id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
maalfrid_af0f0a06d7ce20dc60c934e1ce0029ec6dbedfed_10
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.749
|
6. Behovsstyrt arealplanlegging gir gode og fremtidsrettede planer i form av kommuneplanens arealdel, kommunedelplaner, områdeplaner eller detaljregulering. Dette gir forutsigbarhet for alle involverte parter og reduserer behovet for dispensasjoner. Kommunene bes prioritere sitt arbeid med å oppdatere og utarbeide nye planer slik at utbygging i hovedsak skjer i henhold til planer fremfor på bakgrunn av dispensasjoner. Plan- og bygningsloven Veileder Kommunal planstrategi T-2/09 Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven Planlegging etter Plan- og bygningsloven Lovkommentar til plandelen av ny plan- og bygningslov X 7. Det offisielle kartgrunnlaget(DOK) Datasettgrunnlag ift kart skal dokumenteres av kommunene. DOK skal være av så god kvalitet at kunnskapsgrunnlaget for arealplanlegging, byggesaker, konsekvensutredninger, risiko- og sårbarhetsvurderinger bedres. Plan- og bygningsloven Kart- og planforskriften Veileder til forskrift om kart, stedfestet informasjon, arealformål og digitalt planregister X 8. Matrikkelen (landets offisielle eiendomsregister) Matrikkelen skal av kommunene føres iht lov og forskrift.. Det vektlegges fra Kommunal og moderniseringsdepartementet at opplysninger i Matrikkelen skal være fullstendige og nøyaktige. X Viktige nasjonale styringsdokumenter er angitt på nettstedet www.planportal.no med linker direkte til dokumentene. Se også Nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging i medhold av § 6-1 i plan- og bygningsloven. Når det gjelder behandling av konsesjonssaker, viser vi til kapittel 4.4 Landbruk.
|
wikipedia_download_nbo_Lichniops_389931
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.664
|
'''''Lichniops''''' er en slekt av biller som har larver som eter planterøtter. De hører til underfamilien oldenborrer (Melolonthinae) i den store gruppen skarabider (Scarabaeoidea). En middelsstor (12-14 millimeter), brun oldenborre. Dekkvingene er noe reduserte og tilsmalnede bakover, dermed spriker de i midten og dekker ikke hele bakkroppen. <!-- --> Arten er utbredt i Argentina, Bolivia og Paraguay. ******* ''Lichniops barberoi''
|
maalfrid_ea55e7892e1b48baf18290554e96db913ec56308_0
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.568
|
Søknadsfrist: 5. februar 2016 Justis- og beredskapsdepartementet Politiavdelingen Postboks 8005 Dep.
|
maalfrid_86fa0618f05c2bcf2ae6d24ac8e75cd8354233c8_29
|
maalfrid_udir
| 2,021
|
no
|
0.51
|
TILFREDSSTILLANDE STYRING OG KONTROLL Vi har tilfredsstillande styring og kontroll, og har i år brukt ekstra ressursar på å utvikle og profesjonalisere både den interne og eksterne styringa. Denne utviklinga vil halde fram i 2015 i tråd med retningslinjer frå DIFI og DFØ. Udir er i gang med alle oppdraga Kunnskaps departementet som er kommunisert gjennom tildelings brev, oppdragsbrev og i etatsstyringsmøta. Vi fekk éin merknad i revisjonsbrevet frå Riksrevisjonen for 2013 knytt til styringa av dei nasjonale sentra. Det vart elles ikkje avdekt nokon vesentlege avvik eller risiki i 2014. Økonomiforvaltning og intern forvaltning Økonomiforvaltninga i direktoratet skjer i samsvar med regelverk og instruksar. Vårt system for styring og kontroll er under stadig utvikling. Vi har per i dag system som mellom anna syner Udirs oppgåveporte følje, risikovurderingar, fortløpande utvikling i budsjett og rekneskap, intern kompetanse, fagleg progresjon m.m. Det er eit mål å systematisere og automatisere kopling av sentral informasjon som desse systema leverer, slik at leiinga i Udir får betre styringsinformasjon. Mål- og resultatstyring Riksrevisjonen (RR) kommenterte i sin rapport for 2013 m.a. direktoratet si styring av dei nasjonale sentra: « Revisjonen viser at sentrene i årsrapportene beskriver aktiviteter i form av antall oppgaver som er utført, målt opp mot hvilke oppgaver som er gitt. Rapporteringen er i liten grad knyttet til mot mål.» Vi har i 2014 arbeidd med å vidareutvikle styringa av sentra gjennom mellom anna å justere malar for rapportering og det årlege oppdragsbrevet. Som ein del av dette utviklingsarbeidet har vi starta arbeidet med å utvikle styringsparameter som skal styrkje vår mog legheit for å vurdere måloppnåing hos sentra. I tillegg har vi forenkla rapporteringsmalane for bruken av midlane frå direktoratet. I 2014 har vi bistått KD i arbeidet med å utvikle styringsparameter for to av dei fem verksemdsmåla våre for 2015. I 2016 vil det liggje føre styringsparameter for alle verksemdsmåla. Risikovurdering Risikovurderinga i Udir knyter seg i all hovudsak til verk semdsmål og dei prioriterte oppgåvene for året. Risiko som oppstår innan andre og mindre arbeidsoppgåver, blir handterte av avdelingar og divisjonar. Risiko vurderinga er forankra i den øvste leiinga tre gonger i året og følgjer retningslinjene for god praksis med omsyn til oppfølging av identifisert risiko. Ingen større truslar vart avdekte i 2014. I 2015 vil vi jobbe vidare for å implementere risikovurderinga som ein integrert del av det faglege arbeidet vårt og den interne styringa. Vi har blitt meir profesjonelle i vår interne og eksterne styring siste året, og vi vil fortsetje denne utviklinga i 2015. VERKSEMDSSTYRING Hausten 2013 omorganiserte vi og samla ansvaret for koordinering av styring i éi avdeling. Styringsavdelinga har dermed ansvaret for intern og ekstern styring og for direktoratets samarbeid med sentrale aktørar. Denne endringa har bidrege til at vi i 2014 har jobba meir heil skapleg på det styringsfaglege feltet. I 2014 har vi hatt eit særskilt fokus på vidareutvikling av styringa av den enkelte underliggjande verksemda og Udirs eiga verk semdsstyring. I den samanhengen har vi mellom anna sett i gang eit arbeid for å utvikle eit system for fag og økonomistyring som skal bidra til ei forenkla og betra samordning av rapporteringa internt og eksternt. Vi har også sett i gang eit arbeid for i større grad å samordne styringsoppgåvene våre, noko vi forventar skal føre til at våre underliggjande verksemder i større grad understøttar arbeidet vårt med å nå verksemdsmåla, og trekkjer i same retning. I samarbeid med KD har vi vidareutvikla innhald og struktur i tildelingsbrevet og årsrapporten i tråd med nye føringar frå Finansdepartementet. Utvikling av styrings parameter er ein sentral del av dette arbeidet. ETATSSTYRING, EMBETSSTYRING OG FAGSTYRING Vi arbeider med å profesjonalisere styringa av verk semdene som vi har ein styringsrelasjon til. Vi legg vekt på å få ein mest mogleg lik struktur, samstundes som vi tek omsyn til ulikskapar mellom verksemdene. Ei utfordring er at vi har ulike typar styring: etatsstyring av Statped og dei statlege, samiske styra embetsstyring av fylkesmennene på utdanningsfeltet fagstyring av dei nasjonale sentra Vi fører vidare arbeidet med ein eigen styringsplattform for Statped (fullført i 2013) til også å gjelde for dei to styra for dei tre statlege, samiske skolane i 2014. Vi held fram arbeidet med å utvikle styringsparameter. Frå 2016 innfører vi også parameter i skriva til verk semdene som vi har ein styringsrelasjon til. Dette gjer vi for å kunne seie noko om korleis det samla verke middelapparatet bidreg til å nå verksemdsmåla. Innføring av styringsparameter vil dessutan forenkle rapporteringa og vere meir spissa mot prioriterte oppgåver. På sikt vil dette samordningsarbeidet føre til ein meir effektiv ressursbruk og betre styringa av dei underliggjande verksemdene. Styring av Fylkesmannen Vi har ansvaret for embetsstyringa av Fylkesmannen innafor barnehagen og grunnopplæringa.
|
maalfrid_3d4b161cbbfcb06e323f6cb2c692cccdd9694565_332
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
nn
|
0.574
|
335 Økt selvbestemmelse og rettssikkerhet Vedlegg 3 «Forbudet i første ledd gjelder likevel ikke hvor utskrivning innebærer at pasienten utgjør en nærliggende og alvorlig fare for eget eller andres liv eller helse.» Problemet i vår samanheng er knytt til at mange pasientar i utgangspunktet vil kunne flukturere mellom kompetanse og ikkje-kompetanse. I kombinasjon med ein rett til å nekte for den som har avgjerdskompetansen intakt vil dagens konverteringsforbod då kunne gjere det ekstra vanskeleg å oppretthalde eit kontinuerleg vern (og behandling), også i situasjonar der dette blir vurdert som viktig ut frå ein fagleg ståstad. Problemsituasjonane kan vere fleire. Vi kan mellom anna tenkje oss at ein pasient blir innlagt under tvang, men må overførast til frivillig vern etter kort tid på grunn av gjenvunnen kompetanse. Vedkomande samtykker i dette, men under det frivillige vernet blir han eller ho igjen dårlegare til dømes på grunn av nekting av å ta tilrådd medisin, og ønskjer seg no utskriven i ein situasjon der avgjerdskompetansen – føresetnadsvis – atter ein gong er fråværande. Her vil ein så snever unntaksregel frå konverteringsforbodet som vi i dag har kunne vere problematisk. Innføring av ein kompetansebasert modell framtvingar i alle fall ei gjennomtenking av denne problemstillinga. Ei svekking av styrken i presumsjonen for avgjerdskompetanse vil kunne få som ein (utilsikta) konsekvens at talet på pasientar som blir underlagt tvunge psykisk helsevern vil auke fordi nålauget for å kunne gje eit gyldig samtykke blir snevra inn. Eit slikt resultat vil i så fall innebere at ein reform som i utgangspunktet var meint å skulle kunne redusere tvangsbruken innanfor psykiatrien også kan slå den andre vegen. Dette utfallet kan ein likevel unngå om ein vel å operere med ulike provkrav for høvesvis samtykkekompetanse og nektingskompetanse. Ut frå diskrimineringsomsyn er ein slik modell likevel problematisk. Eit meir aktuelt grep synest då å vere å redefinere tvangsomgrepet slik at berre pasientar som viser motstand mot tiltaket fell innanfor, og ikkje – slik som i dag – også pasientar som held seg passive/tause men manglar avgjerdskompetanse, eventuelt samtykkar utan å forstå fullt ut til kva. For så vidt motivet bak å redefinere tvangsomgrepet berre skulle vere å redusere – og dermed «pynte på» – tvangstala i offisiell statistikk, ville eg vere svært skeptisk. I utgangspunktet kan eit slikt grep framstå som problematisk – ja, nærast uetisk. Men eit skifte av line når det gjeld tvangsdefinisjonen, blir også støtta av andre, meir tungtvegande argument. Eit sentralt poeng er at dagens modell, som er motivert av eit ønske om å sikre rettstryggleik gjennom gode kontrollordningar, også har ei bakside. Det er nemleg ikkje berre prosessuelle rettstryggleiksgarantiar som blir etablert gjennom eit breitt tvangsomgrep. Parallelt blir såleis dei ikkjeprotesterande pasientane (utan avgjerdskompetanse) både formelt og reelt underlagt reglane om tvunge psykisk helsevern og dermed også den heimelen for tvunge tilbakehald som ligg her, jf. § 3-5 første avsnitt andre setning: «Pasienten kan holdes tilbake mot sin vilje og hentes tilbake ved unnvikelse, om nødvendig med tvang.» Tilsvarande gjeld ved tvunge vern utan døgnopphald, jf. § 3-5 tredje avsnitt, sjølv om tvangsfullmaktene her er meir avgrensa. Dessutan – og det er viktig – fungerer etablering av tvunge psykisk helsevern som ein «døropnar» for tvangsbehandling, jf. § 4-4 første avsnitt. Meir konkret er poenget at spørsmålet om tvangsbruk i form av tilbakehald mot pasienten sin vilje kan framstå som lite aktuelt på vedtakstidspunktet. Innslusing av dei ikkje avgjerdskompetente under reglane om tvunge psykisk helsevern, pressar likevel fram ei fullmakt til å tvinge. Fordi alternativet til tvunge vern for denne gruppa – ved mistanke om alvorleg sinnsliding og der dei andre vilkåra etter lova også er oppfylt – vil vere å ikkje gje nødvendig psykisk helsehjelp, kan det vere at tvunge vern ut frå desse to valalternativa likevel framstår som «den klart beste løsning» etter § 3-3 første avsnitt nr. 6. Det er mogeleg at fullmakta til å halde tilbake mot pasienten sin vilje reint faktisk kan bli brukt på eit seinare stadium under opphaldet, sjølv om ingen såg dette som særleg aktuelt ved etableringa av vernet. Min kritikk er uansett at lova slik den er utforma i dag, stimulerer til ei ukritisk utdeling av tvangsfullmakter som overfor dei 200 Sjå nærare om føresegna i Syse, Pasientrettighetsloven s. 85 – 87. Også han karakteriserer unntaket i andre avsnitt som snevert («en snever unntaksadgang»), jf. s. 85 – 86.
|
maalfrid_1b21deeb6055b324bbff7b9b076f4ddf4a0604ca_28
|
maalfrid_fhi
| 2,021
|
no
|
0.715
|
Figur 12 : Tidsutvikling for førstegangs hjerteinfarkt, Haraldsplass Diakonale sykehus (2012-2016)
|
wikipedia_download_nno_Politisk filosofi_98043
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
no
|
0.644
|
'''Politisk filosofi''' er ei grein av filosofien som tek for seg problem og førestillingar knytt til menneska sine samfunn. Filosofien tek særleg for seg statsomgrepet og teoriar rundt staten sin framvekst, maktfordeling og oppgåver. Politisk filosofi kan vera deskriptiv, det vil seia leggja fram kjensgjerningar og prøva å forstå dei, eller normativ, det vil seia leggja fram mønster eller ideal for statsforfatningar eller politikarar. Nokre av dei viktigaste europeiske tenkjarane innan politisk filosofi er Platon, Aristoteles, Augustin, Machiavelli, Thomas Hobbes, John Locke, John Stuart Mill, Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Karl Marx. * politisk filosofi (27.02.2013) i ''Store norske leksikon''.
|
maalfrid_222f2a506e44c1a9884e83a3ca2657752556d8dd_2
|
maalfrid_arbeidsretten
| 2,021
|
no
|
0.734
|
KAPITTEL 1. ORGANISASJONSSAMFUNNET I STØPESKJEEN 21 Det nye arbeidslivet 23 Organisering og kamp for tariffavtaler 25 Danningen av hovedorganisasjonene 28 Organisasjonsbygging og maktkonsentrasjon 33 KAPITTEL 2. ARBEIDSFRED BLIR POLITIKK 39 LO og N.A.F. inngår overenskomst om mekling og voldgift 39 Det første forslaget til lov om mekling og voldgift 43 Politikerne vil utrede tvungen voldgift 47 Voldgiftskomiteens forslag til arbeidstvistlov 55 Arbeidstvistlovgivning i andre land 59 Større arbeidskonflikter og økt radikalisering 62 KAPITTEL 3. NYTT KRAV OM LOVGIVNING 69 Paal Berg og arbeidet med en arbeidstvistlov 69 Tvungen voldgift på ny 76 Organisasjonene mobiliserer mot regjeringens forslag 78 Intermesso – generalstreik og krigsutbrudd 82 En arbeidstvistlov uten tvungen voldgift 84 KAPITTEL 4. KAPITTEL 5. ARBEIDSRETTEN TRER I FUNKSJON 105 Arbeidsrettens dommere blir oppnevnt 106 En prejudikatskapende rettsinstans 110 Rettsforhandlingene og rettens daglige virke 111 Arbeidsrettens første sak 113 KAPITTEL 6.
|
wikipedia_download_nno_Solvarbo_81566
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.928
|
'''Solvarbo''' er ein svensk tettstad i Säters kommun i Dalarnas län i landskapet Dalarna. I 2005 hadde tettstaden 332 innbyggjarar. *''Denne artikkelen bygger på «Solvarbo» frå , den 4. august 2012.''
|
maalfrid_98a9a3bf4e4ac7c472558dbefef3ae4883b09539_116
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.84
|
2012–2013 117 Lov om stillingsvern mv. for arbeidstakere på skip (skipsarbeidsloven) folks økonomiske rettigheter ved sykdom og skade. Forslaget til regulering synes å være et fornuftig kompromiss mellom arbeidsgivers og sjøfolks interesser. LO ser ingen grunn til å begrense rettigheten til lønn ved sykdom ytterligere enn det som følger av flertallets forslag til regulering. Norges Fiskarlag uttaler i forbindelse med utkastet § 4-4 om lønn ved sykdom og skade at hva som blir lov, er av underordnet betydning for fiskeflåten da det i loven er foreslått gjort unntak for arbeidstaker på fiskefartøy. Lønnsplikten ved sykdom fastsettes ved forhandling mellom partene og vil derfor fremgå av den aktuelle tariffavtale. Norges Rederiforbund viser til at siden utvalget er gitt mandat til å søke harmonisering med arbeidsmiljøloven er det naturlig at denne harmoniseringen går begge veier. Rederiforbundet understreker at det ikke er tale om å frata arbeidstakerne rettigheter, men å finne en rimelig balanse mellom arbeidsgivers og samfunnets økonomiske ansvarfor arbeidstakeres rehabilitering etter sykdom og skade. Etter arbeidsmiljøloven er arbeidsgivers lønnsplikt ved arbeidstakers sykdom eller skade begrenset til 16 dager, jf. folketrygdloven § 8-19. Det er ikke rimelig at arbeidsgivere til sjøs skal ha ansvar for hele rehabiliteringsperioden til den syke/skadede, ei heller den vesentligste del av denne. Under enhver omstendighet må denne urimeligheten ses i sammenheng med det faktum at sjøfolkenes rettigheter gjennom den nye loven blir styrket på flere punkter, herunder bestemmelsen om 12 måneders verneperiode for alle ansatte, rederiets solidaransvar, styrkede rettigheter ved midlertidig ansettelse, drøftingsplikt før beslutning om oppsigelse, utvidede permisjonsrettigheter, mv. Enda klarere blir urimeligheten når en sammenholder flertallets forslag til § 4-4med utvalgets forslag i § 5-12om å heve aldersgrensen fra 62 til 70 år for yrkesgrupper som har svært krevende/lange vaktordninger og minimale muligheter for arbeidsgiver til å gjøre tilpasninger for den enkelte arbeidstaker. Det er ikke en nærmere begrunnelse for å videreføre den urimelige forskjellsbehandlingen av arbeidsgivere til sjøs og på land som over tid har utviklet seg til å bli enda skjevere, og som ikke blir særlig mindre urimelig ved utvalgets flertalls kompromissforslag. På denne bakgrunn gir Rederiforbundet sin tilslutning til mindretalletsforslag, slik at arbeidsgivers lønnsansvar for syke/skadede sjøfolk blir det samme som arbeidsgiveres lønnsansvar for syke/ skadede landansatte, dog slik at MLCs regel om lønnskompensasjon i minimum 16 uker ivaretas. Forbundet understreker videre at sjøfolkenes rettigheter vil være langt over MLCs minimumsregel all den tid konvensjonen bygger på et snevrere sykdoms- og skadebegrep enn skipsarbeidsloven. Rederiforbundet viser til at utvalgetsflertall synes å tro at lovutkastet i praksis ikke vil innebære annet enn at sjøfolks arbeidsgiveres lønnsplikt vil knytte seg til differansen mellom 6 G og den avtalte lønnen i inntil 12 måneder, som tilsvarer verneperioden. Siden lønnsplikten ikke er knyttet opp mot at arbeidstaker faktisk har krav på sykepenger eller andre tilsvarende ytelser, vil dette imidlertid ikke alltid være tilfellet. Det vises til at en arbeidsgiver, etter flertalletsforslag, vil kunne ha lønnsplikt overfor en arbeidstaker som har vært sykemeldt i 12 måneder, for så å komme tilbake i arbeid for en periode kortere enn 26 uker (etter folketrygdloven § 8-12 annet ledd må arbeidstakeren arbeide i 26 uker før han/hun har opptjent nye sykepengerettigheter) for deretter på ny å bli sykemeldt. Denne arbeidstakeren vil altså ikke har krav på sykepenger etter folketrygden, men kan ha krav på full lønn fra arbeidsgiver i inntil 12 nye måneder, forutsatt at fraværet ikke anses som «kort», jf. flertalletspresisering i NOU 2012: 18 punkt 11.6 om at en kort arbeidsfør periode etter ett års sykefravær ikke skal utløse en ny 12-måneders periode eller 16-ukers periode. Hva som er en «kort periode» fremstår som svært uklart, og flertallets uttalelse om at vurderingen ikke nødvendigvis vil være den samme som etter utkastet § 5-7 om beregning av verneperiode gir liten veiledning. Forbundet foreslår derfor følgende endring i spesialmerknadene til § 4-4 for å klargjøre «kort periode»/«sammenhengende forhold»: «Dersom arbeidstakeren blir arbeidsfør i en kort periode før vedkommende igjen blir arbeidsufør på grunn av samme sykdom eller skade, må situasjonen ses i sammenheng. En kort periode som arbeidsfør skal altså ikke utløse en ny ettårsperiode eller 16 ukers periode med rett til lønn. Hva som utgjør en kort periode må være gjenstand for en konkret vurdering. Ved vurderingen av om flere perioder med arbeidsuførhet skal anses som et sammenhengende forhold eller ulike forhold der det løper en ny frist, er det ikke gitt at vurderingen vil være den samme som etter utkastet § 5- 7 om beregning av verneperiodens lengde. Dette med bakgrunn i at bestemmelsene har ulike formål.
|
maalfrid_13421c5bc5075c45403866b1610866c39a25ff0d_3
|
maalfrid_kystverket
| 2,021
|
no
|
0.771
|
X.Brann oppstår i tunnel og Y.Blackout i maskinen eller Z.En fremdriftshindrende kollisjon. I tabell 2 fremkommer de statistiske vurderinger av sannsynlighet for at hendelsene skal sammenfalle. Sannsynligheten for brann og evakuering om bord i Hurtigruta, mens den er inne i skipstunnelen og ikke kommer seg ut for egen maskin, er beregnet til 1,0E-6. Dette gir en returperiode på ca. 1 millioner år. Som skrevet innledningsvis anses denne sannsynligheten som neglisjerbar, noe som medfører at dette scenariet ikke har vært premissgivende for alternativanalysen i KVU-arbeidet. Rapportene, ref. /1/, /2/ og /3/, med vedlegg og referansedokumenter gir nærmere redegjørelse for risikoanalysenes datagrunnlag, metodikk og resultater med hensyn brann generelt og brann i Hurtigruten i skipstunnelen spesifikt.
|
maalfrid_96c472528e77711a6eab5257221edba5d6aa2fdf_9
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.661
|
- 6 - # customize IRAF login # force the graphics buffer to be very large set cmbuflen = 256000 gflush # some useful routines outside of IRAF - declare a foreign task task $mongo = "$foreign" # define the script task mt2ex.cl task mt2ex.cl = /u2/jbarnes/iraf/util/mt2ex.cl # load some packages at startup time noao imred ccdred # define pixel directory set imdir=/tmp3/jbarnes/pixels/ # set printer and plot device set printer=lw5 set stdplot=lw5 # add other commands here but before keep keep Figure 2. An example of a loginuser.cl file for a UNIX host.
|
firdafolkeblad_null_null_19521103_47_85_1_MODSMD_ARTICLE77
|
newspaper_ocr
| 1,952
|
nn
|
0.69
|
Til eigedomen hoyrer 390 mål jord Øog 50 mål skog. Vidare er det fleire verkstader på eige domen. Fekk betaling for luktesansen. Ei ung frue i Birmingham vart nyleg tilkjend 3250 kroner i vederlag for skade. Grunnen var at ho hadde mist luktesan sen ved ei bilulukke. Domen vart grunngjeven med at lukte sansen er uendeleg viktig for ei husmor, for utan denne san sen er det fare for at ho gjev folka sine mindre god mat. DØMD FOR Å HA BAKA FOR STORE BROD Ein bakarmeister i Hammer fest har fatt ei bot fordi han fylgde ei oppmoding fra hus mødrene om å baka loff som veg 750 gram i staden for 540 gram. Retten hadde ingenting a seia pa prisen som bakaren tok for loffen. Han vart rett Øog slett domd ferdi han ikkje heldt seg til den vekt pa broda sine som er fastsett av Prisdirekto ratet. HUMOR Ein kvinneleg bilist som vart stogga av ein konstabel, spurde indignert : Kvifor i all verda stogga De meg ? — De koyrde 70 kilometer i timen, svara konstabelen. — 70 kilometer i timen ? Tøys ! Eg har ikkje vore ute ein halv time eingong, sa dama. — Kovr vidare ! sa konstabel en. Den der har eg aldri hoyrt for. Nokre lærarinner hadde vore på kurs i seksualundervising Øog diskuterte kurset ved kaffibor det med nokre kollegar som ik kje hadde vore til stades. På sporsmål om korleis det hadde gått føre seg. svara den 40-årige lærarinna, frøken X : — Det var ikkje noko vidare, det var berre teori. * Ein kar på Jæren levde ikkje so godt i hop med kona si. Ein gong vart han sjuk Øog laut på sjukehus. Ein av grannane had de eit by-ærend Øog var ute Øog såg til den sjuke. Då han kom heimatt, spurde kona etter mannen sin. — Å, han har det helst godt, svara grannen. Han skal liggja på diet no. — På diet ? gneldra kona. Ein halmsekk under hovudet hadde vore godt nok åt den latbran den. ♦ Ein politikar tok til med ein valtale på denne måten : «Mi ne damer Øog herrer, det gleder meg å se denne tette folke mengde her i kveld». Ei røyst langt bak i salen : «Gled deg ikkje for tidlig — vi er ikke så tette som du tror». * Ved ein «gjettekonkurranse vart ein av dei kvinnelege del takarane spurd om ho kunde nemna noko pa M som var naudsynt når ein laga majones. Gjenta svara : «Mor». Hugs bladpengane !
|
wikipedia_download_nbo_Frode Nordvik_333288
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.928
|
'''Frode Nordvik''' (født 27. februar 1974) er en norsk tidligere skøyteløper som deltok i nasjonale og internasjonale konkurranser i hurtigløp på skøyter for Norge og representerte Brandbu Idrettsforening. Liste over norgesrekordnoteringer gjort av Frode Nordvik. '''''3.56,90''''' ''15. mars 1998'' ''7 måneder og 23 dager'' '''''153,178''''' ''20.–22. mars 1998'' ''1 år og 4 dager'' :Begge rekordene er uoffisielle, men begge noteringene var bedre enn tidligere bestenotering/rekord. 3 000 m ble gått i et ikke utlyst distanse/stevne, og mini-firkampen ble gått i en ukurrant distanserekkefølge ( 38,52 – 3.58,53 / 1.14,68 / 1.52,69 ). * Frode Nordvik på Jakub Majerski's Speedskating database (Adelskalender distanser og sammenlagt)
|
maalfrid_31a2786b7e61456f6db10d3a200b7dd3f4354656_15
|
maalfrid_ntnu
| 2,021
|
no
|
0.814
|
Det Christensen & al kaller et kulturperspektiv tilsvarer det Røvik (2007) kaller kontekstualisering av ideer. Kontekstualisering er en oversetting av ideer til praksis. Praksisfeltet kan oversette ideene i større eller mindre grad til sin egen organisasjon. Fra å kopiere ideene slik de er, via legge til/trekke fra for å få ideene til å passe best mulig, eller en fullstendig omforming, der ideen blir brukt som inspirasjonskilde til lokalt endringsarbeid. I et kulturelt perspektiv kan vi ha minst tre forskjellige tilpasninger av Hordaland Fylkeskommune sitt vedtak om avdelingsstruktur. Implementeringen vil variere fra enhet til enhet, alt ut fra hvilken organisasjonskultur den enkelte skole har i utgangspunktet, skolene kan "gjøre det enkelt" og ser på hva andre lignende organisasjoner har gjort tidligere og enten kopierer det direkte inn i egen organisasjon eller legge til/trekke fra for å få det til å passe, eller de kan ta rammene og lage sitt eget innhold. Avhengig av tilnærmingsmåte vil det kunne føre til vidt forskjellige resultater av reformprosessen. I et myteperspektiv vil de sosialt skapte normene i de institusjonelle omgivelsene kalles myter eller organisasjonsoppskrifter. Det er en tro på at en (eller flere) standardiserte organisasjonsoppskrifter passer til alle organisasjoner. I et myteperspektiv vil praksis omformes til ideer, dekontekstualiseres. (Christensen & al. 2004). Erfaringer fra en organisasjon generaliseres og ses på som allment ønskelig. Det kan skilles mellom to måter praksis blir oversatt til ideer, nemlig uthenting og utbringing. Uthenting skjer når aktører fra utsiden av organisasjonen tar i bruk den spesielle praksisen. (Røvik 2007). Utbringing har man når en eller flere aktører med erfaring fra en spesiell praksis, gjennom foredrag og presentasjoner formidler praksisen på arenaer utenfor organisasjonen (op.cit.). Røvik problematiserer dette, kan man være sikker på at den suksessen som blir observert i en organisasjon virkelig er grunnlagt på den observerte praksis? I hvilken grad greier man å skille ut den vellykkede praksis fra organisasjonen?
|
maalfrid_00eaa2c0a14e048d20152798e91fdce6f6a0c6f2_23
|
maalfrid_miljodirektoratet
| 2,021
|
no
|
0.876
|
Det skal utvikles planer for videre utbygging aven havn for å dekke behovet knyttet til utvidet industriproduksjon og målet om å få mer transport fra veg over på sjøtransport. Lokaliseringens muligheter og potensial er klarlagtgjennom overordnet areal- og transportplaner.Men adkomst fra sjø- og landside, utbyggings-retning, tilpasning og detaljert utforming gjenstår å avklare. Å ivareta spesielle naturverdierbåde i strandområdene og langs seilingsleder eren del av planutfordringen. Det er gjennom den kommunale kartleggingen systematisert noe kunnskap om naturverdier som må ivaretas ved planlegging av havna. Forlandområdene er kunnskapen ganske utfyllende, noe mer begrenset for sjøområdene. Kunnskapen klargjør at det vil være akseptabeltå videreutvikle havna, men at spesielle hensynmå ivaretas ved den detaljerte utforming avselve havna med kjøreadkomster og seilingsleder. Særlig kunnskapen om sjøområdene måsuppleres gjennom en konsekvensutredning. Utformingen i forhold til naturverdiene i sjøen vil skje på dette utvidete kunnskapsgrunnlaget.
|
maalfrid_0e21d9f559945c2085fc1d3d8d62c396c6cb9a19_46
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.716
|
48 TILTAKSPLAN FORURENSET SJØBUNN ØLSVÅGEN http://projects.cowiportal.com/ps/A047063/Documents/3 Prosjektdokumenter/E012 Tiltaksplan sjøbunn/Tiltaksplan_versjon 4.docx 6.3.4Tynnsjikttildekking med aktivt materiale Tynnsjikttildekking med aktivt materiale (tildekking < 10-15 cm tykkelse) er velegnet dersom man skal dekke til store arealer, områder med særlig verdifull biota eller områder hvor det er bløte sedimenter med fare for innsynking av tildekkingslaget. Denne type tildekking vil i vesentlig grad blandes med det forurensede sedimentet under. Tynnsjikttildekking med kun passivt materiale har vist seg å ha liten eller ingen positiv effekt. For at denne løsningen skal redusere spredning og biotilgjengelighet av miljøgiftene er det nødvendig at tildekkingen inneholder aktive materialer som binder miljøgiftene (Miljødirektoratet, 2015). Tynnsjiktildekking er ikke prøvd ut i stor skala i Norge, men bruk av aktivt kull har gitt lovende resultater i forhold til å redusere biotilgjengelighet og utlekking av organiske miljøgifter (Mijødirektoratet, 2014).
|
maalfrid_0977674efd74ffd944a69af2b866a40390c7e3b7_13
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.92
|
Scholars have picked up on this to theorize that supranationalism and the Community method have a natural habitat in Catholic societies and statecentrism in protestant societies (Boomgaarden and Freire 2009; Madeley 2008; Minkenberg 2009; Nelsen et al. 2001). It is reasonable to expect Commission officials' career experiences to affect attitudes and beliefs on EU governance. After all, Commission officials are people who run Europe (Page 1997). The simplest expectation is that the longer an official has worked in the Commission, the more likely he or she supports supranationalism or the Community method (Hooghe 2005; Lewis 2005; Trondal 2007; Trondal, Van den Berg and Suvarierol 2008). Utility and socialization point in the same direction. Bureaucrats may have an interest in expanding positional power (Franchino 2007; Niskanen 1994; Pollack 2003; Tallberg 2002). This is reinforced by the fact that Commission work is organized along sectoral or functional lines, which induces Commission officials to de-emphasize territorial or national principles (Egeberg 2001). Commission officials may also be socialized into the norms laid down in the Treaties which prescribe them to put the general interest of the Union first (Art. 17.1, TEU), use the power of initiative to be the engine of Europe (Art. 17.2, TEU), and be independent from national pressures (Art. 17.3, TEU). Attitudes may also differ systematically across DGs, policy field, or policy network on the assumption that officials self-select for areas that reinforce their views, or conversely, that DG practices shape the views of those who work within. In either case, one should find a systematic association between DG location and type of official. Officials in competition or trade, areas with decades-long powerful Commission initiative, should be supranationalist. Officials in areas with extensive routinized member state involvement, such as justice, foreign affairs, defense, education, agriculture, or labour market policy, should be state-centrist. Officials in areas where the demand for technical expertise is high and where interinstitutional conflict is detrimental to European cooperation, e.g. fisheries, environment, development, information society, should support the Community method. There are at least two ways in which prior career experience could interfere with that in the Commission. Commission officials who worked in a national administration or as diplomat prior to joining the Commission should be primed towards state-centric governance (Egeberg 2001; Hooghe 2002).
|
maalfrid_9dcb1844a5d953ee24f295bd1b0c0270051e0fdc_44
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
no
|
0.631
|
Veg og massedeponi og tverrslag ved Langavatnet og Fjellangstølen utgår. Det blir ikkje redusert vannføring i øvre del av Fjellangerelv. Tiltak ved og overføring av Nedre Blåvatn utgår. Samlet er omfanget vurdert som intet negativt for kulturmiljø 2. Redusert vannføring vil ha liten innvirkning på kulturmiljøet. Samlet er omfanget vurdert som intet til lite negativt for kulturmiljø 3. Beinhelleren pumpe med overføring fra Kvanndalselvi. Bekkeinntak til Evanger driftstunnel i Urdadalen (overføring av øvre del av Fjellangerelvas nedbørsfelt og Nedre Blåvatnet utgår, det samme gjør bekkeinntaket øverst i Kvanndalen). Massevolumet på massetippen blir redusert fra ca 160 000 m³ til 20 000 m³. Det er registrert en fornminnelokalitet innenfor kulturmiljø 1 Beinhelleren. Nye tiltak kommer ikke i direkte konflikt med det automatisk fredete kulturminnet eller kulturminner fra nyere tid innenfor kulturmiljøet. Den automatisk fredete «Beinhelleren» og kulturminner fra nyere tid på Beinhellerstølen blir visuelt berørt av tiltak. Området er allerede utbygd, med regulering i Øvre og Nedre Beinhellervatnet, store massetipper, tverrslag og anleggsveier. Ved at Kvanndalen utgår får en noe mindre innvirkning (redusert vannføring) på kulturminner i Kvanndalen. På det samlede kulturmiljøet vil dette ha liten innvirkning da omfanget er størst knyttet til Beinhellerområdet. Omfanget på massetippen i Beinhellerområdet blir betydelig lavere i dette alternativet. Samlet er omfanget vurdert som lite negativt for kulturmiljø 1.
|
maalfrid_28ff81c7d6fb2e01db8967ee74a0305a6e02f546_0
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
sv
|
0.297
|
Jerv (med tal) Gaupe Kongeørn Freda rovv.
|
maalfrid_f5090d5c63754bca45baff98b2eea8d1be805742_34
|
maalfrid_ngu
| 2,021
|
en
|
0.354
|
OG TR0NOELAG BE: l'i9 .900 3.i00 Z.Z26 ee. ,.._ 1: .010 w.x- .S2C x - • tSt 5 ! 2 • I'IUlX! 8t.320 x 10.153 z C) c 1T CD t'i9 .6'\0 N 2.110 I,IGS rt> Q.. Q'q Q'q 0'
|
maalfrid_987933fadd12ab60785f848da133bcf9c41d3055_204
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.318
|
21 • 2223242526 Folkemengde pr. 1/12 1930 Hovedkapitlets bruttoutgift i alt Derav: A. Renter B. Hovedkapitlets bruttoutgift i alt Derav: A. Underskudd på sist avsi. regnsk Hovedkapitlets bruttoinntekt i alt Hovedkapitlets bruttoutgift i alt Derav: A. Fylkesskatt C. Nedsatte og ettergitte skatter Hovedkapitlets bruttoinntekt i alt Derav: C. Skatter D. Statstilsk. til balans. av budsj. 1. Bruttoutgift ifølge regnskapet . . 2. Bruttoinntekt ifølge regnskapet . 3. Underskudd ±, overskudd + • • 4. Nettoutgift i alt A. Kontantbeholdning i alt . • • B. Verdier tilhørende fond i alt . C. 1. Ikke inntektsgivende eiend. 2 . . C. 2. Inntektsg. eiend. uten særregnsk. D. Aksjer E. Utestående fordringer F. Forskudd på kommende års budsj. . G. Underbalanse A. Lån i alt B. Fond i alt C. Ubrukte bevilgninger D. Diverse kreditorer E. Kapital Balanse (aktiva = passiva) A. Kommunale legater m. v. B. Andre legater (stiftelser og gavefond) . 1. Utliknet på formue og inntekt . . 2. Nedsatt og ettergitt 3. Innbetalt i penger 5. Restanser på årets skatt pr. 3°/ 6 1937 1. Restanser på herredssk. pr. i/ 7 1936 2. Avskrevet eller ettergitt 3. Innbetalt 4. Gjenstod som (gamle) rest. pr."/ 6 1937 herreds- og eiendomsskatt i alt 2. Skatt på bankinnskudd 3. Samlet innbet. skatt 4. - 136õ 4 586 - - - - 1 365 2 506 - - - - - 2 080 - - - - 90 3 027 - - 350 1 331 3 630 - - - 583 - 3 630 - - - - - - 986 - - 45 5 213 8 294 51 365 13 530 3 044 28 644 3 510 8 092 29 162 10 530 2 730 10 433 1 703 202 22 203 3 000 314 18 211 28 991 41 975 184 116 59 008 12 418 69 278 14 670 27 194 116 510 30 768 7 220 32 585 13 964 14 631 67 306 27 780 5 048 35 997 40 394 86 456 414 569 115 289 21 454 142 255 43 023 80 847 334 340 110 786 22 650 133 368 + 2 629 ± 5 609 ± 80 229 ± 4 503 + 1 196 -:- 8 887 21 149 39 290 213 966 50 146 8 178 49 871 986 2 49-9 1 771 9 774 1 245 20 999 1 082 14 450 - - 2 276 17 560 25 670 209 500 210 060 48 000 40 500 46 000 - - 45 000 1 406 2 500 7 500 - 500 1 540 500 500 - 9 051 88 558 , 315 137 55 823 36 269 82 796 48 - - - - - 19 988 26 374 - - - - 18 249 73 880 186 300 18 490 9 411 32 952 3 624 14 450 - - 2 276 17 561 - - - - 6 500 - 9 281 44 051 35 200 26 547 5 315 20 174 - - 141 948 22 466 19 288 58 169 31 154 132 381 363 448 67 503 42 790 128 856 - - - - - 2 006 - - - - - 9 268 26 074 109 993 29 324 8 967 29 607 81 202 8 833 818 - 49 6 898 11 476 50 994 19 113 1 907 16 622 2 289 14 396 50 166 9 393 7 060 12 936 9 771 85 888 339 592 58 304 30 608 77 078 1 622 - 13 370 4 301 314 5 221 5 330 14 815 78 002 15 529 5 286 21 236 2 819 71 073 248 220 38 474 25 008 50 621 12 571 26 912 130 499 34 642 7 193 37 858 281 499 5 013 412 26 2 978 12 852 27 411 135 512 35 054 7 219 40 836 5 108 85 469 308 392 48 975 32 068 63 557 note 1 side 52. 2 Se note 2 side 52. Omfatter også restanser lærerlønn kr. 2 473.
|
maalfrid_ebcb3e3fee05f507c3d7d0195d268195697c6fa3_72
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.156
|
o , 01 '' ' .4 > .44 00 00 . • , , H 8 ' E t t t t t v',` t 4:', 1 <CP''rilgggE1149,1,19i-9,94,9P...'',"!
|
maalfrid_9ff70d41235919787c21dd4170701f92d5c27d95_5
|
maalfrid_matportalen
| 2,021
|
en
|
0.951
|
The project "Analysis of Nutrients in Selected Baby Food Products 2006/2008" forms part of an intensified control and monitoring of baby food which began when the directives on baby food were implemented in Norway in 2002. The Norwegian Food Safety Authority commissioned the National Institute of Nutrition and Seafood Research (NIFES) to perform the analysis needed in the project. Two similar projects were conducted in 2004/2005 and in 2005/2006. Eleven porridges were included in the study: five produced by A/S Nestlé Norge, four produced by Small People AS and two produced by HiPP GmbH & Co. In addition, infant formulae were analysed, one each from the following manufacturers: Møller Collet, HiPP GmbH & Co, Holle Baby Food GmbH, A/S Nestlé Norge and Small People AS. This project is divided into two parts. In part one, we analysed the products for their content of sugars, vitamins A and D, iron and calcium. These tests were taken from newly produced products. In part two, the contents of vitamins A D of the same products are to be analysed at the end of their expiration date. The products included in this part of the project will be stored unopened and in accordance with the manufacturers' advice. Only the results from part one of the project will be referred to in this report. The results from part two are expected in the second half of 2008. The purpose of this project is: 1.to check that the amounts analysed are in accordance with the pertinent legislation; 2.to compare the values analysed with the amount declared on the label. The analytical results show that the content of vitamins A and D, calcium and iron are within the maximum limits stated in the regulation of 18 Oct. 2002 no. 1185 concerning processed cereal-based foods and baby foods intended for infants and young children(the Baby Food Regulation) and in the regulation of 11 Oct. 2001 no. 1163 concerning Infant Formulae and Follow-On Formulae (The Infant Formula Regulation). This is also the case regarding the content of lactose in the infant formulae included in the project. The analytical results for sugars, vitamins A and D, iron and calcium show that there is relatively good correspondence between the values analysed and the amounts declared on the labels of the porridges and the infant formulae. Small discrepancies between the values analysed and the declared amounts are expected due to the variable content of nutrients occurring naturally in the raw material used. In addition, there are uncertainties in the sampling and methods employed. Some degradation of some of the nutrients during the products' shelf life is also likely to occur. Adding more of these vitamins (over dosage) than labelled may therefore be relevant. There is no need to take action against the enterprises in question on the basis of the results obtained from this project. Comparisons between this project and the projects in 2004/2005 and 2005/2006 show that added sugars have been removed from the porridges.
|
maalfrid_ad62055b3848a2be5ef7b1b8497a391e6dce237a_2
|
maalfrid_mattilsynet
| 2,021
|
no
|
0.89
|
Deres ref: — Vår ref: 2019/085253 — Dato: 21. august 2019 Side 3 av 13 er bl.a. begrunnet i en ordlydstolkning av "perioden", hvor denne formuleringen forstås som et tidsintervall. Det hevdes at ordlyden ikke sier noe ingenting om antall perioder. At det er en frekvens på perioden (at samme periode skal vurderes flere år på rad), underbygges av ordlyden i § 12 andre ledd nr. 1 hvor det står at den observerte verdien kan overstige 0,17 bare ved en telling "per periode». • Regionen sier seg videre enig i klagers anførsel om at unntaksregelen i § 12, andre ledd, nr.1 må gjelde også for første ledd bokstav b og ikke bare for a, og det vises til veilederen til produksjonsområdeforskriften som begrunnelse for dette. • Videre hevdes det at man etter produksjonsområdeforskriften § 12 fjerde ledd alltid legger de to foregående årene til grunn. Regionen legger også til grunn at dersom man legger klagers forståelse av bestemmelsen til grunn, ville man «hoppet» over oddetallsårene 2017, 2019, 2021 osv., og dermed hadde det ikke vært behov for å vise til siste gjennomførte produksjonssyklus. Det hadde vært tilstrekkelig med ordlyden "siste produksjonssyklus". • Videre hevdes det at det faktum at periodene for vurdering er presisert i kapasitetsøkningsforskriften ikke tilsier at det motsatte gjelder for produksjonsområdeforskriften, når den ikke uttrykker dette like klart. Tvert imot hevdes det at begge forskriftene har samme formål - at aktører som påvirker miljøet i vesentlig mindre grad enn andre skal kunne få en kapasitetsøkning dersom de oppfyller kriteriene, noe som tilsier at man ikke har ment at søknadsrunde 2019 skulle vurderes annerledes enn foregående runde. • Videre vises det til at også forvaltningspraksis tilsier at det er 2017 og 2018 som må legges til grunn når en skal vurdere om vilkåret i § 12 første ledd bokstav b nr. 1 er oppfylt for søknadsrunde 2019. • Også klagers anførsel om at regionen har lagt til grunn feil produksjonssyklus avvises. Ut fra innholdet i forskrift, veiledere og en avklaring fra departementet, konkluderer regionen samlet sett med at det er riktig å legge til grunn siste avsluttede produksjonssyklus for lokaliteten. Vi legger til grunn følgende faktum ut fra saksopplysningene: Det ble satt ut fisk på lokaliteten i august 2016 som ble slaktet ut i januar 2018. Gjeldende utsett på lokaliteten ble satt ut i april 2018 og begynt slaktet ut i mars 2019. Det stod fisk under produksjon på lokaliteten ved frist for innsendelse av dokumentasjon 5.4.2019. Det er sist rapportert i uke 33. Dette innebærer at det stod fisk på lokaliteten pr 18 august 2019, mulig også noe lenger iht rapporteringsreglene. Det ble talt lus i alle ukene i perioden 1. april 2017 til 30. september 2017. Lokaliteten hadde følgende uker med over 0,1 kjønnsmodne hunnlus i perioden 01.04.2017 - 30.09.2017: • Uke 13 2017 - 0,23 kjønnsmodne hunnlus pr fisk. • Uke 16 2017 - 0,19 kjønnsmodne hunnlus pr fisk. • Uke 21 2017 - 0,16 kjønnsmodne hunnlus pr fisk. • Uke 22 2017 - 0,32 kjønnsmodne hunnlus pr fisk.
|
friheten_null_null_19730917_32_38_1_MODSMD_ARTICLE97
|
newspaper_ocr
| 1,973
|
no
|
0.861
|
Ikke bare valget har hatt sine sensasjoner. Innen vårt mu sikkliv har det i løpet av et par hektiske dager foregått saker og ting av sensasjonell art. Man tenker fOr st og fremst på professor Robert Rieflings solide mønstring av klavermes terskap i anledning av at det er 50 år siden han hadde sin debut på hjemmebane.
|
firdafolkeblad_null_null_19761011_71_77_1_MODSMD_ARTICLE14
|
newspaper_ocr
| 1,976
|
no
|
0.394
|
Mest leplanting i Askvoll. Det er framleis berre Askvoll som er i gang med omfattande le planting, heiter det i årsmeldinga til Sogn og Fj. landbruksselskap for 1975. Dette året var ein for det me ste ferdig i Bulandet, under særs uheldige tilhøve Vertilhøva i Bu landet er svært ulaglege. Saman med skrøpeleg jordsmon mange stader gjer dette at dei unge plant ane vert sette på ei særs hard prøve. Det er sitkagran, buskfuru og lerk som vert nytta i leplantinga i Bu landet. I Værlandet ser det derimot ut til å gå bra med leplantingane.
|
wikipedia_download_nno_Jomfrua_8666
|
wikipedia_download_nno
| 2,021
|
nn
|
0.853
|
'''Jomfrua''' (frå latin ''Virgo'') er eit stjernebilde rundt ekvator på himmelkvelvinga. Det er eit av stjernebileta i dyrekrinsen. Det ligg mellom Løva i vest og Vekta i aust, og er det nest største stjernebiletet på himmelen (etter Vasslangen). Ein kan lett finne biletet via den mest lyssterke stjerna, Spica. Stjernebiletet Jomfrua. AlltheSky. Den lyssterke Spica gjer det lett å finne Jomfrua, sidan ein kan finne ho ved å følgje kurven til Karlsvogna til Arcturus i Bjørnepassaren. Utanom Spica er andre lyssterke stjerner i Jomfrua β Virginis (Zavijava), γ Vir (Porrima), δ Virginis (Auva) og ε Virginis (Vindemiatrix). Andre, meir lyssvake stjerner som har namn er ζ Virginis (Heze), η Virginis (Zaniah), ι Virginis (Syrma) og μ Virginis (Rijl al Awwa). Stjerna 70 Virginis har ein av dei første kjende exoplanetane, med ein stadfesta planet som er 7,5 gonger massen til Jupiter. Stjerna Chi Virginis har ein av dei mest massive planetane som nokon gong er funne, med ein masse på 11,1 gonger massen til Jupiter. Den sol-liknande stjerna 61 Virginis har tre planetar: ein er ei superjord og to har liknande masse som Neptun. SS Virginis er ei variabel stjerne med ein merkbar raud farge. Ho varierer i storleiksklasse frå 9,6 til 6,0 over ein periode på kring eitt år. Det er verifisert 35 exoplanetar kring 29 stjerner i Jomfrua, inkludert PSR B1257+12 (tre planetar), 70 Virginis (ein planet), Chi Virginis (ein planet), 61 Virginis (tre planetar), NY Virginis (to planetar) og 59 Virginis (ein planet). Fordi galaksehopen Virgo-hopen ligg innafor grensene til Jomfrua 5° til 12° vest for ε Vir (Vindemiatrix), har dette stjernebiletet særleg mange galaksar. Somme døme er Messier 49 (elliptisk), Messier 58 (spiral), Messier 59 (elliptisk), Messier 60 (elliptisk), Messier 61 (spiral), Messier 84 (linseforma), Messier 86 (linseforma), Messier 87 (elliptisk og ei kjend radiokjelde), Messier 89 (elliptisk) og Messier 90 (spiral). Ein kjend galakse som ikkje er ein del av gruppa er Sombrero-galaksen (M104), ein uvanleg spiralgalakse. Han ligg kring 10° vest for Spica. NGC 4639 er ein stavspiralgalakse som ligg 78 millionar lysår frå jorda (raudforskyving 0,0034). Dei ytre armane har mange kefeidar, som vert nytta som normallys for å finne astronomiske avstandar. På grunn av dette nyttar astronomar fleire kefeidar i NGC 4639 for å kaliprere supernovaer type 1a som standardlyskjelde for meir fjerntliggande galaksar. Jomfrua har fleire galaksehopar, og ei av dei er HCG 62. Hickson-gruppa, HCG 62, ligg 200 millionar lysår frå jorda (raudforskyving 0,0137) og har ein stor, sentral elliptisk galakse. Ho har ein hetrogen halo av ekstremt varm gass som kjem av ein aktiv galaksekjerne i den sentrale, elliptisk galaksen. M87 er den største galaksen i Virgo-hopen og ligg 60 millionar lysår frå jorda (raudforskyving 0,0035). Han er ei stor radiokjelde, dels på grunn av ein jet av elektronar som vart kasta ut av galaksen frå eit supermassivt svart hòl i sentrum. På grunn av denne jetten er han synleg i fleire forskjellige bølgjelengder, og er av interesse for astronomar som ønskjer å observere svarte hòl i ein unik galakse. M84 er ein annan elliptisk radiogalakse i stjernebiletet Jomfrua. Han ligg 60 millionar lysår unna (raudforskyving 0.0035). Astronomar har gjetta at farten til gasskya som krinsar rundt kjernen (kring 400 km/s) indikerer at det er eit objekt med masse 300 millionar gonger større enn sola, truleg eit svart hòl. Sombrero-galaksen, M104, er ein spiralgalakse 28 millionar lysår frå jorda (raudforskyving 0,0034), som ein ser frå sida. Han har ein bul i midten som ebstår av eldre stjerner som er større enn vanleg. Han er omgjeve av ein store, lyse kulehopar og har eit særs markant støvband av polysykliske aromatiske hydrokarbonar. NGC 4438 er ein sær galakse med ein aktiv galaksekjerne, kring 50 millionar lysår unna jorda (raudforskyving 0,0035). Det supermassive svarte hòlet kastar ut jettar av materie og skapar bobler med ein diameter på opp til 78 lysår. NGC 4261 har òg eit svart hòl, 20 lysår frå sentrum, med ein masse på 1,2 milliardar solmassar. Han ligg 45 millionar lysår frå jorda (raudforskyving 0,0075), og har ei uvanleg støvete skive med ein diameter på 300 lysår. I lag med M84 og M87, har NGC 4261 sterke emisjonar i radiospekteret. IC 1101 er ein enorm elliptisk galakse i galaksehopen Abell 2029 kring 1,7 milliardar lysår frå jorda. Med ein diameter på 5,5 million lysår, eller meir enn 50 gonger storleiken til Mjølkevegen, er han den største kjende galaksen i universet. Jomfru har òg kvasaren 3C 273, som var den første kvasaren som vart identifisert. Med ein storleiksklasse på ~12.9 er han òg den mest lyssterke kvasaren på himmelen, optisk sett. *''Denne artikkelen bygger på «Virgo» frå , den 19. juni 2016.'' * The Deep Photographic Guide to Constellation:
|
maalfrid_4a5c7e4db5ea16d5326ed9c81edfbec098231224_17
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.437
|
Upton, B.G.J., Emeleus, C.H., Rex, D.C. Thirlwall, M.F. 1995: Early Tertiary magmatism in NE Greenland. 959-964. Vigran, J.O., Stemmerik, L. Piasecki, S. 1999: Stratigraphy and depo sitional evolution of the uppermost Devonian- Carboniferous (Tournaisian-Westphalian) non-marine deposits in North-East Greenland. 115-152. Vischer, A. 1943: Die postdevonische Tektonik von Ostgronland zwis chen 74• und 75°N Br. Kuhn Wollaston Forland, Clavering und angrenzende Gebiete. 1-195. Watt, G.R., Kinny, P.D. Nørøxe, M. 1999: The geology of eastern Payer Land A.P. Olsen Land, East Geenland Caledonides. Hig gins, A.K. Frederiksen, K.S. ( eds) Geology of East Greenland 72- 750N, mainly Caledonian: preliminary reports from the 1998 expe dition, Volume 19: Copenhagen. 87-100.
|
maalfrid_04f93760c86444750485e510c9f4c9acdd557686_83
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
fr
|
0.141
|
190 97 38 06 246 24 730 02 134 33 166 54 38 60 320 38 730 70 54 28 73 85 263 54 258 48 173 32 16236 285 05 • Sæbøvik Talgo Tau Time Toftevaag Tysnes . Ueland Uskedalen Utsire Utstein Kloster Valen i Sondhordland Valevaag Veavaag Vigevaag Vikedal Olen 43 - 144 47 2 91 390 34 16 - 48 80 192 59 -97 140 10 555 14 2O8 22 20 106 93 379 64 85 100 89 -80 365 34 95 - 93 35 174 - 49 75 379 95 336 05 354 3370 38 98 _ 885 65- _ 86 85 170 34 2 74 48 70 209 78 . 21 10 145 72 - 92 90 49 46 458 127 15 134 76 871 45 91 390 365 49 77 -98 160 38 25 99 65 65 . 365 118 143 10 550 383 49 160 13 70 885 89 59 48 70 620 21 40 97 53 136 - 144 47 -59 34 16 196 24 -23 556 12 13 52 106 93 141 10039 34 95 175 18 210 341 55 566 40 58 65 - 170 34 361 209 78 151 92 49 46 15 37 134 76 14 29 213 17 63 11214 69 Aadland . . • • ,• Aaeim i Son.dmor . • • • Aales -und Do. Telegramtelefon Aamot i Naustdal Aardalstangen Almenningen Alnes Alverstrommen Alversund . . Amle • • Ask i Nordhordland Askvold Bakke i Strandebarm • • • Balestrand Barmsund Barstadviken Batalden Bergen Do. Telegramtelefon Berven Birkelobroen Blaaflaten Blindem Bolken Bolstad Botnene i Bremanger Brandal ..... .. 21 50 123 52 30 17 23602 45328 46 508 40 - 75 59 62 930 575 20 86 40 57 109 62 49 21 20396 76 35 779 14 103 12 812 255 20 217309 24 1840 35 47 80 28 07 37 80 23 87 385 990 4- 21 50 175 14 249 01 14441 20 7 84 125 45 158 31 33 76 14 106 81 11 24 111 50 -03 232 46 -58 382 63 13 94 407 63 534 169 59 636 05 268 21 87 33 -18 59 13 -43 72 95 39013 45 143279 49 130 94 71 58 -13 103 28 15 20 102 31 133 121 78 123 63 31 57 123 52 207 44 502 66 71077 10 508 40 859 186 65 40 63 81 89 138 91 152 10 342 66 445 78 €46 93 245 94 1683 40 190 63 67 6' 328 15 399776 43 1840 35 178 74 99 78 156 28 127 51 125 63 133 53 35 57 145 02 92 75 .
|
maalfrid_e7138aeaa01b1d7d25f839141bf4952a961acb70_5
|
maalfrid_difi
| 2,021
|
no
|
0.667
|
Tilsynet for universell utforming av IKT har ansvar for å føre tilsyn med at nettløsninger og selvbetjeningsautomater er universelt utformet i henhold til kravene stilt i diskriminerings- og tilgjengelighetsloven § 29 jf. § 14 og forskrift om universell utforming av IKT-løsninger § 4. Forskriften stiller minimumskrav til hvordan nettløsninger og selvbetjeningsautomater skal være utformet for å være universelt utformet. Forskriften viser til den internasjonale standarden WCAG 2.0 for web og til ti ulike standarder for utforming av selvbetjeningsløsninger. Alle selvbetjeningsautomater anskaffet etter 1. juli 2014 skal følge kravene i forskriften. Formålet med statusmålingen har vært å kartlegge om selvbetjeningsautomatene tilfredsstiller kravene i forskriften. Det foreligger i dag ingen informasjon om i hvor stor grad selvbetjeningsautomater i Norge er universelt utformet. Tilsynet ønsker med denne statusmålingen å få noe mer kunnskap om selvbetjeningsautomatene tilfredsstiller kravene i forskriften. Informasjon innhentet i forbindelse med statusmålingen skal brukes som grunnlag for tilsyn og veiledning på automatområdet. Kravene i forskriften gjelder for nye selvbetjeningsautomater anskaffet etter 1. juli 2014. I 2021 vil kravene gjelde for alle selvbetjeningsautomater. I denne undersøkelsen har vi testet kravene uavhengig av om selvbetjeningsautomaten er anskaffet før eller etter 1. juli 2014. Bakgrunnen for dette er: Det er tidskrevende å kvalitetssikre om en selvbetjeningsautomat er anskaffet etter 1. juli 2014 Vi ønsket oss et stort utvalg av selvbetjeningsautomater Vi ønsket å kartlegge utfordringer knyttet til selvbetjeningsautomater og universell utforming Kravene til utforming av selvbetjeningsautomater omfatter, i tillegg til utforming av selve automaten, også krav til tilkomst og området hvor automaten er plassert. Her grenser forskrift om universell utforming av IKT-løsninger til regelverket for plan og bygg.
|
maalfrid_fad7289ef0d05eb479470e4b65e9a692b22b8ef9_153
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
en
|
0.952
|
156 Chapter 9 Coherent for development? through development aid funds and is therefore not covered fully in this report. Initiative 4: The Commission supports Norway undertaking efforts to ensure that international ethical guidelines are developed for recruiting health personnel and other skilled key workers. Rich countries should not actively recruit skilled key personnel from poor countries. The individ ual's right to apply for work in another country should, however, not be restricted. Initiative 5: The Commission believes it is important that pending international guidelines Norway should devise national guidelines for the responsible recruitment of skilled workers where measures such as restricting the recruitment of qualified personnel, qualifying unqualified person nel in Norway and developing compensation schemes are emphasised. Commission member Kristian Norheim does not support the views and initiatives 4 and 5 under paragraph 9.4.2. Initiative 6: The Commission attaches importance to remittances to developing countries being sim pler and cheaper, and the Government actively working towards this. It is also recommended that the set of rules is amended in order to make it pos sible to transfer money legally to Somalia and northern Iraq. This will also contribute to increased competition between remittance opera tors. Initiative 7: The Commission recommends a more progressive approach in order to improve the con ditions for migrants with no official documents both in Norway and internationally. Initiatives that are considered to be important are: –Entitling paperless migrants in Norway to basic health services and legalising humanitarian aid to paperless migrants. –Establishing legalisation schemes for longterm paperless migrants through legislation or regulations. Paperless migrants that have stayed in the country for many years must be given the right to have their cases reassessed, with the emphasis being on actual period of res idence. This must especially apply to children. The authorities should consider the use of amnesty for paperless migrants. Amnesties will not be a permanent scheme, not to be specu lated in. –Victims of human trafficking that want and need to stay in Norway must be granted a resi dence permit. Obtaining a residence permit should not be conditional on collaborating with the police. The importance of fighting the people organising human trafficking must not be at the expense of the victims' rights. Initiative 8: The Commission recommends that consideration is given to brief job training for asy lum seekers as soon as they arrive in Norway. The purpose of this is to facilitate integration and job searching in Norway and to give the asylum seek ers job skills that both they and their native coun try will benefit from upon their voluntary or forced return. –It must be made easier for asylum seekers that are waiting on their residence application being processed to obtain a work permit during the wait. Commission member Kristian Norheim does not support initiatives 7 and 8.
|
maalfrid_5d506c4d80f40260c00b2009a18ddff92633a01e_72
|
maalfrid_ntnu
| 2,021
|
en
|
0.952
|
It is interesting to see what fell outside the result of the survey and consider why. One subject in Table 8.2 is too specific to be identified in the survey; 'project financing models'. All the others are represented in one or more answer alternative in the survey. Naturally they are formulated differently in the questionnaire and in some cases they come with other aspects attached. These just did not come up as the most important problems leading to lack of relevance and sustainability. The remaining issues in Table 8.2 are typically crammed together in wide categories. 'Human errors' and 'coordination and cooperation' are examples. These categories are too wide and loosely defined to be included in the questionnaire, they also cover crosscutting issues which will influence all other aspects. They are absolutely relevant as explanation to why projects fail, but not useful as specific explanation to why we do not achieve relevant projects with sustainable effect. In this research the problems in Table 8.2 are considered either too fundamental to be identified as the cause of specific effect we are looking for here, or just not the most important problems leading to lack of relevance or sustainability. Still; the problems in Table 8.2 are very important issues and has to be considered carefully when forming an improvement strategy for a governance framework. Next question is whether there are limitations to the use of these findings within the geographical area covered by the panel of respondents. The respondents are divided in the two mentioned groups because of the characteristics of the countries in question. The Anglo-American group represents large, world dominating economies. In this geographic area, the market-orientation is the characteristic of the public sector and shareholder value models are the characteristic of corporate governance. The Nordic group represents small, rich countries. In the Nordic region responsibility of the state characterize the public sector and communitarian models characterize corporate governance. The two groups are considered to be adequately homogeneous. A brief look at the respondents again (for the remainder of the paper, the respondents outside the two groups are not included): Both groups cover public and private sector well. The public sector a little bit more dominating in the Nordic group. Representatives from NGO's are too few to give significant influence to the result – see Figure 8.3. 9 The keywords in Table 1 are chosen by this author and can not give full justice to the excellent work of the authors of six books. In the original sources there are plenty of details and considerations. Figure 8.3 Respondents divided in sectors.
|
digibok_2010062306045
|
books
| 1,908
|
da
|
0.685
|
TIL BYUTGAVENS 2dex DEL. Jeg har i forordet til de respektive nye utgaver av min læseboks første bind utførlig gjort rede for de principper hvorpaa revisionen i det hele tat er bygget. Jeg skal her i faa ord antyde hvorledes disse principper er fulgt i nærværende bind, byutgavens 2den del. Fordi «barnets utviklingslinje maa være hoieste instans», 1 har jeg av byutgaven skutt ut alt det som nu synes mig for tungt og for tørt, for høit og vegtig, alt som forutsætter mere kundskap og modenhet end barnet paa dette trin har naadd. Saaledes utgaar Tømmerdrift, Skreien, Vore fædre, Kristendom og hedenskap, Luther, Øivinds konnrmation, Kongsberg, Bandak-kanalen o. s. v. Mange av disse stykker blir optat i senere bind, enkelte utgaar helt. Til gjengjæld er literatur-utvalget blit rikere. Den islandske familiesaga staar uavkortet, eventyrstoffet er øket, og folkelivsbilledet fra barneverdenens omraade er repræsentert gjennem de mest udmerkede typer fra den nyere tid. (Ulveslaget, Sidsel Sidserk, Hanekamp, Toplue og dalerslue o. s. v.). Jeg har ved literatur-utvalget forst og fremst tat sigte paa følelsens opdragelse, og jeg har her ikke næret betenkelighet ved at supplere det hjemlige med klassiske barnelivsskildringer fra fremmed literatur. (Piken med fyrstikkerne, Gutten fra Lombardiet); særlig har det været mig en stor glæde i dette bind at opta avsnit av Selma Lagerlofs læsebok, et verk son i enkeltheter vistnok overgaar alt hvad der hittil er skrevet av pædagogisk-kunstnerisk literatur. Jeg har paa den anden side søkt at skape et harmonisk hele med lys og skygge ved at gi det humoristiske element en bredere plads; det staar i altfor nær forbindelse med intelligensens utvikling til at kunne savnes i et pædagogisk verk. Det episke er overalt sterkere markert end hittil, baade i dyrebilledet, hvor karakteristikken ofte er avløst av enkel tbillede og situation, og i digtene, hvor handling er foretrukket for lyrisk stemning, og endelig i det korte præludium til arbeidets saga, hvor emnerne maatte ha noget av eventyrets storslagenhet, netop fordi læserne er smaa. Av landsmaalets barneliteratur har jeg i slutningen av boken optat et utvalg, let tilgjængelig og ikke stort i omfang. Saaledes, mener jeg, bør det være i byutgaven. Man maa vente med det mere fremmede sprog saa længe som mulig; begynde sent og begynde smaat; siden øke landsmaalsstoffet bind for bind — altid i høide med barnets utviklingslinje. Først nogenlunde ro i det ene sprog, før der kan bli utbytte av det andet. Kristiania, Iste mai 1908. NORDAHL ROLFSEN. I. Maaltrostens vuggevise. Oppe endda! Er du oppe endda, maaltrost i granetoppens gynge! Skumringen vælder, og vinden dør av, rugden har sænket sig i lynget. Sov, sov nu, sanger, sov søtt! Nu er det natten som vil synge. Vaaknet er avdagens sælsomme nok, rusler og tusler gjennem saler. Natteravn dreier sin snurrende rok, flaggermus danser over daler. Sov, sov nu, sanger, sov søtt I Elven vil bysse dig i dvale. Freidig de vildene veier du drog bort ifra palmerne der nede, visste her oppe en længtende skog, fattig paa sommersol og kvæde. Sov, sov nu, sanger, sov søtt! Skogen vil hegne om dit rede. 2. En maurhistorie. Da jeg blev gammel nok til det, fik jeg lyst til at gifte mig. Og da det var gjort, tænkte folket i den kreds hvor jeg var lærer, at det var bedst at bygge et skolehus med lærerbolig. Saa^slap de da at ha baade mig og konen min rækende paa omgang. Gynge: huske. — Vælde: strømme frem. — Avdag: dagens allersidste stund, overgangen mellem dag og nat. Men jeg var nok ikke den første som satte bo i bakken Da det tok til at vaares, og solen tok til at varme i bakkerne, fik jeg se at jeg hadde nære granner. Tæt nedenfor huset fandt jeg to ældgamle herresæter. Det var to maurtuer; kanske de endda var helt fra sagatiden. Saa gik jeg ut en dag for at hilse nærmere paa mine granner. Først til det ene bøle; der var ikke levende at se. Saa til det andre, men der baade yrte og krydde det av maur. Og saa store øine som de satte paa migl Men jeg tænkte: Bare vent litt, smaakryp; jeg skal nok faa dere væk! For netop der vilde jeg ha have. Og bakken var min; det hadde jeg sort paa hvitt for fra skolestyret. Men mauren mente nok noget andet, han; det skjønte ieg straks. For endda han ikke hadde noget skriftlig paa det, saa hadde han urgammel hævd paa sin svære brune borg, som solsn lyste og lavde over. Jeg tok nu til at stelle med haven likevel. Og da jeg kom saa langt som til at sætte jordepler, saa vilde jeg gjødsle med den tomme tuen. Og litt efter litt kom spaden helt hen til den fulde. Men da — ja da gjorde hele hæren front mot mig. Hvor jeg møtte dem, tok de haanden til hodet som velopdragne soldater og sa: tNu begynder krigen.» Et par dage efter kom en avdeling marsjerende ind i stuen vor. Jeg lot som jeg ikke saa dem, men de ruslet like bort til sengen, opefter sengeføtterne og op til veslegutten vor, som laa og sov. Men jeg skal love at han baade vaaknet og skrek. De hadde nok hilst paa ham med det som bet bedst. Da f6r jeg paa dem; og det blev et stort mandefald. Avdelingen kom vel knapt halvt saa sterk tilbake. Men des sterkere møtte mauren frem næste dagen. Da kom de i svære sværmer, ænste ikke mig, men gik tappert løs paa veslegutten. Hærd: gammel eiendomsret som ingeD har negtet. — Gjere front mot en: stille sig op til angrep. maurtuen. Vaarsolen ståk, men mauren værre, for nu gik han mot mig selv, baade med od og egg. Og jeg lærte da det, at kjærligheten til fædrehjemmet findes hos dyr saavelsom hos mennesker. Nu tror du kanske at jeg brændte op hele stasen i en fart? Nei, min ven, da var ikke maurhistorien blit længere. Nei — en dag som det var graat og koldt og de smaa armingene hutret og frøs, saa alle krabbet sig ind i tuen sin uten en og anden vaktmand som stolpret stiv og forfrossen utenfor — da tok jeg og skuffet hele stasen utover nybrottet mit og blandet det ind i mulden. Og saa brøt jeg op den ældgamle stubben som tuen var bygget over. Men da kan det hænde jeg fik se liv! Det var ikke med let hjerte, men det var ingen anden raad; jeg for ned til elven med hele bølet og kastet roten ut. Min grund vilde jeg raade selv. Otte dage efter kom jeg underveir med at dé bygde paanyt, saa langt syd som de kunde komme for fj eldet. Saa blev jeg var at arbeiderne strømmet til, ikke bare fra [havejorden som de var skuffet nedi, men fra elven og. Den store stubben jeg hadde kastet paa elven, hadde tre gode røtter, og paa dem var den blit staaende. Og derfra fik jeg se de smaa fangerne svømme i rad og række til land, og saa marsjere til sit folks ny bygge. Tænk, der kom taarer i øinene mine da jeg saa paa denne «hjemkomst». Men det var endda masser av maur paa roten, og nu vasset jeg ut og bar den i land og satte den varlig ned ved deres nybygge. Da blev det stor glæde blandt hele det lille folk. Og jeg satte mig ned og delte den. Og jeg kom til at mindes de vakre ord i Bibelen, som fortæller hvor rørende glade de hjemkjære jøder var da de i flok og følge kom tilbake fra sit babyloniske fangenskap og tok til at bygge Jerusalem op paanyt. Og jeg lovte med mig selv at jeg aldrig skulde lægge haand paa deres nye tempel. B tol pre: gaa med vanskelighet og vaklende. mel lem det og deres gamle tempel, saa jeg desuten hadde nok at rjdde. Men endda er ikke historien ute. Aarene gik, og jeg ryddet og brøt. Saa den dagen da jeg ril rydde sidste snippen av teigen, da møter jeg om morgenen i tunet mit hele maurfolket paa vandring. Somme bar paa disse hvite pupperne som er jevnstore med mauren selv; somme bar paa de ørsmaa sorte eggene. De flyttet med alt sit. De syntes nok jeg nu kom dem for nær igjen, og fandt det bedst at vike for overmagten og pille sig væk i tide. Hadde jeg bare kunnet snakke forstaaelig til dem! Aa, hadde jeg bare kunnet sagt dem at jeg ikke mere for noget i verden vilde gjøre dem fortræd! Men der stod vi, baade jeg og konen og barnet, og kunde bare følge den sorte strømmen med et fuldt og ømt hjerte. Først langt op i havnehagen, under en kruskefuru, stanset de sin flugt og reiste sine høisætestøtter — og der regjerer de endnu i fred og glæde. Ved Arendal løper der ut en elv som heter Nidelven eller Nisserelven; sidst kommer den fra et vand som heter Nisservandet. Der hænder det tit om høstnætterne at veifarende folk hører et tungt fald som av et stort træ. Den som gaar nærmere, faar hverken se tømmerhugger eller øks; et tungt plask i elven fortæller ham hvem som har fældt træet; det er beveren. Beveren er liten, for en tømmerhugger at være, ikke mer end en halv meter lang, ligner mest en rigtig stor vandrotte. Men han fører vaaben med sig som er likesaa sikre som en godt slipt øks; det er tænderne. Han staar paa bakbenene, lægger hodet paa skjæve, hugger med de atore fremtænderne, slænger de lange flisene væk, og ser sint ut ; det er som om det ikke gik fort nok. Likevel kan han paa en kort stund f ælde et træ som er næsten en halv meter tvert igjennem. Kruskefuru: furu med krokete og tætte grener. og or er ogsaa godt; gran og furu rører han ikke uten i nødsfald. let par høstnætter kan to, tre av dem gjøre det av med et par tylvter aspetrær, op imot tyve meter høie. Naar beveren har gnaget sig ind mot midten, ser stammen og stubben ut som to tilskaarne blyant-ender som vender mot hverandre; da skvætter beveren væk, han vil ikke ha det svære træet over sig. Men han kommer igjen straks. den ; de ytterste smaa kvistene æter han med blade og alting. De store, svære trær fælder han kun for matens skyld, men er trærne unge og middels- store, Kar han bruk for hele træet; han skal bygge eller bøte paa huset sit. Og er han en god tømmerhugger, saa skjønner han sig ogsaa paa fløting. Først skjærer han stokkene og grenene istykker og trækker dem ned til elven, og lar saa den fløte dem dit hvor han har sit bo. Kommer noget paa grund, saa løser han det; er det for litet strøm, saa svømmer han sely avsted med tømmeret mellem forbenene. Beverens hu« eller hytter er hos os avlange og ligner en bakerovn. elvebredden, den anden under våndet. Derfor er beverhytten lang, forat dyret kan være tryg paa at ha vand i den aaret rundt. Hos os kan den være indtil femten meter. Et stykke fra ser beverhytten ikke videre staselig ut. Du kunde tro at det bare er jord og sten og kvist som har samlet sig i en krok i elvekanten; men kommer du nærmere, saa ser du at der er bygget, og bygget godt. Stundom er det en væg i midten, som deler hytten langsefter i to ram. Oppe paa taket lægges de unge kvister, og de skyter ofte blade om vaaren; av og til er det en græstue mellem den jorden som beveren kar bygget med, og her blir da græsset ved at vokse. Og beveren bygger ikke bare hus, han bygger ogsaa dammer, forat han kan ha passelig vandstand. Han graver grøfter eller kanaler, hvis det er for langt mellem elven og trærne han skal bruke. I Noriamerika er det slike kanaler paa kryds og paa tvers bortover marken; der kan en ogsaa se daæmer som er halvandet hundrede meter lange. Slike dammer bygges hvor der ligger mange beverhytter i nærheten av hverandre; stundom har beveren bygget paa dem i hundreder, ja tusener av aar. I gamle dage var det bever i Norge næsten overalt hvor det var vand og løvskog. Nu kan det vel ikke være mer end mellem 100 og 150 i hele landet; det er mest ved Nisserelven, ved Kragerø-elven og i Sætersdalen de holder til. Loven freder og verner om dem, og det er bra; stor skade gjør de jo ikke; det tømmer de kan fælde, er ikke saa meget værd; og et dyr som er saa merkelig, fortjener at leve. 4. Du lette fugl i lunden. Du lette fugl i lunden, hvor bjerken er saa grøn, aa, hvor dit hus er luftig, og hvor din lod er skjøn! Dit hus er hele skogen, og vidt og høit det naar; og hver en fugl der inde saa vel din sang forstaar. Naar du en tone kvitrer, saa falder alle ind; du kj ender alle røstene, og alle kj ender din. Det vilde være deilig at kunne leve saa, og selv forstaas av alle, og alle selv forståa. Blakken er en kjæmpesterk hingst paa prestegaarden i Eomsdalen, hvoi Bjørnson bodde som gut. Næsten hver sommer var det bjørn i marken, som slog ned mange kjør og sauer for os og andre. Ret som det var, hørte vi gjætergutten nidhauke og buhunden halse; da blev der ringt med klokken, arbeidsfolkene kom løpende, og op i marken med geværer, økser og jernstaurer, men de kom i regelen for sent: enten hadde hunden alt jaget bjørnen, eller ogsaa var kreaturet nedslaat før hjælpen kom. Hestene kunde bedre hytte sig; men det hændte nu og da at han dræpte en hest, enten ved at lokke ham i en myr, hvor hesten sank i og blev et let offer, eller ved at faa ham paa jag, saa han styrtet utover et sva. En sommer var det især slemt; det var næsten ingen uke hvor bjørnen ikke var ved kreaturene; hestene kom, ret som det var, helt frem til raaket og var dygtig rædde av sig; ti hver gang var de jaget av bjørnen. Men Blakken og den hoppe og det føl han med skarpe sko holdt vakt for, kom aldrig. Vi visste tilsidst ikke hvorledes det var gaat dem; gjæterne hadde ikke hørt hoppens bjelde paa mange dage. Da det hadde været et langvarig uveir, hvori hestene ellers pleide at søke nærmere til hjemmet, ja ofte at stille sig like utenfor ved grinden som førte til stalden, og de endda ikke var kommet, sendtes guttene' mandsterke op i skogen for at søke. De søkte mest, omkring myrlændt jord, om bjørnen der skulde ha forlokket den kamplystne hest og saa overvundet ham og siden kanske tat baade føllet og hoppen, som naturligvis vilde forsvare føllet. De søkte og søkte uten at se noget mistænkelig; spor (<f ar», som det heter) efter bjørnen var allevegne at se, intet tegn til kamp med hester. Som guttene gaar og taler om dette og nærmer sig det bedste hestebeite i skogen, blir en av dem opmerksom paa at like i nærheten av en myr er spor efter føl og hoppe, men at de i det uendelige har gaat rundt paa samme plet, altsaa i stor angst, og dette var skedd nylig, vistnok endnu samme dag. Halse: gje. —Sva: flatt, glat og nøkentfjeld. — Raak: kamp. Det begyndte at gaa guttene baade koldt og varmt, men de vilde dog se nøiere efter. Ved kanten av myren saa de spor efter bakbenene baade paa bjørn og hest; de hadde altsaa begge straks reist sig op, bjørnen var gaat baklængs ut i myren for at narre hesten, og hesten efter; ti bjørnens brede lab og legg kan myrjorden nok bære; ei heller er han saa tung som hesten, der synker i og sitter fast; Men denne gang hadde bjørnen forregnet sig; ti vel var Blakken sunket stygt nedi, men hans lenders kjæmpekræfter hadde løftet benene op av myrens sug, mens de skarpskodde forben prylte og skjæretænderne rev, — og snart saa man ikke længer likt til bjørnens bakben, men derimot et nøiagtig avtryk av hans pels, og atter et og atter et, og saa hele myren nedover; han var kastet overende, hadde ikke kunnet løfte sig igjen, men hadde veltet sig, rul i rul, for at skytte sig mot slagene og bittene av den rasende hest, og dette kunde de forfølge like til fast jord. Opildnet av kamppladsens varme fortælling blev guttene mere lydhøre og gløgge, og kunde nu i den stille, solsitrende luft efter regnveiret høre hoppens bjelde fra løvskogen under aasen. De ilte derhen, — men møttes av Blakken, som med sprutende øine forbød dem at komme nærmere. Han var ikke til at kjende igjen. Med løftet hode, vaiende manke travet han rundt om hoppen og føllet i store kredser, og det var kun efter megen blid tale og ved hjælp av salt, som de bar med, at de kunde faa ham til at huske at det var kjendtfolk som kom. Men denne Blakkens storbedrift, som i sit slag var enestaaende, la saadan glans om hans navn at han fra «Presteblakken» herefter blev ophøiet til at hete tßjørneblakken. 6. Mikkel ræv er paa jagt. Det er med Mikkel ræv som med andre tyver. Naar solen gaar ned i vest, da arbeider Mikkel bedst. Han sover om dagen, men naar kvelden kommer, er han lys vaaken. Vaakne er øinene, som ser tvert igjennem mørket; vaaken er næsen, som langveis lugter det som er godt, og det som er galt; vaakne er ørene, som hører de» sagteste lyd. La os følge ham en kveld naar han er paa jagt. Det er like efter soleglad. Borte i skogbrynet kan du se det fule fjæset hans mellem ungskogen. De store, opstaaende ørene gaar hit og dit for at fange lyden; foten er vår og klar til at vende. Men alt er stilt. Det er barø en trost som sitter og synger paa furukvisten. Den har set ræven, og triller og triller saa det klinger i skogen. Mikkel skjeler op. cHadde jeg dig bare,» tænker han, «saa skulde jeg nok stoppe munden paa dig. ikke naa. Trosten holder sig netop saa høit at han ikke naar op, ikke med det høieste sprang. Det faar være. Mikkel er kommet ut paa skogveien. Han snuser og snuser. Har her været nogen som kunde gjøre ham fortræd? Nei, her har ingen været. Avsted igjen; men bare ti — tolv skridt, saa stanser han. En sten eller en gren ligger paa veien. Bedst at se nøie paa det. Da kommer en tordivel surrende. Han gjør et hop, rigtig et spræthop, og snart har han det stakkars kræket mellem tænderne, og 'cnaser saa det er en lyst. Soleglad: solnedgang. — Fjæs: ansigt. . — Var: varsom. To rdi Tel, paa dansk: skarnbasse, torbist. Men hysj I der er noget som er bedre. Det er en aarhøne som kakler der borte. I samme stund sænker Mikkel kroppen, han ligger næsten flat. Han skjælver av bare matlyst, men han smyger arsted som en snile, langsomt og varsomt; han gjør ikke mere støi end skyggen som maanen tegner paa veikanten. Aarhønen har nok merket ham likevel; den kakler høit og flyver væk. Mikkel reiser sig. Han er rent skamfuld. En anden gang faar jeg gjøre det bedre, tænker han. Og nu er han kommet ut paa en rydning. Her kan han rigtig se sig for; han er fuldt tryg. Men hvad var det? Det er en som piper, ganske sagte. Det er en mus. Mikkel smyger sig frem, graver i lynende fart jorden op med fremføtterne, og en-to-tre griper han musen. Han leker m§d den, han lar den springe, og med halen høit i veiret traver han ved siden av. Just som den stakkars musen skal ind i et hul, tar han den igjen, og i næste stunden er den et par alen oppe i luften; men førend den har naadd marken, har han fanget den. Slik holder han paa en stund. Men saa med én gang er det som han ei blaast væk. Hvor er han nu blit av? Jo, se bare; borte ved granstubben ligger han igjen, flat som en stok. De skarpe øinene har set en hare, som kommer fra skogen for at beite paa brunen i den stille nat. Dig maa jeg ha, tænker Mikkel. Derfor er det han har trykket sig flat i marken. Haren nærmer sig, men gjør saa med én gang et sprang til siden, med ørene høit i veiret. Han synes det er noget galt paafærde; men han har et skralt og skrøpelig syn, og han ser ikke at det er hans værste fiende som ligger og lurer paa ham. Han blir roligere. Han vil bare ha greie paa hvad det er, dette her. Han hopper nærmere og nærmere, næsen vender sig i luften for at veire; men næsen er næsten likesaa daarlig som øiet. Det ligger jo stille, tænker han. Det er vist en tue; men det er bedst at faa greie paa det, saa jeg kan faa beite i fred. Endnu litt nærmere. Nu er det nok. Brune: aapen plads i skogen, fremkommet efter en skogbraud. — Skral: svak, daarlig. og hugger tænderne i. Der kommer et svakt kvin, og saa er det slut. Stakkars pus er død. Saa røk hun lukt i lyset, med briller paa og kyse, en solblank morgenstund. i bjerketop hun dat omkuld mens vintersolen lyste; der sat hun stiv og myste, og myste efter guld. paa skog og snar og tue. Men tænk! den gamle frue saa ingen verdens ting. og liker ei den lyse dag. Saa tok hun til at skule: «Min kjære gamle hule, hvor er den vel paa lag? fløi ende paa og grøste litt. Saa skrek han som fra vettet: «Mor hubro i sin hætte! Hei! ja rypa hvit og røien, de vaaknet op ved støien og skvatret: Men hun sat stiv og rugget, med løftet klo, og hugget, og mælte ei et ord. «Mor hubro, mor hubro!» — «Saa pen du er! nu skal vi leke sidsten. Da kom der, da kom der «Se her! se her! en spurv, kvivit! her! Kvin: pipende lyd (hvin). — Pus: haren. — Guld i mund: thaand». — Gad vite: vilde vite, undredes paa. — Kyse: hætte. Snar: smaabusker, krat. — Sporenstreks: straks, paa flekken. »S idst en» er en lek (i Bergen: «Pikkeleisten»). Til guidet saa hun litet; om «morgenstund har guld ja sidsten lærte hun. Ganske visst har bøffelen eller bisonoksen engang paa sine vide vandringer naadd baade Stillehavet og Atlanterhavet; men fra den tid da den nye verden blev kjendt for den hvite mand, har dyret ikke naadd saa langt. Men allikevel er det et umaadelig rum det har hat til sin raadighet, og det er et umaadelig slagteri som her har gaat for sig. Det er gaat endda hurtigere med bøffelens undergang end med indianernes. Om faa aar vil den staa paa listen over de kjæmper som engang har levd i verden. Mangt et kjært sted hadde de vældige dyr paa de store vidder hvor de vandret, — steder hvor græsset langs elvene endnu var saftig om vinteren, og hvor skogene gav dem læ. Men intet sted var dem kjærere end en dal oppe i Kanada, hvor de , søkte hen fra præriens blaasende sletter i umaadelige flokker. Ved de talløse bækker og elver, i pilekrattene og aspetykningene levde bøffelen her sit frie, lykkelige liv. Indianerne, som den gang bodde her, dræpte bare hvad de selv hadde bruk for, og det blev ikke mer end en flek i de tætte flokker som streifet frem like til wigwamens dør. Men da handelsman - den fandt veien til pelsverket i norden, blev det anderledes. Bøflenes kjøt, som blev presset og blandet med fett, var en udmerket holdbar vare, og en uhyre mængde blev dræpt for at- tilfredsstille efterspørselen fra skindhandlerne. Paa grænsen mellem skog og slette oprettet indianerne et fuldstændig bøffelslagteri. De bygde sterke trægjærder, indhegninger, og der ind driver medicinmande. Prærie: stor græs-slette (i Nordamerika). — Wi g w am : indianer- hytte. — Medicinmand: indiansk trollmand, som ogsaa er læge og prest. de stakkars dyr. Ved sin troldomskraft, mener indianerne. Stundom lever han i flere dage sammen med flokken for at lempe den ind. Snart er han paa høire side, snart paa venstre, snart i ryggen, men aldrig til lovart. Endelig nærmer de sig gjærderne, som almindelig er skjult i skogen. Veien hit er begyndt mange mil ute paa sletten ; den gaar mellem to rader av træstubber og snehauger. Ind imellem disse rader er det at medicinmanden driver eller lemper bøflene. Jo nærmere de kommer gjærderne, des mere smalner veien. Tilsidst blir de store dyr urolige og springer ind i «kveen». Saa spændes taug over indgangen, og stængsler reises, og nu begynder blodbadet. Fra trægjærdet rundt omkring sendes piler og kuler ind i flokken, som i vild galop jager rundt i ringen. Og de blir da snart fældt hver eneste en. Vidt forskjellig fra dette myrderi er en ærlig jagt tilhest ute paa de store, aapne sletter. Jeg mindes en slik jagt. En kveld kort før solnedgang red jeg langsomt gjennem en dal i staten Nebraska. Hest og rytter var trætte efter en lang dag over sandhaug og england. Det var fuldt op av bøfler. Fem tunger dinglet fra salen og viste at hest og mand og rifle ikke hadde været ledige. Da jeg skulde over et græsklædd høidedrag, dukket tre bøfler frem og lokket mig til en sidste jagt, skjønt min hest var træt. Den ene av bøflene var en meget stor okse, som med sin sorte, lodne man næsten feide bortover det korte præriegræs. Jeg steg av bak en haug, strammet sal-gjorden, saa efter rifle og patrontaske, steg igjen tilhest og red langsomt bortover. De tre dyr spankulerte majestætisk mot elven for at faa sig en aftenslurk; nu kastet de sine lurvete hoder i veiret, fæstet øinene skarpt paa mig og gjorde saa helt om,. Men med hallo og hurra satte jeg efter dem; mustangen svarte modig paa mit rop og travet raskt over prærien. Lovart: den eide rinden kommer fra. — Kve ell. kvi: ind hegning til dyr. — MnB # tang: halvvild hest i prærien. stigbøilerne og fyrte. Kuglen traf dyret i siden, og hurtig som lynet gik det like paa mig. Nu var det min tur at ta tilbens. Nedover sandbakken stormet det uhyre dyr med brøl og med brak, og vandt ind paa os ved hvert sprang. Jeg saa mig tilbake. Jeg hadde bøffelen ved hestehalen med sænket hode, og øine som raste under det buskete dække. Hesten var træt, oksen var frisk, i næste øieblik maatte vi tørne sammen. Da kastet jeg min børse oyer korsryggen paa mustangen og la den i strak arm med mundingen like paa bøffelen. Skuddet traf den midt i panden, men den ristet bare paa hodet; men stagget den gjorde det. Hesten fik forsprang, og snart dreiet bøffelen pludselig av og fulgte sine kamerater. Jeg gjorde helt om og satte efter. Et nyt skud fik den til at stanse. Stolt vendte den sig imot mig, vred, men rolig og værdig. Den stampet i jorden, blaaste med korte snøft sanden op av marken og rykket langsomt paa. Jeg husker det livagtig alt sammen. Den store, tause ødemark, de to bøfler som fra toppen av en bakke saa paa kampen, det stolte dyr, som selv var rammet, men endnu utfordrende, og utover laa præriens solnedgang i vidunderlig skjønhet. Nu var det bare et øieblik igjen. Kjæmpeoksen, som langsomt, men med sænket hode og vilde snøft rykket frem mot sin lille fiende, sank med én gang rolig til marken og strakte sine lemmer i døden. Sént naadde jeg den kveld det amerikanske fort, med seks tunger hængende ved min sal; men aldrig har jeg giden den time prøvd at ta livet av et av disse prægtige dyr. Altfor snart vil den sidste av dem være forsvundet fra de store prærier. Langt borte i Athabaskas nordlige skoger kan nogen faa bisonokser endnu holde sig en tid; men ogsaa de maa forsvinde, og da vil det ikke være andet igjen av denne kjæmpe end benene, som dækker prærien hvor de store hjorder vandret før den hvite mand kom. Fort: liten fæstning. — Athabaska: i Britisk Nordamerikn. 