■ ..sn ..'i im;•!<■ b mon v-^il' Dan ne vi g: Dette er vel fftfslftékhåndélen 1 'I^'^ve 1 'Bjreln, rfie* Idar pettéii éette ;l 'W!é» ! vildé hdn^fet^nfti^ 1 fc#.'' ! •' tfigt'Wonl ; felser af tiÉfeekiste^»^ 1 'v. ■faWdt*han i n4llHiito liMftfgt l ! 1 Vilde dog " d - 1 •> - v.J -A i ivé r* s% tf: 1 'gjør viAfe- fi *Or lll deritt* håg l : lafe^ger !l inarigfe penge ;l ttd gjertnetn 9fhe ; iftsmHtr^iiet.' ftertkffekiafatielénl over j Di*"t ! teiil 'itøhfr&p 'fo* Indrehus vilde ikke netop ' stééimé mdd d«nute M ' inén v *fjor ! oplyst, afc bf denrté poki gik ©tt *el til- fiskekfatér og fiskékasaer*. Ska) -dét ! ■▼Jfiré tilfteltfet med de • som "berilgés Såar, «aa maatte Ha»'» Stemnde mod/ men' 'hrøi' glkiid Ira, at man bort tik <lette. 'r' '.■'■' Iversen: I den sidste tW 1 : éfr 'der oitit**eht tale J «m !i påa d(Bt' -''iiibriKfebtoJ '-tmdgaa, ! rtléb fiskerne benytter doryer efter et af sttis&ftbét anbefalet system, og til dem ydes der lidt. Desuden .har fattige i^ere t paa .. -i- »ij Lot h © . fiandfc, ,at det niaatte \ man v&re forsigtig oiiad, thi aJlers kotn man til farlige koflaaekwenaer. ,-uHaa tit kr;,.jt i M»re- nok til rauaeet Han vilde mi sittrame for siyveliénß forslag-, mea fandt flea-e pt«ster,i sOdtv man heiter ifik i>se,i at. j ih ;¥ik bavdd jvanskelig for at -stemme, for pr»fiM6 ,rtil iatoga(t al- .SfcuWfi inania>ave burdff!O(mfltt whavo idet;ianijjre>feteder., rligesaa bbvjJgeS iædigi til.i haakjæitringfiddet. <, iStatabi(lriag( til rtil båade Mr fattigfolk kuidrei kit ilte i (SkuJd©iittan»jfaa!iiUfeiAjrtåilÉ maa iretiitilt-ak: vbnte atilafthdeft aaftr€BK<ft«der.;: i ([Tronjiajrøi. r ac i >-rigti». og- • i kan skaffe! df/å; u .*k*l oe faajp i det i: tåJi sligt som doryer m. m. Iversen havde sagt «fattige fiskere», M» frttigifolk.- ! Han mente félk,< tiovrf'' med tød*åg> til dtfryfcr 1 elter b*ade"feri 8% sattvidt) at ' ! de'^kan eriiære <»in famili*< iD«r kraévés' fo**Mtbn"gédé> >og< vegtige anbéftilingor for at -.ftia saadånne <-bid¥agi Ifjor-VAT porten oni haakjferrlng étvøge*, m^n; ble v' opvotere» igj en " i f aådeti '' t • Trotidh jeikst jorden maai man gjøM' 'alt - for at ø<M»gge haak jærring. 50 -øre i pr,. fi«k var • itcel >anreødtei péngaj •"••* Dirigenten: Fiskeri»etekab«t iiTrond-J h jeth bør have» «aflpas bevilgning, *at <dét kan n6géiilwnde; f éærftg akar' 'ittffcrtnertßluit-' nidgen- konnfiébi ståhd. '• ' »•-»«' ' ■•••" f ut- «jsifijji! ■ Vi k : Det &r na ikkfe amaatoetøty der er d,e; a£ ham, begarBß(nsQ& Det id*, ikke riraeligt M gweipenge tit i haak jærriagftngst 1 i men ; aadre i [steder ik)se. <■, N ialaén mente, forn eningerne nordpaa repræsenterede et par iiprare- 1 der laiod Tiroiftlhjemsforeningérnec to «mter. Det var: en Distriktanieijer nok stor» der nordpaa* seiv < ; n d :- ; Disse selskabeir, ; so«i selskabet skaffer og ucktelßr, ter i Udet derfor er .teYilgning .fors varlig,, s .»■ - : ■»!. oiitA-Qm q 11U m c Far afc ikke nskora&i h&aq diatriJtt ■ <ÉJcnlde> ■■ gjøre i<na r af 11 naair ■ ide læste om bevilgniugerne, nlaatte.ffcaQ Igjpre f^bfbÉHdimodhaakjrtrHrigfiskei ilhroadbfems- $00/00 til ftdiydh (Jjetetr»!af ib&akjærciifgd Diti mmdnggtaf&n- Y«q dfitil større bdébii(kn, 40Q,ø0); til, at folk skal '«g;tøgge/ eiter hAaikjanfingfiskß naom; I> i Hii gé n * h , t > ;^r/^^B^p^: ai f jfor al )ii J^akj»ri:|nfis.,.i / Trpndhjem»gojfdfm a?(grø dm, M Trpnj^j^m^fjoi?d«^ v af danne , jet, basin, et, ,fget,fiskeJeU, saalede»,j, at,. y i ); ftßlve frondhjemgfjorden >pg ifcke gfger fy* har vet. , Om det var saa var et, .andet Bia,al, skjønt ♦ ialt©, fpr, : det. N i e Isen vidste godt, ikke bestod aj to herredar; og» trængte ingen geografiak;,fbetøetfng; «if Vik> , ; v' ~ VedyoteirJpjg bifaldtas post 1 en^temm^, 2 a mod 1 stepune; post 3 a og 4 b, vedtoges mod 2 stemmer. De øvrjge ppster bifaldtes eji3temH*ig. ~.:■.; ~,"■,; : ;: .. , , ; 8, a m, d a \ e ng f i s k er i s el s k, a b. 1 ' D ali 1 bavde gjort iorbehold ved ay nkefrie baaåé, r for han mente dette kunde opbjælr pes, hVor der var syto for det;. Det er ingen menång i, at en baad «kal aynk« ved'at seiles fuld, naar det med vandtætte - >rum kan forhindres. De, som har dette syn v kan gftc dét' udtryk fed at votere lor det' her, hvor det 1 ØJtskés.« mi .--.l '\ '.'<;, -.••! ■.■:■;: '■>•:■:■ . .::ff.-r.' Bra>n d 1 1 æ g vilde slutte sig til, hvad Dahl havde sagt' Folk ■■ '■■ maa søge kengere og l»ngére ud lor at faa fisk, og ter 1 n&turttgtvis mere udsat for ulykken. Han! eyntesi, détté var ét ! «mdaaib f ormaalf lat det maatte '. være vanskeligtat sig© hei til det; Han vilde fdrc* slåa et bidrag til synkefrie baade, idet han overlod 1 ttl styreisen at bestemme, nvllkel system ode*r.frarde ; fortøgeø -med; Han-'vilde forefilaa kr. 1 Desuden vMe han foreslåa til mavigatioiisutidéf visn ing det' saMme ftoro til Vadsø, fer;'2OOjooi m -h :-i; ■n >! ©i * ig* »t eta-: : Hffe Narødaleis fiakeriselskab indsender andragende oirt at faa van-* der/ «t der i ingenting iveien. "' BinandiiKaßg var dermed - tilfreds. v>\. Briandtz&ij kr. SOO,oo som i bidrag til synkefitfe baadej ;f' > >' Nanbdatøo* jHwrttøJe Han /Styfletsep,. blev. ifjor , aoflaodjet om. , ujqUednføig af spøremaalet ,iom tødrag til føkeFtøeuwi Han jvitøe foresp#rge, om,.WfJj?#4»mg>for*teftr.f ; ? ) D.iH)genjt«B.i j ..Jfa», ... .yn^Mii: : .. ; Kran« - apsaa ■ <Mte , forn a^sioaeo^, yirk/jpmhed,, naea «aan vedtog ifck« destomindre ifjor bidrag 4U fwkerhjeowet i t Det> Jfommer igjep ja«r, Qg nu faar man v«i yde oggaa hen>'. TUi n>a» kan vel ikke yde. til de» lorening, m«n ikJkf til den anden, Tiltrods foy, at han van imod bevilgningen, fandt han. eig nød*.sl ; at atemwi» for, Med hcnsyn til pypkefri baade vilde han oplysq, at han havd;» anskaffet og forrøgt en, men den kunde ikke. br^geB r den var f or, tung ro og seilede daarlig, Smaa . var mere tjeniiga •:..•■•■■ .!■■•:>;,-■/ ■■■-.:,•■ ujmji! , ■ .Bsvilgningen tjL: synkeiri baade kunde han ikke være m«d pae. i • >- : Iversen havde været med ; ved 2 stevner. og han vilde elter indvundne. erfaringer derfrå anbefale et fprsøg ( ior tJ Nam4alens vedkommende; thi mån faar der baadbyggere. Lad dem prøve dgr med åt oygge synkefn baade. Brandtzæg: Dette var tænkt til baade for hjemmefisket, smaa baade, som man ikke faar bidrag til af fondene. Blydt var. f enig med Krane, at det var underligt, at dette fiskernjem eller bedehus skal faa bevilgning ; paÆ Men naar Aalesund har faaet og skal iaar, maatte han som Krane stemme for. fiudgéttet for flette- éelekab var> etter «tyreleéo» forslag aémSniafcratiori og flskérhje». Ligßuaa 'var hei» bndgettet' i Aalésui*dt h jmh og fer». 7OOyeo '* i adiuf 11 Dtet, 'var torbøuséndéi &t > forénmgtahne ikke ftåVde* andet pPOgraiUl" m:;]■<'!'• i; -.hfi ;>i ••:\:i\ p.<ib>huwi\ no», -tut D-tihlJ-Ale Hdgenluvde* Bterttø- 'baade kan gjøres *y»iief¥i,' : sa*» ! at ete fafar, d«* «toi* bésrevné, at HÄ« kåti bære balfestanog foilbewe; At' arbeid© •> pha - dette; i ansaa hat* "iHMHtøftKÉ! *titøhmmk'4ohiiiimksr. der! ogeqa uaraéiafolkv hnsnufnd og: straritfsid* dérøj som «nsfe&åe Bmøle» har rtjfce datapskttaßforbirideloe irvtér «big/ittgiait-, hvad sorac;' f refenmédé ferskfiafthaiHdelea, Tar; alv ptop nytte. .'iJj'.h ml iwni n-< -;?.«• I r.r.ix ma\ ;,"; - s l »e ;«,, støttede .Nielsen,,. jSamtøkumraeE f irør.,y?erpt> handelgn, Stytf&tøkan gay t*Yisrø.,f|arj hyw JedeS^n.J^r, ; VOkSpt* / «f.nflr ~-; wfii, '-. i .'i San id nes støttede ■- Nielfcena forslag. Lidt støtte bør farenirigeH Jiavo, dksrs der <den. i ; Hj»rt ben*erkode, at han havde håvt liden a&ledning ti* at vrtré med ved forbetre-* délæh. i <af toudgeitetfnd. :< Han kunde ': derfor hellear ferigejtied. saaledes i saigeraé, tora ønskeligt kunde være. Han vilde derfoÉ bédé ,»aax inde med, #*a stop statiatik gm. tingT at sørge f»j?, <at denne; bier, freaalfgtr, P m ; det lod £iq gjøre. Kyis det var nuzligt, burde omfatte importen fr a de forskjollige distrikter, til Trpndh jern, ■. baade li vor megefc, og kvad slags føk. ~ Dette, vil ikke, blqt hatye, interesse for in^n,. 9gsaa ift^essQ, og, tødpagf i til ~kjs«dskab|efc, tø i * la4g9; kysten paa , aUfør , Sføl kjargjort yed positive,m <?g 9pgay«p., r - --i ; - ( I ve r pen skulde jSøge at og tilstilte aUe, oplysninger,, selskabet Blydt fandt, at det mening i at optage debat om samlekummer tit' émølen *et par minuter etter, åt' det var nedvoteret for Fofeen mod 3 stemmer, og endmere man tog herisyn til depa?tementets bestemte standpunkt i denne såg. ■ j 'MitrffriuWéh og lotlie ; udtalte élg 'som Wytft, tig L 6 1 1 ne ! liidtalte, åt åå Var' if mati %Mfo ydfe tft i;■■ ■ :,'••■'!i :- u■:- ,f- i ! n-*m en : fofbdiaené er 'anå*tedéb' ; i i tFOMib, éom er ét ; rig#e distrikt. Hinn TaT ikdmmet héf for a* ffeitrfioMé; h«t *ri«aa-'gft og Kyttd j htfn 1 'ffind* ! rfgttgt at;'bet%«i i» i«,«K)fi .-t>i -AI .."•••»n;;itf 1 .i, ! . ■»!-'.i •iuq 'JBHyj4i*t*» 'NifeUsétt, men det er saa frugtesløst. .V-M'*\snu\ '•m ; N4el«6«e'ftwefeg 3 ; ifekerné <ter,f mén ifbr fiskeratt i vid udatrækt W* WhßteniHßF >PPW e °i?W at r 9* saa " liji^.^^it^j^..^;^ d #B^«# «.bYP.it r..n-,::"n ; l . var til drif^ ; mental hu§et,,De tWligere bevilgninger ok ia.fir.yar JQ ~,,,. . Bly d t: Spørsmaalet om nytten af slige bjein. l^an. sparqs, ~ gen tviler paa deres nvjtte. Men spørsmaalet her er om det skal kastes md paa statep. Runde fiskerhjem endpgj ifdfin ( ' t fit opr/ethol- ajt sta^ ril 7is^e i Jiyor ende. At bevilge til drift fandt han, endnu mfåe.itøidføtøgqk om bygning. 10 mod 7 stemmer. ~..:..-, . 14. Herøfiskeriforening. Dannevig: Hvormeget har staten tid-; ligere bevilget i* t ( ~ku#te.,ske 9plyse det. Den første bestyrelse af selskåbet, def havd* bygget huset havde taget sig vand over hovede]lj. ( Jehuset var, pjanjagt qg, styrelsens oprettelse. Ishuset var nødvendigt, og man maa se til at fåa selskabet ud af denne gjæld, deri fkké stMtd af åéti nUværende direktion. 'Ttiattill u'éi 1 ' stttai 1 rfer igjfen »t, 4ei)p^,,gføtø, ,4jftf? ,ÆJW<f> W«f» oyerboyedet røve ( eUw 1 BkaJ den bJiYft gaa,end#aar §fter w?i-l. 'Mir --.■" ; -.yj-Jxi. IXirlg*»*.^*:. < igjen... ; kr. TjQQftWUr.ilvi) !.• «.,11 », ;: i; >u, .isLdpehws /««dt dette botæqlteligt Pa* altfor iåyrt og lete p»a «teteh. Denne ktHb igtjéh Kge éiing- aar , etter åar. ■ Først be,talek Ééoré gammer, feie rrirafc, saå kkal afatwi •fespetrimentejri Wed;iift?yséri i ishuseÉ ogsaa. Der maa sættes en bom for dette. /m-fa "Wftfidné 1 »: [ tiefliié t! båi* krbeidet ndifierktet godf. ''--Øet :t Var" eti 'férériiiig 'rif bftre flékei og der fettøirftietie hertil !'fiskere fra baade Nordre 1 Bergerihtls 6g S«»ndnaiøre- Ragtskabet viser, at denne forentsig arbeider særdeles billig, og arbeider meigeé. Man har her været meget rimelig i at anbefale til videnshabeiige formaal. Men man vii ned slåa modet hos folk-, naa* nan vil knibe Baaledes ai paa det Rom skal gaa tit praktisk bedrilU •'• >'■>':■ ■n- li ..»- s o.v ■-.jsirl .i-iifW. -u. ! HWånékr' Indlrykket nar 1 ifjoi 11 v*rfet at der ilke bmges m©gét is hér. T&léreh havde gjort fbrbehold iffor,' då han stemte for bévilgningen uden følge for fremtideh, 1 og saa sig iaar n«dt til at stemme i mod. Blivér dé engang feprdige méd stn gjseld paå séne, Saå fear vi sandsytiligvii-l reparation paa Ishusené Mgefter. Paa landet faar sélv bekoste sfiié mererié* og iéhuse. 1 ' Håttde fiskerne Be\y maattet betale, hvad de bygger, var der bygget i rimeligéré'-bfnaliestok.' '■"'' ' ? Kråne fandt, åt der krsevedes meget til dette læseværetse, det vidnéde fkfce om riogen stor interesse for fiskerne, naar alt skulde bekostefi af stateii' " ' ' 7 "' Dirigenten anbefalede læsevaerelset. Der er tyndt bebygget her. men. der strømmer mange fiskere til, og de har ingen sted at gjøre af sig. ... Dannevig beklagede, at der ikfke, forelaa bed re oplysninger om dette ishue, som nu gpar igjen aar ,aaf.. me 4. Indrehus: Ifølge regnøk*b«t ør der indJqøbt i& tU ki, 490y00 t budgeta&cet K men sojgt for kr. 430,00- Det v*r JQ lordelagtigt Iw mea»esfe6ue at faa ca del ia i Ht, men f dét yap 4Hk» viderftibra lov. ( 1 flkal toen tale differancen. De kr. 300,00 til læøftrnrel* søt; ansaa han-vBl ajivendte og forøtrarfigb paa budgettet. .'.- v,r.r. ■ : S a n d n $*: «I este stedidek* i ::;;V ycLibtvidø <ddg vawskeligt far at stemme foé disse la-, 800,æ. Ory lié fjord er ogsaa kim en røag Ogl rundt æni steile ' f jelde. Der er sjømandahjem og indpemisfiion, men ingen af dem fåar \ bidrag af staten, n Der er aviser fira det helte» land, Her ;at stemme for statsbidrag, naar dø der! nord maa greie sig seiv, kunde ha» ifcke være med;psa. .■• ■■ -u■■> -.- ; ■.• .;. ■>!'■ Niel s e n fandt styrelsens fersiag rime- Kgt I ittpørsmaalet havde randet gaaet med pas ik*. 2000,0(9 ior Nordland. Han anbeialede styrelsensiforalag. "-ivh f: ■r •■■ t>h eisyntes de ikr. 1000j00 var formeget; Han foreslog beløbtt nedsat til kr. 500, w og vilde samtidig have det opfattet som ca antydning af, at posten burde komme ud ai budgettet De maa heller indrette sig saaledés, at 4e faar mere betaling for sin is. Er. 300,00 til l»sevBßrelset vikle han gaa med paaj idet han mente man fremmed fiskeriinteredsérnQ»ivedi at fremme fiskernes moralske sans,; skaffe) dem, behagéligheder iog adgang til nyheder og efterrethinger. -.. .; n >.; Kr a ne viste méget vel, at dtet var godt f or; liskerne og i særdeles ayttigt,. men det var ikke anette pladsen! paa dette budgefc. Det var for en del missioasTirksomhed. ■ ■ •;:■:; Indrehus: Dette her er ikke missionsvirksMnhed. Haa var enig i, at dan ikke kørte tbjemme paa detta budget, men hvad det her gjælder ér et*.forsamlingslokale, hvor fiskerne kan sanimen, drøfte aiée anliggendéry: ;kesc aviseiv skrive brere m. v; Man bør ikke være saa prineiporeden, at maa negjtie* bidrag, iter, >i riåar man indrømmer, at det ar en,;udmérket: ting tar fiskerne . - og d«t maå j«| aiks indrømme. . . . . Blyd-t vilde stemnrø for kr. 16.. Selékabet i or;de hor ake* rieiß frémméj i tj: -^i.!'»: : " ' Styrefeénß fbriflag v^togfcs 1 «is*emmlg. n! M 'M»*'»»^ 1 "i»*. Pbst é; ; iiéesai: ! VI; Haanes: Dette er Jo "iktenyt %t budgettet. Som bekjéndt liår Vort rand of ret htindrédér af paa jisferkiultttreii, meri nan viltte åpørge, resultktøitøie dfgf Hdsfétérrié é¥ niil : r '' M ::;: ' I '"'' '" '"' "^• ;i : fi tiir Igfeii te n linéHte artieidét vår megét frugtbriilgendé. Vét var biévßt 1 bédrllt fdf marine fåiniflér ogét be visi'for at Séi er nyftJkt) ogf at folk faiidt (fet iønmmde såa lian ogsaa deri at nu optoges denne kultur påa flere kanter &t ;r ' ; ' Dari n e'v i g 'sig 6Vér åt det viste sig at déh metode, som "han khviéte, våf rigtig. Hån vilde ikke stemme tnbd, men posten burdfe vel eflerhaanden reduééreé'. Hjort: Det var altsaa efter forslag af Dannevig eller efter hans metode arbeidet optoges. ■"■■' '■"'■' : ! '' !l : ' :1; ' '"'■ ■'■■ '; '■ ' ; ' Dannevig: Hans t brßlag ei? '"■ feykt i éh nan nuske* likke nu hVilkén,' méri skulde skaffe' redé det 1 , naar hån kdni iijém. '"' ; " li ' : ' : ' -■"'■■ -• ;!t "' H j ort ønskede gjerne at faa oplysninger om disse da det hørte med til vort fiskeris historie og til billedet af det. lian havde ikke kjendt til at dette var drevet efter en af Dannevig anbefalet metode. ()i Indrehus; I den senere tid er der opnaaet gode resultater a f dette arbeide, han meiite det var, noget n,ær den mest produktive post paa setølrøbejts . t. . j, i . i. I'osten vedtoges einstemmig. ; ~ h^yistQ .#l, sipe, Bec ; i.,fore|Bßgget. M(; , ;t ,,, lis , t ,, 0 -, .^. Da hl: ,Sk£^<derøe /Étrygea, uta dtt ake budgetmæssige hentfynu Vil, flck» , beviige»' hvåd det mnmési p*a deame pos< tfkrnapnipg ,kuDtd« tænkee. Detier ntet ndriygmr»Bfiske i Nordsjøen dette ifl»r L gjætøer. Det» «r, «aod4 man i kjende*; mefr i Be. lfer i endn* h megét f bdfei il Mmgci Dit gjælder at forkorta; derit lange samlingstid, der vilde desuden fremtvinge en med barkningen efter maacjer, ogj saaledes ogsaa efter t ansaa WBSfflfi d ii «HPW../y» 8 M eksperimentere ud den samme,, mand,. : .*at i/il J): :-wi) «t.J.i Dahl: Nu her at t taj^, pm f kpnku|ren^ W-, tjiP^Hßf..<W» a -W' rat irøgligere, ger, hvor rj ,m«to4e (£ yJI ,^)m#a. ffrjjfflthnl -jMJij ■!:; Vtø&rJ bg-ijtaftgsten [Dette -e* j» en anerkjendt sag. Barkningftftjtørraaaaldhhkr frwnrdgetade kttpikére nst qdjebrefe Lh ntanjgieVaar i éaixferskjelKgef lajictø/ *>g deP< 6fræl freaåJietefl baaekm megtißjU&f-cfe pengefpaai dette Figtige spørwsaftål.' uHanc itøbeåe! iikkj(y at sekretær i: viådo 'laa mogfet fiKisgil> tid: all disse okflpÉerimeirteri i Ham thartnja iréistwtill Kollafcd, Etøglaiid lag faamaf>;s»ttfif*ig indt å disse (forelåii kuri en, • ibeskbivélse naJ ilbhi •! hollandske metode. Oijedß i garn. irar intet 1 nyt; det bar 1 væuel kjendt i Ndige idaaåge/tider og ie* af flere af vore »!>>! •i Danne»rilg:i-.'Bwflls metode ért egentlig Gitnningkatna; dog; hen tilsat e*< ny* møß i ipm; 4ette • <tari i en < forbédring ai vidste man endnu ikka fifett atideji.lMtllandskie maiocie vår den bédste nu fer dfet rar en ; Telkjaildt •■ sag. f Skoålænderne , ■ har 1 imidlectid også* tadriasfkeée >Baetoderj<:,'.'(..*;; .->! ?r. iiiaa ri«B kunde <ikkp >begxibé at va r Bulfchhar- pnøvefc og> prøvet, men selskaJ»bnh6mmitr<; ja her og> Élaar, «kjel >ha»A Metixt», aåår/ clefc vsigér, at å$h holHujdßkefer.bedfltjii ■ihii.M ~.,,•! Lo the: Der var ncdaåt-itil. 1 fIOO. i Meti liuttdé.der Mdmme nogat ré»tfltat,< baroni QOO .Deti.va* ikkexda Wév; - twortjfastedtt i; > Det! ste < *ften<(fore» legget nÆ ftb.man ikke «kuJde paa.; hlollandsk): maadej> lordr■/ raai Skkøj*avde klima til det. Saafald»! : jKgitaf.,!>ii. lr,>!-: |... ,|.,h !fi |<. , "..) fl #s e, n lejte* drøste ikke, at stønrne; impd. n M,en>han haabødij, ( at pengeae, j %an,Yend > eføe i 4fc støføter,, Ds;, .yar ø, nsk<sgk pm,, poas Ul Urø, ikke we4 anse sig bunden for < n. var nok qgsaa, inde paa, den tanke, at boløbet var for Udet men direktioneu r;/.!, J..r .r.v •■ ■ J>i: ~,- ■i:,Cf"r rr*Vf?i : r .onP- ' har ikke gjort indvending. Var man som Danneyig sikker paa, at den hollandske metpdp yar den bedste og den eneste, saa var han i, at det ble v fiskernef sag at skaffe .sig det. som man vidste var bedst, men han vUde gjøre ppmérksom paa, at der eksperimenteres i .alle lande paa dette felt. saa det er ikke •.'bru ; : '■ : ■. : .'••':. '.'■ ■ ■ "■" sagt, man ikke kan iin de noget bedre. Man |iaye adgang.til åt forsøge garn prepareret efter de forskjellige metoder. .. f) i, rigen t e n: Det er kun an4et aar Bulls anvendes paa garn i Bergens havfiskeselskab; der maa flere aar til, før man kan viifé iiogiet besfeint. ' Dannevig maatte spørge, om ikke de s6m drlver déflhe bedrift, kan betale for garriené; Her gjæ!der jo Kun at ifaa garnene anskaffet fra udlaridet, og det bør séfekftbét kunne gjøre uden atatsbevilgning. Skal det virkelig være iøérfehdlgt, at staten fcjøber gtrn og tormen dem til forholdsvis rige folky forat iaa dem til at forsøge, hvad de*, bedat passe? for deue» bedrift. !'■] iNielsen stod tvitøonh Forsøget med hollandske gtrn er jo > gjort. Man gaar nu avet> m at kjøbe oljedfe garn; Han fandt støn Haanes, *t her Var kollision. Han forstod ikke, hvorledes Dahl og 'Hjort vilde anbefale foraag, såar det Var qikfeert konstateret, at de hollandske garn rar de bedste. ' n, (Dahin Det dr nok at der til side tider og af enkelte folk har været brugt bollandske garn. Men af hvor mange? l ■ jNejipe kf.a paroænÉ. Det var nyttigt at givc sågen f at gjøré forsogene naére ålmindeltge Her skal jo drives drivgarnsfiske'! N<wdfejøien.; fremme almindelig kjendskab til, 4#< bjtftøtø ;og dflpyed røuliggjøre typjr&yøeiMføk* han bygningen i>yttig. Forsflgene, nu før tø bø? blive mere alsaindelige pg paa fler* farføfør fra fler*; Steder, •,■■..•.• ; .: ••• i. kas iktø srøs hvilken der er den p|et er ikke et eneste saliggjørende fiskeredskab eller barknings metode! Bedrfftéb ér jo yiderst Qg. har hver sin maade at tyetwacUtø garneirø pa* 4 En nqrdm«en4 jiskw pat med lange fønggtture.. tøea diiv#p nærmere kysten, £fer er forskjellig? npaader at djive paa, og kan, ogsaa, brug?9 forskjellige metoder med er det et nyttigt ma,n her maa gjøre. Dette oplysningsarbeide kan ikke udføres ved brochurer og beretningér. De rakkar ikke i saa laagt soot i man gjerne , vilde ønske,. &&\ Ufike skal kun laanes. Jljor w? j4©r ikk# utørtydøjtøt sildefiftlfe i ; En mand Cfagde, at dette fiske alligevel yilde opliør© mf 4 vqr Vi kan. iktø gjøre lønænde figkerw mm i tytå stadig eller garnene raadneF tør ga. Dannevig: Det barkeatol, som man nu faar, er ikke den vare man fik i gamle dage. Det ©r daartigt og barknl»gen iiolder ikke saa længe sonj før. Han yilde bede styrelsen eller selskabet have sin opmerksomhed henvéhdt paa dette forhold, sa.a man om muligt kunde sikre sig bedre vare. Dirigenten: Fiskeriagent Johnsen i fiull har laået anmodning on og hav lovet at have opmerkeomheden hen vendt paa dette. Posten vedtogesmod 1 stemnae(Dannfevig). Post 6, bibliotek, vedtoges en^. , ~, Ni 9i I s/e n, fandt at; v|Bre ,rød paa bevilgning her, naap tfl pfirotekUjmnißye nf>rdpa^u r . ; tf feller Kdét brugté jfltøfefcfc l rat nii* O«*iabfu>i>' -L»ii-.>l'iiiiiih; >uii:i-- 1 : e h ftrøfllt bevilgflingten ba*éttiget. •a»»'W mVÉ itfS : 'ffttfd^«l' ! srtftile(fcii!iiiiiw kttridé gSå ; >in« 'såriimé kategéri. *'« IWtøfe If tt'i: ! 'W-«ffeke • dét samme som at give penge til samlektimméf. Øétøé (i %r médelter, ukjendte Pedskaber m. m. ™il K^tt^é 1 sy«tés,4oo 'ttittfttte vÉwéliidk. b^uiß^y^t Dét ef ikké tfeisét båre tfl 6«*gftillttéa^atéi*É(éj'meii ltengere «dorer. - '»' i: lfa«-iri ! é!s ! ttétité' 4€é var nok. i ■» o! Véli 11 VotéWt^ 1 vérftogés fbrmaiidens forslag 4©6 J! iii6a 3 ; %l»mfc*jr.- WiU \ •-■■-■" '-- l■y>:\ lii.m i>'cj'j'J "•aaaiii-it' j-i'- ' : i ; ' ■■" ; '^' Post 11. Jtskeralmanak. ;>( f 7 ye4 ( L t tbiivPyo s i ■:■ 12» > Indføréløe af stornasignaler. !«>!s e l * tKån r «et mcteoribldgitke insmut til - >; tære til åttsTcaffelstf af ;•' -iioi Btydt var ikke eiiig ij at dette fkké atfgik ; men han fandt sågen forlMét ilLdredét. !it ' in lngfen<Gptbé fbrslag. yfnir.y i jfii ■"■■;! - i:;- ii -i- -kIA: i ,•■•■■ ■ ~[ I Posit, JL3» bifaldtøs enstemmig. Tit/12 Ibj posf Id! Fiskeriforeningen tit Wékme af.fipJceriétj "i Itrisiiania^oriién w\ ! 4vA J)i'.4irif : i ••"/'■ 'i ; ]>"i"'n~!)-\ '■■■'• ' mdenfor Drøbak. ;Da n n ejir t?g anbefaiede at spørsmaalet 6m<bidrag iiliudrjddeisei af sæien ved denne dei Ai kjjrstenoptagés ttioyéaryeiélse af styreleen. i,,,,. ensteromig. Man gik derefter tilbage til budgettet for tltél l.' i! ''' ! ' D a n n e v i g mente, at denne station var for kostbar at opretholde nu i forhold til sin bytte.' l>en hardfe levtø sin tid. Vilde stemme :i Ni el sen syntés 1 det var Interessant at ffci£ s^ > 6g ;^ré > ijin ; ! féfsøg&tåtiorién. tiah vbvedé ikké at sténimé for, at den nu skal nedlægges, men hån gfk ufl fråV élt ! dfei- Vtff' til at fåa 'udført eksperimenter VedkommeMé' ffcftteriérné. Hån syhte*' - mett : fik høre fbrlidet •' orii ' irbéfdértifr dg r&rtrltåterhé Veet «taiiéttén. : Kunde mari fcké faa Wsetadt kbrté' 'ctfrkulttlrer eller I>erétniflger om anstaltens viristtmiiéd. ' • '-: -' il jor t' vilde ikke optage en debat om statiohen, veten raadet skulde vilde md påa den, men han var enig med i dét ønslcelige i, at der btév en reform i arbSidsmaadéh, særlig at stationen kom i kontakt med ffefeéribédriften. lian 1 mente det vilde vferie' godt, om Bull" kom meré omkring til fiskerierne, kom mere i berørelse baade med tranindustrien og andre bedrifter. Etan kunde samtidig holde foredrag, og saaledes gjøre nytte. Bly dt siuttéde" sig til Nielsen dg Hjort. W. Martiniiflsen hénstillede, om ikke résultaterne fra fofsøgsstationen kunde blive onitalt i avisérné. Iversen forespurgte om den» sendtes til bladr.edaktiQnerne. Dirigen t e n: Der gaar til avisredak* tioner 66 eksemplarer. . Dannevig havde en forudførelfie af, at man her vilde stemme for bevilgning, og i tilfælde af at stationen blev opretholdt, maatte den stille sig større opgaver. Han havde saaledes faaet forespørsel fra Tyskland, om der fra Norge kunde leveres et par tusend ton aarlig.af en bestemt tangsort. Han V4lde benytte anledningen til at sige, at nyttiggjørelsen af vore tanjgsorter; burde (blive en større md* tægtekilde ' for landet end den no er. Japan har en indtægt paa denne konto af 8i å 10 millioner kroaer om aacet. Hr. Bull behøvede ikke at gjøre ny» opfindelser T men biot at koastater© hv,ad som foreUgges og gjøre i dét bekjendt. lv . :. ;> i- h-m,- ..■:,- .>!.;..; n-' • : ; Di rigen t en oplyste, &t han og Dahl gik orer til den ga<mte budgettering lot for- ...v.-;,.. -. ->■: •■■ -\-.\ ■. -.•■'■. Posten védtoges enstemnilg 1 i form. Til 13. Qpsynog retspleie ved torskefiskerieme-.4 Lofoten. Vedtoges enstemmjg efter forelægget. , Tfit. 14. Forsterket ved torskefisket i Øksnes, Være og Røst. Renning foreepurgte, om der forelaa nogen sener© meddelelse fra fogden. I mai havde han ved konference udtalt, at opsynet maatte forlanges til den dobbelte tid. Det maa gj»lde baade mars og april Der blev iaår stor skade ved at opsynet kun varede den ene maaned. Fiskerierne i det yderste Vestlofoten drager ud længere og længere. Til Røst er en enorm tilstrømning. I 1904 var der i sidste halvdel af april 3 300 fiskere, 600 baade, 6—B fiskedampskibe. Det var et stort virvar. Da april var forbi, blev opsynet hævet og der blev et stort røre. Paa oplysningv at der ikke forelaa nyt forslag fra fogden, vilde hån foreslaa, at denne sag udsattes til om ettermiddagen. Dirigenten: Amtmanden kan forlænge opsynet og har udtalt at saa vil ske. Han var enig i, at i disse vær maatte opsynet forlænges. Rønn i n g: Ja, 1 250 kroner vil paa langt nær slåa til, men han vilde ikke fastholde sit forslag, naar der for amtmanden var adgang tii at udvide opsynet til 2 maaneder. Man maatte imidlertid være forberedt paa, at der kom krav paa opsyn qgsaa længere end 2 maaneder. . W. Martinussen vilde da heller ikke stille forslag. Men han vilde sige, at <\et var merkeligt at se kr. 3 100,00 opført til Øksnes, hypr 4 er var saa lidet fremmed folk samlede, men kun kr. 1250,00 her. . B 1 y d t havde allerede i stortinget gjort bemerkninger ved, at der var saa mange penge bevilget til opflynet i Øksnes, og han vilde anbefale styrelsen at have sin opmerksomhed hen vendt paa dette forhold. Tit. 15. Forsterket polUiopspn véd torskefisket i Ircenen. '■'• : - ;•''! lensmanden om kr, t3sO,pp, Me» ;d;* pummen var anslagsvis,-, mente han mankuode bljye staaende Ted kr. laOOjpo. Dette vedtoges ariatemmig. Tit. 16. Forsterket politwpsyn ved torskefisket i Rødø. Renning: Der er strøgét kr, 200,00 til rorskarle og beløbet til baad. Men rorsfolk er man atyplut nejdt til at hav?, Der maa yære miudst 2 mand, Der ( jnaa, bet&tøs for, signalheisning. Han foresjog til rorskarle og til baa,d kr, 95,00, til siga*l~ heisning kr. 15,00, ialt kr, 1 485,0 a, . ;V , /; Dirigenten mente, at naar dsr vax en opsynsbetjent og assistent, altsaa, opsyn paa begge steder, skulde disse reiser frsm og tilbage kunne spareg. , .. .':. Rønn i n g: Men der maa passea paa udover, og opsynsbetjenten maa reise til de forskjellige dele af været. ■■ ■. ; >: . • .-•. Dahl fandt efter diage oplysninger, at man med en gang burde tåge med rrøßkarlen og baadleien. Det er et faktum,.at;man, m\\W u,d paa forskjellige steder. ; Krane: Nei, til at passe paa tiltrængos ikke dette; thi udroren i^sßer.^pikene seiv. ~.. ■ ,■-,:.•■■ » =, ! ■■(■>; v' Vi k: Det er sedvanligt, at opsyusbetjftnten heiser f laget; noget maa han Han kunde ikke være med paa. denne post. Naar der bevilges til signalueisning, saa, det paa steder, hvor der ikke er 4fsynshe,tjs&jt. Rønning; Det er neppe : paa; bare et sted i været der maa heises fiag. ; Ved alternativ votering faellem> styreJseris og Rønnings forslag vedtogea Etyreisoriß forslag mod 3 stemmer. ? i r ;;'•.! •, ■ i ■/•\i\-:;;i.ir-. ■'■'i: iw.ij i>n ! Tit. 17. Forsterket po&tiopsyn \\mder Senjenfisket ' ■ .■ .\' ■ ' > • ■ * ■ ' Vjk: Der v^aretN^^e^yQyw»^^at^4et seilemdje opsyn ikke er, nok- Han mente motarfciaad, vilde.vrør? Ueldtgt.\. , v \\. v >•>. i\rig e A,t.e^:' faaes for en rimelig betøliftg vil t>live anvendt. dtv^vova Titelen vedtoges^|en^nijgj 0) , o! I>!'f igeti t« é: i'Dei fet* i' brénet «létfetti fyrdirektøren og depérteineniet; at VBlirik» 1 #ka! t**h|jrtte*. Det btøV ' me^ét' dyréré' ! at faa fen å^pfe bttad, saa Aeget, at styrfelséTi ikke I kii*wi6 Anbefale (Se bitøg 14). Indrehus: *BHnfc»' tår libetoéigts'rafeftéig, dén vat-for liden og désitdén dtaarlig. Hån vfMe henstffie til ety tfélsen, om «Blink» ikke kunde ombyttes med en bedre, hvad han antbg 'kunde ake «den nævneraésrdig forøgede tWtøfftér. Derftnod fik ftian tel lade sig nøle totiå ein tjenlig raøtbrskøite for nortSrbdistHkt todfil viftete. J&an maa jo ogsaa tåge budgette»«*ife hensyn. 1 Lot h e ftfndt ogstta «Blink» aldeles utilfredsstillefcde. Han hettßtiltøde til styrelaen at have sin opmerksomhed hen vendt paa sågen. ■ ■..' Dirigenten: Det «r en stor fordel, at baaden er liden ogsaa, thi 4en kommer da md paa alle smaahavne. Tiilen vettoges enstemrtiig. Tit. 27— 3 0. Opsyn og retspleie under HldmskWitihte' '(▼aarSlklffriiet «ndtaget), ■' irMKentøkté fåopfystitågeP Imdkommmde skreifishMbrne (tidénfot ; I Æ éta), ( 1 •" ' : -'-M»^B l *Mél■■i kldgiftøre véd Oemter]mUtmié>haVuito9frttøgel*&r, ' vragervcesenet ■ h " " f!;; ■ : j J f ' tom Tdfekomster af torskeyngel Itfdrehus: Har man oversigt over, v hvor længe ,denne post kan blive staaende? Naar antager man, at resuuaterne kan foreligge? ; ! ri.fi i-d r t:o Daiji)OgÆ>»tfnevig skai til høsten ■udarbeidft> tog/ i-eddgjsaieteé Har» hrvadedeal4isee Tindecaøgelaeb 'åtaar. n Dei. biivér saa i: dereb sag «t f uthale,- -dm idé find«r| at der bør tortsæUes. Men /afaå-tißget harintøt reåtage4,«aer Uétalt rom btor i langvarig rujEitørsøgeLto der rsk&l være, kun vediaget, «tt eftear 2 aar «kiilde der forelffiggea mi «Miegjønetee; :■:■ :■; Indrehus: Jag ier tilf*edastillet ved erarefe "<• :- <a-i, ■ '•■•■•••• ni ,-->•.. ■ DaUne-tig: fofi hans Yedkoæmewte kunde de éfalilfetee etraks. Han havde eriaring og resultatør, og disse var *f dan beskafleabéd,. At de ingensomlt*lst tvil eftectod. De gik alle i en 1 retning 1 . Det fik bliw tyii*Bnes sag at afgjøre, naar u«4«r*igeiaerue kunde ■alsluttea. .<■:/•>■' .\it.-<' ■■ -i <■ n: • : c. *Titién védtoges ensteinmig. ' mi I"2te juli. Der "valg påa 3 méSåfemmérlaf overstyret for bplysnhigskoiitoreftor nséririgsveiene. Valgt blev: W. Martinussen med 16'stemmer t. Éaanes « 16 — Joh. Fr. Nielsen « 14 -^ Dernæst havde Westergaard 3, Lothé 2 og Ellingsen, Krane og/Chri Johnsen li ver 1 stemme. ;Til suppleanter • ■ ,t,i., 1; •■;•:;;.Latfe©:,- ''A; .me 4 d.6 :, .i,- Haave * -n-.( i r/i), Krane ~, " 1,3 ... ,;..— .- r ..f-:--.■ Dernæst havde Rønneberg (Aalesund) 4, 8, Chr. Johnrøn og Robept tson i (Hammerfest) hver 1 stemme. -. ,\ \- : V,V>.Wvi. v > paa, "ai ' at det saaledes var sidste gang dette raad var sammen. Han vilde takke for samarbeidet i den tid som var gaaet. Medlemmerne reiste sig. hvorpaa sagerne var forlagt. Han vilde dernæst sserlig takke formanden for behagelig og hensynsfuld ledelse og udtale ønske om, at de raad, som raadet har givet, maatte vise sig at være gode raad for de bevilgende myndigheder til fremme af fiskeribedriften og fædrelandets vel. St. prp. nr. 1. Hovedpost VI. (1905—1906) (Foredraget af statsraad Arctander.) Under 12te november f. a. fattede stortinget følgende beslutning: «For budgetterminen Iste april 1905 til 31te mars 1906 bevilges: I. A. Som indtægt af justervæsenet (hovedp. VI, kap. 1, tit. 4) kr. 47 800,00 B. Til bestridelse af udgifter ved samme (hovedp. VI, kap. 5, tit. 1): 1. Reiseudgifter kr. 600,00 2. Kontorudgifter > 1900,00 3. Lønninger: a. Ældre lønninger: Justerdirektøren kr. 4 800,00 og regnskabsføreren .... » 600,00 Justermesteren ved Kristiania justerkammer . . » 4 200,00 Assistenten ved do > 1 500,00 1 justerbetjent ved do » 1 240,00 1 do. - do » -1360,00 • • kr. 13 700,00 • Overføres kr. Overført kr. 47 800,00 b. Nye lønninger: Alderstillæg til assistenten ved Kristiania justerkammer » 200,00 , 13 900,00 4. Procenter til justerere udenfor Kristiania » 6000,00 5. Lokale i Kristiania » 600,00 6. Husleie udenfor Kristiania » 2 950,00 7. Lys og brænde » 1000,00 8. Diverse udgifter » 1950,00 9. Til øget kontorhjælp ved Kristiania justerkammer .... » 800,00 — » 29 200,00 11. Til skyds- og kostgodtgjørelse i anledning af eftersyn at maal og vegt (hovedp. VI, kap. 5, tit. 2) » 12 000,00 111. Honorar til de af kongen beskikkede medlemmer af myntkontrolkommissionen (hovedp. VI, kap. 5, tit. 3) » 200,00 IV. Til bestridelse af Norges andel i udgifterne ved det Internationale bureau for maal og vegt i Paris (hovedp. VI, kap. 5, tit. 4) » 360,00 Se st. forh. for 1904—1905, Iste del, hovedp. VI, kap. 5, 6te del, indst. S. nr. 27 og 7de del, side 354 fig. Beslutningen blev taget tilfølge ved kongelig resolution af 3dje december f. a. Fra justerdirektøren har departementet modtaget en skrivelse af 14de juli d. a., der er saalydende: «Med henvisning til det kongelige departements skrivelse af 22de december f. a. tillader jeg mig nedenfor at fremføre mit forslag for justervæsenets budget for terminen Iste april 1906 til 31te mars 1907 — idet jeg som tidligere forudskikker en kort oversigt over kasseregnskabet for den forløbne termin 1904—1905. A. Justervæsenets indtægter (1904—1905.) St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 5, tit. I—3. Angaaende bevilgning til justervæsenet. gruppe 5 «forskjellige udgifter». Hertil bevilget: ordinært kr. 1950,00 ekstraordinært kr. 600,00 Endvidere har [det kongelige departement for handel og industri under Ilte februar 1904 meddelt bemyndigelse til at anvende indtil . . kr. 900,00 til erstatning for normaler og apparater, der ødelagdes ved ildebranden i Aalesund ved justerkontoret og politikammeret dersteds. Deraf er i forrige termin disponeret » 583,50 — altsaa disponible for her omhandlede termin resten kr. 316,50 (Jfr. 28de aarsberetning side 35.) De under gruppe 5 opførte beløb bliver altsaa at fordele saaledes: Justervæsenets gjæld til statskassen udgjorde den 31te mars 1904 kr. 160 000,00 I løbet af terminen 1904—1905 er indbetalt i Norges bank » 15 000,00 Altsaa er restgjælden pr. 31te mars 1905" kr. Forinden jeg gaar over til at opstille budgetforslageft for den kommende regnskabstermin, skal jeg tillade mig paany at henlede det kongelige departements opmerksomhed paa en reform inden juster væsenets omraade, som jeg agter at foreslaa — og som navnlig vil berøre den offentlige kontrol af de i handel og vandel benyttede maal- og vegtredskaber (jfr. min skrivelse af Bde mai d. a. og det kongelige departements svarskrivelse af 13de næstefter). Denne kontrol er nu ifølge meterloven af 22de mai 1875 — dens § 25 henlagt til politimyndighederne, idet politimestere og fogder aarlig undersøger maal- og vegtredskaber paa alle steder, hvor forhandling foregaar eller afgifter erlægges efter maal og vegt. skarpe udtalelser angaaende udførelsen af bemeldte embedsgjerning — ligesom man har fundet de derved foranledigede udgifter uforholdsmæssig store. Efter mit kjendskab til sågen er det langt fra, at jeg kan underskrive denne nedsættende bedømmelse, hvorfor politimestere og fogder i omhandlede anledning har været udsat — paa samme tid som jeg dog paa den anden side maa indrømme, at der ved deres maal- og vegtundersøgelser klæber væsentlige mangler, der særlig har sin grund i to ting — nemlig: 1) at vedkommende embedsmænd er usagkyndige, 2) at de for en stor del er overlæssede med andre — uopsættelige gjøremaal. (jfr. min skrivelse af Ilte april 1904). Jeg antydede i samme skrivelse, at forholdet vilde blive væsentlig forenklet ved indførelse. af en obligatorisk-periodisk gjentaget om justering eller revision af alle maal- og vegtredskaber, som benyttes i handel og vandel — og som efter hver saadan udført revision vilde blive at forsyne med særegne aarsmerker. Politimyndighedernes befatning med sågen vilde da alene indskrænke sig til at paase, at redskaberne er forsynede med det for det løbende kalenderaar gjældende merke — en kontrol, som kunde udføres «leilighedsvi s» i forbindelse med andre forretninger — efter omstændighederne enten af politimestere eller af fogder — eller af lensmænd — og uden raedbringelse af normaler eller andre kontrolapparater. En saadan ordning er — i større eller mindre udstrækning — allerede forlængst indført i flere lande — saaledes i Sverige, Frankrige, Østerrige, Schweiz, Italien, Belgien og af tyske stater i Bayern, Elsaz-Lothringen og Sachsen — og vil nu i den nærmeste fremtid blive indført efter fælles regler i hele det tyske rige. Forslag i saa henseende har i april maaned dette aar været under behandling i rigsdagen, hvor det fik en afgjort gunstig modtagelse. Under hjemreisen fra mit sidste ophold i Paris lagde jeg veien om Berlin (Charlottenburg) Si |>rp. nr. I. Hovedpøst VI. Kap. 5, tit. I—3. Ang. bevilgning til justervæsenet. Normal-Eichungskommission» hos vedkommende professor, Regierungsrath Plato, med udsøgt velvilje meddeltes alle ønskelige oplysninger — samt aftryk af alle dokumenter, som omhandlede den nye «Eichordnung» — særlig den foreslaaede periodiske «Nacheichung». Da sågen i «Die Normal-Eichungskommission» er gjennemtænkt og bearbeidet med den største grundighed og fuldstændighed, besidder jeg i de nævnte dokumenter et ypperligt materiale til udarbeidelse af forslag til indførelse her i landet af tvungen periodisk revision af alle i handel og vandel benyttede maal- og vegtredskaber — navnlig da forsaavidt vedkommende sagens tekniske eller metronomiske side. Derimod er det selvsagt, at man med hensyn til sagens økonomiske betydning ikke kan finde nogen direkte veiledning i de tyske undersøgelser og beregninger desangaaende. I saa henseende besidder jeg imidlertid ogsaa et meget tjenligt materiale i de aarlige gjennem politimestere og fogder indstrømmende beretninger, hvilke dog for øiemedet maa underkastes en statistisk behandling og beregning. Saadanne beregninger kræver meget arbeide og megen tid — saaledes, at det vil være mig umuligt inden et tidsrum af rimeligt omfang at blive færdig dermed, medmindre jeg faar adgang til at engagere den dertil fornødne assistance. Jeg forudsætter imidlertid, at saavel det kongelige departement som stortinget vil anse det som ønskeligt, jo før, jo heller, at faa indført den omhandlede bedre og billigere ordning — og tillader mig derfor at henstille, at der for næste budgettermin maa blive stillet til disposition et beløb af indtil lOOOkroner — at anvende som honorar for bearbeidelse af en maal- og vegtstatistik, der skal tjene som grundlag til at bedømme den økonomiske betydning af en en eventuel indførelse her i landet af tvungen periodisk omjustering af samtlige i handel og vandel benyttede maalog vegtredskaber. til hinder for, at den omhandlede nye ordning kan indføres for det hele land fra Iste januar 1908. I saa fald kunde da uden betænkelighed de nu bestaaende maal- og vegtundersøgelser ved politimestere og fogder ganske sløifes for aaret 1907. Hvorvel det selvfølgelig endnu ikke er tiden til at forelægge nogen udførlig plan for den omhandlede nye ordnings praktiske gjennemførelse — tør jeg dog anse det som nyttigt allerede ved nærværende anledning at antyde enkelte hovedpunkter. Først og fremst vil der da blive at ansætte et passende antal af reisende justermestere, der som regel maatte vælges blandt teknikere eller mere udviklede haandverkere. Den aarlige løn for disse antages at kunne ansættes til 2 000 kroner som begyndergage — i forbindelse med godtgjørelse for diæt og befordringsudgifter. Det tekniske udstyr for disse funktionærer vil i tilfælde kun medføre übetydelige udgifter, idet saagodtsom alle nødvendige normaler og andre hjælpeapparater vil kunne tages fra de beholdninger, som vil blive disponible, naar politiets embedsmænd ikke mere tiltrænger de kontrolapparater, som nu forefindes hos dem — idet nemlig, som allerede ovenfor bemerket, politiets befatning med maalog vegtkontrolen vil blive indskrænket til alene at paase, at alle redskaber er forsynede med det for aaret gjældende aarsmerke. Nogen fast begrundet forestilling om, hvordan den omhandlede ordning vil stille sig i økonomisk henseende, kan jeg for tiden ikke angive • — det er dette, som de ovenfor omhandlede beregninger skal vise — dog tør jeg udtale, at et ganske løseligt overslag bestemt peger i den retning, at den eventuelle nye maal- og vegtkontrol ikke alene ikke vil paaføre staten nogen udgift, men tvertimod give noget overskud — med andre ord, at den nye ordning vil vise sig som en god forretning for justervæsenet. St. prp. nr. 1. Hovedpost VI. Kap. 5. tit. I—3. Ang. bevilgning til justervæsenet. maal og vegt, og som altsaa vil faa at bære udgiften af omjusterings- eller revisionsgebyrene. I saa henseende har jeg for det første tænkt mig, at alle maal- og vegtredskaber — i overensstemmelse med den tyske ordning — bli ver at dele i 3 store grupper, nemlig: — alt efter redskabernes art, deres større eller mindre grad af stabilitet, deres mere eller mindre hyppige anvendelse o. s. v. Dernæst vil der blive at fastsætte størrelsen af de omjusterings- eller revisionsgebyr, som skulle erlægges. Jeg har nærmest tænkt mig, at disse kunde ansættes til 2 5 pct. af de nugjældende justergebyr. For at komme til nogen klarhed med hensyn til spørsmaalet har jeg af Kristiania politikammers indberetning udplukket enkelte forretninger — nogle meget store — andre af middels størrelse — og atter andre ganske smaa — idet jeg har optegnet, hvad der hos dem er forefundet af maal- og vegtredskaber — samt beregnet, hvad disse redskabers omjustering vilde koste med et gebyr, som er ansat til 25 pct. af de gjældende justergebyr. Det fremgaar da, at den aarlige udgift ved omjusteringen vil andrage til for apotekere . . . . fra kr. 11,00—36,00 « kulgrosserere. ... - « 20,00 —25,00 « mindre kulhandlere . - « l,oo— 5,00 « største kolonialhandlere - « 11,00—31,00 « smaa kjøbmænd . . « 2,20 — 3,60 « forskjellige fabriker . - « 7,50 —20,00 « frihandlere - « 0,50— 2,60 « torve-bazarkoner . . - « l,io — 4,30 — hvilket neppe vil føles som nogen synderlig generende udgift. meterlo vens bestemmelser, hvorfor jeg kortelig skal antyde de vigtigste. Saaledes vil lovens § 9 blive at omredigere omtrent i følgende udtryk: a) Alle maal- og vegtredskaber, som benyttes ved kjøb og salg eller ved afgjørelse af afgifter eller andre forpligtelser, skulle her i riget være justerede og forsynede med offentligt stempel af dertil beskikkede tjenestemænd. b) Der skjelnes mellem et redskabs første gangs justering og dets paafølgende periodiske omjustering e r, der skulle gjentages efter bestemte tidsfrister. c) Den frist, inden hvilken omjustering paany skal gjentages, kan være e t eller t o eller tre aar — idet det paaligger justervæsenets besty reise at af gjøre — med vedkommende regjeringsdepartementa approbation — hvilke af disse tre forskjellige tidsfrister skal være gjældende for de forskjellige slags maal- og vegtredskaber. d) Fristen begynder med udløbet af det kalenderaar, i hvilket den sidste justering har fundet sted. e) Justerede redskaber skulle være forsynede med et almindeligt justerstempel og et aarsmerke. Ved den første justering anvendes begge disse stempler — ved de senere omjusteringer alene aarsmerket. Desuden bliver navnestempler at anvende efter nærmere bestemmelse af justerbestyrelsen. f) Maal- og vegtredskaber, som allerede er justerede, naar ovenstaaende bestemmelser (b — c — d — e) træder i kraft, skulle gjælde som «første gangs justerede». § 12 gives saadant tillæg: Endvidere ansætter justerbestyrelsen det fornødne antal «reisende justermest re», der Jiave at udføre den i § 9 paabudte periodiske omjustering. Antallet af disse funktionærer approberes af vedkommende regjeringsdepartement. St. prp. nr. I. HoVedpost VI. Kap. 5, tit. I—3.1 —3. Ang.*bevilgning til justervæsenet. §16. Sidste punktum i 2det passus udgaar. § 25 omskrives saaledes: a) Politiets embedsmænd og betjente skulde (efter nærmere instruks) føre tilsyn med samtlige maal- og vegtredskaber, som benyttes i handel og vandel, idet tilsynet alene skal gaa ud paa at konstatere, hvorvidt redskabet er forsynet med det for tiden gjældende aarsmerke. Mangler dette merke, bliver vedkommende at drage til ansvar, saaledes som bestemt i § 41. Tilsynet kan udføres leilighedsvis, naar vedkommende embeds- eller bestillingsmand alligevel er paa stedet i andet offentligt gjøremaal —, og indberetning desangaaende skal gjennem vedkommende overøvrighed indgives til justerbestyrelsen ved udgangen af det aar, hvori tilsyn har fundet sted. b) Den egentlige sagkyndige kontrol med hensyn til redskabernes vedblivende nøiagtighed indenfor de foreskrevne grænser udøves ved justervæsenets egne funktionærer gjennem den periodiske omjustering og den dermed forbundne inspektion. Redskaber, som derunder forefindes fuldt tilfredsstillende i enhver henseende, forsynes da med det foreskrevne aarsmerke. Paatræffes derimod noget redskab, som ikke tilfredsstiller de reglementerede fordringer med hensyn til nøiagtighed og følsomhed — men dog ikke er værre, end at det kan berigtiges — skal det af vedkommende funktionær sættes u d a f brug ved forsegling, samt indsendes til nærmeste justerkammer (eller justerkontor) til reparation og om justering, dog kun under forudsætning af, at eierne (eller brugerne) erklærer sig villig til at bære de dermed forbundne omkostninger. I modsat fald skal redskabet ødelægges saa grundigt, at enhver benyttelse deraf til maaling eller veining fuldstændig bliver udelukket. ligeledes forsegles og indsende6 til nærmeste politimy ndighed. For § 28, kfr. tillægslov af 6te juni 1891 og tillægslov af 24de december 1904, foreslaaes følgende redaktion: Det skal være enhver tilladt at forfærdige og at indføre alle slags metriske maalog vegtredskaber. Dog maa med nedenfor nævnte undtagelse intet saadant redskab under straf som for benyttelse af ujusteret maal og vegt bestemt enten udsælges eller i handel og vandel benyttes, forinden det her i riget er blevet justeret. c) Fremdeles skal det være tilladt at forhandle i ujusteret stand: Fjædervegte, b"r e v veg t e, hydrauliske vegte og personveg t e ; dog maa deslige ujusterede vegte ikke benyttes i handel og vandel. Alisaa skulle postvæsenets vegte være justerede, ligesaa jernbanernes og dampskibenes ekspeditionsvegte. d) Til maaling udelukkende af fersk sild skal det endvidere være tilladt at benytte ujusterede kurve, der dog skulde kontroleres og stemples af de af det offentlige ansatte sildevragere eller af andre, som vedkommende regjeringsdepartement dertil beskikker — alt efter nærmere bestemmelse af fiskeristyrelsen med bifald af departementet. A nm. c har intet særligt hensyn til den omhandlede omordning. St. prp. nr. I. Hoved post VI. Kap. 5, tit. I—3. Ang. bevilgning tiFjustervæsenet. ikke kunne bruges ved kjøb og salg. § 32. Efter første passus indskydes følgende som en ny passus: «Denne takst skal omfatte saavel gebyrene for redskabernes første justering, som for deres paafølgende periodiske omj u s t er i n g e r. § 41 bør redigeres saaledes: Dersom nogen i handel og vandel bruger maal- eller vegtredskaber, som ikke her i riget er justeret i overensstemmelse med det metriske system, eller bruger ujusteret maaleller vegtredskab, straffes han med bøder; første gang fra 20—50 kroner, i gientagelsestilfælde fra 50 —150 kroner. Om et redskab besidder det almindelige justerstempel, men mang 1 e r det gjæ Idende aarsmerke, bliver det med hensyn til strafudmaalingen at betragte som ujusteret. Det antrufne ulovlige maal- eller vegtredskab skal konfiskeres til fordel for justervæsenet. Antræffes saadant maal- eller vegtredskab i offentligt udsalgssted eller ved torvhandel, hvor det efter den stedfindende handels natur kan benyttes, skal redskabet være konfiskation undergivet, seiv om det ikke har været brugt. tilfulde har vist, at den nu almindeligt forelagte bod paa 5 kroner kun besidder en meget liden grad af effektivitet. Efter disse foreløbige og orienterende bemerkninger gaar jeg over til at forelægge mit forslag om justervæsenets budget for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907. Med hen syn til indtægterne for denne termin antager jeg, at de kunne anslaaes til samme størrelse som vedtaget for indeværende termin: nemlig kr. 47800,00 Forsaavidt vedkommer udgifterne er at bemerke: 1. For assistent Olbjørnsen ved Kristiania justerkammer opføres det f ulde alderstillæg, kr. 300,00 pr. aar. 2. For lys og brænde nedsættes beløbet fra kr. 1 000,00 til kr. 900,00. 3. I overensstemmelse med ovenstaaende bemerkninger angaaende eventuel omordning af maal- og vegtkontrolen opføres ekstraordinært kr. 1000,00 til honorar for statistiske beregninger. Forøvrigt opførea alle udgiftsposter med samme beløb, som bevilget for indeværende aar. Jeg tillader mig saaledes sluttelig at henstille, at der for terminen Iste april 1906 til 31te mars 1907 maa blive opført: A. Som indtægt af justervæsenet kr. 47 800,00 B. Som udgifter af justervæsenet. 1. Reiseudgifter kr - ™°>™ 2. Kontorudgifter ■ i 900 » 00 3. Lønninger: a) Justerdirektøren kr - 4 800,00 b) Kasserer og regnskabsfører . * 600,00 c) Justermester Fleischer * 4 200,00 d) Assistent Olbjørnsen: Ordinært kr. 1500,00 1 alderstillæg « 3 00 » 00 « 1800,00 Overføres kr. 11 400,00 kr. St. prp. nr. I. Movedpost VI. Kap. 5, tit. I—3. Ang. bevilgning til justervæsenet. ■,■;.>•:. . - Overført kr. 11400,00 kr. 2500,pq e) Justerbetjent og vagtmester .:* ...,.;. « 1240^00 (foruden fri bolig m. m.) .' f) Justerbetjent . « 1360,00 TilBammen faste lønninger . .kr. 14! 000,00 g) Ekstraarbeide ved Kristiania justerkammer . « 800,00 h) Procenter til justermestere og justerere udenfor Kristiania « 6 000,00 — — .« 800,00 4. Lokale i Kristiania, husleie, brænde, lys; " ,' a) Lokale i Kristiania .... kr. 600,00 . b) Lys og brænde . . ... • ... • « 900,00 q) Husleie udenfor Kristiania «2 950,00 -_- « 4 450,00 5. Forskjellige udgifter (normaler og apparater, kontrolapparater for politiet m. m.) , ... . . ... < 1950,00 6. Ekstraordinært: Til honorar for udarbeidelse, af «maal- og vegtstatistik». . « 1000,00 Tilsammen kr. I forbindelse med ovenstaaende budgetforslag har justerdirektøren i skrivelse af ste september d. a. raeddelt, at justermesteren i Kristiansund N paa grund af, at husleien dersteds — som følge af brandkontingentens forhøielse efter Aalesundsbranden — er steget med 15 a 20 pct, har andraget om, at den ham titstaaede husleiegodtgjørelse maa blive forhøiet f ra kr. 275,00 til kr. 320,00 pr. aai\ Justerdirektøren henstiller i den anledning, at der for justerkammeret i Kristiansund maa blive foreslaaet et tillæg af kr. 45,00 i den aarlige husleiegodtgjørelse, idet kontoen for «forskjellige udgifter» formindskes med ettilsvarende beløb. Som det vil seés, skiller justerdirektørens budgetforslag sig fra det for indeværende termin vedtagne buget alene i, at kontoen for «Lønninger» er forhøiet med kr. 100,00, fordi assistenten ved Kristiania justerkammer tilkommer sit alderstillæg, der for indeværende termin kun var opført for en del af terminen, i den hele termin, at kontoen for «lys og brænde» er n,sdsat med kr. 100,00, og endelig at justerdirektøren opfører kr. 1 000,00 ekstraordinært tjl udarbeidelse af statistik i anledning af en paatænkt forandring af maalog vegteftersynene., Hertil kommer det omhandlede tillæg paa kontoen for «Husleie udenfor Kristiania», kr. formindskelse — paa kontoen for «Forskjellige ud gifter». • • Departementet har intet væsentligt at bemerke ved justerdirektørens forslag til justervæsenets ordinære budget for kommende termin, Med hensyn til hans forslag om en ekstraordinær bevilgning af kr. 1000,00 til forboredende arbeider i anledning af en paatænkt omordning af maal- og vegteftersynene skal raqn henvise til de tidligere forhandlinger, som har fundet sted angaaende en saadan omordning, særlig til st. prp. nr. 1 for 1899—1900, hovédp. VI, kap. 9, tit. 1, st. prp. nr. 1 for 1901—1902, hovedp. VI, kap. 6, tit. 2 og st. prp. nr. 1 for 1904—1905, hovedp. VI, kap. 5, tit. 2. — Departementet finder, at den af justerdirektøren antydede ordning af disse ettersyn, saaledes at de blir at udføre ved fast ansatte, reiseride inspéfctører for det hete land, hvilken ordning sees at værie indført i flere andre lande, vil være en tidsmæssig reform, som bør indføres snarest muKgt. Foruden at ettersynene vil vinde'i effektivitet,' vil man særlig fremhæve, at réfbrmen sandsynligvis vil medføre en ikke übetydelig besparelse for statskassen, idet udgifterne ved' de fasjt ansatte inspektørers aflønning og reiser" åritagelig vil blive fuldt dækket at 3er paalægges de handlende et rimeligt 'gebyr for de''aarlige eftérsyn, idet saalédeé det for tiåen' St prp. nr. f. ftvedprøt VI. Kap. 5, tit. I—3. Ang. bevilgede beløb til skyds- og køstgodtgjørelse i anledning af ettersynene, fremtidig vil kunne bortfalde. Man skal i denne forbindelse bemerke, at det ikke kan ansees urimeligt, at der paalægges de handlende, som benytter maal- og vegtredskaber, at udrede i form af gebyr et tilskud til dækkelse af udgifterne for den kontrol med redskaberne, som det offentlige i almenhedens interesse maa udøve, et gebyr, som efter de af justerdirektøren anstillede, foreløbige beregninger, synes at maatte betegnes som moderat. Under disse omstændigheder, og da justerdirektøren, efter hvad han har oplyst, i de forarbeider som ligger til grund for en lignende reforms indførelse i Tyskland, besidder fornødent materiale til sagens forberedelse hos os, har departement tet antaget, at det burde tages under overveielse, hvorvidt den nye ordning ikke kunde indføres 1 aar tidligere end af justerdirektøren antydet eller fra Iste januar 1907, hvorved formentlig kunde opnaaes, at dehidtidige eftersyn kunde sløifes allerede ved udgangen af indeværende termin og bevilgningen til udgifter i anledning af eftersynene udgaa af bugettet for 1906—1907. Ligeledes antager man, at de af justerdirektøren foreslaaede forberedende arbeider med bearbeidelse af statistikmateriale i saa tilfælde kunde undlades. Efter herom underhaanden at have konfereret med justerdirektøren, som har udtalt, at der fra hans side ikke antages at være noget væsentligt til hinder for sagens ordning til det saaledes fremskudte tidspunkt, vil departementet foreslaa, at der straks gaaes i gang med de fornødne arbeider til en omordning af maal- og vegteftersynene i den antydede retning. Man agter i den anledning snarest muligt at foreslaa fremsat for kommende storting proposition til de nødvendige forandringer i meterloven samt til budget for det nye eftersyn. Da justerdirektøren fremdeles har udtalt, at han, hvis en ny ordning gjennemføres allerede fra Iste januar 1907, anser det übetænkeligt at sløife eftersynene, som de hidtil har været anordnet, allerede ved udgangen af indeværende termin vil man endvidere foreslaa, at der intet opføres i dette øiemed i budgetforslaget for kommende termin, ligesom man heller intet opføres til de af justerdirektøren foreslaaede forberedende arbeider. Det bemerkes, at justerdirektøren i skrivelse af Bde mai d. a. androg om departementets bemyndigelse til at anvende indtil kr. 1000,00 i det omhandlede øiemed, men at departementet i skrivelse af 13de s. md. meddelte ham, at man ikke fandt at kunne give en saadan bemyndigelse uden stortingets samtykke. I henhold til foranstaaende vil altsaa det specificerede budget for justervæsenet for kommende termin, saaledes som det foreslaaes opført af departementet, blive saaledes: A. Som indtægt af justervæsenet (hovedp. VI, kap. 1, tit. 4) kr. 47 800,00 B. Til bestridelse af udgifter ved samme (hovedp. VI, kap. 5, tit. 1): 1. Reiseudgifter kr. 600,00 2. Kontorudgifter « 1 900,00 3. Lønninger: Justerdirektøren kr. 4 800,00 Eassereren og regnskabsføreren .... « 600,00 Justermesteren ved Kristiania justerkammer « 4 200,00 Assistenten ved do .. « 1800,00 * 1 juster betjent ved do « 1 240,00 1 do. ved do «1360,00 « 14 000,00 4. Procenter til justerere udenfor Kristiania ~. « 6 000,00 5. Lokale i Kristiania « 600,00 6. Husleie udenfor Kristiania « 2995,00 7. Lys og brænde « 900,00 8. Diverse udgifter . « 1 905,00 9. Til øget arbeidshjælp ved Kristiania justerkammer ... St. prp. tørt; Hbvedpost VI. Kap. 5, tit. I—3. Ang. bevilgning til justervæsenet. 11. Til skyds- og kostgodtgjørelse ianledning af eftersyn af maal og vegt blev # for foregaaende termin bevilget kr. 10 000,00 og for indeværende termin kr. 12 000,00. Som oplyst i forrige budgetforslag udgjorde udgifterne for terminen 1903 —1904 kr. 13 388,84* medens de for den sidst forløbne termin har udgjort kr. 15 330,50. Overskridelsen i forrige termin, kr. 5 330,50, er, som forud optaget, overført paa bevilgningen for indeværende termin, hvorfor man vil anbefale, at den stedfundne merudgift søges efterbevilget, som tillæg til den for terminen 1905—1906 af stortinget under hovedp. VI, kap. 5, tit. 2 givne bevilgning til skyds- og kostgodtgjørelse i anledning af eftersyn af maal og vegt. Paa foranledning af nogle paa sidste storting faldne udtalelser angaaende udgifterne ved ettersynene (se stortingsforhandlingerne for 1904—1905, side 354—358), og fordi man af flere indkomne regninger for eftersyn havde faaet indtrykket af, at reiserne fremdeles tildels anordnes paa en mindre økonomisk maade, bragte departementet i et cirkulære af 21de januar d. a. amtmændenes erindring, hvorhos man anmodede dem om at tilholde vedkommende politiembedsmænd paa reiser i anledning af disse eftersyn at indrette sig i det hele paa den for det offentlige billigste maade. Som ovenfor forklaret, foreslaaes intet beløb opført til ettersynet for kommende termin. 111. Til honorar for de'af kongen beskikkede to medlemmer af myntkontrolkommissionen opføres det samme beløb, som for indeværende termin bevilget, kr. 100,00 til hver eller tilsammen kr. 200,00. Man tillader sig desangaaende at henvise til stortingsforhandlingerne for 1897, 6te del a, indst. S. nr. 105, side 257. IV. Til bestridelse af Norges andel i udgifterne ved det internationale bureau fo r rna a 1 o g veg t i Paris er for indeværende termin bevilget kr. 360,00 (se de ovenfor citerede stortingsforhandlinger for 1904 —1905. Det samme beløb foreslaaes opført som bidrag for 1906 paa budgetforslaget for kommende termin. I henhold til foranstaaende tillader man sig at in dst ille : A. At der paa det budgetforslag, der bliver at forelægge stortinget for terminen Iste april 1906 til 31te mars 1907, opføres: I. A. Som indtægter af justervæsenet (hovedp. VI, kap. 1, tit. 4) kr. 47 800,00 B. Til bestridelse af udgifterne ved samme (hovedp. VI, kap. 5, tit. 1) .... « 29 700,00 11. Honorarer til de af kongen beskikkede to medlemmer af myntkontrolkommissionen (hovedp. VI, kap. 5, tit. 2) . « 200,00 111. Til bestridelse åf Norges andel af udgifterne ved det internationale bureau for maal og vegt i Paris (hovedp. VI, kap. 5, tit. 3) « 360,00 B. At Den norske regjering maa bifalde og med sin underskrift forsyne vedlagte udkast til proposition til stortinget om tillægsbevilgning til den af stortinget til skyds- og kostgodtgjørelse i anledning af ettersyn af maal og vegt for budgettermin 1905 —1906 givne bevilgning. St prp, nr, I. Hovedpøst VI; Kap. 5, tit I—3. Ang. bevilgning til justervæsenet. Den norske regjerings propoeition til Norges riges Storting om tillægsbevilgning .for budgetterminen 1905—1&06 til den af Stortinget givné ■ ', bevilgning til skyds- og kostgodtgjørélée i anledning af , : eftersyn af maal og v#gt. 13 en norske regjering ' gjørvitterligt: Ved hoslagt at lade følge gjenpart af handels- og industridepartementets indstilling i sågen skal Den norske regjering indbydp Stortinget til at latte følgende r .... . beslutning: der som yderligere udgift vedkommende bevilgninger for budgetterminen 1905— 1906 under hoved. VI, kap. 5, tit. 2 til skyds- og kostgodtgjørelse i anledning af eftørsyn af maal og vegt tillades an vendt kr. 5 330,50. Givet i Kristiania den 28de september 1905. Under rigets segl. .... (L. S.) Chr. Mifchéjsén. ' "Løvldiiå. Sofus Arctander. Guimar Knudsen. W. Olssøn. ~... E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bpthner. A. Vinje. . Lehmkuhl. -=_ -I»»-i ■/;.; •;. ■~,,..,• v -■•■:• ,■-.*■ ■ ;■.. ..;/■:.;■ ■■;■;. •;.;'•:•,[ a, : ..r;; i. Sfc prpv mv I. Hovedpost Vk Kap. 5, til; I—3; Ångaaéndé bevilgriing' til : jtistervæfseiiet. Handels- og industridepartementets indstilling af 21de september 1905, som ved Den norske regjerings resolution af samme dato er bifaldt. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 6, tit. 1. Ang. bevilgning til registrering af varemerker. Som indtægter ved varemerkevæsenet har jeg under 30te mars 1905 indbetalt i Norges bank kr. 11 000,00 som tillagt det i forrige budgetforslag omhandlede beløb » 80 930,00 udgjør tilsammen kr. 91930,00 At slutte fra antallet af anmeldelser om nye merker, indkomne i de tre sidste budgetaar samt til dato i indeværende termin — henholdsvis 256, 282, 357 og 150 — synes det ikke udelukket, at der i løbet af kommen de termin eller 19 06 —1907 vil naaes et antal af 300; imidlertid tror jeg ikke at burde opføre et større antal end 280, der vil give en indtægt af kr. 11200,00 Af de fra Iste april 1886 til 31te mars 1887 registrerede merker er allerede fornyet 62 Fra Iste april 1896 til 31te mars 1897 er der registreret ialt 166 merker, hvoraf er i kraft 165 Tilsammen 227 Hvis der af disse bliver fornyet i løbet af kommende termin et antal af 110, vil dette give en indtægt af » 1100,00 Tilsammen kr. 12 300,00 Som udgifter i terminen 1906 —1907 tillader jeg mig at foreslaa: Lønning til registrator kr. 1 200,00 Kontorudgifter » 750,00 Bekjendtgjørelse i «Kundgjørelsestidende» og udgivelse af «Registreringstidende» » 1250,00 kr. 3 200,00 Departementet har intet at indvende mod registrators budgetforslag og tillader sig saaledes at in d stille: At der paa budgetforslaget for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 opføres: A. Som indtægter ved registrering af varemerker (Hovedpost VI, kap. 1, tit. 5) kr. 12 300,00 B. Til bestridelse af udgifter ved samme (hovedpost VI, kap. 6, tit. 1) St. prp. nr. I. Hovedpost Yl. Ang. bevilgning til registrering af varemerker. Kap. 6, tit. 1. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 6, tit. 2. Ang. bevilgning til patentvæsenet. B. Udgif t e r. 1. Lønning til formanden kr. 2000,00, sekretæren kr. 3000,00, vagtmesteren kr. 500,00, tilsammen kr. 5 500,00 2. Tekniske medlemmer » 32 500,00 3. Kontorhjælp » 5 000,00 4. Lokale, lys og ved » 5 200,00 5. Kontorrekvisiter * 800,00 6. Forskjellige udgifter » 1200,00 7. Biblioteket » 3000,00 8. Bekjendtgjørelse af patenter \ » 25 000,00 kr. Hertil skal man knytte følgende bemerkninger: Ad A. Indtægten af gebyrer har i de 5 sidste regnskabsterminer 1900 — 1905 udgjort henholdsvis kr. 40 900,00, kr. 38 050,00, kr. 38 560,00, kr. 39 600,00 og kr. 38110,00. Idet man formentlig tør gaa ud fra, at patentansøgningernes antal vil beløbe sig til 1300, anslaaes indtægten til kr. 39 000,00. Indtægten af af gifter af patenter her i de 5 sidste regnskabsaar 1900 —1905 udgjort henholdsvis kr. 57 287,15, kr. 62454,85, kr. 65 477,00, kr. 69 026,89 og kr. 75 069, n. Den ansættes for terminen 1906—1907 til kr. 79 000,00. Ad B. Honorar til de tekniske medlemmer er beregnet efter ansøgningernes antal. Til kontorhjælp, kontorrekvisiter, forskjellige udgifter og biblioteket opføres de samme beløb som for terminen 1905—1906 bevilget. Til bekjendtgjørelse af patenter opføres ligeledes det samme beløb, som for indeværende termin bevilget kr. 25 000,00, svarende til trykningsomkostningerne for et antal af ca. 1200 udfærdigede patenter efter en pris af kr. 20,85 pr. patent. patentkommissionen fremsatte forslag til budget for næste termin til kr. 6 000,00 mere i indtægt end for indeværende termin bevilget, medens udgifterne er anslaaet til samme beløb, som for indeværende termin bevilget. (Se st. prp. nr. 1 for 1904/1905, hovedpost VI, kap. 6, tit. 2, og indst. S. nr. 10). Departementet tiltræder patentkommissionens forslag. Angaaende revisionen af patentlovgivningen skal man oplyse, at den kongelige kommission under 16de september f. a. har afgivet bl. a. indstilling til ny lov om patentvæsenet samt til lov om styret for den industrielle retsbeskyttelse. Indstillingerne er under behandling i departementet. Man tillader sig saaledes at md s ti Ile : At der paa budgetforslaget for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 opf øres: A. Som indtægter af patentvæsenet (hovedpost VI, kap. 1, tit. 6) kr. 119 000,00 B. Til bestridelse af udgifter ved samme (hovedpost VI, kap. 6,tit.2) St. prp. nr. f. Hovedpost VI. 3 Ang. bevilgning til patentvæsenet. Kap. 6, tit. 2. Ang. bevilgning til bestridelse af Norges andel for aaret 1906 i udgifterne til Det internationale bureau for den industrielle eiendomsret. Ved stortingets beslutning af 2den november 1904 blev der til bestridelse af Norges andel for aaret 1905 i udgifterne ved Det internationale bureau for den industrielle eiendomsret for budgetaaret 1905 /1906 bevilget kr. 1100. Til dette øiemed er der i aaret 1904 medgaaet kr. 1 047,23, medens oplysning om, til hvilket beløb udgifterne i aaret 1905 vil andrage endnu .ikke foreligger. At der paa budgetf or slaget for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 opføres kr. 1 100,00 til bestridelse af Norges andel for 1906 i udgifterne til Det internationale bureau for den industrielle eiendomsret. (Hovedpost Vlykap. 6, tit. 3.) Ang. bevilgning til dækkelse af udgifter ved hjemsendelse af sjømænd m. v. Handels- og industridepartementets indstilling af 14de september 1905, som ved Den norske regjerings resolution af samme dato er bifaldt. (Foredraget af stateraad Arctander.) Til bestridelse af de Norge særskilt vedkommende konsul atudgifter bevilgede stortinget under 2 november f. a. overensstemmende med den forelagte kongelige proposition og den af konstitionskomiteen derom afgivne indstilling for budgetterminen 1 april 1905 —31 mars 1906 et beløb af kr. 185 000,00 (st. prp. nr. 1 hovedpost XI kap. 1, tit. 5), hvorledes der som indtægt paa denne konto ved refusioner opførtes kr. 34 500,00 (hovedpost XI, kap. 1, tit. 4), De omhandlede udgifter udgjorde i: Budgetterminen 1902—03 kr. 198 882,79 —»— 1903—04 kr. 190 363,37 —»— 1904—05 kr. 129 197,87 eller gjennemsnitlig kr. 172 814,68. der i de 3 sidste budgetterminer indkommet: I 1902—03 kr. 35 270,20 - 1903—04 » 34 793,05 - 1904—05 » 26 068,94 eller gjennemsnitlig kr. 32 044,06 Nærværende departement, under hvilket de heromhandlede anliggender fremdeles skal henhøre efter udenrigsdepartementets oprettelse, vil foreslaa, at denne konto for fremtiden betegnes som «udgifter ved hjemsendelse af sjømændm. v.», idet bevilgninger paa denne konto i fremtiden udelukkende vil blive benyttet hertil. Samtidig foreslaaes denne konto for fremtiden opført under hovedpost VI, kapitel 7 som gjældende et sjøfarten vedkommende formaål. henhold til kongelig resolution af 9 mai 1896 ogsaa været udredet udgifterne ved fortsættelsen af en samling love m. m. med engelsk oversættelse til brug for konsulaterne. Men disse udgifter, der i de senere aar har andraget til ca. kr. 1 500,00 pr. aar, bør for fremtiden formentlig opføres paa det budget, som bliver at istandbringe særskilt for konsulatvæsenet. w* t o «* I henhold tiy det %8| |Aarf foreslaa, at det* åom* Veft forpleining i udlandet og hjemsendelse af sjømænd iri. v. opføres et beløb'af kr. 170 000,00. kommende budgettermin vil kunne opføres kr. 30 000,00. Efter hvad der i det foregaaende er anført tillader man sig at inds tille: 1. At der paa det stortinget forelæggendes budgetforslag for terminen 1 april 1906—31 mars 1907 (hovedp. » VI, kap. 7, tit. 1), «apføres et beløb f af f fei. ftk; bestridelse af 1 stAsKas^ l^' ■fadgfliA" ved hjemsendelse af sjømænd m. v. 2. Åt der vedkommende samme konto (Hoved. VI, kap. 1, tit. 8) opføres som antagelig indtægt et beløb af kr, 30 000,00. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/1906 Kap. 7, tit. 1. Ang. bevilgning til dækkelse af udgifter ved hjemsendelse af sjømænd m. v. Ang. bestridelse af statskassens udgifter ved sjøfolks befordring inden landet. Til bestridelse af statskassens udgifter ved sjøfolks befordring inden landet i henhold til lov om sjøfarten af 20 juli 1893 §§ 66 og 98 og af udgifter i henhold til lov om stranding og vrag af samme dato § 10 jfr. § 5 bevilgede stortinget under 2 november f. a. overensstemmende med den samme forelagte kongelige proposition og den af komiteen for sociale spørsmaal derom afgivne indstilling, for budgetterminen 1 april 1905 til 31 mars 1906 et beløb af kr. 5 000,00 (st. prp. nr. 1, hovedp. VI, kap. 7, tit. 1), hvorhos der som indtægt vedkommende samme konto opførtes kr. 1 000,00. (Hovedp. VI, kap. 1, tit. 7). De omhandlede udgifter udgjorde i: Budgetterminen 1902—03 . . kr. Budgetterminen 1903—04 . . kr. 4 979,09 — »— 1904—05 . . » 4 437,01 eller gjennemsnitlig kr. 4 741,16 Som indtægt ved refusioner indkom der i: Budgetterminen 1902—03 . . kr. 962,52 -»- 1903-04 . . » 1100,47 —»— 1904-05 . . » 1095,91 eller gjennemsnitlig kr. 1 052,97 I henhold hertil vil man udtale sig for, at der som udgifter til sjøfolks befordring inden landet i henhold til sjøfartsloven og som udgifter i medfør af de citerede bestemmelser i strandingsloven for budgetterminen 1 april 1906 —31 mars 1907 foreslaaes bevilget kr. 5 000,00; som paaregnelig indtægt foreslaaes opført et beløb af kr. 1 000,00. Efter det anførte tillader man sig at in d s til 1 e: 1. At der paa det stortinget forelæggendes budgetforslag for terminen 1 april 1906—31 mars 1907 (hovedp. VI, kap. 7, tit. 2) opføres et beløb af kr. lov om stranding og vrag af samme dato § 10 jfr. § 5. 2. At der vedkommende samme konto (hovedp. VI, kap. 1, tit. 9) opføres som antagelig indtægt et beløb af kr. 1000,00. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/1906 Kap. 7, tit. 2. Ang. bestridelse af statskassens udgifter ved sjøfolks befordring inden landet. Angaaende bevilgning af bidrag til Foreningen til oprettelse af skandinaviske sjømandshjem. (Foredraget af statsraad Are t a n d e r.) Under 14de december f. a. fattede stortinget beslutning om bevilgning for budgetterminen Iste april 1905—31 te mars 1906 under hovedpost VI, kap. 7, tit. 3, af kr. 1 500,00 som bidrag til foreningen til oprettelse af skandinaviske sjømandshjem i fremmede havne. har i samme tidsrum været besøgt af næsten det dobbelte antal sjøfolk. Vel halvdelen af samtlige logerende og besøgende har været nordmænd. Disse fordeler sig saaledes paa de forskjellige hjem: Hull 455, Liverpool 621, Rotterdam 392, Marseille 245. Søgningen til hjemmene er i tiltagende. Statstilskuddet har dels været anvendt til at dække den andel i husleie, kjøb af bøger, inventar m. m., som falder paa den norske afdeling af foreningen, dels til at hjælpe nødlidende norske sjømænd til at erholde enkelte maaltider og nattely paa hjemmene. I skrivelse af 24de mai d. a. har foreningen andraget om, at der ogsaa for kommende termin maa blive opført paa budgettet et statsbidrag af kr. 1 500,00 til foreningen. Angaaende foretiingens virksomhed og de af den bestyrede sjømandshjem tillader man sig at hidsætte følgende oplysninger: Medlemsantallet i foreningen har, oplyses det i dennes sidste aarsberetning, i det forløbne aar næsten fordoblet sig, og antallet af aarlige bidragsydere har tiltaget i høi grad. Hjemmet i Rotterdam har i sidste regnskabsaar paa det nærmeste baaret sig; hjemmene i Marseille, Hull og Liverpool viser derimod underbalance. Hjemmene har i aaret været besøgt af hen ved 3 000 sjømænd, der har opholdt sig der fra 3 til 21 dage; bevilget foreningen kr. 1 500,00 i understøttelse. Lignende bidrag haves allerede frå den svenske stats side, ligesom det danske indenrigsministerium for rigsdagen har fremsat forslag om lignende understøttelse af foreningens arbeide. En saadan understøttelse er ogsaa under skibsfartens og skibsrederiets nuværende konjunkturer saare paakrævet. Under henvisning til, hvacsl der tidligere er passeret i denne sag (dok. nr. 8, 1903/1904, indst. S. nr. 85, 1903/1904, st. forh. 1903/1904 side 1211—1220; st prp. nr. 1, 1904/1905, hovedp. VI, kap. 7, tit. 3, indst. S. nr. 48) for kommende budgettermin opføres et statsbidrag til foreningen af kr. 1 500,00 under udgiftsbudgettets hovedpost VI, kap. 7, formaal vedkommende sjøfarten. I henhold hertil tillader man sig at inds ti 11 e: At der paa det budgetforslag for terminen Iste april 1906 —31te mars 1907, der bliver at forelægge stortinget, under hovedpost VI, kap. 7, tit. 3 befales opført et beløb af kr. 1 500,00 som bidrag til «Foreningen til oprettelse af skandinaviske sjømandshjem i fremmede havne». St. prp. nr. I. Hovedpost Yl. laus/iaoe Kap. 7, tit. 3. Ang. Til bestridelse af udgifterne ved det under 10de juni 1903 besluttede sjøfartsraad bevilgede stortinget under 14de april d. a. overensstemmende med den fremsatte kongelige proposition (st. prp. nr. 1 for 1904—1905, hovedp. VI, kap. 7, tit. 4) og den af næringskomiteen nr. 1 herom afgivne indstilling (S. nr. 118) et beløb af kr. 1500,00 til anvendelse i terminen 1905—1906. I denne anledning skal bemerkes, at da man fandt, at forhandlingerne med Det norske Veritas om kontrollens udøvelse ikke kunde afsluttes inden Iste april 1905, ansaa man det mindre hensigtsmæssigt og derfor heller ikke nødvendigt at indkalde sjøfartsraadet til møde i den forløbne budgettermin, idet raadets udtalelser om de sager, som skulde forelægges det i anledning kontrollen, ikke burde søges før, de skulde benyttes. Det omhandlede tilbagestaaende beløb af kr. 2000,00 er derfor bleven inddraget. I den citerede indstilling fra næringskomiteen nr. 1 bemerkes i henhold til den kongelige proposition: «Det i henhold til tidligere bevilgninger til raadighed staaende beløb, kr. 2 000,00, antages at ville medgaa til behandling af de reglementer, som bliver at udfærdige ifølge lov om statskontrol med skibes sjødygtighed. Da der maa paaregnes et nyt møde i terminen 1905 —1906, anholder departementet om en bevilgning af kr. 1 5OO,oo. Det for indeværende budgettermin bevilgede beløb af kr. 1 500,00 maa antages i sin helhed at ville medgaa under ctet første møde af sjøfartsraadet, som vil blive indkaldt til oktober førstkommende. færdigbehandlede, ligesom ogsaa nogle andre spørsmaal vedrørende sager, der behandles af sjøfartskontoret, vil blive raadet forelagt i dette møde. Da sjøfartsraadet imidlertid ogsaa i den kommende budgettermin formentlig vil blive indkaldt til et møde, hvorunder mulig gjenstaaende spørsmaal eller senere tilkomne sager vil blive at behandle, antager man, at der ogsaa fcmv terminen 1006 —1907 y bør opføres en ved sjøfartsraadfct, og -at' gives med samme beløb som for indeværende termin. " At der paa det budgetforslag, som bliver at forelægge stortinget for budgetterminen Iste april 1906—31 te mars 1907 under hovedpost $1, kap. 7, tit. 4 opføresf et beJøÉf'af krj^OO» 00 til bestridefse stf v4(T sjøfartsraadet. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/1906 Kap. 7, tit. 4. Ang. bevilgning til dækkelse af udgifterne ved det under 10de juni besluttede sjøfartsraad. Til fortsatte undersøgelser angaaende lastelinjespørsmaalet m. v. bevilgede stortinget under 14de april d. a. overensstemmende med den forelagte kongelige proposition' (st prp. nr. 1 for 1904/1905, hovedp. VI, kap. 7, tit. 5) og den af næringskomiteen nr. 1 derom afgivne indstilling (indst. S. nr. 119 for 1904/1905) for budgetterminen Iste april 1905—31 te mars 1906 et beløb af kr. 2 400,00. svarende til løn for en sekretær af 2den klasse uden alderstillæg. Man har derfor ved siden af denne maattet antage en yngre mand til udførelse af sortering og andet mere manuelt arbeide mod en godtgjørelse af kr. 50,00 pr. maaned. Seiv med denne arbeidshjælp har man vistnok ikke helt kunnet magte at behandle og indføre samtlige opgaver. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er nødvendigt at indføre alle opgaverne. Flere af dem — saaledes som de nu indløber — har nemlig ingen betydning for opnaaelse af et rigtigt resultat af disse lastelinjeundersøgelser — tvertimod virker mange af dem forstyrrende, om de indføres. Der maa derfor foretages et skjønsomt udvalg. Dette optager naturligvis en del tid, dog ikke saa megen, som den, der indspares ved, at indførsel af disse udsorterede opgaver undgaaes. Arbeidet hermed har været fortsat paa samme maade som i den citerede kongelige proposition for 1904/1905 meddelt med bearbeidelse af de ankomstog afgangsopgaver, som efter lov om forandring i lov om konsulatvæsenet af 20de december 1902 § 1 hver maaned indsendes gjennem konsulaterne. Antallet af saadanne indløbne opgaver, der kan anslaaes til ca. 25000 aarlig, har ikke kunnet overkommes alene af den skibsfører, som (jfr. den kgl. prp. for 1904/1905) blev antaget til dette arbeide mod en løn af kr. 150,00 pr. Der er alligevel . kortere tid at antage nogen ekstraordinær hjælp, hvortil man vil kunne anvende det übenyttede af bevilgningen for indeværende termin, dels fordi de omhandlede opgaver nu kun indløber sparsomt, da de tidligere med Sverige fælles konsuler for størstedelen har undladt at indsende dem i dø sidøfø jAåéneder. finder dog i betragtning af, at disse undersøgelser maa fortsættes i nogle aar endnu, forinden et paalideligt, endeligt resultat kan fremlægges, at burde foreslaa samme bevilgning for dette øiemed i budgetterminen 1906 —1907 som for indeværende termin. jj' I lføtøholditfLflet iførte tillader man s*i£ héfVed at åxgive følgende md s tillin g: At der paa budgetforslaget for budgetterminen Iste april 1906 —31te mars 1907, under hovedpost VI, kapi 7, tit 5 besluttes opført et beløb af kr. 2 400,00 til bestridelse af udgif terne ved fortsatte undersøgelser angaaende lastelinjespørsmaalet m. v. St prp. nr. I. Hovedpost VI. 1905/1906 Kap. 7, tit. 5. Ang. bevilgning til fortsatte undersøgelser angaaende lastelinjespørsmaalet m. v. Handels- og industridepartementets indstilling af ste oktober 1905, som ved Den norske regjerings resolution af samme dato er bifaldt. Siden aaret 1894 er der regelmæssig hvert aar af stortinget bleven bevilget en sum, der er stillet til administrationens raadighed for at udbetales som statsbidrag til stuertskoler paa lignende betingelser som dem, der gjælder for statsbidrag til landbrugsskoler og amtsskoler. Da det efter nogen tids virksomhed viste sig, at disse skoler omfattedes med interesse og udfyldte et savn, blev i en indberetning af stuertskolelærer Andersen, der paa offentlig bekostning foretog en inspektion af stuertskolerne i aaret 1898/1899, den tanke fremsat, at stuertskolerne burde ordnes paa en mere stabil maade, idet der burde istandbringes en fælles plan for disse skolers virksomhed. departementet. Denne blev derefter forelagt interesserede korporationer, stuertskolernes bestyrelser, vedkommende kommunestyrer m. fl. til udtalelse. Paa grund af den modstand, som forslaget mødte fra flere hold, blev det stillet i bero, indtil det i nærværende departement oprettede sjøfartskontor traadte i virksomhed. Efterat forslaget nu har været forelagt sjøfartsraadets medlemmer til udtalelse og har været underkastet en indgaaende omarbeidelse, agter man nu at søge det endelige forslag til plan m. m. iverksat. sjøfartsraadet, naar dette om nogle uger træder sammen, vil planen og de udarbeidede almindelige forskrifter for stuertskolernes virksomhed samt de tilhørende motiver og bilage først kunne blive stortinget oversendt senere. Under henvisning til denne plan, hvori der nærmere vil blive redegjort for, paa hvilken maade og i hvilken udstrækning samt un4©r hvilke betingelser statsbidrag vil blive at tilstaa ete pnkéltef skoler, vil man nu til lade sig atforeslaabevilget til statsbidrag for de efter den nye fællesplan organiserede stuertskoler et beløb af 4 000 kroner for budgetterminen 1906—1907. uddeles overensstemmende med den nye ordning. At der paa det budgetforslag, der bliver at forelægge stortinget for budgqtterminen Iste april I^o6 —31te mars 1907 Hilder h<r?e<Jposi VI, kap. 7, tit. 6 et belø© af 4000 kroner, der bliver at [stille til regjeringens raadighed, for at statsbidrag til stuertskoler overensstemmende med den for stortinget fremlæggendes fællesplan for saadanne skoler. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 7, tit. 6. Ang. Ang. bevilgning til reisestipendier for haandverkere og tekniske arbeidere. Departementet skal herved tillade sig at fremkomme med forslag angaaende det beløb, som for budgetterminen 1906—1907 antages at burde bevilges til reisestipendier for haandverkere og tekniske arbeidere. Til dette øiemed blev der af stortinget under 2den november f. a. for indeværende termin bevilget kr. 15 000,00, hvoraf kr. 3 000,00 som indenlandsstipendier. (St. forh. 1904/1905, Iste del, st. prp. 1, hovedpost VI, kap. 8, tit. 1, indst. S. nr. 17, de mundtlige forh. i stortinget side 134.) Bevilgningen for forrige budgettermin, kr. 15 000,00, blev uddelt ved Hs. kgl. resolution af 29de april d. a. Til denne uddeling havde der meldt sig 277 ansøgere. Blandt disse søgte 188 alene udenlandsstipendium og 76 alene indenlandsstipendium, medens 13 søgte begge dele. Af ansøgerne om udenlandsstipendier fik 34 saadant: 10 kr. 300,00, 16 kr. 350,00, 6 kr. 400,00 og 2 kr. 500,00 hver, tilsammen kr. 12 000,00. Af ansøgerne om indenlandsstipendier fik 19 saadant: 4 kr. 100,00, 10 kr. 150,00, 3 kr. 200,00 og 2 kr. 250,00 hver, tilsammen kr. 3 000,00. Samtlige stipendiater blev paalagt den sedvanlige forpligtelse til at afgive reiseberetning. Ansøgningerne blev gjort til gjenstand for samme behandling som forrige gang. Afskrift af det foredrag, som ligger til grund for ovennævnte resolution af 29de april d. a., vil blive tilstillet vedkommende stortingskomité. Departementet tør af budgetmæssige hensyn heller ikke for kommende budgettermin foreslaa bevilgningen sat til et høiere beløb end for indeværende termin bevilget, nemlig kr. 15 000,00, hvoraf kr. 3 000,00,JiLindenland*stipendier. IV *0V hW: I henhold til foranstaaende tillader man sig at in d stil le : At der paa budgetforslaget for terminen Iste april 1906-—3lte mars 1907 opføres kr. 15 000,00 til reisestipendier for haandverkere og tekniske arbeidere, hvoraf kr. 3 000,00 til indjflilandsstipendierl 1.) St. prp. nr. I. Hovedpost Yl. 1905/1906 Kap. 8, tit. 1. Ang. bevilgning til reisestipendier for haandverkere og tekniske arbeidere. (Foredraget af statsraad A r c tan de r.) Departementet skal herved tilla.dc sig atfremkoirime med forslag angaaende det beløb, som for budgetterminen 1906—1807 bør søges bevilget til reisestipendier for tékni k e r e, der ikke er ansat i statens tjeneste. Til dette øiemed blev der af stortinget under 2den november f. a. for indeværende termin bevilget kr. 6000,00 (st. forh. 1904/1905 Iste del, st. prp. nr. 1, hovedp. VI, kap. 8, tit. 2, indst. S. nr. 17, de mundtlige forh. i stort, side 134.) Dette beløb vil man foreslaa uddelt i løbet af indeværende høst. Bevilgningen f ra forrige budgettermin, kr. 6000,00, blev uddelt ved kronprinsregentens resolution af 8 mars d. a. 7 kr. 600,00, 2 kr. 500,00 og 2 kr. 400,00 hver. Samtlige stipendiater blev paalagt den sedvanlige forpligtelse til at afgive reiseberetnjng. ■■-.;... Med bemerkning, at af skrift af det foredrag, der ligger til grund for ovennævnte resolution af Bde mars d. a. vil blive tilstillet vedkommende stortingskomité, vil departementet anbefale, at der til disse stipendier for kommende budgettermin opføres samme beløb, som for indeværende termin bevilget, nemlig kr. 6 000,00, idet man af budgetmæssige hensyn ikke tør bringe et høiere beløb i forslag. bevilgningen ergivet, har det som regel været nødvendigt at overføre til disposition for kommende budgetaar, hvad der maatte igjenstaa uanvist af foregaaende budgetaars bevilgning. Ved konference med finansdepartementet angaaende opgjøret af be vilgningen for forrige budgettermin er man imidlertid blevet opmerksom paa, at der i finansdepartementets bøger istedetfor en af nærværei*de departement paaregnet samlet be h 61<J niri g paa kr. 4 000,ob af tidligere bevilgfninger til herbmhandlede øiemed befandtes en overskridéisé Jfafa kr. 3200,00, som af finansdepartementet var overført som forud optaget af indeværende termins bevilgning, altsaa en difference af kr. 7 200,00. Ved anstilletundersøgelse viser tioverensstemmelsen s.ig skrive sig • fra, at et beløb paa' kr. 7'200,00, der ved udgangen af budgetaaret 1898—1899 henstod uanvendt af bevilgningen, istedetfor at ovérføres til den følgende termin, var incMraget i statskassen som besparelse. Som følge heraf er stillingen den, at man istedet for kr. 10 000,00 kun har kr. 2 800,00 i behold baade til dækkelse af tidligere tilstaaede stipendier og til uddeling i indeværende termin. Finansdepartementet har i skrivelse af 22de september d. a. overførelsesfeilen flere aar, efterat den blev begaaet, berigtiget ved omposteringer i statsregnskabet. I henhold hertil finder departementet at maatte anbefale, at der til dækkelse af det saaledes opstaaede underskud søges fornøden efterbevilgning. Underskuddet udgjør som 'foran nævnt kr. 7 200,00, men da et tilstaaet stipendium paa kr. 700,00 er bortfaldt uden at komme til utbetaling* det beløb, s6m det ansées at søge efterbevilget som tillaag ifl aen for terminen 1905—1906 givne bevilgning, kr. 6 500,00. I henhold til foranstaaende tillader man sig at inds t i 11 e : : At der paa det budgetforslag, som bliver at forelægge stortinget for terminen fra Iste april 1906 til 31te mars 1907, opføre3 kr. 6000,00 til réiisestipendier for teknikere, som ikke er ansat i statens tjeneste (hovedpost VI, kap. 8, tit. 2.) •11. At den norske regjering maa bifalde og med sin underskrift forsyne vedlagte udkast til, en proposition til stortinget om tillægsbevilgning til bevilgningen for terminen 1905 —1906 til reisestipendier for teknikere, som ikke er ansat i statens tjeneste. St prp. nr. I. Hovedpost VI. wrø/wue Kap. 8, tit. 2. Ang. bevilgning til reisestipendier for teknikere, der ikke er ansat i statens tjeneste. Den norske regjerings proposition til Norges riges Storting om tillægsbevilgning til bevilgningen for budgetterminen 1905—1906 til reise. stipendier for teknikere, som ikke er ansat i statens tjeneste. Den norske regjering gjør vitterligt: Ved hoslagt at lade følge gjenpart af handels- og industridepartementets indstilling i sågen skal regjeringen indbyde Norges riges Storting til at fatte følgende beslutning: At der som tillæg til den for budgetterminen 1905/1906 [under hovedp. VI, kap. 8, tit. 2 givne bevilgning til reisestipendier for teknikere, som ikke er ansat i statens tjeneste, efterbevilges kr. 6 500,00. Givet i Kristiania den 28de september 1905. Under rigets segl. (L. S.) Chr. Michelsen. Lo vi and. Sofus Arctander. Gunnar Knudsen. W. Olssøn. E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bothner. A. Vinje. Lehmkuhl. K kst. 1905/1906 St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 8, tit. 2. Ang. bevilgning til reisestipendier for teknikere, der ikke er ansat i statens tjeneste. Under 14de december 1904 fattede stortinget følgende beslutning: «Til udgivelse af «Norsk tidsskrift for haandverk og industri» bevilges for budgetterminen Iste april 1905 —31te mars 1906 under hovedpost VI, kap. 8, tit. 3, kr. 2 500,00. Denne beslutning, som er stemmende med den kongelige proposition og med vedkommende stortingskomites indstilling, blev befalet taget tilfølge ved kongelig resolution af 23de januar 1905. (St. forh. f. 1904/1905, st. prp. nr. 1, hovedpost VI, kap. 8, tit. 3, indst. S XXXI side 5 og 6, samt forhandlingerne i stortinget side 698.) Fra hovedbestyrelsen for «Den norske fællesforening for haandverk og industri» har departementet modtaget nodenstaaende budgetforslag, dateret 7de april 1905 vedkommende terminen 1906 1907: —31te mars 1907 maa blive foreslaaet bevilget et statsbidrag af kr. 2 500,00 til udgivelse af «Norsk tidsskrift for haandverk og industri». Da forholdene fremdeles er de samme som tidligere, bliver tidsskriftets budget at opstille paa samme maade som for. At der paa det budgetforslag, som bliver at forelægge stortinget for budgetaaret Iste april 1906—31 te mars 1907, opføres kr. 2 500,00 som bidrag til udgivelse af «Norsk tidsskrift for haandverk og industri». (Hovedpost VI, kap. 8, tit. 3.) Ang. bevilgning af statsbidrag til Le Bureau de l'Association Internationale pour la protection des travailleurs. Handels- og industridepartementets indstilling af ste oktober 1905, som ved 1 Den norske regjeringa resoiution af samme dato er bifaldt. (Foredraget af statsraad Are tande r.) Departementet har fra «Le Bureau de r Association internation ale pour la protection legale des travailleurs» i Basel modtagét en forestilling dateret ste juli di a. om, at der maa blive ydet bureauel et Etarligt bidrag af den norske stat Man skal i denno anledni]ig tillade sig at anføre: ,; ; > . ; : ; forrening bie v .stiftet sommeren 1900 ogVihav sit sæde i Sdbwerøi Dens formaal ér ifølgéi § i frii i dens stat tuter: i'.;- : .!' ■--! > r.ii>i: •: r ; ., ; -.- •: ;■» ijr..?--' k l åt o!ånne ét baåiid'mellein dém, som '' i dé forskféHigit;ihdtistrilande an^éi» eil 1 ! årbélåB^D^gkjfttélkéslovj^Ynm^ ■ 1111 r;: ' ff: [ "' ;!i£ r^ b/.åi lettle Éttiåiéli af'arbéidérfov^iv> riin^eni l i i; de' f oikKjétiige ' lande eller at yde sin medvirkning ved udgivelsen af en lignende samling. Den af bureauet udgivne samling udkommer i maanedlige hefter og skal ifølge statuterne indeholde: a. den hele tekst eller et resume af alle gjældende love, reglementer og bestemmelser, som vedkommer arbeiderbeskyifßlle <3g begrænsnirigén ar voKsiftß" hiandnge a ;artøeid«jres daglige arbeidstid* dagshvile, eller periodisk arbeidshvile i farlige bedrifter. b. en historisk redegjørelse vedkommende .saadannes love og,, regi?: menter. c. létsammentlrag ia£ ;o^ officielle dokumenter, som. fortolkningen og gjennemførelséii att saadanne love og reglementer. Bureauet støttedes allerede snart efter stiftelsen af den schweizi&ke' Stat' saavel ved pengebidrag som paa anden maade. Ogsaa fra andre lande har kontoret statsbidrag. Man tillader sig at hidsætte en opgave over samtlige bidraig: Tyskland fres. 7 500 ........ » 3 000 Belglen . . ./ .. '. . . » ? 000 Foreiiede stater . . 1' . " . » 1000 Frankrike . . ..... » 5 000 Ungarn . . . ! 1' . ; j , . ";'»' 1500 Itåiiéh : . ... "•*'. .' .' V;/ 1000 '. : . "''". . ; . i . » 400 Holland . . ■']:■'. ; V / V » 4150 . ! . . . 1; . i l '. » 1000 Støiweiz . J .■■'; '\ . .' . V 10000 (il mi. :.') Sjam fres. 36560 ' LtéggßS '■ berta '■ kontin- ' f gent fra foreningens séktiéner i de forskjellige lande og fra enkeltmedlemmer méd V 13 000 fremkOttitmer det hele indr v ~: !ii ta>sbudget . . .:» : Saadan begjæring stilles altsaa, som nævnt, ogsaa til vort lands regjering, idet der meddeles, at den schweiziske rfegjering 'er tøétø&iikt p%& at:fbrhøié statsbidraget hyis ( «gede Jbidrag bliy-er ydet udenfra. Forat der kan tilveiebringes nogen forholdsmæssighed i de forskjellige landes 1 bidrag har bureauet antydet, at bidragene burde fastsættes i forhold til antallet af •de forskjellige landes industrielle arbeidere. Oeerensstemmende: heirmed er de eventuelt biåragsydende stater delt i 5 klasser med bidrag'fra fres. i lsite til 500 fres. i ste. ' i Efter denne berégningsmaadé Vilde Nbrge efter føureauøtfc ansiættelse komme i 4de klasse med et biåråg paa 1 500 fres. pr. aar. : ; 11 Dépéirtementet har éen :opfatning, at den -heromfeandiedei iforeniiig og dena bureau virkfer til riæfcdetes: imegen gavnl Som et fremtrædende eksempel skal man om> det skyldte? fpreningen, at depi afvigte maj maaned sammentraadte med det maal at faa internationalt, loiibiKi; mos. St prp. nr. I. Hovedpost Yl. lyus/iaue Kap. 8, tit. 4. Ang. bevilgning af statsbidrag til Le Bureau de PAssociation internationale pour la protection des travailleurs. natarbeide. Foreningens bureau stiller sig overensstemmende med sit program beredvillig til tjeneste med tilveiebringelse af oplysninger om de forskjellige landes arbeiderbeskyttelseslove. Departementet har saaledes for sit vedkommende efter anmodning modtaget redegjørelse om forskjellige herhenhørende spørgsmaal. Den af bureauet udgivne bulletin er en haandbog af overmaade megen nytte for enhver, der har befatning med spørgsmaal vedkommende arbeiderbeskyttelseslovgivningen. Den omstændighed, at saa mange stater har fundet sig foranlediget til at yde bureauet pekuniær støtte er et talende bevis for, at bureauets virksomhed har vundet anerkjendelse. Som et yderligere bevis i samme retning kan anføres, at omtrent samtlige de bidragydende europæiske staters regjeringer og ogsaa andres har ladet sig officielt repræsentere ved foreningens generalforsamlinger. Departementet det for beklageligt, om bureauet nu af pekuniære hensyn skulde se sig nødt til at indstille sin virksomhed. Man tillader sig derfor at anbefale, at ogsaa vort land træder støttende til med et aarligt pengebidrag, forat en saadan eventualitet kan søges afverget Dog tror man, at der ikke bør blive spørgsmaal om et saa stort beløb som af bureauet seiv antydet, 1500 fres. eller 1050 kroner. Antagelig bør man efter omstændighederne kunne blive staaende ved omtrent halvparten eller 500 kroner, som man saaledes anbefaler opført. At der paa budgetforslaget for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 opføres under hovedpost VI, kap. 8, tit. 4 kr. 500,00 som bidrag til Le Bureau de PAssociation internation ale pour la protection legale des travailleurs. 1905/1906 St prp. nr. I. Hovedpost VI. Kap. 8, tit 4. Ang. bevilgning af statsbidrag til Le Bureau de I'Association intemationale pour la protection des travailleurs. Bilag til St. prp. nr. 1, hovedpost VI for bndgetterminen Iste april 1906—31 te mars 1907. Specifikation af de under handels- og industridepartementet hørende gager og lonninger med alderstillæg, der er opført paa budgetforslaget for terminen Iste april 1906- 31te mars 1907. (Hovedpost VI.) Statistiske formaal. Hovedpost VI, kap. 1, titel 1. Direktøren kr. 6 000,00 1 bureauchef af Iste lønningsklasse kr. 4 200,00 samt 2 alderstillæg å kr. 400,00 » 5 000,00 1 do. af 2den lønningsklasse » 3 200,00 1 do. af 3dje lønningsklasse » 2 800,00 1 kgl. fuldmægtig kr. 2 400,00 samt alderstillæg kr. 200,00 » 2 600,00 2 sekretærer af Iste lønningsklasse å kr. 2 350,00 •■> 4 700,00 1 do. af Iste do. å kr. 2 000,00 •» 2 000,00 2 do. af 2den do. å kr. 2 000,00 > 4 000,00 2 do. af — do. å kr. 1.750,00 » 3 500,00 1 assistent af Iste do. 1 800,00 5 do. af — do. å kr. 1700,00 > 8 500,00 1 do. af — do » 1500,00 4 do. af — do. å kr. 1000,00 » 4 000,00 2 do. af 2den do. å kr. 1440,00 > 2 880,00 1 do. af — do. » 850,00 kr. 53 330,00 Bergvæsenet. Hovedpost VI, kap. 2, titel 1. 5 bergmestre å kr. 5 400,00 kr. 27 000,00 2 geschwornere å kr. 3 000,00 » 6000,00 kr. 33 000. Rigsforsikrings-appelkommlssionen. Hovedpost VI, kap. 3, titel 1. Formanden .....* kr. 3 400,00 Det lægekyndige medlem » 1200,00 Kommissionens 5 øvrige inediemmer a kr. 500,00 » 2 500,00 Kontorbetjent . . . . . r . » 1200,00 kr. 8 300,00 Fabriktilsynet. Hovedpost Ylj kap. 3, titel 2 og 9. Løn med alderstillæg for 2 fabrikinspektører ' kr. 10 000,00 Løn for 4 assistenter a kr. 2 400,00 » 9 600,00 Løn for 1 assistent » 2 200,00 Løn for 1 assistent » 2 000,00 2det alderstillæg for en assistent, beregnet fra Iste oktober 1906 » 100,00 Formanden for arbeidsraadet ...,;.. » 1200,00 kr. -25 100,00 Rigsforsikringsanstalten. Hovedpost VI, kap. 3, titel 10. 1 administrerande direktør kr. 6 400,00 2 medlemmer bestyrelsen å kr. 900,00 ■■> 1 800,00 1 sekretær ■> 4 000,00 1 chef for skadeafdelingen » 3 700,00 1 chef for den forsikringstekniske afdeling » 4 000,00 1 bdgholder > 3 800,00 1 kasserer » 3 800,00 3 kontorister af Iste klasse å kr. 2 800,00 » 8 400,00 6 do. af —»— å kr. 2 400,00 > 14400,00 5 do. af 2den klasse å kr. 1600,00. > 8000,00 5 do. af — »— å kr. 1500,00. ... \ .......... » 7500,00 6 do, af 3dje klasse å kr. 1 200,00 » 7 200,00 4 do. ai —»— å kr. 1080,00 » 4 320,00 2 revisorer å kr. 600,00 » 1 200,00 Hovedlægen . . . t » 2 000,00 Lægeassistent » 1000,00 Vagtraesteren, foruden fri bolig, lys og brænde, samt renholdsgodtgjørelse h kr. 30,00 aarlig pr. rum *. » 1 000,00 kr. *- Da-fafarifciirepektøren i vestenfjeldske og nordenf jeldske distrikt er afgaaet ved døden, efterat fabrikbudgettet var behandlet af regjeringen, bor tf alder af alderstillæggene kr. 1000,00. St. prp. nr. I. Hovedpost VI. Handels- og industridepartementets budgetforslag. Saltvandsfiskerierne. Hovedpost VI, kap. 4, titel 1, 5, 6, 13, 30. Titel 1. 1 fiskeridirektør kr. 6000,00 1 praktisk konsulent » 4 000,00 personligt lønstillæg for do » 1000,00 1 juridisk sekretær » 3 000,00 2 kontorassistenter (å kr. 1 800,00) » 3 000,00 personligt tillæg for 1 do » 300,00 1 assistent » 2 800,00 1 kemisk assistent » 2 000,00 1 kontorist » 1000,00 1 afskriver » 1000,00 1 vagtmester og laborant » 1200,00 1 bud > 300,00 1 bestyrer af forsøgsstationen i Bergen » 4 500,00 hvoraf kr. 1 500,00 personligt lønstillæg. 1 assistent ved do » 1200,00 Tilsammen kr. 31900,00 Titel 5. 2 inspektører ved saltvandsfiskerierne å kr. 3400,00 kr. 6800,00 Titel 6. 1 fiskeriagent i Tyskland kr. 5 500,00 1 personligt lønstillæg til do » 2000,00 1 fiskeriagent i England » 6 500,00 1 do. i Rusland » 9000,00 Titel 13. 1 kongevalgt formand for fiskeriudvalgene i Lofoten kr. 1 700,00 Titel 30. 1 vrager å kr. 2000,00 kr. 2 000,00 1 do. å » 1600,00 » 1600,00 3 do. å » 1500,00 > 4 500,00 2 do. å » 1400,00 » 2 800,00 2 do. å » 1000,00 » 2 000,00 1 do. å » 600,00 » 600,00 4 do. å » 500,00 » 2 000,00 3 do. å » 400,00 » 1200,00 kr. Jusjtervæsenet. Hovedpost VI, kap. 5, titel 1. Justerdirektøren kr. 4 800,00 Kasserer og regnskabsfører » 600,00 Justermesteren ved Kristiania justerkammer » 4 200,00 1 assistent » do. do. . » 1800,00 1 betjent » do. do. .• » 1240,00 1 do. » do. do. • . » 1360,00 kr. 14000,00 Varemerkevæsenet. Hovedpost VI, kap. 6, titel 1. Registrator for varemerker kr. 1200,00 Patentvæsenet Hovedpost VI, kap. 6, titel 2. 1 formand i patentkommissionen kr. 2 000,00 1 sekretær i do. » 3 000,00 kr. .St prp, nr. I. Hovedpsst VI. Handels- og industridepartementets budgetforslag. - 2 —75. Landbrugets og husdyravlens fremme. — 2, - I—l 9.1 —19. Norges landbrugshøiskole. — 3, - I—ll.1 —11. Statens skoge. - 12 —17. Privat skogskjøtsel og myrdrift. - 18 —23. Finmarkens skogfond. — 6, - I—lo.1 —10. Ferskvandsfiskerierne. —. 7, - 1 Lappernes omflytninger og rendriften. — 9, - I—2.1 —2. Forskjellige formaal. St. prp. nr. 1 Hovedpost VII. (1905—1906) Hovedpopt VII, kap. 1, tit. 1. indstilling af 14de september 1906, som ved f Dan norske regjerihgs resolution af samme dato er bif aldt. 1 ? af statsraad Vin j e.) Til Det kongelige for Norges yel er for budgettermiifrøni 1905—1506 toevilget kr. 30 000-00 : (se sti prp. nr. 1 hovedp. VII, kap. 1, tifci,indst. £. nr. 29 og ai forh. 7de del side 35,9—372) I skrivelse af 22de juli 1905 har selsfcakets direjttion andraget ora.at der ogsaa foif terminen 1906—1907; maa blire opfiart kf.,80000,00 og ledsfetgét dette élt afidr4kén^e ! méfl et for sidsté reprgésehtiflfekftb. fremlagt saalydende: liidtægi. Foryeiitei statsbidrag ~ , . ... tø. $0 OQftep, rejijær . jaf , sirøitfibstø< • ; ;'j ;[ . fonds'. .'".". '.'". ... ." "» Medlemskontingent ........ . . Udgift. 1. Ldnnfnger .• ; .!. .' V . . kr. 5 000,00 2. Kofttottudd'." .'.....» 1500,00 8. Revfsion .. . . . . •-. » 400,00 4. Porto, fragt og t»ek|ehdtgjøtfelser. . .> .i ■. . ; » 500,00 5. Kursus for htisholdniilgsl*ferindep? ;' ■ . V. . » 2 500,00 6. Kvægrøgtefßkofer j .■■ . : : . » 12 000,00 7. Und6i*Vis«ing i melkriiftg . » 1 500,00 8. » 1500,00 0. i hbvfcesfcrg . » 600,00 10; Stipéttdier . i ; /'. .v» 1000,00 11. HaviabtUgetß fremriie .i■' ■ » 1500,00 12. Binffiriftgfet..;..,..» 2000,00 IS: Og ptéstAiér . » 500,00 I'4. 'Medafcjén 'for latog og tro tfteftémé '!• <>■■ . : '. . . . • » 500,00 15. . . . -i 1 . i » 3 500,00 16; FdtedMgfcrtiWi©i\ . . -.'■;■■- » 1500,00 17: Ptmpg&vér ;".. .-. : v » 1000,00 18. Låndbrugsimiséøt . . . : > » 500,00 : . ~. :■ ■ . i ■ ■: t • ! ■ 4-i • ..,.< Oyer|ør««i kr. Overført kr. 37 500,00 19. Selskabets bibliotek ... > 500,00 20. Uddeling af skrifter ...» 1000,00 21. Udgivelse af skrifter. . . » 1000,00 22. Aarsberetning » 1000,00 23. Nye foretagender, heriblandt sæterforsøg » 2 000,00 24. Diverse udgifter » 1000,00 kr. 44 000,00 Angaaende "<JeT hef J merker j JJg |(if \ ad post 1. Lønni n g e r. Da 4ssistentens 2det lonningstillæg begyndef ')(\it\ april 1906, forhøies denne post til kr. 5 000,00. » post 5. Kursus for husholdningslærerinder. Som tidligere , ' . , gange har selskabet opsagt sine 2de gjenværende husholdningsskoler efter tilendebringelse af indeværende aars kursus, hvorfor intet op- ; føres til saadanne. Derimod har direktionen aabnet underhandlinger med fru H. Sehønberg-Erken om oprettelse af en skole for uddannelße af husholdnmgstorer-i inder ved Levanger, hvor fruen nu bor, og hvor forholdene antages at være gunstige for en saadan. Da sågen imidlertid endnu kun er paa forberedelsens stadium, kan intet bestemt foreslaaes, men man opfører paa budgettet kr. 2 500,00 under denne post.. » post 6. Kvægrøgterakoler. Af selskabets nuværende 8 kvægrøgtepskoler er den ene ■ — Seierstad, Østre Toten — opsagt a f eieren. , Foruden de andre 7 styk,., ker agtes saadanne oprettet i ■>~.!; i Søndre Troodhjems og Nordre ~ Bergenhus aratør, hvorfra andra, : gender og tilbud foreligger. Det ■,H, t . i er i saa fald meningen, at disse I# :..i..\ v -. skulde træde i virksomhed alle., \ ; r ede fø rst kommende høst. Til 9 :, kvægrøgterskoler opførea derfor :i..- ; kr. 12 000,00, en sum, der vistnak er uforholdsniæsßig høi til ..,i■. selskabets nuværende budget, men :,;> .