9. Ved nattetid. En ar de navnkundigste engelske skyttere fortæller fra Sydafrika. Ved firetiden om morgenen, omtrent to timer før det blev lyst, blev jeg vækket av uro blandt dyrene. Armstrong, min kamerat, var straks ute av vognen, og rundt ved hestenes hoder. Jeg efter. De to laa rolig; de andre var skræmt. Men alle okserne var væk, ikke en eneste var at se. Kafferne kastet brændende ved til alle sider og skrek: cSjumrba — sjumba, løver, løver!» Ellers var alt stille. Okserne hadde gjort et stormløp fremover, og stod nu og lyttet. Mine folk lyste op vor lille leir med flammende fakler av langt græs, men mørket rundt omkring blev derved endnu dypere. Og gjennem dette mørke hørte vi med én gang okserne stampe og stime fremover ; gale av skræk brøt de gjennem underskogen, men de var ikke kommet hundrede skridt, saa hadde løverne faat tak i den bakerste. Dyrets angstfulde brøl gik fra haug til haug over den trange dal. Vi sprang tilhjælp, min driver og jeg; kafferne fulgte med brændende græsfakler; løverne blev skræmt, oksen slet sig fra dem og styrtet ned mot elven. Men snart hadde de tak i den igjen. Og de gjorde sit slagterarbeide uten saa meget som et knur. Oksens sterke brøl blev til slut bare en lav stønnen, og saa blev igjen alt stille. Saasnart det lysnet av dag, saavidt at jeg kunde se sigtet paa min børse, satte jeg efter løverne. Da var de væk. Bare oksen laa igjen. De var gaat bort saasnart det blev lyst, det pleier de gjerne at gjøre. Saa kunde hyænerne faa sig et litet maaltid før solen stod op. Men de vilde komme igjen til aatet næste nat, det var jeg noksaa sikker paa, og jeg ønsket inderlig at gjøre op med dem. Jeg bygde mig et litet skur paa marken; der vilde jeg sitte og vente paa dem. Skuret blev laget slik at det var to skytehuller paa den ene side som vendte mot aatet, og en liten aapning mellem stængerne paa den anden side. Det var til indgang. Fra skytehullene til den døde oksen var det akkurat halv tiende skridt. Aat eller aate: lokkemat for vilde dyr. jeg knnne se, mente jeg, hvor mørk natten saa var. Jeg glemte den tunge skygge av den tætte skog, og skodden som hver nat steg op fra bunden av elven. Omtrent Id. 6, da vi hadde spist middag, tok Armstrong og jeg geværer og tepper og gik ned i skuret. Det var ikke længe efter solefald, men det var alt skymt i skogen paa den anden side av elven, og i skuret var det næsten mørkt. Og mørket vokste med rivende fart. Maanen kastet bare et svakt lys gjennem skogens skygger. Klokken var endnu ikke 7, tror jeg, da vi hørte gang av dyr paa de store, skjøre og tørre blade som dækket jorden i smaaskogen paa den anden side av vognsporet. Da dyret eller dyrene kom over kjøreveien, som næsten var tom for blade, var gangen ikke til at høre. Vi holdt meget skarpt utkik. Noget som lignet en mørk skygge, dukket op bortenfor aatet, gled lydløst forbi og stod stille nogen faa meter fra os. Det var et dristig dyr. Saa var det vel en løve. To nye skygger gled frem til høire for mig, og den forreste gled straks lydløst bort imot skuret, bent imot mig. Jeg trak av. Et frygtelig brøl svarte. En løve var det, og nu var den saaret til døden. En gurglende lyd, og saa dødsens stilnet. Knapt hadde jeg faat en ny patron i min børse, saa gled atter et dyr frem i mørket til høire. Et skud, et hæst, gryntende brøl, saa et fald nedover den bratte bredd i elveleiet nedenunder, og endelig den døendes lave, klagende lyd. To løver var dræpt. Der var knapt gaat et minut, og jeg hadde netop hvisket til Armstrong at leken med løverne vist var over for natten, da hørte vi begge et dyr komme snusende langs skuret — ikke en meter fra os. I næste stund ristet skuret svakt. Det hørtes som en av de løse grener som dækket det, blev revet av. Dyret søkte efter en indgang. Det rev av gren paa gren og kom til det sted hvor vi var krøpet ind, men her hadde vi stængt med stænger. Det stanset, det prøvde nok at faa labben igjennem. ■ Jeg hadde lagt mig ned paa jorden og kikket, men det var svart som i en sæk; jeg saa ingenting. Skym oil. skum; mørk. mellem to av stængerne, og brøt den sig saa igjennem med hodet, vilde den sikkert velte hele skaret. Jeg satte mondingen av min børse der hvor gjesten vilde ind. Jeg trak av. For tredje gang den natten fulgte paa børseknaldet de frygteligste brøl. Med høie hyl styrtet dyret gjennem buskene til elvebakken og faldt saa paa hodet med et svært plask like ned i en grund kulp med vand. Her laa det en stund og plasket, det var vel med halen, tænker jeg, og stønnet. Mer end en halv time kunde det ikke ha igjen, det hørte vi. Vi hadde nu faat tre løver paa fem minutter. Jeg visste det var to til, men de vilde vel efter sine frænders fald dra bort. Det gjorde de ikke. Time efter time snuste og pustet det rundt om os, undertiden noksaa høit og like ved, men ingen rørte ved stængerne eller grenene. Over midnat gnog det nede paa aatet; nu var de der, — for det var mere end én; den største knurret rasende. Det var vel hanløven. Langsomt, meget langsomt gik natten. Vi hørte det knase i mørket; vi hørte hyænerne hyle og svare hverandre. Men omtrent en time før daggry drog løverne oksekroppen gjennem smaaskogen over vognsporet, og saa med én gang slåp de den, styrtet gjennem storskogen og trampet haardt paa de tørre blade. Like til denne dag har jeg ikke kunnet skjønne hvorfor de flygtet i slik fart. Hele natten igjennem hadde de jo hørt hundene gjø og kafferne snakke uten at ænse dem i mindste maate. Men borte var de. Endelig brøt dagen frem. Hyænerne, som hadde holdt sig paa avstand mens løverne aat, kom nu nærmere. I taaken saa de meget større ut end de virkelig var; de stanset en stund hvor oksen hadde ligget. De stirret forundret paa skuret, hvor børsepiperne ståk ut av hullene; saa hylte de vildt gang paa gang og f6r hen og slet i det som var igjen. Det var ikke meget. Men vi krøp ut og saa os omkring. De to dyr vi først hadde skutt, var løvinder ; den som vi skjøt allerførst, var rigtig stor og gammel og umaadelig fet. Den anden var ogsaa et smukt dyr, men ikke rigtig fuldvoksen. Den tredje fik vi aldrig tak i. Alf, dette skedde tæt ved det sted hvor en engelsk officer for to maaneder siden hadde hat sin leir. En gut som hørte hjemme i Oranje-fristaten, blev da trakket frem under en av vognene,' og løven aat ham op i smaaskogen tæt ved. Jeg er ikke i tvil om at røveren hørte til den samme flok som hadde gjestet mine vogner. Jeg skulde næsten tro at den løvinde som vi saaret men ikke fik, virkelig var den som tok gutten. Isaafald kom hun aldrig til at smake menneskekjøt mere. 10. Dyrenes nytaarsnat. (Et svensk sagn) For flere hundrede aar siden hændte det en nytaarsnat at provsten i Delsbo var ute og red i tætte skogen. Han sat i pels og skindlue, og paa salknappen hadde han en væske, og der gjemte han de hellige kar, alterboken og prestekjolen. Han hadde været i sognebud langt borte i skogsbygden, og han hadde talt med den syke til det blev sen kveld. Nu endelig var han paa hjemveien, men han trodde ikke han vilde naa frem til prestegaarden før langt over midnat. Det var lindveir med stille luft, men overskyet. Fuldmaanen vandret stor og rund bak skyene og gav lys, men selv var den ikke at se. Det var saavidt en kunde skjelne sti fra mark; for det var bart og brungraat alt sammen. Den natten red provsten en hest som han var svært glad i. Den var sterk og utholdende og næsten saa klok som et menneske. Hjem fandt den, hvor den saa var. Provsten tænkte aldrig paa veien naar han red den hesten. Slik kom han ridende nu ogsaa, midt i graa nat og vild skog, med tøilerne løse og tankerne langt borte; for han skulde præke næste dag. Endelig saa han op: Der stod skogen like tæt omkring ham, og nu maatte han da være kommet til bygds. Det var paa samme vis i Delsbo dengang som nu ; Oran'je-fristaten i Sy daf rika, stiftet av utvandrede hollændere; er efter tboerkrigen» 1899—1902 indlemmet i det britiske rike. — Delsbo: bygd i Helsingland i Sverige. byene laa nord i sognet; i syd var det bare skog og berg. Og dette bar jo mot syd, syntes provsten, eller kanske mot øst. Men Hesten hadde aldrig gaat sig vild før, det var vel han selv som tok feil. Han faldt i tanker igjen. Da blev han vækket av en stor gren som nær hadde sopt ham av hesteryggen. Han saa paa den myke mosen — der var ikke saa meget som far efter en eneste fot. Men hesten gik paa. Nu tok provsten i tøilerne og fik den tilbake til stien. Men der snudde den.. Indover i svarte skogen igjen; kanske den hadde sin tanke med det. Hesten klarte sig godt i ulændet. Let som en gjet klatret den i berget, og naar det bar utover, satte den føtterne sammen og sklidde utover hellerne. Bare han finder hjem før kirketid, tænkte provsten; jeg undres hvad bygdefolket vilde tænke om jeg ikke kom i rette tid til kirken. Men nu kjendte han sig igjen; han kjendte det vesle svarte tjernet hvor han hadde Ugget og fisket forrige sommer. Dypt inde i skogen var han, og hesten gik bent mot sydøst; den vilde nok bære ham saa langt fra kirken og prestegaarden som den bare kunde. Provsten sprang av salen, la tømmen over armen og vilde trække hesten efter sig; men nu satte den hø verne i marken og sprikte imot. Saa blev da provsten sint en gang, han ogsaa. Han pleide aldrig at slåa den hesten, og det vilde han ikke gjøre nu heller; han kastet tømmen og gik fra den. «Vi faar skilles da,» sa han, «saa du kan faa din vilje.» Men han hadde ikke gaat ti skridt, før hesten kom efter ham og tok ham varsomt i frakkeænriet. Provsten vendte sig da og saa dyret ind i øinene likesom for at spørge hvad der gik av det, og endda saa mørkt det var, syntes han han kunde læse i hestens ansigt likesaa tydelig som den skulde være et menneske. Eædsel og bøn stod der i det. Det var som den vilde sige: «Jeg har tjent dig og gjort din vilje dag efter dag, kan du nu ikke følge mig denne eneste natten?» Provsten steg i salen igjen. «Gaa paa, du,» sa han; «ingen skal sige om provsten i Delsbo at han negter at følge den som er i nød.» Opover bar det, høit tilfjelds. Hesten krabbet og krabbet i bratteste lænde. du vil?» sa provsten, og han lo saa smaat; for han visste at Blaksaasen var et av de høieste berg i Helsingland. Men de var nok ikke alene de to, den nytaarsnatten. Stener rullet, og grener blev brukket, som naar store dyr baner sig vei gjennem skogen. Provsten visste det var godt om ulv der, og han undret sig paa om det var meningen de skulde slaas med vilde dyr. Opover og opover bar det, og jo høiere de kom, desto tyndere blev skogen. Endelig var de oppe paa en bergryg som næsten var naken, og der kunde provsten se sig omkring. Jovist var det Blaksaasen. Men der oppe paa den øverste top stanset hesten bak en tæt gran og gjemte sig. Provsten bøide gig frem og trak grenene væk, saa han kunde se frit. Det var ikke tomt og øde, som han hadde tænkt. Midt paa den aapne pladsen laa en stor, svær sten, og rundt om den holdt vilde dyr ting, saa det ut til. Nærmest ved stenen laa bjørnene ; de var saa tunge og faste at de selv lignet stener med pels paa. De blinket og blunket med de smaa øinene ; de var nok kommet til tings like fra hiet og vintersøvnen, og det var ikke mer end de orket at holde' sig vaakne. Bak dem sat ulvene i hundredevis i tætte rader. De sov nok ikke, de; det var mer liv i dem i vintermørket end nogen gang om sommeren. De sat paa bakbenene som hunder og pisket marken med halerne, og pustet og pæste, med tungen langt ut av gapet. Bak ulvene smøg gauper omkring, stivbente og klumpete som store vanskapte katter. De skydde de andre dyrene, saa det ut til, og fræste naar nogen kom dem nær. Bak gauperne stod jervene, som hadde hundeansigter og bjørnepels. De trivdes ikke paa slette marken, de trampet med sine brede føtter og længtet efter at komme op i trærne. Og bak alle disse, over hele pladsen, like bort i skogbrynet, tumlet ræv og røiskat og ilder og maar, som alle var smaa og velskapte, men hadde et opsyn som var vildere og mer blodtørstig end de store dyrenes. Alt dette saa provsten ganske grant, for hele pladsen var oplyst. Grant: tydelig. træ i skogen, stod skogtrollet; i haanden holdt det en tyristikke, som brændte med høirød lue. Trollet vendte ansigtet mot skogen og lydde. Provsten lydde han ogsaa. Nedenfra kom en liten spinkel bjelde; saa hørte han skridt og bristende grener, som naar en mængde dyr bryter frem gjennem vild-marken. Det Var en hel buskap som kon: opover berget. De toget frem av skogen i række og rad, som om de skulde til sæters. Først kom bjeldekoen, saa storoksen, saa de andre kjørne, og saa ungkreaturene og kalvene; sauene fulgte i tætte flokker; saa kom gjetene, og sidst hester og føl. Buhunden var der, men hverken gut eller jente. Rædde var de alle. Bjeldekoen hang med hodet; gjetene hverken lekte eller stanget, hestene fristet at holde sig oppe, men hele kroppen skalv. Buhunden krøp med halen mellem benene bortefter marken. Men bent paa trollet gik de, som stod paa stenen paa bergets top. Bjeldekoen med alle de andre efter sig gik rundt om stenen og tilbake til skogen. De vilde dyr rørte dem ikke; men trollet sænket sin tyristikke saa over en, saa over en anden, og vendte den ned, og hver gang brølte rovdyrene av glæde, og hver gang anket de sig og ynket sig i tamdyrenes flok. Men den som fik fakkelen vendt over sig, skrek høit. Nu forstod provsten hvad det var han saa. Han hadde hørt snak om dette før, at dyrene i Delsbo maatte paa Blaksaasen hver nytaarsnat, forat trollet kunde merke hver ko og hver kalv, hver hest og hver gjet som næste aar skulde falde for rovdyrtand. Nu kom der bjelde efter bjelde, buskap efter buskap. Stundom var det bare en eneste ko og et par sauer, stundom var det en gjet eller to. De kom fra de fattige pladsene disse, men frem til trollet maatte de, og skaanet blev de ikke, hverken de store flokkene eller de smaa. Saa til slut kom prestegaardsbølingen. Provsten kjendte bjelden langs nede, °S det gjorde nok hesten ogsaa. Den stod kold av sved og skalv i alle lemmer. «Jasaa, er det du som skal forbi og faa din dom nu?> .sa provsten, til hesten; cmen vær ikke ræd ; nu skjønner jeg hvad du vilde da du' bar mig hit. Og jeg skal bli hos dig, det kan du stole paa. Den prægtige prestegaardsbølingen kom i langt tog frem av skogen og gik mot trollet og de vilde dyrene. Sidst i rækken kom hesten som hadde baaret sin husbond op paa Blaksaasen. Provsten var blit sittende i salen; han hadde hverken børse eller kniv; men han sat med alterboken mot sit bryst, og slik red han frem mot utysket. Først var det som ingen la merke til ham. Bølingen gik forbi som de andre flokkene. Tyristikken blev ikke sfcnket over nogen. Men da den kloke hesten kom, rørte trollet paa sig og vilde sænke fakkelen; men i det samme rakte provsten alterboken op, og skinnet faldt paa permens kors. Da skrek trollet saa det skar i skog og berg, og blusset faldt. Mørkt blev det med én gang —og stille, stille som altid ved vintertid i vildmarken. Men de tunge skyer delte sig, og gjennem sprækken traadte fuldmaanen og kastet lys utover, og nu saa provsten at han og hesten stod alene paa Blaksaasens top. Ikke et eneste vilddyr var der, ikke far efter bølingers færd. Selv sat han med alterboken strakt frem for sig, og hesten under ham stod skjælvende og badet i sved. Men nytaarsdagen præket han saa vældig for Delsbobønderne, at i hans tid veidet de sognet f rit for ulv og bjørn. Og vække blev de saa længe provsten levde. Men da han rar borte, da kom de nok igjen, har jeg spurt. Veide: jage, gaa paa jagt. 11. Sagnet om den første kirkeklokke. I de ældste kristne tider brukte de ikke kirkeklokker. Løpere blev sendt ut, som med høie rop kaldte de gudfrygtige sammen. Det var kirken i Nola i Kampanien som fik den første klokke, og det gik saaledes til, siger sagnet. Den fromme biskop Paulinus gik en kveld da solen alt stod i aasbrynet, i fromme tanker bortover skogsløkken. Det rike løv rødmet i solefaldet, og rundt omkring var det saa stille og saa inderlig vakkert. I dyp glæde brøt den fromme herre ut: «Vær lovet og priset, du verdens Gud og fader! Gi mig et tegn paa at du er hos mig i denne stund og vil være hos mig til min sidste livsaften.» Da ringte det ganske sagte rundt omkring ham. Det var de smaa blaaklokker, som svingte hit og dit paa sin fine stængel. Men til minde om denne lykkelige stund støpte bispen en stor klokke, og den satte han i taarnet i Nola, og den ringte første gang de fromme kristne sammen til bøn. og slentret med voksne skridt; saa kom jeg snart til bakken vi barn besøkte tit. der allerførst det blaaner av anemoners flor. Hver deilig vaardag vendte vi smaabarn dit vort fjed; og engang et under hændte mig paa det samme sted: da til en sommergrøn strime jeg ret paa én gang kom. en bløt, en vaar-varm vind, helt ut paa alle trærdet var som om den duftet lysgrønt, tagget og tunget en længsel i mit sind. det glinset i solens skjær. Nola: gamme l by i Kampåmen, landskapet om Neapel. - Skosa l.kke: et indhegnet og litt aapent skogholt. - Aneméne: hvitvei» og blaaveis (hvitsymre, blaasymre). Men mørkegrøn var bunden like til strimens kant — til hvert et stråa var bunden en tyngende diamant. Taus lyttende sat en lille fugl paa hver gren omkring; og taus i græsset og stille laa sneglen ved husets ring. Og taust sat de smaa fioler paa grønsværet bløtt og let, i skjære, himmelblaa kjoler nydelig høitidsklædt. slæpte en barnaal frem; saasnart de naadde pletten, stanset de alle fem. Og alt var saa søndagsstille at grant jeg kunde høre dugdraapen sagte trille, — jeg turde knapt mig røre. Men som mit speidende øre ved mindste luftning hang, da var det som jeg fik høre den sagteste klokkeklang. Og som mit speidende øie henover græsset gled, det saa konvalklokken bøie sig, svingende op og ned. Og som den svingte og svingte, se, da forstod mit sind: den snehvite klokke ringte vaardagens høitid ind. <J)ct tmr en gang to foll forn tjabbe giftet fig famrnen; be ljott fin batter. toar botoen og lat og tilbe albrig gjøre noget, og manbbatteren toar flin! og billig; men enbba fante tjun albrig gjøre moren tillagS, og baa\>t fjerningen og batteren tilbe gjerne toære bit Ijenbe. ®aa flulbe be engang fitte toeb Brønben og fpinbe Begge to; fjeerringbatteren ffalbe fambe lin, men manbbatteren fif iffe anbet enb Bufter. "2)u er nu altib faa flin! og faa ferm, bu," fa fjærringbatteren; "men enbba er jeg ifle ræb for at fpinbe omfato meb big." 3a faa Bleto be forlifte om, at ben bet førft røl a* for, frulbe i Brønben. ftet forn bet toar, faa gi! bet att for manbbatteren, og faa maatte l)un i brønben. 2Jccn ba f)im forn til Bunben, flog fig iffe, og tibt og Brebt omfring faa iffe anbet enb en Daffer grøn eng. §mt gi! nu et fttiffe \>aa engen, faa forn §un til et rtégjærbe; bok for folkeskolen, 11. So, bet gjorbe fjun, og faa htnbe fjun oære banb i faalbet noffaa gobt; men ba (jun forn tøem meb uonbet og troHfjærringen fi! fe faorbet, fa "SDet bu iffe fuget ab bit eget brbjt." <&aa fa troHfjau-ringen f!urbe gaa i fjofet og maafe og mertc; men ba Imn !om bit, bar ber en fhiffe faa ftor og tung at r;uu i!fe ftmbe raa meb ben; funbe iffe røfte ben engang. £un biéfte nu jtet iffe r;uu ffulbe bære fig ab; men fugkne fang at jfufte ta limeffaftct og fafte ut litt, faa ftøi art bet anbre efter. S)et gjorbe r;un, og aOmg før v bar btt gjort, faa bar fjøfet faa rent font bet bar haab? maafet og fopt. 9?u jfitfoe §un tir at mtlk fjørne; men be bar faa urolige; be haabe fparfet og fpænbte, faa ffet iffe funbe f omme til at metfe bem. Wltn faa fang fugane utenfor: <saa jatte trollf jærringen frem tre ffrin, et røbt, et grønt og et Bfaat, og faa ffulbe fjun faa lot> at ta bet fjun t>ilbe I)a, og bet j!utbe toaerc lønnen Ijenbes. §un oiøfte nu iffe t)tmb for et fiun ffulbe ta, men fmaafuglene fang: Ssa manbbatteren nu ffulbe retfe, ffjøt trollfjærr ingen en glO' enbe jernftang efter fjenbe; men fpraug bafom børen meb bet f amme og gjemte fig, faa ben iffe traf tynbe; for fmaafugtene fjabbe fagt f;enbe ffulbe bære fig ab. $un gif nu faa fort f)Utt fuube; men ba font bortover til epletraet, ijun bet tof til at bure faa yaa ticien; bet tmr troafjærringen og batteren Tjenbeg, forn forn efter. Seuten biet) faa ræb at iffe toisfte fjt)or (jun ffulbe gjøre ao fig. "^om til mig, bu/' fa epletrccet, "faa ffal jeg føoefye big; gaa unber grenene mine og gjem big, for faar be fat paa big, faa tar be ffrinet fra big og rioer big tfjjel." Sa, bet gjorbe fjun, og ret forn bet tiar, faa forn troHf jærringen og batteren. "^ar bu fet nogen jente ()ar gaat bu?" fa trollfjærringen. "%a ja," fa epletraet, " ber farang ert fremom for en ftunb fibeit; men t;un er faa langt borte at bere albrig naar igjen." <&aa oenbte trotlf jærringen om og reifte Ijjent igjen. : ' Sehten gif et fttiffe frem; men ba §\m forn bort til fau&uf* fen, at bet tof paa åt bure faa at f)un iffe DiSfte ffulbe gjøre at) fig, faa angft.og bange bled ljun; for tynn funbe nof oite at bet toar trollfjærringen, forn fjabbe fommet paa anbre tanfer igjen. " big," ja faubuffen; "gjem big unbcr ulbcn min, faa fer be big iffe; eflerg tar be ffrtnet fro btg og rit>er big iljjel." SRet forn bet bar, faa forn trollfjærringen farenbe. "sar bu fet nogen jente ljår gaat l)er, bu?" fa ljun til faubuffen. "Sla ja/' fa buffen, "jeg faa en for en ftunb fiben, men l)un fbrang faa fort at bu iffe tar Ijenbe igjen." ©aa benbte trollfjærringen og reifte Ijjem. .SDa jenten nu bar fommet faa langt forn til foen, Ijørte ljun bet toø ti( at bure fad paa beien. "®om l)it til mig, bu/' fa foen, "faa flal jeg Ijjæfye big; gjem big unber juret mit, eEer§ tommer trollfjærringen og tar finnet fra big og riber big iljjel." 2)et barte iffe længe før ljun forn. "§ar bu fet nogen jente ljår gaat f)er, bu?" fa troEfjærrtngen til foen. "Sa, jeg faa en for en ftunb ftben, men Ijun er langt borte nu, for t)un fprang faa fort; Ijenbe tar bu nof iffe igjen," fa foen. Xroflf jarnringen benbte ba og reifte Ijjem igjen. 2)a jenten bar fommet et langt, langt *ftt)fJe frem, og ljun iffe bar langt fra rtégjærbet, §ørte bet tof til at bure faa # baa beien at l)un Ufo haabe angft og bange; for §un funbe nof bite at bet bar trollfjærringen, forn Ijabbe benbt om igjen. "åom til mig, bu, faa ffal jeg lijælbe big," fa riggjærbet; "frt)p unber fbiftene mine, faa be iffe fer big, eHer§ tar be ffrinet fra big og riber big ifjjel." 3a, ljun ftynbte fig mb unber fbiftene i rtégjærbet. "§ar bu fet nogen jente ljår gaat Ijer, bu?" fa trollfjærringen til rtégjærbet. "9^, jeg iffe fet nogen jente/' fbarte rtégjærbet, og bar faa fint at bet frafte ab bet; og faa gjorbe bet fig faa ftort at bet iffe bar at tænfe paa at fomme ober bet. Og ba hk\) bet iffe no^en anben raab for trollfjærriugen enb at fnu og reife t)jem igjen. 2)a manbbatteren bar fommet bel lijent, hkt> haabz fjærringen og batter Ijenbeå enbuu mere abinbftife paa enb be fyabbe bæret før, for nu bar l)un enbba meget penere, og faa gilb at bet bar en Ityft at fe Ijenbe. £un fif iffe lob at bære inbe t)o3 bern, men be jog Ijeube ut i fbine^ufet; ber ffulbe §ofbe til. £>er baffet nu bent og rent, og faa luffet l)un ob ffriitet og bilbe fe f)bab bet bar l;un Ijabbe faat i løn; og.meb bet famme l) tuftet bet op, feta bar bet faa meget gutb og føtb og faa mange beitige ting i bet at haabt boegger og ta! Biet) fjeengenbe fulbe at) bet, og bet bar meget gilbere i fbinefjufet enb paa ben gilbefte !ong§gaarb. ©a ftebmoren og batteren fil fe bette, bteb be rent uta» fig, og begb,nbte at fpørge Ijenbe f)bortebc3 tjeneften fjabbe bæret. "Sfo," fa f)tm, "be fan nof bite bet, fiben jeg Ijar faat fti! røn; bet bar ftile foll og fli! en fone at tjene f)o§, ot btt ifle finbeS malen." 3a faa bitbe fjeerringbattcren enbetig abfteb og tjene, forat fiwt ogfaa funbe faa fig et ftift gurbflrin. 3)e fatte fig ba til at fpinbe igjen; men ha flutbe Ijærringbatteren fpinbe bufter og manb* batteren lin, og ben forn bet førft rø! au for, fftilbe i brønben. 2)et barte itle længe før bet rø! ab for !jccrringbatteren, bet lan en no! bite, og faa laftet be f)enbe i brønben. 9ht gil bet li!e en§; t)un falbt tirbuubs, men flog fig ille, og faa lom tjun baa «n beitig, grøn eng. Ssa |un tjabbe gaat et ftt)!f«, lom f)un til riSgjærbet. "Xrceb ille Ijaarbt paa mig, bu, faa .flal jeg i)j[cérpe big igjen/' fa bet. "9la, brt)r jeg mig om en Ibtftbtjnge," fa f)un, og gjorbe fig tung og traabte paa ri§gjærbet faa bet Inalet i bet. Dm litt lom f)im til loen, forn gil ber melfefbrængt. "SBcer faa fnilb at melfe mig, bu," fa loen, "faa flal jeg tøæfye big igjen; brif faa meget bu bil, men reften paa Hobene mine/' 3a,. bet gjorbe (;un ba; f)un mellet loen, og faa bra! ljun faa fænge (;un orlet; men faa bar bet tlfé noget igjen at ftaa paa ffobene; lotten ffængte bortober baffen og gil. >. 2)a l)cfobt gaat et fh;tte tir, forn tit faubuffen, forn gt! og ffæbte utben efter fig. "Sta bær faa fnilb at ftibbe mig, bu, faa flat jeg tjene big igjen, jeg," .fa bullen; "ta faa meget ab utben bu bit, men birr reften om fjaffen min." ®et gjorbe men ta faa übørent i bei at l)un Hipte ftore faller ab flinbet, og ai utben tol I)un meb fig. Dm en titen ftunb lom §un tit eptetræet, forn ftob rent frotet og bar paa epterne fine. "9Scer faa fnitb at ptulle eprerne a\) mig, bu, faa grenene mine lan faa rette fig, for bet leter faa paa at ftaa faa Irofct," fa eptetroeet; "men bcer barfom, faa bu iffe ffaar mig forbærbet; fpig faa meget bu bit, men teg reften pent inb tit roten min, faa flat jeg (ijærpe big igjen." ncermefte, og bern f>un iffe !unbe naa, flog fjun neb meb [tangen; men f)un brtobbé fig iffe om nogen ting, rcb og [log neb [tore grener, og fpifte til fjitn iffe or!et mer, og foa faftet fjun re[ten nnber træet. S)a fjiurfjabbe gaat et fitet fttjffe, !om t)un til ganrben fjbor troKfjcerringen bobbe; ber hab f)un om tjenefte. SroHfjcerrtngen [a f)itn ingen tjeueftejente bitbe Ija, [or enten bugbe be ifte til noget, eller ogfaa bar be attfor ftinfe og [nøt f)enbe [or bet fjun fjabbe. Æjærringbatteren gab [iq iffe enbbo, f)un, men [a ot fnm oitbe §a tjenefte, og faa \a troHfjcerringen ot fyun j!nfbe to om fjun bugbe til noget. HJlen brtjbbe fig iffe om fuglefangen; f)un laftet ter efter [uglene, [ao be [føi rangt bort, og fjun maatte gaa §jern igjen meb tomt \aa\b og fif ffruo ao trollfjærttngen. @oa ffulbe maafe i [jøfet og melfe fjøme; men bet [^nteg at §un bor altfor gob til. §un gif ba mb i [jøfet aHifebet; men ba l)un forn bit, funbe iffe pao noget fæt raa meb ffuffen, \aa [tor bar ben. fuglene fa btt famme til ijmbz forn til maubbatteren, at ffulbe ta limen og fafte ut litt, \aa fløt alt bet aubre efter; men ljun tof limen og faftet efter [uglene. S)a f)un ffulbe tit at melfe, bar fjørne \aa urolige at be fpceubte og fp ar f et, og gang fjun Ijabbe faat litt i fotlen, [tog be ben oberenbe. fuglene fang: 9flen ' banfet og flog fjørne, faftet og [fcengte alt l>un funbe fomme ober, efter [uglene, og bar [iq faa bet bar rent ulift. Og fjun fif ba fetter iffe l)t;erfen maafet eller melfet. $a foa forn mb, fif haabt og ffjenb ab troHfjærringen; #un brtjbbe fig iffe om f)toab fuglene fang, men to! bet røbe, forn bet gfobbe meft ato. &aa gao Ijun fig paa oetcn og gif Ijjem, og f)un fif i>a gaa i gob ro og maf; bet oar ingen forn fatte efter s)a forn l)jem, ble» bet fior gfæbe paa moren, og be gif ftrafS mb i ftorftuen og fatte ffrinet ber, for be trobbe bet car iffe anbet enb gulb og følo i bet, og be tæufte at baabe ocegger og taf ffulbe bfi forg^lbt. 9Ken \>a be aapnet ffrinet, faa oettet ber ut Bare ormer og jabber, og naar fjoerringbatteren tuffet op munben, faa oar bet tife eng : ber bettet ut 6aabe ormer og pabber og att utøi forn tænfe§ funbe, faa bet titfibft oar umutig at ocere i meb fjenbe. 2)et par ben tøn lj un fif for bet tyun tjent trottfjærringen. 14. Åtte den dølske i Vermeland. Historien oni Åtte den dølske (dumme) findes hos Snorre Sturlason i Olav den helliges saga. Emund fra Skara forteller den til Sveriges konge, som ligger i strid med Olav. Meningen er: Det er bedst at nøie sig med det en har, og ikke være énvis. — aa haa! var bedste skytter i dalen, han; Han lunket tilskogs og op i li, lunket tilskogs med bue og ski. Aa haa, aa haa! slik pleier det just at gaa. — aa haa! Åtte skyter, og Åtte flåar; — aa haa! Tung blir slæden av skind og feid, den blir dryg at drage ikveld. Aa håa, aa haa! Der sat et ekorn i furutræ, — aa haa! dette ekorn maa jeg "ha med — aa haa! Slæden med skindene ryggen han vender, ut efter ekornet straks han render. Ekornet er saa liten en krop — aa haa! snart ved roten og snart i top — aa haa! Åtte den dølske han svetter og stunder, snart skjøt han over, og snart skjøt han under. lægger sig saa; det yrer og sner; Han leter om morgenen, kan ikke finde slæden og alt det deilige skindet. glik pleier det just at gaa. Idag har jeg været paa Jæren. En gild tur. Vet dere hvem jeg har besøkt? To smaa skolegutter. De bley saa blyge da jeg kom, at dé satte haken i brystet, og øinene med. Men de hadde ingenting at blues for. De fortjente vel besøk, baade de og far deres. For vet dere hvad de hadde gjort? . Der hadde de to alene dyrket op et helt maal jord paa fjorten dage. Gjør det efter! Faren kom paa det en dag, at det var godt for guttene at faa litt for sig selv at bale med. Og da de hadde smaafæ som skulde føes op, og som trængte korn ataat storrgraset som de fik, saa var det vel bedst de, forsøkte at avle korn selv. «Se her ner paa den flate lynghaugen kan dere bryte,» sa han, «jeg skal lægge gjødsel og saakorn til; og saa kan dere faa avlingen ialf ald ide to første aar. Gaa paa, gutter. Og de gik paa, baade Asbjørn og Gabriel. Det saa let ut, for der var helst litet sten, som vanlig er sør i Varhaug. Men tror du det var let for det, saa tror du feil. Grunden var saa fuld av seige græsrøtter at det næsten ikke var raad at faa spaden ned igjennem. Og saa vet du det er ikke meget magt i smaagutter naar det gjælder at faa spaden ned i seig jord. De misundte de voksne deres tyngde og deres magt, naar de hang og spratlet og trampet i spaden. Og saa for de op til slipesteinen og slipte bladet saa skarpt de kunde. Men værre var det naar torven skulde vendes. Store torver paa en halv meters bredde og en hel meters længde, som alle disse seige tægerne bandt. Saa seige, at plogen mangen gang ikke biter paa dem før de har ligget aar hen og raatnet sig møre. De slet saa det baade sved og brandt i neglerøtterne, og maatte stundom faa den lille broren, han Adolf, til at hjælpe sig med at hvælve torven. Det var nok de gangene ogsaa, at Gabriel mente de fik gi sig. Men da sa Asbjørn : «Daa verte det inkje korn te faa!» Og korn maatte og vilde de ha. Varhaug: sogn paa Jæren - Spratle, sprale: sprelle. — Tæger (av taag): rottrevler. — Færd: omgang, omfar; her om den rand som spudes i hver vending. somme mindre. Og naar de eii sjelden gang traf en storstein og fik bruke minebolt og salutere, da var de naa karer rent. Og paa fjorten dage hadde de maalet færdig. 3 duker eller teiger paa 50 meters længde og 7 meters bredde hver. Nu gaar de og længter efter vaaren. Og naar de faar saadd, saa skal jeg love de holder øie med veksten, fra første spiren stikker op, til havreaksene gulner. Tror ikke du ogsaa det? For det er underlig med det en selv har lagt arbeide og haab i. Far tilbød sig at utbetale dem arbeidsløn og overta rydningen. Nei, nei ! Korn vilde de avle. Gyldent korn. Eget korn. Men de var saa blyge for at jeg vilde fortælle om dem. Guttene kunde komme til at le aat dem paa skolen. For det er jo næsten som en skam mellem norske gutter at være arbeidsom og nøisom og sparsom. Men e r det skam ? Er det ikke netop gjævt at arbeide baade sig selv og sin farsgaard frem? Ta i, gutter 1 Og gi dem lov, far ! Da jeg snudde hjemover, laa hele havet blaat og vidt og friskt og lyste av livsmod, og viberne skrek, og lerkerne jublet av glæde. Salutere: hilse med skud ; her: skyte. tjabbe fyk bagen fjøpt ab fjettbe; ingen tjabbe git fjeube en enefte øre; futten og forfrosen gif f)un og faa faa forfuet ut, ben (ille ftaffar. ©neftofene fatbr i fjenbeS lange, gitre ljåar, font trøttet fig faa pent om naffen; men ben ftaS tcenfte tjun rigtignof iffc paa. Ut fra åtte binbuer ffinte fyfene, og faa tttgtet bet faa beitig ab gaafeftef; bet bar jo n^taar§afteu; ja bet tæufte fjim paa. Sorte i en frof meEem to f)it§ — bet ene gif titt mere frem i gaten enb bet anbre — ber fatte fjun fig og frøp fammen. $e fmaa ben rjabbe t>un truffet op unber fig; men f)uu frøsdibuu mere, og t)jem turbe tjun iffe gaa; §un Ijabbe jo ingen ftirftiffer folgt, iffe faat en enefte øre. $enbe§ far oitbe ftaa t;enbe, og fotbt oat bet ogfaa tjjemme; be fyabbz tafet Itfe ober fig, og ber pep binbeu inb, ffjønt ber bar ftoppet ftraa og filter i be ftørfte fpræffer. fmaa fjeenber bar næften ftibe a\) fulbe. Sta, I)bor en titen forftiffe futtbe gjøre gobt. Xurbe tjnn bare træffe en ut ab buubten, ftrtjfc ben mot bceggen og barme fingrene I §un tral oen u t 7 —^ritfjl" $bor ben fprutetl ben brænbte! 3)et bar en barm, ftar tue, ttfefom et ritet fys, ba fjun ljolbt om ben. $et bar et unberttg fyg! 2)en liHe ptfe fønteå fat fremfor en ftor jernobn meb Btanfe meéfingfuter og meåfingbør; itben brcenbte faa betfignet,. barmet faa gobt! 9£ei tyab bar bet? — 2)en titte ftrafte atterebe føtterne ut, for ogfaa at barme bent ba ftufnet flammen. Obnen bar beef, — t>un fat meb en titen ftump a^ ben utorænbte f^rftiffe i fyaanben. @n n^ bteb ftrøfet; ben Brcenbte, ben fyfte, og tjbor ffinnet falbt paa muren,; ber bteb ben gjennemfigtig forn et ftor. |mn faa tife inb i ftuen, tjbor Borbet ftob bceffet meb en ffinueube |bit buf, meb fint porfetæn; og beitig bombet ben ftefte gaag, fotbt met fbtffer og cpter! Og. bet forn bar enbuu rarere: gaafen fprang fra fatet, brattet ober gutbet meb gaffel og fnib.i rljggen; tife tit ben fattige pife forn ben! — $a ftufnet ftorftiffen, og ber bar bare ben fyffe fotbe mur at fe. tænbte én tit. £>a fat unber bet beitigfte jutetræ; bet bar enbnu ftørre og mere pantet enb bet fyabbe fet gjen* nem gtaébøren ben rife fjø&manb nu fibfte jul. Xnfeu fys brcenbte paa be grønne grener, og ftraatenbe bitteber, fttfe forn be ptjnter butifbtnbuene meb, faa neb tit tjenbe. S) begge f)ænber i beiret, — ba ftufnet ftorfttffen; be mange julelag gi! tjøiere og f)øiere; f)itn faa be bar nu be flare [tjerner. @n at) bent falbt og gjorbe en tong ilbftripe paa fjimmelen. "9?u er bet en forn bør," fa ben litle, for gamle mormor, forn bar ben enefte forn tjabbe bæret gob imot tjenbe, men nu bar bøb, fyabbt fagt: "dlaax en ftjerne falber, gaar en fjæl op til @üb." £un ftrøf igjen en fbrftiffe mot muren; ben tyfte runbt om, og i glaufen ftob ben gamle mormor, faa Har, faa ffutnenbe, faa mifb og belftgnet. 9ttormor!" ropte ben lille, aa ta mig meb! Seg bet at bu er Borte naar førftiffen gaar ut; borte ti!efom ben barme obn, ben betlige gaafeftef, og bet ftore, belfignebe juletræl" Dg ftrøf i Ijaft alle be f^rftiffer forn bar igjen i bunbten; bitbe rigtta. §orbe paa mormor. Dg fbrftifferne Itjfte meb en ftif glan§ at bet bar florere enb beb f)øtlto§ bag Mormor fyabbt albrig før bæret faa fager, faa ftor. §un løftet ben titte pife op paa fin arm, og be fløt i gfanS og gtæbe, faa tjoit, faa og ' 3Jlen t frofen beb fat i ben folbe morgenftunb ben lille ptfe meb be røbe finber, meb fmit om munben — bøb, froåfet tl;jel ben ftbfte fbelben i bet gamle aar. 9£t)taar§morgen gtf op ober bet titte ti! forn fat meb f tyrftif f erne ; ben ene bunbten bar næften brænbt. ^un bittet barme fig/' fa folf; ingeu btéfte Ijbor meget fagert f)abbe fet, t gtang ljun meb gamle mormor bar gaat mb til nt)taarg glæbel ; fra gjøk og fra maaltrost i busker og lunder. Toppe: topper. og saa hvor de farende lyse skyer strør skygger i glansen paa bygder og. 18. Rolv paa Røisen. Rolv var en strævsom husmand. Stutt-yokst og sterk og herdebred. Pladsen hans hette Røisen, fordi husene laa midt mellem stenrøiser. Rolv hadde brutt op fire smaa åkerlapper mellem dem. Men jorden var saa stenet og sandet at det blev smaat med avlingen i de mange tørre aar. Og den korte og stive halmen var heller ikke videre vinterfor for de to kjør, kalven og de fire sauene, som familien trøstet sig til. Men Rolv visste raad for uraad. Han fik sig to utslaatter langt opunder Grindefjeld, og de var just bedst i tørkeaar. Utslaatter: enger som ligger langt unda. —Grindefjeld, i Vang Valders. tørk paa den. Hadde ikke Grindefjeldet været saa uhyre stort, hadde Eolv vist tat paa at velte det over paa andre siden av dalen. For han pleide at sige: tFaar eg støa ryggjen min inn te ein husvegg, saa kan eg lyfte eit heilt hestelass. Randi, konen hans, var makeløs til at stelle fæet, og Rolv skaffet hende blandingsf6r. Enten tok han til høif jelds og kom ned med renmose paa sin ski-kjælke. Eller han tok dagarbeide hos bønderne for otte skilling dagen, og tok mel til kjørne for pengene. Frempaa vaarparten trasket Rolv i sne og slaps over Filefjeld til Bergens stift paa vaararbeide. Familien hadde vokst sig stor, og det var helst mot vaaren at det vantet baade paa brødkorn og saakorn. Men der var en rikmand i' Frønningen i Sogn, som hadde lært at sætte pris paa Rolv, og hos liam fik han baade god og kontant dagløn. Saa kjøpte han kom paa Lærdals-øren. Og var der ingen kj ending at faa kjøre det med, saa stod han ikke fast for. det. Han delte kornsækken i to halvdele, og gjorde «faslebør». Paa otte bismerpundl Dem bar han over hele tunge, høie Filef jeldet, over otte gamle f jeldmil — fra Lærdal til Vang i Valders. Det rømte mest paa første dagen, sa Rolv. Andre dagen var det ingenting. Randi sat hjemme imens og opdrog sine fem barn, tre sønner og to døtre, i Guds frygt og Guds fred. Og de fik glæde av barnene sine. To av guttene arbeidet sig op til velstaaende gaardbrukere i sin egen kjære hjembygd. Den tredje blev haandverks-mester i Bergen. No gen maa jo til byen ogsaa. For byene trænger nyt, friskt blod fra landet. Den ene datteren pleiet de gamle forældre da de ikke vandt mer. Og nu skal du høre noget vakkert: den andre datteren tok tjeneste hos en prest. Men saa længe søsteren pleiet de gamle, delte hun hvert aar sin løn i to halvdele, og sendte den ene halvdel til hende som var hjemme og gjorde tjeneste f rit hos de gamle paa Røisen. Vante: raangle. — Faslebør: bør som bæres i sknlderbaand som en skreppe (fetel, fatl: baand, strop). — Bismerpund: seks kilo. — Rei no paa: leite paa, ta paa. Hun lever endda, denne sidste, og hun siger at de aar hun stullet og stelte om de gamle, var hendes deiligste leveaar. I hendes lille sfoie er det hyggeligere end i prestens storstue. Og hun er saa glad som fuglen paa lyse dagen ved at tænke tilbake paa hvad far og mor var for hende og hvad hun fik være fo* dem. Nu sneen lyser ved avdags skin, til julekveldsbordet bæres der ind. Har buret laasfast lukket sig før, nu gaper paa viden væg dets dør. -Fra høgstdagstid, da det ringte til jul, er festen alt holdt av gaardens fugl: Sit kornband far paa elgs-takken ståk, og spurven fløi til og kvitret sin tak. er lagt hvad løen som bedst formaar. De hilser alle, som de kan bedst, med brøl og med bræking julens fest. Og Vesle-Olav ved alt var med. Hans hænder vel ei at klappe vet, men hjertet kan klappe, slag i slag — det er jo den signede julekveldsdag! Nu gaar han med mor og bedstemor at bære fra stabbur til julebord. Han husker ifjor, da han sat paa fang, mens lysene skinte og salmen klang. Han længter — men se, en fattigkvind' staar bønlig bøiet ved trappens trin. Avdags skin: dagens sidste lysning. - Bar: stolpebod, stabbur -Høgstdagstid: middagstid. - Elgs-takken: elghorn som er slaat op paa væggen. - Fold, dansk for: kvi, kve (indhegning) - Løe: lade. Rolfeen: Lsesebok for folkeskolen, n. «Byutgave.. Hun har ei som faar og fæ et tak; usselt og fillet er hvert et plag. Da mindes gutten det barn som laa end mere fattig for os paa stråa, og haanden vet med ett hvad den gjør: den griper i lommen, som aldrig før. Der har han syv skilling 1 , længe spart og vel til en markedshest forvart. Nu skal de kjøpe hvad bedre er: litt juleglæde til kvinden der. Hvad fik han igjen? Fra hjerte og mund: t Gud signe dig helgen stund for stund !> Jeg tror nok det ord som vinget fugl fløi op og bringer en salig jul. faar jul efter jul med fryd og fred, og sidst hvor jullyset ei brænder ned. 1 Øvre Rendalens prestegaard stod der i presten Storms tid et høit gjærde av opreist gardstaur rundt hundehuset ved drengestuen. Dette gjærde kom op, efterat ulven en forrykende uveirsnat indunder jul hadde revet ihjel bandhunden like utenfor drengestudøren og sat tilskogs med den. Endnu i min fars tid stod det gamle hundehuset der; men efter gjærdet var det bare merker igjen, og far tænkte aldrig paa at faa det op igjen; for det hadde været noksaa fredelig for ulv i bygden i flere aar. I prestegaarden hadde vi to hunder, Aj aks og Hektor. Ajaks var en almindelig harehund, sort- og hvit-salet og heller liten end stor. Den var det viltreste dyr jeg har kjendt, altid oplagt og altid leken. Forvare: gjemme. — Sort- og hvitealet: med store runde flekker paa ryggen. den i vildeste jubel. Mod kaate spræt og overgivne glefs f6r den gaarden rundt, og vi smaagutter efter. Med hodet mellem labbene og øinene lysende av skøieragtighet laa den og ventet til vi kom, og naar vi saa skulde faa tak i den, bar det avsted i behændige skvæt hit og dit, ind under stabburet, ut under laa ren, bortover jorderne, til vi hæsblæsende kastet os ende ned og ikke orket mer.' Da kom den styrtende, tok tak i bukseben eller trøieærmer og veltet sig overgivent mellem os. Og ikke et glefs og ikke et knur, hvor haardhændte vi end var. Ajaks var slagsbror paa sin Lals. Der kom ikke en hund, stor eller liten, gaaende eiiier veien, uten at Ajaks røk paa den. Ofte fik den bank; men oftere vandt den; ti den var saa lynsnar i vendingen, saa skarpbitt i kjæften,' saa uopslitelig paagaaende og saa übændig modig, at den som oftest blev mester til slut. Og hvor det rigtig knep kom gjerne Hektor til og knurret, og dermed var saken avgjort. Hektor var en stor bernhardiner og av det langhaarete slaget, gulhvit med brandete flekker. Av os barn taalte den alt, blev redet j.aa og kjørt med og fulgte os som en skygge. Naar fremmedfolk kom til gaards, meldte den gjerne fra med et par grove glefs, men tok forøvrig saken med stor ro og lot Ajaks besørge musikken. Mindre hunder bet den aldrig, og større hunder fandtes ikke i mange mils omkreds. For Ajaks næret den et trofast og taalmodig venskap, og om nætterne laa gjerne Ajaks i det gamle hundehuset, og Hektor utenfor. Saa var det. en iskold, stjerneklar vinterkveld i februar 1858. Oppe i Bergslibakken nordenfor prestegaarden drev vi smaagutter paa med vore kjælker som vanlig, med topluen ned over ørene og de spekte grepvotter paa hænderne. Sneen knistret under hælene naar vi gik opover bakken, og skrek under staalstængerne paa kjælken naar vi satte nedover. Maanelyset kastet skarpe eventyrskygger Bernhardiner, Saukt-Beruliards-hund. — B ran det- med mørke ,triper. - Spekte: stivfrosne. - Grepvotter: lovotter. paa den blaalige . sne, og Hektor og Ajaks, som stadig fulgte, saa fremmede ut i det underlige skjær. Nede fra vedskaalen i prestegaarden skar lyset fra furuspikstabben rødt og varmt igjennem; huggene som faldt, gav den tryghet som folks nærhet altid gir; men ellers var knirkingen av et enkelt lass som kom kjørende, eller smeldet av en dør som blev slaat igjen langt borte, det eneste som hørtes i den snetunge vinterstilhet. Med ett tar min bror mig i armen og stanser, t Hør!» siger han. Og fra skogsnaret oppe i grova høres et langt, sultent ul, syngende ut i stilheten. Det svarer fra en haug længere borte, og om en iiten stund fjernt og finere fra den anden side av dalen. Hektor staar med høit løftet hode og lytter; Ajaks reiser bust og knurrer. Vi kjendte denne lyd fra før, vi smaagutter; for vi hadde ofte hørt den om vinterkveldene. Men det gik grøssent over os allikevel; — det klang saa underlig vildt og farlig i skogensomheten. tJeg tror vi gaar hjem, jeg,» sa min bror og snudde kjælken. Da ropte det nede fra gaarden — vi satte os paa kjælken, og i vei bar det. Nede paa gaarden stod far. «Hører dere ulvene, gutter?» spurte han. Vi stanset og lydde igjen; men nu var det blikstille. cJa det er det samme. Ind med dere I * Han klappet Hektor paa hodet og saa paa at vi satte op kjælkerne, fik av os sneen og kom ind. fDe er der nu igjen,» sa han til mor, idet han satte sig og tok avisen. «Huf, dette begynder jo at bli rent uhyggelig,» svarte mor; hun saa op og la boken fra sig. «Hørte dere noget, barn?» føide hun til og reiste 3ig. Jo, vi hadde nok hørt. Og saa blev det en fortælling uten ende, om Bok- Simen/som hadde møtt en ulv nord i Ellevoldsveiene, og det bestet var saa paagaaende at den blev sittende og vise tænder til ham midt i selve almandveien — og om Nils skomaker, som hadde kapkjørt med to stykker hele Lomnes-sjøen opover, og om søn til klokkeren, som saa tydelig syntes han hadde set en i grisehuset en søndag morgen; men da han sprang ind efter far sin, og de kom ut med børsen, var den borte. «Ja, barn, der ser dere; det er bedst at være forsigtig,> sa mor. Saa gik hun til kjøkkengluggen og bad piken komme ind med kveldsmaten. Den store moderatørlampe med det milde, gule lys blev flyttet; maten kom paa bordet, og vi satte os. Saa læste lille Johannes bordbønnen, og det blev stilt i stuen. Eet som vi sitter, kommer Ola Jonsen, drengen, ind fra vedskaalen, kold av veiret og med sagmug og sne over de frosne sokker. Han blir staaende i den aapne dør. «Det var kanske likest at ta ind hundene mat; for her er nok ikke f rit for graaben,» siger han. «Har du set nogen?» spør far og reiser sig. «Nei; men jeg hørte en to, tre av dem oppi grova istad,» svarer Ola Jonsen og tar av sig luen. «Du faar ta Ajaks ind i drengestuen, saa kan Hektor ligge i barnekammeret; det er kanske sikrest,» sa mor «Ja-a!» jublet vi tre smaagutter paa én gang; for det at ha Hektor til sovekamerat var da saa usigelig trygt og morsomt. Og mellem os barn blev det, da vi gik fra bordet, megen ivrig tale om hvad Hektor vilde gjøre om ulven kom og vilde ta os. For Hektor var den sterkeste hund i hele verden, og han bet nok ihjel baade en og to og tre — ja ti, tyve, hundrede ulver, mange, mange flere end der var i hele bygden. Moderatørlampe: lamp"e med ei litet pumpeverk til oljen; bruktes i garale dage, før petroleum slam pen. — Dreng: gaardsgnt. Men gjennem alt vort mod sendte ulvehylene sin rædsel; vi sprang, den ene rædrtere end den anden, opover trappene da vi skulde lægge os, og da Marit, barnepiken, kom med Hektor, skrek vi til i rædsel — vi trodde det var ulven selv som var kommet i huset. Og tanker paa ulv og rædsel for skog og øde, iskold nat fulgte os længe efter at vi var kommet i seng, lurte paa os bak de frosne ruter, tasset paa de mørke ganger, og døde først hen efter som kveldstilheten kom med sprakende varme fra ovnen, og Hektors tunge, sikre pust fremme ved døren, hvor den laa vakt. barnetrygge søvn os. Jeg vet ikke hvor jlænge jeg kunde ha ligget slik, da jeg med ett farer op i unævnelig angst. Ute, fjernt, høres der et underlig vildt mylder av ul og ravl, og mot vinduet ser jeg et dyrs store, mørke hode tegne sig med aapent gap. Jeg sætter i et skrik og slaar hænderne for øinene. Barnepiken, som laa i værelset tæt ved, kommer ind, opskræmt, og spør søvndrukken hvad der er paafærde. «Ser du ikke der da?» roper jeg og peker. i vinduskarmen. Marit kommer bort til vinduet og skurer rimen av for at se ut, men blir staaende og stirre som fjetret ut i den iskolde vinternat. Og ved siden staar jeg barbent og skjælvende. syn jeg sent skal glemme. Utover sneen veltet og vred der sig mørke klumper av dyr som slos, store og smaa, under skrik og vræl, der steg og faldt som en fjern fos gjennem natten. «Ulvl» hvisket Marit og snudde sig blek, tok mig i armen og drog mig unda. Men Hektor laa med begge de brede labber høit op paa døren, trykte paa og vilde ut. Da aapnet mor. som var stængt. Ravl: vræl. — Fjetret: naglet til pletten. cKlæd paa barna,» sa mor. «For dette her er gyselig,» føide hun til, gik hen til vinduet og stirret ut, men vendte sig hurtig bort for ikke at se mer. Inden faa minutter var alle i huset paaklædd og oppe og blev staaende og stirre og lytte, nordover jordet, til alt var slut. For i denne time stod det, det navngjetne slag mellem 6 — 7 ulver og alle bygdens argeste finnehunder, nordenfra og søndenfra, som de kom dragende efter lyden og larmen. Langtrukne hyl og skarpe skrik skar gjennem luften, hidsige bjef og kvalte ravl, naar de tok strupetak De sterke, magre rygger av ulvene, som stod, og de lynsnare, hidsige kast av finnehundene, som slængtes og veltet sig, sprat op og røk paa igjen — det hele gav en spænding saa jeg dirret i hvert lem. Med ett hører vi et rop og ser en mand komme springende fra drengestuen og op mot svalen. Det var Ola Stygpaajord, drengen. Far slaar vinduet op. «Gaa ikke ut!» roper han. 4*N Aj aks er medl» skriker Ola op og blir staaende barhodet og fyalvklædd i iskulden. «Slip 'n Hektor!» roper han igjen, lægger i vei til vedskaalen, faar tak i en øks og vil nordover. «Du gaar ikke av flekken! Er du blit splitter gal!» roper far av al sin magt. Ola stanser og staar raadvild. Da stiger der gjennem larmen et høit, hjælpeløst skrik av et maal, kjendt blandt hundrede. I førstningen sterkt, jamrende, saa mer og mer kvalt og svakt og til slut bare som et gurglende gaul i den rædsomme larm. ♦ Dem riv ihæl 'n!» ropte Marit, hun tok tak i vinduskarmen med begge hænder og graat høit. <-Ta ska ailler ske,» hører vi Olas røst gjennem larmen og ser ham lægge i vei. Men i samme øieblik klinger der et grovt, vældig jø nede i gangen, og en stor larm høres. Gaul: skrik. — Ta ska ailler ske: dette skal aldrig skei Jø, eg. Ijo d, lyd. Hektor hadde kjendt Ajaks's maal. Den la sig paa gangdøren med al sin magt, rev og slet med tænder og labber og vilde ut. f Saa i Guds navn slip hunden,» ropte far, — og Marit ned: Med høit løftet hode sætter det store dyr i tunge sprang nordover, forbi Ola Stygpaajord, som springer andpusten med øksen i haanden, og ret ind i ulveflokken. Den gjør et slag hit og et slag dit med det vældige hode, før den finder det den søker. Men saa tar den tak, og Ola Stygpaajord stanser og stirrer, og vi i vinduet staar betat og revet med i det skuespil av übændig kraft og vildhet som nu tok sin begyndelse. En høi, mager ulv blev løftet og slængt, saa vi saa hele dens krop mot himmelen. Taket glap; men med et voldsomt sprang laa Hektor over den, tok strupetak straks, og slængte den hit og dit saa sneen sprutet høit. Ét helt, langt minut holdt den taket fast, mens ulven kastet og vred sig i døds-trækningene. Saa slåp den med ett, løftet hodet stolt og saa sig om efter Ajaks. Og da den fik høre denne jamre i nærmeste klynge — fire hunder om en ulv, — søkte den dit, prøvde gang paa gang at finde en flek hvor den kunde faa tak, traf endelig paa ulvens bare ryg, just som den slog Ajaks under sig, og nu hug den til. Ola Stygpaajord,_ som stod nær men intet turde gjøre, fortalte os det alt sammen siden. De andre hunder slåp som skræmt og gøy unda til alle kanter da Hektor tok tak. Ulven, et stort, kraftig dyr, gjorde et voldsomt kast for at fri sig; men Hektor reiste sig i hele sin høide og brøt ulven ned, saa Ola Stygpaajord hørte det knaste og knak i rygbenene paa den. Et langt, døende hyl hørtes. Hektor hug nye tak, knæk paa knæk fremover ulvens ryg og nakke, og begyndte at riste og slænge den som rasende. Saa løftet den med ett hodet — ulven var død. med Ajaks i fanget og ropte. Hektor saa sig om et par ganger og kom saa dragende i store spring, snuste paa Ajaks, som skalv og blødde, lyttet efter larmen og hylene og satte saa i vei igjen. Ola Stygpaajord bar Ajaks ind i drengestuen, fik klær paa sig, og nu drog de, han og to unggutter, hver med sin øks nordover. Men da de kom der nord, var slagets utfald avgjort. Av ulvene laa fire døde eller døende mellem ihjeirevne hunder; de andre var lusket væk, og en hørte av og til hylene av dem oppe i skogkanten hvor de sat. Hektor gik omkring fra klynge til klynge, snuste paa de døde og logret for de skambitte, der laa eller sat og slikket sig i sneen. Der kom Bruhunden hinkende og skjæl vende bort til Ola Stygpaajord. Øret var revet av, og den hadde et stort såar over lenden; men pighalsen hadde reddet dens liv. Der laa Enkegaardshunden med opreven strupe, levende endda. Ola Stygpaajord gav den et barmhjertig slag med øksehammeren. Av Svehunden var bare hodet og noget av halsen igjen. Men Haarsethunden stod med flammende øine og bloddryppende mund og stirret opover mot skogene og lyttet. Ola Stygpaajord fik tak i Hektor og vilde ha den ind; men den var som vild. Den knurret og flækket tænder, saa han maatte slippe. Og i over en halv time gik den frem og tilbake paa jordet, la sig ned og reiste sig igjen. Endelig, da de andre hunder en efter en hadde lusket hjemover, kom den, gav et glefs ved døren og vilde ind. Saa gik den bort til Ajaks, snuste og logret og slikket dens såar, la sig saa endelig med et langt pust ned og tok fat paa sine egne. Men Ajaks krøp skjælvende bort mellem dens ben, gik et par ganger rundt i ring og la sig der. Den hadde et dypt såar i ryggen og et langt, gapende risp i halsen. Morgenen efter var det stort likskue paa prestegaards jordet. Pighalse: halsbaand med jernpigger. — Flække tæuder: vise tænder. efter tusen klør. Hist og her sortnet det av en ihjelbitt hund, som laa der stiv og strak med frosne øine og gapende strupe. Til og fra stedet gik der slagspor, store og smaa, paa kryds og paa tvers, og rundt omkring hang graasorte haartafser bævrende i morgenvinden. Snart kom der folk fra alle bygdens gaarder for at se og høre. Somme stod i vedskaalen, hvor Ola Jonsen fortalte mens han flaadde ulvene; andre lette mellem hundeskrottene borte paa jordet, til de fandt den de søkte. Men Aj aks laa i drengestuen, skjæl vende av blodtap og saarfeber, og foran ham laa Hektor übevægelig paa vakt, mens de mørke, alvorlige øine gik langsomt fra den ene til den anden av dem som kom. Eet som vi stod der i vedskaalen, blaafrosne av kulde, vi smaagutter, og saa paa, kom en liten jente graatende borttil. «Aa er'n Flink etter?» spurte hun. cAa seier du? «Aa er'n Flink etter,» gjentok hun, bet i vottene og saa sig raadløst omkring, mens taarerne randt. «Du faar sjaa nordpaa,» svarte Ola Stygpaajord, han drog i ulveskindet, saa det knaket i den magre skrot. Jenten saa paa ham, hjælpeløst, vendte sig og stirret nordover; saa gik hun langsomt. Jeg vet ikke hvordan det var ; men jeg blev saa underlig ved den lille j entes sorg. Jeg kj endte hende, og jeg kjendte Flink, en liten, brunsort, spædvoksen hund fra en av husmandspladsene. Næsten uten at sanse det fulgte jeg i avstand, men blev staaende oppe ved ildhuset og saa hende gaa bortover jordet og lete, fra den ene sorte klump til den andre, altid med vottene op i ansigtet og hodet bøiet. Med ett stanser hun ved noget som sortner længst nord paa jordet, stirrer og slaar sig ende ned i knæ, løfter hodet som i fortvilelse høit, bakover, slænger det saa voldsomt frem, ned, fremover i sneen. Hun hadde fundet Flink. Aa: hvor: hvad. — Etter: henne. Jeg var ikke god for at flytte mig av flekken. som var saa alene; men jeg blev staaende. Hun reiste sig om en stund, men slog sig ned igjen og blev sittende slik. Da kom Ola Jonsen ut av vedskaalen og bort til bækken for at vaske av fingrene sine. Han snudde sig dit jeg stirret, og fik se jenten. cHm,» mumlet han, strøk av fingrene i sneen og ruslet bortover. Da tok jeg mig sammen og fulgte. længe, stilt, og se paa. Saa sa han mykt og lavt: «Du faar gaa op att naa, vesla mi! Jenten snudde sig halvt unda og saa bort, saa fremmed, saa fremmed, fDu frys dig fordærvet,» siger han endda mildere, gaar tæt borttil og vil løfte hende op. «Vær rolig,» svarer hun, som bange, og synker ihop igjen. «Er det veslhunden din detta kanske?» Han bøier sig ovei hende og godsnakker. « Ja-ah» kom det som et skjælvende pust. Ola staar en stund og tygger skraaen haardt. Saa bøier han sig atter ned over jenten. «Jeg ska hjælpe dig jeg kanske,» siger han. Hun ser op paa ham, undrende; hun skjønner ham ikke. Saa tar han varsomt under det stivfrosne, døde dyr for at løfte og bære. Men straks han faar se hvad der er igjen, slipper han fort. «'Ta er ittnaa for dig det — længer,» siger han lavt og tar hende varsomt ved armen. Jenten ser paa ham, skræmt, men følger. Saa vender hun sig med ett, stikker i at graate og siger : «Ska'n ligge att, 'n Flink da?» «Far din tar'n nok,» svarer Ola og drar hende med sig. Hun vender sig endnu et par ganger og stirrer med store, længtende øine nordover; saa følger hun viljeløst. Men inde i drengestuen er alt mor hendes kommet, og der gaar pratet om nattens rædsler mellem store og smaa hele dagen utover. Ittnaa: ingenting. og skrytt av, der han ligger og vender de store, forstan dige øine fra den ene paa den anden, nu som før urørlig vakt fremfor Ajaks. 21. Truls og Inger. De røde morgenstraaler ned i sommerdalen gaa, og husmandshyttens rute de maler roser paa. Hvor trøstende de gløde! Som kunde de forståa at en der stred med døden, bak hyttevæggen laa. Paa elvedragets luftning svømmer herned en lyd fra fjerne Sankthans-haug, av skud, rop, fryd; men dæmpet kun og summende den toner mat herhit: Paa jordtaket over døren sitter den sorte kat; den vasker sig med poten, den stryker skjegget glat. Jeg vet ei om den pudser sig for livets glade fest; I stuen selv er feiet for spindel væv og støv; paa sorte peis er stablet et baal av bjerkeløv; Viv: hustru. Men se, i sengen ligger døende gamle Truls med klamme sved paa panden, med mat, stivnende puls; maa tjene folk for føden; for klær og for ly. og mykt er hendes hjerte, la saa ryggen være stiv. Mer trofast hadde ingen paa den skumle nattevakt feiden og lakenet bredd eller halmputen lagt. — Lod: skjsebne. av den hellige bog med dirrende stemme de trøsterike sprog. hun lærte av sin Gud: den springer av livets kilde, den strømmer med klare ord, om ham der gik av graven og til himmels opfor. det har et lyst, et kjærlig blik, et eneste ett! han aander ikke mer! glisent mellem stuerne saa det til natten. mellem trærne ; for det var en ne paa inde paa gruen. frem tål pladsen. Der kom en kjærring imot ham. «Godaften og vel møtt,» sa fanten. «Godaften igjen,» sa kjærringen; «hvor har den karen hjemme?» — «Søndenfor sol og østenfor maane,» sa fanten, «og nu skal jeg hjem igjen, for nu har jeg gaat over hele verden saa nær som dette sognet,» sa han. «Det var vidfarende kar, det,» sa kjærringen ; hvad kunde det være for erende han hadde ? Jo, han vilde laane hus for natten, sa han. «Kunde tænke det!» sa kjærringen; Bog: bok. — Von: haab, ntsigt. sig avsted med det samme, sa hun ; for husbond var ikke hjemme, og det var ingen gjestgivergaard, sa hun. «Aa, kjære vene mor,» sa fanten, «du skal ikke være saa vrang og vanskelig heller; for vi er da mennesker begge to, og sin næste skal en hjælpe, tror jeg det staar,» sa han. «Hjælpe!» sa kjærringen; «hjælpe!» sa hun. «Skulde en ha hørt slikt 1 Hvem hjælper mig, tror du, endda jeg ikke har matsmulen i huset?» Nei, nei, han var nok nødt til at søke sig andet husvære, sa hun. Men fanten var som fanter flest: han faldt ikke for første hugget, og alt det kjærringen skapte og bar sig, saa var han like ihærdig, han, og holdt ved at gnage som en hund i en skovet gryte, saa hun maatte gi sig til slut likevel, og saa skulde han da faa ligge paa gulvet natten over. Det var et godt tilbud, og det skulde hun ha tak for, mente han. «Bedre paa gulvet uten blund end i skogen og fryse som en hund,» sa han, — for det var en lystig kar, den fanten, og et rim hadde han paa rede haand til alle ting. Da han nu kom ind i stuen, fik han se at det ikke var saa rent usselt for kjærringen som hun sytte til ; men hun var nidsk og grisk, det var hun, og en lus til at gnage og klage fra morgen til kveld. Nu gjorde han sig fin, maa tro, og bad saa inderlig vakkert om han skulde faa »iq noget til mat. «Hvor skulde jeg ta det fra?» sa kjærringen; «i hele dag har jeg ikke selv smakt det skapende grand,» sa hun. Men fanten var ful, han. «Aa stakkars dig da, bedstemor,» sa han; «da maa du være bra sulten og tom i tarmene da. Ja, saa faar jeg vel selv være den som byder til gilde,» sa han. «Byde til gilde,» sa kjærringen. «Det er leit at høre lusen hoste i 10-votten!» Han saa ut til at kunne byde til gilde, han! «Den som vide far', blir mangt var, og den som meget har set, mister ikke braat sit vet,» sa fanten. Husvære: husly. — Sk6v e t : med skove eller svidd skorpe i. — Ikke det skapende grand: ikke det allermindste. — Lovott (av love, haaudflate): belgvott. bel van te. være livløs end raadløs,» sa han. «Laan mig en gryte, mor! Nu begyndte kjærringen at bli nyfiken, maa tro, og saa fik han gryten. Saa tok han frem en femtoms-spiker av lommen, vendte den i haanden tre ganger pg la den i gryten. Kjærringen blev storøid. «Hvad skal dette bli?» sa hun. «Spikersuppe,» sa fanten, og begyndte at røre i våndet med tvaren. «Spikersuppe?» sa kjærringen cJa-ha, spikersuppe,» sa fanten. det hadde hun aldrig hort tale om. Det var en kunst for fattigfolk det, og den kunsten kunde hun ha lyst at skille ham av med, sa hun. «Det ingen vil ha, vil ingen ta,» sa fanten. Men vilde hun lære den kunsten, skulde hun bare se paa, sa han, og saa rørte han i gryten. Kjærringen til at huke sig ihop, med hænderne paa knærne, og øinene gik rundt, efter som fanten rørte i gryten. «Dette her pleier at bli en god suppe,» sa han. «Men litt tynd blir den nu denne gangen, for jeg har hele uken bare kokt paa denne samme spikeren. Men hadde en bare en næve sigtet havremel at lægge i, saa var den sorgen slukket, > sa han. «Men det en ikke kan faa, nytter det ikke tænke paa!» Og saa rørte han med tvaren. Jomen hadde kjærringen litt melrusk likevel, sa hun, og saa gik nun efter melet, og det var baade fint og vakkert. Fanten til at røre, og kjærringen til at glo, snart paa ham og snart i gryten, saa øinene var nær ved at springe av skallen paa hende. «Dette her blir suppe at byde fremmede paa,» sa han, og tok næve paa næve og la i. «Men hadde en bare hat en bete salt kjøt og nogen smaa poteter at lægge i, saa skulde det bli kost for herremænd, om de var aldrig saa kræsne,» sa han. «Men det en ikke kan faa, nytter det ikke at tænke paa I» Og saa rørte han i gryten. Aa jo, naar kjærringen rigtig kom til at tænke sig om, saa hadde hun nok nogen poteter; ja hun hadde nok en kjøtbete ogsaa; og alt dette gav hun fanten. Han til at røre igjen, og hun til at glane. «Dette her blir mat som en kan byde de grommeste» storfolk,» sa han. «Skulde en ha set slikt!» sa kjærringen; «og det bare paa en spiker! Grom (grum) : gild, stolt. saa kunde en^bede selve kongen smake; for slikt faar han hver evige aften,» sa fanten — det visste han, for han hadde været i tjeneste hos kongens kok, sa han. - cAa ne-i! bede selve kongen smake!» Og kjærringen til at slåa sig paa knærne ; hun var rent f orf ærdet over fanten, saa fin han var! «Men det en ikke kan faa, nytter det ikke at tænke paa,» sa fanten. Jomen hadde hun litt gryn jo, og rent bar for melk var hun ikke heller, sa hun, for den bedste koen hendes hadde nylig baaret; og saa gik hun efter baade det ene og det andre. Fanten til at røre, og kjærringen til at glane, snart paa ham og snart i gryten. Ret som det var, tok fanten op spikeren. «Nu er det færdig, og nu skal vi holde et rigtig maaltid,» sa han. «Men til slik suppemat bruker nu kongen og dronningen at ta sig en dram eller to og et stykke smørbrød — i det mindste. Og saa har de duk paa bordet naar de faar sig mat,» sa han. «Men det en ikke kan faa, nytter det ikke at tænke paa,» sa han og rettet paa kroppen. Men nu var kjærringen blit stor og fin, hun ogsaa, maa vite, og var det ikke noget andet som vantet for at faa det akkurat som kongen hadde det, saa syntes hun det kunde være moro at ha det slik en gang, hun med, og leke konge og dronning med fanten/ Hun nord i skapet i samme stunden, og frem med brændevinsflaske og drammeglas og smør og ost og spekekjøt og kalvedans, saa det blev som til det gildeste gjestebud. Aldrig i sit liv hadde kjærringen hat det saa fint, og aldrig hadde hun smakt slik suppemat heller — og det bare paa en spiker! Men de aat og de dråk, og de dråk og de aat, til Jon Blund kom og fæstet sig baade gut og pike. Nu skulde fanten til at lægge sig paa gulvet. Men det kunde nu slet ikke gaa an, det var nu rent umulig, mente kjærringen. Ne-i dal En, slik storkar maatte da ligge i sengen, sa hun ; saa fik hun selv ligge i koven, hun da. Vante: fattes, mangle. — Til Jon Blund kom: til de ble* søvnige (.lon Bland det samme som Ole Lukeie). — Kove: kam mer, li tet værelse ved siden av stuen. cDet er som i likeste julehelgen,» sa fanten, cog bedre kvindfolk har jeg ikke raakt,» sa han. «Haa haa, ja! — Sæl den som kommer til godt folk!» sa han og la sig i sengen, og saa sovnet han. Men kaffekoppen var det første han fik i haanden da han vaaknet om morgenen. Og da han skulde til at gaa, gav kjærringen ham en blank daler. cOg tak og tak og mange tak for den nyttige lærdommen,» sa hun. «Nu kan jeg faa mig gode dage, siden jeg har lært at koke suppe paa en spiker,» sa hun. «Aa, den kunsten er ikke saa stor, bare en har noget godt at jevne paa med,» sa fanten, og saa gik han. Kjærringen stod i svalen og stirret efter ham. «Slike folk vokser ikke paa hver busk,» sa hun. 23. Keiseren og den fattige kone. En keiser lot bygge et tempel til Guds ære; de stolteste søiler skulde hvælvingen bære. Saa herlig en bygning var aldrig set tilforn; alt hævet sig mot solen det vældige taarn. Saa ofte der oppe fra mot jorden han saa, han syntes folk der nede var forunderlig smaa. Selv keiseren, den vældige, hvis magt var uhyre, han tok sig ut der nede som en bitte liten myre. . Paa pladsen foran tempelet han kneiste paa stolen; at smeden brukte hammeren og mureren sin ske. Til forn: tidligere. — Myre: manr, — Frydede: Det frydet ham at se hvordan okserne trælet; og menneskene med, ifra gry til det kveldet. Saa lot han paa muren en gylden indskrift sætte, som skulde hele verden hans idræt berette; som skulde berette med forfængelig bram, at hæderen for tempelet den tilhørte ham. Men neppe var paa muren den gyldne indskrift sat, da skedde et mirakel i den stille, dunkle nat. Den næste morgon tidlig med undren man saa et andet na^n i guld orer keiserens staa. Ja over keisernavnet med scepter og krone stod navnet paa en gammel, en tiggefærdig kone. Da blev han vred, den vældige; sit bud han utsendte og lot den stakkars gamle frem for sin trone hente. «Din gamle runkne heks, hvordan er det fat? Har du med tryllekunster dit navn paa muren sat? «Aa naade, herre keiser», saa bad den gamle blidt, cmin brøde kj ender Gud, jeg bek j ender den frit! I himmelen at ære jeg fulgte dit eksempel, — du eier store skatter, du bygde Gud et tempel; men fattig som jeg er, en stakkars gammel enke, hvad skulde i al verden vel jeg ha at skjænke? saa gik jeg ut paa veien; der samlet jeg stråa. Jeg samlet stråa og korn som fra høstvognen faldt, til okserne ved tempelet jeg skjænket det alt; Idræt, her: gjerning. — Bram: pragt, stas. — Scepter herskerstav. til okserne som slæpte den store marmorblok ; de aat det. av min haand, og aldrig fik de nok. Tilgi mig min brøde, tilgi den, herre drot! Jeg stakkars enfoldige, jeg mente det" saa godt. Da keiseren fornam den gamle kvindes ord, da bøide lian sit hode og knælte paa jord. Nedkastet i støvet paa sit ansigt han bad: «Almægtige Gud, mig mit hovmod forlat! Nu fatter jeg at navnet paa de,n fattige kone staar høit over mit, som prydes av en krone. Dig kan man ei bedrage med verdens falske skin, du elsker kun det fromme, det ydmyge sind! Jeg bygde dig et tempel; men hun gjorde mere, da hun et halmstråa ofret til himmelens ære! 24. Gamle Hans Grenader. Viggo var ti aar gammel. Beates dukker lot han i fred og ro ; han vilde ikke engang længer være • viking naar han blev stor. Officer vilde han nu være, helst general; men kunde han ikke straks bli det, saa vilde han ogsaa nøie sig med at være løitnant ; han kunde jo altid bli general eiden. Hvem tror du han hadde faat det at vite av? Av gamle Hans Grenader. Hans var Viggos gode ven, endda han var but og bisk mot alle andre. Folkene paa gaarden kaldte den gamle grenaderen som oftest Hans Bandhund; for naar han talte til nogen, saa var det likesom han gjødde og vilde bite, sa de. Men Viggo sa at grenaderens ord lignet mer tappenstrek eller revelje, og det mente den gamle ikke var saa dumt sagt; det var ogsaa i grunden fra den tid Viggo og Hans var saa gode venner. 1 Se stykkerne «Dukken under tornerosen» i første del. Drot: fyrste, hersker. — Tappenstrek: kvelds-trommen, som kalder soldatene tilkøis. — KeveTje: Hans Grenader holdt sine to og sjtti tommer og vel det; han var herdebred og rank som et lys; han hadde langt, drivende hvitt håar, som hang i en pisk ned over hans rode munderingstrøie. Naar han kom vandrende op imot gaarden fra sin husmandsplads, bar han altid øksen paa venstre aksel, som et gevær, og gik stiv og strunk og satte fotbladene godt ut og holdt takt, som om sersjanten marsjerte like i hælene paa ham og kommanderte: Han hadde gule skindbukser; men buksesæler brukte han ikke. Derfor var det en haandsbredd inellem trøien og bukselinnmgen, og her lyste det ind paa bare skjorten, sommer og vinter. Paa hodet bar han en. hat, som var rødbrun, av slit i kantene; den Tar vid oventil og smal nede ved bremmen, og i pullen hadde den en dyp søkk, som var fuld av vand hver gang det regnte. Hatten satte han altid litt paa snei over det venstre øret; men gik Hans altfor kjøn, og sat hatten altfor meget paa snurr, saa sa folkene: «Idag er Hans Bandhund og gaasedammen hans paa en kant begge to. Og saa nødig Viggo vilde, maatte han tilstaa at dette ofte var et slemt tegn ; ti Hans hadde den feil at han sommetider dråk sig en liten taar over tørsten. Men Viggo saa endda ikke saa ugjerne at hatten sat litt mer end tilbørlig paa snurr; før da var gamle Hans allervilligst til at fortælle om «den tid han laa ute», baade i 88 og i 8 og 9. 1 Da fik Viggo høre om slaget ved Kvistrum og ved Lier, og, først og sidst om «prinsen av Gustenborgen» — det var prins Kristian August av Augustenborg han kaldte saa. «Det var vel niand!» sa Hans. «Slikt opsyn skulde du aldrig set paa kar. 1 I 1788 faldt nordmændene ind i Sverige under svenskernes krig med Rusland. Om krigen med Sverige i 1808 og 1809 se stykket om tGustenborgen». Tommer: 72 tommer (tre alen) er 188 cm. — Strunk: stolt, med stiv holdning. — Pull: «hattekoll». — Sokk: sænkning, hnlning. — Kjøn (med lang ø): rank, rak. rilde æte dig op i éu bit. Og slik snabel som der sat mellem øinene paa haml Du ser paa mig; ja, til en simpel grenader at være, har Vorherre været ganske god imot mig. Men prinsen av Gustenborgen, han hadde næse som ropte av veien. Og derfor maatte de unda ogsaa hvor han viste sig. Slik mand har aldrig været i Norges land, hverken før eller siden. «Fy I Prinsen av Augustenborg bandte vist ikke,» sa Viggo. «Mener du det, din hvalp? Viggo sa det var skam at bande. v «Skam?» svarte grenaderen. av Gustenborgen sa da han holdt fremfor fronten? Én ting er skam,» sa han, «og det er at vise ryggen før det er slaat retræt.» Nu vet du hvad skam er, min gut! Viggo forstod nok at det ikke nyttet ham at tale den gamle grenader tilrette i denne sak; derfor tidde han en stund. «Har du aldrig kjendt nogen smaagut som er blit general?» spurte han saa. «Nei, det har jeg aldrig; men jeg har kjendt en liten tambur som blev underofficer. Han var ikke stort større end du, men det var levende unge. Han kunde gjøre alting, hvad det skulde være; han kunde staa paa hodet og paa benene og slåa hvirvel like fort. Det var bare én ting han hadde vondt for, og det var at slåa retræt. Paa ekserserpladsen kunde han det som abc'en, men naar han lugtet svenskekradt, hadde han glemt det med ett. Løitnanten maatte gi ham et rapp eller to før han kom i. hug det igjen. Men gaa-paa-marsj kunde han slåa, den glemte han aldrig, og den slog han sommetidei istedenfor retrætten, og naar løitnanten var sint, undskyldte han sig med at han hadde hørt feil; «det smaldt saa rundt omkring ham,» sa han. Men han slåp for det meste fra det; for han hadde engang frelst kapteinens liv med en sneball. 1 Kristian August fik en braa død. Folket trodde at han hadde fant gift. Fronten: forsiden »t en soldaterlinje. — Retræt: «Jo, jeg sa sne ball, din hvalp; større anstalter brukte han ikke. Vi kom stormende opefter en bakke- og hadde fienden fremfor os ; han var alt kommet bakom bakketoppen. Det var om vinteren; dyp sne var det, og tøveir til. Kapteinen og tambur-nissen gik i brodden, en otte — ti skridt fremmenfor os. Med det samme de kom op paa toppen, stod svenskerne der i linje. «Læg an!» ropte den svenske officeren, og alle børsepiperne stod bent paa kapteinen. Nu vil svensken gjerne skyte over, ser du.» — «Skyte over?» sa Viggo; «i historien staar det at svenskerne ér de tapreste soldater en kan ønske sig. Men Hans vilde ikke høre paa det øret. «Snak har vi nok av!» avbrøt han. «Staar det paa prent, saa er det fordi de har lært det av os, efter foreningen. Hvordan skulde jeg sluppet helskindet fra det saa mangen god gang, dersom ikke blaabærene deres var gaat i grantoppene? Som jeg siger : svensken vil gjerne skyte over; men det turde tambur-nissen ikke lite paa, for det var saa kort hold, skjønner du. Han grep ned i snehaugen og klemte ihop en sneball, og med det samme det blaatrøiete asenet aapnet gapet og skulde sige: «Fyr!» saa drev tambur-nissen til ham med ballen, saa han fik forhindring; han blev staaende der og gape, for ballen sat midt i flabben paa ham. Imens kom vi til, og saa blev det baske-lek paany. «Blev han saa underofficer?» spurte Viggo. «Ja, en stund efter, da prinsen hadde faat spurt det. Han fik underofficers rang, og det som bedre var: prinsen kaldte ham «min søn». Prinsen holdt fremfor fronten. «Min søn,» sa han til tambur-nissen, «jeg hører du skal være god til at stoppe munden paa svensken naar han vil tale for høit. Vi skal prøve hvad du duger til,» sa han, og saa blev nissen underofficer. «Det var synd han ikke blev general,» sa Viggo. Han stod litt og pudset trøieknappene sine; saa sa han halvhøit: «Tror du jeg dugde til general, Hans? Større anstalter: større tilstelling, gildere greier. — I brod- den: fremst, i «spidsen». «Nei hør paa den ungkyllingen 1» svarte Hans. cSaa du vil være general, din hvalp? Naa naa, bli ikke rød! Det var ikke saa ilde spurt, det. Men det er vel vanskelig; «Matematik, mener du?» sa Viggo; «den kan jeg alt noget av, og sprog ogsaa. «Ja det er bra nok, men du maa lære meget mer; du maa lære reglement, og det som er humlen, karl du maa lære at eksersere saa du aldrig gjør feil i et eneste haandgrep: geværet tnaa danse i næven paa dig, og naar du slaar paa det, maa det synge som klokkeren naar han synger amen ; og marsjere maa du kunne, saa stiv og stram at kulerne piper av veien bare de faar se dig. Viggo visste ikke hvor han skulde lære alt dette; men gamle Hans sa at det maatte han lære i krig. «Men dersom det nu blev krig igjen » sa Viggo. «Ja, du har ret; dersom det bare det blev, min gutl Det. var ikke saa dumt sagt,» avbrøt grenaderen ham. «Tror du saa jeg kunde bli general?» spurte Viggo videre. «Ja hvem kan vite? Men vanskelig er det. Øinene er ikke gale; du har det rette opsyn. Men næsen har ikke den rette skabelonen. — Men den tør vel vokse og krøke sig med tiden,» sa gamle Hans. Det haabet Viggo ogsaa, og i det haab lærte han at eksersere og marsjere av sin gamle ven; sig litt mer. Mot nat det atter lider, og solen under skrider; jeg folder mine hænder og til min Gud ntig vender. med trøst og raad og glæde. Reglement, att. La mig da naaden kjende o Gud, ved dagens ende. For Jesu skyld, som døde, tilgi mig brist og brøde, at ei din straf mig gnager og søvnen fra mig tåger. ber: rpgler for su Kl at- tjenesten. Humlen: det vigtigste (egentl. om humlen paa øl). — Skabelon: — Brist: feil, lyte. — Tåger, tåge, givet: tar, ta. git. Naar mine sanser blunder de ,lange hvilestunder, saa send mig engleflokken til vakt ved sengestokken. Han har ligget mange dage, mat og mager, lillebror. Tier, taaler, ingen klage I ler saa smaat til far og mor. Bjerken suste over engen, gjøken høit i lien gol; stakkars liten, som fra sengen ser paa somrens varme sol. Høsten kom med liv paa laaven, bjerkens blad blev gult og træt, sangen stilnet av i skogen, skodden laa saa lun og tæt. det gir jeg nu tilbake, vil du i fang det tåge? O Gud, min bøn jeg ender, mot naaden jeg mig vender; din naade, den skal være mit bedste hodegjærde. ligger dødssyk. Nu skal brødrene i skoleu og bli borte helt til jul; bortved trappen knegger folen, vognen drages av sit skjul. Og de store gutter smyger sagte ind til lillebror, og hans mørke håar de stryker, tør ei se paa far og mor. Men da siden han fra grinden hører vognen dra avsted, graater han og lægger kinden taare-vaat paa puten ned. 2)a bet (eb ut paa natten, oleb ben lide ljunben (et ab at ftaa ber. S3ob, bob, bob I" fa ben, og gjøbbe mot maaneu. Baa forn ber en rceb (affenbeå og (affenbeS, og tcenfte rtgtig ffulbe gjøre morfeb, og faa gjorbe et fjob — barbifS neb i ulbeftuen. /r @r bu fommet i fælben nu, SKtffel?" fa til ræoen, for fiam faa førft; "tifyaå til big, bin S)u og, graaiaf§?" fa fjun til graaßeinen; "^ar*bu reOet gjet og fau, faa blir bu nu pint og peifet bau. @ia mei ba, bamfel fitter bu ogfaa i ftua, bin mærreflaaer? Sa big ff al bi rtépe, og big flal oi flåa, og ffaHen bin ffal oi paa buoæggen ftaa!" og frøttet tit bjørnen; men t bet fcmtme falbt pofen frem ooer fjobet paa fyenbe, og fjærrtngen rø! — BarbuS neb i utdeftuen. <&aa fat be ber og globbe paa fjberanbre alle fire, f>oer i fin fro!: rceoen i bet ene, graaoeinen i bet anbet, bjørnen i bet trebje, og fjærrtngen i bet fjerbe fjjørnet. 9Ken ba bet bleb rtgtig fyft, begtynbte 3Jliffet at rifte paa fig, og faa otmfet fjan omfring, for f)an tænfte oel t>an ffulbe prøtoe at f omme ut. 9ften faa fa fjærringen: san bu iffe fitte rolig bu ba, bin fotøerooe, og iffe gaa jlif og ftnnfe og foanfe? ©e paa far fjøl i flua, fjan fitter faa ftø forn en preftl" — for nu tcenfte at tjun jlulbe prøtoe at gjøre fig goboenner meb 6jørnen. 28. Dyre Vaa. Den gjæveste bonde i Vinje gjeld var Dyre fra Vaa at nævne; han var saa sikker og stø som et f jeld, og eiede tolv mands evne. Hans granner sagde saa stort et ord : «Du turde vel prøve en lek, som Tor, med troll og med berg-uhyre?» «Ja, naar det er mørkt, » sa Dyre. Saa skulde det hænde at Dyre Vaa sat lunt i julekveld? -gilde ; mens ølet gik rundt og natten faldt paa, de drukke saa meget de vilde. Med ett blev det tyst i det lystige lag der hørtes fra f j eldet et gruelig brak og et brøl som av hundrede tyre. «Nu er det vel mørkt,» sa Dyre. Sbiberuwe. ©ttt&e: fbittge fig runbt; rooe: ljale. — Vinje, preste- gjeld i Telemarken. — Eiede, sag-de, gamle former for: eide, sa. — Tor, Tore fædres sterkeste gud, som kjamipet med trollene. — Drukke: dråk j gammel flertalsform. — Tyr, dansk : stut, okse. men da han kom nær til den anden strand, det ropte ham an übændig: . «Hvem er det som pusler i tjernet nu?» — «Det er nok Dyre fra Vaa; saa mørkt som det er?» spurte Dyre. «Jeg er fra Aashaug og skal avsted til Giomshaugs-møene mine; læg hit til stranden og ta mig med, og bruk saa kræf terne dine! og husk det er mørkt,» sa Dyre. Saa skrumpet trollet sig dygtig ind og sat som en dverg paa tilje; men da fik Dyre et andet sind og meldte paa stand sin vilje: «Aa syn mig nu hvad rise du er!» Men trollet brummede studs og tver: «Nei stop, den lyst faar du styre.» «Ja, mørkt er det og,» sa Dyre. Men trollet gjorde sig blid om litt og sagde ved fartens ende: «Jeg lægger et merke i truget dit, av det du mit maal kan kjende. Se vel under toften naar det er dag, og ta hvad du finder, for din umak, det er din f ærgemands-hyre. «For nu er det mørkt,» sa Dyre. Flaks: straks, paa flekken. — To tak, sjø i Raulands prestegjeld i Telemarken. — Übæn d i g: ustyrlig, voldsom. — Myre: myrer. -- Paa stand: straks. — Brummede: brummet — Stads: kort. — Hyre: len. Det var eji vanteiinger av uld som laa under Djres tofte; med fire skjepper den maaltes f uld, — og Dyre har maalt den ofte. Da blev det for alvor et stadig ord at Dyre var kar for at gaa, som Tor, mot troll og mot berg-uhyre. ®jære bene, bær iffe faa bonb, for," fa fjerningen; imor; gen ffal ot btytte arbeibe: jeg ffar gaa ut meb ftøattefarene og ftøa, \aa fan bu fteHe Ijjemme." 3a, bet fttnteS ntanben gobt om, og btt oirbe fjan gjerne. Xtbltg om morgenen • tof fjærringen fjaoen paa naffen og gtf ut i engen meb flaattefotfene og ffurbe flåa. SKanben ffufbe ba til at [tette i fjufet. gørft otlbe til at fjerne fmør; men ba §an fjernet en ftunb, blek) tørft, gtf neb i fje(bereH og ffitlbe tappe i øl. 3KenS f>an paa at tappe i ør&oUen, ftf at grifen tmr fommet mb i ftuen. $an aofteb meb tappen i fjaanben, op igjennem fjelbertrappen forn aCerfnareft, og jfulbe paSfe grifen faa ben iffe ffulbe belte fjernen; men ba fjan fif fe at grifen alt fyabbe fTaat fjernen oberenbe, og ftob og fmattet paa fløten, forn ranbt utooer gutbet, 6leb §an faa fl^athbt fint at Ijan rent glemte øltønben, og efter grifen bet bebfte fjan funbe. naabbe ben igjen i børen, og ber gab f)an ben et b^gtig fparf faa ben breb liggenbe paa fleffen. 0?u forn i ljug at \)an gif meb tappen i fyaanbcit; men ba Ijan forn neb i fjelberen, bar a(t ølet renbt ut at) tønben. #an gif ba paa melfeßoben igjen og fanbt faa meget fløte at f)an fif fjernen fulb, og faa gab §an fig til at fjerne; for fmør btlbe f)an tir nttbbag?. 2)a f>an fjabbe* Van le: votf — Skjeppe: et gammelt maal, omtr. 18 liter. faot baatt eller tørt, eitbba bet bar langt paa bog. $an tønteS bet toar for langt at gaa tit t)jemf)agen meb ben, faa tænfte t)an at f»an ffutbe [tippe ben op paa tafet; bet bar torbta! paa ftøtten, og ber ftob ftort, gilbt græS. taa beb en Brat Bafte, og naar f>an Ia en ptan!e ober paa tafet, faa trobbe f>an nof t)an ffulbe faa !oen ber op. Støen tjernen tnrbe t)an i!!e ftippe fetter, for ben beste ungen f)an§ fér og frablet om paa gulbet; f)an funbe gjerne jlaa ben oberenbe, tænfte fjan. hjernen to! fjan paa riggen og gi! faa ut; men faa fhitbe f)an oanbe !oen førft, før fjan ftap ben paa tafet. $an to! ba en bøtte og ffutbe ta oanb i Brønben meb, men ba bøibe fig ut o&er !anten, ranbt fløten ut ao fjernen og neb i naffen paa fyam og faa neb i Brønben. 2)et leb fterft tit mibbagS, og fmør §abbe enbba i!!e faat; faa tænfte fjan {>an j!utbe fofe grøt, fjængte faa en gr^te meb Danb paa peifen. S)a fjabbe gjort bet, forn til at tæn!e paa at foen funbe fatbe neb ao tafet og Bræffe benene etler naffen paa fig, gif faa op paa tafet og ffutbe Binbe ben. S)en ene enben ab repet Banbt f>an om tjalfen paa foen, flap bet ncb gjennem pipen og banbt repfyetben om taaret fit, for ttanbet fofte alt i gruten, og maatte tit at ftantpe grøten. 3ften3 paa meb bet, fatbt foen utotoer tafet lifeoet og brog manben op igjennem pipen toeb repet; ber, fat fjan faft, og foen tjun utenfor oæggen og foæoet metlem og jorb og funbe tjberfen fomme op elter neb. Æonen fyabbt bentet i tøb tange og fob Brebe paa at ntanben ffutbe fomme og rope |jem tit mibbagS; men btt Bteb iffe noget at). 2;ilfibft faa tønteS bet Bteb for tange, og gif enbetig tøem. 2)a fif fe at foen f)ang faa ft^gt tit, gi! fjun Bort og ab repet meb Ijaaen; i bet famme falbt manben neb igjen* nem pipen, og ba Qcerringen !om inb, ftob t>an paa fjobet i grøtgr^ten. og fcetter libet mb. fjar baaret frem fao mangen boab at) fit naon btanbt fjæmpe»futb. ©anft-DtaoS-forfetS ro 3 ret f)øt)be for en oefttanbj! tobS, forn rebbet f)unbreb' og t)unbreb' om igjen. forn reb paa til jtut, naar far toar fat omborb, — f)an burbe t)at et orb. er tanbetg eget moberbrtyft, meb næring og meb graat oeb fønneré raf!e baab. «Ja ja, gutten min, hvis maven — hele tiden, hører at fiske litt. fra rei« igien og faa fig om; Der er mødre som har mistet sine smaa i denne vaag for det uundgaaelige fiskeris skyld. For ikke at tale om de mange som er plumpet i, men er blit reddet. Altsaa er det bedre at la det gaa ut over klærne end over livet, selv for en mor som spekulerer og lapper nok for at holde alle sine barn i orden. Jeg hører hendes skridt bak mig, opover sjøhusgangen, mens hun stemmer ien salme ; og jeg hører paa salmelyden at hun flere ganger vender sig og ser efter mig. ftjætnpcfttlb: fulb l)er = log, flo!. — Vaag: bugt; her om Btavangervaagen. Jeg stikker hodet utenfor sjøhusdøren og ser til høire og venstre; aa jo, der stikker flere friske, vandkjæmte barnehoder ut av sjøhusdørene bortover. Snart tripper det bak mig. Og amtmandens datter likesaa liten og uskyldig, kommer og lægger sig paa maven ved siden av mig, for at hjælpe til med agn fra amtmandens frokostbord, baade røkelaks og oksebryst. Jeg ler av det — og spiser det selv. Saa sænkes øinene og sjælen med dem ned — ned i det grønne, skjælvende vand. Grundmuren under huset er dækket av den friske, brune tare; den aapner her og der sit løvdække saapas at man kan se korstrollene paa muren, helt røde, eller røde med blaa rænder. Og ut og ind av løvet seiler spidsnebbete stinter, ja stundom endog en stiv, rød eller blaa berggylte. Da banker blodet heftig i barnenes aarer. Men jeg flytter ikke snøret efter nogen av dem; berggylten er for skvætten, og stinten bare gaar og stjæler agnet. Nei, nede paa bunden er det nogen som kan bite, selv paa en barne-krok. Og idag er våndet saa grønblankt og klart at en kan se bunden utover endda længer end ellers ; langt, langt ind under førebaaten. Der ligger et par store, skjeløide flyndrer paa sandbunden til venstre; de ligger vel langt ute; og saa er de saa dovne at de ikke biter uten de faar agnet dalende like ned for munden. Vinduet ovenover aapnes, og et salmenyn høres. Det er en mor, som ser ned efter et lyslokket barnehode. Vinduet lukkes med et takkens suk. Jeg ønsker mig baade længere armer og længere stang for at naa flyndrerne, men kommer ikke utenfor den store haug av østers- og hummerskaller som amtmandens piker har kastet ut. Stinte, ogsaa kaldt hyrjaata, en liten læbefisk. — Berggylte (bergsugge, berggalt), større fisk av samme slegt. — Førebaat: stoi baat eller pram til at fragte varer i. — Aalekvabbe: aalekone. — Marulk, ulk, ulke, «breikjæft» : liten styg fisk med stort hode. daler i deres nærhet; men for dem har jeg lært at løfte kroken. De er baade ekle og uspiselige —og jeg tør ikke engang ta i dem. Da kommer der ut av det halvdunkle dyp, hvor sandbakken skraaner av, men hvor førebaaten gir speilklar, lysegrøn skygge, en torsk — en «svær» torsk, det mest kongelige dyr barnene kj ender. Stille, ædel og værdig vifter den sig indover med halen. Vi følger den begge, baade med øine og utrop. Den kommer ret ut for den side av døren hvor Klara ligger. f Flyt dig, Klara!» Jeg sparker i det skidne sjøhusgulv. «Læg dig paa den andre siden; fort!» Hun saa gjør og stryker paa veien gulvsnauset av sin rødrutete kjole. Jeg bare skubber mig paa maven til den anden side av døren og ænser ikke at jeg faar agnsilden under brystet. Jeg slipper snøret ned, saa kroken siger like foran munden paa torsken, men den svinger fornemt fra det og snuser paa skallene. Jeg vender mig, sætter mig op paa det skidne sjøhusgulv og hvisker: «Større agn! fingrene. Imens hører jeg mor oppe i sjøhustrappen : der, gutten min?» «Ja, en tosk, en tosk!» — «Du ligger vel paa maven?» «Ja», roper Klara, «en tosk, en svær tosk!» Jeg har det for travelt til at svare mer. Snøret daler endnu en gang med sit store, blinkende sildeagn — like foran torsken. Men — høitidelig svinger den — og seiler utover. Barnehalsene svelger, og øinene følger begjærlig efter saa længe den kan skimtes i det grøndunkle vand under førebaatens skygge — indtil den svinder som en aand. Saa ser vi paa hverandre med opspilte øine — og reiser os endelig op for at strække os efter anstrengelsen og skuffelsen. Og Klara begynder med begge hænder at børste sig selv og saa sin lille ven. Hun gaar ivrig paa jeg gaar bakover, glider i agnsilden og ramler baklængs over dørtoskelen og i sjøen. Og skraat skjener jeg i våndet, saa jeg kommer op flere alen ute, helt bortunder førebaaten. Klara, stakkar, kaster troskyldig med fiskesnøret; og da det ikke hjælper, springer hun helt op til amtmandinden for at fortelle det; saa da de endelig begynder at skrike efter hjælp, kvinder i vinduene, og kvinder som er styrtet ned i sjøhusdøren, saa har jeg allerede været under to ganger. og synker tredje. Alt er uheldig. Seilbaaten, som pleier ligge indenfor førebaaten, er paa Sandnes. Far er paa kramboden; skibe ligger ikke netop i nærheten. Og amtmanden, den store, varmhjertede svømmer, som hopper i vaagen endog svarte vinternatten for at redde det drukne utskud som raver i sjøen, amtmanden har just om morgenen sat mundurhuen paa og er kjørt paa veibef åring. Du arme, arme mori Søren Pittersen, sjømanden, naboen vor, er kommet til, har firt ,sin færing, som hænger opheist, i sjøen med et plask, hopper i og huker stroppen løs. To baater kommer fossende fra torvbryggen. «De kommer for seint.» Det er Taletta, vor barnepike, som kaster sit side kjoleskjørt, springer op sjøhusgulvet for at ta fart, gneldrer: «Or vei I» og sætter i et fortvilelsens hop ut av sjøhusdøren. Hun naar æsingen paa førebaaten og gaar hodestupes i den. Et sekund efter er hun oppe og utover æsingen med arm og overkrop og faar grepet mig i haaret, som jeg tredje og sidste gang stiger op. Jeg har slukt saa meget vand at jeg ikke naar høiere end en halv alen under vandskorpen, men Taletta skjønner at nu gjælder det, og strækker armen under. Kvinder graater og roper: «Han lever, han lever!» Mor falder i uvet. Skjene: fare paa skråa eller skjævt. - Sandnes: ladested syd for Stavanger. - Mundur: mundering, uniform. - Færing- liten robaat med to par aarer. - Huke: f æste en krok; huke løs: det mot- satte. — Æsing: baatkant, rip. Men Taletta har ikke før faat mig op i baaten, før Søren Pittersen er hos hende og helder våndet ut av mig. De gaar i hans baat. Nu ser han at hun er blodsprængt og hoven i ansigtet. Saa trækker han en løs femdaler-seddel op av vestelonimen Og vil putte den til hende. Taletta snur sig fra ham og er oppe paa sjøhuset i et nu. Men Søren slænger seddelen efter indover gulvet og roper: «Ha den skal hun, for det var sandelig et femdaler-sprang. Og saa av en jente 1» Han siger ikke mer, men han menér mer ; nan mener : <0g jeg har kanske for tiden bedre raad til at betale bergeløn end far til gutten. Mor kommer til sig selv. Hun tar Taletta i armene og kysser hende. «Gudevig velsigne dig!» siger hun. Men da far kommer hjem, da ler han først av det hele, som det ingenting var. «Dette var anden gang. En gang til, saa passer han sig nok.» — «Gud forlate dig, far, hvordan du taler!» Men om en stund gaar han hen og tar gutten sin kjærlig mellem knærne og kysser ham midt oppåa hodet. Det er meget for ham. Og om aftenen har han hjem med sig fra kramboden ei kjoletøi til Taletta. Det er ogsaa meget for ham. For han har et tungt læs at dra, og merker just i det aar at han er kommet til motbakkerne ; fars-arven er opbrukt, og hans kjøbmand i Hamburg er gaat fallit; Seg får i ben bibe toerben, jeg toar i faa mangt et lanb; men intet jeg faa paa færben, lignet min egen ftranb. bo moQ bu en fremmeb bære; og foa, ja jaa foor bu gaa; fjberanbre ret ot forftaa. Det hadde været et forfærdelig tordenveir om natten. Vi sommergjester som bodde hos gamle Salomon fisker ute i havskjærene, hadde næsten ikke været i seng. Vi stod ute paa neset mesteparten av natten og saa ut over sjøen. Snart var det belgmørkt, snart var det som havet var stukket i brand ; tre, fire seil blinket i det svovelblaa lys. Men inde i land hadde lynilden slaat ned paa to steder; et rødt skjær flammet paa himmelen. Nu var det morgen; uveiret var over, dagens velsignede lys var kommet. Vi sat inde i den hyggelige sjømandsstuen hos Salomon og dråk kaffe. Det rusket i de to store trærne ute i haven; det var røket op en svær kuling efter uveiret. Den ene skute efter den andre strøk forbi ; vi kunde bare se et stykke av seilene gjennem trærnes løv; men nu var alting lyst og glædelig. Vi sommergjester var bare fire. Det var konsulen, hans hustru og søn, og saa var det jeg. cKonsulen har jo været sjømand?» spurte jeg. «Ja, jeg har saa,» sa han, sukket litt og saa paa gutten sin; tog snart skal han ut og prøve, han ogsaa. «Fortæl litt fra havet,» bad jeg. «En simpel sjømands-historie?» — «Ja, netop simple sjømandshistorier skulde jeg ha lyst til at høre. Netop slik som det virkelig gaar til. Vi er saa uvidende om hverandre her i dette store, lange land. Vi er saa langt fra hverandre, synes jeg. Én er dommer, én er prest, én pløier jorden, og én pløier havet. Hver har sin glæde og sin nød.» — «Ja, nød har sjømanden nok av,» sa konsulen, og saa paa gutten igjen. «Fortæl,» bad jeg. «Den første reisen, far, den første reisen I» sa sønnen; «den er vel morsom. gutten min? Aa ja, saamen — bakefter. Den første reisen, ja. Jeg mindes det nok, endda det er tredive aar siden. Ikke før var jeg ombord, saa siger styrmanden til mig: «Du f aar koke ertene du da, Gabriel,» endda jeg skulde være bare kahytsgut. Men kokken var ikke mønstret paa. Jeg, som aldrig hadde faat lov til at være i kjøkkenet fem minutter! Og nu skulde jeg koke erter og salt kjøt med en eneste gang. Svart og skiddent var det inde i kabyssen; jeg skurte og skurte, og øinene mine randt baade av graat og av røk. Siden kokte jeg saltmaten, det bedste jeg hadde lært, og saa blev det daarlig, kan De skjønne. «Det er nok kokt paa rust og salte taarer, dette,» sa baatsmanden. Men juling fik jeg ikke. Dagen efter kom kapteinen ombord. Han var kjendt for at være en flink sjømand, men strid og streng. Om kvelden kaldte han mig agter. «Jeg kan godt like dig, Gabriel,» sa han, «og nu skal jeg sige dig noget. Lyv ikke for mig, og vær en kjæk gut. Vær renslig med det du sætter paa bordet; jeg har forstørrelses-glas, og jeg ser hvert eneste støvgran som findes paa kopper og kjøreler. Og saa én ting til: Jeg er hastig og sint, og da er jeg ikke altid god for at styre mig. Da kunde jeg komme til at gjøre en ulykke paa dig, og det vil jeg ikke, for jeg liker dig. Find dig et gjemsel du, gutten min, som ikke noget menneske vet om. Og naar du saa skjønner at det trækker op til uveir, saa kryp i læ der. Bry dig bare ikke om at jeg roper. Kom ikke, Gabriel! God nat! Det første jeg gjorde om morgenen, var at lage mig et gjemmested, og det var ikke saa vanskelig; for det var jeg som stelte med matvarerne, siden andenstyrmand blev uklar med kapteinen i land og blev jaget væk. Kahytsgut: ung gut som netop har begyndt at fare tilsjøs, og som gjør tjeneste som opvarter i kahytten. — Mønstre paa: indfø*e i listen over mandskapet, fæste. — Kabys': skibskjøkken. — Baats- mand (utt. baass'mand): førstemand bland t matrosene. — Mellem- dæk («tyskendæk»): dæk under det andet; ofte er det bare bjelker tvers over rammet, uten planker over. — Stuvende fuldt: ttesketønder og meltønder og smørfjerdinger og brødsækker og poteter og sild. Der groy jeg mig et li tet hul og satte en stor kjøttønde fremfor. Nu var det en anden gut ombord, Bom ogsaa skulde være kahytsgut paa en maate; han hette Erik, og blev mønstret paa senere. Han var ikke videre modig — til at begynde med. Kapteinen hadde lovt hans mor at han ikke skulde gaa tilveirs, sa han. — «Isj, for en ekling !> sa Sverre. En dag sitter Erik og jeg inde i kahytten og drikker kaffe. Vi sat paa hver sin side av kahytsbordet. Det rullet litt ; rigtig støe var vi ikke nogen av os, og slingrebrettet hadde vi glemt at sætte paa bordet. Men selv støttet vi os det bedste vi orket. Saa vet vi ikke ordet av, før hele bordet gaar rundt og tar med sig barometeret, som hænger i taket. Men Erik, og alt det som paa bordet var, blev kastet helt ind under sengen til kapteinen. Der laa han og pep mellem kaffekanden og koppene og det brune sukkeret og kviksølvet. Men jeg tænkte: «Nu faar du gjemme dig, Gabriel, for nu ryker det op!» Et litet øieblik efter sat jeg i musehullet mit bak kjøttønden. Det varte ikke længe, saa hørte jeg kapteinen rase oppe paa dækket. «Gabriel!» ropte han. Jeg svarte ikke. «Hvor er du?» Ikke et muk. «Jeg vil snakke med dig.» Stille som en mus. Men nu kom han ned paa mellem dækket, og snart stod han like fremfor kjøttønden: «Du tænker vel paa det jeg sa til dig den kvelden du kom ombord. Men nu skal jeg sige dig noget andet. Kommer du ikke frem straks, saa tamper jeg dig fordærvet.» Men da han hadde sagt det, var det likesom han kom til at tænke paa noget; han vendte ryggen til og gik. Langt om længe vaaget jeg mig frem, og den første jeg møtte paa dækket, var kapteinen. 'Han kom langsomt imot mig. «Hvor har du været henne?» sa han. «Kapteinen sa jeg skulde ha et gjemsel. Fjerding (ogsaa: kvartel): fjerdedels tønde. — Slingrebret: ramme som sættes paa bordet for at bindre tallerkener og lign. fra at falde ned under skibets slingring. — Barometer: redskap til at maale lufttrykket med, veirmaaler. — «Hørte du ikke at jeg ropte paa dig?» — «Jo; men kapteinen har sagt at jeg ikke skal komme naar De roper — slik.» Han saa paa mig en liten stund. «Det var bra du ikke kom, gutten min,» sa han og gik agterover. Men den gangen var jeg sæd. «Fortæl om den gangen du var ræddest,» sa Sverre. «Eæddest,» sa konsulen; «ja, det er ikke saa godt at sige; jeg tror det var to ganger, det. Den ene gangen var vi paa veien til Syd-Karolina. Da raakte vi midt op i en orkan, ja like midt op-i ogsaa. Og en orkan er en hvirvelvind, vet du, som render rundt, og vi kom midt ind i rundingen. Og det er det værste et skib kan gjøre. Jeg hadde jo aldrig været med paa slikt; men jeg kunde se paa de andre hvad som stod paa. Det er stilt ombord i en slik stund. Ikke et unødig ord blir sagt. Og da vi kom like ind til det midterste, saa blev det stilt i luften ogsaa. Skibet ligger og velter i de overhændige sjøene. Men der er ikke et vindpust som kan gi fart, ingen hjælp eller raad. Jeg vil ligne skuten med et menneske som hiver sig hit og dit paa sengen og klager sig og skal dø. Slik laa vi i ti minutter. Da kom stormen farende med en eneste gang — rakt fra den andre kanten. Klokken var just halv otte, og vi skulde skifte vakt. I det samme styrm anden lukker kahytsdøren op, saa sætter stormen ind gjennem kahytten med slik magt at den løfter hele kahyts-luken, og sjøene kommer veltende ind ovenfra. Der laa vi nu. Bølgerne kom fra sydøst, og, vinden kom fra nordvest ; fokkemasten knak, og det suste som et orgel i taugverket.» — «Graat du?» sa Sverre. «Nei, men jeg bad sagte, jeg som de andre. Og saa fik en jo tryghet av at se paa kapteinen vor; for stautere sjømand i farens stund kunde en ikke finde. Det er sandt at han var strid, og naar vi skulde tilveirs for revesjau, saa stod han med tampen i haan&en, og den som kom sidst, fik et dygtig rapp. Skifte vakt: den anden halvdel av mandskapet skulde løse av. Fokkemast: formaet. — Kevesjau: arbeide med at «reve seilene», d. v. 8. ta ind og binde sammen en del av poMptt», saa de blir mindre. lyst at se.» — «D» sa det var to ganger du mx rseddest,» tok Sverre paa igjen. Konsulen 10. eDen andre gangen, det var den gangen jeg bet i osten.» — «Bet du i osten?» — «Ja, jeg gjorde det du, skam at sige. Vi fik ikke ost paa maten hver dag, som du faar, din skøier, og vi hadde ikke fersk mat i hermetiske daaser, som sjøfolkene har nu. Det gik paa erter og kjøt, og kjøt og erter, og en blev træt til slut av dette evindelige saltet. Men nu var det jo jeg som stelte med matvarerne, vet du, og saa var det en kveld jeg fik slik forfærdelig lyst paa et stykke hollandsk ost; for vi hadde en deilig hollandsk ost. Men kniv var ikke forhaanden, og saa bet jeg en stor snei. Jeg kunde jo altid glatte det ut om morgenen, for det var jo jeg som satte frokosten ind. Men om morgenen var jeg i andet arbeide og glemte hele greien. Kokken, som ikke visste om nogen ting, han satte osten ind med tænderne i. Nu var det sandt nok som kapteinen sa den første kvelden, da han kom ombord : han sai virkelig med forstørrelsesglas og saa paa alting. «Hvad er dette for noget?» skriker han da han faar se osten. «Hvad er det for et svinebest som har s«.t sine tænder her? Er det dig, styrmand?» — «Nei!» — «Er det, dig, kok?» — «Nei!» — «Er det dig, Erik?» — «Nei!» — «Eop paa Gabriel!» — Da jeg kommer ind og ser kapteinen sitte og stirre paa tandmerkerne mine, saa skalv jeg jo indvendig som et aspeløv. «Er det du som har bitt i osten?» siger han. Jeg later som jeg blir forundret: «Osten?» — «Ja ja, vi skal nok faa vite det.» Dermed skyver han osten bortover til styrmanden. «Bit!» siger han. Styrmanden maatte bite. Saa til kokken: «Bit!» Kokken bet. Saa til Erik: «Bit, gut!» Og Erik, som visste sig uskyldig, bet et stort stykke. Nu kom turen til mig. Tænderne hakket i munden paa mig, og det var kanske derfor de bet anderledes end igaar kveld, eller ogsaa maa kapteinen ha brukt f orstørrelsesglas ; for da han hadde faat osten igjen og set paa alle bittene en stund, saa siger han : «Det er du som har bitt, styrmand. og kaster ham ut. Jeg lusket efter. «Det var mig,» hvisket jeg. «Jeg skjønte det nok,» hvisket styrmanden igjen; «men han kunde ha slaat dig helseløs.» Jeg stod og sundet mig en stund. Det fik være det samme. Styrmanden var saa forfærdelig snild; jeg kunde ikke taale at han skulde ha det sittende paa sig at han gik der om kveldene og bet i den hollandske osten. Jeg gik bent ind til kapteinen igjen: «Det var nok jeg som bet likevel, kaptein.» — «Du er fræk, gut. Kom hit!» Og saa fik jeg et par rapp ; men enten har det ikke været stor magt i dem, eller saa har jeg ment at jeg fortjente dem, for jeg kan ikke sige tampen brændte noget videre den gang.» — «Gjør tamp frygtelig vondt?» spurte Sverre. «Tampen er ikke det som er værst, gutten min. Det værste er nattevaktene og hjemlængselen. Og jeg hadde mine vakter jeg ogsaa. En femtenaars gut trænger meget søvn, og aldrig skal jeg glemme naar jeg blev purret ut om natten og en mand fra vakten før kom ind i ruffen og ropte : «Reis ut til 'kvarter i Guds navn !» For det sa de altid i min tid. Jeg var tung som bly av søvn, og det har hændt mig at jeg ikke har orket at gaa hundevakten ut. Jeg la mig bent for døren til ruffen. Ja, det var strengt for en gutunge mangen gang. Aldrig skal jeg heller glemme da vi laa i Genua og losset kul. Det er vakkert i Genua. opover rundt bugten, og skibene ligger i rader paa havnen; det er likesom gater imellem dem. Paa disse gåterne gaar baatene op og ned, og skuddermanden staar og skaater og ser sig om til alle sider, for at komme skikkelig frem. Kirkeklokkerne spiller hele melodier, og det klinger deilig ut over sjøen, for den som har sind til at høre paa det. Men det hadde ikke jeg. Jeg var saa lei de klokkerne saa jeg ikke kan sige det; Sundesig: tænke sig om. — P u r r e : rnske i, vække op, kalde at til tjeneste. — K u f : mandskapets rum. — Kv ar té r, her: vakt (baade om vakttjenesten og om den halvdel av mandskapet^som gjør vakt). — Hundevakt: fra kl. 12—4 omfiatten. — Skuddermand: færgemand. — Skaate: ro baklængs, ved at skyve aarerne fra sig, motsat den almindelige roning; skuddermanden staar og ser forover, og hans baat gaar altsaa forover. genen, saa skulde jeg ogsaa begynde. Klokken 4 maatte jeg gjøre alt istand til kapteinen ; fra klokken 6 var jeg med og arbeidet i rummet med lasten, og det hol^lt vi paa med til kl. 6 om eftermiddagen; og da skulde jeg stelle til kvelds. — Fra Genua sendte jeg brev hjem. Jeg hadde laget mig et bord av en taugkveil nede paa mellemdækket, og hadde et blækhus paa den ene siden og et par drueklaser paa den andre. Ret som det var, maatte jeg lægge pennen væk; snart skulde jeg tørke en taare av, og snart skulde jeg plukke en drue for at trøste mig. Men jeg tror nok det var salt av taarer det brevet, likesom de første ertene. Saa var jeg jo rigtignok blit en helvoksen kar da jeg skulde hjem. Og saa blev det vel glæde, da jeg eiter halvandet aar fik høre at nu bar det nordover for alvor. Jeg kjøpte sydfrugter til mine søskende, og hadde et helt oplag nede i gjemmestedet mit. Under hjemreisen maatte jeg der ned av og til, for at se at ingen hadde stjaalet noget, og saa tok jeg mig en appelsin eller to med det samme. Ladningen var likesom minket en del da vi styrte op imot kysten her. Ja, naar en nærmer sig Norges kyst, saa trænges det ikke at nogen sender en tilveirs. Mange ganger om dagen klyver en op i riggen for at se efter Lindesnes. Og saa blir det glæde paa glæde. Først er det da Neset, saa er det baaten med det røde merket og lods ombord. En kj ender rigtig paa sig at nu siger det fremover mot far og mor og søskende, naar den staute karen staar paa dækket og siger: «Bras fuldt, kaptein!» Og naar saa ankeret endelig falder, da er det som det tar med sig til fjordens bund alt som har været vondt og såart paa veien. Det var midtvinters tid da jeg kom hjem fra min første reis. Vi ankret utenfor isen, og det blev sent før vi fik landlov. Med lommerne stappet fulde av appelsiner' og druer vasset jeg i den dype sne indover isen i mørket. Ingen visste at jeg skulde komme. Taugkveil: bundt av flere like store taugbugter. — Syd- frugter: appelsiner, druer o. s. v. — Neset: Lindesnes. — Bras fuldt: skuten har hat litet fart mens lodsen gik ombord; nu kan alle seilene stilles slik at de staar «fulde» og gir skuten god fart. dagen før: «Nu hørte jeg Gabriel ta i døren, nu kommer han.» Det er underlig med en mor forresten; hun skal just ikke være overtroisk for at kjende paa sig, før alle andre, naar barnet kommer. En fembøring under seil er et lystelig syn, naar den vasker i sjøen for en «tre klørs» vind og en høvedsmand god ved sit styre; ja naar odder og nes flyver pilsnart forbi, maa sig glæde den fisker som sitter deri, fast at sjøskvættet væter hans hyre. En fembéring er paa havet saa litet et skal, mens bølger gaar om den som berg og som dal og den skal sig i uveiret klare; ja, der roes i sjøen med møde mangt tak, og der seiles til ripen saa mangen en dag, hvor det gaar gjennem tyngsel' og fare. Men en jægt under seil er et frydelig syn, naar den stevner, til midtmasters ladet, til by' naar den ankrende flager der foran sit hjem, fordi alting er kommet saa velberget frem og den velstand nu bringer tilbake. 35. En hvalfangst. Paa ishavet dampet en hvalfanger-flok, og det røk av hav som av skuter; v de fleste, de syntes at nu var det nok, — gik til Vardø med vaskede kluter. Fembøring, i Nordland utt. med tonen paa anden stavelse. — Tre klørs vind. cKlo» kaldes i Nordland en løkke paa seilet, som brukes naar seilet skal mindskes. 1 Jo sterkere vinden er, des flere «klør» maa en trække ned. — Fast at: skjønt, endda. — Hyre: klær. — Møde: moie, besvær. — Rip: den øverste kant paa en baat (æsingen). — Ladet: ladd. — Kluter, her: seil. en buldogg blandt baater tok mot hver dravat, holdt sin vakt og lot stormene tute. Til hval var imidlertid Intet at se — og hvad skulde sjøene dæmpe? Om baaten de stod som en fykende sne, nu var det vel rettest at vende maaske — da skyter av dypet en kjæmpe! Et glimt og harpunen — med gasfyldt granat har boret sit spyd i den vilde krabat; men nu for den ikke med lempe. Et hurra der høres trods bølgernes larm, da blaah valen heldig er stunget; tilhavs sæt+or dyret i rasende harm, saa vældig en ganger som skrøpelig karm — granaten den er ikke sprunget! Mens straale paa straale den sender mot sky, den løper med linen og tror den kan fly, men er til at slæpe just tvunget. — da skimter kapteinen i bølgernes brand — «Er det sjøfugler mon, det der henne?» Han ser noget sort i det skummende brot —- to mand i havsnød? jo, skrikene var til at kjende! «Kap linen, godtfolk — vi maa redde de to som der saa hjælpeløst hænger! Nei stop — vi kommer tilbake jo — først fangsten, folk, den er altfor god og gir os for mange penger! De tuseners værd i hvalens spæk, slikt kan vi da ikke kaste væk — de greier sig nok litt længer! Drav a t : storm, uveir. — Harpun, granat, se stykket om Svend Foyn. — Stunget, gammel form for stukket. — Karm: vogn. - Spand: forspand til en vogn; her ora hvalen. End vildere skutens ganger for; naar tømmen nu ei vil briste! Der sprang den! Tapt er havdyrets spor; saa blev da de skibbrudne tat ombord, just da det var paa det sidste! Men frelste blev de fra dødsens angst, — to menneskeliv blev dagens fangst; tranen, den maatte de miste. Den Gud som tjenes av hærskarers tal, og hvis herrebud stormene nemmer, han hørte det rop i sin høieloftssal, saa tok han til tjener den anskutte hval, saa hvalen hans vilje fremmer! Og fik ikke skuten sin ladning ombord, mandskapet fik av Guds finger et spor, som aldrig de sjæle glemmer. Sftangen en fjæf baab blir øbet lang§ bor ftjft, men bet ei iffe altib at nogen faar bite om bet. gørft bar bet en bag i marS maaneb 1854. ©rtffen ©rtébif laa ute paa SSeia^abet og traf torjlegarn. bar f>øbebémanb. 2X2eb én gang røf bet op meb en ftorm, og bet Bleb jbært for Baatene at Berge fig i ben fjøie fjø. (Sn Baat fra Strønténefet meb fe!å manb Bleb ba ogfaa næften enbebenbt, og fantret. Sitte forn faa bet, mente bet bar uraab at Berge f)er. <Baa toar bet en eftermibbag om fjøften 1856. §an§ feitte paa garrifilbfiffe otoer S)er toar flere feitere; men ta ifær merfe tit én Baat, forn f6r faa utoettig og utoørent frem at bet toar toentetig ben maatte futbfeite. $an§ øte meb ben. «Snart Bteto fettet toæf, og ffrtn og tomtønber og topper laa og ftøt om Baaten. SDa firte §ani ©rtétoif fit eget feit, robbe titßafe og Berget bent forn paa f)toættoet toar; bet toar tre manb berme gangen. Baa toar btt en mørf ftoetb meb fnefdf, nb,§ før jul i aaret 1860; bet Btaaftc faa bet fnafet i t)ufene. 2)et toar fent, $an 3 (grfåoi! ffutbe juft ftige op i fengen; t>a forn en ato gaarbsfolfene [pringenbe mb i ftuen, og fa at tjan fønte§ ber toar nøbrop inbe paa fjorben, men §an toar iffe ftø paa bet. $an§ ftæbbe paa fig, famlet fotf og fprang neb tit fjøen. 9ften ber toar ingen tjøtoetig Baat, Bare en ftor, tungtoint en. $)et fif toære bet famme. fatte ben paa fjøen, og tof i ftif at l)an fif fig en fneef forn forn tit at minbeS lito. 9tten ba be toar fommet utpaa, faa toar bet jo mørft og fnefåf, og iffe en tt)b funbe be §øre. ©frøpetig toar bet manb jf ap forn §anå fyabbe meb; fjorben toar i oprør, og en tjatto mit breb. 2)e ftefte toitbe f)a toenbt om. §an§ @rt§toif Ia fit øre tit tifjen og t^bbe. $aa ben. maaten fif f)an en ftoaf tt)b ato og til, forn ato menneffer ber flaget fig. #an fttjrte efter bette; men bet Bteto rent paa bet utoiéfe tifetoet. @aa bar bet en f)øftbag i 1863. §mi ©rtstril ftob juft og ftauret !orn. ©a Ia i)an merfe til at en manb forn roenbe førotjer fjorben, langS men bet Blaafte fli! mottnnb at Baaten rnapt bar frem.' ©et oar ingen mening i at ro imot flil t)inb. §an§ (£rt3t)i! ftob og faa paa bette. 30, nu Ia ba Baaten til en t)olme, nu trilbe Del manben lægge til lanb. Støen fanbelig fætter §an ifle feil og ftrjrer inbooer fjorben. efter forn feilet t)æ?, og en funbe nøbropet. @rt§dil fjabbe jo bentet bet tiben. §an ftob færbig. fatte ftrafS Baaten fin ut og berget manben. ©nbnu er bet et par tal igjen. @n bag i mai 1873 feilte en Baat meb to manb ooer §alfefjorben. 2)e ffulbe til funb paa flipfifl-arbeibe. 2)a be forn forbi et fteb forn fjeter ©!atten, fulbfeilte Baaben. £an§ grtSDil ftob juft og fliffet paa en la!fenot; Ijan laftet noten, f6r at)fteb meb en gutunge otoer fjorben og Berget mænbene, før nogen anben f)abbe fpurt ueffen, bg i 1880 berget l)an, i!!e langt fra famme ftebet, to mænb, far og føn, forn t)abbe lulbfeilt ien norboeftftorm. ©e §ørte f!rifene paa gaarben §o§> ©en pax jo næften forn en rebntnggftation, berme gaarben. ©et tmr iffe for meget at berme manb fi! rebning§mebaljen i gulb ba f)an tiar føtti aar og fyafot frelft fefften mennefleli». §an ff al minbe§ længer enb f|an fan Bære mebaljen: ben aaroaafne og raabfnare manb, forn fpeibet efter bern font »ar i nøb; forn lappet fin egen garnlænf og miftet fit gobS; forn Ia fig neb paa tiljen og ttjbbe efter nøbropene; forn robbe runbt i Belgmørfet og lette paa Brebe fjorben ben ftormfulbe mnternat. 37. En valplads. Der kjæmpet en damper med storm og nød^ med vandenes gru. Ombord der daante de, lasten fløt; kun røksøilen tappert i luften skjøt den kjæmpet endnu. Med havets blandet maskinen sin røst, der det brølte vildt; saa stønnet den dypt som et railende bryst, saa gav det et brak som en torden i høst, ■ og saa blev det stilt. Den maatte vel synge sin svanesang som en stækket fugl; den hadde ei længer sit vingefang; hvor skulde man hen med halvanden stang, og stoppede hjul! En hagl av eder der fløi over dæk; med graat blev der svart. Kapteinen var rolig i al den skræk: «Maskinmester, hør, har røret gaat læk, saa lap i en fart! «Nei stop, kaptein, nu siger jeg stop, det er maate med alt! Det var jo at skolde sig levende op, — langt heller maa haiene slaas om min krop, naar det skal være galt. Da tidde kapteinen. De saa paa hans blik han søkte en mand. Saa spurte han endelig: «Hvor er Dick?> «Ja hvor? Hvis han nu i maskinen gik, han greide det, han. Stang: den øvre del ay en mast; de kan ikke faa sat nok *e\\ da den ene mast er knækket. Rolf sen.- Læsebok for folkeskolen. 11. «Byntgave». som vilde den svale sin magtløse harm, ■— da bævet med ett gjennem stormenes larm som en brummende streng. «Hvad var det? Jeg synes maskinen gaar. Kaptein, er det sandt? Sit vante dreieslag stempelet slaar • — » «Javist er det sandt, -vi er frelst, hun gaar, hun gaar galant! Og han, den sorte som kommer der, er vor redningsmand ! Hvad han har gjort, det er ære værd, - næst Gud er det ham vi kan takke hér, hans jevne forstand. Av luken en sortsmudset maskinist tilsyne kom. Han lignet nok mest en lynramt kvist, han slæpte sig frem, saa sank han tilsidst mot rælingen om. Han hilste kapteinen, — og smilte litt i al sin ve: «Ja nu er det færdig, nu greier det sig. All right, hr. kaptein — skjønt ikke med mig, det kan De nok se. Av sig selv var han gaat imot ild og vand, den farlige dyst; det gjaldt ham at frelse de mange mand mon stormen hadde sig lagt paa stand? det blev saa tyst. Men i ham var maskinen nok gaat istaa, den ædle sjæl; All right, utt. aal reit, engelsk: litt køieklær fik han at hvile paa, saa sænket de h.am i det dype blaa, med kort farvel. Kun flaget fulgte; det sænket sig mot bølgens dyp; det stjernesaadde hans sidste vei, saa var han borte, hos dypets hai, hos havets kryp. De stirret efter, mens skibet brøt sin vaate sti ; skumliljer op over graven skjøt, et par medlidende taarer fløt, saa var det forbi. En maaned derefter laa «Svanen» i havn. paa bryggen stod en, med et barn i sin favn Hendes øie, det søkte, hun nævnte et navn; det navn, det var hans. overalt blev hun ene, til side de gik;' da fik hun sit svar av kapteinens blik, hun blev. saa blek. Et haandtryk,' — med håandtrykket fulgte en Hun brast i graat. «Det lette dig litt; Til ham har vi gjæld, Jbaade gammel og ung for hans mandige daad. ©er er mange slags valpladser her paa jord hvor det livet har gjældt ; ■åer er valpladser ogsaa i rummet ombord, Og sig til din gut naar han selv blir stor, hans far var en helt! 38. Natten paa isflaket. I 1888 reiste Fridtjof Nansen til Grønland og gik orer Grønlands tndlands-is med Otto Sverdrup, Oluf Dietrichson, Kristian Kristiansen Trana, kvænen Balto og fjeldfinnen Kavna. Stykket nedenfor er hentet fra J. B. BulVs. bok om Nansen. Slik rustet drog da de seks modige mænd i vei paa sin eventyrlige færd. Først med damperen «Tyra» til Island, saa videre med sælf angeren «Jason», kaptein Jacobsen, som ved leilighet skulde sætte dem i land paa Grønlands østkyst. Efter vel en maaneds strid med isen kom de endelig den 17de juli saa nær land ved Sermilikfjorden, at Nansen bestemte sig til at forlate «Jason» og la staa til indover isen paa egen haand. Hele besætningen var paa dæk. Der blev tat avsked i stilnet, og fort. «Dere faar leva!» ropte kaptein Jacobsen efter dem nedover faldrepstrappen. Nansen kommanderte : «Alle mand paa plads ! Sæt av!» De to baater skar ut fra skibssiden gjennem det svartnende vand, «Jasons» to kanoner skjøt salut, og et hurra fra fire og seksti sjømandsstruper runget ut over ødet. Baatene drar sig længer og længer ind i isen, «Jason» forandrer kurs, og snart ser de seks kamerater det norske flag som en fjern viftende ildtunge svinde i den regngraa luft. De hadde ikke bakset mange timer i isen før det tok til at stormregne; strømmen tok sterkere fart og drev dem med uimotstaalig kraft fra land; isflak tørnet mot baatene og truet med at knuse eller velte dem; Nansens baat fik et bord knust, og dette maatte repareres. Uveiret tiltok, saa det høljet ned over dem;' de maatte trække baatene op paa isflak og slåa telt paa isen. Og saa gik de tilkøis i sine soveposer midt paa drivende flak, med den stønnende og brusende sjø rundt omkring. Og Ravna og Balto sat sture og tause og stirret ut over havet; de beredte sig ial stilhet til døden. Faldrepstrap: trap ved skibssiden for dem som kommer ombord eller gaar fraborde. —^ Sermilikf jorden paa østsiden av Grønland. høre havet bryte mot iskanten og fornemme den stedse voksende sjøgang som av et kommende voldsomt uveir. Næste morgen (20de juli) vaaknet Nansen ved et voldsomt støt. Det var isflaket som var revnet tvers over, ikke langt fra teltet. De flytter over paa et andet flak, mens strømmen med rivende hast fører dem ut mot det aapne, stormende hav. Larmen av brsendingen stiger ; rullingen bryter ind over dem paa alle kanter. Der er tegn til fare. Under nogen presenninger i den ene baat ligger Balto og Ravna ihopkrøpne og læser det nye testamente paa finsk, mens taarerne triller ned over deres kinder; men ute paa flaket staar Dietrichson og Kristiansen og siger vittigheter om hver ny sjø som bruser ind, og Otto Sverdrup staar tør og tryg, med hænderne paa ryggen, tygger skraaén og speider ut over havet, som om han ventet. Snart har de ikke mer end nogen hundrede meter igjen, saa maa de gaa i baatene eller bli skylt bort av flaket. Rullingen er saa svær at isflaket dukker som en baat i bølgedalene. Om nogen timer vil sjoen ha arbeidet sig ind til dem; alle mand kommanderes tilkøis i teltet for at samle kræfter til den stride tørn da baatene skai opta kampen med havet! Og de sover alle mand, paa randen av ddden, med havets brøl rundt omkring. Ravna og Balto i baaten, som vugger under skvulpet av den indskummende sjø, Nansen og de andre i teltet, hvor våndet siler ind og'rtt gjennem lissehullene. Men utenfor gaar en mand paa viikt; op og ned, ned og op, med hænder paa ryg, time éftér time. Det er Otto Sverdrup. Av og til stanser han — vender det skarpe, magre ansigt med de vandblaa øine titover mot brændingen ..— og gaar igjen. Det braker der «te,, skumsprøiten staar høit tilveirs, isflak knuses, og sfctifligen-e skylles indover mot teltet. Han gaar borttil og ta*: 'tat; i" baaten hvor Ravna og Balto sover, for at den ikke &al skylles med av dragsugen — Han gaar bort til teltet og hegter en hegte op. . Presenning: stort stykke tæt seilduk som lægges over baater, seil, luker osv. for at beskytte dem mot væte; paany utover. Saa snur han og gaar atter op og ned som før. Flaket er nu i den ytterste iskant, like ved det aapne hav. Da reiser et stort is-koss sig ret foran som et truende uhyre; brændingen skyller ind over flaket anden gang. Manden paa vakt stanser igjen, ser skarpt utover og gaar saa og hegter den anden hegte paa teltet op. Nu er det høieste tid. Længer kan han -ikke spare kameratene. Men saa med ett snur han og blir staaende og stirre. Der kj endes en underlig bevægelse i flaket, en sterk, drivende, jevn bevægelse. Det er ændring av kurs — bort fra brændingen i stor fart, indover, altid indover mot stillere sjø, mot liv og sikkerhet. Og nu sker det jo igjen, dette store han selv saa ofte har følt, og saa mangen anden sjømand med ham. Redningen sker uten mands hjælp. Og han staar og ser paa at den sker. Han er som i kirke. Det var som en usynlig haand skulde ha styrt flaket, sa han siden til Nansen. Saa bytter han plads for skraaen, stikker begge hænderne i jakkelommen, og time efter time, til langt paa morgenen, høres de atter, skridtene fra ham, den seige manden paa vakt. . Men da Nansen om morgenen , vaaknet, var flaket trygt og i læ. Olav den hel! 39. Sigmund Bresteson. Det er snart tusen aar siden. Guttene var den gang længer fremme i alslags idræt end de er nu, og mangen tolv — fjorten aars gut var næsten som en voksen kar. Sigmund og Tore hette to gutter fra Færøene, som begge hadde mistet, sine fædre for fiendehaand. Siden var de kommet %1 Norge. Da de fik høre at Haakon jarl var kommet 'Hl, riket, visste > de ingen anden raad end at søke til ham, om r de kunde naa saa langt; de mente de skulde faa nogén hjælp ' av ham, siden deres fædre hadde været hans mændl De var i Viken den gang, og gik derfra til Oplandene- og over Hedemarken nordover til Dovrefjeld. Dit kom, 'de mot vinternat, og det tok alt til at sne og vintres pa,a deres vei. Likevel gav de sig uvettig ut paa f j eldet, ftør vijd og laa ute i flere døgn uten mat. Tore var den ældste; han var fjorten aar, og to aar ældre end Sigmund; men han hadde mindre kræf ter. Han la sig fore og sa at Han orket ikke mere ; Sigmund skulde bare la ham være og se -at finde frem til bygden. Men Sigmund svarte, at enten skulde de begge komme av f j eldet eller ingen av dem. Saa tok han Tore paa ryggen og bar ham. Det tok nu til at bære nedover; men da var det rigtig smaat med dem begge i to. Om, kvelden f andt de en dalhelding paa fjeldet, gijs ef ter, den, og kjendté omsider lugten av røk. Straks efter fik <lé se en gaard; dé gik ind i stuen; og f andt der to kvindér, mor og datter. De tok venlig imot guttene, drog klarne ,av dem og gav åem tørre paa, satte mat for dem, gjorde en god seng istand til dem og lot dem lægge sig. Monden var tite da de kom; om morgenen sa han til deui^t de gjerne kunde hvile sig der en dags tid om de saa syntes. Det vilde de gjerne. Viken: bygdene omkring Kristianiaf jorden. — Vinternat: 14. oktober. Sigmund og bjørnen. han at de gjerne kunde bli der om vinteren hvis de ikke visste nogen bedre raad. Og de saa gjorde. Og da den første sommerdag kom, saa sa han at de godt kunde bli til de blev voksne. «Men én ting vil jeg vare eder for,» sa han; «i den skogen som ligger her nord for gaarden, maa I ikke gaa.» Det lovte de. Ikke langt fra gaarden var et tjern; dit gik bonden med dem og lærte dem at svømme. Saa var* de i skudbakken og lærte at skyte med bue. De skjønte snart at fosterfaren var en stor idrætsmand. Han kaldte sig Ulv. De blev der nu i tre aar, og Sigmund var da femten aar, og Tore sytten aar. De blev flinke i alle idrætter, mest Sigmund. En dag om sommeren sa Sigmund til Tore: «Hvad kan hænde os om vi gaar der nord i skogen?» — «Det har jeg ikke lyst at friste,» sa Tore. «Jeg vil gaa,» sa Sigmund. «Ja saa gaar jeg med,» sa den anden; «men du vet hvad fosterfar har sagt.» De gik nu avsted, og Sigmund hadde en vedøks i haanden. Da de kom ind i skogen, fandt de en fager rydning. Det varte ikke længe før de hørte et stort brak, og snart kom en urimelig fæl bjørn labbende imot dem. Det var en stor skogbjørn, ulvgraa av let. De løp nu tilbake samme vei som de var kommet; stien var trang, og Tore løp fore, Sigmund efter. Like i hælene paa ham var bjørnen, som brøt sig frem igjennem skogen saa kvistene knaket og brak paa siderne av ham. Med ett løp Sigmund til side ind imellem trærne, og bidde til bamsen kom like ut for ham; da hug han til ham med begge hænder midt imellem ørene saa øksen gik ned i hodet, og dyret faldt fremover. Det var ikke gnist av liv i det. «Nu skal vi se at faa karen op,» sa Sigmund. De gjorde saa, og satte fremlabbene ind imellem kvistene, saa han ikke kunde falde. Saa stikker de et kjevle ind i munden paa ham; nu staar han og gaper, og saa gaar de hjem. Fosterfaren gik just og lette efter dem. Han var ikke meget blid, og spurte hvor de hadde været. Ult : han hette egentlig Torkel og rar en fredlM mand. Let: farve. — Kjevle: liten rund stok. hadde nok været der de ikke skulde. fVar bjørnen efter dere?» — «Ja.» — «Saa skal det nu ialfald bli sidste gangen; jeg har ikke trøstet mig til at gi mig i kast med det udyret, men nu vil jeg friste,» sa han. Ulv gik ind og tok et spyd og løp til skogen, Sigmund og Tore efter. Fosterfaren ser snart bjørnen, løper til og stikker spydet igjennem ham. Han faldt. Men da saa han paa ham. «Han har nok været dræpt en gang før, denne her,» sa han. «Hvem har gjort det?» — «Det er ikke jeg!» sa Tore. «Er det du, Sigmund, saa blir det ikke dit sidste manddomsverk. » Det blev det heller ikke. Ingemund i Vatnsdalen var gdde og herredsstyrer. Han var saare klok og fredsæl; han hadde ikke strid eller tingtrætte med nogen. Rolleiv hette en mand som Ingemund hadde tat sig av og bygget gaard for. Rolleiv var en sterk kar, men en daarlig kar, som lønte godt med ondt. Han var vrang og lei og eglet sig ind paa alle folk. En dag slos han med Ingemunds sønner om fisket i elven; han hadde ikke ret til at fiske naar Ingemunds-sønnene var der. En mand løp hjem til gamle Ingemund og sa hvorledes det stod til ved elven. «Sal min hest,» sa høvdingen, «jeg vil ride der bort.» Han var gammel og næsten blind den gangen. Han hadde en av huskarlene til at leie hesten. Sønnene drog sig unda da faren kom, forat der ikke skulde hænde ham noget ondt. Men Rolleiv kastet sit spyd efter ham og traf ham midt paa livet. Ingemund sa til huskarlen: «Følg nu med hjem.» Han traf ikke sine sønner paa veien. Da han skulde stige av hesten, sa han: «Stiv er jeg nu. En er ikke saa stø paa foten naar en blir gammel.» Men da huskarlen skulde hjælpe ham, hørte han at det gav lyd i saaret, og da saa han at spydet stod igjennem ham. Ingemund sa: «Graa til Rolleiv og sig ham det er bedst han kommer sig unda før dag. Før solen render, vil mine sønner søke hevn efter sin far. Hnskarl: tjenestejjut. mig at verne den jeg engang har tat imot, saa længe jeg har mæle, saa faar dét siden gaa som det vil.» Huskarlen gjorde som Ingenmnd hadde sagt. Da sønnene kom hjem, sat deres far død i høisætet. En av dem vilde at de straks skulde fare efter Kolleiv og fælde ham. Men den sindige Torstein sa: «Du kj ender ikke fars godhet. Du kan være viss paa at han har varet ham saa han har kommet sig bort. Vi faar vente saa længe og trøste os med at det er stor forskjél méllem far og Rolleiv; det maa vel komme far til gode hos ham som har skapt sol og maane og hele verden, hvem det saa er. 41. Olav Trygvason. speider over hav mot Danmark: «Kommer ikke Olav Trygvason? Seks <og femti de drager laa; seilene faldt, mot Danmark saa sol-brændtemænd; — da steg det: «Hvor bliver Ormen. Lange? Kommer, ikke Olav Trygvason? Men da sol i det andet gry gik av hav, uten mast mot sky, blev det som storm. at høre: «Hvor bliver Ormen Lange? Kommer ikke Olav Trygvason? Stille, stille i samme stund aHe stod; ti fra havets bund skvulpet som suk om'flaaten: falden er Olav Trygvason. Skanse: halvdæk eller forhøining agter paa et skib. — Drage: krigsskib med dragehode i baugen. — Bliver: blir (av). — Gry: daggry, morgen. — Tågen: tat. Siden efter i hundred 1 aar norske skibe til følge f aar, helst dog i maanenætter : «Tågen er Ormen Lange, falden er Olav Trygvason. 42. Olav den hellige og Arnljot Gelline. Da kong Olav var kommet til Stiklestad, hændte det at der kom en mand til ham. Det var ikke underlig; der kom jo saa mange mænd til kongen der fra herredene; men det tyktest helt merkelig, fordi denne mand ikke lignet de andre som var kommet til kongen. Han var saa høi at ingen naadde længer end til akselen paa ham; han var overmaade vakker av aasyn, og haarfager; han var vel væbnet, hadde en fager hjelm og ringbrynje, rødt skjold og et prydelig sverd om livet; i haanden hadde han et stort guldbeslaat spyd. Denne mand gik frem for kongen, som hilste ham og spurte om hans navn og slegt, og hvad landsmand han var. Han svarte : «Jeg har min slegt i Jemteland og Helsingland; jeg kaldes Arnljot Gelline, og kan helst melde dig, at det var jeg som tok mig av dine mænd som du sendte til Jemteland for at kræve skat ; jeg gav dem en sølvdisk, som jeg vilde sende dig til jertegn paa at jeg vilde : være din ven.» Da spurte kongen om Arnljot var kristen mand eller ei. Han sa at han trodde paa sin kraft og styrke. «Denne tro,» sa han, «har jeg hittil nøid mig med; men nu vil jeg heller tro paa dig, konge.» Kongen svarte: «Vil du tro paa mig, da skal du tro hvad jeg lærer. Du skal tro at Jesus Kristus har skapt himmel og jord og alle mennesker, dg at til Ham skal alle mennesker fare efter døden, de som er gode og rettroende.» Arnljot svarte: «Jeg har nok hørt nbget nævne om Hvitekrist; men jeg vet intet om hvad han' tar sig til eller hvad han raar for; likevel vil jeg mi tro alt hvad du siger mig, og gi mig og alt mit i din' omsorg. Saa blev Arnljot døpt. Kongen lærte ham det av troen som tyktest ham at være mest fornødent, og gav ham plads fremst i fylkingen, foran sit merke. 43. De fagreste hænder. som frier til samme jente. Det hændte engang i sagaens tid; jenten het Æsa og nikket blid, hun bare sa: ti faar vente. Naar høsten kommer, og hærfærd ender, Aasmund og Øivind, kom igjen! Husk saa paa, at jeg vælger den som har de fagreste hænder. Høsten kom, og de f6r fra hav; Øivind trak sine hansker av, — første gang siden vaaren; hverken sverd eller aaren. Æsa hun gransker og" prøver og vender; straks har Æsa færdig sit sver: «Det er de fagreste hænder. gor bette brap Meb ®\§k frebtø§ ; fjan bar frebløg i ft)b oor. §an§ 3lub. <pan uisfte at fienber fø!te meft efter ber f)im bobbe. 9Ken §an faa ob fjenbe al maatte gjefte I)enbe ret forn bet bar, enbba btt gjalbt ridet Øiorb §ette ben monb forn alttb bar efter I)am. §abbe foat fc!*ti øre følt» for at brcepe (Sn bag bar f)an igjen og fette efter ©i*lc paa STub* gaarb, men fonbt i!!e. SDa gi! inb i ftuen tir 2lub. ;/ Seg bil gjøre en meb big, Slub," fa ;/^i* bu bil ftge mig ©i§te er, fao ffat jeg gi big be fe!*tt øre ført) forn jeg f)ar faat for libet fjang. S)ct trængeg t!!e at bu er tilftebe naar bi tar fjom abbage. Seg lober big ogfaa at jeg f!al finbe big en manb forn er meget gjæbere eitb (Stéle. %ænt paa u^ggdig bet er for big at rigge i benne øte fjorben og albrig fe benner og frænber, bare for ©tele* ftyrb." Rolfsen: LæBebok for folkeskolen. 11. «Byutgave». dub fDarte: Bcg tror iffe netop bu fan finbe mig en anbcn mani) forn fan tnaale fig nteb ©téle. 2tfen Ia mig fe pengene." £an riftet ba pengene ut i fanget fienbeS, og tyun tøatp til mens fjan tatte og regnet for fjenbe. ©übrun, fjenbeS fofterbatter, braft i graat og gif ut til ©i§le, jom Dar gjemt i Joritøufet. 9flin foftermor er gaat fra Dettet/ fa Ijun, og tænfer paa at fDife big." — 3ffe Dær rceb for bet/' fa ©iste. 3ffe Blir bet min bøb, at min §uftru ft ifer mig." Senten gif ba tilßafe igjen, uten at fige f)Dor fjun Ijabbe Dceret. ØiolD Dar netop fcerbig meb at tæHe pengene op, og 2lub fa: «fengene er rtgtige. #ar jeg nu lod at gjøre meb bent f)tmb jeg Dil?" — 3aDift," fa ØiolD.' §an Dar rigtig glab oDer at fyabbz naabb faa langt. <saa tof %nb pengene og ia bern i en ftor pung, reifte fig og breD pengene i næfen paa faa blobet fprang. %a bette, bin uStingl" ropte f)un, fpot og jf am. 9£u fan bu minbeS faa tønge bu leDer, at en fdinbe ftaat big." — S)ræp ropte ØiolD. 3JJen §aat)arb, en ao ØioiDg mænb, fa: om ot iffe ff al øDe flift nibing^Derf." @ummeren gif, og ©iste Dar i fine jorbt)u§, og Dåret fig faa gobt tjau funbe. #an Dtlbe bti ber §an Dar; alle utDeier t^fteg tilfofne. ©ibfte fommernatten, fortætteS bet, fif ©iste iffe foDe, be to anbre feller iffe. Seiret Dar ftilt, og, bet Dar ftort bugfalb. ©igle fa 1 f)an Dilbe gaa til fit gjemmefteb f^bpaa unber fteiDene cg fe om f)an iffe funbe faa foDe ber. ®e brog ba alle ber bort. ftDinberne fyabbe fjortler paa og brog far i buggen. ©iste gif og ffar runer i et fjeDle, faa flifene falbt neb paa jorben. $)a be forn frem, Ia I)an fig neb for at foDe, men fDinberne Daafte. falbt i en tung føDn, og brømte at ber forn nogen fugler, ftørre enb fjanr^per;- be ffref ft^gt og Deltet fig i blob. 3 bet f amme ()ørte be manbemaat. $)et Dar ØiolD, forn Dar fommet felD femtenbe; be fulgt faret i buggen. $a ©igle og fDinberne fif øie paa bern, gif be op i fleiDene, f)Dor bet Dar Bebft at Derge fig. fDinberne f)abbe fin fjep i fjaanben. 3)en førfte forn løp op imot ©téle, 6IeD fælbt. <&aa forn ØiolD op et anbet fteb, men slub forn imot I) 45. En vise om Snegle-Halle. Snegle-Halle var en islænding ved Harald Haardraades hird. Harald hadde ord for at være knap med maten. Naar han selv var mæt, hanket han i bordet, og alle maatte slutte maaltidet. Hvad visen her fortæller, omtales i sagaen. Hulle sat virkelig og aat grøt midt paa gaten like for kongens øine; trug mens kongen stod med sverdet over ham. Halle han sat ved kongens bord — ved kongens bord, ved kongens bord; maten var knap og hugen stor; for slik var det støt med Halle. Kongen han kakket og gav sit bud — han gav sit bud, han gav sit bud f Skutelsvein er, bær maten ut! cßær hellere ind!» sa Halle. — saa djerv en dreng, saa djerv en dreng, ropte: for én gangs skyld,» ropte Halle. Fort han av fatet en ribbe tok — en ribbe tok, en ribbe tok; — hirden sultet, men Halle gnog, og kongen, han saa paa Halle. Kakke: banke. — Skutelsveiner var hirdfolk som hadde at stelle for kongen og hans mænd ved bordet (av skut i 11: bord). — Dreng, her: mand. Harald han vandret med sine mænd — med mange mænd, med mange mænd; Halle han traver forbi. «Hvorhen?» — «Ut efter melk,» sa Halle. «Sulteforer da mænd og naut — mænd og naut, mænd og naut, — saa vil jeg koke mig selv min graut, med smørøie paa,» sa Halle. Halle han sat med grøt mellem knæ — grøt mellem knæ, grøt mellem knæ kongen, Harald, var lynende vred, kongen var vred paa Halle. Kvelden kom, da tok han et trug, — aa for et trug, aa for et trug! — I Her har du kjørel som du har hug; æt dig nu mæt da, Halle! Halle han aat under* — utider draget sverd, under draget sverd «Æt eller dø! — du er vel det værd.» Kongen var vred paa Halle. — var stedt i nød, var stedt i nød: — «Dræp mig, konge, men ikke med grøt, ikke med grøt,» sa Halle. Kongen sendte sin dverg avsted — Tuta han het, Tuta han het; — en helstekt gris, det hadde han med, det hadde han med til Halle. <Hør nu, Halle, hvad jeg dig raar — hvad jeg dig raar, hvad jeg dig raar: Eftæd et vers før grisen dig naar! Et vers — eller døden, Halle! Halle lian gren paa gammel vis — paa gammel vis, paa gammel vis «Kongens gunst og en helstekt gris, det er sjelden kost, det,» sa Halle. — og Halle kvad, og Halle kvad: - Halle kom først, da var han glad: ti kveld blir jeg mæt,» sa Halle. 46. Sigurd Raneson. Sigurd Raneson var gift med Sigurd Jorsalfarers faster Skj alvor. Han hadde staat i stor yndest hos kong Magnus Barfot, og hadde av ham faat finnefærden som len. Engang kongen blev vred paa Sigurd, skjeldte han ham ut for en tyv, og sa at han snøt ham paa finnehandelen. cDu betaler mig ikke mer end halvdelen av hvad dei* tilkommer mig,» sa kongen. §igurd Raneson flygtet til kong Øistein. Men i Nidaros lot kong Sigurd blaase til et møte, og førte klage paa sin ffænde og krævde ham straffet efter lovens fulde strenghet. Sigurd Raneson svarte, at kong Magnus hadde git ham finnefærden mot at han skulde svare en aarlig avgift; det hadde han ærlig gjort. Ellers vilde han gjerne indgaa forlik med kongen. Kongen vilde ikke; men kong Øistein stod paa Sigurd Ranesons side, og Øistein var en lovsterk mand. Han fik saken vist væk fra ting til ting, aldrig var det det rette. Endelig kom den da fore paa Frostatinget, som denne gang holdtes i Nidaros. Da møtte Sigurd med en meget stor flaate. Han la op i Nidelven, og han og hans mænd laa ute paa skibene under telt. Da saken skulde gaa til doms, sa kong Øistein at den tre ganger var avvist, saa den kunde ikke tiere tages frem, mente han. Da blev kong Sigurd storlig vred o'g sa: «Endda er det én rettergang igjen; Finnefærden: retten til at indkræve skatten av finnerne v og til at handle med dem. — Len: ombud. — Svare: betale. — Frost» ting: tinget foi Frostatingslag, det nordenfjeldske lagdømme. fuldt saa vel som Øistein, og den skal nu skille mellem os. til skibene. Sent paa kvelden f6r Sigurd Eaneson ned til elven til kong Sigurds skib. Han var uten kappe, hadde blaa bukser og en skarlagens kjortel. Paa gangbroen som gik fra bryggen ut til bakstavnen paa kongsskibet, stod en mand som lioldt vakt. Da Sigurd vilde gaa ombord, stanset vakten ham. cDv faar vælge ett av to,» sa Sigurd, cgaa væk fra broen, eller jeg kjører spydet i dig.» Vakten gik i land. I forrummet sat kongen og hans mænd tilbords, ingen sanset paa Sigurd Eaneson før han laa paa knæ ved kongens føtter, cjeg gir mig og mit hode i din vold, herre konge,» sa han. cGjør med mig hvad du vil. Heller vil jeg faa en braa død, end at der skal opstaa strid mellem dig og din bror for min skyld.» Det var mange som reiste sig og la et godt ord ind for Sigurd. De bad fagert for ham siden han gav sig i kongens vold. Kongen sat længe taus; det brøt steikt i ham. Men omsider tok han til orde: «Du er i sandhet en ædel mand, Sigurd. Du har tat det raad som gagnér os alle bedst. Der var i vente en ulykke saa stor, at Gud i himmelen maa vite hvor langt den vilde række; jeg hadde fast sat mig i sind at jeg imorgen skulde gaa op paa Ilevolden for at kjæmpe med kong Øistein. Nu vil jeg motta forlik av dig, hvis du vil f æste hele saken i min dom. ind paa. Kongen dømte ham til at bøte femten mærker guld. «Og dem skal du ha betalt imorgen formiddag, inden høimessén er til ende i Kristkirken,» sa kongen. 1 Olav, den tredje bror, var ogsaa med; han var paa Sigurd Rane- sons side. Fæste saken i min dom la mig dømme i saken, gi mig «selvdom» - 16 mærker guld. Oprindelig veide man pengene i gamle dage; 1 mark er et fjerdedels kilogram, 16 mærker altsaa 3»/4 kilogram. 1 mark guld gjaldt omkring otte ganger saa meget norn 1 mark selv. hæder like saa vel som over min egen. Du skal svare kong Øistein fem mærker, kong Olav fem mærker, og mig fem mærker, og du skal betale de andre først. Sigurd Raneson vendte nu tilbake til kongsgaarden og fortalte kong Øistein hvad som var hændt. Men Øistein blev sprutende rød og sa: «Er dette takken for at jeg hjalp dig?» Han var meget vred, gik ut av hallen og gik i seng. Sigurd maatte nu høgstnattes fare om til sine venner for at laane guld. Men da morgenen kom, hadde han ikke faat skrapt sammen mer end fem mærker. Med disse gik han til kong Øistein. «Hvad har du til mine brødre?» sa kong Øistein. «Det faar gaa som det kan.» — «Jeg vet at du har laant guidet, og nu skal du motta det som gave av mig,» sa kong Øistein. Sigurd takket ham og skyndte sig saa til kong Olav, hvor det gik ham like ens. Saa kom han ombord til kong Sigurd, just som kirkeklokken i Kristkirken hadde holdt op at kime. «Du har vel betalt mine brødre, kongerne?» spurte kong Sigurd. Sigurd Raneson fortalte ham alt. Kong Sigurd stod en stund. «Jeg skal ogsaa gi dig guidet. Men da skal du love mig at du skal staa paa min side om der kommer noget paa mellem os brødre.» — *Jeg vil da haabe at der aldrig maa opstaa nogen strid mellem eder,» sa Sigurd Raneson; «men skulde det hænde, da kan jeg ikke agto nogen mand i verden høiere end kong Øistein, og ham vil jeg agte saa længe jeg lever. Jeg kan ikke gjøre andet, herre, om du saa vil ta mit liv.» — «Jeg vilde staa langt under min bror om jeg tok mot dette guld av dig,» sa kongen ; «jeg vil gi dig det alt sammen, selv om du intet venskap lover. 47. Magnus den blinde. «Aa, la mig endnu en gang faa se op mot de tindrende stjerner,» bad ung Magnus og sank i knæ; det var ynk at se; alle kvinder i graat sig fjerner. «Aa, først imorgen! Først fj eldene se og sjøen, hvor langt den blaaner, en gang til, og saa kan det ske! og hans venner med ham: «Aa, skaaner! Aa, først til kirke, Guds hellige blod være det sidste jeg skuer! mit øies bristende luer! Staalet randt i, og hans øies væld sank som et lyn i natten. I, som fulgte i somrer atten. 48. Sverre ved Tunsberg. P»a berget ved Tønsberg hadde baglernes høvding Keidar Sendemand gittet i tyve uker kringsat av Sverre; endelig maatte han gi sig. Men Sverre fik sott her. Han reiste tilsjøs fra Tønsberg til Bergen; Reidar Sendemand var med og var ogsaa syk. tingen, siger sagaen. Sverre døde da han kom til Bergen. Sverre han sat ved bergets fot, vintren var let at kjende: maten minket, og folkets mod det var holdt op at brænde ; kampen var lang og ikke let; men ingen maa se en høvding træt, han holder ut til ende: «Kyllingen piper efter mat, barn det høver at klage; mænd skal mætte sin sjæl med hat, slik som i gamle dage ; Tåge: ta. Men oppe paa berget holdt sulten jul, stor var baglernes vaade ; læret lemmet de sønder til sul, til nytaar fik døden raade; bleke de sprang til bergets fot, baglerne sprang kong Sverre imot og tigget og bad om naade. De vog vore fædre, og brødre med, de skadet os alt de kunde. Nu er stunden at kræve bot, og den bedste boten er blod, blod av de baglerhunde. Kongen var syk; han svarte mild, men hans maal det var let at kjende. «Bikje de skjeldte mig, mær la de til, og de dræpte min bror og frænde. Men la os mindes: naar den sidste vinter har ende. Kongen han stevnet mot Bjørgvius led, i løftingen var hans leie; havet vugget og gav ham fred over de lange veie; baglernes syke høvding var med, laa ved hans side, de tåltes ved over de lange veie. Balg: sverdslire. — Vaade: nød, fare. — Vog (av véga) fældte, dræpte. — Grid: fred, naade. — Bjørgvin: Bergen. - Hunde, veie, borge: hunder, veier, borger. Bagler og birkebeiner er g]emt, og sunkne de gamle borge; men slaas, det har nok ingen glemt her i kong Sverres Norge; sterke de stander, mand mot mand; over kong Sverres Norge. der de seiler i solefaldet. Stander: staar. — Gjalde: lyde, klinge, farrand. — Give: gi. Led (lei): Mellem det gulbrune løv de finder veien og løfter paa hoderne smaa. Aa! hvor de lyser! aa! hvor de skinner! Hele skogen er straalende blaa. Og saa mange, saa mange vi finder. Kom! vær med! her paa vort gamle, deilige sted. Solen glitrer i skogens toppe, himlen blaaner saa høit der oppe. Blaaveis! blaaveis! Nu er det vaar! 50. Karl Linné's barneaar. Fot aarhundreder siden stod der et gammelt lindetræ ved Jonsboda gaard i Smaaland. Det var et vældig træ, et hellig træ, som ingen maatte gjøre fortræd, for saa gik det galt. Bondeguttene paa Jonsboda blev studenter og prester. De tok navn efter det gamle fcræet; det gjorde deres søsterson ogsaa, Nils Ingemarsson; Linnæus kaldte han sig. Den vældige lind er nu forlængst smuldret, og de tre prester er det ikke mange som kj ender. sender sine lyserøde smaaklokker to og to op imot de svaiende grankvister. Linnæa heter den. Den er opkaldt efter sønnen til Nils Ingemarsson, Karl Linné. 1 Og likesaa visst som linnæaen spirer hvor granskog findes, — likesaa visst er den svenske prestesøn kjendt av alle som vil ha besked om blomstenes mange slag og slegter; for det var han som først fik ordentlig greie paa dem. Han kjendte dem som ingen før hadde kjendt dem. Derfor gik hans navn fra prestegaarden i Smaaland ut over al verden. Han elsket blomster fra han var aarsgammel. Faren kunde lægge ham ved havegjærdet eller i græsset; fik han bare en liten blomst i haanden, saa stagget han sig. Han var ikke mere end fire aar gammel, da han var i gjestebud med sin far engang. Om eftermiddagen var alle gjestene ute og gik ; ved kveldstid sat de og hvilte paa en grøn eng. Her forklarte Nils Ingemarsson hvorledes hver blomst hadde sit navn, og fortalte mange merkelige og underlige ting om røtter og vekster, og den som hørte bedst efter, var den fireaars gutten. Siden blev han ikke træt av at spørge faren om navnene paa alle de nye blomster han fandt. Han spurte langt mere end den anden kunde svare. Men da han saa engang spurte op iqj en . saa sa faren: «Gjemmer du ikke paa navnene, gut, saa faar du ikke vite et eneste til.» Og gutten gjemte og gjemte paa dem. Han var saa livende ræd for at faren skulde holde sit ord. Da var han. fire aar! Og da han blev større og kom paa skolen i Vexio, saa var det egentlig bare en eneste ting han saa efter, og det var blomster: i bok og i by, ved vei og paa tak, helligdag og søgnedag, i fritid og arbeidstid. Fem mil var det fra Vexiø hjem til prestegaarden i Stenbrohult; han kjendte hver urt paa disse fem mil. Og ingen bok var for tør, naar det bare var om blomster den fortalte. Men var det ikke noget om blom ster i den, saa lot han den ligge. I tolv aar gik han i Vexio skole ; ind til byen en dag og skulde høre hvordan det gik, saa sa lærerne, den ene efter den anden, at den gutten kunde det aldrig bli noget av ; til noget ?> sa doktor Kot mann. «Det er ikke en eneste av de andre som blir saa meget som han. Prest blir han ikke, det er sandt ; men doktor skal haD bli, og det saa det baade skal høres og spørges.» Det gjorde Nils Ingemarsson godt at høre. Men Karis mor sutret over det og kunde ikke slåa sig til ro. Det var haven og blomstene som hadde skjæmt ham ut, mente hun. «Du kan bare prøve at røre ved det krammet,» sa hun til en yngre bror av ham. Nils Ingemarsson. Karl kom hjem, samlet vekster som før og læste til student- eksam en. Moren var saa lei, at hun syntes han likesaa godt kunde være blit katolik eller hedning, og faren vilde i granden nødig han skulde studere til doktor, for det var saa dyrt, og det gav saa litet av sig. Saa var det en dag at nogen gode venner av presten kom til Stenbrohult. Som de sitter nede i haven og drikker et glas øl og prater sammen, falder de ord fra Nils Ingemarsson: «Det en har lyst til, det faar en ogsaa lykke til. faren og siger: «Mente far det som han sa da de frem mede var her?» Presten lo: «Hvad sa jeg da?» Men gutten blev ved : «Mente far det?» — «Javist mente jeg det,» svarte presten; «naar bare lysten falder paa det som er godt,» la han til. Saa siger Karl igjen: «Ja, far, saa bed mig aldrig om at bli prest, for det har jeg slet ingen lyst til.» — cDu vet vi er fattige,» siger faren, «og det andre, det er dyrt.» Gutten hænger i. «Faar jeg lykke som jeg bar lyst, saa skal jeg nok greie mig.» — «Saa give Gud dig lykke,» siger hans far med taarer i einene; «jeg skal ikke tvinge dig til det som du ikke har lyst til. Og saa kom Karl Linné til Lund og skulde læse til doktor. Han kom i huset hos en av de allerflinkeste professorene der nede. Kilian Stobæus het han. Men Stobæus var en sykelig mand, blind paa det ene øiet, halt paa den ene foten ; hodepine og verk i ryggen hadde han bestandig ; saa det var rimelig han var tunglynt og grætten. Gutten maatte nøie sig med at se paa alle stenene hans og snilerne og herbariene; professoren selv fik han ikke noget godt av. Han skjelte med sit ene øie til denne fremmede gutten, og syntes ikke han saa ut til noget, hverken ansigtet eller klærne eller hele greien. Bøker hadde Stobæus i mængdevis, men han bød sig ikke til at laane Karl en eneste. Den studenten som stelte med biblioteket hans, var snildere. Han laante bøkerne ut om natten. Om morgenen, før professoren stod op, maatte de være paa sin plads igjen. Men ved siden av Karl Linné hadde professorens gamle mor sit værelse. Hun merket at der aldrig blev slukket inde paa naboens kammer. «Han sovner fra lyset hver eneste nat,» sa hun til sin søn. Herbarium (fl. herbarier): samling av tørkede planter. Bibliotek: boksamling. Og nu læste de sammen. Og Karl spiste ved aans bord, og gik til de syke for ham. «Den mand er ijeg tak skyldig,» skrev han siden, «saa længe jeg lever; for han elsket mig, — ikke som en discipel, men som sin søn. Naar Karl Linné slåp bøkerne om blomster, saa var det bare for at søke blomstene i have og paa mark. Især var der et bækkeleie i nærheten av byen som han elsket- For opover bakkeheldet paa begge sider vokste de sjeldneste urter. Her kj endte .han sig som i paradis. Fra Lund kom Karl Linné til Upsala, og herfra gjorde han mange lange reiser for at studere Sveriges planter. Han var i Lappland, som* næsten ingen kj endte dengang, og hvor det var utrolig vanskelig at komme frem. Han naadde helt til Folden i Nordland. Han var paa Oland og paa Gotland, i Vestergdtland og Bohuslån. Saa blev han professor i Upsaia. Hans navn fløi over verden. Fra alle land strømmet unge mænd til for at høre paa ham. Og han gik i den store botaniske have og lærte dem og fortalte om blomstene og deres natur — likesom hans far engang hadde gaat og fortalt ham i prestegaardshaven i Stenbrohult. Bare det at sønnen visste saa uendelig meget mere; ja mere end nogen hadde visst før ham. Formiddagssolen skinte varmt ned paa det brede tunet paa Opsal; svalerne var allerede kommet, vinket kvitrende om i luften under tak-skj eggene, tok lange slag med tverkast utover dalen for at fange insekter, eller fløi langsomt tæt ned til marken for at ta materialer til sine reder, som de netop holdt paa at bygge; tæt ind til stabbursvæggen snek den graa katten sig for ikke at bli set av dem, nede langs fjøsvæggen spankulerte den store glinsende hanen med alle hønsene foran sig, og like bakefter den kom Tor forsigtig listende med en øse vand i haanden. Han søkte tydelig at komme indpaa baken av hanen med de store, krumme fjærene; Materiale: emne. reiste hanen hodet, saa sig bakut og tok to lange, stolte steg frem. Det var harmelig ogsaa, at den skulde være saa var! Nu var det alt andre dagen han holdt paa at lure paa den; men den visste kanske hvad det betydde, skøieren. Hønseflokken bøide om hjørnet. De lange, krumme fjærer av hanestj erten var det sidste han saa. Kanske nu, naar han kom rigtig fort efter! Han tok to lange skridt — nei, hanen hadde nok ogsaa hugset paa hjørnet; den hadde skyndt sig, var alt nede ved fjøsdøren. Der kom Opsalen ogsaa — ja saa var det vel dugurdsmaal, saa kom plogkarene og hestene ogsaa snart, og saa blev det ikke saa fredelig at det kunde nytte. Han fik opsætte det til de var vel ute paa åkeren igjen. Der kom Opsalen bortover til ham, vilde nok snakke med ham. Det var andre dagen Tor var paa Opsal; tidlig igaarmorges var det han kom, han skulde være lægdegut der. Da han kom, hadde Opsalen været svært gemenslig, tat ham i haanden og selv ført ham ind i kjøkkenet, hvor baade husmændene og tjenestefolkene sat og spiste føredugurd, og sagt til dem alle at her saa de den nye husbondskaren hans, som likesom skulde ha overkommandoen. Han var ikke sikker paa om de gjorde nar av ham, for de lo litt da han fik sitte i høisætet ved siden av Opsalen selv, men de var svært godslige alle sammen, undtagen han Per, den store krakete tjenestegutten, som prøvde paa at være flabbet. Han sa, at han syntes han kunde se utenpaa Tor at han ikke dudde til at holde i en kalverumpe. Men da hadde Tor svart, at dersom en kunde se utenpaa hvad en dudde til, saa saa han ialfald at Per dudde til at sete. Da lo baade Opsalen og de andre, og Per tidde, men det saa ut som han var harm. Dugurd (eg. dagverd): formiddagsmat. — Føredugurd: morgen- mat, frokost. — Lægdegut, bortsat paa lægd, saa hans ophold betale? av fattigræsenet. — Gemenslig, utt. jeménslig; nedladende, venlig. — Kr aket, av: en krake (eg. kroket, vantrevént træ). han ret fortalt ham noget saa rart, at han aldrig hadde trodd det dersom ikke Per hadde set saa troskyldig ut. Tor hadde først jaget kalvene bort i kalveløkken — det skulde for det første være hans egentlige bestilling ved siden av opsynet med de andre, hadde Opsalen sagt — og saa hadde han set sig om paa gaafden. At saa meget gildt var til, det hadde han aldrig tænkt; men noget saa vakkert som den digre, glinsende hanen med halef jærer saa store at de slæpte med enderne ned i marken, endda de stod ret op ved roten, det fandtes nu vel knapt nogensteds. Han stod netop og saa paa den da Per kom. Han spurte om Tor hadde hug til at lære at flyve. Ja, det hadde han rigtig; gang, flækket næver av de største bjørker han fandt, og bundet den til armene; saa hadde han gaat op paa vedhaugen hjemme og fløiet ut, men han faldt like ned paa huggestabben og slog sig stygt paa knæet. Det kom vist av at de var for smaa likevel? Nei, mente Per, det kom ikke derav; det kom av at han ikke hadde noget at styre med. Han kunde se paa hanen; han hadde stjerten, han. Ja det hadde Tor ikke tænkt paa. Nei, det nyttet nu heller ikke med en almindelig hale; der skulde et særlig knep til det. Per var den eneste som visste hvordan en skulde gjøre; han hadde lært det av bedstemor sin. Kunde hun flyve? Ja hunl Hun kunde flyve over hustaket som ingenting. Hadde han ikke prøvd selv? Nei, han var litt for tung, akkurat et halvt bismerpund. Hadde han ikke lært det bort til nogen ? Nei, han maatte love bedstemor ikke at lære det bort før akkurat tredive aar efter at hun var død — og det var akkurat idag. Saa dersom Tor vilde love at være snild gut, saa skulde han lære ham det lei. Ja, han kunde forlange hvad han vilde — han skulde gjerne faa foldekniven hans. Det behøvdes ikke, mente Per. Men en kunde ikke flyve uten en hadde de store halefjærene av en fjortenaars gammel hane, en slik en som var begyndt at verpe, ja akkurat en slik en som han der, for han la sit første egg i vaal ved paasketider. Men endda var det ikke nok at en hadde dem; det nyttet ikke at ta fjærene naar han fældte dem. Nei, en maatte ta rigtig sterkt saltvand, lure sig efter hanen mens den gik og sparket i jorden, og saa helde saltvandet paa stjerten; da fældte den fjærene med én gang, og først da var de rigtige — det hadde bedstemor hans gjort. Det var dette vanskelige arbeide Tor hadde holdt paa med baade igaar og idag, og det var ogsaa dette han holdt paa med da Opsalen kom. Opsalen stanset og saa paa ham. Hvad var det han drev paa med? Jo, han vilde gjerne ha heldt dette saltvandet over stjerten paa hanen. «Du Tor, har du ikke tænkt paa at han Per kanske bare gjør nar av dig? «Nei det gjør han nu vel ikke? «Jo, han har fortalt det alt sammen; saa du ikke hvor lønsk han saa paa dig da du gik med øsen igaar? Lønsk (lynsk, løynsk): lur, listig. — Ap, drive ap med: gjøre nar av. — Plogbeite: hestene for plogen. han bort paa Per, og saa at han gliste og blinket med det ene øie til en av husmændene. Tor gik ikke ind for at spise dugurd, men blev ute til de hadde spist. Han visste at Per vilde komme ut straks, for han pleide at sove sin dugurdshvile i høihaugen inde i forgangen i stalden like under forhullet i staldtrev-taket. Per kom ogsaa ganske rigtig, og da gik Tor endnu efter hønsene med øsen i haanden ; han hadde sat staldtrev-døren aapen, og nu hadde han dem oppe paa staldtrev-trappen. Per ropte: cNaa, har du ikke faat saltvandet paa stjerten endnu? cNei, men nu tror jeg nok jeg skal greie det, naar jeg faar ham ind paa staldtrevet. Per gliste og gik ind i stalden. Tor hørte at han sparket høi frem og la sig. Straks skysset han hønsene ind paa staldtrevet og saa sig tilbake. Der stod Opsalen i vinduet, og Tor vinket ivrig til ham. Opsalen kom ut. Da listet Tor sig ind paa staldtrevet og kikket ned gjennem forhullet. Han saa ret ned i fjæset paa Per. Han pustet ut, saa tok han øsen og klasket saltvandet ret ned i Pers gap. Det kan være de sprat fort op, baade han og Per, og hønsene for ut av staldtrevet saa de flakset ut fra trappen til alle kanter. Da Tor kom ut paa trappen, stod Per og knyttet begge hænder op mot ham med lukkede øine, og saa rasende at han ikke fik et ord frem. Opsalen holdt sig paa maven og 10. Da sa Tor likesom i harme: c Skulde en ha set saa harmelig! Hanen smat unda, det kom ikke saa meget som en skvæt paa stjerten hans. Gudmund Torsen Storebingen, glad og let, men arm paa gods; han var gjæv i ett og alt, — derfor var han flink tilfots, smal om livet, bred om bringen, flinkmed skreppen paa sin nakke, fast paa taa hvor andre faldt, — baade op og ned ad bakke. Glise: le. — Trev: loft (i stald ell. fjøs). Knut Labeit i Viumaasen var en tver og uglad mand. Men han hadde fæ i baasen, sølv i skap og fulde spand. Knut var baade grim og gram, skåk i vekst og hoftelam; derfor drog den rike styggen helst i vei paa hesteryggen. Ingeborg i Fagerlien, - bedre terne saa du ei. drog til sæters flittig nok; men hun saa, hun ænste ingen uten Gudmund Storebingen. Det gik hen til ut paa høsten, — sæterhytten stod forlatt; da blev Gudmund reiselysten, og saa tok han skreppen fat. Mens han drog paa salg og kjøp, Gudmund fra sin lykke løp; Knut Labeit, hvis fart var liten, passet desto bedre tiden. ti hans hjertenskjær var brud, — tvungen, skjønt hun bar sig ilde, solgt for sølv til rike Knut. Gudmund sagde: Vent, der findes vel en raad, Grim: ufager, styg av ansigt. tjenestejente, her: jente. raad for uraad, om ei før end du skal ind ad kirkedøren ! Det blev vaar i alle dale, elven steg, og løvet sprang. Da begyndte Knut at prale med den fest han fik i gang. Der blev brygget, der blev bakt, der var nok av stas og pragt; vidt omkring drog efter gjester spillemand og kjøkemester. Mellem Fagerliens birke og det stride elvedrag red i brudefærd til kirke Knut Labeit paa pinsedag. Foran spiUemanden drog, — saa kom bruden med sit tog; Men i skjul av grønne grene paa den samme kirkesti Gudmund Torsen gik alene, ' just da færden kom forbi. Snildt han passet sine skridt, saa han fulgte brudens ridt, — og da var der intet uten krattet mellem ham og bruden. op til sti og gjærdestav. — Gram: sint, grætten. — Terne: birke, grene: daler, bjerker, grener. — Snildt, her: pent, klokt, nøie. — Krat: smaaskog, kjørr. — Gjærd» • tav: staur i et gjærde. I hans arm sat, hel og holden, bruden med sin krone paa. Gudmunds nye kirkevei ; ingen av hans bryllupsfæller bar ham over elven heller. «Tøi her nogen vade over?» ropte i sin vaande Knut; «den der prøver det, jeg lover Viumaasens bedste stut.» Men de svarte ham med spot: ♦ Rike Knut, dn lover godt I — Vade over, det kan ingen.» «Jo, jeg kan,» sa Storebingen. at hver mand med al sin evne skulde staa paa Gudmunds ret. Prest og klokker likedan lovte ham at holde stand. Og i tummelen og larmen frem til bruden trængte han, løftet hende høit paa armen, sprang saa i det stride vand. Elven om hans hofte stod, men han stemmet sig imot, og man saa ham opret skride over til den anden side. Og man har i disse egne fra den tid et mundheld havt som i korthet kan betegne Gudmund Storebingens kraft. Da han stod paa kirkevolden, jublet store der og smaa. «Jo, jeg kan,» sa Storebingen. berget ved Tønsberg. Tidlig over berget i nysneen. ; næste morgen stevnet jeg opstod paa toppen og saa nedover. Her nede var det altsaa Sverre laa da han kringsatte Reidar Sendemand og baglerne ; her var det han sa til sine mænd at de skulde skamme sig, som ikke vilde holde utj I gamle dage, sa Sverre, blev folk sittende til de ikke hadde andet at æte end skoene paa sine føtter. Vaande: nød. — Havt: hat. Jeg saa ut over isen mot Vrængen, hvorfra sælfangerflaaten netop var gaat til Ishavet og hvalfangerne til Finmarken. Jeg tænkte paa den mand som hadde vundet to nye næringsveier for Norge. Han hadde ikke været mindre ihærdig han end kong Sverre. Det var ham jeg nu skulde hilse paa. Jeg ventet til det kunde være passe tid til at gjeste en mand som nu var 82 aar. Saa gik jeg over isen til Svend Foyns hus. Det er et venlig hus, som velstaaende skippere pleier at ha det. Ingen skulde tro at her bodde en av Norges rikeste mænd. Svend Foyn er en høi, kraftig mand, med hvitt håar. Han er rask og livlig, og folk i Tønsberg fortæller, at naar han er nede og ser til sine arbeidere, saa er han for ivrig til at gaa; han løper. Foyn trykker min haand, og siger han kan godt forståa jeg reiser selv naar jeg vil vite noget. «Jeg skulde ha greie paa trankoking, jeg,» siger Foyn, «og saa maatte jeg saamen fare like til Amerika. I England vilde de ikke vise mig noget. Men amerikaneren kjørte mig ut til sit store bruk og viste mig alting. «Kan jeg faa lov at gjøre et par tegninger?» sa jeg. «Ja, værsaagod,» sa han, og kjørte hjem igjen. Jeg blev der en halv times tid og tegnet; saa reiste jeg ogsaa hjem — til Tønsberg. Da hadde jeg været i Amerika en times tid eller saa.» — «Men du syntes det var kort,» sa hans kone. «Javist var det kort, ja, men jeg fik da lært noget. Jeg var længer hos Svend Foyn end Foyn var i Amerika. Men jeg fik ikke lært meget, jeg heller, for den gamle er ikke av mange ord, og ingen skal sige at han skryter. Men jeg siger som Foyn: Noget fik jeg lære. Jeg spurte om han som sjøman d hadde været ute i mangen farlig tørn. «Aa,» sa han, «den største faren er at skipperen ikke forstaar sin dont. Sjøfolk kan ogsaa være kvepne av sig, ser De. Vrangen, et smalt sund mellem Nøtterø og Tjømø, nær Tønsberg. Svend Foyn døde i 1894, en 3 aars tid efter at dette rar skrevet. — Tørn: sving, dyst, kamp. — Dont: arbeide. — Kveppen: kvekken, ræd. 'aændte mig oppe i Finmarken. Jeg hadde netop sat harpunen i en hval, og nu vet De at det er et taug i den ene enden av harpunen, naturligvis. Manden som holder tauget, blir saa ræd at han slipper kveilen. Jeg blir ivrig, sætter foten paa, og hvalen vipper mig tilhavs. Der ligger jeg i sjøen med tauget om foten og hvalen til at bugsere mig. Da tænkte jeg rigtignok at min sidste time var kommet. Men da hvalen igjen kom op i sjøbrynet, blev linen slak; jeg fik rundtørnet av benet og svømte hen til baatsiden. Slik gik det med den første harpunen jeg støtte i en hval.» Jeg spurte om det var sandt det jeg hadde læst, at hvalen en gang hadde trukket avsted med ham og hans skib i atorm og sjø i 24 timer. «Nei,» sa han, tvi faar ialfald trække de 20 fra. Ved middagsbordet var der en yngre skibsreder, som hadde faret paa hvalfangst med Foyn. Gamlingen var, som gagt, ikke saa ivrig til at f ortælle ; derfor blinket jeg litt til den anden og sa: <Dere har vel været ute i mangt slags veir likevel?» — «Aa ja,» sa han, og saa over paa den gamle. cHvad siger du om den gangen oppe i Finmarken da vi skulde løpe ind og ingen vei kunde komme? Da hadde vi det ikke videre trivelig.» Svend Foyn lo høit. cNei, den gangen var det saamen paa hekten med os. Der laa en skute, ser De, midt i løpet, og utenfor var det et forrykende hav. Jeg husker at en av mandskapet kom bort til mig. cSkal vi gaa ind, kaptein?» sa han. «Nei,» sa jeg; «gaar vi ind, render vi paa grund.» — «Skal vi gaa ut da?» — «Nei, for da gaar vi under.» — «Skal vi bli liggende da?» — «Nei, det kan vi heller ikke.» — «Hvad skal vi gjøre da?» sa manden. «Ja det vet jeg ikke.» Men saa hænder det, at skuten som ligger midt i veien for os, den driver paa land; løpet er f rit, og vi er berget.» Svend Foyn har grund til at sige hvad han siger saa ofte: «Yorherre har altid været saa urimelig god mot mig. Harpun: kastespyd, c skutel». — Kveil: bundt av taug, lagt sam- men i like store ringer. — Rundtørn: taugløkke. — Paa hekten (p*aa hekta eller hekte): paa nippet, meget nær ved. hvalrossen. cAa ja, jeg har da det,» siger han tørt. cVi hadde netop harpunert én ; dyret reiser sig i sjøen og vil slåa efter en av folkene; men han træffer ikke første gangen. Saa lægger han -begge forlabbene paa ripen og velter baaten. Der ligger vi da og plasker i sjøen midt mellem alle hvalrossene. Men dyret som var saaret, satte sig op paa kjølen og saa paa os.» — «Var det mange omkring?» sa jeg, • Mellem femti og hundrede, tænker jeg. Men vi blev da. berget, for det var baat i nærheten. Saa meget hadde jeg lært da jeg tok farvel med Svend Foyn, at han har mod som de gamle vikinger. Og det var sandt hvad han siden skrev: «Jeg har aldrig hat 1 frygt i min sjæl.» Men vi har mange modige folk paa de norske skuter. Det som har gjort Svend Foyn til Norges mest navngjetne skipper og en av landets rikeste mænd, det er hans jernvilje og ihærdige arbeide. I saa maate tror jeg^ ikke det er mange som staar ved siden av ham. I 1844 var det at han f6r sin første tur paa Ishavet efter sæl *og hvalross. Han f6r som matros. Næste aar hadde han bygget sin første ishavs-skute. Haabet»; han bygde den slik at den rigtig kunde gaa isen, som det heter. «Haabet», er det sagt, lignet Foyn selv. Den hadde likesom samme lynne: stiv og sterk naar det gjaldt en haard tørn, letvint og ledig i en knap vending. Men det første aaret kom «Haabet» hjem omtrent uten fangst. Der skal ikke ha været mere sælspæk end det kunde kokes ut i en bøkegryte, og Foyn tapte otte tusen kroner paa den seilasen. Folkene knurret over daarlig fortjeneste; ingen vilde hjælpe til at ruste paany, ikke hans egen bror engang. Han søkte den norske regjering om hjælp eller laan, men fik ingenting. Like fuldt gav han sigikke; i 1847 var han færdig til at dra avsted igjen. Men sjøfolk var ikke at opdrive. Bare fanter, og folk som aldrighadde set et sMb før. En av de bedste var en skomakersvend, som hadde spandremmen med. Rip: æsing, baatkant. — Lynne eller lynde: karakter, sindelag- — Ledig = li dug, leug: smidig, bøielig. — Bøke: koke i lut. — Spandrem, et redskap som skomakerne bruker naar de syT sko. Ja, de kom opover i god fangst-tid, men blev liggende i isen. Foyn skjønner at det er en mængde sæl indenfor, men folkene negter tjeneste. Han tvinger sig frem, kommer ind, og der er diet myldrende fuldt. Det elendige mandskapet slaar ihjel nogen sæl, men saa synes de det kan være nok ; de sætter sig ned paa isen og kveiker paa piperne sine. Da maa skomakeren til med spandremmen sin ; han tresker løs paa de dovne ryggene, og det hjælper. Trods alt fik Svend Foyn en ladning paa halvottende tusen fete sæl, og det vil sige omtrent det samme som otti tusen kroner. Det varte ikke længe før han hadde to skibe til, «Eliezer» og c Morgenen >. I 1854 skulde Foyn avsted med halvandet hundrede mand. Men den vinteren laa isen tyk og sterk utover hele Kattegat, og Skagerak med. Alle fjordene fra Tønsberg og nedover var frosset fast til. Ishavsfarerne laa i Vrængen, men isen var alentyk. Svend Foyn kunde ikke holde ventetiden ut. Han samlet hele sit mandskap fra «Haabet» og «Eliezer», og med disse hundrede mand begynder han at skjære éig raak i isen. Det var et drygt arbeide, og en dag negtet hele mandskapet at arbeide, paa atten nær. Disse atten blev sendt i land for at leie andre folk til at skjære. Nu gik det udmerket. De skar og de skar, og mat fik de ut til sig paa isen. Foyns tjenestegut kjørte varm mat hele dagen. Et aar laa Foyn oppe i Ishavet ved iskanten, og hadde flere gode gamle merker paa at det var fuld ladning at fange længer inde i isen. Men isen laa tyk, og det syntes at være uraad at trænge igjennem. Svend Foyn h.adde bare seil. Men like ved siden laa en stor engelsk damper, som ogsaa var paa sælfangst. Saa sender Foyn en av sine mænd ombord i engelskmanden og spør om ikke han vilde friste; han hadde jo baade seil og damp. Nei, det vilde han slet ikke ; det var rent umulig ; det var galmands-snak. Da blev Foyn flyvende sint og ropte av alle kræfter over til ham: cTør du gaa efter da, naar jeg gaar fore, din stakkar? Raak: aapen rende i isen. Bom var en svare kar til at gaa isen, krydser sig igjennem. Det varte ikke længe før Foyn var midt inde i tykke fangsten. Saa mander engelskmanden sig op og kommer virkelig efter. Begge skibene faar straks fuld ladning, og engelskmændene roper hurra for Svend Foyn. I 1864 sluttet Foyn med at fare paa Ishavet. Han varnu fem og femti aar, og var en hovedrik mand ; men han slog sig ikke til ro. Den gamle sjømand tok kampen op med hvalen, og vandt. Mangen gang hadde han set hvaler ved Norges kyst, og skjønte at det var uhyre rigdomme som svømte der. Dem maatte han nu ha fat i. Verksted en dampbaat, som han kaldte «Tro og Haab», og reiste i 1864 med seksten mand nordover. Det var mange som hadde prøvd paa at skyte hval, men de maatte altid gi det op. Og det gik ikke Svend Foyn bedre i de første aarene. Endda han satte op femten kanoner paa bakken, fik han ikke mer end en eneste hval om aaret. Han laget da en granat som gik som den bedste riflekule; men da han prøvde den paa hvalen, saa sprang den ikke før den var kommet ut paa den anden side. Endelig fik han da laget en som sprang inde i hvalen og dræpte den saagodtsom paa stedet. «Nu kan en skyte hval som en skyter en fugl,» siger Svend Foyn. Han hadde seiret over fire kamerater, en amerikaner, «n skotiænder, en belgier og en danske ; de vilde ogsaa ta hval, men maatte slutte. Foyn er den mand som ikke slutter før han er fremme ved maalet. Han gir sig ikke over. Han venter ikke til isen skal gaa op; han skjærer eig raak, eller han sætter hvert seil til og krydser sig op til sælen. Han vender ikke hjem fra hvalen med ugjort gjerning, som de andre gjorde; han er seig og sterk som sagaens mænd. 54. En fars fortælling. Jeg glemmer aldrig hvor den dyst var haard dengang min lille hadde strupehoste! Jeg husker alt, som om det var igaar — med smaating som at hængelampen oste. længe den fulgte mig i søvne, da alt hadde vendt sig til fryd. Horer du, skjæres skulde hun, og jeg skulde se derpaa, jeg skulde holde hendes hænder, de søte velsignede smaa! Jeg skulde holde hende rolig, det gjaldt jo barnets liv; — jeg ser endnu hendes rædsel for lægens blinkende kniv. Jeg ser endnu hendes øine, som ropte mig imot: Hvor kan du være saa grusom, du som er mig saa god! men fast jeg holdt hendes hænder Born i en skruestik. da brast den taarekilde jeg hadde sanket paa — mit elskede barn, min lille frelst mot min skulder laa. 56. Fangen paa Akershus. Her sitter jeg stakkar, kroket og graa, bak fæstningens nmr og sten; timerne — aa, de er tunge og tråa; jeg ser av en gløtt at fjorden er blaa, og at himlen der oppe er ren. Jeg har vel og været sterk og ung, — det monet nok der hvor jeg drog — med gods og gaard og med pengepung, til vrede snar og med haanden tung — jeg sa ikke fra før jeg slog. Eolfttn. Læsebok for folkeskolen. 