« , som man dpg meaer at burde m. opføre for kommende aar paa ~,,;, grund af sagens store betydning. * post 8. H ester øgte,r- og kjøreskolen paa Gjøvik. Til denne blévj som' det vil erindres, intet* opført paa indeværende aars budget, men paa grund af henstillinger fra forskjellige autoriteter og udtalelser i repræsentantmødet bestemte direktionen sig til at f ortsætte skolen uforandret, og har søgningen til de to sidste kurser været meget god. Udgifterne beløb sig i 1904 til ca. kr. 3150,00. Forsvarsdepartementet har ani modet selskabeW>m at fortsætte h fj i hvorved det ri ii 1 i s i d| Mjd AfOitatens ungheste også* kwnde opstaldes og dres- SOiJJ) seres sammesteds, og meddeler under 27de mai dette aar, at stortinget har samtykket i, at der af offentlige midler tilskydes kr. 2 000,00 til 2de kurser 1905—1906. Di: ( :,, ; rektionen finder under disse forhold at maatte fortsætte skolen og opfører paa budgettet under denne post kr. 1 500,00. ad post 9. Vandrelærere i hovbeslag for Vestlandet tænkte direktionen nu at inddrage efter 3 aars virksomhed, men, paa henstilliHg af den nye statskonsulent : ; - i hair direktionen besluttet at lade posten blive staaende ialfald for kommende aar. » post 10. Ttf stipe n d i e r er opført kr. 1 000,00, idet man ikke finder helt at kunne stryge denne post, der nu er reduceret til et mmi■- ■ - ' rmirn. •■-- » post 14. Medaljen for lang og . tro tj en este nedsat med kr. 250,00. » post 16. Fore dra gsmø d e r forhøiet med kr. 250,00. Forøvrigt Øpføres posterne uforandret som paa sidste budgetoverslag. Det bemerkes, at naar der til nye foretagendex kun opføres kr. 2 000,00, er man forberedt paa, at dette er utiistrækkeligt, idet det heriblandt ér medregnet udgiftér til sæterf o r s ø g og lignende, der dels er sat i gang og dele antages at ville blive foreslaaet af en speciel komite, der er nedsat,for at tåge forskjellige forhold ved sæterbruget under overveielse. Disser foranstaltningers kostende vil fbrmentlig i tilfældé langt overskride det hertil opføirte beløb. Paa grund af allerede tidligere foretagne indskrænkninger i selskabets virksomhed har dét 'feeét sig istand til at af slutte det forløbne aars"fegnsKaß~med en besparelse af kr. der er tillagt hovedfondet. Beløbet vil imidlertid allerede iaar trænges under de nu reducerede budgetforhold. At der paa Den norske regjerings budgetforslag for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 opføres kr. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 1, tit. 1. Ang. Landbrugsdepartementets indstilling af 9de oktober 1905, som ved Den norske regjerings resolution åf saninle dato er bifaldt. Stortinget har under 27de februar og 9de mars ved behandlingen af indstilling frå lahdbnigskomiteen angaaende bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme fattet følgende beslutninger: : . I. ■ •■::■ ■ ■ . •'.'.'■'.'! Til landbrugets og husdyravlens fremme beVilges for budgetterminen Iste april 1905—31 te mars 1906: i i Udgifter: - : <HoTedpost VII, kap. 1, tit < A. Til fotanataltninger udelukkende for statskassen? reøning. Tfiel 2. Til løn for låndbrugsfunktioriaérerne . '.'-." . . .v i . kr. 114766,67 V!' 3. » reiseudgifter for og landlwiigsfunktionærerne, kontorhold og telefon: .'. ; i . . . » 42500,00 »' 4. > stipendier til landbrugyvidénskåbélig l udéanttélfie. . . » 1000,00 » 5» j* stipendier for landbrugsfunktionærer » 2000,00 Overføres kr. Si prp. nr. I. Hovedpost VII. 1905/1906 Kap. 1, tit. 2—76. Ang. bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme. B/ Til forånéfalMiftger, hvis udgifter bestrides for tre fjerdedele af statskassen og for en fjerdedel ut * vedfamnende tifåtritøt. U T : "' : <u 'V Titel éé. Til landbrugsskolen i Smaaleneiies amt! "/'. V. . '. J 'i . kr. 19739,00 » 40, .» do. i Akershus amt » 10875,00 » 4i. >> do. i Hedemarkens amt » 14027,50 » 42. » do. . ; .i amt .. • . ,■. . f . . » 13 021,86 » 43. * do. i feusteruids amt .': i . T'? . r/ 10 » ijJ 4 : ébo;oo » 44. » do. i Jarlsberg og Larviks amt .... » 11329,60 » 45. > do. i Bratsberg amt » 19168,76 » 46. » do. i Nedenes amt.; » 10773,75 » 47. » d 0.,. ; r i laster » 7995,00 » .48. » do. i Stavanger amt. ..... ~ .... ,» 7927,b0 » 49. » do. i Søndre ajht. '! : '\ . ". >> 16 oi3*,f3 » 50. » do. i Nordre Bergerihas amt.. ~. . >> 14903,12 »,51. » do. i Romsdals amt. ... : . '."''. !l ; ,"". "fer, 13462,50 » . 52. » do. i Søndre TrondHjéms amt. . ...>>'. 1i025,00 » 53. » do. i Ndrmfél Trdncftijems amt. ....'> ' 1é650,00 » 54. » kvindeskolen ved landbrugsskolen i Tromsø stift. . » 4140,00 kr. 199 451,62 0. Til foranstaltninger, hvis udgifter bestrides for en halvdel a f statskassen ■ . og for en halvdel af vedkpmmende plistrikt» , , Titel 55. Til Smaalénenes amt. ..•• '. . ".'.'. . /T.. f . ,' ki*. 69>6d^ » 56. » Akershus amt . . '.'!". .....;. ... . ./: :' » fJS§O,6o » 57. » Hedemarkens amt ..'..' » 12566,b0 »" 58. » Kristians amt 173Oftbo » 59. » Buskeruds amt. ... ! . ..... ... . ... . » 10400,00 » 60. » Jarlsberg og Lftrviks amt \ .... j ...;.. yl.v l . •» 6390,00 » 61. » Bratsberg amt.. . ;..... .•... . . . ! » *9000,00 i 62. » Nedenes amt - 1 . . . . ; . . . . . .. ; » 6300,00 » 63. » Lister og Mandals anit. . ; : . '.■■: ; . . ...... » 4650,00 » 64. » Stavanger amt. . .'• ! . ir . :• V ; ; ! •: " j . '<. ! 'v 'V .< v/-.» •6675,00 » 65. » Søndre Bergenhus airit:....... .. H , U f» A 7500,00 » 66. » Nordre Bergenhiå amt. .... v viv 16061,50 foruden hvad der er i behold af tidligere bevilgning. » ' 87. » Romsdals amt » 7100,00 » 68. » Søndre Trondhjems amt. r; » 9950,00 » 69. » Nordre Trondhjems amt .....'. » 9100,00 » 70. » Nordlagaids amt. •. . ~,. f ........; (< j- r .-. •!• ,» 6350,00 .?.,.,.IX..- » Tromsø amt . r ..... ~( ~,"... »-..'.'. ' f ~..,.',. . Y ( V v /-,|,r "'V . ... ~,i v ,:^ r '^ h r, r i ;, / w > /';. VI i()6p 7 f>o ..» 73. » . . .. '.!|: ..'..;...' T^'. r/ r >> j». 74. » det Flachske system . . ... .!.1;.; . . ; '.' %" . .' . !: ! » % 000,00 ..:•.., : , : O vorf ør es kr. K&p. 1, tit. 2—T6. A*£. t»lå<ri(tt«ilgéts <% byédyravléns; frérømo. atvmpvmvok Ylfe imnm KMswXi tit. 2-r76. Ang. bevilgfliofc tfljlaadhrøggtø pg trøidyravlenafrqmijie,. Som tillæg for budgetterminen 1902—1903 til de af stortinget 1901/1902 under hovedpost VII, kap. 1 til landbrugets og husdyravlens fremme bevilgéde midler efterbevilges under forbehold af regnskåbsmæssig revision og deciision: Titel 92». Landbrugsskolen i Søndre Trondhjems amt .* . . . . kr. 933, n Med hensyn til opgjøret for den i samriie øienied for budgetterminen lso4 —19Q5 .givne bevilgning tillader man sig at hen vise til de som bilag, til st prp. nr. 1 for kommende termin afgivne forklaringer til statsregiiskabet for terminen 1904—1905. ■:•■•• Departementet skal dernæst tillade sig at fremkomme med forslag angaaende de bevilgninger til landbrugets og husdyravlens fremme, som antages *at burde . 6pføres paa statsbudgettet for budgetterminén Iste april 1906—31 te mars , . Titéb 2. ; ; i.-.; Lønninger. I overensstemmelse med landbrugskomiteens og departementets udtalelser angaaende omordningen af landbrugsingeniørernes virksomhed m. v. har departementet gjort landbrugsingeniørerne békjéndt med, at deres arbeide med embedsgaardene for fremtiden bliver at udføre spm en stillingen tilliggende tjenestepligt,altsaa uden særskilt honorar for de enkelte arbeider. Dette vil da gjældé éthvért arbeide vedrørende disse eiendomme. Ilerom er kirke-, justis-, forsvars- og finansdepartementet underrettet Forøvrigt har man fundet, at Instruksen af september 1904 kan blive ttfprandrét. Som det vil erindres, redegjorde departementet i sit forrige budgetforelæg fory hjvad der vair foretaget i anledning af en del sigtelser, der var fremkomne niofi' p t a is ga r tji e r : e bang; førtøoiql amrtor.. havebrugsskoierne (hovedp. VII, kap. i, tit. 2, side 13—15). ; . Sågen omhandledes ogsaa af komiteen, der bemerkede, at man af statsgartneren burde ventet en mere forsigtig optraedéri, især naar som her forholdet gjaldt hans egen søn. Under landbrugsbudgettets behandling i stortinget fremkom der specielt fra repræsen tanten Foosnæs meget sterke anker mod statsgartneren (st. forh. s. 1469—1475). ' : I anledning heraf bley sagens samtlige dokumenter, deriblandt de af hr. Foosnæs paaberaabte, gjort til gjenstand for nærmiere grahsknirig i departementet, hvprefter man , i skrivølse af B<ie april 1905 ucjbad s|g staisgartne.rens, angaaende de imod ham ffe mf ørte anker Idet man oversendte det stériografiske referat p. stqrtinge); Med bemerkning at departementet fra i' hr. FoogHæs ' bar faaet sig oversendt fcamtlige ée af ham paftbéraa"bte pfficleDe ; henlede Deres opmerksomhed paa følgende punkter: 1. Umiddelbart efter at hf. Fobsnæs ifjør i stortinget havde framført sine anker, i.mod Pm, Bees De at have afkrævet flere af havebrugsskolebestyrerne erklæringar. I. skrivelse af 20de april 1904 til havebrugsskolebestyrer Hjeltnes har De bL a. udtalt: «Imidlertid har jeg af landbrugsdirektøren faaet mundtlig besked om, at det ; paaßggér mig at indhénte skqlébestyrerrie» erklæi-lnger og salntJige be- skal' tilspørges. -*-' —» ; Man skal i den anledning bede nærmere oplysninger meddelt angaaende den af direktøren givne besked, om hvordan den lød og naar den blev gi vet. 2. I anledning af den fremførte anke over, at' De har søgt undérhaanden at paavirke havebrugsskolebestyrer Solstad for at faa ham til at beholde Deres søn Elias Nøvik som lærer ved skolen, skål man udbede sig nærmere forklaring fra Deres side, idet man specielt skal udbede sig en redegjørelse for forholdet mellem de udtaletøer, der er iremkomne i Dereé af hr. Foosnæs nævnte private skrivelse til.Solstad antagelig af april 1902 (skrivelsen er udateret) og i Deres officieUe skrivelse af 24de august 1904 til landbnigsdirékf øren. 3. I anledning det af hr. Foosnæs omhandtøde optrin ved udleveringen af eksamenstestimonierne ved havebrugsskolen paa Breidablik skal man udbede sig Deres forklaring om Deres forhold i det hele til den omhandlede forandrede karakter, Deres søn fik for praktisk dygtighed, og specielt om, hvorvidt det var paa. foranledning al Dem,, at Deres søn negtede at modtage testimoniet. 4. Videre udbedes Deres udtalelse om Déreå forhold til havebragsskblebéstyrerne i almindelighed og specielt om det forholder aig saa, at De hår udtalt, at de er. mennesker og lærere allesammen, og at deres skoler er elendige. ' 5. I skrivelse af' 12té mars 1900 til gaeirdbrugér Hjeltnes udtaler De, at De nærfer Haab omy at hans atndrageude om Btatøbidrag vil blive iudvilgei Dette sypes De at støtte paa v (len omstændighed, at De seiv har virket , for sågen blandt stortingets medlemmer. i Landbrugstlirektør Smitt var. ; under 28de Bjuura 1905 elter, nogen tids sy«;eUghed afgaaet veg døden. .-..-srowp in-'.. Depflrtémeiiteté anniérkning. være Dem kjært at faa vide, om hr. Hjeltnes ønsker at ansætte Deres søn Peter som g&rther. Éftørttt Deres søn var blø ven ansåt som gplftner, sees Xto i skrivelse af $ie, mai I#QO at have anmodet hr. Hjeltnes om alligevel at avertere posten. «Hvis dette ikke sker, 1 Vil nian sige, at jeg har sørget for, at min søn har faaet posten uden konkurrence. Man skal anmode Dem om en forklaring i anledning af de her nævnte udtalejser, specielt om hvordan har kunnet anmodé hr. Hjéltnes om af avertere en alterede besat poet, samt om, hvorledes De i skrivelse af' 22de 1 april 1904 til landbrugsdirektøren har kunnet udtale, at De «ingen befatning har havt med ansættelsen af P. M. Nøvik til lærer ved Hjeltnes havebrugsskole». 6. Da der var opkommet nVninger meliarn Deres søn og, skplebestyxer Hjeltnes, sees De i en skrivelse af 14de juni 1901 til bestyreren at anbefale ham at søge at faa det gode forhold gjénopréftet. I slutningen af skrivelsen fremkommer De med en udtalelse, der maa opfattes som en trudsel, idet De siger: «Men jeg vil dog have sagt, at akilles De med gartneren paa ca uvenlig maade, er det mere end tvilsomt om skolen gaar. Man skal udbede sig en forklaring af denne udtalelse. 7. Deres søn Peter M. Nøvik sees under 21de juni 1901 gjénnem skolens bestyrer til Dem at have ihdsendt én l»ngere erklæring i anledning af for*- skjellige klagemaal, der var fremførte over ham. I denne erklæring klandres bestyreren og forholdéne ved skolen temmelig sterkt. som hår skrevet konceptet til denae erklæring. ; Man skal i den anledning udbede sig en forklaring, hvorhbs, .man skal bede oplyst, hvad De svarede i atilédnfng af erklæringeh. : '' «>"' : Deres udtalelse bedes afgivef saa snart som mulig. — Ifald De for besvarelsen finder det nødvendigt, vil De ved he?r vendelse til departementet fåa anledning til at gjennemse de ovennævnte skrivelser og dokumenter. har under 13de april 1905 bé&varet denne skrivelse aaaliedes: I Renhold til departementets anmodhirig 1 skrlvelse af Bde ds, nr. 1252— 1900— ii. 4ftf itø;-tø» i ti rtovH«pé§ti vtP. i»*»»*** KapiJl, tft; 2— Y6i ] Åxg. fcevilgning tfi landlWigetß 6g frénixhé'. titgaaende mit, forhold :tU vore ; havebrugs - ;Bkoler: ;, ,-,..-... ... - ~ ~. Ad 1. Da jeg i anledning de beskyldninger, ..som rettedes mod mig under landbrugsbudget»tets behandling i stortinget ifjor konfererede . med landbruksdirektøren om, hvad i* i e & bur.de 'gjøre, tilraadede han mig til ham at indsende en redegjørelse ora mujig ledsaget af erklæringer fra vedkommende have, brugsskolebestyrere. . Direktøren bemerkede, at det aaa senere allige, vel vilde blive paalagt mig at md - hente disses udtalelser. Denne samtale f audt sted en af ~ de nærmeste dage, ef terat landbrugsbudgettet var behandlet i stortinget, men dagen kan jeg ikke erindre. Senere sagde direktøren i en samtale, at han havde besluttet at hen vende sig direkte til bestyrerne med amnodtting om erklæringer. Ad 2. Naar jeg i april 1902 søgte at mægle mellem hr. Solstad og Elias Nøvik, træde jeg at kunne gjøre dette uden at risikere noget derved. Jeg havde némlig i mange aar pleiet et, som jeg mente, yderst fortroligt venskab med hr. Solstad, og tsenkte jeg mig ikle muligheden af at kn skulde opfatte min venskabefige henvendelse som et forsøg paa at øve pres paa ham. Saavidt jeg kan skjønne har denne min venskabelige henvendelse ikké øvet nogen indflydelse paa forholdet, hvilket turde fremgaa af følgende: i, Da hr. Solstad skulde begynde sin skole, anbefalede jeg ham som hjelpelærer at ansætte en gartner; men i det sted indledede hanuden mit, vidende forhandlinger med E. Nøvik, eom han kjendte personlig, om at ovsrtage posten. Da hr. Solstad ikke fulgte mit raad ved : . :. iaarøttelsan, vilde det have været mig kjært, om jeg ogsaa var blevet ;, ' holdt udenfor de ugr-eier, som op-. : . atod. Men istedet derfor klager hr. Solstad tøl jnig, at Elias ,■.,.-, ved om, ftt der er noget i veien. . (Elias njteddeli» m|g nemlig, at det føret yar i den skrivelae fra mig, i ...... >> hviiken 1 jsg bebreideder ham hans . forhold og bad. , med, at hr. Solstad vilde blive ham kvit. Elias havde da talt med Solstnd, som havde sagt, at han havde hørt, at Elias skulde have ytret sig. nedsættende om Solstad og skolens ledetoe» benegtede dette og negtede paa grundlag af slige lø&e beskyldninger at forlade skolen, før han havde været ved den de to kurser, som han paastod at være blevet enig med Solstad om, da han overtog posten. E. Nøvik bemerkede vide re, at hanfa,ndt min mellemkomst for aldeles . overflødig, Uagtet mit brev til hr. Solstad saaledes maa have været uden paa sagens udfald, indrømmer jeg t at jeg i ~ mi» erklæring til tøren burde have gjort opmerksom paa det. ' Da,jeg senere besøgte Vaartun, blev der ikke nævnt et ord om misforholdet mellem hr. Solstad og E. Nøvik, og da hr. Solstad og jeg traf sammen i Trondhjem, omgikkes vi som, sedvanlig som venner; men heller ikke da lod han nogen ytring falde om, at der var noget i veien. Jeg spurgte baade ved denne og andre: anledninger, hvad det var, Elias skulde have forsyndet sig i, men fik aldrig noget svar. Jeg ved kun at Elias imod hr. Solstads vilje f ork» vede sig med en nær slegtning af Solstad; men den historie var vaaren 1902 over i h aar gammeL : Det bemerkes, at hr. Solstad aldrig med et ord .har talt nedsættønde om Elias som lærer. Af de yidnesbyrd, som en flerhed af efeverne fra skolens to første kurser paa opfordring afga v til Elias, og hvoraf afskrifter blev sendt j;.... landbrugsdirektøren, fremgaar, at ogsaa eleverne har været tilfredse > med tørn, som f lærer. :. : Ad 3. Angaaende optrinnet ved Breidablik med EJiaø Nøviks karakter for praksis har jeg egentlig intet andet at aaføre, end hvad det allerede foxehgger. Etter departementets i anmedning medd«les imidler. at det var meget imod min vilje, at Elias gjorde jophævelser, Og jeg blev ikke ærgfåg ved den . : 9tvrptørtirovc N HovmlpwtiVffi Kap. 1,, -tit, 3trZs« . Ang- hevjlgning *U landbrugets og Irøsdypavlens f rein me. foraar*égte'Ugreie. ' Under karakteroplawinifl^éftsad Elias ved siden af asig, øg 4a kan fik ikøre sin karakter for ' praksis, hvJskéde han til mig, at han ikke trigér den imod. Jég ba* ham -«ow* Hikke at gjøre 6phævels«r; men han f astholdt etfergislf, at h*n ikke vilde have «étetiftfbniefe v >' ! >»■■ ' !li ■' 1 Dti optesningéri aftéstimonierne var «lende, tog jég Elias tilside og heattflleéé paany tfl ham ikke at 'gjøre men forgjæves. Hån gik saaledes sine egne veie. ■ : Efterat EHai» havde talt med beafcfrére% kaldte denne mig md :; psta «It kontor. Før bestyreren y trede ooget, sagde jeg omtrent ffllgende: Jég ved, hvad de vil itafg. Bagen ©r hørøt übehagelig ' for mig, og de- fåar være saavenlig at holde mig udenfor den. De ved, hvad Elias dner til i praksis, '■"' men jeg ved det ikke. Hertil bemérkede bestyreren, at han ikke agtedé at konferere méd mig om, ; Wrørtfdt karakteren 'burde forandréé. Ltérerén og jeg — fortsatte bestyreren — er énige om, at vi itiaaske : har været for strenge. ' - Dém vit vi kun spørge om, hvorvMt karakteren kan fbrandres, uden ' ' at vi åpørger censorerne. Hertil betnerkede' jeg, Ut oétisorerne jo ingen befatning har med karakteren i praksis. ; l; ; Delte ei* hele min befatning med karaktergivnirigen. Jeg indrømmer, at det havde været heldigt, om jeg havde ad varet hr. Aamot mod at forandre karakteren; men dels fordi han selvudtatlte, at m&n kanske havde været ■ f6r streng og gjerne vHde vise ret' f&rdighed, og déla fordi Elias er en tflykkeßg matwij undlod jeg det. Min *ti«itfg var alt andet end be- Ad 4. Deter min opfåtrring, at mit for! • hold ffi IrtivebrugsskolebesrtTrerne i «Mimdelighed har været godt. 1■ - ; Med hr. Hjelttieß var der rfvninger i 1901; men siden har - >: forholdet, saavidt' -jeg har kunnet været tilfrédastillende. Dog ; ha* jeg forsta&ét, At hr. Hjeltnes ■■■■' har ttt*et m«Éornøiet tned, at jeg ■ Ikftfe har aiibéfahrt; hans gjenta%friii& andrageftdé* 1 ém hans sko-1 ''les' udvidetøfe. den metaingy At det alettø «# min skyld, at udvidelse ikke atterede Irar ftmdet ated. Naar jeg i ærgrelse over forholdene paa Hj elt nes skrev slig, som- jeg gjorde til hr. Solstad, skeede dette, for<ii vi eom gamle og geerdeles g(?4e venner ikke var nøie paa de udtryk, ,yi brugte os imellem. Jeg tænkte mig ikke muligheden af, at iadholdet af et privat, VQnskabejligt brev skulde blive bekjendt for uvedkommende. Hr. Sapdved sigtode mig ifjor for at.staa bagom den skrivelse om ham, som , hr. , Einset sendte departementet, men,,.som departementet bekjendt, var denne sigtelse übeføiefe. ; .. ...-. : Jeg benegter paa det bestemteste at have udtalt mig aedsættende om harebrugaskolernee bestyrere og lærére i almindélighedi Jeg har tvertimod holdt og holdér fremdeles fléfbedén af åmti for at være dygtige og Bfbnvittighedsfulde mænd. M. Aamotj 8. Lysbakken, H. Misvær (tidligere le&rer Ved Sandveds skole), og Carl Heét hører efter min mebing' til de dygtigste inden vot gartnerstand. Ugefedes holder jeg S.J.Sandved og M. F. Nilssen før at være stea bravte mænd, at det aldrig har kunnet falde mig md at t*fe Bédaættende om dem. K. F. Hjeftdés har jeg siden 1901 hener dftfce havt at udsætte paa. Hatt afietrétigeV sig visselig alt, hvad hall k«H, for at holde skolen i 'god gjæÉge:' Sty Howdpttti WC- trn/trn Kap;' l y tit. Ang.bevilgaing 1 til lémdbrtfgfcts og httedy ravlen* ; / Ad 5. Det er korrekt, at; jeg eøgte at paa:■ •! ■; -■.'. ■■■ virke 1 i Btortingsme&fad i >for at faa ■■■■>•■ . b&vilgiuag til ifcrufftavlfeskolen paa i: Hjeltnee, Idet jeg meste, at den var 1 .-.., paakr©vet af hensyn til Vestlandets .'■- '■■ frngtavL •;,.■ :.••■- ",'■ \-.; Jeg benegter at håve indledet !;•■•' forhandliager med' hr. Hjeltnes om ' ■..:.■• at ansætte mjn søn som lærer. Jeg ■.:■■■ vidste ikke engang, om min søn i ■-.;/ tilfælde vilde håve posten, da han hi' : tenkte paå at 1 forblivé i udlandet. - Naar F. M. Nøvik beeluttede sig - foir at overtage den, var det, fordi , , han blev tilbudt megei fordelagtige . betingelser 7 nerøfig forrtden den sti>. pulerede løn 10 pct. af indtægt af ■•;■ • mig af produkter fra haven og gartneriet; saa opsat var hr. Hjelt. ;•'" -■'■■ nes paa at fat P. M. Nøvik til lærer. ■'.::■ Da hr. Hj elt nes opholdt eig her i byen i anledning ein ansøgning om bevilgning til skolen, talte vi : dammen, om den og om i tilfælde at fin de en brugbar lærer. Enten :.- ■■! hr. Hjeltnes eller jeg i samtalens løb først nævnte P; M. Nøvik eri ihdrer jeg ikke, men jeg husker bestemt, at jeg sagde, at hvis hr. ;:. Hjeltnes vilde forhandle med ham, ktinde det 1 ikké ske gjennom mig. - : : Jeg/ ægde ligetilf at 1 je| rar aldeles -uvillig tfl at Tflere mellemmand i . :. ! den. sag. Hjeltnee bemerkede da, at: han vilde skrive til P.M. Nøvik. Det vil ogsaa sees af min skrivelse af l£te mars 1900, at der tidligere ' raaa have passeret noget i Bagens ■■.- ..'■■ anledning, og det Var den samtale, ■ " jeg ovenfor har ixentydet til.' Det fremgaar ogsaa af hr. Hjeltnes '>~.;■- skrivelae af 27de mare 1900 til ; P. M. i Nøvik, at han efter €ge< frie ,-.; . r talg ttenvetider sig til hai». Skri: velaen begynder saaleJtiea: «Gjen>£ u : aem meddeldse fra Deres if«det har ji; >\ jeg faarøt vid)©, ttt 4et kanské ikke •rj .: rar saa urauUgt; at De mdaske i>, » ; . ,: kqmde ' væue- villig' - til/ -at' r 1 Å f gio?*HeTpoW)Bn u red min Irugtavlsn: u :■ skotet» slutta- siitilédes: «Vær nu af den godhed>'pi*irom; ;; . gfcaéiide i - meddele, De <jlH'u>i;iA -er; villfg til at poøteni* .;• -: I Det var , mi» iforndeæthing, at :;m;.',... posten sfculde avortores,! '•©■gt-den -•;' ■'■ •'. -i; samme meming-«e€»'f hf» H^tnes dA: ■ u - at .tiarvné idet httn jMaåa i skri•a> vsi£iianåaéi afi 27d« man») o&< SGdé ; april iM' H./ 1900 tit min• • sn* jeg «éneré forstod' hr. saaledea, at Mn ikke tteftkte at avertem posten, henifetflletfe jeg til ham tit gjøre 'det, fordi 4et fbrekom mig mindre hetd%f, åt en: post, som for en vttrséntlig del aitgåar detoffentlige, skulde -blive besat uden konkurbence. Da denrie henstilling skeede til hr. Hjéitnes, var der endau ikke fordagt landbrugsdirektørén ftoget' fOr*la£ «fl postens bes»ttélse. ••■ ."■'••/ ! ' ; ' Mit spørsiriafll i skrivelse af 12te mttrs otti hrr HJeltnes vilde '• ansættø min søn Botn gartner, var aldeles ikke tænkt alt skulde være nogén paavirkning, og efter hvad dér var passetet, kan 1 hr. Hjeltnes heller ikke have opfattet det saaledes. At jeg i egenskab af fader viser Interesse for 1 åt &a vide udfeldetv 4urde v«re forklarlig. Af hr. Hjeltnes sWlVélséai 27de mars 1900 til P. M. Nøvllr, Béés forresten, at det er paa gnind åi bplysninger fra Danmark, at' han vil ansætte P. M: Nøvik. Ad 6. Med min udtåleføé i skrivelse af - 14de juni 1901 'ttl hr: Hjeltnes om, at det er tvi!somt, om ékolen gaar, hvid hån opyiger læréren, har jeg in tet andét ment, end" ftt det, efter hvad der var pasSefet; vilde blive 'vanskeHgt åt f att én 1 ferßgbar lærer, og at Skolen vilde komme i miskredit. Uagtet lærerén ikke blev opsagt, men seiv eftier mit raad opsagde sin stilling; viste det sig dog, at ingen vehiddanhet gartner meldte sig til poeten, der besattes med en mand, som kvin havde gjennemgaafét el 10' maaneders kursus • i havebrng og deéiideßf havde praktteeret en kttift " l3 éld.' IMdigvis var -, manden indsigtsftild *£ energisk, aå» han; klareaé Søgningéti til skoléh hår åå 'heller ikke ' været større end : Ottifrent saa vidt, • Mé?«et f WldtaUige. ■■tutl (At jeg* mé <m rl ftßeiTiite ytring havde for øi£ at i*éßde stillingen for iriin søh af den skrif i ■*&# *VorfWi" er hentet, ■ og at at det • : :' \åf ' pkå 1 "min ' han op-'■■'■ pééi. iUrA I>Å Ad T. Ugr«terhe' pai havde sin f • '#und ii^at^i'l!.'*øv& ikke fik ■'-'-- dtttøe hensyn til li - 1 •-' aiséipHfaén l v*»»sliéléii! 1906/1006 .St frrpubmtøH. Hovedrøst ¥H. Kap. 1. tit 2—76/ ; Ang. dei efter min anmodtiing. <P. M. Nøvik har at efterat han havde opsagt sin j»st, søgte flere nmaé i Ulvik at overtale ham til at tåge .- Bin opeigelse (jlbage. En gang kom endog tøe mtend md paa hans vaenalse og gav sig i samtale med; hann Talen ble v af mændene ledet md paa hans optigelse, og de hen stilleda til ham ai tege den tilbage. • Dette kan i> i vel: ■ ikke være skeet ilden hr; Hjéltnes vidende og vilja Mfendene havde, da de trak sig tilbage, henatillet til min søn ikkfi at sige noget om, hvad d* havde udtalt; mein Bom forholdene nu er, har jeg alligevet faaet hans tilladelse til at meddele det. Ifølge «Stortingstidende« side 1471 skal der være. mange ting, som ialfald for hr. Solstad staar saadan, at statsgartneren ikke har været ukjendt med angrebet paa ham (Solstad) i Trondhjemsaviaerne høstea 1902. I den anledning tillader jeg mig følgende bemerkninger: 8t pfyr. :nr. I. Havedpni Ytt. K»j^ I l, ) ,it&i2br?&. Ang. intet havde -Jært af >de egentlige havei.,.., Paa mit spørsmaal ttt frøken: • . Thoiserj, om min søjq havde paavirket eleverne for at faa dem til at afholde sig fra at gaa op til eksamen, svarede hun ~ begterojfc nei og tilføiede; «Bestyreren har beskyldt Nøyik for at staa bag vor negtelse, men det er ikké tilfældet.» Besty* reren indskjød da den bemerkning, åt han - 'ikke havde beakyldt Elias for dette, mett v ■■ kun spurgt, om han havde havt noget u med sågen at gjøre. Frøken Theiben fasholdt bestemt sir* jpaastand.. , .. , 7 Sénére taltet jég j med: frøken Tvedt og henstifléde til hende at åftægge eks- .focgjæv^; Hun ytrsdes blandt , M;i jrøn. gastet,bort effi^m°" .mer og' var harm deroyer. Hu,n bemer' ! ' keSe, at hun kunde klare élg ve<l !i7 men -at hun ihteti brug hj fdr et ekaanaensteÉtimoniura, naar hun ikke havde den farnødne praktiske øvelse. ' > i■■'■■'• * '< Ved'• eksamen søj*ie jeg at åldæmpe ->rr dfo øvrige; elevere mißnøie, og dotte lykl^ede^. saa .Bogqnlnnde. Ved min af reise fra Vaartun udtalte baade Solstad og frue sin anerkjendelse af den maade, hvorpaa i° rf%£ dem. ' ■>& "- % ;•■• -a ; kom Het i to Trondhjems-aviser angreb paa -fctv Selstad iM-ri» tifTrond■i'^i'ifc-JéWi' optøgte jég redaktøren fob -éeti ene -1 •'» aræése WViéér f«Trdndli|emB adt^sééavis ») ibéilttgédé og bad han foreløbig maatte rette et : pai- feil, BHrilket 1r ,'if-v!'.io no-i--r; .-.•.•.■;■. ioi>f ••nij-.jfcgi&lfciildogttsnart r; nierke, at' hr: Solstad sigtede mig for at staa bag' avist 1 hail^ ! gruHdéaé denne RRq paåi ér miV : har r.r.i )'gj«ntagné gartgé søgt tft orefbevisa ! ham non Mltageise l , tnen iid«n at det er '"')Uly«fcede*. ■ Han bar i bevirket ■iui-Ljsjrtjfgrébi paa mig* i ipw(ss«ft'; Paa disse no g Æte t"e# he 1 e min befatnin g *tf e<f av 1« *k #iv ensh ir#«ii ho i- : y■; Angiaaenda -a vteekriveifi og mit liiqfi fefhoMi iéviigt til -«« SolstttS' loiofftfteiepliHiaaer :]e(g «sig al' htintåde'til de -9j;t mtt' fcfcfelen, .eonå ter blevet landbrugsdii»eit)*réft ' tilfetille*.■»' '' <' ot^"Uitø<TO&ns ! eller om ikke • forfeoldéiie litt' 9tUle£ røg saaledes, åt posten nåm t&øtVé' ' kan iriddrage6. '■■' ' ■■•H- f ;">l 'ip. Der føreligger* < iiigtøtf ; 'hißtittikk tfdfr 1 statsgartneren; mett v&d l hanSJfcås&ttéhrø er det meddélt'!te*6, at 'é&' y g\WkmMU som fiati i sin étølliftgé medført fcai^åi tidføre,* er i dtøfc væSértilligér i•■ fU v. n r<l 1, Øv^leddteéii''og ■> ffisfytiét vanedf><ie ' å. at istand&rtøgé og lede" «é* og lignfcrtde ■ -M*Bé«r ! oihfcriiig 4 landet &&m ' :.!.■■)>.'i v i'-.i') nf) 3. at i! biståa ked- Ha^édyrit* nføgftßjrøftsmaal'. 1 ; lhdtil ; for kbrt ti& hkr gartneren været ctøn ■ feagkyttdigé myiidighédj aorii depåt*tetiieht4t Mat at raadføre sig vedrører havebrugsskolernes 4MftQJliiiai lertid har departeimentet'tøtøået' $6Jde febrtiar -1005 -béskikke* f ett? • titeyrtskoiflite paa 'to medlemmer fori 'hver ! >&f> t«fld«*s haretyrugsékoler. i Disse tøtønitøer- «toål inspicere skéierhé sarfoftø/soitfdie findw det paakriævet, dog miftcts* ' t-:*å a om aarét, samt f øtméigtø Ma.w ftfép#f#>- møntétv seersidli inspeitftitøfiriitødJvendigf. Rvis dis«é lcomiteetibliev-tlßttgt en torget større inyiiai^lteå,!saal^^'at dé fife befåteiing-inott. dptftgéleénnaf» '&& y&v, arigeettølaénl afi'føfcip©tø*e*iøs Bkisd? prøvetøfes !aMtit)aiA^ ; ri-y^hiv«d > >'ttøi' v«d'«toir<siin^etø ! boliåmdlMgf lai budgettet for 1 terfltoiotg^di førfianrtlirtgeT tø®4/i&tå,'xft& I^ivildfe> tnedigfcølteiføe' tvil 1 de- Slérité» fhciirttséndor istedetfor statsgartnwsiifai" Iså9d #6* StJ prp; tur, K Howdpqst VIK Kap. 1, tit. 8—76. Ang. Ipr, ,en strøre .aagkyndigbjed, end disse komiteer er i .i>esiddjßtee 4dp*ptømepite]l<;ikke det ifcvmnj?' i lykkes,,, at tMvmQkstikge den ( 11 nø4vej*4ige , W&an;.,yili pege paa,j;at etietak, iaadr brugshøiskøiie» er btevjen opirettet med; m \ vel (Wtøtyret< ør. i oeftføftlftdnaijiiistrationeii,: ikke stillet paa samme maade me4i hensyn; til: sagkynidigi [tøstantf * havetffngsanliggencler $op i yed støtsgajrtnerposten s oprettelse i 1894, da det visselig var heldaigt y at de paa ; iiavebrugets omraade søgtes samleda under em sagkpuSig; le^lpe.: , ,:-. forstaar overhovedet ikjrørettere, ønd #t| hvis det lykke» hvad; der neppe er grund til at tvile om n-r- at: pre de; nysyalgte tilsyaskomiteer den samme; stilling og : betydning for hay,ebr,ugßskolBTne, som tilsynskomiteeni«, vød amtslandbrugsskolerne har for disse læreanstalter, vil den plads i> ,skolerjp<es lødelse, der bliyer tilovers til stat&gagtneren, ikke blive saa væsentlig, at dot kan betegnp& som af dønnø hojde en egen statsfimktion»B. ! Hertil komßJier ogsaa et andet hensyin<; Departementet ønsker ikke ved n&rvwQX\dn loiljghod at aføigo nogen dom angaaende ankerne mod statsgartr noreft før : han& forhold til havebrugsskoiejixe og cteres ibestyrere. En saadan dom< ; foører:, ikke, ibjemme i bu(ige*tfo?elttig,; Hvad man her vil have udtølt, ver, i at • bnjorlédes \ statsgartørens forhold «»d, fcettagtesi vil det fomnentlig være nødvendigt at stille iaJfald ©ia- del helt udenfor den statågartøiers ledelse. Dette btøv;Ogsaa vid talt'under disse spøremaals b«iMkn<Ming if jor i stortinget;. Under- disse synes det <Ja lidet ber tfaweligt:;:at bibehoMe en post, der kun fo»aßi beitydaing ior ledelsen af et! fastal a£ og selviher i adskillig mindre oa>f*ng iedKii tidligere.. i ■.. ;.-i - ; -.;.■:»Af;.:ihen#yn»ij til. statsg&rtoiereiiJSi øvrige ig»føremaal qei< ; der foTnn&wttig' mih^ tirafbibefialtfe stil- Hnsren. ( .. • -i og- l l$felBé& W a niVfefiiigs- dac. igjjrør ; kan søge i hav&brugsskolernes hjælp.; •• Den v©itedhifl'g,"der af ståtsgftrtoeréil' har været ydet pxrHiie, [ vit ; anta^élig ! #unn e qy er t af J . f " lfiOs/l«* Sfr (tepqtøoft Homlpqat Yfh J&pt ly tit ( f2T-7.6.,- Ang. , Nr 4 4. Btat»«rtrtnfirrø beskjfldt,fpr at haye sagt, m> rerne i sin almindelighed,. ai, de er daarlige menhesker og usle lærere allesamtaen, og 1 at deres sltblér éi-«fendige. Oii HtfÉsltnes hut i ba» Bigt ndget Hgnende i et privat bréy ; til Splfttad, by em han s^r^ele^ n gjc>d ven. Statsgartneren, at han, Jkke har udtalt sig om béstyrérne i almindeligfced;' ! airser d«m fbr brave og samvfttfghedafulde' !mænd. ■' ' Jr; 6..-' tøw i ?«in «ih klærin*. ai røril han iqgen befafjning har havt med ansættélsén af' sønnen P. M. soril lawer 1 ved Hjeitnes's håvébrugssktile. I et privatbrev af 12te mars 1900 til Hjeltne» har htn dog j uxitaltj at det vwre, k|«r|;- at, faa, yide, om, Hjeltnes ønskede at ansætte hans søn P. M. Nøvik som gartnér. ! Det vår makské ; forudéfiétningéh, 1 hvad der ogtaa senere f a ndt sted, ■at ■■ posten «eneroi skuld» avertøres, tør Jærervalget landbrugadirektørens approbatipii. «r. é. Etter at der var opstaaet et meget spændt forhold Meliém ' bestrrer Hjéltnes og gartnéreo, P. M: NtKvik, skriver statsgartneren. til» bestyreiren: i « Akilles De med gartneren paa en uvenlig maade, er det mere end tvilsomt, om skolen gaa,r.» Statégartneren' siger, at han hermed ikke har ment andet, end åt skolen i ti!- fæMe vilde komme saaledfeé i miakredit, ai det vildo blive , vaaakaligt at faa en brugbar lærer. . ~ , ~ . Nr. 7. Bestyretr Hjéltnes bavde skrevlét klage over gartneren' '(&. 'M.' Nøvik) til landbriigsdirektéffen,' og stafsgttfMéren sendte sønnen et iudkast i til i svar; paa denne, klage i L et priva^xrev l; som imjdlertid blseste ud afj v4n,duet Vr , 1; .,, Som grund ,fpr' denne sin bistand anfører statsgartnerén, at sønnen Var syg, og at denne' fetter sit lårige bphtlM i ud*- laodet; oftei fbrugte freramtoåét 6få og! ven>- dinger, -.jbjtad/tøi 14prhindre< Han kjendte ty, hyad- yilde saa det' kun var f ormen om ai; gjøre. Stats- itidrøniméi'/ at det var uktogt 1 åt settete 'det ; Omhkndlédé,tidkast - •' ' Angaaende anfeapOßteimei og Btetsgaartaareoß i ska) • i laßdJw:vi«sdu:^ktøren ,ad 1.. Statsgartnerens , udsagn om, at henvendeisen tii ! ha 1 er' P.o ( <<ttrsktøfci tfiQwtfe, og tj. y mkm i; t>ort**i*m tø«Ss& I i tpr ~ dette !;? fmfctø rw la oioav >s.ior,ib«A*i&o Sfartsg«rfri«HWi jMffnrørør, at •nif «Hate»©* : p**!4tf trø*v,,,tørari oji dw iiSølstfldfi**»' >&n4mia hPWeyhW at ,»,,.. l»*rønv*di stølen. SIV pepqbwoll Hoy*dpq3t| Vit Kap 4 -fc-rtit» .SM-r356./! jtø«. Jaevilgnwrø <Jttl ltadferugflts * ■ åtøtø# sifrleawmg'røkfté* misbitøgefee, og ' de ■ fbrel?#&å<& at være af en s&ti■•' alvorttø »art,'iåt af u åW"£&m.W* 6RW«tefe omafckedigelse '• "t' oltør opheVelse. ■•'" Vsøtføt 'tttøétafeiaff søn■l(m éfc/ T fcån'i*f flelvtøii <i*«*røm aar '■ : Hdf <Sf'éri steilt" AerWsitM-; Ihéri #ér jeg tetnat åiÉWJag- '«l<Jd©)jp*wfc*ågede Ved bedømmelsen af fdtøsøfcføt bør !! komteé ( [i ftéltrtigtiiihf ;• at' hiv ]ft»vik for- 'tt)*6W : åt [: tfflig^J^: 1) ven;?;; f af «Nbrsk haveli ' 2) *6rre*pMtå*t&&å% medlem sf flere ;- flgvgart■ijtfl -,afj nt4Ff6*énfoger, r > :'> ; r r-i«v M i 4) formand i Kristteaia si.:;:- -w-tL-r ».'V. ; ; ■•"■ *>n 1 ' i NøvJk «é»> Idéthélétaget >' ; ibd«4get''éfl'6é»daD Stilthigittl ' : -' _"\élißr i - )I BåaL J --»tl8>(r€»- : udVikKng, at begi-unde v. r. iot«r lam* fOrfeeW <'v* 3 ' Af <tennegrund : nf) é|»øf»fflaalét oatfoøtatsgartnerposttWS ittfldrågniåig ■ indr til »** f tilfeeldø maatto vise sig, at det eftef «tet';- 'Ikke :rll ham ptåafty al ; #rht«rye i -den iOtøindelitøe opfetfting deh som . .^IlR a .»,MrnV kke t«sgMi Jrøft rea " Jitbtenl i ute uL&d £tetsgasrti3teBjH«Rr f \mfå ørte fi*fté?, for- afe 3 jern eriiui i bflj;ra no JiinaJno;/ jiéjL siKin. j. tæHieii Kéd4'KaLnlieUef ikkgihteadferugs■d»ftkt(i*en »;hår a4'-'Bte*»gwM; 4W Hovtdpqst) VIK KttlM 1 *, 1 tit; fcevflgttiafc titlaildimigets «g ** pensionsindskud kr. isaa at ihan ; æe4,f»milie tilbage kr. 1576,00 at leve >af. Skjønt han er kemiker af fag, er tøan ved sit stadige arbeide med frøkojjjfcrojen hindret fra at vedligeholde, endsige udvide, sine manuelle færdigheder eller , paa det landbrugskexniske omraade, hvor- ikke finder sig tilstrækkelig kvalifibceret til at søge eventuelt ledige bestyrerstillinger ved de kemiske kontrolstationer. Da hans hele virksomhed falder indenfor en bestemt afgrænset branche, kan han vanskelig søgdsigud i andre stillinger, som er bedre åflønnet, hvad de.øyrige assistenter vedkontrolstationerne toftere har kunnet. Per- ønsker han ikke at forlade stillingen, og det vil heller ikke være i det offentliges interesse at faa hyppigt skifte i denne. Der findes nemlig ikke til eriliver tid folk med den fornødne specialkundskab og erfaring til at forestaa denne virksomhed, som er bleyen betydelig forøget i de aar, Qvam har været dens leder. Saaledes er antallet af analyser vokset frå ! tidligére 2 å 300 til i 1902 1 276, i 100& (efter uaaret det fore- aar) 6 100 og i 1904 2 071. Hr. Qvam anser den nu værende ordning af frøkontrolen som en underafdeling af den kemiske kontrolstation mindre heldig. Han vil helat have den u.dsjdlt fra denne som en særskilt anstalt, da ingen af de to afdelinger har næ. udskillelse, liyilfcel vilde medføre adskillig forøgede omkostninger for det offentlige. Eridskjønt hr. Qvårii visthok kan siges at staa i en nogét anden stilling end de øvrige [assistenter ved kontrolstationernéy idet hans er af riiere selvstændig art end disstøs,' findel 4 departementet dog ikke at kunne bringe i forslag et lønstillæg til ham, som, i, saa væsentlig vilde stille ham det som for Itun 4 aar siden er yedtaget. af stortinget. Sl/ pepqlnftolt Hovødpqst Ytt Kap. 1, tit» 2—76. Ang. Overført kr. E.E. Wold, ansat 17de juni 1898: 2V 2 maaned å kr. 2 200,00 ca. kr. 460,00 9V2 — å » 2 400,00 » 1900,00 « 2 360,00 S. Østre, ansat Iste juli 1898: 3 maaneder å kr. 2 200,00 ca. kr. 550,00 9 — å » 2 400,00 » 1800,00 » 2 350,00 O. N. Nordmo, ansat Iste juli 1899 » 2 200,00 K. Ihlen, ansat Iste juli 1899 . » 2 200,00 IV E. Snersrud, ansat Iste juli 1899 » 2 200,00 L. Funder, ansat 25de juli 1903 » 2 000,00 Smørmester: A. Schumann, ansat Iste juli 1899 » 2 200,00 Ysterimester: O. Iversen, ansat Iste juli 1899 » 2 600,0c 1 Assistenterved kemiske kontrolstationer: E. J. Michelet, ansat 14de oktober 1899 » 2 200,00 O. H. Qvam, ansat Iste oktober 1901 » 2 200,00 J. $uchholtz, ansat 19de december 1903 » 2 000,00 J. Gram, ansat 3dje september 1904 » 2 000,00 O. B. Klykken, ansat 3dje september 1904 » 2 000,00 J. Leivestad, ansat 3dje december 1904 •. . . » 2000,00 Bestyrere af melkekontrolanstalter: T. Soelberg (Trondhjem), ansat Iste september 1904: 5 maaneder å kr. 2 000,00 kr. 833,33 7 » å » 2 200,00 » 1283,33 » 2116,66 H. Olsen (Kristiania), ansat 13de september 1895 » 2 000,00 K. Sejelstad (Bergen), ansat 16de mai 1900 » 1800,00 S t amsch æf erib e s ty r er e: & Hauge, ansat Iste januar 1890 kr. 1800,00 O. Jofcnsen, ansat 27de mai 1902: . ca. 2 maaneder å kr. 1200,00 . ca. kr. 200,00 -10 — å » 1400,00 , ' . . » 1166,66 v » 1366,66 Tilsammen kr. -- m: h AngaaendQ det opførte løniiiugabeløb honvises til den tilsvarande proposkion for 1900— 1901, side 17. Noten. 8t: prp. »m I. Hovedpost VII. Kap. 1, tit. 2—75. Ang. bevilgning til landbrngéts og hnsdyravlens fremme. Til reiseudgifter for lahidbfugsdirektøren. ,qg landbrugsfiiiiktionærerne, saavelsom til kontor og telefon for disse, opføres samme som for terminen 1905—1906 bevilgej, nemlig kr. 42500,00. I terønjrøn 1904—1905 var bevilget kr. 45 og medgik kr. 43 608,26. For terminen 1905—1906 foreslog departementet bevilget hertil kr. 2 000,00. Landbrtigskomiteen nedsatte af budgetmæssige hensyn beløbet til kr. 1000,00, der blev bevilget af stortinget. Dette beløb er anvendt saaledes: Overlærer B j ørlyltk e, Norges landbrugshøiskole kr. 400,00 for i Jylland og Nordtyskland at studere midler til bekjæmpelse af aldannelse samt ; nyere ; fremskridt paa jordfeuiiclslærens omraade, udskiftningsassiatønjfe; O. Ju v k a m kr. 100,00 for at stucjem.; moderne praktisk myrarbeide, lancjbjfugsingeniørassistent Langballe kr. 2stø)p som tillægsstipendium for.i a-t studere kulturteknik og vandbygning i landøkonomisk øiemed og assistent ved den kemiske kontrolstation i Trondhjem Ed V. W. J. Mich e 1 é t kr. 300,00 som tillægsstipendium til fortsættelse af landbrugskemiske studier. For kommendé termin vil departemente 1 : dpføre kr. 1 000,00. !-.:U.Mr$; Under denne titel blev for terminen 1904—1905 bevilget kr. 2 500,00. For indeværende termin onførte departementet samme beløb. Eftér forslag af landbrugstøo.miteen bévilgedes af budgetmæssige hensyn kun 2 000,00. <Aflf denne'.bevilgniflg ivil kr. 500,00 medgaa til stipendier og reiseudgifter for meWtfuriktioriferer : det videregaaende meierikursus, der skal afholdrø ves lancjkrugskøiskpisn høsten 1905. Ved sidstø uddeUng af de tiejrhenhørende stipendier forelaa 16 andragender, hvoraf 16 var vel begrundectø, Kun 6 kunde imødekommes Qg det tildels med noget knappe beløb. Da man forudsætter, at søgningen til disse stipendier népf>e vil blive mindre ved nåaste uddeling, og da læireime ved landbuugshøiskolen ogsaa i kommande termin vil være henvist tij at søge stipendier af det under nærværende titel opførte beløb, vilde det været ønskeligt, om bevilgnihgen kunde forhøies til kr. 2 500,00. Af budgetraæssige hensyn føreslå aess imidlertid opført samme beløb som for indeværende termin bevilget. , D;8&e er meget søgte. Ved uddeling for budgetterminen 1905—1906 forelda saaledes 16 ahsøgnlnger til sam- Jet ]3eløb kr. 3 700,00. Dét for terminen beløb kr. 500,00 blev fordelt paa 3 ansøgére,. Man foreslaar under c(enne titel opført samme beløb som for terminen 1904—1905 eller kr. 1 000,00. Reisestijpéndier for gdardbriigére. Under denne titel blev der for terminen 1904—1905 bevilget kr. 8 000,00. Departementet foreatøg sainrne beyilg* ning givet ft>r terminen IQO6--19()6- Da landbrugskomiteen under budgettets behandling yar gaaet til forhøielse paa enkelte andre titler, fandt komiteen un- * der for at hoMe bu4g>ettet inden proj)ositionens ramme at maatte indstillé' paa, at bevilgnittgen under denne titel' sløifedes. Bevilgningen under denne titel blev første gang givet for budgetterminen Iste juli 1899—31 te mars 1900 med kr. sél iridst' 8. tir. 180 for i&tø—lß9tø (dokument nr. 14). Forslagssttilerne fretfrflævede paa den ene side, at fagskolertté, om de end er noksaa vélilidrettedé, ikke ale n e magter at skatte den nødvendige interesse, indsigt og dygtighed; der maa ogsaa gives JoitøbrugeTbefø&nfrigeri mere anledning til at komme ud f ra sine hjemlige forhold for at gjøre sig bekjendt med de nyer"e fremskrldt saavel paa jordbrugets, husdyrbrugets som meierivæsenets omraade. Men de fleste gaardbrugeres smaa kaar ssetter her en hindring, som de ikké uden- hjælp kan overvinde. Paa den anden side blev det fremhævet, at der gjennem aar allerede var bevilget betydelige beløb til reisestipendier for haandvetkere, tekniske arbeidere samt fdr teknikere, dér ikke er aiisatte i sta- tjeneste. Forslaget fandt under sagens behandling i stortinget sterk tilslutning Og bJev enstémMg bifaldt (se st. forh. 1898/1899, side 1384—1389). Sertefe har disse siJrpendier véeret opført sotn én fast post p&a. btidgettet og er bevifget med følgende beløb: For terminen 1900—1901. . kr. 15 000,00 » » 1901—1902. . » 15000,00 » » " 1902—1903. . » 12000,00 > » 1903—1904.. » i2p00,00 >> >> i9t)4 — 1905. . » 8 000,00 •' '* 1905—190&. . heldigst, saaledes bl. a. til enkeltmandsreiser, fællesréisfer 1 titttte* kyndig l ' Veiletining og ophold f ferd kiirsfer paa landbrugshøiskolétt tig u ittitélamåbrugsskolertie.' SæVlig : ftå* tJéfr ! sidstnævnte sig åt være heldig. De kortvarige kurser har havt en sterkt stigende søgning, hvilket viser, at trangen hos gaardbrugerne til at følge med ér star og stadig voksende. Men de übemidletie mindre gaardbrtigere vil ikke kunne deltage* i kuraerne uden den økonomiske støtte, som et stipendium giver dem. Disse stipendier synes at maatte kunne sættes i klasse med og at være mindst ligesaa berettigede som de af sidste storting bevilgede stipendier til haandverkere og tekniske arbeidere, der ikke er ansat i statens tjeneste. Departementet vilde derfor Have fundet det ønskeligt, om der havd© været anledning til iaar at opføre en bevilgning i dette øiemed. Budgetmæssige hensyn tillader imidlertid ikke, at saa sker, saamegetnlere som denpaatænktélandbrugsudstilling (se titél 27) lægger sterkt beslag fyåå det beløb, der kan opføres 1 under iiærværendé budgetafdeling. Departementet gaar imidlertid ud fray at bevilgning til disse stiperidier'igjen maa blfve at opføre i en nær fremtid. ' '' Titel 8. , ... Statens kemiske kontrolstiationer.< A. Stationén i Kristiania. For terminen foreslaar bestyreren følgende budget (her tilføie,s bevilgningen for 1905— 1906). ".'.'.".'.: :::-,;. •■:; ■■■•■,•: - . ' : ■■'( tfdréslaaet ' : ÉéViféet ,'<.< .r ;•■«.; .:.>.-..- . ■ 1906-1907. 190^1*906.' •••■ 'I*.' Ordinært: ••• ■■■■ ■ ~ .-....,,.... .... M , . 1. ijfiisleie riiect opVamning husleiegodtgjørelse fcip ; . : < <:, t ;:>-] . iat>OFaßte» . . . . ..-. . , . i . ... . kr. 4760,00 kr. 2. Laborantens løn . . ... .-. \. '. .. . » . 1000, do »' i600,0p '■ . ■ ...■.•.'■:■.-.■... '• ■■■: . ; ■ ' ■■■'■ - ; -'' : ''■•; .. ■ ; )-' i::i:. WUiv fil ■ i;; :il< - ; OVørføféa kri 67*000 kr. étldj* £ktf: i, tit fe— it! 1 Aiig. Ketfl£tLing til laiidbrtigétfe <6g htfsdytavlené' Overført kr. Q 710,00 kr. 3 710,00 4. Apparater og kemikalier » 2 sOQ>oo > 25Q0,0ø 5. Bøger og tidsskrifter ........... 450,p0 » 450,00 6. Kontorudgifter » , £50,00 ».. 550,00 7. Ekstraudgifter og budpenge ........ » 1250,00 ». 1250,00 8. Hjælp i frøkontrolen * 280Q,0q » 2800,00 kr. U 260,p0 kr. 1426 Q,00 b. Ekstraor d i n æ r t: . 1. Forsøg i frøafdelingen kr, 500,00 intet 2. Indkjøb af skrivemaskine » 400,00 , — kr. 900,00 Sum af udgifter for terminen 1906—1907 kr. 15160,00 Indtægter: Foreslaaet Bevilget 1906-1907. 1905—1906. Af kemiske analyser kr. 2400,00 kr. Samtlige 8 udgif tsposter paa det ord i n æ r e budget er opført med de samme beløb som foregaaende aar. Angaaende post 1), husleie, bemerkes, at departementet i indeværende sommer har fornyet leien for kontrolstationen for et tidsrum af 5 aar fra Iste oktober 1906 efter en aarlig leie af kr. 4 000,00. I denne sum indgaar ogsaa leien af det rum, som man ifjor saa sig nødsaget til at leie ekstra for at skaffe plads til spireapparaterne og spireforsøgene i det hele, hvilket ram ifjor betaltes særskilt med kr. 360,00. Husleiegodtgjørelse til laboranten kommer som før til under denne post med kr. 400,00. Som ekstraordinære udgifter er opført: 1. Forsøg i frøafdelingen og 2. Indkjøb af skrivemaskine. Til de under 1 nævnte forsøg blev der gjennem departementets skrivelse af 30te mai 1904 givet tilladelse til at afholde kr. kr. 4800,00 kr. stationens budget for terminen 1903— 1904. Der medgik hertil kr. 306,99. Bestyreren udtaler herom: «Da den nye spiremetode efter de første forsøg ser ud til at kanne være til megen hjælp ved bedørnmelsen a f vort saakorn, særlig fra aar, som er uheldige for saakornavl, anser stationen det for meget ønskeligt, at forsøgene kunde fortsættes, ialfald endnu et aar. Ved enkelte undersøgelser af saakorn ifjor høst hændte det saaledes, at den gamle metode (tællemetoden) viste meget lave resultater f. eks 30 å 40 pct, mer dens den nye metode tydede paa, at varen var af bedste kvalitet. Indsénderen blev derfor, tiltrods for det ugunstige resultat efter den gamle metode, tilraadet at opbevare kornpartierne. Ved fornyet undersøgelse iaar viste det sig ogsaa ganske rigtig, at varen nu var kommet op i meget nær 100 pct. Ved hjælp af den nye spiremetode kunde vi altsaa i disse tilfælde redde védkommende frøpartier fra at blive arivendt som f oder. • : den kan opnaa, m pikrere bedømmelse af ulagret eller mere eller mindre beskadiget korn end ved den gamle metode. Angaaende anskaffelse af skrivemaskine udtaler bestyreren, at stationens korrespondence nu er såa omfattende (i aaret 1904 benyttedes saaledes til kopiering af stationens korrespondance ca. 5 000 sider), at en skrivemaskine vil være til megen hjælp. Maskinen vil kunne betjénes af stationens' nuværende personale, saå at der ingen særskilte udgifter vil tiltrænges hertil. anal y s e r var i 1904 —1905 anslaaet til kr. 1900,00, men udgjorde kr. 2 994,86. For terminen 1905—1906 er de opført med kr. 2 400,00, hvilket beløb bestyreren ogsaa opfører for kommende termin. Indtægterne af frøanal.yser var i 1904—1905 anslaaet til kr. 1500,00, men udgjorde kr. 3 511,65. For indeværende termin er de anslaaede til kr. ! 2000,00. laar foreslaaes opført kr. 2400,00. Man finder at kunne tiltræde bestyrerens budgetforslag, hvad de ordinære udgifter angaar, idet dog post 1, hvtéleie, i henhold til foranstaaendé bliver at 'opføre saaledes: Husleie i V 2 a ar f ra Iste april 1906 til Iste oktober s. a. efter kr. 4 36O;oo pr. aar. . . . . . . . . . . kr. 2180,00 F¥å Iste oktober 1906 til 31te mars 19Q7 efter kr. 4 000,00 pr. aar . ... ; . ... » 2000,00 Hiisléiegodtgjørelse til laboranten (uforandret) v . » 400,0 b i Sum kr. 4 580,00 Stationens ordinære udgifter qpfpree derfor, med kr. 14080,00 eller kr. termin bevilget Som ekstraordinære udgifter vil departementet med bestyreren opføre kr. 500,00 tål farsøg i frøaidelingeni da disse forsøg ikke alene har videnskabelig, men ogsaa praktisk interesse. De har allerede bragt resultater, som giver haab om en sikrere bedømmelse af frøvarers spireevne. Især efter frostaar kan man nemlig ved den gamle undersøgelsesmetode komne til resultater, der langfra er korrekte. Til anskaffelse af skrivemaskine opføres kr. 400,00, da man, foruden, hvad bestyreren foran har anført, vil paapege ønskeligheden af at give de analysebevis, der udgaar fr a stationen, et værdigere udstyr. Stationens samlede udgifter opføres i henhold hertil med ialt kr. 14 980,00. Indtægterne opføres med kr. 4800,00 eller kr. 400,00 mere end for indeværende termin bevilget. B. Kontrolstationen i Trondhjem. Stationens bestyrer har under 24de juni 1905 fremsat forslag om, at der til stationen for 1906—1907 maa blive bevilget kr. 7 230,00 i henhold til følgende overslag: 1. Husleie, iberegnet husleiegodtgjørelse til laboranten kr. 1800,00 2. Løn til laboranten . . » 1 000,00 3. Gas, belysning og brænde ........ » 600,00 4. Apparater og kemikalier » 1 300,00 5. Bøger og tidsskrifter . » 450,00 6. Kontorudgifter ...... » 280,00 7. Ekstraudgifter .. . . » 1200,00 ,8. Arbeidshjælp i frøkontrollen ........... » 600,00 Tilsammen kr. 7! For indeværende termin var bevilget kr. 7 480J0Q, altsaa lg\ 200,00 mere Posterne I—6 er opført uforandret. Post 7, ekstraudgifter, foreslaaes forhøiet med kr»: MPFAfIQ? 3*V røqrøfrnlj HoWMlpwfc Vik K#p r i, tit. 9-r7j5., Aflg. bevilgftipg ti) landbrugets og husdyravlens fremme. paatænkt ttdvideltfe af de Uttder lédélsé At kontroldtatioiten igangVSßrtettdø I torriger bvidgetitetmih jåéde i Søndre øg NdrxJf© Trondhjewft dmter h«ibbldsvl» kp, 200,00 og kt:■ til disse forsøg, hvortii kom kr, 3WM «om af dtatefflidler. bevilgéfdés som feøKvlvalent fof landhushdldAirigaSelskabérflés bidrag (kfr. eldste bttdget, side 72, ttader Søndre Trondhjem» amt). Af det tiftder ekstraudgifter for terminm 1904—1905 berilgedé beløb medgik kr. 130,<w til gjødfiiiigfeforgøgeAe. Under p»dst 8, årbeidshjtelp i frøkontrollen, foreslaaes dpført kr. 600,0 e eller kr. mindre end for indeværende termin betftget, da etfaringen vifeer, at å&tte t>eløb> i almindelige aar er tilstrsekkeßgt. Som indtfegt af analyser" foreslaaes opføtt kr. 1200,00 f eller kr. 200,0tr mere end for indeværende termitt betilget. Departementet tiltræder bestyrerens forslag. I nærværende budgétforslags afdeling C er som før tinder Søndre Trondhjem* amt opført kr. 890,00 til plantekultnrforsøg. C. Kontrolstationen i Befgeft. Bestyreren har fremsat forslag om, at der til statfofren fot tettnht&tt 1006— 1907 mast blive bevilget kr. 3f(5OO,oo i henhald til følgentfé overslag: 1. Hu51eie........ kr. 850,00 3. Laborantløn, uden bolig, lys og bra&nde . . » BOØ,oo 3. Lys og brænde .... » 450,00 4. Apparater ogkemlkaKer » 400,00 & Kontorudgifter og telefon » 6. Bøger og tidsskriffcei 4 . » 200,00 Ekstraudgifter og bud-» penge » 700,00 Tilsammen kr. 3 600,00 Fot var Wilgeft kr. 3 Bespåréfeén fordeler sig méå kr. 150,<# jMwt pdsi; 3 (iy& og tø&fide) og kr. dg btidfcJehgfc); ariålyser, sont r i ucigjprde lir. 2(62,00, anslaaes til kr. 250,00. Mqb har intet at bemerke til bestyrerens forgJag. • For de* tre tillader man sig saaledes at foféslaa tilsammen ppført: sta,tionen i Kristiania .. kr. 14 980,00 » i f rondhjem . » 7 23Q,0e » i Bergen. . , » 3 600,e0 Tilsammen kr. 25 $10,00 Indtægterne opføres med: Kristiania. . , kr. 4 800,00 Trondhjem . . » Bergen .... » 250,00 kr. 6250,00 Tiiél 9. Statens stamhingste og hésieavlssætre. fat kommettd« termhi har statskonsulent Bortehgfevinfe oplørt følgende bttdget: OpstaJklning af 6 hingsiie i 290 dage å kr. . . . . . . . . kr, 1740*00 Do. 2 hingste i 365 dage å kr. 1,00 » 730,00 Transport af hingatene . . » 600,00 Godtgjørelse ti] hin-gstboldeFe kr. 1,09 pr, spring. . » 400^)ø Havre, salt, hestesko m. v. » 240^)0 4 hestevogtere, 2 i Sikkilsdalen og 2 i Heimdalen;. > 1000,00 Skatter og veiarbeide . . . » 80,00 Alraindelig vedligehold af huse ........ :,... »■ 100j00 Tilfældige udgifter, dyrkege, , ; medicin, bekjendtgjørelse m. v. .......... » 300^0 Lei» af havnegaag i Heimdalen » 500,00 PeWéién til hestevogter Ole Stenersen » 100,00 TiMåmmétr kr. aw tøiitaoM rtovwpwwvtø Kap* l;tit. IMTB. A»g« léfoébrtigétS 6g Msd/rtivienS frfenithé. Sprø anføgøJig \>eregnes afgift a£ Sikkilsr dateti .kr. 400,00 Springafglft, 400 spring å kr. » 4000,00 Hopper mod betaling i Hesteavlseaetrene ■» 500,00 Tilsammen kr. I skrivelse al 31te juli d. a> indberettede statskonsulenten, at hingsten «Glittre» nu er saa affældig, at den bør afljves, og «Galdé» paa grund af sin høie alder (f. 1888) ikke længere kan gjøre tjenegte i hestenvlaaæteren; den kan maaske endnu i et par aar bedække nogle hopper i station, hvorfor h£n foreslpg den golgt for kr. 100,00 til den seneste hingstholder Jxos hvem den har faaet en udmerket behandling. Departementet har allerede bifaldt statskonsulentens forslag for disse hinggteø yedkommende. Som det vil erindres, blev hingstene «Leif» og «Generalen» i orrige vaar uden godtgjørelse overdraget det offéntlige til lethestavlen. Ingen af disse hingste har vrøret sterkt benyttet, idet «Leif» forrige aar bedækkede 29 og iaar 28 hopper og «Generalen» ifjor 48 og iaar hopper. Fra sta;tølj;on£u.lenten indk;om forslag om at Sftd&e.. «Generaleji», men da der senere f|?a militært hold er kommet meddelelse om, at der nordenfjelds iaar er leveret 16 remonter eftør den, hvoraf den mindste er 158 cm. høi, tøg stats- sit forslag idet han ikke auser det uaaßdsynligt, at hingsten vil faa en sterkere søgnmg, efter at dette bltvejr békjendt biaridt op^r^tterne. H^ppfiareri med forslag «iQm udgift vedkommende hesteaYlsssatrena kr. 5>790,00 og som iiuitægt kr. 4 900,0 ø. TYte/ 10. a f stamkingste. TiJ kjøb af en stamhingst for statens hesteavlssætre havdes for indeværende budgettermin en bevilgning af kr. 6 000,00. Som foran oplyst er to af de gamle sæterhingste nu udmønstret (den ene aflivet og den anden solgt). Statskonsulent Borchgrevink har for kr. 5 000,00 kjøbt af gaardbriiger Ol© O. Storihle af Furnes hingsten «Skjold», falden efter stateng hingst «Kong Dag» og sælgerens præmiehoppe «Guri». Uagtet hingsten kun var 3 aar, troede- statskonsulenten, at den straks burde sikres staten, idet han fandt den al være en usedvanlig vakker og harmonisk hest, og han kjendte til, at den efter al sandsynlighed i den nærmeste fremtid vilde blive kjøbt af andre, hvis den ikke nu blev anskaffet for staten. Til kjøbesummen kommer videre kr. 600,00 i opdrætningsomkostninger, indtil den vaaren 1906 kan tages i brug. Hingsten «Gimle» vil til vaaren være 16 aar og er da Jkke længere übetinget at stole paa som saeterhingst. Dels af denne grund og dels fordi der ikke hvert asr er en passende hingst at faa kjøbt, foreslaar statskonsulenten, at der ogsaa for næste budgettermin opf øres kr. 6000,00 til kjøb. af en ny sæterhingst. Den ene af statshingstene, «Harald Gille», er fremdelea forfangen og kan ikke slippes i fjeldet, saa den kun kan benyttes til avl fra station. Samtligede øvrige hingste med tindtagelse af «Generalen» vil i kpmmende sommer blive «iuppiet i JXw* haves da ingeri reservehingst af die» førbyggede østlandstype. ! Med den rolle, som Sikkilsdalen og Heiindaleri hv spiller i norske Ixestøavl, bør spaten altid have adgaug tåi at sikre sig d©t fornødne an tal ■■ ai de bedsrte hingste af denne type, deparfenifentet vU derfor anbefale, at der léiår opf øres *ow kaftutøsurø, Zi-.-.' 3tv m«m+M HovwJpwt; VII* Itøp. UMf 3—75, Ang, t>evi)g»ing tø Igjicibrøgetfi og husdyravlen a fremme. Amtmanden i Sondre Trondhjems amt andrager om, at der maa blive opført paa budgettet et passende beløb til anskaffelse af en atamhingst for amtet udelukkende for statskassens regmng. Sågen var af amtmanden f orelagt amtstinget med en længere udredning. : Efter at have omtalt, at spørsinaalet om anskaffelse af en sæterhingst af Gudbrandsdalsrace for amtet har været paa bane helt siden 1882, og at amtet i 1897 og 1899 har indkjøbt stodhingate, som har virket i en for landhusholdningsselskabets regning dreven hesteavlssæter, udtaler amtmanden videjre: Søndre Trondhjerna amt har siden flytningen af sæterhingsten Haakon (i 1877) ikke havt nogen stamhingst, der er ånskaffet udelukkende for statskassens regningt Yistnok ble v efter bevilgning af stortinget i 1988 indkjøbt en stamhingst «Brand», der var bestemt for begge de Trondhjemske amter, men da det antagelig snart viste sig, at hingsten ikke vilde blive til nytte for nogen af amterne, om den skulde være fælles for disse, frafaldt Søndre Trondhjems amt krav paa hingsten, der saaledes udelukkende er kommet Nordre Trondhjems amt tilgode. Efter andragende fra Nordre Trondhjems amt blev dette af stortinget i 1903 bevilget et bidrag af kr. 6000,00 til indkjøb af en ny stodhingst istedetfor «Brandt, der da var 19 aar gammol Under sagens behandling i stortinget den 22de mars f. a. sees der at være udtalt af representanten for Søndre Trondhjems amt, hr, FjermBtadj at hvis ogsaa Søndre Trondhjems, amt tilveiebringer de betingede distriktsvilkaar for en sæterhingst, gaar hån ud fra, at der ogsaa bliver ånledning til for dette amt at faa bevilgning til et lignende øiemed. (Stort, forhandlingerne for 1902,1903, bind 7b, side J£73), !; :. I hephold til udtalelser i amtsformandskabets møde den Bde juni f. a. (forh. for 1904, side 766) og i ningssfelskabets generalforsamlifig i 1904 indgik landhusholdningsselskabets > • bestyrelse med andragende til det kongelige landbrugsdepartement om at imødekomme de krav, som den stigende interesse fot hesteavlen har fremkalHt; hvor hesteaVleh er af betydning, åt istille en af statens gtømhingsté af Gudbrandsdalsracft til Jandhusholdningsselskabets disposition til udstationeriog i amtet. Som svar derpaa meddelte det kongelege landbrugsdepartement, at af de 4 hingste, som ikke liényttédés i nesteåvlssætrénej vil ingen være velseet i det nordenfjeldske, og at det er fraraadet at sende nogen af de; tjenestøwende sæterhingste af hensyn til den dermed forbundne risiko. Landhusholdningsselskabets bestyrelse har i sin aarsberetning for 1902 udtalt, at den ikke har merit, åt med denne departementets ; afgjøretøø bør. denne vigttge sag falde, men bestyrelsen vil først søge bragt paa det rene, hvor og paa hvilke betingelser en tjenlig hesteåvlssæter kan faåes for en evéntuel statsbirigét. ! lanledning af denne bestyreisøns sidste bemerkning skal jeg oplysev at der antagelig denne som.mer vil .blive undersøjgt, hvorvidt der bør vælges en ny liesteavlssaster istedetfor den nuværende Der ér frå Hevne paapeget, at en. saadan antageKg vil kunne erholdes i Hevnø ved grænsen mod Ørkedalen. . Det forekommer mig, at Søndre Trondhjems amt maa have et ligesåa bllligt krav paa åt erbolde en statshingst som naboamtet, Nordre Trondhjems amt, og jeg. finder derfor at at der, som af landbusholdningsselskabcts bestyrelse foréslaaéé, til regjeringen indgivés andragende om, at der for stør* tinget bliver foreslaaet berilget af statskassen de for nød ne midler til en sæter? hingst, der bliver at stationere inden Søndre Trqndhjems amt. Formentlig vil en lignende sum som til Nordfe Trbiidhjems amt bevilget være tilatrækkelig. For at kunne opnaa en saadan b*vilgning vil det være nødvendigt, at amitsformandskabet paa amtskommunens vegne garanterer for hingstens underhold uden udgjfter for staten. JShitteligy skal bplyses, at foruden de tre oveanævnte amtskommunen tilhørende hiagste er an&kaffet hingste- i Stadøbyg,- den, Rissen. Ørlandet, Criildalen og Meldalen. Til hingsten i (Guldalen er der hos bevilget' amtsbidrag af kr. i OO6;o6. Et ligttende beløb 'er mr anaøgt åf Opdais der ogsaai agter at anikaffé sig en stodbiißgßt med bidrag af staten»* Distriktets statskonsulent har anbefalet andragendet. Sfe' jfrøtavoH HovutJpttt VIK Kap. 1, tit. 2—75.: Axig r bevilgaing * i amtmandens fremstilling hvorom nærmere maa henvises til amtstingsforhand- Kngerne, har landbrugsdirektøren anført, at det efter hans mening bør stilles som betingelse for anskaffelse af statshingst til et enkelt amt, at dette lor egen regning anskaffer en for øiemedet fuldt skikket hesteavlssæter, saaledes som tilf ældet er i Nordre Bergenhus og Nordre Trondhjems amter. Udén en saadan betingelse Til -der fornientlig snart melde sig krav paå statshingste fra mange af de andre amter, som paa grund af af standen ikke godt kan sende sine anbefalede og præmierede hopper til Sikkilsdalen og Heimdalen. Naar der altsaa foreligger oplysning om, at Søndre Trondhjems amt har skaff et sig en fuldt tjenlig hesteavlssæter, vil landbrugsdirektøren anbefale bevilgning af statshingst for amtet, men en saadan sæter er endnu ikke anskaffet. Heller ikke departementet finder, at den ansøgte bevilgning bør opføres, førend sågen er nærmere bearbeidet i den af landbrugsdirektøren antydede retning. Statskonsulenten for vestlandske distrikt foreslaar opført kr. 10 000,00 til kjøb af 2 til 3 stamhingster af østlandsrace. Som begrundelse for dette forslag atiføres, at de distrikter i de 3 amter som er skikkede for avl af østlandsheste, kan være ligesaa berettigede til at faa en stats- eller statsamtshingst som; de distrikter, hvor der drives fjordhesteavh Jæderen som det yngste døleheststrøg hår sa*lig ved sit fremskredne jordbrug, sine store clyrkede arealer, store foderbeholdninger og sin friske kjølige sommerluft meget gode betingelser for al avle store heste.: u: : Departementet finder ikke den foreliggende begr*andelse tilstrækkelig ■ for e& bevilgtriiug som don omli and lede, og kan derfor i ikke anbefale beløbet opført. indeværende termin ca. kr. 6200,00 til kjøb af statshingste for vestlandsamterne. I 1903 blev nemlig bevilget tiertil kr. 6 000,00 og vidare overført et beløb fra foregaaende termin kr. 1 744,20, altsaa tilsammen kr. 7 744,20. Heraf anvendtes sommeren 1903 kr. 1500,00 til kjøb af hingsten «Nordmøre», der blev stationeret i Romsdals amt 11904 fandt man* ingen hingst, der kunde ansees skikket til anskaffelse som statsMngst, men iaar er indkjøbt 3 saadanne ved statsudstillingen paa Molde, hvor samtlige tilkj endes 2den præmie, og hver af dem er betalt med kr. 1 500,00. Den ene af dem er stationeret i Romsdals, en anden i Nordre Bergenhus og den tredje i Søndre Bergenhus amt. Der er altsaa nu tilovers af bevilgningen til kjøb af vestlandshingste kr. 1744,20. Dette vil være tilstrækkeligt til anskaffelse af yderligere en hingst, som efter den tidligere lagte plan bli ver at stationere i Nordre Bergenhus amt. Statskonsulent Teig andrager om, at der paa budgettet maa blive opført kr. 4 500,00 til anskaffelse af 3 vestlandshingste. Der er imidlertid intet oplyst om, hvor disse tænkes anbragte. Da der nu er skaff et statshingste til 3 af vestlandsamterne, er det rimeligt, at der vil komme krav paa en eller to saadanne fra Stavanger amt, som endnu ingen har faaét. Landbrugsdirektøren foreslaar derfor opført til anskaffelse af en hingst for dette amt kr. 1 500,00. Statskonsulent Anzjøn henledér opmetksomheden paa det mindre heldige i den nuværende ordning med statshingstenes udstationering. Det uheldige ligger i, at der atter og atter maa forhandles med de herredsstyrerne ide distrikter, hvor • disse heste ønskes anbragt, hvilket medfører megen fdrsinkelse. Det hændér enåog; at der ikke kommer svar fra herretfssWrét, før hmgétefl alleféde » har ' SIV ørpt! \m. 4 Havedpqst Ult. Kap. i, tit. 2»—75. Ang. bevilgning til landbragets og husdyravlens fremme. hingsiholder ikke vil, beholde hingsten længere. Ofte stiller det sig ogsaa saa, at*om herrédsstyret ønsker at beholde hingsten i distriktet, kan ny hingstholder: ikke opdrives for det beløb, som indkommer ved hingstens brug. Hingsten maa skaffes ny station, og statskonsulenten maa da paa egen haand lade den flytte uden videre. Disse ulemper vilde kunne undgaaes, ifald staten overtog hingstholdet, saa man havde frie hænder til at stationere hingstene paa de steder, hvor man antog de kunde gjøre mest gavn, og kunde flytte hingstene, naar man vilde. Heller ikke kan man nu føre den kontrol med hingstholdet, som ønskeligt kunde være, da hingstholderen stadig kan anføre, at indtægterne med holdet er saa tarvelige, at han ikke kan holde hingsten, som den bør. Der vilde i det hele taget komme mere fart og nytte i hele foranstaltningen, ifald man fik friere hænder ved hingstenes anbringelse, saaledes at det offentlige overtog indtægt og udgift ved hingstholdet, i lighed med hvad der er gjennomført ved udstationef ingen af statens hingste paa Østlandet De dermed forbundne udgifter vil formentiig blive ganske smaa beløb for hvert aar. Af stor betydning er det ogsaa, at man ved en saadan ordning kunde faa anbringe en fremragende vestlandshingst i distrikter, hvor blandingsavlea ellers vil tåge overhaand og det hovedsagelig paa grund af total mangel paa fremragende vestlandshingste og mangel paa sands for renavl. . Landbrugsdirektøren har hertil udtalt»; at det er stridende mod forudsætningerne for disse hingstes anskaffelse, at det offentlige ogsaa skal overtage deres underhold. «Generalen» n»r, som allerede er an skaff et af hensyii til hesteavlssætrene i Sikkilsdalen og Heimdalen. Naar der er anskaffet 2 statshingste for Romsdals, 2 for Nordre og 1 ior Søndre Bergenhus amt samt 1 for Stavanger amt, bør det efter direktørens mening, komme under afgjørelse, om der skal fortsættes med kjøb af statshingste for vestlandsamterne, eller ;om der skal gaaes tilbage til den gamle ordning med statsbidrag til kjøb at' amts- og interessentskabshingste ogsaa for disse amter. Det er i saa henseende betegnende, at der iaar ikke foreligger et eneste andragende derfrå om bidrag til kjøb af sa ad arme hingste. Departementet skal bemerke, at hesteavlen paa Østlandet drives i to former, udstationering (den største del af aaret) og sæterdrift I begge tilfælde bestrides udgifterne: til hingstenes underhold af staten, hvis nettoudgift til denne gren af hesteavlen for tiden udgjør ca. kr. 900,00 aarlig. Om staten overtog underholdet ogsaa af statshingstene af vestlandsrace, vilde dette ikke være noget brud med et gjældende princip, men tvertimod en ligestillen af avlsbetingelserne i de to landsdele. Sågen fortjener formentiig øget opmerksomhed, saafremt det viser sig, at det gjældende udstationeringssystem paa Vestlandet er til hinder for hingstenes bedste udnyttelse. Imidlertid er sågen for ny til 'for tiden at forahledige noget forslag fra departementets side. Indtil for kort tid siden har der jo kun været udstationeret en eneste hingst Viser erfaring, at der bør prøves andre former forudnyttelsen af hingstene, bør der hertil være adgang. ;Naar man er mere übunden i stedvalget, vil det ogsaa være lettere at undgaa den af landbrugsdirektøren nævnte konkurrence mad statsamtshingstene og andre halvoffentlige hingste, hvilket hensyn visselig fortjener opmerksomhed. Som i tidliggre budgetforelæg nævnt,. St prp. nr I. Hov*dpost Vit Kap. 1, tit 2—75. Ang. bevilgniag til landbrugets og husdy ra vlens fremme. muligh eden af dprettelse at; heste avl s«æt r e for fjordhesteavlen komne under nærmere drøftelse. Men heller ikke hertil antages tidspunktet nu at være inde. Til kjøb af stamhingste vil man saaledes opføre kr. 7 500,00 foruden hvad der er i behold af tidligere bevilgninger. Titel 11. Statens hesteudstillinger. For indeværende budgettermin er beyilget til følgende statshesteudstillinger: Lillehammer kr. 5 000,00 Kristiania » 1 500,00 Hamar » 1500,00 Hoppeudstillinger i de 4 sydlige amter » 2 000,00 Bratsberg (Skien) > 1 200,00 Stavanger > 2000,00 Voss > l-800,00 Lærdal » 1800,00 Flytbar udstilling i Nordre Bergenhus amt ...... ». 1 800,00 Molde » 2 000,00 Trondhjem . » 1400,00 Levanger . » 1 600,00 Nordland (Vefsen) .... » 1200,00 Tilsammen kr. 24 800,00 •i . Statskonsulent Borchgrevink fremhblder i sit budgetforslag, at eiere af hopper, der er tilkjendt præmie eller anbefaling ved hesteudstillingen i Kristiania og ved hoppeudstillingerne i de 4 sydlige amter, vistnok har adgang til fri bedækning for disse hopper af statens hingste i hesteavlssætrene, men denne adgang bliver som regel ikke benyttet paa grund af den lange afstand og er derfor uden værd. udstillingsdistrikt ved præmieret hingst Herved mener han, at de bedre hopper hliver mere benyttet til avl, og at de bli ver bedækket af fremragende hingste. Et bidrag af kr. 10,00 pr. hdppe vil antagelig være tilstrækkeligt til opnaaelse af de paapegede heldige virkninger, som utvilsomt vil gi ve hesteavlen et kraftigt stød fremad. Han antager ikke, at et saadant bedækningsbidrag vil medføre forøget bevilgning til udstillingerne, idet bidraget kan afholdes af præmiebeløbet. Ved de 4 hoppeudstillinger «r i aaret 1904 anbefalet 47 hopper, men af bevilgningen er i nævnte aar som übenyttet indbetalt i statskassen kr. 484,70, altsaa et til udbetaling af bedækningsbidrag til samtlige anbefalede hopper tilstrækkeligt beløb. Da hopperne i disse distrikter ikke aarlig benyttes til avl, vil antagelig en del af bedækningsbidragene blive übenyttet og beløbet derfor strække til, seiv om de anbefalede hoppers antal skulde stige noget. Departementet finder den her paapegede foranstaltning heldig og vil paa det bedste anbefale dens gjennemførelse. I budgetforslaget for 1903—1904 var hesteudstillingen i Kristiania foreslaaet sløifet, da der viste sig ringe interesse for den (st. prp. nr. 1, hovedpost VII, kap. 1, tit 11, side 19). Imidlertid fandt stortinget, at den burde bibeholdes og bevilgede kr. 1500,0 a Siden 1903 har der været bevilget kr. 2 000,00 til 4 hoppeudstillinger i amterne Smaalenene, Akershus, Buskerud og Jarlsberg og Larvik. Disse hoppeudstillinger virker selyfølgelig.til at gjøre tilslutnirigen til Kristianiaudstillingen mindre; men i det h,ele taget er antallet af udstillede hopper i de nævnte amter steget, siden forandringen indførtes. I skrivelse af 14de januar 1905 forespurgte statskonsulent Borchgrevink, om der var adgang til at optage hopper ogsaa af den førbyggede yed hestiaudstillingen i,K|ristiania tU. 8t prp* bp t Hoved post Ytt. Kap. 1, tit. 2—75. Ang. bevilgaing til landbrugets og husdyravlens fremme. denne by. Kristianiaudstillingeh vilde, siger han, i tiHælde af en saadan ordning vinde i fyldighed, og opdrætterne paa Hadeland faa en lettere adgang til at udstille. Fra Hadeland er det vistnok let,at komme til hoppeudstillingen i Buskerud, naar denne holdes i Hønefoss mon da udstillingen altettierer mellem denne by og Drammen, vil det kun hvert andet aar være bekvemt for Hadeland at benytte denne udstilling. For gaardbrugerne i Akershus vil det omtrent komme ud påa ét, enten udstillingen holdes i Kristiania eller ved Lillestrøm. Det har dog vist sig, at udstillingen ved Lillestrøm ikke har formaaet at samle nogen synderlig interesse om sig. Statskonsulenten vil af de anførte grunde anse det heldigt, om den paapegede ordning blev gjennomført. Landhusholdningsselskabet i Akershus har derimod paa forespørsel udtalt, at det ikke kunde anbefale hoppeudstillingsns flyfaiing til Kristiania, da det ønsker at holde udstillingen sammen med det aårlige dyrskue i Lillestrøm. Derimod burde der vistnok være anledning til at udstille hopper frå Akershus ved udstillingen af grovere hopper i Kristiania, då en del følhopper vil være hindret fra åt møde i juni i Lillestrøm. Da landhusholdningsselskabet saaledes har modsat sig flytningen blev udstillingen ogsaa iaar holdt i Lille- Der mødté 27 hopper. Departementet finder det lidet rimeligt, at staten (uden noget distriktsbidrag) skal holde 2 aarlige hesteudstiliinger med cii indbyrdes afstand ai kun lidt over 20 km. Såalænge der er igang en kon*kurrerende udstilling i de nærmest tilstødende distrikter, vil det neppe lykkes at faa givet Kristiåniaudstillingen saadanne dimensioner, at den form aar åt interessen om sig. Imidlertid er tosiiånia et bekvemt udstillingsstéd fdr hele Akershus amt og for flere bygdérs vedkbmmende adskillig bekvemmete end Lillestrøm. Lillestrøm sløifes, øg at hoppeeieite i Akershus henviseri til den iaarlige hesteudétillMg i Kristiania. Som følge ?af denne forandring vil man føreslåa* vilgningen til sidstnævnte udstilling forhøiet til kr. 18>QO,00. Under foruidsætning af, at denne omordning kommer istattd 1 , bør Kristi aiii audstillingen beholdes. I modsat fald bør det — særlig efter den daarlige tilslutning til udstillingen i 1905 -* '■ paany komme under overveielse at sløife den. . .-.. Fra bestvrelsen i Stavanger amts landhusholdningsselskab har man modtaget et andragende om, at der ved statshesteudstillingen i Stavanger niaa aabnes en afdeling for døteheste. Der anføres, at avlen af døleheste har tiltaget sterkt paa Jæderen i de senere aar og nu har naaet ét saådant omfang, at en afdeling for døleheste ved statsudstillingen er berettigét og paåkréevet Naår ogsaa dølehestene f aar adgang til udstillingen vil avlen vistnok komme i et sundere og sikrere spor, idet der nu ofte foregaar en ukyndig og planløs avl mellem døle- og fjordheste. Seiv om der ikke uddeles præmier iaar, vil det alligével efter bestyrelsens mening være en fordel at faa hestene udstillet og bedømt. Distriktets statskonsulent stiller signoget tvilende overfor forslaget. Departementet skal minde om, at der i 1899 med statsbidrag blev anskaffet en dølehingst tilJæderen, hvor dølehesteavlen senere har havt rask fremgang. D a det off entlige altsaa før har godkjendt denne avl i distriktet, vil det kun være «t naturligt skridt vMere i samme retning at faa de opdrdettedé dyr udstillet og bedømt. Be vilgningen til hesteudstillingen i Stavanger er saavidt rummelig, at dér af denne vil kunne afholdes det fornødne til præmier for dølehestafdelingeni Til en begyndelse vil disse præmier antagelijg l blive faa og ikke meget'store. ' > •» ■■•;•■■•' I sidste side var omtalt et frå Voss dm at faa : m ptfi\mfifL Hovedprøt ¥B. K*p. 1, tit 2—75; Ang. bevilgning til landbr«g*eta og husdyravlens frfcrarae. delinger, en for fjord- og en for dølehésté. I overensstemmelse med departementets forslag blev det besluttet, at sagens afgjørelse skulde udstaa, indtil der forelaa erklæringer f ra amtets landhusholdningsselskab og Voss hesteavlsforening og herredsstyre. Anbefaling fra disse foreligger nu. Imidlertid har statskonsulenten foreslaaet, at statsudstillingen i Søndre Bergenhus amt fra og med sommeren 1906 skal afholdes al terner ende mellem Voss og Bergen saaledes, at der i Bergen kun udstilles Vestlandsheste, medens der paa Voss gives plads for begge hesteracer. Han anfører, at der paa Voss er en sterkt tiltagende avl af døleheste, medens vestlandshesteavlen særlig drives i de fra Voss fjernereliggende dele af amtet. Landbrugsdirektøren har i denne anledning udtalt, at der ifølge de foreliggende oplysninger paa Voss og i de nærmestliggende bygder er en saa sterk interesse for avlen af døleheste, at disse i en nær fremtid kan ventes at blive de talrigste ved denne udstilling, efterat den, som anført, er delt i to afdelinger. I Søndre Bergenhus amt er dog avlen af vestlandsheste den langt overveiende, hvad den vistnok bør vedblive at være. Det kan da synes lidet rimeligt at henlægge amtets eneste hesteudstilling til et distrikt, hvor udviklingen gaar væsentlig i retning af avl af døleheste, og SOm ér mindre bekvemt beliggende for de distrikter, hvor der kun drives avl af vestlandsheste. For at lette ogsaa disse distrikter adgang til at nyde godt af udstillingen har altsaa statskonsulenten foreslaaet, at den gjøres ambulerende mellem Voss og paa førstnævnte sted gjort gjældende baade foi* øst- og vestlandsheste, i Bergen derimod kuti for vestlandsheste. østlandsheste, finder ogsaa landbrugsdirektøren, at dette ønske nu bør imødekommes, og han vil foreslaa, at bevilgningen som følge heraf forhøies til kr. 2000,00. Forandringen bør iverksættes allerede næste aar. Statskonsulentens forslag om at gjøre udstillingen flytbar mellem Voss og Bergen bør vistnok forelægges saavel amtets landhusholdningsselskab som amtstinget til udtalelse, før endelig bestemmelse herom træffes. Departementet slutter sig hertil. Statskonsulenten foreslaar bevilgningen til den flytbare udstilling i Nordre Bergenhus amt forhøiet fra kr. 1 800,00 til kr. 2 000,00 idet han anf ører, at alterneringen betinger et større fremmøde af dyr, og at amtet i flere bygder har er en meget værdifuld hestebestand. Bevilgningen til statens hesteudstillinger er saa nylig reguleret (se st. prp. I 1902/1903 hovedp. VII, kap. 1, tit. 11 side 40 —41), at man ikke allerede nu kan anbefale forhøielse af bevilgningen til denne udstilling. Efter det anførte vil man saaledes opføre til statens hesteudstillinger: Lillehammer kr. 5000,00 Kristiania » 1800,00 Hamar » 1500,00 Hoppeudstillinger i 3 af de sydlige amter » 1500,00 Bratsberg (Skien) » 1200,00 Stavanger . » 2 000,00 Voss » ,2000,00 Lærdal » 1800,00 Flytbar udstilling i Nordre Bergenhus amt » 1800,00 Molde » 2000,00 Trondhjem . » 1400,00 Levanger . . » 1600,QD Nordland (Vefsen) ....'.. » 1200,00 Tilsamnien kr. St. prp*inr. tt flovedpøst VII. Kflp. 1. tit. 2—75. Ang. :■ r.:; Tit ■ ' ; -'-- ", Statens Kvægudsiillinger. "'■ For iftdéværende termin er til disse tidfctilliiiiger bevilget: '*' Smaalenéne : kr. 2 500,00 tftåd& tøt&idalen' .. ; . . » 2 000,-00 ériidbrkndédaleri. .:. . . . » 1500,00 Mskertitl. ... .' . ! . . : . '» 1500,06 Jarlsberg og Lafvik . v . => 1 500,00 Séijord .(. . . .:/.. . » 3600,00 Evje': . r 1; . . . . : . '.' » 2000,00 Lyngdal . / . ......»' 1500,00 StaVångér ........ » 1500;oo Onarheiitt. .' . .. . . . . » 2 500,00 Gloppen .. :' . . . : . . « 2 000,00 TMdé 1 : ......... « 1500;oo Sténkjær . . ../... « 1500,00 Notdland . ....:... « 1500,00 Tromsø amt . .. . . '"'.' ._ » 1500,00 Faareudstilliiig i Stavanger » 1 000,00 f • Tilsammen kr. 29 100,00 Statskonsulent Tøsti foreslaar under hényisning til sine udtalelser forrige aar bevilghingen til den førstnævnte udstilling forhøiet til kr. 3 500,00, — altsaa méd kr. 1 000,00. Statskonsulent Døhlen foreslaar for su'distrikta vedkommende opført dé samme beløb som bevilget for indéværende budgettermin. Han anser ikke de' of>førte beløb tilstrækkelige; tvértimod er han fremdeles af den méning, åt' saalænge bevilgningen til Seljordudstillingen ikke er naaet kr. 4 600,00 og til Ljrngdalsdyrskuet 2 000,00, vil mierne neppe naa de fastsatté måksimaisatser. Men da han i de tre fore- budgetforslag har opført de nævnte forhøiede beløb til disse tvénde stafødyrskuer, uden at det er lykkedés at,4aa<den, lpeyijgenjde myndighed med paa-iorslaget, drister han sig ikke til iaar at opføre forhøiet bevilgning. Statskonsulent Teig foreslaar bevilgningen til kvægudstillingen i Stavanger forhøiet fra kr. 1500,00 til kr. høide med, hvad der gjældeir for .Glop* penudstiliittgen, hvilket han f røder fuldt berettiget Statekonsulenterne Anzjøn og Nøkleby forefclaar ingen forandring af beløbene for kvægudstillingér in den sine distrikter. : .:■.! Departementet er enigt i, at det vilde værei ønsbeligt» em bevilgningen til i lere af udstillingerne kunde forhøies. Bliver præmierne for Bmaa, taber udstillingeriie evnen til at trække dyr og udstillere fra andre end de nærmestliggeridé bygder; de taber karakteren af det, de skulde være, nemlig statsdyrskuer, som kan trække baade folk og dyr fra en større omkreds, og de synker ned til at blive skuer for et forholdsvis lidet distrikt nærmest omkring udstillingsstedet. Ved et møde af statskonsulen terne i marts 1905 blév der udarbeidet nye regler for statens kvægudstillingér» I henhold til, hvad der var ixitalt i st. prp. I 1904/05 hovedp. VII, tit. 76, side 80, 2 sp; blev i disse regler ogsaa medtaget f aar og svin, derimod ikke gjeder. Det oplystes nemlig, at der omtrent ingen trang er til at faa udstille gjeder, og det er ogsaa næsten umuligt at finde prisdommere, som forstaar at bedømme dem. Reglerne er indtagøt i landbrugsdirektørens aai*sberetning for 1,904 side LXXII; de skiller sig i flere punkter adskillig fra de tidligere. Saaledes er bestemmelsen om, at udstillet dyr skal være opdrættet af eller have været i udstillerens eie i en vis tid sløifet, ligesaa aldersbestemmelsen for kjør. Adgangen til at udstiile samling fra enkeltmand> 1 der er medlem af kvægavlsforening, er gjort lettere, idet eieren kan benytte foreningens okse i. sin samling. Derhos kan okse i samling ogsaa konkurrere enkeltvis. SU |br|K|!)Mr.cl Hovwdpqst W. Kap. 1/tit 2—76/ Ang. den indskrænkende bestemmelse, at ved senere, udstilling kan samme okse kun tildeles præmie i stigende grad i den klasse, hvor den før er præmie re t. Endelig kan dyr, udstiliet i samling fra kvægavlsforening, ogsaa ud- i samling fra enkeltmand, i gruppe eller enkeltvis, det sidste dog kun saafremt dyrene skriver sig fra et brug, som ikke har mere end 6 hornkvæg over 1 aar. Af udstillingsregnskaberne har det vist sig, at præmiernes størrelse har varieret sterkt ved de forskjellige kvægudstillinger, og navnlig er præmierne blevet størst ved de mindste udstillinger og omvendt. 3djepr»mié for okse fra 2—4 aar variere mellem kr. 10,00 (Onarheimog Mol(ie) og kr. 45,00 (Evje), 3dje præmie for samling fra enkeltmand mellem kr. 25,00 (Stj ør dalen) og kr. 70,00 (Hof i Jarlsberg og Onarheim), 3dje præmie for gruppe fra kr. 8,00 (Vefsen) til kr. 40,00 (Gloppen) (se den som bilag nr. 1 trykte tabel). For at opnaa noget større jevnhed paa dette omraade besluttede konsulentmødet at andrage om, at d«r maatte blive indført maksimalsatser ogsaa for kvægudstillinge,rne i lighed med, hvad der er indført for hesteudstillingerne (st. prp. I 1902/1903 hovedp. VII kap. 1 tit 11 side 32—33 og indst. S. XIX side 9—10). Et af konsulentmødet udarbeidet forslag er senere approberet; herved er følgende satser bestemt: A f deling I. Okser. Klasse 1. Okse med 8 brede tænder, Iste præmie kr. 70,00 2den — » 60,00 3dje — ...... .. . . / . » 40^00 Klasse 2. Okser med brede tænder, 2den præmie ......... » 50,00 3dje . ~. ~'■''• .. . » 3soo Klasse 3. Okser uden brede tænder over 1 aar, bevaringspræmie . ...'; . » 15,00 A f deling 11. Samling er. . -. Klasse 1. . Samling fra kvægavlsforening, Iste præmie . . .'■. . ... . kr. 80,00 2den —•.... . . . . ; . V 60,00 3dje — » 40,00 Klasse 2. Samling fra enkeltmand, Iste præmie * 70,00 , 2den — ... r .......... » 50,00 3dje — ... . . . ... . . .'"; V 30,00 Afdeling 111. Qrupper. , ; i i Klasse 1. Grupper af mindst 2 kjør og 1 ungdyr, Iste præmie .. \ . . kr. 40,00 ''■' ;i - 2dfen : —■ '■■'•.■••.■ :; :-: i - l . i: " .;" ".. ;.'',. ". ' .".. '. .V.,' <<■• ;; 3dje' — ■'■■ ■'■'• . . .'■ . : - • ■»- 20^0 Klasee 2. Grupper af mindst 3 ungdyr, 2den præmtø... ... . . . : -■»" j 3dje — . . ......: . » 46^00 ~..r,:- ■■■■•' .■■■•■ ••,•■•■ :■■•■•■■.. : ':■,,,.,..,,■■ r :•;■..!(,■.. ,m .:.:.!'_•;;;;•>- -■ : ': /-■'• ■~:..;, .. •■■ . . . [. .i,'!j ,; ■~- • ■■■!.' ■" •• i ;•;)■ ' . ,i i Afdeling IV. Kjør enkeltvis. ( , ttlasse 1. Kfør fra brujg «med over 6 hornkvæg,, ,præmie .... ky* 25,00 3dje — ... 1905/1906 SIV Howtdpqst VHt Kap. 1, tit. 2—76. Ang. !■ Afdeling V. Faar. : ; .: .!■ Klasse 1. Væder over et aar, Iste præmie. . . ..... . . . . ... kr! 20,00 2den — .........:.;...» IO^JO 3dje — ............. . ■» 5,00 Klasse 2 Flok af mindst 3 moderfaar med lam, Iste præmié . .:...» 20,06 2den — . .■'-. . . ■'-.' » 15,00 3dje -- . . . . . . » 10,00 Klasse 3. Flok af mindst 3 gimrer, Iste præmie ............ » 15.00 2den — ...» 10,00 3dje — ...» 5,00 Afdeling VI. Svin, Klasse i. Raane mindst 1 aar, Iste præmie kr. 30,00 2den — » 25,00 3dje — » 20^X) Klasse 2. Purke med griser, Iste præmie » 30,00 2den — 25,00 3dje — » 20,00 Klasse 3. Samling af mindst 3 urigsvin, Iste præmie » 20,00 2den — » 15,00 3dje — ' Da der ved maksimalsatsernes indførelse sandsynligvis vil blive nogen besparelse for enkelte udstillingers vedkommende, udtalte konsulenterne ønske om, at mulig besparelse ved en udstilling kan bruges som tillæg til bevilgningen til eller til dækkelse af overskridelse ved en anden udstilling, men dog begrænset til udstilling inden samme konsulentdistrikt. Departementet har dog ikke fundet at kunne medgaa herpaa. I anledning af et f ra Valdres i 1904 indkommet andragende om statsudstilling henstillede stortingets landbrugskomite ifjor til departementet at tåge denne sag under nærmere overveielse. Komiteen udtaler, at det i længden ikke kan gaa an, at et saa stort distrikt som Vaidres med sine udmerkede fjeldhavnegange, og hvor kvægavl er en saa væsentlig erhvervskilde, paa grund af sin beliggenhed skal maatte give afkald paa den støtte, som høilig tiltrænges, og som staten yder til kyægavlens frémhjælp i andre dele af landet. Angaaende statskvægudstillingerne i sin almindelighed udtaler landbrugsdirektøren følgende: Med nogle faa og forbigaaende undtagelser var Seljordudstillingen indtil 1893 den eneste statskvægudstilling her i landet, og bevilgningen til denne tvår da kr. 1800,00. Der afholdtes dengang en række stats-amtsudstillinger i næsten alle amter med lige stats- og distriktsbidrag, h vor til kom bygdedyrskuefne. ' I 1894 forøgedes bevilgningen til Seljordudstillingen til kr. 3 600,00, og som ny statsudstilling tilkom Onarheim med en bevilgning af kr. 1500,00. Denne sidstnævnte udstilling var ment at skulle være en centraludstilling for vestlandsamterne. I 1895 oprettedes med bevilgning kr. 1000,00 en statsudstilling for kveeg, faar, gjeder og svin i Vefsen. Bevilgningen begrundedes med, at det estlandske og vestlandske landbrug, der med hensyn til naturbetingelser for opkomst er ulige, -gunstigere stillet end Nordland, har faaét statsudstillinger. I 1896 skede ingen anden forandring, end at bevilgningen til udstillingen paa Onarheim forhøiedes til kr. 2500,00. I 1897 havde departementet foreslaaet bevilgning, kr. 1500,00, til en ny udstilling i Sætersdalen. SU Hovedpost Ytt; Kap. 1, tit, 2—75. Ang. blev der dette aar bøvilget til støfcsudstilling paa Tønset.kr. 1 500,00, gtatsudstUling i Maalselvdalen eller Hiadø kr. og tjl faareudstilling i Stavanger kr. 1 000,00, alteaa defcte aar 4 nye udstillinger. • I det derpaa følgende aar, 1898, oprettedes 0 nye statskvægudstillinger, nemlig en fælles for Akershus og Smaalenenes amtar, en i Gudbrandsdalen, en i Hallingdal, en i Lyngdal» en i Nordfjord samt en i Indherred. Bevilgningen til hver af dem var kr. 1 500,00, og derhos forhøiedes bevilgningen til Vefsen- fra kr. 1 000,00 til kr. 1200,00. I 1899- oprettedes en ny atatsudstilling for Romsdals amt med Molde som fast udstillingsplads. Bevilgningen til denne var den samme som for de i det foregaaende aar oprettede nemlig kr. 1500,00, . I 1902 oprettedes med en bevilgning af kr. 1500,qø, djan sidste af statskvægudstillingerne, nemlig i Jarlsberg og Larviks amt. Efterhaanden er bevilgningen til nogle af udstillingerne forhøiet, saaledee i Tønset og Nordre Bergenbus til kr. 2000,00 og i Nordland og Tromsø amter til kr. 1500,00. Med den begrænsning, at Akershus og Stnaalenene bar fælles statstdstilllng, har samtlige amter med undtageise af Søndre Trondhjems og Finmarkens amter nu aarlig en aaadan. Saavidt skjønnes, var planen med oprettelse af kvægudstillinger indtil midten af 90-aarene den, at hvor amtets autoriteter beslattede oprettet en fast aarlig udstilling, overtog det offentlige at udrede halvparten af de dermed forbundne omkøstninger, dog heri ikke iberegnet afgiyejse af udstillingsplads» Hvor kvægavlen bar naaet en relativ høi grad af udvikling, saa at der er fremstaaet en typisk Kvfegforttt af mére ædelt præg, 1 hvilken ikke alene anseee skikket for det lokale 1 behov, men ogsåa er, anerkjendt eller, er søgt spni avlsmajteriale eller i større udstraekniug sQm brugsdvr udénfor sihé hjembygdér,. pprettedes aarlige " llétiélgtén ntéd disæ var at ! skabe «tørre avlSceatrer, andre mone og -k»pde focsyne/sig ragende avlsdyr. Der ved, at hvor udstillingen holdes, intet ' bidrog udenfof ;af gi velaé åf plåtis,' kunde det oftentligo ordoe uditillingen ■' uden at «age : bindendé * beajsyn til intereiEUler/ og krav .. at j art. I, . Udetillingen i Gudbrandsdalen havde indtil for 2 aar siden sin faste plads paa Jørstadmoen, men den er nu gjort flytbar til ikke mindre end 3 forskjellige steder i dalen. I Buskerud var udstillingen oprettet for Hallingdal, men for 2 aar siden blev den gjort flytbar , meUem • Hallingdal, Laagendalen og de nedre herreder af amtet. Da for 3 aar sidon den nye statsudstilUng oprettedes i Jarlsberg og Larvikg amt, blev den straks gjort f lytbar mellera amtetg øvre og nedre bygder. i Nordre Trondhjems amt var oprettet for det graa Beitstadkyæg og med fast udstillingsplads Stenkjær, men den har i de sidste par aar været henlagt til amtets dele, og, man straks begynde at optage andre kvægslag. I Nordland havde udstillingen sin faste plads jl men den er «enere gjort alternerende mellem detta sted og Sortland. ; /. .; I Tromsø amt blev dejvmed en, gang g flytbar , mellem og Hindøen. '~.*■; ■ ~,■ . ■. :; '-,v rv ,-; ! ; .;7 ;.. Det, tet ,«fttages, aj> ogsf a f4exe /: af de udatiJMnger, med ( bliver gjort /... ... t,. ," ;J , ,; : .,.. Kap. 1, tit 2—7§. Aag. bevUgning til landbrugetß og tuipdyravlens. ger i omtrent alle amter ikke vil Bolde sig i nogeft lærtgere tid. Dét ristit sig nemlig, at mange af udstffiingerné tinder liden tilslutning blandt gaardbrugerne, saafremt der skal dømmes éfter antallet af de udstillede dyr. Mange bygdedyrskuer kan i såa henseende fuldt nd maale Sig med stats-kvægudstilUngefne. Naar man ikke alene holder paa dem, men endog Bøger antallet forøget, er den nærliggende aar sag den, at staten uden noget distriktsbidrtg bestridler alle udgifter; h verken amterne eller de enkelte herreder yder noget tilskud. Landbrngsdirektøren kjender heller ikke til, at dette system er optaget i noget andet land. De amtsudstillinger, som afholdes med et mere omf atten de program: Udstilling af de forskjellige klasser af husdyr, produkter af jordbrug, meieribrug, havebrug, industri m. v. er i ganske anden udstrækning stevner for den landbrugsinteresserede almenhed end de ensidige stats-heste- og kvægudstillinger. Det antages derfor, at de større udstillinger med et mere omfattende program i fremtiden vil komme til at afløse mange af statstidstillingerne i deres nu værende form. Hidtil er der altsaa ikke oprettet mere end en statskvægudstilling i noget amt, men begynder man paa et sted at bevilge til flére saadanne, vil sikkerlig kravene melde sig ogsaa fra andre amter, hvor naturforholdene gjør, at kun en mindre del af samme f aar direkte nytte af udstillingen. Skal man være konsekvent, bliver det da vanskeligt at afslaa disse, og man staår ligeoverlor sahdsynligheden af i en nær fremtid at iriaatte bevilge til en række nye udstillinger omkring i vort land. BortSeet fra udvalgsskuerne og bygdedyrskuerne bar vi allerede udstillinger nok, men ttlempen ved disse er, at de mangler den evne til at vække og vedtigeholde interessen, som et virkeHgt statsskue bør have. Tiden er visselig endnu ikke inde til at søge gjennemført en reform paa dette orriraade, og indtil vlderé bør derfor de nu værende statsudtitillinger beholdes. I Kristians amt er systemet med udvalgfiskuer (det system) indført, og saaledes afholdes ogsaa i «amtlige Valdresbygder hvert 3dje ååt saridanne skuer; hvor der ©* ; anledning til at faa udj>egét og bedømt Et tilbud forrige aar om at faa en stats-amtsudstiHing blev afslåaef af distriktet. Gudbrandsdatert '■ méd hensytt til kvaegndstillihger, men af de allérede anførte grunde kan hmdbrugsdirektøren ikke nu anbefale opfettet nogett hy statskvægudstifling her. Frt imidlertid -saavfdt muligt at tilfredsstille ogsaa dette distrikt, vil man anbefale, at man i Kri&tiaiis amt indretter sig paa samme thaåde "som nii i Buskerud og lader statstidstillingen blive ffytbar mellém amtéts forskjellige deie. I saft henseeiide tror landbruksdirektøren, at den passende kunde Veksle melle» Gudbrandsdalen, Valdres og et centralt beliggende sted inden Hadelands, Lands og Totens grenser, idet Ogsaa inden sidstnævnte distrikt kvægavlen og kvægbruget er næringslivets væsentligste faktor. Stedet for udstillingen inden hvert af de 3 distrikter kunde siden bestemtnes efter neermere forhandling med landhtisholdningsselskabet. Med en saadan ordning vil alle dele af amtet hvert 3dje aar faa anledning til at sende dyr til statsudstillingen. Under henvisnirig til de forhandlinger, som om denne sag fandt sted i stortinget i 1902 (Stortingstidende for 19Q1/19Q2s. 838 fl.) skal d epartementet oplyse, at statskyø&gudstillingen for Kristians amt har. været afholdt saaledes: : i 1901 paa Jørstadmoen, i 1902 — Yaagemo, i 1903 — Vinstra, i 1904 -*■ Smedstadmoen, i 1905 — Vaagemo. . Siriedstadmoeh er traadt i stedet for Jørstådmoen. HvorVidt udstillingen i 1906 skål holdes paa Vinstra eller i Lesje-Dovre, er endnu ikke bestemt. Bet : første alternativ vil sige det samme, som; at man bestemmer sig'for et treaarigt omløb ihéå «délukkelse af Lesje- Dovre, jdet ' åndet, at udstillingen hvert 6te; aarholdés Jaa Vinstra og livert &te aar i LegjeoDoym l Endelig er ogsaa et 4-aafcigi omløb med Smedstadmcyéh ;". - 1 .'"':;; "J 1 ■';!:, ' / [ "\ Skal nu tø Merkt amfculerende udstiilings omløt) ogsaa udstrækkes tii m*a vistnok «n ( dél af T f ; ' Kap. 1, tit. 2—75. Ang. til og htradyravlenø fremme: sløifes. Landbrugsdirektøren tøar låre* slaaet, at udstillingen aarlig skal veksle mellem Gudbrandsdalen, Valdres og Randsfjordtrakterne, og at stedet for hver* gang naérmere skal bestemmes af departementet efter konference med landhusholdningsselskabet. I sagens nuværende stilling ser departementet heller ingen anden løsning, end at udstillingen, i lighed med, hvad der er tilfældet i en del andre amter, gjøres flytbar inden amtet uden som nu at være bundet alene til Gudbrandsdalen. I saa henseende tiltræder departementet landbrugsdirektørens forslag. Titel 13. Prisdommere. Under denne titel opføres som for terminen 1905—1906 kr. 10 000,00. Titel 14. Siamsohæferiernc. A. Schæfer iet paa Hodne. Gjennem tilsynskommissionens formand har bestyreren indsendt følgende forslag til budget for terminen 1906— 1907: Udgift: 1. Til fast leiehjælp..... kr. 1 290,00 2. Til leiehjælp » 1060,00 3. Til redskaber og reparationef .*,.,..,.... » 150,00 4. Til gjødsel og kraftfoder . » 800,00 5. Til forskjellige udgifter, skatte f fragt, græsfrø, medicin etc. ...... .". . . * ''" 500,00 6. Til tilsyn med schæferiet . » 200,00 ; Kr. i'; ■ Som ekstraordinært: 1. Til udvendrg maling af udhusene (lade, sauehusbygnmgen, sygehuset, hønsehuset og privetet, svinehus, vedhus og verkstedsbygning) . kr. 400,00 Tilsammen kr. 4 400,00 I n d tæ g t: Salg af ca. 150 lam å kr. 22,00 kr. 3 300,00 Salg af ca. 10 voksne vædere å kr. 50,00 » 500,00 Salg af ca. 30 voksne sauer å kr. 20,00 . » 600,00 Salg af uld fra 200 faar å 2,5 kg. å kr. 1,20. . ........ .. . » 600,00 Tilsammen kr. Dette budgetforslag afviger fra det for terminen 1905 —1906 bevilgede deri, at ordinær post 1 er forhøiet med kr. 20,06 (løn til tjenestekarl ansat til kr. 370,00, før kr. 350,oo) og post 2, leiehjælp, er formindsket med kr. 70,00. Videre er der ekstraordinært foreslaaet kr. 400,00 til udvendig maling af udhusbygningerne. Da bygningerne sidst for 6 aar siden blev målet, anvendtes tildels compositionsmaling. Saadan overstrygning har der paa stedet vist sig uholdbar; man maa nødvendigvis benytte oljemaling. Indtægterne er opført med kr. 25,00 mere end sidst. Man vil overensstemmende med forslaget, der er anbefalet af tilsynskommissionens formand, opføre som udgift kr. 4400,00 og indtægt kr. 5 000,00. Bestyreren har fremsat følgende af tilsynskommiasionen tiltraadte budgetforslag for terminen 1906 —1907: Kap. 1, tit 2—75. Ang. Dette forslag afvigerjpr de ordinære udgifters vedkommende fra det forrige aår ; bevflg;§Sé»' ctørrdd, at pfost 1, faste løriniiiger 'tfg kbfctttold og post 2, leiehjælp, er fCrh&iedé med henholdsvis kr. 75,00 og kr. 50,00, medens post 3, lys og brænde, er nedsat med kr. 50,00. Råp; 1, ttti Ang. bevilghirig til og hé«dyi*vléaß'fi^mtoé. til' vedligehold af< hueene. Tilsaaimen ordinært kr. 4 silyoo mod kr. 4210,00 for ihde værénåé tiéf min. Paa det ekstraordinære budgO:t er oplørt kr. IOOO,oq til grundforbedringer i md- og udmark. Hertil bevilgedes for indeværende termin kr. 1700,00. For den under post 2 foreslaaede nybygning har landbrugsingeniør Wenger udarbeidet plan og omkostningsoverslag lydende paa en sum, stor kr. 6 for en tilbygning tilældre udhus og kr. 2 400,00 for en særskilt bygning til redskabshus og sygefjøs. Angaaende denne byggeplan udtaler tilsynskommissionen: «Den af landbrugsingeniør Wenger foreslaaede nye vinkelbygning bør opføres i to etager, for at man ogsaa i denne kan erholde rum til føder. Da derved den tldiigere træskelaave der, efter landbrugsingeniørens forslag skulde indgaa i foderrummet, vilde blive ledig for indsætning af redskaber, og sauehuset med det nu foreslaaede tilbyg, maa antages-at blive saa rurameligt, at sygérum kan indredes i det gamle fjøs, vil den af ingeniøren fopeslaaede bygning til redskabshus og sygefjøs kunne sløifes. Man antager, at det beløb som ierved indspares, kr. &400,60, vil være fuldt tilstrækkeligt til derved at dække de øgede udgifter, vinkelbygnirigens opførelse i 2 etager kræver. Man opføier derfor kr. 9 000,00 til ny bygning efter landbxugsingeniør Wengers plan med ovennævnte ændring. Tilsynet finder at burde udtale, at schæferiets nuværende sauehus alleréde er for lidet for besætningen, og det vil blive helt umuligt endnu i mere end 2 vinter? at Mare sig med dette bus uden reduktion af moderfaarenes an tal. Heller ikke vil det nuværende foderrum vapre tilstrækkeligt for gaardens øgede afkastning efter den foretftgne myrdyrkning. lalt opføres ekstraordinært kr. 10820,0 e. Indtægterné er opført med kr. 2100,00, mod for indeværende termin bevilget kr. 1570,d0. ' Departementet finder at maatte foreélo J eii reduktion af de udgifter. Sehæferiets ifefé: ikke dække halvparten af de ordinære udgifter, bestyrerlønnen heri ikke medregnet. Forhøielsen under post 1 begrunder bestyreren med, at der for den hidtil bevilgede løn ikke kan faaes duelige folk. For indeværende termin bebuder derfor bestyrereh en overskridelse paa denne post. Under disse omstændjgheder vil man anbefale posterne 1 a og 1 b opført som af bestyreren foreslaaet eller med kr. 360,00 og kr. 120,00, hvorimod løn for sommerdreng foreslaaes opført med samme beløb som sidst eller kr. 150,00. Post 1 vil da blive at opføre med kr. 1691,00. Til kraftfoder (post 4), der for terminen 1904 —1905 blev bevttget med kr. 250,00, foreslaar man opført kr. 400,00, da de nu fuldførte opdyrkningsarbeider bevirker øget foderproduktion, saa kraftfoderindkjøbet burde kunne indskrænkes. Post 5, gjødsel og saafrø, maa under hensyntagen til de forholdsvis smaa arealet, der ligger til aaben åger — saaledes yaaren 1904 27 dekar — kunne nedsættes til kr. 400,00, idet engen ifølge sidste beretning ikke kan sees at erholde overgjødsling. Post 6, tilsyn m. v., viste for budgetterminen 1904 —1905 en udgift af ca. kr. 270,00. Man opfører hertil kr. 300,00. Under ordinære udgifter vil man i henhold til foranførte foreslaa bevilget kr. 4 050,00. Angaaende post 1, grundforbedringer, paa det ekstraordinære budget, skal departementet bemerke, at landbrugsingeniør Wenger og amtsagronom Soldal i sin erklæring af 28de mai 1901 (se st prp. 1901/1902 side 126) anslog de nødvendige udgifter hertil tri kr. 2000,b0. Imidlertid er til saadanne arbeider 1 terminen 1903 —1904 medgaaet kr. 2 071,07 og i 1904—1905 bevilget kr. 1200,00, hvilke beløb sammen med det for indeværende termin bevilgede kr. 1700,00 ialt udgjør kr. 4971,07. Der begjæredes for kommende termin kr. m |rtu«m>if. HovødpvM VB. Kap. lj titt Arig. bévilgttilig til lfcndbrugéts og hnsdyravleris fremnufc. hvorved summen vil stige til ctet ariseelige betøb kr, 5971,07, ©Hei* til det treti&bbelte åf det oprindelig kalkulerede beløb. Da gaardensi OjJdyrknuTg endhu ikke kan stanke», hvis besætningen skal bringes 6p til den forudaatte og for* schæferiets heldige økonomi nødvendige høide, opføres de foreslaaede beløb kr. 1000, W. Angaåénde ekstraordinær post 2, nybygninger, bemerkes: Bfterat scliæferiets budgetforslag var ihdkommet til departementet, tilskrev man under 6te juli tilsynskommissionen for at bringe paa det rene, om tilbygningen var uomgjængelig nødvendig for schæferiets drift, eller om det ikke skulde være muligt at skaffe en forßvarlig Ordning med mindre nybygning og omkostningef. Departementets skrivelse blev behandlet i tilsynskommissionens møde 14de og 15de juli. Af den i mødet førte protokol — bilag 2 — fremgaar, at komissiohen anser nybygning uomgjængelig forhøden, dels for at skaffe plads til besætningen, og dels fordi foderrummene allerede er for knappe paa grund af den foretagne nydyrknihg. Videre anf øres: «Da imidlertid departementet henstiller saa indtrængende til tilsynet at kræve mindst muligt, og tilsynets forandring af landbrugsingeniørens plan ifølge hr. ingeniørens (vedlagte) beregning vil forøge udgifterne ikke saa Udet, gaar tilsynet over (il den oprindelige plan, faarehusets vinkelbygning i en étage, og man finder efter omatændighederne at kunne tUraade, at udsættes bygning af redskabshus og sygefjøs. Denne nybygning vil dog ogsaa om ikke mange aar blive absdliit paakrævét. Landbrugslngeniøren meddeler, at han ikke ser nogen mulighed for at reducere sit overslag, om bygningen, skal opføres i foreslaaet størrelse, undtagen forsaavidt tagtækket forandres. Dersom man istedenfor skifertsekke anvender spon eller sjingel, udtaler han, at der kan foretages en reduktion af den samlede beregning paa 800 å 900 kroner. Baade tilsyn og bestyrer er dog med ingeniøren fuldt enig i, at en saadan forandring vilde være uhensigtsmæssig og i længden uøkonomisk. åttafcuélse kflr ogdaa ådmltrtdtratloiiøn tid* linjere gaaet mod paa at togge sklfer. tække paa den eeldre udhusbygninu, bqjb nu foreslaajßs forlængei. ba tilsynet paa det bestemteste maa ad vare mod énhver reduktk>h af bygningen* størrelse, føreslaaea i bndgetforslaget for 1906—1907 den ekstraordinære udgif tapost «Tilbygning at udhusbygningen» opført med kr. 6600,00. Senwe har landbrugsdirektøren besøgt schæferiet og findér efter de paa stedet anstillede undersøgelser at maatte anbefale nybygningsarbeider i nogen udstrækning iverksatte. Disse, mener han kan dog foreløbig indskrænkes til at omfatte en forlængelse af det nuvaerende udhus med 10 meter. En saadan udvidelse vil fofmeriflig være tilstrækkelig for de første 4 —5 aar og ved derhos at fordele byggearbeidet paa flere terminer vil fremkjøring af sten og træmateriaher m. v. kunne foregaa med schæferiets egne folk og heste,- h vor ved husenes opførelse f alder bflligere. Efter en i departementet anstillet beregning, opgjort paa grundlag af de af landbrugsingeniøren opførte enhedspriser, antagés omkostningerne hervéd at ville andrage til kr. 2700,00. Forudsætningen er da, at tagfladerne tækkes med skifer. I henhold til det anf ørte opf øres til nybygninger kr. 2 700,00. Post 5. De opførte kr. 150,00 til anlæg af gaardsveie fqreslåaes atrøget, da disse maa kunne oparbeides ved leilighedsvis anvendelse af schæferiets faste arbeidshjælp. Til ekstraordinære foretagender opføres i henhold til foranførte kr. 4 370,00, idet de øvrige poster ikke giver anledning til nogen bemerkning. De samlede udgif ter vil efter dette blive kr. 8 420,00. Indtægterne opføres med kr. 2 100,00 som af tilsynskommissionen foreslaaet. Gjennemsnitsprisen paa lam udgjorde ved sidste auktion kr. 34,55, men man kan, neppe gaa ud f ra, at denne høie pris fremdeles kan opnaaes. Kap. 1, tit; 2—75- Ang. bevityning til landbragete og husdyravlen» fremme. budgetfofelægs afgivelse indkom der fra schæferiet meddelelse om, at den ene af schæferiets to heste var afgaaet ved døden. Formanden i tilsynskommissionen blev af departementet bemyndiget til at indkjøbe en ny hest, hvorefter saadant indkjøb foretoges i mars maaned d. a. Kjøbesummen m. v. kr. 552,06 er ført til udgift for terminen 1904—1905. Et beløb, stort kr. 770,00, som gjenstod fra terminen 1903 —1904, blev i sin tid ikke begjæret overført til terminen 1904 —1905 — se herom oversigten over statsregnskabet 1904—1905, statsudgifter under hovedpost VII, kap. 1, tit. 14. — Dette beløb vil man andrage om at erholde efterbevilget for terminen 1904 — 1905. Det vil blive anvendt saaledes: til fortsatte gjærdearbeider kr. 350,00 og » grundforbedringer » 420,00 Tilsammen kr. 770,00 Endelig har bestyreren med tilsynskommissionens anbefaling andraget om, at der paa schæferiet maa blive indlagt telefon. I budgetforslaget er dog intet beløb hertil foreslaaet opført. Bestyreren arifører herom: «Da telefon paa dette afsides, med besværlig adkomst beliggende sted er absolut paakrævet af hensyn til driften, optages sågen til fornyet behandling, idet ,det ærede departement anmodes om, hos telegrafstyrelsen at udvirke, at schæferiet kan faa telefon. Den heldigste maade, hvorpaa schæferiet kunde faa indlagt telefon, vilde være, om man kunde faa adgang til at lagge en sidelinje fra hovedledningen indora schæferiet. I tilfælde af, at telegrafstyrelsea ikke gaar md derpaa, bør schæferigaarden optagés som fast station med indskrænket tjenestetid f. eks. I—2 timer daglig. At faa tilknytning fra Eødø eller Selsøviks stationer med bekostning af egen linje og kabel, synes Udet rimeligt, da udgifterne dérved vil løbe op i tusendér af kroner. Det betaerke», at rigatelefonlinjen gaar - ca. 300 meter fra gaarden. Departementet ikke denne sag saaledes forberedt, at der kan blive tale om nu at søge telefon indlagt; vil imidlertid have sin opmerksomhed henvendt paa forholdet. Vedrørende statens 2 stamschæferier øpføres saaledes en samlet udgift af kr. 12 820,00, hvoraf kr. 4 770,00 ekstraordinært og indtægt kr. 7100,00, samt efterbevilgning for terminen 1904—1905 kr. 770,00. I sidste budgetforslag var behandlet et af statskonsulenten for Nordenf jeldske distrikt, Anzjøn, som formand i en nedsat komite indkommet andragende om oprettelse af schæferi for Romsdals og begge de Trondhjemske amter. Efter udgaaet bekjendtgjørelse og anstillede undersøgelser var anbefalet indkjøbt eiendommen Edø i Nordmøre for en kjøbesum af kr. 24000,00, hvortil vilde komme kr. 19 000,00 til reparationer og bebyggelse, altsaa tilsammen kr. 43 000,00. Departementet fandt, at eiendommen ikke var saa skikkét for øiemedet, som ønskeligt, hvorhos man af budgetmæssige grunde heller ikke kunde anbefale kjøbet. Landbrugskomiteen sluttede sig i det væsehtlige til departementets opfatning, men udtalte tillige, at oprettelsen af et stamschæferi i distriktet er af den betydning og interesse for de nævnte amter, at sågen i en nær fremtid bør søges løst. Under landbrugsbudgettets behandling i stortinget blev det anført, at det havde vakt stor skuffelse i distriktet* at sågen ikke var fremmet paa en anden maade end af departementet foreslaaet. Derhos fremkom fra en af distriktets repræsentanter oplysning om, at han havde modtaget tilbiid om leie af gaarden Havn i Fillan paa Hitteren til oprettelse af et schæferi, hvortil han ansaa den skikket. Efterat det nævnte tilbud var indkommet til anmodede dette statskonsulenten: oih : ved leilighed at befare «iehdommeh og deretter udtale sig om dens skikkethed for øiemedet. stø m. «ri i. rtov§dpo«t yrt. Eåp. 1, tit 2—75. Ang. bévilgnihg til landbrugets og hufldyravléna fremme. betænkejigheder ved at foreslaa et stamschæferi oprettet paa"en leiet eiendom. Under 31te juli sidstledén indberettede statskonsulenten, at eiendommen er mere end stor nok som schæferigaard, men at den er overmaadé vidtstrakt Havnestrækningerne stcækker sig sammen med de tilstødende strækninger, som tilhører naboerne, uden at der er nogen begrænsning r mellem eiendommehe hvérken af sjø eller fjeld. Skulde der paa eiendommen oprettes schæferi, uaaatte man først have et gjær de paa ca. 7 Kilometer for udhavningen og desuden mindre indgjærdninger for at holde de forskjellige kjøn og aldersklasser fra hinanden. Naar undtages den dyrkede jord, bestaar eiendommen i alt hovedsageligt af lyngmark, naaleskog og temmelig blød græsmyr. Efter det indtryk, statskonsulenten saaledes har faaet ved at befare eiendommen, anser han den ikke fortrinsvis skikket til schæferigaard. Der kan efter ovenstaaende efter departementets mening ikke godt blive spørsmaal om leie af denne gaard. Med skrivelse af 29de juli 1905 har man modtaget fornyet andragende fra den til sagens fremme nedsatte komite. I dette andragende (bilag 3) udtajes, at i anledning af de af departementet i sidste budget fremholdte bemerkninger angaaenctø den foreslaaede eiendoms skikkethed har komiteen paany overveiet sågen, men den finder fremdeles enstemmig at fastholde sin tidligero innstilling om k)øb af gaarden Edø som den for øiemedet heldigste" At eiendotfunen er delt i tre dele, anser komiteen for en fordel for dens benytr tedse som sohæfeijigaardi.. Andragendet er al anbefalinger fra saavol som arøtstingene i de trei amter. De hensyn, som aar hiaclrede departementet fra &t føreslåa beyijget de fornødne ifticiler- til schæferiets oprettelse, er fremdeles . eientfommen i førttøg bebygge)t staatf anslaaot til at koste kr. 43 QQQ,oo. Hertil kommer imidlertid besæfcniflg, som anslagsvis kan opf øres til kr., 10,0Q0,Q0 (2 heste heri indbefattet) inventar, redskatøer og andre udgifter lige slags ca» kr. 7QQ0,00 eljer tilsammen; kr. 60000,00, hvortil lønnjnger og ; andre arbeid sudgifter., ~..-... , ■. \. . Da departementet altsaa heller ikke iaar kan foreslaa opført den fornødne sum til oprettelse af et nyt schæferUhar man tænkt sig muligheden af, at trangen til forbedrede avlsdyr kan afhjælpes i nogen grad ved, at endel af salgsdyrene paa stamschæferiet paa Hoc|ne afgives til bortsalg ved auktion paa et eller to steder inden de ovennævnte amter, f. eks. afvekslende i forbindelse med kvægudstillingerne i Molde og Trondhjem. Dyrene kunde da udtages i et antal af 40—50 ved lodtrækning og opsendes 1 å to uger før salget, hvorved de faar tid til at komme sig noget efter sjøtransporten. Der er nemlig nu saa mange fromragende, dygtige opdrættere af cheviotfaar saa vel i Stavanger amt som i de Bergenhusiske amter, at der i disse distrikter: ikke. længere kan siges at være mangel paa gode avlsdyr af denne art tyder ogsaa de noget nedadgaaende priser, som opnaaes ved de aarligé aoiktioner. Sågen har været forelagfc statskonsulenterne Anzjøn og Teig, den sidste med anmodning om ogsaa at indhente udtalelse fra schæferiets og tilsynskomnussion. '/-.,..' Hr. Anajøns svar gaar ud paa, at foranstaltningen nok for én del kan afhjælpé den øiéblikkelige 1 månlgGl paa stamdyr, men i længdfeji vil den; ikke formåa at (tøktø bejioyet. !■ jHaflL fpygter derhos ■ for, ■ at lammene , k*oi komme frem efter i en ctaarMg stand, saa miaaske bliyer, god. §t prp. ø*\ >* HovwlpQrtiYfe Kap. 4, tit. 2—75. Axrø. Hodné, hvx»<saavel han so*n bestyreren déltogi og hvor man enedes om ca udtalelse af væsentlig følgendé indhold: Det natur!ig tilliggende distrikt har i det væsentlige brug for schæferiets produktion af gode faar,' og langt flere : vil tf&nges, nyis alle dele at de -nærrnere liggeiide amter kommer jevnt med. Faareudstillißgen i Stavanger, sona . .afhpldes ved samme tid som . schæferiets auktion, byder ogsaa paa mange gode avlsdyr, og de forskjellige amters udsendinge hår i aarenes løb kjébt mange udstUlingsdyr fra private ved siden af faar fra Hodne. Schæferiet har ikke paa langt nær kunnet tilfredsstille etterspørselen efter livfaar; men det ene har støttet det andet såalédes, at liebhabere ikke er blevét nødt til at kjøbe skrab. Naar gaardbrugere i andre amter ønsker a,t et, større indkjøb xif faar, foregaar deflté billigst paa den maade, at man samlét sender et par tfllidsmænd (ofte er amtsagronomen sendt) for at indkjøbe det ønskede antal dyr. Kjøberne føler sig paa denne maade mest betrygget, og deres udsendinge lærer ikke lidet af at kjøbe i konkurrence med dygtige faareskjonnere. Skulde lam og faar sendes lauge veie paa dampskib etc, vikle dy rene, især lammene, komme til at faa et forpjusket udseende, saa at de maatte vaskes og stelles g6dt, helst en fjorten dages tid, fot at man kunde vide, hvilken kvalitet man havde for sig; dette vllde naturligvis medføre bekostning pg, bryderi. . , .der begyndes med auktion inden andre amter, kan ethvert amt stille krav paå auktion, hvilket kan bringe mange vanéfcélighedér. En offentHg forsendelge af 'faar til i regelen falde betydélig dyirere, end om Jandsmænd slaar sig sammen ;fqr at qpkjøbe og afhente faar fra Stavanger. lÆed den nu indarbeideiié omsætnings'' miafadé har man ogsaa den største betryggetee for achæferiets økonomi,, hvil? Jkan. man ikke føler sig, tryg . !" ny ordning, ~ . ~, <j, stemiper ikke jnsd landbrugsdiréktørens opfatning af ' 'sågen." DcV inåa erindres; Sti førøtatoß Hovwipqsli Ytt Kap, 1, tit. 2-75. Ang.' bundet med synderlige vanskeligheder og vil i n d t i 1 vi d er e vistnok kunne have sin betydning. Den af stortinget under 21de juni 1905 vedtagne nye ordning af den lavere meieriundervisning vil blive gjennemført saa såart som muligt. Saaledes antages sairiftigé nu værende kvindelige nieieriskoler — med undtagelse af Vefsen meieriskole og Vaale ysteriskole, der ikke berøres; af den nye ordning — at kunne nedlægges fra 30te juni 1906 (Ørsten smørskole fra 14de oktober 1906) efter afholdt afgangseksamen for de igangværende kurser. Den nye ordning af meieriskoler for kvinder skulde da kunne træde i virksomhed i 1906. angaar meieriundervisningen for Hiæmt, er lærlinge antagne fra Iste september 1905, men da læ*rlingetiden skal vare i 2 aar, vil Statens meieriskole i Aas først kunne træde i virksomhed fra Iste september 1907. For mandlige elever antager man derfor, at der bør afholdes et nyt kursus ved meieriskole med optagelse Iste januar 1906 og afgangseksamen 30te juni 1907, hvorefter ogsaa Brandbu meieriskole nedlægges. Ved Vefsen meieriskole vil, som i stortingsproposition nr. 62 for 1904— 1905, side 12 nævnt, fra nytaar 1906 blive optaget 5 elever aarlig. Derved vil ved denne skole medgaa kostgodtgjrørelse for 1 elev i 8 maaneder mere, end for budgetterminen 1905 —1906 bevilget, men da der omvendt indspares tilsammen 84 kostmaaneder ved 5 meieriskoler, Bern nedlægges, ansees det ikke nødVendigt herfor at søge om efterskudsbevilgnihg. Fra Vaale ysteri ei 1 indkommet andragendé, dateret 29de juli 1905, om, at kuraet ved ystériskolén maa bh' samt at optagelse maa finde sted to gange i løbet af kurset med optagelse af 3 og 2 elever hver gang. Som grund herfor anføres, at en læretid paa et aar ansees at være noksaa knap, og at ombytning af samtlige elever paa en gang vanskelig kan forenes med de praktiske arbeider i ysteriet Man har liidtii ved hvért kureus begyndelse, saalænge eleverne er uøvede, maattet leie kyndig hjælp. Departementet skal hertil bemerke, at da Vaale ysteriskole oprettedes, nærede man haab om, at skolen, især naar kurset blot blev etaarigt, vilde blive søgt af kvinder, der forud havde opholdt sig som lærlinge eller arbeidere ved ysterier i Jarlsberg. Det har imidlertid vist sig, at søgnirigen til denne skole ikke har været synderlig stor, og man har været nødt til at pptage helt uøvede elever. Forsaavidt maa det medgives, at læretiden baade bliver kort, og at elevskiftet kan medføre vanskeligheder for driften. Disse forhold vilde kunne forbedres ved en forandring, som den af bestyrelsen nævnte. Paa den anden side kan det befrygtes, at kursets forlængelse vil gjøre sogningen til skolen endnu mindre, hvorhos optagelse af elever til to forskjellige tider i kurset vil vanskeliggjøre den teoretiske undervisning derved, at eleverne maa deles i 2 klasser. Efterat de øvrige meieriskoler er bmdannede fra halvaftdetaarige til etaarige, synes det mest konsekvent, at ogsaa ysteriskolen fortsætter med etaarige kurser. Departementet har saaledes for kurset fra 14de oktober 1905 ikke kunnet gaa med paa ysteriets andragende og finder at maatte af vente resultatet af søgningen til dette kursus, inden der tages éndeligt standpunkt. Man vil derfor anse det for heldigst, om det blev overlådt til departementet senere og efter nærmere konferénCe med ysteriets bestyrelse at bestemme, hvorvidt kurset ved Våalej ysteriskole fra høsten 19Q6 bør IV» aar og tiden for optagélsen forandres. Sfr prp; !.n&ol: Hovtdpost W. Kap. 1, tit 2—75. Ang. Antallet af kostholdsmaaneder og skolernes nedlæggelse for budgetterlønningsbidrag ved de ældre meieri- minen 1906—1907 blive at beregne saaskoler vil efter den foreslaaede tid for ledes: /. Antal Kostholdsmaaneder: Brandbu fra 1./4. —30./6. = 3 mdr. med 8 elever eller tils: 24 kostholdsmaaneder - 1./7. 06—31./3. 07 = 9 mdr. med 4 elever eller tilsammen 36 do. Tilsammen 60 kostholdsmaaneder. Vefsen fra 1./4.—30./6. 06 = 3 mdr. med 9 elever eller tils: 27 do. - 1./7.—31./12.06 = 6 - 5 do. - 30 do. - 1./1.—31./3. 07 = 3 - - 10 do. - - 30 do. Tilsammen 87 kostholdsraaaneder. Vaale fral./4.06-31./3. 07,;= 12 mdr. med 5 elever eller tils.: 60 do. Gaupen - 1./4.06—30./6. 06= 3 - - 5 do. - 15 do. Stange - 1./4.06—30./6. 06= 3 - - 5 do. - - 15 do. Øiestad - 1./4.06—30./6. 06= 3 - - 4 do. - 12 do. Øistesø - 1./4.06—30./6. 06= 3 - - 6 do. - - 18 do. Ørlandet - 1./4.06—30./6. 06= 3 - - 7 do. - 21 do. Ørsten - 1./4.06—14./10.06= 67 2 - - 5 do. - - 32V 8 do. 11. Lønning sbidrag: Brandbu fra 1./4. 06—31./3. 07 =12 mdr. å kr. 875,00 pr. aar . . . . kr. 875,00 Vefsen - 1./4. 06—31./3. 07 =12 - - - 650,00 - "- - 650,00 Vaale - 1./4. 06—31./3. 07 =12 - - - 950,00 - - .... - 950,00 Gaupen - 1./4. 06—30./6. 06 = 3 - - - 500,00 - - .... - 125,00 Stange - 1./4. 06—30./6. 06 = 3 - - - 500,00 - - .... - 125,00 Øiestad - 1./4. 06—30./6. 06 = 3 - - - 500,00 - - .... - 125,00 Øistesø - 1./4. 06—30./6. 06 = 3 - - - 700,00 - - .... - 175,00 Ørlandet - 1./4. 06—30./6. 06 = 3 - - - 1400,00 - »....- 350,00 Ørsten - 1./4. 06—14./10.06 = 6V 2 - - - 1100,00 - - .... - 595,83 Til meieri- og ysteriskoler efter den ældre ordning vil saaledes for terminen 1906—1907 kræves følgende bevilgning: Kostholds- Kostholds- Lønnings- lalt (afmaaneder. godtgjørelse. bidrag. rundet). Kr. Kr. Kr. Kr. Brandbu meieriskole 60 å 22,00 1 320,00 875,00 2 195,00 Vefsen do 87 å 25,00 2175,00 650,00 2 825,00 Vaale ysteriskole ..... 60 å 25,00 1500,00 950,00 2 450,00 Gaupen meieriskole . . . . . St: pty. w l Hovwl post VII. Kap. 1, tit. 2—75. Ang. bevilgning til landbragets og husdy ravlene fremme. Øieetadi.i den -\ ■ >•_. ■.«.!•. .■•> =. -42 :,.-. j ; . -425,0 a -~;; ~ 360,00 Øiatesø:- »i do,. ~;..,. tm.j.» . d.a?^ : 30,00 i: 175,00, ~;.; V 5i35/H». Ørlandets do. 21.å,;2Q,00 •; ~ > : , 3§O»oo ;ri >!i 770,0 p Ørsten Smørskole 32V 2 & 20,b0 650,00 595,83 1 250,00 Til undervisningsmateriel ved disse skoler ..... 100,00 , , . . ~, . , lalt ældre meieri- og kx. 11385,(>(). Istedetfor de nuværéhde 6 kvin.delige meiériskoler, som altsaa skal nedlægges pr. 30. iuni 1906, skal efter stortirigety fofariiiteviité fceslutiiing bprettes 3 kvindelige meiériskoler, hvoraf 1 paa Østland eti 1 paa Vestlandet og 1 i det Trondhjémske. Ved disse skoler skal afholdes et praktisk-teoretisk aarskursus fra 1. september til 31. august og et væseriM^ : teoretisk s6mmerkui*sus i fra 1. juli—3o september. Stedét for disse 'skoler'og den riærmere plan, for disse ér endnu ikke bestemt, men departementet antager at kunne faa disse saaledes, at den ene af stolerne træder i virksomhedden 1. juli 1966 med affyqldelse af et maaneders ébmmerkursus, medens der ved de øvrige skoler ikke bliver at afholde sommerkurser førend i 1907. Ved hvilken af skolerne sommerkurset i 1906 skal afholdes, vil bero paa, hvor mån førast kommer i orden. ' l)e øvrige to skoler åntages at kUniie træde i virksomhed f På 1. sep<!émber 1906, saaledes at der 1 fra den tid bliver at optage elever i "aarskurset ved alle 3 skoler. Naar sfcdlerne kan éafettes i gang, saaledes som frer nævnt, blifér fra Iste juli 1906 at : ahaætte bestyrer og lærer ved den. ene af disse og fra 1. september s. a. ved hiver af de to andre. den vedtagne ordning skal bestyreren lønnes, efter 2den klasse i regulativet for landbrugsfunktionærer, hvdrhos han af irieieriet skal fri boligi Halvdelen af lønnen ibetales af d«t offentlige. .., >... .;.,; Saalænge del.ikke er afgjort, ved hvilke meierier disse skolen.: bestyrérnes iørininger, hen vist til for endel at regne med kålktyléßeføb, og departementet vil derfor opføre lønnen for hver af bestyrerne med kr. 2 200,00, hvoraf paa det offentlige vil falde kr. 1100,00 pr. aar. Lærerhe stal 'løinnes; éfter regulativets tredje klasse uderi fri bolig, og da disse ansættes og lønnes helt af det offentlige, bliver deres løn at opføre med kr. 1 600,00 pr. aar. Videre er for elever af aarskurset bestemt en måanédlig til kosthold, lys og brænde at kr. j>r. elev osr for elever af sommerkurse.t et stipendium ligeled ; es påa kr. 25,00 j>r. elev etler, for . hele kurset kr. 75,00 pr. elev. I samtlige kurser er beregnet at skulle optages 10 elever. virksomhed med et sommerkursus den Iste juli 1006 og 'samtlige 3 skoler med' Aarskursus fra Iste september næsteftef, Vil der for kommendé btidgettermin blive at opføré f stipendium for 10 eléver åf sommerkiirsét ! å ki*. ; 75,00 og kostgodfgjørelse ' étc. fra låte september 1906— 30te mark 1907 for 30 elever å kr. 25,0 b pr. maaiiéd. " Leie 1 af uridervishirigslokalet 4 saiht lys, brænde og renhold er ansat til kr, 200,oi) pr. skole aarlig. Saalænge leien ik&e er endélig bestemt', vil mån her fremdeles regne med dette beløb. I kpmmende budgetaar skulde den ene skole blive i drift i 9 og de to andre i 7 maaneder, og husleiegodtgjørelsen efter dette blive ca. kr. 400,00 for samtlige 3 «koler. ».-.;■••. UHdervisningsmateriel og jijdgifter er anslaaet til, kr» 250,0» aarlig $r. ; : sitole, I kommendé . SttV pfepujtorvofci Ho\wlp(#]VH2 Kapr 1, lit, a+-75. r Ang. :beYiigj*mg<til landbrugjets og husdyravlen»: f i; yijl kun bliv© afholdt ..eksamen vepl, d©t enfti «sommorkursua , Paa den $ide.;maa det antages, aX der vil med,- gaa . mere ; til .undervisningsmateriel ved skolernes, oprettelse, og seiv om endpl uodervisningsmateriel ,vil kunipie, overføres fr a de. ; ældre meieri.- saa vil dog dette trænge adskillig , komplettering. Til undervisningsmateriel og eksamensudgifter finder man derfor at maatte opføre kr. 200,00 pr. skole. lyfter det ahlørte vil departementet for kommende budgetaar opføre følgende beløb til nye meieriskoler; 1. Løn til 3 bestyrere å kr. 1100,00, hvoraf 1 lønnes i 9 og 2 i 7 maaneder, tilsammen . ca. kr. 2110,00 2. Løn. til 3 lærere å kr. 1 600,00, hvoraf 1 lønnes i 9 og 2 i 7 tilsanimen.'.....» .... » 3 070,00 3. Stipendium til 10 elever af sommerkurset å kr. 75,00 ........... .750,00 4. Kostholdsgodtgjørelse etp. for 30 elever af aarskurset å kr. 25,00 pr. elev maanedlig . . » 5 250,00 5. lieie af undervispingslokaler samt brænde, lys og renhold . .'.. ~ » 40Q,00 6. s Undervisningsmateriel Og eksamensudgifter. , » 600,00 Tilsammen til nye meieriskoler . . . .... ; kr. 12180,00 Til dé ældre meieri- og ysteriskoler ei-forah op,ført. » 11385,00 Til .meieri- og ysteriskoler tilsammen kr. 23 565,00 . ''■' .7 Titel 16 r ' Meieristipendier. m. / Efter den vedtagne fremtidige ordning af lueiwiundetvisningen vil* før fremtiiien ikke blive, at udjdjele stipendier til yngre meierister og meiersker til et aars ophold ved et veldrevet meieri. For ældre meierister og irieiersker har det vedvarende stor at de har anledning til ved hja&lp af stipendier at komme ud og holde sig nogenlunde å jour med de f remskrddt, som gjøres inden faget. Disse stipendier har derfor en mere undervisning sma&ssig karakter, end tilfældet i i almindelighed er med de forskjellige arter af stipendier, som ydes af statsmidler- Nogen betydeligere formindskelse af dette beløb er derfor neppe tilraadelig, særlig for kommende termins vedkommende, hvori meieriskolerne ikke vil være i fuld gang. Departementet vil opføre kr. 2.000,00 mod i indeværende termin bevilget kr. 2 500,00., Titel 17. Statens melkekontrolanstalter. a) Melkekon trol anst al t en : i Kristiania. Som udgifter ved denne anstalt har bestyreren foreslaaet samme beløb som for indeværende budgettermin bevilge,t nenilig: : . ; 1. Leiehjælp og renhold. . kr. 2 50Q,00 2. Husleie og drivkraft. .. » 9Q0,Q0 3. Lys, ved og is ..,',, •• ». ioo^oo 4. i( Kontorudgifter og telefon » 200,00 5. Syre,, olje og kemikalifer » ,206,00 6. Vedligehold af apparat;er pg. tilfældige ; udgifter ~.,. » , .5OQ^o Tilsammen kr. 4 700,00 Sdm indtægt foreslaar bestyreren opført kr. 3 idet det de i nærmest foregaaende aar opførte beløb (sidstkr. 3éOO,oo) ikké vil naaes. Departementet opfører, \ éoln: al i bestiyreren foreelaået .■»«■ -...uuti \ . ? >| ••■-■.,; Kjip,, 1, jtit,, 2—75, , Aag. beyilgmng, ttf lajidtjrugets og husdy ravlene frpmprø. b) MeTké ko n tro» lanst all en ' i Bergen. < Udgifterne til husleie og drivkraft er efter flytning til nyt lokale gaaet nedmed kr. 100,00: aarligi Som udgifter opføres Baaiedés: m il m ; 1. Htialeie iog drivkraft . . kr. 900,00 2. Arbeidshj-ælp, kassetran^- sport og renhold . . , . » 2000,00 3. Lys, vedtog is ..., ,■ ' » 300/» 4. Syre, olj éog kemikalier » 300 ,00 5. Kontor og telefonudgif ter » 200,00 6. Vedligehold af apparater og tilfældige udgifter. .; » 500,00 Tilsammen kr. 4 200,00 Ihdtægten er anslaaet til kr. 100,00 høiere end for indeværende aar, altsaa til kr. 2 800,00. Departementet opfører disse beløb. c) Melkekontrolanstalten i T.r on dh j em. Landbrugskomiteen har i indst. S. XIX for 1904—1905 side 9 udtalt, at assistentposten ved melkekontrolanstalten i Trondhjem muligens kunde sløifes, da det har vist sig, at anstalterne i Bergen og Kristiania har kraniet greie sig uden nogen assistent. Departementet har under 30te juni 1905 henledet bestyrerens opmerksomhed herpaa og anmodet om, at spørsmdålet om inddragning af assistentposten maa blive nærmere omhandlet i anstaltens budgetforslag for 1906—190?. I besvarélseri neraf hen viser bestyreren til, hvåd ! der er udtålt i st. prp. for 1898—1899, side 31—34 assistentposternes oprettelse og mener, åt anstalterné ; bør' have en bedre uddannet person — meierist eller agronom -som i forfaldstilfselde kan forrette som ■'[ vikar. Om denne person kaldes assistent eller noget anidet er mere ligegyldigi Men en saadan bedre uddanhet mand faar nian neppe synderlig under kr. 1 000,00 pr. henvist til at bo i en by. Assistent Aåmdahl» begyiiderføh vai* kr. 1000,00, men har seriere denne fbrhøiet med kr. 26O»«o. l Hane tjenestetid ér ca. 6 aar. Béstyreren mener, at dét ikke vilde Viøére riméligt ; at 6|isige denne særdeles djrgtige mand dg ! indsætte én ny for at spare kr. 200,00 aarligt. Han mad i det hele taget anbefale; åt assistentposten bibeholdes, og gjør forøvrigt opmerksonv paa, åt arbeidet ved anstalten i Trondhjem omtrent altid har yaéret større énd ved de andre to anstalter. Departementet opfatter komiteens bemerkning som en henstilling om ved given anledning at inddrage assistentposten, og departementet vil drage omsorg for, at saa sker. Til andre lønninger har bestyreren opført kr. 1832,06 eller dei samme beløb, som er bevilget for indeværende termin. Departementet finder, at der paa denne post maa kunne indspares noget, seiv om assistenten biibehbldes. Prøvernes antal har i åaret 1904 vistnok været størst ved anstalten i Trondhjem, nemlig 51929 mod henholdsvis 47 433 og 43 267 ved anstalterne i Kristiania og Bergen, men til gjengjæld har der ved anstalten i Trondhjem været forholdsvis faa flødeprøver. Departementet vil derfor foreslaa bevilgningén til andre lønninger nedsat til kr. 1 600,00. Videre er husleieri for anstalten i Trondhjem høiere end for de andre an» stalter, men her er man bunden ved kontrakt ; De øvrige poster er oyerensstemmende med frestyrerrøs forslag og der opføres saaledes jålt: ~. 1. Husleie. . kr. 100jp,oo 2. Assistentløn » 1200,00 3. Andre lønninger . . . . » 1600,00 4. Vandafgift ....... » 60,00 5. Lys og brænde » 300,00 6. Kemikalier ....... » 230,00 7. Kontorudgifter og telefon » 200,00 8. Vedligehold og anskaffel. aer. » ... 500,00 ■■"■*. Tjlsammen kr. Kftp. 1, tit: 2—75. Arig* Wilghiri£ tfl landbmgets og husdyr&vlens fremme. mod for termin beyilget kr. 5347,00. Som indtægt foreslaar bestyreren opført kr. 2 600,00. Tilsammen for de 3 melkekontrolanstalter opføres saaledes en udgift af kr. 13 990,00 og en indtægt af kr. 8 400,00. Efter den plan for den aarlige m eie ri ud still ing, som er omtalt i budgetforslaget for 1902—1903 side 82— 83, skulde der afholdes en landsmeieriudstilling hvert andet aar, og bevilgning for en saadan udstilling skulde blive at opføre paa budgettet for kommende aar. Udstillingen skulde i tilfælde afholdes i mars eller april maanod 1907. Da d«r imidlertid paa andet sted i budgetforslaget anbefales afholdt et almindeligt landbrugsmøde i aaret 1907, og herunder ogsaa medtaget udstilling af meieriprodukter, vil der ikke blive at opføre noget særskilt beløb til meieriudstilling i nævnte aar. Skulde derimod det paatænkte landbrugsmøde ikke blive til virkelighed, maa man anbefale, at 2 000 kroner opføres til. afholdelse af en landsmeieriudstilling. Prøver og forsøg. Fra meierimester Funder er indkommet et andragende, dateret 30te juni 1905 om, at der maa blive stillet kr. 6 å 700,00 aarlig til anvendelse til fremme af fællesdrift paa sætrene. Meieriinspektøren og meierimesteren har u,nder 27de juli afgivet nærmere plan for anvendelsen af en saadan bevilgning. for 1905 side 68. Under dette arbeide har det dog vist sig, at bistand kun i form af veiledning ikke er nok. Man maa have adgang til, saalæmge sågen er helt ukjendt, at yde bidrag til anskaffelse af fornødent inventar eller byggearbeida eller til lønning af overbudeie. Selsk&bet for Norges vel har i de sidste par aar støttet disse arbeider med bidrag. ;. Forslagsstillerne finder dog, at det er et mindre heldigt forhold, at statsfunktionærer maa søge Selskabet for Norges vel om støtte for arbeider, som de seiv sætter igang. Funktionærernes arbeide bliver derved usikrere og unddrages til en vis grad departementets kontrol. Af den grand ansees det ønskeligt indtil videre at have et mindre beløb disponibelt til fremme af sæterdriften. Angaaende størrelsen af og planen for anvendelsen af samme udtaler forslagsstillerne: 2. Heraf kan sæterlag, saalænge fællesdrift er ukjendt, erholde et tilskud til anskaffelse af inventar, lønning af overbudeie eller lignende. Bidrag ydes som regel Jtun i to aar til samme sæterlag. Dog bør der, om man finder det ønskeligt at gjøre specielle forsøg, være adgang til at yde bidrag i løbet af jnere end tp aar. . ... 3. Sæterlaget bør forpligtes tH, saairemt fæUesbehandUng findes lønnende, at fortsætte med efterat statsbidraget ophører, Fortsættes fællesbehandlingen, skal det med offentlig bidrag anskaffede inventar tilfalde sæterlaget som eiendom ; J modsat fald kan inventaret flyttes til et andet sted. . . 4. Statsbidraget skal søges fordelt mrøt inuligt paa de forskjellige : landø:.;.-. dele, og der skal v ikke tilstaaes bidrag til mere end et sæterlag i hver bygd. $fe PRkjirøVok Hovadptfrtj Vik Kap,, X, tit. 2—75. Ang. bevilgning tjl landbrugets og hi|sdymvlena fr?mm?. vil de*" '■'■ veilédmng ogs&a til andre steterlag; iftaatté øhske at fetfgé det givhé eksejtfpél 1 !i ' f: - '»•' f: --' : 5. 'Ved B&terlag, hvbrtil er ydet bMragl 1 skal !! Bøgéte ! tirreiébrågt? driftsrégnskiab til belyidniiig af f stfléstfriftenß lønsomhed paa de forskjellige Steder ! \ og iirtder føiPßkjellige driftsihaåder. G. fællesarbeidets ordning 1 med andragende om det nødvéifcdigk béløb. Der vil aarlig blit« afgivet $n samlét berétiiittgom de med bidrag ivérksatte arbeider. Departementet anser det for at være åf tien største betydning, at der optages arbeidd for en mere økonomisk udnyttefee af fjeldhavnene. Denne sag er vistnok optåget til orerveielse og behandling af Selskabet for Norgég vel, Og arbeidets nærmére planlæggelse bør maaske ogsaa iridtil videre henhøre uwder sélskabéti Arbeidet for fællesbehandling og en mere rationel behandling af melken mden de enkelte sæterlag en enkelt side, omend vistnok den vigtigste, af det omfattende spørsmaal 6m:fjé!dhavnegangenes udnyttelse. Efter -sin natur' vil dette arbeide bedst ktinne iverkssettés Gg lédes af meierifunktidnærerné, og dette Vil kunne ske, udéft at' apbeidet lor sagens øvrige sider dérVefd i n^gen ! ftériséendé fbregribes. Til sammenslutning og f ællesbehand- iriden ttieieridriflen hår staten hidtil ikke ydbt l direkte bidrag, ojg denne i*egel bør Vistnok ogsaa i ålmindelighed bibeholåés overfor * sfemmenshitning inden Med' den beg*ænstting for tilstttaélse af bidrag, fiotti firtdés i for an abgi^tWe s ■■ : pla«, ! og ] hvdféitér dei' føgllesarbéide; der' w(éd offehtlig 'bidrag kommer i gang ■ Énfdeh' ete bygd, liéefrmest iftaa ' karakiertaéres l éoiit -ét forsøgs- og fiAtler departementet* '-*&■ anbefale, at der' tøt* rremrfdeti ydés én bevtfgiiing som méikgV -: 1 '■■•'■' '- •■■■ ; ir " ' 1• ' Angaaeiidé ariVénflélsén 1; ! For indeværende bisgeitermin var i tU prøver og , fqrsøg , mU, ., tr.,. 3 $$5,75. er. kr, ;tilstaaet iophenvæ? rende veidirektør Krag som bidrag til fortsættelse af forsøg angaaende anvendelse af kraftfpder,paa.sætiiene., Disse arbeider, der saavel i 19(04 sqm i har været atøttetj mindre, S elskab e t for Nqr ge s veji, er begge spmmere udf^rt ; yed sæter. Fprsøgene af . fprhenværende veidjrektør. Kvpg, og amtsagronom Hasund, som ogsaa vjl afgive beretning om resultatet Arbeidet, tages afsluttet i dette, aar, saa, sat yderligere tilskud jfra det ikke kræves. Endelig har departementet tidligere givet tilsagn om, at kr; 500,00 af disse midler skal kunne anyendes til de i meierimester Funders foran nævnte anciragende af 30te juni 1905 ohihandlede forsøg til fremme af fællesbehåndlmg åf mélken paa sæte-ené. 1 Béløbét vil im'idi lertid ikké komme til til sommeren 1906. ' De foran -nævnte ! kr. 200,0 d tit veidirektør Krag ér udbetalte, og:behoWningen for Indeværende budgétterhiiti u<igjér saaledes ikr. B ; ØSS-te. Foruiisat at * ystninggforsøgene ■ r SåiidsVær kommer til ali' kfæve dyet ki 1 . skulde der restere ca. j! kr. i &5&$ l til' ftvillcét iéritfére éiiid';ttlstrækkétfgt 1 ' Nogeri 1 ydérMgere nihg ! ikké béfhøves. '" øtyfø.qiHttoH Hovtstiptsfi W. Attg. beVilghJng- tH fehdtmtgéts og husdyravlenk fremitie. TiUl 19. Éontroifbreninger. . Af koritrolforenirigér er der for tiden ca. 150,' og iieri kan antages for f rein tidén a. t tlive nogen stigning om end neppé"saa rask som hidtil. Vinder imidlßrtid' dei forslag tilslutr som er ihdkbinmét fra méieriméster Funder arigåaeride én ordning i fjøsstel og melkerégnskab," og som er nærmere omtalt budgetforslags titel 74jf vil man sandkynlig;yis paa ste'^er.n har hayt .yanskeligt for at ,vjnde m^ang, ( gjøre fprsøg I saa fald kan der blive i kontrol- antal, medens omvendt yandr.ejærernes antal vil sti^e. For de igangværende, ca. 150 kon- vit med det nuværende aarlige" kraeves ca. kr, 23 000,00, Jiyilket. Indtægt: f- •!'■. . 1. Statskassehs ordinaßre bidrag kr. é 800,00 Statskassens forøgede bidrag . » 700,00 , — kr. 4 50(),oo 2. Renter . . . ... . . . ». 100,00 3. Paaregnet bidrag af skogfondet. . . . . . . . . . » lpOO,'oo 4. Af selskabets beholdiimg. » 700,00 tilsåmmen kr. 6 300,p0 . , . . . ■ j ■ . ... i ;,■.,■. Udgift: 1. Amtsagronomens løn. . . kr. 2 500,00 2. reiseud- : gifter . ... . . .. . » . » 12OOjdo 3. Tan en — Varanger land- , ; brugsforenings budget ; :: = a)dyrkningsfeltetkr.23OO,oo, fratrukket, hvad der er ; : <~. medgaaet i 1904, kr. 600,00 ... .: f kr. 1700,00 .-■.■' b) svineavlsstation. . .-.,. . » :,.... . —-——-.» ,1850,00 4. landbrugs-; - forenings svjneavlsstation » 15Q,00 5. Præmier ved fjøsskuer. . » 100,00 6. Indkjøb af frø og bøger . » 200,00 7. Tilfældige udgifter. .. . » 300,00 Tilsammen kr. 6300,00 I sit andragende udtalér at amtets to nydannede landbrtigsforeninger, i Tanen—Varanger og Yéstfinmarken, ta3nker at flere der |q'øi*, éfl forøfeelse af bevilgningen nødvendig.' For<?ningernes initiatiV og arbéme vil Stanse og sygne hen, saafremt tien aiisøgte' torøgelse af bevifgningeri ikke giVeé. : Af det specificerede r synes det åf fremgaa, at dt&e fdranstaltninger for det første érttøijiførelsen af de i i&64 paabegyndte<if^dlisihgsog m. v. 3ft ftepqtaftoti Hovedpqst VIE Kapi l,i tit Ang. fjordbunden i Næeseby herred anlagte forsøgsfelt. Ved de forsøg, der hér tænkes iverksat, tilsigtér man at komme befolkningens arbeide paa og trang til en mere intens og rationel jorddyrkning tilhjælp. Forsøgenes resultater vil blive til god veiledning og bevirke, a.t megén famlen og økonomiske tabundgaaes. Videre tænkejs der oprettet svineavisstationer. Til hjælp ved opførelse og indredning af gode svinehuse paa sfationerne andrager landbrugsforeningerne om selskabets støtte, og dette har derfor paa sit budget opført kr. 300,00 hertil. Under hensyntagen til, at der heller ikke iaar foreligger noget krav om statsbidrag fra selskabet til fremme af Finmarkens jordbrug, og da Finmarkens amt i forhold til landets øvrigé amter nyder liden fordel af de øvrige foranstaltninger til landbrugets og husdyravlens fremme, som iverksættes ved statsbidrag, vil departementet efter omstændighederne anbefale den forøgede bevilgning givet og opfører kr. 4 500,00. Angaaende det paaregnede bidrag af skogfondet henvises til nær v ærende budgetforelæg, kap. 3, tit. 23. Titel 22. for Tromsø stift For næste budgettermin opfører amtmanden følgende budgetforslag: 1. Lønuinger: Bystyrer'.'. .. - kr. 3 000,00 , -/Vndenlærér.. . » l£OO,oo , ~, : * s ••..-... ...- Praktisk , ( » 82M. Gartner 8 / 4 afkr. , .""_, ' 12Q0,00 . , .'j , » f: 9Q0,0q, Verksrøester ' (andel) ., . .A. ,». n ' 4(K),oo ."-, .. . , '..,.... .'.,., (andel). . ~. . » . 300,00 .... ———-s —kir. 2. Kost til 20 elevei-a>kr. 312,00 kr. 6240,00 3. Lys og brænde til 20 elever å kr. 20,00 . ..\\' ! . ". » 400,00 4. af inventar , underyisningsgjenstaii4& r » 5. Lægé og \ . . '~ >> 6. tryknings ' ?, iici^tWl: ; jr '_.', ,'• » .406^9 7. Erstatning for' lys o^ brænde til furiktionærerne *. 1232,60 '."!,'.','' ' ;, : /^umkr,'^2^7,so mod beyilgét irirfévserendé térniiti kr. 16172,50. Forøgetseri hrd^ørér'frd, at deri i i brrige 1 *budgetfbrélæ^. pmtaKé lønsforhøieléé f of den praktiske lærer og gåtftneren riv vil indftr^iie 1 for "den hele budgettermin. ll ' ' ' Angaaénde den opførte gjørelse kr. 2é,00 pr. j)h eTev har mån indhéntet saaVei 1 åhitniandens som hes 1 tyréreW iidtdjélsø. : s&géQ raader d6g J)åa del befstøWté, tid*en at foretåge nogen i statsbidraget til elevernes kosthold. Departementet finder derfor ogsaa iaar at burde opføre med det af amtmanden foreslaaede beløb, men vil. • have sin ©piserksomhed henvéndt paa en mulig fremtidig forandring i bidragetsi størrelsev; < • ; Derimod iind«r< departementet, at ogsaa denne skole bør >gaå over til IVa aars kursus (2 vintre og den-me*t lemliggende og med opt&gelse af elever hver høst j; u: ; Man* hår heroin ■ > indlodet underhandlinger med myndighedét og vil søge spørgsmaalet forelagt kommende amtsting. Indtil videre opføres bevilgningen samme principer som før. ~ v ' s "' Vinterlandbrugsskolen i Kristiania. ■=•■'.."■ ' ' 'i!'' )■ '' r M! i! u .';!•!•! TO-'. Beatyrerøn,Miwadmgerr i .ligl)e(t ifted ijÉjpr< | om, at. s|^tetil^kmi(iet ; til #køtøn maa blive forhøiet til kr. Sfr pep. nr. 1. HovwJpqsij VHL Kap. 1, tit 2—75. Ang. 1; Driftøbidrag(ufc>randret) kr. 9 000,00 2. Stipendiebidrag (forhøiet méd kr. 1000,00) ... » 2000,00 3. Lærlingeinspektion (ny post) ...-. . . . . . . » 1500,00 lalt kr. 12500,00 Angåaende forhøiélse af stipendiebidragét Og den nye post lærlingeinspektiohen udtåler bl. a. følgende i sit tfttdragendei Posten, stipendiebidrag, er ikke ny, hverken for landbrugsbudgettet eller denne skole; jeg anser det derfor ikke nødvendigt at gi ve nogen længere udredning om postens nytte eller om dens anvendelse. Eun skal jeg meddele, at stipendierne fornémmelig uddeles til elevef, som gaar fuldt kursus i begge afdelinger, altsaa 2 1 / i aar. Størstepartenaf denne elevgruppe er mindre formuende, og en stor del af dem stammer fra f jeldbygderne og Vestlandet. Jeg har god erfaring for, at bidraget trænges, idet jeg jevnlig har maattet yde forskjelligartet midlertidig hjælp. 'Den anden post, bidrag til lærlingeinspektionen, er derimod helt ny paa landbrugsunderyisningéns budget. I forbindelse med et institutmæssig ordnet lætHngevæsen er imidlertid posten absolut nødvendig. Lærlingerne kan naturligvis anbringes saakides, at der ikke behøves inspektion (jeg er seiv jevnlig behjælpelig med saadan ånbringelse); men * ligesom her aldrig betales noget for denne felage anbringélser, drages der ogsaa paa anden maade bedst mulig omsorg for, at vedkommende ikke skal betragtes — eller betragte sig seiv — som vinter-landbrngsskolens lærlingér. Skolen arbeider nem% for et lærlingjaysßsen under kontrol, og det er derfor af betydning at undgaa at bringe uklarhed ihd paa dette punkt. Paa gfund af de byrder, kontrollen paal**gger skolen, har jeg i de senere åar i |kke kttnnet gjøre noget for l»rlingevæ: vid er e udvikling. Jeg tror imidlertid, at det er i landbrugsunxlervisningénfl interesse, åt dette ydes. Ved "'' ! forstaaes dels bedøg ' :pt* teregaardene, dels rettedning i og fco»trpj med, Ustøtøringen. ; Idetla*idbnigfidiréktøren angaaende skolens virksomhed og 4en ansøgte forh<* til budgetforelægget for ifjor, finder han under hensyntagen til betydningen af et velordnet lærlingevæsen ved skolen og til den stigende opmerksomhed* som en kombination af lærlingevæsenet med vore landbrugsskoler synes at vinde inden landbrugskredse ogsaa iaar at burde foreslaa statsbidraget forhøiet til kr. 11000,00, idet kr. 1000,00 forudsættes anvendt til lærlingeinspektion. Efterat det samme spørsmaal var under drøftelse ifjor, og da ikke vandt den bevilgende myndigheds bifald, vil departementet opføre det samme beløb som for indeværende termin bevilget kr. 10000,00. Landbruksskolen paa Sandvik i Nordmøre. For hver af de tre eidste budgetterminer har der til denne skole været bevilget kr. 4 000,00. Skolens nuværende bestyrer M. J. Strand søger for kommende termin om et statsbidrag af kr. 5 000,00, idet han anfører, at skolen med et statsbidrag paa kr. 4000,00 fremtidig vanskelig vil kunne fortsætte sin virksomhed i samme udstrækning som hidtil, og at det maa ansees at være lidet ønskeligt, at skolen maa indskrænke eller muligens helt slutte sin virksomhed, da den hidtil har havt og har langt flere ansøgere, end den med sine midler har kunnet skaffe plads til. Departementet skal i anledning heraf minde om, at der i flere aar fra denne skole har foreligget andragende om statsbidragets forhøielse til kr. 6000,00, men at saavel departementet som den bevilgende myndighed hidtil ikke har fundet at kunne gaa med paa en høiere bevilgning til skolen end kr. 4 000,00. Under henvisning hertil vil man ogsaa for kommende termin opføre til denne skole samme beløb som for indeværende termin .bevilget nemlig kr. 4000,00. Si prp. nr. \. Hovedpøst YR. Kapi tit» 2-~7& Angi bevilgning til landbrugeta og hnsdyravlens fremme. . Havebruqsskolerne. "A. 1 Stolen paa Sandved. " Bes.tyreren andrager qm samme bevilgnihg som for indeværende termin, n.emligv. , .., . , Løn ..... . , . kn l;700,oø Bestyrer , ~. ~ . •».;. .-.....- .» lOOO^qo for 12 eler ; i.ver å fer. 150,00 . . .: . , » 18Q0,pe eksamen m. v. . ...... . . . » 200,00 - Tilsammen kr. 4 700,00 B. Skolen paa Hylla. Ligesom sidst foreslaaes: Løn til skolens bestyrer. . kr. 2 000,00 Kostholdsbidrag til 10 elever i 10 maåneder å kr. 15,00 ' pr. elev pr. maaned. . . » 1 500,00 Godtgjørelse for leie af Ibkålef, øvelsesfelter m. m. » 1 000,00 Bekjendtgjørelser og ekdamehfsudgifter . .•'■•; .. . » 200,00 ■•;■■/■ :,.. ;:Tilsammea Jkr. 4 7Q0,00 C. Skolen paa JBreidablik, Beetyreren andrager om samme bevilgning som for indeværende termin ■nemlig:' Løn til bestårer. . . . . . kr. 1200,00 "Løn L til gartner og lærer : » i 500,00 Ko&tholdsstipendier til 10 1 elevér' k kr. 150,00 pr. elév » 1 bOO,oo HttsleiegOdtgjørélsé, brå3nd-1 sel, 1 o^ < i: bekjeridtgjøreléér I '/ . j >• : 500J0D ! i h i. i Titealnmen kr* 4 700>oo •■''■• ' ; .'-i • ■'■ ■■■•.•■ •■''> ".'•' ■ : 's. - i '■".:' D. S. ; ko len for fr i^.gtdyrkning ~. ,; ! ; paa Hjeitnes. ! Beistyréren ■ har iaar atter fornyet aridrSagendé l oni, at ktirset maa fortøßngfei3! BY. tmjrjharoH. Hovedpf* VB. Kap. i, tit 2--rt-:?5. til Berby skole Mdtil har været kr. 2 200,00, medens den til skoldn paa Va&rtun er kr. denne post forøges til kr. 2 400,00. Om tillægget til kostpengene udtaler han/at da indeværende storting har tilladt bestyreren af Vaartun havebrugsskole at opkræve kr. 5,00 pr. elev og maaned, elter kr. 35,00 pr. elev for hele kuraet som tillæg til det af staten bevilgede kaßtholdsstipendium, bør andragendet om ett lignende ordning ved Berby skole indvilges. Véd alle de andre havebrugsskoler betaler hver elev kr. å,oo maanedlig for kosten, undtagen ved Hylla, hvor de yder mere. Departementet er heri enigt. Skolens budget opføres saaledes: Bestyrelse og lærerhjaelp . kr, 2 400,00 Stipendier til 10 ejever å kr. 140,00 . . ... . . . » 1400,00 Undervisningsmidler, bekjendtgjøreiser ..... » 300,00 Tilsammen kr. 4100,00 F. Skolen for kvinder paa , - Va ar tun. Bestyréren andrager — som tillæg til det vanlige statsbidrag kr. 4 500,0o — om kr. 400,00 til bestridelse af udgifter til la an paa bygninger og skolens an- Iæg 'som øvelsesfelt samt til lys og bræiide, bekjendtgjørelser, materiale til konservering, eksamensudgifter, porto m. v., saaledes at denne post i lighed med, hvad der har været bevilget til skbleii paa Hylla til undervisningsa^paratér f lokale m. Vyblivér kr. lvOOO,oo, isfødenfor som., kr. 600,00. -iirsStategartneren, hvem forslaget har v«rét oversendt til erklæring, gjør opiniérlcHom \ påa, at skolen ved Vaartun aje.recie nu; i bettagtnirig af kiirsets vajrighed. «er, vore iavebrugsskoler. sigi i retning af adataUig. fltørce. trøvilgninger til samtliga havebrugsskoler. - Departementet finctér for tiden ikke at anbefale f foføgét bidrag til denne., skole, pg .optøiygr med aanune belø.b som forjnqleyærende termin* nemlig: ■-.•■■■' <■■ 'slh .*\\\* og læjFjérJijælp, . ~,. kr» 2 500,00 Kostbidrag til 10 elevep å -~•.,.,;-. kr. 140,0 a v > . .• •;. . . . 1400,00 Undervisrijngsapparater, lokaléteksatnensudgiftérrii,m. » ' 600,00 THsammén kr. 4500,00 I henhold til foranstaaende foreslaaes til Kavebrugsskolerne bevilget: 1. Til Sandved ...... kr. 4 700,00 2. » Hylla. ... .••;> . . '4700,00 3. » Breidablik . . . . . » j 4700,00 4. » Hjeltnes . .... f » ; 4100,00 5. » Berby .. . . ''. . . >> 4100,00 6. » Vaartun .. . ... » 4^00,00 Tilsammen kr. 26800,00 mod for indeværende termin bévilget kr. 26500,00.. Uden at ville foregribe noget med hensyn til den forestaaende dmoMiiing af havebrugsskolerne har landbrugsdirektøren pegt paa, at besparelser i bevilgningerne tij disse skbler antagelig uden skade maa kunne iverksættes. Her tænkes nærmest paa nedsættelse af de til kostholdss,tipendier beyilgede bidrag. Statsgartneren anfører nerom: : ; Der j6r mange eksempler paa, at ved ... , siden af, at mange, som har gjennemgaa.et en hayebrugsskole, gjør sig nytte a f den lærdom, de der ved hår tflegnét sfg, er der ogsaa baade msMid ftig* kVlrt<Jér, som Byneg ' alene at benytte den. ibil■ \\ge anledning, skolerna by4er, til at neragaa et kursus, fordi, d^t/fpr saa at sige er en modesag at gjepnemgaa en skole. Sikkert er det ialføld, at ikke paa langt néer alle de fra skélérhe' tideksaminerede eie ve* ~ séhére Vi&r : mogen interesse fot hayedyfknlngefl., .-j/j >j ...."■, ■■; At s»tte ea.Btopper for, ]TO m, brug af skolerne lader sig selvfølgelig ikke gjøre; men ved at forhøle eleveriiée bidrag til* opKdd ' 9U W Kap. 1, tit* 2—75. Agg., toevilgning, ,til tøndt>rugate og lHjsdyravlens fremde. kunne mdßkr»nkes til fof dd fot ansøgere, som nssrer TirkeEg interesse for hfLvebcvg og derfor er villige til at, ofre noget for at sætte sig md i det Idet jeg henleder opmerksomheden pak dette, tillader jég niig at antyde, at tiiåten tilstaa hver elev i kosthold* stipendium kr. 10,00 pr. maaned, og at eleven, seiv yder et lignende beløb. Det at niedéns éleverne ved skolerne fot intend hidtil har været til- Btaaet kr. 15,00 pr. maaned i kostboldsstipendier har .eieverne vexL de kvindelige gkoler været tilstaaet kr. 20,00 pr. maaned. Då éleverne ved Vaartun (Solstads) «kole fra inde værende kursus begyndelse desuden erlægger til bestyreren kr. 5,00 pr. maaned, og da som følge deraf eleveme ved Ber by skole ogsaa formentlig vil komme til at erlægge et lignende beløb, turde der maaske være grund til at tilstaa éleverne ved Berby og Vaartun «t kostholdsstipendium af kr. 15,00 pr. maaned og elev. ~, : Saalænge forslaget til ordningen af lavere landbrugsundervisning og deriblandt ogsaa spørsmaalet om specialskolernes ordning ikke har fundet sin endelige behandling, finder departementet, at tiden ikke er inde til at foreslaa nogen forandring i kostholdsstipendiernes størrelse. jHI feriekursus i havebrug og skogplantning samt i frugtanvendelse. For indeværende budgettermin opførte departementet kr. 1875,00 hertil. 'Af dett© beløb blev kr: 1250;00 foreslaaet tilet feriekursus (før tre) og resteii kr. 625,00 til et kursus i frugtanvendelse m. v. Komiteen fandt imidlertid,iat der som før burde holdes 3 feriektiflsér, et søndenfjfclds, et nbrdenfjelds og eti paa Vestlkn4eti og desudén et kurxsps j£ I overensstemmetøe UerpieQ bley der under dennp titel fbeviigei ikr. 4385,00. . Kurseme bar vseret holdt ved have- pda Breidablik pr. Pors- >%? havebrugsskole i Inderøen. Frugtanvetidelseskurset var som sid st aribragt hos frøken Karoline Aga i Utne. ' ! Man opfører samme béløb som for indeyærende termin bevilget eller- kr. 4885,00. : Titel 27. Det 12te almindelige landbrugsmøde. Efter den for de almindelige laudbrugsmøder hidtil befulgte plan med femaarige mellemrum og skiftende mellem de forskjellige landsdele, skal det næste — det 12te almindelige — landbrugsmøde afholdes aaret 1907 i del; søndenfjeldske, idet de to foregaaende møder blev afholdt henholdsvis i det vestenfjeldske (Bergen) 1898 og i det nordenfjeldske (Trondhjem) 1902. Angaaende valg af sted for dette møde, skal man bemerke: . Efter henstilling fra .Hedemarkens fogderis landbrugsforening indgik landhuaholdningsselskabet i Hedemarkens amt under 16de december 1901 til departementet med andragende om, at næste almindelige landbrugsmøde maatte blive afholdt i Hamar 1905. Landhusholdningsselskabet udtaler herom: «Naar henseeg til den store del af landets landbrugsinteresser, der representeres af Hamar stift, tror vi, at alle grunde maa tale for, at Hamar ogsaa faar din plads blandt de byer, der vælges til sted for disse udstillinger. Der kan muligans indvendes mod at vælge Hamar til mødested, at der paa grund af byens lidenhed vil blive yanskefigt bl. a. at huse de ni ange tlireireisende. Denne md vending har dbg efter Vor méoing liden ellet- ingen betydning. Dels vil i Utfælde de nærmest «mliggeade landdistrikter ved passende arrangementa kunne modtage reisende, og dels kan der ved ekstratog eller ekstradampskibe arrångeres hurtig og letvindt forbindelse med saavel Gjøvik som Lillehammer. I andre l&Dde holdes, oite den steg» i mindre byer.» ~, , . K&p. 1, tit 2—75. Ang. bevilgrtiHg til lahdbrugets og husdy ra vlenS fremme. I anledning af denne tilskuev departementet bestystyrelsen i samtlige >. landhusholdningsselskaber med forespørgsel om, hvorledes valget mellem Kristiania og Hamar betragtedés, under hensyn til de respektive distrikters udstillingsinteresser, samt om, hvorvidt disse møder bør afholdes hvert tredje eller hvert femte aar. Af de fra samtlige landhusholdningsst>lskaber, Akerhus amt undtagen, indr komne besvarelser paa denne henvendelse fremgaar, at 3 selskaber (Neden.es, Romsdals og Nordland») anser stedvalget uden betydning for vedkommende amter, 5 selskaber (Hedemarkens, Kristians, Nordre Trondhjems, Tromsø og Finmarken) foretrækker Hamar som sted for. mødet, medens 9 selskaber (Smaalenenes, Buskeruds, Jarlsberg og Larviks, Bratsberg, Lister og Mandals, Stavanger, Søndre og Nordre Bergenhus og Søndre, Trondhjems) foretrækker Kristiania. Af landhusholdningsselskaberne i de amter, der i nogen sterkere grad berøres af dette landbrugsmøde, har saaledes kun to udtalt sig for tanken om, at mødet til Hamar. Under hensyn hertil, og da Kristiania ved sin centrale beliggenhed, gode og talrige forbindelser med nære og fjerne landdiSitrikter, høit udviklede kommunikationer og ved sin størrelse formentiig maa antages at have de fleste fordele at byde et landbrugsmøde som herom- vil departementet anbefale, at det 12te almindelige landbrugsmøde dholcies i Kristiania. : > Under henvisning til budgetpropositiønen for 1902/1903 side 103 og 1903/ 1004 side 76 yil man sndvidere foreslaa, at;.(i-ftja, tredje nordiske landtørugskongres den tredje ais>iindelige np r diske havebrugsudstilling henlægges til mødet; ligesaa meielr i u d 81 ill ing e n (den a ar li gé), der sidst blév afhoidt i sommeren, 19p5 P har v^t©riaæ,rdirektc|r.e^ ( jl s)crivelse af XQdfi august d. a., bilag 4, henstiUet, ;at; bl and t udgif terne til landbrugsraødet ogsaa opføres kr. 2500,00 til afholdelse af e t n o r d i s k dyrlægemøde. Man skal tillade sig at bringe i err indring, at landbrugsdirektøren i sin tid foreslog opført paa budgettet for 1903 — 1904 kr. 12 å 15 000,00 som bevilgning til en nordisk landbrugskongr e s i Kristiania 1904. Den første af deslige kongreseer blev overensstemmende med en i 1887 af f agmaend f ra de tre riger utarbeidet plan holdt i, Kjøbeahavn i 1888. Den anden fandt sted i Stockholm i 1897 — altsaa 9 aar ef ter; under denne kom den mening med styrke frem, at 9 aar var et for langt mellemrum mellem kongresserne, hvorfor landbrugsdirektøren fremkom med ovennævnte forslag. Dette fandt dengang ikke departementets billigelse. Derimod var departementet tilbøielig til at foreslaa, at kongressen besluttedes afholdt i forbindelse med det almindelige lajadbrugsmøde i 1907. Man har i nedenstaaende budgetf orslag for landbrugsmødet ved opsætning posterne 4, 7 og 8 (fremmede, trykning og administration) været opmerksom paa, de forøgede udgif ter kongressens afholdelse vil medføre. ; St. prp. nr, i, Hovctdprøt Ytt. Kap. 1, tit 2—75. Ang. bevilgaing til landbrugets og huedyravlens fremme. åt 1 Kristiania hiaatte være det ttiesi sigtømse&sigé stéd hertil. Om ikke andre hensyii Stillede sig' niridrende i veien, niåatté d«n kuane holties i tforbiridelse ittédtfet 12fo almifrdelige landbf ugsttlødéi i iW,'dia éh sHadån ordning maatté at medføre besparélééf. Til 1 udstillingen i' bevilgédes ? åf tørskjélftgé ftjréningéi* kh 7000;o&' ; og Matatø konVni«tife'' ydelée *ri 6 000,4* Samt 'OVGrioid til Tidßtillftigtiplads iiiéfo fri • belysning '6£ frit flete 1 at ' : landhusholdningsselskabérrie ttitfkéiii l dfcr nokaaa betydelige betøbi ; kan da toénke 1 afhWdt enten ; samtidig medlandbrugstidstillingen sGrti én d*el af 'denWé eller umiddelbart eftér samme me>d benyttelsé af åé for landbragsudstillingen dpférte l ' Fdr' disse alternaliver ■ håt* ' statsgartneren 1; i skrivelse af 18tlé' artist' d. å. —' bilag 1 nr. 6 — fremkommet med budgtetfdrslag, l ndvisende éV statsbidrag : af henholdfeviß kr, 22000,00 og* kr. 16000,00. I neevhte skrivete kaliruleYécføa' tidgifterne ogsafa gtoinig åf, 1 at udsti!litrg^n' ! hdldes som étl helt' foranstaltning',. : Departementet, dér antager, at havebru*gteudstillingen bør søges afholdt s amtitti g'' med landbrugsudstillingen, opifører X iif j hénbyn hertil u^giltsposlerne 1' og * 3 (jbygAitiget etc. og premiar) ; i -ne^énståådnde ! budgétf otfetag nogéii «lfii-feiélig.-' ! ' ! '- : ■ :l^^'; •-''• ■•'■•s;'i' 1 ! ' for ! éifbrdttßig 1 ' sdin déil ! hér !: toéslfeaede- >$&■ at være déhv at ! besfuttedesi-af- MÉ ? Il) tia»n omkring 1 "Iste oktober. vil-aWlélgélig af 'budéétttiésMi^é ( liensytt i d&t? i hélttfgaté.'' tøfénH mtibyggéfé' d<e* : ytel ! v9P kbmttié ti! 1 at ndg^re 1; en ; meg<et Tæ- 'éelaf 'de tål / tø i Wfelå ! antågeis, <erl»r < udtøbet! åt ' <*e at vilte 1 møde ' rotere* ] *ftildtlallig ; énd dm ( '«tod^tilHågeh måte 1 i 'sføiten ! af juni tH-ler- bég^ndel•*é If kf ']u\\:' ende udstiliinger har man ; erfaring for, at billetpengehe véd siden af atatebidrla* get er tøe» største indtægtspoet ; : Paa den anden side hrar det vist sig ffckfc At hiedføré ulemper fat af holde hnsdyrudetitlmger paa den her -fore* slaaede aftrstid? heiter ifcke skulde heri* synet til høstarbeiderne kunne forbyde dette -valg."'!' ■• :! ■'•' • "'■■ • ■■•'■'!' .: ; •; ! Til et n ord is k dy ri 98 ge ni ød e ingen b&vilgnirig, «Jet mødéts udgifter foreslaaes' afhbldt afi dé under posterne '4, 7 og 8 (fremmdde, trykning og administrati6n) pak itedehl-staaende budgetforslag opstlllede betøb. Ved at indordne dyrfægeimød>et under kongressen maa det amtages, at de et saadant møde forbundn« udgif Wive reduceret til de mindst mulige. Man skal derefter, med støtte i den tabellariske oversigt, der trykt som bilag 7, meddele følgende oplysningef hvadder er bevilgét og medgåaefc tøl de fem alm i n del iq e iåndb r u g s møder;'der har været afholdt som-■ stat»- foransfcaltning og været forbundet-med Udstillinger.» (Kfr. st prp. Jft> ( 1 for 1903/1904, hovédpost VII, kap; 1, side 70 dg følgende.) Til det første af disse —• det 6te ålmindelige landbrugsmøde, — der blev afholdt i Kristiania 2 d e n ti 1 •? d e oktdber 187 7, var der af stortinget bevilget kr. 8000,00: •■.' ■ Mødéts regftskåbsmæssige resultat ! Viaté et bversktid 1 af ; kr. 12 407#6. Som anerkjéndélse f-or freifttrædendé- dygtighed og til dækning af personliga «dgiftet* fik bestyrelsens fotfmånd ■ mdbetalt et* hofidråiv kf. 2000,(to. Endvidéfe érhbldt 1 Akershus :! amt • samt Jarisibé% Og- Llarviks amters låhdhushoidiiingßséfekåbferréfusion for bidrag J— tileammén kr. i ■ ■i■•* ;I ■ bfergtijiogen om dflt ■.sde, ajmjuadelige f^4l)r,uga9i^d^i.! Trqft(jiJijem i 1987 findes sMe 565 o, flg. ; en, beretning. orø de teva. første Her i lariliet hoidte 0 fctøké Vaf ( i'k W« id^bttridWé 1 M«d : ' ■! - 1:f i : » ...': '•' >-'.r:i) W tøutøMDH NoMdpOSt VK 1, tit. ! beVilghf til ltthdbWlgétÉ dg * udgiftspofcter vår utfredédé, 1 Jndbétal-déé 6veWkuå-dé« kiv 8420,« i i sta t sk a é sen. Bésøget ved deimé udstilling været livligt; indtægførne af billet- og katalogsålg udgjortfe såalédés kr. $8209,24 (st. prp; nr. le for $880, side 115 og 117—119 og st. prp. rir. 1 c 1881, side 65). ; Til det syvende landbrugsmøde i Stavanger 24de til 30 té s e J> ; tte*ab er 1 1 882 blev ; af samme aars stbrtøtig bévilgét kri' 6 000^00;' heraf ttiedgik kr. 4 913,15,' og !; oV e r kud d e t kr. l ( 086,8'5 blev-sOM libénytfrét rest ihddraget i statskassen. 1 Stavktig&t formandskab ydede frt brug af indrédede lokalet*. Aintsforihandskabet bievilgede 1 kr. 1000,00 til indredning. Til 'dét~-Bdé landbrugsmødé, som blev holdt i Trondhjem 4de til 9de jttli 1887, var i 1886 bevilget kr. 2 000,00 til forberedendé arbeider Og i 1887 kr. 15 000,00, tilsammen kr. 17000,00. Det régnskabsmæssige opgjør viste en underbalance a f kr. 15 2 8,73, som blev efterbevilget af stortinget i 1889. Trondhjems by stillede lokaler til fri dispositioti, ydede f rit vånd og gas samt kr. 1000,00 i kontant bidrag. Endvidere ydede Søndre og Nordre Trondhjems amter henholdsvis kr. 1000,00 og kr. 500,00. : 1 Tildet 9de landbrugsmødé i Kristiania ! 28dte juhi til 3djé juli 1892 var beregnet 1 at ville medgaa kr. 40 000,ob. Vbir tørminén 1891—i802 - hlev af stor* tihgét kri 000,00.' '"■ LandbrUgsdiriektøréii 11892 for mentet opfWt f 'de-résterM^é 1 ; kr: 20 OOGJbff paél budgétiét 1 fbr 1 1892-^lB93 1 . ! Imidler- hkvdé Kristiania kommune — uhdei 1 17de september' JB9l -^fattet [ beslutnmg oi& ' bevilgriing ! kr; 10 009,<K) fil médét, «it' fbrssiavidt og "i dett ning, hvori udgifterne ved mødet maatte OYfersti^ ! d l é ; skitinVé' tilfl^tfenide 'étåtstil- ' l 'tøvrifee ' Efter 1 "clfetter' fsttidfr'-dé^téttifehtet; i! at éh stor kr. 10 000,00 ma^te 1 ' være tiiytrækk& ligj -: Konlmu*i(!nB garaft* da dnvettdt. Stortinget børilgiede ; ef ter forélægget kr. 10000,00. Af mødets regnskaber: firemgdar, at garantisummen medgik eaa nær sonr kr. 510,i7, dér ikké blev benyttet. Til dette møde tolev saaledes ingen efterbevilgnmg forlangt af stortinget. ! ' ; Det 10de lan db rugsmød'é holdtes i Bergen 2 9de junfc til 4>&é juli 1898; Mødet, der holdtes i 1 fbrbindelse med en international iiskertørtfctill-lirtg og ri on almindeligo landsudstållittg for haandverk, industri, lawdbrug kunst, som' var bestemt til dette aar, kom et aar senere end efter planen iorudsat NOget bestemt økonomisk resUi l tat lader sig ikke paavise,- da mødéts og den almindelige Udstiilings regtiskaber delvis var fælles. Statsbidraget var kr. 25 000,oo; nogen efterbeTilgiiing blev ikke ydet • ! ' Til det 11 te der holdtes fr a 1s te til 15d ! e juli 19 02 i Trondhjem blev ai stortinget for budgetterminen 1901—1902 til forberedendé arbeider bevilget. . . . i.. V . . . kr. 8000,00 For terminen . » 27000,00 og for terminen 1904—1905 til dækkelse af underskud » 2éé00,00 —. —r-! h —l >• »*■■■■■ Tilsammon kr. 59 00^00 Hertil kommer de bévflgnmger, der var knyttede til husdynMstillihgétne i Søndre og Nordre Troridhjéms amter, ialt kr. ! 7 300,oo; Pra distrikternéf tolev tilvélebragt kr. 8 000, M, idet Trondhjém 1 » 1 by kr. 5000,00, Søndre iT Yf6ltiå' hfems atiiit kr. 2 OOOjOo Nordre amt kr. lOOO;eo. .;■•■ ifiJ-.a-.-bi-' iMødets virkelige uridersktid i gjorde kr. 26865J86. Heroin nærmére 1 til, hvåd' der er ånført islutningen af neørværende litera ' ; ' -■-'■■'■'■ l-;i " : " ii ' ■••''•'"'•' ■ Der er i den dénere tid såa Vel i préssen som paa møder^'kbminét titørd# en' steirining fbi» al mt/l&em 1 ittødér riogiét Mh hidtil. m tøfllW.ofc Mov«dpQ»t VW. Kap. 1, tit. 2—75. Aiig. bevlltfhfrjg til kndbntøéts og husdy ra vlens fremme. nid pqm jantøt tilreßt hvpftiLudr ( ©r ;i ttøreignet)iW Uv. 12 å 15DOO,p!DL ■yort 4or(jlmig er \ maador al samarbeidet med yore ixa.te lajad&mQgj d«t vilde være beklageligti, blev fortsat, iodskrænket, fordi : den engftng vedtagne pr<ien, • Xkks bliver afholdt her og til -pegeluiæflsig tid. , Departementet finder, at vart land omtrent er at afholde,den nor- laindbrugsljongres, men men er ogsa%. denn^, ; aftiojdes samtidig med ,qg rødga.a f som, en ,del af landt brugsmødet, ;hyorved u4gifte«rne vil i høj< >i grad; ireduceres. De almindelige land^rugsmødei:j i ,somv<Je i har eksisteret i den jsenere faMer i 2 afdelinger: , Or i i. $)t LUdstiltøigerne .og 2) foredrag med dertil knyttede diskussioner. Sidstflétøillé" dét #mgegi'ixden vanskelighed at!,kunßue jlf pr<s>@rammeit, • naar paa jamme stød dage., ; . ;.. •,.,,'..-,.. vpd. land- ;«faayejBp«i ved kongrvp- \at i gj est- i n>q<J: itfabolandrøaes tagm^nd. ogi videnskabsmænd, somjnved sin.virksomn PftftJW pU«r maade har. gav- I lalfwide kQ»gre.ssen ,som l^er ; vil. de udr gifter, : d?,r, ,paa en, saadan, kunme henføres under landbrugsmødet. ; < iQjofctrentr 4e,t, M samme, som hor er gjaelder qgefaa. : hjave, «m» i^e,. ; b©regA^; layerei en# ttø.kFv .søm tid for don aUerv»senf£ligBte A®l vil indr sparen fcvis J)liver afi*pld*>_ ogi ijiavebrugsudstillingen intfgajar $pm del ,af s.amm& . ; •.;.'•: ]; , T|l mjeierittdstiilmg, i ■.!$&? vij,, i kr. ? 00Q,90, :«qwl dog indspares uikJbb $f landbrugemøde,, af hyilken jmqierindstillipg:a|tid udgjør en del. ; , , øe tøLndtrøugsnrøder* som i løbet a£ yaøret eir, altid itagipt tU jnøtaegtfor tøsvÅlgaingQrnp, til, nogle ,af de liggende for hest-: og kyæg. Dennegang vil departemejutøt at Bamtlige Østlandets <ssatørt heste- og kvægudptilliuger slpifes i 4?Q7 med undtagelse Jiingstudstillingen paa Lillehammer og okseaf(leiingen vod udstillingen i Seljord. Ved begge disse udstiUinger har der nemjig udvik;leti markeqler for hvilke ogsaa det aar bør faa den støtte, som udstillingen giver, et forhold» som. kim i ringe grad er, tilfældet med de øvrige udstillinger. Ved, inddragniqg af de næynte udstillinger vil antagelig kunne paaregnes en desto rigere tilslutning til landbrugsmødet fra de ø?t-landske auiteir. Der vil af det vedføiede budgetoverslag sees, at der til indtasgij for fl et i tænkes overført be vilgi ninger til de ordinaaria stats?, heste- og til betøb kr/17 af ,)|pr, 200 Q,00., og ,få den ppdina3re fer, fe 23|50Q,9Q (i , ~; ..,, Ai ; de V beregruede endelige statsbidrag, kr. §5 yil Jan4t bru&smødet besluttee ikke afholdt — i tilfælde medgoa.. kr. til landbragskongres og. nordisk havebrugsudr ;,;.",, ..; ,". . . ".. .. ~j ' J)m Rassen, , vecl af landbr mødet -©f ter den,, hor ttøgte pjap,, skulde ajtsaia blive kr. 33,900,9?. ~ . ; ,., K ,, \ . /t iO ," Idet man gane: Kap» 1, tit,, 3-r7 l^i.^ng.,,l)^vilg»ingl tU og fyemnw*. Mdgetfbrslåg t&c mødet m. m. maa det iwértøés, at en række aaTsager, hvorover itiån ingen inagt har, kan spille en afgjøTéndG rolle med hehsyn tilftrødets økonomiske resultat '■ Man skal kun fltøvrie betydningfcn af en stør* Bty rø/iMft ii Hotmdpost VIE Rap. i, tit. 2—75/' Atag. berftgaiiig til landbtfilgéte 6g Itysdyravfen* fremme: u/• Tilud«tte budgetforslag.,.skal man tfnderc f foen!?isßsng> i til. den i tabellarisk e &retm£t ©Ter , landbw*gsmø<fer ( og< focr cftln|gfc paæ giftfndlag af / de. onn mødeme afgivné ber etui» gef ttøade Sig iat knytte f feil&emJe j bemericninget: < . / 11- ji» r. 3tV røkfiftftnii VJb Kap* 4,-tit 2—76.; Ang. bevilgning, til; landbrugetø og Irøsdy^vlen* ring ikke iberegnét)' udgjorde ifølge regnskaberne kr; 21422,87.,\. Ifølge bygnj#gs,atføs!f 1 udgjorde ,$&, , jbebyggede au^ajl niiiéfc m, 2 ., 1 Bygningepne kostede eaprrkjft.^6, «9 pi-jj, m. 2 . q.es , j % 065., .Hyert, rkata]pgniwn^r; )sr&ye(\s p 1 ,d,s Z c ; tu 2 . i,UdsWingen i !r ßerge.n i 1098 fprbigaaes, med ind,u- lyauUggjpr npgen sam* Ved udjstillijigent .i Trondhjiem 1&02 dqr delvis anvendj ældre , En beregning viser, at omkpstningerne vedopførelse af 3 af de ejgentlige udstillingslokaler (meieriudstil» Ungen, arbeidende meierierog produktudstUHjigen) kostede gjennemsnitlig kr. ca. ll,oe f lade. at anstjlle m.aalinger. paa kartet Qver ; ogforøvrigt under benyitelse af beretningen givne pplyaninger vil man komme til det resultat, at der til hvert katalognummer behøyedes, en, <s to r ca, .0 flfc?*-: ~ - Til sk,al anlpres,, at y,ed ,u^stj^Ujjgei). : i .R«nde.rs 1894/ og i Oiql,ense ,1900, o var byggeprisen ,pr. rø, 2 henholdsvis kr. 5,20 og kr r 7,q0, Her;er pgaaa, mecltaget by>gninger lor. adminisitration, etc. Gaar man ud fra, at den foreslaaede lamlbrugsudstilling, i Kristiania kommer Itjjl at omfatte 5 00Q» katalognummer, vil 4§r .antagelig trænges et Ipebygget areal afrca; 5000 x &Q m. 2 , —110000 m. de, egentøige Samles dissQijtil og,airø»4es i pwlig, u,tfstr?eknjjQg (kfr. ,91a o. fig.) y|l ; Jidgifternje i yed [ ~ pjiførelseiL , qyerstig^., - jkp.,., 7,P9. ■. pr. va-! ellpr y r; iajt ,Qg ; ;bygning r WMJ d^.ftgJßif^.^pOQ^yilk^t !-,iv .jio '.U!JJ!> >'l'»'l ,! ■ 2.: • P/r. i is <e, r $11 >« Scwni honorar til disse udbetaltes ved T. x tar. 1909,2* 3. Prsemiei? og meda] jer. Dcnae udgiftspøst hår ved føreg&aende mtøtQlinger stillet sig saaledési: St kr. 3 T.j kr. 9 54O^K. 2 kF: 23276,94. Posten er i forslaget opført mod kr. 29000,00. •,. ,: : 4. Fremmede, festarr;aag* mentsogdekorationer. K. 2 kr. 18215,39 og T. 2 ; Opføres hensyn til kongressen og dyrlægemødet med kr. 12000,00. , >. 1■ 5. Mlis i k. Før medgaaet: T n kr. 997,00, K. 2 kr. 400,00, T; 2 kr,' 1 500,0fc Opføres med kr. 1500,0 e. :>. 6. Vag t h 6 1<1 og yn: T.j kr. 2 762,76, K 2 kr. 1419,52, T 4 kr. 4650,33. Posten opføres med kr! 7. Avertissement og trykning: "St'fer. 2 kr. *t 719,54, K. 2 kr. 5582,10;'T ;2 kn hensyn til fdrhiaridiingér og dyrlaégémøder opføres kr. Il 1 bOO ? oo| , 8. Admin is tra,ti on og kontor. Hertil er ved tidligere léiligheder. medt: fet. kr. tr. 6 K. 2 Iff v <B.^^ !a og\ l^'I fck' ; udstillingens heldige ordning Ojg dens økonomiske 'résuljfcat i høi aihænger, af en gpd administration og et godt utstyret kontor, yil mari fores|aa post opført med kr. '12600/ K). 9. Redskabs- maskjinprøve. I tilknytning til udstillingerne har der gjerne været foretaget prøvning af redskaber og maskiner. Ved T.j medgik kr. 2 486,05, K. 2 kr. 599,25, T. 2 kr. 985,07. Nu foreslaaes opført kr. 2000,00. Da «JSelskabet for Norge» > i : de: isenere aar ikko har iundet 1 Åit ;budgét fotf nogen bevilgning 'tili' alboldéise «f redskabs* og anaskinprøver, 'vilde man ånsø ; det ! før >'at« Være ■< atit'. len prøveiriur^kUndéJ^finde;stedl fortoindetee a»edf f •«» <Hvilk© i telasséf • lrøf maskiner og til f prøvning kam ; f omieiJtlig lad.es i tal afgjøreWe af imødéts béélyrelfee. Sfr prpijinfeoli iovwdpøst W; Kap» 1, tit. 2-r-76- Aag. * 10. Uftider *divérrie udg«rftier»i ikke indgaaede i forannævnlie' 1 kar &d foregaående regn- Hdvistt > «81. ikr* *. 8 -2 ia7i» rag Aåslågsvi9'l)pfdreß,kr, : -i/I , ! !T'l«k> i«»L:fiJis'io'J i "f- m-;: v .:'( i •',' 1 7 fe :/. l j I henhold til det l «ri!tøl'& iiitfn loreslaa: i, s*-i ; / ■• ■■ ;it i:\ ■ i .->! ..'-I i-- ■ . . .. >i =■ , : 1. -A%"d»t 12te 1 WMéé åfhc*fe» i HtistiahM i "feid©tt omkring Iste oktofow 4907. 2. At den Sdfe nordiske landbrugskon< t9djei noitfiake ha^ebrugSr udstilling og m«ietiiUdstiMiligeii samt : ©t nordisk. dyrl»gemøde henlægges », til landbrugsmødet .-,,. : t 3. At der opførejs et direkte i . statsmidler hertil kr. 65 OOQ.qo, hvoraf ,j jfor terminen kr. 30.0PQ,00 ~f. |o% . af n , a£ Kristiania ,t. ■. ,yder ( fer. , 5 000,00 og:,støiler en garantisum, stor kr, 5 0i3Q,00 til dækkeisé af muUgt undérskud /Ved! mødet yder ud,- stiljingsgruhd, firi bényttélse af lolcåjér | for diskiiséionsmødier. x f rit , vand fri belysning. Éridvidére Jj)et&gés åf Åkerslflis amt et gararitibeløb, 'stort kr. 3 '600,00 og af hvert af amté;rrie, iSmaalenene, Hr^emårken, ' fcrisiiaris og 'Busjcérud kr. i #dO,oo og Jarlsberg og Larvik saiht JBrafø-1 'mg kr. ' Skulde departemeivtes -forslag ikte vinde bifald, «bfrføres >subsidiert; -til en mfeiißriiKistillmg kr-. 12j000,q0 »og til f bi<b©- redelse iaf «m nqrdi&k. -i .19rø* lg»,; ØOaOloo >ntßder!jfoTotistetnmg;al, at éeit fan tefraikien. h+ beriigee fyderligefl» og eridéiig' til «n nwdisk, i 1907 kr. 26400*0,) »hvopfirf ■ lor komtiende 4emnrifJi kri -W edéiwle drbeitler.i ' SélsfoébGt Hamdkfthningmis 1 Sdsii&ibeiJs 'bes^tyréléé ! åndf '■*#&, åt 1 statfibidrå^'ttiått l blivW féfrhSietøfrå kr: *6r° tertøin<tø tfa 1 ' ! selafe'å\]fet Wleré' ftfce «éi* sig istån^ fl ta ! dt xidtold^ viritsomhédr ! vffieé «tf ; ib^iTÉSiis. hertil ér,"at uddéHtfg«a af ahikyg ■ét uVéntét stert btti!anfe.' I 1904 tttM©l«es frø til skofebørii gjénnetn 1 skolesfyrer i Bratsberg åntt, og vaarélh 1 WOSt ulidéltes havéfrø ti! omtrent' l<soo bérrn, ! V*fe«tfitli^ : i t)g MaiWttils amtéf ) vidare t»irde ikke gaå hvfe balantte skuMe knnfte tflveiébringes. [ Dénné iiddMhg har vist éig at v&ftri&t godt rtlidde! til at vae/kké og H&tQ f6r hvorfor ånser *et åt déhntø vfrl&bmhM uAVWÉMr il!f - frJ ' •'■•' ;:; ■"" : - '' ! Setøkatøts* fond ttf tøtttøgShåVé tid£jord#'Véd udgan£&i'/åf røØ**?. 9142,28. 'Departement'skal tim, 1 åt selskabet i de' «éiiere érfiotøt følgefnde statsbidrag:' /■•■k-jn-x! Fbr termitten • kr. 3000, w » .;/ 4000, tø * — 1901—1&02. . » 5000,00 » ■'—■•■ . » 5000,60 ■L-Ji 1909— . . V S(tøO,<eo '•» ■■'■■ —:'• 1904—1905. .' =» 9©oo, W » ! '- M . i-"8 1 00(é* Øe i-sin tid diktWéd^ néåéfåMW iieinlig at d©r i -åéh «etiérfe tJS ! ft ståtéhs Éåé ér trtiffeNi forahståitnkigef til bl. a f . j tødrag til flei*é 'haveferiigsskiDler, %uiiéer véd de 1 %ofte MVfcl. WdgiitihJé^ 1 r : å^Éé^ ! rr er 'ftféldi ligé 1 Vé^tigé.'/béVilgtiiii^ri^ttWtef' Beretning om selskabets bed i f Non* flaVétidende n<l T%dt 190$. * '■' -v ■•.:! •-:;... .-;,:! : K&p. lj tfti 8—75, Attg. beVttgtttog ti* , ■■.■" .. , >K\-.\ l Titel 29. :•.: -.i-..i .-;■,.■.!. fitipendfer til kvindeiige i have. , brug ved skolen i Liadalen. ' ■■. Skolens indehavere, ingeniør Frølich og hustru, andrager om det sedvanlige bidrag, tør. 500,00, til stipendier for 10 kvindeiige eleyer tjl, opjiold ved skolen. Man opførw kr. Til denne forening .■ er' for indeværende termin (1905—1906) bevilget kr. 4 500,00, og fbreningens bestyrelse andrager om, at et lignende bidrag maa blive ydet foreningen for terminen 1906—1907. Foreningens virksomhed har i det forløbne aar i det væsentlige gåaet i samme retning som tidligere med underhold af avlsstationer (20 i antal), uddeling af rugøeg og livdyr til mindre bemidledé, hvilfeen foranstaltning er af stor vigtighed til ophjælp af hansebesrtand, samt udgivelse af «Tidsskrift for fjærkræavl», som — foructøn til,, foreningens medlemmer — Qgsaa gjennem ,dens antal uddeles i bygderne. I er i det hele udsendt 8 vandrelærere, som beréisfcr størtré dele af Søndre Bergenhus, Nedenes, Jarlsberg og Larviks, Hedemarkrøa Qg ; .Kffi&tiana amter. /Foruden at give iiden alnwn?, doHge i.; fl ækræltøre,-1 j arbeidier vandrøt lærerne paa at faa dannet engere. fort erøingeß for «alg af eftør andelssystemet I juni maaned d. a. blev en landsudstilling for fjærkræ afholdt ved Lillestrømmen; der er desuden givet bidrag til flere lokale udstillinger. Departementet vil til «Foreningen til fjækræavlens fremme i Norge» for 1906—1907 opføre det ansøgte beløb kr. 4 500,00. r ''■'''■ Den norske biavlsférenithg. ' ' Bidraget til denne foreniiig liar i hver af de to sidste terminer utgjort kr. 500,00. Bestyrelsen andrager for kommende termin om det samme beiøb. Det oplyses, at en landsudstilling blev afholdt i juni maaned i forbindelse med Akershus amts landhusholdningsselskab sajnt forenjngerne til f|a3rkræ.- avlens og kaninavlens fremme. Én anden landsudstillling afholdes i september maaned i Nedenes. ! '- Mari opfører kr. 500,00. : . Titel 32. ! Foreningen til kaninavlens fremme. -, TU støtte for sin yirksomhed andj?a-gey foreningen om et statsbidrag cd samme størrelse som det for . indevaerenjde; termin beyilgede eller kr. 500/». Foreningen har iaar havt sin udstillmg sammen me 4 Akershus amte landfrußhoklningssel&kab. Man opfører det ans4?gte beløb kr. 5OO,oo..;.;.; Titel 33. Det norske travselskab. ■>•■"' Selskabet andrager om sanime beløb som* det for indeværende termin bevil§ede, kr. 80<3,00. Utider forudsætning åf, at beløbet bliver at anvehde til uddéling i aWsløb for hingste og hopper, der har opnaaet offentlig anerkjendelse ved udstillinger eller unghestskuer åiibéfales opført kr. 500,00. .•••■•. «\ -....v •■■■, • ■'■y--- "-. Bergens rnyr^yrknifpgsfprenir^f , . ; Foreningen andrager iaar atter om en forhøielse af bidraget til kr. 8000,00. Andragendet, med beretning om selskabets virksomhed, findes trykt som bilag (nr. 8). Sb prptjijßftiil Homdpqst Ylfe Kap. 1, tit 2—75. Ang. bevilgoing til laiidbrugeta og luisdyravlens freipnaq. og dels af budgetmæsfeige hensyn, kan man iaar høiere bevilgning end hidtil eller kr. 3000,00, og paa betmgelse af, at der paa anden maade et belob, der mods'yårer mincis4 ai statsbiciragét, og er indbefateit statsmialéri -!'i!»;ii(sjiM i !< ■•:' r,u\ fn n i i ; 'l- ;!'■;. '. '■ : ' 1 Landsfbréningen til udnyUelse a f vore •• j >'! i ■- • i;,' '■. i 11. '■• I' •■i■.••i '■ r. i >' i■ii T" i; >! J;' Statsbidraget ,tU ioreniu,geia ,bley for indeværende ,b|esluttet forhøiet fra kr. 2000,00 til kr. 2 500,00. For terminen andrager foreningen .om et statsbidrag stort ikr. 3 56O;ool Til støtte for ahdragendét anføfér béstyrelseh, at foréningen har hart fpemgang, ; og f at dens bestraébelsei* tør antages at have vatret nyttige, idet udførseléri af bær i de 3 aar, foreningen har Virket, er Vokset fra: 64174 kg: i 1902 til 223 382 kg. i 1903 og til 558150 kg. i 1904. Anga&ende foreningens virksomhed henvißes til den trykte beretning. Af denne sees bl. a., at det s6'm opmuntring til flittige samlere af bær og kongler er nddélt smaa præmier. Foreningens virksomhed forøvrigt været grevet i samme spor sonv før. tror, at foreningens virksomhed er nyttig, og vil derfor trqds de . yanskplige buq^getmaassige. forjiold fpresjaa ppfpr.t,sr! '. 3 009,00. ,' ','.'.''... ; , : Præmier og præmielaan. Til præmier og praemielaan er for terminen 1905—1906 bevilget kr. 20 000,00. Uddeling aka! Jarlsberg og Larviksy Stavanger, Romsdals og Nordlands amter. 1 1 1906 stad uddeling'foregaa i Hedémarken; Buslierud, Lister og Mand al, Nordre Bergenhus, Nordre Trondhjems o£'Tr6riis!østøtter! ; -' : T •■' ' : r heilhold tirdé fafdhé i stortinget er déir i reglerh ; é for af ofe føretaket kléri ændritig, at præmie, : titer ! «It deltes med indtil kr. : nu l 'aléne tilstaaes med i regelen ikke under kr. 20,00 eller over kr. 4Q^p. *905/* StV itrpqumrjoll. Huvwlpgj* V». Kap. 1, tit.' 2-75. Ang. bevflgning til landbrugets og hUsdyravlens fremme. Ligesom tidligere var ogsåa iaar oplysningerne for endel af de indkomne ansøgninger mangelfulde. Forholdet mellem de af landhusholdningsselskaberne indstillede ansøgere og de udd ell e præmier og præmielaan i de forskjellige amter stiller sig saaledes: ■ < / Smaalenenes amt. Samtlige af landhusholdningsselskabet indstillede ansøgere (32 til præmie og 28 til præmielaan) blev tildelt præmie eller præmielaan. Præmiérne, der af lamlhußholdningsselskaberne var føréslaaet uddelt med kr. til hver, blev nedsat til kr. 40,00. / Kfistians amt. 57 ansøgere indstillede til præmier, 51 til præmielaan. Blandt de til præmielaan indstillede er 5 strøgne, fordi de tidligere håvde erholdt præmie eller præmielaan, 1 husmand er strøgen, fordi dek* tikke forelaa oplysning om, hvorvidt husmandspladsen var fæstet paa livstid. ;Foravirigt blev indstillingien fulgt. i med de øvrige amter \Aew dog pf æmidrne • sat til kr. 40>oa ■•■ I'■ ■)«<:■■;;'> \< •• i- ■'. i , ■, ■ ; < ■ ■.--. 1• i? i I Nedenes amt "32 iiicistiJlbiie Itil 11 til i>ræmielaan. blev 1 strøgen, da han i 1901 fik præmielaan; desuden blev en, der var indstillet til præmielaan strøgen, da han i 1902, erholdt præmie. Præmierne eattes til 40 kroner. Forøyrigt blev indstillingen fulgt. / Søndre Bergenhus amt.... , # 21 indstille4e til præmier, 32 til præmielaan. En ansøger var af landhusholdningsselskabet indßtillet til præmielaan, men søgte præmie, 2 var indstillede til præmier, men søgte præmielaan. Disse blev tildelt, hvad de ansøtgte om. Forr øvrigt blev indstillingen fulgt. / Søndre Trondhjems amt. 40 indstillede til præmier, 22 til præmielaan. Indstillingen blev befulgt med undtagelse af, at 3 præmiela,an ,ne(Jpatteß, saaledes at laanesummen faldjfc indenfpr en tredjepart af overslagssummen for arbeidet. I Finmarkens amt. Kun 5 arteøgéré tilpræmielaan;såmtlige laan tilstodes. ' Sty ifepiqimvohi Hovedpart Ytt. Kap. ■!, tit. 2—75. Ang. bevilgning til landbrugets og huadyravlens fremme* Fra Akershus amts landhusholdhin&yséTslkåb er 1 dei* til ; departementet måtøbet ! en 1 forestilling; 6ni setitirmg i régléfné for af premie 1 ! 1 og præmielaan; disse sidste foreslaåeS prihcipalt sløifet og ersta.ttet med præmier, subsidiært foreslaaes 'en rækké foran- védrørwfc>de disséiaan. Ftfrestfilingert ef foteiagt samtlige land* httstøoldnittgtesélßkaber til udtalelaev hten da tøåHdfenfte éndnu ikke er indløbne fra alle selekabetf, vil 1 sågen først i næste budget kuflne Optages til drøftélse. » ■■•• Titel 37. ••;■■■- ; . Landbrugsdirektørens aarsbereining. 1 termin ér bévilget kf; ■ 5tk)0,00. ! Det ; samme 1 béløb b^åa' bpfe : fdr' 1906—19(^7. Titel 38. ~,,F ørqkføllige gg•, iilfaztøigp, udg^fier. Af den for terminen 1904—1905 g;vne j ,k,r r 5 ( n>edgik t 2 (834^7.. s j Fqr,, . termin pj#s beYUgpl ikr' iS.QP,QO* For teirminen 10(16—1907 foreslaaea oplørt kr. 4000,00. Etter skucßffievilgniny. " ' $om det Vil érindres beslwttede stor- under $Øté ; april 1904, at efter~ ttl~laintbrugsinøaßt i Troadhjem i 1002 skulde gives med%r. 24 090,00, ikke spm af departementet foresiifaßt med kr.'26 628,56. Ved stévhing af røje september 1904 har Trondfcjems sparebank hos departementet indbetalt et" Éeløb af kr. 2 865,66, sb'm bénstod udiældcet af de af mødetø bestyrelseoptagne laan. Dette beløb med 6 pct. rente fra 22de juni 1904, til betaling sker, er departementet ved Kristiania bytfcts dom af 10de august 1905 tilpligtet at betale. Regjeringsadvokaten har udtalt, at den af sagte dom ikke bør appelleres, og departemehtet har heri erklæret sig enigt. Under sågen har været fremlagf en ikrivelse frå departementet til regjeringsadvokaten, hvori departementet omr handler de tilfealde, i hvilke bestyrelsen fonnentiig ikke har truffet sine cli&positioner med tilstrækkelig skjønsomhed og pligtmæssig sparsomhed. Banken har imidlertid ikke indladt sig paa bestypejsens forhold, men alene holdt sig til, at denne maatte anseee at have et mandat fra staten» gaaetide ud paa landbfugsmødets iverksætteise, og at det var i kraft af dette, mandat, at gjaeldén vatp stifteit. Saaledies har aleine det spørsmaal foreliggiet til afgjøi*else, hvorvidt mødets bestyrelse havde retslig adgang Ul at paadrage landbrugsstevnet og dermed statskassen gjSßldsiorpligtelser, Forholdet mellem staten Og bestyrelsen som dennes £uldmægtig har ikke kunnet komme under drøltélse. Hvorvidt staten endelig skal udrecte det beløb, som den «U er tilpligtot at betale, vil altsaa være afhæliigigt ai>, hvorvidt man ahtager at have, tålstrækkeUgt retsgruilidJag! for el vegressøgsmaal 1 frft statens side modimødétø bestyrelse; Om dette spørgsmaal har departementet begjæret udtalelse, hv^lken. er i ski^iye^sp, af 28de september 1905. 9tV tøiqimvotj Hovtnlpjøt! Vft 1) tit An#. til landbrugets og huédyrnvléiis frrtnnH* Det beløb,, søm støten etn tilpligtet at betale, antagtes at burde opføres til efterbevilgning, idet der for tiden intet kan udtales omrnaar det vil foreligge endelig dom i et eventuelt regressøgsmaal. Beløbet raed renter udgjør kr. 3 083,93, hvilke departementet under 25de september 1905 til undgaaelse af yderligere renteudlæg har anmodet finansdepartementet om at udbetale Trondhjems sparebank. 1902—1903 i lighed med det af stortinget tidligere beytfgectei b«iøtø te 24 000,00. Af hensyn i til sagens stilling under en mulig; proces har departementet ikke fundet i nærvaapendé foretøpjg at burde indtage vøkaten» skrivelse af 28de september 1905, hyeri drøftes udsigterne for, at staten kan vinde et regressøgsmaal mod nrødets .bestyrelse. Penne skrivelse . vil blive stortingets landbrugskomite tUstillet. Departementet antager foi? : sit viedJkommiende, at de bedste grunde tater-før. ai lade det bero med den nu afaagtedom.- ! Foranstaltninger, hvis udgifter bestrides for tre fjeiHledde af og for en fjerdedel af vedkommende distrikt' (amtslandbrugsskoleMie). Den besparelse paa det samlede B«-budget, som man ventede at opnaa gjennem bestemmelsen om, at der til kostholdet paa disse skolers budgetter ikke maa opføres ud over kr. 20,00 pr. elev og skolemaaned, er mere end opveiet derved, at elevantallet ved flere landbrugsskoler er øget. Ved enkelte landbrugsskoler er fremdeles kurserhe toaarige. foreslaaede retning med 11/2-aarigtl 1 /2-aarigt kursus, ■■■•>;; De skoler, hvor kurset fremdeles er toaarigt, er skolen i Stavanger amt, de 2 skoler i Nordre Bergenhus samt skolen for Tromsø stift. Der bør antagelig som betingeise for statsbidraget kræves, at ogsaa disse forandrer sine planerderhen, at kurset bliver IV2 aarigt, og at der bliver aarlig optagelse af nye elever. Angaaendé skolen for Tromsø stift henvises til, hvad departementet har udtalt under foranslaaende titel 29. For de to øvrige skolers vedkommende agter departementet i tilfælde at gjøre henvendelse til amternes myndigheder. Titel 39. Smaalemnes amt. Af amtmanden er begjæret og opført: Post 1' Godtgjørélse af husleie for personalet. . . . .kr. 1000,00 » 2. Bestyréréns gage. . . . . . . . :' .. . ...» 3600, bo :i tys Og braéndé .... . . . . .' .. . /". »■ 150,00 # . : ; Overførie!» kr, 4 79Q,00 ; Bt. jHtpii «fuH. Howdjptf V». Kap. 1, tit Ang, bevilgning til løndbrugets og hnsdyiraviens fremme. ;• -.i-.in-)!-. ■ :■."• '-■•:.■■ ■:! ii ! : •:'!.:] :/ : ' ( :' > iQverført to. 4760,00 - T:<! ilstethéorétiske Jærets gage . . ...... j:» 2200,00' »»'f •••'''M.: ■'iiLys øg bræfcde ■< . . ■.'.■>■■:". : . :'» '■ ' :i m-.-.i." v-.-i-i- : =»- ; •-■; ; ; 2deh * tfrebretiske lærers gage . .. . . . . : . * 1500,00 -.-.s t::t.u ■ :: ' f ;; brænde; . . ...-.;•. ;■ .k ! •»» 125,00 :''•■' --ii-M^;- Skogmiesteif&n fcw undervisning i skogbrug . . »' • ! 200,00 - ! ' ; ; Skyds,liést og logi .... ... ; . ...» 100,00 ' :■ .•■::•. : -, ,: : .-,f, , ,: ,:■-■■ . :■■■ >'i kri : 9000,00 Post 3. GartÅerens gage .. . . ... . :. . . . .kr. >: - Lys <yg brænde . . . .... . .'■.'■ .... » ;i 1 - Déh praktiske lserers gage og kost .... . . » 1200)00 .' :• ! --"'' Lys 'øg-brænde . . . . . . . . i ■-*■■••■ 100,0 a « Verlcsmesterebd gage ... . . . ... . . . . » 1100,00 Lys og brænde . . . . . » 100,00 Fjøsmesterens gage » 800,00 Lys og brænde » 100,00 kr. 5 025,00 hvoraf opføres 3 / 4 » 3 768,75 > 4. Undervisningsmateriel og bøger » 500,00 » 5.; Spiwesalehd dg eterrtimnienes renhbJd, opildning og bélys-» j • •«'>' ning*64 ieløver» hvoraf 4 h»aYehi?ug6elever å kr. 90,00 .: >; ~: \ » 1280,00 » 6. Kosthold til 60 elever i vinterhalvaaret å kr. 120,00 .... > 7200,00 Kosthold til 30 elever i sommerhalvaåret å kr. 120,00. ... * 3600.00 Kosthold til 4 havebrugselever i 1 aar å kr. 240,00. .... » 960*00 Løns- og koetholdsbidrag til 3 fjøslærlmge å kr. 100,00. , .■;-■■•* 300,00 ■ '■v- 7. Annoncer, kontor og eksartiensudgiftér ;......... » ; > ■ 750,00 ■■»■ 8. Læge og medicin » 300,00 , Tilsammen kr. 27 658,75 hvoraf paa staten 3 / 4 med * 20744,06 i Til skolen er for indeværende budgettermin bevilget kr. 19 739,00. Afvigelserne fra forrige budget bestaar deri, at renhold, opildning og belysning er opført for 4 havebrugselever med kr. 80,00 desuden er opført kosthold til 4 havebrugselever i 1 aar å kr. 240/)0. » samt løns- og kostholdsbidx-ag til 3 fjøslærlinge , . , > » 30Q^K) ■ , ■■:■■.:■ •■-. tilsammen kir. 1340,00 hvoraf % paa staten med » 1005,00 Da skolen er fuldt udstyret med det nødvendige tilbehør for at kunne gi ve en fyldestgjørende havebrugsundervisning, finder man at kunne gaa med paa at opføre, som af amtmanden foreslaaet, paa budgettet, renhold, m. v. samt kosthold til havebrugseleverne. Derimod finder man ikke at kunne medtage de af amtmanden opførte ,kr. 300,00 til løns- og kostholdsbidrag* til fjøslærlinge, da dette formaal, vistnok iog for sig fuldt berettiget dog synes at Jigge noget udenfor rammen af, hva.d der ved statens bidrag til amtslandbrugsskoleriLe, er tilsigtet. Departementet opfører saaledes for landbrugsskolen i Smaalenenes amt et budget paa kr. 27358,75, hvoraf paa staten 3 / 4 .med kr. 20519,07. Sl **b*roH. HowdpJßt VB. Kap. 1 ! , th. Aiig, befttgning til tøndbrugets og husdyravteris fremme. ■' BY. (ftfqbnvøH. HotedpfHf ¥B. Kap* 'I, 1 titt AÉg, bevilgnwigi tH Saniitøugéts og hnsdyravleus fremma. Kostholdet for eleverne er opført i overensstemmelse med stortingets afgjørelse af denne sag. Den tidligere opførte som gifc i afctøag ipaa det opstillede bevilgningsbeløb, er som følge deraf bortfaldt ; in .;i i Titel 43. Buskeruds amt. "• l ■■■ Til landbrugslærlingers uddannelse er af indeværende aars amtsting besluttet at forhøie amtskommunens aarlige bidrag til stipendier til kr. 2 000,00 (mod tidligere kr. 1 600,00) under forudsætning af, at statsbevilgningen forhøies i forhold hertil til kr. 6000,00. Ved denne forøgelse vil lærlingernes an tal blive 26 mod nu 18. Da denne amtstingets beslutning gjælder såavel indeværende som kommelide termin, andrager amtmanden om, at der for indeværende termin eftérbévilgés' kr. 1200,00, og at der for kommende termin opføres kr. 6000,00 i statsbidrag "m landbrugslærlingers uddannelse i Buskerud. Departementet opfører i henhold til amtmandens forslag kr. 6 00 0,0 6 for terminen 1906—1907 og kr. 1200,00 i efterbevilgning for terminen 1905—1906. Titel 44. Jarlsberg og Larviks amt. Der opføres af amtmandéh følgende btidget for latnibrttgsfcfcdtøn: Bestyrerens løn kr. 306»0,60 Hus qg brænde . .-.......; ». 400,00 Andenlærerens løn . . ... ..... • - • kri 1800,66 Hus og brænde ..'... » 366,0 b ■ ;; ' : — '— » 2^so^» Ti-edjelæreren 3 / 4 af løn f kr. lO36,oo). ...; . . : ! .. . bf.' l| V77jeo ' ■ */ 4 af hus og brænde . . . . . . i ... . ... ... . . » ' ii2f,t» ' :: - ■'•■"■ '•■':••; ■■ > ■■■• • ■■:.:.». i . 889,» Gitrtneren 3 / 4 af løn (kr. "936,d0) . . . ... .. . . . . » 70fcfio g / 4 af hus og brænde . ...:..;.;.. » 160,0 e :: : Haandverkereft 8 / 4 af l«n (kr*. 886,00) .......:,. .; kn 664éW - ~•! , - >. 3 / 4 af hus og brænde * j '...», 150,90 , •.. \ ■<~ < : Fj«!»rte!B*eflren af løn<(kr* 800,eo) ~ . . ..-.... . ,"; ; . , ;f .-..,,. kr. . Å , ~ r; j 9 j 4 af hus og brænde j■. .. - ...... . .: * ~..,. . ~ * - ' , -:, I , ! <tH ' ';■■ )t>Y .-.,.,.^W Ekstralærer i skogbrug ".". ... ".' .". < " éb6,00 Kosthold til eleverne: 12 eleven i 12 maaneder å kr. 20,00 kr. 2 880,00 12 — i 6 å » 20,00 « 1440,00 » 4 320,00 Lys og brænde til 24 elevar å 2O ; oo > 480,00 Overføres kr. Sty ørpKjimvoH Hovsdpwt VIE Kap. i, tit. 2- 75. Ang. til landbrug£fta og hoédy ravlen s frfflnme* Kap;. 4, i tifc. ftMa.-/»Aiig. bevilgjiMg tiL og. fcuådyravlsna /fremqrø,! Titel 46 Nedenes amt. Til amtets tyende landbrugsskoler pgiien jenteskole er foreslaaet opført budget: (UH H>L' I. Bjørnetrø skole. 1. f Løn til bestyreren, ialt kr. 1800,00 2. » - andenlærer, » » 1550,00 3. Bjørnetrø, sbin praktisk lærer . . . .r i ... » 400,00 4. Lys, ved og renhold til skolen og hus til bestyreren «, .k . . .; . » 400,00 5. kys og ved til bestyreren » 100,00 6. Lys, ved og hus til andenlæreren ~ , ... » 200,00 7. Skolemateriel ~ . . » 250,00 8. Stipendier u < . .... » 3000,00 9. Læge og raecjtcin .. . » 100,00 10. Eksamen, trykking,kon- m. v » 275,00 kr. 8 075,00 hvoraf paa staten 8 / 4 =*'kr. 6056,26, eller samme beløb sorrt bevilget for indeværende termin. 11. Langerak.skole. 1. Løn til bes-tyroren kontant kr. 1500,00 f rit hus, lysog ved ... » 150,00 •'gfeardens af-1 kastning . . » 150,00 >~:Mi kr. 1800,00 2. Løn til hjælpelærer . . » 360,00 8? ved* og renhold . » 150,00 ~,i,; fi ... v ,... . . ..» 150,00 5. Stipendier .V . .. » . ~ . . » 12D,p0 7. iSge qg medicin'..! '... ."» 60,00 li: : "' : ; ";' :V ■ 1 - ; ' l ! ": ' kr. 4660^0 hvoraf paa staten 3 / 4 med kr. 3 495,æ (samme beløb som ifjor). 111. Jenteskolen paa Langerak. 1. Løn til lærerinden . . kr. 600,00 % f. :-, » ;- hja>lpelæreriiM(en . _~ * 200,00 3. » hjælpelæreren . » 200^00 4. Stipendier ..... , a -400,00 5. Ved og lys . . . V ., V! . », , 150,00 6. Bedyendtgjørelser, trykning, læge og medicin » 80,00 kl-. 1630,00 hvoraf statsbidrag s / 4 = ki*. 1 eller samme beløb som for indéværende termin bevilget. lalt foreslaaes saaledes bevilget til skolerne i Nedenes kr. 10 77 3,76 eller samme beløb som for indeværende termin bevilget. Titel 47. Lister og Mandals amt For landbruksskolen opfører amtmanden følgendø budget: 1. Bestyrerens tøn ~. . > kr. 2800,00 2. Andenlærerene 1øn.;.... « 1350,00 3. 3 / 4 af gartnerens løn . « 660,00 4. Ekstralærer og censor. « 5. Kosthold til gjennemsnitlig 18 élever a kr, :. 240,00 .. . . . . . « 4320,00 6. UndervigningBmidlor. . « 300,00 7. Læge og medicin . « . « 150,00 8. Tilsyn, kontor, tryknings og diverse udgifter. ........ « 400,00 9. Lys og bræride .... « 480,00 kr. 10710,00 hvoraf 3 / 4 paa staten med kr. 8032,60, m6d bevilget for: i&deværende termin kr. 7995,». * Afvigelserne fra lorrige, budget tyestaar deri, at der til tilsyn, kontor, tryknings og diverse udgifter er opført kr. 400,Q0 mod kr. ifjor, Jdet man henviser til det i forrige anlørte Ulsynsiud^ifterne ved skolen, hvorefter disse bør være» staten uvedkommende, finder man ikke at kunne opføre post med større beløb end Ifjor opført kr. 3£0,00, hvorfor manfpreslaar samme beløb opført til skolen iaar som ifjor, kr.,,7 95»5,Q0. . | .' : Stavanger amt. . Amtmanden foreslaar opført: M< . . ,: 1. Lønninger; . \ ,'..,, . , "' a. Bestyrerens løn kr. 2 oQo,oo Hus, lyø og brænde. « JJØOi<x> -^——— kr. 2600,6 b b. Andenlærerens løn kr. 1 100,00 Hus, lys og brænde « 100,<x> 1 ■ ■• ■' '- ' « 1200,00 c. Løn til timelærer i norsk og skogbrugslære ... « 200,00 d. Fjøsniesterens~ løn ( 8 / 4 af 75O,oo) « 562,60 ~, .- ~, k r . 4562^0 2. Kosthold: a. 12 ordinære elever å kr. 20,00 pr. elev og maaned kr, 2880,00 ; . ■ b. 20 vinterelever å kr. 10,00 pr. elev og maaned . . « 1200,00 . - .« 4080/» 3. Renhold, belysning og brænde kr. 20,00 pr. elev ... ,« , (B4O^do 4. Læge og medicin .......... iSO/)o 5. Skolemateriel , . . . « 300/» 6. Eksamensudgifter m. v « 250,00 kr. 9 982,50 hvoraf 3 / 4 paa staten med kr. 7 4 86,87 mod bevilget for indeværende termin kr. 7 927,50. Afvigelserne fr a foregåaende aars budget bestaar deri, at bestynerens og andenlærerens løn er nedsat med respektive kr. 487,50 og kr. 200,00, idet 'der ved iskblén er ansat saavel ny bestyrer som anderilærer. tV>sten; undervishhig i norsk og skogbrugslære dferimod er forhøiet med kr. 100,00. Titel 49, ; Søndre Bergenhus amt Der foreslaaes af amtmanden opført: 1. Lønninger: ■~ a. Bestyrer kr. 2500,00 i b. Andenlærer ........ .... .... , t; ~».. . . Jtr,. ~,.•, - Aisavii for brænde. ... , . .. > . • ..• . , ... a; ; 5Aw .;f , r f ■;:■■■: c. Gaardsfuldmægtig, «/# af kr. 1 350^00... . .-',, . i..--,. .. , . : .... ; ». d. Crartner, *l* 550,00. . . . . .... ;. ..,, . , . >;. . .i f ,l,i^o ! Sme4 B /* afkr, ..; . . ~,.,... ..,.,.,.>[,»,> f. Snekker, 8 /4 .. . . ~.. . ... . ~..,,;,. ~n ..,. .*■,;? .lo^Sffif 0 - • ,». Fjø*meater ; ~/.:...!..,,;..,., p,,._..,., r/ x./r^jVivrjTßW o ...;■••■ ■ .Mn-,0,0] .:■:, 1,;..- ..!. i, ..,,,.;, -~- , :; . ; |,., foi Qv^rifefflf n |?r. Kap. 1, tit £fls. til og fremme. Sty (AqkqtorvoU Uovtdpoftfc) Vfe K«spin*?'ltitJ!2Mr«/l Anfe. bovilgning Ull landj* Overført k& a 400,*) j Ahdéiilærepéms løn med-2 aWerstillæg. . . . ... r kr. 1 600>0ft tillæg . JA . ; .-; 20(V» i).i ; s ' -fius og brænde. ...'. . . ; » 300,00 n ; '-.."■« 1 - : ->V - ■ M ■!"' ]■>■;. i 2100,00 løn. .. . . kr. 500,00 -.<, :■ > \ og brænde ■i-;-!-si IWtøO- /•■ ; . "'Kostholdsbidrag . . . ■ » 24Q/K) i , i(|%l ~ kr. 890,00 hérålf paa amtet l / 4 » 222,50 -— -■ "■''' ■■'••> 667,50 ; for eleyer å kr. 240,00 pr. elev • » 6 000,00 Lys og brænde til skolen og eleyeraé a kr. 20,00 pr. elev . . . . » 500,00 , Bøger og , . V . . . . ... .'". . . ...» 5d0,00 , Løßge,medicin og forskjellige udgifter. » 250,00 ,' , ..-ijl: : , ~., . ," : ; ..',■'.■ 13417,50 ~ hvofaf paa staten å / 4 med kr. 10 063,13 mod for indeværende termin bevilget kr., ftB^s,6? f • . . ' : \ ' ' Afvigelserne fr a forrige aars budget bestaar deri, at andenlærerens 2det alderstmæg, \ helhed kommer til udgift paa bucjgettet; ligeledes er iasr~ opført kostholdsbidrag til 25 eie ver mod ifjor 23 i 3 / 4 aar og 25 i % aar. Endelig er fjøsmesterens kostholdsbidrag nedsat med kr. 20,00. Tilsammen opføres altsaa paa begge skoler kr. 15 065,63 mod bevilget for indeværende termin kr. 14 903,12. Titel 51. Romsdals amt. 1. Lønninger: .'"...; a. Bestyreren: Løn kr. 2 700,00 * Hus, lys og brænde. . » 600,00 i M ,-h , ■ - ■, kr. 3 300,00 .;.: b. Andenlæreren: Løn . . . ......... kr. 1450,00 , H^s ri lys og ? 450,00 . , , —— » 1900,00 c. Den praktiske lærer: Løn .. . . . kr. 800,00 Hus, lys og brænde » 300,00 ' kr. 1100,00 rieraf % ; .'". ... . . »- l! 825^)0 d. Fjøsméstereri: 'tM ] .' . .....: kr. <00,00 ! Hus, lys og brænde. . » 120,00 : ' ' '-■. i ■■!... ■;,■.. |;' ••; ■ • '~ ;•■;<' : ,• !■; ■ .' ■. 1 < kr. 720,00 i . iM - !l Heraf 3 / 4 » ■ .-.,,! < ' kr. 6 565,00 1 •-"<< ■ y- i - ! Overføres kr. SIV øfuitanotl Uovarip«É| YtE Kafh 1, tit. 2—76. Ang. ; '■■-. ■■: ;..,■ i .\ .:-.■■■ ■ , ....;.. •.]•:■:.... j. ; -;>.r.. ■ -..;■:■.'■.■ Overført kr. ,6565,00 2. 'Kost og renhold for 30 elever å kr. 20øo pr. md.. .... . ..: » 7200,00 3. Undervisningsmateriel . ........... ... . . .■:» . : . ..». 300,00, 4. Eksamen, trykning, bekj«ndtgjørelser etc. . . » 335,00 5. Lys og brænde for 30 elever å kr. 20,00 pr. aar•■••. » 60Q,00 6. Læge og medicin ......... ....... . ...,.» 200,00 ...,.-, kr. 15 200,00 hvoraf paa staten 3 / 4 med kr. 11400,00 mod for indeværendé termin bevilget kr. 13 462,50. Ved at sammenholde foranstaaende med forrige aars budget vil sees, at den praktiske lærers løn er nedsat med kr. 100,00, fjøsmesterens løn er derimod forhøiet med kr. 50,00. Endelig er der iaar kun opført kostholdsbidrag, lys og brænde til 30 elever mod ifjor opført 40. Titel 52. Søndre Trondhjems amt. Der opføres af amtmanden: 1. LønHinger: a. Bestyrerens løn kr. 2 500,00 : Hus, lys og brænde . . . . : » 500^)0 — kr. 3000,00 b. Andenlærerens løn kr. 1 600,00 Hus lys og brænde . » 350,00 —— — » 1950,00 c. Tredjelærerens 3 U løn kr. 900,00 8 /4 af hus, lys og brænde » 150,00 : ■■' ' • » 1 050,00 d. Fjøsmesterens 3 /* løn kr. 360,00 3 /4 af kost og logi » 240^)0 — » 600,00 e. Verksmesterens 3 A løn . . kr. 435^)0 3 /4 af kost og logi » 240,00 » 675,00 Gymnastiklærer ~.....,.,....,» 100,00 2. Kost og renhold til 24 elever i 5 mdr., 120 kostmaaneder å kr. 20,00 . . .... . . ... . kr. % 400,00 ;. ... Kost og renhold til 48 elever i 7 maaneder, 336 kostmaaneder å kr. 20,00» . .. » 6720,00 ■~.'■..,'-!; —— » ' 9120,00 3. Lys og brænde til 48 elever & kr. 20,00 , ~ , , . . .. rtr -.■" li-v v ,> 960,00 4. Undervisningsmidler . , 400,00 5. Eksamensudgifter » 250,00 6. Læge og medicin. ... » 400,00 7. Tilfældige udgifter . : . . >v 495,00 Tilsammeja' 19 600,00 hvoraf 8 /4 paa staten med kr. 14 250,00 mod bevilget for indeværendé termin kr. 14 025,00. ' '" Si frøiaußlL «avedpttt VH. Kap. 1, tit; 2—75. Ang. bevilgning til landbfugét» og husdyravlens, f remm*. ■•■.V.! irM i-»". /!-::.-«! ! - «:.■■■ ::-■:. ■.'.■>/, : I >-, ; OT©*førl? k?V 10 9JK),<ty /i! if k. Lærer i i smedearbeide ligesaa ! kr. 74£),00, ! hvoraf •; r > ~, ; -...•. i; . ;■, '. :■■■ fcpføre» 3 / 4 . u .• . "••.■•.'.'i!i*i ■•• J . .-lv.'. ; : . '.•: L-u :».•■ ' 556,00 ;: ■; ■'» 1. Hus» lys/og brænde -for dé anførte 8 praktiske ■-.■■•: s : - lterere kr.-360,00, bvoraf opføres 3 / 4 » 270,00 .'. . m. Lærer i redskabsarbeider, løn; kr. 910*00, hvotfåf , > ' :, >i f opføres 3 / 4 • » 682,50 - kr. 12 497,50 2. Stipendier » 8 000,50 3. Læge og medicin » 250,00 4 Lys, brændé og renhold for 65 elevert>,.■< u- v v . \-\v- .. . -.. . ...: ; > ' .1300,0» 5. Skolemateriel . . . . ... .._, ~ ■~ . . ... . . . ~ » 300,00 6. Eksamens-, kontor- og trykningsudgifter » 600,00 7. Tilfældige og uforudseede udgifter . » 52,50 . .■ ••, > kr. 23 000,00 liyoraf paa staten 3 / 4 med kr. 1 7 250,00 mod for indeværende termin bevilget kr. l'fe 650,00. ~;.-■ f ra det for indeværende termin bevijgede budget bestaar deri, at bestyreren, læreren i husdytbrug - og i naturfag af amtstijiget er ti)l-staaet et personligt lønstillæg af kr. 400,00, kr. 300,00 og kv. Jooi,oo eller tilsammeri kr. 800,00, hvoraf 3 / 4 paa staten med kr. 600,00. . ; Ba anitstingét har besluttet, at ovennævnte lønstillæg skal træde i Jjraft, f Iste april 1905, andrager åmtmanden om en ef,terskudsbevilgning for termin af kr. 600,00. Departementet opføfer overénsstemmende med: amtman,den9 forslag. . :, ' Titel 54. ■ ■■ ■' •■■' ■ ■■:■ Nordlanda amt. For amtets praktiske kvindeskole er af åmtmanden begjæret opført følgende budget: , . ' 1. Lønninger: Bestyrerinden, andel . .: . . . ..-. . . kr. 700,00 Lærerinden: Løn .. ... .... . . ... kr. 500,00 i •': Kost og logi. .;.. . . . » 400,00 -■■.■■■:/ .■■•• •"■ ' •'"'• — '■' » 9Q0,60 '■''"'' EMtraundervisning i meieristel : ... : . .. . . .;. '» ' l'oo,oo '" :l ''- lt!! '' 4i '' i' ■ i. < ... . ■ .. — Kr. j. i uu,oo 2, Kost til 14 elew å kr: 240,00 . •■-.-; » 3360,0 b •8. Lys brændfr til 14 elever å kr* 20,00 ......'.'. . . : . . . » ! ÉBO,oo !4. og medicin :...; ■. ;..;". ... .. : .'■ ;. ." .* •'■■ ;. . .. . " ■'■'» (! 8(^oo • si: ■ ;Skolemateriel :mv V; .-.'>• ...- i j •"■.. i>. i C. . .'-V' 1 . 1 v-. %i . >ii : 'i <■'•■. ••.'■• v •''■ : J"iii i • : » ! ' ii '- : 6. Tilfældig© udgifter:' . . ... . . J . . r ! ."": : \ ■ :'. ■ .•:•: . ■; ■'-) ;•■■■*• ' : 75;0b •,.,. M ,i;vJ ■;'!■: ■!-■> '. ::■: i,;'; vy,'* h\>. \■:J ■ j .■■:••' .-...•::/)•■ '<.'■ i/i 'I •I; ■■:!:;!■ ••-i , , -.■■ ; j i-.-i.-n ' ; .-. :K ! : li;>iiJ. ■ -..•••/■•■!■:.■ ■■■ i ■)...; •;.■. ;j, ; ■i;- kn 5.i370,00, hvoiraf * */< ;paa «taten med ikrO 4 17>7,5 o mod for iflderraKrendei formin )bpvilg»t kr. 4140,00, .:\c\ '.. ;i i.--.i: ■•■■> ; .;'< ' ; .: ..i - -m".":"" . i :■( .- ~,■■■;'.: -li: •.;.':;■ Whm i:«wif: StøpkpqhnoK Hovedp**! VIE Kap* 1, tit Ang. Som ny frørtttari opført dkst*åundervisning i meieristel med;kPj/:M)O,o<Vttiédens posterneuSkolemateriel og tilfældige udgifter hver er tfcétikat; med kr. 25,00. '•..,•' skole særdeles vel udstyret med lærerkrsrfterJ Undervlflningen >i: meieifistel bør kunne ved denne, som ved andre skåler besørgæ Men ekstøaudgift. 'Der altsasL .»/4>« af! ikr. friVO.oo = kw.! 4102,60- 'ii>,:-.l- i -ivfv. : . €j hvis udgifter bestrides f6r M kaltdell «f statskassen og fdr én inUl ' ; halvdel af vedkommende distrikt. '■■.■■, l'f. røfoZ £5. pi.OOOi;t amt. ; --. IJV Ml liil(!'t'M -.I»! I' 1 '' 1 ,'-.1 Mi: •"■ .>■ 1 f 1 Amtmanden anholder om, at der til landhusholdningsselskabet for 190ti—1907 maå bjtøøres dé vanlige bidrag*, nemlijg; til selskabéts 'almindelige viÆsttnifred-.' og' til kr. 3200,00, til haveV&senets fremme kr 1 til kbrtø kiirsef i havebrug kri 300,00 'og til ; vandrdlærer i' landbfugets binæringer kr. 250,00. Da stats- ( fot Sifl&ålénénés og Akershus amter i 1906 vil blive afholdt i Akershus, begjærer amtmanden dørf hos opført det vanlige beløb til en statsamtskvægudstilling i Smaalenene.. Som ækvivalent for bidrag til selskabet fra brandevinshaiiidel samt fra Fredriksstads og Fredrikshalds brændevinssamlag begjærer amtmanden opført kr. 700,00. (Jfy st. r prp. 1904—1905, side 65). Til opfører departementet for 1906—1907 kr. 6 000,00, hvoralj til kurser ihavebrugkr. vandrelærer i landbrugets kr. 250,00. os-.OHpl løn og reiseudgifter for amtssg,V,onomen begjærer amtmanden op- samme beløb som for indeyærende tørjnin bevilget, kr. 1550,00 (løn kr. 1 250,00 og reiseudgifter kr. 300,00). ,no,Ot!Effi foranstaltninger i Smaalenenes amt i opf ører departementet if or bmdgetterminen 1906—1907 tilsammen kr. 7 550,00. Akershus amt. ■( . < f , | -i ; !'.•:■• ii';i;'- I,i - ■• ■■ ■ ■ Amtmanden anholder om, til landhusholdningsselskabet for 1906—1907 maia opført som vanlig kr. 3 opOrfpp.. til s,elskabets , ', wjfsomhed,. 300,00 til, kursef* i harebrug og kr. til, leie af. .flejldhayn for j; føl og ungheste, Derlxos, jbegjæres ppiørt spm ny post, kr. 600>Q0 til af);pldeise ai; efter udyidet plan., Jper oplyses i d,en.,anlpdping, at selskabets bestyrelse har besluttet for fremtiden at forsøge afholdt bygdedyr- Slhier paa følgende steder og i følgende orden: I 1906 i Iste udstillingskreds, o:'i?rogn, Aas, Vestby, Kraakstad, Enebak, Høland (2 skuer) og Urskog, i 1907 i 2déh udstillingskreds, b:' Blaker, Sørum, Fet, Skedsmo, Nitedal, Hakadal, Gjerdrum og Nannestad, og. i 1908! i 3dje udstillingskiieds, 0: Ullensaker (2 skuer), Nes (2 skuer), : Eidsvolri(2 Bkuer), Hurdalen i og! Feiring* I 1909 begyndes forfra igjen. Udgifterne ved skuerne, der fekal omfatte kvæg; svin <og ijaetkræ, anslaaes til kr. 3 200,00 aarlig, eller altsaa til.! .Im 400,00 pr. der; teankßs lilTéiébragt i sa(a(lekies, at yfedkommienjde distrikt seiv yder Vi eller kr. til hvert skue, og selskabet a£regne mid- Ler — under forudßætniag al atdélhaiværende bidrag fra amt og stat bibeholdes — indtil kr. 150,00. De resterende ikr.) 150,00 tsénkes < ved bidrag af amt og stat med kr. 75,00 jo£iilTér..' »V pfevtqfen/oH Hovwlpajski VfE Kap ii 1, ti t. r aw7fi.v i Ang. be vilgning til 1 1 ånd brugét a og. 1 ; Øepartementet/:der afholdetee af saadannebygdedyrskueir vil kunne i£j øre adekillig nytte, Til:,' lale, at r der i i dette øiemed: iUv 1907 under forudsaetning af tilsvarende amtsbidrag opføres kr. < 600;oo. "•■'.' i■; Da statskvægudstillingen for Smaalenenes og Akershus amter i 1906 ril blive afholdt i Akershne r vil ingen stats*- asmtskvægudstilling blive afholdt bamihesteds, og nogen bevilgning hertil - beh&- veb saatedes ikk« at opføres for 1906--+- -1907/ ■ ■•• '•■• '■ • : ' ■■ .;■ ' ' 1 Til landhusholdningsselskabet opfører departementet for kr. 4 400,00, hvoraf kr. 300,00 til kurser i havøbrug og kf. 600,00 til bygdedyrskuer. '.-'■■■ .. Til løn og reiseudgifter for amlsagronomen og for amtsgartneren opførés efter amtmandens begjærlng de vanlige beløb, henholdsvis kr. 1 500,00 og kr. 1150,00. (Se st. prp. 1903 side- 92.) Til foranstaltninger i Akershus amt opføres saaledes for 1906—1907 tilsammen kr. 7 050,00. ' • ■ )•:.:.;■ • ■■■':■■ ) ■ -\ y>: ■ ;:■..■ •'- ..:.-• Titel 57. ■>. : , ■■■■■ ' i Hedemurkens artd. ■■'■■■ '" Amtmanden ariholder om, åt dertil land hus hol dni n gs s elsk ab et for 1906—1907 opføres kr. 5 OOOM hvoraf til ktægudstillinger og fjøsskuer kr. 120G>00. ' i » Til' løn og reiseudgifter for 3 amt sagtfonomer opføres efter amtmandens begjæring det samme beløb, som er bévilgei for indevserende budgettermiii, néihlig kr. 3 900,00 (løn kr. 3 400,00 og Mseud^gifter kr. 500,oo)i Defhos anholdér amtmanden om,- at der ef terdtø. u ds vl-s 'for i terminen rna&; blive = opført kr. idet anatskommunehsj bWrag : i heromhandløde øiemed i denne termiik hir'Udgjort kr. 8 (halvdelen af de sftßalede udgif-4er kr. 7855,71), médøns deraf statsmidtet* i samme øiemed ! aleno er ud betalt '■•■■«i : ■!