11. «Byutgave». Nu er den knækket i slaveri, min ranke, spændstige krop; min magt er brutt og mit mod forbi; før døden vil løse op. La dreierbænken og høvlen gaal Det stunder til julens fest; jeg snekrer her, for at more de smaa, en ganger med guldhov, en ganger graa og en prægtig stue dernæst. en runmielig kirke med alter-ring, hvor barnet kan bede om alle ting — slik som hjemme hos os. Til jul det stunder; jeg stræver traat, at alt kan bli færdig og pent; men doktoren rister paa hodet saa smaat, og vakt-karen hvisker — jeg hører det godt — <Nu gaar han i barndommen rent. Men bryter den signede julekveld frem, da glædes jeg gamle skarn; mit fattige leketøi finder et hjem, det flytter fra fangerummet til dem som sitter med glade barn. Mor staar ved træet og tænder paa, slik var det — slik var det jo før; der inde i kammeret tramper de smaa, de smaa bitte sko, for de kan ikke staa de vil ind ad den stængte dør. Spændstig: myk, sprætten. — Dreierbænk, norsk: svarrestol, BTarveliænk. — Skarn, her: daarlig, uduelig menneske. bitte: orsmaa. Der kommer en aften, — det vil nok ske, at det banker her paa min karm; da skraper Guldhov i gaardens sne, og henter mig dit hvor lys er at se, og en far som aapner sin arm. 57. Toplue og dalerslue. Vintersolen skinte saa 'det glitret bortover sneen, som laa hel og hvit og urørt der oppe i Nordenget. En stor hvit hare med høie ører f6r og hoppet paa lange ben rundt de fine, rimete bjerkebusker. Den gnog bark og nappet av de lubne knopper, slitte sig paa bakbenene og tygde, mens de store øine stod blanke mot solen, apidset av og til ørene, lyttet og saa sig omkring. Vel var det ingen fare, men en slik kar kan aldrig være for vår. Men hyad var det? Der op over bakken dukket noget litet, spidst, rødt; — den saa det strøks, fordi farven ståk «aa av mot sneen. Den maatte rigtig sætte sig helt op paa bakbenene, tøie sig saa lang den var, for at se bedre. Jovist var det en liten rød toplue! Den steg langsomt op, snart kom et hode tilsyne, snart endnu mer, om litt «tod der en hel liten krop. Ha ha, rigtig en liten lubben nisse paa ski! Jovist, nu kjendte den ham ogsaa. Den hadde mangen gang ligget bak buskene og kikket paa ham i høst, naar han var ute og plukket tyttebær eller rispet €ner, og sent om kveldene, naar den hadde lurt sig ned i åkeren paa Nypladsen, da hadde et kvindfolk ropt ham ind og kaldt ham Jon. Haren blev sittende dørgende still og se — visste ikke av at den leet paa ørene, og at øinene stod som to blanke glugger; den skulde nok ikke bli set, den som var likesaa hvit som sneen! Men hvad var det? Jon braastanset saa det gav et søkk i ham, spilte øinene op, og der stod de ret paa. Karm: Yindus-karm. — Enge: engstykke. hadde han set likevel! Ja da var det bedst at skvætte unda; vel kunde han ikke være farlig, men det var altid noget fanteri med menneskene, hvor smaa de var. Den gjorde et par lange hop, smat igjennem et hul i gjærdet og skvat paa kry ds og tvers ind i vidjekrattet paa den anden side. Der satte den sig vel gjemt og kikket. Jon stod først litt, saa la han paa sprang, akkurat dit han hadde set den. Der blev han staaende igjen, knyttet hænderne og hyttet mot hullet i gjærdet. Saa satte han* raskt vottene mellem knærne, bet tænderne sammen og begyndte a"t famle efter noget blankt han hadde hængendeom halsen. Da han hadde faat fat paa det, skyndte hai>. sig til hullet, rigtig som om det hastet. Jo sandelig hadde han ikke, saa liten han var, av disse dumme messingtraad-snarerne ! Og kan knyttet den op k hullet ! Jo tak, det var for godt kjendt; det var mange andrehuller i gjærdet! Snart var han færdig, stilte sig paa skiene, saa sig langt tilbake og akte nedover. Det sidste haren saa, var topluen som blev borte under bakken. Jon var vel omtrent otte aar nu, men han var en rigtigkar allikevel; for det var nu han som var ansvarlig for Nypladsen i vinter, det var han som var husmand under Storberg, ham Storbergen skulde holde sig til naar det var noget. De var blit enige om det i høst alle tre, baadefaren og Storbergen og han selv, dengang Storbergen sendte far hans avsted for at drive ut den svære skogen han hadde der langt, langt borte, helt borte ved Sverige. Ja, han hadde paatat sig det paa den maaten, at det skulde gaa ret ogrigtig til: han skulde møte naar Storbergen tilsa ham, ogde skulde ha sit eget mellemregnskap ; Storbergen skulde værsgo skrive op, han vilde ikke ha mer end han fortjente t Ja, det fandt de alle saa rimelig, og saa var faren reist. Drive ut: gjøre færdig til salg ved at merke, hugge og kjøre. hadde da ogsaa behandlet ham som sin fornemste husmand og spurt ham om baade det ene og det andet. Det skulde vare til jul. Men saa en fjorten dage før jul- var Storbergen selv kommet og hadde spurt ham om han vilde være saa snild at fungere en maaneds tid endnu. Det var ga at saa daarlig med tømmerdriften, fordi sneen var kommet for tidlig; faren kunde ikke komme hjem til jul. Ja — han hadde ikke tænkt nøiere over det. Ja han fik tænke paa hvad han vilde ha for det, og tomme ned imorgen, saa blev de vel forlikte. Jon saa straks at moren ikke var videre glad for dette, og om kvelden sa hun da ogsaa at det vist blev en stuslig jul naar ikke faren var hjemme. De hadde altid hat det saa koselig julekvelden, og juledag hadde de støt laant hest og kjørt til kirken, — det blev det vel intet av nu iaar. Da bestemte Jon sig, og dagen efter var han da nede hos Storbergen og sa at han fik ta paa sig at fungere en stund endnu, dersom han fik kirkeskyss til mor sin og vesle Ingrid juledag. Men han vilde ha en av stas-sælerne med dumbj elder paa. Jo, det skulde han faa. Men saa skulde han vel kjøre selv? Ja det var sikkert. Men hadde han tænkt paa at det gik ikke an for ca elik kar at kjøre til kirken i toplue? Han maatte mindst ha •dalerslue. Hadde han det? Jon klødde sig under topluen; — det hadde han ikke tænkt paa, og regnskapet var opgjort, saa han hadde ikke inoget at kræve heller. «Du vil kanske jeg skal borge for dig til en dalerslue? «Nei, det maa ikke være noget klus i regnskapet; jeg faar finde paa andet raad. Saa gik Jon hjem og sa til moren at nu hadde han bestilt juleskyss for hende. Men om dalersluen sa han ikke snoget. Han gik og spekulerte hele uken ; saa faldt han endelig paa at han fik fange en hare. Derfor var det han idag Ladde været oppe i Nordenget. Fungere: staa i tjenesten; fremmedord, her brukt for spøk. Da han kom hjem, sa han til moren at han maatte ned til Storberg; det var noget han maatte snakke me* Storbergen om. Han fik gaa. Om Storbergen vilde kjøpe en hare av ham? Jo det var sikkert. Hadde han den med? Nei. toYermorgen. Han hadde den gaaende der oppi Nordenget. Jasaa. Ja han hadde set den idag. Hadde han merket den, saa han kj endte den igjen? Merket den? — Jon blev litt usikker — nei; men — de ørene skulde han kjende igjen. maken. Jo, den vilde Storbergen kjøpe, hvad den saa kostet. Hvad hadde han tænkt? en dalerslue. Ja da fik han faa seddel og gaa ned til kræmmeren og faa en dalerslue, for bedre handel syntes Storbergen han aldrig hadde gjort. Jon tøflet avsted, og om ikke' længe kom han igjen . med en fin skindlue, som han maatte sætte paa saa Storbergen fik se. Jo det var andet til kar! Nu kunde han være bekjendt av at kjøre til kirke! Jon pakket luen ind igjen, — mor skulde ikke se dei> før julemorgen. Og saa fik han det travelt, — han maattetidlig op imorgen og hente haren. Da han skulde gaa, sa Storbergen: «Det er sandt, jeg har gaaende en ræv der oppi Nordenget, jeg. Du er vel saa snild at se efter den litt ogsaa, du!* Jo, det skulde Jon gjøre. «Jeg har sat saks til den under berget der straks søndenfor; du faar passe dig at du ikke kommer borti; kan være farlig. knopper og spidset ører. Den var saa tryg, — det farlige hullet visste den at vogte sig for. Men inde under en tæt busk laa noget brunt flatt bortover sneen, og fra det skinte et par øine som glør. Haren skvat forbi, merket ikke noget, et vældig hop, saa en lang brun hale stod som et styre ut i luften — den kjendte et knæk i nakken, og — saa kjendte den ikke mer. Da den røde tophien om morgenen ståk op over bakken i Nordenget, var det stille der; intet rørte_ sig, men paa den opsparkede sne laa nogen ulddotter og et par lange avrevne ører av en hare, og over gjærdet og bortover sneen gik forsigtige får efter en ræv. Jon blev saa harm at han skalv og fik graaten i halsen. Snaren stod der like urørt, og der hadde den skjelmen tat haren hans, akkurat som den skulde til at gaa indi! Han fik med én gang slik lyst til at naa den, slåa den søke hevn, at han uten tanke satte efter paa sporet. Det gik i forsigtige kroker bortover, saa nedover. Han merket det ikke, lot det staa til, indtil han gik paa hodet utover Nordeng-hainmeren. Da han fik hodet op av sneen og skulde se efter sporet, var det borte. Han saa sig om. Eet bak fik han se noget brunt ræven ! Han ■ løftet skistaven for at slåa til. Den rørte sig ikke, den var gaat like i saksen, og den hadde knækket nakken paa den. En stund efter slæpte Jon saa fattigslig mot hjemmet med en ræv paa nakken, saa lang at den ret som det var drog ham bakover paa skiene. Han lurte sig forsigtig fremom hjemme efter en pakke som han hadde gjemt under stabburet, og saa tok han igjen veien til Storberg. Han kom stilfærdig ind til Storbergen med pakken. «Nei er det han Jon som er ute og gaar idag igjen! Kommer du med haren? «Nei. Men — jeg — kommer igjen med luen. Her er den. «Angrer du paa handelen? «Nei, men — jeg — har ikke den haren mer. Ja, her er luen. Og saa har jeg med ræven din; den har ætt op haren min. Det kan være at Storbergen blev forbauset. Og Jon kunde til slut ikke tro andet end at han mente det for ramme alvor, at nu hadde han faat haren likevel, eftersom det var hans ræv som hadde ætt den. Det var ikke snak om at handelen skulde gaa om igjen, — bedre handel hadde han aldrig gjort. Ja — naar. Jon tænkte sig om, saa syntes han nok i grunden dette var sandt ogsaa. Julemorgen stod da Jon i dalerslue, med nyt skjerf som Storbergen hadde forært ham til jul, utenfor trappen paa Storberg og holdt i tømmerne til Svarten. Moren og resle Ingrid holdt paa at stige ind i slæden. Da kom Storbergen ut, gik bort til Ingrid, løste tørklæet av hende og satte paa hende en skindlue som var likesaa fin som Jons. «Jeg synes jeg har gjort saa god handel at jeg maa gi litt atpaa. Jon glemte rent at han skulde være kar, og blev staaftnde og smile helt op til ørene. Storbergen saa paa ham. «Hvad staar du og tænker paa, Jon? «Jeg staar og tænker paa, hvordan det vilde været otn det hadde været min hare som hadde ætt op din ræv. 58. Marti ns gave. Naar det høstner, og du ser bjerken gule blade bær, og naar skodden kold og graa ligger over vei og vraa; Vraa: tro, kråa. og naar sneens lette fnug væver vinterens hvite duk, — tænk, mit barn, paa dette sagn ! det vil gjøre godt og gagn: Ridder Sankt Martinus red brynjeklædd fra borgen ned; han var rank og han var høi; kappen vidt for vinden fløi. Under portens høie hvalv stod en fattig mand og skalv ; hadde søkt for stormen ly, — drog sig unda, ræd og sky. Dette syn den sterke slog. Sverdet han av balgen drog, skar itu sin kappe, gav tiggeren en hælvt derav. Fattig mand som fjetret stod; tok den halve kappe med, og fik seier der han stred. Hvilte saa sin trætte krop, men blev vakt av søvnen op ; og i straaler stod for visst ved hans leie Jesus Krist. Herrens søn for visst det var; kappens ene hælvt han bar, sagde med et kjærlig blik: «Det var jeg som gaven fik. Naar det høstner, og I ser bjerken gule blade bær, og naar skodden kold og graa. ligger over vei og vraa; og naar sneens lette fnug væver vinterens hvite duk, vil jeg bede høi og lav mindes hvad St. Martin gav! Ser I hvor en garnmel mand ikke mer sig berge kan, hvor et barn med nøken taa skal i sne til skolen gaa; eller hvis en mor I ser skjælve i de tynde klær, mens den magre, syke barm knapt kan holde gutten varm: husk da paa hvad Herren bød, byd din haand og bryt dit brod; skjær det halve av din dm gt. Engang, naar du staar for Gud, bærer Frelseren dit skrud, siger med et kjærlig blik: <Det var jeg som 'gaven fik. 59. Gutten fra Lombardiet. Det var en vakker junimorgen i aaret 1859, nogen faa dage før det blodige slag ved Solferino, da franskmændene og italienerne seiret over østerrikerne. Hvalv: hvælving. — Balg: slire..— Sagde: sa. — Skrud: klædning. — Solferino, i Norditalien. mens de speidet egnen nøie ut. Troppen førtes av en officer og en sersjant, og alle stirret spændt frem for sig; de talte ikke et ord; de ventet hvert øieblik at faa se fiendtlige forposter mellem trærne. Paa sin vei kom troppen til en liten bondegaard med høie asketrær omkring. Utenfor huset sat en liten gut paa fjorten aar; han sat der rent alene og spikket paa en bue. Ut gjennem det ene vindu i huset hang et stort trefarvet flag. I huset fandtes ingen; bønderne var flygtet av fry gt for fienden, men hadde først hængt flaget ut. Straka gutten saa rytterne, reiste han sig op og lettet paa luen. Det var en vakker gut med et kjækt ansigt; han hadde store blaa øine og langt lyst håar. Han gik i skjorteærmerne, og en kunde se ind paa det bare bryst. «Hvad gjør du her?» spurte officeren og stanset hesten, t Hvorfor er ikke du flygtet med din familie? <Jeg har ingen familie,» svarte gutten; cjeg arbeider litt her, litt der. Jeg er blit . krigen. » «Har du set nogen østerrikere dra forbi? «Nei, ikke paa tre dage.» Officeren sat et øieblik og tænkte sig om ; av hesten og gik ind i huset, mens soldatene holdt utenfor. Han gik op paa taket; men det var for lavt, han kunde bare se et litet stykke utover. «Vi f aar klyve op i trærne,» sa han, og kom ned igjen. Borte ved laaven stod en høi, smekker ask og vugget toppen mot himmelen. Officeren stod en stund og saa, snart paa træet, snart paa soldatene. Saa med ett vendte han sig til gutten: «Har du gode øine, gut? «Jeg?» svarte gutten. «Jeg ser spurven om den er e» fjerding borte! «Tror du du kunde klatre op i toppen av den asken der? «Op i toppen av den asken — jeg! Der skal jeg være paa et halvt minut. Forpost: liten avdeling som ligger paa vakt foran hæren. det paa den kant er nogen østerrikske soldatei, støvskyer geværer som blinker, hester? «Det maa jeg vel kunne. «Hvad vil du ha for at gjøre det? «Ha for det?» sa gutten og 10. «Ingenting. Det manglet bare ! Var det østerrikere som bad om det, gjordejeg det ikke for alt i verden; — men for vore! Jeg er lombarder, saavidt De vet det! «Bra! Klyv op da! «Straks, bare jeg faar spændt av mig skoene. Han drog skoene av, spændte remmen fast om livet slængte luen i græsset og tok om stammen. «Stop litt!» ropte officeren, og tok efter ham, som om lian vilde holde ham tilbake. Gutten vendte sig og saa spørgende paa ham med sine «tore blaa øine. «Aa nei, det var ingenting] Klyv op!» Gutten klatret opover som en kat. «Se skarpt ret fre,m!» ropte .officeren»- til soldatene. Gutten var snart i toppen. Han holdt sig fast til stammen. En kunde ikke se benene hans for bladene; men han strakte kroppen utover, og hans lyse håar skinte som guld i. solen. Officeren kunde knapt se ham, saa liten blev lian der oppe. «Se langt bortover, ret frem!» ropte officeren. Gutten «lap stammen med den høire haand, og holdt den over -øinene for at se bedre. «Hvad ser du?» spurte officeren. Gutten bøide ansigtet imot ham og ropte gjennem den Jhule haand: «To mand tilhest, nede paa den hvite landeveien. «Hvor langt borte?» «En halv fjerding. «Hvad for en vei tar de?» «De holder stille. «Hvad mere ser du?» spurte officeren litt efter. «Se *not høire! Gutten saa mot høire og sa saa: «Tæt ved kirke gaarden, mellem trærne, er det noget som glinser. Det er vist bajonetter. «Nei, de har nok gjemt sig i åkeren. I det samme pep en kule gjennem luften høit oppe og «log ned bak huset. «Kom ned igjen, gut!» ropte officeren. «De har set <lig. Jeg vet nok. Skynd dig ned. «Jeg er ikke ræd,» svarte gutten. «Kom ned!» sa officeren igjen. — «Hvad ser du mot venstre? «Ja, mot venstre. Gutten vendte hodet mot den kant. Da hven det igjen gjennem luften, skarpere, og ikke saa høit oppe som første gang. Gutten for sammen. «De bestene!» ropte han. «Den hadde de sandelig tiltænkt mig.» Kulen var strøket like forbi ham. «Ned igjeni» brølte officeren barsk. «Jeg kommer øieblikkelig, » svarte gutten. «Men træet dækker mig. De kan være ganske rolig. Mot venstre var det jo De vilde vite? «Ja, det var mot venstre; men kom nu! Et tredje, truende pip skar gjennem luften, og i sammeøieblik saa de gutten fire sig nedover. Han holdt sig en. stund fast til stammen og grenene, og saa — stupte han ned paa hodet, med utstrakte armer. «Aa nei da!» ropte officeren og sprang til. Gutten varfaldt med ryggen mot bakken, og blev liggende med armeneret ut. En liten blodstrøm silret ut av den venstre side av brystet. Sersjanten og to soldater sprang av hesten; officeren bøide sig ned over gutten og aapnet skjorten hans. Kulen var trængt ind i den venstre lungespids. «Han er død!» sa officeren. «Nei, han lever,» svartesersjanten. «Stakkars kjække gut!» ropte officeren. «Mod v mod, gutten min!» Han trykket sit lommetørklæ paa saaret;. men gutten lukket øinene, og hodet sank tilbake. Officeren blev blek og saa et øieblik tankefuld paa ham; saa la han ham godt til-, med hodet paa græsset; han reist* sig og saa igjen paa ham, Ogsaa sersjanten og nogen a* soldatene stod stille og saa paa ham; de andre holdt ogsåa. stille, vendt mot fienden. «Stakkars gut,» sa officeren igjen, «stakkars tapre gut! og bredde det som en sørgefane over den lille døde; ansigtet lot han være udækket. Sersjanten la skoene, luen, buen og : kniven ved siden av ham. Et øieblik var der dyp .stiltet. Saa vendte officeren sig til sersjanten og sa: «Vi vil la sykebaaren hente ham. Han er død som en soldat; soldatene skal begrave ham. Alle svingte sig i salen, og den lille lombarder laa igjen alene. Men nogen timer efter mottok den lille døde sin krigerære. fulgt om morgenen, kom nu marsjerende en hel bataljon skarpskyttere, som faa dage før tappert hadde vætt bakkerne ved San Martino med sit blod. Soldatene hadde alt hørt fortællingen om den lille lombarder før de forlot leirpladsen. Stien som bækken rislet langs med, førte forbi huset, nogen faa skridt borte. Da de første officerer saa det lille lik som laa der ved roten av asken, dækket av det trefarvede flag, hilste de ham med sabelen. Langs bækken vokste fuldt av blomster. En av of ficerene plukket et par og kastet til ham, og nu plukket alle skarpskytterne blomster efter som de kom forbi, og kastet dem bort paa den døde. Inden faa minuter var gutten dækket av blomster, og officerer og soldater sendte ham sin hilsen: «Bra gjort, vesle lombarder! — Farvel, tapre gut! — Sov søtt, lille lokkehode! — Det kan en kalde en soldat! En officer kastet sin æresmedalje til ham; en anden gik bort og kyste ham paa panden. Og han sov der i græsset, indhyllet i sit nag, med blekt, smilende ansigt, som om han hørte deres hilsen og glædet sig over at han hadde git sit liv for Lombardiet. VI. Tordenskjold og Karl den tolvte. Før i tiden hadde byguttene næsten likesaa god plads som guttene paa landet. Gåterne var deres lekevold, og: der slos de; tit møtte de flok imot flok. Hvem der var høvdinger i disse gutteslagene, er ikke blit opskrevet; men én er det som mindes endnu, skjønt det er to hundrede aar siden han gav juling og fik juling paa Trondhjems gater. Naar han kom farende om hjørnet, med tampen sin i haanden og med en guttestim bakefter,. stod folk stille og spurte: f Hvem er det?» Og naar guttene fra den andre flokken, som han hadde dængt, kom hjem med klærne i filler og næserne i blod, stod mødrene deres ute i gatedøren og tok imot dem: «Hvem har gjort det? Og moren tok tøiet paa og gik til raadmand Wessefc og klaget paa hans søn. Naar Peter saa kom hjem om kvelden, fik han selv juling, skikkelig ogsaa — faren hadde været sjømand før han blev raadmand i Trondhjem. Gut-^ ten gik tilsengs med svie i ryggen og nedover ; men det han tænkte mest paa da han la sig, og det han mindtes bedst da han vaaknet, det var at han hadde vundet paa de andre guttene, og saa begyndte han forfra igjen. Han var ikke til at biksle og ikke til at holde hel. Saa fik han et par skindbukser; men da satte han sig bare paa slipestenen og^ lot den gaa rundt. Læse vilde han ikke; saa kom han i skrædderlære. Det var et stort sprang for raadmandssønnen ' t for skrædderen var langt nede i leksen den gangen, og Peter syntes vel naar han sat der paa bordet, at han var kommet baade for høit og for lavt. Han sat der nu en stund likevel og tok sin juling; men en vinterdag han var ute med mesteren, støpte han sig en av de kuler som det ikke var trangt om i Trondhjem: Raadmand: en embedsmand som hjalp borgermesteren i byens styre. Solfeen ; Læsebok for folkeskolen. 11. dyppet den i rendestenen og satte den bent i nakken paa gkrædderrnesteren. Men da slåp han at bli længe i læren. Stundom har han vel været harm baade paa faren og sig selv. Dugde han da 'slet ingen ting? Naar han kom nedover Munkegaten med et par bukser paa armen, saa stod han vist stille av og til og saa utover sjøen. Han hadde brede Trondhjemsfj orden like for sig, snart blank og blaa, snart fykende hvit. Det var anden gust der end i skrædderstuen; og slik plads der var! De maatte kunne ligge paa række og rad der ute, skute indved skute ; og saa Munkholmen midt i. Der skulde ingen fiende smette forbi der. I eventyret gaar Askeladden til kongen. Han gik ikke til kongen, Peter Wessel; men kongen kom til Trondhjem. Han hette Fredrik den fjerde den gang og raadde baade for Danmark og Norge, og det var i 1704 at han kom til Wessels fødeby. Gutten kunde da være en 14 aar, — han er født i aaret 1690. Han var nu barber; men det er ikke rimelig han har raket mange haker i de dagene ialfald: han har hat for meget at gjøre. Først maatte han op til fæstningen og se naar kongen kom og kommandanten gav ham nøklene til porten; saa skulde han hen til generalen som kongen bodde hos, og se om han kunde faa et skimt av ham; saa maatte han staa utenfor kirken mens kongen hørte bispen præke. Saa var det mønstring, og der maatte han være med; saa var det en soldat som hadde druknet sig fordi han hadde mistet bandolér-remmen; det maatte han ha greie paa. Saa skulde kongen til Munkholmen ; den dag har Peter vist kapret sig en baat for at se kongen tilsjøs. Han visste ikke meget; men hvem som hadde sittet fangen paa Munkholmen, det visste han; han hadde selv set ham; det var Griffenfeldt. Han hadde jo været vintappersøn, han, og likevel blev han den mægtigste mand i landet næst kongen; og satte vondt for ham, og saa skulde han halshugges, men saa kom han til Munkholmen i stedet. Og Peter Wessel har sagt til sig selv naar han tænkte paa dette: «Det skulde Ikke ha hændt mig; Bandolér-rem: akselrem paa munderingen. paa gang, og sagt at det var løgn, og sagt det slik at han trodde det.> Da kongen reiste, var Peter Wessel væk; da kongen kom til Kjøbenhavn, var Peter Wessel med. Det var som •et eventyr. Han var nok blit godvenner med en av tjenerne i kongens følge; det var vel nu som det var siden: naar lian bad om noget, var det ikke let at sige nei ; han var ikke god at staa imot hverken for fiender eller venner. I Kjøbenhavn tok kongens skriftefar, nordmanden dr. Jespersen, «iq av ham, og hos Jespersen traf han kongen, fortælles det, og bad om at faa komme til orlogs. Men først kom han tilsjøs med et av kongens handelsskibe. I 1709 blev det krig med Sverige; det var eden store nordiske krig», og den krigen gjorde Wessel til den mest navngjetne sjømand som Isforge har hat. Han var en nittenaars gut da han fik sin første skute paa fire, fem kanoner; men han steg og han steg, og før krigen sluttet, var han admiral. Han var ikke mer end tredive aar da han døde; men det er som en stor digter eiger om ham: naar en hører om alt det han fik gjort, «kulde en tro han var en gammel mand. Jeg vil s junge om en helt, like kjendt ved fjord og belt, om en herre kjæk og bold, om den tapre Tordenskjold. Mens i vuggen han laa svøpt, Peter Wesssel var han døpt; paa fregattens skansevold fik han navnet Tordenskjold. døtre seks og sønner tolv; men kun én bl ev Tordenskjold. Fjord og helt: de norske fjorder og danske sund. — Bold: tapper. Litt ustyrlig, som det gaar, var han nok i barndom såar, i ærte bok kun halvt med vold: « heller slaas, » saTordenskjold. Naal i haand han hadde faat, men det vaaben var for smaat; paa kanoner fik han hold, — «de gaar an, > sa Tordenskjold. Engang paa den svenske strand gik han med sit folk i land; ryttere bak knaus og koll lurte der paa Tordenskjold. En dragon ståk haanden frem, men han trak den aldrig hjem; han ham trodde i sin vold, — «den gang ei,» saTordenskjold. Tordenskjold i sjøen sprang, kulerne omkring ham sang; gjennem bølgen dyp og kold svømte Peter Tordenskjold. Tordenskjold han var polisk, gik omkring og solgte fisk; fienden bak sin egen vold narret blev av Tordenskjold. mindtes længe ham med sorg; Al hans manddom og bedrift kan ei staa i dette skrift; er fortalt om Tordenskjold. Eask han vokste op paa val fra matros til admiral; For sin synd av hjertens grund bad han i sin sidste stund, gav sin sjæl saa Gud i vold; — saadan døde Tordenskjold. nagets kors i stavnen op, gid der bak den røde fold stod en helt som Tordenskjold! Fredriksten, fæstningen som ligger oppe paa berget, høit over den sydlige del av byen. Paa Fredriksten var det ni hundrede mand; mellem byen og fæstningen var der en skanse som kaldtes Borgerskansen ; der var tre hundredetrøndere, som stod under oberstløitnant Landsberg. Halrt med Told: halvt nødtvungen. — Faa hold paa: faa» tak i. — Dragon: rytter, kavalerist. — Polisk': lur, skøieragtig. — Val, her: kampplads. — Gold: ufruglbar, tom. fyre paa fienden. Ombord paa den var Peder Kolbjørnsens fri-skare, sjøfolk og borgere. hus med flatt tak paa. dene hadde laget sig saa vel istand, kom den svenske konge uforvarende paa dem. Natten til den fjerde juli marsjerte Karl med to tusen, to hundrede mand mot byen og fæstningen. Igjennein Fredrikshald gaar Tistedalselven. Over den elven maatte kongen. Men broen var skaaret av, saa der var et aapent ruin paa otte meter. Karl vadde da over med sine mænd. Våndet stod dem op under armene, men de hpldt sine vaaben over hodet. De kom nærmere og nærmere i den stille nat. Karl delte sine soldater i to avdelinger. Den ene flok skulde rykke ind i byen gjennem Elvegaten, den anden skulde kaste sig ind mellem Borgerskansen og fæstningen. femti dalkarler, som hadde meldt sig frivillig. Et stykke fra Borgerskansen stod en norsk vakt under løitnant Grabow. Det var saavidt nordmændene fik tid til at fyre sine geværer av, og svenskerne var saa nær i hælene paa dem at de paa et hængende håar var kommet ind med gjennem ekanseporten. I sidste stunden blev den smeldt igjen. Alarmtrommen gik, borger og soldat blev vækket av trommeslag og skud. Men i Borgerskansen kommanderte den tapre Landsberg, som før er sagt, og han kommanderte godt. Hver løp til sin post. Somme hadde faat Jitt klær paa sig, somme var i bare skjorten; men alle gjorde sit bedste. Det var en blodig kamp. Den svenske oberst blev skutt i samme stund han vilde støte skanseporten op. Og av de otte og femti dalkarler var det snart bare syv igjen. Resten var døde eller saaret. Karl mistet tre hundrede mand. Han maatte la skansen være og dra mot byen. Her gik det ogsaa varmt til. Fra de ni kanoner ved kirken sendte Peter Hvid sine kuler mot fienden, og svenskerne fik ikke fat i kanonene før alle nordmændene var dræpt eller saaret. Den kjække oberst Blix verget byen tappert. Hans hest blev skutt under ham; han blev saaret i arm og laar; de fleste av hans soldater blev fældt eller fanget. Selv berget han sig i en baat og kom op paa fæstningen. Men likevel hadde svenskerne det hett nok inde i byen. Fæstningenskuler sopte langgaterne, borgerne stod oppe i berget og skjøt med sine flinter, og prammen fyrte paa fienden hele dagen saa længe han var i byen. Borgerne halte den op og ned; altid var den der hvor det var flest fiender at finde. Fra klokken 4 til 5 om morgenen var det saa at sige tvekamp uavladelig mellem nordmænd og svensker. Nordmændene vilde op til bergknattene og fæstningen. Hvor tre eller fire møttes i en gate eller et hus, der slog de sterkeste sine motstandere ihjel eller tok dem til fange. Dette forteller en borger fra Fredrikshald som selv var med. Alarm'tromme: tromme som kalder til vaaben. — Flint: 63. Fredrikshalds brand. Fienden hadde tat byen; det gjaldt at faa ham ut igjen før natten kom; ellers vilde han trække nye tropper til sig, og fæstningen kom da i den største fare. Borgerne visste hvad de vilde; de hadde alt avtalt det paa raadstuen: de ståk selv sin by i brand. Anders Brynildsen var tjener hos kaptein Peder Kolbjørnsen. 1 Han fik hos sin husbond nogen bekkranser, som han ståk ind under skjorten; han hadde hverken vest eller trøie paa. Først tændte han ildl paa Nils Stubs* og Peder Kolbjørnsen s gaard, og siden slængte han en tændt bekkrans over gaten i kjøbinand Walkers hus, hvor kongen bodde, og hvor vinduene var slaat ut av en bombe; saa gik han op paa fæstningen igjen. Herfra skjøt de straks paa de brændende hus, forat fienden ikke skulde faa slukke ilden. Kongen av Sverige befalte hundrede mand at slukke. Men skuddene holdt dem tilbake, og fienden visste ikke ordet av, før kaptein Hans Kolbjørnsens hus ogsaa var stukket i brand. Det var tjenestejenten Olaug som gjorde dette; skipper Ole Trulsen paa prammen fik hende til at gjøre det. Han hadde ogsaa faat bekkranser fra fæstningen. Olaug var en kjæk jente. Om morgenen hadde hun sat nagle i fænghullet paa tre kanoner og kastet alle kulerne i sjøen, saa fienden ikke kunde faa dem. Nu ståk hun ild paa en høilade, som straks stod i lys lue og tændte de andre husene. Imens laa prammen færdig til at fyre paa fienden. Karl den tolvte vilde nødig vike, men det var ikke andet at gjøre; han maatte se at komme ut av byen; for hele den østre siden av Fredrikshald stod snart i lys lue. Broen over Tistedalselven blev gjort istand, mens kulerne pep fra fæstningen, og mange norske faldt her, fordi fienden tvang sine fanger til at arbeide paa broen. 1 De to brødre Hans og Peder Kolbjørnsen var velstaaende handelfl- mænd paa Fredrikshald. De har den største ære av byens forsvar. De var brødre av Anna Kolbjornsdatter. Bombe: stor sprængkule. faldt. Enten slet de dem med sig eller kastet dem i elven, forat de døde og haardt saarede ikke skulde ligge i veien for de friske. Soldater som hadde mistet benene under kampen i byen, krøp over broen, for ikke at sætte livet til i flammerne. Men nogen . av de friske var saa barmhjertige at de tok de saarede paa ryggen. Kongen var av de sidste som gik qver. Klokken 8 hadde ilden faret over hele byen, helt fra bryggerne og forbi kirken. Da de svenske var kommet over broen, samlet de sig igjen. Men fæstningen sendte sine kuler efter dem, saa de maatte flygte sin vei. De ståk vestsiden av JTredrikshald i brand. Saaledes hadde Fredrikshalds borgere ofret sin by for at berge sit land. Men kong Karl den tolvte hadde ikke i sinde at gi sig endda. Han ventet bare paa en flaat© ■om skulde komme med kanoner og andre ting som han trængte. Saa vilde han kringsætte Fredriksten for alvor. Men den flaaten fik han aldrig; det kan ri takke Tordenskjold for. Det var ikke for megen hæder, naar kongen i 1716 gjprde Peter Wessel til adelsmand. Han fik navnet Tordenskjold. Var det meningen at han skulde være et skjold for land og rike og tordne for fienden, saa gjorde han snart skjel for navnet. Den svenske flaate som vi nævnte ovenfor, var under opseiling fra Gøteborg. Den var næsten fremme; den laa tæt indved grænsen, vel gjemt inde i Dynekilens havn og vel verget av kanoner, krigsfartøier og 4000 soldater. Men utenfor paa havet kredset Tordenskjold med sine skibe som en jagende ørn. Han slog ned i Dynekilen. Det var trangt at slippe ind der; et par steder var det saa smalt at det var med nød skibene kunde komme igjennem. En anden vilde kanske ha tænkt: At gaa ind her, det er jo som at gaa ind i et hai-gap; en slipper aldrig ut igjen. Men Tordenskjold lot det staa til, han; i dagningen den Bde juli •tod han ind gjennem skjærgaarden. Ørnen». Han ropte over til løitnant Grib paa «Vindhunden» : «Den svenske kommandøren skal nok holde gjestebud for flaaten sin, bar jeg spurt. Skal vi være med übudne?» Jo, Grib hadde lyst, bare han fik lov; jo før des heller. Klokken halv otte var de paa skudvidde; og de selvbudne gjestene blev varmt mottat, det er visst. Tordenskjold tidde bom stille, han svarte ikke med et eneste skud, før det var blit saa bredt i farvandet at de største skuterne hans kunde lægge sig godt op mot fienden. Saa brændte han løs i tre stive timer. Da sagtnet ilden fra svenskerne, og han la. sig endnu nærmere. Han fik sin flaate helt ind paa havnen. Nu skjønte svenskerne at deres var tapt; men de undte ikke Tordenskjold at faa den. De satte sine skibe paa land eller ståk ild i dem. Det var et godt stykke arbeide at faa tak i disse fartøiene. Rundt omkring hele viken, bak hauger og hus og trær, laa de fire tusen og skjøt; og skuterne selv, de var næsten værre at komme nær nu de var folketomme, end da de fyrte : brændende lunter laa ved krudttønderne. Kuler fra land og krudt ombord, det var ikke greit at gaa imellem der. Men saa var de nu ingen rædharer heller, de som skulde gjøre det. Især er det to som skal nævnes: Tønder og Grib. Tønder gik paa træben, men det heftet ham ikke stort. Han hadde netop været med og tat de kanoner som svenskerne hadde paa holmen der inde, da saa han et litet svensk krigsfartøi som det røk av; han kilte dit bort og gik ombord. Midt under storluken stod en balj med brændende tjære; den fik han langet op og hev den selv i sjøen. Men da ropte han som hadde langet den: «Det er krudt skuten er ladd med; ret nu gaar vi tilveirs alle mand,» og med det samme var han oppe av luken og nede i baaten. Tønder blev staaende. Han rev trøierne av to matroser, dyppet dem i sjøen og kastet dem over ild*en, som slikket lukekarmen. Saa gik han ned i rummet; der stod en krudttonde med en brændende lunte to tommer fra krudtet; krudttønder stod rundt omkring, og krudt var der strødd over dem alle. Men han sprang ikke op, han tok rolig lunten inellem fingrene og gav den til en av folkene sine. Siden fik han skuten slæpt ut; det var 220 tønder krudt i den. Grib var ikke mindre mand. Tæt indunder land laa nogen svenske skuter, like i læ av soldatene, som dundret av al magt. Grib halte sin fregat saa nær ind under ilden som han kunde komme; saa fik han en svær trosse, sprangi baaten og rodde midt igjenne~m kuleregnet ind til det største av de svenske skibene. Kulerne skrapte huden hansog gik igjennem klærne; syv mand blev saaret; den enedøde. Hadde han kommet fire minutter senere, var skuten gaat i luften ; nu fik han halt den ut og berget den, baadeden og de andre. Det var sent paa kveld før alt var tat "som tages kunde. Nu bar det avsted utover. De svenske kuler krvdset hverandre fra begge sider. Tvers igjennem gled Tordenskjold den lyse sommernat med sine priser. I dagningen var han endelig ute; det hadde været et varmt døgn, men det hadde frelst Norge. 65. Karl den tolvtes død. To — tre aar efter laa Karl den tolvte igjen for Fredriksten. Denne gang hadde han sat sig fore han ikke vildevike. Da blev han truffet av en kule som tok hans liv. «Han kunde ikke vike, blot falde kunde han. Det var den første søndag i advent i aaret 1718, den : Ilte december. Kongen hadde baade formiddag og eftermiddag været tilstede ved gudstjenesten i Tistedalen. Om kvelden red han sammen med to officerer til skyttergravene for at se paa arbeidet. Arbeiderne var endnu ikkekommet. Kongen var utaalmodig. Han sendte bud paa, bud efter dem. «Gaa og se hvad de søler efter,» sa han. Men en av officerene, en oberst, bad ham være rolig, og lovte han skulde overgi ham fæstningen inden otte dage. <Vi faar se,» svarte kongen. Han gik ned i skyttergravene. Fra fæstningen skjøt de uten stans paa arbeiderne, baade med kanoner og geværer. Der hang bekkranser paa murene,. Trosse: tykt tang. og lyskuler blev kastet ut. De norske kunde tydelig se fcvad de svenske tok sig fore. Karl trodde at nordmændene vilde gjøre et utfald. Han steg op paa den brede skyttergrav og lænte sig ut over brystvernet, saa han kunde se baade fæstningen og «inc folk. Men saa kunde ogsaa de norske kuler naa ham. •«Dette er ikke nogen plads for Deres Majestæt,» sa obersten; «kulerne har ikke mer agt for en konge end for en simpel «oldat. for faren. Det led mot klokken 9 om kvelden, og maanen var allerede staat op. . Kongen laa med hodet over brystvernet og den venstre haand under kindet. Tæt bak ham, nede i skyttergraven, stod en flok officerer og raadslog om hvorledes de skulde faa lokket kongen ned fra hans farlige plads. I det samme hørtes en lyd som naar en sten falder i et gjørmet myrhul. Kongens hode sank ned i kappen, og den venstre haand gled ned: Karl den tolvte var død. To officerer fik paalæg om at hente en baare til kongen.. De gik den nærmeste vei over berget til kongens hytte,., hvor han stundom pleide at hvile en liten stund. Her vardet baarer nok; de blev brukt til at bære bort dem sonx blev skutt om nætterne under arbeidet. Kort efter stod demed en baare ved kongens føtter. Kongen blev lagt paa. baaren i «sin kappe ; over ham blev der bredd et par andre kapper; de blev hentet hos soldatene som stod vakt i nærheten. En officer tok hatten av kongens hode og satte paaham sin hvite paryk og sin hat. Det var forat ingen skulde kjende kongen ; Karl den tolvte brukte hverken paryk eller hat med guldrænder paa. Kongen skulde bære»-til det store batteri. Seks mand tok baaren paa akselen, de seks andre fulgte efter. Ingen fik vite hvem den døde var. Det blev bare sagt at det var en kjæk officer, og atde maatte bære ham varlig. Da de var kommet et langt stykke, skulde de nedover en brat bakke. En av de svenske officerer, Carlberg, som var med, fortæller herom: «Jeg formante da soldatene til at være varsomme, saa den. kjække officeren ikke faldt av baaren. De lovte det, men de holdt det daarlig. Da vi kom paa det bratteste, veltet kongen over i mine armer. Han blev løftet op igjen, men de to løse kapper, hatten og parykken faldt av ham. Det var nu klart veir, maanen var kommet et godt stykke oppåa himmelen, og maanelyset faldt sterkt paa den bratte bakken hvor vi stod. Da kj endte soldatene kongen, og begyndte at mumle og klage og sa: «Det er jo ikke den som I har sagt. Det er jo en ganske anden mand. Hvorledes^ skal det nu gaa os? Da de kom til batteriet, fik de befaling til at føreliket til hovedkvarteret i Tistedalen. Eemti skridt fra kongens hus gjorde de holdt; soldatene blev sendt bort, en officergik til hovedkvarteret og meldte at baaren var kommet. Carlberg blev alene igjen. ' Klokken kunde vel da være et. Batteri: vold med kanoner paa. — Hovedkvarter kaldea- det midlertidige herberg hvor hærføreren og hans medhjælpere bland» officerene (hans ta tab») opholder sig i krigstid og under krigsøvelser. Karl den tolvte bæres over grænsen. i hans kammer paa gulvet ved væggen. De fornemste svenske officerer gik ind til ham. Alle var sorgfulde og hadde taarer i øinene. 66. Sidste daad. Tordenskjold hadde tat Marstrand, baade byen og flaaten som laa der inde, og fæstningen Karlsten, endda «vensken trodde det var uraad at gaa ind de trange løpene, «om Karlsten kunde sope med sine kuler. Da gjorde kongen ham til admiral. Men kort efter lurte fienden sig ind paa nogen av hans skibe som skulde til Kjøbenhavn og ikke tænkte paa nogen fare. Nu kom de til Gøteborg i stedet. Tordenskjold kj endte godt fæstøiingene der inde fra før; men han «krev til Kjøbenhavn: < Skulde det saa koste mit liv, de skal dyrt betale det.» Og saa gjorde han hvad ingen anden end han kunde falde paa. Han smøg sig en høstnat ind mellem begge fæstningene med bare aapne baater og smaafartøier. Hans soldater gik i land og tok sélve vakthuset og drev nagler i kanonene ; matrosene tok skibene i havnen. Der kom en baat roende fra fæstningen Nya Elfsborg. «Hvem der?» ropte de i baaten. «Tordenskjold,» svarte han selv. Det ene av de skibe han hadde entret, fik han berget; saa mange av de andre som han kunde komme til, ståk han i brand. Ildskjæret lyste over baade fæstningen og havnen, der han laa i det aapne gapet; og kulerne plasket om aarerne, mens han og hans gutter oasket sig utover igjen. Det var hans farvel til skjærgaarden; det blev hans farvel til krigen ; det var hans sidste daad. Nagler i kanonene: for at gjøre en kanon übrukelig slog man spiker med hak i ned gjennem fænghullet; det kaldtea at «fornagle» kanonen. Aaret efter blev det fred. Men Tordenskjold var skapt til at slaas. At sitte paa kontoret, — det var ikke derfor han var blit admiral; at høre paa de to smaa kanonene som stod utenfor hans hus i Kjøbenhavn, og som han. skjøt med hver gang han hadde gjestebud, det var litt for litet. At staa dag efter dag bak kongens stol og sige morsomme ting, det kunde være bra nok, men det var ikke slik han vilde tjene kongen. Han likte sig ikke. Han vilde ut og reise. Men den reisen blev hans sidste. Han faldt i en tvekamp, som hans ædle sind og hete blod drogham ind i. Han var ikke mer end tredive aar. Et kort liv og et evig navn, det er Tordenskjolds saga. Slikt et sjømandshjerte kan ikke glemmes av et folk som basker med sjøen aaret rundt. Han som sa da stormen pep som værst: «Nu gaar det elædelig,» han er admiral for Norges flaata den dag idag. VII. Fortellinger og digte. (Melodi: Gammel vise om Olaf Rye.) Du Fredrikshald er blevet for norske mænd saa kjær, du har i flammer skrevet hvor Norges grænser er. over sjø og landemerke! der danser furustammen i elveløpet bedst: mens den seiler frem til saskjær den saa, [gen; over alle bølger biaa. saa seigt ved Tunsberg by, der har Svend Foyn sig hentet et ærlig sjøman dsry. har I lært jer eksersis. Du by hvor kundskap tænder sit lyse landebud, hvor Norge loven sender til alle bygder ut: folkets ting og lærdoms skole ; unge Kristiania. Hvor sildetønden ruller, og hver har paraply, — tæt op til fjeldets skulder, der ligger Bergens by. han som tar imot ved trappen. Du gjemmer meget mere, du fjord ved fjeldets fot: de brynjesterke hære, her har de blandet blod. stige fager efter fald. Saa seiler vi langs leden paa Hustad vik og Stat, og ind mot Romsdals-kjeden vi lægger ror og rat. ligner du paa stormfuld led. Hvor kundskap tænder sit lyse landebud: hvorfra kundskaper gaar ut som lys over landet. — Han som tar imot ved trappen: digteren Holbergs billedstøtte. — Hære: hærer. — Stat, rigtigere: «tad. Ved Trondhj em stanser skuten, ved kirken ank'ret gaar; der ser vi gjennem ruten paa mange hundred' aar. Du skal ka' skjønne land og gamle rike! Vi er alle norske mænd. Det var midtvinters og knakende koldt. Himmelen var «taalblaa og dirret av sol; den frosne sne tindret hvit med skarpe blaalige skygger efter skigarder og busker, spurvene sat langs alle møner og i flokker paa laavebroene som store graabrune nøster av løs uldtraad, og alle mennesker var «nøgge i gangen og rimfrosne efter aandedrættet. Og bortved Prestegaards-bækken hadde vi i disse dage drevet vor lek. Der hadde det laget sig istapper og hvælvinger, hvor vi lekte hus og laa og indbildte os at vi hadde det godt og varmt; der var det frosset bulket is og underlige figurer i smaastrykene, med revner i, som vi saa det sorte hemmelighetsfulde vand igjennem, dypt nede, og hørte det mumle og fortælle naar vi la øret nedtil. Her ved bækken, hvor vi holdt gjestebud med isbiter og kjørte til kirke paa de staalblanke sne-bare sklier, hadde min bror hentet sig sygdom, farlig sygdom. Nu laa han i sterk feber, med kort aandedrag og stønnende hoste; med rust-røde striper i det seige han fik op. Det var ikke til at ta feil av længer. Det var den sygdom som der oppe i bygden tok de smaa, knækket de voksne, og Løste op for de gamle — lungebetændelse. Og saa var det fem mil til Tønset til nærmeste doktor. Tredje døgnet, tidlig om morgenen, netop som Ola Stygpaajord sat i drengestuen og fik sig aabit, kom far ind, blek og bevæget. «Du f aar reise efter doktoren, Ola, — straks,» siger han i døren. «Er det saa klent idag?» — «Ja, daarlig, ser du. Snøgg: snar, skyndsom. — Bulket: bulet, ujevn. — Skli» eller skrie (skride), dansk: glidebane, rendebane; at sklie (skrie) heter ogsaa skreie seg, renne seg. — Aabit: frokost. Ola tar sig i hast en to, tre mundfuld, stryker saa skeen av i haanden og reiser sig. «Naar tror du du kan være her igjen da, Ola? «Aa je vet itte, je — det er naa ti mil aa kjøre, aa saa er naa Tynsetkjølen slem vinters-tia. «Saa er du vel ikke her før ut paa morgensiden igjen da, Ola?» Far ser urolig ut. Ola Stygpaajord staar Qg grander. Med ett ser han tillidsfuldt bent ind i ansigtet paa presten. «Je tær Vesleblakken, > siger han. Far stryker sig over øinene, gaar et par skridt og stanser igjen. «Saa er du her kanske tidlig mat da, Ola?» siger han. «Je ska væra snar,» siger Ola Jonsen, han tar trøien ned fra slindeh. «Ja du faar gjøre dit bedste denne gangen, Ola; for det kan gjælde et liv.» — «Je faar freste.» Far gaar. Paa slaget 6 holder Ola Stygpaajord for svalen med Vesleblakken og fars lette kirkeslæde. Hesten staar der tæt og sterk, med dumbjeldkranseo høit baaret over den løftede hals, og de store sorte øine lysende av kraft. Far kommer ut i døren. «Gutten er daarligere, Ola. Du faar kjøre hvad hesten orker.» — «Ja, «om presten vil,» siger Ola og tar tømmerne. «Bi litt, Olal» Presten gaar ind og kommer straks ut igjen. Han rækker Ola svepen. «Du faar bruke den idag. «Ja om det trøngs,» siger Ola haardt, men tar imot den. Far gaar bort og klapper Veslebl&kken paa halsen. «Ja saa gaa i Guds navn dal» siger han. Ola kjører. Det var en lang dag for Vesleblakken, og en lang dag for os der hjemme. Sygdommen tok til. Og jeg for min del var stor nok til at læse av fars og mors ansigter at faren steg. En underlig uro drev mig; det var ikke fred at finde. Jeg gik ut i den sterke kulde og stod der barhodet; Je Tét itte: jeg vet ikke. — Tynsetkjølen: fjeldryggen mellem Tanset og Tyldalen. — Tær: tar. — Slind: tverbjelke. — Freste = fria te: prøve. — Trengs: trænge», behøves. imellem: cpaa kveldsiden, paa kveldsiden> ; for ved den tid maatte Vesleblakken naa frem. Jeg mindes saa grant, at jeg bad til Gud at han vilde gjøre et eller andet underverk, «aa Vesleblakken kunde naa frem paa kveldsiden og den vesle bror min ikke maatte dø; for bare doktoren kom, no o Devel; Far stanset. «Han kan kanske være her ved tolvtiden,» hvisket han. tHvor mange er den nu?» — «Fem. «Da blir det for sent; — det er rnange, mange timer!» — mor graat. Nei dette var ikke til at holde ut. Halvkvalt av taarer listet jeg mig ned igjen i min ensomhet; ingen ænste mig, hvor jeg gik eller hvad jeg gjorde. Jeg lydde paany, endda det jo var faafængt. Var det ikke en bjelde? Aa nei — det var nok ikke det. Ikke durubjelder i alle fald. Men likevel som et slags underlig sang i luften. Jeg hørte hundene gjø baade paa Bergset og længer nord; men ingen bjelder. Nu kommer denne underlige sangen igjen, — blir borte og kommer igjen. Nu hører jeg det. Det er dumbjelder! Det er vore, ja det er vore! Jeg holder pusten og stirrer ufravendt utover mot Bergslien. Bare det nu er dem! Jo, der ser jeg alt det» kjære gulhvite hodet, høit baaret; — jeg braa-snur og springer ind, opefter trappen, falder, og op igjen, kommer larmende og hæseblæsende ind i sykeværelset og bort til sengen: «Mor, Vesleblakken kommer! «Hvad siger du!» Hun reiser sig. «Du maa ta feil, gutten min,» siger far, han blir blodrød i ansigtet og gaar raskt til vinduet. «Nei, det er Vesleblakken, hører du!» siger jeg høit og ivrig, og trænger mig frem for at se med. Da hører jeg far hikste til, et par underlige hikst; — doktoren svinger netop ind paa gaarden. Flake: ryk, anfald. med det samme mot mig igjen, stryker mig flere ganger nedover haaret, retter saa med et raskt tak paa sit stive hvite halstørklæ, tar huen og gaar. — Men nede, utfor svalen, staar Vesleblakken skumsvedt, med rimfrost om næseborene og i det krøllete vaate haarlag. Den kaster med hodet, tygger i bisselet og flytter med benene, bævrer av og til over lender og ryg, rent opøst. Den har sprunget de ti norske mil i snedrev og storm over Midtskogen og Tønsetkjølen frem og tilbake paa tolv timer. Far stod i svalen og tok imot doktoren; — den eiendommelige medicinlugt fulgte da han gik foran ind. Men i døren vendte far, gik ut, tok hestea om hodet og strøk den nedover den skumvaate hals. Den humret og søkte som vanlig efter sukkerbeten; men den var glemt idag. «Brukte du svepen, Ola?» spurte far. «Je gjorde som presten sa,» svarte Ola, han stod og tok ut sælepinderne. <Det stod om livet, væ,» føide han sagte til, tok hesten ved bisselet og drog til stalds. Han hadde ret: det stod om livet. Og det var Yesleblakken som frelste gutten; det sa doktoren siden. Tre dage efter at dette var hændt, kom Ola Jonsen, drengen, op og bad om at faa tale med presten. «Naa, Ola, hvad var det?» siger far og ser op fra protokollen, med fjærpennen mellem tænderne. «Det staar nok itte rekti tel med Veslblakkøm,» siger Ola raadløst og ser ned paa sine krokete fingrer. «Hvad feiler hesten?» Far er blit blek og har reist sig. «Je trur 'n har faat longebetegnels,» siger Ola vekt. Far steg til som i vrede: «Da har du skamkjørt den, Ola.» Ola snur og vender skindhuen mellem fingrene. lian op. «Det fekk bi anti veslgutten din hell hesten din»,, siger han skarpt. Far tier; — han mindes. «Se til at faa bud efter dyrlægen straks,» siger han saa. Opøst: ophidset. — Humre: knegge sagte med lukket mund. Væ, avkortet for vet-æ: vet jeg; likesom rna, maatta: maa vite. — Med Veslblakkøm: med Vesleblakken (en østlandsk dativform). — Bi (bi — bei — bii): bli; betyder oftest: være. «Han er her alt,» svarer Ola. «Hvad tror han?» «Han ska gjøra sit, .seier 'n; ellers saa vet 'n naa itte.» Far tar hat og frak og gaar ut. Ola følger. Yesleblakken stod paa stalden og skalv. Hodet lut, ørene hængende, øiet dødt og lidende, kort aande, og hoste alt imellem. Og mens lille Johannes laa i sin første, rolige søvn, blek, men med jevne aandedrag efter den overstandne fare, droges Yesleblakken med alle sygdommens smerter, baaret for at berge guttens liv. Søndag morgen, saasnart jeg var kommet i klærne, for jeg som vanlig ned i stalden. Den sterke, varme hestelugt siog mig i møte idag som altid; Storblakken knurpet og skar det frodige høi mellem tænderne, som den pleide; Borka sølte med sin graa, myke snute i vasbøtten ; men da jeg kom til Yesleblakkens spiltaug, saa jeg ikke det kjære gulhvite hodet mere. En usigelig angst kom over mig. Næsten fra mig selv kløv jeg op paa krybben for at se. Spiltaugtet var tomt. Men midt paa staldgulvet, der hvor vintersolen la en skråa, kold strime ind gjennem staldgluggen og lyste op i mørket, der laa Yesleblakken, strak og stiv. Det rislet som koldt vand over mig. «Yesleblakken!» hvisket jeg med snørt strupe. «Yesleblakken!» Den humret ikke, den løftet ikke hodet. Det var stilt omkring, bare Storblakken, som tygde like sæl, og Borka, som tungt satte en fot ned. I graat kom jeg ned fra krybben, ut av stalden og ind til mor, like i fanget paa hende med hikst og graat. «Yesleblakken er død, mor! Den lever ikke længer, mor.» Og jeg storgraat. Men mor reiste sig braat, som hun hadde faat et knivstik. Snart var stalden fyldt av alle gaardens folk, som stod to og tre og saa og talte og forklarte, i denne syngende sørgmodige tone som er egen for landsens folk i sorg. Milde og myke f aldt alle ord, med lange stans imellem. Saa tok mor mod til sig. Hun gik bort til hesten og klappet den paa halsen. Lut eller luten: lutende, nedbøiet. — Knurpe = knopre: tygge saa det høres. — Spiltaug, spiltaag: baas i en stald. tak for alt, » sa hun fast, men lavt. Saa gik de stilt, en efter en, som de var kommet. Men den som intet sa og intet gjorde, var Ola Jonsen Stygpaajord, drengen. Blek stod han op mot spiltauget og stirret ned for sig. «Skal du ikke gaa ut, Ola?» spør mor i døren. cJe synes itte je er god for aa gaa f raa,» kom det fort og brutt, og saa med ett tar graaten den sterke mand. Mor blir taus. Denne dype sorg over et dyr grep hende mægtig, helst da hun visste at dette dyr hadde ofret livet for hendes barn. «Det maatte saa ske, Ola,» siger hun mildt og klapper ham paa akselen. «Det maatte full det,» svarer han. Det var alt. Mor gik. Jeg vet ikke hvordan /iet gjfc f or a {g f men s ]^_ bi eT det, at saasnart vi to Vesleblakkens bedste venner blev alene, saa kom jeg paa knæ paa det vaate staldgulvet med haanden bortpaa Vesleblakkens hode. «Du kjære, kjære Vesleblakken,» hvisket jeg. Og Ola Jonsen Stygpaajord stod taus, der han før stod, og lot mig kjæle det døde dyr. — Men saa hug kirkeklokkerne i, festlig, næsten vildt. Og for min barnes jæl blev det til at Vesleblakken var kommet til Gud og var blit stor, saa stor, med bj elder som klang utover al himmelens hvælv; — og saa var det bare Øvre Rendalens kirkeklokker, som ringte ind en vemodig søndagsmorgen. De sænket ham ned i graven under det sprættende løv; nu har klokkeren sunget, til presten f aar signet hans støv. Fremmede, blot dit hode, bøi det ved gravens rand! Han som sover der nede, han har fortjent det, han. Bygdefolket har spredt sig, glemmer vel snart hans navn ; bare hans barn og hustru sitter i sorg og savn. Han kom fra en plads i skogen, hadde ei plog eller harv, bare en øks paa akselen, det var hans eneste arv. God for aa gaa fraa: fell, fill = fnlla: nok, vel, s; til at gaa bort. 1 Paa mange steder pleier man at begrave de døde uten at presten er med; jordpaakastelsen finder da sted næste prækensøndag. Det var vel en strid om livet, strid om hver eneste teig; for den ulændte marken er baade sterk og seig. Men mod han hadde og helse, og sterk han var som en bjørn, tak han tok saa det monet, tørn han tok efter^ tørn. Han fik sig en plog; alene femti aar han har slitt; smaat det gaar mellem stene, og frosten vilde ha sit. Tapt har den vilde skogen, seiret har hus og hjem; skinner åkrene frem. paa sæteren. «r paa sæteren og gjæter. Navnet Sidserk hadde hun faat av sin bror Jakob fordi hun gik med en vid, sid stakk. Den næste morgen tidlig er Sidsel Sidserk paa vei med smaakreaturene bortover stølen paa Hol-sæteren. Hun har ikke skreppen paa, for paa sæteren skal hun hjem en tur midt paa dagen. Det er blinkende solskin. Kjørne er alt sluppet og tar raaket benest avsted i én linje som trukket paa en snor; bjelden klinger jevnt og dypt og blander sig med andre likesaa dype fra nabosætrene, og ind i denne dype høitidelige lyd skingrer den fine, rappe dingel av smaakreaturenes bj elder. Nu skal Sidsel Sidserk ind i dette store ukjendte, hvor hun aldrig har været før. Budeien har da ogsaa sagt at hun ikke maa vaage sig for langt den første dag, saa hun ikke finder hjem; hun skulde høre efter de andre gjæterne og holde sig i nærheten av dem — hun visste forresten ikke om det var gutter eller jenter som var gjætere paa Høgset og Lunde iaar. Sidsel saa alt i ett tilbake for at ta merke paa retningen og hadde likesom ondt for at slippe sæteren med øinene. Men kreaturene rækket fort avsted, hun maatte efter for ikke at tape dem rent av syne, og saa, da hun saa éig tilbake, var sæteren borte; Tørn: spændetak, ryk, haard sjau. — Stene: stener. — Baak: rei, gangsti for kreaturer. — Række, rekkje: gaa i følge, i rad; om kreaturer. vidder med hauger og myr og høie fjeld der langt borte, og det var saa vidt og stille, bare bjelderne hørtes, ikke engang suset av elven naadde hit op. Hun følte sig med én gang saa uendelig ensom og langt borte, fik slik trang til at kjæle for noget levende, at hun gik ind i flokken og kjælte snart for den ene og snart for den anden, saa bjeldegjeten blev saa misundelig at den stanget alle de andre unda og blev staaende og gnide sig mot hende. «Ho — i — ho, ho — i — ho!> lød det med én gang saa det ljomet over fjeldet. Gjetene spidset ører, og Sidsel blev ogsaa staaende og lytte med aanden i halsen;- det kom saa uventet, hun hørte ikke hvorfra, det var likesom nær ved og fra alle kanter. «Ho — i — ho, ho — i — ho!> endnu sterkere. Litt efter hørte hun bjelder, mange bjelder, og saa saa hun en stor flok smaakreaturer komme rækkende over en bakkekam. Det maatte vist være de andre gjæterne. Der saa hun ogsaa to haimhatter stikke op over bakken, og saa vokst© der litt efter litt op to lange gutter, vel saa store som Jakob. Hun blev saa forfjamset at hun la sig paa kn» og gjemte sig bakom en tue. De skygget for øinene og saa nedover. «Ho — i — hol» De lyttet. cHo— o — i — ho!» Like stille. «Aa hei, du gut i Holsgjæterham, er du en kar, saa syn dig fram! De stod litt igjen. Saa gjorde de kast, stupte over hodet og kom nedover et stykke, huiet og ropte. Men saa stanset de igjen og lyttet, likesom de ikke var sikre. cHo — i — ho!» De lyttet igjen. «Aa har du gjemt dig bak busk og berg, saa kom og syn du har bein med merg! Saa kom de helt ned til kreaturflokken, saa sig om. Nei, de saa ingen. Det maatte være rigtig en brand, den nye gjæteren paa Hol, som turde gjæte bort første dagen. Det maatte være en de kunde kj endes ved. gjerne hørt om laugerdammen deres inde paa Skraamyren — var kanske alt der. Ja saa fik de ta med kreaturene hans og gaa dit; men huie først, — kanske han ikke var iængere borte end han hørte naar de tok i rigtig hardt: «Ho — i — ho!> Dvergmaalet hørtes længe som en ljom indover. Da det blev stille igjen, kom det like ved, saa grant og tyndt sem en fuglepip. «Ho — i — ho!» Det var Sidsel Sidserk, som syntes hun maatte sige fra nu da hun hørte de vilde ta flokken hendes, endda huii syntes det var «aa leit. De • blev staaende yderst forbauset. Der bak tuen vokste der op noget litet, rigtig en bitte liten haugkjærring i rutet nakketørklæ og sid stakk, som blev staaende dørgende «till og se paa dem med store, undselige øine. De blev ogsaa litt undselige; der hadde de gaat og brukt store ord mot en stakkars liten førkjeunge. Men ærgerlige ogsaa. De hadde ventet en jevnstor kamerat. Jo, en kunde se det var kvindfolkstyre paa Hol, naar de ikke engang kunde nolde gjætergut! Hadde det endda været en stor førkjeunge, større end de selv, saa kunde de haanet og jaget hende, men med denne. Nei, voksne karer skjæmte ikke ut hverken kjæften eller næ verne mot slikt kræ. De fik snakke til hende og høre om der ikke kom en anden siden, og saa behovde de ikke at ha mer med hende at gjøre; de fik greie sig i sommer to alene. Bare skræmme hende litj, saa liun holdt sig unda. De kom hen til Sidsel og stilte sig karslig op med hænderne i lommen. Den ene sa: «Er det du som skal være gjæter paa Hol i sommer ?> «Ja» — og hun la raskt til, som for at undskylde sig — «det var hun Kjersti som vilde det.» — «Hvad heter -du? c Sidsel — og han Jakob kalder mig for Sidserk.» — «Hvor «r du fra?» — «Fra Kikut.» — «Du er kanske søster til han Jakob Kikut? Vi gik sammen paa skolen i vinter.» — «Ja, det er jeg da.» — «Han Jakob kunde kommet selv; vi har ikke videre bruk for nogen førkjeunge her. Lauger dam: badeplads, badedatn. — Dvergmaal: ekko. — Grann: fin, høi (om stemmen). — Haugkjærring: en underjordisk (eign. haugtuss, baugbonde). — Førkje: jente. Han stod litt og ventet paa svar; men Sidsel visste intet» at s vare paa det. Saa fortsatte han: <Ja det var baredet vi vilde sige dig, jeg, Jon Høgset, og Han der, Peter Lunde, at du skal holde dig unda; du har ikke lov at. komme over en strek fra Klining-graut- stenen nedenom Skråamyren og til Pekestubben ved Høgset-raaket, og gjæter du over der, saa skal han Jakob til vinteren faa al den juling du skulde hat i sommer. Sidsel blev rent ræd og begyndte at skjælve i mundvikene. Da sa den anden gut, som var litt mindre: «Ja men han Jakob er sterk, han tar dig!» — «Ikke naar jeg^ faar øvd mig — hoi!» Han gjorde et rundkast. «Der ser du hvad han kan vente sig. Pas dig saa! Og nu drar Holsæter-guttene* op paa Skraamyren og lauger sig. Hoi — ho!» Med hui og rop drog de opover bakken igjen;, men der oppe saa de sig tilbake og saa litt tvilraadige paa, hinanden, dau de saa Sidsel Sidserk staa paa samme flekken med store taarer i øinene. Sidsel Sidserk følte sig saa fattigslig og liten, der hui* stod. Hun skulde vist ikke gjøre saa Jakob fik juling, naar hun bare hadde visst hvor hun ikke hadde lov at være; men hun visste hverken om Pekestubben eller Skraamyren. Hun kunde ikke gjøre andet end følge kreaturene og saa faa greie paa det siden. Da hun langt om længe kom .op paa en haug, hørte hun bjelderne igjen. Hun blev ræd og begyndte at jage sine kreaturer paa* en anden kant ; men da hun kom til al snu sig, saa hun der langt, langt nede paa myren to hvite kropper, som sprang og hoppet og stupte kraake i solskinnet rundt en blinkende dam. Saa hadde de gjætt bort kreaturene sine! Da fik hun. sandelig ta og passe paa dem saa længe. Det kunde de da. ikke bli sinte for; for hun visste det var den største skam som kunde hænde en gjæter, at gjæte bort. Og det vilde da være for stor skam om saa store gutter kom hjem til sæteren kreaturløsé. Hun tok da og passet dem, og alt i ett var hun oppe paa haugen og saa om de ikke snart, sluttet; men det saa ut som de hadde glemt alt. Langt om længe saa hun at de pludselig stanset, lyttet, speidet til alle kanter. Saa fik de det travelt, rev klærne paa sig og la paa sprang bortover til en anden ,kant. Alt i ett stanset de, lyttet, og sprang saa igjen. Det var saa langt at det ikke nyttet at huie eller rope. De løp op paa en haug paa den anden side av myren, speidet længe til alle kanter. Saa kom de i fuldt sprang hitover myren igjen, likedan — tok saa veien nedenom den haug hvor hun stod; kreaturene gik paa den anden side av haugen, de vilde ikke faa høre bjelderne. Da vaaget hun sig til at huie; det var for svakt; hun satte i en gang til litt sterkere. Da stanset de og svarte. Hun huiet en gang til, og saa kom de opover. De var litt stilfærdige, syntes vist det var litt ærgerlig at spørge den førkjeungen, men det var ingen anden raad: «Har du set kreaturene vore?» Sidsel saa bønlig paa dem: «De gaar her nedenunder haugen. Jeg har passet dem; men dere maa ikke jule han Jakob for det.» De blev litt flate, men noget maatte de sige, og saa sa Jon: «Aa ja, for denne ene gangens skyld faar han vel slippe!» Da Sidsel om kvelden skulde lukke kve-grinden, kom Peter Lunde stikkende forbi kve-gjærdet: «Du har ikke en fremmed sau her, vel?» — «Nei, jeg har talt mine.» — «Ja det kan hænde jeg har talt galt ogsaa; kanske var de der alle.» De blev staaende litt og se paa hinanden, til de blev blyge og maatte ta øinene bort. Saa sa endelig Peter: «Du Sidsel, dersom du vil, kan du gjerne faa gjæte sammen med os. Skjønte jeg Jon rigtig, saa vil han det ogsaa, og slaar han sig gal, saa kan jeg dænge ham hvis jeg rigtig vil. «Ja det kan du da vite jeg saa gjerne vil.» — cJa saa skal jeg komme og hente dig her bakom haugen imorgen!» Sidsel fik ikke sagt mer, for i det samme ståk han fort av om hjørnet. Han kadde set Jon, som kom fra en anden kant. Han kom karslig med hænderne i lommen: «Du har ikke en fremmed sau, vel?» — «Nei !» — «Hm!» — «Er det borte nogen for dig?» — «Ja — jeg vet ikke rigtig. Hm! i dag. Jeg mente ikke saa farlig med det; det var han Peter som fik mig til, og vil du, saa kan jeg dænge ham for det imorgen. Det aaret da Nils Holgerson 1 drog omkring med vildgjæssene, blev der talt meget om nogen barn, en gut og en jente, som vandret gjennem landet. De var fra Smaalarld, fra Sunnerbo herred, og de hadde engang bodd med sine forældre og sine søskende i en liten hytte ute i lynget. Da de to barnene endnu var smaa, var der sent en kveld kommet en fattig kone som hadde banket paa døren og bedt om husrum. Ind blev hun sluppet, endda stuen knapt nok kunde rumme de mennesker som bodde der; og mor hadde redd en seng til hende paa gulvet. Om natten hostet hun slik at barnene syntes hele huset ristet, og om morgenen var hun saa syk at hun ikke orket længer. Far og mor hadde været saa «nilde med hende som de bare kunde. Hun fik deres seng, og selv la de sig paa gulvet. Far hadde gaat til doktoren og skaffet hende draaper. De første dagene laa hun i ørske og bare krævde og krævde og sa aldrig et ord til tak, men siden var hun blit myk og laa og takket og takket, bare takket. Tilsidst hadde hun tigget og bedt at de skulde bære hende ut av «tuen og ut i lynget og la hende faa dø der. Men i det vilde de ikke gjøre hende til vilje. Saa fortalte hun at hun i de sidste aarene hadde strøket omkring med et taterfølge. Hun var ikke selv av taterslegt, hun var en bondes datter. Men hun hadde smøget sig fra hjemmet og var fulgt med fantene. Nu trodde hun at en taterkvinde som var blit vond paa hende, hadde sendt sygdommen over hende, og likesaa ilde som det hadde gaat hende selv, «kulde det gaa alle dem som tok imot hende under sit tak og var gode mot hende. Det hadde taterkvinden sagt. Og derfor bad hun nu at de vilde kaste hende ut av stuen og aldrig se til hende; 1 Se læsebokena første del nr. 266. saa gode folk som de yar. Men forældrene hadde ikke gjort det hun bad om. Det kan nok være at de bier rædde, men de var ikke slik at de vilde kaste ut et dødssykt menneske. Saa døde hun, og saa kom alle ulykkerne. Før hadde det aldrig været andet end glæde i huset. De hadde været fattige, det forstaar sig, men ikke saa værst. Faren hadde været vævske-maker, og mor og barn hadde hjulpet ham med arbeidet. Far laget selv rammerne til skéene, mor og søster gjorde bindingene, og de mindre barn høvlet tænderne til og skar dem ut. De strævde og balte fra morgen til kveld, men bare moro var det; fremmede land og solgte vævskeer. Far var saa gladlynt at barnene kunde le sig næsten fordærvet av ham. Hvad der hændte efter den stakkars taterkvindes død, stod for de to barn som en tung drøm. Om den var kort eller lang, det kunde de ikke komme ihu ; men ut blev de baaret en efter en, de fire søskende de hadde. Det blev saa tyst og tungt inde i stuen. Det var som de holdt gravøl der hver eneste dag. Mor hadde nok greid sig saavidt, men far var blit aldeles ulik sig selv. Han kunde ikke mere hverken skjemteeller arbeide; han sat fra morgen til kveld med hodet mellem hænderne og grundet og grundet. En gang haddehan snakket saa vildt at barnene blev rent skræmt av at høre paa det. Han kunde ikke skjønne, sa han, hvorfor der skulde komme slike ulykker over dem; de hadde da gjort en god gjerning dengang de hjalp den syke; var det da saa at det onde var mægtigere end det gode her i verden? Mor hadde prøvd at tale far tilrette; men hun kunde ikke stagge ham, kunde ikke faa ham saa myk og saa stille som. hun selv var. Et par dage efter var det slut med far; ikke saa at han døde, men han gik sin vei. For den ældste søsteren var ogsaa blit syk, og hende hadde far altid holdt mest av, og da han saa at hun ogsaa skulde dø, hadde han gaat fra. al elendigheten. Mor hadde ikke sagt andet end at Setvar bedst for far at han var borte. han skulde bli rent forstyrret. Han blev næsten fra sig a? det der, at Gud kunde tillate et elendig menneske at gjøre saa meget ondt. Da far var borte, hadde de ingenting at leve av, og samme dag som den ældste søster kom i jorden, stængte mor stuen og gik hjemmefra med de to barnene som hun endnu hadde igjen. Hun gik til Skaane for at arbeide paa betemarkene, og hun fik plads paa Jordberga sukkerbruk. Naar nogen snakket til hende om de to prægtige barnene som var med hende, sa hun bare: «De skal snart dø de ogsaa.» Hun sa dette uten at røsten skalv, og uten taarer i øinene; hun hadde vænt sig til det; hun ventet ikke noget andet. Men det var ikke gaat slik som mor hadde trodd — sygdommen kom i stedet over hende selv. Før hun gik bort, fik hun laget det slik, at barnene skulde faa bli* boende i kammerset hvor de hadde bodd om sommeren alle tre. t Hadde de først tak over hodet, vilde de ikke falde nogen til byrde; de vilde greie sig selv, det visste hun. Og det gjorde de. Først gjætte de nu gjæs for hus leien; sa> kokte jenten brystsukker, og gutten skar leketøi, som de solgte rundt omkring paa gaardene. De hadde lag for handel, og de begyndte snart at kjøpe op smør og egg hos bønderne og sælge til arbeiderne ved sukkerbruket. Det var slik grei skuring med de barnene, at en kunde betro dem hvad det skulde være. Jenten var ældst, og da hun var tretten aar, var hun alt saa paalidelig som et voksent menneske. Hun var stille og alvorlig, men gutten var pratsom og glad, og søsteren pleide at sige at han kaklet i kap med gjæssene ute paa åkeren. Da barnene hadde været paa Jordberga et par aar, var det én kveld forelæsning i skolehuset. Den var nok egentlig for voksne; men de to Smaalands-barnene var med og hørte paa; de syntes ikke rigtig de var barn, og det syntes ikke andre heller. Professoren «hadde talt om den farlige sygdommen, brystsyken, tuberkulosen, som hvert aar dræpte saa mange mennesker. Professor: lærer ved et universitet. — Bete, dansk: sukkerroe, av den lager man sukker. stod hvert eneste ord. Efter forelæsningen blev de staaende utenfor skolehuset. Da professoren kom ut, tok de hverandre i haanden, gik imot ham rent høitidelig og bad om de kunde faa tale med ham. Ja, dét kunde de saa godt. De fortalte da hvad som hadde hændt hjemme hos dem, og de spurte om professoren trodde åt mor og søskende var død av den sygdommen som han hadde snakket om. Det var nok trolig det, svarte han; det kunde knapt ha været nogen anden sygdom. Men hvis nu mor og far hadde visst dette som barnene hadde faat høre ikveld, saa de hadde kunnet agte sig; hvis de hadde brændt op klærne, hvis de hadde skurt stuen godt ren og ikke brukt sengklærne, — hadde de da kanske levd alle de som barnene nu sørget over? Professoren sa at dette kunde ingen svare aldeles sikkert paa. Men han vilde nok tro, at ingen av dem hadde behøvd at bli syke hvis de hadde forstaat at verge sig mot smitten. Nu ventet barnene en stund med det næste spørsmaal; men de rørte sig ikke av flekken; for det som de nu skulde faa evar paa, var det allervigtigste. Var det da ikke sandt at taterkvinden hadde sendt sygdommen over dem fordi de hadde hjulpet den hun var vond paa? Nei, sa professoren, det var ikke sandt. Det kunde han trygt sige. Saa takket barnene og gik hjem til sit. De talte meget længe med hverandre den kvelden. Men næste dag sa de op; for de maatte se at finde far; de maatte faa sagt ham at mor og søskende var død av en almindelig sygdom, og at det ikke var noget som var sendt over dem av et ondt menneske. De var saa glade fordi de hadde faat vite dette, og nu maatte de se at faa far glad ogsaa; han gik jo og grundet og grundet paa dette den dag idag. De fik høre av en jernbanearbeider at han hadde set deres far oppe ved Malmberget langt oppe i Lappland. De visste at det var langt dit, og det var nogen som viste dem et kart og pekte hvor langt det var; det hjalp ikke. De sa de maatte gaa. Far hadde gaat hjemmefra fordi han hadde trodd noget som ikke var sandt; de maatte gaa og sige ham at han hadde tat feil. penger paa Bin handel; men de kjøpte ikke jernbanebilletter de gik tilfots hele veien. Og det kom de ikke til at angre; for den blev saa merkelig vakker, v den vandringen. For de endnu var kommet ut av Smaaland, var de gaat ind paa en bondegaard for at kjøpe sig litt mat. Husmoren rar glad og snaksom og spurte barnene hvor de var fra, og saa fortalte de hele sin historie. cAa nei da, aa nei da,» sa gaardmandskonen gang paa gang. Siden fik de mat, meget mat og god mat, og ikke lov til at betale en øre for den; og da de reiste sig for at takke og gaa, spurte konen om de ikke i næste sogn vilde ta ind hos bror hendes, og hun sa dem baade hvad han hette og hvor han bodde. Jo, det vilde de da gjerne. cDere skal hilse ham fra mig og fortælle hvad som er hændt,» sa bondekonen. Barnene gjorde saa, og godt og vel hadde de det hos broren ogsaa. Han lot dem faa kjøre med til et sted i næste sogn, og der blev de ogsaa vel mottat. Og hver gang de siden skulde avsted fra en gaard, hette det altid: «Kommer dere paa den kanten, saa gaa ind der* og der og fortæl hvad som er hændt. I de gaarder hvor barnene blev vist hen, var det altid en brystsyk, og uten at de visste noget om det, gik de to barn gjennem landet og lærte folk om den farlige sygdommen som hadde smøget sig ind i hjemmene, og hvorledes de bedst skulde stride imot den. For længe, længe siden, da storepesten, «digerdøden», den sorte død, herjet landet, sa folk at de saa en gut og en jente vandre fra gaard til gaard; gutten hadde en rive, og naar han kom og rakte utenfor et hus, da skulde mange dø, men ikke alle; for riven har rum mellem pinderne og tar ikke alt med sig. Men jenten hadde en kost, og naar hun kom og sopte ved en dør, saa skulde de dø alle som bodde indenfor den døren; for kosten er et redskap som gjør rent hus efter sig. Det var jo merkværdig at nogen barn i vore dage skulde komme til at vandre gjennem landet for en svær og farlig sygdoms skyld. Men de barnene skræmte ikke folk med rive og kost; de sa: skal ikke bare nøie os med at rake paa tunet og sope gulvene, vi skal ogsaa ta skureklut og børste og saape ; vi skal holde rent utenfor vor dør og indenfor den, og rene skal vi selv være; saa blir det ikke sygdommen som feier os ut av huset, men vi som feier sygdommen. 72. Sæterjentens søndag. Paa solen jeg ser: det lider alt frem, snart er det ved høimessetide ; da vet jeg i dalen klokkerne gaar, da ringer fra taarnet det sammen. Mens ene jeg gaar i ødslige fjeld og kun hører bjelderne klinge, staar jenternes nok med søljer og tjeld paa vangen, hvor klokkerne svinge. Nu kommer v*el Odd i susende trav som ellers paa elgsblaks-ryggen ; han klapper dens hals, han let springer av, og binder den henne i skyggen. Han vender sig alt, men stanser dog litt, og taler og fløiter til folen; og saa gaar han ind med mandige skridt og sætter sig fremme i stolen. Det nytter ei stort at tåge sin bog og synge i heien sin salme; mit loft er for høit, og her er det dog som tonerne blegne og falme. Kam: fjeldkam, fjeldryg. — Tjeld, her: tørklæ. — Elgsblak* ryggen: hesten har elgens fatve. — I løn: hemmelig. — Bog: bok. Aa, den som idag fik blande sin røst med hans og de øvriges stemme! Gud give at snart det lakket mot host, Gud give jeg atter var hjemme! 73. Lille Mads skal begraves. Lille Mads var død. Det var ikke til at tro for alle dem som hadde set ham frisk og glad for nogen timer siden; men det var nu slik, og lille Mads var død og skulde begraves. Lille Mads var død tidlig on morgen, og ingen anden end hans søster Aase hadde Tæret inde i værelset og set ham do. «Gaa ikke efter nogen anden,» hadde lille Mads sagt da det led mot slutten ; og sosteren hadde lydd ham. « Jeg er glad at jeg ikke dør av sygdommen, Aase», sa lille Mads, «er ikke du det ogsaa?» Og da Aase ikke sa hoget, blev han ved: «Jeg synes ikke at det gjør noget at dø, bare jeg slipper at dø som mor og alle de andre; hadde jeg gjort det, saa hadde du vist aldrig faat far til at tro at det bare var en almindelig sygdoui som tok dem bort; men nu gaar det nok, skal du se. Da alt var slut, sat Aase en stund og tænkte paa hvor meget hendes lille bror Mads hadde gaat igjennem her i verden. Hun syntes at han hadde baaret alle ulykker som en voksen; hun tænkte paa hans sidste ord; og saa tapper hadde han altid været. Det blev klart for hende, at naar lille Mads nu skulde i jorden, saa skulde han begraves med samme hæder som et voksent menneske. Aase gaasepike var den gang langt oppe i Lappland ved de store gruber som kaldes Malmberget. Hit var hun kommet, hun og lille Mads, og hadde spurt efter en arbeider som het Jon Assarsson, og som hadde sammenvokste. øienbryn. De sammenvokste øienbryn var det som en bedst kjendte ham paa. De fik da straks vite at faren hadde arbeidet flere aar ved Malmberget, men at han nu var borte paa vandring. Give, ønskeform. — Malmberget, ikke langt fra Gellivare. kom over ham. Hvor han hadde gaat hen, visste ingen; men alle var sikre paa at han vikle komme igjen om nogen uker. Og siden de var Jon Assarssons barn, kunde de holde til i hytten hans mens de ventet. En kvinde hadde fundet frem dørnøkkelen under treskelen og sluppet barnene ind. Aase visste nok hvorledes begravelsen skulde være, hun hadde set hvorledes en av formændene ved gruberne var blit begravet forrige søndag. Direktørens egne hester hadde trukket ham til kirken i Gellivare; v.cd graven hadde et musikkorps spilt og et sangkor sunget; og alle som var med i kirken, dråk kaffe i skolehuset. Noget slikt var det Aase gaasepike vilde. Men hun var ikke tryg paa *at det gik; hun visste at voksne folk aldrig vilde rette sig efter barn, — og hun var jo ikke mere end et aar ældre end lille Mads, som saa saa liten og spæd ut, der han laa død foran hende. Det var dagen før, om ettermiddagen, at lille Mads gik omkring borte ved gruberne. Han hadde staat for nær en av de store grubeaapninger da skuddene blev avfyrt og stenen føk og fløi, og saa var han blit rammet. Han var alene, og længe laa han sansesløs, til nogen av dem som arbeidet i de store aapninger, endelig fandt ham. De bar ham hjem og fik ham forbundet; men det var for sent; han hadde mistet for meget blod. Da hun som pleiet de syke der oppe, søster Hilma, kom ind i stuen hvor han laa, visste hun at han var død; men hun tænkte ikke saa meget paa lille Mads som paa hans søster. «Hvad skal jeg ta mig til med det stakkars barnet?» tænkte hun; chun er vel rent utrøstelig.» Men Aase hverken graat eller klaget, hun hjalp ganske stille til med det som skulde gjøres. cNaar en har hat at gjøre med en som lille Mads,» sa Aase, for hun la gjerne sine ord litt høitidelig og veslevoksent, «saa maa en først og fremst hædre ham mens en endnu kan det; det blir vel tid til at sørge siden. Og saa bad hun «søster» hjælpe hende med at skaffe lille Mads en ærefuld begravelse; ingen kunde fortjene det bedre end han. saa var det en rigtig lykke. Aase og hun gik omkring og bad arbeiderne at de næste søndag skulde følge lille Mads til graven, og mange var det ikke som sa nei. «Det skal vi gjøre, naar søster beder os,» sa de. Søster fik det lykkelig og vel ordnet med messingkvartetten som skulde spille ved graven, og med det lille sangkoret. Skolehuset vaaget hun sig ikke paa; men nu var det jo varmt og trygt sommerveir, saa gjestene kunde drikke kaffe ute i det frie. De fik laane bænker og bord fra goodtemplar-salen, og kopper og fat fra handelsmanden. Et par av arbeidernes hustruer hadde i sine kister liggende ting som de ikke fik bruk foT saa længe de bodde her i vildmarken. Det tok de op av kisterne; fint dækketøi var det, som skulde lægges paa kaffebordet. Kaker og kringler blev bestilt hos en baker i Boden, og fin konfekt hos en konditor i Luleå. Over hele Malmberget snakket de om den begravelsen som Aase vilde gi sin lille bror Mads, og tilsidst fik selve direktøren vite hvad som var igjerde. Da han hørte at femti grubearbeidere skulde følge til graven en tolvaars gut, som efter alt hvad han visste ikke var andet end en landstryker av en tigger, syntes han at det var rent galmandsgjerning Og sangkor og musik og kaffeslaberas og graven klædd med grankvister, og konfekt fra Luleå! Han sendte bud efter søsteren og bad hende at hun skulde avsige alt dette. cDet er synd at la den stakkars jenten sløse bort pengene sine paa den vis,» sa han, «det gaar ikke an at voksne folk retter sig efter et barn; dere blir jo til latter alle sammen.» Direktøren var ikke vond og ikke heftig; han talte ganske stille og rolig, da han bad sykepleiersken at hun skulde sige av sangen og musikken og den lange processionen; det var jo nok naar en ni— ti mennesker fulgte gutten til graven. Og søster Hilma sa ikke et ord. Messingkvartetten: kvartet', et musikstykke for fire stemmer; ogsaa om de fire (sangere eller spillemænd) som synger eller spiller sammen. M e s s i n g instrumenter er horn, trompet, basun. — Boden, ved Luleelv, et par hundrede kilometer fra Malmberget; der ligger Sveriges største fæstning. — Konfekt': sukkerbakverk. — Lulea: by ved mundingen av Luleelv. — Sl aber ås: selskap. — Processién: tog, op tog. direktøren ikke vilde det Og saa hadde han vist ret i gmnden. Men det var ikke med let hjerte at hun gik ned for at fortælle Aase dette. Paa veien snakket hun med et par av arbeidernes hustruer, og de mente ogsaa at direktøren hadde vist ret. Det var for meget at et barn paa den maaten skulde faa stelle og styre; det var rigtig godt at det ikke blev noget av det alt sammen. Snart var det kjendt over hele hyttebyen og like bort til grubeschakten at det ikke vilde bli stor begravelse for lille Mads. Og alle sa at dette var det eneste rigtige. Det var bare én som var av en anden mening, og det var Aase gaasepike. Hun graat ikke, og klaget ikke; men hun bøide sig heller ikke. Hun svarte søster Hilma, at da hun ikke hadde bedt direktøren om hjælp, hadde han ingenting at gjøre med det der; han kunde ikke forbyde hende at begrave sin bror som hun vilde. Men saa sa flere av kvinderne til hende at Jngen av dem vilde komme i begravelsen nu da direktøren ikke vilde vite av det, og saa forstod Aase at hun maatte ha tilladelse hos direktøren selv. Aase gaasepike sat stille en stund; saa reiste hun sig hastig. «Hvor skal du hen?» spurte søster Hilma. «Jeg faar vel gaa og tale med direktøren,» sa Aase. «Du maadaikke tro at han vil rette sig efter dig,» sa kvinderne. «Jeg tror at lille Mads vil at jeg skal gaa,» sa Aase; «direktøren har kanske aldrig hørt tale om hvad han var for et menneske.» Aase gaasepike gjorde sig fort istand og var snart paa vei til direktøren. Men nu skal du vite, at det klang saa rent utrolig at et barn som hun skulde faa direktøren, som var den mægtigste mand i Malmberget, fra det som engang var hans vilje, og baade søster Hilma og de andre kvinder kunde ikke la være at følge efter hende, for at se om hun hadde mod til at gaa helt frem. Aase gaasepike gik midt i veien, og det var noget over hende som fik folk til at se sig om; hun vandret saa alvorlig og værdig som en ung pike som gaar frem gjennem kirken til sin første altergang. Paa hodet hadde hun et stort sort silketørklæ som hun hadde arvet efter mor; Sch akt, utt. sjakt: lodret gang i en grube. leketøi som Mads hadde skaaret. Da barnene som lekte paa veien, fik se hende komme gaaende slik, sprang de frem og ropte: «Hvor skal du hen, # hvor skal du hen, Aase?» Men Aase svarte ikke; hun hadde ikke engang hørt at de talte til hende ; hun bare gik og gik, og da barnene spurte om igjen og sprang efter hende, tok kvinderne de smaa i armen. «La hende gaa,» sa de, «hun skal op til direktøren og bede at hun faar gjøre stor begravelse efter sin lille bror Mads.» Da blev ogsaa barnene forfærdet over at hun vilde vaage sig til det, og de fulgte med for at se hvorledes det vilde gaa. Det var ved sekstiden, dette; arbeidet sluttet netop, og da Aase hadde gaat et stykke, kom arbeidere i hundredevis gaaende nedover med lange, hurtige skridt. De saa ellers hverken til høire eller venstre naar de gik hjem fra arbeidet; men da de motte Aase, syntes nogen av dem at noget maatte være paafærde, og spurte hvad som stod paa. Aase svarte ikke et ord; men de andre barn skrek ut med høi røst hvor hun agtet sig hen. Da syntes nogen av arbeiderne at dette var modig gjort av et barn; de fulgte med, de ogsaa. Aase gik like bent paa kontor bygningen, hvor direktøren pleide at sitte ved sit arbeide like til denne tyd. Da hun kom ind i gangen, blev døren slaat op, og direktøren stod for hende med hatten paa hodet og sVk i haanden; han skulde til middag oppe i direktørboligen. «Hvem vil du, tale med?» spurte han da han saa den vesle jenten komme saa høitidelig med silketørklæ og med lommeduk. «Jeg vilde tale med direktøren selv,» sa Aase. «Kom da,» sa direktøren og gik ind igjen. Han lot døren staa aapen, for han kunde ikke tro at barnet hadde noget langt erende. sagt inde paa kontoret. op paa direktøren med sine runde barneøine, som- var saa alvorlige at det skar en i hjertet. «Det er det at lille Mads er død,» sa hun, og røsten skalv saa hun ikke kom længer. Men nu forstod direktøren hvem han hadde for sig. «Jaså a, du er den jenten som vil holde den store begra velsen?» sa han. «Det skal du ikke, barnet mit, det vil bli for dyrt for dig; hadde jeg bare faat høre det før, skulde jeg straks ha gjort det om*.» Det rykket i ansigtet paa den vesle jenten, og direktøren trodde at hun vilde ta til at graate, men i stedet sa hun: «Jeg vilde spørge om jeg faar fortælle direktøren noget om lille Mads.» — «Jeg har alt hørt det,» sa direktøren paa sin vanlige stille og venlige maate; «du maa ikke tro at jeg ikke synes synd i dig; jeg vil bare det som er det bedste. » Da rettet Aase gaasepike sig en gang til og sa med klar røst: «Alt siden lille Mads var ni aar, har han ikke hat far eller mor; han har maattet forsørge sig selv. Han har holdt sig for god til at tigge om saa meget som et maal mat; han har altid villet betale for sig; han sa bestandig at det gik ikke an for en kar at tigge; han har gaat omkring paa landet og kjøpt op egg og smør, og han skjøttet opkjøpene like bra som en gammel kjøbmand; han slarvet aldrig bort noget, og aldrig ståk han noget unda, ikke saa meget som en øre; han gav mig alt. Lille Mads hadde sit arbeide med sig ute paa marken naar han gik og gjætte gjæssene, og var likesaa flittig som om han hadde været en gammel kar. Bønderne nede i Skaane pleide at sende store penger med lille Mads naar han gik mellem gaardene, for de visste at de kunde lite paa ham som paa sig selv; saa det er ikke rigtig at sige at lille Mads bare var et barn; for det findes ikke mange store — — . Direktøren stod og saa i gulvet, uten at en muskel rørte sig i hans ansigt, og Aase gaasepike stanset; hun trodde det ikke kunde nytte noget alt sammen. Da hun var hjemme, syntes hun at hun hadde saa meget at sige om lille Mads; men nu syntes hun at det var saa litet. Hvorledes skulde hun kunne faa direktøren til at forståa ai lille Mads fortjente at begraves med samme hæder som en voksen? «Men naar jeg nu vil koste det selv alt sammen?» sa Aase, og saa tidde hun igjen. Da løftet direktøren hodet og saa Aase gaasepike ind i øinene. mennesker under sig. Han tænkte paa det hun hadde gaat igjennem: mistet hjem og far og mor og søskende, og allikevel stod hun der rak og rank endnu, og det vilde nol< bli et prægtig menneske av hende. Men han blev ræd for at lægge mere paa den bør hun alt hadde at bære; for det kunde jo hænde at de t blev det halmstråa som knækket hende. Han forstod hvad det vilde sige at hun var kommet for at tale med ham; hun hadde nok elsket den broren mere end alt andet. Det gik ikke an at møte slik kjærlighet med et avslag. cDu faar vel ha det som du vil, da,> sa direktøren. 74. Gamle Nyhusen og fyrstikken. Bernt skomaker f ortæller : «Ja den gangen, ja, — det tar inte da som naa, skulde jeg tru; Det er naa mange herrens aar tilbars, — ja det var endda første aaret jeg tok til at skomakerere for egen reg ning. Vi sat oppe paa nordkammerset paa Nyhus ; like under jul var det, og mørkt, saa det var at bruke lys mest hele dagen — og natten med ogsaa da. Ja snakke om lys den tiden! Det var flisestikkene det. Baade jeg og læregutten sat der med en lysekjærring hver sig ved siden, og en smaajente sat paa en skammel og skulde passe flisene og sætte i nye naar de var utbrændt. Det var endda han Knut Jordfaldet som gik med og lærte den gangen. Jeg skulde nok hugse den kroppen I Rømte fra mig gjorde han vist de ti gangene, og borte var han lange skoft om gangen; to ganger hadde han ranglet sig helt ind til byen til og med. Men flink og grom ved bænken var han, det skal være sagt, og jomen blev han bakefter stor mester inde i byen, lei. klokkeren var netop kommet ind og sat der og kremtet og gav fantord for at jeg inte var kommet til ham forst. j Og sandt var det som lian sa, han hadde først tinget; men jeg svarte ingen ting; for jeg stod litt til rest hos gamle Nyhusen for en livsau som hu Marja hadde faat der om høsten, saa jeg kunde ingenting gjøre ved det. Da hørte vi bj elder, nede i gaarden; det var gamle Nyhusen som kom fra byen, og guttene gik ned og tok hesten. Saa kunde det vel inte være mer end saavidt gammelen hadde faat av sig reiseklærae, saa kom han stampende op trappen og ind til os. Gamleklokkeren stod op og bukket saa svært fint for'n, og Nyhusen bød frem ny kardustobak fra byen. .