-! ' ■ r.' '■ ■' •■■ ''<■ •' ■w i. JDtepartétiwMit©* opføreir dvfcrfcnsstøm»- meiideinied amtniandens fdrslag. l; • : Til drift affrtøk on tro 1 sta ti o*- ntø» pa;å;-Ham.ab!Ogttf tenf «'tatidn opføres etter 1 amtm åndene bégjæring for i 1906— dø; gamme<!betløb, som er bevilget for intiévfierendé budgettermiri, hénholdsvis': kr. 200,00 og Idr. 2000,00. (Jir. igtji prp. -,19tøfc—1908, side -W' ■■-' '■'■■■<' "'■•■'■ "••■ -••:•;■! > TiÆ foranstalfaiinger \i i H^demarkenK amt bpføner 1 departementet saaledes for 1906—1907 fe 11100,00. i Derhos bpføres efterskudsvis for 1904—1905 kr. 27,86 L < "■'■' ■'•■■'"' :<:; - néet Sk '■ ■'■ ' Til skabe t samt til løn og reiseudgifter for 2 amtsagr o n o m e r begjdétfer amtmanden for 1906—1907 opført -de samme beløb som ifjor, hetmoldsVis kr. 6 300,00 og kr. 2 700,00. Sé 'kV' prp. 1904/1905, sMe 07. '■ '(i j ' Til" en ud;st i Ill n g a ; f ta s'k éi? e lande v eish es te p aa'G j ø er for terminen 1905—1906 ingen bevilgning givet, idet 1 en besparelse af bevilgningen i dette øieruQd ( . \for terminen 1904—1905 blev overført til disposition i førstnævnte : termin, i Sé' dcii citérede sti prpi. ' ¥6t terminen 1906—1907 begjiærer amtmanden opført det vaniigie beløb 1 kr. 500/) a; ? • ,: : Fra Øier herredsikbnimutie er indkommet andragende om bid/ra# :af - statsmidler, stort ! kr. l»©OO,oo f ;til ikjøb af hingstøri' *Han n i b a 1». Hingsten folen, efter hvad der oglyses, indkjøbt ived hihgstudßtillirigeik ved Lillehammer i 1004 for kr, 2000jpo. • :Statskpm&ulent Borchgrevirik aribefaieari kjøbefc af - »Hanxiibalfe>,--d'er erhdldt !3dj©' hfied nævnte ndslilling. hingStbofklét. '■'■''■ : -->if'>;-:;>iJ!<Y! SIV tøujtißYoH Hovtn! om: et r statsbidrag, «tart' indtil kr. t 2500,00, til indkjøb-af;Ba(B.tÆin:hiiig®t ( fot>iheiv rederøe. ' Statskonsuleiifc Bordhgrfcvink -anbefaler andragendet. Krlstaane am>ts>- 4ing< har! yed beslutning iaf 21de mars -1905» iO-weptageti defti tfanligé fothing&thøldet ■ i ! >. ; l;o P»a. fH a-4-.ela-ii'dti hes tea vi stove miinig». er, indkomtaet andragende om et bidrag af statsmidler til kjøb af hiné&teai JKGrt in ib ork ehk Hingsten, der er født 1901 og er borket atf f arve, indkjøbtesi ved hestetidstillingen ved Lilleiammer indevanendé aar, hvor den erholdt 2den præmie, for kr. 5000,00. Statskonsulent Borchgrevink anbefaler kjøbet. Der bemerkes, at foreningen tæller 41 medlemmer, boehde i Lunner, Gran og; Brandbu herreder. ~.,;-.: TU kjøb af de nævnte 3 departementet paa de. sedvanliger henljoldsyis kr. 1 QoO,qo, og 2 50Q,00 ejier tilsamaijen Jfr f( ~,'..;, •:,; , ~;,;;■ ,; Til foranstaltningex. i a»it opløree saaledes for, ; tjlsammen;kr> 15 500,0 a , ~. ; k .. ~ : Tiiel 59. Sutikéru&s dnii. 'i Til landhusbjold nings s e I•s:kabdt opløres■ efter amtiiiandens begjéering for det vanlige fyeløb kr. 5 350,00, hvoraf kri 350,00 til kurstfs i haTjediyrkAinjg.-.» iSe • st. prp. v.v i.j« .-:• ..-■■ •> :• ...•■"■'.■ ' i: "Til Idnøg Reiseudgifter ior 2 amtsa gro noml fe r. ér foi" beviiget kr* ;... ■»''. ■i Amtmåhden at sidate amtatbiff Iste januar 1906 at regne hari fbrhøiét ilønnéni til ide to agFOiiomer ' med ,kn 20p,00 i leÆler!. Æra; kr. 2 200 jo© v; i til ;<Jaij 2400,00 for hver, hvilket udgjør den ; Men /amtet fastsatte , ihtfieste! iløn r for I disse f unktionænerj i. Halvdelen af de*te beløb forudsættes udredet aflsjtatsmijdlør med kn 200 t oo, Ægegom (dgaaa > halvdelen feliec- ik». iai det< ibeløb ■•-* kr; -*- hivørmed (agronomertiea i reiseudgif ter er forhøiet, > idet disse i bar Vist &iq at gaa .opi i til > større • beløbc end.|iorudsat Amtmandjøn! anfcolder idetof or i om, :j at der sbm s tatebi drag til ide 2 amtsagiron omet for 1906—1807 maa opføres kr.!>3960,0e samt eit er skuds vi s før kr. ;fi0,00. ; Derhos anholdfer han om, at der esf terB<ku d « v i b i for;. tearmirien toaa' blive • opført kn 4t2i4a, idet .artitskommiLriéns bidrag; i handlede i øiemed i deririé termin har udgjort kr. 3 712,43 (halvdelen af de samlede udgifter kr. 7 imedend der af statsmidler i samme øiemed, alene er udbetalt kr. 3 800,00. ,;; Til lén og reiseudgifter for ,2 amtsagronomer opfører departementet før kn 3 900,00. Defhoa opføres e f te r s k u d s v i s for 1905—1906 kr. 50,00 og for 19Q4—1905 kr. 412,48. . . . Til 2 am tsgar tnereopføres ior 1906—1907 efter amtmandens begjæring det samme beløb, som. -er beviljget for indeva3reiide budg&ttermin eller kr. 1400,00.; S© den citerede st prp. ~-. Til en k vægu d Sit.il Hug' p a:a Kongsberg blev for budgetterminen 1904—1905 bevilget kr. 500,00. Se indst. S. XIX, 1903—1904, side 19. For terminen ; X90£—1906 er derimpd ingen bevjlgning givet i dette; ,; . UndseriSdemai d. a. indkom til departemetetet et andragende fra Kongsberg formandskab om, at der til afholdelse af e« ! kvægudstilling samttiesteds høsten 1905 for. budg-ettermiaen 1905— 1906. maatte blive bevilget kr. 500»oo, idet- der a£ Kongsberg by var stilleti iet lignendfe beløb tU dispogitjon i dette øiemed. Da beviigningerae til latidbrugets ( og husdyravlens fremme for nævnte temia allerede var giyet/havde wm imidlertid ingen i anledning? til at • < det i lansøgte i : ibidsrag. r • ■..: Hermed blev.fomaandskabet gjort; ■" I vedlfligte skriveløe. iaf I,i6de juni d k ,&i i ifcKnmaudßkab om, tati ;døt, omhandiede.-. bidjrag.. St/ Hovwlpqati VIE Kaj>> I, tit::&-rrøvi Ang. bevUgning til lfiadliingdts dg hi/sdycr&vleiiß fnsnjm*. at der i sonr statsbidrag til en kvægudstilling høsten 1906 for terminen 1906 —1907 maa blive bevilget kr. 500,<)o. . Under henvisning til, hvad der er udtalt i den ovenciterede indstilling angaaende. den store betydning, udstillingen i forbindelse med det samtidig afholdehde kvægmarked hai* for distriktet, vil departementet -opføre overensstem» mende med amtmandens begjæring. Til foranstaltninger i Buskeruds amt opføres for 19G&rr4907 kr. 11150,ea Dérhos opføres efterskudsvis for ternlinen 1905—1906 kr. 550,00 og for 1904—1905 kv. Amtmandén anholder om, at der til lan dhti sholdnin gs s elskab e t for 1906—1907 maa blive opført til&ammen kr. 8050,00, hvoraf kr. 250,00 til havébrugskursus for kvindér og kr. 200,00 til praemier for god gjødselbehandling, éi* ny foranstaltnmg, der- efter enstemmig tilslutning af selskabets aarsmøde skal søges iverksat snarest muligt. Til løn og reiseudgiftér for amtsagronomen er for 1905—1906 bevilget kr. 1650,00 (løn kr. 1250,00 og reiseudgiftér kr. 4OO,oo), og for de 2 amt s g a r tn.e r e ligeledes kr. 1 650,00 (løn kr. 1 400,00 og reiseudgiftér kr. 250,oo). Se-st: 1904—1905, side 69. Amtmåriden anholder om, at statsbidraget til reiseudgiftér for béggé klasser funktionterer for 1906—1907 maa blive forhøiet ; med kr. 100,00 for hver af dem, idet disse udgifter har vist sig at gaa o"p I( til ihere end forudsat. Lignendfe béløb begjæres- i den anledning ogsaa efterbevilget fon 4 terminen 1905— 1906. ; Derhos anholder han dm, åt der ei fétb s vis for 1904r—1905 maa blive i opført til' 'amtsagronoinen kr. : 57,0 b rig/ til amtsgaiftnénie kr. li-3,00j ideit' aintskommunens' i nåwnte »termin har oversteget statskassene i bidrag i samme øiemed med disse beløb. > ' Til løn og reiseudgiftér for amtsagronomen opfører departementet for 1906—1907 kr. 1750,oo; derhos opføres efterskudsvis for 1905—1906 kr. 100,00 og for 1904—1905 kr. >57,00. Til de 2 amtsgartnére opføres åigeledes kr. 1750,oo; derhos opføres efterskudsvis for 1905 —1906 kn 100,00 Og for 1904—1905 kr. 113^001. ■ Slutteligen anholder amtmanden om, at der til indkjøb af en stam hingst for amtet måa blive opf ørt kr. 3 000,00 mod tilavarende distriktsbidrag. Departementet vil til kjøb af en stamhingst for Jarlsberg og Larviks amt opf øre for 1906—1907 paa de sedvanlige betingelser kr. 2 500,00. Til foranstaltninger i Jarlsberg og Larviks amt opføres for 1906—1907 tilsammen kr. 9050,00. Derhos opføres efterskudsvis for 1905—1906 kr. 200,00 og for 1904—1905 kr. Til landhusholdningssels k a b e t er for 1905—1906 bevilget kr. 3 800,00, hvoraf til kvægudstillinger kr. 1000,00 og til kursus i havedyrkning kr. 300,00. Se st. prp. 1904—1905, side 69. For terminen 1906—1907 begjærer amtmandén statsbidraget forhøiet til kr. 4 300,00, idet selskabets styre har tænkt sig at udvide bidragérie til svineog faareavlens fremme. Hvad svineavlen angaar maa ogsaa dette amt sOm de øvrige henvises til den i dette øiemed givne særlige bevilgning. Departementet vil derfor opf øre kr. 4100,00 til selskabets almindelige virksomhéd. ; Til løn og reiaeudgift&r for2amtsagronomer er for berilget kr. 3000,00. Amtmandén meddeler, at den ene af agroiiom«mé (Hasund) fra april 19Q5 'har erholdt ; øt personligt lønstillæg stort kr. Mi tøxiiMiot Noyvdpqsi) Ytt Kapu ■ly 'tit 2—75,! Anjg.. til låndbrugete iog kusdymvlens fremme. bettøgelsé af athalvdeléniidredes'&f«tats*- midloTvAimtmandon aiihotøior om, at der til amtsagronomen for 1907 inaå blitfe :6pført 4nv..3 ltiO,ob i samt ©f t éi?w'kaitøfß•vli s for terminen' 1906* '''»Depårténiéntét' bpf ører meridei iiied amtmandctns ' iM ' -Til ldn- øgiTeifieudgifterifor: 2amts g a r troé ebi I6r bevilget ftJ#!l Dette (beløb begjæi-er amtmanden for 1906—1907 forhøiettii kr 1 cg'departéKk&ntet opfører i bverenssteirnlmelsé hermed.- i ; Dét statsbidrag til 1 en landb r u g sn dj htirl I iwg* ønstoes ikke opi&rt for 1906H190?y idet nogen øaadari udstSllmg i nævnte teirmln ikke vil blive afholdb •:!•■• X' r ~ .:■.■•.. Til kjøb af cvi stamh i h g s t af fjorcfraceifør Øvre Telemarken opfører departementet for 1906—1907 efter amtmanldiens: begj tering paa de sedvanlige bétmgel3ter Jfr. 1 000,00. Til foran&taltningér i Bratsberg amt opføres saaledes for 1906—1907 tilsammen kr. 10 200,00, Derhos opføres efterskudsvis for 1905—1906 kr. 100,00. : ; ; ,.,;.. ". Tltel 62. ~ .. , ; Nedenes amt: ; Til' landhusholdningsselskabQt anatmanden for 1906—1907 ppf ørt i (let vanlige feeiløb tev. 3 SOOiOft. Se sl prp. 1904—1905, side 69. .-: i Pepartementøt vil landhusholdnings- tar 1906r-1907 alene opføre ki% 3300,0 a» idet kr. 200, w af det af amtnaanden ■ bégjiæpede beløb, der sees at -sikulde aijvettd.øs til: svinfeavlens fremme, iWiver; iat øipiføre; Bjedenfor under ti telen: Ophj©åp ai s*vineavlsn. ; ' : - .- ; : Til løn og reiseudgifter fou apitsa g r.; <pi w om# n opføres efter anatman<i<«is 4et vfcnligebfltøb to 1 W)M (løn kr. 800,00 og rei3eudgifteor ; fer. 500,0q) i Til rforans taltainger U Nedenes haitit opfører depairteMan te t saaledes men'klt. v: 4.6Qo,tt); i; ■>■.; ->/iX .;; :i; »• >* fi ! i;i!7fl ,!ft :..: i ' | tl-- ; 'J'i! . i Til i'lan A huiah old nin'g-sé el hkåb e I er for i-beyélgiet fcn; 8100 M Se ai prpj. 1904—1905^side 70., i i ».; « > Amtmåndénmeddelet),at den. linder selskabet Sorterende husholdningsskpl» fra Iste janiiar 1906 vil blive otertaget éA åmtskommunen og saalédes -udgaa ■af selskabets budget. For terminen 1907 begjærer amtmanden derfor til selskabet alene et statsbidrag, stort kr. 2 000,00. . . . Til 2 amtsagronorner er for 1905 ~r-1906 bevilget kr. \ 550,00 eller halvdelen af den disse funktionærar tilkommeaKie lm> henholds.vis kr. 1 600,00 og kc. 150QM- Da ogsaa den anden, af agronomerne fra Iste oktober 1906 vil oppebære en løn af kr. t anholder amtmanden .om,: at d©n for, 19Q6—i1907 som /Statsbidrag maa blive opført kr. 1 575,00. .. Depatrjbementet opfører overensstemmeaide ro-edc-amtinandens. forslag. Til fqranstaltninger i Liater.og Man dals amt opføres saaledes for 1906 — 1907 tilsammen kr. 3 575iW. '. ■ ■'" 64. -•»■■>■.- : .'«■ • -i-■•: Stavanger amt. ; Amtmanden meddeler, at sidste amtsforpiandakab for budgetterminen 1907 har bevilget til lan dihiusholdn i n g s & e 1 s k a b e t kr; 6 600,0©, hvoraf til ©n landbrugsudstiUing kr; ( §00,oa og til kursus i havesagerai diyrkniag og anvendelss kr. tOOØM og anhoWer om, at halvdelen.ai dette beløb ;opført gom statsbiidarflg.i . / : ~ ; Til landhusholdningssetøkabel;, oplører departementet for 1906—1907 kr. 2 80Q,n .hYørat til laaidbrttgaudstiUing kr. og til kursus i hayesagers dyrkjaing og i«aY«adolB© kr. \9&Døk:. SIV (fepqtøntol loaødpqst VK Kap: 1; tit; .'<■ Anég: i- Til løn og reiseudigif ter i for aints- n og hans. assistent og for atå<ts g å r t*n e ren opfører cteparte-. mentet éfter amtmandens begjæring for 1906—1907 -de samme bøløb, som ere be- Vilgéde for terminen 1905—1906, henholdsvis kr, 1 800,00 og kr. 1000,00. Se st. prp. 1904—1905, side 70—71. Til foretagender i Stavanger amt opføres saaledes for terminen 1906 — 1907 tilsammen kr.,5j600,00. Tttel 65. • Amtmanden anholder om y at der til laridhuShold n in g s s e 1 s k a bet for 1906—1907 opføres det samme beløb, som er bévilget for indeværéhde budgettermin, nemlig kr. 4 700,00, hvooraf til kvsøgudstfHinger i Nordhordland og i Hardanger og Voss kr. 1 000,00, til 2 faareudstillingfcr kr. 500,00 og til kursus i havedyrkning kr. 300,e0. Se st. prp. 1904— 1905, side 71. Som det af den citerede st side 70 vil sées, vil der hvert andet aar blive afholdt et dyrskue, fælles for Stavanger og Søndre Bergenhus amter; vekr sehisi Skaare i Stavanger amt 1 og i Ølen i Søndre Bergenhus amt Til det første af disse skuer, der afholdtes inde* værende aar& høst, haves der af statsniidler til- ; diépbsition kr. 4OO,oo,; og af distriktsmidleb kr.Boo,eo, o: kr. 400,00 fra hvert af Amtmanden anholder derfor 1 omy at der til skuet maa blive givet en ef ter skudsb e v ilgnin g for 1905—1906, stor kr. 1 'Til lanéhusholdningsselskabet -op» depår*eméntet for 1906—1907 kr 4'700,00 isamt ! eifergkudsvis' for ts6& kr. : " ; Til løn og" reiseudgift€«r fbr 2 agronorner og lor amtsgartneren ér for 1905—1906 bevilget. henholdsvis kt*. l^O»*»'^ 1 kr, Se den cite* r«de st. ptpi meddeler, -at tøttototi til'' <Jlsßé funktioniierer i 4ra 1 ste april d. a. kr.: 200,0ft. og i kr.. lØQfø, hvøraf halvdelen forvénteg udreået af statsmidler. Han anholdér derfor; 6m> at der for 1906-r--1907 maa i blive øpførfc til <Je 2 amtsagronomer kr.. 1750,e0 (kr. 1 000,00 og kr. 750,d0) og til amtsgartnetfen fer. 1000,oo; samt eiter a kuds vis lof, henholdsvis kri 100,00 >og kr. åfyoto ,_. Til ' kort ian/dbrliigskursus >e d■-Ber g e n s mus e u tå opføres efter amtmanjden» begjæring for 1906-- -1907 det vftnlige beløb ,krJ,2OOM - ; Til foranstaltningier i Søridreßergeolihus amt opløtier* departementet for budgetterminen kr. -7 660,00. Derhos opføres efterskudsvis for 1905+-1906 kr. 550,00. • ■•rin : ■;■.'>:;.:jj :>.. Til 1a n A hus hold s k a b e t er ! for bevilget kr. 7600,00, nemlig til dets almindelige virk» somhed kr. 3 500,00, til to kivaegudstiliinger kr. 1000,00, til to udstillinger åf faar kr. 700,00, til kursus i havetorug kr. 800,6 a, til fj øs- og dyrskuer kr.' 1 6g til reiseudgifter for 1 'amtets låndbrugsfunktionærer kr. 1 Se st. prp. 1904-r--1905, «ide 71. •:. Amtmandun 'anholder at deb til selskabets almindelige virksomhexi for 1906—1907 maa M** opført kr. 3 300,00 eller kr. 200;oo mindre end beyilget for indeværende termin, medens der til kvægudstillinger, til ludstillinger a£ f aar og til fjøs- og- dyrskuer >bégjæ"ifes? op>- ført de sånime beløb,: som betilget for indeværende ■ termiii, ; htenhojdsvifr kr. 1000i,e0,. kr. 700,00), og fcH il 100,0»;' : Mod hensyn til statsbidraget tO kvægudståt linger ' anholcteB 1 ©m, at déttø maa blivi© stillet til selskåbets i idisposition til aiivenåelæo i tidstillingsøriemed' paa den maade, sgwi i selskåbetsi aarstltøde i ii 1906 efter styrete' fotøslag tmaaltfe be- idet der nemlig ii \ dé> sidste; SiV itepijimvoH Hovødpjpt] YtE K«pu tftiti Ang. bevllgning til ltøidferrugots Hg buedyravlcais fremme. i Depaftementet vil til iridkjøb af avlsdyr alene opføre kFr, 500,00, der bli ver at anvende tjl kjøb af vædere, idet statsbidrag til indkjøb af raaiier: opføres nedenfor under ti te len: Ophjælp af svineavlen.;': i»- '•:■ . .:J':f).'.i. ;• ; ■:■ ]■ .. ■••'.'' Til landhusholdilmigsselskabet opfører departementet for 19061907 kr. 8300*00. !..:■•:. ;>. : Til de 2 a m;t bagron b ni er er for 1905—1906 bevilgetkr; 1 BQO,po (Lende kr; 1000,00 og Bruskéland kr. 800,oo> Se sfc-itttøi. 1903—1904 j side. .98. Amtmandefi meddeler, at Bruskéland fr a lét© april 1906 vil oppebære 2d)et alders- kar; 200,00, og anholder i den anr ledniiig d>m, at statsbidraget til amtsagronomorn© maa blive forltøiet • méd kr. 100,00 eller til kr. 1 900,00; • • : Departementet opfører overen sstemmende med amtmandens forslag. ' Til landrtøjMigskursus i ved Bergens , musioujn , opførea < efter, amtmaadens bqgjæring for, det vanlige bidrag, stort kr.:2QQ,w. Til i f oranstaltninger i Nordre Bok* genhus > amt ( topfører - departejtijentßfe fø ? térmiiDønlj9o6—l9Q7tilf9ammeufcr. Romsdåls åmi. Til* 1 and h us holdnin g s selskabet samt til af fjordheste opføres efter amtmandena: begjædng for 1906r-t1907, de, vanlige beløb, henhol(lSYis... tø.,, $ BOO,ooi hvoraf kr. 1200,0 a til 2 kvæguctetijlingeri og . kr.. 600,00. &e st prp, i 1904—1905, side 72. . ; • ■'*.••; ■ w ~ ..;..■ ,•; Fra, bestyrelsen i .landhUßjipldnings selskabet er indkommet andragende om, at der for terminen 1306—1907 til en amtaudstilling i Atolde høsten 1906, omfattende husdyr, landmandsprodukter og husflid, maa blive bevilget et statsbidrag, stort kr. Per oplyses, at der ingen amtsudstUUng tiar vteret afholdt der i amte.t .1865. Amtmanden anbefaler paa det beviste idet han føler, sig overbevist om, at en sa ad an større ud,stiUing i amtet i særlig grad vil være egnet til at aabne sansen for det store amts mange 1 udviklingsmuligaeder. Under henvisnUig til, h,vad der af stdttingets landbrugskomite er anført i indst. S. XIX, 1904—1905, siide 7, og 18 —19 angaa«nde statsbidrag til lignende udstiUinger i Nedenes Og Nordre Trondhjems amter, vil departementet anbefale, at der til en, amtsudstilling i Molde høsten 1906 opføres kr. 1 SQQ,qo paa be r tingelse afj at: statsbidraget, ajenf benyttes til udgifter og præmier ved de landbrugei vedkommender afdejinger a| ude ti 1 lingen, at detø tilv«iiebringea mipidst lige, stort distrik-tsjtødr ag> samt. at eventuelt underakud ved samme; bljtfer, kassen mvedkommenide., i ; ... . li■■.,,. StyøipjifoivøH HovßdpMrt; Vtfe Kap; 1, tit 2—75 Ang. bevilgnmg til l&ndbrugéts Og husdyravlena fremme; Til foranrtaltrlinger i Romsdals amt opføres for 1906—1907 tilsammen kr. 7 900,0 a ' Søndre 7rondfy'ems axtit. Til landhushbldningssels k a b e t ojtføres efter amtmandens begjæring for 1906—1907 kr. 7 050,00, deraf til en husdyrudstilling kr. 1200,00, til kurser i havebrug kr. 300,00 og til plantekulturforsøg kr. 350,00. Fra «Rissens hingstsamlag» og fra «Opdals hingstsamlag» er med anbefaling af statskonsulent Anjzjøn indkommet andragender om statsbidrag, støre henholdsvis kr. 1 600,00 og kr. 3 000,00, til indkjøb af stamhingste af østlandsrace for disse distrikter. Til kjøb af stamhingste til de nævnte samlag opfører departementet paa de sedvanlige betingelser henholdsvis kr. 1 6Q0,00 og kr. 2 500,00, eller tilsammen kr. 4 100,00. Til foranstaltninger i Søndre Trondhjems amt opfører departementet for 1906—1907 tilsammen kr. 11150,00. Titel 69. Nordre Trondhjems amé. Til landhushol d n i n g s se Iskabet er.for 1905—1906 bevilgei; kr. 4 800,00. Se st prp. 1904—1905, side 73. : Amtmanden meddeler, at amtsagronpm Eggen, der sorterer under selskabet, fra Iste juli 1905 er tilstaaet et lønstillaeg,3tort kr. 400,00, under forudsætning af, stats- og amtsbevilgningen til sel- tilsvarende beløb. ,tjan derfor om, at statsbidraget til selskabet for 1906—1907 opføres med kp. 5 000,qq,, samt at der e fter s ku d syjs for 19Q5—1W opføres kr. i 50,00. . Departementet;opfører overehsstem,- begjæring. ~.,.,, til st. prp. Med anbefaling af statskonsulent Anzjøn er indkommet andragendet ira «Frosta hings ts amlag», fra «Sparbu og Skeids stodhingsts amlåg» samt fra i. «Væ rdalens hi n gs t s a m 1 ag» om statsbidrag paa indtil kr. 8 000,eo til indkjøb af stainhingste af gudbrandsdalsrace. Til kjøb af 3 stamhingste til de nævnte samlag opfører departementet paa de sedvanlige betingelser kr. 2 500,00 til hver hingst eller tilsammen kr. 7 500,00. Til foranstaltninger i Nordre Trondhjems amt opføres for 1906—1907 tilsammen kr. 13100,00. Derhos opføres efterskudsvis for 1905—1906 kr. 150/». Til liindhusholdningss.els.kabet er for terminenl9os—l9o6 beviiget kr. 6 350,00, hvoraf til en kvægudstilling kr. 500,00. Se st prp. 1904—1905, side 73. Amtmanden meddeler, at sidste amtsting enstemmig har vedtaget et af selskabets bestyrelse udarbeidet forslag til nyt regulativ for amtsagronomernes aflønning samt skyds- og diætgodtgjJÆrelse fra Iste april 1905. Se amtsformandskabsforh. lsos, eide 279 fig. Dette nye regulativ vil medføre en forøget udgift for selskabet af tilsammen kr. 1200,0 d, hvoraf halvparten — ki\ 600,<i0 — falder paa statskassen. Amtmanden anholdér derfor om, at den' ordinære bévilgriing til selskabiet, dér for indeværende termin udgj ør kl. 5 850,00, —' for 1906—1907 maå blive opført ! med kr. 645i0,00, samt at der efterskudsvis for 1905—1906 maa blive beviiget kr. 600,00. DerhoS annbldei* han dm, atdér til én statfe-amtskyægudstilling teoni vanlig maa blive kr. 500joo, Æ en kv»g-rø^téts^oié,' der éir' bésluttét sat igaiig paa gaårdéh iSønHasé/ to; ( lSO,bo, é* 4«J6/! ■Si ftKjbavøH. HovedpvK Iflt Kap. i, tit 2—75. Ang. bevilgning til og hysdyraviens fremme. slutteligen at det modsvarende direkte herredsbidrag til heste- og faareudstillinger i budgettermidien! 1904^1985; for denne termin m aa blive efterbeviilget kl». 166,72.' ; :■.••..:•■: : .ii...:1..- 1 -> . ; ■■ :s •• ■;•!/. Departementet ppfører for 1906 — 1907 til i landhudholdningsselska-bet; kr. 7100,00 hvoral til en kvægudstilJing; kr, 500,00 og til en; kvÆgrogterskoie- kr. 150,00. Derhos opføres l fterÉkliidavis for 1905-rtl»oe ■kr.:-; 600/» og for 1904—1905 kr; 15&,72. u,, .. , .Titel 7/ : Tromsø amt. ~ , , 1 Amtmanden meddeler*, ; at Tromsø amtskommune for budgetterminen 1906 —1907 har bevilgét landhusholdningsselskabet et bidrag, stort kr. 2300,00, hvoraf kr. 500,00 til en større og kr. 300 til mindre kvægudstilling, at herredernes faste aarlige bidrag udgjør kr. 406,00 samt at disses. kontante bidrag til præmier ted bygdedyrsku»r i de sidste fem aar har udgjort gjeftnemsnitlig kr. og anholdea' om, at et tilsviarehde beløb — kr. 3 072,00 maa blive bevilget af statsmidlar.. Departementet opf ører til landhushdWningsseldkabet far 1906—1907 kr. 3072/», hvoraf kr. BOO,od,til to kvægUdstillihger. ; ble Vi for terminen 1904—1905 beyilge,t kr., 40000,00, medens der er pa. Kr f 41 QOQ.oo. Ved salg.af aylsokser er ,jmidjlertUl ; kr. 6 000,00. Per, er saajedes i det hele en b.espare.lse paa denne post stor ca. jkr: 5000,00. . ; . . , ~.;, V,. sættes. De tilskud til okseraes i .underhold, som dat tidligere har været nødvendigt at tilstaa kvægavlsforeningerne i enkelte distrikter, hvor systemet er indført, bliver aar før a#r v mindre, eftersom dette bliver mere kjendt (jfr. departementets biidgetførelseg for terminen 1904 side-løjl). (! ..,.;. I JienliQld herijil vil, departementet for termin til kvægavlsfore- anslagsvis, fQresla,a opført kr. 35000,00, ; " ;..,'■' , ' ;' ; , Titel 73. Udvalgsskuér (Dei'Flack*ske prwrtiieringssystem) har i den forholdsvis korte tid, som er hengaaet siden deres indførelse hér i landet, vundet stor udbredelse, og man er i almindelighed vel tilfreds dermed. Ved udgangeri af 1904 var de indført i Smaalenenes, Kristians, bergs,' Lister og Manidals, Stavanger, Søndre Éergénhus og Nordlands amter. Derhos er de indført i et enkelt distrikt (Nøterø) i Jarlsberg og Larviks amt, samt forsøgsvis i Søndre Trondhjéms atlttl En vanskelighed ved systemet ? er dog dets kostbarhed, og det synes mere og mere paakrævet, at noget gjøres for at faa udgifterne nedsatte. Spørsmaalet om en nedstettelse af udgifterne til denne foranstaltning har tidligere været fremme. I departementets biidgetforelæg for terminen 1904— 1905 (se st. prp. nr. i for 1903—1904, hovedp. VII, kap. 1, tit. 73, side 101— toé) ér der saåjedes bragt i forslag en del i de gjældende" regler tilsigtende én formihdskelse åf "udgifterne. Dette forslag kom dog ikte til at medføre hogéh féfandring i de gjafeldénde regler,' som såaledes fremdelés er i kraft. Sagen blev paahy optaget til behandling i et mødTé i mars 1905 åf såmtlige statskonsulentér i htrédyrbrug. Disse ansaå en reduktibil : åf tidgifterne ønskelig; og anbefaléde i' dfen ahledning en nedsættélsé størfelse. Si JMrpqbßitøH. Hovedpft* Ytt. Kap. 1; titt 2-r-rls>:. AAg. bavitønirlg til ltødbrugets, og husdyiavlena tmmm». Mari besluttéde at foreslaa fttfgende satser: ;| ■'•'■ : i '"' ■ ■' ::p ' '"' : ' i; - ; For åfdélirig 1 (okser 4 aar etøer ældre) kr. 15,00, 10,<tø, 5,00 mod tidligére kr. 20,00, 16,00,10.<j0. For af deling 2 (okser 2—4 aar) kr. 10,00 og kr. '5,00 mod tidligere kr. 10,00 og kr. : 7,00. For af deling 4 (kjør) kr. 6,00, 4,00-og kr. 2,00 mod tidligere kr. 1 7,00, og 3,00 samt ingen præmie for afdeling 3 (okser I—2 aar) og 5 (kviger) mod tidligere henholdsvis kr. 5,00 og kr. 3,00. Statskonsulenten for det vestlandske distrikt holdt dog paa de gamle satser for afdeling 1, 2 og 4 men gik med paa at sløife præmierne for afdelingerne 3 og 5. Endvidere vedtoges, at præmie r afdeling 1 kun kan uddeles 1 stigende grad, og at okse i afdeling 2 kun kan konkurrere om præmie eller præmiegrad en gang. Senere har man fra landhusholdningsselskabet i Kristians amt modtaget en forestilling, dateret 22de mai 1905, hvori foreslaaes: 2.» at bedaekningspengene for præmierede okser, som ikke tilhører kvægavlsforeninger, réducerés til kr. 3,00 2,00 og kr. 1,00 henholdsvis for Iste 2den og 3die præmie. Landhusholdningsselskabet tror nemlig, >at f orenmgsokserne i sin almindelighed har større betydning for avlen ehd okser tilhørende enkeltmand. » : ikke at kunne anbefale saa vidtgaa&nde forandringer, sona af Kristians amts landhusholdnirigsselskab fbreslftaet Al inddrage peng«J)rÉ&niieme' helt vil ne"m* udvaigasktrerne, men høtop et fyldigt frémmøde b€ftm#er di»ée skuera nytte. v I Kristian s amt var de samlede udgifter forrige aar følgende: ' > Præmier kr. 2129,00 Indløste bedækningssedler. » 7 925,00 Prisdommece . ~-.;. . ... . ? 1125,62 Mørkning; . . . . . ........ » 322,50 Trykning m- m.. ..,.;,. . » 77,90 Tilsammen kr. 11580,02 Altsaa udjgtforde præmierne kun af det santlede beløb, og skulde man ved disses inddragning gjøre skuerne i betragtelig grad mindre søgt og mindre populære, vildé det være cii dåårlig ånvendt økonomi. Ide fleste andre amter har præmierne andraget til en lidt større and«l (ca. x f- å ) af bruttobeløbet. , Med hensyn til den anden del af forslaget, nemlig nedsættelse af bedækningspeilgene for præmierede okser, som tilhører .privatmænd, medens de nuvsßrende satser bliver staaende for forenittgsokser, kan landbrugsdirektøreri heller ikke anbefale dette. Det er utyu\ somt saa, som af selskabet oplyst, at foféningfeokserne i sin almindelighed har større indflydelse paa avlen end okser i privatmænds eie, men paa den anden side vilde en saadan ordning medføre, at der bliver mindre opford- for private opdrættere at anskaife og beholde første rangs okser, og det hele system bliver herved mindre effektivt. ■ Skulde landhusholdningsselskåbets andragetide iniødekommes, maatte be' stemmelse herom udfærdiges kun for Kristians' amt, men herved vilde man risikere eftérhaanden at faa forskjellige regler- i de forskjellige amter, hvilket skulde i flere hertseender være lidet heldigt. ; .•■■■• :•■■'■' \ .:'. Latidbrugs&irektørem i trot* SV.VptyqJW(ftl HbvldpcqrtqV*: Kaj>. 11,I 1 , tit. 2—75. Atig. btevilgriirrg- til lftiidtmpféts og hnhdy ravlens fretame. bestemmelse; at. prtemif» • iSÅ kjøv først wJK betales, naar bedækningsedten iivdk)6e&; ii; Departementet slatter ; sig-i til landbrugsdirektøreit ; i , ; Ir. ;•'''■ 'ti •■■ it •■.■•' •i ■'.':•: .:• :: • ■.•.■.:■• ■.!;■ ,: •..«-•■i f -.f: i : -lUan har ogsaa havt ttnå«f' qyg?- feieise ad andre veie, at søg»' • någfiterne ved heromhandlode 1 forangtaltnirøg nedsat Det viser sig af de fra landhusholdningsselskaberne ißése&dtø; regn* kvægavlssatser for indløsning af de paa udvajgsmøderne utdelte faar uforlrøidsm aassig store, in d tæg tor af sine okser. Medens høieste underlupldsbidrag for en foreningsokse er 7(j),oo pr.;aar, ka.nf en enkelt okse,vQd-indløsnjng af bedækningssedler optjene til kr. 4QQ,oa , -, . ..; AX hosstaaende. tabel vil sees, hvorledes indtægterne pr. okse har stillet sig ij ; de hvor udvalgsmøder er, indført: .-..:,.: Antal okser, der i 1904 ved judløsning af bedækningsfrisedler har optjent: Det, fremgaar heraf, at over - 1 /» af okserne har optjent mere — og til(Jelß bettd&lig mere :— end maksimumsbidrag efter de for kvægavlsforeningerne gjældende sateer. n ,;»:,. HVOr systemet er indført, øget) f ikke har optjent, < hvart den efter nævnte regler tilkommer, ar som regel, det manglende paa ailsøgning ble vet foreningen tilstaaet. ' For at opnaa en . beepal»eilse i har landbrugsdirektøren taenkt sig, at de oVennævnte kr. satser, indtil dette ' beløb er naaet, men senere kun med halvdelen af de i reglerné beløb. Har f. eks. en forening for sin okse i løbet af aaret modtaget bedækningssedler til samlet betøb kr. vilde der kommfe til udbetaling kr. 7f),00 -j- Wfi'. =*= tilsammem kr. 135,00, og altsaa en besparelse af 65,00. Af de for forrjge aar irwikomne regnskaber fremgaar videre, at fqr de amter, hvor skuerne er indført, vilde besparelsen snille sig saaledes: . 1 .Opgaverne gjælder regnskabsaaret 1905—1904. 3 TJdral£am«der rar i 1904 ikké irtdført over hele atntet. *rø/i£rø. StVp»*qMv<*l tøY«flp<ytqV.fc K*p. ty tit. 2—7fi. Åmg. Under forudsætning af, at den foran nævnte nedsættelse at præmiesatserne gjennemføreSj vil departementet, der for de berørte spørsmaals vedkommende henholder sig til landbrugsdffektøren, for kommende termin anslagsvis opføre kr. 40 oDo,oo. I modsat fald vil der tiltrænges en noget større bevilgning. Det bemerkes, at da bevilgningen under foregaaende ti tel er nedsat med kr, 5 000,00 vil den samlede bevilgning til de heromhandlede to foranstaltninger til fcvægavlens fremme andrage til samme beløb som i indeværende termin, nemlig kr. 75 000,00. Disse skuer har her i landet været benævnt de Flach'sk'e skuer efter kaptein S. Flach, der vistnok er systemets opfindef. I Sverige benævnes det Skaraborgsystemet efter det distrikt, hvor det først praktiseredes. Landbrugsdirefctøreri vil foreslaa, at det hos os hidtil benyttede navn nu ombyttes med ud v å1 g s s k ve r, idet disses hensigt er at udvælge af besætningerne de dyr, som kan antages skikkede, som avlsdyr, niedéns sel ve præmleringen er en sag af heTt underordnet betydning. Vqndrelærere i fjøsstel og melkeregnskab. Meierimester Funder har i .gkrivelser af lftde , november 1904 og 28de mars 1905 fremholdt ønskeligheden: at, faa fastset et arøre »b>estejat, prøgrøm, før artrøid», a* denne institution bedre end <au f er; tjJU fældet kunde træde i steget for kontroll foreningeu pa,a de steder,, hvor, betingelserne for de sidstajævnte er mindre gode. Kontrolfore.ningej!ne falcjer ,fpjr store strøg, af landet, særlig tqr.Yqfø landet og fcw lsQstbare, og disse landsdel© nyder derfor i .ringe udstrækning godt af de hertil bevilgede midler. , -..- ; ,: Skal man søge efter en, billjtgere ordning af sågen i de nævnte disftrikter, antages det r at gaardbrugerne s?e!v maa udføre det væsentligste af arbeidet. Naar de bidrag, som det offentlige har stillet til raadighed for underhold af vandrelærere i fjøsstel og melkeregnskab har været saa lidet benyittede, tør den væsentligste aarsag være den, iat der ikke har været fastsat noget bestemt program for vandrelæremes virksomhéd; disses arbeide har derfor let for at gaa op i almindelig veiléctnmg, hvis resultater i mange tilfælde ikke bli ver paaviselige. Vandrelærernefi arbeide bør derfor sååvidt muligt søges ordnet p>aa samme maade som kontrolforenirigernes virksotnhed, saaledes, at vandrelæreren i lighed med kontrolassistenten f aar et bestemt arbeide 1 , som skal udføres paa hver gaard. Som nærmere plan institution foreslaar derfor meierimesteren følgende: , . Et antal gaardbrugere, f. eks, 50— 60, opretter en forejiing og en vajwjlrelærer. Ved sin indmeld,else i foreningen forpligter inedlemmerne sig til at veie melken af hver ko 3 gange maanedlig ; og mdiørft veånjpgen i en dertil indrettet regnskabsbog — saa enkel som muligt. HO9 , modlemmerne setter vandrelæreren ; piwemelkningen i gang, hvilket arbeide medlemmerne senere besørger seiv, medens det er pligt ved stadige reiser (kelst i nogenliißde r«gølm»»»ig rute) Kap< 1, A*g. igang^atfceiarbwietitø u hél&éit gåaéhVJé. Vtodrelætéreh trør åWtkgéli^faå l Ud'tß fiWdleni; garigé i H<an ehéi*sér da ' ' iidférer fotférVeiiiinjg åf Véitiihgeii i ttéft M 'ribvhté ! régriskfilbebog. Nåar' 4 fegtiska^Ékéfrét I; ''# dttntle, bør vahdrélæréréw vé^é ; f til' at sétldfei lét «det sai»- 'åf de fk-té rbgtfékåber. Dette kått Verd såa kortfåttet' s6m muligt, kun saavidt oplysende, at man deraf kan sé, åt det planlagte virkélig er gj6rt, og åt dé af det dffentlige gé&e midler er anvéndt efter sitt be- ! - ' Meieri meste, ren anf ører yidere, ,at den slags foreninger antagelig lettest vijl kunne dannes inden meieriselg|kaber landboforeninger. Ønskqr medlemr merne medtaget vil kunide udføres enten ved iridsendelse af konservertedie prøver 1 til, melkekontnol&o3taltefl, eller kan skß paa meieriet i Pisse foreninger> , vil , kunne kambineres med de aliaiadelige fjøabeianngor og præmiering, af f y ed dannelsen at saadanne vil der paa flere maader ; kunne blive bedre samarbeide, i, mellem meieriet pg leverandørerne. ;,,- , • , , ~ . Seiv om den' foréslååédé dfdning har ' sliie rii og ikke' vil ' kuttne maale sig med en kontrolforeniiig, saa antages det dog, at htan ved saadanne forenhlger vil ojjhaa at faå" rétteit påa det væseiltligste, og at faa udpeget de melkékj 01+ véd de 2- å 3 foderveinittger aarlig vil vattdrelæreren kunne/ give tøogenlunde ioplysntnger om af den an ven dte fodrhig. 'Paa mange steder, 1 hvor der væsentligfodresmed»straafoder,er kontrolf fodérkontrol baade vattskélig 'og' af liden interesse safliménlignefc ihéå '&& fbrhold, hvdr der anvend<és x «n kraftgeire fddrihg; steder atittmne forholdsvis flregen nytte. ' • ■■•"•■' '■ ■ -•' ■'->■■ -:-- s •■ - V: Der er nii éptettet fcototiblforéninger paå mange étdde*, hvor forholdenef dr lfdet gunstige tor dém> hvor Virksottiheden derfor paå ( ai gaa i åtaai Paa mange af disse 9ted<er vildé det v»re ønskeKgt, om afbeidet fortsætte i en énklere fofrni. ' ( ;! Ogsaa for våndrélærérén mefner meiéiimesteren, at det var bédre at have et bestemt' arbeide at udføré paa hvert sted. Departementet maa være enig med meierimesteren i, at en fastere plan for vandrelæremés arbeide var ønskelig, og at det især var heldigt, om en del regnskabsførsel kunde medtages. Det turde dog blive noksaa vanskeligt at faa en saadan forenings medlemmer til seiv at udføre det med melkeregnskabet forbundne arbeide. Men seiv om det skulde blive en del huller i enkelte régnskaber, og om blot halvdelen førte sit regnskab ordéntlig, maa det medgives, at den foreslaaede ordning vilde byde paa store fremskridt. Departementet er fuldt opmerksom paa, at kontrolforeningerne paa mange steder hos os f alder for kostbare, qg at der er distrikter, hvor disse foreninger vanskelig kan faa indpas, I distrikter mefi sæterbrug er saaledes kontrolen i spmmermaanederne omtrent uoveirkommelig ior assistenten, og der indkommer ofte derfrå andragender om adgang til at sløife kontrolen i sætertiden, eljer om at kunne indskrænke denne til melke- som da skulde besørges udført af eierne seiv. Departementet har ikke kuranet gaa med herpaa, da man mener, at en kontrolforenings regnskab vilde blive for mangelfuldt, om der for nogle maaneder skulde mangle opgaver angaaende melkeafkastningeh og havnens Værdi. Kås'.% titr. r ; Aftfc. beUl&fthgm ' låhdWMigets og lmédyravléns fremme; af' bevilgningen til vandrelærere ogsaa kan tilstaaes bidrag til dert af meierimester Funder foreslaaede ordning af vandrelærerinstitiitionén. den oprindelige hensigt med denne bevilgning at begrænse vandrelærerens virksomhed til en paa forhaand oprettet forening af gaardbrugere. Departementet mener dog, at det ikke bør være noget til hinder herfor, saafremt halvdelen af vandrelærerens løn tilveiebringes af eller for foreningen. Derimod kan man ikke anbefale, at vandrelærerinstitutionen altid skal være bundet til en forud stiftet forening, og man mener derfor, at indtilvidere bør det overlades vedkommende distrikt seiv at vælge den form, som maatte ønskes, og at dette igjen for en væsentlig del maa bero paa den maade, hvorpaa den anden halvdel af vandrelærerens løn tilveiebringes. Ydes lønningsbidraget f. eks. af herredet, en sparebank inden herredet eller anden institution, der omfatter befolkningen i almindelighed, og bidraget ikke er givet til en bestemt forening, vil det ikke være rigtigt at begrænse vandrelærerens virksomhed saaledes, som i forslaget nævnt. Videre kan der opstaa spørsmaal om, hvorvidt vandrelærerinstitutionen skal henvises til mere bestemte dele af landet, hvor kontrolforeningerne antages ikke at passe, eller om 4et skal overlades distriktet at vælge den form for fjøskontrolen, som man seiv maatte ønske. Departementet antager, at det tør blive noksaa vanskeligt at finde en passende distriktsfordeling, og mener, at det bør overlades distriktet seiv at afgjøre, hvorvidt man i tilfælde ønsker en kontrolforenjng eller en vandrelærer. Gives der adgang til at ordne vandrelærerinstitutionen, som her nævnt, er der mulighed for, at denne vil tåge et . bevilgningen under, denne« post derfor. maa øges. Til gjengjæld vil formentlig kontrolforehingernes tilvekst åftagej saa deT-fremtidig'vil-blive mindre stigning i" bévilgningen af 'bidrag til disse.' Det far indéværende bugetterniin bevilgedé'* béløb, kr. 1500,00, til ansees ttied den huværéride drdning fuldt tflétr«kkelfgt. Af hengyn til den stigning, sorti déh foreslaafede plan åntages at Medføre; Opføres under denne post for 1 kotøimende budgettermin anslagsvis kr. 2000,0& ; Titel 75. Til ophjælp af svineavlen er for indévaeretide budgettermin bevilget: Mi 1. Til svineavlsstationer . \&. 7 000,00 2. » ; ; ger. . .'.''. . . ."".' » 2 600,00 3. » vandrelærére i svineavl .:. .... . » '^200,00 Tilsairinién kr. 11 800^)0 Af beløbet er hidtil kun optaget pn mindre del, idet berne delvis i sine budgetforstøg under de ordinære foranstaltninger har opført udgifter til fremme af svineavlen og disse saaledes er medtagne under budget C. Departementet vil have sin opmerksomhed henvendt paa, at disse udgifter for fremtiden søges overført til den under denne |post givhé bevilgiiing, og opfører for kommende budgettermin det samme beløb, som for indeværende budgettermin bevilget, afrundet til kr. 12 000,00, idet man gaar ud fra, at det under denne post for indeværende termin bevilgede beløb kan overføres til raadighed i i kommendt> termin. I henhold til det i landbrugskomiteens( indsjtiUing ifjor anførte vedrørende sag er 4er af landijrugMiréktøren iaar ( udfa3rdigei. regler for oprettelse og underhold ai' svmeåvlsstatjoner og raaneholdsforeninger. 4tø flowripQsD Ytt Kap. 1, tit Ang. bevUgnihg tfltlandbrugéts og husdyra vlénø frémmd. '.■' :.'i! fli li-1 . i : '; • :-vi(i'i!. '; ; : ;■.;" ;■,* ' £tortingets beslutning a| i lpQ4 , jprd^jrrkningef ondet* kapital iwøget lp?. 1 til kr. 2<QPQ!OOQ,W; ; bjiey , fpn4cts, u4- laftpgirjejitø, foriiøiet, ,fra ; 27j. til 3 pct for fasn, for de tU/ at udlaante midl/ar. syare, .en, ( efljerskjadsrente af 4 jpKit i Deja difference, jder paa denne maatte ppstaa meHew fpndjets indlaans- og udlaansrente, var det forudsætningen, skulde ppføres som udgift paa det ordinære landbrugsbudget. Ifølge méddelélse fra finarisdeparterøentet. • udgjoirde jor^dyrkningsfondets udestaaende, uforfaldne kapital pr. 3Qte junji 1905 kr. 1.309 men var der ialt pr. 30te august s. a. optaget af fonde,t:;kr. 1979 939,60, hvoraf altsaa kr. 670 509,52 henstod uanvigt. •Efter en i departementet foretagen sandsynlighedsberegning over fondets lUdgiftør pg, vil det i kommende termin blive nødvendigt at op- cå. 4oV af laånet af invaliddfbndet. iw komrøende a f re»tedi#ereiK)e»> Padet imtølertød im&a fcniages» at det jørsjk -j,sjdste, tøttødeV af kommende lm<4getter.min .vil tjltrængep at gjøre -brug af laa#Bt,MOg 4a ,re#ter, eter ertøeggæs efterskuitøyis, først , yil komme til udgift. i termijisQ. har man ikke fundet at burdk? opføre nøget beløb for, kpmmende terraijL» ... Alt ialt fQreslaar departementet saaledes for kommen de teymin; under A :' kr. 489 017,82 ' under B: » 927,47 under C: » ' under A: kr. 455 416,17 under B : » 199 451,62 under C: Stigningen under A har sin væsenligste grund i forslaget om bevilgning af kr. 30 000,00 til landbrugsudstilling i Kristiania i 1907. . • i : Ihenhold tøl det føranførte ,••;,-; ; - .. ~,.,;. ,;. , in d stilles: ■... ~v At der paa Den norske regjerings bu4getfbrslag for terminen léte april røars J 1907 opføres føjgende beløb til landbrugets og husdyråvlens (frKipwe;, . ;, ~ " if .'.■. : ' ■'■ ■■ # • •, . ■: ii! :; ' " Udgifter: 1 '(HoVetipbst VII, kap. i, tit 2—75.) ;• . '.. A. -ri s ! l ' fofanatai tningér udelukkertde for stat.^kassein,» '•■-■>>"■ ■''■ - ;: '■''■ : '' :-,■:':■•.• . reg-ning» ,'.-..■ - ;.« ■;, ■ ~..,- ;_;_ Tit, 2., til løn for lan'dbrugsfuiiktionærerne . . . . ... . .kr. 114710^2 f SC f for og låndbruge- ' . ~ , / kontorhold og telefon . . . . ...» 42 500^00 * 4.' » til iånidbriigsvidenskåbelig uddåhnelse . . j ■»<-■looo,oo Overføres kr. Sti/ prp<i«r, * Hovødpf«f VB. Kap<l, ;tU. 2rV7& ; <Ai)g. bevtigftipg .(il lrødtøriigetø ,og Jrøsdjrøivlens fijejw^p. K«*u, 1, tit, Br+-7k A»g. til landbrug*** og U»*dy ravlens f rømme. 11. Indtægter. (hovedpost VII, kap. 1, tit. I—s). Titel 1. Kemiske kontrolstationer kr. 6250,00 ■'»•■■' 2. Stiftufoiirgsta •øg hestøsøVlsaafre \j v i "i».-i '"»■..«.. : •;. ■■;-.: i■•.•; - . : .<■/»-••• é.900,00 ! 3., ,&t*nwch»fepiernj9 ;; ~.. . r . , ~ ~. . t ....... .... .. >> 75Q0/)0 » 4. t . ..» 8400,00 » 5. forskjellige' og tfifælcfigé indtægter j '.-.... \ .j. : . »i; s^o^oo kr. 27 550,00 111. At Den norske regjering maa bifalde og jpi^ie, JWKiw forsyne vedlagte udkast til proposition til stortinget om pension for statsgartner Nøvik fra Iste oktober 1906 at regne såmt om til de af stortingene i 1901—1902, 1902—1903,1903-1904,1904—1905 og 1905—1906 under btidgétternos hovJedpost Vfl, kap. 1, til landbrugets &£ fremme for bildgetterminerné 1908—1904, i 904-4505 og 1:905—1966 bevflgede midler. pensidh! til forhenværende statsgartner Nøvik frå Iste' oktt/feer'l9o6 at rejrøe samt om tiUægsbevilgninger for til de til landbrugets og husdyravlens fremme bevilgede midler. Overført kr. 3 446,09 titel 69. Landhusholdningsselskabet i Nordre Trondhjems amt.... » 150,00 » 70. Do i Nordlands amt » 600,00 Tilsammen kr. 4196,09 111. At der som yderligere udgift vedkommende bevilgningen for 1904 —1905 under hovedpost VII, kap. 1 til landbrugets og husdyravlens fremme bevilges følgende beløb: Under nævnte hovedposts og kapitels titel 15. Stamschæferierne kr. 770,00 » 57. Amtsagronomerne i Hedemarkens amt » 27,86 » 59. Do. i Buskeruds amt * » 412,43 » 60. Amtsagronomen i Jarlsberg og Larviks amt » 57,00 » » Amtsgartnerne i Do. Do. — » 113,00 » 70. Landhusholdningsselskabet i Nordlands amt » 156,72 Tilsammen kr. 1537,01 IV. At der som yderligere udgift vedkommende bevilgningen for 1903 —1904 under hovedpost VII, kap. 1 til landbrugets og husdyravlens fremme bevilges følgende beløb: Under nævnte hovedposts og kapitels titel 46. Landbrugsskolen i Jarlsberg og Larviks amt kr. 84,37 V. At der som yderligere udgift vedkommende bevilgningen for 1902 —1903 under hovedpost VII, kap. 1 til landbrugets og husdyravlens fremme bevilges følgende beløb: Under nævnte hovedposts og kapitels titel 69. Det Ilte almindelige landbrugsmøde kr. 3 083,93 Givet i Kristiania den 9de oktober 1905. Under rigets segl. (L. S.) Chr. Michelsen. J. Løvland. Sofus Arctander. Gunnar Knudsen. W. Olssøn. E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bothner. A. Vinje. Lehmkuhl. K. Nor by, kst. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 1, tit. 2-75. Ang. bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme. Med hensyn til de anførte tal for udstillede og præmierede kjør og kviger oplyses, at kjør og kviger i kvægavlsforeningssamlinger, som ikke er udstillet i gruppe eller privatsamlinger samt kjor og kviger i ikke præmierede grupper er ifølge udstillingsreglerne bedømt enkeltvis. 102 St prp. nr. I. Hovedpost Yll. 1905/1906 Kap. 1, tit, 2—75. Ang. bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme. Kvægudstillinger 1904. -:...,- !'Pita' ■ ■ '•■■>■ ■" -■■'■' :■!■■ Tilsynslrøinmißsiofien for Ujær» tftainseheferi. Udskrtft. 1905 14de og 15de juli afholdt stamsqhæferiets tilsyn møde paa Gjær?. Amtaagroaom Soldal var som medlem al Hatfjelddalskommissionen optaget med dennes arbeider og kunde ikke møde. Hr. landbrugsingeniør Wenger var iilstede. .Der behandledes: Landbrugsdepartementets skrivelse til tilsynet af éte juli 1905 — 3223 — l£jOs — L. — angaaende bestyrerens af tilsynet tiltraadte budgetforslag for 1906—1907. I departementets skrivelse anføres, at det har vakt opmerksomhed, at bestyrer og tilsyn har fundet det paakrævet allerede nu at opføre en saa kostbar tilbygning, uden at nødyenjdigheden heraf tidligere er fremholdt, hverken ved eiendommens indkjøb eller senere. Hertil skal bemerkes, at landbrugsingeniør Wenger og amtsagronom Soldal ifølge den kongelige proposition for 1901/1902 bilag 3 f&V efehdomméés iadkjøb sees af have ttdtalt, at liybygning ihvértfald i en vié udstraékning vliae l v»re nødvendig. Og alferéde* i sit første møde dfeli 17de november 1902 ndtalte tilsynet i forblndelsé med béhafldHngén af budgettet, at nybygning snart maatte Protokollen, hvoraf udskrift er sendt departementet, indeholder herom følgende: «Sluttelig finder kommissionen at "burde fcemerke, at den nuværende udhusbygning neppe vil være tilstrækkelig for behovet udover et tidsrum af et par aar. Naar man»er naaet op til en besætning af omkring 100 sauer vil rummet saavel for denne som for foderet blive utilstrækkeligt. Desuden vil spørsmaalet om optørefee a£ et mindre redakabshus antffgelig melde sig i en nær fremtid, og hvia det skulde ansees nødvendigt at opføre sygestald for sauer, kunde denne kanske hensigtsmæssig Kotiibineres med redskabs huset.» ' Endvidéré har tilsynet i sit møde 2den og 3dj« februar 1905 behaadlet denne sag*. Det er vel mullgt; at ud trykket gtfenstaaende bygAiflgs- og réparationsarbewfer, som det er . anvendt i forrige budgetforslag, kan være misvisende. Men tilsynet bar med bestyreren hermed alené ment arbeider paa de ældre huse. Tilsynet har gaaet ud fra, at departementet den hele tid har værefbekjentft med 1 , at schæferfgaarflens æMre huse ikke er tflstr»kkeh*ge for fremtidige behov. Saavel Wenger og SéWals som tflsynets bvetma&rnte udialelset dg ftt departementet ved kjøbet sees at have faaet sig beskrivelse af husené med angiVelsé af samtlige niaal forélagt, bégruttder denne forudsarthmg. : Det forhodder" sijg utvilsomt 9aa, som åé~ partenténiet naf gaafet ud frå, åt efettfldinniems nuvætéride husébyghfnger méd' : dtt" aiiferede givne bevilgninger er i fuldt brugbar og for schæferiets drift hensigtssvarende stand. Den eneste grttrid f6r rtybygning er deres for ringe størrelse. Under ordinære forhold, med det for besætningens vedligehold fornødne opdræt, er de nuværende huse kun tilstrækkelige for en besætning med 60 å 70 moderfaar. fti>.;lL Hbvfldpeit VH. K»]p. 1/ tit. 2*—7&. Atlg. bevilgaiiig til latfdbragtts og husdyravlens Iremmt. dette, at de nuværende huse er saa smaa, at det vil være helt umulig at klare sig med dem mere end høist 2 vintre uden at reducere moderdyrenes antal, saa er denne begrundelse fuldt korrekt og saavidt kan sees ogsaa særdeles vegtig. Det ærede departement anker over, at udgifterne ved schæferiets drift er uforholdsmæssige sammenlignet med indtægterne. Man maa imidlertid her erindre, at schæferiet driver med kun halv besætning, ca. 80 lamsauer, og derfor faar kun halve indtægter, medens udgifterne er paa det nærmeste de samme, som om besætningen var fuldtallig. Bestyrerløn og arbeidsudgifter ved gaardens ordinære drift og røgt og plei© vil saavidt tilsynet kan se, hliye omtrent ens med en besætning. paa 80 som med en besætning paa 160 lamsauer, medens indtægterne i sidste tillælde jo maa i høi grad forøges. Man. finder dog ogsaa at burde gjøre opmerksom paa, at sehæferiets budgetter i de første driftsaar ogsaa af den grund vil stille sig ugunstigt, at beholdning maa oparbeides i besfætningen. Samtlige indkjøbte faar var unge, og schæferiet maa for aar om andet at kunne vedligeholde og mest mulig økonomisk anvende sin kostbare besætning aarlig tillægge et forholdsvis stort antal ungdyr, uden at alder og skrøbelighed den første tid kræver en tils varen de afgang. Og antallet af dyr, der hvert aar kan sælges, bliver derved forringet. Men om nybygning bliver negtet og derved en allerede før for ringe besætning yderligere maa reduoerea, sees ingen mulighed for i fremtiden at levere gunstigere budgetter. Ogsaa foderrummet er nu for knapt og vil jo blive endnu knappere, eftersom opdyrkningen skrider frem. heldige økonomi nødvendige høide. Dens fortsættelse ansees ogsaa nødvendig, fordi at saavel indmarkens som udmarkens mere sumpige strækninger af hygieniske hensyn bør tørlægges. " . Nybygning ansees derfor uomgjængelig fornøden. Da imidlertid departementet henstiller saa indtrængende til tilsynet at kræve mindst mulig, og tilsynets forandring af tlflndbrugsinigeniøpens plan ifølge hn ingeniøren* (vedlagte) beregning vil forøge udgifterne ikke*saa Udet, gaar tilsynet over til den oprindelige plan — faarehusets vinkelbygning i én etage. Og man finder efter omstændighederne at kunne tilraadé, åt dér ttdsættes med bygning af redskabshns og sygefjøs. Denne nybygning vil dbg ogsaa om ikke mange aar blive absolut paakrærvet. : . - Landbrugsingeniøren meddeler, at han ikke ser nogqn mulighed for at réducefe sit overslag, om bygningen skal opføres i foreslaaet størrelse, undtagen forsaavidt tagtækket forandres. Dersom man istedenfor skifertække anvender spon eller sjingel, udtaler han, at der kan foretages en reduktion af den samlede beregning paa 8 å 9 hundrede kroner. Baade tilsyn og bestyrer er dogjned ingeniøren fuldt enig i, at en saadan forandring vilde være uhensigtsmæssig og i længden uøkonomisk I overensstemmelse med denne anskuelse har ogsaa administrationen tidligere gaaet med paa at lægge skifertække paa den ældre udhusbygning, som nu foreslaaes forlænget. Da tilsynet paa det bestemteste maa advare mod enhver reduktioa af bygningens størrelse, foreslaaes i budgetforslaget for 1906» —1907 den ekstraordinær» udgiftspost «Tilbygning af udbusbygninger» opført med kr. 6600,00. ; . i: . :..'"■•■;= -.;•!•. ■■- L Dundas. : ~.-... 3ftVprißqlttødH HJjy*dp<*tqV*2 twirørø Bitegvi Kap., .-i, fit. Ang. Undertegnede komite tillader sig herved paa vegne af Romsdals, Søndre og Nordre Trondhjems amters landhusholdningsselskaber at fremkomme med fornyet andragende til statsmagterne om, at den fornødne bevilgning til oprettelse af et statens stamschæferi for Trondhjems stift maa blive givet ikommende budgettermin. Paa grund af den gode naturlige betingelse for faareavl i denne landsdel har interessen for og kravet paa forbedrfnger i avlen vokset sig stadig sterkere. Navnlig har man fundet det nødvendigt at tilveiebringe lettet adgang til erholdelse af godt avlsmaterialie, da det maa ansees ganske uholdbart, at adgangen til gode avlsdyr er indskrænket til de langt bortliggende schæferier Hodne og Gjerø. Som følge deraf blev nærværende komite for noget over 2 aar siden nedsat af de tre interesserede landhusholdningsselskaber for at træffe de forberende undersøgelser angaaende en for øiemedet skikket eiendom, ligesom komiteen havde i opdrag at fremkomme med indstilling til selskaberne i sagens anledning. Nærværende komites indstilling, hvori fremholdtes nødvendigheden af schæferiets oprettelse, ledsaget af forslag om indkjøb af gaarden Edø i Edø herred, Romsdals amt vandt alle tre landhusholdningsselskabers fulde tilslutning og andragende blev i henhold hertil indsendt til statsmyndighederne om den til sagens fremme fornødne bevilgning paa sidste storting. Trondhjem, 29de juli 1905. modtaget med almindelig beklagelse inden vor lands* del. Og som den nuværende tilstand umuliggjør en sikker og lønnende rationel faareavl, bygget paa godt og let tilgjængeligt avlsmaterialie, bliver kravet om sagens snarlige løsning stedse sterkere. Derfor har alle tre amters amtsting iaar enstemmig stillet anmodning til sine landhusholdningsselskaber om at gjenoptage sågen. Og efter ligesaa samstemmig anmodning f ra landhusholdningsselskaberne tillader nærværende komite sig paa disse selskabers vegne herved paany for det høie landbrugsdepartement ærbødigst atfremholde denne sags store betydning for vor landsdel samt at stille en indtrængende anmodning om, at departementet vil finde anledning til paa sit budgetforslag for kommende termin at opføre den til schæferisagens løsning fornødne bevilgning. I henhold til de af departementet i sidste stortingsforelæg fremholdte bemerkninger, hvad den f oreslaaende eiendoms skikkethed og beliggenhed for et stamchæferi angaar, har komiteen paa ny overveiet de forskjellige tilbudte eiendommes hensigtsraæssighed for øiemedet. • Komiteen finder imidlertid fremdeles enstemmig at maatte fastholde sin tidligere indstilling om kjøb af gaarden Edø som den for øiemedet heldigste. Man er nemlig enig med Romsdals landhusholdningsselskab og amtsting i, at denne eiendom tilfredsstiller alle rimelige fordringer, saavel hvad dens bcHggenhed som skikkethed for stamschæferi angaar. At eiendommen bestaar af 3deleanser man for en fordel for dens benyttelse til schæferigaard. 1 ærbødighed: E. Anzjdn. Joh.s Okkmhaug. Nils Ulsethi O. Østhus. Johah A. Johansen. Til land brugsdepartemen tet. St prp. nr. I. Hoved pm vik Kap. 1, tit. 2—75. Ång. bevilgning til landbrngets og husdy ravlene fremme. Bilag. Fra "",,,- ■. . veterinærdirektøren. Da jeg har bragt i erfaring, at hr. landbrugsdirektøren for tiden forbereder et større landbrugKmøde til afholdelse i Kristiania i aaret 1907, tillader jeg mig at fremkomrae med følgende henvendelse. Paa det i 1902 i Kjøbenhavn afholdte nordiske dyrlægemøde, hvori deltog danske, svenske, finske og norske dyrlæger nedsattes en komite for at forberede afholdelse af et næste saadant møde. Da nybygning af veterinærhøiskole er under overveielse i Stockholm og formentlig i en nær fremtid vil blive realiseret, idet det nu værende kgl. veterinærinstitut agtes nedlagt og tomten solgt, har det svenske og danske komitemedlem henstillet til mig at søge istandbragt et nordisk dyrlægemøde ajholdt i Kristiania. Dette kunde imidlertid ikke ske iaar, hvorimod tiden formodentlig vil være gunstig for et saadant mødes afholdelse i 1907 sammen med den store landbrugsudstilling. Jeg tillader mig derfor at henstille, at der blandt udgifterne til landbrugsmødet ogsaa opføres en sum af kr. 2 500,00 til afholdelse af et nordisk dyrlægemøde. Hr. kndbrugsdirektøren. Fra statsgartneren. Hoslagt tilbagesendes skrivelse af 10de juni 1901 med et bilag fra Allmanna nordiska TradgårdsutßtåUningen i Mafanø 1900, som ved paategning af 13de s. m. oversendtes mig til erklæring. nordisk haveudstilling kunde blive holdt her i landet, idet den utvilsomt i høi grad vilde virke belærende og opmuntrende. StV iravcb Hoved|i«rt Vit 1905/1906 Bilag. Kap. 1, tit 2—75. &ng. bevilgning til landbrugeta og husdyravlens fremme. store summer paa deslige udstillingers afholdelse. Eksempelvis kan nævnes, at der er enighed om, at det danske havebrug for en væsentlig del kan takke store haveudstillinger for, at det i den senere tid har gjort meget betydelige fremskridt. Norske gartnere og havebrugere har efter evne benyttet anledningen til at besøge de store udstillinger, som har været holdte i vore nabolande, især var udstillingen i Malmø i 1900 besøgt af mange nordmænd, og alle var enige om, at de havde stort udbytte deraf. Den nytte, man kan gjøre sig af udstillinger, som holdes i et andet land, bliver dog altid forholdsvis liden, og det maa derfor ansees for paakrævet, at faa afholdt en nordisk udstilling her i landet. Naar man under udstillingen i Malmø i 1900 besluttede at tilbyde vort land at holde udstilling i 1905, skede det fordi nordiske haveudstillinger har været afholdte i Danmark og Sverige, og man mente, at man skyldte Norge den opmerksomhed, at give det anledning til at holde den næste nordiske udstilling. Danskerne vilde gjerne overtage at holde udstiUingen, men da det fra svensk side blev foreslaaet at henlægge den til Norge, afstod de fra at gjøre krav paa at faa den. Det er sandsynligt, at hvis vi afslaar at holde udstillingen, vil danskerne overtage at holde den. saadant er paatænkt. Dette vilde være beklageligt og geraade vort land til liden ære. Med hensyn til haveudstillinger staar vi desværre langt tilbage for vore nabolande, hvor der med offentlig understøttelse er heldt flere slige ud stil lin ger. Med den fremskudte stilling, vort land nu indtager paa havebrugets omraade, bør vi søge at følge med tiden ogsaa med hensyn til haveudstillinger. En nordisk haveudstilling vil imidlertid kræve ganske store ofre fra statens side. Hvis man ikke kan gjøre regning paa en bevilgning af kr. 20000,00 tør jeg ikke tilraade, at foretagendet søges fremmet. Af dette beløb maatte i tilfælde førstkommende storting bevilge kr. 5 000,00 til forberedende arbeider. Dersom den fornødne bevilgning til afholdelse af en selvstændig nordisk haveudstilling ikke kan faaes, turde det maaske kunne ordnes saaledes, at udstillingen udsættes til 1907, for at holdes enten i forbindelse med det landbrugsmøde, som da tænkes afholdt her, eller maaske helst efter dette mødes slutning. Man kunde da bruge de i anledning landbrugsmødet optorte bygninger til haveudstillingens af holdelse. Herom maatte man imidlertid forhandle med bestyrelsen for Almindelig dansk gartnerforening, som venter paa, at sågen skal blive afgjort, forat den kan indrette sig derefter. Kristiania 17de august 1903. St prp. un I Hovedpast VIL Kap. 1, tit, 2—75. Ang. bevilgning til landbrugeta og huedyravlens fremme; Bilag. Fra . ; stfttsgartneren. I henhold til far. direktøren s anmodning i skrivelse af 2den ds. afgives herved overslag i to alternativer for afholdeløe af en nordisk havebrugaudstilling høsten 1907. Det beroerkes imidlertld, at det ikke er muligt at give et nogenlunda nøiagtigt overslag orer, hvad en røadan udstilling kan komme til at koste, idet raeget beror paa, hvor stor deltagelsen bliver. I saa maade kan man nemlig ikke opgjøre sig nogen bestemt maning paa forhaand. Jeg gaar imidlertid ud fra, at deltagelsen blirer mindst ligeaaa stor som ved udstillingen i Malmø i 1900. Beklageligvis er det ikke lykkes mig at fåa nogeb oplysning om, hvofledes regnskabet for dette foretagende stiller sig. Den paatænkte udstilling bør omfatte alle slags produkter af havebrug, saasom frugt, grønsager, konserverede sager, bærvine, planteskpleartikler og potteplanter, samt desuden redskaber, opvarmningsapparater, tegninger og videnskabelige hjælpemidler. Udstillingen bliver saaledes et saa betydeligt foretagende, at hvis den skulde holdes som en helt selvstændig foranstaltning, vil den kræve mindst kr. 20000,00 i statstilskud. Bruttoudgifterne kan anslaaes til kr. 35 000,00 og indtægterne af entré m. m. til kr. 15 000,00. Kunde havebrugsudstilling holdes kort efter det paatænkte landbrugsmøde og med benyttelse af dets bygninger m. m., vilde udgifterne kunne reduceres meget. Landbrugsmødets bygninger bliver dog neppe tilstrækkelige, idet der til opstilling af frugt, grønsager, konserver, redskaber m. m. alene kræves bygninger med mindst 1 500 kvadratmeters, maaske 2000 kvadratmeters gulvflade. Opførelse af et særskilt hus for potteplanter bliver altsaa antagelig en nødvendighed. Budgettet vil stille sig on?trent eaaledes: Anlæg af veie, plæner og beplantninger kr. 2 500,00 Pavillon til potteplanter .. !' » 8000,00 Inventar og dekorationer ... » 2 000,00 Præmier, medaljer » 3 500,00 Lønninger og kontorhold ... » 2000,00 Avertissementer, porto, katalog, telefon » 1500,00 Arbeidsudglfter, vagthold ...» 3500,00 Repræsentationsudgifter, reiser » 1000,00 kr. 24000,00 Ved at bolde havebrugsudstilling lige eiter landbrugsmødet — og altsaa med benytfcelae af dets bygninger — kan man ikke gjøre regning paa saa stor tilslutning af besøgende, som naar haveudstilling holdes paa en tid, da der ikke lige i forveien har været holdt landbrugsudatilling. Antagelig kan indtægterne «f entré m. m. ikke sættes høiere end til kr. 8 000,00. Der skulde altsaa trænges et tilskud stort kr. 16000,00. Da landbrugsmødet i henhold til hr. direktørens skrivelse af 2den ds. muligens vil blive bestemt afholdt først i oktober, lader det sig dog neppe gjøre at ordne sågen saaledes, at havebrugsudstillingen siden benytter mødets bygninger m. m.; thi senere end først i nævnte maaned bliver det saa risikabelt at udstille mange gartneriprodukter, at gartnerne vil se sig nødsagede til at undlade det Om f. eks. landbrugsmødet afsluttes Bde oktober, kunde havebrugsudstillingen neppe aabnes før omkring den 20de. Man maa nemlig have mindst 10 —12 dage til at ordne udstillingen. røøpuqnvcb HoVWlpMfrVlfe 1905/1906 Bilag. Kap. 1, tit. 2—75. Ang. bevilgaing til landbrugéta og husdyravlens fremme. september, tør jeg ikke tilraade, at den holdes etter landbrugsmødet. Uagtet det kan medføre ulemper, at holde havebrugsudstilling samtidig med landbrugsmødet, bør dette dog foretrækkes fremfor at udsætte den til midten af oktober eller endnu længere. I dette tilfælde kræves for havebrugsudstillingen særskilte bygninger. Disse vil antagelig med inventar og dekorationer koste kr. 20000,00 Under forudsætning af, at man kan benytte landbrugsmødets diplom og medaljer, foreslaaes til præmier » 2 000,00 kr. 22000,00 Kristiania den 18de august 1905. Til landbrugsdirektøren. Naar jeg har opført et beløb til præmier, er det skeet, fordi det er sedvane ved større havebrugsudstillinger at opstille pengepræmier. Mange og det netop de kostbareste gartneriprodukter lider nemlig saa meget paa en udstilling, at det paafører udstillerne forholdsvis betydelige udgifter. For i nogen grad at erstatte tabet, pleier man derfor at tilkjende de bedste samlinger pengepræmier eller værdigjenstande. Man gaar ud fra, at dette lønner sig for udstillingen, idet den derved sikres større tilslutning og dermed talrigere besøg af publikum. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 1, tit. 2—75. Ang. bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme. Bilag. 1 Mødets regnskabsmæssige overskud var kr. 12 407,66. Akershus og Jarlsberg og Larviks amters landhusholdningsselskaber ydede bidrag store henholdsvis kr. 1600,00 og kr. 400,00, der dog ikke anvendtes. 2 Stavanger formandskab har ydet fri brug af indredede lokaler. Amtsformandskabet ydede kr. 1000,00 til indredningen. 3 for mødet er den tilsvarende rubrik kaldt arrangementsudgifter og indeholder adskilligt mere, end hvad rubriken i nærværende oversigt peger paa. 4 Efterbevilget af stortinget. Trondhjems by stillede lokaler til disposition samt ydede frit vand og gas samt garanti kr. 1000,00. Søndre og Nordre Trondhjems amter garanterede henholdsvis kr. 1 000,00 og kr. 500,00. 6 Kristiania kommune garanterede et beløb af kr. 10000,00 samt ydede frit vand. 6 Da dette mødes regnskab er indbefattet i regnskabet for den store industriudstilling i Bergen 1898, kan der ikke paavises noget opgjør for mødet. 7 Hertil kommer omkostninger ved trykning af beretning for mødet, forrentning af laan, tab paa fordringer m. v., saaledes at det endelige regnskab viser et underskud stort kr. 26628,56. Heraf har stortinget efterbevilget kr. 24000,00, medens der om det overskydende beløb har verseret proces mellem det offentlige og Trondhjems sparebank, der har forstrukket mødets bestyrelse med laan. Ved Kristiania byrets dom er staten dømt til at betale det overskydende beløb med renter. Merk. De med kursiv trykte tal refererer sig til de for møderne aflagte regnskaber, medens de øvrige tal representerer overslagssummerne i de for møderne forhaandsvis opgjorte budgetter. St prp. nr. I. Hovedpost VII, 1905/1906 Kap. 1, tit 2—75. Ang. bevilgning til landbrugets og husdyravlens fremme. Undertegnede bestyreise for «Bergens myrdyrkningsforening» andrager her ved i ærbødighed om for budgetterminen Iste april 1906—31 te mars 1907 at blive tilstaaet bidrag af statsmidler, stort kr. 8 000,00 — otte tusind kroner — til støtte for sin virksomhed. Ifølge det ærede departements meddelelse af 14de april sidstleden har stortinget bevilget for indeværende budgettermin et bidrag af kr. 3 000,00. Idet man henviser til vedliggende aftryk af foreningens sidst afgivne aarsberetning og til de i tidligere andragender om statsbidrag indeholdte meddelelser om foreningens forretningsorden og virksomhed m. v., tillader man sig at hidsætte følgende yderligere oplysninger: Ifølge det for aaret 1904 aflagte og reviderede regnskab udgjorde den samlede beholdning den 31te december 1904 kr. 22 609,61 Naar herfrå trækkes: 1. Det faste fond. . kr. 1 607,78 2. Bevilgede, men endnu ikke udbetalte opdyrkningsbidrag » 20 990,27 » 22 598,05 fremkommer som disponibel driftskapital kr. 11,56 Af de i aaret 1904 foreliggende, af landbrugsfunktionærerne behandlede 79 andragender, omfattende 4 614,42 ar myr, med omkostningsoverslag kr. 40 251,59, har man paa grund af manglende midler maattet indskrænke sig til at bevilge bidrag med kr. 5 444,88 til 43 andragere, omfattende 2 448,02 ar myr, med omkostningsoverslag kr. omkostningsoverslag kr. 18 472,03, har maattet udstaa til indeværende aar, indtil man vandt nogenlunde oversigt over, hvilke midler man kunde disponere, hvorefter den sedvanlige fjerdepart af omkostningerne under 15de mai d. a. er bevilget med kr. 4 617,99. Indtægterne for iaar paaregnes at ville blive: 1. Disponibel beholdning ... kr. 11,56 2. Statsbidrag » 3 000,00 3. Landhusholdningsselskabets bidrag » 1000,00 4. Medlemskontingent og renter tilsammen ca. » 1575,00 Tilsammen ca. kr. 5 586,56 Løbende udgifter antages at maatte opføres med » 600,00 Igjen ca. kr. 4986,56 Heraf er, som ovenfor anført, allerede disponeret » 4 617,99 Til de allerede iaar indkomne 52 nye, til landbrugsfunktionærernes foreløbige behandling oversendte andragender, haves altsaa til disposition ... ca. kr. 368,00 medens der, forsaavidt bidrag skal kunne tilstaaes alene til disse 52 andragender i den hidtil befulgte maalestok, antages at ville paakræves ca. kr. 6000,00. Det vil heraf fremgaa, at foreningen i høi grad trænger en rigeligere tilgang paa pekuniær støtte, hvis den skal kunne fortsætte sin betydningsfulde og gavnlige virksomhed, og man tillader sig derfor i ærbødighed indtrængende at anholde om myndighedernes velvillige imødekommenhed — overbevist som man er om, at offentlige som private midler neppe paa noget hold kan stifte større nytte for landbrugets fremme. J. Andr. Landmark. Angaaende bevilgning til Norges landbrugshøiskole. (Hovedpost VII, kap. 2, tit. 1—19.) Landbrugsdepartementets indstilling af 9de oktober 1905, som ved Den norske regjerings resolution af samme dato er bifaldt. (Foredraget af statsraad Vinje). Under-15de december 1904 fattede stortinget følgende beslutning angaaende bevilgning til Norges landbrugshøiskole for budgetterminen Iste april 1905—31 te mars 1906. I. Til Norges landbrugshøiskole bevilges for budgetterminen Iste april 1905—31 te mars 1906: I. Udgifter (hovedpost VII, kap. 2, til 1—20). A. Til løbende udgifter vedkotnmende læreanstalten. Titel 1. Lønninger og lønstillæg kr. 76 760,00 » 2. Undervisningsmidler » 26 255,00 » 3. Korte kurser » • 800,00 » 4. Forsøg : : » 19 300,00 » 5.- Meieriet ........ » 25200,00 » 6. Kontoret ; » $.400,00 7. Kosthold 58,6,22,00 » 8. Brænde, belysning, vedhugning, pibefeining, drift af elektricitetsverket og centralopvarmning » 23 700,00 » 9. Inventarets vedligehold. » 3000,00 > 10. Sygepleie og medicin , ; . . . . . » 500,00 Overføres kr. Overført kr. 239 537,00 Titel 11. Bygningernes vedligehold » 4 500,00 » 12. Godtgjørelse til jordbruget for paaførte udgifter » 2 000,00 » 13. Telefon » 320,00 » 14. Stipendier for lærere og funktionærer » Intet. » 15. Reiseudgifter for direktøren - . . » 500,00 » 16. Diverse og tilfældige udgifter » 1 500,00 Tilsammen kr. 248 357,00 , i JiL Z Bl Ci tøljfi&Åk UJkJfrr vÆkom JUi/^»)| U » 17. Gaardsbruget: (0061- SOGI) 1. Lønninger kr. 6 440,00 2. Arbeidsudgifter » 17 850,00 3. Andre udgifter » 40 200,00 :--.-. ~ •-r J/i h* — kr. , / » 18. Haveßruget: Arbeidsudgifter. og. arujre udgifter yedkornmende: a. Planteskolen . kr. 15000,00 b. Frugthaven » 1 600,00 c. Kjøkkenhaven . . . . .., . .»• : 100€,00 , ■••' ; •'" kr. 17660,00 .: i ■■• . . ;..■ •;■:•■::. i: ••.•'■.:U<- • .;■;:•■ ■;-/*■ •■ ■ •■■ ■■ » 82090,00 C. Til ekstraordinære forelagender. » 19. Til flytning af arbeidsformandens hus paa fot 4 - søgsgaarden . . ... ; . . . . i- .kr: 1 000;oo » 20. Til udgravning af Skogsdammen » 4 000,00 , » 5 000,00 ~.;. . ~; ..., Tilsammen kr. 335447,00 11. Indtægter (hovedpost VII, 6 r~ 7 )- Vedkommende læreanstalten . . . .kr. 84 448,50 Vedkommande jordbruget : . . : . . . . ...... 95290,00 .... i; ~ . ~- . —i -— ' iMji . 179 738,50 • , ..-!!■.I ! ..iTI ,■ ■.-. 11.. .-,. -.'I : Som tillæg for budgetterminerne 1903 —1904 og 1904—1905 tifde afstortingene 1902/1903 og 1903/1904 under hovedpost VII, kap. 2 til Norgés landDrugshøiskole bevilgede midler efterbevilges under forbehold af regnskabsmæssig révision og decision: A. For 1903—1904: ,;; : ."• ~][',, ~; Under tit. 3. Korte kurser .'•.'.'..■'.; kr.' 1 '327,08 — » 6. Kontoret » 528,71 ' » 11. Bygningernes vedligehold » 607,68 ; ' ■-!'■'■ • Overføres 1 kr. : ' St prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 2, tit. I—l 9. Ang. bevilgning til Norges landbrugshøiskole. Overført kr. • 1 463,47 Under tit. 16. Diverse og tilfældige udgifter . . . ..,,,.», . 757,53 .-., ; samt ekstraordinært: . ; . — » IJ., Bygningernes vedjigehold ~. . . .... » 151,52 B. For 1904—1905; '...,!■■... — » 1. Lønninger . . . , . ... ... . : » 500,00 ..' ... ._ Tilsammen kr. 2 872,52 C. Fra 14de april 1904 at regne og indtil videre udbetales tidligere husmand ved Norges landbrugshøiskole Peter Andreassen Grina, en pensjon, beregnet efter kr. 200,00 aarlig, hvilket beløb bliver at udrede som en udgift vedrørende høiskolens gaardsbrug. Med hensyn til hvad der skal opføres til høiskolen Iste april 1906 —31te mars 1907 har man fra høiskolen modtaget følgende forestilling, dateret ste august 1905: I. Ovérsigt over regnskabet for 1904—1905. : .■■-.■■;: : - . : , , A. Læreanstalten. Til løbende udgifter ved læreanstalten blev for terminen Iste april 1904 til 31te mars 1905 bevilget kr. 247695,50 Overført fra forrige termin ... ... ,kr, 369,63, Efterbevilget paa budgettet 1p05—1906 . . ... ~,. . . . .» 500,00 — ■ » 869,63 Altsaa tilsammen til raadighed ... . kr. 248565,13 I terminen er der ifølge regnskabet forbrugt ............ » 248 046,33 Forbruget har altsaa understeget bevilgningen med kr. 518,80 Med hensyn til de enkelte konti stiller regnskabet sig saalédes: Mindreforbrug: Tit. 1. Lønninger ~....,..,. . . . . . . .kr. 2755,00 i; », 2. Undervisningsmidler ~.,...... . . j> 1353,29 ~,», 4. Forsøg . . • , .. . » 345,17 ",?!;! 6. Kontoret , r , . ( ~ . ; . . . » 82,93 » 7. Kostholdet ! ... . ! . . » 5036,79 « 9.! Inventarets vedligehold » 6,11 » 10. Sygepleie og medicin '■':■ . '. '. . . . . . » 47,88 » 13. Teletøn. I ...... . . . J- ;' v i . . ~ , . . •» 85,75 . :•"■■ Tilsammen kr. S»y ptefnqhrvoH Hovfripapiq YJB Kfap. ' Merforbriig*: Tit. 3. Korte kurser .'; ;;| .;'.': V . '. 1 . . . . kr. 50,40 » 5. Meieriet ' . . . . » 6 261,86 : » 8. Brænde, belysning m. m., elektricitétsvérk og centrak>pvarrtining . » 181,24 » 11. Bygningernes vedligehold » 1843,48 » 15. Reiseudgifter for direktøren » 41,52 ■ > 16. Diverse og tilfældige udgifter . . . » 815,62 Tilsammen kr. 9 194,12 Der er altsaa et totalt mindreforbrug (mindreforbrug -J- merforbrug) af kr. 518,80. Ved de enkelte poster skal anføres følgende: Mindreforbrug. Ved tit. 1. Lønninger. Besparelsen kr. 2 755,00 fordeler sig med kr. 137,50 paa direktørens samt med kr. 1 237,50 paa overlærer Landmarks gage foranlediget ved direktørskiftet og hr. Landrttårks kbnstitution .i direkfcørstillingen. Paa besvilgningen til stipendiater er sparet kr. 922,23, idet disse kom til at tiltræde senere end forudsat; af samme aarsag er der medgaaet kr. 375,00 mindre end opført til assistenten i husdyrbrug. Forøvrigt er der indsparet kr. 75,00 paa fyrbøderens løn og kr. 7,78 paa frivillige kurser. Ved tit. 2. Ondervisningsmidler. Besparelsen falder væsentlig paa skogbrug med kr. 1 436,63 grundet nedgang i det oprindelige elevantal, samt paa kemi kr. 150,03, udfærder kr. 121,11 og censorer ved prøverne kr. 87,12. Til undervisningsmidler i havebrug er med departementets tilladelse i skrivelse af 7de mars 1905 anvendt kr. 553,03 mere end bevilget, idet indtægterne paa denne konto har oversteget anslaget med et større beløb. Ved tit. 4. Forsøg. Besparelsen falder paa fodringsforsøg, idet disse ikke kunde iyærksættes i den udstrækning som forudsat. Ved tit. 6. Kontoret. Mindreudgiften kr. 82,93 fremkommer saaledes: Bekjendtgjørelser kr. 280,39 Løn til kontoristen » 15,00 Ekstraordinær kontorhjælp. ... .' » 140,00 kr. 435,39 Herfrå gaar merforbrug til: Regnskabsbøger, skrivematerialer m. m kr. 207,70 Aarsberetning m. m » 144,76 • : » 352,46 Den endelige besparelse bliver altsaa kr. SLVptyMjMrvolj Hovotfport VK Kap* 2, ■ tit Angi béVilgning til Norgefi lafldbrugshøiskole; Nogen yderligere indskrænknmg i udgifterne til regnskabsbøgejv skrivemåterialer og kontorrekvisita er neppe mulig, hvorimod naturligvis onakostningerne ved trykning af beretningen kan bringes ned, hvis det ansees tilraadeligt, at dennes omfang indskrænkes, og endel tabeller og billeder sløifes. Ved tit. 7. Kostholdet. Mindreforbruget kr. 5 036,79 skriver sig fra de relativt billige indkjøb af varer samt at kostgjængernes an tal har været mindre end forudsat. Der er ogsaa en mindre besparelse paa lønninger. Til beværtning ved prøverne og anden repræsentation er medgaaet kr. 996,83 af de bevilgede kr. 1 000,00. Indtaegterne ved kostholdet har været kun kr. 2 554,41 mindre end anslaaet; beholdningerne er øgede med kr. 370,52. Husholdningens regnskab stiller sig altsaa kr. 2 852,90 bedre end budgetteret. Ved tit. 10. Sygepleie og medicin. Udgiften paa denne konto vil altid variere, saa der et aar er besparelse et andet overskridelse. Ved tit. 13. Telefonen. Mindreforbruget er fremkommet derved, at havebrugsafdelingen og det kemiske laboratorium har overtaget udgiften ved sine telefoner. Mcrforbrug, Ved tit. 3. Korte kurser. Merforbruget kr. 50,40 er hjemlet ved departementets skrivelse af 27de februar 1905. Ved tit. 5. Meieriet. Merudgiften kr. 6 261,86 er foranlediget ved, at indkjøbet af melk har været saa meget større end anslaaet. Indtægten har samtidig steget med nsesten tilsvarende beløb. Man antager dog, at meieriets regnskab vilde stillet sig noget gunstigere (antagelig omkring kr. 300,oo), hvis det fremdeles havde faaet gaardens melk til behandling og derfor oppebaaret den tidligere fastsatte godtgjørelse. Gaardsbruget faar dog nu sin melk behandlet billigere i det gamle meieri. Forøvrigt vil det hele arrangement for en væsentlig del afhænge af, hvorvidt høiskolen kan faa gaardsbrugets melk afsat som nysilet, eller om en større eller mindre del maa underkastes skumning og afkjøling inden afsendelsen. Ved tit. 8. Brænde, belysning m. m. samt drift af elektricitetsværket og centralopvarmningen. . Merudgiften kr. 181,24 bliver mere end dækket ved beholdningens forøgede vaerdi kr. 359,27 Ved tit. 11. Bygningernes vedligehold. Merudgiften kr. 1843,48 er for en del foranlediget ved en med departementets tilladelse foretagen ekstraordinær reparation og oppudsning i direktørens leilighed, hvortil medgik ca. kr. 800,00. Sti prpt><!»Rulb Hbvadpwjt VH< Kap. 2» tit. I—l 9. Ang* bevilgning til Nwrge* landbmgshi? llfT " ! SdW*det l gjetttagné flfemholdt vil ; ' .'' ■ (jet l ikke "være' j hiuligt r at' halde i tøf Bktitats' stote for ved'■■■ ' ligefor . t • i. ; if; ! Ved tit. 15. Re is eudgi f t e r for direktøren. Merudgiften kr. 41,52 er udbetalt efter departementets åhvlshmg. Ve,d tit. I;6< Diverre;, pg (t>i£æl4ige udgifter. ; ; " . - .: ■::■; tUdgifterne under denne titel vil variere meget, og maå bevilgningen betragtes som en anslagssufn. Merforbruget kr. 815,62 hidrører yæsentlig fra den betyde'■•!-.: ; lige udgift til vandkjøHng for læreanstalten under den herskende vandmangel, samt fra en større post til taksationsmæhdene, der ved direktørskiftét gjennemgik beholdhinger og inventar, løn til vikar for sekretæren; under dennes fråvær paa eksersitie, indkjøb af en sulky m. m. ■ ■••■■ ■ : ■■~—. ) : I!i!■■/' ' ■ i ' : • J , Læreanstaltens indtægter: Anslaaet indtægt kr. 86 027,50 Indtægt ifølge, regnskab, kr. 87 463,40 Større indtægt end anslaaet,. . . . . . . . . . .... » 1 435,90 kr. 87 463,40 kr. 87 463,40 Merindtægten falder paa veksthus og drivbænke hied kr. 812,37, diverse kr. 85,45 og meieriet kr. 5 993,33, tilsammen kr. 6 891,15, , Herfrå gaar der mindreindtægt paa elevafgifter kr. ,1 781,50, forsøg 1,23, kostholdet kr. 2 554,41, brænde, elektrisk lys og kraft kr. 901,53 og salg af beretningen kr. 216,58, tilsammen kr. 5 455,25 saaledes at den endelige merindtægt som ovenfor anført bliver kr. 1 435,90. ' B. yordbmget (gaardsffrug og kavebrug).' ' Tft løbehde udgi f t e r blev for terminen 1 ste april 1904 til 31 te mars ■■ •! ; 1905 bevilget. .■.,....; j. . . ..... . .. kr.-78390,00 Ifølgé regnskabet'er dér i samme tidsrum forbrugt. ;. . . kf. 84 742,95 'Altsaa st øt r« forbrug end bevilget . . ;i . ... . . . (; . . » 6352,95 kr. 84 742,95 kr. 84 742,95 Merudgiften fordeler sig saaledes: Tit. 17. Gaardsbruget >lrj; '"" : ■■ : I; i 'tønnihgér : : ; ': tÅ : J '\' h : ". " -I"'" 1 . "'. ". '. '• :"• . . 'r : : v//' kr. 45,00 11. Arbeidsudgifter \ . : . » 1543,46 111. Andre udgifter » 3681,64 » 18. Ha,vebruget . . . ~'..'.., . . , . . . . . . » 1082,85 ■• - •■'■■•■<>■■ • ~...-,,;;■■":,,■,.:.;..,...•... , ■- ~ , .',...•! ;kf. SHVptøqtøfdH HbvaÉpotfoVltf Kkp! 2,"irt. r l^9/' ! Angi «eVllgnitig ill ' Med hensyn til arbeidsjudgifternes stigning gjælder i det vkfsenttigBte,ihVad;dercftii m wdt&k i. forrige oversigt. Saaledes er der ogsaa i denne termin • anvendt k?. 1 043,04 til nydyrkningn;. Det lille merforbrug af kr. 45,00 under lønninger er medgåaet tilkvægrøgterlwrlingerne, idet de aftrædende lærlinger høst og vaar rnaa forblive ved skolen i ca. 44 dage, efterat de nye er ankomne, dels for at aflægge en prøve og dels for at være ftehjælpelige i "fjøset hogle dage, indtil de nye lærlinger blir lidt kjendt med arbeidet. Merforbruget paa «Andre udgifter» skriver sig væsentligt fra det store foderog kraftfoderindkjøb, hvortil der er medgaaet kr. 7 805,16 mere end, anslaaet., Til jernbanefragter er ogsaa medgaaet kr. 847,28 udover anslaget, hvorimod der paa. de ■ fleste øvrige poster er større eller mindre besparelser. Det betydelige merforbrug til indkjøb af kraftfoder og andet foder er en direkte følge af det mislige foderaar med rent minimal .avling af hø og halm. Om ikke en god rodfrugtavling havde rettet paa forholdet en hel.del, vilde aaret blevet et ligefrem misvekstaar. Jernbanefragternes .stigning er atter foranlediget ved det større foderindkjøb. Merudgiften under tit. 18 havebruget kr. 1 082,85 er vaesentlig en følj£e af de nødvendige grundforbedringer i planteskolen samt det større gjødselindkjøb. Tørkesomrene har faret slemt med planteskolen, saa tilveksten har været elendig og en hel del af formeringerne har slaaet feil, hvorfor det har været nødvendigt at indkjøbe mange smaaplanter for at tilfredsstille efterspørgselen fra kunderne. Imidlertid har dette forhold ogsaa med nødvendighed influeret paa omsætningen, der nu er mindre end anslaaet. Indtægt er : . , , . Gaardsbruget kr. 74 367,69 mod anslaaet kr. 70 890,00 Havebruget » 21256,35 » » 22 300,00 kr. 95 624,04 mod anslaaet kr. 93 190,00 Altsaa "større kontant indtægt end anslaaet » 2 434,04 kr. 95 624,04 kr. Kap*. 2, tit. Ang. betnflgning til Norgefe latodbfutfshtfalsolé. St.VpfcpjqlMrvoH Hovotfpopfe) Det vil.iaf foranstaaende fremgaå, at u dgif te m e ved jord- ■'•'■ ; brug-og havebrug var . . . . . : . . . ... kr. 84742,96 medens i ndt aeg ter ne udgjorde . ./ . . ... . . kr. 95 624,04 altsaa kontant ©versk ud ~ . .i •■-.. .... . .»•■ 10881,09 , .... ~:. ~, ~, ..... • ■ , ■ i i T 1 -1 ) ■■ ' 1 r-» f ". .'\ '; ,• '.' • . Hr- 95624,04 kr. 95 6^4,0* Dette kontante overskud reducéres imidlertid med de formiridskede béhbldningsværdier, der béløber sig til: For jordbruget : . . . kr. 10 904,59 » havébrugét » 55,12 ; kr. 10959,71 Trækkes herfrå det kontante overskud ........ » 10 881 x od Saa fremkpmmer spm endeligt regnskabsrqsultatetunderskud paa kr. 78,62 Naar jordbrugets og havebrugets regnskaber opstilles hver for sig vil det fremgaa, at underskuddet falder paa jordbruget, medens havebruget har et næsten tilsvarende overskud nemlig: Jordbruget: Kontant overskud kr. 8 425,71 ~ formindsket beholdningsværdi . . . . » 10 904,59 Underskud kr. 2 478,88 Havebruget: Kontant overskud kr. 2 455,38 -r- formindsket beholdningsværdi . . . . » 55,12 Overskud » 2 400,26 Samlet og endeligt underskud kr. 78,62 C. Ekstraordinære foretagender. For terminen er der bevilget kr. 20 600,00 Overført fra foregaaende termin » 874,02 ...... i, i.-, , . . .-..-. lalt til raadighed kr. 21474,02 c...i Heraf er i terminen forbrugt » 12014,10 Altsaa forbrugt mindre end bevilget kr. 9 459,92 1 Mindreforbruget fremkommer saaledes: Titel 19. Ordning af høiskolens brandvæsen . ........... kr. 9006,36 :.'•.■ si* 1 ) 20. Opførelse af udhus ved havebrugets arbeiderbolig ..... i 108,98 !i * 21. Undervisningsmidler i kemi » 0,08 » 22. Bygningernes vedligehqld, dobbelte vinduer i undervisningsfeygningen . . » 19,50 » -26 a. 1903—1904. Forsøgsgaarden » 325,00 ",_ - Tilsammen kr. SI.V piquu Iwvoh Ho vté popfei YR tåt Angj betålgning til Nargefe laadbiiigßhøi&kølé. i Ingen af de ekstraordinære titler viser rcterforbrug. Det uånvendte; beløb paa titel 19 er søgt overført til raadighed, idet en væsentlig del af de besluttede anskaftelser Og anordhinger vedkommende høiskolens brandvæsen endnu gjenstaar. De under andre litier indsparede beløb bl iver at inddrage. Dette gjælder ogsaa titel 26 a 1903—1904; det viser sig nemlig, at beløbet var kommet til udgift under forsøgsgaardens ordinære regnskab for 1903—1904, og at det nærmest beroede paa en misvisende postering, at beløbet blev søgt overført. Det skal her -at der.i terminen 1903 —1904 paa forsøgsgaardens samlede budget indsparedes kr. 276,16. IL Forslag til budget for 1906—1907. A. Læreanstalten. /. Lønmnger. Siden afgivelsen af forrige budgetforslag har direktør Joh. L. Hirsch erholdt afsked fra Iste januar 1905. Fra samme tid er Nils Ødegaard ved kongelig resolution af 12te november 1904 udnævnt til høiskolens direktør; han tiltraadte sin stilling den Iste april 1905. Ved Den norske regjerings resolution af 6te juli d. a. er overlærer Laa k e entlediget som overlærer i geodæsi fra Iste august d. a., fra hvilken dato han overtager stillingen som ekstralærer i landmaaling. Udskjftningsformand Johan Martin Monsen Thunæs blev ved samme resolution fra Iste august 1905 beskikket som lærer 1 udskiftningsfag. I henhold til stortingets beslutning ved behandlingen af høiskolens budgyt fpr indeværende termin opføres direktør Ødegaard med en løn af kr. 5 000,00 og lærer Bjørlykke med overlærergage kr. 4 000,00, ligesom der for lærer Thunæs opføres en gage af kr. 2 500,00 (-f- husteiegodtgjørelse kr. 350,00) og for ekstralærer La ake kr. 1 500,00. : Overlærer My hr v old blev ansat Iste september 1896 og har oppebaaret Iste alderstillæg fra Iste september 1901; fra Iste september 1906 er han saaledes beréttiget til 2det alderstillæg, beregnet efter kr. 500,00 pr. aar, hvilket for tiden Iste september 1906 til 31te mars 1907 udgjør kr. 291,66, der tillagt hans mrværende gage, kr. 2 800,00, opføres paa budgettet med kr. 3 091,68. ■ :i[ Forsøgsgåardens assistent A. Hø n n i n gé t å d blev ånsat 14dé åpfil 1901=, hvorfor han bKver at opføre med Iste alderstillæg fra 14de april 1906 til 31te mars 1907 beregnet efter kf. 500,00 pr. aar. Dette udgjør kr. 479,17, der tillagt hans mivøtfFettdt gage, kr. 1 500,00, udgjør kr. 1 979,i i ?. ; ' -- : .; Fra høiskolens læge er indkommet et vedlagt andrågehde oht åt hanS l(»n rriaa blive forhøiet til et efter almiridelige forhold passende beløb. Af en vedlagt fra lægeforeningens sekretariat af 21de juni 1905 fremgaaf, at lægénis løri' nétfetédSf' etter alrtiihdelige regler — lavt ånsat — skulde andrage tir kr. 1 550,00 pr. åa*. r^" Uden her at indgaa paa, hvad der i disse bilage er^-anfcirt, Vil høistøbtéh iftltåle, at lægens nuværtride løn, kr. 500,00, ansees at være for liden, riavrtlig riåår det tagto i bétragtning, at hån ifølge sin ånsættelse (departemehtSskriVelse af ; ste Jarittiåt' ! l9o3) er dligtig til at holde fast kontortid paa hølskoleri mihdst 3 gange''tigfent%. • !; * SIV pepiiMok Movwlpttst] VK Kap. 2, tiii Ang. bevilgning til Norges landbrugshcrisliek. . : ; 1 <Man itillader ■ sig paa budgettet at opføre lægens løn med kr. eller kr. hoere lend; før. ■■'■ a- '.•'■, :.■■•.. •■ ■ :..'..■:;..:. ; .; :•:..";•■•,•.■ ... -■ ■:.- ■■'■ : . MaskinmesteT Løken andrager ogsaa iaar om en lønsforhøielse, af kr. -300,90. Høiskoien vil i xteh anfeririihg henvise til sinei udtatefeer (st. prpi nr. l r hovedpost!Vll, 1904 side 12 øverst) fra ifjor og fastholder, at maskånmesterens nuværéiide løn, far. 1 600)00,. er for liden. Man foreslaar et tillæg af kr. 200,00, hvorved hans gage tttsammeri opføres naedkr. 1 800,00. i • : -. For overlærer Landmark opføres den sædvanlige sum kr. 450,00 og for læreren i geodæsi » 350,00 ... , , , Tilsammen kr. Ass i3 l en.te r og sti pendi a t e r. Som det vil sées af de vedlagte skrivelser fra overlærerne Hansteen og Bjørlyklce, fremholder de atter kravet paa ansættelse af hver sin assistent. Overfor dette yil høiskoien anføre, at den under de nuværende tider og forholde desværre ser sig riødsaget til at undladc at opføre nogen ny assistentgage. Angaaende stipendiaterne tillader man sig at henvise til høiskolens udtalefser i budgetforslaget for 1904—1905, side 15 —16, og vil paa det bedste anbefale, at myndighederne strækker sig saa langt som til bevilgning af 3 stipendiatgager; det maa være vel anvendte penge. Der opføres paa budgetforslaget 3 stipendiatgager a kr. 1 000,00 eller kr. 3 000,00. Af h o ; l del se a f fr i vi 11 ige sp r ogl ige og historiske kurser, øvelser ' ' i gym n a.s tikogsangm. v. ' , , ; £>e midler,, der har været til raadighed i den forløbne termin, er anvendt i henhold til skoleraadets bestemmelse. Saaledes har komponist Haslerud, undervist i sang, turnlæ.icer Nordlie og elev Harby i gymnastik. Kr. Janson holdt 1, foredrag om «Hans Nilsjen tfauge og hans tid» og 1 forecirag om «Vølsungasagnene», advokat Sam. Johnspn ligelede,s \ om «Jprdbruget og industrien», professor Dietrichson 2 pm «Ægyptiske konge- og gudegrave», overlærer Raabe 1 om «Gladstone», toldskriver Jphn Lund 1 om «Ole Bull», professor Yngvar Nielsen 2 om «Afsnit af Nprges historie», arkitekt Welhaven 2 om «Troadhjems domkirke», professor Taranger 2 om landbrugsforliold før og efter svartedauden», professor Alex. Bugge 1 om «Nordmændene i Irland», Graja 1 om «Fra verdensliteraturen» og 1 om ?Jonas Lic», professor Gustafson 1 om «Osebergskibet» samt frøken Halldora Bjarnason ,1: pm «Island».. Fru Aagot Gjeme Selmer,.læste op «pagjlannet». , . ,:;., ; dier .er .rukket saavidt langt som anført, skyldes dette anvendelsen af et indspar^t-Wøb, der tiUodes aqveridt i den forløbne. termin. Søgningen til, kurserne. og foredragene har været meget god, men til at kpmrne saaledes tilsjte/deværende interesse for denne foranstaUning. y'\\ jo en bevilgning af 50,0,00» 4er.er givet for hyer af de sidste terminer, ikke strække langt, j j, j Højsko|en vil betane af, at der bevilges noget men .vil, ikke foreslaa det gamle-beløb,, kr. 2 000,00; under henvisning til, hvad der. i forrjige forslag (st. prp. nr. 1, 1904—1005, hovedp. VII, side 17),' blev noteret, opføres kr. 1 606', W. SfV pepijtacQll HovwJpqst Vlfc Kap/2,-tik Ang. bevHgning til Norgefc lafldbfu#Bhi»iskolé. r;-'r :/;'■: j. 1 ■■■■ ■■'■ v- ' '■'■'■ 2- Undervisnmgstnidler: ; - n . -)' ~.. ......ffu. Bib lipteke t. : ...... ■.. ~ .:.■•: . •,.-. ~.;, .yij!.' ■ ■ ■■' •t ; Man tillader sig' her ligesom bibliotekaren, hf. overlærer Støren, -i en vedlagt skrivelse at foreslaa kr. 1 600,00. [ '• r ;■ b. Undervis n" ingen i kemi. Overlærer J. Sebeliens vedlagte forslag hertil vedtages af høiskolen og opføres saaledes: ; c : • , ,« 'Til 1 laboratoi-iets løbende udgifter . kr. 2400,00 Løn til laboranten foruden frit hus, lys og brænde '.'■'.■ .i > . » 1 000,00 Afgift til statskassen af muligens indkjøbt seter . » 250,00 Tilsammen kr. 3 650;60 Bevilgningen til æter for 1904—1905 blev ikke benyttet. r .; j ' c. Undervisningen i botanik. •'' Overlærer, dr. Haristeens forslag til bevilgning i vedlagte skrivelse er som følger: I. Til laboratoriet . ..... .. . ... ."".'■'. kr. 800,00 11. » samlingen . » 400,00 111. » havep » 1 300,00 Tilsammen kr. 2 500,00 hvoraf at an vende af post I og II til botaniske reiser inden landet kr. 2Q0,00; af post 111 gaar kr. 800,00 til den gartnerkyndige arbeider og laborant. Høiskolen vedtager forslaget. For reiser har overlæreren at afgive beretning til høiskqleh. ; d. Undervisningen i fysik dg majtematik. Fra overlærer, dr. Holtsmark foreligger en vedlagt skrivelse med forslag om følgende bevilgning: Løn til en meteorologisk observator .. . .... .. . . .. . ... kr. 200,00 Til laboratorium og samlinger » 800,00 : ; Tilsammen kn. 1000,00 Overlæreren tilraader indstændig, at der til laboratorium og samlinger < gives den gamle bevilgning kr. 800,00. . , . ; . ~ , Høiskolen anbefaler overlærerens forslag og opfører den an/ørte sum paa budgettet. . : ■. ...,-■•..... ..- ■~ ~..,-; ,-.•-:..■ r.; .-. ,■■ e. Undervisningen i geologi og zoologi, , : * ; r ; •■' • : • I.'-Geologi. ■■ :: . - 1 ' ■■■•■■ '"•' ! ' il -■■■■■ i/ -- !> .'i •- Hertil opføres i lighed med overlærer Bjørlykkes forslag i en vedlagt skrivelse: Til samlingen. . , ( f( ~: ,la-,,,. 5j 750^,00 ,?> laboratoriet •.-.r;;••!.■,,»■ .j», rr ,«j ~ :. i: Tilsammen kr. Sfcvprø<ntifcv4# Høvedpa^bqYlia Kapi 8, tifc i—lB. Angi bevilgning til Norgeé landbmigshefiskple. Dette er kr. 100,00 meréj end hvad «ster er bevilget for de to sidste terminer. Beløbet tænkes af overlæreren anvendt til reiseudgifter, saaledes at disse kommer op i kr. 250,00. Høiskolen anbefaler dette, hvorved Bjørlykke, der nu helt kan arbeide for høi^kolea,. faar aalødning til at udnytte sin tid ved reiser i forskjellige 6gne af landet til studium af jordbundsforholdene. < «,,.•«:.. . For reiserne afgives indberetning til høiskolen. 2. Zoologi. , Der opføres som i overlærer Bjørlykkes vedlagte forslag til: i . ft?Hokngen -.\ . , . . . ..•■-. . kr. -.-, 300 s » .H*iV'løn til præparanten. .... ... , ... . . . . . . ... . , . » 500^01) \H- i>r<. . ■.>■■! ■.'"■. ■■•■ ■ ■■' ; ' !I '■. :.-■ ■:..-■-■' ■':■ ?"■ ;:!■:'/ Tilsammen kr. 800,00 rtfør <er det sanime,.sg!m for indeværende termin bevilget med tillæg af kr. 100,00 i præparantens løn. . : : , , , f. Undervisningen i redskabs-, maskin- og bygningslære. ~ , Jfe.. 500 r OO, der er bevilget i de to foregaaende terminer, foreslaaes af lærer, yjgetpiør Langballe. Høiskolen henholder sig hertil. g. Undervisningen i jordbrugets kulturplanter. Overensstemmende med overlærer Larsens forslag og tidligere bevilgninger opføres hertil kr. 300,00. h. okonomisk s a m 1 i n g. , Ligesom overlærer Landmark opfører man kr. 300,00, hvoraf kr. 150r,00 tænkes anvendt til indkjøb af gamle gjenstande, der ansees nødvendige for undervisoingen i landbrugshistorie. i. Undervisningen i nation a løkonomi oglandbrugsret. Kr. 100,00 opføres hertil overensstemmende med hr. statsadvokat Rivertz i*a skrivelse og bevilgningen for indeværende termin. ~ k. Undervisning i skogbrug. "f Bevilgningen hertil bliver nærmest at sammenholde med terminen 1904—1905, i hvilken skogbrugernes 3dje aarsklasses store udfærder og øvelser foregik; i aaret 1906 —1907 skal &&fe atter Foregåå. Overlærer Myhrvold gaar i sin vedlagte skrivelse ud frå, at et maksimum af 25 eléVet*' tcommet' til åt deltage héri, idet fagklassen i sTcogbrugsafctélingen til næste aar foruden fællesklassens nuværende 24 skogbrugere kommer til at omfatte 4 skogbrugére, som før har bestaaet opflytningsprøven; tilsammen 28. En afgang af 3 er saaledes forudsat. Overlæreren opstillér følgeinde btrtfgetforslag: 1. Til elevernes udfærder og praktiske øvelser kr. 7 700,00 2. Reiseudgifter for afdelingens lærere . . . , . » 1400,00 $.'" m Samlii&er » 600,00 4. Haan<ft)iblioteket » 150,60 "5! 'Planteskoledriften » 50,00 • '"■ . : ; Tilsammen kr. ftØGS/*9<* Hévetfpoit VU. Kkpi % UU <4^lB. A««. fcevUgaing til'Norg*A landbrtifihdskol* Under henvisning til overlærerens skrivelse anbefaler høiskoten diette forslag i sin hqlhed. ~ ; ,, .. : ... ,j .;,,. , , ~ Fra det anfarte udgiftsbeløb vil gaa.den fastsatte afgift for udfærderne. Det samlede antal afgiftsbetingende utfføerflsfløgn ausættex man til $0, hvorved af 25 elever fremkommer en indtægt for høiskolen af kr. 4 000,00. Fra skogbrugslærer Kaurin er til høiskqlen indkonunet en skrivelse, h vori udtales, at det af overlærer Myhrvold beløb kr. 1 200,00 til haandtangerhjælp m. v. ansees at være snaut; han mener, at dér uclkræves kr. 2 000,00 hertil. Skfivelsen, der her vedlægges, er sendt overlæreren til udtatelse, hvHkéfi" vedlagt. 1. Undervisningenigeodæsi. Høiskolen tager overlærer Laakes vedlagte forslag tilfølge og opfører i lighed med sidste bevilgning: Til samlingen kr. 300,00 » Udfærder " » 200,00 : . Tilsairuæn kr. 500,00 m. Underyisningen i husdy r bru g. Hertil opføres i hcmbold til overlærer Isaachsems vedlagte skriveise, og hvad <der under zoologi er anført vedkommende præparantens løn kr. 1 050,09. Heraf gaar til samlingen kr. til halv præpanaattøn kr. 500,00 og vanlige reiscudgifter for 'øver* læreren kr. 150,00. For reiserne maa redegjøres i overlærereos indberetaaing. Til dyrlægehjælp under overlærerens fråvær fra høiskolen opføres under jordbrugets udgifter kr. 100,00. n. Undervi-sningen i havebrug. Lærer Misværs forslag er følgende: I. Udgifter. Væksthus og drivbænke kr. 5 500,00 Park og blomsteranlæg . . .... . . » 2000,00 Fnigtanvendelsen. ... . . *;>*■-, ............... 1200^00 Havebrugssanilingén . ..... . . , ... . . . . . ; . . » 300,00 Forsøgshaven . .:. .. . . ...... ..-■.*■■ 300,00 Tflsammen "kr. 9 300,00 11. Indtægter. Sa\g fra væksthus og drivbænke . .. . . kr. 3000,00 » » frugtanvendelsen. ....... . . . . . . . ....... ,600,00 ; Tilsartifrien kr. 3^00,00 Høiskole» «abefaler forslaget til bevilgning, ligesom mttn intet mod, at hr. Misvær af samlingens aarssum anvender indtil kr. 50,00 til kortere studiereiser itideti landet. For reiserne bliver at afgive beretning til tøtfskoterii ■■'■'■' '! ', Som det sees, indeholder forslaget en øgning af udgifterne ved væksthus og «hi\fljæHke stor (kr. 2§Øjob, hvilket beløb imidlertid mere end opveies af de høiere anslaaede indtægter. - ,ni, : ■:...-. ■• .r. ,=Ai ;■",•■.■■■>•..: . >'■<■■■>■ '•■'»■','';■'■■:•■ >;( ■.. .■.wc*. i*..-i;;.'; Stø % ttt. t»-i|fL Ang. be vflgnirig til NV>rg»s la* ; o..:»lU nde tv is ning imé ierib r u>gv : • ..•< ,r oi Bevilgningen opføres som i en vedlagt skrivelse fra overlærer Støreti rnéd kr. 500,00, idet mtét her iridbefåtteS til prøveudtagning ; af idé enkelte kjørs mélk. Betalingen hérfor vil nu blive udredet «rf fbdririgsforsøgenés kdrtto og'' gaardsbfuget. : ' • : : p. Under visn i ng éri ib b ghold e ri. yl r Hertil. foreslaar læreren i faget, inspektør Helgeby som før: , Til trykning af skemaer, opgaver og eksamejnsheiiter, m. m. ~., ..... ]er. .120,00 > indkjøb af fagliteratur for haandbiblioteket » 30,00 1 | r Tilsammen kr. 150,00 q. Almindelige udfærder som før kr. 1 000,00. . r. Censorer og prøver. Paa nærværende tidspunkt — før optagelsesprøven — vil det ikke med nogen nøiagtighed kunne fastsættes, hvor mange elever der vil fremstille sig til eksamen, men saavidt skjønnes, vil der tiltrænges noget mere end det beløb, som høiskolen foreslog for indeværende termin. Uagtet elevantallet ved den eksamen, som det her gjælder, bliver mindre end ved eksamen iaar, vil karakterernes antal vÆre flere, da der er flepe elever i fagklassen; disse betinger omtrent dobbelt saa mange karakterer som fællesklasseeleverne. Man til lader sig at opføre: : Til censorernes karaktergivning. . . . . ;' kr. 1300,00 » reisegodtgjørelse for censorer, tryksager m. v » 280,00 Tilsammen kr. 1 580,00 Til indtægter under undervingsmidler bliver at henføre; - .. f 1. Elevafgifter, der beregnes efter 50 elever og hospitanter i fagklassen og 45 i fellesklassen fra 15de august 1906. Blandt disse elever antages uddelt 16V2 heie eller modsvarende halve fripladse (+ V 2 fra legatforeningen): ■ :■• ! Indskrivningspenge 25 å kr. 20,00 kr. 500,00 Laboratorieafgift 90 »» 25,00... % » 2 250,00 Dissektionsafgift 16 » » 10,00. . » 160,00 Eksamensafgift 34 » » 20,00 » 680,00 2. Afgift af geodætiske udfærder » ; 50,00 "3". De foran anførte afgifter for skogbrugernes udfærder . . ... ''» 4 000,00 4. De foran ppførte indtægter af undervisningsmidler i havebrug: Væksthus og drivbænke kr. 3 000,00 Frugtanvendelsen. .. . . . .... . , » 600,00 : ~,_.. ■:.:.»■•■ : ■• —r—-r f— • ». i 3 600,00 5. Afgift af almindelige udfærder , , , . . . . . .< t . . . ; » ,- 100,06 •■■■■■■:■ :■■ , ':r : ... ; . f. : - Tilsammen v. kr. 11340^)9 hvilken sum senere gjenfindes under læreanstaltens samlede budget. v* StiiWntftnvKH HDvedpo^)(j/llt2 Kap. 2, tit. I—i». Ang. beviigiiing . Undervisningsmidlernes bu d g e t stiller sig:ifølge foranstaaende saaledes: Udgift. Til biblioteket kr. 1600,00 » underyisningen i kemi . » 3 650,00 » » i botanik » 2 500,00 » » i fysik og matematik » 1000,00 » » i geologi og zoologi » 1 900,00 » » i redskabs-, maskin- og bygningslære » 500,00 » » i jordbragets kulturplanter » 300,00 » økonomisk samling . . . » 300,00 » undervisningen i riationaløkonomi og landbrugsret. . . . . . . » 100,00 » » i skogbrug .... '....'» 9 900,00 » » i geodæsi » 500,00 » » i husdyrbrug » 1050,00 » » i havebrug » 9 300,00 » » i meieribrug » 500,00 » » i bogholderi » 150,00 » almindelige udfærder » 1 000,00 » censorer og prøver » 1 580,00 Tilsammen ordinært kr. 35 830,00 Ekstraordinært foreslaaes intet. Indtægt. Som foran anført bliver denne kr. 11 340,00 J. Korte kur ser. a. Kursus for gaardbrugere. Under henvisning til, hvad departementet udtaler i st. prp. nr. 1, hovedpost VII, 1903/1904, side 76, skulde der paa nærværende budgetforslag opføres midler til kursus for landbrugsfunktionærer, men direktøren nærer den opfatning, at der fortrinsvis bør noldes gaardbrugerkurser og det hvert aar, da disse kifrser er blevet meget populære og er af de bedste midler til at gjøre høiskolen og dens arbeide kjendt og nyttiggjort udover distrikterne. Vel er det saa, at afholdelsen af kurser for landbrugsfunktionærer ogsaa er ønskelig, og dem fik man da afholde, riaar myndighederne finder at kunne give midler dertil. Disse kurser antages ogsaa hensigtsmæssigen at kunne holdes til en anden tid end nemlig om sommeren. Til et gaardbrugerkursus tillader man sig at foreslaa: Honorar for 25 foredrag å kr. 25,00 ................. kr. 625,00 Reisegodtgjørelse til foredragsholderne » 75,00 Bekjendtgjørelser, trykning m. v » 100,00 .. .;. . '-. ,•' . . ;: '•:.'•. . Tilsammen kr; 800,00 Skulde der være stemning for> at kurset bliver at holde for landbrugsfunktionærer, tænker man sig, at dette heller ikke behøvede at kræve anden bevilgning end foreiålaact;:tH gaatrdbrtigéricurisét, idet mån for tiden ikké tøf foreslaa floget beløb til stipentdier 'bpstfllét paå høiskolens biidget. ■ .'.,:.■:" . : bi Ku r ser i fjMagit an v enderlse. >'■ ■■ Til ekstraordinær lærerhjælp foreslaaes. kr. 300,00, hvilket er kr. 100,00 mere end forhen, da den gamle bevilgning har vist sig for liden, blandt andet ogsaa til paa en tllirédsstillende maade at kunne gjennemføre den nye, paakrævede ordning med fcvindelig lærerhjælp ved siden af den mandlige. (Se forøvrigt herom lærer Misværs skrivelse.) Der tænkes fremdeles afholdt 2 kurser i terminen. c. Kursus for folke skble\ æ re r e, der, var hestemt til afholdelse sommeren 1905, maatte paa grund af difteritepidemi indstilles. Det foreslaaes afholdt sommeren 1906, men da der i særskilt pkrivelse vil blive anapiodet om, at bevilgningen, kr. 800,00, oyerføres fra indeværends ti|. næsjtø termin, vil $et ikke faa indflydelse paa nærværende forslag. ~, .!■.<: i i :•:;.:■■ Til korte kurser foreslaaes saaledes ialt kr. 1 100,00. 4. Forsøg. a. Forsøgsgaardenogdespredtefelter. Fra forsøgslederen, overlærer Larsen, foreligger følgende forslag til bevilgning: 1. Udgifter. A. Bestyrelsens lønninger: 1. Forsøgslederen og overlæreren i plantekultur . . kr. 4 000,00 2. Assistenten » 1 979,17 _— fcP. 5 979,t7 B. Driftsudgifter: 3. Forsøgsgaarden: a. Jordleie, b. Folkehjælp og c. Forskjellige udgifter (hvoraf ogsaa til redskaber og apparater samt mindre husreparationer, som ikke vedkommer lærerboligen dersteds). . » 5 300,00 4. Spredte felters vert- og be,styrelsesgodtgjørelse: a, 140 ældre felter a kr. 21,00. . kr. 2 940,00 b, $0 nye — a kr. 22,50. ........ * 1 800,00. ','.':., ~ • -. . > 4 740,00 S.. Eftersyns- og veiledningsreiser (Østlandet) ~....,... » 450,00 .6. FaejUesudgifter for forsøgsgaarde» pg, de spredte undersøgelses- ~ og forevianingsfelter: sædy årer, som ikke freml»ringes paa forsøgsgaarden, samt poser, fragt, trykning m. v.. ...... .... . . » 1930,83 THsåmmeh' kr. 18 400,00 C. Ekstraordinært: Til opdyrkning af ny jord det beløb, hvormed kontantindtægten det fbregaaende aar overstiger kr. 700,00. 2. Indtægter. • Foruden forsøgsgaardens afgivelse af hestekraft og gjødsel til sine egne felter og af sædvarer saavel til disse som til de spredte felter: I.' Gaåfdsprodlikter, 2; 3. Fføferisnihg, 4. FiirsøgsberetnirigeV'kr. 1200,00. ~ ( Uf|gift*beløbet er saalecjps kr. end den bevilgning; for 1905 —1906. Som overlæreren oplyser, har denne. Kap % titul-H-<l9. Ang. skriver sig fra < assiatentens regulativmæssige alderstillæg med kr. 479,17, fra det større antal fleraarige forsøgsfelter, der antages at blive bevarede, med kr. 420,00, fra større udgift ved de nye felter med kr. 120>00 og fra fællesudgifternes stigning — med kr. 230,83 — grundet undersøgelses- og forevisningsfelterne. Tilsammen bliver dette en merudgift af kr. 1 250,00, hvorfra dog gaar kr. 250,00, som er foreslaaet mindre til eftersyns og veiledningsreiser, hvilke skal foregaa paa Østlandet. Øgningen bliver saaledes kr. 1 000,00. Naar den ekstraordinære bevilgning for iaar medregnes, bliver den begjærede bevilgning til forsøgsgaarden den samme som sidst. Høiskolen anbefaler overlærerens budgetforslag og opfører samme; den erogsaa enig i, hvad overlæreren fremholder om, at forsøgsgaarden skaffes m e re jord- Overlæreren foreslaar, at dette skal ske paa den maade, at det 25 maal store, dyrkede jordstykke, «Huseløkken» kaldet, der ligger overfor forsøgsgaarden paa den anden side af chausseen, overlades forsøgsgaarden, mod at denne af sine indtægter udreder udgifterne ved opdyrkning af et lignende areal af høiskolens udyrkede mark. Høiskolen finder imidlertid, at udgifterne ved denne dyrkning bør opføres som ekstraordinær bevilgning. Sågen vil derfor yderligere blive omtalt under disse. b. Fodringsforsøg. Overlærer Isaachsens vedlagte forslag — kr. 1 000,00 — i lighed med foregaaende terminer anbefales og opføres. c. Fiskeudklækningen. Overlærer Landmarks forslag vedligger og opføres: Udgift. Indkjøb af rogn, tilsyn m. v kr. 100,00 Indtægt. Salg af yngel ». 200,00 d. Aasmosen. Overlærer Landmark foreslaar hertil den samme bevilgning, som blev givet for sidste termin. Høiskolen opfører i henhold dertil følgende budget: 1. Udgift. 1. Til mosens drift kr. 400,00 2. » fortsat oprensning af ældre grøfter. . » 300,00 3. » skogplantning paa mosen » 100,00 Tilsammen kr. 800,00 2. Indtægt. ........... kr. 400,00 De kr. 100,00 til skogplantning forudsættes disponerede af overlæreren i skogbrug. 5. Meieriet. Fra overlærer Støren findes vedlagt en oversigt over regnskabet og driften 1904 —1905, hvortil henvises. '•' Som det sees har ; : udgiftetne vaeret. ... kr. 27 566,^6 og kontantindtægterne » 27 298,83 : Kontant underskud kr. St; (temtaftoll «o.vedpfHt Vfl. Kap. 2, tit, -jlt+tlfc.. Ang. hevilgning til Norges landbrugshøisleolé. Varebeholdningens ,og inventacets værdiforringelse fra forrige aar udgjorde kr. 624,55. « ./ : >." • ••!:. .■ ■ ; ■■■; - ■■: Høiskolen opstiller det nye budget som af overlæreren foreslaaet: ■~ L Udgifter. Kjøbafmelk. ....................... .kr. 23350,00 Lønninger ..:.... . . ; . . . . . ..... . . . » 1430,00 Meieripræparater . ..'..'.... . . . » 130,66 Fragter og salgfeudgifter . . . . .... ... . ....... ... » : 210,00 Diverse (fustager, olje, rengjøringsmidler) ............... » 660,06 Brænde og elektricitet ...... ! » 800,00 Vedligehold og inventar . ............. .1 ..... i » 200,00 Tilsammen kr. 26 780,00 11. Indtægter. Salg af melk og fløde kr. 14200,00 » - smør » 7 670,00 » -ost » 4 910,00 Tilsammen kr. 26 780,00 6. Kontoret. • I. Ud gift er. Til regnskabsbøger, skrivesager m. m. . . .kr. 1000,06 » bekjendtgjørelser » 800,00 > trykning af aarsberetning og kortere meddelelser fra lærerne. .... » 2400,00 » løn til kontoristen » 900,00 » ekstraordinær kontorhjælp » 500,06 Tilsammen kr. 5 600,66 11. Indtæ g t e r. Salg af aarsberetningen og kortere meddelelser fra lærerne . kr. 200,00 I dette høiskolens forslag findes den forandring fra fjoraarets, at første udgiftspost er nedsat med kr. 200,00, medens lønnen til kontoristen er forhøiet med kr. 200,00. Denne forhøielse findes rimelig, da den nuværende kontorist ved den nye termins begyndelse vil have været i høiskolens tjeneste i 5 aar og udfører sit arbeide til høiskolens tilfredshed. . . . . ~ . , 7. Kostholdet. Oversigt over sidste regnskabsaar. Resultatet af husholdningens regnskab for terminen 1904-—1905 er følgende: Bevilget bruttoudgift ifølge xegnskabet kr. 59 918,00 Virkelig bruttoudgift . .». 54 881,21 Altsaa forbrugt mindre end bevilget kr. 31. prp.nr?.t Hovßd|Mfflt VIK Kap. 2, tit 1-19. Ang. bevilgning tft Norgea landbrugshøiskola. Indtægterne var bevilget med kr. 47697,00 men har udgjort. » 45 142,59 Altsaa mindre indtsegt end bevilget kr. 2 554,41 Ved budgetaarets slutning havde husholdningen en beholdning til værdi . kr. 3 663,57 Ved aarets begyndelse » 3293,05 Beholdningens værdi er saaledes øget med kr. 370,52 Naar fra mindreudgiften kr. 5 036,79 trækkes mindreindtægten . » 2 554,41 faaes kr. 2 482,38 der tillagt beholdningernes forøgelse » 370,52 giver kr. 2 852,90 bedre end budgetteret. E 1 e v e r. Forslaget om kostholdet vil alene blive at betragte som et omtrentligt overslagsbudget, da man ikke paa nuværende tidspunkt i sin helhed kjender de virkende faktorer. Fra Iste april til Iste juli 1906 vil der ved høiskolen være omtrent 50 elever og hospitanter i fagklassen samt i fællesklassen 32 elever og hospitanter. Fra 15de august 1906 skal atter optages elever i fællesklassen; antallet af disse saettes til 45 elever og hospitanter (elever til skogbrugsafdelingen optages). I tiden fra 15de august 1906 til 31te mars 1907 vil der foruden disse 45 være de den 15de august 1905 optagne 32 elever og hospitanter samt de 25 skogbrugsstuderende, der antages at gaa i skogbrugsafdelingens praktiske tillægsaar; tilsammen 102 elever og hospitanter. Læ r lin g e. Sogningen til lærlingepladsene er fremdeles sterk. Høiskolen foreslaar det vanlige antal: 10 i jordbrug, 8 i havebrug og 2 i skogbrug. Kvægrøgterlærlingernes antal sættes som før til 10. F r i p 1 ad s e. Høiskolen foreslaar, at der stilles til raadighed det samme antal som før nemlig 16V2 hele eller modsvarende halve fripladse. Kostholdets lønninger antages at maatte opføres som før. I henhold til hvad der saaledes er anført bliver kostholdets budget for 1906—1907 at beregne saaledes: S& itøpjufnvrH Hovødpost Ytt. Kapl 2, tit, i I—l 9. Ang. bevilgning til' Norges landbrugshøiskole. '■«:• = ■ Lønninger: . . : <.'< ;■■•'■ - : :. ■ .-k; ■■■'~ ■ <"< 1 husbestyrerinde . kr. 800,00] .!■ ' ' ■ 1 overkokke » 300,00 2 tjenestepiger å kr. 240,00 <» 480,06.; Me,d frit ophold, 2. do. » » 200,00 ... , . ■.- .. . » 4Q0,«0 lys,og vask. 3■ ' ' do. » » 160,00 . . . * 480,00 . r-;/:,-.,-. : 3 vaskekoner » » 40,00 pr. md » 1 440,00 ]y[ ec | fri bolig, 4■■■'■ do. » » 36,00 » » .... . ." » 1 728,00 j "brseiidé 6g lys. 1 tjenestegut, foruden kost, logi og lys » 350,00 ,■. , 1 bager » 500,00 ~. r , . , '•■'■■" Tilsammen kr. 6478,00 . A. Udgifter. a. Lønninger (se ovenfor) . kr. 6 478,00 b. Kost og renhold m. v. For 82 elever og hospitanter i 3 maanederl , , __ t n^en & a kr. 32,00. ...» 32352,00 » 102 » - » - 7V2 » ) » 20 lærlinger -12 »...;......» 7680,00 » 10 fjøslærlinger il 2 maanedér å kr. 270,00 pr. aar ... . » 2 700,00 » betalende funktionærer, udenfor høiskolen boende elever, tilreisende og deltagere i kurser . . ... . . . . . . * 7500,00 » bespisning ved eksamen og anden repræsentation (har egen ' konto i regnskabet) .... . . . . . . . . . ' \ . » 1000,00 Tilsammen kr. 57 710,00 B. Indtægter. i U aars afgift af 82 elever og hospitanter a kr. 378,00 pr. aar .... kr. 7 749,00 3 /4 » » » 102 » » » - » » »».... » 28917,00 kr. 36 666,00 Fragaar 16V2 friplads å kr. 378,00 . ... . » 6237,00 ; . . Igjen kr. 30 429,00 Godtgjørelse for 20 lærlinger a kr. 240,00 kr. 4 800,00 » » 10 fjøslærlinger å kr. 270,00 » 2 700,00 —— kr. 7 500,00 Betalende funktionærer, udenfor skolen boende elever, tilreisende og deltagere i kurser . . . » 7 500,00 Tilsammen kr. 45 429,00 8. Drift af elektricitets- og varmeanlægget m. v. Det ansees nødvendigt, at udgifterne bevilges med ligesaa stort beløb som for sidste termin. Indtægterne maa i henhold til regnskabet nedsæ,ttes noget.f. eks. hvad afgiften for lys af elev- og lærlingernes værelser angaar; lærlingernes antal er nemlig om vinteren mindre end om sommeren, saa alle værelser ikke er besatte. W tøtøtmvoH Hoved|MiBt) YR loos/iooe Kap. 2, tit. I—lo. i Ang. BeVilgning til Norgeé latid briugshøi skole. Kapi V tit. it—4B<: Aag.. bcvilgniflg til Norgea lajidbrugahøiskQie; Høiskolen henholder sig hertil, uagtet «len finder beløbet at være snaut til et fprsvarligt yedligehold , ; af, det, ,store, , bygpingskonrøtøks,,,, Af r fceløbet , gaar som, forhen ler. 500,00 til løn for v ~ :' .- ■•■;. ;< ■ )(( , i(i ~ 12. Godtgjørelse til jordbruget for paaførte udgifter kr. 2 000,00. 13. Telefon. . . .". .. . ! ". '.:';.. . . ; kr. 326,<fch ~,.-■! ; if . iif . ,14. Stipendier til lærere og funktionærer. Man vil ikke nu opføre noget beløb hertil, men venter, indtil der maatte oprinde lysere tider. ' : . . ■ ■ ■ ■ ..•■'" j- ) ■ », 15.. Reiseudgifter for direktøren. Det kunde være ønskeligt, at bevilgningen hertil sattes saapas rummelig, at høiskolens direktør som ny mand ved reiser kunde sætte sig md i landets forholde, men man vil dog af sparsommelighedshensyn ikke gaa høiere end til de kr.. 5 00,00, som er bevilget for indeværende termin. 16. Diverse og tilfældige udgifter. Der bpføres som for iaar bevilget kr. 1500,00. Som i tidligere budgetforslag bemerket finder høiskolen dette beløb at være for lidet. I henhold til hvad foran er anført, opføres ■ . læreanstaltens budget for kommende termin saaledes: ~, : .... : , I. Udgifter: 1. Lønninger: a. Direktøren kr. 5 000,00 b. Overlæreré; : 1 i jordbrug . . . . ,'..-.. .-■.•.'» kr. 4500,00 Husleiegodtgjørelse . . i . i . » 450,00 kr. 4 950,00 1 i kemi . . . . . .............. » 4500,00 1 i botanik . ... . . . • » 4500,00 1 i husdyrbrug » 4 500,00 1, i •:• • ... .... • • » 3091,66 1 i fysik og matematik » 3 500,00 1 imeieribrug . » 4 000,00 li geologi og z;oologi , . . . » 4 000,00 _ » 33 041,66 c. Lærere: 1 i ingeniørfag kr. 3 000,00 1 i skogbrug . » 2500,00 1 i nationaløkonomi og landbrugsret kr. 2 500,00 Reisegodtgjørelse » 200,00 » 2 700,00 Overføres kr. 8 200,d0 kr. W føfltaoH Hovwlp«Bti VB. Kap. 2, tit.' I—l9w Ang: Overført kr. 8 200,00 kr. 38 041,66 1 i geodæsi .kr. 2 500,0» ■■ ■■. ..-..:' ; Husleiegodtgjørelse » 350,00 .: .» : 2 850,00 1 i havebrug ■ . » 3 000,00 1 ekstralærer i geodæsi , . » ~ 1 500,00 , , . , , . » 15 550,00 d. kontorpersonalet: 1 inspektør og bogholder, lærer i bogholderi . . kr. 3 000,00 1 kasserer » 3 000,00 ' 1 sekretær » 2 000,00 » 8 000,00 e. assistenten 1 i kemi kr. 2 500,00 1 i fysik ■■''■■ » 2 000,00 1 i havebrug, foruden frit hus, lys og brænde . . » 1 500,00 1 i husdyrbrug, foruden frit hus, lys og brænde . » 1 500,00 f. stipendiaten *' 7 5 00 » 00 3 stipendiater a kr. 1000,00 kr. 3000,00 g. elektricitetsverket: 1 maskinmester med frit hus, lys og brænde . . kr. 1 800,00 1 fyrbøder » 1 000,00 u a r 1 • —■ » 2800,00 h. Andre funktionærer: ' Lægen kr. 750,00 Gaardsgut og portner » 700,00 Vagtmester og vaskekone » 1 000,00 ' Nattevagt » 400,00 kr. 2 850,00 i. Tilskud til kvægrøgterskolen ■» 1 260,00 k. Frivillige sproglige og historiske kurseri. øvelser i sang og gymnastik » 1000,00 2. Undervisningsmidler » 35 830.00 3. Korte kurser » 1 100,00 4. Forsøg: a. Forsøgsgaarden og de spredte felter: Lønninger. Forsøgslederen, tillige overlærer i plantekultur kr. 4 000,00 Assistenten » 1 979,17 Driftsudgifter . . . . . . . . . . '» 12 420,83 _ kr. 18 400,00 : b. fodringsforsøg . » 1000,80 ! c. fiskeudklækningen » 100 r ,OO ; d. Aasmosen . . . '■■ ■» 800^00 — + * 20 300,00 5. Meieriet 2^,78Q,00 6. Kontoret . ," "' 5 600,00 7. Kostholdet: Lønninger kr. 6 4781/00 Kost og renhold . . . . . . . ... . . . . » 51 232^,00 : "'- Mvi-i.-'.'.A "'» 57710,00 ! , : Overføres kr. Sk prptjtø Ji Hovwlpøst VttL Kap. % tit, A-rfrlØ, Ang. feevilguiag til Norgefi landbrugahøiakolfl. ' : < : " ;■ •■•■'' Overført kr. 227 321,66 8. Drift af elektricitets- og varmeanlægget . . . i.- v . » 23 700,00 9. Inventarets vedligehold '.. .i. . .v. » 3 000,00 10. Sygepleié'og medicin » 500,00 11. Bygningéftiås Vedligehold 4.'. . . » 4 500,00 12. Godtgjøreléé til jordbruget for paaførte udgifter. . .; . . V ;••■ . » 2000,00 13. 'telefon ~..,,. ,;*. 320,00 14. Stipendier.til laerere og funktionaerer . ... .-,...,. . . , . . . » intet 15. Reiseudgifterfor direktøren ~*-,, ■;.., » 500,00 16. Diverse og tiWJSeldige udgifter .>,.,» 1 500,00 Tilsammea kr. 263 341,66 11. Indtægter. 1. Indtægt, som anført under undervisningsmidlér . . . . . '. l . . .kr. 11340,00 2. Forsøg: Forsøgsgaarden kr. 1200,00 Fiskeudklækningen . . . . . . , . . •.""'. ...» 200,00 Aasmosen » 400,00 ••. .-■•• .'.. _■ , » 1800,00 3. Meieriet: -. [ * . . . . . » 26 780,00 4. Kontoret , . . ._ » ; 200,00 5. ~ : » 45 429,00 6. Brænde, belysning m. v ~.....* 3 546,00 7. Diverse indtsegter . . . ..,..,..» 100,00 Tilsammen kr. 89 195,00 ■''•■' ' '• • _^^_^^___^__^ B. Jordbmget. 1. Gaardsbruget. Direktøren gaar ud fra, at de nedenfor foreslaaede summer blot maa betragtes som anslagssummer, og at han har bemyndigelse til at forvalte gaardsbrugets, økonomi alt efter de foreliggende omstændigheder. • A. Udgifter. 1. Lønmger: Direktørens assistent (gaardsfuldmægtigen) foruden frit hus, brænde og lys ~" .. ;. . ; kr. 2000,00 " : ....... -~, ,«,."»". 900,00 Staldmest,ei)W; : . ~; ~ , f . » 700,00 7 kvægrggtøsiærlinge, kost og løn ~,...... ,»/ 2 940,00 !!!,:-:, .!•" (6,540,00 2. Drifsudgifter. a. Arbeidsiidgifter: 1. Laprlinger. a., Kostgodtgjørelse for 12 laprlinger a kr. 240,00 ,kr. 2 880,00 ", i,; , b. Arbeidsløn for 12 lærlinger » 970.00 ,;,;•:, ; , ,> , '. Overføres kr. 3 850,00 kr. 6 540. « tøqfWKoH Howlpqst VB. Kap. 2> tit. Ang. berilgaittg tii Norgeé landbrugshaisleole. Overført kr. 3 850,00 kr. 6 540,00 2. a. Leiefolk .° . » 14000,00 b. jernbanéfrågter . ! '.' : V .''.' .... . . » 1200,00' c. Erstatning til læreanstalten for btfænde, elektrisk kraft og lys , . ;..-.•■." ..... . . » 1500,00 ~ l: ; d. Kunstgjødning, korn og frø . . .:, . .»■; . » 3-000,00.. , . i e. Kraftfoder og andet foder » 16 000,00 ,; f. Verkstedet » 3 000,00 g. Rédsfcabér og inventar » 2 000,00 h. Bygningernes vedligehold. . . '. ■ . . . . » 1500,00 . ■. i. Komplettering af besætningen » 7 000,00 k. Skatter og afgifter , . . . . . .... » L 200,00 ; . ; 1. Godtgjørelse til meieriet for behandling af. . ;■.;,.*. gaardsbrugets melk » 500,00 m. Diverse og tilfældige udgifter » 3 800,00 :.• » ■' ■■:>■■. ::■■,.' ~ ■■, ~ ■•■ ■ ' -—■■-.■, ■ ■ ,■•, -,:»■ 58 550,00 Tilsammen kr. 65 090,00 B. Indtægter. Korn, poteter og græsfrø. , . . . . . . ... ~-.•... . kr. ,13000,00 Melk; . , ... ............ f ............. » 35000,00 Besætning, huder, skind m. v , . » 13 000,00 Skogprodukter » 2 000,00 Verkstedet » 3 000,00 Afgifter, husleie, hestehold for artilleriet, spririgpehge . » 1300,00 Kjørsler for haven, læreanstalten m. v. » 2690,00 Godtgjørelse af læreanstalten af paaførte udgifter » 2 000,00 Diverse og tilfældige indtægter » 2 500,00 Tilsammen kr. 74 490,00 . . Fjøsmesterens løn har man dennegang opført med kr. 900,00 mod før kr. 800,00, da. man finder dette at være rimeligt, idet den nuværende løn ikke staar i forhold til ansvaret overfor det store fjøs og kvaegrøgteirlæflingerne, og man desuden ved, at der er amtslandbrugsskoler, som giver større løn end hersteds. Desuden bør det tages i betragtning, at den nuværende fjøsmester har en lang tjenestetid ved høiskolea; han blev nemlig ansat som fjøsmester Iste april 1880 og har siden den hele tid, paa 2 åar hær, været i tjeneste her. ~TH Tcomplettering af besætningen er der anslaaet kr. 7 000,00 mod kr. 6 000,00 forrige gang, da man i henhold til en vedlagt skrivelse fra overlærer Isaachsen tænker at indkjøbe en stodhingst af gudbrandsdalsk race til høiskolen. Da man tænker i læreanstaltens meieri, er der under udgifter opført kr. 500,00 desangaaende. ;1 , Hvorvidt det her opstillede budget vil komme til at svare til virkeligheden er jo paa nærværendei tidspunkt umuUgt at have nogen, raening om. . Beaytte? m?n de opførte tal og fra indtægteme ..,. . .< . .j.■ .. . , ~..., . kr..74 49P,p0 Udgifterne ~« lf]ll « ..,, •.,,- ♦i « ~...■:»;,.., r... > ; .-. « • *. ; . • ■>•♦ .-,.■■•■ ; : >:-fe O ÅP° fremkommer et nettooversjcud af gaardsbruget stort '," . . .... ... kr, 9400,00 r> i,>.~> -.ii. v».' ■: . iii -- :: .. r . ,\ , :'. <■;,j,:j:i > \ I > i, - •/•/ir*. ■ jf.-.- •;' :> j; Éks% f te 1-itø. ÅÅjg. fceVflgntøg & ttofg&é lan ; 3fV røbiiiifcc fi Howdpwt Vit Kap. 2, tit WIO. Ang. bevilgning til Norgqs landbrugahøiskotø. St/ fø;itø£ II HoVtftipftfVtt Kap. 2, tit, 1-19.1 Attg. éevilghihg til -Norges lstndWugishøi skole. IV. Qpbevarmgshus for bra^lukningsopparatertt?. Som det fremgaar af en vedlagt udskrift af byggekomiteens forhandlingsprotokol i møde 1 den måi d. f a. foresloges opførélseiii af et eget hus til ophevating af høiskolens hrandsh»knmgsmg.terieL Dette > hus '. skulde være af mur og forsynet med i ldsted. Bygningsinspektør Langballe har udarbeidet tegninger og overslag' lydende paa kr. 1 500,00; ; • ■ / ■ -"V i! r»'.. , :, Da det, navnlig efterat den nye benzinmotorsprøite var ankommet til høiskolen, var af vigtighed, at dette hus kunde bringes istand snarest muligt, blev der æsket departementets samtykke til, at arbeidet sattes igang straks, I skrivelse af 28de juni d. a., hvoraf gjenpart vedligger, giver departementet sit samtykke hertil. Beåøbet, kr. 1 500,00, opføres derfor som eftérbevilgning. ■ : : • ; V. Stipendium for operlcster Sebelien, ■ >'■ .:.- <■■ . Af de vedlagte dokumenter fremgaar, at overlærer Sebelien ved skrivelse af 27de april d. a. henvendte sig til landbrugsdepartementet med ansøgning om et stipendium stort kr. 600,00 for at blive sat istand til at deltage i den 6te interriat i o n a le kongres for anvendt kemi, som vaaren 1906 vil træde sammen i Rom. Hertil svarede departementet i skrivelse til høiskolen af 12te mai, at der ikke var anledriing til af de midler, som havdes til raadighed, at tilstaa et saadant stipendium. ; Det fremgaar af overlærerens skrivelse til departementet, at han i den af. den 4de internationale kongres i Paris i 1900 nedsatte internationale analysekommission'til prøvning og fastsættelse af ensartede analysemetoder i 1903 blev indvalgt som særskilt norsk medlem. I denne egenskab er det overdraget ham sammen med flére andre kemikqre fra forskjellige lande at optagé til prøvelse spørsmadlet om valg af griiridsubstans ved indstilling af titreringsvaesker, hvoreftef han til formanden i den paagjældende stib* konxmission, hr. professor W. Frisenius i Wiesbåden, har indsendt beretnihg ( om de af ham i den anledning anstillede forsøg. Da de bearbeidede spørsmaal skal forélæggés til drøftelse og vedtagelse af den i Rom sammentrædende samlede internationale analysér kommission og den ligeledes ! samlede kongres, udtaler overlæreren ønskeligheden af, at han som en este norsk medlem af den nævnte kommission kunde være tilstede. Høiskoden er enig heri og opfører paa budgettet de nævnte kri 600,00. VI. Udvidelse af forsøgsgaardensjordareal. Under forsøgsgaardens budget er omtalt overlærer, forsøgsleder Larsens forslag om, at forsøgsgaarden skaffes mere jord hvori høiskolen er enig. . ! , y ]VJan tænker sig, at den mark, som skulde tøive gjenstand for glenne, dyrkning, vapre den del, af iKajaskogen, der støder til dobbeltvillaen ved: Skogsdammen og larigs efldr denne,; Hcrvedi vikte man ogsaa opnaa den fordel *at der ;blev en friere nedkjørsel til høiskolen fra jernbanestationen; ;.• I tetohold til det anførte opføres til den her omhandlededyrkningdea første tredjcdei nMd 850^». ; ; ; : . ■ i'/. :■• nr r.-.---. J-t; t.j:.- -iiiti. Kap. 2, tit.;;lrrl9K Ang, beviJgnmg til Xorgm lBttdbrugahpis.l£otø. , .; ■; Jfølge den officielle statistik fahdtes der i iandet den 3dje déceniber 1900 31 767 stykker slåa- og meiemaskiner, 5 éi 6 saamaskiner og 326 damptræskemaskiner. Alene disse maskiner gaar ved indkjøbet op i en sum af over lOV 2 million■ krontef; hertil de plqge, harver og hesteriver, som antages at forefindes, kommer man op i[,omtrexit .33 mjllioner kroner, hvortil endnu maa føies Værdien afpotetoptagere, korrirødsemaskuier, bakkelseniaskiner, radfensere ra. fl. samt hvad der er indkjøbt siden 3dje decembjer :.■ -. .-- ~..>] ■■.■ ■■, . ■ .-.■ ■.-;. '■■ ■ l \.->-.- .-■; . 1 .'. . Det, er vel saa, at man kan benytte sig af ; de; resultater åf prøver, som foretages udenlands,;, saasom i Sverige og andre: steder, men derved «r man .ingenlunde sikker paa at ftfide, d e-t bedste for os j om et pedikab passer udehlands, bar mah ingen vished for, at Jer :i J;ilfredsstiUende bier i landet, elller at det vil give «amme resultat ved' eh prøvning ks? sqm i udlandet. : ; • ; .»•;»:• "i;. ■.■> ' >;■ ■'(•• ■"- '■■■' r, ; ;, ; .■ cnenqr derfor, at maskjnr og redskabsprøver maa > antøegges og drives pa a hj e.mil i g , ; grand: for at give noget sikkert at holde «ig,til, og: der henstilles nu 1 til myndighederne• nøie at tåge. under overveielse og at række :haandf til nabrværende foretagende. Ogsaa for den hjejnlige industri med vheijsyn paa forjærdigelse af landbrugsmaskiner og redskaber maatte en saadan anstalt kunne yde værdifuld tjeneste, idet det gode vi seiv'liar blev: trukket ftem ved siden af de iftdføtte sager* som mah riv er saa tilbøielig til at foretrække ved indkjøbet. ■■•'■ : ' ■ i: '■"'■-" !/ I Sverige ibrefindes endog tb prøvningsanstaltetf,;hemlig paa Alnarp ; og Ultuna; dqt skulde da synes paatide, at man her i'landet skaffede sig en. jDenneiette anstalt foreslaar- man ahsaa lagt her; ved høiskolen, da mån Imed hr. Langballe, jder bar- studeret ><denslags> i udlan<ietj» fmdér for oprettelsen særlig heldige. Man har nemlig >piWefelter af tifetfækkdig vidde, hvor ihasMfiérrié kan r ibrsøges :og kritiseres igjennem én hei: sæson; 1 hår rriari elektrisk energi, saaledes at der kan skaffes en ideal kraftmaskine for en. maakinprøveanstalt. ' Høiskbléh erbgsaa falleuéde i besiddelse «f iastrumeritéf til makling>af JtrætekVaft;for' kjørendft--msiskjner soip jploger] siaamaskineno. s. ir.i '■'>>.*■<■■< ii' . u\ !i' \j -y\-y-.\ :t. Som af hr. Langballe anført i hans skrivelse — hvortil i sin helhed -h, ; den yderligere tilferænges !en im aski n h a I > I tili!prøViking!' ogi' bpbévkring af stationære arbeidsmaskiner samt en elektrisk motor med tilhøfendemåatea^parater.« og mellemaksel. Ka|*. ■% tit 1 Aag: beVflgtiiftg til Norgéte laatibrué&iiéiskole. og placeret paa tomten til det gamle, faldefæ-rdige, tidligere teglverk- og cirkelsaghus, vestenfor den nu opførendes brandstation. ~..■■ Dens kostende vil efter Langballes overslag blive . kr. 3 800,00 hvortil kommer motoren med tilbehør ca. » 3 200,00 ' : Tilsammen kr. 7 000,00 som man tillader sig at opføre paa budgettet. 1 Naar prøveanstalteri er arilagt, vil der træftges en aarlig bevitgnihg til'dens drift. Denne" ahslaar Langballe'til'miridst kr. 5 000,00 fordelt saaledes r '• !; Til arbeids- og hestehjælp ~..,... kr.. ,600,00 - honorar for dommerkollegjet . . , . . . . . . ... . . . -i,.. . . ~?;, 1 500,00 -, udgivelse af beretning , . . . . ......... . ~ » 40.0,00 - indkjøb af instrumenter og bøger ,» 1 50Q,00 - sekretær. . ." , ....... •■ .••,• • • • • •.» 1000,00 TiTsammen kr. : 5 000,00 Det forekommer høiskoleri, at denne sum maa kunne reduceres endel; derhos vil der fra dette beløb gaa den aarlige indtægt i form af en afgift for hvert tii prøve anmeldt redskab, og hvis størrelse maatte bestemmes i forbindelse med udfærdigelsen af reglement for prøvearistalfcens virksomhed. r ■■■■■■ ■■■ •■ ■•. ■ Hr. Langballe tænker sig, at anstalten nærmest bør 1 organisferes nogenluode i lighed med prøvestationerne paa Alnarp og Ultuna. DisSes budget for sidste aaf éirtférer han at være henholdsvis kr, 6 200,00 og kr. 7 500,00. Naar prøveanstalten er. giyet, vil høiskolen; fremsætte forslag til dens drift paa et senere budget. .; Ijhenhpld til det anførte opføres det ekstraordinære bu dg.ét saaledes: 1. "Nye byggeforetagender kr. 4 150,00 2. Elektrisk lys hos overlærerne Myhrvold og Hansteen » 1 200,00 3. Høiskolens vandforsyning » 2 000,00 ~ Stlperrdlum for overlærer Sebelien » 600,00 5. Udvidelse af forsøgsgaardens jordareal » 850,00 6. Anstalt for prøvning af maskiner og redskaber ■. > . . ~• u 'i•■,.■'. . » 7 000,00 :■■■ . ~■.,! ; . Tilsammen kr. 15 800,00 Norges landbrugsh ø is k o 1 e s budget for tidsrummet fra Iste april 1906 til 31te mars 1907 opføres saaledes med følgende: I. Udgifter: A. Vedkommende læreanstalten kr. 263 341,66 B. — jordbruget » 81890,00 C. Ekstraordinære foretagender » 15 800,00 Tilsammen kr. stivptø<>4i&v<lH HpvjtfpQqijVite Kap. 2, Ang, bewlgning til Norge? lawibnugsh^iskole* ■•' :! ■■■ '■•-■ '■' ! IL Ind t æ g tér: ■>■■■.•;,_ ■. ■>■. , : A. Vedkommende læreanstalten . . . . . . . ... kr! ,89 195,00 É. — jordbruget ... . . . . . . ...'... . ~ .. - • • • *' 93990,00 ~..,, , ,.■ ~; . :■■ Tilsammen kr. 183 185,00 D. Efterskudsbevilgninger. Af overgitt over /egnskabet fpr 190^—ri 905 vil det fremgaa, at læreanstaltens ordinære budget har, en totøl raindreudgift paa kr,.- ideti tjtlerae 3, 5, 8, 11, 15 og 16 har merudgift, hvilket dog mere end udlignes vecl besparelserne paa titléVrie 1, 2, 4, 6, 7, 9, 10 og 13. Man vil ærbødigst foreslaa, at merudgiftefne paa titél fl og 16 opføres til efterbévilgning, hvorimod man ikke har fundet at burde opføre de øvrige poster, hvor det «enten dreier sig om übetydelige beløb, eller hvor overslcridelsert er opveiet af tilsvarende Køiére indtægt som titel 5 eller ved forøget beholdning som titel 8. Paa det ekstraordinære budget forekommer intet merforbrug. Under henvisning til den foran i budgetforslaget indtagne redegjørelse opføres sofli, yefterbevilgning paa budgettet 1905—1906 kr. 1500,00 til opførelse af et opbevaringshus for brandslukningsapparaterne. : . . , Man : anbefaler derfor ærbødigst, at der indgaaes til Den norske regjering med andragende om, at der for stortinget frerøsættes saadant forslag til efterskudsbe>fUgning til de af stortinget, for 1,904 —1905; under hovedposfc Vll, 'kap. 2 til Norges lawibrugphøiskple midlcr: ~.,,, ; •-.' A >- ••■'■ Vedkothmende budgetterminen 1904-^1'905. Ordinært. Under titei 11. Bygningernes vedligehold .....;. kn 1843,48 ~._.,:. i — 16. Diverse og tilfeldige udgifter ~.....» 815,62 kr. 2 659,10 '•■.■■■ . ..•■','■'■. ■ ■ ■ ■ ■ » i •.)<• 'm»!: Vedkommende budjgetterminen 1905—1906. ..».("»'•'; ;i ia. 1 ! Ekstraordinært: Opbevaringshus for brandslukningsapparaterne kr. Rap. % tik I—rø: Ang. beVifgiiing ffl TCorgéa lattdbriigshøiskøfc; Mied hensyn til budgetopgjøfét for terminen Iste april 1904 til 31te mars 1905"tiUader departementet sig åt henvise til, hvad derom er anført i høiskolens budgetforslag, hvori der nærmere er redegjort for, hvorledes besparelser og overskridciser fordeler sig paa ete enkelte poster. Man henviser endvideré til fortdaringeme til statsregnskabet for samme termin. Som det vil sees, er der for enkelte posters vedkommende tilstede overskridelser af de bévilgede beløb. For en del af disse søges i slutningen af høiskolens budgetforslag om efterbevilgning. A. Læreanstalten» budget. Til løbende udgifter vedkommende læreanstalten opfører høiskolen for kommende termin . . ■ . . . . lg% 341,66 For mdeværende termin er i tilsvarende øiemed b.evilget .... . . . , ," » 248 357,00 ForskjeJ kr. 14 984,66 Denne forhøielse af læreanstaltens udgifter frémkommer paa følgende maade: Titel 1 a og b. Overlæreren i husdyrbrug, før kr. 4 256,00, nu kr; 4 500, åltsaa forhøielse kf. 250,00 » Overlæreren i meieribrug, før kr. 3875,00, nu kr. 4000,00, forhøieise » l 125,00 » — Overlæreren i skogbrug, før kr. 2 800, nu kr. 3 091,66, forhøielse » 291,66 > Læreren i havebrug, før kr. 2 875,00, nu kr. 3 000,00, forhøielse » 125,00 » Assistenten i fysik, før kr. 1875,00, nu kr. 2 000,00, forhøielse » 125,00 » — Kassereren, før kr. 2 625,00, nu kr. 3 000,00, forhøielse. . . . » 375,00 » — Stipendiaten før kr. 2 000,00, nu kr. 3 forhøielse .. . » 1 000, do > Lægen, før kr. 500,00, nu kr. 750,00, forhøiélsé. . ... .. > 250,00 »'' Maskinmesteren, før kr. 1 600,00, nu kr. 1800,00, forhøielse . » 200,00 » Frivillige kurser, før kr. 500,00, nu kr. 100*0,00, forhøielse . . i ! 500, ot) « 2. Undervisningsmidler, iør kr. 26 255,00, nu ler. 35 830,00, forhøielse » 9 575;00 » 3. Korte kurser, før kr.'Boo,oo, nu kr. 1 100,00, fbrhøielse . . . » 300,00 » 4. Forsøg, før kr. 19 300,00, nu kr. 20 300,00, forhøielse . .' . . » 1000,00 » 5. Meieriet, før kr. 25 200,00, nu kr. 26 780,00, forhøifelse. . . . » 1 58O;oo » 6. Kontoret, før kr. 5 400,00, nu kr. 5 600,00, forhøielse . V. . » 200,00 Tilsammeri kr. 15 896,66 Paa den anden side er ans.laget under titel 7 (kostholdet) nedsat fra kr. 58 622,00 til kr. 57 710,00, altsaa med . ~. . . ... . ~. . . ... .' . •_£. 912,60 . i . Forskjel kr. 14 984,66 som ovenfor anført. ■ - y : j k. Posten «lønninger» er efter højskol<ens forslag steget ira kr. 76 7 r til kr, 80 QQ1,66 eller med kr. 3 241,66. Heri er dog ikke indbefattet de under titel 4 opførté lønninger. Denne stigning skriver sig dels fra lønsTorliøielser, som efter regulativet tilkiommer forskjejlige af høiskolens Ainkjtionærer, dels fira foresåaaede af bevilgningerné dl' stipeudiater og til ■ frivillige kursc 1 satnt : af låégens 1 6g åf masfaiirfléi&erens lønninger. ; ■■ ~..•, ~■ ■ ' . t - r - ; 'l ' ..f Stigniijigen paa læreanstaltehs budget forøvfigt frémkbmmef,' som det vil sees, yæsentlig (ierveti, at den br<Éhæfe bevilgriirig til underVisiiingsniidiér er fofnøiet med kr. 9 575,00, bevilgriittgéri til forsøgmied "kr. 1 000,00 og béviignirigen til 'meieriet J '&écl kri 1 580,00. "iriértil Iconimér endef mindre forhøieisér paa enkelte andre postér. "Tafc, den an'deri ivÅe er béviignirigen til kostiibiaét nedsat méd if kr. ' ' Da Ijferearistaltens Indtaegtstiudgét' Itø* Hl \#s m.v i. flowdpott Ytt Kap. 2, tit I—t9r Noisrø lafljdjbyu^flhøiskptø. Det tilføies, at lærer Thunæs er ansat med forpligtelse til at udføre. enkelte ningf»arbeider i Akershus og Smaalenenes amter i den udstrækoing, hvori det for undérvisningén niaatte findes hensigtsmæssigt. Hr. Xhunæs r vil i clen r . anledning peholde titel pg stilling som .udskiftningsformand. , i Som af høiskolen anført, bliver alderstillæg for kpmmende termin i henjiold til det gjældende. lønningsregulativ at opføre/ for overlæret• Myhrvold, ansat Iste september 189$;» og for assistent Hønningstad (opført under titel 4, forgøg), ansat 14de april l? 01. . lpege f Selmer, fpreligger andragende om. -lønsforhøielse, bilagt mep! en, fra den,. sekretariat, hvorefter den løn, som efter al* mindelige regler for saadanne forhold skulde tilkomme høiskolens læge, lavt beregnet ansættes til ca. kr. 1 550,00. ~.. ppfører 750»0p, eller kr. .be, lidet man hen, viser til næynte andragende med (trykt som bilag 1 nærværende prpposition),, skal departementet bemerke, at de af lægeforeningens sekretariat i nævnte erklæring benyttede takster iklce uden videre tcaii'l'æggés til grund for lønnens beregning i nærværende tilfælde» Det maa erindres, at samtlige høiskolens elever og lærlinge er unge mennesket, der ved optagelsen paå høiskolen maa skaflfe lægeattest for, at de er friske og sunde. En stor del af høiskolens funktionærer er ogsaa forholdsvis unge mænd i sin kraftigste alder. Departementet er dog. enigt i, at den nuv Ærende løn maa at være lav og hen viser i saa hehseende til sine udtalelser angaaende samme sag i i budgetforelægget for terminen 1904—-1905 (se st. prp. nr, 1 for 1903/1904, sjde 62.) Af budgetmæssige hensyn. finder dog departementet ogsaa iaar at maatte blive staaende ved samme beløb som tiidligere Devilget, kr. 500,00. Departementet kan henvisning til, hva4 cler i forrige buclgetfprelæg side 51 er anført — heller ikke iaar anbefale den af høiskolen foreslaaede forhøielse af maskinmesterejis løn. Som af høiskolen anført bliver husleiegpdtgjørelse for kommende termin at opføre for overlærer Landmark med kr. 450,00 og for lærer Thunes ; hied kn 350,00. Ved Norges landbrugshøiskole er for tiden aiisat 5 assistentér, némhg i i kemi, li plantekultur, li fysik og matematik, 1 i havebrug ' og i i husdy*brag. Af.disae ex assistenterne i ; havebuug og ansatte, rae.d fri bplig, de øvpge 3 assistentér ikke. m'i^i^;' itøtf. tfetøgiriiifc m tto* Granden til, at denne forskjel har været gjort, har nærmest være den, at assistenterhe i havebrug og husdyrbrug har en længere arbeidstid, hvorhos deres nærværelse ogsaa ofte kan været paakrævet udenfor arbeidstidén, —- assistenten i havebrug soni leder af en del a f den praktiske bedrift og assistenten i husdyrbrug ved indtrædende uregelmaessigheder i fjøset eller blahdt husdyréne forøvrigt. Direktøren skulde anse det ønskeligt, om samtlige åssistenter kunde anvises bolig paa høiskolen, men finder ikke tidén inde til at fremkomme med nbget forslag i saa henséende. Da imidlertid hr. Sollied allerede i 1898 stilledes i udsigt fri bolig paa høiskolen, finder direktøren dog at burde anbefale hans andragende nu, saalédes, at der tilstaaes ham en aarlig husleiegodtgjørelse, der formentlig passende kan ansættes til kr. 250,00 pr. aar. Idet departementet henholder sig til, hvad høiskolen har anført angaaende grunden til at assistenterne i havebrug og husdyrbrug er tilstaaet fri bolig, der forøvrigt kun bestaar af I—2 værelser, finder man for konsekvensernes skyld ikke at kunne anbefale, at assistent Sollieds andragende indvilges, saa meget mere som dette yilde staa i strid med den betragtningsmaade, stortingets landbrugskomite har fremholdt med hensyn til assistenternes lønningsforhold (se indst. S. XXVII for 1904/1905, side 4.) Af åssistenter er for tiden ansat 5, nemlig en i kemi, en i fysik, en i havebrug, en i plantekultur og en i husdyrbrug. Overlærerne Hansteen og Bjørlykke andrager for kommende termin om bevilgning til to nye, henholdsvis i botanik og geologi. Høiskolen finder imidlertid af budgetmæssige hensyn ikke at kunne bringe i forslag nogen bevilgning til dette øiemed. Departementet er heri enigt og skål forøvrigt bemerke, at kravet om lærerhjælp i de to omhandlede fag for tiden synes mindre bérettiget end tidligere. Overlæreren i botanik er saaledés lettet i sit arbeide derved, at statsentomolog Schøyén hår overtaget ufideryisnihgén i plåntesygdonislære, en ordning, som fremdeles kan fortsætte, og hvorom heriviseS til fbrrige budgetforelæg side 56 og 57. Med' paa, at hr. Bjørlykke éfter sin farfremmelse til overlæret* har opsagt sin post som assistent ved den geologiske undersøgeise og derved er sat i stand til at ofre høiskoten hele sit arbeide. . ' Til løn for to stipendiater er' for indeværende termin bevilget kr. 2 000,00. Sti* pendierne er efter skoleraadets indstilling tildelt landbrugskandidat Glærum og udskiftningskandidat Jtivkarn til videre uddårinélsé véd høiskolen henholdsvis i plantekultur og i landmaaling og jordbundslære. For at skaffe enkelte af høiskolens lærere hjælp véd under- Visningen var det forudsætningen, at stipen : diaterne skulde tiltræde allerede Iste januar 1905 (se indst. S. XXVII for 1904/1905, side 4.) En saadan ordning hår dog ikké la*det sig gjennemføre. Undervisningen ved høiskolen har desuagtet i det forløbne skoleaar været meddelt i den i reglementet bestemte udstrækhing, uden at ekstra lærerhjælp har været nødvendig. Herved er af bevilgningen til stipendiater for terminen 1904 —1905 indsparet et beløb af ca. kr. 900,00, hvorom henvises til høiskolens forslag side 4. ....... For kommende termin foréslaar høiskolen bevilget kr. 3 000,00. Departementet er fuldt opmerksom paa nytten og nødvendigheden af at skaffe unge, dygtige mænd adgang til i disse, stillinger at fuldende sin uddannelse ved høiskolen, men vover for tiden ikke at foreslaa nogen yderligere bevilgning til dette øiemed, hvorfor det tidligere beløb kr. 2 000,00 op.føres. Til afholdelse af frivillige k u r s e r er for indeværende termin bevilget kr. 560,00, der af høiskolen iaar foreslaaes forhøiet til kr. 1 000,00. Angaaende arivéridelsen' af den'for terminen 1904—1905 givne bevilgning hen vises til høiskolens udførlige redegjørelse side 10. Høiskolen anfører, at naar man har rukket saa langt, som skeet, skyldes dette den omstændighed, at man foruden den for nævnte termin givne beviJgnirtg kr. har haVt til' dispbsition ef n fra foregåaende tehriin oVerført beløb åf'ca. ! kri 370,00. ■!•■■'••■;:""? '■■■■■ •,,:..' Kap. 2, tat. I—l 9. ; Afig. bevilgnltag- til Nbrges' foranatalfcnings, «ytte og øaskeliftheden af, at b#t våningen forhøies,) men finder af budgøtmæssige heasyn at - maaite blive staaeiade ved samme beløb, $om for indeværjendje tøffmin bevilget. ■ , : ,1 hénholdi til • det forari anførte- bliver nyt lømiflgef og lønstlllæg for korrtmende termin; at iopføre saakde»: ■; • -, ; - j ,^sdy^br^, ; for- 1: ....,., , , «fl.' • i •-.? i» 1?i •,• . kr« 250,00 Oy erlærersq i ; roie jocibrug,. , lige,saa ~-., j .► r » ~:, ~. ? 125,00 Qvqrlæreren i skpgbrugj-Ugesaa » ~ 291,6$ i havebrug, ligpsaa . » 125,00 Assistenten ify sik, ligesaa. . » 125,00 Kossereren, ligesaa . , . . . » 375,00 Tilsammen kr. 1291,66 Fpr indeværende termin er til løpninger og lønatillæg bevilget .., ,«: . ..... ~.,» 76 760,00 Posten «lønninger» bliver saaledés iåar at ppføre med. . kr. 78 051,66 mod af høiskolen side 22 og • 23 fore«kia«t .'".-■;. . . .■ . ■■>■ kr. 80001,66 I disse fragaar riemlig: Bevilgftingen til sti^ pendifttér (aedsat '. r med. ..... kr. 1 000,00 Lsegens iøA, ligesaa :»••' 250,09 MasJdnmesterehs ; løn, Mgesaa. . . » 200/ Jo Bevilgningtert til frivillige kiirser, ligesaa ; >;*..! , ~i » 500,«ft ..-, ,-^—r ——: v ! 950,00 .i lalt lønpinger: som foran kr. 78 051,66 ' ■'■■■■■■■ • Unéervisitingsmidler. X)L tb i bl, i 0 ,%. e k t opfører kr, 1600,00 m9d \ indeyærende termin bqvilget kr< 1 200/)0. Jifter budgetforslagets a%ivelse har høiskolen indsendt følgende skriyelse, 28d ; e august. \ 905: ~....; laerere har gjeatagende og senest i møde den 16de ds. gjort henstillinger angaaende den til biblioteket givne lilLe bevilgning, som de anser for altfor utilstrækkelig til at tilfredsstille de forskjellige læreres riraelige krav. , besluttede i den anledning at nedsætte en komit#, bestaaende af de herrar Holtsm&rk og Støren, til at udrede sågen nærmere og fremkomme med den udtalelse, hvortil de maaite node grand. ~ De n»vnte Merrer frexolagde i skoleraadets møde . den følgende dag sin betænkning, som hoslagt følger i afskrift. Skoleraadet besluttede i sagens anledning at udtale følgende: . «Skoleraadet udtaler, at biblioteket paa langt nær ikke har iniødekommet de nødvendige krav til anskaffelse af bøger og tidsskrifter. I henbold til en af raadets medlemmer Holtsmark og Støren afgiven betænkning, som vedlægges, og idet det slutter sig til, hvad der i nævnte betænkning udtales, at den nuværende tilstand nærmest maa betegnes som en nødstilstand, anmoder det indstændig om, at der maa søges erholdt en bétydelig forøget bevilgning til biblioteket. Et beløb af kr. 3 000,00 aarlig ansees for nødvendigt for, at biblioteket skal kunne tilfredsstille de mest paatrængende behov». Idet man herved ærbødigst overhender det æréde departement de nævnte betænk nihger, finder ogsaff direktøren at maatte slutte sig til de afgivne udtalelser. Af budgetmæssige hensyn er der . imidlertid paa det fornylig inds,endte budgetforslag kun foreslaaet en bevilgning til biblipteket af kr. 1 600,00. Af dette beløb médgaar omtrent kr. 850,00 til indbindihg; aborinfe-i ment paa tidsskrifter og endel kontorrekvisita m. m.; -der bliver saaiedes kun kr. 750,00 tilovers til indkjøb af nye bøger — et beløb, der maa siges at være altfor lidet til at kunne tilfredsstille rimelige krav fra de forskjeOige afdelinger. Direktøren finder ikke nii grund til at fremkomme med noget tillægsforslag, men vil i næste budget tåge sågen op. Den i høiskplens skrivqlse nævnte betænkning er indtaget som bilag 3 til næry ærende propositfpn. Departementet kan være enigt i, at ; $e til biblipteket i de senere aa,r givne beyilgninger har været føiappe (kfr, forrige budgetforelaeg side 60). Våfr-åt-.tiUiå-rTitkiS.lmt* skolens foemstilling skulde synes. Det fremgaår saaledes 1-af- høiskolens regnskaber, at det af. de til samlingerne ni. v. givne bevilgninger hvert • aar* er anvendt ganske betydelige beløb til artskaffelse af bøger og tidsskrifter, indbinding o. 1., hvorhos flere discipliner har særskilte bevilgninger til haandbiblioteker. Eksempelvis kan riævnes, at der af bevilgningen til undervisningsmidler i kemi for terminen i omhandledé øiemed er anvendt over kr. 600,00, et beløb, høiskolen seiv finder temmelig høit (se forrige budgetforelæg side 20). I terminen 1904—1905 er i lignende øiemed anvendt af bevilgningerne til undervisningsmidler i hayeburg over kr. 100,00, i kemi ca. kr. 500,00» i fysik ca. 300,00, i botanik over kr. 200,00 o. s. v, Det er saaledes i det hele ganske betydelige beløb, som udenom den til biblioteket givne bevilgning aarligaars medgaar til indkjøb af bøger og lignende, og nogen nødstilstand kan vel neppe siges at være tilstede. For kommende termin vil departementet foreslaa det samme beløb til ''biblioteket] som for indeværende termin, nemlig kr. 1200,00, idet budgettets stilling ingen forhøielse tillader. Vedkommende undervisningen i botanik foreslaar høiskolen bevilget kr. 2 500,00 mod Jar. 2 050,00 i indeværende termin. Departementet opfører af samme grund som foran følgende beløb: Til laboratoriet kr. 700,00 - samlingen ...... » 200,00 - haven. ....... * 1 150,00 Tilsammen kr. 2 050,00 eller dei Samme beløb som for indeværende termin bevilget. I henhbld til overlærer Holtsmarks for* slag (trykt som bilag 4) opføres til un d ervisningen i fysik og m a tema tik kr. 1 000,09 mod kr. 800,00 i indeværende termin (kfr. incbt. S. XXVIL for 1904/1905 side 5). : Vedkommende undervisningen i geoi og i vil departementet med høiskolen foreslaa bevilget kr t 1 LQO,OO. for afdelingens béstyrer forhøies, med kr. 100,00, har dette sin grund i,' at overlærer Bjørlykke vistnok ellers vilde blive nødt til at indskrænke sine undersøgelser, idet han nu alene har adgang til at reise i sin stilling som overlærer. Til unde r visni ng e n i zoologi foreslaaes kr. 800,60, hvoraf kr. 500,00 (nu kr. 400,00) som halv løn til præpåranien. Departementet finder at burde indvilge høiskolens andragende om, at praeparantens løn, der for en halvdel udredes af sidstnævnte bevilgning og for en halvdel af bevilgningen til undervisningen i husdyrbrug, forhøies med kr. 200,00. Det oplyses i den anledning, (vedkommende bilag er ikke trykt), åt præparant H. Henrichsen ved kommende termins begyndelse vil have været i høiskolens tjeneste i 5 aar, og at han altid har udført sit arbeide til høiskolens tilfredshed paa en dygtig og samvittighedsfuld maade, ligesom han er i besiddelse af meget grundige kundskaber i sit fag. Hertil kommer, at han har kone og 6 barn at forsørge, og at hans økonomiske stilling er yderst slet. . Til den økonomiske samling opføres af bildgetmæssige hensyn samme beløb som for indeværende termin bevilget kr. 200,00. Høiskolen foreslaar kr. 300,00. Vedkommende undervisningen i skogbrug foreslaar høiskolen: 1. Til skogbrugselevernes ud* færder og praktiske øvelser kr. 7 700,00 2. Til reiseudgifter for afdelingens lærere ..... » 1400,00 3. Til samlingen. . . . . » 600,00 4. - haandbiblipteket. . . » 150,00 5. - plantcskoledrift . ,■ . » 50,09 Tilsammen kr. 9 900,00 Forhøielsen skriver sig fra, at skogbrugs* afdelingens 2den. aarsklasse i kommende termin skal have praktiske øvelser og udfærder saaledes som senest i terminen 1904/1905. Til en to maaneders udfærd med ca. 25 elever opføres kr. 2 750,00, til andre udfaetv der kr. 3 750,00 og til haandlangerhjælp og andre udgifter kr. 1 tilsammen kr. 7 700 -«o. Vedrøreinde den sidste post an* St!isrtfcoftovhH Hdvedpost Vilt Kåp« % tit k 1 ~19. Ang. tiévflgamg Jfl Norges laitdbruguhøiskole. hehagt tiL Kongsberg sølwerks skogé, hvor man hari erholdt gratis haandlangerhjælp, hvad man hérefter ikke tør gjøre regning paa. ; Departementet finder ikke denne - begrundelse tilstrækkelig <og vil til «andre udgifter» opføre kr. 500,00, hvorved den hele post kommer til ,at andrage til kr, 7 000,00. - Under post 2 (reiseudgifter for afdelingens: lærere) opføres med høiskolen kr; 1 400,00 eller samme beløb, som for terminen 1904—1905 bevilget. Med hensyn til post 3 «(samlingen) anfører overlsbreren i skogbrug, at det paa grund af det ualmindelige store antal elever i skdgbrugsafdelingen vil være nødvendigt at anskafTe rlerc opmaaliiigs- og taksationsinstrumenter og redskaber til brug ved øvelserne, hvorfor bevilgningen foreslaaes forhøiet fra kr. 400,00 til kr. 600;00. mentet kån ikke anbefale forhøielsen, før det har vist sig, at det høie elevantal i denne afdeling er konstant. Heller ikke kan departementet anbefale den foreslaaede forhøielse af bevilgningen til haandbiblioteket (post 4), men opfører hertil samme beløb, som efter høiskolens forslag ér bevilget for indeværende termin, kr. .100,00. Til planteskoledriften opføres med høiskolen og under henvisning til overlærer Myhrvolds redegjørelse kr. 50,00 mod kr. 25,00 i indeværende termin. Som indtægter vil man overenssterhmende med høiskolens forslag opføre kr. 4 000,00 eller kr. 3 650,00 mere end for indeværende termin bevilget. . Til undervisningeh i husdyrbrug foreslaar høiskolen bevilget kr. 1 050,00, hvbtaf kr. 500,00 som halv løn til præparanten og kr. 550,00 til samlingen. I indeværende termin er i samme øiemed bevilget henholdsvis kr. 400>00 og kr. 450,00, tflsammen kr. 850,00. Som begrundelse for den foreslaaede forhøielse af samlingens bevilgning anfører overlæreren i husdyrbrugj at husdyrbrugsSamlingen er den eneste, : som ved skolebygningens dpførelse ikke fik nogen andejl i bevilghingeh til montering. Denne måa derfor foretatges for samlingens annuum, hvorved der bliver Udet tilbage til samlingsgjeristande. ■ ■■■. Departementet skal bemétkep-aÉ der for terminen 1903—1904 ekstraordinært blev bevilget til skabe og montre i samlingen kr. 500,00. I paafølgende budgettermin fremsatte høiskolen paany forslag dm* bevilgning > i samme éiemed, hvilket imidkrtid blev åfslaaet af stortinget. Af budgetmæssige- hensyn vover departementet ikke'iaar at føreslåa nogen forhøielse df herorrthandlede post. ! Til undervisningen i husdyrbrug opføres ihenhold hertil kr. 950,00 eller kr. 100,00 mere end for ihdevaerende termin bevilget, idet nian angaaende deri foreslaaede forhøielse af præparantens løn henviser til, hvad derom tidligére er udtalt. Af bevilgningen til samlingen foreslaaes kr; 150;00 tilladt anvendt til studiereiser inden landet for afdelingens bestyrer. Til dyrlægehjælp under overlærerens fråvær opføres som vanlig under jordbrugetis udgifter kr. 100,00. Vedkommende undervisningen i havebrug foreslaar høiskolen bevilget kr. 9 300,00 mod kr. 9 100,00 i indeværende termin. Paa den anden side foreslaaes indtægterné forhøiet fVa kr. 3 300,00 til kr. 3 600,00. Der bliver saaledes•> en éndelig mindreudgift af kr. 100,00. Høiskolen anbefaler, åt der af havebrugssamlirigens bevilgning tillades anvendt indtil kr. 50,00 til reiser indenlands for afdelingens bestyrer. • : ! Bevilgningen til u n d e r. v i s n i n ge n i meieribrug blev .ifjor forhøiet frå kr. 430,00 til kr. 880,00 af hensyn til et kursus for meierister, sbm skal afholdes ved høiskolen høsten 1905 (se budgetforelægget for forrige termin side 63). I kommendé termin vil intet saadant kursus blive afhbldt, hvorfor høiskolen foreslaar bevilgningen nedsat til kr. 500>,00, hvilket beløb departementet vil opføre, idet bemerkes, at der for tiden er 2 elever i meieriafdeiingens fagklasse. i Til i censorer og prøver' opfører høiskolert kr. 1 mod kr. 1 500,00 i indeværende termin, nemlig til karaktergivningert kr. 1 300,00 og til reisegodtgjørelse for cen« sorer samt til tryksager m. v; kr. 280,00. Hdvedpostnym? Kap. 2, tit 1--1». Ang. bévilgnmg tfi Norges landbnigshølskoJe. Departementet skal i den anledning oplyse, at der .for tiden i fællesklasserne ier 21 «lever, i jordbrugsåfdelingien 14, i håvebrugsafdelingen 3, i udskiftningsafdelingeh 5, i meieriafdeljngen 2 og i skogbrugsafdelingens Iste aarsklasse 29, tilsammen 74. ■.-,,. Under forudsætning af, at samtligc elever fremstiller sig til prøverné 1906, vil der ialt blive givét 1208 karakteren, ftemlig i fællesklassea 210 og i . fagklasserne 998. Karakterantallet antages imidlertid at kunne reduceres noget, klet meieriafdelingens 2 elever tidligere har; gjennemgåaét jordbrugsklassen, hvorfor en del karakterer formentlig uden videre vil blive overført, fra deres afgaugsvidnesbyrd ved nævnte afdeling. Efter det fastsatte regulativ — kr. 1,00 pr. karakter — skulde der saaledes til karaktergivningen høiest regnet medgaa ca. kr. 1 190,00, hvortil kommer reiseudgifter for censorerne, trykning m. v., der er ansat til kr. 280,00, eller tilsammen kr. 1 470,00. Departementet vil opføre det samme beløb som for indeværende termin, kr. 1 500,00. De øvrige poster under nærværende titel opføres overensstemmende med høiskolens' forslag ligeledes, med de samme beløb som for indeværende termin, bevilget. Fra totalsummen af de ordinære anslag til undérvisningsmidler . ".' .kr. 35 830,00 gåar efter departementets forslag følgende beløb: Af anslagét til biblioteket kr. 400,00 Af anslagét til undervisningen i botanik » 450,00 Af ansiaget til undervisrimgeri i skogbrug ; . : ; i: -. . . » 950,tX) Af ansiaget til uhdervisnirigén i husdyr- -: ' ! brttg' . . . : : . » ' ' Af ansiaget til den økcrtlomiske samlih •■■'■; . .' . » 100,00 Af ansiaget til cen- ■■■■■■-. '-'•» - ébret dg .»' 80,00 ' •i ; ;..,, -;-,<!■ i', .. r• : » i 2 080,00 >■■• ,;:r-' .•!•!.,!is; yhu ■ ... ..--. i .■.■• ••' ':■■-.-■■ / ...-,;. :; -~-, ■■-..'. -y. •-.-. Ta rest kr, 33 75Q ; mod for irideværende termin bevilget kr. 26255,00. ;..' .:.->..,;. ■•-■,, : : Stigningen skriver sig væsentlig, fra, at udgifteme til undérvisningen i skogbrug er forhøiet med -kr. 7 175,00. :•;. i. I h&nhold til hvad fpran er anført, foreslaar departementet iaar ingen ekstraordinær bevilgning til undervisningsmidler. Som indtægter vil departementet overensstemmende med høiskolens forslag opføre kr. 11340,00. Da indtægterne i indeværende termin er bevilget med. kr, 6.670,00, bliyer den endelige merudgift under denne po§t kr. 2 825,00. • Titel 3. ; ; Korte ktirser. . Til afholdelse af kortei kurser er for indeværende termin bevilget kr. 800,00, hvoraf til et kursus for folkeskolelærere kr. 600,00 og til 2 kurser i frugtanvendelse kr. 200,00. Paa grund af difteriepidemi ved høiskolen har kurset for folkeskolelærere ikke kunnet afholdes iaar, hvqrfor den hertil givne bevilgning vil blive overført til disposition i kommende termin. Af samme grund er ligeledes et af kurserne i frugtanvendelse indstillet. i ■ . ; Som af høiskolen. anført, skulde der i henhold til departementets forslag i st. prp. nr. 1 for 1903/1904, side 76,.i kommende termin blive at afholde et kursus fortrinsvis for statens landbrugsfunktionærer. Høiskolen anser imidlertid et kursus for gaardbrugere — i lighed med det senest .afholdte — for mere nyttigt og opfører- hertil kr; jBOO,OO. Departementet kunde heri' være enigt. Men da der iikommende termin altsaa skal afholdes et kursvts (for folkeskolelærere) ved høiskolen, findeir departementet, åt dette under de .nuværende spændte budgctfbrhold bør være. tilstrækkeligt For kommende' r»!' Forslaget| om, yderligere lærerhjaeip (kfr. hvad der raf', lærer Misvær og høiskolen er anført) et i, efter i; departementets mening rvel begrundet. Stk føfejiiuvulii Hovedrøt Ylt Kap. 2> tit 1—19.: Ang. betilgningtil Norgee landbrugshøiskole. termin er givet bevilgning :tnV2 frugtanveiidelseskurser, medens der, som nævnt, kun er afholdt ét, antager departementet, at en bevilgning af kr. 200,0*, tillagt det beiøla, som maatte indspares af indeværeride termins bevilgning, vil være tilstrækkeligt , * lalt. opføres altsaa under denne post kr. 200,00. ■•-: , ; Udgifterne ved fbrsøgsgåarden opføres ordiftært med kr. 18 400,00 mod kr. 17 400,00 i indevætende termin. Øgriingen Skrivér sig fra, at assistent Hønningstads gage, som under titel 1 antydet, /or indeværende termin bliver at opføre med kr. 1 979,17 eller med kr. 479,17 mere end i indeværende termin, idet han fra 14de april 1906 oppebærer Iste alderstillæg. Endvidere er udgifterne védkommende de spredte forsøgsfelter forhøiet med kr. og udgifterne til gjødsel, sædevarer, fragt, trykning m. v. med kr. 230,83. Paa den anden side er anslaget til efteu?yns- og veiledningsreiser nedsat nled kr. 250>,0e. Som indtægter opføres kr. 1 200,«0 eller samme beløb som i indeværende termin bevilget. I ait budgetforslag anfører overlæreren i pjiantekuitur, at forsøgsgaarden raaderover for lidet jordareal, og at denne mangel for hvert aar bliver mere føklig. Forsøgsgaarden leier vistnok den mangieode jord af høiskolens gaardsbrug, men herved vanskeåiggjøres driften i høi grad saavel for forsøgisgaarden som for gaardsbmget. Overiæreren foreslaar derfor, at et ca. 25 maal stort jordstykke af høiskoiens eåendom, «Huseløkken», der ligger lige ved forsøgsgaarden henlægges til denne,. mod ,at focsofgsgaarden af sine indtsegter -bekoeter opdyrkrnngen af et tilsvanende aireai, der Hggec mere bekventt til for hovedgaardea. ! r : i Høiskolen anbefaler forslaget, men finder, at omkostningerne ved opdyrkning&arbeidét, der ansættes- til kr. 100,00 pr. maal eller kr. 2 503/00 for det tide «real bør opføres som en «kstraordinær udgift, fordelt paa ' 3 tfinMßOr.4 : -■'■ i ■ : •■ • ' »■•-•■ •'■■ ■;; (!.,::.'.■: For kommende termin opføres kf. 850,00. Departementet finder af budgfetmæssige hensyn ikkc at kunne anbefale nogen bevilgning til dette øiemed. <■ r. ,<■ ; •.\ : Paa den anden side »har departementet intet at indvende- imod, i at den ■ foreslaaede ordning, der i.flere benséender synes at : byde vdaséntlige fordele, ire, rksættes,: saafremt de omhandlede opdyrkningsarbeider, leiiighedsvis kan udiøres af gaardsbrug<ets faste arbeids- Støfc. ' ■ ■ ■■■'•■•! ! ■■ ;::"l f : r\ '>'• i ■■.'. -Bevilgningerne til fodringsforsøg, tit fié)keudklækn ingen og til opdyrkning a-f Aasmosen opføres overensstemmende med høiskolens forslag saavei for tidgifternes: som indtægtérnes vedkommende med de samme beløb som i indettærende termin. ; De samlede udgifter til forsøg bliver i henhold hertil at opføre med kr. 20 300,00 og de samlede indtægter med kr. 1 800,00. Titel s;; ■ >.■■ . ,-.-, • •;, : Meierist. ■-. ■■■'■.■ Meieriet Seés ibudgettermmen 1904—1905 at have givet et kontant undefskud åf kr. 268,53, hvortil kommer en Vaerdiforringelse af varebeholdning og inventar stor kr. 624,66 . Departementet er fremdeles i tyivl. pm, hvorvidt den i forrige .side 67 omhandlede ordning med 2 meierier, spm er etableret ved høiskojej; ; fi:a tøte. oktober 1903, i virkeligheden vil medføre nogen reel besparelse. Høiskolen anfører ogga.a i den oversigt over regnskabet for terminen 19,04 — 1905, hvormed budgetforstøget for kommende termin indledes, at meieriets antagelig vilde have stillet sig gunstiger,e, hvis det som tidligere havde tøvt gaardsferugets melk til behandling. Paa den ajiclen side faar gaardsbri^ej;. sin melk billigere bejiafidlet i det gamle meieri. ~.. ■■. ~..,,.. Høiskolen bemerker iøvrigt, at det hele arrangement for en væsentlig del er afhængigt af, hvorvidt gaardsbrugets, melk kan afhæpdes som eller ora en større . eller mindre del maa - skummes og afkjøles inden afsendelsen. Sti/ (rtf- ravoK HovediMißt; Vtß JCap. 2, tit I—l 9. Ange BeTiigniag til Norgeé lattdbfugflhøisliiolé. da det gomle meieri kiln er indrettet til melkens afkjølinjg. Høiskolen fomdsaetter fbrøvrigt, at en del af gaardsbrugets melk i kommende termin vil blive behandlet ved læreanstaltens meieri og opfører som udgifter herved under gaardsbrugets budget kr. 500,00. Departementet antager for sit vedkommende, at omsætningen af gaardsbrugets melk bør overlades læreanstaltens meieri, forudsat, at det regnskabsmæssig fremgaar, at en saadan ordning vil kunne gjennemføres uden økonomisk tab, og vil herbm åiistille nærmere undersøgeber. For kommende termin opføres meieriets udgifter efter høiskolens forslag med kr. 26 780,00 og indtægterne med samme beløb. Man skal dog bemerke, at den foran om- godtgjørelse, som gaardsbruget skal erlægge for behandling af en del af sin melk, ikke er medtagét i anslaget. Titel 6. Kontoret. Høiskolen opfører kontorets udgifter med kr. 5 600,00 mod kr. 5 400,00 i indeværende termin, tdet kontoristens løn er forhøiet med kr. 200, W; Af den til kontoret for terminen 1904 —1905 givne bevilgning er der indsparet et mindre beløb> hvorom henvises til høiskolens redegjørelse side 4 og ,5. I ■henhold til regnskabet for naevnte termin vil departementet foreslaa, at bevilgningen til bekjendtgjørelser nedsættes med kr. 200,00. Departementet antager iøvrigt, at den hele kontorordning ved høiskolen bør komme under prøvelse. Ved kontoret er nu ansat: En kasserer, en bogholder, en Sekretær, en kontorist og en volontør. Denne ordning skriver sig fra den tid, da de store byggearbeider paagik ved høiskolen; disse foraarsagede meget skriveri og et stort regnskabshoM. SelVoni den ordinære korrespondance ved: høiskolen nu maaskc kan være ibetyde%cre end før, skulde departementet dbg aatage, at det: maatte være muligt at holde kontoret i focsvarlig sfcaild med et noget mindre mandskab eo4 rm. . departementet ikkeaflfcrede har anmodet høiskolen om at fremkomme, med forslag i sa» henseende, er grunden hertil den, at man har ønsket, at den nye direktør skulde faa fuldstændig oversigt over forholdene, før der gaaes i gang med reformer. Saadan oversigt kan direktøren neppe være i besiddelse af, førend han har arbeidet ved høiskolén i henved et aar, saa at han kjender koritoréts forhold til de forskjellige aarstider. Som antydet anser departementet en indskrænkning paakrævet, og man vil anmode høiskolén om i kommende budget at udrede spørgsmaalet. Allerede nu antager man imidlertid, at det beløb kr. SOO.OO, som for tiden er be* vifget til ekstraordinær kontorhjælp uden skade maa kunne inddrages. Den foreslaaéde forhøielse af koritoristens løn kan departementet ikke anbefale. I henhold hertil opføres kbntorets udgifter for kommende termin med kr. 4 700,00 og indtægterne som af høiskolén foreslaaet med kr. 200,00. . Titel f> .i: : Kostholdet. Ifølge høiskolens redegjørelse viser regnskabet for 1904—1905 eta bespareléé paa kr. 2 852,90. Til bevertning ved prøverne og anden repræsentation, hvorover føré9 specificeret regnskab, der holdes ud frå det øvrige kdstholdsregnskab, er medgaaet kr. 996,8» mod bevilget kr. 1 000,00. Fra Iste april tit late juK 1 1906 anslaaes antallet af elever og hospitftnter til 82. Fra 15de august 1906, da der atter skal optages elever i fellesklassen, til 31te mars 1907 sættes antattét t\\ 102. EléVånfaiket er saaledes noget ouodrc ea4 for, indeværende terwiu forudsat • ~.., , .; Departementet ftrtdrr at burde tikrædfe høiskolens forslag. >.. ~ ■■;.)■;"•/ ,k,. WltopwitavoH Hovad|*rt! Ytt Kkpl 2, tit Ang. bevflgning til Norge* 'Drift af elektricitets- og i/ar?neanl<zggei to. v. Under titel opføres til udgift kr. 23 700,00 eller samme beløb som for indeværende. termin bevilget. og til indtægt kr. 3 $46,00 mod kr. 4 145,00 i indeværende termin Angaaende nedsættelsen henvises til høiskolens reqegjørelse. Den endelige udr denne titel bliver saaledes kr. 2b 154,00 mod kr. 19 555,00 i terminen 1905 —1906. Idet departementet saaledes finder at maatte henholde sig til høiskolens forslag, skal man under hehyisning til, hvad der i budgetforelæg side 69 er anført, bemerke, at man ved kommunikationen af fornye budgetbevilgning anmodede høiskolen om at tåge under overyeielse, hyoryidtder ikke kan gjøres noget for at nedsætte ud|fifterne. Departementet , vil fremdeles have sin opmerksomhed, henvendt paa sågen. Titel p. Inventarets vedligehold. Det tidligere heløb kr. 3 000,00 opføres. Titel 10. , . Sygepleie og medlem. ~ Det vanlige heløb kr. 500,00 opføres. Høiskolens læge fremholder ønskeligbeden af, at der ved høiskolen ansættes en diakonisse, idet patienterne ofte ikke kan faa den pleie og det tilsyn, som er nødvendigt. Departementet flnder angaaende denne ajt maatte henholde sig til, hvad høi«kplen derora har udtalt !jJ Titel il. ■ "»•.. Bygningernes vedligehold. •' Af f egnskabet fbf terminen fremgaar, at den ordinære bevilgning under denne titel i nævnte termin er overskredet med kr. 1843,48. ■ Mferu-dgHten er ifor en del forahlediget veii en med' dépatftementets tilladelse fbrétaget oppiidsning 1 af direktørens leilighed, hvilket var nødvendigt saavel af sanitære som af andre hensyn. iøvrigt, hvad der tidligere gjentagne gange har været fremholdt, at det ikke har været muligt at hokle høiskolens store bygningskompleks i forsvarlig stand med den tidligei<e givne bevilgning. . : Departementet gaar herved ud fra den bestemte forudsætning, at udgifterne forfremtiden søges holdt inderifor bevilgnihgens ramme. 1 ■"!■■.' Titel 12. ■ ■■•''. ■ ' . . '•■•■ :;I ■' Godtgjørelse til jordbruget for paaføKte udgifter. Det vanlige. betøb kr. 2 000,00 opføres. Titel 13. Telefon. Bevilgningen opføres med samme beløb som i indeværende termin kr. 320,00. Titel 14. , ,lf , ; , Stipendier til lær ere 4>g funktiotuzrer* '■•■•.<: Departementet vover af budgetmæssige hensyn heller ikke iaar at foreslaa nogen bevilgning til dette øiemed. Af de paa det ordinære landbrugsbudget for indeværende termin bevilgede stipendiebeløb har departementet tibtaaet lærer Bjørlykke og gaardsfuldmægtig Hillestad hver et stipendium stort henholdsvis kr. 400,00 og kr. 200,00. Derimod har man ikke kunnet imødekomme et fra overlærer Sebelien indkommet andragende om stipendium til deltagelse i den 6te almindelige Internationale kongres for anvendt kemi, som vaaren 1906 skal afholdes i Rom. Høiskolen sees i den anledning paa det ekstraordinære budget for kommende termin at have opført kr. 600,00 til nævnte øiemed. Departementet hen viser forøvrigt om denne sag til høiskolens forslag. samt til overlærer Sebeliens andragende (bilag f 5). Man kan ikke anbefale, at der i denne anledning; gives nogen særskilt bevilgning. Sfc røktrøvoh Hovfrtlpipti Ylfc Kap» 8, tåte i—ia An«r< bevilgning til Norgea landbnug&høiskolft. Hvorvidt det ansøgte stipendium kan udredes af nogen anden bevilgningspost, éom departementet raader over, faar senere blive at afgjøre; - ' ' ' •'■ '■' Titel 15, , Rjeiseudgifter for direktøren., Høiskolen opfører det samme beløb som for indeværende termin bevilget Yx, .5,00,00. Diverse og tilfeldige ndgifteri . ; , f | Af regnsHabet freragaar ; , at bevilgningen for terminen 19.04^-1901 er overskredet me 4 ca. kr. 800 ,00,. hvorom til høiskolens redegjørelse side 6. For kommende termin ppføres det vanlige, beløb kr. \ 500,00.. "_,-.. ; ....... j. •:.:■:,•■■"; ' • 1 • ...■■. r Fra den ordinære bevilgning til utgifter vedrørende, læreanstalteri, spm ifJQr udgjorde , kr. 248 357,00 gaar efter departementets forslag: • Under titel 3, korte kurser kr. 600,00 . .-*..•• » 6, kontoret . . . . . . . . . . . ;>. .■■■>.<>'■ 700,09 ' • . ~. _ . » 7, kostholdet . . ; » . 912,00 1 —- » 2 212,00 . . Til fest kr. 246145,00 medens der paa den anden side kommer til: Under titel 1, lønninger . kr. 1291,66 — ■» 2, undervisningsmidler » 7 495,00 —. » 4, forsøg » 1 000,00 og — » 5, meieriet » 1 580,00 * 11366,66 Tilsammen kr. 257 511,66 mod af høiskolen opført . . . . » 263 341,66 I disse fragaar nemlig: Under titel 1, lønninger kr. 1 950,00 — » 2, undervisningsmidler ~ .. » 2 080,00 — » 3, korte kurser . . . » 900,00 og — » 6, kontoret » 900,00 — » 5 830,00 Til rest kr. 257 511,66 Udgifterne er, som det vil sees, steget med kr. 9 154,66. Som indtægter bliver at opføre det af høiskolen foreslaaede beløb kr. 89 195,00 mod kr. 84 448,50 i indeværende termin. . > .. Den samlede ordinære nettoudgift paa læreanstaltens budget bliver saaledes kr. 168316,66 eller kr. 44 08,16 større end i terminen 190 s—l 90 6 bevilget. B. Jordbrugets budget :Af regnskabet for 1904 —1905 fremgaar, at gaardsl?ruget i nævnte termin,; naar den formind§ked|e medregnesi har giv<et et underskud af henyed. 2 500. Holdes skogens budget udenfor stiller forholdet sig endnu ugunstigere. Der sees saaledes at være solgt skogsprodukter for ca. kr. 6 000,00 mod budgetteret kr. 3 000,00. Havebrug-et sees at haye, givet et oversku,d af 9a. kr. 2 400,00, Det , sarnlede undersku.d paa jordbrugets, budget andrager til ca. kr, . .... Angaaende til cte tte Udet gunstjge resuftat Jaenyisep,.,til r højskojens redef gjørelse side 6—s. n i ; ! . ~ !; , , r * 9t.V ptøqtaoti NoMdpf* VB. Kap. 2, tit, Ang. bevilgning til Norges la&dbrugßhéiskUie. jordbrugtts «dgiftøf! Pg indtægter med henholck»- vis, kr,i ,&Z 05(Mo. og kn 95.,290,0ø t , . , : -...,..-. i: .For ;,t?erminen >\ i opfør©sn en udgift af kr. 81 890,00 og en indtægt af, -Ifr» 93 990,00. Udgifter og indtægter er saaledes formindsket nled hénhoidsvis Wr. 200,00 og kr. i aoojed- : ■""• ii: - '■; • : i! i-- f-'!-»-'--" 1 ! " iSpéttoudbytfet, sorh f »)6r til kr. 13 200,00, er iaar opført med kr. 12 100,00 éflér I'iob,6o mindre. : ' /(i ' ; ' M>! ' ' ' 1. Gaardsbruget. Udgiftørne vedkommende gaardsbruget,. der ifjor opførtes med kr. 64 490,00, er iaar af høiskolen opført med kr. 65 090,00 eller med en forøgelse af kr. 600,00, der fremkommer paa følgende maade: Bevilgningen til løflrjinger forhøiet med kr. 100,00 — - jernbanefragter, Hgesaa ...... fl . ■<■> .. ■ » 200,00 — .-, komplettering af besætningen, ligesaa »• lf 000,00 Godtgjørelse til meieriet for behandling af gaardsbrugets melk (ny post) ... » 500,00 Tilsammen kr. 1 800,00 Paa den anden side er følgende anslag nedsat: Bevilgningen til kunstgjødning m. v. nedsat med kr. 500,00 :'■.!—, - diverie 1 og tilfældige udgifter, ligesaa » 700,00 ■■:> : ;' ■ ■ » i 200,00 lalt forhøielse kr. 600,00 som foran. Med hensyn til den af høiskolen fores]aaede forhøielse af fjøsmesterens løn henvises til høiskoleris forslag side 25. Departementet føder efter det oplyste at kunne anbefale, at det foreslaaede lønstillæg gives. Som grund for den foreslaaede forhøielse af bevilgningen W komplettering af besafctningen fra kr. 6 000,00 til kr. 7 000,00 anfører høiskolen, at der tænkes indkjøbt en stodhingst af Gudbrandsdalsrace. Det fremgaar af en fra oveflærereri i Husdyrbrug iridkommen forestilling i sagens anledning, at høislcoleri for tiden er høist uheldig stillet, hvad Hingst angaar. Afkommet eiter den paa høiskolen stationerede battenhihgst fåtder némfeg ifcke rieldigt, og gkardsbrugets hestebestand vil ikke kunne hoidés vttßige ved 1 dén rfoifXXéMe Wngst. Over- aitttågfei' til kr. 4 000,00 —5 000,00 snart vil være optjent, idet man vil kunne paaregne god søgning til hingsten fra bygderne omkring høiskolen. Departementet antager det ikke nødvendigt at opføre nogen særskilt bevilgning i dette øiemed, idet man antager, at en af de staten tilhørettde åvlshmgste maa klihne sta L tioneres paa høiskolen, ialfald udenfor sætertiden. Man skal i denne forbindelse erindre om, at statshingsten «Harald Gille», paa grund af forfangenhed ikke kan benyttes i hesteavlssæteren, men at den forøvrigt er en første raftgs hingst; hingsten «Generalen», der af er stillet til disposition for at virke i lethestavlens tjeneste, v 3 Ugeledes kunne ånbringes paia høiskolen. I herihold hertil har departeirtetrtét itedsat bevagriingen ti! komjilettermg af be!s*btttgeh riiedkr. 4 000,00, åltsaa ti! kr. 3 000, W. *90f/* 8* ftkjiatoft Hovwlpupå] YH2 Km&> % !t&ul<-ht9t Ang- fceTUguiß* til THor&t landbmigehøiskpltj. 1 : Ved de øvrigé pbster paa gaardsbrugets budget har departementet intet at bemerke. Bestyrelsen af høiskoleris skog er frå Iste april 1905 at regne overtaget af høiskolens overlærer i stoogbrug m«d bistand af vedkommende lærer» (Kfr. forrige budgetforelæg side 73.) I henhold til hvad foran er anført, op- gaardsbrugets udgifter m«d kr. 61090,00 og indtægterne med kr t 74 490,00 eller ' med en beregnet nettoindtaegt af kr. 13 400,00 mod kr. 10 000,00 i Indeveerende termin. 2. Havebruget. . Udgifterne opføres taar med kr. 16 800,00 6g indtægterne med kr. 19 500,00 eller med en nedsættelse af henholdsvis kr. 800,00 og kr. 1 300,00. Nettoudbyttet er i henhold hertil iaar beregnet til kr. 2 700>00 mod kr. 3 200,00 i indeværende termin. Man henviser forøvrigt til høiskolens forelaeg samt til lærer Misværs som bilag 6 trykte redegjørelse. Til ny e bVg g e fo r et a gen d e r foreslaar høiskolen opføirt kr. 4 150,00, hvoraf til opførelsé af et kalvefjøs kn 2 200,00, til iidvidelse af sviriénuset kr. 1 300,00 og til indredning af nyt såuehus kr. 650,00. Med hérisyn til førstnævnte byggeforetagende ånførés, åt høiskoléné fjøs er for trahgt til déri niiVærénde bésætnihg, og åt der særlig' manglér plads til kalv dg tingdyr. Det projekterede kalvéfjøs ér ifølge lærer Langballes overslag béregnet at ville koste cå. kr. 2 200,06. ' f'' Til udvidelse af svitiehuset ér foreslaaet kr. 1 300,00 i Hérved vil det blive nødvendigt at indrede nyt sauéhus, hvortil af høiskolen foreslaaes opført kr. 650,00. Man henviser forøvrigt ångaaende planen for disse byggeforetagender, der er anbefalet af høiskolens byggekomité (se bilag 7 b, c og e), til høiskolens forslag. Departementet er med høiskolen enigt i, at den nu værende tilstand er Udet tilfredsstillende, men finder af budgetmæssige hensyn ikke at kunne anbefale det foreslaaedé beløb opført paa dette budget. Til indlægning af elektrisk lys i den af overlærern'e Hansteen og Myhrvold beboede villa opfører høiskolen kr. 1 200,00. Departementet finder, at dette arbeide bør udstaa, indtil gunstigere budgetforhold indtræder. Titel ip. Høiskolens vandforsyning har i de to sidste tørre aar vist sig at være utilstrækkelig. Af hensyn hertil, og da der i længere tid har været klaget over drikkevandets beskaffenhed, har spørsmaalet om vandforsyningen været behandlet af en af høiskolen nedsat komite, hvis forslag er trykt som bilag 8. Komiteen fdreslaar dels en uddybnicig og forbedring af de nu eksisterende kiidefatninger og reservoirer, dels anlæg af nye saadanne og dels" endeltg en omlægning af enkelte partier-af.de æklre vandlediiinger. «f tøqiMKoti Howdpqst VML Kap. fi, tit I—lo. Angi feevilgning til Norg*é lattdbi*ugßhølskole. t«K$/l* ; Med bemerkning, aten dybdeforskjel paa 2 meter neppe kan medføre en saa stor forskjel i pmkostningerne, henholder departementet sig til høiskolens forslag og opfører til dette arbeide kr. 1 000,00. Da brønden ved det gamle meieri (kjøkkenhavebrønden, en kildefatning med tømmervaegge) trænger reparation, foreslaar høiskoien, at brønden samtidig udvides og opfører ialt hertil kr. 100,00. Departementet anser dette arbeide paakrævet og opfører det begjærede beløb. Endelig foreslaar høiskoien af hensyn til villaen ved Skogsdammen og meieriet, at der graves en ny brønd ved en kilde i nærheden af opkjørselen til laavebygningen. Villaen faar nu sit vand fra en brønd gravet i det sumpige terræn nordenfor Skogsdammen i «Kaiaskogen»; men dette vand er af daarlig beskaffenhed og slipJper desuden op i tørre aar, —+ hvilket saaledes var tilfældet sidste vinter. Departementet finder det paakrævet,- at disse lidet heldige forhold søges afhjiilpne, men mener, at man bør oppebie resultatet af uddybningen af brønden i bærhaven, før videre foretages. Som ogsaa af høiskoien . de ovenfor nævnte arbeider nauligeas kunne blive saa vandrig, at villaen og meieriet kart faa sit yaoldforbfug tilfredsstillet ved en ledning;fra naevnte brønd. >■■" i , ..;.. forbedring; af høiskolens vtfndforsyning ialt kr. 1 100,00. * ■ ; - :,! . ~!-,,.': Angaaende de af høiskolen t foreslaaede bevilgninger til sti p e rt.d iv m fo r ove rlærer; Seb eli en. og itil- u:dyidela« a f fots ø gsgaat de ns ■•■ jorda real henvises til, hvad derom er anført under titel 14 og titel 4. ' ' Til o pre t telse afem prøveans t alt fo r maskiner ,og redskaber foreslaar høiskoien for kommende termin opført kr. 7 000,00. I sit budgetforslag for terminen 1904 — 1905 (st. prp. nr. 1 for 1903/1904 side 26) har høiskoien anbefalet et af lærer Langballe fremsat forslag om anbringelse af en enkel transmission i maskinsalen til drift af disse maskiner i samlingen. Et saadant arrangement vilde efter høiskolens mening være meget instruktivt for de studerende, hvorhos der ogsaa kunde blive anledning til at foretage undersøgelser med hensyn til maskinernes effekt. Høiskoien antydede, at den slags undersøgelser burde knyttes til høiskoien som en fast institution, uden dog at foreslaa nogen bevilgning til dette øiemed. laar har høiskoien paany bragt spørsmaalet om oprettelse af en station for prøvning af maskiner og redskaber paa bane og anholder om, at der i kommende termin maa bevilges kr. 3 800,00 til opførelse af en rnaskinhal (se bilag. 10b) og kr. 3 200,00 til anskaffelse af en motor med tilbehør. Det anføres, at høiskblen allerede ér i besiddelse af instrumenter til maaling af trækkraft for ploge, slaåmaskiner o. 1. Stationens aarlige driftsudgifter er i henhold til et af lærer Langballe udarbeidet overslag (trykt som bilag 10 a) beregnet til kr. 5.0.00JJQ» .Uøiskolen antager dog, at dette beløb maa kunne reduceres og bebuder fremsættelse aft»nyt forslag til anstaitens drift paa et senere budget. .■■!.-.. Kap: 2, tit I—l 9. Stationen tænkes organiseret nogenlunde i lighed med de svenske prøvestationer, hvis budgetter for sidste aar anføres at være henholdsvis kr. 6 20,0,00 og kr. 7 500,00. Man henviser forøvrigt angaaende denne sag til høiskolens forslag, der er anbefalet af byggekomiteen (se bilag 10 c). denne sags store betydning og anser det utvilsomt, at høiskolen er det rette sted for oprettelsen af en prøveanstalt som den her omhandlede. Man nærer imidlertid betænkelighed ved denne gang at optage en saa vidt betydelig ny post paa skolens budget og maa derfor anbefale, at sågen foréløbig udstaar. Til ekstraordinære foranstaltninger for kommende termin er i alt af høiskolen opført :..-.. kr r 15 800,00 Herfrå gaar efter departementets forslag: , . , , Bevilgning: Til nye byggeforetagender, bortfaldt med . .... kr. 4 150,00' r — Elektrisk lys til overlærerne Hansteen og Myhrvold ligésaa .. . . .. . ' ........... » 1 200,0ff Høiskolens vandforsyning nedsat med . ....;. » 900,00 Stipendium for overlærer Sebelién bortfaldt med . . » 600,00 — Udvideise af forsøgsgaardens jordareåli ligesaa .. . « SSO^ 1 ■''■ n.•.■■"— Anstalt til prøvning af maskiner og rédskaber, ligesaa « 7 000,00 ' "■' v — « 14 700,00 Til rest kr. 1 100,00 hvilket beløb, departementet vil anbefale opført til ekstraordinære foranstaltninger for kommende termin. Efterakndsbevilgninger. For terminen 1904 —1905 søger høiskolen efterbevilget ordinært: Under titel 11, bygningernes vedligehold kr. 1 843,48 Under titel 16, diverse og tilfeldige udgifter » 815,62 Tilsammen kr. 2 659,10 Idet man henviser til den redegjørelse, som er indtaget i høiskolens oversigt for nævnte termin, side 3 og følgende samt til departementets bemerkninger under titel 11, vil departementet med høiskolen opføre forannævnte beløb. Ekstraordinært opfører høiskolen som efterskudsbevilgning for terminen 1905—1906 kr. 1 500,00 til et opbevaringshus for brandslukningsapparater. , Angaaende denne sag har høiskolen utider 17de jimi 1905 følgende forestilling: Høiskolens brandsprøiter og øvrige brandslukningsredskaber har hidtil været opbevaret i et rum i det gamle vedskjul. Efterat den nye bensinmptorsprøite nu er ankommet, og efterat de øvrige nye brandslukningsredskaber, hvortil midler i forrige termin blev bevilget, nu er anskaffede, vil dette rum blive forlidet, paa samme tid som det ogsaa , maa ansees for et altfor usikkert opbevaringssted for saa kostbare og ømfindtlige apparater, som til enhver tid maa være i fuld effektiv stand og let tilgjængelige. Høiskolen har angaaende denne sag konfereret med konsulent Wattne og andre sagkyndige og vil efter disses raad paa kommende budgetforslag foreslaa bevilget det nødvendige beløb til opførelse af et særskilt opbevaringshus for brandslukningsredskabex, hvortil bygningsinspektør Langballe efter samraad med hr. Wattne har udarbeidet tegning og qverslag, som hos-1 lagt følger. Bygningen vil i henhold hertil komme paa kr. 1 500,00. . Sty øpotoYoH HoralpaplWi Kåpi % tit. i—l». Ang. bfev%ning til Norgeft landbrtigshøfskolé: departemente bemyndigelse til allerede nu at sætte dette *rl?eii4e tU at airøendt,-et heløb. .af kr. ,1 5Q0,00 hertil af, at der , paa kommende budgetforstag fra høiskolen søgés om den nødvendige efterbevilgning. ' • I henhold hertil fandt departementet at burde give sit samtykke til, at arbeidet straks sattes igang, og at der til dette øiemed anvendtes et beløb af indtil kr. 1 500,00. Da nfevnte beløb altsaa er kommet til anvendelse i terminen 1905 —1906, vil det blive at foresJaa efterskudsbevilgning for denne termin. , [...!.■•: Man henviser forøvrigt angaaende denne sag til høiskolens forelæg og til byggekomi-, . teens erklæring (bilag 9). ~ I henhold. -til det anførte vil ,departe*; : mentet for bufjgetterminen vedkommende Norges landbrugshøiskole : - -Sammenholdes forslaget for kommende vil det sees, at der for kommende termin ;.« ifor esi a a e s: 1. Udgifter. . A. Læreanstalten .... kr. 237 511,66 B. Jordbruget. . . . . ~ » 77 890,00 C- Ekstraordinært .... * 1 100,00 I alt kr. 336 501,66 2. Indtægter i A. Læreanstalten kr. 89 195,00 B. Jordbruget > 93 990,00 —— > 183 185,00 Nettoudgift kr. , A. Udgifter: Til 'læreanstalten . . . . . . kr; 257 511,66 d jordbruget ....... * 77890,00 « ekstraordinære foretagender » 1 100,00 :,: . kr.336 sai,W B. Indtægter: Af læreanstalten; .>< . . . kr. 89195,00 » jordbruget » 93 990,00 ........ , . kr. 183 185,00 Derhos vil departementet foreslaa som og , e f s b e v ilgni ng-er: :i1 ■.... , , For teiminen 1904—1905 . .kr. 2 659,i0 i,m:.»-...u_j i9Osa-f1906i . ■•;' » 1500,00 kr. 4 159,10 termin med indeværende termins bevilgning, for indeværende termin er 1., Udgifter:; . ••...; A. Læreanstalten . . .'. kr. 24-8 357,00 B. Jordbruget .... . * 82090,00 C. Ekstraordinært .... » 5 000,00 I alt kr. 335 447,00 2. Indtægter: A. Læreanstalten kr. 84 448,50 B. Jordbruget » 95 290,00 — — » 179 738,60 Nettoudgift kr. ~ I henhold til det foranførte tilla,der man. sig at i nd stille: ■■•• ■ .-,-. ..;" .- i. : , I. At der p&a Den norske regjeringa for ternaineø.lste april, 1906 -r,3Xtp maxs 1907 qpføres vetfkommende Norges landbrugshøiskole: Bft øqujiHVGfc Hovmlpapti Vté Kap. % tit. I~IBL Ang. bevilguing tiL Nbrge* A. Vtøfter. (Hovedpost VII, kap. 2, tit, 1—19). ~, ; I. Vedkommende læreanstalten: Titel 1. a. Ældre lønninger kr. 76 760,00 » 1. b. Nye lønninger og lønstillæg » 1 291,66 kr. 78 051,66 -.->-.. 2. Undervisningsmidler , • » 33 750,00 » 3. Korte kurser 200,00 » 4. Forsøg » 20 300,00 » 5. Meieriet . . » 26 780,00 » 6. Kontoret » 4 700,00 » 7. Kosthold » 57 710,00 » 8. Drift af elektricitets- og varmeanlægget m. v » 23 700,00 » 9. Inventarets vedligehold » 3 000,00 » 10. Sygepleie og medicin » 500,00 » 11. Bygningernes vedligehold 4 500,00 » 12. Godtgjørelse til jordbruget for paaførte udgifter » 2 000,00 » 13. Telefon * 320,00 » 14. Stipendiet' for lærere og funktionærer Intet. » 15. Reiseudgifter for direktøren , 500,00 » 16. Diverse og tilfældige udgifter :> 1 500,00 Tilsammen kr. 257 511,60 11. Vedkommende jordbruget. Titel 17. Gaardsbruget: 1. Lønninger: a. Ældre lønninger . . , . kr. 6 440,00 b. Nye lønninger og lønstillæg » 100,00 kr. 6 540,00 2. Arbeidsudgifter » 17 850,00 3. Andre udgifter » 36 700,00 kr. 61 090,00 » 18. Havebruget: Arbeidsudgifter og andre udgifter vedkommende : a. Planteskolen kr. 14 000,00 b. Frugthaven » 1 700,00 c. Kjøkkenhaven » 1 100,00 » 16 800,00 kr. 77 890,00 111. Ekstraordinære foretagender: Titel 19. Høiskolens vandforsyning kr. 1 100,00 Tilsammen kr. SU (røltøftOll Vit; KJfp. 2, tit. l-rl?. Ang. bevilgning til. Norges laodbrugshøiskole. B. firdtægtfcr. (Hovedpost Vil, kap. 1, tit. 6—7). Vedkommende læreanstalten . . . ••. . . . . . . . . . kr. 89 195,00 jordbruget u. . , » 93 990^0 Tilsammen kr. 183 185,00 11. At Den norske regjering maa bifalde og med sin underskrift forsyne vedlagte udkast til proposition til Stortinget angaaende tillægsbevilgninger for budgetterminerne 1904—1905 og 1905—1906 til de af Stortingene r 1903—1904 og 1904—1905 under hovedpost VII, kap. 2 til Norges landbrugshøiskole for de to budgetterminer bevilgede midler. 9tv m» irøvotø VB. Eap 2, tifc I—l 9. Ang. -bevilgntøg tfi Norges landbrUgshøislttøé;. Den norske regjerings proposition til Norges riges Storting angaaende tillægsbevilgninger til Norges landbrugshøiskole under hovedpost VII, kap. 2 for budgetterminerne 1904—1905 og 1905—1906. Den norske regjering gj ø r vi 11 erl i gt : Ved hoslagt at lade følge gjenpart af landbrugsdepartementets indstilling i sågen skal Den norske regjering indbyde Norges riges Storting til at fatte følgende beslutning: At der som yderligere udgift vedkommende bevilgningerne for budgetterminerne 1904—1905 og 1905 —1906 under hovedpost VII, kap. 2 til Norges landbrugshøiskole bevilges: A. For 1904—1905: 1. Under titel 11, bygningernes vedligehold kr. 1 843,48 2. » » 16, diverse og tilfældige udgifter » 815,62 B. For 1905 — 1906: Til opførelse af et hus for brandslukningsapparater » 1 500,00 kr. 4 159,10 Givet i Kristiania den 9de oktober 1905. Under rigcts segl. (L. S.) Chr. Michelsen. J. Løvland. Sofua Arctander. Gunnar føyudsen. W. Olssøn. E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bothner. A. Vinje. Lehnfknhl. ~ .. K. Norby, kst. lirl Hivøtfpost Vill Kap. 2, tite I—l 9. Artg. bevflgnlhg éi Nbrgés landbrugahøiskøle. Jeg tillader mig herved at ansøge om, at min løn som læge ved Norges landbrugshøiskole maa blive forhøiet til et efter almindelige forhold passende beløb. Lægehonoraret ved landbrugsskolen har altid været for lidet, og ved skolens overgang til høiskole med den deraf følgende forøgelse af elevantal, lærlingé og lærere med familier er misforholdet blevet overmaade stort. Desuden er ogsaa arbeidsstokken omtrent fordoblet paa grund af den mere intense drift af gaardsbruget i de senere aar. Jeg vedlægger en beregning, udført af lægeforeningens generalsekretær, hvoraf det vil sees, at efter almindelige regler skulde lønnen lavt ansat beløbe sig til kr. 1350,00. Fri medicin ydes kun til elever og lærlinge. Kun ved at lægehjælpen indskrænkedes til elever, lærlingé, tjenestepigér og vaskekoner kan den riuværende løn forsvares. Jeg vil andrage hr. direktøren dm at tåge denne ansøgning med paa første budget. ; Aas den 23de juni 1905. Alfred Selmer. Underbilag 1. Hr. distriktslæge A. Selmer, Aks. en indtægt af under kr. 1 200,00 efter vanlig lav takst for sygekassemedlemmer og for de øvrige efter lavt huslægehonorar, komme til at stille sig saaledes: ' T.~" Høt§lf6teTiS"efévér, *"cåiTØØ; "med fri mV dicin å kr. 4,00 kr. 400,00 2. Høiskolens lærlinge, 25, med fri medicin å kr. 4,oo » 100,00 3. Enslige personer med indtægt under kr. 1 200,00 og . . uden fri medicin: 47 å kr. 3,50 » 164,50 4. Familiefædre med indtægt under kr. 1 200,00 og uden fri medicin: 26 å kr. 6,50 » 169,00 5. Dertil 26 funktionærer, hvis løn varierer fra kr. 1 360,00 til kr. 5 000,00, hvorhos de fleste har fri b o 1 i g. De aller fleste (18) er gifte og et gjennemsnitligt huslægehonorar af kr. 30,00 aarlig maa siges at være overorden tlig lavt sat. Altsaa 25 (hr. Rivertz, som formentlig er bosat i Overføres kr. Overført" Kr. " 833"36 Kristiania, fragaar) å kr. 30,00 » 750,00 Ialt, kr. 1 583,50 eller afrundet lavt ansat kr. 155 0,00. Den nuværende løn af kr. 500,00 maa siges at ligge langt under lavmaalet for lægeløn. Hvis man vilde gaa til at sløife den frie lægehjælp for alle høiere funktionærer og andre betjente, altsaa kun beholde den for elever, lærlinge, tjenestepiger og vaskekoner, vilde en løn af kr. 500,00 være nogenlunde passende. Landbrugskomiteen foreslog i sin indstilling 1899—1900, at fri medicin kun skulde ydes til elever (og sandsynligvis lærlinge). Jeg har gaaet ud herfrå. Hvis de andre personer ved høiskolen ogsaa har fri medicin, maatte lægehonoraret sættes høiere end ovenfor beregnet, saavel for det mere underordnede personale som de høiere funktionærer. Kristiania den 21de juni 1905. Rs. Hansson. Underbilag 2. Sanunendrag af minimumstakster for bysygekasser. WWfcøftulJi Hévetfpo** Vilt Kap, 2, tit. I—l 9. Ang. bevilgping til Norgee landbrugßhøiskole. Hertil mindst kr. 0,50 i tillæg pr. medlem for udstedelse af helbredsattester for optagelse, fødselshjælp og tandudtrækning. Udføfres undersøgelse for optagelse paa søneller helligdag, betales herfor sedvanligt konsultationshonorar. — Eller: Større operationer og fødselshjælp samt udstedelse af helbredsattester honoreres særskilt efter landstaksten med 25 pct. afslag, ligesom der erlægges et særskilt honorar for tandudtrækning og vakcination. For sygebesøg om natten betales mindst kr. 1,00. Om dispensation fra disse ekstratakster se II 2, ste passus. (Nødvendig kollegial assistance betales af kassen.) For medlemmer med over kr. 1 200,00 i indtægt beregnes eventuelt et ekstrahonorar efter vedkommendes indtægt (se II 4). Om lægehjælpens begrænsning til 26 uger aarlig etc. se II 3. Fra assistent i kemi ved landbrugshøiskolen P. R. Sollied. Jeg tillader mig herved ærbødigst at henstille til hr. direktøren at søge udvirket, at jeg tilstaaes en passende husleiegodtgjø- Xfilse,. fxa. Iste april_ 1906 og skal i den _an : ledning anføre følgende: Allerede i 1898 ansøgte jeg i forbindelse med daværende assistent i plantekultur M. F. Nielsen, om husleiegodtgjørelse; høiskolens direktør og departementet med tilslutning af stortingets landbrugskomite kunde imidleftid ikke dengang anbefale andragendet indvilget, men samtidig stilledes vi dog i udsigt, at ' bolig, naar byggearbeidet paa høiskolen blev færdigt (se indst. S. XXVII 1898/1899, side 8). Siden den tid er 7 aar_for]øbne, byggearbeidet paa høiskolen er forlængst afsluttet, senere ansatte assistenter har faaet bolig (ungkarlsbolig), men jeg, som er den tidligst ansatte af alle høiskolens assistenter, har dog endriu hverken erholdt fri bolig eller husleiegodtj*jørelse. Kap. 8, tit I—l 9. Ang. bevilgning til Norgeé landbrtigshø! skole. lærerbekvemmeligheder, da jo disse ikke engang strækker til for dem, som allerede har krav paa saadanne, uden hensyn til dem, som fremtidig maatte ansættes. Som yderligere støtte for dette mit andragende skal jeg endnu kun anføre, hvad der vel bør paaregne tilslutning overalt, at stillinger, hvortil udkrves den samme uddannelse og de samme kvalifikationer forøvrigt, ogsaa bør lønnes 'mest mulig ensartet. Men da nu assistentstillingen i kemi ved landbrugshøiskolen er daarligere aflønnet end lignende stillinger i vort land, saa vilde tilstaaelse af husleiegodigjørelse bidrage til at udjevne dette misforhold. Assisteriterne ved universitetets kemiske laboratorium har saaledes en begyndelsesgage af kr. 2 000,00, stigende efter 5 aar til kr, 2 500,00, efter 10 aar til kr. 3 000,00, og assistenterne ved statens kemiske kontrolstationer har en begyndelsesgage af kr. 2 000,00, stigende med kr. 200,00 hvert 4de aar til kr. 2 600,00. Dertil kommer, at alle assistenter kun har formiddagsarbeide, hvilket jo er af ikke liden betydning, særlig i en by som Kristiania med den forholdsvis lette adgang til bifor* tjeneste, noget, som man er afskaaret fra her paa Aas. Det herværende kemiske laboratorium er desuden blandt de største her i landet med et meget stort antal praktikander og en meget udstrakt laboratorieundervisning. Men medens seiv mindre laboratorier har 2 eller 3 assistenter, er jeg den eneste assistent ved det herværende kemiske laboratorium. Jeg tillader mig derfor at haabe paa, at den velvilje, som administration og storting tidligere har vist lige overfor mine ansøgninger, ogsaa denne gang vil være tilstede. Endelig vil jeg ikke undlade at gjøre opmerksom paa, at det overhovedet er meget vanskeligt at opdrive en familiebolig i høiskolens nærhed, og at husleien er meget høi i forhold til de bekvemmeligheder, som bydes. Aas den 25de august 1905. Til landbrugshøiskolens direktør! Peter Ravn Sollied. Bliag 3. Skoleraadet har anmodet os om at afgive vor betænkning om tilstrækkeligheden af den nuværende bevilgning til høiskolens bibliotek. Vi skal i den anledning oplyse, at der til biblioteket er bevilget: for 1905— 1906 kr. 1 200,00, for 1904—1905 kr. og for 1903—1904 og 1902—1903 aarlig kr. 1 600,00, deraf kr. 100,00 til skjønliteratur. Det fremgaar af regnskaberne for de 4 sidste aar, at der aar om andet anvendes til indbinding af bøger ca. kr. 350,00, til abonnement paa blade og tidsskrifter ca. kr. Si prp. wr* *. Hovtdpapt VI. Kap. 2, tit. I—ld. Ang. bevilgning til Norges landbrugshøiskole. og til porto, fragt, kontorrekvisita o. 1. ca. kr. 70,00, tilsammen ca. kr. 850,00, som kan ansees som faste løbende udgifter. Af den nuværende bevilgning vil der saaledes være ca; kr. 350,00 tilovers til indkjøb af bøger. Hvis alle beløb tænkes fordelt paa de 16 lærere, som repræsenterer omtrent lige mange forskjellige hovedfag, saa falder der paa hver lærer eller hans fag gjennemsnitlig ca. kr. 22j00 til kjøb af bøger. Havde bevilgningen været opretholdt med kr. 1 500,00 -f kr. 100,00 til skjønliteratur, vilde man til kjøb af fagliteratur kunnet anvende kr. 650,00, eller snarere noget mindre, da det større bogkjøb ogsaa betinger større udgifter til indbinding af bøgerne. Der vilde da falde gjennemsnitlig ca. kr. 41,00 pr. lærer til kjøb af bøger. Men seiv dette beløb maa ansees for at være ganske utilstrækkeligt, og biblioteket har da ogsaa maattet afslaa størstedelen af de anmodninger om bogkjøb, som er fremsat af lærerne. Det vides ogsaa, at der er behov for flere tidsskrifter, men kravene bliver i den sidste tid ikke fremholdt, fordi det er almindelig bekjendt, at biblioteket med den nuværende bevilgning ikke kan overkomme at holde flere tidsskrifter, end det allerede gjør. af de tidsskrifter vedkommende, som allerede findes i biblioteket) er raekkerne ikke komplette; men biblioteket kan med de midler, det nu har, ikke overkomme at erstatte de manglende bind. Det kan éndyidere nævnes, at der ikke har været ankdning til at anskaffe tidsmæssig konversationslexika og lignende haandbøger af almenvidenskabellgt indhold, heller ikke historiske og geografiske verker i nævneværdig udstræknmg. Den nuværende tilstand ved biblioteket maa nærmest betegnes som en nødstilstand. Et vel forsynet bibliotek er et uundværligt hjælpemiddel ved en videnskabelig institution som Norges landhrugshøiskole, og skal vilkaarene for videnskabeligt arbeide her sikres, saa maa der gives biblioteket anlednmg til at imødekomme rimelige krav. For næste budgetaar har bibliotekaren under hensyn til de afknapninger, som i de sénere aar i almindelighéd er foretaget ved stortingets bevilgninger, alene foreslaaet kr. 1 600,00, altsaa kun kr. 400,00 mére end der er bevilget iaar. Vi er imidlertid fuldt paa det rene med, at dette beløb er utilstrækkeligt og skulde ikke anse det dobbelte beløb, altsaa kr. 3 000,00 for formeget. Norges landbrugshøiskole 16de August 1904. G. Holtsmark (sign.) Til Norges landbrugshøiskoles skoleraad. Kr. Støren (sign.) Kap. 2, tit. I—l 9. Ang. bevilgning til Norgos landbrugéhøiskole. Fra overlæreren i fysik og matematik ved Norges landbrugshøiskole. For budgetaaret 1904 —1905 var afhøiskolen foreslaaet til undervisningen i fysik og matematik kr. 1 320,00 i lighed med tidligere. Der bevilgedes kr. 920,00, idet beløbet til laboratorium og samlinger nedsattes fra kr. 800,00 til kr. 400,00. For aaret 1905 —1906 foreslog jeg, allerede forinden jeg kjendte til den nedsættelse, som var foretaget for 1904—1905, kr. 1 320,00 som før. Høiskolen foreslog nu kr. 1 120,00, idet der til laboratorium og samlinger opførtes kr. 600,00. Departementet nedsatte dette beløb yderligere til kr. 500,00, saa forslaget lød paa ialt kr. 1 020,00. I skrivelse af ste november f. a. til landbrugsdepartementet bad jeg, at det maatte henstille til stortingets landbrugskomite at foretage en overpostering, saaledes, at den besparelse, som tilsigtedes, maatte komme til at gaa ud over jordtemperaturmaalingerne, men at derimod den tid- Ugere bevilgning til laboratorium og samlinger maatte opretholdes med kr. 800,00. Med tillæg af kr. 200,00 til den meteorologiske observator, vilde den samlede bevilgning da blive kr. 1 000,00 istedenfor kr. 1 020,00, som foreslaaet af departementet. Jeg redegjorde i min skrivelse udførlig for de grunde, som talte for ikke at nedsætte bevilgningen til laboratorium og samlinger d. v. s. det beløb, som kunde anvendes til den virksomhed i fysik og matematik, som drives her paa stedet dels ved elevernes undervisning og øvelser, dels ved overlærerens og assistentens selvstændige arbeide. skrivelse tillod mig at anføre, kan jeg nu tilføie, at det fysiske institut fra Iste januar 1904 har overtaget maalingen af solskinnets varighed; men papir for et aar til solskinsautografen koster kr. 40,00. Ogsaa til de andre meteorologiske registrerappater bruges papir, som koster penge, saa den meteorologiske station ialt har et fast forbrug af kr. 60,00 — 70,00 pr. aar. — Saagodtsom alle fysiske arbeider kræver mere eller mindre kostbare apparater, og den herværende samling er endnu langtfra tilstrækkelig forsynet med de aller nødvendigste sager; der kunde være fuld grund til at begjære ekstraordinær bevilgning. I hvert fald vil en fortsat pengemangel ikke kunne undlade at hemme min virksomhed her, og idet jeg har den ære at fremkomme med forslag til budget for 1906 —1907, maa jeg derfor indstændig tilraade, at det gamle beløb kr. 800,00 til laboratorium og samlinger opføres paany. Ved at jordtemperaturmaalingen er sløifet, er der jo skeet en besparelse af kr. 320,00, og det maa dog ansees for ganske meget paa et budget paa kr. 1 320,00. I henhold til det anførte tillader jeg mig saaledes at foreslaa, at der for budgetaaret 1906—1907 opføres til undervisning i fysik og matematik: 1. Til løn for en meteorologisk observator kr. 200,00 2. Til laboratorium og samlinger , » 800,00 Tilsarnmeri kr. G. Holstmark. i*»/!*» SUVptyuptevlH HbvalpoatqVll. Kap. 2, tit I—l iL Ang. Fra Norges landbrugshøiskoles kemiske laboratorium. Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høie departement om, at jeg maa blive sat i stand til at deltage i den 6te internationale kongres for anvendt kemi, som til vaaren 1906 vil sammentræde i Rom. Som tidligere meddelt det høie departement, havde jeg ved den ste af disse kongresser, som i 1903 fandt sted i Berlin, fremholdt ønskeligheden af, at der indvalgtes et særligt norsk medlem i den permanente internationale analysekommission, der af den 4de internationale kongres i Paris 1900 var nedsat til prøvning og fastsættelse af ensartede analysemetoder. I løbet af somrøeren 1903 blev jeg indvalgt som repræsentant for Norge i den nævnte kommission, hvorover jeg har havt den ære at afgive meddelelse til det kongelige departement i ærbødig skrivelse af 15de august 1903. forskjellige lande at optage til prøvelse spørsmaalet ora valg af grundsubstans ved indstilling af filtrerings væsker, hvorefter jeg fornylig har indsendt beretning om de af mig i den anledning anstillede forsøg til formanden i den paagjældende subkommission, professor W. Fresenius i Wiesbaden. Da de bearbeidede spørsmaal skal forelægges til drøftelse og af den i Rom sammentrædende samlede internationale analysekommission. og den ligeledes samlede kongres, vilde. det være ønskelig, om jeg, som den nævnte kommissions eneste norske medlem, kunde derved være tilstede. Omkostningerne ved deltagelsen i kongressen anslaaes overslagsvis til: Billet, tur & retur, Kristiania —Rom, II kr. 265,00 Sovepladstillæg i 2 x 3 nætter ca. » 25,00 Diæt i 16 dage å kr. 20,00. . . » 320,00 Ialt ca. kr. Aas den 27de april 1905. SUVptfp* rptevJi! HfcvøripOftqVlLß Kap. 2, tit i-+l9t ' Ang. be vilgning til Nbrge* landbrtigahøtskole; Fra havebrugsafdelingen ved Norges landbrugshøiskole. Idet jeg fremkommer med forslag til budget for havebrugets økonomiske afdelinger vedkommende terminen 1906 —1907, tillader jeg mig at anføre: De sidste aars tørre forsomre har været meget ugunstige for havebruget i almindehghed, men specielt for planteskoledrift og kjøkkenvekstdyrkning. Meget af det udsaaede træfrø har ikke spiret, og de frøplanter, som er opkommet, har lidt meget af tørken. Aflæggerne, som i regelen slaar rødder i løbet af et aar, har maattet ligge i 2 aar; en stor del af stiklingerne har tørket bort, og de om vaaren i planteskolen omplantede trær og buske har vanskeligt kunnet beholde livet paa grund af tørken. Det ble v visnok i forrige sommer forsøgt at holde livet i de værdifuldeste planter ved at kjøre vand til planteskolen; men det blev kun en mangelfuld erstatning for den naturlige nedbør, endskjønt det i omtrent 2 maaheder kostet ca. kr. 10,00 pr. dag at vande. Paa grund af tørken har tilveksten været liden, navnlig for de træslags vedkommende, som kun gjør skud om forsommeren. Beholdningerne af store og salgbare trær og buske er saaledes mindre, end de under normale forhold vilde været. Af de anførte grunde antager jeg, at salget af planteskoleprodukter ikke kan ansættes til større beløb end kr. 16 500,00. Hvad udgifterne angaar, - har disse i de sidste aar været forholdsvis store, idet der hår været lagt an paa at gjennemføre en intensivere drifta som dog i disse aar—paa grund af de eksceptionelle nedbørsforhold — ikke har svaret beh til fbrventningerne. det i jorden nedlagte arbeide og den sterkere gjødsling med staldgjødsel har dog ikke været uden virkning og kan, naar normale veirforhold indtræder, ventes at ville vise sig regningssvarende. Der har i tidligere dage efter min mening været sparet altfor meget paa gjødsel i planteskolen, saa jorden er flere steder sterkt udpint, og skal man kunne vente at faa trær til at vokse i fremtiden, maa der bringes et overskud af plantenæringsstoffer i jorden — der maa fortsættes med den paabegyndte sterkere gjødsling. Men virkningerne heraf i form af forøgede indtægter vil selvfølgelig i planteskolen ikke vise sig før om nogle aar. Da der, som foran anført, ikke kan gjøres regning paa saa stort salg fra planteskolen, som budgetteret for indeværende aar, faaf man søge at holde udgifterne noget lavere, men at holde disse under kr. 14 000,00, tror jeg ikke, det uden skade for den fremtidige drift vil lade sig gjøre. I udgifterne er indbefattet arbeidsløn, godtgjørelse for lærlingernes arbeide, anskaffelse af frø, planter, gjødsel, redskaber m. m. Indtægter ved salg af produkter fra frugthaven vil blive afhængig af bær- og frugthøsten; men hvorledes denne vil blive, kan man nu ikke have nogen begrundet formening om. Anslagsvis kan indtægterne sættes til kr. 1 800,00. I det nylig afsluttede regnskabsaar blev der solgt frugthaveprodukter for ca. kr. 2 30G,o*i men i et frugtfattigere aar vil man ikke kunne vente den nævnte anslagssum. 3t prp; mi 11 Hovedpast Vit Kap, % tit I—l 9, Ang. bevilgning til Norgea laftdbrugahøiskole; Som udgifter vedkommende frugthavens drift — inklusive espalierhaven — kan opføres kr. 1 700,00. Udgifterne vil for endel være afhængig af frugtaar. I udgifterne er indbefattet arbeidsløn, anskaffelse af gjødsel, redskaber, planter m. m. Udgifter og indtægter vedkommende kjøkkenhaven kan anslaaes henholdsvis til kr. 1 100,00 og kr. 1 200,00. Det har altid vist sig vanskeligt at faa denne afdeling til at give nogen nævneværdig afkastning. Jorden egner sig mindre godt for dyrkning af kjøkkenvekster, og af hensyn til undervisningen maa der dyrkes flere sorter, som har Hden eller ingen salgsværdi. De med dyrkningen af disse slags vekster forbundne udgifter burde egentlig belastes en konto under undervisningsmidler; men af hensyn til forskjellige vanskeligheder ved at udskille disse vekster fra de øvrige, vil jeg ikke nu stille noget forslag i denne retning. Aas den 28de juni 1905. I henhold til det anførte foreslaaes budgettet opstillet saaledes: I. Udgifter: 1. Planteskolen i lønninger, af frø, planter, gjødsel o. s. v. kr. 14 000,00 2. Frugthaven i lønninger, gjødsel o. s. v » 1 700,00 3. Kjøkkenhaven, lønninger, gjødsel Oi s. v . » 1100,00 Tilsammen kr. 16 800,00 ' 11, Indtæ g t e r : 1. Ved salg af planteskoleprodukter kr. 16 500,00 2. — — » frugthaveprodukter .. . » 1 800,00 3. —' — » kjiøkkenhaveprodukter. . »•• ■ 1200,00 Tilsammen kr. 19 500,00 Ærbødigst H. Misvær. OmkostniHgsoverslag over bygning af nyt kalvefjes. 60 m. 3 udgravning af jord a kr. 1,00 kr. 60,00 60 m. 3 kult å kr. 2,50 ............. 150,00 30 m, 3 graastensmur å kr. 8,00 » 240,00 100 m. 2 IV2 st. hulmur å kr. 5,00 '.'..» 500,00 65 m. 2 betongulv » 227,50 70 m. 2 etageadskillelse af 3" x 8" planker 1 bred og stubbeloft å kr. 2,50 . » 175,00 60 m. 2 bindingsverkvæg å kr. 1,50 » 90,00 115 m. 2 tag, dækket med teglsten å kr. 3,65 . . ... . . . . . . . » 419,75 8 stk. vinduer a kr. 10,00 » 80,00 1 dør » 20,00 Indredning » 80,00 Uforudseede udgifter. . . . . . '.' ...» 157,75 Sum kr. 2 200,00 Norges landbrugshøiskole den 2den juni 1905. . , M. Langballe. Sfy prp.-; inne H Hovndptst Vtß Kap. 2, tit, I—l9L Ang. bfevdlgning til Norg«B landbrugslnaiskolet. Udskrift af Norges landbrugshøiskoles byggekomité» forhandlingsprotokol i møde den 24de mai 1905, forsaavidt nedenstaaende sag angaar. Sag nr. 1. Da skolegaardens fjøs viser sig at være for trangt, saa kalvene maa bpbindes allerede i 4—5 maaneders alder, og da man antager, at et sundt kalveopdræt med adgang for kalvene til at bevæge sig vil være et af de bedste midler til at frembringe en sund kreaturstamme, besluttede man at foreslaa, at der ved siden af det nuværende kalvefjøs og i forbindelse med samme opføres et enetages murstens hus af 7 X 10 m.s grundflade for ungdyrene. Man tænker sig huset delt i to binger med forgang i midten og dyrene gaaende frit paa tallen. Johan Home. Udskrift af byggekomiteens forhandlingsprotokol i møde den 24de mai 1905, forsaavidt nedenstaaende sag angaar. Sag nr. 4. Nyt sauehus indredes i laaven i det hjørne af samme, der støder til sygefjøset og veien langs laavens østre gavl. Sauehuset. bygges paa samme maade som stalden, dog med «rabitz»-puds paa den nederste del af trævæggen til beskyttelse mod tallen. Den disponible plads til sauehuset er ca. 6,80 X 7,80 meter. St prjfc nr. f, VIL Kap. 2, tit I—l 9. Ang. berilgniftg til Norges landbrugshøislcode. Bltag. Omkostningsoverslag over indfcdliiii£ af nyt sauehus i laaven paa ~'■•■■; T; «,r: ;-;!, .;...,•:: laiidbrugshølskole, ..-,, .........,, ; ...,; 56 m. 2 lergulv (stampet) kr. 60,00 56.m. 2 Joftsbjael)celag af 3" >< 8" planker med stubbelqft . . . ■.. i . ... ... ,-■» 110,00 $0 dobbel panelyæg med pap å kr. 1,50 . ....;... . . ... ...• . . » 12Q.,00 35 m. 2 .1 ,'st. mur a kr. 3,00 . ~ .. ... .. .. . : . . . » . 105»C¥) 35 m. 2 å kr. 4,00 . . ....,;• . -i ■» 14Q,p0 2. st, vinner å kr. 15,00. ... . . . . . .:.." . . . . . . . ... » 30,00 2 - ,-døre å kr. 10,00 , ... . . .. , ~. ~ . . . . ... . . . ... » 20.Q0 Opsætning af den gamle indredning . ; , » . ,20,00 Uforudseede udgifter » 45,00 Sum kr. 650,00 Norges landbrugshøiskole den 26de mai 1905. M. Langballe. af Norges tøndbrugshøiskoles byggekomites forhandlingsprotpkpjl i. møde den, 24de, mai 1905, forsaavidt nedenstaaende sag ajigaar. Sag nr. 3. Da det nuværeade grisehus viser sig at være for lidet, indrettes sauehuset, der Ugger lige ved siden af, til grisehus, hvorved man dog for at faa rummeligere binger flytte vaeggen mod sygeijøset et Udet stykke (ca. 1 m.) md i dette. ■ . ; N. Ødegaard G. Tandberg M. Langballe .. (sign.) . . . ( s • (s>CT-) ; Rigtig afskrift Johan Home. StJityrt&oiplttufaH HdvripoatiyiLta KapL a,!titi t-Jl9; Ang, >be*Ug*é*£ tit «orgfeé lartdb^ugel^isJooH. Omkostningsoverslag over udvidelse af svinehuset paa Norges landbrugshøiskole. 70 m 2 1 st. miirk 1 kr. 3,00 kr. 210,00 115 m 2 cementgulv å kr. 3,50 » 402,50 20 1. m. trog å kr. 5,00 . •. • •.