«Naa, klokker, > sa Nyhusen, «naa skal det snart bli letvint at tænde pipen, for nu har de inde i byen fundet op et slags fin ved, som er slik at den tar varme bare en river den paa en uldlap. Jeg stal mig til at se'n op i ansigtet, jeg maa sige jeg var inte klokere, — jeg tænkte om han skulde ha faat litt av det sterke paa byveien. Men jeg saa jo det var inte saa heller. cHmr, hmr, saalunde taler ikke forstandig m and, hmr», sa gamleklokkeren, og sat og snuste gjorde han saa mistænksomt. «Jo saamen siger jeg det,» sa Nyhusen, «og jeg tænkte naa at læst og lært mand som du er, kunde sige mig aa det gror henne det slags træet som har saa let foratfænge,» ga han. Men saa reiste gamleklokkeren sig: «Hmr, vel haver jeg nogen forfarenhed udi bøger og forskjellig skrift; men jeg haver aldrig derudi kunnet obsalvere at der blandt markens urter og trær skulde befindes denslags ved som du taler om. Jeg kan fornemme — hmr — at du — hmr — at du farer vild, Johannes Nyhus, » sa han. Liveau: sau som skal fees op. — K a r d ti bt o b a k: røketobak. — Obsal vere, eg. observere: merke. — Forfarenhed: ganileklokkcreu taler et gammeldags, stivt boksprog, ofte litt galt ogsaa. Da drog Nyhusen paa at skrat-le. «Rapp dig ned efter et uldklæ, jentunge,» sa han. «Naa skal du likevel faa se det, klokker, enten det saa staar at læse i bøkcrne dine eller ei! Dermed drog han tobaksdaasen sin op av lommen, og aapnet paa den siden spileglasset sat. Oppåa glasset laa en sammenlagt papirtul, og den tok han, og la messingdaasen paa bordet. Saa tullet han op papiret, og et litet grand fandt han ogsaa mdi, som han tok i næven sin, og saa stod han og saa saa fult paa klokkeren. Men .gamleklokkeren sa inte ordet og . fik inte øinene fra næven til Nyhusen. Og skam at snakke om det, men var jeg inte sjøl saa opsæt at jeg blev sittende der med bektraaden i den ene haanden og busten i den andre og fik inte gjort et grand. Saa kom jentungen, og Nyhusen bredde uldklæet paa bordet. «Se naa til 1» ropte Nyhusen. Det han hadde staat med i næven, tok han nu i nypen, og det saa rigtig ut som en træpinde. «Se naa til I» ropte han igjen, og saa gjorde han et litet risp bortover uldklæet. — «Naada!» sa han. lian gjorde et risp til; «naada l» sa han igjen. Han rev og rev. Men det blev det samme. «Set noget slikt dal> sa han. «Hmr,» sa gamleklokkeren. Men Nyhusen blev mer og mer alvorlig, og rev og rispet som det gjaldt at faa revet uldklæet i filler. «Hmr,» sa gamleklokkeren igjen. Da blev Nyhuaen sint: «Ja naa kan du kremte naa, kan du; men du skulde været inde hos Engebretsen i Storgaten igaar kveld, da skulde du set noget, skulde du,» sa Nyhusen, og begyndte at fortælle. «Du synes vel det er for mye 12 skilling for denne vesle pinden,» hadde Engebretsen sagt; Spile: speil. — Opsæt: ivrig. —Ny p e { i nypen : pinde og furet bortover en klædesbunke paa disken, og med ett hadde pinden sprutet i at brænde med en lue saa blaa og fin at det inte var noget lignament engang. Saa hadde Engebretsen kastet den halvbrændte pinden paa gulvet, saa den sluknet. «Nei kast inte den,» sa Nyhusen. «Kanske du vil kjøpe den?» sa Engebretsen. «Hvad vil du ha?» — «Ja det er det halve igjen av stikken, men du skal likevel ha den for 4 skilling,» hadde saa Engebretsen svart. «Jeg betalte, og her er den, akkurat den samme,» sa Nyhusen, og holdt stikken under næsen paa gåmleklokkeren «Men jeg kan inte med at rive, ser du; men du skulde set. Engebretsen i Storgaten, skulde du, klokker,» sa han, og tok paa at fure igjen. Gamleklokkeren kremtet og skulde just til at begynde, — men sat inte den stygge læregutten der og flirte som det skulde vante ham noget paa vettet. «Hvad flirer du over, gut?» tok Nyhusen i. Men gutten blev bare værre. Baade Nyhusen og gamleklokkeren blev sinte begge to, og til slut fik da gutten stagget sig, og saa kom det foT en dag at han hadde god greie paa alt sammen. Det var inte længe før, maatru, at han hadde hat den sidste rangle turen ind til byen, og der hadde han set de første fyrstikkene og kunde fortælle paa alle maater. «Jaha, saalunde, hmr, et slags materie paa enden ja, ja derudi ligger det, hmr; bekvemme hjerner kan dog aabendage fast utrolige indretninger eller, hmr, paafund,» sa gamleklokkeren. Men Nyhusen kilte fyrstikstumpen i femte væggen, og lovte paa at Engebretsen i Storgaten skulde ha det igjen engang for strekene sine. Naa blev da Nyhusen og gamleklokkeren forlikt, og Nyhusen bød frem den nye kardustobakken sin igjen. Fore: gnide, rive. — Lignament: noget som ligner. — A a ben dage: opdage. — Kile: hive, slænge. fyrstikke agtet inere end en skoplug, saa merkelig en ind retning det likevel er. Værre gut til at lyve end prestens ældste søn fandtes knapt i hele bygden;* han var ogsaa svært flink til at læse, det feilte ikke paa det, og det han læste, vilde bønderne gjerne høre. Men naar det nu var noget de likte, saa løi han gjerne ataat av samme slag, saa meget han trodde de vilde ha; helst var det om sterke mænd, og kjærlighet som dræpte. Snart la presten merke til at treskingen oppe paa laaven blev mere og mere ustø ; han skulde se til, og saa var det Torvald som stod der Og- fortalte historier. Snart blev underlig litet ved kjørt hjem fra marken ; han borti for at se efter, og der stod atter Torvald og fortalte. Dette maa ha en ende, tænkte presten; han satte gutten i den faste skole. Der gik bare bondebarn, men presten syntes at det var for dyrt at holde huslærer bare til den ene gutten. Men Torvald hadde ikke været otte dage blandt dem> før en skolekamerat kom ind likblek og fortalte at han hadde møtt de underjordiske borte paa veien, — en anden endnu blekere og sa at han livagtig hadde set en hodeløs mand gaa og stelle med baatene deres nede ved stoen, — og det som var værre end alt det andet: lille Knut Pladsen og den vesle søster hans kom en kveld de skulde gaa hjem, drivende tilbake næsten fra vettet, graat og sa de hadde hørt bjørnen oppi Presturen, ja vesle Marit hadde endog set det gnistre i de graa øinene hans. Nei saa blev skolemesteren lynende sint, maa vite, slog i bordet rned linjalen og spurte hvad i alverdens rike der gik av ungerne. ate midtvintersdag? Tror I ikke mer paa eders Gud og kristendom,» sa lian, «eller tror I paa alslags djævelskap og mørkets gyselige magter og bjørnen ute midtvintersdag?» Men saa mildnet Lan av da det led paa litt, og spurte vesle Marit om hun slet ikke turde gaa hjem. Ungen hikstet og graat og mente det var rent umulig ; skolemesteren sa da at Torvald, som var den største av de idlbakeværende, skulde følge hende gjennem skogen.' «Nei han har "selv set bjørnen, han,» graat Marit; «det var han som fortalte det.» Torvald blev mindre der han sat, særlig da skolemesteren saa til ham og strøk linjalen kjærlig gjennem den venstre haand. «Har du set bjørnen f» spurte han. rolig. — «Det er nu sandt at raadsdrengen fandt et bjørnehi oppi Presturen, allikevel, den dagen han gik paa rypejagt,» sa Torviild. — «Har du set bjørnen, du da?» — «Det var ikke én, det var to store, og kanske det var to mindre ogsaa,* da de gauJe pleier ha baade f jorungen og aarsungeu inde hos sig.» — «Har du set dem, du da?» gjentok skolemesteren endnu blidere og strøk og strøk linjalen. Torvald tidde litt: «Jeg saa da den bjørnen som Lars Skytter hadde lagt ifjor, allikevel.» Nu gjorde skoleme Leren et skridt frem og spurte saa blidt at gutten blev r;;d: «Har du set de bjørnene oppi Presturen, spør jeg?» — Nu sa ikke Torvald mer. «Kanske du husket likesom litt feil den gangen ?» spurte skolemesteren, fattet ham i trøiekraven og slog sig paa siden med linjalen. Torvald sa ikke ordet; de andre turde ikke se dithen. Da sa skolemesteren alvorlig: «Det er stygt av en prestesøn at lyve; det er endnu styggere at lære stakkars bondebarn til det.» Og saa slåp gutten med det for den gang. Men den næste dag paa skolen (læreren blev kaldt op til presten, og barnene raadde sig selv) var Marit den første som bad Torvald fortælle noget om bjørnen igjen. — «Du . blir saa ræd.» sa han. — «Aa jeg faar vel taale det,» sa hun og flyttet sig nærmere til bror sin. — «Ja nu kan I tro den skal bli skutt, dal» sa Torvald og nikket med hodet; denl Aldrig saa snart hadde Lars Skytter hørt tale om bjørnehiet i Presturen, før han kom sættende over syv preste gjeld med en rifle saa tung som den øverste kvernstenen og saa lang som herfra og hen til han Hans Volden der.» — cAa — aa!» skrek alle barnene. — cSaa lang?» gjentok Torvald, tja den er sikkert saa lang som herfra til stolen.» — «Har du set den?» spurte Ole Bøen. — <Om jeg har set den? Jeg har været med til at pudse den ren, jeg; for du maa vite, dertil vil han ikke ha hver mand. Ja, det forstaar sig, jeg kunde ikke løfte den ; men det var nu ogsaa det samme, — jeg pudset bare laasen, og du kan tro det er ikke det letteste arbeide.» — «De siger den riflen ikke skal træffe godt paa det sidste,» sa Hans Volden, han la sig bakover med begge ben mot pulten. — «Nei, siden Lars den gang oppi Osmarken skjøt paa bjørnen som sov, klikker den to ganger og skyter feil den tredje.» — «Ja naar han skjøt paa en bjørn som sov!» ga jenterne; — «den tosken T» la guttene til. «Det er bare én maate hvorpaa det kan rettes,» sa Ole Bøen, «nemlig ved at drive en orm lys levende ind i pipen.» — «Ja, det vet vi alle sammen,» sa jenterne; de vilde høre noget nyt. — «Nu er det vinter, orm kan ikke findes, og derfor stoler nok ikke Lars ganske paa riflen sin,» sa Hans Volden betænkelig. — «Han vil jo ha Nils Bøen med?» spurte Torvald. — »Ja,» sa gutten fra Bøen, som herom maatte vite bedst besked ; «men Nils faar hverken lov av sin mor eller søster. Faren døde bestemt av det kast han hadde hat med bjørnen oppe paa sæteren if jor, og nu har de ingen anden end Nils.» — «Er det da saa farlig?» spurte en liten gut. — «Farlig?» sa Torvald; «bjørnen har jo ti mands vet og tolv mands styrke.» — «Ja, det vet vi,» sa jenterne atter ; de vilde endelig høre noget nyt. — «Men Nils er Hk far sin; han gaar nok med.» — «Javist gaar han med,» sa Ole Bøen; «idag tidlig, før nogen der borti gaarden var oppe, saa jeg Nils Bøen, Lars Skytter og en til dra opover, hver med sin rifle; jeg undrer mig paa om det ikke bar til Presturen. Rolfien: Lißsebok for folkeskolen, n. «Byutgave. <Var det tidlig?» spurte barnene i kor. — fSkatilig! Jeg var oppe før mor slog ild.» — cHadde Lars den lange riflen?» spurte Hans. — «Ja det vet jeg ikke; men den han hadde, var saa lang som herfra til stolen.» — «Nei hvor du lyver!» sa Torvald. — «Du sa det jo selv!» mente gutten. — «Nei, den lange riflen jeg saa, bruker han neppe mere.» — «Ja, denne var i alle fald saa lang, saa lang, som — herfra og næsten hen til stolen.» — «Jasaa; kanske han hadde den med allikevel. «Tænk,» sa Marit, «nu er de oppe hos bjørnene.» — «Netop nu er de kanske i kast!» sa Torvald. Der indtraadte en dyp stilhet; den var næsten høitidelig. «Jeg tror jeg gaar,» sa Torvald og tok sin hue. — «Ja! ja! saa faar du høre nogetl» skrek alle, og der kom liv i dem igjen. — «Men skolemesteren?» sa han og stanset. — «Pyt, du er søn til presten,» sa Ole Bøen. — «Ja lægger han ogsaa haand paa mig ! » sa Torvald i f orf ærdende taushet og nikket med hodet. — «Slaar du igjen?» spurte de, forventningsfulde. — «Hvem vet?» sa han, nikket, og gik. De trodde det var bedst at læse mens han var borte; men ingen var god til, — de maatte tale om bjørnen. De gjettet paa hvorledes det var gaat; Hams veddet med Ole paa at Lars's rifle hadde klikket ©g bjørnen hadde sat ham like ind paa livet. Lille Knut Pladsen mente det var gaat galt med dem alle sammen, og jenterne slog sig til hans parti. Men der kom Torvald. «La os gaa!» sa han, idet han rev doren op og næsten ikke kunde tale. «Men skolemesteren?» spurte nogen. — «Skolemesteren? Pyt! Bjørnen, bjørnen!» og han kunde ikke mer. — «Er han skutt?» spurte én ganske sagte, og de andre vaaget ikke trække veiret. Torvald sat og pustet, løftet sig endelig, kløv op paa bænken, svang med huen : «La os gaa! siger jeg; jeg tar alting paa mig!» — «Men hvor skal vi hen?» spurte Hans. — «Den største bjørnen er baaret ned, de andre ligger igjen. Nils Bøen er skamslaat, for Lars' Skatilig: forfærdelig tidlig. dem. Den gutten som var med, reddet sig bare ved at kaste sig plat ned paa jorden og late som han var død, og bjørnen rørte ham ikke ; straks Lars og Nils hadde vundet paa sin bjørn, skjøt de hans. Hurra 1» — «Hurra!» sa alle, jenter og gåtter, og op av bænken, ut av døren og avsted over mark og skog heri til Bøen, som om der ikke gaves nogen skolemester i verden! Jenterne klaget snart over at de ikke kunde holde følge, men guttene tok dem imellem sig, og avsted bar det. «Vogt eder for at røre ved den,» sa Torvald; «det hænder sommetider at bjørnen lever op igjen.» — «Er det sandt?» spurte Marit. — «Ja; da reiser den sig i en ny skikkelse, derfor vogt eder.» Og de løp paa. «Lars har skutt den største ti ganger før den laa,» sa han igjen. — «Tænk ti ganger!» og de løp. — «Og Nils har git den atten knivstik før den faldt.» — «Aa for en bjørn!» Og ungerne løp saa sveden drev av dem. Og der var de fremme 1 Ole Bøen rev døren op og var først inde ; «vogt dig!» ropte Hans efter ham. Marit og en liten jente som Torvald og Hans hadde hat melleni sig, var de næste; saa Torvald, som ikke gik langt frem, men blev staaende for at ta alt i øiesyn. — «Se blodet!» sa han til Hans. De andre visste ikke om de turde gaa ind straks. «Ser du den?» spurte en jente den gut som stod ved siden av hende ute i døren. «Ja; den er saa stor som den store hesten paa kapteingaarden,» svarte han og blev ved at fortælle hende. Den var bundet med jernlænker, sa han, og endda hadde den slitt over den som var om forbenene; Løgn var det rigtignok, men det glemte de da de fik se bjørnen, riflen og Nils, som sat der med forbundne såar efter basketaket med bamsen, og da de fik høre gamle Lars Skytter fortælle om hvorledes det var gaat til. De hørte og saa med saadan forsluken begjærlighet, at de ikke merket der. kom en bak paa dem som ogsaa begyndte at fortælle, og det paa følgende maate: «Jeg skal lære eder at gaa av skolen uten lov, jeg! flokken, og ut av døren, gjennem svalen, ut paa gaarden og avsted, — snart saaes de som en flok sorte nøster trille henad den snehvite mark, ett ef ter ett, og da skolemesteren endelig paa sine gamle ben kom efter til skolehuset, hørte han dem langveis læse saa det duret i væggen. Ja, det var en festdag, den dag da bjørnejægerne kom hjem. Den gik op i sol, den gik ned i regn ; men de dage pleier jo at være de frugtbareste. 76. Prinsessen som ingen kunde maalbinde. Det var en gang en konge; han hadde en datter, som var saa vrien og vrang i ord at ingen kunde maalbinde hende, og derfor lovte han ut, at den som kunde gjøre det, skulde faa prinsessen til egte og det halve kongerike til. Det var nok av dem som vilde prøve sig, skal jeg tro, for det er ikke hver dag en kan faa en kongsdatter og et halvt rike til givendes. Grinden til kongsgaarden stod ikke nogen stund; de kom i flok og følge fra øst og vest, baade ridende og gaaende. Men det var ingen som kunde ordbinde prinsessen. Tilsidst satte kongen ut, at de som prøvde sig men ikke kunde, de skulde sviemerkes paa begge ørene med det store svie jernet hans, — han vilde ikke ha det rendet i gaarden sin til ingenting. Saa var det tre brødre ogsaa som hadde faat spurt om prinsessen, og da de ikke hadde det for rart hjemme, vilde de ut at friste lykken og se om de kunde vinde kongsdatteren og det halve riket. De var venner og noksaa vel forlikte, og derfor gik de sammen alle tre. Da de var kommet et stykke paa veien, fandt Askeladden en død skjæreunge. <Jeg fandt, jeg fandt!» ropte han. cHvad fandt du?» spurte brødrene. «Jeg fandt en død skjæreunge,» sa han. «Fy, kast den! Hvad gjør du med den?» sa de to, soin altid trodde at de var de klokeste. «Jeg fandt, jeg fandt !» ropte han. «Hvad fandt du nu?» sa brødrene. «Jeg fandt en vidjespænding,» svarte han. «Pøh! Hvad skal du med den? Kast den I» sa de to. «Jeg har slikt at gjøre, jeg har slikt at føre, jeg fører vel den,» sa Askeladden. «Gutter, jeg fandt, jeg fandt!» sa han. «ijTaa, hvad fandt du nu?» spurte brødrene. «Et skaalsbrot,» sa han. «Pyt! Det var ogsaa noget at dra paa; kast det!» sa de. «Aa, jeg har slikt at gjøre, jeg har slikt at føre, saa fører jeg vel det,» svarte Askeladden. Da de var kommet litt længer, fandt han et kroket bukkehorn, og like efter fandt han make til det. «Jeg fandt, jeg fandt, gutter!» ropte han. «Hvad fandt du nu da?» sa de andre. «To bukkehorn,» svarte Askeladden. «Isj! kast dem! Hvad gjør du med dem? «Nei, jeg har slikt at gjøre, jeg har slikt at føre, saa fører jeg vel dem,» sa Askeladden. «Nei gutter, jeg fandt, jeg fandt i» ropte han. «Det var da svare til finding paa digl Hvad fandi du nu igjen?» sa de to ældste. «Jeg fandt en blei,» svarte han. «Aa, kast den! Hvad gjør du ' med den? «Jeg har «likt at gjøre, jeg har slikt at føre, jeg fører vel den,» sa Askeladden. Da han saa gik over jorderne ved kongsgaarden — der hadde de nylig bredd gjødsel — bukket han sig og tok op en utgaat skosaale. Vidjespænding: ring eller baand av vidjer. — Skaalsbrot (skaalbrot) : stykke av en skaal. — Blei: kile. «Nei, nei, gutter, jeg fandt, jeg fandt! «Aa gid du fandt litt vet til du kom frem!» sa de to. «Hvad var det nu du fandt igjen da? «En utgaat skosaale,» svarte han. «Isj dal Det var noget at ta op ogsaa; kast den! Hvad gjør du med den?» sa brødrene. «Aa, jeg har slikt at gjøre, jeg har slikt at føre, saa fører jeg vel den, skal jeg vinde prinsessen og halve riket, > sa Askeladden. «Ja du ser ut til det, du!» sa de to. Saa la de ind til kongsdatteren; først den ældste. «Goddag,» sa han. «Goddag igjen,» svarte hun og vred paa sig. «Det er fælt varmt her,» sa han. «Det er varmere i glohaugen,» svarte prinsessen; der laa svie jernet færdig og ventet. Da han saa det, gik det i staa for ham med én gang, og saa var det ute med ham. Det gik ikke likere med den mellemste. «Goddag,» aa han. «Goddag igjen,» sa hun og vrikket paa sig. «Det er hetere i glohaugen,» svarte hun. Dermed mistet han ogsaa maal og mæle, — og saa var det frem med jernet igjen. Saa kom Askeiadden. «Goddag,» sa han. «Det er varmere i glohaugen,» svarte hun; hun blev ikke blidere for det den tredje kom. «Det var raad at faa stekt skjæren min der da?» snurte han. «Jeg er ræd hun sprækker,» sa kongsdatteren. «Aa det har ingen nød, jeg slaar om denne vidjespæn ilingen,» svarte gutten. «Den er for rum,» sa hun. «Jeg driver i en blei,» sa gutten og tok frem bleien «Fettet render av hende,» sa kongsdatteren. «Nei nu har jeg aldrig set maken!» ropte prinsessen. «Her ser du maken,» sa han og tok op det andet. «Jeg mener du er utgaat for at maalbinde mig du, jeg?» sa hun. «Nei, jeg er ikke utgaat, men den er utgaat, den,» svarte gutten og drog frem skosaalen. «Nu er du min,» sa Askeladden, og saa fik han hende og det halve land og rike atpaa. VIII. Eventyr og stubbar og dyresogor. 77. Bjørnen og skrubben og reven paa veiding. Det var ein gong bjørnen og skrubben og reven skulde fylgjast og gaa ut paa veiding. Bjørnen skulde taka alle hestane, og skrubben alle kyrne, og reven alle sauene og geitene. So skulde dei møtast um kvelden og skifta alt. Ja daa no kvelden kom, møttest dei uppaa eit fjell, og der laag det ein stor dunge som dei hadde drepe og bore dit. «Men skal me ikkje kvila oss litt fyrr me skifter?» sa reven; «so skal me ha det so gildt etterpå a» 1 , sa han. Ja det vilde dei andre dg. So la dei seg til og skulde sova. Eeven laag ytst paa bergkanten, skrubben ovanfor, og bjørnen inst. Daa dei andre tvo hadde sovna og laag og raut, lurde reven seg upp og la seg innanfor bjørnen. Og so ropa han: «Flytt deg, flytt deg, eller so dett eg utfyre!» Skrubben høyrde det og flytte paa seg; han trudde han flutte seg lenger inn paa fjellet, — so datt han utfyre og slo seg i hel. Bjørnen sov so tungt at han ikkje hadde høyrt noko, og so um ei stund ropa reven att: «Flytt deg, flytt deg, eller so dett eg utfyre!» Bjørnen høyrde det i halvsvevn og flytte paa seg best han kunde; han trudde han flutte seg lenger inn paa fjellet, og so med eitt tok han til aa glida utfyre. Men i det same hogg han eine framlabben fast i den eine bakfoten paa reven og vart* hangande. Og reven han kunde korkje draga bjørnen upp att eller faa laus foten sin. So ropa han: «Hogg i fot, hogg i fot, og inkje i bjørkerot, so skal eg. draga deg upp at! Veiding: jagt. — Raut, av rjotn: snorke. og so saag han ei bjørkerot attmed som han trudde var revefoten. So slepte han foten og hogg i roti; men ho slitna med ein gong, og bjørnen datt utfyre og slo seg i hel. No hadde reven alt i hop, hestane og kyrne og sauene og geitene. Han aat so mykje han orka, og la seg til aa sova til ljose morgonen. Og so slapp han aa gaa paa veiding paa mange dagar, so mykje mat hadde han. 78. No er katten daud. Katten laag under omnen og kiaga si store naud: det vert min visse daud». No er katten daud, no er katten daud. laurdag laag han paa likebaar. og gjera katten ei kista. og leggja katten i kista. og fylgja katten til jordar. For no er katten daud, for no er katten daud! Fire myser i likferd gaa. Fyre ganga dei rottor graa med lange sorg etter katten; For no er katten daud, for no er katten daud! Glede dykk, alle myser smaa! for no skal me i budi gaa og eta smør og braud. «Eg hev set fire graabeinar, eg,» sa ein. «Aa nei menn hev du kje set fire graabeinar,» sa den andre. «Aa nei, det var nok berre tri lei.» — «Aa, du hev kje set tri heller du!» — «Aa nei, det var nok berre tvo.» «Du hev kje set tvo heller, du, meiner eg.» — «Aa nei, det var nok berre ein. Lista: Listerlamlcf. — Laatt: latter. — «Eg meiner du hev aldri set nokon graabéin, eg.» «Aa nei, det var nok berre ein gamall stubbe! 80. Lat hestane pusta. «Du lyt lata hestane pusta litt, Olav,» sa klokkaren til plog-karen sin. «Aa,» meinte Olav, «di meir eg driv paa, di meir pustar dei! Han skulde vore hest sjølv, han Olav. 81. Fjellet som sa at kjerringi skulde til gjestebods. Mannen og kjerringi var bodne til gjestebods. Men so hadde dei ei ku. Nokon laut vera heime og stella kvi, for elles kom juret hennar til aa springa, og ho kunde no mest svelta i hel attpaa. «Du lyt vera heime,» sa kjerringi, «for du kjem til byen rett som det er, men eg kjem aldri ut um dørstokken. «Nei, du lyt heller vera heime,» meinte mannen, «for eg karm so lite med aa mjølka kvi, og so skulde eg ha snakka med Kollands-mannen. » So stridde dei um dette ei stund; ingen vilde vera heime. Men so kom kjerringi i hug at der var eit bratt fjell burtanfor husi. Naar ein ropa paa det, so svara det. «Kunde me kje lata fjellet svara paa dette spursmaalet?> sa kjerringi. «Jau, det vert ikkje onnor raad,» svara mannen. JFyrst skulde mannen av og spyrja fjellet. Ja han ropa: «Skal eg til gjestebods, eller skal eg vera heime?» «Heime», svara fjellet. —So skulde kjerringi spyrja. «Skal eg vera heime, eller skal eg til gjestebods?» ropa ho. «Til gjestebods», svara fjellet. So slapp kjerringi av stad den gongen. fjei fa-ra meb jjøloe jeg: aa tru no ben tvaata bit brepa meg? Og mannen fjan fpenbte fin boge for fne, fo j!aut fyan ben ! Dg fjøtet fjan fatta i tunnor og fat, og tunga ben f)abb'an tit jotemat. Dg nebben ben bruft 'an tit ftjrfjebaat, fo folf funbe figta haa' tit aa fraa. Dg ben font fje, fraafa fan n^tta fo, — fjei fa«ra, fan nfttta fo, fjan bar iffje oerb ei fraafa aa faa. gattu riftu rattu ra. Det var ein gong eit par folk som hadde tri søner. Hoppe ssa: padde. fekk ut aa tena. Det hadde dei kje vidare hug paa, og so vart dei verande heime. Sistpaa tykte faren han hadde ikkje raad til aa ha dei lenger, og so sa han: «Ja anten lyt de no ut aa tena, eller so lyt de sjaa til aå faa eit rikt gifte. Jau det vilde dei heller freista. i vegen, og so meinte Oskeiabben at han og vilde vera med. «Aa du daa!» sa dei og 10. Jau han vilde freista, han dg. «Ja so faar du gaa einsleg daa, for ikkje vil me ha fylgje med deg,» sa dei. So gjekk dei, og ei stund etter gjekk Oskeiabben bg. Daa han var komen burt i skogen eit stykke, tulla han seg burt. So møtte han sistpaa ein gamall mann. «Kva er det du er so sturen for?» spurde han. fortalde Oskelabben korleis dei andre brørne f6r aat med han og inkje vilde ha han med seg. «Aa bry deg ikkje um det, du,» sa den gamle mannen; «gaa burtigjenom her, so møter du ei hoppetussa; ho vil beda deg fylgja med heim, og det skal du gjera.» Guten gjekk, og ei stund etter møtte han hoppetussa. «God dag,» sa ho. «God dag att,» sa guten. So kom dei daa til aa tala um laust og fast, og hoppetussa spurde um han ikkje vilde fylgja henne heim. Jau, det vilde han daa. So hoppa hoppetussa fyre, og guten gjekk etter, til dei kom til ei liti stova langt inni skogen., og der var det so fint og reint so det var svære ting. «Du er vel svolten, stakar; vil du kje ha mat?» spurde hoppetussa. «Aa eg er ikkje mett heller,» sa guten. So sette ho fram fyre han den beste maten han kunde tenkja seg. Og so vart han verande der um natti; for han tykte ikkje dei andre brørne skulde faa gjera narr av han for di han var vist burt der han fria. Morgonen etter kom han heim. Brørne hans var alt komne fyre og var kisteglade, for dei hadde fria og fenge ja av tvo rike gardgjentor. «No hev du vel funne deg ei gullprinsessa, du?» sa den eine broren med Oskelabben. «Det var ein som sa han hadde set deg i ein laaveinatt,» sa den andre. Og so lo dei og skumpa burt i' Oskelabben. Men han berre tagde, han; for hoppetussa hadde sagt at han slett ikkje maatte nemna noko um henne, for daa kom det til at gaa gale med dei baae tvo; men vilde han berre tegja, so skulde det nok laga seg. Andre laurdagskvelden sa faren til dei at dei skulde beda kjærastane sine um kvar sin vest, so fekk han sjaa kven som var best til aa veva. Jau det lova dei. Oskelabben venta til brørne vel var komne i vegen; so la han til skogs til hoppetussa si. «Far min sa eg skulde ha ein vest med meg f raa kjærasten min,» sa han. «Ver urædd du,» sa hoppetussa. «Vesten skal eg gjeva deg; men du maa ikkje nemna eit ord um kvar du hev faatt han ifraa, elles gjeng det gale med oss baae tvo.» Nei han skulde ikkje det. Skona p a : puffe. Morgonen etter kom brørne so stolte med kvar sin gild vest. «No, hev du funne deg eit purkeskinn til vestemne?» sa dei med Oskelabben. Han berre tagde og drog vesten sin fram under trøya. Men daa karm det vel henda at brørne gapte, for slik vest hadde dei endaa aldri set ; han var helvti gull og helvti silke. «Korleis hev du fenge den?> spurde dei, reint handfallne. «Ja det var no det daa,» sa Oskelabben. Laurdagskvelden etter sa faren at han vilde sjaa ei skjorta som kjærastane deire hadde sauma, so han kunde sjaa kven som sauma vænast. Oskelabben ut i skogen til hoppetussa si. «Eg skulde ha heim med meg ei skjorta,» sa han; «veit du raad med det?» «Gaa berre bnrt og legg deg til aa sova, du,» sa hoppetussa; «skjorta skal du faa i morgon tidleg, men so nemner du ikkje eit ord um kvar du hev faat ho ifraa.» Nei, han skulde daa ikkje det. Morgonen etter var brørne ikkje fullt so kaute; dei skjegla berre burt paa Oskelabben. Dei hadde kvar si skjorta med, som var flunkande ny og slett ikkje verst. «No faar du koma med skjorta di du 6g,» sa faren. «Ja her er ho,» sa Oskelabben, og dermed drog han ei skjorta fram under trøya. Men daa stod dei berre og stirde reint maallause, for slik skjorta hadde dei 'aldri set fyrr. Ho var heilt av silke, og utsydd med rosor, og rette namnet til Oskelabben stod paa ho med gullbokstavar. «Men koss i verdi er du komen til slik skjorta?» spurde baade faren og brørne. «Ja det var no det daa,» sa Oskelabben. Næste laurdagskvelden sa faren at dei fekk henta kjærastane sine heim, so han kunde faa sjaa korleis dei var. Ja dei skulde daa det. Men daa vart Oskelabben sturen, og so la han burt i skogen til hoppetussa si og fortalde kva faren hadde bede um. «Ja teg berre still, so skal du sjaa det lagar seg nok,» ,sa hoppetussa. No laag det framfor stova hennar eit djupt vatn, ein halv f jordung langt eller vel so. Um sundagsmorgonen daa dei skulde i vegen heim til far aat guten, sa hoppetussa at det vatnet laut dei over. «Ja so er det likso godt eg gjeng min veg, eg daa,» sa guten; «for det vatnet greider. ikkje eg aa symja. jau, haldt berre i rova mi,» sa hoppetussa; «haldt fast og teg still, so skal du nok sjaa me kjem yver.» Jau, hoppetussa la ut i og til aa symja, og guten heldt fast i rova. Daa dei var komne eit stykke, skreik hoppetussa: «Klyp og haldt, klyp og haldt!» Ho kjende det tok til aa losna. Og guten klypte og heldt fast, og sistpaa kom dei til lands. Men daa vart hoppetussa til den fagraste kongsdotter som guten hadde set for sine augo. Og so fortalde ho at ho var forgjord til hoppetussa av eit troll. So fdr dei fyrst heim til kongsborgi der foreldri hennar budde, og derifraa køyrde dei i vogn med fire snøkvite hestar fyre til foreldri aat guten. Men daa karm du tru dei stirde. Daa prinsessa og guten hadde vore der ei stund, gjek dei ikring til alle og takka for seg, og so strauk dei attende til kongsborgi. Og der heldt dei bryllaup so det spurdest baade vidt og breidt. 84. Reven og Nils fiskar. Nils fiskar vilde til gjestebods fara, triumfire, og reven skulde taka gjæsenn' i forvara. Nils fiskar han kom seg fraa gjestebod heim Burte var gjæsenn', og reven stod aalein'. «Høyr no, du reven, eg talar til deg: kvar er no dei gjæsenn' du sku' passa for meg? «Fyrst aat eg upp dei store, so aat eg upp dei smaa, so aat eg upp dei kvite, og so aat eg upp dei graa. «Aa hev du no ete upp gj æserne smaa, so skal du kje koma her livande ifraa! Nils fiskar han spende sin boge for kne, han vil skjota reven ende ned. «Aa kjære Nils fiskar, du biar meg ei stund, med eg fær byta mi sælegaava sund. Sælegaava: gave for sjælen, almisse. Di gamle kjerring gjev eg mi tonn, ho bløyter so mang ein braudmole i vatn. Dine smaaborn gjev eg min skalle, dei mune so jamleg i golvet falla. Nils fiskar gjev eg min feid. Men eg trur no kje du skyt reven i kveld! Og reven han slo si rova i ring so flaug han alle haugar ikring. Nils fiskar lydde lenge paa det revetal, triumfire, til reven var komen langt burt i ein dal. Nils fiskar, Nils Finnbu, Per Skinnar, Skjell Gudmund, dei leika lirum! 85. Dyre Vaa. Ein haust for Dyre paa heidi, skulde skjota rein. Han kom til Veidemannsbudi, kvilde og aat, og rusla so lenger lurt over fjellslettone. Der saag han sju gilde reinar. Han la seg nedmed ein stein og skaut d«n gildaste reinen, flaadde han og urda han ned. Innmaten tok han med seg til Veidemannsbudi, steikte og aat. Um natti høyrde han det tok til aa kalla burt-i fjellet: «Kyra, kyra stuten min!» sa det. Fraa Notaas svara det med grovt maal: «Det nyttar ikkje aa kalla paa stuten din! Dyre Vaa hev skote han med sløkjepipa si!» — «Kvar ligg Dyre daa?» — «Han ligg i Veidemannsbudi,» sa det. Og trollet i veg so det huska i haugom. Daa det kom ned i lidi, ropte det: «Søv du, Dyre?» Dyre svara ikkje. «Søv du, Dyre!» endåa sterkare. Men daa han ikkje svara, sette det so sterkt i at jordi riste: SøV du, Dyre?" — «Nei!» sa Dyre. «Ser du meg, Dyre?» sa det att. Men Dyre svara ikkje. Veidemann: en som veider dyr, jæger. — Urt! a ned: gjemme kjøt og slikt i ur eller stenhanger. — Sløkja: kvanejol, angelik, en skjcrm-urt med bul stilk. — Mosstrandi, bygden ved Møsvatn oven- for Kju! anfoss i nordre Telemarken. tykte Dyre at jordi skalv. «Ja, eg ser deg,» sa Dyre og la til og skaut. «Au, au!» sa trollet. «Ja, det kunde du ba venta du fekk av han Dyre,» sa det i Notaas. dei ramlande og skulde grava ned trollet. Og Dyre laag og høyrde kor dei skrapa alle bergi ikring til gravhaug for trollet, og difor er nutane so berre og haugane so snaude paa Mosstrandi. 86. Anne Knutsdotter. Eg heiter Anne Knutsdotter, Kari er mi mor, og Truls han er min bror; Og plassen heiter Uren, Luren, Himmeltnren, Steinrøys, Steinrøys, Sveltihel. Ja plassen ligg so høgt, høgt uppe i ei urd alt under bergemur; og det er imrje meir enn at me paa simpel vis karm fø tyt kyr og ein gris. Og kvi heiter Fagros, Dagros, gamle Dagros, og grisen heiter Gis, Gis, Gis ' Um sumar'n er det moro aa gaa og sanka bær i munn og næverkop; paa stdvetaket veks det ei liti heggje-kjerr, som geiti eter upp. Og geiti heiter Snøgg a, Stygga, Lurverygga høna heiter Tupp, Tupp, Tupp. Og vinteren karm jamt inkje vera oss for god, med frost og fok og snjo; daa karm det ofte over dei fjortan dagar gaa, som me inkje folk fær sjaa. Og plassen heiter Uren o. s. fr. Og far min han er kramkar, han strævar trottug nok og fer so vidt umkring ; ho mor ho steller huset, og spinner paa sin rokk men han Truls gjer ingen ting. 87. Sigmund leikar med borni. (Mor var ute og vaska klæde, og faren skulde sjaa etter borni). Det varde kje lenge fyrr dei smaa sutra og vilde «til mor». Men det kunde dei kje faa lov til, for so vilde dei sutla i vaskevatnet og væta seg ut og vera i vegen. Hadde det ikkje vore for det minste si skuld, so syntest Sigmund han kunde ha klædt paa dei tvo største og gjenge ut med dei. Men no sat han fast. Han fekk firma paa eitkvart anna. Fyrst gjekk dei rundt bordet — hån bar det minste —og song jolevers. So var han hest og kraup paa golvet. So vilde han vera bjørn og gøyma seg i omns-kraai. Nei daa vart dei rædde og skreik. Kjerr: kjorr, busk. — Snjo: sne. —Ogs o f ram -et te r (o. s. fr.) «og sua, videre». — Trottug: trut og trant, 'flittig. — «Truls ei berre lire aar. far?» sa han. «Nei,» gret dei, men han skulde kje vera bjørn. «Berre for moro?» Nei! bo kunde han heller vera hest ei stund til. Men helst maatte han fortelja eitkvart, sa Tormod. «Kva skal eg fortelja daa?» «Fortel um kva geiti sa daa ho kunde tala!» «Ho sa: hjelpe meg og trøyste meg! eg bytte mine klør for klauver. Fyrr kunde eg gaa i kvistelaust tre og firma baade lav og lauv!» «Hadde geiti klør fyrr ho fekk klauver?» «Ja det høyrest so det, elles knode ho vel ikkje segja slikt. «Kva sa bjørnen daa? «Langluren, langluren vil eg inkje høyra, men lurhornet, lurhornet tullar i mit øyra! «Kvifor vilde han inkje høyra langluren? «For han visste, at naar dei paa stølane hadde set han og so sprang burt paa^ fjelli og bles i langluren, so varsla dei folki nedi bygdi, so djei kom med byrsa og skaut etter han. «Skal me høyra um ein liten gut som hadde ein sau og eit lite lamb? «Lambet det var so lite, og sauen hadde kje vore ute etter han fekk det. So hadde guten set at han lengta etter dei andre sauene naar han stod inne aaleine um dagane, og so bad han for han at han maatte faa sleppa ut naar hine sauene vart slepte ut um morgonen. Men mori sa lambet var so lite enno. Jau so tigga han so lenge til mori gav seg paa sitt og gjorde honom til viljes. Men um kvelden kom ikkje hans sau heim med dei andre. So karm du tru guten vart rædd og angra seg! Og so ut paa leiting! «Det tok til aa myrkna. »Var han ikkje rædd? «Jau, men han var ræddare for sauen og lambet. Og so sprang han rundt alle stader der han kunde tenk-ja sauene hadde vore. Borni sette i aa graate. «De maa kje graata! heller: lian hadde gaat eit halvt aar paa skulen. Og han visste det var ingen ting som vilde gjera lan noko vondt. Store gutar raaa aldri verarædde nokon ting! Sjaa um far er rædd ! — So hoyrde han lambelæte langt nedi lidi. Og han ned so fort som pili. Daa hadde lambet fare ned i eit lite hol, so det ikkje kunde .koma upp att sjølv, og mori vilde ikkje gaa ifraa det. For ei mor torer aldri gaa ifraa barnet sitt, utan ho veit det er nokon som ser godt etter det, og lambet er barnet til sauen, veit de. So lyfte guten upp lambet og lét det suga; — det var so svolte! — og so bar han det heim i fanget, og sauen fylgde med attved sida. Og brækta gjorde han, og brækta gjorde lambet, so stundom maatte guten sleppa det ned og lata det faa suga meir. Daa han kom heim, hadde dei alt kveikt lampen for lenge sidan, og faren var ute og skulde sjaa etter guten att! Men so ropte dei etter han. Og so spurde guten um inkje sauen kunde faa lov til aa vera i høyløda um natti, so han kunde faa eta det han vilda. «Jau,» sa mori. «Han skulde havt eitkvart godt aa drikka og!» sa guten. Og so laga dei til noko godt iei bytta og sette inn till han. Men dagen etter gjekk guten og saag ura han stødt! 88. Litle fuglen. Litle fuglen sette seg paa kyrkjespong, Gud raade! Han song so fager ein ottesong. Herre Gud sende oss sin naade. Gud raade! Og presten han undrast paa den litle fuglesong Herre Gud sende oss sin naade. Han song so fagert um stort og smaatt. Herre Gud sende oss sin naade! Spong: plate, tverbaand, bindestok. — Gaatt: Han song so fagert for alle smaaborn Herre Gud .sende oss sin naade! 90. Ferdi til Amerika. Ein gong sette Hallvard heile garden paa ende, og det var berre tri jordbær sona gjorde det. No skal du høy ra. Far laag i løda og kvilde til middag. Og ho Datta — ja ho heitte no Marta, sant aa segja, men sjolv meinte ho paa at ho heitte Datta — denne vesle Datta, stakar, ho tasla etter papa og sovna hjaa honom i løda. So reis far upp. Men Datta sov so godt at han vilde ikkje vekkja henne. Og so sette han Hallvard og Gunnhild til aa passa paa henne til ho vakna. Dei skulde hjelpa henna vel upp or løda, for laavekauten var høg. Naa — so tok far og mor og tenestguten og gjentone ut i marki og høya. Men Hallvard og Gunnhild tok og kasta høydottane saman paa laavegolvet, Og venta so hardt at Datta skulde vakna. Men det saag ikkje ljost ut; ho kom visst til aa sova lenge. «Eg veit meg tri jordbær ned-i bakken,» sa Hallvard; «lat oss springa ned som snøggaste og eta deim, for no er dei visst mogne.» — «Ja, men Datta.» — «Aa, ho søv som ein stein. Og so er det berre ned i bakken her tett attmed. Ja, so sprang dei ned og aat upp bæri — nei, so søte og gode dei var daa! Men sidan dei no var so langt nede likevel, so gjorde det ikkje stort um dei fauk burt paa Ropefjellet og saftg burt til far og mor som høya, tenkte dei. Og so sprang dei burt-etter til Eopef jellet. ? Grode: groe. Dei dilta framum ein stein — nei, aa nei daa! — det hoppa ein hareunge burt-etter vollen. Han badde vel sete innmed steinen, han, og tenkt paa fred og ingen faare, daa borni kom setjande; men no huska han i veg, det vesle han orka, og gøymde seg under ein liten vier-runn. Hallvard etter med nevane sine. Kunde han faa teke hare ungen, vilde han byggja eit lite hus aat han. og læra han upp til aa fylgja vesle Hallvard som, ein hund. Nei (3 U ! — der sit han og kurer under runnen, med hovudet ned i bogen og øyro flate i ryggen. Ørende still sit han, ikkje so mykje som blunkar, Hallvard toygjer nevane so varleg burt-etter — berre ein fot til, so naar han i rovestubben — nei, der smett haren undan og vippar av stad. Hallvard piltar etter. Slikt gaar det i jag f raa runn til runn, f raa stein til stein, f raa lyngtuva til lyngtuva. Men den som ingen hare fekk, det var Hallvard. <Datta!» sa Gunnhild, «hjelpe oss, me gløymer Datta!» — cAa ja ja, no lyt me nok skunda oss!» meinte Hallvard. Og so sprang dei heim i laaven og saag ned i loda. Kvar var Datta? Dei saag og dei leita rundt heile løda. «Datta! Datta!» sa dei. Inkje svar. «Datta! Datta !« ropte dei, og det so høgt dei kunde. Nei, aldri ein knett aa høyra, Datta fann dei ingen stad. Dei vart so rædde, so rædde! Og so sprang dei ut i marki og sa det aat mor og far. Men far vart kvit som krit i andlitet av rædsla, og sette heim i ein fart so fæl. Han hugsa at det var stygge holor innmed høystaden i alle krærne. Han hadde so tidt smøygt seg ned i desse, med føtene fyre, daa han var liten. Ho hadde vel stupt ved i eitkvart holet, arme tinget, og laag der og vilde kjøvast! Berre han kom tidsnok til aa berga henne! Etter sprang ho mor. Føtene vilde snaudt bera, so tok rædsla .henne. Ho tenkte paa brunnen og tjørni, ho. So kom Hallvard og Gunnhild og guten og gjentone — heim for dei, den eine snøggare enn den andre. Knea: sitte stille og snmmeiikropet. — Knett: et litet knald. — Høy-etaden: liøi runimet i laden. — Krær, av kråa; krok, vraa. — Kjøvast; kvæles. — Runn: busk. Han far kasta seg upp i løda og trivla og kjende ned i alle krær so langt han naadde. «Aa, der dreg eg mi eigi vesle Datta upp livlaus!» tenkte han i kvar stundi. «Aa, at eg daa skulde gaa ifraa deg soleis! Og dei daa, som ikkje saag betre etter deg! Mitt eige stakars barn!» Og han grov og leita i hoyet. Men han fann henne ikkje. «Gullet mitt, kvar karm ho vera!» tenkte han. Han ser upp paa briki. Ho var høg. Aldri kunde den vesle tasla ha kome over og upp. Ho maatte vera i løda. Og han grov upp høyet i alle hyrnor, og tenkte i kvar stundi at her laag ho kjøvd. Men ho laag der ikkje. Hadde ho stupt paa hovudet ned-i, so sparka ho vel og grov seg lenger og lenger ned, og det var mest like holt heilt til botnar. Han kasta høyet upp og grov av livs magt, til han godtsom kunde trivla ned paa golvfjelene. Men nei, ho var der ikkje. Ho maatte ha kravla upp likevel. Gud skje lov! Men ho mor hadde sprunge beint til brunnen. Ho fekk so vondt for bringa; for brunn-loket stod uppe. Guten hadde gløymt aa leggja det paa, daa han vatna hesten. Og den tasla, som var so leid til aa ligg ja og glytta ned i den stygge brunnen! Guten kom med ein hake, skulde sokna. «Aa, eg arme, arme mor, som ikkje ser etter mitt eige barn ! Der dreg han karm henda det vesle gullet mitt upp som lik! Aa, eg arme mor!» tenkte ho og vreid sine hender i hugverk. Men guten sokna og sokna. Nei, han kunde ingen ting finua, sa han «Aa, .Gud skje lov og takk!» sa ho mor og drog ein lang og lettande sukk. Medan var Hallvard og Gunnhild reint ulukkelege. Dei berre stod der og gjekk der att og fram f raa laaven til brunnen. Gret gjorde dei paa vegen, men naar dei saag paa leitingi eller sokningi, heldt dei upp, for dei var so rædde. Aa, kor dei angra paa at <lei skulde hugsa dei tri jordbæri og tulla seg vekk soleis! Trivla: kjende efter, famle. — Tasla: liten svak jentunge Hyrna: krok, hjerne. — H6l: tom, hul. — Bryn na: gi vand. JT ug verk: bekymring. — Trega: sørge, angre. henda dei miste den vesle Datta, den inderleg snilde Datta og det var deira skuld al{; saman; for dei hadde vore utrue mot henne. Stakar litle gjenta! — Men baae gjentorns hadde sprunge, ei til kjelda, hi til tjørnpytten. No kom dei og sa at dei saag ikkje noke til Datta der dei for heller. Det drag av rædsla og hugverk som fyrr hadde grave seg inn i andlitet paa far og mor, det jamna seg ut noko no, og Hallvard og Gunnhild kom seg so vidt dei kunde vera med og leita. «Sjaa etter gjentungen i Blaabærbakkarne ! » ropte gamle godfar fraa tunet. Det stod djupe og myrke rukkor millom augo og topphuva, med han stirde paa uppstyret. Jaha, ein gjekk upp bakken med badstova, ein upp etter Husefjellet, og ein ned til aalmannvegen. «Datta! Datta!» lét det i alle leider, men ingi Datta høyrde dei, og ingi saag dei. «Tru ho karm ha teke innetter Haslelid?» sa Gunnhild, ho fekk ein ljos tanke; «eg tok henne att der ein dag ho la i veg etter far, med han gjekk paa hogstren.» — «Ja, det maa du segja,» meinte Hallvard. Og so sprang dei inn Haslelid. «Datta! Datta!» Aa nei, ho svara ikkje. Dei sprang lenger. Der var eit ikorn som skvatt upp i eit tre og smakka med tunga. Nateskrikja heldt eit synde leven i eit eikeholt. Men Datta var ikkje aa firma. Jau, der rusla noko i einstapen. Kva kunde det vera? Nei, daa dei skulde til sjaa, so flaug det upp ein liten fuglekong berre. No var dei mest inn-med Høgepall. «Kva er detta?» spør Hallvard. «Visst ein fugl berre,» meiner Gunnhild. «Nei, det læt som ei sutring burt-i holtet. — Høyr det!» — «Det er visst ei duva som kurrar.» Dei gjeng etter ljoden. Verkeleg! — der sit Datta og tutrar og græt! Dei vart so udømeleg glade. Aldri hadde dei tykt so gildt i Datta. Dei vilde bera henne baao. Rukka: rynke. — Aalmannveg: alfarvei. «— Hogster: hugst. — Nateskrikja: nøttekraake (en fugl). — Einstape eller einc- stabbe: bregne. — Tutra, sutre, klynke. — Udømeleg: Tykkj*a gildt i: være glad i, være stolt av. skulde bera henne kvar sitt stykke. Men so lett aa bera hadde ho aldri vore tykte dei. De,i kunde mest ikkje kjenna henne paa ryggen. Daa dei kom heim, tok ho mor si vesle Datta, trykte henne tett inn aat barmen og kysste henne. «Aldri, aldri meir skal ho mor reisa ifraa den vesle tusla si!« sa ho. «Var du ikkje rædd i skogen?» spurde ei av gjentone. «'ædd b'ennen!» sa Datta. «Kor langt vil du av 2» — «Te Merika,» sa ho. «Kva 'vilde du der?» — «Firm a papa.» Dette var reint ei gaata. Kor kunde det vesle tinget koma paa aa reisa til Amerika og firma papa? Men Gunnhild løyste gaata. Ho Datta hugsa nok endaa lier i vaar, daa Lars tenestguten for til Amerika, for cfaa tok han inn Haslelid. Og far gjekk støtt den vegen i den tidi han hogg paa Høgepall. Nei, no hadde dei aldri høyrt slikt, at den tasla kunde minnast so lenge. Men ho var vaat paa føtene stakar. Ho hadde nok vore upp-i bekken og susla der inne i lidi. Gunnhild hadde henne upp i sengi og skifte turre og gode sokkar paa henne. Medan var Datta so skinande glad og fortalde um alt det rare ho hadde set paa si Amerika-ferd Men Gunnhild fekk ikkje rett tak i meiningi, elles skulde det ha vore eit stykke um det dg, ser du. 91. I djupe dalar og grøne lider. I djupe dalar og grøne lidér, aa der er fagert um sum ar tider, nnar soli lett yver aasen stig, og jonsok-natti som draumen sig. Paa høge hamrar er vænt aa gange og sjaa nedfyre dei bygder mange! Eg karm kje gløyma den glitre : fjord, naar-kyrkjebaatann um morgon ror. Susla: plaske, sole. — Jonsok: sankthans. — Siga: synke sænke sig. — Høg: hoi. — H a mr ar: av hatnar, bergvæg. Der mor hev teke meg tidt i fang. Smaagutane Paat og Kolbein fraa aust i stova og Gunnar og Andns fraa vest i stova er til fjells og skal finua bær og kjem daa til ei tjorn der eit lonie par hev reir. Men det var lomereiret dei skulde sjaa etter. Lomane heldt paa og siglde att og fram paa same flekken langt inne, so dei maatte ha det dei* ein stad. Dei sette molte-koppane fraa seg og for innetter langs vatsflata. Daa fauk lomane upp og skreik og kakla og for i lange ringai rett over vatnet og haugane og hovudi deira; dei kunde kje hevja seg annarleis. Dei var store og lange, mest som underlege fiskar som hadde fenge vengjer, og føtene stod beint att-etter. Jau, innmed enden av tjorn i fann dei straks reiret. Det var berre som ei liti dokk i myri tett med vatnet, so lomane kunde skuva seg ut i tjørni naar dei vilde; for dei kunde nok aldri gaa paa landjordi med dei underlege Fatene sine. Det laag tvo digre graas varte ego i reiret, og dei høyrde i det same ei underleg piping og laating. Nei men du under! — daa dei skulde hoyra, so var det inni det eine egget det lét. Ungen i elet hadde faat liv og laag og stræva og vilde ut. Skalet hadde faat ein sprekk, og han heldt no paa aa pikka eit hdl paa den eine sida. Dei vilde gjerne hjelpa han, men vaaga ikkje; dei kunde snart. gjera vondt. Dei vaaga snaudt aa anda paa han. Med stort stræv fekk han endeleg ut hovudet, og so gjekk det lettare aa faa av seg heile skalet. So laag han der, nyfødd og naken, og sparka, og saag seg ikring med store augo. Hevja: lofte, hæve. — Dokk: hulning, sænkning. han alt vilde ha mat. Men dei visste ikkje nofeo aa gjeva han. Dei fekk gaa, so foreldri hans fekk koma att og hjelpa. «Men kanskje det karm gjera godt aa lata han faa noko vatn fyrst,» sa han Gunnar. Han tok og heldt han varleg ned mot vatsflata og stakk nebben nedi, men ungen berre riste paa seg, og i det same slepte Gunnar han or handi, sa han gleid i vatnet og sokk beint ned. Dei ropte til kvarandre og trudde det var ute med ham. Men best som det var, stakk han hovudet upp att og baska og sumde. Det var gut som ikkje var lenge um aa læra, det! Dei lyfte han upp i reiret og la mjuk mose kring han. So gjekk dei utmed strendene paa den andre sida av tjørni. Lomane fauk no. langt ut-over aasane. Den eine vende straks, tilbake daa han saag dei gjekk; men den andre for ned yver f jelli langt ute. Han skulde vel ned aat fjorden etter fisk, han. Dei hadde ofte set den eine og stundom baae fara nedover um dagane og sidan uppatt i milelange svingar, og ein dag hadde dei endaa funne ein fisk i graset, som ein av deim maatte ha slept ned. 93. Ditt barn eg no vil vera. Tone: Mig hjertelig nu længes. Ditt barn eg no vil vera, min Gud og Fader god! Din vilje vil eg gjera, lær meg ditt ord og bod! Ber meg paa dine hender, vis meg den rette veg, so kvar eg foten vender, eg alltid fylgjer deg! 94. Blaabær ild. (Gislaug, «Veslemøy», syng dette, daa ho er ute og gjæter.) Nei sjaa^ kor det blaanar her ! No maa me roa oss, kyra! og dei som det berre kryr a' ! Sumde, av symja: Nei maken eg hev kje sét! Sumt godt her er daa til fjells. No vil eg eta meg mett! her vil me vera til kvelds. A a nam-nam so søtt og godt! Ja naar det slikt seg lagar ! — Og allestad blaatt i blaatt! Her hev eg for mange dagar. Slik smak so frisk og so fin ! Eg er som paa kongens slott. D' aa* nam-nam, so søtt og godt! Eg torde kje seg ja eit ord til slik ein rysjeleg vaae. Eg sa berre: ver so god! no maa du kje vera bljug! Eg lét deg so vel i ro; tak for deg etter din hug. Men var det den reven raud so skuld' eg skulde banka han daud, nm so han var bror til paven. Slikt skarve, harmelegt sleng! Han stel baade kid og lamb. Men endaa so fin han gjeng og hev korkje agg hell skam. so arg og so hol som futen, eg tok meg ein bjørkekubb og gav han ein god paa snuten. ja sant! vin han berre kom, so skuld' han so visst faa sitt. 95. Stuten og bjørnen. I Fjellstagbygdi var det ein stut som drap bjørnen. Det bar so til. Aasmund Aaland hadde ein stut so stor og væn som han kunde staa i noko fjøs. Han var byrg av uksen sin, og meinte at maken fanst ikkje. So kjem bjørnen til buskapen. Hjuringen var ein krok, som rømde heim og lét det gaa med krøteri som det kunde. Daa folk kom fram, stod buskapen i ein krull, rædde og upp-øste. Stuten og bjørnen saag dei ikkje. Dei leita og leita. Endeleg fann dei kjæmpone. Der stod stuten liksom livs livande, kvar sen og sege spent, hovudet mot ein bratt bergvegg, bjørnen millom baae stutehorni bdra tvert gjenom seg. Daude var baae. Stuten hadde teke i av sinne og rædsla, og so ikkje vaaga slept taket. Rysjeleg: forskrekkelig. — Vaae: vældig, farlig kar. — Taka for seg: forsyne sig. — Agg: anger, nag. — Hol: hul, slunken. — Hjuringen: gjætergntten. — Upp-øst: ophidsct. — Sege: muskel. Blaaraann, Blaamannn, bukken min, tenk paa vesle guten din. seint kom heim med bjølla si; so ikring seg ho rnun sjaa, liksom det var faare paa. Det saag ut som det var naud kanskje no du ligger daud. Tidt du dansa kringum meg; mangt eg rødde daa med deg. upp til leiken din med deg. Du var spræk og glad og god, all mi ros du vel forstod; tidt du veit eg sa til deg: «Han veit meir enn mata seg. Blaamann, Blaamann, svara no, mekra med din kjende ljod ; ikkje enno, Blaamann min, maa du døy fraa guten din. 97. Reinsdyret paa Vaamur. dei bed hjelpa seg naar folk plagar deim altfor ille. arme reinsdyri, daa dei var her i bygdi. Det var i besteforeldri mine si tid. Han var ei gagnløysa, denne Mikk In, vilde ikkje, arbeida, flaug berre og fanta med den fille byrsa si. Fyresviv: forestilling. — Fanta: fare med fanteskap (fusk og tøv). forbaud honom aa jaga eller skjota dyr paa deira eigne merke. Det hjelpte ikkje; han stal seg til aa myrda deim. Verst var det at han skamskaut so mange; for han hadde daarleg byrsa, og var ein vingleskyttar. Um vintren, naar det hadde kome stor snø, laus og djup, daa leid dyri fælt vondt; han for lett paa ski, og dei vassa tungt, so det gjekk jamt med ryggen. Det kunde leita deim so blodet sprang i nase og augo. sa folk. Ein gong jaga han eit dyr i tri jamdoger — og den jagingi gjeng ord um endaa. Det var djup, laus nysno, dyret var skamskote, men sprang for livet. Vaamur heiter eit fjell som stupar fleire hundrad fot bratt ned i Fyresvatnet. Dyret sprang dit til slutt; daa det kom fram paa fjellkanten, la det seg paa kne og belja lenge upp mot himmelen. So stupte det seg utfyre, og ingen saag det meir. Folk fraa hi sida høyrde beljingi, og saag det stupte seg utyver; for vatnet er smalt her. Daa Mikkel kom til Nordgarden og fortalte det, tok mannen og gav honom pryl, og det var han ærleg verd. Fraa den dag var det daarlegt med Mikkel. Han fekk ein ulidande klaae over heile kroppen. Og so skalv han slik at dei maatte mata honom. Det var dyrskjelven. Han kom paa legd, og folk maatte klaa ham eit par gonger um dagen med kardar, og hadde stort bry av honom. Det var folketru og tale at dette kom over Mikkel skjotar for han hadde vore so hjartehard og plaga dei arme dyri so. Eeinsdyri kom burt og, ved den tid, og det sa folk var for dei ikkje maatte vera i fred. Leita: ta paa, anstrenge. — Dyrskjelven er ellers den skjælving man kan faa av spændingen naar man skal skyte et dyr. Rolfscn Liisebok for folkeskolen. 11. «Byntgaven». meb fin glabafte fong, fo trur tjo paa baar meb ein einafte gong. aa tiriliti!" at finn ein fotftraale, fo bert rif. vil eg fara. Tone : Jég -vil mig Herren love, Med Jesus vil eg fara paa livsens ferd i lag. Gud, lat den samferd vara alt til min døyand' dag! Det er mi høgste æra, det er mi største ros: hans fylgjesvein aa vera og vandra i hans ljos. Millom bakkar og berg utmed havet heve nordmannen fenge sin heim; og sett sjølv sine hus uppaa deim. det var ingen som der hadde bygt. I lit: i tillid. — Taft: tomt. «Lat os rydja og byggja oss grender, og so eiga me rudningen trygt. Han saag ut paa det baarute havet; der var ruskut aa leggja utpaa. Men det leikade fisk ned i kavet, og den leiken den vilde han sjaa. Frainpaa vetteren stundom han tenkte: gjev eg var i eit varmare land! Men naar vaarsol i bakkarne blenkte, fekk han hug til si heimlege strand. Og naar liderne grønkast som hagar, naar det laver av blomar paa stråa, og naar næter er ljose som dagar, karm han ingenstad vænare sjaa. 101. Stølsgjenta og bjørnen. Ei gjenta laag i Valebjørgbeidi og gjætte. So kom bjornen til henne. Ho fekk samla buskapen og driva han heim fortaste ho kunde. Der var fjøs, so ho fekk inn krøteri, og stengde godt att dori. Den bjørnen maatte vera baade vond og svolten, for daa det leid paa kvelden, kom han etter til stol» n. Gjenta sat daa og koka prim. Han gjekk rundt fjoset, men fann det nok ikkje raadlegt aa bryta seg inn heller. Hann var han, og tok nokre store kubbar og kasta. So sette han seg, skaut pannehudi upp og ned, glytte og murra fælt. Gjenta var rædd han kunde koma inn. Det saag det nt til han vilde og; men der var god dør, og so kleiv han upp paa taket og saag ned i ljorholet. Gjenta var paa livet. Ho tok ei sleiv full med kokande prim og skvette upp igjenoin ljoren. Baarut: fuldt av bølger. — Leikade, av leika. — Kavet: dypet. Det raaka nok bjørnen over heile hovudet, for han belja so det svarde i nutane. Men daa 'tok han ut, og ho saag han ikke meir heile sumaren. Aa stakkars vesle hare, so fin og silkeklædd, skal tru kor du hev fare, , med di du er so rædd? Du spretter og du skvetter go hovdelaus ikring; i slik ei solskinsttund ; lette blund. Du er so brun og lekker i sumarkjolen din ; d'er berre du for klekk er te vera guten min. arme ting! Her er so god ein sumar, med hus i kvar ein busk og lauv og friske kumar aat slik ein liten trusk. all vaar tid. og Ragna. Olav Moen var sers snild med djri. Men det gjekk til atters for han eit bil. So var det ein haust driftehandlaren kom, og han tyktest vera nøydd til aa selja beste kvi si, ho Lykkeros. Nu høvde det heppe, sa han med seg sjølv, at Ragna inkje er heime, elles hadde det kje vore raad med det. Dei reiste med kvi; ho rauta beint mot himmelen, so det var syrgjelegt aa høyra. Han snudde seg burt, heldt for øyro og gret. Dm kvelden kom Ragna heim, og vart mest ifraa sig. «Kvi skal ikkje reisa i drifti, eg maa faa ho att, vin eg skal taka klædi av kroppen til aa løysa henne med. Ragna tok ut, naadde drifti paa Heggtveit og sa æren det sitt. Kumar: knopper paa trærne. — Kvat: fyrrig, modig — Klekk: svak. Dei vilde ikkje lata ho faa att kvi, alt ho bad. Lykkeros la hovudet sitt paa armen hennar og dei saag skilleg ho gret, so store taaror trilla etter kinni. Daa sprette Ragna ei gild lauvsylgja or bringa si og gav handlaren. «Den skal du ha attpaa, vil du lata meg faa kvi.» «Ja, reis med hennes sa handlaren. og gol som du høyrer maken : «Mi ku, mi ku! og gol so i skog det dirra: «Gjer rett, min bror! Men lomen forsov seg, arme, i varme bu; sist kom han og gol i harme : «A — u, a — u! Skrubbane var reint fæle ei tid. Asbjørn Tveitaasen hadde vore i Gryteheidi og fiska i Sandvatnet. Det var næst under jol. Eg heldt meg tvo tri dagar i ei fille bu. Fisken beit godt. Med det same eg hadde hogge hol i isen og hengt taumen nedi, so beit det. Sistpaa hadde eg ei byrd so stor som eg orka bera. Eg rusla heim middagsbil. Det var tjukt i lufti og dreiv litt. Skiføret var klent ; det klabba under skiene, so det var som eg drog dei i tjøra. Daa visste eg ikkje av fyrr det var tri skrubbar etter meg; um ei stund var det sju aatte stykke. Eg tok til aa fæla, og gjekk paa alt eg orka. legt, og eg kunde kje koma undan dei. Eg forstod no kvifor dei fylgde meg so hardt: dei kjende fiskelufti, beisti. Sisstpaa var eg viss paa det var tjuge stykke : dei vart djervare og djervare; eg kjende ein nappa i fiskekassa. Det galdt livet. Eg vreid meg til sides, skar hol i sekken, tok nokre fiskar og kasta bakyver. Men der var dei att. Eg heldt paa aa kasta fisk til eg ikkje hadde fleire ; endaa jaga dei meg ; dei kjende fiskelukt i klædi mine og, kan eg skyna. Der var ikkje langt ått til folk ; men no kringsette, dei meg, so eg fleire gonger maatte snu meg rundt og slåa i flokken med skistaven. Det kneip; eg kasta trøya; den reivst dei um ei stund, so eg rakk inn paa bøgjordet. Daa torde dei kje fylgja lenger. «Det var med naud eg berga livet den gongen: eg var so klaar daa eg kom inn i stova, at eg seig ned paa benken bleik som eit lik,» sa mannen. «Kvitfeld» var reint ein ovhaus. Det fanst mest ingi dør, som han ikkje paa ein eller annan inaate fekk upp. Han gjekk stigar og tropper plent som eit anna menneskje. Det var jamnan han laag og kvilde middag upp-i loftsvali. Og paa staltrévet var han og aat godhøy rett som det var. Daa truga bestemor han med staven. Han stod i døri, togg høy so skjegget riste, og saag sjølvgod og likesæl ned paa henne og mekra so smaatt. «Eg skal gjeva deg, eg, ditt udyr du er! Berre kora ned att, so. Det vart ikkje stort av. Naar gamla vilde slåa, gjorde han eit rundkast, og var langt burte i bakken fyrr ho fekk snutt seg. Eller og hende det at han slo att. Daa skjellte gamla. Kvitfeld stod med eit skjel mslegt drag i augo; det var plent som han moroa seg over det. Gjordet: indjijærdet mark, jorde. — Ovhaus: en som det er overlag godt hode paa. — Tropp: trap. — Trev: Tobaken hans Olav Moen aat han upp ein gong i heidi, so me maatte ei mil heim i bygdi og faa att; for Olav kunde ikkje vera til utan tobak, veit du. Han var spræk ; men ein gong rulla han likevel. Det bar so til, at han var komen inn i budi, med hjuringgjenta var etter ved i middagskvildi. Ho kom ruslande med byrdi og høyrde slikt styr i budi. Tru det hev kome folk? tenkte ho. «Aa er det kje sty ggebeistet, » sa ho; «men eg skal gjeva degU Ho sette i eit fælt skrik, so Kvitfeld kvakk og rulla paa hovudet ned i ei stor primgryta som stod der. Til all lukka var det kje heit, so Kvitfeld hadde kje vondt av det. Men han saag ut! Hovud og skjegg var prim-maala, so det sil-rann av han. Han kom seg fort upp og ut, men inkje fyrr han hadde faatt eit par gode drag over ryggen av hjuringsstaven hennar Aashild. Ho fortalde at han ikkje saag paa henne og inkje vilde ha salt paa fleire dagar. Naar ho kalla og lokka, saag han til sides; det var som han skjemdest for det, at han var so ustød paa foteue at han datt ned i primgryta. Jau dei hev ærekjensla og skjemmest, dyri dg, det karm du lita paa, — berre sjaa etter. Till till Tove! Till till liten Svein! Tolv mann i skoge. Tolv mann vaaro dei, tolv sverd baaro dei. meg vil dei med hava, høgt uppaa Dovref jellet ! kasta bjølla høgt upp i tre, stela burt bondens bufe! bar, sting (slikk) reidd var grauten, skara var elden. armen av i dlbdgs-leden. Kei d d : tillaget — Skara: rake sammen glørne. XI. Blade av arbeidets bok. 108. Om de kjedelige tingene som var fornøielige indvendig. Gutten min hadde været rigtig daarlig; han hadde hat høi feber, hadde kastet sig og vridd sig i sengen og skaaret ansigter av smerte ; det var som feberen bar længer og længer bort fra os det barneansigt vi alle elsket; det som laa igjen, var et gammelmands-ansigt, vissent, grinende, rigtig en syvende far i huset. Da det værste var over, kom jeg fra Stockholm med hans høieste ønske i x min kuffert: en glødelampe og et litet elektrisk batteri; men han bare snudde sig mot væggen og vilde ikke se hverken lampen eller mig. Nu var han meget bedre; men glødelampen, som stod paa natbordet, skinte tvers igjennem ham, saa blek og tynd og skjær var han blit. Men nu kjedet han sig, og det er et godt tegn. Hver ettermiddag læste jeg eller fortalte en stub for ham. En dag var det om tinsoldaten hos H. C. Andersen; om alle lekerne som stod op da de andre gik tilsengs, og lekte krig og holdt ball; «nøtteknækkeren stupte kraake, og griffelen holdt kommers paa tavlen; det var et leven saa kanarifuglen vaaknet og begyndte at snakke med, og det paa vers. «Ja da,» sukket gutten og gjespet høit; «men disse tingene > — «Hvad for nogen ting?» — «De tingene jeg ligger og ser paa hele dagen og halve natten med, pappa, de siger ingenting. De er saa kjedelige.» — «Men de er morsomme indvendig,» sa jeg. Batteri: apparat til at frembringe elektricitét med; det bestaar sedvanlig av glas-kar med kul og metal i en væske. — Glødelampe, pæreforruet eller mnd, lufttom, med en tynd traud (oftest ar kul) som gleder naar en elektrisk strom sendes gjennem den, — Fat: skaal (til en kop). spiller paa om kvelden, naar dørene staar aapne mellem alle stuer, den ældgamle kakkelovnen der borte i kroken, telegrammet fra Amerika som ligger der paa manimas skrivebord og spør efter dig, — alle disse tingene, du, er i granden morsomme mdvendig; ja om det saa er min gamle jakke her, saa har den en historie; kan bare ikke fortælle den selv. . Men jeg kan. Om petroleum kan jeg to. Og saa fortalte jeg en historie hver dag om tingene i stuen, til han sat opret i sengen med et stort speil foran sig og tegnet sjt selvportræt. 109. Om man den som druknet i sin egen petroleum. Det var en gang en mand borte i Amerika, som stod og boret og boret efter petroleum til han var halvnaken og utsultet, utslitt paa klær og krop. Ingenting hadde han fundet. Nu kunde han likesaa godt slutte, tænkte han, tigge sig frem til en eller anden placls og til skikkelig arbeide ialfald. Bare en eneste gang til vilde han friste. Han sveivde og sveivde til det holdt paa at gaa rundt for ham selv ogsaa. Da var det som det rørte sig der nede under jorden, mumlet, gurglet, suste, hvæste — og op f ra dypet steg oljen, fyldte boringsgangen, fyldte brøndene, florate over brøndgangens rand, veltet i bølger nedover bakken mot bækkeleiet. Og det var bølger som blev til guld. Op av jorden steg hundreder av kroner i minuttet, mange tusen om dagen millioner om aaret. Saa blev det engang noget i veien med røret. ±)en rike mand heiste sig ned i brønden. Lugten fra hans petroleum steg op imot ham, døvet ham og tok sans og samling fra ham. Han druknet i sin egen petroleum. Det er mange det gaar slik. Stundom har jeg hat lyst til at bli rik, jeg ogsaa. Jeg har sagt til mig selv at jeg vilde gjøre godt med mine penger. Men om det nu gik mig som manden her, om jeg blev ør og mistet samlingen og vilde ha mere og mere, bare mere, og druknet i min egen petroleum? MO. Om ham som brukte sin petroleum til at tæ ude lys over verden. Ute i Kristianiaf jorden ligger nogen skjær som kaldes Steilene. De lyser om natten, for det er fyr der. Men de lyser ogsaa om dagen; noget hvitt skinner indoyer og utover fjorden; ikke hus, ikke taarn, ikke telt. Jeg har aldrig set en gyger, men hvis tro Ilk jærringer er hundrede ganger saa store som mennesker, og hvis de syr og bruker fingerbøl, saa kunde en tro at det var fingerbøl efter trollkjærringer, som var blit staaende igjen paa Steilene. Det er det altsaa ikke. Det er simpelthen nogen hvite jernkar saa ptore som hus, og i de karrene er det petroleum. Den som først fandt paa at bygge dem, gjorde i grunden en stor opfindelse, hvor simpel den saa var. Robert Nobel het han. Disse Nobelguttene : ftobert og Alfred og Ludvig og Oskar og Emil, de var svært flinke til at finde det som er simpelt og liketil og ligger like i veien, og som derfor alle andre lar ligge, likesom i eventyret 1 . Det hadde de fra sin far, Immanuel Nobel. Han var ikke mer end en seksaars gut, da han gav sig til at grunde paa hvorledes han skulde kunne tænde sin fars tobakspipe. Det er over hundrede aar siden- nu, og fyrstikker "hadde de ikke dengang. Men Immanuels far hadde det som du pleide at kalde tforstyrrelsesglas» da du var liten, og Immanuel saa at dette glasset brændte hul paa et stykke papir, men det orket ikke at tænde tobakken i hans fars pipe. Han grundet og grundet. Det skulde være noget rundt, men det skulde være større, Og det var vinterdag, og han gik ned til elven, til sjøen eller til våndet, bøtten, eller hvad det nu var, og tok sig et litet stykke is, og det satte han ind i en træ-ring, og gjorde det rundt som en linse og tændte sin fars tobakspipe med is. Dette var i Gefle. Og. Steilene paa østsiden av fjorden, midtveis mellem Kristiania og Drøbak. — Nobel utt. nobelV. — Gefle, utt. jqvle, ved den sydligste ende av den Dolniske Bngt. . • . Kaspiske Hav. Der ligger en by som heter Baku. En dag for tredive — firti aar siden kom en storfyrste, storadmiralen paa den russiske flaate, til Baku. Han tok sig en kjøretur indover i den kjølige kveld; solen var gaat ned, men det var ikke mørkt; for det brændte og lyste av flammer i tusenvis; gater og strand, hauger og berg, hus og skibe, alt stod i ild. Byen illuminerte — med lerklumper, dyppet i sort nafta. Men endnu stolteré var det da storfyrsten holdt ved den evige ild, de brændende gaskilder, som ingen har tændt, og ingen vil slukke, dg som har flammet fra menneskefot satte sit første spor der borte, og endiiu længer. Samme aar som den russiske storfyrste var i Baku, kom Robert Nobel der ned. Han saa paa den evige ild, men det var noget andet som han syntes var mer at lægge merke til; noget som ogsaa] kunde brænde, om ikke til evig tid, saa ialfald i hundreder av aar. Det var petroleum, den samme kjedelige petroleum som du ligger og glor dig ærgerlig og dum paa der i sengen. Saa meget er der i Baku at en eneste kilde kan levere millioner av kilogram om dagen; en liter, S A kilogram, koster 16 øre, saa kan du selv regne ut. Men han druknet ikke i sin petroleum, Robert Nobel. Han tænkte over den. Der laa den, og der hadde den ligget i tusener av aar og meget var der, men i Amerika hadde de endnu mer. Derfor var den saa billig. Petroleumen fra Baku maatte bli likesaa billig. For billig maa det være, det som skal brukes, ikke bare i hvert hus, men ogsaa i hver hytte. Men nu er det noget som heter fragt, og jernbanefragten er mange ganger dyrere end dainpskibsfragten. Og petroleumen fra Baku maa 1 1 e bruke baade skib og jernbane. Det Kaspiske Hav er en indsjø, og det er bare i eventyret at skibet gaar baade over land og vand. Hvorledes skulde han faa sin petroleum billig op av jorden og ut i verden? Før hadde kamelene baaret oljen i skindposer paa sinryg. Det monet ikke. Robert Nobel la rør i jorden, likesom vi har vandledningsrør; rør fra kilderne til fabrikken. Baku, i Kaukåsien. — Nafta: tynd, let an t ændelig olje. saa skulde oljen videre. Trækar brænder altfor let, og desuten kunde han ikke faa mange nok, selv om han hadde villet; for det er ingen skog der nede ved Bakii, og tartarene kunde ikke lage dem. Og saa vilde alle disse trækar ta likesaa stor plads i skibsrummet og jernbanevognene som oljen selv. Da var det det faldt ham ind: Hvis jeg istedenfor mange, mindre kar av træ hadde nogen faa store kar av jern, og hvis disse kar blev liggende paa den samme jernbanevogn, og hvis jeg hadde mine egne skibe og bygde dem mod kar som blev liggende, store kar, saa var det oljen som tok plads, og ikke karrene, og saa blev der mening i det. Slike kar, cisterner, lot de bygge, han og hans tre brødre. I store beholdere staar oljen paa lageret. Derfra blir den pumpet i de store beholdere paa skibet eller paa jernbanevognen, og det gaar fort, fra 1 000 til 3 000 fat i en eneste time. Siden gaar den enten paa skib over det Kaspiske Hav til Volga og videre opover denne store elven; eller paa vogner tvert over Kaukasien til det Sorte Hav, saa over Sortehavet og videre tils j øs helt op til Kristianiaf jorden f. eks. Der staar cisternerne færdige og venter, og oljen pumpes fra skibet like op i de hvite jernkar paa Steilene. Nu har Brødrene Nobel meget mere end hundrede fartøier og meget mere end tusen jernbanevogner. Paa den maate er Baku's petroleum kommet op av jorden og blit til guld. Men guld er jo i og for sig en unyttig ting naar det ikke blir brukt til noget; til ingen velsignelse naar det ikke blir brukt til noget godt. Saa tænkte Alfred Nobel, den ene av brødrene. Det er han som opfandt dynamit, saa de sydpaa kunde sprænge sig gjennem St. Gotthard, og vi nordmænd kunde faa os en Bergens-bane og gaa fra tunnel til tunnel over høifj eldet. Tartar, rigtigére tatar: navn paa folkeslag i Asien, særlig om tyrkisk* folk. — Cisterne: stor muret kum, til vandbeholder. 3 Det alleroyeste er, at petroleumen gaar i rer ikke bare fra kiiden ved Bata til fabrikken, men fra det Kaspiske Hav til det 'Sorte Hav. gaar hvert aar i hundrede-tusener av kroner til den som er flinkest i kemi, i fysik, i lægekunst, til den som har skrevet det bedste digterverk, til den som har gjort mest for fred mellem folkene. Præsident Eoosevelt i de Forenede Stater i Nordamerika fik Nobel-præmien fordi, han hadde arbeidet for freden mellem Japan og Rusland. han var saa stor en digter. Det var Nobels mening mod og midler til at holde ut. des bedre kan de faa det; mindre de slaas, des lykkeligere blir de; jo større digtere, des mere glæde f aar alle de som læser. Det er godt at petroleumen kom op av jorden og blev til guld — aom lyser over verden lik Baku's evige ild. 111. Farveren paa Jæren. «Idag vil jeg fortælle om min gamle, blaa, slitte arbeidsjakke.» Den syke gjespet med et langt, træt, surt gammelmands- gjesp: — t Ja, den er. Men den kan godt tie stille; det er ikke alle som kan det, merker jeg; men jeg kan.> — «Aa nei!» sutret han. mange andre rare ting, mest filler; andre i svime, som det heter, Ole i^iaen. men ikke ihjel, for den sækken sendte din mor ned i Kirkegaten. Der er en butik hvor de sælger tøier.t — «Sælger de filler ogsaa? syvende far i huset aurfc. : «Nu kan du ligge de* du ligger, sa jeg.» Men han hadde faat tak i mm haarid, og trak mig ned. «Sælgér tøiér fra, en fabrik vesterpaa. Dit sendte mamma sækken, og fabrikken tok fil leme, kardet dem op og la ny uld til og spandt og vævde, og saa kom der en vakker dag en anden siæk op til os igjen, og av den dukket der op en kjole til din mor, en dress til din far, en kufte til din søster og' en vinterfrak til dig. Alt det hadde fabrikken laget av fillerné, og det var truværdige ting alt sammen; med denne jakken her har jeg reist Norge rundt vinter og høst og staat paa kommandobrettet i alslags veir, — gjenriem jakken kom det aldrig. Seigere og sterkere plag hal jeg ikke hat. Det er som om den har noget i sig av den manden som bygde fabrikken der vesterpaa fra først av:' husmandssønnen fra Ryfylke, «fargaren», som sat og farvet i et langt, lavt, hvitt hus nede paa Sandnes for 50—60 aar siden. Ole Nielsen het han. Han gik paa sin fot de 15 kilometer til Stavanger og de 15 kilometer hjem igjen med iridigosækken paa ryggen, og ut aV gluggeme i det lange lave, hvite hus stod snart rader av stænger, og paa stæh gerne viftet de blaa væver lystig for vinden. Men over Jæren kom en dag drivende en svensk gesel og saa dem' vifte; han fortalte farveren, at" borte i Sverige var det folk som baade spandt og vævdé og farvet bøndernes uld. Det maatte Ole Nielsen se. Til Sverige f 6r han, og igjen kom han til Jæren méd de første maskiner. De var gamle i Sverige, men paa Jæren var de nye. For maskinene satte han en hest; men snart trængte han flere, trængte hundreder av «hestekræfter», syntes han. Og han .ruslet omkring paa Jæren og saa sig om efter kraft. Han stanset ved en fos som laa 13 km. fra farveriet like ved den nye veien over Ind- Jæren. Hadde det været et eventyr, dette, saa hadde fossen sagt: «Er du der, Ole Nielsen? Nu har jeg ligget og ventet paa dig i 100 aar. f Det var Aalgaardfossen. . Dress; dragt, klædning. — Indigo: blaat farvestof; lages av en plante som dyrkes i Asien og Amerika. Don kjøpte han, og flyttet dit bort; 2 maskiner, 1 spiude stol, 5 arbeidskarer, det var flytningen. Og saa Niels Nielsen, sønnen. Nu er det 500 mand som arbeider der. For 7—Booooo kroner sælger Aalgaard fabrikker om aaret, og fire sønner styrer. De har været i Sverige, i Danmark,' i Tyskland, i England, ja: i Amerika, for at se og lære.' Niels har spinderiet, Hans farveriet, og Torvald underavdelingen for flaneller. Og kjække, flinke koner har de, av Jærens gjæveste gamle ætter. '■ Og nu er guttene til Niels ogsaa med. Av maskiner vrimler det: karde- og spolemaskiner, spindemaskiner i mængdevis, vævstoler, vaske- og valsemaskiner, overskjæringsmaskiner o. s. v. Over 100 vævstoler er det i væveriet, den store murbygningen. Og alt dette oppe i en avlægs Jær-bygd i mindre end tredive aar. De har været haarde halser, disse Nielsenguttene. «Jeg sat ved siden av Niels Nielsen ved middagsbordet, engang jeg var hans gjest,» har Jonas Dahl fortalt mig; «han ved den ene ende av bordet, hans hustru ved den anden, og imellem dem ugifte arbeidere; de gifte kommer i egne hus og faar sit eget jordstykke. Til grøten fik vi saft med hele kirsebær i. «Vil De se hvorledes vi jærbuer i spiser kirsebær?» spurte verten. Saa tok han en mundfuld bær og knaste dem mellem tænderne — like godt med fortænder som jæksler; malt blev de, og ned gik de, ske paa ske, fint og jevnt. Men i hver eneste norsk by sælges nu Aalgaards dresstøier, kjoletøier og flaneller, og tusener av mennesker gaar klædd som din far i den lune saueuld fra Jærbygden, farvet der hvor engang Ole Nielsen milevis bar indigosækken paa sin ryg over Jærens lyngheier. Det som skinner der inde i glødelampen, er en kultraad. Men det som gjør kultraaden glødende, er den elektriske strøm som kommer fra batteriet der paa bordet. Kultraaden maa være tynd, ellers gløder den ikke. Men den maa ikte være altfor tynd, for saa revner den naar strømmen gaar igjennem. Fla nei' (flonel): tyndt toi, oftest av uld. finde den første kultraad til den første glødelampe. Det var amerikaneren Edison som fandt den. Han er en av de største opfindere i vor tid — , og du har kanske hørt at han har arbeidet slik at han har været næsten inde i døden. Døv er han, og holder paa at bli blind ogsaa, staar det i avisene. Det kommer av alle de farlige ting han har stelt med. Edison sat i sit arbeidsrum i fem dage og nætter, fra 16. til 21. oktober, og strævde med denne kultraaden. Traaden vilde ikke holde. Henimot morgenstunden den tredje natten siger han til mr. Batchélor, en udmerket dygtig mand, som var hans medarbeider: fVi lægger os ikke til at sove, Batche lor, før vi har vor glødelampe færdig.» Og de arbeidet igjen dagen og natten; men bestandig gik traaden itu. Om morgenen saa det endelig ut til at den nu skulde være i orden. Men da saa Batchélor vilde bære den fra laboratoriet tiJ glaspusterbygningen, brast den igjen og blev til fint støv. Da sa han at nu var han syk og træt og lei av det hele. cJeg holder det ikke ut længerlt skrek han. Edison saa alvorlig paa ham. tVi maa bli ved til vi har lampen, Batchélor.» Og de blev ved. Det femte døgn fik de kultraaden ind i lampen, — og lampen lyste, seieren var vundet. Men nu gjaldt det at finde det bedste stof til at lage kultraad av. Nat efter nat sat Edison og læste i gamle og nye skrifter. Han saa at plantetrevler vilde være gode, at bambustrevler vilde være det bedste. Saa sendte han folk ut i verden for at finde bambus. Først en mand til Kina og Japan. Manden kom igjen med en mængde bambusprøver ; nogen kunde brukes, men Edison maatte ha flere. Han hadde læst hos Humboldt, den navnkundige naturforsker, om bambusrør ved Amasonelven. Han "sendte da en ekspedition avsted, med Mac-Gowan i spidsen, opover denne elv. Først i dampskib, siden i kano. Folkene som var med, blev rædde da de hørte om alle udyrene: slanger, krokodiller og andet som laa og lurte paa dem. De forlot Mac-Gowan. Batchélor uttales bæfsjeler.— Laboratorium: arbeidsrum til videnskabelig arbeide, med apparater m. m. M a c-G o w an uttales mækgæu'cn — Kano: baat, gjort av en uthulet træstamme. paa en eneste nær. Men med denne ene mand av det hele følge, og med indianere for resten, trængte han frem tilvands og tillands. Han hug sig med øksen vei gjennem urskogene i kvælende hete, mens han hørte regnet suse over løvtaket uten at han fik en draape av det. Pumaen og jaguaren og andre vilde dyr brølte og skrek omkring ham naar han skulde sove om natten, og' hvert øieblik ventet han at kjende deres tænder i sit kjøt. En morgen fandt han en mægtig kjæmpeslange nogen faa skridt fra sit hode. En anden gang kom en jaguar sættende imot ham. ■■ Men de fik ikke stanset ham." Han fulgte Amasonelven i en længde av 2300 engelske mil; han gjennemsøkte flette umaadelige eiveland, som naar fra Atlanterhavet og næsten helt ut til Stillehavet. bambus i mængde. Noget kunde brukes. Men Edison maatte ha mere. Han sendte en ny mand til Ceylon og Indien. Manden var halvfjerde maaned i ds jungelen, og slet vondt; ret som det var, vaaknet han op om morgenen med igler paa ansigt og krop. Saa drog han til Indien, streifet gjennem dette land helt op til Himalaya, var oppe i høilandene, og seilte nedover Bramaputra. Og da han saa endelig kom hjem, efter et halvt aar, og møtte i Edisons laboratorium, smilte Edison bare, rakte ham haanden og sa: «Naa, fik De dem?» og gik videre paa sin runde. plantetrevler blev prøvd i dette samme laboratorium; 115. Bondegutten fra Modum. Nede i Ungarn, paa det lave land ved Theiss, der hvor Theiss og Maros løper sammen, ligger Szegedin. Saa .lavt ligger den, at <Attilas hang», det høieste punkt i byen, ikke ér mer end 10 meter; saa lavt, at naar Theiss hadde den stør- ste vandstand, saa var den i gamle dage i høide med anden etage i husene i Szegedin. Puma: kugnar, sølvløTt, rovdyr av katteslegten. ..— Jaguar; av samme slegt, litt mindre end en tiger. — Ds jungel: høit krat. dammer rundt om byen likesom i Holland. Naar elven stiger om vaaren, er alt land som et hav. Natten til den Ilte mars 1879 brøt dette hav gjennem dammene, veltet ind i byen, druknet mennesker i tnsenvis, bløtte leret op inde i husene — de var bygget av übrændt l er og de gik overende som korthus; mellem fem og seks tusen blev ødelagt. Studenter møter fra Wien, en hærstyrke av soldater er med. Men mellem dem som kommanderer redningsmandskapene, er en bondesøn fra Modum, Gulbran<J Gregersen, den store bygherre med alle sine prammer og sine tusener av arbeidere. Da saa alt er reddet som reddes kan, holdes der raad av kyndige mænd fra Ungarn, fra Tyskland, fra Frankrike og Holland. ,De blev enige om at der skulde bygges tre dammer; den ytterste skulde gaa helt rundt og være 14—15 km. lang og 97* m. høi. Og byen skulde pumpes ut, og saa skulde de fylde paa, en by paa 70000 indbyggere skulde stige 2—3 meter i veiret. Og kanaler skulde der bygges, og kaier. Hvem kunde paata sig dette? Det var nok ingen anden som bød sig til end han, bondesønnen fra Norge, som hadde været med og berget; det var nok ingen anden ungarerne vilde ha. Ham kjendte de; ham var de trygge paa, endda han ikke var utlært ingeniør. Han hadde gaat fot for fot gjennem Europa som tømmersvend, og arbeidet og brukt sine øine; først hadde han nu set hvorledes bygmesteren oppe i Kristiania modellerte broer for hoiskolen ; saa hadde han tømret i Kjøbenhavn, tømret om sommeren, læst om vinteren, siden gaat sydover til Berlin, Prag, Wien — arbeidet hele veien, reist som farende svend. Men da han skal klæde sig om efter reisen i Wien, saa er det ikke andet end filler og sten i kufferten. Nogen andre har «skiftet» med hans klær. Han skammet sig for at gaa som en fant mellem sine kamerater. Og han vil ikke bruke de skillinger han har, op til klær. «Jeg har jo altid været en forsigtig kar,» pleier han at sige. gik han til Budapest. Og da hadde han brukt sine øine saa godt nedover Europa at han blev bygmester for broen over Waag-elven. Men saa brændte frihetskampen løs. Ungarerne reiste sig. Og den norske bondegutten var med dem. Var med i slag efter slag, hvor hele rader faldt omkring ham. cOm jeg var bange?» pleier han at svare naar nogen spør ham. cJeg husker en morgen ved Baja; jeg sat i færgen, skulde over, hadde fienden midt imot - men der var jo sagtens en liten stund til nogen faa ord med en som ikke behøver mange. Saa den morgen — saa altid. Ungarerne tapte. Standret blev sat. Nordmanden flakset som en fugl mellem snarer; kunde bli takket og hængt hvert øieblik. Eller skikket hjem «paa sjub». Men han hadde lykken med, var borte en stund, i Italien, i "Vyien, i Steiermark. Men kom saa tilbake til Ungarn, og bygde broer idet uendelige. En av de første faldt han ned fra — ti-tolv favner — og maatte gaa paa krykker i lang tid. Men det opholdt ham ikke. Han bygde træbroer, stenbroer, jernbanebroer. Smaa broer i tusental, men ogsaa store. Og meget, meget mer. Han bygde jernbaner og veier, tunneler, militærbarakker, hospitalsleire, kirker. En masse hus har han bygget. Han var jo oplært til det. Men det værste v arbeide Gregersen har hat, var jernbanen i Karpaterne. Den skulde være færdig fra april 1893 til Iste december aaret efter. Den var paa 77 kilometer, med 8 broer og 5 tunneler. «Jeg begynder,» fortæller han selv, «med 8 000 mand, og jeg kommer saa langt som til juli 1893. Da bryter kole råen ut i Karpaterne. 5 000 av mine 8 000 render sin vei. Da høsten kommer, gaar ganske vist koleraen, men saa har vi vinteren — og om vinteren kan en ikke arbeide i Karpaterne, ikke før i mars. Waag, att. våg, bielv til Donau. — Baja: by i det sydlige Un garn. — Stand ret: kort og rask rcttergnng som brukes i farlige tider. bygnings-raadgiver — hele greien. Og jeg sa : «Jeg maa ha 16000 mand og mange penger. 900000 kr. skal jeg ut med hver maaned. Ja, jeg fik nogen penger, og de gik. Men koleraen, den kom igjen, ganske præcis igjen næste juli maaned. Og folkene • flygter og kommer, kommer og flygter. Ingen er faste. Det er som en strøm paa veiene. Alle mine sønner er med. Jeg holder paa at miste den ene. Han er alt inde i døden av koleraen. Han har alt faat de blaa flekkene. Jeg tror sandelig det var en norsk kamerat som frelste hans liv. Han masserte ham, masserte likefrem koleraen ut, og livet ind. Bet var en forfærdelig høst. Men jeg blev færdig, og det første tog, det første langsomme tog, gik paa fastsat dag over skinnerne. Men det var ikke jernbanen i Karpaterne som gjorde Gregersen mest navnkundig; det var Szegedin. Han gik altsaa i gang med dammer paa 14 — 15 kilometer og alt det andet. Han pumpet byen tør, og saa fyldte han paa. Der var ingen hauger at ta av som hos os. Det var at grave sig en stor og bred grøft og lægge jernbaneskinner der; saa hadde man vægger, jordvægger, paa begge sider at forsyne sig av. Og saa komme susende med lokomotiv og jernbanevogner og kile de vældige skeer ind og fylde mulden paa vognene. Millioner av kubikmeter skulde der til. Og imens bygde han dammene. Og midt under bygningen kom flommen igjen. Det var i 1881. Våndet laa like op til dæmningene. Med en finger kunde en pirke Theiss-elven ind i Szegedin. Gregersens uhyre arbeidsstyrke var paafærde alle steder. Soldater var kommandert til hjælp. Inde i byen ventet de rædselsnatten op igjen. Men bondegutten fra Modum, mesteren for hele dette kjæmpearbeide, han som engang hadde gaat foran i det fremmede lands frihetskamp, han stod nu paa Attilas haug og saa ut over våndene. Han kjendte sig tryg; der var vel bygget. Og flommen kom i 83, da alting var færdig. overvældende end nogensinde. Nu skulde han avlægge regnskap; nu skulde det prøves om hans folk hadde forstaat sit verk, oitf han hadde bygget som en hæderlig mand. Her gjaldt det tusener av menneskeliv, en folkerik bys velfærd eller undergang. Og gik den nu under, maatte det være for bestandig. Men han kunde rolig se elven i øinene. Det var ærlig arbeide fra grunden av, det som stod og tok imot; ikke fusk paa et eneste punkt. Og hvert aar kommer elven igjen og frister, og vil sprænge døren. Men endnu er den ikke gaat op, og gjør det vel heller ikke. Saa mente ialfald kongen av Ungarn, keiseren av Østerrike, da han tok bondegutten fra Modum op i Ungarns adelsstand. Assurancé r Forsikring -Trygding. Den fulde forstaaelse av de ord som staar over disse linjer faar man hun i «livets skole» — Jcanshe til og med før st naar erfaringens bitterhet har git den sit præg. Men derfor gjælder det at bringe forstaaelsen til at spire selv i en barnesjæl, da det her handles om en sak som er en av de mægtigste støtter," der bærer og trygger hele vor samfundsbi/gning, nemlig «Forsikringssaken-». ' Ethvert barn vet hvor såart det er at miMe noget som man har kjært. hjerte. Hvem har ikke graatt sine modige taarer bare over tapet av en due eller kanin: og hvilken fortvilelse har det ikke medført, naar en hund, som man har ofret, al sin kjærlighet er Mit dræpt eller lemlæstet av jernbanen, sporvogn eller automobil. Da dirrer alle barnets nerver i sorg. tænh da om noget slikt rammer far og mor! Tænk om deres hus brænder ned og alt som kjært var lægges i aske — og det kanske bare fordi en av deres egne smaarollinger har lekt med fyrstikker eller en av de store gutter har slængt fra sig en brændende cigaret. Kan du forståa den store sorg som dette maa volde far og mor? Men det værste er nu at skaffe penger til nye indkjøp. Aanei, det har ingen fare med det. Far har nemlig været for sigtig, han. Alt det han mistet ved branden var forsikret, og nu gaar han bare hen til forsikringsselskapet og der faar han alle pengene utbetalt med en gang. Saa er ialfald den sorg slukket. Kan du skjønne hvordan det gaar til? Nei, det var ikke at vente, man det vil nok din lærer gjerne forklare dig. Og far og mor faar du nok ogsaa lov til at plage med spørsmaal om hvad «.forsikring» er, og om alt det som du kan «forsikre», naar du blir voksen. «Det som var, det er forbi ; det som er, det kjender vi; inden dagen er tilend»? LotUS er en vegetabilsk margarin, fremstillet ved en proces, som er udelukkende vor egen. LotUS har fløtesmørets egenskaper, er usedvan* lig velsmagende, let fordøielig, aromatisk og med en frisk og kjølig smag. Egner sig saaledes for enhver til bordbruk. LotUS har en høi fettgehalt. LotUS kan fordelagtig anvendes ved bakning, den spruter ikke ved stekning. Skummer og bruner som fløtesmør, brænder ikke fast i panden. LotUS bør opbevares paa et temperere t sted. LotUS er et indregistreret mærke dg fabrikeres kun av os.