•/•;■ •..»,: IPO.OQ Jerngitter mod gangen » 200,00 3 nye døre a kr. 20,00 » 60,00 3 - vinduer å kr. 15,00 » 45,00 Udbygning af nye døre- og vindusaabninger samt nedrivning af den gamle indredning » 150,00 Uforudseede udgifter » 133,50 Sum kr. X 3pQ,50 'i O >~K: a Norges landbrugshøiskole den 26de mai 1905 .. : : ■•:•;;■ i ■ .' . i M. Langballe. Som medlem af den til undersøgelse af høiskolens vandforsyning nedsatte komite tillader jeg mig herved at fremkomme med følgende^forslag: 1. Brønden ved det gamle meieri ombygges saaledés, åt den bliver 5 m. i hver kant og mindst 5 a 6 m. dyb, og den gamle trælednirig fra brønden og til ' økonomibygningén erstattes med eri ny ledhihg af 2" Smédejértis rør. Disse arbeider vil koste kr. 1 200,60: ' Dette er åbsolut paakræVet, da tønirrlei-- i brønden delvis ;er ' raadné 1 ' hvilket bgsaa er tilfeldet med tråéfed^ nirigeii. 2. Brønden i bærhaven véd Kajåskogeti v/< ér' lbr''tfderi >:> og for ; gnmd ff ßctt ■■: -il ■•j-.iiij; derfor udvides og graves dybere, såå den naar ned til et vandføreride lag; Jeg antager, at dybden bør gjøres ca. 8 m. og tversnittet cirkelrundt med 5 m. indvéndig diameter. Væggené bør udføres af beton, og brørideri forsyhes med rigéligt sandfilter. De hermed jfor l bundne omkostningér vil antågelig be l løbe sig til kr. 3 00 0,00. ! Til yderligere sikkérhed bør ' der ogsaå muligens 1 anbringes Chatrirjérlånds kulfiltré ved tåppekrahérné paa varidlédningen fra denne ialt 8 stkr. å kr. 30,00 == kr. '2 4 0,0 0: V ; ' ' ; 3. Anlæg af én brøfidTvéd laåvebroenhied ledning til «Damsgaard» og" meieriet, som af *hr. Landmark fbreslaået'. Dette arilæ£ vil koste -■' AJ ' SLVptørjtarvjlJ HovßÉpnpti Ytß Kap» tit. I—IA., Aog. Hitøg; Jeg anser* Norges landbrugshøiskole, 22de mai 1905. Til hr. prøvegravninger. og boringer, som hr. Bjørlykke omtaler, udføres. Udgifterne hertil er ikke let at angive nøiagtig, men formentlig vilde der tiltrænges kr. 100,00 å kr. 200,00. "* L-'' Betænkning angaaende drikkevandforholdene paa landbrugshøiskolen, afgiven af overlærer Th. Landmark. Landbrugshøiskolens direktør har anmodet mig om i forening med overlærer Bjørlykke og bygningsinspektør Langballe at fremkomme med en motiveret forestilling om, hvad der bør gjøres for at skaffe rigeligere og bedre drikkevand og madvand, end der nu haves paa høiskolen. Ifølge denne, anmodning tillader jeg mig herved at redegjøre for min op fatning af disse forhold. I. De nuværende vandforholde. Da landbrugshøiskolen i midten af forrige aarhundrede henlagdes til Aas prestegaard, fprlod man den tfaværende byggeplads opp,e paa moræneryggen og lagde de nye huse der, hvor de nu ligger. Og dette skede af h,ensyn til den større lethed og sikkqrhe,d, hvormetjl man nedenfor bakken kunde tilveiebringe den nødvendige vandforsyning for mennesker og husdyr. Og er der efterhaamjen bleven anlagt 6 forskjellige yandbeholdere qg brønde, hyorfra der tages vand til høiskolen. Skogsdam, som han tilveiebragte ved opdæmning. Fra denne vandbeholder har altid besætningen faaet sit drikkevand. Ogsaa det nye meieri faar vand fra dette vandbasin, ligesom den under udførelse værende brøftdvandsledning udgaar fra Skogsdammen, som nu skal oprenses og gjøres større, for altid at kunne holde nok vand til disse forskjellige forbrug. Ledningen fra Skogsdammen til fjøset, stalden og meieriet er en 2"s ledning af jernrør. Brandvandsledningen bestaar af 6" Direktør Dahl anlagde ogsaa Svanedammen ved gaardspladsen, der senere er oprensket og forstørret et par gange. Fra denne vandbeholder, som ogsaa væsentlig kun faar overfladevand tilført, og som i den senere tid er sat i forbindelse med Skogsdammen ved en 2"s ledning, toges før i tiden vand til den gamle undervisningsbygning. Denne bygning faar ikke nu vand fra Svanedammen, derimod forsyner den kjedler og undervisningsapparater m. v. i den nye undervisningsbygning med vand* naar saadant ikke kan faaes fra den nye, i bærhaven anlagte brønd. St. prp. w\ 1 Hovidpast Y* K*j>. % tit I—l 9. Ang. bevflgning til Norges landbrtigshøiekole. En oppe paa mbraeneryggende liggende gravet dam, fra hvilken man i fordums tid tildels tog vand til prestegaarden, lod direktør Dahl oprenske og førte fra denne en trærørledning ned i det gamle bryggerhus i verkstedsbygningen. Denne vandledning er forlængst opraadnet. En ny ledning af jernrør er istedet fra denne dam lagt ned i drivhuset og til havens drivbænke. I regelen har disse nok fra denne vanddam. I kjøkkenhaven nær verkstedsbygningen lod direktør Dahl oprenske en k i 1 de, hvis vand strømmede op af jorden i stor mængde. Da denne kildebrønd af direktør Koller blev oprensket paany og samtidig fordybet og gjort større, gav den 72 tønder vand i døgnet. Vandet fra denne brønd, som er rent, klart kildevand, blev af direktør Dahl i trærør ført ned til de tre murede vaaningshuse, og her var det beboernes eneste anvendelige vandforsyning. Vandet springer i kjælderne og i Iste etage, men maa pumpes op i 2den etage. Fra denne gode kilde forsynes ogsaa gaardsfuldmægtigens kjøkken, gartnerboligen og det gamle meieri i verkstedbygningen. Da landbrugshøiskolen i direktør Hirsch's tid under et nyt navn blev udvidet og dens beboerantal steg sterkt, viste det sig, at denne kilde i kjøkkenhaven ikke gav ren vand nok, hvorfor han lod anlægge et vandreservoir i form af en firkantet brønd oppe. i bærhaven tæt ved skoggrænsen. Og for at skaffe vand i dette lagdes talrige drænsgrøfter op igjennem skogen, hvilke alle førte sit vand ned i et gruslag foran beholderen. Endel af disse grøfter afskjærer grundsig og kilder, som kommer fra den høiere liggende moræneryg, men det meste vand i disse grøfter er ligefrem overfladeyand, som synker ned paa det flade skogtqrraen. Og da grøfterne ikke er fuldstændig gjenfyldte efter grøftefyldens synkning, samler der sig vand i grøfteforsænkningen, som skyller lerslam med sig ned i drænrørene. Dette særlig ved sterkere regnskyl og ved saa at vandet i denne brøndcisterne paa saadanne tider bliver ganske blakt og omtrent udrikkeligt. I tørre somre er derimod vandtilløbet saa lidet, at tilgangen vanskelig kan dække forbruget. denne cisternej som altsaa i det væsentligé fnaa ansees som overfladéVånd, føres ntt i 2" jernrør ned til midtbygningen paa gaardspladsen, til nordre fløibygning og til to af bekvernmelig>hederné i den gamle undervisningsbygning. Ligesaa føres dette vand ned til undervisningsbygningen og tjener her til brug for undervisningsapparater i laboratorierne, til de i denne bygning boende familiers behov, samt til fyldningafvandkjedlerne, naar gaardsdammen har for lidet vand, hvad hidtil undertiden har indtruffet. Videre føres vandet fra bærhavebrønden ned til Sebeliens og Myhrvolds villaer paa Aakebakhougen. Paa alle disse steder springer dette vand — ogsaa i de øvre etager — da vandbeholderen i bærhaven ligger mere end 8 meter høiere end hovedbygningens grundmur paa gaardspladsen. For at skaffe nødvendigt vand til de østlige villaers (Damsgaards) beboere, lod direktør Hirsch grave en brønd i det sumpige terræn nordenfor Skogsdammen md i villaerne. Men det er af meget daarlig beskaffenhed, da det kun er overfladevand fra den omliggende skog. I tørre aar slipper ogsaa vandet her ganske op. Det var saaledes tilfældet nu i vinter. At Damsgaards beboere er misfornøiede med dette vand, er ikke underligt. Foran nævnte 6 vandsteder forsyner altsaa høiskolens fleste bygninger med vand. Uathængig af vandforsyningen fra disse er forsøgsgaardens. Den faar dels sit vand fra en af mange gaarde benyttet sterk kilde paa Brønneruds grund, men hvorfra vandet maa kjøres til forsøgsgaarderi. Desuden erhoMes vand gjennem en for faa aar si den anlagt rørledning fra en paa gaarden Volds eiendom gravet brønd, der indeholder kildevahd. Vandmængden er dbg her Hden. I de senefe aar har der saavel blåndt høiskolens elever, som hos de her boende familiér, oftere indtruffet tilfæWer af diartrhe, uden at man hidtil har været istand til «ned sikkerhed åt paåpege aarsagen dertil. Syg* dommen har ofte optraadt pludselig og hos mange personer samtidig, saa at det har faaet udseende af forgiftning. St ør* ! Hovedp«t VK Kkpl 2, tit- i—l 9. Ang. bevilgning til Norges laftdbrugéhøisMe. mad ejler f« $let vand, Trods allfe fotøigtighedsregler,. øg omhyggelighe4 ved Qg tiUavning, har mavesygen 4°§ vist §iq paany. £>a til» fæl/dene viste sig hos de*H, der havde ftf vantet fra , blev dritte vand underkastet undersøgelse øg viste det sig at indeholde adskillig salpetersyrling. Man formodede r at dette hitfrørtei fra, at en af gaardens komposthouge var saaledes heniagt, aj; vand denne drænene kuji4 e naa' hen til brøndcisternen i bærhaven. Komposthougen blev da flyttet og et andet sted benyttet som plads for kompostberedning, saaledes beliggende, at det fra komposten flydende vand ikke kan naa hen til vandbeholderen. Ved den kemiske analyse, soni; foretoges af vandet efter komposthougens flytning, viste det sig ogsaa, at der nu ikke længer fandtes salpetersyrling i brøndens vand. Se herom i 4en beretning om undersøgelser af høiskolens vand, som overlærer Sebelien har offentliggjprt i høiskolens aarsberetaing for 19,02—1903, si4e 175. Ifølge overlærerens analyser af vandet fra de 5 foran nævnte vandbeholdere, kommer han til det resultat, at kilden i kjøkkenhaven giver et meget godt vand, at saavel bærhavebrøndens som sumpbrøndens vand er adskillig daarligere, men at det myrholdige vand i Skogsdammen, saavelsom det derfrå tildels hidrørende vand i Svanedammen ep endnu daarligere. Analyserne viser, at rent kildeyand, saaledes som det i regelen strømmer frem fra bunden i kjøkkenhavebrønden, er meget bedre og sundere, end det overfladevand, som opsamles i delvis leret tilstand i bærhavebrøndenu Pette sidste kan derfor formentlig aldrig saa trygt anvendes til maoUavning og drikke, som rent og fra dybet kommefictø kiMevand. Det er derfor beklageligt, at de*, for.rtidrøt er nok af dette sidste. Men som, jeg ne<Jenfpf $kal paa.pege, er <Jet sandsynligt, at man ved anlaeg af et par nye, kvMebrøn,de kan tilveiebridge alt det vand, som til mad og drikke paa ; , ~■" :.-. 11. Hvorledes der kam 'skaffe* vand til høis koten. Overflådevand, der opsamles i brønde eller cisterner, kan aldrig blive rigtig godt vand, seiv om det ledes gjennem et gruslåg. Det kan nemlig ikke derved frigjøres for de usunde tilsætninger, som ovérflådevarid i befolkede egne altid fører 1 med sig. Her paa høiskolen håves i husénés nærmeste omgivelser paa flere steder godt vand, som trænger frem fra dybere jordlag som kilder. Den bedste og sansynligvis den rigeste af dem er den, over hvilken kjøkkenhavebrønden er gravet; den gav jo som nygravet 72 td. vand i døgnet. Men ogsaa andre steder i kjøkkenhaven har det ved grøftingsarbeider vist sig, at der kommer kildevand op fra undergrungen paa alle aarets tideT. Saaledes i kjøkkenhavens sydøstre hjørne, nær laavebroeh, hvor nu et par lukkede grøfter fører vandet bort. Dette sted Hgger ca. I—lV2 meter høiere end den gamle kjøkkenhavebrønd. En tilstrækkelig stor brønd paa dette sted vilde vistnok levere baade meget og godt vand. Paa grund af stedets høiere beliggenhed vilde vandet springe mindst 1 meter høiere op i bygningerne, end vandet fra den niiværende kjøkkénbrønd. Brøndstedet er ogsaa saaledes beliggende, at nogen direkte forurensning fra omliggende dyrket mark bør kunne undgaaes. Ved gravning til kjældéren under den nedbrændte søndre fløitygni h g traf man i granden ved bygningens sydøstre hjørne paa en meget rig kilde, hvis vand nu det hele aar igjennem søgér afløfa under bygningens grundmur til kjældérkloakken. økonomibygningen. *005/* Alle de tre hfer nævnte brøhdsteder giver meget varid. Deriniod ved man intet om, at der kan erholdes nogen rigelig vandtilførsel ved anlæg af brønde nordenfor verkstedsbygningen (i direktørhaven). At man ogsaa der vil finde vand, naar der graves tilstfækkefig dybt, er der neppe riogen tvil øm. Men det er mindre sandsynligt, åt det forekommer der i større mængde, da det overfladeareal, fra hvilket vandet har trængt ned og samlet sig til direktørens have og nordenfor denne er meget mindre i udstrækning, erid tilfældet er for 1 de to kilders vedkommende, der ligger i kjøkkenhaven. Der er følgelig liden grund til at anvende penge paa forsøgsboring, især da man paa forhaand kjender bestemte steder, hvor kildevand forefindes i større mængde. Det er derimod sandsynligt, at saafremt man graver to nye, brønde *—• en ved økonomibygningen og en i kjøkkenhaven ved laavebroen — samt gjør den gamle brønd i kjøkkenhaven en del større og dybere, vil disse 3 brønde skaffe mere end nok godt kildevand til høiskoleris forbrug. Jeg tænker mig da dette brøndvand fordelt saaledes: 1. Det vand, som erholdes fra brønden ved økonomibygningen bør anvendes udelukkende i denne bygning og maatte pumpes op. Ifald den til kjødhakning og ventilation paatænkte kraft erholdes fra høiskolens elektricitetsverk, kunde denne med ringe udgift ogsaa anvendes til at pumpe brøndvandet op i en beholder paa loftet, hvorfra det som springvand kunde fbrdeles til alle ønskelige steder i bygningen. Vand fra kjøkkenhavebrøndeh vil da ikke mere trænges i økonomibygningen. 2. Frå k j økkeri h a vebf ønde ri bør fremtidig ligesom nu gartnerboligen og det gamle meieri erholde sin vandforsyfririg. Ligesaa bør denne brønd skaffe vailti til alle tre familier i den gamle uridervisningsbygning, til kjælderefn 6g Iste etage i hovedbygningen', t&Y bebderne i den nye undervisnmgsbygnihgS samt til Sebeliens og Myhrvolds viflåer. ©g det gamte meieri; "Vil Vandet lhinne springe overak paa disse steder. 3. Laavébrobrønden bør levere retivattd til Darrisgaard og det nye meieri, til hvilke steder det maa pumpés, samt springvand til hovedbygningens 2den og 3dje etage, samt til nordre fløibygning. I de to øveiste etager af disse bygniriger er det dog muligt, at man maa anvende pompning for at fåa fat paa vandet, især naar vandet staar lavt i brønden. Uagtet disse 3 brønde vil kunne levere renvand til de nævnte steder, vil dog 6gsaa bærhavecisternen, Skogsdammen ogSvanedammen være uundværlige til andre behov. Saavel til vaskevand i hovedbygningens kjaelder som til dampkjedlernes fyldning, til destilation og 1 laboratoriearbeider i undervisningsbygningen bor det nødvendige vand tages ffa bærhåvebrønden, hvis høie beliggenhed fremkalder det ønskede sterke tryk. En forbedring af dette Vånd vil bgsaa ktmne opnaaes paa den maade, at der graves en ny brønd 2 å 3 meter overifor den nuværende, hvorpaa •rhelléfnrumfnet mellem begge fyldes med fin sand. Drænvandet ledes da ned i den nye, øvre brønd og filtreres fra denne gjennem sandlaget ned i den gamle rensede brønd. Der maa ogsaa sørges for, at intet vand udenfra kommer ihd i denne uden gjennem sandlaget. Men trods den forbedring af vandet, som vil opnaaes paa denne maade, vil dette dog, som før nævnt, ikke kunne maale sig i godhed med kildevandet fra brøndéhe, hvorfor denne udbédring af bærhåvebrønden neppe vil kunne erstatte de bvehfor næVhte bitøntfgravninger. Thi det ei* kurt fra de tre k i lde brønde, at der vil kunne erholdes virkelig godt vand i tilstrækkelig mængdei Dog biør i hvért fald dé drængrøftér, sorh Fører varid til baefhavetistérherr Sttarést paafyldes meré jord, saå oveftfadévaridet ikke kåh samle sig lige bye draéfllédtlihgerne og saaledes føre lerslan* nerf 1 disse og forurénse vandet hiere end tiødvéMgt: ; • v f f:H) ; ""■' Frå : r vil' BBftg'. SttføintøYolJ Hovødpaet? V». Kap, 2, tit I—lo. Ah* beVllgning ttt Kofgfcé lahabrugshøiskdtø. fremdeles som hidtil kunne erholde vand til vask- og afkjølingskumraer, ligesom husdyrene og den nye brandledning fremdeles maa erholde sin forsyning fra denne store beholder. Og svanedaramens vandbeholdning vil fremdeles kunne tjene som reservebeholder for vand til undervisningsbygningens dampkjedler. For at bringe den ovenfor skitserede vandforsyning til udførelse, maa der foruden gravning af de to nye brønde og forstørrelse af den gamle, ogsaa lægges følgende nye rørledninger: 1. Da den gamle stokkeledning fra kjøkkenhavebrønden til økonomibygningen er gammel og halvraadden, bør der lægges en ny 13/4"l 3 /4" eller 2" jernrørledning fra denne brønd ned til kjælderen i hovedbygningen og fra denne ned til den nye undervisriingsbygnings kjæider, hvor den føres md, i den rørledning, som nu fra undervisningsbygningen fortsætter til Sebeliens og Myhrvolds villaer. Denne hovedledning maa desuden sættes i forbindelse med den til den gamle undervisningsbygning gaaende rørledning. Der gaar nu to sidelinjer ned til denne bygning; en ledning maa være nok, naar den forgrenes til de tre bekvemtneligheder i denne bygning. 2. Fra brønden ved økonomibygnin g e n føres vandet md i denne til de der nu værende ledninger, idet disses forbindelse med kjøkkenhayebrønden afbrydes. 3. Fra den nye brønd ved laavebroen føres en IV2 " ledning. Den nuværende rørledning fra sumpbrønden til Damsgaard bør formentKg opgraves og rørene anvendes til den nye ledning meHem meieriet og Damsgaard. Fra laavebrønden bør ogsaa lægges en IV* " ledning ned til hovedbygningens 2den og 3dje etage og sættes i forfrindelse med den til nordre fløibygnings Iste, 2den og 3dje etage, samt kjælderen nu brugte rørledning. . : Af de ovenfor nævnte foranstaltninger er formentlig en udvidelse; af kjøkkenhavebrønden og en ny brønds gravning i eller ved økonomibygnjngen de, som er mest paakrævede. Men ogsaa gravning af en ny brønd i laavebroens nærhed, saavelsom gjenfyldning af de drængrøfter, som fører vand til bærhavecistemen og en fuldstændigere filtrering af vandet i denne er nødvendige foranstaltninger, ifald de sanitære hen syn skal ske fyldest og en tilstrækkelig forsyning af godt, rent vand til alle tider skal erholdes paa høiskolen. De samlede omkostninger ved de ovenfor nævnte foranstaltninger vil ikke blive saa ganske smaa, men en god og rigetig forsyning med. vand er af saa stor betydning for høiskolen, at de nødvendige midler til dette maals opnaaelse bør kunne erholdes. Bliver summen for stor paa et enkelt aarsbudget» bør denne kunne fordeles paa flere budgetaar. meddeles forskjellige punkters høidebeliggenlied til hverandre, hvoraf kan sees hvorvidt vandet fra de forskjellige steder kan anvendes som springvand eller det maa pumpes op i bygningerne. I meter er de ved nivellering fundne høider følgende over horizontalplanet: Horizontalplanet ligger paa ~........!.. 0.00 høide Grundmurens overkant paa Myhryolds villa. . . . , . . . . ..... . . 0,86....» do. do. » 3e6e|iens villa .. . .... . . ■.■ , . ~.. ... . 0.95.. » do. .. do, . » . ~•.■• . . .1.40,., » do. do. » den gamle undervisningsbygning. . . . . .... . .2.55 » do. do. , » hovedbygpingen, og fløibygningerne .... . . . 5.25 » Vandoverfladen er ved svanedamrøen fwld .., . . . ... . . ~... -~.i, . ... » Jordoverfladen yed kjøkkenhavekilden ... . , ... * ~.. ... ... , . 8. Grundmurens overkant paa det nye meieri . . . .■■■■« . . . .... . ... 8. Jordoverfladen ved laavebrønden. .; . . . ; . ... . . . •... ..,<, . ... 9. Vandoverfladen ved skogsdammen fuld. . . . .... . ... V. . . . .10. Jordoverfladen ved Damsgaardbrønden . . . . . ... . . . ... . . . . 10. Grundmurens overkant paa Damsgaard. ... . . ... . . . 13. Jordoverfladen ved brøndcisternen i bærhaven . . . ~ . . . . .. . . . . . 14. Norges landbrugshøiskole, den 14de mai 1905. Om høiskolens vandforsyning. Efter opfordring af høiskolens direktør tillader jeg mig herved at fremkomme med følgende udtalelse angaaende høiskolens vandforsyning. Høiskolen faar for tiden vand fra to aabne damme (skogsdammen og gaasedammen) samt fra to overbyggede brønde, hvoraf den ene (nr. 1) ligger i nærheden af det gamle meieri og den anden (nr. 2) i skogbrynet nord for den østre villa; disse to brønde staar i ledningsforbindelse med hinanden, saa man fra nr. 2 kan føre vand til nr. 1, men ikke omvendt. Nr. 1 forsyner fløibygningerne (økonomibygningen og nordre fløJbygning) og nr. 2 hovedbygningen, de vestre villaer, gartnerboligen og tildels undervisnihgsbygnirigen. Nr. 1 er en gammel ile eller opkomme, der i almindelighed fører klart og rent vand, men ikke i tilstrækkelig mængde til det nuværende forbrug. Nr. 2 er en ca. 6 aar gammel jordbrønd forsynet med en grusfyldning ved siden, hvorfra der udstraaler lukkede grøfter indoVer i skogen for at lede overfladevand og drænsvand til brønden. Vandet i denne brønd er for en væsentlig del drænsvand og derfor mindre skikket til drikkevand. Den østre villa forsynes med vand fra en mindre «jordbrønd» gravet i ler i et vaadlændt terræn paa nordsiden af veien til jernbanestationen. Forsøgsgaarden "Vollebæk har vandledning fra en brønd paa nordsiden af høideryggen vest for Vold; dette er ogsaa en jordbrønd i ler med et overliggende mindre sandtag, der fører overfladevand til brønden; vandet er her oftest klart og sterkt jernholdigt, brønden ofte tør og ledning og pumper ofte i ustand. Den eneste af disse brønde, der nogenhinde tilfredsstiller fordringerne til et taalelig godt drikkevand er brønd nr. 1. Denne brønd naar øiensynlig ned til et vandførende jordlag, der afgiver vand fra det mod NO beliggende høiereliggehde infiltrationsomraade. Havde man flere saadanne brønde, vilde man være berget. Men at paavise vandførende lag i høiskolens nærmeste omegn er ikke saa ligetil. Jordarten er paa de fleste steder et ulaget mere eller mindre stivt ler med blokke. Sty pfeptqlmvoH VIE Kajw Z, tit. J—l 9. ikke giver tUstrækkeligt . tilsig for. et større jordbrug. I enkelte opstikkende rygge findes sand- og grusjord hvilende paa det nævnte ler; her vil overfladevandet kunne ledes i grusjorden og træde frem. som vandsig langs grusryggens sider. Undertiden træffer man dog ogsaa vandførende sand- og grusskikter i selve leret, men disse er uregelmæssige og kan ikke paa forhaand bestemmes udeh ved prøvegravning eller boring. Efter forholdene i forskjellige grustag skulde man vente at finde et vandførende gruslag under leret, mellem dette og det faste fjeld. Men saa dybt ned gaar, saavidt vides, ingen af de nuværende brønde; disse har nemlig kun en dybde af ca. 2 m. Ved at grave tilstrækkelig dybt, det vil sige nedover til det faste tjeld, skulde man altsaa kunne haabe at finde vandførende jordlag, der vilde kunne afgive et godt filtreret vand, skjønt naturligvis ikke med nogen stor vandføring. Vandføringen maa jo nemlig i nogen grad åfhænge åf infiltrationsomraadet, og da dette i høiskoiens omkreds — i det terræn, der ligger høiere end høiskolebygningerne — har en forholdsvis mindre udstrækning, kan vandføringen i de enkelte brønde ikke blive særlig stor. Naar det derfor gjælder at skaffe mere vand og bed r e vand, bør man efter min mening skaffe fle r e brønde og dyb e r e brønde, end de man for tiden har. Om de ældre brønde kan forbedres i nogen betragtelig grad tør jeg ikke udtale mig om med nogen bestemthed. Brønd nr. 1 ved det gamle meieri naar uden tvil ned i et vandførende lag, der ligger i eller under leret; reservoket kan jo derved gjørøs «tørre: Brønd nr. 2 er jo ifølge sit anlæg baseret paa overfladevand; muligens lod dette sig forbedre v«d at grave en dybere' brønd ved siden og lade vandet fra den rraværende brønd sive gj«nnem et jordlag til eten nygravedd brønd; bliver denne gra vet tilstrækkelig dybt turde der være en mulighed for, at man i dybet traf et vandførende lag; désuden vilde den ældre nu værende brønd kunne tjene som klarekum for det tilførte overfladevand. Bliver der tale om gravning af nye brønde, maa man være forberedt paa at maatte forsøge sig frem. Tre punkter kunde efter terrænforholdene frembyde sig til prøvegravning og mulig boring: 1) syd for arbeiderboligerne, 2) i frugthaven i nærheden af gartnerboligen, 3) i skraaningen syd (ot planteskolen, vest for gartnerboligen. Ved alle disse punkter vil man have et høiereliggende infiltrationsomraade paa nordsiden, og disse punkter ligger tillige saa høit, at man faar tilstrækkeligt tryk til vandets ledning til høiskolens bygninger. Prøveboring vil falde vanskelig, da jordarten i almindelighed er haard og stiv og indeholder større blokke; med de almindelige haandbor kan man neppe naa til et større dyb end ca. 2 m. — og dette er for lidet; skal større boringer foretages, maa det ske ved fagmænd, der er specialister i denne branche, og da vil det sandsynligvis komme til at koste ligesaa meget som ved gravning, naar der kun er tale om et mindre dyb af 6—B m.; men naturligvis vil haandbor kunne anvendes ved siden af gravningen for at undersøge lagene i bunden af brønden. Omkostningsspørsmaalet vil forresten blive nærmere udredet af de andre komitemedlemmer, de herrer overlærer Landmark og ingeniør M. Langballe. Aas den 25de april 1905. K< ,0. Bjøflykkt. Kap. 2, I—lBt åagi btevilgaing <fl Korgßi lartbitogfchøtskøl* Fra distriktslægen i Folio. I anledning hr. direktørens skrivelse af 16de juni med anmodning om min udtalelse vedkommende den paatænkte forbedring af drikkevandet ved høiskolen skal jeg faa lov til at udtale, at det af sanitære hensyn vilde være bedst, om der kunde findes tilstrækkeligt vand i de dybere jordlag, saaledes som af hr. overlærer Bjørlykke paavist, hvorfor jeg vil anse det for heldigt, om der bliver foretaget gravning eller prøveboring efter vand paa de af hr. Bjørlykke paapegte steder. Soleglad 20de juni 1905. Hr. direktøren ved Norges landbrugshøiskole. Da det kan tåge nogen tid før de nye yandbeholdere og ledninger kan komme i stand, bør der straks graves en klarekum ovenfor brønden i bærhaven, og vandet fra den øvre til den nedre kum maa gaa igjennem et sand- og kulfilter; ligeledes bør ledningen i skoven ovenfor brønden paafyldes, saaledes som af hr. overlærer Landmark omtalt, der maa ogsaa mures eller fyldes op omkring brønden, saa ikke overvand faar adgang. Udskrift af Norges landbrugshøiskoles byggekomites forhandlingsprototokol i møde den 24de mai 1905, forsaavidt nedenstaaende sag angaar. Sag nr. 7. Under henvisning til bilag 8 a til st. prp. nr. 1, hovedpost VII (1903 —1904) finder byggekomiteen nu at maatte foreslaa opførelsen af et eget hus til apbevaring af brandsprøiter og andet brandslukningsmateriel. Dette hus tænkes opført af mur, lOmeter langt og 6 meter bredt samt forsynet med ildsted. Byggekomiteen finder den heldigste beliggenhed at være paa plænen ovcnfor den gamle materialbod med facaden langs veien fra,verkstedet til laaven. ' Byggekomiteen anmoder ingeniør Langballe om at udarbeide tegninger og ningsoverslag til ovennævnte arbeider. N. Ødegaard. G. Tandberg. M. Langballe. Rigtig åfskrift. y&AaH Herke. 91.V pqm w\ h Hovtdpqst VB. Kap. 2, tit Angi bevttgning ill Nbrgßi laftdbrtig#hertskøl#. BBa*. Undertegnede tillader sig herved i ærbødighed at anmode hr. direktøren om i budgetforslaget for 1906 —1907 at foreslaa oprettelsen af en maskin- og redskabsprøveanstalt ved Norges landbrugshøiskole. Efterat Selskåbet for Norges vel har indstillet sine aarlige redskabsprøver, har der kun teilighedsvis i forbindelse med større udstillinger været afholdt oflfentlige redskabsprøver. I betragtning af den sterke udvikling, der i de senere aår har gjort sig gjældende paa landbrugsmaskinérnes omraade, er det indlysende, at saadanne med længere mellemrum afholdte serieprøver af redskaber vil være aldeles utilstrækkelige. Oprettelsen af en redskabsprøveanstalt vil derfor afhjælpe et stort savn og vil sikkert vinde saavel de praktiske gaardbrugeres som maskinfabrikanternes bifald. At der virkelig er behov for en saadan institution, derom vidner de mange forespørsler fra gaardbrugere angaaende forskjellige maskiners brugbarhed, samt anmodninger fra fabrikanter og agenter om at faa sine maskiner underkastede en grundig prøve her ved høiskolen. Ved Norges landbrugshøiskole er forholdene for oprettelsen af en prøveanstalt for landbrugsmaskiner særdeles gunstige. For dét første fmdes' her prøvefelter; i rigelig udstrækning, hvor maskinerne kan prøves gjennem en hel sæson, og hvor man har adgang til stadig at ragttage virkningerne af deres arbeide. For det andet er høiskolen forsynet med elektrisk energi, hvad der ikke er af uvæsentlig betydning for eir éventuel prøveanstalt, ' hvor mån da som drivkraft' kan be» nytte den elektriske motor, der særlig for en maskinprøveanstalt er idealet af en kraftmaskine. Norges landbrugshøiskole 27de juni 1905. Norges landbrugsshøiskole. Høiskolen er allerede i besiddelse af instrumenter til maaling af trækkraft for kjørende maskiner som ploger, slaarriaskiner osv. Hvad der yderligere tilriænges er en maskinhal til prøvning og opbevaring af stationære arbeidsmaskinér samt en elektrisk motor med tilhøfende maaleappårater og mellemaksel. Maskinhallen foreslaaes opført af bindingsverk i henhold til vedlagte tegning. Paa lignende maade er prøvestationerrie paa Alnarp, paa Ultuna og i Paris udstyréde, dog med den forskjel, at man ved disse ikke er saa heldig stillet at kunne benytte elektrisk drivkraft. En saadan maskinhal som den ovenfor foreslaaede vil koste kr. 3 800,06, og en elektrisk motor med tilbehør ca. kr. 3 200,00. Til prøveanstaltens drift maatte desuden bevilges et aarligt beløb af mindst kr. 5 000,00, fordelt saaledes: Til arbeids- og hestehjælp . .kr. 600,00 » honorarer for dommerkollegiet » 1 500,00 » udgivelse af beretning . . » 400,00 » indkjøb af instrumenter og bøger » 1 5O.O ? oo » sekretær » ; teoo,<»- -kr. 5 000,00 ' " Som indtægt kommer et vist beløb for hvert til prøve anmeldt redskab, der ertegges af og hvis størrelse maatte bestemmes i forbindelse med fastsættelsen af reglement for prøveanistaltens virksomhed. Jeg har tænkt mig, at maskinprøveanstalten nærmést burde organiseres nogenlunde: i lighed med prøveanstalterne paa Alnarp og Ultuna. Med hensyn ; til det budgetmæssjge; kan jeg til sammenligning nævne, at det sidste aars budget for Alnarp og Ultuna var henholdsvis ansat til kr. 6 200,00 og kr. Sti iMfpijimoH Hoveripapki VIE Kap. &• tit. Omkostningsoverslag over udkast til bygninger for maskin- og radskabsprøyer. Nedrivning af «den gamle sag» kr. 50,00 Planering af tomten » 50,00 375 m. 2 træbrolægning å kr. 2,00 750,00 330 m. 2 bindingsverksvæg med panel å kr. 1,50 495,00 60 m. 2 paneling med pap å kr. 1,00 < 60,00 30 m. 2 etageadskillelse med stubbeloft å kr. 2,50 75,00 486 m. 2 tag, tækket med bølgeblik a kr. 3,00 » 1 458,00 17 stk. vinduer å kr. 25,00 425,00 2 stk. dobbelte porte å kr. 30,00 60,00 3 stk. døre a kr. 20,00 60,00 9 1. m. 9" lodpibe å kr. 5,00 >■> 45,00 1 ovn » 60,00 Uibrudseede udgifter , > 212,00 Sum kr. 3 800,00 Norges langbrugshøiskole 31te mai 1905. M. Langballe. Bilag 10 c. Udskrift af Norges landbrugshøiskoles byggekomites forhandlingsprotokol i møde den 24de mai 1905, forsaavidt nedenstaaende sag angaar. Sag nr. 6. Da den nuværende materialbod (det tidligere teglverk og cirkelsaghus) er i en sterk forfalden tilstand og derfor snart maa ombygges, vil man foreslaa, at nyt raaterialskur opføres paa tomten ved den nye cirkelsag, og at den gamle materialbods materialer anvendes til opførelse af et bindingsverkshus for prøvning af maskiner og redskaber paa den samme tomt. En maskinprøvningsanstalt, der er knyttet til høiskolen som en fast institution, anser man for meget paakrævet, hvorfor høiskolen paa førstkommende budget vil fremkomme med forslag om oprettelse af en saadan. N. Ødegaard G. Tandberg, M. Langballe. Rigtig afskrift. Johan Home. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 2, tit. I—l 9. Ang. Angaaende bevilgning vedkommende statens skoge. (Hovedpost VII, kap. 1, tit. 8—10 og kap. 3, tit. 1—11.) Landbrugsdepartementets indstilling af 28de september som ved Den norske jrøgjerings resolution af samme dato er bifåldt. tøijder Iste februar 1905 har stortinget føttet føjgende besltuninger angaaeade skogvæsenets budget for terminen Iste april 1905—31 te mars 1906: ! .:■. I- '.•■'...V:.':.:.,'-i Som indtægter vedkommende skogvæsenet opføres for budgetterminen Iste april 1905 —31 te mars 1906 under indtægtsbudgettete hovedpost VII, kap. I, tit. 8 —10: XitcJ 8. Af statsskogenes drift •... , , ; ... . ... . . . . kr. I 000 000.00 ", 9. , planteskoler, frøudklæugningsanstalter og sk<ngkultlirårbeide uden- : i for planteskole " 36 000,00 » 10. Refusion for skogfunktionærers aflønirfing: ■' ■ : v.fAf fond .., . , . . .... . . kr. ■ :/. " Kongsberg sølyyørk >.;.>., v;. >".;;. . " : . . ' " justis- og politivæsenet ~ 600,00 !>■"-....■,'.(">: ;! ... ■ :-. :■ - ! w ,M 19 500,00 , .'...,.;!;,,,,;,;■■.,! ... .. .;. ,-■ -. •; , f.<: -.= .' VI//. / (TUsdmfiien [ kr»; St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 3, tit. I—ll. Ang. (Hovedpost VII, kap. 1, tit. 8—10). ~ . . .... , ;. " , ~ Titel 8. ~.■'.;'' ~.,...,;, ... Indtægter af statsskdgenes drift. , Bruttoindtægten af skogdriften i de egentlige statsskogc udgjorde: 1 budgetterminen 1900—1901 . .... . . . kr. 301359,13 mod anslaaet kr. 185000,00 i — 1901 —1902 .. . . . ... » 310941,09 » » 240000,00 i ~ 1902—1903 . ... .... » 385449,16 » — v » 360000,00 i _, . . . . .vi: . . » 657 372,12 » » 460000,00 i _ 1904—1905 ........ » 573332,78 » » 525000,00 i _ 1905—1906 er bruttoindtægten anslaaaet til » 1000000. Skogdirektøren havde ogsaa for kommende termin tænkt at foreslaa en lignende drift som iaar med en paaregnet indtægt af ca. en million kroner. I henhold hertil btev der inden de rendalske almenninger, hvorfra en overveiende stor del af udbyttet kan paaregnes, udblinket til salg paa roden i indeværende aars sommer noget over 14000 tylter trær. Heraf uddrives 4å 5 000 tylter natiirligst og med kortest drift til det svenske vasdrag østre Dalelven. Auktion over disse partier blev tillyst og afholdt i de første dage af september 1905; men det viste sig, at de større svenske bolag, som man havde gjort regning paa som liebhabere, ganske udeblev, hvorfor ikke antage- Hgt bad opnaaedes. Som følge heraf finder skogdirektøren det heldigst at opsætte med salget af disse partier til næste aar, hvorfor det oprindelig paatænkte beløb ikke vil tøunne naaes. Hvis tømmerpriserne holder sig, qogenlunde gode, antager skogdirektøren dog, at naa en indtægt paa kr. 730 000,00 i Jtpmmende budgettermin, eller kr. 270 000.00 mindre. ,end for indeværende termin. For pplypitøngsvæsenets fonds skogdrift oplyser at have opført en forøgelse i paa kr. 25000,00. nu paagaaende hugst inden de oflfentlige, skoge vil ikke ■. kunne paaregnes at, ysdy,ai£ ( ,u^J., ,Qver ; et par aar- Seiv om og. at der ved de i de to sidste aar foretagne blinkninger inden disse skoge er overfaret saa store vidder, at den gamle skog snart kan ventes uddrevet, og skal der i disse sentvoksende og høitliggende skoge kun hugges efter den aarlige tilvekst, vil det aarlige salgskvantum blive væsentlig at reducere. Indtægterne af statsskogene antages væsentlig at ville indkomme fra følgende distrikter: Helgeland kr. 80000,00 Namdalen * 72000,00 Inderøen og Stenkjær. ...» 44000,00 Søndre Trondhjem * 20000,00 Rendalen » 346 000,00' Østagder ......... » 35000,00 Resten fordeler sig over de øvrige omraader. Overensstemmende med den under 13de april 1901 oprettede kontrakt med The Edison ore milling syndicate ; Hmited angaaende grubedriften i Dunderlandsdalen paa det af skogvæsenet indkjøbte Coldef vinske proprietærgods i Mo i Ranen, vil skogvæsenet i terminen 1906—1907 i cthvert fald oppebære den i nævnte kontrakts post 1 (jfr. post 7) omhmdlede aarlige minimumsafgift, kr. 5 000,00 — se kontraktfeh, der i siii liélhed er indtaget i forelæggene 1901—1902 og ,1902—1903 v. StlVpfptfqtevitø Hbverépo^VlL; Kap. 3, tit 4t*-lk. Ajw^-beviJgitfHg vedkommande stutens skago. indeværende aars høst, og det er i sdaiiftdtr sandsynligt, at afgiften til det offentlige betydelig vil overskride det nævlrte miiffWnr,' kr. 5000,00. Under henvisning til det foranførte opfører man for budgetterminen anslagsvis, som af skogdirektøren foreslaået, en indtægt af:fcfodl9&ooo#fc ' :' ( .- ::. nn/«0r«l :y>. :^ fe , )#.■>, ■> , lUK ;.! xn-Sityi '..'! 'v. •.■■■•,!■'■.' ■■'i' r . planteskoler, frøklængningspnstalter ~,;qg)føftorttorarbeide udenfor planteskole. ' vil antagelig blive omtrent de såmÉe som for indeværéhdé termin. Nogen stigning yU. dog kunne paaregnes for Rtøfl vedkorrimeride som feige, if,''it tiian i ,åaréts løb vil kvinne Teaiisere éh del af det véd Hamar klænganstalt udklængede grarifrø. ; Fbf budgétterftiirien 1906— 1907 kan der derfor antagelijg paaregriés. som indtøfcgt: Af Saltdalens planteskole og tøngstwe. ; , -i,. .. f kr. 300,00 .-i Revylen, (Mo) planteskole og klængstue " 1 350,0ft - Namsos planteskole og ktengstue " 2500,00 - Stenkjær planteskole og . ■.: -. ■■■...- klienigstue. * ■. 1 80O,od - Molde planteskole . ..,.. : -. ■ » 50(50,oo - Voss "klængstue " 50-»oo* - Sandnæs planteskole . .... " 11000,00 - Statens skoganlæg paa Jæ■■■ • derctv•". U -■.•- : . ■; •, ~ v " 400,00 - Kyrrefjord (Farsund) planteskole, ''i •■ *■ . .'. . . " " 3600,00 Horteri planteskole . . . " 1200,0 b -'Wdmar planteskole.> . . " 46OO;od - Hanif r klænganstalt .. " 6000,00 Ved sblg >&s& >og 4 planter fr« j ; ! klangfetuér ' .skolen fer tøtflke dcrifeke ; ' ' ; '■■'■ /■jiiskab■-;-■ •J'^-». : :..- . ■':■ :■ .■. .\/- : 20Ø,0e ;j*Lioi i ' 1 LeieafgifT&V BergetU ! ' ; '<tør>'l*ifcfefales opført, hvilket er kr. 2000,00 mere end i indeværende budgettermin. Ti tel 10. RéftiktøH ■ skogftinktionærers aflønning. ! ! iviih t; tear l; i kap. 3, tit. 4, nærmere omtalt 'den sootbøii foretages. med ( dei nUVttrende Kongsberg forvaltningsomraéKte, efterat Kongsberg sølv-i verks skoge helt er udskilt fra den alminde-i lige skogadministratiort. Medens udgifterner til' afl«nning af skOgforvalteren i Kongsberg forvaltningsomraade er blevet statens almindelige skogvaesen refunderet af:Kongsberg sølvverk, finder departementet é at lønnen for bestyreteen af det omraade, som er fore-i slaaet reguleret af oplysningsvæsenets fonds skoge i det hidtiiværende Kongsberg fbrvalt-l ningsomraadie samt af de offentlige. skoge i Jarlsberg og Larviks amt, bør overtages af op-f lysningsvæsenets fond. Paa foranledning af neervÆrende departement har ogsaa kirkfe*- dtipartementet ved skrivelse af liBde tember 1905 sig enig i en slaadati ondbing og meddelt, at der i samme de. partements budgetforslag vedkorrimende oplysningsvæsenlets fond for terminen 1906— 4.907 vil blive foreslaaet bevilget et tillæg beregnet efter kn 2500,00 pr.; aar (den nut vserende gjennemsnitsløn for en skogfcxrval l ter) til det bejøh, kr. 16 500,00,/ som fondet for tiden .re Funderer statskassen for skogfunktionærers-aflønning. r.. •■.<; SUVplppqiwlH Hbrødpotf aVltf mtpJ 8, tft< i A«f .' ttwHg»* " Forévrlgtlßllver Imftægterne' un3er nær- værende ti«T tog ] hWfr tillader sig derfor i henhold til ! dét ferWnstaaende at opføre som refusion: oplysningsyæsenets fond . kr. 18~375,00 - Kongsberg sølvverk ; . .; ,- 600,00 - fustis- og pcilitivæsenét . . " 600,00 Tilsammen kr. VII, kap. 3). ;_ ~ ,; ' > f; TTheJ 1. Indkjøb af skog. '■ ■ ■ ■ Skifert de i fofrtge budgetfofslttg bWrhåndlede indkjøb er følgende skogeiehdomme erhvervede ' fbr statens regning ved hjselp af déni dette øiemed givne ordinære bevilgning. ; Kap. 8, tft/I—ll. A*£. bevMgnittg védkotfcrticnde statens ' •.!:.' For budgetterminen var der ffølge statsregnskabet i behold til skogfcjøb! 1. Beholdning . . . . . . . ... • '. ~ ler.; 59938,18 2.TU irtdtægt er kommet som afdrag og renter paa kjøbesummei* for af- ' ' ; -hændede jordveie; m. v. under Bkogvæsenets indkjøbte eiendomme til- ' ' sammen . . .. (j> . . . . : f v " 11768,93 •ji;i.-, .!-" ; li 1 » . ::i -.riMMi-ih- !-0;-(l — ■ j," r :-, M : ~,,.. !/ > ~...(! r , Tilsammen kr. Kap»; 3, tøk Jr-lk, A*g- . '-•-'' hvoraf er tidbetalt. . . "; ;;. .!. •. v .::!.. . . ;! . " 28397; n medens resten kr. 43249,92 er overført til anvendelse i budgetterminen 1905—1906, For nævnte budgettermin er bevilget " 20000,00 foruden hvad der i budgetterminen indbetales som afidrag og renter paa kjøbesummer for afhændede jordveie nr. v. under skogvæsenets indkjøbte eiendomme, hvilke beløb indtil Iste september 1905 har udgjort ..•"■.•. " .7324,63 . Tilsammen kr. 70574,55 Heraf er udbetalt i budgetterminen 1905—1906 indtil Iste september 1905 . ". . 238,00 ' besten kr. 70336,55 udgjør den indestaaende beholdning. Af dette beløb er optaget ved forpligtelser efter allerede iyerksatte indkjøb m. v.: Vedkommende Fladen kr. 20,00 Stalsbergteigen . " 100.00 — Moteigen (af Harildstad) i Vaage, med renter, rest ... A " 2333,83 — Gardalens statsskog i Vang, Valdres, med renter rest . " 9000,00 — Malminteigen i Bjerkreim, rest '. ••••*■• 200,00 Samueldalsskogen i Nordreisen, rest. . . . . " 42,00 Fausketeigen i Vestre Slidre!med renter, rest . ,; 3500,00 ; .;. — Holderen i Snaasen med renter, rest .... " 2000,00 — Homansdal i Bakke med renter, rest . . . '. " 5000,00 "••'•! -i- Brurustteigen i Vaage med renter, reist . . . " 1000.00 Skeieteigen i Siredalen . . ....... -" 2800,00 — Afløsningen af brugsrettighed i Krosskeie statsskog i Tinn m. v . . . " 4300,00 .■•■■■■- Storviken i Sundalen j, 15000,00 ; , — Viken statsskog sammesteds " 2800,00 Indviken statsskog sammesteds " 2900,00 ,; — Ohren statsskog sammesteds " 1200,00 ■ , — Mandviken statsskog sammesteds " 1700,00 f , — Hopeskogen i Sveen . , . " 5500,00 .(,;-' / ... i ■, ... ! —■ .' , . y, : Ovf 0^70,83 Rest pr. Iste september 1905 . . . kr. 1p941 ' ' 4 ; Heri kémnier til yderiigjeté frådrag endel rente- og omkostningsbéléb, nåVnllg renter, ( af r.estkjøbesummerf er henstaar i 3 aar som odelsgaranti, saaledes at der haves i behold ca. kr. 1 000,00 til skogkjøb i den gjenværende del af budgetterminen. . Ul jl, J Ved, : tuiqlgeftets ;j øer imfålqrfifl i. 4epflrtemen<©t tii approbation kontrakter til samlet kjøbesum kr. 13 500,00 samt fomfog om in.dkjøib af fonskjellige ;&kogstrækninger til en samlet kjøbesum af ca. kr. 45 000.00. Skogdirektøren har derfor anbefalet, at der for kommende termin maa blive bevilget kr. 50 000.00 til indkjøb af skog i 1906 —1907. 4tY tø.(!iw: R tl rtovWpft» Ytt! Kap. 3, titM—ll.' Artgi fcievflgiiittg Védkomtiiende statens skoge. 11. I ;mi r/SWI det end vilde være at faa et saadant beløb til skogindkjøb, kan departementet dog af hensyn til budgettets stilling ikke anbefale, at der bewjges størne ■ foeløb dertil end for indeværende termin, nemlig kr. 20000,00. MMlii.l .::'.. ... :■'.■ ;• -i:,-.,...;! ■;(■ 'Xk:;-:. . . . .:■;' •■'• ' '•. ■■< ■"..•: :.:•. " - < I tilslutning til den i fbrrige " budgetforsltg meddelie opgave over affoændede jordveie m. v. under skogvæsenets indkjøbte eiendomme raeddeles nedenfor en fortegnelae over de sene re afsluttede salg: " :■ ■< it Nordgaard, Maalsélven er afhændet for kr. 600,00 2. Sverresvold, sammesteds. .... . . . . . . — " — " 500,^)0 3. ,Af.Solheim, Ytre Holmedal er afhændet en parcel for " 1 850,00 4. " Paskabut, Nordreisen —" — . " ; : 5. " Paskabut, sammesteds —" — " 760,00 6. " Moskodal, sammesteds '."."' —"— " 58p,00 7. " Moskodal, sammesteds —" — " 500,00 8. " Nyelvholmen, b>nr. 2 sammesteds . . . —"— " 340^66 9. " Nyelvhohnen, b.-nr. 2 sammesteds ... . —" — " 530,00 10. " Nyelvholmen, b.-nr. 2 sammesteds -.7.: . —" — " 590,00 11. " Nyelvhdltneii, b.-nr. 1, samt Potka, samme- m steds . . . .... . . .. ,/. . . — "— •■ " 1630,00 12. " Tørfosnæs: -"- " 1010,00 13. " Vinnelys, sammesteds t - ' ' » 1320,00 14. " Vinnelys, sammesteds. . . . . .•.-,. . — "—* " 540,00 15. " Holmbo isåmt Reisens > «lmenrøng, samme* . ■•.:';■? steds :•■/: .:.;.. " 440,00 16. " Holmfeo, Aammesteds . . . ;.. 4 ->....:.. . ' M 810,00 17. " Sappen, sammesteds . . .1.--.. . . .v.: . / i-*-*rn- ' " 1 770,00 18. " Sappen samt Reisens ålmenning, sammesteds . . . ..'..i. ..i i . . . ii '•— "— " 640,00 19. " Reisens ålmenning, sammesteds .... — " 930,00 20. " Moskodftl,i sammesteds — -"+— " 600,00 21. " SandnæSvØre " 2000,00 22. Storstenrao, Mo .er afhændet ibr " 800,00 23. Af Store Gu&ja&s, Næsset ...... .. er afhændei en parcel for " 400,00 24. Leiraamo, Mo er afhændet for " 400,00 25. Af Brynjuferud skog, Tinn er afhændet ep parod for " 300,00 26/ ; Homansdal, Bakke —"— n 3 500,e0 27, Stprbjærkmo, Mo_, v ?| . . .er afhændet for " 500,00 258. ;; lille, Mo . : .' '. '. : . . ] '. ..'V . . . —"— " 950,00 Af Møli, Tinn ~., . , , jr , tj ., ..,. ; pr\ pans,fcr v 1400,00 ->'■ "■->•-• ••" ! ' ; '■■'•'•■ iv '■■ ■- ■■ '; -■- ; : ; kr. 26 770^ . ■ •'nL'l.- ■■ i Heraf *t en miifidre é&\- Iwdfeetalt, medenS Vesten feén«taaf itiod pant i vedkomrøeride «éh4omme og iiuibetales i «fthidg. «- ' ; grø, 3, tø., i—l 4,, 4ftg f st»al;ens ptø>g». Jffiz. Dét hswi som befcjendt været forudsætningerf, at -begge de -staten ti Wel te teige af Værdalsskredet skulde beplantes med skog. I den af disse teige, der ligger paa nordsiden af Værdalselven, er skogplantning iverksat somrene 1904 og 1905 og agtes fbrtsat næste aan Derimod erden paa sydslden af elven-liggende teig—den saakaldte statsteig B — fbreløbig kun imiliegnet. Sågen ér af depdrtementet forelagt Vær- 1 dalens'herredsstyre og amtmanden i Nordre Trondhjéms amt til udtalelsé: Disse udtalelser er ved budgettets aflæggelse ikke indkommét, men vil sénere blive oversendt til stortinget. Forsaavidt disse udtalelser ikke maatte forandre departementets standpunkt i sågen, vil man anbefale, at statsteig B af Værdalsskredet udstikkes i passende parceller og sælges saaledes som toran er åntydet. Salgssummerne bør i tilfælde tages til indtægt under nærværende konto. ; Ovérensstémmende' med departementets forslag bg léndbrugskbmitéiéhs irtdstillmg S. XXIII A for 1904/1905 side 3 blev det ved stortingets beslutning angaaende skogvæsenets budget for indeværende termin bestemt, at afdrag og renter, der for eftertiden indbetales paa kjøbesummer for afhændede jordveie m. v. under de indkjøbte skogeiendomme, tages til indtægt for skogkjøbsbevilgningen. hermed at burde foreslaa, at kjøbesummer, der indkommer ved saig af markstrækning i statens skogalmenninger i henhold til lov af 6te juli 1905, ligeledes indgaar i skogkjøbsbevilgningen, jfr. lov angaaende det beneficerede gods af 20 august 1821 § 50. Det at skogvæsenets funktionærer antagelig i tidernes løb vil faa ikke saa Udet arbeide med ordnmgen af saadanne salg, ligesom reiseudgifter vil medgaa hertil. Da salgene væséntlig kommer til at omfatte lidet værdifulde myrstrækninger, vil de kun komme til at indbringe mindre beløb. I henhold til det anførte vil man anbeføle, at der for budgetterminen 1906—1907 til skogkjøb opføres kr. 20000,00, foruden hvad maatte være i behold af ddligere bevitgninger i samme øiemed, samt hvad der i budgetterminen indbetales som afUrag og renter paa kjøbesummer for afhændede parceller af de indkjøbte skogeiendomme eller statens almenninger. Lønninger m. v. for de overordnede skogfunktioncerer. Departementet finder heller ikke iaar at burde fremkomme med noget forslag om lønningsregulativ, pensionspligt m. v. for skogfunktionærerne. Fra den departementale pensionslovkomite foreligger der vistnok en indstillmg dateret 18de juli 1905; men denne indstilling tilsigter kun at levere materialier til en foreløbig principiel afgjørelse af grundlaget for de offentlige tjenestemænds selvpensionerirtg. Departementet agter at gjenoptage sågen* saasnart komiteens endelige forslag foreligger. Man antager ogsaa, at det kan udstaa til den tid med at forhøie lønnen for de to i Finmarken -*jfr. indst. Sv XXIII A, side 4. Det fra repræsentanten Nergaard under den sidste stortingsdebat ! om skogvæsenets budget fremkomne udtalelser angaaende forandring i grundlaget for skogetatens lønningsregulativ vil da samtidig blive optaget til overveielse. 1 Se stortingsforh. for 1904/1905 s. 1271. Hovedp** Vtl Kap. 8, tit. A»g. bevilgniag vedkommende statens ekoge. Den i foregaaende budgetforstøg omhandlede sammenslaaen af de tidligere nordre og søndre Saltens forvaltningsomraader til omraade er nu. foretaget, idet man samtidig, for derved af, spare reiseudgifter, h?r, fundet det hensigtsmæssigt, at overføne inogle 8f skogenen i nordre Salten til Trojmsø skogforvaltning., Herved er disse ta. omraader ■ Weveni: , : Uigeledea den aartunesjeds omhandlede de)ing«>«f det tidKgefe: Inderøens forvaltßingsomraajde iverksat — dog med enkelte forsmdringer i distriktsinddelingen—idet man bl. a. bar fundet 4et heldigt at overføre 5 skoge af det gamle Inderøens forvaUningsomraadel-M:i iog Værdnlens omraade. n«vnes, at man ligeledes for at spare reiseudgifter har overført de offentlige i Voss lira Nordre til Søndre Bergenhus skogforvaltning. ..,.,;, Lønningernp for kpmmende termin vil eitøfj det stille, sig saaledes: : .: ...-,; atvwfcqiwvoh Hovmlpw*!YH; Kap. 3, tit. A*g. bevilgeißg vedkominendje statens akoge. imiim St! Det samlede beløb til disse lønnlnger udgjør saaledes kr. 80 126,38 mod før intfeværende termin kr. 80821,00 altsaa en mindreudgift af kr. 694,62. Kontorholdsgodtgjørelsen opføres vforandret som i indeværende termin med kr. Under 29de januar 1900 fremsatte representanten Liestøl m. fl. for stortinget et forslag om omordning af tilsynet m©d visse det bfterttlige tilhørende skoge. Forslaget er trykt som stortingsdok. nr. 47 for 1899/ 1900. Forslaget gaar i hovedsagen ud paa, at i de herreder eller bygdelag, hvor der er embedsgaardsskog eller a f staten indkjøbte skogs ty kke r, skal der oprettes et skograad, bestaaende af den af forstvæsenet ansatte opsynsmand og to af hérredsstyret valgte praktisk kyndige skogeiere. Disse skulde i forening med den afcatte skogforvalter bestyre de nævnte statsskoge. Som det heraf vil sees, skulde det nye tilsyn kun komme til at befatte sig med bestyrelsen af embedsgaardsskogene og indkjøbte skogstykker — altsaa ikke med statsalmeninger eller større indkjøbte skogkomplekser. Efterat forslaget ved stortingets beslutning af 3dje april 1900, var blevet oversendt regjeringen, lod skogdirektøren indhente erklæringer fra samtlige skoginspektører og skogforvaltere. Saavel disse som skogdirektøren fraraadede omtrent enstemmig dét frenisatte forslag» der er nærmere omhandlet i en foresyUing fra skogdirektøren, trykt som bilag til st. prp. nr. 1, hovedp. VII, kap. 3, tit. I—l 2 for 1900/ 1901. Efterat have indhentet kirkedeparteracntets udtalelse redegjorde nærværende departement i skogvæsenets budget for 1902 /1003 nærmere for sin stilling til sågen, ■*— se st. prp. nr. 1, hovedp. VII, kap. 3, tit. ar fiurtte firaraacte den foreslaaede ømor*- nin g- ., Derimod antydede departementet, at den heldigste maade, hvorpaa det muligens kunde lade sig gjøre &t faa vore offentlige skoge:Jmi under tilsyn som det lene&laaede, vilde være, at amtstingene for hvert amt valgte to praktisk som hvert aar sajnnmen med inspektør skulde forétage en befåring af de inden amtet liggende skoge efter skogdirektørens rtærmére anvisning. Efter forslag af Liestøl m. fl. (se stortingsdok. nr. 33 for 1901/1902) besluttede stortinget under 19de mars 1902, at sågen paany skulde oversendes regjeringen for at faa indhentet erklæringer fra herrédsstyrerne i de bygder, som berørtes af forslaget. Videre skulde ogsaa det af departementet antydede forslag samt departementets udredning i sågen forelægges herrédsstyrerne, hvorhos ogsaa amtstingene skulde gives anledning til at udtale sig. Overensstemmende hermed har man begjæret udfalelse fra. vedl&ornmefl-de herredsstyrer og samtlige amtsting — med undtagelse af Finmarkens — sam fra amtmændene om, hvorvidt nogen forandring i tilsynet med vedkommende offentlige skoge overhovedet ansees paakrævet, og ora hvorvidt Liestøls eller departementets forslag isaafald burde gives fortrinnet. ; Derhos begjæredes særskilt svar paa følgende spørsmaal: . ~ '.'. 1. Kan mån ved en eventuel oprettelse af skograad vente at efholdé ftifdt ud skogkyndige og dygtige mænd for en dagløn af kr. 2,00 å kr. 3,oo? 2. Kap; man vente, at saadanne mænd frivilligf! vil fungere i skograadet for et lætigeré tidsfrum,' eller det at blive at paalægge et saadant hverv som offentligt ombud;? 3. tilsyn a f den eller de. åf forslaget, at ville medtagb om aaret (beregnet i dagsverk)? Sfc prjfeGiiire AH Hdvettøoaftiyib?, Kap. 3, tit. I—ll. Ang. bevilgaiag ; utedkomrøende; 4 ( . Aoiees xlet nødvendigt at;tilstaa skognaadets medlemmen skydsbetaling uden»••■ for deh i tilfælde fastsatte godtgjørdse-? 5. Antages det nødvendigt udéhfor betalingeru for iselve befaringén i skogen desuden at tilstaa skograadet godtgjørelse for kontor- etter regnskabshoid, ifald ■ f ntari anser det heldigt, at skograadet optræder som forvåltende i forening med vedkommende skogvogter? i •. ■: Af de iålt 247 herredsstyreir, som sågen har været forelagt har 2 9 ik k e vi 11 e t udta le si g, 9 1 har udtalt Sig mod L I e's t «'I s : forslag og 12 7 for dette forslag.' Af disse 127 har imidlertid 5 udtrykkelig at de kun holder paa Liestøls forslag under den forudsætning, at hermed ikke følger nogen forøgelse i de nuværende forvaltningsudgifter. Denne forudsætning holder imidlertid eher departementets mehing ikke stik. Man henviser herom til departementets tidligere udredninger samt til, hvad der i det efterfølgende er udtalt. Af a m t s t i ng e n e har 1 0 udtalt sig for og 7 mod Liestøls forslag. . Af amtmændene har 1 2 udtalt sig mod og 5 for forslaget. De af departementet opstillede særskilte 5 spørsmaal er kun delvis besvarede af herredsstyrerne, og besvarelserne giver derfor ikke nogen sikker veiledning. Man skal i korthed gjøre rede for resultatet. 55T "Rerrédér opfører ihgén bestemt dag i løn, men t>esyarer spørsmaalet benegtende. 41 " afgiver ingen besvarelse med hensyn fil lønsspørsmaalet, Sættes sidstnævnte 41 af betragtning og anslaaes for de 58 herreders vedkommende, som har udtalt at kr. 3,00 er for lav dagløn, denne til kr. 4,00, bliver den gj enn e ms nit.lige dagløn for de tilsammen 206 herreder, fra hvilke udtalelser om lønnens størrelse foreligger, kr. 3,33. Dette bliver 11 pct. mere end af skogdirektøren i hans overslag beregnet, hvorfor dette i tilfælde maatte forholdsvis forhøies. 2det spørsmaal. Kan man vente, at saadanne mænd frivillig vil fungere i skograadet for et længere tidsrum, eller antages det at blive nødvendigt at paalægge et saadant hverv som offentligt ombud? Af de tilsammen 127 herredsstyrer, som har udtalt sig f o r det Liestølske forslag, antager 41, at det i tilfælde vil blive nødvendigt at paalægge skograadshvervet som offentligt ombud. Derimod antager deøvrige 86 herredsstyrer, at man vil kunne faa skogkyndige og dygtige mænd til frivillig at paatage sig skograadshvervet. 3dje spørsmaal. Hvor lang tid antages et forsvarligt tilsyn af den eller de iriden herredet liggende offentlige skoge, der berøres af forslaget, at ville medtage om aaret (beregnet i dagsværk)? Dette spørsmaal er ikke besvaret a f 5 0 af de 247 herredsstyrer, sågen har været forelagt, og en stor del af de modtagne besvarelser kan neppe anvendes til sfjørsmaalets løsning, idet der synes beregnet alt for Helen tid tilskOgraadets arbeide i skogen. , r - Som eksempler herpaa kan anfø,res, at efter herredsstyres besvarelse skulde skograadets tilsyn mé<J nedenn«ynte skpge medtage følgende antal dage.aarljg: Kap. 3, tit:•*—ll. Ang. bevrtgning vedkommende statens skogo. De saaledes opgivne dagantal synes derfor lidet egnede til bedømmelse af de ud - gifter, en gjennemførelse af skograadsforslaget vil medføre. Hvad disse udgifter angaar henholder man sig derfor til, hvad der er anført i skogdirektørens førnævnte i 1900 afgivne forestilling (skogvæsenets budget 1900—1901, side 52 fg.) 4de spø rs.tn. : • 48 af de adspurgte herfedsstyrer «nser det nødvendigt, >at skograadets medlemmer tillige tilstaaes skydsgodtgjørclse. ■!■ Nærmere beregning a f de samlede udgifter til saadan skydsgodtgjørelse lader sig paa forhaand ikke opstille. ste spørsmaal. Antages det nødvendigt udenfor betalingen for sel ve befaringen i skogen desuden at tilstaa skograadet godtgjørelse for kontor- eller regnskabshold, ifald man anser det heldigt, at skograadet optræder som forvaltende i forening med vedkommende skogvogter? 83 af de adspurgte herredsstyrer anser det nødvendigt at tilstaa skograadets medlemmer kontorholdsgodtgjørelse, udenat dog størrelsen af denne godtgjørelse nærmere antydes. Skogdirektøren har til sagens yderligere belysning udarbeidet en oversigt over de omhandlede skoges areal. Denne viser, at kun 2 skoge (Trysil og Tranø prestegaardsskoge) har et skogareal af over 4 000 hektar. Den sidstnævnte skog bestaar dog væsentlig af birk. 1 skog har mellem 1 000 og 2000 hektar skogbeyokset mark 20 skoge - "..,;' 500 - 1000 — 181 " - " 100 - 500 ~ 77 " - " 50 - 100 . 46 " mindre indkjøbte statsskoge af forholdsvis ringe udstrækning — 123 stykker endog under 100 hektar eller 1000 maal. til forpagtere og husmænd — indsees det lettelig, at der bliver lidet eller ihtei at sælge. Saadanne skoge er ofte kun efter opfordring fra herredsstyrer eller fra de for prefcfegaardene anordnede tilsyn tagne under skogvSesenets bestyrelse, idet det har vist sig, at de er udsatte for mishandling eller vanrøgt, naar de er overladt til brugernes ukontrolerede benyttelse. Sl prp. nr. f. Hovidpost VH. Kap. 3, tit. 1—11: Ang;* løb noksom vist sig, at seiv smaa embedsgaardsskoge, som ved skogvæsenets overtagelse var ganske udhugne, senere under en skjærpet kontrol har kunnet give ikke übetydeligt overskud til salg udover, hvad der ydes til de brugsberettigede. Efter at have givet denne oversigt bemerker skogdirektøren: At oprette et eget skogtilsyn for saadanne smaaskoge udover det nu bestaaende af skoginspektør, skogforvarter og synes at staa i forhold til omfanget af skogénes værdi og afkastning. Alt det skriveri, som vilde blive en følgé af en saadan ordning, vilde selvfølgelig medføre et forøget kontorarbeide for dé hermed før overlæssede skogforvaltere og for centraladministrajioneh, der har fuldt op at gjøre med det nu forefaldende kofltorarbeide. Bestyrelsen af skogerie vil blive langt kostbarere og skogforvålternes reiser vil ikke kunne indskrænkes, hvis man da ikke vil overlade til skograadene at styre med disse skoge helt paa egen haand. Saa megét mindre opfordring synes der at være til nu at en omstændeligere ordning tilsynet af disse skoge, som disse, siden de kom under under skogvæsenets bestyrelse, til og med 1904—1905 har givet et samlet ne 11 6 udbytte af kr. 4 318 794,00 og deres afkastning nu er i stadig stigende. Saaledes gav de i regnskabsaaret 1904 — T 905 en bruttoindtægt af kr. 484 718,00 med udgift ..... " 70 071,38 AJtsaa i nottoudbytte . kr. 414647,00 Som mafi vil se," staar udgifterne her i et meget heldigt forhold til indtægterne. Først for budgetaaret 1904—1905 blev oplysjningsvæsenets fonds skogbudget opført sorti bruttobudget i lighed mød det almindelige statsbudget. Dette har muligens foranlédiget dén urigtige opfatning, at disse skdgé ingen' ihdtægt har givet. Af de skoge, som éftér forslagsstiliérnes mening vil bJive at henlægge ug de r skograad, tilhører ca. 300 oplystiingsyæsenets fond og kun ca. 30 staten. ''■■•- I bettiftgtnitig heiraf blev denne sag un-4er; jderis - 'fofrige ', behandling Forejagt for \ , djér under I Ode, , september 1901 aFgav følgende erklæring: I skrivelse af 29de mai sidstleden har det ærede departement begjært dette departernents udtalelse angaaende et af repræsentanten Liestøl m. fl. paa stortinget fremsat forslag om oprettelse af "skograad" for det offentliges skoge — bestaaende af vedkomrnende opsynsmand og to af herredsstyret valgte praktiske, kyndige skogeiere. Efter den oversigt, som skogdirektøren har gi vet over de tUfælde, hvor der kunde være plads for et saadant skograad, skulde det, væsentlig blive oplysningsvæsenets fonds (det vi) i det store taget sige de fleste geistlige embedsgaardes) skoge, ved hvilke denne nye institution skulde bringes i anyendelse, hvorfor ogsaa nævnte fond vilde komme, til at bære størstedelen af de med den forbundne udgifter. Dette departement kan imidlertid, særlig med disse skoges forhold for øie, ikke finde den foreslaaede nye ordning hverken paakrævet eller i og for sig heldig. Naar, som det synes, forslagsstillerne saaledes for en del har motiveret sin forestilling med, at de offentlige skoge under den nuværende administrationsmaade giver en forholdsvis ringe iridtægt, skal departementet i saa henseende bemerke, at oplysningsvæsenets fonds skoge — som gjentagne gange, ogsaa under denne sag anført — siden skogstyrelsens overtagelse afderes tilsyn og administration har givet et stort og stadig stigende overskud. Departementet har heller ikke. gjort anden erfaring, end at driften af disse skoge ogsaa i andre henseender i det hele og store taget er tilfredsstillende under den hidtilværende ordnihg af den lavere administration. De sandsynlige uheldige sider ved den paatænkte nye ordning — hvis følger oplysningsvæsenets. fonds skoge vilde komme til at dele med de øvrige offentlige skoge — vilde: departementet, naar man skal udtale sig om sågen i sin altnindelighed, betegne saaledes,. at deto i sit princip vilde være uklår og uhensigtsmæssig og i sin gjennémførelse unødig kostbar. 1 En institution som den paateehkte maatte efter departementets mening frygtes at ville ikke forenkle, men itvertimod forvikle og besvær; liggjøre adrainistrationen Qg forkvakle an. svarsfølelsen. Statens besiddelse: og drift af skoge er et rent privat-økonomisk anliggende, som i lighed med enbver Hghende privat bedrift bedst ledses og; kootToleres under enhed i bestyreise og ansvar uden mange instanser. .j i/ • !. ; St pr|K nr. 1. Hbvedpost VH. Kap. 3, tit. I—ll. Ang. bevilgning vedkommende statens skoge. foreslaaedé■«—' i-tftftéféle gjives en selvstætø(% føfvaltetideeller» kun raadglveride stilling; Oet første vilde man ialfald alnse for en yderst'fcetæflketig og for en 'ratkmel forvaltning ai de vaerdifulde offienthgé skoge lidet tétryggeride ordning, og departement teån ikfce slutte sig til de» af frémsåtte tanke, at ctøfr hele* ! ansVsr - for skogenéé drift og behandling -J- i tøfifeide — barde paahvile skogrådet, Skogtorvarttérne ligeovérfbr de af skbgraad bestyrede skoge kun blev kontrollerendé og : mspkerende. Departementet Vilde finde det'ganske utilraadéligt, at ansvaret paa denne rhaade skulde blive übestemt og ferdeles paa flere personer. Skal skograadet kuh være raadg vende, kan man ikke forståa andet, end at ' sfcogtørvålternes arbeide vttde blive i høi grad forøget Ved hyppige møder og forhandlinger med raadet. Nødvendig sagkyndig bistand har skogforvafterne — som af det ærede departement antydet — allerede; under den riuvderende ordniog adgang til giehnem konferencer med praktiske og kyndige skogfolk, hvor saadanne findes i distriktet, hvilken adgang ogsaa tør forudsa?ttes at blive benytlet og at være tilstrækkelig for øiemedet; . Hvåd udgifterne angaar, er, departementet . ikkc i tvil om, at hvorledes end sågen endelig ordnes, vil der ikke kunne ventes nogen mdskrænkning i: den hidtil værende knappe: skogadminnistrfltion y og at de. til skograad: paaregnlige : udgifter vilde blive et tillæg til de nuværende administratioiisomkostninger. Hvad størrelsen af de til skograad; anslaaede udgifter angaar, er man' med: det æredei departement! enig i, disse vil vise sig altfoclaveJ Man artses? det utænkeiigt, at der til dette hverv, son) kan blive slidsomt og byrdefuldt nok, skulde ad friviilighedens vei faaes habile folk for en godtgjiitelsp af kr. 2v50 å kr. 3*€HD pn dagi udfcn nogen skyds ,og kostgadtgjørelse. Å Man yilde vistnok ndsætte sig for at .maatte nøiesig med mænd, som satrerej; Vilde kunnt blive til. byrde end til! gav», Qg som neppe med tryghc«J:kunde trøtroeS. i. nogen selvstændig! virfcsomhed, regnskabshold og korrespoodance. Ligeledea er man enig i, at det gjennemsnitlige send er kafkuleret for > raadets medlemmer, ef. ahfor lavt;iifor ete større embedsgaardsskoge, hvorfoa \ :drift .hyppig foregaar, vilde et betydeligt større dagantal p»akræ ves, og aetV, fot de ra in åre vil neppe et par dage aarlég slåa til. ' - Skulde kiMiri» ; standJbrsgte, uden altfor .uforhe-idsraaigaige økqnjomiske ofre r 4et være ved hjælp af et Jovbud, spm ejorde stiltfngerne til et tyungent omb.^d f Ved lov at at lantleti^bbrgére'skulde være pligtig til (mod ert ufbrholdsmæssig l«iv godtgjøretøe) at, overtake som ,otrtbudspligt at besørge tilsyn L^agT drift af -statens eiendom — altsaa dens rent økonomiske anliggender -r- yilde, imidlertid efter dette (iepaftenijerits mening y|eré en ror yidtdreven fordring Fra'."statéh^'.sidestil Mari riiååtte ialfald frygte, at paaiæg af såadant hverv' folk,, som, seiv sidder i bedrift, og som besidder saadan dygiighéd og kyndtghéd, at bistand kunde være af nytte, vilde modtåges med uyilje, og at de, saasnart leilighéd gives, yilde frasige sig pmbudét, Man vildé saaiédes si§ for hyppige ombyfiiinger i hyor færigexé tids erfanijig og kjértdskab til de mange eij saådah forretning vjedkommende forhold er af d£n største , betydriing, Det bør i denne forbindelse , dgsaav erihdrés, at byrderne ved dette hverv vil talde høist ul|ge;'i de bygder, hyor de større og mest indbrihgende erribedsskoge ligaer, vilde a,f et saadant skpgraad blive rneget Qg maatte afgive møde i skogen 4e forskjelligste tider" afaaret. ' Den som ligger til gruiid for det fqrpliggénde i fors.laig, synes,' som pgsaa af det æredé departement antydet, at -matte realiseres paa eri' bédre maade end ved opréttieise en ny uprøvet, sandsynligyis uheldig og alffor kostbar institution, ved efterhaanden at foribedre skog- løn, saaat man til stilliriger kunde faa dygtigére mænd,' som kunde tildeles større myndighe,d med større artsvar 1 for skogenes drift, og derved de skogforvåltere lejtes. Til disse skogvogteijstilliriger yælgés jq i regelen bygdefolk,; j og' naar de. blev ; tønnet saftiedés,' aj mån jtjf åéjn kunqe. stillié større ' fordnngef paa og', sKoge|rf#ring, vride skbgådniinistratfprié,n let gjennem dem have al aiilédning tii at erfare sagkyndige bygdefolks, menim» pm skpgenfss drift.», Saa- Vidt hdldés ,der 1 Syerigé for en étor del séérHg -tféftil praktfék uddrtnttede 1 skogvogtere før stiatsßkoééne, 1 den som vor hjemlige skogundervisning det; der f bygderne étetlé Folk til vogterstillirreerrie end hidtiL derbydés én b rimSi§éYé"iatiP ; y ' J ;" v -* ■■>:-.;;■ i ;\.<\ '.j -Ju\ .V 1 .:-i»"! Jl'-.'.. *'*'.'. ': /it!!t>! Stvptøqbft/dfc! HbuedpotfqVltø Kap. 8, tit Angi bérilgning . Hertil bemefkede nærværende departement i sin udredning angaaende denne sag: «Som det vil sees, udtalef kirkedepartementet sig bestemt imod den foreslaaede ordning og hermed kunde sågen forsaavidt ansees afgjort ogsaa for dette departements vedkommende, idet man ikke vil kunne anbefale indført en ordning af administrationen over saa værdifulde eiendomme, hvorom det her dreier sig, naar den øverste myndighed, der har ansvaret for disse værdiers bedst mulige forvaltning, ikke kan anbefale samme. De nu indkomne erklæringer har ikke forandret departementets standpunkt i denne sag. Departementet har dog tænkt sig, at der muligens kunde være opfordring til at give de forskjellige herredsstyrer adgang til at faa indflydelse paa disse skoges bestyrelse, derved at der gaves dem anledning til at udtale sig eller indstille ved besættelse af skogvogterposter. Skogdirektøren har i den anledning udarbeidet en oversigt over lønningsforholdene for ' 1 en løn af kr. 300,00—400,00 6 —"- " 200,00—300,00 18 —"— " 100,00—200,00 46 —"— " 50,00—100,00 132 —~- " 30,00—50,00 30 —-"— " 10,00—30,00. En del skogvogtere har dog ekstrabetaling for tilsyn fned større hugster eller lignende. ! -"-- 162 skogvogtere eller det langt overveiende antal har altsaa en aflønning under kr. 50,00 aarlig. Naar hertil kommer, at man er meget bunden ved valget til disse stfllinger, idet man maa tåge hensyn først og fremst til, at vedkommende bor bekvemt for tilsynet, da man ikke som ved bedre aflønnede stillinger kan vente, at nogen vil Skifte' henvender sig med forespørgsel til vedkommende sogneprest, ordfører eller lensmand, og at man ikke har nogen grund til at beklage sig over resultaterne af denne ordning. Hvor det ikke er lykkes at faa dygtige og fuldt ud paalidelige skogvogtere, er aarsagen hertil at søge i mangel paa ansøgere til saa knapt aflønnede og samtidig ofte chikanøse stillinger. Man har i den sidste tid søgt at forbedre lønningerne en del, men hvor skogene kun bestaar af smaalapper, der ingen afkartering giver, og hvor arbeidet kun bestaar i opsyn og udvisning til embedsmænd, kvier man sig for at belaste administrationen med større udgifter. Efter hvad der foran er anført finder nærværende departement saaledes ikke at kunne anbefale det af Liestøl m. fl. fremsatte forslag til omordning af administrationen af de offentlige skoge. Efterat forholdet er blevet det, at de mænd, der træder md i skogetaten, alle har faaet sin uddannelse paa hjemlig grund og med norske forhold for øie, er der ogsaa grund til at haabe, at den aarsag til meningsforskjel angaaende udnyttelsen af disse skoge, som især tidligere paa enkelte steder har givet sig tilkjende, mere og mere vil bortfalde. En flerhed af de skogforvaltere, som er ansatte i den senere tid, er udgaaede af gaardbrugerstanden og har forsaavidt havt enhver ønskelig adgang til at se forholdene paa samme maade som de praktiske skogfolk rundt om i bygderne. Efterat sko gsågen er reist, er skogtjenestemændene i mange henseender komne befolkningen nærmere end før, og departementet tror overhovedet at kunne spore tegn til, at de dygtige funktionærer saavel af den gamle som af den nye skole omføttes med tillid og anerkjendelse. Man tror derfor, at gjennemførelsen af den tanke, som ligger til grund for det Liestølske forslag, allerede nu kan betegnes som upaakrævet, og at dette vil blive tilføldet end mere, eftersom forholdene udvikler sig. St prp. nr. L Hovedpost VIF. Kap. 3, tit. I—ll. Ang. bevilgning vedkommende statens skoge. Reiseudgifter vedkommendc skogvæsenet i almindelighed. Efter andragende fra formanden i Norsk forstmandsforening har departementet meddelt en del skogfunktionærer reisebidrag af bevilgningen til reiseudgifter vedkommende skogvæsenet i almindelighed for terminen 1904—1905 for at del tåge i de møder (generalforsamlinger med efterfølgende foredrag og diskussion) som Det norske skogselskab, Det norske myrselskab og Norsk forstmandsforening afholdt i Kristiania i markedsugen i februar 1905. Det bemerkes, at der ikke var tid til at forelægge denne sag for stortinget. Der blev efter andragende meddelt 10 funktionærer bidrag fra kr. 20,00 til kr. 100,00 til et samlet beløb af kr. 490,00. Lignende bidrag af bevilgningen til reiseudgifter har tidligere 2 gange af stortinget været tilladt uddelt, hver gang med ialt kr. 1000,00, saaledes til deltagelse i Det kongelige selskab for Norges vels diskussionsmøde under Bergensudstillingen i 1898 og til deltagelse i Norsk forstmandsforenings diskussionsmøde under Trondhjemsudstillingen i 1902. Se stortingsforh. for 1898, 7de bind side 827 og indst. S. XXIII A, for 1901/1902 side 6. Departementet fandt det særlig ønskeligt, at skogfunktionærerne i størst mulig udstrækning gaves adgang til at deltage i de nævnte forstlige møder i 1905, hvilke var af mere end almindelig interesse, og hvor spørsmaal af betydning for deres arbeidsfelt blev drøftet, saaledes bl. a. om en almindelig revision af den hele skoglovgivning. Tilstaaelsen af omhandlede bidrag har ikke bevirket nogen overskridelse af bevilgningen til reiseudgifter. for 1904—1905, idet der af de bevilgede kr. 36000,00 kun er medgaaet ca. kr. 31 500,00. For næst foregaaende termin 1903— 1904 medgik ca. kr. 33300,00. For indeværende termin er der bevilget kr. 36 000,00; men sandsynligvis vil en del af dette beløb blive indsparet. erfating vil man i komntende termin antagelig kunne klare sig med omtrent det samme beløb som i terminen 1903—1904, hvorfor man opfører kr. 33 500,00 eller kr. 2 500,00 mindre end for indeværende termin opført. Aflønniitg af det underordnede skogopsyn. opføre samme beløb som for indeværende budgettermin bevilget nemlig kr. 31 000,00. Man omtalte i foregaaende budgetforelæg, at kulturarbeiderne i de offentlige skoge havde havt god fremgang i de 3 aar 1901 —1903. ganske betydelig, nemlig med ca. 85 pct. Denne fremgang har medført, at den under nærværende titel for budgetterminen 1904—1905 bevilgede anslagssum, kr. 78 900,00, viste sig at være vel knap, idet statsregnskabet for nævnte termin viser en merudgift af kr. 2 383,70 paa denne konto. Af denne merudgift skyldes kr. 137,42 lønninger til stedfortræder for skogplantere under ekse rei ts, medens resten fordeler sig paa udgifter ved kulturarbeider, planteskoler og klængstuer. Som anført er injidtørtid den under næryærende titel gi vne bevilgning en anslagssum, og man anser det derfor ufornødent at søge merudgiften dækkqt ved efterbevilgning. ■■.-.■ For indeværeode termin er der under nærværende titel anslagsvis bevilget ttlsammen kr. 83000,00. St prp. ur. L Hovedpos* Ylt Kap. 8, tit I—ll. Ang. bevilgning vedkoimnendo statens skoge. Angaaende denne post udtaler skogdirektøren : Skogdirektøren har under sine inspektionsreiser forefundet store, vandsyge skogstrækninger inden stadsskogene, isser inden Namdalens, Romsdalens og Rendalens forvaltningsdistrikter. Seiv om man ikke gaar igang med at tørlægge de store og ofte dybe myrer, er der dog overflod paa vandsyg mark, som ved en forholdsvis liden bekostning lader sig tørlægge. Skogdirektøren fin der det høist paakrævet, at en planmæssig forlægning af al denne sure mark nu iverksættes i større maalstok end hidtil, og vil anbefale, at et noget større beløb end før stilles til raadighed hertil, idet statsskogene nu giver et flerdobbelt udbytte, mod før i tiden. Men skal statsskogene ogsaa for eftertiden kunne give et rimeligt udbytte, maa deres tilvekst ogsaa søges forbedret. Det vil erindres, at landbrugskomiteen i indst. S. XXIII A. 1903/1904 under titel 5 henledede opmerksomheden paa, at der i enkelte forvaltningsomraader syntes at være opført lidet til skogkulturarbeider. Saafremt der sættes mere fart i dette arbeide, vil dette ogsaa have sin betydning som eksempel til efterfølgelse. Man skal indskrænke sig til nogle orienterende bemerkninger for de distrikters vedkommendé, hvor kulturarbeider i størst udstrækning tænkes iverksat. Inden Namdalen, hvor kulturarbeider hidtil kun har været drevet i meget liden udstrækning, agter man til næste aar for alvor at begynde med tørlægning af vandsyg skogmark og rydning af birk i granskog til et beløb af ca. kr. 2 500,00. Som bekjendt har de staten tildelte 2 strækninger af Værdalsskredet overensstemmende med stortingets beslutning af 21 mai 1901 været overladt til nærværende departements disposition for at beplantes med skog. I den ene af disse strækninger—statsteigA—,der ligger paa nordsidenafVærdalselven og omfatter størstedelen af selve skredgruben, har skogplantning samt grøftning, veibygning og planering været iverksat somrene 1904 og 1905, Hgesom feltet er blevet indhegnet. Disse arbeider har været udført af straffanger, for hvem der paa feltet er opført en barakke. Udgifterne saavel til opførelsen af barakken som til de hidtil udførte kulturarbeider er udredet af n Værdalsmid- Jerrie. ■ Departementet har omhandlet denne sag i en skrivelse til stortingets budgetkomite af 28 mars 1905, hvilken skrivelse er trykt som stortingsdokument nr. 1904/1905, hvorhos sågen den 2den juni 1905 blev behandlet under de mundtlige forhandlinger i stortinget angaaende eftergivelse af to Værdalens kommune og lensmand tilstaaede laan m. v. Ved sidstnævnte sags behandling gik man ud fra, at den rest af " Værdalsmidlerne", som overensstemmende med indst. S. nr. 137 for 1904/1905 kunde disponeres af nærværende departement,ikke vilde strække til sidste sommers kulturarbeider i Værdalsskredet, hvorfor nærværende departementschefforbeholdtsigadgang til at udrede det manglende af de til saanings og plantningsvæsenet for indeværende termin bevilgede midler — se stortingsforh. side 2535 for "1904/1905. Imidlertid viste det sig ved det endelige opgjør af "Værdalsmidlerne," at der havdes tilgode større rentebeløb end tidligere forudsat. Nærværende departement fik saaledes ikke alene tilstrækkelige midler til at dække de ca. 2000 kr. store udgifter.som i sommer medgik til omhandlede arbeider, men har ogsaa et beløb af ca. 400 kr. af n Vær dalsmidlerne" i behold til næste aars kulturarbeider i Værdalsskredet. Ifølge meddelelse fra justisdepartementet, ønsker fængselsvæsenet ogsaa til næste aar at faa an vende straffanger til disse arbeider. Nærværende departement har for sit vedkommendé ikke noget at erindre derimod, naar blot daglønnen for straffangerne sættes saaledes, at skogvæsenet derved ikke paaføres større udgifter end om almindelige arbeidere blev anvendt. Skal fanger anvendes til disse arbeider, maa man imidlertid skaffe dem arbeide i mindst 5 uger, da det vil falde uforholdsmæssig dyrt at sende fangerne den lange vei op til Værdalen alene for kortere tid. Foruden plantning, der kun medtager en tid af ca. 14 dage, er der endnu en del grøftnings- og plantningsarbeide at udføre. Hertil maa skogvæsenet have ca. 2 000 kr. til disposition. Ca. 400 kroner heraf haves som nævnt i behold af værdalsmidlerne. Resten ca. 1600 kroner bør derimod i tilfælde udredes som en udgift vedkommede nærværende titel. Om straffanger ikke kommer til anvendelse, bør derimod arbeidet i Værdalsskredet til næste aar indskrænkes til at omfatte en udgift af ialt ca. 1 000 kroner. I de rendalske statsalmeninger agter man næste sommer i lighed med i aar at anvende ca. 4000 kr. til tørlægning af vandsyg mark og skogmyrer foruden 500 kr. til saaning og plantning. I statens plantefelter paa Jæderen havde man iaar tænkt at faa udsat ca. 2 millioner planter. St pty. tor. i. Hbvedpost Vil. Kap. 3, tit. I—ll. Ang. bevilgning vedkommendé statens skoge. resultater, som man til at begynde med nærede haab om, hvorfor man har fundet det utilraadligt at fortsætte dermed i nogen større udstrækning. Alt i alt vil der dog iaai blive udsat ca. IVs million planter i jæderfelterne, hvilket er ca. 1 1% million mere end ifjor. Et lignende antal planter agtes ogsaa udsat næste aar — nemlig ca. \ x h million sqm nyplantning i de store feltei paa Hetland, Osland og Røisland i Bjerk reim og desuden ca. 100000 til begyndende kompletering af de dele af plantningerne i Høilandskomplekset, som er ødelagt af fu rubarh vepsen. Til aflønning af 10 skogplantere opføres for kommende termin kr. 10000,00 eller 400 kr. mindre end for indeværende termin. Nævnte 400 kr. indspares ved, at skogplanter Asia iaar har fratraadt sin stilling som bestyrer af Sandnes planteskole og Jæderplantningerne for at gaa over i bedre lønnet privat stilling. Asia oppebar nemlig fra 1 april 1904 at regne et særskilt bevilget lønstillæg paa 400 kr. Til reiseudgifter for skogplantere er der for indeværende termin anslagsvis bevilget kr. 4600,00. I regnskabsaaret 1904 — 1905 medgik der hertil kr. 4380,00 og man opfører derfor for kommende termin kr. 4400,00. Idet man indskrænker sig til foranstaaende forklarende bemerkninger, skal man meddele følgende anslagsmæssige specifikation over de beløb, som under nærværende titel antages at ville medgaa i budgetterminen 1906— 1907: Til Handel&planteskoler: Saltdalen (med klængstuen) kr. 400,00 Revelen i Mo (med klængstuen). " 1350,00 Namsos ....... " 850,00 Stenskjær " 1500,00 Molde ....... " 4300,00 Sandnes ........ " 8000,00 Kyrrefjord (Farsund) . . . 3500,00 Horten ....... " 1200,00 Hamar .. . , , , . . " Til klænganstatter: ' Namsos kr. 900,00 Stenkjær .... .... "' 200,00 * Voss .' . . . . . . . " 0,00 Hamar >- . , . . . . " 5000,00 Til skogkultur udenfor planteskole, revierplante&koler m. v, I Østfinmarken . . . . . kr; 500,00 - Ve&tfinmarken . . . . . " 700,00 - Tromsø heri ogsaa medregnet udgifterne til driften af den lille planteskole og klængstue i Maalselven. i " 1500,00 - Salten . . ... . . " 1500,00 - Helgeland . . . . . . " 1800,00 - Namdalen " 2500,00 - Inderøen . . ... . " 2000,00 - Stenkjær . . . . . . " 800,00 - Stjør-og Værdalen. . . . «2600,00 - Søndre Trondhjem . . . " 1200,00 - Romsdalen " 1500,00 - Nordre Bergenhus . . " 1 100,00 - Søndre Bergenhus: a) Jæderen m.v. kr. 18 900,00 b) Omraadet forøvrigt . " 2 000,00 kr. 20 900,00 - Vestagder " ' 250,00 - Østagder " 2 000,00 - Hedemarken . . . . " 1 100,00 - Søndre Gudbrandsdalen . " 350,00 - Vaage . . . . . . " 500,00 - Lesje " 300,00 - Rendalen " 4 500,00 Til aflønning af 10 skogplantere " 1 0000,00 Til reiseudgifter for skogplantere " 4 400,00 Tilsammen kr. 93 000,00, hvilket beløb man tillader sig at opføre, idet bemerkes, at dette er 10000 kr. mere end for beregnet. Stigningen skyldes væsentlig det udvidede grøftrtihgs- og plantningsarbeide i statens skoge. Sti pfp. itøtoSA Hbvedpotf :Vlt3 Kap, 3, tit.- I—ll. Ang. bevilgning vedkommendé statens skoge. som paa nogen maade muligt. Budgettets spændte stilling tflsiger imidlertid råaren saa vidtdréven sparsomhed, at ogsaa arbeider af den art som disse i det hovedsagelige maa udstaa. Departementet: vover nemlig ikke under denne titel at opføre mere end ialt kr. 85000,00 imod for indevaerende termin bevilget tilsammen kr. 83 000,00. Beløbet foreslaaes anvendt bl. a. til arbeider af den foran omhandlede art efter administrationens nærmere bestemmelse. Titel 6. Indkjøb af jord til skoganlæg paa Vestlandet. For budgetterminen 1904—1905 havdes der en restbeholdning fra tidligere bevilgninger stor . . , . . . .kr. 56,68 For nævnte budgettermin er bevilget " 6 000,00 Til indtægt er kommet som afdrag og renter paa kjøbesummer for afhændede jordveie m. v. under statens plantningsjord paa Jæderen " 6 605,00 Tilsammen kr. 12 661,68 Heraf er anvist " 12 312,15 Resten kr. 349,53 er overført til anvendelse i budgetterminen 1905—1906. For nævnte termin er yderligere bevilget ...... 6000,00 hvorhos der som afdrag og renter paa ovennævnte kjøbesummer er indbetalt . . . " 448,00 Tilsammen kr. 6 797,53 Ved Den norske regjerings resolution af 9de juni 1905 er indkjøbt en udmarksstrækning under eiendommen Hinderlid, g.-nr. 93, b.-nr. 1, 2 og 3 i Sveen herred, Søndre Bérgenhus amt, for en kjøbesum, stor kr. 5000,00. Denne der agtes benyttet som piantrilngsmark, ligger ca. 2 mil nordenfor Haugesund i et fuld- træbårt strøg. Feltet . har en udstrækntøg af ca. 180 ha., hvoraf"cal" 100 ha. god og ca. 35 ha. — resten myr. Heiden over havet er fra 40 til 70 meter. Til dækkelse af kjøbesummen med omkostninger for den nævnte eiendom samt til afdrag og renter vedkommende Mykleskog for 2det halvaar 1905 vi! medgaa ca. kr. 5 600,00, hvorved der bliver tifbage en'rest, stor ca. kr. 1 200,00. Dette beløb vil imidlertid paa det nærmeste medgaa til dækkelse af 2 afdrags- og renteterminer vedrørende Mykleskog i budgetaaret 1906— 1907. Bestyreren for statens skoganlæg paa Jæderen og Karmøen har foreslaaet, at der maa blive opført kr. 20 000,00 til indkjøb af plantningsmark, idet der foreligger tilbud om salg til det offentlige af flere større udmarkstrækninger i Hæskestad, Gjæsdal og Egersunds herreder. Saavel skogdirektøren som departementet vilde anse det heldigt, om der kunde opføres noget større beløb end hidtit til md kjøb af plantningsmark; men af budgetmæssige hensyn finder man at burde blive staaende ved det beløb, som for indeværende termin er bevilget, nemlig kr. 6000,00 foruden, hvad der maatte være i behold af tidligere bevilgning i samme øiemed. Titel 7. Lønninger og reiseudgifter ved skogtaksationen. Denne post opføres som for indeværende termin, dog med den forandring, som følger af, at skogassistent Røkkum, der tfltraadte sin post 25dé august 1903, tilkommer Iste alderstillæg, kr. 200,00, fra 25de august 1906 at regne. Man tillader sig saaledes at opføre: Løn til skogtaksatof Øverland kr. 2 900,00 — - skogassistent Røkkum " 1620,00 — -kontorist Kjerkreit . " : 1200,00 Kontorhoidsgodtgjørelse til skogtaksatoferi . ... . . " 270,06 Skqginspektør Martens forkontrol rrt. v. af driftsplanérne ,' 700,q0 Reiseudgifter 4 . ... . '.- w 20|0,00 Tilsammen kr. 8 700,00 mod for indevæfende termin kr. BQoo,oo. T: * HdvétyiMft VIK ? > Kap. 8, tit. I—li. Ang. bevilgning vedkoniinende statens skoge. '-' ■:■ :/'.- r! v Titd& Opmaaling m.v. af statsskoge. ; titel ,tillad,er man sig anslagsvis,, ft opføre samme beløb som for indeveprende .— ljg Kr, 3éWioq. ; ; Åf .bfltøitøt anwges ca. kr. ? 700,00 at ville medgaa til skogtaksationens jarbejder ro v v. pg, resten til maalingsarbeider, der udføres af skogforvaltningspersonalet. ■■"■: Titel 9: Udgifter ved støtsskogerws drift. Man redegjorde i foririge budgetforelæg for de omfattende arbeider, som udføres for at lette flødningen fira de tendalske statsalmeninger. Man ånførte bl. a., at der i indeværende termin antagetig Vilde medgaa ca. kr. 2 000,00 til mmeringsarbeider i Gtøtelven mellem Fæmundsjø og Isteren. Af forskjellige grunde vil dette arbeide først komrtic til udførelse i næste budgettermin. Istedet har man ihøst gaaet tgang med at flødbargjøre Elgaavasdragct, hvortil der iaar-er udblinket 2000 tytøter trær. Det er nødvendig straks at flødbargjøre dette vasdrag i en længde af ca. 7 km. opover fira Fæmundsjøen. Hertil vil medgaa ca. kr. 2 200,00, idet der maa opføres 2 samledamme, samt buskegarer og skaadamme i tilsammen ca. 260 meters længde. For indeværende termin er der opføn ca. kr. 2 000,00 til flødbargjørelsc af andre end de særskilt omtalte vasdrag vedkommende Reudalens nordre, statsajn^enning. Det meste af disse kr. 2000,00 har man afivendt som b,idrag .til reguleringsarbeider, som af firmaet AnA H. Kiær 5? Co.-hd., Fredriksstad i indeværende aar har udført i vasdraget Fæmund—pjprnmen, Disse arbeider, der bestod i opførelse af en dam'for Haasjøen og sprængningsarbeider i vasdraget, kostede ialt ca. kr. foruden 25 tylvter tømmer, sona er gratis le - veret af Røro* verk. Halvparten af nævnte beløb udredes «f nævnte firma og halvparten af skogvæsenet. ; Ved de nu udførte øpdæmininger vil man for eftertiden kunne paaregne en sikker fnemkomst for temmer fra trakteme ad denne vei. I kommende termin vil åer antageMg udkræves ca. kr. 4 00fyoo til vasdragsarbeider i Rendalens nordre statsalmennmg — deraf kr. 2 000,00 til de føromtalte arbeider i Gløtelven samt ca. kr. 2 000,00 til andre vasdrag, saasom den øvre del af Elgaavasdragét og muligens i Røavasdraget, i hvilke trakter der endnu findes behoidninger af gammel furuskog. Af elvearbeider, som det vil blive n«idvendigt at iverksætte i andre vasdrag skal naevnes: Istandsættelse af en 1 300 meter lang tømmerrende fra Juvsjøen til Tinsjøen. Der vil til denne rende blive fremdrevet fra statens skoge ca. 900 t. langved og 900 t. props. Renden, der medfulgte ved indkjøbet af en skogstrækning, er nu saa forfalden, at den maa underkastes en hovedreparatlon. Denne er beregnet at ville koste ca. kr. 970,00, hvortil kommer det fornødne trævirke, der tages fra statsskogen, og som anslaaes til en værdi af ca. kr. 230,00. Som omtalt i forelægget for 1901/1902 side 47 har skogvæsenet for at lette afsætningen fra statens skog Friskogen i Os overtaget oparbeidelse og vedligehold af halvparten af et veianteg fra gaarden Haukeland til Nedre Rødlivand i Os. Det hele anlæg var anslaaet til kr. 5200,00. Efterat det nu er færdigt, viser de,t sig, at statens anpart 1 omkostningerne beløber sig til ialt kr. 2855,00 eller kr. 255,00 mere end forudsat. Derhos har man paabegyndt oparbeidelse af simple transportveie fra de bratte lier i skogen ned til den nye vei. Hertil er der i foregaaende og indeyærende regnskabsaar tillagt an vendt indtil kr. 350,00. Kap, 3, tit I—ll. Ang, bevjlgnjng vedkomraende statens skoge. som herefter vil gi ve adskillig større afkastning end hidtil. Til lignende veianlæg og løipestrengsanlæg i statsskogene i Søndre Bergenhus vil der i terminen 1906—1907 antagelig udkræves ca. kr. 600,00. I Nordre Bergenhus skogforvaltning har departementet tilsagt et bidrag af kr. 600,00 til oparbeidelse af en privat vei fra Isbakken ved den nye hoved vei Faleide — Grodås i Nordfjord over Maurhaugen til den gamle hovedvei. Den nye vei, der er ca. 800 m. lang og er beregnet at koste ca. kr. 2500,00, gaar nemlig i en længde af ca. 700 m. gjennem Nordfjordkompleksets statsskoge og vil i ikke ringe grad lette afsætningen fra et areal paa ca. 450 hektar af disse skoge. Det nævnte bidrag bør derfor udredes som en udgift vedkommende statsskogenes drift saaledes, at det udbetales, naar veien er færdig og godtaget af skogvæsenet. Til forbedring af flødningsforholdene i statsskogene i Inderøens fogderi vil der i 1906—1907 formentlig medgaa ca. kr. 2000,00 væsentlig til dambygninger, hvoraf kan merkes ombygning af Hægdalslidammen i Furudal statsskog og Lauvandsdammen i Kjesbu statsskog. I Namdalens statsskoge vil der til damanlæg og elverensningsarbeider udkræves ca. kr. 1 300,00. Endvidere bør nævnes, at man agter at anvende ca, kr. Til anskaffelse af en flistransportør for statens sagbrug paa Revelen i Helgeland har departementet i indeværende termin iilladt anvendt kr. 1000,00. Dette beløb var mdbefattet i anslaget for indeværende termin. Angaaende nødvendigheden af et saadant aolæg he.nvises til vedkommende skrivelse til skogdirektøren af 3dje mars 1905 (trykt som bilag i). SkogYQgteren i DrevsjflKiistriktet af Reo T daiens nordre statsalmenning har efter sine ansættelsesvilkaar krav paa ved siden af den kontante løn, kr. 800,00, at erholde brugen af en passende leilændingsplads. En saadan er nu ble ven føsteledig, nemlig den bekvemt beliggende plads Vestre Drevsjømo, som derfor er anvist skogvogteren til bolig, Pladsen har i lang tid været vanskjøttet, og husene efr übrugbare. Til opførelse af de fornødne huse vil medgaa ialt ca. kr. 2 000,00, som man tillader sig at opføre under nærværende ti tel for terminen J9Q6 —19Q7. Hovedbygningen agtes opført med 2 værelser og kjøkken i Iste etage og 2 værelser paa loftet. Den vil faa en længde af ca. 8,5 meter og en bredde af ca. 6,75 meter. Til bolig for skogvogteren i Bejeren istedenfor den husleiegodtgjørelse' af kr. 200,00 aarlig, som han nu oppebærer, agjes udlagt pladsen Furunæs med en tilstødende mindre parcel af gaarden Tollaa. De niiværende huse paa pladsen eies ikke af staten, men skal bortføres. At søge disse indkjøbt vil ikke være hensigtsmæssigt. Til byggearbeider vil der medgaa ca. kr. 1 200,06, som man derfor tillader sig at opføre dertil under nær værende titel. I den i 1903 indkjøbte Moldeholmernes statsskog findes kun ét bosted, en husmandsplads, som nu er fæsteledig. For skogvæsenet vilde det selvfølgelig være héldigt at have opsynsmanden for statsskogen boénde derude, idet disse lige udenfor Molde liggende øer er meget udsat for landtraak med deraf følgende fare for skogbrand, ulovlig [agt, raskeri etc. Man har derfor fundet, at pladsen bør udlægges til skogvogterbrug, og at husene, der tUhører den fratraadte husmand, og som bestaar af stuebygning, fjøsog ladebygning samt nøst, bør indkjøbes for ca. kr. 700,00. Hertil vil komme en del reparation, antagelig for ga! kr. 300,00, ftlsaramen altsaa ca. kr. 1 000,00. Kap. 3, tit, i-—ll. A»g. prøvedrift blev støfiité vinter iverksat; idet der blev fremdrevet til elvebredden hehved 100 tylter tømmer. Heraf har kun ca. ert fjerdedel hidtil kunnet' fremflødes til Lisma, idet flødningeh ivaar ikke kunde fuldføres sorri følge af, at 2 af ftøderne ved et ulykkestilfælde under arbeidet druknede, og en stor dei af flødningaredskaberne samtidig gik tabt. Man'-har saaledes endnu ikke faaet den forhødrie oversigt over driftsomkbstninger og aféætningsforhold og finder derfor heller ikke iaar at burde opføre noget beløb til et sagbrtigsanlæg paa dette sted. Fra ordføreren i Karasjok er der til skogdirektøren indkommet et andragende om, åt der for offentlig regning iriaa blive anlagt et lidet sagbrug ved Ravdojok, ca. 3 km. oyenfor Karasjok kirkested. Det vil imidlertid ikke lønne sig for det offentlige at anlægge noget sagbrug paa dette sted. Derimod vil det utvilsomt være af stor betydning, for stedets befolkning og for bevarelsen af den derværende furuskog, om der bliver anlagt et sagbrug i nærhedeh af Karasjok kirkested. Som forholdene nu er, foregaar al opsagning af tømmer i Karasjok paa haandsag, og dette falder saa dyrt, at det for de mindre sortimenters vedkommende endog bliver "billigere at kjøbe dem fra Namsos. Ba som bekjendt haandskur medfører, at man i saadanne trakter ikke kan udnytte skogen paa bédste idet kurt kvistfrie trær af store dimensioriér finder anvendelse, medehs den stygge skog bliver sfaaende igjen, vilde det være meget heldigt, om der hér kunde opføres én mindre cirkelsag. Hverken kommunen eller private ser sig imidlertid istand til paa egeri bekostning at opføre en saadan, hvorfor skogdirektøren har anbefalet, at der ydes et mindre bidrag til anlægget. , perjmod bør driftéri af sagbruget i sin helheci oyertåges af kommunen eller privatfolk paa stédet. Maskineri til éh simpel cirkelsag (med utveksling) kan faaes for kr. sagblad fcoster ca. kr. 70,*). Hertil kbmmer saa fragt, hugst og fremdriftaf det fomødne trævirke, opsætning, anskaffelse a<F file og andre redskaber. Paa grand af Karasjoks afstdes beliggenhed vil fragten og aflønningaf en dygtig sagbygger, som maa hentes langveis fra, falde kostbar. Skogdirektøren antager derfor, at det ikke vil lade sig gjøre at faa anlægget billigere end ca, kr. 1 200,00. Heraf har man antaget, at kr. 600,00 bør udredcs af statsmidlerJ Ifølge forhandlinger med herredets ordfører vil et privat interessentskab under herredsstyrefs kontrol iverksætte anlægget paa følgende vilkaar: 1. Sagbruget og sagrenden opføres under ledelse af en kyndig sagbygger.., 2. Sagbruget indbygges i et skur med drypfrit tag. 3. Hérredsstyret eller det private interessentskab, som maatte ovértåge s(agbruget og dets opførelse og drift, forpligter sig til at vedligeholde det for : svarligt og til at holde det assureret. 4. Bidraget udbetales, naar sagbruget er opført og godkjendt af ékogVæsenet. Til dette arilæg foreslaar departementet derfor anvendt kr. 600,00. Skogforvalteren i Namdalen har fofeslaaet, at der opføres kr. 1 000,00 som bidrag til opførelse af 2 cirkelsage til brug for indvaanerhe i ~NamSealmenrtingen", der som bekjendt bestaar af en række såmrhenhængende statsskbge. I disse vidtstrakte og værdifulde skoge findes der i en stræknlng af ca. 4 mil ingen maskinsag, og de skaarne træmaterialier, som tiltrænges paa de derværende 13 leilændinggaarde, maa derfor haandskjséres. For at spare den værdifulde skog dg bidrage til, at opsiddernes huse kan holdes i bedre stand, såmt lette nybygning; vil partementet med skogdirektøren anbefale, at der i dette øiemed rillådes driveridt kr. lOOO.do: Skogdirektøren, som i sommef har befaret Namsealmennirigeft' fincter; at det' erte sagbrug bør lægges enten i Såhdaartia etter Finvoldenes statsskog og det andet i Mellingen statsskog nedenfor Mellingsbroen. fm) Kaf>. 3, tit. I—ll. Ang. tiifæWe foriidsjttnihgen, at de< brugsWettigede iserv ; drift og vedligehold samt holder dem assureret for ftild v«rdu ;L. r ; -~;/. Skogforvaltere>n i lindalen har indsendt et andragende, dateret 6te april 1905, fra en %r et projékteret tetefbnarrlsfeg 1 Ytre Rendale —Engerdalén nedsat afbéfclskomite om et statsbicjrag, $tort kr. 1 QQO,op, ti| npynte telefonanjæg , Angaaencje anqLragende, bilag nr. 2, har skogdireV ,tflren.i|4talt : ". ,_,' Den omhandlede telefonlinje vil fa,a en samlet længde af 58 km., hvorafba. 20 fan. gaar gjeftriem Reridalens ststsaimenning. Der kunde indspires et. 10 km. . af,, linjen s ; længde, pm ra au 1 od den gaa direkte fra Elvsætren til. Veundaassmeteren istedetfor som nu bestemt via Snertus; men derved vilde linjen tåbe betydeiig I- vsefdi for skogvfeséhet. Snerten er nernrtig det centrale i punkt for forvjdtningen af den søndre del af Rendalens stat9«ln>ening. Her bor skogvogteren for (Trysilelvens dalføre) og hérffa gaar véien over til bsdalen — den vestligste* del af almeningen. : Skogvæsenet har længe følt savnet af fra almeningen over til selve Specielt yjl telefonen yaere af uyurderlig nytte i skogbrandstilfælde. Saatedés som de herbnihartdfede dele af almennirtgen Hgger —4*/« mils Jjeldvei fra Rendaisbygden og en. I 1 /? mils til det sparsomt befolkede Engerdalen — lader det sig nu ikke gjøre inden rimelig tid at samle fornødent sltikningsmandskab. Dernæst vil en telefon gjennem disse trakter i yæsentlig grad letfe sko|[forvalterens forøvfigt. vfl fremtiéig Kétturté ti) i& bo affret rundt i almeni ningeik; iantagBlig. val Dreyaje oa. 7 km. søndenfor $& da der nu er telefon mellem'pngerdalen og Drevs& Vif J: hah Vé^ :; anlæg temme'i i 4etøftn#ta*#ndéteeJ feåavél ' skégvogteten i Elvedalen som med skogvogteren i Q$to\WiAtøi 4WW 0$^$P T : Mangen kostbar reise og ekspres' vil' dérvéd spares og me w gén tid indy indes. • :> Endelig mea titan erindre, at omtrent alle øppiddere i almenjngen er statens leilændinger, og det ejT seiyføjgeiig magtpaaiiggeprfé for skogy&senet inést iiiulig skaffe disse afeidesboéhdé fdlk rimelig ftfrt>indefee fliéd udenverdenen. Tages alt dette i betragtning, og erindres det samjidig, M sta,ten Jpdjil tør fcavt en samiet nettoindtøegt af ca. IV2 milfiop , kroner, syjnes det ikké mere end billig/ åt J skogvæseflet ydter et passende bidrag til omhandlede telefonanlæg. / ;■/ • •. ■; ■ Passende stolpor til den del at linjen, som falder finnes, i. overflod af uyeksterlig og skadet skog," som ikke kan til vsérdifiifd SaljgSlaSt! ; • ; i:J>; '. Jeg tillader mig derfor paa det bedste at anbefale andragendet. .< .•;-; ,'j ; Departementet skal bemerke, at anlægget er beregnet til at koste kr. 2 600,00. ■ Herøf er 2000 af private «nteresserede. Der mangler saaledés ; blot 600 kroner. Naar der aljigevel anspges om et statsbidrag a| 1 000 kroner, er det for derved at ,dannet ,et fqnd, . der tænkes an vendt til fremtidigf vedligehold af itelefpnlinjen. De private bidragsydere, har nemlig frasjtrevet sig enhver befatnirjg, ; med yedligeholdet. ;Pa ingen af de private til— nærmelsesvis vil faa saa stor fordel ajE: telefonanlægget som staten, er der noget som taler for, at ogsaa det pffentlige engjang for alle yder et bidrag ti| linjens vedligehpld. Men spørsmaalet 9m omsorgen yedligeholdet bør antagelig være mere paa det rene, før beyilgning gives, hvorfor i det maa være tilstrækkeligt i dette øiemed at opføre ; fcr.600,00. . ■~.,,. v j:[ / .;' : ; i: . I henhpld tU, fpf glader. departementet sig at anbefale, at statens kogvpeseu foruden gratis stolper og grund for 4en ind,en faldende del al linjen jfl telefonanjæg .et ViW4ng,(.iøf 6^ fj kfion^r,,der j; i ''4tyfo f?! Almenningen telefonapparat paa Elvesæteren, Snerten og Veundaassæteren. SIV føttjtattofc Hoyødfupti VIE Kap» 8, tit. i- 11.. Ang. bevilgning ivedkommende statens sfygø. !l og i sidst» afdctg Vedkommande fcr~ 134 ØOO.oo, Som "'M : , oWéfiifigé' iføl&e ; "bvererisbitist af af ondntngen af førjjoldet røfålem 4et og- RøcoB verks: skogyissen m.wjfo)iver der f'fu^ttiertft!ftftn n! et i;-j vijl lige og Røros vørka skojvæsen yærisrendelig afeluhét og ved statsékbgerifes' dtfft* 4 lettet jtø 1 30 som den i anledning af har væcet jiietyaget med ; i«dQOf 1902—1903. .:sfar-oi;nLrii i • "v ! : ii; lli; ; r lEftér oplysrttogér eig i liefthbicl til de iVa sßogforViakerffe médrJtå*grfé b^avet /: o r veV dé-påarégneligé itdgifi^ér a'P "statfens skofee ttHadér depar' xkneiktt ■ • sig tinder- 'hafrvæ^Vide 1 titel -at*'ittA- !906—1907 iJ ralt kr. ; 17Gt)OO,od 1 éller ! k¥. 'fS 'oÆ;6bi' niéVé éftd indévæi-értile- termin tøevtiléi- 1: SHgningen skyi^les,' ferlideri ! -' de 'omtalte ékstfadWinlåire' télefbn i Rendalen dg i Namdalen og Karasjok; at ' man; ; i tfét fiele 1 størfe i!i'dstrWkrimg' énd : hidtH ågtter at tfteffe FdraiiSaltnhVger ; Wgter mah ; I' Namdalfenfc' ilt ivbtkskfté J drlff i l étiftié UdstraskWng end hidtil. Driften foregaar her det mest£'' ! Kåp; 1 3, tit; I—ll. Ang. bevilgning vedkommende etfatfchs BkogÉ. ..-; .-; Overført kr. 341013,62 fttriÉfertid er statsskogbud- > - gettet belastet med: f»I-i *.. [.i. gende poste r, der ik'kV vedkommer ; ditfse skoges egent- d«rift: ' indkjøb af skog .'". 20 000,00 '■■'• 2. Til indkjøb af mark til . j >;■'.;.■ ■< ■ skoganlæg paa Vestlandet V TV V!. . , 6000,00 3. Renter og afdrag i anledning af overenskomsten angaaende statens og Røros kobberverks skogvæsen . . . . , 28006,00 4. Til skoganlæggene paa Jæderen og Karmøen " 18 900,00 5. statskassenaf stats- : iver sa a led es .• - 4 . . kr. Lægges hertil :" 1. Pet samlede paaregøe-s . lige • njett. ifønds skoge . <.. :.. .." skoge, hvilket udgjør ca. " fkastning stor ca. kr. kr. 406919,62 I henhold til det foranførte tillader departementet sig at indstille: At der paa Den norske regjerings budgetforslag for terminen Iste april 1906 til 31te mars 1907 opføres følgende beløb vedkommende statens skoge: Indtægter (hovedp. VII, kap. 1, tit. 8—10): titel 8. Af statsskogenes drift kr. 730 000,00 " 9. " planteskoler m. v " 38 000,00 " 10. Refusion for skogfunktionærers aflønning " 19 575,00 Tilsammen kr. 787 575,00 Udgifter (hovedp. VII, kap. 3, tit. 1—11): Titel 1. Indkjøb af skog kr. 20 000,00 foruden hvad der maatte være i behold af tidligere bevilgninger i samme øiemed samt, hvad der i budgetterminen indbetales som afdrag og renter paa kjøbesummer for afhændede parceller af de indkjøbte skogeiendomme eller statens skogalmenninger. " 2. Lønninger m. v. for de overordnede skogfunktionærer .... " 84286,38 " 3. Reiseudgifter vedkommende skogvæsenet i almindelighed ... " 33500,00 " 4. Aflønning af det underordnede skogopsyn " 31 000,00 " 5. : : i i(t ; . Overført kr. 253786,38 Titel 6. Indkjøb af jord til skeganteg paa Vestlandet . . . . v , a■>.»■■ " SQfXKW foruden hvad J der maatte «Bre i behold af tidligere bdvilgninger i-- :, ! /; ■ i samme øiemed. ; ■-■ ■~ > :: .:> •;:,, ■ j^_ " 7. Lønninger og miseudgcfter Ved skogtaksationen ..... ■■.:ru•.-: : te .'.« / Bv7oQ,po8 v 70Q,po " 8. OpmaaHn&m* w*f statsskole J ~ ~ . 36QQrfK) " 9. Udgiftet Vfed statsskogenes tlrift * røOQQ.po ~10. Reisest^jendier/ftw : :skofcftinktionærer ( .''v (?r J-. ~'. .?.;..,!; 'I;5OQ,oo i '/liv' Forskjellige og tilfeldige udgifter ved skogforvaltningen .u; .jr . : # >,,-; ; 3i000,00 ;.; ~'.';■■,,. -j-j! o ■.... i .f:«■.' ' Si mÆ Hovedpost VIE Kftp. 8, lit I—ll. Ang : Paa mit budgetforslag vedkommende Revelen sagbrug & høvleri for terminen 1905 — 1906 tillod jeg mig at opføre som ekstraordinær udgift: Anlæg af endel nye jernbaner samt transportør for sagflis kr. 1 500,00. Jeg skal ved denne anledning tillade mig kun at fremkomrne méd mérnferé forslag in» gaaende flistransportøren. J * l; :-' --Detri^ynep.dsrjbp,. *% indfette &ig,rms*Vi anden og WHigrø.rauiafle — ,ogjeg Vil jjjteffor, fillade /mig «t,; foregå*, jf*, man bygger mekanisk flistransportør med drivkraft fra hrugetg hovedakeel. ~ ~ _ R ; ; .._.«......_ ; ■ Jeg har pm sågen, konfereret med de herrer L & A- Jensen Qg Dahl, Kristiania og tør vedtøegge skri veke, fra disse af 24de f. in. med ©mfcostøingsoverslag pg stk. tegninger. ••.•'.. Efter tegningesn vil sees, at det er xne., ,■ .;, ~,. Moi Hel geland, 3dje mars j .905 ?V: Tii hr. skogdirektøren. ningen at føre sagfhsen gjennem saghuset, over tomten og ud paa Sandøren b*g bruget mod fossen. Her vil man opføre pælegjærde for at hindre affaldets bortføren ved flom. Her er plads for affald for en meget lang række af ahr. 1 Det Vil medført betytieiige omfcbstimigeT at Faå tfånspbrføren ogsaa til høvelen, idet en dél af brugéts fundåmentsmure vil være t véieti. Forelébig bør minsportéren altsaa kun omfatte ddbbéltkante, dg tømrtiercrrkéh Mån Vil atfigevéi behøve dobbelt udveksling, men spare fltsriVer for høvelflis. , Omkostningerne vil antagelig stille sig saaledes: . , Maskingods. ~ . . . . ...,.> kr. 50p,00 Fragt, pg transport . , . , . , » 50,00 Montering og træarbeide uden , traemajterialier . . . . ~% » 400,00 Eerrune »..*,;. . .... . , , , » ; , 50,00 -'<J '■ > ■ . ■■ ' . . . '. I .i. i : I'' i .- : - :!■!:. ■■■■;•!■.: JJ/j . ■■ .• T ': \r :,'■>' Tilsammen ca. kr, 1 oQo,oo Dette éir anslågssunt, sotn khtagfesat være tilstréekkélig. ' ;J - "' Anslaaes de aarlige udgiftér Vedtransport paa deft gamle rnaiadé fra 1905 !«f feWvé kr. éoo,oo — syrtés ariiægget åt blive bptjiént påå 2 å 3 aåi', Idet det itiaa at dérvil påatélié ffdt 6thkbstrilhgef Ved plailerftig al bgsåa' efiéf deh nyé i! miétet(é, samt forbruget af olje og rémriié:' ; 1 1 fiiteldé béir antteggét paaskyridys for at kunne være f&rdrgV tit skuret igaAgSættelse i mai maaned. '•••■•'" Jeg tør ahdragé om, åf blive fiétnVndiget til at anvende indtil kr. 1 #00,60 i tiéi bmhandlede øiemed. • -'Ærbødlgst- ■■<?;»■■?>'. ReWlen Éagbrug og høvleri. E. Nilsen. Sfr [tøjKHrrH Howdpqst VIE Kap. 8, tit. 1—11.; An#.b6vilg»i*« ttdJtojMoendo statens ikog* Til hr. skogdirektøren. born roauid ftfc '! t:; J--' «''•••""'i »« ;o't ri f. ni liv ■»••»! i .•(■;-.<.w c;\Å:i--\ ioq-jtv. do ici blif!/; -m Som det vil være hr. skogdirektøren, be.- ■ | plf»c^W..i n % !W^<jP«ft.^L^^ 5 W e en j:^q^^fpj^ bfi fir^J^, i: .^- ?^r^ T , ( i 4*j rjÉ^ r r Itøi lt de p,,.^t apparater, saa private Mk,,føx, Ijggfy p^,'setrene paa disse steder, kunde have nytte af b 6tt4''Viiiiereii n Har"'' nian ~ Å 'tihkt at lukke gjennemgangsapparaterne paa Rénåasætefen, Érvsseteten og 'såa vinfertrafiken kun passerer <jfiaidalen ;i 6g : Shéf- - :v " ?" ' paa bilfigste' ( T' tegning af private bidrag, og er der paa disse '^'iar^k^Wo'/ 11 " Engerdalen, kr. 360,00 er tegnet. i ; Kjla^ajen tø M^bygds p pr^a^.s^gejere '^.frH n^ t 6 a^§£,^a^ ; v samtli^e ()( privaje gr^is ;f stolper. b til at stille sig gQ 9j|o u , , JiU . !;4lf , l m 40l n Kw !,f i '^^ niseret 2: Til stolper over Kvitvola o$ (( . r , : . stolper fremkjørt og nedsat «.,."., (20 stolper pr. km. paa P r - km - * 150,00 .n-i\««w\ ». kr ' ! Sti |tepx;!nKoK Jlovtfdpqst! Vlfi K«p;<•, -"«iftMi-Ml." &»».< bévMgwia^,vedtta»jrfendtf ståtøi* . gjort i foranstaaende andragende. Som fond til fremtidige reparationer vil endvidere blive lagt, hvad der ved samtaler paa linjen af ikke-abonnenter kommer md. med de overmaade store fordele det paatænkte anlæg vil have, saavel for bygderne som for bestyrelsen [af Rendalens skogforvaltningsomraade, finder komiteen det unødvendigt her nærmere at gaa md paa samme. Koppang, den 6te april 1905. Ærbødigst Arbeidskomiteen For telefonanlægget Ytre Rendalen —Engerdalen: Wilhelm Kildal. Sæming Hole. G. A. GWtvold. St. prp. nr. I. Hovedpost VIL Kap. 3, tit. I—ll. Ang. bevilgning vedkommende statens skoge. Angaaende bevilgning til privat skogskjøtsel og myrdrift. (Hovedpost VII, kap. 3, tit. 12—17). Landbrugsdepartementets indstilling af 28de september 1905, som ved t) Overført kr. 89 26O,oo Titel 16. Bidrag til løn og reiseudgifter for amtsskogmestre: a. i Smalenenes amt kr. 2000,00 b. i Akershus — " 2 000,oo c. i Hedemarkens — " 1 850,oo d. i Kristians — " 2 IOO,oo e. i Jarlsberg og Larviks — " 700,00 gl i &ndJClU\Jwrtira BytabnhufjfemielllpaBllii) ilj 2jfté,oo h. i Nordre Bergenhus amt " 1087,50 i. i Romsdals (iHKLL . 5<KM) n i lOO.oo j. i Søndre Trondhjems — " 1850,oo k. i Nordre Trondhjems — " 9OO,oo " 17 087,50 |, : i. pa* j af, at, ( prafskoavPMneri y/dpr, < jjk,, i , j svarende bidrag. " 17. Udgifter vedkommende gjennemførelse m. v. . " 3 5OO,oo " 18. Bidrag til Det norske myrselskab " 6000,oo ..,..; , . , ,,. Tilsammen kr. Denne beslutning er ved kronprinsregentens resplution af 15de mars 1905 naadigst befalet taget tilfølge — jfr. st. prp. nr. 1, hovedpost VII, for 1904—1905, kaj). 3, tit. 12—18, indst. S. XXIII C for 1904 —1905 og de mundtlige forhandlinger i stortinget side 1520—1536. Disse skoler har ttdligere været behandlet i 2 tider (titel 12 og 13 i budgettet for indeværende termin); men for at faa ifxtekrøriket bevttgnmgstitiørnes antal, foreslaaes de nu opført under en titel. stortingsproposition nr. 62 for 1904—1905 bl. a. forslag om forandring i den nugjseldejidie ordning af den lavere skogbrugsundervis-: ning. I tillæg til indst. S. XIX for 1904— 1905 afgav stortingets landbrugskomite et herfrå arVigende forslag til ordning af denne undervisning og ved stortingets beslutning af 21de juni ,1905 bjev sågen tilbagesendt regjeringen til fornyet behandling. , Departementet vil, saa snart det lader sig gjøre, fremkomme med forslag til ny proposition angaaende denne sag og indskrænker sig derfor for tiden til under nærværende titel at opføre satøffle <beløb, som for indeværende termin • er beviset for skogskolerne paa Kongsberg og StenKfær: l. ( Skogskolen paa Kongsberg: , ; Løn til bestyreren . . . . . . . . . . . .'". ..... kf. 606,00 - hjelpelærer '". • • . " 4(3b> - hayebfugslærer. ... . , .. . . ~. ~ • ..... », 400,cf0 Stipendier. T ~.. ...........•.••• » 300,0j> JHqsleie, lys og ved m. v. ....'. . : " 55u,(» Inventariesager og disses vedligehold " 200,00 , s ~; ~. åi ~ ~, kr. 2450,00 Overføres kr. St prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 3, tit.* 12—17. Ang. bevilgning til privat skogskjøtsel og myrdrift. Overført kr. 2 450,00 2. Skogskolen paa Stenkjær: Løn til bestyreren kr. 600,00 - hjælpeleerer " 600,00 - havebrugslærer " 500,00 Stipendier . . . w 360,00 Husleie, lys og ved m. v, M 450,00 Inventariesager og disses vedligehold M 300,00 — 9 2 810,00 Tilsammen kr. 5 260,00 Tit. 13. Bidrag til Det norske skogselskab. Fra Det norske skogselskab har departementet modtaget følgende andragende, dateret 31te juli 1905, om bevilgning af statsbidrag til skogselskabpt for budgetierminen. 1906—1907: budgetterminen antages at burde søges bevilget til Det norske skogselskab. I den anledning meddeles følgende ekstrakt af selskabets reviderede regnskab for aaret 1904: A. Statsmidler. Indtægt: 1. Beholdning pr. 3ite, december 1903: ; a. Graødahl & Søns resttilgodehavende for 1903 i anledning af trykning m. v. af Tidsskrift for skogbrug . . kr. 2 423,52 b. løvrjgt » 78 953,57 . kr. 81 377,09 2. Bevilgning for budgetterminen 1904—1905, ~.,.:.; « 80000,00 3. Modtaget fra landbrugsdepartementet: a. Ved skrivelse af 19de mai 1904 til opsyn paa statens øer i Kristianiafjorden kr. 400,00 b. Ved skrivelse af 16de mai 1904 af Finmarkens skogfond . . . : « 500,00 —— « 900,00 4. Tilbagebetalt: Af Stavanger skogselskab: Karl Anda, Klep ' . kr. 136,06 Bø i Nærbø 120,00 '■' Kluge i Gjesdal » 100,0» Sandved i Ogne ..■ » 128,00 « 484,00 5. Indvundne renter i 1904 « 3272,33 : ■ ( ' ! kr. Ksp. a, tit. 12—17. Ang. 1 Bevilget direkte af stortinget af Det flnmarkske skogfonds midler, men til disposition gjennem Det norske skogselskab. KHpi ! 9, tit. 12^f7.' ; Ang. Overført kr. 29 351,58 2. Bidrag i 1904: ftr-TO-gnindtondetrt-t-ttttt-tt -.—-—-.--.--;- ; Kr — \~&t&$o - b. Til præmiefondet . « 686,15 c. Forøvrigt ..'. . ■ . ... . ..'. . . « 4 299,60 —■ — <c 6 905,25 3. Kontingent i 1904 . . '.. < 1920,80 4. Andre indtægter: Indsamlingsbøsserne kr. 1 616,16 Diverse « 86,81 * -« 1 702,97 5. Renter i 1904: Af grundfondet kr. 486,45 1 « præmiefondet . . ... ... « 387,69 « Forøvrigt « 224,54 ■'■'!■■■■" '■■■••■ - 1 :: '" : « 1098,68 '■■'■■ '-' kr. 40 979,28 f( ; Udgi ft: 1 1» I henhold til antegnelsernes post 2 til regnskabet for 1903 kr. 3,50 2. Præmiefondet « 1 936,80 3. Aktier < 40,00 4. Indsamlingsbøsserne « 341,15 5. Stipendier ■ .> ....:« 900sOO 6. Diverse: : Løn til kontorchef og kontorhold, averrissementer, porto m. v. « 5 047,» a 7. Beholdning pr. 31te december 1904: , a. Hans Majestæt kongens præmiefond . . , .... . . kr. 10609,89- ; v i b. Grundfondet « 15 663,08 "...,; )ø«; Indestaaende i kassabeholdning n. i-.i . . . « 5 670 v 84 \-\,- -d. Restancer: ~;;,;, .; 1. Ældre restancer. . i. . < . kv; 615,00 -i ! 2. Fra 1904: . ■■:.: .. a. Præmiefondet . . . - kr. 46,60 i • ; ;. I ; b. Forøvrigt « 105,00 « 151,60 1 ■ :.: « 766,60 ....',,, .....-■.. « 32 709 k 9l kr. 40 979,28 Det fremgaar altsaa af regnskabet, at Det norske skogselskab har havt en beholdning af statsmidler kr. 166 033,42 hvoraf var disponeret ved tidligere bevilgninger « 81 111,81 . , , Disponibel, rest- ; kr. J 921 der tillagt bevilgningen for budgetaaret 1905 —1906. ... . . . . . . « 80 000,00 udgjør ~ . ..., . .i. ■..-... . . .» . .-j . : 164,9,2^61 Heraf har skogselskabet under Iste mai 1905 bevilget til amtsselskaberne: StlVptøqfcf.vctf HbvflflpettiVllr Kap. 3. tit. 12-^l7.' Angr bévHgnfirig til pfiVåt fekogékjøtsel dg ittyrdrift. ; Af den for aaret 1905 disponible beholdning kr. 84 921,61 er saaledes bevilgét til tmderafdélingerne » 79 950,00 ■ Vil ■' •'■ ■' ■'•' ■ ■ ' ■ ;• ■ Altsaa rest kr. 4 971 ~61 der aritageV at ville medgaa til bestridelse af udgifter ved Tidsskrift for skogbrug i 1905. Angaaende skogselskabets og dets afdelingers virksomhed i samme aar skal man henvise til vedlagte aftryk af aarsberetningen. SføVPteijMWdM HPVrtpoftijVltø Kap. 3, tit. 12—17. Ang. bovilgning til privat Bkogskjøtsel ag. De fra uridertifdeHHgerne indkoth^e' aiidragender 6rn bidrag for aaret 1906 et- følgende: Da der endnu ikke er Lndløbet budgetfarslag fra de 2 skogsel&kjber i Nord- amt, nemlig Helgeland pg Salten, hvilke selskaber formentlig snart vil indj med $aa ipaa dertil betøb «ntagefe tillægges ca. iZSQQ kraner, 4er vistnok dw mindste ; sum, «pm dipse selskaber om. ■.. T<?tølsuraraen for , gpu4pr qw , bi4r*g ; fewr, ; ljft(^—l9(O ; 7/bUMer rødødegtø.i 1,^20,00. Heri ér ikke indbefftttet kr' 600,00, som Finmarkeqs amts trafeplåntrtingsselskab andrager om som bidrag åf Finmarkens skogfond, flvéH bidraget til fri raadlgfaed angaar skal bemérkes. ai uriderafdelfiqgernes udViSer',' at iler it 904 er til- af private bidrag' i reglerne for staténiidlerriés pa. 39000 kroner. Et mtrrttst ligiésaa stort ■. ,bel»b vil vistflok; S&Vptønhftofcf MovidptttiVlU Kap. 3, tit. 12—17. An£. Landbrugsdepartementet har ogsaa anmodet om skogselskabets udtalelser i ; a| ;t laflcjbrugskomiteén i sin indstilling arigaaende bevilgning til privat 1 skogsicjøtsel for 1905—1906 har udtalt ønskeligh,eden af r at sefckabet kunde finde anledning til at ordne sine budget- og 1 regnskabsterminer saaledes, at de faldt sammen med 1 dé tøp !j stetøri gjældende terminer. Angaaende dette regnskabsforhold skal skogselskabet bemerke, at en ordning som af landbrugskomiteen paapegeit vitøte medføre meget væsentlige ulemper for saavel amtsselskaberne som hovedsebskåbet. Regnskabsaflæggelsen vilde da for : underafdelingernes vedkommende Ealtfe i april eller tildels i mai — altsaa netop paa den tid af aaret, da de vestlandske skogselskabers funktionærer er sterkest optagne med skogkulturarbeider. Desudeh er vaarmaanederne en lidet heldig tid for afholdelse af generalforsamling, hvd r bl. a. beretning, aarsregnskab og budget skal behandles. Ligesaa vilde kontorchefen i skogselskabet blive bundet til kontoret paa* en tid af aaret, da hans arbeide ude i marken er allermest paakrævet. Ved at afslutté regnskabet med kalenderaaret opnaar man at kunne benytte vintermaanederne januar og februar til det omfattende kontorarbeide, som er forbundet med regnskabsdflæggelse, affattelse af aarsberetning m. v. Ogsaa for medlemmerne af skogselskabets bestyrelse vilde den af landbrugskomiteen foreslaaede ordning medføre store ulemper. Under debatten i stortinget vedkommende behandlingen af forannævnte budget fremkom der fra endel repræsentanter bemerkninger vedrørende selskabels virkemaade. Saaledes blev der fra flere hold udtalt, at udgifterne til selskabets tidsskrift burde reduceres. Ligesaa blev der paapeget, at skogselskabet maatte optage arbeidet for skogvedtægter, og af repræsentanten Rysstad blev frémholdt ønskeligheden af at arbeide for løvskogens ddrydriirtg paa steder, li Vor den VaVværditøs og til fortrtéttgétil' for barskogen. 1 ' - ! ''■'■ '■> '- ; T f il-i«ssfe' f ! stértitfger 1 ffemktortme udtalélséi-) størf -rtittti amW, ! at åe* ' éf -fåttet be-1 stetfrtnetee^om 1 !nddragning(laFgtiatiseksemsl4tét*é tfdséfcriftet frk ISte afpWP 1905. LtgéSat' ér 1 prisfeh l; paa Gé<' tfl f antøsfeelska' te\m ■ aédeHe bMigé ekiémpltoW -ftrhøiet frå ! 50 1 f krerié fra'l ske jafritfåf 1906. SftVrøtoqlMrv* HoYtdpoftqYH2 Kap. 3, tit. 1*—317.; Ang. tøvUgnmg -til privat skøgskjøtsel og myrdrift. Acga&ende den ved i-epræsen tanten Aas fremkamne henstillen til , skogselskabet om at arbeide for jndførelse af skogvédtægter skaf man bplyse, at selskabet har navt sin falde opmerksomhed henvendt paa denne gavniige foranstaltning til skogenes bevarelse. .. .. I de amter, hvor man har amtsskogmestere, søger selskabet gjennem v disse at fremholde gavniigheden og nødvendigheden af åt faa indførtvedtægtér, lempet efter de stedlige skogforhold. Vanfckeligere stiller det sig dog at arbeide for i denne. i de amter, hvor der endnu ikke er ansat amtsskogmester. : Med' hénblik paa det af repræsentanten Rysstad berørte forhold skal man kun udtale, at skogselskabet søger ■vdd de midler, som staar til dets raadighed, iat fremme et rationelt skogbrug med det maal for øie at gjøre skogdriften mest mulig lønsom» og herunder indgaar da ogsaa foranstaltninger til bortrydning af værdiløs' løvskog, hvor denne staar til fortrengsel for mere værdifulde træarter. Spørsmaalet er af stor betydning for visse skogtrakter og vil ved tid og leilighed blive optaget til behandling.' * ' i; Af skogselskabets aarsberetnihg fremgaar dei, åt der i 1904 med støtte af skogsélska]bejrne er udplanje,t ialt ca. 6 millioner udsaaet pa, 415 kg. skogfrø, hvorved latt ca. 18000 rnaal snaumark antages at være kultiveret. Dette er cå. 1600 maal mindre end i 1903. Til gjengjæld blev der i 1904 med bidrag af skogselskaberne optaget grøfter og opreriset baekkefar i skogmyrer og vandsyg skogmark til en éamlét lætigde af ca. 259 hvilke| er ca. 12 km.; mere end i I to. mah defhæst tager f befragtning, at skogselskabets statsbidrag i termihen 1904—1905 var kr.sobO,ob mindre end 1 i vil det seés, itskpgselskåbét bgsaa i 1904 kan sé tilbake paa sin virksbmhed niéd ' tilfredshéd. Éf 'Jtædéftgt résiritåt' af' skøgfcelskkbemes; a'rbei'Æ ér. ; saa den- iitvilsomnie for en sfcpgbehandling qg en større omhu for skogenes bevarelse/ som $ den senene tid merkes omtrent overalt i ; landet, ftøtc; giver sig bedst r dsft>støi? ødelæggelse, . Saaledes er saacjtønne skogvedr tægter nu indfflrt endog i■■ landets skogrigeste trakter og i distrikter, hvor man tidligere bestemt har modsat sig efchver anvsridelse af veroskogiovens bestemmelsefc. : . SkogselsKabet har i hver af ée'to sidstc budgetterminer havt et statsbidrag af kr. 80000,00. Selskabet ansøger nu om et bidrag af kr. 100000,00 for kommende termin. Dette anbefales paa det bedste af skog* direktøren. ; Departementet anser det særdeles øn r skeligt, om skogselskabets andragende i sin helhed kunde imødekommes. Det fremkom ogsaa i den sidste debat angaaende skogselskabet i stortinget. fra forskjellige hold, udtalelser om det ønskelige i, at statens bidrag til Det norske skogselskab kunde blive forøget til konstant kr. 100000,00 aarlig. Af hensyn til de nuværende budgetmæssige forhold finder departementet imidlertid ikke at burde anbefale opført større statsbidrag end for indevserende budgettermin. Selskabets udgifter til udgivelsen af f w Tidsskrift for skogbrug", som for ffideværende budgettermin er forudsat reducerét til kr. 5000,00 mod tidligere kr. 6()00,oo vil ijfedge selskabets budgetforslag yderligere blive reducerét til kr.4000,00 i budgetrér* minen 1906—1907. Som dét vil ! sees af budgetforslaget tænkes denne reduktion opnaaet ved inddragning af gratiseksemplarerné af tidsskriftet satnt ved at fortrøte ptisén for de eksémplarer, der uddeles tliamtsskogselskabenré fra 50 øre til A krorie. Ifølge skogselskahete aafdbéretriinig kår tkfth skdftet i 1904 frykt- i etoplag «T 5 400 eksemplarer, hvoraf berne har faaet 2 220 eksemplarer til en pris af 50 øre og 1 734 eksemplarer gratis. Under henvisning til det foranførte til— lader man sig at dnbé&ié, at der for budgettermine^:lQo6rr IPQ7 skpgselskab et statsbidrag stort kr. J30,Q00,00. , ! S. ; XXyi.iC fyrJ9f)4-X%s side, '% • pnskelighibdea af, a-t pei jiprsJJoe skab " Sft/pfepu;*ftoti Hoverfpopk YH£ K4P- 3, tit 12—17. Aflg. gjeel■jo! jLDeime wttttelse bleM under debaweiv i stortinget udførttg tørødegaaec if Fepræsehtaritén ri ($ e stoniiigslbrfwndlinger side -1523) og i skogselskabet har ligeledes i sfh foranciterede skrivelse bestemt fraraadet eti saadén (brføining. Skogdirektøren henholder sig til, hvad skogselskabet saaledes har anført, idet han antager, at skogselskabets budgct- og regnskabsterminer ftrenideles som tfkhil kan slutte sig til kalenderåret. Departementet skal bemerke, at saavcl Det kongelige selskab for Norges vel som Det norske myrsdskab har sit budgétaar ligt med kalenderaaret, og at mah eiter hvad der af skogselskabet er ah ført, ikke vil bringe i forslag nogen ændnet ordning for skogselskabets; vedkom mende. -'. Bra 'handelsgartner Chr. Hansen, Ballangen i Ofoten, har departementet modtaget et til stortinget stilet andragende dateret 17de aprii 19Q5; .øm statsbidrag til drift at en planteskola -±r, væsentjig for — i;Biallangen. . ; : -,.,. idet andragendej med 7 bilag l vedlfiegges, skal departementet bemerke, at andragendet ha» veiret < forelagt. Det norske skogselskabj.sprø i skriveise, af 7de junL 1905 for sit j vedkommende har afslaaet samme. Departemenret .finder heller ikke sM kunne anbefale, at der bevilges noget statsbidrag til, ca ; planteskole som føn, der.her handles Bm, i4et denne raaa be som et privat (o rrettiingsforefagende», som ikke kan have krav paa saadan støtte af det offentlige- ; forudsætningen, at der skulde være adgang for ékogséfskåbét til paå samme vilfcaar som lige overfor afdøde Gløerisen bestemt a,t antjage $k;ogingenicjren som kontor<&ef: ved selskabets kontor, , Denne adgang har skogselskabet dog ikke ftmdet at kunne béhyriésig ai. J Skogselskatiet har herom i skrivelse til departementet af 3 lte juli 190$ • udtalt førtgemje: . -. r. •... har fttndet, åt den nuværende skogingeorør, dep e r en seld re mand, som ikke tidligere haf havt nogen befatning n>ed skogselskabets korltorvirksomhed, ikke godt kunde paalægges det vanskelige arbeide,; der paahviler kontorchfefen som regnskabsfører og kasserer m. v. Man har derfor seet sig nødsaget til at an tåge en ny mand som kontorchef og har som saadan under 13de mars 1905 ansat skogforvalter i Østagder, J. G. Thorsen. Da imidlertid skogdirektøren har udtalt ønske om, at Thorsen bli ver staaende som skogforvalter i statens tjeneste en tid udover sommeren, idet skdgforvalterstillingen endnu er übesat, vil kontbrchefposten, der altsaa foreløbig — eller indtil skogingeniør Krogs fratræden — heit maa lønnes af selskabets private midler, tørst kunne tiltrædes i september 1965. Hét man altsaa fbrudssetter, at skogingeniør Krog fratréder sin stilling i en ikke fjerti fremtid, vil man som midiertidig .jordning tillade sig at foreslaa opført — : t—» ; ; Kroger nu 67 aar gammel og har saaledes passeret den gfaensé —65 aar.-r- som departemen/ejt tiijligere har bragt i forslag for tipnærerne. Imidiertid er, som bekjendt endnu ingen aldersgrænse fa§tsa,t, for disse, funktionærer, idet de ikke er indlémmet i pensionskassen for statens tjenesteraænd. Mpd iQransjtaaende bemerkninger finder ifndpe t|tel ( ai bucde opføre |e samme, som : for intøvgfc réjtide bevilget, nenijig;.. . . 1. Løn til en skogingehiér . kf. 2600.& 2i Pérsonligt tHlæg ■ til skog- ' ; ! ingeniør Krdg . \ . . . * ; 400,^é RdßéudgifteP. V i■"•;- • . » IGØO.oé ■\,■-. tAwpwt bu.'i '■•;>' jji-r.--, j c 'i-jL>ntjVi-ii Tilsammen kr. Sl.Vptyi tov M HowJprø V» JSåji §, *ifc 'Arø. ttt privat skogskjøtsel og Aiyrdrift. I den udstrækning, det saaledes opførte betøb til reiseudgifter maatte række, bør (Jet dog tillades Det norske skogselskab at lade selskabets kontorchef foretage reiser i skogingeniør Krogs sted, naar dette af hensigtsmæssighedshensyn maatte vise sig ønskeligt. Skogingeniørens og kontorchefens reiseruter kan f. eks. ofte falde sammen, og der er da intet til hinder for at lade kontorchefen samtidig udføre skogingeniørens arbeide. Departementet gav sit samtykke hertil, idet skogselskabet alene derved kunde gjøre regning paa at erholde ældre og erfarne mænd i kontorchefsstillingen. Bidrag til løn og reiseudgifter for amtsskogmestre. Fra vedkommende amtmænd er der indkommet andragender om bevilgning som for indeværende budgettermin til løn og reiseudgifter for en amtsskogmester (eller amtsskogplanter) i hvert af følgende amter: Smaalenene, Akershus, Hedem ark en, Kristia n s, J a risberg og Larvik samt Stavanger. Som bidrag til løn og reiseudgifter for (Jen fælles skogmester for de to Bergenhusa m t e r var der for indeværende termin bevilget kr. 2000,00, hvoraf til løn kr. i 200,00. 3kal øppebære et alderstillæg stort kr. 300,00 fra Iste juli 1905. Departementet vil derfor foreslaa, at halvparten a f dette alderstillæg for indeværende termin (fra Iste julf 1905 til 31te mars 1906) efterskudsbevilges som statsbidrag med kr. 112,50. For budgetterminen 1906—1907 foresjaaes bevilget kr. 2 100.00, idet der som bidrag til reiseudgifter er foreslaact bevilget kn 30,00 mindre for 1906—1907 end for uideværende termin. Som løn m. v. til en amtsskogplanter i Nordre Bergen hus amt blev for indeværende termin bevilget kr. 1087,60, medens der for 1906 —1907 er foreslaaet kr. 1 150,00. Differencen skyldes et alderstillæg (kr. 300,00, hvoraf halvparten udredes af statskassen), som skogplanteren oppebærer fra Iste september 1905 (se budgetforelægget for indeværende termin). Som bidrag til løn m. v. for amtsskogmesteren i Romsdals amt er for indeværende termin bevilget kr. 1 lOO.od. Ifølge ansættelsesvilkaarene skal amtsskogmesteren fra Iste april 1906 oppebære et aldérstillæg stort kr. 100,00, hvoraf halvparten an be fa les udredet af det offentlige. Der vil saaledes til løn og reiseudgifter for denne amtsskogmester i terminen 1906—1907 udfordfes kr. 1 150,00. Som bidrag til løn m. v. for amtsskogmesteren i Søndre Trondhjems amt er for 1905—1906 bevilget kr. 1 85Q,00. Det har imidlertid vist sig, at der til reiseudgifter medgaar adskillig mere, end hertil tidligere er bevilget, hvorfor amtmanden har andraget om, at der for terminen 1906— 1907 maa blive bevilget kr. 2000,00. Af samme aarsag vil man anbefale vedkommende amtmands forslag om, at bevilgningen til reiseudgifter for amtsskogptønteren i Nordre Trondhjems amt forhøies med kr. 100,00. Til denne amtsskogplanter opføres for 1906—1907 kr, 1000,00 mod kr. 900,00 i indeværende termin. Man tillader sig saaledes i henhold til det foran anførte at anbefale opført for budgetterminen 1906—1907: . St; prp; *r.d; HovAdpo^qVll.: Kap* .3, tit. 42-r-i7, Ang. WviJgning til proat sfcogskjøtsel og inyrdpft. . Titel 16. Udgifter vedkommende vernskoglovens gjennemførelse m. v. Til reiseudgifter for medlemmer af vernskogkomiteer er der i budgetterminen 1904 —1905 medgaaet kr. 1 362,e0 og som statsbidrag til aflønning af vernskogtilsynsmærtd kr. 2363,61, altsaa tilsammen kr. 3 726,21. Da bévflghihgen var kr. 3 000.00 er der under denne titel en overskridelse paa kr. 726,åi. 1 Ved af forrige budgetforelæg var det samlede antal herreder, i hvilke der var istandbragt vernskog- eller almindelige skogvedtægter, henholdsvis 77 og 27. vernskogvedtægter i ét herred i Søndre Trondhjems amt og almindelige skogvedtægter i tilsammen 7 herreder, hvoraf 2 i Akershus smit, 1 i Kristians amt, 1 i Hedemarkens amt, 1 i Buskeruds amt, 1 i Søndre Bergenhus åmt og 1 i Nordre Trondhjenis amt. Da vedtægterne i ét herred maaske rettest bør henregnes til skogvedtægtér istédenfor som skeet til vernskogvedtægter, er der for tiden i alt istandbragt vernskogvedtægter i 77 bg almindelige skogvedtægter i 35 herreder. Derhos har der været fbrelagt departementet ét ikke übetydeligt antal udkast til vedtægte —specielt almindelige skogvedtægter —, hvis amutelse for tiden er under drøftelse mellem vedkommende herredsstyre og departementet. StiVptpcntevdH Hbv*ftpost Vit, Kap. 3, tit 12—17-. Ang. bevilgJiing til privat akogskjøtsel og myrdrtft. !> Paa grund af den stigende interesse for istandbringelse af skogvedtægter antager departementet, at man maa va?re fdrberedt pai* yclerligére stigning af udgifterne saa vel ti) for medlemmer af vernskogkomiteer som til aflønning af vernskogtilsyrismærid Og tillader sig derfor under denne tite! for; budéetterriiinen 1906—1907 anslagsvis at opføre kr. ■■-■ ;* titel 17, Bidrag til Det norske myrselskab. Fra formanden i Det norske myrselskab har departementet modtaget følgende andragende, dateret 3dje august 1905, om statsbidrag til selskabet for budgetterminen 1906 —1907: Ifølge beslutnihg i styresmøde den 15de juli 1905 tillader jeg mig herved at andrage om et statsbidrag for Det norske myrselskab stort kr. 6 500,00. Jeg vedlægger en budgetmæssig oversigt l over selskabéts paaregnelige indtægter og udgifter i kommende budgettermin. Ligeledes følger en kortfattet beretning om selskabéts virksomhed fra Iste juli 1904 — Iste juli 1905. Det vil af budgetoversigten sees, at virksomheden agtes fortsat omtrent i samme spor som hidtil; saavidt midlerne tillader. Som hy post paa udgiftsbudgettet har man ment at burde opføre et beløb til præmier for god behandling af myr — forsøgsvis kr. 500,00. Præmierne er tænkt uddelt med passende pengebeløb til mindre bemidlede og med diplomer til andre, som dertil maatte have gjort sig fortjent. Man tror, at en saadan foranstaltning vil være nyttig for myrsagens fremme. Sin specielle opmerksomhed vil selskabet — som ogsaa saa smaat begyndt — have paa at virke for brug af brændtorv paa sætrene istedetfor ved. Det er umakdelige kvanta af ved, som gaar med ved ystningen i sæterhusene, og efterat den høiere staaende skog efterhaanden er udhugget, héntes nu veden længere og længere ried ovef lierne. Torv skal derhos for mysostkogning være et hensigtsmæssigére brændemateriale end ved. Med stipendier til uddannelse af arbeidsformænd agter man at fortsætte, om midlér givés.' 1 i trykt nedenfør. t 2 Ikke trykt. = ..-. ' Idetheletaget: <5r det sel§kabet3 belser at anvende de forholdsvis ijfcke store midler saa økonomisk og hensigtsrriséssig som mulig i dets ikke Udet udstrakte virksbmhed. ; ' J ' : Myrselskåbets styre Kar dpstillet følgende frudget for selsKabet for aaret 1906: Det norske my r selskabs paare g n e 1 iq e b u d|; é t fo r 19 06. ;.. ■ Indtætter:. ) ~ Statsbidrag. . . ; . . kr. 6 500,00 Aarskontingent . .-.-. ~ . B 1400,00 Annqncer i «meddelelserne" " 600,00 Salg af M meddelelsér a . . " 200,00 Renter . " 300,00 Sum kr. 9 000,00 Ud gift er: 1. Sekretærens løn. . . kr. 2 000,00 2. Sekretærens reiseudgifter " 1500,00 3. Yderligere til foredrag og reiser m. m. til fremme af selskabéts virksomhed » 1 500,00 4. Styrets reiseudgifter . w 300,00 5. Kontorudgifter, ibereg- :.. net porto etc. ...» 200,00 6. Literatur ' n 50,00 7. Tryksager ..... " 150,00 8. w Meddelelserne". . . " 1300,00 9. Udgifter ved møder . " 100,00 10. 5 bidrag å kr. 200,00 til reise og ophold for arbeidsføre mænd, at uddanne sig som arbeidsformænd ved den svenske tprvskole . . " 1000,00 11. Præmier for god behandling af myr. . . " 500,00 12. Diverse . . . . . . 400,00 Sum kr. 9 000,00 Selskabets styre amfrågér biti et støfsbidrag af kr: 6 500;(w for koiriiéende hvilket er kr. 500,00 niere end for indeværende termin bevilget. Beløbet agtés anvendt til præmier for god behandling af myr. Departementet anser en såadan foranstaltning heldig. Man hdr frk skpgbruget erfaring for, at lignende prsemier har tjent til at vsekke interesse for bedre skogbehandling. St. prj* nr. li ; HbvedposinVlt. Kap. 3, tit. 12—17. Ang. bevilgniag til privat skogskjøtsel og mjrd|ift. er «mført angaaendé denne sag side 3 og éfttø 27 fiederst. ! s -'" : -''""- ; !: derhos agfér sj>ecielt at arbeide for, at der $ t3i(iver an- istedetfor vss t $mftr de- dette for en sag af stor betydning. Ilcke alene er store strækninger høit- Ilggén4e jjeldskoe i tiderries løb bleven afskogede eller udhugne netop paa grund a f sætrenes store behov for brændeved, men inderi enkelte udmerkede havnestrækninger hardman seet sig nødsaget til at slutte med sfeterbrug af mangel paa vedbrænde. Kunde man inden saadanne trakter faa brug af brændtorv igang vilde meget være vundet. 1 Af budgetmséssige hensyn finder departemenlet dog ikke at kunne opføre et større beløb end for tiden bevilget til selskabet, ncmlig kr. 6 000,00. Idet departementet opfører dette beløb, vil man have det overladt til selskabet seiv, enten dette vil lade post 11 for. god myrbehandling" udgaa eller nedsætte f.-eks. post 10 stipendier med kr; 500,00. Forøvrigt henvises til selskabets indberetning for tidsrummet Iste juli 1904 —Iste juli "1905, hvilken findes indtaget i selskabets for mars 1905. Selskabet har siden sidste budgetforelæg udfoldet en i forhold til dets midler betydélig virksomhed. Antallet af direkte medlemmer, som pr. Iste januar 1904 udgjorde 494, var den Iste juli 1905 steget til 756. Under Ute februar 1905 blev love for selskabet endelig vedtaget. Ved disse love, der er trykt i det fOran nævnte nummer af «Meddelelserne", har departementet intet at bemerke. Fra Trøndelagens myrselskab har departementet modtaget følgende andragende, dateret Bde juli 1905, om et statsbidrag af kr. 2r000,00. for budgetterminen 1906—1907: ' ;. w ßestyrelsen for Trøndelagens myrselskab tjllader sig herved i henhold til beslutning i. generalforsamling den Bde april d. a. at and rage om et statsbidrag til selskabet for budgétterminen 1906 —1907, stort kr. 2000jOb. Trøndelageus myrselfikab stiftedes i april 1904. Selskabet har nu 160 medlemmer, hvoraf 36 livsvarige. gjorde ve 4 udgangenaf 1904 891,05. Selskabets formaal er ifølge lovetjes § 1 at viricé for tflgodégjøreise af hiyM dé to trondhjemsfce ; amter.tfeke 'fenhatfl søges fremmet særlig : ved sprednihgi af kuijdskaber pm my rø gnvendejpe, wyfundersøgelser, ,9»m,t 4 støtte af foretagender sigtende tjl myres udriyttelse, navnlig i teknisk henséendfe. Angaaende selskabets virksomhed henvises til vedlagte afskrift af aarsberetningen for 1904. * Paa grund af de indskrænkede pengemidler, som endnu staar til raadighed har selskabet væsentlig maattet indskrænke virksomheden til agitation for myrsagen og undersøgelse af myrforekomster. AF virksomheden kan nævnes: En række foredrag om myrsagen er afholdt. Paa selskabets foranstaltning er udgivet en af landbrugsingeniørassistent Bjanes forfattet brochure om torvstrø. Broch uren er trykt i 4 000 eksemplarer. Selskabet har endvidere ladet optage et kart over Heimdalsmyren og, har ladet kvaliteten af de derværende brændtorvforekomster undersøge. Overslag og rentabilitetsberegninger for et moderne brændtorvanlæg paa Heimdalsmyren er under udarbeidelse. Selskabets indskrænkede midler — den aarlige indtægt udgjør fortiden kun ca. kr. 270,00 har hidtil henvist det til at søge bistand hos distriktets landbrugsingeniører og amtsagronomer. fremme sin opgave forsvarlig forihden det bliver istand til at engagere tilfældig eller fast, lønnet, sagkyndig assistance." Det norske myrselskab omfatter det hele land, og dets love forudsætter, at underafdelinger af hovedselskabet rundt om i landet i tilfælde vil kunne vente pekuniær støtte af hovedselskabet. Myrsagen vil efter departementets mening bedst fremmes ved åt administreres af et hovedselskab i lighed mecj, hvad der finder sted med skogsagen. St pfpc nF. f. Hovedpost Ytt. Rap. 3, tit, 12—17. ' Ang. af hovedselskabets torvingeniør, vil man tåge under overveielse muligens at skaffe forøget sagkyndig bistand paa dette omraade. Det er dog bekjendt for departementet, at sidstnævnte funktionær har seet sig i stand til at ofre ,megen tid og arbeide paa veiledning i det Trondhjemske, og forhaabentjig vil man indtil videre kunne greie sig med det forhaandenværende personale. Noget særskilt statsbidrag til «Trøndelagens myrselskab", som forøvrigt synes at have udfoldet en gavnlig virksomhed, finder departementet efter det anførte ikke at burde bringe i forslag. Ved stortingets beslutning af 17de februar 1904 blev der rettet en anmodning til regjeringen om at foretage diverse undersøgelser vedkommende torv- og myrspørsmaalet her i landet. En udredning blev i anledning heraf leveret i forrige aars budgetfof elæg Vedrørende privat skogskjøtsel og myrdrift (se budgettet 1904—1905 side 21—27). Departementet har fremdeles sin opmerkBomhed henvendt paa disse spørsmaal. ■■■>;:; !Det er saaledes departementet bekjendt, at jernbanestyrelsen har forsøg gaaende angaaende anvendelse af torv til fyring paa vore jernbaner. Torv vil antagelig blive fbrisøgt som brændsel i enkelte offentlige bygninger, hvor centralopvarmning er indført. brændtorv i offentlige kontorer, hvor der kun findes kakkelovne af tildels gammeldags konstruktion, har andetsteds vist sig uheldigt, idet brugen af torv medfører meget støv. Skogdirektøren .søjger frejndejep at faa indført tqrvbr,ænclsel inctøn,, de hvor brugen heraf kan yæré t|i rrytte pg bespårelse for ' skdgen. Inéén ( åt' kfiiclWliggentié alraenningér der dog saadanne masser af affald, som ingen værdi har, at det kun er til nytte, at dette finder anvendelse til brændseL :-» !) Torvingeniøren har paa anmodning foretaget en undersøgelse af myrene paa Dovre for at søge at skaffe fjeldstuerne dersteds brugbart jbrændsei fra samijie. Her gjælder det nemlig at spare de højtjiggentfe birkeskoge mest mulig. Indberetning om resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke. Fra arbeidsdepartemjentet foreligger endnu intet svar paa skr;velse 1904, hvorved man hen§tillede tij partement at bevtrke for produkter af torvindustrien-pedsat.ijJavelt mulige fragtsatser. u . -.;y .;,. . Straffangers benyttelse til kulturarbeide i i nærværende departements budgetforelæg vedrørende statens skoge for iaar. I henhold til foranførte tillader departementet sig at inds t i 11 e: I. At der paa regfertøgéns budgetforslag for termitten Ist# aprtf 1906 —31te mars 1907 opføres følgende beløb vedkommende privat skogskjøtsel og myrdrift: Tit. 12. De lavere skogskoler .'V. )l . v . .': ": ; V':'VV k . ¥'!& 5260,00 » 13. Bidrag til Det norske skogselskab . » f ,80000,00 » 14'.' Løn og réiseudgifter for enskogingeniør '. .' ? a '! v . »'" 4000,00 » 15. Bidrag til løn og for amtsskogmesJtJje r » 17 550,00 » 16. Udgifter vedkommende vernskoglovens gjenriemførelse m. v. . . . » 4500,00 » 17. Bidrag til Det norske myrselskab » 6 000,00 : ' '■ '■' ' Tilsammen kr. 117310,00 11. At Den norske regjering maa bifalde og med sin underskrift forsyne vedlagte udkast til en proposition til stortinget 1905 —1906 angaaende en efterbevilgning for budgetterminen 1905—1906 til den af stortinget 1904—1905 under udgiftsbudgettets hoved post VII, kap. 3, givne bevilgning vedkommende privat skogskjøtsel og myrdrift. SU firpf nri 1. Hovedprøt VB. Kap. ,3, tit» 12—17. • Ang» beyUgning til .pyjLySjt. og> piyrclfjift. Dett itøjtølté réjgjgriftga $r6;ptøsition til Nofges rigéa 13tortihg angaaénde 1905/1906 til de af Stdrtin^et :'h luu--,. beviigede nw^féxv .. j,! ■" .iii.'i fri- ..'; > i.-- .MuL '.• '<•./<.?.'■ ■■'•'■ '.X.''" '■ ■ ;"'■■•■ . ■■ . .''■■■ ; .'!■■•■ ■■■n'l >■■(%- .d s ;'- -■ ivW.L *iO;>;i! ',Hfo i;: -: 1 ;- ';: ::, .;;».-! ■•-; ■.;■■ v ■';•/.; •.,>•;■' !.. ::< 1( i"o .-/ : • .iji, l .'!;? ...■> Den norske regjdnirtg > . • j; m -^.., i.jsfj v--/"/;.: i.. fj'.i-j,\ ■:■■:'. ,-»:■: vi 11 erli g t: :v.i: ved hoélagjf at Mdc • fiølge gjenpart af landbrugsdepartementets foredrag l i sagerl skal ittan ihdbyde Norges rlges Storting til at fatte følgende :;•;.. •!■ i .UUfi--j ■.■;.":! ; V. = ' :.--: -'. ' :'!' : "b6SIUtT\ \ T\ gl .. .-.._, ... u ,; , .. :.,.,. ■'.' ' •'■ '-'•■■■ •'■.>'■.■■.' T i ij- • ,;. 1/ j'.<"*. r : - >-At der sont tilteg til den af'Stortinget 1904/1905 for budgetterminen 1906/1906 tifrøe^ ;i nbvtedposf Vlf, kap. 3 tit. 16 bevilgning til bidrag til løn og reiseudgifter fot bévilgés: ■ v ,-' * ; > ;.,";' iO ' til tøfl' : ftt'-den felles skogmester for Nordre jog Søndre Rr.'H2,sl> pad bétf^giélsé'?af, at yder tilsvarende bidrag. "" -'■•■'■■ ;;ll ;; " ! ' ; ;r: ■.■=■:■ •■ %■■ v.-j .■. ■.;.■' >:--./■- .■•;•• -~-.,; jf c' '' ' '"' .•■•'.'.'-.... .'. - —■ - ■ A-i /f: vi,r ;■ ;Hj' w!' den september 1905. o liin , ; v < : '■i.i.il JO! -:'.. : .';<(' '-'■" ■/•. :. i -'i;i 1 :! .;■ v :i:"i •.:i:'' r -''ii i-i.-j^ Under rigets segl. ::>!';;;.■• •., t ■ r» ; !i- >r Chr. Mieketepii, ~ : .. : ■.. ■~•:,■.; L»vla«4., ■.-. .;■, ,- ; Sofus Arctander. Gunnar Knudsen. W. . '■-yjy i ('*>'■ ■••*»■ • -!--;• jr.; 1 • - : -, • : .vl ..■ ";-;i.;; /,' , , (l E. Hagerup Bull. Chr. Knudsen. Harald Bothner. ■'■' '"' r • ■ • ' ;-i. .; ;»■ ■. . . :■':.:•;: -;j .'. ' •;'. fii"' » i 1 0< ; ? : v ' A. Vinje:' ( ' :ir:; J Lehtnknbl: :;; - i; / bi ;' ' ! ;.«,(X'-; i- ■ ..; :Æn,Viv;i:.;r ; . 4 s / :!'j- .'.• ■. . ji.. : ■;.:• ; - /|_ 1 :..;! > 1 ' , . : <i .... ,;*:;. ;■., ~;: - ; .;■[>■:, J: -, -/i i;, '..;■,-..■.;■. -.■/JT.TIi .;M ',-offirri!j.ijrT K. Norby, • konst. 8t! jHrø ari H. .Hofødpwt ¥B. Kå#. r yi, tit: Ang. bévilgning til privat skdgskjøtsel og tny rdrift. Angaaende bevilgninger af Finmarkens skogfond. (Indtægter, hovedpost VII, kap. 1, tit. 11). (Udgifter, hovedpost VII, kap. 3, tit. 18—23). Landbrugsdepartementets indstilling af 3die oktober 1905, som ved Den norske regjerings resolution af samme dato er bifaldt. (Foredraget af statsraad Vinje.) Departementet tillader sig herved at fremkomme med forslag angaaende de beløb, som for budgetterminen Iste april 1906—31 te mars 1907 antages at burde søges bevilget af Finmarkens skogfond. For indeværende termin er i dette øiemed bevilget: A. Indtæg t e r: (Hovedpost VII, kap. 1, tit. 11.) Tit. 11. Af Det finmarkske skogfond kr. 15 200,00 B. Udgifter: (Hovedpost VII, kap. 3, tit. 19—25). Tit. 19. Til ledelse af og tilsyn med torvdriften kr. 2000,00 » 20. Løn for opsynsmænd, arbeidshjælp og tilfældige udgifter » 2700,00 » 21. a. Løn og kontorholdsgodtgjørelse til formanden i Finmarkens jordsalgskommission kr. 2 900,00 hvoraf løn kr, 2 500,00. b. Bidrag til sekretærhjælp for formanden under befaringsreiserne > 300,00 • 3 200,00 Overføres kr. Tit. 22. Skyds- og kostgodtgjørelse til formanden og sekretæren samt til lensmændene under reiser til udbedring og fuldstændiggjørelse af merker og grænseskjel samt for jordsalgskomissionens herredsmedlemmer under kommissionens fællesmidler » 2 600,00 » 23. Godtgjørelse til amtskassereren i Finmarkens amt for regnskabsførselen m. v. vedkommende skogfondet ~ . » 600,00 » 24. Til regulering m. v. af en del fiskevær i Finmarken » 3 600,00 » 25. Bidrag til Finmarkens amtsskogselskab » 500,00 Tilsammen kr. 15 200,00 Amtmanden har i skrivelse af 7de august 1905 afgivet følgende forslag til budget for terminen 1906—1907: 1. a. Til ledélse af og tilsyn med torvdriften ....'...,.... kr. 2 000,00 b. Løn for opsynsmænd m. v » 2 700,00 2. Jordsalgskommissionen. a. Løn og kontorholdsgodtgjørelse til formanden i jordsalgskommissionen kr. 2 900,00 hvoraf løn kr. 2 500,00. b. Bidrag til sekretærhjælp for formanden under befaringsreiserne » 300,00 c. Skyds- og kostgodtgjørelse til formanden, sekretær, lensmænd og herredsmedlemmer » 2 600,00 d\ Godtgjørelse til amtskassereren for regnskabsholdet ...» 600,00 e. Telegramudgifter m. v » 200,00 » 6 600,00 3. Til regulering m. v. af en del fiskevær » 500,00 4. Bidrag til Finmarkens amtsskogselskab » 500,00 5. Bidrag til jordbruget , » 1 000,00 Tilsammen kr. Titel 18. Ledelse af og tilsyn med torvdriften m. v. Endelig ordning af torvmesterforretningerne har hidtil ikke kunnet træffes, idet amtstingets udtalelse ikke har foreligget. Den tidligere torvmester, adjunkt Dal, hår sidén Iste januar 1904 besørget de løbende forretninger, hvoriblandt afgivelse af rids, beskrivelse og planer for samtlige til driftt optagne torvforekomster i Finmarken. Sommeren 1905 har han derhos faretagét en 2 maaneders reise til inspektion af torvdriften og til konference med Finmarkens amtsting. Den samlede godtgjørelse til. hr. Dal fra Iste januar 1904 til Iste januar 1906 udgjør kr. 1 600,00, hvoraf kr. 400,00 løn som torvmester under reisen. i afvigte . sommer. Under denne har han oppebaaret sedvanlig skyds- og kostgodrgjørelse inden 1 Vedlægges foredraget som (utrykte) bilag. amtets grænser, hvorhos departementet har gaaet med paa at udrede halvdelen af udgifteme ved reisen mellem hans bosted, Arendal, og amtsgrænsen. Departementet har fundet at burde give sit samtykke til denne reise, da der fra amtmandens og amtstingets side var fremkommet indtrængende anmodninger om adgang til mundtlig at konferere med hr. Dal bl. a. angaaende torvvæsenets fremtidige ordning. Herom har man nu fra amtmanden modtaget følgende skrivelse, dateret 7de august 1905: Herved oversendes det ærede departement gjenpart af min forestilling til det nu afholdte amtsting i sag nr. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. S, tit. 18—23. Ang. bevilgninger af Finmarkens skogfond. fra Alten, amtsagronom Nielsen, ikke var tilstede. Minoriteten voterede for et af ordføreren fra Kjelvik fremsat forslag om «anordning af et fagkyndigt opsyn gjennem en person bosat inden distriktet, i forventning om, at departementet anordner dette paa den efter omstændighederne billigste maade." I sagens anledning skal jeg tillade mig at bemerke: Kombination med skog- og torvopsyn synes ikke at have vundet skogfunktionærernes, ligesom den ikke vandt amtstingets bifald. Da derved heller ikke kan ventes synderlig besparelse for skogfondet, bør der antagelig ikke gjøres forsøg paa en saadan ordning. I amtstinget var, som det sees, meningerne delte. Majoriteten holdt som overopsyn paa to torvopsynsbetjente med praktisk indsigt og skjøn om ikke netop med nogen faguddannelse. Man havde tænkt sig — saa oplystes mundtlig under debatten — en løn af ca. kr. 400,00 for hver. Torvmester Dal troede nok, at der i Vestfinmarken kunde findes en saadan torvpsynsbetjent. I Østfinmarken var der ingen. Minoriteten holdt paa en — og paa en faguddannet person, og heri støttedes den af torvmesteren. For imidlertid at kunne opnaa nogen reduktion i udgifterne paa denne maade, maatte stillingen antagelig kombineres med en anden post. Amtsagronomen har den ønskelige baade teoretiske og praktiske uddannelse i torvindustrien. Men han har paa grund af sine andre gjøremaal tidligere erklæret sig uvillig til at overtage torvmesterforretningerne og nu kun under reservation villig hertil fra næste høst. Af hensyn til amtsagronomens arbeide som saadan har amtstinget, uagtet denne ordning erkjendes at være den efter omstændighederne mest fuldkomne, ikke kunnet anbefale den. Jeg er ogsaa enig i, at amtsagronomens forretninger ikke maa tilsidesættes. Hvorvidt man efter dette, og da amtsagronomen jo udelukkende lønnes af staten, fremdeles vil holde paa denne løsning af spørsmaalet, kan jeg kun henstille til departementets afgjørelse. Et faar fastholdes: En indskrænkning i udgifterne til torvopsynet — det overordnede — bør ske, og skal man have en noget høiere stillet torvmester med fagmæssig uddannelse, kan dette kun finde sted ved en kombination, der bringer indtægterne op til et nødvendigt minimum. To poster, som efter min formening godt kunde forenes, er amtsdyrlæge- og torvmesterstillingen. Naar kreaturerne er sluppet ud, og i det hele om sommeren har dyrlægen mindre at gjøre, netop under torvskjæringen og tørringen. Under torvinspektionen kunde dyrlægen da i disse grænder, hvor han kanske ellers sjelden vil komme, samtidig virke for husdyrstellet og veterinærvæsenet. Var der en veterinærkandidat, som vilde søge amtsdyrlægestillingen og forinden uddanne sig i torvindustri, kunde man kanske faa en dyrlæge, som vilde blive her nogen længere tid — den nuværende kan vi neppe gjøre regning paa at beholde mere end et å to aar til — og en torvmester bosat inden amtet. Men hvor er manden? Jeg henstiller denne tanke til departementets overveielse. Med en løn som dyrlæge af 2 500 kroner og som torvmester af kr. 800,00 skulde jeg tro, at en saadan stilling maatte blive eftertragtet. Amtskomiteens foran nævnte indstilling er saalydende: Komiteen er enig med forrige amtstings udtalelse om, at det ikke vil være heldigt at henlægge torvopsynet under lensmændene; heller ikke finder man at kunne foreslaa det kombineret med skogopsynet, særlig af den grund, at skogdistrikter og torvdistrikter i regelen ligger langt fra hverandre. Den ordning, som for komiteen staar som den hensigtsmæssigste, er at dele Finmarken i to opsynsdistrikter og i hver af disse ansætte som overopsyn en torvopsynsbetjent med praktisk indsigt og skjøn for rationel drift af myrerne om ikke netop med nogen faguddannelse. Vistnok maa dette sidste ansees som det bedste; men da de fleste torvmyrer i Finmarken nu er kartlagte, mener komiteen som anført, at en praktisk mand tilfredsstillende maatte kunne udføre det opsyn, som for fremtiden udfordres, ligesom man ogsaa mener, at en saadan ordning paa samme tid, som den i enhver henseende er forsvarlig, ogsaa vil blive den billigste. St prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 3, tit. 18—23. Ang. bevilgninger af Finmarkene skogfond. som amtsagronom vil lide ved denne kombi nation, og kan derfor ikke anbefale den. I en skrivelse fra torvmester Dal til komiteen, dateret 24de juli 1905, erklærer denne sig paa foranledning villig til ogsaa for kommende aar at bestyre torvmesterbestillingen til høsten 1906. — En skrivelse af idag fra amtsagronom Nielsen vedlægges. Departementet antager med amtstinget, at det ikke vilde være heldigt at forene det overordnede torvopsyn med skogtilsynet, da skogdistrikterne og torvdistrikterne i regelen ikke falder sammen. Der vilde kun i de færreste tilfælde være adgang til paa samme reise at føre tilsyn baade med torvdriften og skogdriften. Efterat saavel amtmanden som amtstinget har udtalt sig mod, at opsynet udføres af lensmændene, finder departementet det vanskeligt at bringe i forslag en saadan ordning. Man skal herom ogsaa henvise til, hvad der er anført i komiteindstillingen til forannævnte lov af 3dje august 1897 (indst. O. nr. 67, 1897, stortingsforhandlingerne for 1897, bind 6b, side 166, 2den spalte). Saaledes som sågen staar, finder departementet at burde tiltræde amtstingets forslag og vil anbefale, at amtet deles i to torvmesterdistrikter med en torvmester i hvert distrikt. Torvmestrenes løn foreslaaes bestemt til kr. 500,00 aarlig for hver, hvortil kommer almindelig skyds- og kostgodtgjørelse som nu efter regulativets 3dje klasse, kr. 4,00 (forhøiet til kr. 5,oo) pr. døgn. Lov om torvskur paa statens grund i Finmarken af 3dje august 1897 § 4 bestemmer, at opsyn med overholdelse af loven og de med hjemmel af den givne anordninger skal føres efter vedkommeude regjeringsdepartements nærmere bestemmelse af en af departementet ansat torvmester eller af lensmæ.ndene med bistand af tilsynsmænd, ansatte af amtmanden. til at ordne opsynet paa den maade, som til enhver tid maatte ansees heldigst. Departementet vil efter det an førte anbefale opført: Løn for 2 torvmestre .... kr. 1 000.00 og til reisegodtgjørelse for samme ~1 000.00 Til tilsynsmændenes aflønning opføres overensstemmende med amtmandens forslag kr. 2700,00. Torvmesteren havde tidligere en løn af kr. 2 400,00 og til reiseudgifter kr. 1 600,00. Den her foreslaaede ordning skulde altsaa medføre en besparelse af kr. 2000,00. Titel 19. Finmarkens jordsalgskommission. Angaaende jordsalgskommissionens virksomhed i budgetterminen 1904—1905 henvises til den af formanden afgivne indberetning. Departementet har i indeværende termin givet sit samtykke til, at en del telegramudgifter for formanden udredes af skogfondet. De lange distancer og de sparsomme dampskibsforbindelser i Finmarken gjør det nødvendigt f. eks. at anordne møder og besvare spørsmaal pr. telegraf i adskillig udstrækning. Departementet har herom alene kunnet udtale, at saadanne udlæg i kommissionens interesse bliver at refundere af skogfondet, forsaavidt de efter et rimeligt skjøn har været paakrævede; udlæg til telegrammer efter foranledning af privatfolk bør søges refunderede hos vedkommende, forsaavidt de ikke indgaar under det foran anførte. Denne regel gjælder, saavidt departementet bekjendt, i sin almindelighed for offentlige funktionærers telegramudgifter. Det forlanges ikke, at telegramudgifter af den foran nævnte art skal udredes af vedkommende offentlige funktionærs kontorholdsgodtgjørelse, men der bliver vistnok alligevel som regel ikke faa telegramudlæg, som ikke erholdes erstattede. Departementet anser det dog ikke nødvendigt at opføre nogen egen bevilgning i dette øiemed, idet det beløb, kr. 2600,00, som opføres til skydsgodtgjøreise m. v. st prp. nr. I. ttovedpott VII. Kap. 8, tit. 18—23. Ang. lensmændene og andre, ganske vist vil være istand til at bære ogsaa disse udgifter, som neppe vil andrage til et saa stort beløb, som af amtmanden forudsat, kr. 200,00 pr. aar. For terminen 1906—1907 vil departementet derfor anbefale opført de samme beløb som nu bevilget, nemlig: Løn og kontorhold for formanden samt til sekretærhjælp under befaringsreiserne kr. 3200,00 Skydsgodtgjørelse til formanden, sekretær, lensmænd og herredsmedlemmer samt til telegramudgifter m. v. vedkommende fondet " 2600,00 kr. 5 800,00 Sidst afholdte amtsting for Finmarken har til departemetet indsendt en forestilling om forandring i ledelsen og ordningen af jordsalget i Finmarken. I en udtalelse fra amtsudvalget, som ligger til grund for amtstingets beslutning, anføres, at man maa gjøre bestemt krav paa, at stillingen som formand i jordsalgskommissionen besættes med en med finmarkske forhold og befolkningens kaar fuldt fortrolig mand, der er bosat inden amtet. Videre forlanges jordsalgsreglementet gjennemført med større ensartethed, idet navnlig formanden i større udstrækning bør deltage i udmaalsforretningerne, hvorhos den nærværende departement tillagte myndighed til at forandre reglementet bør ophæves. Endelig ankes over, at arbeidet har været drevet sendrægtig og planløst. Denne amtstingets forestilling, der er stilet til Den norske regjering, er af amtmanden indsendt til departementet uden bemerkning. Da amtmanden ifølge rentekammerskrivelse af 3dje juni 1775, som ikke er forandret ved loven af 22de mai 1902 om jordsalgene i Finmarken, indtager en særlig stilling ligeoverfor jordsalgsinstitutionen som dennes leder og kontrolerende myndighed, er det nødvendigt, at hans erklæring i sågen foreligger. seivfølgelig forelægges jordsalgskommissionens formand. Naar disse udtalelser er indkomne, vil sågen blive forelagt den norske regjering og vil formentlig af departementet kunne optages til behandling i næste budgetforelæg. Godtgjørelse til amtskassereren for regnskabshold. Godtgjørelsen til amtskassereren bliver at opføre med det samme beløb som tidr ligere, kr. 600,00. Titel 21. Regulering m. v. af en del fiskevær i Finmarken. Amtmanden har meddelt, at komiteen antages at blive færdig med aastedsarbeidet i 1905, og at der til terminen 1906—1907 vil gjenstaa en del kartarbeider, hvortil der anslagsvis udkræves et beløb af kr. 500,00, som departementet vil anbefale opført. Bidrag til amtsskogselskabet. Det norske skogselskab har i skrivelse af 29de juli 1905 andraget om, at der for terminen 1906—1907 maa blive bevilget Finmarkens amtsskogselskab et bidrag af kr. 600,00. Departementet vil anbefale opført kr. 500,00 eller det samme beløb som for terminen 1905—1906 bevilget. I sit budgetforslag vedrørende skogfondet indskrænker amtmanden sig til for denne posts vedkommende at henvise til det budgetforslag for amtslandhusholdningsselskabet, som foran er gjengivet i det almindelige landbrugsbudget, titel 21. Det er ikke hensigten, at der for det foreslaaede beløb, kr. St. prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 3, tit. 18—28. Ang. bevilgninger af Finmarkens skogfond. særskilte foranstaltninger, men beløbet skal ydes som tilskud til landhusholdningsselskabets almindelige virksomhed. Da det direkte statsbidrag til selskabet for kommende termin er foreslaaet forhøiet fra kr. 3 800,00 til kr. 4 500,00, vil tilskuddet til selskabet, om det her omhandlede beløb bevilges, forøges med tilsammen kr. 1 700,00. Departementet har foran under titel 21 i landbrugsbudgettet udtalt, at Finmarken i forhold til landets øvrige amter nyder liden fordel af statens foranstaltninger til landbrugets og husdyravlens fremme. Naar skogfondets budget iaar lettes for et beløb af kr. 2 100,00 (kr. 13 100.00 imod for indeværende termin bevilget kr. 15 2OO,oo), tør der efter departementets mening være grund til at søge fyldestgjort det formaal for fondet, som er udtalt i loven af 22de mai 1902 § 5, nemlig ogsaa at støtte jordbruget i Finmarkens amt. I dette øiemed bevilgedes for budgetterminen 1904—1905 kr. 2 400,00 til indkjøb af 6 hopper af fjordrace. Hertil indskrænker sig den støtte, som af fondet hidtil er ydet det finmarkske jordbrug. Hvorvidt de formaal, som nu agtes optagne af landhusholdningsselskabet (jfr. den citerede titel 21), er de virksomste foranstaltninger, som for tiden kan træffes til ophjælp af jordbruget i amtet, er det efter de foreliggende oplysninger vanskeligt for departementet at opgjøre sig en mening om. drøftelse spørsmaalet om, i hvilken form arbeidet for udviklingen af jord- og husdyrbruget i Finmarken bør søges fremmet. I henhold til foranførte tillader man sig at indst i 11 e: At der paa regjeringens budgetforslag for terminen Iste april 1906—31 te mars 1907 befales opført som indtægter og udgifter vedkommende Finmarkens skogfond: A. Indtægter (hovedp. VII, kap. 1, tit. 11). Titel 11. Af Finmarkens skogfond kr. 13 100,00 B. Udgifter (hovedp. VII, kap. 3, tit. 18—23). Titel 18. Ledelse af og tilsyn med torvdriften ... kr. 4 700,00 " 19. Finmarkens jordsalgskommission " 5 800,00 " 20. Godtgjørelse til amtskassereren for regnskabshold " 600,00 " 21. Regulering m. v. af en del fiskevær i Finmarken " 500,00 " 22. Bidrag til amtsskogselskabet " 500,00 " 23. Bidrag til landhusholdningsselskabet. . .. " 1 000,00 Tilsammen kr. St prp. nr. I. Hovedpost VII. Kap. 3, tit. 18—23. Ang. Til landbrugsdepartementct ! Beretning *) fra formanden i Finmarkens jordsalgskommission om kommissionens virksomhed i aaret Iste april 1904 til 31te mars 1905. Ved afgivelsen af kommissionens sidste beretning forelaa 275 jordkjøbsandragender, hvoraf 74 var forberedte og færdige til udmaal efter lovens § 2 11. En flerhed af de sidste er i aarets løb udmaalte af kommissionens herredsmedlemmer — enkelte ogsaa af den samlede kommission, men henstaar endnu en del uafgjorte, da ikke har tilveiebragt sikkerhed for udmaalsomkostningerne. laar er indkommet 162 nye andragender om kjøb af jord og anden grund, saaledes at kommissionen har havt under arbeide ialt 437 andragender om jordkjøb, foruden 204 ældre udmaalsudskrifter og andre jordsalgssager, som har været oversendt kommissionen til ordning. Sidste sommer blev gi vet 68 udmaal af den samlede kommission og 53 efter § 2 11. Som det vil sees af den skematiske fremstilling, er i aarets løb ialt 21 andragender blevet afslaaet straks, medens 36 andragender dels er frafaldt af ansøgerne, dels er afslaaet under behandling af samlet kommission. *) Beretningen er indkommen til departementet saa sent, at den ikke har kunnet gjøres til gjenstand for behandling fra departementets side. Landbrugsdepartementets anmerkning. kvalifikationer eller har forlangt udmaal, hvor loven forbyder saadant. Et større antal andragender har henligget uden endelig behandling i paavente af afslutningen af fiskeværkomiteens arbeide i det enkelte vær. Formandens aastedsarbeide begyndte med udmaalsforretninger paa Bogen i Loppen den 20de juni 1904 og afsluttedes ved udmaal ved Lerbottenvandet i Talvik den 9de september s. a. Samtlige forberedte jordkjøbsandragender, som ikke var overført til udmaal etter lovens § 2 11, var da afsluttet ved udmaal, og medgik det meste af nævnte tidsrum til maalingerne og reiser til og fra udmaalsstederne. Dog stoppedes ca. li h uge i Søndre Honningsvaag og nogle dage i Tanen og i Vadsø for at faa behandlet de mest presserende ekspeditioner. Møder af samlet kommission til behandling af foreliggende jordsalgssager blev desuden holdt i flere herreder, hvor der ikke gaves udmaal efter lovens §2 I. Udmaalene efter lovens § 2 II har været udført til forskjellige tider i sommerens løb. bestemme mod staten stødende eiendommes grænser efter foreliggende dokumenter, beskrivelser og merker. Naar hertil kommer, at jordsalgslovens § 4 nu fortolkes derhen, at kommissionens virksomhed efter nævnte lovparagraf kun skal beståa i at udbedre og fuldstændiggjøre merker og grænseskjel mellem statens og privat grund, hvor den erfarer, at saadanne har været anbragte og er forfaldne, og hvor kommissionens og vedkommende privatmands mening om grænsen falder sammen, saa vil det forstaaes, at mange udmaal maa negtes, fordi herskende tvil om grænseforholdene ikke af kommissionen kan blive løst. Nogen anden offentlig myndighed er der, saavidt vides, heller ikke udenfor skogdistrikterne, som har paalæg om at søge saadan eiendomstvist eller usikkerhed ordnet, og følgen bliver herefter som hidtil, at meget jord i Finmarken efterhaanden uden hjemmél glider over i privates besiddelse, uden at gjøre det gavn for befolkningen, som den ved en heldig udnyttelse og fordeling kunde gjort. Som eksempel kan nævnes en gaard i Tanen. Eiendommen bestaar af 2 lidt fra hinanden liggende grundstykker, tilsammen ca. 600 ar. Ved et gjærde er begge disse grundstykker tilligemed den imellem og ovenfor liggende statsgrund, ca. 1000 ar, lagt md under gaardens enebenyttelse. Grænsestenene er i orden. Uagtet det paa stedet er meget smaat om nytbar statsgrund, saa det snart er umuligt at skafle en nogenlunde bekvemt beliggende hustomt, saa ansees det at ligge udenfor kommissionens virksomhedsomraade at søge de nævnte ca. 1000 ar grund bragt tilbage i statens verge. I aarets løb har dog været afhold 5 forretninger efter jordsalgslovens § 4, hvoraf 1 i Sydvaranger og 4 i Talvik. Den første forretning foranledigedes ved, at en mand, som havde bygget sig et hus søndenfor udløbet af «Kjosen» paa Kirkenes, androg om kjøb eller forpagtning af sin hustomt med lidt omliggende grund. Man var i tvil om, hvorvidt grundstykket tilhørte doktorgaarden Solheim, eller om det tilhørte staten. grænseopgang med anbringelse eller fornyelse af merker og grænseskjel skulde afholdes. Ved forretningen, som holdtes af Sydvaranger lensmand, og hvorunder distriktslægen efter amtmandens bemyndigelse mødte for Finmarkens raedicinalfond, som eier «Doktorgaarden», blev man enig om grænselinjen og afmerkede den. Nævnte grundstykke befandtes at tilhøre «Doktorgaarden»; men statens øvrige tilgrænsende jord og grunde blev ved forretningen gjort anvendelige til offentligt eller privat brug. Forretningens resultat blev godkjendt af amtmanden, men nu antages forretningen at være «uden hjemmel i loven». Det samme vil rimeligvis blive tilfældet med de 4 grænsegangsforretninger, som efter beslutning af jordsalgskommissionen for Talvik i møde den 6te, 7de og Bde juli 1903 blev afholdt af lensmanden i Talvik den 7de samt den 10de og Ilte oktober 1904 med en samlet bekostning for skogfondet af kr. 59,20. Til behandling i nævnte møde forelaa en række andragender om kjøb og forpagtning af statens jord paa Garga i Korsfjorden samt i Indre og Ytre Simavik og i Ytre Lokkerfjord. Lensmanden og det amtsbeskikkede medlem erklærede ved behandlingen, at eiendoms- og grænseforholdene paa de nævnte steder var saa indviklede og uklare, saa man ikke* kunde bestemme nogen udmaalsforretning der afholdt, forinden det ved en grænseopgangs- og afmerkningsforretning var bragt paa det rene, hvad staten eiede af jord og anden grund. Desuden ansaaes forretningerne ønskelige af den grund, at uden disse vilde antagelig al statsgrund paa de nævnte steder snart sluges af de omJiggende privateiendomme. Resultatet af disse forretninger vil i den nærmeste fremtid indløbe til kommissionen. Under kommissionens udmaalsforretninger har den stedse havt for øie at lette gjærdeholdet for de nybyggere, som den maaler til. Dette er især skeet ved, at man har søgt at lægge de nye eiendomme md til og jevnsides med de ældre — tildels allerede indgjærdede eiendomme, hvorved halvt gjærde overtages af hver af de sammenstødende gaarde. St prp. nr. I. Hovedpost VIK Kap. 3, tit. 18—23. Ang. bevilgninger af Finmarkens skogfond. for en stor lettelse, især i, pjrøgløse distrikter, hvor hver gjwdestør maa ; kjøtøs. ~:.-.. .-,...■. Om en gangsti eller vei har ført igjennem det nye udmaal og er bjevet opretholdt, saa har dette oftere været betragtet som en fordel end som en generende servitut, idet gaarden seiv kan have havt bmg for stien eller veien, og man har opnaaet hjælp hos de naboer, som benytter fremkomsten, til at holde denne farbar til benyttelse ogsaa for den nye gaard, hvilket især kan have betydning i vintertiden i de veilø6e trakter med den store snenwengde. Kommissionen har ogsaa oftere taget forbehold om fri grund over udmaalet for veie og fremkomst for senere bag dette komméride rydningsmænd og nybyggere, idet det ikke altid med sikkerhed kan bedørrimes, om eller hvor disse vil komme til at søge om udmaal. Kjøberne har ogsaa i dette tilfælde hellere paalagt eiendommen denne servitut, end de har villet tabe den lettelse i gjærdeholdet, som udmaalets støtten til fjeld, vasdrag eller naboens gjærde og lignende skaffede. Servituten vil selvfølgelig ikke kunne udnyttes «af hvemsomhelst og hvorsomhelst». Dens udnyttelse vil blive fåstsat under den nye udmaalsforretriing, og af de rriyndigheder, som da forvalter jordsalget, søgt gjort saa Udet generende for det gamle brug, som forholdene tillader. dage deltaget i udmaal af en eiendom, hvor kjøberen ikke kan komme frem til nogen af de 2 i nærheden af udmaalet gaaende veie uden ved en større om vei — fordi der ved et for en del aar siden givet udmaal ikke blev taget noget forbehold om adgang til fremkomst for senere bebyggelse. Af en nabo blev da ifølge udmaalsprotokollen fremsat krav om, at fri passage maatte forbeholdes mellem hans eiendom og det da givne udmaal; Den da udmaalte eiendom ligger endnu helt uopdyrket, saa spild af arbeide ikke vilde fundet ste.d, om fremkomst nu var aabnet for den nye eiendom. Ifølge aratefts nmdskrivdse af . 20de mai 1905 maa klausulen: fø»B&Qrtist» — som et almjruteligt forbohold ikke paaheftes en ete&dom. ■■:• ..-..:■ . Naw hertil kommer béstemmetøen om, at man ikke, uden hvor det er uundga&dig nødvendigt, nu maa forbeholde tøuvei, sjøvei og lignende, for allerede • bosatte naboer over det udnmal, man giver, saa vil den praktiske følge af disse bestemmelsers strenge gjennemføreke lede til, at en flerhed af udmaal ril bUye.'lagt som >en eller flere «trøer» omkring i ttakten med selvstaendigt gj»rdehoid paa alle kanter. Forlanges der, udmaal af at gnmdstykke, hvorigjennem en «Uer flere naboer har, en far deres boplade nødvendig sti, sjøvei eller anden fremkomst, saa vil af frygt-for at sitøde an, imod reglementets oFdlyd og den givne fortolkning og indskjerpeo af samme helst være hen vist til at udmaole en «trø» paa hver side af stien eller veien, seiv om rekvirenten ikke ønsker dette, idet ha» endog seiv ka& havtbrug for stien eller veien og gjerne vilde faa maalt til samlet indhegning det hele grundstykke — i tanke at sætte led eller grind paa gjærderne, hv<or stien gsm md ogud af udmaaJet. ; Et andet .sted ønskes wjme*l Jttellejna en indhegnet eiendom og f, eks. ejven ,<oed bced front mod de übeskyttede sider. Saayel kommissionen som rekvirenten finder det h«i<%st for gjærdeholdet og røuUgt ogsaa af andre grunde at lade udmaalet gaa fm nuboens gjærde og til elven. I den bag udpaalet liggende trakt kan éer være om kun en svag røuljghed for, at, aogen engang kan ville bosfctte sig entøn ude ved elven eller inde Ved: fjeMet. Om rekvirenten forlanger at faa udmaatei; helt fra elven til
|
wikipedia_download_nno_Veierland_29864
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.826
|
'''Veierland''' er ei øy i Færder kommune i Vestfold og Telemark . Fram til 1. januar 1965 høyrte øya til Stokke kommune. Veierland vart overført til Nøtterøy kommune etter dei fastbuande sitt eige ønske. Øya har om lag 150 fastbuande fordelt på 60 heilårsbustader. Det er i tillegg om lag 500 feriebustader og hytter på øya. Øya har eit areal på 4,4 km² og ligg ved Tønsbergfjorden, midt mellom Nøtterøy, Tjøme, Stokke og Sandefjord. Øya har ferjesamband med Tenvik på Nøtterøy og Engø ved Sandefjord. Øya hadde buplikt frå 1998 til 2012. Veierland skule blei nedlagt 1.1 2014. Veierland kyrkje er frå 1905. Øya har ein aktiv velforeining (stifta i 1946), med eige velhus bygd i 1956. Forfattaren Jens Bjørneboe budde på Veierland i eit snautt år før han tok livet sitt 9. mai 1976. Bjørneboe kjøpte eit hus av Ole Paus. Paus skreiv songen «Veierland» om opphaldet sitt på øya (plata ''Stjerner i rennesteinen''). Ein annan kjend forfattar knytt til øya er Karin Bang (Brynildsen) som har skrive tre historiske romanar med motiv frå kvalfangarmiljøet på Veierland. Der kallar ho øya for ''Jutøy''. Karin Bang var gift med forfattaren Aasmund Brynildsen. Edvard Munch var sommaren 1887 (og truleg 1888) på øya. '''Veierland''' er òg eit etternamn. 14. november 2005 var det 26 personar i Noreg med dette namnet. * ''Denne artikkelen bygger på «Veierland» frå , den 8. april 2008.''
|
maalfrid_49bb1cf7e3ef9a06b704ae2b785a859ac0676ad0_131
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.275
|
1 32 Tabell 6 (forts.). Industrigrupper Forsikringsverdi pr. 31. des. 1950 Verdi av varelager pr. 31. des. 1950' Bruttoinvester inger i 1950 alt 1 000 kr Bygninger . 1 000 kr. M ski a- ner, verktøy etc. 1 000 kr. Annen eiendom (unntatt varelager) 1 000 kr. I alt 1 000 kr. Innkjøpte varer 1 000 kr. Egne produkter 1 000 kr. I alt 1 000 kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 i alt 161 308 298 453 79 586 539 347 114 788 87 262 202 050 97 50z 341-1 Ferrolegeringsverk 31 712 53 098 34 838 119 648 32 541 10 749 43 290 16 39', 341-2 Rujernsverk, stål- og valseverk 33 387 52 780 826 86 993 15 184 22 534 37 718 33 041 341-3 Jern- #og stålstøperier 20 975 22 436 211 43 622 3 026 2 950 5 976 5 75, 342-1 Utvinning av aluminium 34 109 91 202 34 119 159 430 26 644 14 685 41 329 21 28( 342-2 Utvinning av andre metaller . . 38 119 77 361 9 592 125 072 37 025 35 749 72 774 20 74 342-3 Metallstøperier 3 006 1 576 - 4 582 368 595 963 27( 118 084 164 706 831 284 621 62 738 58 312 121 050 46 85( 350-1 Trådtrekkerier, trådstift-, spikerfabrikker o. 10 060 16 703 135 26 898 9 881 5 897 15 778 9 191 350-2 Netting-, gjerde- og metalldukfabrikker 2 607 2 995 50 5 652 2 440 517 2 957 66", 350-3 Våpen- og ammunisjonsfabrikker 20 931 25 704 380 47 015 8 356 17 544 25 900 9 58! 350-4 Verktøyredskap- #og beslagfabrikker 11 549 11 957 121 23 627 3 934 3 068 7 002 1 97 1 350-5 Blikkemballasjefabrikker 14 484 24 258 310 39 052 11 213 4 852 16 065 6 22: 350-6 Andre blikkvarefabrikker 4 837 4 606 100 9 543 2 715 000 3 715 08! 350-7 Verksteder for jern- og platekonstruksjoner 7 425 8 768 1 300 16 493 2 633 3 422 6 055 1 58" 350-8 Verkstederforfornikling,galvanisering, emaljering o. 1. . . . . 313 772 - 1 085 50 15 65 101 350-9 Andre jern- og metallvarefabrikker 45 878 68 943 435 256 21 516 21 997 43 513 16 43: 89 232 118 019 569 207 820 31 145 62 699 93 844 18 33: 360-1 Framstilling av verktøymaskiner 3 234 6 414 - 9 648 418 2 007 2 425 35, 360-2 Framstilling av andre maskiner for industrien 46 743 63 441 283 467 15 785 42 592 58 377 9 18 360-3 Framstillingavmaskinerfor landbruk 5 308 5 533 71 10 912 2 608 2 095 4 703 87, 360-4 Framstillingavmaskinerfor bygge- #og anleggsvirksomhet . . . 1 015 941 - 1 956 517 483 1 000 31 360-5 Framstilling av maskinelt utstyr for hval fangst 3 188 2 578 80 5 846 582 460 1 042 35' 360-6 Framstilling av maskiner for husholdning, butikk og kontor . . . . 1 505 1 921 - 3 426 628 1 103 1 731 13 360-7 Framstilling av andre maskiner 21 203 31 548 100 52 851 10 036 13 774 23 810 4 23 360-8 Reparasjonsverksteder for maskiner 7 036 5 643 35 12 714 571 185 756 88 alt 66 427 107 762 1 579 175 768 75 119 304 145 423 29 03 370-1 Framstilling av akkumulatorer, batterier o. 1. 370-3 Framstillingav glødelamper, lysrør o. I. 2 7 i 8 ,3 note 1, side 123.
|
hardanger_null_null_19580219_46_14_1_MODSMD_ARTICLE12
|
newspaper_ocr
| 1,958
|
no
|
0.922
|
Den evangeliske aksjonen.
|
maalfrid_2a7611f41135b084a73215fbd0655259953ebbdb_80
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.547
|
Statistisk nr. Varegrupper og Varer April anuar—april 1 . - 287 717 353 8581 189 2501.
|
maalfrid_1cef89361b7cd66c40ca2d235759cb40dc1274b9_121
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
en
|
0.892
|
Excavation for the power station, September 1986 A6-1 Semonkong Advisory Group visiting the power station, May 1987 . 693-220R.
|
maalfrid_eb6fc8dba3e553fc97cf22f032e654f7c358d0e9_34
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.969
|
Den offentlige registrering av dødsfall i Norge går tilbake til 1685. Da ble det pålagt sokneprestene å føre inn i kirkebøkene alle fødsler, vigsler og dødsfall som de fikk kjennskap til. Kirkebøkenes avdeling for døde fungerer fremdeles som vårt offisielle dødsfallsregister og danner grunnlaget for den norske befolkningsstatistikk om disse forhold. Registreringen av dødsfall hos oss har antakelig alltid vært temmelig fullstendig, når det gjelder personer som er døde og begravet her landet. Fra midten av det 19. århundre er også norske borgere som er døde i utlandet, blitt meldt og registrert hos soknepresten på vedkommendes faste bosted Norge. Siden 1797 er dødfødte barn blitt meldt til sokneprestene, men helt fram til 1870-årene var registreringen av disse mindre tilfredsstillende. Det samme gjelder for levende fødte barn som var døde like etter fødselen. Som dødfødte skulle regnes barn som var født uten liv etter 7 måneders svangerskap. Senere ble grensen nærmere fiksert til 28 uker. Alle barn som viste livstegn ved fødselen skulle anses som levende født. Jordmødrene som skulle melde fødsler, hadde imidlertid vanskelig for å trekke grensen mellom aborter og mer fullbårne fostre og også mellom de barn som var født uten liv og de som var født med liv, men som døde like etter fødselen. Dette førte til at tallet på registrerte levende fødte og døde barn ble for lavt og tallet på dødfødte for høyt. De gjeldende bestemmelser om hva en skulle forstå med et levende og dødfødt barn ble imidlertid stadig innskjerpet overfor jordmødrene, og fra 1876 kan en gå ut fra at de tall som står oppført i den offisielle statistikk stort sett gir et riktig uttrykk for forholdet. Allerede i begynnelsen av det 18de århundre ble sokneprestene pålagt å sende inn årlige innberetninger om fødte og døde til øvrigheten. Men den offisielle statistikk over døde begynner først i 1801. I første halvdel av det 19de århundre var grunnlaget for denne de summariske oppgaver som sokneprestene utarbeidet etter fastsatt skjema hvert år. Men i 1866 ble de summariske lister avløst av nominative oppgaver i form av utskrifter av kirkebøkene, en ordning som ga langt større utviklingsmuligheter for befolkningsstatistikken. Mens en før under bearbeidelsen av primærmaterialet var bundet til spesifikasjonen på det gjeldende skjema for årsberetningen fra soknepresten, kom en nå til å stå meget friere overfor materialet og kunne utnytte oppgavene langt bedre. I løpet av siste halvdel av det 19de århundre ble stadig nye oppgaver av demografisk interesse gjort til gjenstand for statistisk bearbeidelse. Arbeidet med å bygge ut befolkningsstatistikken har fortsatt med stor intensitet i dette århundre, samtidig som en har søkt å nå fram til en statistisk sett riktig metodikk ved de forskjellige undersøkelser.
|
maalfrid_416f44cd5755d7502664b0cd8385831d23115a0b_16
|
maalfrid_difi
| 2,021
|
no
|
0.737
|
• Det må skilles mellom reelt samarbeid og ordinære kontrakter: – Et slikt "administrativt arbeidsfellesskap"
|
maalfrid_228763562168f53ed3adf591e9928f401bd156e8_47
|
maalfrid_nhh
| 2,021
|
en
|
0.798
|
TABLE 6 Cross-sectional analysis based on suppliers' durable goods industry membership Underinvestment vs. normal investment (1) (2) (3) Dependent variable = 1 Durable goods Nondurable goods Durable goods Nondurable goods Durable goods Nondurable goods -0.651*** 0.373 -0.697*** 0.290 -0.661*** 0.303 (-4.74) (1.11) (-5.43) (1.14) (-4.86) (1.06) value for between subsamples 0.005 0.001 0.002 Control variables Yes Yes Yes Yes Yes Yes N 1,432 397 1,432 397 1,432 397 Pseudo R2 0.102 0.253 0.105 0.253 0.104 0.253 Overinvestment vs. normal investment (1) (2) (3) Dependent variable = 1 Durable goods Nondurable goods Durable goods Nondurable goods Durable goods Nondurable goods -0.313** 0.448 -0.338** 0.545 -0.356*** 0.392 (-2.10) (0.99) (-2.28) (1.24) (-2.58) (1.06) value for between subsamples 0.108 0.054 0.056 Control variables Yes Yes Yes Yes Yes Yes N 1,432 397 1,432 397 1,432 397 Pseudo R2 0.102 0.253 0.105 0.253 0.104 0.253 Notes:This table presents the estimated results of multinomial logistic regressions of the informativeness of customers' RFDs on suppliers' investment efficiency conditional on suppliers' durable goods industry membership. Suppliers with SIC codes between 1000 and 4783 are classified as those in the durable goods industries, and the rest are classified as those in nondurable goods industries. Z-statistics in parentheses are calculated using robust standard errors clustered by firm. All other variables are as defined in the Appendix. The superscripts *, **, and *** represent significance levels of 0.10, 0.05, and 0.01, respectively, in a two-tailed test.
|
firdafolkeblad_null_null_19531105_48_85_1_MODSMD_ARTICLE13
|
newspaper_ocr
| 1,953
|
nn
|
0.458
|
Brand ombord på 200 skip årleg. Brand ombord med alvor leg skade på skip eller last råmar om lag 200 skip kvart år. Dette gjeld skip på over 500 tonn, Øog av dei sigler det 20 000 på verdshava. Det vil seia at kvart 100. skip årleg vert råma av den fælslege ulukka som ein skipsbrand kan vera.
|
maalfrid_2192934697858ca5d84823ff9be6c0482bc0d988_2
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.723
|
Contents of Tables. Page I. Population: 1. Marriages, births, deaths, and emigration *3 2. Removals *3 3. Cases of epidemical and other diseases notified by the physicians *4 II. Employment and unemployment: 4. Employed persons insured against unemployment 5. Employed persons compulsorily health insured 6. Unemployment *8 III. Agricultural production: 7. Number of controlled slaughter . . . . *9. 8. Dairy production *10 9. Sale of concentrated feeding-stuffs to wholesalers *11 IV. Fisheries: 10. Quantity of fish caught*12 V. Industrial production: 11. Index of industrial production . . . . *13 12. Electricity production *14 13. Gas production *14 14. Production of certain commodities *15 VI. Building: 15. Buildings under erection *18 16. Buildings completed *18 VII. Inland trade: 17. Index for the value of retail trade *19 VIII. Foreign trade: 18. Value of foreign trade*20 19. Index numbers *21 IX. Communication: 20. Railways *22 21. Shipping *23 22. Air-traffic *23 23. Telegraphs *24 24. Postal service *24 25. Travelling life *25 X. Money and credit • 26. Bank of Norway *26 27. Bank clearings in Oslo*28 28. Post-giro *28 Page 29. Private joint stock banks*28 30. Savings banks 31. Private joint stock banks and savings banks *31 32. State banks *32 33. Credit associations etc *32 34. State banks and credit associations *32 35. Index of stock prices*33 36. Bonds *33 37. Sales of securities *33 38 Stock issues *33 39. Registered new-subscriptions of capital in Norwegian joint-stock companies *34 40. Failures *35 41. Foreign exchange rates at the Oslo Stock Exchange *35 XI. Public finance: 42. Monthly figures for certain state income items *36 XII Wages and prices: 43. Average hourly earnings for adult male workers in industry*39 44. Average hourly earnings for adult female workers in industry *40 45. Average hourly earnings in handicraft and in building trades *41 46. Wholesale price index*42 47. Cost of living index *44 48. Average retail prices in certain cities *46 49. Agricultural price index*52 50. Producer prices on certain agricultural products 51. Index numbers for building costs *53 52. A/S Stormbull's indexes*53 XIII. Miscellaneous: 53. Consumption of beverages etc.. . . . *54 E4. Persons arrested for intoxication . . *54 E5. Stocks of certain commodities . . . . *55 XIV. Foreign countries: 56 Denmark *56 57 Sweden *57 58. United Kingdom *58 59. Western Germany *59 60. Belgium *59 61 France *60 62. United States *61 *7 *7 The following symbols have been used in the tables: not available. - nil or less than half the final digit shown. * =-- #revised figure.
|
maalfrid_e8436d9db072c3aaa9885fd57b7f20381792f79d_58
|
maalfrid_npd
| 2,021
|
en
|
0.719
|
H2600 MAP GRID NORTH AT (1, 1) : 7829621.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN INLINE DIRECTION : 0.0000000 degrees (clockwise from grid north) Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN CROSSLINE DIRECTION : 90.0000000 degrees (clockwise from grid north) Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN SIZE INLINE DIRECTION : 12.50 meters Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN SIZE XLINE DIRECTION : 25.00 meters Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN INCR (INLINES/XLINES) : 1, 1 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN SAMPLING INLINES : Every inline Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 BIN SAMPLING CROSSLINES : First, last crossline and every multiple of 50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 GROSS INLINES : 1201 to 2200 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 GROSS CROSSLINES : 1301 to 3300 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 MIN/MAX RECTANGLE : Inline Crossline Map grid east Map grid north Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT A : 1201 1301 413477.07 7845871.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT B : 1201 3300 413477.07 7870858.80 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT C : 2200 3300 438452.07 7870858.80 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT D : 2200 1301 438452.07 7845871.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 LIVE DATA POLYGON : Inline Crossline Map grid east Map grid north Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 1 : 1201 1301 413477.07 7845871.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 2 : 1201 2451 413477.07 7860246.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 3 : 1573 2451 422777.07 7860246.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 4 : 1573 3300 422777.07 7870858.80 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 5 : 2200 3300 438452.07 7870858.80 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 POINT 6 : 2200 1301 438452.07 7845871.30 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 Empty H2600 SURVEY 2 ORIG. P1 HEADER : ORIGINAL P1 HEADER FOR OD0705 Yes H0100 SURVEY AREA : Norway, Finnmark East, Block 7030/7031 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0101 SURVEY DETAILS : 3D Seismic Survey - OD0705 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0102 VESSEL DETAILS : MV Petter Ocean 1 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0103 SOURCE DETAILS : Bolt, Sleeve Gun, starboard 1 1 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0103 SOURCE DETAILS : Bolt, Sleeve Gun, port 1 2 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0104 STREAMER DETAILS : Sercel, streamer 1, 640 channels 1 1 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0104 STREAMER DETAILS : Sercel, streamer 2, 640 channels 1 2 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0104 STREAMER DETAILS : Sercel, streamer 3, 640 channels 1 3 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0104 STREAMER DETAILS : Sercel, streamer 4, 640 channels 1 4 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0200 DATE OF SURVEY : 08/07 - 08/07 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0200 DATE OF PROCESSING : 08/11 - 10/11 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0201 DATE OF TAPE : 14/10/11 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0202 TAPE VERSION ID : UKOOA P1/90, Dataset OD0705T11 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 PROCESSING VERSION : Reproc 2011. Final mig. Output in time Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0203 LINE PREFIX : Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0300 CLIENT NAME : NPD Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0400 GEOPHYSICAL CONTRACTOR : Pettersen AS Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0500 POSITION PROC CONTRACTOR : Pettersen AS Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0600 SEISMIC PROC CONTRACTOR : Pettersen AS Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0700 POSITIONING SYSTEM : Fugro Starfix, Pettersen Superfix Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0800 COORDINATE LOCATION : Q - centre cell Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0901 VESSEL REF TO SOURCE 1 : Crossline: +25.00 Inline: -292.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0902 VESSEL REF TO SOURCE 2 : Crossline: - 25.00 Inline: -292.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0904 VESSEL REF TO STREAMER 1 : Crossline:+150.00 Inline: -472.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0905 VESSEL REF TO STREAMER 2 : Crossline:+ 50.00 Inline: -472.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0906 VESSEL REF TO STREAMER 3 : Crossline:- 50.00 Inline: -472.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H0907 VESSEL REF TO STREAMER 4 : Crossline:-150.00 Inline: -472.50 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1000 CLOCK STANDARD : GPS time from navigation computer Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1100 RECEIVER GROUPS PER SHOT : Recorded 4 X 480, Output 4 X 0 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1400 GEODETIC DATUM SURVEYED : ED50, International 1924, 6378388.00 297.000000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1401 DATUMSHIFT SURVEY TO WGS84 : -116.6 -56.9 -110.6 +0.893 +0.921 -0.917 -3.52 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 EPSG CODE H1400/H1401 : 1612 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1500 GEODETIC DATUM POSTPLOT : ED50, International 1924, 6378388.00 297.000000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1501 DATUMSHIFT POSTPL TO WGS84 : -116.6 -56.9 -110.6 +0.893 +0.921 -0.917 -3.52 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 EPSG CODE H1500/H1501 : 1612 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1600 DATUM SHIFT H1400-H1500 : 0.0 0.0 0.0 0.000 0.000 0.000 0.000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1700 VERTICAL DATUM : SL Sea Level Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1800 MAP PROJECTION : 001 UTM northern hemisphere Mandatory with respect to being part of an original P1 header H1900 PROJECTION ZONE : 36N Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2600 EPSG CODE H1800/H1900 : 16036 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2000 GRID UNIT : 1 Metres 1.000000000000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2001 HEIGHT UNIT : 1 Metres 1.000000000000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2002 ANGULAR UNIT : 1 Degrees Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2200 LONGITUDE OF CM : 33 0 0.000E Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2301 MAP GRID ORIGIN : 0 0 0.000N 33 0 0.000E Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2302 MAP-GRID COORD. AT ORIGIN : 500000.00E 0.00N Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2401 SCALE FACTOR : 0.9996000000 Mandatory with respect to being part of an original P1 header H2402 LAT/LON WHERE SCALE DEF : 0 0 0.000N 33 0 0.
|
maalfrid_688463baad59c12640c4d00700fe8655917ea2f8_12
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.862
|
Ledere skal bringe publisering inn som tema i den løpende dialogen med medarbeidere. Mange miljøer har akseptabelt eller høyt volum av publikasjoner, og bør legge vekt på å heve kvaliteten i hver enkelt publikasjon, selv om dette kan føre til at antall publikasjoner og publikasjonspoeng går ned. Tiltaket skal bidra til at UiO når målsettingen om gjennomsnittlig 1,3 publiseringspoeng per vitenskapelig årsverk, samt at UiO øker andelen av publisering som får særlig høy internasjonal synlighet og gjennomslag. : 31.12.2014 Det skal foreligge en gjennomgang av eksisterende virkemidler for å følge opp strategiene for publisering med høy internasjonalisering og gjennomslag, samt forslag til nye virkemidler der det er nødvendig. Strategi2020 har strategisk samarbeid som et viktig innsatsområde for internasjonalisering. Se tiltak 1. Fakultetet har ambisjon om å øke antall publikasjonspoeng pr. vitenskapelig ansatt – fra dagens 1,7 til 2,1 i 2018. For å oppnå dette vil vi: Etablere et Open Access tidsskrift som oppfyller kravene til en nivå 2-kanal. Gjennomgå alle nivå 1- og 2- kanalene i samarbeid med publiseringsutvalget Årlige møter med forskergruppelederne Tema i medarbeidersamtaler Frist: 31.12.2014 Ansvarlig:
|
maalfrid_593527c8b8ac3b8efb5642439450a86629b2034c_4
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.814
|
Denne vegnormalen er utarbeidet med hjemmel i Samferdselsdepartementes forskrifter etter vegloven § 13. Forskriftene gir generelle rammer for vegens utforming og standard, og gjelder alle offentlige veger. Forskrift etter vegloven § 13 om anlegg av offentlig veg av 29. mars 2007, er gjengitt i det følgende: Forskriften gjelder utforming og standard ved planlegging og bygging av offentlige veger og gater, jf. vegloven § 1. Forskriften kan fravikes av Samferdselsdepartementet. 1. Ved planlegging og utbygging av vegnettet skal arealbruk og vegfunksjoner vurderes i et 20 års perspektiv etter vegåpning. Forventet trafikkutvikling skal kartlegges for alle trafikantgrupper. 2. Veger som dimensjoneres for tung trafikk skal bygges slik at de normalt kan trafikkeres av kjøretøy med inntil 10 tonns aksellast, inntil 11,5 tonn på drivaksel, inntil 19 tonns boggilast, inntil 4,5 meters høyde og inntil 2,6 meters bredde. Det dimensjoneres for sporingsegenskaper tilsvarende vogntog med ytre venderadius 12,5 m og kjøresporbredde 7,8 meter ved sving 180º. Veger der det ikke er vesentlig behov for trafikk med store kjøretøy skal minimum bygges slik at de normalt kan trafikkeres av kjøretøy med inntil 6 tonns aksellast, inntil 10 tonns boggilast, inntil 3,75 m fri høyde og inntil 2,55 meters bredde. Det dimensjoneres for sporingsegenskaper tilsvarende lastebil med ytre venderadius 12 m og kjøresporbredde 4,8 meter ved sving 180º. 3. Forskrift for trafikklaster for vegbruer, gang- og sykkelvegbruer, ferjekaier og andre konstruksjoner i det offentlige vegnett fastsettes av Vegdirektoratet. Lastforskrifter for vegbruer gjøres gjeldende som minimumsforskrifter for hele det offentlige vegnett. 1. Vegnormaler som kan ha miljø- eller samfunnsmessige konsekvenser, skal godkjennes av Samferdselsdepartementet. 2. Statens vegvesen ved Vegdirektoratet kan innenfor rammen av forskriftene fastsette utfyllende bestemmelser - vegnormaler. Målet med normalene er effektiv og trafikksikker transport av mennesker og gods, og best mulig tilpasning til bebyggelse, bomiljø, bymiljø, landskap, naturmangfold, kulturmiljø, vegetasjon og landbruksarealer. 3. Det skal redegjøres for miljø- og samfunnsmessige konsekvenser av vegnormalene før de vedtas. Offentlige og private institusjoner og organisasjoner som skal benytte vegnormalene, eller som skal ivareta brukerinteresser, bør gis anledning til å uttale seg. Statens vegvesen ved Vegdirektoratet bestemmer på hvilken måte høring skal foregå. Høring kan unnlates hvis den ikke vil være praktisk gjennomførlig eller må anses åpenbart unødvendig. 4. Myndighet til å fravike vegnormalene innenfor forskriftenes rammer, legges til Statens vegvesen ved Vegdirektoratet for riksveg, fylkeskommunen for fylkesveg og kommunen for kommunal veg.
|
maalfrid_9dee146fe9d298b42eb4550e79d8f02a826d0e00_28
|
maalfrid_met
| 2,021
|
de
|
0.212
|
idate 01.05.2018 − 31.05.2018 Celsius Min Mean Max Std N synop: 00,06,12,18 −11.8 1.7 22.3 6.3 368 MEPSctrl: 12+18,+24,+30,+36 −14.6 1 17.5 6.2 368 AA25: 12+18,+24,+30,+36 −13 0.9 18.2 6.3 368 ECMWF: 12+18,+24,+30,+36 −19.4 −1.3 18.3 7.3 368 ME SDE RMSE MAE Max.abs.err. N MEPSctrl − synop −0.7 1.3 1.5 1.2 4.9 368 AA25 − synop −0.7 1.4 1.6 1.3 6.4 368 ECMWF − synop −2.9 1.8 3.4 3 10 368 01.03.2018 − 31.05.
|
maalfrid_b76e6d6ebd691c7bb28da60dd3036b658e5ed058_27
|
maalfrid_nmbu
| 2,021
|
no
|
0.889
|
å håndtere både for respondent og forsker. Lukkede spørsmål kan noen ganger virke ledende, i form av at respondenter som «egentlig ikke har noen mening om et bestemt spørsmål likevel velger et av svaralternativene fordi det ser fint ut eller er bekvemmelig» (Grønmo, 2004, s. 168). Når respondenten selv fyller ut slike skjemaer er faren for dette overhengende og ved tvilstilfeller bør man vurdere å bruke åpne spørsmål isteden (Grønmo, 2004, s. 168). En annen løsning er å bruke en kombinasjon av åpent og lukket spørsmål, der respondenten kan krysse av for «annet» og fylle inn eget svaralternativ. Vi benyttet oss av flere ulike varianter spørsmål i vårt spørreskjema. Enkle konkrete lukkede spørsmål som spørsmål 5 har vi mange av, se Figur 2. Vi har også åpne spørsmål hvor respondenten har mulighet til å utrykke med egne ord hva han eller hun mener om temaet, se Figur 3. Noen steder trengte vi en blanding av de to, se spørsmål 18, hvor respondenten har mulighet til å fylle inn eget svar om ingen av svaralternativene passer. Se Figur 4.
|
wikipedia_download_nbo_Cerambyx scopolii_238763
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.753
|
'''Liten eikebukk''' (''Cerambyx scopolii'') er en bille som tilhører familien trebukker (Cerambycidae). I Norge er den bare funnet i Aust-Agder. En ganske stor (17-28 mm), slank, svart trebukk. Den kan ligne på et lite eksemplar av eikebukken (''Cerambyx cerdo'') men kan kjennes på at dekkvingene er helt svarte (ikke rødbrune i spissen) og at pronotum er ganske matt. Antennene er kraftige, betydelig lengre enn kroppen hos hannen, omtrent så lange som kroppen hos hunnen. Pronotum er nærmest sekskantet sett ovenfra, med markerte, spisse knøler på sidene. Overflaten har en spesiell struktur med bølgete tverr-ribber og virker ganske matt. Dekkvingene har markerte, rettvinklede skuldre, bak disse er de parallellsidige. Overflaten er læraktig. Beina er nokså lange og svarte. Larvene utvikler seg i nylig dødt virke av ulike løvtrær, blant andre hassel, eik, bøk og bjørk. Larvene lever først under barken men gnager seg etter hvert inn i veden. Larveutviklingen tar to-tre år, når larven er fullvokst gnager den ut et puppekammer og forsegler det med et lokk av kalk. De voksne billene klekkes om høsten, men overvintrer inne i puppekammeret og kommer først fram neste vår. Man kan finne dem på blomster i juni-juli. Arten er utbredt i Nord-Afrika og i Europa nord til det sørligste Skandinavia. I Norge er den bare funnet i Aust- og Vest-Agder, der den imidlertid synes å ha levedyktige bestander langs kysten. * Norges biller – ''Cerambyx scopolii'' *
|
firdafolkeblad_null_null_19910123_86_9_1_MODSMD_ARTICLE10
|
newspaper_ocr
| 1,991
|
no
|
0.384
|
Det tillyste formannskaps møtet som skulle ha vore i går, vart avlyst på grunn av Kong Olav V sin bortgang. Formannskapet minna i staden den avlidne Kong en, Øog drøfta korleis kom munen skal markere grav ferda. Dei oppsette sakene skal handsamast ein gong etter bisettinga den 30. ja nuar.
|
maalfrid_551e2eb540d080bb64c40b5f4b201c80a500bea5_88
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
en
|
0.877
|
position sensors; pressure sensors; proximity sensors; timing sensors; temperature sensors; coolanttemperature sensors; vibration sensors; velocity sensors; optical sensors; locks, electric; power locks for motor vehicles; locks for vehicles, electric; vehicle driving simulators for training purposes; sirens for vehicles; fire extinguishing systems; satellite navigation systems; Global Positioning Systems; computer software for data processing; graphical user interface software; software for diagnostics and troubleshooting; software for satellite navigation systems; computer software for Global Positioning Systems [GPS]; downloadable computer software for remote monitoring and analysis; charging stations for electric vehicles; alarms; measuring instruments; navigational instruments; speedometers for vehicles; tachometers; pressure indicator plugs for valves; thermostats for vehicle engines; thermostats for vehicles; battery testers; transformers [electricity]; step-down transformers; backup drives for computers; voltage monitoring units; battery jars. Klasse 11 Lighting apparatus for vehicles; lights for vehicles; vehicle headlights; taillights for vehicles; vehicle reflectors; map-reading lights for vehicles; running lights for land vehicles; backup lights for land vehicles; taillights for land vehicles; anti-glare devices for vehicles [lamp fittings]; light bulbs for directional signals for vehicles; lights for automobiles; headlights for automobiles; heaters for vehicles; defrosters for vehicles; ventilating fans for use in vehicles; air conditioners for vehicles; ventilation [air-conditioning] installations for vehicles; heating apparatus for defrosting vehicle windows; heat exchangers, other than parts of machines. Klasse 12 Electric cigarette lighters for land vehicles; cigar lighters for automobiles; couplings for land vehicles; air bags [safety devices for automobiles]; air bags for vehicles; cardan shafts for vehicles; transmission shafts for land vehicles; sun-blinds adapted for automobiles; anti-theft alarms for vehicles; suspension shock absorbers for vehicles; shock absorbers for automobiles; shock absorbers for vehicles; brake segments for vehicles; anti-theft devices for vehicles; apparatus for locomotion by land; head-rests for vehicle seats; vehicle roll bars; axles for land vehicles; trailer hitches for vehicles; electric cars; robotic cars; cars; sway bars for land vehicle suspensions; vehicle joysticks; tow bars for vehicles; torsion bars for automobiles; torsion bars for land vehicle suspensions; torsion bars for vehicles; connecting rods for land vehicles, other than parts of motors and engines; signal arms for vehicles; gear boxes for land vehicles; inner tubes for pneumatic tires; inner tubes for vehicle tires; trucks; hoods for vehicles; bodies for vehicles; automobile bodies; coachwork for motor vehicles; driving chains for land vehicles; transmission chains for land vehicles; automobile chains; tire chains for land vehicles; brake shoes for automobiles; brake shoes for vehicles; rims for vehicle wheels; tires for vehicle wheels; spikes for tires; brake cylinders for vehicles; brake cylinders for land vehicles; security harness for vehicle seats; transmission belts for land vehicles; safety belts for vehicle seats; hydraulic circuits for automobiles; hydraulic circuits for vehicles; clips adapted for fastening automobile parts to automobile bodies; torque converters for automobiles; torque converters for land vehicles; transmission top covers for land vehicles; casings for pneumatic tyres; fitted dashboard covers for vehicles; hoods for vehicle engines; wheel bearings for land vehicles; axle bearings for land vehicles; lug nuts for vehicle wheels; reduction gears for land vehicles; hub caps; brake discs for vehicles; anti-glare devices for vehicles; anti-theft devices for automobiles; non-skid devices for vehicle tires; vehicle bonnet pins; license plate fasteners; fender flares for land vehicles; windows for automobiles; interior trim for automobiles; block brakes for land vehicles; brakes for automobiles; brakes for vehicles; brakes for land vehicles; universal joints for land vehicles; solid tires for vehicle wheels; brake linings for automobiles; brake linings for vehicles; clutch linings for land vehicles; upholstery for vehicles; differential gears for land vehicles; reversing gears for land vehicles; drive gears for land vehicles; gearing for land vehicles; gear shifts for automobiles; gear shifts for land vehicles; driving motors for land vehicles; handles for automobile doors; clutch mechanisms for automobiles; clutch mechanisms for land vehicles; propulsion mechanisms for land vehicles; transmissions for land vehicles; leaf springs for land vehicle suspensions; shock absorbing springs for automobiles; shock absorbing springs for vehicles; suspension springs for automobiles; vehicle suspension springs; jet engines for land vehicles; automobile engines; diesel engines for land vehicles; electric motors for automobiles; motors, electric, for land vehicles; engines for land vehicles; hubs for vehicle wheels; roof panels for land vehicles; door panels for vehicles; door panels for land vehicles; windscreens; windshields for automobiles; windshields for vehicles; mudguards for automobiles; mudguards for land vehicles; sun visors for automobiles; mud flaps for vehicles; vehicle bumpers; bumpers for automobiles; structural parts for automobiles; structural parts for vans; structural parts for trucks; brake pads for automobiles; brake pads for vehicles; brake pedals for vehicles; brake calipers for vehicles; balance weights for vehicle wheels; pneumatic tires; automobile tires; air pumps [vehicle accessories]; roof racks for automobiles; luggage carriers for vehicles; license plate holders; doors for vehicles; doors for automobiles; ashtrays for automobiles; vehicle running boards; vehicle wheel spokes; rearview mirrors; tire liners; fitted liners for the cargo area of vehicles; gear wheels for land vehicles; wheels for automobiles; vehicle wheels; transmission cases for land vehicles; vehicle seats; car seats for children; brake segments for automobiles; brake segments for land vehicles; horns for vehicles; reversing alarms for vehicles; fuel tanks for land vehicles; gas tanks for vehicles; brake systems for vehicles; suspension systems for automobiles; suspension systems for land vehicles; wheel suspensions; windshield wiper blades for vehicles; side view mirrors for vehicles; rearview mirrors for automobiles; spoilers for vehicles; engine mounts for land vehicles; mud flap hangers; spare tire carriers for vehicles; brake drums for vehicles; brake drums for land vehicles; caps for vehicle fuel tanks; caps for automobile gas tanks; valve stem caps for vehicle tires; vehicle chassis; automobile chassis; windshield wipers; headlight wipers; sunroofs for automobiles; convertible tops for automobiles; convertible tops for vehicles; gear boxes for automobiles; steering units for land vehicles; valves for vehicle tires; electric vehicles; driverless cars [autonomous cars]. Klasse 37 Fuelling of vehicles; vehicle washing; vehicle greasing; vehicle polishing; vehicle maintenance; repair of water vehicles; consultancy relating to vehicle repair; tuning of engines for motor vehicles; maintenance of motor vehicles; maintenance of vehicles and machines; maintenance, servicing and repair of vehicles; vehicle battery charging; repair of land vehicles; repair and maintenance of vehicles; emergency vehicle repair services; repair of brake systems for vehicles; repair and maintenance of engines for motor vehicles; repair and maintenance of motor vehicles and their engines; recharging services for electric vehicles; fuelling, washing, cleaning, maintenance and repair of vehicles; repair and maintenance of motor vehicles and parts thereof; information and consultancy services relating to vehicle repair; garage services for the maintenance and repair of motor vehicles; repair, maintenance, servicing, dismantling, rebuilding and cleaning of vehicle engines and parts thereof; repair of automobiles; tuning of motors and engines for automobiles; motor vehicle maintenance and repair; providing information relating to the repair or maintenance of automobiles;
|
firdafolkeblad_null_null_19590831_54_66_1_MODSMD_ARTICLE26
|
newspaper_ocr
| 1,959
|
no
|
0.297
|
Tysdag 1. september. 6.40 Vermelding, dagsnytt, fiskenytt. morgonmelodiar. 8.15 Andakt. Pastor Albert Molbach. 8.40 Barnetime for dei minste. 9.55 Universitetet i Oslo helsar dei nye studentane. 11.35 Hus Øog heim. Septemberfest. 11.50 Musikk til arbeidet. 13.30 Grammofonkonsert. 16.35 Ettermiddagskonsert. 17.40 Opplesing. 1800 Trondheim Kammer orkester. 18.30 Fra mitt russealbum. 25-arsjubilant fortel. 18.45 Den Norske Studenter sangforening. 19.30 Kommunevalet. Senterpartiet svarar. 20.15 Ballalaika Øog domra. 20.35 Radioteatret : •uDrommen om Nadja av Ebba Haslund. 22.20 Student-tonar. Kringkastingsorkestret. Onsdag 2. september. 6.40 Vermelding, dagsnytt. jordbruksmeld., morgon melodiar. 8.15 Andakt. Stipendiat Ivar Asheim. 8.40 Barnetime for dei minste. 11.35 Musikk til arbeidet. 13.30 Grammofonkonsert. 16.35 Stavangerensemblet. 17.15 Kvindelige Studenters Sangforening. 17.30 Henny Moan les. 17.45 Til 60-årsjubilantane. 18.00 Tidtrpytemusikk på klaver. 18.15 Ungdom ved mikrofonen. 19.30 Ludvig Kristensen Daa - ein historikar frå Werge lands tid. 20.00 Lett norsk musikk. 20.30 Kva eg meinte, kva eg meiner. Arnulf Øverland. 20.50 Filharmoniske. 22.30 Dansemusikk. Torsdag 3. september. 6.40 Vermelding. dagsnytt. morgonmelodiar. 8.15 Andakt. Rektor Arne Fjelberg. 8.40 Barnetime for dei minste. 11.35 Hus Øog heim. Frå Duuns «Siste leveåren. 12.00 Musikk til arbeidet. 13.30 Goethes Mignon-dikt til tonar. 16.35 Ettermiddagskonsert. 17.25 Vi lever i vår eiga tid. Kåseri av lektor Rune Birkeland. 17.40 Klarinett Øog klaver. 17.55 Vekkingstonar. 18.25 Vandring gjennom barneå 19.40 Edvard Grieg : «.Den bergtekne». 19.50 Sumarbrev frå dr. philos. Egil Rasmussen. 20.05 Kringkastingsorkestret. 20.45 Med mikrofon pfi salknappen. 21.15 Gitarkonsert. 21.40 Christen Kold Øog skulen hans. 22.20 Teatra i august.