|
maalfrid_c82267956f74e45555224a4b792cc21e9a8e982b_186
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.7
|
12 317135 45 54 753 87 0 .9 .5745 15 403 15 32 733 6— 26 7 .5 .7 31 790 1— 1 790 5— 24 967 2 400 29 390 1 000 kr. l0' 51 739500 • • . . (forts.). Statistisk nummer Undergrupper og varer Mengde- April 1956 enhet Mengde Verdi Januar—april 1956 Mengde Verdi Skytevåpen og ammunisjon kg Ilarpuner Arbeider av uedle metaller, i. e. n J ern- og ståltrådtau Spiker, trådstift, kramper, skruer o. Redskap og verktøy og deler Låser, hengsler, vindusbeslag og dørbeslag m. v. av jern og stål Forskjellig maskinstøpegods Primærkraftmaskiner Båtmotorer stk. Deler til alle slags forbrenningsmotorer kg Landbruksmaskiner og -redskap, unnt. håndredskap Traktorer Kontormaskiner Maskiner for metallbearb. Andre ikke-elektriske maskiner Større kjøle- og fryseanlegg og deler Maskiner og deler for hermetikkind. Pumper og deler Kraner, losse- og lasteapparater e. n. Sagbruks- og høvlerimask. og deler Tremasse- og cellulosemaskiner Papirbearbeidningsmaskiner og deler Maskiner og deler for papir- og pappframstilling Tekstilmaskiner og deler Elektriske maskiner, apparater og deler Generatorer og deler kg Transformatorer under 2000 kr. pr. stkstk. Transformatorer over 2000 kr. pr. stk 0 Deler til transformatorer kg Radiomottakere stk. Apparater og deler for trådløs telegrafi og kringkasting kg Kabler og andre elektriske ledninger 0 Rullende materiell til jernbaner Motorkjøretøyer Andre kjøretøyer Sykkeldeler kg Fly Fly stk. Deler til fly kg Skip Skip i alt over 25 tr. leg.t. antall Nybygde skip over 250 br. regt.: og b rt Dampskip av stål, tank Dampskip av stål, andre Motorskip av stål, tank Motorskip av stål, andre Eldre skip over 250 br.reg.t.: Dampskip av stål Motorskip av stål Nybygde skip 25-249 br.reg.t.: Dampskip av stål 13 10-70 * 12 11-59 * 0 00 15 0 00 25 * 00 26 * » 02 1— » 09 61 *
|
maalfrid_6c558dc94fe770e2cd28ef2d1d20e9df31f62875_13
|
maalfrid_forsvarsbygg
| 2,021
|
no
|
0.701
|
DN-håndbok 11 «Viltkartlegging» (Direktoratet for Naturforvaltning 2000) beskriver metodikk for viltkartleggingen. Viltkartleggingen er en kartlegging av viktige leveområder for viltarter; dvs. for fugl, pattedyr, krypdyr og amfibier, spesielt med fokus på rødlistearter. Viktige funksjonsområder som for eksempel hekke- /yngleområder, nærings- og rasteområder, reirlokaliteter, spillplasser etc. registreres, beskrives og verdisettes. Viltområder verdisettes som naturtypelokaliteter med områder med verdi A, B og C, selv om viltkartleggingshåndboken pr i dag ikke opererer med C-verdier. Nasjonale retningslinjer er brukt som grunnlag for verdisetting av spesielt viktige viltområder.
|
maalfrid_15adf7f4f9b847704f2b1bfae9311031e5bf634a_167
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.412
|
(Haugesund). Tilfort stationen. (Haugesund.) Stemplet med 2. kl. og konfiskeret. w. w,uo ,11 rci m 74 rb4,,,n s=)•,7.. 12 (,) (i)m F.,:4o g ..w ,..., '-' ..:.1 ,.., pg.,.
|
maalfrid_0e48d4c517554f75d97f7e33c1b222304ecaf186_2
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.924
|
What is 'perspectivism'? Can it be used to also understand other religious phenomena outside of Amazonia (also use other examples from the curriculum)? What is the role of Protestantism in the development of capitalism, according to Weber? Why do religions distinguish between sacred and profane, according to Durkheim? Use also examples from other parts of the curriculum. Explain Gell's approach to Polynesian cosmology as it is characterized by 'immanence'. Discuss the consequences of such a cosmology for ritual practice. Discuss whether or not a distinction between 'scientific' thought and 'magic' thought is useful for anthropological analysis. Use Tambiah's article as a starting point, but use other examples from the curriculum as well. Discuss the significance of socio-politic and/or cultural context for anthropological studies of religion. Use Bowen's book on Islam as a starting point, and include a minimum of two other examples from the curriculum. «Candomblé is originally from Africa». Discuss this statement critically by using the monograph by J. L. Matory.
|
maalfrid_49f260ae32d45e46c89c6f740e25d9e2054cc019_290
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.812
|
Kapittel 10 Utkast til lov om foretakspensjon 291 Til § 5-7 Paragrafen inneholder nye regler som reelt setter grenser for foretakspensjonens størrelse. angir i tre lønnsintervaller, inndelt etter folketrygdens grunnbeløp (G), den maksimale andel som pensjonen kan utgjøre av pensjonsgivende lønn (§ 5-4) innenfor disse intervallene. For den del av et medlems lønn som ligger under 6 G, gjelder kun den begrensningen at pensjonen ikke kan overstige tidligere lønn. For den del av lønnen som ligger mellom 6 og 9 G, gjelder en maksimal grense på 80 prosent, mens det for den del av lønnen som ligger mellom 9 og 12 G, gjelder en maksimal grense på 50 prosent. Bestemmelsene fører til en begrensning av den dekningsprosent som rent faktisk kan oppnås innenfor en foretakspensjonsordning, ved at den maksimale dekningsprosent vil avta med stigende lønn. Dette innebærer en endring i forhold til någjeldende regler. viderefører 1968-reglene § 5 nr 1 om en øvre grense for pensjon beregnet ut fra lønn på 12 ganger folketrygdens grunnbeløp. For en nærmere redegjørelse for disse reglene vises det til i avsnitt 6.4.5 i de alminnelige merknader. fastsetter at grensen for samlet pensjon etter første ledd til medlemmer i deltidsstilling skal utgjøre en forholdsmessig del av den grensen som ville gjelde i fulltidsstilling. bestemmer at grensen for samlet pensjon ikke kan beregnes på grunnlag av høyere lønn enn gjennomsnittet av medlemmets årslønn de siste to år før pensjonsalderen nås og i pensjoneringsåret. Regelen tar sikte på å forhindre omgåelser av de ovennevnte begrensningene gjennom store lønnstillegg i pensjoneringsåret eller de to siste årene forut for pensjonering. Til § 5-8 Paragrafen fastsetter at det ikke kan foretas endringer verken i pensjonsytelsene eller beregningsgrunnlaget for pensjonsordningen som fører til reduksjon av medlemmenes opptjente rettigheter og tilhørende premiereserve. Bestemmelsene viderefører gjeldende rett. Det følger av 1968-reglene § 13 nr 1 første ledd at det ikke er adgang til å endre pensjonsplanen slik at medlemmenes opptjente pensjon reduseres, jf «eiendomsrett til opptjent pensjon». Tilsvarende regler gjelder ved flytting av pensjonsordninger, jf lovutkastet § 8- 7 og forskrift av 27. november 1991 nr 757 (flytteforskriften) §§ 3-2 og 3-3. Til § 5-9 Paragrafen regulerer framgangsmåten ved nedsettelse av pensjonsytelsene med virkning fremover. Etter skal medlemmenes tjenestetid på tidspunktet for endring av pensjonsplanen medregnes ved fastsettelse av opptjente pensjonsrettigheter etter den nye pensjonsplanen. Opptjente pensjonsrettigheter på endringstidspunktet utover pensjonsrettigheter beregnet etter bestemmelsen i første ledd, skal sikres ved fripolise etter reglene i lovutkastet §§ 4-7 til og med 4-9, jf .
|
lovdata_cd_30367
|
lovdata_cd_lokaleforskrifter_2005
| 2,021
|
no
|
0.934
|
1. Boligbebyggelse skal ha oppstillingsplass på egen tomt eller på felles areal for flere tomter for 1 bil pr. bolig, pluss 0,25 bil pr. bolig for besøkende. For hybelbygg kreves tilsvarende for annenhver hybel. Uttalelse om behovet er dekket og om inn- og utkjøringsforholdene skal innhentes fra sakkyndig før godkjenning av planene. 4. Institusjoner, hoteller, restauranter, forsamlingslokaler, teater, skoler, universiteter, idrettsanelgg, sykehus og andre bygningsanlegg hvor spesielle forhold gjør seg gjeldende, skal ha oppstillingsplass for biler og forsvarlige ut- og innkjøringsforhold. (I 1973 s 525)
|
maalfrid_264e405ba7030da8dd4d4955e3f700041f20cc66_21
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.809
|
16. First admissions by marital status, sex and diagnosis International Classification Diseases, no.
|
maalfrid_5c8ff803b8f6325d081a27f8059f63f7df3a766f_32
|
maalfrid_nokut
| 2,021
|
no
|
0.815
|
Helsinki School of Economics, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus, Chalmers Tekniska Högskola, Helsinki School of Economics og Åbo Akademi. BI er dessuten medlem av to internasjonale organisasjoner for ph.d.-samarbeid: EDAMBA (European Doctoral Programmes Association in Management and Business Administration) og EIASM (European Institutes for Advanced Studies in Management). BI har et velfungerende doktorgradsprogram med jevnlig opptak og uteksaminering av kandidater. I forbindelse med institusjonsbesøket ved BI Nydalen fikk komiteen møte fire internasjonalt forskningsorienterte doktorgradsstudenter, som var tilfreds med forholdene på BI. Doktorgradsutdanningen står tilsynelatende sentralt i forskningsvirksomheten ved BI, og doktorgradsutdanningen er av høy kvalitet, dels nasjonalt og dels internasjonalt innen BIs fagområder. BIs forskerutdanningsaktiviteter oppfyller kravene i forskriftens § 3-2 e).
|
maalfrid_1f6639c23043c6f9ae19d6909d2d8467e90813fa_5
|
maalfrid_ntnu
| 2,021
|
no
|
0.352
|
Endringsprosessen (Skandsen, Wærness, & Lindvig, 2011)
|
maalfrid_60bef152cd6f89f9d25dadbebd4f934f31301664_54
|
maalfrid_nve
| 2,021
|
en
|
0.748
|
The water research laboratoryin Kathmanduwasconstructedfor the purposeof serving as a nationallaboratory.It has been financedbyNORAD, and the NorwegianInstitute of Technology(NTH) has assistedin the planningand constructionworks. Jhimrukwasthe firstprojectto be studiedin the laboratory.The studieswere managedby NTH pesonelland servedas usefultrainingfor the Nepalesestaff. The Jhimrukmodelcoversall constructionsincludedin the headworks,and affectedareas both upstreamand downstreamof the dam. River trainingworksupstreamof the damwillbe carriedout bythe constructionof a retainingwallacrossthe floodplainapproximately1.5km fromthe dam site. The water willthen be divertedinto a channelwhichwillbe excavatedalongthe right sideof the river,downto the intake.The canalwillbe protectedwithgabions. Thissolutionwillimprovethe conditionsfor the intake and reduce the periodsof water inundatingfarmlandon the left riverside.Similarimprovementfor farmlanddownstream of the damwillalso be studied,withthe goal to gain newland alsothere. A modeldemonstrationwasgivenwiththree differentwater flows: 2500m3/s(1000year return flow) 500m3/s 300m3/s The 2500m3/sflowfilledthe pondagearea withgravelwhilstthe intakewaskept free. When the water flowdecreasedto 500m3/sand later on to 300m3/sthe gravelwas washedaway,as it should. A modelfor the desiltingbasinwasalsopresented,althoughnot demonstratedwithwater. The questionwas raisedif a rubber damhad been consideredas an alternativeto traditionaldam construction.It had, but wasfoundto be too expensive. The modelstudiesfor Jhimrukhave been run for quite sometime,withmanydifferent designsboth for the dam and the intake structures.The modelpresentedto us is final,but additionalstudiesmaybe carriedout on upstreamand downstreamareas.
|
maalfrid_1d57b4db48240df7e3db61226268aadd28d6ca26_95
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021
|
no
|
0.867
|
som tidligere utstyre kjøretøyet med prøvekjennemerker for å kunne bruke det i påvente av registrering. Avgiftsplikt oppstår i henhold til Stortingets vedtak om engangsavgift på motorvogner § 1 bokstav b når motorvogn som ikke tidligere er registrert her i landet urettmessig tas i bruk uten registrering. Bestemmelsen vil kunne omfatte tilfeller hvor kjøretøy på utenlandske kjennemerker brukes i strid med bestemmelsen i bruksforskriften § 2-15. I slike tilfeller vil det også kunne ilegges et administrativt tillegg dersom vilkårene i motorkjøretøy- og båtavgiftsloven § 3 er oppfylt. For mer informasjon, se: Som hovedregel må motorvogner som skal benyttes i Norge registreres i det sentrale motorvognregisteret, og avgifter (engangsavgift, merverdiavgift og eventuelt HFK- avgift) må betales. Fra dette utgangspunktet er det gjort unntak ved innførsel og midlertidig bruk av utenlandsregistrert motorvogn. Reglene om dette er gitt i forskrift om avgiftsfri innførsel og midlertidig bruk av utenlandsregistrert motorvogn i Norge (midlertidigforskriften).
|
altaposten_null_null_20170516_49_92_1_MODSMD_ARTICLE85
|
newspaper_ocr
| 2,017
|
no
|
0.675
|
Kautokeino er i et stort genera sjonskifte og må bruke tid. - Vi vet at vi trolig får en tøff kamp om å berge plassen, men ungguttene skal få bruke tid. I første omgang skal vi foku sere på det defensive som var mye bedre mot BUL enn mot Porsanger i første kamp. Så får det offensive spillet komme når vi har mer trygghet bak over, sier han og legger til: - Mot Porsanger stilte vi med mange unge gutter uten seni orerfaring, men gjorde ikke en så dårlig kamp som resultatet tilsier.
|
maalfrid_2961aeb8aa8418635387927c8a77877f262b88d7_68
|
maalfrid_bufdir
| 2,021
|
no
|
0.371
|
03/2019 Postboks 2233 3103 Tønsberg Fredrik Selmers vei 3 0663 Oslo Sentralbord: 466 15 000 ISBN: 978-82-8286-337-7 bufdir.
|
maalfrid_4f65860f38e0ea63df1594e123826d9f427b3b66_48
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.938
|
48 4 Pursuing Poverty Reduction: Lessons f rom Country Case Studies poor policies, or about the ways in which bad governance and weak institutional capacity impact on poverty reduction. Lack of access to decision-making and participation in policy processes are other less tangible dimensions of poverty which have not yet received due attention in poverty assessments. The studies are still essentially focused on money-metric poverty lines, with generally limited attention paid to access to assets and very little on human rights and empowerment. On the positive side, the undertaking of PAs does seem to have helped to highlight the scale and prevalence of poverty to national policy-makers and perhaps even to NGOs and donor agencies. Poverty assessments, particularly in poor countries with weak capacity for data collection and analysis, can thus serve as useful tools in raising awareness of poverty issues and promoting pro-poor policy dialogue. The Bank has, as part of its country assistance strategy to all these countries, supported the development of national poverty monitoring. In Zimbabwe, the collection of poverty data has been largely uncoordinated and ad hoc, and the Bank has proposed that the government should, as part of its Poverty Alleviation Action Plan, explore institutional mechanisms to co-ordinate the collection and utilisation of poverty data. An institutional framework for a poverty-monitoring system is now being developed in Zimbabwe by the Central Statistical Office and the Ministry of Public Service, Labour and Social Welfare. This is supported by the Bank through the Community Action Project, which is discussed below in section 4.7 on safety nets. Collaborative analysis may also take place using indicators from the Income and Expenditure surveys of 1991 and 1996, the Poverty Assessment Study of 1995 and UNICEF-supported sentinel sites surveys (World Bank 1997f: 175/6, annex H). In Zambia and Malawi, support to poverty-monitoring systems is also a component of Bank-supported safety net projects- the Social Recovery Project in Zambia and the Malawi Social Action Fund (cf. section 4.7). In Zambia, considerable work on combining methods and indicators has been undertaken by the Central Statistical Office and the Poverty Action Group. The latter is an NGO set up to carry out qualitative research, following the participation of a wide range of local researchers in the Bank-funded Poverty Assessment in 1992/93. In January 1998, a seminar with key ministries was planned to orient them as to the information available, in particular the results of research financed by the Study Fund, which has a strong policy focus. In Malawi, significant efforts have been made to strengthen and co-ordinate poverty monitoring since 1995. The government has established a Technical Working Committee for poverty monitoring, with representation from a wide range of ministries, research institutes, NGOs and donor agencies. The goal of this committee is to establish an institutional framework for a co-ordinated povertymonitoring system. A Poverty Monitoring Unit has been set up within the National Economic Council to act as a secretariat. Within the framework of the Malawi Social Action Fund, the Bank has committed funds to supporting poverty monitoring. The National Statistical Office is currently at a very early stage in developing an Integrated Household Survey programme and a qualitative impact monitoring system. The Bank's view is that progress has been slow but there seems to be a commitment to strengthening national institutions and co-ordinating efforts with other donors (World Bank 1997f:174, annex H). In all three countries, however, there is at best very limited monitoring of the poverty-reduction impact of Banksupported interventions, a point recognised in Bank documents. It is hoped that ongoing efforts to strengthen national poverty-monitoring activities and statistical institutions will lead to an improvement here. Country Assistance Strategies (CAS) summarise the World Bank's assessment of economic and social performance, the borrower country's development objectives and the Bank Group's lending and non-lending assistance (cf. the presentation and discussion in Chapter 3). Malawi, Zambia and Zimbabwe are listed in Bank documents as examples of countries with strong linkages between Poverty Assessments, CAS and lending/Economic and Sector Work (World Bank 1997i:98 and World Bank 1997c:20). The Malawi CAS was presented to the Board of the World Bank in March 1996, the Zambia CAS in June 1996 and the Zimbabwe CAS in May 1997 (World Bank 1996c, 1996m and 1997o). (A new CAS for Malawi is under preparation and is scheduled for discussion at a Board meeting in April 1998.)
|
digibok_2012101212010
|
books
| 1,915
|
da
|
0.889
|
Det er Skade at Degnen ikke er i Byen, thi der er saa meget Latin i min Søns Brev, som jeg ikke forstaar. Taarene staar mig tit i Øynene, nåar jeg eftertænker, at en stakkels Bonde- Søn er bleven saa Boglærd, besynderlig, saasom vi ikke ere af de Høylærdes Bønder. Jeg har hørt af Folk som forstaar sig paa Lærdom, at hand kand disputere med hvilken Præst det skal være. Ach kunde jeg og min Hustrue have den Glæde at høre ham præke, før vi døe, her paa Bierget, da vilde vi ikke fortryde paa alle de Skillinger vi har sat paa ham. Jeg kand nok merke paa Per Degn, at hand skiøtter ikke meget om at min Søn kommer hid. Det kommer mig for ligesom hand er bange for Rasmus Berg. Det er skrækkeligt med de lærde Folk, de bær saadan Avind til hverandre, og den eene kand ikke lide, at den anden er ogsaa lærd. Den gode Mand giør skiønne Prækner her i Byen, og kand tale om Misundelse, saa Taarene maa staa een udi Øynene, men mig synes, at hand seiv ikke er gandske fri for den Feil. Jeg kand ikke vide, hvoraf saadant kommer; om een siger, at min Naboe forstaar Avlingen bedre end jeg, skulle jeg legge det paa Hiertet, skulle jeg hade min Naboe for det? ney sommend giør Jeppe Berg ikke. Men der er min Troe Per Degn. jeppe. Velkommen hiem igien Per! Mr. Tak Jeppe Berg. per. Hvad Snak, meener I at jeg forstaar ikke Latin, saa vel som jer Søn? jeg er en gammel Academicus jeg. Jeppe Berg. jeppe. Det veed jeg nok, men jeg meente om I forstod den nye Latin, thi det Sprog forandres vel ogsaa, saa vel som det Siællandske; thi i min Ungdom talede man ikke saa her paa Bierget som nu; det som man nu kalder Laqvei, kaldte man da Dreng; det som man nu kalder Matrasse, kaldte man da Bislaaperske; en Frøken heedte da Statsmøe, en Musicant Spillemand, og en Sikketerer Skriver. Derfor meener jeg Latinen og kand være forandret siden den Tid I var i Kiøbenhavn. Vil I være saa god at forklare mig dette. Jeg kan nok læse Bogstaverne, men fatter ikke Meeningen. per. Jer Søn skriver, at hand studerer nu sin Logicam, Rhetoricam og Metaphysicam. jeppe. Hvad vil det sige Logicam ? per. Det er hans Prækestoel. jeppe. Det er mig kiært, gid hand kunde blive Præst. per. Men Degn først. per. Den heder Rhetorica, det er paa Dansk Ritualen; men den tredie Post maa være forskreven, eller det maa være Fransk; thi var det Latin, saa forstod jeg det nok. Jeg er capabel, Jeppe Berg, at regne op den heele Aurora. Ala det er en Vinge, Ancilla en Pige, Brabra et Skiæg, Coena en Nat- Potte, Cerevisia 011, Campana en Klokker, Cella en Kiælder, Lagena en Flaske, Låna en Ulv, Ancilla en Pige, Janua en Dør, Cerevisia Smør. per. Ja jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle have blevet saa længe i et fattigt Degne-Kald. per. Die Veneris Hafnia domum profecturus sum. 1 Det er noget høyttravend, dog forstaar jeg det heel vel, men det kunde bryde Hovedet paa en anden. Det er paa Dansk, der er kommen profecto en hob Russer til Kiøbenhavn. jeppe. Nu, nu veed jeg; der er vist stor Allarm i de Dage, nåar de faar Salt og Brød, og blir Studentere. jeppe. I Dag eller i Morgen. Kiære Per! tøv lidt her, jeg vil springe ind til Nille, hun skal give os en Drik 011 her ud. per. Jeg vil nok heller have et Glas Brændeviin; thi det er fortiligt at drikke 011. Jeg skiøtter ikke meget om, sant at sige, at Rasmus Berg kommer hiem, ikke fordi jeg er bange for hans Lærdom; thi jeg var allerede gammel Student, da hand endda gik i Skole, og fik, med Permission, paa sin Rumpe. Der var andre Karle, som deponerede i min Tid, end nu omstunder. Jeg deponerede fra Slagelse Skole, med Per Monsen, Rasmus Jespersen, Christen Klim, Mads Hansen, som vi i Skolen kaldte Mads Pandekage, Poul Iversen, som vi kaldte Poul Finkeljokom. og Skiæg paa Hagen, og som var capabel at disputere i hvilken Materie det skulle være. Jeg er kun blevcn Degn, men er fornøyed, nåar jeg har mit Daglig Brød, og forstaar mit Embede. Jeg har forbedret meget udi Indkomsterne, og har det, som ingen af mine Formænd havde, saa mine Efterkommere ikke skal bande mig i min Grav. Folk tænker, at der er ingen Observationer ved at være Degn, jo jo! Degne- Kald er min Troe et vanskeligt Embede, nåar man skal have det paa den Fod, at det skal føde sin Mand. For min Tid holdt Folk her i Byen alle Liig-Sange lige gode, men jeg har bragt det paa den Fod, at jeg kand sige til en Bonde: hvilken Psalme vil du have? den koster saa meget, den anden saa meget; iligemaade nåar der skal kastes Jord paa den Døde: Vil du have fiint Sand, eller siet og ret Jord? Der er ogsaa adskillige andre Observationer, som min Formand Christoffer Degn ikke vidste af at sige, men hand havde ikke studeret. Jeg kand ikke begribe, hvorledes den Karl blev Degn. Men hand var og Degn derefter. Latinen hielper meget et Menniske udi alle Forretninger. Jeg vilde ikke miste det Latin jeg kand, ikke for hundrede Rixdaler; thi det har baadet mig i mit Embede over ioo Rixdaler, ja hundrede til. nille. Veed I vel Per, at min Søn kommer hiem i Dag eller Morgen? Der faar I en Mand, som I kand tale med; thi den Karl er ikke ilde skaaren for Tungebaandet, saasom jeg har hørt. per. Af intet Jeppe Berg. God Tåar paa en frisk, jer Skaal Moor Hile, ha ha ha, det er sandt nok, som I siger: Klosterlærred er got Lærred, men ... nille. Her ligger et stykke Brød og Ost skaaren, om I vil ikke forsmaae. per. Det heder Panis gravis, og fiin Brød Panis finis. jeppe. Det er jo halv Dansk. per. Ja det er vist, der ere mangfoldige Latinske Ord, som har deres Oprindelse af Dansken, thi jeg skal sige os noget: Her var en gammel Rector i Kiøbenhavns Skole, ved Navn Saxo Grammatica, som forbedrede Latinen her i Landet, og giorde en Latinsk Grammatica, hvorudovcr hand fik det Navn, Saxo Grammatica. Den samme Saxo har bødet meget paa det Latinske Sprog med Danske Ord; thi for hans Tid var Latinen saa fattig, at man ikke kunde skrive en ret Meening, som Folk kunde forstaae. per. Det samme som Donat. Naar man binder den ind i Tyrkesk Bind, saa kaldes den Donat; jeppe. Mig synes alleene, Morlille, det er noget underligt, at hand skriver Latinske Breve til mig. per. Der i har min Troe Jeppe ret; thi det er noget naragtigt. Det var jo ligesom jeg vilde tale Græsk med Ridefogeden for at lade see, at jeg forstod det Sprog. per. Ach jeg har kundet for ty ve Aar siden staa paa en Fod, og læse det heele Litanie paa Grædsk. Jeg kand endnu komme ihu, at det sidste Ord heder Amen. jeppe. Ach Per det vil blive artigt, nåar min Søn kommer tilbage, at vi kand sætte jer to sammen. per. Vil hand disputere med mig, skal hand finde Karl for sin Hat, og vil hand synge i Kap med mig, saa kommer hand til kort. Jeg har synget i Kap med 10 Degne, som alle have maat give sig tabt, thi jeg har tåget Troen fra dem alle 10. Det har været mig tilbuddet for 10 Aar siden at være Cantor udi vor Frue Skole, men jeg har ikke vildet; thi hvorfor skulle jeg giørc det, Jeppe? hvorfor skulle jeg forlade min Meenighed, som elsker og ærer mig, og som jeg elsker og ærer igien? jeg lever paa et Stæd, hvor jeg har mit daglig Brød, og hvor jeg er respetered af alle Folk; thi Amtmanden seiv kommer aldrig hid, jeg blir jo strax hentet for at fordrive Tiden med ham, og synge for ham. Forgangen Aar ved disse Tider gav hand mig 2 Mark fordi jeg sang ut, re, mi, fa, sol. Behag deri, end i den største vocal Musiqve hand havde hørt i Kiøbenhavn. Vil I give mig end et Glas Brendeviin, Jeppe, skal jeg synge det samme for jer. jeppe. Gierne. Skiænk nok et Glas Brændeviin Nille. per. Jeg synger ikke for enhver. Men I er min gode Ven, Jeppe, som jeg tienner med Fornøyelse. (Begynder at skraale, først langsom). Ut, re, mi, fa, sol, fa, si, ut; nu tilbage, ut, si, fa sol, fa, mi, re ut. Nu skal I høre paa en anden Maade, hvor høyt jeg kand gaae: Ut, re, mi, fa, sol, fa, si, ut, Re, mi, fa, sol, fa, si, ut, Re. jeppe. Hillement det sidste gik fiint. Vore smaa Grise kand ikke gaae høyere med Røsten. per. Nu vil jeg synge hastigt: Ut, Re, mi, Re, ney det var ikke ret. ut re mi do re mi ut; ney det kom ogsaa galt, det er forbandet tungt Jeppe at synge saa hastig. Men der kommer Monsieur Jeronimus. magdelone. Der er dog noget ved Drømme. Drømme ere ikke at foragte. jeronimus. Det er sant nok; men, dersom I gode Piger, tænkte ikke saa meget paa Mandfolk om Dagen, drømte I ikke saa tit om dem om Natten. Du drømte vel ligesaa sterkt om mig i de Dage vi vare forlovede sammen, Magdelone? magdelone. Det er min Troe sant; men nu har jeg min Troe ikke i nogle Aar drømt om dig. jeronimus. Det kommer deraf, at Kiærligheden er ikke saa heed nu, som den var tilforn. jeronimus. Ei min Dotter, du skulle ikke lade dig merke med at være saa forliebt. lisbed. Ach er det vist, at hand kommer hiem i Morgen? jeronimus. Ja ja, du hører jo at hand kommer til den Tid. lisbed. Hvor langt har vi til i Morgen hierte Far? jeronimus. Hvilken forbandet Snak. Disse forliebte Folk er ligesom de var galne. jeronimus. Du skulle ogsaa spørge hvor lang en Time er, saa kunde man tænke du var reent gall; holdt inde med saadan Sladder, og lad os Forældre snakke sammen. Hør, min kiære Jeppe Berg, holder I det raadeligt, at disse 2 unge Mennisker komme sammen førend hand faar Brød? jeppe. Det er ligesom jer synes. Jeg kand nok underholde dem; men det var dog bedre, at hand fik Brød først. jeronimus. Jeg holder det aldeles ikke raadeligt, at de komme sammen før. lisbed (grcedende). Faar hand snart Brød da? jeppe. Det er ingen Tvil paa hand faar jo snart Brød; thi saa vidt jeg har hørt, er hand saa lærd, at hand kand læse hvilken Bog det skal være. Hand skrev mig et Latinsk Brev til nylig. nille. Og det kand, mare, staa; det veed Degnen. lisbed. Var det saa vel skreven. per. Ja vel nok for saadan ung Person. per. Ej snak, skulle jeg bære Avind til ham? da hand endnu ikke var fød, havde jeg allerede staaet 3 gange Skole-Ræt; og da hand sad i 4de Lectien, havde jeg været Bte Aar Degn. jeppe. Een kand have bedre Hoved end en anden. Een kand lære saa meget i et Aar, som andre udi ti. per. Da tør Per Degn nok sætte sit Hoved mod hvem det skal være. jeronimus. Ja ja, hver kand være god for sig; lad os nu gaa hiem, Børn; far vel, Jeppe. Jeg gik her forbi, og saa vilde jeg tale med jer paa Veien. lisbed. Ach våer mig dog ad saa snart hand kommer. jacob. Far, veed I nyt? Rasmus Berg er kommen hiem. jeppe. Hillement! er det mueligt? hvorledes seer hand ud? jacob. Ach hand seer meget lærd ud. Rasmus Nielsen, som kiører for ham, svær paa, at hand gjorde ikke andet den heele Vei, end disputered paa Grædsk og Elamitisk med sig seiv, og det undertiden med saadan Iver, at hand slog Rasmus Nielsen 3 til 4re gange bag i Nakken med knyttet Næver, og raabte derhos altid: probe Majoren, probe Majoren. Jeg kand tænke hand har haft en Disput med en Major før hand reiste. Undertiden sad hand stille og stirrede paa Maanen og Stiernerne, og det med saadan grundig Mine, at hand falt 3 gange af Vognen og havde nær brudt Halsen i tu af lutter Lærdom, saa at Rasmus Nielsen loe deraf, og sagde ved sig seiv: Rasmus Berg er vel en klog Mand paa Himmelen, men en Nar paa Jorden. jeppe. Ach kom! lad os gaae ud at tåge imod ham. Kiære Per kom I med os. Det kand hende sig, at hand har glemt Dansk, og kand ikke tale andet end Latin, saa kand I være Tolk. Jeg har kun været en Dag fra Kiøbenhavn, og længes allerede. Hvis jeg ikke havde mine gode Bøger med mig, kunde jeg ikke leve paa Landet. Studia secundas res ornant, adversis solatium præbent. 1 Jeg synes ligesom mig fattes noget, efterdi jeg har ikke disputered i tre Dage. Jeg veed ikke om her er nogle lærde Folk her i Byen; hvis her er nogen, skal jeg nok sætte dem i Arbeid, thi jeg kand ikke leve uden jeg maa disputere. Mine stakkels Forældre kand jeg ikke meget tale med; thi de ere eenfoldige Folk, og veed neppe andet end deres Børne-Lærdom, saa at jeg kand ikke have megen Trøst af deres Omgængelse. Degnen og Skolemesteren skal have studeret, men jeg veed ikke, hvor vidt det strækker sig; dog skal jeg forsøge hvad de duer til. Mine Forældre blev forskrækket, da de saae mig saa tilig; thi de havde ikke ventet, at jeg skulle have tåget fra Kiøbenhavn om Natten. (Hand slaar lid, tænder sin Pibe, og sætt er Pibe hove det igiennem et Hull, som hand har paa sin Hat). Saaledes kalder man at smøge Tobak studentikos, det er en god Invention nok for een, der vil skrive og smøge tillige. (Scetter sig ned at læse). montanus. Det er mig kiært at sec dig Jacob. Men hvad det Broerskab angaaer, saa er det noget, som var got i gamle Dage, men nu kand det ikke saa passe sig meer. montanus. Det negter jeg ikke, Slyngel! at jeg jo er din Broer ved Fødselen. Men du maa vide, at du est endnu en Bonde-Dræng, og jeg en Philosophiæ Baccalaureus. Men hør, Jacob, hvordan leve min Kiæreste og min Svigerfar? jacob. Ret vel, de vare her nylig, og spurte hvor snart Broer kom hiem. montanus. Nu Broer igien. Jeg siger det ikke af Hoffærdighed Jacob! men det gaaer profecto ikke an. jacob. Hvad skal jeg da kalde Broer? jacob. Kunde jeg kun komme det ihu. Var det ikke Monsieur Dromedarius? montanus. Kandst du ikke høre? Jeg siger jo Monsieur Montanus. jacob. Kand jeg da ikke ogsaa heede Monsør Jacob Montanus. montanus. Naar du har gaaet saa længe i Skole som jeg, og udstaaet dine Examina, saa kandst du ogsaa give dig et Latinsk Navn. Men, saa længe som du est en Bonde-Dræng, maa du lade dig nøye med at heede siet og ret Jacob Berg. Men har du merket at min Kiæreste har længet efter mig? jacob. Ja vist, hun har været meget u-taalmodig over, at du blev saa længe borte. montanus. Du maa ey heller dutte mig, din Tølpel! jacob. Jeg vilde sige Monsørens Kiæreste har været u-taalmodig, at du est blcven saa længe borte. jacob. Vil Monsøren da ikke tåge mig med sig? montanus. Hvad skulle du bestille der ? jacob. Jeg vilde see mig lidt om i Verden. jacob. Ja vist, Jeronimus er en riig Gubbe, hand ejer snart den tredie Deel af Byen. montanus. Men har du hørt om hand agter at give nogen Udstyr med sin Datter ? jacob. Ja jeg troer nok, at hand styrer hende vel ud, besynderlig om hand faar høre Monsøren præke her engang udi Byen. montanus. Ja saadan slags Disputatzer har vi nok af. jacob. Hvad er det da Monsøren disputerer om? montanus. Jeg disputerer om vigtige og lærde Sager, for Exempel: Om Englene ere skabte for Menniskene; om Jorden er rund eller oval; om Maane, Sool og Stierner, deres Størelse og Distance fra Jorden, og andet dislige. jacob. Ney derom disputerer jeg ikke, thi det er noget, som gaacr mig ikke an; thi, nåar jeg kun kand faa Folkene til at arbeide, maa de gierne sige for mig at Jorden er ottekantet. montanus. O Animal brutum! 1 Men hør Jacob: mon der ellers nogen har ladt min Kiæreste vide, at jeg er hiemkommen? montanus. Saa er det best, at du springer hen til Hr. Jero nimus, for at lade dem saadant vide. jacob. Veedst du ikke det Broer, at din Fæstemøe heder Lisbed? montanus. Har din Slyngel nu glemt alt hvad jeg nyligen har lært dig? jacob. Du maa kalde mig Slyngel saa meget som du vil, saa er jeg dog din Broer. jacob. Jeg kiender saa mare nok Bibelen. Den Bog er jo stor nok til at være Bibelen. Jeg kand nok se, at det er hverken Evangeli-Bog eller Catechismus. Men hvad det er eller ikke, saa lader det ilde at kaste Bøger efter sin Broer. jacob. Saadan Slyngel, som jeg er, fortiener dog med mine Hænder til mine Forældre, de Penge, som du sætter til. montanus. Hvis du ikke tier, skal jeg lemlæste dig. (Kaster Bogen paa ham). Jeppe. Nille. Montanus. Jacob. jeppe. Hvad er her for Allarm? nille. Hvad vil det sige, hand slaaer dig vel ikke uden Aarsag. montanus. Ney Moer, det er sant, hand kommer hid, og bruger en Mund mod mig, som jeg kunde være hans Jevnlige. montanus. Jeg sidder her og speculerer paa vigtige Sager, som denne Importunissimus og Audacissimus Juvenis 1 kommer og hindrer mig udi; det er intet Børne-leeg at have med disse Transcendentalibus at bestille. Jeg vilde ikke det skulle have skeet for to Mark. montanus. Per Degn, er hand lærd ? jeppe. Ja vist, saa længe jeg kand mindes, har vi ikke haft nogen Degn her i Byen, der har synget saa vel som hand. montanus. Derfor kand hand være meget u-lærd. montanus. Derfor kand hand ogsaa være u-lærd. montanus. Jo vist, Moorlille, alle u-lærde Folk præker vel; thi, saasom de ikke kand sammenskrive noget af deres egne Hoveder, saa bruge de laante Prækner, og lære uden ad brave Mænds Skrifter, som de undertiden ikke forstaaer seiv. Da derimod en lærd Mand ikke vil benytte sig af saadant, men vil sammenskrive af sit eget Hoved; troe mig, at det er en almindelig Feil her i Landet, at man dømmer Studenteres Lærdom alt for meget af deres Prækener. Men lad de Karle disputere som jeg; det er en Prøvesteen paa Lærdom. Jeg kand disputere paa got Latin om hvilken Materie det skal være; vil een sige, at dette Bord er en Lysestage, saa vil jeg forsvare det; vil een sige, at Kiød eller Brød er Stråa, vil jeg og forsvare det; det har jeg giort mangen ærlig gang. Hør Farlille, vil I troe det, at den som drikker vel, er lyksalig? jeppe. Jeg troer snarere, at hand er u-lyksalig; thi man kand drikke baade Forstand og Penge bort. I. Den, der drikker godt, sover godt. montanus. Hvo som sover vel synder ikke; er det ogsaa ikke sant? jeppe. Ja det er sant nok; saa længe man sover, synder man ikke. montanus. Den som synder ikke, er lyksalig. jeppe. Det er og sant. montanus. Ergo, den som drikker vel, er lyksalig. Morlille, jeg vil giøre jer til en Steen. nille. Ja Snak, det er end meere konstigt. nille. Det er og sant. montanus. Gif jer tilfreds Morlille, jeg skal strax giøre jer til Menniske igien. En Steen kand ikke tænke eller tale. nille. Det er sandt. Jeg veed ikke om hun kand tænke, men tale kand hun ikke. montanus. Morlille kand tale. montanus. Got. Ergo er Morlille ingen Steen. nille. Ach det giorde got, nu kommer jeg mig igien. Der vil min Tro sterke Hoveder til at studere. Jeg veed ikke hvor deres Hierne kand holde det ud. Jacob, du skal herefter gaae din Broer til Håande, du har ikke andet at bestille; Fortræd, da skal du faa saa mange Hug, som dit Lif kand taale. montanus. Moorlille, jeg vilde gierne venne ham af med den Vane at sige du til mig; det er dog ikke anstændigt for en Bonde-Dreng at dutte en lærd Mand; jeg vilde gierne, at hand kaldte mig Monsieur. jeppe. Hør du vel Jacob; nåar du taler til din Broer herefter, skal du sige Moonsør. montanus. Jeg vilde gierne Degnen blev budden hid i Dag, at jeg kunde forsøge, hvad hand duer til. montanus. Jeg vil imidlertid hen at besøge min Kiæreste. nille. Men jeg er bange vi faar Regn; Jacob kand bære Kappen efter jer. nille. Jo vist, der er ingen Skilling u-nyttig spildt paa ham. jeppe. Nu skal vi i Dag faa at høre hvad Degnen duer til; men jeg er bange, at hand ikke kommer, om hand hører, at Rasmus Berg er her. Vi har ikke fornøden at lade ham det vide. Vi vil ogsaa bede Ridefogeden hid, hand er nok saa god at komme, thi hand finder Smag i vort 011. nille. Ach hierte Mand, mon det skulde være for silde, at lade Jacob ogsaa studere? tænk engang, om hand kunde blive saadan lærd Kaal, som hans Broer, hvilken Glæde vilde det være for deres gamle Forældre. jeppe. Ney Kone! det er nok med den eene; vi maa jo have een hiemme, som kand gaae os til Håande, og giøre vort Arbeide. nille. Ach ved saadant Arbeide kand ikke fortienes meer end af Haanden i Munden. Rasmus Berg, som har studeret, kand ved sin Hierne udrette meere vor Huus til Nytte i en Time, end den anden i et Aar. jeppe. Det maa ikke hielpe, Moorlille, vor Agger maa dyrkes, og vor Avling fortsættes, vi kand aldeles ikke undvære Jacob. See der kommer hand tilbage. jacob. Jeg veed ikke hvad jeg skal kalde saadant, Moorlille; det regner saa det helder ned, og hand lar mig gaae med Kappen paa Armen efter sig. jeppe. Kunde du da ikke have været saa artig at have sagt, Maansør, det regner, vil ikke Maansør tåge Kappen paa. jacob. Mig synes det var meget underligt Fallille, at jeg skulle sige til den Person, som Forældre har kosted saa mange Penge paa, at lære Viisdom og Artighed, nåar der falder saadan Regn paa ham, at hand blir vaad indtil Skiorten: Det regner Monsør; vil hand ikke tåge Kappen paa. jeppe. Gik du da og bar Kappen den heele Vei paa Armen ? jacob. Ney mare giorde jeg ikke, jeg svøbte mig smukt i Kappen, og derfor er mine Klæder gandske tørre. Det forstod jeg bedre, endskiønt jeg ikke har sat mange Penge til paa at lære Viisdom. Jeg begreb strax det, endskiønt jeg kiender ikke en Latine Bogstav. jeppe. Ti stille din Slyngel, eller du skal faa skam paa din Mund. Hvad vil det sige om din Broer gaaer saaledes i Tanker iblant, nåar hand i mange andre Ting kand lade see sin Viisdom, og Frugten af sine Studeringer. jacob. Frugten af sine Studeringer? Jeg skal fortælle videre, hvor det gik til paa vor Reise; da vi kom til Jeronimuses Port, gik hand lige til den Side som Port-hunden stod, som havde calfatred hans lærde Been, hvis jeg ikke havde trækket ham til den anden Side; thi Port-hunde seer ingen Personer an, de skiær alle Folk over en Kam, som de ikke kiender, og bider i fleng hvilke Been de faar fat paa, enten de ere Latinske eller Græske. Da vi kom ind i Gaarden, gaaer Maansør Rasmus Berg ind i Stolden i Tanker, og raabte: Hey, er Jeronimus hiemme? men Kiøerne vendte alle Rumpen til ham, og ingen vilde svare et Ord. Jeg er vis paa, om nogen af dem havde kundet tale, de vilde have sagt: hvilket forbandet Taasse maa den Kaal ikke være. nille. Ach min hierte Mand taaler du, at hand bruger saadan Mund? nille. Hvilken forbandet Skielm. Jeg har haft Bud efter Fogden og Degnen, at min Søn kand have nogen at disputere med, nåar hand kommer tilbage. nille. Min Søn Montanus blir noget længe borte; jeg vilde ønske, at hand kom hjem førend Fogeden gaaer fra os, thi hand har stor Lyst at tale med ham, og er curiøsk for at spørge ham om et og andet, som ... Men der seer jeg ham komme. Velkommen tilbage min kiære Søn! den gode Jeronimus blev vel ikke lidet glad ved at see Hr. Søn ved god Helbred efter saa lang Fraværelse ? montanus. Jeg har ikke talt hverken med Jeronimus eller hans Datter, formedelst denne Knegt, som jeg falt i Disput med. nille. Hvad var det for en Karl, det var maa skee Skolemesteren ? montanus. Ney det var en fremmed Person, som reiser her fra i Dag. Jeg kiender ham nok, skiønt jeg ingen Omgiængelse har haft med ham i Kiøbenhavn. Jeg kand ærgre mig ihjel over de Folk som bilder sig ind at have opsluged all Viisdom, og dog ere Idioter. Jeg skal sige Moorlille hvor i det bestaar: Knegten har været et par gange Ordinarius Opponens; der i bestaar alle han Merita. Men hvorledes forrettede hand sine Partes? Misere & hæsitanter absque methodo 1 Da Præses engang distingverede inter rem & modum rei, spurdte hand qvid hoc est? 2 Slyngel det skulle du have lærdt, antequam in arenam descendis. 3 Qvid hoc est? qvæ bruta! 4 En Karl der ignorerer distinctiones Cardinales, og vil disputere publice. nille. Jeg kand ikke merke andet. montanus. Et qvidem plane hospes in philosophia. 1 Lad den Hund legge det fra sig, som hand begik udi saa mange brave Folkes Nærværelse. nille. Lod hand noget gaae? derpaa skal man kiende et Svin. montanus. Ney Moorlille, hand giorde det, som verre er, hand confunderede offentlig materiam cum forma. nille. Hand burde faa en U-lykke. montanus. Vil den Karl indbilde sig at kunde disputere? nille. Hand maatte kunde Fanden. montanus. Ikke at tale om den Feil hand begik udi sit Proemio, da hand sagde: montanus. Sætter mig Lectissimus for Doctissimus, da dog Lectissimus er et Prædicat man kand give en Deposituro. jeppe. Men fik min Søn da ikke tale med Jeronimus? montanus. Ney! ret som jeg vilde gaae ind i Stuen, saae jeg den Karl gaaende forbi Porten, og som vi kiendte hinanden, gik jeg hen at hilse ham, hvorpaa vi strax kom i Snak om lærde Sager, og endelig i Disput, saa jeg maatte sætte min Besøgelse op. jeppe. Jeg er saa bange, at Monsieur Jeronimus tar det ilde op, nåar hand hører at min Søn har været i Gaarden, men gaaet bort uden at tale med ham. montanus. I forstaar mig ikke; det er ikke saa meent. Det er ikke Piger, men tvende Videnskaber. montanus. Ham kand jeg ikke blive vred paa; det er en eenfoldig ulærd Mand, som jeg ikke kand komme i nogen Disput med. jesper. Serviteur Monsieur! Jeg gratulerer Ankomsten. montanus. Jeg takker Hr. Ridefoget. jesper. Det er mig kiært, at vi har faat saadan lærd Mand her i Byen. Det har vel kostet ham mangen Hoved-bryden, førend hand er kommen saa vit. Jeg ønsker jer ogsaa til Lykke Jesper Berg med jer Søn! nu har I faat Glæde paa jer gamle Alder. jesper (sagte til Jeppe). Montanus, er det Rasmus paa Latin? jeppe. Ja det maa saa være. jesper. Hør min kiære Monsieur Montanus Berg! jeg har hørt at lærde Folk skal have saa underlige Meeninger. montanus. Ingen fornuftig Mand tviler meer derom. jesper. Ha ha ha, skulle Jorden løbe, maatte vi jo falde iblant og slaae Halsen i stykker. montanus. Kand ikke et Skib løbe med jer uden at I slaar Halsen i tu ? jesper. Men I siger jo at Jorden løber omkring; skulle nu Skibet vende sig om, falt da Folkene ikke udi Søen? montanus. Ney, jeg skal forklare jer det tydeligere, hvis I vil have Taalmodighed. jesper. Jeg vil min Troe intet høre derom! jeg maatte jo være gall, om jeg troede saadant. Jorden skulle velte sig om, og vi skulle ikke falde hovedkulds Fanden i vold ned i Afgrunden, ha ha ha; men min kiære Monsieur Berg, hvoraf kommer det, at Maanen er undertiden saa liden, undertiden saa stor? montanus. Om jeg nu siger jer det, vil I dog ikke troe det. jesper. Ach vær saa god og siig mig det. montanus. Det kommer deraf, at nåar Maanen er voxen til, klipper man stykker af den for at giøre Stierner af. jesper. Det er min Troe curiøskt, jeg vidste det min Troe ikke tilforn. vilde den voxe alt for stor, og blive saa bred som heele Sælland. Naturen regiærer dog aking meget viseligen; men hvoraf kommer det at Maanen varmer ikke saa vel som Solen, da den dog er ligesaa stor ? jeppe. Velkommen Per! hvor got Folk er, kommer got Folk efter. Der seer I min Søn, som er nylig kommen hiem. per. Velkommen her Monsieur Rasmus Berg. per. Ja sommend, det kand komme mig paa et ud. Hvorledes staar ellers til i Kiøbenhavn, deponerede der mange i Aar? montanus. Som der pleier. montanus. Skal det være Latin? per. Ja i min Tid var det got Latin. montanus. Var det da got Latin, saa maa det endnu være ligeledes. Men det har aldrig været Latin i den Meening, som I vil have det. jesper. Det er ret Per, svar kun brav for jer. montanus. Cujus declinationis er da Imprimatur? per. Alle de Ord, som nævnes kand, henføres til 8 Ting, som er Nomen, Pronomen, Verbum, Principium, Conjugatio, Declinatio, Interjectio. jesper. Jo jo, hør kun til Per, nåar han vil ryste sine Ærmer. Det er ret, klem kun paa ham. montanus. Hand svarer intet til det jeg spør ham. Hvad har Imprimatur i Genetivo ? per. Nominativus Ala, Genitivus Alæ, Dativus Alo, Vocativus Alo, Ablativus Ala. jesper. Ja, ja, Monsieur Montanus, vi har sommend ogsaa Folk her paa Bierget. per. Det skulle jeg ogsaa meene; der deponerede min Troe andre Karle i min Tid, end nu omstunder; det var Karle, som lode sig rage to gange om Ugen, og kunde alle scandere alle slags Vers. montanus. Det er en mægtig Sag, saadant kand man nu giøre udi anden Lectie. Nu omstunder deponerer Karle fra Kiøbenhavns Skole, som kand giøre Hebraiske og Chaldaiske Vers. montanus. Latin! om I kom i Skole nu, kunde I ikke komme høyere end i Sinke-Lectien. jesper. Siig ikke det, Montanus, Degnen er min Troe en brav studeret Mand; det har jeg hørt baade Herredtzfogeden og Amtsforvalteren sige. montanus. Maa skee de forståa ligesaa lidet Latin, som hand. jesper. Jeg hører dog, hand svarer brav for sig. jesper. Hand maaler ham min Troe Skieppen f uld; ret Per, vi skal min Troe drikke en Pæl Brændeviin sammen. montanus. Dersom Hr. Foged vidste, hvad hand svarede, skulle hand lee sin Mave i tu. Jeg spør ham, fra hvilken Skole hand har deponered, hand svarer noget andet hen i Taaget. montanus. Jeg kand ikke svare dertil, det er lutter Pølse- Snak. Lad os tale Dansk sammen, som de andre kand forståa, saa skal man strax faa at høre, hvilken Karl det er. (Nille grceder). jesper. Ach Bestemoer! det er jo ingen Under. Per er jo ogsaa meget ældre, end hand; det er jo ingen Under. Lad dem nu tale Dansk da, som vi alle forståa. per. Ja nok; jeg er parat til hvilken af Deelene hand vil. Vi vil give hinanden nogle Spørsmaal; for Exempel, hvem var det, som skreg saa høyt, at man kunde høre ham over den heele Verden ? per. Snak! kand man høre dem over heele Verden? Det var et Asen i Noæ Arck; thi heele Verden var i Arcken. montanus. Ei, jeg svarer ikke til slige grove Spørsmaal. per. Det var Cain, som slog sin Broder Abel ihiel. montanus. Beviis, at der var ikke meer end fire Mennisker da til. per. Beviis I, at der var fleere. montanus. Jeg er ikke klogere, som staar her og disputerer med en Sinke. I vil disputere, og kand hverken Latin eller Dansk, langt mindre veed, hvad Logica er. Lad høre engang, qvid est Logica? jesper. Nu kommer hand strax; kom en halv Time tilforn, saa skulle I have hørt ham og Degnen disputere sammen. jesper. Skam faae Per Degn, hand er slemmere end jeg havde tænkt; jeg merker nok, at hand ikke har glemt noget, hverken af sin Latin eller Hebraisk. jeronimus. Jeg troer det nok, thi hand har vel ingen tid vidst meget deraf. jesper. Siig ikke det Monsieur Jeronimus! der sidder en forbandet Mund paa ham. Det er virkelig en Lyst, at høre den Mand snakke Latin. jesper. Hand seer forbandet lærd ud; I skulle neppe kiende ham igien. Hand har ogsaa et andet Navn. jeronimus. Et andet Navn! Hvad heeder hand da? jesper. Hand kalder sig Montanus, hvilket skal være det samme, som Rasmus paa Latin. jeronimus. Ej fy, det er hæsligt. Jeg har kiendt mange, der saaledes har forandret deres Christne Navne, men det har aldrig gaaet dem vel i Verden. Jeg kiendte een for nogle Aar, der var døbt Peer, og vilde siden fornye sin Myndt, da han var bleven til noget, og lod sig kalde Peiter. Men den Peiter kom ham dyr nok at staae; thi han brød sit Been, og døde i stor Ælendighed. Vor Herre taaler ikke saadant Hr. Foged. jesper. Det kand være med Navnet, hvad det være vil, men det staar mig aldeles ikke an, at hand har saa selsomme Meeninger udi Troen. jeronimus. Hvad har hand da for Meeninger? jeronimus. Hand maa kun have sagt det af Skiemt. montanus. I seer dog hiertelig vel ud. jeronimus. Synes jer det? montanus. Hvordan lever Jomfru Lisbed ? jeronimus. Vel nok. montanus. Men hvad er paa f ærde? mig synes min kiære Svigerfar, at I svarer mig saa koldsindig. jeronimus. Jeg har vel ikke Aarsag til andet, montanus. Hvad ont her jeg da giort? jeronimus. Mig er sagt, at I har saadanne egne Meeninger; Folk skulle jo tænke, at I var gall eller catolsk i Hovedet; thi hvorledes kand et fornuftigt Menniske falde til den Daarlighed, at sige Jorden er rund ? jeronimus. Det maa være Pokker ikke sanden, saadant kand u-mueligt andet end komme fra Fanden, som er Løgnens Fader. Jeg er vis paa, at der er ikke et Menniske her i Byen, der jo fordømmer saadan Meening; spør kun Fogden, som er en fornuftig Mand, om hand ikke er af samme Meening med mig. jesper. Det kand endelig komme mig paa et ud, enten hun er lang eller rund; men jeg maa troe mine egne Øyne, som viser mig, at Jorden er flak som en Pandekage. montanus. Det kand ogsaa komme mig paa et ud, hvad Tanke Fogden eller de andre her i Byen har der om, men det veed jeg, at Jorden er rund. jeronimus. Hun er Pokker ikke rund. Jeg troer I er gall. I har jo Øyen i Hovedet saa vel som andre Mennisker. montanus. Det er jo bckiendt, min kiære Svigerfar, at der boer Folk lige under os, som vender deres Fødder mod vore. montanus. Det er en gandske anden Sag, Svigerfar! thi ... jeronimus. Jeg vil aldeles ikke være jer Svigerfar. Jeg har min Datter kiærere, end at jeg skulle give hende saaledes bort. montanus. Jeg har jer Datter saa kiær, som min egen Siæl, det er vist, men at jeg skulle kuldkaste Philosophien for hendes skyld, og drive min Forstand i Landflygtighed, det er meer end I kand begiære. jeronimus. Ha ha, jeg hører, at I har anden Kiærlighed i Hovedet. I maa gierne beholde jer Lucie eller Sophie. Jeg skal saamend ikke nøde min Datter paa jer. montanus. I forstaar mig ikke ret, Philosophien er ikke andet end en Videnskab, som har aabned Øynene paa mig, saa vel herudi, som udi andet. jeronimus. Den har snareie forblindet baade Øyene og Forstanden: Hvormed kand I giøre saadant got? moj*tAnus. Det er noget, som er ufornødent at bevise. Ingeii lærde Folk tviler meer der om. jeronimus. Er I gall, er der meer end en Himmel, og en Jord? jesper. Jo Monsieur Jeronimus, der er 12 Himle, den eene høyere end den anden, indtil man kommer til Chrystal Himmelen, derudi har hand saa vit ræt. jeronimus. Da har jeg i min Ungdom 16 gange været til Kiiler Omslag, men saa sant som jeg er en ærlig Mand, om jeg har seet nogen anden Himmel, end den vi her have. montanus. I maa reise 16 gange saa langt, Domine Jeronyme, førend I kand merke saadant; thi... jeronimus. Holt op med den Snak, den har ingensteds hiemme. Lad os høre den anden Beviis. montanus. Den anden Beviis tages af Solens og Maanens Formørkelse. jesper. Ney hør nu engang! nu blir hand reent gall. montanus. Hvad meener I vel at Formørkelse er? jesper. Formørkelser ere visse Tegn, som sættes paa Solen og Maanen, nåar der skal skee nogen Ulykke paa Jorden; hvilket jeg kand bevise af egne Exempler, saaledes: da min Hustrue foer ilde for 3 Aar siden, og da min Datter Giertrud døde, var der begge gange Formørkelse tilforn. montanus. Ach jeg maa blive gall over saadan Snak. jeronimus. Fogden har ret, thi der skeer aldrig Formørkelse, uden den har noget at betyde. montanus. Det er vist nok! thi der gaaer aldrig nogen Dag forbi, der skeer jo nogen Ulykke i Verden. Men hvad disse Personer er angaaende, da har de ikke behov at skylde paa Formørkelse, thi havde de læsed bedre over, havde de nok gaaet fri. montanus. Det er ikke andet, end Jordens Skygge, som betar Maanen Solens Skin; og saasom Skyggen er rund, saa sees deraf at Jorden er rund iligemaade. Det gaaer altsammen naturlig viis til, thi man kand udregne Formørkelser, og derfor er det Giækkeri at sige, at saadant er foregaaende Tegn for Ulykke. jeronimus. Ach Hr. Foged! jeg faar ont. I en ulyksalig Tid lod jere Forældre jer studere. jesper. Ja hand er noget nær ved at blive Atheist. Jeg maa have Per Degn i færd med ham igien. Det er en Mand, som taler med Eftertryk. Hand skal nok overbevise jer, enten I vil paa Latin eller Grædsk, at Jorden (Gud skee Lof) er saa flack, som min Haand. Men der kommer Madame Jeronimuses med hendes Datter. jeronimus. Du skal vide mit Barn, at da hand blev forloved med dig, var hand et skikkeligt Menniske, og en god Christen; men nu er hand en Kiættere og Sværmere, som fortiener heller at indføres i et Litanie, end udi Svogerskab med os. jesper. Det er galt nok Madam! hand fører falsk Lærdom her ind i Byen, siger at Jorden er rund, og andet deslige, som jeg blues ved at tale om. jeronimus. Synes jer ikke, at de gode gamle Forældre er at beklage, der har kosted saa mange Penge paa ham? magdelone. Ej! ikke andet! hvis hand har Kiærlighed til vor Datter, saa staar hand nok fra sin Meening, og siger, at Jorden er flack for hendes skyld. lisbed. Ach min Hierte siig for min skyld, at den er flack. montanus. Jeg kand ikke føye jer deri, saa længe som jeg har min f ulde Fornuft. Jeg kand jo ikke give Jorden anden Skikkelse, end den af Naturen har. Jeg vil sige og giøre for jer skyld, alt hvad mig mueligt er; men jeg kand ingenlunde føye jer her udi; thi skulle mine Ordens Brødre faa at vide, at jeg havde statueret saadant, vilde jeg af dem holdes for en Nar, og blive foragtet; jeronimus. Og jeg skulle formedelst saadant søge Skilsmisse mellem dem, om de end var virkeligen gifte. magdelone. Jeg vil min Troe ogsaa have noget at sige herudi; thi er hun jer Daatter, saa er hun ogsaa min. magdelone. Du maa ogsaa vide, at jeg er Kone i Huset, og at jeg er hendes Moer. jeronimus. Jeg meener at en Far er altid meer end en Moer. magdelone. Og jeg meener ney; thi at jeg er hendes Moer, derom kand ingen tvile; men om I ... ja jeg vil ikke sige meer, thi jeg ivrer mig. lisbed (grcedende). Ach min Hierte! kand I ikke dog sagte for min skyld sige, at den er flack. montanus. Jeg kand ikke min Dukke; nam contra naturam est. jeronimus. Hvad vil du sige dermed, min Kone? er jeg ikke hendes Far, saa vel som du er hendes Moer. Hør Lisbed, er jeg ikke din Far? lisbed. Jeg troer jo; thi min Moer siger det. Jeg troer, at I er min Faer; men jeg veed, at hun er min Moer. jeronimus. Hvad synes jer om den Snak Hr. Foged? jesper. Jeg kand ikke sige at Mammesellen har uret deri; thi... jeronimus. Det er nok, kom lad os gaae. jeronimus. Fort, fort paa Dør. (De F rem mede gaae alle bort). Her har jeg været plaget en heel Time med mine Forældre, som med Suk og Graad vil bevæge mig at staa fra min Meening; men de kiender ikke Erasmum Montanum ret. Ikke om jeg kunde blive Keiser, vilde jeg staa fra det jeg engang har sagt. Jeg elsker Mademoiselle Elisabet, det er sant; men at jeg for hendes skyld opoffrer Philosophien, og staar fra det, jeg engang offentlig har sustinered, det skeer aldrig. Jeg haaber dog, at det skal blive got, og at jeg skal faa min Kiæreste uden min Reputations Fortabelse; thi, nåar jeg faar Lejlighed at tale med Jeronimus, skal jeg saa tydelig bevise ham sine Vildfarelser, at hand skal finde sig deri. Men der seer jeg Degnen og Ridefogden komme fra mine Sviger-Forældre. jesper. Min kiære Monsieur Montanus, vi har haft et sterkt Arbeid i Dag for jer skyld. jesper. De sidste Ord hand sagde til os, var disse: Der har aldrig været noget Kj ætterj i vor Familie. Hiis kun Rasmus Berg (jeg siger kun lige hans Ord, thi hand sagde ikke Montanus Berg engang) og siig ham, at jeg og min Hustru ere begge skikkelige, og Gudfrygtige Folk, som heller vrider Halsen om paa vor Datter, end giver hende til een, der siger at Jorden er rund, og fører falsk Lærdom her ind i Byen. per. Sandt at sige, saa har vi altid haft en reen Troe her paa Bierget, og Monsieur Jeronimus har ikke stor Uret derudi, at hand vil hæve op dette Svogerskab. montanus. I got Folk! hilser Monsieur Jeronimus igien, og siig ham, at hand giør synd derudi, at hand vil tvinge mig, at staa fra det, som jeg engang har sagt, hvilket er mod Leges Scholasticas, og Consvetudines Laudabiles. 1 per. Ej Dominus! vil I forlade jer smukke Kiæreste for saa ringe Ting? Alle Mennisker vil tale ilde derom. montanus. Ney det giør jeg ikke; men jeg holder det for en Skam og Vanære for mig, som er en Baccalaureus Philosophiae at staa fra hvad jeg engang publicé har sustinered, og at giøre noget, som er Ordenen u-anstændigt; min Pligt er at see til, ne qvid detrimenti patiatur respublica Philosophica 2 per. Men nåar I kand overbevises, at det er falskt, som I troer, holder I det da for en Synd, at staa fra jer Meening? montanus. Beviis mig at det er falsk, og det methodicé. per. Det er mig en læt Sag. Her boer nu saa mange brave Folk her i Byen; først, jer Svigerfar, som har bragt sig frem allene ved Pennen; Degn udi i4tcn samfuldc Aar; siden denne gode Mand Ridefogeden, foruden Sognefogden, og adskillige andre brave boesiddende Mænd, der har svaret deres Skat og Landgilde baade udi onde og gode Tider. montanus. Det vil blive en forbandet Syllogismus. Hvor vil vel all den Snak hen ? montanus. I maa tåge heele Biergets Folk hid, og lade dem opponere baade mod den Materie, og andre; jeg skal binde Munden paa dem alle. Slige Folk har ingen Troe; de maa troe hvad jeg og andre Folk siger. per. Men om I vilde sige, at Maanen var af grøn Ost, skulle deogsaa troe det? montanus. Ja, hvad andet? siig mig, hvad troer Folk her, at ler? per. De troer, at jeg er en god ærlig Mand, og Degn her paa Stædet; hvilket er sant. per. I skal bevise Dievelen. Hvad nu, er jeg en Hane? hvormed vil I giøre det got ? montanus. Kand I sige mig noget, som kand befri jer derfrå? montanus. Talen giør intet til Sagem. En Papegoie, en Stær kand og tale, derfor er de just ikke Mennisker. per. Jeg kand bevise det af andet end af Talen. En Hane har ingen Menniskelig Forstand, jeg har Menniskelig Forstand, ergo er jeg ingen Hane. montanus. Jeg vil, at hand skal bevise sig at have Forstand som et Menniske. per. Hør, jeg forretter jo mit Embede u-paaklageligt. montanus. Hvilke ere de fornemmeste Poster udi jer Embede, hvoraf I beviser en Menniskelig Forstand? per. i.) Forsømmer jeg aldrig at ringe til Messe paa bestemte Tider. montanus. En Hane forsømmer ey heller at gale og give Tiderne tilkiende, og advare Folk, nåar de skal staa op. per. 2) Synger jeg saa vel, som nogen Degn udi heele Siælland. per. Jeg kand støbe Voxlys, det kand ingen Hane giøre. montanus. En Hane derimod kand giøre Eg, hvilket I ikke kand giøre; seer I da vel, at I af Forstand udi jer Embede ikke kand bevise, at I er bedre end en Hane. See ogsaa i kort Begreb, hvilken Eenstemmelse, der er imellem jer og en Hane. En Hane har en Kam i Hovedet, I bær ogsaa Takker udi Panden; en Hane galer, I galer ogsaa; en Hane giør sig til af sin Røst, og bryster sig, I ligeledes; en Hane varer ad, nåar det er Tid at vaage, I, nåar det er Tid at gaae i Messe. Ergo er I en Hane. Har I ellers noget at sige? (Per Degn grader). jesper. Ej, græd ikke Per, hvad vil I agte saadant? per. Det er, gid jeg faar en Ulykke, lutter Løgn. Jeg kand skaffe Attester fra heele Byen, at jeg er ingen Hane, eller at nogen af mine Forældre har været andet end Christne Mennisker. pono. 1 En Hane har disse Egenskaber, hvorved den kiendes fra andre Dyr. Den varer Folk ved Lyd, nåar de skal staa op; gir Timerne tilkiende; bryster sig af sin Stemme; fører Takker udi Hovedet. I har samme Egenskaber. Ergo er I en Hane. Refuter mig det Argument. jesper. Først finder jeg i min Samvittighed, at jer Meening er falsk. montanus. Med ald den Snak lar man sig ikke nøye. jesper. 4.) Siger jeg, at I har talt som en Carnali, og at Tungen burde skiæres af jer Mund. montanus. Endnu hører jeg intet Beviis. jesper. Og endelig for det femte, vil jeg til Overflod bevise jer over, enten I vil i Kaarde eller tørre Hug. montanus. Ney, jeg er en Tiener af begge Deele; men saa længe I vil kun disputere med Munden, skal I finde, at jeg kand forsvare ikke alleene de Ting, jeg har sagt, men ogsaa andet. Kom an, Hr. Foged, jeg vil bevise af den sunde Logica, at I er en Tyr. montanus. Vil I kun have Taalmodighed at høre mit Argument. jesper. Kom Per, lad os gaae. montanus. Saaledes beviser jeg det: Qvicunque ... (Jesper skriger og holder for hans Mund). montanus. Har I ikke lyst til at høre mit Beviis denne gang, saa kand I møde mig en anden gang, paa hvilket Stæd I behager. jesper. Jeg er for god at have Omgængelse med saadan Sværmer. (Gaaer ud med Per). montanus. Med disse Folk kand jeg disputere med Koldsindighed, hvorvel de siger mig haarde Ord. Jeg blir ikke hidsig, med mindre jeg disputerer med Folk, som bilder sig md at forståa Methodum Disputandi, og være lige saa sterke i Philosophien som jeg. Derfor var jeg io gange saa ivrig, da jeg disputerede mod den Student i Dag; thi hand havde dog noget Skin af Lærdom; men der kommer mine Forældre. jeppe. Ach min kiære Søn! tag ikke saa af sted, og leg dig ikke ud med alle Folk. Ridefogden og Degnen, som efter vor Begiæring toge sig paa, at slutte Fred imellem dig og din Svigerfar, fornemmer jeg, er bleven giort Spot af; hvad duer saadant til, at giøre got Folk til Tyre og Haner? montanus. Derfor har jeg studeret, derfor har jeg lagt mit Hoved i blød, at jeg kand sige hvad jeg vil, og forsvare det. jeppe. Mig synes, det var bedre aldrig at have studeret paa den Maade. montanus. Holt jer Mund gamle Mand. jeppe. Du vil vel ikke slaa dine Forældre? montanus. Om jeg giorde det, vilde jeg og forsvare det for heele Verden. (De gaae græden de ud). Jeg havde aldrig kunnet bilde mig ind, at du saa læt skulle forlade den, som udi saa mange Aar har baaret saadan bestandig og u-forfalsket Kiærlighed til dig. Jeg kand sige dig det for vist, at min Far er saa forpikket mod den Meening, at Jorden er rund, og holder det for saa stor Troes Artikel, at han aldrig gir mig bort til dig, med mindre du bifalder hans, og andre got Folkes Troe her i Byen. Hvad kand det nytte dig, enten Jorden er lang, rund, ottekanted eller firckanted? Jeg beder dig for ald den Kiærlighed jeg har baaret til dig, at du beqvemmer dig til den Troe, som vi saa lang Tid har befundet os saa vel efter her paa Bierget; hvis du ikke føyer mig herudi, da vær vis paa, at jeg gremmer mig til døde, og at heele Verden vil have Afskye for dig, som har været Aarsag til dens Død, der har elsket dig som sin egen Siæl. Paa den ene Side staar Philosophien, som byder mig holde Stand; paa den anden Side, min Kiæreste, der bebreider mig min Koldsindighed og Utroskab. Men skulle Erasmus Montanus af nogen Ting lade sig bevege at staa fra sin Mecning, som hidindtil har været hans Hoved-Dyd? ney vist ingenlunde. Dog her er jo Nød, som bry der alle Love; hvis jeg herudi ikke beqvemmer mig, saa giør jeg mig seiv og min Kiæreste ulykkelig; hun gremmer sig ihiel af Sorg, og all Verden vil hade mig, og bebreide mig min Utroskab. Skulle jeg forlade den, der udi mange Aar har baaret en saadan oprigtig Kiærlighed til mig? skulle jeg være Aarsag til hendes Død? ney, det kand ikke skee. Dog betænk dig, hvad du giør Erasme Montane, Musarum & Apollinis pulle 1 ! Her har du Leilighed at lade see, at du est en ræt Philosophus; jo større Faren er, jo større Laurbær-Krantze erhverver du inter Philosophos. Tænk hvad dine Commilitones vil sige, nåar de faar saadant at høre: Det er ikke den Erasmus Montanus meer, der hidindtil har forsvaret sin Meening til yderste Blods-Draaber. Om gemeene og ulærde Folk bebreider mig Utroskab mod min Kiæreste, saa vil Philosophi derimod løfte mig op til Skyerne. Just det, som beskiemmer mig hos hine, kroner mig med Ære hos disse. Jeg maa derfor staa imod denne Fristelse. Jeg staar imod den. Jeg overvinder den. Jeg har alt overvundet den. Jorden er rund. Jacta est alea. Dixi. 2 (Raaber paa Jacob). Jacob! det Brev, som du leveredc mig fra min Kiæreste, har intet virket hos mig. Jeg blir ved hvad jeg har sagt, Jorden er rund, og den skal aldrig blive flack saa længc mit Hoved er oppe. jacob. gav mig en Kommenskringle for at sige, at den er lang, sagde jeg den var lang; thi det kand skille mig ligemeget. montanus. Det kand være dig anstændigt, men ikke en Philosopho, hvis Hoved-Dyd er at forsvare til det yderste det hand engang har sagt. Jeg vil offentlig disputere derom her i Byen, og fordre ud alle, som har studeret. jacob. Maansør vil sige en snaksom Mand; thi at Viisdom og Snaksomhed er ikke den samme Ting, har jeg merket af Folk her i Byen. Rasmus Hansen, som altid fører Ordet, og som ingen kand staa sig imod udi Munden, holdes af andre for kun at have got jevn Gaase-Forstand. Sognefogden Niels Christensen derimod, som taler lidt, og giver sig altid tabt, holdes for at kunde forestaa en Herredsfogeds Embede. montanus. Ney hør mig engang til den Slyngel, hand vil min Troe raisonere med. jacob. Maansør maa ikke tåge det ilde op, jeg taler kun efter min eenfoldige Forstand, og spør kun, for at lære. Jeg vilde gierne vide, at nåar Maansoeren vinder Disputationen, om Per Degn da strax blir forvandlet til en Hane? montanus. Hvilken Snak, hand blir derfor den samme, som hand var. montanus. Jeg vil ikke indlade mig i Disput med en Bondeslyngel, som du est; hvis du forstod Latin, saa skulle jeg strax fornøye dig. Jeg er ikke øvet i at disputere paa Dansk. jacob. Det er at sige, Monsøeren er bleven saa lærd, at hand ikke meer kand forklare sin Meening paa sit Mors Maal. montanus. skulle jeg giøre mig u-mage, at forklare min Meening for grove og gemeene Folk, som ikke engang veed, hvad Universalia, entia rationis og formæ substantiales er, langt mindre andet? Det er jo absurdissimum, at vilde præke for den blinde om Farvene. Vulgus indoctum est monstrum horrendum informe, cui lumen ademptum. 1 Der var en Mand for nylig, som dog var 10 gange lærdere end du, der vilde disputere med mig, men da jeg fornam, at hand ikke vidste, hvad qvidditas var, slog jeg ham det reent af. jacob. Hvad vil det ellers sige, qvidditas? var det ey saa? montanus. Det veed jeg nok, hvad det vil sige. jacob. Maansøer ved det kandskee seiv, men kand ikke forklare det for andre. Da er det lille, jeg forstaar, saadant, som alle Mennisker kand begribe, nåar jeg siger dem det. montanus. Ja du est en lærd Karl, Jacob; hvad veedst du? jacob. Men om jeg kunde bevise, at jeg var lærdere end Monsøren er? montanus. Det gad jeg gierne hørt. jacob. Den som studerer paa de vigtigste Ting, meener jeg, har den grundigste Lærdom. montanus. Ja, det er ræt nok. jacob. Jeg studerer paa Avling, og Jordens Dyrkning, derfor er jeg lærdere, end Maansøren er. montanus. Saa holder du groft Bonde-Arbeid for det vigtigste ? jacob. Jeg veed ikke; men det veed jeg, at om vi Bønder ville ogsaa tåge en Pen, eller et stykke Kride i Haanden, og maale hvor langt der er til Maanen, da ville I Høylærde snart faa en Ulykke i jere Maver. I Lærde drive Tiden bort med at despetere om Verden er rund, 4rekanted eller ottekanted; og vi studerer paa at holde Jorden ved lige. montanus. Ach jeg døer! det er Fanden skinbarlig, som taler. Jeg har aldrig tænkt min Livstid, at der kunde ligge slige Ord i en Bondedrengs Mund; thi hvorvel alt det, du har talt, er falsk og ugudeligt, så er det dog en u-gemeen Tale for een af din Stand. Siig mig fort, af hvem du har lært saadan Snak ? jacob. Jeg har ikke studeret Monsør; men Folk siger, at jeg har got Hoved. Landsdommeren kommer aldrig her hid til Byen, hand har jo strax Bud efter mig. Hand har sagt 100 gange til mine Forældre, at de burdte at holde mig til Bogen, og at der kunde blive noget stort af mig. Naar jeg intet har at bestille, gaaer jeg og speculerer. Forgangen gjorde jeg et Vers over Morten Nielsen, som dråk sig ihiel. montanus. Lad mig høre det Vers. jacob. Fødder! det har min Troe paa nogle Dage løbet heele Landet over. montanus. Jeg merker, at du har et forslaget Hoved, jeg vilde ønske at du havde studeret, og forstod din Philosophiam Instrumentalem, saa skulde du respondere under mig. Kom, lad os gaae. lieutenant. Det vil intet sige, nåar hand kun er stærk og frisk. jesper. Hand kand sige hvad hand vil, og forsvare det. Hand beviiste udtrykkeligen, at Per Degn var en Hane. lieutenant. Er hand noget bred over Skuldrene? jesper. En stærk føer Karl. Alle udi Huset ere bange for ham, endogsaa Forældrene, thi hand kand giøre dem til Kiør, Stude, Heste, og til Mennisker igien, det er at sige, bevise udaf Bøger, at de ere det. lieutenant. Seer hand ud til at kunde lide ont? jesper. Hand beviste ogsaa, at Jorden er rund. lieutenant. Det rager mig ikke, men seer hand ud til at være modig og have Hierte ? jesper. Hand skulle sætte sit Liv til for en Bogstav, end sige for andet. Jeg er vis paa, at hand faar alle Folk her paa Halsen. Men det skytter hand ikke om, hand staar derfor ikke fra sin Meening, og Lærdom. lieutenant. Hr. Foged, saa vit som jeg hører, bliver det en complet Soldat. jesper. Hvorledes vil Lieutenanten faa ham til Soldat, hand er Student? lieutenant. Tie kun stille Jesper! Naar Fogden og Lieutenanten vil stikke Hovederne sammen, er slige Ting ikke umuelige. Men der seer jeg een komme, mon det er han? jesper. Ja det er han. Jeg vil løbe til side, at hand ikke skal have mig mistænkt. lieutenant. Jeg gratulerer hans Ankomst her til Byen. montanus. Jeg takker tienstligen. lieutenant. Jeg tar mig den Frihed at besøge ham, saasom her ellers ikke ere mange lærde Folk, mand kand tale med. montanus. Det er mig kiært, at hand haver studeret. Naar deponerede Hr. Lieutenant med permission ? montanus. Saa er Hr. Lieutenant da en gammel Academicus; hvad var Hr. Lieutenants Studium, da hand var Student? montanus. Ey, er det at studere? Philosophia Instrumentalis er det eeneste Solide Studium; lieutenant. Hvem er størst disputator nu omstunder? montanus. Det er en Student, som heeder Per Iversen. Naar hand har refuteret sin modstandere, saa at hand ikke kand svare et Ord meer, siger hand: vil I nu tåge min Meening, saa vil jeg igien forsvare jer Meening. Til alt saadant hielper besynderlig hans Philosophia Instrumentalis. Det er skade, den Karl ikke blev Procurator; hand fik en mægtig stor Næring. Næst efter ham er jeg den stærkeste; thi sidste gang jeg disputerede, viskede hand mig i Øret: Jam sumus ergo Pares. 1 Men jeg vil dog altid cedere ham. lieutenant. Jeg tør vedde med ham om en Ducat, at hand er ikke capabel dertil. montanus. Jeg vover en Ducat der imod. lieutenant. Top, det er sagt, lader os nu høre. montanus. Den man elsker mest, slaar man mest. Man bør ingen elske meer end sine Forældre, ergo bør mand ingen slaae meer. End udi en anden Syllogismo: Hvad jeg har oppebaaret, bør jeg efter Evne erstatte. Jeg har i min Barndom oppebaaret hugg af mine Forældre, ergo bør jeg give dem hugg igien. i. Nu er vi altså ligemænd. lieutenant. Nok nok. Jeg har tabt. I skal min troe have jer Ducat. lieutenant. Men maa jeg og ikke forsøge, om jeg ikke kand giøre ham til noget, par exemple, jeg vil giøre ham til Soldat. lieutenant. Ney jeg vil ogsaa viise, at hand er en legemlig Soldat. Hvo som har tåget Penge paa Haanden, er en værved Soldat, I har saadant giort, Ergo ... lieutenant. Et ego probo minorem, 2 af de 2 Rixdlr. I fik paa Haanden. montanus. Distinguendum est inter nummos. 3 lieutenant. Ingen Distinction. I er Soldat. lieutenant. Ej, vi vil ingen Snak høre: Niels bliv du her, medens jeg henter Mundering. lieutenant. Kom! flux den sorte Kiol af, og en rød paa igien. (Han grceder, medens man ifører ham Munderingen). lieutenant. Ej, det lader ilde for en Soldat at græde, du est jo langt bedre nu, end tilforn. Exercerer ham nu brav Niels Corporal! Det er en lærd Karl, men han er endnu raa i Exercicerne. (Niels Corporal fører ham i en rød Kiol, exercerer og prygler ham). lieutenant. Nu Niels, kan han fatte Exercicerne ? jeppe. Ja vist: Fogden berettede mig det nys; Ach ach! nu er min Vrede forvandlet til Medynk. jeronimus. Kunde vi kun faa ham i den rette Troe igien, vilde jeg gierne kiøbe ham løs. lisbed (kommer ind). Ach jeg elendige Menniske! jeronimus. Giør mig ingen Allarm min Dotter, du vinder intet dermed. lisbed. Ach min hierte Far, hvis I var saa forliebt, som jeg er, bad I mig ikke tie. jeronimus. Fy, fy det er ikke smukt for en Pige at lade sig merke med saadant. Men der synes mig at han staar. Hør Rasmus Berg! hvordan er det fatt? montanus. Ach min hierte Mons. Jeronymus! Jeg er bleven Soldat. montanus. Ach jeg haver ikke forskyldt bedre, som har trued mine gamle Forældre med hug. Men vil I forbarme jer over mig, og arbeyde paa min Befrielse, svær jeg jer til, at jeg herefter skal føre et andet Levnet, tåge mig nogen Handtering for, og aldrig forurolige nogen med Disputer meer. jeronimus. Bi da her saa længe, jeg vil hen og tale med Lieutenanten. Ach min kiære Hr. Lieutenant, I har altid været en Ven af vor Huus: Den Person, som er hvervet til Soldat, er forloved med min eeneste Dotter, som bær stor Kiærlighed for ham: Lad ham komme løs igien. Jeg vil gierne forære Lieutenanten ioo Rixdlr. derfor. Jeg bekiender, at jeg glædde mig seiv derover i Førstningen, at han saaledes var bleven ref set; thi hans selsomme Opførsel havde opirret mig, og alle got Folk her i Byen mod ham. Men, da jeg saae ham i den Positur, og tillige hørte ham af hiertet begræde sin forrige Daarlighed, og love Bedring, var mit Hierte færdigt at briste af Medynk. lieutenant. Hør min kiære Monsieur Jeronimus! Hvad jeg har giort, er kun for hans eget Beste. Jeg veed at hand er forloved med jer Dotter, og har derfor allene for at tiene jer Huus, bragte ham i den Tilstand, og tractered ham med saadan Haardhed, at han kunde komme til sine Synders Bekiendelse. Men jeg vil for Eders skyld seiv give de Penge til de Fattige, eftersom jeg hører, at han er bleven forandred; lad ham kun komme hid. Hør min Ven! satt store Penge paa jer i Forhaabning, at I skulle blive dem til Ære og Trøst i deres Alderdom; men I reyser klog bort, og kommer gandske forvirret tilbage, oprører den heele Bye, fortplanter selsomme Meeninger, og forsvarer dem med Haardnakkenhed; skal det være Frugt af Studeringer, saa burdte man jo ønske, at der vare aldrig Bøger til. Mig synes, det fornemmeste man burde lære i Skolerne, er alt hvad som strider mod det, som I er befænget med, og at en lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem for andre der paa, at han er meere temperered, modest og føyelig udi sin Tale end en Ulærd. Thi den sunde Philosophie lærer os, at vi bør dempe og stille Tvistigheder, at staa fra vore Meeninger, saa tit vi overbeviises af den ringeste at være Vildfarende. Det første Bud i Philosophien er at kiende sig seiv, og jo meere en forfremmes derudi, jo slettere Tanker har han om sig seiv, jo meer synes ham der staar tilbage at lære. Men I giør Philosophie til Fægtekonst, og holder den for Philosophus, der ved subtile Distinctioner kand forvende Sandhed, og reede sig udaf alle Meeninger; ved saadant giør I jer forhadt af Folk, og bringer Lærdom i Foragt, saasom mand bilder sig ind, at saadanne underlige Lader ere Studeringers rætte Frugt. Det beste Raad jeg kand give jer, er, at I arbeyder paa at glemme og rødde af jer Hoved det som I har anvendt saa mangen Natte-vægt paa at lære, og at I tåger jer nogen Handtering for, hvorved I kand bane jer Vey til jer Forfremmelse; eller om I endelig vil blive ved Studeringer, at I da indrætter dem paa en anden Maade. montanus. Ach gunstige Herre! Jeg skal følge hans Raad, og beflitte mig paa, at blive et andet Menniske herefter. lieutenant. Got, saa gir jeg eder da løs igien, nåar I har giort de Løffter baade til eders egne, og eders Sviger-forældre, og bedet dem om Forladelse. montanus. Levnet herefter, fordømmer mit forrige Væsen, fra hvilket jeg er bragt ikke meere ved den Tilstand, jeg er geraadet udi end ved denne brave Mands grundige Tale og Lærdom, hvilken jeg derfor, næst mine Forældre, skal altid have meest estime for. jeronimus. Saa holdcr I da ikke meere for min kiære Svigersøn, at Jorden er rund? thi den post ligger mig meest om Hiertet. montanus. Min hierte Svigerfar, jeg vil ikke disputere videre derom. Men jeg vil allene sige dette, at alle lærde Folk er nu omstunder af de Tanker, at Jorden er rund. jeronimus. A ... Hr. Lieutenant! Lad ham blive Soldat igien, til Jorden bliver f lack. montanus. Min kiære Svigerfar, Jorden er saa flack, som en Pandekage; er han nu fornøyet? Don Ranudo de Colibrados Den 11. Det er ikke kendt, i hvilken rækkefølge komedier fra samme år er skrevet. I gruppe C og D beror årstallene for affattelsen på et skøn. Der findes få komedier i den hele verden, så veloplagte og så væsendige som Erasmus Montanus. Den er et Hile mirakel, og så dog blot en enkelt del af Holbergs forbløffende komedieproduktion. Den, der vil studere listen på foregående side nærmere, kan få et begreb om, hvad Holberg formåede i denne den flittige mands travleste, men - kunne man tænke sig - også lykkeligste tid. Som man vil se, fortsætter produktionen endda de næste år, om end i mindre omfang, for derefter at standse (gruppe C). Man vil videre af listen se, at en del af komedierne i gruppe B - og nogle af de betydningsfuldeste - måtte vente på opførelse, mens mere letbenede lystspil fra gruppe C, deriblandt de typiske Henrik-komedier, synes at gå lige fra skrivebordet til scenen. Teatrets publikum var folkeligt og foretrak muntre bagatellen Betegnende nok var der to af de store og tidlige komedier, som siet ikke nåede frem på dette komediehus og muligvis siet ikke har været stillet til dets disposition: Erasmus Montanus og Don Ranudo, de to komedier, der angriber opad: de højlærde og de højadelige. Teatret havde ikke råd til at skaffe sig flere modstandere end nødvendigt, og heller ikke den sensible Holberg ønskede at øge sine skumleres tal. Således gik det til, at komedien om Erasmus, som man vil se det på vor liste, først blev trykt adskillige år efter, at den var skrevet. De tre holbergske komediebøger fra 1723-25 (Hans Mikkelsens Comoedier) indeholdt nemlig kun opførte skuespil. Først da teatret var lukket, og man ikke kunne regne med, at det genopstod i denne konges tid, besluttede Holberg at rydde sine skuffer for skuespiltekster og præsentere samtlige komedier, hvad enten de var opført eller ikke: de 25 komedier, trykt i 5 bind 1731 (Den danske Skue-Plads). Og i det femte bind åbenbarer sig da for første gang Erasmus Montanus. Der findes to ty per. Skema I: Det elskende par kan ikke opna ægteskab, fordi hendes far er offer for en eller anden fiks idé og følgelig vil have en svigersøn efter sit eget hoved; ved forklædninger og andre practical jokes, den såkaldte "intrige", bliver den gamle gjort mør, således at de elskende til slut kan forenes. Eller skema II: Det elskende par kan ikke forenes, fordi hun er lovet til en anden; denne f rier er imidlertid en nar, og ved hjælp af diverse intriger bliver han gjort så umulig, at han kasseres, hvorefter de elskende kan opna ægteskab. Skema I bruges ikke mindst af Moliére, mens et ikke Ulle antal af komedierne i Théåtre Italien følger skema 11. docere astronomi. Det gælder to højst forskellige problemer. For det første: hvorvidt Jorden bevæger sig; dette er (se noten til s. 35) et spørgsmål, hvorom der endnu på dette tidspunkt er mindre enighed, end Erasmus giver indtryk af ved sit arrogante svar. For det andet: hvorvidt Jorden er rund; denne lige siden oldtiden fastslåede lære skulle vel ikke kunne sætte sindene i bevægelse seiv så langt ude på landet. Men denne handling foregår jo i "Komedieland", hvis grundlov lyder: Jo galere, jo bedre. Når Erasmus taler korrekt latin med degnen, taber han, og når han docerer rigtige og for længst anerkendte teorier, vækker han forargelse. Det er skæbnetunge timer for den Ulle landsby: det gælder selve Jordens form, som nu skal bestemmes én gang for alle; og det er tunge øjeblikke for den unge blege mand, der skal fornægte enten sandheden og æren eller sin kæreste. Man kunne tænke sig, at tragedien var nær. Men det, vi nærmer os, er kun tragedieparodien: bondestudenten i den tragediens kampmonolog, som man er vant til at se sørgespillets helte hengive sig til. Rasmus Berg er siet ikke nogen helt. Han er bare en ung student, der er hjemme på sommerferie og sætter røre i gadekæret. Han er en ung disputator, som tror, at man disputerer for at få ret, ikke for at komme frem til sandheden. Han er en ung filosof, der tror, at en filosof er en mand, der har tåget en grad ved universitetet. Han har lært formerne, men ikke indholdet af sit fag. En mand, der tåger sig seiv så håbløst højtidehgtj °g som er til den grad umenneskelig i sin fagidioti, er og bliver en nar, seiv når han har ret. Han og degnen kæmper i grunden for det samme: at passere for lærde mænd. Vi er i stand til at forstå Erasmus' følelser, da han vender hjem med universitetets anerkendelse og nu også gør regning på hjemstavnens - og så alt slår fejl. Tænk, at de tror, han må give sig tabt i latinen! Det er svært at se sin mor græde, når man notorisk har vundet, og det er svært at se den folkemængde, som man troede ville hylde en, hæve knyttede hænder. Men det allerværste er, når ens far pludselig siger du til en igen og ønsker, at man aldrig havde studeret. Så er det, man løfter hånden i afmægtigt raseri og siger: Holt jer Mund, gamle Mand. Og når så den gamle ser på en, myndigt og bedrøvet: Du vil vel ikke slaa dine Forældre? - ja så er der to muligheder: den ene at bryde sammen som den store dreng man er, den anden at gøre sig hard og stå fast som disputator: Om jeg gjorde det —. Man er jo dog baccalaureus philosophiæ. Så meget menneske er der kommet ud af disputatorfiguren, eller så meget er det muligt og rimeligt for en moderne skuespiller at lægge ind i situationen. Nu er Erasmus moden til dommen. Men hvem skal afsige og eksekvere den? Erasmus er omgivet af modstandere, der alle er komediefigurer, men som ikke alle er naragtige. Der findes også en gruppe af "naive", som efter Holbergs mening har ret over for den unge lærde nar. Her er faderen Jeppe med det nøgterne blik, her er kæresten Lisbed med sin forfriskende livsnære holdning, og her er fremfor alt broderen Jacob, der med sine kvikke og sunde indvendinger gang på gang sætter Erasmus i forlegenhed. Jacob er et lyst hoved og en ufordærvet glad sjæl, men ud fra sine forudsætninger må han være en noget ensidig dyrker af alle håndgribelige værdier. Holberg har set sig om efter en mere moden og overlegen mand, der kunne formulere dommen og tillige løse den dramatiske knude; nu og først nu må han have sig en regulær intrige. Og meget belejligt dukker da "En Lieutenant" op, der gør Rasmus til soldat og prygler og prædiker galskaben ud af kroppen på ham. Igen ser det ud til, at vi nærmer os en tragedie, men det er blot komedien, der sker fyldest. I tragedien var den stående rekvisit den dolk, hvormed den skyldige straffes eller straffer sig seiv for sin brøde. I komedien var den tilsvarende genstand en stok, hvormed narrene får deres velfortjente afklapsning. Vi nutidsmennesker, for hvcm prygleriet ikke er så dagligdags en sag som folk på Holbergs tid, kan ikke rigtig forlige os med disse pryglescener; de morer os i alt fald ikke. Og pryglene i Erasmus Montanus er særlig utålelige for vor generation; det er ikke så mange år siden, man i Hitlers koncentrationslejre "omskolede" anderledes tænkende ved hjælp af prygl og efter sigende opnåede tilfredsstillende resultater. Vi må lade være med at se på komedien med moderne øjne. Og vi kan samtidig lægge mærke til at også Holberg har haft nogenlunde det samme nervesystem som vi. Han bevarer ganske vist komediens traditionelle stokkeprygl, men han lader Erasmus seiv understrege det moralske i situationen: den, der truer sine forældre med prygl, er ikke bedre værd; og han lader ham yderligere understrege, at det, der fremfor alt gør ham til et andet menneske, er løytnantens grundige tale. Vi behøver derfor ikke at tænke på en videnskabelig martyr som Galilei, der ioo år før Erasmus blev truet til at afsværge sine meninger om Jordens bevægelse. Galilei var en selvstændig ånd, en dristig eksperimentator. Erasmus er en student, der er oppe til en del af livets eksamen og er ved at dumpe. Det bliver til en hel forelæsning, fremført med fynd og fuld af værdifuld belæring, men den er dog ved at tåge tempoet af komedien. Men så kommer til slut den lille kapriciøse sprællen, der igen ejer dramaets nerve: Erasmus har tørret sine øjne og begynder allerede at stikke hovedet op igen, får så et sidste slag oveni og kapitulerer med en stor gestus. Så er alle fornøjede, og vi med. Sandheden har lidt sit nederlag. Jorden er flad som en pandekage og må se at klare sig endda. Men moralen har sejret. Også Rasmus Berg er flad som en pandekage, og det har han i dobbelt forstand godt af. Maske - således kan i hvert fald hans sidste replik siges - går i dette øjeblik noget af tilværelsens humor op for ham - sammen med den øvrige lærdom. Så mangesidet, så glitrende ironisk er komedien om Erasmus Montanus. Man bliver ikke let færdig med den, fordi den kan betragtes fra så forskellige ståsteder. I sammenligning med den bliver et gennemsnitsarbejde som den effektfulde komedie om Jean de France fattig og perspektivløs - og på en ganske anden måde tidsbestemt. Som komedieforfatter var Holberg i grunden ikke særlig moderne orienteret - til trods for de nye motiver. Som moralist var han et barn af sit eget århundrede: ved sit krav om tolerance og sin forståelse af det individuelle. Men som dramatiker havde han hjemme i Moliéres århundrede; han elskede alle de gamle komedienumre, i lige så høj grad som han afskyede eller ikke kendte til sentimentalitet; den dramatik, der skulle føre fremefter i det 18. århundrede, var ganske anderledes og ikke nær så morsom; på en måde var Holberg umoderne, allerede da han begyndte, hvilket gav anledning til mange ærgrelser. cr flyttet derud, fordi der var brug for en myndig gnavpot, der lige dårligt kunne være adelsmand eller bonde. Det hjælper os ikke at spekulere over, hvor Bjerget ligger. Uanset om Holberg har opholdt sig i en sjællandsk landsby med lignende navn (se s. 123), ligger byen i fantasiens land. Så er der mere grund til at tænke over det besynderlige ved, at Erasmus synes at være ganske ukendt med den landsby, han vender tilbage til efter et par års forløb; det er som om han og degnen aldrig har set hinanden før, og Per har dog været så længe på Bjerget, at han som pogelærer personligt skulle kunne have givet lille Rasmus på hans rumpe. Det er urimeligt, men det er dramatisk effektfuldt, ligesom når den forvandlede Jeppe - i Holbergs anden komedie på Bjerget - er som flyttet til en helt anden verden, når han bliver bragt op på det slot, der tilhører hans eget herskab. Den slags har kun betydet lidt for Holberg, og det forstyrrer heller ikke morskaben for os, falder os vel siet ikke ind, hvis vi sidder i teatret. Det bør heller ikke genere os, at den dramatiske teknik på visse punkter er anderledes end i vore dage. Det er da bare hyggeligt, at et stort antal af scenerne slutter med en replik af typen: "Men der er min Troe Per Degn." - til orientering for et uøvet publikum og til støtte for uøvede skuespillere, der ude i kulissen venter på stikord. Det har vel også været til glæde for et ikke alt for opmærksomt publikum, at der lige akkurat er én replik for meget i drøftelsen om, hvorvidt Magdelone endnu drømmer om Jeronimus; en moderne dramatiker vil undgå pegefingeren. Til gengæld ville han have sørget for, at løjtnantens tilsynekomst på en eller anden måde var forberedt i en tidligere akt, og han ville have undgået de uoverensstemmelser, som findes angående Pers invitation til modtagelsen af husets søn. Først hører Per om Rasmus' ankomst (1,6); derefter diskuterer forældrene, hvorvidt Per skal underrettes (11, 4); og til slut erklærer Nille, uden i mellemtiden at have forladt scenen, at hun nu har sendt bud efter ham (11, 5). Til gengæld kan Holberg kappes med de mest virtuose dramatikere af i dag, når det gælder at give en replik eller et optrin dramatisk nerve og kraft. Erasmus Montanus skulle således have haft alle muligheder for at blive et i enhver forstand virkningsfuldt stykke teater - ved sin festivitas og ved sin forkyndelse. Det varede dog længe, før det fik den position, som det har i dag. På det første teater i 1720-erne lod det sig ikke spille; man måtte vente på bedre tider. I denne ventetid nåede komedien frem i Hamburg. En anset trup, Sophie Schroders, opdagede i 1742 Holberg og ønskede at føre ham frem, og på to måneder havde ikke mindre end seks holbergske komedier deres tyske førsteopførelse - deriblandt "Erasmus Montanus oder der philosophische Bauernsohn", hvis verdenspremiere fandt sted 7. maj 1742. Der er dog ikke noget, der tyder på, at Erasmus holdt sig på repertoiret, således som for eksempel Jean de France, en komedie som i det attende århundrede opnåede langt større popularitet. Nogle år efter var der endelig igen mulighed for at spille komedie i København; og mens man forberedte bygningen af et nyt teaterhus på Kongens Nytorv, spillede man på diverse foreløbige scener; det har sikkert været Holberg om at gøre at få netop denne komedie frem; vi ved af en epistel (nr. 249), at han såtte den højt; den fik da sin danske førsteopførelse i "Bergs Hus" i Læderstræde, vistnok 8. september 1747, og flyttede også over til Tjærehuset, kanonstøberiet ved siden af den planlagte teaterbygning. Men intet tyder på, at Erasmus Montanus opnåede at blive populær. I december 1748 åbner den nye skueplads, men 19 forskellige Holberg-komedier bliver opført, før turen 9. juni 1751 kommer til vor Erasmus. Hvad der nu kunne være forklaringen derpå: at studenterdisputatserne knap nok mere eksisterede, at komedien bedst kunne gouteres af akademikere, eller at publikum ikke var modent nok til at forstå ironien og perspektiverne deri - nok var det: Erasmus Montanus fik ikke nogen plads på første plan ved siden af Kandestøberen, Jeppe eller Jean de France. Først i 1820-erne blev hovedrollerne spillet med glans, først i 1840-erne fik man øjet op for de psykologiske problemer deri, og næppe før 1870 følte man, at Erasmus hørte til Det kongelige Teaters kronjuveler. I Tillæg V s. 120 vil man finde konturerne af komediens historie på Holbergs scene. Man har nu for længst erkendt, at Erasmus Montanus har gyldighed til alle tider. Der vil bestandig være unge vigtige studenter, der ser ned på forældre og brødre med mere beskeden uddannelse, og som demonstrerer uhyre tankevirksomhed, hvis de bliver forstyrret; man kan maske sagar træffe gymnasiaster af den art. Der vil stadig være ukritisk beundrende mødre, og koner og svigermødre, som forhindrer mænd i at kæmpe for andet, de har kært. Der vil være Jacober fra det praktiske liv, der har den største mistillid til al teoretiseren, og der vil være ansete mænd i små samfund, der med frækhed og snuhed danner skyformationer omkring deres egen uvidenhed. Maske vil der også trods al fremskridts- og ungdomsforgudelse endnu være nogle forbenede gamle herrer, der har mod til at korse sig over ungdommens nyeste påfund. Og der vil være unge overlegne herrer - og damer med, der docerer deres teorier med indædt arrogance. Det har ned gennem tiden været forskellige teorier: darwinisme og socialisme og psykoanalyse og ny kønsmoral og modernisme. Og der vil bestandigt være unge fagidioter, der tror, de har slugt alverdens visdom, fordi de har læst nogle bøger. I dag taler de ikke latin, og de studerer ikke metafysik, men de eksisterer da godt nok: de kan have alle tænkelige fag - de skal blive til overlæger, kontorchefer og atomforskere og meget andet prisværdigt; men stadig er der nogle af dem, de mindst modne, der slår om sig med svære ord og uigennemskuelig specialviden, og stadig har de den dybeste foragt for hoben: Slige Folk - maa træ hvad jeg og andre Folk siger. Man kan derfor meget vel forstå det væsentlige i Erasmus Montanus uden at kende noget videre til vilkårene på det universitet, hvor vor helt hentede sin lærdom. Men man risikerer alligevel at misforstå adskillige enkeltheder i komedien og siet ikke forstå dens historiske betydning, hvis man ikke får lidt indblik i de studier og studieformer, som gjorde en Rasmus Berg til en Erasmus Montanus. Erasmus vender hjem fra Københavns Universitet ikke som student, men som "baccalaureus philosophiae". Man befandt sig netop da i en overgangstid, hvor nye og gamle eksamensformer stod ved siden af hinanden. Lad os som eksempel vælge to personer: en student, hvis plan det var at blive præst - den eneste statsembedsmand som på dette tidspunkt måtte have en eksamen; og en student, hvis mål det var at ende som professor. "Præsten" måtte gå følgende vej: I den første periode, mindst et år, studerede han ved det filosofiske fakultet og skulle derefter bestå en "filosofisk" eksamen, der omfattede størsteparten af gymnasiefagene; man ville dermed sikre sig, at studenten ejede de almindelige forkundskaber. Først derefter kunne han gå over til det egentlige fagstudium ved det teoolgiske fakultet, hvor han efter et par års studium bestod den såkaldte "attestats", den teologiske embedseksamen. Disse to eksaminer udgjorde langt de fleste studenters hele universitetsuddannelse, og i øvrigt også professor Holbergs. ret til at holde forelæsninger ved det filosofiske fakultet og gjorde ham kvalificeret til et professorat sammesteds. Maske valgte han efter den filosofiske magistergrad en tilsvarende uddannelse ved et af de andre tre fakulteter, det teologiske, det medicinske eller det juridiske, hvilket resulterede i en til magistergraden svarende doktorgrad; han kunne nu holde forelæsninger ved samtlige fakulteter og var endnu bedre kvalificeret til en lærestol. Der er ingen tvivl om, at det er denne uddannelse, der foresvæver Erasmus. Samtidig med at man erkender, at kravene dengang var langt mere beskedne end nu, kan man sige, at en filosofisk magistergrad svarer til vor filosofiske doktorgrad, mens en baccalaureusgrad nærmer sig, hvad vi i dag kalder en filosofisk magistergrad eller maske en skoleembedseksamen. Med sin grad ville Erasmus Montanus i alt fald kunne have forladt universitetet og fået stilling som rektor ved et provinsgymnasium eller som lærer ved en af de store latinskolen Men hans planer er mere ærgerrige: han vil med sin kone vende tilbage til Universitetet, disputere sig videre frem, blive magister og maske doktor og sandsynligvis ende som professor, hvis han ikke er revnet af vigtighed forinden. Erasmus trives godt på Universitet, for ham tilværelsens centrum. Set med vore øjne var Københavns Universitet et ret beskedent foretagende. Det omfattede på denne tid ikke mere end ca. 300 studenter og 17 universitetslærere, var i realiteten en præsteskole, der hovedsagelig blev besøgt af borger- og bondesønner, idet unge mænd af stand gik direkte til de udenlandske universiteter. Men der var dog gammel glans over denne lærdomsskole. Især når man holdt sig fra den moderne opfindelse, den teologiske attestats. De, som havde ambitioner for at blive videnskabsmænd, undgik den helst og opnåede i stedet graderne som baccalaureus, magister og doktor, grader som blev tildelt de studerende under gammeldags festlige former, med optog, musik og taler og højtidelig aflæggelse af løfter. Mindst blev der naturligvis gjort ud af de yngste, baccalaurerne, men dog nok til at få et ungt hjerte til at svulme og et ungt hoved til at svimle. Erasmus vender altså hjem som baccalaureus philosophiæ og ønsker derfor at blive opfattet som filosof. Men filosofi og filosofi er to ting, og derom handler på en måde den hele komedie. De filosofiske videnskaber på Universitetet faldt dengang i tre hovedgrupper. Den første, og den som man skulle begynde med at studere, var philosophia instrumentalis, redskabsfilosofien; fagene (metafysik og logik) blev opfattet som det fundament, der var forudsætningen for, at man kunne beherske de andre videnskaber. Betegnelsen føltes som et æresnavn, men der var tillige noget beskedent derved: disse fag var instrumenter til de egentlige studier. På det trin befinder Erasmus sig, og befinder sig ganske udmærket; det er siet ikke gået op for ham, at hans studium mere er et middel end et mål. Den anden hovedgruppe af filosofien var philosophia moralis eller practica. Det er studiet af etikken, læren om det gode. For adskillige videnskabsmænd, blandt andet for Holberg, var dette den egentlige filosofi, fordi den kunne hjælpe et menneske til viden om sig seiv og andre mennesker. Erasmus kender kun lidt til dette fag og bryder sig ikke om det. Der er ikke nok hjernegymnastik deri. Den tredie hovedgruppe af filosofien var - hvilket kan undre os - philosophia naturalis, naturvidenskaben, fremfor alt fysik og astronomi; først på et langt senere tidspunkt får disse studier deres eget fakultet. Det er derfor ganske naturligt, at Erasmus påberåber sig filosofien, når han diskuterer Jordens form og Jordens bevægelse. Men for Erasmus var filosofien først og sidst den instrumentale filosofi: metafysik og logik. Det kan ikke nægtes, at metafysikken ofte i nyere tid, og ikke mindst i forbindelse med denne vor komedie, er blevet omtalt på en overlegen måde, der ikke stod i rimeligt forhold til en viden om, hvad dette fag på Holbergs tid egendig beskæftigede sig med. Metafysikken er undertiden blevet forklaret således, at den måtte tåge sig ud som overtro eller hjernespind. Mens fysikken er en videnskab, hvis resultater til en vis grad lader sig kontrollere af iagttagelser, omfatter metafysikken alle de spørgsmål, hvor vore erfaringer ikke slår til. Men til grund for dette fag ligger videnskabelige problemer, som eksisterer den dag i dag. Oldtidens filosoffer og som deres elever middelalderens tænkere, skolastikerne, var af den anskuelse, at man for at få mening i tilværelsen måtte se at nå frem til klare og entydige definitioner af de afgørende begreber, som for eksempel stof, form, kraft, forandring, tid, rum, mulighed, virkelighed, nødvendighed, årsag, uendelighed. Uden denne klarhed forekom det dem umuligt at opstille og diskutere de grundlæggende problemer. Dette var metafysikkens egentlige studieområde. hurtigt blev færdige med at undersøge naturen ad eksperimentel vej. Og det var forståeligt nok, at videnskaben i middelalderen med dens tilknytning til kristendommen og dennes foragt for den forgængelige og bedrageriske virkelighed, ønskede at arbejde videre på disse tanker; de lod sig anvende til et teologisk system. Det var heller ikke underligt, at endnu de lutheranske præsteskoler, universiteterne i Tyskland og Norden, havde brug for disse spekulative fag. De var nyttige, for ikke at sige uundværlige, når man skulle præcisere sine anskuelser om teologiske stridsspørgsmål: om Guds egenskaber, sjælens udødelighed, den frie vilje eller den hellige nadver. Den teolog, der skulle forsvare sin kirkes dogmatik over for anderledes tænkende, havde godt nok brug for den instrumentale filosofi. Den lærvillige Erasmus har øjensynligt med særlig glæde grebet lejligheden til at jonglere med denne metafysiks mange kunstord og definitioner. Han elsker at sysle med transcendentalia, et udtryk som på denne tid betød "de grundlæggende begreber". Et par eksempler vil kunne orientere os om deres karakter. Det væsentligste af alle begreber kaldtes for ens, i flertal entia, hvilket kan oversættes som "det værende". Entia kan betegne de fænomener, der eksisterer i den kontrollable virkelighed (f. eks. en hest), og kaldes da entia realia. Entia kan også betegne de fænomener, man forestiller sig, uden at der svarer nogen virkelighed dertil (f. eks. en hest med vinger), og kaldes da entia rationis. Ligeså omfatter entia samtlige eksemplarer af de eksisterende fænomener (f. eks. alle de forskellige heste, der har været til), og de benævnes entia individua; men entia omfatter også de begreber, hvorunder man sammenfatter disse eksemplarer (altså selve begrebet hest); de benævnes entia universalia (eller blot universalia). Stor vægt lægger man endvidere på adskillelsen mellem på den ene side tingene, som de viser sig for vore sanser, bestemt af tid og rum, og på den anden side tingenes evige og uforanderlige form, der så at sige "ligger bag dem". Man skeiner mellem dette egendige væsen, essens eller substans, og det tilsyneladende væsen, eksistens eller accidens. Til dette modsætningsforhold har man talrige andre betegnelser. substantialis - modsat forma accidentialis; eller tingen i sig seiv kaldes for res - modsat dens måde, dens tilsyneladende væsen: modus ret. Eller dette førstnævnte begreb kaldes for quidditas (tingens væsen, der besvarer spørgsmålet Quid, Hvad) modsat de ydre karakteristika, som betegner bl. a. qualitas og quantitas (beskaffenhed og omfang). Disse eksempler, der alle er nyttige for forståelsen af vor komedie, viser, at det vel er fremmedartet stof for den uforberedte moderne læser, men at det dog gælder spørgsmål af en art, som filosofien også sysler med i dag, om end med andre betegnelser. Filosofiens andet ..instrumentale" fag, som Erasmus omfatter med mindst lige så varme følelser, var logikken. Der er heller ingen grund til, at vi på forhand skal gøre os lystige over denne videnskab. Den savner ingenlunde betydning. Logikken er læren om rigtige og forkerte slutninger. Ved enhver videnskabelig udredning lige som ved enhver meningsudveksling er det af den største betydning, at man er i stand til at undgå logiske fejl og om nødvendigt påvise dem hos andre. I oldtidens filosofi, og efter dens mønster i middelalderens, havde man søgt at få reglerne for en sådan tænkning reduceret til et antal formler, en metode, der stadig benyttes i fremstillingen af logikken. Man valgte gerne ved undervisningen nogle i sig seiv ret enfoldige eksempler, dels indlysende rigtige, dels uimodsigeligt meningsløse. Der havde herved dannet sig visse traditioner. I de logiske lærebøger, som en Erasmus kendte til, fandt man lige så ofte logiske sætninger om forskellen mellem mennesker og sten, som man i vor tids grammatikker finder mænd, der giver drenge æbler, eller i regnebøgerne folk, der graver grøfter. Man benyttede ved undervisningen eksempler som disse. A: i. En sten er intet levende væsen. 2. Et menneske er et levende væsen. 3. Altså er intet menneske en sten. Eller B: 1. En sten er ikke et flyvende legeme. 2. Et menneske er ikke et flyvende legeme. 3. Altså er et menneske en sten. A er eksempel på en rigtig slutning, B på en forkert - naturligvis. Men det afgørende er, at denne fejl lader sig påvise rent formelt, ligesom fejl i et matematisk bevis. En tankerække som A eller B kaldte man en syllogismus (en fornuf tsslutning); det af sluttende led, selve bevisets resultat, benævntes conclusio (konklusion, slutning); de forudgående sætninger hed prcemissæ (præmisser, forud-sætninger). I en konklusion (Intet menneske er en sten) fandtes altid to led, et subjekt (menneske) og et prædikat (sten). Subjektet kaldes terminus minor (underbegrebet) og prædikatet terminus major (overbegrebet). Derefter kaldtes den af præmisserne, hvori underbegrebet var subjekt (Ethvert menenske er et levende væsen) for propositio minor (eller blot minor, undersætningen), og den af præmisserne, hvori overbegrebet var subjekt (En sten er intet levende væsen) for propositio major (eller blot major, oversætningen). Enkelt og praktisk. Man opstillede nu visse grundtyper for over- og undersætninge > °S g av dertil regler for konklusionernes mulighed. Man lærte for eksempel de unge begyndere, at man ikke som i tilfældet B kan drage nogen slutning af lutter negative præmisser; eller man indskærpede dem, at bevisernes led skulle hænge rigtigt sammen; det sidste plejede lærebøgerne at demonstrere med det gale bevis om manden, der er lyksalig, fordi han drikker. Eksempler af denne art har nok virket opkvikkende på undervisningen, og Erasmus prøver nu også at gøre lykke med dem i sin hjemstavn. Her bliver de opfattet som en imponerende og faretruende form for magi; og så er det såmænd kun nogle eksempler fra begynderbogen. Når Erasmus Montanus er så forgabet i disse to former for filosofi, skyldes det, at de kan bruges til den åndelige syssel, der for ham er blevet så uundværlig som en last: disputationen. Det var en form for undervisning og eksamen, som havde gammel hævd på Universitetet, og i sig seiv er disputationshandlingerne siet ikke nogen ringe institution. ved tvivlsomme punkter, og det blev da forfatterens sag enten at imødegå indvendingerne og gøre dem magtesløse eller også at indrømme deres berettigelse og drage konsekvenserne deraf. For begyndere på et universitet tegnede billedet sig dog anderledes. Man skulle først lære selve diskussionens teknik. For det første rent sprogligt. Som alt andet universitetsarbejde foregik disse diskussioner på det internationale videnskabelige sprog, på latin, og det var nødvendigt at få opøvet en færdighed i at formulere sine synspunkter på et ikke blot korrekt, men også smukt sprog. Dernæst måtte man, hvis diskussionen gjaldt abstrakte spørgsmål, være ganske sikker i begreberne og deres definitioner (metafysikkens mål), og man måtte være lige så sikker i at drage de rette konsekvenser og påvise mulige inkonsekvenser hos de andre diskussionsdeltagere (logikkens mål). Ved disse elementære øvelser for begynderne var det mindre væsentligt, hvilke emner man behandlede; det afgørende var metoden. Der var og måtte være noget stofløst ved disse øvelser, lige som ved løsningen af matematiske opgaver - og formålet var i grunden det samme: at øve evnen til præcis tænkning. De studenterdisputationer, den unge Erasmus har deltaget i, er forløbet på følgende måde. Øvelsens leder, i regien en professor, har fungeret som præses (den præsiderende, lederen), det vil sige: han har opgivet det emne, der skal behandles: sætningen, der skal bevises eller modbevises. Han udvælger derefter en ældre student til at være respondent (den svarende, forsvareren), den der skal fremføre alt, hvad der kan tale til gunst for det fremsatte synspunkt; endvidere udvælger præses ét par studenter til at være opponenter, der skal angribe påstanden. Ved nutidens disputatshandlinger er betegnelserne i øvrigt ændrede, idet respondenten kaldes for præses. For at gøre denne elementære disputationstræning så alsidig og afvekslende som muligt, hændte det, at præses valgte en notorisk forrykt sætning (Kød er hø); Disse rent formelle øvelser, der ikke var noget mål i sig seiv, men midlet til at beherske en teknik, som man fik brug for, når man var nået så langt, at man virkelig havde noget at diskutere om, hørte navnlig hjemme på den institution, hvor Erasmus daglig har opholdt sig, på "Klosteret". Et par historiske oplysninger er her nødvendige. I Frederik ll.s tid, i det 16. århundrede, oprettedes der et fond, det såkaldte Communitet, til støtte for fattige studenter ved Københavns Universitet, og pengemidlerne skulle bruges til gratis kost for et antal studenter. I de første år fandt bespisningerne sted i Helligåndsklosteret, i en bygning, der eksisterer den dag i dag lige ved Strøget, og man sagde derfor, at studenterne spiste "på Klosteret", hvilket man blev ved med at kalde det, længe efter at måltiderne var flyttet andetsteds hen, til en fløj af Universitetet ud mod Nørregade, ikke den samme bygning som nu, men nogenlunde beliggende, hvor i øjeblikket studenternes spisekøkken (Kannibalen) findes. Senere oprettedes til dels af samme fond Regensen; og kort efter at Holberg havde skrevet sin komedie, blev studenterbespisningerne afløst af pengelegater. Det var meningen, at de studenter, der spiste "paa Klosteret", skulle slide en smule for føden. Man kombinerede måltiderne med nogle små øvelser. For det første skulle de unge øve sig i at tale latin, også under måltiderne. Da man her sad og snakkede om dagen og vejen og mad, kan man tænke sig, at det ikke netop var den pureste guldalderlatin, der blev talt; det vigtigste var da også, at de unge mennesker lærte at klare sig; det var i første række dette latin, som blev kaldt klosterlatin, en letsindig og munter dialekt, hvis fordel var en letløbende tungefærdighed. Når man havde tygget af munden, kom den alvorligere del af festen. Nu skulle der - helst - tales korrekt, ligesom på universitetet: man skulle tale "got latin". Det var nok ved disse studenterøvelser, at disputationerne mest kom til at minde om faegteøvelser. Ifølge Universitetets statutter var det pålagt professorerne at se til, at emnerne ved selve universitetsøvelserne var værdifulde, og at behandlingen deraf ikke endte i spidsfindigheder og spilfægteri. På Klosteret var emnerne skiftevis hentet fra logik, fysik, matematik og teologi, og har sikkert altid været af højst elementær art. Emnerne har været lige så underordnede, som de i nutiden er det ved sprogøvelser på begynderstadiet. Det værste, man kan sige om de fag og de metoder, som Erasmus Montanus er opdrættet i, er, at det hele har fået noget stivnet, noget formalistisk over sig: en form uden indhold. Planerne for disse studier havde i sin tid god mening, men man har ligesom glemt hensigten dermed. Undervisningen er - således som det så let går med al undervisning - blevet et mål i sig seiv: opøvelse i et pensum. Man var i øvrigt ved at blive klar over dette på Holbergs tid. Den gode Erasmus er ikke repræsentant for noget nyt; på sin måde holder han lige så meget fast ved det gamle som Jeronimus. Der var efterhånden ret få studenter, der brød sig om at blive baccalaureus, og meget få professorer, der lagde synderlig vægt på disputationer. Dette har givet anledning til, at visse Holbergforskere har syslet med den tanke, at Holberg tænkte sig Erasmus-komedien som en "historisk" komedie; den skulle foregå ikke ca. 1720, men ca. 1608, samme tidspunkt hvortil Holberg af forsigtighedsgrunde henlagde handlingen i sin satiriske Peder Paars. Mod dette taler først og fremmest traditionerne for komedien som kunstart. Klassiske komedier, Moliéres og Holbergs, er alle samtidige med deres publikum - eller også tidløse. Vi tør regne med, at Holberg i sin Erasmus viser os og dømmer en endnu i 1722 eksisterende studieform og studentertype. Som påvist af Ebbe Spang- Hanssen i hans meget væsentlige skrift "Erasmus Montanus og naturvidenskaben" afspejler Erasmus' interesse for astronomien (bemærk de disputationsemner, han omtaler overfor Jacob i 11, 2) særlige aktuelle forhold ved Københavns Universitet ca. 1720, da fysik-professoren Peder Horrebow gjorde "den himmelske fysik" til noget af et modefag. Holberg havde den største respekt for fysikken, overalt hvor den byggede på erfaringer og eksperimenter og havde et praktisk formål. Det måtte derfor forurolige og irritere ham, at en anden toneangivende retning indenfor dette fag foretrak spekulation og hypoteser, samtidig med at den ganske savnede interesse for forskningens samfundsmæssige udbytte og åbenlyst viste den dybeste foragt for "almindelige mennesker", der stolede på deres sansers erfaring og den sunde fornuft (det alle var enige om). Den unge energiske og begavede professor i fysik (og astronomi) så fandt han i hvert fald hurtigt ud af, at dertil var han for ærgerrig og for nervøs. Og alligevel vender han ikke tilbage til universitetsluften. Der er på dette tidspunkt noget bohémeagtigt ved hans dispositioner; den normale students fasdagte bane passer ikke for ham. Han gi ver sig ud på rejser og begynder på et populær-videnskabeligt forfatterskab med hovedvægten lagt på aktuelle problemer. Seiv da han ved Københavns Universitet får velyndere, der skaffer ham et stort forskerstipendium i form af en flerårig kollegieplads, begynder han ikke på de normale universitetsøvelser. Han skulle jo også i så fald først have været baccalaureus, hvilket han ikke kunne blive uden at forbedre sin stakkels filosofiske eksamen. De nødvendige øvelser, som Holberg deltog i, kom til at bestå af foredrag på latin, hvor han betegnende nok undgik de antikvariske og teoretiske emner, som så mange foretrak. Hvis en skribent som Holberg med mistillid skelede til en student af Erasmus-typen, var det næppe noget imod den foragt, hvormed en sådan ung lærd har betragtet denne ganske uakademiske teologiske kandidat. Holberg har dog ikke været ganske fremmed for Erasmus og hans holdning. Han har tilmed notorisk to gange i sin ungdom været i ægte Erasmus-situationer. Vi kender i almindelighed meget lidt - eller intet - til de oplevelser, som kan ligge bag de holbergske komedier. Og man bør nok også regne med, at just en kunstart som den klassiske komedie oftere inspireres af litteratur og teater end af privatliv. Det er da maske mere end et tilfælde, der røber Erasmus Montanus-komediens særlige personlige karakter, at Holberg i sine memoirer, i Det første latinske levnedsbrev, kommer til at fortælle os om to episoder fra ungdommens dage, episoder der får enhver læser af Erasmus til at spidse øre. Det var i 1705, da den 21-årige, nybagte teologiske kandidat for en kort tid havde slaet sig ned i den norske småstad Kristiansand, at han kom ud for et par bevægede oplevelser. Vi lader ham seiv fortælle: En virkelig fjende af alt det gammeldags universitetsvæsen blev Holberg maske først, da han i København kom ind i en kreds af unge moderne akademikere, der samlede sig omkring den juridiske professor Christian Reitzer. Det har sikkert været ham, der såtte Holberg på sporet af nye fag, som havde stor menneskelig værdi i sig seiv, og som i grunden siet ikke krævede kendskab til den besværlige instrumentalfilosofi. Disse fag kan meget vel kaldes for "Naturens Ret og Moralske Sager". Reitzers cg efter ham Holbergs læremester var den tyske historiker og retsfilosof Samuel Pufendorf, hvis hovedværk Holberg i årene 1713-16 bearbejdede til et ikke alt for selvstændigt, men for en dansk læsekreds epokegørende arbejde "Introduktion til Natur- og Folkeret". Dette værk, som falder ind under moralfilosofien ved sin undersøgelse af de retsprincipper, som alle kan blive enige om, uanset nationalitet og religion, følger det tyske forbillede punkt for punkt - også da Pufendorf benytter lejligheden til at sige nogle kætterske ord om den forskellige værdi af de forskellige studier. Nogle af dem, hævder Pufendorf, er nyttige, andre er kun pyntelige, og atter andre er rent unyttige. Holberg slutter sig ganske hertil; han er så ivrig, at han i sin fortale, som han skriver sidst, efter rejsen til Frankrig og Italien, udvider angrebet med yderligere eksempler. Og han slår endnu engang fast, at moralfilosofien hører til de nyttige fag, metafysikken til de unyttige. Holberg bekender kulør, samtidig med at det står klart, at han om kort tid vil komme i besiddelse af et professorat. Det er værd at mærke sig, at det er en københavnsk professor, der inspirerer Holberg til hans nye syn på videnskaben. Det danske universitet bestod ikke af lutter gammeldags pedanter, og Holberg havde ikke behøvet at rejse til udlandet for at lære sund fornuft. Hans tanker om filosofiens mål og videnskabens nytte havde mange tænkt før ham. Således var Holbergs stemning, da han skrev sine komedier - og blandt dem Erasmus Montanus. Men umiddelbart forinden, afbrudt ved komedieproduktionen, havde han arbejdet med et værk, der først blev færdigt i 1729: Danmarks og Norges Beskrivelse, hvori et kapitel har særlig interesse for os: det om Københavns Universitet. Her er Holberg nogenlunde alvorlig og saglig, og giver sit bidrag til diskussionen om den universitetsreform, der fulgte i 1732. Synspunkterne er mange og interessante, og de er ganske de samme som løjtnantens fra Erasmus Montanus. Hvad troede mon de unge mennesker, at en filosof var? Ordet seiv er unægtelig dobbelttydigt. studerede den ene eller den anden form for filosofi; det kunne derefter betyde en tænker eller i det hele tåget en videnskabsmand, en mand, der var lærd. Men ordet havde også en anden betydning; det kunne være en mand, der var vis, der takket være sine tanker var nået frem til en særlig afklarethed, til en modenhed i karakteren, der ytrede sig ikke blot i den måde, hvorpå han tænkte og talte, men også i, hvorledes han handlede og levede. Med størst kunst udvikler Holberg sine synspunkter om falske og ægte filosoffer i sin rektortale og sine Moralske Tanker. Mest fuldstændigt stiller han sit program op i indledningen til artiklen om Sokrates i Heltehistorierne. Nedenfor citeres de væsentligste momenter i Holbergs opregning; man kan under læsningen sende vor baccalaureus phiiosophiæ en medlidende tanke: Der er ikke store muligheder for Erasmus Montanus at bestå denne filosofiske eksamen. End ikke hvis han havde været magister. Meget rørende er Holberg ikke engang sikker på, at han seiv kan gøre sig fortjent til filosofnavnet - så umanerlig hidsig som han er. Holberg nævner allerede i sin fortale til Natur- og Folkeretten, hvad det er, filosofien kan føre til: at "Sindet dyrkes, og et Menneske liige som dannes". Man bør vide, at Pufendorf på det tilsVarende sted benyttede det billedlige udtryk "cultura animi", allefgde anvendt af Cicero, det, der senere skulle inspirere til begrebet "(ånds)kultur"; Pa en måde handler denne komedie om en bestemt stand: den lærde. Der er ingen tvivl om, at akademikerne nyder den på en særlig måde; ikke fordi de - maske - bedre forstår latinen og de faglige hentydninger, men fordi de bedst kender til selve grundmotivet: risikoen ved at studere, faren for at blive hovmodig og verdensfjern. Hos en ung student som Erasmus viser den sig på en særlig pudsig måde; men skulle de samme svagheder ikke kunne mærkes hos høj lærde professorer, seiv om det gav sig andre udslag? Komedien om Erasmus Montanus gælder den uægte filosof, hvad enten han er student eller professor. Sandsynligvis har den bidske Ludvig Holberg ikke brudt sig særlig om lærde folk. Til hans kæreste paradokser hørte anskuelserne om bondestandens fortræffelighed. I et samfund, hvor der er så mange ædere, der fører det store ord, er det godt, at der også findes nogle, som i al stilfærdighed arbejder og produceren Herom belærer os såvel bonden i Don Ranudo som Jacob i Erasmus Montanus. Holberg ser ikke ned på Erasmus, fordi han er bondestudent, seiv om han nok deri har fundet en del af forklaringen på hans vigtighed. Et andet af de holbergske yndlingsparadokser er teorien om, at enhver uanset faderens stilling, bør uddannes til det, han - eller hun - har de bedste anlæg for. Holberg havde respekt for bønder og i det hele for praktiske folk. Man bliver mindet om, at han er vokset op i handelsstaden Bergen; og man skal heller ikke glemme, at han var søn af en officer. Sjældent bliver Holberg så varm i mælet, som når han taler om sin far, oberstløytnant Christian Nielsen Holberg, som døde, då drengen var spæd, men som han altid hørte berømme ikke blot søm en tapper officer, men som en god og klog mand. Holberg hår her fået bekræftet, at visdom ikke er noget, som universitetsfolk har privilegium på. Det kunne vel se ud, som om det var på grund af hververintrigen, at ræsonnøren i Erasmus Montanus er blevet en militær, men man skal nu ikke være sikker derpå. En filosofisk officer passer i alt fald til Holbergs teorier. Det har været hævdet, at denne akademiker, der aldrig er blevet andet end løjtnant, nok er en lidt forsumpet fyr, der i sin tid er smidt ud fra universitetet. Tanken er urimelig, allerede fordi der intet findes herom i selve komedien. Det er nok for os, at løjtnanten er akademiker uden blæk på fingrene, en praktiker og en verdensmand, det eneste moderne menneske i komedien. Denne udgave er en nøjagtig gengivelse af den først udgivne tekst af Erasmus Montanus, trykt i Den danske Skue-Plads bind V, 1731. Der er ikke gjort noget forsøg på typografisk at skeine mellem originaludgavens fraktur (de normalt anvendte "gotiske" bogstaver) og dens antiqua (de især til latinske ord anvendte "latinske" bogstaver). Den oprindelige tegnsætning er i det store og hele overholdt; ændringer har kun fundet sted, hvor de foreliggende tegn kunne virke direkte vildledende. Originalens retskrivning er konsekvent bevaret; ganske vist gengiver den ikke Holbergs egen; han skrev blandt andet i sin private ortografi substantiver, for så vidt de ikke var egennavne, med små bogstaver. Man får dog det indtryk, at trykforlægget, som vel har været Holbergs eget manuskript, på mange måder er fulgt ret nøje af sætteren. Denne komedie hører i det hele til de bedst overleverede. Her er et minimum af misforståelser og trykfejl. S. 53,1. Bf. o.: Gaaer ud med Per. O: Gaaer ud. S. 54, 1. 6 f. o.: Montanus tar. O: Tar. S. 12,1. Bf. n.: Brabra (ikke rettet til Barba). komediesamlingen Théåtre kalien. Kravet om originalitet tilhører senere perioder. I kunst fra ældre tid lånte man uden anger, ja endda med stolthed både motiver og enkeltheder fra ældre forfattere. Holberg er en overgangsskikkelse ved sin stolthed over at finde på nye motiver. Men bortset fra dette stoflige slutter han sig til den gamle fremgangsmåde. I Erasmus Montanus er lånene relativt få, hvilket nok hænger sammen med det utraditionelle ved denne komedie. S. 19: Rasmus Berg er vel en klog Mand paa Himmelen. Bag denne replik ligger en vandreanekdote, tidligst bevaret i litteraturen ved en af Platons dialoger (Theaitetos), bedst kendt fra grækeren Diogenes Laertios' ..Filosofiske Historie" - Nærmere Holbergs formulering ligger en lignende historie, der fortælles om Tycho Brahe; den er optegnet i en tysk anekdotesamling fra 1670, trykt i København (Leyer Matzs Correspondents-Geist). Tycho Brahe rejste en vinteraften i en vogn og ville styre efter stjernerne, men for vild. Da sagde hans kusk: Herre, tilgiv mig. I er maske en klog mand i himlen, men på jorden synes det mig, at I er en stor nar. S. 27: jeg vil giøre jer til en Steen. Stoffet til hele dette optrin er lånt fra den græske satiriker Lukiahs dialog "Auktionen over Filosofferne" (kapitel 25). En filosofisk slave vil demonstrere sin klogskab ved at bevise over for købmanden, der skal byde på ham, at han, købmanden, er en sten (En sten er en ting, et levende væsen er en ting, du er et levende væsen, altså er du en sten). Købmanden bønfalder om at blive gjort til menneske igen, og det er en let sag for filosoffen (En sten er ikke et levende væsen, du er et levende væsen, altså er du ingen sten). Hvilket medfører det befriede udbrud fra købmanden: Det var godt; for mine ben begyndte allerede at blive kolde og stive, ligesom Niobes (der blev forvandlet til en klippe). S. 46: til den yderste Draabe aj vor Bleckhorn. Den pudsige formulering (man venter jo blod i stedet for blæk) er hentet fra Moliéres komedie "Det tvungne Ægteskab" (scene 4), hvor en filosof erklærer, at han vil forsvare sin mening til den sidste dråbe af sit blæk. Samme filosof er i øvrigt ophidset over en disputation, ikke ulig Erasmus i 111, 1. S. 50: En Papegoie, en Stær kand og tale. Kan minde om den disputats, som Holberg morede sig med at benytte, angående at kvinder ikke er mennesker, se s. 101. Som nr. 49 af de 50 beviser (for flere er der dog ikke) optræder følgende ræsonnement: "Vi kan tale, råber kvinderne, vi er fornuftsvæsener og har en fornuftig sjæl. Følgelig er vi mennesker. Men dette må jeg altsammen benægte; thi der er også mange fugle der kan tale, såsom papegøjer og skader." S. 63: Hvo som har tåget Penge paa Haanden. Ved omtalen af den vidtberømte hverver Niels Corporal i Peder Paars (IV, 3), føjer Holberg hertil en note: "Soldater som ville lære Værverstræger, vil jeg recommendere en Engelsk Comedie, kaldet The recruiting soldier". Holberg tænker på The Recruiting Officer af George Farquhar, udgivet og spillet i 1706, just da Holberg besøgte England. Det er sandsynligt, at løjtnantens hververfif er påvirket af denne komedie, hvor i 11,3 sergenten Kite narrer et par bondekarle på lignende måde, ved at forære dem et billede af dronningen - på en mønt, der bliver brugt som bevis på, at de har tåget penge på hånden. Holberg låner ikke blot fra andre, men også fra sig seiv. Han har også i dette tilfælde kunnet gå ud fra, at hans publikum lige så gerne hengav sig til gensynets glæde som til nydelsen ved at lære noget nyt at kende. Tilmed inden for det samme værk kan Holberg gentage sig. Han var en god økonom, der ikke opgav en morsomhed, så længe der var liv i den; muligvis var han også en glemsom mand, der ikke huskede, hvornår han sidste gang brugte en vittighed; og han syntes ikke at have givet sig af med at læse sine skuespil igennem, inden han leverede dem fra sig. Per Degn, er skitseret som degnen Per i Peder Paars. Præsentationen gives i 1,2 (PPF. s. 47-49) S. 12: Frøken. Om frøkentitlens udbredelse se også Den politiske Kandestøber. 1V,2, Melampe 1,3, Metamorphosis 11,7 °S MT. s. 362. S. 35: det er min Troe curiøskt, samme anekdote i Epistel 433 og i Moralsk Fabel nr. 31. S. 38: hvem var det, som skreg saa høyt, også i Julestuen, scene 12. S. 43: Formørkelser ere visse Tegn, se Democritus og Heraclitus (PPF. s. 281) og Moralsk Fabel nr. 53. S. 58: vor Studeren er nyttigere, se MT. s. 49. Om Holbergs syn på bondestanden se Epistlerne 29 og 49. S. 64: Niels Corporal, jævnfør den "Vitberømte værver" af samme navn i Peder Paars 1V,3. Fortalen (SS. I. s. 389): Polemiske betragtninger over de traditionelle fag ved Universitetet. Kapitel 4 (SS. I. s. 541): Om nyttige, zirlige og unyttige studier. * Indledningen (s. 519-25): Samme motiv, yderligere udbygget. Peder Paars (1719-20) * 11,3 ( s - 125-26): Om forskellen mellem at være lærd og klog. * 111 Jens Justesens Betænkning (s. 8-9, 15-16): (Den latinske tekst foreligger 1961 på dansk ved D. i Holberg: Baccalaurprogram og Rektortale). Let ironisk holdning overfor Baccalaur-institutionen. 11, 11: Fabel om de stridbare filosoffer. Danmarks og Nor ges Beskrivelse ( 1729). * Kapitel 5 (SS 5 s. 297-303): Om tilstanden på Københavns Universitet med kritiske betragtninger, specielt om disputationerne. Niels Klims underjordiske Rejse (1741). Kapitel 8 (s. 56-58): Om potuanernes universitet. Kapitel 9 (s. 74-78): Om galskaber i det filosofiske land. Kapitel 10 (s. 108-10): Om disputer i Martinia. Kapitel 13 (s. 149, 152-54): Om jordisk lærdom, set med underjordiske øjne. * S. 182-85: Om universitetsstudierne. * S. 210-12: Om Holbergs egne studier. * 1,5 (MT. s. 41-52): Om nyttige og skadelige, studier 1,86 (s" 100-105): Om de uvidendes selvsikkerhed. 1769 (ioende gang): Erasmus: Jens Musted; Per: Niels Clementin; Jakob: Gert Londemann. 1779 (i2te gang): Erasmus: J. D. Preisler; Per: Jacob Arends Jacob: Johan Kemp. 1823 (37te gang): Erasmus: C. N. Rosenkilde; Per: I. C. Ryge; Jacob: Ferdinand Lindgreen. 1842 (63. gang): Erasmus: Kristian Mantzius; Per: N. C. Rosenkilde; Jacob: Ludvig Phister. 1868 (100. gang): Erasmus: Emil Poulsen; Per: Ludvig Phister; Jacob: Olaf Poulsen. 1900 (125. gang): Erasmus: Nicolai Neiicndam; Per: Olaf Poulsen; Jacob: Poul Nielsen. 1921 (219. gang): Erasmus: Johs. Poulsen; Per: Henrik Malberg; Jacob: Holger Gabrielsen. 1965 (283. gang): Erasmus: Henning Moritzen; Per: Gunnar Lauring (senere Helge Kjærulff-Schmidt); Jacob: Fritz Helmuth. 1900. Sven Lange: Meninger om Teater (1929) s. 9-12. Teaterhistorien giver indtryk af, hvor forskelligt hovedrollerne har været opfattet. Erasmus blev af Preisler spillet med en vis ungdommelig elskværdighed, stedvis hen imod det sentimentale. Jordhøy har sagtens ikke fået andet ud af rollen end den tørre pedant; derimod blev Erasmus for Rosenkilde en lidt pudsig særling, ikke uden et ironisk smil. Noget afgørende nyt bragte Mantzius ved at opfatte ham som et ungt brushoved, der kæmpede en heltemodig kamp imod dumheden. Mod dette formede Emil Poulsen en figur i overensstemmelse med Marstrands tegninger: en hanekylling, lutter akademisk hovmod. Neiiendam fremhævede bondestudentens selvsikre holdning, mens Johs. Poulsen viste os den hovne fantast. Holger Gabrielsen spillede sin Erasmus menneskeligt og en smule følsomt som den unge fyr, der tåger sig seiv meget højtideligt. Henning Moritzen gjorde ham på en måde endnu mere sympatisk: han er jo så glad og stolt over alt hvad han har lært - men samtidig ganske utålelig: i værste tilfælde kan hans übændige ærgerrighed gøre ham til en hensynsløs tyran. ii: Actus I. Endnu på Holbergs tid var det ikke blevet skik at angive stedet, hvor den hele handling eller hver enkelt akt skulle foregå. I en nyere skuespiltekst ville der efter personlisten have været oplysning om, at handl ingen foregik en sommerdag i en sjællandsk landsby, og at dekorationen i de fire første akter skulle vise os en bondestue; angående sidste akt se noten til s. 60. Scen. forkortelse af Scena. besynderlig, især. 13: jaat Brød for Kone. Herremænd, der ejede kirker og skulle udrede lønningerne til de kirkelige embeder, havde "kaldsret"; det vil sige foretog udvælgelsen af præster og degne; de foretrak ofte den ansøger, der var villig til at gifte sig med forgængerens enke. der er kommen projecto. Per synes at oversætte ud fra tilfældige ordligheder. Således giver verbalformen profecturus sum (jeg vil rejse) anledning til projecto (sandelig) og til Russer (de nye studenter), maske også til en hob (en sum). Hvad mon Russen nu vil bestille her igien? Peter den Store havde i året 171 6 besøgt Danmark med en hær, der skulle have gjort landgang i Sverige, Danmarks og Ruslands fælles fjende. Salt og Brød. Ved optagelseshøjtideligheden på Universitetet fik den nyoptagne student af rektor nogle gran salt på tungen og nogle dråber vin på hovedet. endda, endnu. med Permission, med tilladelse; en undskyldning for det grove udtryk. 14: Materie, emne. jornøyed, tilfreds. Med samme Hile, men ikke uvæsentiige betydningsforskel andre steder i komedien: s. 43, 56 og 68. Ejterkommere, efterfølgere. Observationer, overvejelser, spekulationer For min Tid, før min tid. hvorledes den Karl blev Degn. Af den tids degne krævedes normalt studentereksamen. Sin got, skål (af tysk Segne es Gott, Gud velsigne det). 15: studenterne talte under spisningen, maske også ved øvelserne "paa Klosteret", studenternes spisestuer, modsat "got Latin", som skulle anvendes ved øvelserne på selve Universitetet. Se nærmere s. 96. mare, såmænd (egentlig påkaldelse af Maria). tillige, på samme tid. Panis. Per benytter den dengang almindelige rækkefølge af kasus ved bøjningen; for hans Tid, før hans tid. 21: Hosene, strømperne, der hørte til knæbenklæderne. At de hænger i ål, er et tegn på den unge mands overlegenhed overfor borgerlig korrekthed. Studia secundas, et noget forkortet citat fra en af Ciceros taler (Pro Archia, kapitel 7). Børne-Lærdom, hovedpunkterne i Luthers lille Katekismus. scetter Pibehovedet igiennem et Hull. Man har diskuteret, om hatten med piben sidder på hans hoved - således spilles det oftest på teatret som den bedste teatermæssige løsning - eller om hatten med piben ligger foran ham på bordet og fungerer som støtte for pibehovedet. Dette sidste er nok det sandsynligste og passer godt for den tids pibetype, den langskaftede kridtpibe. studentikos, på studentermanér. Invention, opfindelse. kysser paa Haanden og flyer sin Broer, en gammeldags kompliment, der længst holdt sig hos bønderne: man kysser på sin egen hand, før man rækker den til hilsen. 22: Philosophiae Baccalaureus, en person med en filosofisk grad - mere end en student, men mindre end en magister (doktor). Om titlens værdi se nærmere s. 87. her mærkes den nye afsvækkede betydning. snart, kunne dengang også have betydningen "næsten". glør mig saa gemeen, nedlader sig til. i en dansk sammenhæng de bøjningsendelser, som de ville have fået i den tilsvarende latinske sætning. 26: paa got Latin, korrekt latin, modsat klosterlatin. øvelserne kunne professorerne vælge en uholdbar påstand, som en af studenterne skulle forsvare på bedst mulig måde. Se herom s. 95. den som drikker vel, er lyksalig. Denne slutning (syllogisme) findes i den lærebog i logik, som man kan regne med, at Erasmus har anvendt (Caspar Bartholins Præcepta Logica, (f. eks. 1693) kapitel 13). 27: Ergo, altså. jeg vil gøre jer til en Steen. Logiske eksempler med sten var højst almindelige i lærebøgerne (f. eks. Bartholins Logik kapitel 8, 10 og 11.); se videre herom s. 93. Erasmus anvender, begår han - naturligvis med vilje - den fejl at slutte ud fra lutter negative sætninger. Ach jeg er saa bange. 28: Kappen. Fornemme folk havde lakajer til at bære deres regnkapper. Paraplyen får først indpas i Danmark senere i det 18. århundrede. Ridefogeden, godsforvalteren, herremandens repræsentant over for bønderne. 29: Landgilde, forpagterens årlige afgift til herremanden. Kadi, kari - efter alt at dømme Holbergs eneste forsøg i denne komedie på at antyde dialektudtale. Agger, skrivemåde for "ager". artig, velopdragen. Stolden, hos Holberg en ikke usædvanlig skriveform for "stalden". denne scene, og han har kun to replikker. ikke sikkert, at de skal overlades til Nille og Jeppes navn således helt forsvinde fra scenen. Idioter, ordet kunne betyde både et fæ og en usagkyndig person. Par tes, opgave, egl. rolle. hasitanter, usikkert; raktergivningen og svarer vel nærmest til tg. Ordvalget er betegnende for mønstereleven Erasmus. distingvere de, skelnede. ignorerer, er uvidende om. publice, offentligt, på Universitetet - modsat klosterøvelserne. 33: Ignorant, uvidende person. legge det fra sig, benægte det. give en Deposituro, dativform af Depositums (den der skal deponere), en rus. Capitels Retten, domstol i sædeligheds- og ægteskabssager. man kolder for i Kiøbenhavn, at Jorden er rund. falde iblant, falde mellem hinanden. curiøskt, mærkeligt. 36: Materie, stof. tereksamen, - som indtil 1850 foregik på Universitetet, ikke ved latinskolerne. 37: Nomen, gammel ordklassebetegnelse for substantiv og adjektiv. at blive en forudsætning for embeder af ovennævnte art. 38: Adjectivum & Substantivum. regel fra sin Donat, bortset fra at han siger Caseo (ost) i stedet for Casu og conveniunt i stedet for convenient. Tune tua res, citat fra en af Horats' epistler (I, 18, vers 84). Skal oplæses efter versskemaet xxxxxxxxxxxxxxxx Spørsmaal, hvad man i vor tid ville kalde "gåder", et ord som først blev optaget i dansk ved slutningen af det 18. århundrede (fra svensk-norsk). Menigmand dyrkede øjensynligt i gamle dage en form for teologiske selskabslege med anvendelse af "En liden Aandelig Spørsmaalsbog", udarbejdet af en tysk hofpræst, oversat af en norsk skolemand 1602 og derefter udsendt i talrige oplag. Spørgsmålene heri krævede som regel blot en mekanisk viden om ligegyldige enkeltheder fra Bibelen. Betegnende nok var bogens populære navn "præstepinen", fordi seiv velfunderede praester måtte give tabt over for denne åndløse form for bibelkundskab. Spørgsmålene var trods alt ikke af så barnagtig en karakter som Pers to gåder. Asen, æsel. Post molestam, naturligvis med fejl: senectutam i stedet for senectutem og habebat i stedet for habebit. ste vers af den gamle tyske studentersang Gaudeamus igitur. 1 jixere, gøre nar af. echaperer, løber bort. ufuldstændige referat - kan koncentrere striden omkring teorien: Jordens runde form, som ikke siden oldkirkens dage havde været angrebet fra religiøs side. Det giver tillige en god kunstnerisk forkortning - men det har muligvis også en idémæssig årsag. Holbergs egne betragtninger i epistlerne 82 og 330 viser, at Erasmus' anden teori: om Jordens bevægelse, havde været og stadig kunne være en anstødssten for visse fromme, idet den står i direkte strid med Bibelens verdensbillede. Det ser ud, som om Holberg af forsigtighedshensyn vil undgå at gøre sig lystig over et reelt modsætningsforhold mellem naturvidenskab og teologi. 43: et par Beviis. Disse to beviser findes allerede hos oldtidens store videnskabsmand Aristoteles (Om Himlen 11, 14). Der er 12 Himle. Til Jespers folkelige astronomiske lærdom hører resterne af oldtidens og middelalderens forestillinger om et antal himle, afgrænset af de sfærer, hvortil sol, måne og de fem planeter samt fiksstjernerne var bundet. Antallet af sfærer skifter efter de forskellige teorier. Det almindeligste tal var 10 eller n; under alle omstændigheder fulgte den såkaldte krystalhimmel efter fiksstjernehimlen (firmamentet) som himmel nr. 9. foer Ude, aborterede. 44: Attestaz, teologisk embedseksamen. naturlig viis, på naturlig måde. Atheist, gudsfornægter. Sagt, sagt, så sagte, så sagte. 45: Svarmere, religiøs fanatiker med teologiske særstandpunkter. indføres i et Litanie, hvor man beder ikke blot om at blive sparet for "Pestilentze, Hunger og Dyrtid, fra Oprør og Tvedragt", men også fra "Ald Ketteri og Vildfarelse", hvortil slutter sig bønnen: "Før dem til den rette Vei, som ere forførte." Lærdom, lære, religiøse anskuelser. mine Ordens Brødre, de øvrige baccalaurei. Erasmus er stolt af at tilhøre en gruppe af graduerede personer. Se s. 89. statueret, påstået. 46: sagte, sagtens. 49: Ej Dominus. Man skal ikke have lært meget latin for at kunne huske den rette form i tiltalekasus: domine. smukke, havde dengang også betydningen "agtede", "som er af god familie". (Holberg drøfter i Jens Justesens Betenkning over Comoedier" 1723, "om det er sømmeligt og anstændigt for smucke Mænds Børn at lade sig bruge til Theatralske Exercitier"). den gemeene Mand, menigmand. Vulgus, hoben, menigmand. Commilitones, medstuderende, egl. våbenbrødre. som er Ordenen u-anstcendigt, en efterklang af det løfte, som de studerende efter at have fået en grad eller en eksamen måtte aflægge overfor rektor. På Holbergs eksamensbevis stod der, at han lovede at gøre sit til, "at der ikke skete noget, som var den hellige orden uværdigt". Om Erasmus' methodice, efter metoden. ved Pennen, betyder sagtens som forretningsmand. 50: Syllogismus, logisk slutning. Kand I sige mig noget. Når Per svindler, vil Erasmus også have lov dertil. 51: Takker udi Vanden. Det er mere sandsynligt, at dette hentyder til toppen i Pers hår eller paryk, end til at han som bedraget ægtemand skulle have horn i panden. vaage (den foreslåede læsemåde i stedet for originalens "raabe"), vågne; forekommer i denne betydning, især i forbindelsen "vaage op". Re juter, gendriv. 52: Carnali, kanalje, slyngel. ge dele; i dette udtryk ligger tillige: men jeg siger ellers tak. 53: Methodus Disputandi, metoden at disputere på. (Methodum er akkusativ). vet en knyttet hand mod faderen. Om dette optrins betydning se s. 78. med egen Haand, altså ikke dikteret til andre, således som mange ikke-studerede folk var henvist til. Vergils Æneide (111, 658); karakteristikken gælder den fra Odysseen velkendte kyklop Polyfem. Af hensyn til anvendelsen her udelader Erasmus meget fornuftigt ordet ingens (vældig), som hos Vergil står efter informe. Citatet (fra: Monstrum) lader sig alligevel fremsige rytmisk (med sammentrækningen: monstr' horrend' in-) efter skemaet xxxxxxxxxxxx qvidditas, det samme som formæ substantiales, tingenes indre væsen. Se nærmere, s. 93. Holberg er ikke den første, der gør sig lystig over dette noget krukkede og overflødige ord. Det har også irriteret lærde folk som Erasmus fra Rotterdam, Johann Mencke og Chr. Falster. Kride, kridt. Doct(or) Arent Hvidtjelds Krønike, eller Postill, hentyder til Arild Huitfeldts yndede Danmarks Riges Krønike (1650-52). Huitfeldt var rigskansler, men ikke doktor, og nogen postil (prædikensamling) har han aldrig skrevet. Her under. Verset er virkelig formelt meget svagt. Rimene er højst angribelige: "staar" rimer på "Fodspor" (med tryk på sidste stavelse) og "Fiskere" rimer på "druknede" (med stærkeste tryk på sidste stavelse i begge ord); det sidste var på den tid en ikke helt usædvanlig rimtype. Dertil kommer, at anden linje har alt for mange trykstærke stavelser og derved alt for mange fødder. der består af et trykstærkt led og et eller flere tryksvage. Landet. Ordet betød dengang ikke riget, men et mindre område: et sogn, et herred, en landsdel, en ø. Philosophia Instrumentalis, (her i akkusativ f orm) er fremfor alt logik og metafysik, de fag der er at betragte som instrumenter, redskaber for andre videnskaber. Se herom s. 90. respondere under mig. Stolte ord i Erasmus' mund, en professors ord. Man responderede normalt under en professor, det vil sige fik af ham til opgave at forsvare den sætning, han valgte som emne for en øvelse. Alligevel er det ikke praleri; det er også en baccalaureus' ord. Ved klosterøvelserne var det en baccalaureus, der havde professorens rolle. Se s. 96. 60: Act. V. ved denne akt. Af de ældste bevarede maskinmesteroptegnelser fra Det kongelige Teater (fra i77oerne) fremgår det, at dekorationen, som ved de andre akter var "Det simple Kabinet", ændredes til "Skov udenfor Jeronimusses Hus". hand er Student. Studenter var fritaget for soldatertjeneste og måtte ikke hverves. Naturens Ræt, Naturretten; (se indledningen s. 103). Retsfilosofien, som søgte at finde frem til de almengyldige juridiske principper, som begrundedes af naturen, det vil sige af fornuften, og ikke af verdslige eller kirkelige myndigheders diktater. Dette fag er en del af moralfilosofien. Moralske Sager, moralske spørgsmål; moralfilosofien, der uden om religionen søger at finde frem til gyldige domme om, hvilke menneskelige handlinger og holdninger der kan betegnes som gode. Dette almene studium af mennesket og dets vilkår førte videre til studier af menneskesindet. Polyhystor, polyhistor, en mand der er kyndig i mange fag. igien forsvare, til gengæld forsvare. Procurator, advokat. cedere, vige pladsen for. 63: parole, (parole d'honneur), på mit æresord. 66: Positur, stilling. 68: Tale og Lærdom, tale og undervisning. es time, agtelse. K. L. Rahbek: Om Ludvig Holberg som Lystspildigter 111 (1817) s. 171-97. Georg Brandes: Ludvig Holberg 1884 (Samlede Skrifter I 1899) s. 136-40. Francis Bull: Norsk litteraturhistorie II (128) s. 330-34. Francis Bull: Om Holbergs femten første komedier. Holberg Aarbog 1920, især s. 55-60. Hans Brix: Ludvig Holbergs Komedier (1942) s. 138-57. F. J. Billeskov Jansen: Danmarks Digtekunst II (1947) s. 170-72. Clemens Petersen: Dramaturgisk Kritik (1860) s. 71-84. Vilh. Andersen: Erasmus Montanus. Litteraturbilleder (1903) s. 1-28. Vilh. Andersen: Tider og Typer. Erasmus I (1907) s. 24-44. Hans Brix: Gudernes Tungemaal (1911) s. 199-223. Hans Brix: Holberg. Tilskueren 1920 II s. 113-30. Harald Nielsen: Erasmus Montanus. Holberg Aarbog 1922 s. 7-24. Bernhard Jensen: Den psykologiske Enhed i E. M. Ebbe Spang-Hanssen: Erasmus Montanus og naturvidenskaben (1965). Erasmus Montanus. Dansklærerforeningens udgave ved Sven Gundcl 1.-9. udgave 1915-55. Carl Fehrman: Den larde i litteraturen. Bonniers Litterara Magasin 1959 s. 143-53 (Erasmus-motivet i verdenslitteraturen). William Norvin: Københavns Universitet i Reformationstidens og Orthodoksiens Tidsalder I (1937), især s. 177-336. Th. A. Miiller: Den unge Ludvig Holberg (1943), især s. 218-51 (Holberg og Universitetet). F. J. Billeskov Jansen: Holberg som Epigrammatiker og Essayist II 0939 X især s. 121-39 (Holbergs syn på studiers værdi). Eiler Nystrøm: Den danske Komedies Oprindelse (1918). Torben Krog: Studier over de sceniske Opførelser af Holbergs Komedier i de første Aar paa den genoprettede danske Skueplads (1929). Torben Krogh: Holberg i Det kgl. Teaters ældste Regieprotokoller (1943), især s. 82-83. J. C. Normann: Holberg paa Teatret (1919).
|
maalfrid_6073aee8f10aeeab87e2cb7d6b812c65b3f80c01_133
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021
|
no
|
0.782
|
§ 24: Retten til å utøve reindrift gir rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder, slakteanlegg, broer og andre anlegg som er nødvendige for reindriften. Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller for andre rettmessige interesser. Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong, kan ikke oppføres uten godkjenning av departementet. Godkjenning av større anlegg kan først gis etter en fagkyndig vurdering av de samlede miljømessige virkninger, sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget. § 25: I det samiske reinbeiteområdet gir rett til å utøve reindrift rett til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift, til eget bruk å ta lauvtrær, busker, einer, vidjer, bjørkeris, selvtørrede bartrær og tørt vindfall, nedfalne greiner og kvister, stubber, never og bark, både på offentlig og privat eiendom når virket skal brukes til: 1. brensel 2. gammer, koier, buer eller stillinger for oppbevaring av løsøre og matvarer 3. teltstenger, redskaper og enklere bruksting 4. arbeidsgjerder (trøer, ringgjerder) 5. garving Friskt lauvtrevirke og friske busker må ikke tas så fremt det på stedet eller i nærheten finnes annet virke som er tjenelig for formålet. § 26: I det samiske reinbeiteområdet gir rett til å utøve reindrift rett til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift å drive jakt, fangst og fiske i statsallmenning, i ikke særskilt matrikulert statseiendom og på Finnmarkseiendommens grunn innenfor det reinbeitedistrikt hvor reindriften foregår, på samme vilkår som gjelder for person som er fast bosatt i den kommune, bygd eller grend hvor allmenningen, statseiendommen eller den aktuelle del av Finnmarkseiendommens grunn ligger. I statens matrikulerte skoger og høyfjellsstrekninger innenfor reinbeiteområde skal reindriftsutøvernes adgang til jakt, fangst og fiske være som den har vært fra gammelt av. § 57: Det skal fastsettes bruksregler for forvaltningen og bruken av distriktets ressurser. Bruksreglene må ikke stride mot reindriftsloven. Bruksreglene skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av distriktets beiteressurser og inneholde nærmere regler om: 1. beitebruk 2. reintall 3. bruk og vedlikehold av gjerder og andre fellesanlegg 4. bruk av motorisert kjøretøy 5. disponering av reindriftsfond 6. forvaltning av distriktets øvrige midler 7. fordeling av arbeidsplikter og investeringer 8. andre forhold som det anses hensiktsmessig å regulere ved bestemmelser i distriktets bruksregler § 58: Bruksreglene utarbeides av distriktsstyret og skal godkjennes av fylkesmannen. Reintallet for den enkelte siida skal forelegges for reindriftsstyret for endelig stadfesting og godkjenning. § 62: Distriktsstyret skal utarbeide en distriktsplan for distriktet som skal inneholde de opplysninger om virksomheten i distriktet som er nødvendige for den offentlige planleggingen. Distriktsplanen skal inneholde: 1. angivelse av flyttemønstre i distriktet 2. oversikt over årstidsbeiter, kalvingsland og lignende 3. oversikt over nødvendige fremkomst- og transportmidler, herunder hvilke terrenggående kjøretøy som anvendes i distriktet, samt eventuell tidsbegrenset bruk av helikopter eller annet luftfartøy. Bruksregler for terrenggående barmarkskjøretøy skal også gå fram av planen. 4. oversikt over alle gjerder og anlegg av permanent art, og så vidt mulig også gjerder av midlertidig art 5. eventuell inndeling av beitesoner § 65: De som ferdes i område hvor rein beiter, plikter å vise hensyn og opptre med varsomhet slik at reinen ikke unødig uroes eller skremmes under beiting, flytting mv. Særlig hensyn skal vises i forbindelse med reinens brunsttid, kalving, merking, skilling og slakting. § 66: Om sikring av hund, opptak av løs hund, avliving av hund, reaksjoner mot hundeholderen mv gjelder hundeloven. § 1 Det skal legges vekt på at hytta får en hensiktsmessig plassering så vel reindriftsmessig som ut fra andre relevante hensyn, og at grunneier og andre berørte interesser ikke blir unødig belastet. § 1 Formålet med forskriften er bla å innhente oversikt over hvem som utøver reindrift.
|
maalfrid_5b429065c7074107ffc96d2740346d73cde00446_1
|
maalfrid_hivolda
| 2,021
|
nn
|
0.794
|
Begrunning: Tidligare år har vist seg at faddervekestyret er sårbart når dei består av 5 personar, og fråfall av eit medlem vil svekkje ressursane til styret drastisk. Eg ynskjer derfor at fadderveka utvidast til 6 personar og at styret frå og med 2019 skal ha to arrangementsansvarleg. Det er eit verv med mykje ansvar og med to personar vil det minske sannsynlegheita for at resten av styret må jobbe aktivt med arrangementansvar i tillegg til eigne oppgåver.
|
maalfrid_728edcab33f4e61797c564e1420dbbb0759a2901_35
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.898
|
5 mill. kroner StartupLab AS, Validè AS, VIS AS 2 mill. kroner Aleap AS, Innoventus Sør AS, Kunnskapsparken Bodø AS, Protomore Kunnskapspark AS 3 mill. kroner Kjeller Innovasjon AS, Klosser Innovasjon AS, Kongsberg Innovasjon AS, Kunnskapsparken Helgeland AS, Kunnskapsparken i Sogn og Fjordane AS, KUPA AS, Norinnova AS, Oslo Cancer Cluster Incubator AS, Proneo AS, Silicia AS, T:Lab AS, Total Innovation AS, ÅKP AS 2 mill. kroner 6:AM Accelerator AS, Atheno AS, Inkubator Ås AS, Kystinkubatoren AS, Smart Innovation Norway AS 1,5 mill. kroner Aksello AS, Driv Inkubator AS, Industriinkubatoren Proventia AS, Industriutvikling Vest AS, Kunnskapsparken Origo AS, Pan Innovasjon AS, Pro Barents AS, Skåppå Kunnskapspark AS, Vindel AS Innplassering av inkubatorene i de ulike tilskuddsgruppene (beløp i gammel modell var 1,2 millioner kroner, 1,65 millioner kroner, 2,25 millioner kroner). Tabell 5.2 viser gjeldende innplassering av den enkelte næringshage i de ulike tilskuddsgruppene. Modellen for inkubatorene fikk også et ekstra trinn (4 millioner kroner), men beholdt de samme beløpene for de øvrige fire trinnene (1,5 millioner kroner, 2,0 millioner kroner, 3,0 millioner kroner og 5,0 millioner kroner). Tabellen nedenfor viser gjeldende innplassering av den enkelte inkubator i de ulike tilskuddsgruppene. Nevnte innplasseringer av næringshager og inkubatorer ble i forkant av beslutning diskutert med respektive fylkeskommuner. Disse differensieringsmodellene ble innført fra og med andre halvår 2018 og intensjonen var at disse skulle gjelde for resterende programperioder som opprinnelig var juni 2021 for næringshageprogrammet og desember 2021 for inkubasjonsprogrammet. Siden begge programmene har blitt forlenget ut 2022 vil Siva foreta nye differensieringsanalyser og innplassering i tilskuddsmodellene tidlig høst 2020. Siva skal ferdigstille arbeidet tidsnok til at innplasseringen kan diskuteres med fylkeskommunene i forkant av deres budsjettprosess for 2021. Det vurderes at de ordinære differensieringsmodellene på en god måte har videreutviklet programmene til effektive programmer med gode resultater som har bidratt til å utløse lønnsom næringsutvikling og sterke og relevante programoperatører. Siva har imidlertid sett behov og muligheter for å stimulere ytterligere til økt effekt av den nasjonale innovasjonsstrukturen av programoperatører, som ikke kan håndteres på en god måte gjennom differensieringsmodellen. Siva besluttet derfor å innføre søkbare midler (se avsnitt 5.4.2). 5.4 Ekstraordinære satsinger innenfor næringshage- og inkubasjonsprogrammene Dette avsnittet inneholder en beskrivelse av videreføringen av ekstrasatsingen for næringshager, søkbare midler, samt mobilisering av små og mellomstore bedrifter til etablerte katapult-sentre. Dette er programmidler utover ordinære tilskudd med formål om økt aktivitet i programmene, øke effekten av det nasjonale nettverket, samt utvikling av programmene og programoperatørene. Prosjektet ekstrasatsing næringshager ble avsluttet 31.12.2018. Samtlige fem prosjekter leverte sine prosjektrapporter innen fristen som var medio januar 2019. Siva har på basis av dette utarbeidet en egen sluttrapport, hvor delprosjektrapportene er vedlagt. Gjennom ekstrasatsingene er det utviklet verktøy, maler og metodikk som har bidratt til å profesjonalisere programoperatørene samt bidratt til å øke samarbeidet mellom programoperatørene. Prosjektene i ekstrasatsingen har utviklet følgende verktøy og/eller metodikk som nå er delt og tatt i bruk i nettverket: Verktøy og metodikk for etablereropplæring Maler for administrasjon og metodikk for nettverksbygging og kompetanseheving Metodikk for oppbygging og utvikling av innovasjonsmiljø Verktøy og metodikk for bedriftsutvikling Metodikk for mobilisering og utvikling av underleverandører rettet mot havbruk For å sikre videre utvikling og implementering og bruk av de utarbeidede verktøyene har Siva inngått avtale med Foreningen Næringshagene i Norge. Det er opprettet en egen styringsgruppe hvor Siva deltar sammen med Foreningen Næringshagen i Norge. I tillegg er det avsatt midler for deltakelse i en videreføring av et av prosjektene, Leverandørutvikling Havbruk. Nasjonalparken Næringshage fikk i 2019 innvilget et prosjekt under ekstrasatsing Næringshager; «Videreføring Kompetanseforum 2.0». Formålet til prosjektet er å videreutvikle «Kompetanseforum Digital Synlighet» til en metode for å: bygge intern kompetanse i næringshager gjennomføre kompetansetiltak for målbedrifter muliggjøre distribusjon til andre næringshager Prosjektet startet i 2019 og har varighet på 2,5 år. Prosjektet skal bidra til prosessbeskrivelser, maler, verktøy og materiell for mobilisering til og gjennomføring av Kompetanseforum 2.0 som metode. Resultatene skal leveres i et format som er delbart med øvrige operatører. Prosjektet «Kompetanseforum 2.0» skal kobles opp mot et pågående prosjekt i regi av Trøndelag fylkeskommune, «Industri 4.0 Trøndelag». Siva vurderer at de ordinære differensieringsmodellene på en god måte bygger opp under Sivas målsettinger for programvirksomheten. Vi ser likevel behov for å benytte søkbare midler for ytterligere å stimulere til økt effekt av den nasjonale innovasjonsstrukturen av programoperatører i resterende programperioder. Sivas formål med de søkbare midlene er å stimulere til en stadig sterkere nasjonal innovasjonsinfrastruktur og bedre resultater innenfor programmene. Det har vært utlyst midler i 2018 og 2019 innenfor begge programmer med følgende innretninger: Betydelig utvidelse av geografisk nedslagsfelt .