|
maalfrid_874932b1bae4522fe5b8a1544ad178cf26645d3b_21
|
maalfrid_distriktssenteret
| 2,021
|
no
|
0.684
|
Den økonomiske verdiskapinga i besøksnæringane er styrka av regionalparken i Valdres. I tillegg har natur, kultur og berekraft kome på den regionale agendaen. I 2007 gjekk dei seks Valdreskommunane saman om å opprette Valdres Natur- # og Kulturpark (VNK). Regionalparken arbeider for at regionen skal skilje seg ut positivt som stad å bu eller besøke. Organiseringa som regionalpark bidreg til å ivareta natur- og kulturverdiar, og til å styrka den økonomiske verdiskapinga i regionen. Parken jobbar mykje med partnarskapstenking, og evalueringar har vist at suksess i Valdres handlar om samarbeid. Eit hovudmål er å styrke Valdres som merkevare. Merkevarebygginga skjer mellom anna gjennom synleggjering på digitale plattformer og støtte til marknadsføring og marknadsmateriell. Tanken er at ei sterk merkevare gjer det lettare for lokalt næringsliv å ta betre betalt for produkta dei sel, slik at meir verdiskaping ligg att lokalt. Regionalparken arbeider også med å skape trafikk, arrangement, og ikkje minst: stadtilhøyrsle. Omgrep som «Grepa stolt av Valdres» har løfta fram Valdres som region, og kommunane si felles satsing har bidrege til å styrke den regionale identiteten.
|
maalfrid_ae3ba549ce361565004c17614839666d2f4bd456_112
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.882
|
2016–2017 115 Lov om adopsjon (adopsjonsloven) omsorg og empati, og er i stand til å kunne reflektere over hva et barn vil kunne ha behov for. Ønskebarn var enig i at det burde stilles ekstra krav til søkere ved adopsjon av barn med behov for spesiell støtte, men var kritisk til Hove-utvalgets forslag til konkrete vilkår. Når det gjelder ensliges adgang til å adoptere barn med behov for spesiell støtte, var det særlig to høringsinstanser som uttalte seg om Hoveutvalgets forslag til skjerpede krav: Enestående Adoptanters Forening og Ønskebarn. Enestående Adoptanters Forening var skeptisk til forslaget og mente forslaget vil gi en innstramming av dagens praksis. Også foreningen Ønskebarn var kritisk, og da særlig til Hove-utvalgets forslag til krav om godt nettverk. Hove-utvalget foreslo å lovfeste tilleggsvilkår for å få «utvidet forhåndssamtykke» til å adoptere barn med behov for spesiell støtte. Adopsjonslovutvalget foreslår derimot å videreføre dagens ordning om at det ikke skal gis utvidet forhåndssamtykke/ godkjenning til å adoptere barn med behov for spesiell støtte. Utvalget mener den konkrete «matchingen» mellom søkerne og barnet, er, og bør være, en konkret vurdering. Etter utvalgets syn er det verken mulig eller hensiktsmessig å stille bestemte krav som må være oppfylt i alle saker hvor adopsjonssøkere kan tildeles et barn med behov for spesiell støtte. Utvalget foreslår derfor å videreføre at det ikke skal kunne gis utvidet forhåndssamtykke/godkjenning til å adoptere barn med behov for spesiell støtte. Utvalget foreslår at alle tildelinger av barn fra utlandet skal vurderes av Bufdir. Dersom Bufdir vurderer at barnet har behov for spesiell støtte, foreslår utvalget at Bufdir innhenter en rådgivende uttalelse fra det rådgivende utvalg for adopsjonssaker. I disse tilfellene har søkerne allerede oppfylt de alminnelige vilkårene for forhåndssamtykke. Utvalget sier at det rådgivende utvalgets vurderingstema da vil være om adopsjonssøkerne og det tildelte barnet passer sammen. Vurderingen vil bero på helt konkrete forhold, både knyttet til barnet og til adopsjonssøkerne. Kvalitetssikringen av personer som er tildelt barn med behov for spesiell bør ligge i denne saksbehandlingen. På bakgrunn av det rådgivende utvalgets vurdering, vil Bufdir enten godkjenne eller ikke godkjenne tildelingen. Utvalget mener videre at det bør utarbeides retningslinjer for hvilke momenter som normalt bør vurderes av norske myndigheter i disse sakene. For eksempel om søkerne har satt seg godt nok inn i det konkrete barnets situasjon og hva adopsjonen av det konkrete barnet vil innebære både for barnet og dem selv. Utvalget peker videre på at det bør forskriftsfestes hvilke krav søkerne må oppfylle for å bli godkjent som adoptivforeldre for et barn med behov for spesiell støtte. Utvalget viser til at forslaget om en generell hjemmel til å forskriftsfeste krav til søkerne også vil gjelde ved adopsjon av barn med behov for spesiell støtte. Utvalget behandler vilkårene for adopsjon av barn med behov for spesiell støtte i utredningens kapittel 15 (s.182–188). De tre adopsjonsorganisasjonene, Enestående Adoptanters Forening, Bufdir, Advokatforeningen og faglig utvalg for adopsjonssaker, kommenterer utvalgets forlag om å videreføre dagens regel om at det ikke gis forhåndssamtykke til å adoptere barn med spesielle behov. De tre adopsjonsorganisasjonene og Enestående Adoptanters Forening er uenige i utvalgets konklusjon på dette punkt. Verdens Barn mener at det må stilles ekstra krav til søkere ved adopsjon av barn med behov for spesiell støtte, men understreker at det bør legges bedre til rette for at de søkere som ønsker det, kan adoptere barn med behov for spesiell støtte. InorAdopt og Adopsjonsforum viser til at dersom det gjelder diagnoser som kan håndteres relativt enkelt, bør det være mulig å utrede og eventuelt gi søkerne en forhåndsgodkjenning spesifikt for barn med enkle, konkrete behov. Her vises det til at søkere kan ha satt seg grundig inn i hva diagnosene innebærer og at de aller fleste saker blir godkjent av faglig utvalg. Adopsjonsforum og InorAdopt peker også på at saksbehandlingen kan være mer effektiv ved slik forhåndsgodkjenning. InorAdopt mener også at en forhåndsgodkjenning er en bedre ordning sett ut fra barnets perspektiv, fordi adopsjonsprosessen trolig vil kunne gå raskere enn dersom sakene må forelegges for det rådgivende organet. Der søkere er tildelt barn med behov for spesiell støtte, uten at det på forhånd er redegjort for hvilke konkrete utfordringer søkerne er åpne for, vurderer InorAdopt det som riktig at tildelingen framlegges for det rådgivende organet og at prosessen foregår slik utvalget har foreslått.
|
maalfrid_779f610fc99016fd0370ebc0ff7d936fca1c1790_1406
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021
|
no
|
0.799
|
i utlandet vil være registrert med betegnelsen «NUF» (norsk avdeling av utenlandsregistrert foretak), enten det er skattepliktig som hjemmehørende i Norge eller en avdeling av/fast driftssted til et selskap skattemessig hjemmehørende i utlandet. At den daglige drift og operative ledelse skjer i Norge, er ikke tilstrekkelig for at et utenlandsk registrert selskap skal anses skattepliktig som hjemmehørende her. Dette gjelder også om norske aksjonærer forestår den daglige drift og operative ledelse av selskapet. Se FIN 28. februar 1995 i Utv. 1995/481. Om eventuell tilsidesettelse, se emnet , . Om omfanget av skatteplikt for utenlandsk stiftet aksjeselskap mv. som ikke anses skattepliktig som hjemmehørende her, se emnet . Om norske deltakere i norsk-kontrollert utenlandsk aksjeselskap og likestilt selskap eller sammenslutning i lavskatteland (NOKUS), se emnet , . 3.1.3 Aksjeselskap og likestilt selskap stiftet i utlandet, regnskap/revisjon Om bokføringsplikt, se emnet , . Om årsregnskapsplikt, se emnet , . Aksjelovenes særlige regler om revisjonsplikt gjelder ikke selskaper stiftet i utlandet. Om revisjon og revisjonsplikt generelt, se emnet . 3.1.4 Aksjeselskap og likestilt selskap stiftet i utlandet, selskapsrettslige regler Om selskapsrettslige regler for aksjeselskap og likestilt selskap stiftet i utlandet, se emnet , . 3.1.5 Deltakerlignet selskap mv. Etter norsk internrett regnes hver enkelt deltaker i deltakerlignet selskap som eget skattesubjekt. Det har derfor normalt ikke betydning for skatteplikten å fastslå hvor selskapet som sådan er hjemmehørende. Om hvor den enkelte deltaker anses bosatt/hjemmehørende, se ovenfor. Om norske deltakere i utenlandske ansvarlige selskap mv., se emnet , . Om norske deltakere i norsk-kontrollert utenlandsk aksjeselskap og likestilt selskap eller sammenslutning i lavskatteland (NOKUS), se emnet , . Om når utenlandske deltakere i deltakerlignet selskap som driver virksomhet i Norge blir skattepliktig til Norge, se emnet , . Hovedregel i NSA er at et selskap er hjemmehørende i en stat hvis det i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepliktig der på grunnlag av «sete for foretagendets ledelse eller annet lignende kriterium», se art. 4 nr. 1. Når et selskap mv. etter vedkommende staters interne regler blir ansett hjemmehørende i flere stater, skal selskapet mv. regnes for hjemmehørende i den stat hvor setet for den virkelige ledelsen befinner seg, jf. NSA art. 4 nr. 3. 4.1.1 Personer Skattekontorene kan gi bekreftelse på at en person er skattepliktig til Norge som bosatt her etter norsk internrett. Ved innflytting kan slik bekreftelse først utstedes etter at personen har oppholdt seg i Norge i mer enn 183 dager i løpet av en 12-månedersperiode eller personen har oppholdt seg her mer enn 270 dager i løpet av en 36-måneders periode, jf. sktl. § 2-1 annet ledd.
|
maalfrid_fe355aa6fa31f6db0df11f10c834f66e44998132_0
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.795
|
denne serien publiseres hovedsakelig primærstatistikk, statistikk fra statistiske regnskapssystemer og resultater fra spesielle tellinger og Serien har og fremst referanse- og dokumentasjonsformål. Presentasjonen skjer vesentlig form av tabeller, figurer og informasjon om datamaterialet, innsamlingsog bearbeidingsmetoder, samt begreper og definisjoner. tillegg gis det en kort oversikt over hovedresultatene. Serien omfatter også publikasjonene Statistisk årbok, Historisk statistikk og Regionalstatistikk, samt Standarder for norsk statistikk og Veiviser norsk statistikk. This series consists mainly of primary statistics, statistics from statistical accounting systems and results of special censuses and surveys, for reference and documentation purposes. Presentation is basically in the form of tables, figures and necessary information about data, collection and processing methods, and concepts and definitions. In addition, a short overview of the main results is given. The series also includes the publications Statistical Yearbook, Historical Statistics and Regional Statistics, as well as Standards for Norwegian Statistics and Guide to Statistisk sentralbyrå, Ved bruk av materiale fra denne publikasjonen, vennligst oppgi Statistisk sentralbyrå som kilde. ISBN 82-537-4574-5 ISSN 0468-8198 10. Tall kan ikke forekomme Oppgave mangler Oppgave mangler foreløpig Tall kan ikke offentliggjøres Null Mindre enn 0,5 Less than 0.5 of unit av den brukte enheten employed Mindre enn 0,05 Less than 0. 0,0 Brudd i den vannrette serien Rettet siden forrige utgave Desimalskilletegn Break in the homogeneity of a horizontal series Revised since the previous issue Decimal punctuation mark Design: Enzo Finger Design Trykk:
|
maalfrid_17ae8fc0548cf63bdc67bf43083b9db1338ec139_20
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.706
|
Hvis skyldneren ikke betaler innen betalingsfristen i for eksempel dommen eller rettsforliket, kan du sende en begjæring om utlegg til namsmyndighetene. Hvis det ikke er begjært tvangsfullbyrdelse innen ett år etter at betalingsfristen i dommen eller rettsforliket gikk ut, må du sende et varsel til skyldneren hvor du forteller skyldneren at du vil tvangsinndrive pengene hvis han eller hun ikke betaler innen to uker. Hvis skyldner ikke betaler i løpet av disse to ukene, kan du sende en begjæring om tvangsfullbyrdelse til namsmyndighetene. Se punkt 6.1 for mer informasjon om slikt varsel. Neda og Lise var i forliksrådet for over ett år siden. Der fikk de en dom som sier at Lise skal betale 10 000 kroner til Neda innen to uker. Lise har fortsatt ikke betalt. For å få hjelp av namsmyndighetene til å tvangsinndrive pengene, må Neda sende et varsel til Lise. Hvis Lise ikke betaler, kan Neda sende en utleggsbegjæring til namsmyndighetene når det er gått to uker fra hun sendte varselet. Forliksrådet er en type domstol.
|
maalfrid_414b6d54965616fe50ac2832a31a69092e6c5d8a_0
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.812
|
Tore Nilssen – Strategic Competition – Theme 8 – Slide 1 Research and development (R&D) What will a market look like in the future? -which firms? -which products? -which production technology? Depends on: -entry deterrence, mergers, etc. -regulation -consumers' preferences -innovation -… Two kinds of innovation Product innovation Process innovation Product innovation a special case of process innovation?
|
maalfrid_b567eafce9bfc2063e6dd05c12d900acce14a4f4_19
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.176
|
Br Indskade, E rt, Forsikringssum. Kontingent. Forsikringssum. Kontingent. CL) Brandskade. s) hip V. 7-1 . 1. Halvaar 1895 2. - - 1896 2. - - 1897 2. - - Tilsammen 40,640 40,640 40,640 40,640 81,720 101,570 75.50 75.50 75.50 75.50 96.04 81.23 - - - - - - 3 3 3 3 4 4 2 2 2 2 2 1 65,620 65,770 65,020 71,730 71,730 71,730 36.92 35.99 36.62 39.98 39.98 39.98 4,925.00 - - - - - 11 11 12 13 13 13 1 1 1 1 1 345,850 479.27 409.600 229,47 4,925.00 Gjennemsnitlig I 57,640 68,270 1. Halvaar 1895 426,170 217.06 - 198 1 208,500 107.10 - 17 2. - - 438,780 223.74 15.00 202 1 206,200 106.51 - 16 1 1. - 1897 439,610 224.16 - 202 1 206,200 106.51 - 16 1 2. - - 450,030 233.38 12.00 203 1 208,000 107.41 - 16 1 1. - 1897 451,680 234.28 - 204 1 210,300 108.56 - 16 1 2. - - 454,980 235.91 - 205 1 211,100 108.96 36.00 18 1 Tilsammen 2,661,250 1,368.53 27.00 1,250,300 645.05 36.00 Gjennemsnitlig 443,540 208,380 1. Halvaar 1895 60,660 44.30 - 4 1 334,100 168.56 - 26 1 2. - - 60,660 44.30 - 4 1 350,800 176,91 - 27 1 1, - 1896 60,660 44.30 - 4 1 353,800 178,41 - 27 1 2. - - 60,660 44.30 - 4 1 348,700 177,26 - 26 1 1. - 1897 60.660 44.30 - 4 1 360,500 183,16 - 27 1 '2. 61,560 44.75 - 4 1 360,500 183,16 - 27 1 Tilsammen 364,860 266.25 2,108,400 1,067.46 Gjennemsnitlig 60,810 351,400 1, Halvaar 1895 20,000 10.00 - 1 - 79,970 40.02 - 10 - 2. - - 20,000 10.00 - 1 - 68,510 34.28 - 6 - 1. - 1896 20,000 10.00 - 1 - 68,510 34.28 - 6 - 2. - - 20,000 10.00 - 1 - 68,510 34.28 - 6 - 1, - 1897 20,000 10.00 - 1 - 68,510 34.28 - 6 - 2. - - 20,000 10.00 - 1 - 68,510 34.28 - 6 - Tilsamm en 120,000 60.00 422,520 211.
|
maalfrid_9f200e34da937e1152f47c6a51aadf832cdaef52_4
|
maalfrid_banenor
| 2,021
|
en
|
0.291
|
o_SKK o_SF4 SAA34 SAA33 #1.37 #2.6 o_STJ4 o_SKF o_SGS6 LL11 SAA29 SAA32 #1.31 o_SKV16 o_SBT4 #1.34 o_STJ4 o_STJ4 o_SPP3 o_SBG11 o_SBG10 o_SKV15 SAA27 #1.31 #1.31 SAA29 #2.6 #1.33 H570_1 ID 225126 #6.5 ID 225127 #6.4 ID 225116 #6.6 #6.8 #6.9 #6.13 ID 225099 ID 225148 ID 225147 #6.12 ID 225113 #6.11 ID 225102 ID 225104 #6.17 #6.10 ID 225107 SKV21 o_SKV20 SKV22 LL12 o_SF6 o_SF7 o_SKH1SAA35 H410_1 f_SKV17 f_SKV18 #1.35 #1.32 SAA31 SAA30 LL10 #6.7 H730_6 ID 225119 ID 109483 ID 71200 #1.36 LL13 #1.32 SAA30 #1.
|
maalfrid_504cde8d63d16a77d2bd460a6baf4cfa209009c4_1
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.83
|
Side 2 av 7 til eldre, fuktig skog og forekomster av død ved og lauvtrær. Basert på en kontroll og framskriving av eksisterende skoglige data fra området, ble det i løpet av desember 2015 – februar 2016 gjennomført forhandlinger med grunneierne. For å avgrense og binde sammen områdene med høyest naturverdier, ble området rundt Skasberget og området i sørvest langs Finneleden knyttet sammen til ett område som nå foreslås vernet, selv om det forekommer en del ungskog mellom disse områdene. Totalarealet for dette området er ca. 2700 dekar. Avtaler om vern av området ble undertegnet i mars 2016. I avtalene er det tatt forbehold om at de kan reforhandles dersom det under høringsrunden kommer fram momenter som medfører at avgrensningen av området eller forskriftene for dette må endres. I samsvar med naturmangfoldlovens saksbehandlingsregler ble det 30. mars 2016 varslet oppstart av verneprosessen for å etablere Skasberget naturreservat. Fylkesmannen har mottatt tre kommentarer til oppstartvarslet. Eidsiva Nett AS opplyser om at de har eksisterende elanlegg i det aktuelle området som må kunne vedlikeholdes uten søknad om dispensasjon etter verneforskriften. Hedmark fylkeskommune har ingen vesentlige plan- eller kulturvernfaglige merknader til oppstartsvarselet. Forsvarsbygg har ingen merknader til planavgrensningen, men har en generell kommentar til verneforskriftene til nye naturreservater. De ønsker at de tas inn et punkt i de generelle unntakene fra ferdselsbestemmelsene som åpner opp for landing og start med Forsvarets luftfartøy. Bestemmelser om vedlikehold av eksisterende energi- og kraftanlegg er nå tatt inn i forslaget til verneforskrift og den berørte grunneieren har gitt sitt samtykke til dette. I samsvar med saksbehandlingsreglene i naturmangfoldlovens § 43 fremmer Fylkesmannen forslag om vern av et ca. 2700 dekar skogområde ved Skasberget i Grue kommune. Nærmere opplysninger om området går fram av vedlagte områdebeskrivelse og av kart i målestokk 1:15.000 som viser beliggenheten og avgrensningen av området. Området foreslås fredet som naturreservat, jf. naturmangfoldlovens § 37. Vedlagt følger et forslag til forskrift som inneholder de bestemmelsene som foreslås for naturreservatet. Forslaget innebærer i hovedsak at hogst av skogen i området og tekniske inngrep som bygging av veger og oppføring av bygninger blir forbudt. Jakt, fangst, fiske, beiting, bærsanking, oppkjøring av skiløyper og vedlikehold av eksisterende energianlegg, vei og sti er foreslått tillatt i samsvar med gjeldende lovverk. Fylkesmannen ber om eventuelle merknader til forslaget om opprettelse av Skasberget naturreservat, spesielt til den foreslåtte avgrensningen og den foreslåtte forskriften, . Når høringsfristen er ute, vil Fylkesmannen vurdere de innkomne uttalelsene. Dersom disse gir grunnlag for å endre den foreslåtte avgrensningen eller forskriften, vil Fylkesmannen foreslå dette overfor Miljødirektoratet. Samtidig vil kopi av alle uttalelser bli oversendt til direktoratet. Eventuelle forslag om endringer vil bli drøftet med grunneierne. Miljødirektoratet vil etter sin gjennomgang av saken oversende verneforslaget til Klima- og miljødepartementet for sluttbehandling. Et eventuelt vedtak om opprettelse av Skasberget naturreservat fattes av Kongen i statsråd. Kristine Schneede e.f. Erica Neby ass.
|
maalfrid_acca96e6c44521251a3db95bac0b230f6bfe6384_0
|
maalfrid_diku
| 2,021
|
en
|
0.67
|
Lessons learned from the establishment and evaluation of the Norwegian Centres for Excellence in Education (SFU) initiative INGVILD ANDERSEN HELSETHCHRISTINE ALVEBERGPAUL ASHWIN HELEN BRÅTEN CELIA DUFFYSTEPHANIE MARSHALLTRINE OFTEDALRICHARD J.
|
maalfrid_3ec9a2eb4439fe3295bea73aa8be6dc8567179f4_6
|
maalfrid_ntnu
| 2,021
|
no
|
0.46
|
Utvalg/utgave/oversettelse som i Haarberg & al. (red.): , Gyldendal, Oslo 2000. Borges, Jorge Luis: «Pierre Menard, forfatter av Don Quijote» Ernest Hemingway: «The Killers» Blixen, Karen: «Det ubeskrevne blad» Ingeborg Bachmann: «Undine går» (kompendium) Viktor Sjklovskij: "Kunsten som grep", i , Univ. forl. Oslo, 1991, ss. 11– 25 Andre Breton: Det surrealistiske manifest T.S. Eliot: Tradition and the individual talent Susan Sontag: Against interpretation Haarberg, Selboe, Aarset: . Universitetsforlaget, 2007. Harland, Richard, Macmillian Press, 1999; ss. 60–125. Janss, Christian & Refsum, Christian, Universitetsforlaget, Oslo 2003. Helland, Frode & Lisbeth P. Wærp: . Universitetsforlaget, Oslo, 2005. Lothe, Jakob: . 2. utg. Universitetsforlaget, Oslo 2003. (kompendium) Theodor W. Adorno: «Forsøk på å forstå Slutspil» i , Univ. forl. Oslo 1990 Peter Bürger: "Institusjonen kunst som litteraturvitenskapelig katetori", i , 2 utg. Universitetsforl., Oslo, 2003, ss. 73–79 (7s.). Sigmund Freud: "Digteren og fantasierne", i Borgen, København, 1977, ss. 21–31 (11s.). Toril Moi: "Introduction. Who's afraid of Virginia Woolf?", i , Routledge, London,1988, ss. 1–18 (18s.) Fra . Akademica forlag, leses: H. C. Andersen, «Den grille Ælling» Mikhail Bakhtin, fra "From the Prehistory of Novelistic Discourse". Roland Barthes, "Textual analysis: Poe's Valdemar". Harold Bloom, «The Anxiety of Influence» Peter Brooks, "Unreal City. Paris and London in Balzac, Zola, and Gissing." Eco, Umberto, The Narrative Structure in Fleming". Sigmund Freud, . Gilbert-Gubar, «A Dialogue of Self and Soul: Plain Jane's Progress» Franco Moretti, fra s 87-105. Hans-Robert Jauss, "Literary History as a Challenge to Literary Theory". E. A.
|
maalfrid_d278e4e2d8fe45cbbdae28e60a4ada76169d8288_24
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
en
|
0.957
|
Vedlegg 1 25 Om lov om endringer i petroleumsskatteloven that on average imposes a heavier tax burden on income accruing from the extraction and transportation by pipeline of petroleum, including onshore receiving facilities that may be deemed to constitute part of pipelines for bringing petroleum ashore, whereby the companies in addition to corporation tax are subjected to a special tax to be paid to the State at a rate of 50 percent. The high rate of taxation within the petroleum sector is to some extent counterbalanced by swifter depreciation and uplift relating to the special tax, cf. Section 3.3.1. The amendment to the depreciation provisions with respect to field developments requiring that the extraction of gas be based on large LNG installations constitutes a modification of the petroleum tax regime as far as such qualified installations are concerned. The amendment to Section 3 b of the Petroleum Tax Act is both formally and de facto of a general nature, and will be applied to all field developments satisfying the requirements of the Act. As far as the Snøhvit project currently being considered is concerned, the overall tax burden will, despite the amended depreciation provisions, be significantly heavier than had the onshore tax regime been applied to the entire project, cf. Section 3.3.3. The amendments to the legislation make it more feasible to develop gas deposits on the Norwegian continental shelf that are situated a long distance from other infrastructure and a long distance from the markets. In the assessment of the Ministry, such a tax regime applicable to the development of the field and the overall income generated thereby cannot constitute State Aid. It is not desirable to maintain an average level of taxation for such developments that is on par with that applied within the remainder of the petroleum tax regime. An obvious way to address this would be to apply a reduced rate of taxation combined with depreciation that to a greater extent reflected reductions in financial value, cf. Section 3.3.1. The tax treatment of large-scale LNG installations would in such case be more similar to the regular onshore tax provisions. However, such an amendment is difficult to implement within the Norwegian petroleum tax system, which is not field specific, cf. Section 3.2. The taxation framework applicable to developments based on large-scale LNG-installations have thus been amended through a reduction in the period of depreciation, down to three years, while maintaining the high rate of taxation. The fact that it has been decided that the LNG installation, as part of the pipeline system, falls within the scope of the Petroleum Tax Act, and that it is thus subject to the special tax regime, is in keeping with the system of the Petroleum Tax Act. The delineation thereby resulting between the onshore and offshore tax regimes does in the opinion of the Ministry not constitute any element of financial aid, but offers obvious advantages to both the State and the companies in terms of the technicalities of tax assessments, inasmuch as it removes the considerable uncertainty that could otherwise have arisen respecting the tax treatment of the processing charges applicable to the LNG installation. It will follow from the above that there is a logical tax policy reason for the amendment to Section 3 b of the Petroleum Tax Act, based on the aim of achieving the desired development of the gas resources on the Norwegian continental shelf, in this case through development of the Snøhvit gas field, that will ensure a significant increase in the Norwegian production of gas.
|
maalfrid_95483871b1683809f3a4decca847ecee8b963409_7
|
maalfrid_dibk
| 2,021
|
no
|
0.784
|
Figur 1 gir en oversikt over vår anbefaling om hvilke ord og uttrykk som bør brukes innenfor fagfeltet, og i hvilken sammenheng. Noen av ordene i figuren, som ledesystem, er allerede tydelig definert. Andre er enten brukt på ulike måter, eller mangler en definisjon. Under følger en liste over våre anbefalinger til bruk og definisjon av ord. Det er viktig å få på plass en entydig og tydelig definisjon av ledelinjebegrepet. Definisjonen bør ta med at både etterlysende og elektriske komponenter er inkludert i begrepet. Forslag til ny definisjon: Ledelinje: Lett synlige komponenter plassert langs en linje og utgjør en del av det visuelle ledesystemet. Komponenter i en ledelinje kan være belyste, gjennomlyste eller etterlysende, og linjen skal oppfattes som kontinuerlig. Det er i dag noe ulik bruk av ordet markeringslys. Det anbefales at ordet markeringslys ikke lenger brukes, men inkluderes innunder . Begrep som kan brukes dersom det er behov for å presisere at det er snakk om elektriske komponenter. Forslag til ny definisjon: Markeringsskilt: Belyst, gjennomlyst eller etterlysende skilt som er en del av et ledesystem. Markerer utgang. Begge begreper brukes om samme skilt. Dette bør unngås. VTEK10 benytter begrepet retningsskilt, og det anbefales at dette benyttes overalt. Forslag til ny definisjon: Retningsskilt: Belyst, gjennomlyst eller etterlysende skilt som er en del av et ledesystem. Viser vei til utgang der det ikke er mulig å se skiltet som markerer utgangen. Begrepet brukes flere steder, uten en entydig definisjon. Problematikken rundt begrepet oppstår når ordet "lede" kombineres med ordet "lys", da et lys ikke nødvendigvis vil lede noen steder, men vil lyse opp et rom. Selv om begrepet er godt innarbeidet i bransjen, anbefales det at et annet egnet begrep benyttes der belysning skal lyse opp et areal, mens komponenter som skal lede personer til et trygt sted skal omtales innunder ledesystembegrepet som Begrep som kan brukes dersom det er behov for å presisere at det er snakk om elektriske komponenter. Begrepene nødlys, nødbelysning, rømningslys og rømningsveilys brukes om hverandre. Engelsk litteratur skiller på disse, men det mangler tydelige norske definisjoner.
|
maalfrid_c436265c008d282986dff42fbebecd3b327cdd8b_33
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.769
|
2019–2020 35 Endringer i statsbudsjettet 2020 under Utenriksdepartementet, Kunnskapsdepartementet, Kulturdepartementet, Justis- og beredskapsdepartementet, Kommunal- og moderniseringsdepartementet, Arbeids- og sosialdepartementet, Helse- og omsorgsdepartementet, Barne- og familiedepartementet, Nærings- og fiskeridepartementet, Samferdselsdepartementet og Finansdepartementet, samt endringer i skatter, avgifter og toll 2020 (økonomiske tiltak i møte med virusutbruddet) ner og oppfølging av Stortingets vedtak om kompensasjon for bortfall av lufthavnavgifter. Antall personer som reiser med tog har falt betydelig de siste ukene, i tråd med helsefaglige råd om redusert reiseaktivitet. Billettinntektene til togselskapene har falt tilsvarende. Kollektivtransport bidrar blant annet til at samfunnskritisk personell kan reise til og fra jobb. Regjeringen har iverksatt strakstiltak for å opprettholde togtilbudet inntil videre. For å bidra til togselskapenes likviditet er det iverksatt umiddelbare tiltak. Jernbanedirektoratet utbetaler fullt vederlag på rutene basert på ordinær ruteplan, mens togselskapene kan tilpasse kapasiteten til transportbehovet, i samråd med direktoratet. Dette bidrar til å dekke opp for deler av inntektsbortfallet hos selskapene. Bane NOR utsetter også innbetaling av kjøreveisavgift for å gi togoperatørene bedre likviditet. Redusert merverdiavgift på transport og de generelle tiltakene for næringslivet vil også komme togselskapene til gode. Regjeringen ønsker å opprettholde et grunnleggende tilbud av kollektivreiser med tog gjennom en periode med redusert reiseaktivitet som følge av virusutbruddet. Regjeringen følger situasjonen nøye og vil ved behov komme raskt tilbake med forslag til ytterligere kompenserende tiltak, slik at togoperatørene kan opprettholde et minimumstilbud. Post 23 (Ny) Spesielle driftsutgifter til administrasjon av statlig garantiordning for små og mellomstore bedrifter Det er besluttet å etablere en statlig garantiordning for lån til små og mellomstore bedrifter jf. Prop. 58 LS (2019–2020), Prop. 57 S (2019–2020) og Innst. 200 S (2019–2020). Det ble bevilget 10 mrd. kroner i tilskudd til tapsavsetning på kap. 1645, post 50 Tilskudd til tapsavsetning for statlig garantiordning for lån til små og mellomstore bedrifter. Finansdepartementet har, i samråd med Nærings- og fiskeridepartementet, gitt Garantiinstituttet for eksportkreditt (GIEK) i oppdrag å administrere ordningen. Dette gis som et særskilt oppdrag til GIEK, på siden av dets ordinære virksomhet. Merutgifter GIEK har for å administrere ordningen, herunder etablering og drift av ordningen, dekkes gjennom særskilt bevilgning. Anslaget på en slik særskilt bevilgning er usikkert, og regjeringen vil komme tilbake til Stortinget ved behov. Inntekter under garantiordningen vil tilfalle staten, og føres på kap. 5605, post 89. Regjeringen foreslår å bevilge 10 mill. kroner til GIEK for administrasjon av garantiordningen på kap. 1645, ny post 23 Spesielle driftsutgifter til administrasjon av garantiordning for lån til små og mellomstore bedrifter. Post 70 Trinnskatt, formuesskatt mv. fra personlige skatteytere Selvstendig næringsdrivende gis utsatt betalingsfrist for 1. og 2. termin i forskuddsskatten i 2020. Det budsjetteres med et provenytap på 100 mill. kroner i 2020, hvorav 14 mill. kroner bokføres på kap. 5501, post 70. Det vises til nærmere omtale under Skatteutsettelser. Post 72 Fellesskatt mv. fra personlige skattytere Selvstendig næringsdrivende gis utsatt betalingsfrist for 1. og 2. termin i forskuddsskatten i 2020. Det budsjetteres med et provenytap på 100 mill. kroner i 2020, hvorav 56 mill. kroner bokføres på kap. 5501, post 72. Det vises til nærmere omtale under Skatteutsettelser. Post 74 Selskapsskatter mv. fra upersonlige skattytere utenom petroleum Utsatt betalingsfrist for 2. termin i forskuddsskatten for upersonlige skattytere, vedtatt av Stortinget ved behandling av Innst. 200 S (2019–2020), skal likevel ikke gjelde for skatt på alminnelig inntekt for naturressurs- og grunnrenteskattepliktige kraftforetak. Dette anslås å øke skatteinntektene med 20 mill. kroner i 2020, som føres på kap. 5501, Post 74. Det vises til nærmere omtale under Skatteutsettelser. Post 71 Trygdeavgift Selvstendig næringsdrivende gis utsatt betalingsfrist for 1. og 2. termin i forskuddsskatten i 2020. Det budsjetteres med et provenytap på 100 mill.
|
maalfrid_d3b4058e71655f3c3449d9e0ea984bdcc1d1e2a1_27
|
maalfrid_difi
| 2,021
|
no
|
0.806
|
Inndelingen av den regionale stat fremstår som kompleks og uoversiktlig. I NIBR-rapporten argumenteres det imidlertid for at mangfoldet ikke er uttrykk for manglende felles logikk i organiseringen av de regionale statsetatene. Det er først og fremst bruken av profesjonelle standarder som danner grunnlag for virksomheten i de ulike regionale statsetatene. Region- og distriktsinndelingene synes dessuten å være tilpasset behovene i de respektive sektorene. Det vil i hovedsak si at de er tilpasset faglige og praktiske behov som etatene mener seg å ha. En hovedbegrunnelse for de etatsvise endringene i regional struktur de senere årene har vært knyttet til kostnadsreduksjon. I NIBR-undersøkelsen reises spørsmål om dagens struktur på den regionale stat kan ha effekter av motsatt karakter – altså økte kostnader, og om manglende samordning på grunn av en varierende geografisk inndeling får konsekvenser for effektiv ressursutnyttelse i offentlig sektor. En betydelig andel av respondentene i NIBR-undersøkelsen rapporterte om økt møtevirksomhet, økt reisevirksomhet og økt saksbehandlingstid som følge av inndelingen av regionale statsetater. I Statskonsults rapport 2004:10: "Virkninger av ulik regional inndeling av statlig virksomhet", framkommer det at ulik regional inndeling vanskeliggjør fylkesmannens arbeid. De statlige etatenes omorganiseringer har imidlertid medført større faktiske forandringer for noen fylkesmenn enn for andre. Av forhold som slår ulikt ut for fylkene kan nevnes: • antall statlige etater med en regioninndeling som ikke tilsvarer eget fylke • antall andre fylker det må samarbeides med • antall samarbeidsmønstre (hvilke fylker man samarbeider med når) • spredningen av aktuelle statlige regionkontorer å forholde seg til • avstanden til disse kontorene • antall regionkontorer lokalisert utenfor eget fylke • antall regionkontorer som ikke er lokalisert i samme by som fylkesmannskontoret • antall distriktskontorer underlagt regionkontorer Problemene som følger av ulik regional inndeling er for fylkesmennene først og fremst knyttet til samordningsoppgavene og da særlig plan- og beredskapssamordningen. At disse oppgavene er blitt mer krevende skyldes blant annet at: • de personlige relasjonene svekkes • vurderinger foretas på ulikt grunnlag • etatsledernes lokalkunnskap svekkes • fokuset på samfunnsmessige hensyn er redusert • sektorargumenter vinner over samordningsargumenter • innhenting av kunnskapsgrunnlag fra etatene er blitt mer komplisert • samhandlingen er blitt mer ressurskrevende 17 NIBR-rapport 2006:9: Den regionale stat - enhet og mangfold. Om den geografiske inndelingen av regional stat og konsekvensene av denne. Hansen, Tore, Gro Sandkjær Hanssen, Leif Arne Heløe og Inger Marie Stigen DIFI rapport 2008:
|
maalfrid_475d65a62155deedd3cd55f280727fe34079f727_10
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
nn
|
0.641
|
samanheng med at klekkjesesongen er ,endra noko frå år til år. I 1962— 1964 blei unghønene talde saman med kyllingane, men i tabell 17 er dei no også for desse åra tatt med i talet på vaksne honer. På liknande måte som året for blei det henta inn særskilde oppgåver for bruk med over 100 svin og/eller 500 vaksne honer pr. 20. juni 1966. Oppgåvene er jamnførte med tilsvarande tal frå 1959. 338 bruk hadde meir enn 100 svin i 1966. Desse bruka hadde pr. 20. juni 79 900 svin eller 14 prosent av samla svinetal i landet. Desse tala er om lag dei same som i 1965. I 1959 var det 236 slike bruk, med 9,9 prosent iav samla svinetal. 715 bruk hadde meir enn 500 honer i 1966. Desse Ibruka hadde pr. 20. juni vel 900 000 honer, eller 24,5 prosent av samla hønetal i landet. I 1965 var det 579 slike bruk, med 21,4 prosent av samla hønetal, og i 1959 var det 237 bruk med 6,8 prosent av dyretalet. Talet på dyr i store buskapar har såleis auka meir når det gjeld honer enn svin. Dette heng først og fremst saman med auken i talet på store hønsehald, men det var også auke i middels dyretal pr. buskap. Frå 1953 har det vore årlege husdyrteljingar ved utgangen av året. Desse teljingane omfattar nær 4 prosent av bruka med over 5 dekar jordbruksareal, og ein reknar ut totale dyretal berre for riket under eitt. Byrået har ikkje årlege pelsdyrteljingar. Den siste fullstendige teljinga var i 1959. Norges Pelsdyralslag reknar ut dyretal på grunnlag av oppgåver over alsdyra og skinnproduksjonen. Desse tala kan ikkje utan vidare jamførast med Byråets teljingar, men tala viser likevel utviklinga i store trekk frå 1959, særleg den store auken i talet ph mink. 2. a. Samla produksjon. (Tab. 28). I samband med utvalsteljinga i 1965 blei det henta inn oppgåver for utrekning av samla husdyrproduksjon i landet. Liknande produksjonsteljingar blei haldne i åra 1928, 1947 ,og kvart 5. år frå 1950. For tidlegare år er det gjort ymse overslag over produksjonen på grunnlag av ,dyretalet. Teljinga i 1965 bygde på dyretalet pr. 20. juni 1964, og galdt kalenderåret 1964. Teljinga synte stor auke frå 1959-60 i mjølkeproduksjonen pr. ku og geit, og auke i samla mjølkeproduksjon. Det var litt auke i eggproduksjonen pr. hone, og i samla eggproduksjon. Den faktiske produksjonen av kjøt og flesk — utrekna som «tilvokster» — auka og noko, men ikkje så mykje som slaktestatistikken viser, av di det var stor nedgang i buskapen i året 1964. I Jordbruksstatistikk 1965 er det nærare omtale av resultata frå teljinga. Budsjettnemnda for jordbruket reknar årleg ut mengdene av husdyrprodukt på ein noko annan måte. Saman med produksjonsteljingane er også oppgåver over omsetnaden av husdyrprodukt lagde til grunn for utrekningane. Førebels tal for 1966 syner ein produksjon på 135 000 tonn kjøt og flesk mot 134 000 tonn i 1965, og 36 000 tonn egg mot 32 700 tonn i 1965. Produksjonen av kumjølk gjekk opp frå 1 643 000 tonn i 1965 til 1 680 000 tonn i 1966. Utanom slakt av dei vanlege husdyra (hest, storfe, sau, geit og svin) reknar Budsjettnemnda med ein produksjon på 3 200 tonn fjørfeslakt, 1 600 tonn kjøt av tamrein ,og 250 tonn kaninkjøt. Samla produksjon av kjøt og flesk, medrekna fjorfe, tamrein og kaninar, var såleis utrekna til 139 400 tonn i 1965 og 140 200 tonn førebels for 1966. Om produksjon av pelsskinn sjå side 12.
|
maalfrid_8d8f1da86d5db66f470f86a9446417ba8e3ccfba_18
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.844
|
Prøve- og analyseprogrammet fastsettes ut fra målsettingen med arbeidet. Prøvetaking og analyse utføres bl.a. i henhold til prosedyrer gitt i Klifs veiledninger TA-1467/1997 (Klif- # TA-2229/2007 , TA-280- - og NS-EN ISO 5667-19 Veiledning i sedimentprøvetaking i marine områdersamt Multiconsults interne retningslinjer. Denne metodebeskrivelsen omhandler rutiner for prøveinnsamling og prøvehåndtering ved miljøgeologiske undersøkelser. Prøvetaking av sedimenter utføres primært fra våre borefartøy eller annet innleid fartøy. I noen tilfeller blir dykker benyttet for opphenting av prøver. Valg av prøvetakingsutstyr bestemmes av sedimenttype og målsetting for undersøkelsen i henhold til ovennevnte veiledere og retningslinjer. Feltarbeidet blir nøyaktig loggført med alle data som kan ha betydning for resultatet av undersøkelsen. Prøvestasjonene blir stedfestet entydig og på en slik måte at prøvetakingsstasjonene skal kunne gjenfinnes av andre. Stedfestingen skjer ved hjelp av geografiske koordinater med henvisning til referansesystem for gradnett. Hvilket gradnett som benyttes er prosjektavhengig, normalt foretrekkes UTM Euref89. I de fleste tilfeller benyttes GPS med korreksjon for posisjonsbestemmelser. Dette gir en nøyaktighet innenfor ± 2,5 m. I områder med manglende satellittdekning kan dette erstattes ved at posisjonen bestemmes ved krysspeiling med rader eller lignende. Uansett oppnås posisjonsnøyaktigheter minst lik forutsetningene gitt i NS_EN ISO 5667-19. Vanndybden ved prøvestasjonene bestemmes ved hjelp av ekkolodd, måling ved loddesnor, avmerking på prøvetakerline eller lignende, avhengig av hva som er mest hensiktsmessing og nøyaktig under feltarbeidet. Vanndybden korrigeres for tidevann basert på Sjøkartverkets tidevannstabell og vannstandsvarsel fra Det norske meteorologiske institutt og Sjøkartverket, og angis minimum til nærmeste meter. 1 Klima- og forurensningsdirektoratet (tidligere SFT).
|
fylkestidendeforsognogfjordane_null_null_19510817_79_58_1_MODSMD_ARTICLE2
|
newspaper_ocr
| 1,951
|
nn
|
0.456
|
Framhaldskulen til Bulandet. Askvoll skulestyre har vedteke at framhaldsskulen for gutar skal vera i Bulandet dette skule året. Om framhaldsskulekurs for jentene vart vedteke, at det skal vera 2 kurs i veving, kvart på 12 veker eit for Leirvåg Øog edt for Askvoll. Frk. Skarstein som vert lærarinne ved desse vevkursa skal også ha 12 veker handarbeid i folkeskulen. Elles skal det vera eit kurs i saum i Stubseid krins. Lærarposten ved dette kurset vert utlyst for til setjing seinare.
|
maalfrid_4d3193c9d6e12588f7998220d4de76dc76e49424_8
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.689
|
innretninger og teknisk utstyr (RO 1995 2770), sist endret 17. juni 1996 (RO 1996 1867) Forordning av 12. juni 1995 om framgangsmåter for samsvarsvurdering av tekniske innretninger og teknisk utstyr (RO 1995 2783) Island: Ministry of Social Affairs (Sosialdepartementet) Liechtenstein: Liechtensteins regjering Liechtensteins regjering kan oppnevne egnede nasjonale organer til utpeking av tekniske kontrollorganer på et senere tidspunkt. Norge: Arbeids- og administrasjonsdepartementet For personlig verneutstyr til sjøs: Nærings- og handelsdepartementet Federal Office for Economic Development and Employment (Det føderale direktorat for økonomisk utvikling og sysselsetting) Ved utpeking av tekniske kontrollorganer skal de utpekende myndigheter opptre i samsvar med de generelle prinsippene i tillegg 2 samt prinsippene i vedlegg V til direktiv 89/686/EØF (EØS-avtalens vedlegg II kapittel XXII nr. 1. Rådsdirektiv av 3. mai 1988 om tilnærming av medlemsstatenes lovgivning om sikkerhetskrav til leketøy (88/378/EØF) (EFT L 187 av 16.7.1988, s. 1) (EØS-avtalens kapittel XXIII nr. 1)
|
wikipedia_download_nbo_Burkina Faso under Sommer-OL 1988_239655
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.939
|
'''Burkina Faso under Sommer-OL 1988'''. Seks sportsutøvere, fem menn og en kvinne fra Burkina Faso deltok i to sporter, boksing og friidrett under Sommer-OL 1988 i Seoul. De vant ikke noen medaljer. Det var andre gangen Burkina Faso deltok i et sommer-OL, første gangen var 1972 i München da som Øvre Volta.
|
maalfrid_02c82d30bc69c250672587bbd0265319cea0ddf3_0
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.854
|
Vi takker for svar på undersøkelsen om status i reformarbeidet i Akershus. Nedenfor følger Fylkesmannens vurdering av situasjonen med utgangspunkt i svarene fra kommunene. Se også vedlagt statusrapport per 8. september 2015. I tillegg informerer vi nærmere om hvilke kriterier som gjelder for å motta støtten på kr 100 000 til høring av innbyggere etter § 10 i inndelingslova. Etter Fylkesmannens oppfatning gjenstår det et godt stykke arbeid før kommunene i Akershus kan fatte endelige vedtak om eventuelle sammenslåinger. Undersøkelsen viser at de fleste kommunene fremdeles arbeider bredt ved å holde minst tre sammenslåingsalternativer åpne for vurdering, i tillegg til nullalternativet. Flere kommuner har enda ikke konkretisert sine retningsvalg. Bare noen få kommuner har gjennomført en prosess som gjør at de nå forholder seg til to eller færre aktuelle alternativer. Til tross for dette vurderer Fylkesmannen at kommunene har tilstrekkelig med tid igjen til å gjennomføre gode prosesser før vedtakene fattes, senest i juni 2016. Det forutsetter imidlertid at kommunestyrene raskt konsentrerer arbeidet om de mest realistiske retningsvalgene. De fleste kommuner, 15 av 22, har analysert egne styrker og svakheter, muligheter og utfordringer. Når kommunene utreder fremtidens behov, er det anbefalt at de utarbeider et kunnskapsgrunnlag der de vurderer sine fire roller, som samfunnsutvikler, tjenesteyter, myndighetsutøver og demokratisk arena, opp mot ekspertutvalgets ti kriterier for god kommunestruktur. Ut fra de beskrivelser som gis i undersøkelsen trekker vi frem følgende: Mange kommuner har kommet frem til at de leverer gode tjenester til innbyggerne i dag, og at de også vil kunne fortsette med det i fremtiden. Likevel melder også kommuner i Akershus om at de allerede i dag har utfordringer når det gjelder rollen som tjenesteyter, myndighetsutøver og samfunnsutvikler. Det pekes på fremtidige utfordringer knyttet til økonomi, robuste fagmiljøer, manglende spisskompetanse og sårbar kapasitet. Flere kommuner peker på behov for en mer helhetlig utvikling av areal- og transportløsninger i regionen (Oppegård, Skedsmo, Fet, Sørum og Aurskog-Høland, samt Follo-utredning i regi av Agenda Kaupang). Kommunene er kjent med hovedstadsregionens spesielle utfordringer, der dagens kommunestruktur vanskeliggjør en helhetlig areal- og transportplanlegging (jf. flertallet i Stortingets kommunal- og forvaltningskomité). Arealpresset og behovet for helhetstenkning, for eksempel det å planlegge og bygge ny infrastruktur og sikre bedre utnyttelse av eksisterende, vil øke vesentlig med den varslede befolkningsveksten de kommende år. Fylkesmannen oppfordrer kommunene til å foreslå løsninger som sikrer en mer helhetlig samfunnsutvikling i hovedstadsregionen.
|
wikipedia_download_nbo_Martin Halvorsen_368931
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.849
|
Familien Halvorsen og Hassel i Hamar. '''Martin Halvorsen''' (født 16. juni 1842 på Gjemsø kloster (Gimsøy), død 1. mars 1911) var en norsk apoteker og ordfører. Hans foreldre var kjøpmann Ole Peter Halvorsen og Inger Hansine Halvorsen f. Meier. Halvorsen ble gift i Kragerø med Henriette Hassel den 20. oktober, 1874. Han var ordfører og formann i ligningskommisjonen i Drøbak hvor han kjempet for opprettelsen av kommunal middelskole. Han bodde den siste perioden av sitt liv i Hamar, og var styremedlem i telefonforeningen og dampskipsselskapet. Ifølge kirkeboken for Hamar døde han av myokarditt, betennelse i hjertemuskelen. Halvorsen disiplinerte ved Porsgrund apotek fra 1857 til 1861 etter utdannelse på Porsgrund borgerskole, og tok medhjelperprøven i 1861. Han var medhjelper i apotekene i Porsgrunn og Risør i tiden frem til hans farmasøytisk eksamen den 24. mai 1865. Han tjenestegjorde videre ved Risør-, Skiens og Kragerøs apotek, frem til han kjøpte og fikk bevilling til å drive apoteket i Drøbak i 1872. Han solgte apoteket sitt i Drøbak i 1885 og gikk tilbake til arbeid på apoteker i Skien og Porsgrunn. I 1892 fikk han bevilling til å drive apoteket i Hamar, og han kalte sitt nye apotek «Svaneapoteket». Sønnen, Einar Hassel, jobbet som provisor i Svaneapoteket og tok over som bestyrer av da Halvorsen døde i 1911. Etter Halvorsens bortgang stod følgende skrevet i avisen:
|
maalfrid_8684d772f2b4b855cf89d1941d5001f6e59dfbc1_1
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
no
|
0.69
|
Så langt har 3 713 796 tilfeller og 263 288 dødsfall blitt rapportert globalt, 89 007 av tilfellene og 6 174 av dødsfallene er rapportert siste dag. Figuren og tabellen nedenfor viser rapporterte tilfeller per dag for de ulike verdensdelene.
|
maalfrid_54c5162f022e7b91acb956d74a2692637929ee56_47
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.226
|
.--1 C■1 M ,f•k0 = t- GO (JD C) .-4 C\1 M ,!PI 10 at::, C- (X)
|
maalfrid_d71ba2391c45dc5078daee37d7d11c9e8eab2051_21
|
maalfrid_nmbu
| 2,021
|
en
|
0.893
|
ARTICLES the Department of International Environment and Development Studies, Noragric, at the Norwegian University of Life Sciences and IFPRI, specifically the Program on Collective Action and Property Rights (CAPRi). I am thankful to the Research Council of Norway for funding the project. I thank IFPRI for hosting me as a visiting researcher in the Washington, DC office during 2011 and 2012. I thank Dr. Ruth Meinzen-Dick and colleagues in Noragric and IFPRI for inspiration and assistance in developing and carrying out the project. NOTES 1 Telephone interview with senior economist World Bank, Flora, Ghana, Nov. 25, 2010. 2 In an input to the e-consultation on the Voluntary Guidelines 2011, I suggested defining "land grabbing" as land appropriation that (1) violates human rights; (2) is illegal; (3) violates free, prior, and informed consent; (4) lacks thorough assessment of gendered social, economic, livelihoods, and environmental impact or disregards these impacts; (5) is not based on clear and binding commitments about activities, employment, benefit sharing, etc. in publicly available contracts; (6) violates the right to gender equality; or (7) does not allow effective democratic planning, oversight, and participation (). The adapted the definition in its Tirana Declaration. The ILC's five criteria did not include legality, and specified that gender equality is one of the human rights. 3 ScanFarm employment data 2011. 4 Interview with the author, 2012. 5 Author's field research in Ghana and Sierra Leone. 6 The draft RAI principles were: (1) respecting land and resource rights; (2) ensuring food security; (3) ensuring transparency, good governance, and an enabling environment; (4) consultation and participation; (5) responsible agro-enterprise investment; (6) social sustainability; and (7) environmental sustainability. 7 The program "Promoting gender-equitable and inclusive land-related investment policies and regulatory frameworks that contribute to enhance food security, reduce poverty, and strengthen the livelihoods of poor rural women and men" by the Gender, Equity, and Rural Employment division, other FAO divisions, and the ILC. 8 The eleven core principles proposed by the UN Special Rapporteur () are (1) transparency; (2) consultation and free, prior, and informed consent; (3) the rights of host communities safeguarded; (4) revenues benefit local population; (5) employment maximized; (6) protect the environment; (7) clear investor obligations, sanctions, and independent assessment of compliance; (8) minimum sale of food crops locally; (9) impact assessment (appraisal) prior to agreements; (10) indigenous people's rights complied with; and (11) protection of the human and labor rights of workers. REFERENCES African Union (AU). 2003. "Protocol to the African Charter on Human and Peoples' Rights on the Rights of Women in Africa. Adopted by the Assembly of the African Union 11 July 2003. Entered into Force on 25 November 2005." African Commission on Human and Peoples' Rights. . Agarwal, Bina. 1994. A Field of One's Own: Gender and Land Rights in South Asia. Cambridge: Cambridge University Press.
|
maalfrid_01bce139e0a03b23ae0c6c4ec49c2eb77d6e2293_28
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
fr
|
0.268
|
59 9 449 1 902 181 7 366 260 240 10 446 1 338 136 8 972 265 261 51 11 543 1 976 140 9 427 249 270 32 11 885 1 533 185 10 167 293 330 33 13 013 2 160 89 10 764 285 335 34 14 159 1 833 155 12 171 295 338 . 1 150 295 2 853 26 27 . • • 880 82 4 794 29 31 'lars 1 062 91 8 963 32 35 .. • • 3 091 468 14 2 609 87 93 kpril. • • 1 090 195 1 894 41 33 Vfai . 1 160 139 13 1 008 21 42 • • 1 126 259 8 860 35 27 . • • 3 376 593 22 2 761 97 102 fuli . • • 984 178 9 797 10 26 • • 972 146 13 813 23 14 • • 1 025 109 11 905 21 18 cv. . . • • 2 981 433 33 2 515 54 58 )kt. . 1 192 203 7 982 7 19 çrov. • • 1 052 61 13 978 16 34 )es. . 1 321 402 918 25 30 cv. • • 3 565 666 20 2 879 48 83 . 1 206 233 7 966 14 29 1 015 44 9 962 26 25 dars • • 1 025 110 0 914 30 33 3 246 386 16 2 842 70 87 1 177 65 11 1 102 41 35 1 033 4 2 1 028 15 33 .. 1 324 312 15 996 29 27 .. • • 3 534 381 28 3 126 85 95 . 1 068 158 4 906 23 19 O 1 094 r 155 2 936 31 15 1 181 135 28 1 018 19 20 .. 3 343 r 448 34 2 860 73 54 1 322 169 9 1 144 28 28 Tov. 1 295 180 10 1 105 18 38 )es. . • • 1 419 268 58 1 093 21 37 x.
|
maalfrid_a623f8d205fdad0824377707f441d4138671745b_47
|
maalfrid_domstol
| 2,021
|
en
|
0.962
|
Rulings prohibiting the use of information as evidence, as stated in the Criminal Procedure Act, § 216, first paragraph, third sentence, litra d), first sentence, cf. § 216 m, sixth paragraph, may only be publicly disclosed in an anonymous manner. Added by Act no. 37 of 4 June 1999 (effective 1 September 2001 pursuant to resolution no. 755 of 6 July 2001), amended by Acts no. 45 of 20 June 2003 (effective 1 July 2003 pursuant to resolution no. 712 of 20 June 2003), no. 90 of 17 June 2005 (effective 1 January 2008 pursuant to resolution no. 88 of 26 January 2007) as amended by Act no. 3 of 26 January 2007, no. 5 of 7 March 2008 (effective 1 July 2008 pursuant to resolution no. 242 of 7 March 2008), no. 86 of 21 June 2013 (effective 13 September 2013 pursuant to resolution no. 1078 of 13 sep 2013). – – – Amended by Acts no. 13 of 25 June 1937, no. 4 of 10 March 1939, no. 27 of 22 May 1981, no. 71 of 14 June 1985, no. 50 of 1 July 1994 (effective 1 January 1995), repealed by Act no. 37 of 4 June 1999 (effective 1 September 2001 pursuant to resolution no. 755 of 6 July 2001). Re-added by Act no. 37 of 4 June 1999 (effective from a date provided by the King). Photographing, filming and recording for radio or television are prohibited during criminal proceedings. Photography or filming the defendant or the convicted party en route to or from the hearing, or in the building in which the hearing is being held, is also forbidden without that party's consent. Where special grounds allow, the court may, during the main proceedings, make an exception to the ban, where it cannot be deemed to have a detrimental effect on the conducting of proceedings, and where no other factors are present which may be deemed potentially detrimental. The parties shall have the opportunity to comment before permission is granted. The King may provide more detailed regulations pertaining to satisfying and implementing these provisions. The King may issue regulations for the rules of procedure pertaining to satisfying the regulations in the Provision of Services Act in relation to an application for permission to photograph, film and make recordings for radio or television, including procedural deadlines and the legal consequences of deadline violation. Exception from the Provision of Services Act § 11, second paragraph, may only be made where this is justified by compelling public interest, including consideration of a private party's protection-worthy interests. Added by Act no. 27 of 22 May 1981, amended by Act no. 103 of 19 June 2009 (effective 28 December 2009 pursuant to resolution no. 672 of 19 June 2009). During a public hearing, access may be denied to parties under 18 years of age, and to any party presenting themselves in such a way that his/her presence impugns the dignity or good order of the court. In criminal proceedings, the same applies to any party who has been deprived by a court judgement of their right to vote in public affairs, or who in the course of the last five years has been sentenced to imprisonment for an offense. The presiding judge may limit the number in attendance in order to prevent overcrowding in the courtroom.
|
maalfrid_45e4ce9ee9382b4931f7bf02dfc258b2c999dd5b_8
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.813
|
Regioninndelingen byr på mange utfordringer, både fordi regionene kan være for små til å forvalte rovvilt på en fornuftig måte, og fordi grensene (som følger fylkesgrenser) ikke tar hensyn til verken rovdyras, utmarksbeitets eller reindriftas utbredelse. Den særskilte ulvesonen, som strekker seg over to regioner og forvaltes av de to nemndene i fellesskap, byr på egne utfordringer. Retningslinjene for dette samarbeidet gjør det vanskelig for nemder fra to svært ulike regioner å samarbeide konstruktivt. Vi mener man må se på regioninndelingen på nytt, f.eks. med utgangspunkt i St.meld. 15 (2003-04), der man foreslo en sone i Sørøst-Norge som rommer hele dagens ulvesone. Desentralisering av forvaltningsansvar kan gjennomføres på flere måter enn den vi har valgt i Norge. Det er f.eks. mulig (og internasjonalt mer vanlig) å involvere interessegrupper på mer direkte måter, for å styrke forvaltningens legitimitet og utvide beslutningenes kunnskapsgrunnlag. Forskning i våre nordiske naboland har imidlertid påvist viktige utfordringer knyttet til slike modeller. Vår undersøkelse har på samme måte påvist problemer med den norske modellen. Her er det altså flere mulige modeller, som er beheftet med ulike problemer, men som også har ulike fortrinn. En av våre viktige konklusjoner er at det regionale nivået har relativt liten betydning for utviklingen av konfliktpanoramaet rundt rovviltforvaltning i Norge, og at det heller ikke oppfattes som særlig viktig av sentrale aktører i feltet. Noen interessegrupper forsvarer nemndene av prinsipielle grunner, f.eks. fordi de har et potensial til å bli mer betydningsfulle om de får større myndighet, eller fordi den regionale modellen representerer en «normalisering» av rovviltforvaltningen. Få mener at den har stor betydning for praktisk forvaltning i dag. Vi foreslår ikke noen konkret forandring av systemet med «allmennpolitiske» nemnder, blant annet fordi vi ikke tror slike endringer vil føre til vesentlige endringer i konfliktbildet. Vi vil likevel påpeke at valg av modell kan avspeile hvilke aspekter ved konfliktene man anser som viktigst. En videreføring av dagens modell, vil vinne gehør hos landbruksinteressene og trolig hos jegerinteressene. Det er et mulig politisk valg å prioritere disse interessene, og særlig næring, hvis man mener de er viktigst. Da kan man åpent gå inn for et system som primært har som mål å ivareta deres interesser, innenfor et nasjonalt rammeverk. Dette er likevel bare er en del av konfliktbildet, og vi har observert at det finnes interessegrupper som absolutt ikke ser seg tjent med nemndene slik de fungerer i dag. Både naturvernorganisasjonene og Norske reindriftssamers Landsforbund ser problemer med nemndene, som de mener systematisk favoriserer den landbruksbaserte beitenæringa. De åpner for en type forvaltningsorgan der interesseorganisasjonene selv har plass, hvor ingen standpunkter kan ignoreres og hvor man kan ha åpne diskusjoner. Slike organer ville sikkert bli mindre effektive enn dagens system (om man tenker på beslutninger), og vi tror neppe at de vil påvirke konfliktnivået «der ute» i vesentlig grad (jfr. Sverige). En slik løsning ville imidlertid være et signal om at man anerkjenner kompleksiteten i rovviltproblematikken, og ikke betrakter bestemte aktører som mer legitime deltakere enn andre. Mangel på tillit mellom viktige aktører er et stort problem i rovviltforvaltningen. En av årsakene er at rovdyrproblematikken dras inn i andre motsetningsforhold mellom ulike samfunnsinteresser. Likevel må dialog og informasjonsutveksling være et mål, om ikke for å løse konfliktene, så for å gi forvaltningen (inkludert nemndene) en mer helhetlig forståelse av hvordan rovdyrproblematikken fortoner seg fra ulike perspektiver. Dette kan bedre deres muligheter til å fatte velinformerte og balanserte beslutninger. Vi konstaterer at det er store variasjoner når det gjelder hvordan nemndene ivaretar kontakt og dialog med ulike interessegrupper og med allmennheten. Noen nemnder håndterer dette på en god måte i dag, selv om det i de fleste tilfellene er betydelig skjevhet når det gjelder hvilke interessegrupper de har kontakt med (organisasjoner med landbrukstilknytning). Dette bør imidlertid ikke være opp til den enkelte nemnd. De bør pålegges å ha systematisk og bred kontakt mot ulike interessegrupper.
|
maalfrid_8e885b09626ed49f49c02edf393a18cc7a47690e_4
|
maalfrid_forskningsetikk
| 2,021
|
no
|
0.531
|
Utgående dokument 2016/93-1 (2016/304) 04/03/2016 04/03/2016 Vidar Enebakk SKJELETTUTVALGET; 'Elise Naumann' Søknad om prøvetakning av skjelettmateriale fra Clemenskirken Søknad om prøvetakning av skjelettmateriale fra Clemenskirken Inngående dokument 2016/93-2 (2016/305) 04/03/2016 03/03/2016 Vidar Enebakk SKJELETTUTVALGET; Elise Naumann Re: SV: Søknad om prøvetakning av skjelettmateriale fra Clemenskirken Søknad om prøvetakning av skjelettmateriale fra Clemenskirken Inngående dokument 2016/93-3 (2016/306) 04/03/2016 04/03/2016 Vidar Enebakk SKJELETTUTVALGET; Elise Naumann RRI Toolkit - suggestion for new tool FBIB engelsk 2016 Utgående dokument 2016/94-1 (2016/309) 08/03/2016 08/03/2016 Johanne Severinsen ADM; communication@rri-tools.eu SV: Feedback from www.etikkom.no/en - The Oviedo Convention FBIB engelsk 2016 Utgående dokument 2016/94-2 (2016/310) 08/03/2016 08/03/2016 Johanne Severinsen ADM; LWOFF Laurence RE: Feedback from www.etikkom.no/en - The Oviedo Convention FBIB engelsk 2016 Inngående dokument 2016/94-3 (2016/311)
|
maalfrid_8c235327c4f352dafb104d75f398bde57ac8b930_1
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021
|
no
|
0.612
|
Bjørg Djukastein vart valt til å godkjenna møteprotokollen saman med styreleiar Noralv Distad. Møteprotokollen er elektronisk godkjent. Nærøyfjorden verneområdestyre gjev Aurland kommune løyve til å utvida tiltaket med tilrettelegging av Brekkestien i Flåm. Utvidinga gjeld tilrettelegging av eit ekstra utsiktspunkt på Råken ved Brekkefossen.
|
maalfrid_74fa24c140ac64c0e5bf60a323d6e94437c71681_8
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.94
|
is of genetic origin (Comuzzie and Allison 1998). To test this we run and F-test and our instruments exceeds the benchmark power of F=10 in all of our models. Hence, we do not report these values in the following. The second requirement of an instrument is that it must not be correlated with the error term conditional on the other covariates in the model. There can be, in principle, various situations where the second requirement is not fulfilled. Firstly, the requirement could be violated if both the parent and the child's BMI are affected by common household environments that are also directly correlated with responding children's health/health service use. It is impossible to prove no effect of shared household environments on weight and some doubt will remain. However, a large number of studies have been conducted on the impact of shared household environment on weight, and they do not find any evidence of this (Sørensen, Holst et al. 1992, Vogler, Sørensen et al. 1995, Maes, Neale et al. 1997, Cawley and Meyerhoefer 2012). This has further support by findings from the UK (Wardle, Carnell et al. 2008). For example, adoption studies find that the correlation between children and parents BMI (not the parents that raise them) is the same for adoptees as natural children (Vogler, Sørensen et al. 1995), which suggest that no variation in weight can be attributed shared household environments. Finally, in our dataset we have a subsample of adopted children. If environmental effects are important, one would also expect to see an association in BMI between adopted children and their adoptee parents (Lindeboom, Lundborg et al. 2010). Hence, we conduct a falsification test to explore whether BMI of unrelated adopted children are associated with their (non-biological) parent weight. We gather a sample of adopted children and their (non-biological) parents (N=446) and regress parents BMI against adopted children's BMI. The coefficients are close to zero, negative and highly insignificant (p=0.955). This provides further support for the validity of our instrument. We also have a sample of children who has a step parents (i.e. they are the child of the partner of the adult) (N=1815). In this sample we control for the BMI and other characteristics of the biological parent and test whether there is a significant correlation between step-parent and children's BMI. As above the coefficients values are small and insignificant. Another worry is that the genes that affect obesity may affect other behaviours (Norton and Han 2008, Cawley, Han et al. 2011), which may in turn affect health and health service use. For example, the Dopamine Transporter (DAT1 gene)
|
wikipedia_download_nbo_Fridtjof Nansen-klassen_3851
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.906
|
'''Fridtjof Nansen-klassen''' er det norske Sjøforsvarets fregattklasse, og ble bygget på det spanske verftet Navantia (tidligere kalt Bazan). Totalkostnaden på hele prosjektet som inkluderer fem fregatter og seks NH90-helikoptre er 21 milliarder kroner. Fregattprosjektet var det største investeringsprosjektet i Forsvaret noensinne. Fregattene dekker pennantnumrene F 310 til 314, og er oppkalt etter kjente norske oppdagere: Fridtjof Nansen, Roald Amundsen, Otto Sverdrup, Helge Ingstad og Thor Heyerdahl. Fridtjof Nansen-klassen blir av nettstedet Defencyclopedia rangert som verdens åttende mest slagkraftige fregatt bygget i det 21. århundret. Det første leverte skipet, KNM «Fridtjof Nansen» (F 310), i Oslo. Den første fregatten KNM «Fridtjof Nansen» ble sjøtestet og gikk for egen maskin 27. juni 2005. Det spanske verftet som bygde fregattene var i dype økonomiske problemer, og etter flere forsinkelser ble fartøyet overlevert 5. april 2006 og seilte inn Oslofjorden 1. juni 2006. Fregatt nummer to, KNM «Roald Amundsen» ble sjøsatt og døpt 25. mai 2005 og overlevert til Sjøforsvaret 21. mai 2007. «Roald Amundsen» har flere endringer i forhold til «Fridtjof Nansen», den viktigste er at den har kommunikasjonssystemet «Link 16». Kutting av det første stålet til den femte fregatten KNM «Thor Heyerdahl» startet 19. april 2005. KNM «Helge Ingstad» kolliderte 8. november 2018 med et tankskip i Øygarden og ble liggende delvis sunket med store skader. Med dette er kun fire av fem fregatter seilingsdyktige per november 2018. Fridtjof Nansen-klassen skiller seg fra den førti år gamle Oslo-klassen på en rekke måter. Fartøyene er langt større og tyngre, og har i tillegg langt flere elektroniske og automatiske systemer. Fartøyenes store, lange flater har til oppgave å redusere fartøyenes radarsignatur, det vil si å gjøre fartøyet vanskeligere å oppdage på radar, samt vanskeligere å lede radarstyrte våpen mot. Nansen-klassen er 38 meter lengre enn Oslo-klassen, og stikker to meter dypere. Man har også gått bort fra dampkjeler til framdrift, til fordel for dieselmotorer og gassturbiner. Etter politiske vedtak har målene for Norges sjøforsvar endret seg siden den kalde krigen, de nye målene er ment å bli reflektert i fregattene. Fregattene er fortsatt de eneste plattformene i den norske marinen med evne til å jakte ubåter. Som ledd i utviklingen av denne evnen, har de nye fregattene alle mulighet til å bære med seg NH-90 helikoptre, som vil ha dyppesonar og egne lettvektstorpedoer. Sammen med nytt sonarutstyr gjør dette fregattene langt mer effektive til antiubåtkrigføring enn Oslo-klassen. Fil:KNM Fridtjof Nansen-2006-06-01-side.jpg|KNM «Fridtjof Nansen» fortøyd i Oslo havn. Fil:KNM Helge Ingstad.jpg|KNM «Helge Ingstad» til kai i Oslo, 2010. Fil:KNM Fridtjof Nansen 02.JPG|Nærbilde av KNM ''Fridtjof Nansen''. Fil:HNoMS_Otto_Sverdrup.jpg|KNM ''Otto Sverdrup'', Portsmouth 2011.
|
maalfrid_43e9fc85fa4e221a3f5c6837f3a7a1e36acf81fd_1
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
de
|
0.459
|
UNIVERSITETET I BERGEN 18.11.
|
maalfrid_38ff8f8267ac90d4d3fc26634c5252dd824c5649_3
|
maalfrid_banenor
| 2,021
|
no
|
0.761
|
Dette notatet er en overordnet vurdering av tilstands- og kostnadsnivået for en eventuell gjenåpning av Ålgårdbanen. Arbeidet ble iverksatt etter at Gjesdal kommune i februar 2012 henvendte seg til Jernbaneverket og ba om en slik vurdering. Notatet er utarbeidet av Jernbaneverket Utbygging på oppdrag fra Jernbaneverket Plan Sør/Vest. Medarbeidere i arbeidet har vært: Arnulf Robsrud, underbygning og geoteknikk Arve Hustadnes, jernbaneteknikk, fotografi og kostnader Siri Mette Carlsen, kart og landskapsarkitektur Henrik Skarpeid, prosjektledelse og fotografi Estimatene er basert på noen forutsetninger: Det er ikke trafikk på Ålgårdbanen i dag, og det forutsettes at alle de identifiserte tiltak gjennomføres før det settes trafikk på strekningen. Dette gjør at man kan jobbe uforstyrret av togtrafikk, og det kan gi store besparelser sammenlignet med kostnadene på andre jernbaneprosjekter. Man kan jobbe på dagtid, man trenger ikke sikkerhetsmenn i byggeperioden når det ikke er spor, man trenger ikke lage midlertidige løsninger for togtrafikk, osv. I mange tilfeller kan trafikk på sporet minst doble kostnadene. Selv om det er et generelt høyt aktivitetsnivå i Stavanger-området, er erfarte kostnader på jernbaneanlegg lavere enn på Østlandet. Det er forutsatt en nøktern oppgradering av banen. Alle planoverganger er forutsatt fjernet. Om lag halvparten av dagens planoverganger på Ålgårdbanen er tenkt erstattet av kulverter, resten er forutsatt løst med veiomlegginger e.l. Holdeplassene skal tilfredsstille kravene til universell utforming. Der de identifiserte tiltakene har sammenheng med andre tiltak, som hører hjemme under andre prosjekter, er estimatene i dette notatet basert på de merkostnader som åpning av Ålgårdbanen vil medføre. F.eks. er ikke totalkostnadene for en ny Ganddal stasjon tatt med, bare den merkostnaden som Ålgårdbanen vil påføre på et slikt prosjekt. Det må avklares hvilken rutemodell strekningen skal dimensjoneres for å betjene: 30 minutters frekvens (Utviklingsplanens Scenario 1) eller 15 minutters frekvens (Utviklingsplanens scenario 2). Dette har primært betydning for antall kryssingsspor og plasseringen av disse, og for utforming av Ålgård stasjon. Estimatene er basert på 30 min frekvens, med ett kryssingsspor underveis, og ett spor til plattform på Ålgård. Det kan tenkes at man kan klare seg uten kryssingsspor, og i stedet ha to spor på Ålgård, men det må avklares med kapasitetsberegninger. Det mest sannsynlige er likevel at man må ha et kryssingsspor på strekningen, og det er derfor tatt med i estimatene.
|
maalfrid_328b88668b75daa72fef1fd73c61aefd052e6988_53
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.656
|
55 2004–2005 Kredittmeldinga 2004 nar kroner i 2003. Personalkostnadene eksklusiv skilt ut som egen portefølje der avkastning pensjonskostnader i 2004 utgjorde 664,8 millionar godskrives/belastes staten i samme års kroner, mot 675,5 millionar kroner ved utgangen regnskap. Det samme gjelder for porteføl av 2003. jen til Statens petroleumsfond. Dersom kursreguleringsfondet er større enn det som følger av forholdstallene nevnt i pkt. 1, første avsnitt, skal det overskytende til bakeføres til resultatregnskapet. Retningslinjene for avsetjing og disponering av Noregs Banks resultat blei fastsette i kgl.res. 7. februar 1986. Retningslinjene er endra fleire gon ger, seinast ved kgl.res. 6. desember 2002, og har følgjande ordlyd: 3. Dersom kursreguleringsfondet faller under 25 prosent av bankens netto valutareser ver unntatt immuniseringsporteføljen og de midler som for valtes for Statens petrole umsfond, og andre fordringer/forpliktelser 1. «Av Norges Banks overskudd avsettes til kursreguleringsfondet inntil dette har nådd 5 % av bankens fordringer i norske verdipapirer og 40 prosent av bankens netto valutareserver unntatt immunise ringsporteføljen og de midler som forval tes for Statens petroleumsfond, andre for dringer på/forpliktelser overfor utlandet og eventuelt andre engasjementer som av hovedstyret vurderes å ha ikke ubetydelig kursrisiko. overfor utlandet ved utgangen av året, skal det tilbakeføres tilgjengelige midler fra overføringsfondet til Norges Banks regn skap inntil kursreguleringsfondet når full størrelse i henhold til punkt 1. 4. Eventuelt overskudd etter avsetning til, eller tilførsel fra kursreguleringsfondet, avsettes til overføringsfondet. 5. Eventuelle underskudd i Norges Banks regnskap etter disposisjoner nevnt under punkt 2 dekkes ved overføringer fra kursre 2. Immuniseringsporteføljen svarer til den del guleringsfondet. av Norges Banks valutareserver som er 6.
|
maalfrid_8a40e206621105a92ab5cb9362923d55db9e54a7_60
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
da
|
0.813
|
Tjenestepiger 20 Doll. Guld pr. Maaned med Kost og Karle for Landbrug 25 - Logis, Matroshyren er 30 - paa Kysten og 20 A, 25 Doll. for lange Reiser. Smede, Tømmermænd og lignende grovere Haandvcerkere 3 h, 4 Doll. pr. Dag. Kost kan faaes for 5 Doll. pr. Uge. I intet Tidsrum har den norske Fart paa de 'canadiske Farvande været betydeligere end under nys udløbne Sæson ; til dette Sted er 185 Skibe, drægtige 54,907 C.-L., ankomne, og til de forskjellige Vice-Consulater 197 Skibe, paa 46,014 C.-L., eller tilsammen 382 Skibe, af 100,921 C.-L.s Drægtighed, eller en Forøgelse, hvad Læstedrægtighed angaar, af nær 60 pCt., sammenlignet med det næstforegaaende Aar, da idethele 244 Skibe, paa 64,728 C.-L., besøgte Distriktet. Under forrige Sæson er, som en Begyndelse, indledet en Dampskibsforbindelse under norsk Flag, idet Dampskibet "Woodham" ankom direkte fra Kristiania med Last og endel Emigranter, bestemt til Montreal, hvorfra det igjen afgik med en Kornlast til Irland. er bleven, vides endnu ikke, Foretagende, ledet med tilbørlig Indsigt, vise sig lønnende, især hvis nogenlunde Den svenske Skibsfart en betydelig Forøgelse, idet læster , imod 10 Skibe, drægtige 1,906 Nylæster, det næstforegaaende Aar. Indførselen af norske Produkter bestaar kun af et mindre Parti 01 og Jernvarer, til Montreal med førnævnte Dampskib. ei fundet Sted. Idetheletaget vil ning paa nogen betydeligere Handelsvirksomhed mellem og dette Land, hvis vilde dog, hvis sin Flasker, kunne afsættes i mindre Partier, indtil det kunde finde sende Størrelser, der, hvis af samme Godhed, vistnok kunde concurrere med belgisk Glas, hvoraf aarlig endel Skibsladninger indføres. Handelsomsætningen i Qvebec har været livlig, og Antallet af ankomne Skibe meget betydelig, nemlig 1,004 Skibe, drægtige 712,484 Register Tons, eller eu Forøgelse, naar Tonnagen tages som Forhold', af henved 7 pCt. mod det foregaaende Aar, da Stedet besøgtes af 917 Skibe, paa 665,430 Tons. Forøgelsen falder næsten udelukkende paa de norske Fartøier. Nedenstaaende Oversigt udviser Skibsantallet ifølge Nationaliteten. Engelske 767 Skibe paa 576,321 R.-Tons Norske 185 - - 111,357 Svenske 4 -2,133 Tydske 22 -9,566 Franske 6 -2,774 Danske 3 2,746 Hollandske Portugisiske 6 Skibe paa, 1,020 - Amerikanske 10 - 5,840 - Denne Oversigt indbefatter kun Seilskibe. Stedet har desuden været besøgt af 150 Dampskibe, drægtige 188,366 Tons, der under Navigationstiden har underholdt regelmæssig Fart paa Liverpool og Glasgow samt tildels London. Antallet af Smaafartøier, der anvendtes til Fart paa de nedre Havne, opgaar til 369, paa 72,400 Reg.-Tons. Emigration over dette Sted har, hvad den norske angaar, været i stadigt Aftagende. Med Sejlskibe direkte fra Norge er kun 3,812 Individer ankomne - 3,724 til Qvebec, 88 til Montreal - #og med Dampskibe via Liverpool og Glasgow 1,128, eller en samlet norsk Indvandring af 4,940. I LObet af 1870 landsattes ikke mindre end 16,771, og de Indvandredes Antal i 1871 opgik til 8,253, en Formindskelse af respektive 11,831 og 3,313 i 2 Aar. Om man af dette ikke ubetinget kan slutte, at den norske Udvandring idetheletaget er saameget mindre nu end forhen - #da sandsynligvis et større Antal nu nytter Leilighed via Newyork kan man dog paa den anden Side antage, at Emigrationen virkelig er i Aftagende for det hele Lands Vedkommende. Fra forskjellige norske Steder ere hidkomne : Fra Bergen med 6 Skibe 1,395 Emigranter Kristiania 4 1,008 - Stavanger 3 792' Skien 3 - 284 Porsgrund 1240 Laurvig 257 Sarpsborg, Kragerø, Arendal, Lillesand - 4 - 36 Sundhedstilstanden har været meget god, at domme efter til Consulatet anmeldte Dødsfald, nemlig 13, hvoraf et havde 9, eller omtrent 0.34 pCt. Nogen Nød eller Mangel blandt Emigranterne er ei bleven sporet, og have alle været Besiddelse af nöd.vendige Penge til Bestridelse af Reiseomkostfinger igjennem Landet. Nogen Klage over slet Behandling paa Overreisen er ei fremkommen. Alles eventuelle Bestemmelsessted gjaldt som sædvanlig de vestlige forenede Stater, især Minnesota og Wisconsin. Ingen nedsatte sig i Canada, som uagtet Bestræbelser fra Regjeringens Side ikke endnu synes at udove. nogen Tiltrækningskraft. Den samlede Indvandring over dette Sted Fra Storbritanien og Irland - Norge, direkte 3,812 Tydskland og andre Lande . . . 1,032 - Tilsammen 35,500 Emgr., eller en Formindskelse af 3,100 Individer, sammenlignet med det foregaaende Aar, da Antallet opgik til 38,600 Trælastfragterne have under den nys udløbne Tiden været antagelige, til enkelte Tider endog særdeles En Begyndelse gjordes Mai Manned til London 30 sh. til 32 sh. 6 d. pr. Load for Tømmer og 80 sh. til 82 sh. *) Qvebec 920, Montreal 88. **) heraf 1,128 Norske, 2,872 Svenske.
|
maalfrid_7e60f17147890d8f2515fa7bb76524c4e2ba02ac_0
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.672
|
Kandidater JUS4122 – Rettssosiologi Dato: 28.10. Vi har registrert at du er oppmeldt til eksamen i JUS4122 høsten 2016. I dette brevet følger nødvendig informasjon om eksamen. Eksamen er (kl. 1000 - 1400)Husk gyldig legitimasjon med bilde (studiebevis, førerkort etc.). Oppmøte er senest 1 ½ time før eksamen starter grunnet bokkontroll og pålogging av maskiner, dvs. . Det blir digital skoleeksamen hvor alle kandidater skal skrive på PC og levere besvarelsen digitalt. Eksamensoppgaven vil bli delt ut på papir, og du vil ha tilgang til kladdeark. Det er ikke mulighet for utskrift under eksamen. Se våre for mer informasjon. Det er viktig at du kontrollerer at du har fungerende UiO-brukernavn og passord før eksamen. Hvis du ikke har dette, kan du bestille et , eller du kan ta kontakt med Eksamensmeldinger som ikke blir trukket innen fristen , utgjør et tellende forsøk selv om du ikke møter til eksamen. Om gyldig forfall til eksamen, se I løpet av masterstudiet i rettsvitenskap har du totalt fire muligheter til gjentak av beståtte eksamener. En avdelingseksamen teller som to av fire gjentak, en eksamen i 2011- ordningen teller som ett av fire gjentak. I kvoten teller også ikke bestått, trekk under eksamen og ikke møtt til eksamen. Kvoten gjelder alle emner som skal inn i graden med unntak av ex.phil og ex.fac.
|
maalfrid_539f8343c55764b70903737dfaeb393d608ac902_35
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.949
|
administering given research clusters within our project of TJ and displacement as well as coorganizing dissemination events. ICTJ has signed memoranda of understanding (MoUs) with several government institutions (ministries, prosecutor's office and so on). Examples include the government of Colombia and the Tunisian Ministry of Human Rights and Transitional Justice. The latter has also signed MoUs with OHCHR and UNDP; ICTJ coordinates efforts with the two UN agencies to push for the duty to investigate and prosecute serious crimes committed in Tunisia. ICTJ also has MoUs with media institutions; one recent example is the MoU with Al Jazeera. ICTJ provides training of journalists on transitional justice issues, with a view to increase their understanding of TJ issues. UN agencies normally do not require MoUs with ICTJ. The organization works for instance with UN-Women in three modes, with 1) UN-Women Thrust-Fun, a major source of funding for ICTJ activities in six countries, formalised through a project, 2) UN-Women country offices in the six countries involved in the implementation and possible follow-up activities, and 3) UN-Women headquarters. These partnerships would normally be ad hoc initiatives, where only seed funding is provided to joint initiatives. As noted earlier, capacity building as such is not the primary objective of ICTJ, but an important means to achieve the four strategic priorities in the strategic plan. The strategic plan states: "ICTJ will continue to build capacity to ensure that actors in transitional contexts have the information for informed debate and good decision making. We will establish clear benchmarks for this capacity-building work and will focus on developing a critical mass of knowledge to allow for such debates and decisions". Annex A provides ample examples. Local partners of ICTJ in Colombia, DRC and Cote d'Ivoire mentioned trainings, workshops, and visits by ICTJ thematic specialists that contributed to building competence and awareness as being important to capacity building. The research unit of ICTJ commissions research directly from numerous individual or teams of researchers within each of its projects, and gives priority to local researchers on the ground in countries where TJ measures are being implemented or considered, especially when commissioning country-specific case studies. ICTJ gives some preference when possible to recruitment of researchers from the global south and also to make sure there is a gender balance. In the ten research projects that ICTJ has completed, more than 60 contributors, or approximately 35% of the total number of contributors, have been from the global south. As alluded to in Chapter 5.2.5, whenever ICTJ considers engaging in a country, a thorough needs assessment is done which also looks at the likely length of the engagement and possible exit strategies. So from early on ICTJ would, to the extent possible, have an idea about how to pull out in a planned and sustainable way after the predetermined objective has been achieved. This would then be reflected in agreements with partners. ICTJ believes that no sustainable TJ process can be achieved without a strong participation of and initiative by local partners, civil society organizations are seen as the natural and necessary cornerstone of any societal change, also when ICTJ decides to discontinue its activities. In other words planned withdrawal implies transitioning operations to civil society partners, in agreement with those partners, so that they can continue the work of ICTJ.
|
maalfrid_88bfc8a7a8880c072dcc720683f458bacbbdacfe_25
|
maalfrid_nhh
| 2,021
|
en
|
0.908
|
bundles. For example, if <4,2> for j is the permutational counterpart of <2,4> for i, then LID ranks <5,3> as more advantageous than <2,4>, even though there is no strict dominance. LID also entails LIN, since, if x weakly dominates i's permutational counterpart, relative to j, of y, and vice-versa, then the condition entails both (x,i) ≥A (y,j) and (y,j) ≥A (x,i), which is just (x,i) ~A (y,j). LID is consistent with all the other conditions (other than the dominance conditions) that we have imposed on a liberal resourcist theory of advantage: There exists a resourcist advantage relation that satisfies Liberal Interpersonal Dominance (LID), Liberal Intrapersonal Advantage (LI A), Continuity for Advantage (CA), and Transitivity (TA). The following advantage relation satisfies all the listed conditions (a proof is in the appendix): (1) Intrapersonal advantage: If resource bundle x gives an individual at least as much wellbeing as resource bundle y, then she has at least as much advantage with x as with y. (2) Interpersonal advantage: If i and j have permutationally isomorphic wellbeing relations, and on a given scale, resource bundle x weakly dominates i's permutational counterpart, relative to j, of resource bundle y, then i with x has at least as much advantage as j with y. (3) Transitive Closure: If (x,i) ≥A (y,j) from 1 or 2, and (y,j) ≥A (z,k) from 1 or 2, then (x,i) ≥A (z,k). (4) Silence elsewhere: No other rankings of advantage are made.
|
maalfrid_e1ac89b8c00b2f031fc942f24c1ef4b0299023f7_54
|
maalfrid_forskningsradet
| 2,021
|
en
|
0.983
|
NIFU's evaluation of the Centres for Excellence in Education Initiative programme, which showed that the centres had had large impact, have also had a notable impact on politicians since it was well written and easy for them to absorb. (Norwegian government agency) Norut does not develop policy, but the institute's work contributes to regional policy development. (Norwegian government ministry) A great benefit of working with CMI is their ability to bridge academic institutions and policymakers, judges and civil society, nationally and in other countries, which enables research projects to make useful contributions to practice. (Norwegian university) Although difficult to quantify, there is no doubt that it has been beneficial for us in marketing terms to work with NTNU Social Research. We are seen and heard in media – also outside Europe – as supplier of high-quality products. (Norwegian SME) Our collaboration with Østfold Research has helped us reduce food waste and costs for packaging, which in turn has increased our competitiveness. (Norwegian company)
|
maalfrid_d38917704b48c043a7fa4709e9ed7b677b312345_10
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.927
|
For å kunne jobbe innenfor helsesektoren, er det for mange grupper pålagt med offentlig autorisasjon av utdanningen. Utenlandsk helsepersonell som er interessert i å jobbe i Norge, søker om slik autorisasjon til norske myndigheter ved Helsetilsynet. Disse registrerer alle som får en slik autorisasjon. I dette registeret finnes bl.a. informasjon om navn, vitnemålsdato, utdanningskode, autorisasjonsperiode, nasjonalitet og fødselsdato. Det finnes også fødselsnummer, men utenlandske søkere har ofte ikke noe norsk fødselsnummer på søketidspunktet. SSB har ved søk mot Folkeregisteret funnet fram til mange i ettertid. For å kunne praktisere som lege i Norge, er det krav fra norske myndigheter om at det er gitt autorisasjon. Denne autorisasjonen ble tildelt av Fylkeslegen i Oslo inntil 2001 etter søknad fra den enkelte. For sykepleiernes del er det et krav om autorisasjon hvis de skal benytte seg av tittelen "Offentlig godkjent sykepleier". Det er ikke autorisasjonskrav for at sykepleierne skal utøve sitt yrke, og den enkelte arbeidsgiver kan ansette sykepleiere uten autorisasjon fra offentlige myndigheter. Tildeling av autorisasjon til de utenlandske sykepleierne ble også gitt av Fylkeslegen i Oslo. Det er likevel ikke sikkert at personer som søker om autorisasjon, faktisk begynner å jobbe i Norge. Antallet utenlandsk helsepersonell i dette registeret sier dermed ikke noe om antall utenlandsk helsepersonell i norsk helsevesen. Skal en få en slik oversikt, må en koble mot registre som sier noe om arbeidsforhold i Norge. For å finne ut om personer har hatt et arbeidsforhold, har vi benyttet Arbeidstakerregisteret og Ligningsregisteret. For arbeidstakere blir opplysninger sendt av arbeidsgiverne til Rikstrygdeverket for alle arbeidsforhold som er ment å vare mer enn seks dager, og trolig vil innebære gjennomsnittlig minst fire timers arbeid per uke. For å kartlegge arbeidsforhold for helsepersonell har vi brukt arbeidstakerfiler med opplysninger om alle arbeidsforhold i løpet av ett år. Vi har koblet arbeidstakerregister for årene fra 1995 til 1999 mot helsepersonellregisteret for samme perioden. Formålet er å se hvor mange som kommer til Norge for å arbeide, og hvor mange av dem som blir igjen ett eller flere år. Noen kan også være registrert som selvstendig næringsdrivende, og for å finne opplysninger om disse personene, har vi brukt ligningsregisteret. Dette registeret omfatter alle personer over 13 år og består av utvalgte opplysninger fra selvangivelsene. For å definere en persons nasjonalitet, har vi innhentet disse opplysningene fra ulike registre. I utgangspunktet er det opplysning om nasjonalitet i Helsetilsynets autorisasjonsregister. Det er likevel rapportert om så stor usikkerhet for kvaliteten på disse opplysningene, at vi har forsøkt å supplere med informasjon fra andre registre. Først og fremst har vi brukt fødelandsopplysninger i SSBs personregister. Hvis det ikke der er funnet opplysninger, har vi brukt informasjonen fra Helsetilsynets autorisasjonsregister. Det er likevel noen få personer vi ikke har funnet nasjonalitetsopplysninger på, og disse er i tabellene oppført med uoppgitt.
|
maalfrid_e2e0caed7e5805c0cf386baa78ff3d46b7c6bce7_74
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.787
|
fra Helsedepartementet). Fylkeskommunen får på denne måten ansvar/oppgave knyttet til grunnutdanning av tannleger. At enkelte studenter vil kunne oppleve det som en ulempe å måtte flytte for en lengre periode, må tas med i vurderingen. En utvidelse av praksisstudiene krever en lengre planleggings- og forberedelsesperiode. Dette er derfor et tiltak som vil kunne ha effekt på mellomlang sikt, det vil si tidligst fra og med 2005. Et slikt tiltak vil kreve fylkeskommunal tilrettelegging i tillegg til tilskuddsmidler fra staten. For tannpleierstudentene er behovet for utvidelse av praksisstudiene mindre. Fra høsten 2003 vil tannpleierstudentene få praksisstudier i offentlig tannhelsetjeneste, i privat praksis og ved boenheter, sykehjem samt sykehus. Dette blir til sammen 7 til 8 uker for studenter i Oslo, mens Bergen legger opp til 9 ukers praksisperiode. Arbeidsgruppen anser det som viktig å trekke privatpraktiserende tannleger inn i praksisstudiene slik at den private sektoren bedre kan få forståelse av tannpleiernes kvalifikasjoner og se verdien av å ansette tannpleiere. Turnusordning for tannleger I Norge er det krav om turnustjeneste for leger, fysioterapeuter, jordmødre, ortopediingeniører og kiropraktorer. Formålet med turnustjeneste er å gi kandidatene nødvendig klinisk trening i selvstendig arbeid under veiledning slik at de kvalifiseres for autorisasjon. Turnustjenesten skal sikre nødvendig kyndighet til å arbeide som selvstendige yrkesutøvere. For jordmødrene opphører turnustjenesten fra 2005, ved at den kliniske/praktiske opplæringen vil inngå i studiet gjennom en utvidelse av studiet med ett år. Turnustjeneste for tannleger ville eventuelt innebære arbeid i den offentlige tannhelsetjenesten under veiledning. Bakgrunnen for å innføre en turnustjeneste for tannleger i denne sammenhengen er at dette vil bidra til bedre geografisk spredning av tannleger og til økte tannlegeressurser til offentlig sektor, spesielt i distriktene hvis turnustjenesten dimensjoneres for eksempel til 12 måneder. Av de øvrige nordiske landene har Finland en obligatorisk praksisperiode etter fullført studium i odontologi. Fra 1. januar 2003 ble denne perioden forlenget fra seks til ni måneder. Praksisperioden gjennomføres i hovedsak innenfor offentlig sektor, hvor minst seks måneder skal bestå av tjenestegjøring ved en kommunal "hälsovårdcentral". Sverige etablerte en tilsvarende ordning for en kort periode på 90-tallet, men gikk tilbake til en 5-årig utdanning uten turnustjeneste. Til sammenligning har det i Skottland siden 1993 vært ett års obligatorisk praksis for alle uteksaminerte tannleger som ønsker å ha et listenummer i et Health Board. Nylig har denne tiden blitt utvidet til to år. Skotske helsemyndigheter har etablert tilskuddsordninger som kalles "golden hellos". Disse består i at kandidater som gjennomfører turnus i utpekte utkantområder, mottar et engangsbeløp på £ 5000 per år i inntil to år.
|
maalfrid_54d1b0ab064e6ce8b74d98febb4022e5d5203815_270
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
fr
|
0.21
|
Statistisk Aarbok 1913. i Produit des récoltes dans /es _pays dc Europe rt dans d' autres lays, 1911 Rug. Byg. Seigle. Orge. Havre. Mais. Avoine. 11-Tais, 'Tilsammen' oteter. korn. Total .Ponzhies Betteraves des de tel're,iz sucre. Sukkerroer. Riz. Land. Hvete. Pays. Froment. Norge. Worvike Sverige. Su?a'e Danmark. Danemark Finland. Finlande Storbritannien og Irland. Gr.-Bretagne et Irlande . . Nederlandene. Pays-Pas . . Belgien. Belgique Tyskland. Allemagne Østerrike. Autriche Ungarn. Hongrie Schweiz. Suisse Frankrike. France . . Italien. Italie Spanien. Espagne Rusland. Russie Rumænien. Roumanie . . . Bulgarien. Bulgarie Serbien. Serbie TOO ton.roo ton. 37 2 615, 1 7 504 I 515 4 2011 3 97 8 5 86 5 40 663 108 661 16 026 26 447 51 737 13 754 Too ton.Too ton.Too ton. 16 2022270! 3 041 16 598 13 014 34 907 Too ton. Too ton. TOO ton. Too ton. - 16 847 27 470 14 523 - 257 964 343 ' 4 79 2 89 6481' 642 79506' 36 571 8 750 2 552 536 683, 311 072 ' - 67 053 I 543 2 588 3 0 38 511 117 620 j3077 I 441 917 959, 464 99 704 31 87 811 12 066 10857 50 694 4 282 52 362 1 346 2 369 5 947 40 4 14 7 340 18 897 4 915 7 298 121664 188 569 88 002 ¶15085 208!! 26 034; I 275 5 687 4 056 30 045 19 596 3 75 1 4 426 2 968 7 740 4 167 435 I 003 733 6 739 Amerikas For. Stater. ii,tats- Unis• 169 101 8 413 34 888 133 871 643 028 468! 993 982, Kanada. Canada 58 746 684 8 848 53 698 4 769126 745 Argentina. Réfi. Argentine 39 730 - 6 850 7967l 37 716 i7968 1406 31 5 484 Australien (Commonwealth). lustralie 25 885 34 505 2 799 4 06933 292 4 064 1 313 1 54 New Zealand. Nouv.-Zélande 2 252 210 I 786 4 248 Britisk Indien. Indes britann. 102 016 Japan. 7apon 6 7631 8 726 20 692 6 Ægypten. Ii"gypeI() 355 2 550 - 433 4451535 461 I 884 73 665,111 371 1- #'6 7271 8 245 17 248 3 846 1 33 999 IgTo. Tallet angir den av de tyske sukkerfabrikker oparbeidede roemængde. "
|
maalfrid_b5fd2d3a70dc7a6f82c048f05242fa5316bfbff4_20
|
maalfrid_sykkelbynettverket
| 2,021
|
no
|
0.866
|
Fra Sykkeltelledugnaden hadde vi flere nyttige variabler. Deltagerne hadde blitt spurt om de hadde hatt et uhell i hhv. 2015, 2016 eller 2017. I tillegg hadde vi utfyllende data om hvor langt deltakerne hadde syklet i 2017, hvilken sykkel de brukte mest, samt en del bakgrunnsvariabler som alder og kjønn. I oppfølgingsundersøkelsen inkluderte vi først spørsmål som handlet om deltakernes eksponering og erfaring med sykling; hvorvidt og hvor mye de hadde syklet både i det året de hadde uhellet og generelt. Dette gjorde vi gjennom selvrapportert sykling i 2015 og 2016, og ved en relativ, semantisk skala hvor de bedømte egen erfaring og evne som syklist. Deretter fulgte en rekke spørsmål om omstendighetene rundt uhellet, om lysforhold og hvor på veien personen befant seg da uhellet skjedde. Undersøkelsen inkluderte spørsmål om hvilken måned uhellet skjedde, på hvilket underlag, på hva slags vei, hvordan uhellet skjedde og hvilket utstyr som var i bruk. Vi spurte også om uhellet hadde blitt meldt til politiet og om føreren var påvirket av alkohol. Deltakerne ble også spurt direkte om elsykkelen var skyld i uhellet eller om uhellet skyldtes teknisk svikt ved sykkelen. Til sist hadde vi et åpent kommentarfelt. Tabell 2 viser hvor mange det var av hver sykkeltype i det fullstendige datamaterialet som inkluderer alle fra Sykkeltelledugnaden. Tabell 2. Svar på spørsmål om hva slags sykkel deltakerne bruker. Det er størst andel hybridsykler (dvs. raske bysykler) i utvalget, og mange offroad-sykler. Det er også en relativt høy andel elsykler, med nesten en femtedel.
|
maalfrid_741e038aab5af096555f916fa2716bcca839d49b_19
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.89
|
Det er den kvalitative kunsten som må stimuleres. Det offentlige kan og bør for eksempel ikke regulere den store økningen i kunstnerpopulasjonen, men stille kvalitetskrav for å gi tilskudd. Hvem definerer kvaliteten? Publikum ved sin etterspørsel, og gjennom diskusjon og anbefalinger blant annet i sosiale medier. Innkjøpere og kuratorer er viktige premiss-settere, de som vurderer tilskudd har innflytelse og så videre. Og kunstkritikk er viktig. Den demokratisering av kunstdialogen og dialogen mellom kunst og publikum som skjer via sosiale medier er viktig, men den bør skje i en dialog med profesjonell kunstkritikk.
|
lovdata_cd_59382
|
lovdata_cd_sentrale_forskrifter_2005
| 2,021
|
no
|
0.601
|
Målestørrelsen er den gitte størrelsen som skal måles. De tillatte driftsbetingelser er de verdier av målestørrelsen og påvirkende størrelser som utgjør varmemålerens normale driftsbetingelser. Når produsenten har oppgitt de tillatte driftsbetingelsene for varmemåleren, så er en forstyrrende størrelse de verdier som ligger utenfor de oppgitte driftsbetingelser, men innenfor de spesifikke krav som er gitt i vedlegg 2. Den kritiske endring i en påvirkende størrelse er den endring som resulterer i en uønsket endring i måleresultatet. Det klimatiske miljø er de omgivelser hvor varmemåleren kan benyttes.
|
maalfrid_7d0df0675812befe83c2247ce5acfe038c5a0211_51
|
maalfrid_moreforsk
| 2,021
|
en
|
0.861
|
Chap. 3 Factors affecting the market 53 worldwide network covering about 1,160 destinations in more than 180 countries. This compares to 75 non‐stop destinations served by SAS by itself. Table 3. Oneworld Air Nostrum, BA, Finnair, Iberia, Malev, S7, American LAN Cathay Pacific, JAL, Qantas, , Royal Jordanian 13.7 Star Adria, Aegean, Austrian, Blue 1, bmi, brussels, Croatia, LOT, Lufthansa, SAS, Spanair, Swiss, TAP, Turkish Air Canada, United ‐ Continental, US Airways TAM Air China, Air NZ, All Nippon, Asiana, Singapore, Thai, Egyptair, Ethiopian, SAA 25.2 Sky Team Aeroflot, Air Europa, Air France – KLM, Alitalia, Czech, Tarom Delta Aeromexico, China Airlines, China Eastern, China Southern, Korean, Shanghai, Vietnam, Kenya Airways, , 15.7 *Source: Airline Business (2011) Italic – currently negotiating membership SAS and Widerøe use a FFP called EuroBonus. The award‐winning scheme has almost 3mn members that can earn and redeem 'Bonus Points' with Star Alliance airlines and other selected partners. Norwegian use a FFP called Norwegian Reward that allows members to earn and redeem 'Cash Points' with Norwegian and other selected partners. FFP's and other corporate discount schemes act as a barrier to entry. Scheme benefits are typically progressive meaning that they have a 'lock‐in' effect. Business‐orientated schemes may price‐out price‐elastic leisure travellers causing a net welfare loss. The Norwegian Competition Authority banned FFP's for domestic flights in Norway.
|
maalfrid_ece4688629ebcc96d7b7d8a188ff27bfdc62dde4_33
|
maalfrid_nhh
| 2,021
|
no
|
0.836
|
I USA gjennomførte man i perioden 1999-2008 The 50 States Quarters Program. Kort fortalt ble store mengder quartermynter sendt ut på markedet med motiver fra hver av de 50 ulike statene. Per hadde forskningsopphold i USA på denne tiden, og skrev bl.a. følgende i sin rapport hjem: "Min datter Jenny prøver å få en fullstendig States Quarters samling, og hun har 47 ulike nå. Når vi får en slik quarter ser vi først etter om den passer i hennes samling, hvis ikke så legger jeg den til min egen samling, som har 34 forskjellige akkurat nå. Før vi begynte å samle spurte jeg meg selv: Hva er forventet antall slike mynter som trengs før Jenny har en fullstendig samling? Hva er forventet antall slike mynter som trengs før jeg også har en fullstendig samling? I det siste har det gått lenge mellom hver gang vi finner en ny mynt, og jeg spør meg: Hva er forventet antall flere mynter som trengs for Jenny og meg akkurat nå, når Jenny har 47 ulike mynter og jeg 34? Per reiste også andre spørsmål, som trolig er mer krevende, bl.a. knyttet til forventet antall av den myntsort det er flest av i sparebøssen der alle mynter havnet som ingen av dem hadde bruk for, og spørsmål knyttet til situasjoner der han og datteren sluttet å samarbeide, f.eks. angående sjansen for at han fikk samlingen komplett før datteren. Merknad. I virkeligheten var opplaget av de ulike myntene ikke det samme, og myntene ble introdusert til forskjellig tid. Samtidig var det fortsatt mange mynter av den gamle type. Se .
|
maalfrid_c32875cdd2130bfd23f35ace08b494e461ccc4c7_9
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.899
|
I løpet av avtaleperioden skal NMH vurdere og igangsette tiltak for å sikre optimal utnyttelse av dagens arealer. initiere en prosess for å forberede en langsiktig løsning av arealbehovet for dagens aktivitet, og eventuelt en utvidelse av aktiviteten, gjennom et byggeprosjekt. sikre midlertidige arealløsninger i påvente av mer langsiktige tiltak. Stortinget har vedtatt statsbudsjettet for 2020, jf. Innst. 12 S (2019–2020) og Prop. 1 S (2019–2020). Vi ber institusjonen merke seg føringene og forventningene som Stortinget har vedtatt. Stortinget har bevilget 36,9 mrd. kroner over kap. 260, post 50 i 2020 til universiteter og statlige høyskoler. Det ligger til grunn en pris- og lønnsøkning på 3,2 pst. og et avbyråkratisering- og effektiviseringskutt på 0,5 pst. fra 2019 til 2020. Kunnskapsdepartementet tildeler med dette til Norges musikkhøgskole. Tabellen nedenfor viser saldert budsjett for 2019, endringene i budsjettrammen fra 2019 til 2020 og saldert budsjett for 2020. Tabell 2 Beløp (1 000 kroner) Saldert budsjett for 2019 287 600 Andre budsjettendringer 7 665 Resultatbasert uttelling åpen ramme -8 149 Tildeling 2020 287 116 For en forklaring av de enkelte endringene vises det til etter vedtak i Stortinget 6. desember 2019. Kunnskapsdepartementet forventer en økning i opptaket som følge av midler til nye studieplasser. Departementet legger til grunn at institusjonene skal bruke midlene til å opprette nye studieplasser, ikke finansiere studieplasser som allerede er opprettet. En studieplass er definert som 60 studiepoeng. Kunnskapsdepartementet har for 2020 fordelt midler til 75 nye studieplasser innenfor helse- og sosialfag med vekt på sykepleierutdanning og 70 studieplasser innenfor teknologi og grønt skifte. Midlene vil bli trappet opp over fire år med satsen for finansieringskategori D, men institusjonene har fleksibilitet til å tilby utdanninger innen de nevnte fagområdene i tråd med egne behovsvurderinger og strategier. Departementets forventning til økning i avlagte 60-studiepoengsenheter tilsvarer derfor ikke nøyaktig det oppgitte tallet på studieplasser, men avhenger av hvilke utdanninger institusjonene velger å bruke midlene til.
|
maalfrid_aad6e62811680c850e8eeaae7b5d96a30840e472_532
|
maalfrid_oslomet
| 2,021
|
en
|
0.957
|
Figure 5.1: Prospero disarming Ferdinant, an illustration of the scene from the Tempest, Shakespeare's play with same name. Henry W. Banbury and Francesco Bartolozzi, 1793, London. The problem of how to connect such a story with mathematics for the middle school children and their teachers was luckily short lived. It transpired that John Dee (1527-1608) was most probably the inspiration for the central character of the play, Prospero (Grant 1976, Lawrence, 2011). Dee was a mathematician, astronomer, philosopher, and advisor and code maker for Queen Elizabeth I. Most famous for his introduction to the first English-language translation of Euclid's Elements by Henry Billingsley (d. 1606), Dee's most famous work is his Mathematical Preface. This preface is a treasure-trove to discuss, with mathematics teachers and students alike, a classification of mathematical sciences, including some 'jabberwocky' disciplines such as 'traumaturgike' (Lawrence, 2011). Discussions about views of whether such disciplines belong to contemporary mathematics can shine a light on the understanding of what constitutes mathematics, and its importance for a society as well as individual. Dee spent six years journeying Eastern Europe, visiting Poland, and Bohemia, and staying in Prague for some years. He was not only an avid traveller but also had a special interest in scientific exploration of the New World. He gave instruction and advice to pilots and navigators of the English travellers conducting exploratory voyages to North America, and even conjured angels to help them on their voyage. The angels also suggested to Dee to name the new colony 'Atlantis', which, as we know, was not to be.
|
wikipedia_download_nno_Symfoni nr. 7 av Mozart_58697
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.785
|
'''Symfoni nr. 7''' i D-dur, K. 45, av Wolfgang Amadeus Mozart, vart skriven ferdig i Wien i januar 1768 etter at familien hadde kome attende frå Olomouc og Brno i Mähren. Symfonien er i fire satsar. Den første framsyninga var truleg ein privat konsert. Symfoni vart omarbeidd og vart overtureen til operaen ''La finta semplice'', K. 51, komponert og framført seinare same året, og overturen vart igjen seinare omfofrma til ein ny symfoni, i Köchel 1964 (K6) som K. 46a. Autografen på partituret vert i dag bevart i ''Staatsbibliothek Preusischer Kulturbesitz'' i Berlin. For den originale (K. 45) versjonen var instrumenteringa strykarar, 2 oboar, 2 horn, 2 trompetar, pauke, fagott, continuo. For den symfoniske overturen (K. 46a) vart trompetane erstatta med fløyter, ein ekstra fagott vart lagt til og ein tok bort paukene. #Menuett og Trio, 3/4 (denne satsen vart fjerna frå overture-versjonen) I følgje musikkanalytikaren Neal Zaslaw vart K. 45 første gong framført på ein konsert halden av prinsen av Galitzin, den russiske ambassadøren, i Wien seint i mars 1768. K. 46b-versjonen vart høyrt på premieren til ''La finta semplice'', i Salzburg den 1. mai May 1769. *''Denne artikkelen bygger på «Symphony No. 7 (Mozart)» frå , den 26. desember 2010.'' **Osborne, Charles: ''The Complete Operas of Mozart'' **Zaslaw, Neal: ''Mozart's Symphonies: Context, Performance Practice, Reception''
|
maalfrid_4073b076a90c07420b77d2d64d5760692b623358_76
|
maalfrid_ntnu
| 2,021
|
no
|
0.556
|
Gårdsnavn Dromnes Kommune Aure Eier(e) Gnr./bnr. 55 (felles utmark) Fylke Møre og Romsdal Felleseie for hovedbrukene Adresse STATOlL-prosjektet. Alternativ: Tjeldbergodden GRAVRØVS (nr 5) Lokalitetsnavn: STORVIKA Reg v/ Aud Beverfjord og Kristine Johansen Dato: 13.09.1988 Flyfoto 8966 G22 ØK-kart: BQ 126-5-3 Foto: Sv/hv: Arkivnr: 1968/24 Dias: Arkivnr: 45/11/45-46 Hoh: 28 m Lokaliseringsoppgaver: Ca 120 m SSV for gravrøys nr 4, 140 m NØ for Storvikskjeret, på det høyeste punktet ved Storvika. Terrengets art. Utsikt: På toppen aven NØ-SV orientert bergrygg, ved den bratte kanten mot V og med bratte sider mot N og S. 120 m ø for sjøen. Noen furutrær omkring. Rullesteinsbelte i vika i S, myr innen for dette i sø. Flott utsikt over Dromnessundet mot Skarsøya i SV, mot Smøla i V og mot Hitra i N. Beskrivelse: Rundrøys som er klart markert og godt synlig i terrenget. Svakt toppet profil. Bygd av kantrundete steiner (opptil 0,6 m store). Bevokst med lyng, mose og lavt einerkratt. Omrotet overflate med tre groper (tvm 1,0 - 1,5 m, dybde inntil 0,4 m). Oppreist helle i røysas SV-lige grop (0,8 x 0,8 x 0,1 m\ Helle i sentrum (L I m, ty. 0,12 m). Mål: Diam ca lO m, h ca 1,7 m. Arkivreferanse: O. Ertsaas 1974. Innberetning om registrering på Dromnes, gravrøys nr 5.
|
maalfrid_be9b1d2db443ef60e70a043d45f040eacd78f454_12
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.974
|
Espen defended his thesis on PsC genetics in 2010. to expand his research to experimental studies he was a post doc. in the lab of richard s. Blumberg at Brigham and Women's Hospital / Harvard in Boston for two years. during his post doctoral research Espen aimed to work with genetically modified animals and learn key experimental techniques. richard Blumberg's lab has focused on mucosal immunology and inflammatory bowel disease in particular since the beginning of the 1990s. inflammatory bowel disease is seen in up to 80% of the patients with PsC, making this lab especially suitable to learn such techniques. the Blumberg lab consists of 8-9 post docs mainly from Europe and Asia that work there for 2-3 years before returning to their home country. in addition to the post docs, a lab manager and 1-2 technicians take part in the daily work. the post docs are responsible for their own project, but there is extensive collaboration between the projects. the fact that most of the post docs are from abroad makes the atmosphere in the lab very international and everyone is extremely hard working. Espen says that it is an understatement to say that Harvard University is a fantastic place to receive postdoctoral training. But it is not the place itself that makes it superb, it is the all the dedicated people from all over the world that comes there to pursue various scientific problems. What he found particularly engaging were the dynamic and collaborative aspects of the scientific environment at Harvard Medical school. in addition to the lab where he worked he was able to collaborate with other labs at the Harvard Medical school campus. several of these labs are top-tier groups within the field and the network of Prof. Blumberg enables such collaboration. Photo: Øystein H. Horgmo, Uio density of good labs it is possible to find someone with top expertise on almost all relevant topics. to perform additional experiments in his studies Espen transferred several of the mouse models and in vitro systems to the lab in oslo. this was also important to establish the models for future studies taking place in oslo in close collaboration with Prof. Blumberg's lab in Boston. Establishment of these models and the associated in vitro systems formed the basis for the experimental research portfolio.
|
maalfrid_85e77d3db4cb945902c73841d8ea668a16550598_80
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.798
|
Det er fokusert på endringer innenfor rammen av mandatet for selve utredningen, som enkelt vil kunne implementeres av selskapene, og som vil ha liten innvirkning på regnskapsføring og administrasjon av kontraktene. Analysen er av kapasitetshensyn avgrenset til fripoliser i denne omgang, men resultatene antas å være representative for Individualprodukter og retningsgivende for aktive ytelsesordninger. Det er imidlertid enkelte forskjeller på inntektsmodell og disponering av overskudd som kan gi andre resultater. Figur 1 viser endringer som er simulert. Dagens regler vil i forventning medføre avkastning nær garantien, og lite oppregulering av pensjonen med mindre rentene stiger betydelig fra dagens nivå. Gitt en antagelse om 2 prosent inflasjon og at ytelsen ikke reguleres opp, så innebærer det at kjøpekraften til ytelsen faller med om lag 2 prosent per år. Målsetningene til hvert steg er å innføre en endring av virksomhetsreglene som vil være til fordel for både kunde og leverandør. Tabellen under oppsummerer målsetningen til de ulike endringene. 1 Behovsprøv bygging av TA Pensjonister (10 % av forpliktelsen) Manglende oppregulering for pensjonister og evne til å bygge mer buffer når det er lenge til pensjon. Manglende risikokapasitet og høy kapitalkostnad de neste årene 2 Fleksibel tilleggsavsetning Kunder med lav garanti (20 % av forpliktelsen) Manglende risikokapasitet for kunder med høy buffer i forhold til garanti. Inkluderer typiske FMI kandidater. Manglende risikokapasitet for kunder som er lavt reservert ift markedsverdi av forpliktelse under Solvens II 3 Lånt egenkapital Kunder med middels/høy garanti(50 – 60 % av forpliktelsen) Manglende risikokapasitet for kunder med lengre investeringshorisont der kortsiktig renterisiko opptar for mye av risikobudsjett. Inkluderer majoriteten av forpliktelsen. Flytterisiko for leverandør 4 Endrede flytteregler Aktive kunder og leverandør.(50 – 60 % av forpliktelsen) Flyttearbitrasje. Risikoen for at aktive kunder kan spekulere i flytt etter betydelige markedsfall. Markedsbegrensninger (fortsatt lite lange obligasjoner) 8 Ytelsespensjon har årlig prising av rentegaranti med mulighet for å endre prisen. Inntektene fra ytelsespensjon er ikke avhengig av avkastningen, mens fripoliser har overskuddsdeling som er basert på avkastning over garantien. 9 Overskudd i fripoliser deles mellom fripoliseinnehaveren og leverandør. Overskudd i ytelsespensjon deles mellom kunden (som er en bedrift) og innehaveren av ytelsen (som er en person).
|
maalfrid_7b85a24755869c9157f7b06b1d8f7aa916332f30_0
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
nn
|
0.562
|
Sakshandsamar: Hermund Mjelstad Vår dato Vår referanse Telefon: 57643124 08.09.2014 2014/3324 - E-post: fmsfhm@fylkesmannen. Vi viser til søknad på e-post motteke 03.09.2014 om fellingsløyve på ulv. Fylkesmannen ga eit førebels munnleg avslag på søknaden 04.09, både fordi skadegjerar var usikker og fordi det var seint i beitesesongen. Etter nye opplysningar vil Fylkesmannen no gje løyve til felling av ulv i Naustdal. Sau- og geitalslaget i Naustdal har fått innrapportert om lag 40-50 kadaver/skadde dyr i perioden frå 9. august og fram til 7. september. Statens Naturoppsyn har undersøkt mange av kadavera, men kan ikkje kome nærare ein konklusjon enn at det er eit stort hundedyr som er skadegjerar. Det er funne spor som også kan stamme frå hund/ulv. I helga 5-7. september er det funne fleire kadaver med dei same bitemønstera som før, bit i bein og drepe med bit i nakken. I tillegg er det på eit viltkamera i området teke bilete av eit hundedyr som kan vere ulv. Etter ei totalvurdering finn vi difor at vilkåra for å gje fellingsløyve på ulv no er til stades. Det rettslege grunnlaget for avgjerda er Lov av 19. juni 2009 nr. 100 om forvaltning av naturens mangfald § 18 første ledd b) og § 77, jf. forskrift 18. mars 2005 nr. 242 om forvaltning av rovvilt (rovviltforskrifta) § 9. Naturmangfaldlova § 1 (formål): Naturmangfaldlova § 18 (annet uttak av vilt og lakse- og innlandsfisk etter vurdering av myndighetene):
|
maalfrid_2e1694ac98ddf440f8991458e6eba6844a948b03_0
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.963
|
Please answer the following questions in connection with the following case scenarios. In answering the questions, you are to apply English law of contract. Question 2 is to be answered only by Master's level students (not Bachelor's level students). Thus, Master's level students must answer questions 1, 2 and 3; Bachelor's level students must only answer questions 1 and 3. In grading the answer, the questions will be weighted as follows. For Bachelor's level students, the answers to questions 1 and 3 will be weighted equally. For Master's level students, the answers to questions 1 and 3 will count for approximately 80% of the final grade (each answer counting approximately 40%), while the answer to question 2 will count for approximately 20%. 1. In January 2014, a company, Luxury Flats (LF), engages a building company, Better Homes (BH), to renovate a residential apartment owned by LF. The apartment is in Liverpool, England. It is, at the time, rented out to a businessman, Donald Bucks (DB) on a lease running for the ensuing 5 years. Under the lease agreement, either party may withdraw from the agreement upon giving 3 months' notice of their intention to withdraw. The terms of the engagement and renovation project are laid down in a written contract. Under the contract, the renovation is to be completed by 31 December 2014. The amount payable to BH on completion of the renovation is stipulated as £45,000. The renovation is also supposed to be carried out such that DB can continue to live in the apartment without significant discomfort. DB is informed of, and agrees to, the renovations.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.