|
maalfrid_8b1a4a939e477ef1cf6a9e6011739ebdf922ec7d_12
|
maalfrid_nav
| 2,021
|
no
|
0.468
|
Avklaringstiltak 159 50 46 Oppfølging 1 454 -194 -12 Opplæring 1 532 -626 -29 Lønnstilskudd 682 -375 -35 Arbeidspraksis 1 626 -1 422 -47 Jobbskaping og egenetablering 26 -34 -57 Kilde:
|
maalfrid_1a9118d3e57108094b128bde629233a2ba5c7ffc_162
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.967
|
Studies assessing the effectiveness of networks of AC agencies have concluded that unless there is considerable organisational support by a donor or international organisation, the networks are not effective. It is likely to be the same for the CHN. Several of the members confirm that they find it very unlikely that the CHN would be sustainable without Norad acting as secretariat and convener. Norway has a comparative advantage in being perceived as professional and fair. The World Bank has tried to replicate this type of network, but as they had to invite all countries and heads of agencies, this Corruption Hunters Alliance is a much larger and more formal gathering. The CHN has contributed to improved investigation and prosecution of some of the grandest corruption cases from the last 10 years: the OPL 245 case currently before the court in Italy; the ongoing Petrobas case in Brazil; the Alstrom case in Brazil; the Zuma case in South Africa; and the Siemens case – just to mention a few. The ongoing OPL 245 case is a good example of the contributions of the network. In this case, there was initially mistrust between Italian law enforcement and the Nigerian counterpart, which stalled the exchange of information. However, when more favourable conditions for exchange arose due to the change of government in Nigeria in 2015, the concerned parties managed to iron things out and build real trust during the network meetings, which eased the exchange of information through the formal channels. The trust and confidence displayed in the Alstom case were also the result of personal ties between French, Brazilian and Swiss police and prosecutors built up over several years through the CHN, among others. It was there the Brazilian prosecutor Marques met a key Swiss official, who was instrumental in helping him make connections with European investigators and prosecutors. There are also examples of how concrete events in the home country of network members have been brought to the attention of, for example, the European Parliament through one of the members, who was a member of the European Parliament at the time. The European Parliament subsequently expressed its deep concern in relation to redrafted legislation structurally undermining the independence of the judicial system in Romania. Members participate in other events as well (CoSP, G20, OECD, etc.) and report back to the other members on the latest developments in the international AC framework. The support to has had three objectives: 1) technical assistance in support of accelerated UNCAC implementation; 2) facilitating an integrated response to address technical assistance needs for effective and timely asset recovery (StAR); and lastly 3) developing adequate responses to corruption involving vast quantities of assets. Norway's support to UNODC is relatively recent, and the technical assistance at country level has not really been rolled out yet although the scoping of programmes in Mozambique is quite advanced and a contract has been established with the Angolan prosecution in 2019. It is however in such early stages that this case study has not assessed the effectiveness of the UNODC technical assistance at the country level (objective 1). 51 U4 Brief, " 2020 52 53 Thanks to information supplied by French and Swiss authorities, Brazilian prosecutors showed that Alstom had bribed officials of Sao Paulo's state government to win a contract to supply electrical equipment to the state's power company. See Furthering Cross-Border Cooperation to fight corruption. Global Anti-Corruption Blog: Posted on December 23, 2015 by Rick Messick 54 Furthering Cross-Border Cooperation to fight corruption. Global Anti-Corruption Blog:
|
maalfrid_905ff532df9bce1ba11b240ffcb02b20f3489563_893
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021
|
no
|
0.722
|
Reise – avgrensning av arbeidsreiser 860 Lignings-ABC 2006 I utgangspunktet kan skattyteren ikke velge hvordan reisen skal klassifiseres. Skattyteren kan likevel velge å omklassifisere første reise til og siste reise fra pendlerbolig fra yrkesreise til arbeidsreise når skattyter selv dekker kostnadene. 2.3.1 Generelt Følgende reiser uten overnatting utenfor boligen mv. skal som hovedregel behandles som arbeidsreiser, jf. FSFIN § 6-44-12: – reise mellom bolig og fast arbeidssted – reise mellom faste arbeidssteder. Dette gjelder både når de faste arbeidsstedene er i samme arbeidsforhold/virksomhet og når de er i forskjellige arbeidsforhold/virksomheter, og – reise mellom hjem eller arbeidssted og undervisningssted hvor det ytes undervisning etter lov av 4. juli 2003 nr. 80 om introduksjonsordning for nyankomne innvandrere (introduksjonsloven). Om hva som er fast arbeidssted, se . Motsatt skal følgende reiser som hovedregel behandles som yrkesreiser: – reise mellom bolig og ikke-fast arbeidssted – reise mellom fast arbeidssted og ikke-fast arbeidssted, og – reise mellom ikke-faste arbeidssteder. Dette gjelder uavhengig av om skattyteren overnatter utenfor hjemmet, med mindre det er en annen type reise, f.eks. besøksreise. Innenfor det som defineres som ett arbeidssted, se , vil forflytninger mellom steder hvor arbeidet utføres ikke regnes som arbeidsreise. Spørsmålet kan være aktuelt ved arbeid på et arbeidssted som er stort i utstrekning, f.eks. i en skog. Spesielt om reise til/fra mobilt arbeidssted, se . Om unntak, om hva som er skattyterens bolig og om hva som er definert som fast arbeidssted, se nedenfor. 2.3.2 Reise til/fra fast arbeidssted via ikke-fast arbeidssted Hvis skattyter reiser mellom bolig og fast arbeidssted, via et ikke-fast arbeidssted, regnes reisen mellom bolig og fast arbeidssted som arbeidsreise. Merreisen utover reisestrekningen direkte mellom bolig og det faste arbeidssted anses som yrkesreise. Tilsvarende gjelder ved reise mellom faste arbeidssteder via ikke-fast arbeidssted. 2.4.1 Generelt Unntakene fra hva som er arbeidsreise, er i forskriften dels formulert som hva som er yrkesreise, se FSFIN § 6-44-13, og dels formulert som en regel om hva som ikke er fast arbeidssted, se FSFIN § 6-44-11. Reglene om hva som ikke er arbeidsreise omfatter:
|
maalfrid_56a17d95920b19bbb78fb0572289ba64f8a55ee8_350
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.68
|
Kapittel 6 – Vegdekker Håndbok N200 Vegbygging (juni 2014) Flisighetsindeks 30 30 25 25 Los Angeles-verdi 30 30 25 15 Mølleverdi 14 10 10 7 Knusningsgrad C50/30 C50/30 C50/30 C50/20 70/100- # 160/220 70/100- # 160/220 50/70- # 70/100 35/50-70/100- # PMB Grensekurver (tilsiktet utgående sammensetning) Gjennomgang i masseprosent ISO-sikt Ab 4 Ab 8 Ab 11 Ab 16 Ab 22 31,5 mm 100 22,4 mm 100 90-100 16 mm 100 90-100 70-95 11,2 mm 100 90-100 56-80 54-75 8 mm 90-100 59-81 45-66 5,6 mm 100 4 mm 90-100 53-75 37-59 2 mm 55-68 38-55 25-47 23-43 21-40 1 mm 37-49 29-45 20-35 18-33 17-32 0,25 mm 19-27 17-22 12-19 10-19 10-19 0,063 mm 11-16 9-13 8-12 7-12 7-11 Minimum bindemiddelinnhold tilsiktet utgående sammensetning Slitelag 6,4% 6,2% 5,8% 5,6% 5,2% Bindlag 6,0% 5,8% 5,6% 5,4% 5,2% 1) Minimum bindemiddeltilsetning i % av totalvekt asfaltmasse korrigeres med hensyn på steinmaterialets densitet ved å multiplisere med faktoren , hvor a er steinmaterialets densitet i megagram pr kubikkmeter (Mg/m), bestemt i henhold til NS-EN 1097-6. Bindemiddelinnholdet inkluderer bitumen i gjenbruk og naturasfalt når det benyttes. 2) For massetyper med D<16mm vil bindemiddelinnholdet normalt måtte ligge ca. 0,2 % over minimum bindemiddeltilsetning. Bindemiddelinnhold kan økes ytterligere ved å tilsette fiber e.l. 3) For ÅDT < 300 settes kravet til LA ≤ 40. For ÅDT ≤ 1500 er kravet til mølleverdi ≤ 19. 632.2 Asfaltbetong er en ensartet blanding av tørket, oppvarmet steinmateriale og bitumen. Ab anvendes som slite- og bindlag på veger og plasser med sterk trafikk og hvor det er krav til høy stabilitet. Asfaltbetong (Asphalt Concrete, AC) betegnes i Norge tradisjonelt som Ab nn hvor nn angir øvre siktstørrelse. Denne betegnelsen kan fortsatt benyttes i de fleste sammenhenger. Ved deklarasjon av materialet i hht. standarden betegnes asfaltbetong som: , hvor nn er øvre siktstørrelse og xxx/yyy er bindemiddelgraden. Avhengig av om den er tenkt til slitelag eller bindlag angis henholdsvis "surf" eller "bin" mellom nn og xxx/yyy. EKSEMPEL: Ab 11 med bindemiddel 70/100, til slitelag: . Minimum bindemiddelinnhold er et krav i tillegg til de andre kravene til massen. Andre krav vil normalt innebære at et høyere bindemiddelinnhold må benyttes. Bestemmelsen av tilsiktet bindemiddelinnhold for massen er en sentral del av innledende typeprøving. 35/50 kan benyttes hvor det er behov for særlig høy stabilitet. Ved lave temperaturer oppstår fare for oppsprekking. Bruk av PMB bør vurderes. Tilsetting av vedheftningsmiddel kan være nødvendig avhengig av steinmaterialet. Massetypen har ingen spesielle miljøulemper. For å sikre tilstrekkelig friksjon, særlig ved høye hastigheter, kan det være nødvendig å avstrø med asfaltert finpukk (2-5 kg/m) mens dekket ennå er varmt.
|
maalfrid_7def3e0f13b0128d2fc6d90709853a2910a93692_13
|
maalfrid_difi
| 2,021
|
no
|
0.916
|
I denne rapporten fokuserer vi på funnene som er gjort i evalueringene. Funn fra referansemålingene vil bli trukket inn der de utdyper det som finnes i evalueringsmålingene, eller der det eventuelt måtte være konflikt mellom funn fra forskjellige målinger. For 2001 var det spesielt barn og unge som var målgruppe for informasjonssatstingen. Denne rapporten vil derfor i størst grad ta opp problemstillinger som er relevante i forhold til denne målgruppen. Vi vil imidlertid også forsøke å trekke lærdom av funnene fra tiltakene rettet mot barn og unge over mot andre grupper. På oppdrag av Sosial- og helsedepartementet gjennomførte Gallup en kvantitativ breddeundersøkelse om folks kunnskap om og holdninger til psykisk helse og psykiske sykdommer. Undersøkelsen ble gjennomført i to perioder høsten 2000, en før Verdensdagen og en etter. I den første feltperioden (uke 39- 40) ble 1003 personer intervjuet. I den andre (uke 42-43) ble 1001 personer intervjuet. Målet med undersøkelsen var først og fremst å måle kunnskap og holdninger hos folk, men det var også ønskelig å registrere eventuelle endringer etter Verdensdagen. Mål og kanaler for Verdensdagen for psykisk helse er presentert i kapitel 2. Endringene i svargivningen var små fra den ene perioden til den andre. Utslagene var gjennomgående ikke signifikante. Dette kan tyde på at kampanjen i uke 41 hadde liten effekt på befolkningen som helhet. Resultatet kan kanskje også indikere at kampanjer av denne typen alene er lite egnet til å påvirke befolkningens generelle holdninger. Funnene fra undersøkelsen kan imidlertid brukes som en nullmåling av befolkningens kunnskaper og holdninger til psykisk helse. Selv om endringer ikke kunne måles blant befolkningen som helhet, kan det likevel hende at noen er blitt påvirket av kampanjen. Når det gjelder slike kampanjer, er segmentering av målgruppene viktig. Det er lite realistisk å tro at hele befolkningen kan påvirkes. Valg av målgruppe må legge føringer på budskap, avsender og kanaler som forsøkes brukt. De undersøkelsene som nå foreligger, sier mye om hvilke grupper som kan nås på hvilke måter. Denne kunnskapen bør tas i bruk også når det gjelder informasjonsarbeidet omkring Verdensdagen. Det som ble forsøkt målt i undersøkelsen, var eventuelle endringer i kunnskap og holdninger hos hele befolkningen etter Verdensdagen. Her fant man ingen endringer. Men undersøkelsen målte ikke oppmerksomheten rundt Verdensdagen.
|
wikipedia_download_nbo_Milan Channel_160124
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.669
|
'''Milan Channel''' er en abonnement-basert kanal, dedikert til den italienske fotballklubben AC Milan. Kanalen tilbyr Milan-fans eksklusive intervjuer med trenere og spillere, kamper, repriser fra Serie A, Coppa Italia, Champions League og fotballnyheter. *
|
maalfrid_35825b49771f62b0ba72faf6876155320f90354a_316
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.84
|
I miljørapporten antar man at fjellsidene i området er egnet som hekkeområde for rovfugl som havørn, og de rødlistede artene kongeørn (nær truet) og fjellvåk (nær truet). Rovfugl er spesielt vàr for forstyrrelser i hekketiden og etableringsfasen, og dersom de blir forstyrret er det stor fare for at de vil forlate området. NVE mener hensynet til rovfugl kan ivaretas ved at anleggstiden holdes utenfor den travleste hekkeperioden. Ved eventuell konsesjon kan det settes restriksjoner på byggearbeid gjennom NVEs godkjenning av detaljplaner og oppfølging i byggeperioden dersom dette anses nødvendig. Når anlegget er i drift vil ikke rovfugl berøres i nevneverdig grad. Med tunnel så reduseres også støy og forstyrrelser i anleggsfasen betraktelig. I Leiråvatnet er det ifølge miljørapporten en viss sannsynlighet for hekking av storlom. Arten er klassifisert som sårbar i rødlista. Det er likevel ingen kjente observasjoner fra området, og det er uvisst om arten lever i området. Leiråvatnet har vært regulert i ca. 50 år og vannstanden varierer også nå betydelig i storlommens hekkeperiode. Ingen av høringsinstansene har kommentert forholdet til denne arten og NVE anser sannsynligheten for hekking i Leiråvatnet som lav, og vi har ikke tillagt dette forholdet noe vekt. Det antas at Leiråa er et viktig leveområde for fossekall på sommeren, mens på vinteren vil isdekke vanskeliggjøre næringssøk. Elva er etter NVEs oppfatning av en slik beskaffenhet at fossekall kan bruke denne til både hekking og matsøk. Vassdraget innehar fosser som kan fungere som viktige hekkeplasser, og et variert substrat som gir opphav til ulik bunndyrfauna som er viktig føde for fossekallen. En utbygging som omsøkt vil forringe livsmiljøet for fossekallen, men den er ingen truet art. Mindre vannføring i elvene i hekkesesongen vil gi mindre fossesprøyt og lavere lydnivå fra fosser og stryk slik at hekkeplasser kan bli avslørt når ungene tigger etter mat. For å avbøte de reduserte hekkemulighetene kan det settes opp predatorsikre hekkekasser på egnede steder. Dette er pålegg som FM ev. kan gi gjennom standardvilkår for naturforvaltning. Ev. krav om slipp av minstevannføring vil også styrke mulighetene for å opprettholde elva som næringsområde for fossekallen. Leiråvatnet har en god bestand med ørret og under prøvefiske ble det fanget fisk i flere aldersgrupper. Fisk som slipper seg ut av vannet for å gyte på nedenforliggende områder har ikke mulighet til å vandre tilbake som følge av dammen. Innløpsbekkene vest i Leiråvatnet fungerer dermed som gyte- og oppvekstområder for ørretbestanden. En regulering som omsøkt vil etter NVEs vurdering kunne redusere gytemulighetene for ørret ved at innløpsbekkene blir noe kortere. Lav vannstand i gyteperioden vil også kunne skape problemer for ørreten ved at det oppstår vandringshinder i bekkene. Det er vanskelig å forutsi hvordan gyte- og oppvekstforholdene for ørret blir etter en ev. regulering, men NVE vil presisere at Fylkesmannen kan iht. standardvilkårene om naturforvaltning pålegge biotopjusterende tiltak, og ev. utsetting av fisk dersom dette viser seg å være nødvendig. Tiltaket vil føre til en reguleringssone mellom kote 354,5 og kote 350,5. Virkningene for fiskebestanden vil bli størst i de grunne og næringsrike områdene vest og øst i vannet. Disse områdene har i dag et dyp på mellom 1-3 meter med gode beiteforhold for fisk. Omsøkte regulering vil føre til dårligere livsbetingelser for vannvegetasjon og bunndyr ved at det dannes en næringsfattig reguleringssone. Man kan dermed forvente at reguleringen av vannet vil påvirke ørretbestanden i Leiråvatnet negativt. I Leiråa lever ørretbestanden hovedsakelig på den sakterennende strekningen mellom kote 300 – 352, og på partiet ved kote 220. En utbygging uten slipp av minstevannføring vil få negative konsekvenser for fisken i elva. NVE mener hensynet til fisken i elva kan ivaretas til en viss grad med slipp av minstevannføring og bygging av terskel i enden av det sakterennende partiet på kote 220. Leiråa har en anadrom strekning på omtrent 200 meter opp til kote 8. Miljørapporten viser til at bestanden er påvirket av vannuttak og perioder med stenging av elva i tilknytning til eksisterende settefiskanlegg. Den planlagte kraftstasjonen vil få utløp ovenfor inntaket til settefiskanlegget og ergo ovenfor vandringshinder for anadrom fisk. Dersom det gis konsesjon til bygging av kraftverket kan det ikke i denne innstillingen pålegges slipp av minstevannføring forbi inntaket til settefiskanlegget. Et slikt pålegg må ev. vurderes under NVEs behandlingen av økt vannuttak til settefiskanlegget. Samlet sett mener NVE at med slipp av minstevannføring hele året og ev. nødvendig restriksjoner på byggearbeid i hekkeperioden for rovfugl, så er virkningene for biologisk mangfold akseptable. I forbindelse med godkjenning av detaljplanene må behovet for å bygge en terskel nedenfor sakterennende parti på kote 220 vurderes nøye. Prosjektområdet består av flere atskilte landskapsrom med stor inntrykksstyrke. I øvre del fremstår Leiråvatnet som et viktig landskapselement sammen med de omkringliggende fjellene. Vegetasjonen rundt vannet er skrinn med stedvis fjellbjørkeskog, og i dalsidene er det rasmark, bart fjell og lite vegetasjon. En regulering som omsøkt vil gi en reguleringssone på omtrent 138 dekar hvorav 84 dekar er neddemt areal. De landskapsmessige virkningene av reguleringen vil bli størst i de grunne områdene øst og vest i Leiråvatnet. Her vil utvaskede strandsoner være synlige ved lav vannstand.
|
maalfrid_177aab5e6251d88134b9497ae286f25b3a34d529_44
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
no
|
0.196
|
20060049 2006.01.24 2006.01.24 2006.07.10 2006.07.31 2011.01. 1.1 1.2 2.1 2.2 1. Opphengsskinne for kabelstige 2. Opphengsskinne for kabelstige 25-01 Øglænd System AS , Postboks 133, 4358 KLEPPE, NO Håmsø Patentbyrå ANS , Postboks 171, 4302 SANDNES, NO Arne Gya, Malmveien 13, 4340 BRYNE, NO Registreringen gjelder samregistrering.
|
wikipedia_download_nbo_Laurens Hansson_166618
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.701
|
'''Laurens Hansson''' (død ca. 1558) var lagmann i Stavanger, samler og oversetter av kongesagaer fra gammelnorsk. Nicolay Nicolaysen mente at Laurens Hansson kunne være den «Laurentius Johannis Nidrosiensis dioces» som studerte i Rostock fra 1520, men det er usikkert. Fra 1528 til 1537 var han skriver i kanselliet for kansleren i Krogen (Kronborg) i Danmark. Han omtales da som Lauritz Normann. 30. april 1537 fikk Lauritz Hansson Nordmann gården Støle i Etne i forlening uten avgift på livstid. I juli 1548 deltok han i kongehyllingen i Oslo. Han kan ha bosatt seg trolig på gården Skaug i Sund ved Bergen, før han ble lagmann i Stavanger. Før 1551 hadde han laget ferdig en sagaoversettelse som han sendte til kongen i København. En lovbok er underskrevet i 1551 med Laurens Hansson. Lovboka omhandler kristenretten, samt mål og vekter. Neste side begynner med Anno 1552 og med en helt annen håndskrift. Denne delen er undertegnet med "Lau: Jo: Ostmandh". Flere har ment at Ostmann var Laurens Hanssons etternavn eller tilnavn, mens andre mener at det måtte være to personer. Laurens Hansson var lagmann i Stavanger fra 5. juni 1554 til 1557. I 1559 fikk Erik Ormson av Orm-familien gården Støle som Laurens Hansson hadde før. Laurens var nok da død engang i perioden 1557-59. Kanskje døde han i 1557, og enka i 1559. En annen mulig tolkning er at han ble syk i 1557, og døde i 1559. * Gustav Storm: « Hansen, Laurits», i ''Dansk biografisk Lexikon'', VII. bind. Kjøbenhavn:
|
maalfrid_a2010e6d0968cc9459628aced11d8865e108b747_8
|
maalfrid_dirmin
| 2,021
|
no
|
0.772
|
Formen på sikkerhetstillelsen skal være slik at den ved konkurs hos Tiltakshaver ikke vil inngå i konkursboet jf. forskrift til mineralloven § 2-1 tredje ledd. Etter DMF sin vurdering vil det være hensiktsmessig at den økonomiske sikkerheten stilles ved bankgaranti og individuell fondsavsetning til bankkonto, som det i henhold til egen avtale om finansiell sikkerhetsstillelse skal etableres pant i til fordel for DMF, jf. panteloven §§ 4-4 til 4-6. Tiltakshaveren skal ikke ha rådighet over slik bankkonto som skal sperres til fordel for DMF. DMF vurderer at det er nødvendig at Tiltakshaver før oppstart av drift stiller en bankgaranti som en påkravsgaranti, som DMF finner tilfredsstillende, for et beløp stort NOK 150 000,-. Dette for å ha tilstrekkelig sikkerhet i en oppstartsfase før fondet har nådd maksimal avsetning. Størrelsen av bankgarantien er satt ut i fra en vurdering av hva som anses å være tilstrekkelig sikkerhet i denne fasen. DMF kan fremme krav under bankgarantien i følgende tilfeller: (i) Etter utløpet av Tiltakshavers frist til å utføre nødvendige sikrings- og oppryddingstiltak som aksepteres av DMF; (ii) Ved konkurs, opphør eller annen avvikling av Tiltakshavers virksomhet; og (iii) Ved tilbakekall av konsesjonen. Ved melding til garantisten om at ett av tilfellene i punkt (i) – (iii) over foreligger skal DMF ha rett til å få utbetalt det krav som gjøres gjeldende under bankgarantien, uten hensyn til innsigelser fra Tiltakshaver. Bankgarantien skal bestå så lenge beløpet innestående på bankkontoen ikke har nådd NOK 150 000,-. Når beløpet innestående på bankkontoen har nådd NOK 150 000,-, eller etter skriftlig samtykke fra DMF forut for dette tidspunkt, faller plikten til bankgaranti bort. Deretter skal Tiltakshaveren gjøre årlige avsetninger til bankkontoen inntil totalbeløpet på NOK 300 000,- er nådd. Årlige innskudd beregnes etterskuddsvis ut fra forrige års uttak av masse. Det skal årlig innbetales NOK 0,63 pr tonn uttatt masse. Ved fastsettelse av sats per tonn uttatt masse har DMF lagt til grunn at fondet skal bygges opp over en periode på like i underkant av 16 år, det vil si NOK ca. 18 900 pr år. I søknaden er uttak anslått til ca. 30 000 tonn/år, noe som gir en årlig avsetning på NOK 0,63 pr tonn. Innbetaling for forrige års uttak av masse må være avsatt innen 1. februar etterfølgende år. Innestående beløp på konto skal årlig dokumenteres ved å gi DMF tilgang til en oppdatert kontoutskrift. All avkastning på midlene godskrives kontoen.
|
maalfrid_8eb91833f32c2768efddab14ccf7edc7d9f2c5aa_55
|
maalfrid_norad
| 2,021
|
en
|
0.96
|
Evaluation of Norway's Support to Haiti after the 2010 Earthquake Many informants praised longstanding partnerships established by Norway with national and international organisations as being a key factor of success. The position of Norway in Haiti − with no visible link to a "political agenda" − and its participation in international platforms such as "Friends of Haiti", were also perceived as positive elements (source: KII). By contributing to strengthen links between political actors and attenuating distrust between the government and its citizens, Norway's support addressed a major factor of fragility. However, the support faced important challenges limiting visible results; these include complex dynamics in national political structures, the deficiencies of public institutions and the persistent failure of the State to deliver services. Most interventions focusing on Disaster Risk Reduction (DRR) were implemented in the as is consistent with key strategic documents. Several interventions specifically focused on mitigating exposure in relation to risks associated to flooding in the hurricane season. Concepts related to watershed management were used in the overall design of the interventions, with a division between activities focusing upstream and downstream, and attention to riverbank protection through the construction of gabions and reforestation. Norway also supported a UNDP-led intervention aimed at developing national capacities in DRR. Most visible effects were seen in the area of river bank protection. However, such infrastructure activities represent expensive investments that are difficult to replicate in all vulnerable areas and, overall, present a rather low level of sustainability. 43 The Norwegian portfolio also includes smaller interventions implemented outside the region like 'The joint programme for climate change/DRR' financed via Norwegian Church Aid (NCA) and which aims to empower vulnerable communities to adapt better to the effects of climate change and specific implement Disaster Risk Reduction activities. 44 The geography of many regions of the country is characterised by steep and rugged terrain. Also, the region is on the hurricane route and is defined as a high-risk zone. In 2001, a study conducted by Oxfam showed that the Département du Sud is the region of Haiti hit by the highest number of cyclones, being hit by 16 of the 27 cyclones that the country has had to endure between 1954 and 2001. It is followed by Département de Grande Anse, which was hit by 10 in the same period (see http://www.mde-h.gouv.ht/etude/etudepdf.pdf , p. 30). Since 2001, 12 cyclones have hit Haiti, out of which at least six directly affected the region (http://www. haiti-reference.com/geographie/milieu/cyclones.php).
|
maalfrid_a006df067d8a5ab7f8c8f00c5d228f65cc34287f_17
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
en
|
0.907
|
(Cicero): does law apply? Can states derogate?
|
maalfrid_9c2b60d1c54a7f91c569551fcfaca7b0e292afab_3
|
maalfrid_helfo
| 2,021
|
no
|
0.818
|
Alle koder fra NCRP og utvalgte koder fra NCSP og NCMP gir rett til refusjon fra Helfo. De gyldige kodene er samlet i Excel-arket med navnet «Radiologiske prosedyrer som gir rett til refusjon fra Helfo 2017 – Statlige helseinstitusjoner». Samtlige radiologiske og nukleærmedisinske prosedyrer skal registreres med gyldige koder fra dette Excel-arket. Det forutsettes i tillegg bruk av den til enhver tid gyldige versjon av NPR-behandlerkravmeldingen i rapporteringen og at data er kontrollert i samsvar med kravene i meldingen. Deretter kan opplysningene, som en del av NPR-behandlerkravmeldingen, benyttes til å fremme et refusjonskrav til Helsedirektoratet eller det organ Helsedirektoratet bestemmer. For diagnostiske undersøkelser og radiologiske intervensjoner skal et refusjonskrav minimum bestå av en prosedyrekode. For nukleærmedisinske undersøkelser skal et refusjonskrav Bruk av sidekoder er ikke obligatorisk ved ensidig undersøkelse, men ved bruk av sidekode må koden stå på fast plass for at kravet skal være gyldig. Det er om man ønsker å kode en tosidig undersøkelse med én kode for begge sider som tilleggskode eller som to undersøkelser der en benytter henholdsvis venstre side og høyre side som tilleggskoder. I det første tilfellet godtgjøres undersøkelser med dobbel refusjon, i det andre tilfellet godtgjøres begge undersøkelsene hver for seg. Dette gjelder også for CT, MR og Ultralyd. Ved bruk av kontrastmiddel er det å angi dette med tilleggskode. Dette gjelder også selv om kontrastmiddel normalt inngår i undersøkelsen. For nukleærmedisinske prosedyrer er det å benytte tilleggskode for radiofarmakum. For intervensjonskoder hentet fra NCSP- eller NCMP-kodeverket blir det å benytte en tilleggskode for bildeveiledet teknikk. Antall tilleggskoder som kan benyttes, er ubegrenset. Noen tilleggskoder har faste plasser, se under. Når teleradiologi er anvendt, skal det benyttes relevant tilleggskode. I NPR-behandlerkravmelding representerer hver NCRP-kode et selvstendig informasjonselement, og ulike koder skal skilles med et skilletegn. Rekkefølgen er forhåndsbestemt som følger: elementet skal alltid enten være en diagnostisk prosedyrekode, en intervensjonskode eller nukleærmedisinsk prosedyrekode. elementet skal alltid være sideangivelse eller tomt hvis det ikke er aktuelt med sidekode. elementet skal alltid angi teleradiologi, alternativt tom plass hvis ikke aktuelt. Man skal bruke forward slash " / " som skilletegn mellom de ulike kodene. Dersom et felt er tomt må man markere dette med å bruke forward slash " / " foran og bak det tomme feltet. Det betyr to slash " / " når et av de obligatoriske feltene er tomme og tre slash " / " når begge de obligatoriske feltene er tomme. Se eksempler på koding av ulike typer undersøkelser under.
|
maalfrid_12726e73b5a9f1d1d715edd7b6cbfe52728f6c04_51
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021
|
en
|
0.837
|
economic management. Building activity, rental of building machines and other construction equipment; installation and repairing services in dwellings and buildings. Siba Computer City AB, Box 8865, S-402 72 Göteborg, SE Customer information regarding the sale of personal property. Ekom Sanitärmarketing GmbH, 10, Heinrich-Hertz-Strasse, D-50170 Kerpen, DE Sanitary and ceramic products included in this class, particularly washbasins, toilet bowls, WC cisterns, bidets, bathtub handles and holders for spray nozzles, bathtubs, showers, footbaths, urinals, sanitary facilities. Water taps and valves not made from metal or plastics for water conduits; wall and floor tiles not made from metal. DE, 1999.10.13, 399 63 781. Bruno R. Iseli, CH-8953 Dietikon, CH Plastic materials for packaging, included in this class. Packing, stopping and insulating materials; plastic films (other than for packaging purposes). Oliver Lederle, Heuersmohr 15, D- 49504 Lotte, DE Clothing, footwear, headgear. Communications and telecommunications;
|
maalfrid_e97feee926fa01bfaf78578064838bafd5b61299_3
|
maalfrid_naturfag
| 2,021
|
no
|
0.291
|
● Rh kvinne Rh kvinne Rh mann □ Rh mann Slektstreet viser hvilke medlemmer av en familie som var rhesus positiv ( og ●) og rhesus negativ (□ og ). Allelet for rhesus positivt blod (Rh) er dominant overfor rhesus negativt (Rh) blod. Hvilke genotyper har personene I, II og III. A) I: Rh Rh II: Rh Rh III: Rh Rh B) I: Rh Rh II: Rh Rh III: Rh Rh C) I: Rh Rh II: Rh Rh III: Rh Rh D) I: Rh Rh II: Rh Rh III: Rh Rh Hvilket utsagn beskriver best virkningen av et dominant allel? A) Det har større effekt på fenotypen i heterozygoter enn i homozygoter. B) Heterozygoter har alltid to dominante alleler. C) Det har samme effekt på fenotypen i heterozygoter og i homozygoter. D) Det vil videreføres til neste generasjon med større sannsynlighet enn et recessivt allel. I erteplanter dominerer rød blomsterfarge (A) fullstendig over hvit blomsterfarge (a). Vi utfører krysningen Aa × aa. Hvilken andel av avkommet får hvit blomsterfarge? A) 0 % B) 25 % C) 50 % D) 100 % I erteplanter dominerer rød blomsterfarge (A) fullstendig over hvit blomsterfarge (a). Vi krysser Aa- med aa-erter. Hvilken % av avkommet er heterozygoter? A) 0 % B) 25 % C) 50 % D)
|
maalfrid_0b386bd051771c80b051541232ba20042b1179ce_17
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.915
|
20 2015–2016 Endringer i universitets- og høyskoleloven (modell for styring og ledelse mv.) tor, og i dennes sted prorektor, har rett til å delta i møter i alle institusjonens styrer og utvalg. b) Rektor avgjør saker i det omfang disse ikke kan utsettes til styret kan komme sammen i møte. Rektor kan også gis fullmakt til å avgjøre løpende saker som bør avgjøres før det neste styremøte, og som ikke kan anses som viktige nok til at ekstraordinært møte innkalles. I sak om avskjed eller suspensjon kan rektor bare beslutte kortvarig suspensjon i tjenesten i påvente av styrets behandling. § 10-3 første ledd skal lyde: (1) Dersom styret har vedtatt at rektor skal velges etter § 10-2 første ledd, skal det ved hver institusjon være en administrerende direktør. § 10-4 oppheves. Nåværende § 10-5 blir § 10-4. § 11-1 sjette ledd skal lyde: (6) Hvis styret ansetter i annen administrativ lederstilling enn nevnt i tredje ledd, skal dette skje på grunnlag av innstilling fra rektor, eller administrerende direktør hvis rektor er valgt etter § 10-2. II Loven gjelder fra den tid Kongen bestemmer.
|
altaposten_null_null_20150130_47_21_1_MODSMD_ARTICLE35
|
newspaper_ocr
| 2,015
|
no
|
0.983
|
Der Aas frykter at Skogheim er satt på vent for at tomtetilgang fra feltet ikke skal ødelegge mar kedet for private utbyggere, er ordføreren helt klar på at det er andre forhold som gjør det rik tig å vente med å sende tomtene ut i markedet. - Presset på området er alle rede stort. Kapasiteten på Saga skole er allerede sprengt, påpe ker Davidsen, som avviser at det er et ønske om å skjerme private utbyggere som gjør at Skogheim ikke allerede er bebygd. Allerede i 2011, da SV og Ap satt med makta i Alta, ble det noen dager før valget lovet snarlig realisering. Ordfører Geir Ove Bakken avviste at Skogheim ble brukt som velgeråte.
|
lovdata_cd_27342
|
lovdata_cd_lokaleforskrifter_2005
| 2,021
|
no
|
0.651
|
Finnmark deles inn i Øst- og Vest-Finnmark reinbeiteområder. Grensen mellom de to områdene følger inntil videre den tidligere definerte grensen mellom Karasjok og Kautokeino reinsogn. Avgrensningen av reinbeiteområdene for øvrig forblir som avgrensningen av de ytre grensene for nåværende reinbeitedistrikter. Avgrensningen av Vest-Finnmark reinbeiteområde mot Troms reinbeiteområde tilsvarer grensebeskrivelsen i Landbruksdepartementets vedtak av 5. januar 1978.
|
maalfrid_97d9758ccc2071706e740bc78be512d4f399d4ad_10
|
maalfrid_nav
| 2,021
|
de
|
0.624
|
Januar 4,3 % 4,1 % 3,3 % 2,3 % 1,8 % 2,6 % 3,2 % 3,1 % Februar 4,1 % 3,8 % 3,0 % 2,2 % 1,7 % 2,7 % 3,0 % Mars 3,9 % 3,7 % 2,9 % 2,1 % 1,7 % 2,8 % 3,1 % April 3,8 % 3,6 % 2,8 % 2,0 % 1,6 % 2,8 % 3,0 % Mai 3,7 % 3,3 % 2,5 % 1,7 % 1,5 % 2,6 % 2,7 % Juni 3,7 % 3,4 % 2,6 % 1,8 % 1,5 % 2,7 % 2,8 % Juli 4,1 % 3,7 % 2,8 % 2,1 % 1,8 % 3,0 % 3,0 % August 4,1 % 3,7 % 2,7 % 2,0 % 1,8 % 2,9 % 2,9 % September 3,8 % 3,4 % 2,4 % 1,8 % 1,7 % 2,6 % 2,8 % Oktober 3,7 % 3,3 % 2,2 % 1,7 % 1,7 % 2,6 % 2,7 % November 3,5 % 3,0 % 2,1 % 1,6 % 1,8 % 2,5 % 2,7 % Desember 3,6 % 3,0 % 2,1 % 1,6 % 2,0 % 2,6 % 2,7 % Tabellverket er oppdatert med korrigerte tall for helt ledige fra oktober 2008 og frem til februar 2010.
|
maalfrid_9c07716b9881297db912a7ce33c489ff5b18d9e6_20
|
maalfrid_forsvarsbygg
| 2,021
|
no
|
0.839
|
Utenfor kampflybasen kan det i områder med forventet overflyvning i forbindelse med avgang være så høye støynivå fra nye kampfly at ubeskyttet eksponering kan medføre risiko for hørselskade. I det videre arbeidet er det valgt å synliggjøre områder med maksimalnivåer MFNdag 110 dB og høyere. Dette viser områder rundt basen der lav overflyvning kan medføre et støynivå hvor eksponering uten hørselvern kan medføre risiko for hørselskade. Nærmere beskrivelse og drøftelse av maksimalnivåer er beskrevet i temarapporten om støy. Figurene nedenfor viser utbredelse av koter for MFNday for 110 dBA, 115 dBA og 120 dBA, både for hhv dagens situasjon og for alternativene 1 og 2. Støybildene som følger av kortere rullebane, 3050 m, er beregnet, men konsekvensene er kun beskrevet i temarapporten om støy. Konsekvensutredningen er utarbeidet på bakgrunn av kartdata (AR5 mm). Landbrukskontoret har bistått med grunnleggende informasjon om produksjons- og driftsformer.
|
firdafolkeblad_null_null_19570304_52_18_1_MODSMD_ARTICLE36
|
newspaper_ocr
| 1,957
|
nn
|
0.613
|
hadde basar fredag 22. februar. Basaren var tilskipa på aller beste måte. Reisesekretær Haug land tala om Nasjonalforeningen sine oppgåver før Øog no. Rivedal trio Øog Holmedal songlag gjorde sitt beste for å gi kvelden ein festleg dam. Der etter fekk ein sja ein fargefilm frå Dale — Øog dessutan fleire helsefilmar. Det var godt frammote Øog lodda gjekk lett undan. Nettoinnkoma var kr. 681,75. Da eg ikkje fekk vera tilstades til basaren var slutt, så vil eg på denne maten få senda ei helsing Øog takk til alle i Holmedal krins, fyrst fordi De gav gåver, Øog så fordi De tok lodd. Og så tilsist ei serleg takk til Rivedal trio Øog Holmedal songlag. For Fjaler helselag J. Sig. Hauge. Kong Haakon Vll's fond. Ungdom millom 18 Øog 28 år kan no sokja om stonad av Haa kon VIFs utdaningsfond for norsk ungdom. — Stipenda er på mil lom 1000 Øog 3000 kroner, men då so mange tevlar om stipend kvart år. er no mest alle stipend på 1000 kroner. Stipenda blir gjevne til stonad for praktisk, teoretisk eller kunst narleg opplæring her i landet, Øog berre til utdaning etter vanleg skule som folke- Øog framhalds skule, realskule, yrkesskular Øog gymnas. Dei som har vorte seinka i ut daninga pa grunn av krigen, kan sokja om dei er over 28 år. Fon det er pa 1 million kroner, Øog det vil i år bli delt ut 30.000 kroner. Kvart år er det no 400—800 ungdomar som tevlar om stipend frå fondet. — I More Øog Romsdal er det bygt om lag 100 nye skular etter krigen.
|
maalfrid_444e33c31abfe40513c831a827f0996562b5d7bb_88
|
maalfrid_hi
| 2,021
|
en
|
0.562
|
Christensen, I., Haug, T., Øien, N., 1992a. Seasonal distribution, exploitation and present abundance of stocks of large baleen whales (Mysticeti) and sperm whales (Physeter macrocephalus) in Norwegian and adjacent waters. ICES Journal of Marine Sciences 49, 341– 355. Christensen, I., Haug, T., Øien, N., 1992b. A review of feeding and reproduction in large baleen whales (Mysticeti) and sperm whales Physeter macrocephalus in Norwegian and adjacent waters. Fauna Norvegica, Series A 13, 39–48. Christensen, I., 1982. Killer whales in Norwegian coastal waters. Reports International Whaling Commission 32, 633–672. Clavareau, C., Wellemans, V., Walravens, K., Tryland, M., Verger, J-M., Grayon, M., Cloeckaert, A., Letesson, J-J., and Godfroid, J. 1998. Phenotypic and molecular characterization of a strain isolated from a minke whale (). Microbiology 144: 3267-3273. Dahle, S., Denisenko, S.D., Denisenko, N.V., Cochrane, S., 1998. Benthic fauna in the Pechora Sea. Sarsia 83, 183–210. Dalpadado, P., Arrigo, K.R., Hjøllo, S.S., Rey, F., Ingvaldsen, R.B., Sperfeld, E., van Gijken, G.L. Stige, L.C., Olsen, A. and Ottersen, G. 2014. Productivity in the Barents Sea – response to recent climate variability. PLoS ONE 9(5): e95273. Doi: 10.1371/journal.pone.0095273. Dalpadado, P., Borkner, N., Bogstad, B., Mehl, S., 2001. Distribution of Themisto (Amphipoda) spp. in the Barents Sea and predator-prey interactions. ICES Journal of Marine Science 58, 876–895. Derocher, A.E., Wiig, Ø., and Andersen, M. 2002. Diet composition of polar bears in Svalbard and the western Barents Sea. Polar Biology, 25: 448-452. Dinsdale, E.A., Edwards, R.A., Hall, D., Angly, F., Breitbart, M., Brulc, J.M., Furlan, M., Desnues, C., Haynes, M., Li, L., McDaniel, L., Moran, M.A., Nelson, K.E., Nilsson, C., Olson, R., Paul, J., Brito, B.R., Ruan, Y., Swan, B.K., Stevens, R., Valentine, D.L., Thurber, R.V., Wegley, L., White, B.A., Rohwer, F. 2008. Functional metagenomic profiling of nine genomes. Nature 452:340-345. Dolgov, A., Johannesen, E. and Høines, Å. 2011. Main species and ecological importance. In: Jakobsen T. and Ozhigin V. K. (Eds), The Barents Sea - ecosystem, resources and management. Half a century of Russian-Norwegian cooperation. Tapir Academic Press, Trondheim, Norway. Dolgov, A.V. 2002. The role of capelin (Mallotus villosus) in the foodweb of the Barents Sea', ICES Journal of Marine Science, 59; 1034-1045. Dolgov, A.V. 2000. Feeding and food consumption by the Barents Sea predatory fishes in 1980-1990s', ICES CM 2000/Q:02, 17pp. Dolgov A.V. and Drevetnyak, K.V. 1995. Feeding of young Travin in the Barents and Norwegian seas. Precision and relevance of pre-recruit studies for fishery management related to fish stocks in the Barents sea and adjacents waters. Hylen, A. (Ed.), Proceedings of the sixth IMR-PINRO Symposium, Bergen, June 14 – 17, 1994. Institute of Marine Research, Norway. Dolgov, A.V., and Drevetnyak, K.V. 1993. Some peculiarities of feeding and feeding interrelations of deepwater redfish () in the Barents and Norwegian seas. ICES C.M. 1993/G:60, 14 pp. Dragesund, O., Hamre, J., Ulltang, é., 1980. Biology and population dynamics of the Norwegian springspawning herring. Rapp. P.-v. ReÂun. Cons. Int. Explor. Mer 177, 43±71. Drinkwater, K.F. 2011. The influence of climatic variability and change on the ecosystems of the Barents Sea and adjacent waters: Review and synthesis of recent studies from the NESSAS Project. Progress in Oceanography 90: 47-61. Drobysheva, S.S., Nesterova, V.N., Nikiforov, A.G., and Zhukova, N.G. 2003. Role of a warm water component in formation of euphausids local aggregations in the southern Barents Sea. Voprosy rybolovstva, 4(2/14): 209-216. (In Russian). Drobysheva, S.S. 1994. The Barents Sea euphausiids and their role in the formation of fishing biological production. Murmansk: PINRO Press, 1994. 139 p. (in Russian). Drobysheva, S.S., 1967. The role of specific composition in the formation of the Barents Sea euphausiid abundance, Trudy PINR, 20: 195-204. (In Russian) Duignan PJ, Van Bressem MF, Baker JD, Barbieri M, Colegrove KM, De Guise S, de Swart RL, Di Guardo G, Dobson A, Duprex WP, Early G, Fauquier D, Goldstein T, Goodman SJ, Grenfell B, Groch KR, Gulland F, Hall A, Jensen BA, Lamy K, Matassa K, Mazzariol S, Morris SE, Nielsen O, Rotstein D, Rowles TK, Saliki JT, Siebert U, Waltzek T, Wellehan JF. 2014. Phocine distemper virus: current knowledge and future directions.Viruses 6(12):5093-134. doi: 10.3390/v6125093. Durner, G.M., Douglas, D.C., Nielson, R.M., Amstrup, S.C., McDonald, T.L., Stirling, I., Mauritzen, M., Born, E.W., Wiig, Ø., Deweaver, E., Serreze, M.C., Belikov, S.E., Holland, M.M., Maslanik, J., Aars, J., Bailey, D.A. and Derocher, A.E. 2009. Predicting 21st-century polar bear habitat distribution from global climate models. Ecological Monographs, 79: 25–58.
|
maalfrid_0ed2e7fd10e64806b5080669f279c6d3dc2c291c_384
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
fr
|
0.322
|
t■ rri10 c. rg • ibn • r • sz • c) ce ca .4. c•Pgc .. • 0..)• ;. • • e • . . .. 4.. - ,—, • ,• rg . -g . . .: I . •- E-I : g . . . - o • • 4-, • .; .1.). . . .+= . r..., (2.) . ca • • 28 ca ti)' • c15' 4:
|
wikipedia_download_nbo_Vitenskapsåret 2009_221868
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.799
|
'''Vitenskapsåret 2009''' er en oversikt over hendelser, prisvinnere, fødte og avdøde personer med tilknytning til vitenskap i 2009. *4. mars – Nasas Keplerprojekt planlegges startet. *11. april – Planeten Neptun er igjen i samme posisjon som den var da den ble oppdaget den 23. september 1846. *25. mai – Konjunksjonen mellom Jupiter og Neptun. *13. juli – Konjunksjonen mellom Jupiter og Neptun. *22. juli – Total solformørkelse inntreffer. *29. september – Romsonden MESSENGER regner med å passere forbi planeten Merkur for tredje gang. *20. desember – Konjunksjonen mellom Jupiter og Neptun. :''Se Meteorologiåret 2009.'' *Copleymedaljen: Martin J. **Fysikk: Charles K. Kao, Willard S. Boyle og George E. *Penrosemedaljen: B. *Wollastonmedaljen: Paul F. * 11. februar: Willem Johan Kolff, lege, oppfinner av kunstige organer (født 1911). * 12. september: Norman Ernest Borlaug, amerikansk agronom og nobelprisvinner (95, født 1914)
|
friheten_null_null_19580621_18_139_1_MODSMD_ARTICLE65
|
newspaper_ocr
| 1,958
|
no
|
0.934
|
Den andre franske republikk ble skapt av Februarrevolusjo nen; Den 25. februar 1848 konstituertes «den franske republikks provisoriske regjer ing i Paris. : RÆen : seiv om den var skapt av folkeopprør og barri kadekamper, fikk den andre franske republikk helt fra de første dag*er en reaksjonær ka rakter. Redselen for kommu nismen, spøkelset som stjal nattesøvnen fra alle reaksjo nære, drev det franske borger skap i armene på Ludvig Na poleon Bonaparte. Med stats kuppet 2. desmber 1851 ble han utnevnt til president for 10 år. Det var slutten på re publikken som hadde fått knapt tre års levetid. Den 1. desember 1852 ble Ludvig Na poleon Bonaparte utropt til keiser med navnet Napoleon 111.
|
maalfrid_7ad53588a8da70c537a86bf2e73b253774c87253_1
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.864
|
problemer i andre sammenhenger, for eksempel der dødsfallet har betydning for om en gjenlevende ektefelle eller barn har rett til ytelser fra det offentlige. I disse tilfellene er de etterlatte i dag henvist til å begjære tingretten om å avsi kjennelse om at personen skal regnes for å være død etter lov om forsvunne personar § 8, som domstolene anvender analogisk i slike saker. Oslo byfogdembete har i sin høringsuttalelse etterlyst en egnet hjemmel for håndteringen av disse sakene. Vi har i dag ingen generell bestemmelse om avgjørelse om dødsformodning i saker der de etterlatte anfører at en person er død. Vi har imidlertid en spesialbestemmelse av denne karakter i ekteskapsloven § 7. Ekteskapsloven § 7 har regler om bevis til bruk for prøvingen av om ekteskapsvilkårene er oppfylt. Hver av brudefolkene skal blant annet erklære om han eller hun har inngått ekteskap eller registrert partnerskap tidligere. I § 7 bokstav e er det gitt nærmere regler om hvilke bevis som kreves for at et tidligere ekteskap eller registrert partnerskap er opphørt. Av bestemmelsen fremgår det at bevis for at en tidligere ektefelle eller registrert partner er død, som regel skal føres ved attest fra en innenlandsk eller utenlandsk offentlig myndighet. Dersom slik attest ikke kan fremskaffes, kan parten legge frem sine opplysninger og bevis for tingretten, som avgjør om bevisene skal godtas. En slik avgjørelse er imidlertid forbeholdt brukt for prøving av ekteskapsvilkårene, de såkalte gjengiftetilfellene, og kan ikke benyttes i andre tilfeller. Det følger av lov om forsvunne personar § 1 at loven gir regler om forvaltningen av eiendelene til en person som er forsvunnet, samt regler om hvordan man skal gå frem for å avgjøre om en person skal regnes for å være død, virkningen av en slik avgjørelse og regler om tilbakeføring av personens eiendeler dersom personen senere kommer til rette. I loven kapittel 3 reguleres hvordan man skal gå frem for å avgjøre om en person skal regnes for å være død. Det følger av §§ 8 og 9 at tingretten på nærmere vilkår kan avsi kjennelse om dette når en person er forsvunnet. Etter § 8 er vilkåret for å avsi slik kjennelse at personen er forsvunnet under omstendigheter som gjør at det «ikkje er grunn til å tvile på» at personen er død. Dette innebærer ikke et krav om absolutt sikkerhet, men om at det etter en samlet vurdering av bevisene ikke er «fornuftig og rimelig tvil» om dødsfallet, jf. Prop. 18 L (2014-2015) side 41. Er vilkåret oppfylt, kan kjennelsen om at personen skal regnes for å være død, avsies «straks». § 9 gir adgang til å avsi kjennelse om at personen skal regnes for å være død, i tilfeller hvor det er mindre grad av sikkerhet rundt dødsfallet. Etter § 9 første og andre ledd er vilkåret at personen saken gjelder, «høgst sannsynleg» er død.
|
maalfrid_1d5ca70c30fd91ac388f77c1aa725a0c1e0f1327_4
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.764
|
15970 80/5 ‐ Bolig 60 61 ‐ Skjerming langs vei er lite hensiktsmessig pga. terreng. Lokale tiltak i byggeplan. 16380 79/16 Saltfjellveien 1180 Bolig 67 55 ‐ Ingen tiltak nødvendig. Ny vei flyttes lengere unna boligen, heves i forhold til eksiterende vei og doseres vekk fra boligen. 19710 79/10 Saltfjellveien 1230 Bolig 59 (vest) 58 (øst) 55 Tiltak mellom pr. 19680‐19770. Enten rekkverk i 1,2 meter høyde langs veidekkekant eller voll i 1,9 meter over senterlinje utenfor sikkerhetssone. Vurderes ut fra planlagt utfylling av landbruksareal mellom ny vei og bolig. Veien flyttes fra vestsiden til østsiden av huset. 21240 79/12 Saltfjellveien 1260 Bolig 64 62 58 Rekkverk/kant langs vegdekkekant i 1,2 meters høyde mellom pr 21190 og 21280. Lokale tiltak vurderes i byggeplan. 21340 79/12 Saltfjellveien 1264 Bolig 61 60 55 Rekkverk/kant langs vegdekkekant i 1,2 meters høyde mellom pr 21310 og 21370.
|
maalfrid_c8eb399c9b6cd6f4339555203f153300d4a6c991_1
|
maalfrid_uib
| 2,021
|
no
|
0.981
|
Søknad fra Hugo Matre om å få dekket underskudd på reise til Brüssel: "innvilget". Søknad fra Eirik Holmøyvik om reise for å møte veileder m.m.: "innvilget". Saken ble drøftet. Vedtak vil bli fattet i neste møte etter å ha mottatt ytterligere informasjon fra de modulansvarlige på noen punkter. Da halvparten av utvalgets ordinære medlemmer ikke var til stede ble dette punktet utsatt til neste møte. Sekretæren varslet at det på neste møte ville være en sak om hvordan måloppnåelsen i inneværende år har vært for forskningsdelen av fakultetets årsplanen for 2008.
|
maalfrid_96ac1279782a48bf5129f993aa543b398218ef1d_107
|
maalfrid_nyemetoder
| 2,021
|
no
|
0.869
|
Folkehelseinstituttet har på oppdrag fra Bestillerforum utført en fullstendig metodevurdering av Organdonasjon med bruk av normoterm regional perfusjon hos pasienter som dør av hjerte- og åndedrettsstans når livsforlengende behandling avsluttes. Arbeidet med denne rapporten har vært krevende. Utredningen belyser faglig, etiske og juridiske dilemma ved å benytte denne metoden. De helseøkonomiske sidene av saken har ikke vært like grundig vurdert. Den fullstendige metodevurderingen ble mottatt av Bestillerforum 16. desember 2019. I det offentlige rom ble det kommunisert at saken skulle få en bred og involverende behandling før innstilling til Beslutningsforum Helseministeren ga 6. januar 2020 følgende svar til Stortinget: …Beslutningsforum RHF har deretter ansvar for en beslutning i denne saken, slik som i andre saker om innføring av nye metoder. Metodevurderingen fra Folkehelseinstituttet konkluderer med at dødskriteriene og utforming av nærmere beskrivelser av disse, må utarbeides av det medisinske fagmiljøet. Hvis Beslutningsforum vedtar å innføre metoden, vil jeg vurdere om gjeldende forskrift eller rundskriv bør endres for å skape større klarhet. Stortinget har, slik det er vanlig, gitt departementet hjemmel til å gi og dermed også til å endre forskriften, jf. transplantasjonslova § 10. Jeg legger derfor ikke opp til at Stortinget skal ta stilling til innføring av organdonasjon etter hjerte- og åndedrettsstans. Etter avklaringen fra Helseministeren skal denne saken behandles i Systemet for nye metoder. De regionale fagdirektørene vil anbefale at denne metodevurderingen legges ut på en åpen høring med 8 ukers høringsfrist. På grunnlag av høringssvarene vil det bli utformet en innstilling til Beslutningsforum. I tillegg er det behov for å belyse de helseøkonomiske sidene av saken.
|
maalfrid_a70a29359a75abcd8480549cb8ffb742ceb83084_7
|
maalfrid_custompublish
| 2,021
|
no
|
0.728
|
En forsknings- og kunnskapsbasert utdanning er forpliktet til å si noe om vitenskapens grunnleggende mekanismer når det gjelder kunnskapsproduksjon gjennom bruk av teori og metode. Målet er å gi aspiranten en forståelse for hvordan vitenskapen skal skape viten på en systematisk, kritisk, nøyaktig og troverdig måte. Aspiranten skal få innsikt i at den enkelte vitenskapsdisiplin eller det enkelte faget skaper (konstruerer) en bestemt oppfatning av virkeligheten ved hjelp av sine "faglige briller". Kriminalomsorgen må forholde seg til dette og finne relevant kunnskap ut fra sine tverrfaglige behov. Kunnskaper Aspiranten - har kunnskap om grunnleggende vitenskapssyn, forskingsteori og -metode. Ferdigheter Aspiranten - kan reflektere over vitenskapens konstruksjon av virkeligheten. - kan reflektere over sin egen rolle i en kunnskapsbasert læringsprosess. Generell kompetanse Aspiranten - har innsikt i vitenskapsteoretiske problemstillinger som har relevans for en forskningsbasert praksis i kriminalomsorgen. Bergander, K. og Johnsen, B. (2006). "Vitenskap og metode". I: Larsen, E. (red): Fengslet som endringsarena. Oslo: KRUS Skogstad, J. (2006). Ord og uttrykk i kriminalomsorgen. I: Larsen, Egil (red.) (2006) Fengselet som endringsarena. KRUS håndbok 3/2006 (11 sider) St.meld. 37 (2007-2008). Straff som virker -mindre kriminalitet -tryggere samfunn. Det kongelige justis- og politidepartement. Kap. 2, 3, 5, 6. (35 sider) I hele første semester vil aspirantene jobbe med teori som angår praksis. Det er vesentlig at det legges et grunnlag allerede i første semester om sammenhengen mellom teori og praksis. Derfor må alle aspirantene oppleve praksis. I første semester skal alle aspirantene være på en fengselsavdeling i noen dager. De skal gå i uniform og få erfare under veiledning hvordan betjentrollen kan være.
|
maalfrid_f3d2d7920cca5de3de7780af63cc124757f88844_97
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.863
|
Nettselskapet skal sørge for at konsekvensutredningene utføres. Når konsekvensutredningene er ferdigstilt kan nettselskapet sende søknad om konsesjon for tiltaket. Konsekvensutredningen bygger på grundige fagrapporter om blant annet temaer som friluftsliv, kulturminner og kulturmiljø, landbruk, reindrift og andre samiske interesser, reiseliv, naturmangfold, landskap, luftfart og skipstrafikk, fiskeri og havbruk og nærføring og elektromagnetiske felt. Omfattende kartmateriale, fotomontasjer og 3D-visualiseringer utarbeides, i tillegg til en brosjyre som kort presenterer prosjektet og oppsummerer konklusjonene fra konsekvensutredningen. NVE sender søknaden og konsekvensutredningen på høring til aktuelle høringsinstanser. Høringen blir annonsert i aktuelle aviser og i Norsk Lysingsblad. Søknaden med konsekvensutredning legges ut til offentlig ettersyn i kommunen og på NVEs nettsider. NVE arrangerer møter med lokale myndigheter og folkemøter om søknaden samt foretar befaring av tiltaket. Hvis det i løpet av prosessen kommer fram momenter som bør undersøkes nærmere, ber NVE tiltakshaver om å gjennomføre tilleggsutredninger Dersom NVE finner grunnlag for det, kan tiltakshaver bli bedt om å vurdere tilleggssøknader. Konsesjonsbehandlingen innebærer langt mer enn å avgjøre hvorvidt ledningen bør bygges eller ikke. Ulike mulige trasévalg vurderes i lys av nettselskapets vurdering, konsekvensutredningen og innspill mottatt gjennom høringer og folkemøter. Ofte mottar NVE flere hundre høringsuttalelser som gjennomgås og vurderes. I sakene om Sima- Samnanger og Kollsnes-Mongstad mottok NVE for eksempel henholdsvis 99 og 116 høringsuttalelser. I saken om Ørskog-Sogndal mottok NVE hele 2100 uttalelser. Enkelte kraftledningsprosjekter kan i utstrekning passere titalls kommuner og et stort antall grunneiere og andre interessenter. Eksempelvis omfatter NVEs konsesjonsvedtak på 420 kV-kraftledningsprosjektet Ørskog – Sogndal om lag 280 kilometer ny ledning gjennom 15 kommuner. Detaljert valg av trasé og plassering av trafostasjoner mv. innebærer omfattende faglige vurderinger og avveininger, av både tekniske, naturfaglige og økonomiske forhold, samt hensyn til lokalsamfunnets synspunkter. Valg av trasé og vurdering av avbøtende tiltak er en svært viktig, og den mest omfattende delen av energimyndighetenes vurdering. NVE fatter konsesjonsvedtak når tiltaket er tilstrekkelig opplyst, på bakgrunn av søknaden, konsekvensutredningen og eventuelle tilleggsutredninger, innkomne merknader, befaring og egne vurderinger. Konsesjonsvedtak fattet av NVE kan i dag påklages til Olje- og energidepartementet. NVE vurderer om klagene inneholder nye opplysninger som gir grunnlag for å endre eller oppheve vedtaket etter forvaltningsloven. Dersom NVE velger å opprettholde vedtaket, oversendes klagene til Olje- og energidepartementet til klagebehandling. I 7.3.4 omtales regjeringens forslag til endring av vedtaksmyndighet og hvordan den avsluttende delen av konsesjonsbehandlingsprosessen organiseres framover. Målet etter energiloven er å finne frem til de løsninger som totalt sett er gunstigst for samfunnet, jf. også kapittel 6.4, 6.5 og 6.7.
|
maalfrid_3cb030fd3d2bac2d0a93b43c0bc025735525ed89_807
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
nn
|
0.392
|
Enheter som produserer, transporterer eller distribuerer elektrisitet på grunnlag av tillatelse gitt i henhold til lov CX av 2001 om elektrisitet (2001. évi CX. törvény a villamos energiáról). MALTA Korporazzjoni Enemalta (Foretaket Enemalta). POLEN Przedsiębiorstwa energetyczne w rozumieniu ustawy z dnia 10 kwietnia 1997 r. Prawo energetyczne [Energiforetak som definert i lov av 10. april 1997 (energiloven)]. SLOVENIA ELES- Elektro Slovenija, podjetja, ki proizvajajo električno energijo, skladno z energetskim zakonom (Uradni list RS, 79/99), podjetja, ki izvajajo transport električne energije, skladno z energetskim zakonom (Uradni list RS, 79/99), podjetja, ki dobavljajo električno energijo, skladno z energetskim zakonom (Uradni list RS, 79/99) [ELES- Elektro Slovenija; enheter som produserer, transporterer eller distribuerer elektrisitet etter energiloven (Republikken Sloveniasoffentlige tidende, 79/99)]. SLOVAKIA Oppdragsgiveren defineres i artikkel 3 §2 og §3 i lov nr. 263/1999 Z.z. om offentlige innkjøp, med endringer, som et offentlig rettssubjekt som utøver virksomhet i energisektorene ved å genere, kjøpe og distribuere elektrisitet og ved å overføre elektrisitet (lov nr. 70/1998 Z.z., med endringer, – f.eks. Slovenské elektrárne a.s., Regionálne rozvodné závody).» c)I vedlegg III «TRANSPORT OG DISTRIBUSJON AV GASS ELLER VARME» skal følgende tilføyes: «DEN TSJEKKISKE REPUBLIKK Alle produsenter, transportører og distributører av gass eller varme som levererer til offentlige nett som yter tjenester til allmennheten (avsnitt 2 bokstav b) i lov nr. 199/1994 Sb. om offentlige innkjøp). ESTLAND Enheter som utøver virksomhet i henhold til artikkel 5 i loven om offentlige innkjøp (RT I 2001, 40, 224) og artikkel 14 i konkurranseloven (RT I 2001, 56 332). LATVIA Akciju sabiedrība «Latvijas gāze» (det statlige offentlige aksjeselskapet «Latvijas gāze»). Offentlige enheter som tilhører lokale myndigheter, og som levererer varme til allmennheten. LITAUEN Enheter som transporterer eller distribuerer gass i henhold til Lietuvos Respublikos gamtinių dujų įstatymas (Žin., 2000, Nr. 89-2743), og som overholder bestemmelsene i Lietuvos Respublikos viešųjų pirkimų įstatymas (Žin., 2002, Nr. 118-5296). Lokale myndigheter eller sammenslutninger av lokale myndigheter som levererer varme til allmennheten, og som overholder bestemmelsene i Lietuvos Respublikos viešųjų pirkimų įstatymas (Žin., 2002, Nr. 118-5296).
|
maalfrid_ed3b8f832d7e2a88ba7b1c12ad55277e9f9b9800_10
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
no
|
0.458
|
11 2002–2003 Om endringar under enkelte kapittel på statsbudsjettet medrekna folketrygda for 2002 ber at det vil kome store utgifter også resten av Sosialdepartementet foreslår at løyvinga aukast året. med 25 mill. kroner til 55 mill. kroner for 2002. (i 1000 kr) Post Namn Rekneskap Løyving Forslag Meirutgift (+) 2001 2002 2002 Mindreutgift (-) 03 Hjelpemiddelsentralar 56 475 61 300 52 000 -9 300 71 Refusjon ved yrkesskade 698 307 830 000 722 000 -108 000 75 Refusjon overskytande bidrag 188 385 201 000 190 000 -11 000 80 Renter 39 819 25 000 45 000 20 000 Sum kap. 5701 -108 300 Post 03 Hjelpemiddelsentralar Løyvinga under posten er på 61,3 mill. kroner for 2002. Inntekta under posten kom på netto 56 mill. kroner i 2001. Det var ein liten nedgang frå 2000. Inntektene på 37,5 mill. ved utgangen av sep tember 2002, viser og ein svak nedgang frå 2001. Sosialdepartementet foreslår å redusere posten med 9,3 mill. kroner til 52 mill. kroner. Post 71 Refusjon ved yrkesskade Løyvinga under posten er 830 millioner kroner i 2002. Inntekta er venta å bli 722 millioner kroner, altså 108 millioner kroner (eller 13%) lågare enn løyvinga. Den lågare inntekta har til dels ei rent teknisk forklaring ved at det har vore ei skyving av året innbetalinga har skjedd. Inntekta refererer seg til hendingar i 2001, men blir betalt inn året etter. Dette forklarer om lag 60 mill. kroner. Dei resterande 48 mill. kronene skuldast ei utflating av talet på nye personar som er varig uføre, saman likna med trenden på slutten av 90-talet. Sosialdepartementet foreslår å redusere posten med 108 mill. kroner til 722 mill. kroner. Post 75 Refusjon overskytande bidrag Løyvinga for år 2002 er på 201 mill. kroner. Inntektene for året er venta å kome på om lag 190 mill. kroner, som er omtrent same nivå som år 2001. Dette er om lag 5,5 prosent lågare enn løyvin ga. I løyvinga for 2002 var det lagt inn ein auke i inntektene frå 2001 til 2002 på 4 prosent. Inntekte ne til nå tyder på at dette er for høgt. Sosialdepartementet foreslår å redusere posten med 11 mill. kroner til 190 mill. kroner. Post 80 Renter Løyvinga under posten er på 25 mill. kroner i 2002. Inntektene på årsbasis er venta å bli omlag 45 mill. kroner. Posten gjeld for det meste renteinn tekter av innskot i bank og for lån av lokalar til kontor. Trygdeetaten tinga om sin bankavtale i 2001. Det er den viktigaste årsaka til auka i rente inntektene i 2002. Sosialdepartementet foreslår å auka posten med 20 mill. kroner til 45 mill. kroner. Sosialdepartementet tilrå r: At Dykkar Majestet godkjenner og skriv under eit framlagt forslag til proposisjon til Stortinget om endringar under enkelte kapittel på statsbudsjettet medrekna folketrygda for 2002.
|
firdafolkeblad_null_null_19480311_43_20_1_MODSMD_ARTICLE1
|
newspaper_ocr
| 1,948
|
nn
|
0.701
|
Formannskapa i ytre Sunnfj. held sammøte. Formannskapa i ytre Sunnfjord var innkalla til mote på Flora tysdag. Frå Askvoll motte ingen, då det v*ei Ikkje er valt ordførar Øog formannskap der enno. Heller ikkje kom det nokon frå Vevring Øog Eikefjord, medan alle møtte frå de; 4 andre kommunane. Ordførar Meland opna mø tet. Han nemnde at dette er an dre samrådingsmøtet, Øog han vo na det kunde veita ei varig orcL ning. Meininga med desse møta er å samarbeida om dei saker som er sams for oss her på kysten. — Han meinte Øog at det burde set jast ned utval for saker som har ålmenn interesse slik at sakene vert best mogeleg førebudde. Etter framlegg frå ordførar Torvanger vart Meland vald tjl ordstyrar. Ordstyraren la s so de n saklista som var sett opp for motet_ Elektrisitetsforsyninga Øog Norddalsvassdraget var tyrste saka på saklista. Oppmoding om kraftutbygging på_ kysten fyrst Øog fremst Og krav~ om Norddalsvassdraget Løyvingane til vegar j kyststroka må aukast. buinga med Yksneivane, m. a. Måløymøtet j mars i fjor. Men etter det Y.F.K, har skrive j pres sa no etterpå, kan ikkje fordel inga av dei 420 000, — vera heilt rett. Sør Vågsøy Øog Florø t. d. skulde skaffa 90 000, — kroner kvar. No opplyser de; at forbru ket i Sør Vågsøy er 1600 kw, i Florø 1200. Føresetnaden var Øog at kraftprisen ikkje skulde auk-j ast. Møtestyraren nemnde Øog at Firdakraft enno ikkje er konsti tuert, kapitalen må innbetalast fyrst. Florø vedtok 8 5—47 å lå na sine 90 000,—, men no i januar bad fylkesmannen om eit nytt vedtak, utan at vi ve,t kvifor. Ordførar G r ø n e v i k : Det er 8000 menneske i Ytre Fjordane sitt distrikt som ikkje har elektr isk kraft. D.v.s. at ejn tridjepart av folket er utan kraft, Øog dei andre to tridjepartane har for lite. Kunde vi endå få nok når Yksneivane kjem (i beste fall om 4 år), var det endå so. Men Y.F.K. .kal få 1900 kw derifrå. Det vil ikkje løysa kraftproblemet. ikkje har kraft. Knn Øog Bru trong desse 1900 kw. åleine. Stor. parten av det Yksneivane kan gjeva, skal gå til indre Nordfjord Øog Sunnmør. Fjrdakraft heitte då ogso til å byrja med : Indre Nord fjord Kraftforsyning. Som døme kan nemnast at Eid, der det ikkje er meir enn 350 menneske som .kkje har elektrisk kraft, skal få 900 kW frå Yksneivane, eller halvparten av det som 10 kom munar i YJP.K. skal få tilsaman. Her er berre eitt å gjera, mein te Grønevik, nemleg å setja alt inn på å få bygt ut Norddalsvass draget_ Føre r dette trass alt ik kje fram. må fordelinga av krafta frå Yksneivane takast opp til re visjon. P. Furgeth trudde at ogso Norddalsvassdraget hadde sine manglar. Skal vi koma vekk frå Yksneivane Øog få levering frå Svultingen, Markevatnet Øog Nord dalen, vilde det vera e; uheldig .øysing for nordre distrikt. Det viktigaste er å få Yksneivane ut oygde snarast råd. So får Nord- Jalsvassdraget koma etterpå. den snaraste løysing. Ved sida av dette melder spørsmålet seg om å leiga so stort kvantum frå Bre manger Kraft som dei kan avsjå. Motet her må retta'krav til Y. F. K. om det. Om eit par år ve r t det iallfall bra med kraft i Svelgen. Tridje kravet må verta Norddals vassdraget Ordførar F æ rø y v i k streka under den syrgjelege stoda Kinn er j når det gjeld elektrisk kraft. Det må reisast krav om at dei brenselsfatjge strok får prioritet når det kraftutbyggjing Øog linebyggjing. Ordf. Meland var mykje samd med Torvanger. Ein må få etterrøkt 'Norddalsvassdtage;, so det kan byggjast ut so snart dei er ferdige med Yksnelvane. A m a n d u s meinte Øog at føre - buingane Øog utbygginga av Yksn_ elvane må gå si n gang. Deretter må Brandal Øog iNedre Skorva ko ma Dessutan e r det spørsmål om det er vatn nok i Norddalsvass draget til å få ei røyrgate Øog e,n kraftstasjon der utan utbyggjing (som ei førebels løysing). And. L. oth e : Det Kan vera bra med samkøyring, men når (Framh. på 3. sida)
|
maalfrid_c6f20d9e5fce2363910c3df72797213e977aa58e_109
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
no
|
0.64
|
Levekårsundersøkelsen EU-SILC 2017 108 Statistisk sentralbyrå ARB7D_2 Hadde ansatte ARB7D_3 Hadde ansatte ARB7D_4 Hadde ansatte ARB7D_5 Hadde ansatte ARB7D_6 Hadde ansatte ARB7D_7 Hadde ansatte ARB7D_8 Hadde ansatte ARB7D_9 Hadde ansatte ARB7D_10 Hadde ansatte ARB7E_1 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_2 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_3 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_4 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_5 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_6 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_7 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_8 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_9 Timer arbeidet i siste jobb ARB7E_10 Timer arbeidet i siste jobb ASO7_1 Når sluttet før pensjonist AVG1 Årlig forsikringspremie - bolig AVG2 Kommunale avgifter AVG1A Annen forsikring inkludert AVG1B Omfatter premien også driftsbygning eller bedriftslokale? AVG3A Har hatt utgifter til oppussing AVG3B Beregnet og imputert årlige utgifter til vedlikehold og reparasjon Aldgrupp Aldersgruppe Aldgrupp2 Aldersgruppe, 10-årig AFFEKT1 Hvor stor del av tiden var du glad i går? Svar på en skala fra 0 til 10 hvor 0 betyr ikke i det hele tatt og 10 betyr hele tiden AFFEKT2 Hvor stor del av tiden var du bekymret i går? Svar på en skala fra 0 til 10 hvor 0 betyr ikke i det hele tatt og 10 betyr hele tiden. AFFEKT3 Hvor stor del av tiden var du nedfor og trist i går? Svar på en skala fra 0 til 10 hvor 0 betyr ikke i det hele tatt og 10 betyr hele tiden. BM1 Hvor høy er du, uten sko? høyde i cm BM2 Hvor mye veier du, uten klær og sko? Hvis IO er gravid, spør om vekt før graviditeten. vekt i kg BO12 Betalte for boligen BO19 Kvadratmeter boareal BO10A Type overtagelse av hus BO10B Type overtagelse av hus BOL1 Antall rom husholdningen disponerer BOL3 Boligen har badekar/dusj BOL4 Leier ut rom med felles inngang BOL1A Antall rom riktig BOL1B Er kjøkkenet et avgrenset rom med egen spiseplass?
|
maalfrid_e1328195dc2aac5de6425a1672c61f058325f669_32
|
maalfrid_ssb
| 2,021
|
en
|
0.849
|
Let ( ) k denote the partial derivative with respect to the k-th component of x of a function ( ). F x By assumption 3, ( , ) f u I is invertible in u for a given I except at a finite number of points. Thus, ( , ) C I determined by ( ( , ), ) C f C I I is a well defined function and equals the wage income which is needed to achieve disposable income C at given non-labor income level I. From (2.2a, b) we have that (A.5) , ), ) ( , ) ( , | ) ( (0, ),0) (0,0| ) v f hw I h g h w h w I v f I I where ( , | ) h w I is the joint density of observed hours and wage rate. By taking the logarithm transformation of (A.5) and differentiating with respect to I we obtain (A.6) 1 2 1 2 3 3 ( ( , ), ) ( , ) ( (0, ),0) (0, ) ( , | ) (0,0 | ). ( ( , ), ) ( (0, ),0) ( , | ) (0,0 | ) By inserting ( , ) wh C I into (A.6) and rearranging, (A.6) becomes (A.7) ( , ) log ( , ) ( ) ( , , ). ( , ) ( ( , ), ) v C h v C h r I C h I v C h C f C I I where (A.8) ( , ( , )/ | ) (0,0 | ) 1 ( , , ) . ( , ( , )/ | ) (0,0 | ) ( ( , ), ) h C I h I I C h I h C I h I I f C I I and (A.9) 1 2 ( ) ( (0, ),0) (0, )/ ( (0, ),0). r I v f I f I v f I By integrating (A.7) with respect to consumption we get that (A.10) 0 0 0 2 log ( , ) log ( , ) ( ) ( , , ) . ( ( , ), ) C C C C dz v C h v C h r I z h I dz f z I I Let 0 2 log ( , ) ( ( , ), ) * log ( , , ) ( , , ) . C C C h I z h I dz With this notation we obtain from (A.10) that (A.11) ( ) * 0 ( , ) ( , ) ( , , ) ( , ).
|
friheten_null_null_19560607_16_128_1_MODSMD_ARTICLE28
|
newspaper_ocr
| 1,956
|
no
|
0.875
|
Ved Indre Follo herredsrett ble tiltalte dømt til fengsel i 21 dager. Domfelte har anket over straffutmålingen som han finner for streng. Høyesterett har nå enstemmig forkastet anken.
|
maalfrid_906f2753c613ec4864a9420808696ed687073cbb_101
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021
|
no
|
0.94
|
11. Kommunene er pålagt en rekke juridiske krav og forpliktelser Kommunene er pålagt en rekke juridiske krav og forpliktelser til å forebygge og ivareta. Vi skal ikke her gi noen uttømmende redegjørelse for alle disse, men nevner kort noen sentrale: . Europarådets konvensjon av 11. mai 2011 om forebygging og bekjempelse av vold mot kvinner og vold i nære relasjoner, ble ratifisert av Norge i 2017. Norges institusjon for menneskerettigheter (NIM) beskriver i sin rapport om Vold i samiske samfunn (2018) fem grunner til at konvensjonen er viktig i Norge: 1.Vold og overgrep er et alvorlig samfunnsproblem i Norge. 2.Konvensjonen viser hvordan staten skal ivareta sine menneskerettslige forpliktelser overfor den voldsutsatte. 3.Konvensjonen viser til «best practice» med hva som virker og ikke virker. I tillegg gir den klare føringer på hvilken politikk staten skal utforme, slik som krisesentre, besøksforbud et cetera. 4.Konvensjonen er tydelig på forebyggingsforpliktelsene som staten har, spesielt når det gjelder utsatte grupper. 5.Norge blir underlagt overvåkingsmekanismer. Konvensjonen krever at det opprettes et nasjonalt overvåkingsorgan som påser at konvensjonens tiltak blir iverksatt. : Europarådets konvensjon om beskyttelse av barn mot seksuell utnytting og seksuelt misbruk ble utarbeidet i 2007, men ble ratifisert av Norge først i 2018. § 3-3 a, som trådte i kraft 01.01.2018 og som pålegger kommunene et tydeligere ansvar for å forebygge:
|
maalfrid_cbe6b855fd1628015f85d7bc77f2216b4d90d473_21
|
maalfrid_uio
| 2,021
|
no
|
0.507
|
• – Venøs stase ved blodprøvetakingen – Uttalt leukocytose (> 100 x 10/L) eller trombocytose (> 500 x 10/L) • – Metabolsk acidose med normalt anion gap (pH fall med 0,1 enhet gir en stigning i s-kalium på 0,2-1,7 mmol/L) – Insulinmangel, hyperglykemi og hyperosmolalitet – Celleskade: rabdomyolyse, forbrenninger, hemolyse, tumorlysesyndrom, indre blødning, disseminert intravaskulær koagulasjon – Hyperkalemisk periodisk paralyse (sjelden, autosomalt dominant tilstand som preges av anfall med muskelsvakhet) – Legemidler: digitalisintoksikasjon, adrenerge betareseptorantagonister og suksametonium. • – Nyreinsuffisiens – Binyrebarksvikt: Morbus Addison og isolert hypoaldosteronisme – Legemidler: kaliumsparende diuretika, ACE-hemmere/angiotensin II-reseptorantagonister, NSAID, trimetoprim og heparin – Hyporenin hypoaldosteronisme (type IV renal tubulær acidose) – Interstitiell nefritt (f.eks. pyelonefritt eller skadevirkninger fra legemidler som betalaktamantibiotika, sulfapreparater, fenytoin, cimetidin, NSAID eller andre kjemiske substanser). Neuromuskulære symptomer i form av muskulær svakhet, bortfall av senereflekser, pareser og paralyser. Uro og forvirring kan forekomme. Baseres på anamnesen og klinisk undersøkelse. Det er viktig å avdekke underliggende tilstand og utelukke pseudohyperkalemi. • Dersom pasienten er upåvirket og det ikke foreligger EKG-forandringer, bør man måle plasma-kalium (blodgass) og serum-kalium samtidig. Ved pseudohyperkalemi overstiger serum-kalium plasma-kalium med > 0,5 mmol/L.
|
maalfrid_782faf36e952d5c8afe249803503e3dd14a12d33_11
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021
|
en
|
0.959
|
is not necessarily transferable from one area to the other. For example, some would contend that it is a problem to apply market-like mechanisms, which dominate the economic sphere, to State activities, where bureaucracy rules. However, even sociologists have more than one way of using the term 'modernisation'. Another tradition is to view modernisation as an historic process of change distinguished by increasing individual freedom, more predominance of scientific reason, and greater emphasis on humanistic values. The term 'modern' is derived from a Latin adjective meaning 'new'. In other words, the concept is basically without specific substance; it is used in different ways and in vastly different spheres, ranging from comparisons of historic eras to comparisons of jeans with stove-pipe or flared legs. Accordingly, it does not seem fruitful to embark on any discussion of who 'owns' the true and genuine concept of modernisation. Instead, its content must be defined in each individual case, making it a good tool for communication in a specific context. The author has chosen to apply this pragmatic approach in this publication. For as long as it has existed, Norway's State administration has been subject to reforms and adjustments at a pace commensurate with changing political trends and social challenges. Notwithstanding, Norway and other Western countries reached a crossroads in about 1980. At that point, growth in public sector responsibilities during the post-war years made it imperative to develop a unified policy for the organisation and operation of the public sector. In contrast to countries such as England and New Zealand, where it was considered important to reduce the scope of State activities and where privatisation was considered a goal in itself, the discussion in Norway revolved less around the total scope of the State's activities, and more around how activities can be organised and arranged. Exposure to competition and privatisation have been considered instruments for achieving user-centrism and efficiency improvement, rather than as goals in themselves. Norway's strongest focus has been on usercentrism, efficiency enhancement and simplification. User-centrism The public administration must be more responsive to the needs of its principals.
|
wikipedia_download_nbo_Ewok_409368
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021
|
no
|
0.475
|
'''Ewok''' er en fiktiv dyreart fra Star Wars-filmene. De er framstilt som bjørneliknende rovdyr. De bor på månen til Endor, en planet i ytterkanten av universet. Ewokene er rundt en meter i høyde, og står på to føtter. De har en primitiv teknologi, og kan konstruere hengefly og katapulter. Ewokene bor høyt oppe i trærne i små landsbyer på skogmånen. Arten dukket først opp i filmen ''Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbake'', men har senere også dukket opp i spinoff-filmene ''Caravan of Courage: An Ewok Adventure'' og ''Ewoks: The Battle for Endor'', samt tv-serien ''Star Wars: Ewoks''. * Ewok på den offisielle ''StarWars.com'' Encyclopedia.
|
maalfrid_fd428ecb980571418bd50057edbaee15f83c9784_26
|
maalfrid_sprakradet
| 2,021
|
nn
|
0.541
|
og delvis i Trøndelag, der rettskrivingsend ringane gjekk meir i favør av talemålet. Også leiande personar i «måleliten» i Oslo stødde reforma. Det er ikkje tvil om at det var strid om sam norskpolitikken i nynorskmiljøet. Alt på slut ten av 1800talet delte nynorskleiren seg i fraksjonar som meinte at nynorsken skulle sjå annleis ut enn det Ivar Aasen hadde lagt opp til. Usemja mellom desse fraksjonane kunne likevel ikkje måle seg med usemja om dei meir radikale endringane som følgde av samnorsk prosjektet. – Striden hadde heilt andre dimensjonar enn det ein hadde sett tidlegare. Særleg på 1930talet stod frontane steilt mot kvarandre, fortel Hoel. Ifølge Hoel var 1917reforma ei langt meir vellukka reform for nynorsken enn 1938re forma, som la opp til at samnorsken for alvor skulle ut til folket. – Sjølv om det var splitting i forkant av 1917reforma, roa det seg raskt i tida etter på. Årsaka er at tilnærmingsformene ikkje var obligatoriske, men eit tilbod. I 1938 vart former folk var vande med å skrive, forbod ne. Det førte til kjempereaksjonar både på landsmåls og riksmålssida. Medan riksmå let gjennom samnorskperioden hadde ei pri vat rettskriving som alltid vart oppretthalden på sida av den offisielle, fanst det ikkje noko tilsvarande på nynorsksida. Så trass mot standen slo 1938reforma meir igjennom i nynorsk enn i bokmål. Samnorskprosjektet er historie, men debatten om valfrie former og om kor nær nynorsken skal leggjast opp til bokmålet, blussar opp frå tid til anna. Medan Ivar Aasen la opp til ei stram norm utan valfridom, har mange meint at eigen dialekt bør kunne speglast att i nynor sken. – Tanken om at nynorsk skal vere ein måte å skrive dialekt på, har vore der sidan Aasen si tid. Då samnorskpolitikken kom, var det vik tigaste argumentet i nynorskmiljøet at det gav høve til å skrive meir dialektnært. Dét var vik tigare enn at staten ønskte samnorsk. Oddmund Løkensgard Hoel seier det er uråd å vite korleis situasjonen for nynorsken ville ha vore utan tilnærmingspolitikken. – Stabilitet i skriftnorma er eit gode. Me skal likevel ikkje gløyme at det alltid har vore ei utfordring for nynorsken at grunnlaget for å lage ei rettskriving er eit så stort mangfald av dialektar. Ivar Aasensambandet er ein utbrytar organisasjon frå Noregs Mållag. Sambandet vart oppretta i 1965 som ein reaksjon på at samnorskpolitikken hadde ført nynorsken nærare bokmål. Føremålet til sambandet er å fremje ei form for nynorsk upåverka av tilnærmingspolitikken, omtrent slik Aasen skapte han. Sergej Alexander Munkvold er fast overtydd om at samnorsken har prega nynorsken negativt. – Byrjinga av 1900talet var ei blømings tid for nynorsken med framvokster både i lit teraturen og i skulekrinsane. Ein skulle tru at framtida var sikra, men i staden kom samnor sken og sa at nynorsken var gammaldags.
|
maalfrid_c261418ec6c71d00056e39ed78d92caaebed3a8b_14
|
maalfrid_nord
| 2,021
|
en
|
0.903
|
Marketing MF104E No costs except semester registration fee and syllabus literature. Course coordinator Universitetslektor +47 75 51 76 54 This course provides an introduction to marketing management. The course focuses on marketing as a management process, through which the company seeks to match internal strengths and weaknesses with opportunities and threats in the environment. The goal for marketing management as an academic field of study is to improve the corporate control of strategic marketing challenges. No costs except semester registration fee and syllabus literature. On successful completion of the course the student should be able to: Identify marketing challenges and issues. Make strategic marketing decisions. Understand marketing management as an academic field of study. N/A Face-to-face Learning methods consist of a combination of lecture and seminars / workshops. A high degree of student participation is required. Lectures are used to review theory, discuss assignments and any questions related to these. Focus is placed on selected case studies addressing key issues in marketing management. Further information regarding the progress and work is given at the start of the course. N/A Pen, pencil, ruler, bilingual dictionary and simple calculator.
|
maalfrid_d01270d085c775d9bc3a216c34b6ec3b3156fc05_77
|
maalfrid_artsdatabanken
| 2,021
|
no
|
0.611
|
– Et dødt tre vil aldri gi opphav til mer enn ett stående dødvedobjekt. – Pr. definisjon er et dødvedobjekts romlige plassering i senterpunktet for intakt stamme eller stammebasis. : Figuren ovenfor til høyre viser ei skisse av tre- og dødvedfordeling i et svensk skogbestand, hentet fra Hytteborn et al. (1987). Stammesentrum for ulike treslag er angitt med symboler. Svart prikk angir grantre; ring med rødt kryss angir høystubbe etter grantre. Den kartlagte flata er 20 × 20 m, dvs. 400 m. Det er 5 dødvedenheter innenfor flata, dvs. 5/0,4 = 12 dødvedenheter pr. da. Variabelen 4DG–0 får derfor verdien 5 i dette tilfellet (4DG–0∙5). : – Husk at 4DG–0 og 4DG–X–Y skal , ikke telles. Måleskalaen er relativt grov, men fin nok til at en angivelse 1 trinn fra den korrekte verdien er akseptabelt. – Velg gjerne ut en mindre del av polygonet med dødvedmengde som er representativ for dette polygonet, anslå hvor stort det er, tell opp antall stående dødvedenheter i delpolygonet og gjør om til antall pr. dekar. Vurdér å justere T4-skala-verdien ett hakk opp eller ned når du avslutter kartleggingen av polygonet (og du har oversikt over variasjonen i inneholdet av stående død ved).
|
altaposten_null_null_20161214_48_241_1_MODSMD_ARTICLE118
|
newspaper_ocr
| 2,016
|
no
|
0.843
|
tatt i betraktning hvor kort tid han har hatt mulighet til å lære seg det gjør han seg forstått på imponerende vis. Han fortsetter: - Jeg hadde allerede flyttet fra Syria når krigen brøt ut. I Beirut fikk jeg ver difull erfaring innenfor yrket, men det ble etter hvert mange problemer i den kaotiske metropolen. Problemer som var knyttet til det å være fra Syria i tillegg til alle de problemene som befinner seg der allerede. ferden førte han videre til Alta. Vel frem me i Alta ble han raskt kjent med gjengen på Sisa og som han beskriver seiv «tatt under vingene til kultursenteret». - Jeg kommer aldri til å glemme hva John Tore Martinsen og Geir Kåre Hen riksen har gjort for meg. Jeg er Sisa evig takknemlig. Det er de som har gjort det mulig for meg å starte en systue her i Bossekop og det er de som har ordnet det slik at jeg har fått tak i en god symas kin og annet utstyr. - Nå vil jeg ikke bort fra Alta og vil gjer ne være en ressurs i bybildet som klesde signer, samtidig som jeg er overbevisst at det er bruk for en som meg her i byen. Ikke bare reparasjoner 1 dag driver han systuen Abd Design Couture og holder til i Altaveien 99, eller Sisa- bygget som de aller fleste kjenner by gården som. Abd har kunder fra hele Finn mark. Ikke bare reparerer han klær men syr også nye klær som kjoler og kofter. -Jeg er åpen for alle oppdrag. Alt som kan sys. være klesdesigner i Alta er imidlertid det å få tak i stoff, for det er vanskelig å be stille uten å vite kvaliteten. Det savner jeg med Athen. Der gikk vi med på markedet å kunne ta på - og føle stoffet på huden. AMBISJONER: Abd er evig takknemlig for at han har fått hjelp og støtte fra Sisa.
|
maalfrid_20754485d893565cbc105520d74f4b15e7e358ec_1
|
maalfrid_arkivverket
| 2,021
|
no
|
0.504
|
Observatørar: Fjell kommune er i gang med førebuing til kommunesamanslåing, og med tanke på dokumentasjonsforvaltninga, og arkivleiarane i dei tre kommunane og kommunane sitt arkivdepot IKA Hordaland har eit tett samarbeid. I gjennom samarbeidet har kommunen gjennomført omfattande kartlegging av papirarkiv med tilhøyrande bevarings- og kassasjonsvurdering. Samarbeidet mellom arkivleiar og rådmann synest å være godt. Kommunen har òg gode rutinar for kvalitetssikring av journalføringa. Arkivtenesta i kommunen får gode skussmål frå sakshandsamarane, dei opplever at ein får rask og god hjelp. ? Fjell kommune må oppdatere arkivplanen for å sikre at den er dekkande for arkivarbeidet slik det faktisk vert utført, og at den kan bli brukt som reiskap i kommunen sin internkontroll med arkivarbeidet.
|
maalfrid_f31141fe4c47a02cc64f305cc9c87e3366fd1889_23
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021
|
no
|
0.803
|
E18 på Ramstadsletta er utformet for å bli et fremtidig kryssområde mellom Høviktunnelen og Sandvikatunnelen i etappe 2. Av- og påkjøringsrampene krever sammenhengende vekslings-strekninger som forutsetter et fjerde felt i begge retninger. Sandviksveien blir liggende som i dag. Det etableres ikke en sammenhengende lokalveg langs E18 i tillegg til Sandviksveien slik det var vist i kommunedelplanen. Det etableres en lokalvegforbindelse på bru over E18 som knytter Sandviksveien og Ramstadsletta sammen. Bussvegen ligger på nordsiden av E18. I etappe 1 vil bussvegen bli sammenhengende til Solvik bussholdeplass. Videre vestover kjører bussene på eksisterende E18. For østgående busser som ligger på sørsiden av E18 må disse ta av fra E18 for å kjøre inn på en egen rampe som føres i bru over E18 (fremtidig bru for gang- og sykkel) og ned til bussvegen på nordsiden. Hovedsykkelvegen legges mellom E18 og Sandviksveien. Ny E18 legges lenger nord enn dagens veg og det vil bli brede grønne arealer langs hovedsykkelvegen. Sykkelfeltene langs Sandviksveien beholdes uendret på hele strekningen. Forbindelse fra Sandviksveien til Ramstadsletta sikres på fortau langs lokalvegbru over ny E18. I tillegg etableres det gang-/ sykkelbru over E18 ved Solvikveien. Fra denne brua vil det være ramper ned til bussholdeplassene. Brua vil bli bygd så bred at det også er plass til bussfelt for østgående busser i etappe 1. I etappe 2 vil dette være en ren gang-/sykkelbru. Ett luftetårn for Høviktunnelen etableres nær enden av vestgående løp for Høvik-tunnelen og teknisk bygg for tunnelen vil ligge over tunnelportalen. Langs E18 etableres det høye støyskjermer, buet over kjørebanene. E18 vil ligge lavt i terrenget og terrenget fylles opp mot støyskjermene. Sammen med vegetasjon på begge sider av E18 vil dette dempe den visuelle virkningen av vegen. Det samlete tverrsnittet på veganlegget vil øke og beslaglegge arealer som i dag består av nærings- og boligbebyggelse nord for E18. Øst for Solvikveien vil arealet på Ramstadsletta kunne utvikles som et nytt utbyggingsområde. Området vil kunne få en bedre struktur og helhetlig utforming enn dagens situasjon. Bussveg på Ramstadsletta sett mot sørvest E18 sett vestover fra Høvik mot Ramstadsletta. Luftetårn til høyre Sandviksveien med hovedsykkelveg, fortau og sykkelfelt sett mot øst Denne reguleringsplanen omfatter etappe 1 i utbyggingen av E18. Parsellgrensen vil ligge vest for Solvikveien hvor ny E18 knyttes inn på eksisterende. I etappe 2 bygges tunnel under Sandvika mellom Ramstadsletta og Slependen (Sandvikatunnelen).
|
maalfrid_d567c6baee3eaf61f63cb90d0fc1248796bf1fb2_1
|
maalfrid_uia
| 2,021
|
no
|
0.992
|
Men neste dag falt Vegard i vanne og Vegard ble klis blaud. Men jeg fikk later krampe og jalp han op i båten.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.